CYKELVENLIG ARBEJDSPLADS

8000
FORDELE
VED
AT
CYKLE
INSPIRATION
til ledelse, HR og
cykelentusiaster
CYKELVENLIG
ARBEJDSPLADS
find ud af, hvad
der skal til _ 4-5
TAXA-TABERNE
gamle mænd på nye cykler _ 3
GODE RÅD
til cyklisterne _ 8-9
CONNECTING ÅRHUS
en spinnende historie _ 11
MEDARBEJDERE PÅ FARTEN
mobilitet er det nye sort _ 12-13
Lettere for medarbejderne
Velkommen til dette cykelmagasin, der er mål­
rettet virksomheder i Aarhus Kommune. Med
det vil vi vise, at cykling ikke kun er en privat­
sag. Som virksomhed kan man både gøre det
lettere for medarbejderne at cykle og høste en
række gevinster. For eksempel er der både tid
og udgifter til parkering at spare ved at vælge
cyklen, ikke mindst hvis man holder til i midt­
byen. Aarhus Kommune gør i disse år en eks­
tra indsats for at fremme cyklisme. Der er rift
om pladsen i byen, og jo flere vi kan få til at
vælge cyklen, jo bedre trafikafvikling får vi, og
jo bedre passer vi på miljøet.
En gevinst for virksomhederne
Det er en gevinst for hver eneste cyklist, at
han eller hun både får motion, sparer penge
og skåner miljøet. Men der er også en gevinst
at hente for virksomhederne. Mange har alle­
rede fået øjnene op for, at der er god økonomi
i sunde medarbejdere, og en cykeltur til og fra
arbejde hver dag er et enormt plus for den
enkelte medarbejders sundhed. Derfor er det
oplagt at supplere sund mad, frugtordning
og træningsfaciliteter på arbejdspladsen med
cykelfremmende tiltag. Ligesom man eksem­
pelvis har gjort hos Johnson Controls, der er
blevet certificeret som cykelvenlig arbejds­
2
plads, og hos Systematic, der med en dedike­
ret indsats sidste år vandt Vi Cykler Til Arbejde.
Og hvis man tror, at ens medarbejdere ikke kan
motiveres til at cykle, så læs om Aarhus Taxa,
der sidste år sendte 36 medarbejdere på cykel
til Paris.
Et bedre miljø
Sunde medarbejdere er ikke den eneste
gevinst, når transporten til og fra arbejde
foregår på cykel. Hver gang en medarbejder
skifter bilen ud med cyklen, bidrager det også
positivt til CO2-regnskabet. En cykelvenlig ar­
bejdsplads sender derfor et positivt signal om,
at den både gør noget for miljøet og for med­
arbejderne. Sørg eksempelvis for firmacykler,
gode parkeringsforhold og indbydende bade­
faciliteter til de svedige medarbejdere.
God læselyst. Jeg håber, du vil finde inspiration
i magasinet!
Laura Hay
INDHOLD
RÅDMAND FOR TEKNIK OG
MILJØ I AARHUS KOMMUNE,
LAURA HAY, HAR ALTID CYKLET.
DEN TRAVLE POLITIKER
FORSØGER AT TAGE DEN
MILJØVENLIGE TRANSPORT
SÅ OFTE SOM MULIGT PÅ
TURENE RUNDT I AARHUS.
STORE TABERE
3
CYKELVENLIG
ARBEJDSPLADS
4-5
IDÉKATALOG
6-7
GODE RÅD TIL
CYKLISTEN
8-9
SYSTEMATIC
10
CONNECTING ÅRHUS
11
MEDARBEJDERE
PÅ FARTEN
12
VIND EN
MOBILITETSPLAN
13
SUNDHEDSPROJEKT
14
CYKELTERMINALEN
15
FACEBOOK
16
OPLAG: 7.000
UDGIVER: Aarhus Kommune - Trafik og Veje
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Pablo Celis
TEKST: Aros Kommunikation og VEKSØ
LAYOUT OG OPSÆTNING: Aros Kommunikation
FOTO: Ejgil Lihn, The Blue Room og privatfotos
VI ER EN FLOK
STORE TABERE
“Det flader organi­
sationen ud at stå
i stramme lycra­
bukser og snakke om
at få vokset ben.”
DELTAGERE FRA TOUR DE TAXA KOMMER GERNE UD OG HOLDER ET GRATIS FOREDRAG FOR INTERESSEREDE
VIRKSOMHEDER. DER ER MULIGHED
FOR AT HJÆLPE MED AT STØTTE IND­
SAMLINGEN TIL JULEMÆRKEFONDEN.
LÆS MERE PÅ WWW.TOURDETAXA.DK
…MEN PÅ DEN FEDE MÅDE. SIDSTE ÅR TABTE 36 MEDARBEJDERE
VED AARHUS TAXA SAMLET OVER 640 KG. DE TILBAGELAGDE
1375 BENHÅRDE KM PÅ CYKEL, INDEN DE ENDELIG KUNNE KØRE
SEJRS­RUNDEN PÅ LEGENDARISKE CHAMPS-ÉLYSÉES I PARIS
Som så mange andre gode idéer udsprang
Tour de Taxa af et tilfældigt møde. I efteråret
2009 krydsede Aarhus Taxas og den pensio­
nerede skolelærer Allan Søndergaards veje.
Allan havde cyklet 3.100 km til Portugal og
derved indsamlet 36.000 sponsorkroner, der
skulle gå til computere til børneafdelingen
på Århus Sygehus, men der manglede penge
til betaling af internetadgangen. Aarhus Taxa
trådte til med en check, og dermed fødtes
et samarbejde, der inden for få måneder re­
sulterede i firmaets eget cykelhold. Under ban­
neret Tour de Taxa skulle 36 medarbejdere på
deres livs cykeltur til Paris.
overvægtige, lå det lige til højrebenet, at pen­
gene skulle gå til Julemærkefonden, fortæller
taxachauffør og tour-deltager Morten Elgaard,
der selv kan glæde sig over, at nålen på vægten
har flyttet sig fra 145 til 90 kg.
Og drømmen om en dag at kunne mærke
Champs-Élysées’ brosten under cykelhjulene
virkede næsten utopisk.
- Der var en helt forståelig skepsis til at starte
med. Her stod vi med æblekinder og sukker­
syge og skulle cykle til Paris til sommer. Men vi
klarede det, og skepsis blev vendt til opbakning
fra alle vores kollegaer.
Op ad bakke
Der er kommet helt åbenlyse og målbare re­
sultater ud af sidste års tour: Kiloene er raslet
af de deltagende chauffører, og chokolade­
barrerne i handskerummet er skiftet ud med
gulerødder. Men de allerstørste gevinster har
været at mærke i medarbejdernes dagligdag.
- Normalt er vi konkurrenter og provisions­
lønnede, og vi er ikke kendt for at samarbejde
i den her branche. Men os på cykelholdet har
lært, at det kan betale sig at bakke hinanden
op. Man kører bedre på ros end ris, og det
gælder både cykling og taxakørsel, understre­
ger Morten Elgaard og fortsætter:
- Man er hinandens øjne, når man cykler, og
Man siger, at al begyndelse er svær, og det må
siges at holde stik i forhold til det store projekt,
Tour de Taxa skulle vise sig at blive. Overvin­
delse af egne grænser, omverdenens skepsis
og logistikproblemer var nogle af de bakker,
der skulle forceres undervejs. Men motiva­
tionen og jernviljen var til stede fra starten:
- Vi ville primært ændre vores livsindhold.
