Referat - bartholine.dk
GLADSAXE KOMMUNE BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN DAGTILBUD OG SUNDHED Å R S P L A N V A D Å R D 2014 - 2015 Indhold Forord. ...................................................................................................................... 3 Præsentation af områdeinstitutionen VADGÅRD. ................................................ 5 Økonomisk ramme. ................................................................................................... 6 Medarbejdere ........................................................................................................... 9 Ledelsen ................................................................................................................... 12 Det tværfaglige samarbejde indenfor kommunen .............................................. 12 Forældrebestyrelsens principper for arbejdet i dagtilbuddet ......................... 15 Opsamling af resultater ........................................................................................ 16 Generel vurdering af det børnepædagogiske arbejde i områdeinstitutionen . 21 Indsatser fra dagtilbudspolitikken. ..................................................................... 22 Øvrige indsatsområder .......................................................................................... 24 Udvikling og særlige indsatser i områdeinstitutionen ........................................ 27 Udviklingsmål for det børnepædagogiske arbejde ............................................. 27 Udviklingsmål og handleplaner for det voksenpædagogiske arbejde ............... 30 Udviklingsmål for ledelse og organisation ........................................................... 32 Udvikling af forældresamarbejde ........................................................................ 33 HERFRA PRÆSENTERES BØRNEHUSENES ÅRSPLANER; ............................................................................................. 35 J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 2 Forord. Denne årsplan er udarbejdet ved hjælp af medarbejderne, børnene og lederne i Vadgård, samt forældrebestyrelsen. Hele året arbejder børn og medarbejdere med deres projektarbejde, som udvikler sig til spændende læring for børnene og de voksnes faglighed. Læring og udvikling er omdrejningspunkt for det fantastiske arbejde, og forskellige emner der optager børnene i børnehusene. Vores projektorienterede pædagogiske arbejde smitter af på hele dagen i børnehuset, morgnerne er betydningsfulde for barnet og resten af dagen, så her er der fokus på at alle kan komme godt ind i børnehuset, og at der er tænkt over hvordan en god morgen er, så der er noget at glæde sig til. Hele dagen er med afsæt i det gode børneliv, og at man som barn lærer nye ting, og kan udvikle sig sammen med de andre børn. Områdebestyrelsen har udarbejdet principper for det børnepædagogiske arbejde i Vadgård, de har været længe undervejs, men de er grundigt drøftet og områdets konsulent og områdelederen har været med i udfærdigelsen af de færdige principper. De læner sig op af barnelæringssynet, som er udgangspunkt for det pædagogiske arbejde, jf. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 3 dagtilbudspolitikken. Der har i området været et stort fokus på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde, og vi er stolte af at have nedbragt og vedligeholdt sygefraværet. Vi har drøftet resurser i hverdagen så børnene kommer i 1. række, samtidig med at medarbejderne får mulighed for at planlægge det pædagogiske arbejde. Vi har udarbejdet et årshjul som imødekommer det behov for møder, vi som område har, og børnehuset har, med fokus på ikke at lægge det oveni hinanden, men at de kan supplerer hinanden hen over året. Vi har struktureret møder i hverdagen så de ikke forstyrrer, men er på forkant og lægges på en fast dag om ugen. Det tænker områdeledelsen og koordinatorerne vil imødekomme det enkelte hus organisering og medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde. Tak til medarbejdere og ledere for det store arbejde de hver dag lægger sammen med børnene samt deres engagement.. så alle børnene i børnehusene hver dag oplever nærværende voksne og har det sjovt. Hilsen J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 Betina Larsen, Områdeleder i Vadgård. 4 Præsentation af områdeinstitutionen VADGÅRD. Områdeinstitutionen Vadgård består af fem børnehuse, som geografisk ligger tæt på hinanden. Børnehusene lægger vægt på børnenes mulighed for at være aktivt medvirkende i deres hverdag, at børn lære sammen med børn og voksne og at det skal være muligt at undre sig. Det skal være sjovt og man skal kunne eksperimentere så det umulige bliver muligt. De voksne er aktive sammen med børnene og lægger vægt på fagligheden i pædagogikken og hverdagen. Områdeleder : Betina Byriell Larsen Dagbla@Gladsaxe.dk GLADSAXE.DK/VADGAARD. Konsulent I området: Birthe Mortensen. Børnehuset Humlebien: Børnehusleder : Marianne Murmand. Humlebien@Gladsaxe.dk Gladsaxe.dk/Humlebien. Børnehuset Stationsparken: Børnehusleder: Signe Schade Jensen. Stationsparken@Gladsaxe.dk Gladsaxe.dk/Stationsparken. Børnehuset Stjernen: Børnehusleder: Camilla Oehlenschlæger Petersen. Stjernen@gladsaxe.dk Gladsaxe.dk/Stjernen. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 5 Børnehuset Stengårdsparken: Børnehusleder: Jimmi Riber Brønd. Stengardsparken@Gladsaxe.dk Gladsaxe.dk/Stengardsparken. Børnehuset Trinbrættet: Børnehusleder: Bente Hegnsbøl. Trinbraettet@Gladsaxe.dk Gladsaxe.dk/ Trinbraettet. Økonomisk ramme. Der er et overskud fra 2013 på Der tilføres i 2014 i den fælles pulje I alt budget 2014 Beløb Digitalisering; Diverse digitiale værktøjer. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 188.510,00 kr. 544.986,00 kr. 733.496,00 kr. Evt. kommentar. 30.000 kr. 6 Vi vil gerne købe andet end ipads, inspireret af Bærbare computere i børnehusene/projektgrupperne. 81.996 kr. Ipad til koordinatornetværket. 42.000 kr. Ipad til køkkennetværket. 21.000 kr. Mini ipads 12 stk. 40.000 kr. Gladsaxe viden – og dokumentationscenter. Vi vil gerne forberede børneintra. med at købe nye og flere bærbare til husene, det ved vi bliver et behov. Vi vil gerne afprøve mini ipads, (udendørs.) Sundhedsteamet; Aktive dage for alle børn. 1000 kr. Medarbejder arr. 5000 kr. Bevægelsespatruljen /aften. 2000 kr. Telte Til overnatning med skolebørnene. Områdelederens pulje. Kompetenceudvikling; Metodekursus i området. Digitaliserings kurser på GPV Lederudvikling. Abonnementer. Grønne handleplaner. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 60.000 kr. Vi vil gerne investere i nogle telte til området. Måske er der ikke råd til alle dem vi har behov for men så kan vi købe flere næste år! 30.000 kr. 50.000 kr. 18.000 kr. 30.000 kr. 2000 kr. 10.000 kr. 7 Vi vil lave et kursus forløb i flere moduler, hvor mange af vores medarbejdere kan deltage i mindre hold. Vi skal udarbejde obligatoriske grønne handleplaner og kan forudse at vi kan få brug for at indkøbe diverse til affaldssortering samt mindre miljø tiltag. Vi vil gerne i sommerferien arbejde overordnet med miljøet, som hvert børnehus kan arbejde med som det passer bedt i deres hus, men ud fra samme projektbeskrivelse. Møder Oplægsaftner 4000 kr. Personalemøder 20.000 kr. Møde med forældrekontaktudvalg og bestyrelsen. 5000 kr. Valg møde med forældre. 5000 kr. Foredragsrække 50.000 kr. Jubilæumspulje. 20.000 kr. Litteratur 7000 kr. Overnatningstur med skolebørnene. 17.000 kr. Firenze studietur Personalepleje. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 80.000 kr. 17.000 kr. 8 Vi har købt 5 foredragsdage hvor 8 fra området deltager pr gang til læring ind i vuggestuen. Noget af turen er betalt i 2013 andet i 2014. Her er mulighed for at gi en omgang når sygefraværet et lavt, der er gjort en ekstra indsats, og når vi skal noget sjovt, samt understøtte strategien om at passe på – og beholde vores medarbejdere. Konsulentløn 67.500 kr. Drift Frødings Alle. Stillingsopslag. Ialt 15.000 kr. 3000 kr. 733.496,00 kr Langtidsfraværspuljen ; er en bufferpulje til dækning af PAU stud. nr. 2 i området. Medarbejdere Status juni 2014. Medarbejder Personale e. ialt med pædagogi sk uddannels e. Personale med kortere pædagogisk uddannelse/PAU/GP GU Personale uden pædagogi sk uddannels e. Medarbejde re med relevant diplom uddannelse. Personale igangmed relevant diplom uddannels e. 7 1 4 1 0 7 1 5 0 0 7 0 5 0 0 12 12 12 J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 9 12 9 3 1 To medarbejde re med henholdsvis 1 & 1½ modul. 0 12 5 14 0 0 27 Dette er statistikken over sygefravær 2012: Afgrænsning Valg Data sidst 15.05.2014 opdateret Institution Gladsaxe Kommune (GK) Organisation Område Vadgård (GK_OVAD) Modelgruppe Gladsaxe - modeller Model Fravær fordelt på årsag Ansættelsesform Månedslønnet Periode 2012 NY1-niveau Afdelings-niveau Område Vadgård (GK_OVAD) Område Vadgård (GK_OVAD) Børnehaven Humlebien (GK_HUM2) Børnehaven Stationsparken (GK_STA2) Børnehaven Stengårdsparken (GK_STG2) Børnehaven Stjernen (GK_STJ2) Børnehaven Trinbrættet (GK_TRI2) Vadgård områdeledelse (GK_LVA2) Sum Område Vadgård (GK_OVAD) Område Vadgård (GK_OVAD) Område Vadgård (GK_OVAD) Område Vadgård (GK_OVAD) J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 10 Syge fraværs procent 7,28% 7,59% 3,70% 3,16% 8,05% 0,00% 6,14% Dette er statistikken for sygefravær i 2013 Afgrænsning Valg Data sidst 15.05.2014 opdateret Institution Gladsaxe Kommune (GK) Organisation Område Vadgård (GK_OVAD) Modelgruppe Gladsaxe - modeller Model Fravær fordelt på årsag Ansættelsesform Månedslønnet Periode 2013 NY1-niveau Afdelings-niveau Område Vadgård (GK_OVAD) Område Vadgård (GK_OVAD) Børnehaven Humlebien (GK_HUM2) Børnehaven Stationsparken (GK_STA2) Børnehaven Stengårdsparken (GK_STG2) Børnehaven Stjernen (GK_STJ2) Børnehaven Trinbrættet (GK_TRI2) Vadgård områdeledelse (GK_LVA2) Sum Område Vadgård (GK_OVAD) Område Vadgård (GK_OVAD) Område Vadgård (GK_OVAD) Område Vadgård (GK_OVAD) J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 11 Syge fraværs procent 4,54% 8,35% 2,76% 4,90% 6,09% 0,00% 5,08% Ledelsen Områdelederen har en diplom i ledelse og er i gang med en to årig Master i læreprocesser. Børnehuslederne; To børnehusledere har diplom uddannelse. En børnehusleder har en kandidat uddannelse i pædagogisk sociologi. Det tværfaglige samarbejde indenfor kommunen Områdeinstitutionens tværfaglige samarbejdspartnere er; Psykolog ; Pål Sigurd Hansen & Mia Sørensen Talepædagog(0 – 6 år); Jeanne Lentz Talepædagog (skole); Vakant pt. Familierådgiver; Kitt Denise Ramdal. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 12 Skole; Vores primære samarbejdspartner er Vadgård skole. Sundhedsplejerske ; Løkke Vang Distriktsteam; To gange om året mødes vi med vores tværfaglige samarbejdspartnere i Vadgård. Vi drøfter faglighed og indsatser som vi kan løfte sammen i en tværfaglig opmærksomhed. Det er et samarbejde som i fremtiden vægtes så vi kan støtte hinanden og holde os informeret om udvikling på hinandens fagområder, med et fælles udgangspunkt i Vadgårds børn og forældre. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 13 Rådgivende team; Ca. hver anden måde mødes børnehuslederne og områdelederen fra Vadgård med områdets rådgiver og, psykolog, som vi har tilknyttet børnehusene. Vi drøfter bekymringer og dilemmaer i vores hverdag i børnehusene, ikke enkelt sager. Det handler om at vi i fællesskab kan klæde hinanden på til de opgaver vi står med i hverdagen, i mødet med børn og forældre, og supervision til den enkelte hvis der skulle være behov for det. Vi har brug for vores samarbejdspartneres faglighed, så flest mulige perspektiver løftes ind, og helhedssynet danner grundlag for at vi klædes fagligt på. Studiegruppe/Vadgård; Vores kontinuitetspædagoger, som arbejder med de kommende skolebørn, samt områdelederen afholder to møder om året, sammen med pædagoger, SFO leder og børnehaveklasselærerne. Her drøftes viden om hvad børnene i børnehaverne er optagede af i deres projekter, og på hvilken måde lærerne og pædagogerne arbejder videre med elementerne fra pædagogisk kontinuitet i Gladsaxe, som børnene har med fra børnehaven. Vi taler om hvordan vi kan udvikle besøgene i børnehaven, og på skolen, samt udvikle og opdatere vores samarbejde. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 14 Forældrebestyrelsens principper for arbejdet i dagtilbuddet Områdebestyrelsen har i denne periode arbejdet med principper for det børnepædagogiske arbejde, hvilket har været en grundig og spændende proces. Pædagogiske principper for det børnepædagogiske arbejde i Vadgårds Børnehuse. Principperne tager afsæt i Lov om social service, værdier beskrevet i Gladsaxe kommunes målsætning for daginstitutioner – og dagpleje. I områdeinstitutionen Vadgård er der supplerende beskrevet et fælles barne – og læringssyn, som er grundlæggende afsæt for det pædagogiske arbejde. Vi skal, via æstetiske udtryksformer som sang, musik, drama og billedkunst, give børnene redskaber til at udtrykke sig nuanceret. At de via den mange ”sprog” udvikler en alsidig personlighed ved både at være skabende, men også blive i stand til at tolke det de møder. I indretningen af vores børnehuse skal der være steder hvor børn, har mulighed for at trække sig tilbage, sidde i ro – et sted. Det skal være muligt her at bearbejde indtryk og der skal være ro til at tænke sig om, få nye ideer, men også ha mulighed for at fordybe sig i bøger, musik eller i samtale med andre børn eller voksne. Der skal være mulighed for afskærmning, så uro, mange indtryk og forstyrrelser bliver minimeret. Børne og forældre skal hver morgen føle sig velkomne i deres børnehus. De daglige rutiner skal sikre at børnene bliver ”set i øjenene hver dag”, og får at vide at det er rart at de er kommet. Pædagogerne skal have en indsigt i det enkelte barns personlighed og temperament, så de med deres faglighed og viden kan tage barnets perspektiv og forstå intentioner samt handle ud fra det. Børnene skal opleve, at deres aktive deltagelse i hverdagens aktiviteter er vigtig og nødvendig. De skal være aktive i dagens praktiske gøremål, men også opleve hvor betydningsfuldt deres engagement og interesse er, for gruppens trivsel. Børnene i Vadgård, skal have mange forskellige oplevelser; De skal have oplevelser, der kan understøtte deres lege, oplevelser der tager agfsæt i gruppens undren og nysgerrighed. Pædagogerne skal være med til at præsentere samfundets mange muligheder både kulturelle, naturen og steder relevante for deres projektarbejde. Oplevelserne skal naturligvis være afstemt til den enkelte børnegruppe, ex. ved at vende sten og finde en bænkebider når man er 1 år, og vide hvordan man agerer på ex. Statens Museum for kunst når man er 5 år. Det skal være sjovt at være barn og voksen i Vadgårds børnehuse. Der skal være plads til at fejre højtider, fødselsdage og til at danse på en kedelig tirsdag! Humor skal dyrkes, i form af sjove historier, rim og remser og ikke mindst børns J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 15 – og voksnes egne fortællinger. Samværet, kammeratskaber og mulighed for at møde nye mennesker ex. i de andre børnehuse er betydningsfuldt for et godt børneliv. Opsamling af resultater De pædagogiske læreplanstemaer Personlige og sociale kompetencer Fokusbarnskemaer (25%) 1411/5721 Vuggestuen: Vi har arbejdet med ansigtsudtryk og følelser i projektet. Hvordan man ser ud når man er glad og hvordan man ser ud når man er sur. En dag græder Frederik fordi der er en af de andre der driller ham. Christina siger til Frederik at han skal sige stop, og at det er ok at blive sur. Frederik laver et meget surt ansigt og siger "stop, mig sur!" Børnehaven: Markus kommer cyklende, han ser Batuel der sidder ved sandkassen,han standser ser lidt på hende. ”Vil du cykle sammen med mig” spørger han, han venter, lidt efter tager han hendes hånd og siger ”du kan sidde her bagpå, så cykler jeg”. Batoul nikker , smiler og sætter sig. ”Nu er hun glad” siger Makus ”hun er min ven”. Evalueringsresultat J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 Den personlige – og sociale kompetence er meget tydligt en kompetence der altid arbejdes med at udvikle 16 Udvikling sammen med børnene. Det er interessant at følge udviklingen i på hvilken måde den kommer til udtryk fra vuggestuen til børnehaven. Her finder vi ikke anledning til yderligere udvikling. Sprog og kommunikative kompetencer Fokusbarnskemaer(21%) 1230/5721 Vuggestuen: De 2 årige har arbejdet med "Prinsessen på ærten" Vi har fortalt historien på forskellige måder hver morgen og et stort udvalg af bøger står fremme på hylderne så børnene frit kan læse i dem. Den bog vi har kopieret fra til vores væg, har dog ikke stået fremme, men er pludselig alligevel dukket op blandt de andre. Klara står længe med bogen i hånden foran væggen med historien og kigger. Til sidst siger hun: "Det er jo den samme bog om prinsessen" Børnehaven: På skolegruppen har vi haft projekt om fortælling og forandring. Børnene har bl.a. lyttet til højtlæsning af ”Otto er et næsehorn”. Alle har tegnet næsehorn og hængt dem op på væggen. Alle børn mente at de ville blive levende ligesom i bogen. Mathilde siger til samling: ”Når næsehornene bliver levende, må vi hellere sige til Dean (i køkkenet) at vi skal have 17 skiver rugbrød til dem – så kan de få bøger til dessert!”