1. No category

Tilpasningsplanlægning:
både udvikling og afvikling
Oplæg på Sommerhøjskolen Liv og Land, Ryslinge 12. august 2013
Dansk
Byplan Laboratorium
14-08-2013
Projektleder Christian Broen, Dansk
Byplanlaboratorium
1
“I nat har man forraadt Danmark!” siger
provsten om tilbagetrækningen fra
Dannevirke i Herman Bangs Tine,1889
“Infanterister, der redder en Kanon paa Tilbagetoget fra Danevirke”, maleri af Niels Simonsen,
48,5 cm x 80.0 cm, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.
14-08-2013
2
Oplæg i tre dele
Del I Hvorfor afvikling?
Del II Hvem afvikler og hvordan gør de?
Del III Hvis vi skal afvikle landsbyer i DK,
hvordan gør vi så?
14-08-2013
3
Del I
Hvorfor afvikling?
• Vi står i en alvorlig økonomisk krise
• Reformernes tid: kommunalreform(fra 275
 98 kommuner, fra 14 amter til fem
regioner), politireform, domstolsreform,
sygehusreform = voldsom centralisering af
offentlige arbejdspladser.
(Officielt og bredt politisk ønske om vækst i
hele landet, men realpolitisk trækker man
tæppet væk under landdistrikterne.)
14-08-2013
4
(Danske
Kommuner # 7,
7. marts 2013)
5
”De svære valg”
Leder i Byplan Nyt om at kommuner bør sætte
skrumpende byer på den strategiske dagsorden.
• ”Vel at mærke på den modige facon, hvor der
også sættes ord på den kendsgerning, at vi
nogle steder må planlægge for tilbagegang.
• Hvilke byer og landsbyer satser vi på
fremover?
• Hvordan ser vores fremtidige servicestruktur
ud?
• Hvor skal vi afvikle for at kunne understøtte
det levedygtige andre steder?
• Det er svære, men nødvendige spørgsmål…”
Leder i Byplan Nyt # 4, 2012
af direktør Maj Green,
Gladsaxe Kommune,
Formand for Dansk Byplanlaboratorium
Om landsbyernes ‘dødsspiral’..
”I en taberlandsby.. (…).. er man vidne til dårligt
vedligeholdte, kommunale infrastrukturer med huller i
vejbelægningen, smadrede og nedkørte fortove,
raserede busstoppesteder og hældende vej- og
byskilte, sådan at man kan sige, at det sidste spark i
skridtet på den værgeløse landsby kommer fra den
myndighed, der som en af sine fornemmeste opgaver
skulle sørge for at forholdene i det offentlige rum var i
eksemplarisk orden.”
(Lektor Jørgen Møller, AAU, Taberlandsbyerne: hvad
skal der ske med dem? I Tidskrift for Kultur og Fritid,
nr. 2, 2007:18-20)
Gaber kommunerne over mere,
end de kan klare?
14-08-2013
7
Men også borgernes økonomi
er dybt
rammes ”Det
frustrerende at have en
køber, som ikke kan få
lån (…). Jeg synes ikke,
at det er rigtigt, at
realkreditinstitutterne
på den måde skal gå
ind og lave boligpolitik”,
siger ejendomsmægler
Hanne Merethe
Nygaard, EDC Danebo
i Dronninglund..
Dansk Byplan Laboratorium
14-08-2013
8
Om ‘kreditklemmen’..
• I kreditklemte områder tror
realkreditinstitutter ikke, at de får deres
investering igen.
• Kreditklemte områder er udtryk for fravær
af planlægning = markedet laver sin egen
boligpolitik.
• Planlægning kan være et redskab til at
genskabe et ligevægtigt marked.
• Eksempel, please..
14-08-2013
9
Mulighed
Konkurrence
Alvorlig
udfordring
Midtby
Planlægning =
Investeringssikkerhed
• Vækstsituation: planlægning kan styre
antallet af områder til fx boliger og
dagligvarebutikker.
 fx investor har sikkerhed for, at der
ikke kommer en dagligvarebutik overfor
• Afviklingssituation: planlægning kan
regulere antal boliger/landsbyer og være
med til at stabilisere boligmarkedet.
14-08-2013
11
På landsbyniveau..
• Afvikling og
udvikling
hænger
sammen:
• Afvikl de
dårligste.
• Styrk dem
med mest
potentiale*
14-08-2013
12
Del II
Hvem afvikler og hvordan gør de?
• Afvikling af minebyer Durham County i
Nordengland 1950-70erne
• Lolland Kommunes tilpasningsstrategi 2012
• Dialog mellem landsbyen X og Y Kommune
14-08-2013
13
County Durhams Kategori D-politik
• County Durham i
Nordøstengland
fra1940erne-70erne
• 121 kategori D-landsbyer
• D = ingen investering og
hurtig nedrivning af
forladte bygninger.
