2. ÅRGANG 5. NUMMER UPDATE SKT Nyhedsbrev til medarbejderne JULI 2014 SKTUPDATE JULI 2014 I dette nummer NYT FRA SKOLELEDEREN Fælles dimission Teamklinik SKT-IO Pædagogisk profil VIS – videndeling 2014 Lederopgave på SKP Kort nyt FRA RÅD OG UDVALG: Links til referater fra møder NETOP NU: Fælles basiskompetencer for klinikassistenter i Skandinavien skal beskrives Progressiv læring – et værktøj til aktiv læring Årets tandplejer Kompetenceudvikling NYT FRA UDDANNELSERNE Efter- og videreuddannelse Ny struktur på den kliniske del af tandplejeruddannelsen DET SKER I AUGUST - Kalender FAGLIGT TEMA På site-visit i Australien 1 NYT FRA SKOLELEDEREN Ferie – Ferie – Ferie Sommer og sol ligger ret forude og med sommeren kommer eksamen med sin særlige stemning - en karakteristisk blanding af glæde, frustration, skuffelse og fest. Her får I lidt nyheder at gå på ferie med, og jeg ønsker jer en rigtig lang nydelsesfuld og energiopladende ferie – vi ses i august. Solsommerhilsner Hanne Fælles dimission I år holder vi på SKT for første gang fælles dimission for vore tre uddannelser. Det bliver spændende at opleve det nye koncept. Vi fastholder opdelingen af uddannelserne på et enkelt område – en indledende reception, hvor studerende og lærere kan tage afsked i et lidt mindre forum. Resten af dimissionen foregår fælles i Aulaen med de indbudte gæster. På KA-uddannelsen skal eleverne fremover inviteres til den årlige dimission, når de afslutter deres uddannelse, så håber vi, at de har lyst til at komme tilbage og deltage. Det er en gruppe sammensat af lærere fra uddannelserne og studerende, der sammen med Kirsten har planlagt højtideligheden. Teamklinik SKT-IO Som jeg skrev i de seneste nummer af Update, planlægger vi at udvide samarbejdet med IO gennem etablering af en ”teamklinik”, hvor alle de odontologiske uddannelsers fagkompetencer kommer i brug. Jeg forestiller mig, at klinikken både omfatter klinisk samarbejde og teoretiske kurser i eksempelvis, firhændig tandpleje, teamledelse, delegering af opgaver mm. Siden sidst har SKT udpeget en styregruppe bestående af Jensa Øregaard (formand) og Ulla Lindtoft. Derudover har vi en arbejdsgruppe bestående af Helga Largren og de to kreative folk, som fik ideen – Anita Lading og Sonja Top. Odontologi vil ligeledes udpege medlemmer og målet er, at teamklinikken kan køre som et pilotprojekt til foråret 2015 for 10. semester, KT2, modul 12 og SKP. Jensa og Ulla vil indkalde til et møde lige efter sommerferien. Pædagogisk profil Arbejdet med vores pædagogiske profil skrider planmæssigt frem og ligger nu i et udkast, som er bearbejdet af Rie, Anne, Ulla, Caroline, Lotte, Annette S., Birgitte. Vi har tilstræbt, at bygge profilen op, så den er kort og kan læses og forstås også af udenforstående. Og så bygger den på de værdier, vi har fundet frem til i processen – anerkendelse, relevans, refleksion og involvering/dialog. Oprindeligt var det planen, at profilen skulle præsenteres på personaledagen juni, men da personaledagen er udskudt til den 29. august er introduktionen af den pædagogiske profil det også. VIS – videndeling 2014 Ideen til årets tema for VIS-ugen opstod en sen eftermiddag over en snak med Sanne Molsen og Charlotte Huber. Begge efterlyste måder til at sikre, at der sker relevant videnudveksling på SKT med det twist, at det er en særlig udfordring, bl.a. fordi vi efterspørger noget forskelligt og kan være i tvivl om andres viden og relevansen af den. Der skal ydermere skabes rammer, der understøtter, at delingen af viden finder sted. I VIS-ugen skal vi finde ny (og måske gamle) måder at dele viden på, sådan at vi, når ugen er slut, kan svare klart på spørgsmålet: Hvordan sikrer I relevant videndeling på SKT? Jensa og jeg er tovholdere på VIS og vi vil meget gerne have et par arbejdskammerater eller tre, som kan kvalificere produktet. Meld jer til Jensa senest fredag den 27.6. Mødedatoerne er lagt fast: 22.9., 1.10., 8.10., 20.10. og 12.11. alle dage kl. 15-16. 