Grundejeren.dk 22
F æ l l e s f o r e n i n g e n Valby Have a f G r u n d e j e r f o r e n i n g e r i K ø b e n h a v n 22 September 2012 Fra vor egen verden................... side 3 Fokus på Valby Have................ side 4 - 5 Møde med Den kriminalpræventive Afd.......................... side 6 - 7 Trafikgenerne i Svanemøllekvarteret................. side 8 - 9 Når regnvand er en ressource side 10 - 11 Kortlægning af Vanløses vand- og vildveje....................... side 12 - 13 Åbning af Ladegårdsåen.......... side 14 - 15 Forfatterkvarteret i 100 år......... side 16 - 17 Danas Park i 100 år.................... side 18 - 19 Genopretning af gadebelysningen................... side 20 - 21 Tips, test og råd på nettet......... side 22 Første møde i affaldsbrugerforum................... side 23 Nabostøj...................................... Nabostøj..................................... side 24 Fakta om grundejeren.dk Bestyrelsen Sekretariat Valgt på repræsentantskabsmødet: Bydelsudpegede medlemmer: Formand: Næstformand: Valgt i 2011 for Valby og Omegns Byggeforening Udpeget af Valby bydel, valgt for 2012-13 Hans-Jørgen Lykkeboe Grundejeren.dk - sekretariatet v/sekretariatsleder Erik Honoré Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse Tlf.: 24 25 05 03 Birgit Philipp Kommunalplaner hj@grundejeren.dk Jura bp@grundejeren.dk Steen A. S. von Lorenzen Kasserer: Poul Hounsgaard Udpeget af Vanløse Grundejersammenslutning Parkering, skiltning & veje sl@grundejeren.dk Valgt i 2012 for GF Sundbyvang Vand og kloak ph@grundejeren.dk sekretariat@grundejeren.dk Juridisk Hot-line Til hurtige spørgsmål om ejendomme, ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer, servitutter, vejforhold, parkering, lejeforhold, byggesager m.m. Hans Aage Zabel Hans Bo Larsen Forsikring Udpeget af Brønshøj Grundejerforening Vejsyn & renovation hz@grundejeren.dk Valgt i 2011 for GF Utterslevhøj Naturforhold & redaktionsudvalg hbl@grundejeren.dk Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar, erhvervsansvar samt underslæb. 900 kr. årligt Valgte suppleanter: Hanne Skovsgaard Valgt i 2012 for GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Arrangementer & redaktionsudvalg hs@grundejeren.dk Leif Petersen Valgt i 2011 for GF Søndervang lp@grundejeren.dk Gurbakhsh Singh Sanotra Medlemsblad Inge-Merete Feilberg Valgt i 2011 for Brønshøj Præstegårds GF Skilte, veje & snerydning gss@grundejeren.dk Valgt i 2011 for Vejforeningen af 11/6 1957 imf@grundejeren Jørn Palm Michael Christensen Valgt i 2012 for GF Søndervang Vedtægter jp@grundejeren.dk Valgt i 2012 for Danas Park mc@grundejeren.dk Redaktionsudvalget: Hans Bo Larsen, Hanne Skovsgaard og Erik Honoré. redaktoer@grundejeren.dk Fotografer: Jan Mørch, Erik Honoré og Jon Bondebjerg Udgiver: Grundejeren.dk Layout: Erik Honoré Tryk: Lasertryk Valgte revisorer: 1. Per Rahbek 2012 for Valby og Omegns Byggeforening 2. Henning Jensen 2011 for GF Søndre Hanssted Suppleant: Bent Roloff 2012 for GF Ulriksdal ISSN: 2244-9035 Medlemsforeninger 2100 Østerbro 2500 Valby 2700 Brønshøj 2720 Vanløse Horserødvej Vejlaug Ny Ryvang Villakvarters Vejlaug Solvænget m.v., Ejerlaug vedr. rækkehuse Strandpromenade Kvarterets Grundejerlaug Ankeret GF Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Frilands Allé GF Gl. Østengaard GF Hestehaven GF Højmark GF Kirsebærparken 1 GF Kløverbladet GF Lyset GF Nordre Hanssted GF Nybovej GF Ny Østergaard Villaby GF Strandlyst GF Søholm GF Søholm Park GF Søndervang GF Søndre Hanssted GF Trekantens Vejlaug Ulriksdal GF Valby Bakkes Vejlaug Valby og Omegns Byggeforening Vigerslev Haveforstad GF Boeslunde GF Brønshøjgårds Haveby GF Brønshøj Kirkevejs Vejlaug Brønshøj Parcelforening Brønshøjs Præstegård GF Brønshøj Præstegårdsø Danas Park GF Enighedens Vejlaug Frederikssundsvej 333 EF Holcks Plads Husum Haveby GF Håbets Allé Vejlaug m.fl. Kirkemosens Haveby GF Lille Husum GF Solhøj GF Søgaard GF Vejforeningen af 11/6-1957 Bakke Allé GF Bakkedal GF Damhussøen GF, Fossgården GF Frederiksgårds Allé Vejlaug Hasselvængets Ejerlaug Holmestien GF Katrinedal GF Kildeåens Haveby GF Kirkestiens Villakvarter GF Kæragervej GF Langkærvej/Ledagersti GF Løvholmens Vejlaug Morsøvej af 1945 GF Ofea Plads GF Slotsherrens Bro GF Thorupgårdens Haveby GF Toftøjevejens Vejlaug Vanløse Haveby GF Vanløse Ny Villakvarter GF Vanløse Stationsby GF Aabakken GF 2100 Sundbyerne Fredenshøj GF Italiensvej Nordøst GF Lykkehøj GF Møllely GF Odin GF Strandengen GF Sundbyvang GF Ulrick Birchs Allé Vejlaug Valhal GF Vestre Solvang GF 2400 NV Dortheavejs Vejlaug Enebærvej GF Utterslevhøj GF 2 Fra vor egen verden... Mindeord om bestyrelsesmedlem i grundejeren.dk og revisor Bjarne Kallesøe Bjarne Kallesøe´s pludselige og alt for tidlige død kom som et chok for hele bestyrelsen i grundejeren.dk, da man fra Sundbyerne orienterede os om hans bortgang den 28. juni. Bjarnes indsigt, professionalisme og entusiasme vil blive stærkt savnet i det fremtidige bestyrelsesarbejde. Det gælder også hans lune, hans humor, lyst til debat og en skarp kommentar. Foreningsmand Hans interesse for den politiske proces fik ham også til at indtræde i Amager Øst Lokaludvalg, hvor han repræsenterede grundejerne. Her var han primus motor i et samarbejde mellem lokaludvalg og grundejere om energiforbruget og nåede lige at tage initiativ til arbejdet med skybrudssikring i parcelhuse på Amager. Bjarne har været impliceret i grundejerarbejdet i en lang årrække og var fast medlem af det daværende R98´s repræsentantskab og i en periode i DONG Energy´s bestyrelse som vores brugerrepræsentant. Han var da også bestyrelsens vagthund, der så til, at alt gik efter bogen. Hans viden og især erfaring har hjulpet adskillige foreninger med ondt i regnskabsføringen eller problemer med Familiemenneske vedtægterne. Med alle de jern i ilden - og ikke mindst Det store fremmøde ved bisættelsen fra interessen for den lokale sejlklub - er det Bjarne Kallesøes død er et svært tab for Sundkirken den 5. juli vidnede da også jo fantastisk, at han havde tid til hustru, familie og venner. Og mange foreningsom Bjarnes utallige engagementer i børn, børnebørn, hus, have, hobby og bestyrelser savner nu en stærk medspiller. meget mere. foreningslivet m.v. Æret være hans minde Ud over bestyrelsesarbejdet hos os var han et aktivt medlem i Sundbyernes Mange varme hilsner til familien fra Grundejerfællesskabs bestyrelse. Grundejeren.dk - med sympatitilkendegivelser fra mange medlemsforeninger. Vagtskifte i Grundejeren.dk´s sekretariatet Sekretariatsleder Jette Balslev afløstes pr. 1. august 2012 af Erik Honoré Vores sekretariatsleder stoppede sit virke i Grundejeren.dk den 1. juli, da hun udvider sit engagement i sit øvrige foreningsarbejde. På det sidste bestyrelsesmøde i grundejeren.dk den 20. juni takkede formand og betyrelse for det store engagement i foreningen og den flexible indstilling over for de mangeartede opgaver. Man tog behørig afsked med Jette ved overrækkelse af blomster og champagne med ønsket om held og lykke i det fremtidige virke. Tid for 100 års jubilæerne Mange grundejerforeninger blev stiftet i starten af 1900-tallet og kan i disse år fejre 100 års jubilæum. Danas Park i Brønshøj fejrede med deres 176 medlemmer100 års jubilæum med en festivitas lørdag den 25. august. GF Bjørnsonsvej og Strindbergsvej (forfatterkvarteret) kunne for deres 251 medlemmer fejre de 100 år lørdag den 18. august. Du kan læse mere om jubilæerne inde i bladet. 3 Ny sekretariatsleder bliver Erik Honoré fra 1. august. Erik har været med i grundejerarbejdet i mere end 12 år og vil fortsat være redaktør af vores medlemsblad. Sekretariatet har herefter skiftet adresse til Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse, mens telefonnummer og mailadresse er de samme som hidtil. Der bliver stadig travlhed i sekretariatet ikke mindst pga. de mange nye medlemsforeninger, der løbende indmelder sig i vores paraplyorganisation. Fokus på Valby Have og Kirsebærparken 1 Grundejeren.dk har besøgt bebyggelsen G/F Valby Have og dens formand Jens Emmersen Aktiviteter på nabogrundene I Valby er der fuld skrue på boligbyggeriet. På den store gamle F. L. Schmidtgrund i Valby er der i de sidste år skudt nye boligkvarterer op og nye bebyggelser støder stadig til. Vi har besøgt formanden for Valby Have Jens Emmersen. Dette kvarter, der består af en blanding af karréejendomme og rækkehuse med vejnavne opkaldt efter de gode danske skuespillere Bodil Ipsen, Poul Reichhardt, Clara Pontoppidan, Ib Schønberg, Lilly Broberg og Buster Larsen, består af 11 ejer- og grundejerforeninger. Ud over at være formand for Valby Have er Jens Emmersen også formand for GF Kirsebærparken 1, der rummer 53 af Valby Haves ialt 119 rækkehuse. Færdige vedtægter Jens Emmersen fortæller at bygherren (Sjælsøgruppen) havde udarbejdet vedtægter for kvarterets foreninger, som lå klar ved indflytningen. “Og det er da en rigtig god idé at vedtægterne ligger klar fra start. Men vi ikke er helt tilfredse med, at evt. ændringer skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Dem får vi nu en advokat til at gennemgå, idet vi gerne vil se på mulighederne for at gøre visse ændringer”, siger Jens og fortsætter: “I et sådant nybyggeri er der selvfølgelig altid startvanskeligheder og derfor tog vi kontakt til grundejeren.dk for at få hjælp til at løse nogle af dem”. Foreløbig lader vi grundejeren.dk´s egen jurist gennemgå vedtægterne, men også formand HansJørgen Lykkeboe er gået i aktion for at få løst nogle praktiske problemer omkring renovationsafhentning og de private fællesveje med p-vanskeligheder. Navngivningen i G/F Valby Have KNP: Karin Nellemoses Plads BA: E/F Brombærparken A BB: E/F Brombærparken B B1: E/F Brombærparken 1 B2: E/F Brombærparken 2 K1: G/F Kirsebærparken 1 4 K2: K3: S: BAL: PH: G/F Kirsebærparken 2 G/F Kirsebærparken 3 E/F Solbærparken E/F Ballinghus E/F Parkeringshuset Valby Have Knald i låget Mange rækkehusejere kender problemet med de små haver og den ringe plads til de mange skraldespande, der skal presses ind i trange skure. Ikke desto mindre har kommunen godkendt disse forhold. Renovationsfolkene klager dog over at håndtagene på skraldespandende vender ind ad, hvorved udtagning af spanden besværliggøres. Nu er spandende imidlertid konstrueret således at låget åbnes i den modsatte side af hvor håndtagene sidder. Skulle håndtagene vende ud af bliver det derfor temmelig svært at åbne spanden, når man skal af med sit