1. No category

Naturgeografi
Naturgeografi
– vores verden
Ny grundbog til Naturgeografi
på de gymnasiale uddannelser
Naturgeografi
– Vores Verden
Naturgeografi – Vores Verden er et nyt l­æremiddel til
Naturgeografi – Vores Verden
Af Jimmy Mangelsen, Asger Nordestgaard Kristiansen,
Allan Andreasen Kornum og Anders Teglgaard Kjær.
320 sider. Ca.pris: 360 kr. Medlemmer: 288 kr.
Udkommer medio 2011.
naturgeografi på de gymnasiale u
­ ddannelser.
­Materialet består af en grundbog samt en t­ ilhørende
E-bog
Sælges i abonnement. Se www.geografforlaget.dk for detaljer.
Udkommer ultimo 2011.
e-bog med udvidede digitale ressourcer.
Den trykte bog er inddelt i to dele, bestående af emneafsnit og
kernestof.
Første del af bogen indeholder en række emner, hvor kernestoffet behandles og sættes i relation til aktuelle problemstillinger. Anden del går i dybden med kernestoffet og fagdisciplinerne. Der er derved mulighed for at kombinere emnebaseret
undervisning med inddragelse af de faglige discipliner. Naturgeografi – Vores Verden følger læreplanerne gældende fra august
2010.
Naturgeografi – Vores Verden kan med sit omfang og faglige
niveau anvendes på både C- og B-niveau på STX.
Naturgeografi – Vores Verden indeholder kapitlerne:
E-bog: Integrerede digitale udvidelser til den
trykte bog.
Den tilhørende e-bog udvider den fysiske bog med aktiviteter,
spørgsmål, figurer, animationer, videoklip m.m. Integrationen
mellem den trykte bog og e-bog lægger op til at forskellige
læreprocesser kan komme i spil. Derved kan elever opnå de
kompetencer og den faglig viden der forventes af undervisningen i naturgeografi.
Figur 9.14: Model over effektkurven på en
2 MW-vindmølle. Møllen producerer sin
mærkeeffekt i vindintervallet mellem 10 og
25 m/s. Ved vindhastigheder over 25 m/s
lukkes møllen ned.
Effekt kW
Status
2000
U
Produktions tal
Energi generering
Produktionstid
Gennemsnitlig vindhastighed
0
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25
Vindhastighed m/s
producerer vindmøllen sit maksimale. En 2 MW-mølle laver i den situation
B
Figur 9.15:
Øverste del (A) viser pitchregulering og
nederste del (B) viser turbulens bag vingen.
16,6
1.290 [A]
384 [V]
1.398 [A]
384 [V]
1.396 [A]
-1 [°C]
40 [°C]
39 [°C]
11
[m/s]
rotorarealet (vingernes længde) og tårnets højde.
2 MW, en 3,6 MW-mølle laver 3,6 MW osv. Man taler om at møllen har nået
Middelgrundens vindmøllelaug har opstillet 20 styk 2 MW vindmøller i
sin mærkeeffekt (figur 9.14).
En produktion på 2 MW vil sige 2.000.000 W. Hvis vinden holder
sig på 14-15 m/s i en time, så har vindmøllen på denne time produceret
2.000.000 Wh eller 2000 kWh. Det kan sættes i relation til et gennemsnit-
Øresund ud for Københavns havn. Vindmøllelauget stiller online produktionsdata til rådighed for offentligheden (figur 9.16).
Planlægning af vindmøller
ligt årsforbrug i en dansk husstand på 4000 kWh.
Staten har opstillet målsætninger for vedvarende energi. I energipla-
Vindmøllen holder sin mærkeeffekt i intervallet 15-25 m/s (lidt afhængig
af fabrikat). Strømproduktionen stiger ikke i dette interval. Det er fordi vingerne er konstrueret så de opbygger turbulens på bagsiden af møllen ved
stigende hastighed i dette interval. Denne turbulens mindsker undertryk-
nen ”En visionær dansk energipolitik” fra 2007 er det en målsætning
at Danmark i fremtiden helt skal frigøre sig fra fossile brændsler. Mere
konkret tales der om, at den vedvarende energi i 2025 skal udgøre 30% af
energiforbruget. Vindkraft skal løfte en stor del af denne målsætning, og
ket på bagsiden af vingerne og dermed den samlede kraftpåvirkning på
kommunerne skal hvert af de kommende år udpege arealer, så vindkraften
rotoren. Det handler om ikke at udsætte møllen for en for stor kraftpåvirkning. Turbulensen opnås på moderne møller ved en såkaldt pitchregulering
(figur 9.15). Her drejes vingen om dens længdeakse og stilles dårligere i
forhold til vindretningen.
i Danmark kan forøges med 75 MW. Staten skal samtidig muliggøre etablering af en række nye havvindmølleparker.
