Indbydelse
Økonomiudvalgets Budgetforslag 2014-2017 UDKAST Økonomiudvalgets Budgetforslag 2014-2017 Udgives af: Odense Kommune Politisk Økonomisk Stab Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Budgetforslag 2014 1 Indholdsfortegnelse 3 Vækst i en ny virkelighed 6 Effekter af velfærdens og byens transformation Perspektiver for budgetlægning 2014-2017 10 Udviklingstendenser i plangrundlaget 12 Den finansielle strategi 14 Tiltag i budgettet Tema 29 Skolereform 32 Økonomistyring der virker 36 Ny Ny Administration – på forkant til budget 2015 37 Borgerinddragelse – Sammen om velfærd Hovedtal og forudsætninger 38 Resultatopgørelse 40 Finansieringsgrundlag 41 Indkomstskatter 45 Øvrige skatter 50 Tilskud og udligning 58 Finansielle bevægelser 61 Udvalgenes budgettal 68 Øvrige finansielle nøgletal Bilag 72 Takster 89 Anlægsoversigt (inkl. stjernemarkering) 93 Bidrag fra folkeoplysningsudvalget 94 Borgerinddragelse 133 Gennemgang af Økonomiaftale med fokus på konsekvenser for Odense Kommune 140 Afledt drift, projektoversigt 141 Realisering af besparelser på 300 mio. kr. Budgetforslag 2014 2 Vækst i en ny virkelighed Budgettet for 2014 tager afsæt i byrådets arbejde med at omdanne og tilpasse velfærden i Odense Kommune, så den står mål med den økonomiske virkelighed. Odense Kommune transformeres fra at være en klassisk udbyder af velfærdsydelser til i endnu højere grad at facilitere velfærd gennem brug af andre ressourcer. Det indebærer, at kommunen i højere grad formår at opsøge det omkringliggende samfund, borgere, virksomheder og foreninger. Med den styrkede ressourcegruppe skal der tænkes langt mere i at opnå den optimale effekt af mødet med kommunen for borgere og virksomheder. Derfor har byrådet brugt effektstyring som værktøj til at omsætte de politiske beslutninger til konkrete, målbare initiativer der kan iværksættes på tværs af kommunen. Det vil samlet set skabe velfærdsydelser, som vil hjælpe den enkelte mere – og som en bieffekt vil skabe et mindre udgiftspres på de offentlige udgifter og dermed skatteyderne og fællesskabet. På den måde har byrådet i denne periode udviklet velfærdsydelserne ved at lytte til borgere og virksomheder. Det er gjort sammen med et kontinuerligt fokus på effektivisering af administration og drift. Det har betydet, at byrådet overleverer en kommune i god økonomisk forfatning til det næste byråd – til trods for svære økonomiske vilkår. Mens der i den snart forgangne byrådsperiode har været et skarpt fokus på en bedre udgiftsstyring er tiden nu inde til at påvirke kommunens indtægter langt stærkere i en positiv retning – uden at det går ud over den enkelte borger eller virksomhed – tværtimod. Budgetforslag 2014 Der skal derfor ikke høstes flere skattekroner pr. borger eller virksomhed, men i stedet skal kommunen understøtte den enkelte borger og virksomhed i arbejdet med at opnå en højere velstand – til gavn for fællesskabet og velfærden. En forudsætning for, at det sker, er vækst. Både i indkomst og befolkning. Odense oplever netop nu en markant stigende befolkningstilvækst og er større end nogensinde før. Syddansk Universitet i Odense oplever ligeledes et markant stigende antal studerende – det højeste nogensinde. Odense er med andre ord, befolkningsmæssigt, den vækstmotor for Fyn, den naturligt bør være. Det samme har desværre ikke gjort sig gældende økonomisk. Væksten er gået udenom Odense igennem længere tid. Hvor andre byer har rejst sig hurtigere og stærkere efter krisen med mere normal vækst til følge, ser Odense ikke ud til at kunne genfinde tidligere tiders styrke – til ulempe for hele øen. Det har kostet jobs og velfærd. Det skal der laves om på. For at sikre fremtiden er Odense derfor under transformation. Odense Business Task Force Odense blev for nylig kåret af Dansk Byggeri som landets 5. bedste erhvervskommune. Det er resultatet af et målrettet arbejde med at sikre transformation til en bedre servicering af byens erhvervsliv kombineret med markante forbedringer af rammevilkårene for byens virksomheder, herunder sænkningen af dækningsafgiften hvert år siden 2001. Men Odense har det sidste årti mistet en stor del af sin industri. Samtidig er byens virksomheder mindre produktive end virksomheder i resten af landet. Det har betydet massive tab af arbejdspladser og vækst i Odense. 3 Tilgangen i Ny virkelighed – Ny velfærd er at lytte og samskabe bedre ydelser med borgere og virksomheder. Derfor besluttede Økonomiudvalget i foråret 2013 at nedsætte Odense Business Task Force, der er en uafhængig ekspertgruppe af lokale og nationale erhvervsfolk og forskningskompetencer. vil stille en række krav til Odense Kommune ift. både rammevilkår, velfærdsydelser, finansiering af forskningssamarbejder mv. som virksomhederne efterspørger. Oplevelser skal sikre, at Odense og Fyn får styrket turisme og oplevelsesindustrien markant. Det skal gøres dels gennem et stærkt turismeerhverv, handels- og kulturliv kombineret med en videreudvikling af H. C. Andersen som fælles fynsk kulturidentitet. Det skal bl.a. gøres ved at binde byens eksisterende attraktioner bedre sammen under H.C. Andersens brand. De første markante beviser på omstillingen vil være navneændringen af Odense Lufthavn til Hans Christian Andersen Airport, herunder en ny vækststrategi for lufthavnen – kombineret med at Odenses største attraktion fokuserer mere på eventyr og relationen til H. C. Andersen. Samlet set skal satsningen bringe flere turister til Odense for at gavne turisme, handel og kulturliv. Byudviklingen skal sikre transformationen af Odense fra stor dansk by til dansk storby. Temaet er ikke alene valgt, fordi byen står foran massive investeringer i byudvikling, herunder Musik- og teaterhus, Nyt OUH, kvarteromdannelse, letbane mv., men også på grund af en akkumuleret viden indenfor byudvikling, trafik, energi og miljø. Byudviklingen skal dermed være med til at sikre permanente arbejdspladser i Odense som følge af de mange store anlægsprojekter i byen, der starter i de kommende 10 år. Task Forcen fik til opgave at præsentere økonomiudvalget for en række anbefalinger, der kan øge væksten i Odense. Odense Business Task Force offentliggør sine anbefalinger d. 21. august. Erhvervs- og vækstpolitikken Odense Kommunes erhvervs- og vækstpolitik bygger på tre elementer, som skal bringe væksten tilbage i Odense. Sammen med byrådets effektmål vil elementerne udgøre pejlemærkerne for Odense Kommunes reaktion på Odense Business Task Force’s anbefalinger. Derfor tager arbejdet med at skabe vækst afsæt i viden, oplevelser og byudvikling. Viden dækker bl.a. over, at Odense rummer meget vigtige viden- og uddannelsesinstitutioner som skal være med til at sikre den rette arbejdskraft til de jobs, der er og bliver skabt i Odense. Odenses forvandling fra traditionel industriby til at have en mere moderne, videnstung erhvervsstruktur sker kun hvis de rette kompetencer er til stede – og anvendes i virksomhederne. Derfor er det afgørende, at kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner skaber en række bindende erhvervspartnerskaber i årene der kommer. Partnerskaberne Budgetforslag 2014 4 Derfor skal Odense sikre, at transformationen af byen sker så lokale virksomheder og borgere kan profitere af udviklingen – og at den megen viden og ekspertise, der ligger i de store projekter, bliver i Odense. Samlet set bliver der investeret for over 25 mia. kr. i Odense, hvoraf Odense Kommune blot finansierer 2 mia. kr. Det skal skabe vækst og arbejdspladser for byens befolkning og virksomheder – også i årtierne der kommer. . Beskrivelse af indhold i publikationen Efter dette afsnit vækst i en ny velfærd, som beskriver hele rammesætningen for budgetforslaget, kommer der et afsnit der introducerer arbejdet med Effekter af velfærden og byens transformation. Her præsenteres og gennemgås blandt andet ”effektblomsten”. Afsnittet perspektiver for budgetlægningen beskriver de overordnede rammer for budgetforslaget, herunder udvikling af centrale elementer i plangrundlaget, som f.eks. ledighed og befolkningsudvikling. Derudover vises målopfyldelsen (rød, gul og grøn) på den finansielle strategi. Her vises blandt andet udviklingen i kassebeholdningen. Endelig slutter afsnittet af med at gennemgå "hvad pengene bruges til?" i budgetforslaget. Her beskrives de drift- og anlægsændringer, der er indlagt i budgetforslaget. Budgetforslag 2014 Herefter følger afsnittet temaer. Her introduceres de ny og centrale elementer i budgetforslaget lidt mere detaljeret. Det vedrører skolereformen og borgerinddragelse samt ændrede økonomistyringsprincipper. Derudover bliver temaet for næste års budget præsenteret "NY-NY på administrationsområdet". Efter afsnittet om temaer kommer der et afsnit, som beskriver hovedtal og forudsætninger i budgetforslaget. Her vises resultatopgørelsen og udvalgenes budgettal. Derudover gennemgås "hvor pengene kommer fra?" herunder ændringerne på indtægtssiden og det finansielle område. Bagerst i budgetforslaget er der vedlagt bilag. Her vises takstoversigter, anlægsoversigter samt øvrige bidrag til budgetforslaget herunder realisering af besparelsen på de 300. mio. kr., afledt drift og konsekvenser af økonomiaftalen for Odense Kommune. 5 Effekter af velfærdens og byens transformation Odense Kommune står over for store udfordringer med at udvikle bærdygtig velfærd og skabe vækst og byudvikling. I dette budget definerer byrådet de strategisk vigtigste udfordringer og formulerer fælles mål for dem. Effektmålene er udtryk for, hvilke effekter byrådet vil arbejde for at opnå, og den hænger tæt sammen med økonomiudvalgets strategiske portefølje. I nedenstående figur illustreres sammenhængen mellem effektmålene for Ny virkelighed Ny velfærd og udvalgenes effektmål. Byrådets mål er: 1. Flere kommer i uddannelse og job 2. Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser 3. Borgernes indkomst skal stige 4. Odense er den legende by for alle 5. Børn lærer mere og er mere kompetente 6. Flere funktionsdygtige ældre og handicappede 7. Flere borgere er sunde og trives 8. Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Målene er vigtige for hele kommunen – på tværs af udvalg og forvaltninger. Økonomiudvalget vil løbende drøfte de 8 strategiske emner, når der sker en udvikling på det pågældende område, som kræver udvalgets opmærksomhed. Udgangspunktet er både en ”alt andet lige”betragtning, som fokuserer på om vi forbedrer os over tid og en betragtning om at vi bør opnå samme eller bedre effekter, end dem vi sammenligner os med. Udvalgene har revideret deres egne målporteføljer, så alle udvalgsmål bidrager til opnåelse af byrådets fælles mål for opnåelse af effekt for Ny virkelighed - Ny velfærd. Formålet er at sikre et fokus på de vigtigste effekter for borgerne, og på områder hvor der bruges mange ressourcer. Budgetforslag 2014 6 Budgetforslag 2014 7 Mål og indikatorer for Ny virkelighed – Ny velfærd Effektmål Indikator Flere kommer i uddannelse og job Andel beskæftigede og studerende Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Antal arbejdspladser Borgernes indkomst skal stige Erhvervsindkomst Odense er den legende by for alle Antal indbyggere i Odense Børn lærer mere og er mere kompetente Andel elever i folkeskolen, som er gode til at læse og regne Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Andel plejekrævende ældre og handicappede Flere borgere er sunde og trives Andelen af arbejdsduelige Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Indikator er under udarbejdelse Beskrivelse af fælles mål for Ny virkelighed – Ny velfærd Flere kommer i uddannelse og job Unge skal rustes til at begå sig på arbejdsmarkedet igennem uddannelse. Uanset sociale udfordringer er tilknytning til arbejdsmarkedet en af de vigtigste forudsætninger for, at alle borgere kan opretholde et velfungerende liv. Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser Flere arbejdspladser er eneste vej ud af krisen. Vi skal aktivt stimulere skabelsen af nye vækstvirksomheder gennem byudvikling, uddannelse og vækstfremme. Højt kvalificerede medarbejdere og ny viden skal tiltrækkes, og studerende fastholdes i job i Odense, så væksten stiger. Borgernes indkomst skal stige Borgere, virksomheder og den offentlige sektor skal øge råderummet til velfærd og investeringer. Budgetforslag 2014 Vækst og udvikling skal skabe forbedrede muligheder for social ansvarlighed. Odense er den legende by for alle Odense skal være en storby. En by der er legende er attraktiv for borgere, nye virksomheder og vidensintensive brancher. Der skal udvikles nye ideer, skabes nye forretningsområder og dynamikken mellem forskning, forretning og uddannelse skal berige alle. Byen skal være inspirerende og spændende at færdes i for borgere og tilrejsende - nye bæredygtige løsninger skal være tydelige i byens rum, hvor miljø, trafik, natur og arkitektur spiller sammen. Børn lærer mere og er mere kompetente Børn, som fra starten af livet lærer at lære, har større mulighed for succes i fremtiden. Læringskompetencen er, såvel som konkrete faglige kompetencer, vigtig i forhold til at gennemføre en uddannelse og være rustet til som voksen at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet og tage medansvar for udviklingen i samfundet. 8 Flere funktionsdygtige ældre og handicappede livsbetingelser og udviklingsmuligheder. Den stadigt voksende gruppe af ældre og handicappede skal have bedre muligheder for at klare sig selv i livet. Det øger livsglæden og mulighederne for at bidrage i fællesskaber. Særligt om mål for Erhverv og Vækst Odense gør en særlig indsats for at fremme vækst i det private erhvervsliv, og der kræves derfor et særligt tværfagligt fokus. Det er især Økonomiudvalget og det samlede Byråd, der har ansvaret for de underliggende mål og indsatser, som bidrager til de fælles mål om at ”Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser” og ”Borgernes indkomst skal stige”. Derfor er det økonomiudvalget, der ejer disse underliggende mål og leder de tilknyttede indsatser. Delmålene og indikatorerne som er vist i tabellen herunder, er eksempler. De endelige mål besluttes af økonomiudvalget på baggrund af anbefalingerne fra Odense Business Task Force samt Erhvervs- og vækstpolitikken og den tilhørende strategi. Flere borgere er sunde og trives Borgernes livskvalitet og mentale og fysiske sundhedstilstand er helt afgørende for muligheden for at leve et rigt liv på egne vilkår. Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Alle har brug for at høre til, føle sig velkomne og være en del af et fællesskab, hvor man bliver regnet med og betyder noget for andre. For børn og unge har deltagelse i fællesskaber stor betydning for trivsel, udvikling og læring. Deltagelse i fællesskaber er også afgørende for skabelsen af identitet og evne til samarbejde, konflikthåndtering og den mestringsevne, der kræves for at kunne påvirke sine Oversigt over delmål for erhverv og vækst Effektmål Indikator Der etableres virksomheder Etableringsrate for iværksættere Der etableres flere (viden-)jobs Antal jobs, andel ansatte med hhv. lang og mellemlang videregående uddannelse Øget produktivitet i virksomhederne Indikator under udarbejdelse Øget omsætning i virksomhederne Gennemsnitlig omsætning pr. borger Forbedrede rammevilkår og image Placering i Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse Øget erhvervsindkomst Gennemsnitlig erhvervsindkomst per borger Budgetforslag 2014 9 Perspektiver for budgetlægning 2014-2017 Udviklingstendenser i plangrundlaget Året der gik Befolkning Der har de seneste 11 år været en befolkningstilvækst i kommunen, og 2012 var ingen undtagelse. I 2012 voksede befolkningen i Odense Kommune med 1.936 personer, hvilket er væsentligt flere end udviklingen i 2007, hvor væksten kun lå på 306 personer. I de kommende år forventes en generel stigning i befolkningstallet i Odense Kommune. De aldersgrupper, der forventes at opleve den største stigning, er gruppen af borgere mellem 65 og 79 år og gruppen af 80+. Modsat tidligere år forventes antallet af borgere i den erhvervsaktive gruppe mellem 25 og 64 år for første gang at stige fremfor tidligere prognoser, der ventede et fald i denne gruppe. Den eneste befolkningsgruppe, der ventes at falde en lille smule de kommende ti år, er antallet af 0-9 årige i kommunen. Tilbageblik Flyttemønstret har ændret sig i de senere år - hvor der i 2008 og 2009 var en nettofraflytning fra Odense Kommune til de øvrige kommuner i landet var der i 2010 og 2011 en nettotilflytning. Igen i 2012 er der en nettotilflytning til Odense Kommune, denne gang på 682 personer. Dette dækker over knap 9.000 fraflyttere og 9.500 tilflyttere. Med andre ord har der de seneste tre år været flere og flere fra de øvrige kommuner, der flyttede til Odense Kommune. Hertil kommer, at der hvert år er ca. 23.000 interne flytninger i Odense kommune. Uændret demografi Unge i alderen 20-29 år repræsenterer de største årgange i Odense Kommune. Et billede, der har kendetegnet Odense Kommune de sidste 10 år, og fortsat vil kendetegne Odense Kommune de kommende år. Forklaringen herpå er primært, at Odense er en uddannelsesby, som mange unge flytter til for at videreuddanne sig. Igen i år (2013) har de odenseanske uddannelsesinstitutioner haft et rekordoptag, som indikerer, at denne udvikling vil fortsætte. Den forventede befolkningsudvikling Alder 2014 2018 2023 2027 0-9 år 21.733 21.366 21.301 21.649 10-19 år 21.848 22.003 22.328 22.072 20-29 år 32.927 33.399 35.591 36.832 30-39 år 24.204 24.330 24.485 23.764 40-49 år 26.132 26.388 26.064 25.461 50-59 år 24.238 26.598 28.385 27.861 60-69 år 21.433 21.686 23.783 25.568 70-79 år 13.775 16.337 17.679 17.859 80-89 år 6.476 6.950 7.804 9.358 90 år+ 1.656 2.092 2.410 2.640 I alt 194.422 201.149 209.830 213.064 Den faktiske befolkningstilvækst 20072012 2500 2000 1500 1000 500 0 2007 Budgetforslag 2014 2008 2009 2010 2011 10 2012 Beskæftigelse Arbejdsstyrken udgjorde i 2012 91.698 personer, heraf var 86.237 personer i beskæftigelse. Sammenlignet med 2011 har der været et fald i beskæftigelsen på 446 personer i 2012. I juni 2012 var der 7.169 bruttoledige personer i Odense Kommune, hvilket er 389 flere end samme måned året før. Ledighedsprocenten var i dette tidsrum steget fra 7,8 pct. til 8,3 pct. Odense Kommunes ledighedsprocent er dermed over landsgennemsnittet, der ligger på 5,8 pct . Antal arbejdspladser Arbejdspladser Antallet af arbejdspladser er faldet til 95.415 i 2012. Dette er 977 færre pladser end året før. De største fald i antal arbejdspladser er indenfor Industrien, Handel og Transport. 102.000 100.000 98.000 96.000 94.000 92.000 2009 2010 2011 2012 Pendling Der er flere personer, der pendler til Odense Kommune for at arbejde i forhold til antal personer, der pendler fra Odense Kommune. Antallet af både ind- og udpendlende personer til og fra Odense har haft en let faldende tendens i perioden 2009-2012. Det skal dog bemærkes, at begge disse indikatorer havde en voksende udvikling i perioden 1997 til 2009. Ind- og udpendling 31000 29000 27000 Indpendling 25000 Udpendling 23000 21000 19000 17000 2009 Budgetforslag 2014 2010 2011 2012 11 Den finansielle strategi Til brug for vurdering af den økonomiske handlefrihed anvender Odense Kommune en finansiel strategi, der indeholder krav til væsentlige nøgletal i resultatopgørelsen. Målet er at skabe økonomisk handlefrihed inden for nogle fastlagte økonomiske rammer og dermed sikre en sund og stabil budgetsituation. Status i forhold til den finansielle strategi sammenfattes i nedenstående tabel, hvor farverne indikerer om der er grund til: at ”stoppe op” (rød), at ”mane til forsigtighed” (gul) eller at ”signalere klar bane” (grøn). I nedenstående tabel vises den finansielle strategi: Den finansielle strategi budget 2014-2016, august 2013 Målsætning Resultat af ordinær drift 250-300 mio. kr. Skattefinansieret resultat inkl. frigiv else af deponerede midler Balance i perioden Skattefinansieret gæld Faldende i perioden Kassebeholdning ultimo Min 1 00 mio. kr. Budgetforslag 2014 2014 2015 2016 2017 51 7 ,3 250,0 260,8 265,2 0,5 -1 86,6 50,5 1 1 8,4 1 .032,1 1 .032,0 1 .067 ,0 1 .025,5 340,3 1 00,6 1 31 ,8 1 54,4 12 Resultat af ordinær drift viser forholdet mellem kommunens løbende udgifter og indtægter. Indtægterne består primært af indkomstskatter samt tilskuds- og udligningsordninger. Målsætningen er, at resultat af den ordinære drift i gennemsnit skal give et overskud på 250300 mio. kr. om året. Målsætningen for resultat af ordinær drift overholdes i hele budgetperioden fra 2013 til 2016. Dette skyldes bla. arbejdet med effektiviseringer på 300 mio. kr. i forbindelse med Budget 2014. Overskuddet ligger også fint i tråd med Budgetlovens krav om, at der skal være overskud på den ordinære drift i budgettet. Den skattefinansierede gæld er et af de centrale nøgletal nederst i resultatopgørelsen. Målsætningen er, at gælden nedbringes i perioden, således at udgifter til renter og afdrag reduceres. Den skattefinansierede gæld holder sig stort set på samme niveau i gennem hele perioden bortset fra i 2016, hvor den stiger. Dette skyldes, at der er indarbejdet afdrag på lån vedrørende Energy Lean. Budgetforslag 2014 Det skattefinansierede resultat inklusive frigivelse af deponerede midler viser resultatet af den løbende drift suppleret med oplysninger om kommunens løbende anlægsinvesteringer, herunder salg/køb af jord og fast ejendom. Målsætningen i den finansielle strategi er, at området skal være i balance i perioden, dvs. at udgifter og anlægsinvesteringerne i gennemsnit over budgetperioden ikke overstiger indtægterne. Det skattefinansierede resultat er negativt i budgetåret 2015. Dette skyldes primært udrulning af de store anlægsprojekter. Dertil kommer, at resultat af ordinær drift falder til et lavere niveau fra 2014 til 2015 og frem. Hovedårsagen til dette er, at der ikke er indarbejdet ekstra finansieringstilskud fra 2015 og frem. Kassebeholdningen ultimo året er en central parameter, der afspejler kommunens likviditet, dvs. kommunens evne til at foretage løbende udbetalinger eksempelvis lønudbetalingerne. Målsætningen er, at kassebeholdningen ultimo budgetåret udgør minimum 100 mio. kr. Kassebeholdningen overholder målsætningen igennem hele perioden. Kassebeholdningen forventes i 2017 at være på 154,4 mio. kr. 13 Tiltag i budgettet Ændringer i drifts- og anlægsudgifter Kommunens udgifter i 2013 til 2017 er mærkbart ændret siden vedtagelsen af Budget 2013. Ændringerne udspringer hovedsagelig af Økonomiaftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2014, rammeudmeldingen til budget 2014 samt de nye skøn for arbejdsløshed, medfinansiering af sundhedsudgifterne samt pris- og lønudviklingen. I rammeudmeldingen til budget 2014 blev der indlagt effektiviseringer for 300 mio. kr. Dette var dels en udmøntning af tidligere innovationskrav samtidigt med, at der blev oprettet en bufferpulje på 100 mio. kr. til imødegåelse af tilpasninger på indtægtssiden og konsekvenserne af aftalen om kommunernes økonomi for 2014. Effektiviseringerne er beskrevet i et særskilt notat i budgetmaterialet. I budgetforslaget for 2014 er bufferpuljen inddraget til det beskrevne formål og er samtidigt med til at finansiere de øvrige ændringer på udgiftssiden. De væsentligste ændringer på udgiftssiden beskrives nedenfor, og er inddelt i tre kategorier: 1. Nye tiltag og puljer 2. Innovationsprojekter med udfordringer 3. Tekniske korrektioner 1) Nye tiltag og puljer Vækstpulje Væksten er gået udenom Odense igennem længere tid. Hvor andre byer har rejst sig hurtigere og stærkere efter krisen med mere normal vækst til følge, ser Odense ikke ud til at kunne genfinde tidligere tiders styrke – til ulempe for hele øen. Det har kostet jobs og velfærd. Det skal der laves om på. Derfor in- Folkeskolereformen I kommuneaftalen for 2014 er der afsat en række midler til implementeringen af folkeskolereformen. Odenses andel af disse puljer er i budgetforslaget samlet under Økonomiudvalget og skal senere udmøntes sammen med en samlet udmøntning af reformen i Børn- og Ungeforvaltningen, hvor også alle de Budgetforslag 2014 vesteres der med dette budgetforslag massivt i odenseansk vækst. I budgetforslaget er der indlagt en samlet vækstpulje på 300 mio. kr., fordelt med 75 mio. kr. i hvert af årene 2014-2017. Puljen skal understøtte initiativer, der kan skabe øget vækst i Odense Kommune i tråd med kommunens erhvervs- og vækstpolitik. interne økonomiske konsekvenser for SFOog skoleområdet indgår. Midlerne til implementering udløber i 2017 og kan både anvendes til drift og anlæg. Økonomi- og Indenrigsministeriet udmelder fordelingsnøglen for disse midler medio august, 14 og der er derfor ikke sikkerhed om Odenses andel før efter udmeldingen. lærere og ledere. Kompetencemidlerne udmøntes senere til kommunerne. Der er foreløbigt afsat følgende poster under Økonomiudvalget: Udover disse puljer er der i kommuneaftalen også afsat midler til kompetenceudvikling af 2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017 Skolereformen Udfasning af 60 årsreglen/lønløft (varig) -3.290 -7.875 -7.875 -7.875 Folkeskolereform (varig) -7.140 -14.245 -14.245 -14.245 -10.500 -21.000 -21.000 -10.500 -20.930 -43.120 -43.120 -32.620 Folkeskolereform impl. (udløber 2017) Samlet Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Stigning i den kollektive trafik – Odense Letbane odenseanske infrastruktur. Derfor skal den kollektive trafik styrkes frem mod 2020. Der forventes 27 % flere arbejdspladser og 18.000 flere borgere i Odense i 2030. Infrastrukturen i en by under så markant transformation – og med så stor vækst i befolkning og arbejdspladser – er under pres. Der er derfor et markant behov for at udbygge den I perioden frem mod letbanens åbning i 2020 skal der ske en stigning i den kollektive trafik i Odense. Derfor afsættes der 4,0 mio. kr. ekstra hvert år frem mod 2021 til styrkelse af den kollektive trafik og til understøttelse af letbanen. Energirenoveringer – Energy Lean gistyring af vores bygninger. Energiinvesteringerne lånefinansieres. Renter og afdrag finansieres af de opnåede energibesparelser, samtidig med at disse også bidrager til at styrke kommunens økonomi. I forlængelse af budgetforlig 2013 er der i budgetforslag 2014 indarbejdet en fuld udrulning af den energirenoveringsplan, som blev påbegyndt i 2013. Der investeres 200 mio. kr. i renovering og ny teknologisk ener2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017 Energirenoveringer Anlægsinvestering -47.243 -55.524 -86.076 -11.990 47.243 55.524 86.076 11.990 Afdrag 0 -3.150 -6.851 -12.590 Renter 0 -1.654 -3.487 -6.259 2.295 7.673 15.287 23.503 2.295 2.869 4.949 4.654 Låneoptag Sparede driftsudgifter Samlet Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Budgetforslag 2014 15 Pulje til sundhedsområdet re beslutte en udmøntning af disse midler. I kommuneaftalen er puljen forudsat finansieret ved besparelser på befordringsområdet og øvrige effektiviseringer. Da Odense allerede har indhøstet effektiviseringerne på befordringsområdet, bliver sundhedspuljen finansieret af kassen. Der er i Økonomiaftalen for Budget 2014 afsat nye 300 mio. kr. til at styrke forebyggelsen på sundhedsområdet. De 300 mio. kr. på landsplan svarer til 10,5 mio. kr. i Odense. Udgiftsbudgettet er derfor opskrevet med 10,5 mio. kr., og Økonomiudvalget skal sene- Udmøntning af pulje til Udbetaling Danmark og Vintertjenesten Social- og Arbejdsmarkedsudvalget til dækning af udgifter i forbindelse med Udbetaling Danmark. Der afsættes ligeledes 16,7 mio. kr. i 2013 til dækning af merudgifter ved Udbetaling Danmark, og samtidig afsættes der 6,4 mio. kr. til forventet merforbrug på vintertjenesten i 2013. Som en del af rammeudmeldingen til budget 2014 blev der afsat 25 mio. kr. i pulje til merudgifter vedrørende Udbetaling Danmark og Vintertjenesten. Med budgetforslaget udmøntes der 17 mio. kr. i 2014 og frem fra puljen til 2) Innovationsprojekter med udfordringer Odense Kommune er lykkes med at udvikle en række nye velfærdsløsninger, der både er bedre og billigere. Som eksempel kan nævnes Træning som hjælp, Housing first, nedbragt sygefravær m.v. vinsterne fra 2014. Efter at potentialerne er blevet afdækket, har det dog vist sig, at projekterne ikke har kunnet frigive de ressourcer, der var forudsat. Det betyder ikke, at man skal indstille arbejdet med innovation. Man skal blot samtidig have modet til at erkende, at når en indsats ikke kommer til at lykkes eller ikke kommer til at have den fulde ønskede effekt, så skal den stoppes inden den kører af sporet – eller inden den bliver igangsat. Andre tiltag behøver længere tid før de økonomiske effekter viser sig. Derfor annulleres de økonomiske krav til følgende fem projekter: Arbejdet med nye løsninger indebærer, at ideer skal testes og forudsætninger afprøves. Kun sådan kan man opdage nye og banebrydende løsninger. Testen kan dog også resultere i, at løsningen ikke bliver ført ud i livet. Dette er tilfældet for fem konkrete projekter i Odense Kommune. Projekterne blev igangsat i forbindelse med budget 2013 med sigte på implementering i 2013 og indhøstning af ge2014-priser – 1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 2017 Velfærd i fællesskab -5.000 -5.000 -5.000 -5.000 -5.000 Jobskabelse og kompetencer -4.218 -12.500 -12.500 -12.500 0 Strategisk indkøb (delvis) 0 -4.000 -4.000 -4.000 -4.000 Controlling (handicapområdet) 0 -1.500 -1.500 -1.500 -1.500 BBR (øgede skatteindtægter) (delvis) 0 -1.200 -1.200 -1.200 -1.200 -9.218 -24.200 -24.200 -24.200 -11.700 Samlet Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Budgetforslag 2014 16 Direktørgruppen vil frem mod næste budget drøfte og udforme nye principper for innovationsarbejdet i Odense Kommune. De nye principper skal sikre, at der skabes økonomiske incitamenter til at turde arbejde med innovationsprojekter, som ikke altid lykkes og giver et økonomiske afkast. Samtidigt skal principperne kunne rummes i budgetvirkeligheden, hvor der hvert år er behov for at kunne lægge budgetter i en 4-årig horisont med et væsentligt krav om økonomiske viden og sikkerhed. 3) Tekniske korrektioner Anlægsomprioriteringer res midler til P-henvisning, Supercykelsti samt Mobilitetsplanen. Projekterne finansieres dels ved en nedjustering af Kvarterplanen og dels ved driftsbesparelser i By- og Kulturudvalget i 2015 og 2016. I budgetforslaget er der indarbejdet 3 anlægsprioritering, som By- og Kulturudvalget har anbefalet i deres budgetbidrag. Der tilfø2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017 2018 Anlægsprioriteringer P-henvisninger -10.000 Supercykelsti -3.000 Mobilitetsplan -1.500 -1.500 Overskydende drift -BKU 4.500 1.500 Kvarterplan Samlet 10.000 -14.500 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Anlægsperiodiseringer I budgetforslaget er der indarbejdet en række tekniske anlægsperiodiseringer med udgangspunkt i, hvornår det er muligt at gennemføre de pågældende projekter. Budgetforslag 2014 -1.500 4.500 1.500 10.000 Endvidere sker der en nedjustering af budgettet for salg af jord, som finansieres af en tilsvarende nedjustering af budgettet til jordkøb og byggemodning, som samtidig betyder, at Energivejs forlængelse ikke anlægges i budgetperioden. 17 2014-priser – 1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 2017 Samlet Anlægsperiodiseringer Odense Brandvæsen, brandbiler 0 2.000 -2.000 0 0 0 -10.000 -111.000 0 64.798 56.202 0 4.695 -53.391 -23.122 27.718 44.100 0 Kvarterplan, TBT mv. 0 0 0 70.000 -70.000 0 Byens Ø 0 46.737 -23.369 -23.368 0 0 Stibroen over jernbanen 0 6.900 -6.900 0 0 0 Daginstitution Heibergsvej 0 17.000 -17.000 0 0 0 Parkeringskældre, TMP 0 17.000 -4.000 -13.000 0 0 Jordforsyning (køb) 0 5.000 17.800 36.200 18.796 77.796 Jordforsyning (salg) 0 -25.250 -25.750 -20.250 -6.546 -77.796 -5.305 -95.004 -84.341 142.098 42.552 0 Odense Letbane Fra gade til by Samlet Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Odense Musik- og Teaterhus Byrådet besluttede at realisere Musik- og Teaterhuset med en samlet anlægssum på 307,7 mio. kr., som delvist blev finansieret gennem en periodisering af kommunens likviditet. Efter opgørelse af den aktuelle økonomiske situation, og som følge af de gode regnskabsresultater i 2011 og 2012, er der imidlertid nu Tjenestemandspension FynBus FynBus har i deres økonomiske gennemgang i forbindelse med deres regnskab for 2012 konstateret en underdækning af pensionsforpligtigelsen for de tjenestemænd, som i 2007 blev overdraget fra Odense Kommune i forbindelse med kommunalreformen. Det er umiddelbart Odense Kommune, der hæfter en så høj kassebeholdning, at projektet kan realiseres direkte fra kassebeholdningen, hvilket dermed også giver en bedre økonomi de kommende år, hvor periodiseringen ellers skulle tilbagebetales. Derfor flyttes der i budgetforslaget samlet 175,1 mio. kr. fra balanceforskydningerne i 2013-2017, som i stedet finansieres direkte af kassen. for denne underdækning. Derfor reserveres samlet 50 mio. kr. i 2016 og 2017 til dækning af øgede pensionsudgifter vedrørende tidligere ansatte i Odense Bybusser. Dette sker ud fra en foreløbig opgørelse, hvor den endelig udgiftsfordeling endnu ikke er kendt, og der er derfor alene tale om en reservation af de pågældende midler. Medfinansiering af sundhedsudgifterne i regionerne KL har udarbejdet skøn for de enkelte kommuners udgifter til medfinansiering af sundhedsudgifterne i 2014-2017. Det nye skøn betyder en nedjustering af de forventede udgifter. Budgetforslag 2014 18 2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017 Medfinansiering af sundhedsudgifterne Nyt skøn -654.395 -664.944 -673.570 -683.671 Tidligere indarbejdet i Budget 2013 -676.755 -690.552 -704.403 -704.403 Forskel (budgetændring) 22.360 25.608 30.833 20.732 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesområdet omfatter forsørgelsesudgifter og aktiveringsindsatsen af ledige borgere. Det gælder på overførselsområdet, som omfatter bl.a. kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension. Dertil kommer forsikrede ledige (A-dagpengemodtagere). Svingende konjunkturer på beskæftigelsesområdet giver styringsudfordringer. Derfor tager budgetlægningen afsæt i statslige skøn, men da udviklingen kan svinge, anvendes der reservationspuljer. Reservationspuljer medvirker til at tilpasse budgetterne til de økonomiske konsekvenser af de indsatser, som der arbejdes med. I 2013 betyder det eksempelvis, at hvis Social- og Arbejdsmarkedsfor- Budgetforslag 2014 valtningens innovationsarbejde under temaet ”Selvforsørgelse til at kunne” giver et overskud, vil det kunne anvendes ved budgetlægning for næste års budget (budget 2015). Budgetmodellen er altså rammesættende for udgiftsniveauet, og niveauet tager udgangspunkt i de af KL udarbejdede skøn for kommunens udgifter til områderne. Dertil kommer Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens eget skøn, og differencen mellem dette og det statslige skøn udgør reservationspuljen. Reservationspuljen kan justeres en række gange hen over budgetåret og opgøres endeligt i august året efter budgetåret. 19 Overførselsområdet Området dækker over en lang række offentlige forsørgelsesydelser såsom førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge mm. samt midler til aktivering af ledige. Overførselsområdet er præget af store reformer disse år. Overførselsområdet 2013 Midtvejsreguleringen på landsplan udgør ca. 1 mia. kr. og Odense andel heraf udgør 35,8 mio. kr. Kommunen får ikke indtægter hertil, da disse af regeringen forudsættes finansieret af lønreguleringen tidligere på året. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har skønnet et merbehov på 55,3 mio. kr. vedr. 2013. Dette finansieres dels af midtvejsreguleringen på 35,8 mio. kr., og den restende del finansieres af reservationspuljen. Reservationspuljen udgjorde før midtvejsreguleringen 66,1 mio. kr. og er efter budgettilretningen reduceret til 46,6 mio. kr. Budgetforslag 2014 Overførselsområdet 2014 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vurderet et samlet budget på overførselsområdet på 2.470 mio. kr. Odense udgør nu 3,90 pct. af landsplan mod tidligere 3,99 pct. Beregninger ud fra KL’s udgiftsskøn for området viser et budget på 2.546 mio. kr. i 2014. Det betyder et mindre budgetbehov på 76,3 mio. kr., som tilføres reservationspuljen under Økonomiudvalget. Regulering af overslagsårene 2015 til 2017 følger KL’s udgiftsskøn. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget nedreguleres med 61,0 mio. kr. i 2015, 103,4 mio. kr. i 2016 og 133,4 mio. kr. i 2017. I 2014 sker en teknisk tilretning af budgetniveauet fra budget 2013 til budget 2014 på -22,2 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet vedrører A-dagpenge til forsikrede ledige og dele af aktiveringsindsatsen for denne gruppe. 20 Beskæftigelsestilskud 2012 Tilskuddet for 2012 er nu endeligt gjort op. Odense modtager 1,2 mio. kr. I forvejen har Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en negativ reservationspulje på 13 mio. kr. Odense går derfor ud med et underskud på 11,8 mio. kr. vedrørende 2012. Underskuddet finansieres af kassen. Beskæftigelsestilskud 2013 Tilskuddet for 2013 skal nu midtvejsreguleres, og det betyder for Odense en tilbagebetaling på 46,2 mio. kr., da skønnet for dagpengeudgifterne på landsplan er betydeligt lavere end forudsat sidste år. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har tidligere tilført 41,3 mio. kr. til en reservationspulje vedrørende tilskuddet for 2013. Dertil kommer, at Socialog Arbejdsmarkedsforvaltningen skønner lavere udgifter for 14,4 mio. kr. i forhold til deres nuværende budget, som tilføres reservationspuljen. Samlet betyder det, at når den negative midtvejsregulering finansieres af reservationspuljen, er der 9,5 mio. kr. tilbage Budgetforslag 2014 til den kommende regnskabsaflæggelse og efterregulering i august 2014. Beskæftigelsestilskud 2014 Tilskuddet for 2014 skal budgetlægges nu for første gang. Staten har udmeldt et tilskud til Odense på 545,9 mio. kr. med et skønnet ledighedstal på 5.955 fuldtidspersoner. Socialog Arbejdsmarkedsforvaltningen har skønnet et budget på 566,3 mio. kr. Det skønnede merbehov på 20,4 mio. kr. finansieres af en negativ reservationspulje under Økonomiudvalget jf. budgetmodellen på området. Som budgetmodellen tilskriver, følger reguleringen af overslagsårene 2015 til 2017 KL’s udgiftsskøn. På landsplan er der skønnet udgifter for 11,8 mia. kr. i 2015 og 11,2 mia. kr. i 2016 og frem. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget nedjusteres derfor med 80,8 mio. kr. i 2015 og 96,2 mio. kr. i 2016 og frem. I 2014 sker en teknisk tilretning af budgetniveauet fra budget 2013 til budget 2014 på -62,6 mio. kr. 21 Overførselsområdet 2012 2011 Udmeldt budgetskøn Budget 2012 2012 Midtvejsstatus Korrigeret budget 2012 2.365,6 2.330,3 Skønnet mer/ mindrebehov Skønnet mindrebehov – reserveret under ØU 0,0 26,9 Anvendes til finansiering af 50 mio. kr. puljen under innovations-temaet Selvforsørgelse – frihed til at kunne i 2013 2012 Regnskab Regnskabsresultat 2,5 Samlet overskud: 34,9 mio. kr. Det større overskud end de forventede 26,9 mio. kr. medgår også til indfrielse af innovationstemaer Skønnet mindrebehov 1/10 – tilføres reservationspuljen 5,6 Budgetforslag 2014 22 Overførselsområdet 2013 2012 Udmeldt budgetskøn Budget 2013 2.381,9 2013 2013 Midtvejsstatus Korrigeret budget 2013 Regnskab Regnskabsresultat 2.457,5 - Regulering af budget Over/underskud -9,4 Skønnet mindrebehov – tilført reservationspulje 95,9 Midtvejsregulering tilføres budgettet 35,8 Ny reservationspulje efter skønnet merbehov: 1) Prognose – april (29,8 mio. kr.) 2) Midtvejsregulering – august (19,5 mio. kr.) 46,6 Budgetforslag 2014 23 Overførselsområdet 2014 2013 2014 Udmeldt budgetskøn Budget 2014 2.469,7 Midtvejsstatus Korrigeret budget 2013 - 2015 Regnskab Regnskabsresultat - Over/underskud Skønnet mindrebehov – tilført reservationspulje 76,3 Budgetforslag 2014 24 Beskæftigelsestilskud 2012 2011 Udmeldt tilskud Budget 2012 576 2012 2013 Efterregulering Midtvejsregulering Efterregulering Korrigeret budget 2012 675,4 Udligningsreform Kassetræk: 1,2 -29,7 Tilskud fra staten - budgettet opskrives tilsvarende 31,8 Skønnet mindrebehov – reserveres under ØU til efterregulering 21,1 Regnskabsresultat 2012 -2,9 Skønnet merbehov – reserveres til udmøntning under ØU til efterregulering -16,8 Skønnet mindrebehov 1/10 på 6,6 mio. kr. Ny reservationspulje: -10,2 Samlet underskud: -11,8 mio. kr. Ledighedsskøn 5120 Budgetforslag 2014 6184 5326 25 Beskæftigelsestilskud 2013 2013 2012 Udmeldt tilskud Budget 2013 2014 Prognose /Midtvejsregulering Efterregulering Korrigeret budget 2013 Efterregulering 602,4 654,9 Udligningsreform Kassetræk: Tilbagebetaling til staten (midtvejsregulering) - reservationspuljen nedskrives tilsvarende -29,7 Skønnet mindrebehov - reserveret under ØU 3,1 - Regnskabsresultat 2013 -46,2 - Ny reservationspulje efter midtvejsregulering og skønnet mindre-behov på: 1) 2) Prognose – april (38,2 mio. kr.) Midtvejsregulering – august (14,4 mio. kr.) 9,5 Ledighedsskøn 5120 Budgetforslag 2014 5589 ? 26 Beskæftigelsestilskud 2014 2013 Udmeldt tilskud Budget 2014 566,3 2014 2015 Prognose /Midtvejsregulering Efterregulering Korrigeret budget 2013 Efterregulering - - Regnskabsresultat 2014 Skønnet merbehov reserveret under ØU -20,4 Ledighedsskøn 5955 Budgetforslag 2014 ? ? 27 Årets lov- og cirkulæreprogram Den økonomisk største DUT-sag i årets lovprogram er ændringen af finansierings- og bevillingsansvaret for høreapparater. Tidligere har kommunerne haft finansieringsansvaret, men det overgår nu til regionerne. Reguleringen udmøntes på Ældre- og Handicapudvalget. Principperne for uddeling af midler til årets lov- og cirkulæreprogram fortsætter som sidste år. Det betyder, at alle midler på områder med overførselsadgang i udgangspunktet tilføres kassen. Dog skal alle reguleringer forelægges Økonomiudvalget til vurdering. Midler til områder uden overførselsadgang udmøntes til respektive udvalg. I år anbefales det også at udmønte lovforslag vedrørende ændrede sagsgange på beskæftigelsesområdet. Der er i 2013 og bliver i 2014 gennemført flere store reformer, hvorfor en omstilling af arbejdsgange er påkrævet. Samtidig er Odense en af de kommuner med størst ledighed, hvorfor der er brug for en markant indsats for at få ledige i job og dermed også understøtte Odenses vækstdagsorden. Reguleringen udmøntes til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Principperne for udmøntning af DUT-sagerne betyder også, at for de lovændringer, hvor reguleringen tilfalder kassen, vil de respektive udvalg alligevel skulle løse opgaven. Udvalgene er derfor forpligtet til at prioritere ny lovgivning inden for eksisterende rammer. I år er den samlede DUT-regulering negativ med 3,2 mio. kr. i 2013 stigende til godt 10 mio. kr. i 2015. - 1.000 kr. - 2013 2014 2015 2016 Årets lov- og cirkulæreprogram LCP – MO som tilføres kassen 8.677 2.499 690 -364 LCP – MO som udmøntes til udvalg -19.635 -19.258 -18.570 -18.610 LCP – UO som udmøntes til udvalg 7.776 8.320 7.020 8.570 -3.182 -8.439 -10.860 -10.404 Samlet Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Kopieringsfejl Besparelsen fra Budget 2013 vedrørende Jobskabelse og kompetencer på 12,5 mio. kr. blev kopieret med ud i 2017, da budget 2017 blev fastlagt i rammeudmeldingen. Dette var en fejl og er nu tilrettet i budgetforslaget. Budgetforslag 2014 28 Tema Skolereform I forbindelse med indgåelsen af Aftale om kommunernes økonomi for 2014 blev der indgået aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Reformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 og vil indebære en længere skoledag, hvor der er større mulighed for at variere undervisningsformerne. Skolefaglige elementer De overordnede mål i reformen er, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Det væsentligste skolefaglige element, der indføres som følge af folkeskolereformen, er den længere og mere fleksible skoledag. For indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen øges det ugentlige timetal til hhv. 30, 33 og 35 timer. Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes. Der indføres undervisning i engelsk fra 1. klassetrin, andet fremmesprog fra 5. klassetrin og valgfag fra 7. klassetrin. Der afsættes mere tid til klassisk undervisning, men som noget ny indføres samtidig ”understøttende undervisning”. Den understøttende undervisning supplerer den fagopdelte undervisning og kan varetages af lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer. Motion og bevægelse Budgetforslag 2014 skal indgå i skoledagen med gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Reformen indebærer, at det frem til næste folketingsvalg bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde tid til faglig fordybelse og lektiehjælp. Disse bliver placeret i ydertimerne og udgør to, tre og to timer for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling hver uge. Det bliver frivilligt, om eleverne ønsker at tage imod tilbuddet. Som følge af reformen vil fokus på resultatog målstyringen i folkeskolen blive forøget, herunder en generelt øget fokus på vidensbaseret planlægning funderet på, hvad der reelt virker. I det hele taget lægges der op til væsentlige ændringer i den kommunale børneog ungepolitik, hvor der skal foretages organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer for at indarbejde skolereformen bedst muligt i daglig praksis. Herud over rummer reformen et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere samt klarere mål og regelforenkling. Børn- og Ungeudvalget besluttede på mødet d. 29. januar 2013 de overordnede rammer for Den Sammenhængende Skoledag for 0.-6. klassetrin fra skoleåret 2013/14. Den Sammenhængende skoledag medfører en betydelige ressourceomlægning og rummer mange elementer fra folkeskolereform - herunder en forlængelse af skoledagen. Skoledagen er fra skoleåret 2013/14 forlænget for 0.-3. klassetrin og fra skoleåret 2014/15 for 4.-6. klassetrin. Skoledagen sammensættes af fagopdelte timer og pædagogiske aktiviteter. 29 Skolereformen indebærer som nævnt en længere skoledag, og personaleressourcerne hertil skal som udgangspunkt findes hos de lærere og pædagoger, der allerede er ansat i kommunen. Inden for den almindelige arbejdstid skal lærerne dermed undervise i gennemsnit 2 klokketimer mere om ugen. Dette gøres fleksibelt, og fordelingen og planlægningen af lærernes undervisningstid foregår uden centralt fastsatte regler. Det er dermed op til skolerne selv at planlægge undervisningen, således at de enkelte læreres kompetencer og erfaring tilgodeses bedst muligt. ressourcer fra disse ordninger til folkeskolen. Det er skønnet, at der samlet på landsplan kan overføres ressourcer for 1,2 mia. kr. – forudsat, at forældrebetalingsandelen forbliver den samme som før reformen trådte i kraft. Den længere skoledag vil medføre, at børn i skolealderen skal bruge mindre tid i SFO’er og fritidsklubber, og der skal derfor overføres Som følge af folkeskolereformen øges det årlige bloktilskud med både varige og midlertidige dele. I understående tabel angives Odense Kommunes forventede andel: 2014-priser – 1.000 kr. Med reformen lægges der op til, at der gennemføres afbureaukratiseringsinitiativer i folkeskolen for godt 100 mio. kr. Disse initiativer har som mål at gøre undervisningsplanlægningen på decentralt niveau mere fleksibel. 2014 2015 2016 2017 Skolereformen Udfasning af 60 årsreglen/lønløft (varig) -3.290 -7.875 -7.875 -7.875 Folkeskolereform (varig) -7.140 -14.245 -14.245 -14.245 se note) -10.500 -21.000 -21.000 -10.500 Samlet -20.930 -43.120 -43.120 -32.620 Folkeskolereform, implementeringsmidler (midlertidig, udløber 2017) (foreløbige tal – Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud; Implementeringsmidlerne til folkeskolereformen fordeles endeligt efter udmelding af fordelingsnøgle i august. I tabellen er midlerne midlertidigt fordelt efter tilskudsnøglen. I tabellens første række vises det varige tilskud, der gives til kompensation for udfasningen af 60-årsreglen. På landsplan øges bloktilskuddet og servicerammen med 94 mio. kr. i 2014 og 225 mio. kr. i 2015 og frem. I tabellens anden række vises det varige tilskud, der gives i lyset af de øgede udgifter, kommunerne forventes at skulle afholde i forbindelse med reformen. På landsplan øges bloktilskuddet og servicerammen med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og frem. Budgetforslag 2014 I tabellens tredje række vises det midlertidige tilskud, der gives til at afhjælpe de implementeringsudfordringer, der opstår de første par år efter folkeskolereformens igangsætning. På landsplan øges bloktilskuddet og servicerammen med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 og igen 300 mio. kr. i 2017, Fordelingen af tilskuddet sker på baggrund af en fordelingsnøgle med objektive kriterier, der skal tilgodese kommuner med økonomiske udfordringer. Denne fordelingsnøgle udmeldes af Økonomi- og Indenrigsministeriet i løbet af august. 30 Med aftalen ønskes, at der sker et løft af kompetencedækningen i folkeskolens undervisning. I dag er kompetencedækningen (lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer) ca. 80 % på landsplan, og målet er, at der sker en stigning til 85 % i 2016 og 90 % i 2018. Til dette udmøntes 700 mio. kr. frem til 2020 til efteruddannelse af lærere og pædagoger, så målet om øget kompetencedækning kan nås. Odenses andel af disse forventes at være 3,2 mio. kr. i 2014 til og med 2020. Samtidig udmøntes der i 2013-15 60 mio. kr. til kompetenceudvikling af ledere på skoleområdet. Det forventes, at Odense andel udgør 640.000 kr. Midlerne til kompetenceudvikling er ikke en del af tilskudsmodellen, og Odenses andel er derfor ikke medregnet på indtægtssiden eller i ovenstående tabel. Der vil blive fulgt op på, om midlerne til løftet af lærernes kompetencedækning bliver anvendt til de af KL og Regeringen aftalte formål. Der vil blive gjort status i forbindelse med forhandlingerne for 2016 og 2018. Budgetforslag 2014 Reformens Odense betydning for Odense Kommune har gennem Den Sammenhængende Skoledag allerede taget hul på reformen – både indholdsmæssigt og økonomisk, og for 0.-3. klasse er den allerede implementeret. Der er således allerede sket omlægninger af skoledagen for over 100 mio. kr. og samtidig frigøres den 32 mio. kr. årligt til styrkelse af kommunens økonomi. I Odense Kommune underviser lærerne i gennemsnit 735 timer pr. år, hvilket ligger over niveauet på 733 timer pr. år, der forudsættes i reformen. Grundet arbejdet med Den Sammenhængende Skoledag har Odense allerede omlagt SFO-ressourcer til skoleområdet. Forældrebetalingsandelen er tæt på det maksimale. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at opgøre præcis, hvad skolereformen får af økonomiske konsekvenser. I budgetforslaget afsættes derfor alle indtægter, Odense får til skolereformen i 2014 og frem til skoleområdet. Midlerne placeres under Økonomiudvalget og prioriteres til skoleområdet. 31 Økonomistyring der virker I Odense Kommune arbejder vi løbende med at forbedre vores økonomistyring. Det gælder både den daglige styring, men også det bagvedliggende set-up med vores økonomistyringsprincipper og de forskellige budgetmodeller indenfor beskæftigelsesområdet, afledt drift, overførselsområdet osv. De sidste par år har vi arbejdet ud fra fem principper under Sparsommelighed med mod: Hold hus med pengene Én fælles kasse i Odense Fokus på produktivitet Optimering – et must Plads til at udfordre Når vi arbejder med én fælles kasse i Odense bliver kommunekassen løbende styrket med de midler, der er tilovers i forvaltningerne, og midlerne kan i fællesskab prioriteres på ny. Effekten af Sparsommelighed med mod, herunder de to gode regnskabsresultater i 2011 og 2012, gør, at der nu er mulighed for at prioritere midlerne fra den fælles kasse. Samtidig er det muligt at finansiere nogle af de uomgængelige merudgifter, der løbende opstår, uden at skulle ud i nye sparerunder. Med budgetforslag 2014 prioriteres der nye midler til vækst, samtidig med at der laves en opdatering af vores styring af afledt drift, de konjunkturfølsomme salgsområder samt regnskabspraksissen for tilgodehavender. Afledt drift Fra Budget 2015 ændres principperne for afledt drift. Frem for automatikmodellerne, som automatisk og på bagkant tildeler afledte driftsmidler til nye bygninger, laves der en ny model, hvor afledt drift altid indtænkes og afsættes sammen med anlægsbevillingen. Budgetforslag 2014 Dette betyder, at alle nye beslutninger, både om opførelse af bygninger, veje mv. samt ved salg af ejendomme, skal indeholde konkrete beslutninger om de afledte driftskonsekvenser. Typisk går der nogle år, fra en politisk beslutning om opførsel af nye bygninger til de er bygget og ibrugtaget, og dermed går der også nogle år, fra beslutningen til de afledte driftskonsekvenser realiseres. I denne mellemliggende periode afsættes den afledte drift i en pulje under Økonomiudvalget, men stadig opgjort for hvert enkelt projekt. De afledte driftsmidler uddeles så løbende fra puljen til de berørte områder, efterhånden som projekterne realiseres, og de afledte driftskonsekvenser dermed også er realiseret. Konkret får det følgende betydning for de fire områder indenfor afledt drift: 1) Nedlæggelse af P-pladser Alle fremtidige beslutninger, som involverer nedlæggelse eller salg af parkeringspladser, skal indeholde og anvise en varig finansiering af de tabte parkeringsindtægter. 2) Veje, broer, parker Ligeledes skal fremtidige beslutninger om større vej- og broprojekter indeholde beslutning om og finansiering af de fremtidige afledte driftsudgifter og vedligeholdelse. Fra 2015 og frem skal den afledte drift, som udløses af de løbende anlægsrammer til mindre trafikprojekter og etablering af kvarterparker og af øvrige løbende anlægsrammer, afsættes ud fra en politisk prioritering og ikke som en del af en automatikordning. Dette betyder, at By- og Kulturudvalget sammen med deres budgetbidrag skal komme 32 med en udmøntningsplan for de faste anlægsrammer for det kommende budgetår, hvor der samtidig er en opgørelse af den afledte drift. Ved det nuværende salgsbudget på årligt 19,8 mio. kr. vil der skønsmæssigt skulle findes nye 0,8 mio. kr. hvert år. Ved rammeudmeldingen til Budget 2015 vil der således skulle tages stilling til salgsbudgettet i det 3. overslagsår 2018 og ligeledes afsættes afledt drift ved salg for 2018. Ud fra denne liste kan der så ske en politiske prioritering af projekterne, samtidig med at der tages politisk stilling til finansiering af den afledte drift. Herved sikres, at beslutningen om udformningen af anlægget sker samtidigt med og under hensyn til den afledte drift. Der udmøntes fra 2015 og frem ikke længere afledt drift ved salg af arealer. De eventuelle tabte forpagtningsindtægter skal dækkes indenfor de nuværende rammer i By- og Kulturforvaltningen og ved det løbende flow med køb og salg af jord, hvor der løbende også bliver opkøbt ny råjord, som kan bortforpagtes i en periode inden udstykning. 3) Nye bygninger Beslutninger om opførsel af nye bygninger eller tilbygninger skal indeholde budget og finansiering af de afledte driftsudgifter. Herved sikres det også, at beslutningerne tages samtidigt, og dermed kan de bygge på en helhedsvurdering af byggeomkostninger og minimering af de fremtidige forbrugs- og vedligeholdelsesudgifter. Genopretning for eksisterende projekter For de eksisterende anlægsprojekter har Byog Kulturforvaltningen i samarbejde med Borgmesterforvaltningen lavet en oprydning, således der med budgetforslag 2014 afsættes afledt drift til størstedelen af disse projekter i 2015 og frem. De resterende projekter klares indenfor de eksisterende driftsrammer. Afledt drift i 2014 blev allerede afsat og finansieret i rammeudmeldingen. Der afsættes endvidere 5,1 mio. kr. til afledt drift i 2013, da den afledte drift i 2013 er dyrere, end hvad der var forventet sidste år. Mindre til- og ombygninger udløser ikke afledt drift, men skal løses indenfor de eksisterende budgetter. Ligeledes udmøntes der ikke ny afledt drift, hvis eksisterende bygninger blot anvendes til nye formål. 4) Salg af udlejningsejendomme og grunde Fra Budget 2015 vil der årligt ske en vurdering af salgsbudgetterne sammen med rammeudmeldingen, og samtidig vil der årligt blive afsat et nyt beløb til dækning af tabte lejeindtægter ved salg. Herved sikres, at beslutningen om indtægter i form af salg følges ad med beslutningen og finansiering af de tabte indtægter i form af tabte lejeindtægter. 2014-priser – 1.000 kr. Den afledte drift, der vedrører nedlæggelse af parkeringspladser, finansieres fra anlægsbevillingen til Kvarterplanen, Fra gade til by mv. under Økonomiudvalget. De enkelte projekter, som får tildelt afledt drift, fremgår af bilagsmaterialet. 2013 2014 2015 2016 2017 Afledt drift Genopretning afledt drift Anlægsfinansiering -5.112 -15.654 -26.078 -29.631 -32.237 0 0 19.732 13 0 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Budgetforslag 2014 33 Ny styring og samling af konjunkturfølsomme anlægsområder Sammen med den nye økonomiske strategi for Odense Kommune skal der ske en ny styring af de konjunkturfølsomme anlægsområder, således at styringen optimeres i forhold til de konjunktur-påvirkninger, områderne er underlagt. Områderne samles under Økonomiudvalget, så de kan styres samlet ud fra den økonomiske strategi. Der er tale om områder såsom salg af beboelseslejligheder, byggemodning samt køb og salg af jord. Budgetområderne opgøres og samles under Økonomiudvalget i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2014. Frem mod budget 2015 vil der ske en revurdering og nytænkning af de enkelte indtægtsbudgetter. Dette vil ske som en del af den nye samlede økonomiske strategi for Odense Kommune, som vil blive udarbejdet i løbet af 2013. Overførselspulje fra 2013 til 2014 Som en del af budgetforslaget er der indarbejdet en pulje til overførsel af serviceudgifter fra 2013 til 2014 på maksimalt 100 mio. kr. Spillereglerne for brug af overførselspuljen ændres i forhold til tidligere i år. Ændret praksis for tilgodehavende De nuværende arbejdsgange i kommunen er opbygget således, at hvis der placeres et regningskrav i debitorsystemet, sker der en øjeblikkelig indtægtsføring hos den relevante forvaltning. Med denne fremgangsmåde er der et begrænset økonomisk incitament i den enkelte forvaltning, dels til at forebygge, at der opstår krav, og dels til at bidrage til en inddrivelse, hvis der opstår krav. Derfor indføres der en ny praksis i Odense Kommune, hvor regningskrav ikke øjeblikkeligt indtægtsføres i forvaltningens drift. I stedet placeres restancen på en mellemregningskonto, og der foretages først en overførsel til forvaltningens drift, når der er sket en indbetaling af kravet. Dette vil fremme den økonomiske ansvarlighed og styrke arbejdet for en fælles kasse i kommunen. Økonomiudvalget behandlede i begyndelsen af året sagen vedrørende afskrivninger for 2012. Afskrivningerne i 2012 beløb sig til 11,8 mio. kr. og kunne henføres til følgende årsager: Frem mod 2. behandlingen vil der blive arbejdet på en ny model for prioritering af de ønskede overførsler. Den nye model skal skabe bedre incitament til præcis økonomistyring, prioritere decentrale overførsler og fælles tiltag samtidig med, at der ved at indføre maksimum for udvalgenes overførsler gives mulighed for at styrke den fælles kasse. Budgetforslag 2014 34 Årsager 1.000 kr. Restancen skønnes for lille til inddrivelse Restancen er forældet ellerbortfaldet Restancen skønnes uerholdelig Restancen er eftergivet eller afskrevet af SKAT Restanten fraflyttet til udlandet Andet Ikke retskraftige restancer (dødsfald, gældssanering, akkord, konkurs) I alt Serviceramme I Økonomiaftalen for 2014 er der aftalt et måltal for kommunernes serviceudgifter i 2014 på samlet 230,1 mia. kr. Odense Kommunes andel heraf udgør 7.372 mio. kr., som er det beløb, Odense Kommune har mulighed for at budgettere serviceudgifter for 2014 og samtidig overholde sin del af forpligtigelsen på serviceudgifter i Økonomiaftalen for 2014. Budgetforslaget for 2014 indeholder serviceudgifter for 7.358 mio. kr. Det er 14 mio. kr. lavere end kommunens serviceramme. Selvom Odense Kommunens budget 2014 ligger 14 mio. kr. under loftet, er kommunen forpligtiget til at overholde de budgetterede serviceudgifter i budget 2014 på 7.358 mio. kr. For at sikre, at kommunen samlet set overholder sin egen serviceramme, tildeles hvert enkelt af de politisk fagudvalg, ligesom tidligere år, en serviceramme, som de skal over Budgetforslag 2014 20 3.265 161 399 197 1.339 6.493 11.874 holde. Servicerammen udmeldes af Økonomiudvalget inden budgetårets start. Anlægsudgifter og anlægsloft Der er i Økonomiaftalen for budget 2014 ikke aftalt noget anlægsloft, men alene et finansieret anlægsniveau på 18,1 mia. kr. Det er dog aftalt, at kommunerne foretager en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunerne også budgetterer med et samlet bruttoanlægsniveau på 18,1 mia. kr. KL har ikke udmeldt nogen fordelingsnøgle af det samlede anlægsniveau, men det samlede anlægsniveau vil indgå i den faseopdelte budgetproces, og KL vil løbende indsamlede forventninger til anlægsudgifterne i budget 2014. Ud fra dette er det på nuværende tidspunkt ikke nødvendigt at foretage en genprioritering af de eksisterende anlægsprojekter. Odense Kommunes budgetforslag indeholder derved bruttoanlægsudgifter for 797 mio. kr. i 2014 svarende til 4,4% af det finansierede anlægsniveau på landsplan. 35 Ny Ny Administration – på forkant til budget 2015 ¨ På forkant Odense Kommunes nye budgetproces med den politiske prioriteringsplatform giver plads til at være på forkant. Når instrumentbrætterne indikerer, at et område har et effektiviserings- eller innovationspotentiale, vil der være tid til at analysere området i dybden, før man sætter ind med krav. Der udpeges derfor allerede nu et område, der skal grundigt under luppen frem mod den næste års budgetproces, sådan at den gode linje fortsættes, og også budget 2015 kan være på forkant. Administrationsområdet Normalt forstås administration som de administrative kommunale funktioner og opgaver. De udgør naturligvis en meget væsentlig del af administrationsområdet, men der er et uudnyttet potentiale i kigge bredere på administration som den samlede ”leverancemodel”, der i alle dens former understøtter kerneopgaven, og hvor alle administrative valg og metoder kan henføres til værdi for borgeren. De senere år har der været markante omstillinger på velfærdsområderne for at skabe bedre effekt for færre ressourcer. Skal den omstilling lykkes som en gennemgribende ny kommunal model, så skal administrationen også gentænkes i forhold til det kommunale paradigmeskift, sådan at den måde kerneopgaven understøttes fagligt, strukturelt og metodisk i endnu højere grad følger med velfærdsinnovationen. Inden for følgende områder skal der således analyseres og innoveres for at indrette admi- Budgetforslag 2014 nistrationen, så det er muligt at levere den bedste og mest effektive indsats hos borgeren: 1. De administrative kommunale funktioner og opgaver som indgår i administrationsbegrebet a. Hvor har Odense Kommune et uudnyttet potentiale sammenlignet med andre kommuner? b. Hvordan indrettes funktionerne så de giver mest mulig værdi for de borgernære funktioner? 2. ”Ny Ny Administration” a. Samarbejde (med civilsamfund, interessenter og virksomheder, og mellem sektorer, forvaltninger og fagområder) b. Styring, incitament- og omkostningsstrukturer (understøtter de i tilstrækkelig grad borgerens mål? Bruger vi ressourcerne mest effektivt – hos borgeren og i organisationen?) c. Organisering (færrest mulige barrierer for et effektivt og dynamisk borgerforløb) For så vidt angår punkt 1, er der i høj grad tale om en analyse og en benchmark indsats, hvor Odense Kommune bør have en mindst lige så effektiv administration som sammenlignelige kommuner. For så vidt angår punkt 2, er der i høj grad tale om et innovationsfelt som indgår i Økonomiudvalgets strategiske portefølje, og hvor Økonomiudvalget skal sætte designvilkår og ambitionsniveau. De tre tilhørende punkter er således udtryk for et udgangspunkt, der skal suppleres og konkretiseres. Resultater af innovationsindsatsen kan realiseres i 2015. 36 Borgerinddragelse – Sammen om velfærd I juni 2013 har der været et ekstra fokus på velfærdsomstillingen i Odense. Under overskriften Sammen om velfærd har der været afholdt en række borgerdialogaktiviteter. Formålet har været at informere om udviklingen af ny velfærd i Odense og komme i dialog om de udfordringer vi står midt i. Desuden har sigtet været at få startet en dialog om nye ideer, synspunkter og erfaringer, som kan bidrage til den næste velfærdsløsning i Odense. I løbet af 16 dage er der under en række vigtige velfærdsemner afholdt borgerdialogaktiviteter, og det har været mulighed for at aflevere ideer og kommentarer digitalt. Den 24. juni blev der afviklet et samlet borgerdialogmøde - Velfærdsdagen. I alt har omkring 850 odenseanere deltaget, og der er kommet over 500 input med ideer, synspunkter og erfaringer. Borgerdialogen i juni 2013 var 2. version af den fortsatte bestræbelse på at være i dialog med borgere, foreninger, organisationer og virksomheder om den velfærdsomstilling Odense står midt i. Sidste år blev der afholdt et dialogmøde om budgettet. I år har borgerdialogen haft et endnu større fokus på at involvere og inddrage den viden og de erfaringer, odenseanerne har om velfærd. Særligt på Velfærdsdagen den 24. juni, hvor programmet blev formet ud fra deltagernes ideer, synspunkter og erfaringer, og velfærdsudfordringerne blev drøftet i mindre debatgrupper. Borgerne fik og tog ordet. Der er vedlagt et bilag i budgetforslaget, hvor alle de mange input til Sammen om velfærd er samlet og sorteret efter emner. Emnerne er opdelt i følgende kategorier: Budgetforslag 2014 Flere skal have et job Flere skal hjælpes til at kunne klare sig selv Alle børn skal lære mere Støtte til en meningsfuld tilværelse Mere liv og engagement i byens rum De yngste skal bevare lysten til at lære Pres på velfærd og prioritering af ressourcer Investering i vækst og ny velfærd Øvrige input For det første indgår inputtene i arbejdet med budget 2014. Her bliver der taget stilling til prioritering af midler til at finansiere opstarten af en række af de mest konkrete forslag fra kataloget. Fokus er på tiltag, der kan bidrage til vækst i Odense og/eller skabe bedre og billigere velfærd. For det andet bliver velfærdseksperimentarierne i Odense omdrejningspunkt for at arbejde videre med de mange input. De mange input bliver gjort tilgængelige, så borgere, virksomheder, interesseorganisationer, forældrebestyrelser, råd nævn og medarbejdere og ledere i kommunen kan arbejde videre med dem. Vi kan se, der ligger mange kræfter, der gerne vil gøre en indsats og tage inputtene videre. For det tredje er selve dialogen og de mange input en vigtig pejling på den fortsatte dialog om velfærd i Odense. Sammen om velfærd var version 2 af borgerdialogmetoden, men der er brug for en version 3 og 4 osv. Vi skal hele tiden formå at inddrage de personer, de erfaringer og den viden, der skal bringe Odense videre i den nødvendige velfærdsomstilling. 37 Hovedtal og forudsætninger Resultatopgørelse Mio. kr. Skatter Regnskab 2012 Forventet regnskab 2013 Budgetoverslagsår Budget 2014 2015 2016 2017 7.121,2 7.477,1 7.590,7 7.843,2 8.044,7 8.228,8 4.220,8 3.852,4 3.977,3 3.593,9 3.596,9 3.659,6 -10.854,0 -11.050,8 -11.065,1 -11.011,2 -11.007,2 -11.050,0 -1.285,5 -1.359,5 -1.642,6 -1.545,3 -1.589,3 -1.604,4 -748,3 -887,4 -930,0 -941,4 -910,1 -912,0 -2.157,7 -2.100,3 -2.065,5 -2.072,7 -2.086,0 -2.103,1 -3.488,4 -3.706,5 -3.550,4 -3.591,8 -3.582,7 -3.602,9 -3.174,1 -2.997,1 -2.876,6 -2.860,0 -2.839,0 -2.827,7 0,0 0,0 0,0 -187,2 -377,4 -573,2 35,9 23,8 14,3 11,4 3,9 0,0 523,9 302,5 517,3 250,0 260,8 265,2 -368,1 -578,2 -694,1 -548,8 -285,9 -222,4 -69,9 -119,2 -196,2 -101,1 -55,7 -184,6 -233,0 -446,3 -493,1 -444,9 -227,8 -35,6 -52,5 -3,8 0,0 0,0 0,0 0,0 -5,4 -4,2 -2,7 -0,7 -0,3 0,0 -7,3 -4,7 -2,1 -2,1 -2,1 -2,1 155,8 -275,7 -176,8 -298,8 -25,1 42,8 155,8 -275,7 -176,8 -298,8 -25,1 42,8 87,7 104,8 74,8 80,5 111,1 37,0 -92,8 -136,7 -98,4 -102,5 -98,4 -100,7 -57,1 66,0 154,7 81,1 43,5 43,5 93,6 -241,7 -45,7 -239,7 31,1 22,6 627,7 Note: - = udgift/underskud, + = indtægt/overskud 386,0 340,3 100,6 131,8 154,4 Tilskud og udligning DRIFTSUDGIFTER: Økonomiudvalget By- og Kulturudvalget Ældre- og Handicapudvalget Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Børn- og Ungeudvalget Pris- og løn Renter 1. Resultat af ordinær drift 2. ANLÆG Økonomiudvalget By-og Kulturudvalget Ældre- og Handicapudvalget Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Børn- og Ungeudvalget 3. Skattefinansieret resultat Finansiering Årets resultat Optagne lån Afdrag på lån Balanceforskydning 4. Ændring af likviditet 5. Kassebeholdning (ultimo) Budgetforslag 2014 38 Nøgletal 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Skatteprocent 24,5 24,5 24,5 24,5 24,5 24,5 Grundskyldprocent 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71 5,4 5,2 5,0 4,8 4,6 4,4 Langfristet gæld inkl. byggekred. 1.907,4 1.879,1 1.859,2 1.840,4 1.856,8 1.796,7 Skattefinansieret gæld 1.040,8 1.033,5 1.032,1 1.032,0 1.067,0 1.025,5 5,9 9,6 24,6 14,0 2,0 2,0 318,7 -164,5 0,5 -186,6 50,5 118,4 Dækningsafgift forr.ejend. Leasingramme Skattefinansieret resultat inkl. frigivelse af deponerede midler Note: - = udgift/underskud, + = indtægt/overskud Budgetforslag 2014 39 Finansieringsgrundlaget Kommunens består af: primære finansieringskilder Indkomstskatter Øvrige skatter Generelle tilskud og udligning Renteindtægter Derudover er Økonomiaftalen via puljer, balancetilskud osv. med til at give finansieringsmuligheder. Endelig giver realiseringen af besparelsen på 300 mio. kr. også finansieringsmuligheder. I nedenstående tabel vises de budgetterede indtægter fra 2014-2017. 1.000 kr. løbende priser 2014 Indkomstskatter Øvrige skatter Tilskud og udligning Renter Indtægter i alt 2015 2016 2017 6.902.898 7.099.499 7.273.033 7.433.984 687.812 743.711 771.623 794.820 3.977.338 3.593.878 3.596.878 3.659.599 14.289 11.364 3.923 -15 11.582.337 11.448.452 11.645.457 11.888.389 Fordeling af indtægter i 2014 Renter 0% Tilskud og udligning 34% Indkomstskatter 60% Øvrige skatter 6% Budgetforslag 2014 40 Indkomstskatter Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte i juni måned det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og garantiprocenten for kommunerne. Her garanteres en vækst på 11,4 pct. i udskrivningsgrundlaget fra 2011 til 2014. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2014 ligger for Odense Kommune på 28,2 mia. kr., hvilket giver et skatteprovenu på 6,9 mia. kr. Fra 2015 stiger skatteprovenuet fra 7 mia. kr. til 7,4 mia. kr. i 2017 Forventede indtægter fra indkomstskat ved valg af statsgaranti for perioden 2014-2017 2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017 28.175.094 28.977.546 29.685.850 30.342.792 6.902.898 7.099.499 7.273.033 7.433.984 Indkomstskatter Udskrivningsgrundlag, statsgaranti Skatteprovenu ved 24,5 pct. Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Skatteprovenuet i 2014 tager udgangspunkt i statsgarantien, mens der i de øvrige år er anvendt egne forventninger til indkomstudviklingen. Sammenligning 2013 med budget I forhold til overslagsårene i budget 2013 ligger skatteprovenuet 17,7 mio. kr. lavere i 2014, 14,8 mio. kr. i 2015 og 19,2 mio. kr. i 2016. Forskellen ved de enkelte år er ikke store sammenlignet med områdets størrelse. Det viser dog, at Odense fortsat ligger under landsgennemsnittet for indkomstudviklingen. Forskel mellem nye skøn for budget 2014 og vedtaget budget 2013 2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 Indkomstskatter Skøn skatteprovenu, juli 2013 6.902.898 7.099.499 7.273.033 Vedtaget budget 2013 6.920.616 7.114.394 7.292.253 -17.718 -14.895 -19.220 Forskel i skatteprovenu til vedtaget budget 2013 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med 2017. Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i budget 2013. På baggrund af de seneste oplysninger om dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse fra maj 2013 og overenskomstforliget med KTO Budgetforslag 2014 har KL udarbejdet nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan. 41 Sammenlignet med vækstskønnene fra vedtaget budget 2013 forventes der en lavere vækst fra 2011 til 2012. Dette skyldes, at der reelt var økonomisk tilbagegang i 2012, som resulterede i en lavere lønudvikling og lavere beskæftigelse end forudsat. Vækstskønnet fra 2013 og frem er opjusteret. Dette skyldes hovedsagelig tre ting, som alle øger udskrivningsgrundlaget: Lavere forven- tede fradrag som følge af lovændringer – herunder skattereform, tilbagetrækningsreform, udbetaling af efterlønsmidler og sænkning af personfradraget – lavere rentefradrag og stigning i beskæftigelsen. Skønnene i overslagsårene er dog forbundet med en vis usikkerhed, idet omfanget af den forventede vækst i dansk økonomi er usikker og letpåvirkelig. Forskel mellem vækstskøn for udskrivningsgrundlag på landsplan Procent Vækstskøn, juli 2013 2011/ 2012/ 2013/ 2014/ 2015/ 2016/ 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2,0 6,3 3,3 3,2 2,5 2,3 get 2013) 2,8 5,6 3,2 2,8 2,5 - Forskel -0,8 0,7 0,1 0,4 0 - Vækstskøn juli 2012, (vedtaget bud- Vækst i udskrivningsgrundlaget i Odense I statsgarantien er der forventet en vækst fra 2011 til 2012 på 2,0 pct. på landsplan. 99 pct. af de skattepligtige personer i Odense Kommune er på nuværende tidspunkt slutlignet for indkomståret 2012. Pt. ser det ud til, at Odense har en lidt højere vækst end Budgetforslag 2014 landsgennemsnittet. Det forventes dog, at KL primo september vil opjustere skønnet på landsplan, således, at Odense igen ligger under landsgennemsnittet. Opjusteringen vil ske på baggrund af Regeringens Økonomiske Redegørelse for dansk økonomi, som offentliggøres ultimo august. 42 Procent Vækstskøn for Odense Kommune og på landsplan 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 2008 2009 2010 2011 2012 Hele landet 2013 2014 2015 2016 2017 Odense Kommune Note: Vækstskønnene for 2008-2011 er endelige. Vækstskønnene fra 2012 og frem er baseret på KL’s skatte og tilskudsmodel. Det forventes, at vækstskønnene på landsplan opjusteres primo september 2013. Den endelige beslutning om valget at statsgaranti og selvbudgettering skal først endeligt besluttes i forbindelse med 2. behandling af budgettet. Odense Kommune bidrager hvert år til aftaleoverholdelse ved at sænke dækningsafgiften for erhvervsejendomme med 0,2 promillepoint. Skattesanktion Skattepuljer Sanktionslovgivningen på skatteområdet fortsætter i 2014. Den indeholder en bestemmelse om, at hvis kommunerne samlet set øger skatteudskrivningen i forhold til året før, vil der ske en modregning i bloktilskuddet svarende til størrelsen af skattestigningen. Sanktionen fungerer både kollektivt og individuelt og gælder kun for merprovenuet. Kommunen mister 75 pct. af merprovenuet i det første år, 50 pct. i de to efterfølgende år og 25 pct. i det fjerde år. Efter det fjerde år sanktioneres den enkelte kommune ikke individuelt. I alle årene modregnes den resterende del af merprovenuet i det samlede statstilskud til kommunerne, som fordeles efter kommunens andel af bloktilskuddet. Det er fortsat indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme, som er omfattet af en evt. skattesanktion. Budgetforslag 2014 Som en del af udligningsreformen blev der afsat to skattepuljer i 2013 til skatteforhøjelser og skattenedsættelser. Disse to puljer fortsætter i 2014. Puljerne skal bidrage til, at flere kommuner kan ændre skattesatserne, uden at den samlede skatteudskrivning stiger. Ramme på 250 mio. kr. til skatteforhøjelse. Der gives mulighed for, at nogle kommuner kan sætte skatten op inden for en ramme på 250 mio. kr. og samtidig blive fritaget for en evt. individuel sanktion. Ministeriet vil i forbindelse med fordelingen af puljen lægge vægt på følgende forhold ved ansøgerkommunerne: driftsmæssig ubalance i økonomien, udgiftspres fra demografiske forskydninger, udgiftspres på overførselsområdet, udfordringer på indtægtssiden eller strukturel ubalance. 43 Tilskud til skattenedsættelse For at skabe plads til eventuelle skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 250 mio. kr. Der gives et tilskud til provenutabet ved de kommuner, som sætter skatten ned. Tilskuddet kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2014, 50 pct. i 2015 og 2016 og 25 pct. i 2017. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på over 250 mio. kr., nedsættes tilskuddet til den enkelte kommune. Sidste år omfattede tilskudsordningen kun indkomstskatter. I 2014 omfatter tilskudsordningen også grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme, hvilket betyder, at Odense Kommunes nedsættelse af dækningsafgiften kan indgå i ordningen. Budgetforslag 2014 44 Øvrige skatter Øvrige skatter omfatter selskabsskat, grundskyld, dækningsafgift for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme samt provenu for dødsboskat. nomi de seneste år. Der knytter sig derfor usikkerhed til udviklingen på de enkelte områder. I nedenstående tabel vises de forventede indtægter på øvrige skatter i budget 2014 og overslags-årene 2015-2017. Området har været og er fortsat præget af eftervirkningerne fra finanskrisen og den afmatning, som har fundet sted i dansk øko- Forventede indtægter fra øvrige skatter for perioden 2014-2017 2014- priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017 Øvrige skatter Provenu af selskabsskatter 109.903 120.234 123.721 125.700 Dødsboskat 2.819 2.909 2.982 3.051 Grundskyld 484.177 508.386 531.264 552.514 83.889 83.807 84.004 82.717 7.024 28.375 29.652 30.838 687.812 743.711 771.623 794.820 Dækningsafgift erhverv inkl. forventet tilskud fra pulje til skattenedsættelse Dækningsafgift offentlig inkl. forventet tilbagebetaling til OUH i 2014 I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud Der forventes et samlet provenu på 687,8 mio. kr. i 2014 stigende til 794,9 mio. kr. i 2017. Sammenligning 2013 med budget Sammenlignet med overslagsårene i budget 2013 forventes indtægterne fra øvrige skatter Budgetforslag 2014 at falde med 0,9 mio. kr. i 2014 og stige med henholdsvis 18,0 mio. kr. i 2015 og 11,8 mio. kr. i 2016. Dette skyldes primært flere indtægter fra selskabsskatter og færre indtægter fra dækningsafgifter for erhvervsejendomme. I 2014 er der indregnet et forventet tab på 20 mio. kr. ved offentlige erhvervsejendomme på grund af klagesag fra OUH. 45 Forskel mellem nye skøn budgetforslag 2014 og vedtaget budget 2013 2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 Øvrige skatter Provenu af selskabsskatter 41.894 41.418 36.795 Dødsboskatter -3.842 -3.938 -4.036 -1853 -1.486 -2.640 Dækningsafgifter erhverv -17.852 -18.748 -18.996 Dækningsafgifter offentlig -19.313 721 671 -965 17.968 11.794 Grundskyld I alt Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med 2017. Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i budget 2013. I nedenstående afsnit gennemgås de enkelte indkomsttyper: Selskabsskat Det er provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2012 (skat der vedrører indkomståret 2011), der efter viderefordeling mellem kommunerne og udligning afregnes til kommunerne i 2014. Skattepligtige selskabsindkomster bliver beskattet med 25 pct. Heraf tilfalder 13,41 pct. kommunerne. I den vedtagne Vækstplan DK indgår en sænkning af selskabsskatten med 1 pct. point årligt fra 2014 til 2017. En sænkning af selskabsskatten vil først have kommunaløkonomisk virkning fra 2017, i det indtægterne fra selskabsskat afregnes 3 år bagud med kommunerne. Vækstskønnene fra Økonomi- og Indenrigsministeriet varierer meget fra år til år. Området er karakteriseret ved at være meget konjunkturfølsomt og svært at skønne på. Afregningen fra indkomståret 2011 er færdigopgjorte. Indtægterne fra selskabskatter i 2014 er derfor endelige for Odense Kommune. Indtægterne i overslagsårene 2015 til 2017 baserer sig på statslige skøn og er væsentligt mere usikre. Sammenlignet med budget 2013 er provenuet i alle årene mere positivt. Det skyldes, at afregningen af selskabsskatter i 2014 er væsentligt mere positiv end forventet. Det påvirker udgangspunktet i de øvrige år i positiv retning, selv om vækstskønnene er lavere i overslagsårene. Vækstskøn for selskabsskatter, marts 2013 Procent Vækstskøn, juli 2013 Vækstskøn juli 2012, (vedtaget budget 2013) Budgetforslag 2014 2014/ 2015/ 2016/ 2015 2016 2017 9,4 2,9 1,6 15,89 10,29 - 46 Grundskyld og dækningsafgift Kommunerne modtager i 2014 grundskyld og dækningsafgift af de afgiftspligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober 2012. Der er fortsat et loft over den årlige stigningstakt for den kommunale ejendomsskat. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget tillagt 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. Vækstskøn for ejendomsværdien, marts 2013 Procent Vækstskøn, juli 2013 - skønnet landsudvikling 2014/ 2015/ 2016/ 2015 2016 2017 5,0 4,5 4,0 5,0 4,8 - Vækstskøn juli 2012, (vedtaget budget 2013) - skønnet landsudvikling Der er stor forskel på, hvordan grundværdierne udvikler sig i landet. KL har derfor ligesom sidste år udarbejdet to scenarier for udvikling i grundværdierne fra 2014 til 2017, som kan anvendes i budgetlægningen. Dels en skønnet udvikling i reguleringsprocenten og dels en skønnet udvikling i grundværdierne på landsplan, som ligger under reguleringsprocenten. Odense Kommune valgte sidste år at anvende det lave skøn ”landsudviklingen” i budgetlægningen. Dette skyldes, at Odense i flere år i træk har kunnet konstatere negative ubalancer mellem de budgetterede indtægter på grundskyld og dækningsafgifter og på de faktiske indtægter på områderne. Ubalancen skyldes, at der er flere krav fra borgere og virksomheder om tilbagebetaling af for meget opkrævede skatter. Det kan både henføres til ændrede vurderinger af fradrag for forbedringer og til ændrede vurderinger af grund- og ejendomsvurderinger. Når klagesagerne færdigbehandles, tilbagebetaler kommunen for meget betalt grundskyld/dækningsafgift for flere år tilbage. Budgetforslag 2014 Pt. verserer der en klagesag fra OUH. Skatterådet har afgjort klagesagen, hvor OUH har fået medhold i, at en tidligere nedsættelse af dækningsafgiften (offentlige ejendomme) for 2008 og 2009 også skal gælde for 2006 og 2007. For Odense betyder det, at der skal tilbagebetales 28,3 mio. kr. i dækningsafgift og 18,2 mio. kr. i rentegodtgørelse, i alt 46,5 mio. kr. i 2013. Der pågår i øjeblikket en juridisk vurdering af klagesagen i Odense Kommune, men beløbet er for en sikkerheds skyld indarbejdet i budgetforslaget. OUH har også klaget over dækningsafgiften i 2010 og 2011. Skatterådet har endnu ikke taget stilling til denne klage, og beløbet er endnu ikke kendt. Der er indarbejdet en tilbagebetaling på 20 mio. kr. på området i 2014 for at imødegå dette. I regeringens skattereform tages der delvist højde for denne budgetusikkerhed, idet der fra 2013 ikke længere gives fradrag for grundforbedringer. Det gælder dog kun nye grunde. Gamle grunde kan fortsat få fradrag i de kommende 30 år. Det betyder, at der forsat vil være en vis budgetusikkerhed på området. Ved fremskrivning af grundskyld og dækningsafgifter for Odense er der igen anvendt det lave skøn ”landsudviklingen”. 47 Dækningsafgift for offentlige- og erhvervsejendomme Grundskyld Vækstskønnene for landsudviklingen er lidt lavere sammenlignet med de vækstskøn, som blev anvendt i budget 2013. Samtidig er de afgiftspligtige grundværdier i 2014 lavere. Dette gælder specielt for erhvervsejendomme, hvor der har været store nedsættelser. De store nedsættelser på erhvervsejendomme er også konstateret i de kommuner, som Odense samarbejder med på ejendomsområdet. De store nedsættelser har betydet et markant fald i indtægterne fra dækningsafgift på erhvervsejendomme i alle årene sammenlignet med budget 2013. Ved indtægter fra dækningsafgift for offentlige ejendomme er der, bortset fra i 2014, som vedrører tilbagebetaling til OUH, et lille plus i alle årene i forhold til budget 2013. Provenuet fra grundskyld er faldet en smule i alle årene sammenlignet med budget 2013. Dette skyldes de lidt lavere vækstskøn for landsudviklingen. Nedsættelse af dækningsafgift for erhvervsejendomme Tilskudsordningen til kommuner, som sætter skatten ned, omfatter nu også indkomsttypen dækningsafgift på erhvervsejendomme. Odense Kommune har en byrådsbeslutning om at nedsætte dækningsafgiften for erhvervsejendomme med 0,2 promille hvert år. Odense Kommune kan med udgangspunkt i dette få tilskud fra ordningen. Opgørelse over muligt tilskud fra ordningen, hvis dækningsafgiften nedsættes med 0,2 promille i 2014 1.000 kr. 2014 Promille* 2015 2016 2017 5,0 4,8 4,6 4,4 81.446 82.097 82.217 81.788 2.443 1.710 1.787 929 83.889 83.808 84.004 82.717 2.443 1.710 1.787 929 Samlede indtægter ved nedsættelse med 0,2 promille i 2014 Kompensation for nedsættelse med 0,2 promille fra 5,2 til 5,0 i 2014 Samlet indtægt i alt inklusive kompensation Gevinst/tab i forhold til hvad der allerede ligger i budgettet Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. * Denne profil ligger allerede i budgettet. På grund af byrådsbeslutningen er der allerede indarbejdet en nedtrapning af dækningsafgiftspromillen i budgetforslaget og provenutabet er derfor allerede indregnet. Budgetforslag 2014 Det samme gælder kompensationen fra tilskudsordningen på 6,8 mio. kr. over en 4 årig periode. Den er også indarbejdet i budgetforslaget under øvrige skatter. 48 Det skal dog tilføjes, at tilskuddets størrelse afhænger af, hvor mange kommuner, der byder ind på ordningen. Hvis der gennemføres skattenedsættelser for mere end 250 mio. kr. på landsplan, nedsættes tilskuddet til den enkelte kommune. Tilskuddets størrelse er således først kendt efter 2. behandling af budgettet. Dødsboskat I 2014 modtager kommunerne dødsboskat for dødsboer og afsluttede ansættelser i 2011. Indtægter fra dødsboskat varierer meget fra år til år. Provenuet udgør dog kun en lille del af øvrige skatter, hvorfor usikkerheden ikke har så store konsekvenser. Indkomståret 2011 er endelig slutlignet. Odense Kommune får et provenu på 2,8 mio. kr. fra dødsboskatter i 2014. Det er godt 3 mio. kr. mindre end hvad der var forventet i budget 2013 i alle overslagsårene. Budgetforslag 2014 49 Tilskud og udligning Kommunernes indtægter reguleres årligt i Økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Aftalen betyder en justering af bloktilskuddet. Fordelingen af tilskuddet består af flere elementer: Udligningsordninger mellem kommuner, statstilskud inkl. det betingede statstilskud, og en lille resterende del går til øvrige ordninger. Beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige indgår også på indtægtssiden. Til beregning af kommunens indtægtsside anvendes KL’s tilskudsmodel. I modellen er økonomiaftalen indarbejdet, ligesom KL’s skøn for pris- og lønudviklingen indgår. Dertil kommer ændringer som følge af konjunkturudvikling eller reformer. Ved udarbejdelsen af skøn for indtægtssiden tages udgangspunkt i Odenses egen befolkningsprognose i overslagsårene 2015-2017. For 2014 er det valgt at tage udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag med dertil hørende befolkningstal. Indtægterne fra tilskud og udligning er på godt 3,9 mia. kr. i 2014. Sammenlignet med budget 2013 er det en stigning på 122 mio. kr. i 2014. Derefter falder indtægterne i både 2015 og 2016. Ændringerne skal ses i sammenhæng med den ekstraordinære finansiering i 2014, ændrede skatteindtægter og de reservationsposter, der er lagt ind vedr. anlægsudgifter. Forskel mellem nye skøn for budget 2014 og vedtaget budget 2013 2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 Tilskud og udligning Budgetforslag 2014 3.977.338 3.593.878 3.596.878 Budget 2013 3.854.697 3.884.935 3.933.100 122.641 -291.057 -336.222 Forskel Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. I tabellen fremgår der ingen sammenligning med 2017. Dette skyldes, at overslagsåret ikke indgår i budget 2013. Budgetlægningen bygger videre på de forudsætninger, der blev aftalt i Vækstplan DK, og som var forudsætningen for økonomiaftalen vedr. budget 2014. For det første blev regeringen og KL enige om at videreføre den ekstraordinære finansiering, som kommunerne også fik ved sidste års budget, på 3 mia. kr. på landsplan. For Odense betyder det en merindtægt på ca. 104 mio. kr. i 2014. Den ekstraordinære finansiering er dog kun aftalt for 2014, hvorfor der er væ- Budgetforslag 2014 sentligt fald i indtægterne fra 2015 og frem. Dertil kommer en lånepulje på 500 mio. kr. For det andet er udgangspunktet for aftaleniveauet faldet til det budgetterede niveau, ligesom vi så det ved budget 2013. Kommunerne havde ikke med budget 2013 budgetteret med så høje serviceudgifter som de måtte ift. økonomiaftalen. Det betyder et fald i indtægter på 2,6 mia. kr. på landsplan fra 2014 og frem. For Odense udgør det godt 90 mio. kr. 50 Dette skal dog ses i sammenhæng med anlægsniveauet. Som kompensation for det faldende serviceniveau indgik det i Vækstplan DK, at kommunerne i 2014 kan hæve anlægsniveauet svarende til faldet i serviceudgifter, dvs. fra 15,5 mia. kr. til 18,1 mia. kr. For Odense betyder det merindtægter på godt 90 mio. kr. i 2014. overslagsårene betyder, at der er lavet en reservationspost. Midler fra de 2 reservationsposter vil være til disposition i budgetforslag 2015, hvis ændringerne fra 2014 fastholdes i budget 2015. Endelig betyder reformen på skoleområdet, at indtægtssiden justeres. Der gives et varigt løft af kommunernes indtægter på 0,2 mia. kr. i 2014 stigende til 0,4 mia. kr. fra 2015 og frem. Dertil kommer et varigt løft vedrørende udfasning af 60-års reglen (lønløft). I 2014 udgør det 0,1 mia. kr. stigende til 0,2 mia. kr. fra 2015 og frem. Der gives midlertidigt implementeringsmidler for 0,3 mia. kr. i 2014, stigende til 0,6 mia. kr. i 2015 og 2016. Derefter falder indtægterne til 0,3 mia. kr. i 2017 og bortfalder herefter. Økonomi- og Indenrigsministeriet udmelder fordelingsnøglen for disse midler medio august, og der er derfor ikke sikkerhed om Odenses andel før efter udmeldingen. Der er ikke i overslagsårene fra 2015 og frem aftalt et tilsvarende løft af anlægsudgifterne, hvilket også er medvirkende til, at indtægterne samlet falder fra 2015 ift. sidste års budgetlægning. På anlægssiden er det yderligere valgt at lave en reservationspost. Det skyldes usikkerhed om, hvorvidt et af KL højere skønnet anlægsniveau end basisniveauet i overslagsårene kommer kommunerne til gode. Dertil kommer ændringer vedrørende kvalitetsfondsmidler. Der er i 2014 afsat 2 mia. kr. på landsplan – indtægtsført som noget nyt under statstilskuddet – svarende til godt 70 mio. kr. for Odense. Ændrede deponeringsregler og usikkerhed igen om, hvorvidt der er midler til området i 2014-priser – 1.000 kr. Dertil kommer en række kompentenceudviklingsmidler, som ikke er medregnet på indtægtssiden. 2014 2015 2016 2017 Skolereformen Udfasning af 60 årsreglen/lønløft (varig) -3.290 -7.875 -7.875 -7.875 Folkeskolereform (varig) -7.140 -14.245 -14.245 -14.245 -10.500 -21.000 -21.000 -10.500 -20.930 -43.120 -43.120 -32.620 Folkeskolereform impl. (udløber 2017) Samlet Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud; Implementeringsmidlerne til folkeskolereformen fordeles endeligt efter udmelding af fordelingsnøgle medio august. I tabellen er midlerne midlertidigt fordelt efter tilskudsnøglen. Budgetforslag 2014 51 En række øvrige justeringer af indtægtssiden består af: Markant nedjustering af pris- og lønskønnet med 3 mia. kr. på landsplan svarende til ca. 104 mio. kr. for Odense. Faldet vil modsvares af et lavere udgiftsniveau. Løft til sundhedsområdet på 0,3 mia. kr. fra 2014 og frem. Budgetgaranti og øvrige overførsler samt medfinansiering på sundheds- området – Opdaterede udgiftsskøn også i forhold til ny lovgivning. Årets lov- og cirkulæreprogram (LCP) – Ændringerne drejer sig primært om flytning af myndighedsansvar for høreapparater, samt en række korrektioner ift. ændret lovgivning på beskæftigelsesområdet. Lavere skatteskøn, hvilket betyder et højere bloktilskud og dermed øgede indtægter fra tilskud og udligning. ! Tilskudsmodellen bygger på opdaterede sociale kriterier og nye prognoser for aldersindekset. Odense Kommune opnår højere indtægter som følge af en befolkningsfremgang. Dertil kommer øgede indtægter som følge af, at det socioøkonomiske indeks er forværret i forhold til sidste år. Det skyldes hovedsageligt, at Odense har flere 20-59 årige uden beskæftigelse end sidste år, mens det tilsvarende tal på landsplan falder. Det samme gælder for Familier i visse boligtyper (familier i ældre lejeboliger). Her har Odense en stigning, men stigningen på landsplan er ikke nær så høj. I modsat retning trækker enhedspriserne. Enhedspriserne er faldende blandt andet pga. det negative pris- og lønskøn. Budgetforslag 2014 52 Forventede indtægter fra tilskud og udligning for perioden 2014-2017 2014-priser – 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017 Tilskud og udligning Udligning Landsudligning (inkl. overudligning) 2.291.071 2.259.711 2.264.171 2.327.059 342.792 363.560 384.595 408.869 Udligning vedr. udlændinge 73.824 74.710 75.318 75.687 Udligning vedr. selskabsskat 30.000 33.183 34.681 35.903 Statstilskud 525.108 270.638 288.673 261.207 Betinget statstilskud 104.316 139.465 140.137 141.046 Tilskud til ældreområdet 21.600 21.967 22.340 22.720 Tilskud – ældrepulje 28.944 29.436 29.936 30.445 Tilskud – dagpasningsområdet 17.904 18.206 18.515 18.830 -24.437 -24.999 -25.622 -26.301 0 0 0 0 545.916 507.924 481.581 481.581 -3.100 -3.100 -3.100 -3.100 ler -69.223 -69.497 -69.497 Reservation vedr. anlægsløft -27.600 -44.850 -44.850 3.593.878 3.596.878 3.659.599 Udligning – højt strukturelt underskud Tilskud Øvrige indtægter Regionalt udviklingsbidrag Kvalitetsfond Beskæftigelsestilskud Momsafregning Særtilskudspulje (forventet indtægt) 23.400 Reservation vedr. kvalitetsfondsmid- I alt 3.977.338 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud. Budgetforslag 2014 53 Udligning Landsudligning Alle landets kommuner er med i landsudligningen, hvor kommuner med et strukturelt underskud modtager et tilskud fra ordningen, mens kommuner med strukturelt overskud bidrager til ordningen. Kommunens strukturelle underskud eller overskud er differencen mellem beregnede udgifter og indtægter. Udgiftsbehovet er en sammenvejning af det socioøkonomiske indeks og det aldersbestemte indeks, hvor Sundheds- og Indenrigsministeriet udmelder enhedspriser til beregning af begge indeks. Dermed opnås et skøn for kommunens udgiftsniveau, som ikke afhænger af den faktiske udgiftsudvikling. Derefter beregnes på tilsvarende vis en gennemsnitsindtægt fra indkomstskatter og øvrige skatter. Der anvendes en landsgennemsnitlig skatteprocent på 24,9 pct. Beregnede indtægter og udgifter sammenholdt for Odense betyder, at kommunen modtager tilskud fra landsudligningen. Der udlignes 58 pct. af det strukturelle underskud. Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud På landsplan beregnes et landsgennemsnitligt underskud pr. indbygger, og hvis en kommunes strukturelle underskud overstiger det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, modtager kommunen tilskud på 32 pct. af forskellen. I 2014 er kommunens strukturelle underskud pr. indbygger på 20.205 kr., mens det landsgennemsnitlige underskud er på 14.726 kr. pr. indbygger. Odense Kommune modtager der- Budgetforslag 2014 for tilskud fra puljen til kommuner med højt strukturelt underskud. Udligning vedr. udlændinge Kommunerne udlignes under ét ud fra merudgifterne til integration, sprogundervisning og andre socialt relaterede udgifter på integrationsområdet. Der beregnes en gennemsnitlig merudgift pr. indbygger på landsplan, som derefter fordeles til kommunerne ud fra befolkningstallet. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. Tilskuddet er steget i forhold til budget 2013, hvilket skyldes, at Odense har en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere. Stigningen er på 0,8 procent-point ift. stigningen sidste år. Dog er der samtidig i Odense et fald på over 4 pct. i aldersgruppen 6-16 år, mens aldersgruppen 0-5 år er stort set uændret. Dermed opnås også flere indtægter til at dække flere udgifter. Udligning vedr. selskabsskat Ud over indtægter fra selskabsskat under øvrige skatter er der også en udligningsordning, der søger at udligne, at ikke kun kommuner, hvor en virksomheds hovedsæde er beliggende, får selskabsskatteindtægter, men også kommuner med filialer mm. får del i provenuet. Der udlignes 50 pct. af forskellen mellem provenuet af selskabsskat pr. indbygger i kommunen og på landsplan. Odense Kommune modtager tilskud fra ordningen. I 2014 opnår Odense en højere andel af indtægter fra selskabsskatter ift. 2013, og dermed falder indtægterne fra udligningsordningen. Dette sker, selvom det samlede udligningsbeløb på landsplan stiger. I 2014 falder indtægterne med 4,5 mio. kr. Faldet forøges til 10,5 mio. kr. i 2016. 54 Tilskud Statstilskuddet og det betingede statstilskud Sanktionen blev fastsat til 1 mia. kr. på landsplan og udgør godt 34 mio. kr. for Odense. Når den del af bloktilskuddet, der anvendes til landsudligningen, udlignes til kommuner med højt strukturelt underskud og øvrige mindre ordninger, udgør restbeløbet statstilskuddet. Statstilskuddet tildeles kommunerne ud fra befolkningsandel. Der er ikke ved budget 2014 aftalt en sanktion på anlægssiden. Der er dog en klar forventning fra regeringen om, at kommunerne overholder det samlede anlægsloft på 18,1 mia. kr. Statstilskuddet er yderligere opdelt, således at 3 mia. kr. på landsplan udgør det betingede statstilskud. For Odense udgør det 104 mio. kr., hvor udbetalingen i første omgang er betinget af en samlet overholdelse af økonomiaftalen for kommunerne under ét. Grundet de senere års opstramninger fra regeringens side i forhold til økonomistyring i kommunerne er sanktionsmuligheden skærpet yderligere, da det betingede statstilskud skal tilbagebetales, såfremt kommunerne under ét ikke ved regnskabet overholder rammerne for økonomiaftalen. Odense Kommune budgetterer med indtægter fra det betingede balancetilskud. Der er ikke budgetteret med eventuelle sanktioner. Udvidelse af det betingede statstilskud - anlægsloft I budget 2013 blev det betingede bloktilskud udvidet til også at gælde anlægsområdet. Budgetforslag 2014 I tilskudsmodellen er der budgetteret med, at sanktionen på anlægsloftet fortsætter i overslagsårene. Tilskud til ældreområdet og ældrepujle I 2002 indførtes særlige tilskud til ældreområdet, der skulle give et generelt løft på området, f.eks. til frit valg af ældrebolig eller personlig og praktisk hjælp. Ældrepuljen gives som et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Kommunerne får tilskuddene på baggrund af særlige fordelingsnøgler på ældreområdet. Tilskud til ældreområdet og ældrepujle Der blev med Finansloven i 2012 og efterfølgende i økonomiaftalen for Budget 2013 afsat ca. 500 mio. kr. til at styrke dagtilbudsområdet. For Odense giver det en indtægt på omkring 18 mio. kr. 55 Øvrige forhold Efterregulering ved valg af selvbudgettering Særtilskudspulje Udviklingsbidrag til regionerne Som led i justeringen af udligningssystemet blev der med virkning fra 2013 oprettet en ny særtilskudspulje til kommuner, som i visse dele af kommunen – typisk i større byer – har en høj andel af borgere med sociale problemer. Kommunerne skal ansøge puljen om midler. Regionerne modtager et bidrag, som angår regional udvikling (udviklingsbidrag), dvs. kollektiv trafik, miljø, erhvervsudvikling, uddannelse og kultur. Over halvdelen af budgettet anvendes til kollektiv trafik. Odense modtog sidste år 23,4 mio. kr., og dette er forudsat også for budget 2014. Odense har sendt en ansøgning i år, og der ventes svar ultimo august. Odense Kommune valgte i 2011 det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, hvorfor der ingen efterregulering er vedrørende selvbudgettering. I 2014 udgør udviklingsbidraget 125 kr. pr. indbygger. Reservation vedr. midler (Nyt til B2014) Kvalitetsfond Der er ikke med regeringen aftalt videreførsel af kvalitetsfondsmidlerne fra 2015 og frem. KL har dog ligesom tidligere år forudsat indtægter til kvalitetsfondsområderne også i 2015, 2016 og 2017. Der er igen i 2014 givet kvalitetsfondsmidler til kommunerne på 2 mia. kr. For Odense udgør det ca. 70 mio. kr. I år er kvalitetsfondsmidlerne flyttet til statstilskuddet og har derfor ikke længere en selvstændig post på indtægtssiden. Kvalitetsfondsmidler er øremærket til at forbedre de fysiske forhold på børne- og ungeområdet og ældreområdet samt til forbedrede idrætsfaciliteter. Beskæftigelsestilskud Til finansiering af forsikrede lediges forsørgelse (A-dagpenge) samt til den virksomhedsrettede aktivering af de forsikrede ledige får kommunen et beskæftigelsestilskud. Beskæftigelsestilskuddet tildeles efter ledighedsudviklingen relativt set i forhold til de øvrige fynske kommuner og landet som helhed. Beskæftigelsestilskuddet er faldet som følge af et lavere ledighedsskøn. Budgetforslag 2014 kvalitetsfonds- Grundet usikkerhed om både størrelsen af og deponeringsreglerne for Kvalitetsfonden er det forudsat i budgetforslaget, at Odense ikke tildeles kvalitetsfondsmidler i 2015-2017. Det er gjort ved at lave en reservationspost på indtægtssiden. Ændringen påvirker ikke kassebeholdningen i forhold til tidligere, da kvalitetsfondsmidlerne i 2015-2017 tidligere var forudsat deponeret, da vi i Odense ikke opfylder de tidligere medfinansieringskrav. Såfremt Kvalitetsfonden fortsætter i 2015, og den stadig er uden deponeringsregler, vil midlerne på ca. 70 mio. kr. være til disposition i budgetforslag 2015. Reservation vedr. anlægsløft (Nyt til B2014) KL har i tilskuds- og udligningsmodellen forudsat et anlægsniveau på 16,7 mia. kr. i 2015, 17,4 mia. i 2016 og 17,6 mia. kr. i 2017, hvilket 56 ligger over basisniveauet på 15,5 mia. kr. på landsplan. Det er usikkert, i hvor vid udstrækning kommunerne får del i et eventuelt højere anlægsniveau fra 2015, hvorfor det er valgt at lave en reservationspost herpå. Re- Budgetforslag 2014 servationsposten vil kunne udmøntes til anlæg til budget 2015, hvis det forudsatte anlægsniveau fastholdes ved næste års økonomiaftale. 