Årsrapport 2012
- i samarbejde med Euroinvestor DECember 2012 for fØrsTe gAng i dAnmArK Tilbydes privATe invesTorer TilgAng Til AlTernATive direKTe invesTeringer viA eT ensArTeT fondsunivers DECember 2012 Kære læser Velkommen til første udgave af den nye publikation ”AktieUgebrevet Privatinvestor”, som udgives i samarbejde med Euroinvestor. Disse artikler er udarbejdet i samarbejde med Økonomisk Ugebrev, som er en del af samme mediekoncern som AktieUgebrevet. AktieUgebrevet Privatinvestor udkommer fremover en gang om måneden og udsendes til knap 40.000 modtagere. Økonomisk Ugebrev er anerkendt for at levere analyser og kortlægninger af høj kvalitet til dansk erhvervsliv, og vi mener også, at dette råstof kan være til stor gavn for private investorer. Indholdet er henvendt til danskere med bred interesse i privatinvesteringer. Formålet er at give en månedlig opdatering på en stribe forskellige investeringsaktiver. Hvor AktieUgebrevet kun handler om danske aktier, går AktieUgebrevet Privatinvestor flere skridt videre. Publikationen indeholder en månedlig status på det generelle aktiemarked, samt en række udvalgte danske aktier og en gennemgang af AktieUgebrevet Pensionsportefølje, som indeholder langsigtede solide danske aktier. AktieUgebrevet Privatinvestor vil løbende blive videreudviklet med nyt indhold og anderledes analyser, som udarbejdes af vores erfarne og dygtige journalister og analytikere. Redaktionen er derfor meget interesseret i modtage gode forslag til analyser og artikler, som vi overveje til kommende artikler. Forslag kan sendes til kontakt@aktieugebrevet.dk God Læselyst Med venlig hilsen Publikationen handler også om andre investeringsaktiver, blandt andet obligationsrenter, erhvervsobligationer, investeringsforeninger, pensionsopsparing og generel økonomi. Morten W. Langer Chefredaktør, AktieUgebrevet PrivatInvestor for fØrsTe gAng i dAnmArK for fØrsTe gAng i dAnmArK Tilbydes privATe invesTorer Tilbydes privATe invesTorer INVESTERING MED STØRRE RISIKOSPREDNING – ÅRLIG DIVIDENDE – 7-10% for fØrsTe gAng i dAnmArK TilgAng Til AlTernATive direKTe sKibe TilgAng Til flyAlTernATive direKTe Øvrige ÅRLIGT AFKAST – OPTAGES HANDEL PÅ GXG MARKETS – REGISTRERES I VP Tilbydes privATe invesTorer invesTeringer viA eTTILensArTeT invesTeringer viA eT ensArTeT InGEnFOnDP.T. CSAVIATIOnI CSVentureUSI TilgAng Til AlTernATive direKTe Alternative direkte investeringer kan, hvis struktureret optimalt, dit risikojusterede afkast i bestående portefølje fondsunivers fondsunivers vind optimere sol ejendomme invesTeringer viA eTTILBYDES ensArTeT FOR FØRSTE GANG I DANMARK PRIVATE TILGANG TIL ALTERNATIVE CSWindI INVESTORERCSSolarI CSRetailDKI CSBoligDKI fondsunivers DIREKTE INVESTERINGER VIA ET ENSARTET FONDSUNIVERS sKibe InGEnFOnDP.T. fly Øvrige CSAVIATIOnI fly Øvrige InGEnFOnDP.T. CSAVIATIOnI CSVentureUSI CSWindI vind sol CSSolarI sol fly Øvrige CSVentureUSI sKibe vind sKibe CS&COS ALTERNATIVE FONDSUNIVERS InGEnFOnDP.T. CSAVIATIOnI CSVentureUSI FÆLLESvind FOR DE AF CS&CO ADMINISTREREDE FONDE ER: sol ejendomme ejendomme CSSolarI AfKAsTCSWindI B udgetteretIRR>7-10% CSRetailDKI ejendomme CSBoligDKI• CS&COS ALTERNATIVE FONDSUNIVERS CSWindI CSRetailDKI CSSolarI CSRetailDKI CSBoligDKI FÆLLES FOR DE AF CS&CO ADMINISTREREDE FONDE ER: CS&COS ALTERNATIVE FONDSUNIVERS fees CS&COS ALTERNATIVE FONDSUNIVERS • Udbudskurs;103 FÆLLES FOR DE AF CS&CO ADMINISTREREDE FONDE ER: CS&COS ALTERNATIVE FONDSUNIVERS AFKAST • P erformancefeetilfondmanagerpå10%>IRR7%-opgjortogafregAfKAsT netårligtmed”watermark” CSBoligDKI •FÆLLES Budgetteret > 7-10% FOR DEIRR AF CS&CO ADMINISTREREDE FONDE ER: AfKAsT • B udgetteretIRR>7-10% AfKAsT FEES • B udgetteretIRR>7-10% fees 103 • •UUdbudskurs; dbudskurs;103 FÆLLES FOR DE AF CS&CO ADMINISTREREDE FONDE ER: • B udgetteretIRR>7-10% • 1 ,5%årligtmanagementfeeafAuM fees • Udbudskurs;103 fees sTruKTur • P erformancefeetilfondmanagerpå10%>IRR7%-opgjortogafreg• A /SellerP/S netårligtmed”watermark” • F astsatdatoforexit • E genkapital/indskudtkapitalkr.10mio. Udbudskurs;103 • Fogastsatdatoforexit fee til fond manager på 10% > IRR 7% - opgjort afregnet årligt med ”watermark” • 1 ,5%årligtmanagementfeeafAuM • ••PPerformance erformancefeetilfondmanagerpå10%>IRR7%-opgjortogafregP erformancefeetilfondmanagerpå10%>IRR7%-opgjortogafreg••netårligtmed”watermark” 1,5% årligt management fee af AuM • F astsatsammenlægningaffondI-VogoptagelsetilhandelpåfondssTruKTur netårligtmed”watermark” • 1 ,5%årligtmanagementfeeafAuM • A /SellerP/S børs,nårdererfuldtegnet •STRUKTUR 1 ,5%årligtmanagementfeeafAuM • F astsatdatoforexit sTruKTur sTØrrelse eller P/S • F astsatsammenlægningaffondI-Vogoptagelsetilhandelpåfonds• •sTruKTur AA/S /SellerP/S • A ktierá1.000pr.styk • A /SellerP/S børs,nårdererfuldtegnet dato for exit • •FFastsat astsatdatoforexit sTØrrelse sammenlægning af fond I-V og optagelse til handel på fonds-børs, når der er fuldtegnet • ••FFastsat astsatsammenlægningaffondI-Vogoptagelsetilhandelpåfonds astsatsammenlægningaffondI-VogoptagelsetilhandelpåfondsF • A ktierá1.000pr.styk • F ondenekangearesmedoptil80%forudsatsammeskerpå børs,nårdererfuldtegnet børs,nårdererfuldtegnet • E genkapital/indskudtkapitalkr.10mio. non-recoursevilkår STØRRELSE sTØrrelse sTØrrelse • F ondenekangearesmedoptil80%forudsatsammeskerpå A ktierá1.000pr.styk á 1.000 pr. styk • ••AAktier ktierá1.000pr.styk Øvrige non-recoursevilkår E genkapital/indskudtkapitalkr.10mio. kapital kr. 10 mio. • ••EEgenkapital/indskudt genkapital/indskudtkapitalkr.10mio. • AktiernevilbliveoptagettilhandelpåGXGMTFmarkedspladsen Øvrige F ondenekangearesmedoptil80%forudsatsammeskerpå • AktiernevilbliveoptagettilhandelpåGXGMTFmarkedspladsen kan geares med op til 80% forudsat samme sker på vilkår • Anon-recourse ktiernevildesudenbliveregistreretiVP,hvorfraudlodningerforetages • ••FFondene ondenekangearesmedoptil80%forudsatsammeskerpå non-recoursevilkår non-recoursevilkår automatiskligesomaktierneogderesværdivilfremgåafdepotover• AktiernevildesudenbliveregistreretiVP,hvorfraudlodningerforetages Øvrige automatiskligesomaktierneogderesværdivilfremgåafdepotoversigteniegetpengeinstitut sigteniegetpengeinstitut Øvrige ØVRIGE • AktiernevilbliveoptagettilhandelpåGXGMTFmarkedspladsen • AktiernevilbliveoptagettilhandelpåGXGMTFmarkedspladsen • Prospekterneerudarbejdetihenholdtilprospektbekendtgørelsenog • Prospekterneerudarbejdetihenholdtilprospektbekendtgørelsenog AktiernevildesudenbliveregistreretiVP,hvorfraudlodningerforetages •• Aktierne vil blive optaget til handel på GXG MTF markedspladsen godkendtafFinanstilsynet automatiskligesomaktierneogderesværdivilfremgåafdepotover- godkendtafFinanstilsynet • AktiernevildesudenbliveregistreretiVP,hvorfraudlodningerforetages •automatiskligesomaktierneogderesværdivilfremgåafdepotoverAktierne vil desuden blive registreret i VP, hvorfra udlodninger foretages automatisk ligesom aktierne og deres værdi vil fremgå af sigteniegetpengeinstitut • Indenforvedvarendeenergierprospekternetilligeudarbejdetihenhold • Indenforvedvarendeenergierprospekternetilligeud arbejdetihenhold depotover-sigten i eget pengeinstitut tiletiskregelsætudarbejdetafHorten,DeloittesamtCS&Co •sigteniegetpengeinstitut Prospekterneerudarbejdetihenholdtilprospektbekendtgørelsenog tiletiskregelsætudarbejdetafHorten,DeloittesamtCS&Co godkendtafFinanstilsynet er udarbejdet i henhold til prospektbekendtgørelsen og af Finanstilsynet • Cgodkendt S&COA/SerinvesteringsrådgivereundertilsynafFinans tilsynet • •PProspekterne rospekterneerudarbejdetihenholdtilprospektbekendtgørelsenog • CS&COA/SerinvesteringsrådgivereundertilsynafFinanstilsynet •godkendtafFinanstilsynet Indenforvedvarendeenergierprospekternetilligeudarbejdetihenhold • Indenfor vedvarende energi er prospekterne tillige ud arbejdet i henhold til etisk regelsæt udarbejdet af Horten, Deloitte samt CS&Co Se mere på www.cs-co.dk eller book et møde CS&Co A/S tiletiskregelsætudarbejdetafHorten,DeloittesamtCS&Co • •Indenforvedvarendeenergierprospekternetilligeud aFinans rbejdetihenhold påpå tlf.www.cs-co.dk 70 25 09 11 eller info@CS-CO.dk Se mere eller book et møde CS&Co A/S CS&CO A/S er investeringsrådgivere under tilsyn af tilsynet •tiletiskregelsætudarbejdetafHorten,DeloittesamtCS&Co CS&COA/SerinvesteringsrådgivereundertilsynafFinanstilsynet på tlf. 70 25 09 11 eller info@CS-CO.dk Se merepå påwww.cs-co.dk www.cs-co.dk et møde på tlf. 70 25 09 11 eller info@CS-CO.dk mere ellereller bookbook et møde CS&CoCS&Co A/S A/Stilsynet • Se CS&COA/SerinvesteringsrådgivereundertilsynafFinans på tlf. 70 25 09 11 eller info@CS-CO.dk Se mere på www.cs-co.dk eller book et møde CS&Co A/S Erfaring med af alternative direkte investeringer som K/S, P/S eller A/S siden 2004 – vi skræddersyr gerne specifikke løsninger på tlf. 70 25strukturering 09 11 eller info@CS-CO.dk til den enkeltes investeringsbehov diT AlTernATive invesTeringsvAlg Cs&Co A/s . Tuborg boulevArd 12, 3. sAl . dK–2900 Hellerup diT AlTernATive invesTeringsvAlg Tlf. +45 70 25 09 11 . info@Cs-Co.dK . w w w.Cs-Co.dK diT AlTernATive invesTeringsvAlg A/s . Tuborg boulevArd 12, 3. sAl . dK– 2900 Hellerup Tlf. +45 70 25 09 11 . info@Cs-Co.dK . w w w.Cs-Co.dK Cs&Co A/s . Tuborg boulevArd 12, 3. sAl . dK–2900 Hellerup Cs&Co Tlf. +45 70 25 09 11 . info@Cs-Co.dK . w w w.Cs-Co.dK diT AlTernATive invesTeringsvAlg Cs&Co A/s . Tuborg boulevArd 12, 3. sAl . dK–2900 Hellerup Tlf. +45 70 25 09 11 . info@Cs-Co.dK . w w w.Cs-Co.dK 2 3 DECember 2012 Aktiemarkedet apm TRÆKKES FREM AF KINa af Lars Bjørnvik A. P. Møller-Mærsks regnskab for 3. kvartal indeholdt ikke de store overraskelser. På det seneste har der dog været tydelige signaler om en positiv vending i både den kinesiske økonomi og fragtraterne. Børskurs på analysetidspunktet: 40.160,00 Fair value (12 mdr): 46.200,00 Den åbenhed, som har været på Esplanaden de sidste par år, betyder, at analytikerne efterhånden er blevet så gode til at estimere nøgletallene, at der nu sjældent er overraskelser i regnskaberne. Den eneste større usikkerhed er ledelsens udmelding omkring deres forventninger fremover. Her var der heller ikke de store udsving, men dog alligevel mindre nedjustering for gruppens tredje største forretningsområde APM Terminals. I alt blev gruppens guidance for hele 2012 løftet til USD 4 mia. Denne beskedne stigning skyldes, at omkostningerne ved at finde olie har været faldende på grund af et lavere investeringsniveau. Generelt må det siges, at på trods af gode resultater fra gruppens oliedel, så 4 har gruppen forsømt at øge eftersøgningsinvesteringerne de sidste mange år. Dermed savnes en modvægt til, at en lang række modne felter har haft stadig lavere olieproduktion. Som det blev redegjort for på A P. Møller-Mærsks første kapitalmarkedsdag, kan det forventes, at der igen kommer turbo på investeringerne i oliesektoren, så den daglige produktion kommer op fra de nuværende 258.000 tønder til 400.000 tønder i 2020. En sådan vækst i olieproduktionen kræver store investeringer, som kommer til at ske på bekostning af investeringer i Maersk Line. Derfor er fokus i Maersk Line også flyttet fra markedsandele til bundlinjen. Samtidig står det klart, at Maersk Line ikke kan forvente at få tilført større investeringer, så længe afkastet er på de nuværende niveauer. Allerede nu tegner det til, at det norske Johan Sverdrup-felt og det engelske Culzean vil blive væsentlige bidragsydere til at nå hen mod de 400.000 tønder om dagen. Jokeren bliver Chissonga-feltet ud for Angola. Det forventes, at der inden for det næste halve år kommer nærmere oplysninger for de fremtidige produktionsestimater. Det alene kan blive en mindre kurstrigger. Gode takter i Maersk Line For gruppens største forretningsområde, containerrederiet Maersk Line, er der fortsat gode takter. Selvom raterne er under pres igen, efter at rederierne har haft held til at holde raterne oppe med drypvise massive rateforhøjelser gennem hele 2012. Der har været massive omkostningsreduktioner globalt i Maersk Line, og små lokale ”kongeriger” er blevet væltet, og der er sagt farvel til en lang række ledende medarbejdere globalt. Øvelsen ser dog ud til at være lykkedes, og resultatet for Q3 var hele USD 500 mio. bedre end forventet. Udover cost cutting er ”slow steaming” medvirkende til, at Maersk Line har sparet ca. 15 % på brændstofforbruget. Der er i praksis blevet foretaget en turn around i Maersk Line fra et underskud på USD 600 mio. i første kvartal. Fragtmængderne i Q3 var på 2,1 mio. TEU, hvilket svarer til samme mængde i Q3 2011, mens mængderne for de første ni måneder af 2011 var på 6,5 mio. TEU mod 5,9 mio. TEU i 2012. Dette indikerer klart, at Maersk Line ikke længere har fokus på markedsandele men på bundlinjen. Effektive rateforhøjelser Rateforhøjelserne har mod alle forventninger været effektive med et gennemsnit på ca. USD 1500 pr. TEU, mod ca. USD 1.400 pr. TEU i 2011. Største bidragsyder til resultatet har været de knap 20 % rateforhøjelse på Asien- Europa ruterne. Dette overraskende gode resultat lyder dog ikke til at være nok for Nils Smedegård Andersen. Han har i forbindelse med aflæggelse af regnskabet for Q3 udtalt, at Maersk Line havde præsteret som forventet, og fortsat