1. No category

Fællesforeningen
af
Grundejerforeninger
27
november 2013
Fokus på Vanløse
Foretræde i TMU......................... side
Rockerborgen i Vanløse............... side
Beslutnninger i TMU.................... side
Jakob Hougaard.......................... side
Jakob Næsager........................... side
De private fællesveje igen........... side
Faskinetræf på Bangsbo Plads...... side
Entreprenører sylter vejarbejde.... side
Naboret - hvad er det?................ side
Parkeringszoner........................... side
Affaldssortering........................... side
Lokalplan for Godthåbsvej........... side
Valg til lokaludvalgene................. side
3
4-5
6
7
9
10-11
12-13
14
15
16-17
18-19
22-23
24
i
København
Fakta om grundejeren.dk
Bestyrelsen
Valgt på repræsentantskabsmødet:
Formand:
Sekretariat
Bydelsudpegede medlemmer:
Birgit Philipp
Steen A. S. von Lorenzen
Valgt i 2013 for GF Søndre Hanssted
Udpeget af Vanløse Grundejersammenslutning
Parkering, skiltning & veje
sl@grundejeren.dk
Jura
bp@grundejeren.dk
Poul Hounsgaard
Udpeget af Brønshøj Grundejerforening
Vejsyn & renovation
hz@grundejeren.dk
Valgt i 2012 for GF Sundbyvang
Vand og kloak
ph@grundejeren.dk
Valgte bestyrelsessuppleanter:
Hans-Jørgen Lykkeboe
Valgt i 2013 for Valby & Omegns Byggeforening
Kommunalplaner
hjl@grundejeren.dk
Leif Pedersen
lp@grundejeren
Valgte revisorer:
Valgt i 2012 for GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej
Arrangementer & redaktionsudvalg
hs@grundejeren.dk
1. Per Rahbek
Gurbakhsh Singh Sanotra
2. Henning Jensen
Valgt i 2013 for Brønshøj Præstegårds GF
Valgt i 2013 for GF Søndre Hanssted
Skilte, veje & snerydning
gss@grundejeren.dk
Jørn Palm
sekretariat@grundejeren.dk
Til hurtige spørgsmål om ejendomme,
ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer,
servitutter, vejforhold, parkering,
lejeforhold, byggesager m.m.
Forsikring
Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar,
erhvervsansvar
samt underslæb.
900 kr. årligt
Valgt i 2013 for GF Søndervang
Hanne Skovsgaard
v/sekretariatsleder Erik Honoré
Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse
Tlf.: 24 25 05 03
Juridisk Hot-line
Hans Aage Zabel
Kasserer:
Grundejeren.dk - sekretariatet
Valgt i 2012 for Valby og Omegns Byggeforening
Suppl. Jens Kolind
Valgt i 2013 for GF Søndervang
Medlemsblad
Redaktionsudvalget:
Erik Honoré, Hanne Skovsgaard
og Michael Christensen.
redaktoer@grundejeren.dk
Fotsidefoto:
Fakkeloptog i Vanløse v/Jan Mørch
Valgt i 2012 for GF Søndervang
Vedtægter
jp@grundejeren.dk
Udgiver: Grundejeren.dk
Layout: Erik Honoré
Tryk: Lasertryk
Michael Christensen
Valgt i 2013 for GF Danas Park
ISSN: 2244-9035
Snerydning & redaktionsudvalg
mc@@grundejeren.dk
Medlemsforeninger
2100 Østerbro
2500 Valby
2700 Brønshøj
2720 Vanløse
Horserødvej Vejlaug
Ny Ryvang Villakvarters Vejlaug
Solvænget m.v.,
Ejerlaug vedr. rækkehuse
Strandpromenade
Kvarterets Grundejerlaug
Ankeret GF
Bjørnsonsvej/Strindbergsvej
Frilands Allé GF
Dæmningen GF
Gl. Østengaard GF
Hestehaven GF
Højmark GF
Kløverbladet GF
Lyset GF
Nordre Hanssted GF
Nybovej GF
Ny Østergaard Villaby GF
Strandlyst GF
Søholm GF
Søholm Park GF
Søndervang GF
Søndre Hanssted GF
Trekantens Vejlaug
Ulriksdal GF
Valby Bakkes Vejlaug
Valby og Omegns Byggeforening
Vigerslev Haveforstad GF
Boeslunde GF
Brønshøjgårds Haveby GF
Brønshøj Kirkevejs Vejlaug
Brønshøj Parcelforening
Brønshøjs Præstegård GF
Brønshøj Præstegårdsø
Danas Park GF
Enighedens Vejlaug
Frederikssundsvej 333 EF
Holcks Plads
Husum Haveby GF
Håbets Allé Vejlaug m.fl.
Kirkemosens Haveby GF
Lille Husum GF
Solhøj GF
Søgaard GF
Vejforeningen af 11/6-1957
Bakke Allé GF
Bakkedal GF
Damhussøen GF,
Fossgården GF
Frederiksgårds Allé Vejlaug
Hasselvængets Ejerlaug
Holmestien GF
Katrinedal GF
Kildeåens Haveby GF
Kirkestiens Villakvarter GF
Kæragervej GF
Langkærvej/Ledagersti GF
Løvholmens Vejlaug
Morsøvej af 1945 GF
Ofea Plads GF
Slotsherrens Bro GF
Thorupgårdens Haveby GF
Toftøjevejens Vejlaug
Vanløse Haveby GF
Vanløse Ny Villakvarter GF
Vanløse Stationsby GF
Aabakken GF
2300 Sundbyerne
Fredenshøj GF
Italiensvej Nordøst GF
Lykkehøj GF
Møllely GF
Odin GF
Strandengen GF
Sundbyvang GF
Ulrick Birchs Allé Vejlaug
Valhal GF
Vestre Solvang GF
2400 NV
Dortheavejs Vejlaug
Enebærvej GF
Utterslevhøj GF
2
Foretrædet i TMU angående rockerborgen!
Forelagt skriftligt for Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer inden udvalgsmødet den 7. oktober
Heraf fremgår, at det er professor Paghs opfattelse, “at anvendelse
af ejendommen til rockerklubhus er i modstrid med servitutten.
Kommunen vil derfor kunne nedlægge et forbud mod
ejendommens anvendelse som klubhus efter planlovens § 43.
Der vil herved fx kunne henvises til UfR 2008.1772 Ø.” … “denne
ændrede anvendelse er en planlægningsmæssig relevant forskel.
Der vil på dette punkt yderligere kunne henvises til Roskilde Byrets
dom af 1. marts 2013,…”
Tak for muligheden for foretræde. Jeg møder på vegne Grundejeren.dk (Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København)
med knapt 7000 medlemmer. G/F Vanløse Ny Villakvarter er én
af vores medlemsforeninger.
Københavns kommune har i over et år vidst, at beboerne i G/F
Vanløse Ny Villakvarter i Vanløse havde store problemer med
den rockerborg, som var blevet etableret i deres område.
Beboerne bad for mange måneder siden Københavns kommune
om hjælp, men indtil nu har der ingen lydhørhed været fra
borgmester Ayfer Baykal.
Konklusion: “Sammenfattende er det min (altså PP’s) opfattelse,
at Københavns kommune på grundlag af servitutten kan
forhindre, at ejendommen anvendes til klubhus, og at et forbud
efter planlovens § 43 kan nedlægges, …”
Borgmesteren har anmodet sine jurister om at undersøge, om
der er hjemmel til at udstede et forbud. Kommunens jurister når
frem til, at når der ikke er en lokalplan, kan KK ikke udstede et
forbud.
Kommunens jurister mener ikke, at der er bestemmelser i planloven, som kunne finde anvendelse og undersøger ikke domspraksis til bunds. Kommunens jurister undersøger heller ikke,
om der i denne konkrete sag er en tinglyst servitut, som kunne
anvendes.
Det er klart, at der er en procesrisiko forbundet med ethvert
forbud, men i sidste ende er det jo domstolene og ikke
forvaltningen, der skal bedømme, om et forbud er inden for lovens
rammer. Faktum er, at borgerne i Vanløse er taget som gidsler af
forvaltningen i dennes vurdering af procesrisikoprocenter.
Man kan stille det spørgsmål: Hvor lille skal procesrisikoen være,
før man som kommune stiller sig på beboernes side frem for på
rockernes? Når man bevidst fravælger at benytte de muligheder
for at handle, som én af Danmarks førende planretsprofessorer
og tidligere konstitueret landsdommer, Peter Pagh, påviser, kan
det efter vores opfattelse sidestilles med at give rockerne “carte
blanche”.
Det er simpelthen ikke godt nok!
Borgerne, altså Vanløse Ny Villakvarter, har derfor været nødt til
at betale for advokatbistand. Advokat Morten Mark Østergaard,
Forum Advokater A/S, har vurderet sagen og udfærdiget et notat,
bilag 1, hvori det påpeges,
Hvis kommunen vælger at handle juridisk, altså at udstede et
forbud, hvilket man kunne have gjort for længst, er der næppe
nogen, der vil kritisere kommunen, ej heller hvis sagen
efterfølgende indbringes for domstolene af rockerne.
1) at kommunen med hjemmel i planlovens § 43 kan nedlægge
forbud for at sikre overholdelse af servitutbestemmelser, hvorom
der kan optages bestemmelser i en lokalplan, (der er en deklaration på ejendommen, bilag 2, §§1, 5 og 10)
Det er faktisk en “win-win situation”: Hvis kommunen får
medhold, vil en sådan afgørelse danne præcedens for et
betydeligt antal ejendomme, hvor københavnerservitutten er
tinglyst, og hvis kommunen ikke får medhold, vil det tydeliggøre
behovet for en bedre lovgivning.
2) at der efter planlovens § 12, stk. 3 kan nedlægges forbud
mod en anvendelse, der er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, jf. UfR 2002.960H.
3) at det i Retten i Roskildes dom af 1. marts 2012 (sag 11A2706/2011) vedr. planlovens § 35 fastslås, at en anvendelse til
klubformål ikke er forenelig med den almindelige planretlige
forståelse af begrebet “beboelse”.
Det må undre, at når det ude i landet, bl.a. i Roskilde og Ringsted,
kan lykkes af få rockerne ud med hjemmel i gældende lovgivning,
hvorfor kan det så ikke lykkes i København? Svaret er, at det kan
det også, og kommunen burde have handlet for længst.
Herudover kunne man have anvendt planlovens § 14.
Det er fint, at der nu foreligger et forslag fra S og C til konkret
handling – tak for det! Men vi mener stadig, at det er vigtigt, at
der hurtigst muligt nedlægges et forbud mod den aktuelle brug
af ejendommen, så det sikres, at naboerne i løbet af meget kort
tid igen kan være trygge i eget hjem.
Ejendommen er ligeledes omfattet af boligreguleringslovens §
46, stk. 1, hvorefter en ændring i anvendelsen til andet end
boligformål kræver kommunens tilladelse, jf TfK2000.256. En
sådan tilladelse ses ikke at være givet.
Kommunen har hele tiden KUNNET bruge juraen og nedlægge
forbud … indtil nu har den bare ikke VILLET!
Det er det arbejde, som kommunens jurister burde have udført
for sine borgere, og det er borgmesterens ansvar, at det ikke er
udført godt nok. Dette mangelfulde arbejde har medført, at
borgerne, der i forvejen betaler forvaltningens lønninger,
herudover skal bruge egne beskattede midler på en advokatundersøgelse! Grundejeren.dk trådte for nogle måneder ind i
sagen til støtte for Vanløse Ny Villakvarter og har anmodet
professor, dr. jur. Peter Pagh om en udtalelse. Den fremlægges
som bilag 3.
Det er simpelthen ikke i orden!
Birgit Philipp, cand.jur., mediator
Formand for Grundejeren.dk
(Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København)
3
Rockerborgen i Vanløse - sammen er vi stærke!
Når politikere i Københavns borgerrepræsentation og Grundejeren.dk står sammen, sker der noget:
Den 2. oktober tog Grundejeren.dk problematikken op … den 9. oktober blev der nedlagt forbud!
Af Birgit Philipp,
cand.jur., pens. advokat
Formand for Grundejeren.dk
Foto: Jan Mørch
Den 7. oktober 2013 mødte jeg for Teknik og Miljøudvalget i
København. Når man får bevilget foretræde, har man 10 minutters
taletid inden selve udvalgsmødet, og den tid blev brugt til at
søge at overbevise udvalget om, at der var juridisk grundlag for
(hjemmel til) at nedlægge et forbud mod rockerborgen i Vanløse.
Kommunens egne jurister havde hele tiden ment, at kommunen
ikke kunne gøre noget.
Hvad sker i fremtiden:
Nu fortsætter kampen så mellem Københavns kommune og
rockerne, som naturligvis har ankemuligheder, hvis de ikke vil
acceptere forbuddet. Sådan er det i en retsstat. Hvis Københavns
kommune vinder sagen ved en domstol, vil en sådan dom kunne
anvendes andre steder i landet (skabe præcedens). Hvis rockerne
skulle vinde, vil en sådan afgørelse være et kraftigt signal til
Folketinget om, at der er behov for ny lovgivning på området,
fordi der synes at være bred enighed om, at rockerborge ikke
hører til i villakvarterer. Der er allerede lydhørhed for dette
synspunkt i Folketingets retsudvalg.
Det talepapir, jeg havde udarbejdet til lejligheden, kan ses på
forrige side. Heraf fremgår også de juridiske argumenter og den
dokumentation, der blev bragt på banen. Professor, dr. jur. Peter
Pagh, som er én af vores fremmeste eksperter på området, og
som jeg havde rettet henvendelse til, støtter også vores
synspunkter.
Særligt om politiets rolle:
Når man er så heldig at bo i en retsstat, må man ikke udøve
selvtægt. Det overlades til myndighederne (politiet) at skride
ind, hvis man bliver udsat for et overgreb. Fint nok, men det
forudsætter, at politiet rent faktisk gør noget, ellers risikerer man,
at man borgerne føler sig totalt afmægtige som tilfældet er på
Tudskærvej.
