Nr. Dalby Sogn overført til Borup-Kimmerslev Pastorat

Velkommen til Indspark
Nyskabelsen „Indspark“ bringer nyheder fra skolen og ledelsen
Indtryk har fået en lillebror
– Indspark, som er en mellemting
mellem et blad og et nyhedsbrev.
Med sine fire sider er det nemt at
overskue og let at læse.
Der er to grunde til, at Indspark er
sat i verden:
Indspark kiler sig ind i perioderne
mellem Indtryks fire årlige udgivelser og sikrer dermed, at medarbejderne på KTS modtager trykt,
intern kommunikation med jævne
mellemrum.
Indspark er stedet, hvor medarbejderne kan læse nyt om KTS og
information fra ledelsen om nye initiativer, projekter og beslutninger.
Frokostlæsning
Indspark nr. 1 bliver lagt ud i en
stak i kantinerne og frokoststuerne
på alle skolens afdelinger – lige til
at læse på stedet eller tage med.
I får også leveret Indspark i jeres
dueslag.
Indspark er hele vejen igennem en
KTS-produktion. Det bliver skrevet
og redigeret i kommunikationsafdelingen, og det bliver layoutet
og trykt på skolens mediegrafiske
SKP-afdeling på Frederiksberg.
Designet og trykt på SKP
Opgaver hos SKP bliver ofte udbudt
som en slags konkurrence, elever
kan deltage i. Fem skolepraktikelever har budt ind med designforslag til Indspark, og valget
faldt på Tina Sørensens enkle og
genkendelige layout med den
velkendte 11 graders vinkel (fra
punktummet i KTS-logoet) som
gennemgående element.
Indspark bliver produceret på en
digital trykmaskine og falset på KTS
Frederiksberg.
I perioderne mellem udgivelserne af Indspark kan du læse nyt
fra ledelsen på KTS-nettet under
overskriften „Nyheder“.
INTERVIEW:
Mød Desiré Christoffersen,
KTS’ nye vicedirektør
OVERSIGT:
Sådan er KTS organiseret
KORT NYT:
Lederforum tog hul
på strategiproces
ind
spark
Nr. 1
Februar / 2013
KTS’ nyhedsbrev
Interview
2
KTS skal være et kvalitetsmærke
Kvalitet og stolthed skal bringe KTS
op i erhvervsskolernes superliga,
siger skolens nye vicedirektør
Desiré Christoffersen
Af Line Riis
KTS’ nye vicedirektør er god til at sætte
sig mål. Derfor er det ikke så mærkeligt, at
Desiré Christoffersen allerede har blikket
rettet mod horisonten. Derude ser hun
en skole, der har førertrøjen på og er attraktiv for både elever, medarbejdere og
arbejdsmarked:
„Det er ikke, fordi vi ikke er gode i dag.
Men vi kan godt blive bedre,“ siger vicedirektøren, som den 1. januar 2013
vinkede farvel til sit kontor i stueetagen
på Htx Sukkertoppen og tog elevatoren
to etager op til direktionsgangen i KTS’
fællesadministration.
Det gjorde hun efter fem års ansættelse
som studierektor ved KTS’ ene tekniske
gymnasium, som er vokset til det dobbelte
og i dag bliver søgt af langt flere elever,
end der er plads til. Sådan skal billedet
helst også se ud for KTS som helhed om
nogle år. Den kontante afregning ved at
være en attraktiv skole er nemlig en høj
søgning.
Barndom i værkstedet
Men hvordan når KTS derhen, når skolen
blandt andet kæmper mod den almene
opfattelse af erhvervsskolerne som
lavprestige?
„Det er ikke noget, vi kan løse på kort
sigt, men vi kan gøre vores til at ændre
billedet ved blandt andet at fokusere på
faglig stolthed.“
Når Desiré Christoffersen taler om stolthed som en forudsætning for at drive en
god skole og levere gode uddannelser til
hovedstadens unge, er det ikke er ord, hun
har hentet op af kurven på et ledelseskursus. Det er derimod en lærdom, hun har
med sig fra opvæksten.
„Min far var møbelsnedker, og jeg er
nærmest vokset op i
hans snedker- og tømrerværksted. Han var
meget, meget stolt af sit håndværk. Jeg
mener, det er utrolig vigtigt at føle stolthed over for sit fag, ligegyldigt hvilket fag
det er. Denne faglige stolthed skal vores
elever på KTS også opleve,“ siger Desiré
Christoffersen.
Værktøjskasse og humor
Nøglen til at gøre eleverne stolte er at give
dem en spændende skolegang med masser af faglighed, rummelighed og humor.
