1. No category

DIMITTENDGUIDE 2013
2
DIMITTENDGUIDE 2013
2
D imittend 2 0 1 3
Kæ r e st u d e r ende
Nu varer det ikke længe, før du står med eksamensbeviset i hånden og forlader Aalborg Universitet, og her på
Karrierecentret ønsker vi dig TILLYKKE.
Men hvad nu? Virkeligheden kalder efter nogle trygge år bag universitetets tykke mure, og du skal nu til at
have fokus på dit fremtidige arbejdsliv. Glæder du dig? Er du bekymret eller spændt? Alle de kvalifikationer
og kompetencer, du har fået, skal nu i spil, og det er vigtigt at komme godt i gang. Dimittendguiden 2013 henvender sig til dig, der enten lige har afsluttet eller snart afslutter din uddannelse på Aalborg Universitet, og
Karrierecentret vil her give dig viden, inspiration og input til at få din karriere sat på skinner.
Dimittendguiden kan du bruge som opslagsværk og inspiration. Her kan du blandt andet få vigtig viden om,
hvilken A-kasse eller fagforening du kan melde dig ind i, og du kan få gode råd om at skrive en ansøgning og
et cv, der batter. Læs tidligere studerendes historier om at gå fra studieliv til arbejdsliv og bliv klogere på kompetencer og de ting, virksomhederne lægger vægt på, når de modtager din ansøgning.
Desuden indeholder Dimittendguiden henvisninger til, hvor du kan få yderligere råd og vejledning som nyuddannet akademiker.
Med andre ord: God fornøjelse med læsningen – og held og lykke med din jobsøgning!
DIMITTENDGUIDE 2013
3
INDHOLDSFORTEGNELSE
7.Karrierecentret – fra studieliv til arbejdsliv
8.Kompetenceafklaring – hvad kan jeg og hvad vil jeg
11.Jobsamtalen – værd at vide
13.A-kasse
15.Den perfekte overgang fra studie til arbejdsliv
18. Karrieremessen 2013
19. Kom nu i gang
22. Projekt Jobstrategi
Fokus: Spark døren ind
25. Kom og besøg os
28. Tour de kommune
30. Uopfordret ansøgning
Dimittendguide 2013 udgives af:
Karrierecentret, Aalborg Universitet
Fibigerstræde 15, 1. sal
9220 Aalborg Ø
Telefon 9940 7447
Redaktion:
Camilla Bastholm Lynge
Hanne Gjesing Laursen
Tinne Tranum
Tryk og layout:
Novagraf A/S
Udgivet januar 2013
Oplag 4.000
33. Jobbank.aau.dk - din vej til karrieren!
35. Skyd genvej
39. Vejen til drømmejobbet
42. De første erfaringer – nyuddannet i job
45.Rekruttering – 4 virksomheder fortæller, hvad de vil ha’
49.LinkedIn
52. Godt fra start og med mod på det hele
Fokus: Få dig en mentor
54. Bolden er din
55.Brobyggeren
57. Mentee i et mentorforløb
58. Mentee i et mentorforløb
59. Vær med hvor det sker!
61. Målrettet jobsøgning gav pote
64. Shop till you drop for free! –
Karrierecentrets tilbud i Aalborg
67. Karrierecentrets tilbud i København
69.Jobcentret
72. Bliv Ph.d.-studerende
73.Hvis du nu selv skulle bestemme
74. Fagforeninger og A-kasser
75. Her kan du få mere at vide
DIMITTENDGUIDE 2013
5
Thisted Kommune
Mulighedernes Land
I Thy er der højt til loftet. Både i virksomhederne og i naturen.
Her kan du realisere dit potentiale.
Har du viljen og modet? Vil du gøre en forskel?
Så er Thy mulighedernes land.
Tidligere studerende fra Aalborg Universitet, der arbejder og bor i Thy, siger:
Anne Groth Hede, 33 år. Udviklingskonsulent i Thisted Kommune. Uddannet
cand. scient. adm.
Mathias Bech Jensen, 25 år. Cost Controller på Premier Is A/S. Uddannet cand.
merc. i økonomistyring og informatik.
Ida Borgen, 28 år. Selvstændig marketingskonsulent og kunstmessearrangør.
Uddannet i erhvervsøkonomi og PBA i
International handel og marketing.
Arbejdsmæssigt fik jeg lov til mange
ting som nyuddannet. Jeg har allerede fået mange erfaringer og har udviklet
min faglighed, særligt mine generalistkompetencer, for eksempel arbejdet med
processer og projektledelse. Jeg er flyttet
til Thisted og har fået mange venskaber
her samtidig med, at jeg holder fast i dem,
jeg har andre steder. Jeg er tæt på naturen
her. Det nyder jeg egentlig meget mere,
end jeg forventede.
Det var befriende at komme fra
bøgerne og ud i virkeligheden, men
også en stor omvæltning. Jeg er meget
glad for mit arbejde og mine kolleger, og
jeg har et stort ansvar, for eksempel er jeg
med til at implementere et nyt IT-system.
Jeg oplever, at folk her er jordnære, åbne
og imødekommende, både på arbejdet og
i fritiden. Og Thisted har alt, hvad man
behøver af aktiviteter.
Da jeg flyttede fra Aalborg til Thy,
troede jeg ikke, der var nogen karrieremuligheder for mig. Men det har vist
sig, at jeg netop har alle muligheder her.
Man kan selv skabe sine egne muligheder,
især som selvstændig. Jeg arbejder med
alle områder af marketing, og ingen dage
er ens. Fordelen her er også, at der ikke er
så mange konkurrenter.
Læs mere på www.thisted.dk/job og www.thy360.dk
K a rriere c entret
– fr a studieli v til a r b e j dsli v
Karrierecentret på Aalborg Universitet bygger
bro mellem studerende, nyuddannede og erhvervslivet. Det er her, du kan henvende dig,
hvis du har brug for råd og vejledning i forbindelse med job og karriere. Vi kan hjælpe dig,
hvis du har spørgsmål vedrørende en konkret
ansøgning eller cv, eller med rådgivning om
dine generelle jobmuligheder og karriereveje.
Vi kan desuden hjælpe dig med kompetenceafklaring, kontakt til virksomheder og brancher,
orientering i forhold til fagforeninger, A-kasser og meget mere.
Du kan booke en tid med en vejleder til en individuel samtale eller deltage i de mange spændende arrangementer om job og karriere, vi
løbende afholder – både på og uden for universitetet.
Du kan læse mere om alle vores spændende
arrangementer og tiltag på vores hjemmeside, hvor du også kan finde information om vores mange samarbejdspartnere, der gerne vil
samarbejde eller i kontakt med dig.
L æ s me r e o m
Ka r r ie r e ce n tret her:
www.karriere.aau.dk
Du f in de r o s her:
Fibigerstræde 15, 1. sal (oven på kantinen)
Vestre Havnepromenade 5
(aktiviteter for nyuddannede)
Ko n ta kt o s på :
Telefon: 9940 7447
Mail: karriere@aau.dk
Fin d de le dig e j ob
o g st udie jo b her:
www.jobbank.aau.dk
TI L BUD TI L NYUDDANNEd e:
www.jobstrategi.aau.dk
DIMITTENDGUIDE 2013
7
KOMPETENCEAFKLARING
– H VA D K A N J E G , O G H VA D V I L J E G ?
Pia Bloc h -N i e l se n
Konsulent i MA, Magistrenes A-kasse
H vorf o r ?
Du har nu en videregående uddannelse og er
gennem flere år blevet bedømt på din faglighed. På jobmarkedet vurderes du også på din
personlighed og dine handlinger – hvem er du,
og hvad kan du? Du skal kunne mere end dit fag
og beskrive dig selv i forhold til et job.
den til at overskue et utal af erfaringer fra både
arbejdsliv, fritid og studie. Det kræver et grundigt forarbejde at udarbejde et overblik over
dine kompetencer. I din mindmap vil du kunne
se de røde tråde/mønstre over dine kompetencer og bruge dem helt konkret til at matche et
konkret stillingsopslag.
Du har måske et studiejob som tutor på AAU.
Tænk på dine opgaver/funktioner i denne rolle
og efterfølgende på hvilke både faglige og personlige kompetencer, du har fået og brugt i dit
job. De faglige kompetencer kunne være planlægning, organisering og formidling. Af per-
sonlige kompetencer kan nævnes udadvendt,
struktureret og ansvarsfuld. Denne øvelse foretager du så inden for blandt andet områderne
arbejdsliv, herunder også frivilligt arbejde, fritid og studie. Du kan finde flere mindmapping
værktøjer online, eller lav dit eget.
Succeshistorier
Et andet værktøj er at sætte ord på dine succeser – det hjælper dig til en afklaring af de
jobfunktioner, som du vil være bedst til.
Tænk tilbage på en konkret oplevelse (succeshistorie). Hvad gjorde du for, at det gik så godt?
A r b e j ds l i v
(Personlige kompetencer)
Det er derfor essentielt at få et skarpt billede
af, hvad du som medarbejder kan tilbyde en
arbejdsgiver. Kompetenceafklaring kan hjælpe
dig til at finde dit jobfokus og få tydeliggjort,
hvad du er god til. Virksomhederne foretrækker kandidater/medarbejdere, som ved, hvad
de vil, og den stigende konkurrencesituation på
jobmarkedet stiller endnu større krav til målrettede ansøgninger.
Udadvendt
Ansvarsfuld
Organisering
Formidling
Fritid
Tuto r
Planlægning
Hvo r dan b l i ve r d u a f kla re t
om k r i n g di n e ko m p e t e nce r?
Struktureret
DIG
(Faglige kompetencer)
Mindmap
Metoden ”mindmap” kan benyttes til indsamling og strukturering af data og dermed også
til kortlægning af kompetencer. Du kan bruge
St u d i e
DIMITTENDGUIDE 2013
8
Hvad var resultatet? Hvilke kompetencer brugte
du? Du har måske løbet en maraton (mindre
kan også gøre det…). Dine faglige kompetencer
kunne i denne sammenhæng være projektplanlægning og opsætning af delmål/mål. Personlige kompetencer kunne være selvdisciplineret,
resultatorienteret samt vedholdende.
Notér løbende dine små som store succeshistorier ned og sammenfat en liste med de kompetencer, som du er kommet frem til. Denne metode vil ligeledes give dig et billede af, i hvilke
sammenhænge du trives, og hvilke kompetencer
du har. Du skal fortsætte med at beskrive dine
succesoplevelser og bruge dem i jobsøgningen.
Ko m p e t e n ce a f kl a r in g – e n p ro ce s
Det er et tidskrævende stykke arbejde at få et
overblik over sine kompetencer – det sker ikke
på et par timer. Kickstart processen på et kursus ved fx Karrierecentret eller din A-kasse og
hold så fast i det videre forløb. Brug tænksomheden under morgenmaden, cykelturen eller
opvasken til at fange de erfaringer, som du skal
have med – og få dem ned på papir.
Det kan være en fordel at finde en sparringspartner i starten af processen, som kan ”holde spejlet op” foran dig, da man ofte kan være
blind over for egne kompetencer og undervurDIMITTENDGUIDE 2013
9
dere nogle af de erfaringer, som man har med
sig i bagagen – og det kan lige være dem, som
er sidste lod på vægtskålen i forhold til at komme i spil til et job.
Det grundige arbejde med at kortlægge dine
kompetencer samt notere dine succeshistorier
er guld værd, når du skal skrive en målrettet
ansøgning samt forberede dig til en jobsamtale.
God fornøjelse – og nyd processen.
The best start to stay ahead.
The Siemens Graduate Program – Encouraging excellence since 1922.
Jan Willem Zwarteveen dared to ask for a graduate program that would provide him with the perfect career start.
After he finished his Master’s degree at Delft University
of Technology as a Mechanical Engineering with honours,
he was accecpted for the Siemens Graduate Program in
Siemens Wind Power in Denmark. It gave him the opportunity to shape his career right from the beginning, allowing
him to effectively integrate his personal interests into the
program’s structure.
In The Siemens Graduate Program he works to solve tomorrow’s problems in a global team of highly motivated peers.
As a Siemens Graduate he has gained exceptional large
responsibility at an early stage of his career.
The Siemens Graduate Program is a fantastic journey for
your personal development and gives a steep learning
curve in corporate business life. Would you like to know
how to start out on a perfect career with the SGP?
Dare to ask.
www.siemens.dk/sgp
J O B S A M T A L E N – VÆ R D A T V I D E
dos a nd don’ ts
X enia Lau sté n
Global Talent Recruiting Specialist hos
Siemens Wind Power & Siemens A/S
I Siemens Wind Power har de mange til samtale hver dag og til mange forskellige jobfunktioner. Xenia Laustén har mange års
erfaring med at afholde disse samtaler og
mange gode råd at give videre – råd som er
relevante at have in mente, uanset hvilken
virksomhed, man søger job i.
H vordan forb ereder m a n sig
b edst til en sa mta le ?
Det vigtigste er at være sig selv og være bevidst om de faktuelle data, man har oplyst, og
en forberedelse af yderligere relevante informationer vil helt klart være positivt. En god
forberedelse er ligeledes, at kandidaten forsøger at stille opklarende spørgsmål for netop
at kunne afstemme forventningerne med egne
krav og virksomhedens værdier. Det er vigtigt,
at kandidaten kan matche udsagnene i ansøgningen med eksempler. Skriver man, at man
er en teamplayer, så uddyb gerne i forhold til
hvilken rolle og hvilket resultat, projektgruppen fik – kandidaten må meget gerne komme
med flere bud.
Det er i bund og grund meget væsentligt at være
ærlig. En samtale kan opfattes som en salgssituation, men varen skal ikke oversælges. Begge parter skal jo have afdækket, om kravene og
forventningerne kan indfries og derved skabe
det perfekte match. Jeg finder det meget sympatisk, at kandidaten ikke bare har orienteret
sig på hjemmesiden men også har fulgt med i
nyhederne om hele branchen, at vedkommende har en generel interesse for de produkter, vi
producerer, uanset hvor i Siemens Wind Power
ansættelse skal finde sted.
Der er langt flere dos end don’ts. Det er fortsat kandidatens faglige kvalifikationer, der har
bragt ham/hende til samtalen, og derved forventes også, at kandidaten kan vise, at indholdet af ansøgningen matcher den samtale,
der foregår under interviewet. Så vi er tilbage
til: Skriv hvem du er, hvad du tror på, og stå
ved det! Vis hvem du er, og hvilken karrierevej
du gerne vil have sammen med os – så kan vi
have en dialog.
Don’ts: Lyv ikke, brug ikke ord, du ikke kan stå
ved og få styr på dine argumenter for at få jobbet. Det er i øvrigt i orden at være nervøs, så
husk at trække vejret!
T ypiske spø rgsmå l
du ka n få til en sa mta le
Der er et hav af spørgsmål, men én af de første ting, der afdækkes ret hurtigt i samtalen er
DIMITTENDGUIDE 2013
11
ansøgers vigtigste argumenter for at få jobbet,
og hvordan ansøger passer til de opgaver, der
skal udføres? Det er vitalt for virksomheden
at få den mest kvalificerede kandidat, og derfor vil mange af spørgsmålene netop berøre
henholdsvis kvalifikationer, samarbejdsrelationer og personlige mål. Dernæst afdækkes
viden om konkrete opgaver, der skal varetages
og kandidatens kendskab hertil samt evt. tidligere erfaringer.
Det er også vigtigt at få sammenholdt forventninger mht. løn, personalegoder, tiltrædelse,
arbejdstilladelse og ikke mindst ansøgers forventninger til en fremtidig karriere hos Siemens Wind Power.
Fremtr æden og udseende
En rolig og velafbalanceret fremtræden, der
matcher indholdet af ”keywords” i ansøgningen, er at foretrække. Hvis kandidaten har
skrevet udadvendt, munter og imødekommende, så forventer jeg, at det passer. Når der står
kreativ, så kommer spørgsmålet: ”Giv venligst
eksempler”.
Udseende er jo blot indpakning, og det afspejler ikke den reelle værdi af kandidaten. Her
tænker jeg specielt på KVALIFIKATIONER, som
er opnået enten via uddannelse eller yderligere erhvervserfaring. Om kandidaten vil komme
i noget uformelt tøj eller jakkesæt må bero på
et skøn, som kandidaten har foretaget sig på
baggrund af de krav, jobbet indebærer – intet
andet.
H vad h ar a fg ø rende
b et y dning i et sa mta leforlø b?
E r der forskel
på 1 . og 2 . sa mta lerunde?
At kandidaten er velorienteret om virksomhedens forhold og værdier, at kandidaten har forberedt sig grundigt og kan redegøre for sit cv
samt har gjort sig nogle konstruktive tanker
om fremtiden. Jeg vil gerne kunne have en formodning om, hvorvidt kandidaten har afdækket mulighederne i forhold til jobkravene og
har tænkt kreativt, men også at vedkommende
har forholdt sig til den arbejdsdisciplin, der
skal til for at kunne være med i en rivende udvikling. Det er vigtigt, at kandidaten har kunnet
overbevise os om et drive og en passion for sit
fremtidige virke, hvor både teori og erfaring
skal bruges i et flot samspil med andre – så
når vi vores mål sammen.
Det afhænger meget af stillingen og dens indhold. Hvis vi er overbeviste første gang, så er
det det, vi gør, og andre gange må vi ud i 2-3
samtaler for at kunne adskille kandidaterne
bedre. Den 2. samtale vil altid være af en mere
dybdeborende karakter på de områder, hvor
kandidaten fx står lige med øvrige ansøgere i
feltet, og vi kan vælge at bruge testredskaber
for endeligt at kunne bekræfte den kandidat,
vi har valgt ud.
DIMITTENDGUIDE 2013
12
D en gode job samtale
En ansøgning kan være utroligt inspirerende,
og mødet med den rette visionære kandidat
kan være meget givtigt. En jobsamtale er lige
så god, som forberedelsen hos begge parter
har været. Vi satser på en klar formulering af
opgaver og ansvarsområder, så kandidaten
kan se, hvad der forventes og dernæst en helt
klar opfattelse af, hvilken personlighed, der
passer bedst ind i teamet.
Opsummerende vil jeg sige, at det første indtryk handler om at se, om ansøger MATCHER
jobprofilen, og så tager vi afsæt i den mundtlige samtale, hvor begge parter søger information og inspiration hos hinanden.
A - k a sse og f a gforening
H va d ka n e n A-ka sse t ilbyde ?
x
Poul E r i k N i e man n
Afdelingsleder hos AAK,
Akademikernes A-kasse
En A-kasse – arbejdsløshedskasse – er en
privat forening af lønmodtagere og/eller
selvstændige, og medlemskabet er frivilligt.
A-kassen skal hjælpe dig, hvis du bliver ledig.
Den sikrer din økonomi med dagpenge eller
supplerende dagpenge, hvis du samtidig er til
rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal
også bidrage til, at du finder job, derfor har
mange A-kasser et klart fokus på beskæftigelse med målrettede samtaler, workshops
og andre relevante tilbud for medlemmerne.
Ud over at udbetale dagpenge kan A-kassen for
eksempel tilbyde:
❚ Personlig vejledning og rådgivning om jobsøgning.
❚ Jobtilbud, der matcher dine faglige kompetencer.
❚ Dagpenge i op til tre måneder, hvis du søger
job i et andet EØS-land (EU-lande, Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein).
❚ Mulighed for tillægsforsikring.
❚ Tilmelding til efterlønsordningen.
H v i lke n A-ka sse ska l je g væ lg e ?
Dit valg af A-kasse kan tilpasses, så det matcher dine personlige behov, herunder medlemskreds, kontingent og servicetilbud – nogle
A-kasser er fx specialister i højtuddannede. Det
koster 415 kr. om måneden at være medlem af
AAK, hvilket er lidt mindre end gennemsnitsprisen. A-kassekontingent er fradragsberettiget.
Fr a st udie t il A-ka sse
– t r in f o r t r in
❚ Meld dig helst ind i en A-kasse som studiemedlem senest et år, inden du dimitterer. Så
kan du få dagpenge fra dag ét efter, at du er
færdig med din uddannelse, og du slipper for
at vente en måned på at få dagpenge, som
hvis du ikke har været studiemedlem. Hvis
du er under 30 år, er medlemskabet i nogle
A-kasser gratis. Som nyuddannet skal du dog
senest melde dig ind i A-kassen 14 dage efter
DIMITTENDGUIDE 2013
13
sidste beståede eksamen, også selvom du allerede er studiemedlem. Det gør du lettest via
A-kassens hjemmeside.
❚ Er din afsluttende eksamen mundtlig, regnes
denne eksamensdag for dimissionsdagen. Er
din sidste eksamen skriftlig, er dimissionsdagen, når du modtager resultatet af din opgave. Afslutter du med speciale/hovedopgave,
og har du afsluttet al anden studieaktivitet,
er din dimissionsdag at regne fra den dag, du
modtager en forhåndsgodkendelse fra vejleder og censor.
❚ Tilmeld dig jobcentret på den første dag, du
er ledig – gør det på jobnet.dk Her skal du
også udfylde et cv senest 3 uger efter, du er
blevet ledig.
❚ Udfyld og send hurtigst muligt en ledighedserklæring. Den finder du på din A-kasses
hjemmeside.
❚ Hvis du arbejder på nedsat tid (fx i et studiejob, som du ønsker at beholde), kan det være
nødvendigt, at du sender en frigørelsesattest
til A-kassen. Læs mere på A-kassens hjemmeside, eller kontakt A-kassen. Frigørelsesattesten kan du printe fra din A-kasses hjemmeside.
❚ Udfyld dagpengekortet for alle dage – også
lørdage og søndage, og send det til A-kassen
den næstsidste søndag i måneden. Husk at
skrive cpr-nummer på og krydse af, om du
fortsat er ledig i den næste periode.
❚ Hvis alt er i orden, sætter A-kassen pengene
ind på din Nem-konto og sender dig en udbetalingsspecifikation. I 2013 er dagpengesatsen for dimittender ca. 14.200 pr. måned.
H va d sk e r d e r, h v i s
jeg b l i ve r a r b e j d s l ø s u d e n
at væ r e me d l e m a f e n A- k a s s e ?
Hvis du bliver ledig uden at være medlem af
en A-kasse, er der ikke mulighed for at få dagpenge. Hvis du ikke kan forsørge dig selv, kan
du søge kontanthjælp på Social- og Sundhedsforvaltningen i din bopælskommune, men der
er ingen økonomisk støtte at få, hvis du har
formue fx i form af bolig eller bil, eller hvis du
har en ægtefælle, der har job.