57 Finansielle bevægelser Renter Renter omfatter renteudgifter til skattefinansieret gæld og renter af gæld vedrørende ældreboliger. Endvidere indgår renteindtægter mv. af kommunens overskudslikviditet samt realiserede kursreguleringer. Nettorenter Mio. kr. 2013 Renteindtægter mv. 2014 2015 2016 2017 66,4 62,3 58,9 52,8 50,0 Renter af skattefinansieret gæld -26,2 -28,3 -27,9 -29,2 -30,4 Renter vedrørende ældreboliger -16,4 -19,6 -19,6 -19,6 -19,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 23,8 14,3 11,4 3,9 0,0 Kursreguleringer Nettorenter i alt + = indtægt / - = udgift Renteniveauet er fortsat meget lavt, hvilket har indvirkning på renter af kommunens langfristede gæld og renter af overskudslikviditet. I forhold til vurderingen ved Budget 2013 er der samlet lavet en opjustering på 3,1 mio. kr. på Renter. Heraf vedrører ca. 6,8 mio. kr. mindreindtægter fra overskudslikviditet og ca. 9,9 mio. kr. mindreudgifter vedrørende skattefinansieret gæld. Der er som hidtil indarbejdet forventning om stigning i renteniveauet i overslagsårene. Nedenstående diagram viser den forventede udvikling i renteudgiften på Odense Kommunes skattefinansierede gæld sammenlignet med den variable 3-mdr. rente. Renter skattefinansieret gæld 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% 2011 2012 2013 Budget Odense Kommune har indgået almindelige renteswap-aftaler, der lægger en andel af kommunens lån om fra variabel rente til fast rente. An- Budgetforslag 2014 2014 2015 2016 2017 DKK3M delen af fast rente i den skattefinansierede gældsportefølje udgør pr. 30/6 2013 ca. 75 % inkl. renteswap-aftaler. Fastrenteandelen med- 58 virker til en højere grad af budgetsikkerhed, idet effekten af en fremtidig rentestigning reduceres. Gæld, lån og afdrag For Budget 2014 og overslagsårene er det fortsat forventningen, at der skabes ledig låneramme, som muliggør optagelse af allerede budgetterede skattefinansierede lån på 25 mio. kr. i hvert af årene. Den resterende del af investeringen i Energi Lean-projektet forventes i 2014 og overslagsårene at udgøre ca. 201 mio. kr. Investeringerne forudsættes finansieret ved låneoptagelse i lighed med investeringerne i 2013. I Budget 2014 udgør låneoptagelse vedrørende Energy Lean 47,2 mio. kr. Gælden forventes at blive optaget som 15-årige lån jf. den udarbejdede business case. Lånoptagelse vedrørende klimainvesteringer, der medfinansieres 100 % af VandCenter Syd A/S, udgør i Budget 2014 ca. 2,6 mio. kr. Den samlede låneoptagelse vedrørende skattefinansierede lån i Budget 2014 udgør således ca. 74,8 mio. kr. Odense Kommune har til Budget 2014 ansøgt om dispensation fra lånepuljer jf. økonomiaftalen for 2014. Svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet forventes at foreligge ultimo august 2013. Der er pt. ikke indarbejdet forudsætning om låneoptagelse i Budget 2014 på baggrund af andel i de ansøgte lånepuljer. Afdrag på skattefinansierede lån er samlet set justeret op med 11,1 mio. kr. i Budget 2014 og overslagsårene. Ændringen består af en nedjustering på 11,5 mio. kr., som primært skyldes, at gæld til andre kommuner som følge af kommunalreformen er tilbagebetalt i 2015. Herudover er der i forhold til Budget 2013 indarbejdet afdrag på lån vedrørende Energy Lean med samlet 22,6 mio. kr. i Budget 2014 og overslagårene. Kommunens samlede gæld, lån og afdrag er vist i nedenstående tabel. I årene 2014 – 2017 forventes der netto afdraget ca. 82,4 mio. kr. Den samlede gæld forventes at udgøre ca. 1,8 mia. kr. ved udgangen af 2017, hvoraf den skattefinansierede gæld udgør ca. 1,0 mia. kr. Samlet gæld Mio. kr. Bruttogæld primo året 2013 2014 2015 2016 2017 1.907,4 1.879,1 1.859,2 1.840,4 1.856,8 Optagne lån 104,8 74,8 80,5 111,1 37,0 Afdrag på lån -136,7 -98,4 -102,5 -98,4 -100,7 Forskydning i byggekreditter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige reguleringer 3,7 3,7 3,2 3,6 3,6 Bruttogæld ultimo året 1.879,1 1.859,2 1.840,4 1.856,8 1.796,7 Heraf skattefinansieret gæld 1.033,5 1.032,1 1.032,0 1.067,0 1.025,5 -28,3 -29,9 -18,7 16,4 -60,1 -7,3 -1,3 -0,1 35,0 -41,5 Gældsudvikling Heraf vedrørende skattefinansieret gæld + = gæld eller lån / - = afdrag Budgetforslag 2014 59 Balanceforskydninger Under balanceforskydninger indgår årlig frigivelse af deponerede midler fra salget af aktier i Elsam og Odense Energi. Frigivelse til kassebeholdningen udgør i Budget 2014 ca. 125 mio. kr. Fra og med overslagsåret 2015 falder beløbet med ca. 22 mio. kr. og igen med ca. 32 mio. kr. fra 2016, hvor den resterende del af Elsamprovenuet er frigivet. Jf. økonomiaftalen for 2014 bliver det hidtidige krav om kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ophævet. Som følge heraf er der i Budget 2014 indarbejdet forud- sætning om frigivelse af 38,8 mio. kr. til kassen af deponering fra tidligere regnskabsår. Leasing På baggrund af udvalgenes budgetbidrag forud for Budget 2014 er der alene fremkommet leasingønsker inden for udvalgenes egne driftsrammer. Af nedenstående tabel fremgår hvilke leasingrammeaftaler Stadsdirektøren (Borgmesterforvaltningen) tidligere er blevet bemyndiget til at forhandle de nærmere vilkår for. Leasingønsker, som er ændret/nye i forhold til Budget 2013, er *-markeret i nedenstående tabel. Leasingrammer 1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 2017 Døgnplejebiler, ÆHF* 1.000 20.000 12.000 0 0 RFID chipning på Odense Centralbibliotek* 4.000 0 0 0 0 Bus til omsorgstandpleje 2.000 2.000 0 0 0 Infostandere 12 klinikker 600 600 0 0 0 2.000 2.000 2.000 2.000 2.000 9.600 24.600 14.000 2.000 2.000 Leasingramme til IT-udstyr mv. I alt Budgetforslag 2014 60 Udvalgenes budgettal Økonomiudvalget 1.000 kr. (i 2014 priser) Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Drift Fællesadministration 177.744 198.232 179.551 179.149 182.462 182.032 Fællesudgifter 420.401 473.756 404.166 451.313 440.101 425.369 Byråd og Valg 10.142 15.040 14.056 14.056 14.056 14.056 670.101 674.495 694.636 708.433 722.284 722.284 32.448 30.698 30.682 30.682 30.682 30.682 496 6.228 -8.830 -6.031 -3.269 -3.964 0 96.351 292.291 131.567 131.568 233.947 1.311.332 1.494.800 1.642.552 1.545.280 1.589.323 1.604.406 637 0 0 0 0 0 Fællesudgifter 55.467 100.635 189.802 81.357 36.308 25.889 Byråd og Valg 0 0 0 0 0 0 Sundhedsområdet 0 0 0 0 0 0 Odense Brandvæsen 1.531 902 5.499 3.798 1.798 1.798 Generelt BMF 1.629 0 0 0 0 0 10.627 12.356 929 15.929 17.616 156.900 69.891 113.893 196.230 101.084 55.722 184.587 Sundhedsområdet Odense Brandvæsen Generelt BMF Generelle puljer Odense Kommune Drift i alt Anlæg Fællesadministration Generelle puljer Odense Kommune Anlæg i alt By- og Kulturudvalget 1.000 kr. (i 2014 priser) Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Drift Fællesadministration Fællesadministration 25.353 21.788 -237 -4.135 -4.508 -7.267 Kommission, råd og nævn -161 -182 -180 -180 -180 -180 Kantine 353 0 0 0 0 0 -1.816 -347 255 255 255 255 EU-projekter Budgetforslag 2014 61 I alt 23.729 21.259 -163 -4.060 -4.434 -7.192 31.180 41.542 37.090 37.090 38.138 38.138 Byfornyelse 5.077 5.116 5.123 5.123 5.123 5.123 Støttet byggeri 8.076 7.306 9.799 9.799 9.799 9.799 Jordforsyning -1.143 -2.105 -2.080 -2.080 -2.080 -2.080 36.134 32.363 34.531 34.531 34.760 34.979 Udlejningsbygninger -63.849 -56.382 -54.607 -55.328 -55.328 -55.328 Teknisk Service 123.901 283.358 279.187 274.529 262.415 257.648 139.376 311.198 309.043 303.664 292.872 288.279 Øvrige Kulturaktiviteter incl. Administration 58.484 54.998 52.883 52.726 53.392 62.540 Kulturmaskinen 13.873 13.952 13.356 13.356 13.390 13.390 Symfoniorkester 32.932 33.158 32.898 32.898 32.980 32.980 Odense Bys Museer 24.186 24.963 24.947 24.947 25.015 25.015 Odense Centralbibliotek 74.992 75.816 73.286 73.286 73.469 73.469 204.467 202.887 197.370 197.213 198.246 207.394 Administration 45.018 45.886 39.981 39.946 38.091 38.091 Vej og trafikområdet 97.897 52.680 126.892 145.955 126.892 126.892 138.236 148.060 144.679 146.492 146.289 146.289 48.896 47.971 49.553 49.589 49.589 49.589 9.671 14.208 14.216 14.216 14.216 14.216 Miljøforanstaltninger 26.001 23.121 23.455 23.455 23.455 23.455 Vintertjeneste 29.997 25.196 24.959 24.959 24.959 24.959 I alt 395.716 357.122 423.735 444.612 423.491 423.491 Drift i alt 763.288 892.466 929.985 941.429 910.130 911.972 50.635 215.057 201.741 271.942 168.864 -189 1.011 4.911 0 0 0 0 181.358 229.875 276.260 172.028 58.928 35.828 Plan og Byg Administration Administrationsbygninger I alt Kultur I alt Natur Miljø og Trafik Kollektiv trafik Grønne områder og Kirkegårde Vandløb og Naturbeskyttelse Anlæg Plan og Byg Kultur Natur, Miljø og Trafik Budgetforslag 2014 62 233.004 449.843 478.001 443.970 227.792 35.639 Plan og Byg -120 26.395 4.262 15.562 15.562 15.562 Balanceforskydninger i alt -120 26.395 4.262 15.562 15.562 15.562 Plan og Byg 19.624 16.403 19.606 19.606 19.606 19.606 Renter i alt 19.624 16.403 19.606 19.606 19.606 19.606 Plan og Byg 19.740 24.434 22.106 22.106 22.106 22.106 Afdrag i alt 19.740 24.434 22.106 22.106 22.106 22.106 Anlægs i alt Balanceforskydninger Renter Afdrag Ældre- og Handicapudvalget 1.000 kr. (i 2014 priser) Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Drift Sundhedssekretariatet 2.800 3.198 3.208 3.208 3.208 3.208 Velfærdsteknologi og digitalisering 9.286 3.459 9.008 9.008 9.008 9.008 Elever på social- og sundhedsområdet 30.136 35.694 39.275 40.724 36.357 36.357 Øvrigt* 47.530 63.286 43.562 43.240 43.240 43.240 38.041 41.671 40.784 40.784 40.784 40.784 Øvrigt** 8.108 31.947 -12.625 -6.298 13.071 30.145 Virksom transformation 6.362 6.641 4.609 4.609 4.609 4.609 338.869 306.237 305.386 305.386 305.386 305.386 93.659 121.863 124.841 124.841 124.841 124.841 81.001 80.094 80.094 80.094 80.094 121.190 93.605 66.740 65.723 65.723 65.723 129.414 122.478 121.404 121.375 121.343 121.343 41.422 44.541 45.301 45.301 44.461 44.461 Virksom Viden Virksom Indsigt Daglig økonomi, HR, Økonomisk Styring og analyse Virksom Dialog Hjemmepleje - ydelsesdel Hjælpemidler Individuelle ordninger ( §94, §95 og §96, plejevederlag mv.) Øvrigt*** Virksom Træning Psykiatriområdet Hjemmeplejen - rammen Budgetforslag 2014 63 Sygeplejen 77.017 67.751 67.676 67.676 67.676 67.676 Midlertidige pladser 42.161 35.896 36.228 36.228 36.228 36.228 Træningsområdet 81.845 74.397 74.426 74.803 74.802 74.802 Senhjerneskadeområdet 43.859 41.032 41.225 41.617 41.617 41.617 Vederlagsfri fysioterapi 30.811 30.815 30.946 30.946 30.946 30.946 Køb og salg af pladser 33.182 33.987 33.844 33.844 33.844 33.844 Statsrefusion -2.446 -3.880 -3.899 -3.899 -3.899 -3.899 9.101 12.078 12.242 12.242 12.242 12.242 Handicapområdet 214.840 215.370 220.374 221.410 221.442 221.442 Plejeboligområdet 506.670 481.123 480.875 480.875 480.021 480.021 Køb og salg af pladser 189.358 181.703 178.618 177.565 177.565 177.565 Statsrefusion -28.099 -21.477 -22.066 -22.066 -22.066 -22.066 Individuelle ordninger***** 94.463 6.841 6.707 6.707 6.707 6.707 Øvrigt****** 41.465 36.254 36.749 36.749 36.749 36.749 2.201.044 2.147.511 2.065.532 2.072.692 2.085.999 2.103.073 52.484 3.755 Øvrigt**** Virksom Støtte Drift i alt Anlæg Anlæg i alt Note: *Herunder bl.a. ekstraindsats på demensområdet, faglig støtte og udvikling, frivillighedsområdet, kompetenceudvikling, organisatorisk støtte, administration og øvrig drift. **Herunder centralisering af it, telefoni og forbrugsafgifter samt endnu ikke udmøntede rammer i forbindelse med den justerede rammeudmelding pr. 15. maj 2013 mv. ***Herunder bl.a. forebyggende hjemmebesøg, nødkald, omsorgstandpleje, hjerneskaderådgivning og rådgivning på det specialiserede område, SBH kørsel og administration. ****Herunder pensionistservice, biler og administration. *****Fra 2013 er Individueller ordninger – herunder §§94 og 95, plejevederlag samt BPA- og kontaktpersonordning for døvblinde flyttet til Virksom Dialog. Tilbage er ledsagerordningen. ******Herunder bl.a. sengedage og administration. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 1.000 kr. (i 2014 priser) Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Drift Driftsområder med overførselsadgang: Administrationen Borgerserviceydelser* Budgetforslag 2014 308.591 315.577 304.467 306.478 306.389 304.499 10.460 11.081 11.140 11.140 11.140 11.140 64 Sociale indsatser 105.003 107.022 104.236 104.112 104.112 104.112 28.573 28.999 28.042 28.042 28.042 28.042 2.749 2.449 2.445 2.445 2.445 2.445 455.376 465.129 450.330 452.217 452.128 450.238 Løntilskud til fleksjob 126.906 134.973 149.871 130.933 132.549 134.721 Kontanthjælp 621.920 601.025 585.537 592.931 591.644 590.953 Ledighedsydelse 70.991 64.713 69.273 68.518 67.177 64.529 Integration 11.326 14.245 16.105 28.957 28.855 28.786 939.125 939.592 896.832 962.589 965.670 978.977 1.457 2.056 2.051 2.059 2.065 2.048 Særlig uddannelsesydelse 0 21.957 15.778 0 0 0 Ressourceforløb 0 13.471 21.639 74.951 88.668 96.271 83.135 100.859 112.268 107.267 107.267 107.267 Sygedagpenge 289.567 287.521 266.101 294.716 296.499 299.205 Boligstøtte 196.337 200.544 207.208 234.262 234.200 233.980 0 0 73.109 0 0 0 3.775 25.376 28.903 45.568 45.539 45.480 20.842 23.555 21.483 21.331 21.310 21.282 3.600 3.601 3.564 3.494 3.474 3.468 681.778 624.786 566.289 507.924 481.581 481.581 60.567 60.584 64.090 64.090 64.090 64.090 3.111.328 3.118.859 3.100.102 3.139.590 3.130.588 3.152.638 Administration (servicerammen) -1.513 2.277 0 0 0 0 Sociale indsatser (servicerammen) 6.708 6.496 0 0 0 0 -13.444 103.650 0 0 0 0 Arbejdsmarkedsindsatser Beskæftigelsesplan Vollsmose I alt med overførselsadgang Driftsområder uden overførselsadgang: Områder indenfor budgetgarantien: Førtidspension EGU Arbejdsmarkedsindsatser Øvrige overførsler: Arbejdsmarkedsydelse Seniorjob Øvrige kontante ydelser Arbejdsmarkedsindsatser Områder omfattet af beskæftigelsestilskuddet: Dagpenge til forsikrede ledige og Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Kommunale fleksjob lukkede gruppe: Kommunale fleksjob lukkede gruppe I alt uden overførselsadgang Opfølgning på projekter med ekstern finansiering: Arbejdsmarkedsindsatser (udenfor servicerammen) Budgetforslag 2014 65 I alt projekter med ekstern finansiering Drift i alt -8.248 112.424 0 0 0 0 3.558.455 3.696.412 3.550.432 3.591.806 3.582.715 3.602.876 5.440 4.201 2.658 658 278 0 Anlæg Anlæg i alt Børn- og Ungeudvalget 1.000 kr. (i 2014 priser) Regnskab 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Drift Staben 17.122 16.622 17.266 17.647 17.647 17.647 4.193 -5.480 -153.716 -163.288 -168.042 -179.347 21.315 11.142 -136.450 -145.641 -150.395 -161.700 943.048 890.455 775.677 779.865 781.725 781.725 Særlig undervisning 141.329 143.331 135.398 135.398 135.398 135.398 Skolefritidsordning 96.494 83.049 106.972 106.972 106.972 106.972 152.243 107.442 214.724 215.124 215.124 215.124 UUO 14.721 15.904 13.693 13.694 13.694 13.694 CSV 29.803 27.106 30.204 30.204 30.204 30.204 I alt 1.377.638 1.267.287 1.276.668 1.281.257 1.283.117 1.283.117 Dagpleje 182.566 160.994 161.331 161.331 161.331 161.331 Daginstitutioner 480.671 463.937 455.443 453.403 453.501 453.629 Fælles udgifter 183.242 210.699 225.287 216.087 199.607 199.480 846.479 835.630 842.061 830.821 814.439 814.440 119.160 111.438 111.842 111.136 110.172 110.173 Klubber 17.133 7.034 6.765 6.710 6.658 6.658 Ungdomsskoler 76.110 76.642 77.976 77.976 77.976 77.976 34.203 22.120 22.925 22.925 22.925 22.925 246.606 217.234 219.508 218.747 217.731 217.732 Driftsvirksomhed Tværgående projekter/rammer I alt Skoler Almindelig undervisning 0. - 10. klassetrin Tværgående tilskud, puljer og projekter Dagpleje og daginstitutioner I alt Fritidsafdelingen Folkeoplysning m.v. Idrætsparken I alt Budgetforslag 2014 66 Børn og Familie 529.487 498.340 497.615 496.969 495.830 495.830 1.126 1.028 -27.706 -26.712 -25.718 -25.718 Center for Indsatser til Børn og Unge 21.264 22.833 22.271 22.214 22.113 22.113 Børn og Familie Ledelsessekretariatet 12.085 11.663 11.643 11.643 11.643 11.643 Center for Sundhed 76.901 72.114 73.219 73.113 72.926 72.926 105.000 98.768 97.748 97.599 97.338 97.338 745.863 704.746 674.790 674.826 674.132 674.132 3.237.901 3.036.039 2.876.577 2.860.010 2.839.024 2.827.721 758 0 0 0 0 0 16 0 0 0 0 0 Fritidsafdelingen 3.543 3.323 2.138 2.138 2.138 2.138 Børn og Familie 2.936 1.396 0 0 0 0 Anlæg i alt 7.253 4.719 2.138 2.138 2.138 2.138 Center for Børn- og Ungerådgivning Fælles Børn og Familie Center for Inklusion I alt Driftsudgifter i alt Anlæg Skoler Dagpleje og daginstitutioner Budgetforslag 2014 67 Øvrige finansielle nøgletal Byrådet vedtog retningslinjer for den finansielle strategi på byrådsmødet den 21. april 2004, og der er af efterfølgende foretaget justeringer. Senest den 12. september 2012 blev den finansielle strategi justeret og tiltrådt af byrådet. Borgmesterforvaltningen giver samlet status på den finansielle strategi 2 gange årligt: i foråret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og i efteråret i forbindelse med budgetprocessen. Odense Kommunes finansielle strategi omfatter 4 fokusområder: 1. Økonomisk handlefrihed (nøgletal fra resultatopgørelsen) 2. Likviditet 3. Gældspleje 4. Leasing Budgetforslag 2014 Fokusområdet økonomisk handlefrihed er præsenteret under et tidligere afsnit ”Den finansielle strategi”. De øvrige fokusområder er hver især beskrevet nedenfor. Overordnede forventninger likviditet og gældspleje 2013 Det lave renteniveau har medvirket til at mindske renteudgifterne på Odense Kommunes variabelt forrentede lån. Det forventes dog fortsat, at de danske renter i løbet af efteråret genoptager en gradvist opadgående trend. Afhængigt af timing og hurtighed af rentestigningerne kan afkastet af Odense Kommunes overskudslikviditet komme lidt under pres. På tidspunktet for udarbejdelse af budgetforslaget for 2014 er det forventningen, at Odense Kommunes nettorenter for 2013 samlet set vil blive realiseret lidt under eller på niveau med det korrigerede budget for 2013. 68 Likviditet Odense Kommunes samlede likviditet omfatter kommunens kassebeholdning samt deponerede midler. I forbindelse med den løbende likviditetsstyring af de likvide midler opdeles likviditeten i hhv. ”Driftslikviditet” og ”Overskudslikviditet”. Driftslikviditet omfatter daglige konti i kommunens pengeinstitut, mens overskudslikviditet omfatter deponerede mid- ler og den del af kassebeholdningen, som ikke aktuelt er placereret på daglige bankkonti. Sammenhæng mellem kassebeholdning/deponering jf. kommunens regnskab og placeringen af kommunens likviditet i pengeinstitut på daglige bankkonti eller kapitalplejedepot fremgår af nedenstående diagram. Samlet likviditet juli 2013 mio. kr 2.500 2.000 I alt 1.306 1.500 1.000 Kapitalpleje - dep. 982 971 324 -647 -500 Kapitalpleje - kassebeh. Bankkonti 982 500 0 I alt 1.306 Deponering Kassebeh. ultimo (min.100 mio. kr.) -1.000 Regnskab Pengeinstitut Driftslikviditet Der styres løbende efter, at den daglige driftslikviditet gennemsnitligt udgør 0 kr. målt over året. I takt med, at der evt. måtte mangle likviditet på daglige bankkonti, foretages omveksling fra kommunens kapitalplejedepoter til daglige bankkonti. Såfremt der i kortere perioder vurderes at være overskydende likviditet på daglige konti i banken, foretages der evt. aftaleindskud i pengeinstitutter. Der er store månedlige udsving i kommunens driftslikviditet på op til+/- 1 mia. kr. En gen- Budgetforslag 2014 nemsnitlig driftslikviditet på 0 kr. opnås ved indestående på bankkonti på 0-200 mio. kr. primo måneden og træk på kreditfacilitet på 500-700 mio. kr. ultimo måneden. Overskudslikviditet/kapitalpleje Odense Kommunes overskudslikviditet udgør pr. 31. juli 2013 ca. 1,9 mia. kr., som er placeret i kapitalplejedepoter hos 4 kapitalforvaltere. Den overordnede placering af likviditeten fremgår af nedenstående tabel: 69 2012 Mio. Overskudslikviditet ultimo 31.07.2013 Andel kr. Mio. Andel kr. Finansiel strategi Kapitalplejedepoter: Danske stats- og realkredit obl. 1.529 79 % 1.548 79 % Investeringsforeninger: min. 75 % max. 25 % Aktier 220 11 % 226 12 % max. 15 % Virksomheds- og statsobl. 192 10 % 178 9% max. 15 % * 1.941 100 % 1.952 100 % Samlet overskudslikviditet * Fra 10 % op til max. 15 % afhængig af rating Afkast af kapitalplejedepoter har pr. 31. juli 2013 ÅTD givet et afkast på 1,39 %, hvilket vurderes som tilfredsstillende. Såfremt de danske renter i løbet af efteråret 2013 genoptager en gradvist opadgående trend, vil det medføre, at kursværdien af kommunens obligationsbeholdning falder, hvilket dermed kan sætte afkast af kommunens overskudslikviditet under pres. For året 2013 som helhed er det forventningen, at der realiseres et afkast, der ligger lidt under eller på niveau med forventningen i det korrigerede budget om et afkast for hele 2013 på 3,0 %. Gældspleje Odense Kommunes skattefinansierede lån udgør ca. 1 mia. kr., hvoraf hovedparten (ca. 95 %) er optaget i Kommunekredit og er omfattet af løbende gældspleje. Den aktuelle sammensætning af låneporteføljen hos Kommunekredit pr. 31. juli 2013 inkl. tilhørende renteswapaftaler er vist i diagrammet nedenfor: Fordeling af skattefinansieret gæld DKK variabel; 26% DKK fast; 74% Budgetforslag 2014 70 Nye lån optages som udgangspunkt altid med variabel rente. Som led i kommunens gældspleje foretages der løbende vurdering af, hvorvidt der skal ske justering af lånesammensætningen mht. fast eller variabel rente. I forbindelse med afdækning af renterisikoen på låneporteføljen anvendes simple renteswap-aftaler. En renteswap er en aftale om på bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra variabel til fast rente eller fra fast til variabel rente. Renteafdækning via renteswap-aftaler med fast rente er lavere end på tilsvarende lån med fast rente. Leasing i 2013 (1.000 kr.) Den gennemsnitlige rente af låneporteføljen udgør med baggrund i de aktuelle rentesatser pr. 30. juni 2013 ca. 2,41 %. For hele året 2013 forventes renter af skattefinansieret gæld at balancere med det korrigerede budget for 2013, hvori der er en forventning om et niveau på ca. 2,50 %. Leasing Aktuel status og forbrug på de bevilgede rammer i 2013 fremgår af tabellen nedenfor. Ved udgangen af 1. halvår 2013 har der kun været foretaget anskaffelser under den generelle ramme til mindre anskaffelser. Ramme Forbrug Uforbrugt RFID chipning på Odense Centralbibliotek 4.000 0 4.000 Døgnplejebiler, ÆHF 1.000 0 1.000 Bus til omsorgstandpleje 2.000 0 2.000 Infostandere 12 klinikker 600 0 600 2.000 316 1.684 9.600 316 9.284 Leasingramme til IT-udstyr mv. I alt Budgetforslag 2014 71 Bilag Takster De viste takster for 2013 er foreløbige takster. Der kan forekomme takstændringer, hvis byrådets vedtagelse af budget 2013 medfører ændringer i budgetteringsforudsætningerne. Økonomiudvalget Takster vedr. brandvæsenet: Noter: Odense Brandvæsen tager sig betalt for at løse opgaver bl.a. indenfor miljøuheld, sikkerhedsvagter og kursusvirksomhed. Alle takster beregnes ud fra princippet om dækning af faktiske omkostninger, med udgangspunkt i brandvæsnets samlede budget. By- og Kulturudvalget Takst Hyrevognsnævn Ansøgning om førerkort Ansøgning om taxatilladelse Udstedelse af tilladelse Udstedelse af førerkort Påtegning af toldattest Betaling pr. Brugertakst 2014 -kroner- Stk. 225 230 Stk. 450 460 Stk. 1.479 1.512 Stk. 109 111 Stk. 154 157 Fremstillingspris + 26 Fremstillingspris + 39 Fremstillingspris + 26 Fremstillingspris + 40 Trafikbog Stk. Bevillingsnummerplade Brugertakst 2013 -kroner- Stk. Noter: Taksterne for 2013 er opgjort i november 2011-priser. Jf. Bekendtgørelse om taxikørsel mv. nr. 405 af 8/5 2012 § 40, stk. 2 kan taksterne reguleres en gang årligt pr. 1. januar. Reguleringen foretages på grundlag af det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks (januar 2000 = 100) for november året forud. Beløbene afrundes til hele kroner. Budgetforslag 2014 72 Byggesagsgebyrer Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- 1. Simple konstruktioner Garager, carporten, udhuse and andre småbygninger: Nedrivninger Sag 0 1.500 Under 50 m2 Sag 1.500 1.500 Over 50 m2 Sag 2.500 2.500 Dispensation Sag 1.500 1.500 Afslag Sag 1.500 0 Minimumsgebyr og nedrivninger Sag 1.500 1.500 Til- og ombygninger pr. m2 (dog mindst minimumsgebyr) m2 40 40 Bolig 5.000 5.000 Dispensation Sag 1.500 0 Afslag Sag 1.500 0 Minimumsgebyr og nedrivninger Sag 2.000 2.000 Avls- og driftbygninger (dog mindst minimumsgebyr) m2 10 10 Væksthuse (dog mindst minimumsgebyr) m2 5 5 2. Enfamiliehuse Fritliggende og sammenbyggede (række- kæde- og dobbelthuse): Nye boliger 3. Industri- og lager samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet Øvrige ny- og tilbygninger - Op til 4.000 m2 og max højde på 8 m m2 30 30 - Op til 4.000 m2 og højde over 8 m m2 0 40 - Større end 4.000 m2 m2 10 10 Dispensation Sag 1.500 1.500 Afslag Sag 1.500 0 4. Andre faste konstruktioner Budgetforslag 2014 73 Vindmøller og fritstående master Sag 5.000 5.000 Fritstående skilte, skiltepyloner, panelantenner mm. Sag 3.000 3.000 Solcelleanlæg (samlet solcelleareal) op til 50 m2 m2 0 1.500 Solcelleanlæg (samlet solcelleareal) op til 50-200 m2 m2 0 3.000 Solcelleanlæg (samlet solcelleareal) over 200 m2 m2 0 5.000 Facade- og udhængsskilte Sag 1.500 1.500 Dispensation pr. sag Sag 1.500 1.500 Afslag Sag 1.500 0 Sag 2.000 2.000 5. Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri Minimumsgebyr og nedrivninger Til- og ombygninger - Op til 4.000 m2 (dog mindst minimumsgebyr) m2 40 40 - Større end 4.000 m2 m2 10 10 Ombygninger 1) m2 0 10 Dispensation Sag 1.500 1.500 Afslag Sag 1.500 0 Noter: 1) Ved væsentlig anvendelsesændring beregnes gebyr som tilbygningstakst Brugertakst Ejendomsoplysninger og BBR-meddelelser Betaling pr. 2013 samt vurderings- og ejendomsattester -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- Ejendomsoplysninger Stk. 400 400 BBR-ejermeddelelser Stk. 70 70 Afgift- og pølsevogne % af udgående 0,0614 0,0614 Udlejning Administrationsgebyr for: 1) - Boliger uden beboerrepræsentation Årligt 2.800 2.800 - Boliger med beboerrepræsentation Årligt 2.900 2.900 - Almene (gebyr som ikke er fastsat af Nævnet) Årligt 2.650 2.650 Huslejenævn – sagsbehandlingsgebyr 2) Sag 139 139 Beboerklagenævn 2) Sag 139 139 Budgetforslag 2014 74 Noter: 1) Forbehold for Huslejenævnets godkendelse. Juli/august 2) Taksten kendes først omkring september, men der forventes en stigning på 2-3 Udtegning af kort Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- Professionelle brugere: A1 – første Kort 350 350 A1 – efterfølgende Kort 175 175 A0 – første Kort 700 700 A0 – efterfølgende Kort 350 350 Specielle kort eller leverancer efter medgået tid time 500 500 Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- Udstillingsbygningen, Filosofgangen Betaling pr. Store sal 14-dages periode 9.450 9.500 Høje sal 14-periode 3.360 3.400 Lille sal 14-dages periode 3.150 3.200 Designsal 14-dages periode 7.350 7.500 Grafiksal 14-dages periode 2.625 2.500 Hele huset 14-dages periode 21.000 21.000 Noter: I januar, skolernes sommerferie og december reduceres lejen til 50 % Vollsmose Kulturhus Betaling pr. Store sal de første 3 timer Store sal Store sal efterfølgende periode Dagspris (Op til 10 timer) Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- 1.980 1.980 550 550 0 5.000 Lille sal time 330 385 Foyer time 385 385 Møde-/aktivitetslokale time 50 75 Noter: Ved leje af flere lokaler samtidig ydes 20 % rabat på den samlede pris Budgetforslag 2014 75 Kulturmaskinen Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- Mødelokaler Ikke-kommerciel anvendelse: Små mødelokaler time 50 50 Stort mødelokale time 100 100 Små mødelokaler 3 time 800 800 Små mødelokaler efterfølgende periode 300 300 Stort mødelokale 3 time 800 800 Stort mødelokale efterfølgende periode 300 300 arrangement 500 500 time 200 200 arrangement 1.000 1.000 time 200 200 arrangement 2.500 2.500 Kommercielle formål: Salen Offentlige arrangementer: Hverdage – i Kulturmaskinens normale åbningstid Hverdag – uden for Kulturmaskinens normale åbningstid Fredag og lørdag (indenfor tidsrummet 16-03) Fredag og lørdag – ekstra timer Ikke offentlige arrangementer: Alle ugens dage Magasinet Lav takst Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- 5 timer 3.000 3.000 time 500 500 5 timer 6.000 6.000 Høj takst – ekstra timer time 1.000 1.000 Søn- og helligdagstillæg arrangement 1.500 1.500 Lav takst – ekstra timer Høj takst Noter: Arrangementer til lav takst er arrangementer, såsom koncerter, foredrag og foreningsarrangementer, hvortil der er offentlig adgang for publikum. Arrangementer til høj takst er ”lukkede” arrangementer som f.eks. personalefester, forening/ klubfester, firmaarrangementer, kurser, konferencer, receptioner, generalforsamlinger, foredrag m.m. hvortil der ikke er offentlig adgang. Budgetforslag 2014 76 Rosenbækhuset Leje Leje ifm. Weekend Leje (fredag-søndag) Leje (mandag-søndag) Leje Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- dag 2.200 2.400 1 ½ dag 2.900 3.200 weekend 3.900 4.300 uge 11.500 12.600 måned 32.000 35.200 Noter: Sammen med lejen opkræves et depositum på 1.000 kr., som tilbagebetales helt eller delvist. Brugertakst Odense Symfoniorkester Betaling pr. 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- Symfonikoncerter Løssalg 130-275 140-285 Kirkekoncerter: Løssalg 125-175 125-185 Kammerkoncerter Løssalg 125 130 Familiekoncerter Løssalg 50-100 50-100 Den Jyske Opera Løssalg 270-405 275-425 Rabatordning: Ved køb af 4 koncerter eller derover gives 50 kr. i rabat pr. billet på samtlige koncerter. Rabatsamarbejde: Der er indgået aftale med Odense Teater om rabat på tværs, således at Teatrets Stjernekunder ligeledes opnår 50 kr. i rabat på samtlige koncerter. Grupperabat (min. 10 personer) 25 % 25 % Studierabat (unge u/26 år + studerende) 50 % 50 % Noter: Odense Symfoniorkester har med virkning fra sæsonen 2013-2014 ændret sit rabatsystem med det formål at skabe større gennemsigtighed og fleksibilitet. Odense Bys Museer H.C. Andersen Museet: Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- person 75 95 Børnekulturhuset Fyrtøjet - Indenfor skolernes ferie person 95 95 - Udenfor skolernes ferie person 80 80 Fri entre for børn under 3 år og voksne over 69 år Den Fynske Landsby: - Indenfor sæson person 85 85 - Udenfor sæson person 60 60 Budgetforslag 2014 77 Carl Nielsen Museet Gratis Gratis Bymuseet Møntergården person 50 50 Fyns Kunstmuseum person 55 60 Carl Nielsens Barndomshjem person 30 30 Mediemuseet person 40 40 Adgang til hele Brandts (Mediemuseet, Kunsthal og Fotom) person 80 80 Noter: Taksterne er for en voksenbillet. Lovændring pr. 1/1 2006 giver børn gratis adgang til museer. Brugertakst Odense Centralbibliotek Betaling pr. 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- Gebyr for overskredet lånetid - 1-7 dage efter afleveringsdatoen voksen 20 20 - 1-7 dage efter afleveringsdatoen barn 10 10 - 8-30 dage efter afleveringsdatoen voksen 120 120 - 8-30 dage efter afleveringsdatoen barn 55 55 - Mere end 30 dage efter afleveringsdatoen voksen 230 230 - Mere end 30 dage efter afleveringsdatoen barn 120 120 Nyt lånerkort voksen 20 20 Nyt lånerkort barn 10 10 voksen 3 3 barn 3 3 Påmindelsesservice - Påmindelsesservice - stykpris Natur, Miljø og Trafik Renholdelse for torvehandlere 1) Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- m2 165 176 Blå zone time 8 8 Rød zone time 12 12 Blå zone* måned 800 800 Rød zone* måned 1.200 1.200 P-kort/beboer* 2 år 300 300 P-kort/gæster* 2 år 300 300 Parkeringsafgifter: 2) Budgetforslag 2014 78 P-kort/bymidte* 1 år 300 300 måned 1.200 1.200 Cykelparkering* ½ år 280 280 Cykelparkering* 1 år 450 450 måned 150 150 Kontant, voksne tur 10 10 Kontant, børn tur 5 5 Udeserveringsarealer m2 134 0 cm 9,80 10,50 kWh 2,00 2,30 engangs 2.500 2.500 døgn 120 120 påbegyndt mp 10 10 3) 3) Erhvervskort* Stige Færge: Færgekort Havnearealer:2) Takster for fastliggere: Der betales efter afstand mellem fortøjningspæle El afregnes efter målere Indskud Takster for gæstesejlere: Længde 0-10 m Derefter Kirkegårdstakster Noter: Takster er dels inkl. og dels excl. moms afhængig af parkeringsstedet. Taksterne reguleres efter aftale med Sejl- og Motorbådsklubben Frem 3) Priser ifølge takstregulativ 1) 2) * Ydelser, der sælges i BorgerServiceCenter Budgetforslag 2014 79 Ældre- og Handicapudvalget Takst Madlevering hjemmeboende: Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- Hovedret dag 43,00 **) 48,00 Forret eller dessert dag 14,00 14,00 Madpakke dag 23,00 25,00 Madlevering – beboere i plejeboliger Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- Beboere med pakkeløsning, døgnkost måned 3.314,00 **) 3.314,00 Beboere med fleksibel middagsmad, døgnkost måned 3.314,00 **) 3.314,00 Delpakke måned 2.025,00 **) 2.155,00 Morgenmad dag 12,50 **) 12,50 Middagsmad inkl. forret/dessert dag 63,00 **) 63,00 Aftensmad dag 33,00 **) 33,00 Hovedret inkl. mellemmåltider dag 45,00 **) 49,00 Plejeboliger: Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- Vask og leje af linned måned 316,00 205,00 Vask beklædning måned 141,00 144,00 Vask linned måned 141,00 144,00 Træning Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- Delvis betaling for kørsel til Demens gang 42,00 *) 43,00 Delvis betaling til kørsel til træning efter serviceloven gang 42,00 *) 43,00 Aflastning på Lysningen og Sanderum: Aflastning Handicapområdet: Betaling pr. pr. dag Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner114,00 Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner116,00 Brugertakst 2014 -kroner- Engsvinget Husleje – største bolig Budgetforslag 2014 pr. mdr. 3.088 3.088 80 Husleje – mellemste boliger pr. mdr. 2.281 2.311 Husleje – mindste boliger pr. mdr. 1.773 1.796 rengøring fællesareal pr. mdr. 125 125 rengøring hele lejligheden pr. mdr. 100 100 rengøring, delvis lejlighed pr. mdr. 60 60 vask/ tørretumbling pr. gang 15 15 tjenesteydelse vask / hvis beboeren selv kan pr. gang 15 15 Vask pr. gang 15 15 Tørretumbling pr. gang 15 15 pr. mdr. 150 150 Kost pr. mdr. 3.314 **) 3.314 Vask pr. gang 15 15 Tørretumbling pr. gang 15 15 Bjørnemosen: Sedenhuse: Tornhuset: vask/rengøring Munkehatten: Senhjerneskadeområdet: Bo- og rehabiliteringscentret Bjerggårdshaven Psykiatriområdet: Betaling pr. måned Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- 3.915 Brugertakst 2013 -kroner- ***) 3.925 Brugertakst 2014 -kroner- Tornbjerggård – rengøring måned 61,29 62 Tornbjerggård – vask måned 35,14 35 Rehabiliteringshuset – husleje Døgn 107,6 109 Rehabiliteringshuset - vask/rengøring Døgn 4 4 Rømersvej – Husleje måned 4.253 4.308 Rømersvej - vask/rengøring måned 91 56 Roesskovsvej – vask måned 10 10 Roesskovsvej – rengøring måned 45 35 Fangelvej – vask måned 22 16 Fangelvej – rengøring måned 23 25 Budgetforslag 2014 81 Bakketoppen - vask/rengøring måned 103 50 Bakketoppen – husleje måned 2.855 Brugertakst 2013 -kroner- 2.892 Brugertakst 2014 -kroner- år 470 ****) 470 Max. 1.745 ****) 1745 Psykiatriområdet: Betaling pr. Omsorgstandpleje Specialtandpleje Noter: *) I forbindelse med projektet Ny Kørsel kan der ske ændringer i forhold til brugertaksten. **) Betalingen for kost er det maksimale beløb for kost, der et er fastlagt i bekendtgørelse nr. 343 af 26/03 2013. (Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter serviceloven §§79, 83 og 84). Beløbet for 2014 vil senere på året blive reguleret efter lov om satsreguleringsprocent. ***)Huslejen beregnes af By- og Kulturforvaltningen (Almenboligloven). Der gives nedslag i huslejen, fordi beboerne ikke kan få boligydelse. Beregning af huslejen for det kommende år sker først i september. ****) For omsorgstandpleje og specialtandpleje er der jf. bekendtgørelse nr. 179 fastsat til en maksimal egenbetaling. Disse er i 2013 på henholdsvis 470 kr. og 1.745. Senere på året vil de nye maksimale egenbetaling erfor 2014 bliver meldt. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Takst St. Dannesbo § 110 Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- Kost døgn 89 90 Kost* døgn 54 54 Logi døgn 76 77 Logi* døgn 46 46 Vask døgn 11 11 Vask* døgn 7 7 Kost, logi og vask døgn 176 178 Kost, logi og vask* døgn 106 107 døgn 19 18 Gradueret betaling for kost: Morgenmad Budgetforslag 2014 82 Morgenmad* døgn 12 10 Frokost døgn 35 36 Frokost* døgn 21 22 Aftensmad døgn 35 36 Aftensmad* døgn 21 22 * Taksten er nedsat, idet personer på statens uddannelsesstøtte eller starthjælp samt personer på kontanthjælp, der modtager "unge-sats" (personer under 25 år) efter § 25 i Lov om aktiv socialpolitik, får 40 pct. rabat på kost, logi og vask. Herberget § 110 Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- Kost døgn - - Kost* døgn - - Logi døgn 74 75 Logi* døgn 44 45 Vask døgn 8 8 Vask* døgn 5 5 Logi og vask døgn 82 83 Logi og vask* døgn 49 50 * Taksten er nedsat, idet personer på statens uddannelsesstøtte eller starthjælp samt personer på kontanthjælp, der modtager "unge-sats" (personer under 25 år) efter § 25 i Lov om aktiv socialpolitik, får 40 pct. rabat på logi og vask. Krisecenter Odense § 109 Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- Kost døgn 103 104 Kost* døgn 82 83 Logi døgn - - Logi* døgn - - Vask døgn 6 6 Vask* døgn 5 5 Kost og vask døgn 109 110 Kost og vask* døgn 87 88 * Taksten er nedsat, idet personer på statens uddannelsesstøtte eller starthjælp samt personer på kontanthjælp, der modtager "unge-sats" (personer under 25 år) efter § 25 i Lov om aktiv socialpolitik, får 20 pct. rabat på kost og vask. Budgetforslag 2014 83 Brugertakst Brugertakst 2013 2014 -kroner-kroner* Den månedlige takst fastsættes individuelt således, at borgerne i botilbud efter servicelovens § 107 har et minimumsrådighedsbeløb svarende til kontanthjælpssatsen for unge hjemmeboende. Bramstrupkollegiet § 107 Betaling pr. Brugertakst Brugertakst 2013 2014 -kroner-kroner* Den månedlige takst fastsættes individuelt således, at borgerne i botilbud efter servicelovens § 107 har et minimumsrådighedsbeløb svarende til kontanthjælpssatsen for unge hjemmeboende. Dog er minimumsrådighedsbeløbet for borgerne på Kollegiet Nyborgvej forhøjet, da borgerne selv skal afholde udgiften til kost. Kollegiet Nyborgvej § 107 Betaling pr. Pensionistservice: Betaling pr. Lugning af bede modul á 25 m2 Modul pr. sæson 245 245 Græsslåning modul á 150 m2 Modul pr. sæson 366 366 Hækklipning modul á 35 lbm Modul pr. sæson 244 244 Snerydning modul á 35 lbm Modul pr. sæson 609 609 Hovedrengøring max 2 værelser Pr. gang 608 608 Hovedrengøring 1-rums bolig Pr. gang 304 304 Hovedrengøring ekstra værelse Pr. gang 91 91 Borgerservice: Adresseforespørgsel/Bopælsattest Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- Brugertakst 2013 -kroner- Forespørgsel Brugertakst 2014 -kroner52 75 Børn- og Ungeudvalget Takst Skolefritidsordninger Morgenmodul Eftermiddagsmodul 1 ferieuge Budgetforslag 2014 Betaling pr. Pr. måned (juli betalingsfri) Pr. måned (juli betalingsfri) Uge Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- 352 358 1.625 1.650 386 392 84 Tillægstakster: ½ time 1 time Tidlig skolestart Overnatning på folkeskole Pasning Dagpleje Vuggestue Børnehave Frokostordning Jernalderlandsbyen Pr. måned (juli betalingsfri) Pr. måned (juli betalingsfri) Pr. måned (juli betalingsfri) 176 179 352 358 1.608 1.535 25 25 Pr. nat Betaling pr. Pr. måned (juli betalingsfri) Pr. måned (juli betalingsfri) Pr. måned (juli betalingsfri) Pr. måned (juli betalingsfri) Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- 2.247 2.511 2.726 2.610 1.608 1.535 559 568 Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- Entre: Børn (6-14 år) Pr. gang 10 10 Voksne Pr. gang 30 30 Børn (6-14 år) Pr. gang 20 20 Voksne Pr. gang 50 50 Pr. døgn Pr. døgn 120 120 Afrejsedagen Pr. døgn 85 85 I åbningstiden Pr. gang 500 500 Udenfor åbningstiden Pr. gang 700 700 Værkstedsdage, pris pr. elev Pr. døgn 85 85 Jernaldermarked: Lejrskoler pr. elev: Rundvisning (24 deltagere): Odense Musikskole Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- Instrumentalundervisning: Elevbetaling 1 fag Budgetforslag 2014 Pr. måned 540 550 85 Elevbetaling flere fag Pr. måned 405 410 1 søskende 1 fag Pr. måned 405 410 1 søskende flere fag Pr. måned 405 410 2 søskende 1 fag Pr. måned 270 270 2 søskende flere fag Pr. måned 405 410 3 søskende 1 fag Pr. måned 135 130 3 søskende flere fag Pr. måned 405 410 4 søskende 1 fag Pr. måned 0 0 4 søskende flere fag Pr. måned 405 410 Elementær musik Pr. måned 260 270 Lørdagsskole Pr. halvår 585 550 Kor/hørelære/sammenspil Pr. måned 120 130 Holdundervisning: Noter: Bemærk at taksterne for 2012 blev reduceret jf. beslutning i byrådet den 25/4. Med virkning fra sæson 2012/13 er betalingsperioden for instrumental- og holdundervisning forøget med én måned til i alt hhv. 11 og 9 betalingsmåneder. Betaling for deltagelse i instrumentalundervisning sker 11 gange årl. (august – juni incl.). Betaling for deltagelse i holdundervisning sker 9 gange årl. (september – maj incl.). Deltagelse i kor/hørelære/sammenspil er gratis, såfremt der betales for instrumentalundervisning. For både instrumental- og holdundervisning er fastsat et administrationsgebyr på 100 kr., som betales sammen med 1. rate. Alle takster er gældende fra 1/8 2013. Odense Idrætspark Betaling pr. Brugertakst 2013 -kroner- Brugertakst 2014 -kroner- Badebilletter, voksen Pr. gang 34 36 Badebilletter, børn Pr. gang 17 18 Badebilletter, pensionister Pr. gang (17) 25 Voksne, kort 12 gange 12 gange 340 360 Børn, kort 12 gange 12 gange 170 180 Pensionister, kort 12 gange 12 gange (170) 250 Budgetforslag 2014 86 Voksne, kort 30 gange 30 gange 700 740 Børn, kort 30 gange 30 gange 350 370 Pensionister, kort 30 gange 30 gange (350) 510 Voksne, årskort Pr. år 2.600 2.700 Børn, årskort Pr. år 1.300 1.350 Pensionister, årskort Pr. år (1.300) 1.875 Badebilletter, voksne Pr. gang 54 56 Badebilletter, børn Pr. gang 27 28 Badebilletter, pensionister Pr. gang (28) 40 Voksne, kort 12 gange 12 gange 540 560 Børn, kort 12 gange 12 gange 270 280 Pensionister, kort 12 gange 12 gange (270) 400 Voksne, kort 30 gange 30 gange 1.100 1.150 Børn, kort 30 gange 30 gange 550 575 Pensionister, kort 30 gange 30 gange (550) 820 Voksne, årskort Pr. år 3.700 3.800 Børn, årskort Pr. år 1.850 1.900 Pensionister, årskort Pr. år (1.850) 2.700 Noter: Taksten for børn er gældende for børn under 14 år. Øvrige takster og afgifter vedr. svømmehallerne fastsættes med udgangspunkt i en budgetteret timekostpris. Ved indgåelse af aftaler om særlige arrangementer fastsættes betalingen efter forhandling med arrangøren. Brugertakst Brugertakst Odense Idrætspark - Idrætsanlæg Betaling pr. 2013 2014 -kroner-kronerIsstadion: Voksne Pr. gang 34 36 Børn Pr. gang 17 18 Pensionister Pr. gang (17) 25 Voksne, kort 12 gange 12 gange 340 360 Børn, kort 12 gange 12 gange 170 180 Budgetforslag 2014 87 Pensionister, kort 12 gange 12 gange (170) 250 Voksne, kort 30 gange 30 gange 700 740 Børn, kort 30 gange 30 gange 350 370 Pensionister, kort 30 gange 30 gange (350) 510 Voksne, årskort Pr. år 2.600 2.700 Børn, årskort Pr. år 1.300 1.350 Pensionister, årskort Pr. år (1.300) 1.875 Noter: Taksten for børn er gældende for børn under 14 år. Odense Byråd har vedtaget vilkår, takster og afgifter for benyttelse af Odense Isstadion og Odense Stadion. Ved indgåelse af aftaler om særlige arrangementer, herunder udlejning til skoler og institutioner udenfor kommunen samt firmaer og andre grupper, fastsættes betalingen efter forhandling mellem Odense Idrætspark og arrangøren. Budgetforslag 2014 88 Anlægsoversigt (inkl. stjernemarkering) Økonomiudvalget Anlæg 2014 2015 2016 2017 1.000 kr. 2014 priser 1.2 Fællesudgifter * Fra gade til by * Strategisk udviklingspulje * Odense Letbane * Anlægstilskud Odense Zoo * Forstadspuljen * Campus Odense Development 1.2 Fællesudgifter i alt 48.752 57.031 14.082 0 5.000 5.000 5.000 5.000 111.000 0 0 5.663 5.950 5.950 5.950 5.950 15.000 9.276 9.276 9.276 2.100 2.100 0 0 187.802 79.357 34.308 25.889 4.683 3.798 1.798 1.798 816 0 0 0 5.499 3.798 1.798 1.798 2.929 3.000 3.000 0 0 1.929 1.929 0 0 0 14.687 156.900 0 13.000 0 0 2.929 17.929 19.616 156.900 196.230 101.084 55.722 184.587 1.5 Odense Brandvæsen * Køretøjer Radiokommunikationsudstyr 1.5 Odense Brandvæsen i alt 1.7 Generelle Puljer Odense Kommune Innovation Implementering af Ny virkelighed Ny velfærd Kvarterplan samt Trafik- og mobilitetsplan Vækstpulje 1.7 Generelle Puljer Odense kommune i alt Samlet By- og Kulturudvalget Anlæg 2014 2015 2016 2017 1.000 kr. 2014 priser 2.2 Plan og Byg * Byggesagsarkiv * Kommuneplaner * Bygningsfornyelse af enkeltejendomme Budgetforslag 2014 1.931 0 0 0 500 500 500 500 4.067 4.067 4.067 4.067 89 * Friarealforbedringer * Områdefornyelse Boligjord 540 540 540 540 1.620 1.620 1.620 1.620 0 6.000 6.017 19.167 * Færdiggørelsesarbejder (byggemodning) 3.407 654 654 654 * Areal- og bygningserhvervelse 3.000 0 0 4.254 * Salgsindtægter ubestemte formål -4.991 -4.991 -4.991 -4.991 * Seden Nord Byggemodning -375 0 0 0 * Skt. Klemens Byggemodning 3.400 0 0 0 * Salgsindtægter boligformål -28.750 -28.750 -34.250 -42.954 * Bellinge Byggemodning 3.000 0 0 0 * Salgsindtægter erhvervsformål -5.000 -10.000 -10.000 -15.000 * Erhvervsområde SØ - markedsføring 731 731 731 731 * Salgsindtægter Odense Havn -5.404 -5.404 0 0 * Markedsføring 503 503 503 503 * Renovering af udlejningsejendomme 3.080 3.080 3.080 3.080 * Salgsindtægter vedr. beboelsesejendomme -19.751 -19.751 -19.751 -19.751 * Skimmelsvampsanering 914 0 0 0 * Nedrivninger 996 996 996 996 * Legepladser 4.277 4.277 4.277 4.277 * Styrkelse af anvendelsen af IT i folkeskolen 10.000 0 0 0 * Etablering af Ungemiljøer 8.000 0 0 0 * Spurvelundsskolen 1.200 0 0 0 * Ombygning/renovering SFO 1.564 1.564 1.564 1.564 * Cykel- og Atletikarena 20.700 0 0 0 * Tenniscenter Marienlyst 28.500 0 0 0 2.000 23.369 23.368 0 35.650 191.300 75.300 0 5.850 0 0 0 Pasningsgaranti Spurvelund rådighedsbeløb 550 17.000 0 0 * Botilbud særforanstaltninger 500 0 0 0 * Botilbud psykiatriområdet 400 0 0 0 Byens Ø - pulje * Etablering af Musik og teaterhus * Pasningsgaranti Spurvelund frigivet Budgetforslag 2014 90 * Nøglebokse 529 0 0 0 * Nøglebokse rådighedsbeløb 2.800 0 0 0 * Velfærdsteknologi 5.000 0 0 0 * Botilbud særforanstaltninger 19.000 0 0 0 * Boligtilbud på psykiatriområdet 9.665 0 0 0 * Lokaleoptimering - bygningsmæssige ændringer 3.000 0 0 0 * Vedligeholdelse kommunale bygninger 1.792 6.319 6.319 6.319 * Energibesparende foranstaltninger 2.902 2.902 2.902 2.902 * Opretningsarbejder 1.500 4.973 4.973 4.973 * Skolernes genopretning 12.599 12.513 12.513 12.513 * Bygningsvedligehold på kvalitetsfondsområdet Bygningsmæssige særønsker på kvalitetsområdet 14.368 0 0 0 1.856 1.856 1.856 1.856 47.243 55.524 86.076 11.990 204.863 271.392 168.864 -190 Ramme infrastruktur/Munkebjergvej 98.600 74.500 0 0 Stibro over jernbane 31.850 11.900 0 0 Øvrige projekter i kvarterplanen 15.300 16.700 5.500 1.000 Trafik- og mobilitetsplanen 41.000 11.500 10.000 9.000 8.786 8.786 8.786 8.786 848 848 848 848 15.425 12.853 12.853 12.853 2.321 2.321 2.321 2.321 54.200 0 0 0 2.550 0 0 0 18.539 13.100 100 0 321 20.000 17.500 0 1.021 1.021 1.021 1.021 -2.572 0 0 0 2.4 Natur, Miljø og Trafik i alt 288.189 173.529 58.929 35.829 Samlet 493.052 444.921 227.793 35.639 * Energy Lean 2.2 Plan og Byg - i alt 2.4 Natur, Miljø og Trafik * Vejreguleringer * Byudstyr * Trafiksikkerhedsplan * Bløde trafikanter i bymidten * Kanalforbindelsen * Implementering kvarterplan By/havn * Stibro over jernbanen – 1. etape * Reparation af Rismarksbroen * Indsatser (Skovrejsning og alléer) * Klimatilpasninger Budgetforslag 2014 91 Ældre- og Handicapudvalget Har ingen anlægsbevillinger Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Anlæg 2014 2015 2016 2017 1.000 kr. 2014-priser * IT forretningsudvikling 658 658 278 0 Samlet 658 658 278 0 Børn- og Ungeudvalget Anlæg 2014 2015 2016 2017 1.000 kr. 2014-priser * 2: 1 ordningen Total Budgetforslag 2014 2.138 2.138 2.138 2.138 2.138 2.138 2.138 2.138 92 Bidrag fra folkeoplysningsudvalget Arbejdsgruppen har holdt møde og foreslår, at følgende anlægsønsker prioriteres ved udarbejdelse af budget 2014: · Fastholdelse af Forstadspuljen i sin nuværende form. Puljen er en god platform til at understøtte foreningernes inddragelse i arbejdet med selvbærende lokalsamfund og Ny Virkelighed – Ny Velfærd. · Forøgelse af 2:1 rammen med 2.000.000 kr. pr. år. Puljen giver foreningerne mulighed for at sikre deres faciliteter, både for så vidt angår renovering, udbygning m.v. Rammen til 2:1 tilskud har de seneste år udgjort ca. 2.200.000 kr. Der er ansøgninger for ca. 7.000.000 kr. i 2013, og ansøgningerne er fordelt på 35 foreninger. I 2012 var der ansøgninger for 4.100.000 kr. fordelt på 21 foreninger. 15 foreninger fik i 2012 helt eller delvist tilskud til de ansøgte projekter. Puljen understøtter mange projekter, hvor foreninger med egne midler og eget arbejde er medvirkende til at forbedre og udvikle foreningslokaler for forholdsvis få kommunale midler. Samtidig er mange projekter med til at give arbejde hos lokale håndværkere. Værdien af det kommunale tilskud er typisk på mellem 1/3 og 2/3 af den samlede udgift til det enkelte projekt. · Budgetforslag 2014 Herudover henstiller arbejdsgruppen igen i år at der fortsat arbejdes på en afklaring af de fremtidige fysiske forhold for motorsporten i Odense. Koordinationsudvalget Odense Idrætspark i · Nyt og forbedret indgangsparti til Isstadion: 2,5 mio. kr. · Modernisering af svømmehallerne generelt: 40 mio.kr. i 2014, 55 mio.kr. i 2015 og 25 mio.kr i 2016. 93 Borgerinddragelse Læsevejledning For hvert input er der angivet hvordan det er fremsendt: P betyder postkort Velfærdsdagen: inputtet er opstået i en gruppedrøftelse på velfærdsdagen den 24. juni Navn: input er fremsendt med navngiven ansender DinIde: inputtet er indsendt digitalt uden navngiven afsender Alle input er gengivet i sin fulde længde. Der er foretaget en opdeling af input efter tema. De input, der berører flere temaer, er de gengivet i sin samlede form. 1. Flere skal have et job Vækst, iværksætteri og netværk ”Flere i arbejde gennem netværk: Opret et netværkshus – ledige rum=brug lokalområdet/ netværksrum/hus. Hus der skal være åbne hele tiden. Opret et netværk med fokus på, hvordan skaber jeg mit eget job*Flere netværksgrupper i kommunalt regi: Fx mødes på jobcentret en gang om måneden. Speed networking. Det sociale mellem de ledige er vigtigt. Det skal være lystbetonet når vi skal have folk i job. Hvad kan motivere den enkelte? Der er for meget stivhed i systemet, og man er for meget end brik, der flyttes rundt end et individ. Mere personligt – en personlig kontaktperson, så man ikke bliver skiftet rundt hver tredje måned. Jobcentret skal vide, hvordan humanister mv. Velfærdsdagen passer ind i private virksomheder – kontakt mellem de private virksomheder og de ledige”. ”Brug nogle af de store tomme bygninger til iværksætter huse uden for meget bureaukrati. Der skal være mulighed for iværksættere at sætte sig sammen og udvikle deres ideer med kontor og internet faciliteter evt. i tæt samarbejde med vores væksthus nede ved havnen.” "Nedlæg Odense Jobcenter og opret et mere aktivt center, som har flere medarbejdere med merkantile uddannelser - eller erfaring fra erhvervslivet - og mindre djøf.” ”P: Dating mellem studerende og virksomheder – fagligt målrettet” Jack Køhler Jack Køhler Velfærdsdagen ”Hvordan skaber vi flere jobs. Det handler ikke om at dele de job der er, men at skabe nye.-ved … Oldenfar???- Miljø så virksomheder har lyst til at etablere sig i Odense- Flere studiejobs.- Samarbejde med privat erhvervsliv.- Kreative skøre og skæve idéer blandt de ledige i Odense. Giv rum til at de udvikler sig.- Det vækster i trekantsområdet og i Horsens – kan vi hente inspiration?- Hvad er Odenses særlige styrke?- Vi skal lære at gribe idéer i en tidlig alder.- At skabe og gøre som en kultur.- Iværksættertilgangen skal fremmes fra skoletiden.- Vi har længe haft et internationalt miljø med én skole med engelsk fra 1. klasse.- Vi skal tale Odense op.- Allerede fra folkeskolen- Brug for håndværk- Erhvervspraktik- Giv børnene mod på at blive selvstændige- Offentlige job er ok, men aktiver ledige til at søge privat.- Har Odense Kommune noget med at koble ledige og virksomheder? – mere af af det!- Stor gruppe ledige borgere der skal få lysten til at Budgetforslag 2014 94 arbejde- Beløn firmaer for CSR- Folkeskolerne kan være mere udadvendte med virksomhedsbesøg- Der kan samarbejdes om praktik, der kan føre til job.- Odense universitet skal være en integreret del af byen. Så alle kan komme der. Og tilsvarende på de andre læreranstaltninger.- Opfordre virksomheder til at være mere aktive i forhold til skolerne.- OUH kan åbne mere op for studerende og deres projekter, som kunne føre til jobs.- Vi skal have en mere åben kultur i Odense.- Fællesskab giver synergi.- Vi kunne lave Innovations-Lab i tommebygninger og lokaler, hvor alle kunne komme og udveksle idéer.- Mikrolån til lokale iværksættere.Der kunne laves en gruppe, der arbejder videre med hvordan vi får åbenhed og mere dialog. Deltagere kunne være virksomheder, Universitetet, OUH, skoler, borgere med idéer.- Ingen politikkere til at styre det. Men på Odense.dk at man kunne oprette grupper og komme med sin idé og derfra spørge hvem der vil være med til mere.- Kommunen kan skabe rammerne for dialog mellem alle parter.- Hvad er vores styrker i Odense?- Hvad er vores kendetegn?- Hvad er vores kultur?- F.eks. har vi en international lufthavn- Vi har en god geografisk beliggenhed.- Samarbejde- Vi kan – Vi skal – vi er gode- Fortæl de gode historier om Odense til alle.- Vi skal være åbne og samarbejde mellem flere firmaer der laver samme produkter.- Fynske ambassadører kan tage ud i landet og fortælle de gode historier om hvorfor det er godt at placere virksomheden i Odense. Og evt. til resten af verden.- Virksomheder har det attraktivt i Odense.- Mange gode historier.- Vi kan hjælpe de kreative i gang- Vi kan få mere ud af vores universitet. De studerende skal lave jobs.- Mulighed for en positiv synergi mellem OUH og universitetet. ” ”Lad lediges idéer få rum – og lad det tælle*Nedsæt tænketank, der kan fokusere på at få de ledige kompetencer i spil: Virksomheder byder ind med seriøse opgaver, man som ledig kan give sparring på og få lov til at løse – Og så skal det tælle! *Udred den enkelte i forhold til hvilke kompetencer man har – kan man skabe en kultur, hvor man lod den ledige overtage opgaverne i en periode – og lad det tælle! *Ledige skal uddannes/ efteruddannes til fx at bygge eget nabolag op – Velfærdsdagen lokalområde ” ”Flere i arbejde gennem netværk:*Opret et netværkshus – ledige rum=brug lokalområdet/netværksrum/hus. Hus der skal være åbne hele tiden. *Opret et netværk med fokus på, hvordan skaber jeg mit eget job*Flere netværksgrupper i kommunalt regi: Fx mødes på jobcentret en gang om måneden. Speed networkning. Det sociale mellem de ledige er vigtigt.*Det skal være lystbetonet når vi skal have folk i job. Hvad kan motivere den enkelte*Der er for meget stivhed i systemet, og man er for meget end brik, der flyttes rundt end et individ. Mere personligt – en personlig kontaktperson, så man ikke bliver skiftet rundt hver tredje måned. *Jobcentret skal vide, hvordan humaniVelfærdsdagen ster mv passer ind i private virksomheder – kontakt mellem de private virksomheder og de ledige” ”Kommunen understøtter bevægelsen mod en fælles klyngekultur, hvor f.eks. mindre private virksomheder indgår i netværk, der deler lærlinge. Jobcenteret har en rolle ifm. at ledige skal bidrage med at understøtte netværk, koordination og administration, der mindsker den administrative byrde + økonomiske risici for den enkelte mester. Netværks/ klyngekulturen skal bl.a. bidrage med, at det bliver lettere og mindre omkostningstungt for den enkelte mester. Formålet er, at øge antallet af rigtige lærepladser, styrke kvalitet/ motivation i læringsperiode, samt mening og arbejdsglæde for unge lærlinge, - nedbringe ungdomsledighed. Samtidig kan konkrete opgaver ifm. at understøtte/facilitere klyngekultur skabe mere meningsfulde og rigtige arbejdsopgaver for ledige” Velfærdsdagen ”Hvorfor ser Odense (hele Danmark) ikke på gruppen af arbejdsløse som en ressource? Det er en stor gruppe fuld af muskler: erfaring, uddannelse, ideer, håndelag, netværk, energi med meget mere. I stedet for at overlade gruppen til et jobcenter og til nogle kurser, som for nogen, er helt uden relevans og spild af tid (og penge) - så se dog på dem som en attraktiv gruppe. Der ligger jo GULD lige til at samle op. Budgetforslag 2014 95 Hvis man prøver at kategorisere gruppen - se på deres skills, erfaringer, erhvervsområde m.m. og inddeler dem i nogle grupper som man udfordrer: Udarbejd /opfind et projekt..... en opgave som kommunen gerne vil have etableret og projekteret, men som der absolut ikke er råd til (så der vil ikke være tale om at konkurrere med virksomheder). Når projektplanen er klar, kan gruppen måske selv gennemføre projektet - eller nedsætte en ny gruppe som kan. Måske bliver der arbejdspladser på den måde - i første omgang med dagpenge som ydelse. Senere måske som selvstændige i projektet som måske kan give overskud - eller projektet kan købes af en investor som ansætter gruppen på normale vilkår. Se på udlandet. Er der ikke nogen tiltag som vi ikke har i Odense, men som kunne være attraktive? Det kunne også være etablering af butik i nogle af de mange ledige Marianne Kirkeby lokaler i byen - hvor konceptet senere kan sælges. Det kunne være et lille servicecenter, hvor man finder en skomager, en cykel mekaniker, en skrædder, en urmager, itværksted - m.m. Det kunne være etablering af et "børne center" - hvor alt er i børnehøjde. Eller det kunne blive et organ, hvor fagskoler, gymnasier m.m. kan købe ad hoc opgaver, som f.eks. konsulenter der kontakter virksomheder (udnytter netværk) og skaffer elevpladser, praktikpladser m.m. Eller en Mentor ordning. Udvikling Fyn tilbyder i forvejen nogle af disse ting selvom der også findes private udbydere - så er det da bedre at bruge ledige i stedet for at UF ansætter dyre akademikere som kommunerne er med til at aflønne. "Organet" kunne i stedet placeres under UF. Man kunne måske udvikle et projekt, hvor det er muligt at indtænke ydelser som opfylder nogle behov på plejehjemmene eller i de ældres hjem. Kunne være de endda ville betale et mindre beløb for ydelserne - sådan er flere små rengøringsfirmaer jo startet. For yngre arbejdsløse kunne man tidsbestemme hvor længe man måtte være med i sådan en gruppe (man skal selvfølgelig stadig være jobsøgende) - mere for at det ikke bliver attraktivt bare at blive i gruppen. Hvis man sammensætter en gruppe med forskellige kompetencer og aldre, vil det også tælle godt på cv'et hos yngre som endnu ikke har erhvervserfaring. Og der vil være mulighed for seniorjobs i grupperne. Jeg tænker tit på, hvad vi kunne udrette sammen - brug os dog!! ”Inddrag de frivillige organisationer, eksempelvis idrætten og de kirkelige/frikirkelige organisationer ikke mindst, som på mange måder er klædt på til omsorg og det relationelle. F.eks. kunne man oprette en kontaktgruppe bestående af kontaktpersoner inden for disse organisationer, som kunne kontaktes enten af kommunen eller på opfordring DinIde fra denne af den arbejdssøgende.” Samarbejde på tværs af målgrupper ”Seniorjobbere som mentorer for unge ledige og understøtte dem i at komme ind på arbejdsmarkedet socialt, relationsarbejde etc. Formål mening og arbejdsglæde for seniorjobbere og virkning for unge ledige”. Velfærdsdagen ”P: Brug f.eks. førtidspensionisters ressourcer (musik, viden, common sense, etik, og moral etc.) Undervis børnene i dannelse – deres forældre gør det ikke! Der er IKKE plads til 36.000 i byggebranchen – det er en ommer” ”P: Støttende samtaler og indsatser” Budgetforslag 2014 96 ”Fleksjobbere i skolers/ældreplejes madordning- Fleksjobbere kan lave mad som børnene vil spise- Fungere f.eks. på Arden Skole- De kan arbejde de få timer om dagen der er brug for- Solid arbejdskraft- Meningsfuldt arbejde- Sund mad til børnene- Børnene kan betale for Velfærdsdagen maden og løn til fleksjobbere kunne regnes med i pris.” Oplevelser med systemet ”Kommunen skal give tilskud til private små nystartede virksomheder som ansætter ledige, ellers har de jo ikke råd til at ansætte nogen. Jeg har været ledig mange gange og flere gange været ved at miste mine dagpenge, det endte det også med at jeg gjorde. I 2000 flyttede jeg fra min mand og blev alene mor i Odense, jeg fandt arbejde i en børnehave, som vikar, var ansat on/off i 6 år, og havde altid timer nok til at bevare mine dagpenge, men i mine ledige perioder, blev jeg kastet rundt på ubrugelige kurser, møder uden indhold, og hver gang jeg selv kom med en ide til kurser/ udd. kunne det ikke lade sig gøre. Jobcenteret var bestemt ikke til nogen hjælp. De ledige tider var psykisk hårde ved mig, og meget nedværdigende. Der skete mange ting i mit privatliv, som gjorde at i 2006 gik jeg psykisk ned med angst og depression, og blev derfor sygemeldt og i samråd med min psykolog fandt vi ud af at jeg havde tilsidesat mig selv i mange år, for at opvarte andre, både privat, og på jobbet i børnehaven (var sos-hjælper fra 1991-1998) For at komme ud af de job, med pleje og omsorg, ville jeg prøve at opfylde en gammel drøm, om at blive frisør, så jeg startede på grundforløbet på OTS, og afsluttede med et gennemsnit på 10,5, og skulle så finde en læreplads, og med fine papirer fra skolen, flot portfolie, højt humør, smart i tøjet og selvfølgelig håret sat, gik jeg i gang med at søge læreplads, men uden held. Efter 400 personligt afleverede ansøgninger gav jeg op. Alt den tid jeg brugte på grundforløb, og at søge læreplads, gjorde at jeg mistede mine dagpenge og endte på kontant hjælp. Det er det mest nedværdigende jeg nogen sinde har oplevet. Det gjorde at min angst vendte tilbage og jeg måtte sygemeldes igen. Jeg har været ledig så mange gange i de sidste 12-13 år og været på rigtig mange kurser om jobsøgning, det ene mere ubrugeligt end det andet, og de har ikke givet mig noget job.. Nu har jeg fået arbejde, men det har jeg kun fordi at min kæreste har startet sit eget firma, og ansat mig. Problemet er at han i et nystartet firma, dårligt har råd til min løn, og nu er det mig der sidder med regnskaberne, så jeg ved hvor dyrt det er at starte noget op fra bunden, med reklame og markedsføring, husleje og mange andre omkostninger. Derfor syntes jeg at kommunen skal droppe alle de dyre ubrugelige kurser og i stedet give tilskud til nye virksomheder som vælger at ansætter ledige. Jeg syntes min kæreste skal have en belønning for at ansætte mig, sådan at han har råd til at blive ved med at have mig ansat, så jeg ikke ender som kastebold i systemet, en gang til, for det tror jeg ikke jeg kan holde til. Jeg håber Ann Flasnes at I kan bruge min historie i jeres projekt om bedre velfærd.” ”P: Jeg kunne ønske at jobcentret havde større fokus på individuelle ønsker og behov. Jeg mener at den motivation der følger med styrker borgerens jobchancer. Øget information fra en ”all-round” sagsbehandler omkring muligheder. At man kan få hurtigt hjælp til at komme videre fra f.eks. sygedagpenge og på Budgetforslag 2014 97 dagpenge og ikke skal vente flere uger på at kommunen er klar. Udvide åbningstiderne for hurtigt og let rådgivning” ”P: Sagsbehandlere hvor folk er, dem der har brug for dem.” ”P: En ting jobcentret mangler er: o Kontaktmægling: der kunne laves messer for at skabe kontakter og for at de jobsøgende får afprøvet om de har det der skal til for at skabe kontakt. o Der kunne godt være mere fleksibilitet i de forskellige afdelinger, så man kan hurtigere få den hjælp man har brug for og ikke skal vente mange uger for at få en tid som de har valgt. o Noget bedre guides, hvis der er tale om unge uden uddannelse, i stedet for at tvinge dem i uddannelse. Der er mange uddannelser at vælge imellem. De unge vil guides ikke tvinges.” ”P: Bedre kommunikation mellem virksomheder og erhvervsskolen. Sagsbehandlere skal tage udgangspunkt i den enkelte. Netværksgrupper. Sikre adgang for alle.” ”P: Udvide mentorordninger. Staten skal skabe arbejdspladser. Afbureaukratisering. Mere tillid mindre kontrol” ”P: Opkvalificering, coaching. KBH: panorama vindue akademikere, Vise sig – folk gå ind, ”hvad søger de?” ”P: behold samme sagsbehandling ang. Husleje – el. De sociale viseværter kender deres rettigheder Samme sagsbehandling som i Holbæk Kommune. Borgerservice er ikke bygget op, så det er trygt, folk kan høre hvad man taler om. Fast sagsbehandlere der holder sagen.” ”P: I forhold til sygedagpenge: Lad sagsbehandlerne selv bestemme, hvad og hvem de vil bruge deres tid på, så folk ikke skan indkaldes og bruge dyr tid, hvis der reelt ikke er noget at snakke om, f.eks. få dage før en undersøgelse eller med meget klar diagnoser, f.eks. brækket en finger. Brug tiden på dem der har brug for det.” Beskæftigelsesindsatsen og økonomiske prioriteringer ”P: Afskaffe dagpenge/kontanthjælp” ”P: Bedre arbejdsvilkår” ”P: Afskaf dagpenge. Afskaf kontanthjælp. Byg flere fabrikker. ” ”P: Skaf flere i arbejde, ved at sløjfe alle tilskudsordninger (jobtilskud)” ”P: Man høre ikke på de behov man har, de skal bare sendes videre. Samarbejd med studievalg Fyn til person som skal have hjælp til uddannelse, ikke kun ungdomsuddannelse, men også til videregående. Kompetenceudvikling” Budgetforslag 2014 98 P: ”Byg til vækst” flere af den slags projekter!!! andre projekter” ”P: Tving ikke folk i aktivering – f.eks. fra det firma de er blevet fyret fra.” ”P: Udlodde et beløb ”bonus”, hvis man finder job/medarbejder” ”P: Investere i byggeri og velfærd så flere kan få jobs” ”P: Mere information om kommunens job. Mere fleksibelt. Flere praktikanter i kommunen. ” ”P: Staten overtager bankerne og de rigeste virksomheder. Borgernes penge tilbage til borgerne. ” ”P: Det kan ikke betale sig at tage et lavlønnet job.(i forhold til dagpenge) ” ”P: Der bliver brugt alt for mange penge til ingenting. Der er mange ting, der skal gåes efter i sømmene. Det er skrækkeligt med arbejdsløshed. Dem der har arbejde – har rigeligt at se til.” ”P: Plads til alle løfter i flok. Husk de svageste, og husk at alle kan bidrage på deres premisser. Strukturændring i samfundet, så færre penge bliver i toppen.” ”P: Mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Sociale aftaler med virksomheder. Løntilskud” ”P: Større indsats indenfor ledighed. Flere i arbejde desto flere indtægter. Fremme fokus på de partier der ønsker mere velfærd.” ”P: Flere studiejobs. Større tilskud til psykologbehandling (Indenfor den offentlige sygesikring)” ”P: Solidarisk ægte kærlighed over for alle og alt, ikke være bange for at arbejde og dovenskab skal nedbrydes.” ”P: Skab arbejdsplads i stedet for at bruge penge på forskellige pakker, f.eks. akutpakke osv. Det nytter ikke.” ”P: I stedet for at fyre off. folk, kan man spare, ved ikke at holde f.eks. bestyrelsesmøde på Hotel Plaza” Opgaver for ledige ”P: Dan et kommunalt selskab med håndværkere og havemænd etc. til småjobs – småreparationer og lign. Lønniveau som generelt, evt. i samarbejde med konkurrenternes virksomheder udenfor de områder det drejer sig om. Folk i arbejde har ikke tid til pasning af hus og have. Skal man bruge et sted for at få alt lavet er det attraktivt. " Budgetforslag 2014 99 ”Flere skal have et job" - citat fra folder.Desværre vil der nok altid være en vis restgruppe, der ikke kan få et almindeligt lønjob, men denne restgruppe har også ret og pligt til at bidrage til samfundet. Mette Frederiksen taler om "Nyttejob". Jeg foreslår derfor, at man kombinerer nogle problemer - restgruppen og vores ellers så dejlige, men beskidte by. Projektet må ikke koste penge, derfor skal alle, der skal arbejde med dette "REN BY PROJEKT" f. eks arbejde 6 timer hver dag i 4 dage om ugen. Start med at lade 4-5 unge arbejdsløse akademikere udarbejde en plan for, hvordan arbejdet kan organiseres. Jeg forestiller mig noget i retning af Ren BY grupper på 5-6 personer, der hver får ansvaret for en del af byen. Desuden skal der opsættes langt flere affaldsbeholdere i byen. For at motivere de unge kan dagen evt. starte på med morgenmad. Hver gruppe skal have en leder – her tænker jeg på en arbejdsløs voksen - f. eks. håndværker, gartner eller pædagog. Vi har en dejlig by, men vil vi tiltrække turister, vil en ren by være et stort plus” Kirsten Astrup ”Der er masser af arbejde i det offentlige der ikke bliver lavet pga. besparelser. Der er mange arbejdsløse der koster kommunen penge. Hvorfor ikke oprette flere stillinger i det offentlige for de penge? Og samtidig få mere velfærd for pengene til gavn for alle. Frem for at samfundet går fuldstændigt agurk, tror jeg der er mange velhavende der gerne vil betale mere i skat. 5 % yderligere ville velhavende da godt kunne undvære. ” Din idé "Der er mange rige og mange arbejdsløse i Odense. En omfordeling styret af kommunen ville være en fair løsning. Kommunen oprettede korps af arbejdsløse, der gik sammen og dannede tilbud til borgerne ud fra deres egne ideer og kompetencer. (De tomme huse kunne godt bruges). Det kunne være sig: havearbejde, børnepasningen, ældreomsorg, vikararbejde og meget meget mere. Pointen var at man styrkede arbejdsløse fællesfaglige identitet, kompetence og selvbestemmelse og formentlig gav bedre mulighed for et godt netværk. Samtidig med at det Elise Nielsen var blåstemplet af kommunen til gavn for alle.” ”Odense Kommune er pænt fremme i skoene m.h.t. at tage miljøvenligt hånd om vores affald. Med den omdelte folder "Affaldshåndbogen 2013" har man givet borgerne en fin håndsrækning til at få sorteret affaldet. Det har inspireret os til i vores kælder at have sække og kasser til sorteringen. På genbrugsstationen kan jeg herefter sørge for, at vores affald kommer i de relevante containere. Men når jeg er oppe for at aflevere affaldet, har jeg iagttaget, hvor lemfældigt, der sorteres, især i containeren til "småt brandbart", men generelt er der et problem. Det er jo svært at afgøre, om der er tale om dovenskab, ond vilje eller uvidenhed. Men der er helt klart et behov for en eller anden indsats for at løse problemet. Uvidenhed om sorterings- kriterier er jeg desuden stødt på i private sammenhænge, hvor jeg tilfældigt har overværet, at fx. øldåser bliver smidt i dagrenovationen. Gjort opmærksom på "fejlen" har reaktionen været, at det var man ikke klar over. - Jeg vil foreslå, at der etableres nogle nyttejob, hvor fx. 3 personer ansættes til i en periode på fx. ½ år at iagttage og vejlede brugere af genbrugsstationerne i korrekt sortering, og som samtidig får til opgave at komme med idéer til for- bedringer i forhold til hele affaldsprocessen fra sorteringen i hjemmet og til den kommunale afhentning eller modtagelse af affaldet. Skal der fx. flere containere ud i nærområderne eller i hjemmene? Skal brugeroplysningen intensiveres via lokalfjernsynet. Hver øldåse/ batteri m.m., der ryger ud i naturen har jo langtrækkende negativ indvirkning på vores miljø. Der er penge i affald - både dem der tjenes ved genbrug, og dem der spares ved etrenere miljø, og så ser jeg også gode mulighder for etableringen af nogle nyttejobs for nogle kreative personer med analytiske evner, der kan kreere idéer til, hvordan kommunens affaldssortering kan blive endnu Erling Astrup bedre, end den er i dag. ” Budgetforslag 2014 100 ”P: Odenses nye planer om letbaner osv. – Vi skal have danskerne til at arbejde og ikke folk fra udlandet til at tage jobsene! Der skal være gode muligheder for uddannelse til de voksne på dagpengesystemet” ”P: De nye ting der skal laves i Odense. Dem som der skal være med til at lave det skal være fra Danmark eller Odense. Der skal ikke komme nogen fra udlandet. Så dem der søger arbejde skal kunne tjene penge.” ”P: Anskaf flere parkeringsvagter – betaler sig selv” Velfærdsdagen ”Uddannede ledige i arbejde fremfor velfærdsteknologi (robotstøvsugere)- Ved Per Brochstedt fra ældreråddet- Robotstøvsugere – kan de overhovedet suge? Tænk har lavet en test og dumpet dem. Kun én ud af 14 kan suge overfladisk på tæpper.- De kan kun flytte skidt og ikke komme i hjørner.- Der er risiko for gener med husstøvmidder.- Kunne ledige gøre rent?- Uddanne de ledige til at gøre rent hos svage borgere.Nyttejob hos de ældre kunne være et aktiveringstilbud- Bruge de penge der er på aktivering til at gøre rent.- Det kunne også være som et tilbud. Et tilbud til ledige som en bonus og et plus på CV’et at man har gjort nytte.- Tilbud er at foretrække fremfor tvang.- Det kunne også være nogen der ikke kan sprog så godt, men er dygtig til at gøre rent. Så kunne de gøre rent og få sprogtræning samtidig.- Husk ren straffeattest- Husk på tavshedspligt også hvis det bliver frivilligt.- Skriv under på tavshedspligt- Inspiration fra besøgs-ven-model.- Kursus i hvordan man gør rent kunne udbydes via FOF, AOF eller andre.- Eller kursus via oplæring ved at følge en f.eks. rengøringshjælp, der er der i dag.- Kombination mellem rengøring og socialkontakt er god.- Det skal gøres på en måde så vi ikke tager job for dem, der er der nu.- Hjælp kan købes af dem der har råd og frivilligt til dem der ikke har.- Det kan være til ledige kontanthjælpsmodtagere enten via tvang eller via CV-motivation rengøring eller socialkontakt.- Man får gevinst af at komme ud og være deltagende.- Alle kan gøre rent, så betal de ledige for det.- Organisering, værdigrundlag, og samarbejde mellem frivillige og kommunen er vigtig. Der kunne være en Socialværnepligt – evt. som et frikommuneforsøg. Socialværnepligt kunne være ½ år og 3 timer om ugen for alle unge under uddannelse, så de får kendskab til dem der har brug for hjælp. Det kunne være for alle unge kvinder og mænd efter skolen, så de får kendskab til andre mennesker. Motivation er vigtig – der skal være en gevinst i det.- Arbejd i medborgerskab allerede fra barnsben 5., 6., 7. klasse.- Mange vil gerne arbejde frivilligt.- Det kunne laves som en socialøkonomisk virksomhed- forsikringsordning. ” ”Sociale klausuler i forbindelse med nye anlægsbyggerier skal sikre krav om lærlinge fra Odense. Tættere samarbejde og kombination af vidensområder mellem stat, kommune og private virksomheder f.eks. om virksomhedspraktikker, lærepladser. Kommune understøtte Velfærdsdagen 'ud-af-kassen tænkning'. Formål nedbringe ungdomsledighed og fremtidssikre lærepladser i Odense” ”Det skal brandes udadtil og være attraktivt for mindre private virksomheder at have et ungt menneske i job. Ledige laver kampagne som f.eks. "Jeg har et ungt menneske i job/ jeg har en lærling", der bidrager! Formål: Meningsfulde opgaver, der tæller for ledige og effekt Velfærdsdagen ift. ungdomsledighed” Unge og uddannelse ”Start de unges inspiration til fremtid, uddannelse og job allerede på mellemtrinnet. (Og gør måske en forskel på andre områder i samfundet samtidig) Jeg har ladet mig inspirere af jeres folder ”Sammen om velfærd”, og har fået en ide til udvikling af folke- Budgetforslag 2014 101 skolen som kan gavne flere områder. I er lidt selv inde på det i jeres projekt ”it-agenter”, skolebørn som måske er lidt svagere bogligt, men som er stærke på it-området, og som derfor kan lære fra sig i børnehaveklasserne. Tanken er rigtig god...men hvorfor ikke udvide den. Begrundelse: Børn vil gerne føle at de gør en forskel, at de løfter i flok, at de kan noget de kan hjælpe andre med. Der er mange steder i samfundet hvor børn kan deltage aktivt, se bare hvor mangfoldige folkeskoleelevernes ideer er når det gælder ”operation dagsværk”. Samtidig har vi flere unge mennesker som er længe om at finde sig til rette med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Kan vi ned bryde social arv, ved at give folkeskoleelever indblik i samfundet gennem folkeskole og deltagelse? Forslag: Læg social og samfundsfag ind i skoleskemaerne fra mellemtrinnet af og lad derigennem skoleeleverne deltage ude i samfundet i forskellige korps. Fagene skal ikke være fagligt tunge, men er ment som praksisfag, hvor børnene kommer ud i samfundet og kan deltage aktivt, suge oplevelser til sig, afprøve færdigheder, lære fra sig, lade sig inspirere, og ikke mindst måske få en smagsprøve på ”hvad det er de vil med livet”, som Kim Larsen så smukt synger. Vi har i samfundet flere områder som kan blive løftet og inspireret af at skolebørn kommer og stiller spørgsmål og er videbegærlige, og hvor der er situationer hvor selv de mindste ”kan være med”. Hvad kan et Pleje-skolekorps lave på et Plejehjem? Tale/hygge med de ældre, dække op til og rydde af efter frokost eller kaffe, ”være med” i køkkenet.....m.v. Hvad kan et SFO-skolekorps lave i en SFO? Deltage som hjælpere i aktiviteterne, hjælpe de mindre kammerater i gang med svære ting, læse lektier med brugerne, gå til hånde ved oprydning, inspirere brugerne og være forbilleder. Hvad kan et Institutions-skolekorps lave i en daginstitution? Lege, hygge og hjælpe de små, Mange børn kan rigtig godt lide at tage sig kærligt af mindre børn, og rigtig mange små børn ser meget op til og knytter sig gerne til ældre børn, her kan begge grupper drage stor fordel af hinandens selskab, og vi har igen inspiration og forbilleder til de små. Hvad kan et Lektie-skolekorps lave på en skole? De kan være en stor del af drivkraften i et lektie værksted, de kan måske endda bedre hjælpe deres kammerater, fordi de måske kender bøgerne og metoderne fra dem selv. Hvad kan et IT-skolekorps lave? Børn vil gerne lære fra sig, og hvad er mere motiverende end at hjælpe. Rigtig mange skolebørn er meget It-kyndige. Dette vil kunne gavne et IT værksted eller lignende, hvor knap så It-kyndige borgere, kan henvende sig og få hjælp til det IT som fylder en del af vores alles dagligdag. Og hvad med vore matematik specialister i folkeskolerne...kan de ikke også bruge deres evner og måske spirende passion, i et skole-korps ude i samfundet et sted.....og alle de skoleelever som kan lide at bevæge sig?......kan det bruges til noget? Muligheder for social og samfundsfagkorps er uendelige, de kan tilrettelægges udenom de af staten fastlagte regler og bekendtgørelser for folkeskoler og de kan tilrettelægges så de passer den enkelte målgruppe, den enkelte skoles behov og den enkelte skoles nærmiljø. For alle korps gælder det at skoleeleverne på ingen måde skal erstatte fagpersonale, medarbejdere og voksne. Men de kan være et lysende supplement til dagligdagen mange steder. Og det kan måske gøre flere af vores unge i stand til at træffe en beslutning om deres fremtid når tid er. Hvis nu nogle af vore unge får det nemmere med at vælge ungdomsuddannelse, fordi de har oplevet samfundet fra en anden kant, hvis nu vore plejehjems brugere nyder selskab fra skoleelever, hvis nu vore 0-2 klasser får et godt forbillede, en kontakt, eller er låne-storebror, hvis nu vore folkeskolebørn lige pludselig formår at gange fordi en anden elev har vist dem hvordan, hvis nu en lille en kan blive hjulpet med et glas vand, selvom pædagogen er optaget.........så kan det måske give øget trivsel, øget selvværd, øget selvstændighed og spare os for et eller andet på den LANGE BAJane Ahrendt NE..... ” ”P: Hurtigere uddannelse til de unge. Ikke så mange der tager sabbatår. Det er vigtigt at de unge tager del af ansvaret for fremtiden og ikke beror sig på de gamle i samfundet, som har gjort deres til at holde velfærd.” Budgetforslag 2014 102 ”P: Uddan ikke flere end der er brug for det giver ledighed. Elever skal ikke afløse det udlærte personale. Skattelettelser til firmaer, der ansætter ledige. Folk på dagpenge skal kunne uddanne sig på dagpenge” ”P: Ungdomsuddannelse skal være mere attraktiv. Gymnasier osv. Er skruet sammen på en alt for underlig måde. En linje skal man vælge, og hvis man så skifter mening om, hvis man så skifter mening om, hvad man egentlig vil, kan man så næsten starte forfra på sin ungdomsuddannelse. Også gøre det mere attraktivt de forskellige steder. Mere reklame for de enkelte ungdomsuddannelser og hvad man kan med netop det sted” ”P: Ved behov for uddannelse f.eks. unge under 30 og videreuddannelser - samarbejde med studievalg Fyn, da de har stor viden om uddannelsernes indhold og muligheder ” ”P: Unge skal udfordres mere. Unge skal ud og have et fritidsjob, for at få indblik i, hvordan den virkelig verden er. Så de kan vende sig til, at der er faste mødetider, kollegaer, folk at tage hensyn til og en chef, der bestemmer. At man har et ansvar. Alle er en brik i et puslespil, og hvis en brik ikke passer, kan resten ikke hænge sammen. Flere ungdomsjob og mere reklame når butikkerne mangler ungarbejdere.” ”P: Investere i uddannelse. Nationalisere landbrug, drive gårde som virksomheder –virksomhedsprofit. Efteruddanne ledige, dagpenge med under uddannelse Renovering af offentlige bygninger” ”P: Interesse for uddannelse skal være der! Ikke bare kasselæring” ”P: Mere fokus på unge der falder ud af uddannelse.” ”P: Der skal være mere for de unge.” 2. Flere skal hjælpes til at kunne klare sig selv Syn på velfærden på ældreområdet ”Jeg så engang en 90 årig få tyve minutters rengøring i sin ældrebolig. Aldrig har jeg været vidne til sådan sjusk og spild af resurser. Hjemmet var snavset nok i forvejen som om der ikke var blevet gjort ordentligt rent i måneder. Men de to unge uuddannede piger gjorde det ikke meget bedre, med deres sløve støvsuger, deres snavsede uopvredne klud de kørte støvet Din idé rundt på hans pæne mahonie møbler. Bedre uddannelse af de folk der kommer og hjælper de ældre. Giver mere rengøring for pengene.” ”Tidlig indsats er forebyggende og på langt sigt besparelser.” Din idé ”Jeg er ældre (74 år)og har et værdigt liv. Har været pensionist i 10 år og alene i 8 år. Værdihed kan relatere til noget rent fysisk, men også mentalt. Man kan starte med at lade være med at problemgøre os som gruppe. Betragt os som en ressource. Jeg har på intet tidspunkt haft brug for kommunens hjælp - er en god skatteborger- betaler min skat med glæde. Det er trættende som gruppe at blive betragtet som en byrde for kommunen. Budgetforslag 2014 103 I min stor bekendtskabs-og vennekreds i alderen fra primo tres til ultimo firs (70 - 80 mennesker) er der færre end en håndfuld, der får en eller anden hjælp fra kommunen - resten klarer sig selv! Kommunen kan inspirere til det gode liv som ældre - sund mad, som man selv kan lave - motion - måske være med til at give tilskud eller i hvert fald inspirere. Måske samarbejde med Chris Macdonald el lign kendt person. Fortælle den gode historie om glæden ved det sociale fællesskab. Det er en statistisk kendsgerning, at vi bliver flere ældre, men det er en antagelse, at opgaven med at servicere ældre stiger proportionalt hermed. Hvem skal hjælpe, hvis du ikke kan klare dig selv? Jeg vil gøre det yderste for at klare mig. Måske kan velfærdsteknologien hjælpe et stykke ad vejen. Men en robotstøvsuger er ikke sagen - kan i bedste fald være en undskyldning fra kommunens side for manglende hjælp. Så må jeg selv betale for den fornødne hjælp. Jeg synes at ideen med at man skal klare mest muligt selv er rigtig, men til gengæld skal kommunen uden klynk virkelig hjælpe dem, der har behov. Er aktive seniorer vores skjulte velfærdsressource? Hvis man mener, at vi skal indgå i et fast planlagt mønster- NEJ - vi er allerede meget aktive i forskellige - passer syge børnebørn, er bærende kræfter i mange sociale sammenhænge - laver frivilligt arbejde i humanitære organisationer - er de drivende kræfter i lokalhistoriske arkiver etc. -etc. Men det skal være frivilligt - som f. eks besøgsven, men hvis kommunen Harald Jensen kalkulerer med en fast procentdel skal varetages af frivillige pensionister - så Nej.” ”P: Velfærden bliver desværre forringet hele tiden. Jeg frygter, at når jeg, og ikke mindst mine børn bliver gamle, vil der ikke længere være velfærd i DK” ”P: Mangler penge til at tage sig af de ældre. Frygter da selv min alderdom, både pga. sygdom osv.” ”P: Lave mad i egne køkkener. Mere rengøring på plejehjem” ”P: Jeg syntes det er meget ringe. Har brug for mere hjælp. Hvad skal det ende med.” ”P: De offentlige plejecentre er for dårlige. De private er gode at blive gamle i.” ”P: At gå ture med de gamle (personalet)” ”P: Flere aktiviteter til de ældre selvom man er syg” ”P: Ældremobilisering ” ”P: For mange skift – ikke gode overlap.” ”P: Manglende økonomi der gør det muligt at give de ældre en god og værdig hverdag.” ”P: Det går ikke godt. Hjemmeplejen meget dårlig. Alt for lidt tid” ”P: Tænk over hvordan man bruger de penge man har. Der bliver sparet for meget på børn og ældre og giver for meget til udenlands opgaver. Vi er for lille et land til at løse problemer i de store udland hvor de bare er korrupte. ” Budgetforslag 2014 104 ”P: Sparringerne er gået for vidt. Der er ikke tid til omsorg for de ældre. Skær dog ned på konflikten og brug mere tid på en lille snak.” ”P: Sparer alt for meget på ældre- og børneområdet” ”P: Synes at vores velværd, helt klart går ned af bakke, den kunne godt tænke sig et løft.” ”P: Glem ikke de varme hænder, teknologien er god men kan ikke trøste.” ”P: Tryghed for pensionister. Både økonomisk og med henblik på hjælp ved skrøbelighed.” ”P: Jeg syntes at der skal være bedre faciliteter for de ældre. Os unge har det fint og der er fokus på de punkter som der har brug for opmærksomhed. Men de ældre, skal have mere hjælp, flere timer med hjemmehjælpere osv.” Plejeboliger og aktiviteter ”P: De ældre kommer for lidt ud ” ”P: Samle bestillingerne fra det enkelte plejecenter til apoteket. Så man ikke skal betale 12 kr. pr. levering” ”P: Røde Kors – Cafe på lysningen mangler” ”P: Lav maden i selve plejecentrene, det vil beboerne værdsætte.” ”Robotstøvsuger kan ikke erstatte almindelig støvsuger. Robotstøvsuger kan ikke erstatte almindelig støvsuger. Det er konklusionen på test af 14 forskellige robotstøvsugere, foretaget af Tænk.dk. På trods af denne klare konklusion henviser Odense Kommune de svage borgere til at anskaffe sig en robotstøvsuger. Robotstøvsugning i stedet for kommunal rengøring er en del af den nye velfærdsstrategi. Ifølge Tænk kan robotten fjerne en stor del af det skidt, der ligger på glatte gulve, dog ikke ved bord- og stoleben, samt i hjørner. Støv på lister kan den ikke fjerne. Når det gælder egnethed på tæpper, får robotten dumpekarakter. Den vil godt nok fjerne snavs som ligger oven på tæppet, men ikke det støv og skidt, som samler sig nede i tæppet. Én af støvsugerne har en sugefunktion, der formår at suge noget af skidtet op, til gengæld klarer den sig meget dårligt på glatte gulve. Langhårede tæpper, hår og løse ledninger er direkte problematiske. Robotten er besværlig at tømme, tanken bør tømmes udendørs da støvet flyver vildt omkring. Hvem skal i øvrigt tømme tanken? Iflg. Tænk kan robotstøvsugeren i nogle tilfælde være svær at håndtere, hvis man ikke har lidt teknisk snilde. Borgere, som er bevilget rengøring, vil ikke være i stand til at flytte rundt på møblementet forud for, at robotten aktiveres. Mange ældre vil også have tæpper på gulvene, men støvet i tæpperne, på listerne og i hjørnerne vil ikke blive fjernet, dette vil medføre en ophobning af støvmider til stor gene for luftvejene. En robotstøvsuger vil derfor ikke kunne erstatte en støvsuger. Det er højst tænkeligt, at robotstøvsugeren med tiden udvikles, så den kan noget mere, men på nuværende tidspunkt er den uanvendelig, og bør under ingen omstændighed påduttes svage borgere. Det er mildest talt forkasteligt. Vent med dette indtil teknologien er videreudviklet og dermed blevet brugbar. Odense Kommune er derfor nødt til at stille rengøringsmedarbejdere til rådighed til de svage borgere, som er berettiget til ren- Budgetforslag 2014 105 gøring. Det kunne ske ved at kommunen oprettede rengøringskursus for ledige med det formål at dække behovet hos svage borgere.” ”Bedre og større boliger, gerne i bofællesskab, vil kunne motivere til, at man skifter bolig tidligere, mens man stadig har kræfter til at skabe et netværk. I de trygge rammer vil man hjælpe hinanden og dermed øge frivilligheden og livslysten. dette vil bevirke, at man klarer sig selvstændigt i længere tid.” Per Brochstedt Anne Kryger, Kirstine Larsen, Helle Nielsen ”Rehabilitering kræver sammenhæng i genoptræningsforløbet Det betyder, at der skal være bedre kommunikation på tværs af forvaltninger, sektorer og fagligheder – bedre kommunikation mellem f.eks. kommune, hospital, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Der skal følges op med det samme på en genoptræningsplan, så borgeren kommer i gang med sin Velfærdsdagen genoptræning med det samme. Der skal være én plan og ét team om et genoptræningsforløb.” ”Frivillighedsbank på nettet, hvor alle kan tilbyde sig med kompetencer og ønsker og tid. Hvor man eventuelt kan søge frivillige til noget. ” Helle Oldefar Samarbejde mellem pårørende, medarbejdere m.fl ”P: I disse sparetider er det en god ide at gøre meget for at blive så selvhjulpne som muligt. Derfor er det vigtigt at kommune, personale og pårørende arbejder sammen. Jeg er pårørende og prøver at deltage positivt og giver ikke op.” ”P: Pårørende til dement dame på svovlhatten: Oplever et stort tomrum i det øjeblik den demente kommer på plejehjem. Fra at have passet den demente i eget hjem og have haft kontakt til personale og demenskoordinator, er der pludselig ingen mere. Borgeren kunne ønske sig at der var nogle opfølgende samtaler med demenskoordinator eller en pårørende aftale.” ”P: Plejehjem – forældrepårørende mere ansvar, der hvor der er problemer skal der sættes ind meget tidligt. Vær vågen over for problemerne.” 3. Alle børn skal lære mere Forældreinvolvering og -samarbejde ”NYT SKOLE-INTRA For at kunne bakke bedst muligt op om mine børns skolegang, har jeg brug for at vide noget om, hvad der sker på skolen, i det mindste blive informeret om ting, jeg har brug for at vide, som fx hvad de har for af lektier. Her kommer det eksisterende forældre-intra til kort. Det er et mildest talt tungt og gammeldags system, som slet ikke lever op til de krav, vi stiller til kommunikationsredskaber i dag. Der er brug for et system, der kan tilgår på de forskellige digitale platforme, vi omgiver os med i dag, så jeg fx kan abonnerer på sms-beskeder om, hvilke lektiDin idé er mit barn har for i dag, eller at jeg skal huske at de skal på tur i morgen. Jo bedre kommunikation mellem forældre, lærere og skole, des bedre undervisningsmiljøer for vores børn. ” Budgetforslag 2014 106 ”NYTÆNKE SKOLEBESTYRELSERNE: skolebestyrelsesarbejdet er for mange tungt og tørt – og det er for mange voldsomt at skulle melde sig til noget for en fire-årig periode. Man skal tage stilling til en masse ting, som man måske ikke rigtig har forstand på eller interesserer sig for – mens man ikke beskæftiger sig med det, man virkelig brænder for: Det, der har med ens børn at gøre, og som har indflydelse på deres dagligdag. Kunne man gen-tænke skolebestyrelsens rolle, så man i højere grad kom til at beskæftige sig med noget, man rent faktisk brændte for? Idé: Hvad hvis skolebestyrelsen fik en styregruppe-lignende rolle, og der så var forskellige arbejdsgrupper med forskellige forældre i, der tog sig af forskellige ting. Så kunne man melde sig til de arbejdsgrupper, der sad med lige Din idé netop det, man selv brændte for at være med i.” ”FORÆLDRE-UDDANNELSE”. Jeg vil rigtig gerne engagere mig i mit barns skolegang og støtte mest muligt op om mit barns læring, men der er sket rigtig meget, siden jeg selv gik i skole, og jeg er faktisk ret usikker på, hvad ”man gør i dag”. Jeg kunne derfor godt tænke mig, at der blev tilbudt en form for uddannelse af forældre – måske skulle det ligefrem være obligaDin idé torisk, at vi som forældre skulle dygtiggøre os i, hvordan skolegangen er tilrettelagt i dag, så vi kan understøtte vores børns skolegang bedst muligt. ” ”Det skaber et større forældreengagement, når forældre får mulighed for at deltage i børnenes hverdag. Det kunne være ved at deltage i undervisningen sammen med en lærer. Her kan forældrenes forskellige kompetencer samtidig bidrage positivt.” Velfærdsdagen ”Forældre med børn på friskoler mødes med forventninger om, at de deltager aktivt i skolens liv. Folkeskolen kan lære af det og blive bedre til at invitere forældrene ind, fx.ved at vise muligheder for at engagere sig og ved at tydeliggøre forventninger til forældrene.” Velfærdsdagen ”Nogle skoler har gode erfaringer med en forældrebank, hvor lærerne kan finde en oversigt over forældrekompetencer og kan invitere forældrene ind på den baggrund” Velfærdsdagen ”Forældre inddrages i forbindelse med ture ud af huset eller de inviteres ind for at fortælle om deres job eller fritid (fx. jæger, tømrer, gartner).” ”Kontaktforældrerådet er en måde at involvere sig på, men der er brug for mere inddragelse i hverdagen.” ”Skoler og dagsinstitutioner skal være gode til at invitere forældrene ind og som forældre skal vi være gode til at invitere hinanden ind i fællesskaberne, så vi får alle med. Det betyder noget for børnene, at deres forældre deltager.” ”Et stærkt fællesskab blandt forældre er også vigtigt i fx. 7. klasse. Det er nemmere, hvis man har samarbejdet fra begyndelsen.” Budgetforslag 2014 Velfærdsdagen Velfærdsdagen Velfærdsdagen Velfærdsdagen 107 ”Fællesundervisning på tværs af klasser og fag er en god idé. Har oplevet at dette startede i 1. klasse og gav vigtige fælles oplevelser.” Velfærdsdagen ”Forældrekodeks, hvor man aftaler forhold vedr. klassen. Det er godt at have snakket den slags igennem tidligt i skoleforløbet.” Velfærdsdagen ”Folkeskolen skal være bedre til at tydeliggøre forventninger til forældrene. Hvorfor er det, at jeg som forælder ikke tænker på, hvad jeg kan byde ind med, når det handler om folkeskolen? Hvordan kan vi ændre på det?” ”Et styrket nærmiljø kan være med til at forpligte os allesammen i forhold til vores fælles skoler og institutioner. Fx. ved at børn fra de samme børnehaver følges ad til den samme skole.” ”Det skal være ok at blande sig og involvere sig!” ”Der skal være plads til at involvere sig på forskellig måde. Vi er ikke ens og kan ikke byde ind med det samme, så der skal være plads til forskellighed, også når det handler om forældreinvolvering i børnenes hverdag.” Velfærdsdagen Velfærdsdagen Velfærdsdagen Velfærdsdagen ”For at alle børn kan lære mere, er det nødvendigt, at børn har lyst til at lære og er stolte af det. Jeg blev chokeret, da jeg så udsendelsen, hvor man sammenlignede danske skolebørn med kinesiske, og man så en pige bryde sammen for åben skærm, fordi hun blev mobbet Heidi Juul af kammeraterne over gerne at ville gøre det godt, lære meget og opnå gode resultaMadsen ter. - Hvad er det for en kultur, der fører til den slags reaktioner blandt vores skolebørn? Nogle ideer til at få gjort op med denne kultur kunne bl.a. være at inddrage forældrene meget mere aktivt i det, der foregår på skolerne. Vi har brug for at blive inddraget mere for at kunne bakke bedst muligt op om vores børns skolegang. Og jeg tænker, at det er et sted, hvor vi virkelig kan involvere og engagere folk man vil gerne involvere sig i det nære, i det, der handler om ens børn. Jeg ved godt, at det ikke er alle forældre, der kan bidrage med lige meget. Det skal der være en accept og forståelse for. Men alle kan bidrage med noget, og alle bør bidrage med det, de kan. Alle børn har kompetencer - det har alle forældre også. - Kunne man forestille sig, at forældre til børn i en klasse er sammen om at lave et værdigrundlag for klassen? - Kunne man forstille sig, at man - forældre, skole, lærere sammen - lavede en form for 'social kontrakt' eller en form for kodeks for, hvad vi vil opnå med børnene i skolen? - Kunne man i det hele taget tænke et tættere samarbejde mellem forældre og lærere/skolen? - Kunne vi blive tydeligere på krav og forventninger til hinanden begge veje? - Så kunne det måske også medvirke til en kultur, hvor det at have lysten til at lære noget og dygtiggøre sig var noget, man kunne være stolt af.” Budgetforslag 2014 108 Forslag til øget læring ”Væksthuse ind i byen, hvor børnene kan være med til at lære om at dyrke mad og planter, lære om miljøet og vejret, lære om videnskab (kemi) og lære at respektere mad. De kunne lære gennem praktisk erfaring, hvilket kunne nok være en store hjælpe til nogle af børnenes indlæring. Jeg vil bare tilføje at jeg skal til New York her til efter året og være praktikant i 3 måneder i et projekt http://nysunworks.org/, hvor de laver lige det jeg tænker på, der var det faktisk forældrene der startet initiativet, men jeg vil meget gerne være med hvis man kunne starte så noget oppe i Odense, og ville bedrage med alt jeg kunne. Jeg synes virkeligt det kunne være godt for børnene. Væksthusene kunne være på taget af en bygning hvor de ikke generet nogen, og heller ikke kostede alt for meget.” Savanna "Alle børn skal lære mere". Helt enig. Det kan bl. ske ved, at børnene undervises af uddannede lærere, og ikke som nu hvor et helt år af børnenes skolegang varetages af vikarer første omgang kan man tilrettelægge undervisningen, sålærerne er på skolen de 200 dage hvor børnene også er på skolen. Lærernes fridage må lægges udenfor undervisningsdagene. Det har ikke været noget problem at indregne fridage i årsplanlægningen førhen, så jeg forstår ikke, når mit barnebarn kommer hjem og fortæller, at de har haft vikar, fordi læreren skulle have en fridag. På samme måde må Kirsten Astrup kursus kunne lægges udenfor undervisningstiden - det har man kunnet førhen, så det må stadig være muligt i langt de fleste tilfælde.” ”I folkeskolen i dag er eleverne klasseopdelt efter alder. Dette gør at eleverne går sammen med de samme elever i 10 år. Min ide går ud på at bryde op med den traditionelle tankegang om klasseopdeling og i stedet dele eleverne op i deres faglige kompetencer inden for hvert fag. Dvs. at eleverne fra 0-3 kl., 4-6 kl. og 7-9 kl. sættes sammen i niveau opdeling i deres faglige kompetencer i stedet for alder. Det gør at en lærer står med elever der er mere på samme faglige niveau end før og derfor kan skabe en bedre undervisningsdifferentiering. De svage faglige elever kan få bedre hjælp samt stærke faglige elever kan udfordres mere. Dette er den oprindelige tanke bag inklusion og differentiering! Dog kan dette først udføres hvis der sker en kulturændring. Det skal være okay ikke at være den bedste til alle fagene, alle skal indse at man ikke altid kan ligge bedst. Ved at se i øjnene hvor eleven er faglig stærk samt hvor eleven har behov for hjælp kan eleven blevet hjulpet bedst og derved opnå en større faglighed. Det er vigtigt at indse at elever har forskellige læreringstile. Derfor skal lærerne have en større mulighed for at bruge disse i undervisningen. Hvis eleverne deles op i klasser med faglighedsniveau kan det være lettere at bruge læring stilene til at skabe en større læring hos eleverne. Som en positiv følger, vil chancen for mobning blive reduceret da eleverne kan danne flere fællesskaber. Samt da eleverne er sammen med andre elever med samme kompetencer vil chancen for, at larmen i klasserne bliver forSimone Fietje mindsket større, fordi undervisningen foregår på deres niveau - ikke for lavt eller for højt. ” ”Alle børn skal have mulighed for at lære at spille et instrument. I England har man siden 2005 haft et program (wider opportunities), hvor musikskolens instrumentallærere underviser alle (alle!) engelske 4. klasser i et instrument rækkende fra blokfløjter over strygere, blæsere til trommer (slagtøj). Engelske 4. klasser svarer til danske 2. klasser. Undervisningen er gratis, en del af pensum (!) og eleverne låner instrumenter af den lokale musikskole. Vi har en enestående chance for med "Den sammenhængende skoledag" i Odense Kommune at forsøge en sådan ordning på de 6 partnerskabsskoler, som Musikskolen har. Pt. Vestre Skole, Hunderupskolen, Holluf Pile Skole, Sanderumskolen, Næsby Skole og Risingskolen På Vestre Skole har vi i projektet Max Musik allerede obligatorisk instrumentalundervisning for 2. klasserne (og næste år 3. klasserne) og forhåbentlig et skoleorkester med 60 børn ved forårskoncerten i 2014.Musik er et mål i sig selv, men de afledte mål er mindst lige så vigtige i skoledagen og for alle elever: motorik, disciplin, koncentrationsevne, lydhørhed, give plads til alle. Samtidig er der videnskabelig evidens for at musik styrUffe Most Budgetforslag 2014 109 ker sammenhængen mellem hjernehalvdele og stimulerer udvikling af intelligens. Med ganske få økonomiske ressourcer kan et sådant forsøg sættes i gang på de resterende 5 partnerskabsskoler.” ”LÆRINGSSTILE. Kunne man som et forsøg – måske et frikommuneforsøg – vælge et par skoler ud, hvor man droppede læreplaner, tests o.l. og i stedet brugte ressourcerne på at eksperimentere med at undervise ud fra de forskellige læringsstile? For at se, hvad det Din idé betyder for børnenes læring, at man får viden ind på mange forskellige måder. ” ”Obligatoriske lektiecaféer vil være en hjælp for mange, men det er stadig vigtigt, at forældrene forstår barnets vanskeligheder og støtter op om dets læring i hverdagen. ” ”Folkeskolen skal have et bredere syn på kompetencer, så det ikke kun er dansk, matematik etc., der betragtes som vigtige fag. Vi er alle sammen gode til noget. Der åbner sig en vifte af muligheder for børnene, når de kan se egne og andres kompetencer i et bredere perspektiv.” ”Lektier skal gøres til noget sjovt. Måske skal de også kaldes noget andet, fx. 'træning' eller 'skolesjov'.” ”'Dannelse' er et vigtigt begreb. Det handler om almene færdigheder og om hvordan man opfører sig. Det skal skolen støtte op om ” ”Det er en god idé med en helhedsskole” ”Brug af andre faggrupper i folkeskolen giver nye perspektiver. Det kan være en tømrer til sløjd eller en skuespiller til drama.” Velfærdsdagen Velfærdsdagen Velfærdsdagen Velfærdsdagen Velfærdsdagen Velfærdsdagen ”For få år tilbage agerede jeg som folkeskolelærer i Odense Kommune, hvor jeg bl.a. var klasselærer i en 9. klasse. Hver onsdag havde vi en klassens time liggende i 7. lektion. Der var sjældent noget på programmet/dagsordenen, og det blev lidt ensidigt at bruge tiden på rundbold og kagespisning (og sådan går, set ud fra mit synspunkt, mange gode klassens timer desværre til spilde). Da jeg selv havde børn i børnehavealderen og en ældre moster på plejehjem, fik jeg den idé at kontakte den nærliggende børnehave og det nærmeste plejehjem med henblik på, at komme på besøg. Det blev den vildest og mest lærerige udvikling jeg længe havde kunnet bidrage med. Almen dannelse, ansvar, respekt, kulturel og historisk indsigt er bare nogle af de nøglebegreber og kompetencer som mine 9. klasseselever kunne tage med sig fra denne besøgsordning på ½ år i hver institution, noget jeg som ene lærer langt fra havde kunnet give dem inden for skolens egne mure. Skulle dette have fanget jeres interesse, står Maria Plougmand jeg gerne til rådighed og fortæller min detaljerede historie om ovenstående besøgsordning inkl. didaktiske og pædagogiske overvejelser.” ”P: Jeg tænker at vi er på rette vej. Med gode ideer så skal det nok gå godt. Grønne områder i byen til børnefamilier er en god ide, legepladser, boldbaner osv. ” Benjamin ”P: Mere bevægelse i skolegangen. ”Innovation” arbejde med opfindelser.” Budgetforslag 2014 110 ”P: Aktive undervisningstimer, en anden måde at lære på. Projekter, hvor du kan fordybe dig.” ”P: Der skal være chance for at talentfulde elever skal udfordres. Og så skal der være anderledes uger som giver noget adspredelse.” ”P: Valgfag og projektuger” ”P: Drop heldagsskolen. Mere projektorienteret undervisning. Mere IT.” ”Jeg er i gang med at producere et undervisningsmateriale til skolernes mellemtrin til tema/projektarbejde om 1960erne. Ideen er at inspirere børnenes bedsteforældre og andre som var unge/børn i 1960erne til at fortælle om deres liv den gang. Materialet skal sætte gang i erindringen og inspirere til at fortælle, og hjælpe børnene med at spørge, interviewe og få dem til at fortælle historier. Produktion af materialet er støttet af Ministeriet for børn og Jens Peter Madsen undervisnings tipsmidler og jeg er på udkig efter midler til at publicere og lancere det.” Forudsætninger for læring: ro og kontinuitet ”Det gør vi ved at genindføre "Kæft, trit og retning"! Børnene skal møde til tiden. De skal tie stille i timerne og være velforberedte. De skal opføre sig ordentligt overfor sig selv, hinanden og lærerne. -Og lærerne skal have beføjelser der ligger ud over det de har i dag. Første gang et barn kommer for sent til time eller forstyrrer undervisningen, så får barnet en advarsel. Næste gang kommer der brev hjem til forældrene med besked om at forældrene bedes opdrage barnet til at overholde skolens regler af hensyn til de andre elever. -Og 3 breve til forældrene betyder, at der trækkes 1000 kr. i børnepengene næste kvartal. -Så kan forældrene jo selv være med til at bestemme, om de skal have børnepenge eller ej... Samtidigt vil vi give alle børn i klassen ro til at lære noget og forhindre den masseflugt der i tiden sker til privatskolerne, fordi folkeskolen ikke formår at skabe ro til indlæring. Med den nye folkeskolereform bliver der idrætstimer og aktivitetstimer nok til at Karen Bonde urolige børn kan få løbe krudtet af sig der. -Og mange urolige børn har netop Christiansen brug for 'ro, renlighed og regelmæssighed', så tilbage til de gamle dyder og det kan kun gå for langsomt! ” ”Mindre klasser, flere lærere, mulighed for at fyrre uduelige lærere. Fjern al it fra frikvartererne. Gør børns fritid mindre stressende. Forbedr forholdene for børnene i vuggestue og børnehaven, så de ikke er personlighedsforstyret og kontaktdepriverede og stressede allerede fra skolestart.” Karina E. Bjørn ”Hvordan skal børn lære/lære mere når:- der er uro i klasseværelset- vikardækning ikke fungerer/timer bliver aflyst- elever kommer dumpende når det passer dem, det giver afbrydelser i undervisningen Lad os få strammet op på den slatne holdning der er Din idé til folkeskolen - der skal være konsekvens fra skolens side og ansvar fra forældrenes!!! ” Budgetforslag 2014 111 ”Mere ro i klasserne. Der spildes for meget tid i dag pga. uro, mangel på ressourcer mv.” ”Forældrene har også et ansvar. Opdragelse er vigtig.” Velfærdsdagen Velfærdsdagen ”P: Klubber. Ikke for mange i klasserne.” ”P: Skole/undervisning: Der skal være blandet undervisning (noget lytte/aktivt/projektorienteret). Der skal være trygge rammer, hvor man føler sig velkommen. Det skal være bruglige og aktive valgfag, men ikke faglige, da det kan være vigtigt fremover. Der skal ikke være for mange i klasserne da lærerne har svært ved at styre 20 elever. Lokalerne kan ikke bære 35 elever. Indeklimaet skal også være i top, ellers skal der laves nye lokaler og det koster også.” ”P: God tid til børnene – veluddannede pædagoger og veluddannede lærere.” Samarbejde på tværs af faggrupper ”En tidlig indsats er godt for børn, der har det svært i skolen, og betyder samtidig, at der spares penge i det lange løb” Velfærdsdagen ”Det er en god idé at lade eleverne hjælpe hinanden. Også frivillige, studerende, seniorer, arbejdsløse og andre kunne hjælpe til i skolen. ” Velfærdsdagen ”Lærere skal uddannes bedre fra begyndelsen, så de er klædt på til at tage sig af børn med særlige behov. Det kræver stærke relationskompetencer og faglig viden om forskellige børns behov.” ”Lærere skal have gode muligheder for at hente faglig støtte fx. fra Center for inklusion o. l.” Velfærdsdagen Velfærdsdagen ”Tværfaglighed giver god læring og gode løsninger. Vi er hinandens forudsætninger som lærere, pædagoger, socialrådgivere etc.” Velfærdsdagen ”Hvis lærere og pædagoger bliver bedre til at dele erfaringer i hverdagen er det nærmest 'gratis efteruddannelse', fordi der er så gode muligheder for læring i det.” Velfærdsdagen ”Der skal også være plads til handicappede i den almindelige klasse.” Velfærdsdagen ”Input i forbindelse med dialog om seniorer i skolen – og hvor mere? Borgermøde i Seniorhuset. P: Forum, hvor man byder ind med sine evner; Alle har ressourcer. P: Tovholder for de respektive forvaltninger.(Lige som Grethe Kragh) Budgetforslag 2014 112 P: Få det bedste ud af de 90 %. Seniorer i: Børnehaver, døgninstitutioner, institutioner for fysisk/psykiske handicappede. Under forudsætning af god grundnormering. Institutionerne definerer behovet/ønsker for at ”sikre” seniorens virke/rolle. P: Nytteerklæring m.h.t. kontakt med offentligheden f.eks.: tilstede ved store arrangementer. Ikke så fastlåste offentlige kasser. P: bedsteforældre funktionen: m.h.t. sprog, fællessang. Indvandrer-skoler? P: Er alle skoler indstillet på at modtage seniorer? Hvor mange udbedte sig at få redegjort for særlige ønsker? P: Frivillige hjælper ved lejerskoler eller hytteture, eller udflugter som både skoler og børnehaver arrangerer. P: tovholderne i de respektive forvaltninger. P: Odense Kommune skal have en liste (inden for forskellige grupper) med frivillige hjælpere, som man kan henvende sig til når der er behov for ekstra hjælp. Der skal være retningslinjer og klare regler fra Odense Kommune. P: Vil gerne tilbyde at være med til at udarbejder/deltage i projekter der f.eks. kan kombinere ældre-handicap-området (mennesker udsat for tab proces med det formål at frigive ressourcer) med senior-området (hvor ressourcerne kan bruges). P: Kig på grænserne mellem offentlige kasser. P: Vi har 90 % at give af: Inddragelse af seniorer i børnehave, psykiske/fysisk handicappede, døgninstitutioner, ungdomsklubber og indvandreskoler. P: Vigtigt med introduktionskursus til seniorer, så man ved hvad man må og ikke må. Seniorerne skal ”klædes ordentligt på” til jobbet. P: Husk at få afklaret forsikringsforholdene! Ansvarsforhold! Koordinator til ”matching” af institutien + senior. Introkurser inden for institutionsområderne. ”Løbende” kurser for at opkvalificer seniorerne som seniorer (ikke fagligt). Database/bank hvor institutioner kan melde ønske ud for at få fat i ”løse” seniorer, som skal have været på introkursus. P: Måske bruge nogle frivillige til at hente børn fra børnehaven – til forældrene har fri evt. tage dem med hjem? Måske bruge frivillige seniorer i børnehaverne som medhjælpere.” ”Vi skal skabe kreative rammer, som giver børnene lyst til at lære via leg. Det kunne man tænke som et samarbejde mellem forskellige videns institutioner.- Nogen ved noget om pædagogik og læring- Nogen ved noget om sundhed, motorik og bevægelse- Nogen ved noget om at opføre de kreative rammer - fx. erhvervsskolerne. Eksempel: Man kunne forestille sig et samarbejde mellem studerende (fx. idrætsstuderende, ergoterapeutstuderende og tømrerlærlinge), som laver et afgangsprojekt i en børnehave. Det kan være nytænkning af en legeplads, så børnene pr. intuition giver sig i kast med at udfordre sig selv. Der vil selvfølgelig være overvejelser omkring sikkerhed mv. som skal være Else overholdt”. Unge, læring og fritid ”P: Sparer penge på busser. Have mere aktivitet i byen, f.eks. legepladser eller fitness i parken så der bliver mere sammenhold. Samle skoler så der er en skole for børn i 7.