1. No category

F æ l l e s f o r e n i n g e n
a f
G r u n d e j e r f o r e n i n g e r
i
K ø b e n h a v n
20
Marts 2012
ISSN:
ISSN: 2244-9035
2244-9035
Betalingsringen
Betalingsringen er
er aflyst...
aflyst...
side
side 33
Private
Private fællesveje
fællesveje trafiksikres
trafiksikres
side
side 44
Møde
Møde om
om tyveri
tyveri
og
og indbrud
indbrud d.
d. 27.
27. marts
marts
side
side 55
Røg
Røg fra
fra brændeovne
brændeovne
farligere
farligere end
end antaget!
antaget!
side
side 66 -- 77
-
Fælles
Fælles regnvandsprojekt
regnvandsprojekt
side
side 88
Mini-konference
Mini-konference om
om
regnvand
regnvand ii Valby
Valby
d.
d. 21.
21. marts
marts
side
side 99
Lar-konference
Lar-konference
side
side 10
10 -- 11
11
Konference
Konference om
om lokal
lokal resiliens
resiliens
side
side 12
12 -- 13
13
Beretning
Beretning fra
fra en
en
grundejers
grundejers haveliv
haveliv
side
side 14
14 -- 15
15
DONG´s
DONG´s jordlægning
jordlægning af
af el
el
side
side 16
16
Fakta om grundejeren.dk
Bestyrelsen
Sekretariat
Valgt på repræsentantskabsmøde:
Bydelsudpegede medlemmer:
Formand:
Næstformand:
Hans-Jørgen Lykkeboe
Birgit Philipp
Valgt i 2011 for Valby og Omegns Byggef.
Byplanlægning/byggeri og miljø
hj@grundejeren.dk
Permanent medlem for Valby Grundejerf.
Jura
bp@grundejeren.dk
Kasserer:
Steen A. S. von Lorenzen
Poul Hounsgaard
Valgt i 2010 for GF Sundbyvang
Vand og kloak
ph@grundejeren.dk
Bjarne Kallesøe
Valgt i 2011 for Italiensvej Nordøst
Energi
bk@grundejeren.dk
Hans Bo Larsen
Valgt i 2011 for GF Utterslevhøj
Natur/have og byfortætning
hbl@grundejeren.dk
Hanne Skovsgaard
Valgt i 2010 for
GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej
hs@grundejeren.dk
Gurbakhsh Singh Sanotra
Valgt i 2011 for Brønshøj Præstegårds GF
gss@grundejeren.dk
Jørn Palm
Valgt i 2011 for GF Søndervang
jp@grundejeren.dk
Permanent for Vanløse Grundejersammensl.
Parkering og skiltning
sl@grundejeren.dk
Hans Aage Zabel
Permanent medlem for Brønshøj Grundejerf.
Vejsyn og grænsen privat/offentlig
hz@grundejeren.dk
Valgte suppleanter:
Leif Petersen
Valgt i 2011 for GF Søndervang
lp@grundejeren.dk
Inge-Merete Feilberg
Valgt i 2011 for Vejforeningen af 11/6 1957
imf@grundejeren
Valgte revisorer:
1. Per Rahbek
Grundejeren.dk - sekretariatet
v/sekretariatsleder Jette Balslev
Vendersgade 22, 1363 København K.
Tlf.: 24 25 05 03
sekretariat@grundejeren.dk
Juridisk Hot-line
Til hurtige spørgsmål om ejendomme,
ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer,
servitutter, vejforhold, parkering,
lejeforhold, byggesager m.m.
Forsikring
Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar, erhvervsansvar
samt underslæb.
900 kr. årligt
Grundejeren.dk
Redaktionsudvalget:
Hans Bo Larsen,
Hanne Skovsgaard,
Jette Balslev
og Erik Honoré.
redaktoer@grundejeren.dk
2010-Valby og Omegns Byggeforening
2. Henning Jensen
2011-GF Søndre Hansssted
Suppleant
Bent Roloff
Udgiver: Grundejeren.dk
Layout: Erik Honoré
Tryk: Lasertryk
ISSN: 2244-9035
2011-GF Ulriksdal
Medlemsforeninger
Bakke Allé GF, 2720
Bakkedal GF, 2720
Boeslunde GF, 2700
Bjørnsonsvej/Strindbergsvej GF, 2500
Brønshøj Grundejerforening, 2700
Brønshøjgårds Haveby GF, 2700
Brønshøj Kirkevejs Vejlaug, 2700
Brønshøj Parcelforening, 2700
Brønshøjs Præstegård GF, 2700
Brønshøj Præstegårdsø GF, 2700
Damhussøen GF, 2720
Danas Park, 2700
Dortheavejs Vejlaug, 2400
Enebærvej GF, 2400
Enighedens Vejlaug, 2700
Fossgården GF, 2720
Fredenshøj GF, 2300
Frederiksgårds Allé Vejlaug, 2720
Frederikssundsvej 333 EF, 2700
Hasselvængets Ejerlaug, 2720
Hestehaven GF, 2500
Holcks Plads, 2700
Håbets Allé Vejlaug m.fl., 2700
Holmestien GF, 2720
Horserødvej Vejlaug, 2100
Højmark GF, 2500
Italiensvej Nordøst GF, 2300
Katrinedal GF, 2720
Kildeåens Haveby GF, 2720
Kirkemosens Haveby GF, 2700
Kirkestiens Villakvarter GF, 2720
Kløverbladet GF, 2500
Kæragervej GF, 2720
Langkærvej/Ledagersti GF, 2720
Lille Husum GF, 2700
Løvholmens Vejlaug, 2720
Lykkehøj GF, 2300
Lyset GF, 2500
Morsøvej af 1945 GF, 2720
Møllely GF, 2300
Nybovej GF, 2500
Ny Ryvang Villakvarters Vejlaug, 2100
Ny Østergaard Villaby GF, 2500
Odin GF, 2300
Ofea Plads GF, 2720
Slotsherrens Bro GF, 2720
Solvænget m. v., Ejerlaug, 2100
Strandengen GF, 2300
Strandlyst GF, 2500
Strandpromen.kv. Grundejerlaug, 2100
2
Sundby Grundejerforening, 2300
Sundbyvang GF, 2300
Søgaard GF, 2700
Søholm, 2500
Søholm Park GF, 2500
Søndervang GF, 2500
Søndre Hanssted GF, 2500
Thorupgårdens Haveby GF, 2720
Toftøjevejens Vejlaug, 2720
Trekantens Vejlaug, 2500
Utterslevhøj GF, 2400
Ulrick Birchs Allé Vejlaug, 2300
Ulriksdal GF, 2500
Valby Bakkes Vejlaug, 2500
Valby og Omegns Byggef., 2500
Valhal GF, 2300
Vanløse Haveby GF, 2720
Vanløse Ny Villakvarter GF, 2720
Vanløse Stationsby GF, 2720
Vejforeningen af 11/6-1957, 2700
Vigerslev Haveforstad GF, 2500
Vestre Solvang GF, 2300
Aabakken GF, 2720
Betalingsringen er dømt ude...
- og presset på de private fællesveje som p-anlæg i Københavns randområder fortsætter!
Af Erik Honoré
Formand for GF Katrinedal
ved Vanløse Station
Betalingsringen - der virkelig kunne
dele befolkningen - er indtil videre
afgået ved døden. Det kan man så alt
efter temperament begræde eller glæde
sig over.
Nu kan man stille spørgsmålstegn ved,
hvor gennemtænkt idéen var. Først
skulle grænsen gå tværs gennem Valby
og med Brønshøj-Husum og Vanløse
uden for ringen. Herved ville disse
bydele udvikle de p-anlæg, som omegnskommunerne frygtede ville blive
deres skæbne med forslaget om en
betalingsring ved Ring 3 eller
kommunegrænsen.
På de offentlige veje omkring Vanløse
Station er 2-timers p-begrænsningen
gennemført for længst.
Herved handler kommunen i strid
med deres egne krav om, at man ikke
skal eksportere p-problemerne til
naboområderne, som i dette tilfælde
er de private fællesveje.
Nu har de pendlerbelastede fællesveje
så fået den mulighed, at der kan indføres 2 timers p-begrænsning med en
gratis licens til beboerne, der fritager
dem fra begrænsningen på egen vej.