Hva d så me d fag f o r e n in g ?
Du er ikke automatisk medlem af en fagforening, fordi du er medlem af en A-kasse – eller omvendt. Du kan normalt blive medlem af
en fagforening uden videre, og allerede imens
du er studerende.
Fagforeningens primære opgave er at forhandle de bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår
hjem til deres medlemmer, derfor vælger de
fleste fagforening ud fra enten deres uddannelse eller deres stilling. De fleste fagforenin-
ger tilbyder at tjekke din ansættelseskontrakt
igennem, således at du bliver ansat under de
mest givtige vilkår. Fagforeningen rådgiver
også om fx konkurrenceklausuler, ligesom den
vil stå til rådighed med juridisk bistand, hvis du
får brug for det, fx i en konfliktsituation med
din arbejdsgiver. Det er derfor en rigtig god idé
at være medlem af en fagforening allerede nu,
hvor du er på vej i dit første job.
For en oversigt over fagforeninger og A-kasser
se side 74.
Vil du miste
342.000 kroner?
25 NY
E
MEDL
EMME
R
OM D
AGEN
Så læs en anden annonce
Det er gratis at være medlem, mens du læser.
Bliv medlem hos AAK, og få målrettet jobvejledning, så
det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde.
MELD DIG IND NU PÅ AAK.DK
Meld dig ind i AAK senest 12 måneder før, du er færdig
med din uddannelse, og gå ikke glip af 14.000 kroner
efter endt studietid. Så får du dagpenge fra dag ét, hvis du
ikke har et job lige fra start.
Kloge hoveder er til for at blive brugt
DIMITTENDGUIDE 2013
14
D en perfekte o v erg a ng
fr a studie til a r b e j dsli v
Jakobs besøg på Karrieremessen blev banebrydende for den karriere, han netop har påbegyndt. Det var her, han fik øjnene op for det
graduateprogram hos NNIT, som han nu er en
del af. Han har derigennem fået en personlig
mentor, og i løbet af de 18 måneder graduateprogrammet tager, vil han få en bred praktisk
erfaring eventuelt kombineret med ophold på
et af NNIT’s internationale kontorer. Det er
med Jakobs egne ord ”en perfekt måde at
starte karrieren på”.
Jakob beskriver tiden umiddelbart efter sin
specialeeksamen således: ”Det var en utrolig
stor lettelse at være færdig. Men det var også
spændende pludselig ikke at vide, hvad der nu
skulle ske, og hvor pokker man ville ende henne. Hele verden står jo åben for en, når man
er færdig!”.
Navn: Jakob Routhe
Fødeår: 1986
Uddannelse: Civilingeniør,
Sundhedsteknologi
Dimittendår: 2012
Tidligere beskæftigelse: Udlandspraktik
i Sydney ved The Australian Institute of
Health Innovation (AIHI)
Nuværende beskæftigelse: Graduate,
Life Science Consultant i NNIT A/S.
DIMITTENDGUIDE 2013
15
Et g odt tilbu d
Det varede imidlertid ikke ret lang tid, før Jakob
vidste, hvilken retning karriereforløbet skulle
gå. Han fortæller: ”Allerede tre dage efter jeg
havde været til eksamen, blev jeg ringet op af
NNIT og tilbudt at starte i graduateprogrammet. Det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg skulle
starte til september og havde derfor to måneders, synes jeg selv, velfortjent sommerferie.
Jeg var bl.a. på Roskilde Festival og på roadtrip
i Spanien: Tyrefestivalen ’San Fermin Running
of the Bulls’ og de spanske strande. Det var
godt med en pause, inden jeg skulle starte med
at arbejde. Det kan bestemt anbefales”.
Ka r r ie r e me ssen som øj enåbner
Som nævnt var det på Karrieremessen, Jakob
blev opmærksom på stillingsopslaget til NNIT’s
graduateprogram. Jakob blev positivt overrasket over udbyttet af at gå på karrieremesser.
Han fortæller: ”Jeg fik øjnene op for de mange
jobmuligheder. Jeg fik også netværket med tidligere studerende og hørt om deres erfaringer.
Jeg havde ikke regnet med, at udbyttet ved at
gå på karrieremesserne ville være så stort og i
den grad ville åbne mine øjne for mulighederne”.
Jakob supplerede sine besøg på karrieremesserne i henholdsvis Aalborg og København med
jobsøgnings- og cv-kurser. Disse kurser vurderer Jakob således: ”Det er et must, hvis man vil
forbedre sine jobsøgningsevner. Jeg blev inviteret til jobsamtale midt i specialeskrivningen.
Det var min første og eneste jobansøgning, men
jeg brugte de ting, jeg havde lært på kurser og
fik nogle venner til at kigge på den og komme
med feedback. I ansøgningen fokuserede jeg
meget på personlighed og på min motivation for
at søge; jeg fortalte, at jeg virkelig gerne ville
det her og hvorfor. Og det var åbenbart nok til at
blive valgt blandt flere hundrede ansøgere”. Til
samtalen oplevede Jakob til sin overraskelse,
at der var mere fokus på hans personlighed end
på hans faglige kompetencer.
Og så er jeg utrolig glad for, at jeg er endt inden
for et felt, hvor jeg føler, at min uddannelse inden for Sundhedsteknologi kan bruges i praksis. Jeg er blevet overrasket over det ansvar
og den tiltro, der er til en, når man starter som
ny. Der bliver ikke set anderledes på mig, bare
fordi jeg er ung og nyuddannet. Jeg har været
med på store internationale projekter for Novo
Nordisk og andre farmaceutiske virksomheder,
F r a sc r atch ,
me n me d gode ko m p e t e nce r
Det har taget Jakob lidt tid at vænne sig til
ikke udelukkende at være sammen med unge
mennesker hele tiden. I pauserne på studiet
var temaet ofte den seneste eller den kommende fest, hvor det omkring frokostbordet på arbejdspladsen er børn og hverdagsting.
Jakob har dog oplevet, at overgangen fra studie
til arbejdsliv er gået problemfrit. Han fortæller:
”De AAU-kompetencer, jeg har opnået gennem
fem års studie, har været guld værd. Erfaringen fra mine projekter og mit praktikophold i
Australien gjorde, at overgangen fra studie- til
arbejdsliv er gået godt – og hurtigere end jeg
troede var muligt. Mit kendskab til projektstyring og gruppearbejde minder en del om den
måde, man arbejder på i en virksomhed. Men
man starter alligevel fra scratch! Der er mange
nye ting, der skal læres fra bunden. Her er evnen til at opsuge ny viden og lære nyt stof på
rekordtid en af de vigtigste kompetencer, som
jeg har taget med mig fra AAU.
der har betydning for utrolig mange mennesker.
Mange har nok den tro, at man som graduate
bare bliver placeret rundt omkring for at observere andre og stå i vejen. Men det er ikke
tilfældet. Derfor kan det helt sikkert anbefales
nyuddannede at søge graduate- og traineestillinger. Det er den perfekte overgang fra studiet
til arbejdslivet”.
Go de r å d
Med afsæt i sine egne erfaringer giver Jakob følgende gode råd til nyuddannede, der skal
have sat karrieren på skinner:
Mine 3 vigtigste råd
1. Brug tid på at sælge din personlighed. Det gør du ved at have fokus på at gøre din ansøgning personlig. De menneskelige egenskaber og personlighed er vigtigere end de
faglige, når du søger job.
2.Vis/fortæl hvor meget du brænder for det, og at du virkelig gerne vil det her. Din motivation er afgørende for, at du kan fremstå som en interessant kandidat til et job.
3.Hjælp hinanden fra studiet. Lad være med at se på hinanden på AAU som konkurrenter,
for husk at jo flere fra AAU, der bliver ansat rundt omkring i landet, jo bedre.
Andre råd
❚ Det er vigtigt at være ærlig. Man har ikke nødvendigvis svaret på alt, men man er klar
til at kaste sig ud i tingene.
❚ Husk ansøgningen er kun en ansøgning om at komme til samtale.
❚ Snak med tidligere studerende.
❚ Kom tidligt i gang med at undersøge jobmuligheder og jobsøgningen. Start 1/2-1 år før
dimissionen.
❚ Vær fleksibel, åben over for alt hvad der kan lade sig gøre. Jo mere fleksibel og åben
man er, jo flere spændende jobmuligheder venter der. DIMITTENDGUIDE 2013
16
Vi søger folk med ambitioner.
Også om at erobre verden.
Hos NNIT får du mulighed for at arbejde med store
internationale it-projekter. Vi løser opgaverne i små teams og giver
ansvar til folk, der kan og vil. Se ledige job på nnit.dk/job
K a rrieremessen 2 0 1 3
Igen i 2013 åbner Karrierecentret på Aalborg
Universitet dørene til Karrieremessen i samarbejde med Karrieredagene og dermed til
din chance for at stå ”face-to-face” med din
kommende arbejdsgiver!
rieremessen. Du har som deltager på messen
mulighed for at møde et bredt og varieret udbud af virksomheder og brancher inden for fx
it, administration, økonomi, de mange ingeniørfag, kommunikation, pr og meget mere.
Det foregår tirsdag d. 5. marts 2013 kl. 1016 i Gigantium.
På karriere.aau.dk og karrieredagene.dk kan
du finde alt, hvad du behøver at vide i forbindelse med messen – hvad enten du er studerende,
nyuddannet, repræsentant for en virksomhed
– eller bare nysgerrig. Husk det handler om at
danne sig et netværk til brug, når du skal søge
job og andet. Så selvom det ikke er lige for, at
du skal i praktik eller job, så er det en god idé
at dyrke netværk og kontakter på Karrieremessen – det vil du blive glad for senere!
Karrieremessen er igen i 2013 din unikke mulighed for at komme i direkte kontakt med din
måske fremtidige arbejdsplads, praktikvært
eller projektsamarbejdspartner. Ligesom de
foregående år vil virksomheder og organisationer være på pletten – klar til at møde DIG og
høre, hvordan dine kompetencer og kvalifikationer kan komme dem til gode. Samtidig glæder virksomhederne sig også til at præsentere,
hvad de kan byde på.
Omtrent 2000 studerende og nyuddannede inden for alle studieretninger deltager på Kar-
Bliv kl æ dt på t il å r e t s me sse
Onsdag d. 27. februar holder vi et spændende arrangement, hvor du kan få en indføring
i ’kunsten at gå på messe’. Uden at love for
DIMITTENDGUIDE 2013
18
meget kan vi garantere masser af spændende input om, hvordan du får mest muligt ud af
dit messebesøg. Karrieremessen kan være din
adgangsbillet til dit første job, relevante studiejob, praktikophold eller projektsamarbejde,
så det gælder om at være forberedt til fingerspidserne! Tidspunkt og sted vil fremgå af Karrierecentrets hjemmeside. Husk at du fra midten af februar kan hente dit messekatalog på
Karrierecentret!
Vi g læ de r os til at se d ig på
Ka r r ie r e me ssen d en 5. m arts!
Hvis du har spørgsmål om Karrieremessen og
din forberedelse dertil, er du meget velkommen til at kontakte Karrierecentret (karriere@
aau.dk).
LEDELSE, KOMMUNIKATION, MARKETING, ØKONOMI, FINANS,
CONSULTING, HR, IT, SALG, LOGISTIK, INDKØB OG JURA
I ERHVERVSLIVET?
VÆLG EN A-KASSE, DER FREMMER DIN KARRIERE
Er din kommende karriere for vigtig til at blive overladt
til tilfældigheder? CA a-kasse hjælper dig ikke kun
med dagpenge, hvis du bliver ledig. Vi hjælper dig også
med at udvikle dig såvel personligt som karrieremæssigt. Du får coaching, råd om CV og ansøgning, samtaletræning samt en lang række spændende kurser – alt
sammen helt gratis.
eksamen. Du skal naturligvis ikke betale kontingent,
før du er færdiguddannet. Som nyuddannet får du ca.
14.200 kroner om måneden, hvis du står uden
job i en periode.
Meld dig allerede ind i dag – så slipper du for at skulle
huske på 14-dages fristen, når du har haft din sidste
Læs mere og meld dig ind på
ca.dk/dimittend
.dk
w w w.c a
9045
T lf. 3 314
rvslivet
e i erhve
ddanned
For højtu
K O M N U I G A N G M E D A LT E R N AT I V E
TILGANGE TIL DIN JOBSØGNING!
Du kan komme foran i køen, så du har et forspring, når andre søger opfordret. Endelig er
det en billigere måde at rekruttere på, så du
hjælper rent faktisk virksomheden med at spare omkostninger på rekrutteringskontoen.
Trine Lun dga a r d
Karrierekonsulent i CA a-kasse
U o p fo r d r e t j o bs ø g ni ng
– kan de t ove r h ov e d e t be ta l e s i g ?
Uopfordrede ansøgninger, proaktiv jobsøgning,
researchbaseret jobsøgning…
Alt for mange taler om det, og alt for få gør noget ved sagen. Så brug energien til at komme
med på holdet af dem, der tager jobsøgningen
og researchen ”i egen hånd” og får nogle af alle
de job, der ALDRIG slås op!
Når du søger uopfordret, er det vigtigt, at du
sætter dig ordentligt ind i de muligheder, der
er for dig i den pågældende virksomhed/organisation. Du skal være meget præcis i din henvendelse mht., hvad dine jobønsker er, og hvad
du kan tilbyde virksomheden af erfaringer og
kompetencer. Og så skal du være lyn-skarp til
at beskrive dine spidskompetencer!
Fordelen ved at søge uopfordret er, at du er i
gang med at skræddersy din stilling og dermed
synliggøre nogle behov, som virksomheden
endnu ikke har tænkt over, at de har eller får.
Hvo r da n ska l du g r ibe
p ro ce sse n a n ?
Jeg bliver ofte spurgt, hvordan man så skal
gribe den uopfordrede ansøgning an. Er det
godt nok bare at sende flere ens mails ud til
de virksomheder, hvor man gerne vil i betragtning? Til det kan jeg kun sige nej, jeg tror ikke
på den approach, medmindre man er usandsynlig heldig!
Til gengæld tror jeg på en gennemarbejdet proces, der består af:
❚ Grundresearch
❚ S end gennemarbejdet cv & ansøgning
af sted
❚ Opfølgning. Opfølgning. Opfølgning!
Tag din research alvorligt!
Researchen er grundstammen i søgeprocessen. Da du ikke har et stillingsopslag at reflektere på, skal du bruge researchen til at indsamle så mange data, så du kan sende et målrettet
cv og en tilpasset ansøgning afsted.
Netværk
Undersøg i dit netværk, om der er nogen, som
har kendskab til virksomheder, hvor der evt.
DIMITTENDGUIDE 2013
20
kunne være brug for en som dig. Her har du
så mulighed for at få en masse brugbar information såsom: Hvordan vil virksomheden helst
kontaktes, hvem skal jeg tage fat i, er der en i
virksomheden, der skal på barsel? Eller andre
nyttige informationer der gør, at du rammer lidt
mere præcis med din ansøgning.
Målgruppen er afdelingschefen
Medmindre du søger ansættelse i HR-afdelingen, er det ”selvmål” at kontakte HR. Du skal
have fat i chefen for den afdeling, som du vil
ansættes i. På den måde undgår du at blive
afvist, før du overhovedet får mulighed for at
snakke med den person, der gerne skulle se
lyset i at ansætte dig.
Telefonresearchen
Selvom det kan være grænseoverskridende
at skulle gribe telefonen og ringe til en, man
ikke kender, er det et super redskab til at
undgå ”bare” at sende ligegyldige e-mails
afsted.
Forbered dig på at gennemføre en kort interview-samtale med din potentielle chef, udarbejd en kort spørgeguide med 5-8 spørgsmål, som du vil stille til hende/ham (som
hvis du skulle gennemføre noget field-research).
Forbered dig også på, hvad du vil fortælle om
dig selv, dine spidskompetencer, hvad dine
styrker er, hvad du gerne vil arbejde med,
samt hvad du gerne vil bidrage med i stillingen.
Når du ringer:
❚ Vær et sted hvor du ikke bliver forstyrret
❚ Hav papir og kuglepen klar
❚ SMIL – det kan høres på stemmen
❚ Husk at afslutte samtalen med at nævne
dit navn IGEN. De kan ikke nødvendigvis
huske det fra for 5 minutter siden, da du
præsenterede dig
Behold kontrol og initiativ
Når du vælger at søge job uopfordret, er det i
princippet en brandingproces og et proaktivt
salgsarbejde, med dig selv som produktet, du
har igangsat. Og den gyldne regel i proaktivt
salgsarbejde er: Giv ALDRIG initiativet fra dig!
Derfor bør du afslutte samtalen med din potentielle kommende chef med at få afklaret, hvad
der er det næste step? Og hvis det er at sende
et super-skarpt cv og en motiveret ansøgning
til vedkommende, så afklar hvornår han/hun
får tid til at læse det. Og afslut samtalen med
at sige, at har du ikke hørt fra hende/ham inden for den udmeldte periode, så kontakter du
hende/ham igen.
du ser dig selv bidrage til deres forretning. Det
kan være svært at skrive – det ved jeg godt.
Især hvis man er nyuddannet og ikke helt føler, at man har mod på at tage ansvar for en
masse. Men så fortæl dem, hvor du kan bidrage med noget, hvor du har muligheden for at
give input, og hvilken type opgaver du kan være
med til at løse.
De må ikke sidde tilbage med en følelse af, at
de ved en masse om dig, og hvad du har lavet
tidligere, men uden en idé om hvad du vil tilføre virksomheden. Det er ikke deres ansvar at
resonere sig frem til, hvad du kan udrette for
dem – det er dit og KUN dit!
Opfølgning
Husk at følge op på dine henvendelser. Hvis
du har sagt, at du følger op efter den aftalte
periode, og du så ikke gør det, så kommer du
til at virke useriøs og uprofessionel, og du har
spildt både din og chefens tid, så OPFØLGNINGOPFØLGNING-OPFØLGNING!
Rigtig meget held og lykke med dine uopfordrede ansøgninger!
Enhver som kan overbevise
v i r k s o m h e d e n o m , at m a n
tj e n e r f l e r e p e n g e , e n d m a n
k o s t e r , b l i v e r a n s a t.
Når det er accepteret, har du fået tilladelse til
at kontakte igen, og du har bevaret kontrollen
over processen.
At skrive ansøgningen
Det er ikke nok, du bare fortæller om dig selv.
Du skal fokusere på de opgaver, du kan varetage for virksomheden og fortælle dem, hvor
DIMITTENDGUIDE 2013
21
S om studerende og kommende k a ndid a t
fr a AA U er du heldig !
Mange tidligere studerende har allerede nu benyttet sig af tilbuddet. Læs nedenfor om Karoline, som efter et forløb i Projekt Jobstrategi
landede drømmejobbet ved Arla.
Karo l i n e Elto n Ba i s ga a r d
HR-koordinator, Health and Safety,
Arla Foods amba
AAU har nemlig landets største Karrierecenter, som målrettet arbejder for at sikre, at du
kommer i job. Karrierecentret igangsatte i
sommeren 2011 et stort projekt, Jobstrategi, som har til formål at få dig i job hurtigst
muligt efter endt uddannelse.
Foruden en intensiveret indsats med flere karrierearrangementer og kurser for dig som studerende, betyder projektet også, at du som nyuddannet kan få hjælp af Karrierecentret ifm.
din jobsøgning. Du bliver nemlig kontaktet af
Karrierecentret pr. brev umiddelbart efter din
dimission, hvor du bliver indbudt til at få lagt
en jobstrategi sammen med en karrierevejleder samt deltage i kurser specielt tilrettelagt
nyuddannede fra AAU – kurser som vil klæde
dig på ift. jobsøgningen. Herudover har Karrierecentret en masse virksomhedskontakter,
som du kan få gavn af, og vi får løbende jobopslag fra virksomheder, som vi hjælper med at
finde de rette nyuddannede kandidater.
Proje kt Jo bst r at e g i hja lp
Ka ro lin e i ( dr ø mme -) jo b!
Karoline var allerede i studietiden opmærksom
på at søge råd og karrierevejledning hos Karrierecentret – første gang i forbindelse med
praktiksøgningen, hvor hun fik godt udbytte af
et kompetenceafklaringskursus. ”Jeg syntes,
det var fedt at føle mig klædt på til at skrive en
god og professionel praktikansøgning – noget
jeg senere har hørt, at mange andre har haft
svært ved”, fortæller Karoline. Karoline kom i
praktik ved Arla, hvilket senere skulle vise sig
at være et rigtig godt valg.
Efter praktikperioden deltog Karoline i flere
karriererelaterede kurser udbudt af Karrierecentret, ligesom hun modtog individuel karrierevejledning. ”Jeg fandt stor støtte i den individuelle karrierevejledning, der satte fokus
på mig som individ og mine kompetencer og
muligheder”, fortæller Karoline.
talte om projektet. Karoline tog straks imod tilbuddet og tilmeldte sig kurset ’Fra Cand.Stud.
til Cand.Job’. ”Desuden var en af de første ting,
jeg gjorde efter dimissionen at vende tilbage til
den karrierevejleder, jeg havde talt med undervejs i min studietid. Vi gennemgik vores tidligere samtaler og fik i samarbejde hurtigt lagt
en strategi for ’mit nye liv’ som jobsøger”, fortæller Karoline.
Karoline mener, at Projekt Jobstrategi, og de
tilbud hun herigennem tog imod med kyshånd,
har haft en stor betydning for, at hun i dag
sidder i sit drømmejob – allerede i første job!
”Samtalerne med Karrierecentrets folk, med
de eksterne oplægsholdere på kurserne, det
var alt sammen med til at give mig blod på
tanden til at kæmpe for det job, jeg har i dag.
Jeg er af den overbevisning, at dette kun var
muligt, fordi de kendte mig fra studietiden, og
jeg følte mig tryg ved dem. Jeg skulle ikke starte forfra og fortælle min ’historie’, men kunne
bare fortsætte samtalerne med folk, jeg kendte, og som kendte mig. Der var en dejlig åbenhed, og jeg kunne altid ringe eller kigge ind og
få en snak”.
Et ’le d ig-netværk’
Fr a Ca n d.St ud. t il Ca n d.Jo b
Karoline blev derfor positivt overrasket, da hun
til sin dimission fandt ud af, at man som nyuddannet stadig kan være med i Projekt Jobstrategi og modtage vejledning og deltage i kurser.
