Gasvarmepumper til LPG erstatter oliefyr

INSTITUT FOR ANTROPOLOGI
DEN
VILDE TANKE
TEMA:
ET STUDIE I
FORANDRING
# 46 / NOVEMBER 2014
Billederne viser efteråret aktiviteter hos Antrofilm. Her fra en workshop og fra et møde i gruppen.
INDHOLD / NOVEMBER 2014
INDHOLD / NOVEMBER 2014
LEDER
5
Af Camilla Uhrskov Bank
“HJÆLP! HVORFOR ANTROPOLOGI?”
6-7
En voxpop af Maja Margit Nielsen
”FRAFALDS- OG STUDIESKIFTUNDERSØGELSE
8-11
DE TOMME STOLE”
Af Jens Boye Nielsen & Hjørdis Jepsen Clemmesen
”KOMMENTAR FRA INSTITTUTTET”
Af institutleder, Helle Samuelsen & fungerende studieleder,
Hanne Mogensen
12-13
”NY TEORI: HYDROLOGICAL ONTOLOGY”
14-17
Af Jannik Friberg
”KONCEPTET – DET LÆKRE ANTROPOLOGISKE PRODUKT”
18-20
Et interview med SocialRespons af Hjørdis Jepsen Clemmesen
UTOPIA 2014
21-22
”FORTÆLLINGER FRA FELTEN”
23-25
3 fortællinger af Marianne Viftrup Hedegaard,
Amanda Gjerløv Hertz & Hjørdis Jepsen Clemmesen
”FORDOMME OM STUDERENDE PÅ CSS”
Af Maja Margit Nielsen
26-28
INFO // 44
INFO
INFO / 4
DEN
DEN
VILDE
VILDE
TANKE
TANKE
Udgave:
46, november
Udgave:
nr. 46,nr.november
2014 2014
Oplag:
200
Oplag: 200
1603-0192
ISSNISSN
trykt:trykt:
1603-0192
elektronisk:
1903-9794
ISSNISSN
elektronisk:
1903-9794
Tryk Tryk
Frederiksberg
Bogtrykkeri
Frederiksberg
Bogtrykkeri
A/S A/S
Kastanie
Kastanie
Allé Allé
27202720
Vanløse
Vanløse
Redaktionen
Redaktionen
Hjørdis
Jepsen
Clemmensen
Hjørdis
Jepsen
Clemmensen
Frederikke
H.
Schrøder
Frederikke H. Schrøder
MajaMaja
Margit
Nielsen
Margit
Nielsen
Jens Jens
BoyeBoye
Nielsen
Nielsen
Camilla
Uhrskov
Bank Bank
Camilla
Uhrskov
Skribenter
Skribenter
Frederikke H. Schrøder, Jens Boye
Frederikke H. Schrøder, Jens Boye
Nielsen, Hjørdis Jepsen Clemmensen,
Nielsen, Hjørdis Jepsen Clemmensen,
Maja Margit Nielsen, Jannik Friberg,
Maja Margit Nielsen, Jannik Friberg,
SocialRespons, Marianne Viftrup
SocialRespons, Marianne Viftrup
Hedegaard & Amanda Gjerløv Hertz
Hedegaard & Amanda Gjerløv Hertz
Illustration af Pernille Gani
Illustration af Pernille Gani
Illustrationer & Foto
Illustrationer
& Foto
Pernille
Gani
Pernille
Gani
Emma
Elizabeth
Kjær Madsen (forside &
Emma Elizabeth Kjær Madsen (forside &
bagside)
bagside)
Omslag
af Antrofilm
Omslag af Antrofilm
Layout
Camilla
Uhrskov Bank
Layout
Hjørdis
Jepsen
Clemmensen
Camilla
Uhrskov
Bank
Monika
Havnø
Hjørdis
Jepsen Clemmensen
Monika Havnø
Forlægger
Institut
for Antropologi
Forlægger
Københavns
Universitet
Institut for
Antropologi
ØsterKøbenhavns
Farimagsgade
5, byg. 16,
Universitet
1014Øster
København
K
Farimagsgade 5, byg. 16,
1014 København K
Copydan
Den Vilde Tankes artikler, illustrationer og
Copydan
fotografier må ikke trykkes uden tilladelse
Den Vilde Tankes artikler, illustrationer og
fra Institut for Antropologi
fotografier må ikke trykkes uden tilladelse
fra Institut for Antropologi
LEDER
LEDER // 55
ET STUDIE I
FORANDRING
Efterårssemestret er ved
at være ved vejserende.
JuEfterårssemestret
ved at
være
ved
vejs
ende.
Julen,
len, vinteren og eksamevinteren
ogfor
eksamener
ståros
ner står
døren. For
forstuderende
døren. For os
studerende
har det været
har det været et semester,
et semester, hvor især én
hvor især én ting står klart:
ting står
klart:
vores fagforog
vores
fag og
rammerne
rammerne
for
voresunder
fag er
vores
fag
er
under forandring.
forandring.
Uden for instituttets vægge
Uden for instituttets vægge
fremlægger regeringen den
fremlægger
regeringen
ene reform efter den anden
den krav
ene reform
efter den
med
til universitetsanden med krav
til uniuddannelsernes
fremtidige
versitets-uddannelsernes
optag,
gennemførelse og
arbejdsrelevans.
fremtidige optag,Reformer,
gennemder
for
mange
antropologiførelse og arbejdsrelstuderende
allerede der
viser
evans. Reformer,
for
sine konsekvenser.
mange antropologi-studerI dette
af Den
endenummer
allerede
viserVilde
sine
Tanke
sætter
vi
fokus
på
de
konsekvenser.
studerendes egne oplevelser
med
antropologiuddannelsen
I dette
nummer af Den Vilpå KU. Vi offentliggør her
de Tanke sætter vi fokus
resultaterne af efterårets
på de studerendes
undersøgelse
af frafalds-egne
og
oplevelser med antropologiuddannelsen på KU.
Vi offentliggør her resultaterne af efterårets un-
dersøgelse af frafalds- og
studieskift-tendenser på
på
studieskift-tendenser
antropologistudiet.
antropologistudiet.
Sammen
Sammenmed
med undersøgelundersøgelsen
bringer
vi
sen bringer vi institutleder
institutleder
Helle
Samuelsens
og
Helle Samuelsens og funfungerende
studieleder
gerende studieleder
Hanne
Hanne
Mogensens
Mogensens
reaktioner og
på
reaktioner
på resultaterne
resultaterne
ogspørgsmål,
deres svar
deres
svar på de
på de
spørgsmål,rejser
som
som
undersøgelsen
omkring
studiets identitet
og
undersøgelsen
rejser ompraksis.
kring studiets identitet og
praksis.
I dette nummer sætter Den
Vilde Tanke også fokus på
I dette nummer sætter Den
nye
tendenser
indenfor
Vilde Tanke også
fokusher
på
antropologien.
Du kan
nye om
tendenser
indenfor
læse
en ny teoretisk
antropologien.
Du kan her
tilgang
til
antropologi,
udviklet
en teoretisk
vores
læse omafen ny
kandidatstuderende
her på
tilgang til antropologi,
udinstituttet.
Derudover
kan
du
viklet af en vores kanditage med til interview med
datstuderende her på inSocialRespons omkring at
stituttet. Derudover kan du
bruge koncepter i praksis
tage med af
til antropologien.
interview med
anvendelse
SocialRespons omkring at
bruge koncepter i praksis
anvendelse af antropologien.
Og så kan du som altid
nyde
billeder
Og
så kan
du somfra
altidAntronyde
billeder
fra
Antrofilm,
sjove
film, sjove indslag om forindslag
på
dommeom
på fordomme
CSS og sidst
CSS
og
sidst
men
ikke
men ikke mindst illustramindst illustrationerne fra
tionerne fra vores kreative
vores
kreative
del
af
del
af
redaktionen.
redaktionen.
håber,atat du
du vil
vil nyde
nyde atat
ViVi håber,
fordybedig
dig i i artiklerne
artiklerne og
og
fordybe
oplevede de
vindpust,
opleve
nye nye
vindpust,
der i
disse
igennem
der i dage
disse suser
dage suser
igantropologien.
Vi
håber,
at
ennem antropologien. Vi
bladet denne gang vil kunne
håber, at bladet denne
starte en konstruktiv dialog
gang vil kunne starte en
omkring sammensætningen
konstruktiv
omkring
og
udviklingendialog
af vores
fag.
sammensætningen og udPå
vegne
af fag.
os
i
viklingen
af vores
redaktionen, vil jeg ønske
alle
inden
for
På både
vegne
af og
os uden
i redakinstituttets
en rigtig
tionen, vilvægge
jeg ønske
alle
dejlig
julemåned
og
en
god
både inden og uden for
afslutning
på
instituttets vægge en rigtig
efterårssemestret.
dejlig julemåned og en god
afslutning
efterårssePå
vegne af på
redaktionen,
mestret.
Camilla
Uhrskov Bank
På vegne af redaktionen,
Camilla Urhskov Bank
66/ /VOXPOP
: MOTIVATIONER FOR AT STARTE
VOXPOP
: MOTIVATIONER
FOR AT
STARTE
6 / VOXPOP
: MOTIVATIONER
FOR
AT STARTE
6 / VOXPOP : MOTIVATIONER FOR AT STARTE
HJÆLP!
HVORFOR
HJÆLP!
HVORFOR
HJÆLP!
HVORFOR
ANTROPOLOGI?
ANTROPOLOGI?
HJÆLP!
HVORFOR
ANTROPOLOGI?
ANTROPOLOGI?
Skrevet af Maja Margit Nielsen
Nogle af de mest frygtede spørgsmål at få som nystartet antropologistuderende er nok
Nogle af de mest frygtede spørgsmål at få som nystartet antropologistuderende er nok
“Hvorfor Antropologi?” og “Hvad vil du bruge det til?”. Netop disse to spørgsmål har vi
“Hvorfor
Antropologi?”
“Hvad vil
du bruge detfåtil?”.
disseantropologistuderende
to spørgsmål har vi er nok
Nogle
af årsstuderende
de mestog
frygtede
somNetop
nystartet
en
spurgt
flok 1.
om,spørgsmål
nu hvor deathar
fået
en
lille forsmag
på, hvad antropologi
spurgt
en flok 1.Antropologi?”
årsstuderende
nu hvor
har fået
lilleNetop
forsmag
på,tohvad
antropologi
ogom,
“Hvad
vil dude
bruge
det en
til?”.
disse
spørgsmål
“Hvorfor
overhovedet
er. Dette er der kommet
en masse
interessante,
inspirerende
og pudsige
svarhar vi
overhovedet
er.
Dette
er
der
kommet
en
masse
interessante,
inspirerende
og
pudsige
svar
spurgt
endu
flok
årsstuderende
om,ikke
nu hvor
hardufået
en lilleantropologi
forsmag på,
ud af. Frygt
ikke:
er1.
ikke
den eneste, der
ved, de
hvad
vil bruge
til.hvad antropologi
ud
af. overhovedet
Frygt
er Dette
ikke spørgsmål
den
eneste,
ikke
ved, hvad
du vil bruge
antropologi
til.
Nogle
af deikke:
mestdu
frygtede
atder
få som
nystartet
antropologistuderende
erog
nok
er.
er der
kommet
en masse
interessante,
inspirerende
pudsige svar
Måske kan
du her blive
inspireret.
Måske
kan
du
her
blive
inspireret.
“Hvorfor
Antropologi?”
og
“Hvad
vil
du
bruge
det
til?”.
Netop
disse
to
spørgsmål
har
vi
ud af. Frygt ikke: du er ikke den eneste, der ikke ved, hvad du vil bruge antropologi til.
spurgt
en flokkan
1. årsstuderende
om, nu hvor de har fået en lille forsmag på, hvad antropologi
Måske
du her blive inspireret.
overhovedet
er.
Dette
er
der
kommet
en masse interessante, inspirerende og pudsige svar
af. Frygt
ud
ikke: du er ikke den eneste, der ikke ved, hvad du vil bruge antropologi
til.
Måske kan du her blive inspireret.
, 21 år
år
, 21 valgte
Hvorfor
du at søge ind på antropologi?
valgte du at søge ind på antropologi?
Hvorfor
Jeg
har gået
et år på pædagoguddannelsen, men jeg ville gerne studere
, 21
Jeg har gået et år på pædagoguddannelsen, men jeg ville gerne studere
noget mere
akademisk,
at antropologi
var en god blanding af
Hvorfor
valgteog
dujeg
at synes,
søge ind
på antropologi?
noget mere akademisk, og jeg synes, at antropologi var en god blanding af
noget humanistisk
og noget
samfundsvidenskabeligt,
er mine
store studere
Jeg har gået
et år på
pædagoguddannelsen,hvilket
men jeg
ville gerne
noget humanistisk og noget samfundsvidenskabeligt, hvilket er mine store
, 21noget
år mere akademisk, og jeg synes, at antropologi var en god blanding af
interesser.
interesser.
Hvorfor
valgte
du at søge
på samfundsvidenskabeligt,
antropologi?
noget
humanistisk
og ind
noget
hvilket er mine store
Jegvil
har
et årbruge
på pædagoguddannelsen,
men jeg ville gerne studere
Hvad
dugået
gerne
det til?
interesser.
Hvad vil
du gerne bruge det til?
mere
akademisk,
jeg
synes,
varbruge
en god
af
Detnoget
ved jeg
ikke,
men jeg erogret
sikker
på,atatantropologi
jeg gerne vil
detblanding
i
Det ved jeg ikke, men jeg er ret sikker på, at jeg gerne vil bruge det i
noget Hvad
humanistisk
og
noget
samfundsvidenskabeligt,
hvilket erJeg
mine
Danmark.
Jeg har
en gerne
forestilling
om det
at bruge det som konsulent.
vedstore
du
bruge
Danmark.
Jegvilhar
en forestilling
om attil?
bruge det som konsulent. Jeg ved
interesser.
godt,
at antropologi
et studie,jeg
hvor
mange
ud ogvil
rejse,
men
ved jegerikke,
errigtig
ret
sikker
på,gerne
at
jegvilgerne
bruge
det i
godt, atDet
antropologi
er etmen
studie, hvor
rigtig
mange
gerne
vil ud og
rejse, men
jeg er helt
afklaret med,
at det
ikke er min interesse.
Danmark.
har
om
at bruge det som konsulent. Jeg ved jeg er helt
afklaretJeg
med,
aten
detforestilling
ikke er min
interesse.
Hvad godt,
vil duatgerne
bruge
det
til?
antropologi er et studie, hvor rigtig mange gerne vil ud og rejse, men
Det ved
men jegmed,
er retatsikker
på, er
at min
jeg gerne
vil bruge det i
jegjeg
er ikke,
helt afklaret
det ikke
interesse.
Danmark. Jeg har en forestilling om at bruge det som konsulent. Jeg ved
godt, at antropologi er et studie, hvor rigtig mange gerne vil ud og rejse, men
jeg er helt afklaret med, at det ikke er min interesse.
AF MARIA
MARGIT
NIELSEN
6 / VOXPOP : MOTIVATIONER
AF MARIA
MARGIT
FOR AT
NIELSEN
STARTE
/ 7 / 7
AF MARIA MARGIT NIELSEN / 7
, 49 år , 49 år
Hvorfor
valgte
du
at
søge
ind
på
antropologi?
,
49
år
Hvorfor valgte du at søge ind på antropologi?
har
haft
antropolog
i Alt
maven.
Altnoget
sådan
noget mellem at en
søge
ind
på antropologi?
sådan
JegHvorfor
har Jeg
altidvalgte
haftaltid
endu
antropolog
i maven.
mellem
mennesker,
der har
været
i mit
arbejde
som
lærer,
interesserer
Jeg har
altid
en
i arbejde
maven.
noget
mellem
mennesker,
somhaft
dersom
harantropolog
været
i mit
somsådan
lærer,
interesserer
Alt
Ogjeg,
så tror
jeg,
hovedet
sømmet
forlærer,
mig var
krisen mellem
som
harat
været
i mitpå
arbejde
som
interesserer
mig.mennesker,
Og mig.
så tror
atder
hovedet
på sømmet
var
krisen
mellem
for mig
der lærere,
og jeg
havde
ikke så
meget
lystfortilmig
at iarbejde
i detmellem
system,
mig.og
Ogjeg
så havde
tror
jeg,
at hovedet
på
sømmet
var system,
krisen
lærere,
ikke
så meget
lyst
til at
det
der
arbejde
varfor
sat
ophavde
for
Ogjeg
såmeget
serikke
jeglyst
det
ikke
såsom
meget
som
et valg
men
og
jeg
så
at arbejde
i det
system,
der
var lærere,
sat op
mig.
Og mig.
så ikke
ser
det
så tilmeget
et
valg
men
som
etfor
held,
atOg
detsålykkedes
migikke
at hertil.
komme hertil.
opat
mig.
ser jeg
det
somvar
et sat
held,
det
lykkedes
mig
at komme
så meget som et valg men
som et held, at det lykkedes mig at komme hertil.
vil dubruge
gernedet
bruge
Hvad vilHvad
du gerne
til? det til?
Jeg
der
erder
nogen,
deratsynes,
er en
vilathåber,
du
bruge
det
til?
JegHvad
håber,
dergerne
eratnogen,
synes,
det erat
endet
stærk
ogstærk og
interessant
kombi
at
være
antropolog
og
have
undervisningsverden
i
Jeg håber,
at der
er nogen,
der synes,
at det
er en stærk og
interessant
kombi
at være
antropolog
og have
undervisningsverden
i
bagagen.
sågerne
vil jeg
gerne
ud og
i den
store verden. i
interessant
være
antropolog
ogi hjælpe
havestore
undervisningsverden
bagagen.
Og såkombi
vilOg
jegat
ud
og hjælpe
den
verden.
bagagen. Og så vil jeg gerne ud og hjælpe i den store verden.
, 19 år , 19 år
Hvorfor
valgte
du at
søge
ind på antropologi?
, 19
år
Hvorfor
valgte
du
at søge
ind
på antropologi?
For det
første
vidste
jeg
ikke,
ellersvælge.
skulleHvis
vælge.
jeg
valgte
du
atikke,
søge
ind
påhvad
antropologi?
For Hvorfor
det første
vidste
jeg
hvad
jeg
ellers
skulle
jeg Hvis jeg dropper
ud,
vil jeg
være
helt
påjeg
bar
bund.
Men
jegatsynes,
For det
vidste
jeg
ikke,
hvad
ellers
skulle
vælge.
Hvisatjeg
dropper
ud,første
vil jeg
være
helt
på bar
bund.
Men
jeg
synes,
at
antropologi
er være
spændende,
fordi
detmange
samler
mange
Nogle
af de
mest
frygtede
få som nystartet antropologi
dropper
ud,spændende,
vil jeg
helt på
bund.
Men
jeg
synes,af
atmine spørgsmål
antropologi
er
fordi
detbar
samler
af
mine
interesser,
og
det
samler
en
masse
forskellige
fag
og
metoder.
Og
så
antropologi
er spændende,
fordi forskellige
det samler
mange
af mine Ogog
“Hvorfor
Antropologi?”
interesser,
og det
samler en masse
fag
og metoder.
så“Hvad vil du bruge det til?”. Netop disse to
nu hvor de har fået en lille forsm
synes
jeg
bare,
at
kultur
er
spændende.
interesser,
og
det
samler
en
masse
forskellige
fag
og
metoder.
Og
så om,
synes jeg bare, at kultur er spændende. spurgt en flok 1. årsstuderende
en
synes jeg bare, at kultur er spændende.
overhovedet er. Dette er der kommet
masse interessante, inspire
vil dubruge
gernedet
bruge
Hvad vilHvad
du gerne
til? det til?
ud
af. Frygt ikke:
du
er ikkeom
den
eneste,
der ikke ved, hvad du vil bru
inspireret
af et
foredrag
fra Antrofilm,
hvor
jeg
en,
vil blev
du gerne
det
til?
