1. No category

Aakjærselskabet
NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 10
Jenle, den 1. marts 2011
BESØG JENLE!
Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem Jenle er sommeråbent kl.
11 - 17 fra 1. juli til 31.
august uden forudbestilling - se mere!
www.jenle.dk
SELSKABER PÅ JENLE
”Retslig Undersøgelse er indledet mod et ungt Menneske,
der forbereder sig til Skolelærerexamen, for Udtalelser
han er fremkommen med i
nogle Foredrag, han har
holdt i Fly.”
Viborg Stiftstidende
Allerede nu er der mange bestillinger til foråret og enkelte
til efteråret 2011.
Hvis du arrangerer ture for selskaber kan du kontakte koordinator for selskaber på
www.jenle.dk eller tlf. 9757
4594.
Vi åbner Jenle for selskaber fra
2 til 153 personer. Indtil 15 prs.
er prisen 750,- og derefter 50,pr. prs..
Vi har tilbud på kaffe med diverse brød og en solid frokost.
Hvad får man for 143,-kr?
DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB - BLIV MEDLEM - TRYK www.jenle.dk
En del af bestyrelsen på arbejde.
BESTYRELSEN
Aakjærselskabets bestyrelse er i
dag på 9 faste medlemmer og 2
suppleanter, der alle er med i arbejdet. Efteråret 2010 blev der set
meget på Aakjærselskabets interne
struktur.
Foto: Henning Linderoth
På visionsdagen blev der virkelig taget fat på
oplægget, og drøftet de tiltag vi ville sætte i
værk. På et ordinær bestyrelsesmøde blev de
punkter, vi havde drøftet på visionsdagen,
vedtaget.
Der bliver nedsat en række grupper, som vil
får ansvaret for gennemførelsen af forskellige
aktiviteter.
Et helt konkret eksempel er gruppen, der skal
stå for udgivelsen af NI. Allerede i dette nummer kan man se resultatet af dette arbejde.
Vi var efterhånden mange i bestyrelsen, der
sammen med frivillige udførte en række opgaver, hvor man hele tiden skulle have det god- Tre fra bestyrelsen har ansvaret for udgivelkendt i bestyrelsen. Det var ikke så effektivt, sen. Andre frivillige er tilknyttet.
som vi kunne ønske.
TEATER
Formanden prøvede at gennemtænke organiEt stort ønske fra bestyrelsen har været ønsationen og kom med et oplæg, der skulle
sket om teater på Jenle. Kunne det lade sig
række frem til 2016.
gøre at få opført et af Aakjærs skuespil.
I januar måned havde bestyrelsen afsat en
Ønsket blev nævnt i flere avisartikler gennem
hel dag til et visionsmøde, der skulle afstikke 2010. En dag dukkede så en mail op.
retningslinjer frem til 2016, hvor Jeppe Aakjær kunne være fyldt 150 år. Igennem flere år
Til formanden for Jenle selskabet, Jeg skrihar bestyrelsen arbejdet på, at sprede ansvaver til dig, fordi jeg netop har læst en artiret for gennemførelse af aktiviteter på Jenle.
kel om jeres arbejde på forberedelserne til
Jeppe Aakjærs 150 års fødselsdag. Jeg er
Forsidebilledet er et maleri af den franske maler Ferteaterinstruktør (uddannet fra Statens Tedinand Victor Eugène Delacroix (1798 – 1863)
aterskole 2010) og tidligere Skibonit.
”Friheden fører folket på barrikaderne”, 1830.
2
Foto: Henning Linderoth
Drama-inspirationsgruppen til møde på Jenle. Fra venstre forkvinde for Skive Amatørteater, Birgitte Bovbjerg; instruktør Anne Zacho; Skive Amatørteater, Karla R. Pedersen; næstformand Aakjærselskabet, P.K.
Nielsen; forfatter Karin Bang; koordinator Aakjærselskabet, Vinnie Linderoth; næstforkvinde Skive Teaterforening, Gerda Færch og forkvinde Skive Teaterforening, Elsa Ølgaard.
Jeg har længe gået med idéen om at skabe en teaterforestilling ud fra Aakjærs
univers, hans tekster og sociale ståsted.
Det er et meget vigtigt værk at formidle
til et stort lokalt såvel som nationalt publikum, fordi det er så klart og rigt i sit billedsprog og menneskesyn.
I artiklen (Skive Folkeblad 13.9.), står der
at I også gerne vil have et teaterstykke op
at stå i anledningen af 150 året i 2016. Jeg
kunne godt tænke mig at tale nærmere
med jer om et eventuelt samarbejde om
en teaterforestilling. Jeg har erfaring med
at arbejde med blandede hold af amatører og professionelle (se mit cv nedenfor)
og mest af alt brænder jeg for at kunne
realisere ideen om en Aakjær forestilling.
Torsdag den 24. februar, da vintertemperaturen begyndte at nærme sig 0 grader om dagen og minus 10 om natten mødtes en inspirations-dramagruppe på Jenle. Naturen var
smukt som altid.
I efteråret var der etableret kontakt til Skive
Amatørteater, som vi besøgte og fik en drøftelse med. De blev inviteret sammen med
Skive Teaterforening. Instruktøren Anne Zacho var selvfølgelig selvskreven. Da vi samtidig havde et ønske
om, at udgive et eller
to af Aakjærs skuespil
i 2013 som medlemsgave, inviterede vi forfatteren Karin Bang.
Det store forarbejde
gav pote. Stemningen
var nærmest euforisk,
men på en realistisk
måde, da mødet sluttede.
Der var stor enighed
om, at projektet skal
søsættes, men der er
langt endnu og meget kan gå galt. Aakjærselskabet skal snarest have nedsat en gruppe,
”Ulvens Søn” er skrevet
på Jenle i 1909
3
der skal have projektet her som hovedopgave.
Mange beretninger kan forklare en del, om
de dispositioner der blev taget.
Da mange punkter slet ikke er færdigdrøftet
endnu, kan kun få detaljer offentliggøres.
Vi skal arbejde videre med stykke: ”Ulvens
Søn”, der er det af Aakjærs stykker, der har de
fleste elementer af forfatterens sociale engagement.
Desuden arbejder vi med interview af personer, der har levet i karlekamre som hjorddrenge.
Videointerviewene skal indgå i museet elektroniske udstilling, og som et supplement til
Aakjærs forfattervirksomhed.
Stykket skal helst spilles på en scene i naturen omkring Jenle.
INDHOLD
DOKUMENTATION
Nyhedsmail nr. 10 indeholder en del rubrikker, som vi også fremover vil præsentere.
Dokumentationsgruppen har i ef- Strukturen skal ikke gro fast, men vil ændre
sig alt efter årstid og aktiviteter på Jenle.
teråret og vinteren arbejdet med
Side 5:
indsamling af videointerview på to På side 5 præsenteres en artikel om
”Revolutionen i Fly”. Vi har ønsket at grave
områder.
lidt i datidens aviser for at få en skildring, der
Vi har ønsket at få ikke er så farvet af eftertiden.
indsamlet viden
Side 12:
fra tidligere ansat- En rapport fra Studielejligheden - om Ludvig
te på Jenle, genHolberg-teatret.
nem besøg hos
Side 15:
informanterne og Om det gamle tæppe på Jenle, der forventes
gennem deres be- færdig til sommer.
søg på Jenle.
Side 17:
Præsentation af en musikanmelder og lidt om
ØjenvidneberetSavage Rose.
ningerne fra de
Side 21:
ansatte viser sig,
Præsentation af en boganmelder. Bogen ”Den
at være meget
sommer den eng”.
Tage Jensen, 92 år og tidligere anderledes end
Side 23:
ansat på Jenle lige efter kride beretninger, vi
Hvad gemmer Jenles fotoarkiv på?
gen - interviewet i februar
har på anden
2011.
hånd.
Vi får efterhånden mange reaktioner på NI.
Samtidig får vi også mange gode historier om
Desværre kan vi ikke besvare alle, men forsølivet på Jenle, som ikke er dokumenteret på
ger af bedste evne.
anden vis.
Hverdagslivet har vi ikke meget skriftligt om,
men her kommer vi meget tæt på familien.
Ansvarshavende
Henning Linderoth
4
Af P.K. Nielsen
”Det stokkonservative
Viborg Stiftstidende
var et af de lokale organer for Estrups højre regering”.
For Jeppe Aakjær indtraf der i januar og februar 1887 en ret voldsom begivenhed, som af store dele af den lokale presse blev døbt
”Revolutionen i Fly”.
Hvad lå der bag denne titel?
”
Y
L
F
I
N
E
N
O
I
T
U
L
O
V
E
R
”
Det stokkonservative Viborg Stiftstidende var
et af de lokale organer for Estrups højre regering, og som andre dagblade af samme observans forsvarede det Estrups regerings provisoriske love, også det forhadte tillæg til
straffeloven kaldet staffeprovisoriet, hvorefter der for en række nye forseelser kunne
idømmes fængselsstraf. Loven blev af regeringen flittigt anvendt for at knægte særlig
Venstre fra oppositionen.
