Rebbøl Petanque. September 2013. Torsdag den 3. oktober starter

SILKEB RG IF
SIF
UDDANNELSE
SKOLEÅR
2015/16
Om SIF Uddannelse:
Dette magasin giver dig information
om vores uddannelsesstruktur og
hvordan denne er koblet til et elitært
fodboldforløb i SIF.
Læs i dette nummer:
Talent Team 7. - 9. klasse
Silkeborg Efterskole
Silkeborg Fodbold College
Handelsskolen Silkeborg
Silkeborg Gymnasium
2|
SIF UDDANNELSE
Formål
SIF Uddannelse har til formål at
informere om vores sammenhæng
mellem elitefodbold i SIF og en
uddannelse hos vores
samarbejdspartnere, da disse to
ting hænger tæt sammen hos os.
Udgiver
Silkeborg IF Invest A/S,
Papirfabrikken 34, 8600 Silkeborg.
Mail: js@silkeborgif.com
www.silkeborgif.com
Redaktion
Silkeborg IF Invest A/S
Handelsskolen Silkeborg
Silkeborg Gymnasium
Annoncesalg
FL SportMarketing,
Silkeborg IF Invest A/S
Udgivelser
Magasinet SIF Uddannelse
udkommer 1 gang årligt.
Oplag
500 eksemplarer.
Forsidefoto
Anførerne for SIFs hold
efterår 2014:
U13: Lasse Bak Laursen
U14: Anders Sønderby
U15: Luc Park
U17: Nicklas Røjkjær
U19: Emil Søgaard
1. hold: Frank Hansen
INDHOLDSFORTEGNELSE
SIF Uddannelsesmagasin 2015/16
SIF Fodboldskolen
Talent Team 7. - 9. klasse på Sølystskolen
Portræt af Jeppe Okkels, Talent Team
Silkeborg Efterskole
Portræt af Mikkel Brogens, Silkeborg Efterskole
Silkeborg Fodbold College
HHX på Handelsskolen Silkeborg
HG på Handelsskolen Silkeborg
STX på Silkeborg Gymnasium
Optagelse på Silkeborg Fodbold College
Praktisk information Silkeborg Fodbold College
Vigtige datoer 2015
Portræt af Robert Skov, Fodbold College
Vores værdier
Spilleren i centrum
OVERSKUD - FORMAT - VILJE
|3
4|
SIF UDDANNELSESMAGASIN 2015/2016
Et af de allervigtigste ben i SIFs talentstruktur er koblingen til
uddannelse for at sikre de bedste rammer og kobling
mellem elitesport og uddannelse. Det er særligt vigtigt i de
år, hvor træningsmængden stiger og kravene vokser sig
større, hvilket de i vores struktur særligt gør fra 7. klasse i
folkeskolen og til endt ungdomsuddannelse. I sidste ende er
det væsentligste for SIF, at vi kan stå inde for, at drengene
gives de bedste muligheder for at indfri deres
fodboldpotentiale, at de får en god uddannelse og at de rammer, som de optræder
i, kommer til at sætte et positivt og givtigt præg på deres personlige udvikling i
nogle vigtige ungdomsår. De ansatte, som optræder i denne struktur, vil gøre deres bedste for at sikre disse
mål. Vi er vort ansvar bevidst, og tror på, at vi har muligheden for at give de drenge,
som gennemgår vores struktur noget helt ekstraordinært med på vejen. Vi er
naturligvis dybt afhængige af et godt samarbejde med såvel spillere og forældre. Vort særkende er, at vi går efter det optimale i et konkurrencemiljø, hvor man skal
yde sit bedste som individ og team. Der er vigtig læring at hente i forhold til,
hvordan man holder fast i processen og de langsigtede mål, selv om der i et
elitemiljø altid vil være en risiko for, at man ikke når sine mål. Men bevidstheden og
erfaringerne med at forsøge, vil uden tvivl komme SIFs drenge til gode i deres
videre livsforløb. Og i sidste ende vil det også udmønte sig i dygtige og mentalt
stærke spillere, som kan repræsentere SIF på allerbedste vis i de kommende år ud
fra værdierne Overskud - Format - Vilje.
Vores samlede elitestruktur er som det fremgår af nedenstående. I dette magasin, er
det særligt søjlen til venstre, der er i spil.
Uddannelse
Fodbold
College
Ungdomsuddannelser
SIF-hold
SIF 1. hold
40 % egen avl
U19
Silkeborg
Efterskole
9. / 10. klasse
U17
Talent Team
7. - 9. klasse
U14
Scouting
National /
international
U15
U13
SIF Fodboldskolen
U12 og yngre
|5
6|
SIF FODBOLDSKOLEN: JACOB TIND
”Den motoriske guldalder” er et begreb, der knytter sig til
den fase, hvor børn har de største udviklingsmuligheder set i
forhold til indsats og indlæring. Generelt set er denne fase
når børnene er ca. 8 år til ca. 13 år, og det hænger sammen
med, at vækstspurten endnu ikke er sat ind. Det er i netop
denne fase, at de kritiske forudsætninger for at blive en
(fodbold)atlet bliver dannet. Netop derfor er SIF Fodboldskolen målrettet spillere i samme aldersgruppe. Med
store muligheder følger stort ansvar, og det ansvar ønsker vi at bidrage til. Vi
prioriterer de gode børnefodboldmiljøer, så vi kan være med til at danne grundlaget
for fremtidens talentudvikling. Vi tror på, at vores professionelle tilgang til
børnefodbold kan være med til at sikre flere toptalenter fra Silkeborg-området. Værdierne Overskud - Format - Vilje sætter rammerne for vores dagligdag, og vi
sætter en ære i at uddanne spillerne som mennesker. Vi ønsker, at vores
fodboldspillere - også dem på 8 år - kan være rollemodeller for jævnaldrende
kammerater. Det kan vi vise gennem vores træning, vores spil og vores handlinger.
Denne indsats ønsker vi skal fortsætte i skolelivet.
Vores fornemme mål er at kvalificere spillerne til at kunne indgå i Talent Team på
Sølystskolen. Her samles de bedste fodboldspillere med dygtige udøvere fra andre
idrætsgrene i et miljø, der fortsætter det elitetære mind-set, som SIF Fodboldskolen
danner grundlaget for.
Elitetræning i børnehøjde er et udtryk, vi tør sige og som vi tør stå ved. Vi er ikke
bange for, at vores børnefodboldspillere taber noget på de sociale kompetencer,
eller har for få fritidsinteresser. Vi tror på, at børn med samme tilgang til fodbold har
det bedst i samme miljø; et miljø, der baserer sig på kvalitetsundervisning,
pædagogik i børnehøjde og en ambition om at være blandt de bedste.
Hvis du vil vide mere om vores generelle arbejde for børn og trænere i Silkeborg, så
klik ind på vores hjemmeside og læs magasinet SIF Fodboldskolen:
http://www.silkeborgif.com/talent/sif-fodboldskolen/ Hvis du vil se videoeksempler af vores træning og kampe, så besøg vores side på
Facebook:
www.facebook.com/SIFfodboldskolen
Spørgsmål om SIF Fodboldskolen kan rettes til Jacob Tind – jt@silkeborgif.com – tlf. 2218 0775.
|7
TALENT TEAM
Talentudvikling fra Silkeborgs lokalområde spiller en stor rolle
i Silkeborg IF. Målsætningen om, at 40% af spillerne på
klubbens førstehold, skal have været en del af
talentstrukturen, stiller store krav til, hvorledes
talentudviklingen gennemføres. Talent Team har derfor en
vigtig rolle i denne vision. Et andet mål for klubben er, at de
40 % skal være en del af superligaen via klubbens 1.
seniorhold. Der arbejdes med andre ord med høje målsætninger, som stiller krav til
indhold, kultur osv.
