1. No category

 Aakjærselskabet NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 25 Jenle, den 13. aug. 2013 Fra Formanden s. 2 Jenlefesten s. 4 Jenlefesten—folkefest s. 5 2013 har allerede været en succes s. 10 Aakjæra en s. 11 Po fir glowend pæl s. 13 Til læseren s. 16 Daugbjerg Daas på Jenle s. 18 Fra en bogsamlers hylder s. 21 Fakta om Aakjærselskabet s. 24 DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk NYHEDSMAILEN (NI) NYHEDSMAILEN (NI) —
— EN KÆMPESUCCES.
EN KÆMPESUCCES. DU LÆSER NU 25. NYHE
DU LÆSER NU 25. NYHEDSMAIL DSMAIL FRA AAKJÆRSELSKABET.
FRA AAKJÆRSELSKABET. DEN U
DEN UD‐
D‐
VIKLING, DER ER SKET
VIKLING, DER ER SKET IGENNEM DE 4
DE 4 ÅR, HVOR VI HAR UDSENDT NYHEDSMAILEN, HAVDE VI IKKE KUNNET FORUDSE. KUNNET FORUDSE. DET ER GÅET MEGET ST
DET ER GÅET MEGET STÆRK.
ÆRK. ÆRK. I 2009 lagde vi meget forsig gt ud med NI, men e erhånden er hele selskabet på alle fronter bare vokset og vokset. På nogle områ‐
der er det sket eksplosivt ‐ også så meget, at vi ikke for godt har kunnet følge med. Herved kan der opstå fejl. Det er bl.a. sket for nyheds‐
mailen. Antallet af abonnenter voksede på et år l over 1000. I dag er vi på omkring 2‐3000. Vi tæller ikke længere abonnenter, da hele kartoteket kører på et forældet system på Outlook, hvor det er helt umulig at få pro‐
grammet l selv at lave optælling. I starten havde vi alle abonnenter i én ”Kontaktgruppe”, men i dag er de opdelt i 20 kontaktgrupper, hvor vi sorterer e er første bogstav i e‐mailadressen. Vi må højest have 200 i hver kontaktgruppe. Overs ger vi de 200 pr. forsendelse bliver vi anklaget for at udsende spam og systemet lukker for denne gruppe. Det er sket et par gange. Det er en uholdbar situa on, hvorfor vi må arbejde på et andet system og gerne et system, der kan arbejde sammen med medlemskartoteket. Vi håber meget på, at vi kan få programmeret et system her i vinteren 2013—14. Det er et af de helt store ønsker, der gerne skal løses snarest muligt, så teknologien står klar l frem dige forøgelser af abonnenter. For at kunne lave et mere ra onelt system er det også nødvendig, at vi henter økonomiske ressourcer, hvilket vi bl.a. vil gøre gennem an‐
noncer i Nyhedsmailen. Vi er rig g glade for, at annoncørerne har vil‐
let være med! UDSOLGT! Bille er l Thomas Kjellerup koncerten d. 22. aug. er solgt! Bille er l Aakjærselskabets Li eraturdag sælger godt! ”Som dybest brønd” I Kanten Af . r
k
Den Gule ‐
,
0
2
1
pr. CD.
Lupin 2 3 Et mere præcist antal kan være svært at ramme. Siden vi har købt scannersystemet taler vi om meget små fejl i optællingen, hvis vi har fodret maskinen korrekt. vi har fodret maskinen korrekt. Det er ganske enkelt prag uld, at vi forholds‐
vis præcist kender antallet af personer. Salgssystemet gør også, at vi kender antallet af deltagere før arrangementet. Vi sælger næsten det samme antal på ne et, som ved døren. Tendensen vil vi gerne ændre. Vi ønsker at sælge de fleste på ne et, da vi så har et håb om at kunne lre elægge indkøb af varer mere præcist! Vi må dog konstatere, at vejret har stor indflydelse på de produkter, vi kan sælge. Regnen sa e en stopper på købelysten generelt, men specielt meget på øl‐salget, og kaffe med boller. I år prøvede vi at differen ere billetpriserne, så man fik billigere priser, hvis man købte før 26/7. Desværre opstod der en fejl netop denne dag, der ikke kan llægges systemet, men var en menneskelig fejl. Vi beklager meget de gener, der her opstod. Kendskabet l systemet er ikke helt godt nok endnu. På trods af fejlen opnåede vi næsten det ønskede resultat. Ca. 60% af bille erne var solgt inden 26/7. Det er vi rig g godt lfreds med, men håber på, at vi kan øge det frem‐
