1. No category

CENTERSTRATEGI
2014 – 2015
1
CENTERSTRATEGI FOR
CENTER FOR SOCIALPÆDAGOGIK
OG PSYKIATRI 2014 –2015
2
INDHOLD
Indledning4
Organisationsdiagram5
Dagbehandlingsinstitutionen Solbakken
6
Specialinstitutionen Skodsborg9
Specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde
12
Specialinstitutionen Tølløse15
Behandlingshjemmet Villa Kokkedal
17
Den Faglige enhed19
Centrets værdiggrundlag21
Centrets vision 21
Centrets mission21
Centrets overordnede mål
21
Centrets faglige mål:22
Centrets organisatoriske mål
23
Opfølgning og evaluering23
Plan for opfølgning på centerstrategiplanen
23
3
INDLEDNING
Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP)
består af 5 specialiserede institutioner med
hver deres særlige profil og behandlingsmuligheder. Centret rummer desuden en faglig
enhed for børn og unge, fælles administration
og et centralt visitationsudvalg. Centret tilbyder
individuelt tilrettelagte forløb på de enkelte
institutioner eller som et samarbejde mellem
flere institutioner eller tilbud.
og psykiatriske behandlingsbehov. De fleste
børn og unge har været eller er i kontakt
med, Børne- og Ungdomspsykiatrien.
Følgende institutioner er en del af centret:
Skole- og dagbehandlingstilbuddet Solbakken, Specialinstitutionen Skodsborg, Specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde
(JMM), Specialinstitutionen Tølløse og Villa
Kokkedal. Hertil kommer det nyåbnede ambulante tilbud til unge med spise-forstyrrelser og deres familier; ROBUS, Rådgivnings
og behandlingsenheden for unge med spiseforstyrrelser.
I flere af centrets institutioner er der en intern skole. Skoletilbuddene lever op til kravene i Folkeskoleloven, og alle elever skal i
udgangspunktet afslutte 9. klasse med afgangsprøverne. Fokus i undervisningen rettes især på elevernes læsekompetencer og
matematiske færdigheder. Der udarbejdes
elevplaner og foretages læsetestning minimum 1 gang. Der er også tilknyttet læsevejledere til alle centrets skoletilbud.
Den faglige enhed for børn og unge består af
Koordinatorenheden (som blandt andet udfører VISO-opgaver), et tværsektorielt projekt
med Børne- og unge psykiatrien samt ROBUS.
Centret samarbejder med skoleforvaltningerne
i beliggenhedskommunerne og med Børne- og
Ungdomsforvaltningen i København (BUF)
om børnenes og de unges skolegang og uddannelse. Alle børn og unge udsluses til lokalområdets skoler og uddannelsestilbud, når og hvis de
bliver vurderet til at være parate til dette.
Centrets målgruppe er børn og unge i aldersgruppen 5-18+ med sociale, psykologiske
I centret er der en række specialister, blandt
andet psykiatere, psykologer, psykomotoriske
terapeuter, ART- trænere, PALS-vejledere,
diætister og særligt uddannet pædagogisk
behandlingspersonale.
HVORDAN ER STRATEGIEN BLEVET TIL?
•
•
•
•
•
•
•
•
4
Forandringsteori workshop i centerledelsen i maj 2013
Temadag med centerstab og hele ledelsen i CSP (dvs. centerchef, institutionsledere og afdelingsledere) i september 2013
Drøftelse på AfdelingsMED i oktober 2013
Drøftelse på LokalMED på de enkelte institutioner/stab
november-januar 2013-2014
Strategilederseminar med hele DUB området februar 2014
Temadag for fagpersoner og ledelsen marts 2014
Godkendelse på AfdelingsMED april 2014
Opfølgning – form besluttes på afdelingsMED
Indenfor rammerne af samtlige tilbud arbejdes der målrettet på, at børnene og de
unge i deres dagligdag inkluderes i aktiviteter
indenfor normalområdet. Udover skolegang
er det aktiviteter i de lokale fritids- og sportsklubber.
Et fokusområde for CSP er at prioritere det
sundhedsfaglige arbejde, både overordnet og
lokalt på institutionerne. Vi tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens krav på området,
og har i samarbejde med DUB udarbejdet de
instrukser der skal følges på de enkelte insti-
tutioner. Et vigtigt fokus er i den forbindelse
klarhed i forhold til ansvar og kompetencer
på de enkelte institutioner og i forhold til den
enkelte medarbejder. Derudover udarbejdes
og implementeres instrukser i forhold til at
få dokumenteret alle de sundhedsfaglige fokusområder korrekt. I forhold til dokumentation skal alle institutioner implementere
medicinmodulet i CSC samt arbejde med en
revideret udviklingsplan og sundhedsfaglige
fokusområder, hvor de sundhedsfaglige krav
fra Sundhedsstyrelsen er implementeret inden 2015.
ORGANISATIONSDIAGRAM
TØLLØSE
VILLA
KOKKEDAL
SOLBAKKEN
CENTERLEDELSEN
CENTERADMINISTRATION
ROBUS
KOORDINATORENHEDEN
DET TVÆRSEKTORIELLE
PROJEKT
SKODSBORG
JACOB
MICHAELSENS
MINDE
Læs mere her: www. csp.kk .dk
5
DAGBEHANDLINGSINSTITUTIONEN SOLBAKKEN
Vores vision er at støtte op om hvert enkelt
barns fremtid:
• Vi danner og uddanner hver t enkelt barn
ved at skabe de bedste rammer for faglig og
social udvikling.
• Vi sk aber lær ing er kendelser gennem
sansning og oplevelse ved at bruge bevægelse, musik og natur i læringsrummet og
med afsæt i vidensbaserede metoder.
• Vi har fokus på den fælles indsats på tværs af
faggrupper og samarbejdspartnere.
• Vi arbejder tæt sammen med barnets familie
for at understøtte barnets udvikling.
Solbakken er en skole- og dagbehandlingsinstitution beliggende i en stor og smuk ejendom,
centralt beliggende på Vesterbro i København.
Institutionen ligger på en skøn naturgrund med
gode muligheder for leg og udendørsaktiviteter.
På Solbakken lægger vi vægt på, at barnet trives
og udnytter sine potentialer. Vi arbejder på at
bringe barnet videre i sin udvikling og gøre det
mere robust og parat til indlæring og samvær.
I behandlingsarbejdet tager vi udgangspunkt
i et helhedssyn, hvor fokus ligger på det enkelte barns personlige udvikling, sociale
kompetencer, skolegang og trivsel i familien.
6
PLADSER
På Solbakken er der plads til 30 børn fordelt
på 4 afdelinger.
MÅLGRUPPE
Solbakkens målgruppe er børn i aldersgruppen 6 – 16 år som:
• Kognitivt (begavelsesmæssigt) befinder sig
på et niveau inden for eller tæt på normalområdet.
• Har sociale og følelsesmæssige vanskeligheder,
der kan vise sig ved udadreagerende adfærd
og store udfordringer med at fungere i fællesskaber.
• Er psykisk skrøbelige. Skrøbeligheden kan
blandt andet vise sig ved angst, depressive
symptomer, følelsesmæssige udsving og selvværdsproblemer.
• Kan være diagnosticeret med fx ADHD,
ADD, OCD, Tourettes syndrom, tilknytningsforstyrrelse, eller forstyrrelser inden for
autismespektret.
• Har behov for et intensivt, fleksibelt og individuelt tilrettelagt socialpædagogisk behandlingstilbud samt vidtgående specialundervisning.
SKOLE
Skoledelen på Solbakken opfylder Folkeskoleloven og tilbyder undervisning i hele
fagrækken fra 0. til 9. kl. Eleverne modtager undervisning, svarende til det kommunalt udmeldte minimumstimetal. Der er
generelt tale om vidtgående specialundervisning, der varetages af speciallærere med stor
teoretisk og praktisk erfaring indenfor området.
I undervisningen deltager også socialpædagoger
i den understøttende undervisning. Solbakkens
skole er en aktiv skole med plads til mange
forskellige former for undervisning og har et
særligt fokus på musik, bevægelse og natur.
Samtidig arbejder lærerne meget struktureret i forhold til at skabe forudsigelighed
og genkendelighed, tydelighed og tryghed i
børnenes skoledag. I klasserne er der fokus
på at tilgodese det enkelte barns særlige behov f.eks. mht. indretning og individuelle
undervisningsforløb.
