1. No category

NR. 4 / 2014
TURSEJLEREN
e 20
sid
A
B
D I E A R side 6
N
A
L
M
ERK
FOR
T
Y
N
I
N
N V
32
ide 8
E
s
D
side
K
Å
R
N
B
E
A
R
HV
Å
A N M e 14 G Ø
P
D
BLÅ
UND
D sid
T
R
T
S
E
O
E
D
RN
E FJ
E
S
J
N
T
S
1
ODE
EN
FORSIDEN
Motiv fra Klintebjerg havn
Fotograf: Visit Odense
TURSEJLEREN
Udgives af Danske Tursejlere
ISSN : 1603-3329 – Oplag: 9.000 stk
Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen
SEKRETARIATET
Danske Tursejlere
Odensevej 197 A
5600 Fåborg
info@tursejleren.dk
www.tursejleren.dk
Spørgsmål vedrørende DT, forsikring,
adresseændringer, medlemskab,
kontingent, udeblevet medlemsblad
skal rettes til sekretariatet.
ANNONCESALG
Danske Tursejlere
Leif Nielsen
Mariehønevænget 8
5260 Odense S
Tlf. 40 16 30 09
leif@tursejleren.dk
TRYK
PE offset A/S
Udgivelsesdato for næste nummer
Nr. 01/15 – Februar 2015
UD K IK OG IND BLIK
Dansk søfart har alle dage været orienteret mod nye markeder og nye muligheder.
Dansk maritim historie er også historien om, hvordan internationale relationer
har påvirket forholdene i Danmark. Også i dag betyder det internationale samarbejde inden for sejlads meget. Stadig flere områder bliver reguleret af lovgivning,
som går på tværs af de nationale sømilegrænser.
Det gælder også på lystsejladsens område, hvor spørgsmål om sikkerhed, miljø
og beskatning i stadig højere grad kalder på international koordination. I Danske
Tursejlere involverer vi os i de internationale sejlerorganer, som arbejder ihærdigt for at varetage tursejlernes interesser, og som øver indflydelse, når den internationale lovgivningsmaskine går i gang. Det tror vi på, giver resultater.
Er der noget, der giver kontante resultater, så er det vores forsikringssamarbejde
med Søassurancen Danmark. Vi har netop indgået en længerevarende aftale, som
giver os endnu bedre mulighed for – sammen med Søassurancen Danmark – at
udvikle nye forsikringsprodukter for sejlerne og deres familier. Aftalen er med til
at forbedre DTs økonomi, så vi kan holde prisniveauet nogenlunde i ro og stadig
tilbyde Danmarks bedste Sejlerforsikring.
Det har længe værket noget i skroget på Danske Tursejlere. Det er symptomer på
vokseværk, og det kommer jo som bekendt, når grokraften tager til, og de gamle
rammer bliver for trange. DT har atter noteret en medlemsfremgang, og vi har nu
så mange skibe i søen, at vi har måttet skifte sekretariatets hjemmearbejdspladser
ud med nye og mere velegnede lokaler i Nyborg. Midt i Danmark. I centrum af
begivenhederne. Der kan vi bedste lide at være. Fra vores ny omgivelser kan vi nu
sætte kursen mod nye mål. Helt i tråd med de danske søfartstraditioner.
Og når vi når dertil: en god jul og et godt nyt sejlerår til alle.
Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere
FORMAND
Poul Erik Jakobsen
Kærvej 17, 4270 Høng
Tlf: 24 85 50 20
poulerik@tursejleren.dk
TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT
FFP Kommunikation · www.ffpkom.dk
Tlf: 20 44 12 39
Burchardt Reklamebureau
REDAKTION
Redaktør:
Frank Flemming Pedersen
Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse
redaktionen@tursejleren.dk
Tlf: 20 44 12 39
SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER:
Alle hverdage kl. 10.00-13.00
Torsdage tillige kl. 17.00-19.00
Tlf. 70 21 42 42 · Fax 62 60 24 51
FORRETNINGSFØRER
Leif Nielsen
Mariehønevænget 8
5260 Odense S
Tlf. 40 16 30 09
leif@tursejleren.dk
DANSKE TURSEJLERE
Tilsluttet
Søsportens Sikkerhedsråd
Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg
Friluftsrådet
Blå Flag Jury
European Boating Association (EBA)
SKIPPEREN
HAR ORDET
2
S K I P P E R E N H A R ORD ET
INDHOLD
8
6
11
TA G
UD
O
Besøg os på:
www.tursejleren.dk
INDHOLD
G
GEM
4
SKIPPEREN HAR ORDET
2
RUNDT OM HAVNEREGULATIVET
4
ER DIN BÅD SIKRET MOD VINTERSTORMENE?
6
CHEFEN HAR ANSVARET
8
DET BEDSTE FRA TO VERDENER
10
STADIG FLERE DRUKNEULYKKER
11
PÅ TUR GENNEM DEN MARITIME VERDEN
12
RUNDT OM ODENSE FJORD
14
ODENSE FJORD – DET ER GANSKE VIST
15
NY FORMAND I EBA
20
NORDISK SAMARBEJDE STØTTER TURSEJLADSEN
22
KORT NYT
24
FOTOKONKURRENCE25
FRA HAVBLUS TIL HAVEHUS
26
PÅ SPANDEN I SVERIGE
28
HAR DU HUSKET AT STEMME PÅ ÅRETS HAVN 2014
30
SØKRAMMARKED31
KORT NYT
31
EN STJERNESTUND PÅ HVEN
32
3
RUNDT OM
HAV N E R E GULATIVET
4
S K O L E S K I B E T D A N MA RK
TEKST / POUL ERIK JAKOBSEN, FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE
REGLER OG LOVE SKAL OVERHOLDES. DET GÆLDER OGSÅ TRANSPORTMINISTERIETS ”ORDENSREGLEMENT” FOR DE DANSKE HAVNE. OGSÅ SELV
OM REGLERNE LÆST MED DRILLEBRILLER PÅ, KAN
VIRKE BÅDE PUDSIGE OG LIDT UDE AF TRIT MED UDVIKLINGEN.
Kender du ”Bekendtgørelse om standardreglement
for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og
mindre fiskerihavne”? Det er du som lystsejler faktisk
forpligtiget til, for bekendtgørelsen beskriver de grundlæggende regler for, hvordan vi skal agere i danske
havne. Og, som der står i punkt 1.1 under de generelle
bestemmelser, så har føreren af ethvert fartøj i havnen
samt havnens øvrige brugere pligt til at gøre sig bekendt med indholdet af reglementet. Har man det ikke
lige ved hånden, så kan man gratis få det udleveret ved
henvendelse til havnemyndigheden.
Gad vide om havnemyndigheden er klar over det? Man
ser for sig: På et stort skilt på den officielt udseende
bygning står der ”Havnemyndighed”. Indenfor er reolerne fulde af ”Ordensreglementet”, klar til at blive udleveret til sejlerne ved ankomsten.
AUTOMATSERVICE
Men i mange havne er Havnemyndigheden reduceret
til en automat, hvor havnepenge mv. puttes i, og så følger resten af servicen af sig selv. Måske kunne automaterne indrettes, så de også spyttede reglementer ud?
Videre i bekendtgørelsen lyder det: ”Gæstende fartøjer
skal snarest melde deres ankomst til havnemyndigheden. Gæsten skal forhale til en anden plads, hvis
en sådan anvises af havnemyndigheden, eller dersom
pladsen ønskes brugt at et fartøj, som har fået pladsen
anvist".
Igen henviser vi til problematikken med ”Havnemyndighedsautomaten”. Den må nu indrettes med et display, hvor lystsejleren kan melde sin ankomst og få
anvist en plads.
forefindes i fartøjer på land. Tankene skal tømmes og
udluftes. Opbevaring af smøreolier og flaskegas på havnens område må kun finde sted med brandmyndighedernes tilladelse”. Selvfølgelig er denne regel indskrevet for at forhindre brand, eksplosion og forurening.
Og det er fint. Men mange vælger i dag at fylde deres
brændstoftanke helt op til vinteren for at forhindre dieselpest. Diesel kan også brænde, men er sværere at antænde. Selv om man selv anser brandfaren for at være
mini-minimal, så bør man ikke tage chancer.
MILJØET FÅR DET GLATTE LAG
”Afrensning af fartøjer, som er påført biocidholdig
bundmaling, må alene finde sted ved eventuelle særligt
indrettede vaskepladser”, siger reglementets punkt 4.6.
Det er bare yderst relevant og fornuftigt al den stund
at bundmalingen kan være en forurener. Men der savnes disse eventuelle særligt indrettede vaskepladser. I
mange havne er man henvist til egne ”Ole Opfinder”metoder, med udlagte presenninger, sindrige afløbssystemer mv. I den bedste af alle verdner har alle havne
de nødvendige faciliteter. Det må vi arbejde på.
FUT I FEJEMØGET
En lystsejler i en havn er pr. definition lig med god mad
og masser af hygge ved aftenstid. Så rasles der med
grillen, og bøfferne, fiskene, grøntsagerne gøres klar.
Men iagttag venligst punkt 4.6 b) i ”Bekendtgørelse
om standardreglement for overholdelse af orden i
danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne”. Her er
nemlig ”Åben ild, herunder åben grill, om bord i fartøjet og på havneområdet i øvrigt uden for eventuelle
dertil indrettede grill-pladser” ikke tilladt. Med mindre
man forlods har indhentet tilladelse fra havnemyndigheden.
En sådan forordning kan tage gourmet-glæden fra de
fleste sejlere. Særligt dem, der har investeret i de små
moderne griller, som er specielt udviklet til kokkerering om bord på skibet. Men et kig hen langs havnen på
en god sommer aften vil nu afsløre, at mange har lagt
deres grillfest ved borde og bænke, der ikke nødvendigvis ligger ved en eventuel dertil indrettet grill-plads.
NATTEROEN SIKRET
I punkt 2.1 påpeges det, at ”Fartøjer, der ligger fortøjet, skal fastgøre deres fald og lignende således, at det
ikke klaprer mod masten”. Her er der nok mange, der
vil mene, at reglementets ord skal følges meget, meget
nøje. Alle ved jo, at nattesøvnen er i fare, når faldet
på alle havnens fartøjer sætter i med en kakofoni som
hagl på et bliktag.
Måske for at sikre at alle kan sove roligt om natten, så
siger regulativet i punkt 3.5 også at: ”Benzin må ikke
R UNDT OM HAVN EREG U LATI VET
LOKALE HAVNEREGULATIVER
Rigtig mange havne har udarbejdet egne havneregulativer, der tager højde for lokale forhold og muligheder.
Og som derfor også er pragmatiske og knap så restriktive. Sådan skal det også være. Regler skal overholdes.
Men reglerne skal også være til at forstå, tidssvarende
og praktiske. Myndighedsudøvelse skal foregå med fornuftskasketten på – ikke med bureaukratihatten. Det
skal vi huske at skrive os bag øret, når vi udformer de
lokale spilleregler for vores havne.
5
TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN
ER DIN BÅD
SIKRET MOD
VINTERSTORMENE?
Sidste år i oktober og i december blæste Anton og Bodil
hen over Danmark og efterlod ødelæggelser for mange
milliarder kroner.