Kommunerne står for udpegning af arealer til vindmøller med en
totalhøjde på under 150 meter. I denne udpegning skal kommunerne
Pitchregulering anvendes ikke kun til at bremse møllen ved høje vindhaA
Maksimal vindhastighed
Strøm
384 [V]
Temperaturer
Omgivelser
Gear olie
Generator
Denne
Total
måned
143.020 43.467.665 [kWh]
188
64.182 [Timer]
6,8
6,8 [m/s]
500
10
Volt
V
W
– h vorf o r e r d er så m eg e n bl æ st o m k ri ng d e m?
Klimaændringer – vores tids største udfordring
Alverdens transport
Olie – verdens vigtigste råstof
Byens geografi
Regnskoves betydning
Hvorfor sulter Afrika?
Livet på en dynamisk planet
Jordan-floden – vand i et brændpunkt
Hvorfor er der så meget blæst omkring vindmøller?
Dansk landbrug – et bæredygtigt erhverv?
10,8 [m/s]
1.480 [kW]
301 [°]
17 [RPM]
Generator online
Turbine kører
2/10/2010 – 11:40:00 AM
vindm øl l er
Energi
Yaw vinkel
Rotor RMP
Generator
Status
Tid
1000
– h vorf o r e r d er så m eg e n bl æ st o m k ri ng d e m?
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
vindm øl l er
emneafsnit
Elektricitet
Vindhastighed
1500
Figur 9.16: Produktionsdata fra mølle nr.
MO1 den 10/2-2010 kl. 11.40. Det ses, at det
blæser 10,8 m/s og møllen producerer 1.480
kW. Det ses også at møllen på de første 10
dage i februar har produceret godt 43.000
kWh, som svarer til 10 husstandes årlige
forbrug.
tage hensyn til nabobebyggelse, naturlandskab, kulturhistoriske værdier,
stigheder, men bruges også til at stille den enkelte vinge optimalt i forhold
til vinden i hver omdrejning. Der er nemlig forskel på både vindhastighed
og vindretning afhængig af om vingen er nede eller oppe. Ved vindhastigheder over 25 m/s drejes roteren ud af vinden og møllen bremses med sin
landbrugets interesser og muligheden for at udnytte vindressourcer.
Vindmøllecirkulæret kræver eksempelvis, at der ikke må udpeges områder, hvor eksisterende bebyggelse ligger nærmere end fire gange møllens
totalhøjde. Og støjbekendtgørelsen siger, at ingen naboer må udsættes
mekaniske bremse. Vindmøllen foretager automatisk de nævnte regule-
for mere end 44 dB. Endelig skal nævnes, at det er meget vanskeligt at
ringer, men kan også styres fra et kontrolpanel i bunden af mølletårnet,
ligesom styring også kan foretages over internettet.
En vindmølles strømproduktion er således bestemt af vindhastigheden,
udpege vindmølleområder i de kystnære områder (zonen 3 km til kysten).
De kystnære områder er generelt friholdt for større byggerier af hensyn til
det danske kystlandskab.
Fra emneafsnittet: Hvorfor er der så megen blæst omkring vindmøller?
Proglaciale – foran isen
Bakkeø
Randglaciale – ved isfronten
Smeltevandsslette
Subglaciale – under isen
Randmoræne
Gletsjer
Gletsjersål
Jordens Udvikling
Landskabsdannelse
Vejr og Klima
Vand
Energi
Bæredygtighed
Udvikling - rige og fattige lande
Mose dækket af
smeltevandsaflejringer
Smeltevandsaflejringer
9
Det danske landskab efter den sidste istid
giver samtidig mulighed for sedimentation. Da sedimentationen er større
Landskabet vil under en istid blive udsat for processer der kan omdanne
end erosionen, vil landskabet være dækket af isens aflejringer når isen
er smeltet bort. Vi har dermed fået skabt et bundmorænelandskab, hvor
landskabets udformning. Det sker på grundlag af de tilstedeværende
materialer og landskabets forudgående form, skematisk fremstillet i den
geomorfologiske trekant. I første omgang vil vi skelne mellem om vi har at
gøre med en aktiv eller en ikke aktiv is (dødis). En aktiv is kan blive tilført
ny is og rykke frem eller miste is og være under afsmeltning. En dødis
Drumlin i et fladt bundmoræne landskab
er kendetegnet ved, at den i forbindelse med en afsmeltning er blevet
afskåret fra isstrømmen og ikke længere får tilført nye ismasser fra dens
oplands område. Det giver to vidt forskellige grundlag for at udforme
landskabet.
