1. No category

Bike
’n’
ride
Eksempler fra Øresundsregionen på
kombinationen af cykel- og den kollektive trafik
December 2012
Bike ’n’ ride — Eksempeler fra Øresundsregionen på kombination af cykel- og den kollektive trafik
Tekst og layout: Jonas Hedlund, jonas.hedlund@hmskane.se
I delaktivitetsgruppen:
Birgitta Axelsson, Kristianstads Kommun
Charlotte Lindskog, Lunds Kommun
Jonas Hedlund, Hållbar Mobilitet Skåne
Lars Olofsson, Malmö Stad
Patrick Leijon, Region Skåne
Patrick Olsson, Trafikverket Region Syd
Simon Wrisberg, Helsingør Kommune, (Delaktivitetsleder af Ride-n-bike)
Thomas Meier, Køge Kommune
Victoria Johansson, Helsingborg Stad
Tryk: Exakta
Oplag: 500 eks., 1. oplag.
Rapporten er også tilgængelig i digitalt format i både en dansk og svensk version på www.oresundsomcykelregion.nu
Denne rapport er udarbejdet i delaktiviteten Ride-n–bike inden for rammerne af projektet Øresund som Cykelregion og
er støttet af Interreg IVA. Projektet løb fra 2010 til 2012 med det formål at styrke cyklismen i Øresundsregionen. Dette
skete i form af en række projekter i samarbejde mellem parterne Region Hovedstaden, Trafikverket, Hållbar Mobilitet
Skåne, Københavns Kommune, Malmö Stad Helsingborg Stad, Lund Kommun, Roskilde Kommune, Kristianstads
Kommun, Helsingør Kommune, Køge Kommune og Högskolan Kristianstad. Leadpartner var Region Skåne
DEN EUROPÆISKE UNION
Den Europæiske Fond
for Regionaludvikling
Indhold | 3
Indhold
14 1630
10
Cyklen og den kollektive trafik — et skønt par
4
Helsingborg: Handlingsplan giver resultater
6
Planlægning af parkering
8
København: Skal blive verdens bedste cykelby
10
Tag cyklen med ombord
12
Malmö: Sveriges førende cykelby
14
Fælles regler for foldecykler
16
Muligt med cykel på taxaen
17
Lund: Gør det vanskeligt for bilisterne
18
Helsingør: Et helhedssyn på cyklingen
20
Gør det nemmere at tage cyklen med i den kollektive trafik
22
Køge: Nye muligheder med toget
24
Gode tips til læsning
26
Kristianstad: På banestier i Kristianstad
28
Regionalt cykelsamarbejde
30
4|CK
Cyklen og den kollektive
trafik — et skønt par
Cykel- og kollektivtrafikken er et godt par, der sammen tilbyder frihed, enkelhed og
fleksibilitet for den rejsende. Det er en god kombination, også ud fra et
samfundsperspektiv: mere effektivt med hensyn til plads og mindre miljøskadeligt end
bilen.
I denne rapport vil vi præsentere resultaterne af Øresundsregionens arbejde for at
smidiggøre kombinationen af cyklen og den kollektive trafik. Bådedet, der er sket inden
for projektet Øresund som cykelregionog det, der er sket generelt.
Cyklen bør betragtes som en del af et transportsystem
snarere end som et enkeltstående køretøj. Cyklens andel
i dette system er at være det oplagte valg ved forholdsvis
korte ture. Er rejsen endnu kortere, kan en gåtur være
endnu mere attraktiv. Den kollektive trafik tager sig af
de længere afstande og de normale pendlerruter. Også
bilen har en rolle, for eksempel ved længere rejser, eller
hvis man har meget pladskrævende bagage.
Hvis cyklen og den kollektive trafik skal tage
markedsandele fra bilen, skal båndet mellem disse to
gøres stærkere. Rapporten handler om, hvordan dette
kan ske.
Cyklen og - omstigningssteder
Hvor stor en andel af de kollektive rejsende, der tager
cyklen hen til omstigningssteder afhænger af en række
faktorer: Omstigningssteder omgivelser, hvorvidt
cyklisten fortsætter med bus eller tog og om der er gode
parkeringsforhold for cykler. I gennemsnit tager cirka en
ud af ti togrejsende cyklen til stationen i Sverige. I
Danmark er det hver fjerde. Det er uden tvivl mest
almindeligt at gå til omstigningsstederne.
Cyklen og den kollektive trafik kan normalt
kombineres på tre måder. Man kan tage cyklen til
omstigningsstedet og parkere den der for at fortsætte
rejsen uden cykel – man kan tilbyde en cykel på
omstigningsstederne til dem, der ikke har en cykel eller
har efterladt cyklen på startstedet - og man kan tage
cyklen med på bussen, toget eller færgen.
Parkering ved omstigningsstedet
Den klart almindeligste måde at kombinere cyklen og
den kollektive trafik på er naturligvis at parkere cyklen
på startstedet og så fortsætte uden cyklen. Resultatet er
en relativt høj andel, der cykler til omstigningsstedet ved
startstedet og en lavere andel ved slutdestinationen.
Planlægningsmæssigt medfører det også, at det er
vigtigere at placere arbejdspladserne tættere på
omstigningsstederne end boligerne, da flere cykler fra
boligen til omstigningsstedet end fra omstigningsstedet
til arbejdet.
Ved omstigningsstedet betyder dette, at parkeringen
skal arrangeres sådan, at det føles attraktivt for cyklisten
at parkere. For uanset hvor godt eller dårligt
parkeringen er udformet, vil der være mange cykler ved
de større omstigningssteder, men ved at udforme
cykelparkeringen på en god måde, kan man reducere
kaos, og man letter ikke kun cyklisternes tilgængelighed,
men gør hele systemet mere attraktivt.
Der er seks principper, som vi vil fremhæve senere i
rapporten – nemlig, at cykelparkeringen skal være tæt på
målet og indgangene, at parkeringen ligger i samme
retning, som man ankommer, så man slipper for at gå
tilbage, at den er tyverisikker, fx med mulighed for at
låse cyklen fast i stellet eller stille cyklen i en aflåst
garage, at den er beskyttet mod vind og vejr, at
kapaciteten svarer til efterspørgslen og at pladsen
opleves som tryg, især når det er mørkt.
Bycykelsystem
Det er et indlysende problem, at når man som rejsende
parkerer sin cykel på et omstigningssted på det sted,
hvor rejsen begynder, så har man ikke nogen cykel, når
man stiger af. En måde at løse dette på er at tilbyde en
cykel på slutdestinationen. På den måde letter man hele
rejsen fra dør til dør og gør hele turen mere attraktiv.Et
bycykelsystem er derfor en smart løsning.
Flere steder i Øresundsregionen er der planer om et
CK|5
Cyklen og den kollektive
trafik er en fortræffelig
kombination, men det
kan være en udfordring
at skabe gode
parkeringsmuligheder
bycykelsystem. I Danmark er det DSB, der koordinerer
arbejdet, og der vil efter planen blive indført et system i
verdensklasse med start i København og på
Frederiksberg i 2013.
Også i Skåne er der planer om et bycykelsystem.
Malmö Stad, Helsingborg Stad, Lund Kommun og
Kristianstads Kommun overvejer i fællesskab at udvikle
et system, som skal kunne kombineres med
Skånetrafikkens Jojokort.
Bycykelsystemet vil ikke blive præsenteret yderligere i
denne rapport, men vi henviser den interesserede til
rapporten Förutsättningar för ett lånecykelsystem
i Skåne, Malmö, Lund og Helsingborg, som også er udviklet
inden for Øresund som cykelregion.
At tage cyklen med i bussen eller toget
Når der er mulighed for at tage cyklen med i bussen,
toget eller på færgen, kan cykelrejsen fortsætte fra
slutdestinationen. Ulempen ved dette er givetvis, at
cykler optager en del plads i den kollektive trafik.
Det anses, at der er et stort potentiale for at tage
cyklen med i toget. Da DSB indførte, at man gratis
kunne tage cyklen med i S-togene i Danmark, steg
antallet af rejsende og med det også indtægterne.
Foldecykler er en anden måde at øge muligheden for
at tage cyklen med i den kollektive trafik.
Rapportens dele
Denne rapport præsenterer arbejdet i delaktiviteten
Ride-n-bike i Øresund som cykelregion. Delaktiviteten
omhandler specifikt kombinationen cykel og kollektiv
trafik.
Rapporten præsenterer forskellige aspekter af
kombinationen cykel og kollektiv trafik, og der tilbydes
blandt andet lidt grundlæggende tips og ideer til
planlæggeren, som ønsker en øget kombination af cykel
og kollektiv traffik i sin by. Vi kigger desuden på en
række kommuners arbejde med cykelplanlægning og
andre gode eksempler. Projektet Øresund som
cykelregion, der har produceret denne rapport,
præsenteres i slutningen.
God læsning!
6 | Helsingborg
Handlingsplan giver resultater
Gennem et strategisk og målrettet arbejde er Helsingborg blevet en af Sveriges førende cykelbyer.
Kommunen indtog en tredjeplads, da det svenske cyklistforbund vurderede byen i 2012.
Cykelnettet opbygget i hovedruter
Helsingborg er en aflang by, der ligger ud til Øresund
kyst på det smalleste sted. Byen har en speciel geologisk
formation, sammenlignet med de fleste andre byer i
Øresundsregionen. Den er ikke flad, men har en stejl
bakke, den såkaldte ’landborg’, der til mange cyklisters
ærgrelse skærer gennem byen fra nord til syd.
Helsingborg har et cykelvejnet på mere end 500 km,
hvilket er meget i forhold til antallet af indbyggere. Byen
bygger sit cykelvejnet på otte hovedcykelruter mellem
klare målpunkter. Herimellem findes det øvrige
cykelvejnet.
Det er ambitionen, at cyklen på disse hovedruter skal
være det foretrukne køretøj, blandet trafik undgås og
ruten prioriteres, når der skal ryddes for sne. Der
mangler stadig nogle dele langs med ruten, men de
fjernes efterhånden og i 2015 skal alle ruter være helt
færdige. Hver rute har sit eget navn og forskellige farver,
der hjælper cyklisten til at finde rundt i systemet. Rutens
farve på cykelkortene genfindes på cykelrutens vejskilte.