Også de danske bådejere blev ramt, og hvem husker
ikke de frygtelige billeder fra Nordsjælland, hvor det
flere steder så ud som om, en tsunami havde været på
besøg.
Vores vejrprofeter spår fremover ingen markant ændring til det bedre, så derfor er der al mulig grund til at
udvise ”rettidig omhu” og sikre sine værdier, herunder
lystbådene. Er du landsat, er det en god ide, at sikre,
Vil forsikringen stadig dække
stormskader på båden, hvis
den ikke er sikret tilstrækkeligt?
at dit stativ er i god og forsvarlig stand og er tilpasset
størrelsen på din båd. Mange både væltede i stormene
og forårsagede skader, fordi stativerne ikke var i orden
eller ikke stod på et godt fast underlag.
LYT EFTER VARSLERNE
at fastgøre et ekstra sæt fortøjninger med nogle gode
”kødben”, så de kan holde båden ved kraftige vindstød
eller større udsving i vandstanden. Varsler meteorologerne kraftigt høj- eller lavvande, skal du huske at justere fortøjningerne, så båden ligger trygt på vandet.
Ligeledes er det en god ide at sikre, at bådens kaleche
og andet lettere materiale er godt fastgjort. Har kalechen først åbnet sig, har vindstødene meget let ved at
blæse resten af kalechen i stykker. Ligger din båd i vandet henover vinteren, er det nødvendigt med ekstra og
regelmæssigt tilsyn. Det første du skal tjekke, er bådens
fortøjninger. Er fortøjningerne gode nok? Gamle og
slidte fortøjninger duer ikke, og det er også en god ide
Hvordan har du fendret din båd af? Monterer du ekstra
kuglefendere om vinteren, når båden ligger i vandet?
Eller bruger du blot de sædvanlige fendre? Det er en
rigtig god ide at fendre ekstra af, hvis båden ligger i
vandet vinteren over. En god og kraftig kuglefender sikrer meget bedre mod skrogskader med nabobåden end
de sædvanlige små ”sommerpølser”.
6
E R D I N B Å D S I K R E T MO D V I N T E R S T O R MENE?
Lad ikke vinterens storme ødelægge humør og økonomi.
Sørg for at båden er sikret mod skader. Og tilse den ofte.
PAS PÅ SEJLENE
Det er også en god ide at afmontere sejlene, så de ikke
blæser i stykker. Anton og Bodil forårsagede rigtig mange ødelagte sejl, og rulleforsejlene var specielt udsat. Vi
måtte konstatere, at selv et meget lille ”udrul” af forsejlet er nok til, at vindstødene kan få fat og medføre, at
hele sejlliget bliver flået i stykker. Flere forsikringsselskaber undtager også dækning af sejlskader, hvis disse
ikke er afmonteret om vinteren.
Sikring af kalechen er naturligvis også nødvendig, når
båden overvintrer i vandet. En itublæst kaleche giver
fri adgang for vand i cockpit eller på agterdækket, og
E R DIN BÅD SIK RET M O D VI N TERSTO RM EN E ?
er cockpit eller agterdæk ikke selvlænsende, er risikoen
for at båden synker meget stor.
I forbindelse med stormene Anton og Bodil valgte de
danske forsikringsselskaber at bakke op om stort set
alle skader, hvilket var meget tilfredsstillende set med
bådejerøjne. Men vil forsikringsselskaberne gøre det
samme næste gang?
Derfor bør du som bådejer sikre dig så godt som muligt, inden de næste vilde storme raser over Danmark.
Gør du det, er du og din båd godt rustet til at modstå
skader.
7
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN
FOTOS / FRANK FLEMMING PEDERSEN OG FORSVARET
DET BLÅ DANMARK BESKÆFTIGER 115.000 PERSONER I MARITIME OG BESLÆGTEDE ERHVERV.
DE DANSKE REDERIER INDSEJLER FOR GODT 200 MIA. KRONER ÅRLIGT. PÅ ALLE MÅDER ER DET BLÅ
DANMARK EN SVÆRVÆGTER. TURSEJLEREN SÆTTER I EN RÆKKE ARTIKLER FOKUS PÅ NOGLE AF
DE VIRKSOMHEDER, UDANNELSER OG MENNESKER, DER TEGNER DET BLÅ DANMARK.
Premierløjtnant Martin Johan Ruth er chef på patruljefartøjet ROTA,
som bl.a. deltager i søredningsaktioner.
UDDA
NN E LSE R T I L
DET B
LÅ DANMARK
C HEF E N H A R ANSVARET
MENNESKELIV OG KOSTBART MATERIEL ER I SPIL, HVER ENESTE GANG SØVÆRNETS SKIBE TAGER PÅ TOGT.
For nogle mennesker hviler ansvaret tons tungt på
skuldrene, mens det får andre til at svæve. Skibschefen
på Rota, premierløjtnant Martin Johan Ruth, er helt på
det rene med, hvilket ansvar han bærer, når det lynhurtige patruljefartøj og den 12 mand store besætning
stævner ud på nye opgaver. Går noget galt undervejs, så
peger alle pile på ham. Chefen har ansvaret. Succesen –
derimod – deles af mange.
– Sådan er vores virkelighed, og det har jeg det fint
med. Ansvaret for besætningen og skib, samt for at løse
8
de opgaver, vi bliver stillet, er en stærk motivation til
at dygtiggøre sig. Men også til at være omhyggelig med
forberedelse og til at holde fokus, mens du udfører dit
job, siger Martin Johan Ruth.
Den 29-årige Martin Ruth har været udnævnt premierløjtnant siden juni 2011 og er nu chef på Rota - det
43 m lange og godt 8 m brede fartøj af DIANA-klassen.
Sammen med sine 5 søsterskibe bidrager Rota væsentligt til overvågningen og suverænitetshævdelsen, søredningen og miljøovervågningen i det indre danske
C H E F E N H A R A N S VA RET
farvande. I praksis er der altid 3 af enhederne på havet
365 dage om året. Så der sejles en del, og det er jo også
dét, det handler om for en søofficer som Martin.
der selvfølgelig træffes kompetente beslutninger. Alt
dette kan vanskeligt udføres, hvis ikke du har et dygtigt og motiveret mandskab, der forstår vigtigheden af,
at alle gør deres ypperste, understreger Martin Ruth.
SKIBE KONTROLLERES
– Èn af vores opgaver er at overvåge skibstrafikken. Vi
skal – sammen med bl.a. udkigsstationer og marinehjemmeværnet - udføre kontrol af alle skibe over 300
bt. i danske farvande, hvilket betyder, at vi skal have
visuel kontakt for at verificere, om skibets navn og data
stemmer overens med vores oplysninger. Det er en vigtig indsats i forbindelse med f.eks. smugling og menneskehandel, forklarer Martin Ruth.
Premierløjtnanten lægger selv meget stor vægt på dialogen med sit mandskab. Han opfordrer til at man byder ind med løsningsforslag, for det er med til at motivere det enkelte besætningsmedlem. Og efter hver
søredningsindsats, holder Martin Ruth evalueringsmøde med besætningen, for at alle kan lære af de erfaringer, der blev gjort undervejs.
REDDER LIV
Også på miljøfronten er patruljefartøjerne meget aktive. I sig selv kan de ikke bekæmpe forureningsepisoder, men med flydespærringer kan de i et vist omfang
begrænse skaden indtil de specialiserede miljøskibe
kommer frem.
– Vores styrke ligger i, at vi hurtigt kan komme til positionen, hvor der er rapporteret udslip og igen få verificeret, om der er tale om olieudslip, eventuelt omfang
og videregive yderligere information, så der kan skabes
et førstehåndsindtryk af forureningen, lyder det fra
premierløjtnanten.
UDDANNELSE OG ERFARING I VADSÆKKEN
Martin Ruth har en officersuddannelse. Han er navigatør med en bred baggrund fra internationale operationer – bl.a. fra piratindsatsen ud for Afrikas Horn.
Han ved, hvad der kræves af en dygtig chef, og hvilke
forventninger, der er til ham. Selv om patruljering af
de indre danske farvande kan lyde som rutine og ensformighed, så er tjansen af og til garneret med drama
og stor intensitet. Det er selvfølgelig især søredningsoperationerne, der sætter enhedens evner på prøve. Og
chefens kompetencer ligeså.
– Som chef skal du kende alle kroge af skibet. Du skal
have teknisk viden og indsigt, så du kan gå i dialog med
dine specialister ombord, og derved få et overblik over
dine handlemuligheder i en given situation. Og så skal
Søredningen er vigtig, for der kan være menneskeliv i
fare, hver gang der kaldes. Og i alle tilfælde er der menneskeskæbner involveret, som ikke gerne skal mærkes
for livet af den uheldige eller ulykkelige situation, de
er kommet i. Derfor er en hurtig, præcis indsats i kombination med udøvelse af psykisk førstehjælp den helt
rigtige cocktail. Martin Ruth giver et eksempel:
– Vi fik på et tidspunkt en melding om at en lystbåd tog
vand ind og krævede assistance. Vi lå i nærheden og var
hurtigt fremme og fik sendt vores gummibåd over med
lænsegrej. Ombord var en sejlerfamilie med to mindre
børn, som var gået helt i panik. Her var vi fokuseret på
at give psykisk førstehjælp til børn og familie, ligeså
snart den akutte fare for at skibet skulle synke, var afværget. Mandskabet gik med ind i nærmeste havn, blev
hos familien, der fik lejlighed til at tale deres oplevelser igennem. Sejlerfamilien fik sat begivenheden i rette
perspektiv, så de ikke fremover går og fremmaner et
billede fuld af frygt, når de tænker tilbage.
25 knob skyder Rota, når der lukkes op for de to dieselmotorer. Ingen ombord på fartøjet ved, hvad dagens
tjans bringer af hændelser. Men de er klar. Også hvis de
ultimative opgaver kalder. Opgaver, der kræver en ekstraordinær præstation af skib og besætning. Og begge
skal komme sikkert hjem. Det er chefens ansvar. Det
ved Martin Ruth.
ROTA´s søsterfartøj Nymfen ved
Korsør. Skibene skyder en fart på
25 knob og kan hurtigt komme til
assistance, når der er behov for det.
9
TEKST OG FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN
S Ø V Æ R N E T S N Y E O F F I C E RSUDDANNE L SE R:
DET B E D S TE
F R A T O V ERDENER
MED EN NY UDDANNELSESSTRUKTUR LÆGGER SØVÆRNET SIG TÆTTERE OP AD DE CIVILE UDDANNELSER.
DET SKULLE GERNE GIVE EN BREDERE REKRUTTERING OG EN BEDRE ØKONOMI I UDDANNELSERNE.
– Hvis vi sammenligner os med andre landes søværn, så
er vores skibe bemandet af færre besætningsmedlemmer. Det betyder da også, at hvert besætningsmedlem
på et dansk fartøj skal kunne løse flere opgaver. Det
stiller krav til kompetenceniveauet, som skal være højt.
Det er disse krav vores uddannelse skal honorere, fortæller kommandørkaptajn Claus Lundholm Andersen,
der er stabschef for 2. eskadre på Flådestation Korsør.