-9.klasse.” ”P: Flere legepladser i byen så man får flere børnefamilier ind til byen. Nogle unge vil sikkert også bruge det, som samlingssted, så der vil komme mere liv til byen. Mere projekt arbejder i skolen. Det får tingene til at sidde godt fast, man lærer meget og det er sjovt.” Budgetforslag 2014 113 ”P: Ungemiljøer: Flere samlingssteder (Boldbaner osv.). Skolegang er vigtigt – så brug dog uddannede som vikarer. Thomas. B. Triges lukkes = Bylivet dør, så nej!” ”P: Vi skal bevare ungdomsklubberne og fritidsklubber.” ”P: Ordentlige institutioner – tæt på. Fødevarebutikker. Godt og trygt miljø (Legepladser)” ”P: Ungdomsskolen (Klubben), klubberne – idrætsklubber, Kontanthjælp.” ”P: Ting ældre kan gøre: Kulturmaskinen, SFO’er (Ekstra bedsteforældre), Historiefortællere, Vedligeholdelse” ”P: Man skal passe på at hæve prisen på ting, de unge vil bare droppe det og det vil kommunen ikke få noget ud af. Der skal være ungdomsklubber og sportsforeninger da det giver noget godt socialt. Det gør også at færre laver ballade og det gør at man ikke skal bruge penge og ressourcer på det.” ”P: Lave flere motionslegepladser. Flere timer hvor man skal bevæge sig.” ”P: Flere ”mødesteder” som unge kan mødes og være fælles om, f.eks. basket baner, multibaner osv.” ”P: vi skal bevare vores ungdomsklubber, for ellers dør vores ”ungdomsliv”.” 4. Støtte til en meningsfuld tilværelse Boformer og fællesskaber ”Jeg har et stort ønske som handicappet, jeg kunne godt tænke mig at komme ud og bo sammen ed mine venner jeg har, det er godt nok et bosted (bofællesskab), for både fysisk eller psykisk handicappede. Jeg kunne ikke drømme om at have mine egne hjælpere da jeg ved at det er alt for dyrt at have en hjælperordning (BPA), på et bosted deles man om hjælpen - ja ok jeg er måske velfungerende i min hjerne, men det er min krop så sandelig ikke. Spar på BPA ordninger hvis man kan leve sammen med andre er løsning for mig at bo samme med andre og meget gerne med Psykisk handicappet. Jeg har det sådan at jeg har det super godt når jeg er samme med de personer der er mere handicappet end mig selv, jeg kan tale - vi kan grine og ha det sjovt sammen. Jeg væmmes når jeg høre at fysisk handicappede ikke kan li at være sammen med udviklingshæmmede blot fordi de er anderledes. Er vi krævende når vi er fysisk hæmmet i vores dagligdag og ikke vil være sammen med psykisk handicappede - ja, jeg føler mig anderledes men ikke forkert, bare fordi jeg vil være sammen med udviklingshæmmede vi kan alle gi hinanden noget at leve for og af ved Henrik Larsen Budgetforslag 2014 114 at være sammen” ”Som læge på OUH oplever jeg mange indlæggelser, som skyldes utryghed ved at bo i egen bolig. Mange ældre og andre skøbelig var bedre tjent med bofælleskaber, målrettet deres målgruppe med et værelse med bad samt fællesområder til at indtage alle måltider. F.eks. bofælleskab for ældre, psykisk skrøbelige etc.” Hanne Madsen ”Det virker lidt luksus hvis handicappede bare fordi de er handicappede kan vælge sig en drømmebolig. Set i lyset af besparelser på almindelig livsvigtig kontakt til børn f.eks i vuggestue. Men kan sagtens have en meningsfuld tilværelse på en institution, hvis man får lov at være aktiv og selvstændig. Det er meget dyrt hvis en handicappet skal have bedre livsvilkår i form af drømmebolig, stor bil, tre døgnhjælpere, og for mange leve mere luksuøs med rejser og Din idé selvbestemmelse end almindelige mennesker. ” ”Gør op med ensomhed og kassetænkningen hos handicappede med en BPA-ordning. Hvis man bygger lejligheder, som bofællesskaber for eksempelvis fire unge med muskelsvind, vil de kunne have glæde af hinanden og samtidig kunne de måske dele nat-hjælpere. Det er for mig oplevet som et stort problem, at folk med muskelsvind ikke har råd til at tage på ferie, fordi de skal betale for at have flere hjælpere med, og de er kun ”normeret” til én. Hvis man delte nathjælpere – hvor man alligevel sover – så kunne man måske ”spare op” på hjælpertimer, og bruge disse på ferien. Samtidig kunne kommunen spare penge, fordi nattimerne er de dyre timer. Hvis fire borgere med BPA-ordninger delte to hjælpere om natten, ville de hver især kunne spare 3-4 timer op i døgnet. Samtidig ville bofællesskabet/lejlighederne kunne indrettes med den nyeste teknologi og hjælpemidler og ramper/automatiske døre, så man kan få følelsen af at blive mere selvhjulpen. Hertil kommer den sociale gevinst ved at have andre BPA-borgere og hjælpere tæt på. Man kunne skiftes til at lave mad, eller lave mad sammen og dermed komme af med noget af den ensomhed, der er så tabubelagt indenfor faget. Jeg har hørt om flere med muskelsvind, der slet ikke kommer udenfor en dør i vintermånederne, fordi det tager timevis at blive varmet op igen. Med et bofællesskab / lejligheder med fællesrum, ville man have tre andre at være sociale med, uden at En tidligere handicaphjælper skulle udenfor en dør med alt det ubehag, der følger. Win-win for kommunen og BPA-borgeren!” ”Hvorfor findes der ikke botilbud til rene fysisk handicappede i Odense Kommune - jeg ville sådan ønske at der blev opført sådanne bosteder til os der kun har fysiske skavanker. Jeg er selv i den gruppe og jeg "MÅ ikke" bo sammen med psykisk handicappede selvom jeg ikke har noget i mod det. Jeg ville hellere end gerne bo sammen med psykisk handicappede, det gør mig ikke noget. Men når det nu ikke kan være anderledes så få opført noget til os med fysiske handicaps. For der findes ikke noget i Odense Kommune. Kommuner som Odense sammenligner sig med har tilbud til fysisk handicappede” Budgetforslag 2014 Henrik Larsen 115 Differentierede tilbud, kontaktpersoner og frivillige ”Lettere adgang til sagsbehandlere: - Hjemmeside - f.eks. ligesom pensionselskaber "din side", hvor du kan finde egne informationer. - Personlig telefonkontakt (ikke automatisk stemmestyring) - Ved telefon: Tast personnummer #, så man ledes videre til relevantperson. - Akut-telefon. Flemming Larsen - En koordinerende sagsbehandler.” ”Psykiatri brugere/ støttecentre v. Poul Skaaning 1.a. Udfordringen er at der er taget en politisk beslutning om at de psykiatriske brugere mister deres faste kontaktperson. Det er svært at se både den faglige og økonomiske begrundelse for denne beslutning. Der er borgere, der ikke kan være opsøgende og skabe de kontakter, der er brug for for at skabe tryghed. Idé: Giv faste kontaktpersoner til dem som ikke kan være opsøgende – dem som har mest behov. Frivillige kan også være kontaktpersoner. Frivillige initiativer som fx ’Stoppestedet’ og ’Paraplyen’ kan også give de faste rammer og trygheden og det får de frivillige tættere på brugernes hverdag. Se på Ældrerådets samarbejde med kommunen om angst og depression for ældre medborgere. Det er en indsats med succes. Det er vigtigt med god tid – det giver ro på og stresser af. Det er de frivillige gode til og vil gerne varetage ’tiden til en kop kaffe.’ 1.b. Det er vigtigt at det er de professionelle, der yder telefonisk rådgivning om natten, da det er her behovet for samtale og hjælp oftest opstår for de psykisk syge. Ide: Kan de frivillige overtage telefonrådgivningen om dagen, så der er råd til professionel rådgivning om natten? 1.c. Ofte er de psykisk syge borgere bange for at åbne døren eller usikre på at lukke folk ind i deres hjem. Idé: Tag kontakt til disse brugere via deres computer, som vi kender det fra hjemmeplejens medicinrådgivning. Idé: husdyr på bostederne giver livsglæde 1.d. Der er en gruppe mellem de unge og de ældre, som tit kommer i klemme i botilbuddene. Det er vigtigt at være obs på at ikke alle kan lære at klare sig selv. Idé: Det er godt med aktiviteter for psykiatriske borgere, fx aktivitetshuse hvor Velfærdsdagen brugerne selv skal drive huset, som ’Skibhus kabyssen’.” ”Min idé er ikke så meget en idé, som det er et ønske om en mere målrettet indsats i psykiatrien. Mine oplevelser med det psykiatriske system i Odense har været, at det kun er gearet til personer med de "svære" psykiske lidelser, og hvis man falder uden for den kategori, så er det helt op til en selv, at skabe sig en tålelig tilværelse. 7 % af Danmarks befolkning lider i et eller andet omfang af socialangst. Det vil med andre ord sige, at det er en lidelse som i øjeblikket handicapper knap 400.000 mennesker alene i Danmark. Socialangst kan være utroligt hæmmende for din personlige udvikling som menneske og sætte dit liv fuldstændigt i stå. Hvis du, som jeg, tilmed har personlighedsforstyrrelser og PTSD, så risikerer du en tilværelse, hvor du er så hæmmet af dine psykiske handicap, at du aldrig kommer uden for din lejlighed og har meget lidt kontakt til omverdenen. Budgetforslag 2014 116 Det er den virkelighed som jeg i øjeblikket befinder mig i. Jeg er i dag førtidspensionist og er overladt til mig selv. Jeg har meget lidt indhold i min hverdag, der består udelukkende af computerspil, mad, søvn og intet andet. Jeg kommer ikke til læge, tandlæge eller andre basale ting udenfor hjemmet. Jeg finder trøst i usund mad, som har fået min helbredtilstand helt i bund. Jeg har prøvet at mobilisere kræfter til at bede om hjælp, da jeg længe har været ulykkelig og i perioder stærkt overvejer et selvmord, men føler ikke at der i Odense er noget tilbud målrettet mennesker med mine handicap. Jeg har deltaget i flere tilbud, men tilbud som jeg føler, har været helt ved siden af det, som jeg har brug for. Jeg har været tilknyttet en utroligt sød psykiater, som jeg var rigtig glad for, men hvor jeg desværre også oplevede, at der var meget lidt tid (15-20 minutter per konsultation) til at gå i dybden med noget som helst, andet end "hvordan går det, og har du brug for en ny recept?". Jeg fik gennem min mors hårde arbejde tilbudt et forløb hos værkstedet Udsigten. Her oplevede jeg nogle søde og engagerede ansatte som ville mig det bedste. Tilbuddet var dog målrettet mennesker med andre psykiske lidelser, såsom skizofreni, paranoia og manisk depression. Jeg følte ikke, jeg havde noget som helst tilfælles med de andre brugere på værkstedet og følte i stor udstrækning, at selvom de havde svære psykiske lidelser, så havde de et væsentligt højere funktionsniveau end jeg har. Det pustede yderligere til ilden og gjorde, at jeg følte mig helt igennem mislykket som menneske og, at jeg var helt alene med mine problemer. Min insolationstrang voksede og jeg begyndte at tro, at ingen selv i det etablerede behandlingssystem forstod hvordan jeg faktisk havde det. Det sidste tilbud var på værestedet Krathuset. Her oplevede jeg igen søde ansatte, men igen oplevede jeg også, at jeg faldt lidt udenfor og ikke havde meget tilfælles med de øvrige brugere. Jeg fik sværere og sværere ved at finde overskud til, at tage afsted og følte ikke rigtig det var til nogen nytte, da der var tale om at sidde og "hyggesnakke" i 30 minutter og så tage hjem igen. Jeg gik ind til tilbuddet med en forventning om, at der skulle arbejdes med mit handicap, så jeg kunne komme videre, men ligesom med udsigten, blev der bare pustet yderligere til ilden. Tag dig dog sammen... Det er denne sætning man ofte får kastet i ansigtet, når man fortæller, at man er psykisk sårbar førtidspensionist med utallige mislykkede jobs, aktiveringer og behandlingstilbud bag sig. Jeg ved udemærket, at jeg selv har et stort ansvar for, at jeg kan udvikle mig videre og måske en dag være i stand til at arbejde igen, få en omgangskreds der rækker udover min mor og moster og ligefrem få en tilværelse som er bare nogenlunde normal, men når man har så lavt funktionsniveau, så meget angst og så lidt overskud i hverdagen, er det utroligt svært at mobilsere de kræfter der skal til. Hver dag er en kamp for at finde mening med livet. Jeg ville ønske, at jeg turde gribe tingene mere pro-aktivt an, men angsten dræber alle forsøg herpå. Jeg ville ønske at der var et tilbud, hvor man samlede mennesker med samme lidelser, så man kunne udveksle idéer, erfaringer og støtte hinanden i, at komme videre i livet. Det blev lidt langt, men jeg synes det var vigtigt at få mest muligt med. Jeg håber inderligt, at især lidelsen social angst, vil blive taget mere alvorligt i fremtiden. Hvis ikke for at hjælpe disse mennesker, så for at trække på de ressourcer de trods alt har, som kan komme op til overfladen, med den rigtige støtte og de rigtige tilbud. Psykiatrien i Danmark som helhed og Odense i særdeleshed trænger til et gevaldigt løft. Der er jo ikke kun tale om at hjælpe mennesker der er ulykkelige, der er mindst lige så stort økonomisk incitament til at forbedre og målrette indsatsen. Der er rigtig mange mennesker der er hæmmede af angst og som udgør en stor potentiel arbejdsstyrke.” Budgetforslag 2014 117 Rune Schaumann ”Pårørende & Frivillige inddrages omkring psykisk syge. - Ønsket er at være sammen med den psykisk syge på en aktiv måde. - Finde lysten og motivationen hos den psyisk syge til at være aktiv og understøtte det. - Være opmærksom på at søge og at give alternativer til automatiske ordninger (f.eks. hjælp til at lave mad selv i stedet for at modtage mad). - Styrke den psykisk syges kompetencer til at kunne leve mere selvstændigt (f.eks. bo selv) og identificere hvilke hverdagskompetencer, der er brug for (f.eks. for at kunne bo selv: Handle, vaske tøj, gøre rent, gå i banken etc). - Netværk mellem pårørende/frivillige og kommune styrkes - PIO (Psykisk syge i Odense) eksisterer allerede. - Ha' en frivillig gruppe på OK's hjemmeside. - En "byttebørs" - man hjælper ind med forskellige kompetencer, bytter eventuelt. - Oplysning/viden omkring det at være psykisk syg: Bl.a. med fokus på Menneske først, dernæst syg. Dvs. der er ikke kun behov for fagpersoner omkring en psykisk syg. Pårørende og frivillige har masser at tilbyde som mennesker. - Brug de psykiske syges kompetencer (f.eks. kan yngre evt. hjælpe ældre på et plejehjem).” Inger Kühn ”Jeg kan se en idé i, at få oprettet en frivillig mentorordning, så børn/unge/indvandrere/ældre/handicappede med forskelligartede udfordringer kan få en hjælpende hånd, en støtte på relevante områder alt efter behov og ønsker. ” Dan Toldam Frivillighed og civilsamfund ”Fællesskaber: Giver livskvalitet i hverdagen. Sociale netværk hjælper usikre, ensomme børn og unge, så de ikke kommer ud i noget rod med livet. Vi skal forsøge at bringe folk mere sammen. Studerende, der slå græsset, og ældre laver mad. Frivillighedskoordinatorer kan hjælpe. Kommunen som modtagekasse for gode bidrag til dem, som ikke er i forening. Skabe rammer for frivillighed: bygninger og lille pose penge. Almindelige borgere har også brug for at være del af et fællesskab. Der er en udfordring med at skabe sammenhæng mellem og matche tilbud og dem, der skal bruge dem. synligøre hvilke tilbud der er – også eget ansvar at opsøge. Fremtidsprojekt: opdrages til at være sociale – bedre sociale kompetencer. I praktik som frivillig under sin uddannelse. Frivillighed er at gevinsten går begge veje. Der er ikke nok synlighed om de frivillige tilbud.” Velfærdsdagen ”FRIVILLIGHED: Der var en dejlig livlig diskussion i et stopfyldt lokale, med flere problemstillinger. Her en opsamling: - Der blev givet udtryk for det kunne være gavnligt med EN samlet indgang til frivillighed for hele Odense Kommune - Hvordan støtter vi både eksisterende organisationer og initiativrige enkeltpersoner (såkaldte "frie fugle")? - Hvordan udnytter vi vores grønne områder og grønne udviklingsområder i forbindelse med frivillighed? Velfærdsdagen - Der skal være større fokus på rekruttering af frivillige” Budgetforslag 2014 118 ”Hvordan får vi kommunens ressourcer fysisk ud i lokalområdet og hos de frivillige?” • Udfordringen er, at den kommunale del af frivillighedsarbejdet bliver reelt understøttende og ikke en ny organisation, der vikler de frivillige og foreningerne ind i en masse bureaukrati • Hvordan få vi de kommunale ressourcer, der bruges på at opdyrke frivillighed helt ud at gå og ikke blive inde på kontoret, uanset om det er et kontor i Dalum, i ÆHF, eller på rådhuset? • Prøv at snakke konkret med foreningerne og bruge deres erfaringer om det konkrete samarbejde med kommunen – hvad virker, hvad er overflødigt • Det er en udfordring, at foreningerne og de frivillige i et lokalområde ikke nødvendigvis kender hinanden – her kunne kommunen facilitere et kendskab • Odense Kommune burde sige, vi vil gerne lære jer at kende og vide hvad I kan – og ikke sige ’vi har brug for jer til det og det’ • Er frivillighed mest en skjult spareøvelse – og ikke et bud på en ny velfærd? Hvordan undgår vi en glidebane, så foreninger fx Paraplyen ikke fanges ind i at skulle behandle borgerne eller træde i stedet for behandling men får mulighed for at fokusere på omsorg og netværk? • Ressourcer – er andet en medarbejdere – det er også lokaler, viden, koordinering, facilitering mm • Vi har brug for at udvikle redskaber til at håndtere samspillet ml frivillige og kommunen, fx modeller for partnerskaber • Det er et problem, at kontaktpersoner fra kommunen skiftes ud så hurtigt • Udsatte og handicappede kan også bidrage en masse ved at være frivillige – det giver mening i tilværelsen, - et eksempel med en fysisk handicappet, der laver mad på et plejecenter og har selv betalt hygiejne bevis • Undervisning af frivillige – et alternativt til direkte kommunal facilitering • Frivillighed er bredere end socialt arbejde og de udsatte – idræt, lokalsamfundet, kulturen • Hvad med at flytte Velfærdseksperimentariet fysisk helt ud i foreningerne – udstationere medarbejderne – i stedet for at samle dem i et kontor • Obs på ikke at bureaukratisere det frivillige – det er drevet af motivation og kan dræbes af stramme mål, evalueringer, skemaer, møder mm. Det skal tage udgangspunkt i hvad folk har at byde ind med og ikke hvad kommunen udbyder • Hvordan vil Odense Kommune være understøttende og hjælpende – ex et frivilligcenter? Velfærdsdagen • Ældreområdet er oversvømmet af frivillighed – hvordan bevarer vi de rigtige skillelinjer ift myndighed og behandling” ”Hvordan kan vi øge ældres vilkår for at blive set og hørt i forbindelse med beslutninger i kommunen? Inddragelse, demokrati og medskabelse De ældre ønsker i højere grad at blive inddraget i kommunens beslutninger. Dette drejer sig primært om de andre forvaltninger og ikke ÆHF. Vi skal have de ældre ud af hjemmet og tilbage til centrum, så de igen føler sig som en del af byen. Der er behov for øget tilskyndelse. De 3 vigtigste ting, vi har diskuteret: 1. Vi skal erkende at de ældre udgør en ressource for ALLE forvaltninger (ikke kun ÆHF). 2. Vi skal udnytte de yngre borgere til at skabe ældre-netværk i samarbejde med ældre selv. 3. Vi skal være mindre bedrevidende når vi lytter til hinanden (fx ved høringer) og sikre den gode tone.” Velfærdsdagen ”Om idéen: Kort fortalt går idéen ud på at ældre frivillige i højere grad får mulighed for at hjælpe til, hvor de kan. Det vil skabe nye fællesskaber, hvor ældre glædes ved at bruge sig selv og egne ressourcer, der Budgetforslag 2014 119 hvor andre har glæde af dem. Mange ældre ville elske at give en hjælpende hånd til (og gør det allerede) i skoleklassen, i børnehuset, vuggestuen e.l. Det kunne udvides til en henteordning, hvis man som forældre ikke har tid til at hente sit barn i institution, eller det kunne være en ”’hjemme-hos-ordning” i tilfælde af sygdom. Der skal skabes en platform hvor man som ældre frivillig kan henvende sig, hvis man vil hjælpe, eller hvis man er den part, der har brug for de frivillige ældres hjælp. Der eksisterer lidt af disse tiltag i forvejen. Et eksempel er, hvor en ældreinstitution tager på besøg i et børnehus og på forskellige måder indgår i samvær med børnene. Det giver de ældre en stor glæde, og børnene indgår i nye og lærerige relationer. Om rollen: Mest af alt handler det om at give de frivillige ældre muligheden for at være en hjælpende hånd til fagpersonalet. Det er ikke meningen, at de ældre skal overtage den faglige rolle fra medarbejdere i kommunen. Det handler om at spæde en ekstra hånd til – om det så gælder hjælp til matematik i klasselokalet eller at læse højt og fortælle historier i børnehuset. Det er derfor vigtigt, at der finder en forventningsafstemning sted i mellem det frivillige led og den part, der gør brug af ordningen. Ligeledes er der et behov for, at nogen varetager en form for koordinerende rolle mhp. at sætte en ramme for arbejdet og ansvaret heri. Kommunen skal være med til at gøre det nemt, så de der ønsker at deltage i ordningen får muligheden for det. Der ligger en udfordring men også et potentiale i at inddrage andre frivillige organisationer i samarbejdet på en måde, så de enkelte parter har ejerskab og ansvarliggøres. Hvor henter vi de frivillige?:Der kunne med fordel oprettes en database i kommunalt regi. Her bør man kunne melde sig ind som frivillig, så man kan blive kontaktet, af de der kan bruge en hjælpende hånd. Rollen som frivillig kunne måske tænkes sammen med reglerne omkring seniorjob. Annoncer i ugeavisen e.l. Lad de frivillige fungere som ambassadører for emnet ved at besøge diverse foreninger/steder for seniorer i lokalområdet mhp. at fortælle den gode historie. Indføre bedsteforældredage i institutionerne (med fokus på frivillighed)Nuværende eksempler: Det eksisterende samarbejde mellem Frivillighedens hus og Seniorhuset er et godt eksempel på en styrket relation, der kan skabe værdi for alle involverede parter Andre kan læses på http://www.odense.dk/senioreriskolenVigtige parametre: Formidling er nødvendigt og meget vigtigt for udbredelsen Der skal være en synlig og tilgængelig platGrete Kragh form Der skal skabes nye relationer mellem kommuner, frivillige og andre relevante organisationer Koblinger som den mellem Frivillighedens Hus og Seniorhuset skal understøttes og styrkes” ”Skab større livskvalitet blandt de ældre på plejehjem ved at udnytte rammerne på nye måder. Lad ligesindede bo sammen. Inddel de ældre i interessegrupper efter hvor fysisk og psykisk friske, de er, alder, interesser etc. Lad de friske borgere, der kan klare mange ting selv, bo i periferien af plejehjemmet. Dem, som har brug for meget hjælp, kan bo sammen på plejehjemmet. Friske aktive ældre skal have mulighed for at have deres egen bolig i tilknytning til plejehjemmet. På den måde kan man som borger selv vælge til og fra ift. plejehjemmets tilbud og bevare sit eget private hjem. Man skal have tilbudt individuel hjælp, så man får hjælp til det, man har brug for. Det er vigtigt, at borgerne Din idé bliver spurgt om, hvad de ønsker og har brug for. ” ”Frivillige støttecentre v. Jens Arne Petersen Idé: Der er gode eksempler på at 100 % frivilligt drevne støttecentre fungerer rigtig godt. Det er kommunen, der ejer bygningerne, men medlemmerne betaler også kontingent. Ideen burde kopieres så der findes flere af disse tilbud. I et sådan støttecentre, kan der også afholdes åbne arrangementer for alle kommunens borgere (fx Sct. Hans fest) og der kan tænkes andre aktiviteter ind, som bedsteforældre ordning for udsatte børn, børnefødselsdage for udsatte børn osv. Huset kan også lejes ud til andre foreninger. På denne måde kan et støttecenter bruges til flere målgrupper, men det kræver frivillige ildsjæle. Det er vigtigt at kommunen lytter til de frivilliges idéer og støtter op fx med mindre beløb til initiativer. Kommunen må ikke stille krav, men kan godt invitere de frivillige ind i indsatser. Budgetforslag 2014 120 Ide: Brugerne af støttecentret kan måske også selv gøre en forskel for andre målgrupper. Kan fx ældre brugere være noget for socialt udsatte børn? Vi skal også udvikle idéer mellem generationer. Idé: Det lokale engagement kan gøre en kæmpe forskel for udsatte borgere. Fx Sct. Jørgens kvarteret, som startede med tilbud fra kommunen om et kvarterløft, men som har bragt så mange andre gode ting med sig, som fx et større fællesskab. Kommunen skal være opstarter og facilitator på disse forløb, men det er besparende i længden fordi det er forebyggende. Det er vigtigt med synlighed omkring tilbud og lokale netværk i lokalaviser, kommunens hjemmeside og foldere. Idé: Kommunen burde oprette en ’Idébørs’ for frivillige, hvor de frivillige kan hjælpe hinanden med initiativer og idéer. En borger kom med følgende opmærksomhedspunkt: Øget fokus på teknologi kalder på større inddragelse af frivillige til at varetage den personlige kontakt. Forældre kan ikke altid bruges her – unge og voksne mennesker Velfærdsdagen har brug for at tale med andre end deres forældre.” 5. Mere liv og engagement i byens rum ”Jeg synes at man kunne i hvert fald give mennesker muligheden til at overtage dele af parkerne hvis de vil gøre dem mere personlige og interessant, men der vil nok altid skulle være græs som man kan bare sidde og slappe af på.” Din idé ”Borgeropslag: Engagér dig i dit lokale grønne nærmiljø. Forstæderne hjælper sig selv. Fælles om at holde tingene i orden, fx haveaffald og affald i al almindelighed. Opsat på velfærdsdagen af Susanne Højgaard, borger. Idéer: ”Det starter ved os selv” – kampagne. Hjælp til selvhjælp. Det er sjovere at bo steder, hvor der er pænt. Genetablere nabo-hjælp. Hvordan får vi borgere til at tage et ansvar? Ansvaret tilbage til borgerne. Engagement i hinanden. Fællesskabet er ikke det samme mere. Ideer kan blomstre i nærmiljøet. Lokale ”uniformer”/veste med budskaber som fx ”Jeg tager ansvar” - kan være med til at sætte opmærksomhed på problemet og samtidig fjerne evt. flovhed over at samle affald op. Se fx Danmarks Naturfredningsforening og deres måder at arbejde på. Etablér et korps af frivillige ambassadører, som gerne vil og som kan kick-starte en adfærdsændring blandt byens borgere, i nærmiljøet osv. Brug NUDGET i byrummet. Få ændret folks adfærd via forskellige former for budget. Det virker i andre byer. Spørg os ”Hvad vil du gerne bidrage med?” – vi mangler et sted, hvor vi naturligt bliver spurgt i det nærmiljø eller i de omgivelser, som vi befinder os i. Kommunal kampagne i fællesskab med bl.a. boligforeninger, grundejerforeninger, afd. bestyrelser – en fælles forpligtelse og et fælles rum for at skabe engagement om, at vi kan hjælpe hinanden og skabe en fælles kultur. Kampagnen kan tænkes sammen med andre kampagner, så der kommer et stort startskud, som kan brede sig og udvikle sig lokalt. Fra hus til renovation – der kan sommetider være for langt/for besværligt at komme til renovation, så folk smider affaldet de forkerte steder. Brug steder som supermarkeder og købmænd i højere grad. Budgetforslag 2014 121 ”Kom af med dit affald”. Problem med synlighed og plads – der mangler både en større synlighed af, hvor man kan komme af med sit affald i fx byrummet - og såmænd også plads i de eksisterende muligheder. Tænk nyt som fx poseautomater, indSusanne Højgaard kast af affaldssystemer. Glem ikke æstetikken.” ”P: Mere open-air events. Bedre kollegie-”søge” system.” ”P: Odense har god potentiale, en rigtig god by for bl.a. studerende. I kunne bl.a. gør så ”kollegie bolig selvskabet” ikke står for alle ungdomsboliger, flere arrangementer om sommeren, eller måske give en folder med billetter (gratis) f.eks. til en fodbold kamp mellem Odense og en anden by, eller billetter til f.eks. ZOO eller museum – ”Som en præsentation af byen”. ”P: Letbanen skal erstatte nogle busser. Stemme digitalt til kommunevalg.” ”P: Genopføring af Odinstårnet i O’ense. Flere penge til OB. Flere penge til sportsklubberne” ”Hvordan får vi alle i lokalområdet til at tage ansvar for hinanden og området?” • I Bolbro er der gode erfaringer med hvordan alle ressourcer inddrages, vi bruger en særlig model ABCD – der er behov for flere metoder og værktøjer til involvering • Et særligt tema: udsatte børn i lokalområdet – hvordan hjælper vi alle med at tage hånd om dem i dagligdagen? • Hvordan får vi aktiveret de ressourcestærke? • I Skibhus har vi Skt. Hans foreningen, der startede som en forældreforening på skolen men i dag mere er en lokalforening for alle. Der er gymnastik, revy, teater, madklubber, vinsmagninger osv. som er med til at give netværk mellem folk • I Skibhuscenteret er der tilbud til efterlønnere og pensionister, golf, petangue, skak mm • Der er mange steder, hvor forældreforeninger omkring skoler har været katalysatorer for lokale netværk og foreningsliv • Men hvordan skaber vi fællesskaber, der rækker ud over foreninger og de etablerede deltagere? • Vi ved, at udsatte børn, der ender med at bryde med den negative sociale arv, som regel har været i en tæt relation til en betydningsfuld voksen, som ikke er der professionelt – en nabo, en bedsteforældre, en frivillig osv. • I Odense V er der ikke så mange ressourcestærke – der er det nødvendigt at uddanne nogle ildsjæle • Kan vi tænke i at få kommunens ressourcer – frivillighedskonsulenter mm – helt ud i lokalområdet og foreninger, i stedet for inde på et kontor hvad enten det er i Dalum eller på Rådhuset? • Hvordan kan kommunen blive bedre til at lave invitationer? • Det handler også meget om at tage et ansvar på sig som menneske – det handler om kultur og etik – og ikke kun om ressourcer og organisering • Hvordan får vi skabt en ansvarskultur, der når det enkelte menneske? Det er ikke nok med foreningerne, de dækker typisk nogle bestemte grupper. • Når der er fokus på de udsatte skal vi huske præmissen om, at det skal koste færre penge alt i alt – vi skal gå fra ydelser til tovholdere og netværk. Fx forebyggende omkring skilsmissefamilier – hvem hjælper med at lappe cyklen? • Mange aktiviteter er gratis – fx en cykeludflugt til Enebærodde – er gratis og rammer bredt, både stærke og ’svage’. Fælles aktiviteter giver grobund for relationer. Men de kræver nogen der tager initiativ og organiserer • Kan vi styrke vore viden om hvor udfordringer og styrker ligger i de enkelte lokalområder? Fx vha. Tryg By statistik? Der er brug for viden og øjenåbnere. • De udsatte kan også selv hjælpe og få en værdifuld rolle. Budgetforslag 2014 122 • Men sociale problemer og livsbegivenheder kan ramme alle – de ressourcestærke har også brug for et netværk, der er ingen grund til at splitte fokus op.” Velfærdsdagen ”KOLLEGIEBOLIGER I ODENSE. En god snak, med repræsentanter fra både kommunen, de store almene boligselskaber samt interesserede borgere. Punkter til Din Ide: - Dem der bygger (for kontrakt til) almene boliger i Odense bør være en del af det almene fællesskab - Der bør tænkes studieboliger ind i bebyggelsen af Thomas B. Thrigesgade - evt. igennem investorer Velfærdsdagen - Kan man udnytte for små ældreboliger til studieboliger for derigennem ligeledes at sikre områder med blandede beboersammensætning?” ”P: Lad borgerne plante den nye skov.” ”Jeg har en Idé til Odense Kommune (OK) om at komme i dialog med Aalborg Portland (ÅP) på Odense Havn. Deres "Berlinmur" der vender ud mod Åløkkeskoven har i alle de år jeg boet i byen stået som en mørk skyggende kæmpe der fjerner lys fra vejen der løber lands skoven og havnen og som fuldstændig fjerner udsigten til havnen. Jeg mener OK skal tage kontakt til ÅP Thomas D. og finde ud af sammen og ikke en anden indhegnings mulighed kunne blive fundet.” ”Med Odense Zoo på havnen kunne der laves et under/over vands akvarium med fisk fra vore farvande. Det gjorde heller ikke noget hvis Zoo fik et tårn med udsigt over haven og ådalen.” Merete Helgens ”De store åbne og ubenyttede arealer på kirkegårdene, kunne omdannes til regnvandsbassiner, og beplantes som søer med bænke til stille refleksion. Der kunne måske også afholdes udendørs gudstjenester. Måske kunne der også arrangeres lydløse gruppeøvelMerete Helgens ser a' la den kinesiske model.” ”Jeg har længe gået med en ide i hovedet som kunne pynte lidt på havnebilledet i Odense: Hver dag når jeg kører langs havnen og passeret "berlinermuren", tænker jeg trist udsigt. Derefter kommer der store bjerge af jord som er læsset af i store bunker og groet til med ukrudt. Der holder jeg så for rødt i lyskrydset og tænker er det virkeligt den udsigt til byfornyelse der skal inspirere mig hver dag. Så kom tanken: Hvorfor ikke bruge disse bjerge af jord til noget. Bevar dem som de er, men så dem til med græs. Så kunne der laves en motionsbane som vi i den grad mangler i Odense med stigningsløb og andre former for idræt. Arealet kunne passes af arbejdsøse og de forskellige ruter kunne de studerende på idrætslinien i Odense lægge ud på nettet så de var til at gå til. Ved motionsbanen kunne stå skilte med applikationer som smartphones kunne klikke på og få en bane hvor tiden blev registreret. Der kunne laves konkurrencer hvor man 1 gang om året kårede årets bjergbestiger. Byens skoler kunne bruge banen i skoletid. Det er sjovt og inspirerede for de forbipasserende at se på og måske kunne bilisterne blive inspireret til motion også. Havnen vil blive aktiv at se på. Motion gør alle gla- Budgetforslag 2014 123 de. Endelig er det en billig løsning på en event og bjergene af jord med ukrudt vil blive sjove, flotte og aktive at kigge på. Det var bare lige en ide.” Charlotte Larsen 6. De yngste skal bevare lysten til at lære Øget læring ”Drop det med at lære de yngste hvordan man bruger iPad... De skal lære hvordan man skaber noget med hænderne og hvordan man bruger sin forstand på tredimensionale opgaver (ikke på en skærm, som skader hjernen, når man bruger det for meget) OG lade dem være kreativ i stedet for at ødelægge deres naturlige intelligens! Fyr chefer i det offentlige og sige ikke ældre ansatte op, fordi de har viden og erfaring, selvom de koster mere! Jeg håber, at alle borgernes idéer bliver hørt! Jeg er bange for, at det er jeres pligt at spørge borgerne, men faktisk vil I bare gøre hvorDin idé dan I forstiller jer fremtiden til fordel af de personer i højere positioner. ” ”Idræt, leg og bevægelse skaber god grobund for læring - og inklusion. Lav noget i tråd med mere idræt i skolen. Det skal ikke starte der, men tidligere. Inddrag ressourcepersoner i legen, fra skoler, klubber. Ældre elever kan være gode rollemodeller og skabe gode relationer. Både strukturerede lege og understøttende den frie leg.” ”Børn lærer gennem leg, involver de større børn i daginstitutionslivet ekstra plus der skabes relationer, der kan være gode i skolelivet.” Velfærdsdagen Velfærdsdagen ”P: Sagt fra barn på karavenen: Der skal være mere styr på vikartimerne i skolen, vi venter tit i klassen på en vikar. ” ”P: Tidligere fri om fredagen, og mere lektier.” Samarbejde på tværs og overgange ”Brug de ældre på plejehjemmene til at komme i byens 0. klasser og evt. hele indskolen. Det giver nærvær og voksenkontakt til de små og livsglæde og noget at stå op til for de ældre. Dette blev gjort i 1970'erne med stor succes, lad os gøre det igen!!” Niels ”Vi bør fokusere på samarbejde mellem dagtilbud (dagpleje/vuggestue/børnehave) og kommuneskolen, så overgangen bliver mere flydende og derved skaber fundament for god trivsel og læring. Hvis forældre kan se den glidende overgang og fordelene herved, så Karen Louise Reeh bliver kommuneskolen måske mere attraktiv.” ”SFO åbner kl 06:30 og Børnehaven samme tid. Der er ikke mange børn så tidligt, men der skal være padagoger. Kunne man forestille sig, at SFO-børn afleveres i børnehaven (eller omvendt) om morgenen, og derefter går i eskorterede gå-busser til deres skole, når tiden passer. Børnehavebørnene vil få en tættere tilknytning til skolebørnene. Man kunne evt. koble det Henrik L, Karen Louise R og Roar Budgetforslag 2014 124 med en mentor/venneordning mellem skolebørn og børnehavebørn. Bedsteforældre eller de ældste elever kunne styre gåbusserne til skolen fra børnehaven (eller omvendt). ” ”Samarbejde med boligforeninger. Brug af deres grønne og etablerede legepladser. Eksempel herpå i fab, hvor børnene indtog og brugte etableret 'legeplads' til glæde for både dem og beboerne.” ”Inddrag sportsklubber i institutionerne - ingen økonomi kun gevinster” Jimmy Andersen Din idé ”P: Hjælp til selv hjælp. Rotation af medarbejder indenfor børn/unge og ældreplejer så de ikke bliver trætte og udmattede.” Velfærd på børneområdet – prioriteringer ”Ideerne angående at børn skal lærer mere, lyder rigtig fint. Men under strammere rammer indenfor daginstitutionerne, synes jeg som forældre til et vuggestue barn at det er skræmmende at besparelser pakkes så pænt ind. Læring sker i differentierende meningsfyldte fællesskaber, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barn, dette forudsætter uddannet personale. Frivillige ville ikke kunne gå ind og gøre dette arbejde. Samtidig oplever man som forældre rigtig mange forskellige voksne i en vuggestue, praktikanter folk i jobtræning mm. Som forældre kan det være forvirrende. Samtidig er det også mange forskellige for børnene at skulle forholde sig til. Håber i kommer frem til nogle gode spare ideer hvor det ikke kommer til at gå ud over børnene. ” Din idé ”De yngste har en medfødt lyst til at lære, men den gør institutionsområdet alt for at ødelægge. De små skal have 'Ro, renlighed og regelmæssighed', så ind med fast personale og ud med skiftende personale i jobtræning, aktivering osv. Giv vuggestuebørnene hverdage der ligner hinanden til forveksling med 2 timers leg på legepladsen om formiddagen og igen om eftermiddagen. Det er alt nok for dem! Børnehavebørnene skal have lidt større udfordringer, men her er et tema om førstehjælp, bondegårdens dyr, politi eller eventyr alt rigeligt til at udfylde deres tid i Karen Bonde ugevis. Christiansen -Og giv så for pokker personalet i byens institutioner RO til deres arbejde. De skal ikke byde nyt personale/praktikanter osv. velkomne i et væk. De skal passe deres arbejde! Det er det de er der for!” ”P: At det er en meget vigtigt ”del” at have fokus på. Vigtigt for Odense kommune at afsætte midler til.” ”P: Tænk på børn, uden dem ingen fremtid. Børnehaver og skoler med faste rammer og regler, børn kan lide ar vide hvad de må, samt respekt. Gamle mennesker skal også respekteres og lyttes på.” ”P: Børn skal passes ordentligt, ikke mangle pædagoger. Ældreplejen bedre.” ”P: Billigere mad, større frikvarter og bedre legepladser.” Budgetforslag 2014 125 ”P: Tænk på børnene og de ældre.” Forebyggelse ”P: Sørg for, der er indsatser til overvægtige børn.” ”P: Ideer til at undgå social ulighed og til at imødegå ensomhed. Jeg er ved at udvikle en hjemmeside – familyplanet.dk med fokus på integration og det er dyrke familielivet – herunder også sundhed. ” info@familyplanet.dk ”P: Mere fokus på forebyggelse ift. Kost og motion. F.eks. i for af et forebygelsescenter, hvor borgerne kan komme, ligesom i et legehus.” ”P: Lær selvforsvar, det kan være sjovt og givende, og det giver fysisk og holdning og et rigtig godt kondital.” 