Talent Team er et uddannelsestilbud til unge eliteidrætsudøvere for 7., 8. og 9.
klasse, som startede op i 2007 med primært drengefodbold, håndbold og
gymnastik som idrætsgrenene. Linjen har siden udviklet sig markant og indeholder
nu en bred vifte af idrætsgrene, som alle kan tilbyde et eliteforløb, og hvor der er
mange flere ansøgere, end der er disponible pladser. Eleverne gives mulighed for at
kombinere skolegang med sin sportsgren på højt fagligt niveau. Formålet er at
fremme talentudviklingen og få flere lokale unge til tops i eliteidræt.
Som seneste nyt er Silkeborg Kommune udnævnt som Team Danmark kommune i
starten af 2014 med eliteSilkeborg som omdrejningspunkt. Talent Team bliver
fremadrettet en væsentlig del af elitetilbuddet i eliteSilkeborg, hvor eleverne kan få
optimale rammer for at lykkes med skole og idræt. De primære idrætslige aktiviteter foregår mandag morgen, hvor der er idræt på
programmet på tværs af idrætsgrene. Eleverne gennemgår en 3-årig plan frem mod
en mulig idrætseksamen, hvor de gennemgår elementerne i bekendtgørelsen, men
med en særlig vinkel på eliteidræt, så de blandt andet kommer igennem en
basispakke af ATK (aldersrelateret træningskoncept), mentaltræning og
kostvejledning. Dertil er der mulighed for fysioterapi, skadesbehandling osv. OM TALENT TEAM
• 7., 8., 9. klasse
• Del af eliteSilkeborg
• Ligger på Gran Allé, 1 km
fra Søholts baner
• Optagelse primært via
SIF Fodboldskolen og SIF
U13
• Tilknyttet fysioterapeut
og coach
8|
… fortsættes
TALENT TEAM …fortsat
To andre morgener om ugen er der fodboldtræning på
programmet, hvor spillerne gennemgår et målrettet
træningsforløb, som skal give spillerne en solid basispakke af
individuelle færdigheder, som både giver et højt alsidigt
niveau, men også særlige spidskompetencer. Trænerne er de
samme trænere, som træner eliteholdene om eftermiddagen,
og såmænd også i klasseværelset i forskellige fag. Dette giver enorm kvalitet og
helhed omkring drengene. Fodboldtræningen ligger onsdag og fredag fra kl. 8-9.20
på Søholts anlæg enten på kunst eller almindelig græs. For Silkeborg IF har Talent Team medvirket til et markant løft i fodbolduddannelsen
og det niveau, som spillerne opnår. Et eksempel er, at der ved Talent Teams start
stort set ikke var ungdomslandsholdsspillere i Silkeborg IF. I 2014 har klubben
været repræsenteret med 11 forskellige spillere på diverse landhold. Spillerne som optages på Talent Team er udvalgt fra Silkeborg og omegn og
primært via forløbet på SIF Fodboldsskolen og SIFs U13 elitehold. For de dygtigste og mest målrettede talenter, vil der være mulighed for et 3-årigt
forløb i folkeskolen samt efterfølgende tre år på Silkeborg Fodbold College, evt.
med et års skolegang på Silkeborg Efterskole.
Find os på Facebook: https://da-dk.facebook.com/pages/Talent-Team-Officiel-side/
310216038998795
TRÆNINGSINDHOLD
• Formelle færdigheder
inden for
• Aflevering, modtagelse
• Afslutte, heade, clearing
• Presfærdigheder
• Spring og sprint
• Positionsbestemt
træning
• Målmandstræning
|9
FODBOLDANSVARLIG PÅ TALENT TEAM:
PC HANSEN
Når vi har udvalgt spillere til Talent Team, starter et tæt
samarbejde mellem skole og fodbold.
Vi udvælger efter fodboldfærdigheder, og ikke efter hvor
godt man klarer sig i skolen. Dog skal man være i stand til at
kunne klare et almindeligt grundskoleforløb. Vi forlanger, at man forsøger at gøre sit
bedste i skolen og i øvrigt opfører sig ordentligt. Som Talent Team-elev bliver man
set op til af skolens øvrige elever, og yngre spillere i klubben - og man repræsenterer
sin klub. Fodboldspillerne lever efter værdierne: overskud - vilje - format og opfylder
derfor til fulde skolens forventninger. Blandt skolens ansatte findes Henrik Skov og Peter Christian Hansen, der begge er
trænere på SIF ungdomselitehold - samt Jane Meyer-Zeuthen, der er mentaltræner
for SIFs elitespillere. Det giver et godt overblik og forståelse for fodbolddrengenes
hverdag i skole og i klub.
Generelt er det faglige niveau højt blandt Sølystskolens Talent Team-elever. Eleverne
kommer fra alle skoler i området, og har sporten som fællesnævner. Men elever og
forældre har generelt også store mål indenfor skoledelen, da mange er klar over, at
det er svært at komme igennem nåleøjet, og det derfor er vigtigt at klare sig godt i
skolen. Derfor oplever skolens ansatte stor opbakning til skolen på mange områder. Efter folkeskolen
Kombinationen med skole og sport opleves meget motiverende for eleverne, og
trivslen er høj blandt sportseleverne. Det er fuldt legitimt at bruge meget tid på
fodbold, hvor det i almindelige klasser kan være svært for udenforstående at forstå,
hvorfor man går så meget op i sin sport.
Karaktererne hos vores afgangselever på Talent Team er på højde med de bedste
skoler i Silkeborg Kommune. Set i forhold til hvor meget tid vores elever bruger på
sport, er det en flot bedrift år efter år. De fleste elever vælger efterfølgende en
gymnasial ungdomsuddannelse, evt. efter et efterskoleophold. Her er det for vores
fodboldspillere oplagt at fortsætte på Silkeborg Fodbold College.
Skolen - med støtte fra EliteSilkeborg - forsøger at skabe en god hverdag for Talent
Team-eleverne. Derfor er der oprettet en obligatorisk madordning, hvor der serveres
frokost hver dag - samt en række mellemmåltider til de lange dage, som
skolereformen har medført. Der er ansat en fysioterapeut og coach, som kan vejlede
i forskellige udfordringer, som kan opstå undervejs i forløbet.
10 |
… fortsættes
FODBOLDANSVARLIG PÅ TALENT TEAM:
PC HANSEN
…fortsat
Sølystskolen ligger på Granallé, ca. 1 km fra Søholt, og er
derfor let tilgængeligt for vores fodboldspillere. Det
prioriteres, at holdtræningen om eftermiddagen afvikles i
forlængelse af skolen - således at man kan gå direkte fra skole og til træning. Der
skulle derfor være mulighed for, at spillerne kan komme hjem og spise med familien
og have tid til venner og afslapning.
Sådan træner vi
I træningen følger vi SIFs periodeplan, der dækker alle ungdomselitehold. En
periodeplan er en god rettesnor, så spillerne kommer igennem et fodboldpensum,
der kan give adgang til klubbens førstehold. Træningen er organiseret således, at
det primært er formel træning om morgenen - værktøjskassen fyldes - hvorefter det
er mere funktionelt og spilrelateret om eftermiddagen - værktøjskassen bruges.
Til en af morgentræningerne deles spillerne op i positioner, så man kan træne
specifikt i sin position på banen - mens den anden træning foregår i grupper, hvor et
bestemt tema øves.
Spillerne oplever ikke, at de bliver væsentligt dygtigere i de første måneder. Her er
det stadig et spørgsmål om tilpasning til alt det nye, de oplever i skole og klub. Men
lidt efter lidt giver den øgede træningsmængde og fokus på detaljerne udslag, som
også kan ses under kampe i weekenden. Synlige resultater
Inden Talent Team opstod, havde SIF svært ved at kvalificere sig til de bedste
ungdomsrækker kontinuerligt - og få spillere omkring DBU. Det er ændret nu, og på
trods af stor konkurrence blandt større byer eller opland, er SIF nu
konkurrencedygtig på alle årgange år efter år.