affald. Københavns Kommunes Affaldsservice har dog anmodet beboerne om, at man stiller spanden omvendt og har ved telefonisk henvendelse truet med at stoppe affaldsafhentningen, hvis ikke ønsket bliver opfyldt. Jens Emmersen har derfor rettet henvendelse til grundejeren.dk og anmodet Rækkehusbebyggelsen i Valby Have om hjælp til at få løst problemet. Rigtigt låg på større spande Ihærdig formand De private fællesveje Formanden for grundejeren.dk, HansJørgen Lykkeboe, har derfor henvendt sig til Jens Purup i Affaldssevice, som var forstående over for situationen og lovede at sende en konsulent ud for at besigtige forholdende. Der findes spande, som kan åbnes fra håndtagssiden, men åbenbart ikke til de 180 liters spande, som beboerne i Valby Have er blevet udstyret med, men derimod til 240 liters spande fortæller konsulenten. Det vil så koste beboerne små 500 kr. mere om året, idet de så får en spand med større volumen. Der vil jo nok være en del beboere, som synes at det er en urimelig pris at skulle betale for at løse afhentningsproblemerne. Jens Emmersen er vedholdende mht. at få vendt lågene rigtigt. Og måske for at lukke munden på ham - er der sat et en 180 liters spand med mulighed for åbning i begge spandens sider. Altså den model som ikke eksisterer. Men de får nok ikke lukket munden på Jens, idet han dels gerne vil have løst problemet for samtlige beboere og dels er den magiske 180 literspand fejlagtigt blevt stillet hos naboen, som naturligvis er glad for denne nye mulighed. Nu følger grundejeren.dk op på sagen, idet mange rækkehusejere har det samme problem som man trækkes med i Kirsebærparken, hvor adgangsforholdende tillige er besværlige. Vejnettet i Valby Have er naturligvis private fællesveje med nogenlunde samme bredde som de smalle veje ude i villakvartererne. Og det er ret tydeligt at se, at der ikke er en p-plads til hver enkelt bolig. Og det burde der næsten være, hvis ellers reglen om én p-plads pr. 100 m3 bolig er blevet fulgt. Nu er det store spørgsmål om kommunen i det foreskrevne antal p-pladser har medregnet betalingspladserne i P-huset, der ligger i den sydlige udkant af Valby Have. Den daglige kamp om P-pladserne kunne måske undgås, om man havde arrangeret skråparkering i stedet for båse på langs med husene. Erik Honoré H. J. Lykeboe og Jens Emmersen ved den omdiskuterede skraldespand. 180 litersspanden med åbning i begge sider (som altså ikke eksisterer). P-båsene langs med bygningerne på Bodil Ipsensvej. 5 Politiets Kriminalpræventive Afdeling Af Erik Honoré I sidste nummer af grundejeren.dk berettede vi om det succesfulde møde om indbrud i private hjem - som vi arrangerede i Kulturstationen Vanløse den 27. marts med med bl. a. Niels Larsen fra Den kriminalpræventive Afd.(DKA). Niels Larsen, der fik bladet tilsendt, inviterede herefter redaktøren til et møde for at undersøge eventuelle samarbejdsmuligheder mellem hans afdeling og Københavns grundejere. Vi takkede ja, idet der måske kunne være Besøg i foreningerne en gevinst for begge parter. Omvendt kan bolig- og grundejerforeninger f.eks. på deres generalforBesøg hos Niels Larsen samlinger, eller andre arrangementer, Onsdag den 11. juli troppede vi op i aftale et besøg af de to - og snart tre DKA´s kontorer i Puggårdsgade, der særligt uddannede politifolk fra DKA til påtager sig en del arbejdsopgaver og en snak om indbrudssikring og om Niels Larsen er netop er i gang med hvordan, der kan skabes tryghed i forberedelserne til et besøg i en kvarteret. Man ved fra både USA og grundejerforening i Brønshøj, hvor England, at naboovervågning er en af de beboerne føler sig utrygge i deres eget mest effektive foranstaltninger til at kvarter. forhindre indbrud. Har man hos grundejerne spørgsmål, er Han inviterede på kaffe i kantinen og man velkommen til at henvende sig hos fortalte om nye tiltag i det præventive DKA på tlf. 3521 5046 eller direkte til arbejde. “Selvom vi ikke har de store Niels Larsen 3521 5053. Hertil kan man ressourcer,” indrømmer Niels Larsen, også rette henvendelse angående besøg “og politiet har, som du kan se, utallige i foreningen, som er ganske gratis. og mangeartede opgaver, så tager vi det Endelig ligger DKA inde med en præventive arbejde særdeles alvor-ligt mængde materiale om forskellige emner. og prioriter det højt. Derfor er møder - som f.eks. i Vanløse - TV-overvågning vigtige med en direkte kontakt til I kølvandet på sidste blads omtale af grundejere og boligforeninger. tyveri og indbrud har der været rettet henvendelse til grundejeren.dk med Vi kan fortælle om, hvordan man sim- spørgsmål om muligheden for TVpelt og effektivt kan sikre de private overvågning. hjem, om naboovervågning og om det Bolig- og grundejerforeninger samt ejere mønster, indbrudstyve ofte følger. Og så af idrætsanlæg har mulighed for at TVer der nogle myter, som vi gerne vil overvåge områder med almindelig aflive,” fortsætter Niels Larsen, “det er adgang, når overvågningen er væsentlig f. eks. ikke længere narkomaner, som af hensyn til kriminalitets-bekæmpelse. udgør skaren af indbudstyve, men Der skal dog søges tilladelse hos politiet. derimod ofte udenlandske bander, som Man kan uden politiets tilladelse overvåge steder, hvor der ikke er almindelig har sat ugerningerne i system”. adgang, f.eks. kældergange, affaldsrum, Det blev aftalt, at vi holder tæt kontakt vaskekældre osv. med hinanden. Grundejeren.dk kan Inden man ansøger om opsættelse af TVvidereformidle politiets viden på overvågning på områder med almindelig området, de nyeste sikringsmuligheder, adgang, vil det være nyttigt at skelne evt. ændringer i de kriminelles ad- mellem, om TV-overvågning primært færdsmønstre og oplysninger om særligt skal bruges til at forebygge eller bekæmpe kriminalitet udsatte områder. 6 Forebyggelse eller bekæmpelse Der er forskel på forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. -Forebyggelse sigter mod at undgå, at en kriminel hændelse opstår. -Bekæmpelse drejer sig om at opklare eller på anden måde nedbringe kriminalitet, som allerede er sket. Med hensyn til forebyggelse er teorien, at potentielle gerningsmænd afholder sig fra at begå kriminalitet på steder med overvågning, fordi risikoen for at blive opdaget er for stor. Med hensyn til bekæmpelse kan billederne fra overvågningen bruges til at identificere en kriminel og efterforske allerede begåede forbrydelser. Hvornår forebygger TV-overvågning Mange undersøgelser viser uklare eller modsatrettede resultater. Som hovedregel kan man dog sige, at TVovervågning som forebyggende metode: - har størst effekt på planlagt kriminalitet i modsætning til den impulsive. - ser ud til at have en effekt på berigelseskriminalitet, særligt biltyveri, tyveri fra - og hærværk - mod biler. Forebyggende effekt Billederne på de enkelte kameraer skal tydeligt vise, hvad der sker, og hvem der er på, og en høj teknisk standard er derfor nødvendig. Gerningsmændene skal samtidig være klar over, at der er effektive overvågningskameraer på stedet. Derfor skal der skiltes klart og tydeligt i modsat fald kan overvågningen udelukkende bruges til opklaring, ikke forebyggelse. Dummykameraer bør ikke bruges, og der må ikke være blind spots. Sikring og sund fornuft Gode råd og tips inde, der kan holde indbrudstyven ude Mange års indbrudsstatistik viser, at tyve går ind på steder, der ligger skjult eller tilbagetrukket fra vejen, og at han benytter sig af dårlige vinduer og døre, som er nemme at bryde op. Du skal derfor gøre boligen svær at komme ind i, og det gøres bedst ved at sikre døre og vinduer. Nogle af rådene her kan virke lidt tekniske og kræver måske hjælp fra en fagmand. Vinduerne skal sidde ordentligt fast, så de er svære at afmomtere udefra. Listerne omkring vinduerne må ikke være rådne eller nemme at fjerne med en skruetrækker eller et koben. På udvendige lister kan du bruge envejsskruer, der ikke kan skrues ud. Solide døre og karme Forstærk svage karme på forskellige måder, f.eks. med en stålplade, der er bukket i karmens profil. Hvis døren har udvendige hængsler, kan du sikre dem med bagkantsnokker. Hæve-/skydedøre kan sikres med et indvendigt beslag, der kan låses. Det kan give en ekstra tryghed at lægge et afsavet kosteskaft i glideskinnen. Det forhindrer, at døren kan åbnes udefra. Skal du have ny yderdør, så overvej at købe en, der låser døren flere steder samtidig En god dør skal være solid og slutte tæt til karmen. Karmen skal være ordentligt fastgjort til murværket. Du kan forstærke mindre modstandsdygtige døre - f.eks. finér- eller fyldningsdøre - ved at sætte en stålplade eller en krydsfinérplade fast på dørens indvendige side. Du kan forstærke dørkarmen med et “sikkerhedsslutblik”. Brug skråtstillede skruer, som bedre kan modstå tryk. Terrassedøre er særligt udsatte. Få en fagmand til at montere en lås på håndtaget, hvis der ikke er en lås i forvejen. Så kan tyven ikke bruge terrassen som flugtvej. Du kan forsyne særligt udsatte vinduer, f.eks. i kælderen, med vindueslåse eller sikringsbeslag. Indbrudstyve kan ikke lide støj, og en lydløs måde at bryde ind på er ved at afmontere glaslisterne - måske på bagsiden af huset, hvor tyven ikke kan ses udefra. Du kan forhindre dette ved at lime ruden fast med silikone eller skrue glaslisten fast med envejsskruer. Sund fornuft gør det svært for tyven! Døre og vinduer skal være forsvarligt låste, når du forlader dit hjem. Prøv at se dit hjem med tyvens øjne. Tænk på, hvad tyven kan se gennem dine vinduer. Lås værktøj og haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge det til indbrud. Låse Den vigtigste sikring af hjemmets yderdøre er en eller flere gode låse. To låse er bedre end én og gør arbejdet dobbelt så besværligt for tyven. Skift låsen ud, hvis der er tegn på slid. Sikre låse er borebeskyttede og har en høj dirke- og kopieringssikkerhed. Spørg en fagmand til råds, når du udskifter låsen. Hvis dine yderlåse låses med nøgle på både inderog ydersiden, er der færre flugtveje. Vinduer Monter suppleringslåsen Vinduer i kælder og i stueplan kan være mindst 40 cm. fra hovedlette indbrudsveje. Almindelige hasper på låsen, fordi døren så kan vinduerne er ikke nok til at holde tyven modstå større belastning ude. eller tryk. 7 En høj hæk eller et plankeværk giver tyven arbejdsro. Opsæt bevægelsessensorer, der tænder lys uden for boligen. Tænd lyset i et par værelser, når du forlader hjemmet om aftenen, og brug tænd/sluk-ure, når du er bortrejst. Lad en radio være tændt, når du er ude. Lad ikke udendørsbelysningen være tændt alene. Det viser tydeligt, at huset er tomt, når der er mørkt indenfor. Undgå at fortælle på internet og telefonsvarer, at du er bortrejst. Lav lidt rod i haven, så det ser ud som om, der er nogen hjemme. Lad f.eks. haveslange eller trillebør stå fremme. Lav nogle gode aftaler med din nabo om, at I holder øje med hinandens boliger. Trafikgenerne i Svanemøllekvarteret Efter omtalen i Grundejeren.dk af de tre vejlaug i Svanemøllekvarteret, der generes af megen uvedkommende trafik pga. byggeriet med Nordhavnstunnelen, blev sagen rejst af Jakob Hougaard (A) i Teknik- & Miljøudvalget den 4. juni og herefter udsat til den 18. juni osv., idet det er et generelt problem, som skal løses. Efter omtalen i grundejeren.dk og indslaget i TV2 vedrørende ødelæggelserne af veje og fortove fik Jakob Hougaard sat sagen på dagsordenen i Teknik- & Miljøudvalget. 