over. Når vi kommer op på 1000 deltagere, så skal det gå stærkt ved bille eltene, og det kan det kun, hvis deltagerne blot skal have scannet bille en og ikke skal købe først! Vi håber selvfølgelig på, at Jenlefesterne kan komme noget længere op end de 1000 fremover. Men vi er ovenud lfrdse og mindre end 1000 kan også gøre det! 4 Foto: Svenning Fu rup Formanden bød velkommen talerne og un‐
derholdningen samt l medlemmer fra Norge, Sverige og hele Danmark samt gæster fra Ca‐
nada og Australien Hele temaet for de e år i Aakjærselskabet og på Jenle ”Aakjærs li eratur dengang og nu” blev indledt med formanden, Henning Lin‐
deroths velkoms ale, hvor han pointerede den danske befolknings store kærlighed l hi‐
storieforfalskning gennem Lise Nørgaards TV‐
serie Matador, hvor landbrugets betydning i Det blev så sandt som det var sunget. Hele sommersæsonen på Jenle har været solrigt og 1929 er reduceret l stort set intet. Men vir‐
keligheden så helt anderledes ud, som hele poe sk og så kom regnen netop på Jenlefe‐
sten og ville være med l at byde velkommen. Aakjærs forfa erskab viser. I Lise Nørgaards TV‐serie over 25 afsnit, der Men som det også fremgår af ovenstående billede, så var gæsterne klar l at modtage en har været vist 7 gange fremstår landbruget som nærmest ikke‐eksisterende. byge. Paraplyerne og regnslag blev fundet frem. Og fællesskabet bestod sin prøve—
Indirekte fortælles der om ”Omegnsbanken”, under en fælles paraply. der får sin fremgang gennem kunder udenfor Korsbæk, altså fra landbruget må vi formode. ”byger, som går og kommer, ”byger, som går og kommer, ‐‐ det er den danske sommer”. Sådan sang Jenlefestens 1000 gæster tra‐
di onen tro i sidste fællessang. Ci‐
tat er fra Thøger Larsens smukke digt, ”Danmark, nu blunder den ly‐
se nat” og skrevet specielt l Jenle‐
festen i 1914. festen i 1914. 5 1000 gæster fylder godt på Jenles plæne. Peter Abrahamsen afslu er på fantas sk vis Jenlefesten 2013. Foto: Svenning Fu rup Det samme må gælde for Mads Skjerns Maga‐ Direkte nævnt fra landet er Grisehandler Oluf Larsen og konen Katrine, der udover grisehan‐
sin. del også driver et lille husmandssted. Katrine er Larsens kone og Ingeborg Skjerns mor. Hun er lidt berygtet i omgangskredsen for al d at have penge på kistebunden – og for ikke at ville af med dem. Grisehandler, gi med Katrine og far l Inge‐
borg. Beboerne i Korsbæk ser sjældent – hvis nogensinde – Larsen i dårligt humør og uden sin trofaste hund, Kvik. Han er en munter mand, der dog ikke har meget l overs for ty‐
skerne. Han er glad for sjov, som han bl.a. har 6 Foto: Svenning Fu rup Den berømte færøske komponist Sunleif Rasmussen var l stede på Jenle og blev sammen med Michala Petri og Lars Hannibal hyldet på scenen. ved at lære sin hund tysker‐tricket og ved at hænge billeder op af forhadte ledere (f.eks Adolf Hitler, Josef Stalin osv.) på gårdens gam‐
le lokum. Hver dag kører han i sin ladvogn ind l Korsbæks Jernbanehotel. Her mødes han med arbejderklassen for at slukke tørsten og få en hyggelig snak med ”Fede” og en poli sk med ”Røde”. Den anden person, der har direkte forbindel‐
se med landbruget er Fru murermester Sofie Jessen. Hun er gi med murermester Jacob Jessen. Sofie er af bondeslægt og opvokset på Havgaarden uden for Korsbæk. Hun har gået i skole med Laura, der ikke har meget l overs for hende, da hun vigtede sig over at komme fra en gård med tre skorstene. Bliver i 1945 snydt for dele af sin arv, da Mads Skjern og hendes bror Anthonsen med Jørgen Varnæs som mellemmand laver en studehandel om familiegården Havgaarden. Kommer i kra af sin mands indtræden som formand for Kors‐