Vi oplever et stort kammeratskab på tværs af klasser og hold, blandt
fodboldspillerne i mellem, og blandt trænerne. Unge spillere kan se tidligere Talent
Team-elever klare sig godt på klubbens ældre hold - og endda på 1. holdet. Det
giver en stolthed og glæde omkring projektet, samt en tro på at det kan lade sig
gøre at gå hele vejen - det har andre før vist. For spørgsmål vedr. fodbolddelen og optagelse, kontakt ansvarlig for fodboldlinjen,
Peter Chr. Hansen på pc@silkeborgif.com eller tlf. 2027 5835.
| 11
Mads Clausens Vej 1 • 8600 Silkeborg
Tlf. 86 80 02 03 • www.kemex.dk
Devils Ink Aps
Hostrupsgade 34 • 8600 Silkeborg
Tlf: +45 86806665 • www.devilsink.dk
12 |
PORTRÆT AF JEPPE OKKELS
En af SIFs yngste landsholdsprofiler er Jeppe Okkels, som
har været under SIFs vinger siden U13. Nu går han i 9. klasse
på Talent Team sammen med mange af sine holdkammerater,
heriblandt U16-landsholdskollega, Anders Iversen.
Jeppe Okkels har spillet på SIFs ungdomselitehold siden han var
12 år gammel, hvor han skiftede fra barndomsklubben, ØBG, for
at spille på byens Superligaligaklubs bedste U13-hold. Siden da
har Jeppe imponeret SIFs elitetrænerne på alle årgange, og i
begyndelsen af sommerferien efter 8. klasse høstede han de første store frugter af sit
hårde arbejde.
Først på sommeren var han sammen med en større gruppe af landets mest fremtrædende
U15-spillere samlet i Vildbjerg, hvor han efterfølgende blev forhåndsudtaget til det nye
U16-landshold under Per Holm, og en lille måned senere underskrev han sammen med
Silkeborg IFs talentchef, Jesper Stüker, sin første ungdomskontrakt.
Jeppe Okkels er et godt eksempel på en spiller, som i SIF har gennemgået det optimale
udviklingsforløb med børnefodbold i ØBG, U12-forløb i SIF Fodboldskolen, udtagelse til
SIFs U13-hold og opstart på Talent Team på Sølystskolen i 7. klasse. Selv siger Jeppe
Okkels, at den målrettede træning sammen med et skoleforløb, der giver plads til træning i
et elitært miljø, har haft stor betydning for den udvikling, han har gennemgået i løbet af
sine år i SIF.
- Jeg er rigtig glad for at spille i SIF, og det betyder meget for mig at have fået kontrakt.
Jeg har haft nogle rigtig gode trænere, siden jeg kom til klubben som 12-årig og også
mine år på Sølystskolens Talent Team har gjort rigtig meget, er jeg sikker på, siger Jeppe
Okkels, som har spillet fodbold siden 3-4-årsalderen og har haft hele sin fodboldopvækst i
Silkeborg.
I løbet af efteråret har Jeppe spillet tæt på fuld tid i tre ud af fire U16-landskampe og lagde
blandt andet op til målet i holdets hidtil eneste sejr. Udtagelsen til det nye U16-landshold
er et stort klap på skulderen og en god motivation for Jeppe til at arbejde videre mod
drømmen om at blive professionel fodboldspiller på SIFs Superligahold. Det har da også
medført stor beundring fra kammeraterne både i og uden for fodboldbanen, at Jeppe nu
kan kalde sig landsholdsspiller.
Talentchef i SIF, Jesper Stüker, har med glæde fulgt Jeppe Okkels udvikling siden U13 og i
løbet af de seneste to et halvt år på Talent Team. - Jeppe er en meget talentfuld spiller, som har taget godt for sig af fodboldretterne i SIFs
talentstruktur på Talent Team og på klubbens ungdomselitehold. Han har nogle gode
alsidige færdigheder og nogle stærke, personlige spidskompetencer. Derudover er Jeppe
en yderst læringsparat og solid fyr, som passer godt ind i SIFs værdier om at udvise
overskud, format og vilje, sagde Jesper Stüker i forbindelse med underskrivningen af
kontrakten med det lovende talent, der i holdets tredje turneringskamp scorede sit første
U17-mål i kampen mod OB.
| 13
14 |
SILKEBORG EFTERSKOLE
Silkeborg Efterskole ændrede ved indgangen til skoleåret
2012/13 form fra husholdningsskole til efterskole. I
sammenhæng med dette blev der oprettet en fodboldlinje i
samarbejde med Silkeborg IF. Samarbejdet har været en stor
succes lige siden.
For SIF har skolen medvirket til, at de spillere, som har ønsket et efterskoleophold, har fået
mulighed herfor, samtidig med, at man har kunnet fortsætte med elitefodbold for fuld blus.
Samtidig har det for nogle været første lejlighed til at indgå i en struktur, hvor der var mulighed for
at træne i større omfang som en del af skoleskemaet. Det har især været tilfældet for drenge, som
ikke havde bopæl tæt på Silkeborg by. Efterskolen har også givet mulighed for at optage nye SIFspillere, som i løbet af skoleåret har fundet ud af, om de havde talent og mulighed for at fortsætte i
SIFs elitemiljø i kobling med en ungdomsuddannelse. Indtil videre er der rigtigt mange positive erfaringer med samarbejdet. Efterskoleopholdet giver
noget helt særligt på det personlige plan og modner spillerne på bedste vis, hvilket har forplantet
sig til fodboldbanen. Samtidig har fodboldspillerne givet noget særligt til efterskolemiljøet, som i
bund og grund går ganske fint i tråd med Grundtvig, fællesskab og andre elementer på Silkeborg
Efterskole.
Landsholdsspillere
I skoleåret 2014/15 optræder tre tidligere elever fra Silkeborg Efterskole på fuld tid i SIFs 1.
holdstrup. Dertil har hele fem af skolens nuværende eller tidligere elever optrådt på et
ungdomslandshold i 2014. Tal, der fortæller, at Silkeborg Efterskoles fodboldlinje har vist sig som
en vigtig grundsten i SIFs talentstruktur. Men mest af alt har rigtigt mange elever oplevet et givtigt
efterskoleår på mange områder, hvor en målrettet fodbolduddannelse har været kombineret med
et efterskoleforløb med stor personligt udbytte.
Fodboldlinjen trænes i et samarbejde med cheftræneren på Silkeborg Efterskole og cheftræneren
for SIFs U17 elitehold. Der er træning på skolen tre gange ugentligt hele skoleåret på både
almindelige græsbaner og kunstgræs. De dygtigste spillere gives mulighed for at indgå i træning
på Silkeborg Fodbold College. Desuden kan træningen især i vinterperioden indeholde teori,
styrketræning, anden formel fysisk træning og fælles idrætsundervisning med alle skolens elever. Der undervises i indhold fra SIFs årsplan, som indebærer udvikling inden for de klassiske
hovedområder: teknik, fysik og taktik i en målrettet træningskultur, hvor der også er fokus på
spillernes personlige udvikling igennem den mentale tilgang til spillet. Disse temaer evalueres dels
på banen, men også ved individuelle spillerudviklingssamtaler.