På det efterfølgende møde i udvalget samme eftermiddag vedtog
udvalget énstemmigt, både at der skulle nedlægges et forbud
mod rockerborgen, og et forslag om, at der skulle etableres en
særlig rockerpakke til stessning af rockerne, fremsat af Jakob
Hougaard (S) og Jakob Næsager (K) …altså en total sejr!
På Grundejeren.dk’s valgmøde den 2. oktober deltog et par
civilklædte betjente, så politiet havde forudset, at noget kunne
ske. Samme aften og efter et TV-interview fik naboen til
rockerborgen knust ruder. Når politiet påstår, at man er massivt
til stede i området, kunne man måske have forventet, at denne
massive tilstedeværelse havde udmøntet sig i nogle brugbare
observationer. Hvis “massiv tilstedeværelse” derimod betyder, at
politiet kører i bil gennem området X antal gange dag og nat, vil
jeg vove at påstå, at det ikke er godt nok.
Forud var gået et ultrakort forløb:
Grundejeren.dk holdt et “valgmøde” den 2. oktober, hvortil vi
havde inviteret alle medlemmer af Teknik og Miljø Udvalget. Jakob
Hougaard (S), Jakob Næsager (K) og Karin Storgaard (DF) deltog.
Formålet med mødet var at undersøge, hvad politikerne ville
gøre for grundejerne i næste valgperiode. Et af de emner, der
blev drøftet, var de problemer, som naboerne til rockerborgen
på Tudskærvej i Vanløse (som ligger i vores medlemsforening
Vanløse Ny Villakvarter), var tvungne til at leve med. Naboerne
havde i over et år forsøgt at råbe Teknik og Miljøforvaltningen
med borgmester/forvaltningschef Ayfer Baykal (SF) i spidsen,
op, men uden held.
Alle 3 BR-politikere udtrykte på mødet, at de ville gå ind i sagen,
og de fik sagen op i pressen.
Få dage efter (6.10.) arrangerede Jakob Hougaard og Jakob
Næsager sammen med Grundejeren.dk et fakkeltog til rockerborgen. Her deltog 5-600 mennesker - mindst. Det var et
imponerende syn med den store menneskemængde over for
Tudskærvej.
Hele forløbet med massiv mediedækning, hvor især formanden
for Vanløse Ny Villakvarter og nabo til rockerne Lars Georg Jensen
var i front, fakkeltoget og Grundejeren.dk’s juridiske og
ressourcemæssige støtte, førte så til, at den 9. oktober, kun 7
dage efter valgmødet, blev både den rockerpakke, som Jakob
Hougaard og Jakob Næsager havde fremsat forslag om, og
rockerforbuddet, krævet af Grundejeren.dk, vedtaget … det må
vist siges at være noget nær rekord!
4
Birgit Philipp, Jakob Næsager og Jakob Hougaard ved demonstrationen i Vanløse
Efter at forbuddet blev nedlagt 9.10., fik naboen igen sten gennem
ruderne. Også denne reaktion kunne politiet måske have forudset.
På medlemmerne af Grundejeren.dk’s vegne, ja på alle grundejere
i Københavns vegne, må vi kræve, at politiet sikrer vores
villaområder effektivt, således at det kan være trygt for voksne
og børn at bo der. Det er netop derfor, villaområderne vælges
som boform af så mange på trods af stigende ejendomsskatter
og den “ekstra skat”, der ligger i, at vi selv skal betale for vedligeholdelse af de private fællesveje.
Servitutten er altså ikke specielt rettet mod rockere, den er tænkt
langt bredere: I et villaområde skal man opføre sig, så man ikke
generer sine naboer, men den gælder naturligvis også for rockere.
I de områder, hvor man har en sådan servitut, er den tinglyst på
de enkelte ejendomme. Det betyder, at man må formodes at
kende den, inden man køber/lejer en ejendom, og at man har
forstået og accepteret, at den skal overholdes. Hvis man ikke er
indstillet på at overholde disse bestemmelser, der gælder for
alle beboere i området, skal man måske finde et andet sted at
bo.
Det er også netop dette ønske om tryghed, der kommer til udtryk
i den såkaldte københavnervedtægt, som er tinglyst på de fleste
ejendomme i villaområderne i København. Denne vedtægt
forbyder f.eks. udøvelse af erhverv fra parcellen og forbud mod
foreningsdrift, fordi disse aktiviteter vil betyde forøget trafik, støj
og røg, som vil være til gene for de øvrige beboere i området.
Politiet vil – formentligt – sige, at der er ressourcemangel. Til
det svarer Grundejeren.dk: Det er et spørgsmål om prioritering.
Vi kræver, at trygheden i vores villaområder opprioriteres af
politiet, så lovlydige familier, der er så uheldige at få en rockerborg
som nabo, kan opholde sig i deres eget hjem uden at skulle
frygte sten gennem ruderne … eller det, der er værre!
Disse servitutter blev oprettet i begyndelsen af 19-hundredetallet,
hvor mange af villaområderne blev etablerede. Dengang kendte
man ikke til rockere, men selve hensigten med servitutten: at
villaområderne skulle være trygge for beboerne, og at de ikke
skulle generes af naboer, kom klart til udtryk allerede dengang,
og denne norm gælder stadig - så meget desto mere - den dag
i dag.
Specifikt kræver vi, at politiet nu udnytter alle de muligheder, de
har, for at stresse rockerne ud af villaområderne, ved effektivt at
gribe ind, hvis der foregår ulovligheder, så vi ikke om kort tid
skal se en ny rockerborgproblematik et andet sted i et københavnsk villaområde.
5
Beslutninger i Teknik- & Miljøudvalget d 7. oktober
15 Beslutningsforslag fra Socialdemokraterne og Det
Konservative Folkeparti vedr. ophør af rockerborg på
adressen Tudskærvej 30 i Vanløse (2013-0229611)
- Besøg fra miljøkontrollen for at kontrollere støjniveauer samt for
skadedyr.
- Tjek af alle personer til rockerborgen for social snyd og bedrageri,
herunder samkøring af registre over sociale ydelser - i samarbejde
med Socialforvaltning og Jobcentre
At udvalget pålægger forvaltningen til øjeblikkeligt at håndhæve
den servitut på ejendommen, som bestemmer, at huset kun må
bruges til boligformål, herunder at grunden ikke må ”benyttes til
Handel, Fabrik, Værksted eller anden Indretning, der foraarsager
Larm eller Lugt, frembyder et ubehageligt Skue eller paa anden
Maade efter Magistratens Skøn er til Ulempe for de omboende”.
I den forbindelse pålægges forvaltningen dels at indhente politiets
vurdering af, om adressen ikke anvendes til beboelse, dels foretage
en vurdering af, om huset anvendes til anden indretning, som er
til ulempe for beboerne. Politiets og forvaltningens vurdering skal
indgå som grundlag for bedømmelsen af, om ejendommens
anvendelse er lovlig.
- Besøg af bevillingsmyndighederne for tjek for udskænkning af
alkohol.
- Rette henvendelse til de relevante myndigheder om:
Indførelse af visitationszoner (Københavns Politi).
- Tjek af alle personer, der kommer til rockerborgen for besiddelse
af euforiserende stoffer eller andre ulovlige besiddelser
(Københavns Politi)
- Tjek af alle biler, der kommer til rockerborgen for at tjekke, at
der er betalt skatter og afgifter (SKAT).
At udvalget pålægger forvaltningen øjeblikkeligt at nedlægge
forbud mod ejendommens anvendelse som rockerklubhus efter
planlovens § 43, hvis det konstateres, at husets anvendelse er
ulovlig.
- Ransagninger for stoffer, våben, tyvekoster m.v. (Københavns
Politi)
- Besøg af fødevarermyndighederne for kontrol af servering af i
klubhus (fødevaremyndighederne).
BESLUTNING
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 7. oktober 2013
BESLUTNING
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 7. oktober 2013
Udvalget besluttede:
”At udvalget pålægger forvaltningen til øjeblikkeligt at håndhæve
den servitut på ejendommen, som bestemmer, at huset kun må
bruges til boligformål, herunder at grunden ikke må ”benyttes til
Handel, Fabrik, Værksted eller anden Indretning, der foraarsager
Larm eller Lugt, frembyder et ubehageligt Skue eller paa anden
Maade efter Magistratens Skøn er til Ulempe for de omboende”.
Udvalget besluttede:
At Teknik- og Miljøudvalget pålægger borgmester og forvaltning i
samarbejde med de øvrige relevante forvaltninger til hurtigst muligt
at fremlægge en plan for udmøntningen af nedenstående antirockerpakke, herunder beder de relevante udvalg træffe beslutning
om de konkrete punker:
- Kontrolbesøg fra bygningsmyndighederne for at påse, at huset
beboes og at bopælspligten overholdes.
I den forbindelse pålægges forvaltningen dels at indhente politiets
vurdering af, om adressen ikke anvendes til beboelse, dels foretage
en vurdering af, om huset anvendes til anden indretning, som er
til ulempe for beboerne. Politiets og forvaltningens vurdering skal
indgå som grundlag for bedømmelsen af, om ejendommens
anvendelse er lovlig.
- Parkerings- og standsningsforbud foran rockerborgen for at undgå
hasarderet kørsel gennem villakvarteret, når der foretages razziaer,
herunder opsætning af bump m.v.6
Besøg fra miljøkontrollen for at kontrollere støjniveauer samt for
skadedyr.
At udvalget pålægger forvaltningen øjeblikkeligt at nedlægge
forbud mod ejendommens anvendelse som rockerklubhus efter
planlovens § 43, hvis det konstateres, at husets anvendelse er
ulovlig.”
- Tjek af alle personer til rockerborgen for social snyd og bedrageri,
herunder samkøring af registre over sociale ydelser - i samarbejde
med Socialforvaltning og Jobcentre
- Besøg af bevillingsmyndighederne for tjek for udskænkning af
alkohol.
16 Beslutningsforslag fra Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti vedr. anti-rockerpakke (2013-0229631)
- Rette henvendelse til de relevante myndigheder om:
- Indførelse af visitationszoner (Københavns Politi).
At Teknik- og Miljøudvalget pålægger borgmester og forvaltning i
samarbejde med de øvrige relevante forvaltninger til hurtigst muligt
at fremlægge en plan for udmøntningen af nedenstående antirockerpakke, herunder beder de relevante udvalg træffe beslutning
om de konkrete punker:
- Tjek af alle personer, der kommer til rockerborgen for besiddelse
af euforiserende stoffer eller andre ulovlige besiddelser
(Københavns Politi)
- Tjek af alle biler, der kommer til rockerborgen for at tjekke, at
der er betalt skatter og afgifter (SKAT).
- Kontrolbesøg fra bygningsmyndighederne for at påse, at huset
beboes og at bopælspligten overholdes.
- Ransagninger for stoffer, våben, tyvekoster m.v. (Københavns
Politi)
- Parkerings- og standsningsforbud foran rockerborgen for at undgå
hasarderet kørsel gennem villakvarteret, når der foretages razziaer,
herunder opsætning af bump m.v.
- Besøg af fødevarermyndighederne for kontrol af servering af i
klubhus (fødevaremyndighederne).
6
Kampen mod rockerborge skal fortsætte!
Af Jakob Hougaard
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation
Bosat i Vanløse.
Nummer 3. på Socialdemokraternes opstillings-liste til valget
d. 19. november 2013.
Hvordan kan vi som samfund beskytte naboer rundt omkring i
vores villakvarterer mod rockerbander, som slår sig ned i boligområder og generer naboerne? I flere kommuner beklager
borgmestrene, at man har svært ved at smide rockerne ud af
boligområderne med den gældende lovgivning. Det er nu blevet
højaktuelt i København i forhold til rockerborgen i Vanløse.
I udgangspunktet er det en voldsom provokation fra rockernes
side, når de vælger at slå sig ned i et villaområde. For rockerne
kender på forhånd naboernes indstilling: de er ikke velkomne.
Hvem ville også stå med åbne arme og byde velkommen til naboer,
som indretter motorcykelklub i en almindelig villa med markedets
største og mest larmende motorcykler, som indretter villaen til
smugkro med larmende fester hver weekend? Skal vi acceptere
naboer, som får salgspriserne på vejen til at dykke, og reelt
stavnsbinder naboerne? Jeg siger nej!
Derfor er jeg glad for det samarbejde, vi har haft med
grundejeren.dk omkring Bandidos klubhus i Vanløse, hvor
naboerne turde stille sig op og fortælle om deres oplevelser. Og
det er ikke artige ting, som naboerne har måtte finde sig i! Chikane,
hensynsløs adfærd og trusler har været dagens orden. Det er for
mig helt, helt uacceptabelt.
Hvis man fra Christiansborg mener, at vi skal prøve at smide
rockerne ud af vores boligområder ved hjælp af Planloven, så
skal vi gøre det. I Vanløse viser det sig, at kommunen kan smide
Bandidos-rockerne ud af huset i Tudskærvej 30 ved at gøre brug
af en servitut fra 1918, som slår fast, at huset skal bruges til
beboelse og ikke må genere naboerne. I rockernes tilholdssted i
Husumvej 60 er vi i øjeblikket ved at undersøge en tilsvarende
servitut fra 1917. Hvis vi skan slå to fluer med ét smæk, så skal vi
gøre det: rockerne skal ikke slå sig ned i et beboelsesområde.
Man føler sig jo retsløs i forhold til, at rockerne som våben anvender
den private ejendomsret og har papir på deres hus. Derfor mener
jeg, at København skal udfordre den gældende retsstilling.
