ØKOFISK-info - Endelig Udgave - 110610
BILAG 1-5 + Executive summary til Kartlegging av kunnskap om sjømatmarkedet og brukerdreven innovasjon i sjømatsektoren Bilag 1 Litteraturoversikt Bilag 2 Innovasjonsordninger Bilag 3 Marked og pris Bilag 4 Trendsettere Bilag 5 Survey + Executive summary Udarbejdet for Nordisk Innovation af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK). April 2011 GEMBA Seafood Consulting Bygstubben 4 DK-2950 Vedbæk Denmark www.gemba.dk Kontakt person: Jens Henrik Møller e-mail: jm@gemba.dk Tel: +45 4565 5500 Fax: +45 4565 5509 Bilag 1 Oversigt over analyser af seafoodsektoren for levering til Nordisk InnovationsCenter Saksnr. 10096 Udarbejdet for Nordisk Innovation af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK). April 2011 GEMBA Seafood Consulting Bygstubben 4 DK-2950 Vedbæk Denmark www.gemba.dk Kontakt person: Jens Henrik Møller e-mail: jm@gemba.dk Tel: +45 4565 5500 Fax: +45 4565 5509 Indhold 1 Leverandører af seafoodanalyser – Marts 2011 ................................................ 3 2 Innovation analyser: ..................................................................................... 5 3 Finanskrisens indflydelse på seafoodsektoren: ................................................. 6 4 Seafood på det europæiske og verdensmarkedet: ............................................ 7 5 Eksport af seafood: ...................................................................................... 8 6 Ansvarligt fiskeri: ......................................................................................... 9 7 Fremtidsstudier af seafoodbranchen: ............................................................ 10 8 Markedsanalyser af seafoodprodukter: .......................................................... 11 2 1 Leverandører af seafoodanalyser – Marts 2011 A.I.P.C.E-C.E.P: A.I.P.C.E-C.E.P er en sammenslutning af importører og eksportører af fisk samt fiskeprocessionsvirksomheder. A.I.P.C.E-C.E.P udgiver årligt et studie af fiskemarkedet i EU. CIHEAM: International centre for sammenslutning af universiteter, middelhavsregionen, herunder fiskeri. advanced mediterranean studies, er en som forsker i primær produktion i Eksportutvalget for fisk (EFF): Eksportutvalget for fisk er en organisation, som markedsfører norsk seafood. Organisationen udarbejder detaljerede analyser af markedet i forskellige lande som Norge eksporterer til. Desuden udgives nøgletal for fangst, produktion og eksport af norsk seafood. Eurofish: Eurofish er en samarbejdsorganisation mellem 13 lande i Europa, som skal hjælpe med at udvikle fiskeri og akvakultur i Øst- og Central Europa. Organisationen udgiver magasinet Eurofish. FAO: FAO er FN´s fødevare og landbrugsorganisation. FAO beskæftiger sig blandt andet med statistik omkring fiskeri og akvakultur. Fiskeriforskningen: Fiskeriforskningen er fiskeri og havbrugsnæringensforsknings fond i Norge. Fonden fungerer som en promille afgiftsfond, hvor en hvis del af eksportværdien går til fælles forskning. Fødevareøkonomisk Institut: Fødevareøkonomisk institut er en del af Københavns Universitet. Instituttet udgiver blandt andet analyser af fiskeriets økonomi. Glitnir: Tidligere Islands bank, som udgav mange forskellige rapporter omkring seafood. Globefish: Globefish er en organisation under FAO, som udgiver mange forskellige rapporter omkring seafood. Herunder rapporter omkring laks, rejer, dermasale fisk, sild og fiskemel. Infofish: Infofish er oprindelig grundlagt af FAO, virksomheder rådgiver seafoodvirksomheder i Sydøst Asien. Infofish udgiver markedsrapporter omkring laks, dermasale fisk, fiskemel, rejer og andre arter. 3 Journal of Agricultural Economics: Journal of Agricultural Economics er et tidsskrift der beskæftiger sig med økonomi indenfor primærproduktion, herunder fiskeri. Kontali Analyse A/S: Kontali analyse er et norsk firma som udarbejder analyser af marked og produktion af laks, dermasale fisk, pelagiske fisk, og havbars/guldbrasen. Marine Stewardship Council: MSC er en organisation som certificerer bæredygtige fiskerier. Organisationen udarbejder regelmæssigt mindre rapporter angående markedet for bæredygtige seafoodprodukter. Matís: Matís er en virksomhed, der driver fiskeriforskning og som er ejet af den islandske stat. Nofima: Nofima beskæftiger sig med forskning inden for akvakultur, fiskeri og fødevareindustrien. Nofima udgiver rapporter om fiskeri og akvakultur. OFIMER: OFIMER er en betegnelse for FranceAgriMer som er en sammenslutning af producenter og virksomheder der beskæftiger sig med seafood. Sintef: Sintef er en stor uafhængig forskningskoncern der blandt meget andet beskæftiger sig med fiskeri og havbrugsforskning. Seafood Source: Seafood Source er firma som laver markedsrapporter over forskellige seafood produkter samt markedsopdateringer. Universitetet i Stavanger: Universitetet i Stavanger er et af Norges universiteter. Vietfish: Vietfish er en fællesorganisation for seafood producenter og eksportører i Vietnam. Vietfish udgiver blandt andet rapporter omkring produktion og pris på pangasius som er et meget vigtigt produkt inden for prisdannelsen på hvidfisk produkter. World Wide Fundation: WWF er en organisation som er involveret i forskellige aktiviteter indenfor natur, bæredygtighed og seafood. 4 2 Innovation analyser: Medie Kategori Titel og markedsorientering Eurofish Innovation GEMBA Seafood Consulting Innovation NOFIMA Innovation OFIMER Innovation NOFIMA Innovation SINTEF/Matís Innovation Fiskeriforskningen (Sintef, Innovasjon Norge, NME og Norsk industri) Innovation Universitet i Stavanger Innovation Matís Innovation International trends in product development and cooperation between the private and scientific sector Power point præsentationen omhandler innovation inden for seafood sektoren samt information omkring den Europæiske Fiskeri Fond i forhold til Estland Den danske fiskeindustris store innovationspotentiale Artiklen omhandler mulighederne I de europæiske højprismarkeder som er Frankrig, UK, Tyskland og Italien. Her sælges seafood væsentlig dyrere sammenlignet med Spanien, Belgien og Holland 101 Historier om innovasjon I SMB-nettverk Rapporten omhandler forskellige innovationsnetværk som er blevet gennemført af innovation Norge. Netværkerne omhandler mange forskellige emner og består som oftest af små og mellemstore virksomheder. L´Innovation en France Rapporten er en statistisk bearbejdning over hvilke produkt kategorier der oftest kommer med innovative løsninger. Laks indgik eksempelvis i 23% af de nye produkter i 2006. Innovasjon i sjømatsnæringen Rapporten omhandler hvordan innovationen kan styrkes i den norske seafoodsektor. Innovation in the nordic marine sector Rapporten er udgivet med støtte fra NICE og omhandler muligheder for innovation inden for fangstredskaber, marine bioaktivestoffer, forarbejdning og sporbarhed samt akvakultur. Rapporten indeholder også en detaljeret liste over støtte ordninger i de nordiske lande samt EU. Tekmar Tekmar er en hjemmeside for teknologisk innovation i akvakultur. Der findes mange forskellige projekter blandt andet sphere formede netbure, aflusning, pudsefisk, udslip af opdrætsfisk samt mange flere emner. Alle emner er relateret til teknisk innovation inden for akvakultur, primært lakseopdræt. Der er flere forskellige partnere i projektet, se under rubrikken medie. Supply chain and market innovations in the seafood market Rapporten findes på Sintef hjemmeside og er en powerpoint presentation omkring innovation i seafood markedet og supply kæden. Maximum resource utilization – Value added fish by products Rapporten omhandler proces og produkt innovation inden for brug af biprodukter fra fiskeindustrien såsom filetafskær, fiskeprotein hydrolysat, fiskeprotein isolat, homogeniseret fiskeprotein og fiskegelatine. 5 3 Finanskrisens indflydelse på seafoodsektoren: Medie Kategori Titel og markedsorientering NOFIMA Finanskrisen Eksportutvalget for fisk Finanskrisen Nofima Finanskrisen I etterpåklokskapens lys, Finanskrisens effekter i torskesektoren Rapporten omhandler finanskrisens effekt på den norske torskesektor, årsager til krisen og hvilke midler som den norske regering forsøgte at løse krisen. Rusland etter finanskrisa Dokumentet er opbygget som en Power Point præsentation og omhandler det russiske forbrug af sild før og efter finanskrisen. Der er kun lille påvirkning af sildeforbruget af finanskrisen. Krisetider for saltfisk? Markedet for klipfisk blev særdeles hårdt ramt af finanskrisen. Dette skyldes store lagre som faldt i værdi, Portugal, Italien, Grækenland og Spanien blev specielt hårdt ramt af krisen og det sænkede forbruget af klipfisk, som er en forholdsvis dyr vare. Derudover blev norske producenter udkonkurreret af Island som fik samme pris i et faldene marked på grund af en kraftig devaluering af islandske kroner. Mindste pris systemet i Norge førte til kunstigt høje priser som tvang producenter til at tage tab fordi de ikke kunne købe til markedspriser (som de Islandske). 6 4 Seafood på det europæiske og verdensmarkedet: Medie Kategori Titel og markedsorientering A.I.P.C.E-C.E.P Europæiske marked Journal of agricultural economics Europæiske marked Ofimer Europæiske marked CIHEAM Europæiske marked Globefish Europæiske marked Globefish Europæiske marked FAO Europæiske marked FAO Verdensmarkedet Fødevareøkonomisk institut Verdensmarkedet Fødevareøkonomisk institut Verdensmarkedet Glitnir Kina Finfish Study 2010 Rapporten omhandler det europæiske forbrug af fiskeprodukter, de vigtigste eksport lande ind i EU og de vigtigste fiskearter i EU. Dette studie findes også i 20052009. Market integration of fish in Europe Artiklen omhandler markedsintegrationen af forskellige fiskearter i Europa. Artiklen konkluderer der primært finder substition sted i fersk fisk markedet mellem hvidfisk og kun i mindre grad sted i det frosne hvisfisk marked. Opportunités des marchés Dybdegående analyse af europæiske markedsmuligheder for den franske seafood sektor. National seafood market information and analysis of demand factors Dybdegående analyse af det europæiske seafood marked og forskelle mellem forskellige lande. European price report 12/2010 Rapporten omhandler det europæiske marked for alle de økonomisk vigtige arter af fisk og skaldyr. European price report issue06/2010 Rapporten indeholder tabelmateriale med priser for 13 forskellige fiske kategorier, derudover konkluderer rapporten at efterspørgslen efter seafood i EU er svag på grund af en svækket euro. Future prospects for fish and fishery products Rapporten omhandler fremskrivninger af det Europæiske fiskeforbrug. Rapporten er særdeles detaljeret på enkelt land og produkt kategorier. The state of world fisheries and aquaculture 2010 Som gennemsnit i hele verden er per capita forbruget af konsum fisk på 17 kg (levende vægt). Dette er en stigning på 6 % i forhold til 2004 hvor forbruget var på 16 kg. Den samlede produktion af fisk var på 145,1 mio. tons i 2009. Heraf kom 55,1 mio. tons fra akvakultur. Kortlægning af den globale handel med fisk og fiskeprodukter Rapporten indeholder en afdækning af handels og leverandør forhold for verdens handel med seafood. Derudover er der afdækning af handelsbarrierer og toldsatser. Globale markedsmodeller for laksefisk, fiskemel og olie, herunder data for engros-handel Rapporten omhandler forskellige modeller for hvordan fiskeprodukter handles, herunder teoretiske overvejelser omkring seafood handles på et samlet marked. China seafood industry report. En gennemgang af seafood forbruget i Kina. Vigtigske konklusion er at forbruget pr. capita vil stige til 36 kg i 2020 mod de nuværende 25 kg. Der spises nu primært ferskvandsfisk og skaldyr, men andelen af saltvandsfisk vil stige. 7 5 Eksport af seafood: Medie Kategori Titel og markedsorientering Eksportutvalget fisk for Norges Seafood eksport Eksportutvalget fisk for Norges Seafood eksport Eksportutvalget fisk for Norges Seafood eksport Eksportutvalget fisk for Norges Seafood eksport Eksportutvalget fisk Eksportutvalget fisk for Norges Seafood eksport Markedsføring af norsk seafood i Norge Verden og vi, med og tal og fakta for første halvår 2008 Rapporten indeholder nøgletal fra Norges eksport til hele verden, derudover sættes der fokus på forskellige små historier fra norsk fiskerinæring. Verden og vi, Høsten 2008 Rapporten indeholder nøgletal fra Norges eksport til hele verden, derudover sættes der fokus på forskellige små historier fra norsk fiskerinæring. Verden og vi, Våren 2009 Rapporten indeholder nøgletal fra Norges eksport til hele verden, derudover sættes der fokus på forskellige små historier fra norsk fiskerinæring. Verden og vi, Våren 2010 Rapporten indeholder nøgletal fra Norges eksport til hele verden, derudover sættes der fokus på forskellige små historier fra norsk fiskerinæring. Verden og vi, Høsten 2010 Rapporten omhandler historier fra Norges eksport. Fellesmarkedsføringen av sjømat i Norge, Handlingsplan 2010-2012 Rapporten indeholder uddybende tal for det norske forbrug af seafood og hvilke initiativer der kan skabe et større forbrug af norsk seafood i Norge. Fiskeriets økonomi 2010 Rapporten indeholder prisudvikling for nøglearter i det danske fiskeri, samt statistik for indtjening, fangst, forarbejdning og akvakultur i Danmark. for Fødevareøkonomisk Institut Økonomiske nøgletal fra det danske fiskeri 8 6 Ansvarligt fiskeri: Medie Kategori Titel og markedsorientering Marine Stewardship Counsil WWF Bæredygtighed, marked Europe: Market overview Det europæiske marked for MSC produkter er beskrevet. Bæredygtighed fiskeriet i Safe conduct? Twelve years fishing under the UN code. Rapporten omhandler bæredygtigheden I fiskeriet I hele verden. Det norske fiskeri har en førsteplads, Island en 5. plads, Danmark og Færøerne en 10. plads og Sverige en 19. plads. Finland og Grønland er ikke oplistet. 