Som branche har vi en kedelig 3. plads i
forhold til dødelighed, og der følger mange
livsstilssygdomme med det stillesiddende job.
Samtidig kunne vi hjælpe andre, og da vi jo
selv som voks­ne ved, hvordan det er at være
Meget mere end tabte kilo
det styrker sammenholdet. Man kan kalde det
teambuilding på et højt niveau, og det giver
helt klart bedre kollegaer og en bedre arbejds­
plads.
Og Tour de Taxa har ikke blot haft betydning for
de deltagende medarbejdere, men for hele virk­
somheden. Der er sket en holdnings­ændring,
der blandt andet har resulteret i, at Aarhus
Taxa sidste år stillede med 148 tilmeldte til
Marselisløbet mod sædvanligvis 20-30 del­
tagere. Morten Elgaard er ikke i tvivl om pro­
jektets store betydning for virksomheden.
- Til daglig sidder vi inde i hvert vores
kongedømme, men Tour de Taxa har skabt det
største sammenhold i firmaets historie. Det
flader organisationen ud at stå i stramme ly­
crabukser og snakke om at få vokset ben.
Tourens fremtid
Morten Elgaard ser et stort potentiale for Tour
de Taxa i fremtiden, og han glæder sig person­
ligt til dette års tour. Interessen for konceptet
har været så stor, at det sjællandske taxafirma
4×35 stiller med et 40 mands hold i år. Ambi­
tionen for 2012 er endnu et jysk hold, og som
Elgaard påpeger, er der 7.000-12.000 folk ansat
i taxabranchen, så det behøver ikke stoppe her.
- Jeg håber, vi kan nå i mål med at flytte en
hel branche. Vi kommer nok aldrig til at ligge
på landsgennemsnittet i forhold til vægt og
livsstilssygdomme, men vi kan helt klart rykke
os meget. En oplevelse som den her kan kun
give bedre medarbejdere i en hvilken som
helst branche.
3
Johnson
Controls
spiller det grønne kort
DEN STORE KØLEKONCERN, DER LIGGER I HØJBJERG VED
AARHUS, VAR DEN FØRSTE ARBEJDSPLADS I DANMARK, DER BLEV
CERTIFICERET SOM CYKELVENLIG ARBEJDSPLADS. OG VIRKSOMHEDEN HAR IKKE FORTRUDT. CERTIFICERINGEN UNDERBYGGER
JOHNSON CONTROLS GRØNNE PROFIL OG GAVNER BÅDE VIRKSOMHEDEN, MILJØET OG MEDARBEJDERNE.
- Med certificeringen som cykelvenlig arbejds­
plads lægger vi kortene på bordet og viser om­
verdenen og vores medarbejdere, at vi arbej­
der aktivt med sundhed og miljø på mere end
én front, siger HR Direktør i Johnson Controls,
Kim Voss Jensen.
I en stor produktionsvirksomhed som Johnson
Controls er der mange knapper at skrue på for
at reducere CO2-udslippet. Installation af et
nyt flisfyr og indførelse af en striks firmabils­
politik med fokus på CO2-reducering er blot
nogle af de redskaber, der bliver taget i brug.
Men cyklende medarbejdere tæller også i det
samlede regnskab.
- Hvad kan vi gøre for at minimere vores del af
CO2-udslippet? Det spørgsmål har vi pligt til
at forholde os til, siger HR-Direktør Kim Voss
Jensen og fortsætter:
- Vi er åbne over for alle de initiativer, der har
fokus på miljøet, og som sætter os i forbin­
delse med et grønt miljø. Flere cyklende med­
arbejdere er et værdifuldt og rigtigt signal,
siger Kim Voss Jensen.
P-plads problemer?
Flere cyklende medarbejdere gavner ikke blot
miljøet. Det kan også bidrage til at løse plads­
problemer på overfyldte parkeringspladser. Og
behovet er større end nogen sinde hos John­
son Controls i Aarhus.
- 1. januar 2011 flyttede ca. 130 af vores med­
arbejdere fra Viby til Højbjerg. Det betyder, at
der er kommet yderligere pres på parkerings­
4
forholdene. En ting er, at det er vanskeligt at
få plads til at etablere flere p-pladser i Høj­
bjerg. Noget andet og mindst lige så vigtigt er,
at det ville være stik imod vores grønne profil
at fremme biltrafikken. Så vi satser på endnu
flere cyklende medarbejdere, siger Kim Voss
Jensen.
Sunde og glade medarbejdere
Sunde medarbejdere er naturligvis også i
fokus. Cyklen giver motion, frisk luft og kan
være med til at reducere antallet af sygedage.
Og så kan det mærkes på humøret! Især i maj,
når et stort antal medarbejdere fra Johnson
Controls deltager i Dansk Cyklist Forbunds
kampagne Vi Cykler til Arbejde. Så kommer
man ikke uden om cykelsnak, kampråb og ven­
skabelig kappestrid kollegerne imellem.
Vi Cykler til Arbejde
- Det hele startede sådan set med Vi Cykler
til Arbejde-kampagnen, fortæller Kim Voss
Jensen. Igangsat og drevet af en ildsjæl i
medarbej­derstaben. Det var nemlig udviklings­
ingeniør Christian Per Bunde-Pedersen, der for
snart tre år siden satte skub i sine kollegaers
cykelben. Og siden har tingene taget fart.
- I starten var vi lidt skeptiske. Hvad var det nu
for noget? Men vi blev hurtigt klar over, at dette
ikke bare var en fiks idé, men en rigtig god sag.
Og den slags fortjener fuld opbakning, siger
Kim Voss Jensen.
Selv om det endelige antal tilmeldte medarbej­
dere ikke er helt på plads i skrivende stund, ty­
der meget på, at tilslutningen i år slår tidligere
rekorder.
Spottet af DCF
Da Dansk Cyklist Forbund for lidt over et år
siden besluttede at gennemføre et projekt med
certificering af danske arbejdspladser til Cykel­
venlig Arbejdsplads, var Johnson Controls
allerede på sigtekornet. Arbejdspladsen var
nemlig blevet spottet, vejet og fundet særdeles
velegnet som en af de i alt ti virksomheder, der
skulle deltage.
T
E
R
E
C
I
F
I
T
R
E
BLIV C ELVENLIG
SOM CYKPLADS
ARBEJDS
NDS
CYKLIST FORBU ­SER,
SK
N
A
D
ER
S
EJDSPLAD
RBEJDSPLAD
CYKELVENLIG A E PRIVATE OG OFFENT­LIGE ARBCYKLERNE.
TILBUD TIL ALL FÅ FLERE MEDARBEJDERE OP PÅ
DER ØNSKER AT
“
Flere cyklende
med­arbejdere er et
værdifuldt og rigtigt
signal
”
HR Direktør, Kim Voss Jensen
Med konceptet Cykelvenlig Arbejdsplads stil­
ler Dansk Cyklist Forbund sin ekspertviden
til rådighed og kommer med gode råd til,
hvad virksomheden kan gøre for at forbedre
forholdene for de cyklende medarbejdere.
Målet er en skræddersyet indsats, der passer
til den enkelte virksomhed. Og sunde og
glade medarbejdere, grøn profil med min­
dre CO2-udledning og mindre trængsel på
P-pladserne er blot nogle af fordelene, man
opnår som cykelvenlig arbejdsplads.