Men den ordning har kommunen vist
fortrudt, idet det er meget svært at
komme igennem med ordningen, selv
om der bevisligt er store problemer.
Om vi så kommer igennem med
ansøgningen vil vise sig. For der skal
jo ikke blot skiltes. Udsigten til
udstedelse af tusindvis gratis beboerlicenser er bestemt ikke en kommunal
livret.
P-anlæg på fællesvejene
Nu går vi ikke rundt i den naive tro, at
bilerne forsvinder om ordningen
Ørestad og Flintholm
indføres - bilisterne skal jo have steder
Da beboerne ved Ørestad og Flintholm at parkere. Men vi vil frygtelig gerne
fik indført ordningen flyttede pendlerne skifte pendlerklientellet ud. I stedet for
til naboområderne.
udefra kommende pendlere, som holder
Når naboområderne derefter søger om på vejene hele dagen - eller i flere uger
indførelse af ordningen, gives der afpga. de gode metroforbindelser til luftslag med den begrundelse, at man så
havnen - vil vi skabe kortvarige pblot flytter problemet til andre. Det er
muligheder for de bilister, der har et
da selvfølgelig et fornuftigt argument,
lokalt ærinde. Dette vil gavne den
som man desværre ikke indtænkte, da
lokale handel og de nye iværksættere,
At man kalder nødløsningen med en
Ørestad og Flintholm fik ordningen.
som pt. mister en del p-pladser pga.
milliard til den kollektive trafik for en
nyanlagte cykelstier og den kommende
sejr, der åbenbart skal komme flere
I Vanløse er pendlerne nu flyttet fra
intensivering af den lokale bustrafik
byer til gode, er en ringe trøst for de
fællesvejene ved Flintholm til fællesmed Flintholm som knudepunkt,
støj- og forureningsplagede købenvejene omkring Vanløse Station. Efter
hvortil der dagligt skal fragtes 7000
havnere, hvor et flertal faktisk gik ind
henholdende snak og afslag til de første flere passagerer til metroen.
for en trængselsafgift. Flertallet af
foreninger, der søgte om en p-begrænsmodstandere lå naturligt nok uden for
ning, er der nu en fælles ansøgning fra Vanløse er et af de mere plagede
København.
samtlige private fællesveje omkring
områder, da vi har det store trafikVanløse Station på vej til forvaltningen. knudepunkt Flintholm med FrederiksDe private fællesveje
sundsbanen, Ringbanen og Metro.
Ved trafikknudepunkterne i KøbenIfølge de officielle prognoser vil en
Dertil kommer der flere kvarterer, idet
havns randområder fik man ved sidste
pendler ikke gå mere end 6 minutter fra der fra Vanløse er adgang til ikke færre
års cykel-VM, hvor bymidten var
bil og til offentlig trafik. Ved at indføre end 6 S-togsstationer. Heraf de to med
afspærret i en uge, en forsmag på den
ordningen på samtlige fællesveje inden den populære metro.
oprindeligt foreslåede betalingsring,
for en radius af 6 minutters gang fra
hvor pendlerne fyldte de private fælles- stationen falder argumentet om at
Skal vi fortsætte med den falske
veje med mange kreative parkeringer
sende problemet videre til jorden, da
varebetegnelse “Private fællesveje” for
til irritation for grundejerne, der ikke
der ikke er flere naboer, at eksportere
at blive fastholdt på udgifterne til vedkunne køre til og fra grunden og ikke
problemerne til. Underegnede bor selv ligeholdelsen af vejene, må man også
fik tømt affald pga. den meget tætte
7 minutter fra stationen og har ingen
tilstå os nogle rettigheder og ikke bare
parkering.
pendlerproblemer.
sende sorteper videre til os.
Dertil var planen med finansiering af
en mere effektiv kollektiv trafik ved
hjælp af indtægter fra betalingsringen i
de første år også dødfødt. Skulle ringen
eller andre begrænsningstiltag ændre
bilisternes adfærd, måtte den kollektive
trafik nødvendigvis virke fra dag 1.
I hvor mange år skulle der så opkræves
trængselsafgifter, mens pendlerne stod
som sild i en tønde i tog og metro?
3
90 km privat fællesvej skal lukkes!
Københavns Kommune ønsker ikke at overtage de 90 km vej, som man - pga. intensiv
gennemkørende trafik - ikke med god samvittighed kan kalde private fællesveje.
Kødannelser?
Bilister i København risikerer fra
næste år at blive sendt ud på omveje,
hvor de endda kan komme til at holde
i kø i længere tid, end det er tilfældet
i dag.
Det skyldes, at op imod 90 private
fællesveje, der udgør et samlet vejnet
på 40 kilometer, er i fare for at blive
lukket, gjort ensrettet eller forsynet
med trafikchikaner som vejbump.
Baggrunden er en ny vejlov, der får
den konsekvens, at en intensiv, gennemkørende biltrafik skal flyttes til de
større kommuneveje.
Ifølge den nye lov skal en privat fællesvej opklassificeres til en kommunevej, hvis den gennemkørende biltrafik
udgør mere end 50 pct. af den samlede
trafik.
Bilister får problemer på Amager
»En lukning af private fællesveje
bliver især problematisk på Amager, da
hovedparten af de tværgående veje er
private. Når man har lukket de første
private veje, vil der komme endnu
mere trafik i de private nabogader. Og
så kan man blive nødt til at lukke
nogle af dem. Vi riskerer at komme til
at sætte en lavine i gang og efterlade
bilisterne i en labyrint,« siger Jakob
Næsager.
Men et flertal på Københavns Rådhus
har besluttet at sætte alternative
foranstaltninger som vejlukninger i
værk på anslået 90 private fællesveje
for at begrænse den gennemkørende
trafik.
Vejnettet vil få det svært
Dermed kan kommunen undgå at
Også Liberal Alliances Lars Dueholm
overtage vejene og de millionudgifter
er oppe i det røde felt.
til vedligeholdelse, der ville følge med.
»Socialdemokraterne har en meget
destruktiv adfærd. I stedet for at finde
»Jeg tror ikke, at den nye lov vil få
løsninger for byens trafik forsøger de
store konsekvenser for bilisterne, da
at chikanere og hetze bilerne ud af
det efter min mening er et begrænset
antal veje, som bliver berørt af det her. byen,« siger Lars Dueholm.
Private fællesveje i boligområder skal
jo heller ikke være gennemkørselsveje,
og i forvejen forsøger vi at samle
trafikken på det overordnede vejnet,«
siger den socialdemokratiske ordfører i
teknik- og miljøudvalget, Lars Weiss.
På rådhuset har Venstre, Liberal
Alliance og de Konservative forgæves
forsøgt at få kommunen til at bevilge
de 13 mio. kroner, det koster at overtage de 90 private fællesveje.
Den konservative ordfører Jakob
Næsager kalder flertallets alternative
beslutning for et ideologisk felttog, der
forhindrer, at trafikken kan afvikles
smidigt i København.
4
Embedsmændene skriver i et notat, at
»det er overvejende sandsynligt, at det
offentlige vejnet i visse områder af
byen vil have vanskeligt ved at
håndtere de ekstra mængder trafik (fra
de private fælleveje, red.), hvilket vil
betyde øget trængsel på de offentlige
veje«.
Centerchef i Københavns Kommune
Niels Tørsløv kan ikke på forhånd
sige, hvor mange private fællesveje der
rammes.
»Der er ikke de helt store trafikbelastninger på de private fællesveje.
Men den trafik, vi kommer til at flytte,
kan lægge sig på de offentlige veje
oven i den eksisterende trafik. Og i
nogle få situationer vil det betyde, at
myldretiden og køerne bliver
længere,« siger Niels Tørsløv.
Har du haft ubudne gæster?
Grundejermøde om indbrud og tyverisikring
Tirsdag den 27. marts
19.30 - 21.30
i Kulturstation Vanløse
Frode Jakobsens Plads 4, ved Vanløse Station
I året 2010 var der 81.300 indbrud i private hjem.
Det betød tab af værdigenstande, ting med affektionsværdi og ikke mindst
har det en psykisk effekt, når fremmede har rodet i ens private gemmer.
Grundejeren.dk vil gerne hjælpe vores medlemmer til at se på boligen
med tyvens øjne. Hvad kan vi hver især selv gøre for at sikre os?