forventes at levere et resultat, så gruppen kan opnå en fair forrentning af investeringerne i Maersk Line. Utilfredsheden med Maersk Lines resultater er stadig til stede. Og det blev da også på A.P Møller-Mærsks kapitalmarkedsdag med et smil på læben nævnt af Nils Smedegård Andersen, at så længe Maersk Line ikke præsterede et overskud, så skulle Maersk Line heller ikke præsenteres selvstændigt på kapitalmarkedsdagen. AktieUgebrevet er stadig af den vurdering, at der er mere upside i aktien end downside. Grundlæggende tror vi på, at med de overståede valg i både USA og Kina vil der blive sat initiativer igang for at stimulere væksten. Med en bedre vækst følger en stigende handel og dermed også et gunstigere forretningsmiljø for Maersk Line. Dog forventer vi for 2013 ikke et resultat, der adskiller sig væsentligt fra resultatet for 2012. Men i løbet af 2013 forventer vi, at der igen kan skimtes lys for enden af tunnelen, således at resultatet for 2014, bliver væsentligt bedre end både 2012 og 2013. Derfor tror vi også, kursen kan stige med 15-20 %, når en vending er indenfor rækkevidde. Lars Bjørnvik har aktier i A.P. MøllerMærsk 5 Frederiksberg Allé 98B, 5. th. Sag nr. E118 Pragtfuld lejlighed på 5. sal med fantastisk udsigt til Frederiksberg Kontantpris: Udbetaling 11.850.000 Boligareal 204 m2 595.000 BBR areal 221 m2 Brutto 61.791 Etager 2 Netto 56.528 Opført 1999 Skodsborgparken 28, 1. tv. Pragtfuld Penthouse lejlighed i 2 plan på 5. sal med fantastisk udsigt til Frederiksberg Have, Frederiksberg Kirke, Frederiksberg Slot samt over trækronerne langs den skønne Frederiksberg Allé. Bedste beliggenhed på Frederiksberg. Her er du tæt på alt hvad hjertet kan begære. Til lejligheden hører kælderrum og der er mulighed for parkeringsplads i kælderen. Selve lejligheden ligger på 5 og 6 . sal og er sydvendt, så der er masser af sol og lys. Indeholder: Stor entre med gæstetoilet, børneværelse med fransk altan, stor opholdsstue med panoramavinduer, altan og fantastisk udsigt. Dejligt stort køkken med udsigt og alle moderne faciliteter. Køkkenet ligger i delvist åben forbindelse med stuen, herfra udgang til altan. Lækkert badeværelse med badekar ¨jazzusi¨og flot muret bruseniche. Rummeligt soveværelse med plads til klædeskab og direkte adgang til walk-in closet. Indvendig flot trappe til 6 sal tårnet som består af stor opholdsstue med udgang til stor terrasse. Opholdsstuen hvor loftet er åbnet op så der er flot udsigt til himlen i det store glasspir med halogen belysning. Børneværelse med altan, fra værelset adgang til endnu et badeværelse. Sag nr. L237 Flot nyistandsat lejlighed i Skodsborgparken I veldreven ejerforening med dørtlefon, elevator, 2 altaner, en Østvendt mod Øresund og en vestvendt mod skoven. Gode p. muligheder lige uden for døren, tæt på stationen hvor togforbindelsen til Kbh tager 25 min. Lejligheden der er total istandsat med ny el, køkken, bad, m.m på 115 kvm BBR indeholder; Entre, nyt gæstetoilet, stor lys stue med pejs og formidabel udsigt til Øresund, samt udgang til stor altan. Flot nyt køkken med alle hårde hvidevare, gang med “walk in” skab, Dejligt nyt badeværelse med italienske klinker. Alt i alt en lejlighed der er lige til at flytte ind i uden at skulle tænke på istandsættelse. Fotograf er bestilt da de nuværende billeder er taget med en lille kamera. Kontantpris: 4.150.000 Boligareal 108 m2 210.000 BBR areal 115 m2 Brutto 24.018 Værelser Netto 21.880 Opført Udbetaling 3 1963 Onsgårdsvej 23, st., 2900 Hellerup Tlf.: 20 99 91 46 / 40 86 73 32 | Fax.: 39460131 info@vedel-colding.dk | www.vedel-colding.dk DECember 2012 Aktiemarkedet Carlsberg foran i globalt premiumrace af Morten Sørensen Carlsberg-mærket er hidtil i år løbet fra de andre globale premiumølmærker, viser AktieUgebrevets gennemgang af de seneste regnskaber fra de globale bryggerier. Ifølge Carlsbergs regnskabsmeddelelse for tredje kvartal er salget af Carlsbergmærket i de forløbne ni måneder af 2012 steget 9 %, mens salget af Tuborg er steget 6 %. Til sammenligning har salget af AB InBevs globale premiummærker udviklet sig mere jævnt: Salget af Budweiser er steget 6 %, Stella Artois er steget 1 %, mens salget af Beck’s er faldet 2 %. For Heineken er der ikke tal for de ni måneder under et, men i første halvår havde Heinekenmærket isoleret set en vækst på 6 % og i tredje kvartal på 4 %. Der foreligger endnu ingen tal for SAB Millers salg af premiummærker i tredje kvartal. Opgørelsen af de forskellige koncerners vækst i segmentet vanskeliggøres af, at definitionen af premiumøl ikke altid er lige entydig. Mens for eksempel Carlsberg, Budweiser og Beck’s er premiummærker i Asien, Latinamerika og Rusland, så er de mainstream-mærker på deres hjemmemarkeder. 7 Fælles for disse mærker er, at bryggerikoncernerne satser på dem i hele verden. Desuden markedsfører bryggerigrupperne også en del andre såkaldt premiummærker på deres forskellige geografiske markeder. Fremdrift for Carlsbergs dyrere produkter At Carlsberg har god fremdrift for sine dyrere produkter antydes imidlertid også af den prisudvikling, som koncernen kan konstatere. Carlsbergs omsætning per hektoliter steg i tredje kvartal 5,6 %, mens Heinekens steg 2,5 %. Her ligger AB Inbev dog i spidsen med en stigning på 10,2 %, primært fordi koncernen er stærkt eksponeret mod latinamerikanske markeder, hvor inflationsraten er høj. Premiummarkedet er ved at blive afgørende for de store bryggerikoncerner. På Carlsbergs store marked, Rusland, udgjorde premiumøl ved udgangen af første halvår 27,6 % af markedet – det vil sige 0,9 %-point mere end ved udgangen af marts. Her vil Carlsberg forsøge at kompensere en skuffende volumenudvikling med et stigende salg af dyrere øl. Det er ifølge russiske medier en afgørende del af en recept, der skal bringe Carlsbergs EBIT-margin i landet op. Det kinesiske marked ventes i de kommende år at stå for op mod halvdelen af den samlede vækst i verdens ølforbrug – og premiumsegmentet er det hurtigst voksende i Kina. Det forklarer, hvorfor ølvolumen på det kinesiske marked over fem år er vokset 50 %, mens omsætningen, renset for inflation, er steget 63 %. Stigende forbrug af premiumøl i Kina Stephen Maher, der er CEO for Carlsberg i Kina har over for den kinesiske avis China Daily vurderet, at premiumøl vil komme til at stå for 25 % af Kinas årlige ølkapacitet i løbet af fem til ti år. I 2010 stod premiumøl for cirka 8 % af den kinesiske ølomsætning og i 2011 for 10 %. China Daily beretter, hvordan kineserne i stigende graf fylder deres glas med dyrere premiummærker som Carlsberg, Budweiser, Heineken og Skol (der også produceres af Carlsberg). Carlsberg er dog fortsat en af de mindre spillere på det kinesiske premium-marked. Ifølge Reuters dominerer AB Inbev med 45 % af dette marked, fulgt af det kinesiske Tsingtao-bryggeri med 15 %, Heineken med 7,5 % og Carlsberg med 6 %. De kommende kvartaler vil vise, om Carlsberg-mærket stadig kan vokse hurtigere end rivalerne på det internationale premiummarked. Det er tænkeligt, at den store vækst i årets første ni måneder har været båret af Carlsbergs sponsorat af Euro 2012 i første halvår: I årets første seks måneder nåede Carlsberg-mærket en vækst på 13 %, men set over de første ni måneder er væksten altså faldet til 9 %, så det er et spørgsmål om momentum holder. Svaret er vigtigt for Carlsberg. For mens koncernen vil have meget svært ved at nå AB Inbev, SAB Miller og Heineken som global masseproducent, så er feltet i mindre grad lukket til, når det gælder det langt mere profitable segment for premiumøl. Carlsberg + MA(50) 550 525 500 475 450 425 400 02-2012 04-2012 06-2012 08-2012 10-2012 BCVIEW 8 Gratis Guide konvertér topskat til opsparinG Har du sikret dig et optimalt skattefradrag for 2012? Det er ikke for sent. I vores gratis guide ”Hvad er et K/S?” kan du blive klogere på, hvordan en investering i et K/S-solprojekt giver dig mulighed for at bytte topskatten ud med en attraktiv investering med et højt og stabilt afkast. I praksis fungerer investeringen som en gunstig ”ratepension” med attraktive årlige udlodninger. Der er god ræson i at bestille den gratis brochure, hvis du: Hvad er et ObtO n A/S – inve Ster ing i en bær K/S? edyg tig frem tid Bestil gratis og uforpligtende brochuren ”Hvad er et K/S?” klik her betaler topskat driver selskab i virksomhedsskatteordning har et selskab med høj og stabil indtjening fra driften Kan du svare ”ja” til et af ovenstående punkter, kan du med fordel give dine finanser en god start på det nye år ved at investere i et sol-K/S. Vil du vide mere er du meget velkommen til at kontakte Obton A/S på tlf. 22 22 70 10 / 22 15 75 00 eller bestille vores gratis guide til skatteoptimering via linket. Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C Tlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · obton@obton.com · www.obton.com Obton A/S har siden 2006 beskæftiget sig med formidling af investeringskapital og administration af investeringsprojekter til danske investorer. Obton A/S repræsenterer mere end 400 investorer og forvalter 1,5 mia. kr. Siden 2009 har Obton A/S haft fokus på investering i solenergi og administrerer i dag anlæg, der kan levere strøm til ca. 15.000 europæiske husstande. DECember 2012 Aktiemarkedet Aktiemarkedet Novozymes genbeviser stærk robusthed Flot fremgang i 2013 gør ikke GN købsværdig af Morten W. Langer af Steen Albrechtsen Novozymes viste igen fremragende stabilitet og soliditet i det seneste kvartalsregnskab for 3. kvartal. Novozymes kom ud af kvartalet med en omsætning på 2.838 mio. kr. og et driftsresultat på 720 mio. kr. Ifølge analytikeres estimater var ventet en overskudsgrad på 23,8 %, og den blev realiseret på 25,4 % - og altså bedre end forventet. Novozymes præciserer ikke helt uventet forventningerne til salgsvæksten i nedadgående retning, mens forventningerne til væksten i resultatet af primær drift og nettoresultat gentages. Nu ventes en fremgang i salget på 7 % i danske kr., en salgsfremgang på 3 % i lokal valuta og en organisk salgsvækst på 4 %. Ingredienskoncernen ventede tidligere en salgsvækst i kr. på 7-9 %, en salgsvækst i lokal valuta på 3-5 % og en organisk salgsvækst på mellem 4 og 6 %. Samlet set lander Novozymes’ udmelding nogenlunde, som vi havde forventet. Inden for enzymsalget var der en fortsat solid udvikling, og i forhold til 2. kvartal skyldes hele nedgangen i salget et markant lavere salg indenfor biobusiness, efter frasalg af aktiviteter 10 sidste år. I forhold til 2. kvartal var der solid fremgang indenfor vaskemiddelenzymer, fødevareenzymer og foder- og tekniske enzymer. Stærk aktie både kort- og langsigtet Vi er grundlæggende meget positive overfor Novozymes, både kortsigtet og langsigtet. Aktien har de seneste seks måneder svinget mellem ca. 150 og 170, og brud op gennem den øverste del af intervallet vil være meget positivt. Da Novozymes opfattes som en defensiv vækstaktie har den alle muligheder for at klare sig godt i en usikker verden. Aktien blev sendt 5 % op på et stærkt regnskab, med Deutsche Bank, Merril Lynch og Morgan Stanley blandt de største nettokøbere. Den langsigtede investor bør overveje en entré nu, mens den kortsigtede investor bør overveje køb ved brud op gennem 170. Vor seneste analyse af GN Store Nord i AktieUgebrevet nr. 31/2012 ramte næsten spot on. Efter en meget flot kursudvikling i 2012 med næsten 90 % stigning til toppen i 92, er den de sidste 1-2 måneder vendt rundt, efter at både GN og William Demant Holding (WDH) fremlagde tal for 3. kvartal med lidt bløde forventninger til markedsudviklingen. undervejs, og der er således lagt op til, at momentum i forretningen kan fastholdes ind i 2013. Aktiens kursfald virker måske voldsomt, men skæver man til WDH, er billedet omtrent det samme den seneste tid. I absolutte tal svarer det til en EBITA på 1,2 mia. kr. og med en lav gæld, og dermed lave nettorenteudgifter, er der udsigt til et resultat efter skat i størrelsesordenen 700-800 mio. kr. Det er inkl. effekten fra omkostningerne til Smartprogrammet, der udgiftsføres med 100 mio. kr. i 2013. Det er GN ReSound, der er den store value driver i koncernen, og 3. kvartalsregnskabet viste, at divisionen for niende kvartal i træk vandt markedsandele. EBITA-margin steg til 14,6 %, når man ser bort fra restruktureringsomkostningerne til Smart-programmet, der i 2013 skal reducere omkostningerne med 240-290 mio. kr. årligt. I sig selv svarer det til en forbedring i niveauet 6-8 %-point på EBIT-marginen. GN på vej til at indhente konkurrenten WDH Med 14,6 % EBITA-margin i 3. kvartal begynder det flotte indtjeningsniveau hos WDH at være indenfor rækkevidde. ReSound har flere produktlanceringer ReSounds fremgang understøtter koncernforventningen til 2013 om en omsætning på ”mere end DKK 6,4 mia.” og en EBITA margin på ”ca. 19 %” som GN i 3. kvartalsregnskabet bekræftede. Med omtrentlig 171 mio. aktier er markedsværdien 13,5 mia. kr. ved kurs 79 og Price/Earning ligger dermed omkring 18 for 2013. Trods de gode udmeldinger for 2013, mener vi ikke, at aktien er købsværdig før kurs 60-70, da historikken fordrer lidt større sikkerhedsmargin omkring fremtiden, og investorernes kæledægge WDH handles til en konsensus Price/Earning for 2013 på 18,3. 