• Tre landsbyer afviklet
• Fx landsbyen ‘Hamsteel’
jævnet med jorden i
1973.
(Gary Pattison, Planning for
decline: the ‘D’-village policy
of County Durham, UK,
Planning Perspectives 19,
14
2004)
Kritik
• Planlæggere og politikere: vi ved hvad der
er bedst for landsbyerne!
• Sociale aspekter ikke medtaget i
planlægningen.
• Ingen dialog med berørte beboere
• En meget frustrerende og uværdig proces
for beboere.
15
Lolland Kommunes
14-08-2013
16
”Lolland
Kommune vil
arbejde for en
samling af de
borgernære
serviceydelser
på aksen
Nakskov-MariboRødbyhavn.”
(Side 17).
Dansk Byplan Laboratorium
14-08-2013
17
Kritik
• Ærlig, modig og nødvendig udmelding.
• Administrativt styret proces, svært at få
politikerne til at tage ejerskab.
• Ingen dialog med lokale landsbyer –
endnu, i hvert fald.
14-08-2013
18
Dialog om afvikling mellem
landsbyen ‘X’ og ‘Y’ Kommune
• Landsby med mange tomme huse, der
forfalder.
• Forholdsvis enig beboerforening: frygt for
‘lejekaserner’ samt at boliger mister deres
værdi.
• Beboerforeningen har taget kontakt til
kommunen og vil have lavet en plan for at
skrumpe landsbyen.
14-08-2013
19
Kritik
• (Lidt løst eksempel, endnu ikke kommet så
langt…)
• Planer, der er lokalt forankrede i
landsbyen er alfa og omega.
• Landsbyerne selv er hjørnesten i en
afviklingsindsats.
14-08-2013
20
Sammenfatning på Del II,
to traditioner i planlægningen
Oppe-fra-og-ned-planlægning
Nedefra-og-op-planlægning
Durham County, Lolland Kommune
Landsby ‘X’ dialog med ‘Y’ Kommune
Karaktertræk ved de to traditioner:
Planfagligt ‘rigtige’ løsninger – både
økonomisk og miljømæssigt set.
Dialogproces med berørte aktører,
afdækning af interesser og ressourcer
Styrke: Effektiv, holder fokus.
Styrke: forankring og ejerskab (og
måske forståelse?) hos berørte
aktører, bedre realisering i praksis.
Svaghed: Planlægningen tror den
kender folks behov.
Kræver politisk mod, for den skaber
meget lokal modstand.
Svaghed: Myriade af ideer, der ikke
harmonerer. Forankring og ejerskab,
ja, men man realiserer laveste
fællesnævner, rykker det nok?
Repræsentativ demokratiforståelse..
altså: vælgere stemmer politikere ind
hvert fjerde år, de træffer beslutninger.
Deltagelsesdemokratisk forståelse,
berørte aktører udveksler synspunkter
opnår måske en form
for kompromis?21
14-08-2013
Del III Hvis vi skal afvikle landsbyer i DK, hvordan gør vi så?
Helt overordnet:
• Kortlægning af alle landsbyers ressourcer
og potentialer.
• Nede-fra og op-tilgang  dialog.
• Ressourcer og potentialer kan være meget
forskelligt som fx beliggenhed, foreningsliv
og andre sociale netværk, kulturhistorie…
• Det lange seje træk.
14-08-2013
22
Vi tror det er ‘rækkebyerne’..
• Forholdsvis små byer.
• Forholdsvis små, nedslidte huse placeret
lige ud til landevej.
• Gennemkørende trafik i høj hastighed…
14-08-2013
23
Nedrivning af dårlige boliger
• Det skal vi
fortsætte med.
• Men det er
brandslukning.
• Fremadrettet
planlægning,
strategisk
nedrivning,
samlede planer fo
landsbyer
14-08-2013
24
Midtby
• Ide: riv tre huse ned og få en (1) byggeret
beliggende længere fra landevejen).
14-08-2013
25
En social
indsats
Siden december 2011 er der…
• besigtiget godt 100 ejendomme/knap 200 boliger
• kondemneret knap 60 ejendomme med knap 120
boliger
• hjulpet 50 familier til en bedre bolig hos lokale
boligselskaber/kommunens almene boliger.
14-08-2013
26
Dansk Byplan Laboratorium
14-08-2013
27
Tak fordi I lyttede..
cb@byplanlab.dk / 33 17 72 87
14-08-2013
28
Send flere penge..
• Anbefaling fra international forskning:
Man kan ikke lave afvikling uden samtidig
at have udvikling/vækst, til at finansiere
den.
• Uanset hvad, så kræver afvikling ekstern
finansiering fra stat (MBBL?), regioner, EU
og private funde. (Hollander 2011, EU’s
Shrink Smart project 2012:14)
14-08-2013
29