1. No category

Nr. 3617
Juli - August 2013
129. årgang
89
Sneglerup Møllevej 6-10 B · 4571 Grevinge
Tlf. 59 31 55 81 · Fax 59 31 54 81 · Mobil 21 60 66 51
www.moellebygger.dk
90
Fra formanden
Møllen er medlemsblad for Dansk Møllerforening
og udsendes seks gange om året i midten af
månederne: januar, marts, maj, juli, september,
november.
Dansk Møllerforening
Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen
Bestyrelse
Susanne Jervelund (Formand)
Grubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborg
tlf. 6264 1819
E-mail: jervelund@gmail.com
Søren Hansen, (næstformand)
Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense
tlf. 6595 5847
E-mail: shh.louisevej@hansen.mail.dk
Per Gliese (sekretær),
Næstvedvej 241E, 4100 Ringsted,
tlf. 5761 8722
E-mail: pergliese@gmail.com
Kirsten Jervelund (kasserer)
Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg
Tlf. 6261 9108
E-mail: grubbemoelle@gmail.com
Peter Castberg
Tvedevej 10, Tybjerglille 4160 Herlufmagle
tlf. 5634 6677, mobil 2324 2444
E-mail: k_pcastberg@hotmail.com
Niels Christoffersen,
Lumsås Mølle, Oddenvej 188,Lumsås,
4500 Nykøbing Sj, Tlf: 5932 1644,
mail: lumbsaas@teliamail.dk
Simon Greve
Lindelse Mølle, Møllebakken 1, 5900 Rudkøbing
tlf. 6551 2828
E-mail: simon@phoenix-paint.dk
Tidsskriftet ”Møllen”
Ansvarshavende Redaktør:
Susanne Jervelund
Redaktionsudvalget:
Per Gliese og Kirsten Jervelund
Abonnement og medlemskab:
Enhver mølleinteresseret kan optages som medlem.
Årskontingent 400 kr.
Henvendelse til Kasserer Kirsten Jervelund
Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg,
Tlf. 6261 9108
E-mail: grubbemoelle@gmail.com
Jyske Bank, 5056 - 1237095
SE nr.: 32697569
SWIFT-BIC: JYBADKKK
IBAN. NR: DK4750 56000 1237095
Annoncer:
Henvendelse til redaktionen.
Annoncepriser pr. nummer ekskl. moms:
1/1 side: 900 kr. · 3/4 side: 650 kr.
1/2 side: 500 kr. · 1/4 side: 300 kr.
1/8 side: 200 kr.
+ evt. farvetillæg
websideannonce 500,- kr. /år-i forbindelse med
bladannonce 250,- kr. /år
Bestilling af ekstra blade.
Medlemmer/ møllelaug kan bestille ekstra numre
af Møllen hos kassereren. Prisen er 250 kr/ år pr.
ekstra ”bladsæt”.
Tryk: Trundholm Tryk
Oplag: 650
© Alle rettigheder forbeholdes.
Ingen del af dette blad må gengives, lagres i et søgesystem eller
transmitteres i nogen form eller med nogen midler grafisk, elektronisk, mekanisk, fotografisk, m.v. uden redaktionens skriftlige
tilladelse. Enhver kopiering af dette blad må kun ske efter reglerne
i lov om ophavsret af 20. juni 2008 med evt. senere ændringer.
Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
www.danskmoellerforening.dk
Bladets indhold er ikke nødvendigvis udtryk for
bestyrelsen/bladets holdning.
Deadline på indsendelse af stof til Møllen er den
20. i måneden forud for udgivelse
Som nyvalgt formand takker jeg for
valget og finder på sin plads med en
lille præsentation. Først en tak til den
afgående formand Jens Søndergaard
for indsatsen på posten i otte år. Jens
Søndergaard har gennem årene leveret
en omfattende gennemgang af samtlige
danske møller. Jeg tror ikke der er et
møllested i kongeriget, der ikke har
været besøgt, fotograferet og beskrevet af Jens Søndergaard. En uvurderlig
og meget værdifuld indsats for danske
møller. Der skal også lyde en tak for en
solid formandsindsats for Dansk Møllerforening. Så der er virkelig noget at
leve op til. Tak for indsatsen Jens.
Jeg vil gerne indlede med at understrege, at der ikke er en revolution på vej
– men forhåbentligt og naturligvis forandringer. Det er ikke så længe siden jeg
meldte mig ind i Dansk Møllerforening,
synes jeg. Men der er alligevel gået 7 år.
Grunden til at jeg først blev medlem et
pænt stykke efter at jeg var fyldt de 40,
var at jeg ikke anså foreningen for et
sted for personer yngre end 50. Det var
jo for ”de sidste af den melede flok”, og
den ballast i form af viden og kunnen synes jeg bestemt ikke at jeg har. Men jeg
er en af dem der bestemt anerkender og
værdsætter den viden som viderebringes
fra generation til generation. Der er også
god grund til at glæde sig over de mange
møller vi trods alt har bevaret, hvoraf
rigtig mange er ret intakte. Og jeg vil
gerne være en af dem, der går forrets
når det drejer sig om at støtte arbejdet
med bevaring af vores historiske vindog vandmøller. Og måske er jeg ikke
den eneste der har det sådan, tænker jeg.
Der er i høj grad brug for en forening
som Dansk Møllerforening til at gøre
opmærksom på værdien i at bevare møllerne, som den vigtige del af kulturarven
de er. Møller rummer mange potentialer,
både som musealt element, men også
som omdrejningspunkt for rigtig mange
andre aktiviteter. Et potentielt centrum
for udvikling i landområder for eksempel. Mulighederne er der, så det gælder
om at være med til at hjælpe fremtiden
lidt på vej.
Der er ingen tvivl om, at der ligger
rigtig mange spændende udfordringer
Nye medlemmer
Vi siger velkommen til:
Aulum Mølle
c/o Oskar Krogsgaard
7490 Aulum
Steen Christensen
8560 Kolind
forude for Dansk Møllerforening. Jeg
håber at vi i bestyrelsen kan være med
til at igangsætte relevante projekter,
der kan støtte arbejdet med bevaring af
vind- og vandmøllerne. Det gælder både
for mølleejere og frivillige på møllerne
m.v.
Bevaring af møller, hviler i stor udstrækning på frivilliges indsats. Og
der er bud efter engagerede og dygtige
frivillige i disse år til mange andre opgaver. Både i det offentlige, så hedder
det ”borgerinvolvering”, men også
til et utal af andre spændende tilbud i
idrætsforeninger, beboerforeninger, etc.
Men uden frivilliges indsats vil det være
svært at bevare møllerne. Derfor skal
det være lærerrigt og interessant at beskæftige sig med møller. Jeg håber at vi
i Dansk Møllerforening kan medvirke til
at udvikle relevante projekter.
Min egen baggrund er kort fortalt, at
jeg kommer fra Grubbe Mølle, hvor vi
er så heldige både at have en bevaret
vindmølle og ditto vandmølle. Begge
møller fungerer. Men det er nu mest i
vandmøllen, der males. Vindmøllen kører mest ”for sjov”. Det kræver rigtig
meget at vedligeholde en mølle, og to
– uha. Men det betyder jo også, at jeg
som formand for Dansk Møllerforening
både har vindmøllevinklen og vandmøllesynspunktet tæt inde på livet. Dermed
håber jeg, at det er en større fordel (end
tidsmæssig ulempe) at have virket i
begge mølletyper.
Jeg ser frem til arbejdet med en engageret bestyrelse i Dansk Møllerforening.
Husk også at forslag til nye tiltag, projekter altid er velkomne. Kontakt mig
eller en af bestyrelsesmedlemmerne.
Indholdsfortegnelse
Fra formanden....................................................91
Årsmødet 2013...................................................92
Vandplaner i ny høring......................................97
Dansk Naturvidenskabsfestival.......................98
Kornmølleriets historie......................................99
Genindvielse af Herluflille Mølle.................106
Møllenoter........................................................108
Fra Møllelaugene............................................ 112
Kommentarer til møllepasserkursus............ 117
Billederne på for- og bagside:
Forsidefoto: Ved Dansk Møllerforenings nyligt afholdte årsmøde på Borbjerg Møllekro, gik mølleturen
bl.a. til Vestervig Klostermølle, som her ses med
drejende vinger ved vores besøg.
Læs mere om årsmødet inde i bladet. Foto: Per Gliese
Bagsidefoto: Herluflille Mølle blev sammen med god
vind og mange besøgende, genindviet søndag den 5.
maj 2013. Læs mere om genindvielsen inde i bladet.
Foto: Gerard Sturkenboom
91
Dansk Møllerforenings 129. årsmøde
Borbjerg Møllekro - 31. maj - 2. juni 2013
Aulum Mølle, den højeste bygning i byen og første besøg på mølleturen. Foto: Peter Reinholz
Af: Per Gliese
Den smukt beliggende gamle møllekro i Borbjerg, dannede i år rammerne om årsmødet i Dansk Møllerforening. Det 129. af slagsen og
med omkring 35 deltagere. Fredagen startede med bestyrelsesmøde
hvorefter de ankomne gæster blev
indkvarteret på kroen. Også dette
årsmøde bød på både nye deltagere
og kendte ansigter fra tidligere år,
hvilket er rigtig positivt.
Efter aftensmaden gik generalforsamlingen i gang, hvor foreningens
formand Jens Søndergaard bød forsamlingen velkommen. Møller Jørgen Hansen blev foreslået som dirigent hvilket forsamlingen godkendte. Formanden gik herefter over til
sin beretning hvorefter programmet
bød på fremlæggelse af regnskab og
fastsættelse af kontingent, ved kasserer Kirsten Jervelund. Regnskabet
blev godkendt af forsamlingen. Der
var forslag fremme om stigninger
på kontingentet til 450 - 500 kr. pr.
år fra 2014. Kontingentet blev efter
92
en afstemning på generalforsamlingen uændret på 400 kr. i 2014.
Herefter var der valg til bestyrelsen. På valg var Jens Søndergård,
som ikke modtog genvalg, samt Søren H. Hansen og Susanne Jervelund. Suppleant i bestyrelsen, Simon
Greve blev foreslået af bestyrelsen,
som nyt medlem i stedet for Jens
Søndergård som gik ud af bestyrelsen. Simon Greve blev valgt og
er trådt ind i bestyrelsen. Søren H.
Hansen og Susanne Jervelund blev
genvalgt.
Næste punkt var valg af suppleanter til bestyrelsen. På valg var Jørgen Brøndlund Nielsen og Simon
Greve. Da Simon Greve nu kom i
bestyrelsen, skulle der vælges en
ny suppleant. Bestyrelsen foreslog
vores revisor Niels Erik Bølling, fra
Fredensborg Møllelaug, som sagde
ja til posten, og blev valgt.
Foreningens revisor Niels Erik
Bølling måtte herefter afgive posten
som foreningens revisor, til Kjeld
Toftlund Larsen, fra Egeskov Møl-
lelaug, som blev foreslået og valgt
som foreningens nye revisor.
Indkomme forslag var der ingen
af, så vi gik derfor over til punktet
- eventuelt.
Under dette punkt var der flere
indlæg. Formand Jens Søndergård
fortalte at han efter otte år på posten som formand, nu ville stoppe
på denne post. Tidligere formand og
møller, Verner Nielsen - Faaborg,
fortalte om nu afdøde Otto Rasmussen, som var foreningens redaktør
i mange år. Han nævnte bl.a. hans
store indsats for foreningen, både
som redaktør, administrator, turleder og ikke mindst hans bekendtskab med møllefolk fra det store udland, hvor han i mange år fungerede
som bindeled landene imellem.
Niels Erik Bølling fortalte lidt om
arbejdet med restaureringen af de
to møller i Fredensborg Møllelaug,
Karlebo og Højsager møller. Samtidig blev alle i forsamlingen inviteret til genindvielse af Højsager
Mølle den 8.september 2013.
Der blev også diskuteret omkring
foreningens økonomi, og hvad der
kunne gøres af tiltag for at forbedre
denne. Annoncering i bladet ”Møllen” er jo altid aktuelt, men svært
i disse krisetider. Det blev dog
foreslået at prøve at kontakte de
store vindmøllefirmaer, Vestas og
Siemens samt de forskellige grovvarefirmaer, bl.a. DLG, for at høre
om de havde lyst til at annoncere i
vores blad.
Herefter sluttede generalforsamlingen og dirigent Jørgen Hansen
takkede for god ro og orden.
Bestyrelsen afholdt herefter et
konstituerende møde for at sammensætte den nye bestyrelse.
Valget til ny formand blev Susanne Jervelund, næstformand, Søren
H. Hansen, sekretær, Per Gliese,
kasserer, Kirsten Jervelund, samt
bestyrelsesmedlemmerne, Niels
Christoffersen, Peter Castberg og
Simon Greve.
Mens solen gik ned over dette
skønne gamle vandmøllested, nød
selskabet aftenkaffen i de tilstødende lokaler.
Formandens beretning
Årsmødet 2013
Inden vi går over til den egentlige
beretning, vil jeg gerne have, at vi
mindes de medlemmer der er døde
- siden sidste årsmøde.
Det er:
To markante møllefolk har vi mistet i årets løb. Det er Otto Rasmussen, Odense og møller Helge Larsen
Herluflille Mølle.
Om vores æresmedlem Otto Rasmussen vil jeg sige, at han var en
stor personlighed, der i mange år
gjorde en stor indsats for Dansk
Møllerforening, hvor han var redaktør af vores blad Møllen og tillige
var foreningens administrator. Vi
der kendte ham vil aldrig glemme
ham.
Otto Rasmussen døde den 9. december 2012, og kun 13 dage efter,
nemlig den 22. december 2012 døde
møller Helge Larsen. Han var en
af de møllere der ville at eftertiden
skulle se hvorledes den gamle mølle
arbejdede. Derfor fik han skabt et
møllelaug og han nåede at se møllen køre igen.
”Æret være deres minde”.
Medlemsstatus:
Vi har siden sidste årsmøde fået 7
nye medlemmer så vores medlemstal er omtrent som sidste år ca. godt
400.
Årsmødet 2012
Møller Verner Nielsen og Jens
Søndergaard, to nu forhenværende
formænd.
Foto: Peter Reinholz
Sidste år holdt vi Årsmøde på
Djursland og vi boede på Ebeltoft
Vandrehjem med den flotte udsigt
ud over Ebeltoft Bugt.
Generalforsamlingen blev afholdt
fredag aften, så vi havde hele lørdagen til vores tur rundt på Djursland. Det første stop var ved Marie
Mølle i Ebeltoft, hvorefter turen
gik videre gennem Mols Bjerge
til Vistoft Mølle, videre herfra til
Femmøller, hvor vi besøgte Kerris
Mølle, og efter besøget her gik vi til
Overmøllen hvor vi spiste frokost.
Herfra gik turen videre gennem
et skovområde til Ørnbjerg Mølle
som havde været under en større
restaurering, hvor man har fornyet
malekarm og overfaldshjulet.
