Job Profile Senior Adviser (N1) - Danida Somaliland

1
Hvad består CFS af?
Center for Specialinstitutioner består af fem højt specialiserede institutioner med hver deres særlige
profil og behandlingsmuligheder. Derudover er der tilknyttet et videnscenter, en koordinatorenhed og
et centralt visitationsudvalg. Centeret råder samlet over en række specialistfunktioner såsom psykiater,
psykolog, psykomotorisk behandler, læsevejleder, ART-vejleder, PALS-vejleder, diætist og særligt uddannet behandlingspersonale. Centerets fælles metodiske referenceramme er miljøterapi.
Institutionerne
Specialinstitutionen Solbakken – Adashøj
En skole-dagbehandlingsinstitution oprettet efter SEL. § 32,
med henvisning efter SEL. §52 stk. 3, nr. 1.
Solbakken-Adashøj er et skole-dagbehandlingstilbud for børn
med psykiske og psykiatriske vanskeligheder, hvor kombinationen af fortsat at bo hjemme og deltage i skole/dagbehandling på institution skønnes hensigtsmæssig.
Specialinstitutionerne Ertodeto, Villa Kokkedal og Tølløse
Døgninstitutioner oprettet efter SEL. § 67, og med henvisning
efter § 52 stk. 3, nr. 7. Med intern skole.
Specialinstitutionerne i CFS har som udgangspunkt den
samme målgruppe med hovedvægten på komplicerede socialpsykiatriske vanskeligheder. Dog arbejder institutionerne
med forskellige aldersgrupper, arbejdsmetoder og indsatsmuligheder. Alle tilbyder skoleundervisning – se nærmere herom
under beskrivelsen af den enkelte institution.
Specialinstitutionen Skodsborg
En døgninstitution med mulighed for skærmning, oprettet
efter SEL. § 66, nr. 6, jf. § 67 og 123b. Med mulighed for
undervisning på specialinstitutionen Ertodeto´s interne skole.
Institutionen arbejder med svært udadreagerende og selvskadende unge fra 12-18 (23 år).
2
En pædagogisk psykologisk
og socialpsykiatrisk fagstab
I CFS findes en socialpsykiatrisk videnscenterfunktion for
børn og unge. Videnscenteret har til formål at indsamle og
videreformidle viden om faglige centerrelaterede emner,
udvikle og monitorere indsatserne i CFS og bidrage til en
kvalitetssikring af behandlingsarbejdet. Koordinatorenheden
bestående af psykolog og psykiatriske sygeplejersker rådgiver
BFCK i komplicerede sager, hvor psykisk skrøbelighed og
psykiatriske vanskeligheder indgår i behandlingsovervejelserne.
Et centralt visitationsudvalg
Visitationsudvalget har ugentlige møder, hvor der dels drøftes
nye visitationshenvendelser, og dels drøftes igangværende
behandlingsforløb i centeret med henblik på justeringer osv.
I særligt komplicerede eller uafklarede børne- & ungesager,
har CFS mulighed for at søge ekstra ressourcer fra BFCK,
når visitationsudvalget har behandlet – og godkendt – begrundelsen for ansøgningen. CFS yder højt specialiseret behandlingsarbejde, som forudsætter at alle visitationer, udover
standardproceduren, bygger på relevant og aktuel psykologisk
og psykiatrisk udredning. Såfremt der ikke foreligger en udredning, skal dette forhold afklares i forbindelse med visitation.
Centerets institutioner samarbejder på tværs og kan i visse
tilfælde, i samarbejde med BFCK/rekvirenten, opgradere en
dagbehandlingsplads til en døgnplads eller omvendt.
specIalInstItutIon
solbakken-adasHØJ
Solbakken-Adashøj er en skole- og dagbehandlingsinstitution beliggende i en stor, smuk ejendom på Vesterbro med nem adgang fra både tog, bil, bus og cykel.
Institutionen ligger på en naturgrund med store åbne
udearealer med gode muligheder for forskellige former
for sport, leg og øvrige udendørsaktiviteter.
Pladser
Der er plads til 30 børn fordelt i 4 grupper med egen skolestue.