11 Søndag kl. 12.15 investerede Mette 275.000 kr. af sin pensionsopsparing i et amerikansk energiselskab Fuld frihed med Danica Select – til dig, der kan og vil investere selv Hos Danica Pension kan du nu helt selv vælge præcis hvilke værdipapirer, du vil investere din pension i. Du kan vælge mellem 15.000 værdipapirer på 17 børser i Europa og Nordamerika. Og med Danmarks bedste selvbetjeningsløsninger kan du oven i købet handle, præcis når og hvor det passer dig. På mobil, tablet eller computer. Kontakt os på 70 12 21 21 eller læs mere på danicapension.dk/select. DECember 2012 Aktiemarkedet Udsigt til solidt januar rally efter korrektion af Morten W. Langer Aktiemarkedet har i december udviklet sig meget uroligt, hvor der på den ene sider er en positiv stemning omkring udviklingen i den globale økonomi, og på den anden side usikkerhed om de amerikanske budgetforhandlinger, hvor den såkaldte Fiscal Cliff kan føre USA ud i recession, hvis der ikke kommer en politisk løsning. I det følgende gennemgår vi vores syn på udviklingen på aktiemarkederne de kommende måneder. For det første er der stigende usikkerhed om den amerikanske Fiscal Cliff, som skal håndteres af de amerikanske politikere før årsskiftet. Vi forventer, at der i 12. time findes en løsning, om ikke andet en løsning, som giver mere tid. Men det kan meget vel betyde vigende aktiemarkeder de kommende uger. For det andet er der lagt op til en negativ korrektion efter 20 dages glidende gennemsnit for det toneangivende indeks S&P 500 nu bliver alvorligt udfordret. Underliggende lægger de positive forventninger til den økonomiske udvikling i USA og Kina en hånd under aktierne, men The Fiscal Cliff kan nogen tid endnu give en kortsigtet korrektion ned. For det tredje er det vigtige halvleder- 13 indeks sox.x nu blevet afvist ved 200 dages glidende gennemsnit efter nogle ugers solid fremgang. Vi skal have et bekræftet brud op gennem 390-niveau for sox.x for at kunne erklære et nyt solidt aktierally. Brud ned gennem 50 dages glidende gennemsnit i 373 (mod aktuelt i 385) vil være signal om en yderligere korrektion ned. Efter en forventet løsning af The Fiscal Cliff ser vi dog et solidt rally i januar. De professionelle investorer har i oktober og november fået ryddet op i deres porteføljer, og efter årsskiftet er de parat til at fylde op igen med de aktier, de tror mest på i 2013. Vi ser god mulighed for, at det kan løfte de store aktier, der ikke er steget så meget i 2012. Vi ser især god mulighed for, at aktier med eksponering mod Asien og især Kina kan få et gevaldigt løft, måske allerede de kommende uger, men i hvert fald i 2013. Der har været stor usikkerhed om udviklingen i kinesisk økonomi, men vi vurderer, at denne usikkerhed nu er markant aftagende. Seneste PMI data fra Kina viser, at kinesisk økonomi er tilbage på vækstsporet. Fredag tog det kinesiske Shanghai-indeks det største spring fremad i mange måneder med hele 4 %. Det skete efter et brud op gennem 50 dages glidende gennemsnit og en test af det glidende gennemsnit ovenfra. Vi har på det seneste påpeget, at det kunne være et spørgsmål om kort tid, før de kinesiske aktier bekræftede købssignalet, som allerede i nogle uger er blevet understøttet af fremgang i råvareprisindeks CRB Raw Industrial. Bekræftelsen er altså sket nu. Samtidig har containerfragtraterne taget et solidt spring fremad, og vi ser en klar sammenhæng med en øget optimisme omkring kinesisk økonomi. Selvom tørlastraterne på det seneste er faldet tilbage, mener vi, at det nu er tid til at købe ind i A.P. Møller – Mærsk og D/S Norden på grund af den stærke eksponering mod Asien og ikke mindst Kina. Udviklingen er meget positiv for den globale økonomi, og med mindre USA’s økonomi falder tilbage, er der to stærke vækstmotorer til at hive den halvdøde europæiske økonomi med frem. Amerikansk økonomi har på det seneste vist markante svaghedstegn, og man må håbe på, at der blot er tale om en kort parentes. Den vigtige ledende indikator fra ECRI har senest vist ny styrke efter en svag periode, og den 10-årige ameAktiebarometer: De vigtigste aktieindikatorer Denne uge Sidste uge Sektorrotation 0 1 Citigroup Surprice index 0 -1 Aktietendens (S&P500) -1 -1 Aktietendens (shanghai) 1 -1 Nervøsitetsindeks VIX (USA) 1 1 Halvlederindeks (sox.x) 1 0 Aktietendens (DAX) 2 0 Afvigelse fra MA50 SP 500 0 0 II Bulls vs. Bears 0 0 Globaltkonjunktur barometer 0 0 Samlet Aktiebarometer 0,4 -0,1 Kilde: Aktieugebrevets Research rikanske statsrente har endnu ikke bekræftet ny solid vækst i USA. Det ændrer dog ikke ved, at AktieUgebrevets Aktiebarometer senest har bevæget sig fra et stort minus til et pænt plus. Samlet set peger signalerne nu i retning af betydeligt større optimisme på aktiemarkederne end set de seneste måneder. Vi forventer blandt andet på den baggrund et solidt januar rally. Men vi er meget tvivlende overfor om aktieåret 2013 bliver så godt, som næsten alle aktiestrateger forventer. Vores bekymring er blandt andet, at når alle er enige om, at det nok skal blive etgodt år, så sker det faktisk meget sjældent. AktieUgebrevets Nytårsudgave Den 5. januar udkommer Aktieugebrevets udvidede Nytårsudgave, hvor vi blandt andet udpeger 10 Vinderaktier for 2013. Sidste års udpegning af fem vinderaktier til Basisporteføljen har det seneste år været en ganske god investering med et bedre afkast end markedets gennemsnit. AktieUgebrevet har for tiden et særtilbud med levering af AktieUgebrevet i seks måneder til 119 kr. om måneden ved tilmelding til automatisk månedlig kortbetaling. Se tilbuddet HER. Udvikling i Aktiebarometeret KonjunkturBarometer Forskel -1 1 0 2 0 1 2 0 0 0 0,5 2,0 Score for samlet aktiebarometer 1,5 1,0 0,4 0,5 0,0 -0,5 -1,0 -1,5 -0,7 -2,0 Nov. 3 Nov. 10 Nov. 17 Nov. 24 2012 2012 2012 2012 Kilde: Aktieugebrevet AU professionel,Research AktieUgebrevet Dec. 1 2012 Dec. 8 2012 Dec. 15 2012 14 Pensionsselskaber taler om fremtiden, men det er fortiden, der afslører dem Hvad vil du ha’, når du bliver ¯ammel? Guld eller ¯rønne skove? Golf eller rejser til Borneo? Sådan vil man¯e ¯erne have, du tænker. I Skandia si¯er vi, at du o¯så skulle ta¯e at se lidt på fortiden. Hvor stort et afkast har du fået for dine omkostnin¯er i for eksempel de sidste tre år? Er dine pen¯e reelt vokset med 3 procent eller 6 procent? Seneste tal* viser, at for en ¯ennemsnitli¯ dansk pensionsopsparin¯ kan der være 130.000 kroner i forskel på bare tre år. Så husk o¯så at se di¯ tilba¯e. Fremtiden tilhører dem, der tør se virkeli¯heden i øjnene. *) I føl¯e det uafhæn¯i¯e analysebureau BEDSTpensions rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter 2006-2011, 16. marts 2012. skandia.dk DECember 2012 økonomisk udvikling. Vi ser således, hvordan SmallCap-indeks ikke engang har formået at holde status quo i andet halvår af 2012. Her er der tale om en decideret tilbagegang, og i modsætning til C20-indekset ligger SmallCapindekset klart under 50 dages glidende gennemsnit. Aktiemarkedet Stærke udenlandske indeks kan løfte danske aktier Fremgang internationalt Men hvis vi retter blikket uden for landets grænser, finder vi måske svaret på den usikkerhed, som p.t. præger det danske marked. af Bruno Japp C20 - før finanskrisen Det danske C20-indeks har været stigende siden bunden blev nået tilbage i foråret 2009. Men stigningen i løbet af 2012 var bemærkelsesværdig ved at C20-indekset nåede meget tæt på sin højeste top nogensinde. Den top blev sat tilbage i oktober 2007. Et års tid før finanskrisen rykkede tæppet væk under aktiemarkedet. Det rejser spørgsmålet, om den danske og internationale økonomi nu er tilbage på samme styrke som dengang? Eller rettere: På samme styrke, som vi troede, økonomien havde dengang. Erfaringen viste jo, at der reelt var tale om en kunstig boble af optimisme. At der måske er andre, som begynder at stille det samme spørgsmål, fremgår af C20-indeksets udvikling de seneste 3-6 måneder. Her ser vi nemlig, at C20indekset med en enkelt negativ undtagelse har svinget i intervallet 485-505 i andet halvår af 2012. 475 425 2008 2009 2010 2011 2012 07-2012 08-2012 09-201210-2012 11-2012 12-2012 39 38 16 1350 1300 1250 BCVIEW 10250 10000 9750 9500 Shanghai Composite 2450 2400 2350 2300 2250 2200 2150 2100 2050 2000 9000 36 8750 35 02-2012 04-2012 06-2012 08-2012 10-2012 1400 9250 37 33 1450 02-2012 04-2012 06-2012 08-2012 10-2012 BCVIEW SmallCap + MA(50) 34 S&P 500 02-2012 04-2012 06-2012 08-2012 10-2012 Nikkei Dow. BCVIEW Eftersom det danske aktiemarked er bundet tæt sammen med de stærke internationale økonomier, giver det begrundet håb om, at de store danske aktier står foran en god start på 2013. 3800 3700 3600 3500 3400 3300 3200 3100 3000 C20 - 3-6 måneder 500 490 480 470 460 450 440 430 420 For de øvrige tre store markeder er der imidlertid tale om en ensartet bevægelse, hvor stigningen de seneste 4-6 uger har sendt indeksene op på niveauer, som man mindst skal tilbage til begyndelsen af august for at finde. USA skiller sig ud fra de øvrige indeks ved ganske vist også at have oplevet Germany DAX 100 Index BCVIEW Det indikerer, at investorerne p.t. er meget usikre omkring, hvorvidt de tør tro på en fortsat stigning. Det har foreløbig afspejlet sig i en faldende interesse for de små selskaber, som vil blive ramt hårdt af en negativ I både Tyskland, USA, Kina og Japan har de førende indeks således været stigende gennem de seneste 4-6 uger. 375 350 325 300 275 250 225 en pæn stigning de seneste uger, men dog alligevel ikke være nået op på niveauet fra sept-okt. Her kan man gisne om, i hvilket effekten af præsidentvalg, orkanskader osv. kan forklare dette. 8500 02-2012 04-2012 06-2012 08-2012 10-2012 BCVIEW 01-2012 03-2012 05-2012 07-2012 09-2012 11-2012 BCVIEW BCVIEW 17 Virksomheden fortjener uvildig rådgivning Pensionsmarkedet bliver mere og mere komplekst, og selskabernes betingelser bliver mere og mere forskellige. Staten sætter maks. grænse for forrentningen af medarbejdernes penge, og samtidig vil selskaberne vil gerne af med garantierne. Dine medarbejdere fortjener også uvildig rådgivning Dine medarbejdere får i disse dage tilbud om at flytte investeringsmiljø og får 20-30-40% af deres depot i gave... men nogle gange er et tilbud for godt til at være sandt? Hvis du synes det er uoverskueligt, hvorfor så ikke få et Kan et objektivt syn på pensionsselskabernes tilbud par uvildige øjne til at se firmapensionen efter i skabe udbytte for medarbejderne? sømmene. Hvis du vil høre mere om RTM Insurance Brokers A/S Vidste du at udbud og genforhandlinger af og jeres vej til en optimal firmapensionsordning, så firmapensionsordningen kan betyde en forskel på op til kontakt pensionschef Jannik Jønsson på tlf. 4353 1444 12.000 kr. pr. medarbejder om året*? eller mail: jaj@rtm.dk RTM Insurance Brokers A/S er en af Danmarks førende forsikringsmæglere. RTM blev grundlagt i 1992. Vi betjener en lang række af Danmarks største virksomheder, men samtidig tager vi os godt af vores lokale virksomheder. Vi samarbejder med alle de kommercielle pensionsselskaber og tilbyder sundhedsforsikringer fra alle aktørerne på det danske marked. RTM Insurance Brokers A/S - Greve Centervej 90 - 2670 Greve - www.RTM.dk *Baseret på genforhandling af en firmapensionsordning for en virksomhed med 42 medarbejdere. Forskellen udgør udelukkende forsikringspræmie og omkostninger. Har du forudsætningerne for at finde den optimale firmapensionsløsning? DECember 2012 Novo Nordisk 950 Aktiemarkedet 900 Kurskanaler som købs- og salgssignaler af Bruno Japp Når man ser på dagens kurslister, er der ingen tvivl om, hvilke aktier, som er steget, og hvilke aktier, som er faldet. Men en enkelt dags bevægelse kan man desværre ikke fremskrive og bruge som grundlag for et køb eller salg. En enkelt dags stigning kan nemlig lige så godt være en korrektion på et længerevarende fald, som det kan være en del af en længere stigning. For at få et indtryk af hvilken retning en aktie er på vej, bliver man derfor nødt til at se på kursens bevægelse over en længere periode end blot den ene dag. Det lyder både indlysende og nemt, men som de fleste investorer har opdaget, er det ikke nødvendigvis nemt at se ud fra en kursgraf, om en aktie er stigende eller faldende. Aktiekurser bevæger sig nemlig sjældent i rette linjer, og selv stigende aktier oplever perioder med kursfald ligesom faldende aktier oplever perioder med stigninger. Det kan derfor være meget vanskeligt at vurdere den overordnede retning for en aktie. Her kan det glidende gennemsnit være et meget nyttigt værktøj 19 850 825 800 775 750 725 700 675 02-2012 08-2012 10-2012 BCVIEW I de mellemliggende 4½ måned har der ganske vist været store kursudsving, men op- og nedturer har udlignet hinanden. Hvis man i denne periode havde købt Novo Nordisk efter nogle dages kursstigning, havde man derfor haft rigtig gode muligheder for at tabe penge. Det viste sig nemlig hver gang, at den flotte stigning fra første halvdel af året ikke var gået i gang igen, og kursen faldt igen. til at glatte udsvingene på dag-til-dag kurserne ud og giver et overordnet billede af retningen. Et andet nyttigt værktøj er kurskanaler, som vi vil kigge lidt mere på i dag med de to C20-aktier Novo Nordisk og William Demant Holding (WDH) som illustrerende eksempler. Det er umuligt at vide med sikkerhed, hvornår en stigning er udtryk for et sådant kortvarigt sving opad, og hvornår det er et signal om en mere holdbar stigning. Men her kan kurskanalen hjælpe os. Meget ustabil stigning i Novo Nordisk i 2012 En ”kurskanal” er ikke noget officielt eller objektivt. Det er simpelthen et forsøg på at gøre en kursgraf lettere læselig ved hjælp af grafik. Det er Novo Nordisk et godt eksempel på. Novo Nordisk er steget med 43 % i 2012, så man skulle umiddelbart mene, at denne aktie er et oplagt køb, og at kursgrafen vil vise en klar og entydig stigning. Men sådan er det ikke. 04-2012 06-2012 Novo Nordisk handles i intervallet 870-970 I grafen nedenfor har vi lagt to parallelle linjer ind, som viser os, hvordan Novo Nordisk 950 Grafen øverst på næste side viser os, at kursen på en Novo Nordisk-aktie ganske rigtigt ligger markant højere i dag, end den gjorde ved årets start. Men den viser også, at der bestemt ikke har været tale om en stabil stigning. Faktisk ligger kursen i dag omtrent på samme niveau, som ved udgangen af juli måned, hvor den endte i 934,50. 