Klubber
Der er mulighed for at spille fodbold i andre klubber end SIF på forskellige niveauer i Silkeborg om
eftermiddagen. Cheftræneren fra Silkeborg Efterskole hjælper med at formidle kontakten til
klubberne. Silkeborg Efterskole støtter op med betaling af kontingent. Spørgsmål med specifik fokus vedrørende fodboldlinjen kan rettes til
Mads Steen, Silkeborg Efterskole, på tlf. 2614 7196 og mail mads.steen@fibermail.dk,
Anders Veller, U17-cheftræner SIF, på tlf. 2944 6564 og mail av@silkeborgif.com eller
Jesper Stüker, talentchef SIF, på tlf. 4029 6686 eller mail js@silkeborgif.com.
| 15
FODBOLDANSVARLIG PÅ SILKEBORG
EFTERSKOLE: ANDERS VELLER
Lige siden samarbejdets opstart har jeg været meget
begejstret for Silkeborg Efterskole. De sidste år har mange
dygtige lokale spillere nydt godt af den mulighed, der nu er
i SIF for at kombinere efterskole med fodbold på eliteplan.
Ligeledes har flere talentfulde spillere fra andre klubber
spillet sig ind i gruppen gennem et års hårdt og seriøst
arbejde med træningen - og har dermed efter Silkeborg Efterskole kunnet fortsætte
som elev på Silkeborg Fodbold College.
For mig personligt er det en stor glæde at deltage i Efterskolens regi. Dagligdagen,
der rummer nogle rigtig gode værdier, som både jeg og spillerne kan lære af - og
ligeledes føler jeg, at vi i SIF med vores værdisæt med Overskud - Format - Vilje kan
give nogle gode ting den anden vej. Samarbejdet med efterskolen betyder, at vi favner endnu bredere i vores
uddannelsestilbud til talenterne - og strukturen i forhold til træningsmuligheder og
træningsopbygning er afgjort på højeste niveau i Danmark. Vores træningsplan er
godt integreret i periodeplanlægningen for SIFs elite ungdomshold - og vores
mulighed for at matche de bedste spillere i vores morgentræning på Silkeborg
Fodbold College er helt sikkert en afgørende faktor, når vi ser på vores fine statistik
med førsteholdsspillere i SIF og spillere på de danske U-landshold.
OM SILKEBORG EFTERSKOLE
• 9. og 10. klasses tilbud
• Ligger på Gudenåvej 2, 10
minutter fra Søholts baner
• Fokus på kost og ernæring
• Lægger vægt på selvværd,
ansvarlighed, tolerance og faglige
kundskaber
• Fodboldsamarbejde med SIF
16 |
PORTRÆT AF MIKKEL BROGENS
Mikkel Brogens har spillet på Silkeborg IFs bedste
ungdomshold siden U13, men på grund af sin bopæl i
Hammel, er det først efter, han er begyndt på Silkeborg
Efterskole, at han for alvor er blevet en del af et større
socialt fællesskab udenfor fodboldbanen
Mikkel Brogens kom til SIF allerede inden U12 og har været
en del af samtlige elitehold siden U13, men det er først fra
denne sæson, at han også er blevet en del af
uddannelsesstrukturen omkring SIF, efter han er begyndt på Silkeborg Efterskole. Mikkel er vokset op i Hammel og har derfor ikke haft mulighed for at gå på Talent
Team sammen med sine holdkammerater, og samtidig betød afstanden mellem skole
og træning, at der heller ikke var meget tid tilovers til at se vennerne i Hammel uden
for skoletiden. I august begyndte Mikkel Brogens på Silkeborg Efterskoles fodboldlinje sammen
med blandt andre flere holdkammerater fra SIF, og han nyder nu at være blevet en del
af et sammenhold, der rækker ud over både fodboldbanen og klasselokalet. - Vi har det rigtig godt sammen på efterskolen og er venner på kryds og tværs af de
fire sportslinjer (håndbold, fodbold, fitness og idræt. red.). Jeg er hurtigt kommet godt
ind i fællesskabet. Det er rigtig dejligt, fortæller Mikkel Brogens, der i en tidlig alder
måtte ofre lidt mere end mange jævnaldrende for at gå efter drømmen om at spille
fodbold på højt plan. Selv om Mikkel nu bor i Silkeborg og er kommet ind i skolemiljøet omkring SIFs
elitehold, kræver det stadig store mængder disciplin at spille med på klubbens
bedste U17-hold. Dagen begynder klokken 7 med enten en løbetur eller halvanden times
fodboldtræning, hvorefter den står på faglig undervisning indtil klokken 15. Efter
skole har eleverne fri indtil aftensmaden klokken 18, medmindre der er sport,
fortæller Mikkel. - Vi på fodboldlinjen, der spiller i SIF, træner halvanden time hver dag, så vi får virkelig
meget tid til at arbejde med vores færdigheder. Det er rigtig fedt, siger Mikkel
Brogens.
Samtidig nyder U17-profilen også at have tid til vennerne og sætter derfor stor pris
på de fritimer, der er indlagt i dagligdagen på efterskolen, hvor eleverne har fri til at
tage ind til byen, spille lidt pool eller bare hygge med kammeraterne på skolen. - Det er noget, jeg aldrig har haft ret meget tid til, så det er fedt at dyrke den del nu,
og det regner jeg også med fortsætter de næste tre år, hvor det er planen, jeg
begynder på Fodbold College, siger Mikkel Brogens, der regner med at tage sin
ungdomsuddannelse på Silkeborg Handelsgymnasium, mens han arbejder videre
mod målet om at få Superligadebut på klubbens bedste hold.
| 17
SILKEBORG FODBOLD COLLEGE
Silkeborg Fodbold College er Silkeborg IFs betegnelse for
rammen om det samarbejde, der findes for
elitefodboldspillere, som indgår på en ungdomsuddannelse.
Der er muligheder for at gå i sportsklasser på Silkeborg
Handelsgymnasium (HHX), Silkeborg Handelsskole (HG) og
Silkeborg Gymnasium (STX), hvor der i skoleskemaet gives
plads til at træne 3 morgener om ugen. Du kan læse mere om de respektive
uddannelser og deres linjer på de følgende sider.
Silkeborg Fodbold College blev oprettet i 1994, som det første af sin art i Danmark.
Hensigten var og er at kombinere uddannelse med sportslige ambitioner og give
helhed i elevernes hverdag, så de kan få de bedste betingelser for at lykkes med
både fodbold- og ungdomsuddannelse. Samtidig er dette rammen om elevenes
personlig udvikling med fokus på de værdier, som er knyttet til SIF som eliteudøver Overskud - Format - Vilje. På træningsbanen er træningen lagt i hænderne på erfarne og kompetente trænere,
der systematisk og grundigt fører eleverne igennem tre års struktureret, målrettet og
alsidig træning. Træningen på Fodbold College har til formål at give spillerne de
individuelle, formelle færdigheder af teknisk, fysisk, mental og taktisk karakter, som
kræves for at begå sig på højeste niveau. I holdregi om eftermiddagen foldes disse
færdigheder ud i funktionelle og holdmæssige rammer. De fleste af eleverne fra Silkeborgegnen bor hjemme hos deres forældre. Dog har de
og spillere fra andre steder mulighed for at bo på Sportskollegiet på Søholt, så
hverdagen fungerer så optimalt som muligt uden spildtid. Silkeborg Fodbold College
anviser boligerne, som hører under Midtjysk Boligselskab. Historisk set har rigtig
mange spillere valgt at søge ind på Silkeborg Fodbold College for at søge de bedste
rammer for at gå efter drømmen som professionel fodboldspiller. Silkeborg Fodbold
College er således stadig en mulighed for at modtage nye SIF-spillere. Det kræver
dog, at man har et højt niveau, hvis man skal ind og have fodfæste blandt de
drenge, som har en lang elitefortid på Talent Team og-/eller efterskole.
•
•
•
•
•
18 |
OM FODBOLD COLLEGE
HHX, HG og STX-elever
3 x morgentræning
Integreret i SIFs filosofi
Sidste step før prof fodbold
Det første af sin slags i Danmark
FODBOLDANSVARLIG PÅ COLLEGE:
DENNIS PEDERSEN
Skoleskemaet er tilrettelagt således, at der er mulighed for
tre ugentlige træningspas mandag, tirsdag og torsdag
morgen i tidsrummet fra kl. 7.00 til 8.20. I tidsrummet fra kl.
