1. No category

grundejeren.dk
F æ l l e s f o r e n i n g e n
a f
G r u n d e j e r f o r e n i n g e r
i
K ø b e n h a v n
maj-juni 2009
11
Husk Fællesforeningens repræsentantskabsmøde
tirsdag den 26. maj i Vanløse kulturhus
www.grundejeren.dk
Fællesforeningens bestyrelse
Formand:
Hans Jørgen Lykkeboe
J. P. E. Hartmanns Allé 26
2500 Valby
Valby og Omegns Byggeforening
hj@lykkeboe.dk
- Bestyrelsesmedlem i
Valby Grundejerforening
- Bestyrelsesmedlem i R98
- Formand for Miljøpunkt Valby
Kasserer:
Inge Pedersen
Strindbergsvej 101 A
2500 Valby
GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej
ingepedersen00@hotmail.com
- Medl. af repræsentantskabet i R98
Næstformand:
Erik Honoré
Bangsbo Plads 59
2720 Vanløse
GF Katrinedal
erikhonore@gmail.com
- Formand for
Vanløse Grundejersammenslutning
- Medlem af Vanløse Lokaludvalg
- Bestyrelsesmedlem i Miljøpunkt Vanløse
- Medlem af repræsentantskabet i R98
Sekretær:
Hans Bo Larsen
Storkebakken 28,
2400 Kbh. NV
GF Utterslevhøj
hans-bo@get2net.dk
- Formand for Brønshøj Grundejerforening
- Medlem af Brønshøj Lokaludvalg
- Bestyrelsesmedlem i
Miljøpunkt Bispebjerg/Brønshøj-Husum
- Medlem af repræsentantskabet i R98
Birgit Philipp
Nakskovvej 93
2500 Valby
GF Søndre Hanssted
birgit.philipp@privat.dk
Poul Hounsgaard
Ove Billes Vej 15
2300 Kbh. S.
GF Sundbyvang
ph@phocomputer.dk
- Formand for Valby Grundejerforening
- Bestyrelsesmedlem i
Sundbyernes Grundejerfællesskab
- Medlem af repræsentantskabet i R98
Bjarne Kallesøe
Italiensvej 83
2300 København S.
SGF Parcelforening
bk.kalrebo@tdcadsl.dk
- Bestyrelsesmedlem i
Sundbyernes Grundejerfællesskab
- Medlem af Amager øst Lokaludvalg
- Bestyrelsesmedlem i Dong Energy A/S
- Medlem af repræsentantskabet i R98
Hanne Skovsgaard
Bjørnsonsvej 76
2500 Valby
GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej
h.skovsgaard@webspeed.dk
Svend Vexby
Amsterdamvej 11
2300 Kbh. S
Samarbejdet
sgf@tele2adsl.dk
- Formand for
Sundbyernes Grundejerfællesskab
- Medlem af repræsentantskabet i R98
Christine Hoegh Leander
Harrespringet 21
2400 NV
GF Utterslevhøj
chrisses9@hotmail.com
- Bestyrelsesmedlem i Valby Grundejerf.
- Medlem af repræsentantskabet i R98
Hans Åge Zabel
Basnæsvej 10
2700 Brønshøj
hzabel@post.tele.dk
- Bestyrelsesmedlem i
Brønshøj Grundejerforening
- Medlem af repræsentantskabet i R98
Jens B. van der Watt
Stubbevangen 23
2700 Brønshøj
Kirkemosens Haveby
watt@tdcadsl.dk
Steen A. S. von Lorenzen
Kilholmvej 23
2720 Vanløse
Vanløse Stationsby
arthur1@email.dk
- Bestyrelsesmedl. i Brønshøj Grundejerf.
- Medlem af repræsentantskabet i R98
- Bestyrelsesmedlem i
Vanløse Grundejersammenslutning
Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København
Paraplyorganisation for grundejerforeninger og vejlaug i København
samt talerør over for myndigheder og forsyningsvirksomheder.
Grundejeren.dk
udgives af Fællesforeningen og sendes til foreningsbestyrelserne.
Redaktion:
Hans-Jørgen Lykkeboe og Birgit Philipp - Valby, Svend Vexby, Bjarne
Kallesøe og Birgitte Thuesen Maltesen - Sundbyerne, Hans Bo Larsen og
Hans Åge Zabel - Brønshøj, Jan Mørch og Erik Honoré - Vanløse
2
www.grundejeren.dk
Formandens beretning 2008
Beretning
Bestyrelsen har, siden repræsentantskabsmødet i 2008, afholdt 6 bestyrelsesmøder og gennemført et
bestyrelseskursus på Orø i det tidlige forår 2009.
Bestyrelsen har været aktiv omkring
et par byggesager i Valby og har i
den sammenhæng været medvirkende til at få standset et påtænkt
byggeri som var i strid med lokalplanlægningen.
Foranlediget af en vejstrid om nedkørte kantstene og fortovsfliser på
en privat fællesvej på Amager, har
bestyrelsen taget kontakt til Center
for Trafik for at få udarbejdet retningslinier for problemløsninger
vedrørende de omfattende gener
som den stigende trafikbelastning på
de private fællesveje medfører.
Bestyrelsen har i en konkret grundejerforening fået afslag fra kommunen efter ansøgning om opsætning
af forbudsskiltning. Afslaget er nu
anket til Vejdirektoratet og bestyrelsen følger op på sagen, om vi opfatter om en prøvesag vedrørende forbud mod uvedkommende gennemkørsel.
Flere af bestyrelsens medlemmer
har, via deres lokale foreningsarbejde, fået udvalgs- og bestyrelsespladser i bydelenes lokaludvalg og
miljøcentre, og her på det sidste er
det lykkedes at få indvalgt vores
bestyrelsesmedlem Bjarne Kallesøe
i bestyrelsen for Dong Energy City
elnet A/S. Repræsentationerne bidrager til indsigt og indflydelse og
ikke mindst et godt netværk, der er
gavnligt for bestyrelsesarbejdet i
Fællesforeningen.
Alle har i bestyrelsesarbejdet deltaget med stort engagement og ydet en
god indsats for fællesskabet og det
skal der udtrykkes en stor tak for.
Foreningsblad/hjemmeside
Fællesforeningens informationsvirksomhed bliver fortsat tilgodeset via
hjemmesiden og udgivelsen af vores
foreningsblad.
Blad- og hjemmesideaktiviteten varetages af vores flittige næstformand,
Erik Honore‚ og blad nr. 11 udsendes
i maj til foreningernes bestyrelser op
til dette års repræsentantskabsmøde.
Som noget nyt kunne man i blad nr.
10 byde velkommen til SGF-nyt,
som fremover vil være indeholdt i
Grundejeren. Det ville være en oplagt mulighed at også andre bydelsforeninger lod deres blad- og
nyhedsvirksomhed formidle gennem
vores fælles blad.
Blad og hjemmesideaktiviteterne
giver foreningerne god mulighed for
at følge aktiviteterne og lade sig inspirere til lokale tiltag.
R98´s koncessionsophør
Med beslutningen om at bringe
R98´s koncession til ophør pr. 1. maj
2011 er udbudsrunderne nu i gang.
Den 30. januar udløstes spændingen
om, hvem der i anden omgang ville
byde på Københavns Kommunes
første udbudsrunde med overtagelse
af indsamlingen den 1. november
2009.
Desværre var der kun to bydere,
nemlig H.C. Svendsen (med sit nydannede City Renovation) der bød på
alle seks entrepriser (indsamling af
dagrenovation, storskrald, skrot og
papir i Valby, Vanløse, Brønshøj/
Husum og Bispebjerg, samt indsamling af haveaffald - og drikkevareemballage i hele kommunen).
Vognmandsforretningen M. Larsen,
bød på indsamling af drikkevareemballager.
R98 regner med, at Københavns
Kommune indgår aftale med den ene
eller begge tilbudsgivere, og at opstarten finder sted den 1. november
2009.
Spørgsmålet op oprettelse af et brugerpanel i forbindelse med R98´s
koncessionsophør er endnu ikke
afklaret, men blandt bestyrelsesmedlemmerne i R98 er interessen ikke
stor og vi må nok konstatere at Fællesforeningens bestyrelsesmedlem
H-J Lykkeboe står noget alene med
påpegningen af det hensigtsmæssige
i at lade repræsentantskabet erstatte
3
med et brugerpanel der kritisk og
vågent kan følge op på takstudviklingen og kvaliteten af den
fremtidige renovation.
FF´s bestyrelsesmedlem H.Å. Zabel
er i gang med en statistisk opfølgning på takstudviklingen og noget
tyder på at der allerede nu kan konstateres en fordyrelse efter kommunens overtagelse af de administrative opgaver fra R98.
Fremtiden
Bestyrelsen orienterede på sidste års
repræsentantskabsmøde om, at vi
ville søge plads i kalenderen til afholdelse af et mini-seminar for at
søge ny inspiration og gøre os nogle
overvejelser om, hvordan vi kunne
bidrage til foreningens fortsatte udvikling.
Orø Kro
Den 6. og 7. marts gennemførte vi
et bestyrelsesseminar på Orø Kro.
Deltagerne var 11 engagerede bestyrelsesmedlemmer og kursusleder
arkitekt Michael Honore Bloch fra
Bolius.
På Orø-mødet vedtog bestyrelsen
nogle retningslinier for foreningens
fremtidige udvikling og de lyder
som følgende:
FF´s mission
Vi vil udvikle kvaliteten og det gode
liv i haveboligområderne hvor vi
bor, og
FF´s vision
Vi vil værne om vores boligmiljø og
skabe rammer for udvikling og
mangfoldighed
Bestyrelsen har ud fra ovenstående
igangsat et udvalgsarbejde og vi
forventer at kunne fremlægge resultaterne på et medlemsmøde i eftersommeren.
p.b.v.
Hans-Jørgen Lykkeboe
www. grundejeren.dk
Kollektiv
forsikringsordning
Dyrt at sidde i bestyrelsen?
Mange af Fællesforeningens
medlemmer har tilmeldt sig vores
kollektive forsikringsordning.
Foreninger der i dag indmelder sig
i Fællesforeningen kommer automatisk med i ordningen.
Den kollektive forsikringsordning
omfatter ud over bestyrelses- og
ledelsesansvar også erhvervsansvar og har en årlig præmie på
kr. 750,- med følgende dækning
pr. meddækket forening:
Bestyrelses- og ledelsesansvar:
1.5 mio kr. pr. år.
Selvrisiko kr. 0,Erhvervsansvar
5 mio kr. pr. skade pr. år
Selvrisiko: kr. 5.000,Denne kollktive bestyrelses- og
ledelsesansvarsforsikring omfatter
ansvar for krav der rejses mod den
dækkede forening efter datoen for
forsikringens ikrafttrædelse, og
når det ansvarspådragende forhold
er udvist indenfor 12 måneder før
ikrafttrædelsen eller udvist efter
datoen for ikrafttrædelse.
Mht. erhvervsansvarsforsikringen
stilles der nogle krav til legepladser. Det skal kunne dokumenteres at der føres tilsyn og at der
sker en løbende vedligeholdelse.
Underslæbsforsikring
Fra i år føjes der et element mere
til forsikringsordningen. Efter at
kassereren i et par foreninger har
drænet foreningernes kasse for
midler til egne formål, har der
været spurgt til ovenstående
forsikringsmulighed.
Præmien er blot kr. 150 årligt med
en dækning på 0,5 mio kr. og en
selvrisiko på kr. 3.000,Herefter betaler de dækkede medlemmer kr. 900,- i årlig præmie for
den samlede pakke.
At bankbestyrelser i disse tider kan
blive hængt op på et personligt ansvar i forbindelse med virksomhedens tab og evt. konkurs/fussion
synes åbenbart besværligt.
Tværtimod er det indtrykket, at de
nærmest forgyldes.
Helt anderledes ser det til gengæld
ud i det frivillige bestyrelsesarbejde.
Som frivilligt bestyrelsesmedlem i
en idræts-, bolig- eller grundejerforening kan man også gøres ansvarlig
såfremt utilfredse medlemmer eller
kreditorer lægger sag an mod foreningen.
Mange foreninger er i dag uden en
bestyrelses-ansvarsforsikring, og er
uheldet ude kan det blive rigtig dyrt
for det enkelte bestyrelsesmedlem.
Hvem husker ikke sagen om VirumSorgenfri håndboldklub, hvor den
frivillige bestyrelse - ved byretten i
Lyngby - blev gjort ansvarlige for
klubbens konkurs.