9 7 Fremtidsstudier af seafoodbranchen: Medie Kategori Titel og markedsorientering FAO Fremtidsstudier SINTEF Fremtidsstudier Dansk akvakultur udvalg 2009 Fremtidsstudier/anbefalinger til fremtiden Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri (Danmark) Multiexport Foods Fremtidsstudier FUTURE PROSPECTS FOR FISH AND FISHERY PRODUCTS 4. Fish consumption in the European Union in 2015 and 2030 Rapporten er opdelt i to dele, de omtales her som et hele. Overordnet set vil forbruget af fisk stige både på grund af befolkningstilvækst men også på grund af stigning på 2kg i per capita forbruget fra 2010-2030. Da den europæiske fiskeri sektor ikke kan fange flere fisk vil den øgede mængde af fisk komme fra import og akvakultur. Den øgede import til EU kan have negative konsekvenser for vestafrikanske landes eget fiskeforbrug der vil blive nedsat. Alle de Europæiske landes fiskeforbrug er projekteret i deltaljeret grad. En mulighedsstidue for økt vekst innen innlandsopdrett Studiet omhandler mulighederne for opdræt af alternative arter af ferskvandsfisk. Arterne som behandles er rødding, havørred, helt, regnbueørred, sandart, aborre og knude. Anbefalinger til en bæredygtig udvikling af dansk akvakultur Rapporten er en række anbefalinger til hvordan dansk akvakultur kan reguleres og udvikles i fremtiden. Det anbefales blandt andet at akvakultur reguleres via omsættelige kvælstof kvoter. Havet – En uudnyttet ressource Rapporten er et detaljeret studie over uudviklede muligheder fra havet. Rapporten beskæftiger sig ikke direkte med klassisk fiskeri men med eksempelvis biprodukter, tangproduktion og marine stoffer. Q3 2010 presentation Rapporten omhandler ILA situationen og forventningerne til produktion af laks i Chile i fremtiden. Fremtidsstudier Chile af laks fra 10 8 Markedsanalyser af seafoodprodukter: Medie Kategori Titel og markedsorientering Kontali Analyse Laks, marked Eksportutvalget for fisk Laks, marked Multiexport Foods Laks, marked Infofish Laks, marked Eksportutvalget for fisk Laks, image Eksportutvalget for fisk Laks, image Eksportutvalget for fisk Laks, image Eksportutvalget for fisk Laks, image Seafood source Laks marked (vild Stillehavslaks) Torsk, image Salmon market analysis Markedsrapport, som analyserer trends på de vigtigste laksemarkeder. Markedsplan 2010-2012 Norsk laks og ørret Rapporten indeholder detaljeret information omkring laksemarkedet, prognoser for den globale lakseproduktion, samt information omkring strategien for afsætning af norsk laks og ørred. Productive Situation Præsentationen omhandler forudsigelser for produktionen af laks i Chile. Desuden omtales de nye strategier for forbedret veterinære standarter i Chile, præsentationen forudsiger en stor stigning i den Chilenske produktion i de næste par år. Market report on salmon Rapporten indeholder information omkring produktion og priser på laks. Hvorfor er konsumet af laks så robust? Power point præsentationen afdækker forskellige årsager til det stigende fiskeforbrug. Hovedkonklusionen er at laks har et godt image da det tidligere var et luksusprodukt og at det kan spises af alle forbruger segmenter. Eksempelvis de kvalitetsbevidste, de convinience orienterede og de sundhedsorienterede. Winning the world for Norwegian seafood Power point præsentationen omhandler eksporten af laks til Japan hvor sushi spiller en stor rolle. Laks har et godt image i dette marked og er den foretrukne fisk til sushi. USA – En Supermakt innen sjømat! Præsentationen omhandler det amerikanske marked for seafood som er det 3. største i verden. USA har imidlertid ikke haft den samme stigning i forbruget af laks som andre lande. Dette tilskrives dårligt image som skyldes negativ presseomtale. En del af kritikken er berettiget men også meget som er decideret forkert. Tyskland Fortsatt vekstpotensial? Power Point præsentationen omhandler forbruget af seafood i Tyskland og mulighederne for at hæve forbruget af norsk seafood. Der er også en forbrugerundersøgelse der viser at tyskerne foretrækker laks når de skal spise fisk. Turnaround for PWS pink salmon harvest Rapporten omhandler markedet og produktionen for vild Stillehavslaks (Oncorhyncus sp.) Norsk torsk – Tilbagemeldinger fra fem land Kvalitativ omdømmestudie Undersøgelsen er udført af Gallup og er afrapporteret som en power point præsentation. Præsentationen viser at norsk torsk opfattes som et godt produkt med en høj score, islandsk torsk opfattes som friskere og er den største konkurrent for Norge. Norske eksportører af torsk har et dårligt omdømme, specielt i Frankrig. Markedsplan 2010-2012 Norske Konvensjonelle Produkter Rapporten indeholder meget detaljeret information omkring markedet for klipfisk samt information omkring strategien for afsætning af norsk klipfisk. Eksportutvalget for fisk Eksportutvalget for fisk Klipfisk, marked 11 Fiskeriforskningen Klipfisk, marked Nofima Klipfisk, marked Nofima Klipfisk, marked Fiskeriforskningen Klipfisk, marked Matís Klipfisk, marked Eksportutvalget for fisk Torskefisk, marked Matís Torsk opdræt yngel Seafood Source Dermasale fisk, marked Infofish Dermasale fisk, marked Globefish Dermasale fisk, marked af Brasil: import af klippfisk, demografo og resultatet fra fokusgrupper om klipfisk i Nordøst-Brasil Rapporten nævner at ordet ”bacalao” bruges om alle typer saltede og tørrede fisk. Såfremt købekraften stiger eller prisen falder, vil brasilianerne kunne spise mere klipfisk fordi det har høj status. Den beste kvalitet klipfisk forbindes med ”Porto” hovedstaden i Portugal, dette er uanset hvor fisken er fanget eller pocesseret. Nye trender i det brasilianske markedet for klipfisk Rapporten fortæller at klipfisk primært spises til jul og påske og er stærkt knyttet til tradition og religion. Mange brasilianere tror at klipfisk stammer fra Portugal og det er en egen art. Klipfisk af sej vælges fordi det giver den bedste sammenhæng mellem pris og kvalitet. Klipfisk af torsk er dyrere og mere eksklusivt produkt. Brasilien producerer årligt 5000 tons klipfisk af kulmule. Bacalao-en fokusgruppestudie i Spania Spanierne kender ikke oprindelsen på klipfisk og er også ligeglade. Letsaltede produkter opfattes som nemmere men også mindre traditionelle. Letsaltede produkter vinder markedsandele. Holdninger til innkjøb og bruk af klippfisk i Portugal Klipfisk er hverdagsmad for portugiserne, de almindelige mennesker har et lavt kundskabsniveau og interesse i hvorfra og hvordan klipfisken er lavet. Klipfisk opfattes som sundt fordi det er fisk men det opfattes som et problem at klipfisk indeholder meget salt. Nogle konsumenter angiver at de foretrækker norsk fremstillet klipfisk. Production of salted fish in the Nordic countries, variation in quality and characteristics of the salted products Rapporten omhandler markedet for saltfisk og produktion af saltfisk på Færøerne, Island, Grønland og Norge. Derudover beskrives forskelle i produktionen af let saltede og hårdt saltede torske filleter. Markedsplan 2010-2012 Norske Torskefisker Rapporten beskriver de vigtigste markeder for torskefisk. Desuden omtales andre landes produktion og en prognose for hvidfisk produktionen globalt set. BASE – Stable and safe production of high quality cod lavae and juveniles Rapporten en SWOT analyse af nordisk produktion af torskeyngel samt en analyse af hvilke tiltag der er nødvendige for at løse problemerne med at opdrætte torskeyngel. U.S. East Coast whitefish market in flux Rapporten indeholder markedsinformation omkring dermasale fisk på østkysten af USA. Groundfish – March 2010 US Rapporten indeholder information om markedet for dermasale fisk i USA. Commodity update, Groundfish, nov. 2010 Rapporten omhandler priser, import og eksport volumen for de vigtigste dermarsale fiskearter. 12 Kontali analyse Dermasale produktion fisk, Vietfish Pangasius, marked Eksportutvalget for fisk Rejer og skaldyr, marked Seafoodsource Rejer, marked Infofish Rejer, marked Eksportutvalget for fisk Silde, image Eksportutvalget for fisk Sild og marked Eksportutvalget for fisk Sild, marked Kontali analyse Pelagiske produktion Chalmers University (Gøteborg) Sild, procesinnovation makrel, tyske fisk, Groundfish World 2010 Analyse af de vigtigste fiskerier af dermasale fisk i 2010. Endvidere findes der oversigt over globale markeder samt pristrender. Pangasius market report-march 2010 Beskrivelse af markedet for pangasius, markedet for pangasius i Europa, specielt Tyskland og Spanien, er stærkt på grund af lav pris. Såfremt den planlagte stigning i produktionen på 600.000 tons gennemføres vil det medføre endnu lavere pris på det Europæiske marked. Markedsplan 2010-2012 Norske Reker og Skalldyr Rapporten beskriver de vigtigste markeder for norske rejer, taskekrabber og kongekrabber. U.S. Shrimp market shows signs of stabilizing Rapporten omhandler markedet for rejer i USA, primært koncentreret omkring varmtvandsrejer. Market report on SHRIMP Analysen dækker både koldtvandsrejer og varmtvandsrejer og indeholder priser og import mængde ind i EU. Tyskland udfordringer og strategi for økt sildekonsum Powerpoint præsentationen omhandler det tyske sildemarked som er præget af at det primært er den ældre generation som spiser sildeprodukter. Årsagen er blandt andet at sild er utrendy hvilket 82 % af responenterne mener. Desuden har det et image af at være støvet og gammel mandsmad. Vareflyt sild, pelagiske dager 2010, Bergen Power point præsentationen indeholder information omkring den norske fangst og eksport samt de vigtigste markeder for norsk sild. Tyskland Utfordringer og strategi for økt sildekonsum Rapporten omhandler strategien for at få den norske eksport af sild til Tyskland til at øges. Pelagic world Analyse af de vigtigste fiskerier af pelagiske fisk i 2010. Endvidere findes der oversigt over globale markeder samt pristrender. SILLQUID – Can a microwave quick tool predict quality and origin of herring? Rapporten beskriver en metode til at måle fedtindhold i sild og makrel med mikrobølge spektroskopi. 13 Bilag 2 Nordiske innovationsordninger for levering til Nordisk InnovationsCenter Saksnr. 10096 Udarbejdet for Nordisk Innovation af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK). April 2011 GEMBA Seafood Consulting Bygstubben 4 DK-2950 Vedbæk Denmark www.gemba.dk Kontakt person: Jens Henrik Møller e-mail: jm@gemba.dk Tel: +45 4565 5500 Fax: +45 4565 5509 Indhold 1 Oversigt over innovationsordninger med relevans for seafoodsektoren. ............... 3 1.1 Norge .................................................................................................... 3 1.2 Danmark ............................................................................................... 4 1.3 Sverige.................................................................................................. 4 1.4 Island.................................................................................................... 5 1.5 Færøerne ............................................................................................... 5 1.6 Finland .................................................................................................. 5 1.7 Nordiske støtteordninger ......................................................................... 6 1.8 EU støtteordninger .................................................................................. 7 2 1 Oversigt over seafoodsektoren. innovationsordninger med relevans for Dette afsnit er en gennemgang af de nordiske innovationsstøtteordninger med relevans for seafoodsektoren. For hvert enkelt land i Norden er der angivet Hvem der forvalter ordningen. Formålet med støtteordningen. Finansieringsgraden. Fondens budget i 2009 og enkelte tilfælde 2010. Det har ikke været muligt at lokaliserer innovationsordninger for Grønland. 1.1 Norge Navn Forvalter Formål Innovation Norway Marint verdiskabnings program Nærings og handelsdepartement et (51 %) samt kommunerne (49 %). Indtægterne til FHF stammer fra afgift på 3 promille fra fiskeeksporten. Fonden bliver ledet af repræsentanter fra industrien. Hovedstyret, som er valgt af regeringen Øget værdiskabning og overskudsgrad i den norske seafoodsektor. Fiskeri og havbrugsnæringens forskningsfonden Forskningsrådet Skattefunn Forskningsrådet Procent projektfinansiering Varierende, der findes 6 forskellige støtteprogrammer Budget 2009 7,4 mio. euro (samlet 139 mio. euro) Fonden støtter industri forskning og udvikling inden for fiskeri og akvakultur Varierende 19,9 euro. Forskningsrådet har over 90 forskellige fonde, heraf flere forskellige til fiskeri, akvakultur og innovation. Relevante puljer der kan søges er blandt andre: BIA, FORNY, HAVBRUK, HAVKYST, MAROFF, MATPROGRAMMET, SFI, VEKSTFORSK, VRI Skattefunn er et skattefradrag som kan ansøges for forskning og udviklingsaktiviteter. Formålet med skattefunn er at støtte R&D og innovationen i norske virksomheder. Varierende 810,3 mio. euro Heraf går der ca. 6 % til marin forskning. 20 % I princippet ubegrænset. 3 mio. 1.2 Danmark Navn Forvalter Formål Europæiske Fiskeri Fond (EU) Fødevare Erhverv under det danske Fødevareministerium Grønt udviklings og demonstrations program GUDP FødevareErhverv under det danske Fødevareministerium Forskningsrådet Forskning og innovationsstyrelsen, ministeriet for videnskab teknologi og udvikling Danmarks Fiskeriforening At støtte en bæredygtig udvikling i den danske fiskerisektor. Der findes en lang række forskellige tilskudsordninger under EFF. Formålet med GUDP er at skabe mere sammenhæng mellem forskning, udvikling og demonstration inden for primærproduktionen. Forskningsrådet giver støtte til forskere og projekter på danske universiteter. Fonden er en promilleafgiftsfond som primært støtter lærlinge uddannelsen i den danske fiskerisektor Fiskeafgiftfonden Procent projektfinansiering Varierende, op til 100 % Budget 2009 48,8 mio. € Varierende, 100 % op til 26,5 mio. € (2010 budget) Varierende, 100 % op til 161,2 mio. (2011) Varierende, 100 % op til € 1,0 mio. € 1.3 Sverige Navn Forvalter Formål Vetenskabsrådet Formålet er grundforskning VINNOVA Ministeriet for uddannelse og forskning Swedish governmental agency for innovation systems FORMAS Miljø ministeriet at støtte Formålet er at støtte netværksdannelse og strategisk forskning inden for erhvervslivet. Der findes 13 forskellige programmer under VINNOVA. Formålet er at støtte grundvidenskab og strategisk forskning inden for bæredygtig udvikling. Der findes tre programmer: Natur og miljø, landbrugsvidenskab, dyr og fødevarer samt spatial planlægning. Procent projektfinansiering Op til 100 %. Varierende Budget 2009 97 mio. € (budget 2011) 197 mio. € Varierende 45 mio. € 4 1.4 Island Navn Forvalter Formål AVG R&D Det islandske fiskeri ministerium Det islandske ministerium for uddannelse, forskning og kultur Hæve værdien i den Islandske seafoodsektor. Flere forskellige fonde findes i Rannís, men det overordnede formål er at hjælpe med forberedelse og implementering af videnskabelige resultater og teknologi. Navn Forvalter Formål Forskningsrådet Færøske Kulturministerium Fiskeriets udviklingsfond for Færøerne Færøernes Fiskeriministerium Erhvervs udviklingsfonden Færøernes Erhvervsministerium Formålet med forskningsrådet er at rådgive regeringen og uddele midler til forskning, udvikling og innovation. Formålet med fonden er at støtte videnskabelige og industrielle projekter for at udvikle det færøske fiskeri og fiskeindustri. Formålet med fonden er at støtte erhvervslivet for at fremme mangfoldighed, innovation og benyttelse af viden indenfor erhvervslivet. Der ydes også støtte til sygdomsforebyggelse indenfor opdræt. Islands forskningsråd (Rannís) Procent projektfinansiering 50 % Budget i 2009 1,9 mio. € Varierende 12 mio. € 1.5 Færøerne Procent projektfinansiering Varierende men op til 66 %. Ved specielle tilfælde kan der gives større finansiering. Varierende Budget 2009 0,9 mio. € Varierende Ubekendt Procent projekt finansiering Variererende Budget 2009 600 mio. euro Op til 100 % 260 Euro 0,7 mio. € 1.6 Finland Navn Forvalter Formål TEKES The Finnish funding agency for technology and innovation Academy of Finland Handels og industriministeriet Formålet med TEKES er at støtte innovation og forskning inden for tre bredt definerede områder: Samfundet, Miljøet samt økonomi og teknologi. Formålet er at støtte grundvidenskab Academy of Finland bestyrelsen som er udpeget af regeringen. 5 mio. 1.7 Nordiske støtteordninger Navn Forvalter Formål Nordisk ministerråd Nordisk ministerråd Nordisk ministerråd er en tværnational organisation der skal styrke nordiske interesser og kultur. AG-Fish Medlemsrådet bestående af folk fra fiskeri ministerierne og forskningsverdenen. NORA Nordatlantisk samarbejde Nordisk ministerråd NICe Nordisk innovations center Nordisk Ministerråd Nordforsk Nordisk ministerråd Formålet med AG-Fish er at identificere og fremme forskningsområder hvor der er fælles nordisk interesse. AG-Fish har begrænset kapital. Formålet er at støtte tværnationale projekter samt diskussion af fælles initiativer for Nordatlanten. Formålet er at skabe en videns tung og innovativ nordisk forretningssektor. Der er lanceret et specifikt marint innovationsprogram som skal køre fra 2010 til 2014. Formålet med Nordforsk er at koordinere nordiske forskningsprojekter, finansiere forskningsprojekter samt rådgive politiske organer. Procent projekt finansiering Varierende. Nordisk ministerråd er primært et organ som kan hjælpe med at koordinere og diskutere fiskeriforskning Varierende Budget 2009 Varierende 1,4 mio. € (2008) Varierende, men oftest 50 %. For projekter under Marine innovation kan gives op til 100% Varierende 53,6 mio. € (samlet budget over fem år) Der er ikke midler direkte afsat til fiskeriforskning. 