1. No category

SÅRUNDERVISNING
Sårsygeplejerske
Maria
Plaschke
Indhold
for
dagen
  Generelle
sårhelingsprincipper
og
årsager
@l
sår.
  Sårinfek@oner
og
biofilm
  Behandling
af
forskellige
problemsår.
  Hvilke
sårprodukter
skal
vælges
og
hvordan
skal
de
bruges?
20-nov-12
© Maria Plaschke
2
Inddeling
af
sår
  Tid
–
akut,
kronisk
  Udseende
–
sort,
gul,
rød
  Årsag
–
trauma@ske,
venøse,
arterielle,
diabe@ske,
tryksår
20-nov-12
© Maria Plaschke
3
Sårfaser
  Inflamma@onsfasen
  Koagula@onsfasen
  Inflamma@onsfasen
  Granula@onsfasen
  Granula@onsfasen
  Epitelialiseringsfasen
  Modningsfasen
20-nov-12
  Remodelleringsfasent
© Maria Plaschke
4
Sort
nekrose
Sort
nekroser:
  findes
i
eller
dækker
såret
  hæmmer
epitelialisering
og
opheling
  skjuler
bakterievækst
med
evt.
infek@on
som
følge
20-nov-12
© Maria Plaschke
5
Gule
sår
  Gule
nekroser:
  fedtnekroser
–
dybe
sår,
bloSede
sener
og
knogler
fx
diabeiske,
arterielle,
tryksår
  fibrin
  bindevævsrester
og/eller
pus
ved
infek@on
20-nov-12
© Maria Plaschke
6
Bakterier
i
kroniske
sår
Kroniske
sår
(tryksår,
ulcus
cruris)
er
al@d
koloniseret
med
bakterier
i
stort
tal:
Stafylokokker
(S.aureus)
E.coli,
Klebsiella
og
andre
tarmbakterier
Pseudomonas
(P.æruginosa)
Hæmoly@ske
streptokokker
20-nov-12
© Maria Plaschke
7
Biofilm
  Bakterier
danner
beskySende
hinde
  Hindrer
effekt
af
sølv,
an@bio@ka
og
eget
immunforsvar
  Kolonierne
”taler”
med
hinanden
  MinuSer
–
@mer
  Forhindrer
sårheling
20-nov-12
© Maria Plaschke
8
Epitelialiseringsfasen
  Myoblaster
(celler)
danner
tråder
der
trækker
såret
sammen
  Epitelceller
vandrer
ind
fra
sårkanten
og
dækker
såroverfladen
20-nov-12
© Maria Plaschke
9
Modningsfasen
  Remodellering
af
bindevævsstruktur
  3
uger
e\er
opheling
  Arvæv
=
sart
hud
  Arvæv
=
dårlig
vaskulariseret
og
s@vt
  Måneder
op
@l
år
20-nov-12
© Maria Plaschke
10
Faktorer
der
fremmer
sårheling
 
 
 
 
 
 
 