2 Lederopgave på SKP Mitzie fratræder, som I ved i løbet af efteråret. Mitzies opgaver skal fordeles mellem allerede tilknyttede medarbejdere, da vi skal spare lønudgiften. Det gælder fx opgaverne indenfor det internationale arbejde, pædagogisk udvikling, KTA uddannelsen, samarbejde med UU-vejledere og Københavns Tekniske skole. På SKP området er der sket den vigtige ændring, at SKT er blevet godkendt som praktikcenter Vi er som følge heraf forpligtet til at oprette en stilling som praktikcenterleder. Hovedopgaverne er personaleledelse samt ledelse og udvikling af daglig drift - læsning, fortolkning og formidling af nye bekendtgørelser mm. Vedkommende vil ligesom de øvrige ledere referere til mig. Vi har valgt at slå stillingen op internt fremfor at udpege en person til opgaven. Dette i håb om at få flere i spil. Vi kan ikke slå den op eksternt – igen fordi vi skal spare det lovede beløb. Stillingsopslaget (se stillingsopslag) med ansøgningsfrist 2. juli og samtaler den 3. juli. Kort nyt Pga. besparelserne er årets lønforhandling udskudt til efteråret. Ekspertgruppens problemanalyse viste, at de væsentligste udviklingsområder var nærvær i ledelse, medinddragelse og god kommunikation. Universitetsledelsen vil afstikke rammer for det videre arbejde. Vi har kontakt til Institut for folkesundhed med henblik på udvikling af karriereveje for professionsbachelorerne. SKT-bilen er på værksted og heldigvis går vi ferietiden i møde, så behovet for den er yderst begrænset. I skrivende stund er vi i gang med overvejelser, om det økonomisk kan forsvares at skolen fortsat har egen bil. FRA RÅD OG UDVALG Referater fra SU-møde og Skoleforummøde i april kan ses på skolens hjemmeside. NETOP NU Fælles basiskompetencer for klinikassistenter i Skandinavien skal beskrives Nordplus Horisontal har tildelt 45.000 EURO til et projekt, der har til formål at definere fælles basiskompetencer for klinikassistenter i de Skandinaviske lande. Projektet er blevet til på baggrund af et samarbejde med SKT, Kirsten Møller Christensen som repræsentant for HK og medlem af FUTKA, det Svenske Tandskoterskeforbund, Tannhelsesekretærenes Forbund fra Norge samt SKT-KU. Der er udarbejdet en projektplan og udviklingsarbejdet går i gang efteråret 2015 og afsluttes inden nytår./MA Progressiv læring – et værktøj til aktiv læring SKT har netop fået bevilget penge til et pædagogisk værktøj ”Progressiv Læring”. Formålet med værktøjet er, at gøre opmærksom på undervisning som aktiv læring i meningsfyldte læringsfællesskaber. Her er der fokus på, hvordan læringsmiljøet understøtter en aktiv, engagerende læreproces, som indebærer aktiviteter med problemløsning og praksisorienterende opgaver, hvor eleven løbende oplever progression i egen læring af det faglige stof. Til projektet er tilknyttet konsulentfirmaer, som hjælper med implementering af værktøjet. Bevillingen er givet af Undervisningsministeriet, der i foråret udsendte en opfordring om at ansøge projektet til 10 erhvervsskoler herunder SKT./MA Årets Tandplejer Pernille Hjort, tandplejer og underviser på SKT blev i maj udnævnt til Årets Tandplejer for sit store arbejde med projektet ‘Tandfeerne‘. Projektet er omtalt i sktUPdate tidligere på året. Sammen med sin kollega, klinikassistent Elisabeth Jensen (faglærer på SKT), driver Pernille et frivilligt projekt for tandsundheden på en skole i Gambia, hvor de to ‘tandfeer’ arbejder for at fremme børnenes tandsundhed. 