Fra Ørnbjerg Mølle gik turen til
Fannerup Mølle, hvor Carl Åge
Busk fortalte om møllen, hvorefter vi fik en lille forfriskning inden turen gik videre til sidste stop
Baunhøj Mølle i Grenå. Vi startede
med at få serveret kaffe og kage i
lokalerne i undermøllen, hvorefter
formanden for møllelauget Birgit
Jensen og Frode Nielsen fortalte
om møllens historie og drift.
Efter besøget her gik turen hjem
til Ebeltoft Vandrehjem og lørdagen
sluttede med festaften med spisning
og en hel del snak inden man gik
til ro.
Bestyrelsesmøder
Det første bestyrelsesmøde var
den 1. juni 2012 efter generalforsamlingen som var et konstituerende møde, hvor alle valg var genvalg.
Det næste ordinære bestyrelsesmøde blev afholdt den 17. november på Lumby Mølle.
På mødet blev årsmødet 2013 debatteret. Her talte man om forskellige ting der stod på programmet,
bl. a. hvor skulle vi bo med mere.
Der blev nævnt flere muligheder,
men det endte med, at kontakte
Borbjerg Møllekro. Dansk Mølledag, økonomi og regnskab blev
også gennemgået. Årsmødet i 2012
gav et lille overskud.
Det næste møde blev holdt den 2.
marts 2013 på Grubbe Mølle. Vandplaner blev også omtalt, og man
mente at her måtte vi gøre noget.
På dette møde fik man de sidste små
ting på plads i forbindelse med årsmødet 2013. Dansk Mølledag 2013
blev også drøftet. Mølledagsudvalget kunne godt tænke sig en officiel åbning af mølledagen - ligesom
man har i Tyskland.
Det sidste bestyrelsesmøde blev
holdt her lige inden generalforsamlingen, hvor følgende punkter blev
drøftet: Årsmødet 2013, Årsmødet
2014 - Hvor? og Dansk Mølledag.
Bladet ”Møllen”
Jeg har sagt det før, men vil gerne
sige det igen. En stor og hjertelig
tak til Møllebladets redaktion Susanne Jervelund, Per Gliese og Kir93
sten Jervelund, for det store arbejde
de gør med at udsende og redigere
bladet. Når vi andre holder jule- og
sommerferie, så må de arbejde for
at få bladet færdig.
Dansk Mølledag
Vi har jo igen i år Dansk Mølledag og det er allerede om 14 dage.
Dette arrangement har vi sammen
med Møllepuljen, og jeg vil gerne
bringe en stor tak til dem, der har
været i gang i lang tid for at denne
dag kan blive en god dag for møllerne.
Men denne Mølledag kunne slet
ikke lade sig gøre uden vores sponsorers hjælp. Derfor en meget stor
tak til Augustinus Fonden, Møllerens Fond, Mads Clausens Fond,
Danfoss og Oticon Fonden.
Det er nok det meste af det der er
sket siden sidste årsmøde, afsluttede Jens Søndergaard sin beretning.
Mølleturen
Efter morgenkaffe og selvkogte
æg og brød, lød ”fløjten” præcis
klokken ni, hvor bussen fra Skave
Turistfart hold klar på P-pladsen,
for at køre os rundt til møllerne
og landskabet omkring Holstebro,
Lemvig, Thyborøn og Vestervig i
Thy.
Vejret lå i den lidt grålige ende af
skalaen, men ideelt til buskørsel og
med lidt god vind til vindmøllerne.
Første mølle var den lille vandmølle
i Tvis, lidt syd for Borbjerg. Møllen
var kun sat på som et kort fotostop,
da der ikke er noget inventar i møllen. Møllen har dog en spændende
historie og dens opbygning med de
gamle teknikker af de tre pensionerede tømrersvende, samt et drejende
vandhjul, gjorde at den var sat på
programmet. Til vores store overraskelse, så var vandhjulet pillet af
da vi kom. Ved et besøg på møllen
sidste sommer af undertegnede,
fungerede det ellers helt udmærket, men der må være sket skade
på vandhjulet i løbet af vinteren?
Lidt mere sydover, nærmere betegnet i selve Aulum by, ligger den
store flotte hollandske mølle fra
1908. Møllen kan derfor i år fejre
94
105 års fødselsdag og der var sandelig heller ikke sparet på traktementet ved vores besøg på møllen.
Straks da vi steg ud af bussen blev
vi modtaget af formanden, Oskar
Krogsgaard, som guidede os ind i
møllen og op på første etage. Her
blev vi sat ved små hyggelige borde
og fik som det første et lille glas
mjød i hånden, så vi kunne hilse
ordentlig på hinanden. Formanden
fortalte herefter forsamlingen om
møllens spændende historie og restaurering. Møllen er udvendig helt
intakt med sejlvinger, indvendig
er alt inventar, kageknuser, sigter,
kværne, m.m. bevaret. Men ikke
istandsat og brugbart til formaling.
Efter formandens tale var der fri
adgang på alle lofter inden den nyrenoverede dieselmotor i undermøllen, ville blive sat i gang.
Dieselmotoren blev indkøbt til
Aulum Mølle i 1931, af daværende møller Thomsen, som derved fik møllersvendene i arbejde,
også når det var stille vejr. Da
møllen stoppede i 1950- erne fik
dieselmotoren, heldigvis lov til at
blive stående. Omkring 1970 blev
den for første gang støvet af og fik
dermed fik en del af de besøgenes
bevågenhed. Nogle af folkene i
møllelauget havde også lagt mærke
til at dieselmotoren, blev iagttaget
nøje ved besøg i møllen, og derved
opstod den lille gruppe af folk fra
møllelauget, som nu har renoveret
motoren. Indvielsen af motoren
skete i 2012, men ved vores besøg
på årsmødet, var den også genstand
for hele selskabets opmærksomhed,
da den blev startet op. En herlig lyd
og duft bredte sig i undermøllen og
det store svinghjul, gik rundt med
ca. 3-400 omdrejninger i min.
Møllelaugets formand Oskar
Krogsgaard fik overrakt en lille
gave, som tak for besøget, hvorefter
bussen nu kørte mod Å-Mølle ved
Remmerstrand.
Da vi ankom til Å-Mølle som
ligger meget smukt i et moræne
randområde (hævet havbund) fra
istiden ved Nissum Bredning, var
vejret stadig lidt gråt og overskyet,
men Dannebrog var hejst og fol-
kene fra møllelauget stod klar med
velkomstdrink til os. Å-Mølle anses
for at være en af landets mest spændende vandmøller, opført omkring
1495 med, dengang, to underfaldshjul. Efter 1839, blev disse ændret
Formanden for Aulum Mølle
Oskar Krogsgaard, byder
velkommen. Foto: Per Gliese
Formand Bodil Jepsen, fremviser
stolt den originale toldkop, samt
et ældre foto af Å-Mølle.
Foto: Per Gliese
Krondrev og hathjul i Aulum
Mølle, men læg mærke til
kongevellen, som her på møllen er
i jern. Foto: Peter Reinholz
til brystfaldshjul og i dag ændret
til overfaldshjul. Alt sammen noget som havde med vandstanden at
gøre, som er ændret gennem tiden.
Efter at selskabet blev samlet
foran mølledammen, blev vi alle
budt velkommen af formand Bodil
Jepsen fra møllelauget. Hun forklarede at vi nu ville blive delt op i to
hold og ville få hver en guide med
os på rundvisning i møllen. Vi fik
også alle nogle foldere om møllen
i hånden, inden rundvisningen. Under besøget blev det ene vandhjul
sat i gang og samtidig fik vi at vide
Dieselmotoren i Aulum Mølle
blev sat i gang, og fik straks alle
deltagernes opmærksomhed.
Foto: Per Gliese
Å-Mølle ligger frit og er nu i gang
med reparation af akslen på det
ene vandhjul.
Foto: Peter Reinholz
at det andet var under reparation.
Vandhjulsakslen var så dårlig at
den tilknyttede møllebygger, havde nedlagt forbud mod at køre med
det forreste vandhjul, på grund af
dette. Lokale håndværkere var nu
efterfølgende, gået i gang med at
renovere akslen.
Møllen har to kværne, samt en
grubbekværn, som alle er intakte,
samtidig er der et helt lille museum
af forskellige effekter som alle har
med mølleri at gøre. En flot lille
model af møllen, var også at finde
i møllen. Og så var der jo det interresante ”Romerske Drev” som
repræsenterer den gamle romerske trækform (Beigthon Drive).
Foruden at trække en melkværn
trækkes der også ved undertræk en
skallekværn (også kaldet - grubben)
Efter denne spændende mølle, gik
turen videre mod Thyborøn, hvor vi
skulle have frokost. Mallemukken,
den såkaldte ”omvendte kutter” var
desværre booket for længst, men et
tilstødende lokale kaldet ”Fiskerstuen”, blev stedet hvor vi fik et
lækkert ”Stjerneskud” samt lidt at
læske ganen med. Et hyggeligt sted
helt ud til Vesterhavet, som de fleste
af os, lige nåede at se og ”mærke”
under en lille smuttur ned til stranden. Der var et godt stykke vej at gå
fra spisestedet til det nok så kendte
”Sneglehus” i Thyborøn. Så det har
vi til gode til en anden god gang.
Bussen kørte os nu ned til færgen
Thyborøn/Agger, som vi skulle med
for at komme videre i dagens pro-
gram. Sidste møllebesøg på turen,
var Vestervig Klostermølle i Thy.
Sejlturen tager kun ti minutter, men
hvilken ti minutter. Da det blæste
en del denne lørdag, så gav det sig
også udslag i en kæmpe ”gyngetur”
på overfarten. Alle tog det dog i stiv
arm og med godt humør. Vi kørte nu
videre ad Agger Tange mod Klostermøllen. Og inden længe så vi
møllen i det fjerne med sejl på de
to vinger, som drejede flot i vinden.
Det er jo noget møllefolk kan lide,
så stort plus til formand John Koldtoft, som også modtog selskabet, da
vi ankom til møllen. Vi blev straks
budt velkommen og blev med det
samme ført ind i møllen, hvor snakken hurtigt kom i gang på kværnloftet. Møllen er klar til at formale
korn, men møllelauget føler ikke at
Formand for møllelauget i
Vestervig John Koldtoft, forklarer
møllens teknik. Foto: Per Gliese
95
Borbjerg Møllekro, hvor vi boede. Og for nogle af os, et hyggeligt gensyn
efter tyve år. Foto: Per Gliese
de lige p.t. har ressourcer til at sætte
det i værk.
Lige udenfor møllen, ved de overdækkede borde og bænke, havde
møllelauget dækket op med kaffe
og masser af lækkert hjemmebag,
af flere forskellige slags. Så trods
kulden og den ”skarpe” vind, som
stedet her ofte er beriget med, så
nød vi alle disse gode sager samt
møllelaugets store gæstfrihed.
En af deltagerne måtte også en tur
til lægen ved besøget her på Klostermøllen. En sådan sag, er jo ikke
det nemmeste at få klaret en lørdag
eftermiddag, efter kl. 16.00, men
dette håndterede to af møllelaugets
medlemmer også på hurtig og bedste vis. Så tusind tak for det!
En spændende og indholdsrig dag
var nu ved at være slut og alle satte
sig godt tilrette i bussen, som satte
retning mod Borbjerg, hvor festaftenen på kroen, var næste punkt.
Festaftenen
Efter et lille velfortjent hvil og et
forfriskende bad, var alle kommet i
festtøjet, klar til en aften, med god
mad, vin og hyggeligt samvær.
Under spisningen var der indlagt
både fællessang, en lille møllequiz,
samt taler m.m.
Møllequizzen, havde Niels Erik
Bølling, Højsager Mølle, samt Peter Castberg, Herluflille Mølle, som
vindere, så de er nu i besiddelse af
endnu mere mølleviden.
Inden vi fik serveret kaffen, og de
96
hjemmebagte småkager, fik vores
afgående formand Jens Søndergaard et par ord med på vejen, samt
tak og en gave for sin indsats de
otte år han sad på posten. Han kvitterede med at takke selskabet for
gaven, samt ved at fortælle, at de
otte år som formand, havde givet
ham mange hyggelige timer og oplevelser, samt nogle gode venner i
foreningen.
Megen møllesnak og gode råd
om hvordan vi håndterer tingene
på netop ”vores” mølle, blev vendt
under denne festaften og alle har vi
forhåbentlig lært en masse af hinandens problemer, og de positive oplevelser af mølledrift, rundt omkring
i det ganske ”mølleland”.
Vi glæder os allerede til næste
år, hvor vi mødes i det sydvestlige
Sjælland, hvor bl.a. Kanehøj Mølle
og Agersø Mølle gerne skulle være
med i programmet.
Søndag efter morgenmaden, var
det så tid til at bryde op og sige farvel til hinanden. De fleste synes sikkert, at det havde været et positivt
og afslappet årsmøde. Og vi siger
på gensyn til næste år.
Møllequizzen gav mange
forskellige svar og få vindere.
Her overrækker Birgit Pedersen,
gaven for rigtig svar til Peter
Castberg fra Herluflille
Møllelaug. Foto: Per Gliese
Middag på kværnloftet i vandmøllen, fredag aften.
Foto: Per Gliese
Hygge, fællessang og møllesnak
ved festaftenen på mølleloftet i
Borbjerg.
Foto: Per Gliese
Vestervig Klostermølle var
sidste mølle på turen, og utrolig
interessant. Foto: Peter Reinholz
Vi fik sagt pænt tak for besøget i Vestervig, og formand John Koldtoft,
afsejler møllen. Foto: Per Gliese
Selvom vi var i Nordvestjylland,
så fik vi på møllen i Vestervig,
serveret noget der lignede
det lækreste ”Sønderjyske
Kagebord”. Foto: Per Gliese
Som det fornemmes på fotoet her, var der god stemning ved årsmødet.
Her ses mølleren fra Børkop Mølle og folkene fra Thorning Mølle. Foto:
Per Gliese
Vandplaner i ny høring
Indtil 23. december 2013 kan
man med et par museklik gøre
indsigelse mod vandplaner, der
også berører en række historiske
vandmøller. Find høringsmaterialet på nettet på:
http://miljoegis3.mim.dk/?profile=
vandrammedirektiv2013-udkast-2
På siden er der et kort, hvor det
er muligt at finde det sted, hvor
man ønsker at gøre indsigelse.
For vandmøller er det især aktuelt
at se på VP13 Udkast – Indsatsprogram og prioriteringer (første
planperiode) og så finde kortlaget
med – ”Spærringer, hvor der skal
sikres kontinuitet”
Der er vejledning til indgivelse
af høringsvar på siden. Men
man kan også sende det pr. brev
til Naturstyrelsen, Haraldsgade
53, 2100 København. Har man i
øvrigt problemer, spørgsmål, eller
kommentarer i forbindelse med
aflevering af høringssvar, skriver
de venligt, at man er velkommen
til at kontakte Miljøministeriets
informationscenter på:
tlf. 70 12 02 11 eller
pr. e-mail: info@mim.dk
97
Møllerne og energi til livet
af Ole Jeppesen
Temaet for Dansk Naturvidenskabsfestival 2013 er ”Energi til livet”.
I forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival 2013, sætter Dansk
Møllerforening i samarbejde med
VUCFYN, fokus på kornmølleri og
energi. Læresystemer og undervisningsmateriale til forskellige fag i
folkeskolen og gymnasiet indeholder
materiale, der kan bruges til at belyse
emnet. Og på Dansk Møllerforenings
hjemmeside www.danskmoellerforening.dk , samler vi forskellige materialer, om korn, møller og bagning.
Vi håber, at materialet vil blive brugt i
forbindelse med møllebesøg på en af
de mange møller der holder åbent for
besøg i uge 39, eller på andre måder
i undervisningen. Materialet er ikke
bygget op som sammenhængende
undervisningsforløb, men tænkt som
inspiration til arbejdet med emnet,
og Dansk Møllerforening vil meget
gerne høre om erfaringer med brugen
af materialet eller modtage forslag til
andet materiale, der kan bruges.
Det moderne samfunds energiforbrug er meget stort, bl.a. fordi de
mange moderne maskiner og den
elektronik vi bruger kræver meget
energi. Til gengæld er vores fysiske
energiforbrug i forbindelse med legemligt arbejde og transport mindre
end førhen, fordi arbejdsopgaverne
er mindre fysisk belastende. Vores
fødevarer består i stigende grad af
færdigretter (convenience food), og
dermed kan vi miste fornemmelsen
for råvarernes kvalitet, egenskaber
og smag. Og der er en tendens til, at
vi indtager mere energi, end vi har
behov for.
Moderne landbrug og fødevareproduktion bygger på praktiske erfaringer, samt på videnskab og forskning.
Siden 1700-tallets slutning er der
sket store forandringer og effektiviseringer. Landbrugsproduktionen er
98
mangedoblet de sidste 200 år selv om
antallet af landbrug og beskæftigede
i landbruget er blevet meget mindre.
Samtidig er store dele af fødevarefremstillingen blevet industrialiseret.
Før blev næsten alle fødevarer dyrket
og forarbejdet hjemme. Effektiviseringen har bl.a. medført fremavl af
mere robuste og højtydende kornsorter, bedre metoder til kemisk og
bakteriologisk kontrol af vores fødevarer, bedre rensning og kontrol af
korn og melprodukter. Og moderne
kornmøller leverer i dag et meget
stort udvalg af forskellige produkter
og kvaliteter til industrien, bagerierne
og detailhandelen.
Korn har som føde- og handelsvare
haft stor betydning for den kulturelle
udvikling. Korn indeholder vigtige
næringsstoffer og energi, men for at
vi bedre kan optage næringsstofferne
skal kornet males. Ved formalingen
renses, findeles og sorteres kornets
bestanddele, f.eks. til gryn som kan
bruges til grød, eller til mel som kan
bruges til brødbagning. Men også når
kornet bruges til fremstilling af øl eller brændevin, husdyrføde eller biobrændsel sker der som regel en formaling af kornet. Formalingsprocessen
og de dertil knyttede rensnings- og
sorteringsprocesser afhænger af hvilke kornsorter, der skal formales og af
hvilke slutprodukter, der fremstilles.
Der er sket en meget stor udvikling af
mølleriet i takt med den teknologiske
og økonomiske udvikling.
Før det industrielle gennembrud i
Danmark for ca. 150 år siden, bestod
den del af føden, som blev fremstillet
af korn i Danmark mest af rugbrød,
øl og grød. Sigtebrød blev spist ved
højtiderne, mens hvedebrød kun blev
spist ved helt særlige lejligheder af
den mere velhavende del af befolkningen. Byg var den dominerende
kornsort, og den største del blev brugt
til ølbrygning, idet øl udgjorde en me-
get stor del af den daglige kost, dog
med en noget lavere alkoholprocent
end det øl der drikkes mest af i vore
dage. Med industrialiseringen blev
det mere almindeligt at spise brød
bagt af fint hvedemel frem for det
traditionelle rugbrød. Det er der flere
grunde til. Stigende velstand betød at
flere fik råd til at købe hvedemel eller brød hos bageren. Udviklingen og
udbredelsen af støbejernskomfurer
gav nye bagemuligheder i de mere
velstillede hjem hvor der var råd til
at anskaffe et komfur. Udvikling og
produktion af brødgær og en stigende
hvedeproduktion og dermed faldende
priser på hvede var med til at fremme
denne udvikling. Det havde også stor
betydning, at der blev flere byboere
og at en større del af landboerne ikke
havde jord til korndyrkning. Derfor
voksede det danske marked for salg
af mel og andre landbrugsvarer også
i takt med at industrialiseringen slog
igennem i Danmark. I løbet af de sidste 125 år er hvede blevet det dominerende brødkorn i Danmark. I de første
år primært som fint formalet og sigtet
mel, men i de senere år som fuldkornmel, idet vi er blevet opmærksomme
på, at fuldkorn – hvor alle kornets
dele indgår i melet - er sundere.
Igennem mange generationer var de
fleste kornmøller drevet af vindens og
vandets kraft, og mølleri var derfor
underlagt naturens luner på en anden
måde, end ved de dampmøller, der
blev anlagt i 1800-tallet. De historiske kornmøller var, sammenlignet
med vor tids moderne kornmøller, af
en mere beskeden størrelse. Men det
arbejde, der blev udført ved vand- og
vindmøllerne igennem mange generationer, har sparet mange arbejdstimer og frigjort arbejdskraft til andre
opgaver.
Kornmølleriets historie
Af Ole Jeppesen
Mere eller mindre primitive håndkværne, har været brugt til at knuse
plantedele muligvis lige så længe
som nutidsmennesket har eksisteret, og bruges stadig mange steder
i verden.
De første skriftlige vidnesbyrd om
den roterende kværn, som vi kender
den med to sten hvor den øverste
roterer (løberen) på den underste
(liggeren), er fra romerriget o. 200
f.kr. Opfindelsen blev hurtigt udviklet fra at være mindre kværne,
der var drevet ved håndkraft, til
større kværne, drevet ved slaver eller kvæg. I sidste århundrede f.kr.
blev vandmøllen opfundet. Først
drevet ved et horisontalt vandhjul,
men umiddelbart f. kr. udviklet, så
kværnen kunne drives ved et vertikalt vandhjul. Vindmøller omtales
i flere kilder fra 1100-tallet.
I Danmark vandt de roterende
hånddrevne kværne indpas i vikingetiden. Vand- og vindmøller fik i
løbet af middelalderen stor udbredelse især til kornmølleri, men blev
også anvendt til andre former for
industri, f.eks. ved Mølleåen. Kornmøllerne var et oplagt beskatningsobjekt og centralmagten underlagde
møllerne stærk regulering og kontrol. En kgl. forordning påbød 1657
at al formaling af korn i Danmark
skulle foregå på privilegerede
kornmøller - og private møller og
kværne blev samtidig forbudt. Og
umiddelbart efter enevældens indførelse blev møllerne sat i hartkorn
sammen med rigets landbrugsjord.
Mølleren forestod formalingen mod
en fast afgift, mølletold, der blev afmålt af kornet med et særligt toldkar
(1/18 skæppe), undtagen i København hvor der blev betalt maleløn.
Befolkningsvæksten og den økonomiske udvikling der skete fra
1700-tallets slutning og i løbet af
1800-tallet gjorde at efterspørgslen
på formaling steg. I den periode
blev der foretaget forbedringer af
vandmøllernes opstemning og værker. Og vindkraften blev i stigende
grad udnyttet ved nybyggede hollandske møller, dels til erstatning
for gamle stubmøller, dels som udvidelse af eksisterende vandmøller,
dels som grynmøller og efterhånden som liberaliseringen gjorde det
muligt som nyetablerede møllevirksomheder.
Vandmøller
I middelalderen blev der anlagt
mange vandmøller, og der fandtes
mere end 500.000 vandmøller i
Europa o. 1800. Møllernes kapacitet afhang i meget høj grad af deres
geografiske placering, idet størrelsen af det opland, hvorfra vandløbet blev forsynet med vand, var af
afgørende betydning.
Oprindelig har mange af møl-
lerne udnyttet vandkraften ved
underfaldshjul, men i løbet af middelalderen blev de fleste vandmøller, hvor der var mulighed for det,
indrettet med overfaldshjul, som
gav en meget bedre udnyttelse af
vandkraften. O. 1800 havde en typisk dansk vandmølle et eller flere
overfaldsvandhjul med en diameter
på ca. 3 m. Overfaldshjul udnytter
vandkraften betydeligt mere effektivt end underfaldshjul, og man regner med en virkningsgrad på o. 70
%, svarende til, at et typisk vandhjul
o. 1800 kunne yde ca. 2-4 HK.
Model af overfaldsvandhjul.
Tegnet af Peter Steen Johansen
Kort over højdeforhold og
vandløb, tegnet på grundlag
af Trap: Danmark 4.udg viser,
hvordan det meste er Fyn er
velforsynet med vandløb, og
hvordan øen afvandes fra to
centrale højderygge. Fra Erland
Porsmose: De fynske landsbyers
historie – i dyrkningsfællesskabets
tid, 1987.
I løbet af 1800-tallet skete der
forbedringer ved mange af møllerne, og i forbindelse med industritællingen 1855, ser det ud til,
at der normalt blev regnet med en
vandkraft på 4 HK pr. vandhjul. Ved
større vandmøller, blev vandhjulene
nogle steder udskiftet med turbiner i
1800-tallets slutning, som havde en
virkningsgrad på op til 85 %.
Kaleko Mølle
Kaleko Mølle ved Fåborg var i
funktion som kornmølle frem til
1912. Møllen fungerer i dag som
museum og er et godt eksempel
99
på en vandmølle fra 1600-tallet.
Indtil 1800-tallets slutning havde
møllen 2 vandhjul, som drev hver
sin kværn, en rugkværn og en maltkværn. Møllen har et meget lille
dræningsopland på knap 4 kvadratkilometer, men kilder i oplandet har
medvirket til, at der kunne males
hele året. I slutningen af 1800-tallet
var vandmængden aftagende, og det
ene vandhjul med kværn blev nedlagt. Kaleko Mølle er interessant,
fordi den ikke blev ombygget og
forbedret, som langt de fleste vandmøller blev i løbet af 1800-tallet.
Kortudsnittet viser
dræningsoplandet ved Kaleko
Mølle. Kortet er udarbejdet af
Anders Jespersen 1981. Kaleko
Mølle er markeret som nr. 76 på
kortet. Møllens dræningsopland
er det område, der er markeret
med stiplede linier øst og
opstrøms for møllen. På kortet ses
også to andre vandmøllesteder,
Langs Mølle (309) og Fåborg
Bymølle (300).
Formalingen forøges og
differentieres efter 1750
Grubbeværker og stjernehjul
O. 1700 var kornmøllernes vigtigste opgaver at fremstille rugmel
og at formale maltbyg. En typisk
mølle havde en eller to kværne.
Møllerne var indrettet som Kaleko
Mølle uden stjernehjul, og det betød, at der for hver kværn i møllen krævedes et særskilt vandhjul.
Men i slutningen af 1700-tallet fik
mange møller indrettet grubbe- eller skalkværne, som blev brugt til
fremstilling af perlegryn eller til
at rense kornet for skaller inden
formaling på en almindelig kværn.
100
Det første grubbeværk ved en fynsk
mølle blev indrettet ved Ejby Mølle
i 1758 og ret hurtigt fik de fleste
møller grubbekværne. Grubbekværnen bestod af en sandsten, som
løb i en kasse i møllegulvet, og når
kornet blev presset mod siderne af
grubbekværnen, blev kornet renset
for skaller. Grubbekværnene krævede, at stenen kørte med en større
hastighed end almindelige kværne,
og derfor var det nødvendigt med et
ekstra gear (stjernhjulet). Efterhånden blev stjernhjulet også udnyttet
som udveksling til almindelige
kværne, og fik den betydning at
der kunne drives flere kværne ved
samme vandhjul og at kapaciteten
blev væsentligt forøget. Ved de
fleste vandmøller skete det i første
halvdel af 1800-tallet. Nedenstående kort, viser hvor vandkraften var
udnyttet ved Kongshøj Å og dens
tilløb – Røde Mølle (132) fik stjernehjul i 1802, Ørbæklunde Mølle
(25) i 1813, Tangå Mølle (51) i 1832
og Lamdrup Mølle (26) i 1848.
På kortet ses også de to vandmøl-
Kortet viser hvordan vandkraften
ved Kongshøj Å-systemet
har været udnyttet. Farverne
illustrerer dræningsoplandet
ved de enkelte møller, som er
størst ved de møller der ligger
sidst på vandløbet, fordi de
genbruger vandet fra de møller
der ligger opstrøms. Her er det
Kongshøj Hammerværk (128)
med et dræningsopland på ca.
60 kvadratkilometer, opført
1854-1855 og et unikt eksempel
på vandkraftudnyttelse til
industriproduktion i Danmark.
Grundkortet er tegnet af Anders
Jespersen, 1981
ler ved Lykkesholm. Gamle Mølle
(118) og Ny Mølle (80). Ny Mølle
som blev indrettet med stjernehjul i
1839 blev flyttet til Frilandsmuseet
i 1964. Hulvejen ned til møllen og
dæmningsanlægget kan stadig ses
i landskabet ved Lykkesholm, hvor
møllen havde sin oprindelige beliggenhed.
Vindmøller
Hvor der ikke fandtes egnede
vandløb, var der ofte mulighed for
at anlægge vindmøller. Typisk fandtes der vindmøller i flade kystnære
egne, og omkring købstæderne.
Stubmøller
Indtil o. 1800 var de fleste vindmøller stubmøller, 18 af de 24 vindmøller der fandtes på Fyn i 1802
var stubmøller. I 1855 var alle på
nær to nedlagt og som regel erstattet
med hollandske møller. De sidste to
blev udskiftet i 1872 og 1877. Stubmøllerne var typisk indrettet med
en rugkværn, men nogle af dem
havde flere kværne. Der findes i alt
16 bevarede stubmøller i Danmark,
heraf flere på Falster.
Opmålingstegning af Kappels
Stubmølle. Tegnet af Ejner
Ørnsholt, 1917
Hollandske vejrmøller
I stubmøllerne kunne det være
problematisk at få plads til et stjernehjul, men i de hollandske møller som der blev bygget mange af
i løbet af 1800-tallet, var der god
plads til stjernhjul og dermed bedre
mulighed for at drive flere kværne
ad gangen eller på skift, afhængigt
af behov og vindforhold. De hollandske møller var også større og
havde et større vingefang end stubmøllerne. Hvor de stubmøller der
fandtes i 1800-tallet typisk havde
et vingefang på o. 15-17 m., havde
de hollandske møller typisk vingefang på o. 20-21 m. Stubmøllerne
og de hollandske møller fungerede
indtil man opfandt selvsvikkende
vinger (lamelsystem, der kan reguleres i forhold til vindens kraft) ved
manuel svikning. Manuel svikning
fungerede ved, at der blev bundet
sejl på møllevingerne, som kunne
justeres i forhold til vindens kraft.