Til hver afdeling er der tilknyttet et tværfagligt team af speciallærere og socialpædagoger, der varetager skoledelen og den socialpædagogiske behandling. Derudover består
personalet af psykologer, socialrådgivere,
en psykiatrisk konsulent og et serviceteam,
samt en ledelse bestående af institutionsleder, pædagogisk afdelingsleder og skoleafdelingsleder. Solbakken har desuden en
uddannet læsevejleder, som er specialist i
børns læseudvikling.
målrettede socialpædagogiske aktiviteter
- både på Solbakken og i nærmiljøet med
henblik på at styrke børnenes kompetencer,
og for at arbejde med deres vanskeligheder.
Herudover anvendes viden fra den systemiske teori, blandt andet i det udvidede familiesamarbejde, hvor barnets forældre og øvrige
netværk løbende inddrages.
Vi skræddersyr behandlingen til hvert enkelt
barn og evaluerer behandlingen samt barnets
mål løbende. Vi har fokus på at arbejde med
barnets ressourcer, så barnet opbygger en
tro på sig selv og sit værd. I hverdagen samarbejder lærere, pædagoger og psykologer
med at implementere behandlingsmetoderne
i praksis.
UDVIDET FAMILIESAMARBEJDE
På Solbakken lægges der stor vægt på et tæt
og dialogbaseret samarbejde med børnenes
forældre, og andre vigtige personer i barnets
liv. Det har stor betydning for barnets positive udvikling, at det oplever et godt samarbejde mellem forældrene og Solbakken,
ligesom et godt kendskab til hele barnets liv
er vigtig for vores forståelse af barnets situation, og tilrettelæggelse af den mest optimale
behandling. Vi har derfor jævnligt kontakt
med forældrene enten via møder eller telefonsamtaler. Vores arbejde med familierne er
en del af den samlede behandlingsindsats, og
forældrene er derfor vigtige samarbejdspartnere i behandlingen.
BEHANDLING/METODER
Solbakken er bygget op om miljøterapeutiske principper, der danner baggrund for
en struktureret, forudsigelig og genkendelig
hverdag for børnene. Børnene er fordelt i
aldersgrupper med faste, tydelige, professionelle og nærværende voksne, der arbejder
aktivt med relationsdannelse. Denne tilgang
giver det enkelte barn optimale betingelser
for at arbejde med sine ressourcer og vanskeligheder i forhold til faglig indlæring og
sociale færdigheder. Viden fra den psykodynamiske teori og udviklingspsykologien bruges i
en stor del af den daglige behandling, blandt
andet til vurdering af nærmeste udviklingszone, og hvilke udviklingstrin barnet skal igennem for at kunne tilegne sig en bestemt kompetence. Med baggrund i dette planlægges
PALS
Solbakken arbejder med PALS (Positiv
Adfærd i Læring og Samspil) som er et evidensbaseret udviklingssystem, der styrker
børnenes faglige og sociale kompetencer.
Tilgangen til børnene er positivt anerkendende og belønnende. Med PALS arbejdes
der med tydelige forventninger til børnenes
adfærd i forskellige kontekster. Alle voksne
på institutionen har overordnet den samme
tilgang til børnene, hvilket skaber tryghed og
et positivt læringsmiljø for børnene.
ART
Solbakken arbejder med ART (Aggression
Replacement Training), som er et evidensbaseret træningsprogram, der bygger på kog-
7
nitive adfærdsterapeutiske principper samt
sociale læringsteorier. Solbakken har tre uddannede ART-trænere, der løbende varetager
ART-træningen med 6-8 børn i to ugentlige
lektioner over et 10 ugers forløb. Igennem
ART-træningen indøver børnene udvalgte
sociale færdigheder og vredeskontrol, og der
skabes mere modne, moralske og sociale værdier hos det enkelte barn.
INDIVIDUEL TERAPI
Individuel samtale- eller legeterapi er et vigtigt element i behandlingsarbejdet på Solbakken. For nogle børn er det et afgørende
fundament for udvikling og indlæring. I
terapien arbejdes med traumer, kriser og
udviklingstemaer, som f.eks. svigt, sorg og
vrede, samt det at føle sig forkert og alene.
Nogle børn har stor gavn af samtaler, hvor
problemet fx eksternaliseres, mens andre
børn fx har følelsesmæssige vanskeligheder,
der bedst udtrykkes i leg.
Legeterapi foregår i en tryg ramme med en
psykolog, og giver barnet mulighed for at
gennemlege temaer barnet kæmper med.
Det giver mulighed for at ændre fastlåste
reaktionsmønstre, så barnet får genskabt fokus på egne behov og kan udvikle en øget
mentaliseringsevne.
Forløbene varer fra et halvt til to år afhængigt af barnets problematik. Forældrene orienteres løbende om forløbet, og inddrages
når det er hensigtsmæssigt.
MÅL FOR SOLBAKKEN 2014 – 2015:
•
•
•
•
•
•
•
8
Uddannelse i den løsningsfokuserede tilgang
Frokostordning for børnene
Implementering af skoleloop-forløb
Samarbejde med lokal folkeskole
Konsolidering af ledergruppe – institutionsleder, pædagogisk
afdelingsleder og skoleafdelingsleder
Implementering af psykologernes nye rolle i forhold til
behandlingen og kvalitetssikringen heraf
Implementering af den nye skolereform
SPECIALINSTITUTIONEN
SKODSBORG
Institutionen Skodsborg er placeret på Skodsborg
Strandvej i en skøn ældre ejendom i tre etager
med en stor have og direkte udsigt og adgang
til Øresund.
PLADSER
Der er 6 døgnpladser på Skodsborg; 3
skærmede og 3 almindelige døgnpladser.
Der er mulighed for at lave skræddersyede
forløb på institutionen og/eller i samarbejde med andre tilbud.
På de skærmede pladser kan den unge
skærmes i max 5 dage ad gangen og max
30 dage på et helt år ( Læs mere i serviceloven §123 stk. b). Når en ung skærmes,
har en ung adgang til sit værelse, badeværelse
og egen stue. Den unge skærmes, når den
unge har særlig brug for ro eller er til fare
for sig selv og/eller andre, og når andre pædagogiske indsatser er forsøgt uden effekt.
Det er Børne- og Unge-udvalget, der træffer
afgørelse om skærmning.
MÅLGRUPPE
Børn/unge (og primært piger) i aldersgruppen 12 – 17 + år med mulighed for efterværn
eller indskrivning en §107 plads. Målgruppen
er unge som:
• Har en ekstrem udadreagerende og selvskadende adfærd og i perioder kan være
selvmordstruede
• I perioder kan have behov for skærmning
• Har komplekse psykiske og psykiatriske
vanskeligheder, såsom personlighedsforstyrrelser, psykiske udviklingsforstyrrelser, affektive lidelser og psykoser
• Kan have sidediagnoser som angs t og
depression.
• Kognitivt befinder sig indenfor eller tæt
på normalområdet
• Der kan i særlige tilfælde indskrives unge
på særlige vilkår, efter aftale med BFCK og
myndighedskommune; såkaldte projek tanbringelser.
SKOLETILBUD
Skodsborg samarbejder med den unges skoletilbud og støtter op om den unges skole og
uddannelse.
Der er mulighed for, at den unge indskrives på
den interne skole på Jacob Michaelsens Minde
cirka 2 km fra institutionen Skodsborg. Den
interne skole finansieres af Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF). Taksten afhænger
af barnets eller den unges behov for specialundervisning. Dette behov fastlægges af et fælles
SOF-BUF visitationsudvalg med baggrund i
en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV).
Skodsborg og den interne skole arbejder tæt
sammen med PPR og UU i Rudersdal Kommune om de unges skolegang, uddannelsesplaner og uddannelsesmuligheder.
METODER
Den overordnede metodiske referenceramme for Skodsborgs behandlingsarbejde er
miljøterapi med en fast dag- og ugestruktur.
Ligeledes indgår de enkelte unges aktiviteter
– herunder skolegang og fritidsinteresser i den indarbejdede struktur.
Da stort set alle de indskrevne unge er i kontakt med psykiatrien, indgår medicinering,
støttende samtaler og evt. psykoterapi i den
unges aktivitetsplan, ligesom der for hele un-
9
gegruppen afholdes ugentlige ”ungemøder”
med ledelsen, der som udgangspunkt er de
unges møde.
