1. No category

Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
1
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Forord ..................................................................................................................................3
1.1 Strategi og handleplanens opbygning ........................................................................5
2. Politikker for sprog og læsning.........................................................................................6
2.1 Dagtilbudsområdet .....................................................................................................6
2.2 Skoler .........................................................................................................................6
2.3 Fælles overordnet værdigrundlag...............................................................................7
3. Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune....................9
4. 0 – 5-årige......................................................................................................................10
4. 1 Sundhedsplejen.......................................................................................................13
4. 1.1 Model til handleplan .............................................................................................16
4.2 Børn fra 6 måneder til 2 år og 9 måneder ................................................................17
4.2.1 Model til handleplan ..............................................................................................24
4.3 Daginstitutioner ........................................................................................................25
4.3.1 Model til handleplan ..............................................................................................37
5. 6 – 18-årige....................................................................................................................39
5.1 Skole ........................................................................................................................39
5.1.1 Model til handleplan ..............................................................................................63
5.2 Fritidshjem/SFO .......................................................................................................65
5.2.1 Model til handleplan ..............................................................................................67
Handleplan for sprog og læsning fritidshjem /SFO.........................................................67
5.3 Læringscentret .........................................................................................................68
6. Børn og Unges indsats ..................................................................................................70
7. Konklusion .....................................................................................................................72
8. Litteraturliste ..................................................................................................................73
Bilag 1. Evaluering af Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning
Kommune ..........................................................................................................................78
2
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Forord
Læsning og sprogforståelse er nøglen til viden, uddannelse, job, gode oplevelser, deltagelse i demokratiet og samfundslivet i øvrigt. Gode sprog-, skrive- og læsefærdigheder er
centrale og essentielle forudsætninger for barnet og den unges udvikling og læring.
Siden 1990’erne har resultater fra nationale, nordiske og internationale undersøgelser af
folkeskoleelevers læsefærdigheder sat læsning i folkeskolen under lup, og der er blevet
iværksat mange tiltag og udviklingsprojekter for at belyse og udvikle læseindsatsen. Baggrunden for at sætte dette ekstra fokus på børn og unges sprog-, skrive- og læsefærdigheder var bl.a. PISA-undersøgelserne i 2000 og 2003, der placerede danske børn og unges læsefærdigheder langt under de lande, vi normalt sammenligner os med. I 2010 kom
resultaterne fra PISA 2009, hvor hoveddomænet igen var læsning i lighed med første PISA runde i 2000. Resultaterne herfra peger fortsat på, at danske unge læser som OECD –
gennemsnittet, men ligger lavest i sammenligning med de nordiske lande.
På nationalt plan førte arbejdet med de mange udviklingsprojekter og tiltag bl.a. i 2005 til
Forslag til National Handleplan for læsning. Flere af forslagene heri er senere blevet realiseret i form af en læseprøve efter 9. klasse (2007) og et tilbud om sprogvurdering i børnehaven (2007) med basis for efterfølgende sprogstøttende aktiviteter. Desuden indførelse
af obligatorisk børnehaveklasse (2009) og obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen
(2009). ”Verdens bedste folkeskole” ses også som en del af Fogh-regeringens globaliseringsstrategi, og i 2010 kom desuden KLs udspil ”Nysyn på Folkeskolen; heri formuleres
tre mål for folkeskolen, nemlig at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, at den danske folkeskole skal være blandt de fem bedste i verden, og at
langt færre elever fremover skal udskilles til specialundervisning.
Regeringen har i 2010 sendt ”skolernes rejsehold” ud for at lave et 360 graders eftersyn af
folkeskolen. Dette eftersyn har resulteret i 10 anbefalinger til fremtidens folkeskole, som
stemmer godt overens med de tre formål i ”Nysyn på Folkeskolen”. Flere af disse anbefalinger går endvidere fint i tråd med de emner og idéer/ inspiration denne ”Strategi og handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune” indeholder, fx ”Tydelige mål for hvad eleverne skal lære” og ”elever i vanskeligheder skal have effektiv støtte”.
3
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Nye resultater fra læseprøver i 1. – 4. klasse fra 2010 peger på, at antallet af usikre læsere
er faldet betydeligt i de tre første årgange siden 1999, mens resultatet ikke kan ses i fjerde
årgang, hvor gruppen af usikre læsere er uændret. Øget fokusering på læsning og læsning
i alle fag på mellemtrin og i overbygning er derfor nødvendigt.
I november 2010 skrev Undervisningsministeren en kronik med titlen ”Sådan kommer Anne og Anders i verdensklassen”, hvori der formuleres syv mål til styrkelse af fagligheden,
herunder at ”alle børn skal kunne læse efter 2. klasse”, og at ”færre elever skal i specialklasser og på specialskoler”.
Der har ligeledes været fokus på betydningen af sprog- og læseudviklingen på småbørnsområdet både hos dagplejere, i vuggestuer og i institutioner.
Vedr. specialundervisning udgav Undervisningsministeriet og Finansministeriet i 2010
”Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring”. Denne rapport præsenterer et ændret syn på specialundervisning samt en styringsmodel, der fordrer
inklusion.
Med udgangspunkt i ovenstående, er denne ”Strategi og handleplan for sprog og læsning i
Herning Kommune” udarbejdet.
Boks 1. Formål for Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning
Kommune
At afstikke ramme, retning og kvalitet for en målrettet og sammenhængende indsats i sundhedspleje, dagtilbud og skoler. Hensigten er at udvikle børn og unges
sprog-, skrive- og læsefærdigheder, samt at leve op til dagtilbudsloven, folkeskoleloven og Herning Kommunes politikker på området.
4
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Hensigten med denne Strategi og handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune er,
at den skal danne ramme om og give inspiration og idéer til, hvordan sundhedsplejen,
dagplejen, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem/SFO’er og folkeskoler kan arbejde med
sprog og læsning. Den enkelte institution og skole beslutter, hvordan de vil sammensætte
netop deres Strategi og handleplan, men med dette bidrag er rammerne givet, og der er
masser af inspiration og konkrete idéer.
Strategi og handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune opdateres og evalueres
løbende. Dette arbejde forestår gruppen bag denne Strategi og handleplan for sprog og
læsning 0 – 18 år i Herning Kommune1 (strategi og handleplan herefter).
Britta Andersen
Pædagogisk leder
Børn og Unge
1.1 Strategi og handleplanens opbygning
Nærværende strategi og handleplan er opbygget, så der indledningsvist redegøres for
Herning Kommunes politikker på områderne dagtilbud og skole, ligesom det fælles overordnede værdigrundlag for skoler og daginstitutioner præsenteres. Herefter er strategi og
handleplanen opdelt i aldersgrupper hhv. de 0 – 5-årige og de 6 – 18-årige, svarende til
småbørn og skolebørn. Disse to grupperingers institutions- og/eller skoletilbud beskrives,
så det centrale for netop dagtilbuddet/skolen tydeliggøres, og herefter præsenteres idéer
til inspiration. Slutteligt findes en model til handleplan til hvert enkelt tilbud.
1
Se bilag 1
5
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
2. Politikker for sprog og læsning
I Herning Kommune har man valgt at indarbejde politikkerne for sprog og læsning i børnepolitikkerne hhv. Herning Kommunes politik for Dagtilbudsområdet og Herning Kommunes
politik for Skoleområdet. I nedenstående afsnit er de relevante passager fra de to politikker
gengivet.
2.1 Dagtilbudsområdet
Sprog er fremhævet i Herning Kommunes politik for Dagtilbudsområdet. I politikken hedder
det:
Boks 2. Herning Kommunes Politik på Dagtilbudsområdet (uddrag):
”Den sproglige udvikling er et vigtigt element i et
barns læringsproces. Det enkelte barn skal have
mulighed for at blive udfordret til at være sprogligt
eksperimenterende samtidig med, at barnet får en
positiv oplevelse af, at sproget erobres. Sproglig
kreativitet, der udfordrer fantasien, skal medvirke
til, at der hos det enkelte barn udvikles et aldersvarende
og velfungerende sprog.”
Det vil Herning Kommune:
•
Sikre, at barnet udvikler et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd
•
Have fokus på udvikling af barnets kommunikative kompetencer – både verbalt og
nonverbalt.
•
Udfordre børnene til at bruge sproget alsidigt, kreativt og fantasifuldt
2.2 Skoler
Sprog er ikke eksplicit fremhævet i Herning Kommunes skolepolitik, men følgende fremgår:
6
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Boks. 3 Herning Kommunes skolepolitik (uddrag)
” I et læringsmiljø, der er præget af følgende værdier:
Medbestemmelse, selvværd og synlige krav, skal
den enkelte elev have en passende og en kontinuerlig
udfordring i forhold til elevens aktuelle faglige niveau.
Eleverne skal udfordres i et undervisningsmiljø, der
er kendetegnet ved, at eleverne kan bruge følgende
faglige kompetencer:
- At anvende relevant viden
- At vurdere informationer
- At modtage og indhente viden”
Det vil Herning Kommune:
•
At eleverne opnår optimale fag – faglige resultater
•
At den kreative dimension er en integreret del af skolens læringssyn, og at den enkelte elev desuden indgår i innovative arbejdsprocesser
•
Bruge forældreinddragelse som aktiv sparring i forhold til at udfordre den enkelte
elevs læring
Disse krav til faglighed forudsætter i høj grad, at sprog og læsning mestres.
Det er, som nævnt indledningsvist, et mål, at denne strategi og handleplan lever op til Skole- og Dagtilbudspolitikkerne. Af afsnit 3 fremgår succeskriterierne, og de står, som det
ses, mål med Herning Kommunes politikker – faktisk bliver de en forudsætning for især
Herning Kommunes skolepolitik.
2.3 Fælles overordnet værdigrundlag
Herning Kommunes skoler og dagtilbud har sammen udarbejdet et fælles overordnet værdigrundlag. Disse værdier fremgår af figur 1 nedenfor.
7
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Figur 1. Fælles overordnet værdigrundlag
Anerkendende
menneskesyn
Engagement
Fællesskab og helhed
Disse værdier bliver i øjeblikket implementeret i kommunens skoler og daginstitutioner efter den udarbejdede implementeringsplan. I arbejdet med strategi og handleplan respekteres og inddrages disse værdier.
8
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
3. Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Strategi og handleplan har følgende succeskriterier for den efterfølgende implementering
og brug af strategi og handleplanen:
•
92 % af eleverne er sikre læsere2 ved slutningen af 1. klasse. Efter 2. klasse har
eleverne læsning som redskab
•
Resultaterne fra de nationale test i 2., 4., 6. og 8. årgang følger eller ligger over
landsgennemsnittet
•
Gennemsnittet for elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve stiger
•
Færre elever bliver på grund af manglende læsefærdigheder udskilt fra almenundervisningen, hvorved større inklusion opleves
Det er disse succeskriterier strategi og handleplan skal hjælpe med at leve op til.
I nedenstående skelnes der mellem 0 – 5-årige og 6 – 18-årige. For hvert af de to områder
belyses nedenstående fem emner tilpasset de institutionstyper og skoletrin, der er for aldersgrupperne.
1. Indsatser i forhold til sprog og læsning, herunder børn i sprog- og læsevanskeligheder
2. Rammer for den kommunale evaluering
3. Sammenhæng og kontinuitet ved overgange med fokus på den sproglige overlevering
4. Tosprogsområdet
5. De forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet
For hvert afsnit laves en kort beskrivelse af emnet, og herefter gives en række tiltag, der
kan anvendes som idéer til inspiration i arbejdet med handle- og læreplan i skoler, dagtilbud, dagpleje/vuggestue samt for sundhedsplejen for at fremme formålsrealiseringen.
Efter hvert afsnit findes en model til opbygning af egen handleplan.
2
At være en sikker læser betyder, at rigtighedsprocenten er >90 eller =90
9
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
4. 0 – 5-årige
Med udgangspunkt i formålet, som det er præsenteret i indledningen, er målet med indsatsen:
”At de 0 – 5-årige udvikler et alderssvarende og velfungerende talesprog samt udvikler interesse for og eksperimenterer med skriftsproget”
Beherskelse af sproget er særdeles vigtig både for barnets mulighed for at indgå i sociale
relationer og kommunikative fællesskaber og for barnets erkendelse af den verden, der
omgiver det.
Gennem et godt og veludviklet sprog kan barnet udvikle sig både følelsesmæssigt, intellektuelt og socialt.
I dag er der stor viden om sammenhængen mellem børns sproglige udvikling og risikoen
for senere i livet at komme i sproglige vanskeligheder. Sprogstimuleringen i dagtilbuddet
skal derfor understøtte og udvikle det enkelte barns evner og kompetencer inden for sprog
og kommunikation, samt påbegynde aktiviteter inden for læsning og skrivning.
Barnets sprogtilegnelse finder sted i et komplekst samspil
mellem medfødte faktorer, erfaringer med sproget, miljø
og sociale input. Sproglig udvikling er også ved det
mindre barn karakteriseret ved aktivt og
eksperimenterende brug af sproget i lege, dialog og ved
højtlæsning.
Understøttelse og stimulering af et barns talesproglige
såvel som skriftsproglige udvikling er en fælles opgave
og et fælles ansvar for både forældre og for de
professionelle personer, der omgiver barnet.
Allerede inden fødslen og i tiden umiddelbart efter
10
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
lægges de første kim til barnets sproglige udvikling i dets tidlige samspil med forældrene.
Derfor er sundhedsplejens besøg og vejledning til familierne vigtig for, hvordan forældrene
bedst understøtter barnets sproglige udvikling.
I dagtilbuddet, vuggestuen og dagplejen får barnet mulighed for leg og sproglig udfoldelse
sammen med andre børn og med personalet. De pædagogiske læreplaner har gennem
flere år medvirket til en særlig opmærksomhed på barnets tale, skrift og sproglige udvikling. Talesproget er kendetegnet ved at være situationsafhængigt, mens skriftsproget er
situationsuafhængigt. Hvor det situationsafhængige sprog er kendetegnet ved at være forankret i det konkrete og nærværende, i mimik og kropssprog, er det situationsuafhængige
sprog forankret i skriftsproget. Barnets anvendelse af det situationsafhængige talesprog
bliver derfor afgørende for at forstå det situationsuafhængige skriftsprog. Barnet udvikler
således sit sprogbrug fra først og fremmest at være situationsafhængigt til også at kunne
bruge sproget situationsuafhængigt om det, der ikke er til stede. I den forbindelse vil barnet fx i rollelegen udvikle det situationsuafhængige sprog, idet rollelegen knytter an til imaginære eller tidligere oplevede kontekster.
Det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet må understøtte barnets udvikling af talesprog i de
aktivitetsformer, der hører til rutiner og handlinger i løbet af dagen. Det er som oftest spontane samtaler, fx når støvlerne skal snøres eller under samtalen omkring frokostbordet. En
anden aktivitetsform er, når de voksne inviterer til planlagte sprogaktiviteter, fx sproglege
med et særligt fokus, højtlæsning af billedbøger, dialogisk oplæsning, gåture, rundkreds,
bage boller, bygning af ting. En tredje aktivitetsform er inddragelse af storyline lignende
aktiviteter, hvor omdrejningspunktet er aktiviteter, som giver anledning til kreativ eller innovativ tænkning. De pædagogiske principper bag storyline er, at børnene i forvejen ved
meget om det, de skal arbejde med, men deres viden er ofte uorganiseret og løst funderet.
Børnene anvender den erkendte forhåndsviden og erfaring, og har hele tiden en ægte følelse af, at de arbejder ”i kendte områder”, og at de gennem praktiske problemstillinger
selv skaber sig et grundlag for nye erfaringer og ny viden, fx gennem emnearbejde. Samtidig må der være plads til barnets egen leg, der er en fjerde form for aktivitet, hvor barnet
udfolder sig uden involvering af de voksne. Her spiller de voksne en stor rolle med hensyn
til at give børnene tid, rum og mulighed for at lege med hinanden. Nogle børn vil i den
11
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
sammenhæng have brug for at blive guidet for at kunne etablere og holde en leg i gang
med andre børn. Bevidstheden om det sproglige samvær er utroligt vigtigt overalt.
Udfordringen i det pædagogiske arbejde med sproget er at integrere skriftsproget, så det
indgår på en naturlig og meningsfuld måde i alle dagtilbuddets aktiviteter, således at børn i
daginstitutionerne ikke bliver ”små skolebørn”, men at indlæringen bliver en integreret del
af legen og virksomhedsformen.
Barnets tidlige leg med læsning og skrivning binder dets egen verden sammen med det
skrevne sprog og udvikler gradvist indsigt i skriftsprogets grundlæggende principper.
Barnets sprog udgør et hele, men i dag ved vi fra forskning, at der er nogle dele af sproget, som er kritiske forudsætninger for barnets senere udvikling af læse- og skrivefærdigheder. Det gælder sprogets byggesten, dvs. ordforråd, sætningsdannelse, begreber og udtale, samt sprogforståelse og anvendelse af sproget.