Handlingsplan sikrer struktureret arbejde
Kommunens handlingsplan for cykler er grundlaget for
Helsingborgs arbejde med cyklingen. Handlingsplanen
fastlægger den kommunale organisation for spørgsmål
vedrørende cykler og peger på de indsatsområder, der
skal gennemføres. Der er tale om fysiske tiltag som
cykelstier, vejvisning, prioritering af cyklister ved
trafiksignaler, målestationer men også blødere tiltag som
kommunikation, mobility
management og kortmateriale.
Inden for planen er fastlagt
målbare mål, der følges op
politisk.
Gratis cykel på færgerne
Der er cirka fire kilometer vand
mellem Helsingborg og Helsingør
og to færgeselskaber betjener
för
ruten med hyppige afgange. Begge Handlingsplan
cykel 2009—2011
selskaber tilbyder, at man gratis
kan tage cyklen med om bord. På Scandlines færge
kører man på færgen sammen med bilerne, og der er
markerede kørebaner i kø-områderne, der viser, hvor
cyklisterne skal være. På Sundbusserne, som er en bilfri
færge, stiger man på sammen med de andre gående
passagerer.
Inden for kort tid vil kommunen udgive et fælles
cykelkort sammen med nabobyen Helsingør. 
Helsingborg | 7
Ti cykler er mere end én bil
En af cyklens store fordele sammenlignet med bilen er, at den fylder meget mindre.
På en parkeringsplads til en bil, kan man i stedet placere ti cykler. Helsingborg stad
Lej en cykelgarage til din cykel
På togstationerne Ramlösa og Maria kan pendlere leje en låsbar garage
for 80 kroner om måneden. Snart åbnes endnu en garage ved
Rydebäck station, og i fremtiden kan det blive aktuelt flere steder. I
garagen er der også plads til tilbehør samt opbevaring af tøj og hjelm.
Resejämföraren
Kristoffer Persson, cykelplanlægger,
Vad
är bäst? Cykel, buss eller bil? Det
Helsingborg stad
beror ofta på var man är och vart man
ska.
Med hjälp avenResejämföraren
Er Helsingborg
god cykelby? kan
Ja, få
detsvar
synes
byen denstår
man
påjeg.
hur Dels
olikahar
färdmedel
størrelse,på
den
er stor nok til,
sigrigtige
mot varandra
olika
at cyklen er konkurrencedygtig i
reserelationer.
Du får även reda på
forhold til bilen og lille nok til, at
man kan nå rundt i hele byen på
cykel. Vi er også gode til at satse på
cykelstier. Hovedruterne til cyklen
prioriteres fx først ved snerydning, så
man kan cykle året rundt. Vi har også
et godt udbygget cykelvejnet, der er
cirka 500 km langt.
Hvordan arbejder I med
spørgsmålene vedr.
cykelplanlægning i kommunen?
Vi tager udgangspunkt i
handlingsplanen for cykling, og det er
os i byplanlægningen, der har
hovedansvaret for, at det bliver
gennemført. Desuden har vi en
arbejdsgruppe med repræsentanter
fra blandt andet trafikenheden, driftog serviceafdelingen, strategisk
planlægning og bæredygtig transport
på Miljøkontoret. Vi kommer til at
revidere cykelplanen på sigt.
Arbejdet er ikke startet endnu, men
det vil ske inden for rammerne af
trafikplanens opdatering.
Hvad er det vigtigste arbejde
fremover efter din mening?
Vores hovedprioritet lige nu er at
afslutte de otte hovedcykelruter. Det
skal være helt færdigt i 2015, og vi
har stadig en del arbejde at lave. Det
er en vigtig opgave at markedsføre
cyklingen bedre for fremtiden. Vi
arbejder med mobility management
via kampagner, der opmuntrer til at
cykle og hvert år plejer vi at
arrangere en cykelmesse, hvor vi
fortæller om de satsninger, vi er i
gang med på cykelområdet.
Der er også en udfordring i at
arrangere gode og sikre
parkeringsforhold for cyklen tæt på
destinationerne, så man tør at sætte
sin nye cykel, uden at være bange
for, at den bliver stjålet.
Hvad kan man gøre for at koble
cyklen og den kollektive trafik
bedre sammen?
Det ville være godt, hvis det var
nemmere at tage cyklen med i busser
og tog – især til fritidscykling. Et
fælles lånesystem for cykler ville
være godt. Det var med i politikernes
program for, hvad der skulle
gennemføres de første 100 dage, de
var ved magten, så der er stærk
opbakning til spørgsmålet. Men i
stedet for bare at indføre bycykler i
Helsingborg, ønsker vi, at det skal
være en del af et fælles system for
Øresundsregionen.
8 | Konference
Planlægning af parkering
Det er vigtigt at sørge for cyklisternes behov ved planlægning af cykelparkeringer. Gør
man ikke det, vil parkeringerne ikke blive brugt, som man havde tænkt sig. Dette og
meget andet blev diskuteret, da Øresund som cykelregion arrangerede en konference om
planlægning af cykelparkering.
Et kig internationalt
Den 18. maj arrangerede Øresund som cykelregion en
konference om cykelparkeringer, og over 120 personer
var samlet. På talerstolen delte en række forelæsere ud af
deres erfaringer med planlægning af cykelparkering i
flere europæiske lande.
Eksempel på dårlige cykelparkeringer
Pablo Celis er en kendt cykelplanlægger fra Aarhus, og
den første på talerstolen. Han talte om nogle punkter,
der skal overvejes med henblik på at skabe en god
cykelparkering.
Det vigtigste er at finde den rigtige placering. Den skal
ligge tæt på og langs vejen til målet. Hvis
cykelparkeringen skal placeres længere fra målpunktet,
er det vigtigt at tilbyde ekstra faciliteter som fx tag over
parkeringen for at lokke cyklisterne derhen.
Som udgangspunkt skal en cykelparkering, hvor
cyklen parkeres op til en dag, placeres højst 40 meter fra
målpunktet. Hvis cyklen skal stå længere tid, kan man
acceptere, at det er lidt længere væk. Det er også vigtigt
at benytte et cykelstativ, der fungerer, og det er især
vigtigt at huske på afstanden mellem cyklerne. De må
ikke stå for tæt. Afstanden mellem cyklerne skal helst
være 60-70 cm. Det er også vigtigt at sørge for, at der er
nok cykelstativer. Også vedligeholdelsen af anlægget er
vigtigt, for at cykelparkeringen kan give et godt indtryk.
Øget cykling i Berlin
Tomas Nagel fra Spath Nagel fortalte om, hvordan man
arbejder med cykelparkeringer i Berlin.
Cykeltrafikken i Berlin er vokset kontinuerligt siden
lavpunktet i starten af 1970’erne, og er nu oppe på
samme niveau som i starten af 1960’erne. I 2004 vedtog
man Berlins cykelplan, hvor tanken bl.a. var at reducere
antallet af cyklister, der kommer til skade ved ulykker,
øge længde på cykelvejnettet og forbedre
cykelparkeringen. Et vigtigt område med hensyn til
cykelparkering er parkering ved togstationer med mange
pendlere. Berlin satser også meget på cykelparkering ved
boligområder.
Den øgede cykling har medført, at der ikke er nok
cykelparkeringer på boligområdernes egne områder, og
Berlin har i disse tilfælde tilladt, at der afgives plads på
gaden til cykelparkering. Som kompensation for, at byen
organiserer cykelparkering på gaden, betaler
ejendommens ejer en afgift på 500 € per nybygget
lejlighed i den centrale del af byen og 250 € per
nybygget lejlighed i yderområder.
I Berlin anvender man som standard cykelstativ det,
der ligner et omvendt U, som man læner cyklen op ad
og låser stellet.
Forskellige cyklister stiller forskellige krav
Henriette Vamberg, der kommer fra Gehl Architects,
talte om, hvordan man kan få cyklister til at parkere de
rigtige steder. Arkitektkontoret har været involveret i at
udvikle et forslag på cykelparkering ved gågader.
Alle cyklister har ikke samme behov for parkering.
Gehl Architects forestiller sig tre forskellige niveauer af
cykelparkering langs med gågaden. Der er dels den
fleksible cykelparkering, der kan bruges for en kortere
parkering, mens man køber ind, og dels den sikre
cykelparkering, der kan bruges, når der parkeres over
længere tid. Begge disse tænkes placeret i gadeplan.
Forskellen mellem disse er, at den fleksible
cykelparkering foreslås placeret tættere ud til gågaden,
mens den mere sikre cykelparkering foreslås placeret
ved vigtige indgange og knudepunkter langs med
gågaden. Som det tredje niveau af cykelparkeringer
foreslår Gehl en komfortabel cykelparkering placeret i
stueetagen i eksisterende parkeringshuse langs med
gågaden. I disse vejrbeskyttede anlæg vil der bl.a. være
mulighed for at låse sin cykel fast, at få repareret cyklen
og opbevare sin bagage.
Et nøgleord er komfort, ifølge Gehl. Det skal være
nemt at parkere sin cykel, hvilket indebærer, at
cykelparkeringen skal være nem at forstå, det skal være
enkelt, der skal være nok plads, den skal være
overdækket, der skal være mulighed for at låse cyklen
fast og mulighed for at reparere cyklen, fx via en
luftpumpe til dækkene og mulighed for mindre
reparationer.
Strategi, analyse og opfølgning
I Holland arbejder man også med at tilpasse
cykelparkeringen til målgruppen, fortæller Hillie Talens
fra det hollandske konsulentfirma Crow. Hvilken
Konference | 9
Studiebesøg i den nye cykelgarage i Malmø
afstand mellem målpunkt og cykelparkering, der kan
accepteres, afhænger for en stor dels vedkommende af,
hvilken service, der tilbydes. Man accepterer som cyklist
en længere afstand til en cykelparkering, der er
overvåget og har mulighed for cykelservice
sammenlignet med en almindelig parkering på gaden. På
samme måde kan man bedre forestille sig at parkere sin
cykel over længere tid på en plads, hvor der er
overvågning end på en plads, hvor der ikke er mulighed
for at låse sin cykel fast.