Også en andelsboligforening kom
galt af sted da ejendommen skulle
renoveres. Bestyrelsen havde i god
tro igangsat et større projekt, men
havde i sidste ende ikke helt styr på
processen. Renoveringen blev derfor en hel del dyrere end man havde
bugetteret med, og utilfredse medlemmer fik herefter gjort bestyrelsen
ansvarlig med et enormt erstatningskrav til følge.
Grundejerforeninger m.m.
Også flere grundejerforeninger har
prøvet turen. En forening nægtede at
betale for deres nye fortove, der
ikke var færdiggjort. Og der hvor
det var færdiggjort levede det ikke
op til den kommunale tilsynsmyndigheds krav. Brolæggeren har derfor stævnet foreningen og sagen
kører endnu.
4
En forening i Vanløse, der har
mange flerfamilies huse og enkelte
karréejendomme i sin fold, ændrede
for nogle år siden sine kontingenter.
Et forslag, om at foreningens 218
ejendomme skulle betale et enhedskontingent på 1.100 kr. om året og
at foreningens 535 husstande skulle
betale et vejbidrag på 350 kr. pr.
husstand årligt, blev vedtaget.
Herefter anlagde en karréejendom,
der havde stemt imod, sag an mod
bestyrelsen med påstand om at
denne opkrævningsform var ulovlig.
Både byret og landsret mente dog, at
fordelingen var rimelig og frikendte
bestyrelsen. Trods frikendelsen
oversteg sagsomkostningerne langt
det beløb som modparten blev dømt
til at betale, hvorfor bestyrelsen var
lykkelige over den retshjælpsforsikring man havde krævet tegnet ved
sin tiltrædelse.
Endelig har en grundejerforening og
en andelsboligforening for nylig
oplevet, at kassereren - over tid - har
formøblet foreningernes formue.
Fællesforeningens forsikring
Det er på landsplan flere tusinde
foreninger, befolket med frivillige,
der ikke har de fornødne forsikringer og som lever livet farligt.
I forsikringsbranchen tager man
mellem 3-5.000 kr. for en bestyrelsesansvarsforsikring, men mange af
Fællesforeningens medlemmer har
taget mod vores tilbud om deltagelse
i en kollektiv forsikringsordning
med bestyrelsesansvar og erhvervsansvar for 750 kr. årligt. Nu føjes
der så en underslæbsforsikring til
for 150 kr. yderligere årligt.
Den forholdsvis billige forsikring
kræver dog et medlemsskab af
Fællesforeningen eller af Sundbyernes Grundejerfællesskab.
www. grundejeren.dk
Vor mand i Dong Energy A/S
Tirsdag den 10. marts 2009 deltog
Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København i et møde
med Centerchef Niels Tørsløv og
Områdechef Steffen Rasmussen
Når alle gode kræfter samles og
medlemmerne aktiveres kan vi gøre
en forskel. Den kampagne som
Sundbyernes Grundejerfællesskab
og Fællesforeningen iværksatte i
februar-marts gav pote. Revisor
Bjarne Kallesøe fra Sundbyernes
Grundejerfællesskab og medlem af
Fællesforeningens bestyrelse, blev
med det næsthøjeste stemmetal
indvalgt i bestyrelsen hos DONG
ENERGY, City Elnet A/S.
Den juridiske hotline
Fællesforeningen har - med
advokatfirmaet Vilh. Skouenborgs
efttf., ved advokat Jens Duus, Vejlands Allé 21, 2300 København S,
en aftale om advokatrådgivning for
bestyrelser i grundejerforeninger og
vejlaug, som er tilsluttet Fællesforeningen.
Det enkelte bestyrelsesmedlem kan
kontakte advokatkontoret for rådgivning, uden der beregnes honorar
for henvendelserne.
Enkelt medlemmer i en grundejerforening eller vejlaug kan i første
omgang ikke direkte benytte sig af
aftalen. Her skal man i stedet henvende sig til sin bestyrelse, som
derefter kontakter advokatkontoret.
Ved henvendelse til advokatkontoret
skal der oplyses hvilken forening
eller vejlaug man repræsenterer.
Dette for at sikre mod henvendelser
fra ikke medlemmer, og fordi en
sådan ”serviceaftale” selvfølgelig
ikke er gratis. Fællesforeningen
betaler for ordningen, som herved
tilbydes vore medlemmer uden beregning.
Advokatkontoret har en liste over de
foreninger som kan benytte sig af
aftalen.
Aftalen omfatter følgende ydelser,
enkelte besvarelser, såvel mundtligt
som skriftligt, uden at dette skal
opfattes som en afgrænsning:
Møde i Center for Trafik
- medlemmernes ejendomme
- skat vedrørende fast ejendom
- deklarationer og servitutter
- hegnsforhold
- vejforhold
- grundejerforening, herunder
vedtægtsforhold
- lejeforhold
- forsikring
- byggesager
Hvis besvarelserne eller en videre
behandling ikke kan klares med en
enkel besvarelse, meddeles dette til
den der rettede henvendelse.
Hvis advokatkontoret fortsætter
videre korrespondance og dermed
sagsbehandling, sker det først efter
der er etableret et egentligt klientforhold, og sagen fortsætter så uden
for ovennævnte aftale.
På advokatkontoret, som har møderet for Højesteret, kan følgende
kontaktes:
Preben Dickow,
Stefan Skouenborg,
Jens Duus
Det er fortrinsvis Preben Dickow
som tager sig af henvendelserne.
Telefonnr. til advokatkontoret:
32 50 88 46
Husk inden henvendelse at have
indsamlet alle relevante informationer og have ned-skrevet evt. stikord
og relevante spørgsmål. Husk også
at oplyse hvem du repræsenterer
som medlem i Fællesforeningen, når
du henvender dig.
5
Fællesforeningen havde bedt om
afholdelse af mødet med henblik
på drøftelser og modeller til
problemløsninger vedrørende de
omfattende gener som den stigende trafikbelastning på de private fællesveje medfører – Gennemkørende fremmed trafik, nedkørte gadehjørner og kantsten,
knækkede fortovsfliser, parkering
på fortov, tung trafik, høj hastighed og uforholdsmæssig stort slid
på belægninger er eksempler på
gener grundejerforeningernes bestyrelser slås med i det daglige.
Dertil kommer tilbagevendende
spørgsmål om, hvad der kan stilles
op for at imødegå problemerne og
mulighederne for at indgå i konstruktivt samarbejde med vejmyndighederne.
Hans-Jørgen Lykkeboe fremførte
ovenstående problematikker med
eksempler fra bydelene og indbød
til et udredningsarbejde, som han
ønskede kunne resultere i et fælles
katalog.
Niels Tørsløv oplyste, at gennemførelsen af hastighedszoner nu er
nået til Vesterbro og at en strategi
for tung trafik er på vej.
Han nævnte, at ”fællesveje bevæger sig mod privatretlige forhold”.
Og ok til sammen at søge udarbejdet et idekatalog.
Steffen Rasmussen oplyste, at i
relation til pendlertrafik, er der
indført tidsbegrænset parkering på
2-3 timer på veje op til metrostationer på Amager samt at der
ikke kan afmærkes hvide båse på
private fællesveje – undtagen til
taxaer, invalidebiler og delebiler.
Steffen Rasmussen vil udarbejde et
kommissorium til en fælles arbejdsgruppe med deltagelse fra
Center for Trafik og Fællesforeningen.
Hans Bo Larsen
www. grundejeren.dk
Københavns Affaldsudbud
Deadline for tilbud på affaldsindsamlingen i Valby, Vanløse, Brønshøj-Husum og
Bispebjerg var 30. januar 2009. En enkelt vognmand havde budt på alle de udbudte
opgaver og en anden havde budt på en enkelt opgave.
Det nyoprettede City Renovation
(ejet af HCS A/S), bød på samtlige
seks opgaver og vognmanden M.
Larsen bød på indsamling af glas og
drikkevareemballage. Kommunen
har nu haft tidtil at granske disse
tilbud, og det forventes, at resultatet
af udbudsrunden offentliggøres i
løbet af de næste par måneder.
Hvis udbudsrunden kan gennemføres med de indkomne bud, er det
planen, at vinderne skal overtage
opgaverne fra 1. november 2009.
De skraldemænd, der pt. kører affald
i de berørte bydele, vil blive virksomhesoverdraget til vinderne af
udbuddet.
Afskedigelser
I ophørsaftalen mellem Københavns
og Fredederiksberg kommuner er
det forudsat, at R98 reducerer
antallet af medarbejdere i takt med,
at R98´s opgave bliver mindre.
R98´s ledelse har forsøgt så vidt
muligt at imødekomme dette ved
ikke at genbesætte stillinger, der
blev ledige pga. medarbejdernes
egne opsigelser. Alligevel bliver det
nødvendigt at afskedige et mindre
antal medarbejdere pr. 1. nov. 2009.
Medarbejderne får seks måneders
opsigelsesfrist og bliver, udover en
økonomisk bonus for at blive til,
deres stilling ophører med at eksi-
tere, tilbudt uddannelse og hjælp til
karriereplanlægning og jobsøgning.
Der er sat mange kræfter ind for at
sikre, at alle R98´s medarbejdere får
en så positiv oplevelse af forløbet
som muligt.
Første kontrakt
Ved redaktionens dead-line er vi
gjort bekendt med, at Teknik og
Miljøudvalget den 22. april tildelte
Vognmand M. Larsen kontrakten på
indsamling af glas og drikkevareemballage. Det viste sig at M. Larsen
var billigst, og scorede højest på
kriterierne “kvalitet” og “arbejdsmiljø”.
Ingen prisstigninger for 6. år i træk
Svar fra Teknik- & Miljøborgmesteren på et spørgsmål, fra en af Fællesforeningens
repræsentanter, om beregningen af takster mv.
På R98´s repræsentantskabsmøde
den 27. maj 2008 stillede du nogle
spørgsmål om Københavns
Kommunes administration af takstmidlerne, jf referat side 11. Da jeg
ikke var til stede på repræsentantskabsmødet, vil jeg hermed kort
kommentere dine bemærkninger.
Det er rigtigt som direktør Søren
Eriksen påpeger, at taksterne er et
særligt gebyr, som kommunerne har
ret til at opkræve i henhold til Miljøbeskyttelseslovens §48.
Gebyrmidlerne må ikke sammenblandes med kommunernes skattefinansierede områder, og omkostningerne på affaldsområdet skal
over tid hvile-i-sig-selv. Sådan var
det før, og sådan er det nu. Der er
intet ændret i disse principper.
Taksterne/gebyret skal dække vederlaget til R98 og nye renovatører
efter udbuddet, omkostningerne til
affaldsbehandling og kommunens
egne omkostninger til administration
mv.
Med hensyn til det sidste, så overtog
kommunen en række opgaver fra
R98, herunder kunde-center, kundeadministration, kunde-konsulenter,
projektledelse af affaldsprojekter
mv.
Det er naturligvis ikke uden omkostninger at etablere egen affaldsadministration og udbyde affaldsindsamlingen, men bl.a. fordi R98 har
effektiviseret og nedbragt omkostningerne, har der været luft til disse
ekstra omkostninger uden at
taksterne er steget.
6
Taksterne stiger heller ikke i 2009,
og det betyder, at vi fastholdt
affaldstaksterne på samme niveau
for 6. år i træk.
Til din orientering sender jeg en
kopi af dette brev til bestyrelsesformand John Frederiksen og
direktør Søren Eriksen i R98.
Med venlig hilsen
Klaus Bondam
www. grundejeren.dk
Hvem tager skraldet?
Det er rigtigt, som Klaus Bondam
udtrykker det, at taksterne har været
holdt i ro. R98 har ved besparelser,
omlægninger, effektiviseringer og
udvikling undgået prisstigninger.
Der blev indført ændringer i beregningsmetoden så nogle kunne stige
mens andre faldt lidt, men det samlede provenue blev dog fastholdt.
Det var så også meningen, at den
politik skulle fortsætte når kommunen overtog hele butikken. Altså
ingen stigninger fra 2008 til 2009.
Men indtil nu har vi kun set skattebilletter med stigninger, og endda
nogle ret kraftige hop.
Medlemmer af Fællesforeningen har
lagt tal til det på siden viste skema,
udarbejdet af Hans Åge Zabel.