Det giver politi, forsikringsselskab og nabohjælp et bud på den 27. marts.
Lige pludselig er det forår og sommer - måske skal I ud at rejse.
Og hvad med huset så længe?
Politiassistent Lisbeth Hohwü
fra Politiets kriminalpræventive afdeling:
Politiets erfaringer med indbrud i
private hjem. Tips & tricks om
sikringsvejledning fra en professionel.
Lisbeth Hohwü vil fortælle om ydre og
indre sikring, alarmsystemer m.v.
Taksator Jeppe Larsen
fra Tryg Forsikring:
Søren Plaugmann
fra NABOOR:
Hvad sker der EFTER et indbrud?
Hvordan er man stillet, hvad skal man
huske, når man tegner en forsikring for
at sikre sin bolig? Jeppe Larsen har
arbejdet i Tryg i 27 år. Kom og lyt til
en erfaren mand.
Nabohjælp er mange ting. NABOOR
har sat nabohjælp i system. I vore dage
kommer internettet os til hjælp. Søren
Plaugmann vil demonstrere en gratis
online service, hjælp til at oprette sit
eget private netværk mellem naboer.
Der er gratis adgang og alle er velkomne. Tilmeld dig mødet på sekretariat@grundejeren.dk
Fra sekretariat@grundejeren.dk
Du modtager snart et brev...
- med en indkaldelse til årets repræsentantskabsmøde
onsdag den 25. april 2012 i Grundejeren.dk
Årets tema:
Røg, støj og andre nabogener!
Læs artiklerne side 14 - 15
HEGNSLOVEN
Foråret nærmer sig og havefolket
begynder at komme ud af hulerne. Nu
skal skal der sås sommerblomster og
plantes nye planter til erstatning for
dem, der ikke overlevede vinterens
kulde. Også hæk og hegn skal have et
eftersyn.
Et godt hegn kan holde hunden inde
eller ude, din have kan ligne et fort
eller indgangen til en botanisk have.
Hvad passer bedst til dit hus og din
have? Desværre kan det give anledning til nabostridigheder, hvis reglerne
ikke overholdes, og ens nabo i det hele
taget er svær at samarbejde med.
5
Hjemmesiden www.hegnsloven.dk kan
være din hjælp, hvis det brænder på,
eller inden du giver dig i kast med et
større projekt.
Her kan du finde lovteksten, orientering om hegnsreglerne, afgørelser
fra retspraksis og administrative
afgørelser.
Røg fra brændeovne er farligere end antaget!
Røgen fra brændeovne er mere sundhedsskadelig, end man hidtil har troet og koster op mod
1000 danskere livet hvert år, konkluderer ny rapport.
Forsker efterlyser større dansk undersøgelse.
Når frosten bider, og sneen ligger som
en dyne over Danmark, er vi danskere
vilde med at fyre op i brændeovnen.
Men den hyggelige knitren udsender
sundhedsskadelige partikler, der gør
brænderøgen til et af de helbredsmæssigt alvorligste forureningsproblemer i
de danske byer og kvarterer.
Forureningen er ikke alene mere
skadelig for sundheden, end man hidtil har antaget – den er også stigende.
Siden år 2000 er udledningen af
brænderøg fra dansk jord fordoblet.
Alligevel er træfyring hidtil blevet
friholdt for både miljø- og energiafgifter, og det skal der ændres på,
hvis forureningen skal bekæmpes.
Unødvendigt mange dør
af brænderøg
Rapportens vurdering er blandt andet,
at brænderøg medfører 200-1000
danske dødsfald hvert år før tid.
»Det må siges at være mange, set i
lyset af at der ikke er noget rationelt
behov for at benytte en brændeovn til
at holde varmen i vinterhalvåret, eftersom Danmark er et rigt land, hvor der
Det er konklusionen på en ny rapport
findes en lang række mere energiudarbejdet af Ryan Lund, laborant og
effektive og miljø- og sundhedsvenlige
miljøtekniker og snart færdig som
opvarmningsalternativer, der privatmiljøplanlægger fra Roskilde Universitet (RUC). Et arbejde, han netop har økonomisk set er i samme prisklasse for eksempel varmepumper eller
fået karakteren 12 for på sit 3. kandidatsemester på Teknologisk Samfunds- fjernvarme,« mener Ryan Lund.
videnskabelig Planlægning (TekSam).
Han uddyber, at den udbredte brug af
brændeovne er unik for Danmark.
Brænderøg særligt
Andre rige, vestlige lande på vores
et problem i byerne
breddegrader fyrer ikke nær så meget
Rapporten er et sammenlignende
med træ i byerne.
litteraturstudie, hvor Ryan Lund
gennemgår den globale forskning i
Brænderøg og forurening
luftforurening fra de sidste 20 år,
fra trafikken er værst
blandt andet gennem interview med
Rapporten giver desuden
fire forskere fra Aarhus Universitet.
videnskabelig dokumentation for, at
partikel- og luftforureningen i den rige
»Min gennemgang af forskningen
del af verden er den forureningstype,
dokumenterer, at brænderøgsforureningen herhjemme udgør et stigende der fører til flest sygdomstilfælde og
dødsfald.
sundhedsproblem i byzone på højde
Forureningen består af forskellige
med forureningen fra trafikken, hvad
partikelstørrelser, hvoraf 2/3 af de
angår sygdom og dødelighed.«
særdeles sundhedsskadelige af slagsen
– de såkaldte fine partikler ’PM 2,5’ –
»Problemet er større, end mange
forskere, medierne og politikerne hidtil kommer fra brænderøg.
har ageret efter, og der er derfor behov
Fine og ultrafine partikler udgør de
for flere politiske tiltag, hvis
suverænt mest sundhedsskadelige
forureningen skal nedbringes,« siger
luftforureningsfaktorer, fordi de kan
Ryan Lund, der nu er ved at skrive
trænge dybt ned i lungerne og gøre os
speciale om regulering af brændesyge. (Se detaljer i boksen under
røgsforureningen i primært de danske
artiklen).
byer.
6
Brænderøg skader især børn,
ældre og syge
På baggrund af flere forskningsresultater konkluderer rapporten, at de
fine partikler i brænderøgen kan
medføre bl.a.:
•
Luftvejslidelser (kronisk
lungesygdom (KOL), astma, bronkitis)
•
Hjertekarsygdomme
•
Kræft (især lungecancer men
også hormonforstyrrende effekter, der
bl.a. kan medføre testikelkræft)
•
Spædbørnsdødelighed
•
Lavere IQ
Især små børn, ældre og personer med
kroniske luftvejslidelser eller
hjertekarsygdomme er særligt udsatte
for de sundhedsskadelige partikler i
den forurenede luft. (Cirka 1/4-1/2
million danskere lider af astma,
bronkitis eller KOL, og cirka 250.000
danskere lider af hjertekarsygdomme).
To store amerikanske videnskabelige
studier har tidligere påvist, at
brænderøgsforurening indeholder en
lang række af de samme særdeles
sundhedsskadelige stoffer som tobaksrøg.
Studierne vurderede i starten af
90’erne, at de daværende
luftforureningsniveauer for fine
partikler i en række amerikanske byer
havde samme alvorlige helbredseffekter som moderat overvægt og
udsættelse for passiv rygning.
Røg fra brændeovne
koster samfundet dyrt
På grund af de sundhedsskadelige
konsekvenser koster forureningen fra
brændeovnene samfundet dyrt.
I rapporten vurderes det groft, at
brænderøgs-udledningen fra dansk
jord alene i år 2000 kostede cirka 1
milliard kroner inden for landets
grænser og cirka 3,4 milliarder kroner
i resten af Europa.
»Sagen er, at forurening udelukkende
fra brænderøg er svær at måle, fordi
forureningsgraden afhænger så meget
af ustabile og varierende faktorer
såsom brændeovne, boligkvarterer og
kvailteten af brændsel. Det gør det
svært at lave præcise målinger af
brænderøgsforureningen sammenlignet
med forurening fra trafikken, hvor man
kan sætte en måler op ved siden af en
trafikeret vej.«
»Alligevel vurderer flere forskere
faktisk i rapporten, at de sundhedsskadelige og dermed samfundsøkonomiske omkostninger er betydeligt
undervurderede i byzonerne, blandt
andet baseret på målingerne fra
Danmarks Miljøundersøgelser,«
fortæller Ryan Lund.
“Brug for politisk handling nu”
Ifølge rapporten understreger flere
danske forskere desuden, at der er brug
for et stort, landsdækkende epidemiologisk studie, der kan kortlægge
luftforureningens - herunder brænderøgsforureningens - negative helbredseffekter i Danmark.
Og vi ved, at udledningen af brænderøgspartikler er steget i Danmark.
Derfor går vi ud fra, at brænderøgspartiklerne har en indflydelse på
sundheden.
Men vi mangler et stort studie, der kan
fastslå omfanget mere præcist,«
forklarer Torben Sigsgaard.
»Et sådant studie vil med stor
sikkerhed kunne fastslå omfanget af
sygdom og dødelighed forårsaget af
blandt andet brænderøgs-udledningen.
Men når det er sagt, er de negative
helbredsskader af luftforurening
videnskabeligt set allerede nu så
velunderbygget et forskningsområde,
at der er fuldt tilstrækkeligt belæg for
at hævde, at Folketinget og regeringen
bør handle nu. Så kan man sideløbende
lave mere forskning,« vurderer Ryan
Lund.
Ifølge Miljøministeriet kan
man begrænse forureningen
fra sin brændeovn, hvis man
følger fire råd:
Professor ser gerne
en stor undersøgelse
Professor, ph.d. og læge Torben
Sigsgaard fra Afdeling for Miljø- og
Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet er en
af de forskere, der efterlyser et landsdækkende epidemiologisk studie.
2. Brug kun tørt træ
Tidligere har andre danske forskere
konkluderet, at brænderøg ikke ser ud
til at være nær så skadeligt som
partikler fra trafikken
Brænderøg er farligere
end antaget
Man har længe været klar over, at
røgen fra brændeovne udgør et sundhedsskadeligt problem. På baggrund af
tidligere forskning har Miljøministeriet
i efteråret 2011 lanceret kampagnen
’Rygestop-guide for brændeovne’ for
at lære brændeovnsejerne at fyre
rigtigt op og derved komme noget af
den skadelige luftforurening til livs.
På baggrund af sin rapport er Ryan
Lund af den klare opfattelse, at
rygestop-guiden for brændeovne er et
udmærket supplerende virkemiddel,
men i sig selv utilstrækkeligt til at få
brænderøgsforureningen ned på et
sundhedsmæssigt forsvarligt niveau i
byzone, ligesom det ikke var
tilstrækkeligt at bruge oplysningskampagner alene til at bede rygerne
om at lade være med at ryge indendørs
i det offentlige rum.
»Gennemgangen af forskningen viser,
at brænderøgsudledningen udgør et
større sundhedsproblem i mange
danske byer og kvarterer, end man
hidtil har troet. Som pendant til de
succesfulde og effektive indgreb over
for passiv rygning, er der derfor behov
for, at politikerne vedtager nogle
effektfulde virkemidler, der kan føre til
en markant formindskelse af
brænderøgsforureningen i de danske
byer,« siger han.
»Som det fremgår af Ryan Lunds
rapport, mangler vi bedre viden om,
præcis hvor megen skade på
sundheden, brænderøgsforureningen
udretter. Vi ved blandt andet fra studier
fra 3. verdenslande, at indånding af
partikler fra brænderøg hænger
sammen med en højere dødelighed.
7
1. Tænd op i toppen af brændet
Læg to stykker brænde i bunden.
Ovenpå stabler du pindebrænde i lag
med luft imellem. I stedet for at
tænde op i bunden, skal man tænde
op i toppen af brændet. Det giver en
bedre forbrænding og mindre udslip
af partikler.
Vådt træ ryger for meget. Fyr aldrig
med affald, reklamer, behandlet træ
eller lignende.
3. Sørg for rigeligt luft
Skru først ned for luften, når
flammerne bliver lysere. Fyr lidt ad
gangen og brug ikke for store stykker
træ.
4. Røgen skal være næsten usynlig
Gå udenfor og se, at der hverken er
for meget røg, eller at det lugter
grimt.
Kilde: Videnskab.dk
Regnvandsprojekt i villakvarter
27 villaer i Vanløse søger nu i et pilotprojekt den
optimale løsning for en fælles regnvandsafledning med
inddragelse af et grønt fællesanlæg.
Bangsbo Plads
På Bangsbo Plads har grundejerne
gang i et pilotprojekt omkring fælles
regnvandsafledning, hvor det store
grønne anlæg midt i kvarteret tænkes
inddraget.
Projektet møder stor velvilje hos
Københavns Kommune, Københavns
Energi og Vanløse Lokaludvalg, som
30 -50 eller 100 års skybrud?
Fællesprojekter
vil følge dette våde eksperiment over
Efter sommerens monsterregn er
Skal villaejerne motiveres til regnflere år.
løsninger til afledning af regnvand fra vandsløsninger, skal et anlæg ikke blot Der søges i øjeblikket støtte hos forhustagene – for at mindske presset på
lede det daglige regnvand fra tagene til skellige fonde til en løsning, der kunne
kloakkerne og undgå vand i kældrene - grundvandet, men også kunne klare
bruges som erfaringsgrundlag i andre
blevet det hotte emne hos husejerne.
monsterregnen. Skal de små grunde
villakvarterer.
Vore kældre blev, ligesom Lyngbyvej, være med, og skal der samtidig være
Det giver – ud over nogle forhåbentlig
opsamlingsdepoter for de enorme
økonomi i projektet, må flere villaer gå gode løsninger og et spændende miljø
mængder af vand, der faldt på så kort
omkring pladsen – i tilgift et styrket
sammen om løsningerne.
tid, at det ikke kunne rummes i vores
Det betyder projekter på tværs liguster- lokalt fællesskab.
kloaksystem.
hækkene, idet problemet bør løses
kvartersvis.
Arbejdernes Landsbank, der var med
Det er forståeligt at man i øjeblikket
Og da grundejerne på de fleste private til at starte debatten om LAR blandt
har travlt med installeringer af
grundejerne i Københavns villakvarfællesveje i forvejen samarbejder om
højvandslukkere og pumpesystemer,
vejanlæggenes og regnvandsbrøndenes terer, inviterer den 20. marts beboerne
som måske hindrer vandindtrængen
på Bangsbo Plads til et orienteringsvedligeholdelse, ville det være naturgennem gulvafløb og toiletter hos den ligt at løse evt. regnvandsopsamling i
møde med repræsentanter fra lokaludenkelte grundejer, men ikke løser
fællesskab.
valgets arbejdsgruppe, Vanløse Grundpresset på kloakkerne – tværtimod.
Vanløse Lokaludvalg har prioriteret
ejersammenslutning og projektets
Hvor vandopsamlingen sker næste
konsulent, Kåre Press-Kristensen, som
LAR (Lokal Afledning af Regnvand)
gang, kan man kun have bange anelser højt på sin dagsorden - startende med
vil fortælle om klimaet, LAR-løsninger
om.
og de mange muligheder.
regnvandsmødet/markedet i oktober.
Det grønne anlæg midt i
karteret er et af Københavns
mange såkaldte erstatningsarealer ude på de private
fællesveje
Regnvandsanlæg
Flere karréejendomme er i gang med at
anlægge regnvandsanlæg i gårdene til
gavn for grundvandet, hvor regnvandet
bør ende, til gavn for kloaksystemet og
til gavn for ejendommenes økonomi.
Samtidig får man mulighed for et nyt
og spændende gårdmiljø.
Men hos villaejerne går det mere trægt,
da de ikke har de samme muligheder
eller den samme økonomiske gevinst.
Mange villagrunde er for små til at
leve op til de afstandskrav, der stilles
til regnvandsanlæggets placering. Og
skal det gøres rigtigt – det er nemlig
ikke bare lige - er der store udgifter til
forundersøgelser og jordbundsprøver,
som skal afgøre hvad der vil være den
optimale løsning. Dertil er der en
række lovkrav, som skal opfyldes.
8
Minikonference om skybrud for borgere i Valby
Valby Grundejerforening, Grundejeren.dk, Valby Lokaludvalg, Valby Weekend og
Arbejdernes Landsbank inviterer til en informationsaften for grundejere og andelsbolighavere – deres bestyrelser og medlemmer.