JegHvad
blevJeg
inspireret
af etbruge
foredrag
fra
Antrofilm,
hvor
jeg
hørte
omhørte
en,
Måske
kan
du
her
blive
inspireret.
der formidler
antropologi
på en
måde,
så det
ikke
er
såNår
internt.
blev
inspireret
af et
fraså
Antrofilm,
hvor
jeg
hørte
omvien,Når vi der Jeg
formidler
antropologi
påforedrag
en måde,
det ikke
er
så
internt.
læser
tekster,
er
de
jo
meget
komplekse,
og
man
skal
være
inde
i
dertekster,
formidler
en måde, og
så man
det ikke
så internt.
læser
er antropologi
de jo megetpå
komplekse,
skalervære
inde i Når vi Så jeg
faget,
før
man
forstår,
hvad
der
står.
kunne
godt
tænke
mig,
at
læser
tekster,
er dehvad
jo meget
komplekse,
og man
skal
væremig,
indeati
faget,
før man
forstår,
der står.
Så jeg kunne
godt
tænke
jeg kunne
formidle
de
ting
man
lærer
på
en
anden
måde
måske
gennem
faget,
før
man
forstår,
hvad
der
står.
Så
godt
tænke
mig,
at
formidle de ting man lærer på en anden måde måske gennem
filmmediet
eller
journalistik.
formidleeller
de ting
man lærer på en anden måde måske gennem
filmmediet
journalistik.
filmmediet eller journalistik.
, 21 år
Hvorfor valgte du at søge ind på antropologi?
Jeg har gået et år på pædagoguddannelsen,
men jeg ville gerne studer
at
noget
mere
akademisk,
og
jeg
synes,
antropologi
var en god blanding
, 23 år , 23 år
noget humanistisk og noget samfundsvidenskabeligt,
hvilket er mine sto
valgte
du at
søge
ind på antropologi?
23
år du
Hvorfor, Hvorfor
valgte
at søge
ind
på antropologi?
interesser.
har tidligere
og jeg
søgte
ind på Antropologi,
valgte
dustatskundskab,
atlæst
søgestatskundskab,
ind påogantropologi?
JegHvorfor
har Jeg
tidligere
læst
jeg søgte
ind
på Antropologi,
fordi
det
var
den
mere
præcise
retning
i
forhold
til
det,
jeg
gerne ville.
læst
statskundskab,
og jeg til
søgte
Antropologi,
fordiJeg
dethar
vartidligere
den mere
præcise
retning i forhold
det, ind
jeg på
gerne
ville.
Hvad
vil du gerne
bruge
det til? ermere
der
lidt
mere
på individet
for
politikken.
fordi På
detantropologi
varer
den
præcise
retning
i forhold
til det,
jeg gerne
ville. På antropologi
dermere
lidt
fokus
påfokus
individet
frem
for frem
politikken.
at jeg gerne vil bruge det i
Det
vedjojeg
ikke, op
men
på,
Og
jeg
gik på
gik
jeg
meget
ogjeg
nederafret sikker
antropologi
erstatskundskab,
der
lidt statskundskab,
mere fokus
påjoindividet
frem
politikken.
Og På
mens
jegmens
gik på
gik jeg
meget
op
ogfor
ned
af
Danmark. Jeg har en forestilling
at bruge det som konsulent. Jeg ve
antropologerne.
om
Og mens
jeg gik på statskundskab, gik jeg jo meget op og ned af
antropologerne.
godt, at antropologi er et studie,
hvor
mange gerne vil ud og rejse,
rigtig
antropologerne.
jeg er helt afklaret med, at det ikke er min
interesse.
vil dubruge
gernedet
bruge
Hvad vilHvad
du gerne
til? det til?
Jeg
en hvad
ide
om,
hvad
jeg ville
bruge statskundskab
vilenhavde
du
bruge
til?
JegHvad
havde
idegerne
om,
jegdet
ville
bruge
statskundskab
til men til men antropologi:
not
much.
gerne
jeg vilnoget
sådan
Jeg havde
om,sohvad
jegJeg
villetror
bruge
tilnoget
men
antropologi:
notensoide
much.
Jeg
tror
gerne
jeg
vilstatskundskab
sådan
med
at med at
formidle
svært
stof
til
folk
eller
sådan
noget
med
at
få
modparter
til
at
antropologi:
not til
sofolk
much.
tror noget
gernemed
jeg vil
noget med
formidle
svært stof
ellerJeg
sådan
at sådan
få modparter
til atat
Illustrationer
af
forstå
hinanden,
blandt
andet
på
borgermøder.
formidle
svært
stof
til
folk
eller
sådan
noget
med
at
få
modparter
til
at
Illustrationer
af
forstå hinanden, blandt andet på borgermøder.
Pernille
Illustrationer
af
forstå hinanden, blandt andet på borgermøder.
Pernille
Gani Gani
Pernille Gani
HJÆLP! HVORFOR
ANTROPOLOGI?
8 / FRAFALDS- OG STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE
8 / FRAFALDS- OG STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE
8 / FRAFALDSOG STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE
/ FRAFALDS/8 FRAFALDSOGOG
STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE
STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE
FRAFALDS- OG STUDIESKIFTFRAFALDS- OG STUDIESKIFTFRAFALDSOG2014
STUDIESKIFTUNDERSØGELSE
FRAFALDSOG
STUDIESKIFTFRAFALDSOG
STUDIESKIFTUNDERSØGELSE
2014
UNDERSØGELSE
UNDERSØGELSE
20142014
UNDERSØGELSE
2014
DE
TOMME
STOLE
DE
TOMME
STOLE
DE
TOMME
STOLE
DE
TOMME
STOLE
DE
TOMME
STOLE
Skrevet
af Jens Boye Nielsen og Hjørdis Jepsen Clemmensen
Den Vilde Tanke har initieret en undersøgelse af frafald- og studieskifttendenser blandt Den Vilde Tanke har initieret en undersøgelse af frafald- og studieskifttendenser blandt voresDen
tidligere
studiekammerater
i undersøgelse
samarbejde af
med
Institut
for Antropologi ogblandt Vilde
Tanke
har
initieret
en
frafaldog
studieskifttendenser
Den
Vilde
Tanke
har
initieret
undersøgelse
af frafaldstudieskifttendenser
blandt
tidligere
i samarbejde
med
Institut
for Antropologi
og Denvores
Vilde
Tanke
harstudiekammerater
initieret
en en
undersøgelse
af frafaldog og
studieskifttendenser
blandt
Antropologisk
Analyse.studiekammerater
Vi præsenterer her
undersøgelsens
resultater,
og Antropologi
diskuterer
vores
tidligere
i
samarbejde
med
Institut
for
og vores
tidligere
studiekammerater
i samarbejde
Institut
Antropologi
Antropologisk
Analyse.
Vi præsenterer
her undersøgelsens
resultater,
og diskuterer
vores
tidligere
studiekammerater
i samarbejde
medmed
Institut
for for
Antropologi
og og bevæggrundene
for
frafald
og
studieskift
i
forhold
til
vores
uddannelse.
Antropologisk
Analyse.
Vi præsenterer
her undersøgelsens
resultater,
og diskuterer
Antropologisk
Analyse.
præsenterer
undersøgelsens
resultater,
diskuterer
bevæggrundene
for frafald
og
studieskift
forhold
til vores uddannelse.
Antropologisk
Analyse.
Vi Vi
præsenterer
heri her
undersøgelsens
resultater,
og og
diskuterer
bevæggrundene
for frafald
og studieskift
i forhold
tiluddannelse.
vores uddannelse.
bevæggrundene
for frafald
og studieskift
i forhold
til vores
bevæggrundene
for frafald
og studieskift
i forhold
til vores
uddannelse.
År efter år ligger antropologi blandt
År efter år ligger antropologi blandt
OM UNDERSØGELSEN
deefter
mest
populære
studier
med
én afblandt
Årår
år antropologi
ligger
antropologi
År
ligger
antropologi
blandt
OM UNDERSØGELSEN
År
efter
årefter
ligger
blandt
År de
efter
år populære
ligger
antropologi
blandt
mest
studier
med
én
af
OM UNDERSØGELSEN
de
mest
populære
studierstudier
med én
af
de
højeste
adgangskvotienter.
Ikke
de
mest
populære
med
UNDERSØGELSEN
OMOM
UNDERSØGELSEN
• Undersøgelsen som bestod af et de de
mest
populære
studier
af én af
mest
populære
studier
medmed
én én
afIkke
de
højeste
adgangskvotienter.
de
højeste
adgangskvotienter.
Ikke
• Undersøgelsen som bestod af et
destodemindre
oplever
vi studerende Ikke
højeste
adgangskvotienter.
højeste
adgangskvotienter.
• Undersøgelsen
som6.bestod
et de
online
survey løb
frabestod
den
tilet20. afde
højeste
adgangskvotienter.
IkkeIkke
desto
mindre
oplever vi
vi studerende
studerende
desto
mindre
oplever
Undersøgelsen
som
af
• •Undersøgelsen
som
bestod
af
et
online survey løb fra den 6. til 20.
som
årene
går,
at
der
bliver
og
destogår,
mindre
oplever
viflere
studerende
sommindre
årene
at der
der
bliver
flere
og
desto
mindre
oplever
vi
studerende
desto
oplever
vi
studerende
online
survey
løb
fra
den
6.
til
20.
oktober,
via
Facebook
og
mail.
som
årene
går,
at
bliver
flere
og
online
survey
løb
fra den
til 20.
online
survey
fra den
6.ogtil6.
20.
flere tomme
tomme
stole
forelæsningsflere
stole
i iatforelæsningsoktober,
vialøb
Facebook
mail.
som
årene
der flere
bliver flere og
årene
at går,
der
bliver
somsom
årene
går,går,
atstole
der
bliver
flere og og
oktober,
via
Facebook
og
mail.
• oktober,
Vi modtog
144
svar
fra
studerende
flere
tomme
i
forelæsningssalene:
Ikke
valgt
Facebook
og
mail.
via via
Facebook
salene:
Ikkefordi
fordiregeringen
regeringen
har
valgt
flere
tomme
stole
i har
forelæsnings•oktober,
Vi modtog
144
svar og
framail.
studerende
flere
tomme
stole
i
forelæsningsflere
tomme
stole
i
forelæsningsat
beskære
os
med
30%,
men
fordi,
vi
salene:
Ikke
fordi
regeringen
har
valgt
•
Vi
modtog
144
svar
fra
studerende
indmeldt
i
årene
2009,
-10
og
-11.
Vi
modtog
144
fra -10
studerende
• •Vi modtog
144
svarsvar
fra studerende
at
beskære
os
med
30%,
men
fordi,
salene:
Ikke
fordi
regeringen
har
indmeldt
i årene
2009,
og -11. salene:
beskærer
osos
selv.
salene:
fordi
regeringen
har
valgt valgt
IkkeIkke
fordi
regeringen
valgt
at
beskære
med
30%,har
men
fordi,
indmeldt
i
årene
2009,
-10
og
-11.
• indmeldt
46 respondenter,
32
%,
har
meldt
i årene
2009,
og
-11.
vi beskærer
os selv.
i årene
2009,
og
at beskære
os30%,
med men
30%,fordi,
men fordi,
•indmeldt
46 respondenter,
32-10
%,-10
har-11.
meldt
at
beskære
os
med
at beskære
os os
med
30%,
men fordi,
vi
beskærer
selv.
Som
studerende
på
antropologi
er det
•
46
respondenter,
32
%,
har
meldt
sig
ud
af
studiet.
46
32 har
%, har
meldt
vi beskærer
os selv.
• •46 respondenter,
32 %,
meldt
sig respondenter,
ud af studiet.
vi
beskærer
os
selv.
vi beskærer
os selv.
ikke
atypisk
at se
sine medstuderende
sig
ud af studiet. er kvinder.
• 81ud
%af
afstudiet.
respondenterne
ud %
af af
studiet.
forsvinde fra uddannelsen: Der optag•sig sig
81
respondenterne er kvinder.
•
81
%
af
respondenterne
er
kvinder.
•
Spørgeskemaet
er
udarbejdet
i
es hvert år omkring 100 studerende,
81
%respondenterne
af respondenterne
er kvinder.
• ••81 %
af
er kvinder.
Spørgeskemaet
er udarbejdet
i
går kun omkring 60
• Spørgeskemaet
er udarbejdet
i men i gennemsnit
samarbejde
med
Antropologisk
•
Spørgeskemaet
er
udarbejdet
i
1
• Spørgeskemaet
er udarbejdet
i
studerende
videre
på kandidaten, og
samarbejde med
Antropologisk
Analyse
og
SpørgBare.
samarbejde
med
Antropologisk
i år var tallet helt nede på 40 studersamarbejde
med
Antropologisk
samarbejde
med
Antropologisk
Analyse og
SpørgBare.
ende
2
. Analyse
og SpørgBare.
Analyse
og SpørgBare.
Analyse
og SpørgBare.
RESULTATER / 9
RESULTATER / 9
’’ ’’ Selvom
Selvomjeg
jegsætter
sætterstor
storpris
prispå
pådet
detperspektiv,
perspektiv,
jeg
jegfik
fiki iantropologien,
antropologien,ererdet
detatatstoppe
stoppestadig
stadig
en
enafafde
debedste
bedstebeslutninger
beslutningerjeg
jeghar
hartruffet.
truffet.
- Udmeldt respondent
- Udmeldt respondent
Som
studerende
på
Som
studerende
på
antropologi er det ikke atyantropologi er det ikke atypisk
at
se
sine
pisk VildeatTankes
se undersine
Den
medstuderende forsvinde fra
medstuderende
søgelse
af frafaldforsvinde
og stud-fra
uddannelsen: Der optages
ieskift
på antropologi
har
uddannelsen:
Der optages
hvert
år
omkring
100
haft
hvert 144
år respondenter
omkring
100
studerende,
men
i
hovedsageligt
bestående
studerende,
men
i
gennemsnit
gårder
kunstartede
omkring
af
studerende,
gennemsnit
går kun omkring
1
studerende
på
i60årene
2009, -10videre
og -11;
601 studerende
videre
på
kandidaten,
og
i
år
var
tallet
46kandidaten,
respondenter
(32
%)
er
og i år var tallet
2
helt nede på 40
studerende
ud-meld¬te,
og
de res-.2.
helt nede på 40 af
studerende
terende 98 respondenter
Den45 % iVilde
Tankes
har
nogen eller
i høj
Den
Vilde
Tankes
grad
overvejet
at
udmelde
undersøgelse af frafald og
undersøgelse af frafald og
sig.
Resultaterne
indikerer,
studieskift
på antropologi
har
studieskift på antropologi har
at
– både
haftvi studerende
144
respondenter
haft
144og udmeldte
respondenter
nuværende
–
hovedsageligt bestående af
hovedsageligt
bestående
istuderende,
overvejendedergrad
sætteriaf
startede
studerende, derved,
startede
i
spørgsmålstegn
hvor
årene 2009, -10 og
-11;
46
årene
2009,
-10
og
-11;
46
relevant
kandidat-uddanrespondenter
(32 %) er udrespondenter
(32 %)ererfor
udnelsen i antropologi
meldte, og af de resterende
meldte, og af de resterende
os.
98 respondenter har 45 % i
98 respondenter har 45 % i
nogen eller i +
høj cand.
grad
Ba.scient.anth
nogen eller i høj
grad
overvejet at udmelde sig.
et.eller.andet.andet
overvejet at udmelde sig.
Resultaterne indikerer, at vi
Resultaterne indikerer, at vi
En
klar majoritet –af udmeldstuderende
både
studerende
–
både
te
respondenter
(72%)
nuværende og udmeldtehar
– i
nuværende
og udmeldte
– i
valgt
at
stoppe
under
elovervejende grad sætter
grad sætter
lerovervejende
efter 6. semester.
Tal-
lene
taler
dog
ikke
for
sig
å r e r 7 -­‐ H
eri s
kal f
raregnes, a
t d
er h
vert selv,
det
gør
de
studer Heri skal fraregnes, at der vert år er 7-­‐
8 studerende som kommer til hfra Aarhus ende.
Fra som dekommer videre
svar
8 studerende til fra Aarhus Universitet. EUniversitet. n baggrunden
præcis registrering atydelig:
f udmelding de
på er
En præcis registrering af udmelding på 1
2
1
2
antropologiuddannelsen har ikke været antropologiuddannelsen har ikke været mulig at finde, da de tal, fakultetet har, mulig at finde, tdendenser. a de tal, fakultetet har, viser forskellige viser forskellige tendenser. spørgsmålstegn ved, hvor
spørgsmålstegn ved, hvor
relevant
kandidatrelevant
kandidatuddannelsen i antropologi er
uddannelsen
i antropologi
ønskede
en anden
kandi- er
for os.
for os.
datuddannelse
end den,
Institut
for Antropologi
Ba.scient.anth
+
Ba.scient.anth
+ en rekunne
tilbyde. Som
cand.et.eller.andet.andet
cand.et.eller.andet.andet
spondent skriver: ”Synes
En klar majoritet af udmeldte
majoritet afuddanudmeldte
detEn
erklar
en fantastisk
respondenter (72 %) har
nelse,
som
jeg
gerne
villehar
respondenter (72 %)
valgt at stoppe under eller
have
gjort
fortsat
valgt
at færdig
stoppeogunder
eller
efter
6.
semester.
Tallene
beskæftiget
mig med. Men
efter 6. semester.
Tallene
talererdog
ikkebefriende
for sig selv,
det
også
taler dog ikke for sig at
selv,
det
gørvæk
de studerende.
Fra
komme
fra
den
antrodet gør de studerende. Fra
de
videre
er
pologiske
boble ogsvar
komme
de
videre
svar
er
baggrunden
de
ud
og arbejde tydelig:
med
baggrunden
tydelig:ele- de
ønskededer eren
menter,
tættereanden
på,
ønskede
en
anden
kandidatuddannelse
end
og
har en klar indflydelse
kandidatuddannelse
end
på
folks
liv/arbejdsliv.”
den,
Institut
for Antropologi
den, Institut for Antropologi
kunne tilbyde. Som en
kunne tilbyde.
Som en
Kontakten
omverdenen
respondenttil skriver:
”Synes
respondent
skriver:
og arbejdsmarkedet, ”Synes
eldet er en fantastisk uddaner en fantastisk
uddanler detmangel
på samme,
nelse, som jeg gerne ville
gerne ville
er nelse,
blandtsomdejegudmeldte
have gjort færdig og fortsat
studerende
et tydeligt
have gjort færdig
og fortsat
beskæftiget mig med. Men
problem
ved
antropologi.
beskæftiget mig med. Men
det er også befriende
Respondenterne
i voresatat
det er også befriende
komme
væk
den
undersøgelse
har fra
fravalgt
komme
væk
fra
den
antropologiske
boble og
kandidaten
i
antropologi
antropologiske boble og
ud og
arbejde
med
tilkomme
fordel
uddankommefor
udandre
og arbejde
med
elementer,
der
er tættere
på,
nelser,
der
bliver
set
som
elementer, der er tættere på,
og har
en klar indflydelse
mere
relevante
for omver-på
og har en klar indflydelse på
folks liv/arbejdsliv.”
denen.
Den motivationsfolks liv/arbejdsliv.”
faktor
for tilatomverdenen
stoppe påog
Kontakten
Kontakten til omverdenen og
antropologi,
som fik størst
arbejdsmarkedet,
eller
arbejdsmarkedet,
eller
mangel på samme, er blandt
mangel på samme, er blandt
de udmeldte studerende et
de udmeldte studerende et
tydeligt
problem
ved
tydeligt
problem
ved
antropologi. Respondenterne
antropologi.
Respondenterne
tilslutning
blandt
vores rei vores undersøgelse har
i vores undersøgelse
spondenter,
er, at der varhar
fravalgt kandidaten i antroenfravalgt
anden kandidaten
uddannelse,
de
i antropologi til fordel for andre udhellere
ind på.
De toudpologiville
til fordel
for andre
dannelser, der
bliver setsvar
som
næstmest
populære
dannelser, der bliver set som
mere yderligere,
relevante
for
viser
at antromere
relevante
for
omverdenen.
Den
pologiens
relevans for omomverdenen.