. Dette viser os at hun har fanget flere detaljer i bogen og at hun nu bedre end før, kan omsætte det og digte videre på historien. Evalueringsresultat Den sproglige – og kommunikative kompetence er en grundlæggende kompetence i projektarbejdet og i hverdagen sammen med børnene. Udvikling Her ser vi ikke anledning til yderligere udvikling. Kultur og kulturelle udtryksformer Fokusbarnskemaer(11%) 634/5721 Vuggestuen: En voksen synger ”Lille Peter edderkop”. Arthur rejser sig op og laver fagter til sangen og siger: ”Lille edderkop kravler op” mens han peger op på væggen. Børnehaven: Rebecca har i december glædet sig til det var hendes tur til at skulle fortælle sin julehistorie. Rebeccas historie: ”Skovheksen tog Ronjas lillebror og lavede en fugleklat i Ronjas hoved. Skovheksen gav slip da Ronja skreg, det kunne skovheksen ikke lide. Bagefter holdt de jul i bjørnegrotten med rumpenisserne. Mattis var blevet syg, så han kunne ikke være med.” J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 17 Evalueringsresultat Udvikling Pædagogerne har skærpet deres opmærksomhed på kulturelle udtryksformer, hvor er de? Hvad er de for nogle? Og på hvilken måde kan den kulturelle kompetence udvikles yderligere. der er en øget opmærksomhed på kompetencen i praksis. Vi finder ikke anledning til yderligere opmærksomhed . Natur og teknik Fokusbarnskemaer (10%) 562/5721 Vuggestuen: Jessica opdager, at der pludselig sidder en flue på hendes ene hånd. Hun står helt stille og observerer den i ca. 30 sekunder. Så prøver hun at fange fluen, men den flyver væk. Efterfølgende kravler hun efter fluen og prøver på at fange den igen. Børnehaven: Natur, at færdes i naturen, lægge mærke til vejret og undre sig. Når vi taler med børnene på gruppen, har vi fokus på at anvende åbne spørgsmål. Vi spørger ind til, hvad børnene tænker, tror, synes osv. om forskellige emner. På den måde arbejder vi med at undre os sammen med børnene. Vi er på vej til biblioteket i januar måned og det sner. Alexander siger: ”Hvorfor er sneen egentlig så kold, når den kommer ned” – ”Er den født sådan?”. Zakarias svarer:” Det er måske for, at vi kan få luft”. Sammen fortsætter de to drenge med at tale om den kolde sne. Børnenes samtale viser, at de lægger mærke til vejret, og at de sammen kan undre sig over, det de ser i naturen. Evalueringsresultat Udvikling Det er i højere grad dokumenteret at vi arbejder med natur – og teknik. Her finder vi ikke anledning til yderligere udvikling. Vi har fundet en grund til opmærksomhed på at når vi planlægger en aktivitet eller et læringsmiljø med henblik på at udvikle natur og teknik kompetencer, så skal vi lave fokusbarnsbeskrivelser med afsæt i netop denne kompetence/læringsmål, da det ellers ikke kan ses at vi ofte arbejder med natur og teknik. Musisk og kreativt Fokusbarnskemaer(15%) 881/5721 Vuggestuen: Børnene laver julepynt af plasticlommer, der fyldes med silkepapir i forskellige farver. Lina rækker efter det røde silkepapir og river det i mindre stykker. Den voksne siger og viser: ”Se, du kan krølle det sammen.” Lina river mere papir i stykker, der falder ned på gulvet. Lina kigger efter papiret. Den voksne samler det op og lægger det foran Lina. Den voksne: ”Kan du putte det heri?” J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 18 Lina tager stykke efter stykke og putter papiret i plasticlommen, hun smiler. Da der ikke er mere papir foran hende, rækker hun ud efter mere silkepapir. Børnehaven: De 5 årige arbejder med læringsmålet, at kunne tegne og male med mange detaljer. De 5 årige arbejder med familieportrætter, som de skal have med i deres personlige kuffert i overgangen til skolen 2 piger kommer ind på kontoret for at vise deres familieportræt og den ene siger ”prøv at se det er kun min far der har ører, fordi jeg har hestehale og så kan man ikke se mine ører” Den anden pige kigger på hendes billede og siger så om sit eget ” vi har alle sammen ører og der er ligesom nogle snegle indeni..prøv at se(peger)” Den anden pige siger ”orv ja ligesom sådan nogle krøller, det skulle jeg også have tegnet på min tegning” Evalueringsresultat Udvikling Det kreative element er en stor del af børns udtryksform. Pædagogerne og børnene anvender sang og musik som en anden udtryksform i det pædagogiske arbejde. Her finder vi ikke anledning til yderligere udvikling. Krop og bevægelse Fokusbarnskemaer(18%) 1003/5721 Vuggestuen: Børn på 2-2½ år har projekt ”historien i bogen” Guldlok og de 3 bjørne. Børnene har arbejdet med vamt –koldt og lige tilpas. Et barn sidder med et glas koldt saftevand, og et glas vamt saftevand. Barnet smager på det varme. siger ” AV” tager det kolde saftevand og putter det ned i det varme glas, smager på det og siger ” Lige tilpas” Et andet barn gør det samme, efter at havde smagt på saftevandet, siger barnet ” Koldt godt varmt nej” Børnehaven: I efteråret har vi lavet stafetløb til morgen løb tirsdag og torsdag. Dette har vi gjort for at børnene kunne lære at vente på tur og være aktive i fællesskab. Flere af børnene var i starten ikke så glade for at skulle løbe rundt alene, og flere gange skulle de have en hånd. I løbet af processen er de blevet mere og mere glade for det, og løber nu rundt alene med et smil på læben. Børnene hepper i fællesskab på hinanden og opfordrer deres kammerater til at løbe rundt. Flere gange har vi oplevet at børnene ikke vil stoppe igen og derfor løber flere ekstra runder, selvom vi er færdige. De har fundet glæden ved at være aktive sammen med andre. Sarah siger tirsdag morgen: ”Se Helle, jeg kan løbe hurtigere end Andreas” og løber forbi med et smil på læben. Evalueringsresultat Børnene får mulighed for at anvende deres sanser og kroppen i hverdagen, og opdage hele tiden noget nyt. Udvikling Her finder vi ikke anledning til yderligere udvikling. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 19 Forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov Alle 5 børnehuses ledere og medarbejdere har et velfungerende samarbejde med resurseteamet. Det har en stor betydning at medarbejderne hurtigt kan få etableret faglig sparring når der er behov for det, og at teamet kommer ud i huset, for at give fagligt input til hvordan børns udvikling kan udfordres og imødekommes på den bedste måde, når der er behov for dette. Vi oplever at vores tværfaglige samarbejdspartnere; psykolog, rådgiver, talepædagog og skolen, i høj grad indgår i et tæt samarbejde, og at vi indbyrdes kan drage nytte af hinandens faglige viden. Vi har i 2013 – 14, samarbejdet med to pædagoger fra resurseteamet omkring særlige opmærksomheder i skolegrupperne i alle fem børnehuse. Dette har været et godt samarbejde med betydning for pædagogernes faglighed, og roller i arbejde t med børn med særlige behov. Evalueringsresultat Det er vigtigt at det tværfaglige samarbejde holdes ved lige, og i gang, og dette vil vi bidrage til. Udvikling Vi skal have en opmærksomhed på erfaringer fra det pædagogiske arbejde, de gode historier, når der i grupperne er børn med særlig behov, så vi kan lære af hinanden, det viser vores proces med resurseteamet. Arbejdet med et godt børnemiljø Vi har afprøvet forskellige måder at observere og spørge børnene til deres børnemiljø. Vi har valgt at arbejde lidt anderledes med dette i det kommende år. Evalueringsresultat Det har givet god mening at undersøge børnemiljøet i børnehøjde, det skærper vores opmærksomhed på børnenes trivsel og deres oplevelse af deres hverdag. Det skal vi fortsat have. Udvikling Vi vil inddrage forældrene i en undersøgelse af børnemiljøet, det vil vi udvikle en digital metode til og gøre os nogle erfaringer med. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 20 Generel vurdering af det børnepædagogiske arbejde i områdeinstitutionen Udgangspunktet for den enkelte medarbejder er kerneydelsen, børnene, i det fællesskab som de er en del af hver dag. Der arbejdes i læringsmiljøer i en projektorienteret praksis, som er planlagt, og som udvikler sig hele tiden. Børnene mødes af voksne som er nærværende og som øver sig i at skabe mulighed for dialog børnene imellem, de rigtige udfordringer og en sjov og lærerig hverdag. Børnene er en del af spændende projekter som netop matcher deres udviklingstrin, og som giver anledning til nye opdagelser og læring. Uddannet personale Resultatkrav 70 procent af personalet i Gladsaxe Kommunes børnehuse skal i 2014 være pædagogisk uddannet. Andelen af pædagogisk personale var i 2009, 58 procent Områdeinstitutionen De specifikke børnehuse; Stengårdsparken Trinbrættet. Stjernen Humlebien Stationsparken J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 Forældretilfredsheden 2011 2012 2013 60 pct. 63 pct. 65 pct. 59,4% 59,6% 58% 65% 53% 56% 52% 71% 62% 53% 58% 52% 73% 57% 58% 62% 49% 66% 21 2014 70 pct. Indsatser fra dagtilbudspolitikken; 2013 - 14 1. Digitalisering. 2. Inklusion. 3. Godt sprog. 4. Sundhed. Dette var områdets prioritering af de 4 indsatsområder. Indsats A. Udarbejdelse af tids – og handleplan for de 4 indsatsområder. Digitalisering; IT strategi, intensiv kompetenceudvikling, opmærksomhed på pædagogikken og teorien & økonomien /investeringer. Digitale arbejdsstationer, det skal kunne ses i skema 1 & 2, arbejdsgruppe med vidensdeling (ekstern og intern) og oplægsaftner. Inklusion: Personalemøde; inklusion & didaktisk anvendt pædagogik. Godt sprog: Sammen med Buddinge og Stengård, udfordre viden v. faglige oplæg. Sundhed: Keep up the good work! Evalueringsresultat J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 A. Vi udarbejdede de i årsplanen vores plan, v. stikord til de aktiviteter vi ville igangsætte under hvert indsatsområde. Digitalisering: Vi har udarbejdet en IT strategi, som er et dynamisk værktøj, som udvikler sig sammen med ny viden. Der har været kompetenceudvikling i det 22 fælles/Vadgård, ved oplæg, og lederne er kompetenceudviklet ved et lederseminar, medarbejdere har deltaget i ekstern undervisning. Der er i alle fem huse et fagligt kompendium, omkring digitale medier, og bøger relevante for det pædagogiske arbejde, ipads og digitale medier generelt. Der har været fokus på Skema 1 & 2 m h t digitale medier, og det vil der fortsat være. Vi har etableret et IT netværk, hvor der sidder to medarbejdere fra hvert børnehus, fra henholdsvis vuggestuen og børnehaven, og områdelederen. Her vidensdeles, kompetenceudvikles og eksperimenteres. Vi har afholdt oplægsaften med digitalisering som TEMA. Inklusion: Vi har ikke afholdt et personalemøde. Vi har arbejdet med inklusion i det rådgivende team, ved fælles faglitteratur, og dialogproces. Godt sprog: Vi har i fællesskab med Stengård og Buddinge afholdt et fælles personalemøde, hvor 3 kapaciteter på området holdt et oplæg med hver deres perspektiv på sprog. Sundhed: Der løbes fortsat i flere huse med børnene, og miljø og sundhedsteamet har afholdt aktive dage for børnene. Køkkennetværket har fortsat vidensdelt om sundt og varieret mad i hverdagen. Udvikling J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 A. Vi har lavet en ny prioritering af de fire indsatsområder i det kommende år. Se …. Digitalisering: Vi har lært at det er vigtigt at vidensdele børnehusene imellem, og vores strategi om at ”følges ad” med de samme indkøb af digitale medier giver god mening. IT netværket skal mødes oftere. 23 Inklusion: Fokus på at medarbejderne kender betydningen i praksis. Godt sprog; Sundhed: Her har vi fået en opmærksomhed ved eksternt oplæg på at vi skal have genopfrisket kroppens betydning for læring. Øvrige indsatsområder Indsatsområder A. Udarbejdelse af en DAP Strategi. B. Fokus på Trivsel og arbejdsglæde hos medarbejderne og lederne. C. Beskrevet organisation. D. Tydlig indhold af netværks arbejdet. E. Tydelig struktur på OLT møderne. F. Det enkelte barn i fællesskabet. Evalueringsresultat A. Der er udarbejdet en DAP strategi, som kan vejlede børnehuslederen og alle medarbejdere i Vadgård, hvordan vi pt. vedligeholder Didaktisk Anvendt Pædagogik, og hvilke forventninger vi stiller til det organisatoriske arbejde. B. Der har været fokus på medarbejdernes trivsel i MED udvalgsarbejdet, hvor betydningen af dette, og hvad der virker godt, har været drøftet. Der har været præmier til medarbejderne for nedsættelse af sygefraværet. Der har været drøftet af ledelsen og koordinatorerne hvordan vi fremadrettet kan minimere møder efter kl. 17, imødekomme at møderne ikke ligger for tæt, og hele tiden overveje personale – time forbrug ud over medarbejderens faste timetal. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 24 C. Vi har i Vadgård afholdt konferencedage, hvor det enkelte hus havde mulighed for at efterse og ”trimme” egen organisation, set ind i fællesskabet i områdeinstitutionen. D. Alle netværk har været drøftet på indholdssiden og organisatorisk, samt resursemæssigt, og er justeret efter dette, sådan at vi har mulighed for at få den effekt og aktivitet vi ønsker. Vi har nedlagt Genbrugsnetværket. E. Vi har gennemarbejdet vores OLT møders struktur, revideret den og har nedskrevet forventninger og indhold til de møder. F. Vi har været i Firenze med fokus på forældresamarbejde, og inddragelse. Vi har udarbejdet logbøger som i denne årsplan kan ses i handling. Udvikling A. Der vil være anledning til hvert år at gennemse og justere denne. B. Der skal ALTID være fokus på medarbejdernes trivsel. C. Vedligeholdelse af organisationen. D. At afprøve den nye organisering. E. At afprøve det besluttede indhold. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 25 HERFRA ER ET BLIK J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 FREMAD 2014 – 2015. 26 Udvikling og særlige indsatser i områdeinstitutionen Udgangspunktet for alt kompetenceudvikling of fokus i det pædagogiske arbejde er børnene, deres udvikling og læring samt at alle medarbejdere har mulighed for at lære og at udvikle deres viden og faglighed. Det primære børnepædagogiske arbejde ligger i børnehusene. I 2014 – 2015 prioriteres dagtilbudspolitikkens 4 indsatsområder således: Digitalisering Inklusion Sundhed. Godt sprog. I Marts 2014 var 20 medarbejdere og ledere i Firenze på studierejse, med primært fokus på forældre – samarbejde og inddragelse. Alle punkter i det kommende som er markeret med BLÅT, er affødt af de logbøger som gruppen har udarbejdet under besøgene. Alle børnehuse skal arbejde med tre konkrete initiativer som kan inddrage forældrene i det pædagogiske arbejde eller viden herom. Alle børnehuse skal i det kommende år arbejde med deres indgangspartier, så de signalerer hvad børnehuset har af grundlæggende værdier og pædagogik. Udviklingsmål for det børnepædagogiske arbejde Udviklingsmål og handleplan for det børnepædagogiske arbejde Udviklingsmål A. Aktive dage i A. sommerferien 2015. Alle børn i Vadgård får B. De 4 årige i Vadgård mulighed får at deltage aktivt skal arbejde med ; i sommerferieplanerne 2015, ”Byen – Gladsaxe, på tværs af børnehusene. nærmiljøet og være synlig i byen” C. Der er udpeget en børnegruppe i alle børnehuse som skal deltage i UCC projektet foråret 2015. De J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 27 Handleplan J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 fem projektgrupper repræsenterer alle aldersgrupper 0 – 6 år. UCC projektet er med henblik på at udvikle digitale mediers anvendelse i dagtilbud, og vi har valgt med fokus på natur og teknik. Vi får ca. 43 konsulenttimer tildelt. A. Der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af børnehusene i foråret 2015. Denne gruppe får ansvaret for planlægning og indhold. Det er alle medarbejder i Vadgård som har ansvaret for at gennemføre det der planlægges. Det overordnede tema skal være AKTIV SUNDHED. B. De 4 årige skal i deres projektarbejde deltage aktivt sammen med de voksne, og får inspiration til det. C. Alle pædagogerne fra projektgrupperne, deltager i et intromøde juni 2014, med tre ledere fra området og konsulenten, for at kunne lægge en plan for det kommende projektarbejde. De mødes igen august 2014 for at udarbejde skema 1. I løbet af efteråret tilknyttes konsulenten fra UCC, og vi er i gang. 28 Vores netværksstruktur har fungeret i 5 år og vi har fundet anledning til at kigge grundigt på indhold og formal, samt forventninger til medarbejderne som sidder I netværket. MILJØ- OG SUNDHEDSTEAMET; Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at der på forskellig måde er en linje fra Gladsaxes- og Vadgårds bevægelsespolitik, samt miljøarbejde, som ender i – og kan ses i praksis. Netværket er ansvarlig for, at den enkelte medarbejder klædes på - og inspireres til dette, de uddannes i netværket. Bevægelsespatruljerne samles to gange om året til yderligere inspiration og vidensdeling. KØKKENNETVÆRKET; Er primært et fagligt netværk, som skaber grundlag for fælles inspiration, som skal have en afsmittende effekt på arbejdet i det enkelte børnehus. Det forventes at det digitale introduceres v. ipad, og at den anvendes, og skaber nye muligheder. Der forventes at drøftes på hvilken måde børnene kan inddrages i madproduktionen, og at der i løbet af året er en dialog hvor lederne indgår. IT NETVÆRKET; Det er to medarbejdere fra hvert børnehus som skal være primære i at afprøve og implementere nye digitale medier i børnehusene, samt være behjælpelige med at hjælpe kolleger. Dette netværk har ansvaret for at udvikle anvendelse af digitale medier i det pædagogiske arbejde i Vadgård. KOORDINATORNETVÆRK; Et fagligt netværk som har deres egen teamleder, og mødes kontinuerligt. Omdrejningspunktet er udvikling af koordinatorrollen og dilemmaer samt behov for læring i hverdagen. OMRÅDETS KONSULENTOPGAVER; Området har i et år haft stor glæde af at have egen konsulent i området, som kan bidrage på mange forskellige fag felter, for den enkelte medarbejder, teamet, lederen og området. Vi skal anvende den tværgående viden konsulenten får ved at være i alle børnehuse, og skabe muligheder for at afprøve noget i et børnehus, som andre huse efterfølgende kan få glæde af at lære, og lade sig inspirere af. Den opmærksomhed er områdeledelsens og konsulentens i fællesskab, at vi fortsat er eksperimenterende og bringer viden og læring ind – og rundt i området. Konsulentens faglige kendskab og erfaring er vores mulighed for at støtte, lære og udforske den pædagogik og faglighed som er afgørende for den gode kvalitet vi fortsat skal arbejde med. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 29 Udviklingsmål og handleplaner for det voksenpædagogiske arbejde Udviklingsmål og handleplaner for det voksenpædagogiske arbejde Udviklingsmål A. At udvikle genbrugs/REMIDA tanken i det daglige i børnehusene. Vi ønsker os mulighed for at lave et REMIDA sted, i et samarbejde med nærmiljøet, dette vil vi løbende drøfte gennem året, og afsøge muligheder for. Handleplan Evalueringsmetode A. Det skal kunne ses i mere eller mindre grad at der i projektarbejdet i en eller flere projektgrupper indgår genbrugsmaterialer. Vi har afholdt en arbejds – og kreativitetsdag for ledere og medarbejdere fra et genbrugsnetværk, og følgende ideer blev foldet ud som de vigtigste, de vil være omdrejningspunkt for den proces området i fællesskab skal arbejde med; Et Remida – sted i nærområdet. Øve os i at være konkrete i vores ønsker til forældre. Dele materialer husene imellem. Vi kunne kontakte et sted(for at prøve det) firma, hvad har de? Opbevaringsmuligheder i det enkelte hus/æstetik! A. Skema 2 & 3. Resultatmål fra kontrakt Resultatmål J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 A. Inklusion, skal være et fælles sprog hos ledere og medarbejdere, omsat i praksis B. Sundhed, skal flyttes ind i vores pædagogiske viden om børns udvikling og læring. C. Sproget, skal fortsat have fokus som dialogen børnene imellem. D. Workshop 2014, uge 48 E. Personalets og ledernes trivsel og arbejdsglæde lig med lavt sygefravær. F. Digitale medier i det pædagogiske 30 arbejde A. Vi vil udfordre begrebet til en af vores årlige oplægsaftner sammen med tværfaglige samarbejdspartnere. B. Vi vil introducere to oplægsholdere for medarbejderne som efterfølgende skal have en effekt på vores opmærksomhed på sammenhængen mellem børns læring og mulighed for at bruge og udvikle deres krop. C. Sproget skal understøttes i det pædagogiske arbejde som hidtil, og vi skal fortsat øge opmærksomheden i vores pædagogiske planlægning på hvordan vi skaber mulighed for dialog mellem børnene, og hvordan vi lære dem at kunne det. D. Vi deltager i afholdelse af Workshop på GPV, sammen med det øvrige dagtilbudsområde i Gladsaxe. Vi deltager med temaet; forældreinddragelse og modtagelse. Vi er tre tovholdere i området, som varetager den primære opgave. E. Der er løbende en opmærksomhed på trivsel i området, og at det lave fravær fortsætter. Det drøftes i de enkelte børnehuse samt i områdeledelsen. F. IT netværket har den prímære opgave at introducere nye gimicks, og der er en opmærksomhed på kompetenceudvikling. Alt digitalt købes i fællesskabet – området. Der indkøbes bærbare computere til alle projektgrupper, som forløber for det intra som er undervejs, og for at den enkelte projektgruppe har deres eget digitale redskab for planlægning mm. A. Til næste års årsplansdialoger, vil vi vurdere effekten. B. Områdeledelsen vil i foråret drøfte Handleplan Evalueringsmetode J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 31 C. D. E. F. effekten med afsæt i eget børnehus. Vi skal skabe vidensdeling og erfaring i området på dette felt, så vi kan lære af hinanden. Den samlede workshop evalueres centralt efterfølgende. Det vurderes løbende om fraværstallene holder sig nede, og MED udvalget skal sammen med ledelsen lytte sig til trivsel eller behov for indsatser. Områdeledelsen laver en løbende vurdering af behov og effekt. FRENTIDENS ORGANISATION OG GODE ARBEJDSMILJØ: Baggrund for målet: Område Vadgårds fem børnehuse har gennem de sidste 4 år udviklet det forpligtigende fællesskab, til et fagligt og udviklende pædagogisk – og kollegialt arbejdsfællesskab. Der er en bevidst og beskrevet forventning til den enkelte medarbejders udvikling, faglighed og rolle ind i det enkelte børnehus samt i området. Den planlagte pædagogiske hverdags faglige kvalitet stiller krav om en opmærksomhed, og om præcisering og justering af organisationen. Metoder, refleksion og faglighed skal læres og lægges ind i det daglige arbejde hos den enkelte medarbejder samt i teamet og personalegruppen. Området har sagt velkommen til tre nye børnehusledere, som på hver deres måde bidrager ind i kulturen, og gives muligheder for at påvirke, og udvikle den fortsat. Udviklingsmål for ledelse og organisation Udviklingsmål og handleplaner for ledelse og organisation Udviklingsmål A. Frødings Alle som omdrejningspunkt for faglig udvikling. B. Formidling af viden vi møder i verden. C. Områdeledelsens trivsel. Læring og udvikling. Der er siden sommeren 2013 kommet tre nye børnehusledere i Vadgård. Handleplan A. Der afholdes fredagscafe´er i de fleste måneder, som børnehuslederne i de tre områder er ansvarlige for. Deltagere; børnehusledere, souschefer og områdeledere i de tre områder. Der afholdes et fælles lederseminar, for børnehuslederne og de tre områdeledere. Der inviteres til relevante oplæg og faglige arr. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 32 B. C. Evalueringsmetode A. B. Når det er muligt, på tværs af de tre områder. Nå vi er ude i verden og lære skal vi formidle det vi høre til kollegerne og medarbejderen. Det organiserer vi ved at to får ansvaret for at komme tilbage med noter som kan formidles til andre. Opmærksomhed på kulturen, det fælles sprog, forskellighed og fællesskabet i gruppen, til møder og i hverdagen, så alle har mulighed for at bidrage ind i fællesskabet og har et kendskab til de styrker vi har. Der evalueres i de tre områdeledelser i foråret 2015, med henblik på hvad det kommende års samarbejde kunne indeholde. Områdeledelsen vurderer om det er realistisk, og om vi får det gjort. Vi skal øve os i at evaluere det vi laver, og dette vil områdeledelsen udforske og lære noget mere om i det kommende år. Udvikling af forældresamarbejde Udviklingsmål A. Alle børnehuse i Vadgård har valgt tre aktiviteter, fokuspunkter el. udviklingsområder som de vil arbejde med og synliggøre i det enkelte børnehus, i det kommende år. Alle punkter er med afsæt i at udvikle samarbejde og inddragelse af forældrene i børnenes hverdag og pædagogikken. B. Alle 5 børnehuse skal i samarbejde omkring et fælles pædagogisk og værdigrundlag som kan inddrage forældrene og skabe indsigt og viden om vores pædagogiske arbejde. Handleplan A. Se i børnehusenes årsplaner, hvordan de vil arbejde med deres fokus. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 33 A. Alle 5 børnehuse skal v h a professionel assistance fremstille ”bannere a la Italiensk design” som skal være gennemgående og genkendelige i de 5 børnehuse. BørnehusXX Hvordan udmøntes det her i praksis? Vadgård..den samme i alle 5 huse. Alle medarbejdere, og måske forældrene, skal have et oplæg til drøftelse af kerne opgaven…i praksis. Evalueringsmetode J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 A. Områdeledelsen og bestyrelsen vil sammen i foråret vurdere de forskellige fokusområder og aktiviteter. 34 HERFRA PRÆSENTERES BØRNEHUSENES ÅRSPLANER; GLADSAXE KOMMUNE BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN DAGTILBUD OG SUNDHED J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 35 Årsplan for Stengårdsparkens børnehus J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 36 Kort præsentation af børnehuset Børnehuset Stengårdsparken er en børnehus med børn 0 – 6 år, og huset er i to etager. Alle grupper i huset, er aldersopdelte, og vi har en dejlig ny legeplads fra 2011. Husets personale, er opdelt i to teams et vuggestueteam og et børnehaveteam, og har en helhedstænkning gennem hel huset, så børnene rejser fra vuggestuen til at skulle i skole. Pr. 1.7.2013 fået ansat en ny børnehusleder, den primære ledelsesopgave har det første år været at arbejde med det organisatoriske. Det vi særligt har arbejdet med er mødestrukturer og planlægning af tid til forskellige opgaver. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 37 Opsamling af resultater i børnehuset De pædagogiske læreplanstemaer Personlige og sociale kompetencer Evalueringsresultat 27% (312 af 1165) Vuggestue: Vi har arbejdet med ansigtsudtryk og følelser i projektet. Hvordan man ser ud når man er glad og hvordan man ser ud når man er sur. En dag græder Frederik fordi der er en af de andre der driller ham. Christina siger til Frederik at han skal sige stop, og at det er ok at blive sur. Frederik laver et meget surt ansigt og siger "stop, mig sur!" Børnehave: I efteråret har vi haft fokus på demokrati og fællesskaber, derigennem også demokratiske væremåder. Det har gjort, at børnenes nysgerrighed er blevet større og at de selv bidrager med forslag og idéer, både til vores projektarbejde men også når de selv leger. Vi kan se, at de har lært at skiftes og lytte til hinandens ønsker og forslag i legen. En dag spørger Rebecca de andre børn: ”Vil i høre en historie?”. Ja vi vil gerne høre Rødhætte og Ulven. ”Den kan jeg godt” siger Rebecca og begynder at fortælle imens de andre sidder stille og lytter. Udvikling J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 Her ser vi ikke anledning til yderligere opmærksomhed. 38 Sprog og kommunikative kompetencer Evalueringsresultat 25% (294 af 1165) Vuggestue: Vi har arbejdet med vores krop og har i den yngste gruppe haft fokus på hænder og fødder. Vi har bl.a. sunget sange om kroppen for at lære børnene hvad de forskellige kropsdele hedder. Leon og Asmus ser at Christina giver nogle andre børn fodmassage. De skynder sig at sætte sig ned ved siden af og begynder at hive deres sko og strømper af. Leon siger "fødder" og peger på sin fod. Børnehave: På skolegruppen har vi haft projekt om fortælling og forandring. Børnene har bl.a. lyttet til højtlæsning af ”Otto er et næsehorn”. Alle har tegnet næsehorn og hængt dem op på væggen. Alle børn mente at de ville blive levende ligesom i bogen. Mathilde siger til samling: ”Når næsehornene bliver levende, må vi hellere sige til Dean (i køkkenet) at vi skal have 17 skiver rugbrød til dem – så kan de få bøger til dessert!”. Dette viser os at hun har fanget flere detaljer i bogen og at hun nu bedre end før, kan omsætte det og digte videre på historien. Udvikling J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 Her ser vi ikke anledning til yderligere opmærksomhed. 