1. No category

Det Danske Samfund II & Kvantitative metoder
Sociologi, Københavns Universitet
18-05-12
De sunde ejere
Frederikke
1078 / 845
1036 / 807
1019 / 853
Antal sider i alt: 71
Anslag i brødtekst: 95.837
Anslag i fodnoter: 3352
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Indholdsfortegnelse
1
INDLEDNING (845/1078+853/1019+807/1036) ................................................................................. 3
1.1 PROBLEMFORMULERING (845/1078+853/1019+807/1036)...................................................................... 3
1.2 LÆSEVEJLEDNING (845/1078+853/1019+807/1036) ............................................................................... 4
2
TEORETISK UDGANGSPUNKT (845/1078+853/1019+807/1036) ......................................................... 5
2.1 SOCIAL DIFFERENTIERING (845/1078) ........................................................................................................ 5
2.2 BOLIGFORHOLD (807/1036) ..................................................................................................................... 5
2.2.1 Boligforhold i Danmark historisk set (853/1019) .......................................................................... 5
2.2.2 Ejer / lejer problematikken (845/1078)......................................................................................... 6
2.3 HELBRED (853/1019) .............................................................................................................................. 7
2.3.1 Helbredsmodeller (807/1036) ....................................................................................................... 7
2.4 PIERRE BOURDIEU OG HANS TEORETISKE SYNSPUNKT (845/1078) ................................................................. 10
2.4.1 Bourdieus kapitaler (853/1019) .................................................................................................. 11
2.4.2 Økonomisk og social kapital (807/1036) .................................................................................... 11
2.4.3 Kulturel kapital (845/1078) ......................................................................................................... 12
2.4.4 Kulturel kapital som differentierende faktor (853/1019) ........................................................... 13
2.4.5 Habitus (807/1036) ..................................................................................................................... 14
2.5 VURDERING AF TEORI (845/1078+853/1019+807/1036)........................................................................ 14
2.5.1 Kulturel kapital som påvirkende faktor for boligforhold (845/1078+853/1019) ........................ 14
2.5.2 Kulturel kapitals indflydelse på helbred (807/1036) ................................................................... 17
2.6 TEORETISKE HYPOTESER (845/1078+853/1019+807/1036)..................................................................... 18
3
OPERATIONALISERING (845/1078+853/1019+807/1036) ................................................................. 19
3.1 OPERATIONALISERING AF BOLIGFORHOLD (845/1078) ................................................................................ 19
3.2 OPERATIONALISERING AF HELBRED (853/1019) ......................................................................................... 20
3.3 OPERATIONALISERING AF KULTUREL KAPITAL (807/1036) ............................................................................ 21
3.4 EMPIRISKE HYPOTESER (845/1078+853/1019+807/1036) ...................................................................... 22
4
DET STATISTISKE UDGANGSPUNKT FOR ANALYSE (845/1078+853/1019+807/1036) ......................... 23
4.1 STOKASTISKE VARIABLE (845/1078) ......................................................................................................... 23
4.2 SANDSYNLIGHEDSMÅL (853/1019) .......................................................................................................... 23
4.3 UAFHÆNGIGHED (807/1036) ................................................................................................................. 24
4.4 MOMENTER (845/1078) ....................................................................................................................... 25
4.4.1 Middelværdi (853/1019) ............................................................................................................. 25
4.4.2 Varians (807/1036) ..................................................................................................................... 25
4.5 FORDELINGER (845/1078) ..................................................................................................................... 26
4.5.1 Bernoullifordeling (853/1019)..................................................................................................... 26
4.5.2 Normalfordeling (807/1036) ....................................................................................................... 27
4.5.3 Standardnormalfordeling (845/1078)......................................................................................... 29
4.6 DEN CENTRALE GRÆNSEVÆRDISÆTNING (853/1019) .................................................................................. 30
4.7 HYPOTESETEST (807/1036) .................................................................................................................... 30
4.7.1 Opstilling af hypoteser, hypotesemål og beslutningsregel (845/1078) ...................................... 30
4.7.2 Signifikansniveau og kritisk værdi (853/1019) ............................................................................ 31
1
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
4.7.3 Enkeltsiddet hypotese (807/1036) .............................................................................................. 32
4.7.4 Dobbeltsidet hypotese (845/1078) ............................................................................................. 34
4.7.5 P-værdi (853/1019) ..................................................................................................................... 35
4.8 Z-TEST (807/1036) ............................................................................................................................... 35
4.8.1 Bernoullifordelt Z-test (845/1078) .............................................................................................. 36
4.9 2-TEST (853/1019) ............................................................................................................................. 36
4.9.1 2-test af en fordeling (807/1036) .............................................................................................. 37
4.9.2 2-test af uafhængighed (845/1078) ......................................................................................... 38
4.9.3 Enkeltcelletest (853/1019) .......................................................................................................... 38
5
DATAPRÆSENTATION (845/1078+853/1019+807/1036) .................................................................. 40
5.1 LEVEKÅRSUNDERSØGELSEN SOM DATAKILDE (845/1078)............................................................................. 40
5.2 INDSAMLINGSMETODE (853/1019).......................................................................................................... 40
5.3 REPRÆSENTATIVITETSTEST (807/1036) .................................................................................................... 41
5.3.1 Repræsentativitetstest for køn (845/1078) ................................................................................ 41
5.3.2 Repræsentativitetstest for alder (853/1019+807/1036) ............................................................ 44
6
ANALYSE - STATISTISKE TEST (845/1078+853/1019+807/1036) ........................................................ 50
6.1 2-TEST AF UDDANNELSESNIVEAU OG BOLIG (845/1078+853/1019) ........................................................... 50
6.1.1 Enkeltcelletest for uddannelsesniveau og boligforhold (853/1019+807/1036).......................... 53
6.1.2 Resultat på test for uddannelsesniveau og bolig (807/1036+845/1078) ................................... 54
6.2 2-TEST AF UDDANNELSESNIVEAU & HELBRED (807/1036+845/1078)......................................................... 54
6.2.1 Enkeltcelletest for uddannelsesniveau og helbred (853/1019+845/1078) ................................. 57
6.2.2 Resultat på test for uddannelsesniveau og helbred (853/1019+807/1036) ............................... 58
7
DISKUSSION AF RESULTATER (845/1078+853/1019+807/1036) ....................................................... 59
7.1 REPRÆSENTATIV ELLER EJ? (845/1078+853/1019) .................................................................................. 59
7.2 RESULTAT FOR TEORI OG EMPIRI FOR UDDANNELSESNIVEAU OG BOLIGFORHOLD (853/1019+807/1036) ........... 59
7.2.1 Økonomisk eller kulturel kapital som medvirkende faktor? (845/1078+853/1019)................... 60
7.3 RESULTAT AF TEORI OG EMPIRI FOR UDDANNELSESNIVEAU OG HELBRED (845/1078+807/1036) ...................... 61
7.3.1 Vurdering af ’selvvurderet helbred’ som brugbart mål (853/1019+807/1036) .......................... 62
7.3.2 Hvad uddannelsesniveau fortæller om kulturel kapital (845/1078+853/1019) ......................... 63
7.4 KAUSALITET (807/1036+845/1078) ...................................................................................................... 63
7.5 DISKUSSION AF PROBLEMFELT (845/1078+853/1019+807/1036) ............................................................ 64
8 KONKLUSION (845/1078+853/1019+807/1036)............................................................................... 65
9 PERSPEKTIVERING (845/1078+853/1019+807/1036) ....................................................................... 66
10 LITTERATURLISTE (845/1078+853/1019+807/1036)......................................................................... 67
10.1 TEKSTER ............................................................................................................................................. 67
10.2 INTERNETSIDER .................................................................................................................................... 68
11 BILAG (845/1078+853/1019+807/1036) .......................................................................................... 69
11.1
DO-FILE ............................................................................................................................................ 69
2
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
1 Indledning
Om kulturel kapital er en differentierende faktor for den danske befolknings helbred og
boligforhold, og hvordan denne sammenhæng kan vises statistisk – det er denne opgaves
omdrejningspunkt.
Undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem de, der ejer deres bolig og har et godt
helbred, og de der lejer deres bolig og har et dårligt helbred (Web 1). Dvs. at der sker en
differentiering på bolig- og helbreds området. Flere aspekter kan spille ind, herunder dårligere
fysiske rammer i lejeboligen frem for i ejerboligen, eller at de der bor til leje, evt. har en usundere
livsstil end ejere eller noget helt tredje. Forskelle i basale boligstandarder mellem ejer- og
lejeboligen har været fokus for flere undersøgelser bl.a. Kristensen & Larsen 2007.
Vi finder samfundsproblematikken omkring differentieringen mellem ejere og lejere, og
mellem godt og dårligt helbred yderst interessant. Det ser ud til, at der er en norm om at være
ejer, og om at have et godt helbred. Vi vil derfor undersøge, om der er en anden faktor, som har
indvirkning på begge forhold hver for sig.
Ifølge den franske sociolog, Pierre Bourdieu (1930-2002), skyldes mange strukturer og
fordelinger i samfundet individernes habitus og kapitalsammensætning. Individets placering i det
fysiske og sociale rum bestemmes af ens kapitalsammensætning, og som Bourdieu udtrykker det:
”En aktørs posisjion i det sosiale rommet uttrykkes i det stedet i det fysiske rommet denne aktøren er
plassert” (Bourdieu 1996:151). Bl.a. har kulturel kapital stor betydning for de valg, individet
foretager i livet, da en stor del af den er indlejret i kroppen. Vi finder det derfor relevant at
undersøge, hvorvidt Bourdieus begreb om kulturel kapital kan anvendes i ovenstående
problematik, altså om individets beholdning af kulturel kapital kan være en differentierende
faktor for boligforhold og helbred. Vi vil derfor arbejde med en problemformulering, der lyder:
1.1 Problemformulering
Påvirker kulturel kapital boligforhold og helbred, og hvorvidt kan
kulturel kapital ses som en differentierende faktor for disse forhold?
3
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
1.2 Læsevejledning
Efter den foregående indledningen vil der følge en redegørelse, samt en vurdering og analyse
af dette. Dette vil danne baggrund for konstruktionen af vores teoretiske hypoteser. Herefter
følger en operationalisering, som fører til vores empiriske hypoteser, der kan belyse vores
problemstilling med målbare begreber. I det efterfølgende afsnit om statistisk teori, vil vi gøre
rede for den statistiske fremgangsmåde og teori, som vi bruger i undersøgelsen. Dette efterfølges
af en datapræsentation, som præsenterer de data, undersøgelsen bygger på, samt tester om
stikprøven er repræsentativ. For at kunne be- eller afkræfte vores empiriske hypoteser, vil vi
udføre statistiske test. Inden vi når til opgavens konklusion, vil vi først diskutere de samlede
resultater og holde vores teoretiske udgangspunkt op imod vores empiriske testresultater.
Slutteligt følger en konklusion og perspektivering.
4
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
2 Teoretisk udgangspunkt
2.1 Social differentiering
Først vil vi redegøre kort for begrebet social differentiering.
Social differentiering er et begreb, der omhandler sondringen mellem grupper i samfundet,
dette kan være på grundlag af biologiske, socioøkonomiske eller kulturelle faktorer mfl. Vores
forståelse af begrebet social differentiering handler om, at der sker en adskillelse mellem grupper
i samfundet, grundet forskellige forhold. I denne opgave handler det om den differentiering, der
sker inden for bolig og helbred. Vi vil gå ud fra en vertikal differentiering, der referer til
opdelingen mellem forskellige grupper i samfundet, med henblik på deres kapitalbeholdning
(Larsen & Pedersen 2011:117).
2.2 Boligforhold
I det følgende afsnit vil vi gøre rede for den historiske udvikling i boligforholdene i det
danske samfund, samt hvordan denne har været med til at fastholde en norm omkring det at være
ejer. Dernæst vil vi se nærmere på, hvordan de direkte og indirekte faktorer i boligen er med til at
skabe en differentiering mellem ejere og lejere.
2.2.1 Boligforhold i Danmark historisk set
Danmark har altid været domineret af ejerboliger og i år 2000 var over halvdelen af alle
boliger ejerboliger, mens kun omkring 20 % var almene lejeboliger (Andersen et al. 2011:345).
Før i tiden var det kun de svageste og fattigste, der modtog hjælp af de lokale sogne og byer, men
med industrialiseringen, og den dermed øgede tilgang til byerne, kom der et voksende og stort
behov for billigere boliger til arbejderfamilierne (Ibid.:336).
Omkring slutningen af 1940erne, efter krigen, kom der igen en forøget forespørgsel på almene
boliger til de mange unge, der tilhørte de store årgange. I perioden fra 1966 til 1975 blev der
bygget flere boliger end nogensinde i dansk historie (Kristensen & Larsen 2007:15). Fokus for
boligpolitikken blev, at der skulle være sunde boliger at bo i for alle (ibid:10). Det var i denne
periode, at opførslen af de store betonbyggerier blev sat i gang. De blev ikke just kendt for deres
æstetiske kvalitet, men derimod for den indre stand med moderne installationer, såsom bad,
toilet, vaskekældre og rumlighed. Disse boligområder var bygget til, at mor og far arbejdede hele
dagen, mens børnene blev passet i institutionerne. Lejligheden skulle fungere som et sted, hvor
man tilbragte tiden uden for arbejdet (Andersen et al.:337).
5
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Det gik imidlertid ikke sådan, som det oprindeligt var tiltænkt med almenboligerne. Drømmen om
selv at eje sin bolig var stadig stærk hos de fleste, og de velstandsstigninger der kom for en stor
del af befolkningen i 1970erne, betød, at mange familier pludselig havde råd til at købe deres eget
hus. Dette medførte, at mange fra den stadigt voksende middelklasse flyttede til forstæderne, hvor
parcel- og rækkehuse var det altdominerende billede (Ibid.:337). De der blev tilbage i
betonbyggerierne, var i høj grad dem, som ikke havde den økonomiske mulighed for at erhverve