Den aktive is
materialet er en skøn blanding af ler, sand, grus og sten, kaldet bund-till.
Bundmorænelandskabet er kendetegnet ved, at det ligger som en glasur
hen over det tidligere landskab og dermed får samme former som det
tidligere landskab, dog mere udjævnet. Hvor der tidligere var jævne landskabsflader vil der i dag fremstå moræneflader, andre steder vil det have et
mere bølget forløb. Et helt specielt fænomen er de såkaldte drumlin-bakker.
Det er bakker der er blevet omdannet, så de er blevet mere aflange og orienteret efter isens bevægelsesretning. Der findes bundmorænelandskaber
mange steder i Danmark, et af de mere markante områder er Lolland hvor
der flere steder optræder drumlins.
Alt efter hvor vi befinder os ved en aktiv is, vil vi være i tre forskellige
glacialemiljøer. Vi kan være foran isen, i det proglaciale miljø, eller nær isens
front, i det randglaciale miljø eller inde under isen, i det subglaciale miljø. I
de tre miljøer vil der være forskelle i de processer der danner landskabet.
Det subglaciale miljø
Isens bevægelsesretning
Forhindringer
Nye drumlins
Ældre drumlins
Tunneldale og tunnelåse
Selv under en istid, vil det være varmere om sommeren og der vil
forekomme afsmeltning af isen. En del af gletsjerens smeltevand siver
ud langs gletsjerfronten, men hovedparten vil samles i dræningskanaler og
Bundmorænelandskab og drumlins
I det subglaciale miljø foregår landskabets dannelse nede i bunden af glet-
danne store vandløb i isen ved gletsjersålen. Dette rindende vand har en
skabende kraft. Hvis vandet har en høj hastighed, vil det have en evne til
at erodere i underlaget og transportere materialet. Der vil blive dannet en
sjeren. Vi kender af gode grunde ikke meget til de processer der forekommer inde under en gletsjer. Men vi kan konstatere at isen ved gletsjerens
dal, en tunneldal. Hvis vandet derimod ikke løber så hurtigt, vil dets evne
til at erodere og transportere nedsættes og der vil i stedet forekomme en
bund, gletsjersålen, enten er kold og frosset eller varm og delvis opsmeltet.
Det er især når isen er varm gletsjersålen, på grund af gnidningsvarme og
varme fra jordens indre, at den er landskabs formende. Men der er et kom-
aflejring. Det aflejrede materiale vil udfylde dræningskanalen og vandet vil
blive presset op og smelte den overliggende is, hvormed tykkelsen af det
aflejrede kan vokse. Dermed kan der dannes en aflang aflejringsform, en
pliceret samspil mellem erosions, transport og sedimentære processer, for
det hele kan forekomme på samme tid. Vi skal forestille os, at den frem-
såkaldt tunnelås, som ofte kan ses i landskabet i form af et langstrakt smalt
bakkestrøg. Tunneldalene er til at få øje på. De varierer meget i størrelsen,
adskridende is i bunden transportere materiale. Isen kværner hen over
landskabet og det både slider og knuser det underliggende materiale, men
fra et par hundrede meter til 1 kilometer i bredden, 10 meter til 100 meter
i dybden og over 70 kilometer i længden. De brede dale er udformet over
Fra kernestofdel: Landskabsdannelse
– j o rd en s dy n am i s k e over f l a d e
•
•
•
•
•
•
•
Mose dækket af
flydejord
8
L a nd s k a b et
De tre glacialemiljøer ved en aktiv is, det
proglaciale, randglaciale og subglaciale.
Vi skal forestille os, at vi står ved Hovedopholdslinjen, hvor isen er rykket frem
fra øst mod vest og nået sin maksimale
udbreddelse.
kernestof
© Geografforlaget 2011 · Tekst: Ditte Maier · Grafisk tilrettelæggelse: Jytte West/Westdesign
Grundbogen