1. No category

Aakjærselskabet NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 15 Jenle, den 29. feb. 2012 SELSKABER PÅ JENLE Allerede nu er der mange bes l‐
linger l foråret og e eråret 2012. Foto: H.F. Hvis du arrangerer ture for selska‐
ber kan du kontakte koordinator for selskaber på www.jenle.dk eller tlf. 9757 4594. Tastumgårds hoved‐
bygning fotograferet 2011.
2011. Vi åbner Jenle for selskaber den 19. april l 23. oktober 2012 fra 2 l 170 personer. DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk E er udgivelsen blev døren l familien Brandes åbnet på klem. ”Høvdingen”, som Aakjær omtaler i bogen var s eren og formanden for Indre Mission, Vilhelm Beck. Aakjær havde oplevet, hvordan Indre Mis‐
sion var begyndt at få fodfæste i sin egen landsby Aakjær. Han havde set, hvordan Indre Missions organisatorisk voksede sig stærkere og stærkere. Han havde set, hvor‐
dan Indre Mission var blevet en økonomisk stærk kirkelig mag aktor, gennem ”frivillige” bidrag. På Jenle har vi Aakjærs moster Dortheas ”himmelbrev” ophængt på en væg sammen med en række andre ”himmelbreve”. Disse ”himmelbreve” solgte Indre Missionske præster l religiøse letpåvirkelige personer. Det var katolske ’afladsbreve’ i ny forklæd‐
ning. De kostede en tredjedel af en landar‐
bejders årsløn. Men det, der forargede Aakjær mest, var missionens manglende livsglæde. Man skal heller ikke glemme, at bogen blev skrevet, hvor Estrupperioden var slu et. I Vilhelm Beck så Aakjær en ny Estrup, der på udemokra sk vis styrede hele sin organi‐
sa on. TEKNISKE PROBLEMER
TEKNISKE PROBLEMER Midt i travlhed med lre ee‐‐
læggelsen af en ny sæson løb vi ind i tekniske problemer med et af de programmer, der er nød
af de programmer, der er nød‐‐
vendige for udgivelsen af Ny
vendige for udgivelsen af Ny‐‐
hedsmailen. hedsmailen. Det hele skulle nu være på plads, så vi fra næste udgivelse gerne skulle komme ud uden de store forsinkelser.
forsinkelser. MEDLEMSGAVEN.
MEDLEMSGAVEN. Aakjærselskabets bestyrelse har planlagt udgivelserne flere år frem. Det er vores inten on, at vi vil udgive nogle af Aakjær betydelige, men mindre kendte og læste værker. Udgivelserne skal komme så tæt på original‐
udgivelserne som muligt. Sam dig vil vi i ud‐
givelserne desuden komme med betragt‐
ninger, der skal bringe værkerne ind i vores sam d. I år har vi valgt stridsskri et ”Mis‐
sionen og dens Høvding”. Det er Aakjærs debutbog, der udkom november 1897. Bogen bragte straks forfa eren Aakjær ind i centrum af den danske li erære verden. Beck var selv et barn af enevælden og har præget sin bevægelse i den retning. Han voksede op i den periode, hvor en enevældig konge kunne mene, at »vi alene vide, hvad der tjener l folkets bedste«, og Beck tog denne tradi on med 2 Hans Smidth: ”En Missionær holder Forsamling i en vestjysk Bondegaard”. ind i Indre Mission, som han ved sin kæmpemæssige arbejdsindsats fik gjort l en stor bevægelse, men som han sam digt også styrede autoritært. (Af Kurt E. Larsen | 29. september 2001, Kristligt Dagblad) en dokumentarisk tekst. I et brev l broderen Jens skriver Aakjær. ”For Tiden gjør jeg energiske Studier l et Værk om Vilh. Beck og hans Indre Mission
[…] . Jeg har i de sidste 14 Dage gjennem‐
gaaet 34—35 Bind Indre‐Missjons Tiende” osv. Der var tre faktorer, der kunne få Aakjær l at hvæsse pennen mod Indre Missions’ organisa
‐ on: (Henrik Fibæk: Jeppe Aakjær, Skivebogen 1999. s. 78) 


dens udemokra ske opbygning. dens afvisning af videnskaben bl.a. darwinismen. dens udny else af den ”lille mands” frygt, ved at ”fraliste det nuværende Livs Glæde og Skjønhed…”1 1
(Henrik Fibæk: Jeppe Aakjær, Skivebogen 1999. s. 81) Gennem udgivelsen af bogen lærte Aakjær også det håndværk, der skulle l for at skive E erfølgende kom en række dokumentariske tekster fra Aakjærs hånd: 3‐binds værket om Blicher og romanen ”Vredens Børn” er de mest markante. Specielt med henvisning l ”Missionen og dens Høvding” har mange anklaget Aakjær for at være ateist. Det vil jeg ikke afvise, hvis man som ateist sam dig kan have en stærk religiøs undertone i sit forfa erskab. For det har Aakjær. 3 Jeg finder mange paralleller l Aakjær i Niels Grønkjær: Den nye Gud ‐ E er fundamen‐
talisme og ateisme, Anis, Kbh., 2010. Med denne henvisning, mener jeg også, at Aakjær har rig g meget at byde ind med i en moderne Guds‐forståelse. Bogen vil også indeholde flere af Aakjærs digte mm. Titlen på bogen bliver: ”Aakjær ELSE RIIS ER DØD.