Parkering, bad og pumpegrej
hjælper
Med ganske få midler kan mange arbejds­
pladser gøre det langt mere attraktivt for
med­
arbejderne at cykle til arbejde. Som
cyklist er det eksempelvis vigtigt, at du har
mulighed for at parkere din cykel, når du
møder. Og gode badeforhold er et andet
gode, der øger motivationen for en tur på
jernhesten. Har du langt til arbejde, kan det
nemlig være nødvendigt med et bad, inden
du tager fat på dagens opgaver.
Skulle uheldet være ude, er det også prak­
tisk med pumpegrej inden for rækkevidde.
Og hvorfor ikke tilbyde firmacykler, så nogle
af de kortere bilture i løbet af dagen kunne
foregå på to hjul? Der er ingen tvivl om, at
der er rigtig mange håndtag at trække i, hvis
Certificering i hus
Certificeringen gik hurtigt igennem. En af år­
sagerne var de mange tilbud til cyklisterne: der
er blandt andet lavet en rabatordning med et
par cykelhandlere, medarbejderne tilbydes bil­
lige cykelhjelme med logo, der er mulighed
for omklædning og bad, ved de overdækkede
cykelskure er der en luftkompressor, og ved
hovedindgangen hilses besøgende velkom­
men af to helt unikke cykelstativer tegnet og
konstrueret af lærlinge fra fabrikken.
man gerne vil satse på cyklende medarbej­
dere. Hvis arbejdspladsen bakker op, er der
endnu flere, der får lyst.
Værktøjskassen for cykelvenlige
arbejdspladser
•
•
•
•
•
Cykelparkering
Bad/garderobeforhold
Værksted
Tjenestecykler
Motivation
1-2-3 CERTIFICERING!
Når du opfylder en række betingelser, kan
din virksomhed blive certificeret. Måske er
din virksomhed stærk på nogle områder og
svagere på andre - DCF foretager en helheds­
vurdering af forholdene.
1.Konsulentbesøg, DCF............. kr. 7.500, • Transportvaneundersøgelse
• Notat: status og anvisninger
2. Virksomheden arbejder aktivt med anbe­
falinger fra DCF
3. Opfølgning, DCF.....................kr. 7.500, • CERTIFICERING
Vil I høre mere om Cykelvenlig
Arbejdsplads?
Henvendelse til Dansk Cyklist Forbund,
projektleder Kristian Simonsen på telefon
40 70 83 60 eller e-mail kts@dcf.dk
“
I forbindelse med moderne virksomheders stigende fokus på
social ansvarlighed har sundhed og miljø udviklet sig til et konkurrenceparameter. Cykler til medarbejderne giver flere glade medarbejdere og profilerer samtidig virksomhedens progressive værdier
”
Kristian Tommerup Simonsen, Chef for projektet Cykelvenlig Arbejdsplads under DCF
5
SÅDAN SKABER D
U EN
DE NEMME
SOM LEDER I VIRK
DERNES TRANSP SOMHEDEN KAN DU VÆRE M
VANER OG REDU ORTVANER OG DERMED BIDRAED TIL AT PÅVIRKE MEDARBEJ­
GE TIL AT FREMM
HVERKEN AT KO CERE TRÆNGSEL OG UDLEDNIN
E SUNDE
ST
I KAN STARTE M E EN BONDE­GÅRD ELLER TAG G AF CO2. DET BEHØVER
INITIATIVER HENED DE LAVTHÆNGENDE FRUGTEE EN MASSE KOSTBAR TID.
R OG OVERVEJE
AD VEJEN
ANDRE
- tiltag, der hverken kræver store økonomiske eller tidsmæssige investe­
ringer, men som alligevel kan motivere og inspirere medarbejderne til at
snuppe cyklen på arbejde
• Som leder er du er en rollemodel for dine
medarbejdere. Så start med dig selv og vær
det gode cykeleksempel.
• Bak op om kampagnen “Vi Cykler Til Arbej­
de” ved at betale deltagelsen for alle de
med­arbejdere, der ønsker at deltage.
• Udnævn “Månedens cyklist” og fortæl histo­
rien i personalebladet eller på intranettet.
• Hav i det hele taget fokus på “De gode cykel­
historier” i de interne medarbejdermedier.
• Lav en quiz om virksomhedens egne cyklist­
forhold og præmier med gavekort til den lo­
kale cykelhandler.
• Har I allerede en personaleforening eller
motionsklub, så udvid med en cykelklub og
skab fælles cykelture eller cykeltransport for
medarbejderne.
• Etablér fordelagtige rabatordninger med lo­
kale cykelhandlere. De vil højst sandsynligt
stå i kø for at få faste aftaler med virksom­
hederne.
• Aftal med et mobilt cykelværksted, at de
kommer på et bestemt tidspunkt hver må­
ned eller hver anden uge. Læs mere side 7.
• Både companybike.dk og firmacyklen.dk til­
byder firmacykelordninger. Det er en billig,
nem og fleksibel måde at sikre firmacykler
til korte ture i arbejdstiden. Udover motion
til medarbejderne betyder firmacykler sparet
CO2 og sparede taxaboner. Lav evt. et elek­
tronisk bookingsystem, så man ved, at der
er en cykel, når man skal bruge en.
6
DE LANGSIGTEDE
- løsninger, der kræver lidt større investeringer og/eller ombygninger
• Forkæl de cyklende medarbejdere med gode
parkeringsforhold. Overdækket, belyst og
med kort adgang til indgangen. Sørg for at
der altid er pladser nok og vælg gode cykel­
stativer, der fikserer cyklen uden at beska­
dige den. Få gode råd i Cykelparkeringshånd­
bogen udgivet af Dansk Cyklist Forbund.
• Etablér en luftpumpe til de cyklende med­
arbejdere, så de altid kan køre hjem på pum­
pede dæk. De fås både med og uden kom­
pressor.
• Etablér gode bade- og omklædningsforhold,
så de cyklende medarbejdere, der ønsker
det, kan få et bad. Kombinér evt. badefaci­
liteter med et individuelt garde­robeskab, så
medarbejderne ikke skal slæbe for meget
bagage frem og tilbage.
• Lav en indkøbsordning, hvor medarbejdere
kan købe cykler gennem virksomheden til en
god pris og afdrage via lønnen. Udvælg helst
cykler under 12 kg til indkøbsordningen. De
bringer medarbejderne hurtigere fremad.
Det giver mere køreglæde og kortere tid til
arbejde.
• Indret et gør-det-selv-værksted eller deltids­
bemandet værksted i et ubenyttet kælder­
rum og udstyr det med lappegrej og værktøj
til de mest basale reparationer.
• Bliv certificeret som Cykelvenlig Arbejds­
plads. Læs mere på www.cykelvenlig.dk og
her i bladet på side 5.
• Kortlæg hvor mange medarbejdere, der bor i
cykelafstand, hvor mange af dem der cykler,
og hvilke barrierer og potentialer der er for at
få bilister, der bor under fem km fra arbejds­
pladsen, til at anvende cyklen til arbejde –
bare en gang i mellem! Læs mere på s. 12-13.