Se tegninger herunder, som viser
hvordan sejlene blev bundet på
rhinske møllesten der ellers var almindelige midt i 1800-tallet.
O. 1880 havde hver fjerde af de
fynske møller en fransk kværn.
Formaling af foderkorn
I samme periode fik mange møller
grut- eller brækkværne som kunne
bruges til formaling af foderkorn,
idet den animalske produktion fik
stigende betydning i anden halvdel
af 1800-tallet. Derfor benyttede
bønderne i stigende omfang kraftigere fodring (bl.a. formalet korn)
og opnåede en betydelig forøgelse
af mælkeydelsen pr. ko. I perioden
1860-1893, hvor der sker en fordobling fra 1000 kg til 2000 kg. pr. år.
Denne form for formaling foregik
efterhånden også i stor udstrækning
på gårdene, idet det efter møllenæringens frigivelse 1862 blev lovligt
for bønderne at benytte en hestegang med kværn ved deres gårde.
Og ved mange gårde blev der opført
små vindmøller, til at drive forskellige maskiner.
Dampmøller
Sejlsætning. Tegning af Peter
Steen Johansen.
møllens vinger.
Maderup Mølle, som kan ses i
Den Fynske Landsby, er et godt
eksempel på en hollandsk mølle,
med manuel svikning og krøjning.
Det er først i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, at
mange af de hollandske møller fik
automatisk svikning og krøjning.
Franske kværne og hvedemel
I 1800-tallets anden halvdel blev
en del af møllerne også i stand til at
fremstille hvedemel af finere kvalitet, idet en del møller fik franske
kværne og mere avancerede rensemaskiner og sigter. Munke Mølle
i Odense fik i 1853, som den første fynske mølle indlagt en fransk
kværn, mens møllen stadig lå ved
Odense Å. De franske kværne var
fremstillet af særlige kvartssten og
var større og mere kostbare, end de
kom flere og større dampmaskiner
i industriens tjeneste.
USA har haft en afgørende rolle i
kornmølleriets udvikling og ”Amerikansk mølleri” eller ”Amerikansk
mel” blev brugt som kvalitetsbetegnelse for det fineste mel efter at
amerikansk mel var introduceret på
det europæiske marked.
Gluten Flour blev lanceret på
det danske marked 1919. Og
blev som noget nyt leveret afvejet
til detailhandelen i papirposer.
Inspirationen kom fra Amerika,
hvor mølleren havde studeret
industrielt mølleri.
Reklamen er fra bladet: Vore
Damer, juli 1928
Dampmaskinens opfindelse og
udvikling fik meget stor betydning for kornmølleriets udvikling.
De første dampmøller blev anlagt
i USA i slutningen af 1770erne. I
England blev de første dampmøller anlagt i 1780erne. F.eks. blev
der i 1786 anlagt en meget stor
dampmølle i London, som kunne
male korn til 150.000 mennesker.
Men projektet mødte modstand fra
vandmølleejere og andre der ikke
var begejstrede for den nye teknologi og dampmøllen blev sat i brand
1791 under stor jubel fra mængden.
Men mølleriets udvikling blev
også præget af europæisk påvirkning, f.eks. betød udviklingen af det
ungarske valsesystem med keramiske valser meget, og valsestolene
erstattede efterhånden de franske
kværne i industrimøllerne.
Drewsens sammenligning af de
forskellige kraftformer, som førte til
en interessant diskussion med G. F.
Ursin i Handels- og industritidende
i 1826, faldt ikke ud til dampmaskinens fordel, heller ikke selv om
der kunne bruges tørv som brændsel. Men Drewsen anerkendte, at
hvis der var brug for større kraft,
ville dampmaskinen være at foretrække, og den historiske udvikling
førte da også til, at der efterhånden
Danmarks første dampmølle blev
anlagt i København og taget i brug i
1799, men blev ikke nogen succes.
De tidlige dampmaskiner krævede
store mængder brændsel, helst engelsk kul som var dyrt at importere og maskinerne krævede meget
kølevand. Men efterhånden bliver
dampmaskinerne mere effektive og
kunne levere større kraft. Hambros
Dampmølle på Bodenhofs Plads
som blev anlagt i 1832 - produce101
rede hvedemel og afskallede ris til
eksport og var på det tidspunkt i
særklasse. Den stærke regulering
af møllenæringen under enevælden
begrænsede mulighederne for at anlægge dampmøller til mel, fordi det
blev set som et overgreb på de eksisterende møllevirksomheders privilegier, og det har medvirket til at
forsinke udviklingen. Med indførelsen af møllenæringsfrihed blev der
anlagt mange nye dampmøller dels
i hovedstaden, hvor liberaliseringen
”udløste en bølge af nye dampmøller”, men også i provinsen. Udviklingen var i høj grad knyttet til en
stigende meleksport.
Meleksporten ophørte i løbet af
1880erne pga. billigt oversøisk mel
og forøgede toldsatser. Den danske
møllebranche stod da overfor en
stor udfordring, fordi handelsmøllerne mistede eksportmarkedet og
nu var nødt til at konkurrere på et
begrænset danske marked. Samtidig var de danske handelsmøller
under pres fra udenlandsk mel af
høj kvalitet.
Transportmulighederne spillede
en vigtig rolle for handelsmølleriets
udvikling. Havne med gode skibsforbindelser og jernbaneforbindelser havde en afgørende betydning
for etableringen af industrimøller,
der kunne formale store mængder
og mere ensartede kvaliteter egnet
til afsætning på et større marked.
Transporttiden blev væsentligt indskrænket med jernbane- og dampskibsforbindelser, og det havde stor
betydning for brændsel og råvareleverancer men også for dampmøllernes muligheder for sikre stabile
melleverancer til eksportmarkederne.
Svendborg Dampmølle
Svendborg Dampmølle blev indrettet i en bygning, der var opført i
1858 som kornpakhus. På det tidspunkt var der gode fortjenester på
eksport af korn, men i 1870’erne
faldt priserne på korn og N.H. Rasmussen solgte sit pakhus til en lille
gruppe lokale investorer heriblandt
102
J.P. Baagøe som også var kornhandler og jernstøber Lars Lange, og de
ombyggede pakhuset til dampmølle
i 1874.
Maleri af J.E.C. Rasmussen
af Svendborg set fra Vindeby.
Malet 1892. I baggrunden ses
Svendborg Dampmølle til venstre
i billedet og dampskibe. Nogle af
byens borgere nyder livet på søen
i deres lystfartøjer.
Svendborg Dampmølle var indrettet med 5 lofter. På det nederste,
fandtes der 3 skallemaskiner og udlæsningstude fra møllens kværne.
På 2. loft stod 6 franske kværne med
beholdere og en enkelt stenkværn,
som sammen med renseudstyr og
en melbeholder med transportsnegl.
Der var også to kontorlokaler med
pudsede vægge og lofter. På 3. loft
var der kornbeholdere og franske
sigter. På 4 og 5 loft var der sækkevridemaskiner, og diverse udstyr
til for- og efterbehandling og til
transport af korn og mel. Der var
også et sugekammer med rør, til
at suge melstøv. Alt mølleværket i
møllen, på nær de 5 kopelevatorer
der gik gennem alle 5 lofter, var
fremstillet af jern. Det hele var trukket af dampmaskinen, ved hjælp af
gennemgående aksler og remme.
Dampmaskinen - en høj- og lavtryksmaskine på 30 hk blev leveret
af Carl Peder Lange og stod færdig
og klar til brug i oktober 1874.
R.A. Bang blev ansat som bogholder i dampmøllen og der blev også
ansat en møllebestyrer. Bang førte
nøje regnskab med hvor meget korn,
der blev formalet. I driftsåret 1876
var formalet 10 mio. pund hvede.
Udmalingsgraden var på 71 procent
(den del af kornet der blev hvede-
mel). Der var forbrugt 4919 tdr. kul
til en værdi af kr. 16.147,25, udgiften til lønninger var kr. 18.862,19
og de samlede driftsomkostninger i
1876 var på kr. 47.647,25.
Møllens direktør Lars Lange havde som medlem af kommunalbestyrelsen spillet en meget aktiv rolle
i placeringen af en ny dampskibsmole, der blev bygget i starten af
1870erne lige ved N.H. Rasmussens
pakhus. Han var også medstifter af
Svendborg Bank i 1872 og i 1875
var han drivkraften bag Stiftelsen af
aktieselskabet Det Forenede Sydfynske Dampskibsselskab, som han
også blev direktør for.
Billede af de Forenede
Dampmøller, Malmberg 1888
Svendborg Dampmølle.
Hovedbogen. Svendborg
Lokalhistorisk Arkiv. Halberstadt
og Mannheimer aftog det meste
af det mel der blev fremstillet
på Dampmøllen i de første
år. Regnskabet viser at melet
blev afsendt med læs af typisk
1000-1500 sække på forskellige
dampskibe. I perioden fra
15.oktober til 3. december 1879
aftog Halberstadt og Mannheimer
som det fremgår ovenfor i alt
6253 sække mel, som indbragte
214.338 kr.
Svendborg Dampmølle leverede
hovedparten af det mel, der blev
formalet på møllen, til firmaet
Halberstadt og Mannheimer i København (De forenede Dampmøller). Halberstadts Dampmølle i
København lignede dampmøllen i
Svendborg, og var også indrettet i
et ombygget pakhus. Møllebygger
August Neumann, som indrettede
dampmøllen i Svendborg, var også
fra København.
I 1882 bliver møllen udvidet med
et silotårn, hvilket også sker ved
andre danske dampmøller på den
tid. Anvendelsen af silotårne har
medført en meget stor effektivisering, og gav bedre mulighed for at
modtage store kornleverancer og
dermed opnå et ensartet melprodukt
med gode bageegenskaber.
Lars Lange var en usædvanlig
dygtig forretningsmand og iværksætter. Han udnyttede de muligheder, som ny teknologi og bedre
kommunikations- og transportforbindelser gav. Han havde også sans
for det æstetiske, og relationer til
flere af samtidens fremtrædende
kunstnere. Og det har præget den
omfattende produktion af komfurer
og brændeovne fra Langes jernstøberi. Han var meget engageret i
Svendborg tekniske skole, hvor han
lagde stor vægt på elevernes tegnearbejde. Han var også innovativ, og
tog bl.a. patent på et komfur med
indretning af hæve- og sænkerist
i 1870. I en pjece fra 1888, hvor
firmaet i forbindelse med en stor industriudstilling i København havde
opført et særligt hus til præsentation
af firmaets produkter, skrev Lange,
at hvis blot de nye ovntyper gav landet en brændselsbesparelse på 25
%, ville Danmark spare flere millioner kroner om året.
Kornmøllerne afsatte en del af
melproduktionen til videre industriel eller håndværksmæssig
forarbejdning f.eks. ved bagerier,
brødfabrikker eller konditorier. De
frasorterede dele blev især anvendt
til foder. Der har været et tæt samarbejde mellem møllerne og bagerne
Svendborg Dampmølle.
Hovedbogen. Svendborg
Lokalhistorisk Arkiv. 1875 og
1876 aftog Elias B. Muus store
mængder klid fra Møllen, som nok
er solgt videre via Muusgårdene
i Kerteminde og Odense. Langes
svoger C.A. Quade i Maribo aftog
også klid fra dampmøllen.
og nogle steder blev mølleri og bageri integreret i samme virksomhed
f.eks. ved brødfabrikkerne Schulstad og Ludvigsen eller Arbejdernes
Fællesbageri, der fik egen dampmølle 1893. I den forbindelse fik en
stadig mere videnskabelig tilgang
til produktionen stor betydning.
Den kemiske forskning og udvikling og produktion af gær har haft
en meget afgørende betydning for
melindustrien.
I surdejsteknikken som bruges i
forbindelse med rugbrødsbagning
og som menes indført i Danmark
omkring år 1200, er det mælkesyrebakterier, der får brødet til at hæve.
Med det er anderledes med hvedemel. Med Louis Pasteurs opdagelse
af, at det er levende gær-celler, der
skaber øllets ”besjæling” og Emil
Chr. Hansens banebrydende forsøg
med rendyrkning af gærkultur, blev
der skabt hele nye muligheder både
i forhold til øl-brygning og bageri.
Man kendte nemlig godt til brugen
af ølgær til brødbagning, men med
den ny viden, var der allerede i
slutningen af 1880erne etableret en
industriel gærproduktion, som fik
stor betydning, for fødevareindustrien og dansk madkultur. De store
handelsmøller, bagerier og brødfabrikker indrettede laboratorier og
prøvebagerier, til undersøgelse af
kornleverancerne og til at teste de
færdige produkter, for at udvikle og
dokumentere produkternes kvalitet.
Industrimølleriet blev effektiviseret med stadige forbedringer af maskiner til behandling og transport af
korn og mel, der betød at færre ansatte ved hjælp af større kraftmaskiner og mere effektiv rensning, sortering og sigtning kunne fremstille
renere mel med længere holdbarhed
i større mængder. Nogle danske
handelsmøller overgik til valsemølleri i 1800-tallets slutning, som det
også skete i England og USA, da
denne teknik blev forbedret med
keramiske valser, men der var også
handelsmøller, som fortsatte med at
bruge stenkværne.
Der skete betydelige forbedringer af de kraftmaskiner som blev
anvendt til kornmølleriet, de hollandske møller blev automatiseret
med selvsvikkere og selvkrøjere, og
ved nogle vandmøller blev vandhjul
udskiftet med turbiner, som med
tilstrækkelig vandkraft til rådighed
var mere effektive. Dampmaskiner
var dog den drivkraft, der på sigt fik
størst betydning for udviklingen af
handelsmølleriet i Danmark som i
udlandet.
En undersøgelse har vist, at de fleste af de dampmaskiner, som fandt
anvendelse i industrien, var fremstillet i Danmark. I 1876 var 94 %
af de dampmaskiner der fungerede
i København produceret i Danmark,
og fordelingen var nogenlunde tilsvarende i provinsen. Inspirationen
og ideerne til udviklingen kom fra
udlandet, hvor dampmaskiner og
dampmøller havde eksisteret længe
før de i større omfang vandt indpas
i Danmark. Dampmaskiner kunne
observeres når udenlandske dampskibe anløb danske havne. Dampmaskiner og mølleinventar kunne
importeres, men de fleste danske
dampmaskiner blev produceret i
Danmark. Gas- og petroleumsmotorer ser ikke ud til at have vundet
stor udbredelse ved de store handelsmøller, men blev installeret
som hjælpekraft ved mange mindre møller. Hvorimod udviklingen
af elmotorer senere førte til, at der
efterhånden sker en overgang til
elektrisk drivkraft ved de større
103
handelsmøller, og her var danske
virksomheder som f.eks. Thrige
leveringsdygtig i elmotorer.