8.30 til 9.10 spises der morgenmad i Søholthuset. Mødetid i
skolen er disse dage kl. 9.25 eller kl. 9.30. For STX-elever
foregår træningen mandag morgen dog kl. 6.30 til 7.45 på
Søholt, da der ikke er skemafri for STX-elever om mandagen.
Hér er mødetid i skolen kl. 8.10.
Morgentræningen tager udgangspunkt i at udvikle spillernes formelle færdigheder. Det
sker på såvel det tekniske, fysiske, mentale og taktiske plan. Der arbejdes ud fra en
periodeplan, som er grundlaget for det komplette træningsindhold for hele SIFs
talentsektor. Der arbejdes typisk med temaer af 4-6 ugers varighed, således at der skabes
mulighed for fordybelse og forståelse for indholdet. Det sikrer, at spillerne kommer omkring
samtlige væsentlige aspekter af fodboldspillet, således at ”værktøjskassen er i orden”.
Værdierne OVERSKUD, FORMAT og VILJE er også gennemgående på træningsbanen. Silkeborg Fodbold College har et meget stærkt instruktørkorps bestående af trænere fra
Silkeborg IFs professionelle afdeling. De fleste af instruktørerne er beskæftiget på fuld tid
omkring fodbold, hvilket giver god mulighed for at have fingeren på pulsen i forhold til
eleverne. Alle trænerne er i besiddelse af UEFA A-licens eller i gang med uddannelsen.
Målmandstræning foregår to gange ugentlig med målmandstræneren for SIFs 1. hold. Træningslejre på 1. og 2. årgang finder sted i uge 7 (vinterferien). Ud over gode rammer og
modstandere på højt, internationalt niveau, giver træningslejren mulighed for at fordybe sig
i forhold til for eksempel taktiske og mentale elementer af såvel individuel og holdmæssig
karakter. Træningsstart for Silkeborg IF U17 og U19 eliteholdene starter i uge 29. For U19 om
mandagen og lørdag for U17. Decideret collegetræning følger skoleugerne. Det vil sige, at
træningen starter i fuldt omgang i uge 33. I Silkeborg Fodbold Colleges historie er efterhånden mange spillere blevet professionelle.
Forløbene har været vidt forskellige. Nogle var store talenter fra første dag. Andre har taget
det lange seje træk og kommet fra baghjul. Det primære fokus er dog, at få det optimale
ud af den enkelte uanset niveau - processen - hvordan når man til målet? Det er vort mål,
ud fra vore værdier, at uddanne målrettede, vedholdende, unge mennesker, som tør sætte
sig mål og sætte handling bag i alle livets facetter. Spørgsmål til Silkeborg Fodbold College kan rettes til Dennis Pedersen - dp@silkeborgif.com - tlf. 5115 9308.
| 19
www.elisabethkatballe.dk
elisabeth katballe
Søndergade 9 • 8600 Silkeborg
Tlf. 8682 0915
Østergade 24 • 8000 Aarhus C
Tlf. 8612 6870
Sabroesvej 7 • 8600 Silkeborg
Tlf. 86 81 07 11• www.phonixtag.dk
20 |
HHX PÅ SILKEBORG HANDELSSKOLE
SPORTSKLASSEN: UNNUR CHRISTENSEN
Sportslinjen er for de elever, som ønsker at kombinere træning på et højt
niveau med en gymnasial uddannelse. Kombinationen af sport og
uddannelse giver nogle af de efterspurgte kompetencer i erhvervslivet:
Selvdisciplin, koncentration, evnen til at samarbejde og til at fungere
optimalt under pres samt at træffe beslutninger og tage ansvar, hvilket
læres i en kultur, hvor idræt prioriteres højt, og hvor træning, konkurrence
og kampe skal harmonere med at gå i skole og læse lektier.
På studieretningen Sport
Undervisningen tilrettelægges, så der er mulighed for morgentræning og frihed til ekstra
udfordringer forbundet med sport. Ud over Silkeborg Fodbold College har vi et samarbejde med
BSV College (håndbold) og Silkeborg kajakklub. Desuden er flere andre idrætsgrene på vej ind via
samarbejdet med eliteSilkeborg, således at der skabes et bredt fagligt og socialt fællesskab med
andre sports- og idrætsudøvere.
Studieretningsfagene er virksomhedsøkonomi, afsætning og idræt, hvor der er særlig fokus på at
inddrage områder som sportsbranchen, kost og ernæring i undervisningen.
Med denne studieretning har du mulighed for at læse videre på alle videregående uddannelser.
Men det kunne også være oplagt at læse videre inden for idræt, marketing, økonomi eller
oplevelsesøkonomi. Du kan naturligvis også vælge at søge en elevplads, eller arbejde med salg og
økonomi indenfor sportsbranchen. Du vil have forudsætninger for det hele.
Specielt for Sport
Vi ved, hvordan det er at dyrke idræt på et højt niveau. Derfor har vi tilrettelagt et skema, hvor der
er plads til træning, plads til teori og plads til at være sammen med ligesindede unge mennesker i
et hyggeligt, sjovt og socialt fællesskab. Klassens studietur indebærer et helt specielt program, så
det passer med det fokus Sportslinjen har. På andet år af uddannelsen planlægges således et
ugelangt program til varmere himmelstrøg. Det bliver den ultimative sammensmeltning af teori,
træning og socialt sammenhold. I januar 2015 går denne tur til La Santa Sport. Du skal regne
med, at det koster ca. 5.000 kroner alt inkl. for deltagelse i en sådan tur.
Denne studieretning fokuserer på selvstændighed, ansvarsbevidsthed og godt kammeratskab og
det at have "en sund sjæl i et sund legeme", hvilket tages alvorligt. Vort primære ansvar er den
sunde sjæl, og klubberne har det primære ansvar for det sunde legeme. Vi har sørget for, at der er
en kostpakke til jer to dage om ugen. Denne kostpakke beløber sig til 3.000 kr. for det første år. Vi
stiller sammen med klubberne også træningsfaciliteter og instruktører til rådighed for jer, så dele af
jeres individuelle træning ikke behøver at foregå i klubben.
Koordinering:
Som ansvarlig koordinator for Sportslinjen, er det min opgave, at være kontaktperson for eleverne
og samarbejde med kontraktpersonerne for de andre idrætsgrene, således også koordinatoren for
Silkeborg Fodbold College. Koordineringen går både i forhold til det faglige, trivsel og
idrætsaktiviteterne, så eleverne får det hele til at fungere. Ud over koordinatorfunktionen har det
været traditionen, at jeg har været lærer for samtlige sportsklasser i virksomhedsøkonomi, hvilket
giver mulighed for at være i kontakt med eleverne på stort set daglig basis. Spørgsmål vedr. HHX sker til Unnur Christensen: uch@handelsgymnasiet.com - tlf: 3053 7585.
| 21
HG PÅ SILKEBORG HANDELSSKOLE:
RUTH KONNERUP-MØLLER
Har du lyst til at kombinere elitefodbold med handel, service, IT,
administration eller måske egen virksomhed? - Så er Handelsskolen
noget for dig. Handelsskolen udbyder to fagretninger: Butik og Handel og EUX Business
Butik og Handel
Gør dine muligheder til virkelighed
Med en EUD Butik og Handel er du allerede efter et år klar til en elevplads i erhvervslivet f. eks
tøjbutikker, supermarkeder, byggemarkeder eller hos autoforhandlere. Du bliver en skarp indkøber
og dygtig sælger, der har fokus på kunderne og kan give en god service. Du bliver klar til en
uddannelse, som har fokus på det praktiske, og som giver dig mulighed for at vælge netop de fag,
du er særligt interesseret i.