ELSE RIIS ER DØD. Else Riis døde den 24. januar e er kort ds sygdom. Else har været med i arbejdet omkring Jenle siden selskabets start i 1980. Senere, da Kaj Riis blev formand for sel‐
skabet, deltog hun ak vt i alt det prak ske ved arrangementer. Da Kaj Riis blev syg og må e trække sig fra formandsjobbet, indtrådte Else Riis i be‐
styrelsen. Else Riis sad 6 år i bestyrelsen som koor‐
dinator for selskabsbesøg på Jenle. og det religiøse” Vi forventer, at bogen bliver sendt ud l medlemmerne i løbet af marts måned. Der vil dere er gå én måned eller to inden boghandlerne og bibliotekerne kan have den på hylderne. Æret være Else Riis’ minde. ANSØGNING
ANSØGNING Aakjærselskabet har igen fået afslag på en ansøgning. ansøgning. Denne gang ansøgte vi Statens Kunstråd for li eraturområdet ”Generelle midler” om penge l en udgivelse af Magnus Vis sens Aakjær‐sangbog oversat l engelsk. Bogen er oversat af dansk‐amerikaneren Chris an M. Bak, der er bosiddende i Califor‐
nien. Vi fik nej! Jeg var nær ved at sige ‐ som sæd‐
vanlig! Det er meget muligt, at vi ansøger forkert, men afslagene på ansøgningerne virker også tenden øse. I afslaget står der blandt andet, at de ikke giver l sangbøger. Ser man ansøgningens hjemmeside igennem, så står der intet om, at der ikke gives l sangbøger. Jeg ved ikke, om det er udslag af ”det skæve Danmark”. Jeg håber og tror det ikke! Men vi må konstatere, at vi har svært ved at trænge ind i kulturministeriet med ansøgninger. En af måderne på at genopre e balancen er vel, at etablere en ”Jenles kulturambassade” i København med det formål at henvende sig l ministeren med forespørgsler og råd om ansøgninger. Hvis et medlem bosiddende i København ‐
med d, lyst og kendskab l ansøgninger samt evt. kulturministeriet, så må man meget gerne henvende sig. 4 AAKJÆRSELSKABETS BOG
AAKJÆRSELSKABETS BOGDEPOT ER FÆRDIG.
DEPOT ER FÆRDIG. DEPOT ER FÆRDIG. Vagn og Anton fly er reolen l CD’erne. Foto: H.F. Foto: H.F. Aakjærselskabets mange frivillige har hjulpet l med byggeriet og flytning samt registre‐
ring. På forbavsende kort d har vi fået skabt rig g gode muligheder for udvikling af e‐
Bu kken. Det overskud, der kommer ud af bogsalget gennem Aakjærselskabet, går l opbygning af museet, forskning i Aakjærs forfa erskab og Et så stort oplag kan kun lade sig gøre, fordi vi bevarelse af effekter i Mindestuerne. har mange medlemmer, fordi mange handler i vores e‐Bu k og fordi biblioteker og bog‐
Der venter os også fortsat store omkostninger handlere a ager mange bøger hos os. Det er ved etablering af en mere effek v håndte‐
vi rig g glade for. ring af salg i e‐Bu kken og den fysiske bu k. Omsætningen s ger s lle og roligt i vores e‐Bu k. For at gøre bogdepotet mere effek vt og overskueligt beslu ede vi at indre e et nyt rum l denne funk on. Sam dig arbejder vi på et nyt program l e‐Bu kken, der kan håndtere Dankort. Programmet skal også kunne klare salg af bille er l arrangementer o.l. For at kunne holde bogpriserne på et rimeligt niveau, har Aakjærsel
et rimeligt niveau, har Aakjærsel‐‐
skabet beslu et, at vi ved udgiv
et, at vi ved udgiv‐‐
elser vil frems lle et forholdsvis stort oplag. Det vil sige helst ikke under 2000 og gerne flere. under 2000 og gerne flere.
Foto: H.F. 5 Aakjærselskabet har nedsat prisen på Aakjærs meget spændende bog: ”Pigen fra Lim orden”. 6 AAKJÆR PÅ KINESISK I Aakjærselskabet ved vi ikke, om Jeppe Aakjær dligere har været oversat l kinesisk. l kinesisk. Vi er dligere blevet overrasket af tekststeder, der henviser l Aakjæroversæ elser l forskel‐
lige sprog, men kinesisk er vi ikke stødt på. Der fortælles, at Aakjærs gode forfa erkollega Mar n Andersen Nexø, har ha ”Vre‐
dens Børn” med l Sovjet‐
unionen, og at bogen af denne vej er blevet oversat l flere sovje ske sprog. Men l kinesisk tvivler vi på. Teksten på kinesisk befandt sig på min mail den 31. august 2011. Borgmester i Skive, Flemming Eskildsen, der er formand for Jenleudvalget, havde sendt en pdf‐fil fra en kinesisk avis, hvor Jenlefesten den 7. august 2011 var omtalt. Ar klen er ret stor og kan derfor ikke vises i sin helhed i Nyhedsmailen. Den kinesiske forfa er l ar k‐
len hedder Hester Jin og er bosiddende i Skive. Hun var l Jenlefesten den 7. august 2011. 7 E erfølgende har jeg mailet l hende og takket for ar klen og spurgt, om jeg må e anvende ar klen og digtet i NI. I forbindelse med de e projekt skal vi have kontakt l kinesiske miljøer, der kan være interesseret i Jeppe Aakjærs forfa erskab. Sam dig har jeg også spurgt, om hun har oversat andre digte. Skal man have kinesiske turister andre steder hen end l København og H.C. Andersens Hus i Odense, så kunne Jenle være en oplagt mulighed. Hester Jin har planlagt at oversæ e ”Jeg er havren”. E erfølgende har vi talt om at oversæ e 8 centrale digte l elektronisk udgivelse ‐ måske sammen med digtene på dansk og engelsk. Netop når vi taler om li eraturturister, så skal der selvfølgelig være mulighed for at læse forfa erens li eratur på turisternes eget modersmål. Det er ikke et projekt vi hur gt bliver færdig med, men den ligger i støbeskeen og skal tage Vi glæder os meget l fortsat samarbejde. form. 8 Endelig bliver Livser‐
indringerne udgivet igen! Det var de lidt længe om! BEGGE BIND 398,‐ kr. NY MEDLEMSPRIS 268,‐ kr. Sponsorerne: SKIVE KOMMUNE VELUX FONDEN TOYOTA‐FONDEN NYKREDITS FOND BG FONDEN GØR OS ENDNU BEDRE BLIV MEDLEM 9 OM PER ODGAARD OG AA
OM PER ODGAARD OG AAKJÆR.