Sammen med Det Konservative Folkeparti har jeg og socialdemokraterne sat en dagsorden for nul-tolerance overfor rockernes
hensynsløse adfærd. Vi skal blokere for rocker-klubhuse i alle
lokalplaner over boligområder og byudviklingsområder og så skal
kommunen iværksætte en anti-rockerindsats sammen med Politi
og Skat. En indsats, som vi også håber på vælgerne husker, når
de går ned og stemmer. Vi skulle gerne kunne fortsætte med at
bekæmpe rockerne i boligområderne i de kommende år.
I Vanløse fik naboen Lars Georg Jensen kastet sten ind ad sine
vinduer natten efter, at han fortalte sin historie i TV-Avisen. Men
han gjorde det rigtige: stod fast på sin ret til at være tryg i eget
hjem og det har heldigvis vist vejen for mange andre naboer, som
nu tør sige fra! Det skal samfundet – myndigheder og politikere –
bakke grundejerne 100 % op om.
Rockerborgen i Vanløse
De inviterede paneldeltagere i Grundejeren.dk´s valgmøde den 2. oktober (om bl.a. Rockerborgen) blev opfordret til
at skrive et indlæg om aktuelle emner - det tilbud tog Jakob Hougaard imod.
7
Servicecheck af villa-servitutter
Nyt medlemstilbud fra Grundejeren.dk
- har vi en rockersikker servitut?
Hvis det viser sig, at der ikke findes en sådan servitut, skal det i
den enkelte sag aftales nærmere, om en egentlig sagsbehandling
skal indledes, og hvad der i givet fald skal ske.
Når dette ligger fast, kan grundejerforeningens bestyrelse få
oplyst en fast pris på opgaven og en redegørelse for, hvilke skridt
der skal foretages.
Det spørgsmål ved vi, at der er mange, både bestyrelsesmedlemmer og andre i vores medlemsforeninger, der stiller sig selv i
disse dage.
Man kan få et forslag til en velegnet servitut og man kan aftale,
om grundejerforeningens bestyrelse selv vil sørge for tinglysning,
eller om man vil overlade dette arbejde til advokat Morten Mark
Østergaard.
Når enkelthederne i dette medlemstilbud om kort tid ligger fast,
vender Grundejeren.dk tilbage.
Derfor oplyser vi allerede nu, at Grundejeren.dk er i fuld gang
med at udarbejde et særligt tilbud – et servitutcheck - til vores
medlemmer, som kan skitseres som følger:
For et fast mindre beløb kan bestyrelser i vores medlemsforeninger hos vores faste advokatforbindelse, advokat Morten
Mark Østergaard, Forum Advokater A/S, få foretaget et check af,
hvorvidt der på de pågældende ejendomme i grundejerforeningen
er tinglyst en servitut, som vil kunne anvendes, hvis der skulle
blive etableret en rockerborg i området.
I mellemtiden kan evt. spørgsmål rettes til
Birgit Philipp
formand@grundejeren.dk
Har I en Rockerborg i jeres område?
Det ser nu ud til, at såvel Teknik og Miljø Udvalget som Folketinget
er indstillede på at gøre noget generelt for, at vi i fremtiden kan
undgå, at der etableres rockerborge i villakvarterer.
Hvis I kender til en rockerborg, som ligger i en nabogrundejerforening, der – endnu – ikke er medlemmer af Grundejeren.dk,
må I meget gerne også oplyse os om dette.
Derfor vil vi i Grundejeren.dk gerne have et overblik over, hvor
der i København findes rockerborge, så meld hurtigt tilbage med
oplysning om beliggenhed og en kort beskrivelse af de gener, I
oplever.
Det haster, så vend tilbage lynhurtigt!
Birgit Philipp, formand
e-mail: formand@grundejeren.dk - T: 36163995 – 21753995
Nyt system for ejendomsvurderinger?
Birgit Philipp
Pressemeddelelse
Når vi nu skal have et helt nyt vurderingssystem, som et uvildigt
ekspertudvalg skal finde frem til, var det måske på sin plads, at
udvalget undersøgte de ordninger, man har i andre lande.
“Når vi nu skal have et nyt
system for vurdering af
ejendomme i Danmark, så
hvorfor ikke kigge på, hvad
udlandet gør, og lade sig
inspirere?”, siger formanden
for Grundejeren.dk (Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København), Birgit
Philipp.
“Vi mener, at det er et problem, at man fra statens side énsidigt
har lagt sig fast på at beskatte fast ejendom på tidspunkter, hvor
fortjenesten ikke er realiseret. Når man skruer så kraftigt og
uventet op for beskatningen, som det nu sker, medfører det, at
mange mennesker vil være nødt til at gå fra hus og hjem tidligere,
end de havde planlagt, og det er helt urimeligt. Vi forstår
udmærket, at arbejdsfri fortjenester skal beskattes, men der er
ingen fortjeneste, før der sker et salg af ejendommen,” siger
hun.
Spanien f.eks. har man en forholdsvis lav ejendomsskat, men
når ejendommen handles, bliver der opkrævet 7% moms af
købesummen. Momsen betales af køber, og uden dokumentation
for, at momsen er betalt, kan skødet ikke tinglyses. Sælger betaler
en kapitalvindingsafgift på 35% af fortjenesten, altså af forskellen
mellem sælgers oprindelige købesum og den aktuelle salgssum.
Et koefficientsystem giver en reduktion i afgiften, jo flere år man
har ejet ejendommen, og hvis man sælger ejendommen til f.eks.
børn, får man også et nedslag.”
“Grundejeren.dk opfordrer derfor til, at skatteminister Holger K.
Nielsen i sit opdrag til ekspertudvalget inkluderer, at man skal
undersøge de skattemodeller på området, der findes i andre
lande, f.eks. inden for EU, således at vi i Danmark kunne nå
frem til, at størstedelen af beskatningen lægges på fortjenesten,
når den realiseres”, slutter Birgit Philipp.
8
Vi skal ikke jage folk fra hus og hjem!
Efter Grundloven er boligen ukrænkelig, men virkeligheden er, boligejerne udsættes for flere og flere
krav. Mange af dem er endda dyre for boligejerne, og kan risikere at tvinge nogen fra hus og hjem.
Af Jakob Næsager
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation
Gruppeformand
Nr. 2 på den konservative liste d. 19. november
www.cjakob.dk
Stigende skatter
Ikke alle husejere har 16.000 kr. mere om året til at lægge i
kommunekassen. Med den stigende grundskyld – skat af grundens
værdi – vil en husejer i København i gennemsnit skulle betale
16.000 kr. mere om året til kommunekassen. Det kan jage folk fra
hus og hjem. Hverken børnefamilier eller pensionister har 16.000
kr. ekstra om året til kommunen. Problemet med ejendomsskatterne, herunder grundskylden, er, at selvom ens hus eller grund
stiger i værdi, får man ikke flere penge at betale med. Det kan i
værste fald betyde, at folk tvinges til at sælge deres hjem.
Vi konservative har foreslået, at grundskylden i København sættes
ned, så det ikke kommer til at gå ud over den enkelte boligejer, at
hans hus eller grund er steget i værdi. Forslaget går ud på, at
grundskylden sættes ned i takt med, at vurderingerne stiger. På
den måde holdes grundejerne skadesløse og kan forblive boende
i deres eget hjem.
Forslaget blev fremsat i forbindelse med behandlingen af budgettet
for 2014. Desværre stemte de røde partier imod. Tværtimod var
de så grådige, at de oven i købet valgte at bruge de 168 mio. kr.,
som grundejerne næste år skal betale mere i grundskyld.
Heldigvis var der i den konkrete grundejerforening en servitut,
der kan bruges til at få sat rockerne på porten. Det er desværre
ikke alle steder i København. Derfor har jeg og en kollega taget
initiativ til, at vi nu får skrevet ind i alle nye lokalplaner, at rockerborge og rocker-klubhuse ikke må placeres i villa-kvarterer,
boligområder og byudviklingsområder. Dette generelle forbud mod
rockere håber vi bliver vedtaget i løbet af november.
Private fællesveje
Også på andre fronter oplever grundejerne at blive chikaneret.
Kommunen stiller stigende krav til de private fællesveje, og
regningen for disse nye krav havner hver gang hos grundejerne.
Vi oplever også, at flere veje bliver lukket, enten helt eller delvist.
Det sker bl.a. ved brug af bump og chikaner, ensretninger af veje
og ved at gøre veje blinde. Det giver ofte et uhensigtsmæssigt
trafikmønster, hvor en del trafik ledes ad private fællesveje. Det
giver øget belastning og slid, som grundejerne også kommer til at
betale for.
Som eksempel kan jeg nævne, at trafikmængden er steget til det
tredobbelte i kvarteret omkring Randbølvej, da kommunen valgte
at lukke Randbølvej for gennemkørende trafik.
Forbud mod rockere
I København er der flere rocker-borge. Desværre har flere rockerklubber valgt at slå sig ned i villa-kvarterer og boligområder. Det
skaber stor frygt og utryghed hos naboerne. Mange har stadig
den store rocker-krig i frisk erindring, og ønsker ikke at blive del i
en ny rocker-fejde.
I et villa-kvarter i Vanløse har en gruppe Bandidos-rockere
desværre valgt at slå sig ned. Mange naboer har følt sig truet,
børn har ikke turdet være alene hjemme, og andre igen har været
utrygge ved at sove i deres eget hjem. Det er naturligvis uholdbart.
Vi er derfor to medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation,
der har taget initiativ til et forbud mod rocker-borgen på
Tudskærsvej i Vanløse. Heldigvis var der enstemmig opbakning
på Rådhuset. Det kan tage nogle uger, inden forbuddet og evt.
dagbøder bliver effektueret. Der er sendt et klart signal fra
Rådhuset om, at rocker-borge i villa-kvarterer og beboelsesområder
ikke er acceptabelt. Det må aldrig blive rockerne, der sætter
dagsordnen.
Heldigvis var der enstemmig opbakning på Rådhuset. Det kan
tage nogle uger, inden forbuddet og evt. dagbøder bliver
effektueret. Der er sendt et klart signal fra Rådhuset om, at rockerborge i villa-kvarterer og beboelsesområder ikke er acceptabelt.
Det må aldrig blive rockerne, der sætter dagsordnen.
Nye tider, nye løsninger
Der er behov for at få rusket op i det trafikfjendske flertal på
Rådhuset, der ofte sender regningen videre til grundejerne, hvad
enten det er nye udgifter, der skal finansieres af grundskylden,
eller det er nye chikaner af bilisterne, som ofte giver øgede gener
for beboerne i byens villa-kvarterer.
Tirsdag den 19. november har du mulighed for at bestemme,
hvem der skal være din repræsentant på Rådhuset. Der er behov
for et stærkt mandat til de personer og de partier, der vil tale
boligejernes sag, så ingen tvinges fra hus og hjem.
De inviterede paneldeltagere i Grundejeren.dk´s valgmøde den 2. oktober (bl.a. om Rockerborgen) blev opfordret til
at skrive et indlæg om aktuelle emner - det tilbud tog Jakob Næsager imod.
9
Når private fællesveje skal aflaste de offentlige!
De private fællesveje, der løber parallelt med den nu ensrettede Randbølvej i Vanløse får afledningstrafik
ind og dermed tredoblet gennemkørslen på de små villaveje.
I frustration over, at ingenting sker,
spærrede beboerne for gennemkørsel
på Ådalsvej , Åbakkevej og Bangsbovej
i efterårsferien - så man for en stund kunne
nyde fortidens villavejsstemning. Fornøjelsen
varede desværre ikke så længe, idet politiet fandt
de fornødne ressourcer til at håndhæve den offentlige trafiks gennemkørselsret.
Det er besluttet at gøre Flintholm Station med Frederikssundbanen,
Ringbanen og Metroen til det store trafikknudepunkt. Her skal
der med busser transporteres flere tusinde passagerer til fortrinsvis metroen.
Vanløse får dermed mange nye buslinier gennem bydelen, hvilket
betyder udvidelse af flere vejkryds. For at øge busfremkommeligheden valgte Københavns Kommune at lukke for udkørsel til
Grøndals Park Vej fra Randbølvej.
Det accepterede beboerne, der så håbede at problemerne var
løst. Men ak, politiet kunne ikke godkende lukningen af de små
veje under henvisning til, at man ikke havde mandskab til at håndhæve disse lukninger. Jamen har man ressourcer til at håndhæve
lukningen af Randbølvej, så ligger de andre veje lige ved siden af.
Nu skeler politiet mere til at trafikken skal kunne afvikles og mindre
til om det er offentlige eller private veje, der skal besørge en
rimelig trafikafvikling i området. De mange vejbump i på vejene
afholder åbenbart ikke de gennemkørende bilister fra at tage genvejen, men alligevel er forvaltningens nuværende forslag, at man
plastrer vejene til med nogle flere bump.
Københavns Kommune og Movia har under planlægningen
konsulteret Vanløse Lokaludvalg, der da også har sat forskellige
fingeraftryk på Vanløsedelen af Bynet 2018, som planen kaldes.
Lokaludvalget gjorde opmærksom på, at lukningen/ensretningen
af Randbølvej kunne give afledningstrafik på de paralelle private
fællesveje. Kommunen mente ikke det ville blive et problem, men
gav dog en garanti for at foretage de fornødne foranstaltninger,
hvis der blev genereret mere trafik på sidevejene.
Mens kampen mellem beboere og kommunen raser tager den
virkelig tunge trafik et smut ned ad de meget smalle villaveje,
hvor de parkerede biler får sig nogle skrammer eller får revet
sidespejlet af. Og ungerne har for længst fået forbud mod at
opholde sig ved vejen, idet bilerne på de smalle veje ofte inddrager
fortovet i kørebanearealet.
Beboerne havde ikke tillid til denne garanti og forlangte foranstaltningerne indført inden en permanent lukning af Randbølvej, idet
prøveafspærringen havde vist en voldsom forøgelse af gennemkørende trafik. Dertil kom de mange hundrede forældre, der hver
morgen i bil skal aflevere børn på den nærliggende Katrinedal
Skole og herefter ud på Grøndals Parkvej.