Målgruppe
Børn i aldersgruppen 6 – 13 år, der:
- kognitivt (begavelsesmæssigt) befinder sig på et niveau
indenfor eller tæt på normalområdet
- har psykisk skrøbelighed og/eller diagnoser som ADHD,
OCD, tilknytningsforstyrrelser, angst, depressive symptomer,
affektlabilitet og Tourettes Syndrom
- har en mild grad af autismespektrumforstyrrelser
(sekundære i forhold til det samlede symptombillede)
- er vokset op under vanskelige sociale vilkår, som bl.a.
har medført tilknytningsproblemer, der kan vise sig ved
psykisk skrøbelighed, adfærds- og selvværdsproblemer
- har behov for et længerevarende social- og specialpædagogisk tilbud både i skolen og i behandlingsarbejdet.
Arbejdsmetoder
Solbakken- Adashøj er bygget op om miljøterapeutiske principper, der danner baggrund for en struktureret og genkendelig hverdag for børnene. Viden fra psykodynamisk teori og
udviklingspsykologi bruges i en stor del af den behandling, der
foregår i hverdagen. Udover individuelt tilrettelagt behandling,
tilbydes samtaler og individuel legeterapi hos institutionens
psykologer. Herudover benyttes der viden fra den systemiske
teori bl.a. i et udvidet familiesamarbejde, hvor barnets forældre
og øvrige netværk inddrages løbende. I undervisningen er der
et særligt fokus på musik, bevægelse og natur. En af lærerne
på Solbakken-Adashøj er uddannet læsevejleder og specialist
på børns læseudvikling.
Udvidet familiesamarbejde
Solbakken-Adashøj inddrager barnets liv i familierne som en del
af den samlede behandlingsindsats. Forældrene har mulighed
for at blive tilknyttet det evidensbaserede, kompetenceudviklende forældretræningsprogram, PMTO (Parent Management Training, Oregon). Programmet retter sig imod familier
med børn, der har udadrettet problemadfærd. Formålet er, at
ændre familiens adfærdsmønstre gennem forældretræning, så
forældre og børn kan bryde negative samspilsformer.
PALS
Solbakken-Adashøj arbejder med PALS (Positiv Adfærd i
Læring og Samspil) - et evidensbaseret udviklingssystem, der
skal styrke børnenes faglige og sociale kompetencer.
ART
Solbakken-Adashøj arbejder med ART (Aggression Replacement
Training) - et evidensbaseret træningsprogram, der bygger på
adfærdsterapeutiske principper samt social læringsteori.
Priser
For aktuelle priser, kontakt Center for Specialinstitutioners
centrale visitation på tlf.: 5168 0033 eller mail:
specialinstitutioner@sof.kk.dk
Kontakt
Vil du vide mere om Solbakken-Adashøj kan du ringe
til institutionen på tlf. 3321 0064 eller til institutionsleder
Helle Eggers Poulsen på tlf. 2036 2240.
3
Foto: Thorsten Wilstrup
specIalInstItutIon
vIlla kokkedal
Villa Kokkedal er beliggende i nordsjælland i et naturskønt område, grænsende ud til Øresund. Bygningen
er gennemrenoveret i 2009, så lokalerne fremstår lyse,
velholdte og indbydende.
Pladser
Villa Kokkedal er normeret til 14 døgnpladser.
Der er mulighed for indskrivning til dagbehandling.
Skoletilbud
Villa Kokkedal har intern skole, og der er mulighed for dagskolepladser. Skolen er opdelt i tre klasser, og undervisningen
er differentieret til barnets niveau.
Målgruppe
Børn i aldersgruppen 5 - 14 år, der:
- begavelsesmæssigt er indenfor normalområdet, med
generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder.
- har svære psykiske og/eller psykiatriske vanskeligheder.
For eksempel ADHD, ADD, OCD, Tourettes Syndrom,
tilknytnings- og (begyndende) personlighedsforstyrrelser,
depression og angst.
- har en mild grad af autismespektrum-forstyrrelser jf.
Aspergers Syndrom og uspecificeret gennemgribende
udviklingsforstyrrelse (GUA).
- adfærdsmæssigt har sociale vanskeligheder og der enten
kan være enten indad- eller udadreagerende, selvskadende
og selvmordstruede.