Ifølge Hillie Talens er det vigtigt at have en tydelig
strategi for cykelparkeringen. Vigtige spørgsmål er
pladsbehov, tyverisikring samt kvaliteten af det
offentlige miljø. Det er også vigtigt at foretage en
analyse af cykelparkeringen, der kan påvirke antallet af
stjålne cykler, udnyttelsen af eksisterende
cykelparkeringsanlæg, omfanget af uhensigtsmæssig eller
ulovlig parkering, klager eller forladte cykler. Det er
også vigtigt løbende at evaluere arbejdet.
Strenge regler for et nyt parkeringshus
Byen Groningen i Holland har næsten 200.000
indbyggere, men kun 75.000 biler og anslået 300.000
cykler.
Byen har et nyopført parkeringshus ved stationen,
hvor der er plads til omkring 10.000 cykler. I
parkeringsanlæggets forskellige dele, er der bl.a. en
overvåget cykelparkering. Den maksimale parkeringstid i
anlægget er 12 dage, og hvis man parkerer længere tid
end det, er der risiko for, at cyklen bliver fjernet. I løbet
af 2009 blev der fjernet 6.000 cykler, og ud af disse blev
2.000 hentet af ejerne mod en afgift på 25 €. De
resterende cykler blev bortauktioneret.
Målet med de forholdsvis strenge parkeringsregler har
ganske enkelt været at sikre, at der er ledig pladser til
cykelparkeringen, og at ingen pladser er optaget af
forladte cykler.
Groningens syv succesfaktorer
- Groningen har meget trafik på de store indfaldsveje til
byen
- Der er en politisk sammensætning, der gør, at der er
flertal for at satse på miljøvenlig transport som gang og
cykel
- Byen er inddelt i fire parkeringszoner. Mellem disse er
det ikke nemt at køre bil og man henvises til en ringvej
- Groningen er en kompakt by, og inden for tre
kilometers omkreds fra centrum bor omkring 80 procent
af indbyggerne, og her findes også 90 procent af
jobbene
- Groningen har en god infrastruktur til cykler
- Cykelprioritering i trafiksignaler hvor samtlige
cykelstier i et trafiksignal har grønt samtidig
- Groningen arbejder meget med kommunikation og
markedsføring
10 | København
Fotograf: Troels Heien
Skal blive verdens bedste cykelby
Visionen er at blive verdens bedste cykelby, og København er kommet rigtig langt. Når
man kommer til byen, kan man ikke undgå at lægge mærke til cyklisterne. Der er
mange, de fylder i gadebilledet og de kører hurtigt.
Ikke et mål i sig selv
Det er ikke et mål i sig selv at satse på cykling, påpeger
Københavns cykelstrategi
2011-2025. Ønsket er at
reducere trafikstøjen, få
en renere luft, mindre
trængsel, sundere
borgere og en bedre
økonomi. En bedre by
at leve i, ganske enkelt.
I dag udgør cyklens
andel af pendlerrejserne
allerede hele 35 procent.
Fra god til verldens
Det er planen, at denne
bedste - Københavns
cykelstrategi 2011 - 2025
andel skal øges til 50
procent i 2015. For at nå
derhen, er det primært de 45.000 bilister, der pendler 210 kilometer, der skal op på cykelsadlen.
God økonomi at satse på cykling
At det er bedre for pengepungen at tage cyklen i stedet
for bilen ved de fleste, men cykling har også store
samfundsmæssige gevinster, hvilket Københavns
Kommune har studeret og bruger i planlægningen af en
ny cykelinfrastruktur. Når en person vælger at cykle,
opnår samfundet en nettofortjeneste på 1,22 kr. for
hver cyklet kilimeter, viser rapporten
’Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag’. Det
betyder, at en infrastruktur, der tiltrækker flere cyklister,
byder på en samfundsøkonomisk fordel. Et eksempel på
dette er Bryggebroen over havnen mellem Fisketorvet
og Islands Brygge, som ifølge beregningerne vil give et
samfundsøkonomisk overskud på 36 millioner DKK.
Det beregnede overskud kommer først og fremmest af,
at cyklister holder sig mere raske.
Rejsetiden er afgørende
Cirka halvdelen af cyklisterne fortæller i dag, at
rejsetiden er den vigtigste årsag til, at de har valgt at
cykle. Rejsetiden er også et af de indsatsområder, der er
anført i strategien. Med rejsetid menes ikke bare at
komme så hurtigt frem som muligt, men også at komme
frem i eget tempo, uden at hindre hinanden.
En del af dette opfyldes af de nye cykelsuperstier. For
nylig blev den 17,5 km lange Albertslundrute åbnet den første af 28 nye cykelsuperstier. Her er der ekstra
høj standard, og håbet er, at de vil få bilisterne i byens
yderområder til at vælge cyklen frem for bilen.
På nogle stærkt trafikerede veje anvendes også en såkaldt
grøn bølge, der betyder, at cyklisterne om morgenen får
grønt lys i vejkrydsene ind mod centrum og vice versa om
eftermiddagen, forudsat at de holder en fart på 20 km i
timen. 
København | 11
Cykelbutler
At skaffe parkeringsplads til alle cyklister, der
hver dag cykler til Metro- og S-togstationer er
noget af en udfordring. Der bliver hurtigt
overfyldt ved cykelstativerne og forkert
parkerede cykler udgør desuden en
sikkerhedsrisiko.
For at reducere antallet af fejlparkerede cykler,
har Københavns Kommune etableret
cykelbutlere, der ikke kun hjælper cyklisterne
med at parkere korrekt, men også flytter cykler,
der er parkeret forkert, over i cykelstativet.
I foråret 2010 nøjedes de ikke bare med det.
De gav også de fejlparkerede cykler olie og fyldte
luft i dækkene. De efterlod også en seddel på
sadlen med en opfordring om at stille cyklen
rigtigt næste gang. Som følge af dette, blev
antallet af fejlparkerede cykler reduceret
betragteligt.
Pia Preibisch Behrens, konstitueret
områdechef, Cykelsekretariatet
Hvorfor er København en så god by at
cykle i?
Vi har indrettet hele byen, så cyklen
skal være det trygge og naturlige valg.
Vi har arbejdet på dette i mange år,
men i de senere år er arbejdet blevet
mere og mere bevidst, og vi har fået et
mere videnskabeligt indblik i, hvorfor
folk vælger at tage cyklen.
Københavnere vælger at cykle, fordi
det er nemt og det mest komfortable
valg. Selv om man har bil, vælger
mange at cykle til hverdag. Vi har
cykelstier hele vejen og arbejder hårdt
for at fjerne missing links. Der må ikke
mangle 20 meter på en ellers god
cykelsti.
Hvad har man gjort i Københavns
Kommune for at få cyklingen til at
være så udbredt?
Cykelstierne begyndte at forsvinde i
1960’erne, da planlægningen var mere
fokuseret på bilerne. Dette vendte
efter folkelige protester, og cyklingen
begyndte igen at øges i 1980’erne. De
seneste år har politikerne satset mere
bevidst på, at byen skal blive en
levende og miljøbevidst metropol. I
dette billede passer satsningerne på
cyklen fint ind.
Med cykelsekretariatet, som er en
del af Center for Trafik, kom der et
mere struktureret syn på cyklingen,
også i trafikanliggender, der ikke
primært er cykelinitiativer, fx nye veje
eller omlægninger af den kollektive
trafik. På cykelsekretariatet arbejder
vi meget udadrettet på at få
cykelperspektivet ind i al planlægning
og for at få flere penge til
cykelområdet.
Hvad byder fremtiden på af
udfordringer?
Det næste vil være at påvirke vores
politikere til at øge indsatsen endnu
mere. I det seneste budget blev der
lagt mange penge i asfalt, og ganske
vist har vi brug for flere cykelstier,
men ikke kun det. Vi fik ikke penge til
bløde spørgsmål som reklame,
adfærdsændrende foranstaltninger og
kampagner, som også er vigtige.
Cykelsuperstierne er et eksempel på,
hvor vigtigt det er med
kommunikation. At der er så mange,
der cykler på den nyåbnede
Albertslundrute, skyldes ikke asfalten
alene, men for 80 procents
vedkommende skyldes det
markedsføring og den opmærksomhed,
der er skabt omkring den nye
cykelsupersti. En stor del af cykelstien
fandtes jo allerede i forvejen.
Hvordan arbejder I for at binde
cyklen og den kollektive trafik
yderligere sammen?
Det var en stor fordel, da S-togene
tillod, at man gratis kunne tage cyklen
med i toget. Det er en stor
konkurrencefordel over for bilen. Stogene har fået flere passagerer ud af
det. DSB’s satsning på dette, i
kombination med den
cykelinfrastruktur, der er i København,
har været meget positiv for at binde
cyklen tættere til den kollektive trafik.
Gode parkeringsmuligheder er et
andet emne, vi kigger på, men dette er
problematisk. Der er ikke plads ved
metro- og S-togstationerne. Vi har ikke
før troet på cykeltårne, parkering i
kældre eller cykelgarage, men vi vil
gøre forsøg med det nu for at håndtere
pladsmanglen. I eksempelvis Holland
og Japan har det været en succes med
automatiske cykeltårne.
Vi har lige fået 10 millioner til
satsninger vedrørende
cykelparkeringer. Til årsskiftet håber vi
også på en lovændring, så vi får lov til
at fjerne efterladte cykler.
12 | C & K
Scandlines
Sundbusserne
Cykel er altid tilladt
og altid gratis.
Gå ombord sammen
med bilerne
Cykel er altid tilladt
og altid gratis
Hässleholm
Lokalbanen
Cykel er altid
tilladt og altid gratis
Helsingør
Helsingborg
Kristianstad
Regionbus
København
Roskilde
Lund
Malmö
Simrishamn
Færge
R- og S-bus
Cykel kan tages med,
hvis der er plads.