Behandlingsarbejdet er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den enkelte unges
og familiens/netværkets særlige behov og
særlige vanskeligheder. Dette arbejde foregår med udgangspunkt i en psykodynamisk
forståelse med vægt på arbejdet med relationsdannelse, inddragelse af den unges egne
tanker og ønsker, samt perspektivering af
årsagerne til at den unge er på Skodsborg,
og hvilke udviklingsperspektiver og mål, der
arbejdes hen imod.
KONGRUENSPÆDAGOGISK METODE
(KP-METODEN):
KP-metoden er en evidensbaseret metode.
Udgangspunktet i metoden er, at der til en
given ”psykologisk tilstand” hos en ung er
et pædagogisk ”modsvar”. Dette ”modsvar”
har dybest set til hensigt at neutralisere den
unges problematiske situation, således at en
mere konstruktiv dialog kan udvikles. Kort
sagt går metoden ud på at skabe ro omkring
de unge i stressede og konfliktfyldte situationer.
PERSONALE OG KOMPETENCER
Institutionens personale består af erfarne
socialpædagoger, sygeplejerske med erfaring
fra psykiatrien, socialrådgiver, psykiatrisk
speciallægekonsulent samt psykologer.
Skodsborg indgår i et løbende formaliseret
samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden, ligesom der
pågår et samarbejde med 7 institutioner omkring udviklingen af KP-metoden. Endelig
indgår Skodsborg i evalueringen af de nye
bestemmelser i Magtanvendelsesbekendtgørelsen omkring Skærmningsmuligheden, idet
Skodsborg er den første institution i Danmark, der er omfattet af denne nye mulighed.
Skodsborg har et tæt samarbejde med politi,
psykiatriske afsnit i BUC og Skoleforvaltningen i Rudersdal Kommune.
MÅL FOR SKODSBORG 2014 – 2015:
•
•
•
•
•
95% belægning på de skærmede pladser og de almindelige døgnpladser
Tiltag for styrkelse af arbejdsmiljø igangsat
Systematisk samarbejde med psykiatrien om de anbragte unge via fast samarbejde med BUC og centrets tværsektorielle projekt
Løbende opkvalificering af metoder og viden om psykiatri
Metodeudvikling i forhold til arbejdet med projektanbringelser – dvs. anbringelse af en unge med helt særlige forhold, hvor der skal etableres et højt specialiseret og individuelt behandlingstilbud.
SUNDHEDSFAGLIGE MÅL:
• Kompetencebeskrive og vurdere de sundhedsfaglige opgaver
og uddanne medarbejderne i de nye arbejdsgange
• Implementere de sundhedsfaglige instrukser
• Udfylde nye formularer og udviklingsplaner i CSC social.
10
SPECIALINSTITUTIONEN
JACOB MICHAELSENS MINDE
Jacob Michaelsens Minde (JMM) ligger i Skodsborg
nord for København. JMM er naturskønt beliggende
i Skodsborg, omgivet af Dyrehaven mod nord og
Øresund mod syd.
Institutionen består af 2 boafdelinger – Helenes
Hjem og Kernehuset.
PLADSER
På JMM er der 14 døgnpladser fordelt på
2 afdelinger, samt mulighed for 6 dagbehandlingspladser. Der er mulighed for at
lave skræddersyede forløb på institutionen
og/eller i samarbejde med andre tilbud.
SKOLETILBUD
JMM har en intern skole (8.-10.klasse) med
12 pladser og et STU- tilbud, en særligt tilrettelagt uddannelse også med 12 pladser.
Skolens arbejde er individuelt tilrettelagt og i
tæt samarbejde med resten af JMMs indsats.
Her arbejdes med udgangspunkt i den unges
tidligere skoleerfaringer, læringsstile, faglige
niveauer og undervisningsmiljøer mv.
JMM vægter skolen og den unges faglige
læring højt
MÅLGRUPPE
Unge i aldersgruppen 13 – 17+ år med
mulighed for efterværn eller indskrivning
en §107 plads, der:
• Kognitivt (begavelsesmæssigt) befinder sig
indenfor eller tæt på normalområdet.
• Ofte har komplekse og alvorlige psykiske lidelser såsom psykoser, skizofreni, bipolare
lidelser, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og autismespektrum-forstyrrelser.
• Har angst, depression, OCD og ADHD - der
er sekundært i forhold til det samlede symptombillede.
• Adfærdsmæssigt har vanskeligheder, der kan
vise sig ved selvskadende adfærd, selvmordstrusler, affektlabilitet og brug af rusmidler,
der ses som en sekundær følge af de psykiske
vanskeligheder (selvmedicinering).
METODER
JMM arbejder med udgangspunkt i individuelt tilrettelagt og tværfaglig miljøterapi. Indsatsen dækker således en koordineret indsats
målrettet den enkelte unges særlige problemstillinger og ressourcer. Der anvendes her
psykiatriske, psykologiske, socialpædagogiske,
ADL træning, social faglige og sundhedsfaglige forståelser, målsætninger og tilgange.
Derudover er det på institutionen muligt at indgå i individuelle psykologfaglige samtaleforløb,
11
modtage psykomotoriske trænings og behandlingsforløb, modtage psykiatrisk tilsyn
og misbrugssamtaler, indgå i familiesamtaler
og psykoedukation og endelig modtage individuelle motionsprogrammer og diæter.
Derudover varetager institutionen en række
af praktiske opgaver som transport, indkøb,
frisørbesøg, lægebesøg mv.
Al arbejde på JMM sker i tæt samarbejde
med forældre, anbringende sagsbehandler
og børne og Ungdomspsykiatrien.
Under et ophold på JMM er det muligt at
deltage i mange aktiviteter uden for JMM.
Det være sig fritidsjob, klubliv, skole og gymnasiegang, besøge venner mv. Gæster er også
velkomne på JMM efter aftale.
JMM arbejder med det sigte at:
• Lindre og behandle den unges lidelse
og symptomer.
• Etablere en meningsfuld hverdag, der rummer
fokus og håb for fremtiden
• Sikre den unges fysiske sundhed og helbred
• Bidr age med tr æning af hverdagslivskompetencer til en kommende voksentilværelse
12
• Fastholde den unges relationer til forældre og
netværk udenfor JMM
• At bibringe den unge skolefaglige kundskaber
og færdiggørelse af folkeskolens afgangseksamen.
KOMPETENCER
Institutionens personale består af: socialpædagoger, psykiatriske sygeplejersker,
speciallærere, en psykomotorisk terapeut,
en psykolog, socialrådgivere, en psykiatrisk
konsulent, to tekniske servicemedarbejdere
og en køkkenansvarlig.
På afdelingen Helenes Hjem, findes der
blandt det behandlende personale kompetencer indenfor behandling af spiseforstyrrelser. Derudover kan Helenes Hjem trække
på ressourcer fra ROBUS. Det er derfor også
muligt at indskrive unge med vanskeligheder
indenfor det spiseforstyrrende område, på
denne afdeling.
JMM har et tæt samarbejde med politi, psykiatriske afsnit i BUC og Skoleforvaltningen
i Rudersdal Kommune.
MÅL FOR JMM 2014 – 2015:
•
•
•
•
•
•
•
85 % belægning
Stabil økonomi (drift og løn)
Implementering af vidensbaserede metoder. Herunder Kognitiv
behandling, den motiverende samtale og Minvej.
Systematisk samarbejde med psykiatrien via faste samarbejdsmøde
og centrets tværsektorielle projekt
Udvikling og implementering af systematisk forældresamarbejde i alle sager
Varetagelse af fleksible løsninger og forløb
Konsolidering af Skolereformen
SUNDHEDSFAGLIGE MÅL:
• Kompetencebeskrive og Koordinere de sundhedsfaglige indsatser
og ensrette arbejdsgangene omkring de sundhedsfaglige forhold på
institutionen herunder medicinhåndteringsprocesserne og særligt
p.n. ordinationer
• Implementere de sundhedsfaglige instrukser
• Udfylde nye formularer og udviklingsplaner i CSC social.
13
SPECIALINSTITUTIONEN
TØLLØSE
MÅLGRUPPE
Børn/unge i aldersgruppen 10 - 18 år (med
mulighed for efterværn til det 23. år), der:
• Børn og unge med svære psykiske problematikker.
