1. No category

1
MILJØ
BERET
NING
2013
BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S
Renseanlæg Avedøre
INDHOLD
BASISOPLYSNINGER3
LEDELSENS REDEGØRELSE
RENSEANLÆG AVEDØRES VÆSENTLIGSTE RESSOURCEOG MILJØMÆSSIGE FORHOLD
VALGTE MILJØOPLYSNINGER
MILJØPOLITIK
MEDARBEJDERE OG MILJØ
OVERHOLDELSE AF VILKÅR
MILJØMÅL OG MILJØTEKNOLOGISKE FORBEDRINGER
5
5
6
9
9
10
13
APPENDIX 1: MILJØDATA 2013, 5 ÅRS OVERSIGTER
OG KRAVOVERHOLDELSESTABELLER.
14
3
BASISOPLYSNINGER
ADRESSE
BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S
Refshalevej 250, DK-1432 København K
Tlf.: 3257 3232, fax.: 3254 3122
www.biofos.dk, post@biofos.dk
CVR-nummer:
25 60 79 96
P-nummer (Renseanlæg Avedøre)
1018979159
TILSYNSMYNDIGHED
Miljøstyrelsen Naturstyrelsen Hvidovre Kommune
Slamforbrændingsanlæg og askedepot.
Udledning af renset spildevand.
Biogasmotor og Affaldshåndtering.
BRANCHEBETEGNELSE
370000: Opsamling og behandling af spildevand.
LISTEPUNKTER
5.2b: Anlæg, der forbrænder andet ikke-farligt affald end dagrenovation eller dagrenovationslignende affald
med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time.
5.4: Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag, eller som har
en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i)
G 202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas,
med en samlet indfyret effekt på mellem 1 og 5 MW.
HOVEDAKTIVITET
Rensning af spildevand.
RECIPIENT
Køge Bugt modtager renset spildevand og mekanisk renset spildevand fra Renseanlæg Avedøre.
VÆSENTLIGE BIAKTIVITETER
Forbrænding af spildevandsslam og deponering af slamaske.
Drift af transmissionssystem (hovedkloakledninger og regnvandsbassiner i Renseanlæg Avedøres kloakopland).
MILJØGODKENDELSER OG SPILDEVANDSTILLADELSER
– Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Spildevandscenter Avedøre I/S, 13. august 2010.
– Miljøgodkendelse til slamforbrændingsanlæg af afvandet slam på Spildevandscenter Avedøre I/S, 2. april 2008
(revurderet) / 1. april 2011 (suppleret).
– Miljøgodkendelse for depot til opbevaring af aske fra slamforbrændingsanlægget på Spildevandscenter Avedøre
I/S, 14, november 2006 (revurderet).
– Miljøgodkendelse for biogasmotor på Spildevandscenter Avedøre I/S, 18. marts 2005.
4
FLOWDIAGRAM FOR RENSEANLÆG AVEDØRE
Flowdiagram for Renseanlæg Avedøre
Køge Bugt
Forklaringstank
Efterklaringstank
Koncentreringstank
Elektricitet/ varme
Gasmotor
Lagertank
AFKAST
Ovn og kedel
RD og eksterne
Opdateret marts 2014 / Suzanne Fog
TEKST
El-filter
Posefilter
Scrubber
Skorsten
5
LEDELSENS
REDEGØRELSE
BIOFOS har i forbindelse med udarbejdelsen af det grønne regnskab for 2013 valgt at
samle data fra Renseanlæg Avedøre for 2013 i et grønt regnskab. Renseanlæg Avedøre
har de foregående 3 år været EMAS certificeret, og har i den forbindelse udarbejdet
en miljøredegørelse, der er noget mere omfattende end et grønt regnskab. I og med
at BIOFOS arbejder på at få indført fælles miljø- og arbejdsmiljøledelse (inkl. EMAS)
på alle 3 renseanlæg (Renseanlæg Lynetten, Damhusåen og Avedøre) i løbet af 2014,
og aftalen omkring EMAS-certificeringen samtidig ophørte ved årsskiftet 2013-2014, er
det besluttet ikke at lade Renseanlæg Avedøres miljøredegørelse for 2013 verificere i
forhold til EMAS-forordningen, men i stedet lade de relevante dele af miljøredegørelsen
indgå i et grønt regnskab.
BIOFOS SPILDEVANDSCENTER AVEDØRE A/S´
VÆSENTLIGSTE RESSOURCEOG MILJØMÆSSIGE FORHOLD
Spildevandet fra Renseanlæg Avedøres opland består af vand fra husholdninger, erhvervs- og industrivirksomheder og fra fælleskloakerede områders vedkommende tillige regnvand opsamlet fra veje og tagflader, samt vand fra grundvandssænkninger i
forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.
Spildevandet indeholder partikler i form af organisk og uorganisk stof samt næringssalte i form af kvælstof og fosfor m.fl. Ved renseprocessen fjernes hovedparten af stofferne. Ved at reducere udledningen af organisk stof og næringssalte til Køge Bugt begrænses algevæksten og risikoen for iltsvind, der i alvorlige tilfælde kan give anledning
til fiskedød. Udledningen af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer til Køge Bugt
reduceres også ved renseprocessen, da en væsentlig del af disse fjernes fra spildevandet
med slammet eller nedbrydes.
Ved renseprocessen dannes slam, som efter udrådning og afvanding på renseanlægget
tørres og forbrændes i renseanlæggets slamforbrændingsanlæg. Ved forbrændingsprocessen dannes røggas, som efter rensning i et el-filter, posefilter og et quencher/scrubber system udledes fra en 50 m høj skorsten. Ved rensning af røggassen begrænses de
lokale og regionale påvirkninger af mennesker og miljø. I posefiltret bruges kalk og
aktivt kul, som efterfølgende blandes med asken fra el-filteret.
Asken fra forbrændingsprocessen deponeres i et miljøgodkendt depot på Renseanlæg
Avedøres område.
På Renseanlæg Avedøre forbruges el og varme (især fra egen produktion ved afbrænding af biogas i en biogasmotor). Til støttefyring ved forbrænding af slammet bruges
olie og biogas. Biogas benyttes kun, hvis der er overskud af produceret biogas, som ikke
6
kan forbrændes i biogasmotoren. I vinterhalvåret supplerer 2 kedler med varme fra
afbrænding af olie, for at sikre at temperaturen i rådnetankene kan overholdes. Slamforbrændingsanlægget modtager afvandet slam fra en række eksterne forsyninger samt
i mindre perioder fra renseanlæggene Lynetten og Damhusåen.
Der bruges fældningskemikalier til at rense spildevandet for fosfor, og der bruges polymerer ved afvandingen af slammet. Der benyttes drikkevand til rengøring og til en
række procesformål, hvor der af arbejdshygiejniske grunde ikke kan anvendes renset
filtreret spildevand.
Ved rensningen af spildevandet fjernes sand, som udlægges på askedepot. Ristestof køres til ekstern forbrænding hos Amager Ressourcecenter. Fedt udrådnes med slammet i
rådnetankene. Renseanlæg Avedøre har ingen udledninger til jord.