Et velfungerende talesprog og interesse for skriftsproget
er vigtige redskaber for barnets fortsatte læring, det være
sig både i hjemmet, i fritiden og i institutionen.
En forudsætning for, at alt dette lykkes, er, at det
pædagogiske personales egne erfaringer med barnets
sproglige udvikling bringes i spil med forsknings- og
evidensbaseret viden, og der sikres mulighed for deling
af viden og refleksion sammen med kollegaer og andre
relevante samarbejdspartnere, fx kommende
børnehaveklasseleder og læsevejleder.
Den kommunale handleplan for de 0 - 5-årige er opdelt således, at den først behandler
sundhedsplejen, dernæst dagplejen/vuggestuen (0 - 2 år og 9 måneder) og slutteligt afsnittet daginstitutionerne (2 år og 9 måneder – 5 år).
12
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
4. 1 Sundhedsplejen
Det nyfødte barn er opmærksomt på sprog og lyde helt fra starten, og den spæde pludren,
der påbegyndes i 6 – 8 ugers alderen, er barnets første skridt på vejen til at lære at tale.
Da sundhedsplejen kommer i barnets hjem, allerede fra det er nyfødt, har denne en helt
særlig mulighed for at følge det lille barns sproglige udvikling. Sundhedsplejen har derfor
en central rolle at spille i rådgivningen af forældre.
Førstegangsfødende i Herning Kommune får fire besøg i barnets første leveår, et gruppebesøg ved 8-10 måneder, samt et besøg ved 2 ½ år. For andengangsfødende er der tre
besøg i barnets første to måneders levetid, samt et 2 ½ års besøg. Dette giver særlige
muligheder i forhold til at støtte og vurdere barnets udvikling i almindelighed og den sproglige udvikling i særdeleshed.
Fra Sundhedsstyrelsen anbefales det endvidere, at sundhedsplejen ved besøg i anden levemåned observerer om barnet forsøger at lytte, når der bliver talt til det, og genkender
stemmer og evt. musik. Ligeledes anbefales det, at sundhedsplejen holder øje med, om
barnet laver pludrende lyde i to måneders alderen, og om der sker en udvikling i barnets
pludren frem mod 8 - 10 måneders alderen.
Hvis den gravide har brug for ekstra støtte eller vejledning, og/eller den gravide er henvist
fra jordemor, læge eller sagsbehandler til sundhedsplejen, yder sundhedsplejen
graviditetsbesøg hos kommende mødre, der vurderes at have behov for ekstra støtte eller
vejledning.
Indsatser i forhold til sprog og læsning
Sundhedsplejen har en række konkrete initiativer, som de foreslår for forældrene, således
at den sproglige udvikling stimuleres allerede tidligt i livet. Sundhedsplejen anbefaler og
instruerer forældrene i betydningen af fx:
•
Øjenkontakt og den tætte kontakt mellem forældre og barn bl.a. via pludren, talen
og sang
•
At indgå i og lære barnet at pludre i dialog og senere at give positiv respons på barnets forsøg på at benævne ting og handlinger
13
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
At den voksne benævner handlinger og tanker i samvær med barnet, og sætter ord
på hverdagsting og følelser
•
At læse og synge for og med barnet
•
At stimulere mundmotorik, først ved amning og fx lære barnet at række tunge, pludre og gøre opmærksom på kostens betydning for udvikling af tyggemusklerne
Sundhedsplejen sikrer således, at alle forældre bliver gjort opmærksomme på og guidet i
vigtigheden af den tidlige kontakt og forældre-barn samspil, hvor barnets første sproglige
udvikling understøttes.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. sundhedsplejens indsats i forhold til sprog og læsning
•
Henvise børn med sproglige vanskeligheder til egen læge, ørelæge eller PPR
•
Aftale flere hjemmebesøg
•
Marte Meo forløb3
•
”Ung mor-gruppe” med fokus på bl.a. relationsopbyggende samvær
•
”De Utrolige År4” forældregruppe om børneopdragelse med fokus på positive forældre/børn relationer
Tosprogsområdet
Sundhedsplejen arbejder ud fra, at et barn skal have et primært sprog, og det bør prioriteres i hjemmet. Mange børn kan sagtens håndtere to sprog. Det anbefales, at forældrene
taler deres modersmål - eller det sprog, de taler bedst. Endvidere anbefaler sundhedsplejen, at tosprogede børn sendes i dagpleje/vuggestue, når de har alderen frem for at blive i
hjemmet. Pasning i daginstitutioner med bl.a. dansktalende børn og dansktalende personale fremmer barnets mulighed for også at lære at tale dansk.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. sundhedsplejens indsats i forhold til tosprogsområdet
3
Marte Meo er en videobaseret metode, der bygger på principperne for udviklingsstøttende kommunikation, metoden er
konkret og løsningsorienteret, hvor vejledningen/ rådgivningen tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til
stede hos personerne.
4
Evidensbaseret metode til stimulering af forældreevne
14
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
At der til barnet tales det/de sprog, som forældrene taler bedst
•
At det tosprogede barn kommer i dagpleje/vuggestue med bl.a. dansktalende børn
og dansktalende personale
•
At forældrene arbejder med at imødekomme barnets sproglige forsøg og supplerer
barnet i barnets sætningskonstruktioner
•
At forældrene oplyses om, at de har pligt til at tage imod sprogvurderingen ved 3års alderen samt en eventuel sprogstimulering af deres barn, hvis det vurderes, at
der er behov for det
•
At sundhedsplejen igangsætter yderligere tiltag, såfremt barnet ikke har alderssvarende sprog, fx henvisning til PPR, ørelæge eller egen læge
De forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet
Relationen og samarbejdet mellem sundhedsplejen og forældrene er helt centralt. I sundhedsplejens arbejde rådgiver og støtter de netop op om forældrerollen, ligesom sundhedsplejen kan give forældrene en række redskaber til at stimulere barnets sproglige udvikling. Kommunikation indgår som en del af sundhedsplejens uddannelse. Herudover har
man i Herning Kommune en række initiativer, der muliggør, at sundhedsplejen kan dygtiggøre sig inden for den enkelte sundhedsplejerskes interessefelt. Således er der sundhedsplejersker med særlige kompetencer vedr.:
•
Marte Meo
•
”De Utrolige År” forældregruppe om børneopdragelse med fokus på positive forældre/børn relationer
•
Sprog og motorik
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. sundhedsplejens indsats i forhold til forskellige aktørers roller og
opgaver, herunder kompetenceniveauet
•
Kompetenceniveauet ensrettes i de distrikter, sundhedsplejen arbejder i fx:
o Kurser i relevante kompetencer har deltagelse fra mindst en sundhedsplejerske fra hvert distrikt, eller
o Sundhedsplejersker med disse særlige kompetencer arbejder på tværs af
distrikterne
15
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Såfremt sundhedsplejen ser et behov, opmuntres forældre til deltagelse i De Utro-
•
lige år
Alle forældre gøres opmærksomme på og guides i vigtigheden af den tidlige kon-
•
takt og forældre-barn samspil, hvor barnets sproglige udvikling understøttes
Sundhedsplejen konsulteres og inddrages i den sproglige overdragelse, når der
•
mangler informationer vedr. den sproglige udvikling. Dette som supplement til den
almindelige overlevering, og/eller hvis denne ikke fungerer
4. 1.1 Model til handleplan
Handleplan for sprog og læsning i sundhedsplejen
Skabelonen er modellen, inden for hvilken sundhedsplejen formulerer sig om sin egen indsats på sprog- og læseområdet. Intentionen er:
•
•
Sundhedsplejen formulerer sine mål, og profiterer af den deraf følgende pædagogiske og refleksive arbejdsproces.
Handleplanen får den profil, som sundhedsplejen ønsker.
Mål for indsats i sundhedsplejen
Ved at give svar på spørgsmålene formulerer man sundhedsplejens indsats på sprog- og
læseområdet.
Hvad er sundhedsplejens overordnede formål med indsatsen?
Mål for indsatsen i forhold til sprog og læsning?
Eksempelvis: bevidstgørelse om sprogudvikling
Hvilke tilbagevendende tiltag foregår?
Eksempelvis: gruppebesøg
Indsats for børn i sproglige vanskeligheder?
Eksempelvis: henvise til PPR
16
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Målrettet indsats på tosprogsområdet?
Eksempelvis: fokus på dansktalende personer omkring barnet
Hvordan samarbejdes der med forældre om sprog- og læseindsatsen?
Eksempelvis: forældre som sproglige rollemodeller
Hvordan synliggøres sundhedsplejens sprog- og læseindsats?
Eksempelvis: forældrefoldere
Udarbejdet den:
Af:
Senest opdateret:
4.2 Børn fra 6 måneder til 2 år og 9 måneder
Sprog er et redskab for kommunikation og tænkning. Barnet bruger sproget til at
komme i kontakt med andre, og når det deltager i leg eller anden form for samvær.
Vi tænker med sprog, og sproget er således kilden til forståelse og erkendelse. Et
godt sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling.
Et barn lærer sprog ved at være aktiv og eksperimenterende sprogbruger og ved at være i
dialog med andre. Den voksne spiller en afgørende rolle som dialogpartner og som sproglig rollemodel og som den, der med udgangspunkt i barnet, skaber motivation og læringsmuligheder også for et barn, der ikke inviterer sig selv ind i sproglæringssituationer (samtale, højtlæsning, leg med skriftsprog osv.).
Legen og de daglige aktiviteter er de bærende elementer i arbejdet med børnenes skriftsprogsudvikling. Når barnet fx leger købmand og skriver indkøbslister, efterlignes de handlinger, som barnet har set de voksne udføre, men på legens præmisser og ud fra egne
forudsætninger. Dermed erfarer barnet, hvad skriftsproget bruges til, og hvordan det bruges. Samtidig viser forskning, at børn, som tidligt begynder at legeskrive, gradvist udvikler
indsigt i grundlæggende skriftsproglige principper. For denne aldersgruppe vil det typisk
17
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
være at udvise interesse for at lytte til historier, lege med fingermaling, samt lære at holde
rigtigt på en blyant eller et farvekridt.
Arbejdet med barnets tale- og skriftsproglige udvikling har en væsentlig funktion
i forhold til det at lære at læse og skrive. I en tid med betydeligt fokus på barnets læsning
og med stigende krav og forventninger til skolen om tidligere og bedre læseindlæring vil
det især være det barn, der møder i skolen med et ikke-aldersvarende sprog og ringe erfaringer med skriftsproget, der kommer i klemme. Derfor har dagtilbuddet et særligt ansvar
over for det barn, som viser manglende evne eller lyst til at beskæftige sig med skriftsproget. Et sprogligt udsat barn er meget afhængigt af den mulighed for at udforske skriftsproget uden tidspres i læreprocessen, som dagtilbuddet kan tilbyde.
Det er vigtigt at understrege, at dagtilbuddenes arbejde med
sprog hverken handler
om at indføre læse- og sprogundervisning i dagtilbuddene,
eller alene handler om at gøre barnet klar til at lære at læse.
Sprogarbejdet i dagtilbuddene har en selvstændig værdi i og
med, at det er barnets læring og udvikling, der er omdrejningspunkt for indsatsen. Barnets sproglige kompetencer
har værdi i sig selv som væsentligt redskab for barnets
tænkning og kommunikation med andre, men er samtidig det fundament, hvorpå barnet
lærer at læse og skrive. Sprogarbejdet i dagtilbuddet og hjemmet har dermed også en stor
betydning for, at barnet ikke senere udvikler læse- og skrivevanskeligheder.
Indsatser i forhold til sprog og læsning
Sprog er forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange
forskellige sprog, som alle spiller en rolle i barnets udviklingsproces. Når vi ønsker at give
barnet mulighed for sprogtilegnelse, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem
sprogligt. Sprogtilegnelse er en proces, som forudsætter, at barnet er aktivt og ikke kun en
genstand, som den voksne gør noget ved.
18
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. vuggestuernes og dagplejernes indsats i forhold til sprog og læsning:
•
Være opmærksom på barnets lyd, dvs. giver svar og udvider barnets lydlige udtryk gennem leg og interaktion
•
Lægge mærke til barnets gestus og blikretning og sætte ord på det, der ses og
gøres i fællesskab
•
Benævne barnets initiativer, så disse bliver italesat
•
Føre samtaler med barnet, hvor den voksne sikrer sig barnets opmærksomhed
gennem øjenkontakt, holde pauser i samtalen, skifte svære ord ud med lidt lettere
ord, hvis det fremmer forståelsen, referere til nærværende ting/begivenheder, benævne handlinger, stille uddybende og interesserede spørgsmål
•
Bidrage til at barnet oplever og erfarer sprog gennem dagligdagens samspil
•
Anspore barnet til at turde bruge sproget gennem anerkendende kommunikation
•
Introducere barnet til nye begreber og temaer – gerne med udgangspunkt i fælles
oplevelser
•
Synge sange med fagter, rim og remser
•
Besøge biblioteket sammen med mindre grupper af børn
•
Foretage dialogisk oplæsning af god børnelitteratur i små grupper, så alle kan se
(fx bøger hvor tekst og billede passer sammen, bøger hvor handlingen er virkelighedsnær, bøger der appellerer til de helt små børns følelser, erfaringer osv.)
•
Sikre adgang til god børnelitteratur på dansk, på andre sprog og med andre skrifttegn5
•
Etablere plads/rum til legelæsning (fx når barnet leger, at det læser en kendt bog
op for sin bamse)
For allerede i en tidlig alder at give barnet mulighed for at eksperimentere med skriftsproget anbefales det, at:
•
Opfordre barnet til at lave egne skriblerier, fx kan skrift indgå som en del af rollelegen: indkøbssedler, breve og lign.
5
Se www.laeringscenterherning.dk
19
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Symboler og skrifttegn gøres synlige for barnet (fx navn på garderobeskab, LEGO-klodser med tal, symboler og bogstaver, små skilte, barnets familiefoto med
navne osv.)
•
Arbejde med barnets egne billeder eller ord og ordkort6, som barnet synes er
spændende
•
Inddrage digitalkamera og computer og sammen med barnet skrive en historie til
billederne – barnet kan eventuelt selv skrible en tekst
•
Arbejde med metasproglig opmærksomhed gennem fx lyttelege, samtale med
barnet om sproget, undre sig sammen over sprog og ord mv.
Indsatsen for børn i sproglige vanskeligheder
Sprog er et styringsredskab og dermed også en forudsætning for at kunne være deltager
i en leg. Sproglige kompetencer er derfor en inkluderende faktor i det sociale fællesskab.
Der bør være særlig opmærksomhed på det ældre dagpleje/vuggestuebarn med følgende
sproglige vanskeligheder, som kan være tegn på, at barnet er i risiko for senere at komme
i læsevanskeligheder:
•
Et barn med lille eller passivt ordforråd, med syntagmatiske udtalefejl: fx udeladelse, ombytning eller tilføjelse af lyd
•
Et barn, der ikke viser interesse for rim og remser
•
Et barn, der har svært ved at blive opmærksomt på enkelte lyde i sproget
•
Et barn med ordblindhed (dysleksi) i familien
En generel indsats i dagplejen/vuggestuen gavner ikke nødvendigvis det svage barn. Der
må gøres en individuel og særlig indsats for et barn med forsinket sproglig udvikling.
Ofte er det det sprogligt svage barn, der mindst henvender sig til de voksne. Derfor skal
arbejdet sikre en daglig dialog med alle børn. Opgaven er derfor at tilrettelægge sproginviterende miljøer, hvor alle børn inddrages. Alle børn - også dem, der ikke i første omgang
opsøger det selv - må støttes i en læreproces, som kan vække nysgerrighed og interesse
for sproget – både tale og skrift, samt udvikle barnets lyst til at få læst højt, eksperimentere
med og reflektere over skriftsproget.
6
Hjemmelavede kort med ord, som barnet har vist interesse for fx mor, far eller navne på vigtige personer i barnets liv.
20
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. vuggestuernes og dagplejens indsats i forhold til børn i sproglige
vanskeligheder
•
Dagplejen søger sparring, når de opdager et barn, der er i sproglige vanskeligheder, bl.a. gennem dagplejepædagogen og deltager i samtaler med dagplejepædagog og forældre
•
Dagplejepædagog/ vuggestue inddrager PPR
•
Forældrene inddrages, rådgives og vejledes
•
Der fx tages initiativer til
o Lege med lyde
o Lege, der stimulerer alle sanser, fx føleposer, krop og bevægelse
o Fællesoplevelser, der følges op med sprogligt udtryk
o Sange, rim og remser
o Dialogisk oplæsning
o Legeskrivning og legelæsning
Sammenhæng og kontinuitet ved overgange
Dagplejen/ vuggestuernes samlede indsats skal sikre kontinuitet og sammenhæng i det
enkelte barns sprogudvikling mellem dagpleje/vuggestue og børnehave.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. vuggestuernes og dagplejernes indsats i forhold til sammenhæng og kontinuitet ved overgange
•
Etablere en fast procedure for overlevering af viden om det enkelte barns sproglige
udvikling fra vuggestue/dagpleje til børnehave
•
Samarbejde med dagtilbud om at skabe pædagogisk sammenhæng mellem dagpleje/vuggestue og børnehavens arbejde med sprog og skriftsprog ved hjælp af fx
skemaerne ”Her er jeg, se hvad jeg kan” og ”Barnets bog”, besøg i børnehave, hvis
det er dagpleje eller ikke-integrerede institutioner eller andre overgangsaktiviteter
21
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Tosprogsområdet
Grundlæggende handler stimulering af det tosprogede og etsprogede barn om de samme
typer aktiviteter og sproglige samspil, hvor barnet er aktivt i sin sprogtilegnelse.