0,7 mio. € 13,4 mio. € 6 1.8 EU støtteordninger Navn Forvalter European Aquaculture technology and innovation platform Denne platform sigter på at blive en platform for RP7 finansieret forskning i akvakultur, platformen er under udarbejdelse. EU Formål Støtte bæredygtig udvikling i europæisk akvakultur. Primært teknisk udvikling og innovation inden for akvakultur. *RP7, Sikre europæiske rammeprogram arbejdspladser og for forskning konkurrencedygtighed og teknologisk gennem forskning, udvikling teknologisk udvikling og 2007-2013 demonstrationsprojekter. *Note til RP7. Da EU programmet er så stort, kan det ikke gengives i søge yderligere info om ordningen på cordis.europa.eu. Procent projektfinansiering Samme som RP7 Budget 2009 Varierer med indkaldelse. 50 %, 70 % eller 100 % alt efter projektets karakter 50 mia. € (samlet budget 20072013) få linjer, derfor anbefales det at 7 Bilag 3 Markeds og prisudvikling for vigtigste eksportarter fra Norden for levering til Nordisk InnovationsCenter Saksnr. 10096 Udarbejdet for Nordisk InnovationsCenter (NICe) af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK). April 2011 GEMBA Seafood Consulting Bygstubben 4 DK-2950 Vedbæk Denmark www.gemba.dk Kontakt person: Jens Henrik Møller e-mail: jm@gemba.dk Tel: +45 4565 5500 Fax: +45 4565 5509 Indhold 1 2 3 4 5 6 Laks ..................................................................................................................................... 3 1.1 Lokalisering af hovedmarkeder for laks .............................................................................. 4 1.2 Konkurrence fra substituerende produkter - laks ............................................................... 10 1.3 Finanskrisens effekter på laksmarkedet............................................................................ 10 1.4 Prisfølsomhed ............................................................................................................... 10 Torsk.................................................................................................................................. 12 2.1 Lokalisering af hovedmarkeder for torsk .......................................................................... 13 2.2 Konkurrence fra substituerende produkter - torsk ............................................................. 19 2.3 Finanskrisens effekt på torskemarkedet ........................................................................... 22 2.4 Prisfølsomhed ............................................................................................................... 23 Sild .................................................................................................................................... 25 3.1 Lokalisering af hovedmarkeder for sild ............................................................................. 26 3.2 Konkurrence fra substituerende produkter ........................................................................ 31 3.3 Finanskrisen effekt på sildmarkedet ................................................................................. 31 Mørksej .............................................................................................................................. 33 4.1 Lokalisering af hovedmarkeder for mørksej ...................................................................... 35 4.2 Priskonkurrence ............................................................................................................ 38 4.3 Finanskrisen effekt på mørksejmarkedet .......................................................................... 39 Makrel ................................................................................................................................ 40 5.1 Lokalisering af hovedmarkeder for makrel: ....................................................................... 42 5.2 Priskonkurrence ............................................................................................................ 44 5.3 Finanskrisens effekt på makrelmarkedet .......................................................................... 44 Rejer .................................................................................................................................. 45 6.1 Lokalisering af hovedmarkeder for eksport af rejer ............................................................ 46 6.2 Priskonkurrence ............................................................................................................ 49 6.3 Finanskrisens effekt på rejermarkedet ............................................................................. 49 2 1 Laks Hovedparten af den nordiske laksproduktion stammer fra akvakultur og kun få promille er vildtfanget. Produktionsmængden nåede i 2009 op på 900.000 tons og er steget fra et niveau i 2005 på omkring 590.000 ton. Den norske lakseindustri har i dag en position, som hovedleverandør af laks til verdensmarkedet. Sammensætningen af den nordiske lakseproduktion kan ses i nedenstående tabel. Tabel 1: Nordens produktion af laks i perioden 2005-2009. Laks 2005 2006 2007 2008 2009 Norge 586.512 1.512.912 2,58 243 1.135 4,68 518 1.116 2,16 6.094 15.544 59.041 3,80 608.910 1.574.204 2,59 629.888 1.934.856 3,07 191 1.075 5,63 337 1.104 3,28 6.895 9.567 50.244 5,25 309 1.194 3,86 647.187 1.988.473 3,07 744.222 1.934.615 2,60 152 563 3,70 318 1.226 3,86 1.158 16.812 66.129 3,93 339 1.155 3,41 763.001 2.003.689 2,63 737.694 1.856.739 2,52 40 213 5,27 259 390 1,51 283 31.753 110.660 3,48 312 1.112 3,56 770.342 1.969.115 2,56 862.909 2.319.299 2,69 81 382 4,72 324 725 2,24 839 40.563 161.440 3,98 314 1.208 3,85 905.030 2.483.054 2,74 Ton 1000 Euro Euro/kg Danmark Ton 1000 Euro Euro/kg Sverige Ton 1000 Euro Euro/kg Island Ton 1000 Euro Euro/kg Færøerne Ton 1000 Euro Euro/kg Finland Ton 1000 Euro Euro/kg Grønland Ton 1000 Euro Euro/kg Total Norden Ton 1000 Euro Euro/kg Gennemsnit 2005-2009 712.245 1.911.684 2,7 141 674 4,8 351 912 2,6 3.054 22.848 89.503 4,1 319 1.167 3,7 738.894 2.003.707 2,7 Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands statistik og Grønlands statistik. Figur 1 nedenfor viser fordelingen mellem de nordiske lande i perioden 2005-2009. Det fremgår at Norge og Færøerne står for henholdsvis 96 % og 3 % af produktionsmængden. På den baggrund tages der i markedsanalysen kun udgangspunkt i den norske eksport og afsætning af lakseprodukter til verdensmarkedet. 3 Figur 1: Fordelingen af den samlede lakseproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde: Nationale statistiker fra Norden. Aktuelle tal viser at i de fem første måneder af 2010 eksporterede Norge laks til en værdi af 10,5 mia. kr. Fortjenesten til opdrætterne i 2010 var dobbelt så stor sammenlignet med samme periode sidste år. Man forventer i branchen at de gode tider holder året ud. En god del af forklaringen på det norske lakseeventyr skal findes i Chile. Den chilenske lakseindustri har produceret ca. 300.000 tons laks i 2010, hvilket er 50 % mindre end før udbruddet af den smitsomme sygdom Infektiøs Lakse Anæmi (ILA) i 2007. Sygdommen i den chilenske lakseindustri er en medvirkende årsag til at lakseprisen er steget betydeligt i perioden 2008 – 2010. Produktionsnedgangen i Chile har ligeledes bevirket større sæsonudsving i priserne, da Chile i kraft af sin beliggenhed på den sydlige halvkugle har modsat sæson af de øvrige producenter. Det forventes at produktionen i Chile igen er oppe på fuld kapacitet i 2015 – formentlig på et væsentligt højere niveau end før krisen. På trods af sygdomsudbruddet har den chilenske lakseindustri været i stand til at forblive den næststørste producent på verdensplan, kun overgået af den norske industri, som i år anslår at produktionen vil nå en million ton (Kilde: FIS). 1.1 Lokalisering af hovedmarkeder for laks Norge er den primære eksportør af laks fra Norden. Norges største eksportartikel af lakseprodukter er ferske produkter, som udgør 86 % af den samlede eksport. Figur 2 viser den norske lakseksport fordelt på de forskellige produkttyper. ”Hel fersk laks med hoved HS 03021201”, der står for 75 % af den totale eksportværdi, efterfulgt af ”Fersk filet HS 03041911” med 12 %, ”Filet frosset HS 03042910” med 8 % og ”hel frosset med hoved HS 03032201” med 4 %. 4 Udvalgte til markedsanalyse Figur 2: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk laks i 2009. Kilde: Norges Statistik Prisforskelle på samme produkt er undersøgt gennem udenrigshandelsstatistikker fra importlande og/eller eksportlande. De fundne priseforskelle er vurderet på det samme HS-nummer. Der kan dog være bagvedliggende forskelle, som bidrager til at forklare 5 de identificerede prisforskelle, eksempelvis kan størrelsesforskel på fisken eller forarbejdningsgrad af frossen filet resulterer i markante prisforskelle. 1.1.1 Hel fersk laks med hoved - HS 03021201- Frankrig Hovedmarkedet for hel fersk laks med hoved (HS 03021201) fra Norge er det franske marked, som i 2009 importerede laks for 350 mio. euro, efterfulgt af Polen og Danmark med henholdsvis 267 og 201 mio. euro. Polen og Danmark er ikke slutmarkeder, da en meget stor del af importen bliver videreeksporteret, som forarbejdede lakseprodukter, eksempelvis til det franske marked. Det franske marked er et fersk fisk marked. Det estimeres at ca. 61 % af seafood produkterne sælges direkte til private (end user), mens den resterende del bliver solgt til foodservice/restaurationer m.m. Efterspørgslen efter seafood på det franske marked forventes at stige. Ifølge EFF, har norsk laks en markedsandel på ca. 75 % i Frankrig. Figur 3 viser at laks fra UK generelt opnår en bedre pris end norsk laks. Ifølge interview og surveyundersøgelsen skelnes der på det franske laksemarked mellem norsk og skotsk laks. Interviews med aftagerne viser dog at flertallet af de professionelle indkøbere ikke mener, at der er nogen kvalitetsforskel de to produkter imellem, men at den franske forbruger har en præference for skotsk laks. Derfor bliver skotsk laks solgt dyrere end norsk laks på det franske marked. Figur 3: Gennemsnitlig kilopris for lakseeksporten af hel fersk laks til Frankrig fra UK og Norge. Kilde: Norges statistik og UK-trade info. 6 Samme mønster med prisforskelle på norsk of skotsk laks gør sig gældende for Rungis fiskemarked i Frankrig. Figur 3 viser en prisoversigt for hel fersk laks fra Skotland (23 kg) og Norge (3-4 kg) i perioden 2006-2011. Det fremgår af figuren at skotsk laks opnår en højere pris til trods for at det er mindre fisk end den norske. Prisforskellen udjævnes omkring 2009, hvilket sandsynligvis skyldes udbuddet af laks på det globale marked blev påvirkede af sygdomsudbruddet i den chilenske lakseproduktion. Figur 4: Priserne for hel fersk laks fra Skotland (2-3 kg) og Norge (3-4 kg) på Rungis fiskemarked i Frankrig i perioden 2006-2011. Kilde: FIS. 1.1.2 Fersk filet laks – HS 03041911 - USA Hovedmarkedet for norsk fersk filet laks (HS 03041911) er USA med en import på 99 mio. euro i 2009, efterfulgt af Frankrig med 65 mio. euro (figur 2). Det amerikanske forbrug af seafood er 7,4 kg/pr capita og er dermed lavt i forhold til andre markeder. Laks udgør ca. 15 % af det amerikanske marked og overgås kun af rejer og tun. Størsteparten (ca. 66 %) af laks bliver spist i hjemmet, mens foodservice står for resten. Laksemarkedet i USA betragtes, som stabilt og norsk opdrætslaks udgør ca. 5 % af markedet. Hovedparten af lakseimporten kommer normalt fra Chile. På grund af sygdomsudbrud i Chile, forventes den norske andel at stige væsentligt de næste år. 7 Opdrætslaks har fået negativt omtale i USA og Canada. En undersøgelse fra EFF viser at 65 % af de artikler, som skriver om opdrætslaks i USA er negative, 25 % er neutrale mens kun 10 % er positive. Dette kan have en effekt på forbrugernes villighed til at købe lakseprodukter og dermed en stagnation i forbruget. Det amerikanske marked (US) betegnes, som et højværdi marked sammenlignet med andre markeder. En af årsagerne er at norsk laks har været undergivet antidumping told i USA i perioder. Chiles eksport af fersk laksefilet er gået voldsomt tilbage, som følge af fiskesygdommen ILA. Faldet i Chiles produktion og eksport af laks er en medvirkende årsag til, at den norske eksport af fersk filet til USA er steget fra 2.000 ton i 2008 til 18.000 ton i 2009. Figur 5 viser, at der er sket en prisudjævning mellem norsk og chilensk laks på det amerikanske marked. Laksefilet, der ikke er omfattet af den amerikanske importtold på norsk laks, er steget kraftigt i pris efter 2009, hvor Chilies lakseproduktion blev ramt af sygdom. Figur 5: Grafen viser eksporten til USA af fersk laksefilet fra Chile og Norge. Kilde: Norges statistik, Chiles statistik. 1.1.3 Hel frosset laks med hoved – HS 03032201 - Rusland Norges hovedmarked for hel frosset laks med hoved (HS 0303 2201) er Rusland med 28 mio. euro i 2009, efterfulgt af Thailand med 19 mio. euro. 8 Øget fokus på sundhed, udvikling i tilgængeligheden af seafoodprodukter i Rusland men især stigende indkomster har givet et øget forbruget af seafood. Let saltede laks er blandt de mest populære produkter. Markedet for fersk laks forventes at vokse når det bliver mere almindeligt at anvende laks i varme retter. Størsteparten af atlantiske laks spist i Rusland stammer fra Norge (89 %), men der findes også et marked for Stillehavs laks. 1.1.4 Frossen laksefilet - HS 03042913 - Tyskland Laks er det tredje mest solgte seafoodprodukt i Tyskland kun overgået af alaska pollack og sild. Tyskland er det største marked for frossen laksefilet fra Norge. Tyskland importerede frosset laksefilet for 41 mio. euro fra Norge. Chile er det andet store eksportland til Tyskland, mens Skotland, Irland og Færøerne kun eksporterer begrænsede mængder af frosset filet til Tyskland. Norges position i Tyskland styrkes som følge af reduktionen af lakseeksporten fra Chile. Der er en betydelig prisforskel på frossen laksefilet fra Chile og Norge (figur 6). Figur 6: Grafen viser gennemsnitsprisen (euro/kg) for tysk import af frosset laksefilet, HS 03042913 fra Norge og Chile. Kilde: Tysklands statistik Denne prisforskel skyldes primært at norsk laks er en populær fisk blandt de tyske forbrugere. En Gallup undersøgelse fra 2007viste at 78 % af de adspurgte foretræk norsk laks sammenlignet med laks fra andre lande. 9 1.2 Konkurrence fra substituerende produkter - laks Laks er kun i begrænset omfang udsat for priskonkurrence fra substituerende produkter. Vildlaks fra Stillehavet (Coho salmon og Chum salmon) har ofte en dårligere kvalitet og sælges ikke som fersk laks på det europæiske marked, hvor den nordiske lakseproduktion primært afsættes. Regnbueørred kan til en vis grad substituere laks, men gør det kun i begrænset omfang. Det er dog forventeligt at nordisk produceret laks igen vil blive udsat for en stærk priskonkurrence fra chilensk produceret atlanterhavslaks. Den chilenske lakseproduktion forventes at stige med 20 % i 2011 sammenlignet med 2010 (salmonchile.cl). Denne udvikling kan bevirke at priserne i løbet af kort tid reduceres, hvilket sammenholdt med stigende priser på fiskemel og olie – og dermed fiskefoder – kan sætte sektoren i en indtjeningsklemme. 1.3 Finanskrisens effekter på laksmarkedet Som følge af produktionsnedgangen i Chile på grund af ILA blev udbuddet af laks på verdensmarkedet begrænset. Den norske lakseindustri havde på trods af finanskrisen mulighed for at opretholde en god indtjening (bortset fra de af aktørerne, som var involveret i Chile). Et antal faktorer udover nedgangen i produktionen af laks i Chile har medvirket til at sikre indtjeningen i norsk lakseindustri. Disse faktorer inkluderer: Målrettet indsats på at udvikle nye og eksisterende markeder (bl.a. EFF og private virksomheder). Udvikling af laksefoder med et reduceret indhold af fiskemel (Prisen på fiskemel har generelt været stigende i perioden fra 2005-2009). Under finanskrisen havde laksesektoren og dermed producenterne af råvarer og halvfabrikata gode priser og en gunstig salgsudvikling. 