900 850 800 775 750 725 700 675 650 02-2012 BCVIEW 04-2012 06-2012 08-2012 10-2012 Novo Nordisks kurs siden begyndelsen af juli har svinget i intervallet 870-970. Med disse to parallelle linjer har vi faktisk tegnet en kurskanal med bund i 870 og loft i 970. Mere indviklet er det ikke, men selvom det er enkelt, giver det os en meget væsentlig information. Det fortæller os nemlig, hvor meget markedet p.t. mener, at Novo Nordisk er værd. Ikke i kroner og ører med fem decimaler, men i grove træk. Når kursen falder ned omkring 870, overtager købersiden kommandoen, mens det til gengæld er sælgerne, som får kontrollen, når kursen kommer op omkring 970. Med andre ord svinger Novo Nordisks aktiekurs altså omkring 920 med en usikkerhed på +/- 50 kurs-point. Købssignaler med høj eller lav risiko For den kortsigtede investor med en passende høj risikovillighed giver den information et købssignal, når kursen kommer ned i nærheden af 870. Så ligger den nemlig i bunden af den kurskanal, som kursen har holdt sig indenfor i de seneste fem måneder, og dermed er der en rimelig sandsynlighed for, at kursen nu skal op igen. Dette er naturligvis på betingelse af, at der ikke er ændret grundlæggende i forudsætningerne for aktiens værdi. F.eks. i form af en nedjustering eller en generel ændring i markedets syn på aktier. For den lidt mere forsigtige investor med en tidshorisont på nogle måneder eller længere, er kurskanalen et lige så nyttigt værktøj, da den fortæller ham, at han ikke skal beskæftige sig alt for meget med Novo Nordisk, så længe kursen ligger under 970. 20 DECember 2012 Til gengæld vil en stigning forbi 970 afsløre en markant ændring i markedets holdning til Novo Nordisk i forhold til de seneste fem måneder, og det kan han betragte som et købssignal. Det er sådan en stigning, vi betegner som et ”udbrud fra en vandret kurskanal”. I de to eksempler har vi vist hvordan både bunden og loftet i en kurskanal kan være købssignaler, afhængig af den pågældende investors handelsstrategi. Men kurskanalen kan naturligvis også anvendes til at sætte salgssignaler. Hvis man har Novo Nordisk i porteføljen, og overvejer hvad tid man skal skille sig af den, vil det være naturligt at benytte et fald ned under 870 som et salgssignal. Ligesom en stigning forbi 970 (op gennem kurskanalens loft) signalerede en ændring i markedets opfattelse af Novo Nordisks værdi, gør nøjagtigt det samme sig gældende ved et fald ned under 870. Her er der bare tale om et negativt signal. Som for den private investor kan læses som et salgssignal. En tredje mulighed er, at kursen holder sig indenfor intervallet 870-970 et stykke tid endnu. I så fald er der ingen signaler i aktien, og det vil derfor være naturligt med en ”Hold”-anbefaling. Altså et budskab om at lade være med at sælge den endnu, hvis man har den i porteføljen, og lade være med at købe den endnu, hvis man ikke har den i porteføljen. En kurskanal er altså et meget enkelt grafisk værktøj, som kan tilføre en kursgraf en hel del vigtige informationer. Ligesom den kan hjælpe investorerne med at time deres køb og salg bedre. 21 WDH’s stigende kurskanal I Novo Nordisks tilfælde var der tale om en vandret kurskanal, men en kurskanal kan også være stigende eller faldende. Et interessant eksempel på en stigende kurskanal er WDH, som vi ser i figuren nederst på siden Få adgang til 11.000 aktieanalyser, anbefalinger og kursmål. Gå til Euroinvestors webshop og prøv aktieanalyseværktøjerne i en måned for kun 125 kr. I anden halvdel af 2012 faldt WDH 20 % i løbet af 3½ måned, indtil bunden blev nået den 12. november. Det er et stort fald, men figuren viser, at set over en periode på 3-4 år ændrer det faktisk ikke WDH’s status som en aktie i stigning. Med aktieanalyseværktøjerne fra Euroinvestor får du: · · · · · Hvis man er langsigtet investor, har faldet altså ikke været tilstrækkeligt til at udløse et salgssignal, da det i så fald kan betragtes som en naturlig korrektion efter en kraftig stigning. WDH var således steget 46 % i de 12 måneder, som gik forud for faldet på 20 % i efteråret 2012. 11.000 analyser på aktier fra hele verden Unik stock-screener, der kan udvælge aktier på +200 kriterier Konsensus-anbefalinger og kursmål fra analytikerne Regnskabs- og nøgletal med 5 års historik og 3 års estimater. Dybdegående indsigt i alle relevante nøgletal som p/e, k/i og meget mere. Læs mere om aktieanalyseværktøjerne fra Euroinvestor. Gå til www.euroinvestor.dk/webshop for mere information. At WDH holdt sig indenfor sin stigende kurskanal gør aktien til en interessant købsmulighed. Hvis den følger sin rytme gennem de seneste 3-4 år, fortæller kurskanalen os nemlig, at der er udsigt til en stigning på ca. 20 %, inden det igen er tid til et større fald. Det sker, når kursen igen rammer loftet i kurskanalen. WDH 500 400 300 200 180 2009 2010 2011 2012 BCVIEW 22 DECember 2012 Samfundsøkonomi Byggesektoren på vej mod yderligere nedtur af Sten Thorup Kristensen Siden finanskrisens start for fire år siden har byggeriet været en af de hårdest ramte sektorer. Men netop for byggeriet er det værste endnu langt fra overstået, fordi de store offentlige anlægsarbejder i regeringens kickstart efter næste år toner ud, uden at den private byggeaktivitet ser ud til at tage over. at give en håndsrækning; først i form af fremrykning af investeringer, og siden i form af SSFR-regeringens kickstart. Timingen var næsten perfekt, så det offentlige byggeri kunne dæmpe smerten, efterhånden som det private byggeri, der var igangsat inden krisen, blev gjort færdigt. Dansk Byggeri forudså i sidste uge, at 2013 bliver det hidtil dårligste under finanskrisen. Men det er specielt 2014, der kan blive rigtig slem for sektoren. Det vil lægge yderligere pres på virksomheder som MT Højgaard, H+H International og DLH, der for øjeblikket står som tabere i et udskilningsløb blandt branchens store virksomheder. Men de ekstraordinære store offentlige investeringer betyder også, at der ikke er blevet gemt noget i det tilfælde, at væksten og medfølgende byggeri ikke blev sparket i gang i mellemtiden – jævnfør metaforen om ”kickstarten”. Miseren ligger i, at det offentlige byggeri, der er sat i gang i anledning af krisen, nu er på vej til at blive gjort færdigt, uden at den private sektor gør antræk til for alvor at løfte sine byggeaktiviteter igen. Når byggeriet for alvor køler ned – og håbet om, at dét ikke sker, er efterhånden papirtyndt – kan byggevirksomhederne fundere over, om de har været lidt for ivrige med at formidle budskabet om branchens krise. Folketinget har været meget villige til 23 Stabil beskæftigelse i byggebranchen siden 2008 Faktum er, at årene siden 2008 på ingen måde har været historisk slemme for byggebranchen. F.eks. har dens beskæftigelse stabiliseret sig omkring 145.000 medarbejdere på årsbasis, og det er kun ca. 15.000 færre end forrige gang byggesektoren oplevede nedgang – nemlig i begyndelsen af 00’erne oven på, at it-boblen bristede. Og beskæftigelsen i byggeriet er væsentligt højere nu, end den var under tidligere byggekriser i 80’erne og 90’erne. Regeringens kickstart indeholder investeringer for cirka 20 mia. kr. Men effekten fra de planlagte investeringer topper meget snart. Finn Bo Frandsen, cheføkonom i Dansk Byggeri, vurderer, at 25 % af dens effekt allerede er anvendt i 2012. Yderligere 60 % kommer næste år. Derefter er der kun 15 % – altså et par mia. kr. – tilbage til at understøtte byggeriet i 2014 og 2015. Håbet om, at det private byggeri skulle komme i gang i mellemtiden, har altså også svigtet. Det kan man sige med stor sikkerhed, fordi konkrete beslutninger om byggeri og den efterfølgende projekteringsfase giver et meget langt forvarsel om, hvordan tilstanden vil være i det egentlige byggeri. ringer. Vi fyrer stadig for gråspurvene, og det kan godt undre,” siger Finn Bo Frandsen. Et andet lyspunkt er de store offentlige anlægsinvesteringer, som Femern Bæltforbindelsen og jernbanen til Ringsted. Netop anlægssektoren er den undersektor, der er mindst kriseramt. Men den fylder desværre – i hvert fald målt på antal arbejdspladser – ikke meget, og desuden er der en større andel af virksomheder fra udlandet, der byder ind ved de store anlægsprojekter. Det samme gælder i forbindelse med opførelsen af regionernes nye supersygehuse. H+H International + MA(50) ”Ingen vending i privat byggeri de næste to år” ”Jeg mener ikke, at der udsigt til nogen vending i det private byggeri i hvert fald to år frem. Der er for mange huse til salg. Det presser priserne ned og reducerer nybyggeriets konkurrenceevne. Samtidig er der desværre rigtigt meget ledigt erhvervsbyggeri,” siger Finn Bo Frandsen. Han tilføjer, at der er geografiske forskelle, så det f.eks. ser bedre ud med boligbyggeriet i København. Men tilsvarende meget værre er det uden for vækstområderne. En af de ting, som byggeriet stadig kan stille forhåbninger om, er energirenoveringer. De kan sættes i gang relativt hurtigt. Men her er Dansk Byggeri ikke imponeret over aktiviteten på Christiansborg. ”Regeringen taler meget om store klimainvesteringer. Men i hvert fald på kort sigt er der ikke de store investe- 55 50 45 40 35 30 25 02-2012 04-2012 06-2012 08-2012 10-2012 BCVIEW DLH+ MA(50) 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 02-2012 04-2012 06-2012 08-2012 10-2012 BCVIEW 24 DECember 2012 Samfundsøkonomi Regering fortsætter skønmaleri af vækstudsigter af Morten W. Langer Det er efterhånden blevet en historie, der gentager sig kvartal efter kvartal. Både Det Økonomiske Råd, Nationalbanken og regeringen kommer med alt for optimistiske prognoser for den økonomiske udvikling i Danmark. Ved årets afslutning får de urealistiske prognoser så et ordentlig ryk nedad, for at tilpasse prognosen til virkeligheden. Formålet med de gentagne optimistiske prognoser er angiveligt et forsøg på at sparke lidt optimisme ind i de danske forbrugere, så de sætter mere tryk på forbruget. Men danskerne bliver tilsyneladende ikke mere overbeviste af, at samme bluffnummer gentages den ene gang efter den anden. De nye prognoser for det nye år har heller ikke denne gang nogen sammenhæng med den aktuelle situation, og de er igen mest baseret på tro og håb. Billedet svarer altså ganske godt til regeringens nye Økonomiske Redegørelse fremlagt af Økonomiministeriet. Regeringens vækstskøn for 2012 blev nedjusteret chokagtigt fra plus 0,9 % til minus 0,4 %. I den nye redegørelse hedder det, at ”I forhold til vurderingen i august er der 25 tale om en nedjustering af vækstskønnet for BNP i 2012 fra 0,9 pct. til -0,4 pct. Nedjusteringen skyldes særligt, at virksomhederne ifølge det seneste, foreløbige nationalregnskab i vidt omfang har valgt at nedbringe deres lagre i stedet for at producere for at imødekomme efterspørgslen. Det har der ikke været tegn på i de tidligere opgørelser. Også erhvervsog boliginvesteringerne har udviklet sig svagere end forventet i august, ligesom det offentlige forbrug har ligget under budgetterne,” hedder det. Faktum er, at det seneste Nationalregnskab for BNPvæksten i 3. kvartal viser, at lagrene er blevet forøget i to ud af årets første tre kvartaler. At erhvervsinvesteringer i maskiner og transportmidler de første tre kvartaler er steget 12 % i forhold til året før. Til gengæld har det private forbrug ligget omkring nulvækst. KonjunkturBarometer for Dansk Økonomi viser stort set ingen styrketegn, som peger fremad. Kun industriproduktionen har på det seneste vist svage positive tendenser på grund af øget lageropbygning, hvilket jo ikke afspejler et varigt væksthop fremad. Den svage økonomiske vækst gennem 2012 i dansk økonomi forklares også med, at ”lavere vækst i udlandet og dermed i dansk eksport. Også væksten i privatforbruget er nedjusteret betydeligt, hvilket blandt andet skal ses i lyset af forventningen om et mere afdæmpet boligmarked.” Realiteten er, at den samlede BNPvækst ikke var ringere i 3. kvartal end i 