sig et hus i forstaden. Denne gruppe indbefattede bl.a. de enlige forældre, de psykisk syge,
førtidspensionister, flygtninge og indvandre med flere. Tendensen ses stadig i dag, hvor de der har
mulighed for det, vælger at flytte fra de almene boliger til ejerboliger, mens de der bliver tilbage,
ikke har et andet valg (Ibid.:342). Der er således sket et skel mellem dem, der ejer deres egen
bolig, og dermed har opnået den folkelige drøm og norm, og dem, som af den ene eller anden
grund må bo til leje og dermed kommer til at fremstå som en gruppe, der ikke formår eller har
mulighed for at leve op til normen.
2.2.2 Ejer / lejer problematikken
Historisk set har boligmarkedet altid båret præg af en form for ulighed i økonomisk og social
forstand. Boligkvalitet, geografiske placering, boligens størrelse og ikke mindst om man har
ejerskab til boligen, er en indikator for, hvilken position de der bor i boligen har i det sociale
hierarki (Andersen et al. 2011:348). I de senere årtier er denne forskel blevet endnu tydeligere, da
en stadig større middelklasse har fået mulighed for at flytte væk fra lejeboligerne og ind i
ejerboligerne. Dette har dermed efterladt en mindre, men nu endnu mere stigmatiseret gruppe
tilbage i de almene byggerier. Dette kan have forskellige ulighedsskabende konsekvenser, som
Jytte Kristensens og Jørgen Elm Larsens påpeger i artiklen Fattigdom, social eksklusion og
boligforhold (Kristensen & Larsen 2007). I artiklen stilles der skarpt på, hvordan boligforhold
udgør en markør for socioøkonomiske uligheder, og de påpeger netop skellet mellem ejere og
lejere i forhold til disse uligheder. De ser bl.a. på den sammenhæng, der kan være mellem det, at
have en lav uddannelse, lav indkomst, dårligt helbred, dårlige sociale relationer og dårlige
boligforhold (Kristensen & Larsen 2007:12).
Ulighed i selve boligforholdet kan ligge i, at ejere typisk har bedre boligkvalitet end lejere.
Helbred kan på den måde have direkte sammenhæng med boligens stand, altså om der er øget
risiko for f.eks. luftvejssygdomme pga. forurening. Generelt er der sket en stigning i
boligstandarder, men tendensen er stadig, at lejere mangler flere boligstandarder end ejere, ikke
mindst i de gamle bebyggelser fra før 1960’erne (Ibid.:19).
6
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Der kan også være tale om indirekte faktorer ved boligforholdet, der kan påvirke helbredet
hos boliglejerne. Boligen kan sige noget om ens sociale position i det sociale hierarki, idet boligen
afspejler indkomstuligheder i forhold til ejere og lejere. Ejerskab til boligen i det danske samfund
anses som det normative. Ved at have ejerskab til sin bolig lever man op til et bestemt ideal, og
rent socialt afspejler det, at man har styr på sit liv og muligvis også, at man klarer sig godt på
andre områder i tilværelsen. Det at bo til leje kan på den måde have indirekte effekt på helbredet i
form af stress, som virker både psykisk og fysisk nedslidende, hvilket skyldes ikke at kunne leve
op til den pågældende ”norm”. (Ibid.:11, Andersen et al. 2011:350).
Et tredje forhold der kan have indflydelse på ejer/lejer problematikken, er KRAM faktorerne
(kost, rygning, alkohol og motion). Her er ikke tale om boligens stand, men derimod individernes
livsstil. De der bor i almenboliger, har typisk et dårligere helbred end ejere, hvilket er paradoksalt,
da mange almene boliger, som nævnt, typisk er bygget med høj standard (Ibid.:350). Det kan både
skyldes de indirekte faktorer, som ovenfor beskrevet, men også, at de, der oftest henvises til
almenboliger, i forvejen er socialt udsatte. Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke er selve
boligens stand, der er det centrale i forhold til lejernes helbred i dette tilfælde, men derimod den
livsstil de har, herunder hvorledes de forholder sig til de fire KRAM faktorer.
Opsummerende kan man sige, at den ulighed der er i skellet mellem ejere og lejere i det
danske samfund, skyldes flere forskellige forhold, herunder direkte- og indirekte faktorer, samt
livsstil. Efter at have set på disse vil vi i det følgende afsnit beskæftige os med, hvordan helbred
kan anskues.
2.3 Helbred
Vi vil i det følgende afsnit gøre rede for tre helbredsmodeller, herunder den biomedicinske,
den socialmedicinske og den bio-psyko-sociale model, der hver især giver en helbredsbetragtning.
2.3.1 Helbredsmodeller
Helbred er et forhold, der vedrører alle. Et godt helbred er en stærk helbredstilstand, hvor
sygdom, enten af fysisk eller psykisk karakter, i mindre grad indgår i vores liv. Helbredsbegrebet
kan fungere som et overordnet begreb, der dækker over både sundhed og sygdom, og som kan
beskrive, hvor meget eller hvor lidt lidelser fylder i den enkeltes liv (Nettleton 2006: 2). Ifølge
Verdenssundhedsorganisationen WHO defineres sundhed således: ”sundhed er en tilstand af
fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse”
(web 6). Denne definition rummer både et socialt og et psykologisk element, og ikke blot fraværet
af en fysisk dårlig tilstand.
7
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Den traditionelle opfattelse af helbred inden for lægevidenskaben forstås derimod som
fravær af sygdom, og dette har været den klassiske opfattelse af sundhedsbegrebet. På den måde
bliver ekspertviden om kroppen det definerende for, hvornår man er rask og sund. I den
biomedicinske model er helbred udelukkende baseret på kroppens biologiske tilstand, som
objektivt kan identificeres og diagnosticeres. Denne helbredsopfattelse var især dominerende
optil omkring 1970’erne (Nettleton 2006:1). I denne model bliver krop og sind betragtet som to
separate størrelser, hvor fokusset ligger på kroppen: ”The body is isolated from the person, the
social and material causes of disease are neglected, and the subjective interpretations and meanings
of health and illness are deemed irrelevant” (Nettleton 2006:3). Som citatet beskriver, så er den
personlige vurdering af helbredet i den biomedicinske model irrelevant. Det er op til
lægevidenskaben objektivt at diagnosticere sygdommen, og hvis kroppen er ’defekt’, må
eksperterne reparere den, som var den en maskine (Ibid.:2). Der bliver ikke taget stilling til det
personlige individ, idet alle bliver behandlet ud fra de samme præmisser, og individet betragtes
som et offer for sygdommen.
Som en modreaktion og et opgør mod den biomedicinske model opstod den
socialmedicinske model, der udelukkende koncentrerer sig om sygdomsfremkaldende faktorer,
der ligger uden for individet, herunder miljø, opvækstforhold, forurening mv. Modellen lægger op
til, at mange sygdomme kan forebygges ved at sikre gode leveforhold gennem socialpolitiske
tiltag. Ansvaret ligger på den måde primært uden for individet. Jævnfør dette perspektiv, er det
udelukkende sygevæsenets opgave at behandle allerede eksisterende sygdomme, mens ansvaret
for at forebygge sygdomme eksempelvis ligger hos politikkerne. Sundhedsfremmende tiltag kan
bl.a. ske ved forbedring af boligforhold fx sikring mod kulde, fugt og træk (Ibid.:5).
Den biomedicinske model og den socialmedicinske model kan ses som to yderpunkter, der
hver især forklarer, hvorledes helbred bør betragtes. På den ene side ses helbred, som noget der
udelukkende har med de biologiske faktorer at gøre, mens man på den anden side fokuserer på
årsagsforklarende forhold, der ligger uden for individet. Den medicinske sociolog, Sarah Nettleton,
pointerer bl.a. de begrænsninger, der kan være ved, at der ikke tages højde for, at individets egen
indflydelse og egne vurderinger kan have betydning for helbredet (ibid:3f).
8
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Man har forsøgt at gøre op med disse to yderpunkter ved at udvikle den bio-psyko-sociale
model. Som navnet antyder, er det en sammenkobling af de to andre modeller, hvor man tager
flere forskellige forhold i betragtning. Menneskets helbred kan betragtes som en vekselvirkning
mellem de biologiske, psykiske og sociale faktorer (Ibid.: 7ff). Et andet centralt element inden for
den bio-psyko-sociale helbredsbetragtning er, at det enkelte individ selv kan være med til at
stoppe en eventuel sygdom i opløbet. Helbred bliver altså ikke udelukkende defineret ud fra en
objektiv standard som i de to andre modeller. Helbredssituationen defineres i højere grad ud fra
det enkelte individs subjektive vurdering, der bliver til ud fra en samling af det psykiske og
somatiske helbred, samt den sociale norm (Kristensen 2002:22). Dermed får det selvvurderet
helbred betydeligt større rolle i forståelsen af sygdom og dens årsager i den bio-psyko-sociale
model (Ibid.:39). Mennesket betragtes som en helhed og ikke kun som en organisme, derved er
mennesket selv medspiller i forhold til at forebygge og behandle sygdommen. Nettleton, skriver
omkring sundhed i vores samfund i dag: ”Health, it seems, has become a ubiquitous motif in our
culture (…) Information and knowledge about health and illness are thus no longer just the property
of health ‘experts’” (Nettleton 2006:1)”. I dag er der således ikke den samme traditionelle opdeling
mellem lægerne som ”eksperter” og individet som uvidende objekt. Dette skyldes bl.a., at vi
konstant informeres om, hvad der er sundt og usundt gennem medierne, og på den måde er
individet blevet ekspert i eget helbred.
Individet får derved større ansvar for sit eget helbred, da der tillægges et begreb om
sundhed. De to begreber bør og kan ikke bruges som synonymer og skal ikke behæftes med
kausalitet, men ofte fører manglende sundhed til ringere helbred (Kristensen 2002:20f). Sundhed
bliver derfor gjort til noget, man vælger, og opmærksomheden på dette bliver stadig mere
tydeliggjort. Selvom den enkeltes genetiske arveanlæg kan bevirke, at man er mere sårbar over
for virusser og sygdomme, så viser undersøgelser, at individets livsstil er en afgørende faktor for
helbred (Bury 2007:18). Afgørende faktorer for sundhed og livsstil kan være KRAM faktorerne,
men det kan også være alternativer, fx forskellige typer terapi, for på den måde at skabe velvære
og balance (Nettleton 2006:1). Der er visse anbefalinger om, hvorledes man bør forholde sig til
KRAM faktorerne, og dette er blevet den overordnede retningslinje inden for sundhed og helbred.
Man bør eksempelvis, ifølge Sundhedsstyrelsen, ikke drikke mere end 7 genstande om ugen som
kvinde og 14 genstande som mand (Web 7). Der er kommet et normativt aspekt i at leve sundt, og
hvis man er overvægtig eller drikker for meget osv. ved man både selv, men også andre, at man er
på ’afveje’ mht. ens helbred.
9
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Derfor har begrebet sundhed på nogle punkter erstattet begrebet helbred, idet, fokusset på
sundhed er så markant øget. Der er kommet en sundhedskultur, hvor begreber som aerobic,
fitnesscenter, puls-ur og zumba er blevet til modefænomener. I Zygmunt Baumanns arbejde om
modernitet, kigger han nærmere på fitness-dronningen Jane Fonda og hendes store indflydelse på
de ’amerikanske housewifes’. Han fremhæver, at hendes budskab handler om det eget-ansvar, man
har mht. sin krop. Han omformulerer hendes budskab således: ”Du skylder din krop omtanke og
omsorg, og gør du ikke din pligt i så henseende, bør du føle dig skyldig og skamfuld. Du er skyld i din
krops skavanker, og de bringer skam over dig” (Bauman 2000:89). Dette viser hvor stort ansvar,
der pålægges individet, når det gælder om at leve op til sundhedsidealerne. Der er altså kommet
en sundhedsnorm, man skal leve op til, og formår man ikke dette, falder man uden for. Der er
derfor kommet et skel mellem dem, der lever op til sundhedsnormen og de, der ikke gør, og
sundhed kan ses som en social differentierende faktor.
Vi har nu gjort rede for de tre sundhedsmodeller, som giver indblik i forskellige måder,
helbred kan anskues på, herunder individet som et offer for sygdommen eller som aktiv
medspiller. Det øgede fokus på sundhedsfremme i form af oplysning gør, at individet er blevet
”ekspert” i egen helbredstilstand, og normen er at leve sundt. I afsnittet om boligforhold blev det
beskrevet, at der er en norm om at bo i ejerbolig frem for lejebolig. Dette leder os frem til, at
individet handler ud fra bestemte præmisser.
2.4 Pierre Bourdieu og hans teoretiske synspunkt
Den franske sociologi Pierre Bourdieu (1930-2002) har i sit virke særligt beskæftiget sig
med kapitalformer og deres konsekvens for individet og samfundet. Han har udvidet
kapitalbegrebet, så det ikke kun omhandler økonomisk kapital, men også social-, kulturel- og
symbolsk kapital. For Bourdieu er kapital akkumuleret arbejde, som enten optræder i en materiel
eller kropsliggjort form (Bourdieu 1986:241).
10
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Bourdieu starter The Forms of Capital med: “The social world is accumulated history” (Bourdieu
1986: 241), der er derfor noget forudgående for samfundet og dermed for det enkelte individ. Der
er ikke total frihed fra individets fødsel af, selvom det umiddelbare indtryk af velfærdssamfundet
sommetider kan være, at alle har lige muligheder. Bourdieu mener, at der ikke findes lighed og det
er derfor ikke tilfældigt, hvem der uddanner sig, hvem der får de høje stillinger, hvem der tjener
de fleste penge osv. Med dette in mente pointerer Bourdieu, at livet ikke er et roulettespil, hvor
chancerne er fuldstændig tilfældigt fordelt (Ibid.:241). Sagens kerne er derfor, at ens ophav,
opvækst og forældres kapitalsammensætning får afgørende betydning individets videre liv.
Kapitalformerne er de ressourcer, individet har at gøre godt med i dets sociale færden og
ydermere kan individet blive hjulpet, såvel som tynget, af sin habitus, som er individets
grundessens. Dette vil senere blive forklaret, men først vil en redegørelse for de forskellige
kapitalformer være på sin plads.
2.4.1 Bourdieus kapitaler
Som sagt arbejder Bourdieu med tre kapitalgrundformer, som omfatter økonomisk, social og
kulturel kapital. Symbolsk kapital er en mere overordnet kapitalform, som bliver værdifuld, når
ens mængde/sammensætning af økonomisk, social og kulturel kapital er den ønskede eller
eftertragtede i situationen og i feltet, Høj symbolsk kapital i et givent felt er prestige- og
autoritetsgivende og bibringer muligheden for at styre det sociale rum (Bourdieu 1994:66). ’Felt’
skal forstås som et udelukkende analytisk redskab, der er konstrueret af forskeren for bedre at
kunne observere en bestemt gruppering (Bourdieu 1997:53f). Et felt kan således, ligesom det er
tilfældet i denne opgave, være et boligfelt. Et felt er ikke noget, der objektivt ligger derude og
direkte kan observeres, men derimod et autonomt mikrokosmos af nogle individer, der alle har
nogle bestemte karakteristika til fælles. Feltet eksisterer derfor kun på forskerens bord (Ibid.).
2.4.2 Økonomisk og social kapital
Inden vi redegør for kulturel kapital, som er den kapitalform, der er opgavens fokus, må vi
først komme ind på økonomisk og social kapital.
Økonomisk kapital kan ses som værende den mest håndgribelige af Bourdieus kapitalformer, idet
den omfavner den traditionelle forståelse af kapitalbegrebet; altså kapital som værende opsparet
penge eller det som kan omdannes til penge. Økonomisk kapital er let at veksle med, hvorfor den
også anses som værende mere håndgribelig.
11
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Anderledes er det med social kapital, som ikke på samme måde kan gøres op i kroner og øre og
som kan være svær at se med det blotte øje. Social kapital opnås ved at tilhøre en gruppe. Via
tilhørsforholdet opnås netværksprofit og ”social capital is the aggregate of the actual or potential
resources which are linked to possession of a durable network” (Bourdieu 1986:248). Igennem
ejerskabet af et varigt netværk får man derfor ressourcer, som kan være af aktuel eller potentiel
karakter. Mængden af social kapital afhænger af netværkets størrelse og volumen, men også de
øvrige medlemmers kapitalsammensætning (Ibid.:249).
2.4.3 Kulturel kapital
Bourdieu skelner mellem tre former for kulturel kapital. Den første er den kropsliggjorte
kulturelle kapital, som bl.a. omhandler, hvordan man omgås andre, hvor ofte og hvordan man
nyder kunst, litteratur eller andre kulturelle tilbud, eller hvordan man bruger sproget og
gestikken (Bourdieu 1986:244). Derfor handler denne kapitalform om færdigheder, man tilegner
sig over tid, og ofte sker det via socialiseringen i hjemmet, i uddannelsesforløbet eller andre
handlingssammenhænge.
Den anden form er den tingsliggjorte kulturelle kapital, som er materielle objekter såsom bøger,
kunstværker, musikinstrumenter m.m. Tingsliggjort kulturel kapital kan let erhverves med
økonomisk kapital, men den kan kun værdsættes og nydes, hvis man har den rette kropsliggjorte
kulturelle kapital (Ibid.:246).
Den tredje form er den institutionaliserede kulturelle kapital, som kan afhænge af