KJÆR. KJÆR. Per Odgaard var i sin sam dig en meget spændende person, der var en entreprenør i ordets bedste forstand. Når man går rundt i den vestlige del af Skive by, så støder man kun på et vejskilt, der fortæller lidt om personen. Spørger man husejerne, så opdager man hur gt, at personen bag gadenavnet er glemt. De ved godt at husene er bygget omkring 1900‐tallet. Men hvorfor ‐ har de ingen viden om?? Svenning Fu rup og Henning Linderoth har været rundt i kvarteret med fotografiapparat. Der var mange åbenlyse spor fra den omkring år 1900. Forbindelsen mellem Per Odgaard, Jeppe Aakjær og Tastum by er på vej i glemmebogen, men P.K. Nielsen og Hans Frederiksen har i sommeren 2011 besøgt Tastumgaard, der i dag ligger i Viborg kommune. Hans Frederiksen medbragte fotografiapparatet og tog en række prag ulde billeder fra stedet. Ar kel af
kel af Vinnie Linderoth har været i arkiver og bøger. Det er der kommet Vinnie Linderoth. Vinnie Linderoth. nedenstående ar kel ud af. PEDER (PER) ODGAARD Per Odgaard var født den 22. juni 1851 på en gård i Hvidbjerg på Thyholm. Hans far hed Anders Odgaard og moren Maren Jakobsda er. Ifølge kirkebogen for Refs Herred, Hvidbjerg Sogn var Odgaard døbt: Peder Odgaard Andersen. I kirkebogen er så indskrevet, at han 24. oktober 1905 af by
1905 af by‐‐ og herredsfogeden i Skive fik navnebevis for: Peder Odgaard. Odgaard. BARNDOM
BARNDOM Barndomshjemmet var præget af højskole‐
bevægelsen og i hjemmet kom bl.a. Kristen Kold, der var lærer og i sin undervisning inspireret af Grundtvigs skoletanker, ligesom han stod bag høj‐ og friskolebevægelsens Kristen Kold, 1816—1870. Per Odgaard var hele livet optaget af Kolds skoletanker. Odgaard store ønske var en fri– og højskole i Tastum. 10 opre else. Med denne tradi on i barndoms‐
hjemmet var det nok en nærliggende tanke, at Odgaard blev elev på Oddense højskole i Salling. Oddense Højskole var blevet opre et i 1854 på foranledning af bonden og rigsdags‐
manden Bertel Nørgaard fra Krejbjerg. Denne havde i 1851 etableret Krejbjerg højere Bondeskole i en længe på sin egen gård, men fik så fly et skolen l Oddense i 1854. Formålet med skolen var, at højne landbo‐
ungdommens kundskaber i lyset af den folkelige vækkelsesperiode, der kendetegner perioden lige før og e er den frie forfatnings vedtagelse 5. juni 1849. Skolen blev ledet af en 3‐mandsbestyrelse – 2 gårdmænd og så den grundtvigske præst, pastor Glud fra Jebjerg, som Peder Odgaard her s ede bekendtskab med. Pastor Glud var den grundtvigske bevægelses førstemand på Skiveegnen. Pastor Kresten Glud ( 1835 ‐1925) Kresten Glud var en grundtvigsk ildsjæl i landsbyen Jebjerg. Han var en ak v underviser på Bertel Nørgaards Højskole i Oddense. Det bere es, at Pastor Glud var en formidabel historiefortæller. Sam dig elskede han diskussioner , hvilket han gerne førte med sine elever. Det var bestemt en mand for højskoleeleven Per Odgaard, men også for mejeristen i Jebjerg, Esper Andersen, der kom både i Gluds og Odgaards hjem. Når der var foredrag i Per Odgaards hjem, hvor også Aakjær gerne var deltager, så var Esper Andersen kusk for Glud. På denne måde blev der kny et en forbindelse mellem Jeppe Aakjær og Esper Andersen i Jebjerg. Aakjær opdagede hur gt, hvor dynamisk Jebjerg var og i særdeleshed Esper Andersen. 11 Bertel Laustsen Nørgaard (1805—1862) Bertel Nørgaard, Krejbjerg blev i 1848 indvalgt i den Grundlovgivende Rigsforsamling da Frederik VII har overladt magten l folket. Det var helt usædvanlig, at en bonde kunne blive valgt l så ærefuldt et job. 31. januar 1851 fik Bertel Nørgaard lladelse l opre else af Krejbjerg Højskole. (Kresten Kold fik sin lladelse 25. feb. Og åbnede den 1. nov..) Højskolen i Krejbjerg åbnede 7. november – senere Oddense 1855. Han ønskede engelsk på skemaet i stedet for tysk! Forslaget afvises, da lsynet var lagt i præsternes hænder og de ønskede tysk! Foto: H.F. Parken ved Tastumgaard, hvor der blev holdt mange store sommermøder. Per Odgaard var en stor personlighed, der brændte for den grundtvigske folkelighed og demokra et. TASTUMGAARD
TASTUMGAARD E er højskoleopholdet i Oddense a jente Peder Odgaard sin værnepligt som soldat i Viborg. Here er købte han i 1874 Vejsgård i Tastum i Fjends, som han omdøbte l Tastumgaard. Gården lå dengang i Tastum by. Her anlagde han 1875 i gårdens stuehus Fjends Herreds første fællesmejeri. I begyn‐
delsen var det kun gårdens egen mælk, der blev behandlet på mejeriet, da Fjendsbønd‐
erne ikke ville have en lfly er l at behandle deres mælk. Samme år indgik Peder Odgaard sit første ægteskab med Karen Sloth Nielsen, der stammede fra en nabogård l Odgaards barndomshjem i Sydthy. Med Karen fik Odgaard sønnen, Niels, der blev opkaldt e er Karens far. Sønnen overtog siden hen Tastumgaard. Det er i denne periode, at Jeppe Aakjær s er bekendtskab med Peder Odgaard. Helt præcist står ikke helt klart, men i Aakjærs ”livserindringer” skrives, at han var en grøn spire i konfirma onsalderen, og at det var en a enstun l et møde i Odgaards hjem, hvor der var foredrag. Det er måske også fra høj‐