Hvad er en privat fællesvej
Der appeleres kraftigt til politikerne i Teknik- & Miljøudvalget, om
at få sat skub i debatten om de private fællesveje. Vi taler jo ikke
kun om lokal trafik, men om de mange privatbilister og
vareleverancer, der gennem tiden har haft rute på Randbølvej fra
Brønshøj-Husum og omegnen på vej til Frederiksberg og City.
Det ville være klædeligt om kommunen respekterede begrebet
privat fællesvej ved at gøre de nødvendige foranstaltninger - eller
skal vi blot betale og samtidig overtage trafikken fra de offentlige
veje.
Foranstaltninger
Der blev holdt mange møder med beboerne og mange argumenter
er føget hen over bordene, hvilket til sidst udvirkede et forslag fra
forvaltningen, om at lukke de private fællesveje mod Grøndals
Park Vej på samme måde som Randbølvej.
10
De smalle private fællesveje bliver sat på noget af en prøve,
når de mange og især tunge køretøjer skal passere.
Stelerne ved vejbumpene må jævnligt udskiftes, når lastbiler
har haft nærkontakt.
Forvaltningens forslag er flere bump og nedlæggelse af
adskillige p-pladser.
SSaall
ilinnggv
veejj
Åb
ak
j
lve
ke
als
j
ve
Ba
Skole
ng
sb
lø
All
é
Ra
ej
ov
n
Va
se
nd
bø
lve
j
Re
bi
ld
ej
i
j
sve
Åd
r
Kat
al
ned
Ki l
ho
j
ve
lm
Apollovej
Gr
als
Pa
rk
Ve
j
d
øn
n
rke
a
p
s
al
d
øn
Gr Flintholm
Frederiksberg
Ved udmundingen af bl.a. Ådalsvej - der nu er stærkt
trafikeret - opstår der farlige situationer, når de gennemkørende trafikanter skal ud på Grøndals Park Vej (Ring II).
Udkørsel til Grøndals Parkvej ikke tilladt.
Indkørsel fra Grøndals Park Vej er tilladt.
Offentlig vej
Privat fællesvej
Eksisterende
vejbump
Tekst: Erik Honoré
11
Foto: Beboerne
Faskinetræf på Bangsbo Plads!
Grundejeren.dk inviterede, i samarbejde med Ecocon Miljø og en række private aktører, grundejerne
til bygning af faskiner på fire forskellige grunde i efterårsferien.
Af Erik Honoré
Foto: Jan Mørch
Som bekendt har grundejeren.dk fået støtte hos Miljøstyrelsen til
at klæde de københavnske grundejere på til at klimatilpasse deres
huse. Dette vil foregå ved møder og workshops fra starten af
2014 i samarbejde med civilingeniør Kåre Press-Kristensen fra
Ecocon Miljø.
Da der har været en del skepsis omkring nedsivningseffekten i
den meget lerede københavnske jord, har vi sat os for, at få
undersøgt dette forhold inden møderækken med grundejerne.
Efter gældende regler må der i øjeblikket ikke nedsives regnvand
på egen grund, hvis huset er udstyret med f.eks. zinktagrender
eller tagpap.
Det er lykkedes at få nogle af de store private aktører med i
projektet, og på ideen om, at skabe et koncept til villaejerne. Ikke
mindst Zacko-Lind Entreprenørfirma og Norrecco Jordbehandling
er gået ind i projektet med stor entusiasme og megen velvilje.
Når projektet er afsluttet i uge 45 opstartes målingerne - der
foretages frem til foråret og forhåbentlig med de forventede måleresultater - vil de blive offentligjort bl.a. her i bladet.
Vi håber også i næste nummer af Grundejeren.dk at kunne give
nogle bud på omkostningerne ved etablering af flere faskiner
samtidigt, hvad enten man ønsker det etableret af professionelle
fra A til Z eller - om man vil gøre en del af arbejdet selv.
Derfor har Grundejeren.dk og Ecocon Miljø - i samarbejde med
Kønenhavns Kommune og Teknologisk Institut - besluttet at
etablerer fire testfaskiner i det igangværende grundejerprojekt
på Bangsbo Plads, der dels skal måle på vandets vildveje og
nedsivningshastighed - og dels på udlening af tungmetaller og
tjærestoffer fra zink og tagpap.
Selvbyggerprojekt på Bangsbo Plads
Fredag den 18. oktober var der gravet ud til de to første faskiner
og interesserede husejere var inviteret med til startskuddet samt
til overværelse af - eller deltagelse i - etablering af selve faskinerne,
sandfang og rørføring.
Ved en seance kl. 13 bød Kåre Press-Kristensen velkommen til de
mange fremmødte. -I princippet kan grundejerne selv bygge en
faskine, sagde Kåre, -men jeg vil anbefale at man lader professionelle foretage udgravningen. Og der kan være mange penge at
spare ved at flere grundejere går sammen. Er man alene om det
kan faskinen koste over 80.000 kr. Går man flere sammen kan det
måske koste det halve.
Medlem af BR og Teknik- & Miljøudvalget Jakob Hougaard, der
også er næstformand i HOFORS bestyrelse var meget begejstret
for projektet. -I øjeblikket undersøger Københavns Kommune
mange muligheder - f.eks. opsamling af regnvand, der hvor der
er naturlige vandløb. Faskiner - som folk selv etablerer - er en god
måde at sikre sig mod oversvømmelser i kælderen.
De fire udpegede grunde til etablering af testfaskiner
En del af testfaskine-projektet på Bangsbo Plads betales af
Københavns Kommune og Vanløse Lokaludvalg.
Samarbejdspartnere
Det har været vigtigt - i forbindelse med etableringen af testfaskinerne - samtidig at finde et koncept for, hvordan flere grundejere kan gå sammen om etablering af et regnvandsanlæg med
den nødvendige rådgivning og til en overkommelig udgift.
I dette projekt har vi valgt at lade fagfolk grave ud til faskine,
sandfang og rør - efter vores anvisninger - og bortskaffe jorden.
Vi bygger selv faskinerne og etablerer den sammen med rørføringer
og sandfang - ved denne lejlighed dog overvåget af fagfolk.
En kloakmester skal frakoble regnvandet fra kloakken, som så
udløser ca. 23.000 kr. retur til grundejeren fra HOFOR (40% af
kloaktilslutningsbidraget). Endelig fjerner fagfolkene evt. restjord
og genetablerer haven.
Kåre Press-Kristensen (tv)
og Jakob Hougaard byder velkommen itl faskinetræf
12
Mange grundejere mødte op, da faskinebyggeriet skulle påbegyndes. Kåre Press-Kristensen (siddende på hug) fortalte om processen
og satte de involverede ingeniørstuderende i gang med samling af faskinerne i samarbejde med interesserede grundejere.
Samarbejdsprojekt
ecocon
KØBENHAVNS
KOMMUNE
De fire grunde på Bangsbo Plads, hvor 33 grundejere undersøger
mulighederne for et fælles projekt.
Bangsbo Plads ligger i GF Katrinedal med 202 villaer og 16 større
eller mindre karréejendomme. Der er ca. 3 km. privat fællesvej
og 2 grønne fællesanlæg.
13
København beskylder entreprenører for at sylte vejarbejder
Entreprenører indstiller for ofte vejarbejde, der ikke er færdigt, fordi de får andre opgaver. Det siger Københavns
Kommune, der mener, at kaosset i de københavnske gader ville være mindre, hvis sanktionsmulighederne var bedre.
Det meget vejarbejde i Danmarks største byer er blevet så om-fattende,
fordi entreprenører alt for ofte holder pause, inden arbejdet gøres færdigt.
Det har nemlig i årevis været omkost-ningsfrit for dem at lade et vejarbejde
overskride tidsfristerne. Københavns Kommune og flere
interesseorganisationer efterlyser bedre sanktionsmuligheder, og
transportministeren er klar til at gribe ind, men entreprenørerne afviser
kritikken.
Han sidder i den såkaldte Trængselskommission, der i maj i år blandt
andet anbefalede, at myndighederne får bedre muligheder for at skabe
økonomiske incitamenter til at få gjort arbejdet færdigt.
Niels Tørslev nævner ikke specifikke entreprenører. Det mener Dansk
Vejforening, der har en række entreprenører som medlemmer, at
kommunen bør gøre.
»Vi kender ikke til, at der skulle være et generelt problem med, at
entreprenørerne hopper rundt. Hvis der er nogle konkrete eksempler, bør
Københavns Kommune komme frem med dem,« siger Søren Bülow, der er
sekretariatschef i Dansk Vejforening.
Niels Tørslev, der er centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, siger, at mange forsinkelser skyldes de entreprenører,
som står for arbejdet på vejene.
»Entreprenører har travlt med at optimere deres drift på andre parametre
end på at få lukket et stykke vejarbejde. Det betyder, at vi kan opleve, at
nogle entreprenører er for længe om at gøre deres arbejde færdigt,«
siger Tørslev.
Han mener, at Københavns Kommune i stedet bør kigge indad og se på,
om deres udbudsmateriale indeholder de rette incitamenter for
entreprenørerne.
»Københavns Kommune bør nok også rette blikket mod sig selv og se på,
om den måde, de udbyder opgaver på, motiverer entreprenørerne til at
blive hurtigt færdige,« siger Søren Bülow.
Han siger, at Københavns Kommune ikke kan gøre noget, hvis
entreprenørerne går over tid. »Selv om de f.eks. har en gravetilladelse til
at forstyrre trafikken i 14 dage, så kan vi ikke gøre noget, hvis det f.eks.
tager tre uger,« siger Niels Tørslev.
Tidsplan for arbejdet
I Dansk Byggeri, der også organiserer entreprenører, tvivler branchedirektør
Niels Nielsen på, at entreprenørerne jævnligt springer fra opgaverne.
»Jeg skal ikke afvise, at man kan finde enkelte tilfælde, hvor det er sådan.
Men når man indgår aftaler om et vejarbejde, er der tilknyttet en tidsplan,
som sædvanligvis er ganske stram. Den rummer ikke mulighed for, at man
midt i forløbet tager en pause. Det vil heller ikke være særlig rationelt for
en entreprenør at tage en pause, for hvis han afbryder en opgave, koster
det ham penge,« siger Niels Nielsen.
Nyt lovforslag på vej
Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) er klar med et nyt lovforslag med
flere initiativer, som skal stoppe det omfattende vejkaos i København.
»Jeg er bekendt med, at vejarbejder giver store udfordringer i navnlig
København og jævnligt tester tålmodigheden hos dem, der færdes på
vejene.
Problemet er især ukoordinerede vejarbejder, hvor der bogstaveligt talt
graves i øst og vest på samme tid, og når entreprenører overskrider den
tidsfrist, der forinden har været aftalt med kommunen,« siger ministeren.
Niels Tørslev siger, at Københavns Kommune har tal på, hvor stort omfanget
er, men pga. efterårsferien har det ikke været muligt at få tallene i denne
uge. Samtidig er kommunen også klar til at give konkrete eksempler på,
hvor i København entreprenører har forladt en opgave.
I særlige tilfælde er der mulighed for bøder, hvis gravetilladelser ikke bliver
overholdt. Men det kræver, at politiet bliver involveret, og det er ifølge
Niels Tørslev ikke realistisk.
Dansk Transport og Logistik (DTL) har tidligere estimeret, at forsinkelserne
på vejene koster samfundet op mod 20 mia. kr. om året. En del skyldes
generel manglende kapacitet, men en stor del af tabet skyldes vejarbejde.
Berlingske har talt med en række større danske entreprenører. De afviser,
at det er normalt at springe fra aftaler, men ønsker ellers ikke at kommentere
Københavns Kommunes beskyldninger.
Præcis hvor tit det sker, at entreprenører springer fra opgaver ,vil
Københavns Kommunene senere kunne oplyse. Men flere andre peger
også på, at de manglende sanktionsmuligheder mod entreprenørerne er
en del af årsagen til, at vejarbejde hver dag forsinker mange borgere i de
store danske byer.
Kilde: Berlingske Buisness
»Det er vores indtryk, at det er helt normalt, at entreprenørerne springer
fra et arbejde midt i processen,« siger Torben Lund Kudsk, der er er
afdelingschef i FDM, bilejernes brancheorganisation.
Også FDM anbefaler, at der bliver åbnet for skrappere krav til
entreprenørerne.
Tak til Frank Jensen
Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København (Grundejeren.dk)
har erfaret, at overborgmesteren nu i disse kommunalvalgstider har
indskærpet over for Teknik- og Miljøforvaltningen, at man skal sørge for at
opfylde sin forpligtelse som tilsynsmyndighed over for de bygherrer/
entreprenører, der ansøger om gravetilladelse i kommunen, og ikke alene
handle som et ekspeditionskontor.
Det betyder konkret, at hvis fristen for et gravearbejdets udførelse overskrides, skal Forvaltningen udstede bøder. Det betyder ligeledes, at Forvaltningen skal koordinere opgravningsopgaver, som skal udføres af forskellige
aktører, så man undgår flere opgravninger samme sted på kort tid.
Disse to krav har Grundejeren.dk fremsat over for TMF for ca. 1 år siden,
og det glæder derfor alle vores ca. 7000 medlemmer, som lever med
opgravninger af vores private fortove, at overborgmester Frank Jensen nu
har lyttet, så det fremover kan forventes, at Forvaltningen foretager en
egentlig styring af gravearbejderne.
»Vi skal give entreprenørerne et incitament til at blive færdige og ikke
bare lade deres arbejdssjak rende rundt et andet sted, hvor det passer
bedre. Det er uheldigt, at der bliver spærret veje af, men at der så ikke
sker noget. Derfor skal kommunen have mulighed for at sætte
tommelskruen på entreprenørerne,« siger Torben Lund Kudsk, der er er
afdelingschef i FDM.