3 Prisen blev tildelt af Dansk Tandplejerforening, der hvert år hylder en tandplejer, ’der på særlig vis har profileret tandplejerfaget i forhold til befolkning og samarbejdspartnere og vist nye veje til udbredelse af kendskabet til fagets arbejdsområder og kompetencer’, lyder det i juniudgaven af Tandplejeren. Foruden æren modtog Pernille 10.000 kr. Prisoverrækkelsen foregik på Dansk Tandplejerforenings jubilæumskonference i maj 2014. Kompetenceudvikling Susan Burlund afsluttede i maj valgmodulet ’Perspektiver på socialt arbejde i relation til æresrelaterede konflikter’ under Den Sociale Diplomuddannelse. Susan er nu rustet til at identificere, håndtere og forebygge æresrelaterede konflikter. Det fortæller hun mere om på et gå hjem møde i september ud fra spørgsmålene: Hvad er æresrelaterede konflikter? Hvorfor opstår de? Hvordan kan vi forebygge, at de opstår eller eskalerer? Desuden vil Susan komme ind på seksuelle tabuer, herunder mødomsproblematikker og henvisningsmuligheder. Anne-Marie Christensen har netop afsluttet Diplomuddannelsen i Uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning fra VIA University College. Helle Skovbjerg er nu certificeret som coach. Helle er uddannet hos Coachkompagniet og skal bruge uddannelsen til at iværksætte en indsats med tidlig coaching af elever for at reducere frafald på grundforløbet. Alle elevønsker om coaching skal gå igennem Lillian. NYT FRA UDDANNELSERNE Efter- og videreuddannelse Vi har haft eksamen på både VOP og diplom i maj og juni og mangler nu kun en eksamen i denne uge, så er alle igennem. Yderligere to klinikassistenter, Rikke og Malene fra Svendborg kommunale tandpleje har afsluttet VOP – og med et meget flot resultat: To 12-taller. Vores censorer er generelt imponerede over niveauet på vores uddannelser – det er dejligt. Status på tilmeldinger til efteråret: Diplom: Oral diagnostik og prognosevurdering: 12 (og måske 1-2 mere på vej) – studiestart 8/9 Omsorgstandpleje: 8 - studiestart oktober VOP: Service- og kvalitetsudvikling: 9 – studiestart 30/9 Oral sundhedsvurdering og non-operativ behandling: 24 -studiestart 28/8 Tandpleje for borgere med særlige behov: 14 – studiestart 1/10 Det nye diplommodul i Parodontologi Lone Sander og Mette Rylev har udarbejdet en fin plan for modulet, og Caroline og jeg har været i gang med tekst til studieordningen, så modulet forhåbentlig hurtigt kan blive godkendt. Det skal udbydes i foråret 2015 med ansøgningsfrist 15. november. Modulet er omtalt i det netop udsendte sommernummer af Tandplejerbladet. Det kommer også en artikel om modulet i bladet Dental i efteråret. Der var over 40 interesserede allerede på Tandplejerforeningens fagkonference i maj, og flere er kommet til senere. Så succesen er vist garanteret på forhånd for dette modul. Kurser ud af huset Lillian har været i Svendborg og Lyngby - Taarbæk kommunale tandplejer med hygiejnekurser, begge med fine 4 evalueringer. Hjemturen var Sjælland blev dog ikke sjov for Lillian – SKT-bilen strejkede lige pludselig og kunne ikke køre længere end til Fyn…. Så mangler vi kun røntgenkurser i juni/juli, hvor Karin skal holde 4 kurser for Specialtandplejen i Viborg og