R98 har holdt prisen i ro i 5 år og
Fællesforeningen har via repræsentantskabet medvirket i denne proces,
hvor vi har haft brugerindflydelse
direkte på virksomheden, der samtidig er underlagt strenge kommunale krav.
Private virksomheder, der skal skabe
overskud har da heller ikke stået i
kø for at tage over, hvilket betyder
at der ikke bliver den konkurrence
man havde satset på da man fik
chancen for at udlicitere.
E.H.
Renovationsafgifter for forskellige boligtyper - 2008 og 2009
1. Eksempler
A
Villa
Formel
2. Emner
B
Villa
C
Villa
D
Villa
E
Villa
F
Ejendom
Normal Normal
Større
2-fam. 2 i pulje 6 boliger
3. Boligareal
BBR-register
121m2
102m2
142m2
195m2
199m2
620m2
4. Antal boligenheder
BBR-register
1
1
1
2
2
6
5. Beholdervolumen
Fra meddelelse
140 l.
140 l.
240 l.
240 l.
240 l.
600 l.
6. Renovation 2008 kr.
Fra skattebillet
2.869
2.772
3.344
4.682
3.630
7.983
7. Renovation 2009
Fra meddelelse
3.071
3.071
4.403
5.575
4.963
10.111
8. Stigning 2009-2008 kr.
202
299
1.063
893
1.333
2.128
9. Stigning 2009-2008 kr.
7,0%
10,8%
31,8% 19,1% 36,7%
26,7%
10. Udgift pr. bolig
3.071
3.071
4.403
1.685
Fra 2009 har Københavns Kommune
vedtaget nye affaldsgebyrer.
Det indebærer bl. a. at beregningsgrundlaget for opkrævning af både
affaldsgebyr og forbrændingsafgift
ikke længere er boligarealet, men
derimod antallet af boliger i ejendommen - uanset disses størrelse.
For at kunne vurdere ændringernes
betydning har Fællesforeningen i
lighed med tidligere undersøgelser
2.788
2.482
indsamlet oplysninger fra forskellige Dette kan ikke alene forklares med
boligtyper og sammenlignet dem i
omlægningen af gebyropkrævovenstående skema for 2008 og 2009. ningen.
Det er ligeledes helt i strid med,
For endvidere at vurdere den fremhvad kommunen lovede i skrivelsen
tidige udvikling vil Fællesforeningen gengivet på side 6.
udbygge skemaet fortløbende i takt
Selv om besparelsen er blevet minmed gennemførte udliciteringer.
dre, kan det stadig betale sig at opMens renovationsafgiften har været
rette et puljefællesskab med sin
nogenlunde konstant og uændret i
nabo, d.v.s have fælles beholder og
årene 2004 til 2008 viser ovenstående samme standplads, jf kolonne E i
beregninger stigninger mellem 7 %
skemaet i f t. kolonne A og B.
og mere end 36 % fra 2008 til 2009.
Hans Åge Zabel
Man kan meget let finde frem til, hvad ændringer i beholderstørrelse og / eller antal standpladser
medfører på det regneark man finder på :
www.kk.dk/affaldsgebyrer/beregn hvad dit affald koster i år (excel)
7
www. grundejeren.dk /Vanløse
Kan Vanløse blive en dynamisk bydel...
Af Formand for
Vanløse Grundejersammenslutning (VGS)
Erik Honoré
Gennem årenes løb har VGS haft
nogle meget arbejdsomme og længe
siddende formænd i foreningens
over 100 år gamle historie. Bent
Andersen, der fratrådte som formand i starten af dette årtusind nåede dog kun at sidde i tyve år. Han
holder sig dog i gang med medlemsskab af andre netværk og står sammen med fru Gerda bag Vanløses
netportal ”Vanløsebasen”
www.vanloese.dk
Bent er et glimrende bevis på efterlevelsen af foreningens ædle formålsparagraf, der bl.a. pålægger
bestyrelsen at medvirke i de lokale
foraer og netværk, hvor man har
interesse for - eller indflydelse på Vanløses udvikling.
Undertegnede, der blot sidder på
ottende år, foranledigede i 2004 sammen med Bent Andersen og
nuværende sekretær i VGS Jan
Mørch – en alternativ bydelsplan
med hjælp fra DTU/Byg.
Overskriften lød ”Hvordan kan Vanløse blive en dynamisk bydel og
bevare provinsidylen”. Senere blev
der gjort en rapport på bymidten.
Vanløse Kulturhus i midten på højre side af stationen. og
Ferringgrunden over for. Den nordlige grund (til venstre
for stationen skal rumme et nyt bycenter.
Her prøvede man at skabe en sammenhængende plan efter modellen
”Culturel planning”, og den udarbejdede rapport blev sidst i 2006 overdraget det nystartede Vanløse Lokaludvalgs arbejdsgruppe for bydelsplanlægning. Her har den været et
værktøjskatalog over forskellige
muligheder og løsninger.
I stueetagen skaber Føtex, BR-legetøj samt Kop & Kande megen trafik
på forpladsen, der er navngivet
Frode Jakobsens Plads.
Bymidten Nord
Rapporten blev også forelagt den
lokale bygherre, der i dag ejer de
store centrale grunde omkring Vanløse station. Det mindste af de tre
arealer rummer i dag et af Københavns fineste kulturhuse med café,
festsale, mødelokaler, et stort bibliotek, biograf og restaurant.
Vanløse Torv, nord for stationen
med kulturhuset på den sydlige side
(til højre i billedet) og Borgerservice
til venstre. Bag ved borgerservice
ligger så BaneDanmarks gamle
område, hvor det ny bycenter skal
på ca. 30.000 kvm. placeres. Der
foreslås udvidet cykeparkering og
underjordisk bilparkering.
8
Bygherren, Holberg-Fenger, orienterer ofte lokaludvalg, handelsforening m.fl., om idéerne på tegnebrædtet mht. de to øvrige grunde.
www. grundejeren.d / Vanløse
- og bevare provinsidyllen?
Området nord for stationen, som
rummede BaneDanmark, er der
foreslået opført et bycenter.
Bygherren ønsker, ud over de sædvanlige supermarkeds-trækplastre,
mange ganske små butikker, der kan
rykke varelageret ud på det store
torv i åbningstiden.
En oplevelsestur med grønne vandområder, kunstudstilling, videnscenter og andre aktiviteter indendørs
og kæmpeterrasse ud mod stationen
med plads til aktiviteter som friluftsbio, musik og teater. Cykelparkering
og direkte adgang til både center og
Metroperronen. Der planlægges
også et underjordisk p-anlæg med
plads til op mod 300 biler.
Bymidten syd
På den sydlige side af stationen over for Kulturhuset – på den gamle
Ferringgrund (medicinalvirksomheden) - skal der bygges blandede
boliger. Over for kulturhuset er der
forslag om et torv, en butiksarkade
og et 6-etagers tårn med roterende
restaurant på toppen. ”Kom Vanløse
rundt i løbet af et måltid”.
Ferrings gamle administrationsbygning bliver pt. restaureret og det
foreslås at skulle kunne rumme et
læge-, genoptrænings- og fitnescenter. Der er gjort lokalplan for det
sydlige område, mens det nordlige
(Apollovej II) er i høring sammen
med Vanløses nye og første bydelsplanforslag.
Bydelsplanen i høring
Over snart halvandet år er der blevet arbejdet med bydelsplanen i
Vanløse, og mange borgermøder er
blevet afholdt. Høringsperioden er
startet og i marts afholdtes så
endnu et borgermøde med en præsentation af det færdigskrevne forslag og en række work shop-grupper diskuterede planens seks hovedtemaer:
• Bydelsvisionen
• Vanløse bymidte
• Det grønne og blå Vanløse
• Social og sundhed
• Handel
• Trafik
Mange borgere var mødt frem i
Kulturhuset og deltog i debatten
sammen med lokaludvalget og
repræsentanter fra borgerepræsentationen.
BaneDamarks gamle bygning, der
indgår i byggeriet af det ny bycenter.
Langs banen mellem Vanløse og
Flintholm stationer har der været
idéer fremme om en oplevelsespark.
Bygherren og medlemmer af lokaludvalget var på inspirationstur til
Malmø i december 2008, for at studere hurtigt opsættelige og nedtagelige bazarboder, til afholdelse af fx.
jule- sommer- og loppemarkeder og
andre kultur- og idrætsaktiviteter.
En af bygherrens modeller for det
ny bycenter (udsmykket af Arnoldi).
Ferringgrunden med den gamle
administrationsbygning, der netop
nu renoveres og får en etage mere.
Til højre i billedet ses tårnet ved
Kulturhuset på Jernbane allé
Når jorden er renset efter den
tidligere fabrik Lübcke og en
benzintank, bygges der boliger.
9
www. grundejeren.dk / Vanløse
P-kaos omkring
Damhusengen
Der er der så meget...
Åbent brev til
Klaus Bondam
Den aktuelle diskussion om pforholdende ved stævner både på
stadion og Damhusengen har en
forhistorie, som sætter beslutningen om om placeringen af hegnet
langs kunstgræsplænen mod Vanløse Byvej i perspektiv.
Øst for Vanløse stadion blev der
oprindeligt udlagt en asfalteret
parkeringsplads til 160 biler. Senere blev der anlagt en grusbane
vest for stadion til vintertræning
og parkering med plads til 210
biler ved stævner på Damhusengen
om soomeren. Begge disse p-pladser er nu elimineret med forværrede p- og trafikforhold til følge.
Da der skulle anlægges en kunstgræsbane, som inddrog grusbanen
for at opnå internationale mål, var
dette oppe i Vanløse Lokaludvalg.
Vi er orienteret om, at der blev
holdt møde med repræsentanter fra
Kultur- & Fritid, Baneadministrationen i Grøndalscenteret, Lokaludvalget og Vanløse Grundejersammenslutning.
Man enedes, os bekendt, om at
vende kunstgræsbanen og dermed
inddrage grusbanen, men bibeholde arealet uden for byggelinien
til tværparkering for at mindske pproblemerne på de små villaveje
ved stævner på engen. Center for
Veje besigtigede forholdende og
fastslog, at der var bredde nok på
vejen til at lave tværparkering.
Det er ikke nødvendigt at overskride byggelinien for at opnå internationale mål, da der er tilstrækkelig plads i den modsatte side af
arealet mod syd. Og så vidt vi er
orienteret, har et projekt med overskridelse af byggelinien ikke været
forelagt i Vanløse Lokaludvalg.
Fortsættes side 11
Et seks meter højt hegn og tre lysmaster på Vanløse Byvej
Manglende hukommelse, høring eller tilladelse?
Vanløse Idrætspark har gennem de
sidste år givet anledning til debat
blandt de tilstødende grundejere.
Vores bedste herrefodboldhold kom
sidste år op i anden division, og da
ambitionerne rækker videre stilles
der nogle krav til baneforholdende.
Internationale mål skal der jo til og
P-pladserne flyttes ud på småvejene.
I Vanløse er der stor opbakning til
idrætten og på det sidste er der
bygget en badmintonhal, oprettet en
hockeybane og nu anlægges der så
også en kunstgræsbane.
Da kunstgræsbanen blev forelagt i
Vanløse Lokaludvalg var der stor
forstålse for projektet, selv om
området ikke længere kan bruges
som P-pladser ved stævnerne på
Damhusengen om sommeren.
Det blev i stedet foreslået at bruge
det brede fortove ved anlæggets
nordlige side til tværparkering.
Lys over land og by
Da Erik Larsen, nabo til anlægget,
en dag kommer hjem er der rejst et
seks meter højt hegn ude i fortovet.
I forhold til det gamle hegn er det
blevet rykket en seks meters penge.
Det virkede mildest talt “meget
anmasende”. Men det var ikke den
eneste overraskelse, for da aftensmaden skal indtages oplyses stuen
pludselig til noget der ligner solskin.
10
3 stk. 15 meter høje lysmaster står
placeret langs hegnet på Vanløse
Byvej og lyser med en styrke, der
får gadebelysningen til at blegne.
Erik Larsen, der er en tolerant og
imødekommende mand, forstår ikke,
hvordan det hele er kommet i stand.
Man har overskredet byggelinien,
fortovet er blevet til én barnevogns
bredde, udsigten er blevet stærkt
forringet og “Nå ja - vi sparer
selvfølgelig at tænde lys i stuerne
om aftenen”, som en af naboerne
udtrykker det.
Hvem har bolden
Nu har beboerne så spurgt hos alle
relevante myndigheder om, hvem
der har tilladt det passerede uden at
høre de nærmeste naboer om idéen.