uddannelseslængde- og type samt uddannelsessted. Nogle uddannelsessteder anses fx som finere
eller bedre og et eksamensbevis fra et eliteuniversitet giver institutionaliseret kulturel kapital. På
samme måde kan visse erhverv give institutionaliseret kulturel kapital, da de er behæftet med en
vis form for respekt og ære. Dette kan være titlen som dommer, overlæge eller rektor (Ibid.:247)
12
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
2.4.4 Kulturel kapital som differentierende faktor
Bourdieu pointerer, at den kulturelle sfære og det som anses som værende kunst, god smag,
livsstil osv., defineres af personer med høj kulturel kapital. Det er dem, der definerer det
normative og det er dem, der afgør, hvad der er efterstræbelsesværdigt: ”Det er et underligt
overset element, at definitionen af den gode smag altid også lægger afstand til den dårlige smag. Og
den dårlige smag huserer som regel blandt dem med lavest uddannelse, mindst nedarvet kulturel
kapital og størst afstand socialt, psykologisk og geografisk til de rigtige kredse i København.”
(Lykkeberg 2008:71). På den måde kan personer med høj kulturel kapital lægge afstand til
personer med lav kulturel kapital og derfor fungerer kulturel kapital som en differentierende
faktor.
Grundlæggende handler kulturel kapital om, at man især i socialiseringen har fået tillært de
færdigheder, der kræves for at forstå og begå sig i den kulturelle sfære (som er defineret af de
med høj kulturel kapital). Med begrebet om kulturel kapital forklarer Bourdieu, hvordan det
sociale hierarki reproduceres. Dette sker tydeligt i uddannelsesforløbet, da børn, fra hjem med høj
kulturel kapital, automatisk klarer sig bedre i uddannelsesmiljøet, end børn der kommer fra hjem
med lav kulturel kapital. Dette skyldes, at de i barndommen har fået tillært de gældende normer
og værdier, der findes på det pågældende område og de har lettere ved at tillære sig den opførsel
og de færdigheder, der forventes. De normer der eksisterer, reproduceres fra generation til
generation og derfor sker der en genskabelse af samfundsordenen, da de med høj kulturel kapital
automatisk klarer sig bedre: ”De ’blå stemplede færdigheder’ bidrager til at garantere genskabelsen
af social ulighed ved at sikre opretholdelsen af strukturen i magtfordelingen gennem vedvarende at
fordele personer og titler – bag det upåklagelige ydre skin af retfærdighed og meritokrati –
systematisk skævt til fordel for indehaverne af nedarvet kulturel kapital” (Bourdieu i Hansen
2003:43f).
Med disse ord, kan man anskue kulturel kapital som værende en væsentlig faktor til social
differentiering. Samfundet bliver differentieret til en gruppe med høj kulturel kapital og en gruppe
med lav kulturel kapital, og denne sociale orden bliver reproduceret. En anden faktor, der ifølge
Bourdieu fremmer denne reproduktion, er habitus, som nu vil blive forklaret.
13
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
2.4.5 Habitus
Når man taler om kapital, kan man ikke undgå også at tale om habitus, da disse er tæt
forbundet. Habitus afgør individets smagspræferencer og livsstil. Den bliver et princip for,
hvordan individet anskuer verden og den bliver styrende for individets måder at handle på
(Bourdieu 1997:24). Vi er ikke altid bevidste om dette, idet vi tillærer os handlepræferencer
tidligt i vores primære socialisering.
På den måde bliver habitus indlejret i os som en
generaliseret forståelse, der gør, at vi agerer på en bestemt måde. Derfor kan habitus være med til
at forklare, hvordan der kan være en accept af ulighed, idet at folk ikke er bevidste om, at de er
underlagt nogle habituelle forhold, som Bourdieu kalder symbolsk vold og magt (Ibid.:44).
Habitus og kulturel kapital er i høj grad forbundne, da begge er indlejret i personen, og de
afhænger i meget høj grad af opvækst og socialisering. Som redegjort for bidrager kulturel kapital
til social differentiering, og habitus fungerer som forstærkende faktor, idet habitus er styrende for
individets handlinger. Habitus er således også med til at reproducere samfundets orden.
Ifølge Bourdieu afhænger individets handlen og position altså af habitus, men også af
kulturel kapital. Kulturel kapital har derved afgørende betydning på mange forhold, bl.a. livsstil,
og derfor er det relevant at vurdere, hvorledes denne kan bruges til at forklare individets valg af
bolig, samt individets helbredstilstand.
2.5 Vurdering af teori
2.5.1 Kulturel kapital som påvirkende faktor for boligforhold
Boligen er i høj grad blevet en del af vores identitet og dermed en del af vores livsstil, som på
den måde afspejler, hvem vi er (Kristensen & Larsen 2011: 335). Derfor mener vi, at valget af
boligforhold til dels kan ses som et udtryk for individets habitus og kulturelle kapital.
14
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Som tidligere nævnt er ejerskabet til sin bolig det normative. Dette medfører, at nogle lejere
bliver mentalt stresset, pga. følelsen af ikke at kunne leve om til normen. Dette bliver bl.a.
pointeret af sociolog Jørgen Elm Larsen, som i et forskerinterview udtaler: ”Nogle lejere føler sig
udsat for stress, når de ikke kan leve op til forventningerne om ejerskab. At bo til leje bliver et synligt
signal om, at man ikke klarer sig så godt som andre.”(Web 4). Som sagt, er det ikke alle, der er i
stand til eller har mulighed for at erhverve sig en ejerbolig. Grunden til dette skyldes mange
faktorer og man kan ikke pege på et enkelt forhold, som er betingende for dette. Vi mener dog, at
man kan argumentere for, at Bourdieus habitus og kapital begreb kan være en medvirkende
faktor. De som er vokset op i et hjem, hvor normen om en ejerbolig er blevet ’udlevet’, har normen
indlejret i kroppen. De kender feltet og de kender spillereglerne og de har den rette habitus til at
begå sig i sin egen bolig og på boligmarkedet. De der derimod er vokset op i en almen leje bolig,
har i stedet en habitus, der matcher dette felt og dette boligforhold, og de vil få svære ved at
udleve normen om en ejerbolig.
Den kropsliggjorte kulturelle kapital er med til at reproducere den sociale orden. Den i
forvejen sociale differentiering, der forekommer mellem dem, der bor til leje og dem, der ejer
deres bolig, kan blive forstærket, da individernes mængde af kulturel kapital kan være med til at
fastholde nogle i en bestemt position.
Ifølge Bourdieu er aktørens position i det fysiske rum udtryk for ens placering i det sociale
rum, og mængden af kapital er afgørende for, hvor i det sociale hierarki man befinder sig.
Placeringen i det fysiske rum, og de fysiske rammer man omgives af, er derfor en central del af
individets identitet. Dette kommer ifølge Bourdieu bla. til udtryk ved, at en person der omtales
som værende ”uden fast bopæl”, næsten anses som værende uden social eksistens. Ved at eje en
fast ejendom har man retten til netop dette rum, derudover kan ejendommen også udtrykke en
form for magt (Bourdieu 1996: 151). Ifølge Bourdieu kan man dominere en lokalitet og få udbytte
af denne, ved f.eks. at bo på en prestigefyldt adresse. Ydermere kan det at bo i nærheden af
ønskede goder, såsom uddannelsesinstitutioner, gode transportmuligheder eller andre
mennesker, der anses som ønskværdige at omgås, være en måde at få udbytte af denne lokalitet.
På den måde kan ejerskab til en bolig, især hvis den er placeret geografisk ’korrekt’ give magt, da
man med denne kan visse sin plads i det sociale rum og hierarkiet.
15
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Kapitalsammensætningen og habitus gør det muligt at tilegne sig disse steder, og på den
måde holde afstand til mennesker og steder man ikke ønsker at omgås (Bourdieu 1996:154). På
den måde kan der være en differentieringsmekanisme, hvorved der dannes et skel mellem de, der
har mulighed for at leve op til normen (at have ejerskab til sin bolig), og de der ikke har.
Sondringen forekommer mellem de med høj kulturel kapital samt ejerskab til boligen og de med
lav kulturel kapital der bor i lejebolig.
Vi må holde os for øje, at der er en økonomisk faktor i at have ejerskab til sin bolig, og
historisk set har der, som nævnt, været en sammenhæng mellem individets økonomiske velstand
og ejerskabet til boligen. Derfor må man stille sig åben overfor, at økonomisk kapital, sammen
med/frem for kulturel kapital, kan påvirke, hvorvidt man ejer eller lejer. Selvom kulturel og
økonomisk kapital er uafhængige, så kan de ofte overlappe hinanden. En lang uddannelse kan
typisk give økonomisk velstand, og omvendt kan man med økonomisk kapital købe sig til tid og
hjælp fra eksperter, der kan give stor viden inden for et specifikt, kulturelt område.
Vi vurderer dog, at kulturel kapital kan være en medvirkende faktor for valg af bolig.
Desuden er kulturel kapital indlejret og afgørende for smagspræferencer, hvor økonomisk kapital
kun giver mulighed for at tillegne sig det, man ønsker.
Efter at have vurderet at kulturel kapital er afgørende for valg af bolig, vil vi nu se nærmere
på, om kulturel kapital også har indvirkning på helbred.
16
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
2.5.2 Kulturel kapitals indflydelse på helbred
Som redegjort for tidligere, er den nutidige gængse opfattelse, at individets sundhed (og
dermed helbred) er præget af den livsstil, det fører. Hvis vi vælger at holde fast i den opfattelse,
mener vi, at Bourdieus begreber om habitus og kulturel kapital kan anskues som medvirkende
faktorer til sundhed og helbred. Dette skyldes, at livsstilen samtidig er givet ved habitus og
kulturel kapital, og derfor spiller de en rolle i individets grad af sundhed. Sundhed er derfor ikke
noget, man vælger, da ens livsstil er fast bundet sammen med habitus. Samtidig pointerer
Bourdieu, at der er forskel på kapital-rige og knap så kapital-rige menneskers habitus:
”Agenternes habitus er de generative principper bag praktikker der på én gang er distinkte og
distinktive. Den mad arbejderen spiser og især den måde han spiser den på, […] adskiller sig
systematisk fra den mad […] man finder hos direktøren i industrien” (Bourdieu 1997:24). Der er
altså en forskel i, hvordan man bl.a. forholder sig til mad. Spørgsmålet er, hvorvidt man kan sige,
at folk med højere kulturel kapital spiser sundere og er mere helbredsbevidste end folk med lav
kulturel kapital. Vi mener, at et argument for, at mennesker med høj kulturel kapital kan siges at
være mere sundhed- og helbredsbevidste, kan være, at de selv har skabt normen om dette. Dog
skabes normen ikke aktivt og bevidst, men formes over tid. Som tidligere redegjort for, har disse
mennesker mulighed for at definere det normative og efterstræbelsesværdige og dette mener vi
også, er sagens kerne i dette henseende. De har mulighed for at definere, i hvor høj grad sundhed
skal fungere som et normativ efterstræbelsesmål og hvilken vej til målet der er ’bedst’. Jævnfør
popfænomenerne fitness, aerobic osv. definerer de trends, der skal bruges til at opnå det
normative sundhedsniveau. Dette skaber også, ifølge Bauman, forståelse for, hvordan Jane Fonda
gjorde aerobic og bevidstheden om eget-ansvar til så stort et modefænomen; hun var allerede rig
og berømt og har en indlejret autoritet: ”Selvom Jane Fonda gør sig stor umage for at fremstå som
et forbillede, ikke som en autoritet, vil det være tåbeligt at benægte, at dette forbillede – fordi hun nu
engang er den, hun er – ejer en ’medfødt’ autoritet, som andre forbilleder må kæmpe for at opbygge.”
(Bauman 2000:90). Jane Fonda havde en stor mængde kapital og den rette habitus til at skabe
fokus på et emne. Vi mener, at dette er med til at vise, hvordan kapital-rige mennesker er med til
at definere, hvad der er det normative. På den måde er kapital og habitus med til at skabe et klart
skel mellem de, som kan leve op til det normative og de, som ikke kan.
Således mener vi, at kulturel kapital også har betydning for helbred og ikke mindst
definitionen af helbred.
17
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
På baggrund af ovenstående vurdering, mener vi, at kulturel kapital, kan ses som en
medvirkende faktor i den sociale differentiering, der forekommer inden for bolig og helbred. Dette
leder os frem til følgende teoretiske hypoteser:
2.6 Teoretiske hypoteser
Kulturel
kapital
Helbred
Kulturel kapital påvirker helbred
Kulturel
kapital
Boligforhold
Kulturel kapital påvirker boligforhold
18
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
3 Operationalisering
For at kunne binde det teoretiske og empiriske niveau sammen, er det nødvendigt at
operationalisere visse centrale teoretiske begreber, således at de kan testes empirisk. Ved at
operationalisere vores begreber gøres de målbare (Hansen og Andersen 2009:21). I vores opgave
er operationalisering af boligforhold, helbred og kulturel kapital vigtigt, da disse begreber danner
omdrejningspunkt for opgaven.
3.1 Operationalisering af boligforhold
Da vi ser ejer/lejer problematikken som værende et vigtigt debatemne i det danske samfund.
Flere undersøgelser postulerer, at boligforhold kan være socialt differentierende og at der dermed
er en ulighed mellem ejere og lejere. Vi operationaliserer derfor ’boligforhold’ til ’ejer eller lejer’,
dvs. om respondenten ejer eller lejer sin bolig. Til at klargøre dette benytter vi variablen ”Ejer
De/Deres ægtefælde/samlever den bolig De bor i, bor De til leje eller har De en andelsbolig”.
Endvidere har vi valgt at slå visse variable sammen, så vi kun står tilbage med respondenter, som
enten bor til leje eller ejer deres bolig, og de som lever under andre boligforhold, fjernes fra vores
undersøgelse. Dvs. at bor man i ejer- eller andelsbolig, er man således ejer og bor man i lejebolig,
er man lejer. Grunden til, at vi vælger at kategorisere andelsejere som ejere i stedet for lejere,
skyldes, at andelsejere har en anderledes råderet over deres bolig end lejere og derudover mener
vi, at deres eje af andelsbeviset i højere grad gør dem til ejere end lejere af boligen. Desuden bliver
der argumenteret for, at andelslejere ligner ejere mere og mere, hvorfor vi derfor kategoriserer
dem som ejere (Andersen et al. 2011:345). De som angiver, at de bor hos deres forældre eller
andet, fjernes. Dette skyldes bl.a., at vi ikke ved, om respondenten betaler leje eller hvorvidt
forældrene lejer eller ejer deres bolig. Vi mener, at dette kan ligge til grund for støj i
undersøgelsen og ved at udelukke de, som ikke decideret er ejere eller lejere, får vi en bedre og
mere præcis undersøgelse.
19
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
3.2 Operationalisering af helbred
Eftersom vi mener, at selvvurderet helbred er en vigtig faktor, som giver et generelt billede
af personens egen helbredsopfattelse, vil vi operationalisere ’helbred’ til ”Hvordan vil De i alt
vurdere deres helbred?”. Dette sker på baggrund af, at fokusset på selvvurderet helbred og den
bio-psyko-sociale helbredsmodel begge tager udgangspunkt i flere faktorer, herunder biologiske,
psykiske og normative (Kristensen 2002:22,39). Havde vi valgt at arbejde ud fra den
biomedicinske
models
synspunkter,
så
ville
fx
objektive
lægelige
vurderinger,
hospitalsbehandlinger, medicinforbrug mv. være i fokus. Derimod havde det ved den
socialmedicinske model givet mere mening at spørge til f.eks. problemer med træk, fugt, varme og
andre materielle faktorer, der ligger uden for individet, som påvirker det fysiske helbred.
Helbred er ifølge den bio-psyko-sociale helbredsmodel et samspil af mange faktorer, både
materielle, sociale, fysiske og psykiske, og individet betragtes som havende indflydelse på egen
helbredstilstand – det er netop denne selvvurdering, vi er interesserede i, da vi mener, det kan
give et overordnet billede af individets helbred.
Undersøgelser viser, at når der tages udgangspunkt i folks generelle selvvurderede helbred,
så giver det et godt billede af de faktiske helbredsforhold (Web 8). Selvvurderet helbred er derfor
et brugbart mål, idet det dækker over helbredstilstande, som lægelige vurderinger ikke
nødvendigvis kan (Kristensen 2002:21ff)
20
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
3.3 Operationalisering af kulturel kapital
Begrebet kulturel kapital favner mange aspekter og det er endvidere svært at
operationalisere, da en definition af begrebet kan være svær at optegne. Bourdieu mener, at der
findes tre former for kulturel kapital, jf. tidligere forklaret(Bourdieu 1986:243-248). Vi valgt at
operationalisere kulturel kapital til uddannelsesniveau, således at ens mængde af kulturel kapital
afhænger af ens uddannelse. Vi mener, at netop uddannelsesniveau er et godt mål for kulturel
kapital, da det i nogen grad rummer alle tre former. Argumentet herfor er, at uddannelsesniveau
kan være et tegn på institutionaliseret kulturel kapital, da man med sin uddannelse får en titel