skole den Per Odgaards lyst l diskussioner stammede. I alt fald fortæller Jeppe Aakjær videre, at Odgaard aldrig blev træt af at diskutere, og at han var et knagendes godt hoved, en levende, livsbevæget mand, som havde lyst l at lære livet at kende, mere af det mundtlige ord end af bøgerne. 12 Ovenstående billede fra en flyver er taget i 1926 lidt udenfor Skive. I centrum ses Ny Skivehus, der var Per Odgaards private bolig. Øverst i højre hjørne ser man fabriksbyen, som Odgaard byggede. I midten af billedet ses de ‐ e er da dens forhold ‐ meget moderne arbejderboliger, som Odgaard fik bygget. Odgaards byg‐
geri omkring år 1900 er i dag en integreret del af Skives vestby. Gå man rundt i kvarteret omkring Odgårdsvej er det meget let at finde bygninger, der er opført af Odgaard. De har været en del af et stort fabriksimperium. Med nu den øjne har de været værksteder. Foto: S.F. 1882 fly edes Tastumgaard ud fra Tastum by. ninger. De e førte bl.a. l brugsforeninger og Peder Odgaard byggede det nuværende Ny andelsslagteri. Tastumgård, det ligger i Over Tastum. Mejeriet fly edes med og blev drevet – meget moderne – af en dampmaskine. Ved siden af En ny d oprandt ved Peder Odgaards mejeriet anlagdes et teglværk, så ankomst l Fjends. Han sæ er flere forskel‐
dampmaskines kapacitet kunne udny es lige foretagender i gang bl.a. mejeri og bedst muligt. De e var dog ved at ruinere teglværk, forsamlingshuse i Fly, Tastum og ham økonomisk, idet murstenssalget svigt‐
ede. Men en god ven hjalp ham økonomisk. Ørum, tørvemoser, samt en mængde plan‐
Bønder i Fjends begyndte også at sende deres tager. Og i 1888 s ede han en plantnings‐
mælk l mejeriet på Tastumgaard, og i 1887 forening i Skive. Med alle sine foretagender blev Odgaard hur g regionens Tietgen. blev fællesmejeriets lokaler udlejet l leverandørerne, der videredrev mejeriet som andelsmejeri ind l 1902, hvor det fly edes l Kjeldbjerg. Her l kom, at han arbejdede Såvel i det gamle Tastumgaard som ved ihærdigt for moderniseringen af egnens flytningen l Over Tastum blev gården også et landbrug, bedre avlsdyr, flere sammenslut‐
REGIONENS TIETGEN
REGIONENS TIETGEN KULTURELT CENTRUM
KULTURELT CENTRUM 13 arnested og centrum for den grundtvigske bevægelse og a oldssagen. For på Tastumgård havde Odgaard anlagt en smuk have, og her blev der holdt sommer‐
møder og sammenkomster med taler af bl.a. pastor Glud fra Jebjerg. A oldssagen blev agiteret af ”den omvandrende a olds‐
apostel”, som Jeppe Aakjær kaldte – Ole Nygaard. Nygaard besøgte o e Odgaard på Tastumgaard. hans liv. Dels mejeriejer, Esper Andersen fra Jebjerg, og dels Aakjærs første kone, Marie Bregendahl med hvem han blev gi i 1893. Ægteskabet holdt dog ikke, og de gik fra hinanden i 1900. PEDER ODGAARD PEDER ODGAARD – POLITISK OG SOCIAL
POLITISK OG SOCIALTT Poli sk var Odgaard også ak v. Han lhørte teologen og højskoles eren Frede Bojsens kreds i par et Venstre. Som ak v poli ker afslog han flere gange at lade sig ops lle l Hos Peder Odgaard fik Aakjær sit andet hjem, folke nget. Derimod fik han en række fortæller han i sine ”Livserindringer”: offentlige llidsposter, blev medlem af sognerådet og amtsrådet og repræsentant for ”Tilsidst kunne vi slet ikke undvære Viborg kredi orening for Salling og Fjends hinanden. I begyndelsen af 1887 fly ede herred. jeg min smule habengut l Tastumgård, hvor jeg fik et lo sværelse for mig selv, og kunne foretage mig hvad jeg ville. Det hed sig, at jeg skulle undervise en søn, Niels, da 7 – 8 år, nu den stoute ejer af fødegården, men det var endnu vig gere, at Per Odgaard og jeg fik vore daglige diskussioner”. Kunne de ikke på grund af træthed blive færdige med diskussionen, inviterede Odgaard o e Aakjær med i hans dobbeltseng, hvor de så snakkede hinanden i søvn. De havde en stor drøm om at grundlægge en Socialt agiterede Peder Odgaard for bedre højskole sammen i Fjends. Her skulle Odgaard forhold for tjenestefolkene på landet – stå for finansieringen og Aakjær skulle være eksempelvis ordentlige karlekamre. skolens ideologiske kra . Sommermøde på Spørgsmålet blev rejst allerede i 1885 i en Tastumgaard sås som begyndelsen. Og her var ar kel om ”Huslivet og vore Arbejdere” i begge faste talere. Jeppe Aakjær dedikerede i ugebladet: Vort Landbrug. Et ugeblad for den 1900 novellesamlingen Fjandboer l Peder danske bonde. Og de e 5 år før Jeppe Aakjær Odgaard med ordene: ”Min ven Per Odgaard begyndte at tale samme sag, og 19 år før Fjends Herreds dyg gste bonde legnet.” udgivelsen af ”Vredens Børn”, der for alvor Gennem Peder Odgaard mødte Jeppe Aakjær sa e gang i deba en. to personer, der kom l at spille en stor rolle i PEDER ODGAARD PEDER ODGAARD OG JEPPE AAKJÆR
OG JEPPE AAKJÆR 14 Ny Skivehus var dligere en stor gård placeret udenfor Skive by. Herfra styrede Per Odgaard i knap 10 år sit industriimperium, der var opbygget i umiddel‐
bart nærhed af gården. I dag er Ny Skivehus et ak vitets‐
