1. No category

26 { FyensStiftstidende
Søndag 12. juni 2011
Business-Fyn
Redaktør:
Ole Frank Rasmussen,
65 45 51 35
Souschef:
Jesper Beenfeldt Nielsen,
65 45 51 34
Fax: 65 45 52 88
erhverv@fyens.dk
Journalister:
Bent Warncke, 65 45 51 39
Knud Raasthøj, 65 45 51 44
Christina Boutrup, 65 45 51 32
Michala Dickmann, 65 45 52 04
Caspar T. Jørgensen, 65 45 51 36
Siderne er redigeret af:
Palle Søby
Der er råd til
luksusløsninger
■ To pæne indtægter
og næsten ingen lån.
Dorethe og Poul Erik
Reinewald sidder
rigtig godt i det. De
prioriterer økologi
og kan godt lide
gourmetrestauranter
- alligevel lægger de til
side hver måned
Ingen børn i hjemmet og næsten ingen gæld. Fundamentet til en sund økonomi og et
behageligt råderum er absolut til stede i 54-årige Dorethe
og 60-årige Poul Erik Reinewalds økonomi.
Hun er uddannet ingeniør
og arbejder som byggesagsbehandler i Odense Kommune,
mens Poul Erik er tjenestemandsansat regnskabsmand
i Odense Renovation.
Tilsammen har de en årsindtægt på cirka 775.000 kroner før skat.
De har mødt hinanden relativt sent i livet - blev gift i
1996. Poul Erik har to voksne
børn fra et tidligere forhold,
men de har ingen fælles børn.
De lidt dyrere løsninger
Deres rådighedsbeløb på over
23.000 kroner om måneden
gør, at de uden problemer
kan tillade sig at vælge nogle
lidt dyrere løsninger end dem
i Jem & Fix.
Det gør de også indimellem, men de smider bestemt
ikke om sig med pengene.
I de seneste fire-fem år er
det lykkedes at lægge små
100.000 kroner til side hvert
år, og de 400.000 kroner, det
er blevet til, skydes nu ind i et
nyt fælles hus, de netop har
købt.
Rækkehuset på Hjallesegade, som Dorethe ejede, er
netop blevet solgt, og de er
i fuld gang med at sætte det
nye hus i stand med nyt køkken, bad og nye vinduer. De
regner med at skyde cirka
750.000 kroner i forbedringer
af huset.
- Vi har en solid økonomi,
og vi tillader os at vælge nogle
lidt bedre og dyrere løsninger
i det nye hus, end vi ville have
gjort tidligere i vores liv, fortæller Poul Erik.
Parret prioriterer også at gå
ud og spise cirka en gang om
Styr på
økonomien
måneden. Og det er ikke pizzeriaet henne om hjørnet, de
frekventerer.
- Vi vil godt betale, hvad det
koster at få en god madoplevelse, siger Poul Erik.
Prioriterer økologi
Typisk vælger de også fødevarer fra den økologiske afdeling, når de er ude og handle.
- Vi er ikke fanatiske, men
jeg foretrækker at købe økologisk - og jeg køber gerne ind
på det økologiske grønttorv
om lørdagen, fortæller Dorethe
Derimod er det meget lidt,
de bruger på at rejse, som ellers har høj prioritet i mange
familier.
- Altså vi rejser da en gang
imellem, men det er faktisk
ikke noget, der står højt på listen. Jeg tror, det er et par år
siden, vi sidst var af sted. Vi
har en hund, der skal passes,
og det begrænser vores rejseaktivitet en del, fortæller Dorethe.
Ønsket om at få økonomien tjekket af Stiftstidendes ekspert, Søren Skjøth,
udsprang især af, at Dorethe
ville have afklaret, om hun
skal fortsætte med at betale
til efterlønsordningen, eller
om hun skal få opsparingen
udbetalt til næste år.
Resultatet kan ses i artiklerne her ved siden af, og Søren
Skjøths gennemgang af deres
økonomi afslørede også, at de
i forbindelse med huskøbet
har flere muligheder for at
forbedre deres økonomi.
- Det er rigtig fint at få sådan en gennemgang. Banken
ville sikkert også gerne gøre
det, men det føles betryggende med en uvildig rådgiver, siger Dorethe.