Men det er endnu vigtigere for det tosprogede barn, at kommunikationen forankres i det
konkrete og nærværende. Det tosprogede barn skal også opleve et situationsuafhængigt
sprog - fx via højtlæsning, hvor man altid må sørge for, at det har basis i et sprogligt indhold, som barnet forstår.
I forbindelse med aktiviteter – alt fra ture i skoven til højtlæsning af bøger - må der
arbejdes med børnenes forforståelse, ligesom der efterfølgende må sættes ord på
oplevelser og handlinger, dette kan fx understøttes af fotos, der kan genkalde aktiviteten.
Manglende ordforråd er for langt de fleste tosprogede børn det allerstørste problem.
Barnet må gives forskelligartede muligheder for at udbygge sit ordforråd fx i form af
temaarbejde, fortælling, billedbøger, dialogisk oplæsning for småbørn med dansk som andetsprog, sange, rim og remser. Både den voksne og barnet må gentage ordene mange
gange.
Et godt modersmål er grundlaget for et godt andetsprog. Tosprogede forældre opfordres
til at tale det sprog, de selv behersker bedst, med deres barn.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. vuggestuernes og dagplejernes indsats i forhold til tosprogsområdet
•
Anerkende barnets egen historie, sprog og kultur
•
Bygge sprogtilegnelsen på dialog præget af nærhed og interesse
•
Have særligt fokus på at udvikle barnets ordforråd
•
Sikre at kommunikationen handler om noget nærværende og centralt for barnet
•
Give oplevelser og erfaringer, som kobles med sprog
•
Anvende dialogisk oplæsning for småbørn med dansk som andetsprog
•
Anvende jævnlige sprogobservationer og -vurderinger for at sikre målrettet støtte
•
Oplyse om barnets sproglige kompetence, som skønnes at have betydning for barnets senere udvikling, videreformidling mellem dagpleje/ vuggestue og børnehave
22
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
De forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet
Alle dagplejere og dagplejepædagoger bør have en faglig viden vedrørende sprog og barnets sprogudvikling. Der udpeges og uddannes en sprogvejleder i hvert dagtilbud med ansvar for videndeling og erfaringsudveksling om sprog og sprogstøttende aktiviteter, skriftsprog og skiftsprogsstimulering.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. vuggestuernes og dagplejernes indsats i forhold til de forskellige
aktørers roller og opgaver
•
Udvikle bevidsthed og færdighed i at udnytte alle hverdagens situationer til også at
stimulere barnets sprog
•
Have viden om sammenhængen mellem tale- og skriftsproglig udvikling
•
Have den faglige viden, der skal til for at tilrettelægge både tale- og skiftsprogsstimulering i forhold til det enkelte barn
•
Dagplejen opfordres til at inddrage talelærerne og/eller sprogvejlederen til deltagelse i heldagslegestuerne
Barnet gennemgår i løbet af dets første leveår en fantastisk sproglig udvikling, der kan synes nærmest at komme af sig selv. Barnets sproglige udvikling er imidlertid helt afhængig
af dets nære kontakt til og dialog med forældrene. Forældrene er sproglige rollemodeller
for deres barn, både når de taler, læser og skriver. En god sprogudvikling etableres primært i hjemmet. Dagtilbuddet/dagplejen må understrege og underbygge den afgørende
betydning, som forældrene har for barnets sprogudvikling.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. vuggestuernes og dagplejernes indsats i forhold til samarbejdet
med forældrene
•
Orientere forældrene om sprogudvikling og sprogstimulering samt om sammenhængen mellem tale- og skriftsproglig udvikling
•
Drøfte med forældrene, hvordan de bedst stimulerer og understøtter barnets sproglige udvikling
23
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Drøfte vigtigheden af en tidlig indsats med forældrene, hvis barnet har forsinket
sprogudvikling, særlige udtaleproblemer, eller hvis der er ordblindhed i familien
•
Orientere om www.kængurulommen.dk, hvor der til ordblinde forældre gives gode
ideer til højtlæsning
Dagplejens indsats for børn med særlige behov
Observerer dagplejeren, at der er dårlig kontakt, manglende øjenkontakt, manglende
sprogudvikling m.m., iværksættes yderligere tiltag. Det kan være:
•
Ekstra besøg i dagplejehjemmet, hvor dagplejepædagogen vejleder i, hvordan dagplejeren kan støtte barnet
•
Henvisning til PPR i samarbejde med forældrene
4.2.1 Model til handleplan
Handleplan for sprog og læsning i vuggestue/dagpleje
Skabelonen er modellen, inden for hvilken den enkelte vuggestue/dagpleje formulerer sig
om sin egen indsats på sprog- og læseområdet. Intentionen er:
•
Den vuggestue/dagpleje formulerer sine mål, og profiterer af den deraf følgende
pædagogiske og refleksive arbejdsproces. Det er vigtigt, at de fagfaglige kompetencer i hver enkel vuggestue/dagpleje er en del af den proces.
•
Handleplanen får den profil, som den vuggestue/dagpleje ønsker. Den fælles skabelon kan give genkendelighed og systematik i målbeskrivelsernes form, så det
kommunale fællesskab kommer til udtryk.
Mål for indsats i vuggestue og dagpleje
Ved at give svar på spørgsmålene formulerer man vuggestuens og dagplejens indsats på
sprog- og læseområdet.
Hvad er vuggestuens og dagplejens overordnede formål med indsatsen?
Mål for indsatsen i forhold til sprog og læsning?
Eksempelvis: benævne barnets initiativer, så disse bliver italesat
24
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Hvilke tilbagevendende tiltag foregår?
Eksempelvis: besøge biblioteket
Indsats for børn i sproglige vanskeligheder?
Eksempelvis: inddragelse af PPR
Målrettet indsats på tosprogsområdet?
Eksempelvis: særlig fokus på at udvikle barnets ordforråd
Hvordan samarbejdes der med forældre om sprog- og læseindsatsen?
Eksempelvis: forældre som sproglige rollemodeller
Sprogvejlederens rolle?
Eksempelvis: støtte med råd og vejledning omkring tiltag, der skal fremme børnenes
sproglige udvikling
Hvordan sikres sammenhæng og kontinuitet ved overgangene?
Eksempelvis: etablering af fast procedure mellem vuggestue og daginstitution
Hvordan synliggøres vuggestuens og dagplejens sprog- og læseindsats?
Eksempelvis: forældrefoldere
Udarbejdet den:
Af:
Senest opdateret:
4.3 Daginstitutioner
Børn starter som udgangspunkt i børnehave, når de er 2 år og 9 måneder gamle. På dette
tidspunkt har de fleste børn et veludviklet talesprog, og arbejdet med sproget handler om
at kvalificere dette talesprog samt at give barnet lyst til at eksperimentere med skriftsproget. Talesproget er centralt for barnets evne til at indgå i sociale sammenhænge med både
andre børn og voksne. I rollelege er det vigtigt at kunne påtage sig en rolle, hvilket kræver,
25
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
at barnet ved, hvad der hører til rollen fx at være buschauffør, men også kan sætte ord på,
at der skal sælges billetter, gives byttepenge, køre bus osv.
At eksperimentere med skriftsproget er vigtigt for barnets mulighed for at tilegne sig oplevelser med historier på egen hånd, samt at kunne gengive egne oplevelser skriftligt. Interessen for skriftsproget og lysten til at udforske det bør stimuleres i børnehaverne.
Af Dagtilbudsloven fremhæves den sproglige udvikling eksplicit som et punkt i de pædagogiske læreplaner, hvor dagtilbuddet skal beskrive arbejdet med stimuleringen af sproget,
således at mål og metode fremgår klart og kommer til at udgøre et brugbart og tilgængeligt
stykke værktøj. Ligeledes fremgår, at en del af formålet med dagtilbuddene er, at: ”Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af
kompetencer gennem oplevelser, leg og
pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver
børn mulighed for fordybelse, udforskning og
erfaring”. Handleplanen bør ligeledes afspejle
de lokale forhold, som gør sig gældende,
herunder Herning Kommunes politikker på
området.
Lederen af dagtilbuddet har ansvaret for og sikrer, at handleplanen for sprogstimulering
udarbejdes og implementeres. Det anbefales, at handleplanen udarbejdes i samarbejde
med det pædagogiske personale, fremlægges og drøftes i forældrebestyrelsen.
Indsatsen i forhold til sprog og læsning
Indsatsen i forhold til sprog og læsning for de 3 – 5-årige omhandler sprogtilegnelse, ordforråd, sætningsopbygning, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistens og
anvendelse af tal og bogstaver samt IT/medier.
Sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes dog
mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som man
26
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
som fagperson skal have øje for, dette er fx skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog.
Den sproglige udvikling er et vigtigt element i et barns læringsproces. Det er derfor vigtigt
at støtte barnet i at sætte ord og begreber på oplevelser, som det har i hverdagen.
Barnet har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til det med forståelse og anerkendelse, så det får mulighed for at udtrykke det, det er i tvivl om, glad for eller ked af, og
at det frit kan udtrykke meninger, følelser og tanker. Sproget er en forudsætning for løsning af problemer og konflikter. Barnets deltagelse i det sociale fællesskab afhænger bl.a.
af, at det har sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad det mener og dermed formår
at blive forstået af andre børn og voksne, og at barnet evner at sige til og fra.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. daginstitutionernes indsats i forhold til sprog og læsning
•
Opleve og erfare sproget gennem dagligdagsaktiviteter og rutiner
•
Arbejde med sproglige aktiviteter, fx leg med ord og begreber, rim og remser, rytme
og sang, fortælle gåder m.m.
•
At barnet får kendskab til, hvordan sproget bruges i dagligdagen, fx hvordan man
bliver en del af samtalen og skiftes til at tage ordet
•
Bevare og udvikle barnets nysgerrighed
•
Introducere nøglebegreber og temaer gennem fælles oplevelser
•
Styrke barnets fantasi og kreativitet, fx ved at støtte barnets fortælling, rolleleg m.m.
•
Skabe gode rammer, så barnets mulighed for sociale og kommunikative færdigheder fremmes i et anerkendende miljø, fx ved at anspore til at turde bruge sproget
•
Lære barnet sammenhængen mellem verbalt og nonverbalt sprog at kende
•
Anvende dialog med udgangspunkt i barnets opmærksomhedsfokus
•
Anvende læringshistorier7
7
Læringshistorie er en historie om et barns læring. Historien handler om at styrke barnets selvværd, identitet og viden
om, at det er et aktivt og kompetent menneske, som kan lære sig selv nye ting
Læringshistorier er et redskab, der bidrager til at få teori og praksis til at hænge bedre sammen i hverdagen. Det er medvirken til at skabe et bedre kommunikationsled mellem hjem og institution, da man via redskabet lærer børnene, ud fra
deres synsvinkel, godt at kende
27
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Gennem højtlæsning får barnet mulighed for at møde skriftsproget og erfare, at det adskiller sig fra talesproget, og at bøgerne gemmer på spændende historier, der er kilde til ny
viden og spændende oplevelser.
Samtidig byder oplæsning på god mulighed for en bredere og mere nuanceret sprog- og
videnstilegnelse end talesproget. I dagtilbuddet må der derfor være rig og synlig adgang til
god børnelitteratur. Der må være dialogisk oplæsning i mindre grupper med mulighed for
dialog om teksten, ligesom barnet bør understøttes i at legelæse.
For at understøtte og stimulere en god sproglig udvikling
skal der være et skriftsprogstimulerende miljø i
dagtilbuddet, hvor barnet har rig mulighed for at opleve og
gøre sig erfaringer med skriftsprogets forskellige udtryk og
genrer.
Der er en stærk gensidighed mellem tale- og skriftsprog.
Skriftsproget er dog præget af at være
situationsuafhængigt, da det skal kunne stå alene. Når
barnet møder skriftsproget stimuleres barnets brug af et
situationsuafhængigt talesprog. Omvendt er barnets brug
af situationsuafhængigt talesprog afgørende for at forstå
skriftsproget. I de senere år er det med baggrund i emergent literacy forskningen blevet
almindeligt at se børnenes læseindlæring som en fortløbende skriftsprogsudvikling, der
starter ganske tidligt fra barnet gør sig sine første erfaringer med bøger og skrift, fx gennem forældrenes højtlæsning og skærmlæsning. I Danmark har der været en stærk tradition for, at læsning og skrivning skulle læres i skolen. Dette har medført, at mange forældre
og pædagoger har stået usikre over for det mindre barns nysgerrighed over for bl.a. ord og
bogstaver og i værste fald har undladt at stimulere barnets interesse på dette felt. Der er
med andre ord en stor usikkerhed over for, hvor langt man skal gå ind i skriftsprogets verden. Mødes barnets nysgerrighed over for skriftsproget ikke med interesse, vil nysgerrigheden ophøre, og barnet vil miste muligheden for på sin egen måde at tilegne sig grundla-
28
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
get for at komme godt i gang med læsning og skrivning. For et barn, som er i risiko for at
komme i læse- og skrivevanskeligheder, vil dette være særligt alvorligt.
Barnets første selvstændige erfaringer med skriftsproget foregår ofte gennem skriblerier,
hvor formålet er kommunikation. Barnet skriver fx sit navn på en tegning eller skriver, hvad
der er på tegningen. Disse skriblerier fører ofte til interesse for læsning. Legeskrivning er
et vigtigt skridt i barnets videre læseudvikling. Herved udvikles barnets opmærksomhed på
sprogets formside, dvs. opmærksomhed på, at sproget ud over et indhold også har en
form, - at sproget består af ord, at ord kan opdeles i lyd, at man kan rime på ord m.m.. Når
barnet nærmer sig skolealderen, er den sproglige opmærksomhed en vigtig faktor i den videre læse- og skriveudvikling.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. daginstitutionernes indsats i forhold til sprog og læsning
•
Oplæse god og varieret børnelitteratur dialogisk, gerne i mindre grupper, hvor det
enkelte barn kan se bogens skrift og illustrationer
•
Pege på skriften i bogen og vise læseretning
•
Legelæse, fx hvor barnet selv læser for bamsen
•
Indrette en læsekrog med god og synlig børnelitteratur
•
Etablere samarbejde med skolens læringscenter/Herning Centralbibliotek/ lokalafdelinger
•
Lyttelege
•
Lege med sange, rim og remser
•
Der er let adgang til tegne- og skriveredskaber
•
Tekst og ord er en synlig del af dagtilbuddet, og at barnet ser skriftsproget anvendt
•
Indrette skriveværksted med pc’er, Kid Smart og tavle
•
Samtale og undre sig over sproget sammen med barnet
•
Udarbejde en kanon8 målrettet de forskellige aldersgrupper i børnehaven, dette kan
endvidere være en hjælp i overgangen til skole
•
8
9
At arbejde med ”Leg & lær – Leg & læs”9
Se www.laeringscenterherning.dk
”Leg & lær – Leg & læs”, en idémappe udarbejdet af PPR, Herning
29
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Opmuntre og etablere rollelege, hvor bogstaver og tal indgår
•
Etablere samarbejde mellem sprogkoordinator og læsevejleder (sprog-læseteam)
Børn i sproglige vanskeligheder
Ifølge Dagtilbudsloven skal der gennemføres en sprogvurdering ved 3 års alderen af det
barn, der er optaget i dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold,
der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Der gives sprogstimulering til barnet, som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for
sprogunderstøttende aktiviteter. Forældre har pligt til at lade barnet deltage i sprogvurderingen og sprogstimuleringen.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. daginstitutionernes indsats i forhold til børn i sproglige vanskeligheder
•
Barnet i sproglige vanskeligheder følges med TRAS10
•
Der udarbejdes individuel handleplan for barnet i sproglige vanskeligheder, og der
samarbejdes tæt herom med forældrene, så de også oplyses om, hvordan de bedst
muligt kan støtte barnet
•
Der skabes sprogstimulerende miljøer i børnehaven, der indeholder
o Genkendelse af lyde, ord og rytmer i hverdagen
o Lege med lyde
o Lege der stimulerer alle sanser fx føleposer
o Fællesoplevelser der følges op med sproglige udtryk
o Sange, rim og remser
o Dialogisk oplæsning
o Legeskrivning og legelæsning
•
10
At sprogkoordinatoren inddrages og anvendes aktivt
TRAS: Tidlig Registrering Af Sprog, et iagttagelsesmateriale, anvendes fra 2-5 år
30
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Sammenhæng og kontinuitet ved overgange
I overgangen fra børnehave til skole er der et samarbejde mellem daginstitutioner og skoler, som skal sikre en god og glidende overgang. Dagtilbuddets samlede indsats skal sikre
kontinuitet og sammenhæng i barnets tale- og skriftsproglige udvikling.