Den
motivationsfaktor
for
at
verdenen
og erhvervslivet
motivationsfaktor
for
at
stoppe på
antropologi,
som
betvivles
(figur
1).
stoppe på antropologi, som
fik størst tilslutning blandt
fik ønske
størst tilslutning
blandt
Et
om tværfavores
respondenter,
er, at
vores respondenter, er, at
glighed
der
var
en
anden
der
var
en
anden
uddannelse, de hellere ville
Tendensen
skal
ikkeville
uddannelse,
de dog
hellere
ind på. De to næstmest
blot
fravalg
af
indses
på.som
Deet to
næstmest
populære
svar fag. viser
antropologien
som
En
populære
svar
viser
yderligere, atskrev:
antropologiens
respondent
”Det
er
yderligere, at antropologiens
for omverdenen
og
etrelevans
oplagt fag
kombinere
relevans
foratomverdenen
og
erhvervslivet
betvivles
(figur
med
andre
fag
for
at
give
erhvervslivet betvivles (figur
1). mere gennemslagskdet
1).
raft.”
En anden
respondEt ønske
om
Et
ønske
om
ent
uddybede: ”Vi er ikke
tværfaglighed
tværfaglighed
læger og advokater, og
Tendensen skal dog ikke
langt
de fleste,
Tendensen
skal jeg
doghar
ikke
blot
ses
som
et
fravalg
snakket
med,
at deafaf
blot ses
somføler,
et fravalg
antropologien
som jobmufag. En
både
har bedre
antropologien
som fag. En
respondent
skrev: ”Detforeratet
ligheder
og mulighed
respondent
skrev: ”Det er et
oplagt fag at deres
kombinere
med
konkretisere
arbejde
oplagt fag at kombinere
med
andre fag
at give det
udenfor
denforfor
akademiske
andre fag
at give det
mere gennemslagskraft.”
En
verden,
hvis de vælger en
mere gennemslagskraft.” En
anden kandidat.” Det er fra
de studerende derfor et øn-
/ FRAFALDSSTUDIESKIFTSUNDERSØGELSE
10 10
/ FRAFALDSOG OG
STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE
1
FigurFigur
1
i studiet
til valgfag
i
efterspørger
indenfor
respondent
uddybpointpoint
i studiet
valgfag
i
de de
efterspørger
indenfor
respondent
uddybske anden
om anden
tværfaglighed
og
muligheden
for
at skabe
Tværfaglighed:
En tiltrusbacheloren
mure.
35 af
% de
af sel
de mod
”Viafikke
eruddanikke
læger
og mere
løbetløbet
af af
bacheloren
og og
CSSʼCSSʼ
mure.
35 profil
%
ede: ede:
”Vi er
læger
og en
konkretisering
tværfaglig
antropologiens
kandidaten.
Vores
resultater
udmeldte
respondenter
advokater,
og
langt
de
fleste,
kandidaten.
Vores resultater
udmeldte
respondenter faglige
advokater,
de fleste, indenfor
nelsen.
Der er og
enlangt
udbredt
antropologistudiintegritet?
peger
dog
på,
at muligheden
siger,
at
de
i
dag
studerer
på
jeg
har
snakket
med,
føler,
peger dog på, at
muligheden
siger, at de
i dag været
studerer på
jeg har
snakket
med, føler, ets rammer,
følelse,
blandt
de studerhavde
I forrige
måned
trykte
specialisering
en
anden
samfundsvidenat
de
både
har
bedre
for for
specialisering
ikke ikke
er er
en Således
anden
samfundsvidenbåde
harikke
bedre
ende,at at de
vi på
studiet
større.
svarer
55
Berlingske
Tidende
en
tilstrækkeligeller ellerikke ikke
uddannelse.
Vores tilstrækkelig
jobmuligheder
og mulighed
tilegner
os kompetencer,
%, atskabelig
detskabelig
i høj
grad
villeVores
uddannelse.
jobmuligheder
og mulighed
3
kronik
skrevet
af
Mikkel
udnyttes
tilstrækkeligt.
resultater
indikerer
at konkretisere
som for
matcher
kravenederes
til deres
haveresultater
modvirket
deres
tilstrækkeligt.
indikerer
dog, dog,
at at udnyttes
atforkonkretisere
ar- arRasmussen
og
Christian
os på
arbejds-markedet.
beslutning
om
at ikke
stoppe
detmange
for mange
ikke
ville være
bejde udenfor
udenfor den den
det for
ville være
bejde
Madsbjerg
fra ReD AssoTværfaglighed:
En trussel
Tværfaglighed:
En trussel
Detteakademiske
lader
til at være
en hvis
af hvis
nødvendigt
at udskifte
studie,
akademiske
verden,
de antropologi,
nødvendigt
athvis
skifte
studie,
verden,
de på
4
mod
antropologiens
ciatesmod
, hvor
de
kritiserer
antropologiens
studiets
største
svagheder
dannelsen
varmuligheden
mere for
orienat skabe
vælger
en anden
kandidat.”
hvis hvis
muligheden
atfor
skabe
vælger
en anden
kandidat.”
faglige
integritet?
regeringen
for
at
beskære
faglige
integritet?
i følge
deDet
udmeldte
teret en
moden
et mere
samarbejde
tværfaglig
er de
frastuderde studerende
mere
tværfaglig
profilprofil
Det
er
fra
studerende
antropologistudiet,
når tryktetrykte
ende.derfor
med
andre
samfundsviI forrige
måned
måned
indenfor
antropologistudiets I forrige
derforet etønske
ønskeom om indenfor
antropologistudiets
den
samtidig
støtter
opretdenskaber
– yderligere
31større.
BerlingskeTidende
Tidendeen en
rammer,
havde
været
større. Berlingske
tværfaglighed og
konkretrammer,
havde
været
konkretDe tværfaglighed
kompetencer,og som
telsen
af
”nye
kopiuddan3
3
% svarer,Således
at det ville
have
kronik
skrevet
af Mikkel
skrevet
af Mikkel
svarer
55at%,
i kronik
isering
af uddannelsen. Der
Således svarer
55 %,
detati det
isering
af uddannelsen.
mange
af de
studerende Der modvirket
nelser med
smarte
titler”.
deres
beslutRasmussen
Christian
og og
Christian
høj grad
modvirket Rasmussen
en udbredt
blandt høj grad
ville ville
havehave
modvirket
enerudbredt
følelse,
føler,er de
mangler
forfølelse,
atblandt
Den progressive del af det
ning i nogen grad (figur 2).
Madsbjerg fra fra ReD ReD
beslutning
at Madsbjerg
de
studerende,
vi på deresderes
beslutning
om om
at danske
studerende,
at på
viat på
havedegode
muligheder
erhvervsliv,
4 fast4
Associates
, hvor hvor de de
Associates
, og Madsstoppe
på antropologi,
studiet
tilegner
os komstoppe
på mere
antropologi,
studiet
ikke ikke
tilegner
os komarbejdsmarkedet,
søges
Ønsket
om
en
tværf- hvis hvis
slår Rasmussen
kritiserer regeringen
for at
for at
uddannelsen
var mere
orienpetencer,som
sommatcher
matcher
mere
orienpetencer,
hovedsageligt
indenfor
aglig uddannelsen
profil
på varuddanbjerg,kritiserer
forstår, atregeringen
disse
beskære
antropologistudiet,
teret
mod
et samarbejde beskære antropologistudiet,
kravene
os arbejdspå- arbejdsterethvor
mod
eter bedre
samarbejde
til ostil
på
den kravene
akademiske
verden
nelsen,
der
samtidig
støtter
halvstuderede
fag
aldrigstøtter
når når
den den
samtidig
samfundsvidenmarkedet.
Dette
lader
at med med
ja faktisk
søgerDette
mange
forandre
atsamfundsvidenspecialandre
markedet.
laderaf
til attil muligheder
oprettelsen
af ”nye
så gode
somafen ”nye
klaskopi-kopi– yderligere
31 bliver
% oprettelsen
af studiets
største
dem,være
dervære
forlod
isereskaber
sig,skaber
kan
– forekomme
yderligere
31 %
en afenantropolostudiets
største
uddannelser
med
smarte
sisk, hård
og dybsindig
uddannelser
med udsmarte
gi, det,
de
efterspørger
bemærkelsessvarer,
det have
ville have
svagheder
i infølgede en
de smule
svarer,
at
detatville
mod-modsvagheder
i
følge
dannelse
på
internationalt
titler”.
Den
progressive
denfor
CSS’
mure.
35 % af
værdigt,
da deres
derderes
trods
alt
beslutning
i titler”. Den progressive del afdel af
udmeldte
studerende.
virketvirket
beslutning
i
udmeldte
studerende.
niveau,
er ordene,
detdanske
danske
erhvervsliv,
de udmeldte respondenter
er indlagt
75
ECTS
point
i
det hvilket
erhvervsliv,
nogen
grad
nogen
grad
(figur(figur
2). 2).
Rasmussen
og
Madsbfastslår
Rasmussenog og
siger,Deat De
dekompetencer,
i dag
studerer som som
studiet til valgfag i løbet af
fastslår
Rasmussen
kompetencer,
jerg
bruger
til
at
beskrive
på en
anden
bacheloren
og kandidaten.
Madsbjerg,
forstår,
at disse
forstår,
at disse
Ønsket
mange
af de
studerende
Ønsket
om omen enmeremere Madsbjerg,
mange
af samfundsde
studerende
antropologiuddannelsen
videnskabelig
uddannelse.
Vores
resultater
peger
dog
tværfaglig profilprofil på på
de mangler
at have tværfaglig
føler,føler,
de mangler
for atfor
have
ok på KU
(Berlingske
10.
Vores resultater
indikerpå,
at
muligheden
for speuddannelsen,
er 3 muligheder på på uddannelsen,
3 hvor hvor
der der
er tober
godegode muligheder
2014). Det er altid
er dog, at
det for mange søges
cialiseringbedre
ikke ermuligheder
tilstræk- for at
http://www.b.dk/kronikker/ska
arbejdsmarkedet, søges
http://www.b.dk/kronikker/ska
bedre muligheder
for at dejligt,
arbejdsmarkedet,
når
nogen går i
ikke ville være nødvenkelig eller ikke udnyttes
l-­‐middelmaadighed-­‐styre-­‐
l-­‐middelmaadighed-­‐styre-­‐
specialisere sig, sig, kan kan
hovedsageligt
indenfor
hovedsageligt
indenfor
den den specialisere
brechen
for
antropologi.
uddannelserne digt at skifte studie, hvis
tilstrækkeligt.
uddannelserne akademiske
verden
akademiske
verden
- ja- ja
faktisk
søger
mange
af dem,
faktisk søger mange af dem,
antropologi,
der der
forlodforlod
antropologi,
det, det,
forekommeen en smule
smule
forekomme
bemærkelsesværdigt,
da
bemærkelsesværdigt, da der der
er indlagt
75 ECTS
trodstrods
alt eraltindlagt
75 ECTS
4 Red 4A
Rssociates ed Associates er et er et konsulentfirma, om arbejder konsulentfirma, som asrbejder strategiudvikling med smed trategiudvikling og og innovation. innovation. RESULTATER /
11
Figur 2
halvstuderede
fag
aldrig
Dog viser resultaterne af
bliver så gode som en
vores
undersøgelse, at en
hård og dybsindig
delklassisk,
af de studerende
netop
uddannelse
på
internationalt
efterspørger noget andet
niveau,
hvilket eruddanordene,
end
den klassiske
Rasmussen
og
Madsbjerg
nelse i antropologi.
bruger
til
at
beskrive
Rasmussen
og
Madsbjerg
antropologiuddannelsen på
understreger,
at der
er oktober
brug
KU (Berlingske
10.
for2014).
klassiske
Det erantropologer
altid dejligt, når
i nogen
erhvervslivet,
men detfor
går i brechen
lader
ikke til at være
antropologi.
Dog den
viser
konklusion,
som
de
sturesultaterne
af
vores
derende kommer frem til,
undersøgelse, at en del af
når nogle af os begrunder
de
studerende
netop
skiftet på kandidatniveau
efterspørger noget andet
med, at vi ”...bare gerne vil
end
den
klassiske
have
et arbejde.”
Kan
det
uddannelse
i
antropologi.
tyde på, at problemet lig-
ger i vores forståelse af,
Rasmussen
Madsbjerg
hvad
det er for og
nogle
komunderstreger,
at
der
petencer, vi tilegner er
osbrug
i
for af
klassiske
løbet
studiet?antropologer
Eller han- i
erhvervslivet,
det lader
dler
det om, atmen
Instituttet
skal
gøretilen bedre
indsatsden
ikke
at være
forkonklusion,
at vise de studerende,
som
de
hvordan
uddannelsen
kan til,
studerende
kommer frem
give
et job
annårdem
nogle
af på
os den
begrunder
den
side? på kandidatniveau
skiftet
med, at vi ”...bare gerne vil
Tværfaglighed og mu ligheden
for at kombinere
antropologiuddannelsen
have et arbejde.” Kan det
med andre fag som geotyde på, at problemet ligger i
grafi,
psykologi og formivores forståelse
af, hvad det
dlingsstudier
efterspørges
er for andet
nogle kompetencer,
blandt
af nogle ud- vi
tilegner
os i løbet af
studiet?
meldte
studerende
i vores
Eller
handler
det
undersøgelse. Ville om,en at
Instituttet skal
en bedre
kombination
af gøre
antropolofor fag
at føre
vise tilde
gi indsats
med andre
studerende,
hvordan
”halvstuderede”
kandidater,
som
Rasmussen
uddannelsen kan give dem
ogetMadsbjerg
frygter?
Er
job på den anden
side?
det ikke muligt at imødekomme
tværfaglighed iog
Tværfaglighed
vores
uddannelse
at
muligheden
for at uden
kombinere
gåantropologiuddannelsen
på kompromis med anmed
tropologiens
integandre fag faglige
som geografi,
ritet?
psykologi
og
efterAfformidlingsstudier
alle spørgsmålene vejer
blandt Hvordan
andet af
ét spørges
dog tungest:
nogle
udmeldte
studerende
forholder Institut for An- i
vores undersøgelse.
Ville en
tropologi
sig til fagets
kombination
af antropologi
identitet
og uddannelsens
med andre
fag hvor
føre til
”halvformål
i en tid,
både
studerede”
kandidater,
som
regering,
erhvervsliv
og en
delRasmussen
studerendeog
efterspørgMadsbjerg
erfrygter?
en uddannelse,
er i at
Er det ikkeder
muligt
tættere
kontakt
med
andre
imødekomme tværfaglighed i
discipliner
og meduden
arbevores uddannelse
at gå
jdsmarkedet?
på
kompromis
med
Vi har spurgt institutleder Helle Samuelsen og
antropologiens faglige inte-
fungerende
studieleder
gritet?
Hanne Mogensen om
deres
syn på
blandt andet
Af alle
spørgsmålene
vejer
dététspørgsmål
samt
på un-fordog tungest:
Hvordan
dersøgelsens
resultater.
holder Institut for Antropologi
sig til fagets identitet og
Du kan læse deres komuddannelsens formål i en tid,
mentarer på de næste
hvor
både
regering,
sider.
erhvervsliv
og
en
del
studerende efterspørger en
uddannelse, der er i tættere
kontakt
med
andre
discipliner
og
med
Noter:
arbejdsmarkedet?
Heri skal fraregnes, at der
hvert
er 7-8spurgt
studerende
som
Viår har
institutleder
kommer til fra Aarhus UniverHelle
Samuelsen
og
sitet.
1
fungerende
studieleder
EnHanne
præcisMogensen
registrering om
af udderes
melding
på
antropologiuddansyn på blandt andet dét
nelsen har ikke været mulig at
spørgsmål
samt har, på
finde,
da de tal, fakultetet
undersøgelsens
resultater.
viser
forskellige tendenser.
2
http://www.b.dk/kronikker/
Du
kan
læse
deres
skal-middelmaadighed-styrekommentarer på de næste
uddannelserne
3
sider.
Red Associates er et konsulentfirma, som arbejder med
strategiudvikling og innovation
4
12 / FRAFALDS- OG STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE
12 / FRAFALDS- OG STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE
12 / FRAFALDS- OG STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE
. .
.
KOMMENTAR
FRA
KOMMENTAR
FRA
KOMMENTAR
FRA
INSTITUTTET
INSTITUTTET
INSTITUTTET
Af institutleder, Helle Samuelsen, og fungerende studieleder, Hanne Mogensen
Af institutleder, Helle Samuelsen, og fungerende studieleder, Hanne Mogensen
Af institutleder, Helle Samuelsen, og fungerende studieleder, Hanne Mogensen
Det er naturligvis meget
flere af respondenterne gør
faget er vokset i de sidste
vigtigt
for
instituttet
opmærksom
opfatter
parårrække
årtier. Beskæftigelsen
sig ikke sompå,
frafaldne,
blot
Det er naturligvis meget
har været til at
løbende
at undersøge,
sig
ikke
som
frafaldne,
blot
Det er
naturligvis
meget
årrække
har
været
til at
fordi
de
har
valgt
en
anden
vigtigt
for
instituttet løbende
skabe
jobs
til
antropologer,
de sig ikke som frafaldne,
målt på antal
jobs
er faksig
ikke
som
frafaldne,
blot
Det
er
naturligvis
meget
årrække
har
været
til at
fordi
harhar
valgtvalgt
en vianden
vigtigt
for studerende,
instituttet
skabe
jobs
til antropologer,
hvad
vores
KA.
Pådeinstituttet
er
kun
at
undersøge,
hvadløbende
vores
hvilket
har
betydet,
at difaget
blot
fordi
de
en
tisk
steget
gevaldigt,
og
de harervalgt
en andenhvilket skabe
vigtigt forhvad
instituttet
løbendeKA. På fordi
jobs tilat antropologer,
vierkun
at undersøge,
vores
har ibetydet,
faget
gladeKA.
for,instituttet
at instituttet
de studerende
studerende,
nuværende
som
er vokset
de sidste
par
nuværende
som
tidligere,
anden
På
mittendledigheden
ikke
KA.
På
instituttet
er
vi
kun
at
undersøge,
hvad
vores
hvilket
harer
betydet,
glade
for,
at
de
studerende
studerende,
nuværende
som
er
vokset
i
de
sidste
parat faget
er
tværfagligt
orienteret
efter
tidligere,
tænker
om
vores
årtier.
Beskæftigelsen
målt
tænker om
vores fagnuværende
og
vi kun glade
for,for,
at at
de de
stu-studerende
steget tilsvarende.
glade
studerende,
som
er
vokset
i
de
sidste
par
er tværfagligt orienteretViefter
tidligere,
tænker her
om på
vores
årtier.
Beskæftigelsen
målt
bacheloruddannelsen.
får
fag
og antropologistudiet
her
på
antal
jobs er faktisk
antropologistudiet
derende
er
tværfagligt
orier tværfagligt orienteret
tidligere, tænker her
om voresbacheloruddannelsen.
årtier.
målt
får efter
fagDerfor
og Derfor
antropologistudiet
pådetantal
jobsBeskæftigelsen
faktisk
jo også studerende Vimed
på
KU.
hilser
vi denne
steget
gevaldigt,
og
Når
erpåsagt,
så er
skal
vi er
KU.
hilser
vi denne
enteret
efter
bachelorudbacheloruddannelsen.
Vi
får
fag
og
antropologistudiet
her
antal
jobs
faktisk
jo også
studerendeindmed
på KU. Derfor hilser
vi denne
steget
gevaldigt,er ikke
andre
bachelorgrader
på
undersøgelse
velkommen.
dimittendledigheden
afgjort
gøre
endnu gevaldigt,
mere og
undersøgelse
velkommen.
jo Viogså
studerende
med
på KU.
Derfor
hilser vi denne
steget
og
dannelsen.
får
jo
også
andre
bachelorgrader
ind
på
undersøgelse
velkommen.
dimittendledigheden
er ikke
KA
uddannelsen
i
Især har vi hæftet os ved, at
steget
tilsvarende.
for
at
de
studerende
er
opIsær
har
vi
hæftet
os
ved,
andre
bachelorgrader
ind
på
velkommen.
dimittendledigheden er ikke
studerende
medStudieskifte
andre i
KA
uddannelsen
Især
harundersøgelse
vi hæftet
os ved,
at
steget
antropologi.
de
studerende
allerede
tidligt
Når
det er sagt, tilsvarende.
så skal vi
mærksomme
på arbejdsKA
uddannelsen
i
Især
har
vi
hæftet
os
ved,
at
steget
tilsvarende.
atpå
de
studerende
allerede
bachelorgrader
ind
på
KA
antropologi.