To af Karrierecentrets medarbejdere var nemlig med til hendes dimissionsfest, hvor de forDIMITTENDGUIDE 2013
22
En anden gevinst ved Projekt Jobstrategi, som
Karoline desværre først fik øjnene op for efter endt studie, var den store interaktion med
kandidater fra andre studieretninger, som kurserne gav mulighed for. ”Vi fik opbygget et ’ledig-netværk’, hvor vi bl.a. hjalp hinanden med
at lave visitkort samt diskuterede ansøgnin-
ger og personlige kompetencer. Udbyttet af
at møde kandidater fra andre studieretninger
var både spændende og lærerigt og noget, jeg
har savnet gennem hele studietiden”, fortæller Karoline.
Karoline vil varmt anbefale andre studerende
eller nyuddannede at deltage i Projekt Jobstrategi og tage imod den vejledning, man kan få.
”Det var guld værd, og det er nok en af årsagerne til, at jeg i dag sidder i mit drømmejob
som nyuddannet”.
D r ø mme j o bbe t
Men hvordan er det så at være startet i drømmejobbet? Karoline er meget begejstret: ”Jeg
er startet i et job, jeg selv har skabt som følge
af min 9. semester praktik. Det er således en
nyoprettet stilling, hvor selve jobbeskrivelsen
endnu ikke er helt fastlagt, og jeg har derfor
mulighed for at præge det”. Karoline gør nu
brug af den mentor, hun fik tildelt gennem Projekt Jobstrategi, bl.a. til sparring omkring det
at skulle gå fra at være en praktikant til at være
en kollega på lige fod med de andre ansatte, og
hun føler sig 100 % parat til at skulle præstere.
Læs mere om projektet på:
www.jobstrategi.aau.dk og tilmeld dig
vores nyhedsbrev, så du er sikker på at
modtage de aktuelle tilbud.
DIMITTENDGUIDE 2013
23
MAKING MODERN LIVING POSSIBLE
You’re not only a Postgraduate
You’re a fact-loving environmentalist on a mission
Join our 2-year Postgraduate Programme
Get even closer to a global career
Scan the code and place your smartphone on the ad
postgraduate.danfoss.com
S PA R K D Ø R E N I N D
Krisen kradser stadig, og det kan være en udfordring at få sit første job som nyuddannet akademiker. Derfor er
det vigtigt, at du som jobsøger er ekstra oppe på mærkerne og fremme i skoene. Men hvad gør du? Hvordan skal du søge?
Hvor og hvordan skal du tage kontakt? Ja, hvilke handlingsmuligheder har du, når du forlader universitetets trygge mure
og kaster dig ud i virkeligheden?
De næste tre artikler handler om at sparke døren ind, skrive den gode uopfordrede ansøgning, sætte sig i bilen
og køre et stykke væk fra Aalborg til et spændende jobmarked i ”UdkantsDanmark” – der hænger frugter derude, der er
til at plukke – hvis du tør!
KOM OG BESØG OS
- G ode k a rrieremuligheder
i U dk a nts D a nm a rk
E r jo bin dho lde t a n de r le de s?
Hen r i k H a r d b o e Ga l s ga a r d
Direktør ved Landbo Thy
Hvo r fo r sk a l a k a d e m i k e rne
ud i p e r i fe ri e n – u d i
U d k an tsDa nm a rk ?
De får lynhurtigt en masse ansvar. Som akademiker får man lov at prøve sig selv af og få
afprøvet de kompetencer, man har fået igennem studietiden, man bliver kastet ud i tingene
meget hurtigt. Kigger vi på antallet af job herude, så er de her, men der er forholdsvis få, der
søger dem, så det er også forholdsvist nemt at
gøre sig bemærket i forhold til nye stillinger.
Der er to ting i det: Dels er der virkelig nogle gode karrieremuligheder, man kan relativt
hurtigt finde sig et godt job og også få lov til
at udvikle indholdet i jobbet, og det synes jeg,
er væsentligt. Vi kræver jo de samme kompetencer som andre virksomheder i Aalborg eller Aarhus, men kompetencerne kommer nok
hurtigere i spil og får gode udfoldelsesmuligheder, når man får job i en lille eller mellemstor virksomhed længere ude i periferien. Så
er der også andre faktorer, der gælder, fx økonomi. Leveomkostningerne herude er lavere,
boligpriserne er lavere, og rådighedsbeløbet er
meget større, når alt er betalt. Vi forsøger sammen med kommunen og erhvervslivet at finde
nogle gode løsninger for vores tilflyttere. Hvis
den ene part får job herude, er vi gerne behjælDIMITTENDGUIDE 2013
25
pelige med også at finde job til den anden part
– det er en udfordring, vi gerne tager på os.
Udka n t sDa n m ark og København
r e t ur – din egen historie
Ja, det var egentlig ikke helt min plan. Jeg læste i København og ville også være blevet, men
et godt job trak mig tilbage. Min tidligere chef
henvendte sig og fortalte noget om jobmulighederne herude og om de karrieremuligheder,
der var, og det lød spændende. I juleferien tog
vi så et møde, og jeg sagde ja – et valg, jeg aldrig har fortrudt, og min familie var lette at
overtale. Pulsen i storbyen får man jo, mens
man læser, men når først man etablerer sig
og får familie, så kommer der andre hensyn
og behov, der trækker mere. Først og fremmest
selvfølgelig et job, der har indhold og poten-
S PA R K D Ø R E N I N D
tiale, men også en god økonomi samt gode boligpriser og forhold for familien.
ansvar får man, når man viser, man har lysten,
viljen og evnerne til at få et job hos os.
Hvo r dan sk al v i r ks o m h e d e r
s om je r e s i U d k a nt s Da nm a rk
tiltræ kk e vi de n o g ko m p e t e nce r?
Vi mener, det er en fordel i forhold til de store virksomheder, hvor man typisk skal følge
et bestemt system, et bestemt hierarki og en
næsten fastlagt karriereplan for at få et ansvarsfuldt job. Vi har også krav om karriereplaner, og vi har også et hierarki, men det er
uden tvivl knap så formelt som i mange andre
virksomheder.
Det, vi gør, som jeg mener, er rigtig vigtigt, er
hele tiden at arbejde på at være en attraktiv
arbejdsplads. Vi vil gerne, at de medarbejdere
vi får, bliver en del af os og får et ansvar. Det
DIMITTENDGUIDE 2013
26
Vi mener også, man skal følge godt med i de
muligheder, der eksisterer i forhold til personalegoder. Vi har alt fra frugtordninger til flextid, hjemmearbejdsplads, fri telefon, videoudstyr osv. – vi mangler ikke noget på den konto,
selvom vi ligger længere væk og ikke er en
stor virksomhed. Samtidig er de fysiske rammer også vigtige, hvis man vil være en attraktiv arbejdsplads. Vi har lige bygget et stort nyt
hus, som vi indviede sidste år. Vi bor sammen
med andre videnstunge virksomheder som fx
S PA R K D Ø R E N I N D
ingeniører, konsulenter og dyrlæger, og det giver en masse liv og sparring i huset og en god
puls i hverdagen, og vi føler bestemt ikke, vi
sidder i udkanten. Vi bor i Thisted, som jo er
en større regional by, og vi sidder med udsigt
over fjorden og har nogle fantastisk rammer
at arbejde i.
Hvad e r d e n stø r st e u d f o rd r i ng
i for h o l d t i l at få
a k ad e mi k e r ne u d t i l j e r ?
Det er at turde komme ud og besøge os, at tage
bussen, toget eller bilen og komme herud og
tage snakken med os og se, hvilken type virksomhed vi er – mange ved simpelthen ikke,
hvilken type virksomhed vi er, og det er en af
de store udfordringer.
Hvor dan spa r k e r m a n d ø r e n
ind h o s j e r som ny u d da nne t
ak a de m i k e r?
Først og fremmest vil jeg rigtig gerne, at man
tager kontakt til os, gerne på mail med en orientering om, hvorfor man gerne vil arbejde i
Landbo Thy, og hvad man mener, man vil kunne
bidrage med i forhold til det job, man går efter.
Det er også en god idé at komme og deltage i
nogle af de mange arrangementer, vi afholder,
og man kan også tage turen fra Aalborg til Thisted for at se vores hus – vi giver gerne en kop
kaffe, og så kan vi tage en helt uformel snak
omkring mulighederne. Det, vi har behov for, er
nogle nyuddannede, som er utrolig begejstrede
og vil være lige så stolte over vores arbejdsplads, som vi er. Så kort og godt skal de vise
os deres interesse for Landbo Thy.
Hvilk e t yp e r ka n didat e r o g
h v ilk e ko mp e t e n ce r sø g e r I?
Det kunne være økonomer, jurister, miljøkandidater, produktionsrådgivere, landinspektører
– kommunikation er også en væsentlig del af
vores arbejde. Med hensyn til kompetencer, ja
så adskiller vi os nok noget fra andre virksomheder, for begrebet ”salg”, det at kunne sælge,
at kunne kommunikere er rigtig vigtigt for os.
Det, vi lægger vægt på og har brug for, er medarbejdere, der er gode til at tænke analytisk og
strategisk, men som samtidig også er gode til
at sælge sig selv og kommunikere deres viden
ud både over for kunder og kolleger, som man
arbejder tæt sammen med, og som har en anden faglig baggrund. Når vi kigger på kompetencer, skal det ikke være nogen hemmelighed,
at vi har brug for de medarbejdere, der kan
håndtere et højt arbejdstempo i de travle perioder. Vi søger medarbejdere, der forstår at
skære ind til det væsentlige på kort tid. Hos
os betaler kunderne for hvert minut, vi bruger,
og ind imellem må man acceptere, at det, man
afleverer, kun er 80 % færdigt og ikke 100 %,
som man har været vant til på studiet.
Ha r I e r fa r in g me d AAU ’s
p roje kto r ie n t e r e de t ilga n g ?
Ja, vi har kendskab til den projektorienterede
tilgang. Vi bruger den meget selv og er meget
DIMITTENDGUIDE 2013
27
begejstrede for den. Det er meget meget vigtigt at kunne arbejde på tværs både i forhold
til ens kolleger, men også mellem afdelingerne
og andre virksomheder. De erfaringer, vi har
med AAU-kandidater i relation til at være projektorienterede og gode til det teambaserede
samarbejde, er gode. Men udover at den faglige
viden selvfølgelig skal være i orden, og man
skal ligge på et højt fagligt niveau, så er der
også nogle menneskelige egenskaber, det er
vigtigt at have med. Vi sidder i en rådgiverfunktion, hvor vi skal træffe store beslutninger for
mange af vores kunder på både godt og ondt,
og da er det altså vigtigt at have sine personlige kompetencer med.
Hva d har I af
r e kr ut t e r ingsbehov lige nu ?
Som det øvrige erhvervsliv lige nu, så bobler
vi ikke af optimisme, så det er lidt svært at
sige, men vi er pt 90 ansatte og har et løbende behov for rekruttering, og min vurdering er,
at der er ca. 5 nye medarbejdere her hvert år.
Afslutningsvis vil jeg sige, at har man noget,
man mener, man kan tilbyde os, så skal man
kontakte os, så kan det jo være, at netop de
kompetencer kan bruges i et bestemt projekt
eller til at løfte en bestemt opgave. Vi tænker
meget i kommunikation til omverdenen og ud
til vores kunder i øjeblikket, og hvordan vi skal
arbejde med den kommunikation fremadrettet
– det skal vi have helt styr på i 2013.
S PA R K D Ø R E N I N D
TOUR DE KOMMUNE
FANTASTISKE VIR KSOMHEDER UDEN FOR C Y KE L AFSTAND AF AAU
Per K r i ste n se n
Erhvervskonsulent ved
Thy Erhvervsforum
AAU er kendt for sit gode og omfangsrige
samarbejde med det omkringliggende erhvervsliv, og med et ønske om at bevare vores kandidater i regionen efter endt studietid
og dermed tilføre vækst og viden til landsdelen blev konceptet Tour de Kommune født.
Opskriften er ligetil: Man tager en bus, fylder
den med entusiastiske studerende og nyuddannede kandidater og tager på Tour for at
besøge de mange virksomheder, der gerne
vil samarbejde med både kommende og færdige akademikere. Og succesen er til at tage
og føle på. Tour de Kommune har skabt rigtig mange gode match, både hvad angår projektsamarbejder, praktikpladser, job og gode
netværksrelationer.
Så hop om bord, kør med ud i virkeligheden
og skab de gode og vigtige kontakter!
Den 9. november 2011 var Per Kristensen med
om bord på bussen til Tour de Thy, hvor flere
virksomheder fik besøg af studerende og kandidater fra AAU på jagt efter et godt samarbejde og job. Her er hans indtryk af Touren og
de muligheder, et sådant arrangement skaber.
Deres holdning er nemlig, at bare de vil søge
job hos dem, så skal de nok få klædt dem på
med de nødvendige færdigheder.
Et sup e r ko n ce p t
Deltagerne på Touren var meget spørgelystne
og interesserede i de enkelte virksomheder, og
nogle gange var interessen så stor, at vi næsten måtte slæbe dem ud til bussen for at holde tidsplanen. De studerende og kandidaterne
fik jo en god mulighed for at få kendskab til
virksomheder, der ikke er meget synlige i dagligdagen. Man hører typisk om Vestas, Danfoss
og Grundfos, men hvem kender Cimbria, IdealCombi eller Kellpo? Det er jo de færreste, der
selv tager ”ud i det blå” og kigger på virksomheder i Thy og får en rundvisning og en præsentation. Undersøgelser viser, at de studerendes kendskab til Thy er meget ringe, og at den
smule kendskab, de har til området, er gennem
turistattraktioner og naturområderne. Vi slås
med en del negative forestillinger og fordomme, der sjældent har rod i virkeligheden, men
som alligevel kan have en væsentlig effekt på
tiltrækning og fastholdelse af højtuddannede.
Tour de Kommune er et super koncept, hvor vi
som lokal erhvervsservice får mulighed for at
vise vores små og mellemstore virksomheder
frem. Det er i dag ekstremt svært at få hul igennem til de studerende og få vist, hvilke komplekse og, i vores øjne, fantastiske virksomheder, der findes uden for cykelafstand af AAU.
Jeg havde ret høje forventninger til de studerende og AAUs evne til at ”sælge” en tur til Thy,
og jeg blev derfor utrolig lettet og glad, da Karrierecentret meldte, at turen var udsolgt.
Jeg var også lidt nervøs for, om der kunne være
et forventningsgab mellem virksomhederne og
de studerende og kandidaterne. Det var jo første gang, vi prøvede en sådan tur, og vi vidste
ikke helt, hvad vi kunne forvente, og hvordan vi
skulle klæde vores virksomheder på inden besøget. Men virksomhederne var MEGET åbne,
og selvom de ikke havde konkrete stillinger,
der passede 100 % til de titler og færdigheder,
deltagerne havde, så betød det ikke så meget.
DIMITTENDGUIDE 2013
28
En un ik mulighed for d e
st ud erend e
Thy står over for en større udfordring i forhold
til at skabe et positivt ry og image af området,
der gavner tiltrækningen af både studerende
S PA R K D Ø R E N I N D
og højtuddannede, så Tour de Thy ramte helt
plet og gav jo en unik mulighed for at afsøge markedet og danne sine egne indtryk af et
smukt område.
Job- o g k ar r i e re m u l i g h e d e rne
e r KÆMPE sto r e
I vores område slås selv store virksomheder
med rekrutteringsproblemer, og det er en stor
hindring for vækst. Nogle virksomheder har sågar etableret fjernafdelinger i universitetsbyer
for at få de rigtige kompetencer ansat. De store
virksomheder har flere ressourcer og i mange
tilfælde en fast strategi for, hvordan og hvilket
budskab, de gerne vil have frem. Da de også
ofte har højtuddannede ansat, kender de deres kompetencer, og dette har stor betydning i
forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere. Mange små og mellemstore virksomheder har en traditionel annonceringsmåde efter
ny arbejdskraft, hvilket giver en begrænsning
i synligheden over for de studerende, som er
meget mere online-søgende. Derfor er Tour de
Kommune en god mulighed for en lille virksomhed til at få lov at præsentere sig over for
en stor gruppe studerende og potentielle medarbejdere.
ler mellemstor virksomhed i vores område, er
kæmpestore. En højtuddannet i en sådan virksomhed er jo ikke låst i faste stereotype stillingsbetegnelser. De vil virkelig få lov at udfolde sig ud over alle grænser og skabe deres
egne rammer for jobbet. Deres meninger og
holdninger vil helt sikkert have større betydning, end hvis de startede som trainee nr. 48
i A.P. Møller. De vil simpelthen starte højere i
hierarkiet i en lille eller mellemstor virksomhed. Når man har slået sig ned (og DET er billigt), stiftet familie og fået børn, så opdager
man også, at det er ok, at der kun er 2-3 cafeer at vælge imellem i gågaden. Fritidstilbud
er der masser af, og med leveomkostningerne
i UdkantsDanmark er der rigeligt råd til en ordentlig bil og en bil nr. 2.
Som afrunding vil jeg sige, at Touren var med
til at nedbryde fordommene om, at det kun er
Nationalpark Thy, oplevelsesøkonomi og folk
i nationaldragter med halm i træskoene, der
eksisterer hos os. Så hvis du vægter tryghed
for dine børn, rent miljø og ikke mindst spændende jobudfordringer – så SKAL du søge i UdkantsDanmark – og gerne i Thy.
De fordomme, der er om områdets ringe kultur- og fritidstilbud, er selvfølgelig en faktor,
der spiller ind, før man søger job. Men de jobog karrieremuligheder, der findes i en lille elDIMITTENDGUIDE 2013
29
S å h v is du
væ gter
tr y ghed for
dine b ø rn , rent
mil j ø og ikke
mindst spæ n dende j o b udfordring er – s å S K A L
du s ø ge i U d k a nts D a nm a rk
– og gerne i
T h y.
S PA R K D Ø R E N I N D
U opfordret a ns ø gning
- design dine dr ø mme j o b …
Elin N i e l se n
Indehaver af Explicit,
kommunikationsindianer UGH
Søger du også uopfordret? Eller er du blandt
de helt ufatteligt modige mennesker, der nøjes med at søge på opslag – og dermed accepterer at lægge arm med 300 andre, inkl.
alle dem med 5 års erfaring.
Du ved godt, at det er en ualmindelig god idé at
søge uopfordret, men får du det alligevel ikke
gjort? Forekommer det lidt uhåndgribeligt, når
du ikke har et stillingsopslag at gå efter? Måske tænker du, det kan virke op ad bakke at
mase sig på, selv om de ikke pt. mangler nogen
i de pågældende virksomheder? Eller er det
bare placeret for langt nede på din to do-liste?
Jobd e si g n me d æ gt e e nt u s i a s m e
Tænk sig at kunne designe sit eget drømmejob. Fatter ikke, nogen vil lade den chance gå
sig forbi.
Hvordan? Du kan gribe uopfordret ansøgning
an på flere måder. En opskrift:
❚ S tart med at skrive alle de mange forskellige arbejdsopgaver ned, du gerne vil udføre
de næste par år – uden i første omgang at
tænke på, hvad stillingen hedder og hvilken
virksomhed, det skal være hos.
❚ Gruppér så arbejdsopgaverne logisk – inddel
fx i 3-4 forskellige job.
❚ Skriv jobbeskrivelserne, som du ville ønske,
de selv havde kreeret dem, målrettet på at
kunne opfyldes på fantastisk vis af dine unikke kompetencer: Faglige, personlige og sociale.
❚ Find spændende titler til stillingerne. Titler,
der forundrer, lokker, lyder poweragtige…
❚ Find ca. 5 virksomheder for hver af dine ønskejob: Private, offentlige, projekter, fonde,
frivilligorganisationer osv.
❚ Research: Hvilke stillinger har de allerede?
Hvor i organisationen vil du passe bedst ind?
Find relevant kontaktperson mv.
❚ Vær grundig med at liste, hvilke behov – erkendte som uerkendte, du vil opfylde for dem.
❚ U dsend ansøgningerne sammen med tilhørende jobbeskrivelse i et tempo, der passer
med, at du kan overkomme at følge op på dem.
❚ Nyd det!
De t me d t it le r n e
Måske kan det hjælpe dig med at bryde igennem, hvis dine forslag til stillinger hedder noget usædvanligt? Noget, der kræver, at man
lige dvæler et øjeblik ud fra sit behov om at
fylde betydning i et relativt ukendt ord. Vi vil
jo så gerne, at de lige bliver 5 minutter længeDIMITTENDGUIDE 2013
30
re. Hvad kunne det være? Strukturtroldmand,
Podieartist, Lygteholder, Tænketankpasser,
Mental flyttemand, Lytteekspert, Metodevulkan, ForandringsAgent, OverbliksKreatør, Indpisker, Social Netværksgenerator, KulturAdapter, Økonomidressør, Trivselsdirektør, Network
keeper… En spændende titel kan jo også være
udgangspunktet for din egen udvikling af stillingens indhold.
Din he n ve n delse kom m er j o
uin v iteret…
...derfor skal du virkelig lægge dig i selen og
tænke i positiv døråbning. Smil, mens du trykker på send-knappen! Vift dem om næsen med
saftig mulighedstænkning, invitér dem med på
et attraktivt fremtidsscenarie. Giv den gas.
Følg gerne den gode gamle AIDA-model her.
Skab Attention på alle mulige og umulige måder; sjovt foto, spændstigt ordvalg, flot layout…
Væk deres Interesse ved at være nytænkende
og mulighedsorienteret ind i deres sfære. Pir
deres Desire med at liste alle de lækre processer og resultater, du kan skabe for dem. Der må
drømmes. Invitér dem til at tage Action – eller
endnu bedre; informér dem om, at du ringer
i morgen for at aftale et lille møde, hvor de
kan forvente fuld åbning af godteposen, måske
en liste med gode ideer eller et minioplæg om
mulighederne i Australien, hvor du har været
i praktik. Andet?
S PA R K D Ø R E N I N D
Gør d i n e h ose r e kst r a g rø nne
Tilbyd dem da gerne noget, som de kan nyde
godt af – uden ansættelsestvang. Noget, du
gerne vil byde på, som er potentielt lukrativt
for dem. Hvad kunne det være? Et inspirerende fyraftensoplæg, en frisk miniundersøgelse
af et marked/kundetilfredshed/serviceniveau
– evt. via en veludført mystery shopping, en
givtig rådgivningssession, en trend forecast,
arrangering af en event, noget research eller
idéudvikling – fortsæt selv listen. Lav et pænt
”gavebevis” på den (n)ydelse, de kan få, billigt
eller gratis – med en udløbsdato på bestilling.