Det fremgår af Dagtilbudslovens kapitel 8, at daginstitutionen er forpligtet til at sikre overgangen mellem daginstitution og skole, og ligeledes fremgår det af bekendtgørelse 260 af
31. marts § 1 stk. 3 som et af de overordnede mål for børnehaveklassen at: ”undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng mellem både børnenes overgang fra
hjem og dagtilbud og skole og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og fritidshjem”. Både dagtilbud og skole er således juridisk forpligtet til at arbejde på at sikre
sammenhæng og kontinuitet i overgangen. Er overgangen ikke glidende, kan der opleves
et knæk i den sammenhængende indsats for det enkelte barn.
De tosprogede skolebegynderes muligheder og behov er to altafgørende faktorer i sprogtilegnelsen. Derfor anbefales det, at daginstitutionen i sin overleveringspraksis beskriver,
hvilke muligheder og hvilke behov for andetsprogstilegnelse barnet har mødt i sin daginstitution. Af hensyn til overblikket kan en sådan beskrivelse fx opdeles i følgende områder:
•
Temaarbejder
•
Fortællinger
•
Billed-/højtlæsningsbøger
•
Sange og rim og remser
•
Barnets egen selvvalgte dokumentation fx en bog om mig selv eller tegninger
I praksis kan det organiseres, så hvert barn ved starten af sprogstimuleringen får en dokumentationsmappe, som løbende ajourføres med relevante notater inden for ovenstående områder. Ved skolestarten medbringer barnet sin mappe, som børnehaveklasselederen
kan orientere sig i sammen med barnet. Børnehaveklasselederen vil derigennem få et indblik i, hvilke muligheder og behov for tilegnelse af byggeklodser til sit ordforråd barnet har
haft.
31
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. daginstitutionernes indsats i forhold til sammenhæng og kontinuitet ved overgange
•
Oplysninger om barnets sproglige kompetencer, som vurderes at være betydningsfulde for barnets udvikling, videreformidles fra børnehave til skole og fritidshjem/SFO
•
Kanonen11 anvendes aktivt i overgangen
•
Dokumentationsmappen for tosprogede anvendes aktivt ved overgangen
•
Børnehave, skole og fritidshjem/SFO etablerer faste procedurer for overgangsoverdragelse af informationer om det enkelte barns sproglige udvikling
•
Børnehave, skole og fritidshjem/ SFO samarbejder om, koordinerer og understøtter
hinandens arbejde med tale- og skriftsprog
•
Samarbejdet øges mellem børnehave og skole omkring børn i sproglige vanskeligheder
•
Have særligt fokus på barnet, som efter sprogvurderingen vurderes, er i sproglige
vanskeligheder
Tosprogsområdet
Ifølge Dagtilbudslovens § 11 har kommunen pligt til at give alle tosprogede børn i børnehavealderen sprogstimulering, hvis det enkelte barn ud fra en sagkyndig vurdering har et
behov for det. I Herning Kommune organiseres den målrettede indsats af tosprogskoordinatoren.
Sprogvurdering af det tosprogede barn
foretages af centralt ansatte og særligt
uddannede tosprogsvejledere, som anvender
Undervisningsministeriets
sprogscreeningsmateriale ”Vis, hvad du kan”
ved 3 års alderen og forud for skolestart.
Tosprogsvejlederne udarbejder et forslag til
handleplan for målrettet sprogstimulering af
det enkelte barn. Sprogscreeningen af tosprogede børn giver dagtilbuddene evaluerings11
Se www.laeringscenter.herning.dk
32
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
redskaber til brug i en målrettet sprogstimulerende indsats og danner grundlag for en samtale med forældrene om, hvorledes de selv kan støtte barnets sproglige udvikling i hverdagen. I samarbejdet mellem tosprogsvejleder og barnets pædagog anvendes halvårlige
sprogobservationer og -vurderinger (TRAS) for at sikre en målrettet støtte.
Grundlæggende handler stimulering af det tosprogede og etsprogede barn om de samme
typer aktiviteter og sproglige samspil, hvor barnet er aktivt i sin sprogtilegnelse.
Det er dog endnu vigtigere for det tosprogede barn, at kommunikationen forankres i det
konkrete og nærværende. Det tosprogede barn skal også opleve et situationsuafhængigt
sprog - fx via højtlæsning, men man må altid sørge for, at det har basis i et sprogligt indhold, som barnet forstår. I forbindelse med aktiviteter – alt fra ture i skoven til højtlæsning
af bøger - må der arbejdes med barnets forforståelse, ligesom der efterfølgende må sættes ord på oplevelser og handlinger, dette kan fx understøttes af fotos, der kan genkalde
aktiviteten. Manglende ordforråd er for langt de fleste tosprogede børn det allerstørste
problem. Barnet må gives forskelligartede muligheder for at udbygge sit ordforråd fx i form
af temaarbejde, fortælling, billedbøger, dialogisk oplæsning for småbørn med dansk som
andetsprog, sange, rim og remser. Både den voksne og barnet må gentage og anvende
ordene funktionelt mange gange, før det bliver en aktiv del af sproget. Der skal ligeledes
være fokus på forståelsen af ord.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. daginstitutionernes indsats i forhold til tosprogsområdet
Det anbefales, at den generelle indsats for sprog og læsning også anvendes i forhold til
tosprogede, men at denne suppleres med nedenstående:
•
Anerkende barnets egen historie, sprog og kultur
•
Bygge sprogtilegnelsen på dialog præget af nærhed og interesse
•
Have særligt fokus på at udvikle barnets ordforråd
•
Lade kommunikationen handle om noget nærværende og centralt for barnet
•
Give oplevelser og erfaringer, som kobles med sprog
•
Anvende dialogisk oplæsning for småbørn med dansk som andetsprog
•
Sprog i læreplanerne beskriver også sprogstimuleringen af tosprogede børn
•
Anvende halvårlige sprogobservationer og -vurderinger for at sikre målrettet støtte
33
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Øge barnets omverdenskendskab
•
Dagtilbud med mange tosprogede børn får yderligere støtte til sprogstimuleringen af
tosprogede børn, så færre børn har et væsentligt sprogstøttebehov ved skolestart
De forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet
Børn og Unge arbejder løbende med at uddanne pædagogerne i dagtilbuddene. Derudover overleverer sprogkoordinatoren eller anden sprogansvarlig nyt til pædagoggruppen.
Tosprogskoordinatoren i Børn og Unge udsender to gange årligt temanyhedsbreve, der giver forslag til, hvordan dagtilbuddet i endnu højere grad kan arbejde hen imod et systematisk og målrettet sprogstimulerende arbejde. På fællesvejledningsmøder konkretiseres nyhedsbrevenes tanker gennem oplæg og diskussioner, så dagtilbuddet kan omsætte disse
til egen hverdag. Fællesvejledningen giver mulighed for sparring, inspiration og erfaringsudveksling på tværs af det enkelte dagtilbud. Børn og Unge søger desuden at afholde temaarrangementer til opkvalificering af de pædagoger, der beskæftiger sig med målrettet
sprogstimulering af tosprogede børn.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. daginstitutionernes indsats i forhold til de forskellige aktørers roller og opgaver
•
Det samlede personale udvikler bevidsthed om og færdighed i at udnytte alle hverdagens situationer til også at stimulere børnenes sprog
•
Alle pædagoger har viden om sammenhængen mellem tale- og skriftsproglig udvikling
•
Pædagoger har den faglige viden, der skal til for at tilrettelægge både tale- og
skriftsprogstimulering i forhold til det enkelte barn
•
Pædagoger tilegner sig viden om metoden ”Dialogisk oplæsning for småbørn med
dansk som andetsprog” og anvender den
•
Pædagoger, der varetager sprogstimulering af tosprogede børn, deltager i fællesvejledningsmøderne
•
Dokumentationsmappen for tosprogede prioriteres
•
Sprog og læreplaner beskriver også sprogstimuleringen af tosprogede børn
34
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
For at understøtte barnets sproglige udvikling kan forældrene med fordel inddrages. I forhold til forældrenes roller og opgaver er anbefalingerne, at:
•
Forældrene bliver opmærksomme på, at de allerede med børn i børnehavealderen
kan og bør stimulere barnets tale- og skriftsproglige udvikling
•
Børnehaverne gør forældre opmærksomme på, at noget bestemt børnelitteratur er
en fordel at kende fx Emil fra Lønneberg, Pipi Langstrømpe, samt lidt lokal historie
– dette skal ses i sammenhæng med den kanon12, der anbefales i samarbejdet mellem skole og børnehave
•
Børnehavernes personale gennemgår de pædagogiske læreplaner med forældrene
kollektivt, så forældrene får kendskab til det, der arbejdes med i børnehaven herunder arbejdet med sprog
Særligt vedrørende sprogkoordinatorens rolle
Sprogkoordinatoren blev obligatorisk i alle børnehaver i 2007 og skal bl.a. sikre øget fokus
på sprogstimulering i dagtilbuddene.
Sprogkoordinatoren:
Udfører sit arbejde under ansvar over for institutionens leder og i tæt samarbejde med
denne
Bindeled til skolernes læsevejledere (sprog-læseteam)
Holder sig orienteret om sprogudviklingen for børn i institutionen med sprog- og talevanskeligheder
Giver råd og vejledning om bl.a. materialer og konkrete idéer til pædagoger og medhjælpere
Koordinerer anvendelsen af iagttagelsesmaterialet TRAS og 3-års sprogvurderingen
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer til sprogkoordinatorernes arbejde
•
12
Give mulighed for at kommunens sprogkoordinatorer kan mødes én gang om året
Se www.laeringscenter.herning.dk
35
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Give mulighed for at sprogkoordinatoren en gang årligt kan mødes med de øvrige
sprogkoordinatorer i området (nord, syd, øst, vest)
•
Sprogkoordinatoren kan mødes med talelæreren, institutionslederen og/eller stuepædagogen kan deltage efter behov. Sprogkoordinatoren indkalder, laver dagsorden og referat
•
Støtte i dagligdagen med råd og vejledning omkring tiltag, der skal fremme børnenes sproglige udvikling
Intentionen med de årlige møder er at:
•
Give mulighed for at udveksle idéer og tanker
•
Sprogkoordinatoren får bedre forudsætning for tidlig vurdering af børnenes
eventuelle vanskeligheder
•
Sprogkoordinatoren får kompetence til bedre samarbejde med - og inddragelse af - forældrene
•
Sprogkoordinatoren får kompetence til planlægning af mere struktureret
sprogstimulering
•
Sprogkoordinatoren får større viden om generel sprogudvikling
•
Talelærerne får indblik i, hvad der rører sig i de enkelte institutioner
Særligt vedrørende pædagogen, der varetager undervisningen af de tosprogede
De institutioner, der har tosprogede børn, har en tosprogspædagog13. Denne har ansvaret
for at sikre andetsprogsstimulering af det tosprogede barn. Dette barn kan have en forsinket dansksproglig udvikling, fordi det bruger det danske sprog i mindre omfang end jævnaldrende danske børn. Det tosprogede barn skal fordele sine ressourcer mellem modersmålet og dansk. Det er meget vigtigt for det tosprogede barns udvikling af sprog og identitet, at det får gode muligheder for at lære både modersmål og dansk.
I den forbindelse har tosprogspædagogen en særlig opgave fx med hensyn til at:
13
•
Der tages afsæt i det enkelte tosprogede barns sproglige forudsætninger
•
Forældrene inddrages i sprogarbejdet
•
Være inspirator og sparringspartner for kolleger
Tosprogspædagogen kan være synonym med den pædagog, der varetager undervisningen af tosprogede børn.
36
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. tosprogspædagogens rolle
•
Der udarbejdes en funktionsbeskrivelse, der tydeligt angiver de opgaver, som institutionens leder ønsker, at tosprogspædagogen varetager
•
Tosprogspædagogen har de nødvendige kvalifikationer til at varetage opgaven, fx
gennem efter- og videreuddannelse
•
Tosprogspædagogen deltager i fællesvejledningsmøder
4.3.1 Model til handleplan
Handleplan for sprog og læsning i xxxx Institution
Skabelonen er modellen, inden for hvilken den enkelte daginstitution formulerer sig om sin
egen indsats på sprog- og læseområdet. Intentionen er:
•
Den enkelte daginstitution formulerer sine mål, og profiterer af den deraf følgende
pædagogiske og refleksive arbejdsproces. Det er vigtigt, at de fagfaglige kompetencer på hver enkel daginstitution er en del af den proces.
•
Handleplanen får den profil, som den enkelte daginstitution ønsker. Den fælles skabelon kan give genkendelighed og systematik i målbeskrivelsernes form, så det
kommunale fællesskab kommer til udtryk.
Mål for indsats i daginstitutionen
Ved at give svar på spørgsmålene formulerer man daginstitutionens indsats på sprog- og
læseområdet.
Hvad er daginstitutionens overordnede formål med indsatsen?
Mål for indsatsen i forhold til sprog og læsning?
Eksempelvis: bevidstgørelse om forskellige sprog
Hvilke tilbagevendende tiltag foregår?
Eksempelvis: besøge biblioteket
37
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Indsats for børn i sproglige vanskeligheder?
Eksempelvis: følge barnet med TRAS - sprogvurdering
Målrettet indsats på tosprogsområdet?
Eksempelvis: særlig fokus på at udvikle barnets ordforråd
Hvordan samarbejdes der med forældre om sprog- og læseindsatsen?
Eksempelvis: forældre som sproglige rollemodeller
Sprogkoordinatorens rolle?
Eksempelvis: støtte med råd og vejledning omkring tiltag, der skal fremme børnenes
sproglige udvikling
Hvordan sikres sammenhæng og kontinuitet ved overgangene?
Eksempelvis: etablering af fast procedure mellem vuggestue og daginstitution – fast procedure mellem daginstitution og skole
Hvordan synliggøres daginstitutionens sprog- og læseindsats?
Eksempelvis: forældrefoldere
Udarbejdet den:
Af:
Senest opdateret:
38
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
5. 6 – 18-årige
Med udgangspunkt i formålet, som det er præsenteret i indledningen, er målet med indsatsen for 6 – 18-årige:
”At eleverne gennem hele skoleforløbet udvikler, vedligeholder og anvender fleksible
sprog-, læse- og skrivefærdigheder, der indgår som væsentlige elementer i de fleste
skolefag og giver den enkelte elev gode forudsætninger for selvstændigt at anvende
tale- og skriftsproget som et funktionelt redskab til at skaffe sig viden og udvikle sig
intellektuelt alene og sammen med andre.”
Strategi- og handleplan for sprog og læsning for de 6 – 18-årige er opdelt således, at de
fem emner behandles for skoleområdet og fritidstilbuddene for de 6 – 10-årige.
Emnerne er:
1. Indsatser i forhold til sprog og læsning, herunder specialpædagogisk bistand
2. Rammer for den kommunale evaluering
3. Sammenhæng og kontinuitet ved overgange med fokus på den sproglige overlevering
4. Tosprogsområdet
5. De forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet
Beskrivelser, inspiration og idéer vil alle være knyttet til både sprog, læsning og skrivning.
5.1 Skole
Når børn starter i skole har de forskellige erfaringer med og forudsætninger for sprog,
læsning og skrivning. Det er folkeskolens opgave at stimulere, vedligeholde og videreudvikle elevens færdigheder både i forhold til læsning, sprog og skrivning. Udviklingen af elevens læse-, sprog- og skrivefærdigheder må ske i mødet med en række genrer og tekstformer, som tilsammen kan skabe en platform for lyst til at læse i samtlige af de fag, eleven møder.
Gennem hele skoleforløbet tilrettelægges indsatsen i forhold til læsning, sprog og skrivning
således, at den stimulerer og tilgodeser den enkelte elev bedst muligt, hvorved eleven udfordres i forhold til de potentialer og kompetencer, denne har med sig. Differentiering af
39
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
undervisningen bidrager dermed til at sikre, at samtlige elever får optimeret deres potentiale i læsning, sprog og skrivning. Undervisningen i skolen bygger således bl.a. på de erfaringer, eleven har gjort sig med sprog, læsning og skrivning i dagtilbuddet eller hjemmet.
Dette betyder, at det er centralt, at der sker en overdragelse af det enkelte barns sproglige
udvikling i overgangen mellem dagtilbud og skole. En ”god” sproglig overdragelse bliver
derved et af flere redskaber i forhold til at sikre en målrettet differentieret undervisning i
skolen. I udskolingen har eleverne erfaringer fra indskoling og mellemtrin, og for at sikre
en sammenhængende indsats i forhold til læsning, sprog og skrivning, er overdragelserne
her mindst lige så centrale som overdragelsen fra dagtilbud til skole.