DE SKØRE
- kreative tiltag, der kræver mod
• Hold møder på cyklen. Aarhus Kom­
mune har masser af smukke omgivel­
ser, der kan gøre et møde til en ander­
ledes nærværende oplevelse. Vær fræk
og kræv, at sælgere skal hoppe på
cyklen og køre med på en tur – eksem­
pelvis rundt om Brabrandsøen.
• Inviter medarbejderne på kurset
“Cykel­pleje for de dovne”, hvor de får
“hands-on” på cyklen og lærer at ved­
ligeholde og lave småreparationer på
deres egen cykel. Kurset udbydes i
samarbejde med Dansk Cyklist For­
bund.
• Tilbyd forårsklargøring af medar­
bejdernes cykler i samarbejde med
for eksempel Center for Autisme
eller andre grupper, der har behov
for erhvervstræning.
• Arranger en firmatur med cykelop­
levelser for de ansatte til et af cykel­
løbene i kommunen. Efter aftale
med cykelklubberne er det ofte mu­
ligt at få sit eget VIP-område med
forplejning til en fornuftig pris.
Specielt mountainbikeløbene kan
være en hel særlig oplevelse, hvor
man kan være fælles om udfor­
dringer i skønne omgivelser.
CYKELVENLIG
ARBEJDSPLADS
MOBIL CYKEL­
SERVICE TIL
MED­ARBEJDERN
E
Det kan være svær
t at nå cykelhand
leren inden lukke
endnu sværere at
tid. Og
undvære cyklen i hv
erdagen. Svaret er
cykelværksteder.
mobile
I Aarhus-området
findes der to mob
ile cykelværksteder,
kører rundt og rep
som
arerer cykler på ste
det. Giv dine med
mulighed for at få
arbejdere
efterset eller repare
ret cyklen, mens de
Så er de godt køren
arbejder.
de!
Det Rullende Cyke
lværk
sted Easy-Bike.dk
Som navnet antyd
er, skal det være ne
mt at være cyklist
Derfor tilbyder Ea
i Aarhus.
sy-Bike fleksible or
dn
inger og aftaler m
somheder, der kan
ed virk­
tilpasses lige præc
is til virksomhede
og ønsker.
ns behov
Der er flere former
for aftaler:
• En fast dag(e) hv
or det rullende cy
kelværksted komm
somheden og repare
er på virk­
rer og servicerer cy
klerne.
• En eventdag m
ed fokus på at cy
kle, hvor medarbejd
repareret deres cyke
erne kan få
l, få den strammet
og shinet op.
• On demand –
akut hjælp ved pu
nkteringer og andr
opstået uheld.
e pludseligt
Cykeldoktoren.dk
Cykeldoktoren tilb
yder forskellige ab
onnementsordnin
heder:
ger til virksom­
• ”All inclusive”-k
oncept: Virksomhe
den betaler et fas
tilmeldt med et be
t beløb og er
stemt antal cykler.
Cykeldoktoren tag
al vedligeholdelse
er sig her af
på cyklerne. Virksom
heden kender den
udgift, og medarbejd
månedlige
erne behøver ikke ho
lde sig tilbage for at
doktorhjælp til en
tilkalde
skrantende cykel.
• ”Faste tjek”: Cyke
ldoktoren giver be
sked, når det er tid
efter­årstjek på cykle
til forårs- og
rne og kommer og
foretager tjekket på
heden. Virksomhe
virksom­
den behøver ikke be
kymre sig om at hu
er tid til cykeltjek,
ske, når det
og medarbejderne
har velfungerende
rundt.
cykler året
Passer virksomhe
dens behov ikke ind
i abonnementerne
lave en individuel
, kan du altid
aftale for din virksom
he
d.
Ring til Cykeldokto
ren på 22 24 73 93
eller se mere på
www.cykeldoktoren
hjemmesiden
.dk.
7
GODE
RÅD
TIL DE AARHUSIANSKE CYKLISTER
Hvilken cykeltype skal jeg vælge?
Inden du køber ny cykel, kan det godt betale
sig at besøge Dansk Cyklist Forbunds hjem­
meside (www.dcf.dk/viden/cykeltyper), hvor
du kan læse meget mere om de forskellige
cykeltyper og gøre dig nogle indledende over­
vejelser. Så er du godt forberedt, når du står
hos cykelhand­leren, som også kan give dig
masser af gode råd, så du finder en cykel, der
passer til den stil og de behov, du har. For selv
om de fleste gerne vil have en smart cykel i en
fed farve, er det langt fra udseendet, der er det
vigtigste. Skal det være en mountainbike, så
man kan få fart og motion i skoven, en komfor­
tabel og solid bedstemor-cykel eller en elegant
racer til landevejen?
- Det er en god idé at bestemme sig for, hvad
det primære formål er og at gennemtænke de
situationer, hvor man vil komme til at bruge
sin nye cykel mest. Er der bakker på vej til arbej­
de? Skal der være støttefod på cyklen, så den
kan stå uden for biografen uden at vælte andre
cykler? Hvad med lygter? Og er der plads til
en taske? Det kan være nogle af overvejelserne,
lyder det fra Pablo Celis, der er leder af Aar­
hus Cykelby. Han anbefaler desuden, at man
tager en prøvetur på cyklen, så man er sikker
på, at man føler sig godt tilpas på den, inden
man efterlader spareskillingerne på disken hos
cykelhandleren.
Magi i luften?
De hyppigste sygdomme for cykler er flade
dæk, tørre kæder og snavs. Men det kræver
hverken doktorgrad eller trylleri at kurere dem
selv. En cykel kræver ofte kun et minimum af
pleje, og du kommer rigtig langt med LUFT,
masser af OLIE og en KLUD. Derudover kan
du vælge at gå til cykelhandleren, som står klar
til at hjælpe. Og mens man er ved cykelhand­
leren, er det en god idé at investere i et par
gode dæk.
- Det kan godt betale sig i længden. Gode,
punkterfrie dæk kan fås for ca. 500 kr. for et
sæt. Dækkene har større slidstyrke og holdbar­
hed end almindelige dæk, og vil man være på
den helt sikre side, kan man supplere med et
par dækindlæg, forklarer Pablo Celis, der selv
har kørt i halvandet år med en daglig cykeltur
på 36 km frem og tilbage til arbejde – uden én
eneste punktering.
Så spørg altid cykelhand­leren, om der er mon­
teret punkterfrie dæk på din nye cykel – og om
der ikke også følger dæk­indlæg med i handlen.
CYKELLØB I AARHUS KOMMUNE 2011
13. apr.: ..................Mountainbike (MTB), Århus MTB Klub www.webike-cuppen.dk
30. apr.: .................MTB, Weekend arrangeret af www.1900mtb.dk og www.aarhusmtb.dk
1. maj: ...................MTB, Apfoss-Liga www.1900mtb.dk og www.aarhusmtb.dk
11. maj: ..................MTB, 1900MTB www.webike-cuppen.dk
29. maj: .................Landevej, Aarhus Rundt, motionscykelløb www.ckaarhus.dk
5. juni: ...................Landevej, Enkeltstart CK Aarhus www.ckaarhus.dk
16. juni: .................Landevej, Rynkeby Sundhedsstafetten www.sundhedsstafetten.dk
27. aug.: ................Landevej, Marselisløbet www.marselislobet.dk
21. aug.: .................MTB, Marselisborg MTB Marathon www.aarhusmtb.dk
27. aug.: ................MTB, kvindecup www.jyskehjul.dk
4. sept.: .................Landevej, Tour De Femme, kvindemotionsløb www.tourdefemme.dk
Okt./nov.: ..............Landevej, Skovmølleløbet, Mårslet Cykelmotion www.maarslet.com
8
FIRE HURTIGE OM
PERSONALECYKLER
Udpeg en ansvarlig
Cykler passer og lever ikke af sig selv. Der
skal være nogle til at tage sig af dem. Så
udråb en cykelansvarlig til at styre nøgler,
lufttryk og smurte kæder. Og afsæt et bud­
get til vedligeholdelse – ellers forfalder de
hurtigt, og så er der alligevel ikke nogen,
der gider at bruge dem.