1. kvartal, og faldet i boligbyggeri fladede ud i 3. kvartal efter markant fald i de første to kvartaler. Samlet set har dansk økonomi derfor udviklet sig stort set fladt gennem 2012, men væksten i det øvrige Europa har været markant faldende. Men hvordan forklarer regeringen så, at det skulle gå meget bedre næste år end i år, hvor dansk økonomi faktisk har holdt skansen? At den økonomiske vækst skulle blive bedre i 2013 end i 2012 er på nuværende tidspunkt meget vanskeligt at se. Faktisk har dansk økonomi holdt sig ganske robust, om end på et meget lavt blus helt hen til 3. kvartal 2012 - baseret på en solid eksportvækst. For det første forventes væksten i det private forbrug at blive forøget fra 1,0 % i 2012 til 1,5 % næste år. ”Privatforbruget løftes af en fremgang i husholdningernes disponible realindkomster på godt 2 %, som primært skyldes skattereformen og lavere rentebetalinger. Samtidig er forbrugernes likviditet øget, fordi udbetalingen af efterlønsbidragene i 2012 primært ser ud til at have forøget indeståenderne i pengeinstitutterne.” Står der i redegørelsen. De seneste data i Økonomisk Ugebrevs Realiteten er, at det private forbrug bremsede yderligere op i 3. kvartal, og der er ikke tegn på ny fremgang i julemåneden. Efterlønspengene burde for længst have givet effekt, og det har de måske også, men det kan bare ikke ses i tallene. Lavere rentebetalinger på boliglån handler om, at de effektive betalinger er reduceret marginalt, fordi mange har valgt at forlænge løbetiden på boliglånene. For det andet ventes forøgede erhvervsinvesteringer fra en vækst på 5,4 % i år til 6,8 % næste år. I redegørelsen fremgår det endvidere: ”Erhvervsinvesteringerne ventes også styrket næste år. Virksomhederne har de sidste par år nedbragt investeringerne ganske betydeligt i forlængelse af tilbageslaget, og niveauet er aktuelt meget lavt, både i forhold til de løbende afskrivninger og i forhold til kapacitetsudnyttelsen. De seneste års meget lave investeringer har således ikke været tilstrækkelige til at modsvare afskrivningerne, og kapitalapparatet er dermed blevet reduceret.” Så længe både den hjemlige og internationale økonomi ikke viser fremgang, er der ingen grund til at forvente øgede erhvervsinvesteringer, heller ikke selv om der er tale om nedslidning. Da europæisk økonomi for tiden fortsætter ned ad bakke, er der ingen grund til at dansk økonomi får det bedre, før det først bliver værre. Kommer den store vending i USA’s og kinesisk økonomi med senere positiv afsmitning på europæisk økonomi er historien en anden. Men det er slet ikke der, vi er endnu. 26 DECember 2012 Samfundsøkonomi Mudret billede: USA ned, Kina op, Europa syg af Morten W. Langer AktieUgebrevets Konjunkturbarometer for den globale økonomi viser i denne opdatering en lille fremgang til en neutral score på nul. Efter en score på minus 0,1 i den eneste opdatering er der sket en moderat forbedring, men der er altså hverken tale om en indikation af vækstnedgang eller vækstfremgang. Der er ellers tale om ændringer i hele seks af signalerne i denne opdatering med fremgang i PMI for Kina, CRB Raw Industrial og iTraxx Financials. Billedet er meget uensartet mellem de tre store økonomisk vigtige regioner, Europa, USA og Kina. Den samlede score i konjunkturbarometeret svarer ganske godt til det overordnede signal i JP Morgans PMI for den globale frem- stillingsindustri, der i november steg til underkanten af neutrale 50. Billedet er som sagt denne gang ekstremt mudret. Meget tyder på, at det svage positive vækstmomentum i USA nu er under opbremsning. De seneste data fra de amerikanske indkøbschefer i ISM viser, at den fremadrettede ordreindgang har været markant faldende til tæt på stagnation den seneste måned. 27 Score -1 0 2 1 0 -1 -2 2 0 -1 0 Ændring 1 -1 0 0 1 0 0 1 1 -2 0,1 Tendens uænd. ned uænd. op op uænd. uænd. op op ned europæiske centralbank har garanteret at ville hånden under euro’en, samtidig med at der sandsynligvis dannes en bankunion. Indikatoren for finansiel nervøsitet, iTraxx Financials, viser nu den største optimisme i mange år. Europæisk økonomi befinder sig fortsat i recession, selvom der var flere positive signaler. Dels viste de tyske IFO tal en lille positiv drejning, som dog ikke bør tillægges betydning. Dels blev indikation på opbremsning i nedturen bekræftet af PMI tal fra Markit. Det positive billede for kinesiske økonomi understøttes dog endnu ikke af udviklingen i det kinesiske Shanghaiaktieindeks og fragtraterne på tørlast i Baltic Dry Bulk indeks, som de seneste uger er styrtdykket. Endelig viste de seneste data fra OECD’s ledende indikator en fortsat opbremsning i tysk økonomi, og det samme negative billede gælder for europæisk økonomi. Samtidig bemærker vi, at den månedlige måling af small business trends i USA nu er ude i et frit fald, som ikke er set mage til i flere år. Som det forklares har både det amerikanske præsidentvalg og hurricane Sandy påvirket målingen negativt: ”The Index of Small Business Optimism declined 5.6 points, one of Internationalt KonjunkturBarometer: De vigtigste internationale konjunkturindikatorer Seneste Forrig Næste data S&P 500 aktieindeks 1418 1450 ISM Fremstilling, Nye ordrer 50,3 54,2 2. jan. Conference board LEI, Ledende indikator 96 95,9 Conference board, Forbrugertillid 73,7 73,1 27.dec CRB Raw Industrial, råvarepriser 525 507 OECD LEI, for Euroland 99,3 99,4 12. jan IFO-forventninger, Erhvervstillid 95,2 93,2 19.dec ITRAXX Financials 108,8 107,1 PMI Kina 50,5 49,5 1.jan Baltic Dry Bulk Index 826 1011 SAMLET KONJUNKTURBAROMETER Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata. Kilde: AktieUgebrevets Research the largest declines in survey history. The Index has been lower only 7 times since the monthly surveys were began in 1986. Prior to 1986, just two readings were lower, in 1975Q1 and 1980Q2. There were two major events shaping the November results, the election and hurricane “Sandy.” What is quite clear from the data is that the election was the primary cause of the decline in owner optimism, not the hurricane, although hurricane effects were apparent.” Endelig indikerer PMI data for Kina nu ny fremgang i økonomien, og signalet bekræftes af solide prisstigninger på de vigtigste råvarepriser til industriel forarbejdning i CRB Raw Industrial. Udvikling i internationalt KonjunkturBarometer KonjunkturBarometer 2,0 1,4 1,5 1,2 1,0 0,5 0,0 0,0 -0,5 -0,6 -1,0 -1,5 -2,0 Positivt er det dog, at den finansielle nervøsitet stort set er væk efter den Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. April Maj Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2010 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 Kilde: Aktieugebrevet AU professionel,Research AktieUgebrevet BoardWorks - effektivt bestyrelsesarbejde Kilde ISM CONFERENCE BOARD CONFERENCE BOARD CRBTRADER OECD IFO.DE markit.com BoardWorks er en sikker og brugervenlig bestyrelsesportal til effektiv styring af bestyrelsens arbejde. Giv bestyrelsen et effektivt corporate governance-redskab til sikker dokumenthåndtering og effektiv mødeplanlægning. Høj sikkerhed beskytter det fortrolige bestyrelsesmateriale, og automatiserede processer gør det muligt altid at holde sig opdateret – hurtigt og enkelt. Kontakt os for mere information: Salgschef Lars Sten Nielsen lars.nielsen@computershare.dk +45 4546 0995 28 DECember 2012 Pension Kritik af pensionskassers ”skæve” aktievægt af Carsten Vitoft Danske pensionskasser investerer efter alt at dømme danskernes pensionsopsparing på en måde, så afkastmulighederne er dårlige, og risikoen uforholdsmæssig stor, viser en analyse, udarbejdet af Økonomisk Ugebrev. Kortlægningen af syv store kommercielle pensionsselskabers aktieinvesteringer viser, at aktiebeholdningerne er voldsomt ubalanceret i forhold til en normal risikospredning. De største pensionskasser har placeret mere end en femtedel af deres aktieinvesteringer i det danske aktiemarked, mens de ikke burde have mere end en halv % af kapitalen i danske aktier. Dermed kan de meget vel udsætte kunderne for lavere afkast og højere risiko ved ikke at sprede investeringerne globalt. ”Danske aktier er isoleret set mere risikable end globale aktier. Med tung vægt på danske aktier udnytter man ikke mekanismerne på de finansielle markeder godt nok, og det koster på afkastkontoen. Derudover svinger danske aktier også tættere med forskellige obligationstyper fra resten af verden end med globale aktier. Man får altså højere risiko, men desværre ikke et højere forventet afkast med denne fokus på dan- 29 ske aktier eller andre mindre markeder,” siger Rune Wagenitz Sørensen, der er uvildig økonomisk investeringsrådgiver i Miranova. Han anfører, at økonomer har modtaget nobelpriser for at påpege, at risikospredning betaler sig. ”Det tror vi stadig holder i dag. Risikoen er ca. 16 pct. på en global portefølje og 20 pct. på en dansk. Det vil sige, at et maksimalt forventet fald med stor sandsynlighed er 24 pct. på en global portefølje og 32 pct. på en dansk aktieportefølje i løbet af et år,” vurderer Rune Wagenitz Sørensen. Halvdelen i Danmark Specielt sidste år blev pensionskasserne straffet for deres hang til danske aktier. Både amerikanske og europæiske aktier klarede sig bedre. Det gør ondt i afkastet, hvis man har over halvdelen af aktierne liggende i Danmark. SEB Pension havde 55,1 %, Topdanmark lå på 28 % og sidst lå Danica med en fjerdedel af aktiebeholdningen i Danmark. ”Som pensionskunde ville jeg kræve mere risikospredning, da det bør give et bedre afkast. Uden at have gennemanalyseret de enkelte selskaber, ser det ud til, at jeg som opsparer får den bedste spejling af et verdensindeks af aktier hos Skandia. Jeg foretrækker, at man målrettet undgår at overvægte enkelte markeder eller sektorer, da der så let kan være højere risiko uden et ekstra forventet afkast,” siger Rune Wagenitz Sørensen. Går glip af afkast på nye vækstmarkeder Den store vægtning i Danmark kan også have den konsekvens, at pensionskunderne ikke får del i afkastet på de nye vækstmarkeder. Ifølge de globale aktieværdier burde investorer have cirka 20 % i eksempelvis Fjernøsten, men det er der næsten ingen selskaber, der kommer i nærheden af. Professor Carsten Tanggaard mener dog, at aktieandelene skal tolkes varsomt: ”Der er to hovedtræk i tallene. En systematisk stor andel i danske aktier. Og en betydelig variation i andelene mellem selskaber. Det hele kan skyldes, at de internationale markeder i dag er meget integrerede. Det reducerer effekten af international spredning. Derfor bliver det de små marginaler, der afgør ens aktive allokering. Pensionskasserne kan have særlige forventninger eller specialviden om danske aktier. Og de kan vurdere, at omkostningerne ved udenlandske aktier er for store. Og det kan være, at de market timer. Endelig kan der i bestyrelserne være forskellige holdninger til risiko og holdning til investering i vækstøkonomier. Jeg mener ikke, at man kan sige, at en særlig stor dansk aktieandel er specielt rigtig eller specielt forkert,” siger Tanggaard. Kun Skandia og AP Pension kommer i nærheden af, hvad der burde være placeret på vækstmarkederne ifølge verdensindeksene. ”Vi har placeret næsten en fjerdedel af vores aktier i vækstlande i Fjernøsten, fordi vi tror på, at der i de lande vil være bedre grobund for vækst de kommende år end f.eks. i Europa,” siger kommunikationschef Hans Dam Fra AP Pension. AP Pension ser især to grunde til bedre aktieafkast i Asien: For det første er demografien mange steder bedre end i vores del af verden. Landene i Fjernøsten er ikke på samme måde truet af et pensionistboom som f.eks. Danmark. Der kommer ikke et misforhold mellem ydende og nydende grupper i samfundet, og dermed er der bedre basis for vækst. For det andet er mange økonomier i Fjernøsten ikke plaget af stor offentlig gæld, som er stort problem andre steder – ikke mindst i Sydeuropa. Det betyder, at hvis eller når der kommer en nedtur, så har mange af de lande større råderum til at stimulere erhvervslivet. I SEB Pension lyder forklaringen på overvægten af danske aktier dels, at det er i Danmark pensionsforpligtelsen ligger, og dels at man har folk, som er dygtige til netop det danske aktiemarked. 30 DECember 2012 Pension Pres på kunder for at skifte til markedsrente af Carsten Vitoft Mens pensionsselskaberne kæmper for at honorere de aftalte pensionsgarantier til kunderne, har deres sælgere de seneste år haft stor succes med at guide nye kunder væk fra de problemfyldte gennemsnitsrenteprodukter over i de såkaldte markedsrenteprodukter. Dette skifte vil sandsynligvis blive accelereret nu. Økonomisk Ugebrevs gennemgang af pensionsselskaberne viser, at der er meget stor forskel på, hvor langt selskaber er nået med at ”overføre” kunderne til markedsrente. I gennemsnit havner hver anden nye præmiekrone nu i markedsrente i stedet for i garantierne. De seneste rentefald har sendt mange pensionsselskaber med en stor andel garantikunder under vand, så de får svært ved at opfylde de langsigtede pensionsforpligtelser. Derfor er det sandsynligt, at pensionsselskaberne vil lægge øget pres på kunderne for at skifte til markedsrente. Pensionsselskabernes ”kamp” for at få kunderne over på markedsrente fra de traditionelle gennemsnitsrenteprodukter vil sandsynligvis blive accelereret yderligere. 