Læsefærdighed er en kompleks og meningssøgende proces, der fordrer en række delfærdigheder, dette ses bl.a. i, at læsning defineres som produktet af afkodning og sprogforståelse. I denne komplekse og meningssøgende proces aktiveres viden om sprog (syntaks, semantik, pragmatik), viden om verden, metabevidsthed, hukommelse for tekst, ordkendskab, ordforråd, og ordbilleder, bogstav-lyd kendskab samt genrekendskab. Samtlige
af disse punkter påvirker elevens
læse-, sprog- og skrivefærdigheder
og bør derfor indarbejdes i undervisningen allerede fra begyndelsen
af skoleforløbet. I forhold til sprogundervisningen bliver det endvidere
essentielt, at eleven har erfaringer
med og/eller mestrer disse delfærdigheder, da de skal sættes i spil
på et fremmed sprog.
Undervisningen i læsning, sprog og skrivning i både indskoling, mellemtrin og udskoling
må derfor bygge på velvalgte og udbytterige tekster, der giver eleverne lyst til at afkode
budskabet i teksten. Anvendelsen af disse tekster må ligeledes medtænkes i undervisningsdifferentieringen, så lysten til læsning og skriftsproglig udvikling vækkes, udvikles og
vedligeholdes hos alle elever.
40
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
I arbejdet med forståelsen for læsning, sprog og skrivning skal der anvendes strategier for
læsning af teksterne i de respektive fag. Bogen kan suppleres med skærmen som primærmedie, idet skrevne udtryk her kombineres med auditive og visuelle udtryk, gennem
eksempelvis læsning af multimodale tekster14. Digitale medier stiller krav til en anden læsemåde og læsestrategi end teksterne i de trykte medier, samt bøger. Herved rustes eleverne til at kunne afkode tekster i de mange sammenhænge, eleverne møder tekst, ikke
mindst de mange digitale medier eleven i dag arbejder med og i.
Et centralt element i udviklingen af elevens
læsefærdigheder er selvevaluering og refleksion
over egne evner og færdigheder. I denne
sammenhæng kan det være relevant at se på
læreren som ”coach”, og eleven som
fokuspersonen, idet coaching ses som en
kommunikationsform, hvor opmærksomheden er
rettet mod, at coach og fokusperson sammen
understøtter en forandringsproces hos
fokuspersonen. Læreren er personen, som
præsenterer, stimulerer og sætter aktiviteter i gang, mens eleven aktivt omsætter aktiviteterne til viden og kundskab.
I udarbejdelsen af den respektive skoles handleplan, tages der afsæt i den kommunale
Strategi og handleplan. Det anbefales at skolens handleplan udarbejdes i løbet af skoleåret 2011 – 2012. Handleplanen kan være flerårig, men bør tilpasses løbende.
Handleplanen bør omfatte følgende områder, der her formuleres inspiration og idéer til:
1. Indsatser i forhold til sprog og læsning, herunder indsatsen for børn i sprog- og læsevanskeligheder
2. Rammer for den kommunale evaluering
14
Multimodal læsning: afkodning og forståelse af multimodale tekster. Multimodale tekster er tekster der indeholder
lyd, animation, billeder og skriftsprog. Multimodalitet er dels en måde at være eller tænke på, dels hver af de fem sanser.
41
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
3. Sammenhæng og kontinuitet ved overgange med fokus på den sproglige overlevering
4. Tosprogsområdet
5. De forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet
Indsatser i forhold til sprog og læsning, indsats for børn i sprog- og læsevanskeligheder
I udarbejdelsen af den respektive skoles handleplan skal indsatsen for læsning, sprog og
skrivning beskrives i forhold til både indskoling, mellemtrin og udskoling, dog således at alle tre dele stadig tænkes som en helhed for at sikre sammenhængende forløb. Målene for
de enkelte trin skal relatere sig til de obligatoriske trin- og slutmål for dansk og dansk som
andetsprog.
Indskolingen
I indskolingen gør eleven sig sine første erfaringer med læsning og skrivning i en skolemæssig kontekst. Det er af afgørende betydning, at alle elever uanset forudsætninger får
en positiv oplevelse med læsning og skrivning. Arbejdet med læsning og skrivning bygger
videre på arbejdet i dagtilbuddene, og vil således koncentrere sig om sproglig opmærksomhed, læse- og skriveaktiviteter samt arbejdet med bogstav og lyd. Indsatsen skal bygge på en legende og faglig tilgang til læsning.
I arbejdet med at sikre undervisningsdifferentiering er det vigtigt, at børnehaveklasselederen er bekendt med den enkelte elevs sproglige kompetencer. Børnehaveklasselederen
bør have øje for bogstavkendskab, fonologisk opmærksomhed, sent udviklet sprogforståelse, manglende ordmobilisering (vanskeligheder i forarbejdningshastighed) og/eller et lille
ordforråd.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. børnehaveklassens indsats i forhold til sprog og læsning
•
Samtale og fortælling, herunder situationsuafhængigt sprog og ordforråd
•
Sproglig opmærksomhed på lydstrukturen i det talte sprog (hele ord, stavelser, enkeltlyde)
42
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Oplæsning, fx dialogisk oplæsning, storebogslæsning osv.
•
Alfabetlege herunder bogstav-lydforbindelse (navn, lyd, form)
•
Fonologisk opmærksomhed, fx ”Hop ombord i lyd og ord”, På vej til den første læsning
•
Lydmetoden er et fast element
•
Arbejde med distinkthed dvs. tydelig udtale af ord
•
Elevens egen læsning herunder legelæsning
•
Skriveaktiviteter, der understøtter læseudviklingen, fx legeskrivning af småord og
små historier, fonemorienteret skrivning
•
Genreskrivning
•
Adgang til computer for alle elever (pc-læsning)
•
Multimodal læsning
•
Faglig læsning
•
Genrelæsning
•
Anvendelse af kvalificerende IT programmer, fx CD-ord
•
Tilbud om læseklub (i samarbejde med fritidstilbuddet)
•
Kommende 1. klasses dansklærer har timer i børnehaveklassen
•
Aktiv inddragelse af læsevejlederen
•
Aktiv inddragelse af læringscentret
I indskolingen generelt kan der være store forskelle på elevernes læse- og skrivefærdigheder, hvorfor det er nødvendigt at arbejde differentieret for at sikre, at alle elever tilegner
sig skriftens alfabetiske princip og dermed udvikler en mere korrekt ortografisk brug af
skriftsproget.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. 1. – 2. klasses indsats i forhold til sprog og læsning
•
Fortsat udvikling af samtale og fortælling, herunder situationsuafhængigt sprog, ordforråd, begreber og faglige udtryk
•
Oplæsning, egen oplæsning og lytteforståelse
•
Dialogisk oplæsning
43
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Fonologisk opmærksomhed
•
Et funktionelt bogstavkendskab
•
Afkodning og sprogforståelse
•
Fleksible læse- og angrebsstrategier
•
Læsning af alderssvarende tekster med brug af enkle strategier for læseforståelse,
herunder bevidsthed om udbyttet af egen læsning
•
Genrelæsning
•
Multimodal læsning
•
Faglig læsning
•
Anvendelse af kvalificerende IT programmer, fx CD-ord
•
Læsning af tekster i digitale medier
•
Opmærksomhed på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster
•
Udvikling af gode læserutiner med god tid til læsning
•
Opmærksomhed på, at elevens læsning fremmes via skrivning
•
Jævnlig anvendelse af legeskrivning i udvikling af sætninger samt egne små historier og tekster
•
Genreskrivning
•
Lære at opbygge en historie, skrive berettende og kronologisk
•
Lære om sætninger og punktum
•
Arbejde med læsebånd og makkerlæsning
•
Bruge computeren aktivt til læsning og skrivning
•
Aktiv inddragelse af læsevejlederen
•
Aktiv inddragelse af læringscentret
Børn i sproglige vanskeligheder
For elever, der er i risikozonen for at komme i sproglige vanskeligheder, er der som anført
ovenfor en række forhold, som allerede børnehaveklasseledere samt lærerne i indskolingen skal være opmærksomme på.
Det forebyggende arbejde, hvor der er fokus på centrale komponenter i undervisningen,
som fremmer sproglig opmærksomhed og læse- og skriveudviklingen må være det primære arbejde. Undervisningsdifferentiering og fleksibel holddannelse er en del af det forebyg-
44
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
gende arbejde, hvor det foregribende arbejde dækker en målrettet indsats over for elever,
der er identificeret som værende i risiko for at komme i læsevanskeligheder. Her kan gøres brug af yderligere differentiering og holddannelse, hvor fx rådgivning af læsevejleder,
specialundervisningskoordinator samt PPR anvendes.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. indskolingens indsats i forhold til børn i sproglige vanskeligheder
•
At der sættes ind med en tidlig indsats, og at arbejdet med en forebyggende og
sprogstimulerende indsats varetages i et samarbejde mellem børnehaveklasselederen og den kommende dansklærer i første klasse
•
Børnehaveklasselederen på baggrund af sprogvurderingen og i samarbejde med
læsevejlederen iværksætter en foregribende indsats over for elever i risiko for at
komme i sprog- og læsevanskeligheder, dvs. elever med manglende bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed, mangelfuld ordmobilisering samt forsinket
sprogforståelse og lille ordforråd, fx gennem et fonologisk kursusforløb eller kursusforløb i udvikling af ordforråd
•
Der er sikret adgang til IT-kvalificerende programmer og redskaber til elever, der er
i risiko for at komme i sproglige vanskeligheder. Det forudsætter ligeledes, at lærerne har brugbar viden om IT-kvalificerende programmer og redskaber.
•
Iværksætte en foregribende indsats for elever i 1. klasse, der ikke er kommet i gang
med læseprocessen, fx i form af et læseløft15
•
Oprettelse af rejsehold16, der kan bistå skolen eller skolerne med gode råd om,
hvordan fx holddelingstimerne kan udnyttes og om, hvordan man med større succes stimulerer indlæringen af fx elever i sproglige vanskeligheder, tosprogede elever osv.
•
Aktiv inddragelse af skolens læsevejleder
•
Aktiv inddragelse af skolens specialundervisningskoordinator
•
Aktiv inddragelse af læringscentret
15
Et intensivt læsekursusforløb
Et rejsehold består af ressourcepersoner med faglig viden inden for sprog og læsning, fx læsevejleder, IT – vejleder,
specialundervisningskoordinator, tosprogsvejleder. Rejsehold tilknyttes den enkelte skole, men kan også tilknyttes flere
skoler, - lokal løsning på tværs af skoler
16
45
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Mellemtrinnet
På mellemtrinnet skal der med det arbejde, der beskrives i strategi og handleplan, leves
op til trinmålene for 4. - 6. klassetrin. Her skal der fortsat arbejdes med en omhyggelig læseundervisning. Der er nu fokus på konsolidering og automatisering af læsefærdigheder,
læselyst, hastighed og udvikling af strategier til læseforståelse i alle fag, idet læsningen nu
er et fællesanliggende for alle klassens lærere. Dette arbejde sker primært med udgangspunkt i niveausvarende enkle og sammenhængende tekster. Læsning kan af de fleste elever på mellemtrinnet nu anvendes til at tilegne sig ny viden, ligesom der kan være gode
oplevelser med læsning af fiktive tekster på egen hånd.
På mellemtrinnet er der en tendens til, at læselysten falder for mange elever. Det er især
drengene, der nedprioriterer den frivillige og selvstændige læsning. Ligeledes er der på
mellemtrinnet store forskelle i elevernes læsefærdigheder. For at fastholde alle elever bør
undervisningen differentieres, så der arbejdes med at fastholde læselyst og læseglæde.
Dette kan gøres gennem et varieret udvalg af tekster – både fiktive og ikke fiktive tekster,
som er let tilgængelige og indeholder litteratur, som særligt drengene vil finde interessant.
Derved kan underviseren arbejde målrettet med alle elevers motivation for læsning.
46
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Med overgangen til mellemtrinnet sker der en skærpelse af indsatsen i forhold til den faglige læsning. Her kan forældrene med fordel vejledes i, hvad der er skolens opgave og
hvad der er forældrenes opgave i forhold til at kunne læse fagtekster. Forældrene skal
støtte barnet i bedre at forstå de nye tekster, så der gives mulighed for at anvende den viden barnets allerede har og at læse teksten med ”hjernen, ørerne, hjertet, luppen, kroppen
og hænderne”.
Et væsentligt bidrag i forhold til at fastholde læse- og skrivelysten er inddragelse af eleverne i læseevalueringen. Eleverne får herved indsigt i egen læseudvikling og mulighed for
aktiv deltagelse i udformningen af nye individuelle læringsmål.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. mellemtrinnets indsats i forhold til sprog og læsning
•
Udvidelse af ord- og begrebsforråd i alle fag
•
Automatisering og effektivisering af afkodningsstrategier
•
Brug af varierede læseforståelsesstrategier
•
Læseteknikker, fx skimming, punktlæsning, nærlæsning, skærmlæsning m.fl.
•
Øge læsehastighed17
•
Læsemåder i forhold til læseformål
•
Læsning af fiktive og ikke fiktive tekster og multimodale tekster
•
Genrelæsning
•
Faglig læsning integreret i alle fag
•
Læsebånd og læsemakker
•
Oplæsning, både elevens og lærerens oplæsning
•
Bevidsthed om udbytte af det læste
•
Læselyst og læsemængde med tid til etablering af hensigtsmæssige læserutiner
•
Arbejde med at strukturere og skrive tekster med et varieret skriftsprog, fx skrive i
forskellige genrer (genreskrivning)
17
Undertekster har en hastighed på ca. 150 ord i minuttet. Der arbejdes på at øge hastigheden, så eleven ved slutningen
af mellemtrinnet har nået en hastighed på ca. 250 ord i minuttet ved stillelæsning
47
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Fortsat arbejde vedrørende grammatikudvikling omkring lydfølgereglerne og morfemer samt skriveudvikling
•
Aktiv brug af tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser
•
Jævnlige fremlæggelser med tydelige krav
•
Jævnlig skrivning af tekster, som afleveres
•
Arbejde med at skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og
argumenterende
•
Der er sikret adgang til IT-kvalificerende programmer og redskaber. Det forudsættes, at lærerne har brugbar viden om IT-kvalificerende programmer og redskaber
•
Anvendelse af læselogbog, så klasselærere og faglærere kan bidrage til en sammenhængende indsats
•
Aktiv inddragelse af læsevejlederen
•
Aktiv inddragelse af læringscentret
Den gode funktionelle læser er karakteriseret ved at læse både på linjerne, mellem linjerne
og bag linjerne og at anvende fleksible læseforståelsesstrategier alt efter formålet med
læsningen.
For at alle elever kan nå hertil, er det nødvendigt, at der fortsat anvendes meget tid på
læsning. Eleven skal læse meget og i mange forskellige sammenhænge for herigennem at
lære at læse et varieret udbud af genre og tekstformer.
På mellemtrinnet vil langt de fleste elever i sproglige vanskeligheder være identificeret.
Gennem undervisningsdifferentiering kan en del af disse elevers behov tilgodeses, men
for nogle af eleverne vil yderligere tiltag være nødvendige. Mange af de initiativer, der er
anbefalet for indskolingen, gør sig også gældende for undervisningen af elever i læsevanskeligheder på mellemtrinnet.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. mellemtrinnets indsats i forhold til elever i sproglige vanskeligheder
•
Der er sikret adgang til IT-kvalificerende programmer og redskaber. Det forudsættes, at lærerne har brugbar viden om IT-kvalificerende programmer og redskaber
48
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Oprettelse af rejsehold, der kan bistå skolen eller skolerne med gode råd om, hvordan fx specialundervisningstimerne kan udnyttes og om, hvordan man med større
succes stimulerer indlæringen af fx elever i sproglige vanskeligheder, tosprogede
elever osv.
•
Aktiv inddragelse af skolens læsevejleder
•
Aktiv inddragelse af skolens specialundervisningskoordinator
•
Aktiv inddragelse af læringscentret
•
Indsatsen udøves så tæt på stamklassen som muligt
•
Anvendelse af læselogbog, så klasselærere og faglærere kan bidrage til en sammenhængende indsats
•
Anvendelse af multimodal læsning
•
VAKS forløb18
•
Intensive læsekursusforløb
•
Intensive stavekursusforløb, fx ”Skriv løs med IT”, - funktionel staveundervisning
•
Strukturer til opbygning af skriftlige tekster, fx skriveskabeloner
Udskolingen
Målet med læsning, skrivning og sprog i udskolingen er, at alle elever forlader folkeskolen
med funktionelle læse-, skrive- og sproglige færdigheder, som gør eleverne i stand til at
fortsætte i en ungdomsuddannelse og til deltagelse i et demokratisk samfund.
I udskolingen er der såvel som på
mellemtrinnet brug for at arbejde med
elevernes læsemotivation. Antallet af
elever, der læser i fritiden, falder frem
til eleverne forlader skolen. Dette
stiller krav til skolen om, at der fortsat
er et spændende og bredt udvalg af
forskellig litteratur, som eleverne kan
blive fanget af og få lyst til at fordybe
sig i. Opdeling i hold og/eller sammensætning af mindre bogklubber kan være gode værk18
Vælg AfKodningsStrategi – et undervisningsmateriale til ordblinde elever og andre med ordlæsevanskeligheder.