• Diagnoser som f.eks; ADHD, OCD,
Tourettes syndrom, personlighedsforstyrrelse, psykose, skizofreni, gennemgribende psykiske udviklingsforstyrrelser
(typisk Aspergers syndrom).
• Spiseforstyrrelser (det sekundære i forhold til det samlede symptombillede).
• Desuden er comorbide problematikker
noget, vi har særligt fokus på og som vi
har mange års erfaring med.
Tølløse har til huse i en stor ældre bygning med tilstødende huse i den midtsjællandske stationsby Tølløse.
Institutionen har en intern skole, placeret som en
selvstændig bygning lidt fra hovedafdelingen.Omkring
alle bygningerne er der dejlige udearealer, haver,
legepladser, boldbaner samt mulighed for forskellige
sportsaktiviteter.
Indendørs har institutionen bl.a. bordtennisrum, fitnessrum og musiklokale. Tølløse samarbejder med
lokale klubber og den lokale ungdomsskole.
SKOLETILBUD
Tølløse har en intern skole, der underviser alle
døgnelever og nogle dagelever. Skoledagen er
opdelt sådan, at den om formiddagen primært
varetager den boglige undervisning og om eftermiddagen de kreative fag. Der er også mulighed for individuelt tilrettelagt undervisning.
Folkeskolelovens fagrække følges, og der er
mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve
efter 9. eller 10. klasse.
PLADSER
Der er 17 døgnpladser fordelt på to afdelinger,
mulighed for 8 dagbehandlingspladser og 8
pladser på hybelafdelingen i Emdrup. Der er
mulighed for individuelt tilrettelagte forløb
for de unge og familierne på institutionen i
samarbejde med andre tilbud.
AFDELINGER
Der er 2 døgnafdelinger og 1 dagbehandlingsafdeling. Herudover er der Hybelafdelingen, der ligger i Emdrup i København,
og som primært anvendes til udslusning
af børn og unge fra afdelingerne i Tølløse.
14
BEHANDLING/METODER
Af Tølløses ca. 40 medarbejdere er flertallet
socialpædagoger med særlig viden om målgruppens vanskeligheder. Personalet arbejder
med en anerkendende og jeg-støttende miljøterapi i en tydelig, forudsigelig struktur tilpasset
målgruppen.
Der vil altid være en individuel behandlingsmæssig tilpasning i forhold til det enkelte barn/
unge og familien.
PALS
Tølløse arbejder med PALS (Positiv Adfærd i
Læring og Samspil) som er et evidensbaseret
udviklingssystem, der styrker børnenes faglige
og sociale kompetencer. Tilgangen til børnene
er positiv anerkendende og belønnende. Med
PALS arbejdes der med tydelige forventninger
til børnenes adfærd i forskellige kontekster.
Alle voksne på institutionen har overordnet
den samme tilgang til børnene, hvilket skaber
tryghed og et positivt læringsmiljø for børnene.
ART
Tølløse arbejder med ART (Aggression Replacement Training) - et evidensbaseret træningsprogram, der bygger på kognitive adfærdstera-
peutiske principper, samt social læringsteori.
Vi er ved at uddanne 6 ART-trænere. Igennem
ART-træningen indøver børnene udvalgte sociale færdigheder og vredeskontrol og der skabes mere modne, moralske og sociale værdier
hos det enkelte barn.
KOMPETENCER
Institutionens personale består af: socialpædagoger, lærere, psykologisk konsulent, socialrådgiver, psykiatrisk konsulent og et serviceteam.
Vi samarbejder med Kompetencecenter i Holbæk kommune ved Psykolog Lise Rasmussen.
MÅL FOR TØLLØSE I 2014 – 2015:
•
•
•
•
•
Implementering af PALS, implementering af PALS på døgnafdelingerne
Implementering af ART, herunder færdiggørelse af ART træneruddannelsen for personalet
Videreudvikling af skolens tilbud til eleverne og implementering af den
nye folkeskolereform
Videreudvikling af institutionen med baggrund i den nye struktur
Organiseringen af Hyblerne i forhold til Specialinstitutionen Tølløse
SUNDHEDSFAGLIGE MÅL:
• Etablere nye arbejdsgange for medicinhåndtering herunder indførsel
af nye skemaer.
• Kompetencebeskrive og vurdere de sundhedsfaglige opgaver og
uddanne medarbejderne i de nye arbejdsgange
• Implementere de sundhedsfaglige instrukser
• Implementere og undervise medarbejderne i CSC social
• Udfylde nye formularer og udviklingsplaner i CSC social
15
BEHANDLINGSHJEMMET
VILLA KOKKEDAL
Villa Kokkedal er beliggende i Nordsjælland i et naturskønt område, grænsende ud til Øresund. Bygningen er gennemrenoveret i 2009, så lokalerne
fremstår lyse, velholdte og indbydende.
PLADSER
Villa Kokkedal er normeret til 14 døgnpladser. På afdelingen er børnene inddelt i
grupper, fordelt efter alder og behandlingsbehov. Der er mulighed for indskrivning til
dagbehandling. Der er også mulighed for
at tilrettelægge individuelle forløb med udgangspunkt i barnets og familiens behov i
samarbejde med andre tilbud.
MÅLGRUPPE
Målgruppen er børn i aldersgruppen 5 - 14
år, der har svære psykiske og/eller psykiatriske vanskeligheder, eksempelvis ADHD,
OCD, tilknytnings- og (begyndende) personligheds-forstyrrelser, depression og angst.
Nogle af børnene har en mild grad af autismespektrum-forstyrrelser.
ligheder og kan være indad- eller udadreagerende, selvskadende eller selvmordstruede.
SKOLETILBUD
Villa Kokkedal har intern skole, og der er
mulighed for dagskolepladser. Skolen er
opdelt i tre klasser, og undervisning tilpasses det enkelte barns niveau. Børnene går
som udgangspunkt i en af de tre forskellige klasser, placeret ud fra alder og sociale
færdigheder. Klasserne er kendetegnet ved
at være forholdsvis små, og har udover fokus på faglighed, ligeledes fokus på sociale
færdigheder og motivation. Vi arbejder med
genkendelighed og fast struktur. Vi bruger
pædagogisk personale i undervisningen,
som ekstra støtte til de børn der har brug
for det. Vi arbejder med PALS og ART i
skolen. Skolen på Villa Kokkedal opfylder
folkeskoleloven og underviser med det antal
lektioner og den fagfordeling som er bestemt
af Hørsholm kommune.
BEHANDLING/METODE
Begavelsesmæssigt befinder børnene sig
indenfor normalområdet med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder.
Adfærdsmæssigt har børnene sociale vanske-
16
Overordnet fokus og indsatsområder
• Trivsel, sundhed og omsorg med relationsarbejdet som omdrejningspunkt
• Støtte til personlig udvikling hos barnet
• Opbygge barnets kompetencer til at indgå
i sociale relationer
• Understøtte barnets skolegang i et rummeligt læringsmiljø med fokus på barnets egne
ressourcer
• Aktiviteter tilrettelagt for at træne kompetencer, individuelt og i gruppe
• Fritidsaktiviteter tilpasset det enkelte barn
• Løbende vurdering af indsatsernes effekt
• Motivering til og understøttelse af barnets
oplevelse af mestring og selvstændighed
Der vil altid foregå en behandlingsmæssig
individuel tilpasning i forhold til det enkelte
barn og familien.
FOKUS PÅ FORÆLDRESAMARBEJDE
Villa Kokkedal lægger vægt på et kontinuerligt og helhedsorienteret samarbejde med
forældre og barnets netværk med henblik
på at understøtte barnets muligheder for at
profitere optimalt af behandlingen på Villa
Kokkedal.
Villa Kokkedal arbejder ud fra en anerkendelse af, at forældrenes ressourcer, og
betydning i barnets liv er vigtige, og sigter
mod en fælles forståelse og tilgang til barnet.
Dette med henblik på at skabe rammer, der
muliggør en senere hjemgivelse, hvis det er
ønskeligt og imødekommer barnets behov.
PALS
Villa Kokkedal arbejder med PALS (Positiv
Adfærd i Læring og Samspil) - et evidensbaseret udviklingssystem, der skal styrke
børnenes faglige og sociale kompetencer.
Tilgangen til børnene er positiv anerkendende og belønnende. Med PALS arbejdes
der med tydelige forventninger til børnenes
adfærd i forskellige kontekster.