eller bevis for gennemførsel, og jo højere uddannelsesniveau desto ’finere’ et bevis/titel. Desuden
kan den være et tegn på objektiveret kulturel kapital, da individer med lang videregående
uddannelse oftere har mange bøger i hjemmet, som de bl.a. har erhvervet sig via deres
uddannelse. Sidst men ikke mindst kan uddannelsesniveauet også være et tegn på kropsliggjort
kulturel kapital, da familien ubevidst såvel som bevidst præger individets handlingsorienteringer
igennem livet, herunder valg af uddannelse. Ifølge Bourdieu er baggrund og opvækst således med
til at bestemme, hvilken uddannelse individet får (Bourdieu 1986:244ff).
Kulturel kapital operationaliseres således til uddannelsesniveau med variablen ”IPs
erhvervsuddannelse”. Dette får betydningen, at jo højere niveau uddannelsen har, desto mere
kulturel kapital tillægger vi respondenten1.
Denne opdeling er valgt af flere grunde. For det første er de, uden en videregående
uddannelse, oftest praktisk orienteret, hvor de med en videregående uddannelse i højere grad er
teoretisk uddannet i form af en mere boglig uddannelsesform, som især gælder for de, der har en
lang videregående uddannelse. Dette giver dem med en længere videregående uddannelse større
mulighed for at opnå megen kulturel kapital i alle dens former (institutionaliseret, kropsliggjort
og objektiv), sådan som det ovenfor er blevet redegjort for. For det andet er en gymnasial
uddannelse oftest et must på videregående uddannelser, som også er med til at forøge ens
kulturelle kapital2.
Med denne operationalisering er det nu muligt at gøre vores teoretiske hypoteser målbare.
De empiriske hypoteser vil følge i kommende afsnit.
Rent praktisk kommer dette til udtryk ved, at dem uden nogen erhvervsuddannelse tillægges lidt kulturel
kapital, dem som er uddannet specialarbejder lidt mere osv. I den anden ende af skalaen har vi dem med en
lang videregående uddannelse, som vi tillægger høj kulturel kapital
2
Vi er bevidste om, at man med en relevant faglig uddannelse kan få adgang til visse videregående
uddannelser, dog har langt størstedelen af de med en videregående uddannelse også gennemført en
gymnasial uddannelse og dette mener vi er et holdbart argument.
1
21
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
3.4 Empiriske hypoteser
Hypotese 1:
Uddannelsesniveau påvirker, om man ejer sin bolig eller ej, således at de med højt
uddannelsesniveau i højere grad vil eje deres egen bolig end de med lavt uddannelsesniveau
Højt
uddannelsesniveau
Har ejerbolig
Lavt
uddannelsesniveau
Har lejerbolig
Hypotese 2:
Uddannelsesniveau påvirker det selvvurderede helbred således, at individer med højt
uddannelsesniveau vil vurdere deres helbred, som værende bedre end folk med et lavt
uddannelsesniveau
Højt
uddannelsesniveau
Godt selvvurderet
helbred
Lavt
uddannelsesniveau
Dårligt selvvurderet
helbred
Med disse empiriske hypoteser er vi nu i stand til at begynde den empiriske del, hvor vi først vil
redegøre for vores statistiske grundlag
22
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
4 Det statistiske udgangspunkt for analyse
I det følgende afsnit vil vi gøre rede for den centrale statistiske teori, som vi benytter i vores
undersøgelse. Vi vil bl.a. komme ind på stokastiske variable, sandsynlighedsmål, uafhængighed,
forskellige momenter, hypotesetest herunder Z-test og 2-test, som vi senere vil benytte i vores
analyse.
4.1 Stokastiske variable
Stokastiske variable bygger på en sandsynlighed og er nemme at anvende, når vi skal
undersøge sammenhænge, der kan være usikkerheder ved fx ved en stikprøve. Den stokastiske
variabel er en funktion, som kan antage en talværdi. Der er to typer stokastiske variable; de
diskrete, som er tællelige og de kontinuerte, der kan antage uendelige værdier.
Da vi arbejder med et tælleligt antal værdier i vores analyse, bruger vi den diskrete stokastiske
variabel (Malchow-Møller og Würtz 2010:75f).
4.2 Sandsynlighedsmål
Eftersom at målet for vores test er at finde ud af, hvad chancen er for, at en bestemt
hændelse opstår, vil vi gøre brug af udregninger for sandsynlighed. Der vil i opgaven blive skelnet
mellem tre typer af sandsynligheder.
Den første type af sandsynlighed er den simultane sandsynlighed, som er sandsynligheden
for, at der er en bestemt kombination af X og Y. Dette kaldes derfor en ”både-og” sandsynlighed
(Ibid.:84) Den er givet ved:
(
)
( (
)
Hvis man forestiller sig en krydstabel, hvor X-værdien er listet i rækkerne og Y-værdierne i
kolonnerne, så vil sandsynligheden for hver celle være den simultane sandsynlighed. Denne findes
ved at tage antal observationer fra hver celle og dividere dem med den samlede stikprøvestørrelse
n.
23
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Summer man hver simultan sandsynlighed for alle mulige Y-værdier for en bestemt X-værdi,
så får man den marginale sandsynlighed for netop denne X-værdi. Det samme kan man gøre for
alle mulige X-værdier for en bestemt Y-værdi. Den marginale sandsynlighed er sandsynligheden
for at få en bestemt x-værdi uafhængigt af y-værdierne (Ibid.:86). Sandsynlighedsfunktionen for
den marginale sandsynlighed er:
( )
∑ (
)
(
)
(
)
(
)
Den sidste type sandsynlighed, der vil benyttes, er den betingede sandsynlighed. Denne
fortæller os sandsynligheden for en X-værdi givet ved en bestemt Y-værdi, og derved kan
sandsynligheden for at få en X-værdi ændre sig, når vi kun fokuserer på de udfald med en bestemt
Y-værdi. Den betingede sandsynlighed findes ved at dividere den simultane sandsynlighed med
den marginale sandsynlighed (Ibid.:87f). Sandsynlighedsfunktionen for den betingede
sandsynlighed er:
(
)
( )
4.3 Uafhængighed
Man kan ikke tjekke, om der er afhængighed mellem to variable, da dette er et teoretisk
begreb, hvor mange andre faktorer kan spille ind. I stedet kan man teste, om der er uafhængighed
mellem to variable. Uafhængighed er, når informationen om Y ikke ændrer fordelingen af
X(Ibid.:69)3.
Når X og Y er uafhængige, er den marginale fordeling for X, fx(x), lig den betingede fordeling af X
givet ved Y; fxly(x|y). Kort sagt er X og Y uafhængige hvis:
fx(x) = fxly(x|y)
Man ganger de marginale sandsynligheder, og de tal man får, skal være lig de simultane, før
der er tale om uafhængighed. Når vi tester for uafhængighed, kan vi derfor undersøge, om
samvariationen ikke skyldes simpel tilfældighed (Ibid.:90f).
3
eksempelvis hvis arbejdsløshed ikke ændrer sandsynligheden for, at en depression indtræffer
24
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
4.4 Momenter
Momenter er betegnelsen for en eller flere stokastiske variable, der er ’kogt ned’, så de kan
fungere som beskrivende mål for den samlede information. De mest almindelige momenter, som
vil blive gennemgået i de følgende afsnit er: middelværdi og varians.
4.4.1 Middelværdi
Middelværdi, som er det samme som gennemsnit, er nok det mest kendte og brugte
moment. Den betegnes typisk med det græske bogstav µ, men kan også betegnes E(X) (ibid:105).
Middelværdi udregnes ved at tage den samlede sum for alle værdier og dividere dette med
antallet af observationer, eller n. Formlen for middelværdien er:
̅
∑
̅ er en stokastisk variabel for gennemsnittet af en endnu ikke udtrukket stikprøve, og giver et
skøn på den sande middelværdi = µ. Man siger, at ̅ er en estimator for denne sande værdi. Så
snart stikprøven er trukket, har man fået et specifikt skøn på den sande værdi, også udtrykt som
̅ , som kaldes et estimat. E(X) er altså den forventede værdi (gennemsnit) for alle mulige
stikprøver (Ibid.:228f)
4.4.2 Varians
Når man har udtrukket en stikprøve og udregnet middelværdien, kan det være nyttigt at
vide, hvor meget de forskellige værdier i snit afviger sig fra middelværdien. Denne gennemsnitlige
afvigelse kaldes for stikprøvens varians og betegnes
. Variansen udregnes ved at trække
middelværdien fra hver af de enkelte værdier. Derefter bliver de kvadreret og ganget med
sandsynligheden for den pågældende værdi, hvorefter det hele til sidst summes (Ibid.:112).
Formlen for varians er:
( )
(
( ))
Jo større variansen jo større afvigelse fra middelværdien og omvendt. En varians lig 0 er altså
udtryk for, at der slet ikke er nogen spredning i ens stikprøve og at alle værdierne er ens. Dette er
dog yderst sjældent (ibid. 38).
25
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Efter at have redegjort for sandsynlighedsmål, som beskriver noget om hvordan
stikprøven eller populationen fordeler sig over udfaldsrummet, vil vi nu gøre rede for de typisk
forekommende fordelinger for stokastiske variable.
4.5 Fordelinger
Fordelinger er en funktion, der kan tilordne sig en sandsynlighed/tæthed ved et hvilket
som helst udfald i udfaldsrummet. Hvis man ved, hvordan den stokastiske variabel er skabt, så ved
man,
hvordan
fordelingen
er
som
følge,
dette
gælder
ved
Bernullifordelingen
og
normalfordelingen, som er de fordelinger vi vil beskæftige os med (Ibid.:135f).
4.5.1 Bernoullifordeling
Den ene type af fordeling, som vi vil gøre brug af i opgaven, er Bernoullifordelingen. Man
siger, at en stokastisk variabel følger en Bernoullifordeling, hvis den for det første kun har to
mulige udfald4 – oftest udtrykt som succes eller fiasko og skrevet som 1 og 0. For det andet er
sandsynligheden for at antage de to værdi henholdsvis p og 1 – p, da den er Bernoullifordelt med
parameteren p (Ibid.:135). Middelværdien for en Bernoullifordeling er lig andelen af succeser i
stikprøven, altså p, og skrives
( )
. Variansen for Bernoullifordelingen er middelværdien
ganget med 1 fratrukket middelværdien, og udregnes ved:
( )
(
)
Bernoullifordeling er en enten-eller-fordeling, hvor man vil undersøge, om respondenterne har en
egenskab eller ikke har. En af de smarte ting ved Bernoullifordelingen er, at stort set alt kan
omformuleres til at være en Bernoullifordelt stokastisk variabel5.
En af de mest kendte Bernoullifordelinger er kønsfordelingen mand/kvinde, hvor man kan have udfaldet
kvinde – ikke kvinde (kunne lige så vel være mand – ikke mand, dette kommer an på, hvilket fokus man
har).
5 eksempelvis om man har et arbejde eller ikke har et arbejde, om man har en lang videregående
uddannelse eller ikke lang videregående uddannelse.
4
26
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
4.5.2 Normalfordeling
Den anden fordeling vi vil gøre brug af, er normalfordelingen. Når man trækker en
stikprøve baseret på en observerbar konstant, dette kunne fx være andelen af kvinder i
befolkningen, vil denne ikke nødvendigvis ligge sig oven i den sande andel, altså konstanten.
Oftest vil stikprøven have været udsat for noget støj6, stikprøven vil derfor, alt efter hvor meget
støj den har været udsat for, kun ligge tæt på den sande værdi og ikke nødvendigvis oven i den.
Hvis man udtrækker mange stikprøver, vil disse kredse omkring den sande værdi. Der vil være
flest tæt på den sande værdi og gradvist færre jo længere væk man kommer. Dette kaldes for
normalfordelingen. Normalfordelingen er altså de observerede fordelinger omkring en given sand
værdi (Ibid.:148f). Denne er givet ved:
(
)
Her følger en stokastisk variabel en given fordeling, der er bestemt af forholdet mellem
middelværdien, µ, og variansen,
, for observationerne. Middelværdien bestemmer, hvor på x-
aksen normalfordelingen har sin midte, mens variansen bestemmer bredden, jævnfør figur 1 og 2.
Jo højere middelværdi, jo længere til højre vil normalfordelingen ligge, mens den ved lavere
middelværdi vil ligge længere ud mod venstre som i figur 1.
fx hvis en stikprøve er blevet gennemført på arbejdspladsen, hvor analysevalget består af alle personer
over 20 år, i en tid, hvor mange kvinder er hjemmegående. Dette kan medføre støj, da kvinderne bliver
underrepræsenteret i stikprøven i forhold til populationen.
6
27
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Figur 1: Normalfordeling med forskellige middelværdier
Jo højere variansen er, jo bredere vil ’klokken’ være. Dette ses i figur 2 nedenfor, hvor den grønne
er den smalleste og dermed har den laveste varians.
Figur 2: Normalfordeling med forskellig varians
28
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Jo flere observationer man har, jo tættere vil den samlede middelværdi ligge på den sande
værdi og desto mindre vil variansen være. Eftersom normalfordelingen er kontinuert, kan man
udregne den kumulative sandsynlighed for en bestemt værdi for X, ved at integrere
tæthedsfunktionen til venstre for X. Dette er givet ved F(x), og udtrykker arealet mellem to
punkter indenfor normalfordelingen. Hele det samlede areal under normalfordelingen er lig 1.
Tæthedsfunktionen for normalfordelingen er (Ibid.:148):
( )
(
(
) )
√
4.5.3 Standardnormalfordeling
Det er imidlertid ikke lige sådan at udregne F(x), når X er normalfordelt under de fleste
tilfælde af µ og
den
hvor
. Dog er det under én bestemt normalfordeling muligt at udregne F(x), nemlig
og
.
Denne
normalfordeling,
(
),
kaldes
også
for
standardnormalfordelingen, eftersom at alle andre normalfordelinger kan standardiseres til
denne (Ibid.: 150ff). Standardiseringen ændrer den normalfordelte stokastiske variabel X med
middelværdi
og varians
til en ny normalfordelt stokastisk variable med middelværdi 0 og
varians 1. Dette sker ud fra formlen:
Her er Z den nye stokastiske variabel og
√
også kaldet standartafvigelsen er lig med √
eller
( ). Med dette redskab kan man regne den kumulative sandsynlighed ud for alle
normalfordelinger, lige meget hvilke µ og
de har. Denne sandsynlighed kan endvidere slås op i
en tabel over udvalgte værdier for z (Ibid.:434ff).
29
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
4.6 Den centrale grænseværdisætning
Det vil være yderst tidskrævende at tjekke, om en given stikprøve følger
normalfordelingen ved at plotte alle observationerne ind i et diagram, hver gang man har udtaget
en ny stikprøve. Derfor er det smart at have en regel, der afgør, om stikprøven er normalfordelt
eller ej. En sådan regel er den centrale grænseværdisætning. Den centrale grænseværdisætning
siger, at hvis en simpel tilfældig udtrukket stikprøve er tilstrækkeligt stor, så vil dens
stikprøvegennemsnit være approksimativt normalfordelt7. Stikprøvegennemsnittet vil således
nærme sig det sande gennemsnit, jo flere observationer, der er udtaget. Man siger så at stikprøven
følger (Ibid.:232):
̅
(
)
Vi ser, at stikprøvegennemsnittet, ̅, følger den sande middelværdi, , og at dens varians,
,
bliver mindre, jo flere observationer der er. Man undgår hermed at skulle tjekke, om ens
udtrukne stikprøve følger normalfordelingen, da den centrale grænseværdisætning fortæller os,
at så længe en stikprøve er simpelt tilfældigt udtrukket, så er den approksimativt normalfordelt
(Ibid. 233).
4.7 Hypotesetest
Inden man går i gang med diverse test, skal der opstilles nogle hypoteser. Uden hypoteser
ville det ikke give mening at teste stikprøven, idet hypotesen indikerer, hvad man tester for. En
hypotese kunne fx være, at kvinder i gennemsnit gør rent 2 timer om ugen. Oftest udtages der kun
én stikprøve og det kan det være svært at afgøre om stikprøven rent faktisk be- eller afkræfter
hypotesen. For at vurdere usikkerheden af stikprøven laver man derfor en hypotesetest
(Ibid.:297).
4.7.1 Opstilling af hypoteser, hypotesemål og beslutningsregel
Først opstilles to hypoteser, én der støtter den oprindelige hypotese og én der forkaster
den oprindelige hypotese. Den ene hypotese kaldes nulhypotesen, H0, den anden kaldes
alternativhypotesen,
H1.
Som
hovedregel
gør
man
den
oprindelige
hypotese
til
alternativhypotesen. Dermed gøres den så svært som muligt at bekræfte og den står derfor meget
stærkere, hvis den viser sig at blive bekræftet (Ibid.:299).
7
Givet at stikprøven ellers overholder reglerne for en simpel tilfældig stikprøve
30
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Herefter opstilles et hypotesemål for på den måde nemmere at se, om nul- eller
alternativhypotesen holder. Da hypotesemålet udregnes ved at bruge den sande middelværdi, vil
denne entydigt kunne udpege den sande hypotese (Ibid.:301). Da man ikke kender den sande
middelværdi, kan man i stedet udregne et estimat ud fra stikprøven. Hvis hypotesemålet er
( )
, så vil en sand nulhypotese (
) betyde at hypotesemålet er
( )
(Ibid.:302).
Derefter skal man afgøre, hvor grænsen mellem H0 og H1 rummet er. For at finde denne
grænse skal man først opstille en beslutningsregel. Denne bestemmes ud fra en vægtning af to fejl,
der kan forekomme ved hypotesetest.
Den ene, type-I-fejl ( ), forekommer, når man forkaster en nulhypotese, der i virkeligheden er
sand; beslutningsreglen er altså blevet sat for tæt på H0. Den anden, type-II-fejl ( ), forekommer,
når man accepterer en nulhypotese, der ikke er sand; beslutningsreglen er blevet sat for langt væk
fra H0. Jo mindre sandsynligheden bliver for type-I-fejl, jo større bliver sandsynligheden for typeII-fejl og man bliver nødt til at afgøre, hvilken en man bedst kan acceptere.