Herre- og damecykler
Køb både herre- og damecykler som per­
sonalecykler. Har man kun budget til én
cykel, kan man med fordel vælge en af de
mere sporty pigecykler, så alle kan stige af
og på.
Effektivt og let
Vælg effektive og lette cykler – max. 12 kg
– og gå ikke kun efter farve og form. En
smart cykel kan godt være tung og derfor
ikke særlig rar at køre på i længden. Tænk
på, at når firmaet betaler, skal det først og
fremmest handle om køreglæde, mens
man ruller derudaf.
Hurtig spænd
En personalecykel bruges ofte i en hurtig
vending, når en medarbejder skal ud af
huset til en aftale. Derfor skal man hurtigt
og nemt kunne indstille sadel og styr, så
køreturen bliver behagelig, og man får lyst
til at gøre det næste gang igen.
ER DU SIKKER PÅ, AT
DU SIDDER RIGTIGT?
FOR
!
T
K
E
R
OR
LAV
K
J
Ø
H
FOR
SADDELHØJDEN HAR AFGØRENDE BETYDNING FOR, HVOR MEGET ENERGI MAN BRUGER VED AT
CYKLE. BRUGER MAN FOR MANGE KRÆFTER, ØDELÆGGER DET CYKELOPLEVELSEN, OG DET GÆLDER,
UANSET HVILKEN CYKEL MAN KØRER PÅ.
Sådan tjekker du sadlens indstilling
1) Tag dine hverdagssko på.
2) Drej pedalerne rundt, så den ene pedal er
længst muligt nede mod jorden.
3) Sæt dig på sadlen, mens du støtter dig op
ad en mur. Placér hælen på nederste pedal. Nu
skal dit ben være fuldt udstrakt.
4) Juster saddelhøjden, indtil hælen kan nå
pedalen, mens benet er fuldt udstrakt. Som
finjustering skal sadlen evt. rykkes frem eller
tilbage.
Når sadlen er korrekt indstillet
Når du cykler, træder du med forfoden. Benet
vil aldrig være helt udstrakt, når du træder
pe­dalen i bund, og dine hofter vugger ikke.
Det kan være, at styret herefter trænger til en
indstilling. I den nye position vil du hurtigere
kunne orientere dig over skulderen og reagere
hurtigt i trafikken. Dine benmuskler vil sam­
tidig give optimal energioverførsel til cyklen.
Måske føles det lidt forkert i starten, men
fordelen bliver hurtigt tydelig. Og med den
rigtige saddelhøjde kører du med garanti læn­
gere på literen. Er du i tvivl om noget, kan du
altid spørge din cykelhandler.
“
Hver tredje cyklist sidder enten
for højt eller for lavt på deres cykel.
Et hurtigt check kan betyde en
verden til forskel
”
(Joachim Parbo, Cykelstiinspektør i Aarhus
Cykelby og 4x Danmarksmester i Cyklecross)
9
DEN AARHUSIANSKE VIRKSOMHED SYSTEMATIC
HAR GJORT EN AKTIV INDSATS FOR AT GØRE DET
LETTERE FOR DERES MEDARBEJ­DERE AT CYKLE TIL
ARBEJDE. DET HAR SKABT VINDERE PÅ
ARBEJDS­PLADSEN I MERE END
EN FORSTAND.
FÆLLESSKAB, HUMØR
OG OVERSKUD
Når man drejer ind på parkeringspladsen hos
Systematic på Søren Frichs Vej, møder man
ligeså mange parkerede cykler som biler. Der­
for er det ikke overraskende, at virksomheden
sidste år kunne mønstre 90 medarbejdere
fordelt på 11 hold til Vi Cykler Til Arbejde.
Og indsatsen blev belønnet. Systematic blev
udtrukket som vinder i Aarhus Cykelbys lo­
kalkonkurrence og kunne indkassere to lækre
Eco2 firmacykler. Deltagelsen i Vi Cykler Til
Arbejde er blot et af flere synlig tegn på, at
der hos Systematic er stort fokus på pedaler,
kædeolie og cykelshorts.
Tag over cyklen og tørre sko
En af virksomhedens cykelglade medarbej­
dere er Dorthe Nørskov, der bestræber sig på
at cykle de 18 km fra hjemmet i Hinnerup til
Systematic tre gange om ugen. Kun i de stren­
geste vintermåneder lader hun cyklen stå. Hun
ser Systematic som en cykelvenlig arbejds­
plads, hvor ledelse og personaleforening sam­
arbejder om at skabe gode cykelforhold:
- Vi har overdækkede cykelskure med god plads
og rigtig gode badefaciliteter. For eksempel har
vi tørreskab til vores tøj og sko. Derudover
sørger vores personaleforening for at skaffe
nogle gode rabatter på cykeltøj, og så er kan­
tinen med til at understøtte den sunde kost.
10
Adm. direktør Michael Holm har klare ambi­
tioner om at få Systematics medarbejdere op
på cyklen.
- Vi har som mål, at minimum halvdelen af
vores medarbejdere skal have cyklen som fore­
trukket transportmiddel. Det har vi målt på og
også opnået. Jeg kan ikke presse nogen til at
cykle, men jeg kan gå foran og skabe nogle
rammer, der gør det lettere, siger direktøren,
der selv cyklede små 4.000 km sidste år –
blandt andet på Team Rynkebys tour til Paris.
En tur som han gentager igen i år.
Og ifølge Michael Holm kan det betale sig at
støtte de medarbejdere, der har to og ikke fire
hjul under sig på vej til arbejde:
- Det er dejligt, at vores medarbejdere er i
god form. Det giver et andet humør og mere
overskud i hverdagen. Jeg tror på, at der skal
være balance mellem fysik, psyke, arbejdsliv og
fritid. Og så sparer vi jo en masse P-pladser.
Jeg ville nødigt have cyklerne skiftet ud med et
tilsvarende antal biler.
Højt til loftet
Medarbejder Dorthe Nørskov ser klare fordele
ved at springe på cyklen.
- Jeg kan godt lide at motionere, og samtidig
kommer jeg jo fra a til b. Det er praktisk for
mig i dagligdagen, fortæller hun og fortsætter:
- Det bedste ved at cykle er, at der er højt til
loftet, og man får sat ting på plads mentalt,
mens man cykler. Det kan både være arbejds­
mæssigt eller privat, og jeg føler mig ofte mere
afklaret efter en cykeltur.
Michael Holm bemærker også, hvordan
cykling smitter positivt af i hverdagen:
- Vi oplever, at cyklingen giver et fællesskab og
et mentalt overskud blandt medarbejderne.
Det skaber jo nogle endorfiner, der kan bruges,
når man skal løse opgaver.