39 Kultur og kulturelle udtryksformer Evalueringsresultat 8% (99 af 1165) Vuggestue: Vi har i en lang periode sunget sange om kroppen i vores projekt. Bl.a. "øjne, ører, næse, mund". En eftermiddag spørger jeg børnene hvad vi skal synge. Asmus siger "øjne" og peger på sine øjne. Han laver de rigtige fagter til og forsøger at synge lidt med. Børnehave: Gennem vores projekt har børnene stiftet bekendtskab med cirkus. Vi har haft fokus på at give børnene en forståelse af teaterformen og deres egne udtryksformer i fællesoptræden i cirkusforestillinger. På gruppen har vi et hjørne som fungerer som cirkus rum. Der hænger et forhæng som børnene har været med til at male. En dag vil Liva lege cirkus med Bjørn, Amanda og Klara. Liva vil være klovn, Amanda vil være tiger og Klara leopard. Liva stiller sig op for at præsentere: ”Alle damer og herrer som er med i cirkusteater, nu kommer leoparden!”. Udvikling J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 Vi skrev sidste år at vi skulle have en opmærksomhed på at få kultur ind i vores projektarbejde og dokumentere på hvilken måde det indgår, den opmærksomhed skal vi fortsætte med. 40 Natur og teknik Evalueringsresultat J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 4%( 52 af 1165) Vuggestue: I en periode har vi arbejdet med at sætte børnene i gang med forskellige lege på legepladsen, da vi har observeret at nogle af børnene har haft lidt svært ved at sætte en leg i gang selv. Bl.a. har vi brugt rutsjebanen meget, for at vise dem mulighederne på legepladsen. Børnehave: Natur, at færdes i naturen, lægge mærke til vejret og undre sig. Når vi taler med børnene på gruppen, har vi fokus på at anvende åbne spørgsmål. Vi spørger ind til, hvad børnene tænker, tror, synes osv. om forskellige emner. På den måde arbejder vi med at undre os sammen med børnene. Vi er på vej til biblioteket i januar måned og det sner. Alexander siger: ”Hvorfor er sneen egentlig så kold, når den kommer ned” – ”Er den født sådan?”. Zakarias svarer:” Det er måske for, at vi kan få luft”. Sammen fortsætter de to drenge med at tale om den kolde sne. Børnenes samtale viser, at de lægger mærke til vejret, og at de sammen kan undre sig over, det de ser i naturen. 41 Udvikling Vi skal i høj grad øge vores fokus på natur. Det var tydeligt at vi har arbejdet med natur, men at det er andre kompetencer der fylder i skemaerne, eksempelvis de sproglige, da man får en god dialog på en tur. Musisk og kreativt Evalueringsresultat 18% (214 af 1165) Vuggestue: Vi danser og synger lidt forskellige sanglege om eftermiddagen. Bl.a. ”Jeg gik mig over sø og land”. Ellen siger ”Hoppeland” og når vi når til hoppeland i sanglegen, synger Ellen samtidig med at hun hopper. Børnehave: For at styrke børnenes selvværd/at turde byde ind med noget, har vi valgt at lave rollelege og drama med en halv børnegruppe ad gangen. Børnene fik fortalt historien om Rødhætte og ulven. Bagefter spillede de historien. Laura valgte efter dialog med de andre at være Bedstemor. Da det bankede på hendes dør, sagde hun med en spinkel stemme, mens hun så ængstelig ud: ”Hvem er det?” Vi kan se, at flere af børnene føler sig mere og mere trygge ved at lege, man er en anden og stå frem med en replik, fordi vi flere gange har leget relationsøvelser og lavet rollespil. Udvikling J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 Her ser vi ikke anledning til yderligere opmærksomhed. 42 Krop og bevægelse Evalueringsresultat 17% (194 af 1165) Vuggestue: I vores projekt har vi arbejdet med sanserne. En pædagog henter en spand med sne og en spand med varmt vand ind på stuen. Børnene leger med sneen og det varme vand skiftevis. Benjamin stikker hånden ned i sneen og siger ”AV!” og trækker hånden til sig. Dagen efter laver vi samme projektopstilling. Benjamin vil ikke røre ved sneen og ryster på hovedet. Han peger på sneen og opfordrer en pædagog til at gøre det i stedet. Han har erfaret at sne er kold. Børnehave: I efteråret har vi lavet stafetløb til morgen løb tirsdag og torsdag. Dette har vi gjort for at børnene kunne lære at vente på tur og være aktive i fællesskab. Flere af børnene var i starten ikke så glade for at skulle løbe rundt alene, og flere gange skulle de have en hånd. I løbet af processen er de blevet mere og mere glade for det, og løber nu rundt alene med et smil på læben. Børnene hepper i fællesskab på hinanden og opfordrer deres kammerater til at løbe rundt. Flere gange har vi oplevet at børnene ikke vil stoppe igen og derfor løber flere ekstra runder, selvom vi er færdige. De har fundet glæden ved at være aktive sammen med andre. Sarah siger tirsdag morgen: ”Se Helle, jeg kan løbe hurtigere end Andreas” og løber forbi med et smil på læben. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 43 Udvikling Det er et område vi har udviklet i år, vi skal fortsat have fokus. Børnehusets forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov Evalueringsresultat Vi har i år haft et fint samarbejde med områdets psykolog, Pål Hansen, i forhold til at blive dygtigere til arbejdet med inklusion. Han har været til rådighed i forhold til sparring omkring børn med særlige behov. Det har givet os nogle nye vinkler på arbejdet med inklusion. Vi har haft en dreng i skolegr med nogle store udfordringer, vi har fået tilført 75 timer fra støtte korpset, som vi selv har ansat en person i, dem har vi brugt som en ekstra ressource til gruppen, bla har de haft en ekstra person med i en periode hvor de var på tur i hareskoven. Udvikling Vi skal fortsætte arbejdet med at definere og udvikle inklusionsbegrebet. Det vil vi gøre ved at have fokus på det i hverdagen, have det på pæd faglige møder og hente inspiration fra kompetente mennesker i kommunen. Det er et indsatsområde vi også arbejder med i område Vadgård J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 44 Udvikling og særlige indsatser i børnehuset Udviklingsmål for det børnepædagogiske arbejde Udviklingsmål og handleplaner for det børnepædagogiske arbejde Udviklingsmål a) Vi har fokus på at bruge legepladsen som et rum hvor der foregår strukturerede aktiviteter, med børn på tværs af aldersgrupper. b) Motion på legepladsen Handleplan Vi vil lave strukturerede aktiviteter hver mandag formiddag på legepladsen. Deltagerne er børn fra 2 til 5 år, aktiviteterne er for 4 af vores grupper, gruppen med de helt små vuggestuebørn er ikke med. En medarbejder fra hver gruppe sætter sig sammen og planlægger 5 mandage, projektet evalueres på teammøder efter de 5 uger og et nyt forløb planlægges. Der er en passende gruppe børn med fra hver gruppe, alle børn skal som minimum have deltaget en gang på de 4 uger. De børn der ikke deltager i aktiviteterne er inde og arbejder videre med det projekt de er igang med. Vi vil med dette projekt skabe et større kendskab til børn fra andre grupper og blive bedre til at bruge legepladsen til strukturerede aktiviteter. Vi skal have et fokus på krop og bevægelse i de sammenhæng det er muligt. Vi vil fortsat løbe 2 gange om ugen med alle børnehavebørn. Derudover har vi vores mandagsprojekt som er beskrevet i punkt a i udviklingsmål for det børnepædagogiske arbejde. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 45 Udviklingsmål for det voksenpædagogiske arbejde Udviklingsmål og handleplaner for det voksenpædagogiske arbejde Udviklingsmål a)Vi arbejder med en ny model for første skolesamtale. b) Vi vil udvikle portefolie og fokusbarn metode. c) Vi vil udvikle vores møder d) Arbejde med natur e) Arbejde med kultur og kulturelle udtryksformer. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 46 Handleplan J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 Vi laver første skolesamtale i juni, det bliver et samarbejde mellem den pædagog der har haft børnene og den pædagog, der skal have børnene i skolegruppen, med dette arbejde sikre vi en grundig overlevering af børnene fra den ene gruppe til den anden. Tidligere har vi afholdt skolesamtalerne i september/oktober, hvilket vi vurdere kommer for tæt på den anden skolesamtale, der er brug for en samtale så tidligt som muligt da vi ikke afholder 4 års samtaler og der derfor er et langt tidsrum fra 3 års samtalen til skolesamtalen. Vi har tilmeldt børnehusleder og de to team koordinatorer til et internt kursus i fokus barn metoden og portefolie metoden i september. Vi vil herefter have fokus på at udvikle metoderne i eget børnehus efterfølgende. Det vil blive temaer på pædagog faglige møder og team møder. Derudover vil vi løbende have fokus på antallet af fokusbarn skemaer og inden for hvilke kompetencer og på hvilke børn vi udfylder fokusbørnskemaerne. Der vil være optælling af dette i juni og i januar. Den ekstra optælling i juni gøres i forbindelse med at man rykker børn, det vil være et emne til overleveringen af de nye børn. Vi vil definere hvad de enkelte møder skal bruges til og hvem der har ansvaret for møderne. Vi har møde hver fredag formiddag det følger vores tre ugers rulle skema, fredag 1 er der bh team møde fredag 2 er der vuggestue team møde, det er team koordinatoreren der er møde ledere for hver deres team møde og står for dagsordenen. Dagsordenen hænger fremme og medarbejderne har mulighed/pligt til at skrive punkter på dagsordenen. Dagsordenen bliver skrevet og delt ud onsdag så den enkelte medarbejder har mulighed for at forberede sig til fredagens møde. På mødet kan der foregå planlægning af forskellige ting, bevidning af hinandens projekter samt forskellige temaer med relevans for lige netop dette team og deres daglige arbejde. Fredag 3 er der pædagog fagligt møde, det er børnehus lederens ansvar at planlægge dette. Det vil typisk være et møde hvor der minimum bliver brugt 2/3 del på et tema af pædagogisk relevans, der vil som oftest blive uddelt materielle som man skal have læst inden mødet, vi har bla. haft inklusion på som tema. Vi skal være med i et ucc projekt, der starter i september. Vores gruppe med de 2-3 årige deltager og laver deres skema 1 med fokus på natur og digitalisering. 47 De 4-5 årige skal arbejde med kultur og kulturelle udtryksformer i nærområdet. Det skal foregå i alle grupper af 4-5 årige i Vadgård. Det starter med et fælles inspirationsmøde for de medarbejdere der er på gruppen med de 4-5 årige i de 5 institutioner i Vadgård. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 48 Evalueringsmetode vi vil evaluere skolesamtalerne når den anden skolesamtale er afholdt i februar 2015. Vi vil evaluere i februar 2015 i forbindelse med personale mødet der handler om opsamling af faglige resultater. Vi vil evaluere vores møder til december 2014. Vi evaluere løbende i skema 2, samt lille skema 3 i januar og skema 3 i Juni. Vi evaluerer løbende i skema 2, samt lille skema 3 i januar og skema 3 i Juni. Udviklingsmål for forældresamarbejde Hvis det vurderes, at der er behov for udvikling af forældresamarbejdet, beskrives mål, handleplan og evalueringsmetode her. Det kan være generelle mål for områdeinstitutionen eller specifikke mål for børnehuset. Udviklingsmål J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 Vi har med inspiration fra Firenze 3 områder vi vil arbejde med i år. Forældrearbejdsdag genbrug opstartskasse 49 Handleplan J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 Vi vil i samarbejde med forældrekontaktudvalget planlægge en arbejdsdag hvor vi invitere forældrene til at gøre vores legeplads forårsklar. Vi vil på dagen have pædagoger der er inde i huset og tage sig af børn og vi vil have pædagoger der er på legepladsen og strukturere arbejdsopgaver for forældrene, i samarbejde med forældrekontaktudvalget. Vi vil efter endt arbejde invitere til fællesspisning. Vi vil med udgangspunkt i Remida metoden arbejde med genbrug i børnehuset i sommerferien, vi vil være meget præcise i forhold til at spørger forældre om de har genbrugsmaterieller dvs. vi spørger efter det vi har brug for. Vi vil etablere en opstartskasse til de nye børn i indkøringsgruppen, kassen skal følge barnet gennem deres forløb i børnehuset. Vi vil lade forældrene stå for udsmykningen af kassen til en start, dvs ved indkøringen på dag 2 får de lov til at gå et sted hen og dekorere kassen, de skal tage nogle små ting med hjemmefra som har særlig betydning for barnet og putte i kassen. Efter noget tid kan barnet putte ting i som de selv har lavet i børnehuset. Det vil blive tænkt sammen med portefolie metoden når vi kommer mere i gang med den. 50 Evalueringsmetode vi vil evaluere arbejdsdagen på næste møde med forældrekontaktudvalget i september 2014. Vi evaluere efter sommerferien, vi vil efter evalueringen finde ud af hvordan vi vil arbejde videre med genbrug. Vi evaluerer opstartskassen i februar 2015 i forbindelse med opsamling af faglige resultater. GLADSAXE KOMMUNE BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN DAGTILBUD OG SUNDHED J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 51 Årsplan for Børnehuset Stjernen. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 52 Kort præsentation af børnehuset Stjernen er en 0-6 års institution med et vuggestue team der består af en modtagegruppe for de yngste børn og en gruppe for de 2-3 årige. Børnehaveteamet er inddelt i grupper efter alder- de 3 årige i rød gruppe, de 4 årige i gul gruppe og de 5 årige i grøn gruppe. Stjernen er et børnehus, som har en stærk kultur som er kendetegnet ved et stabilt personale som møder forældre, børn og hinanden med respekt, engagement og med en faglig stolthed, i Stjernen skal børn mærke og vide at de er vigtige og derfor skal deres aktive deltagelse i hverdagen være synlig og have betydning for fællesskabet. I Stjernen har vi inddelt børnene i 5 projektgrupper efter alder, og vi har gennem de seneste år arbejdet med overordnet ramme som tager afsæt i det, som vi mener, er karakteristisk for de enkelte aldersgrupper. Modtageteamet arbejder altid med det sanse motoriske, de 2-3 årige ”historien i bogen”, de 3-4 årige arbejder altid med det nære og rolle legene, de 4-5 årige det eventyrlige med særligt fokus på venskaber, de ældste har udover pædagogisk kontinuitet altid natur og teknik som fokus. For alle 5 grupper er projekternes indhold synlige i rummenes indretning, så børnene også på egen hånd, har mulighed for at undersøge og lege med de elementer der indgår. I tidsrummet udover den fastlagte projekt tid kan børnehavebørnene bevæge sig rundt mellem grupperummene. Stjernen har i 2013 fået ny legeplads, som er indrettet i lege områder, dette giver os mange muligheder for et aktivt ude liv året rundt. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 53 Opsamling af resultater i børnehuset De pædagogiske læreplanstemaer Personlige og sociale kompetencer Evalueringsresultat Andel af fokusbarnsskemaer 22% (312 af 1397) Læringshistorie nr. 1: Vi er hos de 1 årige opmærksomme på i vores arbejde at give plads til at børnene udfordrer sig selv i deres eget tempo. Det er ok at sige fra ved en aktivitet. I vores arbejde med gentagelser formår vi dog at få de fleste børn til at turde prøve aktiviteten af. Vi skal male baggrund til "fiskecollager" med tyk pensel og blå maling. Da det er Nannas tur vil hun helst ikke holde på penslen - hun trækker hånden bort. Da vi senere skal male lyseblå skyer, tager Nanna nu fat om penslen og med hjælp fra en voksen får hun malet en del. Læringshistorie nr.2: Børn på 3 år har projekt ”se mig hvad mon vi kan?” Et fokusbarn har vist at hun kan synge med på kendte børnesange. Hun er ved at tegne sig selv der synger. Den voksne spørger: ”hvordan ser du ud når du synger?” Hun siger: ”man gør bare sådan her, og viser en rund mund, det kan jeg godt tegne?” Et par uger senere bliver hun opmærksom på et andet barn som har brug for hjælp til at tegne sig selv der synger. ”det kan jeg ikke” siger han. Hun går hent til ham og siger ”du skal tegne din mund sådan og viser ham sin runde mund”. Han tager imod hjælpen fra hende og arbejder videre med sin fokus tegning. Udvikling J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 Her tænker vi ikke der er brug for yderligere opmærksomhed 54 Sprog og kommunikative færdigheder Evalueringsresultat Andel af fokusbarnsskemaer 20 % (282 af 1397) Læringshistorie nr. 1: De 2 årige har arbejdet med "Prinsessen på ærten" Vi har fortalt historien på forskellige måder hver morgen og et stort udvalg af bøger står fremme på hylderne så børnene frit kan læse i dem. Den bog vi har kopieret fra til vores væg, har dog ikke stået fremme, men er pludselig alligevel dukket op blandt de andre. Klara står længe med bogen i hånden foran væggen med historien og kigger. Til sidst siger hun: "Det er jo den samme bog om prinsessen" Læringshistorie nr. 2: Hos de 4 årige har vi arbejdet med at bruge forskellige former for informations teknologi i vores projekt med børnene: En dreng tegner i et tegneprogram på iPaden. Han tegner et rumvæsen og hans rumraket. Han har set at nogen af de andre børn har fået lagt deres tegninger ind i "den gule elektroniske bog" og beder om hjælp til det samme, og om at fortælle sin historie til tegningen. Han og en anden dreng sætter sig et roligt sted og optager historien til hans tegning. Bagefter spørger han den anden dreng om de ikke skal lege det som han tegnede. Udvikling J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 Her tænker vi ikke der er brug for yderligere opmærksomhed 55 Kultur og kulturelle udtryksformer Evalueringsresultat Andel af fokusbarnsskemaer 11 % (160 af 1397) Læringshistorie nr. 1 De ældste børn i vuggestuen er blevet optagede af former og farver og har i den forbindelse arbejdet med geometriske figurer, bl.a. på lysbord og udklip i pap de har klistret sammen til forskellige små kunstværker. De har erfaret at de ud af simple former som cirkel, firkant og trekant, selv kan forme en prins/prinsesse. En dag til frokost kigger Sophia længe på vores nye dug og siger så til Hanne: " Se Hanne, der er cirkler på dugen" Læringshistorie nr. 2 Børn på 3 år har arbejdet med kompetencen at stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur. Gennem leg at kunne demonstrere kendskab til familie og køkken, er børnene blevet meget optagede af at smøre og skære med kniv i rigtigt brød. Derfor spørger nogle børn "må vi smøre mad i dukkekrogen?" og det bliver en aftale. De går med en voksen i køkkenet og finder det de skal bruge. I dukkekrogen sidder de så og smører og kalder på skift de andre børn hen til bordet hvor de spiser morgensnack. Marius siger til Eva: "Du skal sidde ned og spise din mad". Da måltidet er færdigt får de vand ind i dukkekrogen, så de kan vaske op. Udvikling J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 Her tænker vi ikke der er brug for yderligere opmærksomhed 56 Natur og teknik Evalueringsresultat Andel af fokusbarnsskemaer 13 % (181 af 1397) Læringshistorie nr. 1 De 2-3 årige har på stuen været meget optagede af former/farver og det at ting kan være hårde og bløde. En dag er vi på legepladsen for at lave en af vores mange bevægelseslege. Asger er med og løber frem og tilbage i stafetlegen, men pludselig standser han op og samler noget op fra jorden. Han løber tilbage til mig, rækker hånden frem og siger: "Se, hård sten". Læringshistorie nr. 2 I de 5 åriges projekt, indgår "den lille mand" som er blevet væk og derfor skal gruppen lede efter ham nede ved Bagsværd sø. I jagten på den lille mand, synes Noah at han finder et spor (rød maling på en træstamme) Jonas siger "Men han kan ikke nå så højt op, for han er kun 10 cm høj". Dertil svarer Noah " Det kan han da godt, hvis han har været ude at låne en stige" Udvikling J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 Her tænker vi ikke der er brug for yderligere opmærksomhed. 57 Musisk og kreativt Evalueringsresultat Andel af fokusbarnsskemaer 16%(227 af 1397) Læringshistorie nr.1 De 1 årige har deres daglige mingo samling. Mingo viser pensler. Med det samme udbryder et af børnene "male". Den voksne spørger" hvad skal vi male?" børnene kigger og peger op på de skyer som de malede dagen før. Senere er de pensler som vi malede med blevet vasket og ligger til tørre. Et barn får øje på dem, peger på penslerne og siger gentagne gange "male, male, male" Læringshistorie nr. 2 De 5 årige arbejder med læringsmålet, at kunne tegne og male med mange detaljer. De 5 årige arbejder med familieportrætter, som de skal have med i deres personlige kuffert i overgangen til skolen 2 piger kommer ind på kontoret for at vise deres familieportræt og den ene siger ”prøv at se det er kun min far der har ører, fordi jeg har hestehale og så kan man ikke se mine ører” Den anden pige kigger på hendes billede og siger så om sit eget ” vi har alle sammen ører og der er ligesom nogle snegle indeni..prøv at se(peger)” Den anden pige siger ”orv ja ligesom sådan nogle krøller, det skulle jeg også have tegnet på min tegning” Udvikling Her tænker vi ikke der er brug for yderligere opmærksomhed, da alle projektgrupperne har stor opmærksomhed på at alle projektforløb skal indeholde kreative aktiviteter. I Stjernen dokumenterer børnene fokusbarnsskemaer via en tegning. Vi holder hver fredag fælles samling på torvet, hvor børnene optræder og vi synger sange fra de enkelte grupper. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 58 Krop og bevægelse Evalueringsresultat Andel af fokusbarnsskemaer 17%(235 af 1397) Læringshistorie 1 I gruppen med de 1 årige har vi i projektet lavet dunke med forskellig vægt. Et barn løfter på den næst tungeste dunk og siger "tung" og kæmper lidt med den. Hun peger på den tungeste, prøver at løfte den men kan ikke. Jeg(voksen) siger "kan du ikke løfte den?" Hun svarer "nej Frederik (et andet barn) kan" mens hun kigger på ham. Lærings historie 2 Vi har i projektet hos de 3 årige arbejdet med læringsmålene" at sparke til en bold og demonstrere begyndende kendskab til dette". Vi er på Bagsværds station, en dreng står på mål og råber " så er jeg klar", han redder 5 bolde. Han sparker boldene ud til de andre børn når han har reddet dem. En anden dreng sparker og scorer, rækker armene over hovedet mens han råber "nu har jeg scoret 3 mål". En anden pige løber rundt og sparker til en fodbold, og viser en anden pige at hun også kan sparke til bolden med hælen "se nu skyder jeg den baglæns" Udvikling J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 Her tænker vi ikke der er brug for yderligere opmærksomhed. Mandag er bevægelsesdag i hele Stjernen, de grønne børn går til svømning og vi løber 3 gange om ugen med børnene i nærområdet. 59 Børnehusets forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov Evalueringsresultat Alle børn er særlige, og vil formodentlig på et tidspunkt eller i en periode af deres børneliv have behov for at der bliver taget særligt hånd om dem fordi der er noget som udfordrer; det kan være alt fra at man skal have hjælp til at finde nogen at lege med, det er måske svært at vinke farvel, skilsmisse i familien eller noget helt fjerde. Vi har i Stjernen nogle børn som kræver ekstra opmærksomhed og har ”særlige rettigheder”. Dette arbejder pædagogerne systematisk med via pædagogiske handleplaner/og eller i skema 2 hvor de bl.a. beskriver hvilke arbejdsmetoder de vil benytte, samt hvilke tegn på læringsmål som de vil vurdere deres indsats på. Vi arbejder med børn med særlige behov på forskellige måder, men altid i samarbejde med forældrene. Vi har i det forløbne år benyttet os af en bred vifte af tilbud fra Gladsaxe kommune herunder børnekursus, ressourceteamet, støttepædagog, supervision, PPR, familierådgivning, talepædagog, sprogpædagog. Vi har positive erfaringer med at blive ”forstyrret” i vores arbejdsmetoder via f.eks. video observationer af pædagogernes arbejdsmetoder, da det bevirker at vi har mulighed for se på vores praksis og skabe refleksion over den bedst mulige arbejdsform i forhold til at skabe rammer for trivsel og læring hos børnene. Vi har flere gange henvist forældre til rådgivning hos Gladsaxe kommunes tilbud om ”tidlig indsats”, hvilke vi har fået positive tilbagemeldinger på. Vi har flere gange afholdt netværksmøde på tværs af faggrupper, og har flere gange inddraget vores psykolog Pål i samarbejdet omkring enkelte børn. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 60 Udvikling Vi oplever at det tværfaglige samarbejde fungerer godt, og vi vil fortsat indkalde og deltage på netværksmøder når der er behov for dette. Vi vil fortsat benytte os af supervision fra Anne Marie Olsen, og fra vores psykolog Pål da det har vist sig at være givende i forhold til børn man har en bekymring for eller man som medarbejder har brug for perspektiver på hvilke arbejdsmetoder der måske kan virke. Vi vil stadig have fokus på at beskrive vores arbejdsmetoder i skema 2, da vi mener at det er et godt redskab til at systematisere både arbejdet og den viden man får om barnet, gruppen og sin egen metodik. Arbejdet med et godt børnemiljø Evalueringsresultat Det vil vi i fællesskab arbejde med I området, se den fælles årsplan. Udvikling Udvikling og særlige indsatser i børnehuset Udviklingsmål for det børnepædagogiske arbejde Udviklingsmål og handleplaner for det børnepædagogiske arbejde Udviklingsmål 1. Alle stjernebørn skal kunne se og mærke at de er betydningsfulde for fællesskabet derfor arbejder vi med at konkretisere dette arbejde, så der bliver en mere tydelig rød tråd i Stjernes pædagogik i de enkelte grupper og som hus, så det bliver synligt i praksis hvilke lærings fællesskaber vores børn har ret til at være en del af. 2. Vi har i efteråret 2013 fået ny legeplads, og vi har på vores pædagogiske dag arbejdet med hvordan vi opdeler vores legeplads i områder, så vi samtidig arbejder med alle læreplanstemaerne. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 61 Vi vil arbejde med at skabe en større sammenhæng mellem ude og inde pædagogikken, så vi i højere grad inddrager projekterne og børnene som aktive deltagere. Vi vil indrette legepladsområderne mere målrettet så vi som voksne inspirerer børnene til at lege forskellige lege, alt efter hvilket område de er Handleplan Vi vil i løbet af 2014-15 arbejde med at skabe synlighed omkring hvornår vores børn har mulighed for at være aktive medskabere af egen læring ind i fællesskaberne. Vi vil se på hvor vores børn har mulighed for at gøre sig førstehåndserfaringer i projekterne i dagligdagen i vores rutiner 2. Vi har delt legepladsen op i områder, da vi er blevet opmærksomme på at uderummet og dets mange læringsmuligheder skal tænkes mere konkret ind i vores daglige planlægning, så der kan arbejdes mere fokuseret på børns lærings muligheder i de forskellige områder på legepladsen. Vi vil introducere temakasser som input til legene og legeområderne på legepladsen, dette er en metode som børnene kender fra legene indenfor. Vi vil igangsætte aktiviteter i de forskellige områder via en fælles koordineret indsats i de enkelte teams. Vi vil løbende have ovenstående som fast punkt på teammøderne således at vi kan justere tiltag og videns dele så vi hele tiden har fokus på børnenes trivsel og læring. Vi vil have fokus på at inddrage tiden udover vores projekter, så børnene får mulighed for at vise de andre børn hvad de har lært i projektet. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 62 Udviklingsmål for det voksenpædagogiske arbejde Udviklingsmål og handleplaner for det voksenpædagogiske arbejde Udviklingsmål lærings Fællesskabers betydning for de voksnes praksis Vi vil i løbet af 2014-15 arbejde med hvad lærings fællesskaber betyder for vores praksis, derfor har vi valgt at tage udgangspunkt i følgende: Individ niveau(hvad tænker vi at det betyder for det enkelte barn i min gruppe at være en del af et fællesskab) Gruppe niveau(hvad tænker vi at det gør ved vores gruppe at føle sig som et fællesskab) Institutionsniveau(hvad tænker vi at vi kan ”love” vores stjernebørn, når vi taler om at være en del af et fællesskab) Stjernen er et børnehus med en stærk kultur med mange traditioner, dette vil vi se nærmere på i det kommende år. Vi vil som udgangspunkt være undersøgende omkring hvilke traditioner, som understøtter arbejdspladsen og den faglige stolthed som også skal være en del af det gode arbejdsliv i Stjernen i fremtiden. Handleplan Når vi som voksne sammen bliver opmærksomme på hvad det er børnene lærer om fællesskaber i vores børnehus, har det betydning det får de voksnes praksis, og derfor vil vi arbejde med: Opmærksomhed på de voksnes rutiner og organisering i arbejdet med læringsfællesskabet Synliggørelse af hvordan de voksne tænker fællesskaber via dokumentation f.eks. mindmaps, billededokumentation, dialog om betydning og konkrete handlinger. De voksnes betydning og rolle i læringsfællesskaberne. Præsentation af Stjernens fællesskaber via dokumentation i vores indgangsparti. 2. Vi vil i de kommende år se på de traditioner der er i Stjernen og arbejde med at prioritere det som giver mening ind i vores projekter og vores daglige praksis. Vi vil i det kommende år arbejde med dette i J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 63 ledelsesteamet, via spørgeskemaer til personalet, APV arbejdet og på vores teammøder. Evalueringsmetode Udviklingsmål for forældresamarbejde Udviklingsmål J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 Et godt forældresamarbejde er ”nøglen” til det gode børneliv, da det at skabe sammenhænge i børnene liv har betydning for hvordan de forskellige arenaer har mulighed for at støtte op om børnene, derfor er vi i Stjernen altid optaget af hvorledes vi i samarbejde kan få børnene til at trives, lære og udvikle sig bedst muligt som individ og gruppe. Vi har i marts 2014 deltaget på studietur til Firenze hvor vi specifikt havde fokus på hvordan man i Firenze arbejdede med forældreindragelse. De mange input som vi fik under vores studietur skal vi have omsat ind i vores praksis så det giver mening i Stjernen. Vi har i Stjernen et forældrekontaktudvalg, som jeg som leder gerne vil bruge endnu mere aktivt ind i vores børnehus, vi har afholdt 2 kontaktforældremøder, hvoraf det ene omhandlede vores Firenze studietur, og vi har i løbet af foråret brugt medlemmer af kontaktudvalget ind i vores projektgrupper, og de erfaringer som vi har gjort os indtil nu, er at der er stor interesse i forældregruppen om at bidrage endnu mere til gavn for fællesskabet. Vi vil med inspiration fra Firenze arbejde med at inddrage forældrene i hvordan deres barn lærer ind i det fællesskab som Stjernen er. 64 Vi vil arbejde med modtagelsen af det lille vuggestuebarn, hvor vi skal i dialog med forældrene om barnets historie og den kultur som familien har med sig, allerede når de starter i Stjernen. Vi vil arbejde med forskellige tiltag i forbindelse med vores projekter, så det bliver tydeligere for alle hvad det er vi gerne vil have at forældrene byder ind med. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 65 Handleplan Vi vil bruge vores hjemmeside som vores fælles informationssted, således at forældrene hele tiden er opdateret på hvad der sker i børnehuset, og kan finde relevante informationer om vores pædagogik og vores projekter. Vi vil i Stjernen lave konkrete tiltag i forhold til forældreindragelse i løbet af efteråret 2014 Vi vil i modtage teamet arbejde med modtagelsen af nye børn. Vi vil arbejde med spørgeskema som forældrene skal udfylde indenfor de første 14 dage, hvor vi vil forsøge at følge op på introsamtalen, og forældre perspektivet i forhold til hvilke historie de kommer med og hvad de har af forventninger til sig selv og til deres barns nye liv. Vi vil i modtageteamet også arbejde med navnets betydning, da vi alle har en historie med os ind i fællesskabet og at deres barn er noget særligt ind i det nye fællesskab som det nu skal være en del af Vi vil i efteråret 2014 afholde mini forældremøder hvor forældrene får en konkret opgave til vores kommende projekt. Vi vil afprøve en metode fra Firenze hvor vi oplevede hvordan de arbejdede med fortæller træer som en metode til at få forældrene til at bidrage ind i praksis. Evalueringsmetode GLADSAXE KOMMUNE BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN DAGTILBUD OG SUNDHED J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 66 Årsplan for børnehuset Humlebien. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 67 Årsplan for kvalitetsstyring og pædagogisk læring...... Børnehuset Humlebien 2014 Kort præsentation af børnehuset Børnehuset Humlebien kan fejre 5 års fødselsdag den 16. juli 2014. Børnehuset blev etableret sommeren 2009 efter en sammenlægning af to daværende børneinstitutioner. Humlebien er et af Kommunens store børnehuse med 120 børn fordelt på husets to etager. Børnehuset er teamorganiseret og samarbejdet udfoldes i tre team-led: Det nære team Etage-teamet Hus-teamet Vi arbejder projektorienteret i 8 børneprojektgrupper, 4 grupper i vuggestueteamet og tilsvarende 4 grupper i børnehaveteamet. Vuggestueteamet huserer i stueetagen og børnehaveteamet (inkl. de ældste vuggestuebørn) på 1.sal. Børnehuset har 4 "nære team", heraf to i hvert etage-team. Der er to børneprojektgrupper i hvert af de nære team. Det 0-6 årige barns ”læringrejse” ta'r sin begyndelse i team 1 eller i team 2. Herfra går "rejsen" videre til team 3 - og derfra videre til team 4. Vuggestueteamet TEAM 1 & TEAM 2: De yngste og mellemste vuggestuebørn. Med et særligt fokus på ”modtagelse af vuggestuebarnet”. Børnehaveteamet TEAM 3: De ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn med et særligt fokus på ”overgangen fra vuggestue til børnehave”. TEAM 4: De mellemste børnehavebørn og de ældste børnehavebørn med et særligt fokus ”overgangen fra daginstitution til SFO/skole”. Team 4 Team 3 (Kornblomst- og Solsikkegruppen) (Bellis- og Mælkebøttegruppen) Team 2 Team 1 (Viol- og Marguerittegruppen) (Anemone- og Valmuegruppen) Børnehuset har udvidet åbningstid (kl. 06.00-17.00) alle ugens dage. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 68 Opsamling af resultater i børnehuset De pædagogiske læreplanstemaer Ved hjælp af DAP pædagogikkens redskaber foretager børnehuset en evaluering af den forgangne periodes pædagogiske arbejde, set i forhold til læreplanstemaerne. Under ”udvikling” reflekteres på baggrund af evalueringsresultatet om børnehuset finder behov for at udvikle, forandre eller blive klogere på noget i det kommende år. Under pkt. 7 ”Udvikling og særlige indsatser i børnehuset” anfører børnehuset efterfølgende de konkrete udviklingsmål, der er aftalt med områdelederen for det kommende år. Personlige og sociale kompetencer Evalueringsresultat Udvikling Andel af fokusbarnsskemaer 26% (411 ud af 1577) Mellemgruppen team 1: Alfred kigger på billedet af sig selv på sin skuffe. ”Alfred”, siger han og peger. Bagefter peger han på billederne på de andre skuffer og siger navnene på de andre børn. Han kommer rundt om hele børnegruppen. Solsikken, de 5-6 årige: Oscar tegner på Ipaden. Han skal tegne kroppen på en drage, han vælger et male-værktøj, hvor man næsten ikke kan se, hvad det er han tegner. Anders viser ham, hvordan man laver stregen tyndere. Efter Oscar har lavet sin drage er det Aksels tur. Han begynder nu uden introduktion fra en voksen at eksperimentere med hvilke værktøjer i Ipaden man kan bruge. De efterfølgende børn der tegner, får enten instruktion fra et andet barn eller har set, hvordan man gør ved at sidde ved siden af en kammerat. Denne kompetence tænkes altid ind i planlægningsskemaerne (skema 1&2). Her er ikke grund til yderligere opmærksomhed. Sprog og kommunikative kompetencer Evalueringsresultat Andel af fokusbarnsskemaer 21% (325 ud af 1577) Modtagergruppen team 1: Yassmin leger med Ipad. Hun skal pege på det billede, som stemmen på Ipaden spørger om. Stemmen spørger, hvor er klaveret? Yassmin peger på klaveret og lyden af toner kommer ud af højtaleren. Yassmin begynder at danse. Kornblomsten de 4-5 årige: Berk og Villads har bygget et stort Zoologisk have med skumklodser og dyr og sidder fordybet og leger. Tidspunktet hvor der skal ryddes op inden samling er kommet, og de bliver kede af at skulle rydde op. Ulla: ”Hvad kan vi gøre for at I kan bygge et Zoo magen til og fortsætte den gode leg på et andet tidspunkt?” Berk: ”Vi kan tage et billede og kigge på det!” Ulla henter kameraet og Berk tager et billede af det de har bygget! Udvikling Denne kompetence tænkes altid ind i planlægningsskemaerne (skema 1&2). Her er ikke grund til yderligere opmærksomhed. Kultur og kulturelle udtryksformer Evalueringsresultat J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 Andel af fokusbarnsskemaer 11% (177 ud af 1577) Mellemgruppen team 2: En voksen synger ”Lille Peter edderkop”. Arthur rejser sig op og laver fagter til sangen og siger: ”Lille edderkop kravler op” mens han peger op på væggen. Solsikken, de 5-6 årige: Laura, Linnea og Illiana sidder og kigger i en bog om, hvordan man bor rundt om i verden. De kommer til en side, hvor der er ler-hytter fra et sted i Afrika. Først diskuterer de om der nu også er huse. Til sidst henter de en voksen, der kan læse, hvad der står. De finder ud af, at det faktisk er huse de bor i! De læser lidt videre og ser på forskellige huse. Laura udbryder efter noget tid: ”Ej, hvor bor man forskelligt i verden.” 70 Udvikling Vi har arbejdet med særlig fokus på det kulturelle islæt i projektarbejdet fra sept. 2013-maj 2014, og derved suppleret og styrket børnegruppernes og medarbejdernes viden om det kulturelle felt yderligere i årets løb. Her er ikke grund til yderligere opmærksomhed. Natur og teknik Evalueringsresultat Andel af fokusbarnsskemaer 10% (162 ud af 1577) Modtagergruppen team 1: Jessica opdager, at der pludselig sidder en flue på hendes ene hånd. Hun står helt stille og observerer den i ca 30 sekunder. Så prøver hun at fange fluen, men den flyver væk. Efterfølgende kravler hun efter fluen og prøver på at fange den igen. Bellis, de 3-4 årige: Børnene sidder og leger med æg som de ”kaster” på gulvet. Marius rører ved det knækkede æg og siger: ”Det er jo helt koldt!” Pernille: ”Ja, det er det, jeg har her et helt æg, som du kan sidde og varme lidt inden vi knækker det, så kan vi se om det bliver varmere?” Der går et par minutter, hvor Marius sidder og varmer ægget i hænderne, og så kaster han det ned i gulvet og mærker på det. Marius: ”Det er blevet varmt, hvor sejt!” Pernille: ”Ja jeg kan godt mærke, at det ikke er så koldt som det andet æg Marius.” Udvikling Vi vælger fremadrettet, at indtænke natur&teknik som en specifik læringskompetence i team 4's projektarbejde. Der vil være en opmærksomhed på, at det pædagogiske arbejde planlægges med en særlig inddragelse af læringsmål ift. ”natur&teknik”. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 71 Musisk og kreativt Evalueringsresultat Andel af fokusbarnsskemaer 14% (224 ud af 1577) Modtagergruppen team 2: Børnene laver julepynt af plasticlommer, der fyldes med silkepapir i forskellige farver. Lina rækker efter det røde silkepapir og river det i mindre stykker. Den voksne siger og viser: ”Se, du kan krølle det sammen.” Lina river mere papir i stykker, der falder ned på gulvet. Lina kigger efter papiret. Den voksne samler det op og lægger det foran Lina. Den voksne: ”Kan du putte det heri?” Lina tager stykke efter stykke og putter papiret i plasticlommen, hun smiler. Da der ikke er mere papir foran hende, rækker hun ud efter mere silkepapir. Mælkebøtten, de 3-4 årige: Marius brugte meget tid i og uden for projekttiden på at bygge sin iglo. Han kiggede flere gange på filmen fra og om Grønland, samt de arbejdstegninger han selv havde tegnet af igloer. Han endte op med en iglo lavet ud af sukkerknalder der var limet sammen, som han med stor glæde viste frem. Udvikling Vi har arbejdet med denne kompetence som et særligt indhold i planlægningen....både ift. inddragelse- og udbygning af det musiske element i ex. den daglige samling, samt i projektarbejdet fra sept. 2013-maj 2014. Genbrugsmaterialerne fik en særlig værdi og synlighed i værkstedsindretning og projektarbejdet i 2013/14. Team 3 er ildsjæle og kulturbærer ift. implementering af "genbrug" i værksteds- og projektarbejde. Genbrugsinspiration er videregivet til kolleger fra de andre teams. Her er ikke grund til yderligere opmærksomhed. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 72 Krop og bevægelse Evalueringsresultat Andel af fokusbarnsskemaer 18% (278 ud af 1577) Mellemgruppen team 1: Ella prøver at klippe, men kan ikke rigtig få hold på saksen. En voksen spørger om hun skal hjælpe? Ella siger: ” Ja.” Ella klipper, mens den voksne styrer hendes hånd. Bagefter prøver hun selv – og klipper selv et langt stykke. ”Mig kunne” siger Ella. Kornblomsten, de 4-5 årige: Børnene var flere gange nede på legepladsen og lege fælleslegen ”Alle mine kyllinger” som i projektets ånd kom til at hedde ”Alle mine bænkebidere” Efter at børnene havde leget den flere gange, var der flere af dem, der formåede selv, at sætte legen i gang uden voksnes indblanding. Udvikling Denne kompetence har sit særlige fokus på mandage og fredage formiddage - og derudover i planlægningsskemaerne (skema 1&2). Vi har fået nyere viden om denne kompetences vigtighed - og vil arbejde bevidst på en implementering af denne viden i praksis. Der vil være en opmærksomhed på, at det pædagogiske arbejde planlægges, med en særlig inddragelse af ”det sansemotoriske” i vuggestuealderen. J. nr. 28.00.00G00 Sag: 2012/02928 004 73 Børnehusets forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov Evalueringsresultat Året har haft et øget tværfagligt samarbejde med én eller flere af vores samarbejdspartnere i forvaltningen omkring børn med særlige rettigheder og relationsarbejdet i de ældre børnegrupper. Vi samarbejder, når aktuelle problemstillinger viser sig (ex. bekymringer omkring et barns trivsel, behov for fysisk vejledning omkring et barns motorik eller behov for støttende indsats ift. et barns sproglige vanskeligheder), med fysioterapeut, talepædagog, psykolog, sundhedsplejen og familieafdelingen (bl.a. Tidlig indsats-gruppen) alt efter barnets evt. familiens behov for støttende indsats. Derudover har vi sparrings-tid (støtterådgivende møder) ca. hver 2-3 måned med Anne-Marie Olsen. Psykologen har været aktiv i samarbejdet ift. bekymringsbørn/-grupper, har været aktiv i fagligledercafe-oplæg (lederkolleger), sparring og netværksmøder. Flere pædagoger har haft faglig sparring med AnneMarie Olsen og/eller pædagoger fra ressourceteamet om et barn/en børnegruppe ift. bekymringer og særlige udfordringer i det pædagogiske arbejde omkring barnet/gruppe Talepædagogen kommer i flere forløb med enkelte børn, som henholdvis har udtalevanskeligheder og vanskeligheder med sprogforståelsen. Sundhedsplejersken kommer på sine to fastlagte konsulentmøder. Her har vi drøftet aktuelle sundhedsfaglige emner. Vi har samarbejdet en hel del med ressourceteamet ift. bekymringer for et barn/en gruppes udvikling og trivsel. Ressourceteamet kan undersøge nærmere på det særlige udviklingsfokus ex. videooptage eller lave en iagttagelse i en børnegruppe - for derefter at analysere og reflektere med de aktuelle medarbejdere med det udgangspunkt, at give flere konstruktive redskaber til det videre pædagogiske arbejde. Børnekurset har været tilknyttet et forløb i den ene vuggestuegruppe, hvor der deltog 8 børn en gang ugentlig. Medarbejderne blev observatører og klogere på egen praksis, ved at se andre udefrakommende arbejde med børnegruppen i pædagogiske aktiviteter. Dette for at opkvalificere medarbejdernes pædagogiske arbejde med gruppen. Vi har en støttepædagog tilknyttet en børnegruppe med et barn, der har brug for særlige rettigheder. Derudover har vi i årets løb samarbejdet med ”tidlig indsatsgruppen” i forhold til nogle problemstillinger som primært ligger i forældre/barn regi. Vi igangsætter samarbejdet - deltager i opstartsfasen og i den afsluttende fase af selve forløbet med forældrene Udvikling Vi oplever, at de mange forskellige samarbejdsformer og rådgivende muligheder på mange måder medvirker til forebyggelse og imødekommer bredere faglige handlemuligheder og konstruktive løsninger. Vi har derfor ikke yderligere opmærksomhed her. Arbejdet med et godt børnemiljø Evalueringsresultat Udvikling 75 JF. "OMRÅDE VADGÅRD" FÆLLES INDSATSOMRÅDE JF. OMRÅDE VADGÅRD Øvrige indsatsområder . 