De nye dampmøller var ligesom
dampskibe og damplokomotiver
markante manifestationer på en ny
og moderne tid. Et tema der også
skildres i samtidens kunst, f.eks. i
nogle af Turners malerier. Dampmaskinerne stod i kontrast til naturens kraftkilder, og en dominerende bondekultur. Forandringerne
afspejler sig også i de forskellige
foreningsdannelser der sker indenfor møllebranchen fra 1880erne.
Med Møllerforeningen af 1884 (i
dag Dansk Møllerforening), Dansk
Møllersvendeforening stiftet i 1885
og Foreningen af Danske Handelsmøller som blev stiftet i 1902. Kundemøllerne kom efterhånden under
pres, både fra de nye handelsmøller,
men også fordi bønderne i stigende
grad benyttede egne kværne til formaling af foderkorn i slutningen af
1800-tallet. Men mange af de gl.
privilegerede vand- og vindmøller
fortsatte deres virksomhed langt
ind i 1900-tallet. Måske har folk
på landet følt en særlig tilknytning
til den lokale mølle, måske har man
foretrukket den traditionelle kost,
fremstillet af egne friskformalede
råvarer, der har givet god næring
til det hårde fysiske arbejde ved
landbruget. Møllestuerne fungerede
også som mødested for bønder og
karle, når der skulle males, og der
var tradition for udskænkning på
møllen, mens kunderne ventede på
at kornet blev malet. De gl. møller
havde også i stor udstrækning succes med at overgå til formaling af
foderkorn og handel med foderstoffer, efterhånden som efterspørgslen
på formaling af brødkorn var faldende.
Danske handelsmøller havde
en periode fra 30erne og frem til
1970erne, hvor importbegrænsninger på korn og mel sikrede mod
konkurrence fra udlandet. Efter
Danmarks optagelse i EF blev konkurrencen igen skærpet af konkurrencedygtigt brødkorn fra udlandet,
og danske bønder satser på produktion af foderkorn.
104
Det hvide mel er tegn på kvalitet,
og der blev i en periode tilsat klor
for at blege melet, man gik bort fra
det igen, efter mel uden klor, solgt
som ”kemikaliefrit mel” efterhånden overtog markedet. Holger
Jørgensens undersøgelser af pHbestemmelse og dens betydning for
næringsmiddelfremstilling og hans
opdagelse af bromats virkning ved
bagning af hvedebrød har haft stor
betydning for moderne melfremstilling. I dag er det hverken tilladt at
tilsætte klor eller bromat til melet,
men der tilsættes ascorbinsyre, der
ligesom bromat har vist sig, at forbedre melets bageegenskaber. For
at forbedre folkesundheden har der
også i en periode fra 1957 været
tilsat B-vitaminer, kalk og jern til
dansk mel.
Havnemøllerne i Vejle og
fremtiden
Havnemøllerne i Vejle driver
Danmarks største kornmølle. Den
er ejet af svenske Lantmannen Cerealia, der også ejer møller i Sverige, Norge, Letland og Ukraine.
Møllen på Vejle havn blev indviet
i 2008 og er en af de mest moderne
møller i Europa. Møllen er meget
automatiseret og kan fungere uden
manuel betjening. Den er 58 meter
høj og rummer 10.000 etagekvadratmeter fordelt på 12 etager. Alle
hovedinstallationer er placeret i separate skakter og forsyningsinstallationer til strøm, trykluft og it er
indstøbte i gulve og lofter. Møllen
er indrettet med henblik på konstant
opretholdelse af et højt hygiejneniveau. Der produceres årligt 250.000
tons mel.
Henning Otte Hansen bud på
fremtidens kornmølleri, er ”at vi
vil se en strukturudvikling, med
fortsatte fusioner og opkøb. Investeringer med opkøb på tværs
af landegrænser med det resultat,
at der bliver færre, større og mere
globale enheder. I forhold til produkterne, skal vi forvente mere og
mere nemme varer. Man køber i
højere grad færdige måltider og i
mindre grad råvarer. Så det er mere
forarbejdede varer og mere foræd-
lede varer, vi vil komme til at se
mere af fremover. Korn vil fortsat
være en central fødevare.” Henning Otte Hansen tror, at man vil
fokusere endnu mere på at få større
udbytte – producere mere korn pr.
hektar. – mere miljøvenligt. ”Korn
der kan gro i tørre områder i Afrika.
Korn der er mere fleksibelt og kan
gro flere steder i verden og klare
presset fra klimaet.”
Landbrug eller industri?
Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund er interessant. Den industrielle udvikling
spillede en vigtig rolle i dannelsen
af det moderne samfund. Historikere diskuterer om Danmarks industrialisering kan forklares, som en
udvikling, der var drevet af landboreformerne og liberaliseringen
af landbruget, og af de behov der
derfor opstod i forbindelse med
landbrugets stigende produktion og
forbedrede økonomi – altså at landbruget i Danmark var drivkraften
bag udviklingen? Eller om der er
andre og måske mere gyldige forklaringer, hvor industrien tillægges
en større rolle i udviklingen? Den
diskussion belyses bl.a. i ”Det industrielle Danmark 1840-1914” i kapitlet Fremtidens Danmark, s. 335344 og i et foredrag af Professor Per
Boje på danskernes akademi.
Litteratur:
A history of technology (ed.
Charles Singer m.fl.), 1965
Andersen, Lise: Træk af dansk
møllebyggeris historie, 2011
Bennett, Richard & Elton, John:
The History of Corn Milling, 1894
Christensen, Niels: De fynske
kornmøller og deres møllere ca.
1660-1800, 1985
Det daglige brød. Nationalmuseet,
1976
Ejlersen, Torben: Kornmølleriet
i Danmark 1800-1910. Fabrik og
Bolig, 2, 1985, s. 14-26
Ekberg: Mølleindustrien og det
danske hvedemel. I den danske
møller. Tidsskrift for dansk mølleindustri, 4. årg., nr. 3, 1931, s. 1-5
Hansen, Henning Otte: Kornets
vej fra mark til forbruger, 2010
Hansen, Peter Kurt m.fl.: Brød for
folket, 1985
Hansen, Åse: Om mel og hvordan
man får et ordentligt brød, 2005
Holst, Helge (red.): Opfindelsernes bog, bd 1, 4. udg, 1923
Hyldtoft, Ole m.fl.: Det industrielle Danmark 1840-1914, 1981
Hyldtoft, Ole: Med vandkraft,
dampmaskine og gasmotor. Den
danske industris kraftmaskiner
1840-1897. Erhvervshistorisk årbog, 1987, s.75-126
Hyldtoft, Ole: Vandmøller og turbiner i dansk industri i 1800-tallet.
Historie og Samtidsorientering årg.
26, nr. 1, 1987, s. 45-62
Hyldtoft, Ole: Københavns industrialisering 1840-1914, 1984
Jensen, Hannelene Toft: Da dampen kom til Skelskør. Fabrik og
bolig, 1986, nr. 2
Jeppesen, Ole: Kornproduktion
og formaling. En undersøgelse af
de fynske kornmøllers effektivitet,
kapacitet og formaling i perioden
1800-1880, 1991 (historiespeciale)
Jespersen, Anders: Møllernes udviklingshistorie. Møller og møllere
i Danmark gennem 100 år. Dansk
Møllerforening 1884-1984, s. 87105, s. 90.
Larsen, Jørn Ussing: Fremtidens
brød af fortidens korn, 1999
Meyer, Claus: Meyers Bageri,
2009
Pyndiah, Boum: Først til mølle…
En kulturhistorisk skildring af kornmølleriet i Danmark ved overgangen til industrialiseringen 18251900, 2006.
Link
Danmarks Vindkraftshistoriske
Samling (http://www.vindhistorie.
dk/index.html)
Danmarkshistorien.dk (www.danmarkshistorien.dk)
Dansk Energimuseum, Tangeværket (www.energimuseet.dk)
Dansk Landbrugsmuseum, Gl.
Estrup (www.dansklandbrugsmuseum.dk)
Food of life – Københavns Universitet (http://foodoflife.dk/opus/)
Fuldkornssamarbejdet
(http://
www.fuldkorn.dk/)
Møllehistorisk Samling. Nordjyllands historiske Museum (http://
moelleforum.dk/)
Mølleordbog. Øhavsmuseet Fåborg (www.mølleordbog.dk)
Poul La Cour Museet (http://
www.poullacour.dk/)
Film
Mel og kornmøller, VUC.NU,
2012
Møllernes Danmark, Wessing
film, 2001
Poul La Cour “Danmarks Edison”, Wessing Film, 2002
Leveringsdygtige i træ af høj kvalitet til blandt
andet byggeri, møller, skibs- og bådebygning,
og havnebyggeri. Opskæring af stammer i
ønskede kvalitet og dimmensioner, i længder
op til 25,5 meter.
Vores speciale er træ og tømmer hvor der
stilles specifikke krav til trækvalitet og besavning, f.eks. svært tømmer i specielle dimensioner.
Savværket har mere en 75 års erfaring og vi
kan også tilbyde os som sparringspartner til
såvel rådgivere, projekterende og udførende
og er til rådighed med tekniske informationer
og vejledning.
Foto: Baunehøj Mølle i Grenaa.
Følgende til møllen er leveret af Hans Larsens
Savværk & Trælast: Egetræs tagspån, møllevinger
i lærk samt lærkestolper til rundgang og de bærende
konstruktioner.
Hans Larsens Savværk & Trælast A/S
Grundlagt 1931
Lillevang 3, 3650 Ølstykke
Tlf. 47 17 83 03 • Fax 47 17 64 24
E-mail: post@savvaerket.dk • www.savvaerket.dk
105
Stor dag i Herluflille Mølles historie
Af: Jens Lyhne
Søndag 5. maj kl. 14 havde vi officiel
indvielse af vores lokale mølle.
Vi havde samtidig allieret os med
både vejrguderne og borgmesteren, så
alt faldt på plads, da Carsten Rasmussen, sikkert vejledt af formand Peter
Castberg, trak i et langt reb, som satte
vingerne i gang.
Vinden var i sydvest og lige akkurat
stærk nok til at aktivere møllevingerne. Kl. 13.30 var solen endelig brudt
gennem skylaget, så alt flaskede sig!
Forinden havde Carsten Rasmussen udtrykt sin store tilfredshed med,
at møllelauget nu, efter 10 års hårdt
arbejde, havde givet Næstved Kommune denne gave. Det arbejdende
møllemuseum indgår nu i Turistbureauets tilbud til byens gæster. Skoleklasser og børneinstitutioner kan
bestille rundvisning.
Cathrine Riegels, formand for LAG
Næstved, ønskede tillykke og mindede
om, at vejen til LAG-pengene bestemt
ikke havde været nem, og at det havde
været nødvendigt med justeringer af
projektet undervejs. LAG-formanden
udtrykte stor tilfredshed med samarbejdet med Næstved Kommune. 2013
er sidste år for Næstved som LAGkommune.
Otto Høst kom direkte fra Lions store loppemarked på Sandbyvej, og han
medbragte både gratulationer og en
check. En meget smuk gestus. Lions
Club Suså har støttet møllelauget hele
vejen både økonomisk og moralsk.
Tømrer Leif Jensen, Herlufmagle
blev udnævnt til æresmedlem på grund
af hans store, frivillige arbejde med at
lave vingerne til møllen.
Fremmødet var overvældende. En
præcis optælling var umulig, men Ppladsen rummede ca. 75 biler og 30
cykler.
Også ”møllefolket” var stærkt repræsenteret af folk og hilsener fra
Fejø, Højsager, Fredensborg, Lumsås,
Bagenbjerg, Kanehøj og Løve møller.
106
Formand Peter Castberg byder velkommen på omgangen.
Foto: Gerard Sturkenboom
De mange besøgende lytter intenst til talerne. Foto: Per Gliese
Helt fra landet med de 1000 møller,
Holland, kom møllerparret Kirstine
og Gerard Sturkenboom fra Heeze i
Nord-Brabant.
Møllelauget læner sig ikke tilbage
og hviler på laurbærrene. Næste udfordring kommer søndag 16. juni, hvor
der er ”åben mølle.” Endelig er vi gået
i gang med en grundig renovering af
langsaven, som er bygget sammen
med møllen, og som i mange år gav
Helge Larsen, den gamle møller, en
indtjening. Nu har vi planer om at tilbyde ”særlige udskæringer,” så møllelauget også kan tjene til dagen og
vejen.
PS: Vi arbejder med at få tilladelse
til at skilte med vores seværdighed.
Men ifølge Vejdirektoratet, er den sag
bestemt ikke ”lige ud ad landevejen!”
Mølledagen 2013
Af: Per Gliese
Vores hollandske gæster kvitterer
med klapsalver. Foto: Per Gliese
Næstveds borgmester Carsten
Rasmussen holdt tale, inden
han trak i persen og officielt
åbnede møllen. Foto: Gerard
Sturkenboom
Vores kasserer Edel Larsen, havde
bagt de skønneste kager, her en af
de mere kreative med møllemotiv.
Foto: Gerard Sturkenboom
Gæster fra Langeland i
møllehatten.
Foto: Gerard Sturkenboom
Mølleren og møllepasseren, alias
Jørgen Hansen (th) samt Niels
Christoffersen, Lumsås Mølle,
nyder synet af møllen.
Foto: Gerard Sturkenboom
På den efterfølgende mølledag søndag den 16. juni, havde vi møllen åben
igen. Vinden var også denne dag i sydvest og så kraftig at vi kunne afprøve
vores nyrenoverede havrevalse, for
publikum.
Publikum mødte trods regn fordelt
hen over det meste af dagen, rimelig
talstærkt op. Omkring 150 - 170 besøgende har været inde og se på møllen.
I møllelauget har vi besluttet at holde
møllen åben en gang om ugen, i perioden fra maj til og med september.
Der er nu en 3-4 personer i møllelauget, som har lært så meget, så de kan
forsvare at starte møllevingerne. Og
da de jo har bedst af at dreje, så har vi
besluttet at primært holde møllen åben
på onsdage, hvis der ellers er vind.
Hvis vinden svigter, vælges en af de
øvrige dage i ugen. Samtidig har den
person som har vagten, fået tjansen at
slå græsset rundt om møllen samtidig.
Så hvis vejen falder forbi møllen, og
vingerne drejer, så hold ind og få en
snak med møllepasseren og se møllen.
Entreen er 10. kr.
Gamle udgaver af Møllen kan
købes for 20 kr. pr. stk.