Studieskifte
de studerende
allerede
Når det
er sagt,
skal
mellem
bachelor og
kandidat
studiet har
fokustidligt
på
afgjort
gøre
endnuså
mere
forvi
antropologi.
Studieskifte
de
studerende
allerede
tidligt
Når
det
er
sagt,
så
skal vi
markedet
og
deres
fremtidligt
på
studiet
har
fokus
uddannelsen
i
antropologi.
mellem
bachelor
og
kandidat
på
studiet
har
fokus
på
afgjort
gøre
endnu
mere
for
er
almindeligt
forekommende
fremtidig beskæftigelse, og
at
de
studerende
er
mellem
bachelor
og
kandidat
på
studiet
har
fokus
på
afgjort
gøre
endnu
mere
for
tidige
påat
fremtidig
beskæfter almindeligt
forekommende
fremtidig
beskæftigelse,
og
at karrieremuligheder.
de
studerende på
er
Studieskifte
mellem
bach-og
inden
for alle
discipliner,
de er åbne
for at tænke
opmærksomme
er almindeligt
forekommende
fremtidig
oginden for
at
de
studerende
er
Detarbejdsmarkedet
indebærer
blandt
igelse,
atåbne
deBegge
erforbeskæftigelse,
åbne
alle
discipliner,
og
at deog
er
at tænke
opmærksomme
på
detog
erkandidat
derfor
ikke
tværfagligt.
dele
og anderes
elor
erkorrekt,
almind-når
inden
for
alle
discipliner,
og
at
de
er
åbne
for
at
tænke
opmærksomme
på
detfremtidige
at hjælpe dem med
at
detforekommende
er derfor ikkeomtaler
korrekt,
når
tværfagligt.
Begge
arbejdsmarkedet
og deres
forfinder
at tænke
tværfagligt.
undersøgelsen
et
vi er yderst
positivt.dele
eligt
inden
det er derfor
ikke korrekt,
nårfremtidige
tværfagligt.
Begge
deleundersøgelsen
arbejdsmarkedet og deres
omtaler
et
finder
vi
er
yderst
positivt.
skabe
kontakt til omver-Det
svind
studerende
40karrieremuligheder.
Begge dele finder vi er
alle af
discipliner,
ogpå
det
undersøgelsen
etkarrieremuligheder.
finder vi er yderst positivt. forsvind
fremtidige
5 omtaler
af
studerende
på
4050
%
inden
kandidaten.
Rent positivt.
teknisk er det ikke
indebærer
andet
at
denen
tidligt blandt
i studiet.
ViDet
yderst
er derfor svind
ikke korrekt,
når
5
af
studerende
på
40karrieremuligheder.
Det
50 % inden kandidaten.
Rent teknisk at er det kalde
ikke
indebærer
blandt
andet
at
korrekt
hjælpe
dem
med
at
skabe
5 skal samtidig blive bedre
undersøgelsen
omtaler
et
50
%
inden
kandidaten.
Rent
teknisk
er
det
ikke
indebærer
blandt
andet
at
korrekt
at det
kalde
hjælpe
med
at skabe
undersøgelsen
for ikke
en
kontakt
tildem
omverdenen
tidligt
De
fremtidige
beskæftiRent
teknisk er
til
at
italesætte
og
kommusvind
af
studerende
på
40korrekt
at en kaldeDe
hjælpe
dem med
at skabe
undersøgelsen
til omverdenen
tidligt
fremtidige
beskæftifrafaldsundersøgelse,
da en
ikontakt
studiet.
Vi skal samtidig
gelsesmuligheder
er1
et
korrekt
at
kalde for
undernikere
antropologiske
og
undersøgelsen
for
en
kontakt
til
omverdenen
De
fremtidige
beskæfti50
%
inden
kandidaten.
frafaldsundersøgelse,
da en
i studiet.
samtidig tidligt
gelsesmuligheder
er for
et
hel
del af
blive
bedreVitil skal
at italesætte
vigtigt
fokusområde både
søgelsen
for respondenterne
en frafaldgenerelle
akademiske
færfrafaldsundersøgelse,
da
en
i
studiet.
Vi
skal samtidig
gelsesmuligheder
er
et
hel del
af respondenterne
blive bedre til kommunikere
at italesætte
vigtigt
både for
blot
vælger
endaanden
og
os
og fokusområde
for de studerende.
sundersøgelse,
en
helKA
De
fremtidige
beskæftidigheder.
hel
del
af
respondenterne
blive
bedre
til
at italesætte
vigtigt
fokusområde
både
for
blot vælgerend
en antropologi.
anden KA
og
kommunikere
os oggod
for grund.
de studerende.
uddannelse
antropologiske
og
generelle
Med
I den
del
af respondenterne
blot
blot end
vælger
en anden KA
og
kommunikere
os oggrund.
for deI et
studerende.antropologiske
gelsesmuligheder
uddannelse
antropologi.
og generelle
Med god
Der
er snarere
tale
om en
akademiske færdigheder.
forbindelse
er det er
vigtigtden
at
Mange
tiltag
er
allerede
vælger
en
anden
KA
ududdannelse
end
antropologi.
antropologiske
og generelle
Med
god
grund.
I
den
vigtigt
fokusområde
både
Der er snarere tale om og
en
akademiske færdigheder.
forbindelse
det vigtigt
at
frafaldshuske,
hvorer gode
vores
sat
i
gang.
Vi
har
blandt
Der
er
snarere
tale
om
en
akademiske
færdigheder.
forbindelse
er
det
vigtigt
at
dannelse
end
antropologi.
forkandidater
os og hvor
for gennem
degode
studerMange tiltag er allerede sat i
frafaldsog,
huske,
vores
studieskiftsundersøgelse
en
frafaldsog
huske,
hvor
gode
vores
andet
ansat
studieog karDer
er
snarere
tale
om
en
Mange
allerede
sat i
ende.
Med god
grund. en
gang.
Vitiltag
harerblandt
andet
studieskiftsundersøgelse
kandidater
gennem
eftersom
der ikke er tale om,
Mange
tiltag
er
allerede
studieskiftsundersøgelse
,
kandidater
gennem
en
riere
vejleder
Luise
frafaldsogder
studieskiftsungang.
Vi
har
blandt
andet sat i
forbindelse
er
det
ansat
studieog Mankarriere
eftersom
ikke er taleman
om
I den
frafald,
hvis
gang.
Vi
har
blandt
andet
eftersom
der
ikke
er
tale
om
5 E
fter
at
redaktionen
huske,
hvor
modtog
gode
drup
ansat
studieog Mandrup
karriere
Andersen.
Luise
har
dersøgelse,
eftersom
der
vejleder
Luise
frafald,
hvisBA i ét
man
gennemfører
sin
fag
vigtigt
ansat
studieog
karriere
5
frafald,sin BA hvis
mandenne
Efter kommentar,
redaktionen har
modtog
vejleder
Luise
Andersen.
Luise
har Mandrup
allerede
gennemfører
ét fag
allerede
sat flere
aktiviteter
ikke
erderefter
tale
omoptages
frafald,i hvis
og
på
et
vores
kandidater
gennem
5 Efter redaktionen
modtog
vejleder
Luise
Mandrup
gennemfører
sin
BA
i
ét
fag
skribenterne
taget
kritikken
til
denne
kommentar,
har
Andersen.
Luise
har
allerede
sat
flere
aktiviteter
i
gang
og
og gennemfører
derefter
på iaf
et
andet
KA fag.optages
Som
i
gang
og
været
i
kontakt
man
sinflere
BA
en
årrække
har
været
tiltil
denne
kommentar,
har
Andersen.
Luise
har
sig
og har
derfor
ændret
skribenterne
taget
kritikken
og
derefter
optages
på
et
sat flere aktiviteter
i gang
ogallerede
i
kontakt
andet
fag. Som
fleregør
af
étrespondenterne
fag ogKA
derefter
optages
skribenterne
taget kritikken til været sat flere
atafformuleringen
skabe
jobs
antropoloitilforegående
sig og har
derfor
ændret
aktiviteter
i gang og
andet
KA
fag.
Som
flere
været
i
kontakt
respondenterne
gør
på, fag.
opfatter
de
sighar
og ihar
derfor ændret
påopmærksom
et andet
KA
Som
artikel. formuleringen
foregående
ger,
hvilket
betydet,
at
været
i
kontakt
respondenterne
gør
opmærksom på, opfatter de
formuleringen i foregående
opmærksom på, opfatter deartikel. artikel. SVAR FRA INSTITUTTET / 13
SVAR FRA INSTITUTTET / 13
’’ ’’ Samtidig er det vigtigt, at holde fast i, at det også i stor udstrækning er
antropologiens kernekompetencer, der giver arbejde. Derfor må vi
Samtidig er det vigtigt, at holde fast i, at det også i stor udstrækning er
ikke give køb på disse. I stedet skal vi blive langt bedre til at italesætte
antropologiens kernekompetencer, der giver arbejde. Derfor må vi
anvendeligheden af kernekompetencerne overfor arbejdsgiverne.
ikke give køb på disse. I stedet skal vi blive langt bedre til at italesætte
anvendeligheden
af kernekompetencerne overfor arbejdsgiverne.
med de fleste årgange.
VIP-gruppen og studienævnet arbejder både på
at udvikle kurser, der sætter
i spil VIPpå
medantropologien
de fleste årgange.
nye
måder,
og
på
at
gøre
gruppen og studienævnet
underviserne
mere
beviarbejder både på
at udvikle
med
de fleste årgange.
VIPdste
om at italesætte
ankurser,
der
sætter
gruppen og studienævnet
antropologien ifærdigheder
spil på nye
tropologiske
arbejder både på at udvikle
måder,
og disse
på kan
at omgøre
og
hvordan
kurser,
der
sætter
underviserne
mere
bevidste
sættes i forskellige
arbeantropologien
i spil på nye
om
at
italesætte
jdssammenhænge.
Vi vil
måder,
og på at gøre
antropologiske færdigheder
underviserne
mere
bevidste
også
arbejde pådisse
at få akog hvordan
kan
omtiviteter,
at
italesætte
der
involverer
ekomsættes
i
forskellige
antropologiske
færdigheder
sterne
partnere,
ligesom
arbejdssammenhænge.
Vi
ogvi
hvordan
disse
kan
vilvilogså
arbejde
at få
opfordre
flerepåstuderomsættes
i
forskellige
ende til at udføre
deres felarbejdssammenhænge.
Vi
vil også arbejde på at få
tarbejdsprojekt i samarbejde med eksterne partnere.
Samtidig er det vigtigt, at
holde fast i, at det også i
aktiviteter, der involverer
stor udstrækning er aneksterne partnere, ligesom vi
tropo-logiens
kernekompevil opfordre flere
studerende
aktiviteter,
der
involverer
tencer,
der
giver
til
at
udførearbejde.
deres
eksterne partnere, ligesom vi
Derfor
må
vi
ikke give køb i
feltarbejdsprojekt
vil opfordre flere studerende
samarbejde
med skal
eksterne
på
disse. I stedet
vi
til
at
udføre
deres
partnere.
blive langt bedre til at italfeltarbejdsprojekt
i
esætte anvendeligheden
samarbejde
med
eksterne
Samtidig er det vigtigt, at
af
kernekompetencerne
partnere.
holde fast i, at det også i stor
overfor
arbejdsgiverne.
udstrækning
er antropoSamtidig
det vigtigt, at
logiens er kernekompetencer,
Viderser
frem
fortsat
holde
fast
i,
at
dettilogså
i storat
giver arbejde.
Derfor
må
udstrækning
er
antropoarbejde
på
dette
og
på at I
vi ikke give køb på disse.
logiens kernekompetencer,
der giver arbejde. Derfor må
vi ikke give køb på disse. I
udbrede antropologien i
samfundet i samarbejde
med vores studerende
og fremtidige kandidater i
antropologi.
stedet skal vi blive langt
bedre
til
at
italesætte
anvendeligheden
stedet skal vi blive langt af
kernekompetencerne overfor
bedre
til
at
italesætte
Noter
arbejdsgiverne. Vi ser frem
anvendeligheden
af
til fortsat at arbejde på dette
1
kernekompetencerne
overfor
Efter redaktionen modog
på
at
udbrede
arbejdsgiverne.
Vi ser frem
tog
denne
kommentar,
har
antropologien i samfundet
i
tilskribenten
fortsat
at
arbejde
på
dette
taget
kritikken
samarbejde
med
vores
ogtil studerende
sig på
og har at
derfor
ændret
og udbrede
fremtidige
antropologien
formuleringen
i samfundet
foregåendei
kandidater ii antropologi.
samarbejde
med
vores
artikel.
studerende og fremtidige
kandidater i antropologi.
FØR DIALOGEN VIDERE!
Den Vilde Tanke opfordrer alle til at føre dialogen videre på mereimellem.dk!
FØR DIALOGEN VIDERE!
Artiklen med resultaterne bliver lagt op på ”ordet er dit” sammen med
Den
Vilde Tanke opfordrer
alle til at føre dialogen videre på mereimellem.dk!
kommentaren
fra instituttet.
Artiklen
medvilresultaterne
lagt op
”ordet er dit”
sammen
med
Samtidig
de samledebliver
resultater
af på
undersøgelser
bliver
lagt op
på
kommentaren
fra instituttet.
www.mereimellem.dk
på vores side: Initiativer / Den Vilde Tanke.
Samtidig
de samlede
resultater
af undersøgelser
lagt
op på
Deltag vil
i dialogen
ved at
oprette en
kommentar til bliver
artiklen
eller
opret dit
eget indlæg på ”ordet
dit”.side: Initiativer / Den Vilde Tanke.
www.mereimellem.dk
på er
vores
Deltag i dialogen ved at oprette en kommentar til artiklen eller opret dit
eget indlæg på ”ordet er dit”.
14 TEORI
/ NY TEORI
14 / NY
AF
AFJANNIK
JANNIKFRIBERG
FRIBERG/ / 15
15
artikel. opmærksom på, opfatter de
formuleringen i foregående
respondenterne
gør
været
i
kontakt
sig og har derfor ændret
andet KA fag. Som flere af
sat flere aktiviteter i gang og
skribenterne taget kritikken til
og derefter optages på et
Andersen. Luise har allerede
denne kommentar, har
gennemfører sin BA i ét fag
vejleder
Luise
Mandrup
5 Efter redaktionen modtog
frafald,
hvis
man
ansat studie- og karriere
eftersom der ikke er tale om
gang. Vi har blandt andet
kandidater
gennem
en
studieskiftsundersøgelse
,
Mange tiltag er allerede sat i
huske, hvor gode vores
frafaldsog
forbindelse er det vigtigt at
akademiske færdigheder.
Der er snarere tale om en
Med god grund. I den
antropologiske og generelle
uddannelse end antropologi.
os og for de studerende.
og
kommunikere
blot vælger en anden KA
ofof ocean
ocean
life
life beneath
beneath it.
it. To
To
exceptionalism
exceptionalism
(Haraway
(Haraway
The
he sea
sea has
has sea
changed
changed
The
subBased
my own fascinacussing
scientific
vigtigt on
fokusområde
både for
blive bedre
til atpractices
italesætte
hel del has
af changed
respondenterne
me,
me,
the
the
sea
sea
already
already
offers
offers
2008).
2008).
This
This
relational
relational
substantially
ubstantially instantially
in the
the Western
Western
in the Western
tion
with the sea, I consider
ofi measurement
gelsesmuligheder
er
et
studiet. Vi skalthrough
samtidig
frafaldsundersøgelse,
da en
relational
relational
modes
modes
ofof conduct
conduct
ontology,
ontology,
or
or
more
more
aptly
aptly
put
put
magination.
magination. imagination.
Before
Before
the
the
the
as an anthropologthe
framework
of
a hydroDeseafremtidige
beskæftikontakt
til omverdenen
tidligt
undersøgelsenBefore
for the
en
itslogical
very
very ontology.
animation,
animation,
hydrological
ontology
ontology
(3),
(3), whichinin its
eighteenth
ighteenth century
century
the century
sea
sea
hjælpe
dem med but
atbut
skabe
korrektthe
at
kalde
eighteenth
thehydrological
sea
ical theory
machine,
also
alsoininthe
theways
waysititblandt
enfolds
enfolds
aa at
deprives
deprives
humans
humans
any
any
was
as disregarded
disregarded
as
as aaerasdet
indebærer
andet
Rentdisregarded
teknisk
ikke
50
% inden
kandidaten.
was
a necproduces
aofof
non-humanist
5
variety
variety
ofof
highly
highly Det
privileged
privilegedrelational
status
statusafinin
theory,
theory,that
necessary
ecessary but
but
unwanted
unwanted
Differentiated
Seas
karrieremuligheder.
svind
studerende
påre40essary
but unwanted hardontology
differentiated
differentiated
life
life
into
into
and
and
furthermore
furthermore
considers
considers
fremtidige
finder
vi
er
yderst
positivt.
hardship,
ardship,
there
there
to
to
be
be
undersøgelsen
omtaler
et
ship, there to be traversed
jects the notion of human
Think
of
the
very
movearbejdsmarkedet
og
deres
tværfagligt.
Begge
dele
det ernot
derforas
ikke(Haraway
korrekt,
når
immense
immense
entanglements:
entanglements:
the
the
human
not
as
aa
aversed
raversed not
not
described.
described.
not
described.
However,
in human
exceptionalism
opmærksomme
at de
er åbne
for at tænke
inden
for alle
discipliner, og
ment
and
fluidity of thepå
from
from
chemosynthetic
chemosynthetic
supplemental
supplemental
system
system
around
around
However,
owever,
inin
the
the
late
late
the late eighteenth century
2008). This relational onattoitself.
de
studerende
fremtidig
beskæftigelse,
og theory
er almindeligt
forekommende
sea
Think
of the dy-er
microbes
togreedy
greedy
seagulls,
seagulls,
which
which
theory
revolves,
revolves,
but
eighteenth
ighteenth century
century
the
the
sea
sea
the
sea
was seen
as more
tology,
orbachelor
morebut
aptly
putmicrobes
afgjort
gøre
endnu
mere
på
studiet
har
fokus
på
mellem
og
kandidat
namics,
variations,
andfor
and jovial
jovial 130-ton
130-ton
whales
whales
as
as emergent
emergent
entities
entities toto
be
be
was
as seen
seen as
asthan
more
more
than
than a
aphilosophi1 and
a
stage,
a
hydrological
ontology
,
Når det er sagt,
så skal
de studerende allerede tidligt
antropologi.
Studieskifte
differentiations
of2009).
each
rip- vi
(Helmreich
2009).
accounted
accounteddeprives
for
for within
within
the
theof any(Helmreich
stage,
tage, aaphilosophical
philosophical
space
space
cal
space
humans
steget
tilsvarende.
Især
har vichampioned
hæftet os ved,byat
KA
uddannelsen
i
ple and wave naturalacross
Contemporary
Contemporary
natural-the
terms ofofprivileged
this
this hydrological
hydrological
championed
hampioned Edmund
by
by Edmund
Edmund
Burke. As
the terms
high
status in theory,
dimittendledigheden 2er ikke
undersøgelse
velkommen.
andre bachelorgrader
ind på
surface
of the water
, not
scientific
scientific
discourses
discourses
already
already
ontology.
ontology. and
However,
However,
for the
the
Burke.
urke. As
As the
the
high
seas
seas
seas
were
charted
Euconsiders
steget
gevaldigt,
og
på high
KU.
Derfor
hilserinto
vi denne
jo furthermore
også for
studerende
med
to
mention
the
multiplicview
view the
the
sea
as
as jobs
being
being
life
sake
sake
this
short
short
article,
article,
try
trya supwere
ere charted
chartedclidian
into
intoog
Euclidian
Euclidian
påsea
antal
erlife
faktisk
fag
antropologistudiet
her ofofthis
bacheloruddannelsen.
Vi får
space
and became
the
human
notI Ias
and diversity
of
itself,
itself, ityrather
rather
than
than as
as ocean
aa målt
to
tolimit
limitmyself
myself
totodiscussing
discussing
space
pace and
andbecame
became
ʻknownʼ,
ʻknownʼ,
årtier.
Beskæftigelsen
tidligere,
vores
er tværfagligt
orienteret
efter
‘known’,
ortænker
at leastom‘knowplemental
system
around
life
beneath
it.