Danske besætninger skal
løse flere opgaver. Det stiller
krav til deres kompetencer.
– Tankesættet bag den nye uddannelsesstruktur er sådan set enkel nok. Forsvaret vil gerne have mere fleksibilitet ind i uddannelserne, så de kompetencer officererne kommer ud med, hele tiden er bedste muligt
tilpasset de opgaver, de skal udføre. Og så ønsker man
en større og bredere faggruppe at rekruttere fra. Økonomien spiller selvfølgelig også en rolle i og med, det
er billigere for forsvaret, kun at skulle bruge uddannelsesressourcer på de sidste 28 måneders militærspecialisering, siger kommandørkaptajn Claus Lundholm
Andersen.
Fremover vil officersuddannelserne rekruttere bachelorer fra de civile uddannelser. Aspiranterne vil så gennemgå en 28 måneders lang overbygningsuddannelse
med målrettede militærfaglige emner og med ledelsesmæssige fag. Der er tre specialiserede retninger i officersuddannelsen: en taktisk, en teknisk og en inden for
våben- og elektronik.
DE TO UDDANNELSESSYSTEMER
Alle med en bacheloruddannelse kan søge ind på officersuddannelsen. Dermed er også sagt, at fokus ligger
meget på uddannelsesniveau og kompetencer, og det er
en anerkendelse af, at de civile uddannelser har et fagligt højt niveau, som den militære specialisering kan
tage udgangspunkt i og bygge videre på. Men søværnet
rekrutterer også internt blandt det faste personel, som
får et uddannelsesforløb, der tilpasses deres faglige og
uddannelsesmæssige baggrund. Denne gruppe udgør
faktisk en relativ stor del af officererne.
Videreuddannelse for færdiguddannede officer sker
via faglige moduler på masterniveau, siger Claus Lundholm Andersen, som også peger på, at såvel fysik som
leder- og soldaterpotentialet skal være i orden.
10
Kommandørkaptajn Claus L. Andersen ser de nye
officersuddannelser i søværnet som en god måde at forene
de civile og militære uddannelser.
D E T B E D S T E F R A T O V E R D ENER
TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN
S TA D I G F L ERE
DR UK N E U LYKKER
HAVNEN ER LIGE SÅ FARLIG SOM HAVET, FORTÆLLER ULYKKESSTATISTIKKEN.
DET KALDER PÅ EN MENTALITETSÆNDRING BLANDT FRITIDSSEJLERNE,
MENER SØSPORTENS SIKKERHEDSRÅD.
– Sørg nu for at få redningsvesten på. Og pas godt på
hinanden, uanset om I færdes på havet eller på havnen.
For begge steder kan et øjebliks uopmærksomhed få fatale konsekvenser.
Det siger sekretariatsleder i Søsportens Sikkerhedsråd,
Sten Emborg, på baggrund af de seneste tal fra
ulykkesstatistikken. I 2013 druknede 15 personer i Danmark. Og allerede nu kan det konstateres, at tallet for
2014 bliver højere, og det på trods af at der har været
en del fokus på drukneulykker hen over året. I medierne og via kampagner fra blandt andet Søsportens
Sikkerhedsråd samt fra forskellige sejlerorganisationer
er der slået kraftigt på tromme for, at redningsvesten
kommer på, før det er for sent.
– De dystre tal understreger blot, at information ikke
kan stå alene i så alvorlige sager. Vi skal selvfølgelig
blive ved med at oplyse om sikkerhed på havet og i havnen. Men information alene ændrer ikke sejlernes adfærd, lyder det fra Danske Tursejlere.
ÆNDRET MENTALITET
I Søsportens Sikkerhedsråd er Sten Emborg enig. Han
siger:
– Vi skal have en mentalitetsændring blandt sejlerne.
Vi skal have skabt en bedre sikkerhedskultur blandt
fritidssejlerne. Vi skal ville sikkerhed. Når vi stævner
ud på vandet, er skipperen ”rollemodellen”, og besæt-
ningen følger normalt skipperens råd og anvisninger
omkring brug af sikkerhedsudstyr.
En analyse af drukneulykkerne i 2013 viser, at hele 6
personer er druknet, medens båden har været fortøjet
sikkert i havnen. Typisk er det situationer, hvor folk
enten bor om bord i båden eller er på vej til eller fra
en lille fest i klubhuset. Derfor opfordrer Sten Emborg
også til, at vi alle passer på hinanden i havnene.
– Er vi til fest i klubhuset, så gå sammen med nogen,
når I forlader festen. Og hold øje med, at I alle kommer
sikkert ombord. Det er i øvrigt en god ide på forhånd at
have undersøgt, hvor havnens sikkerhedsudstyr er placeret, så I også kan finde det i mørke. Og er der én, der
har fået vanskeligheder med ”motorikken”, er det ingen skam at følge den pågældende helt hjem til båden.
ØVELSE GØR MESTER
Det kan også være en god øvelse at ”falde overbord”
med vilje i sommerperioden. Langt de fleste bliver meget overrasket over, hvor tung man bliver med vådt tøj
på, og rigtig mange vil utvivlsomt have svært ved, at
klatre op ad selv en lille badestige. For ikke at tale om
en flere meter lang stige monteret på en havnekaj.
Trods mere information om og fokus på drukneulykker
er tallet desværre stigende, hvilket får Sten Emborg,
sekretariatsleder i Søsportens Sikkerhedsråd, til at efterlyse
en holdningsændring blandt sejlerne.
Drukneulykker og deres årsager 2013
Antal
Årsag
Bar ikke redningsvest
6
Faldt over bord ved ombordstigning når båden var fortøjet i havn
Ingen var iført redningsvest
2
Havde stjålet en gummibåd
og forliste med denne
Ingen var iført redningsvest
6
Faldt overbord under sejlads
3 var ikke iført redningsvest
1
Surfer der forulykkede
(formentligt hjertestop)
Var kun iført neoprendragt
S TADIG FL ERE DRU KN EU LYKKER
Bar redningsvest
2 var iført svømmevest
1 var iført redningsvest,
der ikke var spændt
11
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN
Museet for Søfart er imponerende flot – både i dagslys, og når mørket falder på. Foto: Luca Santiago Mora
P Å T U R G ENNEM
DEN M A R I TIME VERDEN
M/S MUSEET FOR SØFART ER ET FLOT, STORT ANLAGT OG ANDERLEDES MUSEUM, DER FORTÆLLER
LEVENDE OM DANSKE SØFARTSTRADITIONER OG OM DE FOLK, DER LEVER PÅ OG AF HAVET.
Hvis du, når du kommer til Helsingør, spejder efter
den sædvanlige futuristiske bygning, der alle steder i
verden signalerer ”moderne museum”, så kigger du
forgæves. M/S Museet for Søfart befinder sig nemlig under jordoverfladen, bygget ind i den gamle tørdok mellem Kronborg og Kulturværftet. Indgangen til det ét år
gamle museum sker ad skrånende broer, der er med til
at understrege den gennemgående illusion om at være
12
ombord på et videnskib, der bringer os verden rundt i
de miljøer, som nu en gang er sømandens.
På turen rundt i de mange forskellige udstillinger ledsages man af lyde og dramatiske og stemningsfulde
film, der projiceres på udstillingsgenstandene eller på
små skærme. Alle sanser aktiveres og digter med på historien.
P Å T U R G E N N E M D E N MA R I T I ME V E RD EN
Museet byder på anderledes spændene, fascinerede fortællinger om dansk søfart og danske søfolk. Foto: Thijs Wolzak
Vi får præsenteret klichéer om sømanden og hans glæde ved sprut, "tusser" og kærsterier. Vi oplever havnen
fra før containertiden, vi kommer til eksotiske lande
i gamle og nye fragtskibe, og vi møder krigssejlerne,
der under to verdenskrige var frontkæmpere for en fri
verden.
Oplev om sømanden og
hans glæde ved sprut,
"tusser" og kærsterier.
SPIL DIG TIL VIDEN
Under mange af udstillingsgenstandene vises de varer,
som skibene fragtede og stadig fragter ombord: bomuld, te, iPhones, flæsk og porcelæn f.eks.
De faste udstillinger suppleres af skiftende særudstillinger. I øjeblikket vises historien om Englandsbåden
fra 1875-2014. Her fortælles historien om bådene, der
har sejlet generationer af danskere og tonsvis af dansk
bacon over Nordsøen. Gennem passagerernes egne
foto, flotte modelskibe og en nutidig fotoreportage skildres den legendariske skibsrute, der efter 139 år lukkede ned i 2014.
Vil I have en god oplevelse med dansk søfart her i vintersæsonen? Bare gå ombord.
Alt dette og meget mere får vi ind under huden ved
hjælp af den nyeste museumsteknik, hvor vi via interaktive spil selv agerer navigatører, købmænd og shippingfolk. En aktivitet, der fanger også de yngre museumsgæster.
P Å TUR GENNEM DEN M ARI TI M E VERDEN
13
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN
KORSHAVN
EGENSEDYBET
KLINTEBJERG
BREGNØR
FISKERLEJE
KERTEMINDE
ODENSE
R U NDT OM
OD ENSE FJORD
På det fladlandede Nordøstfyn åbner der sig mod syd
en sprække i landskabet, der lokker nysgerrige og videbegærlige sejlere imod sig. Om bagbord ligger det
betagende kystlandskab på Fyns Hoved og halvøen
Hindsholm, der stritter sin krabbelignende klo ud i
Kattegat. På styrbordsside har vi den flade landtange
Enebærodde, der stækker sig forgæves ud i vandet efter
den modsatte bred. Vi er på vej ind i Odense Fjord gennem Gabet: passagen, der markerer overgangen fra Kattegats ”uendelige” hav til den naturskønne fjord, der
fører ind til Fyns hovedstad.
13 km. er Odense Fjord lang, og der er meget at se på på
vejen mod Odense. 25 småøer og holme ligger smukt
spredt ud, og ca. midt i den sydøstlige del ligger Munkebo og det hedengangne Lindøværft, der i dag er industripark mm.
Gabet er ca. 400 meter bredt, men sejlrenden er omkring 170 m bred og 10-11 m dyb. Der er god plads, for
indsejlingen er skabt til store containerskibe, der går
til Lindø Terminalen. Herfra og ind til selve Odense
er sejlrenden 7,5 m. Alle steder er der fint afmærket,
så sejlturen burde ikke volde kvaler. Tidevandsskiftet
medfører dog en stærk strøm ved Gabet, og står vinden
ind fra nord- eller sydlig retning, så er søen heftig, når
vind og strøm forenes. Der er mange velegnede læsteder at ankre op, men tjek dit søkort for ud for sejlruten,
kan der være meget lavvandet.
Odense by ligger godt og lunt i bunden af fjorden. Fyns
største by har rødder tilbage til vikingetiden, og er en
driftig by med mange kulturtilbud til byens 175.000
indbyggere og dens gæster. Byen undergår i øjeblikket
en større makeover, der skal forvandle den indre by fra
en grim ælling til en smuk svane. Vision og inspiration
har man vel, når man bor i H.C. Andersens by?