Arbejdsmetoder og indsatsområder
· Trivsel, sundhed og omsorg med relationsarbejdet
som omdrejningspunkt.
4
· At støtte den personlige udvikling hos barnet.
· Opbygge barnets kompetencer til at indgå i sociale relationer.
· At understøtte barnets skolegang i et rummeligt læringsmiljø med fokus på barnets egne ressourcer.
· Aktiviteter tilrettelagt for at træne kompetencer individuelt og i gruppe.
· Fritidsaktiviteter tilpasset det enkelte barn.
· Forældreinddragelse.
· Løbende vurdering af indsatsernes effekt.
· Motivering og understøttelse af mestring og selvstændighed hos barnet.
PALS
Villa Kokkedal arbejder med PALS (Positiv Adfærd i Læring
og Samspil) - et evidensbaseret udviklingssystem, der skal
styrke børnenes faglige og sociale kompetencer.
ART
Villa Kokkedal arbejder med ART (Aggression Replacement
Training) - et evidensbaseret træningsprogram, der bygger
på adfærdsterapeutiske principper samt social læringsteori.
Priser
For aktuelle priser, kontakt Center for Specialinstitutioners
centrale visitation på tlf.: 5168 0033 eller på mail
specialinstitutioner@sof.kk.dk
Kontakt
Vil du vide mere om Villa Kokkedal kan du ringe til
institutionen på tlf. 4914 7029 eller til institutionsleder
Jens Nilsson på tlf. 2672 7029.
specIalInstItutIon
tØllØse
Tølløse har til huse i en stor ældre bygning med tilstødende huse i den midtsjællandske stationsby Tølløse.
Den interne skole er en selvstændig bygning lidt fra hovedafdelingen, og omkring alle bygningerne er der dejlige udearealer og haver med kaniner, legepladser samt
boldbaner og mulighed for forskellige sportsaktiviteter.
Indendørs har institutionen bl.a. bordtennisrum, fitnessrum, musiklokale og computercafé. Tølløse samarbejder
med lokale klubber og den lokale ungdomsskole.
Afdelinger
Der er 3 døgnafdelinger og 1 dagbehandlingsafdeling. Herudover er der Hybelafdelingen, der ligger i Emdrup i København, og som primært anvendes til udslusning af børn
og unge fra afdelingerne i Tølløse.
Pladser
Der er 25 døgnpladser fordelt på tre afdelinger, mulighed for
8 dagbehandlingspladser og 8 pladser på hybelafdelingen i
Emdrup (udslusning).
Skoletilbud
Tølløse har en intern skole, der underviser alle døgnelever
og de dagelever, der er indskrevet. Skoledagen er opdelt sådan, at den om formiddagen primært varetager den boglige
undervisning og om eftermiddagen de kreative fag. Der er
også mulighed for individuelt tilrettelagt undervisning. Folkeskolelovens fagrække følges, og der er mulighed for at tage
folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse. Fra 1. august 2013
kan Tølløse endvidere tilbyde 10. klasse.
Målgruppe
Børn/unge i aldersgruppen 10 - 18 år (med mulighed for
efterværn til det 23. år), der:
- kognitivt (begavelsesmæssigt) ligger på et basisniveau
indenfor normalområdet.
- har svære psykiske problemer – med diagnoser som ADHD,
OCD, Tourettes Syndrom, tilknytningsforstyrrelser og
begyndende personlighedsforstyrrelser.
- har autismespektrumforstyrrelser (gennemgribende udviklingsforstyrrelser; typisk Aspergers Syndrom) der er sekundære i
forhold til det samlede symptombillede. Særligt fokus på
dobbeltdiagnoser/ comorbide problematikker.
- adfærdsmæssigt har en meget ringe evne til at indgå
i tillidsbaserede relationer med andre mennesker. De unge
kan være selvskadende og selvmordstruede, og der kan
være tale om et mindre forbrug af alkohol eller illegale stoffer,
og/eller mindre kriminel aktivitet, der ses som en sekundær
følge af de psykiske vanskeligheder.