32 Drøftelsesindstilling om vejødelæggelser (udsat på sidste møde) (2012-68825) Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte vejslitage i Svanemøllekvarteret pga. vejomlægninger i forbindelse med byggeriet af Nordhavnstunnelen. Der er dog enighed om, at der er en del sivetrafik i området, især i myldreProblemstilling tiden. De små private fællesveje i Svane- For at kvarteret kan fungere, kan indmøllekvarteret bliver påvirket af ekstra kørselsvejene til området ikke spærres. biltrafik i myldretiderne. Dette skyldes Det skal være muligt at komme ind i bilister, der ikke vil holde i kø på området for at hente affald, at foretage Strandpromenaden, men i stedet vælger de nødvendige beredskabsopgaver, at en smutvej op ad de smalle veje i sikre ind- og udflytning samt opretholde kvarteret. den øvrige trafik til parcellerne. Derfor kan forvaltningen og politiet ikke tillade, Grundejerne ønsker, at Københavns at kvarteret lukkes mere af. Kommune som vejmyndighed skaber Forvaltningen kan derimod udlægge forhold, der forhindrer denne smut- midlertidige bump på tværs af vejene, vejstrafik, afholder udgifterne til disse hvilket ville gøre det mindre interessant foranstaltninger, samt betaler en andel at benytte vejene til smutvejstrafik. af omkostningerne ved det forøgede slid Forvaltningen har kontaktet grundejerne på vejene. med dette løsningsforslag og afventer pt grundejernes tilbage-melding, om de Nordhavnsprojektet berører kun ønsker denne løsning. I givet fald indirekte Svanemøllekvarteret, da alle placeres bumpene efter aftale med lovkrav omkring skilte og trafikafvik- grundejerne. lingen ved dette projekt er overholdt og godkendt af både forvaltningen og Belægningskvaliteten Vejene var hverken nye eller i en særlig Københavns Politi. god vedligeholdelsesstand, da NordYdermere omdirigeres der ikke trafik til havnsvejen opstartede. Kvaliteten af disse veje. Forvaltningen ønsker derfor vejene var middel, og det vurderes, at at få tilkendegivet, i hvilket omfang vejene ikke bliver forringet af den øgede forvaltningen skal imødekomme trafikmængde. Der skal 10.000 persongrundejeres ønsker om afværgeforan- biler til at påvirke vejens bæreevne på staltninger og kompensationer, når samme måde som én enkelt lastbil. grundejerne ikke er direkte berørt af de Og det vurderes ikke, at mængden af lastbiler er øget. Der er ingen fra Nordstore anlægsprojekter. havnsprojektet, der foretager smutvejskørsel af disse veje. Løsning Trængselsproblemet Politiet har foretaget ekstra patrulje- Når Nordhavnsprojektet er færdigt ringer i området uden at kunne kon- indkalder forvaltningen grundejerne til statere overtrædelser af færdselsloven. en fornyet gennemgang for at sikre, at 8 vejene i Svanemøllekvarteret er i samme stand som før projektet startede. Konstaterede skader Der er som følge af de forberedende ledningsarbejder til Nordhavnsprojektet opstået skader på Svanemølle-kvarterets veje. Forvaltningen har derfor foretaget en vejgennemgang med ledningsejere og berørte grundejere for at konstatere skadernes omfang. Ledningsejerne har ladet deres entreprenør igangsætte udbedringen af disse skader. Når de er meldt færdige, indkaldes grundejerne til en fornyet gennemgang af det færdige arbejde. Nye løsningsforslag Den nye privatvejslov, der trådte i kraft den 1. januar 2012, giver grund-ejerne mulighed for at få foretaget trafiktællinger og få deres private fællesveje overdraget til offentlige veje, hvis trafikandelen af fremmed trafik overstiger 50 % /alternativt vil forvaltningen i overensstemmelse med tidligere TMU beslutning om dette foretage trafikale reguleringer, der sænker andelen af gennemkørende trafik. Der kunne overvejes en model, hvor vejen stadig er en privat fællesvej, men hvor forvaltningen betaler alle vedligeholdelsesomkostninger i den periode, hvor Nordhavnsvejen udføres. Her skal det dog overvejes hvilke kriterier, som skal opfyldes, for at dette kan ske på en saglig forsvarlig måde, når alle grundejere i kommunen skal behandles ens. De mange byggearbejder i byen! Perspektivering Svanemøllekvarteret er ikke i så høj grad trafikpåvirket af de store trafikprojekter som andre steder i København. Projekter som NyNørreport og Metrocityringen giver i højere grad indirekte gener for flere borgere. Disse gener kan gøres op i langt flere biler, der kører smutvejskørsel eller holder i kø og spærrer for beboernes brug af vejen. Derfor vil ændringer i normalpraksis ifb. Svanemøllekvarteret have vidtrækkende konsekvenser for mange andre større trafikprojekter, jfr. lighedsprincippet i forvaltningsloven. Forvaltningens anbefaling Forvaltningen anbefaler, at den nuværende praksis opretholdes, så ekstraordinære og direkte konstaterede skader på private fællesveje håndteres konkret på baggrund af en faktuel og dokumenterbar bedømmelse. Derudover bør det overvejes i en tid med ekstraordinært meget byggearbejde at udvide mulighederne for ekstraordinære afværgeforanstaltninger og informationsarbejde til berørte borgere og grundejere. Dette forslag er af forvaltningen udarbejdet som budgetønske “afværge-foranstaltninger” på 5 mio. årligt. Økonomi Forvaltningen har i et budgetnotat i forbindelse med budgetforhandling-erne for 2013 ønsket midler til at fore-tage afværgeforanstaltninger ifm. de mange anlægsprojekter, som påvirker byen de næste mange år – se bilag 1. Dette budgetnotat beskriver de afværgeforanstaltninger, forvaltningen foreslår, og som skal udføres i København i denne periode. Videre proces Forvaltningen vil bruge drøftelsen til, at få sat retningslinjer for, hvad forvaltningen skal gøre i de situationer, der ligger uden for kravene til et anlægsprojekt, samt hvad borgerne kan forvente af gener i København, som har så mange store anlægsprojekter. Hjalte Aaberg/Niels Tørsløv Afværgeforanstaltninger til de mange byggearbejder (bilag 1) Baggrund De kommende års store trafikprojekter – Metrobyggeriet, Nørreport, Nordhavnsvejen, samt et stort antal renoveringer af fjernvarmenettet og etablering af nye skybrudsledninger, samt andre store og små vej og trafikprojekter, giver udfordringer for trafikafvikling og håndtering af nabostøj i byen. Der er behov for at Teknik- og Miljøforvaltningen håndterer disse udfordringer i en helhed og kommunikerer klart, rettidigt, entydigt og målrettet til offentligheden for at øge forståelsen hos københavnerne samt byens gæster og trafikanter for den midlertidige situation. Samtidig er der behov for, at forvaltningen samlet undersøger mulighederne for at etablere forskellige former for afværgeforanstaltninger i forbindelse med de trafikale gener, der opstår imellem alle disse byggearbejder. Afværgeforanstaltningerne vil blive tilpasset de konkrete behov, som varierer fra sted til sted. Der kan være tale om hastighedsnedsættelser, midlertidige bump eller andre trafiktiltag. For trafikanterne finder egne smutveje, og eksisterende skilte og signaler skal i nogle tilfælde ændres, selvom de står langt fra arbejdsom-rådet, fordi de ikke er tilpasset den midlertidige situation. Budgetnotat Derudover kommer trafikken nogle gange ind på veje, der ikke kan tåle den øgede belastning. Veje, der kan være private fællesveje, og som vi derfor bør afværge den ekstraordinære nedslidning af. Endelig vil de midlertidige forhold forbi arbejdsstedet i nogle tilfælde kunne forbedres, hvis entreprenørerne i særlige tilfælde får et mindre tilskud til at udvikle nye metoder, der kan forbedre fremkommeligheden for cyklister og Indhold Der skal laves en kommunikations- gående forbi vejarbejdet. kampagne, der giver borgerne et ind- Tiltag, der skal forbedre forholdene fra blik og en forståelse for situationen, ved god til fremragende. at fortælle den gode historie. Vi bygger verdens bedste by, så und- Disse forhold er blot eksempler på ting, skyld vi roder og midlertidigt gør livet der opstår spontant, og skal løses så mere besværlig, men det er desværre hurtigt som muligt, da de vil afværge mange trafikale gener, de mange byggenødvendigt. Målet er at opbygge et godt image ved sager giver i København. proaktivt at skabe good will i forhold De økonomiske konsekvenser til at hele byen er gravet op. Den ekstraordinære situation, de mange Der vil blive udarbejdet en overordnet store byggeprojekter giver for trafikafkommunikationsplan med et kampag- viklingen i København, forventer vi vil nedesign, der i samspil med ”Sammen strække sig over de næste 8 år. om byen” vil gå igen på skilte, annoncer, byggepladshegn og i digitale I hvert år vil der være nye konkrete behov for både at kommunikere og medier. De borgere, der bor direkte op ad en etablere afværgeforanstaltninger. byggesag bliver der taget hånd om i den De økonomiske konsekvenser af denne proaktive holdning til at mindske de konkrete byggesag. Men derudover opstår der desværre gener, københavnerne oplever, vil udogså en masse gener for borgere, der gøre 5 mio. kr. pr. år. fra 2013 til 2016 ikke bor op ad et byggeprojekt. Disse gener vil vi gerne mindske ved at etablere ekstraordinære foranstaltninger, der afværger generne på disse Tidsangivelse Projektet kan igangsættes straks. veje i den berørte periode. 