1. No category

BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR
FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK
SOM INNOVATIVT SAMFUND
DEFFs strategi 2012-2016
1
FORORD
I foråret 2009 fik Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) ny styregruppe. Her,
to år efter initiativets igangsættelse og med en lang og konstruktiv proces bag os, er vi nu klar til
at lancere DEFFs nye strategi: ”BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND”.
Mange vil mene, at to år er lang tid for tilblivelsen af en strategi, der fokuserer på innovation, viden og vækst. Vi mener, at det er lige præcis den tid, der skulle til for at modne strategiens tanker
om forskningsbaseret viden som forudsætning for innovation samt nye tværsektorielle og utraditionelle samarbejder, som strategien præsenterer. Strategien placerer på den måde fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne i en helt ny kontekst i det danske vidensamfund. At DEFF på
denne måde fokuserer på understøttelse af innovation med henblik på vækst, er et udtryk for rettidig omhu og et offensivt signal om, at forskningsbibliotekerne er klar til at påtage sig deres del af
ansvaret for at gøre Danmark til et højinnovativt samfund.
DEFF er en tværministeriel samarbejdsorganisation for danske fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker, som er samfinansieret af Kulturministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser samt Ministeriet for Børn og Undervisning. Siden 1998 har DEFF bidraget til at skabe en infrastruktur i de omfattede biblioteker. Dette sker gennem brugervenlige systemer, som giver forskere, undervisere og studerende adgang til betydelige mængder af digitalt
tilgængelig, forskningsbaseret viden. Dermed understøtter DEFF Danmark som et vidensamfund
ved at supportere bedre forskning og bidrage til dygtiggørelse af studerende.
I denne tid præget af globale udfordringer og økonomisk krise, og hvor viden er en essentiel konkurrenceparameter, ønsker DEFF med sin nye strategi at forfølge og understøtte den påviste
sammenhæng mellem virksomheders forsknings- og innovationsaktiviteter og øget vækst og produktivitet. En betydningsfuld opgave for de næste fem år bliver derfor at skabe rammerne for, at
it-infrastrukturen anvendes bredere.
Udfordringen er her, at mange private virksomheder og offentlige institutioner mangler kompetencer og ressourcer til at sikre systematisk adgang til samt indsamling og brug af den forskningsbaserede viden. Her kan DEFF gøre en forskel, og det ønsker vi at bakke op om. Vi hilser den nye
DEFF-strategi velkommen og ønsker held og lykke med dens implementering.
----------------------Kulturminister
---------------------------Uddannelsesminister
2
--------------------------Undervisningsminister
BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK
SOM INNOVATIVT SAMFUND
DEFF strategi 2012 – 2016
1. Indledning
2. Mission, vision og hovedindsatsområder
Mission
Vision
Hovedindsatsområder
3. Aktiviteter i hovedindsatsområder
3.1 Adgang til viden for alle via en optimal digital infrastruktur
3.1.1 Udgangspunktet
3.1.2 Adgang til mere viden
Tabel 2 DEFF-institutioner
3.1.3 Brugervenlighed
3.1.4 Understøttelse af videndeling
3.1.5 Adgang til nye former for viden
3.1.6 Service til de brugere der ikke har digital adgang
3.1.7 Effektivitet
3.2 Kompetencer og tjenester til støtte for undervisning, læring og udvikling
3.2.1 Udgangspunktet
3.2.2 Open Access
3.2.3 Styrkelse af informationskompetence
3.2.4 Funktioner til understøttelse af videndeling
3.2.5 Styrkelse af undervisningen
3.2.6 Effektivitet
3.3 Kompetencer og tjenester til støtte for forskning og udvikling
3.3.1 Udgangspunktet
3.3.2 Open Access
3.3.3 Styrkelse af informationskompetence
3.3.4 Funktioner til understøttelse af videndeling
3.3.5 Styrkelse af forskningen
3.3.6 Effektivitet
3.4 Kompetencer og tjenester til støtte for innovation og erhvervsfremme
3.4.1 Udgangspunktet
3.4.2 Styrkelse af informationskompetence
3.4.3 Funktioner der understøtter sammenhæng i erhvervsfremmesystemet
3.4.4 Styrkelse af innovation
3.4.5 Effektivitet
4. Samlet økonomi
5. Reference og kildeliste
3
1
6
10
10
10
10
11
11
11
14
14
15
16
17
18
19
21
21
24
25
25
26
26
28
28
29
31
31
32
33
34
34
40
41
42
43
45
46
STRATEGIENS MÅL
Virksomheder skal have adgang
til forskningsbaseret viden
Strategien adresserer eksplicit det forhold, at
de fleste private og offentlige virksomheder
mangler kompetencer og ressourcer til at indsamle og arbejde med forskningsbaseret viden. Derfor fokuserer strategien også på, hvilke services bibliotekerne skal tilbyde for at
imødekomme erhvervslivets og den offentlige
sektors behov for informationssøgning og muligheden for at kunne bringe den fremsøgte
viden i spil i samarbejdet med andre.
Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) har siden 1998 arbejdet med at
skabe en infrastruktur i fag- og forskningsbibliotekerne, der fremmer bedre forskning og
dygtigere studerende, og dermed generelt
understøtter Danmark som vidensamfund.
Strategien 2012-2016 udvider det eksisterende DEFF med nye brugergrupper, særligt små
og mellemstore virksomheder (SMV’er), og
har desuden en målsætning om et større servicetilbud til alle brugergrupper. Dermed vil
DEFF sikre, at Danmark kan udnytte viden
optimalt og blive et højinnovativt samfund.
DEFF ser et oplagt innovationsfremmende indsatsområde ved at give SMV’er bedre adgang
til forskningsbaseret viden. Ved at indgå i
samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og
erhvervsliv kan DEFF-bibliotekerne bidrage til
at styrke SMV’ernes innovationsevne. DEFF
kan også bidrage til at styrke informationskompetencerne hos SMV’ernes rådgivere i
væksthuse og andre erhvervsfremmeinstitutioner.
DEFFs eksisterende kerneaktiviteter
skal fortsættes
De vigtige aktiviteter, som DEFF allerede løser
i forhold til sine kerneinteressenter, er en væsentlig del af strategien, og disse aktiviteter
skal løbende udføres og udvikles. Der skal
således fortsat ske en konsolidering og udbygning af infrastrukturen for fag-, forsknings- og
uddannelsesbibliotekerne (FFU’erne) og deres
brugere, herunder styrkelse af informationskompetence samt drift og udvikling af licensindkøb og licensadministration.
Unges videnadfærd skal kendes
Unge under uddannelse skal blive fortrolige
med og anvende DEFF-bibliotekernes forskningsbaserede viden løbende gennem hele
deres uddannelse for at blive kompetente videnmedarbejdere. Derfor prioriterer strategien
særskilt indsatser rettet mod de unges digitale
adfærd, herunder hvordan de søger efter viden under deres uddannelse, og hvordan de
kommer i kontakt med ressourcepersoner.
Dette, for at kunne udvikle endnu bedre brugergrænseflader og services, der tilgodeser de
unges behov.
4
drage til et effektivt samlet erhvervsfremmesystem.
”Innovation Labs aktiviteter er baseret
på den nyeste viden. Det er livsvigtigt
for os altid at have aktuel og opdateret
viden om udviklingen indenfor en bred
vifte af områder, spændende fra teknologi, forskning over demografi til
nye forretningsmodeller. I dag er det
ikke et problem at skaffe sig mængder
af viden. Udfordringen ligger i at få
struktureret informationen og få fokuseret indsatsen, så man får et godt
overblik over det nyeste indenfor det
konkrete researchområde. DEFF spiller
en vigtig rolle i den sammenhæng”
Nye initiativer nye midler
Strategiens indsatser for at give virksomhederne adgang til viden og udvikle tjenester til
at fremme innovation ligger uden for DEFFs
nuværende formål og forudsætter nye midler,
idet DEFFs begrænsede midler anvendes til
eksisterende kerneaktiviteter. DEFF vil i strategiperioden arbejde for at få nye midler fra
eksempelvis fonde og puljer til vækstinitiativer.
Preben Mejer, medstifter af og
bestyrelsesformand for Innovation Lab
DEFF skal komplettere andre aktører og
deres innovationsindsatser
Det er helt afgørende, at DEFF kobler sig på
de mange andre initiativer, der er taget eller
planlægges for at styrke innovationen og væksten i Danmark. Dette handler eksempelvis
om initiativer i undervisnings- hospitals- og
universitetsmiljøet. DEFF skal ikke overtage
eller konkurrere med andres innovationsarbejde men komplettere øvrige aktører og deres
indsatser, hvor der er behov. Der skal findes
klare snitflader til GTS-institutter1, væksthuse,
forskerparker og erhvervsfremmemiljøer, og
der skal etableres samarbejde med områdets
interessenter og interesseorganisationer for at
finde frem til, hvilke videnressourcer og services DEFF skal tilbyde for bedst muligt at bi-
1
GTS er en forkortelse for Godkendt Teknologisk Service.
5
1. INDLEDNING
Fokuseret indsats for at styrke
innovationen
Danmarks demografiske udvikling giver sammen med globaliseringen og den øgede internationale konkurrence helt nye udfordringer,
også inden for videnintensive områder2.
Tabel 1
Skal vi bibeholde vores velfærd, kræver det,
at der gøres en ekstraordinær og fokuseret
indsats for at styrke innovationen. Danske
virksomheder skal udvikle produkter, produktionsmetoder og forretningskoncepter, der gør
virksomhederne konkurrencedygtige på det
globale marked. Den offentlige sektor skal
ligeledes være innovativ og udvikle velfærdsydelser, der kan håndtere, at vi bliver flere
ældre og færre i den erhvervsaktive alder.
Det er påvist, at virksomheder, der satser på
forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, har 15 % højere produktivitet end virksomheder, som ikke er innovative (Tabel 1) og
virksomheder med innovationsaktiviteter men uden forskning og udvikling - har en produktivitet, der er 6 % højere end virksomheder, som ikke er innovative.
Danmarks konkurrenceevne skal øges, og de
offentlige serviceydelser skal udvikles. Derfor
bliver vækst og innovation en nøglemålsætning. Det er således afgørende:
 At private virksomheder og offentlige institutioner får adgang til den forskningsbaserede viden, som gør, at de kan udvikle nye
løsninger
 At viden tilgår virksomhederne på en måde,
så de opnår den størst mulige værditilvækst
af denne viden
 At medarbejderne får kompetencer, der gør
dem i stand til at finde den relevante viden i
junglen af information
 At medarbejderne i hver enkelt private virksomhed og offentlige institution får mulighed for at komme i kontakt med personer
og faglige eksperter, der kan supplere deres
egen viden og kompetencer
 At medarbejderne får værktøjer, der understøtter fælles udvikling af nye løsninger.
2
Jf. “Danmark styrket ud af krisen”, som er udgivet af Statsministeriet:
(http://www.stm.dk/multimedia/Danmark_styrket_ud_af_krisen.pdf)
6
arbejde mellem fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne (FFU’erne) er etableret. Der
er skabt adgang til licensbelagte tidsskrifter og
andre elektroniske ressourcer samt udviklet
søgesystemer og institutionelle arkiver. Der er
etableret et indkøbssamarbejde med omkring
250 institutioner, der anvender hen ved 154
mio. kr. årligt til køb af licenser til elektroniske, videnskabelige tidsskrifter, e-bøger og
databaser gennem DEFF-samarbejdet.
Forskning, udvikling og innovation er uløseligt forbundet med produktivitet (Økonomiog Erhvervsministeriet 2002)3, og den danske produktivitet har været i krise længe. I
årene fra 2000 til 2008 steg den samlede
danske produktivitet kun med 0,3 %, og fra
en samlet 8.-plads i verden i 1998, dalede
Danmark ned på en 15. plads i 2008.
Mange forklaringer gives på produktivitetskrisen, og mange forslag til veje ud af den
ligeså. Af interesse for DEFF er anbefalingerne, at den gennemsnitlige uddannelsesmæssige kompetence skal løftes, og at
de højest uddannede skal være endnu bedre (Madsen 2010). Desuden skal erhvervsvirksomheder så vidt muligt overgå til at
inkorporere forsknings- og udviklingsaspekter og samarbejde med offentlige videninstitutioner. Begge tiltag kan hver for sig
øge produktiviteten med 15 % (DAMVAD
og Center for Forskningsanalyse 2010).
DEFF har siden 2005 deltaget i et formelt internationalt samarbejde, Knowledge Exchange, med lignende organisationer i Tyskland,
Holland og Storbritannien. Endvidere har DEFF
deltaget i nordisk og europæisk licenssamarbejde. Dette fokus på internationalt samarbejde har sikret, at tiltag i DEFF har europæisk
niveau, og at DEFF kan operere på den globale
scene.
Via disse tiltag har DEFF de seneste 13 år
skabt rammerne for bedre forskning og banet
vej for øget innovation.
En betydelig del af grundstammen i den digitale videninfrastruktur er således på plads.
Der udestår dog fortsat en væsentlig opgave i
at fremme og varetage de klassiske DEFFkerneopgaver og levere ydelser til de nuværende interessenter. En betydningsfuld opgave
for de næste seks år bliver tillige at skabe
rammerne for, at infrastrukturen anvendes
bredere, så Danmarks digitale viden bringes i
spil overalt, uanset brugernes geografiske placering og organisatoriske størrelse. Udfordringen er her, at mange private og offentlige
virksomheder mangler kompetencer og ressourcer til at sikre systematisk adgang til samt
indsamling og brug af den forskningsbaserede
viden.
