Introduktionsbogen 2015

Introduktionsbogen 2015
Til nye studerende på Samfundsfag og
Statskundskab
Institut for Statskundskab 2015
Introduktionshåndbogen 2015 er redigeret af de faglige vejledere ved Institut for Statskundskab, Syddansk
Universitet.
Indholdsfortegnelse
Studielederens velkomst .................................................................................................................................... 3
Præsentation af fag og undervisere på 1. semester ............................................................................................ 5
Indledende statskundskab ............................................................................................................................. 5
Videnskabsteori og samfundsvidenskabelig metode ..................................................................................... 6
Politik-ugen .................................................................................................................................................... 7
Skema for dit 1. semester ................................................................................................................................... 8
Studiestart 2015 ................................................................................................................................................. 9
Introduktionsdagene for statskundskab og samfundsfag 2015 ..................................................................... 9
Studiestartsprøve – hvad er det? .......................................................................................................................11
Vigtig information..............................................................................................................................................12
Bøger, Læseplaner og fagbeskrivelser ......................................................................................................... 12
Eksamen & fagtilmelding ............................................................................................................................. 13
Studentermailen .......................................................................................................................................... 13
Øvelseshold.................................................................................................................................................. 13
Hvad er en faglig vejleder?........................................................................................................................... 14
Introduktion til BB (Blackboard) ................................................................................................................... 14
Relevante hjemmesider ............................................................................................................................... 15
De studerende har indflydelse på SDU og Institut for Statskundskab.................................................................16
Bestyrelsen .................................................................................................................................................. 16
Akademisk Råd og institutråd ...................................................................................................................... 16
Studienævn for Statskundskab .................................................................................................................... 16
Engager dig i dit studie................................................................................................................................. 17
Job under studiet ..................................................................................................................................... 17
Ofte stillede spørgsmål ......................................................................................................................................18
Guide til semesterstart ................................................................................................................................ 18
Skift mellem øvelseshold?............................................................................................................................ 18
Læsegrupper? .............................................................................................................................................. 18
Hvordan finder man vej? ............................................................................................................................. 18
Det akademiske kvarter? ............................................................................................................................. 18
Automatisk eksamenstilmelding? ................................................................................................................ 18
Hvem skal jeg tage kontakt til? .................................................................................................................... 19
2
Studielederens velkomst
Velkommen til din nye uddannelse!
Begyndelsen på dit nye studie er et stort skridt, for din uddannelse vil ikke blot præge de næste fem
år af dit liv, den vil også på mange måder komme til at forme livet efter den sidste eksamen. Med
en uddannelse i statskundskab eller samfundsfag bliver du samtidig en del af den lille gruppe mennesker, der former fremtidens samfund, eksempelvis som embedsmand i staten, kommunerne, de
internationale organisationer, som topleder, fagspecialist, analytiker, forsker eller underviser. Vores
uddannelse er en generalistuddannelse, så praktisk talt sætter kun fantasien grænser for, hvad du
kan drive det med den endelige grad i hus.
Du vil forhåbentlig snart erfare, at studielivet på én og samme tid er engagerende, krævende og
sjovt. Vi tilbyder dig undervisning, som både udfordrer dine forestillinger om politik og samfund og
giver dig ny viden. Derudover skal du lære, hvordan du selvstændigt og i samarbejde med andre kan
undersøge og analysere samfundet på grundlag af forskellige teorier og metoder.
Det særlige ved universitetet er, at du bliver undervist
af forskere. Altså super-eksperter i de forskellige fag på
din uddannelse. De har alle en forskeruddannelsen
(ph.d.) og bruger omtrent halvdelen af deres tid på at
skabe dybere indsigt i samfundsmæssige fænomener,
som fx valg, krige, velfærdsreformer, offentlig forvaltning og europæisk politik. Det håber vi, du vil udnytte i
både undervisningen og i din daglige færden på instituttet, på universitetet – og i samfundet.
Institut for Statskundskab
Instituttet blev oprettet i 1998. Siden da er
der blevet optaget ca. 1.000 studerende på
uddannelserne i statskundskab og samfundsfag. De første kandidater blev færdige i 2003.