bæk Bank bestyrelsen i 1945 ind i den varnæ‐
ske kreds. En bondefin, impulsiv, frodig og madglad dame. Det landbrug, der i slutningen af 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne var bærende for hele den danske økonomi bliver i denne serie omtalt som sjov og madglad. En sådan beskrivelse er selvfølgelig med l at beskrive UdkantsDanmark og fastholde en ne‐
ga v mental opfa else. Det er en fantas sk serie, som bør have posi v modspil, som net‐
op Aakjærs forfa erskab kan give serien. 7 Til Jenlefesten havde de desuden medbragt en uropførelse over temaet af Jens Vejmand. Den færøske komponist Sunleif Rasmussen, der hører l blandt nu dens største nordiske komponister, havde komponeret værket. Sunleif Rasmussen var l stede på Jenle og blev sammen med Michala Petri og Lars Han‐
nibal hyldet på scenen. Den poli ske tale var lagt i hænderne på Georg Metz. Han tog på samme måde som formanden fat på lyrikken. Titlen på Georg Metz’s tale var: ”Den danske sang er en langt fra enkelt sag”. Med sin helt egen humori‐
s ske s l forsa e han med ”om nogen gav Jeppe Aakjær mæle l hverdagens Danmark i en ny realis sk tone med vægt på folkets sprog og folkets vilkår”. En stærk poli sk og poe sk tale. Michala Petri og Lars Hannibal stod for første del af underholdningen. De har for kort d si‐
den udgivet en CD med danske sange, hvorfra de bl.a. spillede. Foto: Svenning Fu rup E er kaffepausen talte Nis Boesdal på sin egen underfundige og humoris ske måde, og fremhævede den kompleksitet, som det nu‐
værende samfund er indhyllet i. Og derfor har vi brug for forfa ere som Jeppe Aakjær, der kan sæ e billeder ind i vores lværelse, som Medlem nr. 1700 får her overrakt et gra s medlemskab og Aakjærs ”Livserindringer I & II” Foto: Svenning Fu rup 8 vi kan holde fast i. Hvem kender ikke billedet af ørntvistens fald. Et fantas sk kendt billede på et insekt, der måske kun tangeres i berøm‐
melse af ”Cykelmyggen Egon” skrevet af Flemming Quist Møller. Dagen blev tradi onen tro afslu et med fol‐
kemusik. Peter Abrahamsen, der er en kendt gæst på Jenle og i år har udgivet cd’en ”Jeg er født på Jyllands sle er”, havde medbragt Ole Bendix, Bo Liengaard og Kris an Lassen. Det blev en forrygende musikalsk afslutning på fe‐
sten. Under selve festen passerede Aakjærselska‐
bet medlem nummer 1700 og er godt på vej l de 1800. Vejret slu ede i højt solskin – en flot af‐
slutning på årets Jenlefest. Aakjærselskabet glæder sig l at se alle gæsterne l Jenlefesten den 3. august 2014. Foto: Svenning Fu rup 9 Foto: Svenning Fu rup 2013 HAR ALLEREDE VÆRET ET FANTASTISK ÅR. Da vi tog fat på 2013 var medlems
‐tallet 1432. Inden vi når 31.12, hvor vi laver årsopgørelse, vil vi sandsynligvis være meget tæt på 1800 medlemmer og måske også over.
over. Selv for os, der hver dag arbejder med Aakjærselskabet er det fantas sk. Nedenstående graf viser antallet af medlemmer (rød) og differensen år l år (Blåt). Aakjærselskabet er steget hvert år siden 2002. I 2002 var medlemstallet 283. Da jeg blev formand i 2004 talte vi om i bestyrelsen, der dengang bestod af 3 personer, at vi ville forsøge at få flere medlemmer. Vi var enige om, at vi skulle prøve at nærme os de 500. Mange mente at det var utopisk. Men i løbet af to år var målsætningen nået. I kriseåret 2008 steg vi med ikke mindre end 333. I 2009 nåede vi over de 1000 medlemmer. I dag taler vi alvorligt om, hvornår vi passerer de 2000 medlemmer. 9 bestyrelsesmedlem‐
mer og 2 suppleanter, arbejder målre et på udbredelsen af Aakjærs forfa erskab og dermed også øget medlemstal. BLIV MEDLEM AF AAKJÆRSELSKABET 10 PRESSEMEDDELELSE.
PRESSEMEDDELELSE. Det er i år 10. gang Aakjærselska‐
bet a older Aakjæra en. Det sker torsdag d. 15. august i Forsam‐
lingshuset på Jenle. Det er et af de arrangementer, som vi i selskabet older med megen stor glæde. a older med megen stor glæde. På sådan en a en har vi mulighed for at præ‐
sentere den alsidighed, som Aakjærs for‐
fa erskab indeholder. I den store danske en‐
cyklopædi skriver man om Aakjær: ”I dag lever han især i en snes af Højskole‐
sangbogens kernetekster, fx "Jeg er Hav‐
ren" (1916)”. Det er da korrekt, at Aakjær i Højskolesangbo‐
gen lever godt med næs lest sange, i alt 18. Kun Grundtvig har flere. Men så hører encyklopædiens viden om Aak‐
jær også op. Aakjærs romaner og skildringer lever utrolig godt. Det samme gør Aakjærs dialek ekster des‐
værre ikke. Det kan der være en ganske særlig grund l. Da Aakjær blev 60 år blev han fejret på Kø‐
benhavns Rådhus. De danske aviser bragte i flere dage ar kler om fejring af Aakjær. Det blev for meget for nogle forfa ere, der be‐
gyndte at la erliggøre Aakjærs dialek ekster blandt andet ved at påstå, at Aakjærs selv op‐
fandt dialektordene. Påstanden blev fremsat i 1926, men lever fortsat i bedste velgående. I 2007 undersøgte dialek orskeren Torben Ar‐
boe, Aarhus Universitet påstanden og må e konstatere, at den sejlivede myte intet havde på sig, hvilket man kan læse i ”Ord & Sag” nr. 27. fra 2007. Aakjær var i stedet en eminent kender af det midt‐ og nordvestjyske sprog. Han har også igennem sine tekster været med l at bevare dialekten som skri sprog. Mærkelig nok er midt‐ og nordvestjyderne ik‐
ke nær så stolte af dialekten, som nordjyder‐
ne, sønderjyderne og bornholmerne er for de‐
res dialekter. Måske fordi nogle sprogfolk og li erater ansat på det gamle monopoluniver‐
sitet, har set en fordel i at fastholde la erlig‐
gørelsen af netop Aakjærs dialekt siden 1926. Herved har man kunnet bevare magten over det såkaldte korrekte sprog, der er adgangsgi‐
vende l højere samfundss llinger osv. Nyere forskning har påvist, at dialekterne i Danmark forsvinder langt hur gere end i an‐
dre europæiske lande. Sam dig har forsknin‐
gen konkluderet, at vi er blevet langt mere in‐
tolerante overfor nuancer i det danske sprog, der gør det sværere for fremmede eller dia‐
lek alende at blive ’korrekt sprogligt’ integre‐
ret. ”Dialekterne er da meget sjove”, som respondenterne udtaler. Respondenter‐
ne udtrykker en skjult llært la erliggørende magt, der er med l at fastholde det intole‐
rante og det mindreværdige! Aakjærselskabet arbejder på at sikre Aakjærs skrevne og talte dialekt og respekten for den og andre dialekter. Derfor har vi på Jenle hele sommeren Lim ords‐ og fredagsfortællinger samt hvert år en Aakjæra en, hvor vi oplæser dig er med l at præcisere, berige og nuance‐
eller fortæller nogle af Aakjærs dialek ekster. re det danske sprog. I år tages der fat på nogle af fortællingerne fra Kom l Jenle og bliv ’medviden’ og stolt af dit ”Po fir Glowend Pæl”, hvor fortællerne ligger sproglige fællesskab og lidt klogere på spro‐
på Daubjerg Dås og fortæller sagn osv. Aakjær gets betydning for et demokra sk fællesskab. indsamlede disse folkeminder i 1883 l folke‐ Formand for Aakjærselskabet mindesamleren Evald Tang Kristensen, men Henning Linderoth udgav dem først i 1923. Det er vig gt for respekten for hinanden, at vi fastholder kendskab l dialekterne, der sam ‐
Fortællegruppen er i gang med at arbejde med Jeppe Aakjærs tekster på Jenles Fællesrum. På Jenle findes desuden digitale indspilningsmulig‐
heder. Foto: Svenning Fu rup Ruth Dein fortæller på YouTube.com Jeppe Aakjærs novelle ”Ene” fra novellesamlingen ”Vadmelsfolk. Søg ”Ruth Dein” på YouTube. 12 Af P.K. Nielsen
Af P.K. Nielsen på humøret. Af Gammel Johannes lærte Jeppe Aakjær for øvrigt at mede i Karup å. Moderen var ikke al d så glad for, at drengen så gerne sad ovre hos Johannes, fordi han ret så o e sad og svirede med nogle ikke helt rare sviregaster; men den lille Jeppe el‐