1.4 Prisfølsomhed Længere tidsserier viser, at produktionen af laks i Norden har vokset med omkring 10 % om året i perioden fra 2005-2009 uden priserne er blevet nævneværdigt påvirket. Dette illustrerer at laks har en høj indkomstelasticitet. Forbruget stiger langsigtet 10 mere end indkomsten. Hvis udbuddet falder eller stagnerer, således som det har været tilfældet de seneste år med krisen i chilensk produktion, udløses store prisstigninger. Dette illustrerer at laks har en høj priselasticitet dvs. at prisen på det korte sigt påvirkes mere end proportionalt af ændringer i udbuddet. Tilsvarende må det forventes at når den chilenske produktion igen når op på et højt niveau vil der forekomme prisfald, som sammen med prisudviklingen på fiskefoder kan udløse problemer for lakseindustrien i Norden. Når det har været muligt, at opretholde konstant stigende priser samtidig med en stigende produktion, skyldes det først og fremmest det omfattende og dygtigt gennemførte afsætningsfremmende arbejde, som er udført fra norsk side. Der er mange forskere, som mener at verden nu står overfor et paradigmeskift i fødevarepriserne og man skal forvente væsentligt højere prisniveauer end vi har været vant til for fødevarer. Dette vil i givet fald også få konsekvenser for laks og andre seafoodprodukter, som vil følge med op i pris. 11 2 Torsk Sammensætningen af den nordiske torskeproduktion kan ses i nedenstående tabel. Nordens landinger af torsk har i perioden fra 2005 til 2009 ligget på et gennemsnitligt niveau omkring 550.000 - 611.000 ton om året. Tabel 2 viser de enkelte landes produktion af torsk. Hovedparten af torsk er vildfanget og kun få promille er produceret i akvakulturanlæg. Tabel 2: Nordens produktion af torsk i perioden 2005-2009. Torsk 2005 2006 2007 2008 2009 Gennemsnit 2005-2009 Norge Ton 307.964 317.144 315.548 316.305 338.726 319.137 1000 Euro 491.971 573.197 638.514 610.661 452.413 553.351 Euro/kg 1,6 1,8 2,0 1,9 1,3 1,7 Danmark Ton 37.009 31.713 26.560 25.314 24.630 29.045 1000 Euro 86.509 78.986 73.727 66.284 49.628 71.027 Euro/kg 2,3 2,5 2,8 2,6 2,0 2,4 Sverige Ton 11.263 13.250 13.564 12.608 13.216 12.780 1000 Euro 19.784 22.254 23.790 19.932 17.800 20.712 Euro/kg 1,8 1,7 1,8 1,6 1,3 1,6 Island Ton 213.506 200.787 175.903 152.954 189.971 186.624 1000 Euro 318.966 314.544 337.729 253.029 213.796 287.613 Euro/kg 1,5 1,6 1,9 1,7 1,1 1,6 *Færøerne Ton 35.754 30.754 28.141 27.102 27.308 29.812 1000 Euro 318.966 79.960 85.830 73.717 46.970 121.089 Euro/kg 1,5 2,6 3,1 2,7 1,7 2,3 Finland Ton 670 853 830 879 808 1000 Euro 925 1.407 1.354 1.023 1.177 Euro/kg 1,4 1,6 1,6 1,2 1,5 Grønland Ton 6.045 9.291 12.316 12.858 8.062 9.714 1000 Euro 3.654 6.683 9.895 11.444 3.628 7.061 Euro/kg 0,6 0,7 0,8 0,9 0,5 0,7 Total Norden Ton 611.541 603.609 572.884 547.971 602.792 587.759 1000 Euro 1.239.850 1.076.549 1.170.891 1.036.421 785.256 1.061.793 Euro/kg 2,03 1,78 2,04 1,89 1,30 1,8 Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands statistik og Grønlands statistik. *Værdien er baseret på gennemsnits priser. Figur 7 viser produktionsfordelingen mellem de nordiske lande. Norge og Island står for henholdsvis 54 % og 32 % af den samlede produktion. På baggrund af dette tages der udgangspunkt i den norske og islandske eksport og afsætning af torskeprodukter til verdensmarkedet. 12 Figur 7: Fordelingen af den samlede torskeproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde: Nationale statistiker fra Norden. Bestandsudviklingen – torsk Torsk fra Barentshavet er den største torskebestand i verden. Både totalbestanden og gydebestanden er voksende, og fiskeriet anses for at være bæredygtigt forvaltet. I april 2010 blev det første norske fiskeri af Barentshavs torsk MSC-certificeret og den totale kvote for torsk i Barentshavet hæves fra 607.000 ton i 2010 til 703.000 ton i 2011. Torskebestand i den østlige Østersø er sund og i de seneste par år, er der sket en vækst i bestanden. Torskefiskeriet i den østlige Østersø vil muligvis kunne opnå MSC-certificering i 2011. Akvakulturproduktionen af torsk i Norge er stigende. Produktionsmængden steg i perioden fra 2005-2009 med 280 % til en samlet mængde på 21.000 tons. Foruden akvakulturproduktion fra æg til konsumfisk foretages der også opdræt af vildfanget torsk ”lagring af levende torsk”. Systemet er at torsk af forskellige størrelser fanges med snurrevod og langliner, hvorefter de overflyttes til netbure til videre opvækst. Derved undgår opdrætteren dyre produktionsomkostninger til yngelproduktion m.m. og kan torsken sælges på tidspunkter hvor kiloprisen er fordelagtig. 2.1 Lokalisering af hovedmarkeder for torsk Figur 8 er en oversigt over værdien af norsk eksport af torskeprodukter fordelt på HS nummer. Den værdimæssigt vigtigste produktkategori i den norske torskeeksport er 13 ”Klipfisk af atlanterhavstorsk” HS 03055108. Denne produktkategori står for 26 % af den totale eksportværdi, efterfulgt af: Torsk saltet/i saltlage HS 03056200 (14 %). Atlanterhavstorsk frosset HS 03035201 (9 %). Torsk, tørfisk uden hoved, lofotrundfisk HS 03055103 (9 %). Filet og andet kød af torsk, ikke opdrættet, fersk eller køl HS 03041939 (8 %). Atlanterhavstorsk, undtaget opdræt, fersk eller køl HS 03025002 (7 % ). Figur 9 viser Islands eksport af torskeprodukter fordelt på HS nummer. Den værdimæssigt vigtigste produktkategori i den islandske torskeeksport er ”Wet salted split cod, not in retail packing” HS 03056294. Denne produktkategori står for 20 % af den totale eksportværdi, efterfulgt af: Fersk torsk, skinless boneless portions HS 03041942 (10 %) Andre frosne torske filetter produceret til havs HS 03042994 (10 %) Fersk torske filet HS 03041912 (9 %) Tørrede torske hoveder HS 03041939 (8 %) Andre let saltede frosne torske filet HS 03053022 (8 %) 14 Udvalgte til markedsanalyse Figur 8: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk torsk i 2009. Kilde: Norges Statistik. 15 Udvalgte til markedsanalyse Figur 9: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for islandsk torsk i 2009. Kilde: Islands Statistik. 16 2.1.1 Norsk torskeeksport: ”Klipfisk af atlanterhavstorsk” HS 03055108 & ”Torsk saltet/ i saltlage” HS 03056200 - Portugal Det portugisiske marked for saltet torsk er det største i verden. Konsumet af fisk i Portugal er det højeste i Europa med over 60 kg pr indbygger pr år. En meget stor del heraf er klipfisk og saltfisk, som stammer fra import og en lokalproduktion på grundlag af importerede råvarer. Klipfisk er således den fjerdestørste produktkategori i den portugisiske detailhandel efter kød, mælk og frisk frugt. Eksporten af norsk saltfisk til Portugal er halveret indenfor de seneste 10 år (indtil 2009), dog er en del erstattet af fersk og frossen fisk, som benyttes til at producere saltfisk lokalt. Markedet for klipfisk er dog steget både i mængde og værdi i begyndelsen af 2011. Det store forbrug i Portugal er interessant, fordi det hurtigt voksende marked i Brasilien har en vis kulinarisk lighed med det portugisiske marked. Dette sammenholdt med den kraftige økonomiske vækst i Brasilien gavner de globale udsigter for klipfisk. Eksporten til Brasilien er kraftigt stigende og dette marked vil formentlig snart blive et af de største markeder for klipfisk. Klipfisk på det brasilianske marked er overvejende produceret af mørksej. Yderligere information om dette kan ses i afsnittet om mørksejr. 2.1.2 Islandsk torskeeksport ”Wet salted split cod, not in retail packing” HS 03056294 - Portugal Det islandske saltfiskmarked er det vigtigste eksportmarked for torskprodukter fra Island. Island har ligesom Norge gennemgået en periode med faldende torskepriser og afsætning, dog har Island i højere grad bevaret markedet. Under finanskrisen har islandske eksportører ikke på samme måde som i Norge oplevet en alvorlig krise fordi den islandske valuta blev undergivet meget kraftige kursfald dvs. en stor stigning i eksportørens provenu- selvom priserne i euro faldt. 2.1.3 Norsk torskeeksport ”Filet og andet kød af torsk ikke opdræt fersk eller køl” HS 03041939 - Frankrig På det franske seafoodmarked udgør hvidfisk ca. 25 %. Frankrig er et udpræget ferskfiskmarked. Fersk torsk udgør ca. 71 % af afsætningen af torskeprodukter, mens frosne torskefilet eller portionsstykker udgør ca. 20 %. 17 Den norske eksport af fersk torskefilet til Frankrig udgjorde i 2009 21,6 mio. euro og eksporten steg ca. 10 % fra 2008 til 2009. Denne stigning skyldes primært at prisen pr kg torsk er reduceret med 11 %, og derved bevirket at torsk er blevet mere attraktiv for den franske forbruger. En omdømmeanalyse foretaget af Gallup for Norges Eksportråd i 2010 viser at norsk torsk har et godt omdømme i Frankrig og scorer 87 point ud 100 mulige. Norsk eksportør scorer derimod kun 22 points, de taber på manglende leveringssikkerhed, fleksibilitet og produktdiversitet. De danske eksportører anses for mere proaktive, fleksible og tilpasningsdygtige. 2.1.4 Islandsk torskeeksport: ”Other frozen at sea cod filets” HS 03042994 England England er et meget stort marked for torskefilet, både som fersk og frossen. Det ferske marked er dynamisk, mens det frosne marked er stagnerende eller faldende. Island eksporterer torskefileter eller udskæringer heraf til UK for et beløb som i 2009 oversteg 60 mio. euro. Som det fremgår af nedenstående figur 10 opnår Island den bedste pris på torsk på det engelske marked, mens frosne torskefileter fra Kina får den laveste pris. Det vurderes at disse prisforskelle primært skyldes kvalitetsforskelle, men størrelsen kan også spille en afgørende rolle. Figur 10: Grafen viser gennemsnitsprisen for frossen torskefilet fra de vigtigste lande. Kilde: UKtradeinfo. 18 2.1.5 Islandsk torskeeksport: ”Dried cod heads” HS 03041939 - Nigeria Island har en stor eksport til Nigeria af saltede tørrede torskehoveder til en værdi på næsten 35 mio. euro i 2009. Til sammenligning er norges eksport af samme produkt i samme periode 4,6 mio. euro. Dette er et godt eksempel på produktinnovation, hvor et tidligere anset affaldsprodukt bliver forarbejdet og derved opnår en værdi via eksport til Nigeria. 2.2 Konkurrence fra substituerende produkter - torsk Torsk udgør omkring 10 % af det globale marked for hvidfisk på ca. 10 mil. tons. alaska pollack og pangasius er de største mængdemæssigt, men der indgår også andre fisk herunder kuller, mørksej, rødfisk og kulmule. Udviklingen i og sammensætningen af det samlede hvidfiskeudbud fremgår af tabel 3. Oversigten medtager tilapia og pangasius, selvom det i høj grad kan diskuteres om disse fiskearter hører hjemme i denne kategori, da disse er ferskvandsarter. Tabel 3: Kvoteændringer på bestande af de vigtigste hvidfisk. Art Kvote 2009 (ton) Kvote 2011 (ton) Torsk, Barentshavet 546.000 703.000 Alaska Pollack, østlige Beringshav 815.000 1.252.000 Kulmule, Argentina, sydlig 207.000 (2010) 290.000 Kulmule, nordlige Stillehav 184.000 (2010) 262.500 Kuller, Barentshavet 194.000 303.000 Mørksej, Barentshavet 225.000 173.000 Tilapia, Kina 1.150.000 (2010) 1.200.000 Pangasius, Vietnam 607.000 (*2010) 647.000 Stillehavstorsk, Beringshavet, 218.300 281.000 Aleuterne og Gulf of Alaska I alt dermasale I alt tilapia og pangasius *Estimat fra Globefish. Kilde: www.fishsource.org og Globefish Ændring (ton) 157.000 437.000 83.000 78.500 109.000 -52.000 50.000 40.000 62.700 874.700 90.000 Der er en væsentlig substitution af torsk med andre arter på det globale marked for hvidfisk og dermed også en betydelig priskonkurrence. Der er dog stor forskel på hvor nære substitutter der er tale om. Der er således ikke tvivl om, at det generelle prisniveau for hvidfisk bestemmes af det samlede udbud, og at der er et hierarki hvor nogen produkter er dyrere end andre. 19 Det fremtidige udbud af hvidfisk kan forudsiges ved at se hvor store kvoterne er på de vigtigste bestande af hvidfisk. Der er kun de største arter, som er medtaget, mindre bestande/arter af hvidfisk er ikke inddraget. Prisen på hvidfisk afhænge især af følgende faktorer: Udviklingen i den samlede efterspørgsel, der oftest vil være en funktion af indkomstudviklingen (indkomstelasticitet). Udviklingen af udbuddet af torsk og af nære substitutter (bestemmes af prisændring som funktion af udbudsændring). Markedet kan opdeles i følgende segmenter: Fersk hel fisk og filet Frosne fileter og udskæringer. Frosne filetblokke. Panerede produkter og færdigretter. 2.2.1 Det ferske marked Ferskfisk er et marked præget af stor konkurrence og gennemsigtighed. Dette er samtidig et marked med meget stor priselasticitet, hvor de højeste gennemsnitspriser for torsk opnås. I januar 2011 var gennemsnitsprisen for torsk str. 1 på Hanstholm Fiskeauktion i Danmark f.eks. 28,36 kr. mens den højeste pris i samme periode var 61,00 kr. Tabel 4 viser prisernes forløb over en uge i marts 2011 af torsk str. 1 på Hanstholm fiskeauktion og er typisk for ferskfiskmarkedet. Tabel 4: Prisudsving på størrelse 1 torsk på Hanstholm Fiskeauktion i uge 10 2011. Dato 7 marts 8 marts 9 marts 10 marts Mængde (kg) 486 730 174 302 Gennemsnitspris Dkr/kg 40,50 36,91 45,00 56,59 Kilde: Hanstholm fiskeauktion 11 marts 2.000 35,00 20 Dette marked er præget af stor prisfølsomhed så snart en vis mindste mængde overskrides. Det samme gælder fersk filet, men på et lavere prisniveau og i mindre grad. 2.2.2 Frosne fileter og udskæringer Dette marked giver mindre for rå fisk end markederne for hel fersk torsk og ferske torskefileter, fordi der er nærmere substitutter for torsk i form af andre frosne hvidfisk som kan bruges som råvarer for frosne fileter og udskæringer. Markedet for frosne fileter og udskæringer kan omsætte større mængder end markedet for fersk torsk (hel fisk og filet). Producenter har typisk en tærskelværdi, der angiver den øvre grænse for en lønsom produktion. Efterspørgselen til dette marked er prisfølsom, men kun ved ændringer af mere varig karakter. Ved skift i udbuddet, som indebærer et langsigtet højere udbud vil en række producenter påbegynde en produktion, men dette vil ikke forekomme ved kortvarige udbudsudsving. 2.2.3 Frosne filetblokke. Dette marked er præget af en meget stor priskonkurrence og meget høj grad af substitution mellem de forskellige hvidfiskemarkeder. Det er et marked, som kun kan betale en lav pris, men til gengæld er det meget stort. Produktion foregår i øjeblikket kun i ringe grad på torsk, da der er mere rentable anvendelsesmuligheder for torsk. Hvis udbuddet samtidig stiger væsentligt i f.eks. Barentshavet og Østersøen kan man ikke udelukke at der på ny vil opstå en blokproduktion af væsentligt omfang, men i så fald vil det være tale om langt lavere priser på råvaren end nu. I dette tilfælde er der således tale om et verdensmarked, hvor producenten ikke har mulighed for at øve indflydelse på den pris han får for sit produkt, han er derimod mængde tilpasser. Her er det således konkurrenceevne i produktionen og pris på råvaren der er afgørende. I en sådan produktion er Norden i en vanskelig situation som følge af lønniveauet. Denne produktion er således flyttet til Kina eller Østeuropa på grundlag af frossen råvare. 2.2.4 Panerede fileter og færdige middagsretter På dette marked er der endnu større grad af substitution, ikke alene mellem de forskellige hvidfiskearter, men også mellem fisk og andre animalske proteiner (typisk 21 kylling) hvilket betyder endnu lavere råvarepriser. Det illustrerer grundreglen som er at jo højere forædlingsgrad, jo lavere råvarepris. 