Ansættelseskontrakt ulønnet virke som træner/-instruktør

Abstract
Denne rapport behandler den offentlige debats diskurs om problematikken ’udkantdanmark’. Vores
udgangspunkt var, at den offentlige debat er for unuanceret. For at skabe alternativer til debatten og
forståelsen af begrebet har vi kigget på eksempler på den offentlige debat og foretaget
fokusgruppeinterviews med beboere fra Haraldsted og Skælskør. Ved hjælp af topik-teori har vi fundet
de mest fremtrædende emner i debatten og fokusgruppeinterviewsne, og med teori fra Michel
Maffesoli, Hans-Georg Gadamer, Richard E. Vatz og Lloyd Bitzer er vi gået i dybden med dem, og har
sammenlignet dem. Vi har fundet ud af, at den offentlige debat mangler nogle af de emner, der var
vigtige for deltagerne i fokusgruppeinterviewsne. Disse var: personlige værdier, fællesskaber,
identiteter og selvopfattelser.
Summary
This report intends to vary the public debate about the term ‘udkantsdanmark’. We have
found the most dominant topics in chosen examples of the public debate, and compared them
to the most dominant topics found in two focus groups that we conducted in the towns,
Haraldsted and Skælskør. We performed a topical analysis on said topics, and gained a
deeper insight of the complexity of ‘udkantsdanmark’, and the debate through the use of
theories by Maffesoli, Hans-Georg Gadamer, Richard E. Vatz, and Lloyd Bitzer. Our conclusion
is that the topics from the focus groups can contribute to a more varied public debate.
1
”Fjern ordet ”Udkantsdanmark” fra det danske sprog. Tal ordentligt til mig og kald mig det, jeg er:
Borger i et landdistrikt, en købstad eller en landkommune, - borger i provinsen, borger i
Danmark.”1(Anonym)
”Jeg har svært ved at se, hvordan man kan gøre andet, medmindre man virkeligt tager dramatiske
virkemidler i kraft. Man må også se realistisk på, hvad der kan lade sig gøre, og ikke lade sig lede af
kommunekassetænkning eller nationalromantik”2 (Henrik Halkier)
Det hedder provinsen, https://www.facebook.com/pages/Det-hedder-provinsen/241161652624765, Facebook. (21/5
2012, 20:20)
2 Rottbøll, Emil: Libereal Alliance: Udkantsdanmark må klare sig selv (27/4 2010) Information.
http://www.information.dk/231375 (21/5 2012, 20:25)
1
2
Indholdsfortegnelse
ABSTRACT ..................................................................................................................................................................... 1
SUMMARY ...................................................................................................................................................................... 1
1. INDLEDNING ............................................................................................................................................................. 5
1.1 MOTIVATION ........................................................................................................................................................................... 5
1.2 PROBLEMFELT......................................................................................................................................................................... 5
1.3 PROBLEMFORMULERING ....................................................................................................................................................... 6
1.4 LÆSEVEJLEDNING ................................................................................................................................................................... 6
1.5 BEGREBSAFKLARING .............................................................................................................................................................. 7
’Udkantsdanmark’ udspringer ikke af ingenting ............................................................................................................ 8
1.6 VORES VIDENSKABSTEORETISKE UDGANGSPUNKT ........................................................................................................... 9
Hans-Georg Gadamer................................................................................................................................................................ 10
Michel Maffesoli ........................................................................................................................................................................... 12
2. METODE – BEBOERNES EGNE STEMMER ..................................................................................................... 13
2.1 VALG AF CASES ..................................................................................................................................................................... 13
2.2 FOKUSGRUPPEINTERVIEWS ............................................................................................................................................... 14
Respondenternes profil ............................................................................................................................................................ 15
Planlægning .................................................................................................................................................................................. 17
Etiske overvejelser ...................................................................................................................................................................... 18
Refleksion........................................................................................................................................................................................ 18
3. ANALYSE .................................................................................................................................................................. 20
3.1 VATZ OG BITZER PROBLEMATIKKEN I FORHOLD TIL ‘UDKANTSDANMARK’ ............................................................... 20
3.2 TOPIK ..................................................................................................................................................................................... 21
3.3. UDVÆLGELSEN AF TOPER I DEN OFFENTLIGE DEBAT ................................................................................................... 23
3.A TOPER I DEN OFFENTLIGE DEBAT ..................................................................................................................................... 26
Politisk agenda............................................................................................................................................................................. 28
Kritisk genmæle fra ’Udkantsdanmark’ ........................................................................................................................... 29
Gintberg på kanten .................................................................................................................................................................... 30
Vatz og Bitzer i den offentlige debat ................................................................................................................................. 31
3.B UDVÆLGELSE AF TOPER I FOKUSGRUPPEDATA .............................................................................................................. 32
Fællesskaber, selvopfattelse og byens identitet ............................................................................................................ 34
At komme ind i fællesskabet på det rigtige tidspunkt ............................................................................................... 36
Overskud og tid til fællesskabet ........................................................................................................................................... 38
Deltagernes grundlag for at flytte til Haraldsted og Skælskør ............................................................................. 40
Karakteristika ved byerne ...................................................................................................................................................... 41
Landlige omgivelser................................................................................................................................................................... 42
Hvornår er noget langt væk, og hvad er forskellen på store og små byer? ..................................................... 44
’Udkantsdanmark’ er ikke, hvor vi bor.............................................................................................................................. 45
’Udkantsdanmark’ med andre øjne .................................................................................................................................... 46
Herfra mit centrum går ........................................................................................................................................................... 48
Den normative og negativt ladede diskurs om ‘udkantsdanmark’ ...................................................................... 48
Deltagernes diskurs versus den offentlige diskurs ...................................................................................................... 50
’Udkantsdanmark’ fra en samfundsmæssig tope ......................................................................................................... 51
’Udkantsdanmark’ – Os, og De andre ................................................................................................................................ 53
‘Udkantsdanmark’ et ikke et sted man ønsker at bo .................................................................................................. 53
3.4 OPSUMMERENDE KONKLUSION OM TOPERNE I FOKUSGRUPPERNE ............................................................................ 54
3
Vatz og Bitzer i fokusgrupperne .......................................................................................................................................... 56
4 DISKUSSION ............................................................................................................................................................. 58
4.1 GALLERE OG SOLDATER – FÆLLESSKABER UD FRA MAFFESOLI .................................................................................. 58
4.2 ESSENTIELLE TOPER I FOKUSGRUPPERNE OG NYE NUANCER I DEN OFFENTLIGE DEBAT ........................................ 59
4.3 GADAMER – FORFORSTÅELSER AF ’UDKANTSDANMARK’.............................................................................................. 60
4.4 ER ’UDKANTSDANMARK’ RETORIK ELLER EN PRESSERENDE SITUATION?................................................................. 62
5. KONKLUSION ......................................................................................................................................................... 64
LITTERATURLISTE ................................................................................................................................................... 65
BILAG 1 IDÉGENERERINGSPROCES
BILAG 2 FOKUSGRUPPEPROCES
BILAG 3 ARTIKEL I ALTINGET
BILAG 4 CARSTEN EGE MØLLERS ARTIKEL I POLITIKEN
BILAG 5 MEDDELELSE OM JAN GINTBERGS NYE PROGRAM
BILAG 6-16 FOREFINDES PÅ CD-ROM
BILAG 17 UNDEREMNERINDDELINGER
4
1. Indledning
1.1 Motivation
Vores motivation for dette projekt er som udgangspunkt en samlet interesse for, hvad der giver
fællesskabsfølelse i mindre bysamfund på landet. Når vi diskuterer fællesskab i mindre lokalsamfund,
kan vi ikke undgå at komme ind på den nuværende diskurs3 om landet som ’udkantsdanmark’. Da alle
gruppemedlemmer er vokset op i mindre byer eller på landet i forskellige dele af Sjælland, er vi både
forundrede og indignerede over den offentlige diskurs om ’udkantsdanmark’. Vores opfattelse er, at
den er for entydig og giver et overvejende negativt billede af en stor del af Danmark. Et land består
ikke kun af infrastruktur og hurtigt internet, indkomstniveauer og kommuneinddelinger – det
inkluderer også mennesker, som har værdier, bevidst eller ubevidst, til dem selv, deres samfund og
deres omgivelser. I den offentlige debat kan det nogle gange fremstå som om, man kun bor i Danmark,
hvis man bor i en af de tre største byer. Vores hypotese er, at betegnelsen ’udkantsdanmark’ er et
konstrueret udtryk, som i høj grad er præget af en økonomisk og politisk optik, samt at diskursen er
styret af medierne, som lader til at have deres fokus inde fra hovedstaden.
1.2 Problemfelt
Vi ønsker at finde frem til nogle nye aspekter, der kan tilføje flere nuancer til debatten, og som
samtidig tager hensyn til de mennesker, der har valgt at bo på landet. Ud fra ovenstående motivation
har det derfor været vigtigt for os at finde en metode til vores undersøgelse, der kunne give en stemme
til lokalbeboerne. Det er vigtigt, at vores empiri underbygger vores ønske om at nuancere debatten ud
fra de lokale beboeres optik. Derfor vil vi fra starten gerne i tale med borgere i nogle områder, som kan
opfattes som ’udkantsdanmark’, men hvor den lokale opfattelse langt fra passer ind i den
kategorisering. Vi fandt frem til, at byer som har en ’spirende tendens’, som vi kalder det, var et godt
udgangspunkt. Denne spirende tendens skal henvise til, at der umiddelbart ser ud til at være masser af
liv i byen, at der er ildsjæle4 som gør noget for byen, og at området ser ud til at være i trivsel. I denne
antagelse støtter vi os til Landdistriktsredegørelse 2011 – regeringens redegørelse til Folketinget fra
april 2011, som vil blive forklaret i begrebsafklaringen, hvor ”… erfaringen viser, at en positiv udvikling i
Vi forstår og benytter diskurs som: ”en sammenhængende kæde af udsagn, fx i samtaler, fortællinger, udredninger,
argumenter og taler.” Den Store Danske,
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/diskurs?highlight=dis
kurs (21/5 2012, 11:23)
4 Ildsjæle er ”en person der udviser brændende entusiasme eller stor begejstring.” Den Danske Ordbog,
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ildsj%C3%A6le&tab=for (19/5 2012, 21:26)
3
5
landdistrikterne har størst sandsynlighed for succes, når der er opbakning og engagement fra de lokale kræfter, og der
udspringer initiativer herfra.”5
Vi vil desuden gerne mødes med lokalbeboerne, da vi ønsker at give dem en stemme i debatten – deres
stemme og ikke vores. Derfor er det på tale at bruge teorier om dialogisk kommunikation, samt en
aktionsforsknings tilgang. Vi har valgt at lave fokusgruppeinterviews, fordi det giver os en mulighed
for at bestemme den emnemæssige ramme, som vores deltagere skal diskutere ud fra. Vi mener, at en
dialogisk eller aktionsforskningsmæssig tilgang vil være berigende for debatten, men det er et projekt,
der bedre kan skabes i kølvandet på dette forløb. Vi fandt efterfølgende frem til, at topik-teori er en
god metode til dels at analysere den offentlige debat men også til at analysere vores fokusgruppers
diskussioner. Vores problemformulering er derfor endt med at lyde:
1.3 Problemformulering
Hvordan italesætter beboere i Haraldsted og Skælskør deres lokalområder og by-identiteter i forhold til
’udkantsdanmark’, og hvordan kan det på retorisk vis nuancere den offentlige debat om begrebet?
1.4 Læsevejledning
Vores projekt er struktureret i fire dele:
1. I metodekapitlet gør vi rede for en caseudvælgelse af to byer, samt planlægning, udførsel og en
række refleksioner omkring vores fokusgruppeinterviews. Grundlaget for empirien er at
producere viden ud fra en interaktion med borgerne og dermed ud fra et erfaringsgrundlag. Til
at støtte vores metodiske valg benytter vi Helle Neergaard, professor i iværksætteri på Institut
for Marketing og Organisation ved Aarhus Universitet; Bente Halkier, professor i
kommunikationsformer og vidensprodukt på Institut for Kommunikation, Virksomhed og
Informationsteknologier ved Roskilde Universitet; Mette Reinhardt Jakobsen, Cand. mag i
Fransk og Medievidenskab og projektleder i kommunikations og journalistikfirmaet Periskop.
2. Det
efterfølgende
analysekapitel
indeholder
både
en
retorik-analyse
af
begrebet
’udkantsdanmark’ og en todelt topik-analyse. Vi vil se nærmere på hvordan professor i
massekommunikation og kommunikations studier ved Towson Universitet, Richard Eugene
Vatz, og professor emeritus ved University of Wisconsin-Madison, Lloyd Bitzers, forståelse af
begrebers betydning i forhold til retorik kan forklare hvordan debatten om ’udkantsdanmark
har udviklet sig. Derefter vil vi redegøre for topik-teori og præsentere og analysere den
Landdistriktsredegørelse 2011 – regeringens redegørelse til Folketinget: http://www.sum.dk/~/media/Filer-Publikationer
IN/Kommuner%20og%20Regioner/2011/Landdistrikstred-2011/Landdistriktsredegoerelse-2011.ashx s. 10
5
6
verserende offentlige debat omkring emnet ’udkantsdanmark’ gennem et udvalg af artikler. I
denne del vil vi undersøge hvilke toper, der benyttes i den offentlige debat i diskussionen om
emnet. Vi har valgt at undersøge artikler fra 2010 og frem for at få indsigt i den nyeste debat. I
den anden del af vores analysekapitel fokuserer vi på vores empiri og benytter samme metode,
som i første del af analysen. Her undersøges hvilke toper, lokalbeboerne vælger at benytte i
fokusgrupperne til at italesætte deres lokalområde og egne identiteter i forhold hertil. I
analysen benytter vi os af den franske professor i sociologi, Michel Maffesolis, forståelse af
fællesidentitetsfølelser gennem hans begreb ’neo-tribes’. Vi vil redegøre for brugen af denne og
andre teorietikere i vores videnskabsteoretiske afsnit.
3. I vores diskussionskapitel vil vi starte med at se på fokusgruppedeltagernes fællesskab ud fra
Maffesoli. Herefter vil vi se nærmere på de forskellige toper fra vores analysekapitel og se på
hvilke toper, der benyttes mest. Ud fra dette vil vi se nærmere på hvilke perspektiver, der
mangler for at nuancere debatten. Med udgangspunkt i vores empiri vil vi desuden se nærmere
på, hvordan deltagerne opfatter begrebet ’udkantsdanmark’, ud fra deres forforståelser. Hertil
benytter vi os af Gadamer. Afslutningsvis belyser vi begrebet ’udkantsdanmark’ ud fra
problematikken om, at det er situationen eller retorikken, der har skabt diskussionen om
begrebet. Til denne afklaring bruges Vatz og Bitzer.
4. I vores konklusion ønsker vi at fremlægge de toper, vi kortlagde i analysen, som vi mener, er
relevante for at nuancere den offentlige debat om ’udkantsdanmark’ og som på nuværende
ikke er til stede.
Vi vil løbende forklare vores til- og fravalg i projektet, samt vores afgrænsninger i forhold til andre
metoder og teorier.
1.5 Begrebsafklaring
I løbet af dette projekt vil der løbende blive introduceret en række begreber og termer i de forskellige
kapitler. Vi vil dog på nuværende tidspunkt allerede redegøre for 3 begreber, som vil være
gennemgående i projektet og som kan have forskellige betydninger alt efter læserens
forståelseshorisont:

’Udkantsdanmark’