skede at opholde sig der for for‐
uden med en finger at slikke den sidste rest puddersukker op fra bunden af punchekopperne, hørte han også historier. I sine erindringer fortæller Jeppe Aakjær, at han i sin dligste barn‐
dom fandt en virkelig god ven i fa‐
miliens nærmeste nabo Gammel Johannes (Johannes Villadsen), der i sin alderdom boede i et lille usselt gult hus med blåmalede vinduer. gult hus med blåmalede vinduer. Han var en mærkelig sammensat alkoholise‐
ret person, der havde sviret sig fra en stor gård, som han i sine velmagtsdage havde gi et sig l. Den lille Jeppe elskede at besøge den spændende gamle mand, der al d var klar l at trøste den lille Jeppe, hvis verdenen var gået ham imod derhjemme. En tør næse og et stort stykke kandissukker kunne hjælpe Vi har desværre ikke et billede af Gammel Jehannes hy e, men den skulle ligne ovenstående, men være halvt så stor. Billedet her er fra Husby skole. Jenles fotoarkiv. Gammel Johannes kunne fortælle, og drengen Jeppe kunne ly e og lade fantasien løbe. Den gamle kunne fortælle de særeste historier om fordums nisser og trolde osv. Det er for øvrigt fra Gammel Johannes, Jeppe Aakjær har fået 13 Daugbjerg Daas, som den ser ud i dag. Foto P.K. Nielsen inspira onen l den lille skønne bog skrevet på jysk: ”AF GAMMEL JOHAN‐
NES HANS BIVELSKISTAARRI – En be e Bog om stur Folk.” Jeppe Aakjær mødte også andre store sagnfortællere fra sin hjemegn. Ikke blot kom de vel hos Gammel Johan‐
nes, men også i Jeppes hjem, hvor de kunne sidde og fortælle den ene histo‐
rie e er den anden, mens den store bibel og brændevinsflasken – begge åbnet ‐ var anbragt side om side på stuens langbord. Det var Ywer – Ivar Larsen, sognets vejmand og tække‐
mande ‐ Jens Daalum, Jens Jensen fra Dalum i Fly. Han var en fa g hus‐
mand, der blandt andet må e gge hø 14 Evald Tang Kristensen i 1920. Jenles fotoarkiv. l sin ko. Den sidste store fortæller var foræl‐ fra egnen, som blandt andet skulle bruges l at illustrere en bog med jyske fortællinger: drenes nabo, gårdejer Troels Jensen. Disse gamle fortællere vakte Aakjærs interes‐ ”Jysk Stævne”, som Aakjær redigerede og bi‐
se så meget, at han i sin pure ungdom vandre‐ drog med novellen ”Julebagning”. Besøget de rundt i Fjends Herred for at indsamle folke‐ brugte Jeppe Aakjær blandt andet l at sidde på Hagebro kro, hvor ”hedens gamle degn”, sagn om nisser, trolde og elverfolk mm hos egnens ældste, som han så nedskrev og send‐ lærer Chris an Michelsen fortalte Aakjær hi‐
te l folkemindesamleren Evald Tang Kristen‐ storier i lange baner. Mange år e er i 1923 bruger Jeppe Aakjær de sen. Interessen for folkesagnene og andre folkelige foranstående begivenheder og oplevelser og indsamlede sagn og historier l at skrive og fortællinger slap aldrig Aakjær. Således for‐
tæller han i sine erindringer, at han sammen udgive bogen ”Po fir Glowend Pæl”. Herom si‐
med sin gode ven Achton Friis besøgte Fjends ger forfa eren selv i forordet l bogen. i 1901, hvor Achton Friis drog rundt med teg‐ (Citat): neblokken for at tegne forskellige folketyper 15 Daugbjerg Daas på Aakjærs d. Jenles fotoarkiv 1909. ”Længe før jeg udgav nogen bog, ja helt op mod konfirma onsalderen, havde jeg givet mig af med at indsamle min hjemegns sagn. Især tog det fart i vinteren 1883, e er jeg var kommet i forbindelse med den landskendte folkemindesamler Evald Tang Kristensen. I hans kyndige hænder nedlagde jeg alle mine ska e. Senere indgik de så i rigt mål – i alt ca. 300 bidrag – i hans forskellige arbejder, hvor de ikke al d er nemme at skelne fra hans egne. I arkivet for Danmarks folkeminder (på det Kongelige Bibliotek i København) ligger der et 300 sider stort manuskript fra min dengang såre uøvede hånd, stammende fra årene 1883