I undervisningen vil der blive arbejdet med følgende temaer:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Markedsføring og salg
Regnskab og økonomi
Iværksætteri – hvordan starter jeg min egen virksomhed?
Salgsudstillinger og messer
Hvordan du skriver ansøgninger og kommer nærmere en praktikplads Hvordan erhvervslivet er skruet sammen, og hvilke krav der stilles til dig Hvor vigtig motion og bevægelse er for din trivsel. Ingen arbejdsdage uden motion
Hvordan du arbejder i grupper
Du får indsigt i sund livsstil
I projekterne kommer du tæt på erhvervslivet og de opgaver og udfordringer, der er i branchen.
Undervisningen tilrettelægges, så du udnytter dine evner og interesser og bliver udfordret
personligt, fagligt og socialt.
… fortsættes
22 |
HG PÅ SILKEBORG HANDELSSKOLE:
RUTH KONNERUP-MØLLER
… fortsat
EUX Business
EUX = faglært og student i samme uddannelse
Gå alle de veje, du drømmer om
EUX Business er for dig, der er sulten på livet. Du har drømme og
ambitioner for din fremtid, og du ønsker en karriere med indflydelse og
ansvar. Du er klar til en uddannelse, der stiller krav til din faglighed, og
som forbereder dig til erhvervslivet - også på et internationalt niveau.
Med EUX Business får du både en stærk teoretisk forståelse og en god
praktisk indsigt, der klæder dig på til senere at have frit valg på alle hylder inden for: kontor,
finans, handel, detail eller event. På EUX Business kommer du til at arbejde med en række interessante temaer bl.a. indenfor:
•
•
•
•
•
•
Markedsføring, kommunikation og samarbejde
Regnskab og økonomi
Innovation Organisation og ledelse
Kommunikation
Etablering af egen virksomhed - fra idé til færdig forretningsplan
Undervisningen tilrettelægges så du udnytter dine evner og interesser og bliver udfordret
personligt, fagligt og socialt.
Har du planer om at læse videre efter EUX-Business, kan du vælge mellem en lang række
uddannelser – f.eks finansøkonom, markedsføringsøkonom, HD, politiet og mange andre
uddannelser.
FAGENE
På Handelsskolens erhvervsuddannelse undervises der i grundfag, valgfag og erhvervsfag.
Grundfag Butik og Handel Grundforløb består af et grundforløb 1 (GF 1), som varer 20 uger og grundforløb 2 (GF 2), som
også varer 20 uger. På GF 1 gennemføres dansk D/C, engelsk D/C og erhvervsfag. På GF 2
gennemføres Erhvervsøkonomi C, Informationsteknologi C, Afsætning C, erhvervsfag og valgfag.
Grundfag EUX Business Grundforløb består af et grundforløb 1 (GF 1), som varer 20 uger og grundforløb 2 (GF 2), som
også varer 20 uger. På GF 1 gennemføres dansk C, engelsk C , samfundsfag C og erhvervsfag. På
GF 2 gennemføres Erhvervsøkonomi C, Informationsteknologi C, Afsætning C, matematik C,
organisation C og erhvervsfag. På det efterfølgende studieår gennemføres virksomhedsøkonomi B
eller matematik B, IT B, dansk A, engelsk B, tysk C og valgfag C og B.
EUX Business er obligatorisk, hvis man ønsker at uddanne sig inden for kontor eller finans. Spørgsmål om HG sker til: Ruth Konnerup-Møller: rkm@handelsskolen.com - tlf. 2160 1477.
| 23
Hotel Dania
Torvet 5
8600 Silkeborg
Tlf. 86 82 01 11
info@hoteldania.dk
www.hoteldania.dk
www.glassilkeborg.dk
24 |
STX PÅ SILKEBORG GYMNASIUMS
SPORTSKLASSE: MIKKEL ELTVED
Er sportsgrene som fodbold, kajak og kano, håndbold eller
cykling en stor del af dit liv, og har du lyst til at kombinere det
med dit uddannelsesforløb, så er Silkeborg Fodbold College i
kombination med STX en god mulighed for dig. Her
gennemfører du en almindelig STX-uddannelse, samtidig med
at du har noget af din træning i én af de nævnte sportsgrene
lagt ind i skoleskemaet.
Elever, der går på Silkeborg Fodbold College, kan følge studieretningen med
studieretningsfagene Biologi A, Matematik B, Idræt B. Se mere herom på vores
hjemmeside: www.gymnasiet.dk - under fanebladet ”Studieretninger”.
STX er studieforberedende og almendannende, og på Silkeborg Gymnasium
arbejder vi for at udvikle både dine sociale og faglige kompetencer, så du får et
stærkt grundlag for videregående uddannelse. Du har efterfølgende mulighed for at
læse videre på en kort, en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Du
får en række kompetencer, som bredt kvalificerer dig, uanset hvilken vej du ønsker
at gå.
Koordinatorfunktion Som ansvarlig koordinator for Collegeeleverne, indgår jeg i et samarbejde med
kontaktpersonerne for de andre idrætsgrene, herunder koordinatoren for Silkeborg
Fodbold College. Koordineringen vedrører primært det faglige, trivsel og koblingen
til idrætsaktiviteterne, så elevernes hverdag fungerer. For bedst muligt at kunne
følge hverdagens faglige og praktiske udfordringer, er jeg fast tilknyttet
collegeklasserne som teamlærer og underviser i samfundsfag og/eller idræt.
Spørgsmål om STX sker til: Mikkel Eltved - me@silkeborg-gym.dk - tlf. 2896 0786.
| 25
OPTAGELSE PÅ FODBOLD COLLEGE
Du skal søge ind både på dit uddannelsessted (HHX, HG eller STX) og på Silkeborg Fodbold College. I april/maj i optagelsesåret indkalder vi dig og dine forældre til en samtale, og på
baggrund af denne samtale, dine sportslige præstationer og udtalelser fra skolen,
vurderer vi så, hvem der kan optages.
Ansøgning om optagelse foregår via www.optagelse.dk. Går du i 9. eller 10. klasse, hjælper din skole og/eller din UU-vejleder dig med at
udfylde din uddannelsesplan og at søge via www.optagelse.dk.
Husk i den forbindelse at oplyse, hvilken sportsgren du ønsker at blive optaget på.
Optagelse 2015/2016
Det forventes, at der skal optages 12-14 drenge til det kommende skoleår fordelt
med ca. 4-5 elever på Silkeborg Gymnasium, STX, og 7-10 elever på Silkeborg
Handelsgymnasium, HHX samt evt. elever på HG. Ansøgningsfristen er d. 10. marts
for Fodbold College og d. 15. marts på skolerne. Herfra inviteres de mest
kvalificerede spillere til samtale omkring 1. april. Skolens koordinatorer har også
ønsker i forhold til optagelse, og i denne sammenhæng vælges de potentielt bedste
spillere/elever. Det fodboldmæssige indtryk vurderes ud fra det allerede eksisterende kendskab til
spillere, Åbent Hus, åbne træninger, praktikbesøg, scouting af spillere i muligt
omfang og evt. ved at kontakte spillernes nuværende eller tidligere trænere. Alle optagne spillere skal ved optagelsen have som indgangsvinkel, at de vil forfølge
deres mål gennem alle tre år, og at man minimum vil gennemføre det første år,
uanset hvilke udfordringer, der måtte opstå. Økonomisk forpligter man sig for et år
ad gangen. Konkurrencen i SIF betyder, at der kun er et lille spring fra den bedste på 1. holdet til
den yderste spiller på 2. holdet. Det kan være en frustration, som man skal være
indstillet på at tackle over et langt forløb. Evnen til at tackle og overvinde modgang
er en uundgåelig del af opholdet på SFC og en god bagage fremadrettet. Evnen til
at være vedholdende og målrettet er en evne, som kun udvikles via opbakning og
støtte fra såvel trænere og forældre. 26 |
PRAKTISK INFORMATION
Økonomi
Du skal forvente følgende større udgifter i forbindelse med dit
ophold vedrørende skole og Fodbold College:
Fodbold College 1. årgang
2. årgang
3. årgang
Årligt kontingent kr. 10.900
kr. 11.000
kr. 11.100
Træningslejr
(pr. tur)
kr. 4.300
kr. 4.300
Uddannelsesinstitution
1. årgang
2. årgang
3. årgang
STX kr. 3.800
HHX kr. 5.000
Studietur (ca.)