Nu eftersøges tilladelsesgiveren, der
har glemt høre naboerne, som selv
har henvendt sig til Kultur- &
Fritidsborgmester Pia Allerslev samt
Teknik- & Miljøborgmester Klaus
Bondam. Hvem har bolden spørges
der, og i første omgang har Pia
Allerslev meddelt at sagen må ligge
hos Klaus Bondam.
Beboernes Grundejerforening “GF
Fossgården” og naboerne fra Toftøjevejs Vejlaug støtter beboerne.
Vanløse Grundejersammenslutning
og Fællesforeningen følger sagen
tæt og bliver løbende orienteret.
E.H.
www. grundejeren.dk /Vanløse
- man ej forstår!
P-kaos på Damhusengen...
Skjulhøj Allé ved Kirkebjerg Allé
Manglende demokrati, høring eller information?
Skjulhøj Allé
Skjulhøj Allé-kvarteret, der må betegnes som Vanløses klondyke, ligger i området øst for Ålekistevej
mellem Slotsherrensvej i nord og
Jyllingevej i syd.
Området består af karréejendomme,
Kirkebjerg Skole, byggeforeningshuse samt et større villakvarter med
mindre industrivirksomheder og
værksteder. Her er megen aktivitet
og trafikalt kaos ved skolen i
morgentimerne især.
I Kommunalplan 2005 foreslog man
at udlægge området som iværksætter-kvarter. En rigtig spændende idé
med et innovativt miljø i dette brogede kvarter, hvor unge iværksættere kan få afprøvet deres projekter
uden de store tab – om det skulle gå
helt galt.
I de foreslåede planer blev der lagt
nogle kraftige begrænsninger på
kvarterets ejendomme. Bl.a. blev
bebyggelsesgraden halveret.
I VGS havde vi travlt med at reagere
på forslaget om nedsættelsen af
mindstegrundstørrelsen og da Skjulhøj Allé ingen grundejerforening har
- og Kommunalplanen jo ikke er
hver mands læsning - blev man i
kvarteret ikke opmærksom på de
planer, kommunen havde for deres
område.
Først da Ole Jørgensen, beboer med
selvstændig virsomhed, blev indkaldt til møde på Kirkebjerg skole,
om udmøntningen af planerne, blev
han og de øvrige grundejere klar
over at forslaget var vedtaget.
Det affødte en heftig diskussion
mellem repræsentanter fra forvaltningen og grundejerne, som følte sig
”Godt og grundigt røvrendt”
Ole Jørgensen, der snart skulle have
været på pension, havde i den forbindelse planer om en udvidelse af
boligen på bekostning af et lager.
Han ville så finde en mindre lejlighed og med en god pris for huset
kunne der stadig blive råd til
Italiensrejserne. ”Nu må jeg blive
boende...” siger Ole og slår ud med
armene ”-der er jo ingen, der vil
købe et hus uden om- eller udbygningsmuligheder”.
Man må da medgive Ole Jørgensen,
at et sådant forslag burde have udløst en særskilt kommunal meddelelse til de berørte grundejere om
om forslagets indhold og - ikke
mindst - de alvorlige konsekvenser
som vedtagelsen ville få for områdets beboere.
Vanløse Lokaludvalg, der skal høres
i den slags sager og inddrage borgerne behørigt, blev desværre først
oprettet i efteråret 2006.
E.H.
11
Hegnet mod Vanløse Allé bør
derfor flyttes ind bag byggelinien
og tværparkering etableres.
Og P-pladsen øst for stadion kunne
inddrages til parkering igen, hvilket
forudsætter, at der findes en anden
placering til hockeybanen.
Toftøjevejs Vejlaug skrev til
kommunen den 29. juni 2008, fordi
Toftøjevej ligesom Vanløse Byvej
er plaget af ulovligt parkerede biler
ved stævner og kampe både på
Engen og Stadion.
I sidste uge var forholdende på
Toftøjevej i flere dage igen helt
forrykte med parkering i hele
vejens længde og helt ud til
hjørnerne.
Vi henvender os i anledning af det
forestående informations- og spørgemøde vedr. kunstgræsbanen den
11. maj, som Team Brønshøj har
indbudt lokaludvalget til.
Der er blevet trængsel på det
minimerede fortov ved stadion.
Løsningen med en tilbagetrækning
af hegnet og etablering af tværparkering giver plads på vejen, en
acceptabel fortovsbredde, mange ppladser og sikrere oversigtsforhold.
I kombination med skiltning og
information, gennem stævnearrangørerne, vil dette være til fordel
både for beboere, fodboldspillere
og tilkørende tilskuere.
Regnar Mandsbjerg
Formand for Toftøjevejs Vejlaug
www.grundejeren.dk / Vanløse
Hvad er der egentlig i vejen?
Fra en formands dagbog!
Det er ikke så lidt, der ligger under
vores veje og fortove og man spekulerer på om der efterhånden er plads
til mere. Hovedkloak med tilhørende
stikledninger fra husstande og regnvandbønde, forsyningsledninger
som el, vand, gas, teleforbindelser,
fjernvarme osv.
Det er grundejerne på de private
fællesveje (ca. 85% af Vanløses vejnet), der som „vejejere“ selv skal
bekoste vedligeholdelse af vej, fortov og regnvandsbrønde samt reparation af skader efter syndere, der
sjældent tages i gerningsøjeblikket.
Som grundejerforeningsformand er
er man nok erhvervsskadet, idet man
man får et særligt forhold til de
nyrenoverede kørebaner og fint omlagte fortove, som var det ens egne
nyhøvlede gulve.
Måske er der blandt læserne nogle
som genkender mine symptomer:
1.
Bekymringer og nervøse trækninger,
når man f.eks. øjner et 18 ton stort
Netto vareleveringsmonstrum, der
tager bagvejen, som pga. de mange
parkeringspendlere ved Vanløse
Station, kun kan tages „ulovligt“.
Og mareridt når teleselskaberne
annoncerer deres hærgen i de nye
fortove.
2.
Depressioner over skadevoldere og
ledningsejere, der ikke vil vedkende
sig sit ansvar angående skader og
dårlige reetableringer.
Eller når grundejerne selv skader
fortovet ved om/udbygninger pga.
tankeløshed eller for at spare de
fornødne hjælpeforanstaltninger,
som f.eks. jernplader.
3.
Opgivende over for det at være „vejejer“ med meget ringe indflydele på
vejen og de trafikale forhold.
Efter meddelelsen om Dong´s forestående masseopgravninger i Københavns yderkvarterer i mine
nyrenoverede fortove gik jeg midlertidigt i koma. Måske skulle man
grave sig selv ned for en periode.
DONG´s opgravninger
Møde med Center for eje d. 22. april i Vanløse Kulturhus
Opgravninger
Den megen omtale af Dong´s forestående masseopgravninger, i bl.a.
Vanløse, var det hede emne på
grundejernes halvårsmøde den 22.
april i Vanløse Kulturhus.
Det er ”Projekt luft til jord”, der
iværksættes fra starten af 2010 og
skal være afsluttet i 2012. Al el skal
lægges i jorden og vi skal have ny
gadebelysning. Der nedlægges højst
sandsynligt også fibernet ned ved
samme lejlighed.
Center for Veje takkede ja, da de
blev inviteret med til VGS-mødet,
medens Dong ikke kunne finde tid
til at deltage.
Jan Mørch fra VGS ridsede situationen op gav eksempler på uheldige
opgravninger og reetableringer, og
præsenterede det foreløbige materiale fra Dong.
Repræsentanterne fra Center for
Veje lovede, at vi ved fælles hjælp
nok skal få styr på opgravningerne.
Vi har i Københavns Kommune de
strengeste regler for opgravninger,
og vil ikke acceptere at den halve
bydel er gravet op på en gang. Alt
skal foregå fuldstændig efter bogen
med de mindst mulige gener for
trafik og beboere.
12
Foreningerne med på råd
Alle berørte borgere skal kontaktes
af Dong. VGS vil efter behov udlevere lister over Vanløses foreninger,
da disses bestyrelser sansynligvis vil
blive inviteret til møde med Dong
inden opgravningerne påbegyndes.
På møderne vil Center for Veje deltage for at sikre, at alle spilleregler
overholdes. Man vil også kræve en
afleveringsforretning og vejgennemgange ét og to år efter arbejdets udførelse.
De fleste foreninger kender jo problemerne med sætninger efter en
opgravning, og vanskelighederne
ved at påvise, at det skyldes
ledningsejernes tidligere meritter,
sagde Jan Mørch.
Selv om DONG gennemfotograferer
de arealer, der skal opgraves er det
en god idé selv at have et fotoarkiv
over egne fortove – også som dokumentation i f.eks skadesager.
Bestyrelsesmedlem i VGS Erik
Jønsson, afsluttede aftenen med en
orientering om selve tilslutningen til
el-tavlen hos de grundejere der i dag
forsynes med luftledninger.
Vanløses foreninger vil snarest modtage et referat samt det på mødet
præsenterede materiale.
www.grundejeren.dk / Vanløse
Vanløses private fællesveje
Bydelsplanen har sat skub i en trafikplan for småvejene
Vanløse har, som Østerbro og Valby,
sin egen bydelsplan i høring. Der
har i den forbindelse været megen
diskussion om trafik- og parkeringsproblemerne i bydelen.
Trafikken på hovedfærdselsårene og
regionalvejene skal løses i en samlet
trafikplan for hele København.
Men Jernbane Allé, der skærer sig
ned gennem bymidten foreslås gjort
til sivegade (eller shared space, som
det hedder i kommunal terminologi)
fra Vanløse Station til Jydeholmen.
Dette emne har været vendt af
arbejdsrupperne for bydelsplan og
trafik & miljø under lokaludvalget.
Private fællesveje
Vanløse Grundejersammenslutning
har nu - ved en række møder igangsat en undersøgelse af, hvilke
områder der er særligt belastede af
1. Unødig gennemkørende trafik
2. Høje hastigheder
3. Lukning for den del af den tunge
trafik, der ikke har ærinde i
områderne
4. Den massive parkering
Den tætte trafik på hovedvejene i
myldretiderne får både personbiler
og den tunge trafik til at skyde en
genvej på de private fællesveje, på
trods af skilte med gennemkørsel
forbudt.
Det sker ofte med høj hastighed
over stok og sten og fortov.
Skolebørn går eller cykler åbenbart
ikke længere til skole. Af frygt for
den tætte trafik kører forældrene
dem i bil, hvorefter man farer videre
af småvejene. Det giver mange
steder et kaos ved skoler og
institutioner om morgenen især.
På Kirkebjerg skole har man indført
fælles morgensang med deltagelse af
forældrene. En rigtig god idé, der
blot giver et midlertidigt p-kaos i
kvarteret. De massive pendlerparkeringer i stationsområdet, hvor boligforeninger, der selv skal bekoste
vejens vedligeholdelse, ikke en gang
selv kan finde parkeringspladser.
Trafikplanlægning
De første møder afholdes kvartersvis med repræsentanter fra de
berørte bolig- og grundejerforeninger i Demokratihjørnet på Vanløse
Bibliotek. Herefter vil der blive
fremstillet en samlet kortlægning af
de belastede områder med eventuelle forslag til løsning.
Hvordan kan vi på den enkleste
måde i en samlet plan, holde den
gennemkørende trafik ude fra de
private fællesveje.
Efter borgerhøringer overtages
løsningsmodellen af lokaludvalgets
arbejdsgrupper, der udarbejder
forslag til Vanløses trafikplan.
Områdernes fællesveje skal i øvrigt
have 40 km/t begrænsning.
Parkeringen
På udvalgte veje i stationsområderne
og ved skoler/institutioner er der
ved at være behov for tidsbegrænset
parkering. Det er dog muligt i andre
kommuner at udstede en p-licens til
ubegrænset parkering på fællesvejene for beboerne til ca.150 kr. årligt.
P-forbud fra 9 - 16. Denne løsning
kunne med held bruges andre steder
som f.eks. på Bogholder Allé, skolevejene og de veje, der indgår i de
grønne cykelruter. De brede fællesveje, hvor parkering i begge sider er
muligt - om end der er svært fremkommeligt for renovations- og
brandvæsen m.m., skal nok have
kreative og individiulle løsninger,
som kræver grundejernes medvirken.
13
Klaus Bondam på
Grøndals Vænge Allé
Grøndalsvænge Haveboligforening
er et unikt område i Vanløse mellem
Godthåbsvej, Hillerødgade og
Grøndalsparken.