center. Foto: S.F Elektricitetsværket byggedes i 1904 og de e inden Skive by fik et. . Og så købte han en I 1901 købte Peder Odgaard Ny Skivehus i halvpart i en større manufakturforretning i Skive, der dengang var en 213 tdr. stor gård, Skive by. Og så begyndte han en udstrakt beliggende i landsognet vest for Skive. Ny kvægeksport l Hamborg over Esbjerg. Tastumgaard blev overdraget l sønnen Niels. Der udstykkedes også en række byggegrunde Karen og Peder Odgaard fly ede ind på Ny langs de veje Per Odgaard anlagde, og her Skivehus. opførte arbejderne huse ved hans fabrikker. Husene blev økonomisk stø et af Odgaard. Med flytningen begyndte en ny epoke. Den 213 tdr. Ny Skivehus skrumpede således Odgaard sørgede for, at der blev bygget veje ind l 114 tdr. i årene fra 1901 l 1907. l området og i de e erfølgende 6 år stod han bag anlæggelsen af fabrikker og et Herregården ”Nørgård” i Salling kom i elektricitetsværk på Ny Skivehus’ jorde. Af fabrikker var det bl.a. cementstøberi (1903) ), september 1904 på tvangsauk on. Et hvor stenene l hans senere byggerier blev konsor um bestående af bl.a. Peder Odgaard frems llet, en teks l‐, asfalt‐ og tagpapfabrik, købte den ca. 400 tdr. land store herregård l samt tobaks‐ og automobilfabrik (1906). en pris af 151.000 kr. Konsor et ville udstykke halvdelen af herregården i 7 parceller, og ved Odgaards mellemkomst blev Jenle en af de største udstykninger med 50 tdr. agerjord og 10 tdr. skov og eng. En a en i 1905 skulle Jeppe Aakjær læse op af egne værker i Skive Teatersal. Til stede var Peder Odgaard, og ved en e erfølgende kaffesammenkomst udtrykte Jeppe Aakjær ønske om eget hjem gerne med lidt jord l. Foto: H.L. Odgaard svarede, at Aakjær kunne købe Jenles hovedbygning, der i dag er Mindestue for sådan en ejendom af ham. Han havde et Nanna og Jeppe Aakjær. Odgaard opførte gården, stykke jord med en ualmindelig smuk men arkitekt Baumanns planer fik prisen l at beliggenhed ved Astrup Vig. s ge fra 25.000 l 40.000. kr. Aakjær mente ikke Jeppe Aakjær så udstykningen næsten dag og at Odgaard fulgt byggeriet lstrækkeligt. var klar over, at det var stedet, hvor han ville S gningen var anledningen l et køligt forhold bo. Han kontakter sin forlovede Nanna Krog mellem de dlige venner. NY SKIVEHUS
NY SKIVEHUS JENLE
JENLE 15 og sin bror Jens, der på det dspunkt var bosiddende i USA. Meningen var, at Jens Aakjær skulle eje gården og Jeppe Aakjær være lejer. Peder Odgaard døde i en alder af kun 58 år Prisa alen med Odgaard på landbruget lød den 17. januar 1910. Han fik i begyndelsen af på 25.000 kr. incl. nye bygninger og december 1909 et anfald af apopleksi. E er besætning. Peder Odgaard varetog de en bedring blev han angrebet af gig eber, der prak ske opgaver i forbindelse med udviklede sig l lungebetændelse. Odgaards opførelsen og salget. betydning for alle kredse på egnen kom l Imidler d blev der ændret så meget på udtryk ved hans begravelse, hvor over 1000 tegningerne af Jenle, at det blev langt dyrere mennesker deltog. at opføre. Prisen steg l over 40.000 kr. og byggeriet trak ud. Jeppe Aakjær var under I årene før sin død var Peder Odgaard byggeriet på studierejse l blandt andet Skiveegnens største arbejdsgiver. I avisen Skotland. Han skrev hjem og var rasende på Skive Socialdemokrat stod 17. januar 1910 Peder Odgaard og hans håndtering af flg. nekrolog: byggeriet og prisforhøjelsen. Aakjær truede med en retssag mod konsor et, men denne ”P. Odgaard var forretningsmand, men blev ikke l noget. Købet og byggeriet af Jenle han var også hjælpsom i høj grad og var sa e altså skår i deres venskab. Men på trods ikke bange for at hjælpe småfolk, når han heraf kau onerer Peder Odgaard i 1907 for så, at det var arbejdsomme og ærlige folk. Jens Aakjær, så han kunne klare sine P. Odgaard var en af de mænd, der vil forpligtelser. Lånet var på 500 kr. blive savnet”. Hans industrivirksomheder afvikledes e er hans død. Virksomhederne blev overtaget af andre virksomheder eller Skive kommune. Kun en af virksomhederne overlevede på INDUSTRIEVENTYRET SLUTTER
SLUTTER Øverst: Johannes V. Jensen på motorcykel, som kunne være frems llet på Odgaards fabrik. Til højre ses mindestenen over Per Odgaard. 16 Marie Bregendahl længere sigt. Det var asfalt‐ og tagpapfabrik‐
ken, der nedlagdes i 1970. Den 21. maj 1925 rejste hans venner og naboer en mindesten over ham i Tastum Plantage. Stenen var udført af billedhuggeren Hansen‐Jakobsen. Bag ini a vet l opførelsen af stenen stod bl.a. Marie Bregendahl, og hun sørgede for, at der på stenen kom l at stå: PER ODGAARD FØDT 22. JUNI 1851 DØD 17. JANUAR 1910 ”DE SKJØNNESTE Æ WEED, ÆR AA FO NØJ TE AA GROW” VAR HANS ORD OG HAN FIK DET TIL AT GRO’ TIL MINDE OM HANS VIRKE REJSTES DENNE STEN DEN 21. MAJ 1925 I 1899 udførte Axel Hou et af sine absolu e hovedværker, et manende portræt af Niels Hansen Jacobsen. GIFTEMÅL
GIFTEMÅL Peder Odgaard var gi 2 gange. Første gang den 5. oktober 1875 i Hvidbjerg på Thy med Karen Sloth Nielsen, der blev født 24. januar 1854 i Smerup i Hvidbjerg sogn. Hun døde af brystsyge den 16. november 1902 næsten umiddelbart e er overtagelsen og indflytningen på Ny Skivehus. På hendes grav opsa e 48 mænd fra Tastum og omegn en mindeplade som tak for den gæs rihed, de al d havde modtaget i hendes og Peder Odgaards hjem. Anden gang var den 3. juni 1906 på Frederiksberg med Jørgine Knudsen, der var født den 5. oktober 1885 i Tørring ved Randers. Hun døde den 14. januar 1964 i Dronninglund. 17 MARIE BREGENDAHL OM Marie Bregendahl fremhævede desuden Odgaards idealis ske og dybe demokra ske sindelag. Sam dig påpeger hun, at PEDER ODGAARD