Husk at købe
cykelbillet
Pågatogene
Cykel er altid
tilladt. Husk at
købe cykelbillet
Cykel er tilladt
i weekender
og om sommeren
Køge
Øresundstogene
S-tog
Cykel er altid
tilladt og altid
gratis
Ystad
Metroen
Cykel er ikke
tilladt i myldretiden,
men herudover er
den. Husk at købe
cykelbillet
Cykel er altid tilladt.
Husk at købe
cykelbillet
Bornholmsfærgen
Cykel er altid
tilladt og altid
gratis
Lokalbanen
S-tog
Øresundstogene
Pågatogene
Metroen
Tag cyklen med ombord
I Skåne og på Sjælland er det i stor udstrækning muligt at tage cyklen med i den
kollektive trafik – både i regionale busser, i toge og på færger. Men reglen gælder
ikke altid, og priserne kan variere
Op til operatørerne
Det er op til operatørerne i den kollektive trafik at sætte
regler for, om og hvordan cyklen må tages med i
køretøjet. Det har ført til, at der er forskellige regler og
priser. Det er altid kun i tilfælde af, at der er plads, at
man må tage cyklen med, men hvor meget plads, der er
sat af til cykler, er meget forskelligt.
Foldecykler tages med gratis som bagage, selv om de
formelle regler ikke er helt klare endnu.
At tage cyklen med i toget
Det er tilladt at tage cyklen med i alle toge i regionen,
men ikke altid på alle tidspunkter og ikke hvor som
helst i toget.
Øresundstogene er de toge, der servicerer den største
del af regionen. De kører hele vejen fra Helsingør i
Nordsjælland til Göteborg, Kalmar eller Karlskrona på
den svenske side. Det sker altid via broen samt
København og Malmø. På den danske side opereres
togene af DSB Øresund og i Skåne af Skånetrafiken.
På Øresundstoget er det tilladt at tage cyklen med,
men det kræver, at man har købt en cykelbillet. Dørene
er tydeligt mærkede med et cykelsymbol. På den danske
side koster en cykelbillet 12 DKK, og den gælder også
til metroen og bussen. På den svenske side koster en
cykelbillet det samme som en barnebillet. Der er plads
til 9 cykler i hvert togsæt på Øresundstogene.
Lokalbanen i Nordsjælland kører til en række mindre
byer. Her er cyklen gratis lige som på S-togene. I
metroen i København er det også tilladt at tage cyklen
med, og det er markeret, hvilke døre, det drejer sig om.
I myldretiden, det vil sige mellem syv og ni om
morgenen og mellem halv fire og seks om
eftermiddagen, er det ikke tilladt at tage cyklen med.
På Pågatoget i Skåne må man også tage cykler med,
men pladsen til disse er meget begrænset.
Cykel tilladt i regionale busser
I busser er der generelt mindre plads end i toge. I
bybusser må man derfor ikke tage cyklen med, hverken i
Sverige eller Danmark. I de regionale busser, det vil sige
de busser, der kører mellem byerne, gælder forskellige
regler på de to sider af sundet.
På Sjælland køber man en cykelbillet og tager cyklen
med ind i bussen. I Skåne hænges cyklen op på stativet
bag på den gule regionbus. Også her skal købes en
cykelbillet, men på visse ruter og bustyper er der ikke
cykelstativer. Det er kun tilladt at tage cyklen med i
weekenderne samt om sommeren, hvor cyklen altid må
tages med på regionbusserne .
Der er plads på færgerne
Mellem Helsingborg og Helsingør er der to selskaber,
der driver færgedrift. Det er Scandlines, som tager biler
med og Sundsbusserne, der kun tager passagerer. På
Scandlines’ færger cykler man ind sammen med bilerne.
Der går to linjer fra Sverige til cykelturistøen Bornholm.
En fra Ystad og om sommeren er der også en fra
Simrishamn. På disse kan man tage cyklen med gratis.
C & K | 13
På Øresundstogene er dørene tydeligt afmærket der, hvor man
skal stige ind med cyklen.
Bag på regionbusserne er der cykelholdere
I S-togene er der god plads til cyklerne. Det er gratis at tage dem med, og der er
flere og flere, der udnytter den mulighed
I projektet har vi udviklet en brochure
på svensk og dansk, for at gøre det
nemmere for cyklisterne at kombinere
rejsen med den kollektive trafik.
14 | Malmö
Sveriges førende cykelby
Malmø er uden tvivl en af Sveriges førende cykelbyer. Og ligefrem nr. 1 ifølge
det svenske cyklistforbund, hvor kommunen har placeret sig i top de tre år
undersøgelsen har fundet sted, og de har været på førstepladsen i både 2011
og 2012.
Den ideelle cykelby
Malmø er flad, og afstandene er korte i betragtning af, at
vi her har en storby med 300.000 indbyggere. I
kommunen er der 470 kilometer cykelstier, der dækker
hele byen, og det tager sjældent over 15 minutter at
komme fra byens udkant og ind til centrum.
Malmøborgerne bruger cyklen til 23 procent af turene,
hvilket ikke mindst mærkes på byens mest trafikerede
cykelruter, hvor der ses en stadig strøm af cyklister. På
Kungsgatan passerer der fx omkring 8.000-10.000
cyklister per døgn. Kommunen foretager gentagne
gennemsnitsmålinger 250 steder i byen for at følge
tendenserne i trafikken, og hvert femte år laves der en
større undersøgelse af rejsevanerne.
Nye stationer med Citytunnelen
Noget, der har påvirket byen de seneste år er åbningen
af Citytunnelen og de tre stationer, der knytter sig til
den. Med Citytunnelen går togtrafikken ikke længere
uden om byen, men under den. Det giver mulighed for
at tage fra Triangeln i den centrale del af byen til
Hovedbanegården i København på en halv time. For
Malmø betyder det også, at togtrafikkens opland er
vokset betragteligt, og der er nu flere, der bor inden for
Lars Olofsson, Gatukontoret i Malmö
Stad
Hvorfor tror du, at Malmø er en god
by at cykle i?
Der er korte afstande af en storby at
være. Byen er flad og har en god
cykelinfrastruktur. Der har været
ildsjæle, der har kæmpet for
cyklismen, også i 1970’erne, hvor
planlægningen var mere fokuseret på
bilerne. Her satsede man på parallelle
netværk til cykler af en god standard,
der ikke løb sammen med det
overordnede vejnet til bilerne, men var
placeret et par blokke derfra eller langs
et grønt område. Nu suppleres dette
ved at anlægge cykelstier langs vejene.
en komfortabel cykelafstand til en af stationerne.
Der forventes stadig flere cykler, der skal parkeres ved
de nye stationer, Triangeln i det centrale Malmø og
Hyllie i udkanten af byen. For at tage vare på disse,
bygges der topmoderne cykelparkeringer og
garageanlæg.
Et samlet cykelprogram
I Cykelprogrammet for Malmö Stad
2012-2019 foreslås tiltag for 400
millioner kroner med henblik på
yderligere at styrke byens position i
toppen blandt Sveriges cykelbyer.
Andelen af cykelture skal ifølge
Malmö stads cykelprogram
planen øges fra 23 procent til 30
procent i 2019.
Der er fem indsatsområder:
- tiltag, der styrker Malmøs profil som cykelby,
- driftsmæssige tiltag for øget tryghed og komfort,
- overordnede tiltag i infrastrukturen,
- mindre tiltag i infrastrukturen,
- tiltag, der forbedrer cykelparkeringen.
Ud af disse er de overordnede tiltag i infrastrukturen,
der bl.a. rummer nye cykelstier, klart de mest kostbare.
Hvad tror du, er den næste udfordring
for at øge cyklingen?
Kapaciteten på cykelstierne skal øges.
Men det er også vigtigt at finde nye
cykelstræk og få plads på det
overordnede vejnet. Der kommer flere
og flere el-cykler, og det kan øge den
afstand, som malmøborgerne er villige
til at cykle. Det kan også øge
hastigheden, hvilket fx påvirker radius
på kurverne samt hvor brede
cykelstierne skal være.
Trafiksikkerheden er også vigtig.
trafik mere attraktiv.
De tre måder, hvorpå cyklingen kan
kombineres med den kollektive trafik,
er parkering ved omstigningssteder,
muligheden for at tage cyklen med i
bussen og toget og endelig, at man kan
låne en cykel ved slutdestinationen.
Hvis man lykkes med alle tre dele, kan
man få flere over i den kollektive trafik.
De rejsende opfatter ventetid som
noget meget negativt, og med et
lånesystem for cykler på
slutdestinationen kan dette undgås.
Hvad kan man gøre for at forenkle
forbindelsen mellem cyklen og den
kollektive trafik?
Først og fremmest skal
omstigningsstederne være gode og
tiltalende, fx med god beskyttelse mod
vind og vejr og en god sikring mod
tyveri. Gode cykelparkeringer er vigtigt
for at øge cyklingen. Får man flere til at
cykle til bussen, kan man også øge
afstanden mellem stoppestederne, og
det tror jeg ville gøre den kollektive
I Malmø har man satset på låste og
overvågede cykelgarager. Hvordan er
det blevet modtaget?
Der er flere og flere, der bruger den
mulighed. Cyklister er ikke så vant til at
betale for at parkere. De er heller ikke
vant til at parkere i parkeringshuse.
Men for dem, der har bedre og dyrere
cykler, er 50 kroner om måneden ikke
så meget for at føle sig sikker på, at
cyklen stadig er der, når man kommer
tilbage.
Malmö | 15
Ingen fjollede bilture
Det er fjollet at tage bilen på ture, der nemt kan erstattes med en cykel eller den kollektive
trafik. Kampagnen ”Inga löjliga bilresor” gør opmærksom på dette og forsøger at få
malmøborgerne til at tænke over deres rejsevaner. Blandt andet indgår i kampagnen, at man
kan konkurrere om, hvem der har foretaget den mest fjollede biltur. Vinderen får en cykel.