Det er andelsbolighuse anlagt i
starten af forrige århundrede, som
indgår i en større akse, der omfatter
Genforeningspladsen, Bellahøjmarken og Bakkehuset.
Langs Grøndalsparken løber - som
en fristende smutvej i myldretiden
især - Grøndals Vænge Allé.
En forholdsvis bred vej, hvor der får
længst er indført gennemkørselsforbud for motorkøretøjer.
Men forbuddet respekteres ikke,
og de formastelige bilister giver den
gas, når de tager genvejen fra
Godthåbsvej til Hillerødgade ved
Borups Allé og omvendt.
Grøndalsvænge Allé
Mandag d. 4. maj arrangeredes på vegne af de 389 husstande - et
møde med Klaus Bondam og embedsmænd, der lovede at tage sagen
op. Et samarbejde med grundejerne
om en løsning foreslog Bondam evt. en lukning midt på vejen..
www.grundejeren.dk / SGF-nyt 26
Borgerne, fremtiden og Amager
Skal grøn energi og miljørigtige løsninger være profilen på Amager? Hvordan får vi
mere ud af Amager Fælled? Hvad skal gøre Amager til et attraktivt sted at bo og arbejde i år 2020? Der er mange ting at overveje, når lokaludvalget og borgerne i Amager
Vest skal i gang med deres Bydelsplan.
Skal Amager Vest have sit helt eget
bydelshus? Hvem skal holde tale?
Hvor mange borgermøder skal vi
have? Skal der også være mulighed
for at spille fodbold?
Overvejelserne er mange, nu hvor
Amager Vest Lokaludvalg sammen
med borgerne skal lave bydelsplan
for Amager Vest.
Lokaludvalget er gået i gang med
planlægningsprocessen, men der er
mange brikker, der skal falde på
plads.
- En bydelsplan skal jo afspejle borgernes ønsker for fremtidens Amager. Det er en slags ide-katalog, som
vi sender til politikerne i Borgerrepræsentationen, og så håber vi, at
de med tiden rent faktisk indfrier
nogle af borgernes ønsker, siger
formand for Amager Vest Lokaludvalg, Lars Rimfalk Jensen.
Af Birgitte Thuesen Maltesen.
Kasserer i Sundbyernes Grundejerfællesskab
Medlem af Amager Vest Lokaludvalg
Hvad drømmer borgerne om?
En af de store udfordringer er, at få
borgerne til at interessere sig for
bydelsplanen og fremtidens Amager,
så flest mulig bidrager med ideer og
visioner.
Det er så op til lokaludvalget at
finde ud af, hvordan det skal gøres.
- Amager er en mangfoldig ø, og
derfor bliver vi nødt til at gøre en
masse forskellige ting, for at fange
borgernes opmærksomhed. Borgermøder er en måde, men gadefester,
fodboldkampe eller byvandringer er
en anden måde at gøre det sjovt og
vedkommende for mennesker at deltage, siger formand for Amager Vest
Lokaludvalg, Lars Rimfalk Jensen.
14
Frem mod sommerferien skal lokaludvalget planlægge efterårets aktiviteter, og indtil videre lægger udvalget op til, at det skal være muligt for
borgerne at søge penge til at holde
debatter, workshops eller andre aktiviteter med fokus på Amagers fremtid.
- Nogle borgere har måske interesse
i parkering, de private fællesveje og
grønne områder i villakvartererne,
mens andre måske er mere optaget
af tanken om et lokalt bydelshus,
hvor foreninger og borgere generelt
har mulighed for at mødes.
Bydelsplanen har jo brug for at berøre mange forskellige emner, siger
formand for Amager Vest Lokaludvalg, Lars Rimfalk Jensen.
www.grundejeren.dk / SGF-nyt 26
Hvad er en
bydelsplan?
En bydelsplan skal sikre en sammenhængende og fremadrettet
dialog om byens udvikling mellem Borgerrepræsentationen og
Københavnerne.
·
Bydelsplanen skal derfor
formulere lokale principper
for bydelens fremtidige udvikling.
Kom og få indflydelse
- Jo flere borgere som kommer med
ideer, jo bedre en bydelsplan får vi
og jo svære bliver det for politikerne
på rådhuset at sidde borgernes ønsker overhørig. Jeg håber også, at
arrangementerne kan være med til at
give os der bor på Amager lyst til at
være med til at præge fremtiden og
vores lokalområde, siger formand
for Amager Vest Lokaludvalg, Lars
Rimfalk Jensen.
Det bliver dog først i efteråret at den
store borgerinddragelsesproces fin-
der sted, og nu laver Amager Vest
Lokaludvalg det store forarbejde,
der skal få borgerne til at deltage i
arbejdet.
- Det her er en mulighed for at alle,
der bor i Sundbyvester, Ørestad og
på Islands Brygge kan komme med
gode ideer til, hvordan de kunne
tænke sig fremtidens Amager Vest
ser ud. Amager er jo et område, der
hele tiden udvikler sig. Her har borgerne chancen for at præge i hvilken
retning, siger formand for Amager
Vest Lokaludvalg, Lars Rimfalk
Jensen.
·
Bydelsplanen laves i tæt
samarbejde med bydelens
lokaludvalg og borgerne
blandt andet ved at afholde
borgermøder, debataftner
eller arrangementer i
byrummet.
·
Bydelsplanen er ikke juridisk bindende, og giver derfor mulighed for at komme
med visionære ideer og
drømme for fremtiden.
·
Læs mere om bydelsplanen
og kommende arrangementer på
www.amagervestlokaludvalg.kk.dk
Flot byggeri i Ørestad
Det bliver et arkitektonisk flot parkeringshus og erhvervsbyggeri, som
Københavns Kommune og By og
Havn vil bygge i Ørestad syd.
Det var der bred enighed om, da
Amager Vest Lokaludvalg i begyndelsen af marts inviterede til borgermøde om byggeplanerne.
- Overordnet var de fremmødte positive overfor byggeplanerne, som
arkitektonisk er flot udformet, men
der vil altid være udfordringer, som
skal løses. For eksempel i forhold til
højden af byggeriet og hvor meget
bygningen kommer til at skygge hos
naboerne i kolonihaverne, men det
gør vi så kommunen og bygherren
opmærksom på i vores høringssvar,
siger André Just Vedgren fra Amager Vest Lokaludvalg.
Mødet blev holdt i By og Havns
udstillingspavillon, og der var en
god og konstruktiv debat blandt de
fremmødte. Det markante byggeri,
bliver nærmest en slags port til Ørestad.
Høringsperioden sluttede den 20.
april. Amager Vest Lokaludvalg har
indsendt deres høringssvar, som
desuden kan læses på hjemmesiden
www.amagervestlokaludvalg.kk.dk.
Bydelskort fra 1960´erne
15
www.grundejeren.dk / SGF-nyt 26
Vandskulptur til Sundbyvester Plads
Sundbyvester Plads mangler et vartegn. Derfor har Amager Vest Lokaludvalg bevilget
75.000 kroner, så den verdensberømte billedhugger Jørgen Haugen Sørensen kan udforme en lermodel af en kæmpeskulptur, som forhåbentlig i fremtiden skal pryde
Sundbyvester Plads.
Som barn legede han ofte i kvarteret
omkring Sundbyvester Plads.
I dag vender den verdensberømte
billedhugger Jørgen Haugen Sørensen tilbage ved barndommens legeplads for at udforme en vandskulptur.
Han har allerede tegnet de første
skitser af vandskulpturen og med en
donation på 75.000 kroner fra Amager Vest Lokaludvalg, kan han nu gå
i gang med at lave en lermodel af
den kæmpeskulptur, som Sundbyvester Plads mangler.
Af Birgitte Thuesen Maltesen. Kasserer i Sundbyernes
Grundejerfællesskab og medlem af Amager Vest Lokaludvalg.
Der skal samles 2,5 millioner kroner
ind førend Foreningen Sundbyvester
Plads kan bestille en stor model af
Jørgen Haugen Sørensens vandskulptur til pladsen. Men foreningen
er godt på vej. De har allerede fået
forhåndstilsagn fra Nordeafonden,
og de er nu i gang med at sende
ansøgninger til Realdania, Københavns Kulturfond, Ny Carlsberg
Fonden med flere.
- Byens pladser skal fungere som
samlingssteder for mennesker, men i
dag er der ikke ret mange, som bruger Sundbyvester Plads.
Hvis en vandskulptur kunne være
med til at gøre pladsen til en slags
åndehul og mødested, hvor lokale
borgere opholder sig, så ville det jo
være dejligt, siger formand for Amager Vest Lokaludvalg, Lars Rimfalk
Jensen.
- Nu har vi sparket gang i projektet,
og så er det op til Foreningen
Sundbyvester Plads at søge for
fonde og projektmidler til at finansiere den store vandskulptur, som de
drømmer om at forskønne pladsen
med, siger formand for Amager Vest
Lokaludvalg, Lars Rimfalk Jensen.
En plads med liv
Jørgen Haugen Sørensens skulpturer
ses flere steder i København. For
eksempel har vandskulpturen ”Huset, Der Regner” været med til at
give liv og atmosfære på Skt. Hans
Torv, hvor mange mennesker opholder sig om sommeren.
Foreningen Sundbyvester Plads har
siden 1994 arbejdet med at gøre
Sundbyvester Plads til et aktivt
byrum til gavn for de lokale borgere.
Pladsens forurenede jord er blevet
renset, den er blevet renoveret og nu
kommer der måske også en stor
vandskulptur.
16
www.grundejeren.dk / SGF-nyt 26
Referat fra generalforsamling i
Sundbyernes Grundejerfællesskab
Mandag d. 27. april 2009
Der var mødt 42 medlemmer inkl.
bestyrelsen, heraf 23 stemmeberettigede.
Formanden bød velkommen.
Ad. 1. Valg af dirigent
Anders Welding blev valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen, var lovligt indkaldt og
beslutningsdygtig. Forsamlingen
accepterede, at regnskabet først var
blevet udleveret ved indgangen.
Ad. 2. Bestyrelsens beretning
4 siders skriftlig beretning var forinden sendt ud sammen med indkaldelse til generalforsamling.
Svend Vexby:
Formanden fremhævede, at vor forening, som er et samlingspunkt for
grundejerforeninger, vejlaug, boligforeninger mv., er baseret på frivilligt arbejde. Vi har imidlertid formået at få de fleste af grundejerforeningerne på Amager, primært i
sundbyområdet, med. Det er vigtigt,
at man slutter op, ellers mister foreningen sine muligheder for at få
medindflydelse. Det kan ikke betale
sig at spare de penge, som medlemskabet koster.
Formanden gjorde også opmærksom
på, at vi sammen med Fællesforeningen har fået vort bestyrelsesmedlem, Bjarne Kallesøe, valgt ind i
DONG Energy’s bestyrelse, hvilket
forhåbentlig på sigt vil være meget
nyttigt for os alle.
Bestyrelsen vil gerne sætte lidt flere
aktiviteter i gang, og for at få gode
idéer, arrangerede vi i efteråret et 2dages bestyrelsesseminar på Orø,
hvor vi havde en konsulent fra
Bolius til at coache os igennem. Det
var en succes, og vi tog derfra med
fornyet gå på mod.
For at få et større netværk, har vi
også besluttet, at vores hjemmeside
skal moderniseres. Men alle de nye
aktiviteter kan vi imidlertid ikke nå
at udføre selv, da vi jo næsten alle
har fuldtidsarbejde m.v. Derfor får
vi brug for, at nogle af foreningerne
stiller op og giver tilsagn om at give
en hånd med i arbejdet.
I marts havde vi, sammen med
Fællesforeningen, et møde med
Center for Trafik, vedr. parkering,
og forholdene med sliddet og ødelæggelsen af vore veje i øvrigt. En
af de sager, der har været med til at
fremme dette møde, er den sag, der
kører i ”Gylfe”. Chefen samt en af
hans næstkommanderende inviterede os til et samarbejde, og ville
snarlig indkalde os til endnu et
møde. Det er tanken, at der skal
udarbejdes et idé katalog. Grundejerne skal kunne komme med idéer
til dette katalog, hvorefter CfT er
indstillet på, at vi skal have lov til at
afprøve nogle af disse idéer uden
først at spørge om tilladelse. Dette
møde skulle være afholdt inden generalforsamlingen, men det er desværre ikke sket.