To
me,
vessel,
vessel,
or
or
medium,
medium,
for
for
life
life
scientific
scientific
practices
practices
of
of
or
r atatleast
leastʻknowableʼ,
ʻknowableʼ,
it
it
thus
thus
er vokset i de sidstethe
par
studerende,
glade theory
for, at revolves,
de studerende
able’,
it thusnuværende
came to som
be
which
but
sea
already
offers
rela(ibid).
(ibid).
No
No
life
life
in
in
the
the
sea
sea
measurement
measurement
through
through
the
the
came
ame totobe
beseen
seen
as
as
a
a
more
more
hvilket
har
betydet,
at
faget
at
undersøge,
hvad
vores
KA.
På
instituttet
er
vi
kun
seen as a more positive elas emergent entities to be
tional
ofantropologer,
conduct
skabemodes
jobs til
vigtigt to
for
instituttet
løbende
fordi
harforvalgt
en anden
enjoys
complete
complete
framework
framework
of
of aade
hydrological
hydrological
positive
ositive element
element
totobe
be
be
ement
approximated
accounted
within
theenjoys
årrække
har
været
Det
er
naturligvis
meget
in its verysovereignty,
animation, til
but at
autonomous
autonomous
sovereignty,
ontology.
ontology. sig ikke som frafaldne, blot
approximated
pproximated by
by the
the arts,
arts,
by the arts, technology and
terms of this hydrological
ways it enfolds
and also in the
unpredictably
unpredictably
echnology
echnology and
and
not
not
least
least
not least science (Carlson
ontology. However, for theand
a variety
of into
highly
differreconfigures
itself
itself
into new
new
Differentiated
Differentiated
Seas
science
cience (Carlson
(Carlson
1986).
1986).
1986).
sake Seas
of
this short article,reconfigures
entiated
life
into
immense
constellations and
and alliances
alliances
I tryog
tofungerende
limit myself studieleder,
to dis-constellations
Samuelsen,
Hanne
Mogensen
entanglements:
from
che(Deleuze
(Deleuze
&& Guattari
Guattari
1987):
1987):
Thinkofofthe
thevery
very
movement
movement
Based
ased
on
onAf institutleder,
my
my
own
own Helle Think
for
forinstance
instancethe
theunexpected
unexpected
and
andfluidity
fluidityofofthe
thesea
seaitself.
itself.
ascination
ascination with
with the
the sea,
sea, I I
lateral
lateral transferring
transferring ofof genes
genes
Think
Think ofof the
the dynamics,
dynamics,
consider
onsider the
the sea
as an
an
sea as
across
acrossmicrobial
microbialbodies
bodiesand
and
variations,
variations,
and
and
anthropological
nthropologicalNoter theory
theory
the
the emergences
emergences ofof ʻnewʼ
ʻnewʼ
differentiations
differentiationsofofeach
eachripple
ripple
machine,
machine, which
which
produces
produces aa
1. Hydrological Ontology is a further development of my earlier notion of Involuted Connections
species
species
(Helmreich
(Helmreich
and
and
wave
wave
across
across
the
the
surface
surface
non-humanist
on-humanist derivedrelational
relational
from thinking through and across water as a substance, and as a medium. The aim
2009:72).
2009:72).
ofofathe
the
water,
water,
notalternative
totomention
mention
ontology
ntology that
that
rejects
rejects
the
of this
articlethe
is
to provide
‘sample’
ofnot
an
theoretical
framework, which I hope to
the
thefuture.
multiplicity
multiplicity
and
and
diversity
diversity
notion
otion
ofof
human
human
develop even
further in the
The focus
here
will be scientific practices of measurement,
INSTITUTTET
KOMMENTAR FRA
but I believe the theoretical framework of hydrological ontology can encompass other kinds of
practices as well, not only scientific practices.
Water can
thought of as
medium
reflection
(one’s own
mirror-image
staring
3.Hydrological
Hydrological2.
Ontology
Ontology
isisaainitially
further
furtherbe
development
development
ofofa
my
my
earlier
earlierof
notion
notion
ofofInvoluted
Involuted
Connections
Connections
derived
derived
from
from
into
the
surface
etc.).
However,
I
see
water
as
a
medium
of
diffraction.
The
phenomenon
of dif- aa
hinking
inking through
throughand
andacross
acrosswater
wateras
asaasubstance,
substance,and
andas
asaamedium.
medium.The
Theaim
aimofofthis
thisarticle
articleisistotoprovide
provide
fraction
happens,
for example,
when
water
waves
impinge
anfurther
obstacle
a rock,The
or the
ampleʼ
sampleʼofofan
analternative
alternative
theoretical
theoretical
framework,
framework,
which
which
I Ihope
hope
totodevelop
developon
even
even
furtherinin(say,
the
thefuture.
future.
The
focus
focus
hull ofpractices
a boat). As
the
waves hit and
push
through,
the waveforms
spread
out
and bend
into
here
ere will
willbe
bescientific
scientific
practices
of
of
measurement,
measurement,
but
but
I
I
believe
believe
the
the
theoretical
theoretical
framework
framework
of
of
hydrological
hydrological
ontology
ontology
.
concentric
half-circles.
Unlike
reflection,
which
is about
sameness/mimesis/copies of originals,
an
canencompass
encompass
other
kinds
ofofpractices
practices
as
aswell,
well,
not
notonly
only
scientific
scientific
practices.
practices.
otherkinds
diffraction is about difference, heterogeneity, and not least intra-relationality (think of the way
4. Water
Watercan
caninitially
initially
be
bethought
thought
ofofas
asaamedium
medium
ofof
reflection
reflection
(oneʼs
(oneʼs
own
ownmirror-image
mirror-image
staring
staring
into
intothe
the
surface
water
waves
continuously
break
one
another,
and
encounter
diverse
material
obstacles
in surface
their
etc.).
c.). However,
However,way).
I Isee
seewater
wateras
asaamedium
mediumofofdiffraction.
diffraction.The
Thephenomenon
phenomenonofofdiffraction
diffractionhappens,
happens,for
forexample,
example,
when
hen water
waterwaves
wavesimpinge
impingeon
onan
anobstacle
obstacle(say,
(say,aarock,
rock,ororthe
thehull
hullofofaaboat).
boat).As
Asthe
thewaves
waveshit
hitand
andpush
push
hrough,
rough,12
the
the/ waveforms
waveforms
spread
spread
out
out
and
and
bend
bend
into
into
concentric
concentric
half-circles.
half-circles.
Unlike
Unlike
reflection,
reflection,
which
which
is
is
about
about
FRAFALDS- OG STUDIESKIFTSUNDERSØGELSE
ameness/mimesis/copies
sameness/mimesis/copies ofof originals,
originals, diffraction
diffraction isis about
about difference,
difference, heterogeneity,
heterogeneity, and
and not
not least
least intraintra-
16 / NY TEORI
’’ A level plain of a vast extent on land is certainly no mean
idea; the prospect of such a plain may be as extensive as a
prospect of the ocean: but can it ever fill the mind with
anything so great as the ocean itself?
- Edmund Burke
mosynthetic microbes to
relation to one another, but
the properties of both sysof
guiding principletems.
of One vibrant
For me,and
then,
the sea isas
notspecificyear
greedy seagulls,
jovial
entanglements
cannotintra-connectivities
be talkthe
sea
and
ocean
life,
Empedocles.
only
a
metaphor
for
the
130-ton whales (Helmreich
of contingent intra-coning about the correlation of
practices ofof two
measurement
workings of the
but
2009). Contemporary
nat- world, nectivity
within ambiguous
inherent properties
are determinate
about bringing forth the
Thinking through the separately
sea
itself an
intricate processmaterial
of
ural-scientific
discourses
reconfigurations.
world in its specificity within
(the flux), we may question
metamorphosis
and
already view the sea as
In sum: the sea is in intrasystems, as these systems
ambiguous
material
the practice of scientific
differentiation
alike
the
being life itself, rather than
connective flux, and flux is
are intra-connected (as the
reconfigurations. In other
measurement:
For
one
famous
rhizome-image
as a vessel,
or medium,
for
reality
(ibid:361).
sea) and do
not have
words,
the deon-going and
(say, a microscope)
invoked
by Deleuze
and itselfsystem
life (ibid). No
life
in
the
sea
terminate
boundaries
fluctuating and
material
to have properly measured
Guattari (Deleuze & Guattari
Dividing
the
Indivisenjoys complete
autonoproperties
(yet).
However,
reconfigurations of the world
the properties of another
1987). The sea generates
ible
mous sovereignty,
theitboundaries
are and
cutproperinto
specific
system (say, a microbe)
diffractive and unand
predictablyheterogeneous
reconfigures itsystems be- properties,
boundaries,
requires a correlation ofties
theof the two
wavecauses, only
and ineffects (or;
properties philosof both systems.
patterns,
and ocean For
life the pre-socratic
self into new
constellations
come determinate
opher,
Empedocles,
water
slicedof a certain
into
particular
One cannot be talking about
exists not
as determinant
and alliances
(Deleuze
the enactment
was regarded
as an ele-of inherent
relationalities)
–
specificities
the
correlation
systems
with
inherent
& Guattari 1987): for incut, which then delineates
is, water ofcould
are produced,
two separately
in relation
to ment:
one thatproperties
stance theproperties
unexpected
latthe microbe
(measured others are
not be cut
into smaller
Hence, flux, and
determinate
systems, as
another, but as specific
eral transferring
of genes
object) andignored.
the microscope
thereby reality, is also a
systems are intraentanglements of contingent
parts – it these
was inseparaacross microbial bodies
(measuring agent). This
matter
of
production,
connected
(as the sea) and
intra-connectivity
within
ble, indivisible.
However,
and the ambiguous
emergences of material
delineation
is
further
deterdifferentiation
and
not have
later in thedo
eighteenth
cen-determinate
‘new’ species
(HelmreichIn sum: the
mined by the
concrete maemergence.
boundaries
and
properties
reconfigurations.
tury, Antoine Lavoisier, a
2009:72). sea is in intra-connective
terial
(yet).
However,
the arrangements of the
French chemist,
chemicalparticular
experiment
(see
Hydrological
Ontology
boundaries and properties
of
flux, and flux is reality itself
ly cut water into hydrogen
For me, then,
the
sea
is
Latour 1988).
the two systems become
(ibid:361).
and oxygendeterminate
(Bos 2009:75),
not only a metaphor for
It is important to attend to
only in the
countered
the workings
of thetheworld,
enactments
other key of
point. In this
enactment
of the
a certain So,
cut, these one
Dividing
Indivisible and thereby
2000-year
guiding
princihydrological
which then delineates specific
the
but itself an intricate procuts,
or incisions, ontology,
ple of Empedocles.
not pre-exist as
microbe (measured object)
the
pre-socratic
cess of For
metamorphosis
are the keyhumans
points ofdomateseparate
and
the
microscope
philosopher,
Empedocles,
and differentiation alike
rial reconfigurations. Likedeterminate
Thinking
through
the
sea
that are either
(measuring agent). the
Thisvibrant entities
water
was regarded as an
the famous
rhizome-image
intra-connectiv(the flux), delineation
we may quesdetached
spectators
or
is
further
element:
that
is,
water
could
invoked by Deleuze and
ities of the sea and ocean
necessary components of
tion the practice
of sciendetermined
by the concrete
not be cut into smaller parts
Guattari (Deleuze & Guatlife, practices of measurematerial reconfigurations to
material arrangements
of the
–
it
was
inseparable,
tific measurement:
For one
tari 1987). The sea generment
are
about bringing
happen. There are no a
particular
experiment (see
indivisible. However, later
in
system
(say,
a microscope)
ates diffractive
hetero- century,
forth the world
its speci-status given
prioriinprivileged
Latour measured
1988).
the and
eighteenth
to have properly
geneous Antoine
wave-patterns,
ficity within to
ambiguous
humans, mabut they are
Lavoisier, a French
the properties of another
and ocean
life
exists
not
terial
reconfigurations.
In of on-going
themselves part
So, these enactments of
chemist,
chemically
cut
system
(say,
a microbe)
as determinant
systems
other words,
the on-going
material
reconfigurations.
specific cuts, or incisions,
water into
hydrogen and
it requires a correlation of
are the key points of material
with inherent
properties
in
and fluctuating material reoxygen
(Bos 2009:75),
and
thereby countered the 2000-
reconfigurations.
Like
the
AF JANNIK FRIBERG /
AF JANNIK FRIBERG /
17
17
Jannik Friberg deler også sine teoretiske
tanker på mereimellem.dk. Hvis du er
interesseret
i at diskutere
ontologi, kan du
Jannik
Friberg deler
også sine teoretiske
skrive
kommentar tilHvis
hans
tanker
på en
mereimellem.dk.
dublogindlæg
er
interesseret i at diskutere ontologi, kan du
skrive en kommentar til hans blogindlæg
configurations of the world
Thisinto
is specific
not toboundsay that
are cut
humans
have
no
part
in the
aries, properties, causes,
worldʼs
intra-connective
Thiseffects
is not(or;tosliced
say into
that
and
entanglements,
but
they
humans
have
no
part
in
particular relationalities)the– are
not solely
constitutive of
worldʼs
intra-connective
specificities
are
produced,
entanglements,
but
they are
such
entanglements.
others
are ignored.
Hence,
notHumans,
solely then,
constitutive
of
are emergent
flux,
and
thereby
reality,
such
entities inentanglements.
conjunctionis with
also
a
matter
of emergent
produc-intraHumans,
are
other then,
emergent
entities
in conjunction
with
tion,
differentiation
and
connective
entanglements.
other
emergent
intraemergence.
Furthermore, cuts are not
material reconfigurations
entanglements as exemhappen There
in anare on-going
to happen.
no
plifiedofin displacing
the sea. the human
without
turning to antiprocess
of
(dis)a priori privileged status
humanism,
entanglements
as
matters
a way and
of What
displacing
the ishuman
happen
an on-going
given to in
humans,
but they
simultaneously
exemplified
the(dis)sea.
to account
without
turningfor towhen
anti-andgives
process
of inpart
are themselves
of
onattention
to
humanism,
andandactual
entanglements
as
where cuts are made,
going material reconfiguragives
exemplified
the sea.is a way to simultaneously
productions
of
boundaries
What in
matters
how cuts are constitutive
tions.
attention
to
actual
and
properties,
rather than
account for when and where for the
formation
of boundboundaries
Whatcuts
matters
is a way
to cuts productions
takingof the
existence of
are made,
and how
This is for
notwhen
to say
huaries and properties.
A hythan
account
andthat
where
inherent rather
properties
and
are constitutive
for the and properties,
mans
have
no
part
in
the
drological
ontology,
to
me,
taking
the
existence
of
cuts are
made,
and
how
cuts
boundaries for granted. After
formation of boundaries and
world’s
intra-connective
offersall,a aproperties
way
of ofdisplacing
inherent
and
are
constitutive
the
pinch
salt
in the sea
properties.
Afor hydrological
boundaries
for
granted.
After
formation
of
boundaries
and
connective
entanglements.
entanglements,
but
they
the
human
without
turning
quickly dissolves. ontology, to me, offers a way
driven by human agency, but
all,toa anti-humanism,
pinch of salt in the and
sea siproperties.
A hydrological
Furthermore, Ontology
cuts are not
Hydrological
are not solely
constitutive
quickly dissolves. ontology, to me, offers a way
driven by human agency, but
of such entanglements.
multaneously gives atten It is important to attend
Humans, then, are emertion to actual productions
to one
other
key
point.
In
gent entities in conjuncof boundaries and proper this hydrological ontology,
tion
with
other
emergent
ties, rather than taking the
humans
do
not
pre-exist
intra-connective entangleexistence of inherent prop as separate determinate
ments. Furthermore, cuts
erties and boundaries for
entities
that are either deare not driven by human
granted. After all, a pinch
tached
spectators or nec agency, but happen in an
of salt in the sea quickly
essary
components of
on-going process of (dis)dissolves.
Literature
Literature
Bos, René ten. 2009. Towards an amphibious anthropology: water and Peter Sloterdijk. Environment and
Bos, René ten. 2009. Towards an amphibious anthropology: water and Peter Sloterdijk. Environment and
Planning D: Society and Space. Vol. 27, pp. 73-86
Planning D: Society and Space. Vol. 27, pp. 73-86
Carlson, Patricia Ann. 1986. Literature and Lore of the Sea. Amsterdam: Rodopi
Carlson, Patricia Ann. 1986. Literature and Lore of the Sea. Amsterdam: Rodopi
Deleuze,
Gilles
& Felix
Guattari.
A Thousand
Plateaus:
Capitalism
and Schizophrenia.
of
Deleuze,
Gilles
& Felix
Guattari.
1987.1987.
A Thousand
Plateaus:
Capitalism
and Schizophrenia.
UniversityUniversity
of
Minnesota
Press.
Minnesota Press.
Haraway,
Donna.
2008.
When
Species
University
of Minnesota
Haraway,
Donna.
2008.
When
Species
Meet.Meet.
University
of Minnesota
Press. Press.
Helmreich,
Stefan.
2009.
Ocean:
Anthropological
Voyages
in Microbial
Seas. University
of California
Helmreich,
Stefan.
2009.
AlienAlien
Ocean:
Anthropological
Voyages
in Microbial
Seas. University
of California
Press.
Press.
Latour,
Bruno.
1988.
Science
in Action:
How to
Follow
Scientists
and Engineers
Through Through
Society. Harvard
Latour,
Bruno.
1988.
Science
in Action:
How
to Follow
Scientists
and Engineers
Society. Harvard
University
Press.
University
Press.
8 / INTERVIEW MED SOCIALRESPONS
8 / INTERVIEW
MED SOCIALRESPONS
18 / INTERVIEW MED SOCIALRESPONS
KONCEPTET –
KONCEPTET
–
DET KONCEPTET
LÆKRE ANTROPOLOGISKE
–
DET
LÆKRE
ANTROPOLOGISKE
PRODUKT
DET LÆKRE ANTROPOLOGISKE
PRODUKT
PRODUKT
Uarbejdet af SocialRespons i samarbejde med Hjørdis Jepsen Clemmensen
”Kom og køb! Dybe indsigter til lave priser!”, ”Ugens tilbud: Stil ét spørgsmål og få
trehundrede
Er det sådan,
skal sælge
antropologien
det travle og få
”Kom
og køb!tilbage!”
Dybe indsigter
til lave vi
priser!”,
”Ugens
tilbud: Stil étpåspørgsmål
arbejdsmarked,
når vores
på CSS
er ovre?
Deantropologien
fleste virksomheder
vil gerne have
trehundrede
tilbage!”
Er dettidsådan,
vi skal
sælge
på det travle
”Komfrem
og køb!
Dybe indsigter
til lave priser!”,
”Ugens
tilbud: Stil ét og
spørgsmål af
ogalt
få konkrete
svar
for
spørgsmål,
løsningsforslag
frem
for
problematikker,
arbejdsmarked, når vores tid på CSS er ovre? De fleste virksomheder vil gernevigtigst
have
trehundrede
tilbage!”
Er
det
sådan,
vi
skal
sælge
antropologien
på
det
travle
de vil gerne
resultater.
Hvordanløsningsforslag
imødekommer frem
vi defor
behov
som antropologer?
Hvordan
konkrete
svarsefrem
for spørgsmål,
problematikker,
og vigtigst
af alt arbejdsmarked,
når
vores
tid
på
CSS
er
ovre?