Den 17. januar 1887 kunne man i
Viborg Stiftstidende læse følgende:
”Efter hvad vi erfare, er der i disse Dage af
Politimesteren i Fjends-Nørlyng Herreder
indledet Undersøgelse imod en tyveårig
Person derfra Jurisdiktionen, som med
Støtte af Venstres ledende Mænd der i Egnen har holdt Foredrag, der af Tilhørerne
ere opfattede som revolutionære og gudsbespottelige”.
MEDLEMSGAVE 2011.
Bogen ”Vadmelsfolk” bliver i 2011 medlemsgave. Alle medlemmer får bogen
tilsendt ved indmeldelse. Er du ikke
medlem, så kan du godt nå det endnu!
5
Det samme gjorde det ligeledes konservative
dagblad, Skive Avis ved den 25. januar at indrykke følgende artikel:
”Arrestation. Efter hvad ”Vib. Stiftstt.” erfarer, er den unge Person, der rejste rundt
i Fjends-Nørlyng Herreder som Foredragsholder under ledsagelse af en af Venstres
ledende Mænd på egnen, nu arresteret.
Under Forhørene er det oplyst, at hans Foredrag navnlig gik ud på at forherlige den
franske Revolution og anbefale Revolution her i Landet for at Folket derigjennem
kunde frigøre sig. Kirkerne skulde nedrives og jævnes med Jorden, thi ”Guds Ord
er simpelt og jævnt, og derfor skal Gudshusene også være simple og jævne”. Præsternes Embedsdragt kaldte han for Maskeradedragt og de kirkelige Ceremonier
betegnede han på lignende Maade. Det,
der synes at have gjort mest Indtryk på
Tilhørerne, var de mange fremmede Ord
og navne, hvormed hans Foredrag om den
franske Revolution var spækket.”
Lidt anderledes kunne man i det radikalevenstre Skive Folkeblad læse om samme begivenhed den 18. januar 1887:
”Retslig Undersøgelse er indledet mod et
ungt Menneske, der forbereder sig til Skolelærerexamen, for Udtalelser han er
fremkommen med i nogle Foredrag, han
har holdt i Fly og der omkring. Der har i
disse Dage været afholdt flere Forhør i
den Anledning, og adskillige Vidner er
blevne afhørte. Undersøgelsen ledes af
Herredsfogden i Fjends-Nørlyng Herreder,
van Wyllich. De pågjældende Udtalelser
skal have været saavel af politisk som religiøs Natur”.
Nogle dage senere, den 21. januar 1887 følger Skive Folkeblad sagen op med følgende
artikel:
”Arresteret Taler. Det unge Menneske,
som der er indledet undersøgelse imod for
Udtalelser på Møder i Fly, er for nogle Dage siden efter et Forhør bleven ”smækket
ned” i Viborg Arrest. Han er angivet for at
ophidse til Revolution ved to Foredrag
over den franske Revolution; Tilhørere har
imidlertid forsikret os, at Foredragsholderen, et begavet 20-aarigt Menneske, der
efter at have taget Præliminærexamen nu
i sin hjemstavn læser videre på egen
Haand, har behandlet Æmnet rent historisk. Han har også talt om, at Præsterne
ikke altid var saa alvorlige kristne, som
ønskes kunde, og skal i den Forbindelse
have sagt, at enkelte Kirker var
”Skuespilhuse”, hvilken Udtalelse han ligeledes er tiltalt for. Den unge Mand, hvis
tidligere offentlige Fremtræden allerede
har bragt ham i Konflikt med Retfærdighedens Haandhævere, er fra Fly og hedder Jeppe Jensen”.
Jeppe Aakjær har selv berettet om arrestationen, varetægtsfængslingen i 17 dage samt
den ydmygende løsladelse i sine erindringer
og en artikel i Skive Folkeblad den 24. marts
1887. Denne artikel genudgav han i sine
”Samlede værker” (1919) i bind 4 under overskriften ”Rapport fra Revolutionen i Fly”.
Efter hjemkomsten fra København i 1886
med et bevis på en præliminæreksamen i kufferten fortsatte han selvstudier i hjemmet i
Aakjær, men pladsforhold og ro var ikke det
bedste, og han flyttede da ind hos sin gode
ven gårdejer Per Odgaard på Tastumgård,
hvor der var bedre forhold til selvstudium.
Per Odgaard, der var en videbegærlig og
fremsynet mand, var meget optaget af de nye
tanker og bevægelser, som spirede frem i disse tider. Disse tanker og ideer havde Jeppe
Aakjær i rigelig grad suget til sig gennem foredrag og diskussioner samt ved egne studier
under sit ophold på Blågård Seminarium i København, og nu fortsatte han selv sine studier
på gården. Dette, mente Odgaard, havde
6
modnet Jeppe Aakjær så meget, at han nu
kunne holde nogle foredrag for særlig de unge
på egnen, så de nye tanker og ideer også kunne nå ud blandt bønderne i Fly - Tastum og
omegn. Jeppe Aakjær var med på ideen, for
det var af urkraften i bondens væsen, den nye
tid skulle springe ud. Kunne man blot få bonden tilstrækkeligt oplyst, så skulle verden få at
se, hvilken velsignet støtte, han kunne blive.
Oplysning måtte der til, for var vi først kloge
nok, så blev vi også gode nok.
De første foredrag holdt Jeppe Aakjær så i Peder Odgaards private stuer på gården i
Tastum, hvor også Per Odgaard talte. Disse foredragsmøder havde disse to planlagt, da de
begge brændte for folkeoplysningens og folkeopdragelsens sag. Der kom normalt en 20-30
personer til disse møder, der afholdtes en
søndag om måneden. Jeppe Aakjær fortæller i
sine livserindringer: ” Per Odgaards foredrag
var hyppigst fromladne og tiltalte derfor mest
de ældre. Mine derimod, pågående og agitatorisk udfordrende, hvad der vandt mig de unges hjerter. Mine taler havde som oftest en
snert af det religiøse, et udfald mod dogmerne og katekismen, små vulkanske knald, som
der gik ekko af i egnen viden om”.
UNGDOMSFORENING
I forbindelse med disse møder fik Jeppe Aakjær stiftet en ungdomsforening, hvis hovedopgave var gennem blandt andet foredragsmøder at samle og oplyse de unge der på egnen.
Ikke så få unge, særlig bland tjenestefolkene
tegnede sig som medlemmer. Mere trægt gik
det med gårdmændenes døtre og sønner.
En bestyrelse blev valgt, og Jeppe Aakjær
var selvskreven formand.
Foreningen var fra starten i forlegenhed
for mødelokale. Dengang fandtes endnu
ikke et forsamlingshus i Fly, man henvendte sig derfor til Jeppe Aakjærs elskede lærer Jakobsen om lov til at låne skolestuen
en aften om ugen.
Lærer Jakobsen, der var en forsigtig mand
og ikke havde den store interesse for politik, var ikke så glad for at give tilladelse
hertil, men han kunne ikke sige nej til hans
begavede og elskede elev, som han ventede sig så meget af, så det blev et ja, hvis
Jacobsen selv hver aften indledte med et
bibelhistorisk emne. Lære Jakobsens forsigtighed var ikke ubegrundet, da den
Estrupske regering med dens provisoriske
tillæg til straffeloven ”overalt var stærkt
ude efter landets skolelærere, når de havde røbet den mindste sympati for Venstres
sag”. Mange lærere var netop blevet afskediget for at have givet udtryk for deres
sympati for Venstres liberale holdninger.
Lærer Niels Jacobsen i Fly Skole med hustru.
7
Jeppe Aakjær Syntes nok dengang at læreren
var ret bange af sig, men senere måtte han
erkende, at det jo havde sine grunde, at lærer
Jakobsen var forsigtig.
De første foredrag i november 1886 var ret
”almindelige”, men den 4. december påbegyndte Jeppe Aakjær en foredragsrække over
den franske revolution. Det syntes ungdommen både var spændende og sjovt, men der
var også ældre tilhørere til stede. Den ene var
gårdejer Niels Petersen og den anden gårdejer Anders Knudsen. Begge fra Fly og sidstnævnte var tillige sognerådsformand. Han var
af den gamle konservative type, der sad tungt
på kommunekassen. Blandt andet kunne han
ikke så godt med lærer Jakobsen, for han ville
bruge for mange penge på skolebøger, hvilket
den gamle uduelige lærer ikke gjorde. Han
brugte nærmest kun penge på reb til tampen,
men den betalte han vist selv. Kunne Anders
Knudsen ikke lide læreren for hans moderne
undervisningsmetoder og gruntdtvig koldske skoletanker, ja, så hadede han Jeppe
Aakjær des mere, for denne vigtige og opblæste grønskollings flyvske tanker, der var med
til at skabe uro i det ellers så fredelige bondesamfund i Fly og omegn. Jeppe Aakjær nævnte, da han så de to herre blandt tilhørerne, at
han kunne se, der var spioner til stede. Med
dette mente Aakjær, at de var sendt dertil af
den stedlige præst, pastor Winding, der havde set sig gal på denne opblæste knøs, der
blandt andet talte dårligt om kirken og præsterne.