Siden 2006 har Institut for Statskundskab
også omfattet Center for Journalistik. I februar 2012 flyttede instituttet i helt nye bygninger på campus i Odense.
Der er ca. 80 ansatte forskere ved Institut for
Statskundskab, heraf 13 professorer og 14
lektorer.
Uddannelsen er bygget op, så du først bliver introduceret til de centrale faglige discipliner. Senere bliver
undervisningen mere tematisk, og efterhånden får du
mulighed for selv at vælge emner og fag og dermed styre din uddannelse i den retning, du har lyst
til. Når du om tre år er færdig som bachelor kan du naturligvis læse videre på kandidatuddannelserne i statskundskab og samfundsfag. Men du har også direkte adgang til instituttets kandidatuddannelser i journalistik, International Security and Law og Comparative Public Policy and Welfare
Studies.
På Institut for Statskundskab lægger vi vægt på det levende studiemiljø og på at skabe mindst mulig
afstand mellem studerende og undervisere. I den første tid skal du både følge undervisningen og
lære at navigere rundt på universitetet. I den forbindelse vil en række ældre studerende (tutorer og
3
instruktorer) gøre deres bedste for at give dig og dine studiekammerater en god start fagligt og
socialt. Du vil forhåbentlig hurtigt opdage, at der er vide rammer og gode muligheder for virkelyst
og realisering af nye initiativer.
Jeg ser frem til at møde dig og dine studiekammerater – og til at udvikle uddannelserne og instituttet
sammen med jer.
Christian Elmelund-Præstekær, Studieleder
4
Præsentation af fag og undervisere på 1. semester
Indledende statskundskab
På indledende statskundskab introduceres du til de fag, som vil fylde meget gennem hele uddannelsen i statskundskab og samfundsfag, dvs. komparativ politik, forvaltning og international politik.
Emnemæssigt kommer vi vidt omkring, idet vi skal forholde os til en række spørgsmål: Hvorfor går
vælgerne til valgurnerne – fordi det er rationelt, eller fordi de er gode samfundsborgere? Hvorfor er
politikerne opmærksomme på, hvordan forvaltningen organiseres, og hvorfor er lovgivningen svær
at realisere i praksis? Hvorfor kommer et emne på den politiske dagsorden, og hvad bestiller interesseorganisationerne egentlig i beslutningsprocessen? Hvorfor samarbejder stater, og hvorfor går
de undertiden i krig mod hinanden? For at kunne deltage i diskussionen om sådanne spørgsmål på
kvalificeret vis, skal du bruge – og læse – et kompendium og to-tre grundbøger, som kan købes i
boghandlen på Campustorvet.
Du skal desuden skrive to opgaver i løbet af faget, som begge knytter sig til særlige temadage – det
er en intensiv men sjov måde at arbejde på! Derudover samarbejder de to fag på første semester
med hinanden, så I vil også møde temaer fra Indledende i Metode 1.
Undervisningen foregår dels i store årgangsforelæsninger og dels i øvelsestimer på mindre hold med
studenterinstruktorer – og der vil være et stort element af selvstændigt arbejde i læsegrupper i
forbindelse med de to obligatoriske opgaver. Faget er organiseret i fire moduler, hvoraf jeg underviser i et, mens henholdsvis Jon Rahbek-Clemmensen, Johannes Michealsen og Christilla RoedererRynning er ansvarlige for de andre moduler.
Undervisningspædagogisk tror jeg på, at forelæsninger med mange deltagere godt kan kombineres
med løbende dialog underviser og de studerende imellem – men det kræve aktiv deltagelse fra salen, så jeg vil opfordre til stor spørge- og diskussionslyst fra studentersiden.
Christian Elmelund-Præstekær, ph.d., lektor
5
Videnskabsteori og samfundsvidenskabelig metode
Faget Videnskabsteori og samfundsvidenskabelig metode introducerer jer til de værktøjer, der er
nødvendige for at kunne vurdere kvaliteten af en undersøgelse samt for selv at kunne designe og
gennemføre videnskabelige undersøgelser. Begge ting er helt afgørende kompetencer som statskundskaber, og Videnskabsteori og samfundsvidenskabelig metode er første del af det metodeforløb, der strækker sig over de tre første semestre på grunduddannelsen.
Faget består af tre dele: videnskabsteori, samfundsvidenskabelig metode samt studie- og opgaveteknik. I videnskabsteori delen arbejdes der med forskellige forestillinger og teorier om, hvad der er
god videnskabelig praksis, og faget går i dybden med samfundsvidenskabens historiske og erkendelsesmæssige grundlag. Her vil I lære om begreber som ontologi og epistemologi, objektivitet og subjektivitet, falsifikation mv. Søren Hviid Pedersen underviser denne del af faget. I metodedelen introduceres I til, hvordan undersøgelser udføres i praksis. Her vil I blandt andet lære om forskellige
forskningsdesigns, forskningsmæssige kvalitetskriterier, udarbejdelse af spørgeskemaer, interviewteknik mv. Faget er første skridt på vejen til selv at kunne opstille forskningsspørgsmål og gennemføre empiriske undersøgelser af problemstillingen. I delen om studieteknik vil i lære hvad en god
universitetsopgave er, og hvordan en akademisk argumentation bygges op.
Fagets tre områder er vigtige grundlæggende byggesten for statskundskabs- og samfundsfagsuddannelsen.
Ligesom i Indledende statskundskab er undervisningen bygget op omkring forelæsninger, øvelsestimer og temadage.
Niels Opstrup, postdoc, ph.d.
6
Politik-ugen
Når eksamenerne er overståede efter 1. semester skal du ikke regne med at kunne spendere et par
uger på ski! For få dage efter den sidste eksamen starter den såkaldte politik-uge. Det er en helt
særegen undervisningsform på uddannelserne i statskundskab og samfundsfag ved SDU.
Vi bruger en hel uge - fra mandag morgen til fredag middag - til at sætte os ind i et udvalgt emne.
Du vil blive bombarderet med informationer gennem læsning, forelæsninger og oplæg fra bl.a. politikere og embedsmænd. Emnerne kan variere meget. Nogle år har emnerne været ”EU og øget
integration” og ”Hensynet til næste valg versus hensynet til næste generation”. Sidste år handlede
ugen om samspillet mellem politikere og embedsmænd i lyset af de mange sager i pressen, hvor
nogle politikere måske havde blandet sig for meget i forvaltningen og nogle embedsmænd måske
havde været lidt for politiske. Der var oplæg fra ministre og toppolitikere og fra topembedsmænd
og journalister.
Temaet for politik-ugen i 2015 er endnu ikke lagt fast.
Når politik-ugen er overstået, så begynder 72 timers intensivt arbejde. Du og dine studiekammerater skal nemlig besvare et par spørgsmål eller tre baseret på, hvad I har lært i løbet af ugen.
Politik-ugen er en obligatorisk del af uddannelserne i både statskundskab og samfundsfag. Den finder som regel sted i uge 6 – dvs. først i februar. Så du må hellere sætte kryds i kalenderen allerede
nu.
Uddannelseskoordinator Johannes Michelsen
7
Skema for dit 1. semester
Indledende statskundskab Christian Elmelund-Præstekjær
Videnskabsteori og samfundsvidenskabelig metode Niels Opstrup
(Fed = Forelæsning / Kursiv = Øvelseshold)
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
8-10
Indledende Statskundskab
(SP 15 U147 +
SP 19 U144)
Videnskabsteori
(SP 17 U147)
Indledende Statskundskab U110
10-12
Indledende Statskundskab U110
Videnskabsteori
(SP 18 U147)
Indledende Statskundskab
(SP 17 U147)
Videnskabsteori
U110
Indledende Statskundskab
(SP 18 U147)
12-14
Videnskabsteori
(SP 15 U147 +
SP 16 U49E)
Indledende Statskundskab
(SP 16 U147)
14-16
16-18
Fredag
Videnskabsteori
(SP 19 U147)
Videnskabsteori U110
8
Studiestart 2015
Vi glæder os til at byde dig velkommen på Institut for Statskundskab i ”Agoraen”, d. 1. september
Kl. 9.30. Nedenfor ses programmet for introdagene og et kort over hvordan man finder ”Agoraen”.
Fra mandag d. 7. september skal du følge fit almindelige skema.
Introduktionsdagene for statskundskab og samfundsfag 2015
Nedenfor ses årets program for introdagene. Rusturen foregår ugen før. Al aktivitet vil foregå i Agoraen medmindre andet er angivet i programmet.
Tirsdag d.1
Velkommen til statskundskab- & samfundsfagsstudiet v. In09.30-10.00 stitutleder Jens Ringsmose og Studieleder Christian Elmelund Præstekær
Forelæsning i Indledende Statskundskab v. Christian Elme10.15-12.00
lund Præstekær i U110
12.00-12.30 Frokost
Oplæg ved Rustursforeningen, Djøf-Studerende og Akade12.30-13.00
mikernes A-kasse
Tildeling af hold, Rundvisning og Holdaktiviteter (Black13.00-16.00 board etc., faglig vejleder kommer rundt og holder oplæg
også).
18.00-?
Fælles grill-hygge med øvelsesholdet
14.00-14.15
14.15-?
Onsdag d.2
Hvad er statskundskab/Samfundsfag v. Faglig vejleder,
Særskilt arrangement for tilvalg!
Karrierearrangement ved Samfundsblik
Forelæsning i Videnskabsteori og Samfundsvidenskabelig
Metode v. Niels Opstrup i U110
Fotografering v. Hovedindgangen
Reception på Institut for Statskundskab.
10.00-16.00
18.00-?
Torsdag d.3
Socialdag i Odense centrum
Fællesspisning og fest på Heidis
09.15-10.00
10.15-12.00
12.15-14.00
9
10
Studiestartsprøve – hvad er det?
Allerede i løbet af september måned skal du til din første eksamen – studiestartsprøven. Formålet
er primært at sikre sig, at du faktisk er startet på studiet. Derfor vil du blive skrevet ud af studiet,
hvis du ikke deltager i den. Det lyder dramatisk, og det er det også, hvis du ikke deltager. Men selve
studiestartsprøven er ikke så slem.
I år ligger studiestartsprøven den 19. september. Det er en lørdag, så sæt endelig kryds i kalenderen
allerede nu! Der vil også være undervisning og nogle studiesociale aktiviteter den dag. Så der er flere
gode grunde til at møde op!
Se fagbeskrivelsen for Studiestartsprøven her
http://fagbesk.sam.sdu.dk/study/fagbasen/fagbesk.shtml?fag_id=31091&print=1
Som du kan se under punktet ”Supplerende informationer til prøveform”, foregår prøven på universitetet. Den varer 2,5 time og du skal bruge din egen computer, men du må ikke bruge internettet
eller andre hjælpemidler. Du får fat i opgaven ved at logge ind på en bestemt hjemmeside, hvor du
også skal aflevere din besvarelse.
Selve prøven indeholder en række generelle spørgsmål, hvor svarene skal give os undervisere et
indtryk af, hvor du og dine studiekammerater har jeres stærke sider, og hvor vi skal regne med at
sætte særligt ind i vores undervisning, for at I kan nå uddannelsens mål. Prøven handler ikke så
meget om din viden om faktuelle forhold, men i højere grad om de forskellige måder hvorpå du
bruger den viden og de færdigheder, som du allerede har. For det er helt afgørende for dit studieliv
– og for dit liv efter studiet – at du bliver i stand til at bruge den viden, du får i løbet af dit studium.
Du og dine studiekammerater er blevet optaget, fordi I kan tilegne jer meget viden. Med studiestartsprøven får vi mere at vide om, hvordan I bruger jeres viden. Det vil vi bruge i vores undervisning, så uddannelsen kan gøre jer endnu bedre til at bruge jeres viden til gavn for jeres fremtidige
karriere – og dermed til gavn for samfundet.
Johannes Michelsen
Uddannelseskoordinator på Institut for Statskundskab
11
Vigtig information
Bøger, Læseplaner og fagbeskrivelser
Bøger & Læseplaner:
Når du starter på studiet er det vigtigt, at du har tjek på pensum og ved hvilke bøger og kompendier,
du får brug for i løbet af semesteret. Kilden til denne information findes på Blackboard (BB). Dér
finder du en fane for hvert fag, hvor dine undervisere har uploadet en plan for undervisning - typisk
under navnet ”læseplan”.
Når du har fundet ud af hvilke bøger du skal bruge, kan alle bøger købes i studenterboghandelen på
campustorvet. Bøgerne kan også forudbestilles på studenterboghandlens egen hjemmeside:
www.studenterboghandel.dk. Forudbestilling er ret fordelagtig, da bøgerne så vil være pakket og
klar til afhentning ca. 3 dage efter bestillingen. På den måde sparer du besværet med selv at finde
bøgerne i boghandelen.
Tip, en anden måde at anskaffe sig pensum er ved hjælp af facebooksiden Boghandel statskundskab SDU. Her sælger ældre studerende deres bøger fra tidligere semestre.
Da undervisningen i begge fag på 1. semester allerede begynder i introdagene, vil pensum til de
første lektioner i henholdsvis Indledende Statskundskab samt Videnskabsteori og Samfundsvidenskabelig Metode (Metode 1) blive lagt på BB i ugen op til studiestart. Dette er en ekstraordinær
service. Normalt vil du altid selv skulle fremskaffe pensum. Du behøver altså ikke at have købt pensum før undervisningen begynder, men kan vente med at købe den til du kommer på instituttet
første gang.
Studieordning og fagbeskrivelser:
Studieordningen beskriver, hvordan hele dit bachelorstudie er opbygget, og hvilke krav der er til din
uddannelse. Desuden står det i studieordningen også beskrevet hvilke kompetencer din uddannelse
giver. Det er en god idé at læse studieordningen, så du ved hvad din uddannelse består af, og hvilke
krav du skal opfylde for at få en BSc. i enten Statskundskab eller Samfundsfag.
Til hvert fag, der undervises i, findes der en fagbeskrivelse. Fagbeskrivelsen beskriver undervisernes
forventninger til dine forudsætninger. Samtidig beskriver den de målsætninger, du skal leve op til
ved eksamen. Det er meget vigtigt at have læst fagbeskrivelsen for at få det optimale udbytte ud af
faget og for at vide hvilke forventninger underviseren har til dig når faget starter og når det slutter.
Fagbeskrivelserne findes på instituttets hjemmeside. Du kan finde studieordningen og fagbeskrivelserne på følgende links:
12
http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Bachelor/Statskundskab_bachelor/Uddannelsens_opbygning
(Statskundskab)
http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Bachelor/Samfundsfag_centralfag/Uddannelsens_opbygning
(Samfundsfag)
Det er meget vigtigt, at du gør dig fortrolig med denne side. For det er her du finder din uddannelses
opbygning, dine eksamensplaner, studieplaner og meget mere.
Eksamen & fagtilmelding
Ved studiestart er du tilmeldt alle dine fag på 1. semester. Denne fagtilmelding er samtidig en tilmelding til eksamen. Efter 1. semester skal du selv stå for dette. Læs mere om hvordan det gøres på
nedenstående link:
http://www.sdu.dk/Website/sdu/Information_til/Studerende_ved_SDU/Fakultet_info/Samfundsvidenskab/Eksamensinformation/Statskundskab.aspx
http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/eksamen/eksamenskontor
Du kan ikke melde fra til eksamen, når du er tilmeldt et fag.
Studentermailen
Når du starter på universitetet vil du automatisk få en studentermail.
Adressen er sammensat af, (dit brugernavn til BB)@student.sdu.dk. Koden til mailen er den samme,
som den du benytter for at logge ind på Blackboard. Det er et ”must”, at du jævnligt tjekke din
studentermail, da det er her størstedelen af kommunikationen mellem underviserer, instruktorer,
fakultetet og de studerende foregår. Eksempelvis er det her underviserne varsler forelæsningsændringer o.l. Det er ikke muligt at viderestille studentermailen til din almindelige mail, hvorfor det er
meget vigtigt, at du bliver fortrolig med systemet.
Tip, til smartphone og iphoneejere - du kan opkoble din studentermail til din telefon, så er det let
at være i forbindelse med studiet hele tiden.
Vi kan ikke nok understege vigtigheden af, at du dagligt checker din studentermail.
Øvelseshold
I læseplanen kan du se, at der til forelæsningerne er knyttet en række øvelseshold, hvor der er mulighed for, at uddybe undervisningen i mindre grupper. Du skal følge samme øvelseshold for alle fag.
13
Du vil inden studiestart kunne finde hvilket øvelseshold du er tilknyttet på Blackboard. Du vil også
modtage en mail på din studiemail med oplysninger om dette.
Øvelsesundervisningen i et fag starter først efter, at første forelæsning har fundet sted, med mindre
andet meddeles.
I øvelsestimerne vil du blive undervist af en instruktor. En instruktor er en ældre studerende, som
er ansat til at hjælpe dig med at blive endnu bedre til at tilegne dig pensum og forelæsninger samt
til at diskutere nogle af de vigtigste pointer. Gennem hele din bacheloruddannelse har du øvelseshold, som er baseret på, at du er aktiv ved at give studenteroplæg eller deltage i fælles analyser og
diskussioner .
Hvad er en faglig vejleder?
En faglig vejleder er en studerende, der er ansat af universitetet til at hjælpe, guide og vejlede nuværende og kommende studerende. For mange er den faglige vejleder en del af en god studiestart
og studiehverdag. Den faglige vejleder kan svare på spørgsmål, som du måske ikke har lyst til at
spørge underviserne om og hjælpe med at finde forskellige informationer. Hvis man oplever personlige udfordringer eller tvivl omkring sit studievalg, er det ved den faglige vejleder du kan søge
hjælp og vejledning. De faglige vejledere kan både træffes pr. mail, men har også træffetid to gange
ugentligt á to timer. Du kan finde flere oplysninger om de faglige vejledere på følgende link:
http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Bachelor/Statskundskab_bachelor/Faglig_vejleder
Hvis du skulle få brug for yderligere bistand, kan du tage kontakt til Vejledningscentret på SDU – se
dette link:
http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/vejledning/vejledningscentret
Introduktion til BB (Blackboard)
Blackboard er meget nødvendigt for din daglige gang på universitetet. Du kommer ind på Blackboard
ved at gå ind på hjemmesiden: E-learn.sdu.dk. Der bliver du bedt om at indtaste dit brugernavn,
samt adgangskode. Herefter vil du komme ind på startsiden, hvor du vil have en lang række muligheder.
Blackboard er din portal til alle dine kurser og personlige IT-faciliteter. F.eks. vil dine kurser fremgå
på startsiden under ”My courses”. Under fanen ”My page” vil du blandt andet finde din SDUmail,
Self-Service samt Ordbogen.com.
Når Blackboard er så vigtig for din daglige gang på universitet, er E-learn.sdu.dk selvfølgelig også
tilgængelig til din smartphone, iPod touch samt iPad via applikationen ”Blackboard mobile learn” på
14
appstore. Denne applikation gør det muligt hurtigt og effektivt at tjekke dine læseplaner, announcements og alt muligt andet, der relaterer sig til din undervisning.
Relevante hjemmesider
En hjemmeside, som det er godt at blive bekendt med meget hurtigt er sdu.dk. Denne hjemmeside
indeholder information omkring samtlige studier på universitet. Du har nok allerede mødt siden et
par gange i forbindelse med din ansøgning og din optagelse på studiet. Fra denne side kan du logge
ind på din studentermail, studenterselvbetjening osv., som du får tildelt, når du starter på studiet.
Syddansk Universitet: www.sdu.dk
Det samfundsvidenskabelige fakultet: www.sam.sdu.dk
Institut for Statskundskab: www.statskundskab.net
Studenterportalen: www.student.sdu.dk
Blackboard: http://e-learn.sdu.dk
E-mail: http://sdumail.sdu.dk
15
De studerende har indflydelse på SDU og Institut for Statskundskab
De danske universiteter er selvejende offentlige institutioner, hvor studerende, undervisere og andre ansatte kan vælge medlemmer til nogle af de besluttende organer. Et særligt kendetegn ved
SDU er, at de studerende har stor indflydelse på deres hverdag. Her sidder der således studerende
i alle væsentlige beslutningsorganer.
Bestyrelsen
Universitetets øverste myndighed er bestyrelsen. Den ansætter rektor og tager alle overordnede
beslutninger – i tæt samarbejde med rektor der er daglig chef for universitetet. Bestyrelsen har
ansvaret for, at forretningen SDU fungerer og lever op til de krav, der er for dens virksomhed. Det
er desuden her, der træffes beslutninger om overordnede økonomiske dispositioner. Der sidder to
valgte studenter-repræsentanter i bestyrelsen
Akademisk Råd og institutråd
Universitetet er opdelt i fem fakulteter. På hvert fakultet er der ansat en dekan. På hvert fakultet er
der et Akademisk Råd, der varetager beslutninger omkring decentral økonomi, uddannelser og en
lang række andre ting. Medlemmerne vælges af og blandt ansatte og studerende. Fakulteterne består af en række institutter. Hvert institut har en institutleder og et institutråd, der drøfter og rådgiver instituttets ledelse om forhold af relevans for instituttets udvikling, organisering og økonomi.
Der sidder tre studerende i institutrådet.
Studienævn for Statskundskab
Alle uddannelser styres af et studienævn. Studienævn for Statskundskab er krumtappen i alle sager
af relevans for studerende i statskundskab og samfundsfag samt instituttets to engelsksprogede
kandidatuddannelser. Studienævnet har ti stemmeberettigede medlemmer, heriblandt fem repræsentanter valgt af og blandt de studerende på de forskellige uddannelser. Underviserne har fem
repræsentanter, heriblandt studielederen. Derudover deltager faglige vejledere og andre som observatører.
De studerende har således med halvdelen af stemmerne i studienævnet stor og direkte indflydelse
på styringen af uddannelserne. Kandidater til studienævnet opstilles til universitetsvalget i november og vælges ved det ordinære valg på SDU til at sidde for 12 måneder ad gangen.
Det er blandt andet studienævnets opgave at sammensætte fagudbud, gennemføre evalueringer af
undervisningen og behandle dispensationer og andre slags ansøgninger fra de studerende.
Næsten alle studerende får på et eller andet tidspunkt direkte kontakt med studienævnet. Det kan
være dispensationsansøgninger eller gennem forslag til ændringer og forbedringer af studiet, studiemiljøet og dagligdagen i øvrigt. Studienævnets møder er offentlige undtagen i sager, der vedrører
personlige forhold.
16
Engager dig i dit studie
At engagere sig i sit studie er ikke kun at være velforberedt til undervisningen og gå op i sin faglighed.
På universitetet har den studerende en unik mulighed for at påvirke sin egen hverdag. Derfor opfordrer Institut for Statskundskab dig til at engagere dig aktivt i studiemiljøet. Udover at du får direkte indflydelse på dit eget studieliv, kan dit engagement give dig viden og kompetencer, samt
styrke dit sociale liv på tværs af årgange på studiet. Som studerende, og ikke mindst statskundskabog samfundsfagsstuderende, er der mange muligheder for at engagere sig i studielivet. En aktiv studietid kan have stor betydning for karrieremuligheder under og efter studiet. Det er derfor allerede
nu værd at overveje at deltage aktivt i studiemiljøet.
Job under studiet
At studere på Institut for Statskundskab svarer til et fuldtidsarbejde. Mange studerende har dog
ekstra overskud til at have et relevant studiejob ved siden af deres studie. Dette kan være en spændende mulighed for at kombinere sin nye faglighed med oplevelser fra den virkelige verden. For at
gøre det nemt for vores studerende, at finde relevante studiejobs har vi på instituttets hjemmeside
lavet en fane, hvor man nemt og hurtigt kan få et overblik over jobmulighederne netop nu. Du kan
se mere her:
http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Bachelor/Statskundskab_bachelor/Jobsoegning
(Statskundskab)
http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Bachelor/Samfundsfag_centralfag/Copy+of+Jobsoegning
(Samfundsfag)
17
Ofte stillede spørgsmål
Guide til semesterstart
Når du starter på et nyt semester skal du huske følgende:
 Tilmelding til fag og øvelseshold (på 1. semester er du på forhånd tilmeldt).