De
fleste
virksomheder
vil
gerne
have
kan
vi
fremstille
vores
antropologiske
kompetencer
på
en
måde,
der
giver
en
mulig
køber
de vil gerne se resultater. Hvordan imødekommer vi de behov som antropologer? Hvordan
konkrete
svar
frem
for
spørgsmål,
løsningsforslag
frem
for
problematikker,
og
vigtigst
af alt fornemmelsen
at viantropologiske
kan skabe værdi
for vedkommende?
kan
vi fremstilleaf,
vores
kompetencer
på en måde, der giver en mulig køber
de vil gerne se resultater. Hvordan imødekommer vi de behov som antropologer? Hvordan
fornemmelsen
af, at vi kan skabe værdi for vedkommende?
kan vi fremstille vores antropologiske kompetencer på en måde, der giver en mulig køber
fornemmelsen
af, at vi teori.
kan skabe
værdi
for vedkommende?
foregår det meget bevidst,
Sofie og
Ea underviser
Det er spørgsmål,
som
hvor
vi beslutter
for at
i
faget
”Entreprenant
stifterne
af
konsulentHvordan
relaterer
ogsåSofie
sige,ogatEa
fordi
vi arbeVi tænker,
det os
erbevidst,
yderst
foregår
det at
meget
teori.
underviser
Det
er spørgsmål,
somI det at
konceptualisere
en
idé,
vi
antropologi
og
sociologi”,
der
virksomheden
Social-Resudarbejde
koncepter til
med antropologiske
relevant
for vores
hvor
vi beslutter
os forfagat
i jder faget
”Entreprenant
stifterne
af konsulenthar,
for
bedre
at
kunne
udbydes
som
et
sommerpons, sociolog
Sofie
Bertolt
det meget bevidst,
Sofie og Eaogunderviser
Det er spørgsmål,
som antropologi
antropologien
som dismetoder teori.
og
disciplinerforegår
at kunne
konceptualisere
en idé, forvi
og sociologisk
sociologi”, der
virksomheden
Social-Res”sælge” den.
gange os for at
kursus, ogi Denfaget
Vilde Tanke
Winther ogstifterne
antropolog
Ea
hvor Andre
vi beslutter
”Entreprenant
af konsulenthar,
kunne
udbydes
som et
sommerpons,
sociolog Sofie Bertolt
ciplin?
antropologisk
teori,
så er
midleforde bedre
5 års at
læring
og
sker det omvendt,
hvor vi, en
i idé, vi
dem, hvad
det
Helth Øgendahl,
forholderSocial-Res-har spurgtantropologi
konceptualisere
og sociologi”,
der
virksomheden
”sælge”
Andre
gange
kursus,
og
Den VildejoTanke
Winther og antropolog Ea
voreskonkret
koncepter
identitetden.
vi
indarbejdet
løsningen
afhar
en for
opgave
ellerat kunne
helt
vil som
sigeogså
at sommersig til i praksis
har,
bedre
udbydes
et
pons,i deres
sociolog Sofie Bertolt
sker
det måde,
omvendt,
hvor
vi, i
har
dem,
hvad det
Helth
Øgendahl, forholder
Ift. antropologien
som disklartspurgt
præget
af og
disse
på en
måske
formuleringen
afder
etden.
projekt,
arbejde
med
koncepter
for
arbejde med
evaluering
af
”sælge”
Andre gange
kursus,
DendisVilde Tanke
Winther
og antropolog
Ea helt
løsningen
af
en
opgave
eller
konkret
vil
sige
at
sig
til i praksis
i deres
ciplin
så
hænger
vores
udcipliner
–har
fx kunne
etdem,
kon-hvad det
kan synes
forsimplet
for
tilfældigvis
et hvor vi, i
og hvordan
de relaterer
projekter og
nyeØgendahl,
tiltag indenforholder dem,
skerudarbejder
det omvendt,
spurgt
Helth
formuleringen af et projekt,
arbejde med koncepter for
arbejde
med
evaluering af
vikling
af
koncepter
egencept være
dialogværknogen,
men
faktisk
er
koncept,
som
kan stå
alene
metoden
til etantropologien
for det socialpædagogiske
løsningen
afikke
en
opgave
eller
helt
konkret
vil sige tilfældigvis
at
sig til i praksis i deres
udarbejder et
dem, og hvordan de relaterer
projekter
og nye
tiltag inden
tlig
meget
sammen
med
tøj,
hvor
det
støtter
vores
det.
Det
svære
er
jo
ofte
at
og
igen en anden
område. arbejde med evaluering af som disciplin.
formuleringen
af et projekt,
arbejde med koncepter koncept,
for bruges
som kan stå alene
metoden til antropologien
forvores
det socialpædagogiske
metodiske
tilgang,
gang.
Andre
gangeogudarbejder
igen
Én af måderne,
tilfældigvis
et
dem,
og hvordan
de relaterer
projekterde
og sælger
nye tiltag inden
kunder
i
at
involvere
deres
omsætte
det
lange
indog bruges igen en anden
som
disciplin.udarbejder
område.
Hvordan
I
som er
at
atpå,
forstå
udvikler
vi
konceptet
samderes
kompetencer
er
koncept,
som
kan
stå
alene
metoden
til
antropologien
forforsøge
det socialpædagogiske
brugere i udviklingsarbejvikledeAndre
til noget
konkret
og
gang.
gange
igen
Én af måderne, de sælger
koncepter?
Hvordan
udarbejder
I
men
med
kunden
foren anden
gennem
udarbejdelsen af
vores
undersøgelsesobog bruges
igen
som
disciplin.
område.
det.
Det
er
et
koncept,
som
letforståeligt,
og
hvis
ududvikler vi konceptet samderes kompetencer på, er
koncepter?
Det er sådan set meget
sammen
at blivevores
konkrete
koncepter
baseret
påde sælger
gang.
Andre
gange igen
af
måderne,
jekt (i Én
vores
tilfælde
både inddrager
dannelser
med som
kunden skal
for
gennem
udarbejdelsen
af
Hvordanantropoloudarbejder men
I
forskelligt
nogle
gange
på,
hvad
der
skal
ske.
antropologisk
praksis
og
udvikler
vi
konceptet
samderes
kompetencer
på,
er
kunden) ogbaseret
være nysgerDet
er styrke
sådan
set stille
meget
giens
i at
sig
give mening
i andet
end
sammen
at blive
konkrete
koncepter
på
koncepter?
men
med
kunden
for
gennem
udarbejdelsen
af
rige på deres praksis
virkelighed.
forskelligt
- og
nogle
gange
på,
hvad der uddannelse
skal ske.
antropologisk
og
nysgerrigDet
spørgende
forskning,
(af
er
sådan
set
meget
sammen at blive konkrete
koncepter
baseret
på
overfor verden
og samtidig
vores egne),
og offentligt
forskelligt
nogle
gange
på, hvad der skal ske.
antropologisk
praksis
og
Her kan konceptet hjælpe
inddrager et teoretisk perprojektarbejde, så er det
os med at synliggøre den
spektiv med vægt på annødvendigt at gøre præcis
virkelighed og de løserkendelse af forskellige
denne øvelse.
ninger, vi ser. Man kan
logikker/ontologier.
AF HJØRDIS JEPSEN CLEMMESEN / 19
AF HJØRDIS JEPSEN CLEMMESEN / 19
Synes I,bruger
at detI at
udarHvordan
koncepbejde
koncepter
bør
Hvordan
bruger
I koncepter i jeres
arbejde?
som en del af
terVitilbydes
i jeres
arbejde?
bruger det meget i
uddannelsen i antropoViløsningen
bruger afdetopgaver,
megetsomi
logi?
vores kunder
stiller os.som
Det
løsningen
af opgaver,
kan være
at stiller
vi opfinder
en
vores
kunder
os.
Det
Ja, ikke nødvendigvis
dokumentationsmodel
kanetvære
en
helt at
fagvihvor
i opfinder
konceptud(produktet),
vi så
dokumentationsmodel
vikling, men
at tankerne
flere af
beskriver
den
og
(produktet),
hvor
vi så
fagene
også
fokuserer
bag samt
det
beskriver
dendenog værdi,
tankerne
på konceptualiseringen
giver
den
pågældende
bag samt den værdi, det
og operationaliseringen
kunde,
så de får en klar
giver
den
pågældende
fornemmelse
af frem
noget
af det lærte stof
for
kunde, så de får en klar
konkret
og
brugbart.
kompleksiteten
alene.
fornemmelse
af
noget
Desuden
er
samspilkonkret
og brugbart.
Det kunne
også være, at vi
let med erhvervslivet og
besluttede
os for,det
at viprivate
gerne
måske
særligt
Det
kunne
også mere
være,
atmed
vi
ville
arbejde
og det entreprenante
erbesluttede
os
for,
at
vi
gerne
strategiudvikling – i det
og mere
villehvervsliv
arbejdemere
mere
med
vigtigt
for,
at
vi
alle
strategiudvikling – i bedre
det
kan se vores rolle, når vi
er færdige med studiet.
Hvordan
bruger
I konet koncept
det af at
giver osfor,
en at
følelse
tilfælde ville
vi måske
udvikleudvikle Det
cepter
i
jeres
arbejde?
blev
klarere
for
potentielle
Det konkrete
giver os en
følelse
af at
tilfælde
ville for,
vi måske
være
i vores
ellers
et koncept
at detudvikle
blev
kunder,
hvordan
og
hvad,
vi
til
tider
flyvske
vidensklarere
for
potentielle
være konkrete i vores ellers
et koncept for, at det blev
Vi klarere
bruger hvordan
det
i viarbejderarbejde.
med,tider
samt
hvad
de vidensDet er
et behov
hos
kunder,
ogpotentielle
hvad,
til
flyvske
for meget
løsningen
af
opgaver,
osarbejde.
for atMange
klargøre,
dethos
arbejder hvordan
med, samt
det.
de
Det erafethvad
behov
kunder,
oghvad
hvad,defår
vi ud af
som
vores
kunder
stiller
egentlig
er,
vi
leverer,
frem
får
ud
af
det.
Mange
af
de
koncepter,
bliverhvad det
os viforudvikler,
at klargøre,
arbejder med, samt hvad de
os.får
Det
være
at vibliver
foregentlig
”blot”
en
antropologisk
koncepter,
vi
udvikler,
kun brugt
i en er,
salgssamvi
leverer, frem
ud kan
af det.
Mange
af de
analyse.
Det
giver
samtidig
kun
brugt
i
en
salgsopfinder
en
dokumentafor for
”blot”
ensåantropologisk
menhæng,
når vi
går
koncepter, vi udvikler, bliver
nye
potentielle
sammenhæng,
for
når
vi
så
tionsmodel
analyse.
Detopgavgiver salgssamtidig
kun brugt(produktet),
i en salgsind i den
konkrete
platforme,
da
et
koncept
går
ind
i
den
konkrete
hvor
vi
så
beskriver
den
sammenhæng, for når vi så
eløsning,nye
ændrerpotentielle
behovene salgsnemt kan forklares og
opgaveløsning,
ændrer beog går
tankerne
platforme,
da helt
et koncept
ind i bag
den samt
konkrete
sig ofte, og der opstår
forstås af andre. Det giver
hovene
sig giver
ofte, den
og der
denopgaveløsning,
værdi, det
nemt
kan– ogforklares
og
ændrer beog idéer
igen
vores
kunder
en
opstår helt nye tanker ognye tanker
pågældende
forstås
af
andre.
Det
giver
hovene sigkunde,
ofte, så
og der
nye koncepter.
fornemmelse
af at købe
idéer – og igen eventuelleeventuelle
de opstår
får
en
klar
fornemvores
kunder
en
helt
nye
tanker
og
noget, de kan se for sig og
nye koncepter.
fornemmelse
af
at
købe
idéeraf– noget
og igen
eventuelle
melse
konkret
Hvad giver
det
jer
og
jeres
forholde sig til, og også
noget,
kan se kan
for sig
koncepter.
og nye
brugbart.
kunder
at
bruge
koncepter
noget
dede
nemmere
tale og
Hvad giver det jer og jeres
forholde
sig
til,
og
også
i
jeres
arbejde?
videre om både internt og
kunder at bruge koncepter
DetHvad
kunne
også
være,
at
noget de nemmere kan tale
det jer og jeres
eksternt.
i jeresgiver
arbejde?
vi besluttede
os for, koncepter
at vi
Det givervidere
os en om
følelse
af at
både
internt og
kunder at bruge
eksternt.
i
jeres
arbejde?
gerne ville arbejde mere
være konkrete i vores ellers
med strategiudvikling – i
til tider flyvske videns-arbedet tilfælde ville vi måske
jde. Det er et behov hos os
20 / INTERVIEW MED SOCIALRESPONS
20 / INTERVIEW MED SOCIALRESPONS
’’ ’’ Et koncept, for os, er en struktureret beskrivelse af et produkt, f.eks.
en dokumentationsmodel, og de idéer, der bærer produktet, samt
Et koncept,
for os,værdi.
er en struktureret
beskrivelse
af et produkt,
f.eks.
produktets
Et koncept skulle
også gerne
kunne genbruges
–
en dokumentationsmodel,
og de idéer,
bærer
produktet,
samt
måske ikke direkte kopieres,
mender
I mere
eller
mindre tilpasset
form.
produktets værdi. Et koncept skulle også gerne kunne genbruges –
måske ikke direkte kopieres, men I mere eller mindre tilpasset form.
forskning, uddannelse (af
støtter vores kunder i at
Hvordan relaterer I det at
vores egne), og offentligt
involvere deres brugere i
udarbejde koncepter til
projektarbejde, så er det
udviklingsarbejdet. Det er et
antropologien
som
forskning, uddannelse (af
støtter vores kunder i at
Hvordan relaterer I det at
nødvendigt at gøre præcis
koncept,
som
både
disciplin?
vores egne), og offentligt
involvere deres brugere i
udarbejde koncepter til
denne øvelse.
inddrager
antropologiens
Ift.
antropologien
somudviklingsarbejdet. Det er et
projektarbejde, så er det
antropologien
som
styrke i at stille sig nysgerrig
disciplin så hænger voreskoncept,
nødvendigt at gøre præcis
som
både
disciplin?
Synes
I,
at
det
at
og spørgende overfor verden
udvikling
af
koncepter
denne øvelse.
inddrager
antropologiens
for
at antropologien
klargøre, hvad som
det
jde med evaluering af proHvordan
udarbejder I
Ift.
udarbejde koncepter bør
og samtidig inddrager et
egentlig
meget frem
sammen med
styrke
stille
sig nysgerrig
egentlig
leverer,
jekter
ogi at
nye
tiltag
inden
koncepter?
disciplin er,
så vihænger
vores
tilbydes som en del af
teoretisk
perspektiv
med
vores
metodiske
tilgang,
Synes
I,
at
det
at
og
spørgende
overfor
verden
for
”blot”
en
antropologisk
for
det
socialpædagogiske
udvikling
af
koncepter
uddannelsen i antropovægt på anerkendelse af
som
er
at
forsøge
at
forstå
udarbejde
koncepter
bør
og
samtidig
inddrager
et
Det er sådan
set meget
analyse.
Det giver
samtidig
område. forskellige
egentlig meget
sammen
med
logi?
logikker/ontovores undersøgelsesobjekt (iteoretisk perspektiv med
tilbydes - som
engange
del af
forskelligt
nogle
nye
salgs-platvorespotentielle
metodiske
tilgang,
logier.
Ja,
ikke
nødvendigvis
et helt
vores tilfælde kunden) Én
ogvægt
uddannelsen
i
antropopå
anerkendelse
af
af måderne, de sælger
foregår det meget bevidst,
som erda
at et
forsøge
at nemt
forstå
forme,
koncept
fag
i
konceptudvikling,
men
være nysgerrige på deres
logi?
forskellige
logikker/ontoderes kompetencer
er er yderst
hvor vi beslutter os for at
voresforklares
undersøgelsesobjekt
Vi tænker, på,
at det
kan
og forstås(i
at
flere
af
fagene
også
virkelighed.
logier.
gennem
udarbejdelsen
konceptualisere
en idé,
Ja, ikke nødvendigvis
et helt
vores
tilfælde
kunden)
og
relevant
for
vores
af
andre.
Det giver
vores
fokuserer
på
konceptfag
i
konceptudvikling,
men
være
nysgerrige
på
deres
fagdiscipliner
kunne
af koncepter
baseret påat
vi har, for tualiseringen
bedre at kunne
kunder Her
en kan
fornemmelse
og operatiokonceptet hjælpe osVi tænker, at det er yderst
afAndre
fagene
også
virkelighed.
formidle
de 5 års
ogat flere
antropologisk
praksis
og læring”sælge”
den.
gange
af
at købe
de kan
naliseringen
af det lærte stof
mednoget,
at synliggøre
den
relevant
for
vores
fokuserer
på
konceptidentitet
vi
har
indarbejdet
på
teori.
Sofie og Eaat undersker det omvendt,
hvor kompleksiteten
vi, i
se for sig
og forholde
frem
for
virkelighed
og desigløsninger,
fagdiscipliner
kunne
og operatioHer kan konceptet hjælpe os
en ”Entreprenant
måde, der måske løsningen
kantualiseringen
viser
i
faget
af
en
opgave
alene. Desudeneler samspillet
vi ser.
Mande
kannemogså sige, atformidle de 5 års læring og
til,
og også
noget
naliseringen af det lærte stof
med at synliggøre den
synes
forsimplet
for
nogen,
antropologi
og
sociologi”,
ler
formuleringen
af
et
promed
erhvervslivet
og måske
fordi
vi
arbejder
med
identitet
vi
har
indarbejdet
på
mere
kan tale
om
for
kompleksiteten
virkelighed
og devidere
løsninger,
men faktisk ikke er det. Detfrem
særligtudarbejder
det private og det
antropologiske
metoder der
ogenudbydes
sommåske
et som-kan
jekt, tilfældigvis
måde, der
både
og også
eksternt.
vi ser.internt
Man kan
sige, at
svære er jo ofte at omsættealene. Desuden er samspillet
entreprenante
synes forsimplet
for Vilde
nogen,
sociologisk og antropologisk
merkursus,
og
Den
et
koncept,
som
kan stå erhvervsliv
fordi
vi
arbejder
med
det lange og indviklede tilmed erhvervslivet og måske
mere
og
mere en
vigtigt for, at
men
faktisk
ikke
er
det.
Det
teori,
så
er
vores
koncepter
Tanke har
spurgt konkret
dem,
alene
og det
bruges
igen
Det
er spørgsmål,
private
og det
antropologiske
metodersom
og
noget
ogsærligt
vi alle
bedre
kan se vores
joafogså
klart præget af disse
svære
jo ofte
at omsætte
hvad
deterletforståeligt,
helt
konkret
vilog
anden
gang.
Andre
gange
stifterne
konsulentvirkentreprenante
erhvervsliv
sociologisk
og
antropologisk
hvis
rolle,
når
vi
er
færdige med
discipliner
–
fx
kunne
et
det
lange
og
indviklede
til
sige at arbejde
med som
kon- vores skal
igen
udvikler
vi konceptet
somheden
mere
og mere
vigtigt for, at
teori, så erSocialRespons,
vores koncepter
uddannelser
studiet.
koncept
være
etnoget
konkret
og
cepter for dem,
hvordan
med kunden
sociolog
Sofie
Bertolt
kan se for
vores
jo også klart
præget
af Windisse
give og
mening
i andet sam-men
endvi alle bedre
dialogværktøj,
hvor
detletforståeligt,
og
hvis
rolle, når
er færdige
med
discipliner
– fx kunne Ea
et
de relaterer metoden til ansammen
at viblive
konkrete
ther
og antropolog
uddannelser som vores skal
studiet.
koncept
være
et
tropologien
som idisciplin.
på, hvad der skal ske.
Helth Øgendahl, forholder
give mening
andet end
dialogværktøj,
hvor arbedet
sig
til i praksis i deres
UTOPIA 2014 /
21
KONCEPTET
– CECILIE RUBOW
ET
INTERVIEW MED
DET LÆKRE ANTROPOLOGISKE
OM
UTOPIA
PRODUKT
Skrevet af Frederikke H. Schrøder og Hjørdis Clemmesen
”Kom og køb! Dybe indsigter til lave priser!”, ”Ugens tilbud: Stil ét spørgsmål og få
Utopia
er et nytænkende
somantropologien
både indeholder
forskning
trehundrede
tilbage!” Er undervisningsforløb,
det sådan, vi skal sælge
på det
travle og samarbejde
på
tværs
af
Institut
for
Sociologi
og
Institut
for
Antropologi.
Utopia
er initieret
arbejdsmarked, når vores tid på CSS er ovre? De fleste virksomheder vil gerne
have
afkonkrete
Cecilie Rubow,
lektor
på Institut for
Antropologi. Ifrem
oktober
talte Den Vilde Tanke
medaf alt svar frem
for spørgsmål,
løsningsforslag
for problematikker,
og vigtigst
Cecilie
for at forstå,
hvad projektet
om. Datamaterialet
Utopia
er uploadet
på
de vil gerne
se resultater.
Hvordanhandler
imødekommer
vi de behovfra
som
antropologer?