Provins

Landdistrikt
7
Begrebet ’udkantsdanmark’ er omdrejningspunktet for den offentlige diskurs, som vi ønsker at
undersøge med dette projekt. Der er mange forskellige opfattelser og følelser omkring begrebet
’udkantsdanmark’, samt de potentielle stigmatiseringer det indebærer, og det er derfor nødvendigt
med en fælles forståelse af det. Rent historisk har der altid været en problematik omkring land og by,
og denne problematik er blevet kaldt for mange ting i løbet af dets historie. I 1972 skrev Peter Friis og
Arne Jørgensen en pjece om Om udkantsproblematikken i Danmark. Denne pjece indeholder mange af
de diskussioner, som vi i dag har om ’udkantsdanmark’ såsom ”udkantsområder – hvad er det?”,
”udkantsbillede af Danmark” samt ”Årsager til dannelse af udkantsområder i Danmark”. Pjecen tager
fat på centraliseringen af uddannelsessteder – et problem som i dag er yderst aktuelt, når der tales om
’udkantsdanmark’ - centraliseringen af sygehuse, kommunale anliggender og skoler.
’Udkantsdanmark’ udspringer ikke af ingenting
Begrebet ’udkantsdanmark’ blev nævnt første gang, i offentligheden, den 10/4 1992 i Weekendavisen i
forbindelse med anmeldelsen af to digtsamlinger6. I den sammenhæng blev ordet benyttet som et
synonym for ’provins’ og havde som sådan ikke en negativ klang. Den negative klang er kommet
løbende. Slår man ordet op, finder man følgende forklaring: ”De områder af Danmark der ligger langt
fra større byer, og som er præget af ringere økonomisk aktivitet og færre beskæftigelsesmuligheder
end resten af landet.”7 Vi finder desuden, at ’udkantsdanmark’ i den offentlige debat generelt er
defineret som alt udenfor de fire største kommuner, København, Aarhus, Odense og Aalborg. En
række begreber knytter sig som synonymer til begrebet så som: ’yderområder’, ’udkantsområder’,
’randområder’, ’den rådne banan’ samt ’vandkantsdanmark’. De skal alle ses som ordvalg, der forsøger
at indkredse et geografisk område og dets beboere i den verserende debat.
Ordet ’provins’ kommer af latin ’provincia’. Dets officielle betydning er: ”Den del af et land som ligger
uden for hovedstadsområdet.”8 Vi vælger at forstå ordet i netop denne betydning. Her støtter vi os ikke
kun til vores egen opfattelse men også til den indsamlede empiri, hvor vores fokusgruppedeltagere
bl.a. selv foretrak denne betegnelse for deres område. Vi er dog bevidste om, at der også er opstået en
negativ forståelse af ’provins’, som særligt ses i modsætning til København. I Den Danske Ordbog
gengives den negative konnotation som: ”Geografisk område som man synes savner betydning og er
tilbagestående, ofte i en bestemt henseende.”9 Som nævnt opfatter vi dog begrebet i dets officielle
Rejse Gennem Sorgen af Ulrik Høy. Weekendavisen 10/4 1992 Sektion 3, sektion børger, s.1
Den Danske Ordbog http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=udkantsdanmark&tab=for (16/5 2012, 14:55)
8 Den Danske Ordbog http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=provins&search=S%C3%B8g (16/5 2012, 15:13)
9 Den Danske Ordbog http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=provins&search=S%C3%B8g (16/5 2012, 15:13)
6
7
8
definition, og har valgt at tage det med i begrebsafklaringen på baggrund af fokusgruppedeltagernes
præference.
Det sidste ord, som kræver en nærmere forklaring, er ordet ’landdistrikt’. Denne betegnelse har vi
hentet fra VKO-regeringens Landdistriktsredegørelse 2011 – regeringens redegørelse til Folketinget
fra april 2011, som er udgivet i et samarbejde mellem det daværende Indenrigs-, Sundheds- og
Fødevareministerium. I rapporten gengives et Danmarkskort fra Fødevareministeriets tidligere
rapport Mere liv på landet – Landdistriktprogrammet 2007-2013, hvor landets kommuner er opdelt i
yder-, land-, mellem- og bykommuner. Landdistrikter forstås i denne sammenhæng som de 63
kommuner
(yder-,
land-
og
mellemkommuner),
der
alle
er
berettiget
til
støtte
fra
Landdistriktprogrammet 2007-2013 (dog er støtten mest rettet mod yder- og landkommuner).10
Denne definition er vigtig for vores valg af cases fordi både Haraldsted11 og Skælskør12 er en del af 2
mellemkommuner. Vi har ikke valgt områder i yder- eller landkommuner som f.eks. Lolland, der
hyppigt betegnes som ’udkantsdanmark’ 13, men områder tættere på hovedstadsområdet, som stadig
står overfor samme økonomiske og strukturelle udfordringer, med skolelukninger, affolkning og
manglende arbejdspladser.
Begreberne ’udkantsdanmark’ og ’landdistrikt’ vil gå igen i flere sammenhænge i projektet, både
gennem vores brug af begreberne, men også gennem vores fokusgruppedeltageres brug af dem.
1.6 Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt
Vi har en hermeneutisk tilgang i vores projekt. Dette går i spænd med, at vi alle er interesserede i at
prøve at producere viden i form af fokusgruppeinterviews.
Ud fra den nuværende debat om
’udkantsdanmark’ vil vi på hermeneutisk vis forsøge at forstå, hvordan mennesker på landet opfatter
deres identiteter i forhold til deres by. Den hermeneutiske tilgang er desuden gavnlig for projektet, da
vi mener, at diskursen om Danmark er tynget af fordomme og forforståelser men samtidig mangler en
hermeneutisk anskuelse.
Landdistriktsredegørelse 2011 – regeringens redegørelse til Folketinget: http://www.sum.dk/~/media/Filer-Publikationer
IN/Kommuner%20og%20Regioner/2011/Landdistrikstred-2011/Landdistriktsredegoerelse-2011.ashx s. 31
11 Haraldsted er en lille landsby på midtsjælland, omkring 10 kilometer fra Ringsted og er en del af Haraldsted sogn. Sognet,
som vi fokuserer på, består af 1030 indbyggere (optalt 1/1 2012) Sogneportalen, http://sogn.dk/haraldsted/fakta_om_sognet
(21/5 2012 20:05)
12 Skælskør er en by på sydvestsjælland, omkring 20 kilometer fra Slagelse. Byen har et indbyggertal på 6385 (1/1 2012)
Danmarks Statistik http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024 (21/5 2012, 20:23)
13 Vi har på Infomedia, fundet at ordet ’udkantsdanmark’ forekommer 1824 gange i kombination med ordet Lolland, hvilket i
forhold til andre sjællandske byer er et stort antal gange. Eksempelvis er skælskør nævnt 76 gange og ringsted 245 gang. Alle
tal er fundet d. 14. maj 2012 kl. 12.51. http://apps.infomedia.dk/Ms3E/Search2.aspx
10
9
I en hermeneutisk tilgang findes meningen i en fortolkning af mennesker og udtryk. Man kan ikke
reducere mening til noget udelukkende fysisk eller naturvidenskabeligt14. Denne tilgang finder vi
brugbar, når det kommer til at skulle forstå Danmark. Som nævnt i vores motivation, er et land
opbygget af mennesker med holdninger til sig selv og deres omgivelser, og en hermeneutisk
videnskabelig vinkel lægger op til at undersøge disse holdninger, hvilket vi som udgangspunkt netop
ønsker. For os er det vigtig at forstå og blive klogere og ikke blot konkludere ud fra statistik og
målinger.
Helt specifikt læner vi os op ad Hans-Georg Gadamer, som fokuserer på fordomme samt behovet for en
forståelse for den forståelseshorisont, der ligger bag en sag – en eksistentiel hermeneutisk anskuelse.
Michel Maffesolis teori kommer os til hjælp, når det handler om at se på fællesskaber og
identitetsfølelse. I hans teori er mennesket styret af det kollektive, og identiteten bliver til i kraft af det
sociale. Vi har desuden valgt at belyse, hvordan beboere i Haraldsted og Skælskør og medierne
italesætter deres opfattelse af ’udkantsdanmark’ ud fra Richard Eugene Vatz og Lloyd Bitzers retorik.
Vi benytter os af retorik idet: ”Retorik er et kommunikationsfag, der spænder over både formidling og kritik. I retorikken
beskæftiger man sig med den målrettede kommunikation i praksis. Samtidig er retorik et kritisk fag, der leverer redskaber til at
analysere en argumentation.” 15
Hans-Georg Gadamer
Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer (1900-2002), som var professor ved en lang række af de store
tyske universiteter, hjælper os i projektet i forhold til at analysere og forstå fænomenet fordomme i
vores empiri. Desuden giver Gadamer os mulighed for at se på ’forståelse for forståelseshorisonter’. I
Gadamers optik vil mennesket i sin erkendelse af verden altid være fortolkende. Mennesket er ifølge
Gadamer et ”[…] fortolkende, historisk og sprogligt væsen”16, og det er, ifølge Henriette Højbjerg, hans
hovedærinde ”at vise at fortolkning og forståelse er et grundvilkår for den menneskelige eksistens”.17 Fortolkning og
forståelse er derfor præmisser for, at mennesket kan erkende sin verden.
Desuden agerer mennesket ud fra fordomme, som er forankret i den kulturelle arv, vores traditioner
og historie.18 Gadamer understreger i hans teori om forforståelser, at vi ikke selv er herrer over, hvilke
fordomme vores forståelse er gjort af, idet disse kommer fra de omgivelser, vi omgås – så som
Collin 2010, s 163
Helder &, Bredenlöw, 2009, s. 21
16 Højberg, 2004 s. 321
17 Højberg, 2004, 320
18 Højberg, 2004 s. 322
14
15
10
samfund, familie og miljø19. Hos Gadamer er fordomme det, der spiller ind, når man skal forstå noget.
Det er den bagage, man trækker på i sin forståelsesproces af verden.20 ”Det at udlægge noget vil netop sige: at
bringe sine egne forbegreber med i spillet, for at tekstens mening virkelig kommer til at tale til os”.21
Hermed mener
Gadamer, at det er i samspillet mellem vores fordomme og en tekst, et udsagn, en person eller kultur,
at vores fordomme udfordres. Det er igennem forforståelse og fordomme, at forståelsen udledes – at
forståelseshorisonten bliver til22. Samtidig er der ifølge Højberg ”[…] ikke tale om fordomme i almen sproglig
forstand, som refererer til noget fordomsfuldt, fordømmende eller snævertsynethed som fx racsime” 23.
For at få en bedre og mere korrekt forståelse af det fænomen vi undersøger, må vi bevæge os nærmere
ind på fænomenet ’forståelseshorisont’24: for at forstå det ’at bo på landet’ må man først forstå
beboernes forståelseshorisont bag det ’at bo på landet’.
Når man har opnået en forståelse af forståelseshorisonten for en tekst, sag eller persons synspunkt,
kan man ifølge Gadamer først nu diskutere en sags gyldighed. Denne pointe er vigtig i forhold til vores
projekts forløb. Vores erkendelse er, i takt med at vi har fået indsigt i vores projekt, forøget. Både
vores og fokusgruppedeltagernes erkendelsesproces er foregået i en hermeneutisk cirkel mellem del
og helhed, forstået på den måde, at en indsigt i de enkelte dele spiller en rolle for en ny forståelse af
helheden, som igen influerer på forståelsen af de enkelte dele. Vi har i første fase af projektet forsøgt, i
så vid udstrækning som muligt, at få indsigt i de forståelseshorisonter, der ligger bag begrebet
’udkantsdanmark’, ligesom vi via fokusgruppeinterviews i næste fase har forsøgt at få en indsigt i de
forforståelser, der er hos de mennesker, der bor i landområder. Når vi har udført vores
fokusgruppeinterviews og analyseret disse, vil vi kunne se, om den offentlige diskurs er nuanceret nok
og tager hensyn til og udbreder flere forståelseshorisonter.
Vores projekt er ikke produceret ud fra en neutral holdning. Vores problemformulering udspringer af
en forforståelse af, at betegnelsen ’udkantsdanmark’ dækker over nogle landområder med ringe
økonomiske og sociale resurser. Vores indtryk var fra starten, at debatten var for snæver og ensidig i
dens forståelse af hvad bestemte geografiske områder under termen ’udkantsdanmark’ består af. I
løbet af projektet har vi udviklet en hypotese om, at begrebet er et konstrueret udtryk, som i høj grad
er præget af bestemte optikker og toper. Dette betyder ikke, at beboerne har de samme forforståelser
som os, og det er derfor vigtigt at skelne mellem fokusgruppedeltagernes forforståelse og vores egen.
19 Højberg
2004, s.327
Højberg 2004, s. 322
21 Jessen (red) 2004, s.248
22 Højberg 2004, s. 323
23 Højberg 2004, s. 322
24 Collin, 2010, s. 153.
20
11
Vi har derfor tilstræbt at være refleksive omkring vores egen forståelseshorisont. Vi mener, at vi ved at
’give ordet’ til beboere i landområder vil kunne nå til en større forståelse af deres selvopfattelser
omkring deres by og landområder, og at disse vil kunne bidrage med andre holdninger og nuancer i
den offentlige debat om Danmark.
Gadamer lægger vægt på, at man tager ’aktiv stilling til’ en sag, tekst eller persons synspunkt. Man skal
så at sige ’anvende den på sit eget liv’.25 Da vi fra starten har haft en personlig motivation i forhold til
dette emne, ligger vores mulighed for forståelse af emnet i vores personlige motivation. Vi er alle
vokset op på landet, og har derfor selv til dels en ’tavs forståelse’, som Gadamer kalder det, af de
værdier og anskuelser som vi undersøger26.
Rent metodisk har vi taget fat på problemet ved at lave fokusgruppeinterviews, hvilket læner sig tæt
op ad det, som Gadamer kalder for Applikatio, som knytter sig til phronesis-begrebet27. Phronesisbegrebet går ud på, at viden ikke kan læres, men skal erfares, og at viden opstår i samvær med
mennesker, da videnforståelser eller erkendelse kræver engagement og forståelse af andre
mennesker28. Vi har med vores fokusgruppeinterviews rig mulighed for at erfare, hvordan mennesker
opfatter deres by og landområder. Samtidig vil interaktionen og samværet, som er kernen i denne
interviewform, dels udbedre vores egne forståelser af deltagerne, dels forståelsen blandt deltagerne
selv. Kommunikationen mellem mennesker er en hjørnesten i Gadamers hermeneutik ifølge Højberg29.
Det er samtalen der er med til at muliggøre horisontsammensmeltningen30, idet en ny og anderledes
forståelse kan forekomme i denne praktisk erfarende vidensindhentning. Netop et fokus på, at en
forståelse af en forståelseshorisont ikke nødvendigvis betyder, at der ikke længere eksisterer et
problem, som er værd at behandle, er også vigtigt for den fortsatte motivation og gyldighed af
projektet. Såfremt vi udelukkende ønskede at se på forståelseshorisonten i den offentlige diskurs,
kunne vi have lavet et analytisk projekt, hvor vi analyserede den offentlige diskurs og verificerede
dens forståelseshorisont. Men vi ønsker at udfordre den og udvide den.
Michel Maffesoli
Michel Maffesoli (f. 1944) er professor i sociologi ved Paris-Descartes universitet. Maffesoli har udviklet
en teori, der beskæftiger sig med begrebet neo-stammer (på engelsk: neo-tribes). Maffesoli beskriver
begrebet som den fælles identitetsfølelse, der skabes, når flere individer finder sammen i små grupper,
bl.a. via subkulturer.
25Collin,
2010 s. 152
Collin, 2010 s. 152
27 Højberg 2004, s. 329
28 Højberg 2004, s.329
29 Højberg 2004, s.330
30 Collin 2010, s. 153
26
12
I neo-stamme sammenhæng er individet styret af det kollektive – og det opløses i det kollektive. Det
bliver til i kraft af det sociale, og der skabes derved en identitet. Om begrebet skriver han:
“Here lies the difference between an abstractive/rational period, and an empathetic time. The former relates to the principle of
individuation or separation, while the latter is dominated by indifferentiation, the "losing" of self into a collective subject. This
indifferentiation is what I refer to as neo-tribalism.”31
For Maffesoli er det ikke noget problem, at man som person har, eller udlever flere livsstile, eller
identiteter. Selvom et fællesskab er identitetsdannende, kan man sagtens være en del af flere
fællesskaber, idet et fællesskabs eksistens udspringer af medlemmernes samlede forståelse af den
sammenhæng, de indgår i, og ikke udgør et grundlag for én endegyldig identitet for det enkelte individ:
“In its various forms, neo-tribalism refuses to be identified with specific political endeavors, does not conform to any single
definite structure, and has as its sole raison d'etre the preoccupation with the collectively lived present.”32
Et konkret eksempel kan være, at man sagtens kan have ét fælleskab i sin fodboldklub, samtidig med,
at man også indgår i et fællesskab med sine arbejdskolleger.
Selvom Maffesolis teori grundlæggende baserer sig på fællesskaber i subkulturer, finder vi alligevel
hans teori nyttig i forhold til vores indsamlede empiri fra to lokalsamfund i provinsen, da Maffesoli
selv siger at ”[…]social life simply is the expression of successive feelings of belonging 33”, og vi antager, at følelsen af at
høre til lige så vel kan findes i et lille lokalsamfund som i en subkultur.
Desuden mener Maffesoli, at behovet for at indgå i fællesskaber udspringer af menneskets iboende
behov for følelsesmæssig identifikation34. Dette behov ser vi ikke som et eksklusivt kendetegn for
subkulturer, og vi finder det derfor også relevant at lade Maffesoli’s teori komme os til hjælp, da vi bl.a.
vil belyse de to lokalsamfunds selvopfattelse og identitet via de mulige fællesskaber, de kan indgå i.
Specielt kan Maffesoli hjælpe os med at forklare hvorfor der i så høj grad fokuseres på fællesskabet i
fokusgrupperne.
2. Metode – Beboernes egne stemmer
2.1 Valg af cases
I dette afsnit vil vi kort gøre rede for vores refleksioner over de cases, som vi har udvalgt. Casene er
vores primære empiri, og har til formål at give os mulighed for at bidrage med nogle
forståelseshorisonter til den offentlige debat om ’udkantsdanmark’.
Afsnittet indeholder vores refleksioner over, hvordan vi bedst muligt kan belyse samt nå ind til
problematikken omkring ’udkantsdanmark’ ud fra de valgte cases. Desuden gør vi rede for de
Maffesoli 1988, s. 145
Maffesoli, 1988, s. 146
33 Maffesoli, 2004, s. 140
34 Maffesoli,1996, s. 3, 24, 51
31
32
13
retningslinjer, som man ud fra Helle Neergaards bog Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser må
tage hensyn til for at få nogle tilfredsstilende og brugbare cases.
Vi har valgt at benytte os af cases bestående af to fokusgruppeinterviews, som vi udfører med en
beboergruppe i henholdsvis Skælskør by og Haraldsted sogn.
Vi ønsker, at vores to cases skal tjene til at belyse, hvordan forskellige beboergrupper i provinsen
opfatter og forstår deres by eller landområde ud fra en forventning om, at vi på denne måde kan opnå
en langt mere kompleks og differentieret debat. Det vigtigste kriterium for vores cases er, at byen har
en spirende tendens. Hermed mener vi at der er en gejst blandt beboerne om at udvikle og bevare
byen. Vi har valgt Haraldsted sogn og Skælskør by på henholdsvis midt- og sydvestsjælland, da de
umiddelbart besidder en stærk vilje for opretholdelse. Dette bemærkede vi f.eks., da vi deltog i
generalforsamlingen for Haraldsted forsamlingshus, og da vi via internettet samt lokalt kendskab blev
bekendte med de mange kulturelle tilbud, der findes i Skælskør. Man kan derfor ikke sige, at vores
cases repræsenterer den typiske opfattelse af små lokalsamfund i ‘udkantsdanmark’. Derimod mener
vi, at vores cases kan repræsentere eksempler på by- eller landområder, hvor der er dynamik og aktiv
deltagelse blandt lokalbeboere.
Vi er bevidste om, at der er markant forskel i områdernes størrelse. Da vi ønsker at undersøge
lokalbeboeres forståelse af deres lokalområde og deres identitet, mener vi, at størrelsesforskellen er
underordnet.
Ifølge Neergaard ligger vores cases inden for ’kritisk caseudvælgelse’.35 Disse betegnes som: ”[…]en
dramatisk pointe eller er specielt betydningsfulde i det overordnede perspektiv.” 36
”[…] bevidst at udfordre eksisterende teori/ideer.”37
Kritiske cases kan også benyttes til:
Da vi netop ønsker at nuancere en verserende debat ved at
lade lokalbeboere selv komme i tale, mener vi, at vores cases tangerer en kritisk udvælgelse.
2.2 Fokusgruppeinterviews
I det følgende afsnit vil vi redegøre for, hvorledes vi har grebet vores fokusgruppeinterviews an.
Vores fokusgruppeinterviews er i hovedtræk udformet efter Mette Reinhardt Jakobsens og Bente
Halkiers forståelse af fokusgrupper. Hos Halkier er fokusgrupper kendetegnet ved, at det er den
sociale interaktion, som er kilden til data, hvilket falder fint i spænd med vores hermeneutiske optik.
Fokusgruppeinterviewet giver et indblik i en gruppes fortolkning, interaktion og normer. ”Typisk vil de
forskellige deltageres sammenligninger af erfaringer og forståelser i gruppeprocesserne kunne producere viden om
kompleksiteterne i betydningsdannelser og sociale praksisser, som er svære for forskeren at få frem i individuelle interviews eller
Neergaard 2007, s. 27-28
Neergaard 2007, s. 29
37 Neergaard 2007, s. 29
35
36
14
semistrukturerede interviews”.38
Det er muligt at undersøge, hvordan de sociale dynamikker leder frem til
bestemte indholdsmæssige fortolkninger, hvilke mønstre der findes i disse, eller også kan man se på,
hvilke normer gruppen forhandlinger sig frem til. Da vi i vores projekt søger at belyse, hvilke
forståelser deltagerne har omkring sig selv som beboere i et land eller provinsområde, vil vi i vores
analyse og fortolkning lægge vægt på de indholdsmæssige fortolkninger. Vi er ikke interesserede i den
enkelte deltagers livsverden, men snarere i deres fællesforståelse af forskellige emner. Desuden er
fokusgrupper en oplagt måde at få mulighed for at se på lokalbeboeres forståelseshorisont, uden at
denne bliver spurgt ind til direkte. Fokusgruppeinterviewet egner sig til at se, hvordan normer danner
mening. Deltagerne kan spørge ind til hinandens erfaringer og forståelser ud fra nogle kontekstuelle
forforståelser, som undersøgeren måske slet ikke har kendskab til og på den måde bidrage med flere
nuancer.39 Forståelseshorisonten bliver dermed mere tydelig og kommer frem mere naturligt, end hvis
vi skulle finde frem til den gennem vores spørgsmål.
Respondenternes profil
Vores fokusgrupper kan beskrives med en vis grad af homogenitet, ved at de fleste deltagere er
involverede i kultur samt foreningslivet i deres by- eller landområde. Overordnet set er
fokusgrupperne imidlertid mest heterogene i og med at deltagernes alder, uddannelse, sociale
baggrund, og antal år de har boet i byen eller landområdet, er meget forskellig.40
Det er ifølge Halkier betydningsfuldt, hvorvidt deltagerne kender hinanden på forhånd, fordi det netop
er den sociale interaktion, der skaber det empiriske materiale.41 Deltagerne i vores fokusgrupper er
bekendte med hinanden, og nogle er fra samme sociale netværk i form af netværksgrupper. Vi støtter
os her til Halkier i antagelsen om, at deltagernes kendskab til hinanden er en fordel, fordi de kan føle
sig tryggere ved at udtrykke sig42. Det kommer naturligvis an på emnet - med nogle emner kan det
være en fordel, at deltagerne ikke kender hinanden. For vores fokusgrupper giver beboernes
indforståethed med hinanden og sociale relationer mulighed for, at de kan uddybe hinandens
perspektiver
ud
fra
forskellige
fælles
erfaringer
og
oplevelser.43
På
den
måde
har
fokusgruppeinterviewet visse lighedspunkter med en hverdagssituation eller f.eks. en deltagende
observation, hvorfor vi på nogle områder kan få indblik i et allerede eksisterende socialt rum.
Halkier 2009, s. 14
Halkier 2009, s. 14
40 Halkier 2009, s. 29
41 Halkier 2009, s. 29
42 Halkier 2009, s. 30
43 Halkier 2009, s. 30
38
39
15
Vores fokusgrupper består af henholdsvis fire deltagere i Skælskør og ni deltagere i Haraldsted.
Fordelen ved større grupper er, som Halkier beskriver, at vi kan få adgang til mange forskellige
perspektiver på et emne. Desuden er vi mere interesseret i indholdet af diskussionerne end i
interaktionsdynamikkerne. Emnet er endvidere ikke særligt personfølsomt og kan dermed ifølge
Halkier med fordel introduceres i større grupper.44 Ved mindre grupper er styrken omvendt, at man
kan indføre sensitive samtaleemner og kan gå i detaljer med at analysere sociale forhandlinger,
sproglige udtryk og betydningsdannelse. Mindre grupper er tilmed nemmere at moderere, hvilket i
sidste ende kan være afgørende for, om udførelsen er succesfuld. Vi anskuer således, at fordelene ved
de to fokusgruppers størrelser supplerer hinanden på en konstruktiv måde og samlet set vil kunne
højne kvaliteten af vores resultater.
Begge cases er valgt ud fra de samme kriterier: der forekommer ildsjæle i en by eller et område, der
har den fornødne spirende tendens; begge ligger i kommuner, som ikke er bykommuner. Dermed har
de to cases tilstrækkelig homogenitet til, at man kan sammenligne resultaterne derfra. Det var
desuden nødvendigt at dele den store gruppe i Haraldsted op i to mindre grupper på fire og fem under
nogle af øvelserne, og situationen har derfor været forholdsvis ens under afviklingen af
fokusgrupperne i begge cases.
Som Halkier beskriver, er det vigtig at have nok grupper. Indenfor kvalitative metoder er det generelt
ønskværdigt at interviewe eller observere, indtil man ikke får noget nyt af vide. Omvendt kan
kvalitative metoder være tidskrævende og resultere i et omfattende analysearbejde, hvis man
producerer for meget empirimateriale45. Ifølge Mette Reinhardt Jakobsen er det ønskværdigt at lave
minimum to fokusgrupper, da det udgør en risikominimering i forhold til uforudsete problemer med
en fokusgruppe. Samtidig giver det mulighed for at efterprøve nye ideer eller forbedringer.46 Opdager
man eksempelvis, at enkelte spørgsmål eller øvelser ikke fungerer optimalt i den første fokusgruppe,
er der mulighed for at foretage ændringer i forhold til den næste og håbe på et bedre resultat. Vi har
derfor valgt at udføre to fokusgrupper for at sikre nok materiale, hvis noget skulle vise sig at være
ubrugeligt. Vi mener derfor, at flere fokusgrupper end to ville gøre mængden af data for stor i forhold
til de tidsmæssige resurser, vi har til rådighed.
Som Halkier påpeger, er det vigtigt at foretage en selektiv analytisk udvælgelse af sine deltagere til
fokusgruppeinterviewet. Vi har sigtet efter at skabe en sammensat fokusgruppe, hvilket betyder, at
deltagerne er blandet på tværs af alder, køn, profession og social baggrund.47 Vores valg af deltagere er
truffet ud fra det screeningskriterie, at deltageren skal være over 20 år. Mindstealderen på 20 år
Halkier 2009, s.34
Halkier 2009, s. 35
46 Jakobsen 2011, s. 23
47 Halkier 2009, s. 28
44
45
16
begrunder vi med, at de fleste unge piger og drenge flytter eller er flyttet hjemmefra i denne alder.48 Vi
formoder derfor, at deltagere over 20 år har taget mere aktiv stilling til, hvor de gerne vil bo, eller
hvorfor de bor, hvor de gør. Vores fokusgruppedeltagere er således fra 26 år til 70 år.
Planlægning
Tilblivelsen af vores vidensinteresser samt formen på fokusgruppeinterviews er sket under en større
udviklingsproces. Som et led i vores egne overvejelser har vi i flere omgange brugt brainstorming og
andre idégenereringsmetoder.49 Disse overvejelser har skabt en oversigt over de emner, vi ønsker at
berøre i vores empiriske undersøgelse. Ifølge Jakobsen, kan det netop være faren ved en fokusgruppe,
at diskussionerne hurtigt kan udvikle sig i alt for mange retninger. Derfor er det vigtigt at begrænse
feltet.50 Ifølge Jakobsen kan det derfor være en fordel at skelne mellem:

’Det essentielle’ – ‘need to know’