fug@g
sårheling
okklusiv
forbinding
(ikke
ved
infek@on)
sårtemperatur
få
bandageski\
mobilisering
smertelindring
kost
20-nov-12
© Maria Plaschke
Brug
dine
sanser!
  Se
‐
på
såret
og
bandagen
  Føl
–
på
huden
(varm,
kold,
hård,
blød)
  Lugt
–
@l
såret
  Lyt
–
@l
pa@enten
(smerter
m.m.)
20-nov-12
© Maria Plaschke
12
Vig@gste
årsager
@l
kroniske
bensår
Venøs
insufficiens
i
ca.
70%
  defekte
veneklapper
  dårlig
muskelpumpe
  følge@lstand
e\er
trombose
20-nov-12
© Maria Plaschke
13
Risikofaktorer
for
at
udvikle
venøs
insufficiens
  et
arbejde
hvor
man
går
og/eller
står
meget
  visse
arvelige
faktorer
  venøs
trombose
i
benet
(fx
ved
graviditet,
frakturer
eller
e\er
opera@on) 20-nov-12
© Maria Plaschke
14
Kendetegn
ved
venøs
insufficiens
  ødem
  tør,
skællende
hud
  brunpigmentering
  lipodermatosklerose
  eksem
  atrophie
blanche
  god
puls,
varmt
ben
20-nov-12
© Maria Plaschke
15
Kendetegn
ved
venøse
bensår
  Ved
malleol
  Landkortag@ge
  Væskende
  Fibrin,
sjældent
nekrose
  Traumeudløst
  Smerter 20-nov-12
© Maria Plaschke
16
Behandling
af
venøse
bensår
  kompression
  fug@g
sårheling
  mobilisering
  eleveret
fodende
  ernæring
20-nov-12
© Maria Plaschke
17
Trauma@ske
sår
  Kvæstsår
  Hæmarom
  Nekroser
  Ujævn
sårbund
  HUSK
KOMPRESSION
20/11/12
© Maria Plaschke
18
Hæmatom
  Klip
vabel
(tynd
hud)
af
  Nekrose
indunder
  Klip
op/skær
midt
i
nekrosen
  Lav
hullet
større
og
tøm
ud
november 12
Maria Plaschke
19
Vig@gste
årsager
@l
kroniske
bensår
fortsæSelse
Arteriel
insufficiens
i
ca.
10%
  Aterosklerose
  Rygning
  Diabetes
Blandningsinsufficiens
i
ca.
20%
20-nov-12
© Maria Plaschke
20
Risikofaktorer
for
at
udvikle
arteriel
insufficiens
  Forhøjet
blodtryk
  Rygning
  Diabetes 20-nov-12
© Maria Plaschke
21
Hvordan
skader
rygning
ved
sår?
  ved
rygning
optages
kulilte
som
bindes
stærkt
@l
hæmoglobin
og
tager
iltens
plads.
Herved
nedsæSes
blodets
evne
@l
at
transportere
ilt
20-nov-12
© Maria Plaschke
22
Kendetegn
ved
arteriel
insufficiens
  dårlig
fodpuls
  natlige
smerter
  kolde
og
o\e
ikke
hævede
ben
og
fødder
  blålige
eller
blege
ben
og
fødder
  tør,
tynd
og
glat
hud
  ingen
hår
på
ben
og
tæer
(atrofi)
20-nov-12
© Maria Plaschke
23
Kendetegn
ved
arterielle
sår
  afgrænsede,
udstansede
  nekro@ske
  dybe,
blotlagte
sener
  meget
smertefulde
  opstået
ved
tryk
20-nov-12
© Maria Plaschke
24
Behandling
af
arterielle
sår
  RYGESTOP
  fug@g
sårheling
  ankel/arm
indeks
  sænket
eller
lige
  karkirurgisk
vurdering
fodende
  velreguleret
blodtryk
  mobilisering
  velreguleret
diabetes
  aldrig
kompression
før
trykmåling 20-nov-12
© Maria Plaschke
25
Bulløs
Pemfigoid
  Væskefyldte
vabler
alle
steder
på
kroppen,
ældre
i
Norden
  Punkteres,
smøres
med
binyrebarkhormon‐creme,
tør
forbinding
  Heler
på
få
dage
20-nov-12
Maria Plaschke
26
Pilonidalcyste
 
 
 
 
 