DEFFs rolle
DEFF spiller allerede en væsentlig rolle i udviklingen af et innovativt Danmark. DEFF har bidraget til at skabe en infrastruktur, som giver
forskere, undervisere og studerende adgang til
betydelige mængder af digitalt tilgængelig,
forskningsbaseret viden. Der er blevet investeret i digitalisering og opgradering af bibliotekssystemer, ligesom et velfungerende sam4
Se Økonomi- og Erhvervsministeriets rapport her:
http://www.oem.dk/resources/oem/static/publikationer/html/vvilkaar/index.h
tm
7
Metropol og udkant
Skal Danmark blive et højinnovativt samfund,
skal der udvikles en innovativ kultur i hele
landet, en indsats i metropolerne gør det ikke
alene. Det er derfor vigtigt, at adgangen til
viden, mulighederne for at videndele og værktøjerne til fælles udvikling stilles til rådighed
og anvendes af medarbejdere i alle brancher
og i alle hjørner af landet.
danske private virksomheder og den offentlige
sektors ydelser, men også sikre deres eget
fortsatte videnniveau og læring. De nye services understøtter, at medarbejderne i samarbejde med forskere, studerende eller medarbejdere fra andre virksomheder i Danmark og
i udlandet deler deres viden og samarbejder
om at udvikle nye løsninger. Det er således
her og nu et hovedmål, at alle elever og studerende skal kende til og benytte bibliotekernes services under hele studieforløbet. Derfor
udvikler og supplerer DEFF sine tilbud, så det
bliver attraktivt for vores fremtidige arbejdsstyrke at anvende bibliotekerne som støtte til
at frembringe innovative produkter, ydelser og
løsninger.
Unikke danske muligheder
DEFFs services kan i dag via institutionernes
biblioteker nå elever og undervisere på gymnasierne, voksenuddannelsescentrene
(VUC’erne) og social- og sundhedsskolerne
(SOSU’erne), erhvervsrettede uddannelser4,
kulturuddannelser5 samt undervisere, studerende og forskere på universiteterne, professionshøjskolerne, hospitalerne og erhvervsakademierne.
Det er tillige på 5-8 års sigt et hovedmål, at
de studerende, når de er færdiguddannede,
bibeholder deres digitale adgang til bibliotekernes services, så de også i deres arbejdsliv
kan bruge deres kompetencer og erfaringer
med at udnytte forskningsbaseret viden til
øget innovation.
Dermed når DEFF mere end 65 % af den
fremtidige, danske arbejdsstyrke. Den andel
vil vokse yderligere med bibliotekernes digitale
tilbud om at anvende viden i samarbejde med
andre. Vi er et af de få lande, hvor så stor en
del af arbejdsstyrken kan opnå kompetencer
og erfaring i at arbejde digitalt med forskningsbaseret viden under deres uddannelse.
Tilbydes de unge mulighed for at bibeholde
deres adgang til den elektronisk tilgængelige
viden, også når de træder ind på arbejdsmarkedet, vil en væsentlig forudsætning for at
skabe et innovativt Danmark være til stede –
nemlig medarbejdere, der har kompetencer til
at indsamle og anvende forskningsbaseret
viden. De medarbejdere vil kunne udvikle
Erhvervsakademier, handelsskoler og tekniske skoler, der udbyder HHX, HTX
og korte og mellemlange videregående uddannelser
4
5
Fra korte til lange videregående uddannelser under Kulturministeriet
8
adgang til viden, en satsning på erhvervsuddannelserne, der uddanner
fremtidens arbejdskraft, samt udvikling af målrettede ydelser til SMV'erne
- ydelser der i første omgang skal
markedsføres via virksomhedernes
rådgivere, erhvervsfremmesystemet
og organisationerne, men som også
skal være et tilbud direkte til SMV'erne.”
”Vi ved, at en af Danmarks største udfordringer er at løfte produktiviteten
overalt i samfundet. Det skal ske i både store og små virksomheder. Hvis
det projekt skal lykkes, skal vi sikre, at
hurtig adgang til ny viden ikke kun bliver et privilegium for de virksomheder,
som selv har mulighed for at igangsætte forskning eller samarbejde med
forskere. Derfor bør DEFF prioritere
særligt 3 indsatsområder: Let digital
Adm. Direktør Ane Buch, Håndværksrådet
9
2. MISSION, VISION OG HOVEDINDSATSOMRÅDER
Med hovedmålene, at bibliotekerne skal stille
forskernes arbejde til rådighed, at alle elever
og studerende løbende skal bruge bibliotekernes services under deres studier, og at de studerende på sigt, når de er færdiguddannede,
bibeholder deres adgang til bibliotekernes services, kan følgende hovedindsatsområder opstilles:
DEFFs strategi 2012-2016 tager udgangspunkt
i at sikre og udnytte mulighederne for, at
Danmarks kommende arbejdsstyrke skal arbejde innovativt med de services og den
forskningsbaserede viden, som DEFFbibliotekerne stiller til rådighed. Ambitionen er
at fastholde Danmarks position som et af verdens rigeste lande med et udbygget velfærdssamfund samt at sikre en veluddannet arbejdsstyrke og en høj beskæftigelse. Dette,
for at opfylde behovene i fremtidens samfund
og dette er baggrunden for missionen, visionen og hovedindsatsområderne.
Hovedindsatsområder
DEFFs målgruppe er unge under uddannelse, forskere og undervisere samt medarbejdere i private virksomheder og offentlige institutioner. Indsatsen vil fokusere på:
 A: Adgang til viden for alle via en optimal digital infrastruktur
 B: Kompetencer og tjenester til støtte for
undervisning, læring og udvikling
 C: Kompetencer og tjenester til støtte for
forskning og udvikling
 D: Kompetencer og tjenester til støtte
for innovation og erhvervsfremme
Mission
DEFF er et digitalt mødested med en forskningsbaseret videnbank, en infrastruktur
og interaktive services, som understøtter
læring, forskning, videndeling og innovation i danske uddannelsesinstitutioner, offentlige og private virksomheder i alle dele
af landet.
Vision
DEFF skal facilitere, at unge under uddannelse, forskere og medarbejderne i private
og offentlige virksomheder arbejder med
digital viden i samarbejde med andre i indog udland, så Danmark bliver et højinnovativt samfund.
10
3. AKTIVITETER I HOVEDINDSATSOMRÅDER
3.1 Adgang til viden for alle via en opti-
Dette afsnit beskriver hovedindsatsområderne
og foreslår aktiviteter heri, som understøtter
DEFFs vision om at bidrage til, at Danmark
kan blive et samfund i vækst. Et samfund,
hvor medarbejderne i private virksomheder og
offentlige institutioner arbejder sammen om at
anvende forskningsbaseret viden til at udvikle
produkter, produktionsmetoder, forretningskoncepter og offentlige serviceydelser og forretningsgange.
mal digital infrastruktur
3.1.1 Udgangspunktet
En væsentlig forudsætning for, at visionen om
et højinnovativt samfund kan opfyldes, er, at
der er adgang til den rette viden for elever,
studerende, forskere og medarbejdere i private og offentlige virksomheder.
”På grund af globaliseringen bliver biblioteker en slags videnstempler, hvor
digital information i endnu højere grad
spiller en rolle”
Det kræver for det første, at alle parter skal
have adgang til relevante videnressourcer.
Dette sikrer et højt niveau i uddannelser,
forskning og erhvervsliv.
For det andet skal det være nemt at få adgang
til viden og let at finde sammen med andre,
der arbejder med de samme problemstillinger
som en selv. Det stiller store og også nye krav
til den digitale infrastruktur.
Lykke Friis, tidl. prorektor ved Københavns
Universitet (fra projektet bibfilm.dk)
11
CASE:
DEFF tilslutter sig det nationale arbejde med
implementering af Open Access (OA) i Danmark. DEFF anerkender, at implementeringen
kan resultere i yderligere økonomiske udfordringer for forlag, der publicerer dansksprogede, videnskabelige tidsskrifter og bøger. Derfor bør danske videnskabelige forlags synspunkter fremlægges og høres i processen
samtidig med, at nye betalingsmodeller undersøges.
Clean Screen – en lille dansk succes
Jonathan Guldborg arbejder i iværksætterfællesskabet Symposium på det ydre Østerbro i
København. Symposium består af 23 små og
mellemstore virksomheder med iværksætterdrømme og tro på egne evner. Her har Jonathan startet cleantech virksomheden Clean
Screen sammen med barndomsvennerne Mikkel og Lone. Jonathan og Mikkel er begge uddannede biokemikere fra Københavns Universitet årgang 2008, mens Lone er civilingeniør
fra DTU og dimitteret samme år. På deres uddannelser har de hver især fået stimuleret
deres store interesse for cleantech, særligt
vedvarende energiressourcer.
Typer af videnressourcer, som er relevante at
arbejde med i denne strategi, er:
 Forskningsbaseret viden i form af videnskabelige tidsskrifter, bøger, afhandlinger, rapporter og materialer fra konferencer
 De forskningsdata, som ligger til grund for
konklusioner i tidsskrifter og rapporter (primære forskningsdata)
 Ekspertdatabaser med lister og oversigter
over videnpersoner/eksperter
 Specialer og andre typer af studenter- og
elevopgaver
 Undervisningsmaterialer (læringsobjekter)
 Rapporter og statistikker udarbejdet af offentlige myndigheder og internationale organisationer (OECD, EU m.fl.).
 Patentinformation, markedsundersøgelser,
tekniske rapporter fra det offentlige, kliniske
retningslinjer, videnskabelige og tekniske
standarder, handelspublikationer m.m.
 Kliniske databaser og registre mv.
Clean Screen har stor gavn af de fælles administrative og praktiske faciliteter på stedet, og
ifølge Jonathan er det uvurderligt at have så
mange dygtige og innovative mennesker omkring sig, som altid er klar til at lytte og til at
bidrage med nye og mere eller mindre skæve
ideer.
Viden er det kritiske element
Clean Screen udvikler specialiserede delelementer til vindmøller, og disse elementer skal
straks patenteres, for at vindmølleindustrien
kan anvende dem. Arbejdet og udviklingen i
virksomheden kræver, at de tre kolleger har
adgang til den nyeste viden inden for cleantech. Tidligere fulgte de alle med i populærvidenskabelige amerikanske tidsskrifter, som
udkom alt imellem en gang ugentligt til en
gang om måneden. Dette var dog langt fra
tilstrækkeligt. På en typisk hverdag brugte de
det meste af deres tid på at søge opdateret
12
John har lynhurtigt, ud fra Jonathans profil,
opsnappet at ”iværksætter”, ”vedvarende
energi” og ”offshore vindmøller” rimer fuldstændigt på en lille nystartet virksomhed med
base i Aalborg, Re-To.
information på Google og andre søgemaskiner.
Til tider downloadede trekløveret en artikel fra
Cleantech Science’s hjemmeside. Hver artikel
kostede dog 35 dollars pr. styk, så det var
stærkt begrænset, hvor mange af sådanne
indkøb der kunne blive råd til.
Sammen er vi stærke
John kan fortælle, at Re-To netop søger sparringspartnere inden for vedvarende energi.
Re-To består af seks medarbejdere, som også
udvikler specialiserede elementer - blot inden
for solcelle-industrien. Jonathan ser straks
mulighederne for at videndele og måske endda udvikle sammen med Re-To.
Indtil for nylig havde de også allieret sig med
Lones kusine, som læste biologi på universitetet. Her havde hun nemlig adgang til tusindvis
af videnskabelige artikler på nettet på grund
af universitetets aftale med Københavns Universitetsbibliotek. Denne aftale gjaldt dog kun
for indforskrevne studerende på universitetet,
og kusinens generøsitet var ganske enkelt
ulovlig. Med hendes dimission havde ’Clean
Screen’ dog mistet denne vitale adgang til
viden igen.
Samtidig ved John, at Re-To, som sidder i et
tilsvarende innovationsmiljø i den nordjyske
hovedstad, flere gange har benyttet sig af
kontornaboerne Idé Kontrol. Idé Kontrol udvikler software-programmer til ’idea management’. Programmerne er værktøjer, der hjælper videntunge virksomheder til at generere,
indsamle og evaluere ideer på en struktureret
måde. Jonathan, Mikkel og Lone har ofte
snakket om, hvor mange revolutionerende
ideer, de har. De har bare aldrig lige fået dem
skrevet ned og ført ud i livet, og dette netværk var måske lige hvad der skulle til.
Mere adgang – større gevinster
En dag, hvor Jonathan søger efter nyeste information om offshore vindmøller, bliver han
pludselig opmærksom på en ny hjemmeside.
Det er videnbørsen.dk, en hjemmeside på ASB
bibliotek, Handelshøjskolens bibliotek ved
Aarhus Universitet. Databasen er et mødested
for fagfolk med samme professionelle interesser som Jonathan selv, en slags fagligt datingsite. Her udveksler de gode råd og erfaringer,
og hjemmesiden råder over et væld af artikler
og datasæt, der berører Jonathans specifikke
kerneområde. Bibliotekets ansatte, som står
bag hjemmesiden, har struktureret stoffet på
en elegant og overskuelig måde, som gør
hjemmesiden overskuelig. For Jonathan er det
som at finde guld!
Tre dage senere sidder Clean Screen’s trekløver tilbage i Symposium og har et videomøde
med Re-To og Idé Kontrol. John Smith er også
til stede. Han faciliterer mødet, hvor parterne
hurtigt opdager, at de har mange flere fælles
interesser og grænseflader end først antaget.
Et frugtbart samarbejde blev herefter etableret. Alt dette, takket være en simpel hjemmeside og en snarrådig konsulent.
Efter at have tilmeldt sig og logget ind som
Mr. Clean Screen, modtager Jonathan straks
en venneopfordring fra erhvervsfremmekonsulenten John Smith ved Væksthus Nordjylland.
13
Open Access er ganske enkelt en god forretning. Der vil være en række samfundsmæssige gevinster ved at indføre Open Accesspublicering af offentligt finansieret forskning i
Danmark. Landet estimeres at kunne realisere
en tilbagevendende økonomisk gevinst årligt
på et flercifret millionbeløb.