4.7.2 Signifikansniveau og kritisk værdi
Vi har i denne opgave valgt, at vi hellere vil løbe en risiko for at lave en type-II-fejl end en
type-I-fejl, da dette vil betyde, at vores alternativhypoteser vil stå stærkere, givet at nulhypotesen
må forkastes (Ibid.:305). Vi fastsætter, at vi kun tillader en sandsynlighed på højst
(
)
for at lave en type-I-fejl. Dette kaldes også for signifikansniveauet og vil være 5% opgaven
igennem.
Da vi nu har opstillet signifikansniveauet, kan vi finde frem til den kritiske værdi, c.v., som er
den præcise værdi for, hvor grænsen mellem H0 og H1 rummet går (figur 3). Den kritiske værdi er
lig med (
) fraktilen i standardnormalfordelingen, eftersom Z er standardnormalfordelt
under H0, (
).
31
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Figur 3 Oversigt over H0 og H1 rum
4.7.3 Enkeltsiddet hypotese
Den kritiske værdi afhænger også af, hvilken alternativhypotese, man har opstillet. Hvis man
har opstillet en H1 hypotese om, at middelværdien ( ) enten er mindre eller større end den
hypotetiske værdi under H0 ( ), så er der tale om en enkeltsiddet hypotese (Ibid.:316). Den
kritiske værdi vil her enten være eller
signifikansniveauet til at være
(
eller
(Ibid.:317). Da vi i vores opgave har sat
), betyder dette, at vores kritiske værdi ved en
enkeltsiddet alternativhypotesetest vil være hhv. -1,6449 eller 1,6449 (ibid:436). Vores to mulige
alternativhypoteser er her enten en middelværdi, der er mindre end den hypotetiske værdi under
nulhypotesen, hvor H1 rummet ligger til venstre for midten (figur 4). Eller en middelværdi, der er
større end den hypotetiske værdi under nulhypotesen, hvor H1 rummet ligger til højre for midten
(figur 5).
H0:
H1:
32
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Figur 4 H1 = middelværdi mindre end hypotestisk middeværdi
H0:
H1:
Figur 5 H1 = middelværdi større end hypotetisk middelværdi
33
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
4.7.4 Dobbeltsidet hypotese
Hvis ens H1 hypotese derimod siger, at middelværdien ( ) adskiller sig fra den hypotetiske
værdi under H0 ( ), er der tale om en dobbeltsiddet hypotese (Ibid.:314). Dvs. at det nu er
middelværdier, der er større og mindre end 0, der forkaster H0 hypotesen. Eftersom Z er
standardnormalfordelt under H0 hypotesen, sættes de to kritiske værdier til at være lige store.
Derfor bliver den kritiske værdi givet ved
og
og er henholdsvis
- og (
)-
fraktilen i standardnormalfordelingen (Ibid.:315). Man bliver nødt til at dele med to, da
signifikansniveauet skal dække både de værdier, der er større og mindre end 0. Med et
signifikansniveauet på 5 %, betyder dette, at den kritiske værdi for en dobbeltsiddet
hypotesetests vil være hhv. -1,96 og 1,96 (Ibid.:436). Her ligger H1-rummet på hver side af disse
grænser (figur 6).
H0:
H1:
og
Figur 6 H1 = middelværdi forskellig fra hypotetisk middelværdi
34
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
4.7.5 P-værdi
En anden måde at udtrykke sin beslutningsregel på er ved at gøre brug af en p-værdi. Hvor
den kritiske værdi kun siger noget om grænsen mellem H0 og H1 rummet, fortæller p-værdien os
sandsynligheden for, at den udtrukne stikprøve er under H0. Den fortæller os altså om
sandsynligheden for at have begået en type-I-fejl, hvis man anvender den udtrukne z-værdi som
den kritiske værdi (Ibid.:320). Sandsynligheden findes ved at finde den realiserede z-værdi under
den standardiserede normalfordeling og multiplicere den med 2, hvis der er tale om en
dobbeltsiddet test. Formlen for p-værdi er givet ved:
(
Hvor
(
| |)
| |) er den realiserede z-værdi. Jo mindre p-værdien er, desto mindre er
sandsynligheden for at trække en ny z-værdi, der er mere ekstrem og omvendt8. Ved at
sammenligne p-værdien med signifikansniveauet kan det afgøres, om man befinder sig i H0 eller
H1 rummet. Overstiger p-værdien signifikansniveauet (p-værdi
), accepterer vi H0 hypotesen.
Hvis p-værdien derimod er lig med eller mindre end signifikansniveauet (p-værdi
), må H0
hypotesen forkastes (ibid.).
Efter at have redegjort for de hypotesetest vi vil udføre på vores hypoteser, vil vi i det
følgende beskrive de test, som vi vil benytte os af i undersøgelsen. Vi vil redegøre for
Bernoullifordelt Z-test samt 2-test af fordeling og uafhængighed.
4.8 Z-test
Z-test er et stærkt statistisk redskab, der bl.a. kan bruges til at understrege, om ens
stikprøve er repræsentativ for populationen, eller om to eller flere grupper i stikprøven, har
samme beskrivende mål (ibid:303). Formlen for z-test er omskrevet fra det estimerede
hypotesemål, og ser således ud:
̅
√
Hvor ̅ er en stokastisk variabel, der giver et skøn på stikprøvens middelværdi , og
er den
faste værdi.
8
Den udgør dermed det areal, der ligger længere ude i normalfordelingen end den udtrukne z-værdi
35
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
I vores repræsentativitetstest vil vi teste for Bernoullifordelte observationer, hvor vi tester
andele i stikprøven op mod andele i populationen (den faste værdi), og det er derfor det eneste
særtilfælde, der vil blive gjort rede for (Ibid.:338).
4.8.1 Bernoullifordelt Z-test
Hvis observationerne i ens stikprøve (p1) er Bernoullifordelte, kan man bruge Z-testen, til
at finde ud af, om de adskiller sig signifikant fra den virkelige population (p0). Er differencen
mellem de to gruppers andele større eller mindre end 0, vil man ikke længere befinde sig under
H0. Man opstiller igen H0 og H1 hypoteserne som værende:
Grunden til dette er, at udfaldene i en Bernoullifordeling, som tidligere nævnt, kun kan være enten
succes (1) eller fiasko(0) og at middelværdien ( ̅) derfor svarer til antallet af succes’er ( ̅ ).
Variansen for en Bernoullifordeling er givet ved ( )
er den sande varians
(
, er den derfor givet ved
(
), og da variansen under H0 jo
). Så længe stikprøvestørrelsen
er tilpas stor, ved vi, fra den centrale grænseværdisætning, at den approksimativt følger
normalfordelingen og den kan derfor kan standardiseres under H0 således (Ibid.:318):
̅
(
√
(
)
Da vi i tæthedsfunktionen for standardnormalfordelingen skulle dele med standardafvigelsen,
tages kvadratroden af variansen eftersom
√
. Den udregnede z-værdi kan vi så slå op i
tabellen over z-værdi for standartnormalfordelingen (Ibid.:434ff). Vi kan derefter se, om zværdien overskrider den kritiske værdi, alt efter hvilket signifikansniveau vi har valgt, og dermed
kan H0 hypotesen accepteres eller forkastes.
4.9 2-test
Den test, der i vores analysedel vil blive lagt vægt på, er 2-test. Denne type test kan både
bruges til at teste, om en udtrukken stikprøve er en del af en bestemt fordeling, samt til at teste
om der er uafhængighed eller ej mellem to diskrete stokastiske variabler. Da vi gør brug af begge
typer test, vil de blive gennemgået hver for sig. Til sidst vil der blive redegjort for en
enkeltcelletest.
36
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
4.9.1 2-test af en fordeling
Når man vil teste, hvorvidt en udtrukken stikprøve er en del af den sande population, skal
man starte med at opstille sine nul- og alternativ hypoteser. Da man tester for, om stikprøven er
en del af den sande population, vil nulhypotesen være:
alternativhypotesen bliver
e
og
. Altså må H0 hypotesen forkastes, hvis det viser
sig, at bare én af de ukendte sandsynligheder (
) ikke er ens med den tilsvarende hypotetiske
sandsynlighed (
og
) (Ibid.:362). Hvor
er de hypotetiske sandsynligheder
for de K mulige udfald (Ibid.).
Hvis alle de ukendte sandsynligheder er lig de hypotetiske sandsynligheder og H 0 hypotesen
dermed er sand, vil hypotesemålet være lig 0. Hvis ikke den er lig 0, må H0 hypotesen forkastes.
Hypotesemålet er givet ved:
)
∑(
For at udføre testen bliver man nødt til at erstatte de ukendte sandsynligheder (
) med et
skøn. Dette skøn er observationerne i simpelt tilfældige stikprøve (
) og kaldes
hvis man har n antal observationen i stikprøven med værdierne
, så er de ukendte
sandsynligheder (
) for disse værdier givet ved
. Dvs. at
. Derved får man formlen for udregningen af
2-værdierne ved:
∑
(
)
∑
(
)
Eftersom n er stikprøvens størrelse, har man multipliceret den ind i brøken, da
forventede antal observationer under H0 med værdierne
(ibid.). Man kan på denne måde
sammenholde differencen mellem den observerede frekvens (
(
er det
) og den forventede frekvens
) med H0 hypotesen, der er . Hvor meget denne adskiller sig fra 0, kommer dels an på,
hvilket signifikansniveau man har sat, og dels på antallet af frihedsgrader (d.f.), der er i ens
stikprøvefordeling. Disse er givet ved, hvor mange af
’erne der kan vælges frit. Hvis man har K
kategorier at vælge imellem giver dette formlen:
d.f.
37
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
Eftersom summen af
’erne skal give 1, må én af
25-04-2013
’erne vælges, sådan at dette bliver muligt.
Denne er altså ikke fri til selv at vælge værdi (Ibid.:363). Ud fra signifikansniveauet og antallet af
frihedsgrader vil det nu være muligt at finde ud om H0 hypotesen må forkastes.
4.9.2 2-test af uafhængighed
Når man vil teste, om der er uafhængighed mellem to stokastiske variable, kan 2-testen
også tages i brug. Igen skal der først opstilles nul- og alternativhypoteser. Da man typisk er
interesseret i, om der er ikke-uafhængighed, bliver de opstillet således:
H0:Uafhængihed, (
)
H1:Ikke-uafhængighed, (
( )
)
( ) for alle værdier af x og y
( )
( ) for mindst én værdi af x og y
Da H0 hypotesen er, at der er uafhængighed, må vi først finde ud af, hvad den simultane
sandsynlighed er for alle værdier af (
) og derefter opveje dem overfor de udtrukne værdier i
stikprøven. Dette gøres ved at multiplicere de marginale sandsynligheder
( )&
( ) med det
samlede antal observationer (n). Denne formel er givet ved:
̂( )
̂
̂( )
er den forventede sandsynlighed og tegnet ^ henviser til, at det er for hver celle. Ved at gange
med n får man det forventede antal observationer under uafhængighed (Ibid.:371). Herefter
bruges formlen fra det forrige afsnit til at udregne 2-værdien. Antallet af frihedsgrader (d.f.)
regnes her ud fra formlen:
d.f.
(
Denne er givet således, eftersom der både er
) (
)
frihedsgrader for X, og
frihedsgrader for
Y. Da X optræder i kolonner markeres denne med c, mens Y der optræder i rækker markeres med
r (Ibid.:372). Antallet af frihedsgrader og ens fastsatte signifikansniveau kan igen afgøre om H0
hypotesen må forkastes.
4.9.3 Enkeltcelletest
Da 2-testen kun kan fortælle os, om der er uafhængighed eller ikke-uafhængighed mellem
to stokastiske variable men ikke hvor denne findes, kan vi bruge enkeltcelletesten til at se hvilke
celler der afviger fra H0. Denne udregner en størrelse
, fortæller os, i hvilke celler H0 hypotesen
ikke holder (ibid.). Enkeltcelletesten er givet ved:
38
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
(
√
Hvor
er det observerede antal for
celle (Ibid.:373). Da
25-04-2013
)
( )) (
(
&
, og
( ))
er det forventede antal for hver
er approksimativt normalfordelt under H0, vil en stor afvigelse fra ens
fastsatte signifikansniveau og den dermed givne kritiske værdi betyde, at der enten er en overeller underrepræsentation i den givne celle (ibid.).
39
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
5 Datapræsentation
5.1 Levekårsundersøgelsen som datakilde
Vores opgave bygger på den danske levekårsundersøgelsen fra år 2000, som er udarbejdet
af SFI (Web 3). Det er en undersøgelse, der handler om værdier og holdninger og den afdækker
sociale forhold i den danske befolkning.
5.2 Indsamlingsmetode
Levekårsundersøgelsen er indsamlet over tre omgange i årene 1976, 1986 og 2000, dette
giver mulighed for at undersøge udviklingen over en 24 års periode. Dog er det kun
levekårsundersøgelsen fra år 2000, som vi forholder os til. Dette skyldes, at vi ikke ønsker at
afdække udviklingstendenser, men kulturel kapital som differentieringsfaktor på et givent
tidspunkt.
Levekårsundersøgelsen fra år 2000 er en survey undersøgelse, der er indsamlet ved
besøgsinterview og stikprøven er tilfældig udtrukket (Web 9).
De medvirkende er danske
borgere over 20 år og der er cirka 5000 respondenter, der har medvirket9. Vores population er
CPR-registrerede borgere over 20 i år 2000, der enten ejer eller lejer deres bolig. Som
argumenteret for i operationaliseringen udgår de respondenter i stikprøven, som ikke opfylder
dette kriterium, dette giver os en analyseudvalg på 4797 respondenter.
I løbet af de tre indsamlinger har man så vidt muligt interviewet respondenter fra tidligere
runder, således at man kan undersøge udviklingen hos den enkelte10. Desuden har det i 2. og 3.
runde været nødvendigt med en stratificeret udvælgelse, dvs. at supplere med respondenter i
alderen 20-43, således at aldersfordelingen har været repræsentativ (Ibid.:237). I år 2000 bestod
den samlede stikprøve af 7602 personer i alderen 20-93, hvor der blev opnået interview med
4981, hvilket svarer på en opnåelsesproces på:
Dette giver en detaljeret og omfangsrig stikprøve, der gør det muligt at udtrykke sig kvantitativt om
populationen.
10 Dog er der respondenter, der er faldet fra, bl.a. pga. dødsfald eller manglende lyst til medvirkning
9
40
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
5.3 Repræsentativitetstest
Før det er muligt at udtale sig som en undersøgelses resulter, må man først gennemføre en
repræsentativitetstest på udvalgte variabler for at se om undersøgelsen er repræsentativ for
populationen. Det er dog ikke muligt at lave en repræsentativitetstest med analyseudvalget op
imod populationen og i stedet må vi sætte stikprøven op mod populationen11. Dette skyldes, at
vores analyseudvalg bygger på, om man er ejer eller lejer. For at kunne teste repræsentativiteten
ift. populationen er det nødvendigt også at have denne viden omkring populationen. På Danmarks
statistik er det muligt at undersøge boligforhold, men vi kan ikke være sikre på, at opdelingen sker
på samme grundlag som vores analyseudvalg. Vi ved fx ikke, hvordan andelsejere eller
hjemmeboende børn er placeret og vi ved heller ikke, hvad kategorien ’uoplyst’ dækker over.
Vores variabel for boligforhold stemmer derfor ikke overens med Danmarks statistik og i stedet
tester vi stikprøven mod populationen.
5.3.1 Repræsentativitetstest for køn
Indledning og overblik:
Til at teste repræsentationen af køn i stikprøven i forhold til populationen benytter vi en Ztest af andele med Bernoullifordelte observationer (Malchow-Møller & Würtz 2010:318).
Inden vi påbegynder testen, må vi lave en antal- og andelstabel over fordelingen af køn i
populationen (web 212) og stikprøven, se tabel 1.
Tabel 1 Antal- og andelstabel over fordeling af køn i populationen og stikprøven
Køn
Population
N
Stikprøven
Andel
n
Andel
Mænd
Kvinder
I alt
Den statistiske test:
Med disse tal kan vi påbegynde testen. Til dette benytter vi formlen (Ibid. 322):
Her er det ikke vores population (ejere eller lejere over 20 år), men stikprøvens population (CPRregistrerede over 20 år)
12 Dette tal er hentet fra Danmarks statistik i registeret BEF5 under Befolkning og valg.
11
41
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
̅
√ (
)
Kønsvariablen er Bernoullifordelt X ~ Ber(p). Vi vælger her at foretage testen på kvinder, så
̅ er andelen af kvinder i stikprøven,
er den sande værdi; andelen af kvinder i populationen, og
n er stikprøvestørrelsen. Med vores andele, bliver ̅ = 0,501, p0 = 0,511 og n = 4981.
For at implementere testen må vi først opstille vores statistiske hypoteser, samt definere et
signifikansniveau:
H0: ̅ = p0
H1: ̅  p0
Nulhypotesen lyder således, at stikprøvens andel af kvinder er lig populationens andel af kvinder,
og alternativhypotesen er, at stikprøveandelen er forskellig fra populationsandelen. Med denne
alternativhypotese må vi udføre en dobbeltsidet test. Signifikansniveauet er 5% (=0,05). Da vi
arbejder med en dobbeltsidet test, giver dette en kritisk værdi på +/-1,96, som findes via
opslagstabel 2 i Malchow-Møller & Würtz (Ibid.:436)
Vha. ovennævnte udregner vi Z til:
̅
√ (
)
√
(
)
Da denne værdi ligger imellem vores kritiske værdier på +/-1,96, kan vi ikke forkaste H0, som det
bliver vist i figur 7.
42
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Figur 7 Normalfordelingen af kønsvariablen
Den beregnede Z-værdi slås op i tabel 1 i Malchow-Møller & Würtz (Ibid.:434) og tallet 0,0793
aflæses. Heraf kan vi udregne P-værdien. Da vi udfører en dobbeltsidet test, udregnes p-værdien
ved: 2 · P (Z < -|z|)
p-værdi = 2·0,0793 = 0,1586  15,86 %
Dette fortæller os, at sandsynligheden for at trække en stikprøve, hvor andelen af kvinder er 0,501
eller længere væk fra 0,511, givet at det sande gennemsnit i populationen er 0,511, er 15,86%.
Dette er en del højere end 5%, vi befinder os derfor i H0 rummet og nulhypotesen kan ikke
forkastes.