En tredjedel af malmøborgerne bemærkede kampagnen det sidste år, den blev gennemført,
en uge i efteråret 2011. Otte procent af malmøborgerne fortæller, at de har reduceret deres
bilkørsel som følge af kampagnen.
Kampagnen blev gennemført af Gatukontoret i Malmö Stad fem år i træk fra 2007 til 2011.
De vil også i fremtiden lave kampagner for at få flere til at cykle.
Moderne cykelgarage
I forbindelse med, at Citytunnelen blev
indviet, åbnedes Malmøs første bike n
ride -anlæg i tilslutning til stationen i
Hyllie, der er den sidste station, inden
toget kører over broen til Danmark.
I parkeringshuset er der plads til cirka
tusind cykler, hvoraf de cirka hundrede er
i en aflåst og overvåget afdeling, der åbnes
med rejsekortet til den offentlige trafik.
Garagen er bemandet og byder på en høj
standard med services som fx reparation,
toilet, brusebad og opbevaring.
Garagen på Triangelstationen er ved at
blive færdigbygget og endnu en
cykelgarage af samme standard opføres
ved centralstationen. Den vil stå færdig i
efteråret 2013.
16 | foldecykler
Fælles regler for foldecykler
Cykler fylder på toge og i busser. Det kan være et problem, når der er fyldt med passagerer,
og cykelpladsen skal deles med andre passagerer og barnevogne. Med en foldecykel er det
nemmere at tage cyklen med i toget eller bussen og medbringe den som almindelig bagage.
Foldecykler som en del af den kollektive trafik
I dag er der foldecykler i mange forskellige mærker og
prisklasser. De foldes sammen med enkle håndtag og
kan tages med som almindelig bagage, og fremme ved
målet er det nemt at folde dem ud og cykle videre til
endemålet.
Fordelene er åbenlyse. Det forlænger den rejsendes
rækkevidde, og risikoen for at få stjålet en ellers parkeret
cykel reduceres. Desuden er det nemmere og ofte
billigere end at tage en almindelig, stor cykel med.
foldecykler ansøger om at få deres cykler godkendt til
den kollektive trafik. Så slipper togpersonalet eller
buschaufføren for at tage stilling til, om cyklen er for
stor, men kan bare kontrollere om cyklen har det rigtige
klistermærke.
Spørgsmålet er med andre ord ikke løst endnu. Indtil
videre må man spørge personalet, om man må tage sin
sammenfoldede cykel med gratis. Ellers må man i de
fleste tilfælde betale cykelbillet og tage cyklen med
udfoldet .
Uklare regler
Reglerne om at tage foldecykler med i toget er ikke helt
klare. Den 24. maj 2011 samledes repræsentanter fra
den kollektive trafik og Öresund som cykelregion for at
blive enige om nogle fælles regler.
Hvis cyklen i sammenfoldet tilstand ikke fylder mere
end den kollektive trafiks standardiserede bagagemål på
100 x 60 x 30 cm, kan cyklen medbringes som en
hvilken som helst anden taske. I dag er der kun to
cykler, der opfylder dette krav, Brompton och Mobiky.
Et forslag, der kan løse problemet er, at importøren af
Foldecyklernes mål
Her er målene for de mest almindelige foldecykler i
sammenfoldet tilstand:
Brompton
Mobiky
Strida
BikefridayTikit
Dahoon MU P7
Birdy
56 x 54 x 25cm.
85 x 60 x 30cm.
114 x 51x 23cm.
89 x 61 x 38cm
79 x 66 x 30cm
72 x 60 x 39cm
Taxi | 17
Muligt med cykel på taxaen
Det er tilladt at tage cyklen med på en taxa i Danmark, men i Sverige er det ikke så
efterspurgt. Det viser en undersøgelse, som Öresund som cykelregion har foretaget.
Cykel på taxa er indlysende i Danmark
Er det blevet mørkt, regner det eller er koldt, når det er
tid at cykle hjem? Så kan det være dejligt at tage en taxa
hjem. Når man desuden kan få sin cykel med, er det
ekstra dejligt.
I Danmark er det muligt at få sin cykel bag på taxaen, og
i København ser man ofte cyklister, der benytter sig at
denne service. I Sverige er det ikke lige så almindeligt,
men servicen findes – i det mindste i en vis
udstrækning, viser en rundringning, som Øresund som
cykelregion har foretaget til de større taxaselskaber i
Skåne.
Muligheden findes i Skåne
Der blev ringet til Taxi Lund, Klimattaxi, Kristianstad
C4 Transport, Åhus taxi og Taxi 979797 i Malmø.
Samtlige taxaselskaber tilbyder muligheden for at tage
en eller to cykler med. Men det gælder kun visse vogne,
så man skal altid bestille servicen i forvejen.
Flere af selskaberne fortæller, at det ikke er så
populært blandt chaufførerne at tage cyklen med, fordi
der giver et ekstra arbejde. Dette på trods af, at de tager
en ekstra pris for cyklen på mellem 30 og 100 kr. per
cykel.
Negative over for krav
I Danmark er muligheden for at tage cykler med på
vognen en betingelse for at få tilladelse til at køre taxa.
Taxaselskaberne i Skåne er ikke positive over for at et
lignende krav indføres i Sverige, men mener, at det skal
være frivilligt. Selskaberne ser i øvrigt ikke, at
efterspørgslen kan blive særligt stor, eller at der er så
gode muligheder for at markedsføre servicen.
Enkel løsning i Danmark
Det mest almindelige på private personbiler er at sætte
en cykelholder på bilens trækkrog. Men de fleste taxaer
mangler trækkrog og at forsyne bilen med sådan en er
dyrt, og desuden skal bilen synes.
En måde at løse dette på er at svejse en holder på
bilen, som cykelholderen kan fastgøres på. Så behøver
man ikke en trækkrog.
18 | Lund
Gør det vanskeligt for bilisterne
Lund er en af Sveriges førende cykelbyer. Det er en studenterby, hvor man bevidst har
prioriteret cykeltrafikken og den kollektive trafik. Hele 43 procent af transporten i Lund
foretages på cykel
Hindringer for bilismen
I 2012 endte Lund Kommun på en delt førsteplads
sammen med nabobyen Malmø som Sveriges bedste
cykelby i det svenske cyklistforbunds undersøgelse.
Kommunen blev desuden Sveriges næstbedste
cykelkommune, ifølge cyklisterne, og vandt prisen
European Mobility Award 2011 for det langsigtede
arbejde med at reducere kørslen med bil. Lund ligger
med andre ord i toppen blandt Sveriges cykelkommuner.
Der er flere forklaringer på dette. Den ene er, at Lund
er en studenterby. Lunds universitet har 47.000 studenter
og 7.000 medarbejdere. De fleste af disse er placeret i
Lund, hvilket påvirker trafikken i en by med 83.000
indbyggere, hvor de studerende bruger bilen mindre end
andre.
Det er også vanskeligt at køre bil i Lund. Biler, til
forskel fra cyklen og den kollektive trafik, forhindres i at
køre gennem bykernen, men må køre uden om. Der er
cirka 260 kilometer cykelstier i kommunen, og byen må
ikke vokse ud over de omgivende marker – al bebyggelse
skal således planlægges inden for fire kilometer fra
centrum.
Strategisk arbejde og årlig opfølgning
Bag bestræbelserne på at gøre trafiksystemet i
kommunen mere bæredygtigt ligger strategien
Lundsmats, hvor akronymet ’mats’ står for et
miljøansvarligt transportsystem. Lundsmats har eksisteret
siden 1999 og indeholder 8 reformpunkter: Cykeltrafik,
kollektiv trafik, biltrafik, virksomheders transporter,
samfundsplanlægning, gående trafik, mobilitets
management og et ledelsessystem. Til disse
reformpunkter knytter sig 18 mål, som der årligt følges
op på. På den måde har kommunen godt styr på,
hvordan udviklingen ser ud.
Pionerer inden for mobility management
Mobility management betyder kort fortalt, at man via
adfærdspåvirkninger forsøger at få de rejsende til at vælge
mere bæredygtige måder at rejse på. Dette kan fx ske ved
at bortvælge unødvendige rejser, eller vælge cyklen eller
den kollektive trafik i stedet for bilen. Lund Kommune
har lang tradition for at arbejde med dette og har været
pionerer på området i Sverige.
Et af de koncepter, som Lund kommune har arbejdet
meget med er Hälsotrampar. Man hverver og opfordrer
bilister til at cykle et år. Disse nye cyklister overvåges
kontinuerligt, og resultaterne viser, at 70 procent af
deltagerne cykler mere end før, når testperioden er
afsluttet.
Kommunen har også arbejdet aktivt med de
virksomheder, der ligger i det nordøstlige Lund, hvor
trafiksystemet er belastet. Transportrådgivere har besøgt
de største virksomheder for at få medarbejdere og
besøgende til at vælge andre alternativer end bilen. Dette
har resulteret i, at omkring 300 personer har oplyst, at de
har skiftet fra bil til cykel, kollektiv trafik eller samkørsel.
Ombygget station
Lund C vil blive ombygget i forbindelse med, at der
bliver indført en letbane. Den nybyggede station vil
indeholde nye tiltag for byens cyklister. Blandt andet vil
der være aflåst cykelgarage a la dem, der findes ved
togstationerne i Malmø.
planlægning, og hele vejen skal det
bare fungere – fra de detaljerede
planer til drift og vedligeholdelse. Her
synes jeg, at vi gør det godt.
Resejämföraren
Vad är bäst? Cykel, buss eller bil? Det Hvad tror du bliver den største
udfordring i fremtiden for Lund?
beror ofta på var man är och vart man Lige nu er der en vigende tendens, hvis
ska.
Med hjälp
av Resejämföraren kan man ser på cykling per indbygger. Den
Anna
Karlsson,
trafikmiljøingeniør,
man
få svar på hur olika färdmedel står totale cykling stiger fortsat, men når
Lunds
Kommune
man medregner tilflytningen, falder
sig mot varandra på olika
Hvorfor
er Lund sådan
cykelby?
cyklingen per indbygger. Det er klart,
reserelationer.