Vicedirektøren vil rigtig gerne gøre de tre
nøgleord, som hun selv bruger som retningslinjer for sit arbejde, til en naturlig del
af hverdagen på KTS:
„Fagligheden skal være på plads, og
den skal være høj. Man skal ALDRIG gå på
kompromis med hverken faglighed eller
med pædagogik – det er jo det, vi lever
af. Alle lærere skal have en pædagogisk
værktøjskasse, så de kan vælge mellem
flere pædagogiske metoder. Det er nødvendigt, hvis vi skal have eleverne gennem uddannelsen. Vi er her jo for at rykke
nogle mennesker, også selv om det ind
imellem er svært.“
Svært er det, fx når elever begynder på
skolen med læsefærdigheder på 3. klasses niveau. Ikke desto mindre skal disse
elever også guides igennem uddannelsen,
og det kræver, at skolen er rummelig.
„Vi SKAL kunne håndtere forskelligheder
og rumme hele spektret af elever. Om de
er lidt tunge bagi eller knivskarpe, så skal
de kunne se, at der er noget for dem på
KTS. Rummelighed er noget, jeg virkelig
sætter stor pris på, og det samme gælder respekt. Det er vigtigt for mig, at man
behandler alle mennesker med respekt –
også selv om man er uenige, for uenighed
er med til at rykke os.“
Desiré Christoffersen forventer af både
sig selv og sine medarbejdere, at de gør
deres bedste. Men for at undgå at arbejdet
ind imellem bliver for surt, skal det krydres
med humor.
Desirés nøgleord
Høj faglighed
Det er en selvfølge, at alle medarbejdere har en høj faglighed. Ud over det fag-faglige skal kvaliteten i pædagogikken også være høj.
Rummelighed
Der skal være plads til alle, både elever og medarbejdere. Der skal være plads til forskelligheder, og vi skal
behandle alle mennesker med respekt.
Humor
Det skal være sjovt at gå i skole og på arbejde. Det er
vigtigt, at man trives og har det godt, for ellers bliver
det alt for hårdt.
„Det skal være sjovt at være på KTS for
både elever og medarbejdere. Og det betyder ikke, at det går ud over fagligheden eller seriøsiteten, for man kan sagtens være
seriøs og have det sjovt samtidig.“
Lærer for sin søn
Hvordan er KTS’ nye næstkommanderende
som chef? Meget lyttende, inddragende
og uddelegerende, lyder svaret.
„Jeg inddrager de medarbejdere, der
arbejder med tingene til dagligt, for det er
ikke mig, der ved bedst på alle områder.
Jeg vil rigtig gerne have, at folk bliver engagerede, og det gør de, når de får indflydelse,“ siger Desiré Christoffersen.
Til gengæld skærer hun også igennem,
hvis hun ikke kan se en sammenhæng. Og
hun er bundprofessionel. Så professionel,
at hun har klaret balancegangen i et job
som klasselærer for sin søn.
På selvsamme folkeskole fik hun en
problemklasse „til at holde op med at løbe
på væggene“, og den egenskab kan hun
få godt brug for i én af sine første, vigtige
opgaver på KTS: At få flere unge til at gennemføre deres uddannelse.
„Belønningen får man jo, når de står
der og er færdige, og man kan se, at man
gjorde en forskel,“ siger vicedirektøren.
Sparringspartnere
Nu ser Desiré Christoffersen frem til at
arbejde med én skole-tanken og bruge
sine erfaringer med at få ting til at hænge
sammen og med at arbejde på tværs af
fag og kulturer.
„Jeg glæder mig til, at folk kan mærke,
at det giver noget at videndele og tænke
i ét KTS. Jeg er sikker på, at fx lærerne vil
kunne se fordelen, når de oplever, at de får
nogle flere sparringspartnere, fordi faggrupperne arbejder sammen på tværs af
skolen,“ siger vicedirektøren.
Desirés blå bog
51 år, bor i Gundsømagle, gift med ungdomskæresten
Lars (forskningschef og adjungeret professor) og mor
til en søn på 21
Uddannelse
Civilingeniør (kemi) fra DTU i 1988
Tidligere job
2007-2012: Studierektor ved Htx Sukkertoppen
2005-2007: Lærer i matematik og fysik/kemi ved
Margretheskolen
2000-2005: Teknisk chef i Sourcebynet
1988-2000: Udviklingsingeniør, sektionsleder og afdelingschef ved Krüger
Interesser
Faglitteratur, familien, naturen, rejser
K
S
TS
U
R
KKE
E
TOPP
N / VALBY / VIBENHU
S
KT
A N S AT T E I K T S
SF
RE
S
Oversigt
g
r
O
o
i
n
t
en K
a
s
i
n
a
T
3
DE
RI
KS
R F OR UM
AS
P
K TS
TRU
RØ
/K
DO
VR
RG
E
BE
LEDE
O LE
SK
LEDEL
DI
K TI
ON
RE
SE
OH, DCH, PN
KT
S GL
OST
DIREKTION, STAB1
INSPEKTØRER
P/
S
EM
V
D
LE
P
RU
RU
HE
R
SKOLELEDELSE,
ADM.CHEFER,
STUDIEREKTORER,
UDDANNELSESLEDERE
KT
K TS N
ØRREBRO
DIREKTION
OH, DCH, PN
SKOLELEDELSE
LEDERFORUM
DIREKTION, STAB1, INSPEKTØRER
SKOLELEDELSE, UDD.LEDERE,
STUDIEREKTORER, ADM.LEDERE
Direktionens
ansvarsområder
ANSATTE ALLE
I KTS
KTS’ direktion – direktør Ole Heinager, vicedirektør Desiré Christoffersen og
LOKALE
ADRESSER
administrationschef
Per Nielsen
– har fordeltINSPEKTØROMRÅDER
de overordnede ansvarsområder mellem sig:
Ole Heinager:
Strategi, organisations- og lederudvikling, økonomistyring.