76 Evalueringsresultat DAP-6: Vi er i den afsluttende del af DAPuddannelsen....vedligeholdelsesdelen. I denne periode har vi undersøgt og udviklet på den daglige rutine "måltidet" (formiddagssnack+frokost+eftermiddagsmad) i alle grupper....med det udviklingsperspektiv, at sikre en rød tråd i denne rutines læring fra modtagergruppen til skolegruppen. Æstetikken var i fokus, som et vigtigt led i rutinen. Et måltid med stemning på bordet (ex. blomster+dækservietter, faste pladser og velovervejede bordplaner, blev afgørende for ro og nydelse samt den gode dialog ved bordene. Refleksionsmetoden: "Refleksion i pædagogikken" har fordret dialog og udvikling på både team- og personalemøder ift. arbejdet med måltids-rutinen. Vi har metodevurderet "portfolio” og analysen resulterede bl.a. i denne beslutning: - Vi understøtter viden om barnets udvikling via eksempler fra barnets portfolio til udviklingssamtaler - At vuggestuegruppens børn har dialog om indholdet ved at kun enkelte dele fra indholdet lægges frem ad gangen....det skal være overskuelig for barnet. Udvikling Gennem arbejdet med opkvalificering af den daglige rutine måltidet, har vi sikret tydelige rammer for læring og sammenhæng omkring måltidet for barnet helt fra 0-6 år. Alle har nu en vedligeholdelsesopgave omkring denne rammesatte og begrundede rutine. Vi har udformet en handleplan for udvikling af portfolio-vurderingens kritiske styringspunkter (KSP). Udviklingsmål for det børnepædagogiske arbejde Udviklingsmål og handleplaner for det børnepædagogiske arbejde Udviklingsmål 77 Vi ønsker at skabe "den gode modtagelse" for de nye udefrakommende Humlebi-børn, lige fra barnet til modtagergrupperne…. til barnet i den ældste børnehavegruppe. Vi har en område-modtagelses-model for det lille nye barn i modtagegruppen. Denne model har Firenzestudierejsen inspireret os til at udbygge med nogle elementer, som bl.a. skal medvirke til bredere kendskab til det nye barn og større forældreinddragelse. Derudover skal der være en tilsvarende rammesat modtagelses-model for husets øvrige aldersgrupper, så alle børn oplever sig set og modtaget, som den de er og det de kender til.... uanset alder. Inspireret af institutionsbesøg i Firenze, arbejder vi på at skabe en mere sammenhængende og meget særlig overgangs-model for barnet ved "læringsrejsen" fra vuggestueteamet til børnehaveteamet. Overgangs-modellen relateres til en bestemt børnebog, hvor bogens figurer og del-elementer bliver bindeled og symbol på, det genkendelige og sammenhængende for barnet ved overgangen. Handleplan Vi vil udarbejde en model, herunder info-materiale og samtaleomfang, for modtagelse af nye børn i alle fire teams. Med inspiration fra Firenze-logbogen og studiegruppens efterfølgende oplæg, så inddrages elementer (ex. barnets kasse, målebånd, navnetræ) i en modtagelses-model for barnet lige fra team 1 til team 4 Vi skaber en ny overgangsmodel for de 2-3 årige børn i Humlebien. Modellen bygger på viden fra Firenze, hvor en historie (børnebog), bliver det centrale bindeled/symbol på overgangen for børnene. Der indrettes legemiljøer i både vuggestueteamet (inde i grupperummet og ude på legepladsen) og i Bellis-gruppen som relateres til bogens indhold. Opgangsarealet inddrages også i denne "historieindretning", og skal sende et tydeligt signal om, at "...her er min rejse-trappe til 1.sal". Udviklingsmål for det voksenpædagogiske arbejde . Udviklingsmål og handleplaner for det voksenpædagogiske arbejde Udviklingsmål 78 Vi skal sikre den bedst mulige "organisering", herunder møde-ramme og arbejdstider, som relateres til- og forener det faglige fokus vi nu har for Humlebien. Kvaliteten i det daglige pædagogiske arbejde handler også om måden vi organiserer os på...og måden vi organiserer os på, har indflydelse på den faglige kvalitet. Handleplan Vi vil revurdere Humlebi-møderammen. Vores måde at organisere os på, skal være den bedste mulige løsning i relation til den pædagogik/faglighed huset repræsenterer nu. (det pædagogfaglige forum, teammøder, etage-teammøder, hus-teammøder m.m.) Koordinatorerne skal klædes på til at facillitere teammøderne. Arbejdstidsplanlægningen skal tænkes ud fra den bedst mulige bemanding ift. pædagogik/faglighed/børnegrupper og sikre pædagoger i faglig prime-time (Firenze) Definere "ALENE-BEGREBET" (Firenze-logbog) Ledelsen arbejder på en ledelsesstil med "små nedslag" (hva' kunne være interessant at kigge på i den kommende periode).....tænke i en konkret læring ex. for en udvalgt gruppe Evalueringsmetode Undersøge hvorledes mødeformer og omfang tilgodser målet for organiseringen om et års tid (evt. Medarbejderinterview og/eller dialogmøder) Udviklingsmål for forældresamarbejde Udviklingsmål 79 JF. DET BØRNEPÆDAGOGISKE: Vi ønsker at skabe "den gode modtagelse" for alle nye Humlebi-børn, lige fra barnet til modtagergrupperne til barnet i den ældste børnehavegruppe. Vi har en område-modtagelses-model for det lille nye barn i modtagegruppen. Denne model har Firenze-studierejsen inspireret os til at udbygge med nogle elementer, som bl.a. skal medvirke til bredere kendskab til det nye barn og større forældreinddragelse. Derudover skal der være en tilsvarende rammesat modtagelses-model for husets øvrige aldersgrupper.... uanset alder. Handleplan JF. DET BØRNEPÆDAGOGISKE... Vi udarbejder velkomst-materiale (inkl. opgaver) til forældre, til nye børn. Materiale og opgaver vil ligge op til yderligere samarbejde og større forældreinvolvering lige fra starten af. Evalueringsmetode Forældre-gruppeinterview, med deltagelse af nogle af de nye forældre, efter en periode med erfaringer i den kommende model. Fokus på værdien og effekten af de nye tiltag, set med forældreperspektiv og med medarbejderperspektiv. GLADSAXE KOMMUNE BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN DAGTILBUD OG SUNDHED 80 Årsplan for børnehuset Stationsparken. 81 Kort præsentation af børnehuset Stationsparken Børnehus har 89 enheder. Vuggestue børn tæller for 2 enheder og fra børnene er 3 år, tæller de for 1. Vi er fordelt på to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, hvor af børnehaven på skift hver anden uge holder til i en spejderhytte ved Bagsværd sø. I praksis har vi indrettet os således, at vi har fem børnegrupper: To aldersintegrerede vuggestuegrupper med hver ca. 12-14 børn i alderen 6 mdr. til ca. 2½ år; det er Blå og Lilla gruppe. De udgør tilsammen vuggestueteamet. Børnehaven med ca. 35-40 børn i alderen ca. 2½-6 år, der er fordelt i 3 aldersopdelte grupper; Rød, Gul og Grøn gruppe. Grøn gruppe er de børn, der skal starte i skole det efterfølgende år. Det tre grupper tilsammen udgør børnehave teamet. Stationsparken Børnehus ligger grønt og tilbagetrukket i Vadbrokvarteret og har huse i ældre lejede lokaler. Børnehuset er et etplanshus og alle grupperum har udgang til grøn og stor legeplads. Huset har en sal, som er indrettet som fleksibelt rum, så det både er muligt at lave aktiviteter for børnene, både i sportslig og kreativ karakter, samt at det er tilholdssted for Gul og Grøn gruppe når de ikke er i skovhytten Vi arbejdet med DAp og pædagogisk indretning, samt med fokuspunkter fra forårets Firenzetur. Børnehusets personale indgår i områdeinstitutionens faglige netværk omkring sundhed, koordinatorer, pædagogisk kontinuitet og køkken. Opsamling af resultater i børnehuset De pædagogiske læreplanstemaer Personlige og sociale kompetencer Antal fokusbarnsskemaer 28 % (194 ud af 703) Evalueringsresultat Læringshistorie 1: Børn på 1-1½ år har projekt ” Dukkelise” dukkelise er en medierende figur som hjælper børn i deres udvikling og selvhjulpenhed. Dukkelise viser børnene hvordan de skal gøre f.eks. tager tøj på, vasker hænder og rydder op. I projektet fik børnene kendskab til ” Hvem er jeg” det blev brug til at udforske hænderne. Et barn kommer hen til bordet, hvor vi maler hænder. Hun tager selv forklæde og kravler op på stolen og smiler til den voksne. Hun bliver anderkendt af den voksne som siger ” ja, du må godt male nu” Læringshistorie 2: Markus kommer cyklende, han ser Batuel der sidder ved sandkassen,han standser ser lidt på hende. ”Vil du cykle 82 sammen med mig” spørger han, han venter, lidt efter tager han hendes hånd og siger ”du kan sidde her bagpå, så cykler jeg”. Batoul nikker , smiler og sætter sig. ”Nu er hun glad” siger Makus ”hun er vi ven. Udvikling Her ser vi ikke anledning til yderligere udvikling. Sprog og kommunikative kompetencer Antal fokusbarnsskemaer 21 % (149 ud af 703) Evalueringsresultat Læringshistorie nr 1: Børn på 2-2½ år har projekt ”historien i bogen” Guldlok og de 3 bjørne. Børnene har arbejdet med stor – mellem og lille.Et barn sidder og laver modellervoks. Barnet siger til den voksne: ”Skal vi lave en lille fodbold”? I fælles skab laver de en lille bold og en stor bold. Da vi har lavet den store færdig siger barnet. ” Skal vi lave den”, og peger i midten, hvor den mellemste skal være. Læringshistorie 2: En gruppe børn har selv lavet et spil, der går ud på at man med 7 grene skal forsøge at vælte 3 stykker brænde. Berzan og Derrick kommer ud og vil gerne være med. Bastian stiller sig op og forklarer reglerne dor dem ”Du har 7 pinde og du skal stå baved den her pind. Herfra skal du kaste og ramm de 3 stykker brænde der står derhenne. Bagefter skal du samle dem sammen igen”. Udvikling Her ser vi ikke anledning til yderligere udvikling. Kultur og kulturelle udtryksformer Antal fokusbarnsskemaer 10 % (69 ud af 703) Evalueringsresultat Læringshistorie nr 1: Børn på 1-1½ år har projekt ” Dukkelise” dukkelise er en medierende figur som hjælper børn i deres udvikling og selvhjulpenhed. Dukkelise viser børnene hvordan de skal 83 gøre f.eks. tager tøj på, vasker hænder og rydder op. I projektet fik børnene kendskab til ” Hvem er jeg” det blev brug til at udforske hænderne. Et barn sidder ved bordet sammen med to andre børn. De skal male med fingermaling. De to andre børn dypper deres finger ned i malingen og tørre derefter mailingen af på papiret. Et barn sidder og kigger og ryster på hovedet på spørgsmålet om hun også vil male. Barnet bliver tilbudt en pensel, som barnet tager og begynder at male. Dagen efter bliver barnet igen præsenteret for fingermaling og denne gang dypper hun fingerne i malingen og maler på papiret. Tredje gang barnet skal male med fingermaling har hun begge hænder i malingen og plasker malingen på papiret. Hun forsætter i længere tid og nikker til at få endnu et papir, da det førest blev fyldt ud. Læringshistorien nr. 2: En stor del af denne gruppe har ovder en længere periode leget rollelege og specielt far, mor og børn I en hvilestund har børnene hørt eventyrene ”Den standhaftige tindsoldat” ”Klods Hans” og ”Prinsessen på ærten” Efterfølgende tegner de med udgangspunkt i 3 eventyr mennesker huse dyr m.v Alt klippes ud og sættes sammen til et nyt eventyr. Hovedrollerne går igen, men børnene tilfører nye figurere som er kendt fra deres egen hverdag, biler, tudels, flyvemaskiner m.v som sammen med prinsesser, baletpiger, soldater kan komme på helt andre og nye spændende oplevelser. Udvikling Her ser vi ikke anledning til yderligere udvikling. Natur og teknik Evalueringsresultat Antal fokusbarnsskemaer 6 % (44 ud af 703) Læringshistorien nr 1: Børn på 2-2½ år har projekt ”historien i bogen” Guldlok og de 3 bjørne. Børnene har arbejdet med hvordan ser deres hænder ud og hvordan ser bjørne poter ud. 6 børn er på legepladsen. Sneen dækkede for første gang legepladsen i år. De voksne havde lavede bjørnespor. En kat og lavet kattespor i sneen så det lignede bjørnespor.sporene gik gennem toget over til lågen. børnene fandt en kasse med 84 jordskokker ”bjørnemad” sige et at børnene. På vej over til toget siger et andet barn ”Kom, find bjørnspor. Ovre ved toget finder de første spor, følger dem over til lågen et barn peger ” Se bjørnespor ” Ovre ved lågen siger et andet barn ” Bjørnen hjem ” Læringshistorie 2. Det er vinter, de ældste børn har gennem en tid fulgt vandpytterne fryse og tø. Børnene er ikke enige om vand fryser fra oven eller fra neden. For at få det afklaret lavede vi et forøg med fryse vand i forskellige beholdere. en kugle med en lille åbning og andre med en større fri overflade. Efter nogle timer i fryseren kunne børnene iagttage at der var kommet is på de åbne flader, kuglen med den lille åbning havde dannet i rundt om åbningen. De kunne nu se at vand fryser fra oven Udvikling Musisk og kreativt Evalueringsresultat Her skal vi have en opmærksomhed på at dokumentere natur - og teknik. Børnehavebørnene arbejder i spejderhytten to uger ad gangen, og bruger udelivet, derfor ved vi at vi arbejder med naturen, men vi kan blive dygtigere til at dokumemtere det. Antal fokusbarnsskemaer 19 % (133 ud af 703) Læringshistorie nr. 1: Børn på 1-1½ år har projekt ” Dukkelise” dukkelise er en medierende figur som hjælper børn i deres udvikling og selvhjulpenhed. Dukkelise viser børnene hvordan de skal gøre f.eks. tager tøj på, vasker hænder og rydder op. I projektet fik børnene kendskab til ” Hvem er jeg” det blev brug til at udforske hænderne. Vi tegner rundt om børnens hænder. Et barn får tegnet rundt om sin hånd, så tager han selv en farveblyant og forsøger selv at tegne rundt om sin hånd Læringshistorien nr. 2: Arthur har i en bog med insekter fundet den bille han vil tegne. Han giver sig til at tegne den og finder ud as at 85 den har 6 ben. Han farvelægger den ligesom i bogen med sort og gul farve. Han skal senere lave billen i trylledej og siger ”Jeg skal lige ind og hente min arbejdstegning, så jeg kan se hvordan jeg skal lave min bille En gruppe 4-årige børn har været ude og plukke solsikker i forskellige størelser og farver, børnene har lagt blomsterhovederne på tallerkener. Clara vælger den blomst hun vil tegne. Hun fortæller de andre børn at der er to rækker gule blade og en række grønneblade og frø i midten de er brune. Clara tegner, det er lidt svært at få plads til alle rækker blade, hun ser lidt mere på de grønne blade. Cara vælger farver, bladene har flere gule farver og de grønne er også forskellige. Da hun er færdig siger hun ”nu har jeg noget at se efter når vi skal lave de store billeder, kan vi også lave flere gule farver, så det ligner det her.” Udvikling Her ser vi ikke anledning til yderligere udvikling… Krop og bevægelse Evalueringsresultat Antal fokusbarnsskemaer 16 % (114 ud af 703) Læringshistorie nr 1: Børn på 2-2½ år har projekt ”historien i bogen” Guldlok og de 3 bjørne. Børnene har arbejdet med vamt –koldt og lige tilpas. Et barn sidder med et glas koldt saftevand, og et glas vamt saftevand. Barnet smager på det varme. siger ” AV” tager det kolde saftevand og putter det ned i det varme glas, smager på det og siger ” Lige tilpas” Et andet barn gør det samme, efter at havde smagt på saftevandet, siger barnet ” Koldt godt varmt nej” Læringshistorien nr. 2: Vi har i en periode været i svømmehallen med den ældste gruppe børn.Der er ofte et par stykker der sjældent eller aldrig har været i svømmehallen. Det er så vores opgave at gøre børnene fortrologe med vandet. Det er holdet her blevet ret gode til og de er ivrige efter at få nye opgaver, som de med begejstring kaster sig over. I forbindelse med afskedsfesten for de ældste børn, 86 forberedte de 2 ælldste grupper børn en lille sangforestilling. Vi havde sammen med børnene fundet 3 sange der relaterede sig til det projekt vi var ved at afslutte. Børnene kom med forslag til hvordan vi kunne vise sangene med bevægelser. F.eks. foreslog de at man når man sang om møllen skulle lave rundsving med armene foran kroppen, og når man var et træ skulle man op på tæerne og have armene over hovedet og vifte med ponponner, De øvede sig igen og igen på både at synge og lave bevægelserne. De viste det til både de andre børn og for alle forældrene om eftermiddagen. Udvikling Her ser vi ikke anledning til yderligere udvikling. Børnehusets forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behovi Evalueringsresultat Vi arbejder med særlige behov, for at forebygge og støtte børn der gennemgår svære ting i familien, udviklingsudfordringer, har svært ved danne realtioner, er utrygge, sprogvanskeligheder, ender i mange konflikter osv. Vi bruger den brede vifte af tilbud der er i Gladsaxe kommune heriblandt ressourceteamet, talepædagog, supervision, PPR, sprogpædagog, pædagogfaglige netværk på tværs af området mm. Det er en stor kvalitet at kunne blive ”klædt på”, ”forstyrret” i vores pædagogiske arbejde ved hjælp af den faglige sparring vi opnår i disse fora. Udvikling Vi vil stadig benytte os af de pædagogfaglige netværk for sparring, ressourceteamet, talepædagog, supervision, PPR, sprogpædagog. Samt have fokus på at sætte endnu tidligere ind overfor de børn der har brug for dette. Arbejdet med et godt børnemiljøii Evalueringsresultat Her laver i fællesskab en proces, i området. Se den fælles årsplan. Udvikling 87 Udvikling og særlige indsatser i børnehuset Udviklingsmål for det børnepædagogiske arbejde Udviklingsmål og handleplaner for det børnepædagogiske arbejde Udviklingsmål Vi vil i 2014-2015 arbejde med den anerkendende tilgang til hinanden. Det være sig imellem børnene men også barn – voksen og voksen – barn. Vi vil sætte fokus på og arbejde indgående med de pædagogiske projekter, børneinddragelse, børnenes nysgerrighed og fællesskaber. Vi vil arbejde med pædagogisk indretning af grupperum og fællesarealer. At børn og forældre oplever at de hver dag får en god modtagelse, en god start på dagen og høj grad af genkendelighed i hverdagen. Højne informationsniveau (informationskvalitet) til forældre og børn. Handleplan På pædagogfagligemøder (hver tredje uge) i 2014-15 vil anerkendelse være omdrejningspunktet for drøftelse, tema og workshop arbejde. pædagogerne skal arbejde med deres projekter, skemaer i deres planlægningstid. Det er målet at nyansatte skal på DAP kursus og at det på teammøder er i højsæde at arbejde med børneinddragelse, fællesskaber og nysgerrighed i projektarbejde. Det er blandt andet med hjælp fra gæstemødeholdere til møderne. Områdets konsulent er tilknyttet vuggestue og børnehave til at arbejde med pædagogisk indretning sammen med Stationsparkens pædagogiske personale. Alle skal hilse på børn og forældre, samt at vi i plenum drøfter den gode modtagelse og start på dagen. Samt at vi fælles italesætter dagens rytme og aftaler hvad vi gør. Arbejder på forældreinddragelse/kontakt og fortsætter udviklingen af de pædagogiske nyhedsbreve, der månedligt bliver sendt ud. Udviklingsmål for det voksenpædagogiske arbejde Udviklingsmål og handleplaner for det voksenpædagogiske arbejde Udviklingsmål Vi vil arbejde udviklingsorienteret på de pædagogiske projekter således, at de foregår i børnehøjde, samt at der er en tydelig rød tråd igennem Stationsparken Børnehus og fælleshed omkring hvordan DAP skemaer skrives og bruges i Stationsparken Børnehus. 