Hvordan
Mereimellem.dk.
kan vi fremstille vores antropologiske kompetencer på en måde, der giver en mulig køber
fornemmelsen af, at vi kan skabe værdi for vedkommende?
Utopia
er et nytænkende
Det
er spørgsmål,
som
stifterne
af konsulent- som
undervisningsforløb,
virksomheden
Social-Resbåde indeholder
forskning
pons,
sociolog Sofie
og samarbejde
påBertolt
tværs
Winther
og
antropolog
Ea
af Institut for Sociologi og
Helth Øgendahl, forholder
Institut for Antropologi.
sig til i praksis i deres
Utopia er initieret af Cecilie
arbejde med evaluering af
Rubow, og
lektor
på Institut
projekter
nye tiltag
inden
for
Antropologi.
I oktober
for det socialpædagogiske
talte Den Vilde Tanke med
område.
Cecilie
for at forstå,
hvad
Én
af måderne,
de sælger
projektet
handler om.på, er
deres
kompetencer
gennem udarbejdelsen af
Utopia – nytænkning
og
koncepter
baseret
på
antropologisk
praksis og
refleksion
”Hvorfor ikke vende det
om? Fra at være én mand
på feltarbejde i 100 dage,
kan vi være 100 mennesker på feltarbejde én dag!
Hvilke erfaringer og viden
kan man få ud af det? Hvilke data kan man samle?
Hvordan kan man arbejde
med materialet og gøre det
tilgængeligt for hinanden?”
Cecilie
at
teori.
Sofieunderstreger,
og Ea underviser
i der faget
er en hel”Entreprenant
masse meantropologi
og sociologi”,som
der
todiske refleksioner,
udbydes
et når
sommerbliver satsom
i gang,
man
kursus,
og
Den
Vilde
Tanke
vender noget om. Reflekhar spurgt dem, hvad det
sioner om datagenerering
helt konkret vil sige at
og behandling er en stor
arbejde med koncepter for
del og
af hvordan
det, som
Utopiadem,
de relaterer
projektet
handler
om.
metoden til antropologien
som disciplin.
Utopia er en forskning-
Hvordan
udarbejder
spraktik, som
består afI
koncepter?
kollektiv forskning, hvor
Det
sådan deltagerobset meget
flereer laver
forskelligt
nogle gange
servation - samtidigt
på
samme sted, men med
forskellige fokus. Bagefter deler de deres data
med hinanden, diskuterer
og snakker om metoder,
positionering og data. De
kalder det undervisningsbaseret forskning eller
forskningsbaseret undervisning, hvor forskere og
studerende deltager på
lige
fod med
hinanden.
foregår
det meget
bevidst,
hvor vi beslutter os for at
Nye
krav, nye metoder,
konceptualisere
en idé, vi
har,
for
bedre
en ny virkelighedat kunne
”sælge” den. Andre gange
Vi
spurgte
Cecilie hvor
Rubow
sker
det omvendt,
vi, i
løsningen
af
en
opgave
eller
om, hvad der inspirerede
formuleringen
af etUtopia.
projekt,
hende
til at starte
tilfældigvis
udarbejder
Hun nævnte flere motiva-et
koncept,heriblandt
som kan stå
tioner,
en alene
lyst
og bruges igen en anden
og en nysgerrighed til at
gang. Andre gange igen
udfordre formaliteten på
udvikler vi konceptet samuniversitetet
men
med med
kundenfaste
for
læringskrav,
faste
normer
sammen at blive konkrete
og
Utopia
på, læringsformer.
hvad der skal ske.
var for hende en mulighed
for at eksperimentere med
de faste koncepterne og
formater. Samtidig giver
forskerpraktikken en mulighed for at møde studerende på en anderledes
måde, hvor forsker og
studerende begge arbejder med ønsket om at
prøve nogle nye metoder
22 / AF FREDERIKKE H. SCHRØDER
16 / NY TEORI
Det
langvarige
erland
stadigvæk
genialt,
A level
plain of a feltarbejde
vast extent on
is certainly
no mean
idea; idealet
the prospect
such a plain may
bedrager
as extensive
as a
men
om of
antropologen,
der
ensomt
prospect
of the
but er
canen
it overdimensionering
ever fill the mind with
ud
og lader
sigocean:
opsluge,
anything so great as the ocean itself?
af, hvad uddannelsesinstitutionen kan holde til.
- Edmund Burke
af og samarbejde på en
tidsbegrænsede univerOm at lade sin egen disci mereForproduktiv
kan principle
man
enintra-connectivities
anden
vibrant
of
year guiding
of plin møde
me,
sea is not sitetsuddanelse,
then,ogtheegalitær only
facon.a metaphor for the ikke have
som
ideal,
at
the sea and ocean life,
Empedocles.
For Cecilie
er især
practices
ofsamarbemeasurement
workings
of the world, but de studerende skal danne
Derudover
er
Utopia
for
jdet
mellem
antropologi
og the
are about bringing forth
Thinking
through
the sea
itself an
gennem
talrige
intricate process of sig selv
Cecilie
et
forsøg
på
at
imsociologi
en
god
mulighed
world in its specificity within
(the flux),
we may question
metamorphosis
and erfaringer.
Uddannelsen
ødegå
nye universitetets
lære af hinanden og
material
the practice ofblive
scientific for at ambiguous
differentiation
alike
the må nødvendigvis
reconfigurations.
In
measurement:
For
one
famous
rhizome-image
nye vilkår. Fremdriftsreudfordre sine egne argu- other
mere metode-orienteret,
the on-going
system
(say,
a microscope) menterwords,
invoked
by Deleuze
formen,
de øgede
krav and
og perspektiver:
”Da and
være
tydeligere
(Deleuze & Guattari og vi skal
fluctuating
material
to
have
properly
measured
Guattari
om tidsberammet uddansociologi og antropologi har
mentorering og
The sea generates i vores
reconfigurations
of
the
the
properties
of
another
1987).
nelse og dermed maninteressante krydsende fag- world
i
vores
afgrænsning
af,
are
cut
specific
(say, a microbe) it
diffractive
glende
tid til at fordybe and hvad system
som into
normalt
de studerende
la- of the fællesskaber,
boundaries,
properties,
requires
a correlation
heterogeneous
wavesig, skifte mening og
ikke bliver dyrket så meget,
causes, and effects (or;
patterns, and ocean life ver.” properties of both systems.
lave exists
fejltrin, not
skaber
nogle
kan
vi
kan
lære afinto
hinanden,
sliced
particular
One cannot be talking about
as determinant
nye systems
præmisser
for livet
fokus påofan-inherent og vi kan
lære om os
selv.
relationalities)
– specificities
the correlation
with
inherent Det stigende
somproperties
universitetsstuderaf antropologien
nogle
ting forskelligt,
produced,
others are
properties
of two separately Vi gør are
in relation to one vendelse
ende.
Derfor
må
man
på
arbejdsmarkedet
udså
vores
to
fag
både
overignored.
Hence,
flux, and
determinate
systems,
as
another,
but
as
specific
se på,
hvordan
man
desuden
idealet
og spejler
hinandens
reality,
is also a
systems
are intra- lapper thereby
entanglements
of kan
contingent fordrerthese
matter
of
production,
connected
(as
the
sea)
and
intra-connectivity
within
få det
bedste
ud
af
de
om
den
ene
feltarbejder.
selvforståelser.
Det
er
inter do notudtrykker
have determinate
material Som Cecilie
nye ambiguous
betingelser
uden at
det:
essantdifferentiation
at lade sin egen dis- and
emergence.
boundaries
reconfigurations.
In
sum: the ”Hvorfor
gå på
kompromis
med
uddanne and
folk tilproperties
at
ciplin møde
en anden. Du
(yet).
However,
the
sea
is
in
intra-connective
kvaliteten og anvendearbejde solo, når de skal
udfordrer dig selv. Når du
Hydrological Ontology
boundaries and properties of
flux,
and
flux
is
reality
itself
ligheden af uddannelsen.
ud og arbejde i grupper?”.
præsenterer
data for andre,
the two systems become
(ibid:361).
Dette
er
dog
ikke
ensbeer
du
nødt
til
at argumen It is important to attend to
determinate only in the
”Måske er der for store
tydende
med, at det tratere, og
det det skaber en
one other key point. In this
enactment of a certain cut,
Dividing the Indivisible
idealer
i forestillingen
ditionelle
feltarbejde
ikke
refleksiv
vidensdannelse
og
hydrological
ontology,
which then delineates the
om, at en enkelt person
Cecilie object) nye perspektiver.”
humans do not pre-exist as
microbe Som
(measured
For
the
pre-socratic kan bruges.
skal philosopher,
kunne alt helt alene”,
”Det langseparate
determinate
and
the
microscope
Empedocles, understreger:
foreslår
”Måske as an varige(measuring
netop that
erkendelser
feltarbejde er
sta- This Det erentities
was regarded
are either
agent).
waterCecile.
var enmands-feltarbejdet
der ifølge
Cecilie or
detached
spectators
delineation
that is, water could digvæk
element:
genialt, men isidea- further som disse,
realiserbart
tidligere,
hvor parts let omdetermined
til at components
reflektere of
necessary
by theder
concrete kan bruges
not be cut
into smaller
antropologen,
folk –kunne
over
antropologens
rolle og to
material
reconfigurations
arrangements
of
the
it trække
was deres
inseparable, dragermaterial
ensomt ud og lader
happen. There are no a
particularer experiment
indivisible.
uddannelse
langdraglater in sig opsluge,
i However,
en over- (see undersøgelsesmuligheder,
priori
privileged
status
Latour
1988).
the
eighteenth
century,
og bruge
den
nødvenog
at
vi gennem
dette
kan given
dimensionering af, hvad
to
humans,
but
they are
Antoine
Lavoisier,
a
French
dige tid for
begynde at gennemtænkt
at modnes.
uddannelsesinstitutionen
themselves
part
of
on-going
So, these enactments of og dermed udfordre vores
chemically
cut
Medchemist,
studiefremdrift kan
holde
til.”
material
reconfigurations.
specific cuts, or incisions,
water into hydrogen and
sreform
og
egen etablerede
tradition.
den meget
’’ oxygen (Bos 2009:75), and
thereby countered the 2000-
are the key points of material
reconfigurations. Like the
FRA FELTEN /
FRA FELTEN /
23
23
Tre hjemvendte feltarbejdere har taget imod
udfordringen om at skrive 250 ord om deres
oplevelser i felten.
Tre hjemvendte feltarbejdere har taget imod
udfordringen om at skrive 250 ord om deres
De tre
fortællinger
er illustreret af Pernille Gani
oplevelser
i felten.
De tre fortællinger er illustreret af Pernille Gani
FORTÆLLINGER
FRA
FELTEN
FORTÆLLINGER
FRA FELTEN
MARIANNE VIFTRUP HEDEGAARD, INDIEN
MARIANNE
VIFTRUP
HEDEGAARD,
INDIEN
"What
is your spirit
animal?"
Kvinden overfor
ser afventende på mig, mens hun spiser
resten af sin nutella-crepe og sutter på fingrene. Det er sjette dag i felten. Jeg har
"What is your spirit animal?" Kvinden overfor ser afventende på mig, mens hun spiser
hovedet fuld af kosmisk energi-snak og sanskritbetegnelser og ømme haser efter første
resten af sin nutella-crepe og sutter på fingrene. Det er sjette dag i felten. Jeg har
forsøg
på atfuld
laveafen
acceptabel
down og
ward
facing dog. Vi fejrer,
at det
er fuldmåne
ved
hovedet
kosmisk
energi-snak
sanskritbetegnelser
og ømme
haser
efter første
at læse
horoskoper
for hinanden.
Jeg
harfacing
altid tænkt,
horoskoper
fjollede.ved
Mit
forsøg
på at lave op
en acceptabel
down
ward
dog. Viat
fejrer,
at det er er
fuldmåne
antropolog-jeg
synes
til
gengæld,
det
er
alletiders.
at læse horoskoper op for hinanden. Jeg har altid tænkt, at horoskoper er fjollede. Mit
antropolog-jeg synes til gengæld, det er alletiders.
Jeg bevæger mig svimmelt gennem felten, skeløjet, fordi jeg vil se dét som mine
Jeg bevæger mig
svimmelt
gennem
felten,et
skeløjet,
fordi jeg vil
se dét som tænker
mine jeg;
researchdeltagere
ser,
og samtidig
bevare
koldt falkeblik.
Sommetider
researchdeltagere
ser,
og
samtidig
bevare
et
koldt
falkeblik.
Sommetider
tænker
jeg;
"Godt der ikke er nogen derhjemme, der ser mig lige nu". Jeg har stadig masser
af
"Godt
der
ikke
er
nogen
derhjemme,
der
ser
mig
lige
nu".
Jeg
har
stadig
masser
af
fordomme om min felt. Så ringer jeg hjem og bander på dansk over auraer og
fordomme
om jeg
min all
felt.in,Såhelt
ringer
hjem
og bander
på høre
dansken
over
auraer og
krystaller.
Tit går
ind jeg
til der
hvor
man kan
forelæser
fra første år
krystaller.
Tit
går
jeg
all
in,
helt
ind
til
der
hvor
man
kan
høre
en
forelæser
fra første
år
råbe "NEVER GO NATIVE!", og med et kvalmende anti-zoom er jeg tilbage
i
råbe "NEVER GO NATIVE!", og med et kvalmende anti-zoom er jeg tilbage i
fugleperspektivet, hvorfra jeg skriver mine evige noter. "I think perhaps my spirit animal
fugleperspektivet, hvorfra jeg skriver mine evige noter. "I think perhaps my spirit animal
is the cat", siger jeg efter en lang pause. Hun nikker anerkendende, og jeg begynder at
is the cat", siger jeg efter en lang pause. Hun nikker anerkendende, og jeg begynder at
drømme
om om
katte
omom
natten.
drømme
katte
natten.
24 / ANEKDOTER
24 / ANEKDOTER
24 / ANEKDOTER
AMANDA GJERLØV HERTZ, NØRREBRO
AMANDA
GJERLØV
HERTZ,
AMANDA
GJERLØV
HERTZ,NØRREBRO
NØRREBRO
Klokken var ti minutter i meget mørkt og koldt en tidlig morgen i februar, da jeg stod
på dørtrinnet
tili meget
det, der
skulle
være
mit andet
hjemi februar,
de næste
fire
måneder: Min felt,
Klokken
ti minutter
mørkt og
og koldt
koldt en
da da
jeg jeg
stodstod
Klokken
varvar
ti minutter
i meget
mørkt
entidlig
tidligmorgen
morgen
i februar,
en morgencafé
for hjemløse
socialt
udsatte
i Nordvest.
Her Min
på tærsklen
på dørtrinnet
til det,
derskulle
skulle
være mit
mitog
andet
hjem
fire
måneder:
felt, felt,
på dørtrinnet
til det,
der
være
andet
hjemde
denæste
næste
fire
måneder:
Min
forestillede
jeg mig, og
at socialt
det godt
kunne
blive en udfordring
at skabe et forhold til
en
morgencafé
for
hjemløse
udsatte
i
Nordvest.
Her
på
tærsklen
en morgencafé for hjemløse og socialt udsatte i Nordvest. Her på tærsklen
brugerne,
da de
har
god
grund
til en
at være på vagt
overfor
andre,tilofte lever hårde liv
forestillede
mig,
detgodt
godt
kunne
blive
et et
forhold
forestillede
jegjeg
mig,
atatdet
kunne
blive
en udfordring
udfordringatatskabe
skabe
forhold til
og da
hardeproblematiske
til alkohol
og/ellerandre,
stoffer.
varhårde
minelivfordomme, men
brugerne,
har god grund forhold
til at være
på vagt overfor
ofteDet
lever
brugerne, da de har god grund til at være på vagt overfor andre, ofte lever hårde liv
og har problematiske
forhold
alkohol
og/eller
Det vardenne
mine fordomme,
men før de blev
jeg havde knap
tagettilde
første
skridtstoffer.
ind af døren
tidlige morgen,
og har
problematiske
forhold
til alkohol
og/eller
stoffer.
Det
varmorgen,
mine fordomme,
men
jeg havde
knap
taget
de
første
skridt
ind
af
døren
denne
tidlige
før
de
blev
udfordret.
jeg havde
knap taget de første skridt ind af døren denne tidlige morgen, før de blev
udfordret.
udfordret.
Indenfor var stemningen hyggelig og rar, og jeg blev mødt med smil, grin og
Indenfor var stemningen hyggelig og rar, og jeg blev mødt med smil, grin og
interesse. Som da to af stedets faste brugere dukkede op en morgen indhyllet i deres
Indenfor
var stemningen
og rar,
og jeg
blev mødt
smil,
grin ogi deres
interesse.
Som da to af hyggelig
stedets faste
brugere
dukkede
op enmed
morgen
indhyllet
egen
lille
fest,
fordi
denvågnet
ene var
vågnet på tidligere
et herbergmorgenen,
tidligere på
morgenen, og ved
egen lille
fest,da
fordi
denstedets
ene varfaste
på et herberg
og ved
interesse.
Som
to af
brugere
dukkede op enpå
morgen indhyllet
i deres
hans madras
stod
en med
hel pose
med øl, tilsyneladende
uden
ejermand.
De to havde
hans
madras
stod
en
hel
pose
øl,
tilsyneladende
uden
ejermand.
De
to
havde
egen lille fest, fordi den ene var vågnet på et herberg tidligere på morgenen, og ved
taget
det
som
en højere
gave fra
højere
stednu
oggennem
fejede nu
gennem
cafeen
og spredte højt
taget
det
som
enen
gave
sted
fejede
og spredte
hans
madras
stod
helfra
pose med
øl,og
tilsyneladende
udencafeen
ejermand.
De tohøjt
havde
humør.
I
takt
med
at
feltarbejdet
skred
frem,
blev
min
forståelse
dog
mere nuanceret.
humør.
I taktenmed
at feltarbejdet
skredog
frem,
blevnu
mingennem
forståelse
dog mere
nuanceret.
taget
det som
gave
fra højere sted
fejede
cafeen
og spredte
højt
Jeg specifikt
husker specifikt
en situation,
hvor
sad ogmed
snakkede
med enetaf brugerne; et
Jeg husker
en situation,
hvor jeg sad
og jeg
snakkede
en af brugerne;
humør. I takt med at feltarbejdet skred frem, blev min forståelse dog mere nuanceret.
kort sekund
var det som
jeg kunne
se ind
bag se
hans
øjnesmilende
og en
kort sekund
var om,
det som
om, jeg
kunne
indellers
bag smilende
hans ellers
øjne og en
Jeg simpel
huskertanke
specifikt
en
situation,
hvor
jeg
sad
og
snakkede
med
en
af
brugerne;
et
mig:slog
”De mig:
har det
jo har
ikkedet
godt.”
Jeg tror,
jegJeg
var blevet
forført
al forført af al
simpelslog
tanke
”De
jo ikke
godt.”
tror, jeg
var af
blevet
kortglæden
sekundogvar
det som
om, jegvis,
kunne
se
ind bag
hans
ellers
smilende
øjne
og en
smilene
på
samme
som
brugerne
lod
til
at
forsøge
at
forføre
sig
selv
i
glæden og smilene på samme vis, som brugerne lod til at forsøge at forføre
sig selv i
simpel
tanke
slog
mig:
”Demeningsløs
har det jo hverdag,
ikke godt.”
Jeg
tror,
jegoverlevelsesmekanisme
var blevet forført af al
en ofte
barsk
og
til
tider
hvor
en
simpel
en ofte barsk og til tider meningsløs hverdag, hvor en simpel overlevelsesmekanisme
glæden
smilene
på sig
samme
brugerne tillod
til at forsøge at forføre sig selv i
var atog
grine
og smile
fra detvis,
for som
at undgå
bunds.
var at
grine og
smile
sig
fra
det foratatgåundgå
at gå til bunds.
en ofte barsk og til tider meningsløs hverdag, hvor en simpel overlevelsesmekanisme
minsmile
tid i felten
fik det
jeg flere
ind iatden
muntre del af brugernes
var Gennem
at grine og
sig fra
for atglimt
undgå
gåmindre
til bunds.