Onsdag den 21. marts 2012 kl. 19.00 – 21.30
Multisalen i Prøvehallen - Porcelænsgrunden 4 - 2500 Valby
Valby Grundejerforening og Arbejdernes Landsbank startede i 2010
møderækken “Vandveje og vildveje”,
som så skulle gentages i andre bydele.
Inden arrangementerne nåede til nabobydelene, fik vi den 2. juli 2011 et skybrud, der i den grad aktualiserede
emnet, hvorefter kommune, lokaludvalg og alle gode kræfter blev inddraget i de følgende møder i Vanløse
og Brønshøj-Husum med stor succes.
Nu vendes der tilbage til Valby, hvor
det startede, med en række fagfolk og
eksperter i det helt store regi.
Program for regnvandsmøde i Valby
Alle deltagere får udleveret en
Skybruds-ABC og kan hente
information og inspiration fra
foredragsholdere og udstillere.
Der vil på mødet blive serveret
kaffe, te og kage.
Tilmelding er nødvendig, da antallet
af pladser er begrænset
Deltagerpris: 50 kr. pr. person.
Der ydes rabat til foreninger, der
er medlemmer hos Grundejeren.dk
eller Valby Grundejerforening.
Tilmelding hos
Arbejdernes Landsbank
på mail: valby@al-bank.dk eller
ring på tlf. 38 48 30 27 – senest
mandag den 12. marts
Kl. 19.00
Lisbeth B. Ritter,
formand for Valby Lokaludvalg
byder velkommen.
Kl. 20.00 - Regnvandsmarked
Besøg boderne i foyeren og få
inspiration til, hvad du kan gøre i
din ejendom.
Mød blandt andre:
Kl. 19.10 Informationsmøde
• Teknologisk Institut Jacob Hougaard,
Højvandslukker og pumpebrønde
borgerrepræsentant – Københavns • Københavns Energi - Faskiner og
plan for klimatilpasning.
tilskud
• AgroTech - Grønne Livsmiljøer
Flemming Springborg,
• Kela Installation - Affugtning,
Teknologisk Institut
skimmelforebyggelse og
Højvandslukker og pumpebrønde.
sanering - samt solcelleanlæg
• A4 VVS/Kloak - Kloak og
Dorthe von Bülow,
højvandslukker
Københavns Energi – Faskiner og
• Haveselskabet - Grønne haver
tilskud.
• Secure2you - Videoovervågning
og alarm
Birgit Philipp,
• Arbejdernes Landsbank Valby Grundejerforening – ordstyrer Finansiering
9
Seminar om LAR (Lokal Afledning af Regnvand)
Københavns Energi og Center for Park og Natur fra Københavns Kommune inviterede til
seminar om LAR-løsninger hos etageejendomme og villakvarterer.
Summarisk referat af:
Redaktoer@grundejeren.dk
Den 9. februar var repræsentanter for
lokaludvalg, grundejere og boligforeninger, fagkundskaben og forvaltningerne inviteret til seminar om regnvandsløsninger.
Selv om mødet var spændende og
informativt - ikke mindst Søren
Gabriel fra Orbicon var interessant at
lytte til - var det nedslående at høre at
de 22 mio. kr, der var afsat til projekter
(refunderingen af tilslutningsbidraget)
var opbrugt. “Kassen er tom”, blev det
meddelt - og om der tilføres nye midler
afgøres formentlig sidst på året.
Vi - der var mødt forventningsfulde op
med de projekter, vi har i støbeskeen,
der er stærkt afhængige af støttemidlerne - var naturligvis skuffede. I et
kort øjeblik overvejede vi at gå igen.
Mødets første halvdel var en informativ forestilling med forskellige
oplægsholdere og anden del med en
workshop.
Informativt møde
Jan Burgdorf fra Center for Park og
Natur bød velkommen og fortalte at
man håbede at kunne afkoble 30% af
husejerne i Københavns yderområder
inden for de næste 20 år.
Desuden berettede han om allerede
igangsatte initiativer i Vanløse, Valby,
Husum og ved Skt. Kjelds Plads på
Østerbro.
Vi fik også en præsentation af de
grønne tages muligheder, der bl. a. kan
udnyttes som haveterrasser. Charlotte
Storm fra Københavns Energi mente
ikke, de grønne tage havde den store
værdi som vandopsamlere. Og ved et
skybrud ville tagene heller ikke kunne
opsamle meget vand. Men hun glemte,
som repræsentant for kloaksystemet,
at de grønne tages store styrke er - ud
over at opsuge lidt af den daglige regn
- deres bidrag til en forbedret luftkvalitet.
Søren Gabriel fra Orbicon gav en
status på muligheder og indhøstede
erfaringer med gård- og haveanlæg i
bl. a. større etagebyggerier, der med
stort held kan inddrage deres grønne
plæner og gårdanlæg.
Han gav også en ærlig fremstilling af
processen med LAR med alle barrierer
og besværligheder. Herunder at området administeres af tre forskellige
centre i forvaltningen.
Det er tydeligvis boligselskaberne,
som kan have fordel af regnvandsanlæg til beskyttelse af ejendommene
og evt. genbrug af vandet til tøjvask og
toiletskyl. Men også villaejerne kan
være med - om det gøres i fællesskab.
Villaprojekt
“Formålet med et villaprojekt må være
at udvikle afskæring af regnvand til et
realistisk alternativ til traditionelle løsninger. Og at undersøge, hvor stor en
del af tagvandet, der er opbakning til
og fornuft i at afskære i et parcelhusområde”, sagde Søren Gabriel.
“En god forudsætning for projektet er,
at man har en model, hvor man selv
kan tage initiativet, men som harmonerer med spildevandsplan, som kan
godkendes af kommunen og som
hænger økonomisk sammen.”
10
Gode råd til Lar-projekter
Nedsivning af regnvand starter i
spildevandsplanen og slutter i jorden,
men det er alt det ind imellem, der
giver problemerne.
- Man er ikke i gang, før der er gang i
de fysiske projekter
- Tænk stort - start småt
- Ét sammenhængende case-område
giver både flere problemer, flere
muligheder og erfaringer
- Lad jer kun begrænse af naturlovene
- Bevar muligheden for initiativ
- Definer identifikation af problemer
som en succes
- Borgerne kan begejstres - barriererne
ligger hos os selv
Typiske løsninger
1. Nedsivning på græs
Fordele:
- Ingen drift
- Synligt overløb
- Optager ikke plads
- Simpel og billig
Ulemper:
- Våd plæne når det regner
2. Nedsivning i regnbed
Workshops
På mødets anden del gik deltagerne i
“workshops”. Vi valgte gruppen for
parcelhuskvarterer sammen med Valby,
Vanløse, Bispebjerg og Københavns
Kommune.
De opgaver, som gruppen skulle løse,
blev lagt til side, idet vi kom med 2
projekter, som helt fangede gruppens
interesse. Det ene forslag var et projekt
med 27 grundejeres interesse i en
fælles regnvandsløsning, som omtales
andet sted i dette nummer af Grundejeren.dk.
Det andet forslag var planerne om
regnvandsbassiner på Bellahøjmarken,
hvor Grøndalscenteret - for foden af
Bellahøjbakken - har store problemer.
Marken og Grøndalscenteret ligger i
Vanløse bydel, men bruges af et stort
opland med bl.a. Nordvest/Bispebjerg
og Brønshøj-Husum. Derfor har
arbejdsgruppen fra Vanløse Lokaludvalg indledt et samarbejde med
lokaludvalgene i nabobydelene.
Begge projekter vakte stor kommunal
interesse og udvirkede en invitation til
at deltage i en fokusgruppe med
henblik på udvikling af villaprojekter.
Der blev skabt mange gode forbindelser til fagfolk i kommunen og til
grundejere i de forskellige bydele.
Nogle af de positive oplevelser ved
regnvandsprojekterne er den seriøsitet,
der arbejdes med og styrkelsen af det
lokale fællesskab. Vi har som husejere
i et bestemt område fælles problemer,
der bør ordnes i fællesskab. Naboer og
genboer, som dårligt har hilst på
hinanden er pludselig i gang med med
fælles kreative løsninger, der også kan
forskønne lokalområdet.