 Find semesterets skema og fag på instituttets hjemmeside.
 Læse fagbeskrivelserne for semesterets fag – i fagbeskrivelserne vil der typisk også
stå, hvilket pensum du har brug for. Vær opmærksom på, at der kan forekomme
ændringer i pensum.
Skift mellem øvelseshold?
Fra starten af semestret vil du blive placeret på et øvelseshold, disse dannes helt centralt og kan
som udgangspunkt ikke ændres. Den eneste lempelse herfra er, hvis du finder én fra et andet øvelseshold, som er interesseret i at bytte med dig.
Læsegrupper?
Læsegrupper dannes på 1. semester af jeres instruktorer. Det første halve år kommer du til at arbejde i fastsatte læsegrupper, mens du på 2. semester og fremefter på studiet selv har ansvaret for
at danne læsegrupper. Det er en god ide at gøre en indsats for at få en god læsegruppe, der kan
være en stor støtte i de daglige studier såvel som til eksamen.
Hvordan finder man vej?
SDU på Campusvej er et meget stort sted. Den første tid kan det være svært at finde lokalerne. Du
kan benytte SDU´s egen søgefunktion til hjemmefra, at finde ud af hvor lokalet ligger.
http://webhotel.sdu.dk/prod/ulok/index.html
Det akademiske kvarter?
På universitetet begynder alle forelæsninger et kvarter senere end angivet på skemaet. Hvis du skal
møde kl. 10.00, begynder undervisningen således først kl. 10.15.
Automatisk eksamenstilmelding?
Der er automatisk eksamenstilmelding. Den eneste du skal huske, er altså at blive tilmeldt de fag,
du skal til eksamen i. Dette sker automatisk for dig på 1. semester, men fra 2. semester og frem skal
du selv aktivt tilmelde dig semestrets fag på Student Selvbetjening (www.student.sdu.dk). Du kan
ikke framelde dig eksamen, når du først er tilmeldt et fag. Og du skal hvert semester være tilmeldt
fag svarende til 30 ECTS.
Husk, at det er dit ansvar at du er korrekt tilmeldt til eksamen. Gå derfor ind på Student Selvbetjening i god tid inden eksamen og tjek at du er tilmeldt eksamen i de fag, som du skal. Tjek også at du
har adgang til Blackboard, så du kan aflevere din eksamensbevarelse.
18
Hvem skal jeg tage kontakt til?
Faglige vejledere
Hvis du brænder inde med flere spørgsmål, er du mere end velkommen til at rette henvendelse til
de faglige vejledere. Dette kan være helt banale spørgsmål, til mere dybdegående og personlige
problemstillinger. De vejleder i mange forskellige forhold, og ved altid hvem der kan besvare eller
afhjælpe netop din problemstilling:
Sofie Filstrup
Mail: fvl52@samnet.sdu.dk
Mathias Søndergaard
Mail: fvl53@samnet.sdu.dk
Fælles mailboks
Mail: vejledning.pol@sam.sdu.dk
tlf: 6550 3191
Studienævn Institut for Statskundskab
Du skal kontakte studienævnet, hvis du har en konkret ansøgning vedr. dispensation grundet særlige forhold, ansøgning om merit ved udlandsophold eller ophold på andre universiteter mv.:
Mail: studienaevn.statskundskab@sam.sdu.dk
Det kan være svært at navigere rundt i ansøgingsprocessen, hvilke dokumentationer der skal vedlægges osv. Derfor anbefales det, at du tager kontakt til de faglige vejleder før du sender din ansøgning til studienævnet.
Uddannelseskoordinator
Uddannelseskoordinator, Johannes Michelsen, er et knudepunkt for kommunikation ind og ud af
Institut for Statskundskab. Derfor kan du altid kontakte Johannes, som enten direkte vil besvare din
henvendelse eller sende den videre til rette vedkommende.
Johannes Michelsen
Mail: jm@sam.sdu.dk
19