9 Når regnvand er en ressource! Bispebjerg Lokaludvalg har besøgt familien Press Bøgebo i Brønshøj - der udnytter regnvand til toiletskyl og maskinvask - har en misundelsesværdig lav varmeregning og er snart selvforsynende med elektricitet. Onsdag 27. juni havde miljømedarbejder Tanja Møller Jensen fra Bispebjerg Lokaludvalg arrangeret et besøg hos familien Press Bøgebo i Brønshøj. Formålet var, at de besøgende derved kunne se regnløsninger (regnvandsanlæg og faskiner) i praksis og lære af familiens erfaringer med løsningerne. »For de fleste mennesker er regnvand og spildevand ikke noget man har behøvet at forholde sig til, systemet har fungeret - lige indtil 2. juli 2011. Nu står mange villaejere med en konkret udfordring og hvor finder man kvalificeret hjælp? Som miljømedarbejder i Bispebjerg Lokaludvalg vil jeg selvfølgelig gerne hjælpe med at finde inspiration og derfor står vi bag rundvisninger og arrangementer med fokus på regn vandshåndtering,« siger Tanja Møller Jensen. Miljøingeniør Kåre Press- Kristensen, der er medlem af Vanløse Lokaludvalg og Rikke Bøgebo samt parrets to døtre flyttede for knapt et år siden ind i deres nye miljø- og energirigtige hus. Huset er lavenergi- klasse 1 og miljømærket og har derved et minimalt el- og varmeforbrug. Der bruges regnvand til vask og toiletskyl og overskydende regn nedsives i en faskine, så intet regnvand tilledes kloarken. Endelig er huset ekstra radonsikret. Kåre Press-Kristensen har fun-geret som byggeleder på projektet og har derved i detaljer fået kendskab til alle de udfordringer, der er knyttet til miljø- og energirigtigt byggeri. Men det har absolut været besværet værd at tage udfordringen op. Ud over sin faglige baggrund, så har Kåre hentet inspiration til byggeriet fra foreningen Det Økologiske Råd. Kåre Press-Kristensen stod for rundvisningen. Indledningsvis slog han fast, at for ham var det vigtigste LUR (Lokal Udnyttelse af Regnvand) frem for LAR (Lokal Afledning af Regnvand). »Politikerne taler om LAR som det store dyr i åbenbaringen. Men ved LAR gøres regn til et problem, der skal afledes. Ved LUR gøres regnvand derimod til en ressource, der kan udnyttes,« sagde Kåre PressKristensen. Af Jan Diament, Lokalavisen Brønshøj-weekend. Der var en god drøftelse af udfordringer knyttet til LAR og LUR (Privatfoto). Faskinen ligger under jorden og er derfor usynlig. Ovenpå faskinen er græsplæne, der kan bruges helt normalt, blandt andet til børnenes havetrampolin. En faskine består af en masse plastikkassetter stablet ovenpå og ved siden af hinanden. Da kassetterne er mindre moduler, så kan faskinen sættes sammen i netop de former, der passer til havens udformning, afstandskrav mm. Kassetterne er pakket ind i en vandgennemtrængelig dug for, at der ikke skal falde jord ind i dem. Kassetterne minder en del om de grønne plastikmælkekasser, som vi kender fra supermarkedet. De er bare blå og større. »Det vigtigste ved en faskine er dimensioneringen – og den kan kun dimensioneres for lille,« understregede Press-Kristensen. Familiens faskine er 16 kubikmeter dvs. ca. 15 kubikmeter hulrum. Kåre Press- Kristensen rådede alle til at tænke i volumener, når de dimensionerer faskinen. Regn med, at der ikke sker nedsivning under regn, Faskine og personligt mener han, at faskinen skal Men familien kan slet ikke nå at bruge kunne rumme 80 mm regn dvs. 8 alt regnvandet. Derfor løber det over- kubikmeter hulrum pr. 100 kvadratmeter skydende regnvand videre til en faskine, tag, da der ikke kan forventes stor udsivhvor det siver ud i jorden. ning indenfor en uges tid. Han viste stolt brønddækslet til tanken på 4.000 liter, hvori regnvandet fra taget opsamles til toiletskyl og maskinvask. Når tanken er fuld rækker det ca. til 1.000 toiletskyl, da familiens toiletter kun bruger hhv. 3 og 6 liter pr. skyl. Alligevel har familien sparet ca. 35% af vandforbruget svarende til knap 1.500 kr årligt siden anlægget blev sat i drift sidste år. Besparelsen vil være væsentlig større i familier med ældre toiletter. »Regnvandsanlægget har fungeret uden problemer indtil nu – og så undgår vi endda kalk i toiletterne og det kalkløse regnvand gør vaskepulveret mere effektivt,« fortalte Press- Kristensen. De besøgende havde en række spørgsmål til anlægget. En af deltagerne spurgte ganske fornuftigt, hvad der sker, hvis tanken løber tør for regnvand. »Så slår toiletterne og vaskemaskinen automatisk over til vand fra vandværket,« beroligede Press-Kristensen. 10 Hvor meget fylder en faskine? Hvad gør man når der er lerjord i haven? og hvad gør man når man bor tæt på mosen med høj grundvandsstand? Det var blot nogle af de diskussioner som de besøgende bragte på banen. Som villaejer med en konkret udfordring er det rart at kunne drøfte det med en anden villaejer som kender processen fra A til Z,« sagde miljømedarbejder Tanja Møller Jensen fra Bispebjerg Agnete ved siden af regnvandstanken i Lokaludvalg efter besøget. Efter det tidlige forår 2011 (Privatfoto) rundvisningen i haven gik de besøgende ind i huset, hvor Kåre med tilfredshed »Og gå alle kloakmesterens beregninger kunne konstatere, at familiens samlede og forudsætninger efter i sømmene – de varmeregning ligger på ca. 3.000 kr kan være forkerte, og der er ikke altid årligt – for alle 182 kvadratmeter bolig. taget hensyn til afstandskrav, tagtype, jordtype, lerlag, grundvandsstand m.v.« Miljømærket Elregningen ligger på 5.500 kr årligt. Hvad med monsterregn? Ingen tvivl om at isolering og moderne En af deltagerne spurgte, hvad der sker, elektronik gør en forskel. hvis vi igen får en monsterregn som Huset er desuden miljømærket med det sidste sommer. »Så er selv vores faskine Nordiske Miljømærke Svanen, hvilket for lille,« smilede Kåre. Men så sker der sikrer et minimum af skadelige kemiopstuvning baglæns i systemet, hvorved kalier, at intet træ er fra illegal skovhugst vandstanden i hele systemet stiger og og der stilles krav til affaldssortering og vandet løber ud af det lavestliggende hul hvidevarernes elforbrug. i systemet f.eks. der hvor nedløbsrøret fra tagrenden går ned i jorden. Man skal så sikre sig, at vandet der løber ud her ender på græsplænen og ikke i kælderskakten. Da vandet jo stiger jævnt i systemet er det let at lave en simpel risikovurdering. Endelig vil meget af vandet under så kraftigt et regnskyl nok vælte ud over tagrenden og slet ikke ende i nedløbsrøret og derved i faskinen forklarede miljøingeniøren. »Selv om regnvandsanlæg og faskiner ikke er en rentabel løsning på nuværende tidspunkt, så er jeg glad for, at vi er med til at skåne de sparsomme grundvandsressourcer og kloakken ved at udnytte og nedsive regnvandet lokalt frem for at bruge rent drikkevand til toiletskyl og gøre regnvandet til et problem i folks kældre,« sagde Press-Kristensen og fremhævede prikken over i’et: »En faskine er en forudsætning for at etablere en højvandsslukker mod vejen, der blokerer for, at kloakvand ved heftig regn kan løbe baglæns ind i husets kloakrør og op gennem gulvafløbet i kælderen. Derved kan man undgå kloakvand i kælderen.« »Det at kunne se tingene i praksis og høre om Kåres udfordringer under byggeriet er guld værd! Derefter blev der serveret kage og kaffe i haven, hvor det næsten var blevet sommer. Der var en god debat og mange spørgsmål om højvandsslukkere, afstandskrav til faskiner, udsivning gennem faskinens sider frem for nedsivning gennem bunden, risiko i forhold til kældre og meget mere. »Men frem for alt så husk en ting. Mange af jer repræsenterer en grundejerforening. Lad mig understrege ordet forening en gang for alle. Hvis I går sammen som en forening og bestiller mange regnvandsanlæg og faskiner på en gang, så kan I garanteret få det meget billigere end mig,« sluttede Kåre Press-Kristensen. Sidste nye skud på stammen er et netop bestilt solcelleanlæg, så familien fremover bliver selvforsynende med miljørigtig elektricitet. 11 Dong uddeler dummebøder til forbrugerne i København Nedgravning af forsyningsnettet til elbrugerne er startet op, og vil over de kommende år rulle gennem Københavns Kommune. Så langt så godt. Men arbejdet, som gennemføres med virksomheden Kemp & Lauritzen, er med en underentreprenør til gravearbejdet, som igen har underentreprenører i bundter i form af gravehold og i øvrigt blæser på resultatet. Indenfor den seneste måned har der været 10 forskellige gravefirmaer i spil i et begrænset område ved Utterslev Mose med opgravning af godt 3 kilometer fortov. Grundejerforeningens tilsyn, som er i spil, er ved at køre træt. Han har han medvirket i tidligere renoveringer, men har ikke før set, at fliser lægges direkte på jord uden bærelag af nogen art, samt at arbejdet udføre langt under regelsættet for nedgravning af el ledninger. Men det præsterede et 8 mands gravehold fra Polen. Beboerne har ikke noget mod folk fra andre lande, men at rydde op og betale ekstraregninger efter Dong, bryder de sig ikke om. Retfærdigvis skal det med, at kvaliteten er hævet takket være et tilkaldt tilsyn fra Københavns Kommune. Men når de er færdige i Grundejerforeningen ved Utterslev, står beboerne tilbage med et meget broget udført arbejde og det resterende Københavns mange fortovsejere står pligtskyldige og uforberedte for tur til dummebøder. Denne omgang nedgravning er ganske gratis for Dong. 2/3-del af elregningen omfatter forsyningsnettet og burde specificeres med en post for ”dummebøder til forbrugerne”. Hans Bo Larsen Utterslevhøj Grundejerforening Mail:hans-bo@email.dk Mob: 2568 6182 Grundejeren.dk følger op på sagen! Ambitiøs kortlægning af Vanløses vand- og vildveje Vanløse Lokaludvalg undersøger følgevirkningerne af skybruddet den 2. juli 2011 med henblik på, at indarbejde LAR-løsninger i Vanløses bydelsplan. Islev Station S Slotsher ren sve j Ingen problemer Spildevand(kloakvand) op gennem gulvafløb, toilet og/ eller udvendig kælderhals i kælderen. Vand (grundvand/spildevand/ regnvand) i kælderen gennem gulv og/eller gennem vægge. Oversvømmelser fra overfladevand (regnvand/spildevand fra terræn eller bygningsflader) i kælderen. Oversvømmelser fra overfladevand (regnvand/spildevand fra terræn eller bygningsflader) i værelser i stueplan. Supplerende oplysninger 1. Hvor lang tid var der vand i kælder, hvor højt stod vandet osv. 2. Andre bygningsskader 3. Hvilken/hvilke forebyggende foranstaltninger har du tænkt på. Indkomne svar Den 10. juni var der indkommet svar fra mere end 1.000 husejere repræsenterende knap 3.000 husstande - eller ca. 15% af samtlige husstande i Vanløse. Selv om det er et ualmindeligt flot resultat, kunne svarprocenten have været meget højere. j steve Aleki I maj måned omdelte Vanløse Lokaludvalg i samarbejde med Vanløse Grundejersammenslutning et spørgeskema til 4.500 husejere i bydelen. Her blev husejerne spurgt, om de havde vandproblemer den 2. juli 2011 med følgende svarmuligheder: Men mange husejere havde betænkeligheder ved at svare, da man ikke ønskede husets problemer offentliggjort på et oversigtsskema, der kunne besværliggøre et eventuelt salg senere hen. Omvendt har man kunnet mærke, at fremtidens klimaændringer med en mere koncentreret regn i sommerperioden stadig optager husejerne, der ser frem til resultatet af undersøgelserne og eventuelle løsningsmodeller. Kæmpe analysearbejde De mange besvarelser og fyldige supplerende oplysninger har - sammen med de medsendte fotos og videofilm - over sommeren sendt lokaludvalgets arbejdsgruppe på overarbejde. Målet har været en præcis kortlægning af Vanløses vand- og vildveje.Hvor er de sårbare områder, hvor må grundejerne gøre en indsats, og hvor kan kommunen med held sætte ind. Bymidten og Damhusområdet På kortet ses den geografiske fordeling af de 1.008 svar - gældende 2.982 husstande. Den præcise analyse forventes færdig i løbet af efteråret, men vi kan allerede nu konstatere, at de fleste har været ramt af vandindtrængen, og især det centrale og sydvestlige Vanløse har haft store problemer. Når analysearbejdet er tilendebragt, vil der blive udarbejdet et idékatalog til husejerne, hvor der kraftigt opfordres til løsninger i større områder evt. i grundejerforeningsregi. Kun ved fællesprojekter med hjælp fra kvalificerede fagfolk, kan der laves effektive løsninger, der er økonomisk overkommelige. 