-1884. Det år var jeg enekarl hjemme på fødegården i Aakjær; men alle mine søndage og alle mine vintera ener var helliget sagnindsamlingen. Så snart mørket begyndte at vælde ind ad lugerne i den lille spindelvævsbeklædte tærskelo, hvor jeg dagligt svingede hjemmets trofaste plejl over de stride rugtvillinger, blev slaglen hængt på knage, - en mundfuld mad i skru en, skoene på af sted! Der er ikke mange hjem i miles omkreds, hvor ikke de har ha mig siddende under et spru ende tællelys l sent på a enen, mens jeg med blyant i hånd forhørte a ægtsmanden om nisse og trold og alt, der skræmmer og pusler i lade og på lo . Det var længe før cyklen var nået frem l hedeegnene. Jeg gik, nat og dag, i al slags vejr. Hvad brød en rask dreng sig om at løbe en mil ud og en mil hjem under vinterhimlen, bare han havde rigt by e i lommebogen! Alle disse glade e erforskninger blev a rudt i e eråret 1884, da jeg kom ind på Blågård. De blev aldrig siden genoptaget. Med bogen her har jeg nu a er forsøgt at betræde de gamle s er. Det har for mig personligt været en nydelse endnu en gang at føle mig ind l de gamles tankegang og mærke deres ru og knudrede ord dunke i mit øre. 16 Jeg håber, at de hos adskillige vil vække genkendelsens glæde. Sagnene, som her er genfortalt, er alle fra Fjends Herred. Jeg har ud af bunken – min egen a legede manuskriptbunke fra ungdomsårene – valgt dem, som stod tydeligst i mit minde og som jeg fandt mest typiske; og jeg har forsøgt at gi dem det liv og den sprogfarve, som jeg ikke var i stand l at meddele dem i de purunge år. Derimod har jeg gjort lidet for at karakterisere de enkelte fortællere. Øverst: Nanna og Jeppe Aakjær sammen med Gustavson og hustru samt deres fæstemø. Til højre: De gamle kalkgrave sydøst for Daugbjergs kirke. Billederne er dateret l 1909. Jenles fotoarkiv. Disse sagn er jo bondens, det vil a er sige: såre manges. Jeg har derfor med vilje holdt de talende nede i den sommernatsvaghed, den måneskinsdunkelhed, hvori det hele tænkes fortalt i et par klokke mer på de lyngklædte sider af Daugbjerg Dås.” Jenle, 17. januar 1923 / Jeppe Aakjær 17 Daugbjerg Daas fly et l Jenles Forsamlingshus. Foto: (H.L.) fællessang vil en af gruppens medlemmer kommer med et kort oplæg om lblivelsen af og indholdet i bogen: ”Po fir glowend Pæl”, hvore er fem andre af gruppens medlemmer vil opføre/læse 10 små folkesagn fra bogen. De optrædende lægger op l at fores lle de i bogen nævnte gamle mænd, der sidder på Daabjerg Dojs (Daugbjerg Dås) og underholder hinanden ved at fortælle de sælsomste historier, mens de lader sig brændevinsdunkens indhold smage. Nu må publikum ikke lade sig forskrække af, at teksterne læses på jysk. For ved indgangen vil hver, der ønsker det, få udlevet en hjælpende tekst på rigsdansk, som kan hjælpe med l at forstå Jeppe Aakjærs jyske sprog, hvormed fortællingerne fremføres af de optrædende. Torsdag den 15. august klokken 19.00 klokken 19.00 – 21.00 vil Aakjærselskabets fortælle
‐ og dialektgruppe opføre/læse nogle af bogens folkesagn på jysk i Dialektgruppens medlemmer glæder Jenles samlingshus. sig l at indføre publikum i de e Denne Aakjæra en vil forløbe på følgende måde: E er velkomst og specielle, men humoris ske værk. 18 Som en lille forsmag er her i sin fulde Kund han fo det rig g bostavired, saa haaj længde gengivet en af fortællingerne i de hwer sæjs; det tøt æ be e Løjnør 11), te søen war ret skjewt 12). Men Skam kam a er ”Po fir glowend Pæl”. Syv stakke. æ! Lissem han er aalbejst i Gaang mej aa faa æ Stak hæffelt 13) te sæ, saa kommer jo æ Herregordsnis – de haa æ Øwn med sæ, de Kaal’, sjel om Næ e ’er! – og han war saa gal te han s ed 14)! Om han e lig vild drej hans grim Nies den naaen Vej og bær dje Stak tebaag, hwor han haaj knævven’en 15)! Nej aalle Taal om den Ting! Søen vild den Be e e slipp, hwad han haaj faat Hæws 16 po. No, det kam da te aa slaaes saamøj værles 17)! Den jenn brujt en Harre og den naaen en Plow; saa der wnanked helsen jawnhen gued’ Singelduser! En mo jo undres øwer, te de e fæk hinaan rejn baar masekerired 18). Tesidst war de da osse saa udgjord som en Par Kokkywlinger, nær de for Aller haar wot opp aa toppes. Det war knap de kund kryw tebaag hwer te sin’. Da æ Folk i de to Gord