Denne P-værdi fortæller desuden, at vi kunne have valgt et endnu højere signifikansniveau, fx på
15%, og stadig acceptere vores H0-hypotese.
5.3.1.1 Konklusion på repræsentativitetstest af køn:
Da vores Z-værdi ligger imellem de kritiske værdier og P-værdien er større end
signifikansniveauet, kan vi ikke forkaste nulhypotesen.
Selvom vi i antal- og andelstabellen kan se, at fordelingen af køn ikke er 100% procent
repræsentativ, viser denne test, at der ikke er signifikant forskel på kønsfordelingen i stikprøven
og populationen. Dette er en indikation på, at stikprøven er tilfældig udtrukket mht. køn.
43
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
5.3.2 Repræsentativitetstest for alder
Indledning og overblik:
For at teste repræsentativiteten af aldersfordelingen vil vi benytte en 2-test. Med denne
test kan vi undersøge, om vores alderskategorier i stikprøven følger samme fordeling som
populationens. Det er derfor relevant at benytte en 2-test, da den fortæller os, om selve
fordelingen i stikprøven er signifikant afvigende fra fordelingen i populationen13.
I tabel 2 ses fordelingen af alderskategorierne i populationen (Web 214) hhv. stikprøven15:
Tabel 2 Antal- og andelstabel over fordeling af alder i populationen og stikprøven
Alder
Population
N
Stikprøve
Andel
n
Andel
20-29
30-39
40-49
50-59
60-69
70-79
80-89
90-99
100-109
110+
I alt
13
Havde vi benyttet en Z-test, ville den blot fortælle, om stikprøvens aldersgennemsnit er signifikant
afvigende fra populationens aldersgennemsnit
14 Dette tal er hentet fra Danmarks statistik i registeret BEF1A under befolkning og valg.
15 Det kan forekomme, at alderskategorierne 100-109 og 110+ ikke er repræsentative, da der ikke er nogle
personer over 100 år i stikprøven mod 484 i populationen. Grunden til den manglende repræsentation af
personer på 100+ i stikprøven, skyldes dog ikke, at de er blevet skåret fra (som personer under 20 år er),
men i stedet, at sandsynligheden for at blive udtrukket er minimal! I tabellen ses, at andelen i populationen
på 100+ er 0,0001. Vores population er derfor ikke kun personer mellem 20 og 99, men grundet
tilfældigheder, altså lav sandsynlighed for at blive udvalgt, er de over 100 år ikke repræsenteret. Dette
vidner derfor om en approksimativt simpel tilfældig udvælgelsesstrategi.
44
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Den statistiske test:
Næste skridt i repræsentativitetstesten er at opstille hypoteser og fastsætte et signifikansniveau.
Vores nulhypotese og alternativ-hypotese lyder således:
H0: p1 = π1, p2 = π 2, …, pk = πk
H1: mindst én pk ≠ π k, k=1, …, K
Nulhypotesen lyder, at hver andel for alderskategorierne i stikprøven er den samme, som den
andel der findes i den fordeling, som stikprøven er trukket fra, altså populationen.
Alternativ-hypotesen er, at mindst én andel for en given alderskategori i stikprøven er forskellig
fra den givne andel i populationen. Altså at de to fordelinger ikke er homogene.
Signifikansniveauet er 5%.
Den kritiske værdi findes i oplagstabel 4 i Malchow-Møller & Würtz (Ibid.:438) vha. antallet af
frihedsgrader, som er antallet af udfald i variablen minus 1, altså 9(d.f) og signifikansniveauet.
Den kritiske værdi aflæses til 16,9.
Teststatistikken:
Som nævnt i redegørelsen for 2-test, findes den samlede 2-værdi ved at summere
kategoriernes forskellige 2-værdier:
∑
(
)
Zk er et udtryk for stikprøvefrekvensen i den enkelte kategori og n  k er et udtryk for den
forventede frekvens, hvor n er stikprøvestørrelse og k er andel under H0. 2-værdien bliver
således:
(
)
(
(
)
)
(
(
)
)
(
(
)
)
(
(
)
)
(
)
I tabel 3 er de forventede frekvenser og de enkelte 2-værdier udregnet og den endelige 2-værdi
bliver således 30,87
45
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Tabel 3 Forventet frekvens og de enkelte 2-værdier
Alderskategori
Forventet frekvens16
2-værdi
20-29
30-39
40-49
50-59
60-69
70-79
80-89
90-99
100-109
110+
2-værdi
5.3.2.1 Delkonklusion på repræsentativitetstest af alder:
Som det ses i tabel 3, er 2-værdien 30,87, hvilket fortæller, at fordelingen i stikprøven ikke er lig
fordelingen i populationen. Dette kommer til syne, da 2-værdien overstiger vores kritiske værdi
på 16,9 og derfor befinder sig i H1 rummet, sådan som figur 8 giver udtryk for. Derfor må vi
forkaste vores H0-hypotese.
Da den forventede frekvens er en hypotetisk mål, vil denne ikke være i hele tal. Dog er vi opmærksomme
på, at når man rent praktisk optæller befolkningen, opererer man hverken i kvarte eller halve mennesker.
16
46
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Figur 8: 2-fordelingen for aldersvariablen
For at undersøge hvilke kategorier der er signifikant over- eller underrepræsenteret,
udfører vi en Z-test for andele med Bernoullifordelte observationer.
5.3.2.2 Z-test for hver alderskategori
Da proceduren er grundigt gennemgået i repræsentativitetstesten for køn, vil der her følge en
kortere gennemgang.
Ved at anskue hver enkelt alderskategori som en Bernoullifordelt variabel, kan vi teste, om
stikprøvens andel er signifikant forskellig fra populationens andel. Derved får vi oplysning om,
hvilke alderskategorier, der ikke er repræsentative.
Hypoteser:
H0: ̅ = p0
H1: ̅  p0
Dette er altså en dobbeltsidet test, da ̅  p0.
=0,05
c.v.= +/-1,96
Teststatistik:
Vi benytter formel for en Bernoullifordelt Z-test som i afsnit 4.8.1.
Fx er Z-værdien for alderskategorien 20-29 år således (andelene aflæses i tabel 4):
47
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
̅
√ (
)
√
(
)
I tabel 4 ses de udregnede Z-værdier for alderskategorierne, samt de forskellige andele. De Zværdier, som befinder sig i H1 rummet, er markeret, hvor rød betyder at Z-værdien overskrider
den nedre grænse og blå den øvre grænse. Dette giver et overblik over, hvilke alderskategorier
der ikke er repræsentative.
Tabel 4 Z-test for alderskategorierne
Alderskategori
̅
Z-værdi
20-29
30-39
40-49
50-59
60-69
70-79
80-89
90-99
100-109
110+
5.3.2.3 Delkonklusion på repræsentativitetstest på alder:
I tabel 4 ser vi, at alderskategorierne 20-29 er underrepræsenteret og 40-49 og 50-59 er
overrepræsenteret, da de har en Z-værdi, som overskrider de kritiske værdier på +/-1,96. Dette
betyder, at disse kategorier må forkaste H0-hypotesen om repræsentativitet. Figur 9 viser zværdien for aldersfordelingerne.
48
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Figur 9 Graf for Z-værdi over alderskategorierne
5.3.2.4 Konklusion på repræsentativitetstest af alder
Vha. af 2-testen fandt vi ud af, at alderskategorierne i stikprøven og populationen ikke
følger samme fordeling. En 2-værdi på 30,278 bekræfter alternativhypotesen om dette, da
værdien overskrider den kritiske værdi på 16,9. Dernæst har vi vha. en Z-test fundet de
alderskategorier,
som
ikke
er
repræsentative,
hvor
alderskategorien
20-29
er
underrepræsenteret og kategorierne 40-49 og 50-59 er overrepræsenteret.
49
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
6 Analyse - statistiske test
6.1 2-test af uddannelsesniveau og bolig
I det følgende afsnit vil vi se nærmere på vores første hypotese angående
uddannelsesniveau og boligforhold. Vi vil, vha. en 2-test, undersøge, om der er uafhængighed
mellem uddannelsesniveau og boligforhold i forhold til, hvem der ejer og hvem der lejer deres
bolig. Vi vil starte med at opstille en nulhypotese og en alternativhypotese.
H0 (
)
( )
( ) For alle værdier af x og y
H1 (
)
( )
( ) For mindst én værdi af x og y
I H0 og H1 er x uddannelsesniveau og y er boligforhold. Da vi regner med, at der ikke er
uafhængighed mellem uddannelse og bolig, gør vi denne til vores alternativhypotese, mens vores
nulhypotese er, at der er uafhængighed. Signifikansniveau er 5 %.
Vi opstiller en tovejstabel (tabel 5), som viser de enkelte inddelinger i hver celle og de marginale
sandsynligheder for hhv. uddannelsesniveau og boligforhold:
Tabel 5 Antalstabel over uddannelsesniveau og boligforhold
Uddannelse/bolig
Ejerbolig Lejebolig
Total
Marginal
Ssh.
Ingen
Erhvervsuddannelse
Specialarbejder
Lærlinge/ EFG udd.
Anden Faglig udd.
Kort videregående
udd.
Mellemlang
videregående udd.
Lang videregående
udd.
50
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Total
Marginal ssh.
Hernæst vil vi opstille en tabel, som den vil se ud, hvis der er uafhængighed mellem de to
stokastiske variable uddannelsesniveau og boligforhold. Vi regner uafhængighed på følgende
måde (se afsnit 4.9.2):
(
)
( )
( )
Tabel 6 nedefor viser frekvensen for uafhængighed.
Tabel 6 Uafhængighed mellem uddannelsesniveau og boligforhold
Uddannelse/bolig
Ejerbolig Lejebolig
Total
Marginal
Ssh.
Ingen
Erhvervsuddannelse
Specialarbejder
Lærlinge/ EFG udd.
Anden Faglig udd.
,008
Kort videregående
udd.
Mellemlang
videregående udd.
Lang videregående
udd.
Total
Marginal ssh.
Vi har nu en tabel, der giver oversigt over antal personer i stikprøven, der bor i hhv.
ejer- eller lejebolig fordelt i forhold til uddannelsesniveau (tabel 5). Derudover har vi en tabel
over uafhængighed mellem disse (tabel6). Vi kan nu gå i gang med vores 2-test for at teste, om
der er uafhængighed eller ej. Først vil vi veje de to tabeller op over for hinanden ved at udregne
2-værdien vha. følgende formel:
51
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
∑
(
25-04-2013
)
Udregningen for en enkelt celle, f(1,1), bliver således:
(
)
Når alle cellerne er udregnet, bliver den samlede sum:
Nu kan vi undersøge, om der er uafhængighed eller ikke-uafhængighed ved at tjekke om denne 2værdi,
, ligger inden for vores H0-rum.
Først udregner vi frihedsgraden, vha.: d.f.
(
) (
)
(
) (
). Udregningen bliver således:
, og deraf kan vi aflæse den kritiske værdi ud fra 0,95 fraktilen til at være
12,6.
Dette betyder, at vores 2-værdi overskrider den kritiske værdi og vi må derfor forkaste H0hypotesen om, at der er uafhængighed, hvilket figur 10 viser. Vi kan nu bekræfte vores
alternativhypotese om ikke-uafhængighed mellem uddannelsesniveau og boligforhold. Dette vil
sige, at er der signifikant sammenhæng mellem personernes uddannelsesniveau og om de ejer
eller lejer deres bolig.
52
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Figur 10: 2-fordeling over uafhængighed mellem uddannelsesniveau og bolig
6.1.1 Enkeltcelletest for uddannelsesniveau og boligforhold
Vha. en enkeltcelletest kan vi undersøge i hvilke celler, hvori der er en sammenhæng mellem
uddannelse og bolig, og hvor der er eventuelle afvigelser. Vi gør brug af formlen:
(
√
)
( )) (
(
Et eksempel på denne udregning kan være celle (
(
√
(
( ))
):
)
) (
)
Når denne test er udført på alle vores celler, får vi tabel 7. Da vi, som tidligere nævnt, har en
kritisk værdi på
, kan vi derved se, hvilke celler der afviger fra vores nulhypotese ved at se,
hvilke der overskrider den øvre eller nedre grænse.
Tabel 7 Enkeltcelletest over uddannelsesniveau og bolig
Uddannelse/bolig
Ejerbolig Lejebolig
Ingen
Erhvervsuddannelse
53
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Specialarbejder
Lærlinge/ EFG udd.
Anden Faglig udd.
Kort videregående
udd.
Mellemlang
videregående udd.
Lang videregående
udd.
Værdierne, i den ovenstående tabel, markeret med rødt er underrepræsenterede og overskrider
den kritiske værdis nedre grænse på
mens tallene markeret med blåt er
overrepræsenterede og overskrider den øvre grænse
. Fælles for dem er, at de afviger
signifikant fra den forventede frekvens under vores H0 hypotese.
6.1.2 Resultat på test for uddannelsesniveau og bolig
Ifølge tabel 7 kan vi se, at der er en klar overrepræsentation af personer i kategorien ’Ingen
erhvervsuddannelse’, som bor i lejebolig, og de er dermed underrepræsenterede i kategorien
ejerbolig. (da z-værdien er 12,448). Vi kan omvendt se, at personer i kategorierne ”Kort-”,
”Mellemlang-” og ”Lang videregående uddannelse” er overrepræsenterede i forhold til at eje deres
bolig. Derudover kan vi se at ”Lærlinge/EFG uddannelse”, også er overrepræsenterede i at eje
deres bolig. Sammenlagt kan vi se en tendens til, at de med videregående uddannelse er langt
mere overrepræsenterede i ejerboligen, og de uden uddannelse er overrepræsenterede i at bo til
leje.
6.2 2-test af uddannelsesniveau & helbred
Vi vil se nærmere på vores anden hypotese og undersøge om der er sammenhæng mellem
uddannelsesniveau og selvvurderede helbred. For at gøre dette vil vi benytte os af 2-testen og
undersøge, hvorvidt der er uafhængighed. Først opstiller vi nul- og alternativhypoteser. Da vi ikke
tror, at der er uafhængighed bliver dette vores alternativhypotese, mens at nulhypotesen bliver, at
der er uafhængighed mellem de to variable. Vores signifikansniveau sættes som tidligere til 5 %.
Dette betyder at:
H0: (
)
( )
( ) For alle værdier af x og y
54
Sociologi KU
H1: (
)
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
( )
25-04-2013
( ) For mindst én værdi af x og y
Her er x uddannelsesniveau og y er selvvurderet helbred. Vi opstiller en tovejstabel, der viser de
enkelte fordelinger i hver celle, samt de marginale sandsynligheder for hhv. uddannelsesniveau og
selvvurderet helbred.
Dette ses i tabel 8 nedenunder:
Tabel 8 Antalstabel over uddannelsesniveau og helbred
Uddannelse/Helbred
Godt
Nogenlunde
Dårligt
Total
Marginal
Ssh.
Ingen
Erhvervsuddannelse
Specialarbejder
Lærlinge/ EFG udd.
Anden Faglig udd.
Kort videregående
udd
Mellemlang
videregående udd.
Lang videregående
udd.
Total
Marginal ssh.
Herefter opstiller vi så en tabel over uddannelsesniveau og selvvurderet helbred, sådan som den
vil se ud, hvis der var uafhængighed. Dette udregnes ud fra formlen:
(
)
( )
( ).
Disse andele ganges med det totale antal observationer, så det kommer til at fremstå i antal. Dette
kan ses i tabel 9:
55
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Tabel 9 Uafhængighed mellem uddannelsesniveau og helbred
Uddannelse/Helbred
Godt
Nogenlunde Dårligt Total
Marginal
Ssh.
Ingen
Erhvervsuddannelse
Specialarbejder
Lærlinge/ EFG udd.
Anden Faglig udd.
Kort videregående
udd
Mellemlang
videregående udd.
Lang videregående
udd.
Total
Marginal ssh.
Med tabel 8 over den udtrukne stikprøve samt tabel 9 over uafhængighed, kan vi nu udføre vores
2-test. Vi vejer de to tabeller op overfor hinanden og udregner 2-værdien ud fra formlen:
∑
(
)
Udregningen for en enkelt celle, f(1,1), bliver således:
(
)
Når alle cellerne er udregnet, bliver den samlede sum hermed: 2-værdi: 101,192
56
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Vi kan nu tjekke om vores 2-værdi på 101,192 ligger inden for vores H0 rum og om der dermed er
(
tale om uafhængighed eller ej. Da vi ud fra formlen: (d.f.)
frihedsgrader til at være (
fraktilen til at være
) (
)
) (
), fastsætter antallet af
, kan vi aflæse den kritiske værdi ud fra 0,95
. Dette betyder at vores 2-værdi overskrider den kritiske værdi og vi må
derfor forkaste H0 hypotesen, hvilket ses i figur 11. Dette betyder, at vi kan konstatere ikkeuafhængighed mellem uddannelsesniveau og selvvurderet helbred.
Figur 11: 2-fordeling over aufhængighed mellem uddannelsesniveau og helbred
Der er altså signifikant sammenhæng mellem uddannelsesniveau og selvvurderet helbred. Hvor
denne sammenhæng mere specifikt ligger, vil vi i næste afsnit se nærmere på ud fra en
enkeltcelletest.
6.2.1 Enkeltcelletest for uddannelsesniveau og helbred
For at teste hvor der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og selvvurderet helbred, gør
vi brug af formlen for enkeltcelletest. Denne er givet ved:
(
√
)
(
Et eksempel på denne udregning kan være celle (
( ))
(
( ))
):
57
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
(
√
25-04-2013
)
) (
(
)
Da denne som tidligere forklaret er approksimativt standardiseret under normalfordelingen, kan
vi ud fra =0,05 og dermed c.v.=
se, at den afviger signifikant fra nulhypotesen. I tabel 10
nedenunder er alle cellerne udregnet.
Tabel 10 Enkeltcelletest for uddanelsesniveau og helbred
Uddannelse/Helbred
Godt
Nogenlunde
Dårligt
Ingen Erhvervsuddannelse
Specialarbejder
Lærlinge/ EFG udd.
Anden Faglig udd.
Kort videregående udd.
Mellemlang videregående udd.
Lang videregående udd.
Igen markerer værdierne med rødt, at de overskrider den kritiske værdis nedre grænse på
og de værdier med blåt overskrider dens øvre grænse på
,
. Disse afviger således signifikant
fra den forventede frekvens under vores H0 hypotese.
6.2.2 Resultat på test for uddannelsesniveau og helbred
Dette betyder, at der er en signifikant under- eller overrepræsentationer alt efter hvilket
uddannelsesniveau, man har og hvordan man vurderer ens eget helbred. Man kan se, at der er en
overrepræsentation af folk med en videregående uddannelse, der vurderer deres helbred som
værende ’godt’, mens at selvsamme gruppe er underrepræsenteret i helbredsvurderingerne
”nogenlunde” og ’dårligt’. Omvendt er de uden videregående uddannelse underrepræsenteret i
kategorien ’godt’, mens at specialarbejdere og de uden erhvervsuddannelse er overrepræsenteret
i kategorierne ’nogenlunde’ og ’dårligt’.
58
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
7 Diskussion af resultater
Efter at have foretaget de empiriske tests, vil vi nu holde dem op imod vores teoretiske
udgangspunkt. Det er relevant at diskutere, hvorledes teori og empiri siger det samme om vores
problemstilling.
På baggrund af vores problemformulering og teori fremstillede vi to teoretiske hypoteser, som
fokuserer på, at de med høj kulturel kapital i højere grad ejer deres bolig, hvor de med lav kulturel
kapital lejer deres bolig, samt at de med høj kulturel kapital vurderer deres helbred til at være
bedre, end de med lav kulturel kapital. Vi operationaliserede kulturel kapital til
uddannelsesniveau og denne variabel er central for begge tests. Dog vil begrebet kulturel kapital
benyttes i denne diskussion.
7.1 Repræsentativ eller ej?
Stikprøven er ikke helt repræsentativ, da et par alderskategorier er over- eller
underrepræsenterede, og dette kan have indvirkning på vores resultater. B.la er alderskategorien
20-29 underrepræsenteret, hvilket især kan give en skævvridning i forhold til ejer/lejer forholdet.
I forhold til selvvurderet helbred mener vi ikke at det skæve forhold mellem alderskategorierne er
et problem, da sundhedsnormen er et generelt aspekt, der vedrører alle i alle aldre. Vi vil derfor
have med i vores overvejelser af resultaterne at stikprøven ikke er helt repræsentativ, men
generelt mener vi ikke, at kommer til at påvirke vores resultater i et større omfang.
7.2 Resultat for teori og empiri for uddannelsesniveau og boligforhold
Vores første teoretiske hypotese går ud på, at høj kulturel kapital har indvirkning på
individets placering på boligmarkedet; om man ejer sin bolig eller bor i lejebolig, og dette har
vores test i nogen grad påvist. Det vil altså sige, at der er en sammenhæng mellem
uddannelsesniveau og ejer/lejer-forhold.
Testen viser, at de med lang videregående uddannelse er signifikant overrepræsenteret i
ejer-kategorien, hvor de med ingen erhvervsuddannelse er signifikant underrepræsenteret i
samme
kategori.
Derudover
er
de
med
en
videregående
uddannelse
generelt
underrepræsenterede i lejer-kategorien, mens de med ingen erhvervsuddannelse er signifikant
overrepræsenteret. Dette vil altså sige, at der er en vis sammenhæng mellem det at eje sin bolig og
have en videregående uddannelse. Dette ses i tabel 11.
59
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Tabel 11 Udsnit af tabel 7, enkeltcelletest for uddannelsesniveau og bolig
Uddannelsesniveau/bolig
Ejer
Lejer
Ingen erhvervsuddannelse
Lang videregående udd.
Det skal her tilføjes, at der som tidligere omtalt er visse aldersgrupper, der er over- eller
underrepræsenteret, og som derfor kan være med til at give et forkert billede af ejer/lejer
forholdet. Alligevel vurderer vi, at de statistiske testresultater stemmer nogenlunde overens, med
vores teoretiske udgangspunkt. Vi vurderer, at Bourdieus begreb om kulturel kapital kan være
med til at sige noget om det normative aspekt, der ligger i at eje sin bolig. Igennem tiden har ejernormen, trods nye kvalitetsstærke lejeboliger i perioden 1965-1975, overlevet. Vi mener, at dette
kan skyldes, at de med høj kulturel kapital ubevidst har fastholdt denne norm. Derudover virker
kulturel kapital reproducerende, som bevirker, at de der er vokset op i ejerbolig, højst sandsynligt
selv vil få en ejerbolig. Det vil altså sige, at de med høj kulturel kapital, som er opvokset i ejebolig,
har normen indlejret i kroppen, hvorimod de der er opvokset i leje- eller almene boliger ikke på
samme måde vil have en habitus, der trækker i den retning.
Derfor kan man altså se, at teori og empiri taler det samme sprog. De med lav kulturel
kapital (ingen erhvervsuddannelse) er overrepræsenteret i lejer-kategorien og de med høj
kulturel kapital (videregående uddannelse) er overrepræsenteret i ejer-kategorien.
7.2.1 Økonomisk eller kulturel kapital som medvirkende faktor?
Det må dog tilføjes, at der er en vis afvigelse i testen. Kategorien lærlinge og Efguddannelser, skiller sig ud ved, at de er overrepræsenterede, fremfor underrepræsenterede, i
ejer-kategorien, dette selvom uddannelsesniveauet ikke er relativt højt17. Dette vil sige, at
lærlingeuddannede i højere grad ejer end lejer deres bolig. Dette forekommer umiddelbart ikke
mærkværdigt, da de hurtigere har mulighed for at tjene penge og spare op til udbetalingen af et
hus. Dette tyder på, at kulturel kapital ikke er den eneste afgørende faktor for, om man bor til leje
eller ej, hvilket vi også har redegjort for tidligere.
Med dette menes, at de ikke har en videregående uddannelse og ikke at de er underkvalificerede. Vi
mener blot, at de ikke har lige så høj kulturel kapital, i forhold til de der har en videregående uddannelse.
17
60
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Som forklaret, har der altid været en norm om at eje sin bolig. Før i tiden, da normen om en
ejerbolig blev skabt, var kulturel og økonomisk kapital mere fast sammenbundede; de med høj
kulturel kapital, havde også høj økonomisk kapital, fx gårdmænd og godsejere (Gundelach &
Mortensen 1993:167). Vi mener, at kapitalerne ikke længere følger hinanden på samme måde,
idet kulturel kapital er blevet en stadigt vigtigere skillelinje, som er mindst ligeså relevant som
økonomisk kapital. Vi vurderer derfor, at begge må være medvirkende faktorer for individets valg
af boligforhold.
Efter at have diskuteret vores første hypotese, hvor vi har fundet ud af teorien og empirien
til dels siger det samme, men at der også er en væsentlig afvigelse, vil vi nu kaste et blik på vores
anden hypotese.
7.3 Resultat af teori og empiri for uddannelsesniveau og helbred
Vores anden teoretiske hypotese går ud på, at høj kulturel kapital påvirker selvvurderingen
af helbred. Denne hypotese er også til dels blevet påvist af vores empiriske arbejde. Det betyder,
at der er en vis sammenhæng mellem uddannelsesniveau og selvvurderet helbred.
Hvis vi ser på kategorierne godt vs. dårligt vurderet helbred, viser vores statistiske test, at
individer med en videregående uddannelse er signifikant overrepræsenteret i kategorien godt
helbred,
hvorimod individer
uden
erhvervsfaglig uddannelse og specialarbejdere
er
underrepræsenteret. Omvendt ses det, at individer med en videregående uddannelse er
underrepræsenteret i kategorien dårligt helbred, mens individer uden erhvervsuddannelse er
signifikant overrepræsenteret. Dette viser derfor, at der er en sammenhæng mellem højt
uddannelsesniveau og godt helbred, samt lavt uddannelsesniveau og dårligt helbred. Dette ses i
tabel 12.
Tabel 12 Udsnit af tabel 10, enkeltcelletest for uddannelsesniveau og helbred
Uddannelse/helbred
Godt
Dårligt
Ingen erhvervsuddannelse
Lang videregående udd.
Dog skal der igen knyttes en kommentar til lærlinge og Efg-uddannede, som er
overrepræsenterede i godt helbred, på trods af deres lavere uddannelsesniveau. Dette kan b.la
skyldes, at de, som påvist, oftere bor i ejerbolig og derfor ikke oplever den mentale stress, der
kommer af at bo i lejebolig, jævnfør tidligere beskrevet. Desuden er det påvist at helbredet hos
ejere generelt er bedre end hos lejere (Web 1).
61
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Kategorien ’nogenlunde’ helbred, giver ikke samme tydelige billede som ’godt’ og ’dårligt’,
og det er derfor ikke entydigt, hvad det kan sige om de individers helbred, der har placeret sig i
denne kategori. Dog kan vi se, at den følger kategorien ’dårligt’, idet at de uden
erhvervsuddannelse og specialarbejderne er overrepræsenteret og de med videregående
uddannelse er underrepræsenteret. Det er altså personer med lavere uddannelsesniveau der har
placeret sig i denne kategori, og det kan skyldes, at de ikke helt føler, at de hverken har et specielt
godt eller specielt dårligt helbred. Overordnet set, stemmer de empiriske resultater altså godt
overens med vores teori.
Andre undersøgelser har også påvist, at der er en sammenhæng mellem uddannelse og
selvvurderet helbred (Osler & Andersen 2002:117), hvilket synes at bekræfte vores konklusion.
Også Bourdieus teori går i retning af, at de måder individet vælger at leve sit liv på (bevidst eller
ubevidst), bl.a. afhænger af kulturel kapital.
I vurderingen af kulturel kapital som værende en væsentlige faktor for individets
helbredssituation, stillede vi os selv det spørgsmål, om personer med høj kulturel kapital lever
sundere og derfor vurderer deres helbred som værende bedre end de med lav kulturel kapital. For
at undersøge dette, kunne man også fokusere på sunde eller usunde forbrugsvaner (fx KRAMfaktorer). Gennem forbrugsvaner udtrykkes, jævnfør Bourdieu, hvilken livsstil man fører, og dette
aspekt kunne også have været interessant at undersøge nærmere. Vores statistiske test
underbygger, at de med videregående uddannelse (og derfor højere kulturel kapital) vurderer
deres helbred bedre, men om de rent faktisk lever sundere er fortsat et åbent spørgsmål.
7.3.1 Vurdering af ’selvvurderet helbred’ som brugbart mål
Det kan diskuteres, hvorvidt selvvurderet helbred rent faktisk giver et reelt billede af
individets faktiske helbred. Et mere klart og samlet billede vil man få ved at kigge på mange
faktorer, herunder individets medicinske historie, antal sygehusbesøg, livsstilsvaner osv. Ulempen
ved at fokusere på selvvurderet helbred er, at vi ikke kan være sikre på at den vurdering, folk
giver af deres helbred, rent faktisk stemmer overens med virkeligheden. Nogle kan evt. vurdere
deres helbred som godt, fordi der er en helbredsnorm, man gerne vil leve op til. Andre skelner
måske ikke mellem sundhed og helbred, og vurderer derfor deres helbred til dårligt, fordi at de
selv synes, at de lever usundt. Der er flere faldgrupper i at måle på selvvurderet helbred, som kan
have konsekvens for undersøgelsesresultatet. Vi vurderer dog, at en selvvurdering af helbred er
brugbar og ikke mindre sigende end fx en objektiv vurdering, hvilket Sarah Nettleton også
argumenterer for (Nettleton 2006:6f)
62
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
7.3.2 Hvad uddannelsesniveau fortæller om kulturel kapital
I vores operationalisering argumenterede vi for, hvorledes uddannelsesniveau kan bruges
som mål for kulturel kapital, dog kan det have nogle konsekvenser. Ifølge Bourdieu er kulturel
kapital et samspil af mange faktorer, og der er både et objektiveret, institutionaliseret og et
kropsliggjort element. Derfor kan det være uhensigtsmæssigt udelukkende at fokusere på én
variabel. Dette kan b.la medføre, at individer uden erhvervsuddannelse bliver anset som havende
lav kulturel kapital, selvom de måske har høj kulturel kapital på andre områder (fx kan en selvlært
kunstner have høj kulturel kapital, men ingen uddannelse). Andre muligheder for at måle kulturel
kapital kunne ske ved at undersøge individers forbrug af kulturelle tilbud såsom museum,
bibliotek eller valg af sportsgrene, musikinstrumenter mv. Bourdieu pointerer dog, at den
kulturelle kapital især kommer til udtryk i skolesystemet, hvor den i høj grad er medvirkende til
en differentiering mellem de med høj og lav kulturel kapital (Bourdieu i Hansen 2003:43f). Derfor
mener vi, at uddannelsesniveau bliver den mest præcise enkeltfaktor for målingen af kulturel
kapital.
7.4 Kausalitet
Vi fandt frem til, at kulturel kapital er en medvirkende faktor for boligforhold og helbred,
hvilket bekræfter vores hypoteser. Man må dog holde sig for øje, at kausaliteten kan gå begge veje.
For boligforhold mener vi ikke, at det at være ejer eller lejer påvirker, hvilken uddannelse du får.
Hvis der endelig er en sådan sammenhæng, er det nok snarere familiens kapitalsammensætning
der muliggør, at man kan tilegne sig en ejerbolig, og dernæst gennemføre en videregående
uddannelse.
Ved helbred er sagen en anden, da vi mener, at et dårligt helbred kan være afgørende faktor for,
om man gennemfører en videregående uddannelse. Da både ens helbred, og det syn man har på
det at tage en uddannelse, kan være reproduceret gennem habitus, kan der være en sammenhæng
hvor påvirkningen går begge veje. Generelt vil vi dog mene, at individets kulturelle kapital i højere
grad er medvirkende faktor til, hvordan de vurderer deres helbredssituation til at være. Dog skal
det til slut understreges, at kausalitet er et teoretisk begreb, som vi ikke kan undersøge statistisk.
63
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
7.5 Diskussion af problemfelt
Vi har beskæftiget os med et relativt stort emne som rummer mange aspekter. Derfor skal
det slås fast, at vi kun har undersøgt en relativ lille del af selve problemfeltet. Udgangspunktet,
som er differentieringen mellem ejere og lejere og deres helbred, lægger op til en bred vifte af
mulige årsagsforklarende faktorer. Vi har valgt at skille de to forhold fra hinanden og har
undersøgt, hvorledes kulturel kapital kan have indvirkning på bolig og helbred hver for sig.
Ønsket har været at vurdere, hvorledes kulturel kapital kan være medvirkende og forklarende for
den differentiering, der sker på henholdsvis bolig og helbredsområdet.
Dette betyder, at vi i denne opgave ikke har taget højde for andre vigtige faktorer såsom økonomi,
eller mere direkte helbredspåvirkninger, som beskrevet i teoriafsnittene. Opgavens fokus
udelukkende har været kulturel kapital som differentierende faktor. Dog ved vi, at kulturel kapital
og økonomisk kapital ofte følger hinanden - og derved udelukker vi ikke den økonomiske faktor
som havende indflydelse på, hvilke muligheder individet har ift. bolig og helbred. Men som
redegjort for igennem opgaven, mener vi fortsat, at kulturel kapital har væsentlig betydning for
begge forhold.
64
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
8 Konklusion
I denne opgave ønskede vi at undersøge om kulturel kapital påvirker boligforhold og
helbred, og hvorvidt kulturel kapital er en differentierende faktor for disse forhold.
Ud fra teorien om Bourdieus kapitaler samt teori om bolig og helbred, vurderede vi, at
kulturel kapital kan være en medvirkende faktor, der påvirker individets boligforhold og
helbredstilstand. Vi fandt frem til, at der er et normativt aspekt i at eje sin bolig, samt at have et
godt helbred. Dette normative aspekt har altid præget boligforholdene, hvor der først senere er
kommet et stort fokus på sundhedsidealer. Dette betyder, at den nutidige helbredsbetragtning
lægger op til eget-ansvar. Om man kan leve op til disse normative aspekter, afhænger dog af ens
mængde af kulturel kapital samt habitus. Skellet mellem ejer vs. lejer og godt vs. dårligt helbred
forstærkes derfor af kulturel kapital.
På baggrund af denne viden opstillede vi to teoretiske hypoteser, som igennem en
operationalisering blev gjort målbare og derefter testet vha. kvantitativ metode. Gennem en 2test og enkeltcelletest fik vi bekræftet, at der ikke er uafhængighed mellem uddannelsesniveau og
bolig, samt uddannelsesniveau og selvvurderet helbred, dvs. at der er findes en sammenhæng
mellem højt uddannelsesniveau og ejerforhold og lavt uddannelsesniveau og lejerforhold.
Ydermere er der en sammenhæng mellem højt uddannelsesniveau og godt selvvurderet helbred,
samt lavt uddannelsesniveau og dårligt selvvurderet helbred.
Hvis man ser på uddannelsesniveau som et udtryk for kulturel kapital, mener vi, at denne
kan ses som differentierende faktor for boligforhold og helbred. Da vi i forvejen ved, at der er en
sammenhæng mellem boligforhold og helbred, har vi undersøgt, hvorledes kulturel kapital kan
påvirke disse forhold hver for sig. Igennem vores teori og empiri, har vi således fået bekræftet, at
der er en sammenhæng mellem høj kulturel kapital og boligforhold, samt høj kulturel kapital og
helbred. Derfor bliver ejere og personer med godt helbred i det danske samfund hjulpet frem af
deres kulturelle kapital.
Dog har vi, som ventet, også fundet tegn på, at kulturel kapital ikke er den eneste væsentlige
differentierende faktor, når det kommer til bolig- og helbredsforhold.
65
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
9 Perspektivering
Som nævnt mener vi, at økonomisk kapital også kan have en stor indflydelse på vores
undersøgelse, idet økonomi kan have indvirkning på, om man har råd til at købe sin egen bolig og
om man har råd til at leve sundt. Derfor er dette aspekt relevant i en videre undersøgelse af
samfundsproblematikken omkring differentieringen inden for hhv. bolig og helbred.
Problematikken som denne differentiering medvirker til, kan være ulighedsskabende for
ejere vs. lejere og folk med godt vs. dårligt helbred. Dette kan medføre en svækkelse af
sammenhængskraften i det danske samfund. Derfor er resultaterne i denne undersøgelse med til
at kaste lys over en større samfundsmæssig udfordring.
66
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
10 Litteraturliste
10.1 Tekster