’Det æstetiske’ – ’like to know’
’Det essentielle’ repræsenterer de spørgsmål, man absolut ønsker skal besvares, og som derved er
kernen i undersøgelsen, mens ’det æstetiske’ skal forstås som de spørgsmål og underemner, der
skaber et bedre helhedsindtryk.51 Denne skelnen gør det muligt hurtigt at udnytte de tidlige
overvejelser, vi har gjort os omkring vores vidensinteresser og dermed skabe en ramme for vores
fokusgrupper. Denne ramme har taget form af fire overordnede spørgsmål, der er ’need to know’ med
tilhørende underspørgsmål, der er ’like to know’. Udførelsen af disse spørgsmål samt detaljeret
beskrivelse af forløbet vil kunne læses i bilag 2, men de overordnede tematikker er:
1. Byen i forhold til resten af landet
2. Egen by – personligt forhold og fællesskab
3. Begrebet ’udkantsdanmark’
4. Tidshorisont for lokalområdet
Nyt fra Danmarks Statistik, Nr. 243, 26 maj 2011. http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR243_1.pdf (25/5 2012,
13:44)
49 Se bilag 2 Fokusgruppeproces
50 Jakobsen 2011, s. 13
51 Jakobsen 2011, s. 14
48
17
Etiske overvejelser
I arbejdet med fokusgruppemetoden har vi gjort os nogle etiske overvejelser, som vi her kort vil
opridse. Som Halkier pointerer, bør man give deltagerne klar besked om, at de er anonyme, og det skal
naturligvis overholdes52. Derudover skal deltagerne have at vide, at der ikke er andre, der vil høre
lydfilerne eller læse de originale transskriberinger udover projektgruppen, vejleder og censor. Det er
også nødvendigt at være bevidst om ikke at komme til at love noget, man ikke kan holde, og deltagerne
har også krav på at vide, hvad projektet handler om, og hvilken form resultaterne kommer ud i. Vi har
forklaret deltagerne om disse forhold i introduktionen til fokusgruppeudførelsen. Vi har fortalt dem, at
vi ville give anonymitet og censurere eventuelle personsensitive oplysninger, som kan afsløre deres
identitet. Vi har derfor også omdøbt deltagerne i den endelige rapport. Vi valgte desuden at give dem
en lille gave som tak for deres deltagelse og sørgede for, at de undervejs fik lidt at spise og drikke. Som
Halkier understreger, er det i det hele taget vigtigt at udvise en ordentlig og respektfuld opførsel
overfor deltagernes af hensyn til deres dyrebare tid og at være åben for, at de kan kommentere på
processen i slutningen af fokusgruppeinterviewet53. Derfor bad vi også deltagerne om at evaluere
aftenen mundtligt ved afslutningen på fokusgruppen.
Refleksion
Et kritisk tilbageblik på planlægningen og udførelsen af vores fokusgrupper har gjort os bevidste om
forskellige problematikker.
I forhold til at deltagerne kendte hinanden på forhånd, kunne det sommetider virke en smule
hæmmende for diskussionerne i gruppen og gøre debatten tilbageholdende og konsensuspræget.
Yderligere kunne det også skabe mere uro, da snakken gik lystig og derved kunne være svær at få styr
på. Set i bakspejlet kunne man, for at opnå en mere dynamisk samtale, have ønsket sig en gruppe, der
var en smule mindre homogen i forhold til, at de fleste er involverede i kultur- og foreningsliv. Mange
af samtalerne bærer således præg af en identitetsforståelse af, at de er ’aktive’ beboere, og dette kan
muligvis lægge en dæmper på variationen i deltagernes udtryk for forforståelser og erfaringer. I løbet
af samtalen i Haraldsted blev det f.eks. klart, at deltagerne alle var en del af ét netværk i sognet. De
talte dog om, at der også fandtes et andet netværk i sognet. Det blev klart, at disse netværk generelt
ikke omgås hinanden, men at de hver for sig er med til at skabe aktiviteter i området. Idet der er tale
52
53
Halkier 2009, s. 64
Halkier 2009, s. 64
18
om meget forskellige tilgange til disse aktiviteter, samt forskellige interesseområder, kunne man
forestille sig, at medlemmer af det andet netværk har andre fremtidsvisioner for området. Det vil
derfor have været interessant at komme i kontakt med det andet netværk. Idet vi har valgt at benytte
os af én af deltagernes hjælp til at skaffe respondenter, samt avertere gennem et lokalt blad, som
samme netværk står bag, var mulighederne for at få den anden gruppe i tale meget begrænsede. Vi
havde som udefrakommende ikke det fornødne kendskab til de, efter deltagernes udsagn, interne
lokale modsætninger, og kunne derfor ikke tage højde for dette på forhånd.
Vi er desuden bevidste om, at kun 3 ud af vores 13 respondenter var mænd. Den store overvægt af
kvinder i diskussionen ser vi dog ikke som et problem for diskussionerne - særligt ikke da mændene
selv tog meget aktiv del i samtalerne.
En anden kritisk overvejelse er den indflydelse, de forskellige moderatorer har øvet på
fokusgrupperne. Vi brugte ikke den samme moderator til Skælskør og Haraldsted og på trods af, at de
to talte sammen mellem fokusgrupperne, kan vi se, at det udgjorde en forskel. Den primære forskel lå i
strukturen. Vi har kunnet konstatere, at der i Skælskør blev brugt en lidt strammere struktur end i
Haraldsted på den måde, at moderatoren i Skælskør stillede flere spørgsmål til deltagerne.
Respondenterne i Skælskør respekterede i højere grad moderators formaning om ikke at tale i
munden på hinanden, end de gjorde i Haraldsted. Her foldede deltageren til gengæld deres svar mere
ud, og kom af sig selv ind på vores æstetiske spørgsmål, hvorfor moderator også forholdt sig mere tavs.
I Haraldsted måtte vores praktisk ansvarlige gruppemedlem desuden træde til som moderator, hvilket
dermed skabte en hel tredje form.
Derudover skabte moderatorernes forskellige ordvalg også nogle ændringer i forhold til deltagernes
råderum og svar. Der kan f.eks. opstå en forskellig opfattelse fra respondenternes side alt efter, om
moderator spørger til en ”storby” eller en ”stor by”. I forhold til denne problematik har vores
spørgeramme dog afhjulpet meget, da den har været den røde tråd for begge fokusgrupper. Denne
spørgeramme bliver detaljeret yderligere i bilag 2.
19
3. Analyse
3.1 Vatz og Bitzer problematikken i forhold til ‘udkantsdanmark’
I det følgende bliver Vatz og Bitzers overordnede forståelse af retorik i situationer set i forhold til den
nuværende diskurs om ’udkantsdanmark’.
Vatz er af den opfattelse, at virkeligheden skabes gennem vores sproglige begreber og tolkninger: ”Vi
erfarer nemlig realiteter og hændelser gennem vores egen og andres formidling af dem. Situationer og kontekster er uendelige
og uafgrænsede, og deres mening viser sig ikke i sig selv. Vi må vælge hvilke hændelser eller udsnit af verden vi ønsker at
kommunikere, og så må vi oversætte den valgte information til mening som kan kommunikeres”54
Et begrebs eller en situations betydning er altså, ifølge Vatz, et produkt af en retorisk proces55.
Retorikken er medskaber af situationen, idet den er med til at bestemme, hvad problemet er. Derfor:
når man i samfundet tager stilling til begrebet ‘udkantsdanmark’, bliver man retor, da man er med til
at fortolke og udvælge en vis information i samfundet. I Vatz’ optik er betydningen af
’udkantsdanmark’ derfor et produkt af den retorik, der bliver brugt. Der er ifølge Vatz sket en
fortolkende handling af diverse retorer, hvilket har resulteret i, at negative ord bruges i flæng med
begrebet ‘udkantsdanmark’ – retorik skaber vores virkelighedsopfattelse.
Bitzer er af den overbevisning, at situationen skaber retorikken. Ved at benytte bestemte ord får man
fremkaldt en bestemt betydning. En tale eller en debat er præget af situationens påtrængende
retoriske problem, som formår at sætte diskursen for, hvordan noget skal siges, og hvordan det skal
siges. Det altafgørende hos Bitzer er, at der skal være en situation ude i virkeligheden, der kræver en
reaktion, før der kan foregå retorik. Sagt på en anden måde er hans hovedpointe: hvis ikke der
forefindes en situation, der kræver reaktion ude i verden, er der ikke behov for retorik! Bitzer
forklarer det således: “Et træ får ikke sine egenskaber som træ fra jorden; men den retoriske diskurs, vil jeg hævde, får sine
egenskaber som retorisk fra situationen som afføder den”56…..”At sige at retorisk diskurs opstår for at skabe forandring, er dog
alt for generelt. Vi er nødt til at forstå at den enkelte diskurs opstår fordi nogle bestemte forhold eller en bestemt situation
indbyder til at der siges noget”57
Det retoriske afhænger derfor af, om den konkrete situation kalder på handling, samt om taleren i en
given situation henvender sig til et publikum, som er i stand til at formidle denne handling 58. Bitzer
har tre grundelementer - exigence (det påtrængende problem), audience (publikum) og constraints
54
Kjeldsen 1997, s. 7
Gabrielsen et al 2000, s. 5
56
Kjeldsen 1997, s. 10
57
Kjeldsen 1997, s. 11
58
Kjeldsen 1997, s. 6-8
55
20
(tvingende omstændigheder). Det retoriske problem svarer i Bitzers forstand til det, han kalder for det
påtrængende problem (exigence). Med dette mener Bitzer fejl eller ufuldkommenheder, som skal
løses med retorisk kommunikation59.
”Lad os betragte den retoriske situation som en naturlig kontekst af personer, hændelser, genstande, relationer og et
påtrængende problem (exigence) som meget stærkt inviterer til at der siges noget. Denne inviterede ytring er en naturlig del af
situationen, den er i mange tilfælde nødvendig for at fuldende den situationelle aktivitet, og det er gennem sin tagen del i
situationen at ytringen opnår sin betydning og sin retoriske karakter” 60
Hvis vi ser på skolelukninger som et eksempel på et emne, vil skolelukninger i forhold til
udkantsdanmark komme til at lyde således efter Bitzers optik:
Skolelukninger medfører exigence således, at befolkning og politikere skaber en situation, som
udvikler sig til retorikken om ’udkantsdanmark’.
Denne problemstilling vil derimod ud fra Vatz’ synspunkt se således ud:
Formidlingen – selve retorikken – om skolelukninger medfører, at befolkning og politikere erfarer og
fortolker realiteterne, hvilket skaber situationen om ’udkantsdanmark’.
Det bliver synligt, at det for Vatz mere gælder om retorikken og sproget som de skabende kræfter, end
det er selve situationen og formen, som ellers er hovedvægten hos Bitzer. Vatz har et ’aktørperspektiv’, hvor Bitzer mere har et ’struktur-perspektiv’61. For at skildre ulighederne mellem Vatz og
Bitzer klarere, kan linjerne trækkes således:
”Hvor Bitzer siger at retorik er situationel, siger Vatz, at situationer er retoriske. Når Bitzer mener, at det er situationen som
kontrollerer den retoriske respons, mener Vatz, at retorikken kontrollerer situationens respons. Der hvor Bitzer hævder, at
retorisk diskurs får sin karakter som retorik fra situationen som afføder den, mener Vatz, at situationer opnår deres karakter fra
den omkringliggende retorik som skaber dem”62.
3.2 Topik
Topik er en del af den retoriske tradition og henviser til, hvordan man både mundtligt og skriftligt kan
argumentere for et emne ud fra en bestemt synsvinkel.63 En sag vil altid kunne anskues ud fra mange
forskellige steder, men ved at benytte topik i en retorisk sammenhæng er det muligt at afgøre, hvilke
59
Kjeldsen 2008, s. 46
Kjeldsen 1997, s. 11
61
Kjeldsen 2008, s. 50
62
Kjeldsen 1997, s. 7
63 Direkte oversat fra græsk betyder topos ”sted” og henviser metaforisk til, at åbne sin sag fra et bestemt sted eller
udgangspunktMan taler om topos i ental og topoi i flertal. Roer 2009, s. 143. Vi vælger at bruge den danske grammatik en
tope, flere toper.
60
21
vinkler et argument anskues fra, samt afprøve om argumentet bliver bedre ved at benytte en anden
tope. Man kan altså bruge topik til at vinkle sine argumenter ud fra en bestemt optik. Topik kan derfor
siges at være: ”[…]læren om, hvordan man perspektiverer sager strategisk, ved at overveje det sted hvorfra man ser sagen.”64
Ønsker man at ens publikum skal tænke i f.eks. økonomiske eller moralske baner, når man fremlægger
sin sag, kan man formulere sin sag i vendinger, der lader folk tænke på emnet i dette regi. Dermed kan
Mangfoldighed
samt forskellighed
er med til at skabe
det Danmark, vi
har i dag. Den
danske folkesjæl
findes i
yderområderne, og
det er vigtigt for
alle at opleve.
Økonomi
I yderområderne i
vestjylland står
religionen stærk i
forhold til resten af
landet, da
sammenholdet og
engagementet i
lokalsamfundet er
fremtrædende her.
Kultur
Religion
topik bruges som et værktøj til at målrette sin tale, diskurs eller tekst65 (se figur 1.)
Ved at skabe
campusser og
centralisere
sygehusene får vi
flere og bedre
ressourcer til at
håndtere de
fremtidig
udfordringer i
yderområder.
Figur 1: Eksempler på forskellen i retorikken omkring 'udkantsdanmark' udfra et religiøst- kulturelt- og
økonomiskperspektiv.
Omvendt kan man også søge efter toper i en tekst, tale eller diskurs, og dermed analysere sig frem til,
hvilken tope afsenderen har taget afsæt i. Dette eller disse topevalg vil kunne udfordres, da man som
sagt kan diskutere en sag ud fra et utal af vinkler66. Topikken er dermed også et kritisk redskab til at
gennemskue andres perspektiver. Topikken er som regel beregnet til det produktive niveau med
henblik på at lave taler, men kan også bruges til det analytiske niveau – til at analysere udtalelser67.
I projektet benytter vi topikken analytisk som kritisk redskab til at kategorisere hvilke toper, den
offentlige debat benytter i diskursen om ’udkantsdanmark’, og vi vil ligeledes kortlægge de benyttede
toper hos fokusgrupperne. Hermed vil vi kunne se, om det er ren overensstemmelse, eller om den
offentlige debat decideret mangler nuancer i forhold til de toper, vi finder hos fokusgrupperne. Når vi
skal bruge topik som kritisk redskab til at se på, hvilke toper der benyttes i teksterne og
fokusgruppeinterview, kan det bl.a. afsløres af ordvalget i argumenterne. Andre gange skal de
forskellige toper findes implicit ved en tolkning ud fra det bagvedliggende bevidste eller ubevidste
fokus teksten, talen eller diskursen er sat sammen efter68.
64 Pontoppidan
et al 2010, s. 49
Pontoppidan et al 2010, s. 48
66 Pontoppidan et al 2010, s. 55
67 Pontoppidan et al 2010, s. 54
68 Togeby 1986, s. 9
65
22
Når man søger efter toper, prøver man som regel at inddele disse i kataloger eller lister. Ifølge Jonas
Gabrielsen og Tanja Juul Christiansen kan kataloger opdeles i ’tematiske topoi’, ’modsætningstopoi’ og
’bevistopoi’69, eksempelvis:

’Tematiske topoi’: økonomi, miljø sundhed, arbejde, velvære og tid.70

’Modsætningstopoi’: individ versus samfund, forandring versus tradition samt kvalitet versus
kvantitet.71

’Bevistopoi’ – bevismateriale: undersøgelser, erfaring og almene antagelse.72
Meningen med disse kataloger over diverse toper er, at de er redskaber til at udpege de
argumentformer samt de vinkler, som diverse retorer73 gør brug af i forhold til en problemstilling.
Christina Pontoppidan og Jonas Gabrielsen har givet deres bud på et katalog over moderne tematiske
toper som særligt benyttes i politiske debatter: økonomi, miljø, etik, æstetik, kultur, religion, individuelle
konsekvenser samt samfundsmæssige konsekvenser74. Vi kan se, at disse ligger i forlængelse af de
ovennævnte tematiske toper og dermed illustrerer omfanget af mulige toper. Vi benytter os af enkelte
af disse, og desuden bruger vi dem også som inspiration til udvikling af vores eget topekatalog.
3.3. Udvælgelsen af toper i den offentlige debat
Ved hjælp af topikken kan vi få et overblik over, hvad det er for nogle argumenter der trækkes på i den
offentlige debat, når de hver især beretter om ’udkantsdanmark’. Hvad er det for en overbevisning, de
vil have frem? Hvad er det, de vil have, publikum skal forholde sig til? Topikken lægger op til en
forståelse af, hvordan ’udkantsdanmark’ kan få forskellige betydninger i diverse sammenhænge –
hvordan kan det f.eks. gå fra neutralt til negativt ladet gennem den vinkling som begrebet udsættes
for?
’Udkantsdanmark’ er et fremtrædende ord i de danske medier. En hurtig søgning i Infomedia viser, at
ordet ’udkantsdanmark’ optræder 24.190 gange i de danske medier gennem de sidste 20 år.75 Der er
dog forskel på, hvor aktuelt begrebet har været. For at illustrere dette har vi, i figur 2, lavet en grafisk
oversigt over anvendelsen af ordet ’udkantsdanmark’ i de danske medier76.
Gabrielsen et al 2010, s. 73
et al 2010, s. 73
71 Gabrielsen et al 2010, s. 77
72 Gabrielsen et al 2010, s. 82
73 Inden for retorik teori kaldes den talende, retoren. Vi har valgt at benytte dette udtryk når vi omtaler
afsenderen/aktøren/taleren.
74 Pontoppidan et al 2010, s. 51
75 Infomedia: http://apps.infomedia.dk/Ms3E/Search2.aspx (9/5 2012, 12:53)
76 På Informedia har vi søgt på ordet udkantsdanmark, med søgekriterierne: ordet indgår præcis sådan i artiklen og indgår i
hele artiklen. Vi har søgt på årsbasis med start den 1/1 1992 – 31/12 1992 frem til og med 2011.
69
70 Gabrielsen
23
Udkantsdanmark anvendt i danske medier
15000
10000
5000
Udkantsdanmark anvendt i
danske medier
0
Figur 2: Begrebet ’ukantsdanmarks’ anvendelse over 20 år.
Grafen viser den stigning, der er opstået fra ordet første gang figurerede i de skrevne medier, i 1992,
til i dag. Det er her interessant at bemærke den voldsomme stigning i brugen af ordet i 2010. Det ligger
udenfor dette projekt at undersøge begrundelsen for denne stigning.
Debatten om ’udkantsdanmark’ kan derfor siges at være yderst aktuel, idet den mediemæssige
anvendelse af begrebet er i stigning (se figur 3.).
Udkantsdanmark anvendt i danske medier
5000
4000
3000
Udkantsdanmark anvendt
i danske medier
2000
1000
0
1/1 - 9/5 2010 1/1 - 9/5 2011 1/1 - 9/5 2012
Figur 3 Ordet ’udkantsdanmark’s anvendelse gennem de sidste 3 år fra 1. jan til 9. maj.
’Udkantsdanmark’ indgår i mange sammenhænge, og der er flere måder at italesætte begrebet på samt
mange argumenter omkring emnet; hvad enten det handler om et forsvar af landområderne, en
politisk redegørelse for nye tiltag eller en opsang om forandring eller nedlæggelse. Vi har valgt at
gennemgå en række medier fra 2010 og frem for at gennemskue hvilke toper, der bliver brugt i
retorikken omkring ’udkantsdanmark’. De valgte artikler og udsendelser77 repræsenterer et bredt
udsnit af debatten: politikeres kommentarer, forskeres analyser, stand-up comedy og lokalbeboeres
protester. Alle er dog valgt ud fra nyhedsmedier med national dækning. Dette har vi valgt for at sikre,
77 DR
programmet Gintberg på kanten
24
at vi har taget udgangspunkt i den meget brede offentlige debat frem for at koncentrere os om
lokalaviser o.a..
For at skabe et overblik over den offentlige debat vil vi først gennemgå de toper, der anvendes i 7
forskellige artikler fra danske nyhedsmedier i årrækken 2010-1278. Vores forforståelse er, at
hovedaktørerne i debatten er politikere, journalister, forskere og lægfolk. Vi har ladet disse indgå
under fællesbetegnelsen retorer. Vi har derfor valgt at lade synspunkter fra disse være eksempler for
debatten. Der er samtidig valgt ud fra, at de tilsammen indeholder mange forskellige toper. 7 blev
udtaget til at lave vores ’tematiske topoi’ katalog. Derudover blev 3 artikler valgt til at lave en udførlig
topik-analyse.79
I gennemlæsningen af de 7 forskellige artikler har vi noteret den mængde af ord og begreber, der
benyttes til at fremhæve de forskellige retorers argumenter omkring ’udkantsdanmark’. De forskellige
ord og begreber er derefter grupperet i det, vi vurderer som meningsfulde toper. (se figur 4.) Ifølge
Gabrielsen og Juul Christensen er der i princippet et uendeligt antal toper, men visse temaer går
tilstrækkeligt meget igen til, at man med fordel kan benytte dem til argumentering.80 Der findes, som
allerede nævnt, en række kataloger af ’tematiske topoi’. Disse kunne vi naturligvis uden videre tilslutte
os og forsøge at presse de forskellige retorers argumenter ind i. Vi har dog valgt at tilføje vores eget
katalog på 4 toper (se figur 4.). Dermed får vi katalogiseret hvilke toper, der helt præcist anvendes af
retorerne i debatten. Der er et enkelt overlap mellem vores og de nævnte officielle kataloger – nemlig
topen ’Økonomi & Erhverv’.
78 De
7 artikler er: Drachmann, Hans: Borgere i Udkantsdanmark er lykkelige, (19/4 2012) Politikken, Rottbøll, Emil: Libereal
Alliance: Udkantsdanmark må klare sig selv (27/4 2010) Information, Hansen, Tine Godsk: Smart at flytte fra land til by (24/4
2012), P3 på DR, Udkantsdanmark starter lige uden for København (5/9 2011), Politiken, Oehlenschläger, Emma:
Udkantsdirektør: ’Dem mod os’ – debatten er unuanceret (31/5 2012), Politiken, Karkov, Rasmus: Ministerier bør flyttes til
provinsen (5/5 2010), Videnskab.dk, Lyall, Tyson: Udkantsdanmark skal ikke forvente flere statslige arbejdspladser (29/2
2012) , Altinger.dk . Artiklerne er valgt på baggrund af deres forskellige karakter, samt deres brede fremstilling af emnet
’udkantsdanmark’.
79 Vi har valgt at tage udgangspunkt i artiklen Lyall, Tyson: Udkantsdanmark skal ikke forvente flere statslige arbejdspladser fra
Altinger.dk 29/2 2012 , Carsten Ege Møllers debatindlæg i Politikken den 31/3 2012 Kære selvfedsdanskere, nu har vi hørt nok
på jer, samt Ritzaus offentliggørelse af programmet DR-programmet Gintberg på Kanten i artiklen, Gintberg humørtjekker
udkantsdanmark 2/3 2011. Artiklen fra Altinget.dk er også inkluderet i de 7 artikler vi har benytter til kategoriseringen af
topoi i den offentlige debat om ’udkantsdanmark’
80 Gabrielsen et al 2010, side 73
25
Figur 4: Toper fra den offentlige debat omkring 'udkantsdanmark'81
3.A Toper i den offentlige debat
Ud fra de 7 artikler vil vi søge at tydeliggøre den måde, de forskellige toper bliver anvendt i
argumentationen i den offentlige debat. Dette gør vi ved at eksemplificere de fundne toper i citater fra
de 7 artikler.
En artikel i Information 27/4 2010 omtaler Liberal Alliances holdning til ’udkantsdanmark’, som
område og dettes overlevelse: ”Flere medier har de sidste dage fokuseret på det affolkede og økonomisk afkræftede
yderdanmark, men løsningen er ikke at sende flere penge, mener Liberal Alliances partiformand, Anders Samuelsen.”82
Her
anvendes en klar ’Økonomi & Erhverv’ tope som argumentation for ikke at sende mere støtte til
’udkantsdanmark’. Det sproglige billede af det ”affolkede og økonomisk afkræftede yderdanmark” er
afgørende i argumentet som grundlag for, at man ikke vil spilde penge på ’udkantsdanmark’.
Seniorforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning Anders Bjerre argumenterede den 24/4 2012 for,
at man ikke skulle opretholde de små samfund på landet men i stedet udnytte resurserne mere nyttigt
81 Resurser
går igen under de 2 toper ’Økonomi & Erhverv’ og ’Kvaliteter’. Det skal ses ud fra at ordet benyttes i forskellige
sammenhænge med reference til henholdsvis økonomiske resurser og menneskelig resurser.
82 Lyall, Tyson: Liberal Alliance: Udkantsdanmark må klare sig selv i Information: http://www.information.dk/231375 (8/5
2012, 15:05)
26
ved at samle flere folk i større byer.83 Denne del af argumentet falder også ind under ’Økonomi &
Erhverv’ topen. Det er dog ikke hele argumentet; Anders Bjerre siger endvidere: ”Man får lidt mindre
nærhed til naturen, men mere nærhed til naboerne, der bliver cykelafstand til kulturlivet, og det måske vigtigste god adgang til
skole, børnehaver og butiksliv, alle de ting man savner i Udkantsdanmark.” 84
Her ser vi flere toper i det samme
argument, hvilket fint illustrerer Gabrielsen og Juul Christiansens pointe om, at der er ”[…] flere veje til et
og samme argument, og at samme argument kan vinkles forskelligt.” 85
Det følger af Bjerres argument, at ved at
rykke tættere sammen vil flere mennesker have bedre adgang til skoler, børnehaver og butiksliv,
hvilket generelt er fraværende i ’udkantsdanmark’ på nuværende tidspunkt. Her benytter Bjerre en
’Samfundsstruktur’ tope for at opnå tilslutning til sit budskab. I argumentet ligger dog også en
’Fordomme & Forforståelser’ tope: ”[…]mere nærhed til naboerne, der bliver cykelafstand til kulturlivet[…]”. Dermed
mener vi, at Bjerre både får pointeret hans forforståelse af, at befolkningen i yderområder ikke har
meget samvær med deres naboer, og at der ikke findes et kulturliv i området. Vi kan forstå, at
”kulturlivet” i højere grad kan ses som noget mere institutionelt frem for noget, der kan skabes blandt
frivillige i lokalsamfundet. Vi mener, at denne retorik skaber et muligt argument for, at der er mere at
vinde end at miste ved at flytte sammen i byerne.
Et modargument mod Anders Bjerres opfattelse af ’udkantsdanmark’ kan findes i en udtalelse fra
Carsten Hansen, minister for By, Bolig og Landdistrikter: ”Der er bedre tid i yderområderne, man kender hinanden,
man har et netværk, og man ved, hvordan naboen har det”86
Udtalelsen kommer i forbindelse med fremlæggelsen
af to nye undersøgelser fra ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der viser, at borgerne i
’udkantsdanmark’
er
meget
lykkelige.
Ministerens
rosende
ord
lægger
sig
ind
under
’Samfundsmæssige værdier’ topen, og er ministerens forklaring på, at borgerne i yderområder er mere
lykkelige end borgerne i storbyerne. Hermed modstilles byboere og landboere, og der er et reelt
argument for at flytte fra byen ud i ’Vandkantsdanmark’, som ministeren selv foretrækker at kalde
området.87
Netop ordet ’Vandkantsdanmark’ og de mange andre betegnelser som vi har indsamlet fra artiklerne,
hører alle sammen under topen ’Italesættelse’. Seniorrådgiver ved Skov & Landskab på Københavns
Universitet, Hanne W. Tanvig, argumenterer i artiklen Ministerier bør flytte til provinsen fra 5/5 2010:
83 Hansen,
Tine Godsk: Smart at flytte fra land til by på P3, DR: http://www.dr.dk/p3/programmer/gomorgenp3/2012/04/24/smart-at-flytte-fra-land-til-by (8/5 2012, 14:59)
84 Hansen, Tine Godsk: Smart at flytte fra land til by på P3, DR: http://www.dr.dk/p3/programmer/gomorgenp3/2012/04/24/smart-at-flytte-fra-land-til-by (8/5 2012, 14:59)
85 Gabrielsen et al 2010, s. 74
86 Drachmann, Hans: Borgerne i Udkantsdanmark er lykkelige i Politikken:
http://politiken.dk/indland/ECE1601398/borgerne-i-udkantsdanmark-er-lykkelige/ (8/5 2012 14:35)
87 Drachmann, Hans: Borgerne i Udkantsdanmark er lykkelige i Politikken:
http://politiken.dk/indland/ECE1601398/borgerne-i-udkantsdanmark-er-lykkelige/ (8/5 2012 14:35)
27
”Hvis vi bliver ved med at sige, at det hele er dødt og irrelevant, så bliver det en selvopfyldende profeti.” 88.
Modstiller man
dette argument med Anders Samuelsens udtalelse om de affolkede og afkræftede yderområder, kan
man sige, at Tanvig har en pointe om, at italesættelsen kan blive selvopfyldende. Det er i øvrigt
interessant at bemærke, at en af de mange betegnelser for ’udkantsdanmark’ er Tanvigs eget udtryk
’den rådne banan’89 – et udtryk der, efter vores mening, i høj grad har været med til at sætte en negativ
dagsorden.
Vi mener, de nævnte toper er redskaber til at sætte dagsordenen omkring debatten om emnet
’udkantsdanmark’ og er derfor også med til at danne opfattelser for og imod området. De er med til at
influere den offentlige opfattelse og potentielt også befolkningens mening og forståelse af begrebet. I
det følgende vil vi udfolde retorikken omkring ’udkantdanmark’ gennem 3 medieeksempler. Udover
vores ’tematiske topoi’ vil vi også illustrere, hvor Gabrielsen og Juul Christensens ’modsætningstopoi’
kommer i spil. Med disse toper skaber nogle af retorerne anderledes argumenter i forhold til de
ovennævnte. ’Modsætningstopoi’ har den force, at den åbner en sag op imellem to ydrepunkter, hvilket
gør, at man som retorer får vinklet sagen på en anden måde – der opstår ofte nye og overraskende
argumenter90.
Politisk agenda
Ved at benytte os af artiklen fra Altinget Udkantsdanmark skal ikke forvente flere statslige
arbejdspladser, kan vi få kategoriseret hvilke toper, den politiske debat f.eks. trækker på i deres
diskurs om ’udkantsdanmark’. Artiklen tager fat på problematikken om statslige arbejdspladser, om
de argumenter, der taler imod at disse flyttes ud i provinsen samt dem, der taler for. Vi får et indblik i
de argumenter, der bruges politikere i mellem og derved hvilke toper, de hver især benytter.
Artiklen rummer forskellige toper og et af dem, som journalisten Tyson Lyall har valgt skal komme til
syne, er ministeren for By, Bolig og Landdistrikt Carsten Hansens. I sin argumentation for ikke at flytte
statslige arbejdspladser ud af hovedstaden udtaler ministeren, at det ”er også dyrt at flytte arbejdspladser”91.
Herved ses det, at han anskuer problemet ud fra et økonomisk perspektiv, idet han bruger ordet ’dyrt’
og taler om ’arbejdspladser’. Han kommer dog også ind på, at man skal tage hensyn til det lokale miljø
Karkov, Rasmus: Ministerier bør flyttes til provinsen på Videnskab.dk: http://videnskab.dk/kultur-samfund/ministerierbor-flyttes-til-provinsen (8/5 2012 15:14)
89 KArkov, Rasmus Ministerier bør flyttes til provinsen på Videnskab.dk: http://videnskab.dk/kultur-samfund/ministerierbor-flyttes-til-provinsen (8/5 2012 15:14)
90 Gabrielsen et al 2010, s. 76
91 Se bilag 3 Udkantsdanmark skal ikke forvente flere statslige arbejdspladser.
88
28
og erhvervsliv. Men ud fra hans udtalelse og det, Altinget har valgt at fremhæve, er den tope, han
trækker på ’Økonomi & Erhverv’.
Venstres ordfører Birgitte Josefsen udtaler sig også om problematikken dog ved at vinkle sagen fra en
anden side. Ved at koncentrere sig om huslejeudgifter i hovedstaden versus i provinsen samt om
oliefyr og decentralisering benytter hun sig af toperne ’Samfundsstruktur’ og ’Økonomi & Erhverv’.
Dette kommer til udtryk i hendes udtalelse: ”Hvorfor skal landbrugsuddannelserne eksempelvis ligge inde i
byerne?”92
Vi tolker det som om, at Carsten Hansen eller Birgitte Josefsen ikke er direkte negative i
deres udtalelser omkring ’udkantsdanmark’ og ej heller særlig uenige. De åbner sagen op fra
forskellige ’steder’, hvilket gør, at belysningen af problematikken adskiller sig fra hinanden.
Kritisk genmæle fra ’Udkantsdanmark’
I artiklen Fra alle os i Udkantsdanmark til alle jer i Selvfedsdanmark93, udgivet i Politiken den 31. marts
2012, hører vi udkantsborgeren Carsten Ege Møllers beretning af, hvordan ’de andre’ i byen er i
forhold til ’os’ ude på landet.
I artiklen fremgår hans italesættelse af problematikken
’udkantsdanmark’ tydeligt ved benyttelsen af sprogbrugen ’os’ og ’dem’. Det er grupperingen samt
nedgørelsen eller ophøjelsen af en gruppe mennesker frem for en anden, der bliver det retoriske
problem. Det er den uudtalte situation om forskellene mellem de forskellige grupper, der sættes på
spidsen, og det er dette, der bliver perspektivet i Møllers indlæg. Vi mener, at Møller benytter sig af en
’modsætningstopoi’, da ’os’ og ’dem’ bliver modsatrettede begrebspar – dette sker, da der implicit
ligger et modsætningspar – ’land versus by’, ’individ versus samfund’ samt ’kvalitet versus kvantitet’ –
og ulmer i artiklen. ’Individ versus samfund’ handler for Møller om at gøre opmærksom på, at der bor
individer, der selv har valgt at bo ude, hvor kragerne vender. Ifølge Møller er ’udkantsdanmark’ ikke
blot et begreb men et sted, hvor mange mennesker bor og derfor er en del af samfundet – idet han
slutter sit indlæg af med ”[…] men ligheden mellem os og jer er, at vi alle sammen selv har valgt at bo, hvor vi gør. Og man
kan sagtens få en dejlig, fredelig og spændende hverdag ved at bo i Udkantsdanmark – I skulle tage og prøve det”.94
Topen ’Kvalitet versus kvantitet’ er udgangspunktet for nedenstående udtalelse samt hele den
diskussion, som avisartiklen er præget af. Denne vurdering af, om noget er bedre frem for noget andet,
ses i udtalelsen:
”[…]jeres liv lader til at være præget af en evig jagt på tøj og forbrugsgenstande, der helst skal have et navn for at medvirke til at
opbygge jeres identitet over for venner og familie. Vi udkantsdanskere fokuserer på at lære vores børn, at deres navn og
Se bilag 3 Udkantsdanmark skal ikke forvente flere statslige arbejdspladser
Se bilag 4 Kære selvfedsdanskere, nu har vi hørt nok på jer
94 Se bilag 4 Kære selvfedsdanskere, nu har vi hørt nok på jer
92
93
29
personlighed er vigtigere end den brandvalue, en gruppe amerikanske reklamefolk har tænkt ind i et overprissat stykke stof, men
her er vi nok galt på den.”95
I citatet sætter Møller fokus på hans forforståelse af, at københavnere jagter overfladiske
forbrugsgoder, mens beboere i ’udkantsdanmark’ vægter de personlige kvaliteter højere . Med sine
argumenter og ’modsætningstopoi’ giver Carsten Ege Møller et nyt indspark i den offentlige debat, og
hans artikel har da også skabt stor røre og givet stof til en lang række reaktioner og kommentarer i
debatten.96
Gintberg på kanten
I Danmarks Radios program Gintberg på Kanten tager komikeren Jan Gintberg fat på de negative
fordomme og forståelser, der eksisterer i den offentlige debat om ’de folketomme yderområder’, samt
de endeløse udfordringer landområderne har. Det er fordommen om, at ude på landet kan de da ikke
have det sjovt, som piner Gintberg: ”Det her brændemærke ‘udkantsdanmark’ har jo sygeliggjort en kæmpestor del af
landets befolkning. Mit mål var at finde ud af, om det virkelig står så slemt til, eller om der stadig findes idéer og initiativer
derude” 97
Den retoriske situation bliver derfor til en slags omfavnelse af alle, provinsbeboere såvel som
storbyboere, da Gintberg forsøger at samle befolkningen. Dette gøres ved, at han finder stereotyper,
som bekræfter fordommene men som brydes op gennem fælles menneskelige værdier og humor. Ved
at besøge forskellige egne kommer han ind på områdernes særlige charme samt specialiteter – et
karakteristisk eksempel er, da Gintberg besøger Hirtshals, hvor langt undertøj laves med ekstra stor
gylp98. Gintberg trækker hermed på topen ’Kultur’99 som en måde at anskue udkantsdanmark på.
Gintberg forsøger med ’Kultur’ topen at åbne emnet ’udkantsdanmark’ fra en anden side end den
vante. Han forsøger at gøre begrebet ’udkantsdanmark’ nærværende og personligt – en del vi alle kan
forholde os til på en positiv måde.
udkantsdanmark
100,
Som det fremgår i Ritzaus artikel Gintberg humørtjekker
er Gintberg ude på at finde tilbage til rødderne og vise, at ’udkantsdanmark’
bygger på stolte traditioner. Ud fra dette synspunkt er ’Kultur’ topen god til at underbygge dette
argument, da han ved at benytte sig af kultur delen får en positiv klang over begrebet
’udkantsdanmark’. Gintberg benytter sig også af topen ’Samfundsmæssige konsekvenser’101. Han tager
bl.a. fat i stereotypen ”Puch maxi-kørerne” og spørgsmålet om, hvorvidt der er nok fritidstilbud for
Se bilag 4 Kære selvfedsdanskere, nu har vi hørt nok på jer
Politikens artikel af Emma Oehlenschläger: Udkantsdirektør: ’Dem mod os’ – debatten er unuanceret (31/5 2012), som vi har
benyttet til at kategorisere toper, var et modsvar på Carsten Ege Møllers artikel.
97 Se bilag 5 Gintberg humørtjekker udkantsdanmark
98 Danmarks Radio: Gintberg på kanten – Hirtshals http://www.dr.dk/DR1/Gintberg#/6570 (15/5 2012, 17:05)
99 Gabrielsen et al 2010, s. 73-78
100 Se bilag 5 Gintberg humørtjekker udkantsdanmark
101 Pontoppidan et al 2010, s. 51
95
96
30
børn og unge i yderområderne102. Fordommene kommer til syne i Gintbergs udsendelser med de
tomme gader, hvor alle kører på Puch maxier, eller de unge ikke har andet at lave end at tune
knallerter og lave ballade103. Gintbergs beretning skildrer dermed den samfundsmæssige konsekvens
der er ved at spare i yderområderne. Dog formår Gintberg at fremstille det stereotype negative billede
af vores fordomme om ’udkantsdanmark’ med en form for respekt overfor det yderområde, han
besøger. Han undersøger fordomme og stereotyper med humor i samspil med lokalbefolkningen ved
at vise, at alle der bor i ’udkantsdanmark’ har interessante liv og identiteter. Dermed appellerer han til
det alment menneskelige i befolkningen.
Vatz og Bitzer i den offentlige debat
I vores gennemgang af vores udvalgte artikler fra den offentlige debat om ’udkantsdanmark’ florerer
der både Vatz og Bitzer forståelser i forhold til begrebet ’udkantsdanmark’. Vi har valgt i dette afsnit at
tage en lille flig af nogle af udtalelserne for at kunne illustrere, hvorledes Vatz og Bitzer bliver brugt i
den offentlige debat.
Der er to udtalelser, der eksemplificerer Vatz forståelsen og Bitzer forståelsen rigtig godt. Den ene er
fra Politikken104 hvor Direktør i Business LF Mikkel Wesselhoff udtaler: ”Det er kun danskerne selv, der taler
om Udkantsdanmark. Derfor er debatten lidt overflødig”.
Ved denne udtalelse ligger der en ide om, at det i
debatten helt klart er situationen om ’udkantsdanmark’, der kontrollerer den retoriske diskurs efter
Wesselhoffs mening. Det afgørende perspektiv fra Bitzer om at der skal være en situation, der kræver
en reaktion, før der kan være retorik tilstede illustreres i Wesselhoffs udtalelse, idet han også siger, at
debatten er overflødig, fordi det er situationen, der sætter dagsorden – det er danskerne selv, der ved
deres italesættelse af begrebet får skabt en retorik om problemet.
Hvis man derimod læser Seniorrådgiver ved Skov & Landskab på Københavns Universitet Hanne W.
Tanvig udtalelse105, siger hun: ”Hvis vi bliver ved med at sige, at det hele er dødt og irreversibelt, så bliver det en
selvopfyldende profeti”. Hun mener, at vi ved at italesætte begrebet ’udkantsdanmark’ får skabt en retorik,
som afføder en vis negativ situation. Vores virkelighedsopfattelse skabes gennem vores sproglige
begreber og tolkninger. Her har vi et glimrende eksempel på, at retorikken kontrollerer situationens
respons – et Vatz synspunkt.
Se f.eks. Gintberg på kanten i Højer sendt den 10/3-2011 – alle Jan Gintbergs programmer kan ses på
http://dr.dk./DR1/Gintberg
103 Dette ses f.eks. i udsendelserne fra Hundested sendt den 8/9 -2011 og Højer sendt den 10/3-2011
104
Oehlenschläger, Emma: Udkantsdirektør: ’Dem mod os’ debatten er unuanceret:
http://politiken.dk/indland/ECE1585708/udkantsdirektoer-dem-mod-os-debatten-er-unuanceret/ (14/5 2012, 16:05)
105
Karkov, Rasmus: Ministerier bør flyttes til provinsen: http://videnskab.dk/kultur-samfund/ministerier-bor-flyttes-til-provinsen
(14/5, 16:25)
102
31
Når man kigger på den offentlige debat, benyttes både Vatz og Bitzers forståelse af retorik. Derved
synes problematikken at være repræsenteret i lige store mængder.
3.B Udvælgelse af toper i fokusgruppedata
Hvor vi i analysen brugte topik som et redskab til at finde eksisterende toper i den offentlige debat, vil
vi i følgende afsnit belyse, hvilke toper vi har kunnet uddrage af vores fokusgruppeinterviews.
Ydermere vil vi trække på dele af Maffesolis teori for at få et indblik i deltagernes fællesskabs- og
identitetsfølelse. Dette bidrager til at give et mere nuanceret billede af lokalbeboernes måde at forstå
sig selv og deres omgivelser på. Det bliver vigtigt i vores søgen efter toper at se, hvilke der nævnes i
fokusgrupperne, da disse også bærer præg af at være konstrueret ud fra fællesskabsforståelser.
For at finde frem til hvilke toper, der var i fokusgruppediskussionerne, har vi taget udgangspunkt i
Gabrielsen og Juul Christiansens106 brug af topik som et analyseredskab, hvor vi systematisk har
gennemgået alt, hvad der er blevet sagt i fokusgrupperne. Alle udtalelser har således fået en inddeling
i stikord. F.eks. ser inddelingen af stikord fra transskriberingen fra Skælskør ved spørgsmål 1. således
ud:
Ud fra stikord som f.eks.: ’tingene skal komme nedefra’, ’store byer og råderum’, ’vi er vant til selv at
formidle pengene og få ideerne’, fik vi først tematisk kategoriseret de underemner, der blev diskuteret
i de forskellige spørgsmål. I ovenstående er temaerne f.eks. ’handlekraft’, fordi deltagerne taler om
hvem, der bestemmer i kommunen. Der er et tema om ’modsætning mellem stor og lille by’ i og med at
106
Gabrielsen et al 2010
32
vi ser respondenternes forforståelser for, hvordan det er at bo i en stor by kontra i en lille by. Dette
tolkede vi også som et tema om ’selvopfattelse’, da de identificerer sig som en lille by med stor
handlekraft.
For at få overblik over de tematiske toper valgte vi helt bogstaveligt at klippe dokumenterne med
underemnerne ud og lægge dem på et bord i grupperinger (Se bilag 17). Disse grupperinger udgjorde
nogle temaer, vi kunne analysere efter. Efterfølgende kunne vi, ud fra de af os udvalgte citater, udlede
de toper vi mener, blev anvendt under fokusgruppediskussionerne. Disse er:
Figur 5. Toper i fokusgrupperne
Udover disse tematiske toper har vi også en række ’modsætningstopoi’:

Os versus Dem

Resursestærke områder versus Udsatte områder

Involvering versus Selvtilstrækkelighed

Trods versus Forsvarsposition
33

Land versus By
Vi har valgt ikke at medtage spørgsmål 4 i vores topik-analyse. Dette har vi gjort, da der i spørgsmål 4
er tale om et fremtidsscenarie, hvor deltagerne skal tale om, hvordan de tror deres by og sogn skal se
ud om ti år. Spørgsmålet har hovedsageligt givet os et billede af, hvilke ting deltagerne håbede og ikke
hvad de troede eksisterer om ti år, og diskussionen har dermed båret præg af de tre forrige spørgsmål.
Diskussion i spørgsmål 4 har i høj grad toper som svarer til dem, vi fandt i de tre første spørgsmål. Da
de handler om fremtiden, er det i højere grad deltagernes forforståelser, som er i spil. Derfor benytter
vi Gadamer til at analysere dette spørgsmål i vores perspektivering.
Fællesskaber, selvopfattelse og byens identitet
Igennem flere af spørgsmålene og diskussionerne kan vi udlede tematiske toper, som overordnet giver
et billede af deltagernes opfattelse af deres bys identitet og deres selvopfattelse som borgere. I begge
byer kan vi finde deltagere, som føler sig stolte over at bo i deres landområde. Gennemgående for
deres diskussion er, at de benytter sig af toperne ’Identiteter & Selvopfattelser’ samt ’Fællesskaber &
Sammenhold’. I Haraldsted forklarer Eva f.eks. hvordan, hun opfatter sognet:
”[…] men jeg da tænker også, at når man, det bliver [jeg] glad for at høre, når man kommer ud i andre sammenhænge langt fra
egentlig, hvor jeg bor, ikke, og fortæller hvor jeg bor, ”nå det er der sker så mange ting” [Sofie: Er det rigtig? ] ja og det er nogle
helt andre sammenhænge og det gør da mig lidt stolt ikke (utydelig tale) det er nogle gode historier. Sådan var det også da jeg
flyttede hertil for tyve år siden. ”Nå det er der henne hvor der sker så meget. de er så aktive” og så tænkte jeg, ”ej hvor er det fedt
at jeg flytter ind i et område hvor de er aktive [Latter].”107
Evas udsagn giver os indtryk af, at hun anser sognet for at være påskønnet af andre udover sig selv, da
disse har givet udtryk for, at det er et attraktivt sted at bo. I Skælskør kommer en lignende opfattelse
frem om, hvordan deltagerne opfatter sig selv og deres by. Deres selvopfattelse synes at være, at de er
aktive, åbne og glade for at invitere folk til deres by; Else: ”Jeg synes da at et andet karakteristika ved Skælskør,
det er jo også, at vi jo… vi er meget åbne, og glade for at folk kommer… og, andre folk andre steder fra […] der kommer folk fra
hele verden… at… øh… det er, jeg synes det, det er virkelig et andet karakteristika, at vi er gerne… åbne. Det er ikke bare for os
selv.”108 Ligesom i Haraldsted hvor Eva mener, at byen er attraktiv for andre, opfatter Else Skælskør som
åben og som betydningsfuld for andre end Skælskørborgere. Der kommer mange mennesker, som har
interesse for byen – lige fra omegnen af Skælskør og til den anden side af verden. Med disse udtalelser
bliver det tydeligt, at den måde beboerne i henholdsvis Haraldsted og Skælskør opfatter deres
107
108
Se Bilag 13, Haraldsted 4, s. 13
Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 1
34
landområder på, som både attraktive for dem selv og andre, kan ses ud fra ’Identiteter &
Selvopfattelser’ og ’Fællesskaber & Sammenhold’ toperne.
I Skælskør taler de meget om deres stolthed i forhold til Slagelse kommune, som de mener kan lære
meget af Skælskør netop i forhold til at være stolt af sin by. De mener, at de kan hjælpe Slagelse ved at
være et godt eksempel; Else:
”[…]”Jeg synes at vi skal også være stolte af Skælskør, men vi skal også være stolte af Slagelse. fordi vi skal være med til at udvikle
Slagelse og hvis vi er med til at udvikle Slagelse, så udvikler vi hele området og så udvikler vi også Skælskør. [Karen]: Det er jo
også derfor at de skal lære meget af os, som er kommet med i de store sammenhænge. Det er ikke ligeså meget omvendt... og det
er jo det, de er ved at finde ud af, at der er så mange kvaliteter. Jamen, de troede de vidste det hele og nu skulle de… Ja, i ved, hvad
jeg mener.”109
Ifølge Else kan Skælskør være et forbillede for Slagelse, idet de er kommet ’med i de store
sammenhænge’, og synes at være lidt mere udviklet. Da vi ved, at hun og de andre deltagere i
fokusgruppen er aktive ’ildsjæle’ i Skælskør, kan vi ane en vis selvsikkerhed og tro på egne evner ud
fra Elses opfattelse om, at ’de skal lære meget af os’. Dette udspringer muligvis af nogle indforståede
fælles erfaringer og oplevelser, som deltagerne har fra frivilligt arbejde og kulturplanlægningsregi.
Deres opfattelse af byen Skælskør indeholder samtidig en stolthed og holdning om, at byen er noget
helt særligt.
Ib fortæller i forlængelse heraf, at han anskuer byens frivillige, der er med til at fastholde Skælskørs
indflydelse i den nye kommune, som ’Gæve gallere’; Ib: ”[…] jeg har tit den tanke at - kender I Asterix og Obelix? –
at vi er de ’Gæve Gallere’ som er lidt særegne og gør ting uanset hvad de siger oppe i Slagelse eller sådan noget - så gør vi det
bare alligevel ” 110
Man kan her se, at Ib mener, at Skælskør er meget præget af, at de sammenligner sig med og sætter sig
op imod Slagelse. Det interessante er, at Ib med eksemplet om de ’Gæve gallere’ får gjort opmærksom
på, at de er ’særegne’ og ’gør ting uanset hvad de siger’, og derved understreger han en
selvstændighedsfølelse og et sammenhold omkring, at de står ved, hvem de er. Fortællingen om Asterix
og Obelix handler om de ’Gæve gallere’ – en landsby af frie og tapre gallere, som holder stand mod det
romerske imperium.111 Vi kan således forestille os, at Ibs forståelse af Skælskørs fællesskab og
sammenhold henter lighedsstræk fra denne historie f.eks. ved, at de fastholder deres uafhængighed
imod noget, der er større – symboliseret ved Slagelse. I Haraldsted finder vi også en italesættelse af
fællesskabet under udtrykket ’Tordenskjolds soldater’; Sofie: ”Vi har i hvert fald også nogle gange talt om det her
begreb, så sent som da vi kørte ind påøøh… på gårdspladsen… Øh… hvor jeg siger ”Det her, det er Tordenskjolds soldater.” 112
Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 5
Se Bilag 6, Skælskør 1, s. 7
111 Berlingske tidende, Lund, 2003
112 Se Bilag 10, Haraldsted 2, s. 2
109
110
35
Det sammenhold som Sofie beskriver ved udtrykket ’Tordenskjolds soldater’, kan henvise til, at det er
den samme lille gruppe personer, der optræder hele tiden og går igen i forskellige sammenhænge.113
At hun nævner, at de har talt om begrebet i flere situationer, hænger godt sammen med, at vi ved, at
flere af deltagere i fokusgruppen har kendskab til hinanden fra andre aktiviteter og sammenkomster i
byen. Det specifikke sammenhold hun henviser til, er et lille fællesskab af aktive Haraldstedbeboere,
som deler denne identitetsfølelse af at optræde igen og igen i forenings- og kulturlivet. Sofie opfatter
dem derfor som ét fællesskab ud af flere eller et større fællesskab som i Maffesolis optik kunne kaldes
for subkulturer. Ser vi på disse udtalelser i forhold til Maffesolis teori om identitet skabt gennem
fællesskab, kan vi bekræfte, at både Skælskørborgernes og Haraldstedbeboernes identitet bliver
styrket via deres fællesskab; havde der ikke eksisteret et godt fællesskab i Skælskør og Haraldsted,
havde Ib sandsynligvis ikke brugt metaforen med de ’Gæve gallere’ til at beskrive det, og Sofie havde
ikke nævnt deres gruppe som ’Tordenskjolds soldater’. Samtidig er sådanne sammenligninger også
med til at forstærke de fællesskaber, der bliver omtalt, fordi Ib og Sofie netop italesætter deres
identitet som noget, de deler med andre i deres nærområde.
Deltagerne anskuer deres by og sogn som steder, man kan være stolt af, og herunder ligger også en
opfattelse af at være en del af handlekraftige fællesskaber.
At komme ind i fællesskabet på det rigtige tidspunkt
I forlængelse af deltagernes diskussion om de fællesskaber de selv opfatter sig som en del af, kommer
snakken også ind på, hvilke andre der var i by og sogn og om at blive budt ind i fællesskabet. Hermed
diskuterer de endnu engang ud fra topen ’Fællesskaber & Sammenhold’. Alle fokusgrupperne er enige
om, at de gør et stort arbejde for at invitere nye mennesker ind i fællesskabet. Dernæst er fællesskabet
noget, man aktivt selv må gå ind i, når invitationen er givet. I Haraldsted diskuterer de på hvilke måder
de bedst får folk med ind i fællesskabet; Signe:
” … så nogle gange er det måske også godt hvis man.. banker på nogle døre og siger: ”Jeg tror nok at du kan bidrage med noget
godt,” fordi… lige præcis der, der kom nogen, helt fra nogle andre… [Rikke: Og det var fordi vi bare spurgte dem] (latter).. Ja, og
jeg er sikker på… at hvis man fast gjorde det som… sagde ”Alle er velkomne, I kan melde jer til,” [Poul: Ja].. så ville de ikke komme
[Poul: Det er også en god måde at sige: ”Du kan bidrage med noget. Dig har vi brug for!]” 114
Signe og Poul forklarer, at det handler om at sige ’du kan godt bidrage med noget’. Bidraget kan her
foranledige os til at tænke på, at det ’at bidrage med noget’ må være et vigtigt element i deres
”De samme som man ser igen og igen” Den Danske Ordbog,
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=tordenskjolds%20soldater&tab=for
114 Se Bilag 10, Haraldsted 2, s. 6
113
36
fællesskab. Jens kommer i samme forbindelse ind på, hvilke faktorer der skal til, for at det lykkes at
komme ind i fællesskabet. Her peger han på tre ting, der skal være til stede, for at det lykkes: en
”anledning”, ”lysten og viljen” og at man bliver ”grebet”; Jens:
” …der skal være en anledning. Og der skal også være en øøh, en lyst eller en vilje til at gøre noget… og så skal der være… et eller
andet med at man så også bliver grebet, når anledningen og lysten lige er der, så skal man også møde nogen, som man siger ”Det
var søreme godt!” ikke? Så der… altså… jeg tænker, hvis der er… hvis… det er tre eksempler ikk, eller tre ting, parametre, har vi…
hvis en af dem ikke er der… så er det rigtig, rigtig svært at få noget i gang, og der kan man sige…”115
Skolen kan også være en vigtig faktor for nytilflyttere for at komme ind i fællesskabet, og som Jens
fortæller i nedenstående citat, var det guld værd, da han og hans kone flyttede til Haraldsted sogn. Her
var det at have børn nemlig det, der gav et fællesskab; forældrene fik et kendskab til hinanden og en
fælles ting i form af børnene i skolen.
Jens opridser desuden, hvad der for ham er forudsætninger for, at et fællesskab kan lykkes:
”Der, der var skolen jo så i et positivt ment påtvunget fællesskab, ikke? Hvor man… havde en fælles opgave, og havde en fælles, øh,
referenceramme, og, og… øøh, og hvor det bare var om at gøre det… og der er enormt godt at have børnene, når man skal ind i et
nyt lokalområde, altså… det var guld værd for os, at øøh, Jens Junior skulle have sit syvende skoleår på A skole, ikke? Fordi… der
mødte vi… tolv… ja… elleve børn.. øh elleve børns mærkelige forældre (latter), som vi… lignede meget selv (latter) ikke, i
virkeligheden […] der var anledningen, ikke? Og der var lysten, og der var noget… at gøre det om… og så er det lige pludselig
ææh, jo, det der bærer, ikke? […]men der, hvor man aldrig kommer ud, altså det… hvor man måske ikke har lysten, eller
anledningen er der ikke rigtig, sådan.. så kan man sidde rigtig længe i det hus… da jeg flyttede til Vigersted, gik der, øh, et halvt
år, før det blev påske… og der var det godt vejr i påsken, det gik fra at være vinter til at være… tyve grader varmt… først på det
tidspunkt væltede alle ud på vejen, og vi kunne se, hvem vi boede i nærheden af. Indtil da havde vi ikke set dem.” 116
Ved at Jens fortæller om det at komme ind i et fællesskab og ved at drage eksempler fra hans tid fra en
tidligere by og sammenligne det med Haraldsted, benytter Jens sig af ’modsætningstopoi’ ’Involvering
versus Selvtilstrækkelighed’. Hans fokus på at man i Haraldsted gik sammen om ” et positivt påtvunget
fællesskab”,
og derved involverede sig, er modsætning til Vigersted, hvor man derimod gerne holdt sig
for sig selv. Dette forstår vi, som om beboerne dér havde nok i sig selv – en form for
selvtilstrækkelighed. Det tyder på, at han hælder mest til fællesskabet i Haraldsted, og at hans ’sted’ at
anskue spørgsmålet om ’udkantsdanmark’ er fra topen ’Fællesskaber & Sammenhold’.
I Skælskør nævnes skolens vigtige rolle også i forbindelse med at skulle gøre Skælskør attraktiv for
tilflyttere og for ikke at blive en del af ’udkantsdanmark’, da man forventer, at der for hvert barn i
skolerne er et sæt forældre, der forhåbentligt vil benytte de lokale butikker; Laura: ”Altså noget af det
115
116
Se Bilag 10, Haraldsted 2, s. 4
Se Bilag 10 Haraldsted 2, s. 4
37
værste der kunne ske, det var faktisk, hvis man ingen skoler havde[...] Det er dér man distancerer sig fra, at der er liv, og ikke liv, i
virkeligheden, fra starten af ikke? Det kan ødelægge alt […] hvis du har skolerne og du har eleverne der skal til, har du også
forældrene i nærheden og nogen der bruger de lokale butikker” 117
Her kan det siges, at Laura snakker indenfor topen ’Identiteter & Selvopfattelser’. Hun ser skolen som
det, der giver liv og er med til at etablere en by, idet hun udtaler: ”Det er dér man distancerer sig fra, at der er
liv, og ikke liv, i virkeligheden, fra starten af ikke?” 118 . Skolen
bliver i Lauras opfattelse en slags indikator på, om
der er liv i en by eller ej. Da skolen også er et fællesskab, som beboerne i Haraldsted på et tidspunkt
selv kommer ind på, ser vi ud fra Maffesolis optik, at byens identitet vil lide et knæk, hvis skolen
forsvinder.
Overskud og tid til fællesskabet
I Haraldsted reflekterer deltagerne over, at der også er nogle, der flytter til sognet, som enten ikke har
tid, brug for eller overskud til at være en del af fællesskabet; Anne siger: ”Specielt, så måske begge parter, der
arbejder i København (utydelig tale).. jamen… døgnet har 24 timer, ikke? Der kan være mange grunde til at man faktisk ikke har
overskud til at involvere sig så meget, det synes jeg da godt, jeg kender fra mig selv… […]119
Og Ida fortsætter ”[…] hvis man er en eller anden harmonisk kernefamilie, som har krogen, og som har anhængeren … og
som har en masse børn… øh, altså, så er det jo bare det, der tæller… så har man jo ikke brug for et ekstra fællesskab.. et bonus
fællesskab..120”
I disse udsagn trækker både Anne og Ida på eksempler ud fra topen ’Fællesskaber &
Sammenhold’. De belyser, hvordan et fortravlet liv med børn betyder, at nogle ikke vælger eller kan
overskue fællesskabet. Men i Idas eksempel om en ’harmonisk kernefamilie’ som både har ’krogen’ og
’anhængeren’, ligger der også en implicit forståelse af, at nogle måske lever en mere afsondret
tilværelse, som gør, at de ikke behøver kontakt til andre. Heraf kan vi se, at fællesskaber for hende
også kan indbefatte, at man kommer hinanden ved; eksempelvis ved at låne naboens anhænger, hvis
man ikke selv har en.
Der opstår en munter stemning i fokusgruppen i Haraldsted, da deltagerne skaber et humoristisk
billede af sig selv, som en smule anmassende i deres forsøg på at få folk ind i fællesskabet, når de
’vælter ind over med blomster og kirkeblade’; Rikke:
” […]altså, der er blevet sagt to gange ro, og tre gange natur, og så alligevel, så sidder vi og er sådan lidt at, at, at det er
mærkeligt at der er nogen, der… måske bare satser meget på den natur og ro, og så ligesom ikke gider at snakke så meget med
andre? ” […] [Rikke: og vi vælter ind over med blomster og kirkeblade] (Flerstemmig: Latter).” 121
Fællesskabsopfattelsen forstærkes også af, at Rikke taler om, at vi kommer med blomster og
kirkeblade. Dette ’vi’ skaber en kontrast til nogle af de beboere, som satser mere på ro og natur i
Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 3
Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 3
119 Se Bilag 10, Haraldsted 2, s.5
120 Se Bilag 10, Haraldsted 2, s. 5
121 Se Bilag 10, Haraldsted 2, s. 4
117
118
38
afsondrethed. Rikke får således lagt tryk på, at mange af dem der er til stede i fokusgruppen ikke er
den type beboere, som vælger afsondretheden men modsat måske kan virke frembrusende.
En anden del af samtalen i Haraldsted handler om, at fællesskaber også let kan gå i opløsning, hvis ikke
man har noget at have et fællesskab omkring, eller hvis overskuddet til at arrangere eller være med
forsvinder; Eva: ” [...] jamen så skete der sådan udskiftning, og sådan nogle ting, og det fællesskab, det, det har været svært at
få op igen… vi har prøvet nogle gange, og har inviteret hele vejen… og alle har syntes det har været rigtig hyggeligt…(Poul:
latter) og så, så har jeg lige sådan en periode, hvor jeg så ikke har haft overskud til at gøre det… [Poul: Og bum, så falder det
sammen…]”122.
Tanja tilføjer, at der skal være et anliggende som fællesskabet samles omkring, og at det netop er
gennem et fælles projekt at man bindes stærkest sammen:
”Altså det er jo fint at mødes og spise og sådan… men det er måske ikke nok til at skabe et fællesskab… sådan kontinuerligt, der
skal måske noget mere indhold på en eller anden måde, ikke? Altså… noget man kan samles om og have fælles tanker om, eller…
helt praktisk, der skal gøres eller sådan, ikke? Men, men det er ikke nok bare at måske at spise… og skabe fællesskab omkring
det.”123
For at et fællesskab bliver kontinuerligt, skal der ifølge Tanja være mere indhold end f.eks. en
begivenhed som at spise sammen. Hun fokuserer på, at fælles projekter og praktiske gøremål kan være
medvirkende til, at det bliver et fællesskab.
I Skælskør taler deltagerne om, at de ved kommunesammenlægningen i 2007 fik forstærket deres
fællesskab og by-identitet, fordi der var et behov for at stå sammen, da de skulle definere deres byidentitet overfor de to nye byer, de blev lagt sammen med under Slagelse Kommune; Else:
”Jeg synes at efterhånden som tiden går så bliver det mere, mere tydeligt at vi har forskellige roller indenfor kommunen
[Flerstemmigt: ja] og hvor man ligesom får sin egen identitet i Skælskør, man får sin identitet i Korsør, har sin identitet i Slagelse
får sin identitet og efterhånden som vi bliver klar over det så giver det egentlig også lidt en frihed synes jeg.. så ved man hvad
man har […]”124
I Elses udsagn kan vi se, at identitetsfølelsen omkring hvad Skælskør er, har en betydning for følelsen
af frihed, for som hun siger ”så ved man hvad man har”.
Se Bilag 10, Haraldsted 2, s. 6
Se Bilag 10, Haraldsted 2, s. 6
124 Se Bilag 6, Skælskør 1, s. 8
122
123
39
Deltagernes grundlag for at flytte til Haraldsted og Skælskør
Deltagerne kommer i flere sammenhænge ind på deres personlige grundlag for at flytte til henholdsvis
Skælskør by og Haraldsted sogn og benytter sig dermed af ’Personlige værdier’ topen. Der bliver lagt
vægt på fællesskabet og mulighederne for at deltage aktivt og muligheden for at gøre en forskel både
for sig selv og for fællesskabet. Desuden har muligheden for perspektiv, fordybelse og ro også stor
betydning. I Skælskør beskriver Laura det som: ”Du kan have en kreativitet, og være en del af et samfund, hvor du er
en vigtig brik i det samfund. Hvor du føler at du er med til at gøre en forskel.”125
I Haraldsted taler Ida om roen, fordybelsen og at have skoven og vandløbene for sig selv og trækker
derved på topen om ’Personlige værdier’; Ida:
”det er også bare det, roen. Roen og fordybelsen, altså det der med at, ja, at alting ikke er så tilgængeligt,[…] [Jens: Ja] så hvis
man ikke aktivt vælger NOGEN eller noget aktivitet til, så har du det bare for dig selv altså –skovene og vandløbene og […]. 126
Mens Laura fremhæver muligheden for at være kreativ og at kunne udfylde en vigtig rolle i
lokalsamfundet og gøre en forskel, er Idas udgangspunkt roen, naturen og fordybelsen med et tilvalg af
aktiviteter, hvis hun vil det. I Skælskør snakker de om oplevelsen af at have perspektiv på tilværelsen,
fordi de bor på landet og i naturen. Ib fortæller, om den forskel han oplever ved at bo på landet frem
for i byen og benytter sig dermed af ’modsætningstopoien’ ’Land versus By’ samt topen ’Personlige
værdier’. Der mangler overblik og perspektiv i byen, mens man i Skælskør kan få det ved at kigge ud af
vinduet, hvor man kan se naturen forandre sig. Ib sammenligner roen og de perspektiver, han oplever
med det at være i Norge og se ud over fjeldene; Ib:
”I mange år, øh, jeg kørte taxa i København i rigtig mange år, og noget af det jeg blev rigtig meget træt af, det var at, øh, jeg
kunne kun… at kunne se til næste gadehjørne[...] Det behøves jeg slet ikke her, fordi når jeg går væk fra Algade, så kan jeg se
langt. Jeg kan få set… Jeg kan få perspektiv på tilværelsen. Øøh, fordi det giver en eller anden ro at kunne se, enten om det så er
en mark, om den er pløjet eller en kornmark, det er ligegyldigt, den forandrer sig. Øøh, eller det er faktisk det samme som at se
ud af vand[…] da jeg havde en svoger oppe i Norge, hvor at han boede på ydersiden af et skær, da var der vand på tre sider af
huset […] Det er den fornemmelse jeg har når jeg sidder derhjemme og kigger ud af vinduet eller går hjemme ude i haven.. ”127
I Haraldsted fortæller Jens om en lignende erfaring:
”[…] at komme hjem nu, det giver en anden mental oplevelse af, altså, den man kan have hvis man tager i sommerhuset eller
sådan noget. Og jeg behøver absolut ikke noget sommerhus, men jeg har den der mentale oplevelse af at der er ro og fred og jeg
Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 6
Se Bilag 7, Haraldsted 1, s. 7
127 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 7
125
126
40
er langt væk fra det der fyld… det først når jeg vælger at gå ind og tænde computeren at jeg kan komme på arbejde, jeg er ikke
på arbejde når jeg er hjemme, det var jeg da jeg boede i den der, lidt større by på en eller anden led…”128
Jens værdsætter ligesom Ib den mentale ro og fred og sammenligner det med at være i et sommerhus
langt væk fra bylivet. Dermed benytter begge topen ’Personlige Værdier’.
I Haraldsted kommer Rikke ind på sit grundlag for at flytte til Haraldsted og lægger vægt på, at hun
møder en større mangfoldighed, og at der er en utrolig stor handlekraft hos de mennesker, der bor
der:
” […] jeg er det der københavnerbarn, som I måske kan høre, men […] at København i sin alsidighed for det er jo også på en eller
anden måde også er meget homogen og bestod af meget homogene grupper man indgår i, jeg nyder at man kommer herud og så
møder man en mere broget skare af mennesker måske, ikke?[…] Der er også noget andet i det. Det her med det frie initiativ, at
folk der øhm der sætter ting i gang selv herude og sådan noget ikke? At få talt med en type mennesker, den type mennesker der,
der siger, at så vil jeg gerne have denne her gård, jeg vil gerne have det her firma, eller jeg vil gerne gøre noget selv og så sætter
de i gang.”129
Da vi ved, at Rikke kun har boet i sognet i to år og er tilflytter fra København, er det interessant, at det
der gør indtryk på hende i Haraldsted, er den ’brogede skare’, der bor der. Ved at hun tager fat i den
’brogede skare’ kontra de ’homogene grupper’, kan vi se, at hun benytter sig af ’Land versus By’. Hun
beundrer det, hun kalder for det ’frie initiativ’; det at der er en type beboere, som vil igangsætte et
projekt eller forfølge en idé. Ud fra de ovenstående citater er det tydeligt at se, at de alle trækker på
’Personlige værdier’ topen.
Karakteristika ved byerne
Der er stor overensstemmelse i emnerne, da deltagerne skal tage stilling til hvilke ting, de mener
karakteriserer deres område eller by. Her kommer deltagerne naturligt ind på topen ’Personlige
Værdier’ gennem deres forklaringer. Begreberne natur og kultur går igen i alle tre grupper. Desuden
lægger alle grupperne også vægt på de sociale fællesskaber, som er til stede i byerne dog med lidt
forskellige begreber og indgangsvinkler. Hos Skælskør blev følgende fem ord valgt ud til første rundes
øvelse: kulturliv, natur tæt ved, ideer kommer nedefra, medindflydelse, sammenhold.
128
129
Se Bilag 7, Haraldsted 1, s. 13
Se Bilag 7, Haraldsted 1, s. 13
41
Fire ord kom fra associationer med en lille by og ét kom fra associationer med en stor by (kulturliv). I
Haraldsteds fokusgruppe A, blev følgende ord valgt til at beskrive sognet;
130
kultur, natur,
sammenhold, nærvær og ro. Hos gruppe B var det følgende ord: kultur, natur, frisk luft, socialt liv samt
mangelfulde tilbud. Begge steder var ordet kultur forbundet med en stor by. I Haraldsted bliver det
sociale aspekt diskuteret og nuanceret, da de ikke mener, at der er mange mennesker i området, men
at der alligevel foregår mange ting på egnen; Tanja:
” […] der foregår mange sociale ting her, fordi der er ikke nødvendigvis naboskab alle vegne [Flerstemmigt: Nej...] eller meget
samvær eller meget nærvær, eller sådan [Utydelig tale] men der foregår mange ting[…][ Anne: Socialt liv, ja.] (Flerstemmigt: Ja,
ja)”131
Når der bliver spurgt ind til, hvorfor de hovedsageligt valgte post-it’s fra ’lille by’ når de skulle beskrive
deres by, kommer deltagerne ind på, at den fysiske størrelse af byen og sognet også spiller en rolle for,
hvordan de opfatter disse. Størrelsen gør også, at bekendtskabet mellem byens borgere bliver større i
en lille by, fordi man ofte støder ind i hinanden, når man deltager i ting eller handler i en butik:
”Mo: Hvad er det der gør at I synes at det er en lille by?
Laura: Det er f.eks. at det er meget nemmere med et sammenhold, det er meget nemmere.. vi kender hinanden godt.. vi kommer
hele tiden til sådan og komme ind på hinanden på forskellige ledder. Altså vi deltager i mange ting, på kryds og på tværs.
Ib: Altså rent fysisk er det jo også antallet af butikker og altså..størrelsen kan man sige.”132
I denne konversation udtrykker Laura, at det er nemmere at have et sammenhold, når man er en lille
by. Hun beskriver det med, at beboerne hele tiden støder på hinanden, deltager i mange forskellige
ting og kender hinanden godt på forskellige områder. Vi kan endvidere udlede, at Laura hentyder til,
at der eksisterer et aktuelt sammenhold i byen eller mellem deltagerne i fokusgruppen, idet hun siger
’vi’ i sine beskrivelser – hun benytter dermed topen ’Fællesskaber & Sammenhold’.
Landlige omgivelser
Både i Haraldsted og Skælskør anser de deres landlige omgivelser som en positiv ting. I Skælskør taler
de om, at det er en resurse, og de opfatter det ikke som ’at være på landet’, når de tager udenfor byen;
Karen:
” Vi tænker ikke sådan egentlig over at vi er kommet på landet . Det tænker vi slet ikke overhovedet. Der er ingen af os der siger
at nu skal vi på landet.
I fokusgrupperne i Haraldsted henvises der til sognet da det i første runde blev gjort klart, at deltagerne betragtede sig
selv som en del af Haraldsted sogn, og ikke Haraldsted by.
131 Se Bilag 8, Haraldsted 1, s. 3
132 Se Bilag 6, Skælskør 1, s. 6
130
42
Else: Nej.. vi har det som en fantastisk resurse der ligger derude, der ligger en fantastisk resurse for den her by - et fantastisk
landområde..
Flerstemmigt: Ja, ja.
[…]
Karen: Altså nogen gange hvis ens venner fra København eller nogle andre steder siger ”nå nu kommer vi snart ned på landet” så
tænker man, det er da ikke landet”133
I diskussionen når deltagerne til enighed om, at de ikke opfatter dem selv som ’på landet’. I Haraldsted
anskuer de det som et kvalitetstegn at være ’en bonderøv’ og identificerer sig i højere grad med landet
som en kvalitet; Sofie: ” Det har ikke særlig betydning for vores selvfølelse, det er jo ret tydeligt at høre. Ida: Ja. (latter) Der
er ikke nogen af os der er kede af at blive kaldt bonderøve eller landsbytosser eller hvad ved jeg.[ Anne: Nej, vi ser det næsten som
et kvalitetstegn]”.134
Denne identifikation skal dog ses i det perspektiv, at de diskuterer begrebet ’udkantsdanmark’, og
deres bemærkning om at det er en kvalitet at være en bonderøv, kan derfor ses i forhold til, at de er i
gang med at tage afstand fra betegnelsen ’udkantsdanmark’. Ved at sætte kvalitet og bonderøv
sammen trodser de hermed ’udkantsdanmark’ betegnelsens negative præg. Deltagerne når, i
interaktion med hinanden, til den konsensus, at deres selvfølelse er intakt på trods af den offentlige
debats til tider meget stigmatiserende udlægning af landområder. At de er upåvirkelige overfor at
blive kaldt for stereotyper som ’bonderøve’ og ’landsbytosser’ og også opfatter det som et
kvalitetstegn, er en måde at vende en negativ fordom til positiv selvopfattelse. De benytter sig af
argumentationsstrategi ved at tage et eventuelt kritisk punkt op og vende det til noget positivt, så
dette ikke kan bruges af modparten. Der ligger således mellem linjerne både en sårbarhed og styrke i
udsagnene. På den ene side synes det at være et tegn på en defensiv position, hvor de forsvarer, at de
ikke bliver ”kede af det”. På den anden side ses en mere stolt og hoverende indstilling: ”vi ser det næsten som
et kvalitetstegn”.
De tillægger ordene en positivt ladet værdi. Det interessante er, at det er deltagerne selv,
som bringer de stereotypiske fordomme på banen, og det kan siges, at en ’Fordomme & Forforståelse’
tope er i spil. I selvrefleksion over hvad deres identiteter består af, kan vi anskue, at de i forsvaret af
potentielle negative billeder om dem selv i virkeligheden får fastslået, at deres selvfølelse er uberørt
og stærk. Dermed ligger argumentet også indenfor topen ’Personlige værdier’.
133
134
Se Bilag 6, Skælskør 1, s. 13
Se Bilag 12, Haraldsted 3, s.6
43
Hvornår er noget langt væk, og hvad er forskellen på store og små byer?
Deltagerne i begge områder kommer også ind på topen ’Fordomme & Forforståelser’. I en fordom
ligger der et ’os’ og et ’dem’, og derfor ser vi også ’modsætningstopen’ ’Os & Dem’. I Nedenstående
citater kommer deltagerne ind på temaet afstande – både fysisk og mentalt. De har en opfattelse af, at
der fra de større omkringliggende byer og fra København er en opfattelse af, at deres byer er langt væk
– omvendt mener de selv, at København, Slagelse og Ringsted ligger tæt på; Jens:
” Jeg synes heller ikke der er langt til Ringsted. Jeg synes heller ikke der er langt til København ... der er længere fra København til
Haraldsted, end der er fra Haraldsted til København.
Poul: Eller Ringsted, Ringsted København.
Jens: Ja, der er længere fra Ringsted til Haraldsted, end der er fra Haraldsted” 135
Der er længere fra København til Haraldsted end omvendt. En lignende opfattelse hersker i Skælskør;
Else: ”altså vi mangler måske lidt at de får samme oplevelse af at tage ud til Skælskør – der er lidt længere fra Slagelse til
Skælskør end omvendt..”136 Der er dermed en forforståelse af, at beboere i større byer anser det for en større
anstrengelse at komme til de små byer.
Ib taler også om, hvordan han har fået en opfattelse af, at kulturen i de store byer er bestemt af
politikerne:
”Vi vil ikke om det er relevant men tidligere da vi havde vores egen kommune der var det jo os selv, de frivillige, som uddelte
kommunens kultur støtte på.. så vi er jo vant til selv og formidle.. dels få ideerne og selv og formidle pengene.. i Korsør var det
halvt og halvt og i Slagelse der var det hele det kom [Karen: Det var jo 10.000 de tog sådan og.. vi havde 170] så det har jo tit den
forskel i kulturen at vi vant til selv at få ideerne, få det op og stå.” 137
Citatet bunder også i topen ’Identiteter & Selvopfattelser’, fordi han anskuer det ud fra en opfattelse af
at: ”så vi er jo vant til selv at formidle” og ”vi er vant til selv at få ideerne, få det op at stå.”
Laura prøver i nedenstående citat at nedbryde forforståelsen om ’at have nok i sig selv’ ved at
udfordre den implicitte ’modsætningstopoi’ ’Os & Dem’:
”Men der kan man jo igen gøre nogle ting også for ligesom at skabe kontakterne fordi de er jo også bare mennesker som også
bare vil have at man kontakter – det synes jeg i hver fald at vi har gjort i mange sammenhænge fået nogle rigtig gode kontakter
selv om det er blevet større og så synes jeg jo også at der er nogle interessante ting i at blive en del af det større det at man får jo
Se Bilag 7, Haraldsted 1, s. 11
Se Bilag 6, Skælskør 1, s. 8
137 Se Bilag 6, Skælskør 1, s. 6
135
136
44
også nogle kontakter i de andre byer og lærer noget af dem.. og omvendt så man kan ligesom bruge hinanden og få et større
opland og operere lidt i”138
Hun mener, at der godt kan være noget gavnligt i et større fællesskab. Laura taler om, at hun oplevede
at få udvidet sit netværk efter at være blevet en del af Slagelse kommune, og at der var mennesker,
som hende selv, der også var ivrige efter at få kontakter. Vi kan her se, at Laura giver udtryk for, at de
udover at have et fællesskab i Skælskør kan have et fællesskab i den samlede Slagelse kommune. Hun
skalerer dermed ’Os & Dem’ ud, sådan at resten af Slagelse kommune indgår i hendes ’Os’ og dermed i
hendes identitetsopfattelse. Dette er i overensstemmelse med Maffesolis opfattelse af, at man kan
indgå i flere fællesskaber, da hun nævner ”at blive en del af det større”.
’Udkantsdanmark’ er ikke, hvor vi bor
Der opstår flere forskellige reaktioner hos deltagerne, da vi viser videoklip fra Gintberg på kanten og
Magasinet Penge. Da vi stiller spørgsmålet om, hvordan de opfatter begrebet ‘udkantsdanmark’, svarer
Jens: ”Der er langt der over vil jeg sige.”139 og Rikke tilføjer: ” Det sjove er jeg havde jo også den fornemmelse at det der,
[flerstemmigt: Det er jo ikke os]. Altså det, det er et andet sted. Altså det er fordi, vi har ikke sådan nogen huse, der er på den
måde [Jens: Nej, der er ikke noget udkant her][Flerstemmigt: Nej].140 ”
Deltagerne kommer således hurtigt til umiddelbar enighed om, at Haraldsted ikke er en del af et
’udkantsområde’. Man kan ud fra ovenstående citat se, at diskussionen er præget af topen ’Fordomme
og Forforståelser’ i og med, at Rikke nævner de faldefærdige huse som en vigtig faktor for, om man er
en del af ’udkantsdanmark’. Disse bliver et fordomsbillede af, hvordan ’udkantsdanmark’ ser ud.
I Skælskør svarer Ib på spørgsmålet om, hvordan de opfatter begrebet ’udkantsdanmark’ ved at sige:
” Det er nede på Lolland”141
og hertil siger de andre deltagere efterfølgende:
”Laura: Det er også det der popper op hos mig [L: latter].
Karen: Altså det er et negativt ord. Det er ikke ment positivt. For egentlig er der jo altså en udkant, i forhold til hvad?
Laura: Ja ikke? Det er jo det, for på en eller anden måde så bliver det jo gjort til noget dejligt sølle.
Karen: Ja, som om noget er mere end andet.”142
Deltagerne i Skælskør synes umiddelbart også hurtigt at bringe en selvopfattelse på banen om, at de
ikke er et udkantsområde. De bliver desuden enige om, at begrebet ’udkantsdanmark’ er negativt
Se Bilag 6, Skælskør 1, s. 7
Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 2
140 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 2
141 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 1
142 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 1
138
139
45
ladet. Vi kan anskue, at de undrer sig over begrebets indholdsmæssige betydning, og at de mener, at
det har en dømmende karakter, fordi de bruger udtrykkene ”sølle” og ”noget mere end noget andet”.
Disse første reaktioner i begge fokusgrupper giver os et indtryk af, at størstedelen af deltagerne
hurtigt bliver enige om, at de ikke ligger under termen ’udkant’, og at de fleste opfatter begrebet
’udkantsdanmark’ som noget negativt. Begrebet bliver derfor brugt i sammenhæng med topen
’Fordomme og Forforståelser’
’Udkantsdanmark’ med andre øjne
Efter de første umiddelbare kommentarer om, at de ikke mener, at de er en del af ’udkantsdanmark’,
kommer der dog flere refleksioner på banen og diskussionen nuanceres. Nogle deltagere virker, som
om de direkte sår tvivl om, hvorvidt de nu også kan kaldes for ’udkantsdanmark’. Eva forklarer
eksempelvis i Haraldsted;
”[…]når jeg tænker ‘‘udkantsdanmark’’ så er det i Ringsted kommune […] jeg tænker at vi er ‘‘udkantsdanmark’’. Men jeg vil
bestemt ikke tænke os som ‘‘udkantsdanmark’’ hvis jeg skal tænke i hele Sjælland [Anne: Nej]. Men jeg tænker det i forhold til
Ringsted kommune [flerstemmigt: Ja] i forhold til bus og skoler og sådan, så bliver man hægtet lidt af.”143.
Her kan vi se, at Haraldsted sammenlignes med andre områder i Ringsted kommune og det kan tyde
på, at Eva mener, at de som by har nogle af de problematikker, som diskursen ‘udkantsdanmark’
dækker over. Hun benytter sig derfor her af topen ’Identiteter & Selvopfattelser’, og idet hun hentyder
til ringe forhold omkring bustransport og skoler, tager hun fat på ’Samfundsstruktur’ topen. Det
bemærkelsesværdige er, at andre deltagere virker til at være enige i denne holdning, selvom der blot
kort tid forinden hersker stor enighed om, at de ikke er en ’udkant’. Der foregår tilsyneladende en
forhandling, idet at Anne f.eks. pointerer, at det er vigtigt, at der i fremtiden kommer en friskole : ”Jeg
tænker også på med skolen, altså hvis der nu ikke blev den friskole, så kunne vi nemt få nogle af de samme problemer som man
har i Udkantsdanmark”144.
Her er det en betingelse, at der skal være en friskole, hvis ikke der skal opstå
problemer. Vi kan overordnet set sige, at Anne også benytter sig af ’Samfundsstruktur’ topen ved at
snakke om strukturelle forhold i landområdet.
En tredje tope finder vi hos Ida. Hun erklærer sig for uenig i, at Haraldsted sogn kan blive til et
udkantsområde med ’faldefærdige huse’ i fremtiden. I stedet frygter hun en anden type
’udkantsdanmark’, fordi hun mener, at de på Midtsjælland i fremtiden vil få ”[…] en demografi bestående af
mennesker der er sådan nogle resursestærke, egoister, eneboere der kan klare det hele og som bare tager den [området] for
143
144
Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 2
Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 3
46
herlighedsværdien. Men ikke tager den for fællesskabet”145.
Herlighedsværdien, som her henviser til
naturomgivelser, og fremtidens beboere vil ifølge hende kunne afværge, at Haraldsted vil opleve
faldefærdige huse. I hendes optik bliver ’udkantsdanmark’ i stedet et samfund uden fællesskab.
Hermed anvender hun både topen ’Personlige værdier’, idet hun fokuserer på de menneskelige
resurser og værdier, samt ’Fællesskaber & Sammenhold’, da hun frygter, at fællesskaber med tiden
forsvinder.
Rikke går videre og vinkler begrebet ’udkantsdanmark’ under topen ’Fordomme og Forforståelser’ på
denne måde:
” […]det sjove er at vi med det samme jo ligesom identificerer os mod noget som vi synes er værre[…]Der er altid noget der er
værre […] sådan er vi ikke, vi er ikke så, så, så, vi har det sådan lidt bedre og sådan noget og det er jo, ja det sidder jeg jo også selv
og gør. Men, […] hvis man sådan kommer ind til København og taler med nogen derinde, så er vi i, i et eller andet omfang, så
hører vi under den vision der hedder ’udkantsdanmark’ ikke!”146
Rikke påpeger, at mens de i Haraldsted ser ’udkantsdanmark’ som et andet sted end dér, kan man
f.eks. i København sagtens opfatte Haraldsted som en del af ’udkantsdanmark’. Kommentaren viser
dermed en uudtalt opfattelse fra Rikkes side om, at Københavnere har nogle fordomme om
Haraldsted, som passer med ’udkantsdanmark’. Opfattelsen af ’udkantsdanmark’ afhænger derfor af,
hvor i landet man bor.
Deltagernes mange og forskelligartede holdninger til om de befinder sig i et ’udkantsområde’, giver os
et indblik i en kompleks meningsdannelsesproces. Vi kan ikke sige, at deltagerne enstemmigt tager
afstand fra, at de bor at i et udkantsområde. Omvendt erklærer ingen deltager en tydelig holdning til,
om de bor i ’udkantsdanmark’. Hermed eksemplificeres det, at alt efter hvilken tope deltagerne
diskuterer ud fra, bliver svarene og overvejelserne forskellige. Vi kan dog udlede, at deltagerne
overvejende hælder til, at de ikke tilhører et ’udkantsområde’. Der er en overordnet enighed om, at
udtrykket har en negativ klang og indeholder nogle billeder, som ikke kan lægges ned over deres egn
og by. At de nogenlunde samstemmigt tager afstand fra begrebet ’udkantsdanmark’ som en del af
deres identitet, giver os en opfattelse af, at deres fællesskabsfølelse og identitetsfølelse hænger tæt
sammen. Deres enighed viser igen, at deres fællesskab er stærkt; de er fælles om at være enige – de
identificerer sig samlet.
145
146
Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 3
Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 3
47
Herfra mit centrum går
Som vi kom ind på tidligere, eksisterer der i begge fokusgrupper opfattelser af, at ’udkantsdanmark’ er
et andet landområde end deres eget. Det ekspliciteres i Ib’s udtalelse: ”[…] hvis man sætter centrum ved Samsø.
Det er jo centrum af Danmark, altså hvis man ser det i forhold til det, så, øh, er vi jo tættere på selv samme yderområde som
København f.eks. altså i forhold til den cirkels centrum[…]”147 Senere siger han opfølgende; ”Jeg har stadig den opfattelse,
at jeg bor i centrum. […] Men altså nu, øh, Korsør, undskyld, øh, København det er ‘‘udkantsdanmark’’ for mig. I forhold til hvor
jeg bor.”148
Ib tager her udgangspunkt i toperne ’Identiteter & Selvopfattelse’ og ’Fordomme & Forforståelser’.
Dette udledes af, at han tager fat på, hvad man i Danmark betegner som centrum i forhold til Samsø,
samt at han selv bor i centrum, hvor ’udkanten’ for ham er områder, der ligger uden for Skælskør.
Derfor bliver København til ’udkantsdanmark’ for ham, idet han udleder, at man anskuer verden fra
forskellige perspektiver, og han udfordrer dermed begrebets mening. En lignende opfattelse kommer
til udtryk i Haraldsted, idet Ida siger: ”[…]’udkantsdanmark’ for københavneren det er ikke ‘udkantsdanmark’ for ham
der bor i Haraldsted […] og jeg har nogen venner der bor oppe nord for Skive. Når jeg kommer derop, så føler jeg mig på udebane
ikke […]” 149.
Den normative og negativt ladede diskurs om ‘udkantsdanmark’
Blandt fokusgruppedeltagerne synes der at herske en opfattelse af, at begrebet ’udkantsdanmark’
indeholder negative og normative træk. I Skælskør forklarer Karen eksempelvis: ”Det er ordet der er
negativt. Det er ikke negativt ellers.. Et helt forkert ord…”
og desuden belyser en ordveksling mellem Ib og Laura;
”Ja, havde man sagt ”vandkantsdanmark” så, øh… (latter) Laura: Ja, ja, så var det mere lækkert lige pludselig.”150.
Vi finder
derfor ofte, at deltagerne i løbet af vores fokusgrupper ikke bryder sig om ordet ’udkantsdanmark’. I
Skælskør udtrykker Laura sin utilfredshed ved ordet på følgende måde: ”Jeg har slet ikke lyst til at bruge
noget ord! Jeg har bare lyst til at sige at det er en del der også beriger mit liv, at komme til en storby. Lige såvel som det er at bo
herude. Jeg ser ikke noget som decideret negativt, hverken her, eller der.”151
Her mener vi, at Laura tager afstand fra,
at ’udkantsdanmark’ er en normativ bedømmelse af nogle geografiske områder som bedre end andre.
Et andet eksempel finder vi i Haraldsted, hvor Eva og Sofie beskriver ordets indholdsmæssige
betydning; Eva: ”[…]Det er ligesom, hvornår er man resursestærk og hvornår man ikke er resursestærk.”152; Sofie: ”Man er
faktisk ikke rigtig dansker hvis man bor i ‘‘udkantsdanmark’’, for man bor i kanten Danmark ligesom man bor i kanten af
Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 3
Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 8
149 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 4
150 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 5
151 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 8
152 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 5
147
148
48
København.”153
Ifølge vores tolkning mener de, at der er en normativ og dømmende karakter i ordet i
forhold til ”at være resursestærk” eller ”ikke resursestærk” og ”faktisk ikke rigtig dansker”. Denne opdeling i bedre og
dårligere, rigtig og forkert er det, som disse deltagere tilsyneladende ønsker at tage afstand fra. Else i
Skælskør definerer endvidere:”[… ] Det er også fordi udkanten… Det kræver at der er et centrum ikke? Så de fleste… det
er positivt at være i centrum, men når man er i udkanten af en gruppe eller noget så er man ligesom lidt udenfor, så derfor er det,
jo, øh, øh…”154.
Hendes formulering om at være udenfor det positive centrum, om at være ”lidt udenfor”,
tolker vi som om, der implicit i hendes pointe kan ligge idéer om, at det er diskriminerende eller sågar
stigmatiserende at benytte ordet. Vi kan derfor udlede, at Else og de andre deltagere, udover en
’Fordomme & Forforståelse’ tope, benytter modsætningstopen ’Resursestærke områder versus
Udsatte områder’. I Haraldsted siger Eva tillige: ”[…] nu siger du begrebet ‘udkantsdanmark’, det kunne ligeså godt
havde heddet en ghetto [Sofie: Ja, det er lidt det samme] det er lidt det samme begreb ikke også? Der skulle du også slås for at, at,
man egentlig har et godt sammenhold og der sker nogen ting, men igen så bliver det et eller andet negativt.” 155
Ordet ‘udkantsdanmark’ har her en lige så negativ klang som ordet ’ghetto’. Samtidig kan vi tolke, at
der ud fra denne deltagers ordvalg ’ghetto’ ligger en forståelse af, at noget er dårligere end noget
andet. Slår vi op i en dansk ordbog, finder vi under definitionen af en ’ghetto’; ”en bydel som hovedsageligt er
beboet af en bestemt befolkningsgruppe som er isoleret fra resten af samfundet..” 156
Ordet giver os bl.a. negative
associationer som isolation, socialt udsathed, manglende økonomiske resurser, majoritet versus
minoritet.
Vi antager derfor, at deltageren bruger eksemplet ’ghetto’ til at understrege ordet
’udkantsdanmark’s negative værdiladning samt at mennesker, der bor i dette område bliver stemplet
heraf. Eva forklarer desuden, at der skal kæmpes for at holde sammen i disse boligområder, og at
kampen er nærmest nyttesløs på grund af begrebets tendens til at fokusere på det negative. Vi kan
sige, at der implicit kan ligge en opfattelse af, at ‘udkantsdanmark’ som diskurs afføder et behov for et
godt sammenhold, og dette foranlediger os til at tænke, at diskursen ifølge Eva kan have en destruktiv
indflydelse på menneskers liv og fællesskaber. Hun læner sig hermed op ad topen ’Fordomme &
Forforståelser’, da hun taler om, at man skal kæmpe mod begreber med en negativ konnotation. Hun
ser desuden også problematikken ud fra toperne ’Personlige værdier’ samt ’Fællesskaber &
Sammenhold’, da hun taler om de menneskelige konsekvenser, begreberne kan have for de folk, der
bliver kategoriseret under dem.
Andre deltagere i fokusgruppediskussionen har lignende holdninger til diskursen, eksempelvis Sofie:
"Man gør det faktisk endnu sværere for de mennesker, der enten bor i ghettoen eller det der boligområde […] eller bor på landet,
til at få de succeser og der er jo ikke ligefrem nogen grund til at give dem flere sten i skoen.” 157
Her sammenligner Sofie
problematikken omkring ghettoen med at bo i udsatte områder på landet, og hun ekspliciterer, at
Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 5
Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 5
155 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 10
156 Becker-Christensen og Hou Olsen: Politikens dansk ordbog 2000, s. 265
157 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 8
153
154
49
diskursen om ‘udkantsdanmark’ rent faktisk er med til at vanskeliggøre succeser for mennesker i disse
områder. Da hun taler om at ”give dem flere sten i skoen”, finder vi en pointe, der hentyder til en
selvforstærkende tendens til at bruge ordet ‘udkantsdanmark’. Der er tale om, at allerede udsatte
mennesker bliver ofre for en negativ spiral, som gør dem endnu mere sårbare. Da menneskers
tilværelse og position tages i forsvar anvendes topen ’Personlige værdier’.
Selvom deltagerne ikke mener, at begrebet ’udkantsdanmark’ tager hensyn til individet, og selvom de
ikke bryder sig om udtrykket, påpeger nogle af deltagerne, at der kan være problemer i andre
områder. I Skælskør udtaler Karen efter videoklippet først: ”Altså det er et negativt ord. Det er ikke ment positivt.
For egentlig er der jo altså en udkant, i forhold til hvad?” 158
og senere i fokusgruppeinterviewet forklarer hun, at
hun har været i Kalundborg og Holbæk: ”Altså førhen kom jeg en del der oppe og det gør jeg ikke mere, men engang
imellem når man tager bussen derop, ”hold da op!”. Mange af de små landsbyer hvor der både var købmænd og alt muligt. Der er
jo næsten både skodder for vinduerne og sådan noget […]”159.
Vi kan ud fra disse holdninger udlede, at der findes en dobbelthed i, at Karen både ser begrebet som et
negativt begreb, som i og for sig ikke burde eksistere, og alligevel benytter det, når der tales om andre
områder. Denne dobbelthed, mener vi, kan hænge sammen med den holdning, mange deltagere også
har om, at ’udkantsdanmark’ udtrykkes ud fra en bestemt position – et centrum og nogle særlige
perspektiver. Vi kan tolke, at Karen i nogle sammenhænge anerkender ’Samfundsstruktur’ topen og
den ’Økonomi & Erhvervske’ tope, som ligger i diskursen om ’udkantsdanmark’, særligt når det
handler om andre landområder. Når der tales om deres eget landområde og også begrebets negative
værdiladning i generel forstand, trækkes der i højere grad på de mere menneskelige værdier eller
’Personlige værdier’ topen.
Deltagernes diskurs versus den offentlige diskurs
Udover at deltagerne diskuterer, hvordan ’udkantsdanmark’ som begreb kan have en negativ
indflydelse på mennesker, som bor i landområder, tales der også om, hvordan der kan ændres på den;
Sofie:
”[… ] der er jo den der konstruktivistiske tankegang at det bliver draget ind og så bliver det brugt i en almen tale og derfor kan
man jo ikke komme ud over at det er noget der tales og jeg tror at det er væsentligt, det der med hvordan man selv føler og jeg
tror det er rigtig karakteristisk at vi alle sammen, vi har lige siddet og haft en stor snak om at vi mange af os har valgt det her
rigtig, rigtig aktivt [samtykke fra gruppen: mm], og derfor føler vi os ikke fældet […]”160
Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 1
Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 2
160 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 4
158
159
50
Man kan her sige, at Sofie betragter ’udkantsdanmark’ som brugt i almen tale, og at det er væsentligt,
som en modvægt, at sætte ord på egne følelser. Det synes på den måde at være vigtigt for hende at
tydeliggøre en moddiskurs til, hvad der for dem er gængs opfattelse om ‘udkantsdanmark’. Et vigtigt
argument for Sofie er at italesætte hvorfor, deltagerne har valgt at bo i Haraldsted som en aktiv
handling. Dette kan tolkes, som om der ligger et ønske om at fastholde og understrege deres
selvstændighed og egenrådighed omkring deres identiteter i Haraldsted og omegn. Hermed tager Sofie
udgangspunkt i topen ’Identiteter og Selvopfattelser’. I og med at hun lægger vægt på, at fordi de alle
har taget et aktivt valg i at bo, hvor de gør, ønsker de at opretholde deres selvstændighedsfølelse.
En lignende type argumentation finder vi også hos Jens:
”[…] vi er klar over at vi er nødt til selv at definere det på en eller anden måde og finde ud af hvad vi gør ved det ikke. Og der tror
jeg at, at det, det er rigtig, rigtig, rigtig vigtigt hvordan vi selv oplever det og hvordan vi selv taler om det og hvor meget vi kan få
skrevet om det i pressen og sådan noget osv.. […] hvis vi er glade for at være her og bo her så er der jo også andre der kan være
det, det tror jeg og det er jo spørgsmålet om at tale nogen ting nogle ting ned eller tale nogen ting op […]”161
Her lægger han også vægt på, at beboerne selv må komme til orde og få italesat de positive ting
omkring deres område i pressen. De to deltagere fremhæver, hvor vigtigt det er at give udtryk for
deres egne følelser og glæde omkring deres landområder, da dette kan fungere som en modvægt til
den offentlige diskurs om et eksisterende ‘udkantsdanmark’. Vi kan derfor også sige, at Jens og Sofie
også taler ud fra ’Fordomme & Forforståelse’ topen. Der findes desuden en modsætningstope idet, at
deltageren har en stemme på den ene side, og medierne og politikkerne har en stemme om et
’udkantsdanmark’ på den anden side.
’Udkantsdanmark’ fra en samfundsmæssig tope
Der kommer mange indfaldsvinkler til begrebet ‘udkantsdanmark’ i diskussionerne. I Haraldsted
diskuterer Ida det pragmatiske aspekt af begrebet ’udkantsdanmark’ og dermed ’Personlige værdier’topen som kontrast til topen ’Samfundsstruktur’. Ifølge Ida er begrebet skabt til politisk, administrativt
og planlægningsmæssigt at kunne ordne og få overblik, men ud fra et individualistisk perspektiv giver
det ikke mening at anskue det sådan:
”Jamen i virkeligheden er det jo fuldstændig ligegyldig hvad vi er […] altså så i forhold til nogen strukturelle[…] så er det altid i
forhold til nogen planlæggere der skal bruge det til at kunne fordele nogle penge eller fordele nogle midler eller tegne nogle
161
Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 7
51
streger eller lægge nogle reguleringer ned om lovgivning [Sofie: ja det har ikke nogen betydning for os hvis det er] det har ikke
nogen betydning for individer.”162
Ida accepterer, at begrebet har et praktisk formål for diverse offentlige instanser til at kunne styre,
regulere, planlægge osv., men slutter af med at sige, at ”det har ikke nogen betydning for individer” og hun
pointerer, at ”det er fuldstændig ligegyldigt hvad vi er”. Ida kritiserer derved begrebet, fordi hun mener, at det
ikke bør berøre beboerne i Haraldsted og individer generelt. Den samme holdning udtrykker Ib, i
Skælskør, på denne måde:
”For det her kort, det er jo, øh, eller de her kommuneopdelinger, jo, for at, øh, at man kan skelne mellem forskellige lovsæt eller
regelsæt inden for landdistriktsprogrammer og EU tilskud og alt sådan noget, så man har behov for at skelne imellem de
forskellige områder. Men de skal bare ikke hedde noget mere oppe eller nede eller bedre eller dårligere. Det skal hedde noget
andet. Hvordan? Det må sådan nogle kloge mennesker på et universitet finde ud af, øh, det ligger ikke lige…”163
For Ib er den centrale tope ligeledes ’Personlige værdier’. Det normative aspekt omkring at noget er
bedre end noget andet, samt at økonomiske og strukturelle opdelinger, skal ikke ud fra Ibs holdning
være en del af den offentlige debat. For deltagerne kommer de menneskelige værdier overvejende
forud for de mere strukturelle, samfundsmæssige og økonomiske perspektiver. I Skælskør leder Else
debatten om begrebet ’udkantsdanmark’ imod politik: ”Nej men jeg tænker også, det er jo rigtig at man skal
kommunikere anderledes, men man skal også lave en anden politik. For i det øjeblik man koncentrerer alt i de store byer, øh,
uddannelse, virksomheder, offentlige institutioner og sådan noget trækker man det ud af landområderne, og der må man altså
lave nogen, nogen, der må man gøre op med sig selv, hvad man ønsker.”164
Deltageren knytter her ’Økonomi &
Erhverv’-topen og ’Samfundsstruktur’-topen til sin argumentation. For hende bør man også politisk
forsøge at tage stilling til fænomenet ’udkantsdanmark’.
I Haraldsted forklarer Poul, at manglende internetforbindelser i området skyldes, at det fra den
politiske side ikke prioriteres højere for landet end for byen: ”[…] det er jo interessant at fordi vi bor herude så
skal vi hverken bruge ret hurtige internetforbindelser og heller ikke telefon og der må være nogen på Christiansborg der har de
en ide om at når man er på landet så er det sgu lige meget med det der EDB og telefoner. De kan jo bare rykke til byen så kan
man jo både få telefoner og EDB og hele turen.”
165
I dette udsagn kan vi ane, at Poul er utilfreds over
situationen. Der bliver indirekte skældt ud på, at der fra politisk side ikke gøres noget mere for
landområder.
Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 6
Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 3
164 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 3
165 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 6
162
163
52
’Udkantsdanmark’ – Os, og De andre
Et interessant træk ved deltagernes diskussion om ‘udkantsdanmark’ er, at de på den ene side taler om
det som et negativt og usympatisk begreb. Mange plæderer for, at det ikke bør bruges, da det er for
normativt. På den anden side taler mange deltagere om ’udkantsdanmark’ fænomener, som om det
rent faktisk eksisterer, og de bruger det ofte selv, når de taler om andre områder. Både i Skælskør og
Haraldsted nævnes især områderne Lolland som ’udkantsdanmark’. Her siger Ib: ”Når jeg siger
‘udkantsdanmark’ og det her indslag, og så øh jeg tænker på de her faldefærdige huse, øh, vi har mange huse til salg, og ’tilsalg’skiltene står der i lang tid, men… de er da som regel beboede som og de er da ikke sådan at de er ved at falde sammen, ligesom
det jeg har set nede på Lolland.[…]”166
Da begge fokusgrupper netop kommer på eksemplet Lolland, kan det defineres som ’udkantsdanmark’
i deres optik. Ud fra ovenstående citat kan vi se, at Ib trækker på sine egne oplevelser ved selv at have
været på Lolland. Da Lolland hyppigt er nævnt i medierne i forbindelse med ’udkantsdanmark’167 kan
det være medvirkende til, at deltagerne først kommer på Lolland168. Det tyder for os på, at medierne er
medstiftende ift. de forforståelser og fordomme, deltagerne har omkring ’udkantsdanmark’.
De stereotype billeder fra medierne kan også ses i nedenstående citat fra Tanja, hvor hun meget
præcist beskriver, hvad hun opfatter som ’udkantsdanmark’:
”[…] men hvis man bor et sted hvor tingene falder fra hinanden – så lukker den industri der er, så lukker købmanden, så flytter
folk fra husene og de bliver ikke solgt og sådan noget – så tror jeg at det får en anden betydning at bo i noget der bliver kaldt
’udkantsdanmark’, eller så har det en anden betydning for en, fordi tingene falder fra hinanden og det er jo ikke den oplevelse vi
har her nu.” 169.
Tanja beskriver her fænomenet ‘udkantsdanmark’ med træk som faldefærdige huse, butiksdød og
lukkede skoler, hvilket kendetegner den offentlige debats billeder af ’udkantsdanmark’.
‘Udkantsdanmark’ et ikke et sted man ønsker at bo
I diskussionen om hvad ‘udkantsdanmark’ er, giver nogle af deltagerne udtryk for, at det også handler
om, hvilke vinkler et område præsenteres ud fra. Eva kommer i den forbindelse med dette eksempel:
Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 1
Der er ifølge Infomedia skrevet 970 artikler der indeholder ordene Lolland og ’udkantsdanmark’. Ligesom begrebet ’den