Bladet ”Grundejeren”, som Fællesforeningen udgiver, indeholder, som
vi kunne se det i sidste udgave i
marts måned, nu også SGF-nyt,
hvor vi nu har fået et indlæg i bladet. Det tager sig bedre ud, så selv
om det er lidt dyrere, så håber vi det
er mere interessant.
I bladet reklamerede vi også for
vores kandidat til DONG’s bestyrelse. Han blev valgt ind med 107
stemmer. Det er faktisk for ringe,
når man tænker på, hvor mange, der
kunne have stemt. Selv om
afstemningsproceduren var ret besværlig, burde han have fået flere
stemmer. Vi var heldige, at det lykkedes at få ham stemt ind.
Vores forsikring er blevet udvidet
med en underslæbsforsikring.
Det er sket, fordi en af vore foreninger netop har været udsat for en sag
med underslæb.
17
Forsikringen dækker også, hvis man
tager en fremmed dirigent til at lede
en generalforsamling og denne gør
noget forkert, som senere kan vise
sig at være ansvarspådragende.
R98 er blevet udliciteret til Kbh.
Kommune. Det har været i udbud
flere gang, men der er ikke rigtig
nogen som byder. Ved det seneste
udbud har der dog været én enkelt
vognmand, der har budt på det. Det
er et sørgeligt resultat, set i lyset af,
at man har kæmpet for at det skulle
gives frit, og når det så sker, er der
ikke er nogen, der vil byde på det.
Til sidst nævnte formanden, at der
har været en sag om stikledninger til
brønde, hvor en grundejer skulle
reparere sin stikledning. Forsikringen og ”det offentlige” kunne ikke
blive enige om hvem, der skulle
betale skaden. Man påstod, at det
var ejeren, der selv skulle betale.
Det viste sig, at den pågældende
ejendom havde en stikledningsforsikring, som dækkede ud til hvor
det offentlige net tog over. Derfor
måtte forsikringen betale. Ejeren fik
mere end kr. 20.000,- tilbage.
Jens Pedersen fra Lykkehøj spurgte,
hvilke kvalifikationer Bjarne
Kallesøe havde, for at blive valgt
ind i bestyrelsen. Bjarne svarede, at
han i og for sig ingen havde, udover
at han er kritisk forbruger og har
fokus på de ydelser som Dong leverer til os alle. Derudover er det jo en
regeringsbeslutning, at der skal være
repræsentanter for forbrugerne med
i repræsentantskabet.
Erhardt Fransen fra ”Gylfe” udtalte
sin støtte til Bjarne, fordi han mente
at der snart ville ske noget mht. at
luftledningerne bliver lagt ned i
jorden.
Han gjorde samtidig opmærksom
på, at man i hans forening fandt, at
Metroen efterhånden støjer mere og
mere.
www.grundejeren.dk /SGF-nyt 26
Mht. til de lastbiler, der ødelægger
vore veje, så har Gylfe udvist civil
ulydighed og sat nogle store betonklodser op på fortovshjørnerne. De
har ikke fået bøder eller påbud for
dette, men har nu til gengæld fået
lov til, som et forsøg, at sætte stolper op i stedet. Kommunen kunne
godt se, at det var helt galt.
Problemet skyldes en ejer, der ikke
vil flytte en lastbil, som holder således, at store biler der skal rundt om
et hjørne, ustandseligt ødelægger
fortovet. Kommunen er nu gået ind i
sagen, fordi borgerrådgiveren har
taget sagen op. Han mente, at man
som borger skal have en anden tilgang til trafikforvaltningen og han
mente desuden, at det måtte være en
opgave for SGF at gå hårdere til
forvaltningen og at grundejerne
også kunne bruge SGF til at lægge
politisk pres på politikerne.
Det handler jo også om trafiksikkerhed for fodgængere, især skolebørn
og ældre.
Formanden påpegede, at det stadig
ikke er tilladt at opstille chikaner
uden at spørge om tilladelse,, men
det kommer nok på et tidspunkt.
Bjarne Kallesø kunne også meddele,
at de er lagt ned visse steder i
Tårnby, men han var enig i, at det
havde lange udsigter.
Leif Nielsen: Freja. fortalte, at en
grundejer havde forespurgt, om han
kunne få lagt sine luftledninger ned i
jorden i forbindelse med en brøndrenovering. Det kunne han godt,
men han skulle selv betale. Er det
noget DONG gør, for at få folk til
selv at betale.
Forespørgsler om hvorfor der er
forskel på prisen på strøm i de forskellige områder.
Svend svarede, at det vist nok har
noget at gøre med at transporten i de
forskellige ledninger er dyrere og
billigere afhængig af område, men
nu får vi jo heldigvis en ekspert med
i DONG.
Bjarne Ackey fra Landlyst mente, at
det nok var en god ide med disse
steler, som de stolper rettelig hedder.
Han mente også, at foreningerne
nok skulle gøre det enkeltvis.
Per Andersen fra Kongshøj kunne
meddele, at de også havde bemærket, at Metroen støjer mere og mere.
Beretningen blev herefter godkendt.
Ad. 3 Økonomi:
Regnskab 2008
Kassereren fremlagde regnskabet
med følgende bemærkninger:
Der er væsentligt lavere kontingentindtægter i år, men det er på grund
af en omlægning af indbetalingerne.
Vi har også faldende indtægter, da
der ikke går så mange penge ind for
Vejmanualerne. Resten af faldet
skyldes finanskrisen i øvrigt.
Kursusposten er stor, men den dækker bestyrelsens seminar inkl. udgift
til ekstern konsulenthjælp.
Udgifterne til medlemsmøder er
faldet, da vi ikke har holdt så mange
møder som tidligere. Det vil der
blive rettet op på fremover.
Aktiver og Passiver:
Ejerlejligheden på Englandsvej er
steget i værdi.
Desværre er vore værdipapirer blevet meget mindre værd. Aktierne er
heldigvis på vej op igen.
Der blev forespurgt om beløbet for
bestyrelsesansvarsforsikringen. Formanden svarede, at beløbet dækker
bestyrelserne i grundejerforeningerne. De, der har tegnet
denne forsikring, de bliver så efterfølgende opkrævet. for den
Vi har også talt om en omlægning af
kontingentstrukturen til en mere retfærdig fordeling af indbetalingerne.
Det bliver dog først til næste år, at vi
vender tilbage om dette.
Kommentarerne blev taget til efterretning.
Kontingent 2010
Der er foreslået en ydmyg stigning.
Forslaget blev vedtaget.
Ad. 4. Indsendte forslag:
Der var ikke indkommet forslag.
Ad. 5. Valg.
Følgende blev valgt:
Næstformand: Carsten Schouw
Kasserer: Birgitte Maltesen
Bestyrelsesmedlem Bjarne Kallesøe
Bestyrelsesmedlem Jørgen Melskens
Bestyrelsessuppl.: Marianne Sjørslev
Bestyrelsessuppl.: Vibeke Nyward
Revisor: Erik-Holst Johansen
Revisorsuppl.: Laila Rasmussen
Ad. 6 Evt.
Bydelsplaner
Amager Vest Lokaludvalg
/ Birgitte Maltesen.
I løbet af de næste år skal der laves
bydelsplaner, og her er der rig lejlighed for borgerne til at være med.
Regnskabet blev godkendt.
Budget 2009
Erhardt Franzen forespurgte, om
man evt. kunne bruge lidt flere ressourcer på møder og så kunne
trække på nogle eksperter. Mente, at
det skulle bakkes op. Ville godt have
at man satte en halv snes tusinde af
til dette formål.
Formanden meddelte, at vi jo stadig
har nogle penge på kistebunden til at
gøre godt med, og selvfølgelig indkalder vi eksperter, hvis der er behov for det.
Poul Hounsgaard: Vi har talt en del i
bestyrelsen om at få gang i flere
aktiviteter. Hvis vi skal være mere
slagkraftige, så skal vi også betale
noget mere i kontingent.
18
Bydelsplaner er i forhold til
Kommuneplanerne ikke juridisk bindende, derfor kan man komme med
nogle flere og lidt ”vildere” idéer her.
Borgerne kan her komme til orde
mht. hvad de synes er vigtige punkter.
Grundejernes synspunkter ville jo
være særdeles vigtige at få med her
f.eks. vedr. private fællesveje, fællesarealer m.v.
Indtil sommerferien er det Lokaludvalgene, der arbejder med det, og
den store borgerinddragelse kommer
så her til efteråret. Vi håber fra SGF,
at der kommer nogle folk på banen til
at varetage grundejernes interesser.
Der kommer nærmere informationer
om det til efter sommeren.
www.grundejeren.dk / SGF-nyt nr. 26
Amager Øst Lokaludvalg
/ Bjarne Kallesøe.
I øst har man hyret et arkitektfirma
til at komme med idéer og visioner
til området ved stranden. Pengene
hertil har man tager fra puljemidlerne i lokaludvalget.
Bydelsplanerne i Vanløse og Valby
er lidt for kedelige, for det er meningen at der skal komme nogle idéer
med mere spræl i. Det skal ikke
være så stift og kedeligt, som det
kommunen plejer at finde på, så
derfor er arkitektfirmaet hyret til at
give det første input.
Bjarne Kallesøe fortsatte: Det er en
god ting, at der sidder nogle medarbejderrepræsentanter i diverse bestyrelser, som DONG, og R98. F.eks
har han forespurgt om det personale
i R98, der er flyttet over til kommunen, hvad det skal bruges til.
Det kan ikke ses på regnskaberne, at
de er flyttet. Da borgmester Bondam
ikke selv var med til mødet sidste
gang i R98, har han svaret skriftligt.
Her skriver han, at efter at kommunen har overtaget en række opgaver
fra R98, så skal taksterne/gebyret
dække vederlaget til nye renovatører
samt omkostningerne til kommunens egne omkostninger til administration mv. Det koster penge at
etablere en administration, skriver
han. De skal åbenbart opfinde den
dybe tallerken en gang til konkluderer Bjarne Kallesøe.
Stikledninger
Som omtalt i sidste nummer af
Grundejeren, og nævnt på generalforsamlingen, var der en grundejer
i Biens Alle Vejlaug, som i en meget lang periode havde en meget
uheldig oplevelse med en stikledning til rendestensbrønd.
Den uheldige oplevelse bestod i,
at vedkommende af egen lomme
skulle betale en skade, som var
sket ved stikledningen til den
rendestensbrønd, som var ud for
den pågældendes ejendom.
Men men men. Det er yderst vigtigt at konstatere, om man har en
stikledningsforsikring gennem sin
ejendomsforsikring.
Bondam fastholder dog, at taksterne
heller ikke stiger i 2009. Men det ser
de jo ud til at gøre alligevel, kan vi
se på den miniundersøgelse som er
sat i gang.
Det ville ganske vidst blokere for
udsigten til stranden for nogle villaer, men til gengæld ville den være
et sikkert værn mod kommende
oversvømmelser.
Jørgen Melskens foreslog, at man
kom med ideer til bydelsplanerne
om vejtræer, grønne områder og
mange andre ting. Glem økonomien
og tænk stort og kreativt. Det er
muligt det bliver forkastet, men så
kan man ikke laste os for ikke at
have deltaget.
G/F Østervang forespurgte om der
var noget nyt fra ComX.
Poul kunne meddele, at der ikke var
noget nyt. Der har været nogle problemer med ComX forbehold i tilfælde af forurenet jord. Når nogle af
foreningerne blev opmærksomme på
dette forbehold, så trak de sig. Derfor er man gået lidt i tænkeboks fra
ComX side, om hvorvidt man skal
tilbyde til en fast pris for at fordele
risikoen. Man arbejder på at få så
lave priser som muligt. Man undersøger, om man evt. kan anvende
bestående anlæg, men det kræver
tilladelse fra ejerne. Det er noget,
man vil komme tilbage til. Der kommer mere omkring det efter sommeren, evt. med et medlemsmøde.
Erhardt Franzen forespurgte, om der
er puljemidler i lokaludvalgene.
Birgitte kunne fortælle, at det er der,
de nærmere kriterier for puljemidlerne findes på Lokaludvalgets
hjemmeside.
Bjarne: I Øst er der en grundejer,
der har søgt om 25.000 til noget
energiforbedring. Det er blevet
bevilget.
Forespørgsel om man kan få indflydelse på etableringen af en tunnel
fra Refshaleøen til Amager Strandvej. Birgitte mente, at det kunne
man nok Hun mente også, at det var
et troværdigt projekt.