Randers. Sommerskolen Vi har forlænget tilmeldingsfristen til sommerskolen til 1/8, og vi er nu oppe på 132 tilmeldinger - og håber på endnu flere./HH Ny struktur på den kliniske del af tandplejeruddannelsen Den kliniske undervisning på tandplejeruddannelsen – det, som i studieordningen hedder Intern Praktik – er understøttet at et utal af større og mindre kurser, som skal give de studerende de bedste forudsætninger for at varetage ansvaret for og behandlingen af deres patienter. Disse kurser skal løbende revideres og beskrives, så de passer til målene i studieordningen. Forberedelsen af disse aktiviteter og de kliniske udprøvninger (og mange andre opgaver) har den kliniske koordinator hidtil varetaget. Med udviklingen og implementeringen af den nye studieordning har vi lavet en ny struktur for fordelingen af opgaverne omkring den kliniske undervisning. Denne struktur skal skabe mere sammenhæng mellem læringsmål og undervisningsaktiviteter, gøre den teoretiske undervisning levende i klinikken og sikre ”den røde tråd” i progression og pædagogik på uddannelsen. Det nye er, at vi organiserer de kliniske undervisere i årgangsteams med hver 5-6 personer. En af disse personer er tovholder for teamet og tager initiativ til møder – dels i teamet og dels med de to andre tovholdere. Den kliniske koordinator er tovholder på den ene af årgangsteamene. Det er vigtigt at pointere, at det er arbejdet med de aktiviteter, der understøtter den kliniske undervisning, der foregår i teamene. Alle undervisere fortsætter med at undervise på klinikken på alle årgange. Den kliniske koordinators rolle ændres dermed en smule til at have mere fokus på den overordnede koordination af den kliniske undervisning på uddannelsen i samspil med koordinatoren for de humanistiske fag og resten af koordinationsgruppen. TP-koordinationsgruppen vil fortsat bestå af en studievejleder, HUM-koordinator, klinisk koordinator, studieleder og sektorleder og vil holde møde hver 14. dag. Skemalægger og tovholderne er med til møderne efter behov, ligesom medarbejdere på studieadministrationen inviteres en gang i mellem. For det kommende år er Dorte Snog klinisk koordinator og Sanne Molsen og Marie Bloch er de to øvrige årgangstovholdere. De har endnu ikke fordelt sig på årgangene. De øvrige medlemmer af koordinationsgruppen er Mette Aakjær, Lise Hove, Lene Martinussen og Ulla Lindtoft./UL DET SKER I AUGUST 5. august 15. august 19. august 19. august 21. august 29. august 29. august Fakultetsledelsesmøde Brush-up anerkendende tilgang (2) kl.9-15 Fakultetsledelsesmøde Dekanmøde DHL-stafet Besøg af rektor Kl. 13-14.30 SKT-personaledag kl. 17 5 FAGLIGT TEMA Site visit i Australien Vi, Mitzie, Jensa og Lene, var i starten af maj på site visit i Australien. Her besøgte vi Universitet og Erhvervsskolen TAFE i Adelaide, Universitetet i Melbourne samt to privat praktiserende tandlæger i Sydney for at undersøge muligheden for benchmarking og samarbejde samt diskutere relevans af udvekslingsprogrammer. Besøget er en udløber af det internationale aspekt i skolens vision. Program for turen: Adelaide den 7. maj 2014: Adelaide den 8. maj 2014: The University of Adelaide, Coordinator Jenny Miller TAFE (Technical and Further Education) SA Business Development Manager Aaron Harris University of Melbourne, Dr. Professor Julie Satur The principle dentist of Macot, Dr. Bassem Fouad Dentistry @ Castlereagh Street, Dr. Pernille Pedersen Melbourne den 9. maj 2014: Sydney den 12. maj 2014: Sydney den 12. maj 2014: Adelaide University Ansøgertal: Optagne: Procedure for optagelse: Økonomi: 750 ansøgere pr. år 38 pr. år - halvdelen er mænd, 2 Aborigines. 