31 I første omgang har det lettet presset på de pensionsselskaber, som har fået flest kunder til at skifte til markedsrente, hvor risikoen for kunderne er langt større, men selskaberne slipper af med de fleste garanterede forpligtelser. Stigende andel til markedsrente Hos PFA er andelen af indbetalingerne til markedsrente de seneste år steget til over halvdelen af de samlede indbetalinger. ”PFA’s kunder er i stort omfang på vej over i markedsrente i vores livscyklusprodukt PFA Plus. Det anbefaler vi dem, fordi vi mener, at de i markedsrente på sigt får det bedste afkast. Andelen af indbetalinger fra markedsrente bliver endnu større de kommende år. Vi tvinger dog ingen kunder til at flytte. Vi anbefaler de fleste kunder at flytte opsparingen, da afkastmulighederne i gennemsnitsrente er begrænsede,” siger koncerndirektør Anne Broeng fra PFA. Historisk har PFA vævet lidt frem og tilbage omkring anbefalingen om garantier og markedsrente. I 2008 viste analyser fra selskabet, at garanterede produkter historisk set havde været bedst for kunderne. Året efter gik selskabet alligevel offentligt ud og anbefalede kunderne markedsrente. I dag er PFA det selskab, der ligger i bund blandt de største pensionsselskaber herhjemme, når det kommer til at få kunderne over på markedsrente. Flest mulig kunder på dette produkt gør det lettere for selskaberne at leve op til de nye solvensregler, der træder i kraft om godt halvandet år. I Danica var det sidste år mere end 60 % af alle nye præmiekroner, som havnede i markedsrente. Selskabet oplyser, at tallet i dag er nået 90 %. ”I Danica Pension så vi allerede i 2007 – før de fleste andre selskaber – at potentialet for afkast i vores markedsrenteprodukt var bedre end i det traditionelle produkt. Derfor udviklede vi tidligt en stærk produktpalette på markedsprodukterne, som gjorde det interessant for opsparerne at gå i den retning ved nysalg,” siger pressechef Mikkel Bro Petersen. Finanssektorens Pensionskasse, Pensiondanmark og Pædagogerne (PBU) har også flyttet størstedelen af kunderne til markedsrente. ”Vi startede nytegning i markedsrente tidligt og gennemførte en omvalgsproces allerede i 2003, hvor der var stor opbakning. I 2008 flyttede vi så alle bidragsbetalinger til markedsrente, og i 2011 flyttede vi de sidste medlemmers reserver til markedsrente,” siger adm. direktør i PBU Leif Brask-Rasmussen. Andelen af nye indbetalinger, der går til markedsrente 100 Pct. 80 60 40 20 0 Pe rk ma an nD o nsi U PB Sk dia an a nic Da P FS B PFA SE n sio en mp Sa ark nm da Top iv aL rde No r ust Ind Gennemsnitsrente Markedsrente Kilde: Årsrapporter 2011 n sio en sP ien Skæringsdato i 2014 Stort set alle pensionsselskaber er tvunget til at flytte så mange kunder som muligt inden 2014, hvor de nye kapitaldækningsregler vil gøre de garanterede produkter endnu vanskeligere at håndtere. Det kan være en af årsagerne til, at PFA tilbyder kunderne at få deres andel af reserverne med, hvis de flytter fra garanti til markedsrente. Den manøvre har arbejdsmarkedets pensionskasser brugt med stor succes. Industriens Pension udlovede en milliardstor bonus til kunderne sidste år. Det fik andelen af nye indbetalinger på markedsrenteprodukter til at vokse fra godt 10 % til 90 %. Andelen af hensættelser, der er overgået til markedsrente 100 Pct. 80 60 40 20 0 rk on ma nsi an Pe n D riens t us Ind Pe o nsi U PB P FS Sk n dia sio an en mp Sa a nic Da B SE ark nm da Top iv aL rde No PFA Gennemsnitsrente Markedsrente Kilde: Årsrapporter 2011 32 DECember 2012 selskaber og områder, det skønnes meningsfuldt at involvere sig i samtidigt.” Pension Pensionskasser: Listeskridt mod ”engagement” af Morten W. Langer Pensionskassernes arbejde med god selskabsledelse, både i forhold til deres investeringer og i forhold til den interne ledelse, placerer sig lige fra topklassekvalitet til rungende dumpekarakterer, viser en gennemgang af de 20 arbejdsmarkedspensionskassers årlige rapportering. Generelt er billedet fortsat, at den internationale tendens til øget samarbejde mellem pensionskasser om engagement og mere aktivt ejerskab går uden om de danske pensionskasser. Omkring den interne selskabsledelse spores der kun få fremskridt, men der fortsat er meget fokus på CSR, selvom undersøgelserviser, at medlemmerne generelt hellere vil have høje investeringsafkast end streng fokus på bæredygtighed. Mange pensionskasser har tilsluttet sig FN’s retningslinjer for bæredygtige investeringer, UN PRI. Men de relativt løse principper giver store muligheder for selv at vælge ambitionsniveau. I det følgende beskrives nogle af de ”gode” cases, som er fremkommet i gennemgangen af årsregnskaber og hjemmeside. 33 Arkitektpension, som er under Unipension, skriver i årsregnskabet, at der foretages løbende screening af de selskaber, der ejes aktier i: ”Hermes foretager en global screening og identificerer selskaber, der anklages for at overtræde pensionskassens retningslinjer. Disse selskaber optages på fokuslisten, som er en liste over virksomheder, vi har besluttet at undersøge nærmere.” Endvidere oplyses det, at Unipension sidste år er begyndt at gå i tættere dialog med danske selskaber. Sampension har sidste år taget de første skridt til et mere aktivt ejerskab. I årsrapporten oplyses dog ikke om forsøget med engagement vedrører danske eller udenlandske selskaber - eller begge dele: ”Sampension lægger i dag langt højere vægt på at sætte sig ind i – og eventuelt påvirke –selskabernes forretningsprincipper (engagement). I 2011 har Sampension påbegyndt engagementer i 65 selskaber, og det er ambitionen at aktivt engagement løbende udøves i mellem 80 og 100 selskaber. Antallet er ikke fast, men derimod en vurdering af hvor mange PKA er ikke konkret omkring aktivt ejerskab over for danske selskaber, men oplyser omkring udenlandske aktieposter, at: ”PKA-pensionskasserne har indgået aftale med Hermes EOS (Equity Ownership Services) om rådgivning og hjælp til at varetage et aktivt ejerskab for aktiebeholdningerne uden for Danmark. Aftalen muliggør en styrket dialog med de mere end 2500 virksomheder, som PKA-pensionskasserne har investeret i globalt.” Lægernes Pensionskasse signalerer også, at pensionskassen er blevet mere aktiv inden for aktivt ejerskab, men også her drejer det sig mest om bæredygtighed og CSR og ikke om den ”hårdere del” af god selskabsledelse. ”Pensionskassen har således i 2011 været i dialog med flere virksomheder, som er eller formodes at være i konflikt med pensionskassens politik for socialt ansvarlige investeringer, og porteføljeforvalterne har i en række tilfælde benyttet sig af stemmerettighederne til at fremme langsigtet økonomisk vækst og ordentlige ledelsesforhold .” Pensiondanmark har ikke en offentlig veldefineret politik for aktivt ejerskab omkring god selskabsledelse, men går nye veje ved at spørge medlemmerne: ”På pension.dk/aktieliste har medlemmer og andre interessenter mulighed for at få indblik i, hvilke børsnoterede virksomheder PensionDanmark investerer i. Medlemmer og andre interesserede kan via en særlig e-mail-funktion kommentere PensionDanmarks konkrete aktieinvesteringer – herunder give udtryk for eventuel kritik af de enkelte aktieinvesteringer. Alle kommentarer forelægges bestyrelsen”. Også Pensam er blevet mere aktiv omkring aktivt ejerskab, men også her handler det mest om bæredygtighed og CSR: ”Hvis dialogen ikke medfører forbedringer, kan selskabet i yderste konsekvens ende med at komme på Udelukkelseslisten. Ud over dialog benyttes også retten til at stemme på generalforsamlinger i de selskaber, der investeres i. Der stemmes efter et sæt retningslinjer, som er besluttet af bestyrelsen. Det betyder bl.a., at der stemmes for forslag om tiltrædelse eller overholdelse af de konventioner og aftaler, der screenes for, og at der stemmes for forslag, der støtter op om principperne for god selskabsledelse (corporate governance).” Kun meget få pensionskasser forholder sig til den præcisering af bestyrelsens opgaver og ansvar, som Finanstilsynet udsendte i en bekendtgørelse i slutningen af 2010. 34 DECember 2012 Pensionsporteføljen Pension Pensionsporteføljen er nu halvt fyldt op af Morten W. Langer Køb Navn Antal 311012 Danske Bank 525 211112 FLSmidth 155 051212 Rockwool B 85 051212 Bang & Olufsen 231012 Novo Nordisk - - - Kurs Købskurs Udbytte +/- +/- 98,50 92,50 0 3.025 6,2% 328,80 311,80 0 2.511 5,2% 627,00 614,50 0 931 1,8% 715 70,00 71,50 0 -1.199 -2,3% 55 928,50 969,00 0 -2.358 -4,4% - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier AktieUgebrevets nye Pensionsportefølje bliver fortsat opbygget stille og roligt med solide og perspektivrige langsigtede investeringer. Senest har vi indkøbt B&O og Rockwool til porteføljen, og det er især begrundet i begge selskabers ekspansionsplaner i Kina. Der er ingen tvivl om, at Asien og især Kina de kommende år bliver en af de vigtigste globale vækstdrivere. Om de øvrige investeringer i Pensionsporteføljen kan vi sige, at Danske Bank udvikler sig planmæssigt med en stille og rolig stigning, og banken har outperformet andre store bankaktier på det seneste. Vi forventer fortsat markant vækst i overskuddet de kommende kvartaler, trods en meget svag dansk økonomi, som det fremgår af Konjunkturbarometeret for Dansk Økonomi. For Novo Nordisk ser vi ingen grund til, at der skulle komme et langvarigt kursfald. Tværtimod ser vi blot den nogenlunde flade kursudvikling som op- 35 bygning af en ny platform for et senere kursspring fremad. Om FLSmidth bemærker vi, at der er et stærkt langsigtet potentiale, og ikke mindst fortsat vækst i Asien vil være med til fortsat at trække mineralforretningen fremad. Porteføljeresultat Startkapital pr. 22. oktober 2012 500.000 + realiseret gevinst På det seneste er råvare- og metalråvarepriserne igen begyndt at stige, og det forventer vi vil trække FLS-aktien med op på den korte bane. Indtil videre har vi kun fyldt porteføljen med fem ud af de ti pladser, og stadig mere trækker i retning af yderligere investeringer den kommende måned. Med ny økonomisk fremgang i både USA og Kina, samt en vis stabilisering i Europa, kan der være lagt op til en solidt aktierally de kommende måneder. Manglende afklaring af den amerikanske Financial Cliff lægger dog p.t. en dæmper på tingene. 0 + urealiseret gevinst 2.909 = kapital 502.909 PRØV AKTIEUGEBREVET I 6 MDR – OG FÅ BOGEN: Afkast Pensionsporteføljen 0,6% Copenhagen Benchmark 1,0% C20 -1,2% Kun 119,pr. md. – spar 4 61,- Tilbuddet gælder kun nye abonnenter TILMELD DIG PÅ www.aktieugebrevet.dk/tilmelding 36 DECember 2012 Hele sandheden? Investeringsforeninger Investforeninger skjuler indirekte omkostninger af Carsten Vitoft Flere danske investeringsforeninger erkender nu åbent, at de har fiflet med nøgletallene i et af de seneste års mest succesfulde investeringsprodukter på det danske marked. Produkterne har ifølge Nationalbanken været særdeles populære hos private danskere og tiltrukket mere end 12 mia. kr. over de seneste år Der er tale om blandede investeringsafdelinger, hvor der investeres i andre afdelinger med aktier og obligationer. Men netop disse afdelinger fremstår som de billigste på markedet, da flere foreninger kun oplyser den mindste del af omkostninger til administration. Den dyre del - nemlig omkostninger til investering - er holdt helt ude af de officielle nøgletal for årlige omkostninger i % og kroner (ÅOP og ÅOK). I den officielle definition fastslås ellers, at foreninger skal indregne begge typer af omkostninger. De blandede afdelinger fremstår dermed fem til ti gange billigere end andre investeringsafdelinger. ”Det er korrekt, at vi kun oplyser administrationsomkostninger i de blandede investeringsafdelinger, og de er jo lave sammenlignet med omkostninger til in- 37 vestering. Kunden betaler selvfølgelig både indirekte og direkte omkostninger. Nu er det jo ikke sådan, at kunden ikke kan se dem nogen steder. Vi oplyser omkostninger i en note, der findes på side 41 i vores regnskab,” siger Claus Vejnø Larsen, der er PM-chef i investeringsforeningen Lån og Spar. Af IFR’s hjemmeside fremgår det, at man kan investere i en blandet afdeling i Lån og Spar til en ÅOP på blot 0,23 %. SEB Invest kan holde omkostningerne nede på 0,69 %. Til sammenligning ligger de store investeringsforeninger oppe nær 1,5 % årligt. Men de blandede afdelinger i investeringsforeningen Lån og Spar samt SEB Invest er i virkeligheden markant dyrere. ”Vi sidder i øjeblikket i branchen og kæmper med at få de her tal mere retvisende, så alle omkostningerne indgår i ÅOP. Min fornemmelse var, at hele branchen gjorde det sådan. Det er klart, at omkostningerne så vil se mere voldsomme ud, når man lægger alle omkostningerne fra de fonde, der er investeret i, sammen med fondens egen direkte administrationsomkostning,” siger direktør Jens Lohfert Jørgensen fra SEB Invest. Blandede investeringsafdelinger er blot en kurv bestående af andre investeringsforeninger. Men når kurven er billigere end sit indhold, kan det undre. På foreningernes hjemmeside fremgår det