Henvendelse til kassereren på
tlf: 62619108 eller mail:
grubbemoelle@gmail.com
107
Møllenoter
Så har Vindblæs Mølle igen
fået vinger
Et af egnens mest kendte vartegn,
den gamle mølle i Vindblæs, har
fået sit normale udseende tilbage,
efter at der er monteret en ny vinge
på den ottekantede, hollandske
mølle.
Mandag formiddag fik Vindblæs
Mølle monteret en ny vinge som erstatning for en 35 år gammel vinge,
som blev taget ned i efteråret. Tømrerfirmaet CBS Byg i Vilsted har arbejdet med vingen de seneste uger,
hvor der med stemmejern er hugget
36 huller i en 16 meter lang træstamme. Herefter er der finpudset,
og der er monteret hækværk. Så nu
ser vingerne ud, som de første møllevinger, der blev sat på, da møllen
var helt ny i 1873. Den anden vinge
blev skiftet ud, da den knækkede
under en storm i 2005.
I går blev vingen så hejst på plads
af en kran fra Leo Jensen i Løgstør.
Da møllen blev bygget for 140 år
siden, brugte man et par heste til at
trække vingerne op.
Bestyrelsen fra Møllens Venner er
glade for, at det er lykkedes at skaffe de mange penge, som en ny vinge
koster. Pengene kommer fra de over
300 medlemmer af foreningen Møllens Venner og fra Real Dania og
Augustinusfonden. Møllen er altid
åben for besøgende. I møllens indre kan man gå på opdagelse blandt
kværne, møllehjul og fra toppen se
sig omkring i det himmerlandske.
Kilde: Lokaltindblik.dk d. 23. april 2013
Ølsemagle Mølle maler godt
igen
Gavmilde donorer og frivilliges
arbejdskraft har sikret Ølsemagle
Mølle yderligere 10 års levetid.
Den 125 år gammel mølle blev restaureret i midten af 80’erne som et
beskæftigelsesprojekt, og siden har
frivillige fra Ølsemagle Møllelaug
stået for vedligeholdelsen.
Det er ikke billigt at holde møllens
gamle vinger kørende. Træet er ud108
sat for vind og vejr, og cirka hver
10. år skal al møllens træværk nænsomt behandles med algefjerner og
en speciel designet træbeskyttelse,
der i år kostede cirka 50.000 kroner.
Derfor glæder møllelaugets formand Arthur Holgerson sig over,
at blandt andet Nordea, Køge Fonden og Carlsen Langes Legatstiftelse har støttet projektet, for det er
langt flere penge, end lauget selv
kan skrabe sammen. - Vi tager kun
10 kroner i entré, og på et godt år får
vi måske et par tusinde kroner ind
på den konto, og det rækker altså
ikke ret langt. Det er simpelthen
alfa og omega, at vi får hjælp fra
fonde, virksomheder og private, og
vi er meget taknemmelige over den
velvilje, der er blevet vist os, siger
Arthur Holgerson.
Møllelauget kunne formentlig tjene
lidt flere knaster, hvis møllen blev
bedre markedsført som en turistattraktion, men det ville til gengæld
stille større krav til de frivilliges arbejdskraft. - Vi har bevidst holdt en
lidt lav profil. Hvis der begyndte at
ankomme store busser med turister,
så ville der ikke gå længe, før de
spurgte hvor toiletterne og caféen
var, og det er ting, som vi ikke har
mulighed for at levere, siger Arthur
Holgerson.
Der er dog stadig rig mulighed for
at besøge møllen, der er en af Køge
Kommunes mest interessante stykker kulturhistorie. Alle de oprindelige dele er bevaret. Møllehatten,
tandhjulene, vinger og aksler er
fuldt funktionsdygtige, og møllen
kan i princippet stadig kværne korn,
hvis behovet skulle opstå.?
Møllen er bygget af egetræ, der er
stort set uforgængeligt, så længe
de 22.000 træspåner jævnligt bliver behandlet med en ildelugtende
blanding af tjære, sprit og linolie.
Arbejdet på at restaurere møllen
blev udført af den lokale tømrevirksomhed Melgaard Byggeentreprise. - Det var en usædvanlig
og lidt besværlig opgave, men det
var noget sjovere end at træbeskytte
en carport, siger tømreren Christian
Melgaard.
Oprindeligt overvejede ejeren at
rive møllen ned og sælge den som
brænde, men hun valgte i stedet at
forære den til et ny-oprettet møllelaug, der siden har stået for at
værne om den gamle mølle.
Det er en konstant kamp at finde
penge til vedligeholdelsen, men nu
kan lauget trække vejret roligt i 10
år endnu. Ifølge Nordeas filial-direktør Tina Christensen er det netop
Møllelaugets ihærdighed, som fik
Nordea-fonden til at støtte projektet. - Vi vil gerne bidrage til lokalt
forankrede projekter, hvor frivillige
beskæftiger sig med noget livsbekræftende - og meget gerne projekter, der måske er lidt usædvanlige
eller lidt oversete, siger Tina Christensen.
Usikker fremtid for
Ølsemagle Mølle
Til trods for en gennemgribende renovering går Ølsemagle Mølle en
usikker fremtid i møde. Møllen ligger midt i et område, der bliver inddraget i den kommende udvidelse
af Skandinavisk Transportcenter. I
forvejen er huse, der kun ligger et
stenkast fra møllen revet ned foran
for udvidelsen.
Hvad det betyder for møllen, har
Møllelauget forgæves forsøgt at få
afklaret i over et år. - Vi ved stadig ikke, hvad der skal ske. Det er
lidt frustrerende, og vi håber, at der
snart kommer en afklaring. Der er
ingen grund til at bruge tid og penge
på at vedligeholde møllen, hvis den
blot skal rives ned, siger møllelaugets formand Arthur Holgerson. Det
regner han dog ikke med sker, for
det er Køge Kommune selv, der i
sin tid finansierede møllens restaurering som et beskæftigelsesprojekt
i midten af 80’erne. Han har dog
heller ikke nogen illusioner om, at
møllen får lov til at stå i vejen for
transportcenterets udvidelse, så den
ideelle løsning ville være én, hvor
Ølsemagle Mølle blev inddraget
i og overdraget til STC. - Det er
vi sådan set meget åbne over for i
møllelauget, ikke mindst hvis det
betød, at omkostningerne til vedligeholdelsen så blev betalt af STC,
siger Arthur Holgerson.
Køge Fondens formand Søren Mathiesen mener, at det ville være en
oplagt win/win løsning. - På den
måde binder man ny og gammel
kulturhistorie sammen, og Ølsemagle Mølle kunne blive en smuk
grøn plet midt Skandinavisk Transportcenter. Man kunne også forestille sig, at den bliver del af nogle
usædvanlige mødelokaler eller lignende, siger han.
Umiddelbart er Skandinavisk
Transportcenters direktør positivt
stillet over for tanken om at integrere møllen i STC. - Jeg synes, det
ville være en sjov gimmick at lade
nyt og gammelt mødes i en grøn
kile, men under forudsætning af, at
det kan passes ind i planerne uden at
ødelægge store arealer, siger STCs
direktør Thomas Kampmann, der
understreger, at det i sidste end er en
politisk beslutning. Hos SF er man
klar til at ofre nogle kvadratmeter af
transportcenteret for at bevare Ølsemagle Mølle. - Jeg kan ikke se et
problem i, at vi tager hensyn til møllen i udvidelsesplanerne. Jeg synes
faktisk, det ville være fint, hvis vi
havde en flot gammel mølle stående
i et hjørne af transportcenteret, siger
Torben Haack (SF)
Kilde: Dagbladet - Ringsted/Køge d. 12. juni
2013
Daugbjerg Vandmølle bliver
nu restaureret
I Daugbjerg mellem Viborg og
Holstebro ligger Daugbjerg Minilandsby – en nøjagtig kopi af byen
i 1:10, som den så ud i 1791, før
en storbrand hærgede. En gruppe
aktive ildsjæle kendt som ”minibyggerne” har siden 1997 arbejdet
med de i alt 150 bygninger, der tæller skoler, gårde, småhuse, kirke og
Det kgl. Kalkbrænderi. Nu er tiden
kommet til at reetablere den tidligere vandmølle, der ligger 100 m.
fra Minilandsbyen.
Reetableringen af den gamle vandmølle skal bidrage til at færdiggøre
det samlede billede af landsbyen fra
1791. Støtteforeningen for Daugbjerg Minilandsby, der har til formål
at støtte bygningen og vedligeholde
Daugbjerg Minilandsby, vil reetablere møllehjulet, mølledammen og
møllehuset, så møllen kommer til at
blive et spændende midtpunkt for
aktiviteterne i og omkring Daugbjerg Minilandsby.
Gennem flere år har ’minibyggerne’ brugt hundredvis af timer på
at opbygge Minilandsbyen, og de
inddrages i arbejdet med reetableringen af møllehuset. Sammen med
støtteforeningen og en professionel
møllebygger sikrer de, at livet i og
omkring møllen sikres for eftertiden. Og med genetableringen af
mølledammen, der løber mellem
Minilandsbyen og møllen, skabes
en helhed, der fortæller byens historie.
Kilde: byggerietsildsjaele.dk/projekter/2013/
daugbjerg-vandmølle
Nordskov Mølle ca. 1912, mens
den var i drift og havde vinger.
Måske kommer de på igen?
Foto: Per Glieses postkortsamling
Nordskov Mølles møllelaug
stiftet
Godt 50 personer mødte frem, da
der den 17. juni 2013, var stiftende
generalforsamling for Nordskov
Mølles Møllelaug. Fem medlemmer fra initiativgruppen blev valgt
til bestyrelse frem til laugets første
generalforsamling. Per Slot blev
valgt til formand, men Mogens
Waidtløw er sekretær og kasserer.
De øvrige medlemmer af bestyrelsen er Niels Jesse, Janne Bergholz
Fricke og Vivi Kirk.
Møllelauget er dannet for at redde
den gamle mølle fra at blive revet
ned. Møllen er opført i 1829 og
har ikke fungeret som arbejdende
mølle, siden 1925.
På længere sigt vil lauget også arbejde for at møllen kan bruges til
arrangementer i lokalsamfundet,
og på den måde styrke livet i og
omkring Ålsgårde i det Nordsjællandske.
Møllelauget har endnu ikke besluttet om restaureringen af møllen,
også skal omfatte nye vinger.
Kilde: Nordsjælland Nyt - den 18. juni 2013
Daugbjerg Mølle får nu vandhjul.
Foto: Jens Søndergaard
109
Nordskov Mølle som den har
set ud i lang tid. Nu er der håb
forude. Foto: Per Gliese
Kanehøj Mølle løb løbsk
Vingerne på Kanehøj Mølle lidt
nordøst for Skælskør, løb onsdag
aften den 15. maj løbsk og truede
med at rive hatten af møllen og
sætte det gamle træ i brand.
Klokken 17.40 fik politiet en melding om, at møllens vinger var løbet
løbsk, og en time efter var de stadig
ikke under kontrol.
- Det går galt det her. Det stormer,
og vingerne kører fuldstændigt vildt
rundt, lød det fra Anders Kristiansen, der er formand for Kanehøj
Møllelaug, og som onsdag aften
befandt sig ved møllen.
Politiet afspærrede området, og i
møllens hat forsøgte 2 brandfolk
først at afkøle hattehjulet med vand,
så der ikke gik ild i det gamle træ,
men Anders Kristiansen var bange
for, at det ikke lykkedes at redde
møllen, der er fra 1881.
- Den har været i min familie i 5
generationer, så det påvirker mig
dybt det her. Jeg frygter det allerværste - at den brænder, eller at
vingerne ender med at rive hatten
af, lød det fra en tydeligt berørt
laugsformand. Helt så galt gik det
heldigvis ikke. Møllebygger Jørn
Nielsson fra Løve, blev kaldt til stedet, og så blev der bl.a. hældt sand
ned i kværnen, hvilket sammen med
andre nødforanstaltninger, fik vingerne til at standse.
Vingerne løb løbsk, da Anders Kristiansen var ved at male mel i møllen. Ifølge ham er der formentligt
knækket en aksel, men han ved ikke
med sikkerhed, hvad der præcist var
årsagen til vingernes vildfarelse.
Klokken 19.15 var politiets afspærringer ophævet igen, og vingerne
var standset.
Skaderne gjort op
Senere blev skaderne gjort op, efter
at Kanehøj Mølle løb løbsk onsdag
aften. Det bliver en dyr omgang for
Kanehøj Møllelaug, at møllen onsdag aften løb løbsk, da en trækaksel
(stokkedrevet til kværnen) knækkede. - Det ser meget sort ud lige nu.
Vi må ud og søge fonde igen, siger
Anders Kristiansen. Møllebygger
Jørn Nilsson fra Løve, har vurderet
skaderne på møllen. - Det kan hurtigt koste et sted mellem 100.000 og
200.000 kr. , inden vi ser os om her,
fortæller han. På trods af de skader,
der skete på møllen, kunne det nemt
være gået meget værre. Hvis ikke
det var lykkedes at stoppe møllen,
var den enten brudt ud i brand, eller
også var toppen af møllen fløjet af.
Derfor er de - trods skaderne - taknemlige i Kanehøj Møllelaug, siger
Anders Kristiansen.
Kilde: TV2 - Øst den 15. & 18. maj 2013
Så lykkedes det! - Savmøllen
i Nymindegab fik sine vinger
Efter syv års restaureringsarbejde,
blev de seks vinger påsat savmøllen
på museet i Nymindegab. Dagen for
opsætningen var den 4. juni 2013.
Møllen er restaureret og genopbygget ved møllebygger Jens Jørgensen, Fakse Ladeplads. Det gamle
vartegn i byen skal nu igen drive
den store savklinge på tømrerværkstedet i undermøllen.
Savmøllen virkede fra først i
1900-tallet og frem til begyndelsen
af 1930´erne hvor møllehatten blev
taget ned. Nymindegabs Mølle er en
stokmølle, som er en mindre mølletype der er placeret på taget ved
en speciel trækonstruktion. Derfra
trækker vingerne en savklinge via
en stok gennem taget. Museums-
Nordjyllands Historiske Museum
Møllehistorisk Samling, Hadsund
Fascineret af gamle møller? Så gå på opdagelse i udstillingen »Stærkere
end 100 mænd« - en udstilling, der ved hjælp af genstande, plancher,
audioguide, animationer og video fortæller om dansk møllebyggeri gennem
tiderne.
Gruppebesøg med rundvisninger, filmforevisning eller foredrag arrangeres.
Besøget kan kombineres med besøg på Havnø Mølle, og vi hjælper gerne
med planlægning af møllebesøg i Nordjylland.
Museumsbutikken tilbyder et stort udvalg af møllebøger, videoer og
møllesouvenirs. Vi sælger også på postordre. Se hjemmeside.
www.moelleforum.dk
Rosendalsallé 8, 9560 Hadsund.
Tlf. 9931 7460 • ila-kultur@aalborg.dk
110
inspektør Mette Bjerrum Jensen
glædede sig over den nye skyline
i byen ved Ringkøbing Fjord, som
museet altså har ventet på i syv år.