kam op om æ Maaen ku de da i al Verden e forsto, hwad der war gawn a’ dje Stak te æ Herremands, te den sto henn mødt 19) mell æ Gord’ og kund hwerken komm teframm 20) hæ tebaag. Der war jo nok en Par be e Kanniser 21), der kund ha gin Beskejn, men hwor de war henn den Tiddaws, det war e godt aa sej; for de haaj jo hwer for sæ faat mir end nok aa blæs po. ‐ ‐ ‐ Se, hwormanne Nisser der end war, skuld en iløwle aalle find mir end jen po æ Stej. Det war saa lig møj, om æ Gord war stur hæ be e; søen war det no bløwen skjewt 1), og det kund e vær annerledes; for haaj der wort flir, hwordan skuld æ vær kommen tere 2) med hinaant? For saa møj nø be e ildworre 3) Kram war æ jo. Søen lo der en Stej alîsid 4) en Prejstgord og en Herregord. Og de haaj hwer si Gordbo, som Taalen er. No kund æ Præjst jo e hiel klaar sæ i Awl med æ Herremand, hwad der er jo e war aa und`res øwer; men det kund æ Præjst hans Nis no ikki fordrag. Søen stor der jen A eror 5) syw skjønne Stak på æ Herremand hans Towt men baare fa e 6) fem po wor Præjstes. Aa, som den Nis han ærret sæ! Han kund i Maanskjen sejj aa kig’ a er de her Stakk, som æ Herremand haaj, te hans Øwn rend i Wand ved æ. Ja, som det be e Morris 7) da war misûenle! Saa en mørk Næt – saa kund han sgi e hold sæ i æ skind længer. Men kjek 8)! Saa war han krawlt aander den villest 9) aa æ Herremands‐stakk; han reser en i æ Vejr pod æ her be e krumm Bjenn og begynder aa hæfler 10) aa me’en; det war jo 1)Lavet 2) ud af det 3) galsindet 4) side om side 5) efterår 6)
fattige 7) pusling 8) en, to tre! 9) største
æ Mjenning aa æ, te den skuld herrøwer po æ 10) sæbe 11) gavtyv 12) gjort 13) gramset 14) sprudede 15) knebet den 16) fat i 17) læstelig 18) mase kreret 19) midt 20) fremPræjst hans, inden æ End to. ad 21) fyrer.
19 ang
g
i
r
e
t
e
g
l
Sa
! 20 I ét af mine bøger, hvor Jeppe Aak‐
jær har skrevet en dedika on, her jeg et eksemplar af ”Po fir Glo‐
wend Pæl”, som Jeppe Aakjær ud‐
gav i 1923 på Gyldendalske Bog‐
handel, Nordisk Forlag, Kjøben‐
havn og Kris ania, hvori der på ‐
telbladet er skrevet følgende dedi‐
on: ka on:
”Kjære Henrik Ussing! Jeg ved, at denne Bog i Dem vil finde maa‐
ske sin bedste Læser. Med venlig Hilsen! Deres hengivne Jeppe Aakjær, Jenle” Om forhistorien til bogen ”Po fir Glowend
Pæl” fortæller Jeppe Aakjær i sine erindringer i bindet ”Drengeaar og Knøsekaar”, der
var 2. bind af Jeppe Aakjærs erindringer
udgivet i 1929 af Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Forlag.
På siderne 53ff skriver Jeppe Aakjær bl.a.:
”Vist er det, at da vor gamle gjæve Sagamand Evald Tang Kristensen i Sommeren
1883 lod udgaa et Opraab til det ganske
Land om at hjælpe ham med at faa indsamlet alt, hvad der maatte være tilbage
af gammel Folketro i Sagn og
Sang og Æventyr, kunde jeg
med min unge barkede Haand,
der til Stadighed havde Vabler
efter Skovl og Fork, gribe tilbage
til min Sagnskat, der laa paa mit
Kammerbord med en tung Flintesten som
Brevpresser, og være iblandt de første til
at byde denne Bestræbelse for Sagnenes
Optegnelse velkommen….. Ja, for Pennen
var virkelig ogsaa kommet i gang hos mig
16-aarige Gut……Det var hverken Romaner
eller Vers, nej det var Egnens endnu levende Æmter og Sagn, Gaader og Æventyr,
somme Tider ogsaa en humpende forkrøllet Folkevise, som de gamle ikke havde
faaet med sig i Graven…..
Jeg mindes endnu den næsten hellige Gysen, der greb én om Hjærterødderne, da
jeg en Vinterdag modtog
”Skattegraverens” første Nummer (15/1
1884) og deri fandt tre Smaastykker, hvorunder der stod: ”Meddelte af Ungkarl Jeppe Jensen i Fly” – Ja, det var en stolt Dag!
Jeg var 17 år og allerede blandt dem, der
prentede Sort paa Hvidt.”
I et efterskrift i Bogen ”Po fir Glowend Pæl”
fortæller Jeppe Aakjær om, hvordan det af
ham i 1883-1884 indsamlede materiale, nu
er blevet gennemgået og gendigtet ud fra
en erfaren digters fortælling, således at
bogen er en genudgivelse af det indsamlede materiale fra ungdomsårene, der nu 40
år senere udgives i bogform.