Bjarne omtalte klimaplanen og
nævnte Amager Strandvej, som i sin
tid er lavet som et dige. En fornuftig
ting ville være at hæve strandvejen
til kote 4,0 over dansk normal N,N,
hvilketsvarer til ca. 1,80 meter.
Formanden takkede dirigenten for
den gode ledelse af mødet, og han
takkede bestyrelsen for et godt arbejde i det forløbne år.
Vejlauget gik dog ind i sagen og
støttede økonomisk.
Kig på Jeres forsikringer og
kontrollér hvad der står med småt
om noget sådan.
Har man det, er det ligeså vigtigt at
nærlæse paragrafferne om hvor meget en sådan forsikring omfatter. Er
det kun inden for ejendommens
egne ledninger, eller er det også den
del som ligger ud for ejendommen
indtil det offentlige tager over.
Hvis dette er tilfældet, og det var det
heldigvis i den omtalte sag, så dækker forsikringen, ellers ikke, og så
kan det blive en meget bekostelig
affære.
Ved nogle forsikringsaftaler er det
muligt at til- eller fravælge stikledningsdækning.
19
Bolius var inviteret til efter generalforsamlingen at give en orientering
om hvem Bolius er, og hvad man
som grundejer / husejer kan bruge
Bolius til. Se Bolius hjemmeside
www.bolius.dk
Referent: Ingrid Slott
Kursus for bestyrelsesmedlemmer
Lørdag den 18. april blev der afholdt et ”pilotkursus” i bestyrelsesarbejde.13 forventningsfulde deltagere var mødt op.
Programmet indeholdt lidt generel
orientering om SGF og foreningens
formål, dernæst det juridiske aspekt
i at være bestyrelsesmedlem og
hvilke pligter det medfører mv., lidt
om vejvedligeholdelse og hvordan
man skal gribe det an, foreningsregnskabsføring og lidt om hvad
man i øvrigt kan bruge en grundejerforening til.
Fortsættes...
www.grundejeren.dk / SGF-nyt 26
-fortsat...
5 forskellige instruktører var på
banen. Der var en generel stor tilfredshed med kurset. Der kom et
par gode forslag til justeringer hist
og her.
Det vil blive taget til efterretning og
et nyt kursus vil senere blive tilbudt.
Dagrenovation
Det lakker mod enden for R98 –
selskabet er i delvis afvikling, eftersom andre virksomheder skal tage
over inden for de nærmeste par år.
Der afholdes repræsentantskabsmøde i R98 den 28. maj 2009 – efter
dette møde vil vi give lidt orientering om hvordan det står til.
I første omgang vil vi meddele via
vor hjemmeside www.sundbygf.dk
men vil følge op ved næste udsendelse af SGF-Nyt via ”Grundejeren”.
Alle ønskes en god sommer
Selvom vi næsten er, eller meget
snart går ind i sommerperioden, så
ligger vi ikke stille. Bag kulisserne
arbejder vi seriøst videre med nogle
af de tiltag som er iværksat, specielt
i relation til et nyt samarbejde med
Center for Trafik, og så venter vi
spændt at høre noget fra vor repræsentant i Dong Energy A/S – Det
skal dog i den forbindelse nævnes,
at man som repræsentant i bestyrelsen har tavshedspligt, og derfor ikke
kan udtale sig om emner som kun
hører til internt i virksomheden. Det
må vi nu engang respektere.
Rigspolitiets afgørelse ang.
parkering på Kirkevænget i Valby
Et afslag på at etablere parkeringsforbud på private fællesveje i by og bymæssige områder skal træffes efter privatvejslovens § 44, stk. 3, jf. stk. 1, og ikke alene med henvisning til færdselslovens § 92, stk. 1 l Lex-specialis princippet.
25. november 2008
Rigspolitiet skal herved vende tilbage til Deres klage over Københavns Kommunes afgørelse af 7.
april 2008, hvor der blev meddelt
afslag på Deres ansøgning om at
forbeholde parkeringen på Kirkevænget i Valby til bestemte biler
eller indføre en P-zone på vejen.
Københavns Kommune har begrundet afslaget med, at Vejmyndigheden ikke giver specielle
parkeringstilladelser på veje med
offentlig adgang.
Københavns Kommune har i afgørelsen af 7. april 2008 oplyst, at
afgørelsen er truffet efter færdselslovens § 92, men der er givet klagevejledning om, at afgørelsen kan
påklages til Vejdirektoratet.
Til brug for sagens behandling har
Rigspolitiet indhentet en udtalelse
og sagens akter fra Københavns
Kommune.
Rigspolitiet finder ikke, at der i sagen foreligger faktiske oplysninger
af betydning for sagen, som De ikke
kan antages at være bekendt med jf.
forvaltningslovens § 19.
§
Københavns Kommunes udtalelse
vedlægges i kopi til orientering.
Rigspolitiet træffer derfor afgørelse i
sagen på det foreliggende grundlag.
Rigspolitiet finder, at Københavns
Kommunes afgørelse af 7. april
2008 er ugyldig, da afgørelsen er
truffet på et forkert retligt
grundlag.Det fremgår af færdselslovens § 92, stk. 1, 2. pkt., at vejmyndigheden for en privat fællesvej
omfattet af afsnit I, III og IV i lov
om private fællesveje, jf. lovens §
13, stk. 1 og 2, med samtykke fra
politiet kan træffe færdselsmæssige
bestemmelser, som indvirker på
vejens udnyttelse eller indretning.
Der kan bl.a. træffes bestemmelse
om parkering og standsning.
Det fremgår af færdselslovens § 92
c stk. 2, at afgørelser efter § 92, kan
påklages til Rigspolitichefen for så
vidt angår retlige spørgsmål.
20
Det fremgår af lov om private
fællesveje § 44, at vejmyndigheden
med fornødent samtykke fra politiet
jf. færdselslovens §§ 92, 92 a og
100, kan lade foretage forandringer
ved en privat fællesvejs indretning
eller anlæg og foretage hel eller
delvis afspærring af vejen for gennemgående trafik samt foretage andre færdselsmæssige foranstaltninger med henblik på at begrænse
færdslen på vejen.
Københavns Kommune er vejmyndighed for Kirkevænget, Valby.
Vejlovens § 44 er den specielle regel
på området i forhold til færdselslovens § 92, der er den generelle.
Ud fra princippet om, at den specielle regel, lex specialis, bruges
frem for den generelle, burde afgørelsen være truffet efter vejlovens §
44.
Afgørelser truffet efter Vejlovens §
44 kan påklages til Vejdirektoratet.
Rigspolitiet hjemviser derfor sagen
til fornyet behandling ved Københavns Kommune.
www.grundejeren.dk / Valby
Den, der betaler orkestret, bestemmer musikken
Sådan er det sædvanligvis … -men ikke for grundejere i København med private fællesveje
(åbent brev til kommunalpolitikerne i København)
I haveboligområder i København
med private fællesveje er det grundejerne, der betaler alle omkostninger
til vedligeholdelse af vores veje,
mens alle andre kan køre på dem!
Det er altså grundejerne alene, der
betaler reparationerne af de skader,
Disse problemer lever grundejerne
med til daglig, og man skulle derfor
tro, at myndighederne (Teknik- og
Miljøforvaltningen og Politiet) var
lydhøre, når grundejerne kræver
skiltning, der forbyder gennemkørsel og alene tillader ærindekørsel,
men sådan er det ikke i København!
Store dele af de villahaveboligområder, der ligger som en
banan uden om København City, er
organiseret i Fællesforeningen af
Grundejerforeninger i København
(FF), som repræsenterer ca. 5.000
husstande og altså mindst det dobbelte antal stemmer.
Det er almindeligt kendt, at i Københavns kommune gives der ikke tilladelse til en sådan skiltning. Der
foreligger tilsyneladende en stiltiende aftale på Københavns Rådhus
om at overhøre grundejernes krav.
I Fællesforeningen kan vi konstatere, at der er en klar utilfredshed
med tingenes tilstand i bydelsforeningerne i f.eks. Vanløse,
Sundby, Brønshøj og Valby, som
alle melder tilbage til FF om, at
grundejernes tålmodighed med Københavns kommunes forvaltning af
området nu er opbrugt.
Birgit Philipp,
cand.jur, mediator
Formand for
Valby Grundejerforening
og Medlem af bestyrelsen
i Fællesforeningen
som forårsages af gennemkørende
og uvedkommende trafik. Det drejer
sig årligt om flere hundrede tusinde
kroner for den enkelte grundejerforening, og af og til om flercifrede
millionbeløb, når der af og til år skal
foretages gennemgribende reparationer.
Med til billedet hører, at grundejerne
i København naturligvis som alle
andre bidrager til dækning af omkostningerne til vedligeholdelse af
de offentlige veje, så der er ikke blot
tale om en forkælet holdning fra
grundejernes side.
Det er helt sædvanligt, at der i haveboligområder forårsages skader,
fordi der køres over hjørner og hen
over fortove, hvor der også parkeres, på trods af at dette er forbudt i
Københavns kommune. Da færdselspolitiet så at sige aldrig
patruljerer i villaområder, er denne
adfærd uden konsekvenser for bilisterne, og vé den grundejer, der
formaster sig til at konfrontere bilisten med overtrædelsen!
Mange af vejene i haveboligområderne er ikke beregnet til nutidens biltrafik, som kan være massiv,
bl.a. fordi diverse GPS’er leder trafikken den korteste vej – hvilket ofte
er gennem haveboligområderne – og
ikke ad de hovedfærdselsårer, som
kan klare trafikken.
Det er besynderligt, at politikerne
ikke forstår, at det ville være en
fordel for kommunen at imødekomme grundejernes ønsker, da det
er disse grundejere, som ganske
gratis for kommunen bruger deres
fritid på at administrere deres beskattede midler til at betale for
vedligeholdelse af de private fællesveje. Det er jo ikke sikkert, at den
nye generation af grundejere vil
fortsætte med dette gratisarbejde og
med at betale for vedligeholdelse af
deres private fællesveje. Med til
billedet hører, at der er flere kilometer private fællesveje i Københavns
kommune, end der er offentlige
veje!
Det er også besynderligt at konstatere, at i haveboligområder i kommuner (f.eks. Hvidovre og Frederiksberg), som støder op til København, og som er direkte sammenlignelige med vores, tillader kommunen skiltning om begrænset kørsel.
Der gælder altså tilsyneladende en
særregel i København, som ikke kan
være sagligt begrundet.
21
Hvis vi fortsat skal betale alle omkostninger og administrere al vedligeholdelse af de private fællesveje,
vil vi have noget igen:
-
enten økonomisk kompensation for uvedkommendes
brug af vores veje eller
tilladelse til at begrænse
den uvedkommende kørsel
Det forekommer totalt uforståeligt,
at politikerne i Københavns kommune kan forestille sig, at de fortsat
blot kan lukke øjnene for denne
åbenlyst urimelige situation.
På hvilket andet område ville man
acceptere at betale alt og ikke bestemme noget som helst – på FF’s
vegne spørger jeg bare … og håber
på en reaktion fra politikerne på
Københavns Rådhus!
www.grundejeren.dk / Brønshøj
Det gode liv, hvor vi bor
forening, ønskede at aflevere et fint
Af Hans Bo Larsen,
formand for GF Utterslevhøj regnskab, og derfor gik rundt til
Jeg er pensionist og formand for den
lokale grundejerforening - nu på
20ende år - i et dejligt område med
300 huse, hvoraf ingen er ens. Jeg
har sammen med bestyrelsen i
Fællesforeningen, som er en god
håndfuld folk i samme ”stillinger”
fra hele København, på et 2 dages
kroophold, søgt at finde frem til,
”hvad vi har gang i” og hvorfor vi
bruger så meget af vores fritid på
opgaver i grundejerforeningen, og
ikke mindst, hvad er det vi vil opnå.
Det er næsten til at blive høj af, når
vi så, efter mange slidsomme timer,
finder frem til, at: ”Vi vil det gode
liv hvor vi bor”. Helt enkelt, forståeligt for alle og ja, nærmest smukt.
I bagklogskabens klare lys, var det
selvfølgelig det jeg skulle have sagt
for 27 år siden, da jeg, i mine bestræbelser som kasserer i samme
restanterne – i bedste hr. Swann fra
matador stil – afleverede et girokort
og bad dem betale.
En ældre herre i morgensutter, stillede mig det helt relevante spørgsmål, hvorfor jeg dog brugte min tid
på noget så meningsløst.