2. juledag 1886 holdt Jeppe Aakjær et foredrag hos Niels Andersen Kjeldbjerg på Fly
Nørremark. Det livlige og opvakte ægtepar
havde fulgt møderne hos Per Odgaard sommeren før, og nu havde de bedt om, det ikke
kunne lade sig gøre, at de to holte et tilsvarende møde hos dem. Dette, mente konen,
kunne være bedre end de sædvanlige ædegilder, men Jeppe måtte helst ikke tale politik,
for så blev der altid en frygtelig diskussion
bagefter. Da hjemmet lå ret afsides, var der
kun fremmødt 15 – 20 personer, men iblandt
var en nabo ved navn Christian Melgaard.
Hans opgave var at rapportere til førnævnte
Anders Knudsen. Nu da Jeppe Aakjær ikke
kunne tale om politik, valgte han at tale om
kirken og den vanlige kirkegang der på egnen.
Jeppe Aakjær postulerede at ”ordet forkyndelse druknede i forargeligt skinvæsen, i bønneremseri og skuespilagtig kniksen og knælen”. Han sagde blandt andet:
”Jeg tror ikke, det vil blive noget rigtig
godt med kristendommen og menighedslivet her i Danmark, forinden vi får
disse firkantede katolske skuespilhuse
jævnede med jorden og jævne, simple
bygninger opført i deres sted; jævne skal
de være, fordi kristendommens lære er et
jævnt og simpelt ord”.
Jeppe Aakjær ville
”slå det forargelige hykleri til gulvs, der
trivedes i den danske folkekirke, og som
stødte så mange gode kræfter fra sig over
i fritænkernes lejr”.
Denne tale var lige det, pastor Winding
manglede. Han sendte en skrivelse til FjendsNørlyng Herreds politiret på tinghuset i Viborg.
Jeppe Aakjær blev tillige med Per Odgaard og
lærer Jakobsen stillet for retten i Viborg, og
anklaget for gudsbespottelse og ophidse
til politisk uro. Sagen
tog sin begyndelse
den 13. januar 1887
med afhøring af vidner. Som vidner i sagen var blandt andre
indkaldt førnævnte
Christian Meldgård
og Anders Knudsen.
Per Odgaard
8
Forhørsdommeren
var den skrappe Peter Frederik Nicolai
van Wylich, der så
absolut var den
Estrupske regerings
håndlanger. Den 14.
januar var det så Jeppe Aakjær, Per OdForhørsdommer, Frederik gaard og lærer JaNicolai van Wylich
cobsen, der skulle i
forhør.
Van Wylich gik hårdt til dem, men Per Odgaard forstod at snige sig igennem uden at
indrømme noget særligt. Anderledes var det
med den nervøse lærer Jakobsen, der jo frygtede for sin stilling. Jeppe Aakjær derimod
tog, som det unge brushoved han var, kampen op med forhørsdommeren. Efter de indledende forhør blev retsmødet udsat til genoptagelse den 17. januar, og Jeppe Aakjær fik
formaninger om at holde sig i ro.
Det gjorde Jeppe Aakjær ikke. Trods lærer Jakobsens advarsler holdt ungdomsforeningen
det planlagt møde lørdag den 15. januar i Fly
skole, hvor Jeppe Aakjær læse Hostrups
”Soldaterløjer” for forsamlingen.
Ved retsmødet den følgende mandag blev
forhørsdommeren rasende, truede Jeppe
Aakjær både med bål og brand og tugthus og
kørte på ham i høje vredesudbrud. Jeppe
Aakjær svarede igen, men da han vedgik at
have holdt mødet lørdagen før, blev han sat i
varetægtsarrest, hvilket var ret så ubehageligt
for ham. I retsprotokollen står der at læse:
”Da det på Grund af den mod den her i
Landet bestående Gudsdyrkelse, samt at
han ved et politisk Foredrag har søgt at
ville ophidse til politisk Oprør, fandtes
nødvendigt under Sagens nærmere Undersøgelse at sikre Komparentens Tilstedeværelse, og at hindre ham i samkvem
med andre, dekreteres Arrest på hans Person, hvilket blev ham betydet.”
Nu fortsatte sagen med en masse forhør, og
forhørsdommeren helmede ikke, før han havde fundet et eller andet alvorligt at straffe
særlig Jeppe Aakjær for, men denne gav ikke
op, og det var svært for van Wylich, hvilket
irriterede ham meget. Han var grov og prøvede på at ydmyge den anklagede, hvilket i særdeleshed lykkedes for ham med hensyn til lærer Jakobsen. Forhørsprotokollen over lærer
Jakobsen slutter med disse få, meget sigende
ord:
”Komparenten afgiver på Anledning (den
Bekendelse), at han ønsker for Fremtiden
at holde sig borte fra al Politik, og lovede
han, at han ikke for sit Vedkommende
ville tåle sligt i Skolen, da han erkender, at
Skolelærerne bør holde sig fra sligt og alene opfylde deres Pligter som Lærere.”
Han led et knæk ved retssagen, som han aldrig forvandt, og vandrede efter dags stille
rundt i sognet og passede omhyggelig sine
gøremål.
Sagen fortsatte, men pludselig vendte forhørsdommeren om på sine metoder. Han
blev næsten faderlig og ymtede noget om
Jeppe Aakjærs ungdom osv. Jeppe Aakjær
mente senere, at en foresat over van Wylich
havde givet denne besked om, at den unge
person ikke skulle straffes for de petitesser,
som var kommet frem under forhørene. Nu
gjaldt det for forhørsdommeren at finde en
passende retræte i denne sag uden selv at
tabe ansigt. Per Odgaard derimod forstod ikke at lade sig fange, så han forlod retten uden
nogen påtale, men han var indkaldt til det
sidste retsmøde for at vedstå sit løfte om at
være en slags garant for Jeppe Aakjærs tilstedeværelse, mens sagen stod på, hvis forhørsdommeren besluttede at løslade Jeppe Aakjær.
9
Efter 17 døgn sluttedes sagen uden hensyn til
Jeppe Aakjærs protester med følgende bemærkning i retsprotokollen:
”Arrestanten var fremstillet og fastholder
i Alt sit tidligere, og bad han nu om, hvis
det var muligt, at slippe for Tiltale og
Straf, idet han nu erklærer, at han så foreløbig ville afholde sig fra offentlige Foredrag og i det hele taget ville være forsigtig for Fremtiden. For Retten var mødt
Gårdmand Peder Odgaard fra Tastum,
som erklærede, at han ville indestå for Arrestantens Tilstedeværelse, indtil Sagen
blev sluttet, samt at han ville gøre sin Indflydelse gældende for at forhindre Arrestanten i at optræde som Foredragsholder, inden han havde erhvervet større modenhed.
Dommeren erklærede at han på den Betingelse ville dimittere Arrestanten og
henstille til Amtet, om det var muligt, at
Tiltale kunne bortfalde i Håb om at kunne
blive til Gavn for Arrestantens Fremtid.
Arrestanten blev derefter relaxeret
(løsladt) og han demitteret. Sagen sluttet
til Beskrivelse. Politiretten hævet.
Van Wylich”
Som ført nævnt indrykkede Jeppe Aakjær den
24. marts 1887 en lang artikel i Skive Folkeblad med overskriften ”Rapport fra Revolutionen i Fly”. I denne artikel beskriver han med
komiske vendinger sin version af sagen. Han
slutter artiklen med følgende afsnit:
”Sagen står nu sådan, at Stiftamtmanden
har erklæret over for min Kavtionist Per
Odgaard, at han frifandt mig og lod Sagen falde, så der bliver vanskeligt mer
Fedt af den Kaal. Det kunne synes et noget flovt Resultat for Dhrr. Angivere, der
har sat så stort et Apparat i Gang for slige
Bagatellers Skyld. Hele Udbyttet bliver for
mig de 17 Dages Fængsel, som ingen tager fra mig, og Dhrr. Angivere med Pastor
Winding i Spidsen en lang Næse, som heller ingen misunder dem.”
Fik Jeppe Aakjær ikke andet ud af sit fængselsophold, så fik han da læst Bibelen. En
bog, han flittigt brugte resten af sit liv. Jeg
kender næsten ingen forfatter så bibelstærk,
som Jeppe Aakjær.
