Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet ”RETHINK Kulturturisme”: Konsulentbistand til udvikling af digitalt koncept og Mock up/prototype med udgangspunkt i casen AudioMove Aakjær som oplevelse og medie for formidling i en turismesammenhæng. Baggrundsbeskrivelse: ”RETHINK Kulturturisme” Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad i 2017, og det er vigtigt, at kulturaktører og turismeerhverv er klædt på til at udnytte denne enestående mulighed for vækst. I projektet RETHINK Kulturturisme tilbydes turismeog kulturaktører i Region Midtjylland kompetenceudvikling, netværk og viden med det formål at udvikle nye samarbejder og styrke den internationale kulturturisme i hele regionen. Projektet startede i maj 2013 og afsluttes ved udgangen af 2014, hvor det er ambitionen, at kulturturismen har fået et kompetenceløft. Det gælder kompetencer i forhold til at udvikle nye forretningsmodeller og nye oplevelser, at arbejde med kvalitets- og produktudvikling, at udnytte nye teknologiske muligheder, at styrke salg og markedsføring, og sidst men ikke mindst at tænke internationalt. I efteråret og vinteren 2013/2014 blev der afholdt en seminarrække, hvor 60-80 kultur- og turismevirksomheder var repræsenteret. På de i alt tre seminarer fik deltagerne viden og værktøjer inden for områder som målgruppeforståelse, forretningsudvikling, servicedesign, digitalisering og projektudvikling. På baggrund af seminarforløbet har deltagerne haft mulighed for at søge udviklingsmidler til projektets testfase, som løber fra februar – oktober 2014. Som testprojekt i RETHINK Kulturturisme skal man undersøge, udvikle og teste, hvordan man kan skabe bedre samarbejdsrelationer mellem kultur og turisme, styrke forretningsgrundlaget og øge tiltrækningen af internationale kulturturister. I udvælgelsen af testprojekterne er der blevet lagt vægt på, i hvilket omfang det enkelte testprojekt opfylder følgende kriterier: Er et samarbejde med deltagere fra både kultur- og turismesektoren Har de strategiske intentioner i projekt RETHINK Kulturturisme for øje Kan testes på den korte tid, der er til rådighed Har et internationalt fokus - vi ønsker at tiltrække udenlandske kulturturister Er i tråd med værdikædetankegang - det vil sige, at man indtænker partnere og aspekter, der kan være med til at løfte gæstens samlede rejseoplevelse og opfattelse af kvalitet i alle led - fra transport og infrastruktur, til modtagelse, produkter og services samt salg og markedsføring. Rummer overførbar læring. Det vil sige, at de erfaringer, samarbejdsmodeller eller resultater, projekterne skaber, skal kunne overføres til andre aktører og projekter frem mod 2017 og videre. Er levedygtigt i samme eller videreudviklet form, også efter projekt RETHINK Kulturturismes udløb i december 2014. Har et perspektiv, der sigter på at skabe forøget forretning i forbindelse med 2017 1 Ud af de 30 modtagne ansøgninger udvalgte projektets styregruppe 10 testprojekter, som støttes med i alt kr. 2,1 mio. til kompetenceudvikling og konsulentbistand. Udviklingsaktiviteterne kan eksempelvis være konceptudvikling, strategiudvikling, forretningsudvikling, markedsforberedelse, servicedesign, målgruppeafklaring og undervisning. RETHINK Kulturturisme er et kompetenceudviklingsprojekt under EU’s Socialfond og består af følgende partnerkreds: Aarhus2017, VisitAarhus, Region Midtjylland, Aarhus Kommune og Midtjysk Turisme. Baggrundsbeskrivelse: Testprojekt ”Aakjær” Projektejeren i testprojektet Scenekunstnetværket Region Midtjylland (SceNet) består af 19 professionelle teatre med egen scene og/eller kontinuerlig drift, der geografisk er spredt ud i alle hjørner af regionen. Testprojektet bygger på en idé om, at teatret som medie har et uopdyrket potentiale i forhold til turismebranchen, fordi fiktionen/det narrative fungerer godt som formidlingskanal for andre kunstarter, kultur- og naturoplevelser. En af samarbejdspartnerne i testprojektet Teater Katapult har efterhånden oparbejdet en mangeårig erfaring med konceptet AudioMove, som på empatisk vis (for opleveren) formidler viden i en integreret oplevelse med omgivelserne. AudioMove er et interaktivt audiodrama-koncept, der integrerer viden/information med dramatiske fortællinger på smartphones eller tablets. Opleveren bliver placeret midt i dramaet (med et sæt høretelefoner), og den omgivelse, man bevæger sig rundt i, udgør scenografien for fortællingen. Audiodramaet kan formidle de fortællinger, der eksisterer om fx Jeppe Aakjærs filosofi/holdninger, poesi og prosa via auditiv skuespil-dramatisering, effektlyde, musik-lag samt ved bl.a. at gøre opleveren/brugeren selv til hovedkarakteren. Netop Aakjær-universet er case-omdrejningspunktet i testprojektet. Flere af SceNets medlemmer har ytret interesse for at indgå i partnerskaber med turismebranchen for at afsøge nye forretningsmuligheder, der på sigt kan være med til at tiltrække og berige både nationale og internationale