Pisk eller gulerod
I brancheorganisationen Dansk Transport & Logistik opfordrer adm. direktør
Erik Østergaard til, at kommunerne får bedre mulighed for at gribe ind
over for entreprenører.
»Hvis der bliver brugt længere tid på et vejarbejde, kan kommunen ikke
gøre noget. Det koster borgerne tusindvis af timer i køer. Derfor støtter vi
klart op om, at myndighederne, som på alle andre typer arbejde, får
mulighed for at give dagbøder, hvis man ikke er færdig til den aftalte tid,«
siger Erik Østergaard.
GRUNDEJEREN.DK
Birgit Philipp, formand
14
Naboret - hvad er det...
-om den naboretlige tålegrænse!
Af advokat Morten Mark Østergaard
§
Forum Advokater
mmo@forumadvokater.dk
www.forumadvokater.dk
til, at egetræet skyggede så meget på naboens grund, at der
store dele af formiddagen ikke var sol på deres terrasse med
påvirkning af lysindfaldet i naboens stue og køkkenalrum til følge,
var den naboretlige tålegrænse overskredet. Hertil kom gener
fra nedfaldne blade, grene og frugter.
Retten fandt, at kun en fjernelse af træet ville gøre forholdene på
naboens grund acceptable.
Husejeren ankede dommen til landsretten og foretog samtidig
beskæring af træet. Der blev afholdt supplerende syn og skøn
omfattende skyggegener efter beskæringen. Landsretten lagde
til grund, at ejendommen var beliggende i et område, der var
præget af megen beplantning og store træer. Efter bevisførelsen
fandt landsretten det ikke bevist, at træet medførte så store gener
for naboen, at det efter almindelige naboretlige regler kan danne
grundlag for krav om, at træet skulle fældes.
Naboretten regulerer en grundejers ret til at stille krav over for
sin nabo, hvis forholdene på naboens ejendom overskrider den
såkaldte naboretlige tålegrænse. Denne ret er ikke fastsat i nogen
lov, men er derimod dommerskabt igennem mange års retspraksis.
Området fylder heller ikke meget i den juridiske litteratur på trods
af, at området ofte giver anledning til tvister.
Landsretten fandt dog stadig, at der var grene, som generede
naboen, og tog derfor naboens subsidiære påstand om yderligere
beskæring til følge.
Et naboretligt krav kan gå på, at en nabo skal foretage ændringer
på sin ejendom eller undlade med en bestemt anvendelse. Hvis
der er lidt tab, og dansk rets almindelige betingelser i øvrigt er
opfyldt, vil et naboretligt krav tillige kunne bestå i et økonomisk
krav.
I den anden sag havde en husejer plantet to birketræer og et
asketræ. Blade fra træerne og raklerne fra birketræerne om foråret
generede naboen, der jævnligt måtte rense tagrender for at undgå
stoppede nedløbsrør. Naboen anlagde sag mod husejeren med
påstand om, at træerne skulle beskæres til en højde af ikke over
2,5 meter. Naboen gjorde i den forbindelse gældende, at generne
fra træerne havde et sådant omfang, at den naboretlige tålegrænse
var overskredet.
Det er en forudsætning for, at naboretten finder anvendelse, at
den såkaldte naboretlige tålegrænse er overtrådt. Dette betyder
kort sagt, at man jo altid må forvente en vis form for gener fra
sine naboer. Tålegrænsen kan variere alt efter områdets
beskaffenhed. Derfor er der tale om en konkret bedømmelse i
hvert eneste tilfælde. I to nyere domme har Vestre Landsret truffet
afgørelse i forhold til tålegrænsen.
Under sagen blev der indhentet en skønserklæring, der ikke fandt,
at gener i form af skygger og nedfaldne blade var voldsomme.
I den første sag havde en husejer et 50 år gammelt stort egetræ,
som stod tæt ved skel til naboen. Parterne havde ofte talt om
træet, der skyggede på naboens terrasse og mindskede lysindfaldet
i naboens stue. Husejeren havde beskåret træet, men på et
tidspunkt ønskede naboen træet fældet og anlagde derfor sag
med påstand om, at træet skulle fældes og subsidiært, at det
skulle beskæres yderligere, således at den del af kronen, der
overskred skel, skulle fjernes.
Byretten fandt, at der var gener fra træerne, som medførte krav
om rensning af tagrender 1-2 gange mere end normalt om året
og større behov for fejning. Men disse gener gik på tidspunktet
for rettens afgørelse ikke ud over den naboretlige tålegrænse.
Sagen blev anket til landsretten og der blev foretaget yderligere
syn og skøn. Landsretten stadfæstede på baggrund heraf byrettens
dom
Under sagen blev der foretaget syn og skøn, og skønsmanden
udarbejdede visualiseringer af skyggegenerne.
Byretten lagde vægt på skønsmandens forklaring og visualiseringer,
der viste, at der størstedelen af formiddagen ikke var sol på
naboens terrasse. Retten fandt på denne baggrund, at henset til,
at det store egetræ stod så tæt på skellet til naboens ejendom, at
en ikke ubetydelig del af træets krone overskred skellet og henset
15
Fra Teknik- og Miljøudvalgets dagsorden d. 21.10
3 Nye principper for parkeringszoner med 2-timers
restriktion (2013-0195002)
Borgerrepræsentationen skal godkende ændringer af principperne
for at etablere parkeringszoner med 2-timersrestriktion, så der
kan etableres zoner, hvor det er et dokumenteret behov.
2-timerszoner er en markant regulering af adgangen til parkering,
men da restriktionen kun foreslås i dagtimerne på hverdage
(mandag-fredag kl. 8-19), er det forvaltningens vurdering, at
vurdering i forvaltningen, høring, samt endelig udvalgets
godkendelse.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget
overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
Ift. de eksisterende principper foreslås derfor med denne indstilling
to overordnede ændringer:
at forslag til reviderede principper for etablering af parkeringszoner
med 2-timersrestriktion godkendes (bilag 1)
Det centrale princip i den nuværende ordning med 2-timerszone
er, at beboerne kun kan erhverve licens til egen vej. Det suppleres
med mulighed for, at forvaltningen kan etablere 2-timerszoner,
hvor alle beboere indenfor zonen kan erhverve licens til alle veje.
Særligt i områder med meget uens fordeling af parkeringspladser,
ift. antallet af beboere på den enkelte vej, vil dette give mulighed
for en langt mere jævn fordeling af parkeringspresset, og dermed
samlet set bedre parkeringsmuligheder for alle beboere.
at at Teknik- og Miljøudvalgets bemyndigelse, til at godkende de
enkelte zoner med 2-timersrestriktion, fortsætter.
PROBLEMSTILLING
Borgerrepræsentationen vedtog 3. juni 2010 indstillingen
”Parkeringsprincipper for randområderne”. Forvaltningen har siden
2010 etableret tre zoner med 2-timersrestriktion i hhv. Vanløse
(Flintholm), på Vestamager (Grønjord) og i Boyesgade på
Vesterbro. Heri fastlagdes principper for etablering af zoner med
2-timersrestriktion, for udstedelse af licenser, samt salg af
dagsbilletter, der på de offentlige veje indenfor zonen, gav adgang
til parkering i længere tidsrum end to timer.
Den hidtidige praksis med opkrævning af betaling for licenser og
dagbilletter til offentlige veje i en 2-timerszone ophører. Ligeledes
fjernes muligheden for, at besøgende, håndværkere m.fl. kan
erhverve dagsbilletter (til parkering hele dagen) til disse veje. Det
vil dog fortsat være muligt at ansøge om særråden over vej (se
bilag 1). Baggrunden for ændringen er todelt. For det første, fordi
beboerne på de offentlige veje dermed sidestilles med beboerne
på de private veje, idet licensen bliver gratis. For det andet, fordi
der har været minimal interesse for at erhverve dagsbilletter, der
oprindeligt var tiltænkt besøgende og håndværkere mfl.. Der er
således blot solgt 10 stk. i de eksisterende zoner siden 2011.
Erfaringerne fra de etablerede zoner har imidlertid vist, at de
eksisterende principper ikke, i tilstrækkelig grad, kan løse de
parkeringsudfordringer, der er i visse områder lige udenfor
betalingsområdet. Der er behov for en højere grad af fleksibilitet,
så forvaltningen kan oprette 2-timerszoner, der imødekommer de
specifikke forhold, der hersker i områder med udtalt
pendlerparkering - heriblandt den varierede fordeling af
kommuneveje og private fællesveje. Udvalget skal derfor godkende
de reviderede principper, der er beskrevet herunder.
Ovenstående ændringer vil betyde, at der fremover kan oprettes
to typer 2-timerszoner (se nærmere beskrivelse i bilag 1).
Zoner, hvor beboerne alene får licens til egen vej, kan være en
hensigtsmæssig løsning, når der er tale om en lokal
pendlerproblemstilling, og hvor den pågældende vej ikke bidrager
med parkeringsforsyningen for beboere på tilstødende veje.
Beslutningsforslagene foreslås fortsat fremlagt for Teknik- og
Miljøudvalget. Forvaltningens forslag ledsages af en samlet
beskrivelse og vurdering af de trafikale forhold og
parkeringsproblemerne, der danner baggrund for det konkrete
løsningsforslag.
LØSNING
Indstillingen fra juni 2010 var et forsøg på at imødekomme
problemer med pendlerparkering i områder, der ligger umiddelbart
op til betalingsområdet (randzonen) eller nær trafikale
knudepunkter. Derfor blev der fastlagt principper for etablering af
zoner med 2-timersrestriktion.
Zoner, hvor beboerne får licens til alle veje indenfor zonen, kan
være en hensigtsmæssig løsning, når der er tale om dels et større
geografisk område, dels områder, hvor der er meget uens fordeling
af parkeringskapaciteten vejene imellem. Endelig vil en sådan zone
sikre ligebehandling af beboere på offentlige og private fællesveje.
Konsekvensen af at indføre 2-timerszoner vil altid være, at der
opstår nye randzoner, hvor pendlere, gæster mfl. med ærinde i 2timerszonen søger fri parkering. Det er en tydelig erfaring fra de
eksisterende zoner. Forvaltningen vurderer dog, at muligheden
for at oprette større zoner med licens for beboerne til alle veje vil
gøre det mindre attraktivt, særligt for pendlere, at søge udenfor
zonen efter parkering. Der vil formodentligt opstå en ikke attraktiv
afstand til deres destination, der typisk er S-togs- eller metrostation.
Baggrunden for at forvaltningen nu foreslår at ændre principperne,
er erfaringerne fra de eksisterende 2-timerszoner, og den foreløbige
behandling af henvendelser og konkrete ansøgninger fra beboere
i andre områder af byen, bl.a. området nær Hellerup St. og i
Vanløse, hvor de hidtidige principper har vist sig ikke at være
anvendelige, da de ikke åbner op for licens til flere veje.
Ændringen af principperne forventes kun at have beskedne
økonomiske konsekvenser uagtet, at typen af zoner og udbredelsen
af disse (jf. bilag 1) kan variere betydeligt fra en-to veje til et
større område. Hvis det mod forventning viser sig, at enkelte nye
zoner genererer betydelige omkostninger vil den konkrete sag
blive indstillet til Borgerrepræsentationen.
De reviderede principper for 2-timerszonerne vil, såfremt de
vedtages, tilvejebringe en mere anvendelig reguleringsmulighed
af pendlerparkering, end det hidtil har været tilfældet.
16
BESLUTNING
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 21. oktober 2013
Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag
til 1. at:
ØKONOMI
Udstedelsen af, og omkostningen forbundet hermed til licenser,
håndteres i Københavns Borgerservice. Derfor vil Teknik- og
Miljøforvaltningen i forbindelse med kommende indstillinger om
konkrete forslag til 2-timerszoner, skulle overføre en bevilling til
Københavns Borgerservice til udstedelse af licenser eller søge at
få dette finansieret via indspil til budget. Oplysninger om bevillingen
vil fremgå af de enkelte indstillinger.
”At 2-timersrestriktion erstattes af 4-timersrestriktion”
Der blev stemt om ændringsforslaget:
For ændringsforslaget stemte 3 udvalgsmedlemmer: O, C, I
Imod ændringsforslaget stemte 7 udvalgsmedlemmer: Ø, F, A
Ingen udvalgsmedlemmer undlod at stemme.
Omkostningen til oprettelse af en 2-timerszone med udstedelse
af tilhørende licenser afgøres af zonens geografiske udstrækning
samt antallet af licenser, der skal udstedes. Eksempelvis anslås
det, at det i et aktuelt eksempel vedr. evt. kommende zone i
området syd for Hellerup St. vil koste ca. 30.000-40.000 kr. årligt
at udstede licenser. Fjernelsen af beboers hidtidige betaling for
licens til offentlig vej medfører desuden et mindre indtægtstab
for Teknik- og Miljøforvaltningen på ca. 15.000 kr. årligt.
VIDERE PROCES
De hidtidige principper for 2-timerszoner, der er beskrevet i
indstilling fra 3. juni 2010 var i sin tid i høring hos ældrerådene og
lokaludvalgene. Forvaltningen vurderer ikke, at de i denne nye
indstilling foreslåede ændringer bør foranledige fornyet høring,
da forholdene for beboerne i de berørte områder enten forbliver
uændrede eller forbedres i forhold til tidligere. Ift. de eksisterende
2-timerszoner foreslår forvaltningen ikke umiddelbart, at der
ændres heri, da de vurderes at fungere hensigtsmæssigt.
Ændringsforslaget blev ikke vedtaget.
Indstillingen blev anbefalet.
Socialdemokraterne afgav følgende protokolbemærkning:
”Socialdemokraterne mener, at der skal være gratis gæstebilletter
til beboerne, således at de kan få gæster på besøg”
Fortsættes...