Han lever sikkert ikke mere, så svaret ser han desværre ikke, men det
kommer her - med 27 års forsinkelse: Fordi jeg vil det gode liv, her
hvor jeg bor. Og det er jeg ikke
alene om, nej hele den gode gamle
Fællesforening vil det samme.
Det er næsten ikke til at få armene
ned.
Nogen vil måske mene, at med det
ønske burde jeg gå som natteravn i
byens udsatte områder eller være
aktiv i en social netværksgruppe i
bydelen. Og ja, det burde jeg også,
og det er fint nok, men nu har jeg
altså brugt ”jeg ved ikke hvor
22
mange timer” i min grundejerforening, fordi jeg vil det gode liv, hvor
jeg bor, jeg vidste det bare ikke - før
nu. Og tænk, på Amager, i Valby, i
Vanløse og i Brønshøj har de gjort
det samme - uden at vide det!
Men vi er enige om, at det er det vi
vil, nærmest efter devisen, én for
alle og alle for én.
Den svære øvelse ligger nu midt på
banen, vi ved hvor målet er, men
kan vi få bolden helt ind?
Skal vores Fællesforening, gerne
med et nyt navn som f.eks. ”Københavns Havebyer”, overleve, skal vi
ud og fortælle om det gode liv, vi
gerne vil, de fine varer vi har på
hylderne og den fremtid vi skal udpege for havebyerne.
Vi skal have mange flere medlemmer, tiltrække unge aktive og have
styrket foreningens økonomi, så vi
kan løfte aktiviteterne.
www.grundejeren.dk / Brønshøj
Men, er det gode liv ikke noget der
eksisterer og udvikles mellem ørene
og ikke til et bestyrelsesmøde i den
lokale grundejerforening, hvor huller i vejene, hundeposer og storebror
Københavns Kommune fylder dagsordenen.
Er vores foreninger, som måske
Københavns mest resoursestærke
grupperinger, ikke med medlemmer,
som gennem et 68 oprør eller en
stribe Roskildefestivaler, nu har
fundet hjem bag bøgehækken på
Nattergalevej og har det gode liv de
har søgt efter?
Måske! Jeg har ikke svaret, men det
kan også være egne oplevelser, der
sætter pejlemærkerne. Noget af det
jeg kan huske har gjort indtryk er,
når gamle eller ældre mennesker, på
en generalforsamling eller på et
møde, har rejst sig op, og budt unge
familier velkommen til området
samt fortalt dem, at de er flyttet til et
dejligt, almindeligt område, hvor vi
taler med hinanden og også giver en
hånd til naboerne, når der er brug
for det.
Det virker også positivt, når jeg
erfarer, hvor meget ”livet mellem
husene”, sommerfesterne på fællesarealet og Sankt Hans bålene betyder for familierne og ikke mindst i
erindringerne hos de børn, der nu
lejlighedsvis kommer på besøg, som
granvoksne unge. Jeg kan ikke lade
være at fortælle om en oplevelse jeg
havde for et par år siden. En meget
tidlig morgen blev jeg ringet op. Der
var set en yngre, lyssky person i
legehuset på vores legeplads. Jeg
gik ned og talte med ham og mente
nok, at han måske ikke var en af de
mest resoursestærke, men han var
hverken fuld eller narkoman.
Han havde overnattet i sin sovepose
og havde en morgenbajer med, som
han inviterede mig til at dele i
morgensolens skær. Han var rykket
ud af sin lille indeklemte lejlighed
på Nørrebro for en aften og en nat
for at se den egn, de veje og huse,
hvor han havde levet med sin familie og haft sin barndom, og fundet et
frirum for en nat i vores legehus.
Han søgte erindringen om det gode
liv.
De oplevelser vi får hvor vi bor, er
afgørende for det netværk vi alle
styrkes af. Gamle som unge. For 3
dage siden kørte der en voldsom stor
4-hjulstrækker meget langsomt forbi
på vejen ved vores fællesanlæg. Han
stoppede op, rullede ned og fortalte,
at han var født i nabolaget for
mange år siden, og var lige rundt for
at gense. Han havde dog ikke brug
for at overnatte i legehuset.
Hvor svært kan det være for
bestyrelserne at holde en sommerfest for børn, en tøndeslagning til
fastelavn og en Sankthansfest med
bål og heks og lidt fællessang.
Lav en legeplads, hæng
en gynge op i kastanjetræet, op med et par
opslagsstavler til dem
der vil af med et brugt
fuglebur. Lav en
hjemmeside med
medlemsdialog og
gerne flere mødesteder,
hvor oplevelserne, der
giver de gode erindringer, kan styrkes. Hvem
siger i øvrigt det er
bestyrelserne der skal tage sig af
det?
Foreslå generalforsamlingerne at
give en ildsjæl eller en gruppe unge
forældre lidt håndører, så klarer de
det gerne og helst selv.
Vi i bestyrelsen kan så fylde lidt
asfalt i hullerne i vejen og måske
mægle i en strid, hvor en nabohæk
er ophøjet til verdens næststørste
problem efter den til en hver tid
siddende regering.
Livet leves forlæns men forstås baglæns. Men også det må kunne bruges til noget.
23
Indvielse
Indvielse af mindesmærket for
den store svenske fæstningslejr
CARLSTAD (1658-60).
Arrangør: Torveinitiativet for
Brønshøj Torv (formand tidl.
musemsleder Lars CramerPetersen, Brønshøj).
En privat forening stiftet 2008
med det formål at få opsat et
mindesmærke for de dramatiske
år under Svenskekrigene 1658-60,
hvor Carlstad var “Sveriges
hovedstad i Danmark”.
Mindesmærket har form som tre
af de 1600-tals telte, som sammen
med talrige barakker husede de
henved 10.000 svenske, tyske,
finske og polske landsknægte,
deres hustruer og børn. Ialt ca.
30.000 mennesker - ligeså mange,
som der dengang boede inde bag
Københavns volde, omkring 6 km
mod sydøst.
Mindesmærke-teltene placeres på
den græsklædte forhøjning ved
Brønshøj Torv. De bliver 2,4 m.
høje og udføres i kobber. Lokalt
har der været mange positive
tilkendegivelser vedr. mindesmærket, der dels vil fuldende renoveringen af Brønshøj Torv og give
pladsen identitet. Kobberteltene
udføres af den lokale kunstner
John Cornelius Rægaard (“Tøf”).
Fundamentet er støbt og venter på
at få fastgjort kobberteltene
mandag d. 25. maj.
Financiering: Lokalt indsamlede
midler og en underskudsgaranti
fra Københavns Kommune.
Indvielsen: ONSDAG d. 27. maj
2009 kl. 16.30
Taler af torveinitiativets formand,
Lars Cramer-Petersen og formanden for Brønshøj-Husum Lokaludvalg, Christian Hesselbjerg.
Mindesmærkeindvielsen foretages
ca. kl. 17 af Sveriges ambassadør
Lars Grundberg og Københavns
kulturborgmester Pia Allerslev.
Underholdning ved skuespilleren
Jesper Klein, sangeren Frode
Veddinge, Københavns Folkekor,
koret Röster utan Gränser m.fl.
Der bliver fællessange. Der sluttes
omkr. kl. 19 med servering af
Janssons Fristelser.
Arrangementet er åbent for alle.
www.grundejeren.dk / Brønshøj
Udbytteskat - Frikort
Af Bjarne Kallesøe
Det er ikke ualmindeligt, at grundejerforeninger/vejlaug ejer aktier
eller, at man for at opnå en højere
rente på en indlånskonto i pengeinstituttet har købt aktier i samme
pengeinstitut. Det årlige udbytte har
foreningen med stor glæde indtægtsført i årsregnskabet. MEN pengeinstituttet har tilbageholdt udbytteskat,
hvilket over tid kan blive til et anseeligt beløb.
I Sundbyernes Grundejerfællesskab
har bestyrelsen i forbindelse med
den årlige regnskabsaflæggelse konstateret, at ovenstående også gælder
for dem. Den forholdsvis nyvalgte
kasserer har loyalt fortsat arbejdet
på samme måde som de tidligere
kasserere, og der er intet at bebrejde
kassereren.
En tidligere kasserer, der var ansat i
det pengeinstitut, som Sundbyernes
Grundejerfællesskab fortsat benytter, havde tilbage i 1986 overtalt den
daværende arbejdsgiverkontrol til
at give Sundbyernes Grundejerfællesskab et CVR nummer således,
at renteindtægt og aktieudbytte ikke
ville blive noteret på kassererens
eget person-nummer, hvilket sker
for de foreninger, der ikke har fået
sig et CVR nummer. Frem til året
2003 blev der tilbageholdt udbytteskat og der blev troligt (af kassereren) sendt et brev til SKAT hvert
eneste år med anmodning om tilbagebetaling af udbytteskatten, som
også blev udbetalt.
Fra og med året 2004 blev denne
praksis droppet af SKAT, og da der
samtidig var et kassererskifte, gik
denne viden tabt, hvorfor udbytteskatten ikke blev refunderet.Men
der er håb forude. Sundbyernes
Grundejerfællesskab har ved henvendelse til SKAT i Nærum modtaget et “udbytteskat – frikort”, som er
afleveret i pengeinstituttet.
Frikortet gælder i 10 år. (Det skal
bemærkes, at henvendelse herom
kun kan ske til SKAT i Nærum.
De lokale skattecentrer udsteder
ikke udbytteskatfrikort). Pengeinstituttet har samtidig
noteret kontoen som en NEM-konto.
Den anden del af historien er, at
udbytteskatten for de tidligere år
ikke er tabt. Der er sendt en anmodning om udbetaling af den “manglende” udbytteskat på ca. 5.000 kr.
til SKAT i Ballerup, vedlagt kopi af
udbyttefrikortet og 5 stk. udbyttenotaer i original.(Det skal også her
bemærkes, at henvendelse herom
kun kan ske til SKAT i Ballerup).
Det samme kan andre grundejerforeninger også gøre, men det haster,
idet muligheden for at få “manglende” udbytteskat retur i ca. et ½ år
endnu er underkastet en forældelsesfrist på 20 år, så det er nu, der skal
handles.
Grundejerne og miljøet
Lommeparker
Den 12. januar var vi inviteret til
kongres om ”Lommeparker, træer
og andet grønt”. Idéen var god og
ambitionerne store da Klaus Bondam præsenterede tanker og planer.
Ved en simpel gåtur i København
skal man have mulighed for at passere masser af oaser, et træ og en
bænk, botaniske oplevelser, rastepladser eller fx. redskabs/motions/
legepladser.
Det bliver i første omgang
brokvartererne der vil stå for tur og
med de midler der er bundet i halen
på projektet frem til 2015 bliver der
vist ikke mange lommeparker i
yderkvartererne.
Denne konstatering fik Miljø- &
Teknikborgmesteren til at plædere
for ”Partnerskaber med grundejerne” på de private fællesveje i
villakvartererne. Vi ser så frem til
disse planer.
Miljøpunkterne
Miljøpunkterne i København er,
efter den officielle åbning af Miljøpunkt Vanløse i april samt Indre by
og Østerbro i maj som de sidste, nu
alle 8 oppe at køre.
Ud over den lokale indsats skal
miljøpunkterne fremme Københavns
Kommunes klimapolitik.
I forbindelse med klimaplanen vil
der især være bud efter villaejerne.
Nyhedsbreve fra flere af punkterne
ligger allerede nu til downloadning
på www.grundejeren.dk.
I Fællesforeningens bestyrelse
sidder en række foreningsformænd,
som medlemmer af fondsbestyrelserne bag miljøpunkterne.
Fællesforeningens formand, næstformand og sekretær repræsenterer
på nuværende tidspunkt grundejerne i Valby, Vanløse og Bispebjerg /Brønshøj-Husum Miljøpunkter.
Villafolderen
Den i sidste nummer af grundejeren
omtalte villafolder, der er fremstillet
af fem af Københavns Miljøpunkter,
er ved at finde vej ud til den enkelte
husejer. Folderes udbredelse kræver
måske lidt hjælp fra foreningerne.
Miljømedarbejder Dorte GrastrupHansen (billedet) fra Miljøpunkt
Vanløse har appelleret til Vanløses
foreninger, om at uddele folderen,
når man alligevel er ude med generalforsamlingsindkaldelser eller
kontingentopkrævninger. Således er
der indtil nu omdelt foldere til 1500
villaejere i Vanløse.