Nedenfor følger en række forslag, som kan
forbedre adgangen til videnressourcer. Det er
overordnede tiltag, som DEFFs programgrupper skal konkretisere i deres arbejde.
3.1.2 Adgang til mere viden
Open Access
Open Access betyder fri adgang for alle til videnskabelige publikationer på internettet. Ofte
er Open Access knyttet til det demokratiske
princip om, at når det offentlige betaler for, at
der udføres forskning, så skal der også være
fri adgang til resultaterne af forskningen. Det
generelle billede er, at forskere overleverer
rettigheder til deres videnskabelige artikler til
de forlag, som publicerer artiklerne. Adgangen
til at læse artiklen skal alle så betale for igen
på trods af, at skatteborgere har betalt for 90
% af de omkostninger, som er forbundet med
produktionen af artikler.
Licenser til alle uddannelsesinstitutioner
Indtil Open Access er fuldt implementeret i
Danmark, er det vigtigt, at så mange som muligt får den bedst mulige adgang til viden og
information. Dette gøres nu i form af fælles
licensindkøb til elektroniske, videnskabelige
tidsskrifter og databaser.
Tabel 2 viser antallet af DEFF-institutioner,
andelen af institutioner, der har licenser, samt
det gennemsnitlige antal licenser, som de licenshavende institutioner har.
Tabel 2
Institutionstype
Universiteter
Antal institutioner
Antal
med
licenser
Antal
med
licenser i
%
Licensomkostninger i
alt (1000 kr.)
Gennemsnitlig licensomkostning pr.
institution (1000 kr.)
8
8
100
120.159
15.019
33
14
42
17.000
1.214
7
7
100
2.594
370
Erhvervsrettede uddannelser
76
47
62
1.777
37
Kulturuddannelser
15
7
47
1.107
158
Almene gymnasier
177
58
33
642
11
SOSU-skoler
20
11
55
76
7
VUC’er
29
9
31
89
10
I ALT
365
161
44
143.440
890
Hospitaler
Professionshøjskoler
DEFF forhandler herudover licenser for ca. 2 mio. kr. om året for folkebiblioteker, andre offentlige samt private virksomheder
14
I tabellen opregnes institutionslandskabet set
fra licensside, hvorfor antallet af de enkelte
institutioner kan afvige minimalt fra andre
typer optællinger, hvor fokus er på uddannelsestyper. Hvis en institution fx tilbyder mere
end én af de ovenstående typer af uddannelser, er den kun talt én gang for ikke at fordreje licensbilledet.
Som det fremgår, har halvdelen af alle uddannelsesinstitutioner ikke købt licenser. Det betyder, at studerende og elever på disse institutioner formentlig ikke opnår kompetencer til at
finde forsknings- og evidensbaseret viden og
heller ikke erfaring med at anvende denne
form for viden i deres uddannelse. Det er særligt kritisk, at under halvdelen af en gymnasial
årgang, som udgør den primære vej til videregående uddannelser, i dag har mulighed for at
arbejde med forsknings- og evidensbaseret
viden. Derfor kan DEFFs services blive en væsentlig ingrediens i regeringsgrundlagets ambitioner om et serviceeftersyn af disse uddannelsers indhold og rammer6.
grad afspejle licensernes værdi for konsortiet,
såfremt de relevante elementer inddrages.
Disse elementer kan handle om pris, prisudvikling, downloadpris, brug, brugeradfærd,
budget på deltagende institutioner, forskernes
publicerings- og citationsmønstre i licensforhandlinger.
Der planlægges følgende tiltag:
 Der iværksættes initiativer, der sikrer, at
studerende på danske uddannelsesinstitutioner får adgang til mere forskningsbaseret
viden
 Der gennemføres evalueringer og analyser
af forsknings- og uddannelsesinstitutionernes behov for licenser til videnressourcer
 Ungdomsuddannelsernes mangel på adgang
til elektroniske ressourcer udbedres ved at
tilbyde basis-licenspakker til de gymnasiale
uddannelsesinstitutioner, erhvervsakademierne og professionshøjskolerne samt ved at
søge finansiering til nationale licenser til de
gymnasiale uddannelser
 Der sættes fokus på licensforhandlinger,
som kan forbedre priser, adgangsvilkår
(Open Access-vilkår) og licensbetingelser
 Mulighederne for etablering af Open Access
gennem konsortie-licenser følges op
 Der etableres et bredt samarbejde omkring
levering af licensdata til lokale ressourcestyringssystemer, til link-resolver/knowledge
baser, DEFFs Licensweb m.v. for at sikre en
optimal udnyttelse af bibliotekernes licenser.
Især på ungdomsuddannelserne er der begrænset adgang til elektroniske ressourcer.
Nøgleord er kvalitetssikring og ligestilling af
adgang til de elektroniske ressourcer, således
at eleverne ikke oplever forskelle i tilbud og
serviceniveau, når det gælder biblioteksbetjening og udvikling af kvalificeret informationskompetence.
Et øget fokus på Open Access fra forskningsbevilgende myndigheder vil ligeledes i kraft af
Open Access-mandater øge presset på de
akademiske forlag og dermed deres villighed
til at acceptere selvarkivering i institutionernes
arkiver. Ydermere vil priser og vilkår i højere
3.1.3 Brugervenlighed
Databrønde
En databrønd er en samlende database med
metadata (fuldtekst), som er tilgængelig for
6
Regeringsgrundlaget s. 19,
http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/index.
htm
15
andre systemer på internettet. Det kan være
databrønde med bibliografiske oplysninger om
tidsskriftsartikler og artikler i fuldtekst, ebøger, e-referenceværker, digitaliseret materiale osv. Det billede, der tegner sig i øjeblikket, er, at internationale virksomheder har de
bedste vilkår for at lave kost-effektive løsninger for fx engelsksprogede videnskabelige artikeldata.
Mobile platforme
Mobiltelefonen er i stadig højere grad blevet
en etableret og konventionel platform inden
for formidling og service, også blandt bibliotekets brugere. Avanceret teknologi er blevet
standard i en lang række smartphones, og
biblioteket skal nu definere, hvad der er den
mest meningsfulde og værdifulde brug af teknologien.
Med tiden bliver der dog behov for at supplere
med databrønde, som har et mere nationalt
fokus. Det kunne være frit tilgængelige
danskproducerede videnskabelige artikler,
danske artikler m.m.
Her vil DEFF gøre følgende:
 DEFF gennemfører et projekt, som skal afklare i hvilken udstrækning, og hvordan bibliotekerne selv skal udvikle mobile platforme. Der ses på funktionalitet, teknisk virkemåde, brugeroplevelse, relevans m.m.
 På baggrund af projektets resultater laves
en plan for i hvilken udstrækning, og hvordan bibliotekerne skal udvikle mobile applikationer.
På den baggrund tages følgende initiativer:
 Der gennemføres en analyse af behovene
for nationale virtuelle databrønde
 Der etableres databrønde på baggrund af
analysen.
Integreret søgning
Databrønde indeholder vigtig viden, som skal
videreformidles til slutbrugerne. Integreret
søgning handler om at give brugerne hurtig og
nem adgang til kvalificeret viden, hvor de i ét
søgefelt, ligesom ved brug af Google, kan nå
alverdens databaser.
”Mængden af information – og informationskilder – gør, at det er vigtigt,
at DEFF følger med tiden, konstant
opdaterer sit elektroniske udbud, sine
grænseflader, og først og fremmest
markedsføringen af DEFF, så man ikke
drukner i udbuddet. Det er også vigtigt
at tilpasse sig til de nye formater eller
måske snarere at være formatuafhængige, brugerne vil konstant
skifte mellem de forskellige formater.”
Her tages følgende initiativer:
 Der etableres systemer til virksomheder og
offentlige institutioner, som understøtter integreret søgning
 Der gennemføres en undersøgelse af de
økonomiske og tekniske muligheder for at få
udbredt integreret søgning til endnu flere af
DEFF-bibliotekerne. Forarbejdet skal resultere i et eller flere tilbud, som de enkelte
biblioteker kan tilmelde sig.
Preben Mejer, medstifter af og bestyrelsesformand for Innovation Lab
16
3.1.4 Understøttelse af videndeling
ressource for små og mellemstore videnintensive virksomheder med behov for anvendelsesorienterede løsninger på konkrete problemstillinger. Derudover findes de rene teoretisk
funderede opgaver stadig, og disse udgør en
nyttig ballast for kreative studerende, der kan
udforske og eksperimentere med egne nye
ideer i samspil med denne allerede eksisterende teori.
Videnbank/Eportfolio
En forudsætning for, at elever, studerende,
forskere og medarbejdere i private og offentlige virksomheder kan studere og forske på højt
niveau er, at de kan bringe deres viden i spil
sammen med andre. En af måderne til at realisere dette, er via en elektronisk videnbank,
der indeholder de videnressourcer, som den
enkelte ønsker at ”tage med sig” gennem studietiden, lige fra fx gymnasiet og universitetet
til de efterfølgende ansættelser. DEFF kan understøtte den enkeltes ’personal knowledge
management’ gennem denne videnbank, der
følger hele den enkelte persons karriere- og
livsforløb.
Dette fører frem til følgende tiltag:
 DEFF-bibliotekerne vil tilbyde de studerende
på en lang række af landets uddannelsesinstitutioner en personlig digital videnbank
(eportfolio), hvorfra alle brugere kan tilgå
deres egen personliggjorte videndatabase –
en slags digital rygsæk.
Følgende initiativ er her relevant:
 Der udvikles strukturerede databaser indeholdende specialer og afgangsopgaver, der
gøres søgbare og med let adgang til information gennem simpel emneordsindeksering.
Arkiv for læringsmaterialer
Et læringsarkiv er en samling af digitale læringsressourcer, som er klassificerede, søgbare og lever op til internationale teknologiske
standarder for metadata og genanvendelighed. Underviserne er både producenter og
rekvirenter af læringsobjekter (LO’er), der kan
anvendes i forbindelse med fx en institutions
eget Learning Management System (LMS).
LO’erne kan genbruges og videreudvikles og
bliver dermed elementer i en dynamisk videndeling mellem undervisere og videninstitutioner inden for et givet fagområde. På gymnasieområdet vurderes det, at registrering og
genbrug af læringsobjekter er et tiltag, der er
arbejdsbesparende for underviserne, og som
skaber gode resultater for eleverne. LO’er kan
også samles i kursuspakker og gøres tilgængelige via internettet som ’Open Course Ware’,
et tiltag der allerede har ført til flere internationale samarbejder.
Systemet findes allerede i England og vil søges
etableret i en dansk version.
3.1.5 Adgang til nye former for viden
Nationalt arkiv for specialer
Der er stadig flere studerende, der skriver
større opgaver i samarbejde med virksomheder. Det betyder, at der i de seneste år er sket
et fokusskifte for flere akademiske opgaver,
og at antallet af specialer med en høj grad af
erhvervsrettet anvendelighed er øget. Massen
af større opgaver fra de akademiske institutioner, typisk specialer, er således en interessant
DEFF vil her gøre følgende:
17
 DEFF-bibliotekerne udvikler og etablerer et
læringsarkiv for digitale læringsressourcer.
med alverdens forskere, som før en
selv har tænkt spændende tanker”
Forskningsmateriale
Bente Kristiansen, skrivekonsulent
(fra projektet bibfilm.dk)
Forskningsdata er de primære data, som ligger til grund for forskningen og den efterfølgende forskningsformidling. Forskningsdata er
kostbare, da det har krævet mange ressourcer
at indhente dem, og de er samtidig yderst
relevante som grobund for ny forskning. På
samme måde som forskningspublikationer vil
fremtidig fri adgang til forskningsdata være af
afgørende betydning for vækst og innovation i
alle sektorer. Ingen instanser har i dag optimal adgang til disse data.
Forskningsdata er avancerede at beskrive på
et metadataniveau. Dette er imidlertid nødvendigt for at sikre, at data kan forstås og
genfindes. Specielt på dette område har bibliotekerne kompetencer, som skal sættes i spil.
Samarbejde om langtidsbevaring af videnskabelige forskningsresultater i de institutionelle
arkiver
Grøn Open Access er en fremgangsmåde, som
har bred opbakning internationalt. Ved grøn
Open Access arkiverer forfatteren en kopi af
den peer reviewed artikel til fri brug i institutionens arkiv. Der findes i øjeblikket ca. 22.000
fuldtekstpublikationer fra universiteter m.m. i
Den Danske Forskningsdatabase. Det er afgørende, at disse publikationer langtidsbevares,
så læsbarheden af disse er sikret langt ud i
fremtiden. Det forventes, at de økonomiske
midler til dette område i høj grad sikres af
Videnskabsministeriet og Kulturministeriet til
forskningsbibliotekernes virke.
Følgende initiativer iværksættes:
 Forskningsdata skal beskrives på et metadataniveau, gøres forståelige og derved genfindelige
 DEFF skal deltage i nationale tiltag omkring
eScience og forskningsdata og arbejde proaktivt for at sikre, at bibliotekernes kompetencer tænkes ind i nationale løsninger
 Der skal fortsat laves undersøgelser, som
fastlægger bibliotekernes optimale rolle. På
sigt vil DEFF gennemføre fælles tiltag for at
sikre kompetenceudvikling og fælles katalogiseringsstandarder for området.
DEFF ønsker på den baggrund at etablere følgende tiltag:
 DEFF tilslutter sig det nationale arbejde om
implementering af Open Access i Danmark
 Der skal etableres en løsning, som udvikles i
overensstemmelse med bibliotekernes og
brugernes behov og ønsker. På den måde
tilgodeses både centrale og lokale behov.