14
Fjorden har et rigt dyre- og fugleliv, og er en vigtig
rasteplads for trækfugle. Et stort antal måger, terner,
fiskehejre, edderfugle og svaner yngler i området, og
det skal selvfølgelig respekteres af vandrere, cyklister,
sejlere og andre, der kan komme tæt på dyrene.
R U N D T O M O D E N S E F J ORD
TA G
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN
FOTO / VISIT ODENSE, FRANK FLEMMING PEDERSEN
1
"Der var saa deiligt ude paa Landet". Det er svært ikke
at citere nationaldigteren H. C. Andersen, når vi nu er
på Fyn og så tæt på hans fødested. Andersen satte pris
på landet, og det er givet, at han har fundet stor inspiration i den smukke natur ved Odense Fjord, som var
storslået dengang. Og er det nu. Tag med på vores tur,
som kommer til at handle nok så meget om fjordens
omgivelser. For fjordens lidenhed taget i betragtning,
så er oplevelserne så ulig meget større, end man kunne
tro. Det er ganske vist.
KERTEMINDE – GABET (ENEBÆRODDE)
Den sidste store is fra Vaffelhuset er spist i denne omgang. Det er tid at bryde op, og selv om vi kan se tilbage
på nogle spændende dage i Amandas by, så glæder vi os
til turen rundt om Fyns Hoved, ind i Odense Fjord og til
opholdet i selve Odense. Men inden vi sejler fiskerpigen
agterud, så skal vi nå at besøge 2 store attraktioner i
byen. Først lidt kultur, siden natur.
Johannes Larsen Museet giver os et fingerpeg om, hvad
der venter os på vores videre færd. Her på dette skønne
museum er samlet den prægtige kunst, som Fynbomalerne for mere end 100 år siden skabte med udgangspunkt i det simple liv i de lokale miljøer. Malerierne er
en hyldest til familiens liv, stuerne, blomsterne i vindueskarmen, haven, lystfiskerbådene i havnen, markerne,
kysten og klinterne og dyrelivet. Her formidledes de traditionelle værdier, på trods af at udviklingen buldrede
forbi, og snart lagde mange af disse små samfund øde.
2
UD
ODENSE FJORD
– DET ER GANSKE VIST
O
G
GEM
3
vandstunnel, og betragte stenrev, tang og muslinger,
søstjerner og hundestejler. Børnene er der med fuld entusiasme og øjne så store som kæmpegopler. Og jublen
er til at få øje på, når sælerne og marsvinene leger tag
fat i de åbne bassiner. Fjord & Bælt har 3 marsvin i det
4 mio. liter store havnebassin. De små hvaler er totalfredede i Danmark, og vi skal snart få flere af disse fine
dyr at se. I fri dressur.
Men nordover går det altså. Vejret er perfekt med god
sigtbarhed, hvilket vi er glade for, da vi passerer Stavrehoved op mod Romsø. Desværre er vi lidt sent på den
i forhold til at se det prægtige syn, der udspiller sig på
Romsø i forårsmånederne. Her blomstrer øens hundredvis af tjørnebuske, og indhyller Romsø i blomsterduft, lysegrønne blade og hvide kronblade.
Til gengæld ser vi hvaler. De første marsvin dukker
nemlig op. Verdens største koncentration af hvaler findes i denne del af Storebælt. I dette område lever op
mod 5.000 marsvin. Inde på Hindsholm strækker sig
det bakkede landskab, og inden længe har vi rundet
Fyns Hoveds klinter. Man kan sagtens komme helt tæt
på dette fantastiske naturlandskab ved at lægge til i
Korshavn lige inden for den krumme odde. Derfra er
der gode cykel- og vandremuligheder for at bese flora
og fauna. Og var vi kommet lidt før, så havde vi måske
mødt malerne Johannes Larsen og Fritz Syberg på en
inspirationstur.
EGENSEDYBET
I Kerteminde kan man gå på havets bund uden at blive
våd. På Fjord & Bælt kan man gå ad en 40 m lang under-
Vi nærmer os Gabet: indsejlingen til Fjorden. Her kan
strømmen være kraftig, så vi er opmærksomme. Inden
1. Kerteminde. 2. Enebærødde. 3. Klintebjerg
ODENSE FJ ORD – DET ER G AN SKE VI ST
DT NR. 4, 2014
5
6
4
8
7
9
for folder fjorden sig ud i en tragtform. Vi er på det
bredeste stykke vand og har besluttet at føre en zigzag-kurs fra kyst til kyst ind mod tragtens endelige indsnævring i Odense. Vi går mod øst mod Egensedybet.
Havnen, der har grønne arealer og en enestående udsigt over fjorden, skal være vores første stop, hvor vi vil
gøre en udflugt nordpå til Enebærodde. Så er det frem
med cyklerne.
Selve havnen i Bregnør havde sin storhedstid da fjordfiskeriet var i vælten, og den ligger godt og centralt
for vores forehavende: besøget på Munkebo Bakke, der
også i gammel tid var et yndet udflugtsmål. Og man
forstår hvorfor, når man er nået toppen. Herfra er der
en formidabel udsigt, og går man op i det røde murstenstårn, ligger store dele af Nordfyn og Kattegat og
Samsø ret forude.
Enebærodde hører under godset Hofmansgave, som ligger naturskønt ved Fjorden. Godsets park er åben for
offentligheden, og her finder vi et skitsemuseum og
et kartoffelmuseum. Natur, kultur, kunst og kartofler.
Her er noget for sjæl og mave. Parken er også et eksempel på flere generationers havebrugsinteresse- og historie. Der findes mange forskellige sjældne træer, nogle
op mod 200 år gamle.
Som lystsejlere og maritimt interesserede må vi simpelthen en tur forbi Lindø, der har lagt navn til det nu
lukkede Lindøværft, som i sin tid byggede de største
containerskibe i verden. Værftet blev påbegyndt i 1956
og endte sine dage i 2012. Men den mere end 100 m
høje blå portalkran står endnu. Området er nu en industripark og er ved at genrejse sig til tidligere tiders
storhed, nu hvor en række virksomheder inden for off­
shore industrien har etableret sig.
Ud mod den 6 km lange Odden møder vi flere lystfiskere, der målrettet går efter havørred. Et syn vi ser
mange, mange steder i Fjorden, der er kendt for sit
gode fiskevand. Selve Enebærodde er en blanding af
skov og hede, og området er et eldorado for fugle- og
dyrelivet. Fyns største hedelandskab findes også her. Og
hugorme? Ja da.
I tilknytning til Lindø Industripark ligger byen Munkebo smukt ned til Kertinge Nor, som har verdens største
koncentration af vandmænd. 50-100 dyr pr. m3 vand.
Svømmeturen tager vi et andet sted i Odense Fjord. Der
er også spor efter vikingerne, som har været flittige til
at udlægge undervandsspærringer for at beskytte Munkebo mod farer fra søsiden.
BREGNØR FISKERLEJE
Så går det tværs over Odense Fjord til det lille og hyggelige Bregnør Fiskeleje. Igen holder vi omhyggeligt
udkig efter erhvervsfartøjer, bundgarn og andet fiskegrej og finder let ind i havnen. Vi er ikke kommet for at
puste ud. Tværtimod vil vi bestige den 58 m høje Munkebo Bakke, bese Lindø og vandre et stykke ad Munkebostien.
KLINTEBJERG
Vi zigzagger atter. Kursen er sat mod vestbredden og
mod Klintebjerg, der i fordums tid var en stor udskibningshavn for Odense, men som også rummede saltværk, skallefabrik, eddikebryggeri, savværk, og cikoriebrænderi. Disse aktiviteter har tidens tand dog gnavet
godt og grundigt i, for intet af dette er tilbage. Derimod
4. Nordfyn. 5. Hoffmannsgave. 6. Fynshoved. 7. Munkebo. 8. Fjordudsigt. 9. Fjord & Bælt, Kerteminde
D T NR. 4 , 20 14
O D E N S E F J O R D – D E T E R G A N S K E VIST
TA G
UD
O
10
11
13
G
GEM
12
14
er der idyl og natur, som vi skal se nærmere på. Vi skal
nemlig en tur med fiskerbåden Lunden til Vigelsø, som
er Odense Fjords største ø. Øen ejes af Skov- og Naturstyrelsen, som via et stort genopretningsprojekt, har omformet det kultiverede landskab og skabt gode betingelser for et rigt dyre- og fugleliv. Man kan sejle til Vigelsø
i egen robåd, kano eller kajak. Men husk at der gælder
særlige regler for beskyttelse af vildreservaterne.
Tilbage i den gamle havn står mange spændende og forskelligartede bygninger, der udgør en betydningsfuld
del af Odenses historiske identitet. Pakhuse, kraner og
siloer fortæller om dengang havnen var byens port til
verden. Fynsværkets kæmpehøje skorsten på 235 m er
selvfølgelig markant og synlig, og værket er én af de virksomheder, der har stor gavn af kanalen, hvor brændslet
sejles til elværket, og som forsyner det med kølevand.
Fiskerbåden lægger til ved molen på Vigelsø, og vi starter turen i informationscentret for enden af molen.
Her får vi en kort briefing om øens natur og historie.
Vigelsø skal opleves til fods, så vi har taget traveskoene
på og går ad den afmærkede rute de 2,3 km rundt om
øens nordspids, der er beplantet med eg, lind og bøg,
og hvor der er et flot kig til Lindø-området. Mod syd
entrer vi fugletårnet og betragter de fouragerende vadefugle.
STIGE Ø
ODENSE KANAL
Odense har oprindeligt ikke direkte, naturlig adgang
til havet, hvilket jo er en hæmsko for en blomstrende
industri- og handelsby i en tid, hvor vandvejene var de
primære fragtveje. Derfor tog et par hundrede kanalarbejdere fat med håndskovle og trillebøre, og efter 8 års
manuelt arbejde kunne den 5 km lange Odense Kanal
indvies i 1803.
Den nye kanalhavn betød nye muligheder for Odenses
købmænd, og da industrialderen kom til Danmark
i anden halvdel af 1800-tallet, stillede større skibe og
øgede godsmængder nye krav til havnen, der har gennemgået mange udvidelser frem til 1970´erne, hvor
aktiviteterne ebbede ud.
Storbylivet begynder nu at trække lidt i besætningen,
der trænger til at strække benene på de flisebelagte gader og stræder i Odense. Men inden vi giver efter for caféernes fristelser og byens butikker og seværdigheder,
så gør vi et stop på en af Danmarks mest spændende
lossepladser. Eller rettere: ekslossepladser. Under sloganet ”Fra losseplads til tumleplads” er Stigøs tidligere
affaldsdeponi forvandlet til en oase af rekreative aktiviteter og udendørs oplevelser i det 25-30 m høje bakkede
landskab. Stige Ø er en halvø mellem Odense Fjord og
Odense kanal. Her er moutainbikebane, legelandskab,
bålplads, shelters, grillhytte, fiskepladser, vandrestier
og så videre.
På Stige Ø Nord ligger ca. 30 små hjemmebyggede huse
udført i træ, tjærepap og andre genbrugsmaterialer.
Det er Sorthusene. Det første hus blev opført først i
1900-tallet, og i begyndelsen af 1960’erne var antallet
af huse nået op på 63. De bruges som fritidskoloni for
en blandet gruppe af fiskere, jægere og forhenværende
værftsarbejdere fra Lindø.