Ovenstående er så beretningen om
”Revolutionen i Fly”, men de radikale agitatoriske taler og skriverier ophørte Jeppe Aakjær
aldrig med. Efter et højskoleophold på Askov
Højskole, en periode som lærer på Elbæk Friskole samt flere foredragsturneer vendte Jeppe Aakjær tilbage til hjemmet, hvor han boede hos forældrene. Han havde besluttet at
genoptage sin agitationsvirksomhed blandt
de unge. Den af ham stiftet ungdomsforening
eksisterede stadig, om end den levede lidt en
hensygnende tilværelse. Nu skulle der gang i
den igen, men hvor skulle de samles for at
holde møder. Skolen kunne der jo ikke være
tale om at låne, og midler havde foreningen
ingen af. Ingen havde råd til store medlemskontingenter, så man kunne leje sig ind et eller andet sted. De fleste var også bange for at
lægge stuer til disse provokerende og radikale foredrag, som Jeppe Aakjær kom med på
ungdomsforeningens møder.
FAMILIEN TOFT
Men som Jeppe Aakjær skriver i sine erindringer, var der et bravt ægtepar, nemlig Peder
Toft og hans hustru Kirsten Marie i Kjeldbjerg,
Vroue sogn. De var jævne arbejdsfolk og tilhørte radikalismen, så de ville gerne åbne deres hjem for de unge, skønt de kun havde to
små stuer og et køkken. Nu kunne ungdomsforeningen holde møder der næsten hver
søndag aften.
Peder Toft var teglværksarbejder på Per Odgaards teglværk. Aftenmødet indledtes med,
at Jeppe Aakjær stod ved Peder Tofts borden10
de og holdt et timelang foredrag, hvorefter
leve Peder og hans gæve kone!”
der oftest var diskussion om emnet. Bølgerne Stueuret blev overrakt under en lang versifikunne gå højt, og særlig Peter Toft deltog
ceret tale, hvis indledning lyder således.
med glæde. Han elskede en god diskussion,
”Klokken er et nyttigt dyr,
talte jævnt og godt, og hans indlæg røbede et
nætter og dage hun kimer.
skarpt og godt hoved. Han var ikke altid enig
Rimeren er en underlig fyr,
med Jeppe Aakjær, men det gjorde kun dismorgen og aften han rimer---kussionen dybere og bedre,
og de kunne holde diskussionen i gang timelænge. Peder Toft besad et godt humør, og han priste disse
sammenkomster, for ungdommen bragte jo humør til
dette fattige hjem. Mange
var gode til at synge, og
Morten Eskesens Sangbog
blev flittigt anvendt med
Jeppe Aakjær som forsanger.
Møderne fortsatte til vinteren 1890 over, og ved det
sidste møde den 9. februar,
som Jeppe Aakjær deltog i.
inden han skulle aftjene sin Ovenstående billede af familien Toft er stillet til rådighed af Kim Glavind,
der er oldebarn af Toft. Billedet viser familen med de 7 børn. Kim Glavinds
værnepligt, overrakte han morfar er den mindste dreng på billedet. Billedet er fra ca. 1895.
på ungdomsforeningens
vegne som tak for husly værtsparret Kirsten
Marie og Peder Toft et stueur. Til lejligheden
Den 12. februar 1890 kunne man læse følhavde Jeppe Aakjær skrevet en sang, hvor
gende lille referat fra mødet i Skive Folkeblad:
første og sidste vers lyder som følge.
”Fly-Tastum Ungdomsforening holdt i SønSå har vi fest igen,
dags Generalforsamling hos Peter Toft.
så er vi gæst igen
Ved det foretagne Bestyrelsesvalg gjenvalgtes
i den lille velbekendte stue.
J. Jensen Aakjær, Møllersvend Jens MortenSyng, syng nu alle mand,
sen, og Margrete Jensen; endvidere valgtes
syng, syng, enhver der kan,
Kristen Bregendal og Kristiane Bregendal. J.
syng for Peder Toft og hans frue.
Jensen Aakjær valgtes til formand.
-------Ved Mødet overrakte Formanden Peter Toft
Unge det er vi, ja,
og Hustru et smukt Stueur som et tegn på
luft må de unge ha,
Foreningens Taknemlighed for den Velvilje, P.
luft for glæde, luft for sangens tone.
Toft har vist den ved nu i godt to Aar at have
Rul da mod væg og loft
givet Husrum til Afholdelse af Foreningens
lad sang for Peder Toft;
Møder”.
11
JENLE-RAPPORT AF NIELS VANDREFALK.
”At forene Aakjærs samfunds- og menneskesyn med
Holbergs fornuft- og oplysningstid og Danmarks mentale tilstand anno 2011 i et
rammende satirisk greb kunne for os at se ikke foregå
andre steder end på Jenle”.
Kalundborg 16. nov. 2010
Jenle i uge 38 og 45.
Fordybelse og ro – for to.
Storladen himmel, dybe åndedrag
og fjord – midt i kultur og natur,
kvægets drift og vejrets vekslen
mellem vådt og tørt, koldt og
varmt, sol og skyer.
Ideelle vilkår for inspiration og
koncentration.
I ugen efter Sankt Hans 2010 spillede Holbergteatret en moderne udgave af Holbergs
”Mascaraden” i Sorøs gamle Museumsgård. I
en bindingsværkskulisse som sendte publikum 300 år tilbage i tiden. På samme tid og
sted i 2011 sættes en gendigtning af
”Erasmus Montanus” på spil. Nu med den på-
”Jeppe på Bjerget”.
stand, at ”Jorden er rund og Danmark er flad
- som en pandekage!”
12
Som dramatiker og instruktør får man enormt
meget forærende af Holbergs bidende komedietekster og satiriske menneskeskildringer:
”Morlille er en sten …” Men teksten er skrevet sidst i 1720-erne, under skrap censur og
præget af helt andre vilkår end i dag. Da jeg,
Niels Vandrefalk, er teatergal og uddannet på
Det kgl. Teater i 1968, har jeg besluttet at vie
resten af mit liv - i år er jeg en rigtig 68-er - til
at give vores store komediemester sit eget
teater. Det satser jeg de næste 12-15 år på.
Og sammen med
en kreds af Holberginteresserede
borgere er vi i
fuld gang med at
rejse et moderne teater i hans
navn.
At forene Aakjærs samfundsLudvig Holberg (1684 1754)
og menneskesyn
med Holbergs
fornuft- og oplysningstid og Danmarks mentale tilstand anno 2011 i et rammende satirisk greb kunne for os at se ikke foregå andre
steder end på Jenle.
Og ganske rigtigt, det har været en gave at
kunne skrive ”Erasmus 2011” i fred og ro. Ikke bag en ligusterhæk med pigtråd på toppen, men under Jenles store himmel, hvor
der er højere til loftet og længere mellem de
små sko end hos det herskende politiske flertal i Danmark.
Forestillingen kan opleves 26. juni – 2. juli i
Museumsgården i Sorø. Hvis du er interesseret i at vide mere om Holbergteatret, så klik
ind på www.holbergteatret.dk Hvis du undrer
dig over, hvad jeg er for en skriver- og skuespillerkarl, får du mere om mig og det kildevand, jeg øser af, på www.teatergal.dk
Erasmus Montanus.
Til det formål har vi samlet en trup af semiprofessionelle skuespillere fra Midtsjælland.
”Semi” betyder i denne forbindelse, at de er
næsten lige så dygtige som professionelle.
Blot brænder de dobbelt så meget for sagen.
Mange tanker og takker for to vidunderlige
uger på Jenle her i efteråret 2010. Det er ikke
sidste gang, vi søger fordybelsen og roen her.
Marie Olesen og Niels Vandrefalk
Teatersekretær og teaterleder
Holbergteatret
13
Endelig bliver Livserindringerne udgivet igen!
Det var de lidt længe
om!
BEGGE BIND
398,- kr.
MEDLEMSPRIS
300,- kr.
nles hjemmeside
Je
å
p
s
e
b
ø
k
n
a
k
e
Bøgern
regne med
u
d
l
a
sk
r
e
H
.
n
e
k
k
ti
under e-bu
på 42,- kr.
r
e
g
in
n
st
o
k
m
so
e
ls
e
forsend
din boghands
o
h
m
e
d
le
il
st
e
b
Du kan også
rst, da prisdanfø
n
se
ri
p
e
g
li
k
e
tj
n
ler, me
ren er sat fri!
le
d
n
a
h
g
o
b
s
o
h
n
e
ls
ne
søge Jenle, så
e
b
t
a
r
fo
d
e
h
g
li
u
m
Har du
s butik (1. jule
n
Je
i
m
e
d
e
b
ø
k
kan du også
e tilbud!
d
o
g
re
d
n
a
f
a
r
e
ss
a
li)! Her er der m
14
Sponsorerne:
SKIVE KOMMUNE
VELUX FONDEN
TOYOTA-FONDEN
NYKREDITS FOND
BG FONDEN
DET NYE GAMLE
SENGETÆPPE PÅ JENLE.
Af Vinnie Linderoth
På Jenle er der mange ansatNår man på en rundvisning på Jen- te og frivillige, der på forle kommer til Kahytten eller børskellig vis bidrager til vedlineværelset, er der mange der bemærker og taler om det fine hvide geholdelsen.
strikkede sengetæppe, der ligger Og heldigvis ville Else Mehlpå himmelsengen.
sen være med til arbejdet.