H vad tro r d u ?
Gør det det nemmere og mere trygt at ansætte
dig, hvis du allerede har leveret noget til dem?
Bliver man sulten efter mere, når man har fået
en lækker appetizer? Er det en lettelse for dem
tidsmæssigt og økonomisk, at de allerede kender til dig, når de står og skal slå en stilling op?
Vil det åbne flere veje, hvis du i første omgang
kan fås som freelancer? Få da lige et CVRnummer – nemt for dem – gratis for dig. Så
kan du bare lige skrive en faktura. Hvilke 3-5
ydelser kunne du sælge enkeltvis?
A fsæt i n e t wo rk i ng
Hvor lander din uopfordrede ansøgning blødest? Det gør den hos de personer, som alle-
rede har mødt dig i en eller anden netværkssammenhæng. De er primede med det gode
indtryk af dig. Du kan referere til jeres møde og
fortælle om, hvordan det fyrede max op under
din inspiration at møde ham, høre om firmaet
og deres nye tiltag osv. Sådan á la ”Merci – fordi
du er til!” Så du skal jo seriøst til at networke
nu! I formelle netværk, i løse netværk, på konferencer og til andre stime-arrangementer, til
fester, over det hele! Start og dyrk din visitkortsamling.
In vit é r o g in sp ir é r
En anden ekstragevinst fra dig kunne være, at
du vedlægger en relevant artikel eller statistikoplysning, som kan berige deres hverdag eller
fremtidsdrømme. Du kunne også gøre dem opmærksom på et arrangement, som kunne være
noget for dem, spørge, om de kommer – og deltager du selv, kunne du jo byde på en kop kaffe
efterfølgende. I ligeværdshøjde.
Klicheernes nye holdeplads:
❚ God til at holde mange bolde i luften (30 års
patina)
❚ Fleksibel og dynamisk (brug andre ord)
❚ Jeg vil gerne arbejde med mennesker (tyndt)
❚ H ar med stor opmærksomhed læst (nå, du
småsov ikke?)
❚ Jeg håber at have vakt interesse (håb henne
i kirken)
❚ Jobbet lyder spændende (helt udvandet)
❚ Stiller mig til rådighed med yderligere oplysninger (ja, hvad ellers?)
❚ Jeg er en ung pige på 24 (nej, du er faktisk en
voksen kvinde)
❚ Jeg vil gerne søge om jobbet som… (overflødig oplysning)
❚ I overensstemmelse med tidligere anførte
(slet)
❚ Hvilket i overvejende grad må siges at være
kongruent med… (gab)
Sk r iv læ se væ r digt
Brug dit eget personliggjorte sprog. Skin igennem. Smit med din begejstring. Find på nye
spændende ord og metaforer. Giv dine læsere
en oplevelse. Lad endelig være med at kede
dem ihjel med stive, formelle og alt for ofte
brugte vendinger. Jeg har lige organiseret en
langtidsparkering for nogle af de der tyndslidte
og iltfattige udtryk:
DIMITTENDGUIDE 2013
31
S å nu sk a l
du væ rsgo
a t tr æ kke ud
i o v erh a lings b a nen …
Hvis du har
mere end jord
i hovedet
DLBR er et landsdækkende partnerskab
mellem 32 rådgivnings- og vidensvirksomheder. Vores mere end 3.300 medarbejdere rådgiver 40.000 landmænd og
10.000 kunder fra andre dele af dansk
erhvervsliv.
dlbr.dk/job
Jo b b a nk . a a u . dk - din v e j til k a rrieren !
I AAU Jobbank kan du som studerende søge
relevante studiejob, praktikpladser og projektsamarbejdsmuligheder, og som færdiguddannet kan du søge relevante job inden for alle
studieretninger.
nordjyske akademikere. Derfor er det også her,
du kan finde et relevant studiejob, praktikplads
eller fuldtidsjob.
M a n g e n or dj ys k e j o b
Jobbankens søgefunktion er multifunktionel,
så man både kan søge på sit uddannelsesområde og det arbejdsområde, man ønsker at arbejde indenfor. Desuden kan man søge på geografisk område og hvilken type job, man søger.
Søgefunktionen giver altid mulighed for at udvide søgningen, hvis første søgning ikke giver
det ønskede resultat.
AAU Jobbanken adskiller sig fra de øvrige jobbanker for akademikere, idet den indeholder en
stor mængde nordjyske job. Jobbank-teamet
arbejder koncentreret med at opsøge nordjyske virksomheder og opfordre dem til at søge
deres nye medarbejdere via AAU Jobbanken,
da denne jobbank er den oplagte indgang til de
Go de sø g e kr it e r ie r
Me g e t me r e e nd still ingsopslag
Jobbanken indeholder meget mere end job,
studiejob, praktik og projektforslag. I jobbanken
kan du også finde masser af gode råd til den
gode ansøgning og det gode cv, jobsamtaler og
artikler, hvor virksomhedernes HR-konsulenter
udtaler sig om, hvad de lægger vægt på, når de
ansætter nye medarbejdere. Desuden kan du
også finde en lang række virksomhedsprofiler,
hvor du kan læse om virksomhedernes fagområder, brancher og virksomhedskultur.
www.jobbank.aau.dk
Nyuddannede med en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse bør regne lidt på fremtiden her:
IAK fusionerer med AAK den 1. juli 2013 og
X=Danmarks billigste a-kasse for dig
I IAK er vi godt klar over, at nyuddannede har meget andet, de gerne vil bruge
deres første løn på end os. Men du skal nok lige prøve at regne ud, om det ikke er
et rigtigt dumt sted at spare. For hos IAK kan du komme i godt selskab med landets laveste kontingent for akademikere. Alle vores medlemmer er nemlig folk
med en højere teknisk uddannelse, som er vant til at regne sig frem til de bedste
løsninger. Det er der 76.000, der allerede har gjort. Hvis du også kan regne den
ud, er du mere end velkommen.
DIMITTENDGUIDE
33
bliver landets suverænt største a-kasse for akademikere.
2013
S k y d gen v e j til j o b b et
St ig M agn u sse n
Konsulent hos MA, Magistrenes A-kasse
Såfremt du ikke er en af de heldige, som allerede har et job på hånden, når du afslutter
din uddannelse, kan det opleves som en ret
vanskelig fase, du står over for. De gode job
hænger jo ikke på træerne, og din jobmæssige fremtid eller karriere tegner sig måske
ikke helt så lysende klar, som du kunne ønske dig.
For at lette overgangen fra studie til job, og for i
det hele taget at få flere akademikere ud på det
private arbejdsmarked, har der helt tilbage fra
1980´erne været en række ordninger, som har
haft til formål at hjælpe højtuddannede på vej
til arbejdsmarkedet. Der findes også i dag sådanne ordninger, du kan bruge til at få erfaring
med. Erfaring som ofte kan være nødvendig for
at komme videre i det store spil om jobbene.
Viser det sig at være vanskeligere, end du troede, findes der som nævnt en række alternative muligheder, du kan bringe i spil for at få
job eller relevant joberfaring.
I denne artikel vil jeg præsentere de støtte- og
tilskudsordninger, der findes i 2013. Vær opmærksom på at ordningerne kan blive justeret
i løbet af året.
Videnpilotordningen
En ordning etableret for at støtte mindre virksomheders innovation og vækst via ansættelse
af akademikere til specifikke udviklingsopgaver. Ordningen er således en erhvervspolitisk
ordning, som administreres af Forsknings- og
Innovationsstyrelsen.
Skal virksomheden derimod kunne godkendes
til at få en videnpilot ansat til en udviklingsopgave, skal en række krav opfyldes, bl.a. skal
virksomheden være privat, have mellem 2 og
100 ansatte, og højst have 5 højtuddannede
ansat i forvejen.
Godkendes virksomheden, ansættes den højtuddannede i 6-12 måneder, og virksomheden
får et tilskud til lønnen på 12.500 kr. månedligt. Selve den løn, du skal have, er et forhandlingsspørgsmål mellem dig og virksomheden.
Din fagforening kan give dig gode råd i forbindelse med lønspørgsmål, og de faglige foreninger har ofte et ret godt indblik i lønniveauet for lignende stillinger eller måske endda i
den pågældende virksomhed.
Der er gennem de senere år etableret over 500
videnpilotstillinger i Danmark, og der er netop
givet en ny bevilling, som har givet udvidet adgang til videnpilotordningen.
Du kan læse mere om videnpilotordningen, og
hente de relevante skemaer på www.videnpilot.dk
Særlige nordjyske tiltag
I forhold til de øvrige ordninger, som omtales
her, betyder det, at en ansættelse som videnpilot giver erhvervserfaring, som tæller både
på cv’et og i relation til dagpengereglerne. Det
betyder også, at der ikke er krav om, at en
højtuddannet, potentiel videnpilot overhovedet skal være tilmeldt som arbejdsløs.
DIMITTENDGUIDE 2013
35
Vækstforum Nordjylland er meget opmærksomme på at give de højtuddannede bedre
mulighed for at spille en aktiv rolle i udviklingen af det nordjyske erhvervsliv. Vækstforum
har bevilget en del penge med henblik på at
skabe udvikling i det nordjyske erhvervsliv og
samtidig fastholde en større del af de højtuddannede i regionen.
Dels har Karrierecentret på AAU fået midler til
”Projekt Jobstrategi”, som skal fremme overgangen fra studie til job via en række tilbud
til studerende, nyuddannede og til virksomheder i landsdelen, se mere på www.jobstrategi.
aau.dk
Dels har man i 2012 etableret projektet ”Yderlig Vækst”, som især giver virksomheder beliggende uden for Aalborgområdet nogle fordelagtige tilskudsmuligheder i forbindelse med
ansættelse af højtuddannet arbejdskraft. På
dette program er der i andet halvår af 2012
ansat over 50 højtuddannede nordjyder i små
eller mellemstore private virksomheder. Det
er et erhvervsfremmeprogram, og ansættelse
anses ligesom i videnpilotordningen som et almindeligt job.
den arbejdsløse skal udarbejde en jobplan. En
jobplan er en kontraktlig ramme omkring den
enkelte aktivering. Du kan se de relevante
blanketter på www.jobnet.dk
Private virksomheder har i mange tilfælde
mulighed for at få løntilskud til at ansætte en
arbejdsløs, såfremt den pågældende har været ledig i mindst et halvt år/26 uger. Ledighedskravet gælder dog ikke eneforsørgere og
personer over 50 år. Det løntilskud, der typisk
bruges i forbindelse med ansættelse af højtuddannede, udgør i størrelsesordenen godt 70
kr. i timen eller over 11.000 kr. månedligt og
gives typisk i en periode på 6 måneder.
Læs mere om dette program på http://www.
startvaekst.dk/vhnordjylland.dk/yv-hoejtuddannede
Lønnen aftaler du selv med virksomheden,
men i lovgivningen hedder det, at den skal
svare til den sædvanlige overenskomstmæssige løn. Mange mindre virksomheder har
ikke overenskomst, og det kan derfor være
en god idé at undersøge lønniveauet for en
tilsvarende stilling og lønniveauet i virksomheden, selvom det kan være ret svært at finde ud af.
Ansættelse med l ø ntilskud
i en pri vat v irksomhed
Ansættelse med lø ntilskud
i det offentlige
Ordningerne ”ansættelse med løntilskud” i
en offentlig eller privat virksomhed og ”virksomhedspraktik” er redskaber til aktivering
af registrerede arbejdsløse. Det er beskæftigelsespolitiske foranstaltninger, som derfor
kræver godkendelse af kommunens jobcenter, ligesom jobcentret også i samarbejde med
På offentlige arbejdspladser gælder lidt andre regler med hensyn til løntilskudsansættelse. Her er der som udgangspunkt ikke noget
specifikt krav til, hvor lang tid man skal have
været ledig, men jobcentret skal stadig som
myndighed godkende en aftale om en løntilskudsansættelse.
DIMITTENDGUIDE 2013
36
I en offentlig ansættelse med løntilskud er der
lagt et lovmæssigt loft over lønnen. Lønnen
i offentlig ansættelse med løntilskud svarer
derfor til din dagpengesats.
Arbejdsgiveren skal oven i dette betale det
fulde pensionsbidrag svarende til den overenskomst, du ansættes på. Det er værd at
bemærke, at pensionsbidraget ikke er omfattet af noget loft, og det skal derfor følge
din overenskomst, som om du havde været
ansat på almindelige vilkår. Du optjener også
ret til feriepenge i en ansættelse med løntilskud. Det er derfor, det koster en offentlig
arbejdsgiver et mindre beløb at have dig an-
til at afklare, hvorvidt et bestemt arbejdsområde er noget for dig. Er du under 30 år og
helt uden erhvervserfaring fra din uddannelse,
kan du få bevilget virksomhedspraktik i op til
8 uger.
Du får dagpenge under din virksomhedspraktik, og det koster ikke arbejdspladsen noget at
have dig tilknyttet i praktikperioden.
Virksomhedspraktik anvendes i praksis meget forskelligt. Nogle følger simpelthen en eller flere ansatte som fluen på væggen, mens
andre har brugt en praktikperiode til at løse
mindre opgaver på arbejdspladsen eller endog
til at arbejde på projektansøgninger med det
formål at fremskaffe midler til en fremtidig
ansættelse. Fælles for alle er, at det kan være
et godt springbræt til at få nye indsigter og
nye kontakter til det personlige netværk, som
er vigtigt i jobsøgningen.
6 ugers selvva lgt udda nnelse
sat i løntilskud, da tilskuddet fra jobcentret
ikke helt dækker de samlede lønudgifter til
en akademiker.
En anden god mulighed er den vifte af kurser,
der betegnes som 6 ugers selvvalgt uddannelse. Som nyledig har du ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, såfremt du opfylder følgende betingelser:
munikation, coaching, ledelse, forretningsforståelse o.m.a.
Kurserne på akademi- og diplomniveau er på
et fagligt niveau, som teoretisk og metodisk
ligger noget under det videnskabelige niveau,
du har tilegnet dig gennem dine år på et universitetsstudie. Til gengæld giver kurserne
en faglig opkvalificering inden for et udvalgt
område, hvor du får nogle operationelle redskaber og lærer at arbejde mere praksisorienteret, end mange har været vant til på universitetet.
Blandt de nyuddannede oplever vi en stor tilfredshed med disse kurser, som giver ECTSpoint og dermed papir på nogle specifikke
kompetencer, som kan være nyttige i den videre jobsøgning og forhåbentlig også i det job,
du finder.
På A-kassernes hjemmesider kan du som regel finde en beskrivelse af proceduren og links
til kursusudbyderne, som du typisk også vil
blive præsenteret for på det første møde, du
indkaldes til af din A-kasse straks efter, du har
meldt dig ledig på jobcentret eller på www.
jobnet.dk.
Afslutning
Din A-kasse og din fagforening er klar med
gode råd om, hvordan du får mest udbytte ud
af en ansættelse med løntilskud, hvis du skulle blive i tvivl.
Virksomhedspr a ktik
Du har som ledig mulighed for at skaffe dig en
virksomhedspraktik i en offentlig eller privat
virksomhed. En sådan praktikperiode kan vare
op til 4 uger og har til formål at være en hjælp
❚ Du skal være fyldt 25 år.
❚ Du har ikke deltidsarbejde, hvor du er omfattet af et opsigelsesvarsel.
❚ K urset skal være afsluttet, før du når 39
ugers ledighed.
❚ K urset udbydes på videregående niveau,
hvilket her vil sige på akademi- eller diplomniveau.
Frygt ikke aktivering. Aktivering er noget,
mange højtuddannede stifter bekendtskab
med, hvis ikke det lykkes at finde et job ret
hurtigt. Det bedste udbytte af en aktivering får
du som regel, når du selv har været aktiv for at
aftale en frivillig aktivering med en arbejdsgiver eller med et uddannelsessted.
Der udbydes kurser i projektledelse, grafisk
design, sociale medier, projektstyring, kom-
”Tvangsaktivering” af den type, du tvinges ud
i med trusler om at miste din ret til dagpen-
DIMITTENDGUIDE 2013
37
ge, fungerer naturligvis ikke for veluddannede
mennesker. Det kommer der sjældent noget
godt ud af.
Aktiveringen forestås af jobcentrene, men i
praksis bliver en stor del af de højtuddannede udliciteret til private aktører, som varetager jobcentrenes opgaver, og som overtager
jobcentrenes myndighed på dette område. Oplevelserne af aktivering er langt fra entydige,
for nogle åbner det nye muligheder, og for andre bliver det en stressfaktor.
Det er i mange situationer en god idé, at du
rådfører dig med din egen A-kasse og fagforening om dine rettigheder, pligter og muligheder, så du ikke løber vild i det regelbureaukrati, som mange før dig har oplevet at møde
efter studiet. Vi er mange, som står klar med
en hjælpende hånd, og du må endelig henvende dig.
Hv15 du 3r l1g3 så
g0d t1l t4l s0m t1l
b0g5t4v3r.
Vi søger nye, begavede kollegaer. Læs mere på karriere.deloitte.dk
Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited
DIMITTENDGUIDE 2013
38
Ve j en til dr ø mme j o b b et
Stik imod sin oprindelige plan begyndte Kasper sin jobsøgning lang tid før, han blev færdig med sin uddannelse. Det skulle imidlertid vise sig at være en klog beslutning, idet
drømmejobbet var opslået 8 måneder før tiltrædelsestidspunktet. Det betød, at Kasper
havde god tid til at lade den mærkelige følelse af at have afsluttet sin uddannelse bundfælde sig, uden samtidig at skulle have fokus
på jobsøgning.
For Kasper var drømmejobbet en stilling hos
Deloitte BPS i Aalborg, hvor man hjælper kunderne med drift og optimering af deres økonomifunktion – det kan være midlertidig assistance eller outsourcing for en kortere eller
længere periode. Jobbet byder på rigtig mange interessante udfordringer, og Kasper følger
samtidig et meget spændende og omfattende
uddannelsesforløb, så han konstant udvikler
sig i jobbet.
E n god v ens råd
Kasper havde egentlig ingen planer om at
begynde sin jobsøgning inden specialeskrivningen – dels syntes han, at der var lang tid
til dimissionen, og dels vidste han ikke, hvor
han skulle begynde sin jobsøgning. Heldigvis
blev der vendt op og ned på denne indstilling,
Kasper fortæller: ”Ved et besøg i København
havde jeg en rigtig god snak med en ven, som
selv var blevet færdig sommeren forinden.
Han havde startet sin jobsøgning tidligt og
sagde, at jeg bare skulle kaste mig ud i det og
komme i gang. Så jeg gik i gang med at kigge
på en masse jobopslag på Jobindex og andre
jobdatabaser, og mod min forventning dukkede der faktisk en del stillinger op, også nogle
hvor de søgte studerende, som afsluttede deres uddannelse den kommende sommer. Stillingen, jeg endte med at få hos Deloitte, havde
fx allerede ansøgningsfrist den 23. januar, så
jeg er rigtig glad for, at jeg kom i gang tidligt”.
E t potentielt drømmejob
Navn: Kasper Magnussen
Fødeår: 1986
Uddannelse: Cand.merc,
International Virksomhedsøkonomi
Dimittendår: 2012
Nuværende beskæftigelse:
Assistant Consultant, Deloitte
BPS (Business Process Solutions)
DIMITTENDGUIDE 2013
39
Kasper blev kaldt til samtale hos Deloitte, en
samtale der lagde et vist pres på ham, eftersom han så stillingen som et potentielt drømmejob. Kasper tænker tilbage på samtalen:
”Da jeg blev indkaldt til samtale, var jeg helt
vildt glad, men samtidig blev jeg også hurtigt
nervøs for, hvordan samtalen skulle gå, for jeg
ville bare så gerne have jobbet.
Derfor brugte jeg rigtig lang tid på at forberede mig til samtalen, for jeg ville være helt
sikker på, at jeg gjorde det så godt, som jeg
nu kunne, og så måtte det briste eller bære.
I forbindelse med forberedelserne var Karrierevejviseren, som jeg fik på Karrierecentret,
et virkelig godt værktøj, da den indeholder en
masse brugbare råd om, hvad man kan forvente til en jobsamtale. I timerne op til samtalen var jeg meget spændt, men da jeg sad inde
til samtalen, faldt der egentligt hurtigt ro på,
fordi det var nogle virkelig venlige mennesker,
som jeg sad overfor, og det blev til en spændende og god dialog, hvor de gav sig rigtig god
tid til at finde ud af, hvem jeg er som person”.
K lædt på til udfordringerne
Kasper fik som nævnt jobbet, og eftersom stillingen var tiltænkt en nyuddannet, følger han
sammen med de andre, der begyndte i samme
type job samtidig, et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb. ”For at forberede os til den første tid som konsulenter i BPS, startede vi alle
35 på et to ugers internt uddannelsesforløb
i Portugal kaldet Graduate Academy. Det var
et meget spændende ophold, som gav nogle
virkelig gode værktøjer, som man kan bruge i
den første tid som nystartet konsulent. Samtidigtvar turen også en rigtig god mulighed for
at danne et netværk på tværs af de forskellige
afdelinger.
Efter turen til Portugal kom tiden, hvor jeg
skulle have min første arbejdsdag på kontoret. Det var rigtig spændende, men på grund af
turen til Portugal følte jeg mig godt forberedt,
og jeg følte, at jeg allerede kendte en masse til
hverdagen i Deloitte”, siger Kasper.
Gør brug af venner, familie og ikke mindst Karrierecentret, når du skal skrive ansøgning og
cv.
Det interne uddannelsesforløb har rustet Kasper på en anden måde end hans universitetsuddannelse, fordi mange af de udfordringer,
han møder i sit daglige arbejde, ikke er sammenlignelige med de problemstillinger, han
lærte om, da han var studerende.
Det er en kæmpe hjælp, når andre giver feedback på ens ansøgning. Personligt troede jeg,
at mit cv var lige, som det skulle være, men
ved en vejledning på Karrierecentret fik jeg inspiration til en masse forbedringer, der gjorde
mit cv endnu mere skarpt”.