Vi cykler stadig til arbejde
Naturligvis er personaleforeningen ved at
samle dette års hold til Vi Cykler Til Arbejde,
og Michael Holm er begejstret for det sam­
menhold, kampagnen afføder:
- Vi Cykler Til Arbejde er med til at skabe en
sammenhængskraft på tværs af faggrupper og
projektteams i virksomheden. Det er med til at
nedbryde nogle af de barrierer, der kan være på
en stor arbejdsplads som vores, for når man
har noget tilfælles, er det lettere at skabe en
dialog.
Så selv hvis det ikke bliver til en vindertitel
igen i år, er der ingen tvivl om, at der vil være
adskillige vindere og endnu længere mellem
bilerne på parkeringspladsen hos Systematic
til maj.
ERHVERVSLEDERE
NETVÆRKER PÅ CYKLEN
Team Connecting Århus er navnet
på det cykelhold, der udspringer af
Rambøll-direktør Ole Bech Jensens idé
om et anderledes netværk. Han kender alt til
at samles til foredrag og pindemadder med
det mål at blive inspireret og ”netværke”. Men
det stak ikke dybt nok. Hvad gør man for at
komme mere under huden på kunder og kol­
legaer fra branchen? Man inviterer dem på en
1000-km lang cykeltur til Rotterdam for at selv
at prøve Tour de France-prologen.
NETVÆRKSARRANGEMENTER FOR ERHVERVSLEDERE ER OFTE EN
COCKTAIL AF KAFFE, PINDEMADDER, SMALL TALK OG STIVE JAKKESÆT.
DET FIK RAMBØLL NOK AF OG INVITEREDE I STEDET SAMARBEJDS­
PARTNERE PÅ EN CYKELTUR TIL ROTTERDAM
år træner holdet til en knap 600-km lang tur
Danmark rundt, og de er netop begyndt på
landevejstræningen efter et vinterhalvår med
ugentlige spinning-timer. Derudover er der
arrangeret en række netværksmøder med ind­
læg, temaer eller foredrag. Og for at holde fast
i det aktive netværk efterstræber de et princip
om, at de aldrig mødes uden at få sved på pan­
den ved en eller anden form for træning.
Som en del af ideen har netværket også skaffet
sponsorer, der bl.a. pryder cykeltøjet. Et over­
skud på 250.000 kr. gik sidste år til Børnehjer­
tefonden. I år er der tænkt på Aarhus Cykelby,
Ønskefonden samt Glud & Marstrands talent­
udvikling.
En personlig udfordring
Da ideen var født, gik Rambøll i gang
med at kontakte beslutningstagere i
Aarhus og Storaarhus for at invitere
dem med i netværket. Afdelingsleder
hos Rambøll Telecom, Brian Keller, var
med ved telefonerne.
- Svaret kom i de fleste tilfælde
prompte. Folk var ret afklarede med, at
det her ville de enten meget gerne eller
slet ikke. Mange så det som en velkom­
men personlig udfordring til at komme
i form og samtidig få knyttet tættere
bånd til netværket. Flere af deltagerne
havde aldrig ejet en racercykel, fortæller
Brian Keller, der i dag er holdleder for
Team Connecting Århus.
- 30 meldte sig til at deltage, og alle 30
gennemførte turen til Rotterdam, som
vi kørte på fem dage i juli sidste år. Det
var en fantastisk tur, og der er ingen
tvivl om, at det har givet et uvurderligt
sammenhold, at vi har cyklet så mange
km sammen, siger Brian Keller.
Ingen foredrag uden træning
Turen til Rotterdam var en kickstart for
Connecting Århus, og cykelholdet er
stadig den bærende del af netværket. I
NETVÆRK OG MOTION – GENIAL KOMBINATION
Peter Nordheim er 55 år og afdelingsdirektør
hos Per Aarsleff A/S. Han betænkte sig ikke
længe på ideen om at være med i netværket.
- For det første giver det rigtig god mening,
at vi i Aarhus kommunikerer mere og bedre
sammen og får et stærk netværk med dem, vi
arbejder sammen med. For det andet er kombinationen med motion bare genial. Jeg er i
en alder, hvor man enten falder ned i sofaen
eller skal have en god motivation for at kom-
me i form. For det tredje støtter vi jo samtidig velgørende formål, så det er en fantastisk
kombination, forklarer Peter Nordheim.
Kommer bag facaden
Han peger samtidig på, at cyklen er det helt
rigtige valg til dette foretagende.
- Cykling er en god måde at komme i form
på. Alle kan være med, og samtidig snakker
vi godt sammen, når vi sidder på cyklen. Efter
turen til Rotterdam og mange træningsture,
hvor vi har hjulpet hinanden op ad bakkerne,
er vi virkelig kommet bag facaden på hinanden. Vi snakker om alt fra familieliv til arbejdet og branchen. Netværket er blevet mine
gode kammerater, siger Peter Nordheim, der
ikke tøver med lov­or­dene.
- Vi får virkelig valuta for pengene. Et godt
netværk, en bedre krop plus støtte til nogen,
der trænger, slutter han.
11
“
Dansk forskning viser, at en
daglig cykeltur til og fra arbejde
reducerer dødeligheden med
over 25 %. Det findes der ingen
pille, der kan gøre
”
VED DU, HVORDA
DINE MEDARBEJD
KOMMER TIL ARB
SIKKERT IKKE… MEN SÅ VED DU HELLER IKKE, HVOR MEGET CO2 MEDARBEJDERNE UDLEDER TIL
OG FRA ARBEJDE, HVOR LANG TID DE BRUGER PÅ AT SIDDE I KØ, OG HVORVIDT DE KUNNE FÅ EN
OMGANG GRATIS MOTION PÅ CYKLEN TO GANGE OM DAGEN, I STEDET FOR AT BENZINTANKEN
SLUGER EN STADIG STØRRE DEL AF DERES LØN.
CO2-udledning fra transport, trængsel, immo­
bilitet og stigende benzinpriser har de seneste
år betydet, at flere og flere virksomheder be­
gynder at få fokus på, hvordan medarbejdernes
transport i bil til og fra arbejde påvirker vores
samfund og kan være en kilde til frustration og
irritation for den enkelte medarbejder.
Mobility management
I udlandet har virksomheder gennem de sidste
10 år arbejdet med mobility management –
dvs. med, hvordan virksomheden kan fremme
brugen af bæredygtige transportmidler som
gang, cykel, kollektiv transport, samkørsel
12
samt kombinationer af forskellige transport­
midler blandt medarbejderne. Og det gælder
både til og fra arbejde, i forbindelse med per­
sontransport i arbejdstiden eller i forbindelse
med virksomhedens godstransport.
Erfaringerne viser, at man opnår de bedste re­
sultater ved at gribe opgaven strategisk an –
dvs. udarbejder en mobilitetsplan, hvor man
kortlægger medarbejdernes nuværende trans­
port, analyserer potentialerne for forandringer,
opstiller realistiske, klare mål og udarbejder en
handlingsplan for, hvordan målene kan nås og
i hvilket tempo.
PR, CSR, HR og KR!
Og hvad får man som virksomhed så ud af
det? For det første kan man som virksom­
hed signalere både udadtil og indadtil, at
man er ansvarlig og vender hver en sten for
at reducere CO2-udledningen. Transportsek­
toren står for 25 % af Danmarks CO2-udled­
ning, så der er meget at hente på den front.