3.1.6 Service til de brugere der ikke har
digital adgang
Der er stadig en betydelig gruppe af danskere,
som ikke har mulighed for at tilgå eller ikke
benytter sig af de digitale tilbud. Det er vigtigt, at DEFF-bibliotekerne holder et særligt
”Mens man på en café falder i snak
med eksempelvis sin bedste veninde,
kan man på et bibliotek komme i snak
18
artikler og e-bøger, som biblioteket ikke råder
over, og som derfor må skaffes fra enten leverandører eller andre biblioteker.
fokus på denne ikke-brugergruppe, som har et
lige så stort behov for adgang til viden som
alle andre borgere og medarbejdere i det danske vidensamfund.
Mange af bibliotekernes abonnementsaftaler
tillader dokumentlevering til andre biblioteker.
En effektiv informationsforsyning bør omfatte
en sådan tjeneste, så brugeren hurtigt og
nemt kan få adgang til de artikler og bøger,
der efterspørges.
Licensbelagt eller ikke-licensbelagt
For de brugere, der ikke har adgang til elektroniske ressourcer, skal der udvikles et fælles
dokumentleveringssystem for ikkelicensdækket litteratur og viden. Hensigten er,
at alle skal kunne få adgang til materiale i papirform.
DEFF vil tage initiativ til følgende tiltag:
 DEFF-bibliotekerne skal etablere en service,
så der sikres levering af dokumenter til interessenter, som ikke har adgang til digitale
ressourcer
 DEFF vil arbejde aktivt for at etablere en
dokumentleveringstjeneste for brugere, som
har adgang til digitale ressourcer, men som
står uden for universitetsbiblioteksbrugergruppen. Det kan både være folkebiblioteker, alumner, virksomheder og borgere
i gang med livslang læring.
På trods af de seneste års udvidelse af bibliotekernes abonnementer på digital information
og introduktion af nye teknologier som integreret søgning, vil brugeren i nogle tilfælde
efterspørge licensbelagt materiale uden for
bibliotekets abonnementsportefølje. I den forbindelse er der behov for services til dokumentlevering.
I takt med væksten i omfanget af akademisk
materiale i digital form har forskningsbibliotekerne opbygget en omfangsrig abonnementsportefølje, som kan omfatte op til 20.000 digitale tidsskriftstitler med op i mod 80 mio. artikler. Materialet leveres fra leverandørernes
egne platforme, hvilket tvinger brugerne til at
besøge mange forskellige portaler og databaser i forbindelse med informationssøgning.
Bibliotekerne har imidlertid ikke mulighed for
at indkøbe alle relevante digitale abonnementer. Det er dog stadig relevant at gøre brugeren opmærksom på eksistensen af licensbelagte digitale materialer uden for bibliotekets
samling. Derfor indlemmer biblioteket metadata om materiale uden for bibliotekets portefølje i databrønden eller tilbyder brugeren mulighed for supplerende søgninger uden for databrønden. Det medfører en efterspørgsel efter
3.1.7 Effektivitet
Som nævnt vil DEFF arbejde for, at der i fremtiden er endnu mere fokus på licensforhandlinger, som kan forbedre priser, adgangsvilkår
og licensbetingelser og dermed forbedre vilkårene for at skabe mere adgang. Først og
fremmest støtter DEFF op om det nationale
arbejde om implementering af Open Access i
Danmark.
Der skal øget fokus på samarbejde om benyttelsesstatistik bredt i sektoren for at give et
bedre grundlag for at kunne vurdere, hvad der
19
DEFF vil tage følgende initiativ:
 DEFF sikrer, at der også fremadrettet kan
etableres teknisk integrérbare og standardiserede løsninger omkring import af data til
DDF
 DEFF skal udvikle de nødvendige standarder
og skemaer til høst af fx projekter, forskerprofiler m.m.
skal købes til støtte for forskning og udvikling i
sektoren.
Samarbejde om langtidsbevaring af digitalt
licensbelagt materiale
Det er vigtigt at sikre langtidsbevaring af videnskabelig information. Spørgsmålet er, hvilken model der skal vælges i Danmark.
DEFF vil her initiere følgende:
 DEFF-bibliotekerne vil udarbejde modeller
for en sikring i forhold til arkiveringsløsninger
 For at afdække muligheder skal det undersøges, hvilke løsninger der findes og udarbejdes en rapport om løsninger med tilhørende anbefalinger.
For alle de ovenstående tiltag gælder, at
DEFF-bibliotekerne skal orientere sig internationalt for at sikre det højest mulige niveau i
tiltagene. Det betyder blandt andet, at DEFF
skal deltage i internationalt samarbejde og
være medlem af relevante foreninger og samarbejdsorganisationer.
Sidstnævnte rapport vil koble sig til eksisterende rapporter, der er udarbejdet i de tre
andre lande i Knowledge Exchange. Der findes
forskellige løsninger, fx Portico (ekstern host)
og LOCKSS (lokal host), som giver forskellige
niveauer for tilgang til licensmaterialet.
Fortsat optimering af integrationen mellem
systemer til forskningsregistrering og Den
Danske Forskningsdatabase.
Den Danske Forskningsdatabase (DDF) anvender i dag OAI-PMH protokollen samt udvekslingsformatet DDF-MXD til høst af dokumenter fra universiteterne m.fl. I fremtiden
kan der tænkes en ny organisering og en forbedret version af DDF, dvs. at der kan ske
omfattende ændringer i ejerskabet til DDF,
hvor nye aktører deltager.
20
3.2 KOMPETENCER OG TJENESTER TIL STØTTE
FOR UNDERVISNING, LÆRING OG UDVIKLING
For at DEFFs brugere skal få optimalt udbytte
af adgangen til videnressourcer, skal de være
informationskompetente. Google-generationen
(født efter 1993) vokser op som ”digitalt indfødte”, hvor internettet er det naturlige sted at
søge efter viden. Én ting er dog at have adgang til viden, en anden er at kunne finde den
rette viden samt at udnytte denne. Udnyttelsen af viden er kernen i en videnøkonomi som
den danske7 og er således vidensamfundets
væsentligste konkurrenceparameter. Derfor er
det vigtigt for DEFF at fokusere på udviklingen
af de studerendes informationskompetencer.
3.2.1 Udgangspunktet
udpeget som én af årsagerne til det tilsvarende stagnerende produktivitetsniveau i Danmark siden 1990’erne (Madsen, 2010). Det
samme er det generelle kompetenceniveau i
arbejdsstyrken i tider med arbejdskraftmangel, som igen kan forventes inden for en overskuelig årrække. Videnkompetente kandidater
er en forudsætning for både det offentliges og
erhvervslivets innovation og udvikling og dermed produktiviteten og konkurrenceevnen.
Det formuleres af tidligere vismand Nina Smith
som ”… det [skal] være de højestuddannede,
der trækker læsset” (Madsen, 2010). På samme vis fremmer styrkelsen af uddannelserne
rekrutteringen til forskningen.
7
En videnøkonomi defineres her, som ”…one in which the generation and
exploitation of knowledge has come to play the predominant part in the
creation of wealth” (John Houghton, 2011).
21
CASE:
DEFF vil tage følgende initiativer:
 DEFF-institutionerne vil udgøre grundlaget
for livslang læring i en digital tidsalder. Det
kan ske gennem konkret undervisning i informationskompetence, hvor kernen er kritisk og effektivt brug af internettet
 DEFF vil fokusere på at udvikle tjenester,
der kan understøtte de studerendes benyttelse af videnressourcer.
Fra studieopgave til ny medicinsk software
Der er som altid travlhed på Klinisk Fysiologisk
Afdeling, og sygeplejerskestuderende Helle
Førner Jensen har hurtigt sat sig ind i de vigtigste rutiner for at kunne tage del i arbejdet.
Selv om hun kun lige er startet i praktik som
sygeplejerskeelev, forventes hun at varetage
næsten samme opgaver som de rutinerede
sygeplejersker, samtidig med at hun forbereder sin opgave om ”børn med specielle fysiologiske behov i et patientforløb”. Helles plan er
at beskrive, hvordan børn med epilepsi, spastisk lammelse og andre neurologiske problemer bedre kan hjælpes, og hun er en flittig
bruger af hospitalets artikelbase. Helle er begejstret for arbejdet på hospitalet, og hun har
ambitioner om at aflevere en rigtig god afslutningsopgave, men hun savner tekster om,
hvad der netop nu foregår inden for fysiologisk
forskning af relevans for hendes emne. Den
eksisterende artikeldatabase viser helt overvejende ældre resultater, som Helle ikke mener
dækker alle aspekter af problemet. På Facebook deler Helle sine overvejelser med omgangskredsen. Hospitalets webansvarlige hører ligeledes om Helles synspunkt omkring den
manglende aktualitet i den digitale artikelsamling, og han beslutter at sætte et interview
med Helle op på hospitalets webside.
Epinion har forestået en analyse for DEFF af
unge studerendes anvendelse af webbaserede
netværkstjenester og digitale bibliotekstjenester. Et repræsentativt udsnit (1017 respondenter) af unge blev spurgt om deres kendskab til og benyttelse af såvel sociale som biblioteksfaglige webtjenester.
Undersøgelsen mundede ud i følgende overordnede konklusioner:
 På faglige tjenester dominerer Google med
Wikipedia på andenpladsen
 For de sociale tjenester dominerer Facebook
med et mere blandet, men ofte anvendt, felt
på de næste pladser
 Biblioteksdatabaser scorer betragteligt højt
på både kendskab og brug. De ligger fx nr.
to efter Google som mest anvendte tjeneste
i studierelevant sammenhæng
 Der er nogle, men ikke store, forskelle på
alder og uddannelsesniveau. Kommunestørrelse har også indflydelse på brugen af tjenester. Kendskab til biblioteksdatabaser falder således i takt med indbyggertallet. Til
gengæld synes der næsten ikke at være forskel på kvinder og mænd.
Elektronisk synlighed fremmer netværk
På et tidspunkt modtager Helle en mail fra
Anders, en medicinstuderende på Panum Instituttet, som via en fælles bekendt er blevet
opmærksom på Helles facebook-skriverier.
Anders har fundet nogle artikler om en under-
Ud fra analysen kan det konkluderes, at biblioteksydelserne allerede er kendte og brugte
blandt de studerende, og at der således er et
godt fundament for at optimere disse.
22
drer Berg Helle til at oprette en blog på det
nye website, hvor hun fortæller om dagligdagen på Klinisk Fysiologisk Afdeling og om,
hvordan computerstyrede træningssekvenser
måske kan integreres i arbejdet med børn
med neurotiske lidelser.
søgelse af patienter med hjernelidelser, som
tilsyneladende har oplevet forbedringer af deres tilstand efter daglig brug af Nintendo Wii
som træningsredskab. Helle er fyr og flamme,
og hun mødes få dage senere med Anders,
som selv er ved at skrive hovedopgave i fysiologi. Anders har i mellemtiden fortalt sin vejleder om Helles projekt, og vejlederen har samarbejdet med professor Berg fra Lunds Universitet, som netop forsker i nye terapeutiske
metoder til træning af børn med neurologiske
lidelser. Berg fungerer som ekstern vejleder
for flere sygeplejerskestuderende og medicinstuderende i hele Norden, og sammen med
forskere fra Panum Instituttet er han ved at få
etableret et webforum for alle med interesse i
neurofysiologi. En webside og tilhørende webforum opbygges med assistance fra Tech
Trans Kontoret i Forskning & Innovation på
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Den medicinske Wii undervejs
Helle indvilliger gladeligt, ikke mindst da professor Berg fortæller, at en sådan blog rigeligt
vil opfylde alle de faglige krav, der kan stilles
til Helles afslutningsopgave. Helle går i gang
med at blogge, og der går kun en uge, inden
hun har direktøren fra en forskerpark i røret.
Han fortæller, at en kreds af udviklingsvirksomheder er gået sammen med flere kommuner i et konsortium, der ønsker at designe et
computerbaseret træningssystem til at hjælpe
folk med neurale lidelser via selvtræning
hjemme hos patienten selv. Konsortiet har
faktisk været i kontakt med Nintendo, men det
viste sig, at det eksisterende Wii ikke er hensigtsmæssigt i forhold til de særlige behov,
som eksempelvis patienter med spastisk lammelse har. Derfor har konsortiet allieret sig
med en kreds af softwareprogrammører om at
udvikle et dansk system tilpasset denne særlige målgruppe. Imidlertid mangler konsortiet
akut sygeplejersker og ergoterapeuter, der
løbende kan rådgive og hjælpe med tilpasningerne, så systemet bliver optimalt i forhold til
patienternes behov.
Behov for hurtig adgang
Professor Berg er en varm tilhænger af Open
Access, og han er også fortaler for, at bidragsyderne til det nye webforum skal stille deres
resultater til rådighed omgående, så de hurtigst muligt kan komme patienterne til gode.
Berg skriver til Helle og fortæller, at det nye
website er under opbygning, og at forskning
både inden for neurofysiologi og terapeutiske
metoder løbende bliver fremlagt og diskuteret,
og at Helle sikkert vil kunne finde, hvad hun
har brug for her. Professor Berg tilbyder sig
også som ekstern vejleder på Helles projekt,
men han har en yderligere bagtanke. Efter
Bergs mening mangler både website og forskerne detaljerede oplysninger om, hvordan
sygeplejersker, ergoterapeuter og patienter
kan få bedre nytte af de nye tiltag, der udvikles på baggrund af forskningen. Derfor opfor-
Hvad, der startede som eftersøgning efter ny
videnskabelig litteratur, førte til en helt ny
vinkel på opgaveløsning, til at nye behandlingsteknikker hurtigt blev implementeret i
klinisk praksis og til afgørende bidrag i et projekt, der kan ende som et nyt dansk eksporteventyr.
23
 DEFF vil synliggøre allerede eksisterende
Open Access ressourcer
 DEFF vil arbejde for, at der indgås relevante
aftaler for institutionerne.
Til at understøtte DEFFs indsats inden for undervisning, udvikling og læring, skal der
igangsættes en række konkrete og afgrænsede initiativer. Disse tiltag fordeler sig inden for
en række indsatsområder, som det vil fremgå
nedenfor.