3/4 kommer fra South Australia. Interview med de fleste ansøgere. Uddannelsen skal betales, (40.000 dollars årligt)og de studerende betaler tilbage over skatten efter endt studie. Evaluering/differentieret undervisning: De studerende bedømmes ikke på kvalifikationer de første to år. På 3. år bliver de studerende evalueret, og der tages stilling til, om de kan indstilles til den endelige eksamen, eller de skal have ekstra tid. 98 % af de studerende færdiggør deres studie. Næsten 100 % får arbejde efter endt uddannelse! Der arbejdes i gennemsnit ca. 4 dage om ugen. Det første år efter endt uddannelse kan de studerende få en mentor tilknyttet, der ud fra sin erfaring og sine kompetencer giver støtte og vejledning. Privatpraktiserende tandlæger evaluerer de studerende i praktik og ved de mundtlige eksaminationer. Nepal og Indien. Færdige studerende: Beskæftigelse: Mentorordning: Censorevaluering: Internationalisering med: Karaktersystem: Grade Scale Scale 2 Grade Description US Grade Notes HD 5.00 80.00 - 100.00 High Distinction A A 5.00 80.00 - 100.00 Excellent Achievement A B 4.00 - 4.99 70.00 - 79.99 High Achievement B C 3.00 - 3.99 60.00 - 69.99 Sound Achievement C D 2.00 - 2.99 50.00 - 59.99 Limited Achievement D E 0.00 - 1.99 0.00 - 49.99 Inadequate Achievement F Lowest passing grade 6 Den kliniske undervisning er forlagt undervisning, som foregår i det offentlige regi. Der undervises i statistik på alle tre årgange og de studerende deltager i forskningsarbejde sammen med fx Ph.d. studerende tandlæger eller andet sundhedspersonale. Studerende får på tredje år et borekursus. Foreløbig må de bore ”ikke komplicerede klasse I fyldninger” på børn under 18 år. Adelaide er meget interesseret i et samarbejde med SKT Aarhus Universitet. I første omgang med udveksling i et 3ugers praktikforløb men senere også gerne benchmarking. TAFE (Technical and Further Education) Adelaide Ansøgertal: 150 ansøgere pr. år Optagne: 35-40 studerende pr. år Procedure for optagelse: Fri optagelse Økonomi: Eleven betaler for at studere Færdige studerende: 99 % Beskæftigelse: 95 % får arbejde efter endt uddannelse Karaktersystem: Se link Der er 3 måder at blive klinikassistent på: 1. Praktikaftale med en tandlæge, hvor eleven er i praktik 4 dage/ugen og en på dag i skole. 2. Fuldtid på skole (kan minde lidt om grundforløbet), eleven kan lånes ud i praktik. 3. Deltid på skole og om aftenen (1 gang ugentlig) og weekend. Det tager et år at blive klinikassistent, og herefter er der mulighed for at bygge specialer på. For at få certifikat som klinikassistent skal alt det grundlæggende bestås. Tilsyneladende opnår eleverne ikke de kompetencer, som vi kender det fra vores egen uddannelse. Uden overbygnings-moduler består jobbet ofte af receptionsarbejde og simpel assistance, og klinikassistenten må ikke udføre selvstændig patientbehandling udover at tage røntgenbilleder. Som mange andre steder i verden, skal den studerende betale for sin uddannelse på skolen. Efter den grundlæggende uddannelsen kan klinikassistenten vælge, at få større viden, kompetencer og færdigheder til avanceret assistance ved patientbehandling, fx gennem et Certificate IV, hvor der kan vælges mellem forskellige retninger, fx assistance ved implantater. De øgede kvalifikationer kan føre til specifikke opgaver på klinikken. Der kan også bygges videre i en mere avanceret retning af ”Avanceret Diplom” inden for Oral