12 S K Jyllin Stat Vanløse Stadion Damhusengen RØDOVRE Damhuss BISPEBJERG Besvarelser: Offentlig vej 4-24 husstande S-bane og metro over 30 husstande ps Al lé Be lla hø jve j ru Salli ngve j Grøndalscentret dgade Hillerø S ej sv åb th od G Kirkebjerg Skole Hu lgå rds vej Bydelsgrænse Bo 1-2 husstande BRØNSHØJ Jern Fuglebakken Station S ban Grøndal Station eA ngevej tion Bellahøjbadet Privat fællesvej llé SM Vanløse Station S FREDERIKSBERG M ls P arkv ej j steve Aleki Flintholm Station Grø nda VLU søen VALBY 13 Åbning af Ladegårdsåen 2012 Visualisering: Kamilla Aggerlund og Helle Ryge Westphall Anders Jørn Jensen fra Miljøpunkt Nørrebro promoverer et spændende og ambitiøst projekt, som forsikringsselskaberne opfordres til at medfinansiere. Borgmestrene Ayfer Baykal og Frank Jensen er begejstrede. Miljøpunkt Nørrebro foreslår en åbning af Ladegårdsåen i åens historiske leje i Åboulevarden og Ågade. Området omkring er tæt bebygget, har få grønne områder og er meget forurenet. Området er udsat for ekstreme vejrfænomener og skal tilpasses klimaforandringer. Hovedstaden skal i de kommende år til-passe sig et mere ekstremt klima, der kan byde på voldsomme skybrud eller perioder med tørke og meget høje temperaturer. Grønne områder og åbne vandløb nedkøler byen, når der er hedebølge, og afleder sky-brudsvand, så det ikke havner i borgernes kældre (KKs Klimatilpasningsplan). Grønne områder giver også et mere attraktivt og sundt bymiljø og efterspørges i stigende grad af borgerne. Ladegårdsåen og klimatilpasning En åbning af Ladegårdsåen i det naturlige lavtliggende flodleje i Åboulevarden kan under skybrud opsamle store mængder vand via stormveje, der naturligt hælder mod Ladegårdsåen. Hver liter vand, der opsamles i Ladegårdsåen, vil aflaste det eksisterende kloaknet og borgernes kældre. Borgere og erhvervsdrivende i store dele af byen vil opleve, at der ikke længere er vand i kælderen efter skybrud. Der anlægges grønne rekreative områder langs åen. Hvor der i dag er en 6-sporet indfaldsvej, vil beboerne få et nyt blågrønt byrum, der kan danne ramme om en opblomstring af lokalliv på tværs af bydele og sociale skel. I byrummet vil der være et behageligt mikroklima på grund af åens kølende effekt, kraftig reduceret partikel- og støjforurening og forøget biodiversitet. Ladegårdsåen vil være et vartegn for byen, styrke hovedstadens image som miljømetropol og tiltrække besøgende fra nær og fjern. Erfaringer fra åbning af Aarhus Å viser, at hele området kan imødese et økonomisk løft med kraftig øget omsætning i erhvervslivet og stigende ejendomspriser. Motorvejstunnel og vandreservoir Motortrafikken henlægges til en cut and cover tunnel under Ladegårdsåen, og tunnellen konstrueres efter SMART princippet (Stormwater Management and Road Tunnel). SMART betyder, at tunnellen under normale forhold er motortrafiktunnel, men at den i skybrudsituationer inddrages til vandreservoir. SMART teknologien blev i 2007 implementeret i Kuala Lumpur og har sparet byen for milliarder i oversvømmelsesskader. SMART tunnellen konstrueres i to separate dele, der hver for sig har kapacitet til 150.000m³ vand. Den ene tunnel vil under skybrud afvikle trafik i begge retninger. Kun under de største skybrud vil begge tunneller blive inddraget til reservoir. Det meste af motortrafikken på Åboulevarden og Ågade er gennemkørende, og i en tunnel vil denne del af trafikken afvikles betydeligt hurtigere end i dag. Bilejerskab i byen er lavt, og den begrænsede lokale trafik henlægges til nabogaderne, og ved at der anlægges underjordiske p-pladser langs motortrafiktunnellen. Tværgående trafik kan føres over Ladegårdsåen via broer, eller der kan laves enkelte tilledninger til biltunnellen (f.eks. ved Jagtvej, der er eneste større krydsende trafikkorridor). I de senere år er der sket fremskridt inden for biodiversitet og grøn mobilitet med grønne korridorer på tværs af byen. En åbning af Ladegårdsåen på langs af byen vil binde de eksisterende forbindelser sammen i en gitterstruktur, og på den måde skabe blå og grøn sammenhæng i byen. Vand Ladegårdsåen har en begrænset vandtilførsel. Der skal derfor tilledes vand fra hustage (LAR – Lokal Afledning af Regnvand) og omfangsdræn, der renses i regnvandsbede, inden det tilgår åen (ifølge Orbicon er op mod 30% af vandet i kloakkerne i dag forholdsvist rent vand fra omfangsdræn). Overskudsvand skal genbruges i et sekundavandsystem og på den måde lette presset på byens sparsomme drikkevandsressourcer. LAR løsninger, rensning af vand i regnbede og sekundavand er lokale og miljørigtige løsninger, der gør det muligt for borgerne at få det moderne byliv og bæredygtighed til at gå hånd i hånd. Grøn transport Der anlægges brede cykelstier på begge sider Borgmester Ayfer Baykals kommentar: af åen. Permeable belægninger (armeret »Det ville være en drøm for mig at få græs) langs facaderne vil sikre, at udryk- Åboulevardens mange biler ned under ningskøretøjer kan komme frem, samtidig jorden og åen lagt frit. Det ville fjerne med at det grønne udtryk bevares. støj, røg og møg fra gaden og give plads Beboere og besøgende fra hele byen kan til fodgængere, cyklister, vand og byliv. besøge byrummet via de 2 metrostationer ved Men forslaget er også meget dyrt. Forum og Jagtvej (Landsarkivet), og der er Det vil kræve hjælp fra fonde, hvis vi er plads til at anlægge offentlig transport skal gennemføre projektet som det er langs åen. skitseret«, siger hun til ibyen.dk En åbning af Ladegårdsåen og nedgravning af trafikken vil styrke fodgængere og cyk- Kilde:Anders Jørn Jensen listers mulighed for at bevæge sig gennem Projektleder, Miljøpunkt Nørrebro ladegårdsåen.dk byen i grønne korridorer. 14 Lidt om Ladegårdsåen Ved Falkoner Allé Ladegårdsåen er en å, der løber fra Bispeengbuen under Københavns gader og munder ud i Peblinge Sø. Den er ukendt for de fleste, da den fra 1897 til 1962 blev lagt i rør. I dag lever åen en ganske ubemærket tilværelse under en af Københavns mest befærdede indfaldsveje, Åboulevarden. Grøndals Å og Lygte Å møder hinanden ved Nordre Fasanvej og fortsætter som Ladegårds Å under Ågade og Åboulevarden ind til Peblingesøen. Alle tre åer er rørlagt, men der arbejdes på at åbne Grøndalsåen. Ladegårdsåen forsynede byen med drikkevand, og den sørgede for at holde søerne med vand, hvilket den stadig gør i dag. En spids sten til at måle vandstanden i åen står den dag i dag på Åboulevarden. Ladegårdsåen er opkaldt efter Ladegården, som Christian 4. lod bygge i 1620 som avlsgård. Den lå, hvor Radiohuset i dag ligger. Ladegården fungerede i mange år som sindssygehospital og tvangsarbejdsanstalt for Københavns Kommune. Historisk er vandsystemet i København etableret helt tilbage i 1500 tallet for at lede drikkevand til København. Grøndals Å og Lygte Å blev gravet og forbundet med den eksisterende Ladegårds Å for at tilføre byen vand fra Harrestrup Å og fra de nordlige vandsystemer. Der kan ligeledes tilføres vand fra Damhussøen via Grøndals Å og Ladegårdsåen. Denne tilledning er imidlertid ringe og meget sporadisk (Danmarks Naturfredningsforening). Fra søerne afledes overskydende vand i rør til Østre Anlæg og derfra videre til kastelgraven ved Kastellet for endelig at løbe ud ved Langelinie. Ved Østre Anlæg kan man se vandet løbe ud i den sydligste af de små søer. Nyt forsøg skal beskytte mod skybrud Transport af regnvand på vejene skal forebygge oversvømmelser i kældre og hjælpe til at undgå nye massive investeringer i kloakker Luk kloakristene, og transporter regnvandet på vejene. Sådan lyder den simple opskrift på at spare millioner af kroner ved skybrud over danske villakvarterer. Bl. a. Teknologisk Institut, Københavns Energi og Københavns Kommune er til september med til at starte et forsøgsprojekt med transport af regnvand for at forhindre oversvømmelser ved skybrud. Efter at hovedstadsområdet 2. juli 2011 blev ramt af rekordstore mængder regn, der kostede forsikringsselskaberne op mod 5 milliarder kroner, har Københavns Kommune ledt med lys og lygte efter mulige løsninger på problemet. Politiken har tidligere omtalt forslaget om at fritlægge Ladegårds Å under Åboulevarden i København for at kunne rumme voldsomme regnmængder i byen. Denne gang drejer det sig om at forebygge vandskader i villakvarterene i og omkring København. Han vurderer, at transporten af regnvand på vejene kan forøge kloakkernes kapacitet med 30%. Ideen med at transportere vandet langs med kantstenen stammer fra Sydeuropa, hvor man har brugt metoden ved regnskyl i både Spanien og Italien. Derfor er Københavns Kommune også fortrøstningsfuld i forhold til forsøgets effekt. “ Det har fungeret i årevis i udlandet, så selvfølgelig kan det også fungere her”, siger Jan Burgdorf Nielsen, projektleder i Center for Park og Natur i Københavns Kommune. Projektdeltagerne er opmærksomme på, at beboerne muligvis kan komme til at opleve nye tiltag som en gene, da vandet naturligvis bliver mere synligt, når det ledes væk fra vejkanterne. Derfor er det også et af målene at villakvartererne bliver grønnere. Lige nu arbejder man på at finde planter, der kan gro i såkaldte vejbede, der