Møllen blev genindviet torsdag den
20. juni 2013. Vi håber at lave et
større indlæg om denne specielle
mølle og dens genindvielse i næste
nr af ”Møllen”.
Kilde: NymindegabPosten
Uhre Mølle uden vinger
Uhre Mølle får først nye vinger, når
Uhre Mølle, med de forholdsvis
”nye” vinger, som nu må udskiftes
på grund af råd.
Foto: Per Gliese
hele finansieringen er på plads
Den gamle mølle i Uhre vil denne
sommer komme til at fremstå noget
anderledes end tidligere.
Der vil nemlig ikke være vinger på
møllen, og af samme grund bliver
der formentlig heller ikke tale om
åbent hus-arrangementerne, hvor
møllen er i drift.
Vinge-problemerne startede, da
man besluttede at male vingerne.
Inden da kontaktede man en konsulent, der kunne konkludere, at møllevingerne i sibirisk lærk fra starten
havde været angrebet af svamp i
marven, og det blev frarådet at benytte vingerne, der kunne ryge af
og beskadige den gamle stråtækte
mølle.
Siden da har man i bestyrelsen fået
et overslag på, hvad nye møllevinger vil koste. Regningen bliver på
næsten en halv million kroner. Det
er besluttet, at man ikke går i gang
med at skaffe de nye vinger, før de
kan finansieres 100 procent. Beslutningen om den fulde finansiering
skal ses i lyset af, at Foreningen
Uhre Mølle slås med en pæn restgæld efter istandsættelsen af pakhuset ved siden af møllen.
Sidste nyt om Uhre Mølle
Vingerne og andre vitale dele af
Uhre Mølle i Brande bliver nu udskiftet med støtte fra Ikast Brande
Kommune og Realdania.
En uventet udgift til nye møllevinger og nogle reparationer på møllen
havde nær taget modet fra de frivillige møllesvende, der driver Uhre
Mølle. De nødvendige 620.000
kroner havde møllesvendene ikke,
men nu har både Ikast Brande
Kommune og Realdania besluttet
at bidrage. ”Vi troede egentlig at
møllevingerne bare skulle afrenses
og males, men et eftersyn viste at
råd i træet havde gjort dem defekte,
og at andre dele af møllen trængte
til en renovering. Den renovering
kunne vi slet ikke finansiere selv, så
vi er utroligt glade for de bidrag, vi
har modtaget,” siger formand Ivan
Iversen, Foreningen Uhre Mølle.
Efter sommerferien starter renoveringen af den 150 år gamle mølle
op. Møllevingerne og en bærende
bjælke skal udskiftes og en kværn
repareres.
”Vi vil gerne understøtte de lokale
ildsjæles engagement og bidrage til
deres arbejde med at bevare møllen,
som et værdifuldt, historisk pejlemærke i Uhre ”, siger projektleder
Eske Møller, Realdania.
Besøg Uhre Mølle
De frivillige møllesvende vil i sommerhalvåret sørge for at møllens
pakhus er åbent for besøgende. Selve møllen er åbent for besøg hver
anden søndag. De besøgende kan
da få en guidet tour i møllens indre,
hvor de får mere at vide om, hvordan en gammel vindmølle fungerer.
I sensommeren har de frivillige i
Foreningen Uhre Mølle planlagt at
lancere en hjemmeside med informationer om møllen.
Kilde: www. aoh.dk den 10. maj 2013 samt
www. realdania.dk
RABATTILBUD på
BØGER
111
Vodskov Mølle slog dørene op
Den gamle mølle i Vodskov inviterede indenfor, på Dansk Mølledag.
De fremmødte fik et indblik i, hvordan møllen fungerer og hvilken betydning, den har for lokalområdet.
Historien begynder i 1882, da der
blev bygget en mølle på stedet.
Den eksisterede indtil 1910, hvor
den brændte, efter et lyn slog ned i
den. Efterfølgende kom den nuværende mølle til fra Flamsted, den er
oprindeligt bygget i 1889.
Det er som at træde ind i en anden tid, når man besøger Vodskov
Mølle. En elevator, der trækker
kornsækkene op i møllen, giver ved
første blik en fornemmelse af livet
og arbejdet i gamle dage, fortæller formanden for Vodskov Mølles
Venner, Lis Schødt.
Engagementet i møllen har Lis
Schødt haft i mange år, og hun har
været formand for foreningen, siden 1996, kun afbrudt nogle få år,
hvor hendes mand havde hvervet.
- Vi har boet, så vi kunne se møllen
hver dag, og min mand John, der er
snedker, har arbejdet en del på den,
siger Lis Schødt om parrets fælles
passion.
Den 86 årige Kamma Roed som
også bor i byen og i øvrigt er opvokset på Søborg Mølle på Sjælland, fortæller at møllen i Vodskov
mistede vingerne i en storm i 1920,
så møllen kørte ikke da vi var børn.
Men den gav særlige oplevelser,
min far monterede for eksempel
en flagstang på toppen af møllen.
Det var noget helt specielt når flaget
blev hejst. Kamma Roed har også
gennem årene hjulpet til på møllen,
ved forskellige arrangementer, der
skulle afholdes i og omkring den
gamle mølle. Jeg synes, de gamle
møller er et smukt vartegn og er
vigtige at bevare. For Lis Schødt
er dette synspunkt også helt centralt. Møllerne er jo en del af vores kulturarv, som vi skal bevare og
passe på, siger hun. Jeg føler, at vi
med vores arrangementer i møllen
gør noget for byen og nærområdet.
Jeg håber og ved, at folk sætter pris
på det. Vi har også et godt samar112
bejde med Horsens-Hammer Hjemstavnsforening, der da også var repræsenteret med en udstilling på
mølledagen. Gamle billeder, malerier og avisudklip blev studeret nøje
og gerne efterfulgt af en anekdote
eller to. Fortalt af og til gæsterne der
besøgte møllen på dagen.
Foreningen Vodskov Mølles Venner
stod bag mølledagens arrangement.
Kilde: Nordjyske Stiftstidende den 17. juni
2013
Fra Møllelaugene
slitage, idet 3 gearhjul skulle fornyes, - og de skal lige støbes først.
Vi håber dog at alt også her bliver klar indenfor kort tid, så vi kan
overholde vores aftale med Dansk
Møllerforenings protektor, Hans
Kongelige Højhed Prisgemalen,
der vil deltage i genindvielsen af
Højsager Mølle søndag den 8.september kl. 15.
En festdag vi alle ser hen til, og
hvor møllevenner fra nær og fjern
skal være meget velkommen.
Det går fremad i Fredensborg
Møllelaug
Af: Niels Erik Bølling
Efter at vore to bakkehollændere
har stået stille i flere år, er der nu
lidt lys forude:
Karlebo Mølle, der har været
fastlåst i over 50 år, har nu fået en
meget omfattende overhaling, og
to dage før mølledagen blev de nye
vinger monteret.
Der mangler dog endnu en del
indvendige arbejder før møllen er
klar til, at vi kan øve os i at køre
med den.
Højsager Mølle havde flere havarier for få år siden, og den bagved
liggende årsag viste sig at være, at
skøjterne var så nedslidte, at hatten
gik på tandkransen. Også den bliver
nu grundigt renoveret, og herunder
er der sket en udskiftning af bjørn
m.v. som var stærkt angrebet af
svamp.
Vingerne måtte også ”lade livet” fordi der også her var kraftige
svampeangreb i kærneveddet, selv
om de kun var ca. 7 år gamle.
Held i uheld var det, at Kulturstyrelsen meget hurtigt gav os lov til
at tilbageføre møllen til dens mest
aktive periode, hvor den havde
klapvinger.
Derfor ligger de nye vinger lige
nu klar til at blive monteret, så snart
krøjeværket er ordnet.
Her var der nemlig også kraftig
Karlebo Mølle på Mølledagen
2013 med de nymonterede vinger.
Foto: Morten Dagil
Sejl og Vindbrædder
Da Højsager Mølle nu er
tilbageført til klapvinger er
vore sejl og vindbrædder
blevet i overskud.
De 4 sejl måler 130 x 700
cm og er udført i kraftig
sejldug med isyet kanttov
og øjestropper m.v. Er let
jordslået, men ellers fejlfri.
De 4 sæt vindbrædder
måler hhv.: 30 x 197 cm. og
38 x 203/210 cm.
Fejler ikke noget.
Henvendelse og nærmere
aftale om pris og afhentning
rettes til Fredensborg
Møllelaug pr. mail:
kontakt@fredensborgmollelaug.dk
Lyshøj Mølle som den tog sig ud
i 2012.
Foto: Lyshøj Mølles Venner
Velkommen til Lyshøj Mølle
Mogens Thomassen
Lyshøj Andelsmølle nævnes 1894.
Hvorfor har møllen navnet Lyshøj Mølle? Dette skyldes en tætved
liggende gravhøj, tidligere benævnt
Lushøj - det var det, der gav navn
til møllen.
Den første bestyrelse var lokale
landmænd fra Binderup – Udbyneder – Bjerre – Dalbyneder – Udbyover.
Også det år var det vanskeligt at
låne penge, bankvæsnet var netop
i sin vorden.
Men til alt held var der en velhavende gårdmand i Stangerum, Niels
Pedersen Kragh, som ville låne andelshaverne 14.000 kr. mod at han
fik første prioritet i møllen. Niels
Pedersen Kragh var født i 1829 og
døde i 1911. Han voksede op som
adoptivsøn hos en gårdmands familie i Dalbyover. Han giftede sig med
en Stangerum pige, som hed Anne
Marie Mikkelsdatter. Han overtog
ved giftermålet en gård i Enslev og
solgte gården i Dalbyover til sin
broder, der var ungkarl.
Niels Peter Kragh var meget velhavende efter datiden, og oprettede
et legat, som siden hen er blevet
slået sammen med andre legater.
Om han var børsspekulant fortæller historien ikke noget om, men
han holdt sig ikke tilbage fra at
låne penge ud til blandt andet Lyshøj Mølle til en forrentning på 4 %
p.a. Der skulle ikke afdrages noget,
så længe ingen af parterne opsagde
aftalen. Den 22. juni 1915 blev der
afdraget 8.000 kr. og en ny rente
blev aftalt til 4,5 % p.a.
Møllen er opført som en hollandsk
vindmølle med selvkrøjer og selvsvikker af møllebygger Larsen fra
Randers, samt to møllebyggere,
brødrene Mikkelsen.
Hvis man er interesseret i at vide
mere om selve den måde en hollandsk mølle virker på kan man
læse om det i diverse fagblade eller bogen ”Lyshøj Mølle hundrede
år i med og modvind”. Bogen kan
købes på Møllen.
Den første bestyrer J.C. Mikkelsen kom til Lyshøj Mølle i 1895.
Han var bestyrer i 5 år til en løn af
900 kr. pr. år, samt ret til at fede to
grise op til sig selv. Mikkelsen var
en af svendene, som var med til at
bygge møllen. Han kom fra Skive
113
og var født i 1863 og var uddannet
møllebygger og senere forpagter af
Skanse Møllen i Skive.
I den tid han var bestyrer eksperimenterede han med at lave kunstige
møllesten, og da han forlod møllen
startede han møllestens fabrikken
”Engsko” i Randers.
I 1899 kom Chresten Andersen
som bestyrer. Han drev møllen i 7
år, og var samtidig cykelsmed.
I 1906 kom Rasmus Christensen
fra Sødring til. Han havde lært på
Kastbjeg Mølle, i 1916 da Rasmus
rejste, blev møllersvenden Marius
Dahl (Sødring) bestyrer frem til
1920, hvor Jens Jensen fra Udbyhøj
kom til som den sidste bestyrer for
Lyshøj Andelsmølle. Han levede de
sidste mange år i Tuerne.
I 1924 besluttede bestyrelsen at
likvidere selskabet og møllen blev
solgt for 12,500 kr.
Dette var tidens tendens. Elektriciteten kom til egnen sidst i tyverne,
og bønderne investerede selv i mindre motorer og kværne på gårdene.
Køberen af Lyshøj Mølle, Ejnar
Madsen, var født i 1902 og kom fra
Hvirring. Han havde en bred faglig
uddannelse, havde været på flere
møller og var da også blevet gift
med Agathe, hvis far havde Terp
Mølle, hvor Ejnar Madsen var møllersvend.
Familien Madsen havde Lyshøj
Møllen frem til 1968, hvor de flyttede til Randers. Ejnar døde i 1980,
og Agathe kort før årtusindskiftet.
De 44 år som familien Madsen
havde på Lyshøj Mølle har ikke altid været en dans på roser. Der var
ikke for meget at lave i selve mølleriet, så man startede op med en
form for grovvarehandel der også
solgte kul og koks. Der blev opført
nyt pakhus i forbindelse med møllen. Der blev udskiftet motor i både
1934, 1936 og igen i 1940 til en
Alpha diesel, som stadig kan starte.
I 1951 blev der begået et væbnet
bankrøveri i Langå. 24.000 kr. blev
der stjålet og røveren var godsejer
Børge Malthe Nielsen fra Charlottendal, Udbyneder. Han fik 3,5 års
fængsel, men tilstod aldrig. Forinden var han gået konkurs, og det ko114
stede Madsen 47.598,44kr. + renter.
Dette ændrede fuldkommen Lyshøjs Mølles økonomi. Det var hårdt
for familien. Fru Madsen erstattede
en møllesvend og børnene hjalp
også til.
I 1968 valgte Madsens at sælge
møllen til Jens Mølle Pedersen og
Inger Stensig, begge læreruddannede. Prisen var da 75,000 kr. for
mølle og stuehus.
Parret gik straks i gang med at restaurer møllen, men da Jens Møller
Pedersen pludselig dør i 1981, går
arbejdet til dels i stå. Sparekassen
Kronjylland´s gavefond giver midler til at kunne fuldender byggeriet,
og møllen bliver da også i 1982,
præmieret af Mariager kommune.
Samme år skænker Fru Stensig
selve møllen til en fond, mens hun
bliver boende i stuehuset.
Bestyrelsen var Carl Erikstrup
Mortensen Udbyover, udpeget af
Sparekassen Kronjylland som i
flere omgange har været særdeles
gavmild mod møllen, byrådsmedlem Marianne Christensen, Vejet Havndal og Inger Stensig, Lyshøj
Mølle. Denne post går for øvrigt i
arv til alle kommende ejere af stuehuset på Lyshøj Mølle.
I 1983 blev der oprettet en vennekreds ” Lyshøj Mølles Venner ”
med det formål at vedligeholde og
restaurere møllen frem over.
Efter 1. januar 2004 kom Fondsbestyrelsen til at bestå af Gårdejer
Laurs Sommer, Godthåb - Havndal, Folmer Christiansen udpeget
af Sparekassen Kronjylland samt
John Sproget ejer af møllehuset på
Lyshøj Mølle.