49
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
tøjer til, at elever, der læser meget, kan smitte af på elever, der er mindre læselystne. Læreren kan endvidere fortsat læse højt for klassen.
Læsning og skrivning er en fælles opgave i udskolingen, da læsning nu er et af de
vigtigste redskaber for tilegnelse af viden i alle fag, hvilket understreger betydningen af, at
alle klassens lærere har et ansvar for at skabe et godt læse- og læringsmiljø, hvor der arbejdes målrettet med at støtte elevernes udvikling af læsning i fagene.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. udskolingens indsats i forhold til sprog og læsning
•
Udvikling af nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd i alle fag
•
Oplæsning, både elever og lærere
•
Sikring og effektivisering af afkodningsstrategier i alle typer tekst
•
Brug af varierede læseforståelsesstrategier, fx fastholdelse af det væsentlige i en
tekst, bevidsthed om egen læsning m.m.
•
Forskellige læseteknikker, fx skimming, punktlæsning, nærlæsning, skærmlæsning
m.fl.
•
Læsebånd
•
Afpasning af læsemåde til genre, teksttype og formål (genrelæsning)
•
Målrettet og kritisk anvendelse af kilder
•
Læsning af fiktive og ikke fiktive tekster samt multimodale tekster
•
Læsning integreret i alle fag
•
Læselyst og læsemængde med tid til fastholdelse af gode læserutiner
•
Fortsat skriveudvikling, fx indsamling og disponering af indhold, genrebevidsthed,
varieret og nuanceret ordforråd og sætningsopbygning m.m.
•
Korrekt stavning og formel sproglig korrekthed
•
Arbejde med beherskelsen af grammatikken (trin 5 i staveudviklingen)
•
Vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet
•
Skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og
reflekterende (genreskrivning)
•
Anvendelse af tekstbehandling varieret i forskellige skriveprocesser
50
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Der er sikret adgang til IT-kvalificerende programmer og redskaber. Det forudsættes, at lærerne har brugbar viden om IT-kvalificerende programmmer og redskaber
•
Jævnlige fremlæggelser med tydelige krav
•
Jævnlig skrivning af tekster, som afleveres
•
Aktiv inddragelse af læsevejlederen
•
Aktiv inddragelse af læringscentret
I udskolingen er arbejdet med at målrette indsatsen mod at støtte de elever, der er i sproglige vanskeligheder allerede velfunderet. Gennem undervisningsdifferentiering kan en del
af disse elevers behov fortsat tilgodeses, men for nogle af eleverne vil yderligere tiltag være nødvendige. Mange af de initiativer, der er anbefalet for indskolingen og mellemtrinnet,
gør sig også gældende for undervisningen af elever i sproglige vanskeligheder i udskolingen.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. udskolingens indsats i forhold til elever i sproglige vanskeligheder
•
Der er sikret adgang til IT-kvalificerende programmer og redskaber. Det forudsættes, at lærerne har brugbar viden om IT-kvalificerende programmmer og redskaber
•
Oprettelse af rejsehold, der kan bistå skolen eller skolerne med gode råd om, hvordan fx specialundervisningstimerne kan udnyttes og om, hvordan man med større
succes stimulerer indlæringen hos fx elever i sproglige vanskeligheder, tosprogede
elever osv.
•
Aktiv inddragelse af skolens læsevejleder
•
Aktiv inddragelse af skolens specialundervisningskoordinator
•
Aktiv inddragelse af læringscentret
•
Understøtte at tilbudsfaget tysk vælges af eleverne19
19
Fravælges tysk i 7. klasse medfører dette, at en gymnasial uddannelse allerede er fravalgt, idet to til fire års tysk- eller
franskundervisning er en forudsætning for optagelse på en lang række ungdomsuddannelser (www.uvm.dk)
51
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Rammer for den kommunale evaluering
Løbende evaluering bygger på lærerens fortløbende observation og registrering af den
enkelte elevs læseudvikling. Screening, pædagogiske prøver og tests er dels øjebliksbilleder af elevens aktuelle sprog-, læse- og skrivefærdighed, summativ evaluering, men også
formativ evaluering, som danner grundlag for refleksion over den fremtidige pædagogiske
praksis.
Eleverne bør inddrages aktivt i evalueringen, så de får mulighed for bevidsthed om egen
læring i forhold til læseprocessen. Resultaterne af evalueringen samt den besluttede opfølgning beskrives i elevplanen, der danner grundlag for samarbejdet med forældrene.
I skolens systematiske evalueringskultur arbejdes der både med ekstern og intern evaluering af elevernes sprog-, læse- og skrivefærdighed.
•
Den eksterne evaluering består af de nationale test i læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse
fra 201020, afgangsprøver, samt kommunalt bestemte sprog- og læseprøver
•
De kommunalt bestemte sprog- og læseprøver er: Børnehaveklassen21 (skal anvendes inden 1/10), maj 1. klasse (OS64) samt DVO-screeningen (nonordsstavning) i 2. klasse (juni) eller 3. kl.(august). Den kommunale evaluering danner grundlag for dialog mellem skoleafdelingen og de enkelte skoler om læseindsats med
mulig justering af mål, indsats og metoder (læsesamtale). Det anbefales, at skolelederen, læsevejlederen samt læsekonsulenten deltager i denne dialog. Skolens resultater fra sprogvurderingen i børnehaveklassen og OS64 sendes til kommunens
læsekonsulent
•
Den interne evaluering kan omfatte løbende evaluering, fx LUS, Det gode læseforløb, portefolie, samtaler el.lign.. Derudover kan skolerne anvende flg. pædagogiske
prøver: Børnehaveklassen (Læseevaluering på begyndertrinnet, Skriftsproglig udvikling), 1. klasse (Læseevaluering på begyndertrinnet, Mini SL 1, Skriftsproglig ud-
20
Det er muligt at anvende de nationale test på samtlige klassetrin, her evalueres på tre områder: afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse
21
Sprogvurderingen i børnehaveklassen gennemførtes første gang i august 2009. Nye pædagogiske prøver er under udarbejdelse fra ministeriet. Når disse foreligger, vil en diskussion om dettes materiales anvendelse i kommunen finde
sted. På nuværende tidspunkt anbefales Læseevaluering på begyndertrinnet (Store bogstaver, Vokaler, Find billedet)
52
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
vikling), 2. klasse (Læseevaluering på begyndertrinnet, OS 120, Mini SL 2, Skriftsproglig udvikling), 3. klasse (SL 60), 4. kl. (SL 40), 5. klasse (LÆS 5), 6. klasse
(TL1), 7. klasse (TL 2), 8. klasse (TL3), 9. klasse (TL 4), 10. klasse (TL5)
•
Den interne evaluering kan suppleres med staveprøver på alle klassetrin fra 2 kl. til
9. kl., fx ST-prøverne og Staveraketten.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. skolens indsats i forhold til den kommunale evaluering
•
Sprogvurdering i børnehaveklassen udføres og rettes af børnehaveklasselederen,
som herved opnår indsigt i elevernes skriftsproglige forudsætninger. Arbejdet foregår i samarbejde med læsevejleder
•
Gruppe- og staveprøver udføres og rettes af dansklæreren, som herved opnår indsigt i elevernes læse- og skriveudvikling i samarbejde med læsevejlederen
•
Eleverne inddrages i evalueringen, så de har mulighed for at være aktive og bevidste om egen læring i forhold til sprog, læsning og skrivning
•
Der afholdes læsekonferencer på alle klassetrin (inkl. bh.kl.) med fokus på lærerens
overvejelser over læseindsatsen i klassen og elevernes læseudvikling, hvor dansklæreren, skoleleder, relevante faglærere og læsevejlederen deltager
Sammenhæng og kontinuitet ved overgange med fokus på den sproglige overlevering
Gennem hele skoleforløbet skal skolerne sikre kontinuitet og sammenhæng i elevernes
udvikling af færdigheder i forhold til læsning, sprog og skrivning. Derudover bør der tilstræbes at være en sammenhæng mellem skolernes arbejde med læsning, sprog og
skrivning, ligesom der skal være et godt og velfungerende samarbejde med hjemmet.
Samarbejdet mellem skole, hjem og fritidstilbud er i særdeleshed vigtigt for børn i sproglige vanskeligheder.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. skolens indsats i forhold til sammenhæng og kontinuitet ved
overgange med fokus på den sproglige overlevering
53
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Dagtilbud, skole og fritidshjem/SFO etablerer en fast procedure for overlevering af
viden om det enkelte barns sproglige udvikling i overgangen fra dagtilbud til skolen
og fritidshjem/SFO
•
Dagtilbud, skole og fritidshjem/SFO samarbejder om at skabe en pædagogisk
sammenhæng mellem dagtilbuddets og skolens arbejde med udvikling af tale- og
skriftsprog
•
Skolen etablerer en fast procedure for overlevering af viden omkring den enkelte
elevs læseudvikling ved lærerskift og ved skoleskift
•
Skole og fritidshjem/SFO samarbejder om at skabe mulighed for at gøre erfaringer
med læsning og skrivning i og uden for skolen
•
Det udnyttes, at PPR skal overdrage relevant viden om den enkelte elev i overgangen mellem dagtilbud og skole.
To-sprogsområdet
I folkeskolerne er der tosprogede elever både i almenklasser og i modtagelsesklasserne. I
modtagelsesklasserne arbejdes der distinkt med sprogundervisning, mens tosprogede
elever i almindelige skoleklasser i princippet skal kunne indgå på lige fod med alle andre
elever. Der skelnes i en undervisningssammenhæng mellem tosprogede elever, som deltager på lige fod med andre elever i normalundervisningen, tosprogede elever, der får basisundervisning, samt tosprogede elever i modtagelsesklasserne.
Det er et krav, at alle tosprogede elever skal undervises i dansk som andetsprog. I de nye
fælles mål til de enkelte fag, er dansk som andetsprog blevet en integreret del af alle fag.
Det forpligter alle lærere til at tage højde for tosprogede elevers andetsprogstilegnelse.
De særlige trin- og slutmål for dansk som
andetsprog gælder for elever, som er indvandret umiddelbart forud for den skolepligtige
alder. De tosprogede elever skal gennemgå
samme test som dansksprogede elever, og
disse test må således afsløre, om der er en
forskel, og om der skal sættes ind med
54
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
”dansk – som – andetsprogs”- kompetencer for at støtte eleven, evt. med sparring fra
tosprogskonsulenten.
Tosprogede elever kan have problemer med læseforståelse. De kan afkode teksten, men
kan ikke forstå indholdet, fordi de ikke fuldt ud behersker det sprog, de skal lære at læse.
Det er derfor vigtigt, at læseundervisningen knyttes sammen med udviklingen af det
mundtlige sprog, og at undervisningen tilrettelægges, så afkodning og sprogforståelse går
hånd i hånd. Især er det vigtigt, at lærerne gør sig deres opgave som sproglige rollemodeller bevidst. I indsatsen over for de tosprogede elever er det vigtigt at arbejde bevidst med
elevernes begrebs- og ordforråd, hvilket bedst gøres i det forudgående sprogarbejde i forbindelse med læsning af tekster, - at arbejde med forforståelsen. Herunder anvendelse af
meningsfulde tekster, der er sprogligt sammenhængende og har klare genretræk, og at
undervisningen har afsæt i den tosprogede elevs kommunikative kompetence.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. skolens indsats i forhold til tosprogsområdet
•
Læseundervisningen er samtidig en del af sprogundervisningen for den tosprogede
elev
•
Støtte læseforståelsen gennem synliggørelse af strategier for læseforståelse
•
Forforståelse med henblik på at give tosprogede elever baggrund for at møde teksten og tolke den
•
Anvendelse af sprogligt sammenhængende tekster med klare genretræk
•
Genreskrivning
•
Fagspecifikke kurser, fx ordforråd i matematik og natur/teknik
•
Opbygning af begrebsforståelse
•
Lyttekursus. Det er væsentligt for tosprogede elever at træne forskellige måder at
lytte på, så de efterhånden ubevidst kan vælge den mest hensigtsmæssige strategi
i forhold til den enkelte situation
•
Læsekursus
•
Kommunikationskursus med henblik på at give eleverne kommunikative kompetencer, så de bliver i stand til at indgå i forskellige aktuelle kommunikationssituationer
med forskellige formål
55
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Grammatikkursus
•
Lektiecafé. Skolen kan have tilknyttet lærere med dansk som andetsprog i lektiecaféen
•
Den tosprogede elevs kommunikative kompetence screenes og vurderes af
tosprogskonsulenten, bl.a. med henblik på behov for dansk som andetsprogsundervisning i forhold til læsning og skrivning, fx med ”Vis, hvad du kan”
De forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet
Op gennem skoleforløbet er det forskelligt, hvem der er de centrale rollemodeller i forhold
til at stimulere og udvikle elevens færdigheder inden for læsning, sprog og skrivning. I indskolingen er det det første år børnehaveklasselederen, mens det efterfølgende bliver både
dansklæreren, og teamets øvrige lærere, der tager medansvar for elevernes muligheder
for at tilegne sig de relevante delfærdigheder.
Hvert fag har sit sprog, fx et særligt begrebs- og ordforråd, sine egne tekstgenrer og
sproglige træk, som eleven må have viden om. Derfor skal der arbejdes målrettet med
elevens bevidsthed om læsemåder og strategier for læsning af fagets sprog, så eleven
støttes i tilegnelsen af fagets indhold. De enkelte faglærere må derfor arbejde med de tekster, som er typiske for deres fagområde gennem hele skoleforløbet. Sideløbende hermed
må der arbejdes målrettet med elevens tilpasning af læsning til tekst og læseformål. Dette
har ikke mindst betydning for elevens lyst til at læse og lære mere.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. skolens indsats i forhold til de forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet
•
Læsning styrkes i og på tværs af alle fag
•
Dansklæreren og faglæreren samarbejder om læsning i fagene
•
Faglærerne arbejder med elevens faglige begrebs- og ordforråd
•
Arbejde med elevens forståelse af tekstens særlige genre og tekststruktur
•
Arbejde med læseforståelsesstrategier og strategier for læring før, under og efter
læsning
56
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Særligt vedrørende elever i sproglige vanskeligheder og tosprogede elever er det
vigtigt, at klassens team samarbejder om at understøtte den sproglige udvikling ved
netop disse børn
Særligt vedrørende læsevejlederen
Læsevejlederen er en uddannet ressourceperson på den enkelte skole - primært i almenundervisningen, som dækker den forebyggende og foregribende undervisning. Læsevejlederen fungerer som inspirator, vejleder og koordinator for skolens arbejde med at udvikle
og styrke elevernes læselyst, læse- og skrivekompetencer i hele skoleforløbet og samtidig
minimere gruppen af elever i læsevanskeligheder.
Læsevejledernes funktion skal ses i sammenhæng med den enkelte skoles handleplan og
fælles årsplaner med læseaktiviteter og testninger.
Læsevejlederen indgår i et samarbejde med skolens ledelse, læringscentret, specialcenter, øvrige ressourcepersoner samt kommunens læsekonsulent.
Inspiration og idéer
Læsevejlederen kan:
•
Understøtte en levende læsekultur i forhold til skolens handleplan
•
Rådgive og vejlede om den daglige undervisning angående frilæsning, faglig læsning og faglig skrivning, arbejde med at styrke læselyst og læseoplevelser, vejlede
om målsætning for klassen og for den enkelte elev i forbindelse med læsning og
skrivning i forhold til Fælles Mål
•
Rådgive om relevant brug af læringsmidler
•
Udarbejde plan for løbende evaluering og gruppeprøver på alle årgange
•
Deltage i evaluering af klassens og det enkelte barns læsning og skrivning i forbindelse med prøver og iagttagelsesmaterialer til vurdering af læsning og skrivning
•
Afvikle og lede læsekonferencer på samtlige årgange, hvor læseundervisningens
mål, metoder, aktiviteter, arbejdsformer, materialer og organisering drøftes
•
Deltage i temaårgangsmøder
•
Inspirere og vejlede til etablering og udvikling af skriftsprogsstimulerende miljøer
•
Arbejde forebyggende i samarbejde med specialundervisningen og sætte støttende
og forebyggende foranstaltninger i værk
57
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Rådgive om relevant brug af diverse læringsmidler – dvs. materialekendskab og
søgning samt anvendelse af multimodale tekster
•
Formidle ny viden om læsning og læseteorier til kollegerne
•
Rådgive og vejlede om en differentieret danskundervisning
•
Arrangere læsekurser, læsekampagner og bogarrangementer i samarbejde med
læringscentret, fx læsemakker, læsebånd
•
Deltage i forældremøder og rådgive og informere forældre om skolens læseundervisning og om forældrenes egne muligheder for at stimulere og understøtte deres
barns sprog og læsning i hjemmet og i fritiden
•
Bindeled til børnehavernes sprogkoordinatorer (sprog-læseteam)
Det anbefales endvidere at læsevejlederen har følgende rolle på skolerne:
•
En naturlig og integreret del af skolens ressourcepersoner
•
En koordinerende og samlende person i forbindelse med lærernes læse- og skriveundervisning og elevernes læse- og skriveudvikling
•
En ressourceperson i fagudvalget for dansk
•
En ressourceperson i lærerkollegiet, der både kan optræde i rollen som coach, superviser og rådgiver
•
En faglig velfunderet og erfaren lærer med særlig interesse for og viden om læsning
og skrivning gennem hele skoleforløbet
For læsevejlederens egen kompetenceudvikling anbefales det at:
•
Deltage i fire årlige netværksmøder (á tre timer) indkaldt af læsekonsulent
•
Holde sig faglig ajour om ny viden på læseområdet og formidle den eksterne og interne viden
•
Være deltager på skolekomkonference oprettet af kommunens læsekonsulent
Særligt vedrørende specialundervisningskoordinatoren
Specialundervisningskoordinatoren er en af skoleledelsen udpeget funktionslærer, der varetager de koordinerende funktioner i forhold til skolens støtte til elever med særlige behov. Funktionslæreren indgår i et samarbejde med skolens ledelse, øvrige resursepersoner, læringscentret samt læsekonsulenten.