Manglende kommunale midler
I skrivende stund kommunikerer
Københavns bydeles lokaludvalg,
miljøcentre og berørte organisationer
kraftigt med hinanden om de mange
projekter, der risikeres tabt på gulvet
pga. de manglende ca. 23.000 kr. pr.
bolig i reduceret tilslutningsbidrag, om
man afkobler regnvandet fra kloakken.
Indtil videre har Amager Miljøcenter
påtaget sig en indsamling af alle de
projekter, der menes at komme i fare.
Hvorefter der skal udøves politisk pres
for at få projektmidler i “kassen” igen.
Fordele:
- Ingen drift
- Magasinvolumen
- Synligt overløb
- Nyt sjovt element i haven
- Simpel og billig
Ulemper:
- Kræver god plads
3. Nedsivning til faskine
Fordele:
- Magasinvolumen
- Skjult løsning
Ulemper:
- Drift og levetid
- Hydraulisk overbelastning
- Pris og besvær
LAR-vandkanaler og reservoir (stiplet)
Aktivitetsområde
Nye stier (stiplede uden for marken)
Eksisterende stier og bygninger
Etablering af toiletbygning og grus
Hegn (stiplet)
Projektforslag vedr. Bellahøjmarken
Projektet, der er et samarbejde mellem samtidig komme med bud på markens
lokaludvalgene i Brønshøj-Husum,
fremtidige udnyttelse. Det har været
Bispebjerg og Vanløse, har skullet løse vigtigt at inddrage brugerne og fastopgaven med regnvandsopsamling og
holde de nuværende aktiviteter.
11
De frivillige kræfter skal med i beredskabet!
PRIMO (Public risk management organisation) havde inviteret repræsentanter for
kommunernes beredskab m. fl. til konference på Høje Tåstrup Rådhus den 1. marts
Der vil i de kommende år være behov
for øget fokus på robusthed og modstandsdygtighed i lokalsamfundet
(lokal resiliens). Vi kender allerede
nogle af scenarierne som terrorhandlinger og voldsomme naturhændelser
som f. eks. skybrud, orkaner og kraftigt
snefald.
Men hvordan styrker vi det lokale
beredskab? Og hvordan forener lokalområderne de mange enkeltaktiviteter,
der allerede i dag sker med henblik på
at opbygge en højere grad af
robusthed?
Det var baggrunden for denne tilsyneladende meget spændende konference,
der havde lokket landets kommunaldirektører, tekniske direktører, beredskabschefer og repræsentanter fra
Foreningsdanmark til byrådssalen på
Høje Tåstrup Rådhus.
Men det blev en uhyre interessant
forestilling, idet arrangørerne i mødets
første halvdel af programmet satte
fokus på en ny sårbarhed, der fordrer
inddragelse af borgere i beredskabet.
Formand for PRIMO, Claus Thyhjær
fra Gribskov Kommune bød, som
ordstyrer, velkommen og ridsede kort
konferencens formål op. Herefter var
oplægsholderne Kontorchef Pernille
Langberg fra Forsvarets Beredskabskontor og Forskningschef Annika
Carlsson-Kanyama på Totalförsvarets
Forskningsinstitut i Sverige.
Der blev kraftigt opfordret til at tage
trusselsbillederne alvorligt ikke mindst
at nytænke beredskabet med borgerinddragelse. Vi kan ikke og har ikke
økonomi til at gardere os mod alverdens hændelser, men vi kan mindske
skader og tab af værdier med et
effektivt beredskab, når uheldet er ude.
Terroren i Oslo gav os også nogle hint
om, hvor vigtigt det er med netværk,
kommunikation og ikke mindst styring
i krisesituationer.
Og vi så, først med Tjernobyl og senest
efter ulykken i Japan, betydningen af et
effektivt atomberedskab.
Der er store værdier på spil og økonomiske udfordringer for samfundet.
vi må derfor bruge kræfter på forebyggelse, prioritering og samarbejde
både globalt og lokalt.
Beredskab med inddragelse af civilsamfundet er indarbejdet i regeringsgrundlaget, og der er bestilt en analyse
til en ny beredskabsplan, så denne
konference kommer på det helt rigtige
tidspunkt.
Annika Carlsson-Kanyama kunne
fortælle, at man tager klimaændringrne
meget alvorligt i Sverige. Vi vil se
voldsommere regn, oversvømmelser,
vandforurening, snestorme, tørkeperioder med hedebølger, skovbrande
og andre effekter af temperaturstigninger som f.eks. insektangreb.
Hvordan håndterer man situationen,
når hele samfund rammes af naturkatastrofer, småsamfund isoleres, eller
transportnet og energiforsyning bryder
sammen.
Der var enighed om, at et beredskab
skal dæmme op for de værste skader og
samtidig skal det kunne opretholde
vigtige samfundsfunktioner.
Et interessant indlæg kom fra kommunaldirektør Jens Christian Birch fra
Næstved Kommune, der på sin egen
stilfærdige facon satte tingene lidt på
spidsen og gjorde op med borgernes
forventninger om, at kommunen altid
klarer ærterne for os.
Udbygningen af velfærdssamfundet
Vi skal indtænke alle mulige scenarier i har gjort os til passive modtagere af
vores byplanlægnig i nybyggeri i vores standardiserede samfundsydelser.
infrastruktur og forsyningsnettet.
Mange funktioner, der før blev klaret af
Der er tydelige tendenser til klimaforde lokale fællesskaber, er nu overtaget
andringer med mere nedbør - og
af samfundet og med den demograforsikringsselskaberne har da også
fiske ændring, hvor vi får flere ældre at
udmeldt, at 2011 blev deres hidtil
forsørge og færre unge ind i arbejdsdyreste år, berettede Pernille Langberg. styrken, betyder det, at vi ikke længere
12
kan finansiere velfærdsstaten i sin nuværende struktur. Skal der ændres på
disse forhold er fixpunktet 2020.
Borgernes opfattelse er tit den, at når vi
har betalt vores skat, skal samfundet
også servicere os og sørge for, at vi
ikke belemres med problemer, når
naturen viser tænder.
Klimakrisen er en kæmpeudfordring,
som endnu ikke er indregnet i de
offentlige budgetter. Og det er derfor
vigtigt, at borgerne er rustet til at tage
vare på sig selv og hinanden i kritiske
situationer.
Vi skal have genopfundet gamle dyder
som pligter og rettigheder. Vi skal inddrage de civile netværk og de frivillige
foreninger, herunder bolig- og grundejerforeninger. En undersøgelse viser,
at 35% af befolkningen deltager i
frivilligt arbejde. På tysk kaldes det
ehrenamtliche arbeit, der betyder
ærefuldt arbejde!
Som en illustration af, hvad den nye
situation kræver og koster, fik vi en
situationsberetning fra Bornholm og
Falster, der blev hårdt ramt i af vintervejr og oversvømmelser i 2010 og 11
På Bornholm var viljen fra civilsamfundet til at hjælpe de mange strandede
mennesker, da øen lukkede ned, særdeles stor.
Der var da også i forvejen et netværk,
der kunne servicere de strandede i
idrætshallen. Men politi og brandfolk
måtte klare ærterne, da kun én frivillig
nåede frem gennem de 3- 6 meter høje
snedriver. Også her er det nødvendigt
at organisere sig rigtigt.
Når landet eller Bornholm stander i
våde, rykker vi sammen, og hjælpsomheden kommer ganske automatisk.
For at børnefamilier skulle holde jul i
en idrætshal var dog ubærligt for de
bornholmske indbyggere. Mange hjem
blev åbnet op for de nødstedte, forretningslivet trådte til med madvareforsyninger, og hoteller og restauranter
bød på flæskesteg og and, da de gæster
som var tiltænkt måltidet, alligevel ikke
kunne komme frem.
Vejrenoveringer og vejbidrag!
Når situationen kræver det, tilbyder vi
gerne vore medborgere en hjælpende
hånd, bespisning eller logi. Men det
ville være smart, om det var organiseret
på forhånd, så den megen velvilje
kunne udnyttes så effektivt som muligt.
Bornholms viceberedskabschef, Palle
Tourell, fortalte, at der blev fjernet 100
mio. tons sne med hurtig hjælp udefra,
da der virkelig skulle bruges et kæmpe
maskineri i arbejdet. Der var afsat 9
mio. kr til snerydning på budgettet,
men det kostede 45 mio. kr. plus den
ekstra hjælp udefra.