Den Henrik Ussing, som Jeppe sender bogen til med dedikationen var nemlig en
dansk sprog- og folkemindeforsker, der i
1905 var blevet tilknyttet som lærer til Sorø Akademi, og i sin forskning havde arbejdet med sagnformen og dens tilpasningsevne. Henrik Ussing havde i 1910 skrevet
doktordispitats ”Om det indbyrdes Forhold
mellem Heltekvadene i ældre Edda”, ligesom han i årene 1918 – 1935 var formand
for Foreningen Danmarks Folkeminder.
Så det var ikke en ”hr-hvem-som-helst” at
Jeppe Aakjær dedikerede sin bog ”Po fir
Glowend Pæl” i 1923!
21 I forbindelse med arrangementer på Jenle overna er flere af vore gæster i Skive kommune. Nedenstående 3 overnatningssteder samarbejder med Aakjærselskabet. AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE
AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐
natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger. natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.
BEST WESTERN HOTEL GL. SKIVEHUS Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive Tlf. 97 52 11 44 info@skivehus.dk www.skivehus.dk AFTALE MED DANHOSTEL SKIVE
AFTALE MED DANHOSTEL SKIVE Aakjærselskabet har indgået a ale med Danhostel Skive om overnat‐
ning og besøg på Jenle. Kontakt Danhostel i Skive for flere oplysninger. ning og besøg på Jenle. Kontakt Danhostel i Skive for flere oplysninger.
DANHOSTEL SKIVE Sky evej 13 C, 7800 Skive Tlf.:+ 45 9752 5444 skive@danhostel.dk 22 WWW.DANHOSTEL‐SKIVE.DK www.kirkeby‐feriehus.dk Kontaktoplysninger karla_pedersen@hotmail.com Telefon: +4597571600 Telefon: +4521979757 / +4561289757 (på hverdage bedst efter kl. 17.00 eller sms) Karla Rusbjerg Pedersen Rybjergvej 76, Kirkeby, 7870 Roslev Nyt badeværelse med bruseniche, bordplads med pusleplads og puslepude, vaske‐
maskine. Køkken med spiseplads l 6‐8 personer samt service l 18 pers., kaffe‐
maskine, el‐kogekande, stor ovn, 4 kogeplader, emhæ e, microbølgeovn, opvaske‐
maskine, køleskab med fryser, æggekoger, brødrister. Strygebræt (ingen strygejern endnu) Soverum 1, med dobbelt seng. Her er også plads l 1 gæsteseng og junior‐
seng. Soverúm 2, med 2 dobbelte sovebrikser (kan ændres l 4 enkelte senge) Stuen, dobbelt sovesofa (kan afskærmes med forhæng) Dejlig stor stue med spisebord (10‐12 pers.), sofagruppe, TV, DVD, parabol (med de fleste af 136 tyske kanaler). Her kan bag forhæng indre es soverum 3, med soveplads l 2 personer. Udestue, med bord og 6 stole, 2 personer sofa. Gardiner kan trækkes for hele vejen rundt. Terrasse (ca. 10 m2) mod syd, med havebord og 6 stole samt parasol. Baby/børne ng: weekendseng, højstol, badekar, pusleplads m/puslepude, spil, sandkasse, gynge. 23 FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET ØNSKER IKKE NI‐MAILEN TRYK HER ni@jenle.dk?subject=Ophør “Aakjærselskabet” er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans for‐
fa erskab, hans omfa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle. Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død. ØNSKER NI‐MAILEN TRYK HER ni@jenle.dk?subject=Nyhed OPLYSNINGER OM NI‐MAILEN Selskabets formål: NI‐mailen er en automail, der kun Selskabets formål er at bidrage l og koordinere læses teknologisk. Man kan derfor forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe ikke anvende mail‐adressen l kon‐
Aakjærs forfa erskab, at forestå og medvirke ved takt med Aakjærselskabet. udgivelsen af forfa erskabet, og at bidrage l vare‐ Adressen er kun beregnet l lmel‐
tagelsen og formidlingen af de l forfa erskabet og ding og afmelding af ni‐mailen. Jenles kny ede kulturværdier (Se § 8,2). Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær‐
pris. Uddrag af indholdet i nyheds‐
Kopiering Formålet vedtaget på generalforsamling på Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter: h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf mailen må gengives i overens‐
stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse. Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærsel‐
skabet. Næste Nyhedsmail Næste Nyhedsmail kommer lige e er Thomas Kjellerup koncerten. Bliv medlem af Aakjærselskabet TRYK h p://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp 24 Ansvarshavende: Formand: Henning Linderoth (H.L.) Næs ormand: Peder Kris an Niel‐
sen (P.K.) Koordinator: Vinnie Linderoth (V.L.) Sekretær: Annalise Jensen (A.J) Foto: Hans Frederiksen og Sven‐
ning Fu rup Per Mouritsen (P.M.)