Arbejdsmetoder
Af Tølløses ca. 40 medarbejdere er flertallet socialpædagoger
med særlig viden om målgruppens vanskeligheder. Personalet
arbejder med en anerkendende og jeg-støttende miljøterapi i
en tydelig, forudsigelig struktur tilpasset målgruppen.
Målet med behandlingen er, at:
· styrke børnene og de unges identitet
· skabe de bedst tænkelige rammer og muligheder for at styrke
børnenes og de unges evner og interesser
· lære børnene/de unge at begå sig i sociale sammenhænge
· at lære børnene og de unge ansvarlighed.
PALS
Tølløse arbejder med PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) - et evidensbaseret udviklingssystem, der skal styrke
børnenes faglige og sociale kompetencer.
ART
Tølløse arbejder med ART (Aggression Replacement
Training) - et evidensbaseret træningsprogram, der bygger
på adfærdsterapeutiske principper samt social læringsteori.
Priser
For aktuelle priser, kontakt Center for Specialinstitutioners
centrale visitation på tlf.: 5168 0033 eller mail:
specialinstitutioner@sof.kk.dk
Kontakt
Vil du vide mere om Specialinstitution Tølløse kan du
ringe til institutionen på tlf. 5918 5172 og tale med enten
Forstander Thor Larsen eller Souschef Vinni Mortensen.
Fax 5918 6909 Mail post@tsit.dk
Hjemmeside specialinstitutiontollose.dk
5
specIalInstItutIon
ertodeto
Ertodeto er beliggende i Skodsborg og Nærum nord
for København. Hovedbygningen, to af afdelingerne
og den interne skole og STU er naturskønt beliggende i
Skodsborg omgivet af Dyrehaven mod nord og Øresund
mod syd. Afdelingen i Nærum er idyllisk placeret, tæt
på skov og sø i et skønt gammelt hus.
- har angst, depression, OCD og ADHD - der er
sekundært i forhold til det samlede symptombillede
- adfærdsmæssigt har vanskeligheder der kan vise sig ved
selvskadende adfærd, selvmordstrusler, affektlabilitet,
og brug af rusmidler, der ses som en følge af de unges
psykiske problematik (selvmedicinering).
Afdelinger
Ertodeto består af 3 afdelinger: Helenes Hjem og Kernehuset
i Skodsborg samt afdelingen Rundforbivej i Nærum, som er
et specialiseret tilbud til unge med spiseforstyrrelser.
Arbejdsmetoder
Ertodetos miljøterapeutiske arbejde suppleres og understøttes af støttende samtaler og individuel terapi ved Ertodetos
psykologer, medicinering samt en bred vifte af socialpædagogiske tiltag. Ertodetos behandlingsindsats foregår som udgangspunkt i forlængelse af og i samarbejde med en børne- og
ungdomspsykiatrisk indsats.
Pladser
18 døgnpladser fordelt på 3 afdelinger, hvoraf den ene afdeling er specialiseret i spiseforstyrrelser. Der er desuden
mulighed for 6 dagpladser.
Skoletilbud
Ertodeto har en intern skole (8.-10.klasse) med 12 pladser og
et STU- tilbud (Særligt Tilrettelagt Uddannelse), også med
12 pladser.
Målgruppe
Unge i aldersgruppen 13 – 18 år (med mulighed for
efterværn til det 23. år), der:
- kognitivt (begavelsesmæssigt) befinder sig på et basisniveau
indenfor normalområdet.
- har diagnoser som psykoser, skizofreni, bipolare lidelser,
spiseforstyrrelser og autismespektrum-forstyrrelser (hvor
den unge kan indgå i den institutionelle ramme).
6
Priser
For aktuelle priser, kontakt Center for Specialinstitutioners
centrale visitation på tlf. 5168 0033 eller mail
specialinstitutioner@sof.kk.dk
Kontakt
Vil du vide mere om Ertodeto kan du ringe til institutionen
på tlf. 4567 6770 eller til institutionsleder Lene Rørbech på
tlf. 2147 5475.
specIalafdelIng
skodsborg
Skodsborg afdeling er placeret på Skodsborg Strandvej,
i en skøn ældre ejendom i tre etager med en stor have
og direkte udsigt/adgang til Øresund.