3.2.3 Styrkelse af informationskompetence
3.2.2 Open Access
National indsats for informationskompetence
Når man taler informationskompetencer, bør
der tages udgangspunkt i en progression, der
starter i folkeskolen, rækker hen over ungdomsuddannelserne og videreføres på de videregående uddannelser. Den samarbejdende
bibliotekssektor kan gennemføre en sådan
brobygning i et samspil med de respektive
uddannelsesniveauer.
DEFF vil her tage flere initiativer:
 Studiebekendtgørelsen for flere ungdomsuddannelser skal ændres. Den indbefatter
implicit en række biblioteksfaciliteter, herunder informationskompetence. Informationskompetence skal fremgå som et eksplicit
delmål af den studieforberedende kompetence
 Etablering af en national strategi for implementering af informationskompetence i særligt de gymnasiale uddannelser
 DEFF-bibliotekerne skal indgå i et tættere
og mere formaliseret samarbejde med en
række uddannelsesinstitutioner.
Open Access til studerende
Som studerende er der meget stor forskel på,
hvilken viden man har adgang til fra gymnasiet til universitetet. Forskellen afspejler til dels
behov, men også økonomiske muligheder spiller en rolle. Fri adgang til forskningspublikationer vil medføre, at man som studerende på
et tidligere tidspunkt kan stifte bekendtskab
med viden, som man på sigt skal blive fortrolig med. Derudover vil undervisere i højere
grad få adgang til den nyeste viden og dermed
kunne sikre et højere niveau i deres undervisning.
DEFF vil her tage følgende tiltag:
 DEFF vil iværksætte informationskampagner
for at informere biblioteker og studerende
ved korte og mellemlange uddannelser om
Open Access og konkrete søgemuligheder.
Licensindkøb og Undervisningsministeriets
institutioners behov
Udover arbejdet med at kvalificere licensindkøb, og derved sikre gode licensbetingelser og
priser til uddannelsesinstitutionerne, vil DEFF
også sætte fokus på institutionernes behov for
Open Access.
Herudover ønsker DEFF at iværksætte en
række konkrete tiltag, som vil hæve niveauet
for informationskompetence på landsplan.
Stopplagiat.nu
Det danske uddannelsessystem kræver, at de
studerende kan håndtere informationer korrekt og redeligt:
Følgende tiltag vil give gode muligheder for
kvalificeret adgang til indhold for alle:
24
 DEFF vil styrke udviklingen og markedsføringen af Stopplagiat.nu8
 DEFF skal udvikle et system af detektion af
plagiering inspireret af JISC’s Plagiarismadvice.org.
 DEFF indtænker disse programmer i større
informationskompetence-tiltag.
Programmerne kan med fordel understøttes
med enten selvstændige vejledningsværktøjer
eller en større indarbejdelse af direkte informationskompetence-didaktik.
Call centre
Der er behov for call centre med bibliotekarkompetencer. Behovet bunder i det faktum, at
der, til trods for ambitionen om at udvikle intuitive brugergrænseflader, fortsat i en lang
årrække vil være mange brugere med behov
for personlig vejledning, dels i hvordan man
søger efter viden, dels i hvordan man vurderer
den fremfundne viden. Brugeren kan være
såvel den studerende som forskeren eller videnmedarbejderen i en virksomhed:
 DEFF vil etablere et call center for at kunne
yde personlig betjening til at guide brugerne
i deres søgen efter og behandling af viden
samt kvalificering af denne.
Digital lektiehjælp
Elever og unge under uddannelse har ofte behov for at få hjælp til at finde relevant viden til
deres opgaver. Ved digital lektiehjælp kan de
henvende sig og få denne hjælp. Ideen i lektiehjælpen er, at de unge i disse situationer er
meget motiverede for at tilegne sig viden om
søgesystemerne. Digital lektiehjælp skal
sammentænkes med øvrige tiltag på informationskompetenceområdet i almindelighed og
bør ses i sammenhæng med den tænkte progression i forløbet.
Følgende initiativer påtænkes:
 DEFF vil bygge videre på allerede eksisterende tiltag i biblioteksmiljøet, såsom lektiecafeer og Biblioteksvagten
 Det skal undersøges, om eksisterende tiltag
kan genbruges, og om andre relevante offentlige myndigheder ligeledes kan byde ind
med midler og erfaring
 DEFF-bibliotekerne skal sikre yderligere inddragelse af aktører fra undervisningsinstitutionerne og folkebibliotekssektoren.
Et call center ventes at medføre en effektiv
håndtering af brugerbehov og en bedre service, hurtigt og ressourcebesparende.
E-læringssystemer
DEFF har medvirket til udarbejdelse af flere
test-dig-selv programmer i forbindelse med
kildekendskab og informationssøgning. Programmerne er i sig selv indirekte didaktiske,
men de fungerer ligeledes som øjenåbnere for
studerende fra google-generationen.
3.2.4 Funktioner til understøttelse af
Der iværksættes følgende initiativer i den forbindelse:
 DEFF vil stille test-dig-selv-programmer til
rådighed på alle uddannelsesniveauer, ligesom de skal opdateres og udvikles løbende
8
videndeling
Videnlaboratorier på ungdomsuddannelserne
Undervisning går i øget omfang på tværs af
fag, institutioner og landegrænser og foregår
hyppigt i form af samarbejdsprojekter, hvor
Stopplagiat.nu er et DEFF-støttet projekt.
25
som er i overensstemmelse med de pædagogiske anbefalinger om et inddragende, dialogorienteret ”diskussions-perspektiv”.
For at konsolidere bibliotekerne på uddannelsernes virtuelle platforme iværksættes følgende tiltag:
 DEFF gennemfører en behovsanalyse og
herpå en udviklings- og implementeringsfase i forbindelse med et PLE
 Viser der sig et behov, vil DEFF udvikle et
nationalt e-læringssystem bygget på open
source.
der arbejdes i grupper. Her opstår der nye
differentierede krav til information, som DEFFbibliotekerne er eksperter i at håndtere. Det er
også mere og mere almindeligt, at masteruddannelser udgør baggrunden for forskningskarrierer.
DEFF ønsker at gøre følgende:
 DEFF afklarer behovet for etablering af fysiske samt virtuelle videns- og udviklingsrum
for undervisere og elever på ungdomsuddannelserne - en ny form for videnlaboratorier.
Systemet til det personlige læringsmiljø bør
tænkes sammen med en eventuel etablering
af en Eportfolio (se afsnit 3.1.4).
Hvis der viser sig et behov, er perspektivet, at
elever skal tage arbejdsmetoden med sig, når
de træder ind på arbejdsmarkedet.
3.2.6 Effektivitet
3.2.5 Styrkelse af undervisningen
The Higher Education Academy-konceptet
DEFF anbefaler, at der etableres et kommunikerende netværk om læring, informationskompetence og informationsforsyning. Dette
kan både etableres mellem universitetsinstitutterne internt og eksternt og mellem universitetssektoren og ungdomsuddannelses- og
voksenuddannelsessektoren. Et sådant netværk kan opsamle og udbrede ny viden til den
enkelte institution eller den enkelte underviser. Ligeledes kan det udpege, bearbejde og
opfinde nye applikationer af eksisterende viden med yderligere tilpasning kontekstuelt.
Personal Learning Environment (”PLE Next
Generation”)
For primært professionshøjskolerne, men også
ungdomsuddannelser og korte og mellemlange
uddannelser, er det relevant at se på en fælles
løsning for digitale, personlige læringsmiljøer.
Der anvendes i dag i vekslende omfang forskellige e-læringssystemer på eksempelvis
professionshøjskolerne. Disse ’Personal Learning Environments’ (PLE’er) har bl.a. til formål
at fungere som elektronisk portefølje eller arkiv for den studerendes studiearbejde, for
samarbejde med andre studerende og for dialog om studiearbejdet med underviseren.
Følgende initiativer iværksættes:
 DEFF vil undersøge, om et kommunikerende
netværk om læring kan etableres, og i givet
fald hvad bibliotekernes rolle heri kan være
 Påviser analysen et behov, skal DEFFbibliotekerne etablere dette kommunikerende netværk.
Udfordringen har bestået i, at tidligere ’Learning Management Systemer’ i mindre grad har
tilgodeset studenter-centrerede, kollaborative
pædagogikker, hvor studerende forventes at
agere som aktive deltagere. Dette kan et PLE,
26
DEFF vil tage følgende tiltag:
 DEFF skal øge og optimere arbejdet med
indkøb af fælles licenspakker
 DEFF skal konsolidere og udvikle sin rolle
som videncenter og faglig konsulent for
ungdomsuddannelsessektoren, herunder
ønskes en afklaring af, hvordan en mere direkte støtte kan effektueres
 Der iværksættes initiativer til fælles konsolideringstiltag for de nye institutioner i DEFF,
databrøndsløsning eller måske en blanding
heraf.
Et sådan netværk ville yderligere strategisk
understøtte tankerne om progression i informationskompetence-indsatsen.
Generel konsolidering
DEFF har gennem sin levetid påvist, at samarbejde og konsolidering kvalificerer, optimerer
og faciliterer videns-, brugs- og driftsfællesskaber på bibliotekssystem-området. Standardisering og etablering af en fælles ITinfrastruktur på fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteksområdet har desuden bevirket
store økonomiske besparelser.
27
3.3 KOMPETENCER OG TJENESTER TIL STØTTE FOR
FORSKNING OG UDVIKLING
3.3.1 Udgangspunktet
gen til forskning får hele samfundet større
gavn af forskningens resultater.
Forskere skal understøttes i at få adgang til
viden i alle mulige former og på alle tænkelige
tekniske platforme. Der er desuden behov for
at udvikle services, der kan lette anvendelsen
af viden samt interaktion med viden. DEFFs
ambition er at optimere adgangen til viden og
støtte videndeling, så forskere kan opnå kvalificeret kontakt med andre forskere med identiske eller tilsvarende interesser samt til de
rette videndatabaser. Det handler grundlæggende om at skabe vækst på basis af den fælles akkumulerede viden.
DEFF tilslutter sig det nationale arbejde om
implementering af Open Access i Danmark.
Open Access giver private virksomheder, forskere og studerende på universiteter, hospitaler og andre forskningsinstitutioner samt den
almindelige borger fri adgang til forskningsresultater. Hovedparten af dansk forskning er
offentligt finansieret, og det er afgørende for
både private og offentlige virksomheders innovations- og vækstmuligheder, at de kan få
adgang til resultaterne.
Manglende adgang til forskningsresultater - og
dermed både etableret og ny viden - ødelægger konkurrenceevnen for både offentlige og
private virksomheder. Ved at fremme adgan-
28
3.3.2 Open Access
DEFF skal understøtte bibliotekernes betjening
af forskere i Open Access-spørgsmål
Deltagerne i det DEFF-støttede Dansk Open
Access Netværk (DOAN) har opbygget kompetencer og netværk i forhold til at betjene forskerne i Open Access-spørgsmål. Derudover er
DOAN centralt i forhold til koordinering af de
nationale tiltag med lokale aktiviteter.
Understøttelse af Open Access i forhold til forskerne
Mange forskere på universiteterne har via licenser adgang til de fleste af de publikationer,
som de anvender i deres forskning. Med mere
Open Access vil også forskere i regioner,
sundhedssektoren, SMV’er og i andre organisationer, som anvender videnskabelige publikationer, eksempelvis ansatte i staten, ligeledes opnå adgang til publikationer, som er
nødvendige for at forbedre resultaterne. En
anden væsentlig fordel ved Open Access er, at
adgangen kan gives med det samme og ikke
behøver at afvente publiceringen af et tidsskrift.
Mulige DEFF-tiltag i den forbindelse kan være:
 Økonomisk og principiel støtte til DOAN
 DEFF vil stimulere til endnu tættere samarbejde om Open Access mellem sine nationale og internationale samarbejdspartnere.
Nationale aktiviteter og centrale tiltag vil
være afgørende i den fremtidige implementering af Open Access
 DEFF kan påtage sig rollen som egentlig
rådgiver og besvare fx copyright spørgsmål
 DEFF vil arbejde målrettet mod samtidig at
udvide netværket med endnu flere sektorer.
Open Access spiller også en central rolle i forhold til profilering af den enkelte forsker, da
dennes forskning, dvs. dansk forskning, er
tilgængelig for hele verden. Flere undersøgelser viser desuden, at Open Access-publicering
forhøjer antallet af citationer.
DEFF vil i den forbindelse initiere følgende tiltag:
 DEFF og DEFF-bibliotekerne skal iværksætte
informationskampagner og informere om
Open Access og derved bidrage til at højne
forskernes viden om copyright og Open Access
 Ved at støtte indførelse af Open Access er
DEFF med til at sikre en hurtigere adgang til
videnskabelig litteratur. Dette giver bedre
muligheder for at udnytte resultaterne i
forskning, udvikling, innovation og vækst.
29
Case:
og andre havpattedyr. Ellen vendte hjem med
et pænt antal observationer, men hun blev
allerede tidligt klar over, at datamængden slet
ikke var tilstrækkelig til at påvise noget, der
var statistisk brugbart. Hun havde undervejs
også en del samtaler med lokale myndighedsrepræsentanter og fik derigennem kendskab
til, at andre biologer fra universiteterne i både
København og Aalborg de seneste år havde
foretaget lignende feltarbejde i Nordøstgrønlands Nationalpark og ved flere andre lokaliteter langs østkysten. Da Ellen kom tilbage, var
det imidlertid umuligt for hende at finde resultaterne fra disse undersøgelser. Der var endnu
ikke blevet publiceret noget fra de nyeste feltstudier, og Ellens søgen i virksomhedens ellers
omfattende artikelsamling og i de videnskabelige tidsskrifter, der var umiddelbart tilgængelige, gav ikke noget udbytte.