En forårsdag ringede en dame fra Fyn og
spurgte, om vi på Jenle havde en opskrift på
sengetæppet. Hun havde i sommeren 2009
været på rundvisning og var faldet for det fine tæppe. Med beklagelse måtte jeg sige, at
vi ikke havde en opskrift.
Forespørgslen gav dog ideen til at kopiere
sengetæppet, lave en opskrift og sælge denne i Jenles butik.
En medvirkende årsag til tanken om at kopiere tæppet var også, at vi på Jenle havde haft
besøg af bevaringsanstalten fra Skive. Under
turen rundt i digterhjemmet blev det bemærket, at solen, lyset og vekslingen mellem varme og kulde – sommer og vinter – gik hårdt
ud over de udstillede genstande – herunder
tekstilerne. Det blev derfor anbefalet at vi lavede kopier af bl.a. tekstilerne og gemte originalerne under forsvarlige forhold, så disse
også i fremtiden kunne betragtes.
Der var derfor to gode grunde til at gå i gang
med kopieringsarbejdet.
På Jenle er der mange ansatte og frivillige,
der på forskellig vis bidrager til vedligeholdelsen. Og heldigvis ville Else Mehlsen være
med til arbejdet. Else arbejder normalt i Jenles butik. Men det er altid godt at have en at
diskutere med omkring arbejdet. Så vi gik i
gang.
Det første trin var at aflæse det gamle mønster på tæppet. Hvordan var tæppet strikket
– ret og vrang masker? Antal pinde? Hvordan
fremkom mønstret i tæppet? Hvilket garn
skulle anvendes? Hvordan var tæppet syet
sammen? Hvor mange firkanter bestod det
af? Og hvor stort var det? Disse var nogle af
de første spørgsmål, som der måtte tages stilling til.
Sengetæppet blev aflæst. Der blev talt pinde
og masker. Strikkeprøver blev lave med forskellig garntykkelser. Vi holdt møder og mange strikkede firkanter blev kasseret.
Men efterhånden begyndte prøverne at tage
form og vi mente, at opskriften var færdig.
Men kunne andre også forstå ”vores” opskrift. Kunne de aflæse denne, så de fik samme resultat som os? Vi fik fat i et par udenforstående – og heldigvis kom de frem til
samme resultat. Opskriften var færdig!
15
Målet for Else og mit arbejde med
sengetæppet blev derfor, at vi ville
præsentere sengetæppe i ”vores”
uge: Stof og kultur, som vi begge
skulle deltage i. Else med strikning
og jeg med vævning.
Der blev lavet layout på sengetæppeopskriften – taget billeder,
valgt papirkvalitet mv. Og efterhånden var vores opskrift – rigtig
færdig. Foruden opskriften fik vi
også strikket en stor prøve, som
folk kunne se vores forslag til sengetæppets sammensyning.
Billedet er kopi fra Skive Folkeblads artikel.
Udsnit af Lindy Jørgensens foto.
Under udarbejdelsen af opskriften havde vi i
Aakjærselskabets bestyrelse vedtaget, at vi –
som noget nyt – i sommeren 2010 ville etablere arbejdende værksteder på Jenle. Værkstederne skulle som udgangspunkt have de
teknikker, som Nanna Aakjær havde beriget
Jenle med såvel direkte gennem hendes fine
træ – og metalarbejder. Men også gennem
hendes søster Jennys vævearbejder, der er på
Jenle. Det ville altså sige bl.a. vævning, strikning, broderi, knipling og træarbejder samt
naturligvis fortællinger. Tre separate uger i
juli blev planlagt. En uge med ”Stof og kultur”, en uge med ”Træ og kultur” samt en uge
med ”Fortælling og kultur”.
På Skive Folkeblad havde de hørt
om vores arbejde. De var interesserede i at bringe en artikel om
arbejdet. Tidspunktet var velvalgt,
idet artiklen blev bragt dagen før
ugen med ”Stof og kultur” skulle
starte. Og det gav mange besøgende i ugens løb. Mange spurgte
efter sengetæppet. Og opskriften
blev solgt!
Som tak for ideen sendte jeg opskriften til kvinden på Fyn. Hun har
efterfølgende med stor tilfredshed reageret –
og er i gang med at strikke.
I denne vinter strikker Else på en kopi af sengetæppet. Meningen er, som jeg indledte
med, at kopien skal afløse originalen i Kahytten, så denne kan bevares for eftertiden. Opskriften på sengetæppe kan fortsat købes i
butikken på Jenle.
Det næste projekt er at lave en kopi af det
vævede tæppe på Jeppe Aakjærs divan i arbejdsværelset. Vi er tre vævere som er gået i
gang og med en tidsramme på 1 – 1½ år, men
herom senere.
16
EN GAMMEL BONDEDRENG FORTÆLLER
Af Henning H. Boller
Nogle af de smukkeste sange jeg
kender er skrevet af Jeppe Aakjær.
– Men jeg er måske også lidt inhabil, for jeg er opvokset i Fjends
kommune lige syd for Skive, på en
lille gård, ikke så mange kilometer
fra det sted, hvor Jeppe Aakjær er
opvokset.
Jeg er fra 1943. Gården kunne ikke brødføde
familien, så min far og mor måtte tage forskelligt arbejde ved siden af landbruget, for
at få økonomien til at hænge sammen. – Så
jeg har også snuset til fattigdommen!
Når vi havde familiefest i mit hjem, husker jeg
alle lejlighedssangene, ofte skrevet til en melodi til en af Aakjærs sange og når den hjemmelavede sang var sunget og snakken havde
gået et stykke tid, foreslog en af mine forældre, at vi skulle synge flere sange. Det var ofte Aakjærs sange der blev foreslået, - alle versene blev selvfølgelig sunget. Når en sang var
sunget til ende, blev der en ærbødig stilhed i
stuen, hvorefter enten min mor eller far stille
sagde: Ja det var Jeppe. – Større ros kunne
ikke gives. Begge mine forældre pralede af og
til af, at have mødt og oplevet Jeppe Aakjær.
Ved hvilke lejligheder husker jeg ikke.
Her blev spiren lagt til mit begyndende kendskab til den store digter og samfundsrevser
Jeppe Aakjær. Spiren groede sig større og
større i min skoletid, hvor vi ofte sang hans
sange. Jeg oplevede teksterne og melodierne
meget emotionelt. Jeg har grædt når vi sang
”Jens vejmand”. Og jeg kunne genopleve det
Jeg håber I forstår, at jeg har
hjertet med, når jeg har påtaget mig at være med til at lave
en database med optegnelser
over digte, komponister, musikere og nodesamlinger til Aakjærs digte.
hele, fra det jeg selv oplevede på vores lille
landbrug, når vi sang ”Jeg er havren” – Det
hele er jo rigtigt observeret, hvert et ord passer, det opleves sådan – og så smukt beskrevet til en dejlig melodi. Jeg følte at jeg havde
noget privat sammen Jeppe, en meget smuk
hemmelighed. Senere lærte jeg at der er tusinder af danskere der har den samme hemmelighed, sammen med Jeppe. Ingen kunne
skrive så smukt om gud som Aakjær gjorde i
sangen ”Spurven sidder stum på kvist” – far
tager ned så tung en bog, med gud han hvisker sammen. . . Der fandtes sådanne mennesker på min hjemegn, der den gang levede
lige så materielt fattige, som Aakjær her beskrev – jeg har selv besøgt nogle af dem.
Min sociale indignation blev født, da min lærer, før jeg selv kunne læse, læste Vredens
Børn for os, som en føljeton med et kapitel
om ugen. – Hold da op hvor var verden da
uretfærdig! Jeg var vred og indigneret. Jeg
diskuterede ivrigt handlingen med min mor,
der lod som om hun ikke selv havde læst bogen. Hun nænnede først meget senere, at
fortælle mig at hun skam havde læst bogen
flere gange! - - God børneopdragelse.
17
Det var i korthed min vinkel til Jeppe Aakjær,
som jeg beundrer stadig mere og mere, her i
mit voksne liv. Det er grunden til at jeg har
valgt at være frivillig medhjælper på Jenle,
hvor jeg har fået lov til at være med til at bevare mindet om Jeppe Aakjær og til at udbrede kendskabet til ham. For han er stadigvæk
højaktuel.
Jeg håber I forstår, at jeg har hjertet med når
jeg har påtaget mig at være med til at lave en
database med optegnelser over digte, komponister, musikere og nodesamlinger til Aakjærs digte. Vi håber den kan være med til at
gøre jeres kompositioner kendte.
Vi ved at der rundt om i Danmark er mange
der har skrevet musik til Aakjær, så grib til
skufferne og send det i har lavet til Aakjær-
selskabet. Så vil vi tilføje det til databasen, så
værkerne kan komme ud af skufferne, skabene og bøgerne og ud til den danske befolkning. Det var Jeppe Akjærs ønske! Vi vil naturlig overholde alle rettigheder om kopibeskyttelse ved registrering og opgivelse af
komponister navne osv.