58
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Det er skolelederens pligt at sørge for, at specialundervisningskoordinatoren er i besiddelse af de fornødne faglige kvalifikationer såvel på det specialpædagogiske område som på
rådgivnings- og vejledningsområdet.
Specialundervisningskoordinatoren har koordinerende funktioner i forhold til skolens specialcenter og til støttecentret.
Inspiration og idéer
Den koordinerende speciallærers opgave falder i fem kategorier:
1. Koordinerende funktioner
•
Koordinere og planlægge møderne i skolens specialcenter i samarbejde med skoleledelsen
•
Teamleder for skolens speciallærere samt koordinere samarbejdet mellem speciallærerne
•
Koordinere skolens specialundervisning (skemalægning og arbejdsfordeling)
•
Koordinere materialeindkøb til specialundervisningen og føre tilsyn med materialesamlingen
•
Koordinere overgangen for børn i særlige vanskeligheder fra børnehave/ børnehaveklasse til 1. klasse
•
Koordinere skolens samarbejde med fritidshjem/SFO om børn i særlige vanskeligheder
2. Rådgivende funktioner
•
Rådgive og vejlede skolens lærere vedrørende egnede metoder til yderligere differentiering af undervisningen med henblik på større inklusion evt. i samarbejde med
skolens læsevejleder eller andre ressourcepersoner på skolen. Herunder også det
eventuelle ”rejsehold”
•
Rådgive og vejlede skolens lærere vedrørende egnede metoder og materialer til
holddannelse for elever med særlige vanskeligheder evt. i samarbejde med skolens
læsevejleder eller andre pædagogiske rådgivningspersoner på skolen. Herunder
også det eventuelle ”rejsehold”
59
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Rådgive og vejlede lærere ved udarbejdelse af elevplaner/ handleplaner for elever
med særlige behov
•
Rådgive lærere, lærerteam og specialundervisningslærerne om koordineringen af
undervisningen med henblik på at opnå sammenhæng og helhed mellem den almindelige differentierede undervisning i klassen og elevernes specialundervisning
•
Rådgive skolens psykolog i forbindelse med udarbejdelse af forslag til indsats
•
Rådgive skolens ledelse i alle forhold om skolens specialpædagogiske støtte og arbejde med elever i sproglige vanskeligheder
3. Pædagogisk vurdering
•
Foretage eller rådgive om testning af elever i forbindelse med planlægning af særligt tilrettelagt undervisning og evaluering af denne undervisning
•
Foretage testning med henblik på udarbejdelse af en pædagogisk-psykologisk vurdering af eleverne på skolen
4. Samarbejde med PPR
•
Samarbejde med PPR i forbindelse med udarbejdelse af handleplan for indsats for
elever, der er indstillet til PPR
•
Samarbejde med skolens ledelse og andre funktionslærere om udviklingen af et
pædagogisk miljø, der fremmer inklusion af elever i sproglige vanskeligheder
5. Oplysende funktioner
•
Holde skolens leder/specialcentret/ pædagogiske råd orienteret om nye kommunale
eller nationale regler og udviklingstendenser på specialundervisningsområdet
•
Stille forslag til udviklingsarbejde og interne kurser mv. på skolen på specialundervisningsområdet
•
Deltage i kurser, møder og konferencer om specialundervisning efter aftale med
skolens leder
•
Holde sig ajour på specialundervisningsområdet
•
Deltage i studiekreds seks gange årligt for specialundervisningskoordinatorer
•
Være aktiv deltager på skolekomkonference oprettet af kommunens læsekonsulent
Den konkrete anvendelse af specialundervisningskoordinatoren fastlægges på den enkelte
skole i overensstemmelse med det øvrige rådgivningsarbejde.
60
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Forældresamarbejde
Forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, læser og skriver. En god
sprogudvikling og dermed forudsætningerne for en god læseudvikling skabes primært i
hjemmet. Skolen skal underbygge denne afgørende betydning, som forældrene har for
barnets sprog- og læseudvikling. At blive en god læser kræver opbakning, interesse, og at
forældrene læser dagligt med barnet.
Det er vigtigt at informere forældrene om følgende: Børn lærer nemmere at læse, hvis de
kender sprogets lyde og kan lægge mærke til dem, hvis de har et stort ordforråd og viden
om mange ting. De lærer lettere at læse og skrive, hvis de starter tidligt, og de får mere
lyst til at lære at læse, hvis læsning er en naturlig del af hverdagen i deres hjem. Forældrene er hovedpersonerne, når barnet skal lære at læse. Det er i skolen, barnet skal have
sin læseundervisning – ingen tvivl om det, men forældrene viser vejen! Barnets læsning
påvirkes nemlig af, at de voksne viser, at læsning er en fælles og vigtig sag.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. skolens indsats i forhold til forældresamarbejdet
61
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Forældre orienteres grundigt om barnets læseudvikling via skole-hjemsamarbejdet,
og der orienteres om sammenhængen mellem den tale- og skriftsproglige udvikling
samt om læsning og læseundervisningen
•
Drøfte med forældrene, hvordan de bedst støtter deres barns sprog- og læseudvikling, fx er skolen afhængig af, at eleven er læringsparat, det betyder, at eleven er
veludhvilet, har fået morgenmad, tasken er pakket, og der er sund mad til frokost
•
Drøfte en tidlig indsats med forældrene, hvis barnet har forsinket sprog- og/eller læseudvikling, udviser tegn på at komme i sproglige vanskeligheder, eller hvis der er
læsevanskeligheder i familien
•
Lave aftaler mellem skole og hjem om, hvor meget eller hvor længe, der skal læses
hver dag (der læses min.15 minutter hver dag ud over lektielæsning)
•
Udarbejde forældrefoldere for, hvordan hjemmet kan hjælpe med læsningen på de
forskellige trin
Kompetenceniveuaet
For at styrke arbejdet med at fremme elevernes læsefærdigheder kræves en målrettet indsats med at få den eksisterende viden på læseområdet bragt ind i undervisningen. Viden
om læsning er både den enkelte lærers erfaring med, hvad der fungerer godt i læseundervisningen, og viden i form af forskning og undersøgelser inden for læseindlæring og læsefærdigheder. Den eksterne viden skal i samspil med den interne viden. Ledelsen på skolerne styrker kompetenceudviklingen hos ressourcepersonerne på den enkelte skole, hvorved viden i samspil med didaktisk refleksion kan være med til at styrke læseindsatsen.
Anbefalinger
Anbefalinger vedr. skolens indsats i forhold til kompetenceniveauet
•
Alle læsevejledere skal have læsevejlederuddannelsen (tre moduler fra diplomuddannelse) og løbende efteruddannes
•
Alle specialundervisningskoordinatorer skal have relevant specialpædagogisk uddannelse og løbende efteruddannes
•
Alle dansklærere skal inden 2015 have deltaget i efteruddannelseskurser vedrørende læsning for henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen
62
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Alle faglærere skal inden 2015 via efteruddannelse erhverve sig viden om læsning
af fagets tekster og kompetence til at inddrage læsning som en del af undervisningen i faget
•
Alle lærere har fokus på egen faglig opkvalificering
•
Dansklærerne skal udvikle og styrke deres kompetencer i forbindelse med målsætning og evaluering af læseudvikling for den enkelte elev i samarbejde med læsevejlederen
•
Udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for læsevejleder og specialundervisningskoordinator
5.1.1 Model til handleplan
Handleplan for sprog, læsning og skrivning på xxxx Skole
Skabelonen er modellen, inden for hvilken den enkelte skole formulerer sig om sin egen
indsats på sprog-, læse- og skriveområdet. Intentionen er:
•
Den enkelte skole formulerer sine mål, og profiterer af den deraf følgende pædagogiske og refleksive arbejdsproces. Det er vigtigt, at de fagfaglige kompetencer på
hver enkelt skole er en del af den proces.
•
Handleplanen får den profil, som den enkelte skole ønsker. Den fælles skabelon
kan give genkendelighed og systematik i målbeskrivelsernes form, så det kommunale fællesskab kommer til udtryk.
Mål for indsats i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen
Ved at give svar på spørgsmålene formulerer man skolens indsats på sprog-, læse- og
skriveområdet.
Hvad er skolens overordnede formål med indsatsen?
Hvad er årgangens/årgangene formål med indsatsen?
Eksempelvis: At give eleven mulighed for at styrke og udvikle sproglige færdigheder - At
eleven har lyst til og interesse for at lære at læse og skrive - At eleven gennem egen indsats udbygger skriftsproget
63
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Mål for indsatsen på årgangen/årgangene?
Eksempelvis: At kende læse- og skriveretning – at opdele lydrette ord i fonemer og stavelser – at gengive tekster i dramatisk form – at læse ukendte tekster med stigende hastighed
Hvilke tilbagevendende tiltag foregår på årgangen/årgangene?
Eksempelvis: Læsevenner – læsebånd – læsekurser – læsemakker – materialer og værktøjer
Hvornår evalueres der og af hvem?
Eksempelvis: Sprogvurdering bh. Klasse (læsevejleder), inden 1.oktober
Hvilke evalueringsværktøjer anvendes og hvorfor?
Eksempelvis: Løbende evaluering i forhold til årsplan og individuelle elevmål – læsetest –
nationale test – læsekonferencer – teammøder
Hvilke parametre anvendes i den enkelte evaluering (sammenskriv evt. med foregående svar)?
Eksempelvis: Læsehastighed – indholdsforståelse.
Hvilke procedurer anvender skolen i forhold til elever i læsevanskeligheder?
Eksempelvis: tidlig forebyggende indsats – foregribende indsats – indgribende indsats –
anvendelse af it-kvalificerende programmer
Hvordan samarbejdes der med forældre om sprog-, læse- og skriveindsatsen?
Eksempelvis:forældrefoldere
Hvordan sikres sammenhæng og kontinuitet ved overgangene gennem hele skoleforløbet?
Eksempelvis: etablering af fast procedure mellemdagtilbud og skole - ved lærerskift
Hvordan sikres målrettet indsats på tosprogsområdet?
Eksempelvis: fagspecifikke kurser
64
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Hvilke opgaver har de forskellige aktører og ressourcepersoner?
Eksempelvis: læsevejlederen – specialundervisningskoordinatoren – læringscentret –
dansklæreren - faglæreren
Hvordan synliggøres skolens læseindsats?
Eksempelvis: Skoleintra – forældrefoldere – udvikling af kompetenceniveau
Udarbejdet den:
Af:
Senest opdateret:
5.2 Fritidshjem/SFO
Fritidshjem/ SFO skal udarbejde mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde,
så det understøtter indskolingens indsats for sprog og læsning.
For at styrke denne indsats skal ledelsen for fritidshjemmet/ SFOen sikre, at:
•
Der udarbejdes mål- og indholdsbeskrivelse for arbejdet med sprog og læsning i det
enkelte fritidshjem/ den enkelte SFO
•
De udarbejdede mål skal tilvejebringes i et samarbejde med indskolingsafdelingen,
således at de understøtter og komplimenterer læseundervisningen
Indsatser i forhold til sprog og læsning
For at sikre en positiv og alderssvarende udvikling, er det vigtigt, at der omkring børnene
skabes et inspirerende og trygt miljø, hvor læring og trivsel er fundamentale begreber. Gode sproglige kompetencer er en inkluderende faktor i det sociale fællesskab. Sproget giver
barnet handlemuligheder til at tackle og forstå hverdagen, det kan anvendes til konfliktløsning. Aflæsning af kropssprog og mimik er en vigtig viden at have for barnet. Der arbejdes
med sproget for at udvikle barnets evne til at sætte ord på ønsker, følelser og behov, ligeledes anvendes sproget til opøvelse af kontakt, kommunikation og aktiv lytten, hvor anerkendelse og respektfuldhed også bliver vigtige parametre.
65
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. fritidshjemmenes/ SFOernes indsats i forhold til sprog og læsning
•
Indholdsbeskrivelserne udarbejdes af det pædagogiske personale i fritidshjemmet/
SFOen
•
Der skabes et trygt og inspirerende læringsmiljø med et bredt spekter af sproglige
og skriftsproglige udtryksformer
•
Børnene gør sig erfaringer med sproglige udtryksformer i funktionelle sammenhænge
•
Børnene udvikler sine kommunikative færdigheder igennem den almindelige leg og
hverdagsaktivitet – samt i planlagte pædagogiske aktiviteter
•
Børnene tager selv initiativ til komplicerede spil, efter introduktion til spil, som er rettet mod aldersgruppen
•
Børnene bruger et nuanceret sprog præget af forståelse for humor, betoninger og
dobbeltbetydninger i sproget
•
Børnene deltager i længere dialoger med hinanden og de voksne, derfor skabes tid
og rum, så der kan tales sammen i ro og uforstyrrethed
•
Opmærksomhed på, om barnet anvender sproget, som det kan forventes i forhold
til det udviklingstrin, det befinder sig på
•
Opmærksomhed på, om barnet anvender sproget aktivt som kommunikationsmiddel til sine omgivelser
•
Opmærksomhed på, om barnet anvender sproget i legen og fællesaktiviteter
•
Arbejdet med sprog og læsning bliver ikke kun undervisning, men praksiserfaring
som kan give børnene forståelse for sammenhængen mellem undervisningen i indskolingen og det almindelige hverdagsliv
•
Der laves rum til lektiecafe for børn, der kan have gavn heraf
•
Bøger af forskellige genrer er tilgængelige og alderssvarende i forhold til de aktuelle
børnegrupper
•
Institutionen tilbyder børnene tidssvarende medier som f.eks. film, digitale billeder
og IT samt multimedier
•
De sproglige udtryksformer som f.eks. rim og remser, fortælling, sang, højtlæsning
og drama indgår i fritidshjemmet/ SFOens pædagogiske aktiviteter
66
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
I forhold til børn, hvor sproget ikke er aldersvarende laves iagttagelser, udarbejdes
TRAS, inddrages forældre og PPR
5.2.1 Model til handleplan
Handleplan for sprog og læsning fritidshjem /SFO
Skabelonen er modellen, inden for hvilken fritidshjem/SFO formulerer sig om sin egen indsats på sprog- og læseområdet. Intentionen er:
•
Fritidshjem/SFO formulerer sine mål, og profiterer af den deraf følgende pædagogiske og refleksive arbejdsproces. Det er vigtigt, at de fagfaglige kompetencer på
hvert enkelt fritidshjem/SFO er en del af den proces.
•
Handleplanen får den profil, som det enkelte fritidshjem/SFO ønsker. Den fælles
skabelon kan give genkendelighed og systematik i målbeskrivelsernes form, så det
kommunale fællesskab kommer til udtryk.
Mål for indsats i fritidshjem /SFO
Ved at give svar på spørgsmålene formulerer man fritidshjemmets/SFOens indsats på
sprog- og læseområdet.
Hvad er fritidshjemmets/SFOens overordnede formål med indsatsen?
Mål for indsatsen i forhold til sprog og læsning?
Eksempelvis: opmærksomhed på sproget som aktivt kommunikationsmiddel
Hvilke tilbagevendende tiltag foregår?
Eksempelvis: lektiecafé
Indsats for børn i sproglige vanskeligheder?
Eksempelvis: henvise til PPR
Målrettet indsats på tosprogsområdet?
Eksempelvis: fokus på dansktalende personer omkring barnet
67
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Hvordan samarbejdes der med forældre om sprog- og læseindsatsen?
Eksempelvis: forældre som sproglige rollemodeller
Hvordan synliggøres fritidshjemmets/SFOens sprog- og læseindsats?
Eksempelvis: pædagogiske aktiviteter
Udarbejdet den:
Af:
Senest opdateret:
5.3 Læringscentret
Læringscentret er en væsentlig samarbejdspartner, når der skal vælges tekster til læsning
i såvel undervisning som fritid. Det er læringscentret, der i samarbejde med læsevejledere,
lærere og pædagoger tager initiativ til særlige læsekampagner og aktiviteter, som giver
eleverne lyst til at læse på mange forskellige måder og i mange forskellige tekster. Eleverne må inddrages i valg af tekster. Dialog om, hvilke tekster eleverne kan lide at læse, giver
lærer og læringscentret værdifuld viden, og det er samtidig et signal om, at læreren anerkender, at det er vigtigt, at eleverne tages med på råd.