2.3 Finanskrisens effekt på torskemarkedet Torskesektoren oplevede prisfald på omkring 30 % i perioden fra 2007 til 2009. En kombination af uheldige faktorer spillede ind: Torskeprisen var steget kraftigt i årene 2003 - 2007, og en pris korrektion var således ventet inden finanskrisen begyndte. Torskeudbuddet steg som følge af større kvoter, med cirka 20 % fra 2007 til 2009. Torsken sælges i vid udstrækning på markeder som blev hårdt ramt af krisen (saltfisk - Sydeuropa), eller blev ramt af kraftige devalueringer herunder på det engelske marked (UK). Torskefiskeriet i Norden er sæsonpræget, hvilket gør det til en særligt kapitalkrævende industri, hvor der er tradition for store lageropbygninger. Situationen forværredes yderligere for de norske producenter, dels af at den islandske valuta blev stærkt devalueret, dels af at de norske førstehåndspriser er administrativt fastsat og dermed hæmmer en tilpasning til markedsudviklingen på kort sigt. Resultatet blev et sammenbrud i den norske saltfisksektor. Andre hvidfisk som kan substituere torsk Pangasius fik i mange kredse skylden for de lave priser på torsk under finanskrisen. Som det fremgår ovenfor er dette næppe korrekt og i hvert fald ikke den dominerende årsag. Det forventes, at der i 2011 vil komme et lavere udbud af pangasius fordi lavere priser har fået nogle farmere til at trække sig ud af markedet. Det er dog tvivlsomt om det lavere udbud vil føre til højere priser, da et af de vigtigste markeder USA har indført import restriktioner. Figur 11 illustrerer hvorledes det tyske hvidfiskemarked er sammensat. Tyskland er et lavprismarked i forhold til andre europæiske lande. Det ses af figur 11, at størsteparten af den tyske import af hvidfisk i 2010 stammer fra alaska pollack (60 %), efterfulgt af pangasius (15 %) og mørksej (6 %). Dette spænder meget godt 22 overens med det faktum, at den tyske forbruger har fokus på pris og bæredygtighed. Alaska pollack opfylder begge disse krav, da hovedparten af fiskeriet er MSC certificeret. Figur 11: Sammensætningen af Tysklands hvidfisk import i 2010. Kilde: Tysklands statistik. 2.4 Prisfølsomhed Universitetet i Tromsø har udarbejdet analyser over dette spørgsmål specielt for hvidfisk. Rapport vurderer en stigning i udbuddet af torsk på 1 % vil medføre et prisfald på 0,5 %. Der er altså en betydelig prisfølsomhed ved ændringer i udbuddet. Figur 12 viser, at kvoten på torsk i Barentshavet er steget med ca. 250.000 tons siden 2008. Denne stigning i udbuddet er en væsentlig del af forklaringen på de faldende torskepriser og skal ses i sammenhæng med finanskrisen som også startede i 2008. 23 Figur 12: Grafen viser kvoteudviklingen for den norske og Russiske fangst af torsk i Barentshavet i perioden 2005-2011. Kilde: ICES og Norges Fiskeri og Kystdepedament. Stigningen i fangsten af torsk vil give et negativt pres på torskeprisen. Dette forstærkes yderligere af et øget udbud af kuller, som kan substituere torskefileter. Samtidig kan stillehavstorsk substituere ”klipfisk af torsk” og ”frosne torskefileter”. Situationen i udgangspunktet var præget af finanskrisen, som skabte en masse anormale forhold på efterspørgselssiden og derved gav et langt større prisfald end de reale ændringer tilsagde. 24 3 Sild Sild er mængdemæssigt den største art i det nordiske fiskeri med 1,9 mio. ton i 2009. Gennem historien er byer blev grundlagt på grund af sildefiskeriet og det har derfor altid været et af de vigtigste i Norden. Den vigtigste sildestamme er den Atlantokandiske sildestamme, som også kaldes norsk vårgydende. Der blev i 2009 fisket 1,7 mio. tons fra denne stamme. Dermed bidrager Atlantoskandiske sild til langt hovedparten af den nordiske sildeproduktion. Sammensætningen af den nordiske sildeproduktion kan ses i nedenstående tabel 5. Tabel 5: Nordens produktion af sild i perioden 2005-2009. Sild Norge Danmark Sverige Island *Færøerne Finland Grønland Total Norden 2005 Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg 759.863 359.226 0,5 254.465 75.058 0,3 105.703 24.974 0,2 264.660 91.492 0,3 71.878 8.625 0,1 1.456.569 559.375 0,38 2006 2007 2008 2009 739.635 290.495 0,4 241.453 83.259 0,3 103.322 27.625 0,3 291.380 72.362 0,2 71.840 16.523 0,2 79.433 10.119 0,1 1.527.063 500.382 0,33 953.607 298.230 0,3 236.644 78.030 0,3 99.488 29.319 0,3 319.894 65.065 0,2 63.332 25.333 0,4 88.939 13.560 0,2 1.761.904 509.537 0,29 1.122.918 375.605 0,3 204.214 69.163 0,3 94.657 25.540 0,3 370.823 95.139 0,3 78.317 22.712 0,3 83.137 11.874 0,1 1.954.066 600.032 0,31 1.145.952 329.867 0,3 176.596 53.752 0,3 76.628 24.543 0,3 331.200 73.976 0,2 94.538 30.252 0,3 90.253 11.989 0,1 1.915.167 524.380 0,27 Gennemsnit 2005-2009 944.395 330.685 0,4 222.675 71.852 0,3 95.960 26.400 0,3 315.591 79.607 0,3 75.981 20.689 0,3 85.441 11.886 0,1 1.722.954 538.741 0,3 Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands statistik og Grønlands statistik. *Værdien er baseret på gennemsnits priser. Atlantoskandiske sild bliver forvaltet med en fællesforvaltningsplan mellem Norge, EU, Rusland, Island og Færøerne. ICES vurderer at bestanden er sund og den forvaltes bæredygtigt. Naturlige udsving i rekrutteringen fra denne sildestamme giver markante ændringer i udbuddet af sild på verdensmarkedet. 25 Nedenstående figur 13 viser fordelingen mellem de nordiske lande af den sammenlagte totale sildeproduktion fra 2005-2009. Det ses at Norge og Island står for henholdsvis 55 % og 18 % af produktionsmængden i perioden. På den baggrund tages der udgangspunkt i den norske og islandske eksport og afsætning af sild til verdensmarkedet. Figur 13: Fordelingen af den samlede sildeproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde: Nationale statistiker fra Norden. 3.1 Lokalisering af hovedmarkeder for sild Norge er den primære eksportør af sild fra Norden efterfulgt af Island. På den baggrund er Norges og Islands eksportanalyseret. Nedenstående figur 14 er en oversigt over Norges eksport af sildeprodukter fordelt på HS nummer Den værdimæssigt vigtigste produktkategori i den norske sildeeksport er ”Hel sild frosset HS 03035102”, der står for 50 % af den totale eksportværdi, efterfulgt af: Sildelapper frosset HS 03049902 (22 %) Sildefilet frosset HS 03042962 (10 %) De vigtigste enkeltmarkeder for den norske eksport af sild er Rusland, Ukraine, Tyskland og Nigeria. 26 Udvalgte til markedsanalyse Figur 14: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk sild i 2009. Kilde: Norges Statistik. Nedenstående figur 15 viser, at de værdimæssigt vigtigste produktkategori fra Island er fiskemel (Herring meal) der står for 48 % af den totale eksportværdi, efterfulgt af fiskeolie (Herring oil) som står for 24 % af den samlede eksport af sildeprodukter. 27 Disse to produkttyper eksporteres primært til Norge hvor det indgår i foder til animalskproduktion. Øvrige produkter vigtige produkter er: Whole frozen herring HS 03035100 (14 %). Frozen at sea herring fillets HS 03042961 (10 %) Udvalgte til markedsanalyse Figur 15: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for islandsk sild i 2009. Kilde: Islands Statistik. 28 De vigtigste markeder for den nordiske sildeeksport er henholdsvis Rusland, Tyskland og Nigeria. Nedenfor er der en kort gennemgang af udvalgte markedssegmenter på disse markeder. 3.1.1 Norge - Hel frosset sild HS 03035102 - Rusland Større eksport af norsk sild til Rusland er først kommet i stand efter Sovjetunionens opløsning omkring 1990. Indtil da blev næsten alle norskfangede sild anvendt til produktion af fiskemel. Tyskland var næsten enerådende, som marked for nordiske sild til konsum. Dette billede er ændret efter åbningen af der russiske marked, hvor værdien af sildeeksporten fra de nordiske lande og primært fra Norge er mangedoblet. Forbruget i Rusland har været faldende i perioden fra 2005 til 2010 (ca. 15 %). Der er dog en stærk prismæssig respons på selv små fald i udbuddet. I begyndelsen af 2011 har det russiske marked udvist en stærk vækst, især som følge af kraftige prisstigninger i kølvandet på en mindre mængde i 2010 og en mindre kvote i 2011. Sammen med Ukraine er Rusland langt det største marked for hel frossen sild efterfulgt af Nigeria. Prisen i Rusland er ca. 20 - 25 % højere end i Nigeria – som følge af at der typisk leveres større størrelser og at det russiske marked har bedre købekraft. 3.1.2 Norge – Hel sild frosset HS 03035102 – Nigeria Den norske eksport af hel frossen sild til Nigeria er på ca. 175.000 t. pr. år. Eksporten er faldet lidt fra 2008 til 2009 og igen fra 2009 til 2010. Det ændrer dog ikke ved det forhold, at Nigeria er et stort og betydende marked for sild. Der betales som nævnt ikke så høje priser som til Rusland. Det skyldes at silden er mindre og typisk blokfrossen. 3.1.3 Norge – Sildelapper frosset HS 03049902 – Rusland Rusland er langt det største marked for frosne sildelapper. Den norske eksport af sildelapper til det russiske og ukrainske marked er – ligesom eksporten af hele frosne sild svagt vigende. Derimod er der en yderst dynamisk udvikling i eksporten af frosne lapper til Tyskland, som er mere end tredoblet fra 2007 til 2009 og fortsat stigende, således eksporten nu 29 overstiger 40.000 tons pr. år og dermed udgør omkring 25 % af den samlede norske eksport af denne varegruppe. 3.1.4 Danmark/Norge/Sverige – eksport af hel fersk sild HS 03024000 - Tyskland Figur 16 viser gennemsnitspriser for hel fersk sild, som er en stor eksportvare fra Danmark til Tyskland sammen med sildefileter. Det tyske marked for sild betegnes som et traditionelt marked, som køber fortrinsvis relativt små (og dermed billige) sild. Flere af de nyere markeder (Rusland og Ukraine) foretrækker større frosne eller saltede sild, som sælges til en højere pris pr kg. Figur 16: Prisudviklingen på hel fersk sild på det tyske marked. Kilde: Tysklands statistik. Den norske sildefileteksport til Tyskland er også betydelig, men her er der i langt højere grad tale om frosne sild og ikke om ferske sildelapper. Denne varekategori har været stærkt stigende. Begge kategorier anvendes hovedsageligt som råvarer i den tyske konservesindustri. Det tyske sildeforbrug er dog svagt faldende og har været det i mange år. Faldet er ca. 10 % i løbet af de seneste 5 år, hvilket kan skyldes er skift i forbrugerpræference. 30 3.2 Konkurrence fra substituerende produkter Der findes ikke nogen rigtige substitutter for sild, da det er et relativt billigt produkt og dermed begrænset priskonkurrence fra andre arter. Der findes en sildeart i Stillehavet, som kaldes Clupea pallasii, fangsten af Stillehavs sild er dog ubetydelig sammenlignet med Atlantisk sild. Størsteparten af de sild som er på det globale marked fisker fra den Atlantoskandiske sildestamme (norsk vårgydende). Derfor vil kvoteændringer for denne sildestamme kunne resultere i prisændringer. En basisvare som sild er karakteriseret ved et vigende forbrug på de mere modne markeder især i Tyskland men også i Rusland. Efterspørgslen er til gengæld ikke særlig følsom overfor prisændringer. Hvis priserne igen skulle falde, som følge af fornyede stigninger i udbuddet, er der mange nye markeder, som potentielt vil være i stand til at aftage de stigende mængder til lavere priser (Afrika, Kina etc.). Der er således en global bund under priserne. Der er imidlertid en vis konkurrence om anvendelsen af sild idet, der undertiden er så høje priser på fiskemel og olie at prisen til denne anvendelse er højere end prisen til konsum, set i forhold til omkostningerne ved at fange dem. Markedsmæssigt er der sket et afgørende skift med åbningen af det russiske/ukrainske marked i 1990´erne. Man kan forestille sig at et tilsvarende gennembrud kunne finde sted i Kina. Silden befinder sig som nævnt i bunden af prisspektret for seafood og er derfor ikke særlig konkurrenceudsat fra andre fisk eller andre proteiner. Forøgede mængder af sild er den centrale parameter i forhold til prisudviklingen. Da forbruget per capita på de store modne markeder er svagt faldende, er der behov for markedsudvikling for, at fastholde priser og afsætning. 3.3 Finanskrisen effekt på sildmarkedet Selvom udbuddet af sild steg med ca. 10 % fra 2007 til 2009 oplevede denne sektor kun begrænset eller ingen effekt af finanskrisen. På der russiske marked var der kun tales om et marginalt fald i afsætningen af sild, selvom Rusland blev relativt hårdt ramt af krisen. Årsagerne til faldet i afsætningen af sild på det russiske marked skyldes bl.a. at sild er et billigt og basalt produkt som derved forventes at klare sig godt under en krise. På den anden side er afsætningen heller ikke er særlig prisafhængig. Således er prisen i år steget over 50 % på frosset sild, fordi kvoten på norsk vårgydende sild er nedsat med 30 % for 2011. 31 Sild er et godt eksempel på en vare hvor udviklingen af nye markeder har drevet prisen. Det er især Rusland og Ukraine, men også Polen som i løbet af de sidste 15 år har drevet afsætningen af sild. Som følge af åbningen af disse markeder, er prisen på sild mere end fordoblet de sidste 10 år og den mængde af de nordiske sildefangster, der handles internationalt som konsumsild er næsten 10 doblet. 32 4 Mørksej Sammensætningen af den nordiske mørksejproduktion kan ses i nedenstående tabel. Den samlede nordiske mørksejproduktion er på ca. 395.000 tons om året i perioden fra 2005 – 2009. Tabel 6: Nordens produktion af mørksej. Mørksej Norge Danmark Sverige Island *Færøerne Finland Grønland Total Norden 2005 Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg 234.746 138.637 0,6 21.494 17.457 0,8 2.114 1.473 0,7 67.736 39.495 0,6 75.970 41.024 0,5 402.060 238.086 0,59 2006 263.546 176.778 0,7 20.790 20.728 1,0 1.697 1.585 0,9 75.460 53.405 0,7 73.047 51.133 0,7 434.540 303.630 0,70 2007 230.591 160.883 0,7 18.389 18.969 1,0 1.380 1.322 1,0 64.245 48.662 0,8 67.044 46.931 0,7 381.649 276.767 0,73 2008 233.456 157.731 0,7 25.480 25.452 1,0 1.639 927 0,6 70.106 50.881 0,7 63.948 43.485 0,7 394.629 278.475 0,71 2009 210.117 142.480 0,7 26.082 27.818 1,1 1.363 1.674 1,2 61.332 45.269 0,7 64.820 48.615 0,8 363.714 265.856 0,73 Gennemsnit 2005-2009 234.491 155.302 0,7 22.447 22.085 1,0 1.639 1.396 0,9 67.776 47.543 0,7 68.966 46.237 0,7 395.318 272.563 0,7 Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands statistik og Grønlands statistik. *Værdien er baseret på gennemsnits priser. Nedenstående figur 17 viser fordelingen mellem de nordiske lande af mørksejproduktionen fra 2005-2009. Det fremgår at Norge og Island står for henholdsvis 61 % og 18 % af produktionsmængden i perioden. Derfor tages udgangspunkt i den norske og islandske eksport og afsætning til verdensmarkedet. 