Af Bent Warncke
Foto: Birgitte Carol Heiberg
Grafik: Gert Ejton
bewfyens.dk, bch@fyens.dk,
ejton@fyens.dk
Budget og nøgletal
Familien Reinewalds nøgletal
Samlet årsindkomst
Skat
Årlig udbetaling
Faste udgifter
Årligt rådighedsbeløb
Månedligt rådighedsbeløb
775.000 kr.
298.336 kr.
476.664 kr.
192.456 kr.
284.208 kr.
23.684 kr.
De faste udgifter
Ejendomsskat
Varme
Kreditforening
Diverse forsikringe
r
Danmark
Vægtafgift
Ratepension
Faglige kontingent
er
Fyens Stiftstidende
Licens
Antenne/parabol
Telefon
Motion
Børneopsparing
Samlede faste udgi
fter
9.000 kr.
16.000 kr.
62.000 kr.
15.000 kr.
1.312 kr.
2.520 kr.
36.000 kr.
28.164 kr.
2.800 kr.
2.400 kr.
4.000 kr.
3.600 kr.
4.860 kr.
4.800 kr.
192.456 kr.
Grafik: Gert Ejton
Få et økonomitjek
Dette er første økonomitjek i en
serie, der bringes i Fyens Stiftstidende hen over sommeren.
Helt almindelige fynske familier vil få deres økonomi gået
efter i sømmene af den private
økonomiske rådgiver Søren
Skjøth, som er partner og konsulent i det odenseanske rådgivningsfirma F10 Finans.
Disse eftersyn er gratis for deltagerne, hvis Fyens Stiftstidende
må bruge resultaterne i artikler
som denne.
Kan din families økonomi også
trænge til et eftersyn? Og er du
parat til at dele resultatet med
stiftstidendes læsere?
Så send en mail til Bent Warncke på bew@fyens.dk
Rådgiver: - Få jer et prioritetslån
På en skala fra 1 til 5, hvor 1
er mange muligheder for at
optimere økonomien, og 5 er
ingen muligheder, havner familien Reinewald på et 3-tal.
- I har en rigtig god
økonomi, som betyder, at I ingen problemer har i det
daglige, og I er helt
sikkert attraktive
som kunder i alle
pengeinstitutter.
Men der er flere muligheder for forbedringer,
siger privatrådgiver Søren
Skjøth.
ne huset med afdragsfrit F3lån på et par millioner kroner.
Ifølge Søren Skjøth er det
dog uhensigtsmæssigt.
- I vil få langt mere fleksibilitet i økonomien, hvis I
nøjes med et realkreditlån på en million
kroner og så tager
resten af lånet som
et prioritetslån i
banken. Dermed
kan I fortsat spare
op på prioritetskontoen, hvilket giver jer en
væsentligt bedre forrentning,
end I ellers ville kunne få, siger han.
En krølle på den sag er, at et
særeje til Dorethe på 500.000
kroner, som parret har lavet
i en ægtepagt i forbindelse
med salget af hendes rækkehus, problemfrit kan indsættes på prioritetskontoen, og
Sådan skal
de gøre
Finansieringen af husset
Først og fremmest skal parret
revurdere finansieringsplanen for deres nye hus. Efter
forbedringer vil det være cirka 2,5 millioner kroner værd,
og de havde tænkt sig at belå-
dermed bliver pengene optimalt forrentet.
- Særejet eksisterer jo stadig, selvom pengene bliver
placeret på en fælles konto,
forklarer Søren Skjøth.
Høj risiko på ratepension
Han mener også, at både Dorethe og Poul Erik skal kigge
seriøst på risikoprofilen i deres ratepensioner i banken.
Dorethes er på godt 400.000
kroner.
- For det første kan du lige
så godt vælge at lave en kapitalpension i stedet, fordi
du ikke har nogen topskat at
få fradrag i. Det giver større
fleksibilitet, da du så kan få
pengene udbetalt på en gang i
stedet for over 10 år, som man
skal med en ratepension.
For det andet skal Dorethe
kigge på sin risikoprofil, me-
ner Søren Skjøth.
- Du er registeret med en
relativt høj risikoprofil, hvilket indebærer at din opsparing er placeret i en pulje med
relativt mange aktier. Er det
det, du vil, spørger han.
Dorethe mener umiddelbart ikke, hun sagde ja til en
høj risikoprofil, da hun 2007
aftalte det med banken.