skal anvendes “Jeg ved ikke, hvor mange millioner vi kan langs med kantstenene. spare ved denne løsning, og vi ved ikke, om det kan indføres i 10 eller 50 procent af Kravet er, at planterne skal kunne overleve villakvartererne. Men vi er sikre på på, at både perioder med tørke og dage med store det er en løsning, der kan virke”, siger Ulrik mængder vand. Projektet er finansieret af Hindsberger, centerchef på Teknologisk Rådet for Teknologi og Innovation under Institut. Ulrik Hindsberger vurderer, at der Ministeriet for Forskning, Innovation og kan være tale om at indføre tiltaget i Videregående Uddannelser og løber i to år villakvarterer i bl. a. Brønshøj, Brøndby, til efteråret 2014. Vanløse og Østerbro.’Projektet “Byer i vandbalance” skal blandt andet foregå i Jan Burgdorf Nielsen fra Københavns Vanløse, hvor man forsøger sig med to Kommune mener, at projektet handler om villaveje for at lede vandet bort via render “rettidig omhu”: “2. juli sidste år viste, at vi har et problem, langs kantstenene. Regnvandet skal dernæst ledes over i et vi skal have løst. Vi ved jo, at klimaet har nybygget filtreringsanlæg til rensning af forandret sig, og der vil komme flere voldvejvand, som efter planen skal graves ned somme byger. Målet er derfor at spare en masse penge på i den nærliggende Krogagerparken. nye kloakrør og omlægning af ledninger, Dermed regner man med at kunne undgå samtidig med at vi kombinerer det med investeringer i udvidelse af kloakkerne. noget grønt”. “Hvis vi holder regnvandet på vejen, bliver der plads til til tagvand og spildevand i Kilde: Anders Haubart Madsen Politiken den 24. juli 2012 kloakkerne”, siger Ulrik Hindsberger. 15 Forfatterkvarteret i 100 år GF Bjørnsonsvej og Strindbergsvej fejrede den 18. august foreningens 100 års jubilæum. Forfatterkvarteret er en lille idyllisk villaoase i Valby omgivet af Vigerslev Allé, Sjælør Boulevard, Gammel Køge Landevej og Ringbanen mellem Sjælør og Ellebjerg Stationer. Grundejerforeningens mangeårige formand Hanne Skovsgaard fortæller, at man har valgt at markere jubilæet i august, da den oprindelige dato står hen i det uvisse. Foreningen vides at være stiftet en dag i december 1912. De nærmere omstændigheder fortaber sig i historiens tåger sammen med foreningen arkivalier, der under uheldige omstændigheder er gået tabt. Bestyrelsesmedlem Bo Jørgen Nielsen er i gang med et ambitiøst projekt, hvor foreningens 251 medlemmer opfordres til at lede i fotoalbums og alle husets gemmer efter effekter, der kan være med Fine nybyggede huse på Bjørnsonsvej i 1916 med det let genkendelige bryggeri til at kaste lys over Forfatterkvarterets på Trekronersgade i historie. baggrunden og Desværre kan det allerede omfangsrige gaslampen i forgrunden. materiale ikke nås publiceret til 100 års jubilæet, men et jubilæumsskrift med (Billeder fra Valby brudstykker af foreningens og naboLokalhistoriske Selskab områdernes historie bliver en lille og Arkiv.) forsmag. Bo Jørgen Nielsen har selv fundet historisk materiale i huset på Bjørnsonsvej 36, som hans farfar byggede. Bl. a. er husets byggeregnskab fra 1912 -16 blevet meget sirligt opført i kladdehæfte Familiebillede foran og giver et glimrende indblik i byggeStrindbergsvej 37 forløbet og tidens priser. Foreningens veje 16 kr. 16.809,30 Ca rl J aco bse ns Ve j Kløverbladsgade Gl. Køg e La nde vej Krumtapp vej s Vej Carl Torp en Karens gade vard r Boule 56,60 Bryggeri Vestre Kirkegård Sjælø kr. v Allé Vigersle dsvej 33,00 97,85 9,20 39,00 82,00 225,88 52,28 32,00 300,00 47,00 71,53 49,02 22,00 80,00 27,00 S ade Trekronerg kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. Valby St. Kjeldsgår kr. 2,00 kr. 113,25 kr. 4.500,00 kr. 20,00 kr. 49,50 kr. 15,00 kr. 143,00 kr. 57,63 kr. 2.500,00 kr. 5,56 kr. 2,00 kr. 150,00 kr. 2,80 kr. 1.00 kr. 11,00 kr. 3,50 kr. 22,60 kr. 30,00 kr. 28,00 kr. 4,00 kr. 1,00 kr. 25,20 kr. 4,00 kr. 23,64 kr. 45,00 kr. 7,70 kr. 10,00 kr. 75,00 GF Bjørnsonsvej og Strindbergsvej med 251 medlemmer 2.400,00 60,50 25,00 2,00 7,00 2,30 19,50 21,50 10,00 75,00 svej Bjørnson svej Strindberg Ialt kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. Valgårdsvej 19.07 Grunden til Huset Renter i Sparekassen Honorar Hr. Jørgensen 28.11 Foreningskontingent 13.12 Rentepenge til Ejby 12.01 Stempel af Byggekontrakt 10.02 Til Vejanlæg sidste rate Købekontrakt og Skøde 15.03 Rejsegilde 17.03 Arkitekthonorar 1. Rate 28.03 Foreningskontingent Januar og April 29.03 Renter af Byggelaan 17.04 Bygmester Olsen 1. Rate 12.06 Rente til Ejby Rente af egne Penge 02.07 Kloakplan 02.08 Kakkelovn og Vaskekedel Badeovne 14.08 Bygmester Olsen 2. Rate Tapet fra Larsen, Vesterbro 27.08 Nøgle og Husnr. 28.08 Maler Jensen 1. Rate 02.09 Skortensfejerattest 16.09 Foreningskontingent Juli 20.09 Grus til Gange Pantebogsattest 25.09 Brandforsikring Bygningsattest 04.10 Kørsel af jord 07.10 Skatteattest 14.10 Kroge til Tørreloft 15.10 Vurdering til Kreditf. 01.11 Navn til huset Tapet fra Fakoner Allé Træer og Planter til haven 05.11 8 elektriske pærer 08.11 Kloakattest Arkitekthonorar 2. Rate 20.11 Tinglæsning af Pantebrevsobligationer Regning fra Install. Bech Kurstab på Obligationer Omkostninger ved laanet 12.12 Tømrermester Olsen Rest Stakit, fliser og kantsten Ekstra på elektriske install. 13.12 Ekstra regning blikkensl. 1914 Maler Jensen 2. Rate 12.01 Maler Jensen 3. Rate 26.01 Regning Elektricitetsværk 13.03 Regning Elektricitetsværk 27.05 Snedker for gasborde 30.10 Bidrag til Gaasebækrenden 1916 Kakkelovn i stue 26.10 Kakkelovn med rør og gulvplade Området i 1906 Byggeomkostninger 1912-16 på huset “Arnen” Bjørnsonsvej 36 ssens Vej Julius. La S S Ny Ellebjerg St. Sjælør St. Ellebjergvej 17 Haveforeningen Danas Park i 100 år 100 års jubilæet blev fejret den 25. august I december 2004 samlede Jan Mejsing foreningens arkivalier til en sammenhængende historie, hvoraf redaktionen har plukket nogle uddrag. Ve st vo ld en Væ ng le edd et slevru - ba kken Mølle ning mm keka B ak Skrå t en Viger n ding løbe e Åv ge Åven e- en en ken rløk Vest e ken Tårnvej par Kild get in nd get erg Islevbro Vandværk Bro - v æn æn sev ebj Foreningens bestyrelse anmodede en landinspektør om at udarbejde en udstykningsplan for området, og det samme blev gjort for Kransager Villaby. Udstykningsplanen fastlægger de enkelte grundes størrelse og placering, samt hvor der skulle anlægges veje. Da grænsen mellem Danas Park 2 og Kransager Villaby gik tværs gennem et stort antal grunde, var det nødvendigt at fortage et ”magelæg”, så hver af grundene kun kom til at høre til én grundejerforening.Herved blev Danas Park ca. 2850 kvm. større end ved købet. j ve us h ev Isl Østerlågen g Kro Gårdejer Ole Karl Larsen køber i 1897 matr. Nr. 476 af Husum og i 1909 matr. 472 samme sted. Det er de area-ler, der i dag udgør Danas Park. Den 2. april 1912 sælger han de 2 matrikler til grosserer P.C.C. Schmidt for 60.000 kr., Den offentlige grundværdi var 37.500 kr. Denne grosserer Schmidt var åbenbart en driftig mand, for den 25. oktober 1912 sælges de videre til Foreningen Havebyen ”Danas Park”. Denne dato er altså vores fødselsdag. Prisen var 157.839 kr. og var fremkommet ved, at der blev betalt 35 øre for hver af de 450.969 kvadratalen. En alen er ca. 0,628 meter, så det svarer til 177.666 kvadratmeter eller ca. 1,15 kr. pr. kvadratmeter. Pladsen på Åvendingen Dys Fra bondeland til haveby Matrikelkortet fra 1809 over landsbyen Husum ligner et edderkoppespind med gårdene i midten og med skellene mellem de enkelte gårdes marker som trådene. Matrikel nr. 17 var ejet af gårdmand Jochum Jensen, og matrikel nr. 1a af sognefoged Christian Rasmussen. Danas Park ligger i dag på den sydvestligste del af disse gårdes marker. Ved anlægget af jernbanen til Frederikssund i sidste halvdel af 1800-tallet blev disse arealer afskåret fra gårdene og fik i den forbindelse nye matrikelnumre. ten Foreningens veje Østerlågen tidl. O. Brydings Allé (efter foreningens første formand) Brovænget tidl. Adils Allé (svensk sagnkonge - stedfader til Rolf Krake) Møllebakken tidl. Danas Allé Bakkekammen tidl. Kransager Allé Åvendingen tidl. Danas Boulevard Brovænget tidl. Tokes Allé (bueskytten) Dyssevænget tidl. Slotsfruens Allé Kildeløbet tidl. Frodes Allé (sagnkonge) 18 Kørebaner, fortove og kloakker Der har fra begyndelsen kun været tale om jordveje uden belægning. I 1917 købes 12 læs slagger til fordeling på vejene. I 1924 indgås en entreprisekontrakt om at belægge alle veje med et 10 cm tykt slaggelag i en bredde af 2,20 meter. Der er igennem årene stadig udgifter til at vedligeholde disse primitive veje. Der spares dog op i en vej- og kloakfond, der i 1930 har en kapital på ca. 50.000 kr. I 1928 afholdes der med Kransager Villaby licitation over et vej og kloak-anlæg. 16 entreprenører afgiver tilbud, og foreningerne vælger firmaet Rasmussen & Schiøtz, det der i dag hedder NCC. Tilbuddet omfatter bl.a.: - kloakledninger i alle veje - ca. 5000 meter kantsten, med en række brosten i rendestenen - fortove med gangstigrus - kørebanebelægning af skærver med grusdække - 86 rendestensbrønde Udgiften for Danas Park udgør kr. 201.528,-. Fratrukket det beløb, der er i vejfonden, er udgiften herefter 936 kr. pr. grundejer. Disse penge kan lånes af kommunen til 5,5% i rente og skal afdrages over 13 år. Rodekontoret opkræver fra hver grundejer 36 kr. plus renter hvert ½ år. Gangsti til Krogebjergparken fra Kildeløbet Nogle prøvegravninger havde vist, at den i gennemsnit var 16 cm og ikke de foreskrevne 19 cm. Entreprenøren sagde, at det måtte skyldes slid på vejene, da de havde brugt den mængde materiale, der var foreskrevet. Endvidere krævede entreprenøren 10.000 kr. i erstatning, fordi beskyldningen havde skadet firmaets omdømme. Foreningen krævede enerstatning på Tilbuddet og betalingsbetingelserne blev 6.000 kr. for ikke at have fået den rigtige godkendt på generalforsamlingen i 1929 kvalitet af arbejdet. med 77 ja, 30 nej og 4 blanke. Den 12.10.1929 blev der skrevet kon- Sagen blev indanket til Dansk Ingeniørtrakt. Arbejdet udførtes under tilsyn af forenings Voldgiftsret, der i september Stadsingeniørens Direktorat og var 1932 konkluderede, at det ikke var bevist, at tykkelsen på vejbelægningen færdig i slutningen af 1930. Sagen fik et efterspil, idet foreningen ikke havde den foreskrevne tykkelse ved klagede til kommunen over, at kørebane- arbejdets afslutning. Ingen af parterne belægningen ikke havde den foreskrevne kunne få erstatning, men hver især betalte sagens omkostninger. tykkelse. I 1932 blev der lagt et asfaltslidlag på kørebanerne, udgiften var ca. 8.000 kr. I 1957 lægges der fliser på fortovene, og forrabatten asfalteres. Udgiften er ca. 41.000 kr, hvoraf Arbejds- og Økonomiministeriet betaler ca. 31.200 kr. som en beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Kommunen betaler ca. 1800 kr. for de 4 grunde ved Kildeløbet. Længst siddende formænd: O Bryding fra 1914-30 bortset fra 1918-19 og 1922-23 Johs. V. Andersen fra 1934-42 Oscar Brandrup fra 1943-48 og 51-53 A.P. Sørensen fra 1953-1964 og Frank Madsen fra 1964-1972 Kassererne var også stabile: I.F. Johansen fra 1914-17 og 1928-47 E.C.V. Olsen fra 1917-28 og F. Blædel Elmer fra 1947-72 (æresmedlem) Kontingentindtægter 1914-1915: 15.112 kr. 1921-1922: 21.274 kr. 1922-1923: 10.385 kr. 1932-1933: 5.370 kr. 1936-1937: 6.480 kr. ( 40 kr. for hver af de 162 parceller) 1946-1947: 6.400 kr. 1952-1953: 10. 