33 Figur 17: Fordelingen af den samlede mørksejproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde: Nationale statistiker fra Norden. Udbudsudviklingen Som det fremgår af figur 18 nedenfor forventes der ingen ændring i landefordelingen af fangsten samt i udbuddet 2011 i forhold til sidste år. Der er stor substitution mellem frosne produkter af mørksejfilet og alaska pollackfilet, men igen substitution med alaska pollack for fersk mørksej og mørksejfilet (Kilde: EFF). Figur 18: Tilførsel af mørksej til verdensmarkedet i 1.000 ton i perioden 2010-2011. Kilde: EFF 34 4.1 Lokalisering af hovedmarkeder for mørksej Mørksej sælges som klipfisk, primært til Brasilien og Caribien, hvor den foretrækkes i forhold til torsk på grund af en bedre pris. Hele frosne mørksej sendes til Kina hvor de bliver fileteret og reeksporteret. Fersk mørksej og mørksejfileter fileter sælges i høj grad til Frankrig og Tyskland og frosne fileter sælges i høj grad i Tyskland. Figur 19 viser Norges eksport af mørksej fordelt på HS nummer og marked. Udvalgte til markedsanalyse Figur 19: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk mørksej i 2009. Kilde: Norges Statistik 35 Figur 20 viser Islands eksport af mørksej fordelt på HS nummer og marked Udvalgte til markedsanalyse Figur 20: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for islandsk mørksej i 2009. Kilde: Islands Statistik 36 4.1.1 Norsk eksport af klipfisk af mørksej – HS03055903 - Brasilien Den norske eksport af klipfisk produceret af mørksej udgjorde i 2009 129,6 mio. euro svarende til cirka 42 % af den samlede norske eksport af mørksejprodukter. Det største marked er Brasilien, men der er også en betydelig eksport til Caribien – især Den Dominikanske Republik. Som nævnt ovenfor stiger eksporten til Brasilien af klipfisk af mørksej kraftigt. Som det fremgår af nedenstående figur 21 er den årlige stigningstakt i størrelsesordenen 20 % pr år. Eksporten udgør over 51 mio. euro eller næsten en fjerdedel af den samlede norske eksport af klipfisk af mørksej. Figur 21: Værdien af Brasiliens import af klipfisk i perioden 2003-2010. Kilde: EFF Baggrunden er naturligvis dels at Brasilien har arvet en del af den Portugisiske kulinariske tradition, dels den stærke økonomiske fremgang som finder sted i Brasilien i disse år. 4.1.2 Norges eksport af frossen hel mørksej – HS 03037300 - Kina Den norske eksport af frossen hel mørksej til Kina udgjorde i 2009 ca. 20 mio. euro. De frosne hele mørksej, som sendes til Kina bliver alle fileteret og videresolgt til andre markeder. De øvrige større markeder for frossen mørksej er flere af de Østeuropæiske lande samt Tyskland. 37 4.1.3 Islands eksport af mørksej filet – HS 03042931 - Tyskland Tyskland er traditionelt et stort marked for mørksej i forskellige former, herunder fersk og frossen filet. Baggrunden for dette er, at Tyskland er et fiskemarked hvor prisen har stor betydning i indkøbsbeslutningerne. Mørksej er en hvidfisk, der minder noget om torsk, men er langt billigere. Det tyske marked er et af de vigtigste europæiske markeder for mørksej. Der findes mindre prisforskelle indenfor frosset filet alt afhængig af oprindelseslandet (figur 22). De eksportlande, som opnår den laveste pris er Kina, der udfører filetering af frosset hele mørksej der oftest stammer fra det nordiske fiskeri. Figur 22: Prisforskelle på frosne fileter af mørksej fra forskellige eksportlande. Kilde: Tysklands statistik. 4.2 Priskonkurrence Mørksej befinder sig i bunden af prishierarkiet for nordatlantiske hvidfisk med torsk og kuller som langt dyrere. Internationalt er mørksej næsten identisk med alaska pollack fra Stillehavet, som er en af de største hvidfiskearter med et årligt fiskeri i størrelsesordenen 1,5 – 2 mio. tons. Alaska pollack forarbejdes typisk enten til enkeltfrossen filetter eller til filetblokke. Derfor kan den europæiske mørksej ikke opnå særligt høje priser på markedet for frosne fileter og især ikke frosne filetblokke, da det konkurrerer med alaska pollack. 38 Mørksej sælges som nævnt i store mængder som klipfisk og har beskeden priskonkurrence fordi det i forvejen er det billigste produkt. I Brasilien, som er det største marked, opfattes klipfisk af mørksej som det bedste produkt i forhold til prisen. Mørksej sælges som fersk fisk i stort omfang til både Frankrig og Tyskland, hvor konkurrencen kommer fra torsk, kuller og andre dyrere fiskearter. 4.3 Finanskrisen effekt på mørksejmarkedet Udbuddet og gennemsnitsprisen på mørksej har været stabilt gennem den seneste årrække. I perioden 2006 til 2009 har gennemsnitsprisen på den nordiske produktion af mørksej fluktueret mellem 0,70-0,73 euro/kg. Mørksej er forholdsvis billigt basalprodukt, dette sammenholdt med ovenstående har bevirket at finanskrisen ikke har haft den store betydning for marked for mørksej. 39 5 Makrel Sammensætningen af den nordiske makrelproduktion er vist i nedenstående tabel. Det ses af tabel 7 at Norge og Island er de klart største fangstnationer i Norden. Tabel 7: Nordens produktion af makrel. Makrel Norge Danmark Sverige Island *Færøerne Finland Grønland Total Norden 2005 Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg 165.222 247.779 1,5 25.339 41.022 1,6 4.188 5.389 1,3 363 118 0,3 10.310 17.218 1,7 205.422 311.526 1,52 2006 159.916 168.722 1,1 25.689 29.537 1,1 3.212 3.866 1,2 4.222 1.123 0,3 12.082 14.982 1,2 205.121 218.229 1,06 2007 176.575 165.819 0,9 18.209 18.262 1,0 3.858 4.429 1,1 36.518 5.743 0,2 14.124 13.559 1,0 249.284 207.813 0,83 2008 170.952 218.576 1,3 15.444 19.987 1,3 3.662 4.992 1,4 112.291 27.849 0,2 14.956 19.443 1,3 317.305 290.848 0,92 2009 202.796 190.013 0,9 15.208 13.671 0,9 7.302 3.916 0,5 116.102 26.268 0,2 15.374 13.222 0,9 356.782 247.090 0,69 Gennemsnit 2005-2009 175.092 198.182 1,1 19.978 24.496 1,2 4.444 4.518 1,1 53.899 12.221 0,2 13.369 15.685 1,2 266.783 255.101 1,0 Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands statistik og Grønlands statistik. *Værdien er baseret på gennemsnits priser. Figur 23 viser fordelingen mellem de nordiske lande af den sammenlagte totale makrelproduktion fra 2005 - 2009. Det ses at Norge og Island står for henholdsvis 66 % og 20 % af produktionsmængden i perioden. På baggrund af dette tages der udgangspunkt i den norske eksport og afsætning af makrel til verdensmarkedet. 40 Figur 23: Fordelingen af den samlede makrelproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde: Nationale statistiker fra Norden. Makrelfiskeriet er forvaltet, som en enkelt bestand med flere forskellige gydeområder. Makrellen krydser igennem flere forskellige landes territorial farvande. Makrelfiskeriet i nordiske farvande har tidligere været reguleret via en fælles forvaltningsplan mellem EU og Norge. Ændringer i makrellens vandringsmønster har betydet, at Island i 2008 og 2009 er påbegyndt et makrelfiskeri. Påbegyndelsen af dette fiskeri har startet, hvad der kaldes ”makrelkrigen” hvor EU, Norge, Island og Færøerne fisker uden en fælles forvaltningsplan. Udbuddet af makrel vil blive påvirket af om det lykkes at etablere en fælles bæredygtig forvaltning. Hvis det ikke sker, kan bestanden af makrel risikere at falde drastisk. Den nye situation har medført en stigning af udbuddet af makrel, men en væsentlig del af de mængder, som landes på Færøerne og Island har indtil 2009 været anvendt til fiskemelsproduktion og indgår derfor ikke i det egentlige markedsudbud til konsummarkedet. Den andel som anvendes til konsum er dog steget meget væsentligt i 2010, men stigningerne er absorberet af markedet uden at priserne er faldet. 41 5.1 Lokalisering af hovedmarkeder for makrel: Det vigtigste marked for den norske makreleksport er Japan, Kina og Rusland, men der er også en betydelig eksport til Tyrkiet og Nigeria. Norsk eksport af makrel er vist i figur 24. Udvalgte til markedsanalyse Figur 24: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for norsk makrel i 2009. Kilde: Norges Statistik. 42 5.1.1 Norges eksport af makrel hel frosset - HS03037401- Japan Japan er det største marked for eksport af norsk makrel i 2009. Den samlede norske eksport til Japan udgør 56,8 mio. euro. Det japanske marked tilføres makrel af fra to forskellige stammer, makrel fra Stillehavet og makrel fra Atlanten. Der er tre kvaliteter, hvor den atlantiskemakrel regnes for at være bedst, efterfulgt af ”masaba” (bedre kvalitets stillehavsmarkel) og ”goma-saba” (dårlig kvalitet stillehavsmakrel). Eksporten fra Norden varierer alt efter japans import af masaba. 5.1.2 Norges eksport af makrel hel frosset - HS03037401- Kina Kina er et marked på ca. 40.000 tons hvoraf langt hovedparten kommer fra Norge. Der er et stort vækstpotentiale på dette marked, men en del af denne eksport er til filetering og reeksport. Makrel er, ligesom sild, et eksempel på en vare som har undergået en markedsdrevet prisudvikling over de seneste 20 år, dels som følge af en stigning i enhedspriserne, dels som følge af markedsdifferentiering og endelig som følge af at meget store mængder er flyttet fra fiskemelsanvendelse til konsum. Dette skyldes især opdyrkningen af nye markeder i Japan, Kina og andre asiatiske lande samt Rusland, Tyrkiet og Ukraine. Derved er det gennemsnitlige prisniveau for makrel i løbet af de sidste 20 år steget fra et niveau kun lidt over prisen til mel og olieproduktion til et gennemsnitligt niveau på omkring 1,5 Euro pr kg i begyndelsen af 2011. Der potentielt grundlag for en yderligere markedsdrevet ekspansion i fremtiden, da vækstmarkederne i Asien og Afrika kender og værdsætter denne fiskeart. 5.1.3 Norges eksport af makrel hel frosset - HS03037401- Rusland Rusland er det største marked for Atlantisk makrel med en samlet import på ca. 80.000 tons pr år – som stadig stiger, mens Japan kun importerer godt 50.000 tons Atlantisk makrel i 2009. Langt hovedparten af den russiske import er makrel under 600 gram. Ukraine importerer ca. 20.000 tons pr år. Figur 25 viser markederne for makrel fra Norge, EU, Island og Færøerne (i ton) for perioden 2007-2009. Det fremgår at Rusland har overhalet Japan som det største marked, og at den største vækst forekommer på markederne i Rusland, Egypten, Tyrkiet og Polen. Der udvikles således i disse år en større spredning i eksporten og en betydelig samlet vækst. 43 Figur 25: Norges eksport af hel frosset makrel i 1.000 ton i perioden 2007-2009. Kilde: EFF 5.2 Konkurrence fra substituerende produkter - Makrel Stillehavsmakrel Scomber japonicus, er et substitut for Atlantisk marked. Prisen i Asien afhænger af det samlede udbud af disse udbredt art, som spises på mange forskellige markeder. Der afsætningsmuligheder for denne art selvom der bevares Nordatlanten. makrel på det globale to arter. Makrel er en vil derfor være gode et stort udbud fra 5.3 Finanskrisens effekt på makrelmarkedet Ingen væsentlig påvirkning, men den verserende ”makrelkrigen” i Europa kan hhv. øge udbuddet på kort sigt eller reducere udbuddet på lang sigt og derved påvirke markedet, derfor vil det være gavnlig med en fælles forvaltning af makrelbestanden. 44 6 Rejer Sammensætningen af den nordiske rejeproduktion er vist i tabel 8. Lande med betydelige fangster er Grønland og Norge. Tabel 8: Nordens produktion af koldvandsrejer Rejer Norge Danmark Sverige Island Færøerne Finland Grønland Total Norden 2005 Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg Ton 1000 Euro Euro/kg 53.137 89.624 1,7 6.987 8.484 1,2 2.145 12.483 5,8 8.657 11.139 1,3 7.184 164.652 121.842 0,7 242.762 243.573 1,00 2006 40.819 79.085 1,9 3.690 5.833 1,6 2.394 13.648 5,7 3.044 3.269 1,1 4.066 162.504 118.628 0,7 216.517 220.463 1,02 2007 41.178 88.101 2,1 3.357 5.637 1,7 2.324 13.751 5,9 2.027 2.614 1,3 7.060 148.790 108.617 0,73 204.736 218.721 1,07 2008 36.244 79.018 2,2 3.087 6.426 2,1 2.377 14.069 5,9 2.193 2.380 1,1 8.905 155.867 123.135 0,8 208.673 225.027 1,08 2009 31.183 69.237 2,2 1.882 4.928 2,6 2.326 18.459 7,9 5.512 5.364 1,0 8.178 139.190 125.271 0,9 188.271 223.260 1,19 Gennemsnit 2005-2009 40.512 81.013 2,0 3.801 6.262 1,8 2.313 14.482 6,3 4.287 4.953 1,1 7.079 154.201 119.499 0,8 212.192 226.209 1,1 Kilde: Norges statistik, Danmarks statistik, Sveriges statistik, Islands statistik, Færøsk statistik, Finlands statistik og Grønlands statistik Nedenstående figur 26 viser fordelingen mellem de nordiske lande af den sammenlagte totale reje produktion fra 2005-2009. Det ses at Grønland og Norge står for henholdsvis 73 % og 19 % af produktionsmængden i perioden. Den største konkurrent er Canada, der producerer et fuldt substituerbart produkt på de samme markeder. På baggrund af dette tages der udgangspunkt i den danske eksport og afsætning til verdensmarkedet, da langt hovedparten af de grønlandske rejer afsættes via Danmark. Det er i den sammenhæng væsentligt at Danmark også har en væsentlig 45 import af koldtvandsrejer, fra bl.a. Canada som også videresælges til de europæiske markeder. Figur 26: Fordelingen af den samlede rejeproduktion (mængde) fra 2005-2009 i Norden. Kilde: Nationale statistiker fra Norden. 6.1 Lokalisering af hovedmarkeder for eksport af rejer Vigtige markeder for frosne skalrejer er Rusland og Kina, vigtige markeder for frosne pillede rejer samt lage rejer er Sverige og UK (figur 27). Bemærk at HS 03061310 indeholder både frosne skalrejer og frosne pillede rejer. 46 Udvalgte til markedsanalyse Figur 27: Oversigt over de vigtigste eksportprodukter og markeder for danske koldtvandsrejer i 2009. Kilde: Danmarks Statistik. 47 6.1.1 Rejer tilberedt i lukkede pakninger – HS 16052010– UK Det største marked i verden for pillede koldtvandsrejer er det engelske marked. Dette marked har gennem årtier haft en afgørende betydning for prisdannelsen på koldt vands rejer. Historisk har koldtvandsrejer og varmtvandsrejer været betragtet som to selvstændige markeder. Flere aktører på markedet giver dog udtryk for at der er en stigende substitution mellem de to reje typer. Figur 28 viser at der forekommer mindre forskelle i priserne på de lagerejer, som eksporteres til UK. Prisen for varmtvandsrejer i lage (Vannemei) fra Thailand er meget tæt på prisen af koldtvandsrejer. Dette forhold underbygger at der i dag er substitution mellem koldtvandsrejer og varmvandsrejer på det engelske marked. Finanskrisen har ramt rejemarkedet i UK specielt hårdt da, der er sket en devaluering af pundet i forhold til euroen i forbindelse med krisen. Dette har ramt de danske eksportører hårdt. Kursudviklingen på valutaer som US-dollar, canadiske-dollar samt euro bliver dermed afgørende parametre på det engelske marked, der ellers gennem årevis har haft en klar præference for koldtvandsrejer. Derudover betyder udviklingen i etniske befolkningsgrupper i England også at varmtvandsrejer kommer til at spille en fortsat mere central rolle på dette marked. Figur 28: Forskellen i UK importpriser fra Danmark, Canada, Island, Norge og Thailand. Kilde: UK-trade info. 48 6.1.2 Eksport af rejer med og uden skal, frosne - HS 03061310 - Rusland Markedet i Rusland er fordoblet de seneste 3 år. Dette marked er et marked for rejer med skal. Også priserne er steget meget betydeligt på dette marked efter at finanskrisen skabte store problemer for rejeeksporten til Rusland. Der er i øjeblikket en risiko for at myndighederne vil fastsætte en grænse for hvor meget rejerne må galeres. Dette vil potentielt kunne skabe store problemer fordi en begrænsning af glaseringsniveauet vil blive oplevet som en prisstigning – og denne kan efter omstændighederne være meget stor i dette tilfælde. Samtidig er der ikke et tilsvarende glaseringsniveau på varmtvandsrejer. 6.2 Priskonkurrence Koldtvandsrejer bliver i stigende grad substitueret med varmtvandsrejer på de nordiske og internationale markeder. Derfor er der en hård priskonkurrence med varmtvandsrejer. Den globale produktion af varmtvandsrejer er stigende. Ifølge FAO, var den globale produktion af rejer i 2006 på 3,2 mio. tons og forventes at udgøre ca. 5 mio. tons 2010. Stigningen skyldes ifølge FAO primært en stigning i produktionen af varmtvandsrejen P. Vannemei i akvakulturanlæg. Udover udbud og efterspørgsel afhænger prisen på varmtvandsrejer af dollar kursen og derfor vil konkurrenceevnen stige eller falde alt efter dollar kursen. 6.3 Finanskrisens effekt på rejermarkedet Finanskrisen ramte rejesektoren hårdt. Da krisen ramte i efteråret 2008 var lagrene fulde. Den umiddelbare konsekvens af krisen var at bankerne ikke kunne refinansiere deres egen gæld fordi der opstod tvivl om deres solvens, med den konsekvens at de med alle midler søgte at reducere deres udlån. Dette medførte at virksomhederne – herunder rejevirksomhederne måtte mindske deres kapitalbehov hvilket nemmest og hurtigst sker ved at reducere lagrene. Det gjorde alle led i værdikæden, med det resultat at det første led – de store opkøbere og importører oplevede et øjeblikkeligt og yderst dramatisk fald i salget. I starten gik salget helt i stå – lidt senere blev der købt; men i meget små partier ad gangen. 