Du en
fårgod
även
reda på
Vi har en lang tradition for at cykle.
Mange cykler, mens de er studerende,
og de fortsætter med at cykle efter
studierne, tror jeg. Byen er lille og
kompakt.
Kommunen har sat klare mål for,
hvordan fodgængere, cykler og den
kollektive trafik skal prioriteres i
forhold til bilen. Det er en bevidst
at man kan forbedre infrastrukturen og
bygge flere og bedre cykelstier, men
jeg tror ikke, det er nok. Det er en
udfordring at finde gode løsninger.
Hvordan kan man forbedre
forbindelsen mellem cyklen og den
kollektive trafik?
Det handler om at arbejde konsekvent
og skabe gode forbindelser mellem
boligområder og den kollektive trafik.
Det er også vigtigt med gode
cykelparkeringer.
Jeg tror også på ekstra services for at
gøre det nemmere for dem, der
pendler meget. Det kan fx være
luftpumper eller aflåste cykelgarager.
Inden for kort tid åbner en aflåst
cykelgarage, som man ser dem i
Malmø, hvor man kan abonnere på en
overvåget garageplads, som man har
adgang til med sit pendlerkort.
På længere sigt arbejder vi også med
at indføre bycykler. Det tror jeg dog
ikke får så stor indflydelse for dem,
der bor i Lund, da de allerede har en
cykel, men for dem, der arbejder her
eller besøger byen, kan det være et
vigtigt supplement til den kollektive
trafik.
Lund | 19
Fremtidens omstigningssted
Det intermodale transportcenter i Ideonområdet bliver indviet. Det er et fuldskala eksempel på,
hvordan et omstigningssted kan se ud i fremtiden. Centret har god parkering til cyklister,
luftpumpe og et lidt pænere udseende end de sædvanlige stoppesteder. Omstigningsstedet ligger
langs den såkaldte Lundalänken, der er en prioriteret busrute, som inden for nogle år vil blive
afløst af sporvogne.
Resejämföraren sammenligner rejsemåder
Hvad er bedst? Cykel, bus eller bil? Det afhænger ofte
af, hvor man er, og hvor man skal hen. Ved hjælp af
Resejämföraren kan man få svar på, hvor gode
forskellige transportmidler er i forhold til hinanden i
forhold til, hvor man skal hen. Du får også styr på
prisen og omkostningerne for miljøet. Se mere på
www.lund.se/resejamforaren
20 | Helsingør
Et helhedssyn på cyklingen
Arbejdet med cyklingen i Helsingør Kommune tager udgangspunkt i kommunens
”Cyklistplan 2010”. Planen indeholder tiltag inden for alle områder og skal øge cyklingen
med 25 procent.
Strategisk arbejde giver resultater
Med Cyklistplan 2010 tager Helsingør Kommune fat på
en samlet løsning for, hvordan kommunen skal arbejde
med problemer omkring cyklingen. Planen er vedtaget i
byrådet og viser status for cyklingen i kommunen. Både
styrker og svagheder nævnes for at give et retvisende
billede af situationen. Med udgangspunkt
i den nuværende situation, præsenteres en
række mål og tiltag. Der afsættes næsten
50 millioner danske kroner til at
gennemføre planen.
I planen har man gjort status over
cykelparkeringerne i kommunen, og det
viste sig, at belægningen omkring
Cyklistplan 2010
togstationen var høj – omkring 120
procent. Der var med andre ord færre parkeringspladser
til cykler, end der var cykler. For at råde bod på dette
har kommunen udviklet en plan for cykelparkeringen
med udformningskrav, parkeringsnorm og
gennemførelsesplan. Der er også foretaget en inspektion
af hele cykelvejnettet samt en skilte- og ruteplan som
grundlag for en styrkelse af hele vejnettet.
Kommunen udviklede cyklistplanen sammen med
Dansk Cyklist Forbund. Som grundlag anvendte man en
rejsevaneundersøgelse fra 2009 og erfaringerne fra to
workshops, der omhandlede indsatsområder og
prioriteringer.
Som følge af planen og det konkrete arbejde for
cyklingen blev kommunen tildelt udmærkelsen ”Årets
Cykelby 2010”.
Tiltag i cyklistplan 2010
Superstoppestederne
Et godt eksempel på de tiltag, der blev iværksat af
kommunen, er de fire busstoppesteder i Helsingør, der
er blevet opgraderet til superstoppesteder.
Stoppestederne har cykelparkering under tag,
beskyttelse mod vejrliget, drikkevand i en fontæne til
den tørstige, luft til cyklen og visning i realtid, hvornår
bussen ankommer. Desuden er der en aktivitetsplads,
hvor man kan fordrive tiden, mens man venter på
bussen. Det første superstoppested blev indviet i
november 2011.
- Et prioriteret cykelvejnet
- Øget fremkommelighed
- Forbedring af trafiksikkerheden
- Bedre cykelparkeringer
- Sikrere skolevej
- Bæredygtige transporter
- Information og kampagner
Opfølgning
Den årlige cykeltælling viser, at der har været en
marginal vækst i cykeltrafikken fra 2010, men at målet
på en 25 procents stigning ikke er opnået. På trods af
dette vil målet ligge fast, også selv om der ikke længere
er nogen tidsplan for, hvornår det skal være opfyldt. 
Helsingør | 21
Tidlig toginformation
I mange tilfælde er det først på perronen, at man får en
status på den næste togafgang, men for at gøre det
lettere for de cyklister, der ønsker at køre videre med
toget, har Helsingør Kommune opsat
realtidsinformation om næste afgang allerede en halv
kilometer fra stationen. På den måde kan cyklisten
tilpasse hastigheden til stationen gennem den gamle
bydel.
Simon Wrisberg, trafikplanlægger,
Helsingør Kommune
Hvad gør Helsingør til en god by at
cykle i?
Vi har et forholdsvis sammenhængende
cykelvejnet, dels i byen, men også i
forbindelse med længere, smukke
ruter langs kysten og i skovene. I
Helsingør satser vi også på gode
cykelparkeringer og på at forstærke
forbindelsen mellem cyklen og den
kollektive trafik.
Hvordan kan man forbedre den
forbindelse?
Omstigningsstederne kan forbedres, og
jeg tror, at det vil gøre det nemmere
100 foldecykler testes
Foldecykler og kollektiv trafik er en god
kombination. For at gøre flere opmærksomme
på denne mulighed har kommunen udlånt 100
cykler i 8 måneder. Evalueringen viste, at
deltagerne i projektet havde øget deres cykling
fra 22 til 57 procent. Cyklerne bruges ofte i
kombination med rejser med den kollektive
trafik, men også i kombination med bilen.
Projektet blev gennemført i 2011.
at tage cyklen med i den kollektive
trafik. Der burde fx være mere plads i
togene. Desuden er det vigtigt, at
forbedre cykelstierne til stationerne.
Aflåselige cykelparkeringer ville
også være en god ting. Det er
allerede sådan nogle i kommunen i
dag, men de skal være mere
tilgængeligeog koblet sammen med
rejsekortet i den kollektive trafik. De
skal heller ikke kun fungere ét sted,
men hvis man er med i ordningen,
skal man have adgang til en aflåst
cykelparkering ved alle stationer.
Hvilke udfordringer ser du i
fremover at øge cyklismen i
kommunen?
Det kræver en øget økonomisk
investering, så der kommer cykelstier
langs med alle større veje. Cyklismen
skal også have en større prioritet på
bekostning af andre transportformer.
Helsingør har for eksempel ganske
mange ensrettede gader i centrum, og
når der er parkerede biler her, er der
ofte ikke plads til to-sporede
cykelstier. Fjerner man parkeringen,
kan man øge fremkommeligheden
betragteligt for cyklisterne.
Er der politisk vilje i kommunen til at
øge cyklismen på bekostning af andre
transportformer?
Politikerne har jo med Cyklistplan 2010
signaleret, at cyklingen skal øges med
25 procent, så viljen findes. Politikerne
er positive over for en øget satsning på
cyklismen, men det kan blive bedre. Vi
har endnu ikke nået målet på de 25
procent, og for at nå det kræves der
endnu mere.
Da Helsingør er så lille, har cyklen
ofte store tidsmæssige fordele i
forhold til bilen, men der er også andre
vigtige fordele ved at cykle. Man får en
bedre oplevelse med frisk luft, motion
og sundhed og meget flere fordele. På
cykel ser man hinanden, og byen bliver
rarere at være i. I bykernen skal cyklen
og gå-ben være det oplagte valg i
forhold til bilen.
Satsningen på cykling er samtidigt en
satsning på at øge børns og de ældres
mobilitet, og det er en god ting.
22 | Workshop
Gør det nemmere at tage cyklen
med i den kollektive trafik
Cyklister ønsker sikre og velplacerede cykelparkeringer, og det kan
betale sig at gøre det nemmere for cyklisterne at tage cyklen med i
Vigtigt med bedre cykelparkering
Hvordan kan forbindelsen mellem cyklen og den
kollektive trafik forbedres? Den 8. december 2011
samledes omkring 25 personer på Malmø Arena fra
blandt andet kommuner, den kollektive trafik og
interesse­organisationer fra begge sider af sundet for at
skabe kontakter og diskutere.
En del af svaret er at kunne parkere sin cykel på en
god måde. Det er vigtigt at kunne låse sin cykel fast.
Ikke bare låse cyklen, men også at man kan låse selve
cykelstellet sammen med cykelstativet.
- 87 procent af cyklisterne i Stockholm vil have
cykelstativer, hvor man kan låse stellet til cykelstativet,
fortalte Pelle Envall, der holdt en indledende
Workshop | 23
præsentation om vidensniveauet omkring
cykelparkering.
En undersøgelse fra Holland, som Pelle Envall
refererede til, viser, at nemme og sikre cykelparkeringer
kan øge rejserne med den kollektive trafik med 10
procent.
God økonomi i at tage cyklen
med i den kollektive trafik
Den anden forbindelse mellem cyklen og den kollektive
trafik er at kunne tage cyklen med i den kollektive trafik.