Desiré Christoffersen:
Fælles pædagogisk udvikling og drift, personaleansvar.
Per Nielsen:
Fællesadministrationen, AMU.
Her ser du skolens nye organisationsdiagram. KTS består af en direktion (inderst),
stabschefer, inspektører, studierektorer,
uddannelsesledere, administrative ledere
og de øvrige ansatte. Grænserne mellem de
enkelte afdelinger på KTS er blevet løsnet op.
KOrt nYt
4
Kort
& nyt
Lederforum skød strategiprocessen i gang
Fredag den 1. februar mødtes KTS’ ledere til et seminar for at trække de allerførste streger til skolens nye strategi „KTS 2018“. Der blev taget utraditionelle
metoder i brug for at skubbe ideerne i gang. Direktør Ole Heinager fik deltagerne til at tænke som hærførere, der skal erobre nyt land, ved at rulle et
Europakort ud over et bord og sætte et mylder af soldater på.
„Hvis I går ned i knæ, kan I lige akkurat få øje på målet. Men hvis I rejser
jer op, kan I få et unikt overblik over muligheder og trusler og på den måde
lægge den helt rigtige strategi. Når strategien er lagt, og båden er parat til at
sejle, er det også vigtigt at sørge for, at alle de rigtige kompetencer er med
om bord,“ sagde Ole Heinager.
Direktøren gav i øvrigt ledelsen indblik i en ny side af sine egne kompetencer, da han på bedste skuespiller-maner legede sig selv fem år ældre og
forudsagde, at KTS – „vores skole“ – i 2018 vil være en skole, der nyder omverdenens respekt, tiltrækker og uddanner dygtige elever samt ikke mindst
er arbejdsplads for fastholdelse, pædagogisk og ledelsesmæssig udvikling.
Et kig på virkeligheden
For at lægge den rette strategi er det nødvendigt at kende udgangspunktet
– hvad er KTS’ stærke og svage sider? Skoleledelsen havde på plussiden indkredset blandt andet, at skolen er handlings- og løsningsorienteret, har gode
administrative processer og en engageret medarbejderstab, og på minussiden manglende videndeling, fastholdelse og lederudvikling.
For det andet er det vigtigt at vide, hvad de unge gerne vil have. En repræsentant fra Region Hovedstadens „Dream Team“ – en tænketank for unge om
fremtidens erhvervsuddannelser – kom med bud på, hvad de unge selv mener, de skal kunne på fremtidens erhvervsmarked: innovation, iværksætteri,
indre styrke, kulturforståelse, præsentation og netværk.
Endelig er det vigtigt at se på, hvor verden bevæger sig hen. Lederforum
blev præsenteret for en omverdenanalyse, der blandt andet viste: at der er
stor politisk bevågenhed omkring erhvervsuddannelserne, at der er et voksende behov for faglært arbejdskraft, og at erhvervsskolerne får et større
socialt ansvar for eleverne.
Hvor skal vi hen, du?
Lederforum (direktionen, stabscheferne, inspektørerne, studierektorerne,
uddannelseslederne og de administrative ledere) skulle herefter indkredse,
hvad de havde hæftet sig mest ved, og hvor de største muligheder og udfordringer for fremtiden ligger. Det foregik som gruppearbejde, og grupperne
fremlagde på skift efterfulgt af klapsalver.
Blandt øjenåbnerne nævnte de vigtigheden af bredere kompetencer, internationalisering og lærere, der udstråler „first choice“. Bland mulighederne
nævnte de udvikling af uddannelser og studiemiljøer, tværgående succeser
og afklaringsforløb. Blandt udfordringerne var ledelseskompetencer, arbejdet
med stærke og svage elever samt praktikpladser.
Til sidst skulle alle komme med bud på, hvad der gav mest mening for dem.
Forslagene blev arbejdet ned til to, som blev præsenteret i slagsange: „Op lille
Hans“ sang det ene hold, med kærlig afsender til eleverne, og „Vi er røde, vi er
hvide” sang det andet som en hyldest til de otte nykårede danmarksmestre.
Direktør Ole Heinager
Direkte: 3586 3535
Mobil: 2172 9588
Mail: oh@kts.dk
Redaktør Line Riis
Direkte : 3586 3572
Mobil : 2085 2475
Mail : lsr@kts.dk
Layout
GrafiSKP
Mediegrafiker:
Tina Sørensen