Polarforsker fik publiceret i kraft af virtuelt forskernetværk
Ellen er biolog og ph.d. fra Århus Universitet,
og hun har fra midtvejs i studiet beskæftiget
sig med de arktiske områder, særligt Svalbard
og Grønland. Ellen modtog sin ph.d.-grad i
2008, og umiddelbart efter fik hun ansættelse
i forskningsdivisionen i et stort internationalt
olieselskab. Ellen føler sig fantastisk heldig,
ikke kun fordi lønnen som videnskabelig ekspert i det private erhvervsliv er en hel del højere, end hvad hendes studiekammerater har
kunnet opnå, men også fordi hun som eneste
biolog føler et særligt ansvar for at sikre virksomhedens miljøprofil. Ellen er for nylig kommet tilbage til Danmark efter flere måneders
feltarbejde i det østlige Grønland, hvor hun
sammen med en tværfaglig forskergruppe har
foretaget feltundersøgelser af blandt andet
den grønlandske undergrunds indhold af
sjældne mineraler og af en eventuel fremtidig
minedrifts potentielle indvirkning på lokalbefolkningens levevis og på makrofaunaens tilstand. Arbejdet er en del af et projekt, der
skal imødekomme Selvstyrets ønske om at få
afdækket de mulige konsekvenser af en kommende udnyttelse af undergrunden i den østgrønlandske region.
Et åbent kursus i søgning
Ellen havde så småt indstillet sig på, at hendes
bidrag til den samlede projektrapport hovedsageligt måtte blive en kvalitativ analyse fortrinsvis baseret på input fra lokalbefolkningens
udsagn om, hvor og hvornår de havde observeret de forskellige dyr, men hun var ikke selv
tilfreds med kun at levere, hvad hun åbent
betegnede som et noget mangelfuldt resultat.
Ellen gik til sin chef med sine overvejelser, og
han kunne godt følge hendes argumenter.
Chefen sad imidlertid i et Advisory Board tilknyttet Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet, og han var derved blevet
gjort opmærksom på et kursus på universitetsbiblioteket, hvor forskere blev undervist i
avanceret brug af digitale søgesystemer og
datahåndtering. Han foreslog, at Ellen tilmeldte sig dette kursus. Kurset blev en åbenbaring
for Ellen. Hun modtog en introduktion til mulighederne inden for Open Access og fik mere
Mangelfuld adgang til nyeste forskning
I løbet af de måneder, Ellen tilbragte på Grønland, nåede hun rundt i et over 150 kvadratkilometer stort område, hvor hun ud fra dyreekskrementer, spor og ikke mindst samtaler
med lokale fangere forsøgte at kortlægge udbredelse og vandringsmønstre af primært isbjørne og moskusokser og sekundært af sæler
30
direkte adgang til universiteternes viden samt
til at igangsætte videndeling med andre forskere. Ellen noterede blandt andet i sin evaluering: ”Jeg har, på trods af min akademiske
baggrund, nu erfaret, at jeg i virkeligheden
slet ikke har haft den nødvendige indsigt i de
nyeste søgemuligheder og heller ikke tidligere
haft de rette redskaber til at indgå i de fora,
hvor der kan udveksles brugbar viden med
forskerkolleger. Dette kursus har i allerhøjeste
grad været en øjenåbner for mig”.
3.3.3 Styrkelse af informationskompetence
Forskernes informationskompetencer
Et resultat af den af DEFF udformede og bestilte brugerundersøgelse af forskere på det
Informationsvidenskabelige Akademi i 2010
afslørede, at forskere anser sig selv som værende rimeligt informationskompetente, men
at de i virkeligheden anvender helt tilfældige
strategier og tjenester. Traditionelt ved man,
at de studerende sideløbende med tilegnelse
af det faglige stof også inspireres af undervisernes praksisser og redskaber, når disse bliver tydelige.
Det virtuelle gennembrud
Fra andre kursusdeltagere modtog Ellen en
opfordring til at tilmelde sig et nystartet virtuelt forskerforum oprettet med støtte fra Dansk
Open Access Netværk, og så gik det hurtigt.
Ellen fik direkte kontakt med flere erfarne
Grønlandsforskere og med andre biologer,
som i nyere tid havde foretaget feltstudier af
vandringsmønstre hos Østgrønlands pattedyr.
Ellen fik sin chefs samt Selvstyrets tilladelser
til at videregive sine feltdata i netværket, og
Ellen opnåede til gengæld adgang til en overflod af relevante resultater, oven i købet helt
dugfriske resultater, der endnu ikke havde
været publiceret i nogen videnskabelige tidsskrifter. I Forskernetværket blev det hurtigt
klart, at der var store synergieffekter i den
samlede akkumulerede viden, som de forskellige videnskabsfolk havde hjembragt, og Ellen
publicerede hurtigt adskillige artikler i samarbejde med andre grønlandsforskere. De fundne sammenhænge mellem global opvarmning,
storisens bevægelser og pattedyrenes vandringsmønstre gav international genlyd, og
Ellen fik stor anerkendelse fra sin virksomhed.
Ellens artikler blev omsat til en række konkrete anbefalinger i rapporten til Selvstyret, vel at
mærke anbefalinger der nu var baseret på
solide videnskabelige resultater.
DEFF vil på den baggrund iværksætte følgende
tiltag:
 Udvikling af kursuskoncepter og undervisningsvirksomhed for forskere og undervisere
inden for bl.a. emnerne informationssøgning
og -behandling, god citat- og publiceringsskik, digital publicering og arkivering, forvaltning af ophavsret, referencehåndtering
samt strategier for meritering og eksponering.
3.3.4 Funktioner til understøttelse af
videndeling
Virtual Research Environments
’Virtual Research Environments’ (VRE’er) er et
sæt af værktøjer og andre netværksressourcer
og teknologier, som samlet støtter og forbedrer forskeres muligheder for at samarbejde på
tværs af institutionelle og faglige discipliner. Et
VRE hjælper forskere i alle discipliner med at
håndtere det stigende komplekse udvalg af
opgaver, som indgår i udførelsen af forskning.
31
sentligt, at bibliotekerne fra domæne til domæne er på forkant med udviklingen inden for
eScience-metoder med henblik på at være klar
til og tilbyde kvalificering og optimering. Dette, specielt med henblik på primære forskningsdata.
Der er knyttet en række potentielle biblioteksopgaver i relation til VRE. Der iværksættes
følgende tiltag:
 DEFF skal undersøge muligheder for enten
at indgå i eksisterende VRE’er eller i et pilotprojekt på området med henblik på at
undersøge potentialet i denne type løsning.
 Uddannelse af forskere i brug af systemer,
datamanagement m.m.
 Udvikling af delsystemer
DEFF til tage følgende tiltag inden for
eScience:
 DEFF-bibliotekerne skal levere og udvikle
dele af ’Virtual Research Environments’
(VRE’er) i form af ’virtual knowledge
centres’
 Eksisterende systemer som Research Information Centre (RIC) udviklet af British
Library og Microsoft skal afprøves.
3.3.5 Styrkelse af forskningen
Konferencetjeneste
Forskningsbibliotekerne har i de senere år
gennemgået en udvikling, hvor opgaver som
e-publicering, forskningsregistrering og konferencesystemer er blevet en del af porteføljen.
Emnet bør i øvrigt ses i sammenhæng med
arbejdet med primære forskningsdata og repositorie-infrastruktur.
Således vil DEFF tage følgende tiltag:
 Det undersøges, om der er interesse for en
konferencetjeneste som national tjeneste
 Påviser analysen et behov, skal DEFF udvikle en sådan.
Bibliotekernes rolle i arbejdet med forskningsdata
Bibliotekerne besidder særlige kompetencer i
forhold til fx registrering, og disse kompetencer skal i spil i forhold til forskningsdata.
Forskningsdata er yderst komplicerede at beskrive, og fremover skal der arbejdes på at
sikre det nødvendige tætte samspil mellem
forskeren og bibliotekaren. Resultaterne skal
omsættes til konkrete handlinger, således at
der kan laves nye projekter, som fører til en
national løsning, hvor bibliotekernes muligheder for at bidrage er inkluderet9.
eScience
Begrebet eScience betegner en ny modus for
videnskabelige undersøgelser muliggjort af
den digitale udvikling, hvor vægten lægges på
moderne computernetværks enorme regnekraft og evne til at håndtere massive datasæt.
Udviklingen går mod, at det traditionelle bibliotekariske arbejde med dokumenter i stigende
grad inkluderer data og datahensyn. Bibliotekerne spiller en afgørende rolle i forskningsinfrastrukturen vis-a-vis institutionelle arkiver
og den måde, hvorpå arkivstrukturen interagerer med forskningsregistrering, datadepoter og kommunikationsportaler. Det er væ-
DEFF vil iværksætte flere tiltag inden for arbejdet med forskningsdata:
9
Se ”Riding the Wave” rapport fra EU-Kommissionen:
http://ec.europa.eu/information_society/newsroom/cf/itemdetail.cfm?item_id
=6203&utm_campaign=isp&utm_medium=rss&utm_source=newsroom&utm_
content=tpa-7)
32
 Etablering af en tættere dialog mellem
DEFF-bibliotekarerne og forskerne, hvor forskerne skal vejledes i registrering
 Etablering af en tættere og bedre inddragelse af forskningsbibliotekaren i selve forskningsprojektet
 DEFFs nuværende projekter på området skal
bidrage til at afklare præcist, hvordan DEFF
kan samarbejde med forskerne omkring
forskningsdata i fremtiden.
3.3.6 Effektivitet
Styrkelsen af forskningen har en spill-over
effekt på både uddannelse og til erhvervslivet.
Forskningsbaseret uddannelse er afhængig af
forskningens kvalitet, og investering i offentlig
forskning fører gennemsnitligt til en afledt,
privat investering i forholdet 1 til 1,08-1,1110.
Desuden fører 1 % stigning i den offentlige
forskning til 0,04-0,13 % stigning i produktiviteten hos virksomheder inden for samme område11. Investeringer i forskning bidrager ganske enkelt til vækst, som det også fremgår af
regeringsgrundlaget12.
Forskningsindikatorer og bibliometri
Den bibliometriske forskningsindikator baserer
sig på PURE og på teknologien bag Den Danske Forskningsdatabase, dvs. infrastruktur
som DEFF har medfinansieret. DEFF har hidtil
rådgivet Forsknings- og Innovationsstyrelsen
omkring den tekniske løsning bag forskningsindikatoren og vil fortsætte med dette.
DEFF støtter op om denne indsats.
10
Se Bloch & Graversen (2008).
Se Bloch og Marino (2008)
Regeringsgrundlaget s. 16,
http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/index.
htm
11
12
33
3.4 KOMPETENCER OG TJENESTER TIL STØTTE
FOR INNOVATION OG ERHVERVSFREMME
3.4.1 Udgangspunktet
”DI’s medlemmer får behov for endnu
mere forskningsbaseret information til
lavest mulige transaktionsomkostninger.”
Formidling af adgang til bearbejdede og formidlede forskningsresultater, selekterede
markedsanalyser, rapporter og databasesøgninger er bibliotekariske kernekompetencer.
Denne viden er samtidig en væsentlig forudsætning for mange SMV’ers vækst. Her er det
vigtigt at sondre mellem fire grupper af slutbrugere med differentierede behov for DEFFservices, hvor nogle har behov for erhvervsfremmesystemets services, andre ikke:
 Små og mellemstore forskningsbaserede
virksomheder (ansatte med højere uddannelser med behov for og kapacitet til at udnytte forskningsresultater direkte)
 Små og mellemstore virksomheder uden
behov for forskningslitteratur (få eller ingen
akademikere ansat (”universitetsfremmede”) med behov for bearbejdet viden)
Direktør Lars B. Goldschmidt, medlem af DI’s
direktion
Fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne
kan i samarbejde med folkebibliotekerne yde
videnservice og kompetenceudvikling til
væksthusene og den lokale erhvervsservice.
Hertil kommer traditionelle og mulige nye opgaver rettet mod de videntunge institutioner
herunder fx universiteterne, innovationsnetværkene og forskningsbaserede virksomheder.
34
 Store virksomheder (med behov for betalt
informations- og kompetenceudviklingsservices)
 Forskerparker og innovationsmiljøer (kan
som en del af deres tilbud til lejerne tilbyde
adgang til rådgivning og licensbelagte forskningsdata).
Øget samarbejde om informationsforsyning og
informationskompetence kan ud over den iboende effekt forventes at fungere som matchmakingredskab mellem det private og det offentlige. Desuden modtager erhvervslivet en
betragtelig spill-over effekt fra de andre indsatsområder; uddannelse og forskning.
Et væsentligt omdrejningspunkt for den danske vækst- og innovationsindsats er derfor et
stærkt samspil mellem virksomheder og videninstitutioner (universiteter, andre læreanstalter, GTS-institutter og innovationsnetværk).
Gennem en forbedring af adgangsmuligheder
og –betingelser kan forskningsresultaterne
langt hurtigere anvendes i erhvervslivet og
således forbedre vækstmulighederne for mindre virksomheder. John Houghtons rapport fra
2011 (se fodnote 7), udarbejdet for DEFF og
Forsknings- og Innovationsstyrelsen, viser, at
øget og nemmere adgang til information vil
give væsentlige økonomiske fordele for både
virksomhederne og samfundet. Set i det lys er
det en central udfordring, at universiteter og
andre videninstitutioner i dag kun i mindre
grad indgår som katalysatorer for SMV’ernes
vækst og innovation.
I universitetsverdenen gøres der allerede meget for at styrke forbindelsen mellem virksomheder og forskning ved at oprette matchmaking- og Tech-trans-enheder, der virker i
krydsfeltet mellem erhvervsliv og universiteter. Her er karrierecentre, videnbutikker og
projektbanker, hvor studerende, virksomheder
og organisationer kan finde hinanden. Også på
professionshøjskolerne og erhvervsakademierne er der i de senere år etableret studentervæksthuse og videncentre med fokus på samarbejde med både offentlige og private aftagere. Disse er således en del af det samlede erhvervsfremmesystem, som ellers er centreret
omkring de regionale væksthuse og kommunale erhvervsservices.