PEDER ODGAARD idealismen i hans seneste år delvis forsvandt, I anledning af Peder Odgaards død skrev men han blev dog aldrig en almindelig gevinst
Marie Bregendahl en ar kel i Skive Folkeblad ‐forretningsmand. den 2. april 1910. Heri hed det bl.a.: ”Peder Odgaard fik vist d e er anden prøvet de fleste af landets mere anseelige næringsveje…. Fem tørvefabrikker havde Jeppe Aakjær: Livserindringer 1 & 2. han del i, flere store teglværker, to Redigeret af Vinnie og Henning Linderoth. elektricitetsværker, en tagpapfabrik, en Forlaget Jenle, Aakjærselskabet 2010. cementstensfabrik, en motorfabrik, en Niels Mortensen: Et industrieventyr i Skive. I: teks lfabrik, en cigarfabrik, et jernstøberi, Skivebogen 1991. Historisk Aarbog for Skive og helt så langt lbage som 1880 et stort og Omegn. Side 70 – 109. fællesmejeri, to herregårde (Ny Skivehus Henrik Fibæk Jensen: Jeppe Aakjær. og Nørgaard) har han udstykket, og Spillemand og stridsmand. I: Skivebogen utallige andelsforetagender har han sat i 1999. Historisk Aarbog for Skive og Omegn. gang, og har endog en overgang drevet Side 33 – 35. en stors let studehandel”. KILDER:
KILDER: Til venstre har vi et portræt af Per Odgaard 1909 på Ny Skivehus. I forbindelse med ”Aakjærs Fodspor har Hans Frederiksen og P.K. Nielsen besøgt de nuværende ejere af Tastumgaard. De fik her mange fortællinger om Per Odgaard og Jeppe Aakjær. Et par af disse små notater kommer her! Videre fortæller Jeppe Aakjær i sine erindringer, at Per Odgaard ingen ng læste, men han forventede, at når Jeppe Aakjær havde læst en bog, blev han grundig orienteret om dens indhold, så de kunne diskuter emnet. På den måde fik begge jo noget ud af Aakjærs ophold på 18 Odgaard rent glemte at vække karlene, Tastumgård. Ret o e foregik disse samtaler, mens Per Odgaard passede som han havde lovet, så de derved fik sit arbejde. en lidt længere middagssøvn. Per Odgaard var ikke tyrannisk, men en Aakjær og Odgaard var under Jenles bestemt og krævende arbejdsgiver. Dog undte han bestemt karlene et byggeri blevet ret uenige og det ellers middagshvil, også forkarlen, der jo gode venskab var blevet noget a ølet! havde ansvaret for hestene, så Per Aakjær ver derfor ikke officielt med l Odgaard havde påtaget sig at fodre hestene i middagspausen. I den Odgårds begravelse, men der forbindelse kunne Jeppe Aakjær jo så fortælles... sidde i hestestalden og samtale med Per Odgaard. En dag gik diskussionen Til Peder Odgaards båre var der sendt særlig højt. Jeppe Aakjær havde lige en stor buket røde roser, men læst den norske forfa er Garborgs afsenderen var anonym, da buke en bog: ”Fri skilsmisse”, der var et indlæg i ikke var forsynet med et kondolence‐
da dens sædelighedsdebat, så det var kort. Man mener, at buke ens den, der var l debat. Jeppe Aakjær afsender var Jeppe Aakjær. skriver i sine erindringer: ”Vi kom da i et sådant skænderi om Garborgs nye bog og dens moralske udsvævelser, at han glemte hestene, der sparkede i krybben, så splinterne røg for at få mere hakkelse for mulen, og den moralsk indignerede hestepasser fór op ned med foderkoppen mellem de forsømte dyr, mens han slængte det ene vredesord e er det andet imod Garborg og hans skægløse fosvarer, der her brugte en hestegrebning som skranke.” Under en samtale med den nuværende ejer af Tastumgård blev det mig fortalt, at diskussionen gik så højt, at Per 19 Portræt af den norske forfa er Arne Garborg. TASTUMGAARD Å nej, hvor er her dog venligt og kønt, alt så fortryllende, frodigt og grønt, alt her velsignelsens sølverdåb får. Ja, her er dejligt på Tastumgård! Her ser du haven med træer og med park, længere fremme den rugsvangre mark. Aksene gulne; om høst det spår. Ja, her er dejligt på Tastumgård. Vinden leger her dagen lang. Over os driver grålærkens sang, yndigt om høsten, men dejligst i vår. Ja, her er dejligt på Tastumgård. Hør hvor han jubler den spo ende stær, hør hvilken støj under tag i træ`r; ret gudvelsignet er fuglenes kår, her på det dejlige Tastumgård. Rundt om os buldrer maskinernes larm, damphesten stønner foraset og varm, vognene rumler langs stenbroen hård, ja, her er dejlig på Tastumgård. Virkende hænder ihvor man end ser; se, hvor der slides i muld og i ler, skovlene klirrer, og plejlene slår. Ja, her er dejligt på Tastumgård. Arbejd og skæmt går helt lys gt på rad, alvor og gammen det følges godt ad, ingen en spøg eller ´æmpe´ forsmår, nej, her er dejligt på Tastumgård. Sprudlende liv under arbejd og sang, raskhed i gerning og raskhed i gang. Higende fremskridt fra år l år, sådan man lever på Tastumgård. Lad det da vokse, det yndige hjem, videre, klarere, lysere frem. Himmel, beskærm du den grund, hvor det står! Favn du det deklige Tastumgård! Jeppe Aakjær, 1886 Af de e digt skrevet i 1886 kan man rig g se, hvor begejstret den unge Jeppe Aakjær var for alt det, han så og oplevede på Tastumgård hos Peder Odgaard. Her vederfaredes han, hvordan naturen, menneskets arbejde, foretagsomhed og fremsyn og åndelige styrke kan gå op i en højere poe sk, lyrisk enhed, hvilket kom l at præge hans senere li erære produk on såvel episk som lyrisk. P.K. 20 HEART BE STILL, THE SUN GOES DOWN af t
e
r
n. ge
e
i
s
d
n
e
R
e Je
s
i
l
a
Ann
Rebildflaget er designet af Hans Toksvig i 1979.