270 kr. 1962-1963: 11. 425 kr. 1971-1972: 21.420 kr. 19 Genopretning af gadebelysningen Udmøntning af anlægsmidler til til genopretning af gadebelysning i 2012-2014 (2012-44208) Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til udmøntning af anlægsmidler til genopretning af gadebelysning på gader, pladser og i parker. INDSTILLING OG BESLUTNING Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der gives en anlægsbevilling på 43,775 mio. kr. (2012 p/l) til udskiftning af kviksølvarmaturer på gader, pladser og i parker. Midlerne frigives på Teknik- og Miljøud-valgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 fordelt med 13,755 mio. kr. i 2012, 15,0 mio. kr. i 2013 og 15,0 mio. kr. i 2014. PROBLEMSTILLING Kommunen skal udskifte gadebelysningsarmaturer med kviksølvlyskilder til miljøvenlige lyskilder inden 1. januar 2015. Det er et nødvendigt led i kommunens miljømål om at spare 20 % CO2-udslip i 2015 i forhold til 2005-udslippet fra gadebelysning. Desuden er der i 2009 blevet gennemført lovgivning i EU i det såkaldte ECOdirektiv (gennemført i Danmark ved lov nr. 308 af 30. april 2008), som medfører, at kviksølvlyskilder skal erstattes af mere miljøvenlig belysning inden april 2015. LØSNING Konkret vil godt 2.500 styk wirehængte “Københavnerarmaturer” med kviksølvlyskilde blive udskiftet i 2012-2014. Knap 3.500 styk kviksølvarmaturer af typen “Københavnerarmatur” og såkaldte kuffertarmaturer” på master vil blive udskiftet i 2013-14. De resterende godt 1.200 styk “GVparklygter” udskiftes i 2013. Alle armaturer udskiftes til nye armaturer med LED-lyskilde og godt hvidt lys med god farvegengivelse, som dæmpes til halvt niveau mellem klokken 22.00 – 06.00. Der vedlægges lister over de områder, hvor der udskiftes armaturer i 2012, se bilag 1. Efterfølgende vil der blive udarbejdet lister over udskiftningen i 2013 og 2014 til udvalgets orientering i marts måned i henholdsvis 2013 og 2014. Bilag 2 viser kort over det samlede resterende antal kviksølv-armaturer, som udskiftes i 2012-2014, og disses placering i kommunen. Der kan være LED-lyskilderne dæmpes til halvt mindre afvigelser i styktal. niveau i otte timer fra kl. 22.00 til kl. 06.00 på gaderne. Dette betyder, at Kriterier for udvalgte projekter i 2012 besparelsen med LED-lyskilde forventes Forvaltningen har i udvælgelsen for at komme op på mellem 45-70 % i de 2012 prioriteret at udskifte belys-ningen berørte områder. Således opnås et på de private fællesveje i de områder, reduceret el-forbrug og deraf mindre hvor der de seneste to år udelukkende er CO2-udslip på omkring 45-50 % på blevet udskiftet på offentlige gader med gaderne og omkring 65-70 % i parker wirehængte kvik-sølvarmaturer, og hvor og på pladser. al offentlig kviksølvbelysning allerede Udskiftningens tryghedsskabende effekt er udskiftet. skyldes bl.a., at de nye lyskilder har hvidt Dette for at få byrummet til at fremstå i lys med god farvegengivelse. Dæmpning et sammenhængende hele, hvor alle til halvt lysniveau (belysningsstyrke) vil armaturer er udskiftet til samme udtryk ikke umiddelbart opfattes af det mennepå samme typer af veje. skelige øje, og det vurderes derfor at Det drejer sig om dele af Nørrebro, være trafikmæssigt og tryghedsmæssigt Østerbro, Nordvest, Vanløse, Valby og forsvarligt med dæmpning på de timer Amager. af døgnet, hvor færdsel og trafik er Her har stort set samtlige offentlige gader forholdsvis lille. fået udskiftet deres kviksølvlyskilder til Det fulde belysningsniveau er stadig metalhalogenlyskilder over de seneste år, påkrævet i de timer, hvor færdslen er hvorimod de private fællesveje er forbi- mere intens, og øjet dermed skal kunne gået i afventning af beslutningen om, overskue flere detaljer i byrummet uden hvorvidt de private fællesveje selv skulle anstrengelse. betale for udskiftningen eller ej. Forvaltningen er opmærksom på at Den 1. december 2011 besluttede Bor- opretholde den samme regelmæssighed gerrepræsentationen så, at udgiften til af belysningen som ved fuldt belysdrift og vedligeholdelse af gadebe- ningsniveau. Regelmæssigheden af lyset lysning på private fællesveje fortsat er vigtig, for at det skal føles trygt at afholdes af kommunen, herunder hele færdes, uden at øjet skal omstille sig fra udgiften til fremtidig udskiftning. lys til mørke som ved ringe regelUdskiftningen er i øvrigt en naturlig mæssighed. Dette opnås ved at dæmpe forlængelse af de seneste års tiltag i en alle armaturer på en given strækning, i række utrygge byområder, hvor ny modsætning til f.eks. at slukke hvert belysning er blevet opsat af trygheds- andet armatur, som flere andre kommæssige, trafiksikkerhedsmæssige og muner gør det, hvorved regelmæssigkriminalpræventive årsager. heden i lyset forringes drastisk. Positive effekter Udskiftningerne giver både en tryghedsskabende og energibesparende effekt: Energibesparelsen er et afgørende element i opfyldelsen af kommunens overordnede miljømål om at reducere CO2-udslippet i Køben-havn med 20 % inden 2015. 20 Armaturer og master indkøbes over forvaltningens udbudte “Rammeaftale for indkøb af belysningsmateriel”, og arbejdet med udskiftning af armaturer udføres, jævnfør gadebelysningens udbudte drifts- og vedligeholdelsesaftale, af kommunens driftspartner for gadebelysning. ØKONOMI I indstillingen “Disponering af Teknikog Miljøudvalget ledige anlægsmidler (2011-48156)”, som blev godkendt af Teknik- og Miljøudvalget den 27. april 2011, blev der afsat 55 mio. kr. (2011 p/ l) til udskiftning af kviksølvlyskildearmaturer inden 1. januar 2015. 12,5 mio. kr. (2011 p/l) af disse midler blev frigivet på Borgerrepræsentationens møde den 12. november 2011 (punkt 17) fordelt med 7,0 mio. kr. i 2011 og 5,5 mio. kr. i 2012. Med denne indstilling skal de reste-rende anlægsmidler på 43,775 mio. kr. i (2012 p/l) frigives til udskiftning af kviksølvarmaturer i 2012, 2013 og 2014 på gader, pladser samt i parker jævnfør ovenfor og bilag 1-2. Udgifterne forventes afholdt som følger: 13,775 mio. kr. (2012 p/l) i 2012. 5,0 mio. kr. (2012 p/l) i 2013. 15,0 mio. kr. (2012 p/l) i 2014. Forvaltningen har i forbindelse med budgetindspil “Et løft til vejene” søgt om midler til genopretning af vejbelysningen. I disse beregninger er udskiftningen af kviksølvarmaturer forudsat gennemført. Der er både strømbesparelse og besparelser ved drift og vedligeholdelse af de nye lyskilder. Erfaringsvist bliver besparelser på projekter af denne størrelse modvirket af stigende el-priser og fortsat udbygning af vej- og park-belysning i byen. I forbindelse med forvaltningens genopretningsplan “Løft til veje” er der væsentlige besparelser både på energi og drift og vedligeholdelse. Disse driftsbesparelser er indregnet i den business case, som forvaltningen har præsenteret i sit oplæg til budget 2013. VIDERE PROCES Anlægsarbejderne for 2012 igang-sættes jf. bilag 1, så snart midlerne er godkendt til udmøntning af Borgerrepræsentationen. Anlægsarbejder for 2013 og 2014 igangsættes henholdsvis primo 2013 og primo 2014, og detail-planer for udskiftning i hvert af disse to år indsendes som efterretningsnotat senest i marts måned i 2013 og 2014. Arbejdet forventes udført i tre delprojekter, som er færdige henholdsvis ultimo 2012, 2013 og 2014, så alle kommunens kviksølvarmaturer er udskiftet inden udgangen af 2014. Hjalte Aaberg/Niels Tørsløv Kviksølvudskiftning Kviksølvudskiftning: Fotos af armaturtyper, der udskiftes og opsættes Eksisterende vejbelysning med kviksølvlyskilde i wireophæng er i dag oftest Københavnerarmaturer. Disse udskiftes på lokalveje jf. aftale med Center for Bydesign primært til Icon Mini Opal med LED(lysdiode)lyskilde og enkelte steder, som middelalderbyen og visse områder indenfor voldene, bevares. Københavnerarmaturet på lokalveje. (På større veje som trafikveje og indfaldsveje, som ligger uden for kviksølvudskiftningsprojektet, bevares Københavnerarmaturet som udgangspunkt.) Visse steder er der opsat såkaldte “kuffertarmaturer” på master, som primært udskiftes til Icon Mini Opal, på nær enkelte steder, hvor der udskiftes til Københavnerarmaturer parallelt med afsnittet ovenfor. Wireophængte armaturer Københavnerarmatur (eksisterende armaturer) Econ Mini Opal LED-armatur (Nye armaturer) Københavner LEDarmatur (Nye armaturer i enkelte tilfælde) Masteophængte armaturer Kuffertarmatur Et eksempel (eksisterende armaturer) Icon Mini Opal LED Her med cylindrisk mast (nye armaturer) Københavner LEDarmatur Her med konisk mast Parklygter GV parklygte ParkView LED (eksisterende armaturer) (nye armaturer) 21 Tips, råd og tests på nettet... altomhus.dk kaelderguiden.dk Altomhus.dk er en omfattende videnportal, der bliver anvendt af private boligejere, håndværkere og profesionelle rådgivere. Med altomhus.dk er det muligt på en hurtig og nem måde at finde rundt i byggeriets mange udtryk. Find svar på bl.a. “Hvad hedder det?”, “Hvor sidder det?” og “Hvordan ser det ud?” Du kan også finde informationer om de producenter, der leverer byggematerialer på netop det område, som er relevant for dig, og derved få et overblik, som grundlag for at træffe de rigtige beslutninger i Kælderguiden er én samlet indgang til forhold til valg af byggevarer. Målet er, at det skal være nemt at finde al relevant viden om kælderbrug i beboelsesejendomme. Få gode råd om, relevant viden om huse og byggeri. hvordan du opbevarer ting bedst samt Baseret på Illustreret Byggeordbog vedligeholder din kælder. Få enkel og Altomhus.dk er baseret på det popu-lære præcis vejledning i håndtering af