49 Denne udvikling blev forstærket af at de store lagre og presset fra bankerne for at reducere balancerne medførte et betydeligt slagspres hvad der fik priserne på rejer til at falde med 70 % fra august 2008 til det tidlige forår 2010. Et faldende prisniveau medførte at alle som var involveret i rejeforretninger tabte penge og forstærkede naturligt tendensen til at købe så småt og så sent som muligt da varerne jo kun blev billigere. Lånemulighederne forværredes da der nu var berettiget tvivl om kundernes betalingsevne og dermed var skabt en ond cirkel. Denne onde cirkel blev først brudt da Canada standsede fiskeriet i efteråret 2009 og dermed udbuddet. Lagrene forsvandt i løbet af efteråret/vinteren 2009/2010 og prisen begyndte at stige kraftigt i april 2010 og er nu (foråret 2011) over det dobbelte af bunden som blev nået i sommeren 2009. 50 Bilag 4 Eksempler på trendsættere indenfor seafoodproduktion. for levering til Nordisk InnovationsCenter Saksnr. 10096 Udarbejdet for Nordisk InnovationsCenter (NICe) af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK). April 2011 GEMBA Seafood Consulting Bygstubben 4 DK-2950 Vedbæk Denmark www.gemba.dk Kontakt person: Jens Henrik Møller e-mail: jm@gemba.dk Tel: +45 4565 5500 Fax: +45 4565 5509 Indhold 1 Indledning ................................................................................................... 3 2 European Seafood Exposition in Brussels:........................................................ 3 3 International Boston Seafood Show & Seafood Processing America i Boston: ....... 5 2 1 Indledning I de nedenstående afsnit er der eksempler på trendsættere indenfor seafood produktionen. Dette er eksemplificeret ved vinderne af forskellige produktpriser på verdens største seafoodmesse i Bruxelles og den internationale seafoodmesse i Boston. 2 European Seafood Exposition in Brussels: I nedenstående tabel er vinderne fra den europæiske seafoodmesse i Bruxelles fra 2008-2010 kort beskrevet. Yderligere information om vindere af de andre kategorier, samt de nominerede i 2011 kan findes på www.prixdelite.com. Oversigt over vinderne År kategori 2010 Best New Retail Product på ESE fra 2008 til 2010. Virksomhed Produkt Prins & Oyster Tasting Platter Dingemanse (Holland) 2010 Best New Foodservice Product Grant’s Smokehouse (UK) MacKnight’s Bacon Smoked 2009 Best New Retail Product Deutsche See GmbH (Tyskland) Salmon in Wooden Leaf Produktbeskrivelse Dette innovative produkt indeholder tre forskellige østersarter, Zeeland (Stillehavs østers fra Holland), flad østers og franske østers i en tre rum pakke Salmon Et sund alternativ til bacon. Atlanterhavslaks tilberedt med en blanding af salt, krydderier og ahornsirup. Laksefilet med klar til grillen panden, krydderier. svøb eller inkl. 3 2009 Best New Foodservice Product Alfocan S.A. (Spanien) Crayfish Skewers Krebsehaler på træspyd 2008 Best New Retail Product Struehrk Delikatessen Import GmbH (Tyskland) Bear Bites Laksesnacks 2008 Best New Foodservice Product Royal Greenland (Danmark) Salmon Tournedos Laksefilet udskåret som tournedos og svøbt i bacon. Kilde: www.prixdelite.com 4 3 International Boston Seafood Show & Seafood Processing America: I nedenstående tabel er vinderne fra Boston seafood show i 2010 kort beskrevet. Yderligere information kan findes på www.bostonseafood.com. Oversigt over vinderne År kategori 2010 Best New Retail Product 2010 Best New Foodservice Product i Boston i 2010. Virksomhed Produkt CFE Cedar Bay Planked Salmon international in Applewood Orange Ginger (Canada) Flavor Grant’s Smokehouse (UK) MacKnight’s Bacon Smoked Salmon Produktbeskrivelse Canadisk laksefilet klar til grillen eller panden, inkl. krydderier. Et sundt alternativ til bacon. Atlanterhavslaks tilberedt med en blanding af salt, krydderier og ahornsirup. 5 Bilag 5 Surveyundersøgelsen for levering til Nordisk Innovations Center Sagsnr. 10096 Udarbejdet for Nordisk InnovationsCenter (NICe) af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK). April 2011 GEMBA Seafood Consulting Bygstubben 4 DK-2950 Vedbæk Denmark www.gemba.dk Kontakt person: Jens Henrik Møller e-mail: jm@gemba.dk Tel: +45 4565 5500 Fax: +45 4565 5509 Indhold 1 Indledning ................................................................................................... 3 2 Resultater fra surveyundersøgelsen ................................................................ 4 3 Spørgeskema ............................................................................................... 9 2 1 Indledning Formålet med surveyundersøgelsen er at undersøge nordisk seafoods image på det europæiske seafoodmarked. Surveyundersøgelsen blev udsendt til 109 supermarkedskæder, forarbejdningsvirksomheder og handelsvirksomheder i den europæiske seafoodsektor. Der kom 21 svar på surveyundersøgelsen. Derudover blev der gennemført 12 dybdegående interviews med repræsentanter for seafoodsektoren. I det efterfølgende afsnit er resultaterne fra surveyundersøgelsen illustreret grafisk. 3 2 Resultater fra surveyundersøgelsen How is the image of Nordic seafood perceived compared to seafood from the rest of the world? Which statement do you prefer? How is the taste and freshness of seafood from Nordic countries perceived by your customers? 4 Sustainability: Which statement do you prefer? Can you name a certified fishery in any of the Nordic countries? Der var 9 personer som kunne nævne et MSC certificeret fiskeri. Cod, saithe and haddock. MSC saithe. Domstein cod, Baltic cod and Icelandic cod. Ocean trawler and Domstein. Coley (name for saithe in UK, GEMBA). Barents Sea cod. Cod MSC and saithe MSC. Norvegian spring spawning herring. Norvegian spring spawning herring. 5 5) Innovation: Which statement do you prefer? 6) Food safety (Regarding bacteria and other contaminations). Which statement do you prefer? 6 7) Pangasius vs. Atlantic cod. Which statement do you prefer? 8) Salmon: Norwegian vs. Scottish. Which statement do you prefer? 7 9) Shrimp: Which statement do you prefer? 10) Local seafood: Which statement do you prefer? 8 3 Spørgeskema The scope of this survey is to investigate the image of Nordic seafood in the European market. The survey is conducted on behalf of Nordic Innovation Center, NICe. The Nordic countries are Greenland, Faroe Islands, Iceland, Norway, Denmark, Sweden and Finland. 1. How is the image of Nordic seafood perceived compared to seafood from the rest of the world. What statement do you prefer? (Tick only one answer) Nordic seafood is of high quality compared to seafood from other parts of the world. There are no differences between Nordic seafood and seafood from other parts of the world Nordic seafood is in general of lower quality compared to seafood from the rest of the world. 2. How is the taste and freshness of seafood from Nordic countries perceived by your customers? Lower than most seafood The same as most seafood Better than most seafood No knowledge about this specie Cod Cold water shrimp Saithe Herring Mackerel Salmon 3. Sustainability. Which statement do you prefer? (Tick only one answer) The Nordic fisheries are in general managed unsustainably or the fish stocks are in general overfished. The Nordic fisheries are managed in more or less the same way as the fishery in the rest of the world. The Nordic countries have shown better management of their fish stocks compared to most other countries. I have no knowledge about sustainability. 4. Can you name a certified fishery in any of the Nordic countries? 5. Innovation Which statement do you prefer? (Tick only one answer) The Nordic seafood sector is not as innovative as seafood sectors in the rest of the world. There is no difference between the Nordic seafood sector and the seafood sector in the rest of the world. The Nordic seafood sector more innovative than the seafood sector in the rest of the world. 6. Food safety (Regarding bacteria and other contaminations) Which statement do you prefer? (Tick only one answer) The food safety in the Nordic countries is better compared to the rest of the world. There are no differences in food safety of the Nordic countries and the rest of the world. The food safety in the Nordic countries is lower than in the rest of the world. I have no knowledge about food safety in the seafood sector. 7. Pangasius vs. Atlantic cod. Which statement do you prefer? (Tick only one answer) The pangasius has a better overall quality and tastes better compared to Atlantic cod. The quality of Atlantic cod and pangasius is more or less the same. 9 Atlantic cod is of higher quality compared to pangasius. I have no knowledge of the differences between Atlantic cod and pangasius. 8. Salmon, Norwegian vs. Scottish. Which statement do you prefer? (Tick only one answer) Scottish farmed salmon has a higher quality than Norwegian farmed salmon. The quality of salmon from Scotland and Norway are more or less the same. Norwegian farmed salmon is of higher quality compared to Scottish farmed salmon. I have no knowledge about differences between Scottish and Norwegian salmon. 9. Shrimp. Which statement do you prefer? (Tick only one answer) Warm water shrimp have a better overall quality and better taste compared to cold water shrimps The quality of warm water shrimp and cold water shrimp is more or less the same. Cold water shrimp are of higher quality compared to warm water shrimp. I have no knowledge about the difference between warm water shrimps and cold water shrimp. 10. Local seafood. Which statement do you prefer? Seafood from our home waters is perceived better than Nordic seafood. Seafood from our home waters is perceived as being of the same quality as seafood from the Nordic countries. Seafood from our home waters is perceived as being of lower quality compared to seafood from the Nordic countries 10 EXECUTIVE SUMMARY: Kartlagning av kunnskap om sjømatsmarkedet og bruker dreven innovasjon i sjømatssektoren for levering til Nordisk InnovationsCenter Saksnr. 10096 Udarbejdet for Nordisk InnovationsCenter (NICe) af GEMBA Seafood Consulting (DK) i samarbejde med Nofima (NO), Atlanticon (FO), Matis (IS), FØI (DK), og DTU Aqua (DK). April 2011 GEMBA Seafood Consulting Bygstubben 4 DK-2950 Vedbæk Denmark www.gemba.dk Kontakt person: Jens Henrik Møller e-mail: jm@gemba.dk Tel: +45 4565 5500 Fax: +45 4565 5509 Indholdsfortegnelse 1 Formål ...................................................................................................... 3 2 Resumé / resultater ................................................................................. 4 3 2.1 Kortlægning af seafoodanalyser:............................................................... 4 2.2 Innovation i seafoodsektoren ................................................................... 5 2.3 Innovation og trends: .............................................................................. 6 2.4 Seafoodsektorens omdømme ................................................................... 7 2.5 Vurdering af finanskrisens effekter på den nordiske seafoodsektor ................ 8 2.6 Vurdering af robusthed – følsomhed på seafoodmarkedet: ........................... 9 2.7 Markeds- og prisudvikling ...................................................................... 10 Anbefalinger – på baggrund af den gennemførte analyse: ..................... 12 Denne opgave er udført af en projektgruppe bestående af: GEMBA Seafood Consulting A/S - Partner Jens Henrik Møller (projektleder) - Senior konsulent Poul Tørring - Senior konsulent Lars Windmar - Konsulent/researcher Jacob Linnemann Rønfeldt - Konsulent/researcher Johan Nielsen i samarbejde med DTU Aqua (DK) - Chefkonsulent Erling Larsen Nofima (NO) - Seniorforsker Petter Olsen Matís (IS) - Cheif Engineer Sigurjon Arrason og Project Manager Pall Gunnar Palsson Fødevare Økonomisk Institut (DK) - Afdelingschef Jesper Levring Andersen og Lektor Max Nielsen Atlanticon (FO) - Partner Janet Johannesen 2 1 Formål Formålet med dette projekt er: At kortlægge informationsniveauet om trends på seafoodmarkedet samt størrelsen af seafoodmarkedet i Europa med speciel fokus på de nordiske lande. At undersøge interaktionen mellem seafoodbranchen og forbrugerne i relation til de enkelte virksomheders strategiprocesser og produktudvikling af seafoodprodukter. Den nordiske seafoodsektor er i denne analyse defineret, som den del af erhvervslivet i Norge, Sverige, Danmark, Grønland, Færøerne, Island og Finland, der beskæftiger sig med produktion, fangst, forarbejdning og engros salg af fisk og seafoodprodukter. Den gennemførte analyse hviler på en grundig gennemgang og kortlægning af den viden og information, der findes om den nordiske seafoodsektors position på verdensmarkedet, samt en gennemgang af den nordiske seafoodsektor markedsmæssige og økonomiske position på betydningsfulde markeder. Det er i den kontekst vigtigt at fastslå: Den nordiske seafoodsektor er en kompleks sektor, der fungere på et komplekst marked! 3 2 Resumé / resultater Nedenfor er der en præsentation af de væsentligste resultater. 2.1 Kortlægning af seafoodanalyser: Globalt findes der adskillige analyser og rapporter om seafoodsektoren. Der er ca. 4 - 5.000 registrerede offentligt tilgængelige analyser i perioden fra 2007 til 2011. En del af analyserne er kun blevet produceret en enkelt gang, mens andre er tilbagevendende opdateringer. En mere kvalitativ afdækning af seafoodanalyser viser, at der i perioden er offentliggjort i alt 68 analyser med særlig relevans for den nordiske seafoodsektor. Kortlægningen er gennemført så specifik som muligt, men det kan ikke afvises at der eksisterer flere analyser som ikke er inddraget. Det er dog projektgruppens opfattelse at kortlægningen har afdækket de fleste og mest relevante analyser. Bilag 1 i hovedrapporten indeholder en samlet oversigt over de kortlagte analyser. Den producerede og indsamlede viden tager i nogen grad afsæt i en nordisk tilgang til omverdenen – verden analyseres på sektorens præmisser, dvs. ”hvad man kan i dag” – og derved ud fra den position man aktuelt har. Det er kun i begrænset omfang, at analyserne har en global tilgang til den nordiske seafoodsektors position på det globale seafoodmarked. Eksempelvis forsøger man sjældent, at tænke ”udenfor boxen” i forhold til de markeder man er på. Uanset dette, foregår der ganske sikkert på strategisk niveau i virksomhederne og brancherne en målrettet indsats for at tænke ”udenfor boxen”. Seafoodsektorens evne til netop at gøre dette er en væsentlig forudsætning for at opretholde positionen på verdensmarkedet. 4 2.2 Innovation i seafoodsektoren I seafoodsektoren er innovation på virksomhedsniveau i høj grad en markedsstyret proces, det vil sige at innovation ofte foregår, som en tilpasning til de krav, som markedet stiller. Innovation og udviklingsforløb anvendes derfor typisk til at opretholde eller udvikle markedsadgangen for virksomhedens produkter. Der er som led i analysen gennemført interviews med både virksomheder og aftagere (supermarkeder) omkring anvendelsen af innovation (brugerdreven innovation) i virksomhedens drift i forhold til seafoodsektoren. De gennemførte interviews indikerer at virksomhedernes aktuelle placering i værdikæden er af stor betydning for opmærksomheden og anvendelsen af brugerdreven innovation. Det typiske mønster er, at jo tættere virksomheden er ved enduser, jo mere opmærksomhed får brugerdreven innovation. Dette resultat blev underbygget af følgende citat fra en central seafood indkøber i en større sydeuropæisk supermarkedskæde ”Nordic seafood companies are not innovative because it is difficult to innovate raw material”. I kortlægningen af seafoodanalyser (bilag 1), er der identificeret 9 analyser, som er direkte orienteret mod innovation i den nordiske seafoodsektor. Disse beskrivelser er primært orienteret mod proces- og produktinnovation. På baggrund af den gennemførte kortlægning af seafoodanalyser kan det konstateres, at der ikke er nogen særlig stærk tradition for at lave overordnede analyser af innovation og innovationsforløb i den nordiske seafoodsektor. Der eksisterer flere offentlige ordninger i Norden, der støtter innovation i seafoodsektoren. Disse ordninger er nærmere beskrevet i hovedrapporten i bilag 2. I forbindelse med gennemførelse af de konkrete innovationsprojekter findes der betydelige mængder af afrapporteringer for projektresultater og forløb. En nærmere analyse af disse falder dog udenfor dette projekt. Der henvises til de respektive hjemmesider for ordningerne. 