sundhed – (Dental Hygiejne) og ”Diploma of Practice Management”. Med en sådan uddannelse vil klinikassistenten kunne påtage sig ansvaret for arbejdsmiljø, administrere eller styre driften samt være med til fremme af professionel praksis i sundhedssektoren. Tandklinikker i Sydney Formål med besøget tandlæge Bassem Fouad var bl.a. at godkende klinikken som mulig udvekslingssted for klinikassistent-praktikanter. Inden vores afrejse fra Danmark var der lavet aftale om praktikophold for en af SKT’S elever, der i forbindelse med gennemførelse af det valgfrie internationale modul ankom kort tid efter vores besøg til 2 ugers praktikophold. Klinikken ligger i en forstad (Mascot) til Sydney. Der ansat fire tandlæger, fire klinikassistenter og en receptionist. Klinikken har mange patienter og udfører alle typer behandlinger. Klinikassistenterne er ikke uddannet på en skole og tandlægen var meget spændt på at få en elev fra Danmark og var derfor nysgerrig efter viden om hendes kompetencer Efterfølgende har tandlægen rost vores elev rigtig meget, og hun fik lov til meget mere end deres ansatte KA-er. Bassems klinik vil gerne modtage elever i praktik. Hjemmeside: http://www.mascotdentalcentre.com.au/ Tandlæge Pernille Pedersen er dansker og har arbejdet i Australien i 14 år. Det tog hende næsten to år at få arbejdstilladelse i landet. Hun har sin egen klinik på sjette år og har tæt samarbejde med en specialtandlægepraksis i 7 samme bygning. Hendes mand er parodontolog samme sted, og han har en canadisk tandplejer ansat. Pernille laver mest undersøgelser, tandrensninger og mindre fyldninger. Hun har måttet sætte sig ind i alt vedrørende hygiejne, da klinikassistenter ikke nødvendigvis har viden om hygiejne og hun som tandlæge har ansvaret for, at alt er i orden. Der er fri prissætning. Klinikken bærer præg af at hun er dansk med dansk design og et litografi af dronningen I Australien er der startet en kæde af tandlæger, som laver billig tandbehandling – de lejer oftest meget små lokaler, hvor der kun er plads til en behandlerstol. Timelønnen i denne kæde er 150 kroner i timen. Pernilles klinik vil gerne tage imod tandplejer/klinikassistenter-praktikanter i observationspraktik. Hjemmeside: http://www.castlereaghst.com.au/ Konklusion på site visit Vi har fået etableret aftaler både på Universitet og Erhvervsskolen i Adelaide, i Melbourne og med begge privat praksis i Sydney. Både indgående og udgående lærerudveksling vil i fremtiden være en mulighed og vil kunne medvirke til øget kvalitet i udveksling for både ind- og udgående udvekslingsstuderende. Samtidig giver det muligheder for at finde undervisnings- eller interessesammenfald med muligheder for udbygning af det fremtidige samarbejde. Der vil i fremtiden blive fokuseret på og etableret udvekslingsaftaler med vores udenlandske partnere for at sikre, at vores elever/ studerende får det bedst mulige udbytte af praktik- eller udvekslingsophold. Plan for fremtiden - Besøg fra Universitetet Tromsø fra både tandplejer-og klinikassistentstuderende samt lærerudveksling (September) - Besøg fra Karolinska Instituttet tandplejeruddannelsen (September) - Gambia; Pernille og Elisabeth med to elever fra klinikassistentuddannelsen og to studerende fra tandplejeruddannelsen (November) - Wits University Johannesburg, South Africa; Udveksling af curriculum samt benchmarking (Ca. oktober) - Invitation sendt til Adelaide Universitet, Melbourne Universitet og La Trobe Universitet om Site visit hos SKT AU/ Jensa, Mitzie og Lene 8
© Copyright 2025