I starten af hvert skoleår, medio august, vil du blive bedt om dels at indbetale et
kontingent (kr. 10.900 i 2015), som er den årlige standardudgift for opholdet på
fodbolduddannelsen. Dette beløb dækker administration, træning, deltagelse i
morgenmad på alle skoledage, tøjpakke samt daglig vask heraf, adgang til
fysioterapeut og styrkerum m.m. Desuden skal du også betale for at deltage på træningslejrene på 1. og 2. årgang,
der de seneste år er gået til Tyrkiet, hvor der er optimale faciliteter og internationale
modstandere på topniveau. Standardudgiften for at gå på Fodbold College betales
for et år ad gangen og refunderes ikke ved evt. stop i et igangværende skoleår. Et
stop før 2. eller 3. årgang skal således meddeles før et nyt skoleår senest 1. juni i
det pågældende år. … fortsættes
| 27
PRAKTISK INFORMATION
… fortsat
Boliger på Sportskollegiet, Ansvej 100
Prisen for et enkeltværelse er ca. kr. 3.400. Der er separat køkken og bad. Indskud
er på kr. 3.300. Boligerne hører under Midtjysk Boligselskab. Der er også mulighed
for at bo i et dobbeltværelse med en anden elev, hvor prisen sammenlagt er ca. kr.
4.100. Hvis der er ledige 2-værelses lejligheder, er der mulighed for, at én elev kan bo alene
dér. Hvis du vil have informationer vedrørende kollegiet på Søholt, kan du google
”afdeling 98” og ”Midtjysk Boligselskab”. Vælg afdeling 98, hvor du kan læse
forskelligt om boligerne - herunder økonomi. Fordelingen af boliger sker omkring 1. maj i forlængelse af afklaring om optagelse.
Al økonomi vedrørende boliger er et mellemværende mellem lejer og Midtjysk
Boligselskab. I afdelingen forefindes en værtsbolig, hvor den ansvarlige involverer
sig i miljøet og har opsyn med blandt andet rengøring. Boligerne er klar til indflytning
d. 16. juli 2015.
Personlig udvikling
Samarbejdet mellem skolernes koordinatorer og den uddannelsesansvarlige på SFC
er vigtig for samspillet mellem uddannelse og fodbold, og der afholdes
koordinatormøde månedligt og dertil dialog efter behov. Skolen prioriteres højt og er
fundamentet for, at man kan træne optimalt. Målet med den samlede uddannelse er,
at kulturen skal kvalificere eleverne ud fra vore fælles værdier, så de står stærke og
selvstændige, når de bliver studenter. Uanset om det bliver til en professionel
karriere eller man skal i gang med uddannelse, job eller andet. Det er målet, ud fra
vore værdier, at uddanne målrettede, vedholdende, unge mennesker, som tør sætte
sig mål og sætter handling bag.
På Fodbold College findes en kontaktordning, der sikrer, at hver elev på 1. årgang
har en kontaktinstruktør, der skal sikre, at eleven kommer godt i gang, og at han
trives. Desuden gør skolerne et stort arbejde for at sikre, at eleverne trives og
lykkes. Der forventes en øget grad af selvstændighed for eleverne senere i forløbet,
og at de kan videregive den hjælp, de selv har modtaget, og vise vejen for nye
elever. Det er i øvrigt en elitetræner, der kender spillerne, som varetager
værtsfunktionen på Sportskollegiet. Det kan også være en mulig kontakt, hvis der
opstår problemer. … fortsættes
28 |
PRAKTISK INFORMATION
… fortsat
VIGTIGE DATOER 2015
21. januar
Åbent Hus på Silkeborg Fodbold College
(hold øje med www.silkeborgif.com)
10. marts
Ansøgningsfrist til Silkeborg Fodbold College
(via www.silkeborgif.com)
15. marts
Ansøgningsfrist til ungdomsuddannelser (se www.optagelse.dk)
ultimo uge 12
Du får brev om ”ikke optaget” eller ”invitation til samtale”
ca. 1. april: Optagelsessamtaler for inviterede ansøgere
medio april Besked til optagede ansøgere
Ikke optagede ansøgere overføres automatisk til deres 2.prioritet, jf. skemaet til ansøgning
om optagelse til ungdomsuddannelser
13. juli / 18. juli
Træningsstart for SIF U19 og U17
Kontakt: Jesper Stüker, SFC – Tlf. 4029 6686 – Mail: js@silkeborgif.com Unnur Christensen, HHX: Tlf. 3053 7585 – Mail: uch@handelsgymnasiet.com Mikkel Eltved, STX: Tlf. 2896 0786 – Mail: me@silkeborg-gym.dk Ruth Konnerup Møller, HG: Tlf. 2160 1477 – Mail: rkm@handelsgymnasiet.com
| 29
PORTRÆT AF ROBERT SKOV
Robert Skov er et af SIFs første færdige produkter af den
strukturerede talentudvikling helt fra SIF Fodboldskolen,
gennem Talent Team og Silkeborg Fodbold College
(HHX) og frem til tidlig debut på klubbens Superligahold,
hvor han nu er ved at finde sin plads, mens han tager
sidste år på Handelsgymnasiet.
Det lyser ikke ud af Robert Skov, at han er blandt sin
årgangs største talenter, når man taler med ham, men når han trækker i SIF-trøjen
og løber på banen, spiller han fodbold med tilstrækkeligt meget overskud, vilje og
format til at kunne afgøre svære kampe på højeste plan. Det viste han, da han
spillede Emil Scheel frem til udligningen mod Hobro i en hjemmekamp med
Superligaholdet i august, og det viste han en lille måned senere i Herning, da han få
sekunder før slutfløjtet reducerede til 2-1 mod landets lige nu bedste hold. Robert Skov har spillet på SIFs bedste ungdomshold siden 12-årsalderen og var
sidste år som førsteårs U19-spiller med til at vinde både Jysk Pokal og
Landspokalen. I løbet af sommeren har den unge angriber taget et vigtigt skridt i
karrieren mod en tilværelse som fuldtidsprofessionel fodboldspiller. Her har han
indgået som en fast del af Superligatruppen, og midt i oktober scorede han sit
første mål i den bedste danske liga og blev dermed årets yngste målscorer i
Superligaen.
Jonglerer fodbold med Handelsgymnasiet
Kort inden sommerferien på første år på Handelsgymnasiet blev Robert Skov sendt
på banen i et par Superligakampe, og siden fulgte et stærkt år med både U19holdet og U18-landsholdet, hvor Robert i sin første kamp scorede begge Danmarks
to mål. I år gælder det tredje og sidste år på ungdomsuddannelsen, og det var
knapt begyndt, før Robert fandt sin vej tilbage på klubbens bedste hold, og
samtidig har efteråret budt på hele fire ture med U19-landsholdet. Alligevel er det ikke på noget tidspunkt gået mere ud over skolen end højst
nødvendigt. Robert Skovs far er formand for fodboldafdelingen i Sejs Svejbæk IF,
og Robert har altid fået god opbakning hjemmefra til at gå efter en fodboldkarriere,
men for forældrene har det været vigtigt, at skolen stadig fik en væsentlig plads i
dagens program.