Kasper vurderer dog, at hans uddannelse fra
AAU har givet ham en ganske væsentlig kompetence: ”Måden, man har lært at arbejde med
udfordringer/problemstillinger og håndtere
disse på, mens man studerede, gør, at man er
godt rustet til at klare opgaven. Jeg tror derfor,
at evnen til at håndtere og tackle udforinger/
problemstillinger er den vigtigste kompetence, som jeg har taget med videre fra AAU. Det
er også noget, der bliver lagt vægt på i mit nuværende job, da man konstant møder nye og
anderledes udfordringer”.
Tag imod hjælp
Med tilbageblik på sit eget jobsøgningsforløb
giver Kasper nyuddannede følgende ord med
på vejen: ”Først og fremmest synes jeg, at det
er vigtigt, at man begynder tidligt med at søge
job. Man behøver ikke nødvendigvis at sende
en masse ansøgninger, men bare det at man
læser en masse jobopslag og gør sig nogle
tanker om, hvilke job der kunne være interessante. Det er et stort skridt på vejen.
DIMITTENDGUIDE 2013
40
12290 KIRK & HOLM
I joined MITAS because I wanted to learn
everything about the oil & gas industry
Month 7
Esbjerg is the Energy Metropolis of Denmark,
and through projects and courses, I get handson experience with the offshore industry. I
have also gained a valuable network, that I
look forward to expand further during my next
work placement in Qatar.
Line Stenstad
Engineer
MAERSK OIL
Danish Business Unit
Kanalen 1
6700 Esbjerg
Read more about Maersk Oil and your career
opportunities at www.maerskoil.com. You are also
welcome to contact HREsbjerg@maerskoil.com
D e f ø rste erf a ringer
– n y udd a nnet i j o b
Th ea T e gtme j e r
AC-fuldmægtig i Viborg Kommune
Du består din sidste eksamen, får eksamensbeviset i hånden og forlader universitetet med rygsækken fuld af kompetencer.
Du finder dit første job og skal vænne dig
til en hverdag, der adskiller sig markant fra
livet som universitetsstuderende. Du skal
forholde dig til nye kolleger, en ny kultur
og en hverdag, hvor arbejdstiden er i faste
rammer. Thea Tegtmejer har læst Sociologi
på AAU, og få måneder efter dimissionen fik
hun job som AC-fuldmægtig i Viborg Kommune – først med løntilskud og siden på almindelige betingelser. I denne artikel deler
Thea sine erfaringer fra sin første tid som
nyuddannet på arbejdsmarkedet med dig.
Brugba rt a rbej de
M yten om kommunalt ansatte
Da Thea stod med sit eksamensbevis i hånden
i sommeren 2011, var hun parat til den omvæltning, det var at komme ud i ”det virkelige
liv”. Hun fortæller: ”Jeg kan huske, at jeg glædede mig rigtig meget til at komme ud ”i det
virkelige liv” og lave noget, som blev brugt til
noget, og det er jeg virkelig kommet til. Det, vi
laver, får på en eller anden måde altid en meget handlingsorienteret vinkel, hvor vi spørger
os selv: ”Hvad gør vi med dette fremadrettet?
Hvilke løsningsmuligheder er der i det her?
Hvad skal der til?””.
Med sin ansættelse i Viborg Kommune har
Thea fået afkræftet myten om kommunalt ansattes ineffektivitet: ”Jeg synes faktisk, at der
er et højt niveau både fagligt og i forhold til
opgaveeffektivitet. Men jeg skulle lige vænne
mig til, at systemet er så hierarkisk opbygget,
som det er; umiddelbart syntes jeg, at det virkede som en ulempe, at de, der sidder med en
stor viden inden for det område, de arbejder
med, ikke er dem, der tager beslutninger om,
hvad der skal ske på området. Men taget i betragtning hvor stor organisationen er, er man
nødt til at have nogle centrale beslutningstagere. Og så kan man jo som medarbejder være
med til at forme et godt beslutningsgrundlag
for dem, der skal tage beslutningerne – og lederne lytter jo rent faktisk også til, hvad medarbejderne synes”.
Theas arbejdsopgaver har således et anderledes sigte end det, hun beskæftigede sig med
på universitetet. En anden positiv omvæltning
for Thea er, at andre mennesker har brug for
det, hun laver. Som de fleste nyuddannede har
Thea dog oplevet begyndelsen på arbejdslivet
som ret hård, fordi man på kort tid får så megen ny viden. Hun husker tilbage: ”Det har taget mig tid at lære organisationen at kende,
og der er ting, der er så selvfølgelige for andre, at man godt kan føle sig lidt dum, tredje
gang man spørger om noget, man ikke helt har
forstået. Og så er det bedste og værste på en
gang nok, at man lærer helt vildt meget den
første tid. Det er jo fantastisk at få en masse
nye redskaber, men det er også hårdt. Jeg sov
meget tungt på vej hjem i bussen den første
tid”.
DIMITTENDGUIDE 2013
42
Svært at gi v e slip
Theas arbejdsdage er meget forskellige: ”Nogle dage er meget administrative med referater, opsamlinger og planlægningsmøder, andre dage agerer jeg proceskonsulent og løber
rundt med en flipover og post-its som mine
vigtigste redskaber og forsøger at løse udfordringer på en kreativ måde. Jeg har også fordelen af at kunne have en hjemmearbejdsdag
en gang imellem. Det er især godt, hvis jeg har
et større projekt, som jeg virkelig skal fordybe
mig i. Mine dage kan være meget forskellige.
Jeg kan godt lide, at jeg ikke bare sidder på
min pind hele dagen, dag ud og dag ind.
Jeg arbejder på forskellige projekter, og nogle
gange er der deadlines, der ligger tæt op ad
hinanden. Dér kan jeg godt have rigtig travlt.
Jeg skal stadig lære at slippe projekterne – at
jeg ikke lige kan tage nogle dage ekstra for at
få en anden vinkel på eller undersøge en teori,
der virker relevant i forhold til emnet. Det, synes jeg stadig, er svært”.
AAU - kompeten cerne g ø r gav n
Det er Theas oplevelse, at hun bruger de kompetencer, hun tilegnede sig i sin tid på universitetet. Hun fortæller: ”Jeg har haft rigtig god
gavn af min erfaring med interviewteknik og
det at tematisere og analysere store mængder materiale. Jeg har efterhånden interviewet rigtig mange borgere og medarbejdere i
mit arbejde inden for mange forskellige områder og analyseret materialet efterfølgende.
Det er noget af det, jeg virkelig godt kan lide
at lave, så det er fedt, at jeg får lov til at lave
så meget af det – se på, hvad der rører sig i
den virkelige verden og hvilke mønstre, der er
i det. Og hvad det er, der gør, at det forholder
sig sådan, og hvad vi så gør ved det. Lige nu er
vi i gang med at evaluere nogle tiltag, som vi
satte i gang for nogle måneder siden. Der kan
jeg også bruge de grundlæggende redskaber,
jeg har inden for evaluering, selvom den måde,
vi evaluerer på, er anderledes i forhold til det,
jeg har lært på studiet”.
Du kommer med friske ø j ne
Thea har for længst overstået sin første tid
som nyuddannet, og det er på den baggrund, at
hun giver følgende gode råd til dig, der netop
har fået eksamensbeviset i hånden og er på
vej ud i det første job: ”Man skal ikke lade sig
slå ud af, at der er nogle ting, man ikke ved
og ikke kan til at starte med. Det er sjældent,
at man bare kan tage al sin viden og sine arbejdsmetoder fra universitetet med sig ind i
jobbet og så bare bruge dem fra dag ét. På
nogle områder starter man nærmest forfra,
og det ved ens chef og ens kollegaer som regel godt. Til gengæld har man den styrke, at
man ofte kan bringe nogle friske øjne på det,
der er noget helt selvfølgeligt for dem, der har
været der længe”.
DIMITTENDGUIDE 2013
43
Man skal
ikke lade
sig slå ud
a f, a t d e r
er nogle
ting, man
ikke ved og
ikke kan til
at s ta r t e
med.
Did you know?
Pumps account for 10% of the world’s electricity consumption
884 million people lack access to clean water
In 2025, the world population will have grown from 6 to 8 billion people
In 2025, 60% of the world population will live in cities
Working for a more sustainable future
Grundfos needs people who are ready
to put their energy and skills into
confronting some of the major challenges that the world faces. Climate
change. A fast growing world population. And a rapidly increasing rate
of urbanisation as exemplified by the
awe-inspiring megacities. Alongside
this, a growing middle class around
the world expects to see their level of
comfort rise.
These challenges are already putting
serious pressure on infrastructure and
natural resources. To avoid the worst
of the consequences, Grundfos has
made sustainability a top priority. We
believe it is important to act now.
How does this relate to Grundfos?
Grundfos has put sustainability at the
top of the agenda. To us, sustainability
is about further stepping up our efforts
to make Grundfos a leading green company. It is born from a concern about the
changing climate and the pressure on the
environment as the growing world places
greater demands on natural resources.
To address this, we have defined our purpose as follows:
Grundfos is a global leader in advanced
pump solutions and a trendsetter in water technology. We contribute to global
sustainability by pioneering technologies
that improve quality of life for people and
care for the planet
Perhaps you can help us use our existing technology and insight to make a
difference. Perhaps you have the key
to finding new ways. We would like to
hear from you.
R ekruttering
– 4 v irksomheder fort æ ller ,
h v a d de v il h a ’
Marie Ro p i e d A r il d s e n
Rekrutteringsleder hos Grundfos
Hvad lægger du vægt på,
når du modtager en ansøgning?
Vi lægger vægt på, at ansøgningen er målrettet både Grundfos og jobbet. Det er vigtigt, at vi
kan se, hvorfor ansøger er motiveret for netop
dette job. Standardansøgningerne duer ikke.
Hvordan forholder du dig til
uopfordrede ansøgninger?
Vi læser dem igennem i HR og sender dem, der
skiller sig ud til vores organisation. Her er det
vigtigt, at ansøgeren har formået at anskueliggøre, hvordan han/hun kan skabe værdi for
Grundfos. Vi lægger vægt på, at uopfordrede
ansøgere selv tager stilling til, hvor de kan bidrage og hvilke kompetencer/talenter, de kan
bidrage med.
Hvordan forholder du dig
til nyuddannede ansøgere?
Det kommer meget an på jobbet. Generelt er
det dog vigtigt, at du som nyuddannet også kan
vise, at du har formået at lave andet end at studere. Har du fx deltaget i frivilligt arbejde eller
haft studiejob, er det vigtigt også at fremhæve
dette og hvilke kompetencer, det har givet.
Hvad lægger du vægt på
ved en jobsamtale?
Forberedelsen – ansøgeren skal vise interesse
for jobbet og Grundfos. Det gøres allerbedst
ved god forberedelse og gode spørgsmål. Men
husk også at lytte til det, vi fortæller ved samtalen.
Hvordan bruger du test
i forbindelse med ansættelser?
Vi bruger en personlighedsprofil til vores samtale. Den bruges som et dialogværktøj og ikke
som en test.
Hvilke bilag bør man
sende med sin ansøgning?
Som nyuddannet er det altid en god idé at sende eksamensbevis med. Derudover kan du vedlægge relevante referencer.
An de r s Bach Jensen
Rektor på Hasseris Gymnasium
Hvad lægger du vægt på,
når du modtager en ansøgning?
Ansøgningen skal være kortfattet og skrevet i
et klart sprog. Man skal begrunde, hvorfor man
søger stilling på netop Hasseris Gymnasium.
Hvis man har undervisningserfaring fra en eller anden sammenhæng, er det endelig med
at nævne det.
Hvordan forholder du dig til
uopfordrede ansøgninger?
Jeg modtager dem gerne, og jeg bruger dem,
hvis det er relevant. Jeg gemmer ansøgninger,
som jeg muligvis vil kunne gøre brug af senere.
Hvilke bilag bør man sende
med sin ansøgning?
Eksamensbevis og evt. udtalelser fra tidligere
arbejdsgivere.
Hvordan forholder du dig til
nyuddannede ansøgere?
Dem ansætter jeg gerne.
DIMITTENDGUIDE 2013
45
Hvad lægger du vægt på
ved en jobsamtale?
Jeg lægger vægt på åbenhed, engagement,
fagligt overskud og tydelig lyst til at formidle
og undervise.
Hvordan bruger du test
i forbindelse med ansættelser?
Jeg bruger ikke test. Det hele beror på samtalen, hvori tillidsmand og en lærer fra hvert af
de fag, som ansøgeren skal undervise i, deltager. Jeg er selvfølgelig også med ved samtalen,
og det er mig, der træffer den endelige afgørelse om ansættelse.
Charlot te Stougaard Espensen
Partner i Weltklasse
Hvad lægger du vægt på,
når du modtager en ansøgning?
Personlighed! Det værste, der kan lande på
mit bord, er standardiserede ansøgninger. Hvis
min interesse skal fanges, handler det om at
sende en målrettet hilsen. En hilsen som emmer af motivation, personlighed og kreativitet.
Som modtager vil jeg være noget særligt. Ikke
bare endnu en virksomhed i bunken. Ansøgeren skal gøre sit forarbejde ordentligt og forholde sin argumentation til Weltklasses hverdag, opgaver og stil. Som kreativ virksomhed
har jeg også en forventning om at modtage
kreative ansøgninger. Det er det, vi lever af, og
det der gør Weltklasse-teamet til noget særligt.
Hvordan forholder du dig til
uopfordrede ansøgninger?
Som udgangspunkt bliver jeg altid glad, når
jeg hører fra andre mennesker, der vil være
Weltklasse. Også selvom vi ikke aktuelt står og
mangler ekstra hænder på bureauet. Jeg kigger altid på de ansøgninger, der kommer. Og de
bedste gemmer jeg i tilfælde af, at vi pludselig
skulle få behov for en ny kollega.
Hvilke bilag bør man sende med sin ansøgning?
Jeg vil gerne se bilag, der dokumenterer talentet. Søger vi fx en ny tekstforfatter, vil jeg gerne
se nogle eksempler på, hvordan ansøgeren slår
DIMITTENDGUIDE 2013
46
sine folder rent sprogligt – fx vha. vedlagte artikler, noveller, reklametekster eller lign. Cv´et er
selvfølgelig også vigtigt, da det giver et godt overblik over ansøgerens erfaringer og viden.
Hvordan forholder du dig til
nyuddannede ansøgere?
Positivt. Jeg tror ikke nødvendigvis, at man er en
bedre kandidat ved at have 20 års erfaring. Men
der er jo klart nogle ting, der glider lettere og hurtigere, når ansøgeren har lidt erhvervserfaring
med i bagagen. Nyuddannede har ofte en uspoleret nysgerrighed og et stærkt drive, som jeg rigtig
godt kan lide.
Hvad lægger du vægt på ved en jobsamtale?
At ansøgeren har forberedt sig og formår at give
et godt billede af både faglige og personlige færdigheder. Det er altid et plus, hvis ansøgeren har
sat sig ind i vores produkter og virksomhed, så vi
kan tale om de opgaver, der præger vores hverdag. Jeg kan godt lide ansøgere, der er ærlige og
ligefremme, så jeg får et indtryk af mennesket
bag ansøgningen.
Hvordan bruger du test
i forbindelse med ansættelser?
Til at finde ud af om ansøgerens profil er et godt
match til os andre på kontoret. En test giver et
stærkt billede af, hvordan ansøgeren tackler forskellige situationer – både arbejdsrelateret og
socialt. Så for os er det et værktøj, der både hjælper ansøgeren og os til at vurdere, om vi passer
sammen. Når vi bruger tid og ressourcer på at
rekruttere en ny kollega, vil vi også gerne være
sikre på, at vi ender med den helt rigtige til jobbet.
Mariane Therkelsen
Udviklingschef hos Region Nordjylland
Hvad lægger du vægt på,
når du modtager en ansøgning?
Noget af det centrale, jeg kigger på, når vi modtager en ansøgning, er, om ansøgeren har forholdt sig til egne evner i forhold til den aktuelle stilling. I en tid med mange ansøgninger i
bunken kan man nemt forsvinde, hvis ansættelsesudvalget skal bruge tid på at oversætte,
hvad kandidaten kan bruges til i stillingen – det
må meget gerne blive serveret på et sølvfad.
Så mit gode råd vil være, at man som ansøger
bruger krudt på den proces, det er at omsætte
sine kvalifikationer og erfaringer til den konkrete stilling.
falinger ret stor værdi. Hvis man er i tvivl om,
hvad man skal vedlægge, er man altid velkommen til at ringe og spørge.
Hvordan forholder du dig til
nyuddannede ansøgere?
Ansøgerens erfaring vægtes altid ud fra, hvad
der står i den opslåede stilling. Så hvis vi tydeligt angiver, at vi forventer ansøgere med flere
års praktisk erfaring, så mener vi det, og så
lægger jeg altså resolut ansøgninger fra nyuddannede til side. Omvendt, hvis vi ikke stiller krav om erfaring, så er jeg stor tilhænger
af nyuddannede med al det gå-på-mod og ny
inspiration, det indebærer for os som arbejdsplads.
Hvordan forholder du dig til
uopfordrede ansøgninger?
I Region Nordjylland har vi en ansættelsespolitik, der betyder, at alle stillinger skal i opslag.
Derfor får uopfordrede ansøgninger en venlig
mail med besked om at holde øje med www.
job.rn.dk.
Hvad lægger du vægt på
ved en jobsamtale?
Jeg synes, det er centralt, at vi får skabt et
trygt rum med plads til en god og uformel
tone. Det er jo i samtalen, at vi som ansættelsesudvalg har mulighed for at få et reelt indblik i, hvem ansøgeren er som person. Og ikke
mindst hvor ansøgeren har mulighed for at få
et indblik i, hvem vi er som potentielle fremtidige kolleger. Det er jo på sin vis begge parter,
der er til samtale.
Hvilke bilag bør man sende med sin ansøgning?
Selve ansøgningen og cv’et er klart de vigtigste dokumenter. Herudover kigger jeg naturligvis også på eksamensbeviser fra universitetet
mm., men ikke fra gymnasiet eller folkeskolen.
Jeg er nok mest til at indhente referencer. Personligt tillægger jeg ikke udtalelser eller anbe-
Dernæst er det vigtigt at få talt det konkrete
stillingsindhold godt igennem sammenholdt
med ansøgerens personlige kvaliteter, så vi har
det bedste grundlag for at vurdere, om vedkommende kan matche de udfordringer, der er
i stillingen. Det er også en forudsætning for at
kunne give et godt afslag til de ansøgere, der
DIMITTENDGUIDE 2013
47
kom til samtale, men ikke fik jobbet. Og det,
synes jeg, er vigtigt.
Hvordan bruger du test
i forbindelse med ansættelser?
I Region Nordjylland har vi en generel beslutning om at bruge test ved ansættelse til lederstillinger på et vist niveau. Derudover kan
man også vælge at bruge test ved ansættelse
af nøglemedarbejdere uden for ledelse. Det er
ikke så brugt endnu, men det kunne jeg nu sagtens vælge at gøre brug af. Det vigtigste er, at
man som ansøger – uanset om man får jobbet eller ej – også får udbytte af det resultat,
testen viser.
Din karriere
i gode hænder
riere
ænder
Hvad vil DU være?
Projektleder | Udviklingskonsulent | Fuldmægtig
Personalekonsulent | Studentermedhjælp | Jurist
Planlægger | Psykolog | Praktikant | Landinspektør
IT-konsulent | Økonom | Kommunikationskonsulent
job.rn.dk
L inked I n
Sara M otk a
Konsulent i Djøf Netværk
Djøfs netværksundersøgelse viser, at for hele
55 % af de adspurgte djøfere har deres netværk medvirket til, at de fik deres nuværende job. Herudover fortæller 42 % af djøferne, i
samme undersøgelse, at deres nuværende job
ikke har været slået åbent op. Disse tendenser giver uden tvivl nye udfordringer for jobsøgende. For hvordan skaber man et netværk, og
hvordan bruger man det strategisk?
LinkedIn er verdens største professionelle online netværk. På LinkedIn udveksler brugerne
informationer, ideer, relationer og muligheder.
Min LinkedIn-profil er min professionelle brandingplatform og mit bedste netværksredskab.
J e g e l sk e r L i nk e d I n!
LinkedIns eget kampråb lyder: Relationships
matter! Udgangspunktet er, at dit professionelle netværk giver dig en fordel i din karriere, og
at dit netværk dermed er et af dine mest værdifulde aktiver. LinkedIn visualiserer dit netværk,
også dine perifere faglige kontakter og giver dig
dermed et langt mere fyldestgørende billede
af dit fulde faglige netværk. Herudover skaber
LinkedIn en ”brug-mig”-legitimitet. Udvekslin-
gen af viden, muligheder og adgangsbilletter til
interessante kontakter er selve LinkedIns fundament, hvorfor alle har netværkskasketten på.
Foruden netværkselementet giver LinkedIn dig
mulighed for at vise, hvad du kan. Din LinkedInprofil repræsenterer dit virtuelle håndtryk: Din
profil bliver et viralt cv, der arbejder for dig –
også når du ikke selv er online.
Sk a b din p ro f e ssio n e lle p ro f il
– br ug 2 t ime r n u
Her kommer en kort introduktion til, hvordan
du skaber en professionel profil på LinkedIn.
Tanken er, at du skal bruge to timer nu og så
fem minutter hver dag til at pleje dine netværksrelationer.
Billede
Læg et billede på af dig selv. Det er en god idé,
fordi de fleste husker billeder bedre end navne.
Brug et billede, der repræsenterer det, du gerne vil udstråle til dit faglige netværk.
Din faglighed
Det første, du skal udfylde, er dine ansættelser – både din ”current position” og to tidligere
ansættelser.
Det er herudover også en god idé at fokusere
på din ”headline” i dit visitkort. Denne kan blot
være din nuværende titel – men det kan også
være en mulighed at tænke over, om din headline kan gøres mere unik end blot ”Studerende
på Aalborg Universitet”. Hvis du gerne vil findes
på en bestemt kompetence, kan du eksempelvis tilføje denne i din titel. Et eksempel: ”Kandidatstuderende med lean-erfaring og speciale i
turn around”. Når du dukker frem i en søgning,
er det blandt andet på baggrund af din headline, at en potentiel arbejdsgiver beslutter, om
de er interesserede i at se din profil.
Grupper
LinkedIns grupper synliggør dit faglige interessefelt, herudover har grupperne endvidere ofte
jobboards. Det vigtigste element i LinkedIns
mange grupper er imidlertid, at de er med til
at udvide dit netværk. Gruppen bliver mediator,
hvormed du er i netværk med resten af gruppens medlemmer. Står du og ønsker job i udlandet, kan gruppen ”Djøf Paris” eksempelvis
være en eminent måde at skabe netværk, inden
du er taget af sted.