Lystbådehavnen på Stige Ø ligger i den sydlige ende,
og 200 m længere mod syd kan man tage Danmarks
10. Klintebjerg. 11. Sorthusene, Stige Ø. 12. Odense kanal. 13. Lindø. 14. Fjordudsigt
ODENSE FJ ORD – DET ER G AN SKE VI ST
DT NR. 4, 2014
15
mindste færge, som på under 2 minutter fragter passagerne over den 60 m brede kanal. Der går bybus ind til
Odense centrum herfra. Vi venter med den del af festen
til senere, og gør i stedet vores indkøb af dagligvarer i
Stige by. Så er vi parate til det sidste ”ben” på denne tur:
en smuttur til Odense City,
ODENSE CENTRUM
Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Odense, hvor
vi kan vælge at tage den snævre passage ind til Odense
Motorbådsklubs havn eller gå lidt dybere ind i havnen
og lægge os i Sejl- og Motorbådsklubben Frem. Begge
steder går der busser til Odense centrum, men faktisk
kan du også sagtens gå eller cykle.
H. C. Andersen Museet: Odense er et overflødighedshorn af tilbud inden for kultur, oplevelser, shopping og
historie. Vi kan selv sagt ikke smage på det alt sammen
men må udvælge nogle godbidder. Vi må se museet om
nationaldigteren H. C. Andersens hus, som ligger i den
gamle bydel, er hovedmuseet, og udstillingerne fortæller om Andersen forunderlige liv: fra barndomsårene
som fattig skomagersøn i Odense, skolegangen og den
svære tid på vej mod drømmenes mål i København. Du
kan følge poetens bekendtskaber, kærlighedsliv, kunstneriske karriere og hans mange rejser.
Carl Nielsen Museet: Musik skal der til, og selvfølgelig har Fyn også opfostret én af Danmarks allermest
kendte komponister, nemlig Carl Nielsen. Han og hustruen, billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, hyldes i et museum tæt på Andersens, og her udstilles
de to kunstneres liv og virke. Udstillingen er opbygget
kronologisk, og den fortæller historien om to særdeles
19
17
20
selvstændige kunstnere, der både sammen og hver for
sig satte afgørende præg på det danske kulturliv.
Odense ZOO: Vejret er altid velegnet til en tur i ZOO.
I Odense er der dyr fra alle verdensdele både inden- og
udendørs. Fra savannens mægtige løver og stribede
zebraer, over regnskovens aber og fugle til de tropiske
havdyr og pingviner i det stiveste puds. Der er altid noget at se i ZOO.
Brandts Klædefabrik: Ikke mange byer kan frembyde
et så koncentreret miljø for kultur og oplevelser som
Odense. I Brandts Klædefabrik, der ligger lige i smørhullet af byen. I dette specielle latinerkvarter, tæt på byens
gågader, forenes eksklusivt shopping med specialbutikker, biograf, studenterhus, kunst og kultur året rundt.
Her nydes livet på de mange caféer og restauranter og
på musikstederne. På en god dag vrimler det med mennesker, så der er masser af se på, hvis man da ikke selv
vil tage del i kulturudbuddene fra Brandts Museum for
kunst og visuel kultur, Danmarks Mediemuseum, Det
Fynske Kunstakademi og Odense Filmværksted.
Den Fynske Landsby: Lidt syd for centrum finder vi
Frilandsmuseet Den Fynske Landsby, som består af en
række gårde og huse, der alle oprindelig har stået i
landsbyer rundt om på Fyn og øerne. Det er som at gå
rundt på H. C. Andersens tid med bindingsværksbygninger, med blomstrende haver, med hegn og husdyr,
gadekær og bygade. Ofte også med formidlere, der er
klædt i historiske dragter.
Fik vi set det hele? Fik vi set det meste. Fik vi set det væsentligste? Hvis ikke så må vi tilbage. Det er ganske vist.
15. Odense havn. 16. Zoo. 17. Den Fynske Landsby. 18. Odense Domkirke. 19. H.C. Andersen. 20. Odense Marked
D T NR. 4 , 20 14
O D E N S E F J O R D – D E T E R G A N S K E VIST
Danske Tursejlere siger tak for inspiration og gode tips til Visit Odense.
18
16
VELKOMMEN OMBORD
BØRN
S
GRGAATNIG
AD
Glæd dig til Danmarks eneste indendørs bådudstilling
Flere end 200 udstillere står klar med alt det nyeste indenfor både, udstyr & tilbehør.
Se udstillerliste, program m.v. på www.boatshow.dk
Masser af aktiviteter, foredrag og underholdning. Mød bl.a.:
Erichsen
Mikkel Beha
I samarbejde med:
rskov
Thomas Uh
v”
Mads “Blærerø
Christensen
Køb din bille
t online
og deltag i
konkurrence
n om en
kajak og en
jolle
Godkendt af:
WWW.BOATSHOW.DK
MESSE C • Vestre Ringvej 101 • 7000 Fredericia • +45 7592 2566 • www.messec.dk
HUSK!
Gratis parkering
TEKST / LEIF NIELSEN
Havnesikkerhed i Norden og i Syden er to forskellige ting.
De delegerede samlet til ”familieportræt”
N Y F ORM A N D
I E BA
for de næste 4 år. Fra 1969-2004 var Willem ”Marine
Engineering Officer”, og i sit fritidssejlerliv sejler han
gerne på de hollandske kanaler med enkelte afstikkere
til Danmark.
EUROPEAN BOATING ASSOCIATION HAR VALGT
HOLLÆNDEREN WILLEM DEKKER TIL FORMAND PÅ
KONGRESSEN PÅ JERSEY, DER OGSÅ GJORDE
STATUS PÅ DE MANGE AKTIVITETER, EBA HAR SAT
I SØEN.
I øjeblikket er der 4 arbejdsgrupper under EBA, som
arbejder med forskellige temaer:
• Bortskaffelse af gamle lystfartøjer (DT er medlem af
denne arbejdsgruppe)
• Havnesikkerhed (DT er med i denne arbejdsgruppe)
• Baltic Sea Network (DT er ikke med i denne arbejdsgruppe)
• Hvad kræves der af dokumentation etc. for skib, besætning og skipperen, når man sejler til et fremmed
land? (DT er formand for denne arbejdsgruppe).
Royal Yacht Association var værter for den halvårlige
kongres i European Boating Association (EBA). Kongressen, der blev afholdt på Jersey den 16.-19. oktober, var
den sidste med Per Bent Nielsen som præsident. Efter
8 år på posten kunne den tidligere formand for Dansk
Sejlunion ikke genvælges jf. EBA’s vedtægter.
Der var opstillet 2 gode kandidater: Willem Dekker,
som var opstillet af det Kongelige Hollandske Vandsport Forbund og Kaj Schøne, som var opstillet af Kongeligt Norsk Bådforbund.
Kongressen valgte Willem Dekker, som har en baggrund fra den hollandske marine, til ny præsident
20
STATUS PÅ AKTIVITETERNE
Arbejdet i disse grupper forløber planmæssigt – om
end det går lidt langsomt set med danske øjne. Årsagen
hertil er, at det er yderst tidskrævende at koordinere
meget forskellige interesser fra de enkelte medlemslandes sejlerorganisationer, hvor interessefokus er meget
forskelligt fra Nordeuropa til Sydeuropa.
Bortskaffelse af gamle lystbåde har været drøftet gennem adskillige år. Flere nordiske lande har allerede
etableret bortskaffelsesmuligheder via private firmaer,
N Y F O R MA N D I EBA
Bovpropel sæt
hvorimod andre lande ikke har udvist den samme rettidige omhu endnu. Nogle lande taler meget om emnet,
og forsøger at gøre det til en større videnskab – måske
med den bagtanke at skubbe problematikken længere
ud i fremtiden? Fakta er, at der også er mange udtjente
lystbåde i Danmark, men på det seneste har vi set flere
gode eksempler på, at yngre generationer er gået i gang
med at restaurere ældre lystbåde, så de bliver gjort sejlklare igen. Og det er jo en billig måde at komme i gang
på for en ”førstegangs bådejer”
Samlet Sæt 80
Incl. panel og rør
Op til 46 fod
6,4 HK - 69 kg tryk
14.999,-
Havnesikkerhed fokuserer på at imødegå tiltag fra EU
til, at alle lystbådehavne skal efterleve krav og standarder, som bliver fastlagt på et for højt niveau. Set med
DT’s øjne kan man ikke sammenligne forholdene i de
store lystbådehavne i Sydeuropa og de mindre lystbådehavne i f. eks. Skandinavien, hvor der mange steder
kun er anlagt mindre anløbsbroer.
Vælg mellem
trykknap panel
og joystick
Baltic Sea Network har som mål at få fastlagt tur- og
fritidssejlernes sejladsvaner m.v. Der estimeres at være
ca. 2 mio. sejlere og ca. 4.000 lystbådehavne i det baltiske område. I Norge og i Sverige er der gennemført
”Bådundersøgelser”, men for resten af området er der
ikke tilgængelige informationer. Det er hensigten at
søge økonomisk støtte fra fonde, EU og lignende til at
gennemføre projektet.
Endelig pågår der arbejde i gruppen ”Hvad kræves der
af dokumentation etc. for skib, besætning og skipper”, når man ønsker at sejle til et andet land, end det
hvor lystfartøjet er hjemmehørende. Gruppen har udarbejdet en skabelon, som muliggør en ny service for
vore medlemmer.
NONStOp VK
bUNdmalINg
Ønsker du at sejle til et andet land, kontakter du din
sejlerorganisation, som så kan give dig en god information om det pågældende lands generelle og specielle
krav. Dette arbejde er planlagt til at afsluttes i sommeren 2015.
FAKTA OM EBA
Forhandles i alle bådudstyrsbutikker
EBA blev stiftet i 1982. Formålet er at varetage bådejernes interesser i relation til EU lovgivning og at
kommunikere bådejernes interesser til relevante
Europæiske myndigheder og organisationer.
Jotun NonStop VK bundmaling
Indsatsen omfatter udfordringer omkring miljøpåvirkning, tekniske og regulative tiltag samt uddannelseskrav såvel for sejlads i åbne farvande som for
sejlads på de indre vandveje i Europa.
• Unik effekt mod begroning
Ligeledes arbejder EBA for, at bådejerne ikke pålægges yderligere afgifter; hverken fra EU eller fra
lokale regeringer.
NY FORMAND I EBA
• Selvpolerende
• Ingen afskrabning eller slibning
• Op til 45 knob til alle bådtyper
(på alubåde må bruges grå og hvid)
For nærmeste forhandler:
Ring til os på 75 88 13 11
21
.dk
N O R DIS K SAMARBEJ DE
S TØT T E R TURSEJL ADSEN
SIDEN 1969 HAR DER VÆRET ET GODT SAMARBEJDE MELLEM DE NORDISKE LANDES
SEJLERORGANISATIONER, SOM MØDES TO GANGE OM ÅRET OG DRØFTER UDFORDRINGER FOR
TUR- OG FRITIDSSEJLADS I DET NORDISKE SEJLADSOMRÅDE.