Beredskabschef i Guldborgsund
Kommune, Peter Søe fortalte om
genvordighederne på Falster, hvor man
i sommeren 2011 oplevede store oversvømmelser og tidligere en kæmpe
olieforurening.
Man har selvfølgelig ikke maskineri og
materiel stående klar til - indtil nu sjældne og voldsomme begivenheder.
Ved oversvømmelserne med op til 2
meter vand, måtte man fra Finland
hente pumper, der så kunne pumpe 750
kubikmeter vand i minuttet ud over
digerne. Hjemmeværnet kunne måske
have brugt frivillige til at fylde sand i
de 30.000 sække, der skulle beskytte
mod vandindtrængen.
Skal to-families ejendomme betale mere end én-families
ejendomme til omkostningerne ved foreningernes
vejrenoveringer?
Efterhånden som bestyrelsen opdager
omkostningsniveauet ved vej- og ikke
mindst fortovsrenoveringerne, som får
budgettet til at forslå som en skrædder
et vist sted, udfolder man bestræbelser
på at øge indtægterne.
Ud over at hæve kontingent og/eller
vejbidrag tænkes der også i antallet af
husstande i ejendommene og måden,
hvorpå ejendommene anvendes - f. eks.
virksomhedsudøvelse.
Hvad bør en skole, en institution eller
andre, hvortil der er forholdsvis megen
trafik, betale.
I 2001 vedtog man på en ekstraordinær
generalforsamling at opkræve et
kontingent pr. ejendom på 1.000 kr. om
året - uanset størrelse - og et vejbidrag
på 350 kr. om året pr. husstand.
Da foreningen har 218 ejendomme og
535 husstande, gav det selvfølgelig en
noget større indtægt end tidligere.
Foreningen har til dato - uden at hæve
satserne - løbende kunnet vedligholde
sine veje uden låneoptagelser.
Ikke alle ejendomme var lige glade for
vedtagelsen af husstandsbidraget, og et
par af de store ejendomme stævnede
Der har været mange sager gennem
foreningen, idet man mente, at konceptiderne, og det kunne være gavnligt at
tet ikke var helt lovligt.
få frem i lyset. Har nogen opfundet den Dommerne i byretten mente derimod,
Under olieudslippet kom der frivillige
helt fra Sverige, der med gummistøvler dybe tallerken, er vi en del, som gerne at konceptet, der var vedtaget med et
modtager et input. Send os Jeres love/
og skovl tilbød deres hjælp.
overvældende flertal, var i orden og i
Her ville beredskabschefen have værd- vedtægter, hvis I mener at have et godt betragtning af vejbidragets størrelse
koncept. Der er meget forskellige kon- rimeligt. Etageejendommene ankede af
sat en forudgående organisering af de
tingentstørrelser ude i foreningerne og principielle grunde byrettens afgørelse
frivilliges arbejde. Man måtte sige nej
tak til de frivillige, da man ikke kunne forskellige måder at skrue kontingent
til landsretten, der stadfæstede
og vejbidrag sammen på - om man nu
indplacere dem i det farlige arbejde.
byrettens dom.
er et vejlaug, vej- eller grundejerforDer skal være på forhånd være aftalt
kommandostrukturer, kommunikations- ening.
Alle er i dag enige om, at ordningen
former og f.eks. forsikring af frivillige.
er rimelig, så længe vejbidraget ikke
Da overenskomsterne med Købenstiger procentvis mere end kontinhavns Kommune om vedligeholdelsen gentet.
Beretningerne tyder på, at der er stor
af de private fællesveje blev opsagt ved
vilje i befolkningen til at gøre en
årtusindskiftet var mange foreninger
indsats, konstaterede præsidenten fra
Redaktoer@grundejeren.dk
Røde Kors, der styrede den afsluttende klar over, at der nok skulle kigges på
paneldebat og opfordrede kommunerne kontingentsatserne og nogle steder
Fakta om GF Katrinedal
og deres beredskaber til, med udgangs- også en mere rimelig fordeling af
Stiftet: 1916
punkt i dagens konference, at indtænke udgifterne til vejvedligeholdet.
Beliggenhed: Ved Vanløse Station
de frivillige i beredskabet og informere
Omfatter: 173 en-families- og 29 toI GF Katrinedal, der har en del større
borgerne bedst muligt om, hvordan
familieshuse samt 16 ejendomme med
ejendomme på foreningens ca. tre km
man selv kan gøre en indsats i
fra 8 til 60 husstande, 13 veje eller 3,1
veje, havde man et system med et
forskellige krisesituationer.
km vej, 5,8 km fortov, 121 regnvandskontingent pr. villa og to til fire kontinbrønde og 2 grønne fællesarealer
Redaktoer@grundejeren.dk genter for etageejendommene.
13
I røg og støj!
En beretning fra en grundejers haveliv!
Af Birgit Philipp,
næstformand i Grundejeren.dk
Solen skinner en morgenstund fra en
skyfri himmel, fuglene kvidrer, og man
har tid og lyst til en dag, hvor man
bare er i haven for at smånusse, ligge
og læse eller “lave ingenting” – men
den gode plan kan der hurtigt blive sat
en stopper for.
Kender I det?
En nabo har besluttet at bruge denne
smukke dag til at save brænde med en
motorsav. Han ved åbenbart godt, at
den larmer, for han har iført sig
høreværn. Han må også være klar
over, at den støj, en sådan motorsav
udsender, ikke kan holdes inden for
hans egen grund, og at støjen derfor pr.
definition må genere naboerne.
Dette forhindrer ham dog ikke i at
støje fra morgen til aften, kun afbrudt
af en kort middagspause.
En anden nabo synes, at den musik,
han spiller, skal kunne høres ud i hans
have. Problemet er, at musikken så
også kan høres af naboerne, som
måske ikke deler hans musiksmag.
Man kan tydeligt se, hvor røgen
forsvinder hen, men dette får ham ikke
til at placere grillen i den anden side af
hans egen have, for derved ville den jo
blive tilrøget.
Man har inviteret gæster til frokost i
haven en lørdag eller søndag – det
regner ikke, solen skinner, og alt er
godt… - lige indtil naboen beslutter, at
dette er tidspunktet for, at han skal slå
sin græsplæne, og naturligvis med
motorklipper. Så sidder man der i
motorlarm og os i ca. 1 time og må
råbe til gæsterne – ikke særligt
hyggeligt, vel?
Kender I også det?
Kender I det?
Hen ad aften, når solen går på hæld,
har man lyst til at nyde de sidste stråler
med en drink i haven, men aldrig så
snart har man installeret sig, før
naboen tænder op i grillen. Han gør
det ikke korrekt, så der kommer en
voldsom røgudvikling. For at røgen
ikke skal genere ham selv, placerer han
grillen op mod hækken ind til os, så alt
røgen driver ind i vores have.
Du ligger og luger dit radisebed.
Pludselig kommer der en kvalmende
røg fra naboens skorsten. Nu brænder
han igen affaldstræ, mælkekartoner og
andet af, f.eks.stedsegrønne buske, der
afgiver en giftig røg, som man får
kvalme af. Naboerne protesterer endnu
engang, og han siger surt, at han nok
skal stoppe. Det tager dog hele dagen,
før røgudviklingen er ophørt. Endnu
en ødelagt havedag.
Ringer der klokker?
Hvad stiller vi op med disse naboer,
som mener, at de kan tillade sig alt på
egen grund uden tanke for, at deres
aktiviteter begrænser naboens ret til at
nyde sin have?
Lovgivningen er ikke til megen hjælp.
14
Det hedder helt generelt, at man ikke
må genere sine naboer med røg og støj,
og det er jo fint nok, hvis det var en
generel naboholdning. Det er det ikke.
Røg:
I lovgivningen er der forbud mod
afbrænding af alt affald i haver, altså
også haveaffald. Ved overtrædelse af
dette kan man få politiet til at gribe ind
ved anmeldelse, hvis man ikke selv har
kunnet formå naboen til at stoppe.
Man må gerne have et snobrødsbål,
men det må heller ikke genere
naboerne med røg.
Problemer med røg fra brændeovne
kan man – efter en meget ihærdig
indsats fra klagers side – få
Miljøstyrelsen til at tage sig af, men
hvis ejeren af ovnen fyrer med korrekt
brændsel, er der ikke meget at gøre.