Du skal også udfylde indholdet i dine ansættelser. De skal indeholde følgende:
❚ Hvilke opgaver du har løst.
❚ Hvilke resultater du har skabt/opnået.
En tendens, der er voksende, er, at de store koncerner holder øje med ”videnspiloter” i grupperne på LinkedIn. Det betyder, at der er spottere, der holder øje med brugere, der har en
særlig viden og passion. Der er flere eksempler
på, at disse herefter kontaktes for at diskutere
jobmuligheder i den pågældende virksomhed.
Især det sidste punkt er vigtigt, hvis du vil gøre
et særligt indtryk på en potentiel arbejdsgiver.
Søg derfor straks på forskellige grupper på LinkedIn. Find dem, der er fagligt interessante for dig.
DIMITTENDGUIDE 2013
49
Dit netværk
Nu er det tid til at udbygge dit netværk med
kontakter fra din nuværende og tidligere ansættelser, fra studietiden, fra frivilligt arbejde
og andre aktiviteter. Husk at det aldrig er til
at vide, hvem der bliver den vigtige kontaktperson! Hvis du er studerende, har du også
en masse at tilbyde dine kontakter – det kan
være din viden eller måske adgangen til dit
netværk.
Det er vigtigt, at du gør op med dig selv, hvordan du ønsker at tilføje kontaktpersoner til dit
LinkedIn-netværk. Nogle LinkedIn-brugere kører efter kvantitetsprincippet – jo flere jo bedre. For mig er kvaliteten i mit netværk virkelig
vigtig. Det betyder ikke, at jeg ikke har mange
perifere faglige kontakter – men derimod at jeg
ikke har en eneste ukendt kontakt. Jeg bruger grundreglen: Har jeg lyst til at ringe eller
skrive en e-mail til denne LinkedIn-bruger for
at bede om en tjeneste eller en adgangsbillet?
Hvis svaret er ja, så skal vedkommende i mit
netværk!
Husk at tilføje en personlig besked, når du tilføjer en ny kontaktperson. Det er sådan, du langsomt begynder at pleje dit netværk.
At få ”100 % completeness”
Dit vigtigste mål er at få udfyldt din profil til
det, som LinkedIn kalder; ”100 % completeness”. En udfyldt LinkedIn-profil rangerer højere i LinkedIns søgninger. Det har således en
teknisk værdi, at du får færdiggjort din profil
til ”100 % completeness”.
Du kan følge din profils færdiggørelsesprocent
ude til højre i skærmbilledet under ”Edit Profile”.
For at opnå ”100 % completeness” skal du gøre
følgende:
❚ Udfyld den branche din faglighed hører under
samt din geografiske placering.
❚ U dfyld din nuværende ansættelse (med en
beskrivelse).
❚U
dfyld dine seneste 2 ansættelser.
❚ Udfyld din uddannelse.
❚ Find minimum 3 ”skills”.
❚ Hav et profilbillede.
❚ Vær ”connected” med minimum 50 kontakter.
Ple j dit n e t væ r k
– br ug 5 min ut t e r hve r dag
Når din profil først er oprettet, handler det om
at holde din professionelle profil opdateret og
derudover pleje dine netværksrelationer.
Grupper
Deltag aktivt i dine gruppers diskussioner. Vis
på den måde din faglighed, dit engagement og
din interesse.
Statusmeddelelser
Ved at opdatere din status en gang imellem
holder du dit netværk opdateret i forhold til,
hvad du laver i øjeblikket. Ved at vise dit netværk, hvad du arbejder på, inviterer du netværket til at hjælpe dig med ideer og muligheder.
Plej dit netværk
DIMITTENDGUIDE 2013
50
Kommentér på interessante statusmeddelelser, sig tillykke med nye job og send spændende oplysninger, jobopslag og arrangementer videre til interesserede i dit netværk. En
god måde at pleje dit netværk på er ved selv at
være den gode kontaktperson. Vær derfor opmærksom på, hvad du kan hjælpe andre med.
På djoef.dk/LinkedInguide kan du finde meget
mere hjælp til dit arbejde med LinkedIn.
H eld og
l y kke
med dit
net væ rk !
Stiller dig stærkere
KarriereTouren
2013
– din vej til jobbet
KarriereTouren kan hjælpe dig tættere på jobbet.
KarriereTouren er en række relevante job- og karrierearrangementer fyldt med inspiration og faglighed.
Få et overblik over alle arrangementerne på djoef.dk/
karrieretouren
Bliv opdateret
med korte kurser
Byg bro til
erhvervslivet
Bliv inspireret
ved temaarrangementer
Mød erhvervslivet og styrk dit
netværk
G odt fr a st a rt og med mod
p å det hele
For Camilla førte et praktikophold på 10.
semester til et spændende job som marketingskoordinator i samme firma. Hun slap
derved for mange af de bekymringer, der ofte
følger med eksamensbeviset: ”Hvad skal jeg?
Hvad kan jeg? Hvad vil jeg?”. Ansættelsen
gav Camilla en tryg start på arbejdslivet.
Camilla oplevede skiftet fra universitetsstuderende til ny i job som en lettelse. Hun havde
fået en 1-årig kontrakt med sit praktiksted, og
det gav en god fornemmelse, som Camilla husker tilbage på: ”Nu stod jeg i det – var kommet
godt fra start med en stilling på mit praktiksted
og mod på det hele”.
Hverdagen med en arbejdstid fra 8-16 var markant anderledes end tiden som studerende, der
bød på læsning til langt ud på natten og tanken
om den næste opgave lige rundt om hjørnet.
Det var rart at få en mere struktureret døgnrytme, men samtidig var det hårdt med de mange
nye indtryk og udfordringer.
Navn: Camilla Dietz
Fødeår: 1988
Uddannelse: Sprog og International
Virksomhedskommunikation (SIV)
Dimittendår: 2011
Tidligere beskæftigelse:
Marketingskoordinator hos TARGIT
Nuværende beskæftigelse:
Engelsk- og spanskunderviser på
Handelsgymnasiet i Hjørring
DIMITTENDGUIDE 2013
52
Udr ust et til at lære
Camilla havde – i lighed med mange andre nyuddannede – svært ved at sætte ord på sine
kompetencer, ligesom hun var bange for, om
hun havde nok viden med i rygsækken. Disse
tanker blev heldigvis gjort til skamme. Camilla
fortæller: ”Det gik strygende. Det var vigtigt for
mig at huske på, at jeg var helt ny – både i faget
marketing og på arbejdsmarkedet. Jeg havde en
kæmpe teoretisk ballast, og nu skulle den testes
i praksis. Mange af de opgaver, der landede på
mit bord, skulle jeg lære fra bunden. Men pga.
min ballast fra universitetet var jeg udrustet til
at lære. Min teori er, at det, man lærer på universitetet, ikke er materialet – det er evnen til
at tilegne sig viden på en effektiv, hurtig og kritisk måde”.
L in ke dIn er en gave
Efter det første års erfaringer på arbejdsmarkedet måtte Camilla ud at søge job, idet den 1-årige
kontrakt udløb og desværre ikke blev forlænget.
Camilla beskriver sin jobsøgningsproces: ”I de
første par måneder søgte jeg kun job inden for
marketing og kommunikation, som jeg havde arbejdet med hos TARGIT. Men det gik hurtigt op for
mig, at det var et meget begrænset antal stillinger, jeg kunne søge. Jeg begyndte derfor at søge
stillinger, som jeg måske ikke var den mest kvalificerede til, men som jeg fandt spændende. En
gammel kollega sagde til mig, at dette var min
mulighed for at forme min fremtidige karriere.
Søg job og arbejd med det du VIL, fremfor det du
måske BURDE. Ud over den almindelige jobsøg-
ning bruger jeg også mit netværk rigtig meget –
LinkedIn er en gave fra Gud til jobsøgende. Man
kan holde kontakten til gamle arbejdskontakter,
som jeg tit har oplevet har kontaktet mig med et
tip om et job eller bare en lovning på, at de husker
på mig, hvis de snakker med nogle, der mangler
folk”.
Netop det at tænke i andre baner førte til Camillas nuværende job. Hun havde ikke umiddelbart forventet at skulle undervise, men hun
sendte en ansøgning, fik jobbet, og hun er faktisk blevet rigtig glad for det.
Tro på dig se lv
For Camilla var jobsamtalen forud for hendes
nuværende job positiv. Hun vurderer, at troen på
sig selv er vigtig i den forbindelse: ”Jeg ved jo, at
jeg kan mit stof, når det kommer til grammatik,
tekstforståelse og forretningsforståelse, så jeg
var slet ikke nervøs. Min tro på mig selv og mine
evner hjalp mig virkelig. Det skal man huske på
til jobsamtaler: Man skal være ydmyg over for
den viden, de folk, man sidder over for, har, men
samtidig skal man gøre det klart over for dem,
hvad det er, JEG kan tilbyde virksomheden”.
Camilla mener, at den største udfordring for
nyuddannede i forhold til jobsamtaler er løn-
Nyuddannet?
Løn og ansætteLse
dm Procent
Rådgivning om løn og vilkår på jobbet
Rabatter og fordelagtige tilbud
Jobsøgning
magisterJob
Gode råd og sparring på cv og ansøgning
Jobdatabase og jobagent
Karriererådgivning
FagLighed og viden
Hjælp til nyt job og nye kompetencer
Arrangementer, artikler og inspiration
arrangementer
eFteruddanneLse
Viden om højaktuelle emner
Kurser og kompetencegivende fag
DIMITTENDGUIDE 2013
53
forhandlingen. Her kan man som nyuddannet
let komme til at sælge sig selv for billigt, fordi
man er bange for at overvurdere sig selv.
En ve lf o rtj ent belønning
Camilla giver et par gode råd videre til nyuddannede:
❚ D u skal ikke være bange – du er ny på arbejdsmarkedet, og det er klart, at du fejler
en gang imellem. Undervurder ikke dig selv,
og gør dit bedste.
❚ Tag en fridag efter første lønningsdag og gå ud
og forkæl dig selv som belønning for 5 års slid
på universitetet – det er mere end velfortjent!
DM hjælper dig
dm.dk/medlemskab
F å dig en mentor
Færdigudklækket fra universitetet og klar til at erobre verden. Men hvordan? Som nyuddannet træder du
ind i en verden med nye krav, nye forventninger og mange spændende oplevelser forude. I den situation kan det være udbytterigt at sparre med en mentor, der har flere års erfaring i bagagen, og som selv har gået vejen.
x I de følgende fire artikler sætter vi fokus på alumneforeningen Kandidatnets mentorordning og forsøger at komme hele
vejen rundt om den. Du kan læse om selve ordningen, om Marian der fortæller om sine erfaringer som mentor, samt om
Anna og Jonas der begge har været mentees og har haft udbytte af at have en mentor.
Alumneforeningen Kandidatnet har stået
i spidsen for universitetets mentorordning i godt to år, og tilbagemeldingerne
fra deltagerne har indtil nu været meget positive. Som nyuddannet kan du
anvende en mentor som sparringspartner i forbindelse med ansøgninger, netværksskabelse, jobsamtalen, ideer til
alternative karriereveje og meget mere.
Dit behov er styrende for mentorforløbets indhold, og derfor er bolden på din
banehalvdel. At få en mentor er en unik
chance for at skabe en relation, hvor din
udvikling er i centrum over en længere
periode.
Bolden er din
Sp ø rg små lst e g n
ve d de t e ksist e r e n de
Vores erfaring er, at det at deltage i et mentorforløb medvirker til, at du som nyuddannet
kommer tættere på arbejdsmarkedet, allerede
inden første job er i hus. Det skyldes bl.a., at
mentoren ofte er i stand til at stille spørgsmålstegn ved det, du selv tager for givet – og
samtidig kan give dig viden om ”den virkelige
verden”. Derved kan du selv træffe karrierevalg, som bliver endnu mere kvalificerede og
målrettede.
Et me n to r f o r lø b
gå r be g g e ve je
Som nyuddannet er det ikke kun dig, der får
noget ud af at deltage i et mentorforløb – det
gør din mentor også. Dialogen med en mentee
betyder for de fleste, at mentoren kommer til
at reflektere over sin egen karrierevej og opgaveløsningen på sin arbejdsplads. Mentoren
får via sin mentee også adgang til den nyeste
viden fra universitetet og får trænet sin evne
til at lytte, sine spørgeteknikker osv.
DIMITTENDGUIDE 2013
54
Ram m en
Når du indgår i et mentorforløb gennem alumneforeningen Kandidatnet, bliver du matchet
med en mentor, der ligeledes har læst på Aalborg Universitet. I knyttes som udgangspunkt
sammen i 6 måneder, og i denne periode mødes I typisk 3-4 gange. Forløbets rammer er
samtidig fleksible, hvilket betyder, at I selv
fastlægger, hvor, hvornår og hvor ofte I vil mødes. Det kan være personlige møder, telefonmøder eller via Skype, hvis du fx får en mentor i udlandet. Undervejs bliver I klædt på med
værktøjer og inspiration fra Kandidatnet.
Se n d o s din ansøgning
Hvis du ønsker en mentor, skal du udfylde og
indsende et ansøgningsskema, som du finder
på Kandidatnets hjemmeside. Læs mere på
www.kandidatnet.aau.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
F å dig en mentor
Bro b y ggeren
Maria n N e e r u p L a rs e n
Brand Manager
hos Santa Maria i Göteborg
Da Marian nærmede sig afslutningen på sin
universitetsuddannelse, savnede hun især én
ting: En mentor der kunne hjælpe med gode
råd om den vigtige proces, hun stod overfor
– jobsøgning og karrierevalg. Nu flere år og
mange erfaringer senere har Marian meldt
sig som mentor, fordi hun gerne agerer den
brobygger, som hun selv manglede. Hun har
allerede været mentor for en nyuddannet, og
hun er ikke i tvivl: Hun gør det gerne igen.
Ble v me n to r
f o r at g ø r e e n f o r ske l
Marians baggrund for at melde sig som mentor
var den situation, hun selv havde stået i som
nyuddannet: ”Da jeg var ved at være færdig
med mit speciale og skulle i gang med at finde
et job, savnede jeg virkelig tit en sparringspartner til at drøfte stillingsopslag, cv, kompetenceafklaring og diskutere hele jobsøgningsprocessen med. Altså en erfaren mentor, som jeg
kunne spørge til råds omkring erhvervslivet på
alle måder. Jeg havde heldigvis været trainee i
Sydney i 9 måneder og havde derved selv fået
mange brugbare indsigter og positive point til
mit cv, da jeg skulle i gang med at finde et arbejde. Men situationen var dog stadig den, at
jeg intet netværk havde i det danske erhvervsliv eller en god virksomhedskontakt, som kunne bane vejen til det første job for mig.
Jeg tror, at det er realiteten for rigtigt mange
studerende, at vi ikke rigtigt har noget direkte
link fra universitetet til erhvervslivet, når vi bliver færdige med studierne. Samtidig er mange
i tvivl om evner, kompetencer, hvilket job de
kan søge, og hvordan de overhovedet skal få
struktureret jobsøgningen. Jeg har meldt mig
som mentor netop for at være broen mellem
nyuddannede og det første job. Jeg har selv oplevet at være nyuddannet, arbejdsløs og totalt
forvirret over, hvilket job jeg overhovedet ville
DIMITTENDGUIDE 2013
55
kunne varetage, men jeg håber, at mine erfaringer kan hjælpe andre til at komme igennem
den situation på en god måde”.
No g e t at byd e ind m ed
Det er Marians overbevisning, at hun efter nogle år på arbejdsmarkedet netop kan byde ind
med det, som hun selv savnede i sin tid, nemlig konstruktiv sparring omkring jobsøgningen.
Samtidig har hun fået en god ballast, som hun
selv beskriver på følgende måde: ”Jeg har efterhånden fået opbygget mig et godt netværk
og har fået kendskab til forskellige typer af
virksomheder og brancher, hvor jeg gerne vil
forsøge at åbne døre eller trække i lidt tråde,
hvis det er muligt. Jeg kan hjælpe med at afstemme forventningerne om, hvad der venter
på den anden side af studielivet, og hvordan realiteterne er i virksomheder og organisationer.
Jeg har selv været hele møllen igennem for relativt få år siden, og den erfaring vil jeg gerne
dele, så andre kan få fornøjelse af den”.
Jo b in de nfor 3 m åned er
so m fæll es m ål
Forud for det mentorforløb, Marian allerede
har gennemført, havde hun forberedt sig grundigt og sammen med mentee opsat et mål for
forløbet: ”Mentorsamarbejdet havde et klart
defineret mål: At mentee skulle have job indenfor 3 måneder. Inden vi mødtes, havde jeg læst
mentees cv og en ansøgning igennem samt
bedt hende om at besvare en række spørgsmål omkring hendes forventninger til mig som
mentor, altså en afklaring af, hvilken type sparring hun reelt havde brug for. På den måde var
vi begge forberedte allerede inden vores første
møde, som var både konstruktivt og effektivt.
Vi havde som forventet en rigtig positiv dialog,
og jeg fik givet hende helt konkret feedback
med forbedringsforslag til både ansøgning og
cv, og sammen fik vi opsat en række delmål for,
at hun skulle nå helt i mål.
Mentee arbejdede selv ret hårdt for sagen, hun
tog min konstruktive kritik og indspark til sig,
og allerede efter en måned fik hun sit job. Jeg
havde forventet et længere mentorforløb, men i
fællesskab besluttede vi at slutte samarbejdet
umiddelbart efter, hun var startet i det nye job.
Hun følte sig afklaret og ”klædt på” til det nye
job, og vi aftalte, at hun altid var velkommen til
at kontakte mig senere, hvis hun akut skulle få
behov for en sparringspartner igen”.
M e n to r s u d by t t e
Marian betegner mentorforløbet som en winwin situation, idet hun selv fik noget igen samtidig med, at hun gav mentee sparring:
”Først og fremmest har jeg lært et nyt menneske at kende inden for en helt anden branche end den, jeg selv arbejder i. Hun er nu en
del af mit netværk, og man ved jo aldrig, om
vi skulle få brug for hinanden igen i vores respektive karrierer. Men derudover har forløbet
også givet mig faglige såvel som personlige
udfordringer.
Et klart defineret mål for samarbejdet stiller
bestemt også krav til, at man som mentor bidrager til fremdrift, motivation og et positivt
forløb. Jeg har fx måttet reflektere meget over
mine egne erfaringer, kompetencer og holdninger, så de kan omsættes til brugbare og
konkrete råd, der både tilgodeser mentee som
person, og som samtidig er tilpasset mentees
specifikke situation.
Selve mentorrollen er ny for mig, og derfor lærer jeg selv en masse af forløbet, som jeg kan
bruge i min egen fremtidige karriere i samarbejdet med andre mennesker”.
In dsat s f r a be g g e pa rt e r
Marian understreger, at mentor-/menteematchet er vigtigt. Det er ikke hendes vurdering, at man behøver at arbejde inden for
samme område, branche eller at have fælles
interesser.
DIMITTENDGUIDE 2013
56
Hun vurderer: ”Det er måske i virkeligheden
bedre at få en mentor, som er kommunikationsekspert, hvis man selv er specialiseret
kemiingenør og ikke er vant til at skrive eller markedsføre sig selv. Derimod er det essentielt, at mentee har et klart defineret mål
med mentorsamarbejdet og overvejer, hvilke
forventninger han/hun har til mentoren og til
selve forløbet. Samtidig bør mentor vide, hvad
han/hun helt konkret kan tilbyde mentee. Samarbejdet er et udviklingsforløb, der kræver en
indsats fra begge parter til at nå det aftalte
mål, og derfor er forventningsafstemningen og
matchet helt essentielt for, at det lykkes på en
god måde”.
Marians første mentorforløb lykkedes i den
grad, og hun understreger, at hun gerne stiller
op som mentor igen.
F å dig en mentor
M entee i et mentorforl ø b
Jona s Lu n d ste d P o u l s e n
Udviklingsingeniør hos Topsoe Fuel Cell
Hvorfor har du ønsket at få en mentor?
Jeg mødte op til et mentor-/menteearrangement, da jeg syntes, at det lød som en interessant måde at komme i kontakt med nogen,
der vidste mere om det at få et job efter endt
studietid, end jeg selv gjorde. Jeg søgte råd om
at skrive den gode ansøgning og ønskede at
høre andres erfaringer med jobsamtaler. Jeg
ønskede desuden at høre noget om, hvordan
overgangen fra studie til job er.
Hvilke forventninger havde du
til forløbet – og blev de indfriet?
Mine forventninger var at få nogle konstruktive møder om løst og fast omkring karriere,
afgangsprojekt og erfaringer fra erhvervslivet.
Jeg synes, at disse forventninger blev mødt.
Desuden havde min mentor nogle gode historier fra sit eget liv, hvilket også var med til at
gøre møderne spændende.
Har mentorforløbet gjort nogen forskel
for dig i forhold til din jobsøgning?
Forløbet har givet mig nogle fif til, hvordan man
kan gribe forskellige ting an i jobsøgningsfasen, men man skal også selv være indstillet på
at gøre en stor indsats for at finde det gode job.
Man skal ikke tro, at en mentor kan finde jobbet
til en, men det kan være rart at have en, man
kan vende forskellige ideer og tanker med.
Har du andre erfaringer fra mentorforløbet?
Jeg mener, at hvis man melder sig til mentorordningen, så skal man også sætte passende
med tid af til det. Både for sin mentors og for
sin egen skyld. Det er desuden vigtigt, at der
er et godt match mellem mentor og mentee,
ellers tror jeg ikke, der er nogle af partnerne,
der får noget ud af det i det lange løb.
Hvad fik du ud af forløbet
– fx menneskeligt og fagligt?
Jeg synes, at møderne hjalp mig til at blive
bedre klædt på til, hvad jeg kunne forvente, nu
hvor jeg stod og skulle ud at søge job. Det at
høre andre fortælle detaljeret om, hvordan en
jobsamtale typisk forløber, og om hvad man
kan forvente, er med til at gøre en mere sikker
i den situation.
DIMITTENDGUIDE 2013
57
F å dig en mentor
M entee i et mentorforl ø b
An n a I me r
Psykolog i Ungdomspsykiatrien,
Herning Kommune
Hvorfor har du ønsket at få en mentor?