22
N O R D I S K S A MA R B E J D E S T Ø T T E R T U R S E J L AD SEN
TEKST / LEIF NIELSEN
Gennem årene er der opbygget en større forståelse for,
at en fælles tilgang og bearbejdning af udfordringerne
er nødvendig, og på de seneste møder har alle de deltagende organisationer udvist stor interesse for at være
med til at sætte en dagsorden for tur- og fritidssejlads
i Norden.
På det seneste Nordbåt møde i Oslo i september 2014
blev der besluttet en række indsatsområder, og samtidig blev der vedtaget en prioritering af disse, da flere af
områderne er ret ressourcekrævende.
INDSATSOMRÅDER
• Kortlægning af bådlivet i de nordiske farvande
• Nordisk Bådråds database
• Udveksle relevante informationer mellem de nordiske sejlerorganisationer
• Hvordan påvirker vi politikere, embedsmænd, Nordisk Råd (lobbyisme)?
• Samordne ulykkesstatistikker og udlede indsatsområder fra disse
• Rekruttering og fastholdelse af unge mennesker i
sejlsport
• Søsikkerhed og brugen af redningsveste
• Regler for anvendelse af nødraketter
• Lokale afvigelser fra IMO søvejsregler
Udfordringerne med at få politikere og embedsmænd
i tale har en meget høj prioritet, og Danske Tursejlere
samarbejder med Dansk Sejlunion om denne indsats.
Bundmaling er et af de emner, der stadig spøger i
internationale sejlerkredse og er et område, hvor de
nationale lovgivninger er forskellige.
område i påvirkning af politikere og embedsmænd er
spørgsmålet om indhold i bundmalinger. Naturligvis
skal sejlerne være miljøbeviste, men samtidig skal der
også kunne anvendes bundmalinger, som forhindrer
begroning af vore lystbåde. På dette område ser vi mindre restriktive krav til indholdet i bundmalinger fra
nogle af vore nærmeste nabolande.
FORSIKRINGSAFGIFTEN SPØGER STADIG
Den vigtigste indsats er bl.a. rettet mod statsafgiften på
lystbådeforsikringer. Det overordnede mål er at få statsafgiften fjernet. Alternativt at få statsafgiften omlagt.
Da statsafgiften blev forhøjet fra 1 % til 1,34 % af bådens
forsikringssum, havde skatteministeriet kalkuleret, at
provenuet (Statens indtægt) ville stige fra ca. 120 mio.
kr. til 150 mio. kr. om året. Resultatet har imidlertid
vist sig, at provenuet i bedste fald er uændret omkring
120. mio. kr. Årsagen hertil er, at mange bådejere har
nedjusteret bådens forsikringssum, og nogle har sågar
helt opsagt deres bådforsikring.
At denne indsats møder utallige forhindringer, er der
ingen, der er i tvivl om. Et godt eksempel er, at hver
gang der er skabt kontakt til og dialog med en skatteminister – ja så sker der en ministerrokade. I løbet
af 5 år har Danmark haft 8 forskellige skatteministre,
hvilket betyder, at det virkelig er ”op ad bakke”.
I Norge er det via en målrettet indsats lykkedes at få
fjernet ”hestekraftafgiften” på bådmotorer med 10 HK
eller derover. Denne afgift var årsagen til, at mange påhængsmotorer var neddroslet til 9.9 HK. Et andet fokus-
NORDISK SAMARBEJDE STØ TTER TU RSEJLA D S E N
Den nuværende dispensation til at anvende bundmalinger, der indeholder biocid, udløber i Danmark ved
udgangen af 2014, og sejlerorganisationerne arbejder
på en forlængelse af denne dispensation.
FAKTA
Nordbåt
blev
stiftet i 1969 af
bådorganisationer fra Norge,
Sverige, Finland
og
Danmark.
Gennem information og møder holder Nordbåts bådlivets organisationer og
myndigheder underrettet i spørgsmål, som gælder
bådlivet og sammenholdet. Rådet skal også samordne internationale spørgsmål samt søge at samordne regler og bestemmelser, som gælder indenfor rådets interesseområde.
23
KORTNYT
SOK NEDLÆGGES
Forsvarets ledelse har besluttet at oprette en værnfælles forsvarskommando. Det betyder, at den kendte
”institution” Søværnets Operative Kommando, bedre
kendt som SOK, nedlægges som selvstændig myndighed den 1. december 2014. SOK har hidtil haft til huse
i de gamle bunkere under Marselisborg Skovene ved
Århus. Planen er, at opgaver som søredning og overvågning af havmiljøet i fremtiden varetages af en ny myndighed under den værnfælles kommando, som får til
huse på flyvestation Karup.
BOATSHOW 2015
Så slår Messe C i
Fredericia igen dørene op til den store bådudstilling.
Mere end 150 udstillere er allerede
tilmeldt og Messe
C forventer fuldt
hus. Bådudstillingen afholdes i perioden 27. februar
– 1. marts & 5. – 8. marts 2015. Danske Tursejlere er
naturligvis med, og vi glæder os til at byde dig velkommen på vores stand i hal E.
HANSA BOOT
Sædvanen tro var der stor interesse for Hansa Boot udstillingen, der blev afviklet i dagene 25. oktober – 2.
november 2014.
NY KONTORADRESSE
Danske Tursejlere har oplevet en flot medlemstilgang
og en vækst i aktiviteter gennem de senere år og er
nu ”vokset ud af” vore nuværende kontorlokaler på
Odensevej i Fåborg. Derfor flytter sekretariatet til større
lokaler på Vesterhavnen i Nyborg, hvor vi får mulighed
for at samle de aktiviteter og materialer, der i dag har
været spredt på flere forskellige adresser. Flytningen giver også mulighed for en udvidet åbningstid, ligesom
samlingen af vore aktiviteter på sigt giver mulighed for
en endnu bedre medlemsservice. Vi forventer at være
på plads i de nye lokaler i løbet af december 2014. I
næste nummer af Tursejleren bringer vi naturligvis en
reportage fra de nye kontorlokaler.
KURSUSAKTIVITET
Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion præsenterede
fælles kursuskatalog i september 2014. Det nye kursuskatalog er et resultat af det gode samarbejde, der er
etableret mellem de to sejlerorganisationer. Kursustilbuddene er åbne for alle medlemmer af de to organisationer. Danske Tursejlere arrangerer de klassebaserede
kurser omkring SRC certifikat, Kanalskipperbevis og
Natsejladser i samarbejde med Marinehjemmeværnet.
Dansk sejlunion arrangerer kurser omkring kapsejlads, træner og instruktørkurser m.m.m. Se det komplette kursusprogram på www.tursejleren.dk. Herunder datoer for natsejlads.
ÅRETS HAVN 2014
Har du husket at stemme på Årets Havn 2014?
Sidste frist er den 31.12.2014, og du kan deltage i lodtrækningen om to fine cykler, der er sponsoreret af
Palby Marine. Kåring af Årets Havn 2014 finder sted på
bådudstillingen i Fredericia lørdag den 7. marts 2015
på den store scene. Udfyld stemmeseddelen her i bladet
eller på www.tursejleren.dk nu og vær med til at sikre
en spændende konkurrence.
Vor nye adresse efter den 1. december 2014 er:
Danske Tursejlere
Vesterhavnen 5
5800 Nyborg
24
K O RTNYT
TOTAG PÅ TUR MED
Danske Tursejlere
R
O
T
S
NY
FO TO NU!
T END
E
D
Å
N
AN
DU K
KONKURRENCE
URRENCE
Vær med i vores konkurrence og vind
1 dejlig kikkert
Et billede siger mere end 1.000 ord. Det ved vi.
Hvis du kan tage billedet, der fortæller den gode
historie om sejlerlivet, så belønner Danske Tursejlere dig med 1 dejlig kikkert.
Bådudstilling &
værftsbesøg i Tyskland
Motivet bestemmer du selv, bare det er sejlerrelevant . Om det er havnehygge, børn, børnebørn
eller oldebørn, fart og tempo, romantik, natur, kultur, sommertur, klubliv, træskib, badesjov, alvorsstund, morgenstund. Alt har interesse, og du må
sende op til 5 billeder i JPEG-format (min. 1 MB).
res konkurrence og vind
t
Lørdag den 24. - mandag den 26. januar 2015
Start året med en fantastisk oplevelse sammen med Danske Tursejlere. Vi inviterer jer på en dejlig tur til den
store bådudstilling i Düsseldorf og et eksklusivt besøg
på Bavaria bådværft ved Würzburg. Vi kører i luksusbus
med god komfort og har 2 overnatninger på gode hoteller med halvpension.
Lad kameraet tale og send resultatet til
sd@tursejleren.dk, brug Dropbox eller send
en cd til Tursejlerens fotokonkurrence,
Skovdalsvej 3, 8963 Auning.
Konkurrencen løber året ud men hvorfor vente?
Send dine fotos allerede nu og bliv ved hen over
året. Husk at skrive hvem der har taget billedet, og
hvad det forestiller. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder
løbende.
ere end 1.000 ord. Det ved vi.
billedet, der fortæller den gode
Favorabel pris
livet,
så belønner Danske TursejjligDobbeltværelse
kikkert.
kr. 2.500,n.dk
ww.tursejlere
Se mere på w
book
eller på Face
Vinderen offentliggøres i 1. nummer
af Tursejleren 2015.
Pris for buskørsel, 2 overnatninger
på hotel med halvpension. Pr. person:
Enkeltværelse Ikke medlemmer kr. 2.900,kr. 3.000,-
er du selv, bare det er sejlerrehavnehygge, børn, børnebørn
t og tempo, romantik, natur, kul(kun hvis der er plads).
Tilmelding
Tilmeld jer allerede nu. Sidste frist for tilmelding er
tirsdag den 2. december 2014. Ring eller skriv til
Danske Tursejleres sekretariat på tlf. 70 21 42 42 eller
bente@tursejleren.
Tilmelding er bindende.
NY STOR FOTOKONKURRENCE
25
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN
FOTO/ LOKALARKIVET FOR STRIB – RØJLESKOV SOGN M. FL.
STRIB F Y R
F R A HAVBLUS
T I L HAVEH US
Lys over havet og lys over haven. Strib Fyr med mere
end 100 års mellemrum.
FYRET VED STRIB HAR UNDERGÅET EN EVENTYRLIG
FORVANDLING. LIGESOM H. C. ANDERSENS ÆLLING
ER DET VOKSET TIL ET STOLT, HVIDT MONUMENT,
DER SPREDER LYS OG FRYD OVER SINE OMGIVELSER.
På bakken ved Færgegården i Strib byggede man i 1883
et fyr, som skulle hjælpe skibe, herunder den nu etablerede jernbanefærge fra Fredericia til Strib, sikker gennem det befærdede Lillebælt. Spejlfyret, der var monteret i et 6 meter højt tårn af plade, udsendte et hvidt,
fast lys fra stenolielamper. I den nederste del af tårnet
blev der indrettet et vagtkammer for fyrpasseren. Omkostningerne var 9.150 kr., hvilket man jo ikke får meget blus på lampen for i vores dage.