5 2.3 Innovation og trends: Certificering af fiskerier og dermed evne til at kunne levere certificerede seafoodprodukter er en væsentlig trend i de nordiske fiskerier. Trenden har udspring i et ønske om at imødekomme en øget interesse for bæredygtighed på markedet for seafoodprodukter. Certificeringsprocesser bliver ofte karakteriseret som innovation eller som en innovativ proces i brancherne. Det kan dog diskuteres om certificering er innovation eller blot er et udtryk for et forsøg på tilpasning til markedsnormer. Produktinnovation, som f.eks. udvikling af nye emballagetyper bliver på virksomheds niveau i stigende grad målrettet til de enkelte markeders krav og behov. For virksomhederne sker det, som en bevidst proces med stor grad af inddragelse af kunderne (men ikke slutbrugerne) i innovationsprocessen. Sundhed er en vigtig trends på en række centrale markeder, eksempelvis det engelske, tyske og svenske. Trenden er dog ikke lige stærk på alle markeder. Uanset dette må det forventes, at der på alle markeder vil være et øget fokus på seafoods sundhedsmæssige kvaliteter, da der bag trenden ligger en af de meget basale og globale megatrends, som er fokus på sundhed. Øget salg af convenience produkter (dvs. produkter som færdigretter og tilberedt seafood) på visse markeder er en anden trend, som vil skabe nye muligheder for seafood, da den også underbygges af en megatrend i relation til livsstil og behovet for hurtig tilberedning af måltider. Udviklingen i logistiksystemer favoriserer en langtidstrend, som vil øge andelen af ferske produkter på bekostning af frossen fisk. En særlig variant er refreshed produkter dvs. frosne produkter, der sælges optøet. Derudover vil udvikling af nye transportsystemer og metoder kunne fremme denne trend på markedet. En trend på markedsområdet, vil fra sektorens side være et kontinuerligt fokus på, at øge og udvikle internationale markeder for laks og for sild til konsum. 6 2.4 Seafoodsektorens omdømme Nordisk seafoods omdømme er generelt positivt blandt aftagerne. Fødevaresikkerheden betragtes som god og veldokumenteret. Lakseindustrien karakteriseres som førende på verdensplan i forhold til fødevaresikkerhed og kvaliteten opfattes generelt som værende god. Norden opfattes som bedre end resten af verden til at forvalte fiskeriet på en bæredygtig måde. Som led i analysen er der også gennemført dybdegående telefoninterview med europæiske aftagere (indkøbere/supermarkeder) om nordisk seafoods position på markedet. Blandt nogle af aftagerne er der dog en usikkerhed/utilfredshed med pris/kvalitets relationen for nordisk seafood (specielt norsk seafood). Det påpeges at pris/kvalitets relationen ikke forekommer særlig stærk eller tydelig. Det blev udtrykt af en væsentlig indkøber på følgende måde: ”Norway have many different kinds of quality, at the same prices, and you don´t know what you get”. Analysen viser at der er præferencer for lokal fisk i visse europæiske lande. På det franske marked er denne præference for fransk fisk meget stærk. På det italienske og spanske marked er der et tilsvarende mønster, dog er præferencen ikke helt så høj. På det engelske og tyske marked er præferencerne for lokale seafoodprodukter i mange tilfælde lav eller ikke tilstede. Island har ifølge analysen det bedste omdømme på det engelske marked for levering af fersk torsk. Surveyanalysen viser ligeledes, at de nordiske seafoodvirksomheder bliver opfattet, som mindre innovative end de øvrige virksomheder på seafoodmarkedet. De identificerede image/omdømmeanalyser af nordisk seafood som omtales i hovedrapporten (kapitel 7: Nordisk seafoods omdømme), findes på et mere specifikt niveau om enkelte arter, eksempelvis laks (5 stk.), torsk (1 stk.), klipfisk (2 stk.) og sild (1 stk.) i den undersøgte periode. De nordiske (norske) analyser for laks afdækker kategoriens position på markedet. De gennemførte analyser af torsk og klipfisk har fokus på forhold, såsom torskens oprindelse, eksempelvis norsk torsk contra russisk, islandsk og dansk torsk. 7 2.5 Vurdering af finanskrisens effekter på den nordiske seafoodsektor Finanskrisen havde udgangspunkt i at bankerne måtte reducere deres udlån. Virksomheder i alle sektorer måtte derfor begrænse deres lagre. De som lå først i kæden så derfor deres salg gå helt i stå selvom forbrugerne i slutningen af kæden kun reagerede med små ændringer i købsadfærden. Dermed blev lønsomheden reduceret og lånemulighederne yderligere begrænset. En ond cirkel var dermed skabt på global plan – dette blev tillige kombineret med international mistillid mellem til de enkelte nationers finanssystemer. Finanskrisen skabte også store problemer for seafoodsektoren. Seafood blev i Norden og på globalt niveau, ramt af reduktioner i den internationale handel samt mulighederne for kredit og kreditsikring. Den omtalte effekt med lagerreduktioner hos kunderne betød at salget fra første led gik i stå samtidig med at presset på, at skabe likviditet gennem salg blev forøget. Derfor faldt priserne kraftigt – over 30 % på få måneder for både rejer og torsk. Priserne på koldtvandsrejer steg igen da Canada standsede fiskeriet. Begge brancher er særdeles kapitalkrævende aktiviteter med et stærkt sæsonpræg. Tilbageslag under krisen på det ferske marked betød at det torskefiskeri, der er orienteret mod dette segment blev hårdt ramt. Sild, mørksej og makrel blev i mindre grad påvirket af finanskrisen end torsk og rejer. Forklaringen på dette skal søges i at sild og mørksej er lavpris produkter (i forhold til andre fisk) på de markeder, hvor de er repræsenteret. Dertil kommer at der i forbindelse med finanskrisen skete forbrugerændringer over imod billigere fødevarer og seafoodprodukter samt frosne produkter. Den nordiske laksebranche undgik tilbageslag i forhold til de andre brancher. Forklaringen på dette skal bl.a. søges i ILA sygdomsudbruddet i Chile, hvorved at udbuddet af laks på det globale marked blev reduceret med 200.000 300.000 tons, svarende til et fald i verdensproduktionen fra 1.5 mio. tons til 1.2 mio. tons. 8 2.6 Vurdering af robusthed – følsomhed på seafoodmarkedet: Priserne og deres udsving afhænger af en lang række faktorer, hvoraf udbuddet af den pågældende art og dens nære substitutter, er nogle af de vigtigste faktorer i forbindelse med en vurdering af et produkts robusthed/følsomhed på markedet. Dertil kommer den konkrete indkomstudvikling på de markeder, hvor produkterne er repræsenteret, som er en anden afgørende faktor. Hovedparten af den nordiske seafoodproduktion har en række nære substitutter og er derfor prisfølsomme overfor udsving i udbuddet på kort sigt. Den nordiske seafoodproduktion afsættes typisk som standardvarer, der benyttes som halvfabrikata eller råvarer på det europæiske marked. Prisen er derved en afgørende parameter på seafoodmarkedet. Evnen til at differentiere sig på markedet ved, at levere forskellige udskæringer og kvaliteter, certificerede produkter, stærke mærker, god logistik, fleksibilitet, et højt serviceniveau, leveringssikkerhed eller lignende, er en anden måde at begrænse følsomheden på. De gennemførte interviews indikerer, at den nordiske seafoodsektor på forskellige måder og niveauer håndterer denne udfordring. Laksebranchen betragtes, som værende stærk i forhold til leverancesikkerhed og logistik, mens fersk fisk området anvender certificering og differentiering til at opretholde/tilpasse sig til markedets krav. Et andet element i forhold til følsomhed er udviklingen i indkomst på de markeder, hvor man er stærkest repræsenteret. Afsætningen af seafood vil i mange tilfælde stige mere end stigningen i indkomsten. Eksempelvis stiger forbruget af luksusprodukter (skaldyr, fersk torsk etc.) mere end proportionalt med indkomsten på markeder hvor indkomstniveauet er højt. Det er derfor vigtigt for nordiske seafoodvirksomheder at være repræsenteret på vækstmarkederne (eksempelvis BRIK-landene). For forbruget af de mere basale produkter såsom sild og i mindre grad makrel er det typiske mønster, at afsætningen stiger mindre end indkomsten på markeder, hvor man har et højt eller mellemindkomstniveau (Polen, Tyskland og Rusland). På markeder med lav indkomst og høj vækst (Egypten, Tyrkiet, Nigeria og Kina) stiger afsætningen mere end indkomsten. Det betyder at en udvikling på disse ”nye markeder” for de mere basale produkter vil kunne begrænse følsomheden. Prisfølsomhed afhænger også af forarbejdningsgraden. Den gennemførte analyse af forholdet mellem forarbejdningsgrad og pris på råvaren, viser at jo mere forarbejdet en fisk er, jo mindre betales der for råvaren i det færdige produkt. Øget forarbejdning af den nordiske seafoodsektors råvarer betyder ikke at man begrænser følsomheden. 9 2.7 Markeds- og prisudvikling Den nordiske seafoodsektor: Som led i analysen er der lavet en grundig afdækning af markeds- og prisudviklingen for de seks vigtigste arter i den nordiske seafoodsektor. De seks arter (laks, torsk, sild, makrel, mørksej og rejer) tegner sig for ca. 70 % af værdien i førstehåndsleddet. Den nordiske sektor (fiskeri- og akvakultur i Norge, Island, Danmark, Grønland, Sverige, Færøerne og Finland) omsatte i perioden fra 2005-2009 i gennemsnit for 6,8 mia. euro om året i førstehåndsleddet (i dette tal indgår dog ikke landinger foretaget af nordiske fartøjer til havne udenfor norden). Den nordiske seafoodsektor er en betydelig leverandør på det globale marked for seafood. Europa (EU-27) udgør et meget betydningsfuldt marked for sektoren, hvor stærke kunderelationer er opbygget gennem generationer. Afsætningen til markedet udenfor EU er også betydeligt. En række nye markeder har de sidste år fået større betydning. Dette kan ses som et udtryk for en øget opmærksomhed og satsning på at skabe et mere globalt marked. Laks: Det globale laksemarked er domineret af den norske lakseindustri. Den globale lakseproduktion var på 1,4 - 1,5 million tons i 2008, hvorpå den faldt til 1,2 1,3 million tons i 2009-2010 bl.a. pga. omfattende sygdoms udbrud i den chilenske lakseindustri. Det er forventningen at den chilenske lakseindustri, i løbet af kort tid vil være tilbage på normalt niveau, hvilket vil betyde et øget prispres på norsk laks. Torsk: Torsk er værdimæssigt den næststørste art i den nordiske seafoodsektor. Norges og Island samlede fangster udgør ca. 85 % af Nordens totale produktion. Det forventes at produktionen de kommende år vil stige betydeligt. Torsk indgår som en betydningsfuld produktkategori på det globale hvidfisk marked. Antallet af substitutter for torsk er betydeligt. Markedsanalysen viser, at priskonkurrencen er stor og, at prisfølsomheden er væsentlig på dette marked. 10 Sild: Sild er mængdemæssigt den største art i det nordiske fiskeri. Sild blev for blot 20 år siden hovedsagelig brugt til fiskemelsproduktion. Sovjetunionens sammenbrud åbnede en række nye markedsmuligheder for konsum sild i Rusland, Ukraine, Østeuropa og Afrika, som har revolutioneret dette marked. Mørksej: Mørksej er et afgrænset segment af det globale hvidfisk marked, hvor alaska pollack har en dominerende position, hvilket betyder at prisudviklingen er ganske svær at forudsige. Det mest dynamiske markedssegment for mørksej udgøres af klipfisk markederne i Caribien og især i Brasilien. Makrel: Det største marked for norsk makrel er stadig det japanske. Udviklingen har de sidste år har været stagnerende. De mest dynamiske markeder har gennem de sidste år været Rusland, Tyrkiet og Kina. Rusland er det største marked for den nordiske makrelsektor under et. Der er grundlag for markedsdrevet innovation, da makrel er udbredt på en række interessante vækstmarkeder i både Asien og Afrika. De islandske og færøske fangster er først fra 2010 i væsentligt omfang gået til konsum, hvor de før i tiden primært gik til fiskemel/olie produktion. Rejer: Den nordiske rejesektor har haft gavn af en begrænsning i udbuddet på ca. 25 % i perioden fra 2009 – 2010, som har medført en fordobling af priserne i engrosleddet. Markedsudviklingen mht. eksport af skalrejer til Rusland og Kina har været positivt. MSC certificering begynder at blive et markedskrav i f.eks. Tyskland og England. 11 3 Anbefalinger – på baggrund af den gennemførte analyse: Der er potentiale i at fokusere på global markedsinnovation. Målsætningen må være at skabe et nyt (lakse) mirakel i den nordiske seafoodsektor. Indfaldsvinkelen i de analyser og markedsvurderinger der laves bør derfor være global. Virksomheder og innovative ordninger bør fokusere på vigtige trends, som holdbarhed, sporbarhed og dokumentation i seafood sektoren. En satsning på produktområdet er rigtig, men gør det ikke alene. Den nordiske seafood sektor bør satse på at være trendsætter når det handler om holdbarhed, sporbarhed og dokumentation. Fiskemel og olie forventes i fremtiden i endnu højere grad end nu, at blive en mangelvare både på det nordiske og det globale marked. Der er behov for udvikling af alternative forsyningsmuligheder af højkvalitets protein og omega 3 fedtsyrer end fiskemel/olie. Der er behov for at analysere type, omfang og behov for brugerdreven innovation på et mere artsspecifikt niveau. Lakseindustrien har som eksempel fokuseret målrettet på markedsinnovation, hvilket givetvis har medvirket til at holde lakseprisen relativ stabil i perioden fra 2005 - 2009. Det er derimod ikke tilstrækkeligt belyst, hvor meget brugerdreven innovation, der er foretaget i andre brancher. Der bør foretages en samlet evaluering af effekten af de forskellige innovationsordninger. Det er ikke tilstrækkeligt belyst hvilken ordning der medfører mest og bedst innovation i seafood sektoren. En evaluering af effekten af tidligere tiltag kan i et videre perspektiv bruges til at effektivisere brugen af offentlige midler til brugerdreven innovations støtte indenfor seafoodsektoren. Det forventes at fangst af torsk i Barentshavet og produktionen af laks i Chile vil stige i løbet af de kommende år. Det er derfor påkrævet at der gøres en aktiv og målrettet indsats for at sikre en større efterspørgsel på disse arter. 12 Nordic Innovation Nordic Innovation is an institution under the Nordic Council of Ministers facilitating sustainable growth in the Nordic economies. Our mission is to stimulate innovation, remove barriers and build relations through Nordic cooperation. We encourage innovation in all sectors, build transnational relationships, and contribute to a borderless Nordic business region. We work with private and public stakeholders to create and coordinate initiatives which help Nordic businesses become more innovative and competitive. Nordic Innovation Centre is located in Oslo, but has projects and partners in all the Nordic countries. For more information: www.nordicinnovation.org Nordic Innovation Stensberggata 25 NO-0170 Oslo Norway Phone: +47-47 61 44 00 Fax: +47-22 56 55 65 info@nordicinnovation.org www.nordicinnovation.org
© Copyright 2024