Vi vil også anmelde nye cd’er når vi får kendskab til udgivelserne.
Mange komponister har gennem tiden sendt
deres værker til Aakjærselskabet og en del af
det vi har liggende, vil vi anmelde efterhånden som arbejdet med databasen skrider
frem.
Mit navn er Henning H. Boller.
Min mailadresse:
tove-henning@oncable.dk
ANMELDELSE AF 2 CD’ER MED SVAGE ROSE.
I 1982 udgav Savage Rose cd’en
”En Vugge Af Stål”.
Sangen er forfattet af Thomas Koppel og er
inspireret af Jeppe Aakjærs måske mest be-
rømte roman Vredens børn. Bogen som afstedkom Danmarks største mediestorm, med
over 1000 artikler, dødstrussel og efterfølgende en ny tyendelov.
Måske er Jeppe Aakjær den eneste Danske
forfatter, der med udgivelse af en bog, afstedkom en ny lov i Danmark!
CD’en En vugge af stål.
18
Å BONDE
Å bonde
Hvor er din jord
Har fogeden taget den igen?
I tusinde år såede du jordens frugter Endnu fik du aldrig din løn.
Sorte støvler tramper ned de grønne spirer!
Umættelige stjæler de tunge neg!
Vredens børn løfter højt mod stjernerne
Gennem nattens tavshed vredens le.
Rejser sig Rejser sig Morgengryets time rykker nær.
Fra bakketop
Til bakketop
Frihedens bronzeklokke ringer.
High towards the stars
Through the silence of the night
The children of wrath
Raise the scythe of wrath.
Rise rise
The morning's getting close.
From hilltop to hilltop
The branze bell of freedom is ringing.
--Et par år senere. I 1984 kom den næste cd
med tiltlen ”Vi Kæmper For At Sejre”, hvor en
af numrene er Aakjærs krasse digt fra 1907.
En barsk og stærk opfordring til de Danske
husmænd til at organisere sig.
Og dybt i stålværkets flammende mørke
Søstre og brødre samler sig i ring.
Tusinde broer bærer sliddets hænder Ingen bærer jeg over nødens sorte vand!
Som flammen, stejl, er trods i jeres øjne.
Ingen magt kan slukke flammen mer'.
Vredens børn, stejle proletarer
Klart gennem alle løgnene ser.
Rejser sig Rejser sig Opgørets time rykker nær.
Falder snart
De mure af støv,
Som skiller hammeren fra de blanke leer.
CD’en: Vi kæmper for at sejre.
Rejser sig ….
KOMMER I SNART!
Compressed translation by Thomas Koppel:
Oh peasant, where's your land?
Has the bailiff taken it again?
For a thousand years you have sowed the
fruits of the earth
Yet you haven't received your reward
*Raabet stiger i Morg'nens Skjær:
Kommer I snart!
jager som Blæst om Sig og Kjær,
hvisker ved Ruden, hvor Pilen læ'r:
Kommer I snart, I Husmænd!
19
Tiden ruller med store Ting;
- kommer I snart! tungt dog drejer dens Hjul omkring;
I kan øge dets træge Sving;
- kommer I snart, I Husmænd!
*Aaget bøjed jer Far og Mor
- kommer I snart! knuger jer selv, jert Barn, jer Bror,
venter paa Vuggens spæde Nor
- kommer I snart, I Husmænd!
Landet lyser af Korn og Kvæg
- kommer I snart! EdersKvinde bag klinet Væg
malker Geden med striden Skæg
- kommer I snart, I Husmænd!
Dovnesugede Jordens Marv,
- kommer I snart! Tusind Tønder til Taabers Tarv!
Hvaddevraged, blev eders Arv;
- kommer I snart, I Husmænd!
*Neg I sanked til andres Lad
- kommer I snart! søbed som Tak for Svedens Bad
Trællens Æde af Hundens Fad
- kommer I snart, I Husmænd!
*Staa ej bundne jer Bødler bi!
- kommer I snart! grib jer Spade og hug jer fri!
I er tusind, hvor de er ti!
- kommer I snart, I Husmænd!
Jenle, 20/9 1907.
De med * anførte vers, er de vers Annisette synger.
Begge cd’er gjort af Savage Rose, med deres
smukke, særegne, drømmende musik og Annisettes inciterende sang.
Jeg har ikke haft held til at finde musikanmeldelser til de 2 cd’er. Er der nogen der kan
hjælpe, modtager vi gerne materiale, der så
vil indgå i Jenles Musikdatabase.
Ligeledes har jeg uden held forsøgt at kontakte Savage Rose og Annisette for at opfordre
dem til at komponere mere musik til Jeppe
Aakjærs tekster.
De to musiknumre kan downloades på:
http://itunes.apple.com/us/album/id285385494
http://itunes.apple.com/us/album/id285568915
Aakjærselskabet har købt godt ind
af DVD-filmen ”Livet på Hegnsgaard”. Filmens undertekster er redigeret af Aakjærselskabets dialektgruppe.
Køb den på Jenles e-butik
20
FRA EN BOGSAMLERS HYLDER.
Af Per Mouritsen
Aakjærselskabet har bedt Aakjærsamleren Per Mouritsen om at gå
boghylden med Jeppe Aakjærs
værker godt igennem og skrive
om udvalgte bøgerne. Han har
sagt ja. Hvor ofte han vil bringe
en artikel er helt op til ham.
Da jeg i midten af 1960’erne begyndte at komme i min kommende hustrus hjem lagde jeg mærke
til, at min svigerfar havde Jeppe
Aakjærs Samlede Digte i 3 bind
stående i bogreolen.
Herudover var der også ét af bind
af Jeppe Aakjærs erindringer og
bogen ”Af Gammel Jehannes hans
bivelskistaari”.
Efter at have læst i digtsamlingerne, og særligt i erindringerne var min interesse for Jep-
pe Aakjær vakt, og efter giftermålet begyndte
jeg omkring 1970 at indkøbe hvad, jeg kunne
få fat i af Jeppe Aakjærs udgivelser – antikvarisk selvfølgelig – for det var ret begrænset
hvad der var nyudgivet af Jeppe Aakjær på
den tid. Jeg havde sat mig for at få så komplet
en samling af Jeppe Aakjærs udgivelser som
muligt. Efter at have samlet det meste af Jeppe Aakjærs udgivelser, satte jeg mig for at
samle udgivelserne i 1. udgaver, og i min søgen fik jeg smag for at så mange som muligt
skulle være med dedikation, så i dag omfatter
bogsamlingen ca. 350 bind (langt de fleste 1.
udgaver), hvoraf 68 med dedikation af Jeppe
Aakjær i forskellig længde.
I år 2000 købte jeg digtsamlingen ”Den Sommer og den Eng” trykt og udgivet i1910 på
Gyldendalske Boghandel – Nordisk Forlag.
Det særlige var, at jeg i en lille bog, som Jeppe Aakjærs datter Solveig Aakjær havde Ud21
og af de mange, jeg har faaet, har jeg udvalgt disse knap Hundrede Smaavers, som
det maaske kan more Venner af min Far at
gennemlæse.”
Bogen indeholder også den her anførte dedikation således:
Til Maleren Achton Friis.
I ”Den Sommer og den Eng -”
Vel glimter ikke Jyllands Aas
omkap med Grønlands Is
men Resenfeld’ og og Daugbjergdaas
omsvømmes end af Dis.
Jenle, 7.3.1911
Forrest i bogen står ovenstående dedikation.
Så jeg var ikke så lidt stolt, da denne bog blev
indlemmet i samlingen på hylderne i reolen.
givet i 1931 – året efter Jeppe Aakjærs Død
med titlen ”Spildkorn – Dedicationer og Smaa- Digtsamlingen udkom ca. 15. oktober 1910
med 34 digte (100 sider), de 19 ikke tidligere
vers”, og hvori Solveig bl.a. skriver:
offentliggjort. I digtsamlingen indgik bl.a. dig”Det var min Fars mening engang at udgi- tet ”Vor barndoms Bæk”, Mors Rok, Kjesten
ve sine Dedicationer og Smaavers fra Bø- og Kræn Kresten, Per Smed.
ger og Breve, og han var selv begyndt at
samle dem. Jeg har nu gjort det færdigt,
22
NANNA AAKJÆR OG
HENDES SØSKENDE.
Af Vinnie Linderoth
Nannas forældre var Maren
Jensdatter Døes
og Andreas Jensen Krog. De
blev gift 12. juni
1859.
Maren var dengang
21 og Andreas 44 år
Nygifte Maren og Andreas gamle. De bosatte sig
på gården Store Døes
Jensen Krog.
i Måbjerg ved Holstebro. Gården havde 180 td. land, hvoraf meget
var hede, og den havde sit navn efter de 7
gravhøje = dysse/dòes, der her lå.