Gennem
minjeg
tidstod
i felten
fik dørtrinnet,
jeg flere glimt
indjeg
i den
mindre
muntre
del af brugernes
tilværelse,
men som
der på
havde
aldrig
forestillet
mig, hvor
tilværelse,
men som
jeg stod derdisse
på dørtrinnet,
havde
jegafaldrig
forestillet mig, hvor
megenmin
glæde,
mennesker,
på trods
deres
Gennem
tid i varme
felten og
fik taknemmelighed
jeg flere glimt ind
i den
mindre muntre
del af
brugernes
megen
glæde,
varme
og
taknemmelighed
disse
mennesker,
på
trods
af deres
situation,men
også
villejeg
givestod
mig.der på dørtrinnet, havde jeg aldrig forestillet mig, hvor
tilværelse,
som
situation, også ville give mig.
megen glæde, varme og taknemmelighed disse mennesker, på trods af deres
situation, også ville give mig.
FRA
FELTEN
/ /25
FRA
FELTEN
25
HJØRDIS JEPSEN CLEMMESEN, UKRAINE
HJØRDIS JEPSEN CLEMMESEN, UKRAINE
Fænomenologiske fuglehuse
Fænomenologiske fuglehuse
Det var i dét øjeblik, hvor jeg sad oppe i containeren, at det gik op for mig, hvad de
havde hvor
gang jeg
i - den
arkitektstuderende,
som
i felten.
Det varegentlig
i dét øjeblik,
sadgruppe
oppe i af
containeren,
at det gik
op jeg
for fulgte
mig, hvad
de Da
jeghavde
trådte gang
ind i deres
i den
østukrainske by Kharkiv
forfulgte
førstei gang,
egentlig
i - denværksted
gruppe af
arkitektstuderende,
som jeg
felten. Da
fremviste
de
stolt
en
håndfuld
uformelige
papirmodeller
af
små
fuglehuse,
jeg trådte ind i deres værksted i den østukrainske by Kharkiv for første gang,som de
havde lavet tidligere på sommeren. Jeg husker, hvordan mine læber smilede og
fremviste
de stolt en håndfuld uformelige papirmodeller af små fuglehuse, som de
sagde: ”Næh hvor spændende”, mens jeg skuffet tænkte: ”Fulgehuse? Sagde I ikke,
havde lavet tidligere på sommeren. Jeg husker, hvordan mine læber smilede og
at I var arkitekter? Det bliver nogle lange måneder!”
sagde: ”Næh hvor spændende”, mens jeg skuffet tænkte: ”Fulgehuse? Sagde I ikke,
at I varToarkitekter?
Det bliver
nogle
lange
måneder senere
fandt
jeg så
mig måneder!”
selv balancerende på toppen af en proppet
container fuld af malerier, kladder, pensler og andre udtjente produkter af
To måneder
senere fandt
så mig selv
balancerende
på toppen
af en proppetog jeg
designskolens
elever.jeg
Arkitekterne
havde
iværksat endnu
et fuglehusprojekt,
container
af en
malerier,
kladder,
og andreafudtjente
produkter
ledtefuld
efter
god facade
til mitpensler
lille kunststykke
at fuglebo.
Det varafnetop, som jeg
designskolens
elever. Arkitekterne
havde iværksat
endnu
et at
fuglehusprojekt,
og jeg
sad og vurderede
de mange muligheder
i en brugt
palet,
det slog mig, hvor
levende
ledte efter
en
god
facade
til
mit
lille
kunststykke
af
at
fuglebo.
Det
var
netop,
som
jeg følte mig, og hvor meningsfuldt det hele var. Nye ideer og gamle materialer jeg
sad ogmødtes
vurderede
de mange muligheder
i ennyt.
brugt
at detsom
slogom
mig,
levende
i manifestationen
af noget helt
Det palet,
var næsten
vi hvor
skabte
et lille
jeg følte
mig, og hvor
meningsfuldt
ideer og gamle
materialer
meningsfuldt
hjørne
af verden det
i en hele
by såvar.
fuldNye
af forgangne
tiders meningsfuldheder.
Den
aften gik jeg hjem
googlede
Deleuze.
mødtes
i manifestationen
af og
noget
helt nyt.
Det var næsten som om vi skabte et lille
meningsfuldt hjørne af verden i en by så fuld af forgangne tiders meningsfuldheder.
Den aften gik jeg hjem og googlede Deleuze.
26 / 26
FORDOMME
/ FORDOMME
FORDOMME
FORDOMME
26
/ FORDOMME
FORDOMME
26
/ FORDOMME
FORDOMME
FORDOMME…
FORDOMME…
AFSLØRING
AF FORDOMME PÅ CSS
FORDOMME…
OMOM
DEDE
STUDERENDE
STUDERENDE
PÅPÅ
CSS
CSS
DET
SYNES
VI OM DE ANDRE!
OMFORDOMME…
DE
STUDERENDE
PÅ CSS
til Skrevet af Maja Margit Nielsen
Fra børn
Fra børn
og fulde
og fulde
folk skal
folk man
skal høre
man høre
sandheden.
sandheden.
DerforDerfor
har vihar
været
vi været
til
fredagsbar
fredagsbar
på CSS
på CSS
(og lidt
(ogrundt
lidt rundt
omkring)
omkring)
og forhørt
og forhørt
os om,
oshvilke
om, hvilke
fordomme
fordomme
Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden. Derfor har vi været til
de studerende
de studerende
har tilhar
fakulteterne
til fakulteterne
på CSS.
på CSS.
I undersøgelsen
I undersøgelsen
har vihar
spurgt
vi spurgt
alt fraalt fra
fredagsbar på CSS (og lidt rundt omkring) og forhørt os om, hvilke fordomme voresvores
egne
egne
antropologiantropologiøkonomi-studerende
og økonomi-studerende
folktilfra
folk
CBS
CBS
ogtiljura-studiet,
og jura-studiet,
Fra
børn
og fulde
folkog
skal
man
høre sandheden. til
Derfor
har
vi fra
været
de studerende
har
til
fakulteterne
på
CSS.
I
undersøgelsen
har
vi
spurgt
alt fra fredagsbar
på CSS
lidt
rundt
omkring)
og
forhørt
om, hvilke fordomme
og her
og
erher
resultatet.
er resultatet.
Kan(og
du
Kan
mon
du genkende
mon
genkende
dine
medstuderende?
dineosmedstuderende?
vores egne
antropologiøkonomi-studerende
til folk fra CBS
jura-studiet,
de studerende
har tilog
fakulteterne
på CSS. I undersøgelsen
har viog
spurgt
alt fra
og her vores
er resultatet.
Kan du mon
genkende dine medstuderende?
egne antropologiog økonomi-studerende
til folk fra CBS og jura-studiet, og her
er resultatet. Kan du mon genkende dine medstuderende?
OM DE STUDERENDE PÅ CSS
AF MAJA
AF MAJA
MARGIT
MARGIT
NIELSEN
NIELSEN
/ 27 /
AF MAJA MARGIT NIELSEN /
AF MAJA MARGIT NIELSEN /
Illustrationer
Illustrationer
af Emma
af Emma
Kjær Madsen
Kjær Madsen
Illustrationer af Emma Kjær Madsen
Illustrationer af Emma Kjær Madsen
PSYKOLOGI
PSYKOLOGI
PSYKOLOGI
PSYKOLOGI• Meditative
• Meditative
• •Meditative
Briller
• Briller
• •Briller
Psykolog-typer
• Psykolog-typer
• •Psykolog-typer
Kedelige
Meditative
•
Anonyme
• Kedelige
• Kedelige
Briller
Bruger Freud eller
• Anonyme
• •Anonyme
Psykolog-typer
Jungieller
hver anden
• Bruger
• Bruger
Freud
Freud
eller
Kedelige
sætning
Jungi
hver anden
hver
anden
• Jungi
Anonyme
• sætning
Bruger sætning
Freud eller
Jungi hver anden
sætning
ØKONOMI
ØKONOMI
ØKONOMI
•
Massere af mænd
• Massere
•• Cbs-agtige
Massere
af mænd
aftyper
mænd
ØKONOMI
• Cbs-agtige
•• Suit-up-typer
Cbs-agtige
typer typer
• Suit-up-typer
• Kommer
Suit-up-typer
Massere
af mænd
fra Hellerup
• Kommer
• Nørder
Kommer
fratyper
Hellerup
fra Hellerup
Cbs-agtige
Snobbede
yuppies
• Nørder
•
Nørder
Suit-up-typer
•
Kedelige
• Snobbede
Snobbede
yuppies
Kommer
frayuppies
Hellerup
alle sammen i cardigans
• Kedelige
•• Går
Kedelige
Nørder
Borgerlige
• Går
•• alle
Går
sammen
alle sammen
i cardigans
i cardigans
Snobbede
yuppies
•
Fornuftige
• Borgerlige
• Borgerlige
Kedelige
gerne have
dokumenteret alt i
• Fornuftige
Fornuftige
Går•• alleVil
sammen
i cardigans
regnskab
• Vil
gerne
• Vilhave
gernedokumenteret
have dokumenteret
alt i
alt i
Borgerlige
regnskab
• regnskab
Fornuftige
• Vil gerne have dokumenteret alt i
regnskab
STATSKUNDSSKAB
STATSKUNDSSKAB
STATSKUNDSSKAB
• Politisk aktive
• Medlemmer af parti (alle fløje)
STATSKUNDSSKAB
Normale!
• Politisk
• •Politisk
aktive
aktive
•
Kedelige
• Medlemmer
• Medlemmer
af parti af
(alle
parti
fløje)
(alle fløje)
Meget unge (startede direkte efter gymnasiet)
• Normale!
• •Normale!
Politisk
aktive
Medlem
af enten
liberal alliance, venstre eller socialdemokratiet
• Kedelige
• •Kedelige
Medlemmer
af parti
(alle fløje)
•
Enten
meget
venstreorienterede
Hippie-agtige eller meget højreorienterede og
• Meget
• unge
Meget(startede
unge (startede
direkte direkte
efter gymnasiet)
efteroggymnasiet)
Normale!
•
•
•
•
•
•
•
•
27
up”-typer
Medlem
• Medlem
af“suit
enten
afliberal
enten alliance,
liberal alliance,
venstrevenstre
eller socialdemokratiet
eller socialdemokratiet
Kedelige
• Stræbere
Enten
• meget
Enten(startede
venstreorienterede
meget venstreorienterede
oggymnasiet)
Hippie-agtige
og Hippie-agtige
eller meget
eller højreorienterede
meget højreorienterede
og
og
Meget
unge
direkte efter
• Rundsaver på albuerne
“suit
up”-typer
“suit
up”-typer
Medlem
af enten
liberal alliance, venstre eller socialdemokratiet
• Meget dedikerede
Stræbere
• meget
Stræbere
Enten
venstreorienterede og Hippie-agtige eller meget højreorienterede og
Rundsaver
Rundsaver
på albuerne
på albuerne
“suit• up”-typer
Meget
• dedikerede
Meget dedikerede
Stræbere
Rundsaver på albuerne
Meget dedikerede
27
27
28
28/ /FORDOMME
FORDOMME
28
/FORDOMME
2828
/28
/FORDOMME
FORDOMME
/ FORDOMME
28
/FORDOMME
FORDOMME
28
/ /FORDOMME
28
28 / FORDOMME
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB
• • Sporty
Sporty
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB
Sunde
•
Sporty
• ••Sporty
Sporty
• Sunde
Sporty
Går
i kitler
Sunde
• • •Sunde
Sunde
Går
i kitler
•
Sporty
•
Sporty
•
Sunde
•
Sporty
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB
De
er
eteteller
Går
i
kitler
• • ••Går
Går
i
kitler
kitler
De
eri her
her
ellerandet
andet
Sunde
• • •Sunde
•Sunde
Går
i kitler
sted
på
CSS,
ikke?
•
De
er
her
et
eller
andet
• •De sted
De
er
her
er
her
et
eller
et
eller
andet
andet
på
CSS,
ikke?
Går
i kitler
• •• •Går
iDe
kitler
•Går
er her et eller andet
i på
kitler
Sporty
sted
CSS,
ikke?
sted
sted
på
på
CSS,
CSS,
ikke?
ikke?
De
erher
her
et
eller
andet
• •• •De
ersted
eteteller
andet
på
CSS,
ikke?
De
erher
eller
andet
Sunde
sted
på
CSS,
ikke?
på
CSS,
ikke?
sted
CSS,
ikke?
• sted
Går
ipå
kitler
•
De er her et eller andet
sted på CSS, ikke?
SOCIOLOGI
SOCIOLOGI
SOCIOLOGI
DEN
SOCIOLOGI
SOCIOLOGI
DENVILDE
VILDETANKE
TANKE## 46
46
SOCIOLOGI
DEN
VILDE
TANKE
#
46
DEN
DEN
VILDE
VILDE
TANKE
TANKE
##
4646
• • Ligesom
antro
SOCIOLOGI
SOCIOLOGI
SOCIOLOGI
DEN
Ligesom
antro VILDE TANKE # 46
Wannabe
antro
(kunne
ikke
komme
•
Ligesom
antro
• •Ligesom
Ligesom
antro
antro
DEN
VILDE
TANKE
46
DEN
VILDE
46
antro
(kunneTANKE
ikke
komme###
DEN
VILDE
TANKE
46
• Wannabe
Ligesom
antro
ind
på
og
prøver
at
være
Wannabe
antro
(kunne
ikke
komme
• • •Wannabe
Wannabe
antro
antro
(kunne
(kunne
ikke
ikke
komme
komme
indWannabe
påantro
antro
og
prøver
at
være
SOCIOLOGI
Ligesom
antro
• • •Ligesom
antro
•Ligesom
antro
(kunne
ikke komme
antro
ligesom
antro,
sjovt
nok
en
antro
ind
på
antro
og
prøver
at
være
ind
ind
på
på
antro
antro
og
og
prøver
prøver
at
være
at
være
ligesom
antro,
sjovt
nok
en
antro
Wannabe
antro
(kunne
ikke
komme
• • •Wannabe
(kunne
ikke
komme
ind
påantro
antro
og
prøver
at
være
Wannabe
antro
(kunne
ikke
komme
der
siger
det
;D)
ligesom
antro,
sjovt
nok
en
antro
ligesom
ligesom
antro,
antro,
sjovt
sjovt
nok
nok
en
en
antro
antro
der
siger
det
;D)
ind
på
antro
og
prøver
at
være
ind
på
antro
og
prøver
at
være
ligesom
antro,
sjovt
nok
en
antro
ind
på
antro
og
prøver
at
være
•• der
Ligesom
antro
kloge/
nørdede
der
siger
det
;D)
der
siger
siger
det
det
;D)
;D)
•ligesom
kloge/
nørdede
ligesom
antro,
sjovt
nok
en
antro
antro,
sjovt
nok
en
antro
der
siger
det
;D)
ligesom
antro,
nokikke
en antro
Wannabe
antrosjovt
(kunne
komme
Anonyme
kloge/
nørdede
• •• •kloge/
kloge/
nørdede
nørdede
Anonyme
der
siger
det
;D)
der
siger
det
;D)
•der
kloge/
nørdede
siger
det
;D)
ind
på antro og prøver at være
te-drikkende
Anonyme
• • •Anonyme
Anonyme
te-drikkende
kloge/
nørdede
• • •kloge/
nørdede
•kloge/
Anonyme
nørdede
ligesom
antro, sjovt nok en antro
•
meget
venstreorienterede
te-drikkende
• •te-drikkende
te-drikkende
meget
venstreorienterede
Anonyme
• • •Anonyme
•der
te-drikkende
Anonyme
siger
det ;D)
meget
venstreorienterede
• • •meget
meget
venstreorienterede
venstreorienterede
te-drikkende
• •• •te-drikkende
•kloge/
meget
venstreorienterede
te-drikkende
nørdede
meget
venstreorienterede
• •• •meget
venstreorienterede
meget
venstreorienterede
Anonyme
DEN VILDE TANKE # 46
•
•
te-drikkende
meget venstreorienterede
ANTROPOLOGI
ANTROPOLOGI
ANTROPOLOGI
ANTROPOLOGI
ANTROPOLOGI
ANTROPOLOGI
• • Som
ANTROPOLOGI
ANTROPOLOGI
ANTROPOLOGI
Somsociologer
sociologer
kloge
Som
sociologer
• • •Som
Som
sociologer
sociologer
kloge
• Som sociologer
naturlige
(ingen
•
kloge
• •kloge
kloge
naturlige
(ingenmakeup
makeupeller
ellerstilletter)
stilletter)
ANTROPOLOGI
Som
sociologer
• • •Som
sociologer
•Som
kloge
sociologer
•
hippieagtige
naturlige
(ingen
makeup
eller
stilletter)
• •naturlige
naturlige
(ingen
(ingen
makeup
makeup
eller
eller
stilletter)
stilletter)
hippieagtige
kloge
• • •kloge
•kloge
naturlige
(ingen
makeup
eller stilletter)
har
islandsk
sweater
på
hippieagtige
• • •hippieagtige
hippieagtige
har
islandsk
sweater
på
naturlige
(ingen
makeup
eller
stilletter)
• • •naturlige
(ingen
makeup
eller
stilletter)
•Som
hippieagtige
naturlige
(ingen
makeup
eller
stilletter)
sociologer
medmenneskelige/
arbejder
frivilligt
har
islandsk
sweater
på
• •• •har
har
islandsk
islandsk
sweater
sweater
på
på
medmenneskelige/
arbejder
frivilligt
hippieagtige
• •• •hippieagtige
•hippieagtige
har
islandsk
sweater
på
kloge
Indiana
Jones
medmenneskelige/
arbejder
frivilligt
• • •medmenneskelige/
medmenneskelige/
arbejder
arbejder
frivilligt
frivilligt
Indiana
Jones
har
islandsk
sweater
på
• •• •har
islandsk
sweater
på
•har
medmenneskelige/
arbejder
frivilligt
islandsk
sweater
på
naturlige
(ingen
makeup
eller
stilletter)
støvede
Indiana
Jones
• • •Indiana
Indiana
Jones
Jones
støvede
medmenneskelige/
arbejder
frivilligt
• •• •medmenneskelige/
arbejder
frivilligt
•hippieagtige
Indiana Jones arbejder frivilligt
medmenneskelige/
spejderagtige
støvede
• • ••støvede
støvede
spejderagtige
Indiana
Jones
• •• •Indiana
Jones
•Indiana
støvede
Jones
har
islandsk
sweater på
flyvske
spejderagtige
• • •spejderagtige
spejderagtige
flyvske
støvede
• •• •støvede
•støvede
spejderagtige
medmenneskelige/
arbejder
frivilligtikke hvad de skal bruge det til
læser
afafpassion
flyvske
• • •flyvske
flyvske
læser
passionfor
forfaget
fagetmen
menved
ved ikke hvad de skal bruge det til
spejderagtige
• •• •spejderagtige
•Indiana
flyvske
spejderagtige
Jones
tolerante,
humane
mennesker
læser
afpassion
passion
for
faget
men
ved
ikke
hvad
skal
bruge
det
• • •læser
læser
af
af
passion
for
for
faget
faget
men
men
ved
ved
ikke
ikke
hvad
hvad
dede
de
skal
skal
bruge
bruge
det
det
til tiltil
tolerante,
humane
mennesker
flyvske
• •• •flyvske
•flyvske
læser af passion for faget men ved ikke hvad de skal bruge det til
støvede
•
tolerante,
humane
mennesker
• •tolerante,
tolerante,
humane
mennesker
mennesker
læser
afhumane
passion
for
faget
men
ved
ikke
hvad
de
skal
bruge
det
• •• •læser
afafpassion
for
faget
men
ved
ikke
hvad
dede
skal
bruge
det
tiltiltil
•læser
tolerante,
humane
mennesker
passion
for
faget
men
ved
ikke
hvad
skal
bruge
det
spejderagtige
tolerante,
humane
mennesker
• •• •tolerante,
humane
mennesker
tolerante, humane mennesker
flyvske
• læser af passion for faget men ved ikke hvad de skal bruge det til
• tolerante, humane mennesker
Billederne viser efteråret aktiviteter hos Antrofilm. Her fra en workshop og fra fremvisningen af
dokumentaren “Descending With Angels”
DEN VILDE TANKE # 46
DEN VILDE TANKE er udgivet i samarbejde med Institut for Antropologi,
Københavns Universitet