ART
Villa Kokkedal arbejder med ART (Aggression Replacement Training) - et evidensbaseret
træningsprogram, der bygger på adfærdsterapeutiske principper samt social læringsteori.
Igennem ART træningen indøver børnene
udvalgte sociale færdigheder og vredeskontrol og der skabes mere modne, moralske og
sociale værdier hos det enkelte barn.
Villa Kokkedal samarbejder tæt med Hørsholm kommunes skoleforvaltning og PPR.
SUNHEDSFAGLIGE MÅL:
•
•
•
•
•
Etablere nyt medicinrum
Etablere nye arbejdsgange for medicinhåndtering
Ordinationsoversigter skal rekvireres samt få klarhed over
symptombeskrivelser og p.n. håndteringer
Kompetencebeskrive og vurdere de sundhedsfaglige opgaver og
uddanne medarbejderne i de nye arbejdsgange
Udfylde nye formularer og udviklingsplaner i CSC social.
17
DEN FAGLIGE ENHED;
KOORDINATORENHEDEN,
VISO, ROBUS OG TVÆRSEKTORIELT PROJEKT
Den faglige enheds overordnede formål er
at bidrage til relevant og højt specialiseret
viden og ekspertise inden for det psykiatriske & psykosociale område. Enheden skal
både levere ydelser til institutionerne og til
BFCK.
den tidlige, forbyggende indsats for målgruppen samt understøtte rehabiliteringen af
unge, der har været i behandling i psykiatrien.
ROBUS tilbyder rådgivning, støtte og samtaleforløb til de unge og deres familier samt
rådgivning til fagpersoner i kommunen. Den faglige enhed består af Koordinatorenheden, ROBUS; Rådgivning og behandlingsenheden for unge med spiseforstyrrelser samt et tværsektorielt projekt med
Børne- og ungdomspsykiatrien i Regionhovedstaden (BUC).
• Koordinatorenheden henvender sig primært
til sagsbehandlere på myndighedsområdet
og tilbyder vejledning, rådgivning, supervision
og undervisning i sager omhandlende psykisk
skrøbelige børn og unge fra 0-18 år.
• ROBUS er et nyoprettet ambulant tilbud til
børn og unge med spiseforstyrrelser og deres
familier. Formålet med ROBUS er at forbedre
• Det Tværsektorielle Projekt har til formål at
udvikle og afprøve en model for bedre samarbejde mellem Region Hovedstadens børne- og ungdomspsykiatrisk Center og Center
for Socialpædagogik og Psykiatri. Målet er at
skabe bedre sammenhæng mellem den psykiatriske og socialpædagogiske behandling af
anbragte børn med svære, komplicerede og
komplekse sindslidelser.
KOMPETENCER
Den faglige enhed består af pædagoger,
psykologer, psykiatriske sygeplejersker og
en AC- projektleder samt at der trækkes på
en psykiatrisk speciallægekonsulent, når
det skønnes nødvendigt.
MÅL FOR DEN FAGLIGE ENHED 2014 – 2015:
•
•
•
18
Udvide kendskabet til Koordinatorenheden og derved øge
brugen af tilbuddet.
Udvikle og etablere nyt ambulant tilbud for unge med
spiseforstyrrelser og deres familier, ROBUS
Igangsættelse af det tværsektorielle projekt med BUC.
Projektet vil løbe over to år.
CENTRETS
VÆRDIGGRUNDLAG
Centret er bevidst om kvaliteten i sine serviceydelser, og centret møder børnene, de
unge og familierne med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. Centrets tilgang er
i udgangspunktet anerkendende og løsningsfokuseret.
CSP skal være en attraktiv arbejdsplads,
der er præget af effektivitet, samarbejde og
stadig udvikling. Centret skal som arbejdsplads være kendetegnet ved et udfordrende
og sundt arbejdsmiljø. Centret skal være en
virksomhed, hvor medarbejdernes ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes,
og hvor mangfoldighed betragtes som et
aktiv
CENTRETS VISION
Visionen for CSP tager udgangspunkt i
Socialforvaltningens vision. Visionen skaber
en fælles retning i vores arbejde og opgaveløsning. Den fælles retning handler overordnet om at tage udgangspunkt i den enkelte
og bygge vores praksis på viden og evidens.
SAMMEN GØR VI DET, DER VIRKER
• Vi har fokus på at mobilisere ressourcer hos
barnet, den unge og familien
• Vi tilrettelægger fleksible og løsningsfokuserede forløb tilpasset efter barnets, den unges
og familiens behov
• Vi er opmærksomme på, at vi er et skridt på
vejen i børnenes liv og en del af vores arbejde
er, at ruste dem til deres videre liv.
• Vi tilrettelægger en sammenhængende indsats
sammen med vores samarbejdspartnere og
på tværs i centret
• Vi baserer vores praksis på evaluering
og viden
• Vi har stimulerende fysiske rammer
• Vi stræber hele tiden på at blive bedre
• Vi har fokus på det psykiske arbejdsmiljø
CENTRETS MISSION
Det er centrets faglige mission at de
enkelte forløb og indsatser, altid er fagligt kvalificerede og altid tilpasses til det
enkelte barns, unges og families behov.
Centrets mission er således også i tråd
med de politiske pejlemærker og Børnestrategien 2013-2014. Dette opnås ved en
løbende opkvalificering af medarbejderne,
opgaveløsning på tværs i centret samt et
tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med
Børnefamilieenhederne i BFCK, afsnittene i Børne- og Ungepsykiatrien (BUC) og
med BUF/skolemyndighederne i de lokale
kommuner.
Organisatorisk er det centrets vision at
sætte Tillidsreformen på dagsordenen, at
sikre et positivt arbejdsmiljø for alle og
bruge ressourcerne effektivt.
CENTRETS OVERORDNEDE MÅL
Det er centrets mål, at børnene og de unge
opnår læring, sundhed, trivsel, glæde og
selvværd, de indgår i meningsfulde og
alderssvarende relationer, samt udvikler
sociale kompetencer.
Overordnet set er det centrets mål, at der i
opgaveløsningen altid tages udgangspunkt
i børnenes, de unges, og deres familiers
behov. Centret skal kunne tilbyde forløb
for de børn og unge, som ligger indenfor
centrets målgruppe.
Det er centrets overordnede mål at sikre
børn og unges skolegang og fastholdelse
i uddannelse, samt at sikre sammenhængende forløb for børnene, de unge og
familierne ved et tillidsfuldt, respektfuldt
og systematisk tværsektorielt samarbejde
med BUC og et tillidsfuldt og respektfuldt
samarbejde med BFCK.
19
Organisatorisk er det overordnede mål for
centret, at vi bliver et sammenhængende
center, hvor ressourcer og medarbejdernes
kompetencer bruges aktivt og på tværs i
centret.
Centret har i de seneste år været udfordret
af større organisatoriske ændringer og skift
på flere centrale ledelsesposter. Derudover
har centret været udfordret af et højt sygefravær og høj personaleomsætning.
CENTRETS FAGLIGE MÅL 2014 – 2015:
I tråd med Socialforvaltningens politiske pejlemærker 1 og Børnestrategien
2012-2014 2 har centret nedenstående faglige mål.
• Sikre kvalificerende skolegang for børn og unge (Politisk pejlemærke & Børnestrategiens Fokusområde 2 og 5)
• Arbejde inkluderende med fokus på at inkludere børnene og de unge
i aktiviteter i normalområdet.
• Sikre at unge tilknyttet centret fastholdes i uddannelse eller kommer i beskæftigelse – med særligt fokus på udslusningsfasen fra institutionerne (Politisk pejlemærke & Børnestrategiens Fokusområde 4)
• Sikre sammenhæng i de enkelte børns, unges og familiers forløb i
overgangen mellem psykiatrien og centret (Børnestrategiens
Fokusområde 5A)
• Familierne inddrages i deres børns og unges liv på institutionerne
(Børnestrategiens Fokusområde 5A)
• Styrke børnene/de unges netværk. Arbejde med at styrke både de uformelle netværk(bridging) og de nære, stærke følelsesmæssige netværk (bonding).