Derudover bidrager virksomheden også til at
reducere trængslen på vejene. DI har for nylig
regnet ud, at vi danskere sidder 250.000 timer
i kø og venter – hver dag. Det koster samfun­
det 13 mia. kr. om året.
At flere og flere danskere sidder meget stille i
AN
JDERE
BEJDE?
deres bil betyder også, at vi bevæger os mindre
i løbet af en dag. Sundhedsstyrelsen anbefaler,
at voksne får minimum 30 minutters motion
hver dag – men det gør mange af os ikke.
Ved at tage cyklen til og fra arbejde, hvis man
bor i cykelafstand fra sit arbejde, kan mange
få dagens motion og dermed få en sundere
livsstil med færre sygedage og et længere liv.
Dansk forskning viser, at en daglig cykeltur til
og fra arbejde reducerer dødeligheden med
over 25 %. Det findes der ingen pille, der kan
gøre.
Udenlandske erfaringer viser også, at medar­
bejderne opnår større tilfredshed med at ar­
bejde på virksomheden, når ledelsen gennem
forskellige initiativer hjælper med at gøre det
nemmere og billigere at vælge bæredygtige al­
ternativer til privatbilen.
Sidst med ikke mindst kan der være penge at
spare. Eksempelvis har DSB indført, at med­
arbejderne i København skal tage en cykel i
forbindelse med møder i byen. Det betød sid­
ste år en besparelse på 1 mio. kr. på taxabon­
ner. Erfaringer andre steder peger også på, at
cyklende medarbejdere er sundere medarbej­
dere, der har færre sygedage.
Mobilitetsprojekt i Skejby
En række virksomheder i Aarhus har sam­
men med Aarhus Kommunes Klimasekretariat
og Trafik og Veje etableret et Trafiknetværk i
Skejby-området. Formålet med samarbejdet
er, at virksomhederne i fællesskab implemen­
terer kendte teknologier, gennemfører demon­
strationsprojekter og udvikler nye innovative
trafikløsninger - alt sammen til gavn for virk­
somhedernes effektivitet, klimaprofil, CSR og
sundhed. Grundlaget for samarbejdet bliver
en kortlægning af medarbejdernes transport­
vaner.
Bæredygtige handlemuligheder
Afhængig af hvor langt medarbejderne bor
fra arbejdspladsen, arbejdstider, udbud­
det af kollektive forbindelser, cykelstinet
osv. kan man som virksomhed arbejde
på flere forskellige fronter med at fremme
bæredygtige transportformer:
• Fokus på samkørsel – fx markedsføring
af www.pendlernet.dk
• Fokus på kollektiv transport – fx lettere
adgang til busplaner, Rejseplanen, tilbud
om erhvervskort til kollektiv transport
• Fokus på kombinationsrejser bil/kollek­
tiv, cykel/kollektiv, bil/cykel
• Fokus på cyklen – cykelparkering, om­
klædning, servicefaciliteter, pendler­
cykler, firmacykler
• Fordelsprogram for medarbejdere, der
kører bæredygtigt – fx reservation af de
bedste p-pladser til medarbejdere, der
kører sammen
• Fjerne ture gennem hjemmearbejdsdage
og/eller online møder
13
“
Vi håber at se en forbedring og at
samle nogle gode succeshistorier, der
viser andre, at det kan betale sig rent
sundhedsmæssigt og kan lade sig gøre
rent praktisk.
”
DET NYE SUNDHEDSPROJEKT “SUND PÅ 2 HJUL” SKAL SÆTTE FOKUS PÅ DE MANGE SUNDHEDS­
MÆSSIGE FORDELE VED AT CYKLE. MÅLET ER AT FÅ ENDNU FLERE AARHUSIANERE TIL AT SPRINGE
PÅ SADLEN, NÅR DE SKAL TIL OG FRA ARBEJDE
Giver det overhovedet mærkbar bonus på
sundheds-kontoen, når man springer på
cyklen og lader bilen stå? Og hvad med en
el-cykel – kan man cykle på den og samtidig
have god motionssamvittighed, eller har det
ikke meget med klassisk pedalkraft at gøre?
Disse og flere andre spørgsmål håber Aarhus
Cykelby at få svar på gennem “Sund på 2 hjul”,
der varer fra april til oktober i år. Seks medar­
bejdere fra Arla, der er vant til at køre i bil til
og fra arbejde, forpligter sig til at tage cyklen
minimum tre gange om ugen. Cykel og lygter
står klar til dem, så det eneste, de skal gøre,
er at finde cykelhjelmen, motivationen og de
gode ben frem.
- Der er mange, der gerne vil cykle, men synes,
at det er svært at komme i gang eller ikke helt
tror på, at det kan hænge sammen logistisk.
Derfor sørger vi for, at det praktiske er på
plads, lyder det fra leder af Aarhus Cykelby,
Pablo Celis.
Og lever deltagerne op til aftalen, får de lov til
at beholde cyklen og udstyret, når projektet er
slut.
- Vi håber selvfølgelig, at deltagerne bliver så
engagerede og glade for at cykle, at det slet
ikke bliver et tema, om de kommer til at cykle
14
nok. Men der er en option i kontrakten, der gør,
at deltagerne kan melde det i forvejen, hvis de
bliver forhindrede med god grund. Hvornår de
eventuelt melder for meget fra er en subjektiv
vurdering, fortæller Pablo Celis.
Det KAN lade sig gøre
Målet med projektet er at få flere aarhusia­
nere op på cyklen ved at fokusere på de mange
sundhedsmæssige effekter, der er ved at cykle.
Og det skal måles, så det forhåbentligt bliver
tydeligt, at der er mere end noget om snakken.
Inden projektet skydes i gang, skal deltagerne
derfor gennem et generelt sundhedstjek med
bl.a. test af BMI, kondital, blodtryk osv. Det
samme sker til oktober, når den aftalte cykel­
periode er ovre.
- Vi kan naturligvis ikke lave nogen grundig
analyse med så få cyklister, men det bliver al­
ligevel spændende at følge resultaterne. Vi
håber at se en forbedring og at samle nogle
gode succeshistorier, der viser andre, at det
kan betale sig sundhedsmæssigt og kan lade
sig gøre rent praktisk. Der er mange, der føler,
at det praktiske er en barriere, og her håber vi,
at deltagerne kan være ambassadører, siger
Pablo Celis og fortsætter:
- Vi vil også gerne vide, hvad deltagernes
motivation for at cykle er – om det er miljø,
sundhed, økonomi eller noget helt andet. Og
så glæder vi os til at se forskellen på el-cykler,
som to af deltagerne kører på, og de fire almin­
delige cykler. For hvilken betydning har det for
sundheden og motivationen – og kan vi måle
samme forbedring på el-cyklerne, som på de
andre?
Følg deltagernes aktivitet
På aarhuscykelby.dk kan interesserede følge
med i projektet. Deltagernes kørsel bliver nem­
lig kortlagt via en gps-logger, der er monteret
på cyklen, og en gang om ugen uploader del­
tagerne deres kørsel på siden. Her kan man
også følge projektets generelle status og ud­
vikling og læse mere om deltagernes overvej­
elser, motivation og aktivitet.
- Vi vil gerne følge med løbende, så vi følger
op på deltagerne to til tre gange i løbet af pro­
cessen. Vi vil høre, hvordan de synes, at det
går, hvad de synes om det, og hvordan moti­
vationen er, og selvfølgelig hjælpe med at mo­
tivere dem, hvis der er brug for det, forklarer
Pablo Celis.