Renseanlægget kan have en lugtimmission, som påvirker nærmiljøet, da store dele af
anlægget ikke er overdækket. Det giver dog ikke anledning til lugtproblemer. Al ventilationsluft fra forbrændingsbygningen afbrændes i forbrændingsovnen.
Der er ingen væsentlige støjgener for omgivelserne fra hverken vandrensning eller
slambehandling eller slamforbrænding på renseanlægget.
VALGTE MILJØOPLYSNINGER
BIOFOS Spildevandscenter Avedøre har for 2013 valgt at medtage følgende oplysninger
i miljøberetningen (Appendix 1):
– Mængden af renset og aflastet spildevand til Køge Bugt samt spildevandets indhold
af organisk stof, kvælstof, fosfor og suspenderet stof baseret på en kombination af
kontrolprøver og driftsprøver.
– Mængden af afvandet spildevandsslam som forbrændes, og mængden af rejektvand
som ledes retur til vandbehandlingen fra slambehandlingen.
– Mængden af røggas udledt via skorsten og mængden af diverse indholdsstoffer i
røggassen fra slamforbrændingen.
– Energiforbrug i form af el, varme og fyringsolie.
– Energiproduktion i form af el fra biogas og produktion af varme til eget brug.
– Biogasproduktion og mængden af afbrændt biogas på faklen.
– Forbrug af fældningskemikalier, polymerer, drikkevand og diverse hjælpestoffer til
behandlingen af spildevand, slam og røggas.
– Forbrug af diesel, benzin og flaskegas til transport.
– Mængden af restprodukter fra vand- og slambehandlingen og mængden af ristestof
afhændet til forbrænding på Amager Ressourcecenter.
– Mængden af øvrigt affald produceret (afhentet) på Renseanlæg Avedøre.
– Mængden af udvalgte tungmetaller i det urensede og rensede spildevand samt i det
afvandede slam, røggas og aske fra slambehandlingen.
– Tabeller med analysedata på prøver udtaget og målinger foretaget i henhold til
miljøgodkendelserne for slamforbrændingsanlægget og askedepotet.
7
8
9
MILJØ- OG KLIMAPOLITIK
BIOFOS vil aktivt medvirke til at genopbygge og bevare den naturlige balance i vore
omgivelser.
BIOFOS vil:
– Til enhver tid overholde sine miljøgodkendelser og udledningstilladelser og i øvrigt
efterleve lovgivningen og andre krav på miljøområdet.
– Vedvarende arbejde på at nedbringe virksomhedens belastning af miljøet og klimaet. Forbedringer ud over de gældende krav vil ske ud fra en samlet vurdering af
den miljø- og klimamæssige gevinst set i forhold til den forbundne omkostning.
– Arbejde med miljø- og klimaområdet igennem et struktureret og forpligtende miljøog klimaarbejde, som er forankret i virksomhedens certificerbare ledelsessystem.
– I samarbejde med kommuner og spildevandsforsyninger begrænse miljøbelastningen fra oplandet og i udledningen fra renseanlæggene.
– Ved indretning og drift af de tekniske anlæg herunder tilrettelæggelse af arbejdsgange tilstræbe løbende at minimere forbruget af ressourcer.
– Begrænse produktionen af restprodukter, som ikke kan nyttiggøres.
– Øge genanvendelse af restprodukter fra renseprocessen.
– Sikre, at restprodukter, der ikke kan nyttiggøres, bortskaffes på en miljømæssig
forsvarlig måde.
– Inddrage miljøhensyn ved indkøb. Leverandører med en dokumenteret miljømæssig styring og produkter, der opfylder kravene til en af de offentligt kontrollerede
miljømærkeordninger vil blive foretrukket.
– Arbejde på at højne miljø- og klimabevidstheden, viden om vandmiljø og vandet
som ressource gennem oplysningsvirksomhed overfor medarbejdere, borgere og
virksomheder.
– Være med til at reducere risikoen for oversvømmelser i opland ved bl.a. at øge
anlæggenes hydrauliske kapacitet og sikre anlæggenes funktion under fremtidige
klimamæssige ændringer.
MEDARBEJDERE OG MILJØ
Som miljøvirksomhed med ansvar for at rense spildevand er mange medarbejdere naturligt inddraget i at forbedre miljøet gennem deres daglige arbejde. Miljøpræstationen
registreres løbende ved målinger og driftsanalyser, som bl.a. er grundlaget for de interne nøgletal, grønt regnskab, CO2-regnskab og forskellige benchmarkinger Renseanlæg Avedøre har deltaget i. Dette arbejde involverer en række medarbejdere på flere
forskellige niveauer i organisationen.
10
OVERHOLDELSE AF VILKÅR
OG RESUME AF EGENKONTROL
TILLADELSE TIL UDLEDNING AF RENSET SPILDEVAND FRA SPILDEVANDSCENTER
AVEDØRE, 18. AUGUST 2010
Status over overholdelse af kravværdier og driften i 2013:
BOD mg/l
COD mg/l
N mg/l
P mg/l
SS mg/l
Kontrolværdi
Kravværdi
2,20
22,00
4,40
0,61
3,70
15,0
75,0
8,0
1,5
20,0
Kontrolværdien er beregnet på basis af DS 2399 og 24 afløbsprøver. Der er ikke udtaget yderligere afløbsprøver.
Alle koncentrationer er fratrukket evt. bidrag fra aflastninger.
Det ses af ovenstående tabel, at alle kravværdier er overholdt med god margin. Der er
ikke forekommet by-pass/aflastninger i hele 2013. ATS/regnstyringen har været i drift
ved større regnskyl, og det er lykkedes at opnå fuld udnyttelse af det biologiske trin
hele året.
Der har været et tilsyn på Renseanlæg Avedøre fra Naturstyrelsen i 2013.
11
MILJØGODKENDELSE AF SLAMFORBRÆNDINGSANLÆG,
SPILDEVANDSCENTER AVEDØRE I/S, 2. APRIL 2008
Det har været i alt 4,5 timer (max. 60 timer) med overskridelse af emissionskravene (Akrav). Syv gange har ½-timemiddelværdien for TOC været overskredet og 1 gang har
½-timesmiddelværdien for hhv. SO2 og NOx været overskredet. Stopkravværdien har
været overskredet 7 gange (fordelt på 3 perioder), hver gang i forbindelse med overskridelse af TOC emissionskravet. Endelig er der forekommet en enkelt lille overskridelse
af kravet til temperaturen i efterbrændingskammeret (EBK). Alle overskridelser er sket
i forbindelse med opstart af ovn. I Appendix 1 er vist en detaljeret tabel med ovenstående data.
Generelt overholder forbrændingsanlægget de gældende emissionskrav med god margin både vurderet på præstationsmålinger og på rapporter fra den automatiske målestation (B-kravene er generelt overholdt i 99% af tiden ift. krav på min. 97%).
Online målestationen har i september måned fået udført en QAL 2. I samme periode
blev der udført en AST for partikler i røggassen. Begge arbejder blev udført af en akkrediteret virksomhed. Endvidere er udført 2 påkrævede præstationskontroller af akkrediteret laboratorium i 2013 vedr. en række røggasparametre. I Appendix 1 er vist
resultatet af disse 2 præstationskontroller.
Spildevand fra røggasrensningen (quencher og scrubber) kontrolleres for at se, om udvalgte parametre overholder de vejledende krav til industrispildevand (bl.a. tungmetaller) således, at det kan ledes direkte til renseanlægget uden forudgående rensning. Ved
en enkelt analyse af perkolatet var kravet til kviksølv overskredet. Dette blev der fulgt
op på, og ved næste prøvetagning (januar 2014) var koncentrationen atter nede under
kravværdien. I Appendix 1 er vist en tabel med resultatet af årets analyser.
Der har i forbindelse med planlagt renovering af en rådnetank og idriftsætning af en anden rådnetank været konstateret udslip af biogas fra rådnetankene flere gange i 2013:
Mængden kendes ikke, da de ikke er målt (der installeres nye aflastningsflowmålere
i 2014), men anslås til ca. 100.000 m3. Endvidere anslås andre tab fra diffuse kilder på
25.000 m3 biogas (sikkerhedsventiler, biogasmotorsystem).
Slambehandlingsdelen (rådnetanke og afvanding) har kørt uden problemer i 2013.
Der er ikke registreret klager over lugt fra anlægget i 2013.
12
MILJØGODKENDELSE FOR DEPOT TIL OPBEVARING AF ASKE FRA
SLAMFORBRÆNDINGS-ANLÆGGET PÅ SPILDEVANDSCENTER AVEDØRE I/S, 14,
NOVEMBER 2006 (REVURDERET)
Der har ikke været tilsyn på anlægget i 2013.
Der er udtaget de foreskrevne antal analyser til kontrol af perkolatet fra askedepotet
samt overvågning af grundvandet under askedepotet. I Appendix 1 er vist resultatet af
årets analyser med evt. kommentarer til data. Der er ikke opstillet krav til perkolat og
grundvand, men resultaterne holdes op mod vejledende grænseværdier for perkolat og
en række alarmkriterier for grundvandet.
Der er registreret en klage over anlægget. En bådejer i Brøndby havn klagede i marts
måned 2013 over at en askeflugt fra askedepotet under en mindre storm havde medført
askenedslag på hans båd. Hændelsen skete i en periode med frost, så sprinklersystemet til vådholdelse af asken ikke virkede. Hændelsen medførte, at hele proceduren
omkring askeudbringelse og befugtning af asken blev omlagt, og en vandspredervogn
blev hjemkøbt.
For at følge om der sker udsivning af perkolat fra askedepotet foretager Renseanlæg
Avedøre en række målinger af grundvandskoter i og omkring askedepotet. Ud fra de
foretagne målinger i 2013 er der (i lighed med de foregående år) ikke forekommet
udsivning af perkolat fra askedepotet. I Appendix 1 er vist en graf over de målte grundvandskoter siden år 2000.
MILJØGODKENDELSE FOR BIOGASMOTOR PÅ
SPILDEVANDSCENTER AVEDØRE I/S, 18. MARTS 2005
Der har ikke været tilsyn på anlægget i 2013, men der er fulgt op på påbud fra tilsyn i
2012 (1: mur omkring motoroliebeholdere, så motorolie ved uheld/spild kan opsamles;
2: opsætning af autoværn omkring dieselolietank i garage)
13
MILJØMÅL OG
MILJØTEKNOLOGISKE FORBEDRINGER
Gennemført i 2013:
– Der er påbegyndt renovering af pumper i Renseanlæg Avedøres 2 pumpestationer i
oplandet med et formål at reducere energi og CO2. Arbejdet forventes færdig sommeren 2014.
– Der er gennemført et feasibility-studie af biogasproduktionen på Renseanlæg Avedøre på ledig rådnetank. Evt. ibrugtagning af den ledige rådnetank med eksternt
biomasse er p.t. udskudt, indtil myndighedsmæssige spørgsmål er afklaret.
– For at reducere forurening og risiko ved oversvømmelser i oplandet er der udført
en detailundersøgelse for 100% kapacitetsudnyttelse af ledningssystemet.
– For at leve op til et miljømål om 35% reduktion i el-forbruget inden 2020 på Renseanlæg Avedøre er der igangsat et projekt omkring udskiftning af overfladebeluftning med bundbeluftning i luftningstankene.
– For at leve op til endnu et politisk miljømål om at Renseanlæg Avedøre skal være
CO2-neutralt inden 2020 er der igangsat tiltag til afsætning af biogas til opgradering
til naturgas.
Planer og mål for 2014:
– Forsøg med stop af mixere i selektorkamrerne før luftningstankene for at se, om der
kan spares energi.
– Opstilling af fælles miljø- og klimamål for BIOFOS med kvantitative mål og handlingsplaner.
– Fælles ledelsessystem for BIOFOS og certificering efter ISO 9001 (kvalitetsledelse),
ISO 14001 (miljøledelse) og OHSAS 18001 (arbejdsmiljøledelse)
14
APPENDIX
15
KOMMENTARER TIL MILJØDATA
I PERIODEN 2009-2013
Nedbøren i 2013 blev relativ lav for oplandsområdet til Renseanlæg Avedøre. Dette
afspejles i, at anlægget kun modtog 22,3 mio. m3 spildevand. I regnperioder var regnvandsbassinerne i oplandet og på renseanlægget i brug flere gange, men der forekom
ikke overløb/by-pass.
Tilledningen af organisk stof og næringssalte er faldet noget hen gennem 5 års perioden, men har stabiliseret sig på et relativ konstant niveau i 2012 og 2013.
Udledningen af organisk stof og næringssalte (ton/år) fra renseanlægget blev det laveste i de sidste 5 år, primært grundet den lave spildevandsmængde.
Generelt er tilledningen af tungmetaller med spildevandet faldet markant gennem de
sidste 5 år, og er i 2013 på det laveste niveau nogensinde. Faldet tilskrives en generel
bedre bevidsthed hos borgerne og virksomheder om affaldssortering. De udledte tungmetalmængder er også faldet hen gennem 5 års perioden, på trods af mindre behandlede spildevandsmængder.
På trods af en faldende slammængde lykkedes det i 2013 at producere 3,2 mio. m3 bio-
16
gas svarende til et ”normalt” år. Afbrænding af biogassen i anlæggets biogasmotor gav
anledning til produktion af 7,0 GWh, hvilket er meget tilfredsstillende set i betragtning
af, at biogasmotoren lå stille i over 2 uger i forbindelse med en hovedrenovering.
Mængden af slam til forbrænding fra egen slamproduktion blev med den lavere stofbelastning af anlægget følgelig mindre end de foregående år. Modtagelse af slam fra
eksterne forsyninger gjorde dog, at der blev brændt godt 7.500 ton slamtørstof.
Røggasemissionen fra slamforbrændingen er i 2013 for de fleste parametre faldet til
et niveau fra før 2012, hvor der ikke blev brændt eksternt slam. Dette skyldes en øget
driftsmæssig indsats og kontrol med slamafbrændingen og røggasrensningen. For enkelte parametre (NOx, HF og Dioxin) er røggasemissionen dog steget i takt med den
øgede slamforbrænding siden 2012.
Forbruget af el er faldet noget i 2013 (ca. 5 %), som følge af dels nyetablerede indløbsog udløbspumper dels den lavere behandlede spildevandsmængde. Den producerede
mængde biogas er primært brændt af i biogasmotoren. En mindre del er brugt som støttebrændsel i slamforbrændingen. Endelig er en mindre del (0,125 mio. m3) enten aflastet
eller brændt af i gasfaklen, primært som følge af renoveringen af biogasmotoren eller
i forbindelse med opstart af en renoveret rådnetank.
Forbruget af olie er støt faldende, dels til opvarmningsformål, dels til støttefyring i
slamforbrændingsovnen. I 2013 blev rådnetankene endvidere drevet med en lavere
temperatur i vintermånederne, for at reducere olieforbruget til opvarmning af slammet
i rådnetankene.
Forbruget af drikkevand er generelt stort, med langt det største forbrug finder sted i
driften. Der arbejdes på at få reduceret vandforbruget flere steder i driften. Brug af
renset spildevand til procesformål er i 2013 på niveau med 2012, hvor forbruget øgedes
markant i forbindelse med ibrugtagning af nye riste.
Forbruget af fældningskemikalier (JKL) følger i det store og hele den behandlede spildevandsmængde, men er også afhængig af de tilledte fosformængder med spildevandet.
Polymerforbruget er faldet som følge af ændrede slamegenskaber, og er det laveste i
mange år. Forbruget af øvrige kemikalier (til brug ved røggasrensningen) ligger stort set
på samme niveau som i 2012, og afspejler de øgede slammængder brændt i 2012-2013
i forhold til de foregående år.
Ændrede systemer hos visse affaldsaftagere har i 2013 umuliggjort opgørelse af afhændede affaldsmængder af pap, plast, jern- og metal, elskrot samt ”øvrigt affald til
modtagestation”.
17
MILJØDATA FOR 2013
VANDBEHANDLING
INDGÅENDE STRØMME
Spildevand
•
DATA ER FASTLAGT VED
Vandmængde mio. m3/år
Organisk stof i spildevand
RA
22,3
M
Onlineflowmålinger
COD
t/år
11.563
B
Flowproportionale døgnprøver
BOD
t/år
4.601
B
Flowproportionale døgnprøver
Næringssalte i spildevand
Fosfor
t/år
158
B
Flowproportionale døgnprøver
Kvælstof
t/år
1.030
B
Flowproportionale døgnprøver
4.700
B
Flowproportionale døgnprøver
Partikulært materiale i spildevand
Suspenderet stof
t/år
UDGÅENDE STRØMME
Organisk stof i renset spildevand
COD
t/år
564
B
Flowproportionale døgnprøver
BOD
t/år
61
B
Flowproportionale døgnprøver
Næringssalte i renset spildevand
Fosfor
t/år
15
B
Flowproportionale døgnprøver
Kvælstof
t/år
116
B
Flowproportionale døgnprøver
102
B
Flowproportionale døgnprøver
0
M
Onlineflowmålinger
Partikulært materiale i spildevand
Suspenderet stof
Aflastet primært renset spildevand
t/år
Mængde * (Kravoverholdelse) mio. m3/år
Organisk stof i aflastet spildevand
COD
t/år
0
B
Flowproportionale prøver
BOD
t/år
0
B
Flowproportionale prøver
Næringssalte i aflastet spildevand
Fosfor
t/år
0
B
Flowproportionale prøver
Kvælstof
t/år
0
B
Flowproportionale prøver
0
B
Flowproportionale døgnprøver
Partikulært materiale i spildevand
Suspenderet stof
t/år
18
7.518 t TS/ÅR
SLAM TIL
FORBRÆNDING
SLAMBEHANDLING
INDGÅENDE STRØMME
RA
•
DATA ER FASTLAGT VED
Spildevandsslam
Slam til forbrænding
t TS/år
7.518
B
Beregnet ud fra driftstimer af ovnanlæg
Heraf slam modtaget fra andre anlæg
t TS/år
2.413
B
Afvejning og tørstofbestemmelser
INTERNE STRØMME Rejektvand retur til vandbehandling
Vandmængde mio. m /år
0,5
3
M
Onlineflowmålinger
UDGÅENDE STRØMME
Røggas fra forbrændingsovn
Røggasmængdemio. Nm /år
69
B
Onlineflowmåling
Kulmonooxid
t/år
0,1
B
AMS kontinuert
Kuldioxid
t/år
8.056
B
To emissionsmålinger á 2x1 time
Svovldioxid
kg/år
555
B
AMS kontinuert
Partikler
kg/år
124
B
AMS kontinuert
Saltsyre
kg/år
34
B
AMS kontinuert
Flussyre
kg/år
14
B
To emissionsmålinger á 2x1 time
Kvælstofoxider
kg/år
2.223
B
AMS kontinuert
Dioxin
mg/år
0,097
B
To emissionsmålinger á 2x6 timer
TOC
kg/år
-
B
AMS kontinuert
3
19
ENERGI
INDGÅENDE STRØMME
RA
•
DATA ER FASTLAGT VED
Aflæsning af målere
El
MWh/år 14.493
M
Varme
MWh/år 0
M
Aflæsning af målere
Fyringsoliem3/år
182
M
Årlig mængde leveret ± lageropgørelse
INDGÅENDE STRØMME - EGEN PRODUKTION
Varme
8.371
B
Beregning
BiogasNm3/år 3.211.263
B
Beregnet
UDGÅENDE STRØMME
MWh/år Salg af el
MWh/år 6.975
M
Aflæsning af målere
Biogas til fakkel
Nm3/år
78.800
B
Registrering af driftstid og gennemsnitsflow
RESSOURCER
VANDBEHANDLING
RA
•
DATA ER FASTLAGT VED
Jern(III)kloridt produkt/år
1.110
M
Årlig mængde leveret ± lageropgørelse
SLAMBEHANDLING
Polymerer t aktiv/år
47
M
NaOH (50 %)t produkt/år
333
M
Årlig mængde leveret ± lageropgørelse
Årlig mængde leveret ± lageropgørelse
Ca(OH)2t produkt/år
13
M
Årlig mængde leveret ± lageropgørelse
Aktivt kult produkt/år
5
M
Årlig mængde leveret ± lageropgørelse
VAND Drikkevandm3/år
Renset spildevand
m /år
3
29.297
M
Aflæsning af målere
642.327
M
Aflæsning af målere
TRANSPORT Diesel
l/år
23.525
M
Benzin
l/år
0
Flaskegas
kg/år
0
Årlig mængde leveret
20
2.857.000
KG TS/ÅR
ASKE
TIL DEPONERING
AFFALD & RESTPRODUKTER
GENANVENDELSE
RA
•
Batterier
kg/år
772
M
Elektronikaffald og lyskilder
kg/år
DATA ER FASTLAGT VED
Afvejning
-
Grene, blade, græs, m.m.
kg/år
Jern & metal
kg/år
10.980
M
Beton & ovnsten
kg/år
Papir/pap
kg/år
2.320
M
Afvejning
3.600
M
Afvejning
-
Olieaffald
kg/år
Genanvendt plast
kg/år
-
Aske
kg TS/år
-
Sand
kg/år
-
I alt til genanvendelse:
kg/år
17.672
FORBRÆNDING
Afvejning
-
Husholdningsaffald*
kg/år
Olieaffald
kg/år
Småt brændbart
kg/år
4.560
M
Afvejning
Ristestof
kg/år
655.000
M
Afvejning
I alt til forbrænding:
kg/år
659.560
DEPONERING
Eget depot
Aske (bund- og flyveaske)
Sand
Eksternt depot
?
0
kg TS/år 2.857.000
kg/år
180.000
M
Afvejning
A
Vægt anslået ud fra volumen
Røggasaffald (farligt affald)
kg TS/år
M
Afvejning
Afvejning
kg/år
I alt til deponering:
kg/år 3.046.620
* Ikke opgjort afhentes af Dagrenovationen
9.620
M
Byggeaffald
21
TUNGMETALLER INDGÅENDE STRØMME
Tungmetaller i spildevand 1)
RA
•
DATA ER FASTLAGT VED
Bly
kg/år
66
B
2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver
Cadmium
kg/år
2
B
2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver
Kobber
kg/år
602
B
2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver
Krom
kg/år
58
B
2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver
Kviksølv
kg/år
2
B
2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver
Nikkel
kg/år
185
B
2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver
Zink
kg/år
1.994
B
2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver
INTERNE STRØMME
Tungmetaller i slam
Bly
kg/år
214
B
2 stikprøver
Cadmium
kg/år
7
B
2 stikprøver
Kobber
kg/år
1.378
B
2 stikprøver
Krom
kg/år
135
B
2 stikprøver
Kviksølv
kg/år
19
B
2 stikprøver
Nikkel
kg/år
168
B
2 stikprøver
Zink
kg/år
4.337
B
2 stikprøver
UDGÅENDE STRØMME
Tungmetaller i spildevand
Bly
kg/år
20
B
2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver.
Cadmium
kg/år
1
B
2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver.
Kobber
kg/år
25
B
2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver.
Krom
kg/år
21
B
2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver.
Kviksølv
kg/år
1
B
2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver.
Nikkel
kg/år
151
B
2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver.
Zink
kg/år
900
B
2 ugeblandeprøver af flowproportionale døgnprøver.
Tungmetaller i røggas
Arsen
kg/år
<0,06
B
Emissionsmåling 2x1 time
Bly
kg/år
0,08
B
Emissionsmåling 2x1 time
Cadmium
kg/år
<0,06
B
Emissionsmåling 2x1 time
Kobber
kg/år
<0,06
B
Emissionsmåling 2x1 time
Krom
kg/år
<0,05
B
Emissionsmåling 2x1 time
Kviksølv
kg/år
0,05
B
Emissionsmåling 2x1 time
Mangan
kg/år
0,72
B
Emissionsmåling 2x1 time
Nikkel
kg/år
0,07
B
Emissionsmåling 2x1 time
Tungmetaller i aske
Bly
kg/år
305
B
4 stikprøver
Cadmium
kg/år
7
B
4 stikprøver
Kobber
kg/år
1.461
B
4 stikprøver
Krom
kg/år
125
B
4 stikprøver
Kviksølv
kg/år
6
B
4 stikprøver
Nikkel
kg/år
134
B
4 stikprøver
Zink
kg/år
3.870
B
4 stikprøver
Arsen
kg/år
24
B
4 stikprøver
1) Inkl. evt. bidrag fra aflastet spildevand
22
5 ÅRS
OVERSIGTER
23
VANDBEHANDLING
Indløb*
ENHED2009**2010**2011** 2012**2013**
Spildevandsmængde indløb
t.m3
24.100
27.600
29.100
23.300
22.300
COD t/år
15.800
13.000
12.500
11.400
11.600
BOD5
t/år
6.180
5.180
5.540
4.310
4.600
Kvælstof t/år
1.160
1.180
1.160
1.020
1.30
Fosfor t/år
211
190
184
156
158
Susp.stof t/år
8.070
5.530
5.930
5020
4.700
Udledning af renset Spildevand
COD t/år
790
769
757
586
564
BOD5
t/år
99
66
62
48
61
Kvælstof t/år
132
127
145
120
116
Fosfor t/år
15
17
16
16
15
Susp.stof t/år
264
220
222
112
102
By-pass udledninger & overløb
COD t/år
31
12
60
7
0
BOD5
t/år
8,7
5,1
18
3,8
0
Kvælstof t/år
2,9
2,0
10
0,6
0
Fosfor t/år
0,6
0,34
1,3
0,14
0
Susp.stof t/år
19
11
24
4,2
0
* Indløb er korrigeret for rejektvand
** Opgørelse beregnet som flowvægtet gennemsnit
TUNGMETALLER
ENHED20092010201120122013
ARSEN
Indløb
kg/år
46
77
47
37
45
Udløb
kg/år
<12
<30
<19
<31
<20
BLY
Indløb
kg/år
202
218
218
124
66
<12
Udløb
kg/år
<25
<38
<11
<14
CADMIUM Indløb
kg/år
11
6,4
6,5
3,3
2,1
Udløb
kg/år
<2,5
<1,8
<1,1
<2,2
<1,2
CHROM
Indløb
kg/år
201
271
211
95
58
Udløb
kg/år
72
71
51
25
21
KOBBER
Indløb
kg/år
1.793
1.316
1.268
844
602
Udløb
kg/år
96
82
<27
<23
<25
NIKKEL
Indløb
kg/år
612
353
328
241
185
Udløb
kg/år
378
219
202
177
151
KVIKSØLV Indløb
kg/år
<7,4
8,9
<4,6
<1,1
<2,2
Udløb
kg/år
<1,7
<2,9
<1,1
<1,1
<1,2
ZINK
Indløb
kg/år
7.766
6.724
3.920
3.092
1.994
Udløb
kg/år
2.532
1.803
812
948
900
”<” angiver at en eller alle årets analyser er under detektionsgrænsen, der er brugt til beregning af gennemsnit
24
SLAMBEHANDLING
ENHED20092010201120122013
Biogas produktion1)
mio. m33,13,33,13,33,2
El produktion
GWh6,76,56,27,47,0
Slam til rådnetanke (TS)1)
t
10.4008.7249.4179.0288.430
Slam til forbrænding (TS)1)
t5.5705.4965.874
7.914 6)7.515
6)
Luftemission (forbrændingen)
CO2)
kg315374427
1.462104
CO2 (fra støttefyring m. olie)3)
t545265262323246
SO22)
kg825918548935555
NOx2)
kg1685183417012.8372.223
NH3 kg296228122549229
HCl2)
kg3825212534
HF4)
kg
Kviksølv (Hg) 4) 5)
kg
< 0,0990,088 0,42 0,570,047
2)
∑(Cd, Tl) 4) 5)
∑(Sb,As,Pb,Cr,Co,Cu,Mn,Ni,V)
kg
4) 5)
Dioxin & Furan (TEQ) 4) 5)
< 6,1
< 0,041
< 6,9
< 0,056
< 8,0
< 0,060
< 12,4
< 0,093
<13,8
<0,062
kg0,160,140,501,160,78
μg
< 41
< 33806297
1) Beregnet. 2) Onlinemåling. 3) Beregnet på baggrund af olieforbrug, energiindhold. 4) Stikprøve/præstationskontrol. 5) Sum af partikel og gasfase. ”<” angiver
at en eller alle enkeltanalyser ligger under detektionsgrænsen, der er brugt til beregning af gennemsnit. 6) Inkl. eksternt leveret slam.
FORBRUG
ENHED20092010201120122013
Elforbrug
GWh15,015,315,915,214,5
– heraf forbrænding & centrifuger
GWh3,33,13,03,73,5
Oliem3287199248224182
– heraf forbrænding
Biogasforbrug
– heraf forbrænding
m3205100 98124 95
mio. m33,03,22,93,33,0
mio. m30,054 0,170,0360,0100,021
Drikkevand
1.000 m319,328,031,025,029,3
Renset spildevand
1.000 m3450390433601642
Polymer
t
JKL
t 9111.0681.3181.3031.110
PIX
t
Natriumhydroxid 50 % opl.
69
–
66
–
49
–
57
–
47
–
t218175215316333
Aktivt kul
kg
Kalk
kg10.42310.834 8.85812.80512.811
Natriumtetrasulfid(Na2S4) 40%
kg–––––
Ionbyttersalt
Smøreolie
4.080
1.780
4.224
4.413
4.819
kg6.3254.0257.0008.375
11.625
liter8.3108.6437.5553.9203.600
7.515 T
SLAM TIL
FORBRÆNDING
AFFALD
ENHED20092010201120122013
Genanvendelse:
Slamaske4)
t
0
83
154
0
Sand
t
164
213
242
0
0
Beton
t
—
317
—
—
—
Asfalt
0
t—4,4———
Papir kg
1.540
860
700
1.200
2.320
Pap
kg
1.210
1.400
1.210
1.330
—
Plast
kg
10
5.980
61
20
—
Olie
kg
7.700
4.850
3.020
5.000
3.600
Jern og metal
kg
6.056
20.280
8.810
8.640
—
El-skrot
kg
665
610
266
5
—
Genanvendelse i alt:
t181652410 16
5
Forbrænding:
Riste gods1)
t
522
655
Småt brandbart
t
311
312
233
4,6
Forbrænding i alt:
t311312233522660
Special behandling:
Kemikalie affald fra laboratorium2)
kg
250
—
—
—
—
Batterier
kg
240
Øvrigt affald til modtagestation3)
kg
93
710
883
360
772
320
216
44
Special behandling i alt:
kg
583
1.030
—
1.099
404
772
Deponering:
Slamaske4)
t
2.305
2.116
2.192
3.088
2.857
Sand
t
231
222
131
441
180
Bl. Byggeaffald Beton/Asfalt/Tegl
t
—
173
—
—
9,6
Jernbanesveller
t
—
4,9
—
—
—
Deponering i alt:
t2.5362.5162.3233.5293.047
1) Husholdningslignende affald (primært rengøring/kantine) er siden 2007 sorteret fra til dagrenovation. Mængde opgøres derfor ikke længere.
2) Laboratorium lukket og rest-kemikalier på lager bortskaffet i 2009
3) Der afleveres en række mindre affaldsfraktioner på genbrugspladsen, herunder også kemikalieaffald. Disse mængder opgøres fra og med 2009 som ”Øvrigt
affald til modtagestation”.
4) Beregnet på baggrund af massestrøm gennem forbrænding.
25
26
RØGGASMÅLINGER
KRAVOVERHOLDELSE
MILJØGODKENDELSE SLAMFORBRÆNDING:
Renseanlæg Avedøre har krav til præstationsmåling af nedenstående parametre:
RØGGASPARAMETER
RESULTATER AF 2 KRAVVÆRDI, JF
KRAV.
ENHED
RØGGASMÅLINGER I 2013
MILJØ-GODKENDELSE
OVERHOLDT
PÅ FORBRÆNDINGSANLÆGGET
1 2
RØGGASMÅLINGER
HCl
mg/Nm3
0,34
0,20
10
HF
mg/Nm3
0,20
< 0,2
2
Ja
Ja
Cd + TI
mg/Nm3
< 0,0010
< 0,0008
0,05
Ja
Hg
mg/Nm3
0,00016
0,0012
0,05
Ja
Suma:
Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni, V, Cu + Mn
Dioxin & furaner (I-TEQ)
mg/Nm3
0,021
0,0015
0,5
Ja
ng/Nm3 TEQ/Nm3
0,0018
< 0,001
0,1
Ja
Sum af partikel og gasfase.
”<” angiver at en eller alle enkeltanalyser ligger under detektionsgrænsen, der er brugt til beregning af gennemsnit
27
Renseanlæg Avedøre har krav til kontinuert måling af nedenstående
parametre i røggassen (Støv, TOC, CO, NOX, SO2):
PARAMETER
STØV
max. 150 mg/Nm
PR. ½ TIME
JAN
FEB
TOC
STOP OVN!
EBK*
max. 20 mg/Nm
Støv og/eller TOC
Min. 850 gr.C
PR. ½ TIME
ANTAL GANGE
PR. 10 MIN.
0
1
1
1
0
0
0
0
MAR
0
3
3
0
APR
0
0
0
0
MAJ
0
0
0
0
JUN
0
0
0
0
JUL
0
3
3
0
AUG
0
0
0
0
SEP
0
0
0
0
OKT
0
0
0
0
NOV
0
0
0
0
DEC
0
0
0
0
2013
0771
3
3
*Efterbrændingskammer
PARAMETER STØVTOC SO2NOxCO 4-TIMERS REGEL 60 TIMERS REGEL
max. 150 mg/Nm3
max. 20 mg/Nm3
max. 200 mg/Nm3
max. 400 mg/Nm3
max. 100 mg/Nm3
Støv/SO2/Nox>
Støv+SO2+NOx+CO>
PR. ½ TIME
PR. ½ TIME
PR. ½ TIME
PR. ½ TIME
PR. TIME
ANTAL STOP
ANTAL TIMER
JAN
0
1
0
0
0
0
0,5
FEB
0
0
0
0
0
0
0,0
MAR
0
3
0
0
0
0
1,5
APR
0
0
0
0
0
0
0,0
MAJ
0
0
1
0
0
0
0,5
JUN
0
0
0
0
0
0
0,0
JUL
0
3
0
0
0
0
1,5
AUG
0
0
0
0
0
0
0,0
SEP
0
0
0
0
0
0
0,0
OKT
0
0
0
0
0
0
0,0
NOV
0
0
0
1
0
0
0,5
DEC
0
0
0
0
0
0
0,0
2013
0711004,5
For støv og TOC gælder der et stop-krav dvs. at indfyring af slam på ovnen skal stoppes ved overskridelse af ½-timegrænseværdien.
For støv, SO2 og NOx gælder, at indfyring af slam på ovnen skal stoppes hvis grænseværdien overskrides i mere end 4 timer ad gangen. Endvidere gælder at
summen pr. år af overskridelser af støv, SO2, NOx og CO målt i timer ikke må overskride 60 timer i alt.
Tabellerne viser antallet og varigheden af overskridelserne af emissionskoncentrationskravene.
28
Renseanlæg Avedøre har for spildevand fra forbrændingsanlægget krav til nedenstående parametre.
PARAMETER
ENHED
PRØVETAGNINGSDATOER
12.02.13
30.04.13
PH
-
TEMP.
SUSPENDERET STOF
11.09.13
MIDDEL
17.12.13ÅRET
KRAV
OVERHOLDT
3,4
5,5
7,1
4,0
—
—
—
°C
60
60
60
60
—
—
—
mg/l
8,3
4
19
35
17
45
JA
KVIKSØLV (HG)
Μµg/l
5,9
2,5
16
75
25
30
JA
CADMIUM (CD)
Μµg/l
< 0,050
< 0,050
< 0,050
0,095
< 0,06
50
JA
THALLIUM (TL)
Μµg/l
< 0,40
< 0,40
< 0,40
< 0,40
< 0,40
50
JA
ARSEN (AS)
Μµg/l
1,7
0,89
< 0,8
1,1
< 1,1
150
JA
BLY (PB)
Μµg/l
1,4
< 0,54
1,0
1,6
< 1,1
200
JA
CHROM (CR)
ΜΜµg/l
2,0
< 0,5
4,6
< 0,5
< 1,9
500
JA
KOBBER (CU)
ΜΜµg/l
5,2
< 1
7,3
11
< 6,1
500
JA
NIKKEL (NI)
Μµg/l
12
6,9
9,1
4,4
8,1
500
JA
ZINK (ZN)
Μµg/l
420
11
27
35
123
1500
JA
3,98
3,23
3,61
300
JA
DIOXINER OG FURANER
pg/l
”<” angiver at en eller alle enkeltanalyser ligger under detektionsgrænsen, der er brugt til beregning af gennemsnit
MILJØGODKENDELSE ASKEDEPOT:
Renseanlæg Avedøre analyserer perkolatet fra askedepotet for flg. parametre.
PARAMETER
ENHED
PRØVETAGNINGSDATOER
19-20 MAR 11-12 JUN
PH
LEDNINGSEVNE
CHLORID
SULFAT
17-18 SEP
MIDDEL
10-11 DECÅRET
–
8,00
7,50
7,80
7,80
7,78
mS/m
530
550
650
530
mg/l
640
550
800
750
GRÆNSE
KRAV
VEJL.1)
TIL ANT. OVERHOLDT
GRÆNSE/KRAV
6,5 - 9,5
1
JA/JA
565
–
1
JA/—
685
1.000
1
JA/JA
mg/l
1.300
1.700
1.700
1.200
1.475
500
1
NEJ/JA
ARSEN (AS)
Μµg/l
23
15
21
19
20
13
1
NEJ/JA
BLY (PB)
Μµg/l
< 0,5
1,6
< 0,5
< 0,5
< 0,8
100
4
JA/JA
CADMIUM (CD)
Μµg/l
< 0,05
< 0,05
0,20
1,1
< 0,35
3
4
JA/JA
CHROM (CR)
Μµg/l
0,9
< 0,5
0,5
0,6
< 0,6
300
4
JA/JA
KOBBER (CU)
Μµg/l
5,2
11,0
< 1,0
4,0
< 5,3
100
4
JA/JA
KVIKSØLV (HG)
Μµg/l
< 0,05
< 0,05
< 0,05
< 0,05
< 0,05
3
4
JA/JA
NIKKEL (NI)
Μµg/l
15
20
21
15
18
250
4
JA/JA
ZINK (ZN)
Μµg/l
29
11
13
16
17,3
3.000
4
JA/JA
SØLV (AG)
Μµg/l
< 1,0
< 1,0
< 1,0
< 1,0
< 1,0
250
1
JA/JA
TIN (SN)
Μµg/l
< 1,0
< 1,0
< 1,0
< 1,0
< 1,0
60
1
JA/JA
SELEN (SE)
Μµg/l
210
180
310
260
240
8
1
NEJ/JA
MOLYBDÆN (MO)
Μµg/l
2.500
4.000
3.500
2.700
3.175
30
4
NEJ/JA
”<” angiver at en eller alle enkeltanalyser ligger under detektionsgrænsen, der er brugt til beregning af gennemsnit.
Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2006, ”Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg”.
1)
Med hensyn til perkolat fra askedepotet holdes koncentrationerne af sulfat, arsen, selen og molybdæn under
observation, da de alle overskrider de vejledende grænser for spildevand. Cadmium, der i 2009 lå over den vejledende koncentrationsgrænse har hverken i 2010, 2011, 2012 eller 2013 ligget over grænsen i nogen af prøverne.
29
Renseanlæg Avedøre overvåger grundvandet under askedepotet for nedenstående parametre ved prøvetagning
i 4 boringer.
BORING PB1 VED LUFTNINGSTANK NORD
PARAMETER ENHED 08.03.13 04.06.1302.10.13 03.12.13
ALARM
UNDER
-KRITERIUMALARM
PH
7,0
7,0
6,9
6,9
–
–
LEDNINGSEVNE
mS/m
350
–
360
360
350
–
–
KLORID
mg/l – ––
– –
–
ARSEN
Μµg/l – ––
– –
–
MOLYBDÆN
Μµg/l
0,46
0,49
0,60
0,39
20
JA
CADMIUM
Μµg/l
< 0,0040
< 0,0040
< 0,0040
< 0,0040
0,5
JA
BLY
Μµg/l
< 0,025
0,036
0,2
0,17
1
JA
KROM (TOTAL)
Μµg/l
< 0,040
< 0,040
< 0,040
0,37
25
JA
ZINK
Μµg/l
< 0,50
< 0,50
< 0,50
< 0,50
100
JA
KOBBER
Μµg/l
0,80
< 0,040
< 0,040
0,27
100
JA
KVIKSØLV
Μµg/l – ––
NIKKEL
Μµg/l
SULFAT
0,71
0,90
1,2
– –
1,4
mg/l – ––
–
10
JA
– –
–
”<” angiver at en analyser ligger under detektionsgrænsen.
BORING PB2 DÆMNING SYD
PARAMETER ENHED 08.03.13 04.06.1302.10.13 03.12.13
ALARM UNDER
-KRITERIUMALARM
PH
7,1
6,9
7,0
6,9
–
–
LEDNINGSEVNE
mS/m
550
–
540
550
540
–
–
KLORID
mg/l – ––
– –
–
ARSEN
Μµg/l – ––
– –
–
MOLYBDÆN
Μµg/l
0,51
0,52
0,52
0,43
20
JA
CADMIUM
Μµg/l
< 0,0040
< 0,0040
< 0,0040
< 0,0040
0,5
JA
BLY
Μµg/l
0,027
< 0,025
0,13
0,17
1
JA
KROM (TOTAL)
Μµg/l
< 0,040
< 0,040
< 0,040
0,35
25
JA
ZINK
Μµg/l
< 0,50
< 0,50
< 0,50
0,7
100
JA
KOBBER
Μµg/l
0,200
< 0,040
< 0,040
0,14
100
JA
KVIKSØLV
Μµg/l – ––
NIKKEL
Μµg/l
SULFAT
1,7
2,1
2,5
mg/l – ––
”<” angiver at en analyser ligger under detektionsgrænsen.
– –
2,7
–
10
JA
– –
–
30
Renseanlæg Avedøre overvåger grundvandet under askedepotet for nedenstående parametre ved prøvetagning
i 4 boringer.
BORING PB3 FORBRÆNDING VEST
PARAMETER ENHED 08.03.13 04.06.1302.10.13 03.12.13
ALARM UNDER
-KRITERIUMALARM
PH
–
6,9
6,9
6,9
6,8
–
–
LEDNINGSEVNE
MS/M
650
650
650
510
–
–
KLORID
MG/L
–
–
–
–
–
–
ARSEN
ΜG/L
–
–
–
–
–
–
MOLYBDÆN
ΜG/L
0,50
0,55
0,45
0,40
20
JA
CADMIUM
ΜG/L
< 0,0040
< 0,0040
< 0,0040
0,0050
0,5
JA
BLY
ΜG/L
< 0,025
< 0,025
0,11
0,17
1
JA
KROM (TOTAL)
ΜG/L
< 0,040
0,074
< 0,040
1,4
25
JA
ZINK
ΜG/L
0,94
1,3
0,68
1,9
100
JA
KOBBER
ΜG/L
0,17
< 0,040
< 0,040
0,61
100
JA
KVIKSØLV
ΜG/L
–
–
–
–
–
–
NIKKEL
ΜG/L
12
14
13
14
10
NEJ
SULFAT
MG/L
–
–
–
–
–
–
”<” angiver at en analyser ligger under detektionsgrænsen.
BORING PB4 VED LUFTNINGSTANK SYD
PARAMETER ENHED 08.03.13 04.06.1302.10.13 03.12.13
ALARM UNDER
-KRITERIUMALARM
PH
–
7,1
7,0
7,0
6,9
–
–
LEDNINGSEVNE
MS/M
370
340
360
380
–
–
KLORID
MG/L
–
–
–
–
–
–
ARSEN
ΜG/L
–
–
–
–
–
–
MOLYBDÆN
ΜG/L
0,53
0,49
0,61
0,40
20
JA
CADMIUM
ΜG/L
< 0,0040
< 0,0040
< 0,0040
0,020
0,5
JA
BLY
ΜG/L
< 0,025
< 0,025
0,10
0,067
1
JA
KROM (TOTAL)
ΜG/L
0,095
0,084
< 0,040
0,34
25
JA
ZINK
ΜG/L
< 0,50
< 0,50
< 0,50
< 0,50
100
JA
KOBBER
ΜG/L
0,32
0,12
< 0,040
0,17
100
JA
KVIKSØLV
ΜG/L
–
–
–
–
–
–
NIKKEL
ΜG/L
1,1
1,3
1,5
1,8
10
JA
SULFAT
MG/L
–
–
–
–
–
–
”<” angiver at en analyser ligger under detektionsgrænsen.
I 2013 er det alene alarmkriterium for nikkel, der er overskredet i prøverne til grundvandsovervågning og kun i
1 af de 4 boringer: PB3. Jævnfør kortlægning af grundvandsbevægelsen ligger PB3 ”opstrøms” askedepotet og
hverken 2010, 2011, 2012 eller 2013 har vist overskridelser af alarmkriterium for andre parametre end nikkel.
Nikkelniveauet tilskrives de geologiske forhold. Kontrol og analyse efter udvidet program i PB3 er derfor ophørt
med 2011.
31
Målte grundvandskoter i og omkring askedepotet i henhold
til miljøgodkendelsen for askedepotet.
0,00
-0,40
-0,80
-1,20
-1,60
-2,00
-2,40
-2,80
-3,20
-3,60
-4,00
-4,40
01.01.2000 31.12.2000 31.12.2001 01.01.2003 01.01.2004 31.12.2004 01.01.2006 01.01.2007 01.01.2008 01.01.2009 01.01.2010 01.01.2011 02.01.2012 01.01.2013 01.01.2014
FORKLARING TIL GRAF:
I figuren er vist resultatet af de foretagne pejlinger tilbage til 2000, hvor pejleboringerne blev etableret samt målingerne i de nye boringer.
Figuren viser også niveauerne i perkolatsamlebrønden for start og stop af perkolatpumpen, der pumper perkolatet bort fra askedepotet, samt niveau for overløb
fra perkolatsamlebrønden. Af figuren fremgår det tydeligt, at der har været og til stadighed er en indad- og opadrettet vandtrykgradient i askedepotet, idet 1)
grundvandsspejlet (PB1, PB2, PB3 og PB4) er mellem ½ og 1½ m højere end perkolatniveauet i askedepotet (B1 og B2), der igen er 1-2½ m over vandstanden i
perkolatsamlebrønden 2) vandspejlet i jordvolden står 30-50 cm højere end i askedepotet. Der sker således ingen udsivning fra askedepotet. Kontrol af vandbalancer over askedepotet viser ligeledes, at der sker en indsivning af vand til askedepotet.
BIOFOS
HOLDING A/S
2
Refshalevej 250
1432 København K
BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Vi renser spildevandet for 1,2
mio. indbyggere i hovedstadsområdet på vores tre renseanlæg Lynetten, Avedøre
og Damhusåen.
Tlf.: +45 32 57 32 32
www.biofos.dk
post@biofos.dk
CVR: 25 60 89 25
Ressourcerne i spildevandet udnytter vi til klimavenlig energi i form af el, biogas
og fjernvarme til forsyningsnettet.
BIOFOS har desuden en aktiv besøgstjeneste, der modtager flere end 10.000 gæster om året.
BIOFOS-koncernen består af fire selskaber: BIOFOS Holding A/S, BIOFOS A/S, BIOFOS Lynettefællesskabet A/S og BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S. BIOFOS
Holding A/S er holdingselskab i koncernen og ejer de tre datterselskaber, BIOFOS
Lynettefællesskabet A/S, BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S og BIOFOS A/S.
BIOFOS Holding A/S ejes direkte af Brøndby, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk
kommuner og indirekte af Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Københavns, Lyngby-Taarbæk, Rødovre kommuner via deres forsyningsselskaber.