- Det ville ligne mig dårligt
at tage større risiko end nødvendigt, men det må jeg jo
have gjort, siger hun.
Det vil hun nu tage en snak
med sin bank om, og måske
vælger hun i stedet at anbringe pensionsmidlerne til en
kontant rente på tre procent,
som f.eks. den færøske Bank
Nordik tilbyder.
Af Bent Warncke
bew@fyens.dk
FyensStiftstidende { 27
Søndag 12. juni 2011
Harald Nyborg:
Kæde har vandbøvl.
Business-Fyn side 25
Dyrskue: - Nu vil jeg hjem på
græs. Odense: 2. sektion side 8
Afsked: Kerteminde Forsyning
skal have ny direktør.
Kerteminde: 2. sektion side 35
➤Din privatøkonomi
Klap hesten indtil videre
Som de fleste nok har hørt,
har et flertal i Folketinget
indgået en aftale om at gøre
efterlønsordningen mindre
attraktiv og om at hæve folkepensionsalderen hurtigere
end tidligere planlagt. Specielt efterlønsdelen har fået
mange til at spørge, hvordan
de så bør forholde sig nu.
Svaret er: Som hidtil. Det
er ikke nogen god idé at stoppe indbetalingen til efterlønsordningen, og de fleste,
der fylder 30 år, kan stadig
med fordel gå med. Det er
der to grunde til.
For det første er der ikke vedtaget noget endnu. Der er
tale om en aftale om, hvad
parterne vil vedtage, hvis de
stadig har flertal for det efter
næste valg. De nuværende
regler gør det attraktivt at
betale til ordningen for de
fleste. Det ville være ærgerligt at gå glip af muligheden
for efterløn, hvis det nu ender med, at den faktisk ikke
bliver afskaffet.
■ Dorethe og Poul Erik fik noget at tænke over, da Søren Skjøth var på besøg. Efterfølgende har
de været i banken og ændret finansieringen af deres nye hus til det, som privatrådgiveren
foreslår.
For det andet betyder forsla-
get, at man kan få pengene
tilbage. Ifølge forslaget kommer der en periode på et
ikke noget enkelt spørgsmål,
for det vil afhænge af blandt
andet skatteforhold, pensionsopsparing og forventet
tilbagetrækningstidspunkt.
Men der er altså også god tid
til at tænke over det, for der
er som minimum over et år
til, at beslutningen skal være
truffet.
Las Olsen
erhverv@fyens.dk
privatøkonom, Danske Bank
halvt år i løbet af 2012, hvor
alt efterlønsbidrag indbetalt
ind til 15. maj 2011 kan blive
udbetalt skattefrit - selvom
man har fået et skattefradrag
ved indbetalingen - og med
en fornuftig rente. Indbetalinger foretaget efter 15.
maj i år vil kunne udbetales
med en afgift, der næsten
opvejer skattefordelen, men
kun næsten. Man kommer
med andre ord ikke til at tabe
noget, hvis man indbetaler i
år, og forslaget faktisk bliver
vedtaget.
Hvis forslaget bliver vedta-
get, vil det betyde, at efterlønsordningen bliver så lidt
attraktiv, at det for nogle
ikke længere kan betale sig
at indbetale til den. Det er
Ifølge aftalen skal egne pensionsopsparinger i højere grad
modregnes i efterlønnen. Det
kan betyde, at egen pensionsopsparing bliver mindre attraktiv for folk, der har tænkt
sig at gå på efterløn, men det
vil igen afhænge af en konkret vurdering.
De, der har betalt til efterløns-
ordningen indtil videre, har
gjort en god forretning, også
hvis forslaget bliver vedtaget.
De, der har fravalgt ordningen, fordi den alligevel
nok bliver afskaffet, har altså
tabt.
Politikerne vil som regel
helst ikke straffe dem, der
indretter sig efter reglerne,
som de er. Og det er endnu
en grund til at blive i efterlønsordningen og se, hvad
der sker.
Dorethe skal droppe sin efterløn
Det kan ikke betale sig for
54-årige Dorethe at indbetale
til efterlønsordningen de næste otte år for at kunne gå på
efterløn som 63-årig.
Det står klart, efter privatrådgiver Søren Skjøth har
regnet på tallene.