Andersen, Hans Skifter; Kristensen, Hans & Larsen, Jørgen Elm (2011), ”Socialpolitik og
boligforhold”, i Møller, I.H. (red.), Socialpolitik. København: Hans Reitzels Forlag, kap. 16

Baumann, Zygmunt (2000): Flydende Modernitet. København: Hans Reitzels Forlag

Bourdieu, Pierre (1986), ”The Forms of Capital”, i John G. Richardson (ed.): Handbook of
Theory and Research for the Sociology of Education. New York: Greenwood Press, s. 241258

Bourdieu, Pierre (1994) ”Socialt rum og symbolsk magt”, i Bourdieu, Pierre: Centrale
tekster inden for sociologien og kulturteori. København: Akademisk Forlag: 52-69

Bourdieu, Pierre (1997), “Af praktiske grunde”, i Omkring teorien om menneskelig handlen.
København: Hans Reitzels Forlag: 15-31; 37-56.

Bury, Micheal (2007) ”Sundhed og sygdom”. Århus: Akademisk forlag, et selskab i Bonnier
Forlagene A/S

Gundelach, Peter & Mortensen, Nils (1993), Ind i sociologien – en grundbog. 2. Udgave.
København: Gyldendal

Hansen, Erik Jørgen (2003), ”Hvorfor mere og mere uddannelse”, i Uddannelsessystemerne
i sociologisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag, s. 33-51

Hansen, Erik Jørgen & Andersen, Bjarne Hjort (2009) ”Sociologien og den kvantitative
metode”, i Et sociologisk værktøj – Introduktion til den kvantitative metode. 2. Udgave, 1.
Oplag, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 2

Kristensen, Tage Søndergård (2002), ”Sygdom og årsager til sygdom” i Medicinsk
Sociologi. 1. udgave, København: Munksgaard Danmark, kap. 1

Kristensen, Jytte & Larsen, Jørgen Elm (2007), ”Fattigdom og social eksklusion i
boligforhold, i Dansk Sociologi, 2007; vol. 18, nr. 4”

Larsen, Steen Nepper og Pedersen, Inge Kryger (2011) Sociologisk Leksikon, forfatterne og
Hans Reitzels Forlag, Printed in Finland 2011
67
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013

Lykkeberg, Rune (2008): Kampen om sandhederne. København: Gyldendal

Malchow-Møller, Nikolaj & Würtz, Allan H. (2010), Indblik i statistik – for
samfundsvidenskab. København: Hans Reitzels Forlag

Nettleton, Sarah (2006), ”The Changing Domains of the Sociology of Health and Illness”, “
The Social Construction of Medical Knowledge”, i Nettleton, Sarah, The Sociology of Health
and Illness. Cambridge: Polity Press. Kap. 1, Kap. 2

Osler, Merethe & Andersen, Anne-Marie Nyboe (2002) ”Social ulighed i helbred”, i
Medicinsk Sociologi. 1. Udgave, København: Munksgaard Danmark, kap. 5, s. 105-127
10.2 Internetsider

Web 1:
AHURI - Australian Housing and Urban Research Institute
http://www.ahuri.edu.au/publications/projects/p30002
Besøgt d. 24/4 2012 kl. 12.10

Web 2
Danmarks Statistik
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366
Besøgt d. 27/4 2012 kl. 11.25

Web 3:
Sociologisk Databank
http://databank.soc.ku.dk/Dataoversigt/Oversigt/Levekaar/levekaar_download/
Besøgt d. 27/4 2012 kl. 11.10

Web 4:
Center for boligforskning: forskerinterview med Jørgen Elm Larsen
http://boligforskning.dk/ulighed_bolig
Besøgt d. 27/4 2012 kl. 13.30

Web 5:
Arbejderbevægelsens erhvervsråd: ulighed i forhold til uddannelseslængde
http://www.ae.dk/analyse/social-ulighed-levetiden

Web 6:
Den Store Danske
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_grundvilk
%C3%A5r/sundhed

Web 7:
68
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
Sundhedsstyrelsens hjemmeside
http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Alkohol.aspx

Web 8
Arbejdsmiljøforskning
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/arbejdsmiljoedata/arbejdsmiljo%20og%20hel
bred/deskriptive%20analyser/helbred%20og%20arbejdsevne/generelt%20selvvurderet
%20helbred + http://www.ifsv.ku.dk/almenpraksis/kurser/symposium/

Web 9
Dansk Demografisk Database
http://www.ddd.dda.dk/ddakatalog/ddppdf/doku0070.pdf
11 Bilag
11.1 Do-file
*****DDS OG KVANT OPGAVE*****
***Koder ny uddannelsesvariabel***
*Dropper alle observationer, der ikke er med i år 2000.
drop if RUNDKOMB==1| RUNDKOMB==2 | RUNDKOMB==3
*omkoder alder til 10års alderintervaller
recode beregnet_alder_00 (min/29 = 1 "20-29 år") ( 30/39 = 2 "30-39 år") ///
(40/49 = 3 "40-49 år") (50/59 = 4 "50-59 år") (60/69 = 5 "60-69 år") ///
(70/79 = 6 "70-79 år") (80/89 = 7 "80-89 år") (90/max = 8 "90-99 år"),
gen(alder_10)
*Laver tabel over alder
tab alder_10
*Laver tabel over køn
tab køn_alle_år
* Laver variabel, der sammenkoder erhvervsuddannelse ja/nej-variablene for
alle år (v00_275, v86_180, v76_597).
* Den nye variabel hedder "erhvudd" og har udfaldene (erhvudd)=1 hvis
erhvervsudd og =0 hvis ikke erhvervsudd.
* in-list kommandoen viser at både udfaldene 1 og 3 i 76-variablen skal
kodes som udd=1 (at de har erhversuddannelse)
gen udd=1 if v00_275==1|inlist(v76_579,1,3)|v86_180==1
gen nej=1 if v00_275==2|v76_579==2|v86_180==2
gen erhvudd=0 if nej==1
replace erhvudd=1 if udd==1
tab erhvudd
69
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
* Laver variabel der viser højest fuldførte erhvervsudd i aar 2000, ved at
sammenkode de tre erhvervsuddannelsesvariable (v00_286, v00_287 og v00_288)
og vælger den højeste uddannelse for hver observation (i tilfælde af at de
har svaret forskelligt i de tre runder). "Ved ikke", "Uoplyst" og
"Irrelevant" kodes først til 0, da max-kommandoen ellers ville tage dem som
den hoejeste værdi.
* Vi kan ikke se dem der ikke har erhvervsudd. Det kan vi først når vi
kobler med erhvudd-variablen ovenfor.
tab v00_286
replace v00_286=0 if inlist(v00_286,8,9,10)
replace v00_287=0 if inlist(v00_287,8,9,10)
replace v00_288=0 if inlist(v00_288,8,9,10)
ge hfudd00=max(v00_286,v00_287,v00_288) tab hfudd00
* Kobler udd variablen (erhvervsuddannelse eller ej) med erhvervsuddannelse
for alle år og laver uddannelseskategorier der passer til alle årene.
* Erhvervsuddannelseskategorierne er i år 2000 forskellig fra 1986 og 1976.
I 86 og 76 bliver der kun spurgt ind til en erhvervsuddannelse
gen
gen
gen
gen
gen
gen
specialarb=1 if hfudd00==1|inlist(v86_181,6,7,8)|inlist(v76_580,6,7,8)
laerling=1 if hfudd00==2|v86_181==5|v76_580==5
andenfaglig=1 if hfudd00==3|v86_181==4|v76_580==4
KVU=1 if hfudd00==4|v86_181==3|v76_580==3
MVU=1 if hfudd00==5|v86_181==2|v76_580==2
LVU=1 if hfudd00==6|v86_181==1|v76_580==1
gen uddsamlet=1 if erhvudd==0
replace uddsamlet=2 if specialarb==1
replace uddsamlet=3 if laerling==1
replace uddsamlet=4 if andenfaglig==1
replace uddsamlet=5 if KVU==1
replace uddsamlet=6 if MVU==1
replace uddsamlet=7 if LVU==1
tab uddsamlet
* Sætter labels paa den nye samlede uddannelsesvariabel
label define uddkategorier 1 "Ingen erhvervsuddannelse" 2
Specialarbejderuddannelse 3 "LÊrlinge- eller EFG-uddannelse" 4 "Anden faglig
uddannelse" 5 "Kort videregÂende uddannelse" 6 "Mellemlang videregÂende
uddannelse" 7 "Lang videregÂende uddannelse" label values uddsamlet
uddkategorier
tab uddsamlet
*Varable ensligøres*
drop if uddsamlet==.| v00_90==. | v00_16==. | køn_alle_år==.
drop if v00_90==4 | v00_90==5 | v00_90==9 drop if v00_16== 8 | v00_16==9
**omkodning af variable**
70
Sociologi KU
Integreret opgave i DDS og kvantitative metoder
25-04-2013
*Helbred lægges sammen til "god" "nogenlunde" "dårlig" codebook v00_16
recode v00_16 (1 2=0 "God") (3=1 "Nogenlunde") (4 5=2 "DÂrlig"),
gen(helbred)
tab helbred
*Bolig til Ejer/leje
codebook v00_90
recode v00_90 (1 2=0 "Ejerbolig")(3=1 "Lejebolig")(4/max=.), gen(bolig_00)
tab bolig_00
** 2 vejstabeller **
set more off
* Sygdom og kulturel kapital *
tab uddsamlet helbred, row
*Kulturel kapital og bolig *
tab uddsamlet bolig_00, row
71