rådne banan’ henviser til en vækstfattig zone som strækker sig ned over Lolland-Falster
(http://www.dr.dk/Tema/banan/omtemaet.htm ).
168 Vi har på Infomedia, fundet at ordet ’udkantsdanmark’ forekommer 1824 gange i kombination med ordet Lolland, hvilket i
forhold til andre sjællandske byer er et stort antal gange. Eksempelvis er skælskør nævnt 76 gange og ringsted 245 gang. Alle
tal er fundet d.14. maj 2012 kl. 12.51.
169 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 7
166
167
53
”[…] mmm, fordi du kunne jo egentlig godt have tænkt: ”Ej, der ville jeg egentlig gerne have flyttet hen” fordi man kendte en eller
anden, men så er det lige pludselig, nu er det ‘‘udkantsdanmark’’. Der er ingen busser eller nej, så vil jeg saftsuse mig ikke
derhen.”170Eva
argumenterer for, at hvor man måske før ud fra en personligt bekendtskab kunne
overveje at flytte til et landområde, kunne det fokus der nu er på samfundsstrukturen i
udkantsdebatten afskrække folk for at flytte et sted hen. Rikke forlænger denne tankerække. Hvis der
kun fokuseres på økonomi og samfundsstruktur, vil Haraldsted ikke være et ønskværdigt sted at
befinde sig, fordi der ikke er noget at foretage sig – hverken socialt, arbejdsmæssig, eller i forhold til
butiks- og cafébesøgsmuligheder:
”[…] Der er ikke noget at komme for, for mig”, altså på filmen der. Det tror jeg er ligesom, det er der man kommer tættest på
hvad ‘‘udkantsdanmark’’ er. Og folk, det som, hvor en stor mængde af mennesker ikke synes der er noget at komme for, for dem
[utydelig tale] og hvis det er arbejde, eller socialt eller hvis det er mangel på caféer hvor man sidder og drikker kaffe sammen
eller hvis det er på indkøbsmuligheder eller mangler på aktivering [latter]”
171
Det kan tolkes, som om Rikke og Eva argumenterer for, at hvis man som potentiel tilflytter
udelukkende får præsenteret et område ud fra ’Samfundsstruktur’ topen og ’Økonomi & Erhverv’
topen, kan de godt forstå, at folk ikke vil være tiltrukket af området.
I Haraldsted og Skælskør bekymrer deltagerne sig for, om området kan ende med at blive kaldt et
udkantsområde. I Skælskør siger Laura: ”Men det er også, øhm, altså, vi er da klar over at vi skal kæmpe for ikke at
blive det som nogen fremstiller som ‘udkantsdanmark’. Altså, vi skal da sørge for at holde vores skoler i byen, vi skal sørge for at
holde en ordentligt skolebal så vi ikke bare lige pludselig…”172
3.4 Opsummerende konklusion om toperne i fokusgrupperne
Vi vil nu se på, hvilke toper deltagerne har gjort mest brug af. Efterfølgende vil vi i diskussionen
sammenligne disse med den topiske analyse af den offentlige debat og se, om der fremkommer nogle
nye toper – og dermed nye nuancer til den offentlige debat. Hermed får vi også nogle konkrete toper,
der beskriver fokusgruppedeltagernes italesættelse og opfattelse af deres lokalområde.
De mindst brugte toper, er toperne ’Økonomi & Erhverv ’ samt ’Samfundsstruktur’.
’Samfundsstruktur’ anvendes, når deltagerne diskuterer, fra hvilken vinkel begrebet ’udkantsdanmark’
er set, og den bruges til at se på, hvilke konsekvenser det kan have for Haraldsted, at den offentlige
Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 5
Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 4
172 Se Bilag 11, Skælskør 3, s.4
170
171
54
debat fokuserer på de strukturelle mangler, deres område efter den offentlige diskurs kan tillægges.
Topen ’Økonomi & Erhverv ’ bruges også i forhold til, hvordan begrebet ’udkantsdanmark’ er
defineret, samt når de taler om, hvilke emner den offentlige debat gør brug af, når de italesætter
’udkantsdanmark’.
Topen ’Fordomme & Forforståelser’ bruges af deltagerne, når de skal forklare ting omkring deres by i
forhold til andre større byer, når de skal forklare og diskutere, hvor ’udkantsdanmark’ ligger og når
der skal redegøres for deres ideer om afstande og perspektiver. Den kommer også til udtryk, når der
tales om københavnere. Når deltagerne taler om de fordomme og forforståelser, der er om dem selv,
bliver det også udtrykt gennem denne tope.
Fokusgruppernes diskussioner tager overvejende udgangspunk i toperne ’Personlige værdier’,
’Fordomme & Forforståelser’ og ’Identiteter & Selvopfattelser’.
Som udgangspunkt bruges ’Personlige værdier’ af deltagerne til at diskutere deres grundlag for at
flytte til deres respektive by og sogn og for generelt at bo på landet frem for at bo i en storby. Topen
bliver også brugt til at forklare, hvilke værdier deltagerne finder ved deres by og sogn. Den bliver
brugt som udgangspunkt for at forklare, hvorfor begrebet ’udkantsdanmark’ ikke er et fyldestgørende
begreb – det mangler ifølge deltagerne et personligt perspektiv og tager ikke hensyn til de personlige
værdier. Ydermere bruges ’Personlige værdier’ topen også til at argumentere for, hvorfor områderne
Haraldsted og Skælskør ikke bliver til ’udkantsdanmark’. Ifølge beboerne er der så mange positive
værdier ved deres by og sogn, at de ikke mener, at de er i farezonen for at blive en del af
’udkantsdanmark’.
Topen ’Identiteter & Selvopfattelser’ bliver også brugt i deltagernes diskussion om fællesskaber i byen,
og når deltagerne fortæller om, hvordan de opfatter deres egen by – f.eks. som ’Tordenskjolds
soldater’ og ’Gæve gallere’. Den bliver også brugt i forbindelse med en diskussion hos fokusgruppen i
Haraldsted om at skabe en moddiskurs til den nuværende offentlige debat ved at fortælle om sin byidentitet. Den bruges også her som en refleksion om, at det er vigtigt, at beboerne ’taler deres område
op’ eller hvordan, man kan ’tale et område ned’. Som beboerne i Haraldsted udtrykker det, er der ingen
grund til at give folk flere sten i skoen.
’Fællesskaber & Sammenhold’ bliver som nævnt ovenfor brugt i samspil med topen ’Identiteter &
Selvopfattelser’ og optræder på to planer: det ene plan er et byplan, hvor deltagerne taler om deres
byers identitet i forhold til omkringliggende byer. Når de via fællesskabet skaber en by-identitet, bliver
begge toper sammenkædet. Det andet plan handler i højere grad om de fællesskaber, deltagerne er en
del af, hvor de italesætter deres egne roller i byen som aktive borgere, der inviterer folk ind i
55
fællesskabet og dermed identificerer sig som medskabere af fællesskabet. Herved kobles identiteten
sammen med fællesskabet, da de netop i høj grad definerer sig ved at være en del af et stærkt
fællesskab og sammenhold.
Topen ’Fællesskaber & Sammenhold’ er også i spil, når deltagerne diskuterer, at der ved modstand kan
etableres et forstærket fællesskab, som det var tilfældet for Skælskør ved sammenlægningen med
Slagelse.
’Fællesskaber & Sammenhold’ bliver kædet sammen med ’Personlige værdier’, når
deltagerne taler om fællesskabet som en værdi, de personligt sætter pris på på lige fod med ro, natur
og afsondrethed.
Vatz og Bitzer i fokusgrupperne
Vi vil nu se på nogle af fokusgruppernes udtalelser ud fra Vatz og Bitzer. I Skælskør nævner
deltagerne, at begrebet ’udkantsdanmark’ har fået en negativ klang, idet Else udtaler: ”når man siger
Udkantsdanmark, så siger man den ”Rådne banan”. Så siger man alle mulige andre negative ord…og det er jo øøh.. jeg ved ikke
hvem der har fundet på det, det var virkelig ikke klogt”.173 Her er der ingen tvivl om, at begrebet er negativt ladet.
Dog kommer de ind på, hvad der gør, at det har fået en negativ konnotation, og hvad der er med til at
skabe retorikken; Else: ”…Men i det øjeblik at man fremstiller virkeligheden, som at når man bor udenfor de tre store byer i
Danmark, så er man faktisk i ’Udkantsdanmark’, og så er der affolkning, tomme huse, huse til salg, osv. osv.. Så forstærker man
en, øh, øh, nogle tendenser [Mo: mmm] Og det synes jeg er så uheldigt”.174
Else henviser indirekte ved sin undren til,
at billederne af ’udkantsdanmark’ er en medieskabt konstruktion med en tvivlsom sandhedsværdi, da
virkeligheden ifølge hende ikke nødvendigvis er, som den vises i medierne. Hendes hovedpointe er, at
begrebet kan være med til at påvirke de negative tendenser i diskursen. Her ser vi, at hun læner sig op
ad Vatz’ forståelse af retorik, idet hun mener, at det er fremstillingen om, at det er det, som er udenfor
de tre største byer, der er med til at skabe en forståelse af begrebet ’udkantsdanmark’. Else er ude i, at
’udkantsdanmarks’ betydning er et produkt af en retorisk proces – at det er retorikken der er
medskaber af situationen, idet den er med til at definere, hvad der er problemet. Else udtaler også: ”[…]
men jeg vil så også sige at, øh, jeg tror faktisk at medierne har været med til at skubbe til den der, øh, øh, til det der begreb
’Udkantsdanmark’, affolkning og sådan noget […] ”.175 Ved at medierne italesætter begrebet ’udkantsdanmark’, er
de med til at skabe en retorik, som afføder situationen omkring ’udkantsdanmark’. Flere af deltagerne
i Skælskør lader til at have en fælles forståelse af, at billederne i medierne spiller en afgørende rolle
for, hvordan en historie om ‘udkantsdanmark’ vinkles; Else:
Se bilag 11 Skælskør 3, s. 1
Se bilag 11 Skælskør 3, s. 3
175 Se bilag 11 Skælskør 3, s. 1
173
174
56
”[…]hvis man nu f.eks. i Skælskør gik på baneterrænet, øh og tog nogle billeder dernede af nogle huse der har ligget der tomme i
lang tid og af Remisen og… Jeg har nemlig gjort det engang, og der havde jeg nærmest på fornemmelsen af det lignede en eller
anden forladt by i det gamle Østtyskland. Hvis man gjorde det og sendte det i fjernsynes og sagde ”Jamen bare se hvordan, der ser
ud ude i ‘‘udkantsdanmark’’” så øh, tjah! Og sagde ”Det er Skælskør!”176
Laura og Karen tilføjer: ”Du kan godt finde de billeder her, ja […], som man visse andre steder har. [Karen]: København!” 177
Her bliver forståelsen, af at retorikken afføder situationen, igen fremdraget, idet Else, Laura og Karen
ser på, hvordan præsentationen af et område kan medføre, at en situation opstår.
Ib fra Skælskør er også enig i denne forståelse: ”Det, det er egentlig… For lige at tage tråden op, fra det du sagde før
med, med hensyn til hvordan man kommunikerer… Altså nu siger vi yder- og land- osv.….Så det handler jo også om
kommunikation og det handler bestemt måske også om at det offentlige kommunikerer anderledes. Altså i stedet for at kalde det
yderkommuner, så øøøh,så bruger det der med mellemkommuner”.178
Her trækker Ib på, at det er den retorik, der
bliver brugt i de offentlige instanser, der er med til at skabe situationen og forståelsen af begrebet
’udkantsdanmark’.
Hos fokusgruppen i Haraldsted finder vi både Vatz og Bitzer forståelser. Sofie udtaler sig ud fra en
Vatz-optik:”[…]men det er jo, der er jo den der konstruktivistiske tankegang at det blive draget ind og så bliver det brugt i en
almen tale og derfor kan man jo ikke komme ud over at det er noget der tales […]”.179
Dog finder vi andre, der ser på problematikken om begrebet ’udkantsdanmark’ anderledes end fra et
Vatz synspunkt; Ida:
”[...] Altså man behøver, jeg synes ikke man behøver begreberne for at sætte fokus på problemerne. Og de, de skal jo nok melde
sig når de er der, uden at, at der lige pludselig behøver at være et – Jan Gintberg kunne sagtens lave sin programrække uden at
have været bekendt med begrebet, altså, for problemerne er der. Man skal nok få gjort opmærksom på dem uden at kalde dem
noget bestemt”.180
Det som Ida fremhæver, er det, som Bitzer er ude på at påvise – det er situationen, som kontrollerer
den retoriske respons. Ida taler om, at hvis der er et problem, skal der nok opstå opmærksomhed
omkring det, uden man behøver at give det et begreb – når der er en situation ude i virkeligheden, vil
der naturligt komme reaktioner på det. Som det kan ses af ovenstående, hælder fokusgrupperne
overvejende mest til Vatz, hvilket vi vil belyse i forhold til den offentlige debat senere i diskussionen.
Se bilag 11 Skælskør 3, s. 2
Se bilag 11 Skælskør 3, s. 2
178 Se bilag 11 Skælskør 3, s.3
179 Se bilag 12 Haraldsted 3, s.4
180 Se bilag 12 Haraldsted 3, s.9
176
177
57
4 Diskussion
I dette kapitel lægger vi ud med at se på fokusgruppedeltagernes fællesskab ud fra Maffesoli. Dernæst
diskuterer vi de essentielle toper, som kan nuancere den offentlige debat. Endvidere tager vi fat på
fokusgruppernes forståelseshorisont ud fra Gadamer, hvorefter diskussionen ledes hen på, hvorvidt
det er situationen, der skaber retorikken, eller omvendt, ud fra en Vatz og Bitzer-optik.
4.1 Gallere og Soldater – fællesskaber ud fra Maffesoli
Deltagerne beskriver deres fællesskaber som de ’Gæve Gallere’ i Skælskør og ’Tordenskjolds Soldater’ i
Haraldsted. Via disse metaforer kan vi se, at de sammenligner sig selv med stærke fællesskaber. Det er
interessant, at begge grupper vælger præcis de beskrivelser; både Gallerne og Tordenskjolds soldater
er figurer, der kæmper mod en trussel udefra. I denne sammenhæng kunne truslen ses som hele
problematikken omkring de små mod de store. I deres bevidsthed om opfattelsen af deres
lokalområde er begge grupper enige om, at de ikke selv ser deres områder som ’udkantsdanmark’,
men at andre muligvis er uenige. Deres egen opfattelse er derved ikke tilstrækkelig til at forhindre
deres lokalområder i at blive kategoriseret i den offentlige debat som ’udkantsdanmark’. Dette er de
bevidste om. I og med at deres område er truet, er en del af deltagernes identitet også truet og dermed
også deres fællesskab. Ud fra Maffesoli kan deres behov for følelsesmæssig identifikation betyde, at
deres identitetsfølelse vil lide et knæk, hvis de ikke har et fællesskab. I Skælskør og Haraldsted formår
de med deres fællesskabsfølelse og by-identitet at danne front mod truslen om at ende som
’udkantsdanmark’. I Haraldsted illustrerer Ida denne pointe: ”Det eneste vi skal overvinde, det er
udkantsdanmark!”181.
I forlængelse af udsagnet ser vi netop en nødvendighed i, at beboernes egne opfattelser af deres
lokalsamfund bliver en del af debatten omkring ’udkantsdanmark’ og dermed også en del af
konnotationen omkring begrebet. I så fald vil de langt bedre kunne forholde sig positivt til den
’udkantsdanmark’-identitet, de vægrer sig mod at blive en del af.
181
Se Bilag 14, Haraldsted 4, s. 7
58
4.2 Essentielle toper i fokusgrupperne og nye nuancer i den offentlige debat
Som vi fandt ud af i analysen, er der en cirkulær sammenhæng mellem de tre toper ’Fællesskaber &
Sammenhold’, ‘Personlige værdier’ og ’Identiteter & Selvopfattelser’ (se figur 6). Denne sammenhæng
er meningsfuld, da ens identitet i høj grad er defineret via værdier. Dette gælder både på et personligt
plan men også på by-plan. Fællesskabet bliver koblet på, i og med at det på den ene side er en vigtig
personlig værdi for deltagerne samtidig med, at deltagerne via fællesskabet kan definere deres byidentitet.
Identitet
Fællesskab
Personlige
værdier
Figur 6. Sammenhængen mellem identitet, personlige værdier og fællesskab.
Ud fra et overordnet blik over hvilke toper deltagerne bruger mest og til hvad, kan vi sige, at der som
udgangspunkt tages afstand fra den nuværende definition af ’udkantsdanmark’. Begrebet afvises i høj
grad af deltagerne, og det anklages for at gøre tilstandene værre, da det mangler fokus på
menneskelige og personlige værdier – deltagernes vigtigste grundlag for at bo på landet. Andre gange
bliver problematikken om ’udkantsdanmark’ behandlet som et reelt problem, og deltagerne
reflekterer over hvilke tiltag, der er nødvendige for at ændre den nuværende situation og diskurs.
Deltagernes personlige værdier, deres by-identitet og deres fællesskabsfølelse er en afgørende faktor
for at afvise både begrebet ’udkantsdanmark’ og afvisningen af at være en del af et ’udkantsdanmark’.
Vi kan udlede, at beboerne italesætter deres opfattelse af deres lokalområde gennem triaden
fællesskaber, personlige værdier og identitet, som svarer til toperne ’Fællesskaber & Sammenhold’,
‘Personlige værdier’, og ’Identiteter & Selvopfattelser’. Vi har ydermere fundet ud af, hvilke
problematikker der optager beboerne omkring ’udkantsdanmark’-debatten. For at drage en
sammenligning vil vi nu se på, hvilke toper der overordnet er at finde i den offentlige debat.
I den topiske analyse af den offentlige debat kom vi frem til, at retorerne i den overvejende benytter
sig af toperne ’Samfundsstruktur’, ’Økonomi & Erhverv’ og implicit ’Fordomme & Forforståelser’. Vi
ser det særligt i forhold til ordvalget i artiklerne, hvor der bl.a. argumenteres for de manglende
59
resurser i ’udkantsdanmark’; både økonomisk og i form af manglende offentlig transport og
uddannelsesinstitutioner. ’Udkantsdanmark’ bliver italesat som et problemområde, der mangler noget
for at kunne overleve. En del af debatten handler derfor om, hvordan man skal forholde sig til dette.
Der argumenteres både for, at man skal bibeholde områderne og styrke dem gennem forskellige tiltag,
mens der også plæderes for at ’lukke’ ’udkantsdanmark’ og dermed lukke hullet for et resursespild til
gavn for resten af samfundet. Hermed italesættes ’udkantsdanmark’ som noget, der trækker på de
samfundsmæssige og økonomiske resurser. Det er et udtryk for to af de nævnte toper.
For at belyse de ovenstående aspekter om ’udkantsdanmark’ understøttes argumenterne med
forskellige opfattelser af lokalsamfundene og menneskene i ’udkantsdanmark’ med topen ’Fordomme
& Forforståelser’. Hertil forsøger retorerne enten at give et billede af viljestærke lokalbeboere og
områder med resurser, der kan vendes til noget positivt med lidt hjælp, eller områdernes værste sider
bliver trukket frem for at vise håbløsheden i at fastholde ’udkantsdanmark’ og støtte dem økonomisk.
I den offentlige debat benyttes også topen ’Samfundsmæssige værdier’, men den bruges i højere grad
til at underbygge argumenterne omkring de positive aspekter af ’udkantsdanmark’.
Denne tope kan i nogen grad forveksles med deltagernes udtalelser om deres personlige værdier.
Forskellen er dog det perspektiv, de hver især er anskuet fra. De ’Samfundsmæssige værdier’ er i
højere grad værdier, som kan gavne samfundet, og topen fungerer som et argument for
’udkantsdanmarks’ eksistensberettigelse. Topen ’Personlige værdier’ tager udgangspunkt i det enkelte
menneskes værdier, og lader det dermed ikke være et spørgsmål om eksistensberettigelse eller
økonomisk spild eller resurser. Denne skelnen er vigtig, når det kommer til de reelle bud på
nuancering af debatten. Perspektivet i den offentlige debat er et samfundsperspektiv, og hermed går
de personlige værdier, som deltagerne har fokus på, tabt.
Vi kan derfor udlede at de nuancer, der bør drages ind i debatten om ’udkantsdanmark’ – og som kan
bringes ind i form af toper, ud fra en sammenligning af de topiske analyser – er den cirkulære
sammenhæng mellem toperne ’Personlige værdier’, som hænger sammen med og skabes gennem
’Identitet & Selvopfattelser’, der gennem ’Fællesskaber & Sammenhold’ forstærkes.
4.3 Gadamer – forforståelser af ’udkantsdanmark’
Som vi kan konkludere af den topiske analyse, har fokusgruppedeltagerne nogle forforståelser og
fordomme om, hvor udkantsdanmark er, hvad begrebet indebærer af betydninger, samt holdninger til
om disse nu også er holdbare. De forståelseshorisonter som deltagerne har, vil vi her reflektere over
ud fra Gadamer.
60
I vores spørgeramme kom spørgsmål 4182, under titlen Tidshorisont for lokalområdet – Jeres by om 10
år til at afspejle beboernes forståelseshorisont, og vi valgte derfor at se på svarene ud fra Gadamer,
idet han fokuserer på mennesket som et historisk individ og også mener, at vi er præget af samfundets
narrativer.
Det er tankevækkende, at et begreb som ’udkantsdanmark’, som i så høj grad benyttes i medierne, kan
være fyldt med så mange forskellige betydninger samt meningsdannelser. Det er derfor interessant at
se, at deltagerne i fokusgrupperne i høj grad har de samme definitioner samt forforståelser af
begrebet, som vi har i projektgruppen. Dette bunder, som nævnt i teoriafsnittet, i, at vores
forforståelser kommer fra de omgivelser, vi omgås så som samfund, familie, miljø osv.183 Den
forståelseshorisont vi møder i vores fokusgrupper, er ikke løsrevet fra de omkringliggende
omstændigheder, ligesom vores egen heller ikke er det.
I gruppen har vi en helt klar forforståelse af begrebet ’udkantsdanmark’. Vi søgte f.eks. efter klip fra
medierne, der kunne eksemplificere mediernes diskurs om ’udkantsdanmark’, ud fra steder der havde
været udsatte for skolelukning, affolkning og lukninger af erhvervslivet. Herved kom vores egen
forforståelse af begrebet frem. I fokusgrupperne kan man se på forforståelserne ud fra spørgsmål 4. Et
eksempel herpå findes i Pouls udtalelse: ”’på højkant’ i, så det har ikke noget at gøre med pengene […] men det har
noget at gøre med, at hvis man ikke sætter noget på højkant, så får man ikke noget udvikling i området.”184
Her påpeger
Poul, at et område skal være i udvikling – hvis man ikke sørger for at holde hjulene i gang, går man i
stå. Det samme illustreres hos Ida og Rikke: ”Det sjove er jo, at hvis alle de her andre ting kommer op at køre, det her
netværk og hvis naturen kommer frem og kultur, fra jord til bord det bliver kørt helt ud, så er det jo det som børnefamilierne
efterspørger. […] Rikke: børnefamilier er noget der skaber… fremtid.”185
Fokusgrupperne har en klar forståelse af, at ’udkantsdanmark’ er der, hvor der hverken forekommer
udvikling, netværk eller børnefamilier. Andre forhold som synes at indikere ’udkantsdanmark’ for
vores fokusgrupper, er ringere infrastruktur og lukning af biblioteker og forretninger. Dette ses ud fra
disse udtalelser; Laura:
”Men hvad vi har som vi gerne ser bevaret det er i hvert fald det er skolerne, det er biblioteket, det er biografen. [Karen: og
forretningerne.] [..]
Karen: og busser og sådan noget skulle vi også gerne bevare jo. [..]
Ib: og infrastrukturen” 186
Se Bilag 2 Fokusgruppeproces
Højberg 2004, s.327
184 Se Bilag 14, Haraldsted 4, s. 2
185 Se Bilag 14, Haraldsted 4, s. 6
186 Se Bilag 15, Skælskør 4, s. 15
182
183
61
Tilsammen illustrerer de den implicitte betydning, der ligger i det, Gadamer kalder omgivelserne –
samfundet og herunder medierne, familien og ens miljø. Deres udlægning og forståelse af begrebet
’udkantsdanmark’ er, ligesom vores, præget af den offentlige diskurs’ billeder og debatter. Ud fra en
synsvinkel der trækker teoretisk på Gadamer, er det en forudsætning, at vores forforståelser af
begrebet ’udkantsdanmark’ er prægede af samfundets debatter og diskurser.
Vi kan ud fra Gadamer argumentere for, at alle tilnærmelsesvis har den samme forforståelse af
begerebet ’udkantsdanmark’ og den samme idé om, hvor ’udkantsdanmark’ er. Man må derfor spørge:
hvor stammer disse forståelser og fordomme fra? Er det fordi, Danmark er i en problematisk situation,
eller er det mediernes retorik og italesættelser om landet som ’udkantsdanmark’, der har givet disse
forforståelser og fordomme? Spørgsmålet her leder os dermed videre i retning af Vatz og Bitzer og
deres modsatrettede teorier om, hvorvidt det er situationen, der skaber retorikken, eller om det er
retorikken, der skaber situationen.
4.4 Er ’Udkantsdanmark’ retorik eller en presserende situation?
I forbindelse med at begrebet ’udkantsdanmark’ benyttes af både deltagerne i Haraldsted og Skælskør
og af retorerne i vores medieeksempler, kan vi diskutere, om retorikken omkring et ’udkantsdanmark’
er skabt af reelle og eksisterende problemer i landområder, eller om retorikken er med til at skabe et
’udkantsdanmark’.
I forhold til toperne ’Økonomi & Ervherv’ og ’Samfundsstruktur’, som retorerne i den offentlige debat
bruger i forbindelse med begrebet ’udkantsdanmark’, italesættes det som om, at nogle landområder
lider økonomisk, erhvervsmæssigt og strukturelt . Bitzers idé, om at situationen skaber retorikken,
kan således ses i retorernes topevalg.
Vi kan overordnet sige, at deltagerne i Haraldsted og Skælskør italesætter ’udkantsdanmark’ som et
fænomen, der eksisterer udenfor deres egne lokalområder, og som i fremtiden kan komme til at
vedrøre dem. Ud fra Bitzers forståelse må deltagerne med andre ord opfatte, at situationen
’udkantsdanmark’ er med til at skabe retorikken.
Men deltagerne udviser en dobbelthed i dette, da vi omvendt kan se, at mange i både Skælskør og
Haraldsted har holdninger, der stemmer overens med Vatz’ ’aktør-perspektiv’. De fleste mener, at
debatten er skabt af politikere og journalister og derfor i højere grad er skabt af retorikken end
situationen. Det er særligt udpræget, når de selv affejer, at de bor i et udkantsområde. Som vi har
nævnt tidligere, kritiserer de begrebet for at være negativt og meningsløst. Når de taler om andre
landsdele som ’udkantsdanmark’, kommer deres refleksioner om begrebets negativer sider ikke til
kende. De kommer således på nogle måder selv til at reproducere de samme toper ’Økonomi &
62
Erhverv’ og ’Samfundsstruktur’, som retorerne bruger. Dette er ikke nødvendigvis noget, de har
direkte til hensigt at gøre, men det virker uheldigt, hvis de bliver medproducenter af den samme
negative stigmatisering af ordbruget, som de selv udtrykker bekymring over og tager afstand fra.
Deltagerne veksler således mellem en Bitzer og en Vatz forståelse – alt efter om de taler om
’udkantsdanmark’ som noget, der skaber retorikken – eller som et negativt klingende begreb, der
skaber ubehagelige situationer. Deltagernes forståelse af begrebet som noget der er opstået retorisk,
vejer dog tungest. De pointerer nemlig, at de, for at skabe modvægt til de negative konsekvenser af
ordbrugen af ’udkantsdanmark’, må italesætte deres egne opfattelser i den offentlige debat og indtage
en aktiv ’retor’ rolle. Udover at skulle italesætte hvilke glæder og gode oplevelser de har ved at bo i
deres sogn eller byområde, er det et gennemgående tema, at de ikke bryder sig om ordet
’udkantsdanmark’. De bliver desuden bevidste retorer med forslag som ”vandkantsdanmark’ og
’resursedanmark’.
Som nævnt tidligere lader det til, at Vatz og Bitzer er lige meget brugt i den offentlige debat, og der
syntes derfor ikke at være nogen overvægt af hverken den ene eller den anden teoretiker. Men
hvordan kan dette være? Eksisterer der ikke nogen entydig holdning til begrebet ’udkantsdanmark’
eller handler det om, hvordan man griber problematikken an?
Det afgørende for diskussionen om ’udkantsdanmark’ er, om det er påvirket af, om der er tale om et
’aktør-perspektiv’ eller et ’struktur-perspektiv’. I Gintbergs programserie Gintberg på kanten
undersøger han situationen i ’ydreområderne’ i samspil med de lokale beboer – Gintberg har her et
’aktør-perspektiv’, hvilket lægger sig op ad Vatz’ synspunkt. Hovedessensen er derved, hvorvidt man
opfatter ’udkantsdanmark’ som noget, der eksisterer som fænomen eller som noget, der er skabt i
kraft af sproget.
Det er afgørende for alle vores analyserede diskussioner, debatter og programmer om
’udkantsdanmark’ om det betragtes fra et aktørperspektiv eller strukturperspektiv, for det er det, der
afgør, om problematikken bliver set ud fra Vatz eller Bitzer.
63
5. Konklusion
I vores søgen efter at blive klogere på, hvordan beboere i Haraldsted og Skælskør italesætter deres
lokalområde og by-identitet, har vi via vores fokusgruppeinterviews og efterfølgende topiske analyser
udledt nogle toper dels til at forstå beboernes opfattelse af deres eget lokalområde, og dels til at
nuancere den offentlige debat om ’udkantsdanmark’.
Deltagernes personlige værdier, deres by-identitet og fællesskabsfølelse er afgørende faktorer for at
afvise både begrebet ’udkantsdanmark’ og afvisningen af at være en del af et ’udkantsdanmark’. Dog
bruger fokusgruppedeltagerne begrebet ’udkantsdanmark’ om andre områder og trækker her på den
offentlige debats billeder. Ud fra Gadamer fandt vi, at det er et menneskeligt erkendelsesgrundlag, at
vores forforståelser over begrebet ’udkantsdanmark’ er prægede af samfundets debatter og diskurser.
Da deltagerne selv påpeger, at det er nødvendig med en moddiskurs til den nuværende debat, kan det
udledes, at deres forståelse af begrebet ’udkantsdanmark’ er noget, der er opstået retorisk og skal
ændres retorisk. Det er derfor via forforståelser, at den offentlige debat og fokusgruppedeltagerne
placerer ’udkantsdanmark’. Dette italesættes som at ens forståelseshorisont udgår fra ens eget
centrum.
De tre mest benyttede toper hos fokusgrupperne er: ’Personlige værdier’, ’Identiteter &
Selvopfattelser’ samt ’Fællesskaber & Sammenhold’. Disse tager udgangspunkt i det enkelte
menneskes værdier, og lader det dermed ikke være et spørgsmål om eksistensberettigelse eller
økonomisk spild eller resurser. Dette står i kontrast til den offentlige debats omtalte toper ’Økonomi &
Erhverv’, ’Samfundsstruktur’ og ’Fordomme & Forforståelser’. Ud fra vores analyse kan vi se, at
fokusgruppernes italesættelse bygger på et aktør-perspektiv, og at den offentlige debat tager
udgangspunkt i et struktur-perspektiv. For at nuancere debatten om ’udkantsdanmark’ kan vi
konkludere, at det er vigtigt i højere grad at benytte et aktør-perspektiv, hvilket kan gøres ved at
trække på toperne i den cirkulære sammenhæng: ’Personlige værdier’, ’Identiteter & Selvopfattelser’
samt ’Fællesskaber & Sammenhold’. Ergo: hvis ikke man formår at se tingene ud fra flere
forståelseshorisonter, kan man ikke føre en offentlig debat, som favner hele befolkningen.
64
Litteraturliste