I starten af 2012 blev det gratis at tage cykel med i
DSB’s S-toge i hovedstadsregionen, fortalte Alexandra
Brink-Jensen fra DSB. Evalueringen viser, at 28 procent
af de rejsende med cykel ikke ville have rejst, hvis det
ikke havde været gratis og 33 procent ville ikke være
rejst uden cykel. Der er nu over 8 cykler for hver
hundrede passagerer i S-togene.
Også i turistsammenhænge er det en værdsat
mulighed, at det er nemt at tage cyklen med i toget, og
at reglerne er nemme at forstå.
Kvalitetskrav til parkering
Herefter fulgte en workshop om, hvordan man i
samarbejde kan lette forbindelsen mellem cyklen og den
kollektive trafik. Meningen er på sigt at skabe en
kombination, der kan tage markedsandele fra bilen og
lette hverdagen for folk – både for pendlere, men også i
turistsammenhænge. I workshoppen blev der bl.a.
diskuteret, hvilke forskellige krav pendlere og turister
stiller til gode parkeringspladser. Kvalitetskrav kan
være nærhed til målpunkter, en placering på vej til
målpunkter, mulighed for at låse cyklen fast,
overdækning, nok plads og tryghed. 
24 | Køge
Nye muligheder med toget
Køge er ikke bare den by, hvor cykelløbet Sjælland Rundt starter og slutter.
Kommunen udfører også et aktivt arbejde for at øge cyklingen, specielt i tilknytning
til skoler og den kollektive trafik.
Pendlerkommune
Køge ligger 40 kilometer syd for København ud til
Øresundskysten, og det er en position, der påvirker
trafikken i kommunen. Der er cirka 58.000 indbyggere i
Køge, hvoraf de 15.000 pendler til en anden kommune
for at arbejde. Omkring 10.000 af dem kører til
København. Omvendt pendler cirka 12.000 personer til
Køge hver dag fra andre kommuner. Køge har to Stogstationer, Køge station og Ølby station. I kommunen
er der desuden fem andre stationer i de mindre byer.
Pendlerrejserne inden for kommunen foretages for 44
procents vedkommende på cykel og 38 procent i bil.
Cyklen som en del af trafikplanen
I kommunen er der 85 kilometer cykelstier, og
kommunen har satset på at gøre cyklingen sikker for de
unge, der skal i skole. I dag går eller cykler omkring 85
procent af alle elever til skolen.
Det overordnede strategiske
dokument, der styrer
planlægningen af cyklingen, er
Trafik- og miljøplan 2008. Af
denne fremgår det, at cyklen skal
prioriteres som transportmiddel,
og at koblingen mellem de
Trafik- og
individuelle og de kollektive
miljøplan 2008
transportformer skal styrkes. Et
sammenhængende net af cykelstier, bedre parkering ved
knudepunkter for den kollektive trafik og en prioritering
af cyklerne i trafikken i midtbyen er nogle af de tiltag,
der skal gennemføres.
Planen er ved at blive revideret nu, da målåret for den
nuværende plan er 2014.
Ny station giver nye muligheder
Køge får en ny togstation i 2018, Køge Nord. Stationen
kommer til at ligge på den kommende KøbenhavnKøge-Ringsted bane, der skal aflaste den nuværende
jernbane, der går mellem København og Ringsted via
Roskilde.
For Køge betyder det blandt andet, at kommunen får
hurtigere togforbindelser til København. Rejsetiden
forkortes med 15 minutter grundet den nye bane samt
det faktum, at man slipper for at standse ved mange af
de mindre byer ind til Københavns Hovedbanegård.
Kommunen får desuden fjerntog.
Cykelløb for 34. gang
Køge er i cykelsammenhænge også kendt for cykelløbet
Sjælland Rundt, som i 2013 afvikles for 34. gang. Løbet
rundt på Sjælland både starter og slutter i Køge. Den 29.
juni bliver dagen, hvor de 293 kilometer skal cykles
næste gang.
Køge | 25
Ølby station
På Ølby station er sporene
forhøjet, så gående og cyklister
har fri passage under dem.
Jernbaner er ellers næsten altid en
barriere mellem to dele af en by,
men ved at bygge på denne måde
prioriterer man cyklister og
fodgængere i forhold til bilisterne,
der må ud på en længere omvej
for at komme fra den ene del af
byen til den anden. Desuden
opleves passagen ikke så utryg
som en gangtunnel.
Cykelparkeringen er placeret tæt
på trapperne ud til perronen.
Tomas Meier, Trafikingeniør, Køge
Kommune
Er Køge en god cykelby?
Ja, det mener jeg. Det er mange og gode
cykelstier, korte afstande og byen er
flad. Vi har også gjort meget for
trafiksikkerheden for cyklisterne, især for
at gøre det mere oplagt for børn og unge
at cykle i skole.
Hvordan arbejder I i kommunen med
cyklingen?
Det er primært Teknik- og
Miljøforvaltningen, som arbejder med
cykelspørgsmål, både hvad angår
planlægningen af infrastrukturen og
kampagner.
Politikerne kan se fordelene ved at
satse på cykling og har afsat relativt
mange penge til cykelstier i 2013 og de
følgende år. Der er specielt fokus på
pendling på cykel over lange afstande og
cykelsuperstier.
Hvad er planerne fremover for at få
flere til at cykle?
Fremover fokuserer vi kraftigt på den nye
station, Køge Nord, som bliver bygget
fem kilometer nord for Køge centrum.
Med Køge Nord vil byen blandt andet
kunne reducere pendlertiden til
København med 15 minutter. Køge
kommune kommer også til at få fjerntog,
og det har vi ikke i dag.
Når Køge Nord er færdigbygget, er det
vigtigt, at cykelinfrastrukturen til
stationen bliver god, og at der kommer
gode muligheder for at parkere sin cykel.
Også centralstationen i Køge vil blive
ombygget. Det vil blandt andet komme
tusind cykelparkeringspladser, der kommer
til at være tættere på togene.
Aflåst cykelgarage
Gennem et samarbejde mellem kommunen, DSB og 7-Eleven
kan pendlere stille deres cykler i en aflåst garage. Garagen er
gratis for dem, der har periodekort til den kollektive trafik og
tilbuddet aktiveres i 7-Eleven butikken lige ved siden af
garagen
Hvad kan man gøre for yderligere at
forbinde cyklen med den kollektive
trafik?
Det vigtigste er at have god parkering til
cyklen og en god og tydelig skiltning. Det
gælder ikke kun ved stationerne, men
også ved busstoppesteder, hvor der er
plads til forbedringer.
Dialogen med DSB, som kører togene og
Movia, der står for busdriften, er meget
vigtig for at opnå et godt resultat.
26 | Læsning
Hvad er en god cykelparkering?
At cykelparkeringen er tæt på bestemmelsesstedet
og indgangene
At parkeringen er i den retning, man kommer fra,
så man ikke skal gå tilbage
At den er tyverisikret, fx med mulighed for at låse
cyklen fast ved stellet eller i en aflåst garage
At der er beskyttelse mod vind og vejr.
At kapaciteten svarer til efterspørgslen
At pladsen opleves som tryg, også når det er mørkt
Fra Parkering i storstad - Litteraturstudie om
cykelparkering
Læsning | 27
Gode tips til læsning
Mange kommuner og andre transportansvarlige har i de fleste tilfælde stor
erfaring med, hvordan cykelparkering skal planlægges. Alligevel er det ofte en
god idé at løfte blikket og se, hvordan andre har gjort.
Det er en udfordring at arrangere gode cykelparkeringer
omkring knudepunkter for den kollektive trafik. Det er ikke
kun cyklerne, der skal have plads, men også busser, tog,
biler, taxier og fodgængere. Følgerne af en dårlig
planlægning kan blive en masse fejlparkerede cykler, hvilket
vil influere på hele knudepunktets funktion.
By for by er der forskellige opfattelser af og traditioner
for, hvordan cykelparkering skal ske ved stationer. Det kan
fx handle om stativets visuelle fremtoning, rutiner for at
fjerne fejlparkerede eller efterladte cykler, muligheden for at
låse stellet fast eller bare et hjul. Desuden er ejerforholdene
ved større omstigningssteder forskellige fra kommune til
kommune, og af og til opdelt mellem kommune,
stationsejere og den kollektive trafik, og det kan
vanskeliggøre koordineringen.
Der er flere håndbøger om cykelparkeringer ved
omstigningssteder. Der linkes til dem alle på
www.oresundsomcykelregion.nu.
Trafikstyrelsen 2009, Bedre samspil mellem cyklen og den kollektive trafik
Dette idékatalog søger at forbedre samspillet mellem cyklen og den kollektive trafik. God
cykelparkering er en del af kataloget, men også samspillet med den omgivende by er med.
Dansk Cyklist Forbund 2007, Cykelparkeringshåndbog
Dansk Cyklist Forbunds omfattende Cykelparkeringshåndbog præsenterer vejledende principper
for cykelparkering, og præsenterer desuden gode og dårlige eksempler ved forskellige aspekter af
cykelparkering og slutter med inspirerende eksempler. Håndbogen findes også på engelsk.
Boverket, 2012, Gör plats för cykeln
Vejledning og inspiration til planlægning af cykelparkering ved stationer og rejsecentre.
Rapporten tager de nogle gange komplicerede ejerforhold op, gennemgår reglerne og
bestemmelserne for cykelparkeringer, og giver desuden eksempler fra en række byer. Rapporten
afsluttes med retningslinjer vedrørende dimensionering og principper for planlægningen.
Trafikverket, 2010, Cykelparkering vid resecentrum
Planlægning, udformning, sikkerhed og vedligeholdelse er overskrifterne i denne rapport, der har flere
eksempler på gode cykelparkeringer og også gennemgår lovgrundlaget for parkeringen. Cykelparkering ved
rejsecentre er udviklet inden for rammerne af projektet, Den goda staden.
WSP 2011, Parkering i storstad - Litteraturstudie om cykelparkering
Der er ikke bare rene håndbøger inden for emnet, men også en del forskning. I litteraturstudiet
’Parkering i storbyen’ præsenteres en stor samling litteratur om cykelparkeringer, hvilket gør
rapporten til en god oversigt over den eksisterende viden på området.