Virksomheder med Forsknings- og Udviklingsarbejde (FoU) har højere produktivitet pr.
medarbejder end virksomheder uden. Der foreligger tal og rapporter, som påviser forskelle
på helt op til 40 %. Herudover er der 15 %
øget produktivitet pr. medarbejder for virksomheder, der samarbejder med offentlige
videninstitutioner13.
13
Graversen & Mark (2005), Danmarks Statistik og Forsknings- og Innovationsstyrelsen (DAMVAD & Center for Forskningsanalyse 2010).
35
den regionale og kommunale del af erhvervsfremmesystemet.
Erhvervsfremmekonsulenternes arbejde består
mestendels i at afdække, hvad der skal til for
at styrke en iværksætters ide, eller hvad der
kan fremme væksten i eksisterende virksomheder. På den baggrund kan de visitere til en
rådgiver, som kan være med til at løse udfordringen. Her bør videninstitutionerne spille en
central rolle. Eksisterende analyser viser dog,
at gennemsigtigheden i systemet er lav, og at
både erhvervsfremmeaktører og virksomheder
har vanskeligt ved at finde frem til de relevante rådgivere.
Regional og kommunal erhvervsservice
Væksthuse: Væksthusene skal fungere som
regionale kraftcentre og udviklingsafdelinger
for erhvervsservice. De skal hjemtage viden
og inspiration om erhvervsservice fra indog udland og udvikle fælles produkter, så de
udvikler spidskompetencer inden for de
erhvervs- og teknologiområder, der er
vigtige for den pågældende region. Endeligt
skal de have overblik over, hvem der er
relevante rådgivere i det samlede
erhvervsfremmesystem, inklusive private
rådgivere.
Projekternes idé har været at afdække behov
hos erhvervsfremmeaktører for videnservice
og adgang til digital information for at kvalificere rådgivningen. Rationalet bag pilotprojekterne har været, at bibliotekernes services og
kompetencer kan give mere værdi, når de
rettes mod erhvervsfremmesystemet end direkte mod virksomhederne.
Lokal erhvervsservice: Den lokale
erhvervsservice arbejder primært med de
forretningsmæssige aspekter med fokus på
virksomhedsdrift, strategi og afsætning.
Dernæst spiller de en vigtig rolle i forhold til
visitering til programmer samt en rolle i
forhold til mere specialiserede
iværksætteres behov i form af matchmaking
og mulig medvirken i innovationsprojekter.
Det samlede erhvervsservicesystem
tilstræber at virke ud fra tesen om ”no
wrong door”: Virksomheder skal kunne
henvende sig hvor som helst i systemet og
få relevant henvisning – man kan aldrig gå
forkert.
Pilotprojekternes resultater peger på, at fagog forskningsbibliotekerne kan spille en central
rolle i forhold til at supplere og opbygge erhvervsfremmekonsulenternes kompetencer i
systematisk vidensøgning og videnopbygning.
Således hjælper bibliotekerne med at styrke
konsulenternes evne til at bygge bro mellem
virksomhederne og forskningen. Synergien
mellem konsulentens virksomhedsforståelse
og den fremsøgte viden gør, at forskningen
bliver anvendelig og omsættelig for virksomhederne.
DEFF har i 2010-2011 gennemført to pilotprojekter med fokus på at afdække muligheder
for, at fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne skulle indgå som ”underleverandør” i
36
 På tværs af relevante uddannelses-, fag og
folkebiblioteker udvikles og testes et koncept for MatchPoint-enheder i lokalsamfundet – dvs. enheder, hvor teams af erhvervsfremmeaktører suppleret med bibliotekarer
har adgang til relevant Open Access information og har aftale om download/pay per
view med et bibliotek, der råder over licensbelagt information. Samtidigt undersøges,
hvilke informationskilder – ud over gængse
fag- og forskningsbibliotekers digitale information – der vil være relevante i den lokale
erhvervsservice.
”Der findes en enorm mængde af relevant forskningsbaseret viden på universiteter, hos de store virksomheder
og hos rådgivere, men der savnes bud
på, hvordan den viden kanaliseres ud
til de mindre virksomheder. DEFF kan
spille en rolle ved at gøre sig selv og
sine ydelser synlige, sætte sig ind i de
mindre virksomheders forhold, gå i
dialog med organisationerne og udvikle nogle smarte elektroniske søgesystemer, der er umiddelbart tilgængelige og brugbare for virksomhederne.”
Tiltag i dette indsatsområde skal overvejende
udføres for nye midler i DEFF. Sådanne kan
bl.a. tilvejebringes gennem DEFF-samarbejde
med eksisterende erhvervsudviklingsprogrammer. DEFF-samarbejdet har kastet mange gode resultater af sig i tidens løb med aktiviteter, der ønskes fortsat. Derfor er det en
præmis, at den økonomiske ramme udvides,
hvis DEFF skal kunne være en proaktiv servicebidragsyder på innovationsområdet i forhold til nye målgrupper.
Adm. Direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv
Innovation for alle: Connect Udkantsdanmark
Det er afgørende, at der udvikles en innovativ
kultur i hele landet, en indsats i metropolerne
gør det ikke alene. Det er klart, at der er flest
institutioner i de tættest befolkede områder,
men det er vigtigt at sikre, at brugerne i hele
Danmark får de samme muligheder. Her har
digitaliseringen og internettet en stor og demokratisk betydning. Det samme kan DEFF få.
DEFF kan bidrage til, at alle, borgere som
virksomheder, får lige adgang til digitaliseret,
forskningsbaseret viden ved eksempelvis indkøb af videnslicenser og ved samarbejde med
lokale formidlingscentre (fx lokale erhvervsserviceenheder, folkebiblioteker m.fl.). Indsatsen vedrører særligt samarbejde med regionale vækstfora.
For at bidrage til sikring og yderligere udvikling af en innovativ kultur i hele landet vil følgende tiltag iværksættes:
37
Case:
det attraktive nordamerikanske marked. Virksomheden mødte imidlertid nogle meget
skrappe krav til mængden af de tilladte sporstoffer i deres produktion, nogle mængder der
krævede nye overflader i samtlige af virksomhedens rørføringer. Kim anbefalede en opdatering af den gennemprøvede ”Q”-løsning, som
DAM Solutions havde haft testet de sidste 4
år, og Kim lovede, at han ville igangsætte helt
nye målinger af dette materiales egenskaber.
Da testresultaterne blev fremlagt i 2008, viste
det sig imidlertid, at ”Q”-materialet ikke var
egnet, og Kim mistede ordren og næsten også
sin vigtigste kunde, som havde satset meget
på, at DAM Solutions kunne levere det lovede.
Forskning og viden til forbedret
produktion
Hos DAM Solutions A/S er der fokus på kundeønsker og kundetilfredshed. Direktør Kim Dam
Nordgaard er overbevist om, at det betaler sig
at overvåge, hvordan kunder anvender firmaets produkter, og han mener, at viden om
kundernes ønsker og behov skal imødekommes i fremtidige produktserier. Dam Solutions
A/S har 32 medarbejdere, primært i selve
produktionen samt i den vigtige salgsfunktion,
der i dag varetager en stor del af den direkte
kundekontakt. Kim Dam er ingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus, årgang 2002, og det
var i løbet af studieperioden, at han fik idéen
om at starte en produktion af fleksible overflader, der kan skræddersyes til brug i den industrielle fødevareproduktion. Kim er den eneste
fastansatte i virksomheden med en akademisk
baggrund.
Vanskeligt at følge med den lynhurtige teknologiske udvikling
Kim Dam Nordgaard tjekkede kort efter det
videnskabelige tidsskrift, som han abonnerer
på, og erfarede, at en ny overflademetode
faktisk så ud til at kunne løse netop det aktuelle problem. Kim fulgte op og erkendte, at
han måtte ud og købe licens til den nye metode for fortsat at være konkurrencedygtig. Kim
erfarede samtidig, at det ikke var muligt for
ham selv både at varetage kundeanalyser,
salgsfunktionen og samtidig vedligeholde virksomhedens teknologiske beredskab, selv om
han før havde ment, at det sidstnævnte var
oplagt i kraft af hans uddannelsesmæssige
baggrund. Det gik op for Kim, at udviklingshastigheden på hans eget felt overgik hans evne
til både at følge med og samtidig drive virksomhed. Det var dyre lærepenge.
Fejlslagne testresultater
DAM Solutions A/S har i dag en fornuftig omsætning og en god økonomi, men det var på
et tidspunkt lige ved at gå galt. Indtil for få år
siden var det Kim Dam selv, som stod for virksomhedens teknologiske udvikling, og han
gennemførte også selv kundeanalyserne. Det
var også Kim, som tog på besøg hos de vigtigste kunder for at høre om deres ønsker inden
for den overfladebehandling, hvor Kim mente,
at hans virksomhed var blandt de førende.
Som Kim argumenterede: ”Det styrker troværdigheden og goodwill, når det er direktøren selv, som kommer på besøg”. I 2007 var
Kim til møde hos en af de største kunder, som
netop havde igangsat et eksportfremstød på
Innovationsstøtte til forskningssamarbejde
En af virksomhedens medarbejdere gjorde en
dag Kim Dam opmærksom på en pressemeddelelse for en DEFF-analyse. Kim læste, at
analysen blandt andet afdækkede, at hver
38
så gik det pludselig stærkt. Et år senere var et
konsortium inden for overfladeteknologi oprettet. Konsortiet havde deltagelse af både forskere og studerende fra flere danske universiteter, nogle industrivirksomheder med DAM
Solutions A/S i spidsen samt fødevareindustriens brancheforening. Et nyt patent var på vej i
ansøgningsfasen, og DAM Solutions A/S havde
altid et sted mellem to og fire universitetsstuderende i cirkulation i virksomheden, travlt
beskæftiget med alt fra konkurrentanalyser til
test af overfladers resistens mod bakterier,
kemikalier og mekanisk tryk. Selv om Kim
Dam har en akademisk baggrund, er han fortsat forbløffet over, hvad de studerende betyder for både den interne dynamik og bundlinjen. Han er også forbløffet, over hvor billigt
han har fået højt kvalificeret arbejdskraft.
gang en gennemsnitlig virksomhed investerer
en krone i forsknings- og udviklingsaktiviteter,
betyder det en øget omsætning på 1,66 kr. og
dermed 66 øre mere på bundlinjen. Kim havde
som nævnt selv udført sin egen forskning i
overfladeteknik, af og til støttet af nogle venner fra studiet, men det var utroligt tidskrævende, og det var sjældent, at det nåede så
langt, at der kom entydige resultater, endsige
patentansøgninger ud af anstrengelserne. Kim
satsede derfor overvejende på at være hurtigt
ude hos kunderne og på løbende at tilføje små
produktforbedringer, men han erkendte nu, at
denne strategi ikke længere var brugbar. Der
skulle mere innovation ind i virksomheden,
men der var slet ikke økonomisk basis for at
fastansætte forskere, ikke mindst i lyset af
den mistede ordre. Kim kontaktede i stedet
det regionale væksthus, som han havde læst
samarbejdede med forskningsbiblioteker, og
som havde mulighed for at yde rådgivning til
mindre virksomheder i regionen. Kim var til et
par møder og erfarede, at erhvervskonsulenterne var virkeligt godt funderede og opdaterede, når det handlede om at finde frem til de
rigtige kontakter i videninstitutionerne. Med
hjælp fra erhvervskonsulenterne og et par
opringninger til universitetsbiblioteker fandt
Kim frem til en forsker ved Aalborg Universitet, som arbejdede på at forbedre den metode, som Kim netop havde købt licens til.
Forskningssamarbejde og studerende i praktik
DAM Solutions A/S fandt ud af, at forskeren
gerne ville medvirke til udviklingen af produkter og processer i samarbejde med en dansk
virksomhed. Han ville nemlig vældig gerne
teste nogle ting i industriel sammenhæng og
bringe nogle praktiske resultater ind i undervisningen og sin ph.d.-vejledning. Aftalen
blev, at forskeren fik en konsulentkontakt, og
39
DEFF kan initiere følgende tiltag:
 Styrke informationskompetencer i erhvervsfremmesystemet
 Fremme sammenhæng i erhvervsfremmesystemet
 Styrke innovation og effektivitet.
om ny forskning, formidling og arrangementer på de for regionen væsentlige strategiske områder - fx velfærdsteknologi
 Etablering af muligheder for, at erhvervsfremmekonsulenter kan bestille ’research
alerts’ og ’research briefs’ til vækstvirksomheder.
3.4.2 Styrkelse af informationskompetenBrugerundersøgelser og behovsafdækning hos
store forskningstunge virksomheder
DEFF ønsker her at søsætte følgende:
ce
Erhvervsfremmesystemet som målgruppe
Pilotprojekterne ӯget erhvervsorientering i
fag- og forskningsbibliotekerne I og II” har
vist, at en væsentlig brik i erhvervsfremmekonsulenternes arbejde er systematisk vidensøgning. Det kan handle om markedsinformationer, virksomhedsinformation og ikke mindst
specialiseret viden om en faglig problemstilling, som er afgørende for virksomhedens forretning.
 En afdækning af behovet for videnservice
hos større virksomheder med forskningsbaseret produktion eller service, der tidligere
havde egen biblioteks- og informationsservice. Gennem de senere år har en række af
disse virksomheder bortrationaliseret deres
informations- og serviceenheder, samtidig
med at nyansatte akademiske medarbejdere
ofte har et rudimentært kendskab til informationskilder og -værktøjer. Samlet set betyder dette, at virksomhederne har ufuldstændige kompetencer og videnressourcer
til rådighed, hvilket resulterer i et stort tidsforbrug hos fagmedarbejderne og risiko for
mindre kvalificerede resultater. En mulig
løsning kan være en model for outsourcing
af disse virksomheders videnservice til biblioteker, fx på abonnementsbasis.