• Der følges systematisk op på indsatserne for målgruppen, at bruge
evidensbaserede metoder samt at disse dokumenteres
(Politisk pejlemærke)
• Have et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med børne- og
ungepsykiatrien i BUC, de lokale børnefamilieenheder i BFCK, og BUF/
skolemyndigheden i de lokale kommuner (Politisk pejlemærke –
Tillidsreformen)
• Der udvikles et dokumentationsværktøj i centret, hvori alle indskrevne børn og unges vanskeligheder, indsatser og udvikling dokumenteres
(Politisk pejlemærke)
De konkrete aktiviteter og opfølgning er beskrevet på side xxx pt. bilag 1.
20
CENTRETS ORGANISATORISKE MÅL 2014 – 2015:
Det er centrets organisatoriske mål at:
• Sikre stabil drift og stabil økonomi ved systematisk månedlig
opfølgning på drift og løn og 95% belægning
• Øge sammenhængskraften i centret. Vi er et center med én centerledelse
• Øge viden om hinanden og hele Socialforvaltningen med fokus på at sætte Tillidsreformen på dagsordenen
• Nedbringe sygefraværet i centret og leve op til Socialforvaltningens mål
for området
• Styrke trivslen hos medarbejderne ved konkrete arbejdsmiljøindsatser
21
OPFØLGNING
OG EVALUERING
AfdelingsMED er ansvarlig for Centerudviklingsstrategiens udvikling og overordnede opfølgning. LokalMED på de enkelte
institutioner er ansvarlig for den lokale
prioritering, opfølgning og evaluering.
Der følges op på de konkrete indsatser
lokalt (se institutionernes mål samt de konkrete faglige og organisatoriske mål i bilag
1/side 26).
PLAN FOR OPFØLGNING PÅ CENTERSTRATEGIPLANEN
Hvornår?
Hvad?
Maj 2013
Forandringsteori workshop i centerledelsen.
DU Børn er tovholder
September 2013
Kick off - Temadag med centerstab og hele ledelsen
i CSP (dvs. centerchef, institutionsledere og afdelingsledere)
Oktober 2013
Drøftelse på AfdelingsMED
November 2013medio januar 2014
Drøftelse og beslutning om lokale indsatser i LokalMED/
personalet på de enkelte institutioner og stab.
LokalMED melder tilbage til AfdelingsMED inden
mødet (dato fastlægges ultimo oktober 2013)
22
Ultimo januar 2014
Opfølgning på AfdelingsMED og beslutning om den
videre proces
Februar 2014
Præsentation og opfølgning på strategilederseminar
med hele DUB området februar 2014
Marts 2014
Temadag med fokus på faglighed med ledelsen og
fagpersoner i staben og institutionerne
Forår-Efterår 2014
Evaluering og opfølgning (proces besluttes i Afd MED)
BILAG
23
CENTERSTRATEGI
FOR CENTER FOR
SOCIALPÆDAGOGIK OG
PSYKIATRI 2012-2014 –
KONKRETE FAGLIGE OG
ORGANISATORISKE MÅL
FOKUSOMR ÅDE 2: K VALIFICERET SKOLEGANG TIL UDSATTE BØRN OG UNGE
Skolegang har afgørende betydning for
børn og unges muligheder for at klare sig
senere i livet. En kvalificeret skolegang
giver den unge faglige og skolemæssige
kompetencer og motiverer den unge til
at komme videre i uddannelsessystemet.
Sårbare og udsatte unge kan have svært
ved at fastholde deres skolegang. En række
faktorer såsom fravær af understøttende
faktorer i hjemmet, sociale adfærdsproblemer, helbredsmæssig risikoadfærd samt
ekskluderende skolekultur udgør en belastning i forhold til udsatte børn og unges
fremmøde, faglige udbytte og i sidste ende
gennemførsel af grundskolen. Faktorerne
optræder ofte i kombination, og kan forstærke hinanden. Derfor er målet om en
kvalificeret skolegang til udsatte børn og
unge et helt centralt fokusområde for CSP.
Indsatsen for at understøtte skolegangen
er baseret på en kombination af følgende
elementer:
• Forældresamarbejde og forældreinvolvering
som handler om at skabe en fælles forståelse
og ansvar for barnets/den unges skolegang
og kvalificere forældrene til at understøtte
denne. I CSP har det pædagogiske personale
ansvaret for denne del.
• Relationsopbygning og rådgivning for at styrke
tilknytningen til skolen, hjælpe den unge med
at se relevansen af uddannelse, samt hjælpe
barnet/den unge med at få den nødvendige
støtte uden for skolen. I CSP har det pædagogiske personale ofte denne rolle.
24
• Tæt opfølgning i forhold til fremmøde, faglige
præstationer og trivsel hvor der gives feedback til barnet/den unge og forældrene, med
henblik på at fastholde fælles mål og håndtere
tidlige tegn på vanskeligheder
FOKUSOMRÅDE 4: GOD OVERGANG TIL
VOKSENLIVET FOR UDSATTE UNGE
Forskning viser, at overgangen til voksenlivet for udsatte – og særligt anbragte
– unge er en meget sårbar periode, hvor de
unge har behov for en målrettet støtte. For
mange er ungdomsårene en periode fyldt
med usikkerhed, konflikter med forældre
og tvivl om store valg i forhold til uddannelse og voksenliv. For børn og unge, der i
forvejen er udsatte og sårbare, byder ungdomsårene ofte på yderligere udfordringer,
fx ustabile boligforhold, et svagt netværk,
ensomhed, psykiske lidelser og ringe selvværd. Det kan føre til at de ikke klarer sig
lige så godt som andre børn og unge senere
i livet. Derfor er er arbejdet med den gode
overgang til voksenlivet et vigtigt fokusområde for CSP.
Vi ved at nogle af de ting, som udsatte og
sårbare unge ofte kæmper med i forbindelse med overgangen til voksenlivet er
sygdom, dårlig uddannelse, ustabile boligforhold, ringe økonomi, kriminalitet, misbrug, psykiske lidelser og tidligt forældreskab. Hertil kommer, at nogle udsatte unge
har utilstrækkelige praktiske færdigheder til
at mestre en selvstændig voksentilværelse,
f.eks. i forhold til dagligdags gøremål som
at lave mad, betale regninger og gøre rent.
Desuden mangler mange rollemodeller eller støtte fra forældre og netværk, og de er
uafklarede om egne ressourcer og muligheder og/eller mangler selvværd og selvtillid.
Studier peger på, at jo bedre og mere
velforberedt en udslusning fra en døgninstitution er, jo større er chancen for
succes senere i livet. Det taler for, at der er
meget at vinde ved at kvalificere arbejdet
med at udsluse unge fra institutioner – og
i det hele taget sikre gode, velforberedte
overgange til voksenlivet for udsatte unge
uanset om de er anbragte eller modtager
forebyggende foranstaltninger.
FOKUSOMRÅDE 5: UDVIKLING
AF ANBRINGELSESVIFTEN
Danske og internationale undersøgelser viser, at børn og unge, der tidligere har været
anbragt, klarer sig dårligere end andre sammenlignelige børn og unge, med hensyn
til uddannelse og beskæftigelse, helbred
og kriminalitet. Dette betyder imidlertid
ikke, at man skal undlade at anbringe børn
og unge, når der er behov for det. Men det
forpligter til at udvikle anbringelsesområdet, så anbringelsen ikke blot udgør en tryg
og god ramme for barnet eller den unge,
men også kan tilbyde en mere målrettet indsats ift. de store vanskeligheder, de
anbragte børn og unge kan have.
Desværre foreligger der både nationalt og
internationalt begrænset viden om, hvordan anbringelsesforløb kan sammensættes,
så de bidrager positivt til barnet eller den
unges udvikling. Noget af det, der fremhæves i forskningen er dog, at:
• Kortvarige anbringelsestilbud (helt ned til 6
mdr.) med fokus på intensive indsatser for både
barnet eller den unge og familien, samt længere efterfølgende opfølgningsforløb har givet
gode resultater for børn og unge med alvorlig
problemadfærd.
• Behandlingsindsatsen skal tilrettelægges meget specifikt efter målgruppen.
• Kontinuitet i sagsbehandlingen og velforberedte anbringelser har betydning for anbringelsens stabilitet.
• Støtte til forældre under barnet eller den
unges anbringelse er væsentlig for stabiliteten
og kontinuiteten af anbringelsen.
• En forstærket indsat i anbringelsens første
tid kan nedbringe risikoen for sammenbrud.
• Tidligere anbragte unge der modtager efterværn klarer sig bedre med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og boligsituation, end
unge der ikke modtager efterværn.