Jeg ønskede at få en mentor for at have en psykologuddannet, som havde kontakt med ”virkeligheden”, at snakke med. Mange af de folk, der
rådgiver i forhold til jobsøgning, er ikke psykologer, så de kender ikke så meget til vores specifikke jobmuligheder – hvad der egentlig står
i de forskellige stillingsopslag osv.
Hvilke forventninger havde du
til forløbet – og blev de indfriet?
Jeg forventede at snakke med en anden ung,
der havde været jobsøgende for ikke ret lang
tid siden. En som kunne komme med konkrete råd, der var relateret til at være arbejdsløs
psykolog – ikke bare at være arbejdsløs generelt. Mine forventninger blev i den grad indfriet,
også fordi det var så uformelt. Det var meget
stille og roligt, det var rart – bare en snak over
en kop kaffe og ikke et stort powerpointshow
om, hvordan jeg skulle sælge mig selv.
Hvad fik du ud af forløbet
– fx menneskeligt og fagligt?
Jeg fik øjnene op for, at jorden ikke går under
af, at man er arbejdsløs, og at man faktisk kan
få meget ud af det. Det havde jeg jo læst før,
men det var fedt at snakke med en om det, som
kunne sige det ærligt og fortælle om, hvordan
hun selv havde oplevet det.
Fagligt fik jeg det ud af det, at jeg ikke udelukkende skulle gå efter mine ønskejob men også
efter job, der kunne være skridt på vejen til
drømmejobbet. Det er igen noget, jeg har fået
at vide 1.000 gange før, men nu var det en fra
min egen faggruppe, jeg snakkede med. Hun
kunne gøre det mere konkret for mig og give
mig eksempler på, hvad jeg kunne få ud af andre job end dem, der var i ”drømmesøgelyset.”
Det betød grundlæggende, at jeg begyndte at
søge bredere og fik mere mod på nogle anderledes stillinger. Jeg tog det hele lidt mere med
ro derefter. Det var rart.
Har mentorforløbet gjort nogen forskel
for dig i forhold til din jobsøgning?
Jeg søgte bredere og turde mere. Det var fedt
at få blod på tanden i forhold til at turde flere
forskellige ting.
Har du andre erfaringer fra mentorforløbet?
Det var skønt, at det ikke var for forpligtende.
Vi mødtes til en kop kaffe og en snak, og det
var nok til at få et skub i den rigtige retning.
Det var fedt.
DIMITTENDGUIDE 2013
58
Væ r med , h v or det sker !
Vil du holde kontakten til dine tidligere studiekammerater? Vil du læse om, hvor de befinder sig i verden? Meld dig ind i Aalborg
Universitets alumneforening – Kandidatnet.
Aalborg Universitet vil gerne fastholde en relation til dig – uanset hvor i landet eller hvor
i verden du befinder dig og fortælle dig om,
hvad der sker på det universitet, du lige om
lidt forlader.
H vad e r Kan d i dat ne t ?
Kandidatnet er Aalborg Universitets alumneforening og dermed et tilbud til dig, som har
afsluttet din Bachelor-, Kandidat-, Master- eller
Diplomuddannelse. Netværket fungerer som et
forum, hvor du som alumne har mulighed for at
bevare kontakten til dine studiekammerater og
AAU efter endt studium. Det er gratis at være
med og enkelt at bruge. For at oprette din profil
klikker du blot ind på www.kandidatnet.aau.dk.
H vad h a r d u i v e nt e ?
Med en profil i Kandidatnet får du bl.a. mulighed for at:
❚ Skabe netværk med andre AAU-alumner.
❚ Skabe dit eget netværk, som du kan bruge i
forbindelse med jobsøgning, videndeling eller
noget helt tredje.
❚ Indgå i alumnebestyrelsen og dermed få indflydelse på foreningen.
❚ Modtage nyhedsbreve fra dit tidligere studiested og AAU generelt.
❚ Blive mentor for en overbygningsstuderende
eller en alumne.
❚ M odtage invitation til efteruddannelse på
AAU.
❚ Få adgang til eksklusive arrangementer –
såvel faglige som sociale i alle tre campusbyer.*
❚ Holde dig orienteret om seneste tiltag på AAU
(Aalborg, Esbjerg og København).
❚ Tilbyde dig som ressourceperson – fx når dit
studie har brug for en oplægsholder/gæsteunderviser.
❚ … og meget, meget mere!
* Kandidatnet har tidligere besøgt Christiansborg, Københavns Rådhus, arrangeret rundvisning på Utzon
Centret og Nordkraft i Aalborg og meget andet.
Ho ld dig in f o r me r e t
Når du har en profil i Kandidatnet, har du mulighed for at holde dig up to date med, hvad
der sker på universitetet. 10-12 gange årligt
udsender vi en nyhedsmail om fx gæsteforelæsninger, nyt fra AAU, arrangementer mm.
Desuden har de enkelte fakulteter, institutter,
studienævn og studieretninger mulighed for at
sende mails med mere fagspecifikt indhold ud
til dig som tidligere studerende.
Me n to r / me n t e e r e lat io n e r
Ønsket om at studerende ved AAU kan finde
en mentor blandt universitetets alumner er en
realitet. Via en studenterportal kan de studerende fremsøge de alumner i Kandidatnet, som
er interesserede i at være mentor for studerende ved AAU. Kandidatnet afholder i den forbinDIMITTENDGUIDE 2013
59
delse forskellige workshops, som er med til at
klæde både studerende (mentees) og alumner
(mentorer) på til at indgå i mentorrelationer.
Derudover er det også muligt for en alumne
at få en anden alumne som mentor – det kan
være en særlig stor hjælp for dig, som måske
er nyuddannet og søger job.
L æ s vid ere…
… på www.kandidatnet.aau.dk. Her kan du se,
hvordan du opretter din profil, hvordan du tilbyder dig som mentor og læse meget mere om,
hvad du kan bruge Kandidatnet til.
Alumneforeningen Kandidatnet er med andre
ord din indgang til netværksdannelse – et godt
og vedkommende samlingssted for Aalborg
Universitets alumner til at netværke og blive
opdateret med ny viden og informationer fra
universitetet.
Spread the word
– jo flere m ed lem m er,
j o større netværk!
Fakta:
Hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide
mere om Kandidatnet, kan du kontakte
Sekretariatet for Kandidatnet på:
kandidat@adm.aau.dk eller på
telefon 9940 7446
www.kandidatnet.aau.dk
Vi er med til at skabe
fremtidens digitale folkeskole
Har du også haft
en god dag?
Gør karriere for iT-Danmark
kmD er en stor danskbaseret it-virksomhed, der løser opgaver for danske virksomheder og
det danske velfærdssamfund. f.eks. har vi udviklet it-løsningen kmD education, som er et
digtalt læringsrum for lærere og elever. Vi er mere end 3.000 medarbejdere, og på trods
af en travl hverdag, har vi altid tid til at høre fra dygtige folk med store ambitioner, der har
lyst til at gøre karriere for it-Danmark.
mød os på kmd.dk
kmD er en danskbaseret it-virksomhed med over 3000 ansatte. Vi udvikler løsninger til de store udfordringer erhvervslivet og samfundet
står overfor. når du arbejder hos kmD, gør du karriere for it-Danmark.
M å lrettet j o b s ø gning
g a v pote
Christian oplevede tiden efter dimissionen
som meget afstressende, og det havde han en
rigtig god grund til – han havde et job på hånden inden, han var færdiguddannet. Han kunne derfor med ro i sindet nyde sommerferien.
Christian valgte at stille skarpt på jobsøgningsprocessen i god tid inden sin dimission.
Han fortæller: ”For at booste mine fremtidige ansøgninger og få en fornemmelse af en
fremtidig jobsamtale tilmeldte jeg mig Karrierecentrets 2-dages jobsøgningskursus. Kurset gav både en indsigt i måder at søge job på,
hvor de mange job var, samt en fornemmelse
af hvordan en jobsamtale kunne udmønte sig.
Efter jobsøgningskurset oprettede jeg et dokument med samtlige virksomheder, der kunne
have interesse. Jeg gemte links til diverse firmaers jobsites og holdt løbende øje med stillinger”.
Navn: Christian Winde Pedersen
Fødeår: 1987
Uddannelse: Byggeri & Anlæg,
Vand & Miljø
Dimittendår: 2012
Tidligere beskæftigelse:
Studiejob hos NIRAS
Nuværende beskæftigelse: COWI A/S,
spildevand og klimatilpasning
DIMITTENDGUIDE 2013
61
Jobbene stod i kø
Christians målrettede jobsøgning gav bestemt
også pote. Han fortæller her det, han selv kalder ’En lille historie fra det virkelige liv’: ”Fredag kl. 11 var jeg til jobsamtale hos NIRAS angående en stilling inden for jord og grundvand.
Efter endt samtale blev jeg kl. 12 ringet op af
COWI, om jeg ville komme til samtale hos dem
mandag morgen kl. 9 inden for spildevand og
klimatilpasning. Efter en vellykket samtale
blev jeg selvsamme mandag kl. 21 ringet op
af COWI, at jeg var deres førstevalg, og at de
gerne ville se mig tirsdag (dagen efter) til kontraktforhandlinger. Herefter blev jeg tilbudt en
stilling hos NIRAS, noget uden for mit felt. Alt
imens var jeg indkaldt til en samtale hos Alectia. Men for at gøre en lang historie kort accepterede jeg COWI’s tilbud og har i dag en fantastisk ar-bejdsplads med spændende opgaver
og vidunderlige kolleger”.
Forud for samtalerne havde Christian forberedt sig bl.a. ved at lave sin egen dagsorden og ved at læse Karrierevejviserens ’100
spørgsmål, du bliver stillet til en jobsamtale’ igennem. Christian vurderer, at det var en
god måde at forberede sig på: ”Af de 100 blev
jeg stillet 3, men gennemgangen af de 100
spørgsmål gav en god indsigt i mulige spørgsmål, og jeg fik afklaret med mig selv, hvor jeg
ville hen”.
Studiej o b b et som spring br æ t
Hverdagen forandrede sig en del for Christian,
da studiet blev udskiftet med arbejdslivet. Han
fortæller: ”Generelt set synes jeg arbejdsgangene på universitetet og i en virksomhed er
meget forskellige. Mit studiejob hos NIRAS har
dog været et godt springbræt, hvor jeg har fået
kendskab til arbejdsgangen i en rådgivende ingeniørvirksomhed. Det siges tit, at man går på
universitetet ”for at lære at lære”, og det er der
en smule sandhed i. Når det er sagt, synes jeg,
at en del af de kompetencer, jeg har skabt mig
gennem min studietid, er blevet anvendelige
på min arbejdsplads”.
Christian fik sit studiejob på 7. semester, og
han ærgrer sig over, at han ikke søgte det noget tidligere, netop fordi det gav rigtig gode
kompetencer og praktiske erfaringer, som han
har fået stort udbytte af i sit nuværende job.
Det havde været rart at have endnu flere af
den slags erfaringer.
Den v irkelige v erden
tigt ud i det! Det tog ikke mange dage, før opgaverne havnede på min disk, og det var en
dejlig fornemmelse at skulle udføre et stykke
arbejde”.
Det er imidlertid Christians oplevelse, at opgaverne på universitetet og i ’den virkelige verden’ adskiller sig markant fra hinanden:
”På universitetet er opgaverne tit klarlagte, og
man behøver ikke at have fokus på økonomien.
Det er helt fint, men på en arbejdsplads bliver
det hele vendt på hovedet. Der er fokus på økonomien, man får tit en løs opgave, som man
skal finde et svar på. Man skal være klar på en
omvæltning, der siger Spar 2!”.
S kil dig ud – a lle er ens på pa piret
På baggrund af sine egne erfaringer giver Christian nyuddannede følgende gode råd med
på vejen:
❚ Søg, søg, søg! Men gør det grundigt og sørg for at skille dig ud fra mængden. Min force har
været min praktiske vinkel, og den har jeg spillet på, når jeg har skrevet min ansøgning.
❚ Et andet fif er at tilpasse dit cv efter hver stilling, du søger. Mange benytter blot det samme
cv, men jeg tror på, at en lille appetizer gør meget.
❚ Tag to dage ud af din kalender og tilmeld dig et jobsøgningskursus. Det kan virke noget så
banalt, men det får tankerne i gang, og man fanger mange småfejl.
❚ Gør hvad du kan for at få et relevant studiejob. Det er et nemt skridt ind i en virksomhed,
det giver lidt ekstra ved siden af SU’en, men vigtigst for mig var en mere praktisk vinkel på
tingene. Til en af mine samtaler sagde chefen, at ”I ser alle sammen ens ud på papiret”, og
så er det rart at kunne fremvise noget ud over det sædvanlige.
Christian var utrolig træt den første uge, fordi man, som han udtrykker det: ”sidder som
en svamp på kontoret, der suger alt viden og
læring til sig. Jeg kendte atmosfæren hos en
rådgivende ingeniørvirksomhed fra mit tidligere studiearbejde, så jeg blendede hurtigt
ind. COWI har et onboarding program, så man
slavisk kommer igennem alt fra it-systemer til
nye kollegaer. Jeg er, så at sige, blevet holdt i
hånden en god del af vejen. Man springer hurDIMITTENDGUIDE 2013
62
2500 ko lle g e r v en t e r på d ig!
Økonomi, undervisning, administration, forskning og inno­
Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads, hvor du får stor ind­
vation - AAU er meget mere end en forsknings- og uddan-
flydelse på dagligdagen, hvor dine idéer og inputs bliver
nelsesinstitution. Vi har brug for dig, hvis du har lyst til
hørt og hvor kulturel og faglig mangfoldighed er en styrke.
at arbejde i et internationalt miljø, og vil gøre en forskel.
Hjælp os med at få resultatorienteret universitetspolitik
Der er med andre ord god chance for, at du kan finde dit
og administration til at gå op i en højere enhed.
drømmejob på AAU. Måske allerede i dag. Tjek stillinger.
aau.dk og find dit første job – med det samme.
S hop till y ou drop for free !
– K a rriere c entrets til b ud i A a l b org
Du finder Karrierecentret på
Fibigerstræde 15, 1.
Åbningstid: hver dag kl. 10.00-15.00
Hvor tit får du muligheden for en gratis shoppingtur med sikker gevinst? Ikke så tit vel?
Måske kommer det som en overraskelse for
dig, men du har faktisk muligheden for sådan en tur på dit eget universitet! På Karrierecentret på Aalborg Universitet har vi gode
tilbud, der kan få dig videre i planlægningen
af DIN karriere.
H va d e r d e t så ,
du k a n få me d h j e m i ta s k e n?
Året rundt kan vi på Karrierecentret tilbyde dig
en række spændende tilbud, som kan hjælpe
dig på vej ud i din jobsøgning og karriere.
Tilbud 1
Ve jle dn in g
Tilbu d 2
Coac hing
Når din uddannelse nærmer sig sin afslutning,
er det en god idé tidligt at opstarte din jobsøgning. Det er ikke altid lige til at få et overblik
over, hvor du kan søge, hvad du kan søge, hvordan du skal søge – opfordret eller uopfordret,
hvilken opbygning din ansøgning skal have,
hvad den skal indeholde osv. Derfor tilbyder
Karrierecentret dig vejledning, der er helt målrettet dig og dine udfordringer!
En anden mulighed, du kan gøre brug af i din
jobsøgning, er en coachingsamtale. En del af
Karrierecentrets karrierevejledere er også karrierecoachuddannede. Det betyder, at du også
har mulighed for at booke en coachingsamtale,
hvor der tages udgangspunkt i og sættes fokus
på dine muligheder og løsninger fx i forbindelse med din forestående jobsøgning. I modsætning til en vejledning er du selv mere på banen
i forhold til at finde muligheder og reflektere
over dine karrieremæssige udfordringer. En
coachingsamtale kan du ligeledes booke på
karriere@aau.dk
På karriere@aau.dk kan du til enhver tid bestille en vejledning hos en af vores karrierevejledere. En sådan vejledning kan tage
udgangspunkt i din ansøgning/cv, din kompetenceafklaring, dine ønsker om afklaring i forhold til kommende ansættelsessteder, en snak
om dine udfordringer i forhold til jobsamtaler,
vejledning om job i udlandet og meget andet.
Det er et gratis tilbud til dig – så brug det!
DIMITTENDGUIDE 2013
64
Tilbud 3
Ku r s e r
Tilbud 4
Vir kso mhe dsko n ta kt
Tilbu d 6
Vir kso mhe dsbesøg og -oplæg
I løbet af året afholder Karrierecentret en række kurser – alene og i samarbejde med vores
samarbejdspartnere. Kurserne er en god blanding af fantastiske tilbud, som kan være med
til at bringe dig videre. Der er blandt andet jobsøgningskurser, hvor du får meget mere viden
om det at skrive ansøgninger og cv, kompetenceafklaringskurser, hvor du får større indsigt
i, hvad du selv kan, og hvilke kompetencer du
kan byde ind med, præsentationsteknikkurser,
hvor du lærer at ”sælge dig selv” endnu bedre og mange andre spændende kurser. Disse
kurser foregår på hold, hvor du vil møde mange andre studerende/kandidater, der er i gang
med samme proces som dig. Vores erfaring er,
at jo mere du får indblik i andres proces, jo
mere lærer du om din egen. Så grib chancen
og gå også på shopping i de andres erfaringer
og gode ideer – det kan jo være, nogle af dem
kan bringe dig videre.
For at gøre kontakten mellem studerende/kandidater fra Aalborg Universitet og relevante
virksomheder og organisationer endnu lettere
for dig har vi lavet samarbejdsaftaler med en
række interessante virksomheder og organisationer. De ønsker at komme i mere direkte
kontakt med dig, og derfor kan du på Karrierecentrets hylder finde bunker af materialer, der
kan give dig et bedre indblik i virksomhederne.
Endnu en gratis ting at putte i shoppingposen!
Du kan se en oversigt over samarbejdspartnerne på: www.karriere.aau.dk. Karrierecentret har ved hver enkelt samarbejdspartner en
direkte kontaktperson, som du også er meget
velkommen til at benytte, hvis du har brug for
svar, mere viden om virksomheden eller andet.
Et af de fantastiske tilbud, som du også kan
shoppe rundt i hos Karrierecentret, er besøg
hos virksomheder. I løbet af året afholder vi
virksomhedsbesøg, hvor du får mulighed for at
komme helt tæt på forskellige virksomheder, der
kan være relevante for dig – og måske være et
bud på en kommende arbejdsplads! Vores samarbejdspartnere byder selv ind med disse, men
hvis du har et ønske om at besøge en helt bestemt virksomhed, så tøv ikke! Vi vil altid meget
gerne hjælpe dig med at arrangere et besøg. Oplæg fra virksomheder er også et af de tilbud, som
du kan plukke ned af hylderne hos os. Mange
virksomheder vil meget gerne komme på universitetet og fortælle om deres virksomhed og ad
den vej få en god dialog med dig om fremtiden!
Tilbud 5
Fag f o r e n in g e r o g A-ka sse r
Tilbu d 7
Ka r r ierem esse
Karrierecentret har også mulighed for at hjælpe dig i forhold til mere viden om fagforeninger og A-kasser. Vi kan informere om, hvilke
af dem der er relevante for dig, og en del af
dem har også valgt at være samarbejdspartnere hos Karrierecentret. Det betyder, at du på
vores hylder også finder relevant materiale fra
dem. Fagforeninger og A-kasser er gode medspillere, når du skal bevæge dig ud på et jobmarked, der måske ikke altid opfører sig, som
du lige forventer og ønsker.
Det ultimative shoppingevent sker den første tirsdag i marts i Gigantium. Her åbner vi
dørene til Karrieremessen i samarbejde med
Karrieredagene. Denne dag giver dig alle muligheder for at shoppe rundt, få fyldt indkøbsposerne med god viden, nye kontakter og måske aftaler om jobsamtaler… De deltagende
virksomheder og organisationer står klar til at
hjælpe dig med at få de rette ingredienser fyldt
i posen, så du er mere end klar til at kreere din
karrieres fremtid! Næste gang vi byder indenfor til Karrieremesse er den 5. marts 2013 i
Gigantium!
DIMITTENDGUIDE 2013
65
Tilbud 8
K a n d i datun d e rs ø g e l s e r
Tilbud 10
Me n to ro r dn in g
Tilbu d 12
p roje kt j obstrategi
Hvad laver andre med samme baggrund som
mig? Hvor har de fået job? Bruger de deres uddannelse? Disse og mange andre spørgsmål
kan du få svar på i Karrierecentrets Kandidatundersøgelse, som du kan finde på www.survey.karriere.aau.dk Det er en fantastisk guide
til at få svar på ovenstående og til at få indblik
i dine muligheder for job med netop din uddannelsesbaggrund. Vi hjælper dig meget gerne
med at bruge undersøgelsens resultater.
Gennem Kandidatnet har du også mulighed for
at få en mentor, der kan hjælpe dig på din karrierevej. Det er kandidater fra AAU, der meget gerne vil dele deres erfaringer med dig i
forhold til dine fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. Der er mentorer inden for de
fleste uddannelsesretninger, så der skulle også
være stor mulighed for at finde det helt rette mentormatch til dig! Du kan læse mere om
mentorordningen på www.kandidatnet.aau.dk/
mentorordning.
Projekt Jobstrategi er et helt nyt tiltag, der skal
forstærke indsatsen i forhold til at udvide det
akademiske arbejdsmarked i Nordjylland. I den
forbindelse vil vi hjælpe dig med at rette blikket
mod jobmulighederne i regionen – både imens
du er studerende, og hvis du ikke lige har job på
hånden, når du dimitterer. Du vil blive inviteret
til arrangementer i bl.a. kompetenceudvikling,
hvor du får inspiration til, hvordan du sælger
dig selv og dine kompetencer bedst muligt over
for din kommende arbejdsgiver.