Collin, Finn et a.: Humanistisk videnskabsteori, Livonia Print, 2003 DR Multimedie, 2. Udgave, 6
oplag (2010)

Danmarks Radio: Danmarks rådne banan – Om den rådne banan
http://www.dr.dk/Tema/banan/omtemaet.htm

Danmarks Radio: Gintberg på kanten. http://www.dr.dk/DR1/Gintberg

Danmarks Radio: Gintberg på kanten – Hirtshals. 3/3 2011.
http://www.dr.dk/DR1/Gintberg#/6570

Danmarks Radio, Magasinet Penge, Det er dyrt at holde liv i landsbyerne. 25/1 2012,
http://www.dr.dk/DR1/penge/2012/01/25100842.htm

Det hedder provinsen. https://www.facebook.com/pages/Det-hedderprovinsen/241161652624765

Drachmann, Hans: Borgere i Udkantsdanmark er lykkelige, (19/4 2012) Politikken,
http://politiken.dk/indland/ECE1601398/borgerne-i-udkantsdanmark-er-lykkelige/

Friis, Peter og Jørgensen, Arne: Om udkantsproblematikken i Danmark. Fagligt Forum, (1972)

Fuglesang, Lars og Olson, Bitsch (red.): Videnskabsteori i samfgundsvidenskaberne.
Kap. 9.: Højberg, Henriette: Hermeneutik, side 320-344. Roskilde Universitetsforlag, (2004)

Gabrielsen, Jonas et al.: Talens magt – indføring i mundtlig retorik. Hans Reitzels Forlag, udg. 2.
(2010)
65

Gabrielsen, Jonas et al.: Myten om den retoriske situation. af Richard E. Vatz i
Rhetoricascandinavia 15, (2000)

Gintberg humørtjekker udkantsdanmark.. (2/3 2011), Jyllands Posten,(Ritzau),
http://kpn.dk/article2356138.ece

Halkier, Bente: Fokusgrupper. Forlaget Samfundslitteratur, 2. udgave, 2. oplag. (2009)

Hansen, Tine Godsk: Smart at flytte fra land til by (24/4 2012), P3 på DR,
http://www.dr.dk/p3/programmer/gomorgen-p3/2012/04/24/smart-at-flytte-fra-land-tilby

Helder, Jørn, Jens Lautrup Nørgaard, Thorbjørn Bredenlöw (red.)” Kommunikationsteori – en
grundbog. Kap. 2. Helder, Jørn et al. Kommunikation hvad er det? State of the art – et forsøg på
en fragmenteret status. Side 13-25. Hans Reitzels Forlag, 1. udg., 2. opl. (2009)

Høy, Ulrik: Rejse Gennem Sorgen af Ulrik Høy. Weekendavisen 10/4 1992 Sektion 3, sektion
Bøger, s.1

Jakobsen, Mette Reinhardt: Fokusgrupper for begyndere – En praktisk håndbog. Frydenlund
(2011)

Jessen, Keld B. (red.): Filosofi – fra antikken til vor tid. Kap.18. side 247-251, Systime (2004)

Karkov, Rasmus: Ministerier bør flyttes til provinsen (5/5 2010), Videnskab.dk,
http://videnskab.dk/kultur-samfund/ministerier-bor-flyttes-til-provinsen

Kjeldsen, Jens E.: Den retoriske situation. af Lloyd F. Bitzer, i Rhetoricascandinavia 3, (1997)

Kjeldsen, Jens E.: Retoriske omstændigheder, i Rhetoricascandinavia 48, (2008)
66

Landdistriktsredegørelse 2011 – regeringens redegørelse til Folketinget. (April 2011) Udgivet af
Indenrigs-, Sundheds- og Fødevareministeriet, http://www.sum.dk/~/media/FilerPublikationer-IN/Kommuner%20og%20Regioner/2011/Landdistrikstred2011/Landdistriktsredegoerelse-2011.ashx

Lund, Alan A.: Myten om de gæve gallere. Berlingske tidende, (26/2 2003)
http://www.b.dk/danmark/myten-om-de-gaeve-gallere

Lyall, Tyson: Udkantsdanmark skal ikke forvente flere statslige arbejdspladser (29/2 2012) ,
Altinger.dk , http://www.altinget.dk/artikel/udkantsdanmark-skal-ikke-forvente-flerestatslige-arbejdspladser

Maffesoli, Michel og Foulkes, Charles R.: Jeux De Masques: Postmodern Tribalism. The MIT Press,
Design Issues, Vol. 4, No. 1/2, Designing the Immaterial Society, side. 141-151. (1988)

Maffesoli, Michel: The Time of the Tribes – The Decline og Individualism in Mass Society. Side
3,24 , 51. SAGE Publications (1996)

Maffesoli, Michel: The Return of the Tragic in Postmodern Societies. Side 133-149. New Literary
History, Vol. 35, No. 1. (2004) s. 140

Møller, Carsten Ege: Kære selvfedsdanskere, nu har vi hørt nok på jer. (31/3 2012) Politiken,
http://politiken.dk/debat/ECE1585325/kaere-selvfedsdanskere-nu-har-vi-hoert-nok-paajer/

Neergaard, Helle: Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser. Samfundslitteratur (2007)

Nyt fra Danmarks Statistik, Nr. 243, 26 maj 2011. Piger flyver først fra reden.
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR243_1.pdf
67

Oehlenschläger, Emma: Udkantsdirektør: ’Dem mod os’ – debatten er unuanceret (31/5 2012),
Politiken, http://politiken.dk/indland/ECE1585708/udkantsdirektoer-dem-mod-os-debattener-unuanceret/

Pontoppidan, Christina et al.: Topik – et retorisk bidrag til den kritiske journalistik. I NordicomInformation 32, (2010)

Roer, Hanne et al.: Retorikkens aktualitet – grundbog i retorisk kritik. Kap. 6.: Gabrielsen, Jonas:
Topisk kritik, side 141-165. Hans Reitzels Forlag, (2009)

Rottbøll, Emil: Libereal Alliance: Udkantsdanmark må klare sig selv (27/4 2010) Information,
http://www.information.dk/231375

Togeby, Ole: ’STEDER’ i bevidsthedens landskab – grene på ideernes træ. Side 7-13. Gyldendal
(1986)

Udkantsdanmark starter lige uden for København (5/9 2011), Politiken, (Ritzau)
http://politiken.dk/indland/ECE1381563/udkantsdanmark-starter-lige-uden-forkoebenhavn/
Benyttede opslagsværker på internettet

Becker-Christensen, Christian og Hou Olsen, Gitte: Politikens dansk ordbog, Politikens forlag,
Finland, 1. udgave, 1. oplag (2000)

Danmarks Statistik, http://www.statistikbanken.dk/

Den Danske Ordbog, http://www.ordnet.dk/

Den Store Danske– Gyldendals åbne encyklopædi, http://www.denstoredanske.dk/
68

Infomedia, http://www.infomedia.dk/

Sogneportalen, http://www.sogn.dk/
69