Det drejer sig i særdeleshed om viden om
særlige satsninger i regionernes vækststrategier som fx cleantech eller velfærdsteknologi,
hvor væksthusene har en særlig forpligtelse til
at stimulere væksten ved at skabe netværk
blandt virksomheder og forskere. I dag baseres erhvervsfremmekonsulenternes arbejde
ofte på tilfældige søgninger på søgemaskiner
og henvisninger til eksperter, og henvisning til
rådgivere baseres oftere på erfaring og relationer end på overblik.
”Vi går tiggergang til forskere, der arbejder inden for vores felt og efterspørger publikationer efter en nøje udvælgelse på baggrund af abstracts fra
PubMed. Vi køber også kopier af enkelte artikler fra universitetsbiblioteket,
men udgiften løber hurtigt op.”
DEFF-tiltag:
 Kurser i informationssøgning og introduktion
til fag-, forsknings og uddannelsesbibliotekernes services rettet mod erhvervsfremmekonsulenterne
 Tematiske nyhedsbreve rettet mod erhvervsfremmekonsulenter og virksomheder
Eva Steiness, adm. direktør PHlogo
40
institutioner og organisationer med de samme
interesseområder og/eller problemstillinger.
Essensen af et sådant system er, at de udviklede services gør det muligt at ”date” med
personer, grupper eller virksomheder, som
ikke er brugere af DEFF-biblioteker, herunder
også de udenlandske af slagsen. ’Videndating’
er således en anvendelig fremgangsmåde til at
samle de mange enkeltstående tiltag som
matchmaking, studentervæksthuse og rådgivningsfunktioner, som alle sigter mod at sætte
virksomheder sammen med videnaktører.
3.4.3 Funktioner der understøtter sammenhæng i erhvervsfremmesystemet
Vidensbørser og -laboratorier
Det skal det undersøges, om der er behov for
etablering af fysiske samt virtuelle videns- og
udviklingsrum – videnlaboratorier - for forskere, svarende til det forelagte initiativ for studerende. Stadigt mere forskning og undervisning går på tværs af fag, institutioner og landegrænser. Med projektet ”Ressourceknudepunkter” skal et sådant system efterprøves.
Med etableringen af ressourceknudepunkter er
ambitionen at samle videnaktører inden for
afgrænsede faglige felter og skabe virtuelle,
dynamiske faglige ressourceknudepunkter.
DEFF vil her gøre følgende:
 Skabe samarbejde med universiteternes
projektbørser. Her tænkes i udvikling af en
digital videndating-service, som skaber kontakt mellem forskere, studerende, virksomheder, offentlige institutioner og organisationer med de samme interesseområder
og/eller problemstillinger.
Der lægges op til et samarbejde mellem forskning og erhvervsliv, hvor der skal udvikles et
web-baseret fagligt ressourceknudepunkt for
aktører fra videninstitutioner -distributører og
-konsumenter. Knudepunktet skal indeholde
en videndelings- og dialogfunktion, som kan
benyttes af aktørerne til at samle, dele og udvikle materialer og udveksle viden om et afgrænset, højt specialiseret fagligt emne.
DEFF på vækstguiden.dk
I november 2010 etablerede Erhvervs- og
Byggestyrelsen portalen vækstguiden.dk, som
samler tiltag og initiativer rettet mod virksomheder og iværksættere som fx støtteordninger,
rådgivere og netværk. For netop at udbrede
viden om DEFF-bibliotekernes services over
for virksomheder, bør DEFFs initiativer og tilbud fremgå i denne portal. Det bør også overvejes at give adgang til udvalgte databaser fra
portalen for ad den vej at øge tilgængeligheden af viden – ikke mindst i et regionalt perspektiv. På guiden kan der endvidere informeres om erhvervsfremmesystemets rolle i forhold til at etablere nyhedsservices, ’research
alerts’ og ’research briefs’.
DEFF ønsker her at iværksætte følgende tiltag:
 Det undersøges, om der er behov for etablering af fysiske samt virtuelle videns- og udviklingsrum – videnlaboratorier - for forskere og SMV’er
 Såfremt analysen påviser et behov, vil DEFF
støtte etableringen af yderligere videnlaboratorier.
Videndating
Der kan udbydes og tilbydes en digital ’videndatingservice’, som skaber kontakt mellem
forskere, studerende, virksomheder, offentlige
DEFF kan igangsætte følgende tiltag:
41
 Indgå i pilotprojekter med udvalgte folkebiblioteker om at styrke erhvervsservice i
samarbejde med universiteternes matchmaking-enheder og bibliotekerne
 Oprette samarbejde med innovation management virksomheder, som findes i forskerparkmiljøerne.
 Etablere samarbejde med vækstguiden.dk
om at integrere DEFF-bibliotekernes services på portalen
 Udvide adgangen til udvalgte databaser, så
de kan tilgås fra vækstguiden.dk.
Samarbejde med folkebibliotekerne om kommunal erhvervsservice
Det bliver stadig mere attraktivt for kommuner at have og kunne tiltrække videnintensive
og kreative virksomheder, uddannelsessteder
og borgere. DEFF har en klar funktion med at
understøtte samarbejde og dialog mellem disse grupper og derved løfte kommunens
vækstpotentiale og fremgang.
3.4.4 Styrkelse af innovation
Idea Management
’Idea management’ er struktureret og systematisk generering, indsamling og evaluering
af (nye) ideer. Formålet er at udvælge de innovative ideer, der har det største bundlinjepotentiale ved implementering. I et samfund
som det danske, hvor vi skal leve af ny viden,
vækst og innovation, er det afgørende at
komme først med disse ideer og at skabe det
rette miljø og vækstbetingelser for disse. Det
handler overordnet om at opnå struktur i innovation og om at etablere en fælles platform,
hvor man kan videndele og samarbejde om
idéudviklingen. Der eksisterer en række værktøjer inden for faget - både til idégenerering,
’crowd-sourcing’ og kollaboration - hvis fordringer til bibliotekariske kompetencer så som
systematik og videnhåndtering synes oplagte.
Folkebibliotekerne spiller en central rolle som
kommunalt mødested, som bør udnyttes over
for virksomhederne. I Lyngby-Taarbæk Kommune, som har et erklæret mål om at etablere
sig som videnkommune, er der fx igangsat et
udviklingsprojekt, som handler om at koble
den lokale erhvervsservice til folkebibliotekernes ydelser som bl.a. markedssøgninger og
virksomhedsoplysninger. I projektet indgår
også DTU Match, som har anlagt et brohoved
på folkebiblioteket med det formål at styrke
samarbejdet mellem universitetet, de lokale
virksomheder og erhvervsfremmeservicen.
DEFF-bibliotekerne kan indgå i lignende samarbejder for at udnytte potentialet i folkebiblioteket som ”visiterende” til fag- og forskningsbibliotekernes mere specialiserede ydelser over for både erhvervsfremmesystemet og
virksomhederne. Fag- og forskningsbibliotekernes personale kan her tænkes som en fast
integreret del af et lokalt erhvervsfremmeteam, hvor mange specialiserede fagligheder
komplementerer hinanden.
DEFF ønsker at:
”Danmark har både et fantastisk
forskningsmiljø og en særdeles stærk
iværksættertradition, så det er oplagt
at få de to elementer til at spille sammen, så iværksætterne kan få assistance til at blive vækstiværksættere.”
Adm. Direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv
42
DEFF kan her facilitere følgende tiltag:
 DEFF-bibliotekerne vil afsøge mulighederne
for at samarbejde med innovationsnetværk
og indgå i udvikling af innovationsagentordninger.
3.4.5 Effektivitet
Den danske innovationsindsats for vækstskabelse bygger i stor udstrækning på et effektivt
samspil mellem virksomheder og videninstitutioner. Virksomhedernes behov er forskellige,
afhængigt af branche, størrelse og kapacitet til
at udnytte viden, og der må derfor skabes
rammebetingelser og services tilpasset behovene. Forbedrede adgangsmuligheder til
forskningsresultater er nyttigt for virksomheder med muligheder for direkte udnyttelse af
denne viden. I andre tilfælde – især i forhold
til den store gruppe mindre produktionsvirksomheder – er det afgørende, at praksisnær
viden kan overføres i et samspil mellem relevante videninstitutioner, private og offentlige
rådgivere og andre formidlere, herunder biblioteker.
Forskerparksamarbejde og innovationsfremme
For at fremme videndeling og innovation er
det oplagt at optimere forskerparkernes samarbejde med innovationsmiljøerne. Forskerparkerne udlejer eksempelvis universitetsnære
lokaler til nye, videnstunge og innovative virksomheder, samt giver adgang til fx ITinfrastruktur, laboratorieudstyr og fælles servicefunktioner. En væsentlig forudsætning for
medlemmernes arbejde er nem adgang til licensbelagt, forskningsbaseret litteratur samt
struktureret søgning i relevante søgebaser. I
den forbindelse kan DEFF-Licenser og DEFFbibliotekerne gøre en væsentlig forskel og
komplettere det innovative miljø.
DEFFs aktiviteter med fokus på at afdække
mulighederne for fag,- forsknings- og uddannelsesbibliotekernes eventuelle nye rolle som
en del af det offentlige erhvervsfremmesystem
peger på, at bibliotekernes services og kompetencer kan øge værdien af det samlede systems støtte til især de mindre virksomheder.
DEFF vil arbejde videre med disse perspektiver, samtidig med at der med udgangspunkt i
behovene hos andre virksomhedsgrupper og
forskerparker arbejdes med modeller, der kan
tilgodese aftagerne.
DEFF undersøger herudover muligheder for at
byde ind med bibliotekernes viden og kompetencer i forbindelse med andre spilleres initiativer, fx vækstguiden.dk, folkebibliotekernes
rolle som kommunalt mødested, videninstitutionernes matchmaking-aktiviteter, innovationsmiljøer m.fl.
DEFF ønsker her at bidrage med følgende:
 DEFF etablerer et samarbejde med Foreningen Forskerparker og Innovationsmiljøer i
Danmark, FOIN14.
 Muligheden for udvikling af særlige nyhedsservices afdækkes. Disse services kan være
fx ’research alerts’, ’research briefs’ og informationssøgninger rettet mod virksomhederne i forskerparkerne
 DEFF virker for, at der for virksomheder i
forskerparker, herunder eksempelvis Biotech, Cleantech, videnservice og ITorienterede virksomheder, skaffes adgang til
udvalgte licenspakker eventuelt som forsøg.
14
Sammenslutningen FOIN repræsenterer ca. 470 højteknologiske, vidensba-
serede virksomheder og ca. 270 aktive porteføljeselskaber, som alle til en vis
grad har ovenstående behov
43
Væsentlige DEFF-indsatsområder vil være:
 Bidrage til et effektivt samspil med erhvervsfremmesystemet og forskerparker,
der kan styrke disses support til virksomhederne
 Tilvejebringelse af øgede informationskompetencer hos erhvervsfremmesystemet og
større virksomheder
 Samarbejdsaktiviteter med igangværende
initiativer, der understøtter opgaver ift. innovation og vækst.
44
4. SAMLET ØKONOMI
Strategiens indsatser kan implementeres for
en årlig finansiering på 185,4 mio. kr. Varetagelsen af DEFFs kerneopgaver og videreudviklingen af infrastrukturen til de nuværende
brugergrupper kan finansieres af DEFFs finanslovsbevilling samt bibliotekernes investeringer i projekter og licensbelagt videnskabelig
information. Indsatserne i forhold til at øge
adgangen til viden og til at udvikle tjenester til
støtte for innovation og erhvervsfremme vil
kræve en årlig ekstra finansiering på 14,4 mio.
kr.
I mio. kr.
Hovedindsatsområder
Adgang til viden
Eksisterende
midler årligt
Nye midler årligt
Eksisterende
midler i alt
(over 5 år)
Nye midler i alt
(over 5 år)
157
10
785
50
Undervisning
5
25
Forskere
5
25
SMV’er mv.
4
4,4
20
22
171
14,4
855
72
I alt
45
5. REFERENCE- OG KILDELISTE
 Bloch, Carter Walter og Marianna, Marino:
“Spillovers of public and business research
and their impact on productivity”. Aarhus:
Dansk Center for Forskningsanalyse, 2008
 DAMVAD og Center for Forskningsanalyse.
”Produktivitetseffekter af erhvervslivets
forskning, udvikling og innovation”. København: Rådet for Teknologi og Innovation
samt Forsknings- og Innovationsstyrelsen,
2010
 Graversen, Ebbe K. og Bloch, Carter W.:
”Additionality of public R&D funding in business R&D”. Aarhus: Dansk Center for Forskningsanalyse, 2008
 Graversen, Ebbe K. og Mark, Michael.
Forskning og udviklingsarbejdes påvirkning
af produktivitet og beskæftigelse. Aarhus:
Dansk Center for Forskningsanalyse, 2005
 Houghton, John: ”Access to Research and
Technical Information in Denmark”,
Forsknings- og Innovationsstyrelsen:
http://www.fi.dk/publikationer/2011/adgang
-til-forskningsresultater-og-tekniskinformation-i-danmark/, 2011
 Madsen, Peter G. H.: ”Danmarks produktivitet er gået i koma”, Momentum 2010
 Statsministeriet: ”Danmark styrket ud af
krisen”, Statsministeriet,
http://www.stm.dk/multimedia/Danmark_st
yrket_ud_af_krisen.pdf, 2009
 Økonomi- og Erhvervsministeriet:
http://www.oem.dk/resources/oem/static/p
ublikationer/html/vvilkaar/index.htm, 2002.
46