Tilbud 11
Jo bba n k f o r dig
Du kan læse mere på: www.jobstrategi.aau.dk
Internettet er fyldt med jobportaler, der præsenterer alle former for job. For at gøre din
jobsøgning som nyuddannet endnu lettere har
Karrierecentret en jobbank, der kun indeholder
job til nyuddannede. Det vil sige, at du dér kan
finde opslag på job, der ikke kræver 10 års erfaring. Virksomhederne, der indsætter jobopslag i Karrierecentrets jobbank, ønsker at få
ansøgninger fra nyuddannede. Du kan også
lægge dit cv ind i Jobbanken og blive fundet
ad den vej. Du kan se meget mere på www.
jobbank.aau.dk
Udover ovenstående tilbud er Karrierecentret på Aalborg Universitet altid parat
til at hjælpe dig med DIN jobsøgning. Så
hvis du på Karrierecentret ikke fandt det
rette på ”hylderne”, skal du endelig give
lyd. Vi er altid parate til nye tiltag og nye
måder at gribe jobsøgningen an på. Hvis
vi ikke har tilbuddet, skal vi nok skaffe
det! På www.karriere.aau.dk kan du hele
tiden holde dig opdateret i forhold til de
mange tilbud, som du ganske gratis kan
gøre brug af. Så næste gang du får lyst til
at styrke din viden om arbejdsmarkedet
og dine muligheder der, så reserver tid i
din kalender til en gratis shoppingtur på
Karrierecentret – godt for din karriere, dit
netværk og din bankkonto.
Tilbud 9
Ko n ta k t ti l d i ne t i d l i g e re
me dstu d e re nd e
Når du forlader universitetet, kan det være
svært stadig at holde en god kontakt til dine
tidligere medstuderende. Derfor har vi selvfølgelig også et tilbud til shoppingposen, der kan
gøre denne del lettere. Det er alumneforeningen Kandidatnet. Her kan du vedligeholde kontakten, skabe nye netværk til andre alumner
med samme interesser som dig, holde kontakten til dit gamle studie, få tilbud om spændende arrangementer kun for alumner og meget
andet.
Du kan læse mere på: www.kandidatnet.aau.dk
DIMITTENDGUIDE 2013
66
K a rriere c entret i K ø b enh a v n
Ka r r ie r e sa mta le n
Karrierevejleder i København:
Mikk e l Dah l bæk S i g u r d s s o n
E-mail: mds@adm.aau.dk
Tlf.: 9940 3751
Karrierecentret er også til stede i København, hvor vi har en karrierevejleder ansat.
Det er derfor muligt for studerende ved Aalborg Universitet at aftale en karrieresamtale
i København. Det gælder også, når du lige er
blevet færdig.
En karrieresamtale kan handle om mange ting,
for det er meget forskelligt, hvad man som studerende eller nyuddannet kan have brug for at
tale om. For nogle kan det være en stor omvæltning at slippe identiteten som studerende,
mens andre blot har brug for at få bekræftet
deres plan for, hvordan de bedst arbejder med
jobsøgning. En karrieresamtale varer som regel en times tid, og du kan kontakte karrierevejlederen i København for at aftale en samtale.
A r ra n g e me n t e r f o r st ude r e n de
o g n yudda n n e de
A-kasser og fagforeninger afholder en masse
jobsøgningskurser og andre karriererelaterede arrangementer i hovedstadsområdet,
men Karrierecentret afholder også
jobsøgningskurser, netværkskurser og kompetenceafklaringskurser udelukkende for studerende ved Aalborg Universitet
i København. Hvis du deltager
i Karrierecentrets kurser, vil
du komme til at høre andre
studerendes oplevelser af at
være nyuddannet, hvordan
de definerer og kommunikerer både deres faglige, men
også de mere generelle akademiske kompetencer. En uddannelse fra Aalborg Universitet giver
desuden nogle helt særlige kompeDIMITTENDGUIDE 2013
67
tencer, da PBL-modellens tilgang til læring er
helt særlig for uddannede fra Aalborg Universitet. I Aalborg kan der være mange, der kender
til PBL, men når man skal sælge sig selv på det
københavnske arbejdsmarked, er det vigtigt, at
man kan forklare, hvilke unikke kompetencer
PBL-modellen har givet en. Kompetencer som
man måske ikke finder så unikke selv, da det
igennem årene på uddannelsen er blevet en
naturlig måde at være studerende på.
Dimit t e nd = alu m ne
Karrierecentret står også for at arrangere
alumnearrangementer i København. Det er
derfor nu muligt at vedligeholde kontakten
med dine tidligere studiekammerater igennem
Kandidatnet. Hvad enten du er uddannet ved
Aalborg Universitet i København, i Aalborg eller
i Esbjerg, kan du nu deltage i netværksmøder,
temacaféer og være mentor for studerende ved
campus i København. Har du særlige ønsker
til virksomhedsbesøg, foredragstemaer eller
andet, er du velkommen til at kontakte Karrierecentret. Det er også muligt, som alumne,
at være medarrangør af arrangementer i København.
Jo b c entret
Færdig – og hva d så?
Du består din eksamen
Net ta B e n -Y e d i di a
Konsulent på Jobcenter Aalborg
Du er nu kandidat efter mange års studier og
klar til at starte job og karriere. De seneste
år har dog gjort det sværere for kandidater at
gå direkte fra studieliv til arbejdsliv, og flere
oplever i en kortere eller længere periode at
være jobsøgende.
Langt de fleste nyuddannede kandidater vælger
at melde sig ind i en A-kasse og dermed sikre sig
selv et økonomisk grundlag - dagpenge -, mens
de søger job. Det betyder, at langt de fleste nyuddannede stifter bekendtskab med jobcentret, som
på forskellig vis vil vejlede og hjælpe, så tiden som
ledig bliver så kort som mulig.
Jobcentret kan i samarbejde med dig aftale, hvad
der skal til, for at du kommer i job, men allervigtigst
er din egen engagerede indsats.
Husk også at søge optagelse i en A-kasse, hvis
du ikke allerede er medlem, senest 14 dage
efter din dimission.
Du tilmelder dig jobcentret senest på 1. ledighedsdag
Du udarbejder og indlægger dit cv på jobnet.dk senest efter 3 ugers ledighed
Du har kontinuerligt kontakt med jobcentret
Du har fået arbejde og afmelder dig jobcentret
T ilmelding
Som figuren viser, skal du tilmelde dig jobcentret senest på din første ledighedsdag. Du kan
tilmelde dig via jobnet.dk.
Hvis du tilmelder dig på jobnet.dk, sker det via
din egen side kaldet ”Min Side” Her skal du løbende tjekke jobforslag, og her vil du også kunne se, hvilke aftaler du indgår med dit jobcenter samt eksempelvis kunne melde ferie og
sygdom, ligesom du har mulighed for at tilmelde dig en sms- og e-mailtjeneste.
CV
Som noget af det første skal du udarbejde et
cv, som lægges på Jobnet.dk. Heraf skal fremgå alle relevante oplysninger om dig selv for
interesserede arbejdsgivere. Det kan, foruden
din uddannelse, være studiejob, praktikophold,
dit frivillige arbejde, deltagelse i bestyrelsesarDIMITTENDGUIDE 2013
69
bejde eller andet relevant, der viser dine kompetencer. Er du i tvivl om, hvad der skal med, så
snak med enten din A-kasse eller jobcentret.
Det er vigtigt, at du løbende opdaterer oplysningerne i dit cv, så oplysningerne om dig er
så korrekte som muligt. Husk også at rette det
til i takt med at du deltager i kurser, har været i virksomhedspraktik eller i løntilskud i en
virksomhed.
Tj ekke job forslag
Som jobsøgende skal du minimum hver 7. dag
gå ind på ”Min Side” på Jobnet.dk for at tjekke
dine jobforslag. Jobforslagene er relevante jobannoncer, som du kan læse og respondere på.
Det er vigtigt, at du tjekker dine jobforslag, da
det ellers kan få betydning for din dagpengeret.
Den præcise frist for, hvornår du næste gang
skal tjekke, vil altid fremgå af ”Min Side”. Hvis
du er tilmeldt sms- eller mailtjenesten via ”Min
Side”, modtager du dagen før en sms/e-mail
om, at du skal huske at tjekke dine jobforslag.
Samta ler
Du vil løbende og minimum hver 3. måned mødes med din sagsbehandler for, at I sammen
kan snakke om, hvad der skal til, for at du kommer i arbejde. Vil du gerne på forhånd orientere
dig om dine muligheder og dermed forberede
dig til mødet med jobcentret, kan du gå ind på
www.jobnet.dk og finde informationer.
Akti vering
Mens du er ledig, bliver du også tilbudt aktivering – det kan eksempelvis være jobsøgningskurser, virksomhedspraktik, løntilskud, korte
kurser mv. Hvilket tilbud, du får, vil afhænge
af dit behov. Snak med din sagsbehandler, så I
sammen kan finde ud af, hvad der er det rette
for dig.
Jobpl a n
Nyttigt at v ide
Inden du går i gang med din aktivering – virksomhedspraktik, løntilskud eller kursus, skal
du have en jobplan. En jobplan er en skriftlig
aftale mellem jobcentret og dig, der angiver dit
beskæftigelsesmål og den indsats, der skal til,
for at du når dit mål.
I visse tilfælde er der mulighed for, at dit
jobcenter kan yde hjælp til din jobsøgning eller i forbindelse med din ansættelse.
Anden a ktø r
Nogle jobcentre samarbejder med andre aktører, som er private konsulentvirksomheder, der
har en særlig viden om arbejdsmarkedet og
jobsøgningen for akademikere. Hvis jobcentret
har indgået aftale med andre aktører, har du
mulighed for at blive tilknyttet en sådan. Den
anden aktør vil så varetage kontakten med dig
i stedet for jobcentret. Vil du vide mere om muligheden for at blive tilknyttet en anden aktør,
kan du kontakte dit lokale jobcenter.
Afmelding
På et tidspunkt vil du have pligt til at påbegynde
et aktiveringstilbud. Dvs. at jobcentret i samarbejde med dig vil finde det tilbud, der passer
dig, og som du er forpligtet til at tage imod.
Når din jobsøgning har båret frugt, og du er
kommet i job, skal du blot huske at afmelde
dig jobcentret. Det kan du gøre via ”Min Side”
på jobnet.dk.
Erfaring viser, at aktivering ude i en virksomhed virker. Så har du kendskab til en virksomhed, enten via studie eller studiejob, så forhør
dig gerne der, om de vil tilbyde dig en virksomhedspraktik eller et løntilskud. Tænk det som
din mulighed for at komme i job. Hold dig ikke
tilbage, brug dine kontakter, men snak altid
med dit jobcenter, inden du skal starte.
DIMITTENDGUIDE 2013
70
Forhør dig i dit jobcenter om mulighederne for:
❚ Økonomisk tilskud til dine udgifter i forbindelse med transport til jobsamtale.
❚ Tilskud til virksomheden til uddannelse af dig
i forbindelse med ansættelse.
re
f
a
Fr
r
a
b
s
dag
til firm
afest
Lige om lidt er de fantastiske år på uni ved vejs ende. Trist? Tjah, men de fede
oplevelser slutter ikke her. Det hedder bare noget andet.
Hos Krifa kender vi jobmarkedet, og alt hvad der hører med af praktiske ting,
men det behøver du ikke at tænke på nu.
Du skal bare huske at melde dig ind i Krifa senest 14 dage efter, du har afsluttet
din uddannelse, så du kan få dagpenge.
Send KF krifa til 1241 allerede i dag, og vi hjælper dig med at huske det.
Så kan du koncentrere dig om at få specialet afleveret.
Læs mere på krifa.dk/udd
Bli v P h . d . - studerende
Vil du gøre en forskel? Har du lyst til at fordybe dig? Skubbe til grænserne inden for ny
forskning? Så er vejen som Ph.d.-studerende
måske noget for dig.
Som Ph.d.-studerende har du mulighed for at være
med helt fremme, hvor det gælder i forhold til ny
forskning inden for lige præcis det område, du
brænder for. Det være sig biomedicin, datalogi, erhvervsøkonomi, innovation, satellitter eller måske
musikterapi. Du vil få mulighed for at indgå i dialog
med internationalt anerkendte eksperter inden for
netop dit forskningsområde, samtidig med at du i
det daglige vil have mange kolleger at sparre med.
Som Ph.d.-studerende er du ansat på universitetet,
men du kan også blive erhvervsPh.d. Så udfører
du dit Ph.d.-studie i tæt samarbejde med en virksomhed og er ansat i denne i de tre år. Det er også
muligt at være indskrevet som Ph.d.-studerende
uden at være ansat. Så skal du selv dække dine
leveomkostninger og studieafgiften.
Ph.d.-uddannelsen varer som nævnt tre år. I løbet
af de tre år skal du blandt andet:
❚ Deltage i kurser svarende til 30 ECTS eller et
halvt årsværk.
❚ Skrive artikler til anerkendte tidsskrifter.
❚ Undervise/deltage i andre former for videnformidling.
❚ Samarbejde med eksterne forskningsmiljøer.
Dette kan fx ske gennem et længerevarende
ophold ved et udenlandsk universitet.
❚ S
krive en Ph.d.-afhandling.
Du vil i høj grad have mulighed for selv at bestemme, hvilken retning din forskning skal bevæge sig
i og dermed fokusere på de områder, som har netop din interesse. Den høje grad af indflydelse på
forskningen er med til at fastholde interessen og
motivationen på et højt niveau gennem hele Ph.d.uddannelsen.
Efter Ph.d.-uddannelsen kan du fortsætte inden for
forskningsverdenen, men Ph.d.-titlen giver bestemt
også adgang til spændende stillinger både i det private erhvervsliv og inden for den offentlige sektor.
Aalborg Universitet udbyder Ph.d.-uddannelsen inden for en lang række fagområder fordelt på nedenstående forskeruddannelsesprogrammer:
❚ Mathematics and Physics
❚ Computer Science and Engineering
❚ Planning and Development
❚ Biotechnology, Chemistry and Environmental
Engineering
❚ Electrical and Electronic Engineering
❚ Civil Engineering
❚ Mechanical and Manufacturing Engineering
❚ Technology and Science
❚ Wireless Communication
❚ Energy Technology
❚ Biomedical Science and Engineering
❚ Clinical Science and Biomedicine
❚ Health Education, Organizations and Ethics
❚ HCCI: Human Centered Communication and Informatics
❚ Music Therapy
❚ SPIRIT (Interculturalism and Transnationality)
❚ Education, Learning and Philosophy
❚ Discourse and Contemporary Culture
❚ Sociologi og Socialt Arbejde
❚ Innovationsøkonomi
DIMITTENDGUIDE 2013
72
❚
❚
❚
❚
❚
❚
❚
E
rhvervsøkonomi
S
tatskundskab
J ura og erhvervsjura
Velfærdsstat og forskellighed
F
IOL (Organisation og Ledelse)
P
olitologi
J urForsk
Du kan finde yderligere information om Ph.d.-uddannelserne på www.aau.dk
Statement fra Rasmus Krigslund, tidl. Ph.d.studerende ved Institut for Elektroniske Systemer:
”Selve arbejdet med Ph.d.-projektet ligner studieformen fra tidligere på godt og ondt, men
det, at det er forskning, giver arbejdet en hel
anden nyhedsværdi, end hvad jeg tidligere har
oplevet, og det er rigtig spændende. Derudover
får jeg mulighed for at specialisere mig yderligere i samme fagområde som mit speciale
fra kandidaten samt tilegne mig en række nye
kompetencer. Et eksempel herpå er rollen som
vejleder og underviser, der giver erfaring med
projektstyring, motivation af studerende og formidling af fagligt materiale. Dette er kompetencer, jeg helt klart også ser anvendelsesmuligheder for i mit senere karriereforløb.”
H V I S D U N U S E LV S K U ’ B E S T E M M E …
Hvis erhvervslivet ikke som forventet står
med tilbageholdt åndedræt, og nøglen til
drømmejobbet ligger uden for komfortzonen
– hvad skulle så afholde dig fra at forfremme
dig selv til at blive din egen chef?
”SEA og Inkubator kunne assistere med ting
som årsregnskaber og lignende. De kunne
fortælle: ”det er sådan her, man gør..” – og vi
havde et sted at starte. Det har gjort, at det
er blevet mere professionelt – hurtigt.”
SEA (Supporting Entrepreneurship at Aalborg
University) blev i 2001 søsat til at guide studerende, ansatte og kandidater fra Aalborg Universitet fra ”Vilde idéer til målrettet forretning”.
Hvad enten du har en idé i hovedet, en iværksætter i maven, eller bare er nysgerrig, så vil
vi gerne lære dig mere om forretningsudvikling
og det at blive iværksætter.
Tobias Christensen og
Pia Simonsen fra Zityzen
Vi vil gerne hjælpe dig, som er dimittend fra
Aalborg Universitet med at indtage virkeligheden på bedste vis, og har du forretningsudvikling i tankerne, så har vi INKUBATOR til dig.
”Vi var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Når man lige er færdig på studiet, er
man ikke vant til store lønninger og har ikke
en masse udgifter. Det er derfor et oplagt
tidspunkt at starte virksomhed. Hos SEA
lærte vi at sætte tingene i system og skrive
forretningsplaner. SEA havde i det hele taget
en enorm stor betydning for, at vi startede.
Vi havde sikkert gjort det alligevel, men med
SEA’s hjælp er det gået hurtigere. Vi vidste
jo intet om virksomhedsstart eller -drift eller
noget af alt det andet for den sags skyld, så
SEA har helt sikkert sparet os for at begå en
lang række unødvendige fejltagelser!”
Michael Petersen og Daniel Kold
fra NCouraged
DIMITTENDGUIDE 2013
73
”Vi kan personligt ikke forestille os et andet sted end SEA, hvor vi kunne have opnået samme grad af praktisk viden om iværksætteri og entrepreneurship. Det er utroligt
vigtigt at komme hele vejen rundt om sin
forretningsidé. Det hjælper SEA med. Inkubatorordningen har rustet os til at starte
egen virksomhed og kurserne har givet os
en god grundviden indenfor iværksætteri.”
Eske Winther Petersen og
Søren Grøndahl Buch
fra Medichanical Innovation
NYSGERRIG?
www.sea.aau.dk
Adresser p å f a gforeninger og A - k a sser
Fagf o r e n i n ge r
DJØF (Danmarks Jurist- og Økonomforbund)
Gothersgade 133
1123 København K
Telefon 33 95 97 00
www.djoef.dk
DM ∙ Dansk Magisterforening
Nimbusparken 16
2000 Frederiksberg
Telefon 38 15 66 00
www.dm.dk
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
Telefon 35 26 99 55
www.dp.dk
Fiskergade 41, 4. sal
8000 Aarhus C
Telefon 35 26 99 55
Dansk Socialrådgiverforening
Toldbodgade 19 B
1253 København K
Telefon 70 10 10 99
www.socialrdg.dk
Kommunikation og Sprog
Hauser Plads 20, 3. sal
1127 København K
Telefon 33 91 98 00
www.kommunikationogsprog.dk
GL (Gymnasieskolernes Lærerforening)
Vesterbrogade 16
1620 København V
Telefon 33 29 09 00
www.gl.org
IDA (Ingeniørforeningen i Danmark)
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Telefon 33 18 48 48
www.ida.dk
Vestre Havnepromenade 1 B
9000 Aalborg
Telefon 33 18 48 48
Krifa (Kristelig Fagbevægelse)
Klokhøjen 4
8200 Aarhus N
Telefon 89 11 22 33
www.krifa.dk
Gasværksvej 4, 2
9000 Aalborg
Telefon 98 11 70 00
PROSA (Forbundet af It-professionelle)
Vester Farimagsgade 37A
1606 København V
Telefon 33 36 41 41
www.prosa.dk
Møllegade 9-13
8000 Aarhus C
DIMITTENDGUIDE 2013
74
Ar be jdslø she dskasser
AAK (Akademikernes A-kasse)
Nyropsgade 45
1504 København V
Telefon 33 95 03 95
www.aak.dk
Frederiksgade 74 D
8000 Aarhus C
Telefon 33 95 03 95
AJKS (Arbejdsløshedskassen for
Journalistik, Kommunikation & Sprog)
Gl. Strand 46
1202 København K
Telefon 33 42 80 01
www.ajks.dk
CA a-kasse
Smakkedalen 2
2820 Gentofte
Telefon 33 14 90 45
www.ca.dk
Vesterport 8 K
8000 Aarhus C
Telefon 33 14 92 45
ASE (A-kassen for selvstændige)
La Cours Vej 7
2000 Frederiksberg
Telefon 70 13 70 13
www.ase.dk
H er k a n du f å mere a t v ide
Vandmanden 18 A
9200 Aalborg SV
Telefon 70 13 70 13
IAK (Ingeniørernes A-kasse)
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Telefon 70 33 50 00
www.iak.dk
Informationsmateriale kan fås gratis hos Karrierecentret. Blandt andet Karrierevejviseren,
som er fyldt med gode råd og tips til nyuddannede akademikere. Du kan desuden finde
materiale om Karrierecentrets mange samarbejdspartnere.
N o g le a f de vigt ig st e
cv- o g jo bdata ba se r :
MA (Magistrenes Arbejdsløshedskasse) Mimersgade 47
2200 København N
Telefon 70 20 39 71
www.ma-kasse.dk
Østerågade 19, 3. sal
9000 Aalborg
Telefon 70 20 39 71
www.jobbank.aau.dk
www.karriere.aau.dk
www.curia.dk
www.jobbank.dk
www.gymnasiejob.dk
www.jobworld.dk
www.job-i-staten.dk
www.job-guide.dk
www.jobindex.dk
www.jobfisk.dk
www.jobnet.dk
www.joboversigt.dk
www.jobsamtalen.dk
(gode råd om jobsamtaler)
www.jobzonen.dk
www.off-stillinger.dk
www.ofir.dk
www.stepstone.dk
www.magisterjob.dk
www.kforum.dk
www.monster.dk
DIMITTENDGUIDE 2013
75
Ivæ r ksæ t t e ri:
www.sea.aau.dk
www.nin.dk
www.startvaekst.dk
www.100svar.dk
Jo b i udla n det:
ec.europa.eu/eures/ (stillinger i Europa)
www.academicjobseu.com
(akademiske job i Europa)
www.overseasjobs.com
(job i hele verden)
www.u-landsnyt.dk
(god indgang til arbejde inden for
bistand i 3. verdenslande)
www.eures.dk (job i EU-/EØS-lande)
www.prospects.ac.uk
(job i Storbritannien)
www.jobaroo.com
(job i Australien)
www.workgateways.com
( job i UK)
www.careerabroad.info
(gode råd om jobsøgning i udlandet)
A-ka sse r n e s
br a n che o rganisation:
www.ak-samvirke.dk
it takes a
touch of genius
Creating sustainable societies requires talent and world class
engineering skills. The Harpa Concert and Conference Centre in
Reykjavik adds value and breathes new life into the city. If you
thrive on world class ambition and on turning global challenges
into new possibilities for people and societies, join our 10,000
specialists in one of our offices in 19 countries. Read more at:
www.Ramboll.dk