 
Subcutan
absces
i
hårsække
‐
perforerer
Infek@onstegn,
feber
Fisteldannelse
Dybtliggende
absces
‐
evt.
sepsis
O\est
unge
mænd
med
kra\ig
hårvækst
Behandling:
kirurgi,
konserva@v
opheling,
rasering/
epilering/uge
20-nov-12
Maria Plaschke
27
TRYKSÅR
Tryksår
opstår
ved
tryk,
forskydning
eller
frik@on
af
hud
og
hudlag
‐
hver
for
sig
eller
i
kombina@on.
20-nov-12
© Maria Plaschke
28
TRYK
+
TID
=
TRYKSÅR
Højt
tryk
i
kort
@d
Lavere
tryk
i
lang
@d
20-nov-12
© Maria Plaschke
29
TRYKSÅRSGENESE
Belastning
+
@d
>>>
nedsat
gennemblødning
>>>
iskæmi
>>>
vævsskade
>>>
TRYKSÅR
20-nov-12
© Maria Plaschke
30
EPUAP
Tryksårskategorier
Kategori
I
  rødme
der
ikke
forsvinner
ved
fingertryk,
begyndende
vabler,
inflammatorisk
reak@on
  intakt
hud
  smertefuldt
20-nov-12
© Maria Plaschke
31
Tryksårskategori
Kategori
2
  vabler
  overfladiske
sår
i
epidermis
  smertefuldt
20-nov-12
© Maria Plaschke
32
Tryksårskategori
Kategori
3
  såret
når
igennem
dermis
og
ind
i
det
subkutane
væv
  nekroser,
  underminering
og
evt.
fistler.
  muskelfascien
hindrer
progression
i
dybden.
  o\est
ingen
smerter
20-nov-12
© Maria Plaschke
33
Tryksårskategori
Kategori
4
  igennem
fascien
ned
i
muskelvæv,
o\e
@l
knogle
og
led
  Inficeret
  nekroser
20-nov-12
© Maria Plaschke
34
Vurderingskriterier
for
tryksårsprofylakse
  bevidstløshed
  delvis
eller
fuldstændig
lammelse
  nedsat
bevægelighed
af
anden
årsag
  alder
over
70
år
  inkon@nens:
urin/afføring
  dehydrering
  svær
afmagring,
svær
fedme
20-nov-12
© Maria Plaschke
35
Øvrig
forebyggelse
og
behandling
  ernæring
(protein,c‐vitamin,jern,zink)
  væskeindtagelse
(ca.1,5
liter/døgn)
  revidering
af
sår
  infek@on
behandles
  smertelindring
  andre
lidelser
behandles
(fx
svær
anæmi)
20-nov-12
© Maria Plaschke
36
HUSK!
  aldrig
massere
på
rødme
eller
sår
  daglig
nænsom
hudpleje
med
blødgørende
creme
  glaSe
tøj
og
sengetøj
ud,
husk
folder
ved
bukselommer
  100%
pernelse
af
tryk
–
hvis
muligt
  Hvor
mange
lag
ligger
pa@enten
på?
20-nov-12
© Maria Plaschke
37
Til
sidst
  Brug
din
sunde
fornu\
og
det
du
har
lært
  Søg
hjælp
hos
eksper@se
hvis
du
er
i
tvivl
  Dokumenter
dine
observa@oner
og
handlinger
20-nov-12
© Maria Plaschke
38
Referencer
  Finn
GoSrup
et
al:
Sår
–
baggrund,
diagnose
og
behandling,
1999
  Chris@na
Lindholm:
Sår
–
Vård
af
pa@enter
med
ben‐,
fot‐
och
trycksår,
2003
  Jan
Struckmann:
Venøs
insufficiens
‐
klinik
diagnos@k
og
behandling,
2001
  Lars
Norgren
et
al:
Venös
insufficiens
‐
från
varicer
@ll
bensår,
1993
20-nov-12
© Maria Plaschke
39
Referencer
  Olle
Nelzén:
The
epidemiology
of
the
leg
ulcer,
Copenhagen
Wound
Healing
Center
Symposium,
12th‐13th
march,
2004
  www.bbh.dk
–
Videnscenter
for
Sårhelings
kliniske
retningslinier
  Bjarne
Alstrup,
lektor,
overlæge,
dr.med.,
Klinik
for
Plas@kkirurgi
og
Brandsårsbehandling
på
RH
  KCI
–
Viden
om
V.A.C.
forbindinger
20-nov-12
© Maria Plaschke
40