28 | Kristianstad
På banestier i Kristianstad
Kristianstad satser på at blive et rejsemål for cykelturister, og så er det vigtigt, at man
kan få fat i en cykel på stedet, eller at man kan tage sin egen cykel med.
Store satsninger på den kollektive trafik
Kristianstads kommun er Skånes største kommune og
byen Kristianstad er med sine 35.000 indbyggere Skånes
fjerdestørste by. Uden for byens centrum ligger
Högskolan Kristianstad (Kristianstad Universitet) med
15.000 studerende, og det præger helt sikkert
Kristianstad som cykelby. Store dele af bykernen er
desuden bilfri.
Hele byen er i gang med at pynte og forbedre sig op
til 400-års jubilæet i 2014. Det gælder blandt andet
stationen i Kristianstad, der er ved at blive bygget om.
Tidligere udgik fjernbusserne fra den indre by, men
fremover vil de udgå fra Kristianstad C. Det bliver
nemmere at skifte mellem bus og tog, og i forbindelse
med ombygningen vil der blive anlagt 700
parkeringspladser for cykler i tilslutning til stationen.
Der vil også blive tilbudt forskellige services som fx
luftpumper til dækkene.
For nogle år siden har man også anlagt
Kristianstadslänken, der er en prioriteret busrute, der
kører gennem centrum og videre frem til vigtige
destinationer, som fx sygehuset.
Nye stationer giver nye muligheder
Der åbnes to togstationer i de mindre byer Fjälkinge og
Önnestad. Før passerede togene bare disse byer, men i
en stor satsning på togtrafikken i hele det nordøstlige
Skåne og det sydlige Småland vil der igen blive etableret
stationer i flere byer. Udover en forbedring af den
kollektive trafik forventer man også, at satsningerne vil
få effekt på cyklingen i byerne, eftersom flere vil komme
til at benytte en kombination af cyklen og den kollektive
trafik. Tidligere var der kun busforbindelser til disse
byer.
Betydelig cykelturisme
I omegnen af Kristianstad er der masser af smukke
cykelstier på nedlagte jernbanestrækninger, og mange af
dem er bilfrie. Kommunen anbefaler flere cykelruter, og
der er flere cykelhandlere, der lejer cykler ud.
Inden for et par år åbner den 270 kilometer lange
bilfrie rute for cykelturisme, Sydostleden, som vil gå fra
Växjö til Simrishamn. Dele af den vil gå gennem
Kristianstads kommun og vil yderligere bidrage til
kommunens ambitioner om at være et rejsemål for
cykelturister.
Ønsker man at tage sin egen cykel med til kommunen,
er det tilladt at tage cyklen med i både Øresundstoget og
Pågatoget. Det tager lige godt 1½ time at komme fra
København C til Kristianstad med Øresundstoget –
uden skift. En cykelbillet koster det samme som en
barnebillet.
Kristianstad | 29
Gode betingelser for cykelturisme
I Kristianstads kommun er der mange gode
cykelruter for turisme og rekreation. På billedet ses
en rute rundt om Råbelövssøen.
Kollektiv trafik samlet på ét sted
Kristianstads vartegn, vandtårnet, ses gennem
togvinduet i Kristianstad C. Omstigningsstedet er
ved at blive ombygget og gør det nemmere at
forbinde bus, tog og cykel.
centrum, og vi arbejder på, at de skal
blive endnu bedre.
Birgitta Axelsson, projektleder,
kommunekontoret, Kristianstads
kommun
Hvad er det der gør Kristianstad til en
god cykelkommune?
Kristianstad er flad, og det gør byen
nem at cykle i. Vi har et godt udbygget
net af cykelstier i centrum. Desuden
har vi – udover hovedbyen Kristianstad
– ti større tætbebyggede områder, som
vi kalder basisområder. Der er også
cykelstier herfra til Kristianstad
Hvordan arbejder kommunen med
cykelspørgsmål?
Arbejdet med disse spørgsmål er delt
op mellem C4 Teknik, der er en teknisk
forvaltning, og det kommunale
ledelseskontor, der ser mere strategisk
på spørgsmålet. Kommunikationen
mellem disse to er meget vigtig. Den
kommende cykelstrategi er ved at blive
udviklet på ledelseskontoret.
Bygningsnævnet har desuden besluttet,
at kommunen skal udvikle en
trafikplan, og det er vores ambition at
cykelplanen skal indgå i denne. Det
giver et bedre helhedsbillede.
Hvilke tanker har I omkring cykling på
det nye rejsecentrum i Kristianstad
C?
Det er vigtigt, at vi får gode
parkeringspladser til cyklerne, og vi vil
etablere 700 pladser. Nogle er allerede
på plads. Desuden vil der komme en
luftpumpe.
Hvad kan man gøre for yderligere at
forbinde cyklen og den kollektive
trafik?
Det ville være godt, hvis der kom et
fælles lånesystem for cykler i
regionen. Vi har mange større
arbejdspladser uden for centrum, som
fx sygehuset, universitetet og
Trafikverket. Det ville være godt at
have adgang til en cykel på stationen
for dem, der ikke bor i Kristiansstad og
dem, der ikke har en cykel. På den
måde tror jeg også, at den kollektive
trafik ville blive styrket, da færre ville
køre i bil hele vejen.
30 | ÖSCR
Der blev foretaget studiebesøg i de
kommuner, der var parter i Ride n
bike, for at se på forudsætningerne og
det løbende arbejde.
Regionalt cykelsamarbejde
Projektet Øresund som cykelregion har løftet cyklingen i regionen gennem et øget samarbejde
og et fokuseret arbejde inden for en række områder. Arbejdet med at knytte cyklen og den
kollektive trafik tættere sammen er bare en del af projektet.
Samarbejdsprojekt for at løfte cyklingen
Øresundsregionen kan blive verdens bedste cykelregion.
Vi er der ikke endnu, men vi er godt på vej. Gennem
projektet Øresund som cykelregion har vi forenet
kræfterne på både den svenske og den danske side af
sundet for yderligere at give cyklingen et løft.
Arbejdet på at skabe projektet Øresund som
cykelregion startede allerede i 2008, hvor tankerne om et
samarbejde omkring cykelspørgsmål tog form. Flere
parter blev involveret i tankerne, og der blev sendt en
ansøgning til Interreg IVA. I september 2009 gik
projektet i gang, og det forløb indtil slutningen af 2012.
Tretten parter på begge sider af sundet deltog med
hovedpartneren Region Skåne. Disse var og er Region
Hovedstaden, Trafikverket, Hållbar Mobilitet Skåne,
København Kommune, Malmö stad, Helsingborg stad,
Lunds kommun, Roskilde Kommune, Kristianstads
kommun, Helsingør Kommune, Køge Kommune og
Högskolan Kristianstad.
Målrettet arbejde
Projektet er opdelt i ni delaktiviteter. Denne rapport er
udviklet inden for rammerne af delaktiviteten Ride-nbike. Øvrige delaktiviteter kan ses i faktaboksen i siden.
Inden for Ride-n-bike var det en del af opgaverne at
se, hvordan cyklen kan kombineres bedre med den
kollektive trafik, dels gennem parkering ved
omstigningsstederne og dels ved at tage cyklen med i
bussen eller toget. Målet var at styrke cyklens og den
kollektive trafiks konkurrenceevne over for bilen.
Gennemførelsen
Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Region
Skåne, Trafikverket, Malmö stad, Helsingborg stad,
Lunds kommun, Kristianstads kommun, Helsingør
Kommune, Hållbar Mobilitet Skåne og Køge
Kommune.
I løbet af projektet blev der arrangeret en større
konference om cykelparkeringer, en workshop om
foldecykler og en workshop om at kombinere cyklen og
den kollektive trafik. Der blev foretaget mindre
undersøgelser og udarbejdet informationsmateriale om
de forskellige regler for at tage cyklen med i busser, på
færgen og i togene i regionen. En vigtig del var også de
samtaler, der løbende blev ført med andre aktører, som
fx ledere i den kollektive trafik. Desuden blev der
foretaget studiebesøg i de kommuner, der var parter i
denne delaktivitet, for at se på forudsætningerne og det
løbende arbejde. 
Delaktiviteter i Öresund som cykelregion
Benchmarking
I denne delaktiviteten blev Øresund sammenlignet med to
andre cykelregioner.
Info n bike
Det vigtigste i denne delaktivitet var at udvikle et fælles
cykelkort for hele regionen.
Tourism n bike
Der er et stort potentiale i at gøre regionen til en
destination for cykelturisme, hvilket der her blev
fokuseret på.
Commute n bike
Her blev der arbejdet med at støtte cykelpendlingen over
længere afstande.
Campaign n bike
Delaktiviteten fokuserede på at udvikle gode kampagner
for at opfordre flere til at cykle.
Young n bike
Denne aktivitet arbejdede med at få flere børn og unge
til at cykle og gøre det mere sikkert.
Ride n bike
Cyklen og den kollektive trafik er en god kombination,
hvilket denne delaktivitet forsøgte at styrke.
Rent n bike
Her blev der udviklet et grundlag for at kunne introducere
et regionalt system for bycykler.
Shop n bike
Vilkårerne for indkøbsturer på cykel kan sagten forbedres,
hvilket der her blev udviklet forslag til.
Cyklen og den kollektive trafik er et skønt par som supplerer
hinanden perfekt. I denne rapport har vi samlet nogle eksempler
på, hvordan samarbejdet på dette område ser ud i
Øresundsregionen.
Rapporten behandler dele af det arbejde, der er foretaget inden
for projektet Øresund som cykelregion. Den fremhæver også det,
der sker i nogle af regionens kommuner for at knytte cyklen og den
kollektive trafik tættere sammen.
DEN EUROPÆISKE UNION
Den Europæiske Fond
for Regionaludvikling
Denne rapport er udviklet inden for rammerne af Øresund som cykelregion med
støtte fra Interreg IVA. Læs mere på www.oresundsomcykelregion.nu