Dog bortfalder den hidtidige betaling for udstedelse af licens til
offentlig vej (pt. 715 kr.), såfremt Borgerrepræsentationen vedtager
de reviderede principper for tildeling af licenser. Samtidig bortfalder
muligheden for at købe dagbilletter.
Teknik- og Miljøudvalget forelægges konkrete forslag til indførelse
af 2-timerszone for områder udenfor betalingsområdet i den takt,
der kommer ansøgninger, som forvaltningen mener, bør
imødekommes inden for de her beskrevne modeller. Inden
fremtidige ordninger iværksættes, gennemfører forvaltningen de
fornødne høringer af grundejerne.
Pernille Andersen
/Anders Møller
17
Indsamling af organisk affald fra villaer
Løsning 1 medfører en investering i nye beholdere på 6,6 mio. kr. og
øgede årlige driftsudgifter til tømninger (5,6 mio. kr.). Der tømmes én
beholder hver uge. Løsning 2 indebærer en større investering i beholdere,
nemlig på 9,2 mio. kr., men kun en mindre stigning i årlige driftsudgifter
(1,0 mio. kr.) på grund af en halvering af kørslen. Set over planperioden
2015-2018 viser analysen, at løsning 2 er den økonomisk set optimale
løsning på grund af lavere årlige driftsudgifter.
10 Indsamling af organisk affald fra villaer (2013-0189497)
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til indførelse af en obligatorisk
genanvendelsesløsning for organisk affald fra villaer. Initiativet skal bidrage
til en øget genanvendelse, jf. Ressource- og Affaldsplan 2018.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget
godkender,
Både løsning 1 og 2 medfører, at organisk affald henholdsvis restaffald
tømmes hver 14. dag fra den enkelte husstand. På baggrund af en samlet
vurdering af beholderantal, miljøhensyn og økonomi anbefales løsning 2
med todelte affaldsbeholdere og tømning hver 14. dag.
1. at dagrenovationsordningen for villaer udvides fra 1. marts 2015, så
den omfatter indsamling af kildesorteret organisk affald til genanvendelse.
2. at de nuværende beholdere til dagrenovation udskiftes fra 1. marts
2015 til én obligatorisk todelt 240 l beholder til restaffald og organisk
affald, samt at tømningsfrekvensen for villaer ændres fra uge- til 14dagestømning.
Med den anbefalede løsning (løsning 2) vil der til alle omfattede villaer
blive leveret én todelt beholder på 240 l, som er opdelt af en skillevæg.
Der er et rum til restaffald på 160 l og et til organisk affald på 80 l. 76 %
af husstandene vil få en reduktion i volumen på 20-60 l per uge, mens 24
% vil få en reduktion på 120 l per uge. Ordningen indføres samtidigt med
en eventuel ny ordning for plast, metal og pap i et samlet affaldskoncept
for villaer, og volumenreduktionerne til restaffald vil blive opvejet ved, at
der leveres beholdere til plast, metal og pap. For at sikre god service for
borgerne vil husholdninger med meget restaffald kunne bestille en ekstra
beholder. For fast tømning af en ekstra beholder til dagrenovation skal der
betales en takst, jf. takstregulativet.
PROBLEMSTILLING
Indsamlingsordning for organisk affald er et initiativ i Ressource- og
Affaldsplan 2018, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13.
december 2012. Initiativet skal bidrage til målet om, at genanvendelsen
af husholdningsaffaldet skal øges fra de nuværende 27 % til 45 % i 2018.
Omkostningerne til indsamlingsordningen for organisk affald er indeholdt
i den indstilling om fremtidig takstudvikling, som Teknik- og Miljøudvalget
godkendte på mødet den 3. juni 2013. Endelig er indsamlingsordningen
indeholdt i den oversigt over initiativer, som Teknik- og Miljøudvalget
godkendte den 9. september 2013.
Indførelse af tømning hver 14. dag vil muligvis af nogle husholdninger
blive oplevet som en forringelse af serviceniveauet i affaldsordningen, da
beholderen tømmes sjældnere end i dag.
Derfor vil en informationskampagne oplyse om de øgede
sorteringsmuligheder og miljøfordelene ved den nye affaldsordning.
Villaerne vil også modtage information om mulighederne for mod betaling
af få opstillet en ekstra affaldsbeholder. Til orientering vil tømning hver
uge af todelte beholdere medføre en stigning i de årlige driftsudgifter på
17,8 mio. kr. i forhold til i dag. De årlige merudgifter er på 1,0 mio. årligt
ved den anbefalede løsning 2, hvorfor ugetømning altså vil medføre en
yderligere årlig udgift på 16,8 mio. kr.
Af hensyn til de kommende udbud af affaldsindsamlingen skal der på
nuværende tidspunkt træffes beslutning om kildesortering af villaernes
dagrenovation. Ordningen for genanvendelse af organisk affald fra villaer
skal indføres i 2015-2016, jf. Ressource- og Affaldsplan 2018. Ordningen
vil blive implementeret sammen med eventuelt vedtagne ordninger for
hård plast og metal, frivillig beholderordning for pap og øget service ved
afhentning af papir, storskrald og haveaffald fra villaer i et samlet
sorteringskoncept for villaer.
Erfaringer fra andre kommuner viser, at der som hovedregel ikke opstår
lugtgener fra affaldsbeholderen ved tømning hver 14. dag, men at der i
sjældne tilfælde kan opstå gener (lugt mv.) i meget varme perioder. Disse
gener kan afhjælpes af den enkelte husholdning ved, at affaldsbeholderen
renholdes, og affaldsposerne lukkes forsvarligt. Der er ingen sundhedsrisiko
forbundet med denne tømningsfrekvens.
LØSNING
Der skal indføres ændret indsamling af dagrenovationen fra 20.000 villaer,
dvs. boliger med fire eller færre boligenheder, så restaffaldet og den
organiske del indsamles kildesorteret i to fraktioner. Kildesorteringen vil
give mulighed for bedre udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald.
I Ressource- og Affaldsplan 2018 samt genopretningsplanen indgår en
løsning med to separate beholdere (jf. løsning 1 nedenfor). I forbindelse
med implementeringen af planen er der fremkommet et bedre alternativ
med todelte beholdere og 14-dagestømning (jf. løsning 2 nedenfor).
Andre kommuner har gode erfaringer med et særligt affaldsstativ til organisk
affald i køkkenerne, som løser en praktisk udfordring i forhold til at opbevare
en ekstra affaldsfraktion i køkkenet og kan reducere lugtgener fra affaldet,
fordi væsken i det organiske affald kan fordampe frit, så der ikke opstår
gæring. Derfor vil der som led i den nye ordning blive omdelt et stativ til
det organiske affald i køkkenet.
Todelte beholdere giver mulighed for at reducere antallet af beholdere,
der opstilles ved den enkelte husstand og giver et mere ensartet udseende,
fordi der benyttes samme beholdertype på den ene side til organisk og
restaffald og på den anden side til plast og metal (se særskilt indstilling til
Teknik- og Miljøudvalget om indsamling af hård plast og metal mm.).
Samtidig mindsker 14-dagestømningen kørslen med skraldebiler.
Der vil et par gange årligt blive uddelt bionedbrydelige affaldsposer af
papir eller bioplast til det organiske affald. Erfaringer fra andre kommuner
viser, at disse poser ofte medfører en bedre sortering og er nemmere at
håndtere på biogasanlægget end affaldsposer af plast. Endelig beslutning
om valg af posetype afventer resultaterne fra et forsøg, der bliver afsluttet
primo 2014. Økonomisk set er forskellen på posetyperne marginal. Både
poser og stativ til køkkenet er indregnet i omkostningerne for den nye
affaldsordning.
Teknik- og Miljøforvaltningen har desuden gennemført en økonomisk analyse af to indsamlingsmetoder for organisk affald og restaffald set i forhold
til den eksisterende løsning. Analysen omfatter alle omkostninger, herunder
til indsamling og behandling af det organiske affald fra villaer:
To separate beholdere (den nuværende til dagrenovation og en ny til
organisk affald) og ugetømning, dog med skiftevis tømning af hhv. restaffald
og organisk affald. Denne løsning svarer til den løsning, der er regnet på
i Ressource- og Affaldsplan 2018.
Genanvendelsesløsning
Forvaltningen er i dialog med hhv. I/S Amager Ressourcecenter og I/S
Vestforbrænding om behandlingsløsninger. Københavns Kommune har via
Vestforbrænding fået tilsagn om, at der er behandlingskapacitet for det
organiske affald fra villaer på Biovækst A/S anlæg i Audebo fra 2015 og
frem.
Todelte beholdere og tømning hver 14. dag af begge fraktioner samtidig
af tokammer skraldebil.
18
Det forventes, at prisen for genanvendelse vil ligge på niveau med prisen
for forbrænding. På Biovækst bliver der produceret biogas, mens fosfor
bliver udbragt på landbrugsjord. Biovækst har oplyst, at der er god
efterspørgsel efter komposten blandt landmænd i området. Forvaltningen
vil følge udviklingen i behandlingsmuligheder, og hvis der viser sig andre
behandlingsmuligheder af samme eller bedre kvalitet og pris, vil denne/
disse muligheder blive benyttet.
De tekniske muligheder for bioforgasning og genanvendelse af det
organiske affald fra villaerne vurderes således at være pålidelige og
økonomisk overkommelige. Også de juridiske forudsætninger er til stede,
da det organiske affald til genanvendelse ikke er omfattet af
leveringsforpligtelsen til affaldsforbrændingsanlæggene.
Det forventes, at der i 2018, når villaordningen er fuldt implementeret, vil
være ca. 3.000 ton organisk affald til genanvendelse i stedet for
forbrænding. For villaerne forventes genanvendelsen at stige med
gennemsnitligt 155 kg om året, svarende til 20 % af de ca. 780 kg
dagrenovation pr. villahusholdning pr. år, der i dag indsamles til forbrænding
med energiudnyttelse.
Fremtidig kapacitet for behandling af organisk affald
En undersøgelse af mulige biogas-behandlingsløsninger og kapacitet på
Sjælland viser, at den eksisterende kapacitet kan håndtere, at organisk
affald fra Københavns villahusholdninger medtages. For at dække alle
husstande i hovedstadsregionen – herunder etageboliger i København vil der på sigt skulle etableres ny behandlingskapacitet. Teknik- og
Miljøforvaltningen vurderer, at der bør gennemføres en kortlægning af
tekniske og økonomiske forudsætninger, og at arbejdet mest
hensigtsmæssigt kan foregå i et samarbejde mellem kommunerne og
affaldsselskaberne, hvor det blandt andet afklares, hvilken teknologi, der
skal anvendes, og om kommunerne skal udbyde opgaven eller deltage
direkte i et fælles ejerskab. Der vil blive udarbejdet business-cases for
relevante løsninger, herunder for REnescience (enzymbaseret forbehandlingsanlæg til bioforgasning), som vil indgå i et beslutningsgrundlag om
organisk affald fra etageboliger. Det er ifølge Ressource- og Affaldsplan
2018 planlagt, at beslutningsoplægget vil blive fremlagt for Teknik- og
Miljøudvalget i 2014.
Udgifterne indgår i de årlige takstberegninger, og da ordningen
implementeres fra 1. marts 2015, vil der først i 2014 skulle tages stilling til
eventuelle takstændringer. Teknik- og Miljøudvalget og
Borgerrepræsentationen får årligt fremlagt affaldstaksterne til godkendelse.
Udvalget får halvårligt fremlagt en status for nedbringelse af underskuddet
på affaldsområdet, som besluttet på udvalgsmødet den 9. september 2013.
VIDERE PROCES
Affaldsordningen for genanvendelse af den organiske dagrenovation vil
blive indarbejdet i udbudsmaterialet for affaldsindsamling, der er under
udarbejdelse. Teknik- og Miljøforvaltningen er bemyndiget til at indgå aftaler
om affaldsindsamling efter gennemførelse af udbuddene, jf. beslutning i
Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 om strategi for affaldsudbud.
Affaldsordningen skal indarbejdes i ”Regulativ for Husholdningsaffald”.
Regulativet skal vedtages i Teknik- og Miljøudvalget, i offentlig høring og
endeligt vedtages i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen. Regulativet skal træde i kraft senest 1. marts
2015, hvorefter ordningerne implementeres etapevis i bydelene.
Miljøforhold
Teknik- og Miljøforvaltningen har fået udført en miljøundersøgelse, som
viser, at bioforgasning og genanvendelse af organisk dagrenovation er
ligeværdigt eller bedre end forbrænding på affaldsforbrændingsanlæg ud
fra en klimamæssig synsvinkel. Miljøstyrelsen har gennemført en
gennemgribende miljøundersøgelse om dagrenovation og konkluderer, at
genanvendelse generelt er en fordel for miljøet, især for papir, metal,
plast og pap. Denne undersøgelse viser også, at bioforgasning og
genanvendelse af organisk dagrenovation er ligeværdigt eller bedre end
affaldsforbrænding.
Pernille Andersen
/ Lis Napstjert
BESLUTNING
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 21. oktober 2013
Udvalget fremsatte følgende ændringsforslag til erstatning for 1. og 2. at:
”At de nuværende udbud for affaldshåndtering i villaområder forlænges i
op til et halvt år, og at forvaltningen vender tilbage til udvalget med ny
indstilling på baggrund af udvalgets tilkendegivelser.”
Ifølge det gældende lovgrundlag skal genanvendelse generelt vælges frem
for forbrænding, når genanvendelse er miljømæssigt ligeværdigt med
forbrænding.
Den nye dagrenovationsordning vil bl.a. betyde, at næringssalte, herunder
fosfor, i det organiske affald udnyttes på landbrugsjord. På den måde vil
den nye affaldsordning medføre en bedre udnyttelse af ressourcerne i
byens affald end i dag. Erfaringer fra andre kommuner viser desuden, at
indførelse af kildesortering af organisk affald også har en gavnlig effekt på
sorteringen af det øvrige affald, fx papir, metal, plast og pap.