Nogle år forinden havde jernbanen lagt sine spor ud i
det ganske land og havde på mange måder forbundet
landsdelene. Der var også skabt en jernbaneforbindelse
mellem Fredericia og Strib, hvor Danmarks første jernbanefærge H/F Lillebelt, en hjuldampfærge, bygget af
J. Wigham Richardson & Co. i Newcastle, indsattes i
marts 1873. H/F Lillebelt var udstyret med 10 skovle på
hver side af skibet. Den var 43 meter lang og 14 meter
bred og kunne gøre ture over Lillebælt på 18 minutter.
Med sig kunne den have 3 godsvogne, og på sine første
4 måneder i drift overførte H/F Lillebelt 1.478 jernbanevogne fra Jylland til Fyn og 10 vogne færre den anden
vej.
MODERNE TIDER
Der har med andre ord været en del skibstrafik på langs
og tværs af Lillebælt, hvorfor tanken om at bygge et fyr
ved Strib til støtte for søsikkerheden var både klog og
26
god. De moderne
tider skyllede imidlertid også ind
over det smukke
farvand ved Strib,
og i 1900 stod murermester Henrik
Jæger fra Middelfart for byggeriet
at et helt nyt fyr.
Hvis man klarer
de 97 trappetrin til
toppen af den 21
meter høje kæmpe, får man en udsigt, der hører til de
skønneste på egnen.
For foden af fyret fighter fiskerne gerne med både
stærk strøm og friske fisk. Fiskevandet er godt, fordi
den megen strøm fører masser af føde forbi. Og så er
der noget at se på med de mange lystsejlere, der tager
turen rundt om odden.
Ja, – de moderne tider fortrængte det oprindelige stålfyr. Spejlfyret blev med tiden til vinkelfyr med blaugasbrænder og senere endnu til glødelampe. Stålfyret
sendtes på pension i 1900 og blev efterfølgende anvendt af søstrene Lipke som havehus.
Smukt tager det sig ud, fyrtårnet, som startede i beskedne kår. Det er næsten, som var historien skrevet af øens
stolte digter, H. C. Andersen. Det lille undseelige jerntårn har vokset sig til et stort, flot og hvidt fyrtårn, der
stolt sender sin lyskegle ud i natten. Det er ganske vist.
F R A H AV B L U S T I L H AV E BL US
Søsikkerhedspakke
DT L O M MY MI N I
- Et sikkert medlemstilbud
SUVERÆN OG ENKEL SPORINGSENHED TIL OVERVÅGNING
AF STORE OG SMÅ VÆRDIGENSTANDE
Bestil Søsikkerhedspakken på www.dansketursejlere.dk
Lille, elegant
DT Lommy MINI er en lille batteridreven enhed,
og let at skjule
der let kan placeres i den genstand, man ønsker
Danske
Tursejlere
Falck
tilbyder medlemmer
at overvåge
og spore vedog
tyveri
eller bortkomst.
Pris:
Ingen montage, ledninger eller tilkobling – det
af
DT en særdeles fordelagtig abonnementspris
er nemt og enkelt! Log ind på den brugervenlige
på
den store
Søsikkerhedspakke
hjemmeside
hvor alle
alarmer og indstillinger lettil lystbåde.
konfigureres efter behov. Herefter kan du trygt
overlade overvågningen til DT Lommy MINI.
Pakken
indeholder:
Med op til 15 års batterilevetid er DT Lommy
•2
pulverslukker
MINIkg
en rigtig
god investering.
1.995,- kr.
•1 brandtæppe i etui
Månedligt
USYNLIG – MEN SYNLIG FOR DIG
abonnement = kr. 30,00
•3
alu varmetæpper
DT Lommy MINI er baseret på en avanceret
•1
i beholder
GSMnødsignalsæt
teknologi, der praktisk
talt gør det umuligt
Du får 15 % rabat på din
at(2
spore
eller
”Jamme”
enheden
uvedkomrøde raketter, 2 rødeforhåndblus
Sejlerforsikring KASKO, når du har
mende – end ikke ved anvendelse af avanceret
og
1
hvidt
håndblus)
installeret en DT Lommy MINI.
sporingsudstyr. Er genstanden bortkommet/stjålet erårligt
der i DTførstehjælpsLommy MINI desuden
en mulighed
•1
eller
brandkursus
for at aktivere RF Beacon modulet. Ved hjælp af
•Ombytningsret
på slukker og brandtæppe
en Lommy Locator kan genstanden spores ned
den nøjagtighed
lokale Falck-station
tilvia
få meters
også indendørs. I DT
Lommynødsignalsæt
MINI enheder med GPS-modul
kan det•Nyt
fremsendes
automatisk til dig hvert 3. år.
te ligeledes aktiveres, hvorved den eksakte posiHar
du brugt nogle af dine nødsignaler,
tion
angives.
kan du supplere op ved at kontakte Falck Kundeservice
Lyssensor
Normalpris 729,- kr. årligt
GPS
Tursejlerspris 624,- kr. årligt
STOR PRÆCISION.
Tænd GPS-modulet og få en
nøjagtig positionering, fx ved
bortkomst. Enheden lokaliseres
med få meters nøjagtighed.
UDE ELLER INDE. DT Lommy
MINI har indbygget lyssensor.
Ved et pludseligt skift fra mørke
til lys aktiveres enheden. Placer
f.eks. DT Lommy MINI i en
forsendelse og modtag besked
når forsendelsen åbnes.
Web-interface
ALTID PÅ. Med adgang til Internettet eller via Smartphone er man
altid opdateret og med det fulde overblik for alle DT Lommy MINI
enheder. Indstillinger og alarmopsætning klares nemt via hjemmesiden:
www.trackeye.eu
Bestil Søsikkerhedspakken på www.dansketursejlere.dk
Geofence
Alle priser
er 2013 priser.
ELEKTRONISK HEGN.
Bevæges enheden uden for et
geografisk defineret område afsendes der en alarm. Ligeledes
kan der afsendes en alarm ved
overskridelse af landegrænser.
Vandtæt
Bevægelsessensor
PÅ VEJ IGEN. Behov for at øge
rapporterings-frekvensen når
enheden er i bevægelse?
Brug for en alarm i fald enheden
bevæges?
Temperatur
I REGN OG SLUD. DT Lommy
MINI er tilpasset skrappe vejrmæssige udfordringer. Formstøbt
plastkabinet med en vandtæt
forsegling muliggør anvendelse
næsten overalt.
VARM ELLER KOLD. Er varmen tændt i båden? Hvad er
temperaturen i sommerhuset?
Hvor befinder enheden sig – på
et varmt loft eller i en kold kælder? Temperaturen giver svaret.
Usynlig – men synlig for dig
Lommy Eye er baseret på en avanceret GSM teknologi, der prak-
Sejlerforsikring.dk
tisk talt gør det umuligt at spore eller ”Jamme” enheden for uved-
Sekretariatet · Odensevej 197 A · 5600 Fåborg
kommende – end ikke ved anvendelse
af avanceret
sporingsudstyr.
Tel: +45 7021
4242 · info@tursejleren.dk
27
www.tursejleren.dk · www.sejlerforsikring.dk
Er genstanden bortkommet/stjålet er der i Lommy Eye desuden
en mulighed for, at aktivere RF Beacon modulet. Ved hjælp af en
P Å S PA N D E N
I SVER IG E
SKAL DU TIL SVERIGE NÆSTE ÅR,
SÅ HUSK DE NYE SVENSKE REGLER FOR
TØMNING AF TOILETTANKEN.
”Din insats er viktig. Genom at inte släppa ut toalettavfallet hjälper du till att minska övergödningen av våra
vatten. Du bidrar ocksä till att förbättra närmiljön när
mindre mängder bakterier sprids i hav och sjöar”
Det mener den svenske transportstyrelse, som har
fået de nye regler godkendt, og de træder i kraft den
28
1. april 2015. De svenske bådorganisationer har naturligvis protesteret men uden held. Debatten har været i
gang over længere tid, og det var egentligt meningen,
at ældre og mindre både skulle have lov til at tømme
holdingtanken ligesom i Danmark. Men nu har Transportstyrelsen i broderlandet fået forslaget vedtaget, og
forbuddet gælder ud til territorialgrænsen, som er 12
P Å S PA N D E N I S V ERIGE
TEKST / LEIF NIELSEN
Fra den 1. april 2015 er det forbudt at tømme toiletaffald fra
fritidsbåde i havet, søer og kanaler. Forbudet gælder i de
markerede områder.
sømil fra kysten. Eneste undtagelse fra det nye forbud
er gamle både, som er K-mærkede af Statens Maritime
Museer.
EN DRÅBE I HAVET
Interessant er det, at den samlede udledning af fosfor
fra fritidsbåde vurderes til at udgøre ca. 3 ton, som
skal sammenlignes med en udledning i Sverige på ca.
620 tons fra landbruget og ca. 660 tons fra industrien.
Så man må konstatere, at udledning fra fritidsbåde er
uden sammenligning. Ja, nærmest en dråbe i havet.
I dag findes der omkring 150 modtagestationer i Sverige, men de svenske bådorganisationer regner med, at
der bliver brug for mindst 400 nye tømningsstationer,
når de nye regler træder i kraft. Så det er nok værd at
orientere sig om modtagestationernes placering i god
tid.
Din insats er viktig. Genom
at inte släppa ut toalet­t­av­fallet hjälper du till att minska
övergödningen av våra vatten.
PÅ POTTEN IGEN
Ifølge Transportstyrelsens definition er toiletaffald alt
udslip af affaldsvand og andet affald fra hvert toilet
eller urinal. Forbuddet omfatter også affald fra Porta
Potti, som i denne forbindelse regnes som et fast toilet.
Derimod defineres tømning af toiletaffald fra en
spand, en potte eller lignende opsamlingsbeholdere
ikke som toiletaffald.
Dette sætter nye rammer for fantasien og den kunstneriske udfoldelse! Skal vi opfinde en blå- og gulfarvet
spand med polstring på kanten, så den er behagelig at
”sidde på?”
Går du ind på Transportstyrelsens hjemmeside www.
transportstyrelsen.se/toa, kan du læse mere om de nye
regler, som kan virke noget forvirrende.
DET SIGER DE NORDISKE REGLER
I Norge kan man tømme fritidsbådes holdingtanke
300 meter fra kysten. I Finland har man siden år
2000 haft strenge regler på området, og der er i dag
over 300 tømmestationer langs kysten i Finland.
DET SIGER DE DANSKE REGLER
I Danmark er hovedreglen, at toiletaffald aldrig må
pumpes ud i en havn eller marina. Er båden bygget efter år 2000 og forsynet med toilet, skal der
være holdingtank om bord og dæksgennemføring
til tømning af tanken. Er båden bygget mellem
1980 og 2000, og har den toilet om bord, skal den
være ombygget med holdingtank og dæksgennemføring, men kun hvis båden er længere end 10,5 m
lang og mere end 2,8 m bred. Er båden fra før 1980,
eksisterer der ingen krav. I Danmark kan man tømme bådens holdingtanke i havet, hvis båden er 12
sømil fra land. Dog må de både, der ikke er omfattet af de ovenstående krav godt udlede toiletaffald
mindre end 12 sømil fra kysten.
Og så er det ikke engang en aprilsnar.