gæsters besøg i regionen. Afsættet herfor er at videreudvikle AudioMove og udvikle en forretningstankegang omkring mediet til formidling i en turismemæssig sammenhæng (og med Aakjær som case i dette testprojekt). Udviklingen af en forretningsmodel omkring konceptet AudioMove gennemføres af anden fagkonsulent parallelt med nærværende opgave. Konsulentbistand til testprojekt ”Aakjær” Testprojekt ”Aakjær” søger konsulentbistand til følgende opgave: Udvikling af digitalt koncept og Mock up/prototype med udgangspunkt i casen AudioMove Aakjær, som oplevelse og medie for formidling i en turismesammenhæng. Konceptudviklingen skal tage afsæt i arbejdet med lyd-teater/dramatisering som oplevelse og medie til formidling inden for turismeerhvervet. Konceptudviklingen skal bl.a. tage afsæt i allerede eksisterende erfaringer med AudioMove samt andre danske og internationale best cases omkring oplevelsesmæssig formidling via bl.a. GPS, augmented realityteknologier eller andre afprøvede teknologier. Parallelt med udviklingen af det digitale koncept vil der i 2 testprojektet blive iværksat et dramaturgisk udviklingsarbejde, hvor AudioMove-mediet udforskes med afsæt i en case omkring formidling af Jeppe Aakjærs univers. I arbejdet med udviklingen af det digitale koncept og Mock up for AudioMove Aakjær ønskes følgende emneområder undersøgt og afdækket: 1. Undersøgelse af hvordan AudioMove som koncept kan integreres til en oplevelsesorienteret helhed for gæsten (før/under/efter besøget)? Gerne med inddragelse af internationale best cases. 2. Udvikling af interaktionsdesign (det digitale i forhold til lyd-dramaet/indholdet) til AudioMove Aakjær 3. Undersøgelse af, hvordan fx en App til smartphones og tablets integreres med de fysiske omgivelser i forbindelse med turistens oplevelse på destinationen 4. Undersøgelse af, hvordan nye teknologier spiller sammen med en forstærket empatisk oplevelse af AudioMove Aakjær (ex. augmented reality), og hvordan oplevelsen styrkes ved fx nye features, der fjerner filtret mellem oplevelsen og teknologien? 5. Udvikling af Mock up/lille prototype (afgrænset del af konceptet) til AudioMove Aakjær, der kan testes I projektperioden forventes konsulenten at have løbende og tæt dialog med projektgruppen. Udviklingen af Mock up´en Aakjær skal foregå i et samarbejde mellem konsulenten for nærværende opgave, en dramaturg og en dramatiker. Ansvaret for den digitale del af mock up’en ligger hos den digitale konsulent, mens ansvaret for interaktionsdelen på dramatisk side ligger hos dramatiker- og dramaturgkonsulenterne. Slutproduktet skal være en samlet og let tilgængelig konceptbeskrivelse samt en Mock up/mindre digital prototype omkring AudioMove Aakjær som oplevelse og medie for formidling i en turismesammenhæng. Konceptbeskrivelse og Mock up/prototype for AudioMove Aakjær skal være udarbejdet og kunne præsenteres for projektgruppen den 1. september 2014. Beløbsramme for opgaveløsningen Den økonomiske ramme for opgaveløsningen er max kr. 50.000 ekskl. moms. Tilbudsgiver afholder udenfor kontraktsummen selv omkostninger til kontorhold, husleje, udgifter i forhold til rejser og transport samt andre overheadomkostninger. RETHINK Kulturturisme/Midtjysk Turisme er økonomisk og praktisk ansvarlig for: Sparring med tilbudsgiver om tilrettelæggelse af samarbejdet med projektgruppen bag testprojektet. Koordinering med øvrige aktiviteter i RETHINK Kulturturisme-indsatsen. Honorar Der ydes ingen godtgørelse eller honorar for afgivelse af tilbud eller for udarbejdelse af oplysninger om indholdet heraf. 3 Kriterier for tildeling af kontrakt Kriteriet for tildeling af kontrakten er: Det økonomiske mest fordelagtige bud. Der vil i vurderingen blive lagt vægt på følgende underkriterier: Kompetence, viden og erfaring med løsningen af lignende opgaver Metodik – hvordan tilbudsgiver ønsker at løse opgaven Bemanding og ressourcepersonernes profiler Tidsrammen for opgaven Specifikation af vægtning/økonomi/timer fordelt på delopgaver Disposition for tilbuddet Tilbuddet skal indeholde: Forslag til opgaveløsning jf. opgavebeskrivelsen, herunder tidsplan Oplysninger om medarbejdere, ressourcer og metode mv. Specifikation af vægtning/økonomi/timer fordelt på delopgaver Kontaktperson og kontaktoplysninger vedr. opgaven Tidsplan for løsning af opgaven 2. maj 2014 kl. 12: Frist for indsendelse af tilbud 6. maj 2014: RETHINK Kulturturisme/Midtjysk Turisme vælger leverandør i samarbejde med testprojekt 6. maj – 1. september 2014: Konsulentbistand til opgaveløsningen Svarfrist Forslag til opgaveløsning skal sendes elektronisk til Maria Christensen på mailadresse mch@midtjyskturisme.com. Omfanget på opgaveløsningen er max 2 sider og skal være os i hænde senest d. 2. maj 2014 kl. 12. Eventuelle spørgsmål til udbuddet sendes på mail til: Maria Christensen Midtjysk Turisme E-mail: mch@midtjyskturisme.com Læs mere om projektet RETHINK Kulturturisme på www.kulturturisme.dk 4
© Copyright 2024