88 Handleplan Evalueringsmetode Vi vil arbejde på den røde tråd og metode til at skrive fokusbarnskemaer, samt udvikle på at lave portfoliemapper. Koordinatorrollen udvikles i børnehuset. De voksne arbejder med de daglige rutiner i børnehuset. Ved hjælp af områdets konsulent og pædagogfaglige møder, ledet af leder, vil Stationsparkens Børnehus personale arbejde indgående med husets projekter og den røde tråd. Endvidere vil personalet modtage oplæg i teamorganisering, opgaverog ansvar. Personalet vil komme til at arbejde med DAP skemaer og portfoliemapper på pædagogfaglige møder og teammøder. Der kommer ny koordinator til huset i efteråret og sammen med vuggestuekoordinatoren vil af områdets teamkoordinator superviseres til opgaven. Sammen med børnehuslederen fordeles ansvarsopgaver og roller. Sammen med børnehuslederen skal personalet arbejde med husets rutiner og aftaler for det børnepædagogiske arbejde. Vi vil sammenholde de pædagogfaglige projekter (skema 1, 2 og 3) og se på hvor tydelig den røde tråd er blevet og samt målstyre ud fra det lille skema 3 i januar, hvorvidt vi rammer det pædagogiske niveau i DAP. Sammenholdelse af portfolie, hvor mange, hvor ens og er det i alle grupper? Vi vil i ledelsesteamet arbejde med ledelsesfordeling, ansvarsområder og roller løbende. Vi vil arbejde med dette i forbindelse med APV, samt på grus-samtaler og på teammøder. Udviklingsmål for forældresamarbejde Hvis det vurderes, at der er behov for udvikling af forældresamarbejdet, beskrives mål, handleplan og evalueringsmetode her. Det kan være generelle mål for områdeinstitutionen eller specifikke mål for børnehuset. Udviklingsmål Vi har et stort ønske om at styrke vores forældresamarbejde i Stationsparken Børnehus. I marts 2014 har to pædagoger, sammen med børnhusleder og repræsentatnter fra områdets andre børnehuse og børnehusledere været i Firenze. Vi rejste med det fokus at bloive inspireret og lære mere om forældreinddragelse og forældresamarbejde. De mange interessante observationer og 89 Handleplan Evalueringsmetode 90 inspirerende indtryk fra Firenze, er vores intention at bringe i spil i Stationsparken børnehus’ forældresamarbejde. Vi har et forældrekontaktudvalg som jeg som børnehusleder er opmærksom på skal have nye medlemer, da de eksisterende medlemmers børn er begyndt i skole. Ønsket omkring kontaktforældreudvalget er at få et styrket samarbejde og rammesætte emner/forældremøder/forældreinddragelse og samarbejde med relevans for forældre og medarbejdere ud fra hvad vi så og lærte i firenze. Forældrekontaktudvalget deltog i et møde Det kan være: Forældreinddragelse i forbindelse med projektarbejde. Forældreinddragelse i forhold til invitationer til arrangementer i børnehuset. Eks. Kunne en mor-dag være interessant, eller en dag kun for fædre? Involvere forældre i at indsamle genbrugsmaterialer og sortere. Når vi går i gang med vores projektarbejde og når vi er i gang indtænkes hvordan kan forældre inddrages og deltage i børnenes projekter. Kontakt udvalget og leder vil drøfte forskellige måder at prøve nye former for forældrearrangementer. grupperne vil inddrage forældre i at indsamle genbrugsmateriale og sortere i forbindelse med projektarbejde. GLADSAXE KOMMUNE BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN DAGTILBUD OG SUNDHED Årsplan for Børnehuset Trinbrættet. 91 Præsentation af Børnehuset Trinbrættet. I børnehuset trinbrættet er der to teams, henholdsvis vuggestuen og børnehaven, som arbejder projektorienteret i projektgrupper, hvor børnene er i aldersopdelte grupper. Hverdagen bæres af en dagstruktur, med afsæt i barne – læringssyn, som er grundlæggende for udvikling af pædagogikken og arbejdet i huset. Der er kommet nogle nye kolleger i huset det sidste år, og der arbejdes på faglig udvikling og læring i de enkelte teams, og som personalegruppe. Vuggestuen skal være et særligt sted, og børnehaven skal være i børnehøjde og aktiv. Opsamling af resultater i børnehuset Personlige og sociale kompetencer Evalueringsresultat Fokusbarnskemaer 18 % (182/993) 10 mdr. – 2 år: I forbindelse med vores projekt har vi fået en forhindringsbane; Der ligger en trædesten på en reol på stuen. Josephine på 1 år tager en trædesten fra reolen, sætter sig på den og kigger på mig, som henter flere. Josephine griner og smiler og kravler videre til den næste og den næste osv. De andre børn ser forhindringsbanen og alle kravler og klatrer nu på den. 4 – 5 år: - vi har i projektet fokuseret på samarbejde børnene imellem. Hed hjælp af Ipaden skulle børnene samarbejde og vente på tur; William og Emilie B sidder og lægger Pippi pulespil på Ipaden. William lægger 2 brikker. Emilie B siger ” Er du sikker på det er sådan William? Nej den skal ikke ligge der” De finder i fællesskab ud af hvor brikkerne skal ligge. . Udvikling Her ser vi ikke anledning til yderligere udvikling. Sprog og kommunikative kompetencer Evalueringsresultat Fokusbarnskemaer 18 % (180/993) 10 mdr. – 2 år: Vi holder hver dag samling efter formiddags maden og de største børn kan slet ikke vente, men sætter sig og begynder at klappe på lårene og samler alle børn i grupen.. Med fagter spørger de efter bestemte sange og glæder sig når vi synger dem. 2 – 3 år: Børnegruppen spørger meget efter Bukke bruse bogen og sidder selv og fortæller historien igen og igen. De vil også meget gerne se den på IPad’en. Mads sidder og lytter til De tre bukke bruse og leger med figurerne 92 Udvikling til. Tristan sidder og leger med Bukke bruse figurerne og siger ”trip trap trip trap”. 5 – 6 år: Til jul skulle børnene tegne og fortælle en julehistorie omkring Ronja Røverdatter. Cornelia stillede sig op til samling og fortalte sin historie. Her ser vi ikke anledning til yderligere udvikling. Kultur og kulturelle udtryksformer Evalueringsresultat Fokusbarnskemaer 13 % (129/993) 2 – 3 år: Børnegruppen har malet, limet, tegnet mm. vi har været ude og finde kastanjer og fremstillet trolde, geder og masker.. Louie har lavet en trold af kastanjer og ville vise den til sine forældre da de kom for at hente ham. 5 – 6 år: Rebecca har i december glædet sig til det var hendes tur til at fortælle en julehistorie, og hun vidste hvornår det var hendes tur; ”Skovheksen tog Ronjas lillebror og lavede en fugleklat i Ronjas hoved. Skovheksen gav slip da Ronja skreg, det kunne skovheksen ikke lide. Bagefter holdt de jul i bjørnegrotten med rumpenisserne. Mattis var blevet syg, så han kunne ikke være med.” Udvikling Natur og teknik Evalueringsresultat Udvikling Musisk og kreativt Evalueringsresultat 93 Her ser vi ikke anledning til yderligere opmærksomhed. Fokusbarnskemaer 12 % (123/993) 10 mdr. – 2 år: Vores legeplads er indrettet med forhindringsbaner til både vuggestuebørn og børnehavebørn. Børnene prøvet kræfter med at klatre, kravle og krybe gennem tunnelen over træstubbe op ad klatrevæg over hængebro og ned af rutsjebanen osv. 4 - 5 år: Vi sidder til formiddagsmad og snakker. Mikkel udbryder ”det sneer” Emilie: ”Kan vi ikke tage på kælketur så?” Adrian ”kan vi ikke tage der op ved tårnet?” Emilie”kom nuu, det er så sjovt” Her ser vi ikke anledning til yderligere udvikling. Fokusbarnskemaer 20 % (197/993) 10 mdr. – 2 år: Vi laver fisk til vores projekt og Tilde vil gerne være med, hun kommer imens vi er i gang med at finde det hele frem. Efterfølgende er hun meget optaget af at lime papirstykker på, male og tegne. 5 – 6 år: Der har i børnegruppen været fokus på at øve sig i at tegne. Vi ser en dreng som Sagde at han ikke kunne tegne, til nu at gerne ville være med og tegner. Udvikling Krop og bevægelse Evalueringsresultat Udvikling Her ser vi ikke anledning til yderligere udvikling. Fokusbarnskemaer 18 % (182/993) 10 mdr. – 2 år: Vi har i vores projekt hvor en forhindringsbane indgår. Børnene går fra ”sten” til ”sten” og der er en vippebro som de gerne går over med en voksen i hånden. 4 – 5 år: Mikkel skal klippe en Hr. Nielsson maske. Han starter med at skulle tegne delene til maske af efter skabelonen. Christina fortæller ham at han skal tegne rundt om skabelonen. Mikkel forsøger at tegne rundt om, men får kun tegnet på skabelonen. Christina hjælper ham med at tegne rundt om den første del til masken, efterfølgende tegner Mikkel alle de resterende dele til skabelonen selv. 5 – 6 år: Tilde, Malthe og Magnus har leget ”hop over Helvedesgabet” efter at vi havde det som disciplin ved OL i børnehaven. Børnene gravede en lang kløft i sandkassen og hoppede over den. Her ser vi ikke anledning til yderligere udvikling. Børnehusets forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behoviii Evalueringsresultat Vi har i Trinbrættet haft tæt samarbejde med resurseteamet, omkring enkelte børn med særlige behov, og i forhold til supervision af personalet. Det er vigtigt at vi samarbejder, og bruger hinandens tværfaglige viden, i vores arbejde. Vi har god erfaring med netværksmøder, og har fået erfaring med forberedelsen og indhold, så det efterfølgende anvendes konstruktivt i samarbejdet med samarbejdspartnere og forældre. Udvikling Vi skal fortsat have en pædagogisk og faglig opmærksomhed på børn med særlige behov, i samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere. 94 Arbejdet med et godt børnemiljøiv Evalueringsresultat Dette arbejdes der med i området. Se den fælles årsplan. Udvikling Øvrige indsatsområderv Evalueringsresultat Udvikling Trinbrættet har arbejdet med implementeringsplanen for Didaktisk Anvendt Pædagogik, i personalegruppen, i dagstrukturen, i projektarbejdet og i organiseringen i børnehuset. Det stiller krav til stor vedligeholdelse, justeringer , tydelig ledelse og forventninger, samt kompetenceudvikling og opretholdelse af ny struktur og metoder. Personalet skal vedligeholde deres pædagogiske arbejde. De skal enkeltvis kompetenceudvikles og styrkes i den pædagogiske planlægning. Det er faglighed som skal være bærende for det pædagogiske arbejde, barne – læringssynet og viden, hvilket stiller krav til den enkelte medarbejder og til ledelse. Udvikling og særlige indsatser i børnehuset Der er en generel opmærksomhed på at udvikle fagligheden, sådan at personalets viden og afsæt for pædagogikken er viden, med afsæt i børnene. Der er en dygtig personalegruppe i Trinbrættet, med en høj grad af vilje, stolthed og engagement, hvilket medvirker til energi og at det er sjovt at være på arbejde og sammen med børn og kolleger. Impelemnteringsplanens elementer er hverdag, og derfor skal der internt i huset hele tiden fokuseres på at det vedligeholdes, og udvikles, samt at alle har den grundlæggende viden der forventes for at kunne varetage den pædagogiske opgave. Udviklingsmål for det børnepædagogiske arbejde Udviklingsmål og handleplaner for det børnepædagogiske arbejde Udviklingsmål Der skal være et øget fokus på børns medbestemmelse i projekterne; Hvordan kan det ses? Og hvordan ser vi det? Handleplan Teammøderne skal løbende sætte det på dagsorden, så det drøftes og vedensdeles. Udviklingsmål for det voksenpædagogiske arbejde Udviklingsmål og handleplaner for det voksenpædagogiske arbejde Udviklingsmål Personalet skal støttes i at anvende fokusbarnsmetoden hver dag. Organiseringen i huset skal vedligeholdes. 95 Handleplan Evalueringsmetode Der udarbejdes en strategi til hvordan og hvem som læser fortællingerne, så der internt gives feed back og metoden kan udvikle sig og få betydning som kan ses i det pædagogiske arbejde. Organiseringen i hverdagen er tilrettelagt sådan at personalet kan forberede sig, og at der altid kan være nærværende voksne sammen med børnene. Dette skal ledelsen øge opmærksomheden på om dette sker som planlagt. Der konstateres ved optælling i janaur 2015 om antallet af fokusbarnskemaer er steget. Løbende dialog i koordinatormødet. Udviklingsmål for forældresamarbejde Udviklingsmål På baggrund af, og med inspiration fra vores studietur til Firneze er vores tre udviklingspunkter; Vi vil i vuggestuen arbejde med medierende figurer, som skal indgå i vores projektarbejde og som kan hjælpe børnene og os med at inddrage forældrene i projektarbejdet. Vi vil hos skolebørnene lave et læsehjørne og bøger som børnene kan låne med hjem. Vi vil hos de 3 årige udvikle en kasse til hvert enkelt barn, som skal indeholde betydningsfulde ting for barnet, hjemmefra, dette i samarbejde med forældrene. Handleplan I planlægningen af projektarbejdet, skema 1, beskrives formål og pædagogikken bagved den medierende figur, samt på hvilke måde forældrene kan indgå. Der etableres et læsehjørne i grupperummet, det introduceres for børnene og forældrene, og ”reglerne” for at låne bøger, samt at der skal en boganmeldelse tilbage…børnene kan være med til at udvikle regler og hvilke bøger de gerne vil have i deres bibliotek, hvad skal de handle om? Kassen skal være en overgang fra vuggestue til børnehave, og indgå i dagligdagen som et element til at inddrage forældre, hjemmet i børnenes hverdag i børnehaven. Der afholdes et personalemøde august 2014 hvor de tre elementer planlægges ved hjælp af handleplaner, og oplæg fra Firenzestudierne. 96 Evalueringsmetode i Konsulenten fra Vadgård deltager. A,B & C vurderes og præsenteres ved et personalemøde i foråret 2015. Her beskrives børnehusets specifikke indsatser i forhold til børn med særlige behov. Bevillinger af støttekorpsets rådgivningsteam, børnekursus, støttepædagogbevillinger mv. ii Her beskrives børnemiljøet ud fra et børneperspektiv. iii Her beskrives børnehusets specifikke indsatser i forhold til børn med særlige behov. Bevillinger af støttekorpsets rådgivningsteam, børnekursus, støttepædagogbevillinger mv. iv Her beskrives børnemiljøet ud fra et børneperspektiv. v Hvis børnehuset har specifikke indsatsområder, kan evalueringsresultatet beskrives her. Det kan f.eks. være ift. det voksenpædagogiske arbejde eller forældresamarbejde. 97
© Copyright 2024