nemlig, at alt indholdet rent faktisk er langt dyrere end selve kurven. Investeringsforeningen Lån og Spars blandede afdeling til pension ligger eksempelvis danske aktier og globale aktier hver især omkostninger på hhv. 1,67 % og 2,87 % i ÅOP. Men den blandede afdeling til pension koster blot 0,23 %. Det samme gælder SEB Invest. Men hele formålet med at opgøre ÅOP og ÅOK er netop at give kunderne et bedre overblik over, hvilke omkostninger, de reelt betaler. I pensionsbranchens nøgletal er det da også et krav, at begge typer omkostninger regnes med i nøgletallene. Det gælder i øvrigt også alle andre typer af investeringsafdelinger, men ikke fonde af andre fonde. Og det vil IFR nu lave om på, så det er et krav til foreningerne. ”Indrømmet, det er en svaghed, vi har haft, og vi er blevet opmærksomme på det. Men vi vil jo gerne have en fair konkurrence mellem investeringsforeningerne, og det giver en skævhed, hvis nogle medtager omkostninger, og andre ikke gør det. Så det er på plads inden nytår, så alle foreningerne har alle omkostninger med,” lyder det fra IFR’s direktør Jens Jørgen Møller. Han fortæller, at EU faktisk stiller krav til, at man skal medtage omkostninger i underliggende fonde, og at nye nøgletal er på vej - også i IFR’s egne omkostningsstatistikker: ”Vi skal stille tal til rådighed, som er til at regne med, og det er de ikke, hvis omkostningerne i de underliggende fonde ikke er taget med i de samlede omkostninger, som oplyses kunden. Problemet har været nogle regler fra finanstilsynet omkring bogføring. Det er på plads inden nytår,” siger direktøren. Fra Finanstilsynet lyder det, at branchestandarderne omkring ÅOP og ÅOK er en frivillig og flerårig gammel aftale mellem IFR og ministeren, og at det er branchens egen opgave at leve op til de aftaler, de indgår. Hvem lyver og hvem taler sandt? Utroværdige nøgletal fra IFR Blandede afdelinger - middel aktieandel Lån & Spar MixInvest Otium - Pension LPI Akt/Obl Globale (Balanceret mix akk) SEBinvest Investeringspleje Lang Nykredit Invest Balance Moderat Nordea Invest Stratega Middel Danske Invest Mix Offensiv - Akkumulerende BankInvest Optima 50+ Stonehenge Value Mix Akkumulerende Note*: Årlige omkostninger i procent Kilde: ifr.dk ÅOP* 0,23% 0,55% 0,69% 0,98% 1,35% 1,49% 3,28% 4,04% 38 DECember 2012 Investeringsforeninger investeringschefer med erfaring giver højere afkast af Carsten Vitoft Investeringsforeningernes afdelinger med de mest erfarne porteføljeforvaltere scorer de bedste karakterer og højeste afkast til investorerne. Sådan lyder konklusionen i hvert fald, hvis man kigger på ratings hos Morningstar for de mest erfarne investeringsfolk i Danmark, eller retter sagt de porteføljemanagere, som har sidder længst med de samme afdelinger. Økonomisk Ugebrev har på basis af et udtræk fra Morningstar gennemgået 17 porteføljeforvaltere med 13,5 års erfaring i gennemsnit fra den samme investeringsforeningsafdeling. De styrer i alt tyve forskellige, aktive investeringsafdelinger, som alle er ratede af Morningstar. Resultatet er, at de i Morningstar scorer 4,2 ud af fem mulige stjerner set over de sidste fem års performance på aktiemarkedet. Det er højere end nogle danske investeringsforeninger, hvor Danske Invest ligger højest med en score på 3,75 stjerner. Samlet set har de præsteret et årligt merafkast på 2,2 % i forhold til deres kollegaer. Økonomisk Ugebrev har spurgt om erfaring er en overset faktor, og hvor meget de forskellige porteføljeforvaltere 39 vurderer erfaring som en styrke for at skabe højt afkast til investorerne. Head of Investments Jens Hansen fra ValueInvest siger: ”Erfaring går vel i mange sammenhænge hånd i hånd med tålmodighed. Hvis man har en klart defineret investeringsproces – en model, så ved man ud fra erfaring, at den virker bedre i nogle markedsmiljøer end i andre. Erfaringen hjælper dig til at være tro og disciplineret i dit arbejde med den proces, man har valgt. Specielt når der er modvind på cykelstien. Erfaringen er dermed befordrende for den tålmodighed, det kræver for at opnå et afkast over gennemsnittet”. Jan Hansen har været med til at skabe det højeste merafkast i undersøgelsen på 9,8 % årligt i investeringsforeningen ValueInvest Japan. Han styrer desuden investeringerne i ValueInvests afdelinger for store virksomheder og globale aktier, der har fem stjerner ud af fem mulige hos Morningstar. plinen porteføljeforvaltning kan sammenlignes med at spille skak, og vejen til succes er for så vidt den samme. Det kræver, at man kender nogle basale regler, behersker nogle teknikker og resten er talent for at gøre brug af erfaring.” siger Niels Skovvart, der også arbejder med Sydinvest Fjernøsten og Sydinvest Danmark til hhv. tre og fire stjerner hos Morningstar. Han mener dog ikke, at erfaring gør det alene i investering: ”Porteføljeforvalteren er nødt til at gennemleve de forskellige konjunkturcykler på egen krop, eventuelt suppleret med lidt studier af økonomisk historie og menneskelig adfærd. Det er derfor ikke unaturligt, at de porteføljeforvaltere, som har siddet længe på deres pind, har en tendens til at have gjort det godt,” vurderer Niels Skovvart. Danmark er højst ratet i hele Europa Morningstar rating 3,55 3,47 3,25 3,24 2,99 2,93 Danmark Holland Sverige England Tyskland Frankrig Kilde: Morningstar A Afdelinger med de 20 mest "erfarne" portefølgemanagere Merafkast ift. Morningstar kategori År med samme ledelse 2008 2009 2010 2011 2012 Nordea Invest Nordic Small Cap 15,1 7,3% 9,0% -0,1% 6,8% -4,0% ISI Latinamerikanske aktier 14,8 1,2% 10,4% 1,2% 6,8% 1,2% Sydinvest Latinamerika 14,5 6,2% 5,1% 0,9% 5,2% 1,1% Danske Invest Small Cap 13,7 5,5% -2,4% 16,3% -6,3% 8,2% ValueInvest Blue Chip 11 15,9% -2,1% -2,7% 4,4% -2,4% VaueInvest Globale Aktier 11 16,0% 0,3% -1,4% 0,2% -1,9% ValueInvest Japan 11 33,3% -6,5% 2,5% 17,3% 2,5% Nielsen Global Value 10,5 20,0% -17,2% -2,1% 7,0% 4,3% Carnegie Worldwide (Globale aktier) 22,4 2,9% -11,0% -2,0% 4,2% 6,0% ISI Fjernøsten Aktier 15,6 -4,8% -3,7% 2,2% -0,1% 2,2% Sydinvest Fjernøsten 14,5 -1,8% -4,1% 0,6% 1,1% 2,7% Carnegie Worldwide (danske aktier) 14 3,5% 9,0% -4,8% 0,9% 3,0% Nordea Invest Aktier 13,9 -3,3% 5,2% 4,0% -0,2% 3,2% Danske Invest Teknologi 13,5 1,7% 1,2% 14,2% -0,5% 1,3% Danske Invest Østeuropa 13,1 -2,6% 22,0% 1,7% 5,4% 2,7% SparInvest Value aktier 10,9 0,9% -11,0% 4,7% -4,0% -2,6% Danske Invest Kina 9,7 2,8% 1,5% 0,2% 1,0% 1,0% Sydinvest Danmark 14,5 3,1% 0,6% -2,8% -1,2% 0,3% Alfred Berg Invest Rusland 12,5 5,5% -18,6% 1,6% 0,6% 0,4% Carnegie Worldwide Østeuropa 13,8 -7,6% 10,5% 3,4% 1,4% -2,9% Note*: Antal stjerner hos Morningstar - Kilde: Morningstar.dk Morningstar* 5 5 5 5 5 5 5 5 4 4 4 4 4 4 4 4 4 3 3 2 Markedsværdi Mio kr. 234 231 1011 1961 782 2463 157 889 3400 387 2164 523 2744 655 383 8003 705 376 366 406 P.M. Ledelse Mats Andersson Anders Damgaard Niels Skovvart Ivan Larsen Hansen, Petersen, Kostyukovich, Juul Hansen, Petersen, Kostyukovich, Juul Hansen, Petersen, Kostyukovich, Juul Ole Nielsen Bo Knudsen, B. Seger, L. Wincentsen Anders Damgaard Niels Skovvart Kim Korsgaard nielsen Claus Nielsen Huachen Chen Ole Gotthardt Jens Moestrup Rasmussen Louisa Lo Niels Skovvart Vladimir Tsuprov, Jan-Olov Olsson Morten Springborg Hans kollega, afdelingsdirektør Niels Skovvart fra Sydinvest, scorer også fem stjerner i afdelingen Sydinvest Latinamerika. Han trækker en parallel til et skakspil - og så alligevel ikke: ”Disci- 40 DECember 2012 Investeringsforeninger Lukning af afdelinger giver flere stjerner af Carsten Vitoft Danske Invest og BankInvest er Danmarksmestre i at opfinde nye investeringsprodukter for at lukke dem igen kort tid efter, viser en opgørelse foretaget af Økonomisk Ugebrev på basis af tal fra InvesteringsForeningsRådet. I løbet af de seneste ti år er der lukket præcis 200 investeringsforeningsafdelinger herhjemme, og groft sagt betyder det, at hver tredje investeringsforening der åbner, efterfølgende bliver lukket igen. Chancen for at investere i sådan en afdeling er altså størst i Danske Invest med 39 lukkede afdelinger og BankInvest med 34 af slagsen. Ifølge professor Carsten Tanggaard fra Århus Universitet skyldes det en kombination af overdreven markedsføring, ønsket om bedre ratings og fokusering på vækst i investeringsforeningerne formuer, mens kundens afkast kommer i sidste række. ”Jeg tror ikke, at beslutningen om at åbne en specialafdeling har meget at gøre med kundens afkast. Det er bare markedsføring af drømme hos investor og forhåbninger hos investeringsforeningen. Men det er også forfærdeligt dyrt i omkostninger. Hvis noget er hipt 41 - som eksempelvis specielle markeder, biotech eller klima - så åbner man en afdeling og ser, om det går. Går det ikke, så bliver afdelingen lukket eller fusioneret. Når afdelingerne så ikke overlever i lang tid, kan vi ikke se, om det har været en god forretning for kunden. Det er umuligt at sammenligne noget, som kun eksisterer i kort tid. Dertil kommer de velkendte problemer med overlevelsesbias i performancemåling,” siger Professor Carsten Tanggaard. Professor Casper Rose fra CBS, Handelshøjskolen i Købehavn, mener også, at markedsføring og fokus på at være først på markedet med nye produkter er årsagen bag de mange lukkede investeringsafdelinger. Og at det fører til, at han mister tilliden til foreningernes ratings: ”Da de lukkede afdelinger ikke indgår i ratingen, så gør det mig klart mere skeptisk over for den slags ratings. Det bidrager til, at man som investor ikke kan fæstne lid til ratingbureauerne. Og foreningerne, som lukker de dårlige afdelinger, og dermed opnår en højere rating, bruger det i deres markedsføring over for kunderne. De andre gør ikke, og så bliver det hurtigt utroværdigt,” siger professor Casper Rose. De lukkede afdelinger indgår ikke i ratingen, når Morningstar uddeler stjerner til de danske investeringsforeninger. Det bekræfter chefanalytiker Nicolaj Hold Mikkelsen fra Morningstar: ”Vi rater på det eksisterende fondsudbud fra foreningerne. Det vil sige, at de fonde, som bliver lukket ned, ikke indgår i vores ratings, og det vil da forbedre ratingen, hvis de fonde, der lukkes, har klaret sig dårligt. Det er pest eller kolera. Vi har overvejet, hvordan vi kan tage højde for problemet, men samtidig må man spørge sig selv, om en forening skal straffes i al evighed for at lukke en dårlig afdeling,” siger han. I investeringsforeningerne er man ikke overraskende uenige i, at lukningerne skyldes dårlige afkast, der skal slettes fra ratingbureauernes analyser i et forsøg på at få flere stjerner. Underdirektør Robert Mikkelstrup fra Danske Invest mener netop, at afdelingerne lukkes for kundernes skyld. Ud over at lukke flest afdelinger scorer han også flest stjerner hos Morningstar. ”Vi fusionerer for at opnå en stordrift og give vores investorer et godt afkast med en god risikospredning fremadrettet. Derfor er årsagen oftest overlappende investeringsområder, eller lav formue. En udløsende faktor kan også være ændrede skatteregler. Her er seneste større ændring afskaffelsen af begrebet blåstemplede obligationer. Herved var der ikke fremadrettet behov for obligationsafdelinger til såvel fri midler som til pension,” siger han. vil hun godt medgive, at markedsføring betyder meget: ”Der er flere årsager til, at vi har fusioneret et større antal afdelinger gennem årene. Vi ser fra tid til anden, at modeluner skifter, og dermed kan nogle afdelinger miste investorinteresse og dermed formue. Derudover har det i perioder for især smalle investeringstemaer været vanskeligt at skabe et attraktivt afkast til investorer. Og hvis afdelingerne bliver for små, vil det omkostningsmæssigt være mest forsvarligt at fusionere afdelingen ind i en større afdeling,” siger hun, og fortsætter: ”En del af de afdelinger, der i de seneste år er blevet fusioneret ind i en blivende afdeling, havde f.eks. et højere antal Morningstar-stjerner end den fortsættende afdeling. Det har derfor ikke været ønsket om at se bedre ud, der har drevet forslagene om fusion, men formuestørrelse og omkostninger. Det er væsentligt at understrege, at forslag om fusion skal tage udgangspunkt i, at det er i investorernes interesse,” slutter hun. Giver lukkede afdelinger høje ratings? Lukkede afd. sidste ti år Morningstar* Danske Invest 39 3,75 Bank Invest 34 3,28 SEB Invest 10 3,89 Alm Brand 10 3,14 Spar Invest 10 3 Jyske Invest 8 3,5 Nordea Invest 6 3,57 Alfred Berg 6 3,3 Nykredit 5 3,54 Carnegie 2 3,33 Note*: Antal stjerner hos Morningstar Kilde: Investeringsforening Rådet og Morningstar Ratede afdelinger 65 25 18 7 15 20 44 10 24 6 Direktør Christina Larsen fra BankInvest køber ikke præmissen om, at det handler om at opnå bedre rating. Derimod 42 DECember 2012 Investeringsforeninger Stor omkostning ved kort investeringsperiode af Morten W. Langer Investeringsforeningerne oplyser typisk de såkaldte ÅOP omkostninger ved en investeringsperiode på syv år. Men hvis investeringsperioden er kortere, eksempelvis 1-2 år, betyder det voldsomt stigende omkostninger for investor. Økonomisk Ugebrev har testet IFR´s ÅOP-beregner for investeringsperioder på ét år, altså hvor der gået et år fra investor køber de aktuelle afdelinger