30 |
… fortsættes
PORTRÆT AF ROBERT SKOV
… fortsat
- Jeg lever drømmen lige nu og er ved at finde min plads på
holdet. Det kræver rigtig meget fokus på alle ting, for jeg vil
gerne gøre det hele godt. Jeg er opdraget til, at bare fordi
jeg er god til fodbold, er det stadig vigtigt, at jeg gør mig
umage i skolen. Det kan godt nogle gange være en
udfordring, men det er sådan, det er, forklarer Robert Skov,
der dette efterår kommer til at gå glip af minimum det, der
svarer til en måneds undervisning på grund af landsholds- og udebaneture på
hverdage.
Den undervisning skal indhentes, og her sætter Robert Skov stor pris på den
fleksibilitet, Silkeborg Handelsgymnasium udviser i forhold til ham selv og flere af
hans holdkammerater. Selv om DBU ikke planlægger landskampe til at ligge i
weekender og skoleferier, vil forbundet heller ikke lade de unge landsholdsspilleres
fodboldkarriere ødelægge deres uddannelser. - Vi får tit tid til at lave lektier på landsholdsturene, men jeg har det bedst med at
skille tingene ad og fokusere 100 procent på den opgave, jeg befinder mig i, så når
jeg skal spille landskampe, vil jeg helst kun tænke på det. Så vil jeg hellere indhente
mine lektier hjemme på kollegiet efter træning, hvor jeg kan koncentrere mig
ordentligt om dem, fortæller Robert Skov.
Rollemodel i eliteSilkeborg
Når man som Robert Skov i en alder af 18 år har opnået profilstatus på de danske
ungdomslandshold og samtidig begynder at bide sig fast i Superligaen, mens man
oven i købet inkasserer flotte karakterer på Handelsskolen, så bliver man
automatisk et forbillede for mange børn og unge mennesker.
EliteSilkeborg har for nylig valgt Robert Skov som rollemodel for Silkeborg
Kommunes spirende talenter, der ligesom Robert skal finde plads til både seriøs
træning, konkurrencer, stævner, kampe og en ungdomsuddannelse. Den status vil
Robert Skov gerne udnytte positivt til at give noget videre og motivere andre unge
sportstalenter til gå efter drømmen.
- Det handler om at finde balancen mellem at gå sin egen vej og lytte til råd fra
trænere, agenter, forældre og andre, som kan hjælpe dig. Jeg har altid lyttet meget,
for selv om man godt kan tro, at man selv ved en hel masse om, hvad der er bedst,
så har de voksne tit noget fornuftigt at byde ind med i forhold til, hvordan man
bliver bedre til sin sport for eksempel, fortæller Robert Skov.
… fortsættes
| 31
Søndergade 2
8600 Silkeborg
Tlf. 86 82 13 19
www.profiloptik.dk
32 |
PORTRÆT AF ROBERT SKOV
… fortsat
God udvikling i SIFs talentstruktur
Det meste af sin fodboldopvækst har Robert Skov fået i SIF,
hvor han som 11-årig trænede med Jacob Tind på SIF
Fodboldskolen og siden har fulgt vejen op gennem de
bedste ungdomshold ved siden af fodbolduddannelsen på
Talent Team og nu Silkeborg Fodbold College (HHX). Det
store mål har hele tiden været at blive en fast del af klubbens Superligahold, og det
mål har han aldrig været tættere på at have nået, end han er nu. - Det har givet mig rigtig meget at være i SIFs talentstruktur, som man for alvor kan
se er begyndt at bide sig fast nu, hvor der også bliver udtaget flere SIFere til de
yngste landshold. Det har ellers mere været oppe på de lidt ældre årgange, så det
er virkelig godt, og det er et godt billede af, hvor stort et stykke arbejde, der bliver
lagt i at udvikle os unge spillere helt fra vi er børn, siger Robert Skov og fortsætter: - Jeg tror, at min vilje til at blive god har fået mig længere end mit talent. Jeg har
altid været mindre end mange af mine holdkammerater, så jeg har skullet arbejde
hårdt for at være med. Mit talent gav mig en plads i SIF som helt ung, men det er
hårdt arbejde og dedikation, der har givet mig min chance i Superligaen, forklarer
Robert Skov. | 33
34 |
VÆRDIERNE I SIF
OVERSKUD
FORMAT
VILJE
•
•
•
•
•
Disse ord gennemsyrer alt, hvad der foregår i SIF regi - herunder SIF
Fodboldskolen, Talent Team, Silkeborg Efterskoles fodboldlinje, Silkeborg Fodbold
College og SIFs elitehold. Man viser Overskud i forhold til klub, skole, holdkammerater og trænere og deltager
gerne i arbejdet med materialer, slæbe mål osv. Man har Format ved at være ærlig og redelig og en god kammerat, som hjælper
vennerne til at blive bedre. At få sine medmennesker til at fungere godt i forhold til
én selv. Din egen succes er afhængig af teamets. Man overholder aftaler, så vi kan
stole på hinanden på holdet.
Vilje er vinderkultur. At yde maximalt i skolen og til træning. At være vedholdende i
jagten mod det langsigtede mål. At få sin søvn og leve sundt. At komme til tiden. Man tør sætte sig ambitiøse mål – og har det hele tiden i baghovedet, selv når det
bliver svært undervejs i processen. Det kræver overskud, format og vilje. Alt i alt
handler det om, at skabe udpræget vilje til at vinde hos hver enkelt elev, som kan
bruges i det videre livsforløb, hvad enten det er på eller uden for banen. Samme
nøgleord kendetegner ikke kun spillerne, men hele organisationen omkring SIF.
| 35
Kings Pub
Borgergade 151 • 8600 Silkeborg
Tlf. 86 80 58 57
Midtjysk Malerforretning
Peter F. Nielsen Malermester
Malerforretning - Konsulent - Farverådgivning
Mere end 30 års erfaring
Tlf. 21 73 19 45
www.midtjyskmal.dk
Grauballe Gudenåvej 16 • Grauballe - 8600 Silkeborg
Aut. installatør Jens Hansen
Herredsvejen 18 - 8883 Gjern
Hvidevareservice & El-anlæg
Tlf. 86 87 50 08
post@gjernel.dk • www.gjernel.dk
Dansk Plast Industri ApS
Midtjysk Bilsalg
Køb og salg af nyere brugte biler:
Viborgvej100 B • 8600 Silkeborg
Tlf. 21 17 24 17
www.danskplastindustri.com
36 |
Nyhøjvej 11 • 8600 Silkeborg
Tlf. 30 28 70 70 • www.midtjyskbilsalg.dk
SPILLERENS TRIVSEL
BAGLAND:
FAMILIE
VENNER
KÆRESTE
KLUB:
HOLD
TRÆNERE
AMBITIONER
DEN VIGTIGSTE:
DRENGEN
TALENTET
ELEVEN
SKOLE:
UDDANNELSE
LEKTIER
LÆRERE
DBU
KROP:
SKADER
SIGNALER
TRÆNING
En spillers optimale præstation findes, når der er balance og afstemte forventninger
omkring spilleren. Særligt for spillere, som er en del af Talent Team, Silkeborg
Efterskole eller Silkeborg Fodbold College på HHX, STX eller HG, sikrer strukturen
af skole og fodbold knyttes sammen. Samtidig ønskes en åben og ærlig dialog med
spillerens bagland, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved spillermøder, og dertil
er der nogle fysiske aspekter, som spiller ind på drengenes evne til at trives og
dermed have de bedste vilkår for at udvikle sig. Det søger vi at sikre ved denne
model.
| 37
Kemex A/S
Mads Clausens Vej 1 – 8600 Silkeborg
Tlf 86 80 05 33
kemex@kemex.dk – www.kemex.dk
38 |
| 39