skader, byggetekniske og visuelle op-slagsværk hvis uheldet er ude. “Illustreret Byggeordbog”, som blev udgivet i 1998. Opslagsværket er Gode råd til opbevaring i kælderen løbende er blevet opdateret, så det i dag Brug fornuften, når du bruger din kælder indeholder over 4.300 forklaringer og til opbevaring. Mange bruger kælderen illustrationer af samtlige dele af et hus. som opbevaringsrum for ejendele, som De enkelte begreber er omdrejnings- man ikke umiddelbart kan finde plads punkt og springbræt til mere viden, om til eller synes hører hjemme i de beboede typer og bestanddele af forskellige rum i boligen. byggekomponenter, indvendigt og ud- Kælderen er i mange tilfælde et oplagt vendigt på huset. sted for opbevaring, men det er vigtigt, at man er klar over, at der er en risiko Bogen har siden udgivelsen været en fast ved kælderopbevaring. bestanddel hos alle, der i deres daglige arbejde har berøring med huse og/eller Det bør sikres, at genstande der opbebyggeri. Opslagsværket er også udgivet vares i kælderen, kan tåle fugt, som der i en dansk-engelsk/engelsk-dansk ofte vil være i en kælder. Opbevar aldrig version. værdifulde ejendele eller ting, som ikke kan erstattes i en kælder. Heriblandt Hvem står bag altomhus.dk? familiebilleder, smykker, værdipapirer, Altomhus ApS er startet af den eksamensbeviser mv. rådgivende ingeniørvirksomhed Huset Hovmand ApS og IT-virksomheden Kældertjek Business Development ApS. Huset Siden indeholder mange gode råd og Hovmand ApS yder byggerådgivning til tips. Du kan samtidig teste, hvor velerhvervs- og boligbyggeri. egnet din kælder er til opbevaring, og om du evt. har problemer. Du kan læse Derudover har Huset Hovmand ApS om vedligholdelse, forebyggelse og ophavsrettighederne til “Illustreret forsikring og regler. Byggeordbog” samt er formidler af byggeteknisk viden, herunder forfatter- Har du tøj, bøger eller møbler i skab/forlag bag flere andre bygge- kælderen? Test, hvad du kan opbevare i din kælder. tekniske bøger og artikler. 22 bolius.dk Der kan følge kæmperegninger med din drømmebolig Du har fundet drømmehuset – men du risikerer at få ansvaret for at vedligeholde villavejen og renovere kloakken med i prisen. Læs, hvordan du tjekker, om der følger store ekstraudgifter med din kommende bolig. Gratis inspirationsaften om energirenovering Bliv klogere på solceller, isolering, varmepumper, finansiering og andre vigtige forhold, når du gerne vil energirenovere din bolig. Bolius inviterer til 6 spændende aftner om energirenovering i hele... Hvem har de bedste håndværkere: Jyder eller københavnere? Nyhed | Sjusker de med din nye udestue, eller tropper de punktligt op hver morgen og udfører arbejdet med omhu? Husejere i de forskellige dele af Danmark har forskellige erfaringer med håndværkere. 6 myter om håndværkere – passer de? Håndværkere forventer, at du stiller øl til dem, de kommer ikke til tiden, og de sviner. Vi har samlet 6 myter om håndværkere – læs om de holder eller ej. Regeringen vil droppe tilskud til energirenovering Nyhed | Tilskud til energirenovering skulle have afløst Boligjobordningen til nytår, men regeringen har droppet det i sit finanslovsforslag. Det kan få færre til at gøre deres hus mere energivenligt. Mosegris Fakta | Mosegrise laver muldskud i græsplæner lige som muldvarpe og kan fortære en hel køkkenhave. Læs mere om mosegrise, og hvad du kan gøre for at fjerne dem. Edderkopper Fakta | I boligen er der flest edderkopper i kælderen og på loftet. De kommer ofte ind gennem revner og sprækker. De gør ingen skade og kommer typisk frem om efteråret. Første møde i brugerforum Referat fra Brugerforum for husholdningsaffald i Københavns Kommune 20-08-2012 Dato: 20-08-2012 Tid: Klokken 17-20 Sted: Njalsgårdens Mødecenter Mødelokale: Kgs. Nytorv Mødedeltagere: Grundejeren.dk: H.A. Zabel og Hanne Skovgaard Lejernes LO, Hovedstaden: Arne Edelhard FSB: Anders Wiig Nielsen ABF: Finn Helweg og Erik Hegelund Samvirkende Boligselskaber: Kjeld Arne Poulsen KAB: Morten Nyhauge Områdechefer husholdsningsaffald: Merete Kristoffersen (Myndighed) og Jens Purup (Drift og udbud) Center for Miljø: Kim L. Røgen, Jens Borregaard, Julie B. Svendsen og Mette Ebdrup (referent). Afbud: Erik Honoré, Grundejeren.dk og Jan Gustavson, Ejdf. Danmark Dagsorden: · Velkommen og præsentationsrunde af de fremmødte · Status for afviklingen af R98s koncession · Regnskab 2011 og budget 2013 · Nye ordninger – etageboliger · Ressource- og Affaldsplan 2018 · Evt. REFERAT Ad. 1 Jens Purup bød velkommen og takkede de fremmødte for deltagelse og interesse for det første møde i Brugerforum for husholdningsaffaldet i Københavns Kommune. Herefter præsenterede de fremmødte sig hver især. Ad. 2 og Ad. 3 Kim L. Røgen fra Center for Miljø gjorde status for afviklingen af Renovationsselskabet af 1898 og fortsatte herefter med regnskab og omkostninger for 2011 og budget for 2013. Merete Kristoffersen gennemgik herefter fremtidens takster og gebyrer. Ad. 4 Jens Borregaard fra Center for Miljø gennemgik udrulning og herunder økonomi for etableringen af tre nye affaldsordninger i etageejendomme – beholdere til hård plast, metal og elektronik. Flere deltagere pegede efter oplægget på vigtigheden af, at der bliver kommunikeret målrettet og bl.a. tilbydes yderligere skilte m.m. i forhold til at få borgerne til at sortere og forstå ordningerne. Ad. 5 Julie B. Svendsen gennemgik høringsudkast og proces i forbindelse med Ressource- og Affaldsplan 2018, der blev sendt i høring på Borgerrepræsentationens møde den 23.08.2012. Ad. 6 Under det sidste punkt ønskede Center for Miljø en vurdering fra de fremmødte om mødets indhold. Det fremgik at de fremmødte var tilfredse med indholdet af mødet og følte sig godt orienteret. Det blev besluttet, at deltagerne går tilbage til deres respektive organisationer og undersøger årsagerne til det forholdsvis beskedne fremmøde (travlhed ovenpå sommerferie, manglende interesse for programmet etc.). Der skal hurtigst muligt opnås fuldt overblik over hvem og hvor mange, der sidder i Brugerforum for husholdningsaffald, der er derfor vedhæftet en foreløbig medlemsliste. Indtil videre er næste møde i Brugerforum planlagt til engang i løbet af foråret, og der er udvist interesse for at afholde temamøder, der eventuelt kan ligge udover et årligt møde om rigets tilstand. NB: Der vedhæftet som lovet under oplæg om de nye beholdere en beregningsmodel for beholderstørrelser på beholderne til hård plast, metal og småt elektronik. Affaldsgebyrer 2013 Villa med 140 liters beholder 2013 145 1.700 375 143 43 221 65 246 2.577 2.674 Administration Dagrenovation Storskrald og haveaffald Genanvendelsesordninger Nye ordninger, metal, plast og el Farligt affald Genbrugsstation Affaldsgebyr i alt Etagebolig > 30 boliger 2012 145 1.750 275 143 43 221 2013 145 578 375 143 59 65 246 1.423 1.611 Administration Dagrenovation Storskrald og haveaffald Genanvendelsesordninger Nye ordninger, metal, plast og el Farligt affald Genbrugsstation Affaldsgebyr i alt 23 2012 145 596 275 143 -spørger Grundejeren.dk og afholder konference til efteråret … Af cand.jur. Birgit Philipp, næstformand STØJ i vores haver… -vi kender det alle! Hvor henvender man sig, når naboen på privat basis lejer maskiner, f.eks. en gravko, og får familie eller venner til at hjælpe sig med bygge- eller anlægsarbejder i week-enden? Støjen er jo lige så høj, som hvis det var erhvervsmæssigt arbejde, hvor der gælder regler. Hvorfor er der ingen regler på privatområdet? En solskinslørdag eller -søndag har man gæster i haven. Pludseligt beslutter naboen, at det er tid til at slå græs – naturligvis med en motorklipper. Dér sidder man så en time i røg og støj. Hvis man formaster sig til at bede naboen om at vente til aften, får man som oftest en vred reaktion, og græsslåningen En grundejerforening kan naturligvis have regler i vedtægterne om, hvornår fortsætter. Hvad kan man stille op? man må slå græs osv., men bestyrelsen Naboen er rigtig glad for at høre musik har jo ingen myndighed. En overholdelse i sin have. Tilsyneladende tænker han af sådanne regler hviler alene på ikke på, at når han kan høre musikken i frivillighed og kræver, at bestyrelsen har SIN have, kan naboerne også høre den i lyst til at forsøge at håndhæve dem. deres. Besynderligt, ikke? Når der bliver holdt sommerfester, tror mange Grundejeren.dk kræver faste regler mennesker, at man gerne må spille høj om privates støj og ønsker, at politi og musik udendørs til kl. 24, men det er ikke kommune griber ind ved støjklager, rigtigt. Man må overhovedet ikke genere som er et stadig større problem. sine naboer, så hvis naboerne føler sig Det er det meget vanskeligt at få dem til generede tidligere, skal man stoppe, men i dag, og de henviser ofte blot til hindet er næsten umuligt for naboer at anden. Vi ved, at støj kan fremkalde stoppe en fest. Hvem henvender man sig stress, og derved bliver støj en samfundsmæssig negativ faktor. Støj kan helt til? ødelægge “det gode have-liv”, og det kan Naboen skal save brænde. Det skal vel ikke være meningen, at nogle få skal naturligvis ske udenfor i det gode vejr. ødelægge det for de mange? Han stiller sig så med motorsaven i sin have – naturligvis med høreværn, for han Derfor planlægger Grundejeren.dk at vil skåne sine egne øren for larmen – fra afholde en konference i efteråret (dato morgen til aften, også lørdag-søndag og kommer senere) med deltagelse af i solskin, hvor han måske kunne repræsentanter for politi, Københavns forestille sig, at andre ville nyde deres kommune og BR-politikere, så vi forhave – men nej. Han vil ikke rette sig håbentligt kan få nogle klare svar fra efter en henstilling fra naboerne om at myndighederne og tilsagn fra politikerne holde op – han skal jo være færdig …. om, at de vil gøre noget for at ændre den belastende udvikling. Hvilken myndighed kan hjælpe? Naboens hund er alene hjemme om dagen. Den keder sig og får tiden til at gå med at gø – uafbrudt. Naboen er jo som sagt ikke hjemme, så han hører det ikke og nægter at tro, at det kan være et problem. Du er ved at blive vanvittig. Hvad gør man? Naboens børn spiller fodbold op ad plankeværket til din have. Dunk, dunk, dunk. Naboen bliver fornærmet over, at du klager, for hans børn skal da have lov til at lege i haven. Støjen fortsætter. Hvad gør du? Er eneste mulighed at flytte? 24 Grundejeren.dk, Sekretariatet, Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse. Hvad gør vi ved nabostøj...
© Copyright 2025