• Aflastningsophold inden anbringelsen kan
betyde øget stabilitet i anbringelsen.
Anbragte børn og unge med svære, komplicerede og komplekse sindslidelser har
brug for, at der er sammenhæng i deres
behandling i psykiatrien og på det sociale
område. Derfor har CSP som fokusområde, at styrke det tværsektorielle samarbejde
og øge viden om psykiatri blandt centrets
behandlende personale. Der skal skabes
sammenhæng mellem undersøgelses- og
behandlingsplaner i Børne- og Ungdomspsykiatrien og de sociale behandlingsplaner på døgninstitutionerne, således at
der opnås et tæt samarbejde omkring de
unges behandlingsforløb, samt konsistens i
behandlingen på tværs af sektorer.
CSP skal tilrettelægge praksis ud fra evidensbaserede og dokumenterede metoder
samt ”best practise”. Flere af centrets institutioner har implementeret metoder med
dokumenteret effekt såsom Low Arousal,
PALS og ART. Ved at styrke det tværsektorielle samarbejde optimeres også muligheden for at nye evidensbaserede metoder i
CSP er afstemt og opkvalificeret i samarbejde med børne- og ungdomspsykiatrien.
25
CENTRETS KONKRETE FAGLIGE MÅL
Fokusområde
Politisk Pejlemærke/Mål i Børnestrategien
Mål
Kvalificerende
skolegang til udsatte børn og unge
Politisk pejlemærke & Børnestrategiens Fokusområde 2 og 5
Nedbringelse af skolefravær Systematisk opfølgning via
blandt børnene og de unge KMD elev og resultatopgørelser fra Resultatkontoret i
centerledelsen og på institutionerne
In
Institutionerne er i dialog
med forældrene og døgnpersonalet om konkrete
indsatser ift. skolefremmøde
In
Projekt læseindsats skal
sikre, at alle interne skoler
har:
1. Læsevejlederfunktion
2. Læsehandleplaner
3. Systematiseret læsetestning for alle indskrevne
min 1 gang årligt
U
v
Inklusion i folkeskole, fritids- Målrettede lokale indsatser
tilbud mm.
for at inkludere anbragte
børn i de lokale folkeskoler
At børn uden specialunder- og fritidstilbud. Dette sker i
visningsbehov følger under- samarbejde med lokalt PPR
visningen i folkeskole
og skolemyndighed
og tilbydes samme muligheder i deres fritid som
andre børn og unge
In
Øget tilbageslusning til folkeskolen i tæt samarbejde
med BFCK og BUF
In
Styrket læsekompetencer
hos børnene og de unge
Bedre karakterer ved 9.
klasseafgangsprøver
26
Aktiviteter
At Skoleloop bliver en del af
Solbakken-Adashøjs tilbud
F
u
C
At etablere et dagbehand- Udvidelse af aldersgruppen
lingstilbud til elever i udsko- på Solbakken til 6-16
lingsalderen i centret
In
Implementering af Skolere- Se lokale planer
form og ny arbejdstidsaftale
for lærerne
In
Forventede
udgifter for
CSP
Opstartes
Effekt
Ingen
2012
Skolefravær er nedbragt markant i løbet af 2013.
Alle unge tilknyttet centret afsluttede 9. klasse med
afgangsprøverne i 2012/2013
Ingen
2012
Udgift til læse- 2013
vejlederfunktion
Læseniveau måles i CSC Social af DUB.
Alle unge tilknyttet centret afsluttede 9. klasse med
afgangsprøverne i 2012/2013
Ingen
2013
Måling sker med et nyt dokumentationsværktøj udviklet i
centret i løbet af 2014 (og udtræk fra CSC)
Ingen
2014
Kræver godkendelse fra forvaltningen
Ingen
2014
Er godkendt af DUB.
Solbakken til fagrækken i udskolingsklasserne.
Solbakken skal etablere et samarbejde med en lokal folkeskole
om bl.a. fysikundervisning og afholdelse af afgangsprøverne
Ingen
2014
Implementeres i samarbejde med DUB. Arbejdstidsaftale
indgås med LFS
27
Unge fastholdes i
uddannelsesforløb,
kommer i
beskæftigelse.
Politisk
pejlemærke &
Børnestrategiens
Fokusområde 4
Flere unge tager 9. klasseafgangsprøver
Samarbejdsaftaler med
lokale uddannelsestilbud
Flere unge tager HF
enkelt fag
Tæt samarbejde med
lokal UU
Gode overgange
til voksenlivet
Styrket tværsektoriel indsats og øget
viden om psykiatri
Særligt Tilrettelagt
Uddannelse (STU)
på JMM
Børnestrategiens
Fokusområde 5
Flere unge fastholdes i uddannelse og beskæftigelse
efter anbringelsen
Øget samarbejde med
BFCK om udslusningsforløb
for de unge
(
m
le
2
Sikre sammenhæng i de
enkelte børns, unges og familiers forløb i overgangen
mellem psykiatrien
og centret
Faste ½ årlige møder med
BUC og CSP (JMM, Tølløse
og Skodsborg)
(
m
f
2
Indgå en samarbejdsaftale
med BUC baseret på erfaringer for konkrete sagsforløb
M
R
F
p
c
Færre genindlæggelser
Øget viden om psykiatri
hos det pædagogiske
personale i CSP
Etablering af faglig
enhed i stab
28
In
Tværsektorielt projekt gennemføres
Øget samarbejde mellem
Koordinatorenheden og de
enkelte institutioner:
· Koordinatorenheden
rådgiver i konkrete sager
· Koordinatorenheden
afholder fyraftensmøder
for centrets medarbejdere
In
Samling af tværsektorielt projekt, Nyt ambulant tilbud for
unge med spiseforstyrrelser
og Koordinatorenheden
In
Ingen
2012
(Delvist fra
metodemidler fra DUB i
2014-2015)
2014?
Måling sker med dokumentationsværktøj udviklet i
CSP i 2014 (og udtræk fra CSC)
(Delvist fra
metode-midler
fra DUB i
2014-2015)
2013
Måling sker med dokumentationsværktøj udviklet i
CSP i 2014 (og udtræk fra CSC)
Midler fra
Regionens
Forebyggelsespulje og
centret
2014
Det forudsættes, at vi får projektmidler til dette.
2014
Ingen
2013
Bedre og mere sammenhængende forløb for børn,
unge og deres familier
Ingen
2014
Højere kvalitet i opgave løsningen.
Effektiv brug af ressourcer
29
Udvikling af
anbringelsesviften
Børnestrategiens
Fokusområde 5
Styrket familiearbejde
· Konkrete indsatser på
institutionerne med
familiebehandlingsmetoder
P
s
fo
n
m
Etablering af Specialinstitutionen Skodsborg
Etablering af et døgntilbud
for 13-18årige+ piger med
komplekse og alvorlig psykiatriske lidelse og voldsom
udadreagerende adfærd
efter ny lovgivning med
mulighed for skærmning
M
fo
(
S
m
Etablering af ambulant
tilbud for unge med
spiseforstyrrelser og
deres familier
Etablering af ambulant tilbud for unge med spiseforstyrrelser og deres familier i
samarbejde med BUC
M
fo
Prøveballoner på de
enkelte institutioner
med de enkelte forløb
ift. familiearbejdet og
udslusning
Eksempler på aktiviteter:
P
r
in
in
ø
r
Familierne inddrages i
deres børns og unges liv
på institutionerne
Familierne tilbydes relevant
familiebehandling og
psykoedukation
Institutionerne i centret kan
fungere som aflastning for
plejefamilier
Institutionspersonale med
ud i familierne som en del
af behandlingsindsatsen
Etablering af forældregrupper, fx psykoedukation.
Styrket viden og
håndtering af unges
misbrug
30
Konkrete indsatser
på institutionerne
P
r
in
in
ø
r
Personaleressourcer inden
for institutionernes økonomiske ramme
2013
Midler fra
forvaltningen
(& muligvis
Socialministeriet)
2013
Midler fra
forvaltningen
2014
Større tilfredshed hos forældrene (måling?) og færre
sammenbrud i anbringelserne.
Kortere anbringelse for de børn/unge med ressourcer til dette
Sammenhængende og mere kvalificeret indsats for målgruppen
Reducere brug af ’sommerhusløsninger’ og enkeltmandsprojekter
for forvaltningen
Forebyggelse af anbringelser og lange sygdomsforløb for målgruppen.