Ændringsforslaget blev godkendt, hvilket erstatter indstillingen.
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten
afgav følgende protokolbemærkning:
”Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten
mener, at tømningsfrekvensen skal fastholdes til ugetømning”
Socialdemokraterne og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Socialdemokraterne og Enhedslisten finder det problematisk, hvis
København alene eksporterer sit affald kort tid efter, at import af affald
blev fundet uacceptabelt i forbindelse med sagen om Amager
RessourceCenters nye ovne”
ØKONOMI
Den anbefalede løsning vil medføre samlede udgifter på 12,7 mio. kr. i
perioden 2015-2018. Den nye ordning for villaer er takstfinansieret og
indeholdt i den fremlagte økonomi for Ressource- og Affaldsplan 2018,
men udgifterne med den valgte løsning er væsentligt lavere. De lavere
udgifter skyldes primært, at der i den anbefalede løsning omlægges til
tømning af både organisk affald og restaffald hver 14. dag i stedet for
skiftevis tømning af en beholder hver uge. Desuden vil udrulning og
informationsaktiviteter blive koordineret med nye ordninger for hård plast,
metal og pap fra villaer samt en bedre service ved afhentning af papiraffald
fra villaer, såfremt disse vedtages. Denne koordinering medfører reducerede
udgifter til projektledelse og informationsaktiviteter. Informationsindsatsen
er tænkt som en forlængelse af ”Genbrug er guld”–kampagnen. Samlet
set reduceres udgifterne over perioden 2015-2018 med 17,2 mio. kr.
Socialdemokraterne og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:
”Socialdemokraterne og Enhedslisten mener, at der først bør iværksættes
kildesortering, når der er en konkret plan for, hvordan hovedstadsområdet
selv etablerer et anlæg til håndtering af organisk affald”
Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Dansk Folkeparti ønsker at sende sagen tilbage til forvaltningen for
besvarelse af diverse spørgsmål herunder om økonomien”
19
Møde i affaldsbrugerforum
Referat fra Brugerforum for husholdningsaffald 11.09.2013
I forhold til husholdningsaffaldet betyder regulativet bl.a. en
fast grundtakst for dagrenovation, som er afhængig af antallet
af boliger i ejendommen og derudover betales et gebyr, som
nu igen er afhængig af beholdervolumen. De kommende år
vil der kunne skrues på grundgebyret for dagrenovation for
at øge incitamentet til sortering og dermed reducere
restaffaldet.
Dato: 11.09.2013
Tid: 16:30-18:30
Sted:Njalsgårdens mødecenter
Mødedeltagere:
Hans Åge Zabel, grundejeren
Hans Jørgen Lykkeboe, grundejeren
Poul Hounsgaard, grundejeren
Hanne Skovsgaard, grundejeren
Arne Edelhard, Lejernes Landsorganisation – Hovedstaden
Anders Wiig Nielsen, fsb
Helene Hjort Knudsen, fsb
Kjeld Arne Poulsen, Samvirkende Boligselskaber
Jan Kello Andersen, 3B
Jan Hyttel, Lejerbo København
Merete Kristoffersen, Center for Affald og Genbrug
Jens Purup, Center for Affald og Genbrug
Tonny Pedersen, Center for Affald og Genbrug
Jens Borregaard, Center for Affald og Genbrug
Mette Ebdrup, Center for Affald og Genbrug (referent)
Fremover beregnes dagrenovationsgebyret på grundlag af
det materiel, der er på ejendommen uanset om det bruges
af beboere eller erhverv. Det er derfor grundejerens ansvar
selv at fordele omkostningerne mellem erhverv og boliger.
Som service vil erhvervsandelene fremgå af ejendomsskattebilletten.
Tonny Pedersens oplæg er vedlagt som bilag 1, og det blev
lovet at der bliver lagt et beregningsmodul på nettet inden
for kort tid så ejendomme og boligselskaber selv kan beregne
taksterne for 2014 (det bliver medio november, da de endelige
takster lige skal endelig fastsættes).
4. Områdechef Jens Purup gennemgik herefter nøgletal fra året
der gik 2012. Det første hele år, hvor affaldsområdet har
haft foden under eget bord efter lukningen af R98. 2012 er
det første hele driftsår, hvor kommunen har fået det fulde
ansvar. Det betyder, at man har fået valide data på
driftsomkostninger helt ned på kiloniveau. Jens Purup
gennemgik ordningsøkonomien, indsamlede mængder,
antallet af kundehenvendelser og det økonomiske resultatet
for 2012. Jens Purup orienterede om baggrunden for det
negative resultat og om den plan kommunen har sat i værk
for at indhente underskuddet uden takststigninger.
Dagsorden
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Velkommen
Ressource- og affaldsplan 2018
Nye takster
Drift og økonomi 2012
Nye ordninger og kampagne
Fremtiden
Referat
1. Områdechef for Affald Drift og Udbud bød velkommen og
gennemgik aftenens dagsorden.
Jens Purup fremhævede at alle målinger viser at kundetilfredsheden er historisk høj. F.eks. modtog man i hele 2012
kun knap 3.700 klager over manglende tømninger. Et tal der
tidligere var været væsentligt højere. Oplægget ligger som
bilag 2.
2. Områdechef for Affald Myndighed, Merete Kristoffersen
skitserede rammen for Ressource og Affaldsplan 2018, hvor
det helt centrale er et paradigmeskift, hvor affald bliver til en
ressource i stedet for noget, som vi bare skal af med. Planen
som består af en lange række initiativer hænger sammen
med andre planer f.eks. kommunens Klimaplan. Planen
indeholder bl.a. forslag til nye ordninger for organisk affald.
5. Projektleder Jens Borregaard for udrulningen af tre nye
beholdere til henholdsvis hård plast, metal og elektronik i
etageejendomme gav en statusrapport for projektet her et
år efter at de første beholdere trillede ud på Amager. Se
bilag 3.
Ifølge planen skal der bl.a. indføres tre nye ordninger for
villa og rækkehuse fra 2015, hvor der skal indsamles organisk
affald, plast og metal Mødedeltagerne fik efter mødet
udleveret en Ressource- og affaldsplan, men den kan også
findes i alle tre dele på www.kk.dk/ressourceaffaldsplan.
Efterfølgende gav informationskoordinator Mette Ebdrup en
kort status for kampagnen Genbrug er guld, som er kørt
samtidig med udrulningen af de nye beholdere i hele byen.
Kampagnen har i øvrigt netop vundet ISWA Communication
Award 2013 foran 48 andre kampagner fra 27 lande. ISWA
står for International Solid Waste Association. æg ligger
vedhæftet som bilag 4.
3. Specialkonsulent og jurist Tonny Pedersen lavede en kort
gennemgang af udviklingen af affaldsgebyrerne tilbage fra
2010. Han forklarede bl.a. om udfordringerne med at lave et
retfærdigt og fair system i en by som København med dens
kompleksitet og brogede boligmasse.
6. Afslutningsvis blev det besluttet, at der indkaldes til næste
møde i Brugerforum for husholdningsaffaldet i Københavns
Kommune allerede maj 2014, og der her vil blive orienteret
om eventuelle ændringer i taksterne for husholdningsaffaldet.
Tonny Pedersen skitserede det nye takstsystem, som fremgår
af de to udkast til regulativer for henholdsvis husholdningsog erhvervsaffald, der er i høring frem til den 8. oktober og
kan findes på www.blivhoert.kk.dk.
20
En grundejer på valg til Borgerrepræsentationen
Lisbeth Ritter - med en fortid i Grundejeren.dk´s bestyrelse - stiller op til kommunalvalget i København
den 19. november for socialdemokratiet.
Politiske mærkesager:
Den rummelige Folkeskole
Den skal være første valg for alle børn. En folkeskole der skal
kunne rumme alle børn uanset religion, hudfarve eller køn. En
folkeskole hvor lærerne kan tilbyde en differentieret
undervisning, der tager højde for det enkelte barns faglige
niveau og modenhed. En folkeskole med en sund profil, der
understøtter det enkelte barn og dets forældre.
Cyklister i København.
Bedre forhold for cyklister i København. København er i dag
verdens bedste cykelby, men der er efterhånden så mange,
der benytter cyklen som dagligt transportmiddel, at
cykelstisystemet skal yderligere udbygges med supercykelstier
til lange cykelture ud- og ind i byen, samt at opbygge en
kommunikationsmodel for hurtig reparation af huller og
trærødder på cykelstierne
Offentlig trafik.
En bedre, offentlig kollektiv trafik. København har et voksende
behov for en bedre offentlig trafik. Metroen er et godt initiativ i
Middelalderbyen, men den skal udbygges kraftigt med enten
Letbaner eller/ og Højklasse busser uden for Brokvartererne.
Den offentlige trafik skal have oftere afgangstider, for at
brugerne vil lade bilen stå og benytte den offentlige trafik.
Lisbeth Ritter, kandidat til Borgerrepræsentationen for
Socialdemokraterne ved kommunevalget.
Almene Boliger.
Flere almene boliger der er til at betale. København risikerer at
blive en by for de rige, hvis ikke vi aktivt går ind og gør noget
ved de stigende huspriser og dermed også de almennyttige
boligers huslejer. Borgere med almindelige indkomster har
allerede i dag problemer med at finde en bolig, som er til at
betale. Jeg ønsker, et København som også fremover være en
by for almindelige mennesker.
Lisbeth Ritter har i en lang årrække beskæftiget sig med frivilligt
arbejde i Valby. Hun har siden 1986 været aktiv Valby Grundejerforening og havde i mange år sæde i Grundejeren.dk´s bestyrelse.
De sidste 12 år har Lisbeth repræsenteret grundejerne i Valby
Lokaludvalg, heraf de sidste 4 år som formand.
Flere ungdomsboliger.
Flere ungdomsboliger. Med det stigende antal unge og
studerende har København et akut behov for flere, bedre og
billigere ungdomsboliger. Det er ikke værdigt at overlade vores
ungdom til boligspekulanter eller venners godvillighed, ligesom
en uholdbar boligsituation med mange forskellige
fremlejedatoer, ikke er et godt udgangspunkt for et godt
studieforløb og et godt ungdomsliv.
Lisbeth Ritter har stor erfaring med foreningsarbejde. Hun har
siddet i forældrebestyrelsen for Sjælør, er formand for Natteravnene i Valby Centrum, medstifter af - og bestyrelsesmedlem
i - Valby Kino, hvor hun arbejder som frivillig i billetsalget.
Lisbeth Ritter har været medlem af socialdemokraterne siden
1992, og siddet i bestyrelsen for 8. kreds i 5 år og forsøger sig
nu som kandidat til Borgerrepresentationen.
Grønne åndehuller.
Grønne parker og områder, der hvor folk bor. Toftegårds Plads
skal gøres til en mere aktiv og grønnere plads. København har
flere store parker, men jeg vil også arbejde for at de “små”
pladser og gårde omdannes til grønne områder med
indbyggede muligheder for forskellige aktiviteter. Pladser og
gårde der indbyder til ophold, hvor byens puls kan nydes.
Lisbeth har boet i Valby siden 1984 og har to børn på hhv. 26 og
14 år. Hun er uddannet ingeniør og er privatansat hos ATEA A/S,
hvor hun underviser i IT. Og så er Lisbeth en cykelentusiast.
Lisbeth Ritter håber du vil stemme på hende, og dermed sikre
at Grundejeren.dk får en direkte kontakt i BR.
De inviterede paneldeltagere i Grundejeren.dk´s valgmøde den 2. oktober (bl.a. om Rockerborgen) blev opfordret til
at skrive et indlæg om aktuelle emner - det tilbud tog Lisbeth Ritter imod.
21
Mange protester mod lokalplan for Godthåbsvej!
Vi har fra Frederiksgårds Allé Vejlaug modtaget følgende:
Trafikken der kommer inde fra byen ad Godthåbsvej og som skal til
supermarkedet, vil i stedet være tvunget til at dreje til venstre ad
Vendsysselvej (hvor venstre sving er tilladt), og efterfølgende dreje til
højre ad Himmerlandsvej og så igen til højre ad Frederiksgårds Alle.
Den 23. april besluttede Københavns Borgerrepræsentation at offentliggøre et forslag til lokalplan “Godthåbsvej” med tilhørende forslag til
kommuneplantillæg. Planforslagene var i offentlig høring til den 3.
september 2013. Kommunen har siden valgt at udvide høringsområdet
og rykke høringsfristen indtil den 13. november 2013.
Specielt i myldertiden, hvor der er fodgængere og ikke mindst rigtig
mange cyklister der kører ind mod byen ad Godthåbsvej, vil det være
vanskeligt og tidskrævende for lastvogne og personbiler at svinge til
højre fra Godthåbsvej og ind på Frederiksgårds Alle. Mens de venter på
plads fra fodgængere og cyklister til at dreje til højre vil de endvidere
blokere for den øvrige trafik ind mod byen ad Godthåbsvej.
Med lokalplanen ønsker man at muliggøre etableringen af et supermarked
på 1500 kvm og 53 ungdomsboliger. Byggeriet skal placeres på hjørnet
af Frederiksgårds Alle og Godthåbsvej, hvilket betyder, at hjørneejendommen, Frederiksgårds Alle 1/Godthåbsvej 207 og Godthåbsvej
205 skal nedrives.
Man kan forvente at trafikken til supermarkedet, der kommer fra
Sallingevej i stedet for at køre til Godthåbsvej, vil tage smutvejen og
dreje til højre af Himmerlandsvej og efterfølgende til venstre af
Frederiksgårds Alle.