Andreas Jensen Krog led af en hjertesygdom,
der gjorde, at han ikke kunne deltage i det almindelige landbrugsarbejde. Derfor blev der
indrettet et tømrer – og snedkerværksted i laden på Store Døes. Her arbejdede han med at
frembringe ting til landbruget – trillebøre,
malkeskamler, kar mv. Men han lavede også
møbler - stole, kommoder, chatoller mv. Nogle af disse møbler kan i dag ses på Jenle.
Maren og Andreas med de 3 ældste børn: Jenny,
Juliane og Sine.
Børnedødeligheden var stor dengang, og at få
en børnesygdom var berammet med stor dødelighed. For familien i Store Døes betød dette, at 6 børn ikke voksede op. Mange af børnene blev ikke meget ældre end 1 år da de
døde. Af kirkebøgerne kan man se, hvad børnene døde af. Familiens første barn: Jens Andreas Krog blev født 31. marts 1860 og døde
I hjemmet fødtes 15 børn.
25. marts 1861 af mæslinger. Den 11. juni
Solvejg Bjerre nævner dog i sine erindringer
1864 kom det 4. barn til verden, Jens Jensen
Længe siden, at der var 17 børn. Så der er en Krog, og han døde 10 mdr. efter – 11. april
smule usikkerhed derom. Men det er lykkedes 1865 af en halssygdom. Det 6. og 7. barn –
ved hjælp af kirkebøgerne at finde navnene
Jens Jensen Krog og Kristian Jensen Krog - blev
på 15 børn, så det er mit udgangspunkt.
født 16. nov. 1866 og 30. juli 1868 og døde
som 5 og 3 årig, den 7. juli 1871 og 1. juli
23
1871, dødsårsagen er angivet at være skarlagensfeber. Det var altså 2 børn som døde inden for 1 uge. Solvejg Bjerre fortæller i Længe siden, at de 2 børn døde af difteritis, men
det stemmer ikke ift. kirkebøgerne. I samme
periode døde også en barnepige. De sidste
børn som jeg har kunnet finde oplysninger på
var 2 piger: Kirstine Jensen Krog født 24. sept.
1876, døde 10. juni 1877 af brystbetændelse,
og Mette Kirstine Jensen Krog født 20. okt.
1878, og døde i Ribe, men hverken dødsdaDagen efter Maren Krogs begravelse på kirkegården
gen/år, eller dødsårsag har det været muligt
i Ribe – vinteren 1919.
at finde.
Barnefødslerne har været mange for Maren
Jensdatter Døes. Ligesom det var for mange
af datidens koner. Imellem de mange ikke levedygtige børn overlevede og opvoksede så 9
børn.
Hjemmet i Store Døes var grundtvigsk, og fle- Den ældste var Jenny Marie Jensen Krog født
re af børnene gik i friskole i Holstebro.
29. december 1861. Hun kom på Askov HøjLandbrugskrisen i 1880’erne besværliggjorde skole og blev som 21-årig gift med sønderjydriften af Store Døes. Samtidigt hermed tiltog den Søren Salling (født 1864). De bosatte sig i
Andreas Krogs sygdom, og da han døde i
Ribe og sammen skabte de ”Ribe Høj- og
1887, solgte Maren Krog gården og flyttede
Mælkeriskole”, hvor mange af Danmarks førtil København med sine yngste børn. I Køben- ste mejerister kom på skolebænken. Søren
havn boede et par af de ældste børn. Maren
Salling kæmpede også sønderjydernes sag,
Krog døde vinteren 1919 og blev begravet i
men døde i 1919, altså lige før Genforeningen
Ribe.
i 1920. Efter Søren Sallings død drev Jenny
Salling-skolen videre.
Ved Systemskiftet i 1901 blev der vedtaget en
række love, der gav kvinder og tyende lige
valgret med mændene. Det drejede sig bl.a.
om valg til menighedsrådene i 1903. Hertil
blev Jenny Salling valgt i 1908. Og noget af
det første hun arbejdede for, var, at kirkeklokkerne også skulle ringe, når fattigfolk skulle
begraves. Sideløbende med arbejdet som
højskolemor og menighedsrådsarbejdet oprettede Jenny Salling også en væveskole. I
dag kan man på Jenle stadig se nogle af henMaren Krogs begravelse i Ribe 1919: Fra venstre:
des fine vævearbejder. Jeppe og Nanna købte
Hagen Hagens, Ida Krog (gift med Gustav), Sine Hagens, Jenny Salling, Juliane Riis, Nanna Aakjær, Ger- nemlig stoffer til gardiner og møbler i væveda Riis (datter af Juliane), Gustav Krog og en ukendt. skolen, da de bosatte sig på Jenle. Det er eks.:
Børneflokken fra Store
Døes
24
tæppet og puden på Aakjærs divan i arbejdsværelset, gardinerne i dagligstuen samt betræk på flere stole. Ribehjemmet blev også –
især efter salget af Store Døes – et samlingssted for hele familien. Jenny Salling døde i
1936.
Dernæst kom Gjertrud Jensine (moster Sine)
Jensen Krog født 8. september 1865. Sine
blev gift med ingeniør Hagen Hagens, og de
bosatte sig som nygifte i Stockholm. Her var
Hagen Hagens ansat på Stora Bryggeriet. Hos
dem kom Nanna til at bo, medens hun gik på
Tekniska Skolan.
Da de flyttede tilbage til Danmark bosatte de
sig i Gentofte, hvor de byggede hus ved Gentofte Sø. Ægteparret fik en lille pige, men hun
døde som 2-årig. De fik ikke flere børn, så Esben og Solvejg boede i deres barn- og ungdom meget hos dem. Hjemmet var meget
gæstfrit og blev tilholdssted for mange af Sine og Hagens jyske venners børn, medens
disse studerede i København. Sine Hagen Moster Sine var en dygtig amatørfotograf, og hun
tog mange af de private billeder fra JenleUnder et af Jette Albues besøg i Danmark er søsken- festerne. (Se nedenstående)
de samlet hos Ida og Gustav Krog. Fra venstre: Nanna Aakjær, Gustav Krog, Jensine (Sine) Hagens, Jette
Albue, Juliane Riis med sit yngste barn, Frode.
Den næstældste i søskendeflokken var Juliane
Jensen Krog født 9. juli 1863. Hun blev gift
med møller Mads Riis fra Å Mølle ved Holstebro. De flyttede som nygifte til København,
hvor Mads Riis fik arbejde på Svanemøllen.
Deres yngste barn, Frode, var på alder med
Esben, hvorfor Solvejg og Esben ofte var på
besøg i hjemmet.
Nanna under sit ophold i Stockholm og medens hun
boede hos Sine og Hagen Hagens.
Maren og Andreas Krogs følgende fire børn –
Karl August Jensen Krog født 21. august 1869,
Eva Maria Jensen Krog født 12. november
Jenlefesten 1916, hvor Ove Rode var taler. Fra venstre: Karoline Normann, russiskfødte Lisa Jørgensen
(veninde til Jeppe og Nanna Aakjær), Svend Aakjær,
Helga Lund, Tilde Braae (ven med Thøger Larsen),
Nanna Riis, Jeppe Aakjær, Ove Rode, Johannes
Fønss, K. K. Nicolaysen, Jenny Salling, Hagen Hagens
og P. Chr. Normann. Foran fra venstre: Nanna Aakjær, Georg Saxild, Rigmor Saxild, Tovborg Jensen,
Thøger Larsen, Pouline Rømer og Thyra Larsen.
25
1870, Jette Kirstine Jensen Krog født 29. januar 1972 samt Peter Larsen Jensen Krog fra 10.
januar 1873 – emigrerede alle i løbet af
1890’erne til USA.
Karl, Eva og Jette Krog i USA.
Peter Krog med konen, Petra og sønnen i USA.
Karl August og Peter blev begge udlært på B
& W, inden de udvandrede. Karl, Eva og Peter
blev gift med emigranter. Jette blev gift med
en nordmand. Men alle fik børn, og de bosatte sig i og omkring New York. Karl kom aldrig
tilbage på besøg. Peter, der drev et motel,
kom som 87-årig på besøg sammen med en
sønnesøn. Både Eva og Jette kom på familiebesøg flere gange. Eva blevet sidenhen skilt,
og hun havde et fæstekontor for danske piger, der kom til USA. Jette emigrerede som 17
-årig og mødte ombord på skibet en norsk
styrmand – Albue, som hun blev gift med.
Jette Albue gik aktivt ind i et hjælpearbejde
for sømænd. Hun fik 2 piger, der begge besøgte Danmark flere gange.
Maren Krog besøgte sine fire børn syv gange.
Hun krydsede altså Atlanten 14 gange – på en
3 uger lang sørejse dengang. Den sidste tur
var i 1913, altså lige før 1. verdenskrig. I Jenles museum kan man stadig se nogle af hendes rejsekufferter.
De to mindste af Maren og Gustav Krogs 9
overlevende børn var Nanna og Gustav.