I 2005 under vinterstormen forskubbes møllehatten og vingerne
lænede sig op ad mølleskroget
I november 2005 sker det forfærdelige at vingerne skæres i stykker
for at kunne fjernes så møllehatten
kan tages ned. Alt sammen efter anvisning fra en såkaldt mølleekspert,
som har været et meget dyrt bekendtskab for Mariager Kommune.
Da vi kommer i Randers Kommune, bliver det bestemt, at Fonden skal omdannes til en Selvejende
Institution ”Lyshøj Mølle”, som i
dag ejer møllen, og som har Møllens Venner som samarbejdspartner
/lejer.
Den selvejende institution består
af Ove Knudsen Havndal, der er
valgt af borgerforeningerne i Udbyneder og Havndal, samt Havndal
Udbyneder Idrætsforening (HUI),
Inge Lise Hvid Udbyneder, valgt af
Møllens Venner og ejeren af stuehuset på Lyshøj Mølle, John Sprogel.
Der ydes et tilskud fra Randers
kommune på ca. 11.000,00 kr. om
året, det kan lige dække forsikringer, vand, el og ejendomsskatter, så
vi er afhængige af andre.
Møllens Venner´s bestyrelse består i dag af Poul Erikstrup, Udbyneder – Mogens Thomassen Udbyneder, Kjeld Nielsen Udbyneder,
Christian Rønne Larsen Udbyneder
– Niels Skovbo Havndal.
En af de største mølleentusiaster
gennem tiderne er Carl Erikstrup
Mortensen, som både har været
fremviser og en stor støtte for Lyshøj Mølle også her under renoveringen. Calle kender Lyshøj Mølle
som sin egen bukselomme.
Økonomien ser sådan ud, at
vi indtil videre har vi modtaget
280,000 kr. fra Vindmøllerådet i
Randers Kommune, samt fået til-
”Maskinmester” John
Juncher renoverer på
Alpha motoren fra 1940.
Foto: Lyshøj Mølles Venner
Dårligt træ i møllen er
udskiftet. Her et nyt ”kryds” .
Foto: Lyshøj Mølles Venner
sagn om yderligere ca. 400,000
kr. fra LAG midlerne og Randers
Kommune. Det forventer vi at
kunne lukke møllen samt restaurere lager og varemodtagelsen med.
Sparekassen Kronjylland har i 2011
ydet 50.000,00 kr. Restaureringen
af møllekroppen udvendig er færdig. Det var delmål nr.1, og vi har
nu sikret, at møllen ikke forfalder
mere. Der monteres nye gulve overalt i møllen. Samtidig udskiftes alt
defekt træ i og omkring maskinerne.
Det er det, de 280.000 kr. er anvendt
til.
Det skal også oplyses, at den gamle Alpha motor er blevet renoveret,
og står i dag lige så pæn som da
den blev monteret i 1940. Der er
flere lokale, der har leveret forskellige gamle stumper, så den er helt
i orden.
Møllesvendene som har deres
ugentlige gang på møllen er Eli
Christensen Gjerlev, Niels Skovbo,
Henry Pedersen, Knud Erik Brun
Pedersen, Karsten Juul Sørensen,
Ove Knudsen, samt John Juncher,
der har stået for renoveringen af motoren. De kommer alle fra Havndal.
Det er blevet et meget godt sammen- tømmeret sjak, og der bliver
fortalt mangen en god historie over
kaffebordet. Men vi kan nemt sætte
et bord mere op, så bare mød frem.
Vi er der hver torsdag fra kl. 08,30
til 17,00, eller efter aftale.
Vi forsøger at skaffe sponsorer til
tagspånerne: man kan tegne sig som
bronze - sølv -eller guldsponsor, så
man får sit navn op på væggen i
møllestuen, det skulle jo gerne med
tiden fylde hele væggen. Og der ser
allerede fint ud med sponsoraterne
på spånerne.
Delmål 2 bliver at beklæde mølletårnet med tagspån. Alle tagspånerne er grundolieret, og færdig olieret,
så de er klar til montage først i det
nye år, når vejret tillader det. Samtidig renoveres taget på varemodtagelsen med nye spær og tagpap.
Opførelse af pakkerum til indpakning af mel fra møllen, vi forventer
at kunne bruge møllen som den står
nu, med hjælp af motorkraft. Der
Lyshøj Mølle er godt i gang
med restaureringen. Mange
frivillige har givet en hånd
med og kroppen er nu her i
2013, dækket med nye spån.
Foto: Lyshøj Mølles Venner
bliver lidt arbejde med at få møllen
til at køre på alle maskiner, men det
løser vi også.
Delmål 3 vil være at udskifte taget på lagerbygningen, med nye
spær og tagpap. Nye endegavle/
sidebrædder, samt isolering af tage.
Der er blevet udarbejdet et projekt
af Arkitekt Morten Thomassen, Mariager benævnt Visionsplanen.
Samtidig arbejdes der løbende
med at undersøge de forskellige
muligheder for at få midler fra div.
fonde, så der med tiden kan komme
top og vinger på møllen.
I den forbindelse er der nedsat
et udvalg, med forskellige folk
fra Randers Kommunes, Tekniske
forvaltning, Bygningsbevaringen
i Brede, Museums inspektør Lise
Andersen, Hadsund og fra Den
Selvejende institution Ove Knudsen
og Mogens Thomassen fra Møllens
Venner.
Tidshorisonten er vanskelig at
udtale sig om, det afhænger blandt
andet af hvor mange der kommer
og hjælper til, hvor mange midler
kan vi skrabe sammen. Men ved at
vi deler projektet op i del mål, er
det nemmere at overskue. Vi vil løbende revidere vore delmål, alt efter
økonomien.
Der har i 2012 været afholdt LAG
dag, hvor vi havde den glæde at se
formanden og sekretæren fra LAG
møde op på Lyshøj Mølle, sammen
med mange andre lokale folk som
var interesseret i at se og høre hvad
vi var i gang med.
Vi havde også den glæde, at
der kom politikerbesøg på møllen, Borgmester Henning Jensen
Nyhus samt byrådsmedlemmerne
Leif Gade og Jørgen Bruno Andersen kom forbi for at se hvad støtten fra Vindmølle-rådet var gået til.
Der var rosende ord fra alle, som
syntes det var fantastisk hvad vi
havde formået at få ud af tilskuddet. Jørgen B. Andersen der er med
i Bevaringsudvalget i Randers kommune, tilkende gav da også at man
herfra ville støtte med 50.000,00 kr.
til hjælp til fondsansøgninger.
Vi, der arbejder med Lyshøj Mølle, er overbeviste om, at det projekt der er sat i gang, nok skal få
den økonomiske opbakning hos de
fonde, der skal hjælpe.
Kører man en tur ned forbi møllen, kan man ved selvsyn se, hvor
meget der er sket det sidste års tid.
Det er virkelig et besøg værd.
Da der jo som bekendt ikke er
noget der sker af sig selv, er det
virkelig rart, at der er en tovholder
som Ove Knudsen, der har valgt at
bruge en hel del af sin tid på at løse
de mange opgaver godt hjulpet af de
frivillige arbejdere, der også bruger meget tid på møllen, hvilket er
uvurderligt for et projekt som dette.
De opgaver der følger med sådan et
projekt, kræver et godt team og en
god opbakning.
TILBUD på
jubilæumsbogen
Dansk Møllerforening 125 år,
1884-2009.
100 kr. stk. Kontakt kassereren
Tlf. 6261 9108 eller
grubbemoelle@gmail.com
115
116
Kommentar
vedr. artikel om
møllepasserkurset
i sidste nummer
af Møllen
Niels Erik Bøllings artikel i sidste
nummer af Møllen om møllepasserkurset på Skenkelsø Mølle, har
givet anledning til præcisering fra
to uddannede møller i Holland.
Knud Jensen, som er møller på
De Bronkhorster Molen i Steenderen, nordøst for Arnhem, skriver, at
uddannelsen til møller i Holland i
gennemsnit tager to år. Men det kan
klares på et år, hvor man får erfaring
med vejrtyper på de forskellige årstider (især vindretninger og -egenskaber). For at kunne aflægge eksamen må man have tilbragt mindst
150 timer på forskellige møller, under ledelse af en erfaren instruktør.
Det skulle vel være muligt at bruge
fire år til det men jeg har aldrig hørt
om nogen der gjorde det, meddeler
Knud Jensen.
Også Kees Spithost fra Molen De
Hoop ved Sumar øst for Leeuwarden fandt anledning til at svare om
uddannelsen til møller: Hvis det
er rigtigt, at ”det kan klares på en
weekend” at blive udannet møller,
må jeg tænke: ”Hvad tænkte jeg
dog på, da jeg blev frivillig møl-
Bronkhorster Molen, hvor Knud Jensen er ”Frivillig Møller”
Foto: Knud Jensen
ler her i Holland! Det tog mig to
og ikke fire år at blive uddannet
som møller, som der står i Niels
Erik Bølling’s beskrivelse i Møllen. Jeg kunne have klaret det på
en weekend ! Hvorfor har jeg brugt
en hel uge fra morgen til aften på
Frilandsmuseet i København for at
uddanne en flok frivillige møllere
til nogenlunde forsvarligt at kunne
køre stubmøllen nær ved museets
indgang. De kunne have klaret det
på en weekend !
Hvorfor har jeg ikke taget kurset
i Ølstykke, så jeg kunne have und-
gået at skulle læse teoribøger på i
alt godt 500 sider (basis-kursus)
og som kornmøller godt 350 sider
mere.
Var det dumt af mig ikke at tage
kurset i Ølstykke, så jeg kunne blive
fri for at skulle bedømme vejret i de
forskellige årstider og så spare møllen for uheld, som f.eks. frosne sejl,
som går i stykker når man skal rulle
dem af, uventede lyn uden at have
standset møllen og brugt lynaflederen, storm, så persen kan ikke klare
sit arbejde, og andre overraskende
ting forårsaget af vejret. Men så
TADRE MØLLE
Tadre Mølle drives i dag som 1800-tals møllegårdsmuseum og naturcenter under Roskilde
Museum med fokus på Elverdamsdalens spændende kulturmiljøer (masser af møllehistorie,
Sjællands største kilder og herregården Aastrup i nærområdet). På møllegården kan man bl.a.
x
x
x
x
x
x
se udstillingen ”Vandmøllernes dal”.
nyde lægeplantehaven og kålgården og vandre ad de smukt anlagte trampestier
bestille en omvisning med fortælling om dalen og demonstration af vandmøllen
bestille undervisning med temaer bl.a. omkring 1800-tals gården og vandenergi
overnatte på naturlejrpladsen (større grupper skal forudbestille)
forfriske sig med kaffe og kage m.m. i møllecaféen (større grupper skal forudbestille)
Åbningstider 2013: 28. marts – 1. april: Alle dage kl. 11-16, 1. maj - 30. juni: Lør/søn/helligdage
kl. 11-16 1. juli - 31. juli: Alle dage kl. 11-16 1. august - 31. oktober: Lørdage og søndage kl. 11-16
samt 14. - 18. oktober: Alle dage kl. 11-16
På www.roskildemuseum.dk kan man læse om møllens historie, undervisningstemaer,
sæarrangementer, aktuelt nyt, priser, mølleforening mm.
Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø. Tlf. 59194001 / 51444924. sorenmoses@roskilde.dk
117
havde jeg heller ikke lært at se på
vejret hvert kvarter når man kører
møllen, for at se hvad der sker i skyerne omkring møllen.
Men...hvis man vil køre en mølle
her i Holland, skal man have bestået en eksamen ellers kan man
ikke forsikre hverken sig selv eller
kulturelle arvstykker som møller.
Og mølleejere her kræver at man
er forsikret, måske ikke så dumt
endda! Se: www.dehoop.it-works.
nl for at se mere om ”min” mølle”,
afslutter Kees Spithost fra Bergum
i Holland.
Møllen har fået følgende kommentar fra Niels Erik Bølling:
Ja, måske var jeg lidt for hurtigt
ude med overskriften, men ”overdrivelse fremmer forståelsen”
Det er nu ikke grebet helt ud af
den tomme luft, for faktisk var det
en bemærkning der faldt undervejs
på vores minimalistiske kursus.
Kees:
Jeg forstår godt at du ville vælge
dette lille kursus, hvis det havde
været nok.
118
Men
- Så havde du ikke tilegnet dig
850 siders teoretisk viden, og havde
ikke lært meget om vejr og vind og
vejrvarsler.
- Du ville heller ikke have lært
at køre med en kværn, om kornets
kvaliteter, om bedømmelse af melet o.s.v., o.s.v., for det var ikke det
vi skulle. Vi lærte at det er meget
væsentligt altid at have fokus på
sikkerhed (møllen, møllepasserne,
publikum) og vi lærte det helt basale om hvordan man klargør og kører med en mølle, men ikke mindst
hvordan den kan standses sikkert
igen.
Og Knud:
Her i DK er de fleste møllepassere
nok startet på det niveau jeg beskriver, og så gradvis blevet lidt bedre
amatører, der forsøger at fremvise
de museale møller.
Med tiden opnår enkelte af os måske de 150 køretimer, men nok ikke
på meget forskellige møller.
I vores laug har vi mulighed for
at køre med et par møller - begge
er bakkemøller - den ene har sejl,
den anden klapper.
Bedste møllehilsner til jer alle
Niels Erik Bølling
Fredensborg Møllelaug
kontakt@fredensborg-mollelaug.dk
Her ses en af de ”frivillige
møllepassere” oppe til eksamen,
ved en pumpemølle i Holland.
Foto: Gerard Sturkenboom
Familie virksomhed gennem 180 år - vi hjælper med din restaurering
Fa. Karl D. Petersen Aps er en familievirksomhed som
har eksisteret i mere end 180 år. Firmaet spænder over 6
generationer.
Fa Karl D. Petersen har i alle årene udført restaureringsopgaver på bevaringsværdige bygninger og møller for
private, amt, kommune og stat.
Referencer inden for de sidste 3 år: Dybbøl mølle i Sønderborg, restaurering af svikstilling, møllehat og vinger.
Nybøl mølle, vinger og ny svikstilling. Slotsmøllen i Sønderborg, ny svikstilling og tandkrans. KDP forestår også
den løbende vedligeholdelse af møllen. KDP har udviklet
et centralsmørrings system samt en beredskabsplan i
forbindelse med brand.
Vi hjælper gerne med at udarbejde materiale til ansøgning af midler til en eventuel restaurering af din mølle.
Desuden vil vi gerne uforpligtende fremvise nogle udvalgte projekter hvor vi har udført noget af det håndværk som
er vigtigt når der udføres restaureringsarbejde på gamle
møller. Kontakt os og aftal et tidspunkt for en fremvisning.
119
Returneres
ved
adresseændring
Returneres
ved
varig adresseændring
Returneres
ved varig
varig
adresseændring
B
Dansk Møllerforening · Kirsten Jervelund · Grubbemøllegyden 2 · 5600 Faaborg
120