For at muliggøre det ønskede byggeri er der udarbejdet forslag til
kommuneplantillæg, hvorved den maximale bygningshøjde hæves fra
20 til 22 meter og op til 4 etager, ligesom bebyggelsesprocenten ændres
fra 110 til 130, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der nu er bebygget
med 53 %. Byggeriet vil blive placeret helt ud til vejlinien, således at det
lille torv på hjørnet af Godthåbsvej og Frederiksgårds Alle forsvinder, og
den eksisterende byggelinie brydes. Oven på supermarkedet og på en
del af taget over ungdomsboligerne vil der blive etableret tagterrasser.
Ved frakørsel fra supermarkedet vil det være vanskeligt i løbet af dagen
og næsten umuligt i myldertiden at svinge til venstre ad Godthåbsvej.
Skyldes både cyklister på vej ind mod byen og ikke mindst køen af biler
på Godthåbsvej på vej ud af byen. I stedet vil trafikken fra supermarkedet
dreje til venstre ad Frederiksgårds Alle og fortsætte til Morsøvej, hvor
der er et trafikreguleret kryds ved Sallingevej.
Der blev afholdt borgermøde om forslaget den 20. august 2013. Et meget
stort antal meget utilfredse borgere deltog i mødet og protesterede kraftigt
mod planforslaget.
Der er således ingen tvivl om, at antagelsen om at det kun er den yderste
del af Frederiksgårds Alle der vil blive ramt at den øgede trafik ikke
holder. Hovedparten af trafikken til supermarkedet vil bruge de øvrige
småveje når de skal til og fra supermarkedet. Både lastbilschauffører og
bilister vælger naturligt den hurtigste og mindst belastede vej.
Da fristen den 3. september udløb havde en underskriftsindsamling
resulteret i ca. 440 underskrifter mod byggeriet, og der var indgået 48
yderst negative høringssvar til kommunen. Et af høringssvarene, indsendt
af Jens Toft og Ellen Toft, giver et klart indtryk af de problemer, det
planlagte byggeri vil medføre. Høringssvaret, der gengives nedenfor,
udtrykker desuden den generelle holdning blandt beboerne i området.
Parkering
Det blev oplyst på borgermødet den 20. august, at i forbindelse med
byggeriet etableres omkring 25 parkeringspladser til biler og over 150
cykelparkeringspladser.
Høringssvar til lokalplan for Godthåbsvej
Nedenstående indsigelser og kommentarer er indsendt af Jens Toft og
Ellen Toft, henholdsvis ejer af Godthåbsvej 203 (matr. nr. 1554) og
ejendommen Vendsysselvej 4 A-C (matr. nr. 2268).
Begge ejendomme er naboer til det foreslåede byggeri. Kommentarerne
er udarbejdet efter indput fra flere af beboerne i ejendommen
Vendsysselvej 4 A-C. Næsten alle 18 beboere her har efterfølgende givet
udtryk for enighed omkring de fremførte kommentarer.
Til et byggeri af denne størrelse og type med 53 boliger og et stort
supermarked, vurderes 25 parkeringspladser til beboere, ansatte og
kunder som værende langt under det reelle behov. Umiddelbart virker
det som om de 25 parkeringspladser ikke er fastsat ud fra behov, men
alene hvad der kunne presses ind når supermarkedet skal beslaglægge
en betydelig del af grunden. Den manglende friplads er for beboerne
løst ved at bygge tagterrasser og tilsvarende burde der etableres et dæk
i selve byggeriet til parkeringspladser eller alternativt en parkeringskælder.
Hvis dette er for bekostelig en løsning burde størrelsen af supermarkedet
reduceres og arealet i stedet anvendes til parkeringspladser. Den trange
friplads betyder endvidere, at en del parkeringspladser ikke kan anvendes,
når lastbiler holder og læsser varer af til supermarkedet.
Overordnet set
Overordnet set virker projektet overdimensioneret, når man betragter
bydelscentret omkring Godthåbsvej. Det gælder såvel byggeprocent, antal
boliger, størrelse og type af butik samt trafik- og parkeringsforhold.
Forslaget vil medføre en række store trafik- og støjmæssige gener, ikke
alene for naboejendommene, men for hele området der ligger op til og
er afgrænset af karreen Godthåbsvej, Vendsysselvej, Himmerlandsvej
og Frederiksgårds Alle.
På borgermødet blev de få parkeringspladser forsvaret med at unge ikke
har bil. I min omgangskreds har mange unge i starten af 20’erne bil om
end de ikke er nye.
Konsekvensen af de alt for få parkeringspladser kan resulterer i trafikkaos
og vil under alle omstændigheder give et stort pres på hele området
omkring byggeriet, som i forvejen er fyldt rigtig godt op med biler. Dette
vil være til stor gene for nuværende beboere og andre der færdes i
området.
Trafik
Til borgermødet den 20. august blev det af kommunen fremlagt at
varekørsel til supermarkedet fortrinsvis vil ske fra Godthåbsvej og til
højre ned ad Frederiksgårds Alle, hvorved det kun vil være en lille del af
Frederiksgårds Alle, der vil blive udsat for tung trafik.
Når flere lastbiler ankommer til supermarkedet samtidigt, er det svært
at se hvor den, der venter på at den anden lastbil læsser varer af, skal
parkere i mellemtiden. Der er ikke umiddelbart plads i gården, hvis der
også skal være plads til parkering af personbiler.
Forslaget vil således umiddelbart betyde en markant øget belastning af
trafikken på det yderste stykke af Frederiksgårds Alle ud mod Godthåbsvej,
men i praksis vil alle de omkringliggende småveje opleve kraftig stigende
trafik både fra tunge lastvogne og personbiler.
Hovedparten af de over 150 cykelparkeringspladser der ifølge projektet
skal etableres vil ske på ydersiden af bebyggelsen ud mod Frederiksgårds
Alle og Godthåbsvej og kun en mindre del på overdækket pladser i gården.
Trafikforholdende ved Frederiksgårds Alle og Godthåbsvej understøtter
på ingen måde tilkørselen til supermarkedet. Fra Godthåbsvej er der
venstresving forbudt mod Frederiksgårds Alle.
22
Det nedrivningstruede hus på hjørnet af Godthåbsvej og Frederiksgårds Allé samt huset til venstre for
De rigtig mange cykler der således skal parkeres ud mod gaden vil give
et utroligt rodet og sjusket indtryk, der høj grad vil skæmme bybilledet
omkring Grøndals Torv.
Foto: Jan Mørch
Ifølge forslaget skal bebyggelsen være med “til danne en god butiksgade”.
Med de støj- og trafikgener som supermarkedet genererer, vil etableringen
at et stort supermarked klart gå imod intentionen om at danne en god
butiksgade.
Støj
De store og tunge lastvogne der skal levere varer til supermarkedet vil
udsætte selve bebyggelsen og de omkringliggende naboejendomme for
mange støjgener.
Set i lyset af, at der inden for 150m på begge sider af det planlagte
supermarked i forvejen findes 3 supermarkeder, som bredt repræsenterer
dagligvarebranchen med Netto, SuperBedst og Irma, er det yderst
vanskeligt at se behovet for endnu et.
Lastvogne og især kølevogne støjer meget. Det er erfaringen fra de
omkringliggende supermarkeder, at lastvognchauffører sjældent slukker
for motoren mens aflæsning af varer foregår. Med et stort supermarked
kan der dagligt forventes en del lastvogne og dermed motorstøj fra disse
meget af dagen. Den næsten kontinuerlige støj vil udgøre en stor
belastning for naboer.
Det bør også tages med i overvejelserne om behovet for yderligere et
supermarked i området, at ikke langt derfra er byggeriet startet af et
stort center, som åbner tæt på Vanløse Station.
Set med vores øjne vil etableringen af flere mindre detailforretninger, i
modsætning til supermarkedet, imødekomme intentionen om at gøre
området mere attraktivt som butiksgade.
En bekendt, der bor tæt på et stort supermarkedet er dybt frustreret
over hver morgen at blive vækket af høje bib- og motorlyde fra lastbiler,
der bakker. Lastbilerne vil ifølge projektet også skulle bakke i gården
hen mod vareindleveringen, der ligger i modsat side af indkørslen.
Konklusion
Alt i alt virker forslaget alt for stort til området og ikke specielt
gennemarbejdet. Det kan alene ses som et forsøg på at afhjælpe et
betydeligt og anerkendt behov for ungdomsboliger i Københavns
Kommune.
Da der ikke er meget friareal på selve grunden, er der til beboerne i
ungdomsboligerne i stedet bygget to tagterrasser i henholdsvis 1. - og
3. sals højde. De ligger begge tæt på naboejendommene. Der må fra
ungdomsboliger med mange unge mennesker kunne forventes en del
støj fra daglig snak, musik, fester og andre arrangementer, både fra
ungdomsboligernes egne beboere og besøgende venner. Dette vil i specielt
i sommerhalvåret være ensbetydende med omfattende støjgener fra
tagterrasserne. Måske ikke så meget om dagen, som om aftener og
nætter hvor naboer fortrinsvis er hjemme.
Forslaget bygger uheldigvis på et stort, uhensigtsmæssigt og overflødigt
supermarked, der desværre er en klar forudsætning for og ikke mindst
sponsor for, at der kan bygges ungdomsboliger.
Man kan spørge sig selv om medarbejdere og politikere i Københavns
Kommune ville stemme for et forslag, der alene indeholdt det skitserede
supermarked. Næppe ..
Da terrasserne ligger over grundniveau vil støjen kunne høres endnu
mere markant hos naboer. Der er gjort alt for lidt i projektet for at reducere
denne markante støjkilde. Grønne planter eller en pergola hjælper kun
marginalt. Det forudses, at anvendelsen af disse tagterrasser virkeligt
kan blive et støjhelvede for naboerne.
Endvidere kan der stilles et stort spørgsmålstegn ved, om behovet for
ungdomsboliger kan retfærdiggøre de nævnte trafikale- og støjmæssige
gener - ikke blot for naboer, men for hele kvarteret.
En lidt mindre bebyggelse, der holder sig indenfor den nuværende
byggeprocent, bestående af mindre detailforretninger og færre
ungdomsboliger, vil forskønne, bevare harmonien og beskytte det
nuværende attraktive miljø omkring Grøndals Torv.
Supermarked
I bunden af det planlagte byggeri etableres som nævnt et meget stort
supermarked, som fylder knap halvdelen af grundarealet.
23
I Københavns Kommune er der 12 lokaludvalg, der fungerer som bindeled og sikrer
dialog mellem københavnerne i de enkelte bydele og politikerne på Københavns Rådhus
Valg til lokaludvalg
I starten af 2014 er der valg til lokaludvalgene i
Københavns Kommunes 12 bydele. Hvis du er
medlem af en forening, organisation eller brugerbestyrelse, har du mulighed for at stille op og
blive valgt som medlem af eller suppleant til dit
eget lokaludvalg. Du behøver ikke bo i bydelen,
men du skal repræsentere en forening med lokale
aktiviteter. Din forening skal opstille dig som
kandidat og eventuelt sende dig som deltager til
opstillingsmødet.
Hvorfor stille op til lokaludvalget?
Ved at arbejde i lokaludvalget kan du få erfaring
med politik og byudvikling på lokalt plan. Du kan
få kompetencer som planlægger af møder og
begivenheder samt være med til at sætte fokus
på mærkesager for bydelen. Igennem arbejdet i
lokaludvalget får du adgang til et bredt netværk
af mennesker, der hver især brænder for at gøre
en forskel i bydelen.
Formelle krav
For at blive godkendt som forening, der kan
opstille et medlem til lokaludvalget, kræver det:
- At der er mindst to medlemmer i foreningen
- At foreningen har et sæt vedtægter
- At der eksisterer et referat fra sidste ordinære
generalforsamling, bestyrelsesmøde el. lign.
- At foreningen har aktiviteter i bydelen
Foreningen skal senest to uger inden opstillingsmødet indsende kopi af vedtægter og referat fra
sidste møde til lokaludvalgets sekretær.
Lokaludvalgets sekretariat
Hvert lokaludvalg har et sekretariat med
kommunale medarbejdere, der bistår lokaludvalget med administrativt arbejde. Det kan
være at skrive referater, udsende sagsakter,
høringssvar og mødeindkaldelser, arrangere
borgerdialog, lave projektarbejde og vedligeholde
lokaludvalgets hjemmeside og Facebook-side
Grundejeren.dk, sekretariatet, Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse
Din bydel har brug for dig og din forening!
Sidste frist for opstilling er 27 januar 2014
Følgende lokaludvalg har udmeldt datoer
for informationsmøder om valget:
Valby Lokaludvalg
25. november 2013 i Valby Kulturhus
Amager Øst Lokaludvalg
28. november 2013
Bispejerg Lokaludvalg
28. november 2013
Vanløse Lokaludvalg
28. november 2013 i Kulturstation Vanløse
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
9. januar 2014 i medborgerhuset Pilegården
Du kan orientere dig på loaludvalgenes hjemmesider
Lokaludvalgene skal styrke nærdemokratiet og gøre det lettere
for den enkelte københavner at få indflydelse på de beslutninger,
Borgerrepræsentationen træffer, og som har betydning for din
bydel. Som borger har du mulighed for at blive en del af et
lokaludvalg, men du kan også søge nogle af de puljemidler, hvert
lokaludvalg har fået tildelt.
Valget hos HOFOR
Ingen af de to bestyrelsesposter i HOFOR´s vand- og
spildevands-selskaber tilfaldt grundejernes repræsentant Erik
Honoré. Der var desværre igen for få der stemte, hvilket kun
rakte til en suppleantpost.
Resultatet blev, at Anders Jensen (383) og Poul Markussen
(239) blev valgt til bestyrelsen. De fire suppleanter blev: Erik
H. Jørgensen (167), Rudi Tobisch (152), Erik Armand Honoré
(94) og Anne Grethe Ragborg (67).
Et lokaludvalg består af i alt 23 medlemmer, der bliver valgt for
hele den fire årige valgperiode. Heraf er 16 aktive i foreninger i
bydelen, og 7 er repræsentanter for de politiske partier i Københavns Borgerrepræsentation.
24