til de bliver solgt igen. IFR´s egen beregner afslører to ting: For det første eksploderer omkostningerne, så det samlede afkast for investor først bliver positivt efter afdelingen har hentet et afkast på 6-7 %. For det andet viser beregneren, at der er meget stor forskel i afdelingsomkostningerne indenfor sammenlignelige afdelingstyper, eksempelvis afdelinger med danske aktier eller afdelinger med globale aktier. Indenfor afdelinger med globale aktier topper Bankinvest Højt Udbytte Aktier listen for de dyreste afdelinger med 5,3 %, efterfulgt af Amber global Alfa på 5,1 %. I den anden ende af skalaen ligger med ÅOP-omkostninger på kun 43 1,1 % Danske Invest Global Engros Global Indeks, som dog kun er for store investorer. Afdelingen Danske Invest Global Invest 2 ligger noget længere nede på listen med ÅOP-omkostninger på 2,4 %. Billedet er det samme for afdelinger baseret på danske aktier, hvor ÅOP omkostningerne svinger mellem 6,6 % og 1 %. Normalt er det ikke de ÅOP-omkostninger foreningerne og deres banker skilter med i informationsmateriale og markedsføring. Her tagers normalt udgangspunkt i en syvårig investeringshorisont, som af foreningerne selv antages at være en optimal investeringsperiode. Økonomisk Ugebrev har dog tidligere påvist, at bankerne ofte ved forvaltning af diskretionære mandater eller pensionspuljer udskifter investeringsbeviserne flere gange om året, muligvis fordi det udløser øgede provisioner fra investeringsforeningen til bankerne for nysalg af investeringsbeviser. De ÅOP-omkostninger, som gælder for en investeringsperiode på syv år, er markant lavere, fordi ÅOP procenten inddrager meromkostningen ved køb og salg baseret på de såkaldte emissionskurser og såkaldte indløsningskurser. Investor kan nemlig ikke pr. automatik forvente, at der kan handles direkte på børsen til det typiske kursspænd på 1-2 %. Bankerne, der fungerer som Market Maker´ere på børsen ved at opstille budog udbudspriser, lægger typisk kun for få tusinde kroner i bud og udbud, hvorved investor både har vanskeligt ved at købe og sælge investeringsbeviser for større beløb på børsmarkedet. Typisk vil Market Maker´ere flytte priserne op eller ned afhængigt af et større køb eller salg, hvorved de indirekte handelsomkostninger også kan stige markant. Sådan anvendes IFS’s ÅOP-beregner: IFR skriver på sin hjemmeside, at i ÅOP-beregneren ”kan du vælge din egen tidshorisont for investeringerne. Så uanset om du forventer at eje dine investeringsbeviser i 2, 7 eller 22 år, så kan du sammenligne ÅOP på tværs af foreninger og afdelinger her på hjemmesiden. Du kan se ÅOP for alle tidshorisonter mellem 1 og 50 år for en enkelt investering. Beregneren opdateres én gang årligt med data fra foreningernes årsrapporter. Derfor indeholder beregneren kun afdelinger, der har aflagt årsregnskab. Afdelinger oprettet i løbet af året er ikke med i beregneren. Sådan beregner vi ÅOP: ÅOP beregnes på basis af administrationsomkostninger og foreningens direkte handelsomkostninger. Hertil lægges emissionstillæg og indløsningsfradrag. Emissionstillæg og indløsningsfradrag fordeles over tidshorisonten. I det standardiserede ÅOP er tidshorisonten syv år. I ÅOPberegneren vælger du selv tidshorisonten.” ÅOP omkostningerne består af tre elementer, nemlig administrationsomkostninger, handelsomkostninger og endelig emissionstillæg (ved køb) og indløsningsfradrag (ved salg). Mens der er relativt store forskelle i afdelingernes administrationsomkostninger, er det intet i forhold til emissionstillægget og indløsningsfradraget. I IFR´s omkostningsoverblik kan man sortere efter størrelsen på de enkelte omkostningselementer, og det viser med al tydelig de store forskelle i meromkostninger. Eksempelvis ligger BankInvest´s New Emerging Markets Aktier med emissionstillæg plus indløsningsfradrag på samlet 5,1 %, plus 2,4 % i administrationsomkostninger. I alt samlet mere end 7 % i omkostninger ved et investeringsperiode på ét år. I den modsatte ende af skalaen ligger en lang række afdelinger med indløsningsfradrag på mellem nul og 0,25 %, mens emissionstillægget typisk ligger mindst omkring 1 %. Højste ÅOP på aktier Globale aktier målt på ét å BankInvest Højt Udbytte Aktier AMBER Global Alpha Nykredit Invest Europæiske Fokusaktier Akk. Strategi Invest Aktier Jyske Invest Favorit Aktier Danske aktier målt på ét år Fundamental Invest, Stock Pick Dexia Invest Fokus Danske Aktier Dexia Invest Danske Small Cap aktier Nykredit Invest Danske Fokusaktier SEBinvest Danske Aktier Akkum SEBinvest Danske Aktier Note*: Årlige omkostninger i procent Kilde: ifr.dk ÅOP* 5,33% 5,16% 5,10% 5,00% 4,93% 6,59% 5,49% 4,91% 4,79% 4,71% 4,50% 44 DECember 2012 Bo Andersen. Det er medvirkende til at han forventer stigende default-rate. Virksomhedsobligationer Det er Tid til stor forsigtighed af Ejlif Thomasen Det positive marked for kreditobligationer kan fortsætte et par måneder endnu, men så nok heller ikke meget mere. Kreditobligationer har været en forrygende god investering i 2012, og lige nu tegner det til et årsafkast på 2324 %. Snævringen mellem statspapirer og high yield-markedet er fortsat og har nu nået et leje, som virksomhedsanalytiker Bo Andersen fra Jyske Bank for et par måneder siden vurderede som det mest optimistiske scenarie. I løbet af det seneste halve år er rentespændet fra stater til high yields blevet indsnævret fra omkring 800 basispoint til nu omkring 525 basispoint. Spørgsmålet er så, om der er mere at komme efter for investorerne, eller om det nu bare handler om at komme ud af investeringerne? ”Man skal være opmærksom på baggrunden for de store kursstigninger. Dels har ECB flere gange været på banen, men herudover kan vi konstatere, at der har været et ret konstant inflow til aktivklassen. Det er en konsekvens af, at de alternative afkast i statsobligationer og realkreditobligationer er ekstremt små,” siger Bo Andersen. 45 Herudover ser det nu ud til, at de dominerende risici for få måneder siden nu er langt mindre. Det er risikoen for en hård landing i Kina. Derimod har vi stadig Fiscal Cliff, og også det kommende italienske valg kan give skvulp. Bo Andersen peger også på, at alle nu taler om virksomhedsobligationer. Men det betyder efter hans vurdering ikke, at vi står lige foran et kollaps. ”Hen mod årsskiftet vil mange fundmanagere stille sig lidt på sidelinjen. I januar vil der komme en række ny likviditet til, som skal placeres i markedet. Herudover vil der være afkast fra papirerne, som skal geninvesteres. Derfor tror jeg godt, vi kan se den positive udvikling fortsætte året ud, og også i januar måned, der traditionelt plejer at være en af de bedste måneder for virksomhedsobligationer,” siger Bo Andersen. Bo Andersen ser dog en række faretegn i horisonten. Tendensen til nedjusteringer af vækstforventningerne i Europa trækker nedad. ”Virksomhedsobligationer klarer sig bedst ved vækstrater på 1,0-2,5 %, og for 2013 er forventningerne i øjeblikket negativ vækst,” siger ”Mit gæt er, at vi på 12 måneders sigt vil ligge på 3,5-4,0 %,” siger han. Det harmonerer ikke med de prisniveauer, high yield handles til. Inden man på den baggrund konkluderer, at den helt store katastrofe ligger og venter for virksomhedsobligationer, peger Bo Andersen omvendt på, at afmatningen også betyder, at virksomhederne i større grad vil nedbringe deres gæld end at være ekspansive med opkøb, og det giver en større sikkerhed for investorerne. Faresignaler lurer Både Bo Andersen og flere andre aktører, som Ugebrevet har talt med, maner dog til forsigtighed og peger på tendenser, der godt kan tyde på, at festen ikke fortsætter uendeligt. ”Vi ser lidt samme tendens som før finanskrisen, og der er en grad af lemmingeeffekt over det. Der bliver sat flere og flere fonde op, som investerer i virksomhedsobligationer, og prisen på markedet er i øjeblikket meget høj. Det er vigtigt, at vi snart ser en økonomisk bedring,” siger Bo Andersen. Han advarer mod at gå efter papirer fra cykliske virksomheder, og anbefaler i stedet at vælge de mindre konjunkturfølsomme. Han peger dog samtidig på, at vi endnu er et stykke fra den overophedning, der var før finanskrisen. ”Dengang så vi spændet mellem stater og high yield kørt helt ind til 190 basispoint, og vi er da endnu et stykke fra dette med et aktuelt niveau omkring 525 basispoint. Det nuværende niveau er tæt på det historiske gennemsnit,” siger Bo Andersen. En anden aktør, der ikke vil citeres, peger på, at vi nu ser en tendens til at også en række banker er begyndt at købe hinandens obligationer. Det vejer ikke så hårdt på balancen som udlån, og på den måde kan de få et lidt bedre afkast. Samtidig vurderer den pågældende aktør, at der nu kan spores et stigende misforhold mellem CDS-priser og de niveauer virksomhedsobligationer handles til. Han ser tegn på, at der er ved at blive opbygget en boble, men at den endnu ikke er så stor, at det ser meget alvorligt ud. Men at det omvendt kan blive tilfældet, hvis markedet bare fortsætter opad hen gennem 2013. Dermed er der ganske gode grunde til meget stor forsigtighed, når det gælder investering i virksomhedsobligationer de kommende måneder. Rentespændet faldet markant siden juni 1.100 Spænd mellem stater og high yield 1.000 900 800 700 600 500 400 Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 Kilde: Jyske Bank 46 DECember 2012 Virksomhedsobligationer Kursfald på virksomhedsobligationer af Bruno Japp Carlsberg 09/16 122,0 På forrige side advares om, at der er ved at blive opbygget en boble i prisen på virksomhedsobligationer, og at man derfor skal være forsigtig med at investere i disse papirer de kommende måneder. 120,0 118,0 116,0 114,0 112,0 Den aktuelle kursudvikling på nogle af de store danske selskabers virksomhedsobligationer gennem de seneste 12 måneder bekræfter, at nogle af markedets aktører allerede er begyndt at tage den advarsel alvorligt. 110,0 Seneste 12 måneder TDC 09/15 116,0 115,0 Jo mere risikofyldt virksomhedsobligationen er, jo større har kurspresset som følge af den øgede forsigtighed været. 114,0 113,0 112,0 111,0 110,0 109,0 For Carlsbergs vedkommende ændrede en pæn stigning sig således i 2. halvår kun til en sidelæns bevægelse. Hos TDC er ændringen gået et skridt videre, og her er stigningen nu afløst af et sivende fald, som har sendt kursen tilbage til niveauet før sommerferien. 108,0 107,0 106,0 Seneste 12 måneder Vestas 10/15 Velkommen i en varm og behagelig bil 95,0 90,0 Og hos Vestas, hvor flere og flere analytikere nu begynder at betragte et behov for kapitaltilførsel som en kendsgerning, blev hovedparten af sensommerens stigning sat over styr igen på kort tid. Her er retningen nu igen markant nedadgående. 47 85,0 80,0 75,0 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 Seneste 12 måneder Din Webasto bilvarmer kan betjenes via telefonen. Ganske enkelt via opkald, SMS eller via en app til din smartphone. Find nærmeste Webasto Forhandler på www.webasto-bilvarmer.dk 48 DECember 2012 Aktieugebrevet Privatinvestor Udgives i samarbejde med Euroinvestor af: AktieUgebrevet ApS Slagtehusgade 4-6 1715 København V Telefon 70 23 40 10 E-mail: kontakt@aktieugebrevet.dk Hjemmeside: www.aktieugebrevet.dk Ansvarshavende chefredaktør Morten W. Langer, mwl@bestyrelsen.dk Adm. direktør Per Rolf Petersen, prp@aktieugebrevet.dk Søndag kl. 12.15 investerede Mette 275.000 kr. af sin pensionsopsparing i et amerikansk energiselskab JOURNALISTER Steen Albrechtsen, Lars Bjørnvik, Peter Aabo, Bruno Japp, Teddy Wivel, Ejlif Thomassen, Joachim Kattrup, Stephan Wedel Alsman, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild, Hugo Gården Grafik og Research Benjamin Kjærgaard Hansen, Anne Hald, Kia Marie Jerichau, Christoffer Pretzmann, Thomas Jacobsen, Bente Lind ANNoncer og banner Salgsafdelingen 70 23 40 10 Ricardo Gomez, rg@ugebrev.dk Jesper Møller Rasmussen, jmr@ugebrev.dk Kim Aastrup Larsen, kal@bestyrelsen.dk Abonnement på aktieugebrevet 12 måneder 1.645 kr. incl. moms (44 numre) 6 måneder 950kr incl. moms (22 numre) 3 måneder 595kr incl. moms (11 numre) www.aktieugebrevet.dk/tilmelding FORBEHOLD Informationerne i AktieUgebrevet stammer fra kilder, som anses for at være pålidelige. Vi påtager os intet ansvar for materialets fuldkommenhed eller for rigtigheden af informationerne. Vi opfordrer ikke til at købe eller sælge værdipapirer, og vi påtager os intet ansvar for eventuelle følgevirkninger af beslutninger, der træffes med udgangspunkt i informationerne i AktieUgebrevet. Læserne opfordres til at søge supplerende og uddybende information vedr. udstederne af værdipapirerne og den seneste udvikling på børsmarkederne. Fuld frihed med Danica Select – til dig, der kan og vil investere selv Hos Danica Pension kan du nu helt selv vælge præcis hvilke værdipapirer, du vil investere din pension i. Du kan vælge mellem 15.000 værdipapirer på 17 børser i Europa og Nordamerika. Og med Danmarks bedste selvbetjeningsløsninger kan du oven i købet handle, præcis når og hvor det passer dig. På mobil, tablet eller computer. Kontakt os på 70 12 21 21 eller læs mere på danicapension.dk/select. Eget tryk - ISSN 0909-1165 Kopiering eller videresendelse ikke tilladt 49 50
© Copyright 2024