Nanna blev født 23. januar 1874 og døbtes i
Måbjerg kirke 20. februar 1874 - Nielsine Juliane Nanna Jensen Krog. Som 14-årig var hun
i et års tid barnepige i Skærum Mølle ved
Vemb. Efterfølgende flyttede hun til over til
Peter Krogs cabin i New York.
26
Tre søstre: fra venstre: Nanna Aakjær, Sine Hagens
og Jenny Salling.
Maren Krog på stranden ved Long Island uden for
New York. Hun er sammen med børnebørnene Maren og Rita – døtre af Jette Albue. Det er Marens
sidste tur til USA – i 1913.
Aakjær blev gift i København 25. april 1907
ved en borgerlig vielse. Herefter bosatte familien sig på Jenle, der blev Nannas hjem indtil hendes død 4. august 1962. Hendes urne
blev sat ned ved siden af Jeppe Aakjærs i bakkerne ved Jenle og med udsigt til det hjem,
de begge skabte.
Gustav fødtes 4. september 1875 og blev
døbt Gustav Adolph Jensen Krog. Han blev
udlært snedker i København. Han blev gift
med Ida, der var fotograf og havde eget atelier i Klampenborg. Efter giftermålet gik Gustav
i fotograflære. Parret drev derefter i mange
år fotoatelier fra deres villa i Klampenborg.
Ægteskabet var barnløst. På mange portrætter af Jeppe Aakjær står der: I. & G. Krog,
moderen i København. Her kom Nanna i
snedkerlære sammen med broderen Gustav,
inden hun begyndte på Kleins tegneskole. Som 20-årig rejste Nanna
til Stockholm, hvor hun boede hos
Sine og Hagen Hagens, medens hun
gik på Tekniska Skolan för quinliga
Lärjungar. Herfra blev hun udlært
som billedskærer i 1898. Derefter
var hun på Nääs Sløjdskole ved Göteborg, samt i London. Ved hjemkomsten ansattes hun på Richardts
Sløjdskole i København. Et par år
før sit giftermål med Jeppe Aakjær
var hun ansat på Den kongelige
Porcelænsfabrik. Jeppe og Nanna Nanna og Jeppe Aakjær. Portrætteret i 1916 af Ida og Gustav
Krog.
27
Planlagte udgivelser.
lørdag d. 26. februar 2011
mandag d. 28. marts 2011
fredag d. 24. juni 2011
tirsdag d. 2. august 2011
onsdag d. 7. december 2011
Nyhedsmail02
Nyhedsmail03
Nyhedsmail04
Nyhedsmail05
Nyhedsmail06
Vi er ikke helt færdig med arrangementsplanen for 2011, men med det
forbehold, at der kan/vil ske ændringer,
offentliggør vi her en skitse, så folk kan
planlægge deltagelse. Vi åbner først for
salget omkring 1. maj.
Torsdagsarrangementer
19:30—22:00
Aakjærs fødselsdag
15:00—22:00
Lørdag d. 10. sep.
I år er det 145 år siden Aakjær blev født. Det
er dagen hvor vi begynder nedtællingen til
2016!.
Vi vil i den forbindelse gøre noget mere ud af
dagen. Der bliver kaffedrikning, spisning, taler o.l. Aftenen slutter med en sangaften.
Torsdag d. 9 juni: Thomas Kjellerup
Arbejdende værksteder
Torsdag d. 16. juni: Benny Andersen
I år planlægger vi 3 perioder af 5 dage med
Torsdag d. 7. juli: Bente & Leif
arbejdende værksteder.
Torsdag d. 21. juli: Aakjæraften
Torsdag d. 18. aug. Erik Grip & Henrik Gunde Stof & Kultur lø. 2. til on. 6. juli
Træ/smykker & Kultur Lø. 9. til on. 13. juli
Billeder & Kultur Lø. 30.juli til on. 3. aug.
Jenlefesten 13:00—17:00
Søndag d. 7. august:
Politisk taler, Kulturminister Per Stig Møller, I sommerperioden 1. juli—31. aug.:
Den kulturelle taler: Forlagsdirektør: Johan- Mandage kl. 11:00: Limfjordsfortællinger.
Fredage kl. 13:30 til 14:30: Fredagsfortællinnes Riis. Underholdning Søren Krog med
ger.
Aakjærbandet.
28
Aakjærselskabet
DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB
Med denne mail vil vi gerne invitere jeres forening/institution til Jenle i 2011.
Jenle er en overraskende stor oplevelse
for de fleste.
Vore rundvisere og øvrige personale er
på Jenle, fordi de interesserer sig for
Nanna og Jeppe Aakjær og gerne vil
formidle deres store viden.
Jeppe Aakjær kendes af alle i
Danmark. Alle synger Aakjær
eller hører nyindspilninger i
radio eller TV. Samtidig er
Aakjær kendt for sine socialog naturengagerede tekster.
Ikke helt så mange kender
Jenle, der er Nanna og Jeppe Aakjærs
kunstnerhjem og en af Nordens mest
unikke. Nanna var uddannet snedker og
billedskærer, hvilket var helt usædvanlig på denne
tid. Overalt i hjemmet kan man se hendes arbejder.
I Jenles bygninger er der indrettet et museum, der
fortæller om den kulturelle og historiske påvirkning, de fik fra deres fortid og samtid samt den betydning de har for os i dag. Aakjær ville beskytte
den svageste i samfundet gennem fællesskaber.
Han brugte pennen og munden hele sit liv - for at
forsvare ytringsfriheden og demokratiet.
Jenle er åben for
selskaber i 2011:
Fra 2. maj til 10. oktober 2011 fra klokken 09:00 til 21:00. Skal bestilles minimum 5 hverdage før!
Vi har allerede bestilling på flere selskaber i efteråret 2011. Selskaber fra 1 til 15 betaler 750,kr. og herefter 50,- pr. prs. for guidet rundvisning, museum mm..Max. 153 prs. pr. selskab.
Bestil nu!
2011 er et markant år på Jenle!
I 1911 født Nanna Aakjær sønnen Esben. Efter
gymnasieperioden på katedralskolen i Viborg blev
han uddannet journalist. Han var som sin familie
antimilitarist og aftjente sin værnepligt som militærnægter i den nyåbnede Kompedallejer. Da 2.
Verdenskrig brød ud opholdte han sig i New York.
Derfra rejste han til Canada og meldte sig som frivillig i den norske afdeling af R.A.F. og var med til
at bombe tyske krigsskibe i de norske fjorde.
Dette dramatiske liv tog meget hårdt på ham, og
han døde i 1958 kun 47 år gammel. Aakjærselskabet fejrer 100 året for Esbens fødsel med en specialudstilling.
Bestil rundvisning på
Www.Jenle.dk el. tlf. 9757 4594
29
Eksempel på program:
51 personer.
Ankomst klokken 10:00
10:00 formiddagskaffe
10:30 rundvisning hold 1
11:00 rundvisning hold 2
11:30 rundvisning hold 3
12:00 frokost
12:30 besøg graven i skoven el. afg. fra Jenle.
Pris pr. person i alt ex. drikkevarer
143,- kr.
Der må kun være 17. pr. rundvisning - derfor 3
hold. De øvrige kan se museet, møllen, biografen
og meget andet. Se flere tilbud på jenle.dk.
FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET
“Aakjærselskabet”
er en folkelig og kulturel sammenslutning
for alle, der interesserer sig for mennesket
Jeppe Aakjær, hans forfatterskab, hans omfattende folkeoplysende indsats i samtiden
og hans kulturelle eftermæle.
Selskabet blev stiftet den 21. januar 1980, i
halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.
ØNSKER IKKE NI-MAILEN
TRYK HER
ni@jenle.dk?subject=Ophør
ØNSKER NI-MAILEN
TRYK HER
ni@jenle.dk?subject=Nyhed
OPLYSNINGER OM
NI-MAILEN
NI-mailen er en automail, der kun
læses teknologisk. Man kan derfor
ikke anvende mail-adressen til kontakt med Aakjærselskabet.
Selskabets formål:
Selskabets formål er at bidrage til og
koordinere forskningen og at fremme
undervisningen i Jeppe Aakjærs forfatterskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af forfatterskabet, og at bidrage til varetagelsen og formidlingen af
de til forfatterskabet og Jenles knyttede
kulturværdier (Se § 8,2).
Selskabet bemyndiges til at uddele en
årlig Aakjær-pris.
Formålet vedtaget på generalforsamling på
Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter:
http://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf
Bliv medlem af Aakjærselskabet
TRYK http://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp
30
Adressen er kun beregnet til tilmelding og afmelding af ni-mailen.
Kopiering
Uddrag af indholdet i nyhedsmailen må gengives i overensstemmelse med god citatskik
og tydelig kildeangivelse.
Hele artikler må kun gengives
efter aftale med Aakjærselskabet.
Ansvarshavende:
Formand: Henning Linderoth
(H.L.)
Næstformand: Peder Kristian
Nielsen (P.K.)
Koordinator: Vinnie Linderoth
(V.L.)
Andre:
Per Mouritsen (PM)
Henning H. Boller (HB)