I lovgivningen er der særlige regler for
Skt. Hansbål, hvor der er fastsat
afstandsbestemmelser til bygninger.
Hvis disse ikke overholdes, griber
politiet eller brandvæsenet ind.
Støj:
Hvis det drejer sig om musikstøj, kan
man for det meste få politiet til at gribe
ind. Der er ingen særlige regler for,
hvornår man må spille musik, altså
ikke noget med, at før kl. 24 er det OK
– man må ikke genere sine naboer!
Anden støj ligger det tungere med,
også motorstøj. I mange tilfælde vil
politiet ikke tage sig af det, men henviser til private aftale eller søgsmål.
Det er ikke til megen hjælp, især ikke
i de situationer, hvor man allerede har
kunnet konstatere, at støjvolderen er
uden for pædagogisk rækkevidde.
Man kan selvfølgeligt fastsætte regler i
grundejerforeningens vedtægter – det
er jo så på rent privat plan, og det
kræver, at man kan blive enige om
reglerne. Og hvis de ikke bliver overholdt, hvem skal så sørge for håndhævelse – skal bestyrelsen lege “politi”?
Jeg kan godt forstå, at man kan synes,
at det er hyggeligt at have brændeovn,
save brænde med motorsav og spille
høj musik, men når man har valgt at bo
i et område med tæt bebyggelse, og
hvor der er naboer til alle sider, kunne
det være, at man skulle erkende, at
nogle af disse aktiviteter kun kan
udføres ude på landet, hvor der er
langt til naboer, og tage konsekvensen
heraf.
Jeg håber, at den kommende
havesæson vil indeholde lidt færre af
ovenstående eksempler, så vi alle får
mulighed for at nyde vores haver!
Husk: helvede er de andre!
Derfor plages vi
af havestøj
Hverken Miljøministeriet
eller EU griber ind
Mens enhver form for erhvervsmæssig støjudfoldelse er landsdækkende
lovreguleret, både af hensyn til et
tåleligt arbejdsmiljø og til industriens
naboer er det op til de enkelte kommuner at sætte grænser for befolkningens hensynsløse og støjende
adfærd i fredelige villakavarterer i
weekenden.
I stedet for at skabe ensartede, tålelige forhold for os alle sammen, har
Miljøministeriet bare udsendt en
bekendt-gørelse (nr. 944 af 16. sept.
2004), der overlader det til kommunerne at fastsætte regler herfor.
Hvis de altså har lyst.
Om slåmaskinernes støjniveau er i
øvrigt at sige, at selveste EU har givet
retningslinjer herfor i det såkaldte
maskinstøjsdirektiv (2000/14 /EF).
Det har vi her i landet taget til os med
Miljøministeriets bekendtgørelse nr.
1.040 fra 2001, den såkaldte maskinstøjsbekendtgørelse.
Disse dokumenter regulerer såmænd
støjniveauet for hele 57 forskellige
maskiner, inkl. byggepladselevatorer,
skraldevogne(!) og naturligvis græsslåmaskiner.
Når disse relativt nye tiltag ikke har
haft nogen som helst virkning på
støjplagen, skyldes det, at EU sætter
støjgrænserne for græsslåmaskiner så
Hvad gør man så i kommunerne?
højt, at lydtrykket ville blive betragtet
Man kunne ifølge den nævnte
som et arbejdsmiljøproblem i
bekendtgørelse simpelthen helt
industrien.
forbyde motoriseret græsslåning og
anden overflødig støj i villakvarterer Plæneklippere med en »klippebredde«
på under 50 cm har således en
lørdag eftermiddag og på søndage,
»emissionsgrænseværdi« på 96 dB, og
hvis man ville. Hvor svært kan det
ved bredder på op til 120 cm tillades et
være?
lydtryk på 100 dB. Er maskinen endnu
Tja, hvis man tilfældigvis googler sig større, hvilket heldigvis er sjældent i
villahaver, må den støje med hele 105
frem til afsnittet om miljøforhold på
Gundsø Kommunes hjemmeside står dB.
der: »Generelt opfordres naboer til at
Vi taler her om lydtryk svarende til,
tage størst muligt hensyn til
hinanden, men i tilfælde af uenighed hvad man tidligere kunne måle i en
kedelsmedje i fuld funktion.
kan forvaltningen udstede forbud
mod brug af motoriserede redskaber I betragtning af, at en knallert- eller
scooter-, eller f.eks. 2-300 HK dieselog værktøj«. Det er altså blevet ved
motor i en bil, kan lyddæmpes til det
truslen, og det skal jo nok hjælpe.
knapt hørlige, forekommer disse
grænser alt for høje og teknisk helt
Det er formentlig sådan, at kommuubegrundede.
nalpolitikerne hellere end gerne
tørrer opgaven med at regulere
villaejernes motorstøj af på de lokale Man mener åbenbart, at det ikke må
grundejerforeninger, der heldigvis da koste noget at lyddæmpe maskinerne.
også mange steder har sat ret skrappe Som sædvanlig er det her i verdens
rigeste lande mere magtpåliggende, at
regler op herfor. Men det hjælper
skidtet skal kunne sælges så billigt
hverken vores plagede læser i
som muligt.
Odense eller os her i Vangede, hvor
solrige søndage (helst mellem kl. 14
Kommentar af Lynch,
og 18) er det foretrukne tidspunkt for
på Ingeniøren.dk
motoriseret græsslåning.
15
Arbejdet med jordlægning af el-kabler i København er i gang!
Peter Tcherning fra Vejforeningen af
11/6 1957 i Brønshøj har meddelt os, at
grundejerne i Utterslev Syd i januar har
fået besked om, at jordlægningen af el
foretages i indeværende år.
Det sker hurtigere, end vi havde turdet
håbe på, og Jonas Stræde fra forvaltningen oplyser, at det hovedsageligt er
de private fællesveje i Københavns
yderområder, der mangler, og at to
områder allerede tages i år. Hele
projektet med i alt 14 etaper skal, om
alt går efter planen, være færdiggjort i
2014, hvor der afsluttes på Amager.
Som bekendt er baggrunden for
jordlægningen bl. a. de mange storme,
som har væltet træer, der har taget
luftledningerne med i faldet med store
strømafbrydelser til følge.
“Vi vil følge projektet nøje og sikre, at
der tages små afsnit af gangen, som
skal færdiggøres, inden man starter på
næste strækning. Vi ønsker ikke en
situation som i andre kommuner, hvor
større områder er gravet op til gene for
beboere og trafik,” siger Jonas Stræde.
Opsætningen af nye lygtepæle er der
endnu ikke taget beslutning om,
hvorfor der i første omgang klargøres
for tilslutningsmuligheder.
Forvaltningen, som godkender retableringen af fortovene, fører tilsyn og
udfører vejgennemgange efter
arbejdets udførelse - samt efter et år.
Fortovsstrækninger, der trænger til en
renovering, og som læner sig op ad et
kommunalt påbud, vil blive koordineret
med opgravningsplanerne, således at
ingen skal udføre fortovsrenoveringer
inden eventuelle opgravninger.
Planen, der pga. af mange forhold, bl.
a. vind og vejr, kan ændre sig, tager
sigte på at begynde med de områder,
som har været belastet af flere
strømafbrydelser, fortæller Peter Jersin
fra DONG-Energy.
Han fortæller videre, at grundejerne vil
blive orienteret om planerne i god tid
og vil blive opsøgt for vejgennemgange omkring forskellige forhold,
som opstilling af elskabe og tilslutninger i huse, der stadig forsynes med
luftledninger.
Indføring af kabel til husets gamle
tilslutning (hvor luftledningen er
tilsluttet) sker uden udgift for grundejeren. Kablet kan for en mindre udgift
også føres ind andre steder i huset, om
det ønskes.
Redaktoer@grundejeren.dk
Du kan selv orienterer dig på DONGS hjemmeside, http://www.dongenergydistribution.dk/da/Privat/Kundeservice/Kabellægning/Pages/Kabellaegning.aspx
hvor du kan indtaste vejens navn og få besked om, hvornår der graves.
Står din forening overfor en konkret fortovsrenovering anbefales det kraftigt
at kontakte Kabelsupport på tlf. 7210 4500 eller pr mail.
16
Grundejeren.dk, Sekretariatet, Vendersgade 22, 1363 København K.
DONG´s jordlægning af el