HOP PÅ
CYKLEN
OG SPRING KØEN OVER
Tegning: Arkitema
SOM BEKENDT ER DER MANGE, DER HAR EN LÆNGERE TUR
FORAN SIG, INDEN DE LANDER PÅ ARBEJDSPLADSEN. AARHUS
KOMMUNE ER DERFOR KLAR MED EN IDÉ, DER SKAL GIVE
PENDLERE MULIGHED FOR AT SKIFTE DEN SIDSTE DEL AF
BILTUREN UD MED EN GANG MOTION PÅ CYKLEN.
Tiltaget hedder Parkér og Cykl terminal, og den
første af sin slags skal ligge ved Egå Engsø.
Håbet er, at antallet af såkaldte kombinations­
rejser kan øges ved at etablere et parkerings­
anlæg tæt på både indfaldsveje og cykelstier.
Pablo Celis, der er civilingeniør og projektleder
af Aarhus Cykelby, fortæller:
- Vi vil gerne give pendlere til kommunen mu­
lighed for at parkere uden for byen. I stedet for
at sidde uhjælpeligt fast i en kø kan de tage
cyklen det sidste stykke og samtidig få både
frisk luft og motion.
Anlægget ved Egå Engsø vil få plads til godt
100 cykler og omkring 60 parkerede biler. For
dem, der vil have cyklen stående natten over,
bliver der mulighed for at leje en individuelt
aflåst parkeringsboks for ca. 300 kr. om året.
Udover parkeringsfaciliteter bliver der bygget
et udendørs fitnessområde og en cykelløbe­
bane for de mindste.
- Det skal være et rekreativt område, der meget
gerne skal bruges aktivt udover morgen og
eftermiddag, når pendlerne kommer forbi.
Tanken er, at stedet skal kunne samle folk fra
området, fortæller Pablo Celis om planerne.
Der er i alt planlagt fem Parkér og Cykl termina­
ler indenfor en radius af 5-10 km fra centrum.
Terminalen ved Egå Engsø forventes færdig i
2011.
Parkér og Cykl terminalen skal ligge på VejlbyLystrup cykelruten. Ruten bliver 10 km lang
og kommer til at løbe mellem City og Lystrup. Langs ruten vil pendlere kunne nyde flere
rekreative områder som Egå Engsø.
GRIB STAFETTEN
DER ER LAGT OP TIL HOLDFØLELSE, SVED PÅ PANDEN OG HYGGE, NÅR SUNDHEDS­STAFETTEN
RULLER GENNEM AARHUS DEN 16. JUNI.
Cykelstafetten er blevet til i et samarbejde
mellem Rynkeby og den fynske virksom­
hed Sund på Job, og ambitionen er at rykke
ved danskernes vaner i forhold til cykling og
sundhed. Med inspiration fra den populære
DHL-stafet bliver SUNDhedsstafetten en ven­
skabelig kappestrid. Der er tale om en stafet
for 5-mands­hold, hvor hver deltager cykler en
12-14 km lang rute, inden depechen gives vi­
dere til næste mand eller kvinde på holdet.
- Vi håber, at folk får en hyggelig aften sam­
men, hvor man kan nyde det område, man
cykler i, siger Carl Erik Dalbøge, der er team
manager for Team Rynkeby. Overskuddet fra
arrangementet går til Diabetesforeningen:
- Der er tre vindere ved det her arrangement;
Den enkelte deltager, de virksomheder, der kan
give deres medarbejdere en sjov og anderledes
oplevelse og Diabetesforeningen. På sådan en
tur er man jo både god ved sig selv og ved de
mennesker, Diabetesforeningen støtter, fast­
slår Carl Erik Dalbøge.
Samvær og hygge vigtigere end
konkurrence
Arrangementet er åbent for alle interesserede,
og eneste krav er, at man kører med cykelhjelm
på en godkendt cykel og cykler efter færdsels­
reglerne.
- Om man kører på racercykel eller damecykel
med blomster og cykelkurv er ikke vigtigt. Vi
vil gerne skabe et arrangement med en bred
folkelig appel, hvor samværet og hyggen bety­
der mere end konkurrencen, fortæller Carl Erik
Dalbøge.
SUNDhedsstafetten kører i Aarhus, Odense og
København og bliver en årlig tilbagevendende
begivenhed. Det koster 750 kr. at tilmelde et
hold. Læs mere på www.sundhedsstafetten.dk
15
VI CYKLER TIL ARBEJDE
For mange arbejdspladser i Danmark er maj måned blevet lig med sved, grin
og gode cykelben. De seneste år har mere end 100.000 medarbejdere nemlig
trampet ekstra hårdt i pedalerne i maj, når Vi Cykler Til Arbejde løber af sta­
blen. De mange deltagere dyrker de mange grønne, sunde og sjove fordele
ved at cykle til arbejde samtidig med, at der er rig mulighed for at komme
tættere på sine medcyklende kollegaer.
Cykelhold og sammenhold
TYVERISIKRE
CYKELSTATIVER
PÅ VEJ
”Vi Cykler Til Arbejde” er en holddyst i sin mest konkrete betydning – her
konkurrerer medarbejdere med og ikke mod hinanden, og det er noget, der
giver sammenhold på arbejdspladsen. For at deltage skal I samle et hold på
4-16 personer, og så er det ellers bare med at holde hinanden til ilden. Jo
flere cykeldage, ens hold cykler sammen, desto større er chancen for at vinde
en af de mange præmier, der blandt andet tæller nye cykler, masser af læk­
kert cykeludstyr og sågar verdensrejser. Og når først man er kommet op på
jernhesten, lader det til, at den gode vane holder ved. 11 % af deltagerne i Vi
Cykler Til Arbejde er nye i trafikken som cyklister, og en god del af dem cykler
videre efter kampagnen.
SYNES GODT OM!
Hvad rører der sig på cykelfronten i
Smilets by? Har du et godt cykeltip,
eller mangler du selv inspiration? Vil
du gerne dele et sjovt, skævt eller skørt
cykellink, eller har du en god historie
om cykelferien på Bornholm? Mød
Aarhus Cykelby på facebook, hvor du
er med til at bestemme agendaen.
For hvem er nærmere til at vide, hvordan
det er at cykle i Aarhus, end dem, der rent faktisk gør det? Aarhus Cykelby
poster løbende information om cykelrelaterede arrangementer i Aarhus
og videregiver gode råd til bedre og sjovere cykelture. Så slå et smut forbi
gruppen ”Vi der cykler i Århus” og del dine oplevelser fra cykelstierne.
Mød Aarhus Cykelby på facebook:
www.facebook.com/vidercykleriaarhus
Aarhusianernes cykler skal i fremtiden være bedre sikret
mod tyveri, og det skal en ny type cykelstativer med indbygget lås hjælpe med. Låseanordningen består af en ring
for enden af en wire, der er
gravet ned i jorden. Cykelstativerne bruges sådan:
1)Parker cyklen
2)Før ringen op til cyk­lens
lås og lås den fast
3)Cyklen er nu fastlåst til
jorden
De nye cykelstativer skal
gerne give cykeltyvene grå
hår i hovedet og cyklisterne færre frustrationer
over for­
svundne jern­
heste.