Sammenhængende og målrettede forløb for målgruppen og familier.
Personaleressourcer
inden for
institutionernes
økonomiske
ramme
’Prøveballonerne’ drøftes i visitationsudvalget for at opnå sparring og
inspiration på tværs af institutionerne.
Personale2014
ressourcer
inden for
institutionernes
økonomiske
ramme
Indsatser laves på baggrund af resultater i misbrugsundersøgelse,
Viden og kompetencecenter, unge og rusmidler 2013 – 2014.
Prøveballonerne skal være grundlag – sammen med de vidensbaserede metoder – for fremtidens praksis i centret.
31
Systematiserede
Børnestrategiens
og dokumenterede Fokusområde 5
indsatser
& Politisk
pejlemærke
Praksis baseres på viden,
’best practise’ og vidensbaserede indsatser
Udvikling af evidensmodel
på JMM
M
2
Implementering og vedligehold af PALS og ART på
Tølløse, Villa Kokkedal og
Solbakken
P
m
fi
Implementering af Low
Arousal på Skodsborg
M
S
o
c
Løsningsfokuseret familiebehandling implementeres
på Villa Kokkedal, Solbakken
og JMM
In
Implementering af CSC
Social og faglig drøftelse
med udgangspunkt i forandringskompasserne via
ledelsesdialogkonceptet
In
Opfølgning på rapporter
fra det Sundhedsfaglige og
Sociale tilsyn på de enkelte
institutioner
Godkendelse af det nye
Sociale tilsyn (døgn)
Udvikling af et lokalt dokumentationsværktøj, hvori
alle indskrevne børn og unges vanskeligheder, indsatser
og udvikling dokumenteres
In
E
A
Forberedelse til tilsynet i
samarbejde med DUB og
MR Børn.
D
H
s
d
Opfølgning på fokuspunkter
udpeget af DUB og MR
Børn
Opfølgning i centerledelsen
på Tilsynsrapporterne
Tilsyn på dagbehandlingstilbud
32
Afventer
A
Metodemidler i 2014
2014-2015
Øget dokumenteret kvalitet i behandlingen på JMM
PALS projektmidler og egen
finansiering
2011 &
2012
Målsætning for PALS projekt om øget inklusion, kvalificerende
skolegang og målrettede indsatser baseret på dokumentation
Midler fra
Social-styrelsen
og muligvis Socialministeriet
2013-2014 Nedbringe antallet af magtanvendelser for målgruppen.
Ingen
2014
Kvalificerede og sammenhængende forløb for målgruppen
Styrke indsatsen for at opnå korte og intensive forløb.
Mobilisere ressourcer hos familien
Ingen
2012
2014
Ingen.
Evt. Udgifter til
ACer
2014
DUT midler.
Herudover institutionernes
driftsmidler
2013
Afventer
2014
Centrets indsatser kan måles g dokumenteres systematisk
33
Sundhedsfaglige tilsyn
(døgn)
Etablering af arbejdsgruppe
med sygeplejefaglig baggrund.
Udarbejdelse af manual for
det Sundhedsfaglige tilsyn
P
r
in
c
ø
r
Opfølgning i centerledelsen
på Tilsynsrapporterne
Evaluering af egen praksis
34
Undersøge og implementere en videnbaseret evalueringsmetode på de enkelte
institutioner
(evt. Scott Miller)
In
Personaleressourcer
inden for
centrets
økonomiske
ramme
2013-2014 Højere kvalitet og dokumentation af centrets
Sundhedsfaglige indsats
Ingen
2014
Løses af centerstaben i samarbejde med institutionerne
35
CENTRETS KONKRETE ORGANISATORISKE MÅL
Fokusområde
Pejlemærke
Mål
Aktiviteter
Økonomisk
balance
Sikker drift og
serviceniveau
Stabile drifts- og
lønbudgetter
Nye prognoseark
implementeres
Månedlige driftsmøder
mellem Centerchef,
institutionsleder og
økonomimedarbejdere
Realistisk og økonomisk rentabel sammensætning tilbud
til de enkelte børn og unge
Årligt budgetseminar for centerledelsen hvor næste års
principper og prioriteringer
besluttes
95 % belægning
Kommunikationsplan udføres
(DUB)
Samarbejdsmøder med
BFCK og BUC
36
Forventede
udgifter
for CSP
Opstartes
Effekt
Ingen
2013
Stabile drifts- og lønbudgetter (tilpasset løbende
ift. indtægter)
Ingen
2013
Højere belægning
37
Tillidsreformen
Politisk
pejlemærke
Tillidsreform
Øge sammenhængskraften i centret
Årlig centerdag
Fyraftensmøder med fagligt
indhold for alle centrets
medarbejdere
Åbent hus arrangementer
på institutionerne
Fælles årlig temadag for centrets
ledelse (centerchef, institutionsledere og afdelingsledere)
og stab
Centerledelsen konsolideres
med fælles temadage, fælles
årlig budgetlægning og fælles
Centerstrategi
Fælles introdage og intropakke for nye medarbejdere i
centret ½ årligt. Undervisere
er fagpersoner og administrationen
38
2013
Øget viden om SOF
2013
-
Øget sammenhængskraft
Øget faglig viden hos medarbejderne
2013
Øget sammenhængskraft
OBS aflyses I 2013-2014
2013
Øget sammenhængskraft
Øget forståelse for centrets strategi og prioriteringer
)
i
Øget sammenhængskraft
Øget viden om SOF
2013
Øget sammenhængskraft
Øget forståelse for centrets strategi og prioriteringer
Ingen.
Skal
prioriteres
2014
Øget sammenhængskraft
Øget forståelse for centrets strategi og prioriteringer
Sikre viden om de administrative procedurer i centret
39
Positivt
arbejdsmiljø
Forvaltningens
pejlemærke
Øge medarbejder
trivsel
Fokus på positivt arbejdsmiljø
AfdelingsMED og centerledelsen undersøge muligheder og
finansiering af fælles projekt i
slutningen
af 2014 eller 2015
Arbejdsmiljøkoordinatorfunktion (AMKO) prioriteres.
Forsøg med opdeling af funktionen mellem administration
(i staben)og praksis (medarbejder fra en institution)
Nedbringe sygefravær
Systematisk opfølgning på
sygefravær og langtidsfriske
Udarbejdelse og implementering af politik for nedbringelse
af sygefravær
40
ø
Undersøges
2014 eller
2015
g
-
Reducere turn-over og sygefravær
Øget trivsel (måles i APV og Trivselsundersøgelsen)
5 timer
pr. uge til
AMKO
funktion
2013
Ingen
2013
Fokus på arbejdsmiljø.
Øget sammenhængskraft I centret.
Opnå Socialforvaltningens målsætning sygefraværsdag
pr. medarbejder. I 2013 er målet om 12,2 dag
e
41
42
43
CENTER FOR SOCIALPÆDAGOGIK & PYSKIATRI
Behandlings- og specialundervisningstilbud for børn og unge med psykisk
skrøbelighed og psykiatriske vanskeligheder, der har brug for en specialiseret
og ofte længerevarende behandlingsindsats.
KONTAKT
Centerstab tlf. 24769 495 / 2146 5681
Mail sofkpcfs@sof.kk.dk
Hjemmeside www.csp.kk.dk
Centervisitator tlf. 5168 0033
Mail AG22@sof.kk.dk
CENTERSTABENS ADRESSE
Limfjordsvej 23
2720 Vanløse
SPECIALTILBUD
SOLBAKKEN
Gl. Carlsberg Vej 21
1799 København V
Tlf. 8220 5160
JMM
Aggershvile Allé 1
2942 Skodsborg
Tlf. 4567 6770
TØLLØSE
Kvarmløsevej 20
4340 Tølløse
Tlf. 5918 5172
VILLA KOKKEDAL
Rungsted Strandvej 320A
2970 Hørsholm
Tlf. 4914 7029
SKODSBORG
Skodsborg Strandvej 130
2942 Skodsborg
Tlf. 4044 9905
ROBUS
Limfjordvej 23
2720 Vanløse
Tlf. 2147 5498 / 22333784
KOORDINATORENHEDEN
Limfjordsvej 23
2720 Vanløse
Tlf. 5168 0033 / 2677 5521 / 6037 7606
44