Tekst: Jeppe Aakjær Melodi: Thomas Laub
Tekst: Jeppe Aakjær Melodi: Thomas Laub Transla on: S.D. Rodholm
on: S.D. Rodholm Heart be s ll, the sun goes down Smiling o’er the meadows, Sheep and cows are homewards bound Through the deepening shadows. Heart, be s ll, be s ll, the sun goes down Silence falls on lanes and lea, Restless day is over One belated bumblebee Drones among the clover. Heart, be s ll, be s ll, the sun goes down So ly now the haze is s rred From the lowlands li ing; O’er the treetops skims a bird Fleecy clouds are dri ing. Heart, be s ll, be s ll, the sun goes down Far toeast the windows gleam Red with flashes blinding; Sunset coloured flows a stream Through green pastures winding. Heart, be s ll, be s ll, the sun goes down. ”REBILD KANTATEN”. Siden vi er begyndt at udsende Nyhedsmailen begravelser. Ovenstående oversæ else af digtet har været brugt i forbindelse med en øges selskabets kontak lade og der er engelsk musik‐universitetslærers dødsfald og opstået et stort netværk. Sam dig betyder netværket, at der kommer mindehøj delighed i Danmark. Han ønskede rig g mange breve og mails, der indeholder asken spredt ud over Lim orden medens et billeder og fortællinger, hvor familien Aakjær trestemmigt kor sang: ”Heart be s ll, the sun har rela on l disse. Der spørges meget, men goes down” der kommer også mange effekter med post‐ væsnet eller med bil. Mange sender digte og Aakjær skrev digtet i 1912 l Rebildkomitéen. dedika oner o.l. Sammen med 3 andre digte indgår digtet i Et digt, der har mange reak oner på, er ”S lle ”Rebild kantaten”. Senere på året vender vi lbage l historien hjerte sol går ned”. Mails eller brevene fortæller næsten alle, at om Jeppe Aakjærs forbindelse l Rebild‐
festerne, der i år kan fejre 100 års jubilæum. digtet har været brugt i forbindelse med 21 22 SOMMERSTATISTIK. De sidste to somre har vi bedt vore Når man ser på postnumrene, så kunne man gæster i sommersæsonen udfylde godt få den fornemmelse, at gæsterne kun kommer fra det jyske område. Det er slet ikke et spørgeskema. et spørgeskema. lfældet. Vi har i år gæster fra hele Norden Blandt de afleverede skemaer har vi udtruk‐ og enkelte tyskere og hollændere. Det er kun ket 4 i juli og 4 i august måneder. De udtruk‐
lfældigt, at udtrækningen er faldet ud l ne har fået lsendt Jeppe Aakjærs ”Livserind‐ fordel for jyderne. ringer”.. Torben Leth‐Nissen Gudrun Mogensen Niels Kris ansen Kjeld Dall Petersen Inger Simonsen Jørgen & Birgit Kruse Lisbeth Sander Petersen Eva Riis Eriksen 9640 Farsø 8380 Trige 9330 Dronninglund 7400 Herning 8370 Hadsten 9550 Mariager 8305 Samsø 7000 Fredericia Undersøgelsen i 2011 viste næsten samme svar som i 2010. Ser man på spørgeske‐
maerne generelt så er der i år 37%, der har svært ved at finde Jenle på grund af 23 mangelfuld skiltning. Se vi på de responden‐
terne, der ikke dligere har været på Jenle, så er tallet 52%, der har svært ved at finde vej. Aakjærselskabet har i 6 år arbejdet på en bedre skiltning, men uden nogen form for resultat. Det er beklagelig, at Skive kommune ikke er interesseret i flere turister l Jenle. Vi fortsæ er selvfølgelig arbejdet med at ansøge Skive Kommunes udvalg for ’teknik og miljø’. En del gæster vil gerne have, at man kan købe en frokostret på stedet. Der mangler også noget børn kan lege med. Gammelt legetøj o.l. Ellers må man sige, at der stort set er ros over hele linjen. Bedste oplevelse: ”Go’ stemning—dejligt personale!” ”I gør så meget! Pas nu på jer selv!” ”Rundvisningen i hjemmet med fortællerens store viden og formidling”. ”Helt klart en fantas sk flot og udby erig rundvisning. En meget kompetent og meget venlig guide, der gav os d l at kigge os omkring og meget vidende”. ”Biografen” ”Personalet” ”En super god fortæller” ”Rundvisning og venlig betjening” ”Vi kommer helt sikkert igen!” ”Det hele” ”Rundvisning—stemning—udsigten” ”Det er dejligt at se, at det hele er meget velholdt. Rundviseren er en rig g ildsjæl! Godt humør i bu kken.” ”Lim ordsfortællingen” (Kvaliteten helt i top!) ”Filmen helt i top” ”Fin rundvisning. God kaffe med lækker kage. Meget smuk natur. En dejlig oplevelse!” ”Gåturen l Jeppe Aakjærs grav.” ”Hyggelig og munter betjening i info” ”Det hele har været godt. Dejlig kaffe og tærte. Hyggelig betjening.” Dårligste oplevelse: ”Ingen! Vejret var også godt”. ”Der var lidt koldt i museet.” ”Ingen!” ”Vådt græs!” ”For lidt lys i museet” ”Regnvejr” ”Bedre forhold i Museet—Der er lidt mørkt!” ”Museet ’kan virke’ lidt uoverskueligt—godt med brochuren!” ”Jeg kan ikke finde den!” (Den dårligste oplevelse) ”Skiltning l Jenle er meget dårlig.” ”God uds lling! Men svært at læse tavlerne! Lyset for dårligt.” ”Alt for lidt skiltning. Mangler i den grad vejvisere l Jenle.” ”Skiltning l Jenle dårligt” Ønsker: ”Længere rundvisnings d l spørgsmål. Vi havde mange flere spørgsmål end den llod.” 24 ”En mindre oversæ else—hvis der kun tales Sallingmål!” ”Billetprisen er lav i forhold l det man får for pengene!” Et smukt digt, der slu er: ”Musen bor endnu på Jenle” ”En bedre skiltning ved hovedvejen” ”Teksten på de to sten skal males op, da jeg kan huske dem fra min barndom.” ”S lle musik med hans sange. Det ville være dejligt med et dspunkt , hvor en guitarist Foto: H.F. Aakjærselskabet har i 2010 beslut
Aakjærselskabet har i 2010 beslut‐‐
tet, at vi ville arbejde med ”Aakjærs Fodspor”. ”Aakjærs Fodspor”. ”Moderniser m. fx apps l smart‐
phones” sang og spillede live i en halv me 2x om dagen.” ”Det ville være dejligt med en frokost el. lign l en go’ øl.” ”Den guidede tur må e gerne vare længere.