Reformen betyder nemlig,
at der bliver modregnet
i efterlønnen i forhold til, hvor stor
en pensionsopsparing man har,
og i Dorethes tilfælde bliver opsparingen så stor,
at hendes efterløn
nærmest bliver reduceret til ingenting.
Hun har indbetalt på sin
pensionsordning i Ingeniørernes Pensionskasse siden
1986, hvor hun blev ansat i
Odense Kommune. Det er
blevet til mange penge, og
alene dette depot vil være på
2,5 millioner kroner, når hun
i 2020 kan gå på efterløn.
Derudover har hun sparet
op på en ratepension i banken, og fortsætter hun med
at arbejde som nu, vil der i alt
stå cirka 3,5 millioner kroner i
hendes pensionsdepoter som
63-årig.
Som det fremgår af grafikken her ved siden af, vil hendes efterløn med sådan en opsparing stort set blive nul.
Rådet fra Søren Skjøth er
derfor, at hun skal fraskrive
sig retten til efterløn og få udbetalt opsparingen på godt
60.000 kroner til næste
år.
- For Dorethe vil
det langt bedre kunne betale sig at få
pengene udbetalt og
starte en privat efterlønsopsparing enten på
en kapitalpension eller i frie
midler, siger Søren Skjøth.
Det bedste
råd
Lav en privat opsparing
Som beregningen i grafikken
viser, kan hun få cirka 30.000
kroner udbetalt årligt i fire år,
hvis hun laver sin egen efterlønsopsparing baseret på de
penge, der udbetales i 2012,
og det hun kan samle sammen, hvis hun fortsætter med
at opspare de godt 5000 kroner årligt, hun ellers ville have
indbetalt til efterløn.
Da opsparingen foregår
■ - For Dorethe vil det langt
bedre kunne betale sig at få
pengene udbetalt og starte en
privat efterlønsopsparing
enten på en kapitalpension
eller i frie midler, siger rådgiver Søren Skjøth. Arkivfoto
i frie midler eller på en kapitalpension, kan hun selv
bestemme om - og hvornår hun vil gå på ”selvfinansieret
efterløn”.
Søren Skjøth er dog ikke
meget for at udtale sig alt
for skråsikkert, blandt andet
fordi det er usikkert, om der
efter et folketingsvalg fortsat
er flertal for efterlønsreformen. Og historien viser, at
præmisserne kan nå at ændre
sig mange gange, afhængig
af hvilke politiske vinde der
blæser.
Individuel beregning
Holder aftalen, som den ser
ud nu, vil efterløn dog blive
uinteressant for rigtig mange.
- Men regnestykket ser meget forskelligt ud for folk i forskellige aldre, så man kan ikke
komme med klare retningslinjer. Det beror på individuelle beregninger, siger Søren
Skjøth.
Mange yngre mennesker,
der f.eks. har 15-20-30 år til
efterlønnen, vil komme til at
indbetale så meget til ordningen, at den kan blive uinteressant selv med relativt små,
private pensionsopsparinger,
vurderer Søren Skjøth.
- Er man f.eks. i starten af
40’erne, kan efterlønsordningen ikke betale sig, hvis
pensionsdepotet er på 1-1,5
million kroner på efterlønstidspunktet. Det vil mange
have til den tid, siger han.
Af Bent Warncke
bew@fyens.dk
Sådan modregnes der
Modregning i efterlønnen
En fuld efterløn er på 140.563 kr./år efter skat. Herunder
ses, hvordan der modregnes afhængig af depotets størrelse.
Pensionsdepot
Modregning
Efterløn
efter modregning
0
500.000
1.000.000
1.500.000
2.000.000
2.500.000
3.000.000
3.500.000
0
20.000
40.000
60.000
80.000
100.000
120.000
140.000
140.563
120.563
100.563
80.563
60.563
40.563
20.563
0
Lav din egen efterløn
Hæver Dorethe efterlønsopsparingen i 2012 og fortsætter
indbetalingen i privat regi, kommer regnestykket til at se sådan ud:
Engangsudbetaling i 2012
Årlig opsparing 2012-2020
Samlet opsparing i 2020
Netto udbetalt hvert år i 4 år
60.514 kr.
5.362 kr.
116.924 kr.
29.231 kr.
Forudsætning:
Opsparingen foregår i frie midler, og forrentningen sættes til to procent
efter inflation og skat.
Opsparing på en kapitalpension vil give næsten samme nettoresultat.
Grafik: Gert Ejton