Pladser
Der er i alt 7 døgnpladser på Skodsborg:
· 4 pladser i skærmede/delvist lukkede enheder. Her er
mulighed for skærmning af den unge i op til 14 dage ad
gangen, og den unge kan tilbageholdes i max 5 dage ad
gangen og max. tre gange om året.
· 3 flekspladser i åben enhed.
Skærmning
At der på Skodsborg er mulighed for at tilbageholde de unge
på skærmede afdelinger, betyder, at Forvaltningen kan sikre
en vis kontinuitet i anbringelsen. De skærmede miljøer tages
i brug, når den unge har særlig brug for ro eller er til fare for
sig selv eller andre, og når andre pædagogiske indsatser er
forsøgt uden effekt. Det er Børn og Unge-udvalget der træffer
afgørelse om tilbageholdelse, hvis det skønnes afgørende for
den socialpædagogiske behandling.
Skoletilbud
Undervisning foregår på Ertodetos interne skole på Aggershvile
allé cirka 2 km fra Skodsborg. Den interne skole finansieres af
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF). Taksten afhænger af
barnets eller den unges behov for specialundervisning. Dette
behov fastlægges af et fælles SOF-BUF visitationsudvalg med
baggrund i en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV).
Målgruppe
Børn/unge (og primært piger) i aldersgruppen 12 - 18 år
(med mulighed for efterværn til 23. år), der:
- har en voldsom udadreagerende og selvskadende adfærd
og i perioder kan være selvmordstruede.
- i perioder kan have behov for skærmning.
- har komplekse, psykiske og psykiatriske vanskeligheder,
såsom personlighedsforstyrrelser, psykiske udviklingsforstyrrelser, affektive lidelser og psykoser.
- kan have sidediagnoser som angst, depression og OCD.
- kognitivt ligger indenfor eller tæt på normalområdet.
Arbejdsmetoder
Den overordnede metodiske referenceramme for Skodsborgs
behandlingsarbejde er miljøterapi, som komplementeres af
støttende samtaler og medicinering. Behandlingen ligger i
forlængelse af ungdomspsykiatriens indsatser, og er i samarbejde med psykiatrien afmålt individuelt i forhold til den
enkelte unges behov og vanskeligheder.
Low Arousal
På Skodsborg arbejdes der endvidere specifikt med metoden
’Low Arousal’ - en kongruenspædagogisk metode. Metoden
beskriver strategier for indsatsen i det pædagogiske arbejde
med de unge før, under og efter en konfliktsituation. I alt
enkelthed går metoden grundlæggende ud på at skabe ro
omkring de unge i stressede og konfliktfyldte situationer.
Priser
For aktuelle priser kontakt Center for Specialinstitutioners
centrale visitation på tlf.: 5168 0033 eller mail:
specialinstitutioner@sof.kk.dk
Kontakt
Vil du vide mere om Specialafdelingen Skodsborg kan
du ringe til institutionen på tlf. 4580 3252 eller til projektleder
Majbritt Boye Mortier på tlf. 4044 9905.
7
Center for Specialinstitutioner
CFS
Behandlings- og specialundervisningstilbud for børn og unge med psykisk
skrøbelighed og psykiatriske vanskeligheder, der har brug for en specialiseret
og ofte længerevarende behandlingsindsats.
Kontakt
Centerstab tlf. 2146 5681
Mail sofkpcfs@sof.kk.dk
Hjemmeside
specialinstitutioner.dk (Ændres senere til specialinstitutioner.kk.dk)
Centervisitator tlf. 5168 0033
Mail specialinstitutioner@sof.kk.dk
Centerstabens adresse
Aggershøj
Aggersvej 7
2942 Skodsborg
Specialinstitutionerne
8
Solbakken-Adashøj
Gl. Carlsberg Vej 21
1799 København V
Tlf. 3321 0064
Ertodeto
Aggershvile Allé 1
2942 Skodsborg
Tlf. 4567 6770
Villa Kokkedal
Rungsted Strandvej 320A
2970 Hørsholm
Tlf. 4914 7029
SkodsborG
Skodsborg Strandvej 130
2942 Skodsborg
Tlf. 4044 9905
Tølløse
Kvarmløsevej 20
4340 Tølløse
Tlf. 5918 5172