P Å SPANDEN I S VERI G E
29
HAR DU HUSKET AT STEMME PÅ
ÅRETS HAVN 2013
2014
Du kan stadig nå at afgive din stemme og være med til at bestemme, hvem der
skal
kåres
somsom
Årets
Havn
2013.
BrugBrug
stemmesedlen
her her
i Tursejleren
ellereller
der skal
kåres
Årets
Havn
2014.
stemmesedlen
i Tursejleren
endnu bedre: Gå ind på vores hjemmeside www.dansketursejlere.dk og klik på
”Årets Havn 2013”.
2014”.
Blandt de indkomne svar trækker vi lod om to fine cykler. I samarbejde med
Palby Marine udlodder vi 2 stk. Yeah cykler til en pris af 2.999 kr. pr. stk.
Vi beder dig vurdere havnen ud fra 10 spørgsmål, som du kan give karakteren
”God”, ”Bedre” og ”Bedst”.
Send kuponen til DT’s sekretariat senest den 1. januar 2014.
2015.
JEG STEMMER PÅ DENNE HAVN
JEG
PÅ DENNE
HAVN
SOMSTEMMER
ÅRETS HAVN
2014
SOM ÅRETS HAVN 2013
.......................................................................
.......................................................................
GodGod
Bedre
Bedre
Bedst
Bedst
Kommentar:................................................
Kommentar:
...............................................
.......................................................................
 1.

1.
 2.

 2.
3.

3.
 4.

 4.
5.

5.
 6.

 6.
7.

7.
 8.

 8.
9.

9.
 10.
 10.
Er der et synligt havnekontor med brugervenlige åbningstider?
Er
synligt havnekontor
medog
brugervenlige
åbningstider?
Er der
der et
mulighed
for køb af diesel
benzin?
Er
mulighed
for køb af
diesel
og benzin?
Er der
toiletog badeforhold
gode
og renholdte?
Er
og badeforholdfor
gode
og børn
renholdte?
Er toiletder aktivitetsforhold
både
og voksne?
Er
der
aktivitetsforhold
for
både
børn
og
voksne?
Er der gode indkøbsmuligheder i nærheden
af havnen?
Er
indkøbsmuligheder
nærheden
af havnen?
Er der
der gode
el og vand
i tilstrækkeligtiomfang
på broerne?
Er
oggæstepriser
vand i tilstrækkeligt
Er der
der el
fair
pr. døgn? omfang på broerne?
Er
gæstepriser
døgn? bredder/længder mellem pæle?
Er der
der fair
bådpladser
i allepr.
aktuelle
Er
bådpladser
i alle
aktuelle
bredder/længder mellem pæle?
Er der
havnens
personale
flinkt
og hjælpsomt?
Er
personale
og hjælpsomt?
Er havnens
der trådløs
adgang flinkt
til internet?
Er der trådløs adgang til internet?
.......................................................................
.......................................................................
.......................................................................
.......................................................................
.......................................................................
.......................................................................
.......................................................................
.......................................................................
.......................................................................
Navn: ...........................................................
Navn:
...........................................................
Adr.: .............................................................
Adr.:
.............................................................
Postnr.:
........................................................
Postnr.:
........................................................
By: . ...............................................................
By:
................................................................
E-mail:..........................................................
E-mail:
.........................................................
Medlemsnr.:................................................
Medlemsnr.:
...............................................
Sendes til: Danske
Tursejlere
Sendes
til: Danske
Tursejlere
Odensevej
197 A, 5600
Fåborg
Odensevej 197 A, 5600 Fåborg
quaNtum sails
VI
IG
ANG
syet efter mål. syet til at holde.
DER M
L
HO
●
●
●
●
●
●
R
E
OTO R
Autoelektro - Diesel
Bil- og bådvarmer
Elektriske maskiner
El- og luftværktøj
El-motorer og gear
Diverse pumper
service
Nye sejl
Kapsejlads
Tursejlads
Flerskrogsbåde
Superyachts
Klassebåde
www.skjern-elek
tro.dk
Her er nogle
af de billeder Tursejleren har modtaget,
30
Eftersyn
Sejlvask
Reparationer
Rulleforstag og rullebomme
Udskiftning af UV dug
Trimning og optimering
Quantum Sails
Amager Strandvej 50 | 2300 København S
og Telefon 7026 1296
som er med i konkurrencen om Årets sejlerfoto. w w w . q u a N t u m s a i l s1.9d k
SØKRAMMARKED
NYE REGLER FOR AIS
PÅ EUROPAS KANALER
BÅDE SÆLGES
Skal du ned og sejle på de europæiske indre vandveje så vær opmærksom på de nye
og reviderede regler for brug af AIS.
5263314
To mini-12-meter kølbåde sælges. En
”Stradivarius mark IV”. Svensk målerbrev og helt nye sejl. Pris: 20.000 DKK.
En ”Olsen mini-12-meter”. Fine sejl og
fint skrog. Pris: 6.000 DKK. Samlet pris
22.000 DKK.
Kørner, Marstal
 Tlf. 24420068
E-mail:nis.koerner@mail.tele.dk
5303414
Bom til Bianca 28 søges.
Hermansen, Marstal
 Tlf. 40168837
E-mail: 5960marstal@gmail.com
5364114
Aqua Rib gummibåd med 8 hk Honda
og tilhørende indreg. landevejstrailer.
Brugt 4 gange, opbevaret indendørs. Kr.
25.000,Larsen, Helsinge
 Tlf. 20460259,
E-mail: DSL193891@gmail.com
5374114
Dejlig 4 m havneplads i Lynæs Havn
sælges.
Vinterpris: kr. 29.500,00
Larsen, Helsinge
 Tlf. 20460259,
E-mail: DSL193891@gmail.com
5323514
KORTNYT
Finnsailor 35 årg. 1971,ferskvandskølet
72 hk Perkins, velholdt og sødygtig.
Mail efter udstyrsliste. 195.000 kr.
Stort afslag ved hurtig handel. Stativ og
bådplads kan medfølge.
Henv. Jensen, Korsør
 Tlf. 58380297
E-mail: bladan@mail.dk
Medlemmer af DT kan få en annonce med
under ”SØKRAMMARKED”
i Tursejleren og på DT’s h
­ jemmeside
– www.tursejleren.dk.
Pris: kr. 200,- for maks 40 ord eksklusiv
dine k
­ ontaktoplysninger. Annoncerne på
www.tursejleren.dk er gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder.
SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.tursejleren.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.
baadvurdering.dk
Vi kører overalt...
Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab,
bank eller i forbindelse med en båd handel, så
kontakt os og hør om dine muligheder.
Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34
10% rabat til medlemmer af DT mod forvisning af medlems nummer.
Brandsikring
FIRETRACE til
motorrum, oliefyr m.m.
Dania Brand & Miljøteknik
Tlf. +45 5616 9100
www.firetrace.dk
For fartøjer under 20 m.
Her gælder følgende:
• Brug af indenlandsk AIS klasse A eller B
er frivilligt.
• Kun AIS modtagelse er tilladt. Dette
betyder, at fartøjer kan se andre fartøjer
over 20 m, men kan ikke ses af andre
fartøjers AIS udstyr.
• Hvis fartøjer under 20 m udsender AIS,
skal de følge reglerne for fartøjer over
20 m.
Hvis en båd under 20 m har AIS installeret
og det er tændt, så skal det opfylde samme
krav som både over 20 m.
For fartøjer over 20 m
AIS klasse A og B er obligatorisk navigationsudstyr på alle fartøjer over 20 m, som
sejler på følgende indre vandveje:
• Donau i Østrig og Ungarn, reguleret af
internationale regler.
• Antwerpen havn, reguleret af national
belgisk lov.
• Rhinen fra den 1. december 2014, reguleret af internationale regler.
• Alle hollandske vandveje fra den 1.
januar 2015, reguleret af hollandske
nationale regler.
• Mosel fra den 1. januar 2016, reguleret
af internationale regler.
• Den tyske del af Donau forventes i 2016,
afhængig af installation af landbaserede
installationer.
• Alle andre tyske vandveje kommer
løbende i forbindelse med installation
af landbaseret udstyr.
• Indtil videre kendes reglerne for de franske og belgiske vandveje ikke.
På ovennævnte strækninger skal der være
installeret AIS udstyr, og kravene til udstyret er:
• AIS udstyr skal være installeret af et
autoriseret firma.
• AIS og VHF radio skal permanent være
tændt selv under ankring, eller når
skibet er fortøjet ved kaj.
• Radioidentifikation med ATIS eller IMO
kode er obligatorisk.
31
TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN
FOTO / LANDSKRONA KOMMUN
Kyrkbackens havn byder velkommen med charme og skønhed.
E N S T J E R NESTUND
PÅ HVEN
MED ANKOMST TIL ØRESUNDSØEN DEN 19. AUGUST VAR DET ET KAPLØB MED TIDEN FOR AT FÅ
ALLE OPLEVELSERNE MED INDEN ULYKKERNE VILLE REGNE NED OVER VORES LILLE REJSESELSKAB.
Det var meget tidligt på dagen, da vi lagde til i Kyrkbackens hamn, der er den største af de 3 lystbådehavne,
der byder sejlerne velkommen til den svenske ø Hven.
At det næsten endnu var morgenstund, da vi fortøjede,
var absolut ingen tilfældighed. Vi skulle nå at gennemtrawle øen for seværdigheder og oplevelser inden
tidsfristen den 20. august, hvor det fra gammel tid var
forudskikket, at alt, der kunne gå galt, ville gå galt.
Øen er et lille stjerneskud i Øresund. Kun 4,5 km lang
og 2,4 km bred. Med landbrugsland og høje skrænter
mod havet er Hven et udflugtsmål, der trækker tusinder af turister til hvert år. Hopper man på cyklen, så
kan den 12 km korte rute langs kysten gøres på kort
tid. Og kombinerer man cykelturen med lidt vandring,
så burde øens historie og natur kunne udforskes på en
dag eller to. Og det var lige, hvad vi havde til rådighed.
MOD STJERNERNE
Kursen blev øjeblikkelig sat mod den største attraktion: Tycho Brahemuseet og observatoriet Stjerneborg.
For det var faktisk den iltre dansker, der satte Hven på
landkortet – altså verdenskortet. Med sit arbejde inden
for astronomien, havde han markeret sig som en af
Europas fremmeste videnskabsmænd på området. Og
Tycho fik af Kongen overdraget øen, mod at han byggede et observatorium til yderligere studier af stjernerne.
Den viden, der blev samlet her midt i Øresund, fik også
betydning for navigationen til søs.
Men tiden var ved at være knap. Vi måtte i al hast forlade den smukke, idylliske ø. For nok beskæftigede Tycho sig med himmelen. Han interesserede sig også for
begivenhederne på jorden. Han havde på videnskabelig
vis beregnet sig frem til 32 dage over året, hvor det ville
være dristigt at foretage sig noget. Dage, hvor alt ville
gå galt – de såkaldte Tycho Brahes-dage. Og sådanne
dage ville indtræffe den 20. og 21. august. Der ville vi
gerne være i sikkerhed på fastlandet.
Danske Tycho Brahe byggede Stjerneborg til sine
avancerede studier af stjernehimlen.
Ikke uvæsentligt for datidens navigatører.