Mod lysere tider!

AARHUS UNIVERSITET
Rød, blå eller lilla?
Carsten Jensen
Institut for Statskundskab
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Dagsorden
› Lidt om de gode gamle dage
› Nye tider
› Partier i nye tider
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
30
Socialdemokraterne og velfærdsstaten
Sweden
France
Social Spending as Pct. of GDP
20
25
Switzerland
Italy
Germany
Austria
Denmark
Belgium
Finland
Luxembourg
Norway
UK
Netherlands
Spain
Greece
Japan
Iceland
r = .64
Ireland
15
Canada
USA
New Zealand
Australia
0
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
10
20
30
Cumulative Left Cabinet Share
40
AARHUS UNIVERSITET
Nye tider
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
En giftig cocktail
Økonomisk pres
Folkelig opbakning
› Voksende udgifter og antal
offentligt ansatte
› Mig, mig, mig… og alle dem
jeg kender!
› Globalisering
› Fiskale illusioner
› Ældrebyrde
› Positive feedback-effekter
› Vigende produktivitetsstigninger
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
5
AARHUS UNIVERSITET
Stor og stabil folkelig opbakning:
Sundhed som eksempel
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Fiskale illusioner: Et eksempel
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Partier i nye tider
› Emneejerskab
› Et spørgsmål om kompetence: Hvem løser bedst bestemte samfundsopgaver?
› Klare forskelle mellem rød og blå blok
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Rette balance mellem skattetryk og
social tryghed
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Børnefamiliernes behov
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Ordentlige forhold for de ældre
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Velfungerende sundhedsvæsen
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Landets økonomiske problemer
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Sikre det største rådighedsbeløb
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Kompetenceprofiler
› Socialdemokraterne: Gode til velfærd, dårlig til økonomi
› De borgerlige: Dårlige til velfærd, gode til økonomi
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Opskriften på succes
› Udjævn forskellene i kompetenceprofiler
› Fokusér på din modstanders svage sider, når du selv er i opposition
› Fokusér på din egen svage side, når du er i regering – reducér modstanderens
mulighed for at udnytte den
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Socialdemokraterne i opposition = fokus
på velfærd
Fogh (2001-2008)
Nyrup (1993-2001)
Schlüter (1982-1993)
Jørgensen (1975-1982)
Hartling (1973-1975)
0
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
5
10
15
20
25
AARHUS UNIVERSITET
Spørgsmål til ministeren
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
23 vestlige lande
16
14
12
10
8
6
4
2
Left governments
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Right governments
AARHUS UNIVERSITET
Betyder det noget for de borgerlige
regeringer?
› Y = Social udgifter som pct. af BNP
› XZ = Borgerlige regeringsdeltagelse x socialdemokratisk emnefokus
› Panelregression med 23 vestlige lande fra 1980 til 2007
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Det betyder noget for de borgerlige
regeringer!
0,02
Borgerlige
nedskæringer
0,01
0
-0,01
-0,02
0
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
5
10
15
Socialdemokratisk emnefokus
20
25
AARHUS UNIVERSITET
Hvad laver socialdemokraterne så, når
de selv er i regering?
› Nedskæringer ikke mindst i arbejdsmarkedsrelaterede velfærdsordninger
(dagpenge, kontanthjælp, førtidspension osv.)
› Nyrup og Thorning-Schmidt … og Schröder (Hartz IV), Clinton (welfare reform) og
Blair (New Deal)
› En klar tendens de sidste ca. 25 år – på tværs af politisk system og
velfærdsstatsstørrelse
› En god grund til ikke at tale så meget om velfærdsstaten, når socialdemokraterne
selv er i regering
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Borgerlige regeringer
› Når det gælder velfærdsstaten: Emnekompensation
› (Til gengæld har de andre styrker fx retspolitik, økonomi og
indvandrerspørgsmålet)
› Særligt i meget store velfærdsstater, hvor middelklassen er meget glad for
velfærd
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Effekten af borgerlige regeringer på de
social udgifter
0,4
0,3
0,2
0,1
0
-0,1
-0,2
Gennemsnitseffekten
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
Lande med socialdemokratisk
dominans
Lande uden socialdemokratisk
dominans
AARHUS UNIVERSITET
Opsamling
› Betyder det noget, hvem der har regeringsmagten? Ja!
› Den strategiske konkurrence mellem partier har markant ændret den måde,
hvorpå partifarve spiller en rolle
› Partierne fører dog stadigvæk ideologisk motiveret politik, hvis de kan slippe af
sted med det
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB