BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 11. april 2014 3. april 2014 Pkt. 6. Godkendelse af årsberetning 1. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen godkender forslag til årsberetning for 2013. 2. Baggrund Årsrapporterne for regnskabsåret 2013 er selskabernes første årsrapporter siden stiftelsen. Årsrapporterne er udarbejdet efter reglerne i årsregnskabsloven. Det medfører, at årsrapporterne indeholder en hel del tekst, fx ”anvendt regnskabsprincip” og mange siders noter, som kun et fåtal af vores interessenter har den store interesse i at læse. Det indstilles derfor til bestyrelsen, at der ud over årsrapporterne udarbejdes en årsberetning for aktiviteterne i den samlede koncern. Årsberetningen er tænkt som en mere ”populær” udgave af årsrapporterne med billeder, farver, skemaer og grafer, der præsenterer BIOFOS på en positiv måde. Regnskabsmæssigt vil årsberetningen alene præsentere hovedtal for den samlede koncern. Når årsrapporterne er blevet godkendt på generalforsamlingerne, kan årsberetningen blive trykt og udsendt til vores interessenter, fx kommunalbestyrelsesmedlemmer, presse, samarbejdspartnerne, spildevandsselskaber, visse leverandører og visse andre selskaber i branchen. Selskabet har endnu ikke udarbejdet forslag til layout og design af årsberetningen, da det afhænger af den valgte design-linje, som ikke er helt på plads endnu. Samtidigt er det fremlagte forslag til årsberetning for 2013 dels vinklet som en præsentation af BIOFOS, da det er vores første årsberetning, dels er den i en kortere og mere enkel udgave end det forventes fremover. Det skal understreges, at en årsberetning ikke er omfattet af revisionen, og at lovgivningen ikke indeholder formkrav til en årsberetning. Der skal naturligvis være overensstemmelse mellem årsberetning og årsrapporter for, at vi fremstår troværdige. Bilag Forslag til årsberetning for 2013. BIOFOS ÅRSBERETNING 2013 Tekstversion 1 INDHOLD Forord 3 Energi og ressourcer 4 Fælles miljøledelsessystem 6 Fokus på klimaudfordringer 6 Viden om afløb 7 10.000 ambassadører 7 Vores tre renseanlæg 8 Nøgletal 9 Om BIOFOS 10 BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed og består af tre renseanlæg, Lynetten, Avedøre og Damhusåen, der renser spildevandet fra 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet. Ressourcerne i spildevandet udnyttes til klimavenlig energi i form af el, biogas og fjernvarme til forsyningsnettet. BIOFOS har desuden en aktiv besøgstjeneste, der modtager flere end 10.000 gæster om året. Vores navn BIOFOS betyder, at vi fokuserer på værdierne i de biologiske ressourcer fra spildevandet som vores fremtidige kerneprodukt (BIO), det italesætter vores kompetencer og viden som en kilde (FOS) til at udvinde de biologiske ressourcer, og beskriver spildevandets vej som en strøm gennem vores transmissionsledninger og renseanlæg (FOS). BIOFOS er derfor både en beskrivelse af, hvad vi kan og det vi er gode til (FOS) og hvor vi skal hen (BIO). Vores navn BIOFOS betyder, at vi fokuserer på værdierne i de biologiske ressourcer fra spildevandet som vores fremtidige kerneprodukt (BIO). Det italesætter vores kompetencer og viden som en kilde (FOS) til at udvinde de biologiske ressourcer og beskriver spildevandets vej som en strøm gennem vores transmissionsledninger og renseanlæg (FOS). BIOFOS er derfor både en beskrivelse af, hvad vi kan, det vi er gode til (FOS), og hvor vi skal hen (BIO). 2 FORORD 15 kommuner i hovedstadsområdet har dannet Danmarks største spildevandsselskab BIOFOS gennem en fusion af de to spildevandsselskaber Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S. De 15 interessentkommuner i Lynettefællesskabet I/S og Spildevandscenter Avedøre I/S godkendte i maj og juni 2013 en indstilling om en ny organisering af opgaveløsningen på renseområdet i hovedstadsområdet. Baggrunden for en ny organisering er begrundet i: • • • Klimaforandringerne, der medfører behov for klimatilpasning, koordinering af investeringer – både indbyrdes og over for spildevandsselskaber og kommuner i hele hovedstadsområdet Stigende statslige krav om årlige effektiviseringer på driften Stigende krav til medarbejdernes kompetencer, behov for specialisering og videndeling, samt øgede krav til dokumentation og krævende administration som følge af den statslige regulering af vandsektoren Medio december 2013 blev de to interessentskaber opløst. Herefter blev selskaberne i BIOFOS-koncernen stiftet, aktiverne fra interessentskaberne overdraget fra kommunerne til selskaberne, overenskomstansatte medarbejdere virksomhedsoverdraget samt tjenestemænd og budgetmæssigt fastansatte udlånt til BIOFOS A/S. Med fusionen på plads kan vi udnytte stordriftsfordelene ved at samle driftsopgaver og de mange kompetencer i ét selskab - BIOFOS. Samarbejde med vores kommuner og forsyninger, miljøkvalitet og effektiv udnyttelse af spildevandets ressourcer er nøgleord for BIOFOS. Der er stor offentlig opmærksomhed omkring behovet for at øge recirkulation og genanvendelse af spildevandets ressourcer. I BIOFOS vil vi arbejde målrettet på at gennemføre energieffektive forbedringer og løsninger, der dels reducerer energiforbruget til processerne på vores anlæg, dels øger produktionen af klimavenlig energi. Derved kan vi positivt støtte kommunerne i at nå deres klimamål samt bidrage til realiseringen af den nationale ressourcestrategi, der har til hensigt at forøge recirkulation og genbrug. BIOFOS har fokus på udviklingssamarbejde med forsyninger, miljø- og energivirksomheder og forskningsinstitutioner, der kan medvirke til, at vi når vores mål – nationalt og internationalt. Vi arbejder med størst mulig hensyntagen til miljøet og vil aktivt medvirke til et godt vandmiljø i og omkring hovedstadsområdet, der sikrer, at badevandet på strande og i havnebassiner er rent nok til en dukkert. I årsberetningen kan du læse om, hvordan vi har arbejdet med BIOFOS’ kerneydelser i 2013. Velkommen til BIOFOS’ årsberetning for 2013. Leo Larsen Bestyrelsesformand John Buur Christiansen Adm. direktør 3 ENERGI OG RESSOURCER SPILDEVANDETS RESSOURCER ER EN KILDE TIL KLIMAVENLIGE ENERGILØSNINGER BIOFOS udskiller årligt mere end 18.700 tons organisk stof fra spildevandet i renseprocessen på de tre renseanlæg. Det organiske stof er en værdifuld ressource, som giver klimavenlig biogas fra vores rådnetanke til erstatning af de traditionelle fossile brændstoffer. Vi arbejder målrettet og udviklingsorienteret på at optimere de mange energikrævende processer – for at reducere energiforbruget og for at øge produktionen af klimavenlig energi. Vi arbejder også på at udvikle nye områder, der kan medvirke til genanvendelse af spildevandets værdifulde ressourcer. KLIMAVENLIG BIOGAS OG VARME TIL FORSYNINGSNETTET Væsentlige energieffektiviseringer i et nye slamforbrændingsanlæg, der blev taget i brug i 2011, har resulteret i et overskud af såvel biogas som varmeenergi. Derfor begyndte BIOFOS i 2013 at forsyne bygasnettet i København og på Frederiksberg med overskydende CO2-neutral biogas fra Renseanlæg Lynetten til erstatning for en del af den naturgas, der ellers anvendes til produktion af bygas. Forbrændingsanlæggets nye fluidbed ovn har reduceret forbruget af biogas til støttefyring i forbrændingsprocessen, og den overskydende biogas kommer nu bygasnettet til gavn. Udnyttelsen af varmeenergien fra forbrændingsprocessen er tilsvarende optimeret. Ved at indvinde varmen fra den rensede røggas via en kondensator er varmeoverskuddet blevet øget, så vi nu kan levere mere varmeenergi til fjernvarmenettet i hovedstadsområdet. På længere sigt forventer vi at øge biogasproduktionen, idet den planlagte udvidelse med to nye rådnetanke vil skabe den fornødne kapacitet til udrådning af hele renseanlæggets produktion af spildevandsslam. KLAR TIL MERE BIOGAS På Renseanlæg Avedøre er der i 2013 sat fokus på at genvinde varmen fra den rensede røggas, der udledes til atmosfæren fra slamforbrændingsanlægget. En foranalyse viste, at den CO2-neutrale overskudsvarme fra forbrændingsprocessen med fordel kan anvendes som varmekilde til varmesystemet, der forsyner anlæg og bygninger. Det gør det samtidigt muligt at arbejde med alternativer til den traditionelle afbrænding af biogas i en biogasmotor, hvor der produceres el og varme. Der arbejdes nu med en løsning til opgradering af biogassen til ren metan, der kan distribueres videre til naturgasnettet. Rådnetankene på Renseanlæg Avedøre er nu i sidste fase af en gennemgribende renovering. Når renoveringen er gennemført i efteråret 2014, vil der kun være behov for tre tanke til at behandle renseanlæggets egenproduktion af slam. 4 Den fjerde tank kan derved udvide kapaciteten til at øge produktionen af biogas fra eksterne kilder, fx biomasse fra procesindustrier eller fra organisk affald fra hovedstadsområdets husstande. BIOFOS er i dialog med eksterne parter om levering af biomasse og afsætning af den forøgede biogasproduktion. SOLCELLEANLÆG PÅ RENSEANLÆG DAMHUSÅEN 2.932 solcellepaneler på Renseanlæg Damhusåen fylder godt i landskabet. På et areal svarende til to fodboldbaner står solcellepanelerne opstillet række på række og leverer CO2-neutral elektricitet til renseanlæggets drift svarende til ca. 250 husstandes samlede årlige el-forbrug. Solcelleanlægget har i 2013, fra det blev taget i brug i første kvartal, produceret 798 MWh, hvilket er et godt stykke over den forventede produktion. I BIOFOS betyder det en reduktion af driftsomkostningerne til rensning af spildevand på Renseanlæg Damhusåen. Solcelleanlægget er etableret med støtte fra EU. Den danske producent af solceller Gaia Solar har leveret og monteret solcellepanelerne. 5 FÆLLES STANDARDER FOR MILJØ- OG ARBEJDSMILJØLEDELSE I BIOFOS arbejder vi med miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemer, der medvirker til at sikre miljøet i vores omgivelser og hæver medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. I 2013 er vi begyndt på en systematisk gennemgang af de eksisterende ledelsessystemer i de to tidligere selskaber og en opbygning af et fælles ledelsessystem for renseanlæggene i BIOFOS. For medarbejderne betyder det en klar fordeling af ansvar i opgaver og arbejdsprocesser, medarbejderuddannelse og udvidet kendskab til virksomhedens forskellige arbejdsområder. Vi forpligter os til løbende at følge op med målbare konkrete forbedringer inden for miljø- og arbejdsmiljøområdet. For vores medarbejdere og for omverden betyder det gennemsigtighed og klarhed omkring de mange komplicerede processer, vi som miljøvirksomhed arbejder med. Certificeringer [I tekstboks] BIOFOS er certificeret efter ISO 14001 Miljøledelse og OHSAS 18001 Arbejdsmiljøledelse. Renseanlæggene Lynetten og Renseanlæg Damhusåen er desuden certificeret efter ISO 9001 Kvalitetsledelsessystem. Renseanlæg Avedøre er desuden certificeret efter EMAS forordningen. FOKUS PÅ KLIMAUDFORDRINGER Voldsomme og pludselige skybrud er en stor udfordring for kapaciteten i spildevandsledningerne og på renseanlæggene, der ikke er dimensionerede til at håndtere de pludseligt øgede vandmængder. Skybrud kan i værste fald resultere i overløb til Køge Bugt og Øresund. For at minimere risikoen for overløb arbejder BIOFOS med at koordinere tilstrømningen fra spildevandssystemet i vores opland med renseanlæggenes drift. I 2013 har vi blandt andet gennemført test af et radarbaseret varslingssystem, der giver os regnprognoser til brug for vurderinger af det forventede tilløb på renseanlæggene. Ved hjælp af avanceret radarvarsling baseret på DMI´s radarbilleder vinder vi tid til at omstille styringen af renseanlæggene, så vi kan håndtere mere vand og dermed minimere risikoen for overløb. 6 VIDEN OM AFLØB Forsyningerne har brug for pålidelige informationer om afstrømningsforhold i deres afløbssystemer i arbejdet med blandt andet klimatilpasningstiltag, til at opspore indsivning og fejlkoblinger. Informationerne er desuden grundlaget for at kunne give badevandsvarslinger i både Køge Bugt og Øresund. BIOFOS rejsehold har igennem 2013 leveret disse data fra mere end 100 målere placeret centralt i forsyningernes afløbssystemer. Rejseholdet planlægger endvidere at udvide måleprogrammet med online-måling af biologisk og kemisk stof i spildevandet, som kan anvendes til opgørelse af stofbelastning på renseanlæggene fra husstande og industrien. 10.000 AMBASSADØRER Samarbejdet mellem folkeskole og virksomhed har stor bevågenhed i Danmark. Så stor, at Nordisk Råd afholdt en konference i efteråret 2013, hvor de bedste nordiske initiativer blev fremhævet, heriblandt projektet ”Elever af Ellehammer”, som BIOFOS besøgstjeneste medvirker i. Vi deltager, fordi vi kan engagere eleverne i emner som spildevandrensning, klimatilpasning og bæredygtig energi. Dermed kan vi formidle vigtige budskaber om adfærd og miljøansvar og ikke mindst skabe forståelse for den samfundsmæssige vigtige rolle, som BIOFOS udfører. Som Danmarks største spildevandsselskab oplever BIOFOS også stor interesse for besøg fra udenlandske delegationer, der ønsker at opleve vores håndtering af spildevandstekniske løsninger. Især har der været stor interesse for at se det nye energieffektive slamforbrændingsanlæg på Renseanlæg Lynetten. 7 VORES TRE RENSEANLÆG TAGER GODT IMOD SPILDEVANDET FRA 1,2 MIO. INDBYGGERE OG VIRKSOMHEDER I HOVEDSTADSOMRÅDET Tæt på vandet omkring hovedstadsområdet ligger BIOFOS’ tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen. Vores renseanlæg er landets største og mest effektive til spildevandsrensning og slamforbrænding. I 2013 har de tre renseanlæg tilsammen modtaget og behandlet 102 mio. m3 regn- og spildevand fra 15 kommuner: Renseanlæg Lynetten har i 2013 modtaget og behandlet 56 mio. m3 regn- og spildevand. Renseanlægget er designet til at rense for 750.000 PE. Max. tilløb: 41.500 m3/time. Rådnetanke: 18.000 m3. Kapacitet til slamforbrænding: 2,35 tons tørstof/time. Spildevandsslammet behandles og afbrændes i eget forbrændingsanlæg. Det rensede spildevand ledes ud i Øresund via to 1,5 km lange havledninger. Renseanlæg Avedøre har i 2013 modtaget og behandlet 22 mio. m3 regn- og spildevand. Renseanlægget er designet til at rense for 345.000 PE. Max. tilløb: 20.000 m3/time. Rådnetanke: 24.000 m3. Kapacitet til slamforbrænding: 1,9 tons tørstof/time. Spildevandsslammet behandles og afbrændes på Renseanlæg Avedøre. Det rensede spildevand ud i Køge Bugt ledes via to 1,1 km lange havledninger. Renseanlæg Damhusåen har i 2013 modtaget og behandlet 24 mio. m3 regn- og spildevand. Renseanlægget er designet til at rense for 350.000 PE Max. tilløb: 28.000 m3/time. Rådnetanke: 7.600 m3. Spildevandslammet behandles i egne rådnetanke, og det udrådnede slam transporteres til forbrænding på Renseanlæg Lynetten eller Renseanlæg Avedøre. Det rensede spildevand ledes ud i Øresund via to 1,2 km lange havledninger. 8 NØGLETAL Økonomi Omsætning Bruttofortjeneste Finansielle poster Årets resultat Årets investeringer (1.000 kr.) 498.633 74.633 -5.262 20.668 369.145 Produktion og salg 3 Renset spildevand, mio. m Slam til forbrænding, tons tørstof Produktion af el fra solceller, MWh Salg af fjernvarme, MWh Salg af el, MWh 3 Salg af biogas, Nm 102 16.673 798 38.600 11.948 1.554 Ressourceforbrug El, MWh Fjernvarme, MWh 3 Fyringsolie, m 3 Drikkevand, m Jernklorid, tons Lud, tons. Polymer, tons. Restprodukter 52.673 10.686 300 60.595 4.539 526 261 Aske, tons Sand, tons Ristegods, tons 7.893 1.117 1.249 Rensekvalitet BOD, mg/l COD, mg/l Total N, mg/l Total P, mg/l Renseanlæg Lynetten 4,5 50,0 5,2 1,7 Renseanlæg Avedøre 2,2 22,2 4,4 0,6 Renseanlæg Damhusåen 3,0 31,0 4,2 1,0 Renseanlæg Lynetten 9.238 1.568* Renseanlæg Avedøre 5.101 0 Renseanlæg Damhusåen 3.992 3.992 3.640 172 352 2.061 11.482 7.514 Krav mg/l 15 75 8 1,5 Slammængder, tons tørstof Produceret slam Fraført mængde slam Tilført mængde slam - Fra Renseanlæg Damhusåen - Fra spildevandsforsyninger Brændt slam I alt 18.675 3.992 2.233 - 18.996 *Heraf er 1.240 tons slam bragt på landbrugsjord og 328 tons brændt på Renseanlæg Avedøre. Personale Ansatte: Antal ansatte 162. Fuldtidsansatte 159. Deltidsansatte 3. Heraf tjenestemænd 32. Heraf elever 8. Kønsfordeling: Kvinder 28. Mænd og 134. Personaleomsætning: Tilgang 13. Afgang 26. Nettoudskiftning -13. Alder: Gennemsnitlig for kvinder 46,4 år. Gennemsnitlig for mænd 49,8 år. Anciennitet: Gennemsnitlig anciennitet 11,8 år. Antal medarbejdere mere end 10 år, 72. Antal medarbejdere mellem 1 og 10 år, 82. Antal medarbejdere under 1 år, 8. Sygefravær: Korte perioder 6,4 dage. Lange perioder 3,3 dage. Arbejdsulykker/skader: Antal 12. Sygedage 97. Nærved ulykker: Antal 7. Vil du vide mere om vores nøgletal, kan du finde vores årsrapporter og miljøredegørelser på www.biofos.dk. 9 OM BIOFOS Koncern-oversigt BIOFOS Holding A/S BIOFOS Lynettefællesskabet A/S BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S BIOFOS A/S Selskaberne BIOFOS-koncernen består af fire selskaber: BIOFOS Holding A/S, BIOFOS A/S, BIOFOS Lynettefællesskabet A/S og BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S. BIOFOS Holding A/S er holdingselskab i koncernen og ejer de tre datterselskaber, BIOFOS Lynettefællesskabet A/S, BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S og BIOFOS A/S. BIOFOS Holding A/S ejes direkte af Brøndby, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner og indirekte af Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København, LyngbyTaarbæk, Rødovre kommuner via deres forsyningsselskaber. BIOFOS Lynettefællesskabet A/S og BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S forestår rensning af regn- og spildevand for kommunernes spildevandsselskaber, drift af transmissionsledninger, slamforbrænding mv. De to selskaber ejer renseanlæg, bygninger, grunde mv. på Renseanlæg Lynetten, Renseanlæg Avedøre og Renseanlæg Damhusåen. BIOFOS A/S er et service- og administrationsselskab, hvor alle medarbejdere i BIOFOS er ansat. BIOFOS A/S har aftaler med de andre datterselskaber om ledelse og drift og løser desuden en række opgaver for hele koncernen inden for fx økonomi og administration. Bestyrelse Bestyrelsen består af ét medlem fra hver af de 15 kommuner samt to medlemmer valgt af medarbejderne. Leo Larsen, formand, Københavns Kommune Henrik Rasmussen, næstformand, Vallensbæk Kommune Leif Pedersen, Albertslund kommune Finn Gerdes, Hvidovre Kommune Jesper Würtzen, Ballerup Kommune Laurids Christensen, Høje-Taastrup Kommune Arno Hurup Christiansen, Brøndby Kommune Ebbe Rosenberg, Ishøj Kommune Anne Eskildsen, Frederiksberg Kommune Mette Schmidt Olsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Lisbeth Winther, Gentofte Kommune Steen Skriver Rasmussen, Rødovre Kommune Trine Henriksen, Gladsaxe Kommune Levi Madsen, medarbejdervalgt Leif Meyer Olsen, Glostrup Kommune Helmer Mogens Petersen, medarbejdervalgt Thomas Gyldal Petersen, Herlev Kommune 10 DIREKTION John Buur Christiansen Adm. direktør Jens Prisum Teknisk direktør ORGANISATON 11 BAGSIDE BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 1432 København K Tlf.: +45 32 57 32 32 www.biofos.dk post@biofos.dk CVR: 25 60 89 25 12
© Copyright 2024