—Evt. mere oplysning om forfa erskabet og J.Å’s rela on l sam den—og andre forfa ere.” ”Moderniser m. fx apps l smartphones” Der er i samarbejde med Skive turistkontor udarbejdet en skrivelse, der kan bruges af cyklende og bilende turister, når de kører rundt l de forskellige Aakjær‐des na oner. De to billeder på siden viser Rasmus Thorsen , der indtaler Aakjær tekster på vort lydanlæg. En del lydoptagelser vil senere indgå i vores projekt: ”Aakjærs Fodspor”. Vi har også et ønske om, at bruge QR‐koder på Jenle, men mobildækningen er ikke den bedste. Målet er, at de første des na oner skal være på plads l juli 2012 og gerne være godt dækket ind i løbet af 2013. Flere har lsvarende forslag. Der arbejdets allerede på de digitale muligheder. I sommeren 2011 har vi ha de første selskaber rundt på en tur fra Sjørup l Jenle, hvor man kommer forbi en række steder, som Aakjær har beskrevet, eller boet osv. På cen‐
trale steder planlægger vi markering og tekst med en QR‐kode. 25 Foto: H.F. Aakjærselskabet DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB Jeppe Aakjær kendes af alle i Med denne mail vil vi gerne invitere je‐
res forening/ins tu on l Jenle i 2012. Jenle er en overraskende stor oplevelse for de fleste. Vore rundvisere og øvrige personale er på Jenle, fordi de interesserer sig for Nanna og Jeppe Aakjær og gerne vil formidle deres store viden. Danmark. Alle synger Aakjær eller hører nyindspilninger i radio eller TV. Sam dig er Aakjær kendt for sine social‐ og naturengagerede tekster. Ikke helt så mange kender Jenle, der er Nanna og Jeppe Aakjærs kunstnerhjem og en af Nordens mest unikke. Nanna var uddannet snedker og billedskærer, hvilket var helt usædvanlig på denne Jenle er åben for d. Overalt i hjemmet kan man se hendes arbejder. I Jenles bygninger er der indre et et museum, der selskaber i 2012: fortæller om den kulturelle og historiske påvirk‐
Fra 19. april l 10. oktober 2012 fra ning, de fik fra deres for d og sam d samt den be‐ klokken 09:00 l 21:00. Skal bes lles mi‐
tydning de har for os i dag. Aakjær ville besky e nimum 5 hverdage før! Vi har allerede bes lling på mange selskaber i den svageste i samfundet gennem fællesskaber. foråret 2012. Selskaber fra 1 l 15 betaler 810,‐ Han brugte pennen og munden hele sit liv ‐ for at kr. og here er 54,‐ pr. prs. for guidet rundvis‐
forsvare ytringsfriheden og demokra et. ning, museum mm..Max. 153 prs. pr. selskab. Bes l nu! Bliver 2012 et godt år for Jenle? 2011 blev et godt år for Jenle. Selskaberne strøm‐
mede l Jenle. Flere dage må e vi melde alt ud‐
solgt. Heldigvis kunne flere selskaber godt fly e dagen og på denne måde alligevel besøge os. Desværre må e en del selskaber finde andre des ‐
na oner, men forventer at komme l Jenle senere. Gennem de s kprøveundersøgelser af 50 selska‐
ber vi har foretaget kan vi se, at kri kpunkterne har været meget få. 94 % roser os l skyerne. Stedet er langt mere spændende end de havde forventet. Det er vel også derfor vi allerede nu har solgt over 1300 bille er l foråret 2012. Bes l rundvisning på Www.Jenle.dk el. tlf. 9757 4594 26 Eksempel på program: 51 personer. Ankomst klokken 10:00 10:00 formiddagskaffe 10:30 rundvisning hold 1 11:00 rundvisning hold 2 11:30 rundvisning hold 3 12:00 frokost 12:30 besøg graven i skoven el. afg. fra Jenle. Pris pr. person i alt ex. drikkevarer 158,‐ kr. Der må kun være 17. pr. rundvisning ‐ derfor 3 hold. De øvrige kan se museet, møllen, biografen og meget andet. Se flere lbud på jenle.dk. mandag d. 16. januar 2012 Nyhedsmail Nr. 1 mandag d. 20. februar 2012 Nyhedsmail Nr. 2 onsdag d. 9. maj 2012 Nyhedsmail Nr. 3 onsdag d. 27. juni 2012 Nyhedsmail Nr. 4 rsdag d. 21. august 2012 Nyhedsmail Nr. 5 onsdag d. 21. november 2012 Nyhedsmail Nr. 6 JENLE ER I SOMMERPERIODEN 1. JULI TIL 31. AUGUST ÅBEN FRA KLOKKEN 11—17 OGSÅ MANDAGE SELSKABER PÅ JENLE FRA 19. APRIL TIL 23. OKT. KLOKKEN 09:00 ‐ 21:00 RING I GOD TID 97 57 45 94 27 FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET ØNSKER IKKE NI‐MAILEN TRYK HER ni@jenle.dk?subject=Ophør “Aakjærselskabet” er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans forfa erskab, hans om‐
fa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle. Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død. ØNSKER NI‐MAILEN TRYK HER ni@jenle.dk?subject=Nyhed OPLYSNINGER OM NI‐MAILEN NI‐mailen er en automail, der kun læses teknologisk. Man kan derfor ikke anvende mail‐adressen l kon‐
takt med Aakjærselskabet. Selskabets formål: Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs for‐
fa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af forfa erskabet, og at bi‐
drage l varetagelsen og formidlingen af de l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturværdier (Se § 8,2). Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær‐pris. Formålet vedtaget på generalforsamling på Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter: h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf Bliv medlem af Aakjærselskabet TRYK h p://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp 28 Adressen er kun beregnet l lmel‐
ding og afmelding af ni‐mailen. Kopiering Uddrag af indholdet i nyheds‐
mailen må gengives i overens‐
stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse. Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærselska‐
bet. Ansvarshavende: Formand: Henning Linderoth (H.L.) Næs ormand: Peder Kris an Niel‐
sen (P.K.) Koordinator: Vinnie Linderoth (V.L.) Sekretær: Annalise Jensen (A.J) Andre: Per Mouritsen (P.M.) Henning H. Boller (H.B.) Svend Erik Jørgensen (S.J.)