Ud over indflydelse på tekstvalg er det også vigtigt for elevernes lyst til at læse og kommunikere om det læste, at de digitale ressourcer, eleverne anvender i hverdagen, inddrages.
Lysten til at læse og lære gennem
de informationer, eleverne henter i
de forskellige læremidler, er også
betinget af, at eleverne har
kompetence i selv at søge
informationer. Lærerne i
samarbejde med læringscentret
må bistå eleverne i forhold til at
68
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
være aktive, opsøgende, målrettede og kritiske i deres søgning efter informationer, ikke
mindst den søgning, der foregår på nettet.
Læringscentret og alle faglærere har desuden en fælles opgave i at lære eleverne at
scanne tekster med henblik på senere oplæsning.
Inspiration og idéer
Inspiration og idéer vedr. læringscentrets indsats i forhold til sprog og læsning
•
Formidler viden om litteratur og bøgers egnethed på forskellige niveauer til elever
og lærere
•
Medvirker til at sikre, at der findes et bredt udsnit af forskellige læremidler, herunder
såvel analoge som digitale, så læsning i alle fag og for alle elever understøttes
•
Eleverne vejledes i forhold til at vælge spændende læsetekster af passende sværhedsgrad og inspireres til at fortsætte med at læse bøger, som interesserer dem
•
Der laves læseaftaler med størst mulig grad af elevinddragelse
•
Der planlægges årlige læsekampagner, læseuger, læsebånd osv. Tidspunkt og mål
fremgår af årsplaner
•
Fælles oplevelser i form af oplæsning prioriteres højt, også selv om eleverne selv
kan læse
•
Opbygning af righoldig og varieret samling af læsekursusmateriale til alle årgange
•
Eleverne lærer at scanne tekster med henblik på oplæsning ved hjælp af fx CD-ord
•
Digitale baser for digitale læremidler inddrages, hvorved læsning i alle fag støttes
•
Faglærerne og læringscentret lærer eleverne om kildekritisk søgning på nettet
•
Udarbejder lister over relevante højtlæsningsbøger
69
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
6. Børn og Unges indsats
Børn og Unge er i samarbejde med daginstitutioner og skoler løbende i dialog for at sikre
sammenhæng i de initiativer, der tages for at udvikle sprog og læsning for alle børn i Herning Kommune.
Der arbejdes på at sikre børnene den bedste overgang og sammenhæng ved alle skift.
Færdigheder, viden, udtryksformer og arbejdsmetoder videreføres og udvikles.
En tidlig, forebyggende og foregribende indsats for børn, som er i risiko for at udvikle
sprog- og læsevanskeligheder understøttes, således at alle børns læsning udvikles, og ingen elever tabes i deres læseudvikling.
Børn og Unge sikrer indsatsen ved at:
•
Gøre sprogstimulering og læsning til et løbende indsatsområde for børn og unge
•
Informere Udvalget for Børn og Unge og ledere om indsatsen
•
Bidrage med vejledning i forhold til dagtilbuddenes og skolernes handleplaner for
sprog og læsning
•
Bidrage med udvikling af strategi for kompetenceudvikling og videndeling
•
Udbyde korte kurser og konferencer om sprog og læsning for det pædagogiske
personale
•
Samarbejde med eksterne partnere fx VIA UC om efter- og videreuddannelse af
læsevejledere, sprogkoordinatorer m.fl.
•
Bearbejde og formidle viden fra undersøgelser og forskning om sprog og læsning
•
Koordinere og sparre med sprogansvarlige pædagoger, tosprogspædagoger, læsevejledere, specialundervisningskoordinatorer, lærerteam m.fl. gennem netværksmøder og digitale konferencer
•
Indsamle læseevalueringer fra skolerne og formidle resultatet med henblik på en
samlet kommunal opgørelse
•
Gennemføre ”læsesamtaler” med skolerne om mål og indsats for læsning
•
Yde rådgivning og vejledning i forhold til sprogstimulering i dagtilbud og læseundervisning i skolen
•
Iværksætte udviklingsarbejder i forhold til sprogstimulering og læseundervisning
70
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
•
Fortsat forbedre og implementere anvendelsen af det kvalificerende redskab
CDORD
•
Læsning og inklusion tænkes sammen
71
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
7. Konklusion
I ovenstående er der formuleret en række idéer og inspiration for tiltag, der kan fremme
arbejdet med sprog og læsning for de 0 -18-årige i Herning Kommune. Det er hensigten
med denne strategi og handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune, at den skal
kunne danne ramme om og udstikke anbefalinger til, hvordan sundhedsplejen, dagplejen,
vuggestuerne, børnehaverne, fritidshjemmene/SFO’erne og folkeskolerne kan arbejde
med sprog og læsning. Inspiration og idéerne er formuleret inden for følgende områder:
1. Indsatser i forhold til sprog og læsning, herunder indsatsen for børn i sprog- og læsevanskeligheder samt
2. Rammer for den kommunale evaluering
3. Sammenhæng og kontinuitet ved overgange med fokus på den sproglige overlevering
4. Tosprogsområdet
5. De forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet.
Det er hensigten, at rækken af ideer og inspiration kan anvendes af den enkelte institution
og skole til at sammensætte netop deres strategi og handleplan for sprog og læsning.
72
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
8. Litteraturliste
Andersen, Bent B: ”God pædagogisk praksis”, 2008, Dafolo
Allard, Birgita: ”Læseudvikling – bogen om Ny LUS”, 2003, Alinea
Arnbak, Elisabeth og Ina Borstrøm: ”VAKS”, 2009, Gyldendal
Arnbak, Elisabeth: ”Faglig læsning, fra læseproces til læreproces, 2003, Gyldendals lærerbibliotek
Bekendtgørelse 393 ”om folkeskolen specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke
har påbegyndt skolegangen”, 2007
Bleses, Dorthe: 0 – 3 åriges sproglige udvikling, 2008, Center for børnesprog, oplæg
Borstrøm, Ina: ”Læseevaluering på begyndertrinnet”, 2004, Alinea
Bråten, I: ”Læseforståelse,” 2008, Klim
BUPL: ”Sprogstimulering; Fokus på sproget giver resultater”, 2007, ”Børn & Unge” nr. 16
Christiansen, Bent: ”Danmark ville have bedre læsere – og fik det”, december 2010, Folkeskolen
Dagtilbudsloven, 6/6 2007, 1/7 2010
Danmarks Evalueringsinstitut: ”Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes
læsefærdigheder”, 2005
Danmarks Evalueringsinstitut: ”Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand”, 2007
Danmarks Evalueringsinstitut: ”Ord med på vejen”, 2008
Danmarks Evalueringsinstitut: ”IT i Skolen”, 2009
Elbro, C: ” Læsning og læseundervisning”, 2006, Gyldendal
Elbro, C: ”Læsevanskeligheder”, 2007, Gyldendal
Fredheim, Gerd: ”At læse for at lære”, 2009, Gyldendal
Frost, Jørgen: ”Læsepraksis – på teoretisk grundlag” 2001, Dansk psykologisk Forlag
Frost, Jørgen: ”Principper for god læseundervisning”, 2003, Dansk psykologisk Forlag
Fælles mål for skole og dagtilbud i Herning Kommune
73
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Fælles mål; Faghæfte 1: Dansk, Faghæfte 19: Dansk som andet sprog, Faghæfte 25:
Børnehaveklassen.
Gerstrøm, Mona: ”Vi arbejder med: sprogtilegnelse i dagplejen og vuggestuen”, 2008
Hagtvet, Bente Eriksen: ”Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen”, 2004, Alinea
Herning Kommunes politik for Dagtilbudsområdet
Herning Kommunes politik for Skoleområdet
Holstebro Kommune, ”Handleplan for sprog og læsning for 0 – 16-årige i Holstebro Kommune”, 2009
Horsens Kommune: ”Læsepolitisk handleplan Horsens Kommune”, 2008
Jensen, Mette Nygaard: ”At læse med børn – dialogisk oplæsning i dagtilbud”, 2007,Klim
Knudsen, Ulla m.fl: Staveraketten, 2001, Specialpædagogisk Forlag
Korsgaard, Klara: Nej nu må vi have revideret definitionen af højtlæsning, Nationalt Videncenter for Læsning, 2010
Københavns Kommune: ”Læsepolitik i Københavns Kommune 0 – 18 år”, 2008
KL: ”Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud. Redskaber til dokumentation af kvaliteten.
2010
Lundberg, Ingvar og Katarina Herlin: ”Det gode Læseforløb – kortlægning og øvelser”,
2005, Egmont
Løntoft, Jette: ”Dialogisk oplæsning for småbørn med dansk som andetsprog – lidt teori
meget praksis”, 2011
Maagerø, Eva og Elise Tønnesen (red.): ”At læse i alle fag”, 2009, Klim
Mailand, Mette Kirk: Genreskrivning i skolen, 2009, Gyldendal
Norddjurs Kommune: ”Forslag til handleplan for læsning i Norddjurs Kommune”, 2008
74
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Pøhler; Lis og Torben Pøhler: ”Coaching i skriftsprog – til elever i skriftsproglige vanskeligheder”, 2009, Dafolo
Randers Kommune: ”Retningslinjer og handleplan for sprog og læsning”, 2011
Regeringen: ”Fremgang, Fornyelse og Tryghed – Strategi for Danmark i den globale økonomi”, regeringen 2006
Retningslinjer for specialpædagogisk bistand på Herning Kommunes folkeskoler
Ringkøbing-Skjern Kommune: ”Handleplan for sprog og læsning”, juni 2010
Skolernes Rejsehold: ”Fremtidens Folkeskole – En Af Verdens Bedste, 360-GradersEftersyn af Folkeskolen Gennemført Af Skolernes Rejsehold”, 2010
Skolestyrelsen: ”Hovedresultater fra PISA 2009”, 7 / 12, 2010
Sundhedsstyrelsen: ”Anbefalinger for forebyggende sundhedsydelser for børn og unge
(høringsudkast)”, 2010
Sundhedsloven, 13/7 2010
Sølvguiden og Guldguiden, Learning lab Denmark
Thomsen, Inge Benn: ”TRAS. Tidlig registrering af sprogudvikling”, 2005, Specialpædagogisk Forlag
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 260 af 31. marts 2009
Undervisningsministeriet, 2010; ”Sådan kommer Anne og Anders i verdensklassen”
Undervisningsministeriet, 2005: Rapport fra udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning, UVM
Østergaard A.M m.fl.: ”Erfaringer med Læseløft”, 2007, Forlaget Læs
Århus Kommune: ”Handlingsplan for sprog og læsning”, 2007
75
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Rapporter mv.
Ordblind inklusion. Dansk Videncenter For ordblindhed
PISA, 2003 – Danske unge i international sammenligning. Red. Jan Meiding. DPUs forlag,
2004
PISA København, 2004: Niels Egelund og Beatrice Schindler.
Pædagogiske prøver samt testmaterialer
Læseevaluering på begyndertrinnet, Alinea
OS 64: Hogrefe Psykologisk Forlag
OS 120: Hogrefe Psykologisk Forlag
Mini SL: Hogrefe Psykologisk Forlag
SL 60: Hogrefe Psykologisk Forlag
SL 40: Hogrefe Psykologisk Forlag
Læs 5: Hogrefe Psykologisk Forlag
TL 1 – 4: Hogrefe Psykologisk Forlag
ST 2 – 9: Hogrefe Psykologisk Forlag
Skriftsproglig udvikling: Hogrefe Psykologisk Forlag
Vis, hvad du kan: Undervisningsministeriet
Sprogvurdering: Velfærdsministeriet
Udvikling til afprøvning af procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi: Dansk
Videnscenter for ordblindhed
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Center for dagtilbud og skole:
Hanne Kargaard
Jette Nyland
Afdelingsleder
Læsekonsulent
Tlf 9628 6029
Tlf. 9628 6613
Mail: inshk@herning.dk
Mail: pprjj@herning.dk
76
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Arbejdsgruppen bag rapporten består af:
Projektansvarlig: Britta Andersen
Projektleder: Jette Nyland
Lisbeth Larsen, skoleafdelingen
Hanne Kargaard, dagtilbud for børn
Anne Rørbæk, sundhedsplejen
Anne Fritz, læsevejleder
Jeanne Sunesen, børnehaveklasseleder
Lissy Toustrup, pædagog fra dagtilbud
Britta Lauritsen, dagpleje
Dorte Klausen, specialundervisningskoordinator
Herdis Callesen, institutionsleder
Karen Skyum, skoleleder
Maja Ælmholdt, institutionsleder
Marianne Rahbek, Staben Børn og Unge
77
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Bilag 1. Evaluering af Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
I dette bilag beskrives en summativ evaluering af strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune. Evalueringen sigter på effekten af produktet (deraf det
summative), hvorfor de konkrete evalueringspunkter er oprationaliseringer af succeskriterierne, som de fremgår af målet med strategien.
Succeskriterierne for strategi og handleplan resumeres her:
•
92 % af alle børn skal være sikre læsere efter 1. klasse. Efter 2. klasse skal de have læsning som redskab
•
Resultaterne fra de nationale test i 2., 4., 6. og 8. årgang følger eller ligger over
landsgennemsnittet
•
Gennemsnittet for elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve stiger
•
Færre elever bliver på grund af manglende læsefærdigheder udskilt fra almenundervisningen, hvorved større inklusion opleves
Der er ikke udstukket særskilte mål for småbørnsområdet, og det er vurderingen, at årsags- og virkningssammenhængen fra sundhedsplejens indsats til den enkelte elevs præstation til Folkeskolens Afgangsprøve er svær at måle og bevise. Der er dog ingen tvivl
om, at den tidlige indsats er essentiel for både den sproglige udvikling og læseudviklingen.
Derfor er der opstillet summative evalueringsmål for både småbørnsområdet og for skoleområdet, som det fremgår af tabel 1 og tabel 2.
Tabel 1. Summative evalueringsmål (småbørnsområdet)
Mål/Årstal
2012
2014
2016
2018
Antal børn der henvises
til PPR primært pga.
sproglige vanskeligheder
5-årsvurdering*
Gennemsnittet for:
78
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
Beg. af børnehaveklassen
•
Bogstavkendskab
•
Fonologisk opmærksomhed
•
Ordforråd
* Afventer, hvordan denne vil blive
Tabel 2. Summative evalueringsmål (skoleområdet)
Mål/Årstal
2012
2014
2016
2018
Antal hurtige og
sikre læsere efter
1. klasse (OS64)
Gennemsnit ved
Folkeskolernes
Afgangsprøve
(læsning)
Resultatet fra de
nationale test i 2.,
4., 6. og 8. årgang følger eller
ligger over landsgennemsnittet*
Antal elever der
udskilles fra almenundervisningen primært pga.
sprog og læsevanskeligheder
*Note: Denne måling vil være intern, idet resultaterne fra de nationale test ikke må offentliggøres.
79
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune
I tabellerne er evalueringsmål for hver af de respektive aldersområder præsenteret. Det er
forventningen, at der vil ske en positiv udvikling for hvert mål, således at fx færre børn
henvises til PPR primært pga. sproglige vanskeligheder, og at gennemsnittet ved Folkeskolernes Afgangsprøve stiger.
En positiv udvikling for hvert af de formulerede evalueringsmål kan skyldes andre forhold
end, at idéerne og inspirationen i handleplanen anvendes. Der er adskillige kommunale og
nationale tiltag, der ligeledes stræber mod at sikre den samme positive udvikling, hvilket
de mange referencer i indledningen i handleplanen også beskriver. Det skal ikke undervurderes, at anvendelsen af tiltagene i strategi og handleplanen også selvstændigt kan og
vil bidrage til den ønskede positive udvikling.
Såfremt der ønskes en evaluering af den konkrete anvendelse af strategi og handleplan
for sprog og læsning 0 – 18 år i Herning Kommune, er det en mulighed, at den her præsenterede summative evaluering suppleres med en formativ evaluering, hvor fx et bestemt
antal handle- og elevplaner gennemgås ”nu” og ”om et år” for at se, om nogle af handleplanens mål er slået igennem et år efter offentliggørelsen. Alternativt kan der afholdes en
række fokusgruppeinterviews med personale fra både sundhedspleje, dagpleje, vuggestue, børnehave, skole, fritidshjem/SFO, hvor fokus skal være på oplevelserne omkring
anvendelsen af idéerne og inspirationen i strategi og handleplanen og arbejdet med at implementere de tiltag, den enkelte skole/ institution har fundet anvendelige.
I forhold til den tilbagevendende opfølgning og evaluering, der anbefales i strategi og
handleplanens indledning, vil det være de summative evalueringsmål, der følges op på.
Strategi og handleplan for sprog og læsning 0-18 år i Herning Kommune opdateres og
evalueres i august/september 2012.
80