7. Pres på velfærd og prioritering af ressourcer ”Spar på kaffen = flere penge til velfærd. Hvis der er kommunal kaffeordning på alle kommunens arbejdspladser, er der mange millioner at hente, ved at fjerne ordningen. I Middelfart kommune gjorde man noget lignende for et par år siden. De sparede ca. 600.000kr om året ved at fjerne kaffeordningen til kommunens ca. 2800 ansatte.” Steffen ”Jeg synes I skulle stoppe dette flop-humbug-manipulations nummer! Danmark er et MEGET rigt land. Vi har råd til ikke at bruge ca. 150.000 medborgeres indsats. Lad os tage dem med ind i fællesskabet. Så ville jeres påstand: VI HAR IKKE LÆNGERE RÅD TIL DEN SAMME VELFÆRD blive afsløret som LØGN” Din idé ”Stop den massive brug af eksterne konsulenter i Odense Kommune, som hvert år koster et meget stort 2-cifret millionbeløb (minimum). Kommunen har rigtigt mange dygtige medarbejdere, der sagtens kunne løse de samme opgaver. Men desværre har ledelsen ofte brug for at få ekstern rygdækning Din idé til de beslutninger, de godt ved er nødvendige og ville have taget alligevel.” ”Besparelser på service har sjældent givet velstand. Besparelser på pleje, omsorg og undervisning varmer kun økonomisk få år. Det er mere nærliggende at se på kommunens administration og ønsker herom på kommunens arbejdspladser. Administrationen er Steen Christensen indrettet efter den politik, der er vedtaget. Derfor må ændringer ske via politiske beslutninger.” Budgetforslag 2014 126 P: ”Hvorfor bruge 500.000 på en folder. Det kunne have været brugt på hjemmehjælp. Hvad gør i for de unge nyuddannede, i siger de skal uddanne sig, men der er ingen job. Jeg er ligeglad med et koncerthus, det har vi i forvejen” P: ”Få råd! Fyr hver anden mellemleder – lad borgeren og ”de aktive hænder” selv forvalte tillid til de ansatte! Indfør tobinskat, forhøj selskabsskatten, nedlæg kommunerne – nøjes med regionerne.” ”I beder om mit forslag til forbedring af velfærden i Odense, så det skal I så sandelig få! Hvordan kan I retfærdiggøre at spare på børne- ungeområdet, når I har fået en pose penge af staten øremærket til netop dette område? Det er jo direkte frastødende! I har i forvejen sparet alt, alt for meget på dette område. Først fjernede I den udvidede åbningstid i daginstitutionerne, hvilket for vores familie var tæt på at være katastrofalt! Senere skærer I så yderligere to timer af den ugentlige åbningstid, og så oveni købet med kun halvanden måneds varsel! Det er jo urimeligt kort tid til at nå at få ændret sin arbejdsplan, og jeg kan også godt fortælle jer, at min chef ikke var særlig glad for det! Nu har I så fremlagt besparelser på daginstitutionerne igen (I er dog kommet til fornuft og har droppet at skære i åbningstiden endnu en gang, det skal I da have), og det finder jeg fuldstændig urimeligt! I vores institution har de allerede sparet al "luksus" som f.eks. børnehavebørnenes årlige tur på koloni og de store vuggestuebørns tur til Egeskov, og på alle andre punkter, herunder bl.a. personale, er de allerede blevet presset til sidste blodsdråbe. Det er horribelt! Så mit forslag er, i stedet at spare på andre områder, der kan tåle det. Nu er det jo desværre for sent at bede jer lade være med at spilde 14 mio. på jeres ikke så lidt frække ”Sammen om velfærd”-brochure (Føj!), men I kan da stadig nå at stoppe den komplet unødvendige og totalt latterlige lukning af Thomas B. Thriges Gade, som kun vil være til gene for alle, og i øvrigt helt sikkert bliver et flop! I kan helt sikkert også godt tåle at spare lidt i egne rækker! Rygtet siger, at der sidder 2-3 mand og gør 1 mands arbejde i kommunens administration, så hvad med at skære ind til benet der! Og der er helt sikkert flere såkaldt "kulturelle projekter", der med fordel kan skrottes ligesom det berygtede vandkulturhus, som da heldigvis aldrig blev til noget. Så kort sagt: Min idé til, hvordan I kan gøre Odense Kommune bedre, er at spare på alle de unødige og overflødige udgifter som f.eks. overflødigt administrativt personale, åndssvage vej- og anlægsprojekter og alt andet unødigt spild, og så bruge de penge, der bliver øremærket til f.eks. børneområdet, til det de faktisk er beregnet til og opføre jer ansvarligt og fornuftigt! Men det kommer jo aldrig til at ske, vel? Ligesom det helt sikkert bare er en sludder for en sladder at bede om folks meninger og idéer, men nu har I fået min, selvom det helt sikkert ingen forskel gør. Så er der i det Maria Blirup mindste ingen, der kan sige, jeg ikke har prøvet! Med ønsket om, at I engang kommer til fornuft”. ”P: Flere penge til hjemmeplejen.” ”P: Torsdagskoncerterne (Skære ned). Det virker underligt at der bliver smidt penge efter kulturen og taget fra skolerne.” Budgetforslag 2014 127 ”Alle offentlige møder og arrangementer starter og slutter til tiden. Det er i praksis gratis og besparelsen i tid og løn er faktisk slet ikke så lille.” Din idé ”P: Hvis verden kunne fungere på et grundlag af loyalitet og taknemmelighed, ville beslutninger og nedskæringer falde nemmere og skabe et fundament hvor profit ikke var det overordnede facit, men blot en gode.” ”P: Jeg kan godt blive nervøs for min fremtid i Odense, kan ikke acceptere de store besparelser.” 8. Investering i vækst og ny velfærd P:”Bruge vores penge på velfærd i stedet for at bruge vores penge på at lukke Thomas B. Thriesgade og andre kulturting. Man kan som menneske hjælpe andre, som man gerne selv vil hjælpes.” ”P: Jeg ønsker at Th. B. Triges Gade ikke bliver lukket.” ”Hvad vil I gøre om 20 år, når Thomas B. Thriges gade er lukket og trafiktallet er steget? Trafiktrykket er og bliver for højt. Stop lukningen af gaden og omdan den til en boulevard med træer, bump og sving. På den måde sikre vi at Odense kan bistå det stigende trafiktryk samtidigt med at vi får lukket ned for den tunge trafik i midtbyen. Thomas B. Thriges: Drop det ufinansierede projekt og brug pengene til social velfærd! Hvad er koblingen mellem lukningen af Thomas B. Thriges gaden (red. Det materiale der er blevet sendt ud til alle borgere i Odense) og at kommunen skal spare på velfærden (red. Den folder alle har modtaget ”Sammen om velfærd”)?? – Hvorfor er disse områder SÅ adskilte? Fordele og ulemper på baggrund af den samlede diskussion: + Vi får flere boliger i midtbyen + Vi får en bymidte der hænger sammen + Vi får skabt mange nye arbejdspladser (optil 10.000) - Investeringerne er for useriøse og for usammenhængende (der mangler øget synlighed og dokumentation). ”I siger jo at kommunekassen er tom, hvordan kan vi så have råd til at omdanne Thomas B. Thriges gade?” - De erhvervsdrivende mangler kompensation Velfærdsdagen - Der er gået storbys vanvid i den. Vær stol at byen som den er og udnyt de ressourcer vi allerede har. Fx arealet ved Dyrskuepladsen.” 9. Øvrige input ”Ja... I har desværre ikke en kategori hvor mine ideer passer ind. Hvorfor kan man ikke klikke et sted hvor der er plads til den slags ideer? Men, så må jeg jo skrive det her. Er det rigtigt forstået at I har en deadline for jeres: "Sammen om velfærd" projekt? Mener I det her alvorligt? Eller er det bare for at promovere jer selv? Der kan efter min mening aldrig være en deadline for gode ideer... Aldrig! Vi er mange der er død trætte af politikere der tror de har alle svarene. Vil det sige at I efter den 24. juni lukker jeg omkring jeres egen selvforståelse. Læser I overhovedet det her? Får man et svar? Budgetforslag 2014 128 Jeg vil vove at påstå at Danmarks virkelige problem, ikke er den globale krise, men den måde vi tænker på. Lyst til at lære? Hele livet? Hvorfor det? Alt for mange mennesker passer meget på med at tale om hvad de ved. Det straffes nemlig rigtigt tit i vores kultur. Så er man en kloge Åge... Nej flyv ikke højere ene vingerne bære.... Stik fingeren i jorden... Hyl med de ulve du er i blandt... Kultur er ikke stationær. Vi skal ændre den Danske Michael V. Pedersen kultur så vi kan udveksle ideer på højeste plan, uden at disse mennesker bliver straffet... Jeg tror virkelig ikke at Kineserne har det problem... ” ”Vi er ikke ligestillede i Odense. Vores vilkår afhænger også af, hvor vi bor, og hvem vi er. Man kunne f.eks. gøre op med ønsket om, at alle borgere skal behandles ens. Man kunne f.eks. dele kommunen op i en række områder og i forhold til befolkningstallet fordele ressourcer til f.eks. skoler, pleje, institutioner m.m. Det har tidligere været overvejet, men tanken fik ikke opbakning i det daværende Indenrigsministerium. Måske er tiden snart inde til at forsøge igen. De kræfter og det personale, der i dag bruges på en ligelig fordeling kunne komme servicen til gode. En dag burde Odenses forsøg på selvstyre til skolerne analyseres. Det var oprindelig en økonomisk succes, som stort set sygnede hen, fordi der var en anden politisk prioritering, og fordi ikke alle lokalt kunne acceptere forskellige vilkår i samme kommune. Tanken blev aldrig gennemført i fuldt omfang, men alene på skoleområdet. Men på de fleste skoler var det en succes. I Steen Christensen den centrale administrationen betød det store besparelser.” ”Det offentlige kan beskrives som et sted, hvor personalet har et stort sygefravær. Det har nu været drøftet i mange år. Alle kan se, at det må vi gøre noget ved, og glæden er stor hvis fraværsprocenten falder en promille, selv om fraværet fortsat er mange procent større end i private virksomheder. Det har stået på i årtier. En privatisering kunne ændre på fraværsprocenten, fordi ansættelsesforholdene her er andre. Man kan blive afskediget.. Eller man bliver trukket i lønudbetalingen. Man kan ansættes på kontraktløn. Vi ved godt, at var de samme forhold gældende i det offentlig ville sygefraværet normaliseres. Såvel kommunen som de faglige foreninger kan løse problemet, hvis de vil. Der er i dag i den private sektor viden om, hvordan man gør. Her er de faglige foreninger medspillere. Alternativet er som nu besparelser på andre områder og serviceforringelser. Det er den bedste begrundelse for at privatisere de offentlige arbejdspladser. Ønsker man ikke det, må ansættelsesvilkårene i kommunen ændres fra store bestræbelser på en minutiøs fastlæggelse af arbejdstid, rettigheder til fravær, dokumentation af udført arbejde o.s.v til løn for en arbejdsopgave på samme vilkår som enhver selvstændig håndværker, der løser en opgave for kommunen, arbejder under. Ovenstående vil ikke løse Steen Christensen Odenses indtægtsnedgang, men en forudsætning for en fremgang er optimisme og tro på, at man kan løse et problem.” ” Det lyder i hvert fald smukt, hvad I skriver i store annoncer i Ugeavisen samt i den omdelte folder: ”At I har brug for mig, min ide, min oplevelse, min indsigt, min viden, min tid”. Jeg interesserer mig især for helseområdet. Jeg er formand for en forening, kaldet Projekt Glædesbud, som udmærket kan kaldes ”en frivillig forening”, som ønsker at hjælpe borgerne. Budgetforslag 2014 129 Vi, foreningen, driver her i mit hjem en såkaldt ”Helligåndens Klinik”, hvor jeg giver gratis kristen betjening mod al sygdom, fysisk og psykisk. For øjeblikket har jeg i 2013 haft 100 konsultationer, dels ved personligt fremmøde her, og dels via telefon. Da jeg altså arbejder gratis, kan min aktivitet jo kaldes frivillig. Og jeg har absolut succes i arbejdet. Foruden dette arbejde driver vi – med Foreningen Kanal 418 som opbakning – den lokale tv-station ”Kanal 418”, som sender her i Region Fyn, på den fynske kanal, som vist har mange navne: Fynskanalen, TV2Fyn+, Kanal Fyn, og sidst søger man at fastslå navnet ”Fynboen”, med hjemmesiden www.fynboen.tv, hvor man også kan se vore sendetider. Også via TV udøver jeg helbredelsestjeneste med effektiv virkning, hvilket seere spredt over regionen bekræfter. Det er her muligt at opnå massehelbredelser på en gang via tv. Det er mig selv, der er den aktive person såvel tv-området som i klinikarbejdet. Derfor er min tid egentlig meget stærkt optaget, men jeg har stadig på hjerte at kunne hjælpe endnu flere. Derfor denne henvendelse, for der er – selv om vor forening har hjemmeside (www.glaedesbud.org), og selv om jeg til tider har annonceret i ugeavisen – alt for lidt kendskab og information om vore aktiviteter blandt befolkningen. Til jeres spørgsmål: Er aktive seniorer vores skjulte velfærdsressource? - kan jeg svare, at i det mindste nogle aktive seniorer som jeg selv, som i parentes bemærket er 75 år gammel, men sund og rask – en ressource, som evt. kunne udnyttes endnu bedre, hvis Kommunen vil medvirke til at mange flere kan nyde godt af min aktivitet. Jeg vil ikke her bruge masser af tid til at skrive udførligt, i fald man ikke vil bruge mig alligevel, selv om I nok skriver, at I har brug for mig. Men jeg skal oplyse følgende: Jeg er uddannet lærer, tillige uddannet zoneterapeut og kinesiologi, hvilke to uddannelser jeg dog ikke bruger nu, men det er nok vigtigt at sige, at jeg i disse uddannelser har læst anatomi og fysiologi på sygeplejerske-niveau. Men vigtigere er det, at jeg har modtaget meget vigtig undervisning på konferencer og seminarer om kristen helbredelse. I tv-udsendelser bringer jeg følgende annonce: Helligåndens Klinik, Odense v. Niels Andersen – tilbyder gratis kristen betjening mod sygdom Ondt i psyke, ryg, nakke, led? Smertefrihed eller -lindring for 98 % Tlf. hverdage efter kl. 10: 75 62 17 70 Der er absolut brug for, at samfundet bliver klar over, at der er meget mere hjælp at få vedrørende sundhed og helse, end der normalt er til rådighed. Jeg har også succes vedrørende psykiske lidelser. Selv blandt kristne er der for lidt viden om, at psykiske lidelser skyldes onde ånder / dæmoner, men dette er tilfældet, og patienter siger alle, at når jeg uddriver disse åndelige parasitter, så bedres deres situation straks betydeligt. Dette er fakta, men psykiatere er ikke meget for at anerkende dette. Men alle deres skadelige mediciner helbreder jo ingen. Jeg kan henvise til patienters udtalelser om, at min betjening har hjulpet væsentligt, selv via tv-betjenngen. Jeg citerer en psykiaters udtalelse for en del år siden i en avis: ”Hvis man taler om dæmoner, åndeuddrivelse og eksorcisme – er det middelalder-udtryk for, hvad vi i dag kalder psykiske lidelser”. Dette er egentlig en indirekte indrømmelse af, at disse lidelser i virkeligheden er den samme form for lidelser, som ifølge Bibelens omtale blev helbredt ved uddrivelser af de involverede åndelige væsener. Derfor må jeg klart hævde: Samme problem, samme løsning, som den bibelske: nemlig uddrivelse. Derfor er løsningen i dag selvfølgelig den samme som Bibelen omtaler. Budgetforslag 2014 130 Pressen omtaler jo jævnligt, at selv mange børn har psykiske lidelser, men at der er års ventetid til en undersøgelse. Her kan jeg tilbyde omgående hjælp til såvel børn som voksne, unge som ældre. Angående det fysiske og behandlingen af landeplagen dårlig ryg, kan jeg oplyse – hvilket måske må anses for sensationelt - at fremgangsmåden ganske simpelt er: Befalinger i Jesu navn og i tro, hvilke vore legemer og organer har de egenskaber, at de kan høre og adlyde. Derved oplever jeg som sagt, at 98 % af patienter med smerter hos mig opnår enten smertefrihed eller stor lindring. Da min tid er begrænset, har jeg slet ikke tid til f. eks. at være besøgsven, men jeg kan foreslå myndighederne at formidle kontakter til plejehjem, væresteder for psykisk lidende og meget mere. Ingen personer skal naturligvis have noget trukket ned over hovedet, men der kan jo være mange mennesker, som vil prøve hvad som helst i forsøg på at få det bedre. På den anden side er der nok også en del mennesker, som hellere vil have ondt i kroppen – end at måtte indrømme, at der findes en Gud, som kan hjælpe. Der kunne gives tilbud til plejehjem m.v. Her må jeg også indskyde, at evt. ledere og personale-personer, som måske personligt måtte være modstandere af, at sådan aktivitet skulle finde sted – bør ikke have mulighed for at bremse en sådan god og helseforbedrende tjeneste. Der er klare fakta, som beviser mine gode resultater. Det eneste usædvanlige ved min betjening er, at den sker i Jesu navn, hvilket nogle kan være modstandere af. Men det bør være sådan, at beboere og brugere på de nævnte steder får information om muligheden. Derefter kan interesserede personer selv vælge, om det er noget, de vil prøve. Meget kunne foregå på forsøgsbasis. Lad det dog komme an på en prøve. Megen af min betjening vil kunne foregå kollektivt, hvorved man sparer megen tid. Jeg kunne tilbyde at begynde min tjeneste med et foredrag om tingene og min fremgangsmåde. Da dårlig ryg jo er en landeplage, kan jeg anbefale involverede myndighedspersoner at læse min artikel på hjemmesiden www.glaedesbud.org : Landeplagen Dårlig ryg (hvor jeg i høj grad forklarer tingene). Ligeledes bør man læse linket: ”400 mirakuløse helbredelser”. Disse links findes forneden til venstre på forsiden. Jeg har i en del år – ofte sammen med hjælpere, som jeg har optrænet i tjenesten – deltaget på helsemesser, en del gange her i Odense, men også en del andre steder i landet. Ved læsning af sidstnævnte artikel kan man få et overblik over de store resultater, jeg har opnået. Som et enkelt godt mirakuløst resultat, kan jeg nævne, at en mand fra Nordjylland sidste efterår blev momentant helbredt fra alvorlige rygsmerter gennem 25 år – ved betjening i telefonen. Jeg kunne give mange flere oplysninger, men vil stoppe her. Jeg vil da håbe, at jeres ord om, at I har brug for mig og min viden, erfaring m.v. - står til troende, og at vi kan samarbejde om disse ting. Mange menneskers hverdag kan blive betydeligt forbedret via min indsats. Med venlig hilsen Niels Andersen.” Niels Andersen ”P: Kommuner skal samles mere og udvikles i fællesskab.” ”P: Billigere ting/mad i alle butikkerne.” ”P: Fremtidens velfærd skaber vi i nye samarbejder mellem kommunen, borgerne og erhvervslivet.” Budgetforslag 2014 131 ”P: Pas på med at nedlægge jobs. Det er vigtigt at tiltrække børnefamilier. Private firmaer og kommunen skal arbejde mere sammen.” ”P: Velfærden må måske godt skrues lidt ned, uden at der sker noget ved det.” Afsender: Langer ”P: Det er en god ide som i laver nyhed om fremtid. Fint min mening.” ”P: Vi bør blive bedre til at bære ansvaret fælles dvs. at hjælpes om offentlige opgaver.” ”P: Jeg syntes den er blevet så underligt da det hele er så elektronisk, ingen personlig ekspedition – ÆV.” ”P: Odense kommunens turistbrochure er ”røv-kedelig”, dårligt indhold, mere fokus på de gratis glæder og hvad byen tilbyder. Fokus på stier og legepladser. Legeplads i Kongens have. Brug gerne genbrugs papir.” ”P: Skoleelever som besøger ældre på ældrecentre og læser højt for dem. Ældre som kommer på besøg i børnehaverne. Flere butikker for ældre i midtbyen. At gratis-bussen også kører modsat vej, og ikke kun i ring i samme retning. Brug vinduerne i rådhuset som julekalender. ” Budgetforslag 2014 132 Gennemgang af Økonomiaftalen med fokus på konsekvenser for Odense Kommune Den 13. juni 2013 indgik regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi for 2014. Her præsenteres en sammenfatning af aftalen med særlig fokus på konsekvenser for Odense Kommune. Den overordnede vurdering er, at forudsætningerne i den seneste økonomiske status og den godkendte rammeudmelding for budget 2014 holder. Odense Kommune har således i år været på forkant. Rammerne for økonomiaftalen Rammerne for indgåelse af Økonomiaftalen for 2014 har haft et lidt atypisk forløb idet regeringen og KL allerede i februar indgik en Delaftale, som led i Vækstplan DK. Her var der en fælles forståelse for at servicerammen i 2014 skulle sænkes med 2,6 mia. kr. i forhold til aftalen for budget 2013. Til gengæld blev anlægsinvesteringer løftet med tilsvarende 2,6 mia. kr. i 2014. Dette skyldes primært, at regnskab 2012 for alle kommuner under ét lå 5,3 mia. kr. under det budgetterede niveau, og at der var en intention om at igangsætte anlægsinvesteringer for at skabe vækst og arbejdspladser. Udgiftslofterne blev lagt fast i en fireårig periode fra 2014-2017. Der var også en fælles forståelse for, at kommunerne igen i 2014 skulle tilføres ekstra finansiering svarende til den fra 2013, hvor der blev givet 3 mia. kr. ekstra på bloktilskud og 0,5 mio. kr. som lånepulje. Sluttelig var der en forståelse for, at kommunernes sundhedsindsatser skulle styrkes. Udover Delaftalen er rammerne for økonomiaftalen i 2014 blevet påvirket af reformerne på beskæftigelsesområdet herunder førtidspension, kontanthjælp og fleksjob samt forlængelse af dagpengeperioden. Budgetforslag 2014 Endelig er rammerne blevet påvirket af de parallelle forhandlinger om en folkeskolereform, der foregik sideløbende med økonomiforhandlingerne. Hovedelementerne i Økonomiaftalen for budget 2014 I økonomiaftalen får kommunerne under ét et ekstra finansieringstilskud på 3,8 mia. kr. i 2014. Heraf er 500 mio. kr. afsat til lånepulje med henblik på at styrke likviditeten i vanskeligstillede kommuner, samt 300 mio. kr. til kompensation for skolereformen set i lyset af de omstillinger, som kommunerne står over for lokalt. Odense Kommunes andel beløber sig til 10,2 mio. kr. Der gives finansiering til et anlægsniveau på 18,1 mia. kr. Der er ikke forhåndsdefinerede kommunespecifikke anlægslofter i 2014, men regeringen har signaleret en klar forventning om, at KL sikrer, at kommunerne under ét overholder den samlede ramme for service og anlæg i 2014. Det vil lette anlægsudfordringen i Odense Kommune i 2014, hvis serviceramme og anlægsniveau kan ses i sammenhæng. Der er nye regler på kvalitetsfondsområdet. De hidtidige krav til den kommunale medfinansiering og deponering af uforbrugte midler ophæves. Det betyder, at Odense Kommune lægger 38 mio. kr. i kassen. Finansiering og forudsætninger på folkeskoleområdet er faldet på plads med folkeskolereformen. Ud over det ekstra finasieringstilskud på 300 mio. kr. i 2014, gives der et løft på bloktilskuddet på 204 mio. kr. i 2014 og på 407 mio. kr. fra 2015 og frem. Odense 133 Kommunes andel beløber sig til 7 mio. kr. i 2014 og 14 mio. kr. fra 2015 og frem. Det fremgår af aftalen, at det lavere pris- og lønskøn i 2013 er udgangspunktet for budgetterne i 2014, og at de frigjorte midler som følge af korrektionen af budgetterne til et lavere udgangspunkt i 2013 forbliver i kommunerne. Det betyder, at Odense Kommune lægger 46,2 mio. kr. i kassen Kommunerne få endnu en gang et løft til sundhedsområdet på 300 mio. kr. 100 mio. kr. af finansieringen skal delvist komme fra befordringsområdet, hvor Odense Kommune dog allerede har indhøstet besparelserne. Midlerne skal gives målrettet til sundhedsområdet. Det betyder, at Odense Kommunes andel udgør 6,8 mio. kr. Derudover skal Odense selv finde finansiering 3,4 mio. kr. Der er lavet opgørelse på efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2012 og midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2013. Odense Kommune vil tab godt 6 mio. kr. på disse efterreguleringer. Pulje til skattenedsættelse er fastholdt og grundskyld og dækningsafgift på erhvervsejendomme kan nu medregnes. Det betyder, at Odense nu kan søge om at få dækket en vis del af provenutabet ved den årlige nedsættelse af dækningsafgiftspromillen på 0,2 promille. Nedenfor udspecificeres de enkelte elementer i Økonomiaftalen. Uddybning Serviceramme og anlægsniveau for 2014 Rammerne for de kommunale serviceudgifter i 2014 tager udgangspunkt i Delafta- Budgetforslag 2014 len fra februar mellem regeringen og KL. Her løftes anlægsinvesteringerne med 2,6 mia. kr., mens serviceudgifterne i 2014 falder tilsvarende. Aftalen indebærer, at kommunernes samlede serviceudgifter i 2013 udgør 230,5 mia. kr. hertil kommer yderligere reguleringer i medfør at DUT-princippet. Der er fastsat 4 årige udgiftslofter med sanktionsreguleret servicelofter. Den konkrete serviceramme for Odense Kommune er i 2014 på 7.372 mio. kr. Der gives finansiering til et anlægsniveau på 18,1 mia. kr. i 2014. Der er ikke forhåndsdefinerede kommunespecifikke lofter i 2014, men regeringen har en klar forventning om, at KL sikrer, at kommunerne under ét i 2014 overholder den samlede ramme for service og anlæg. Det vil lette anlægsudfordringen i Odense Kommune, hvis serviceramme og anlægsniveau kan ses i sammenhæng i 2014. Der er enighed om at udmønte 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i 2014. De hidtidige krav til kommunal medfinansiering og deponering af uforbrugte midler ophæves. Det betyder, at Odense Kommune kan frigive de 38 mio. kr. som er deponeret fra 2010. De 38 mio. kr. tilgår kassebeholdningen. Endelig afsættes der lånepuljer til investeringer i kvalitetsfondsområdet på 650 mio. kr. som primært målrettes kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Der er vores vurdering at Odense ikke opfylder disse krav. Ligeledes afsættes der en lånepulje på 200 mio. kr. til investeringer med dokumenteret effektiviseringer. Odense Kommune har søgt lån fra denne pulje. 134 PL-regulering I forbindelse med forårets overenskomstforhandlinger blev forventningerne til væksten i lønningerne sat ned med 0,9 procentpoint. Skønnet for prisudviklingen i 2013 er nu også opgjort og betyder et fald fra 1,62 pct. til 1,16 pct. For kommunerne udgør det 400 mio. kr. på landsplan. Det fremgår af aftalen, at det lavere pris- og lønskøn i 2013 er udgangspunktet for budgetterne i 2014, og at de frigjorte midler som følge af korrektionen af budgetterne til et lavere udgangspunkt i 2013 forbliver i kommunerne. For Odense betyder det, at de 46,2 mio. kr. som kommunen tilførte kassen i april i forbindelse med regulering af lønbudgetterne ikke skal tilbagebetales til staten. De fremadrettede lønreguleringer i Odense Kommune vil følge KL’s skøn. Balancetilskud og ekstra finansieringstilskud i 2014 Hvert år fastsættes der et balancetilskud således, at der er balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter for kommunerne under ét. I aftalen løftes balancetilskuddet med 3,8 mia. kr. heraf er: 3 mia. kr. ekstra finansieringstilskud Odense Kommunes andel af 3 mia. kr. svarer til 104 mio. kr. i 2014. 500 mio. kr. afsat til lånepulje ned henblik på at styrke likviditeten i vanskeligstillede kommuner. Odense har ikke søgt denne pulje. 300 mio. kr. kompensation for skolereformen set i lyset af de omstillinger, som kommunerne står over for lokalt. Midlerne fordeles efter nogle objektive kriterier, som Budgetforslag 2014 udmeldes af Økonomi- og Indenrigsministeriet medio august. Det forventes, at alle kommuner får del i kompensationen. Odense Kommunes konkrete andel kendes først ultimo august. Betinget bloktilskud og ”aftaleoverholdelse” I aftalen er 3 mia. kr. af kommunens bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgettet for 2014. En evt. regnskabssanktion tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau. Odense Kommune forventer ikke at have udfordringer med at overholde servicerammen i 2014, da der gennemføres massive effektiviseringer og besparelser på serviceudgifterne. Pulje til skattenedsættelse Der gives ligesom ved sidste år aftale mulighed for en vis tilpasningen af skatterne. Kommunerne kan forhøje skatten indenfor en ramme på 250 mio. kr. Skatteforhøjelsen er dog kun mulig, hvis der samtidig er en tilsvarende skattenedsættelse på 250 mio. kr. Der etableres en tilskudsordning, så de kommuner, som nedsætter skatten vil blive kompenseret for provenutabet ned 75 pct. i 2014 50 pct. i 2015 og 2016 og 25 pct. i 2017. Som noget nyt vil nedsættelse af grundskyld og dækningsafgift på forretningsejendomme også være omfattet af tilskudsordning. Det betyder, at Odense Kommune fra 2014 og frem kan få en vis kompensation for provenutabet, ved nedsættelse af dækningsafgiftspromillen med 0,2 om året. Sanktionslovgivningen gælder forsat på området, hvor en skatteforhøjelse for kommunerne under ét vil medfør en modregulering 135 af bloktilskuddet og individuel skattesanktion. Implementering af folkeskolereformen Samtidig med Økonomiaftalen er der indgået aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Der indføres i den forbindelse en længere skoledag, hvor der er større mulighed for at variere undervisningsformerne. Den længere skoledag for alle elever finansieres ved: · at alle lærere underviser 2 klokketimer mere om ugen. · at kommunerne omprioriterer for 1,2 mia. kr. fra fritidsordninger/klubpersonaler til undervisning. Der er lagt til grund, at forældrebetalingsandelen holdes uændret. · at afbureaukratisering skal frigøre 100 mio. kr. i folkeskolen. De kommunale serviceudgifter og bloktilskud løftes med 204 mio. kr. i 2014 og med 407 mio. kr. fra 2015 og frem. Ud fra befolkningsandele vil Odenses andel beløbe sig til 7 mio. kr. i 2014 og 14 mio. kr. fra 2015 og frem. Derudover løftes kommunernes bloktilskud ekstraordinært med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015-2016 og 300 mio. kr. i 2017 til omstillingsudfordringer. Det ekstraordinære løft fordeles til kommunerne på baggrund af objektive kriterier for kommuner med økonomiske udfordringer. Økonomi- og Indenrigsministeriet melder beløb ud ultimo august. Det er derfor endnu uvist, hvilken andel Odense får af det ekstraordinære bloktilskud. Budgetforslag 2014 Under overskriften ”Løft af kompetencedækning i folkeskolen” afsættes der 700 mio. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger. Disse udmøntes løbende i puljer frem mod 2020 på baggrund af antallet af elever i kommunerne. Odense underviste i 2012 3,19 pct. af det samlede antal elever på landsplan, og Odenses andel vil derfor skønsmæssigt samlet udgøre ca. 22 mio. kr. fordelt på årene frem mod 2020. Under samme overskrift er der desuden afsat 60 mio. kr. på landsplan i 2013-2015 til kompetenceudvikling af skoleledere. Der er på nuværende tidspunkt ikke udmeldt retningslinjer for udmøntning. Odenses andel kendes derfor ikke. Der vil blive fulgt op på, om ovennævnte midler til kompetenceløft anvendes til de af KL og regeringen aftalte formål. Der vil blive gjort status i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2016 og 2018. Pensionsudgifter til stemandspensioner tjene- Et yderligere element i aftalen, som dog ikke direkte hænger sammen med den nye skolereformen er, at kommunerne nu fremadrettet skal finansiere eventuelle pensionsudgifter til kommunalt ansatte folkeskolelærere og pædagoger (med ret til tjenestemandspension) udover niveauet svarende til henholdsvis løntrin 44 og 37. Odense skal dermed selv finansiere tjenestemandsudgifter til folkeskolelærere og pædagoger, hvis de ligger over løntrin 44 og 37. Håndtering af dette vil følge de øvrige principper for tjenestemandspension i kommunen. Det betyder, at Børn- og Unge- 136 udvalget selv ville skulle finansiere evt. ekstra løntrin over 44 og 37. Løft af sundhedsområdet I de kommende år vil det danske sundhedsvæsen blive udfordret ved et stigende antal ældre og en fortsat vækst i antallet af borgere med kroniske sygdomme. I aftalen gives der yderligere 300 mio. kr. til forbyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Midlerne skal være med til at understøtte de fem nye sundhedsaftaler, hvor forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser og styrkelse af indflydelse på almen praksis er de bærende elementer. Midlerne er således målrettet dette område. 100 mio. kr. af de 300 mio. kr. kommer fra frigjorte midler fra befordringsområdet, resten (200 mio. kr.) finansieres af bloktilskuddet. Odense Kommunes andel af 200 mio. kr. er 6,8 mio. kr. Effektiviseringsgevinsten på befordringsområdet er allerede indhøstet i Odense Kommune. Det betyder, at finansieringen fra de 100 mio. kr. på befordringsområdet (3,4 mio. kr. for Odense Kommune) skal findes på anden vis via omprioriteringer. Odense har i forvejen fokus på området via innovationstiltaget ”Integrated Care”. Reformer på Beskæftigelsesområdet Der vil i de kommende års økonomiforhandlinger blive gjort status på implementeringen af de mange store reformer samt målsætning om færre modtagere af overførselsindkomst. I aftalen er overførselsudgifterne opgjort til 65,3 mia. kr. i 2014. Kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige udgør 12,6 mia. kr. på landsplan. Budgetforslag 2014 Af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens udvalgssag ”Økonomisk Status” fremgår Odense Kommunes budget for områderne. Regeringen og KL er enige om, at der kan foretages en midtvejsregulering af skønnene for udgifter til indkomstoverførsler i 2014. Det vedrører bl.a. kontanthjælp og førtidspension. Regeringen og KL er desuden enige om at regelforenkling på området vil friggøre ressourcer i kommunerne for 52 mio. kr., hvilket er en del af moderniseringsaftalen. Regeringen vil i 2014 fremlægge et forslag til en refusionsomlægning, hvor hovedprincippet for et nyt refusionssystem skal være, at refusionssatserne er ens på tværs af ydelser og falder over tid. Reformen kan tidligst få virkning fra 2015. Midtvejs- og efterregulering Beskæftigelsestilskuddet for 2012 har sidste regulering nu. Den foreløbige opgørelse viser et plus på 1,2 mio. kr. for Odense Kommune. I reservationspuljen er der et minus på 13 mio. kr. hvorfor status på beskæftigelsestilskud 2012 ender med et merforbrug på 11,8 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet for 2013 midtvejsreguleres også nu. Den foreløbige opgørelse viser et minus på 46,2 mio. kr. I reservationspuljen er der et plus på 41,3 mio. kr. Dertil kommer et yderligere plus på 14,4 ved seneste budgetvurdering, hvorfor reservationspuljen videreføres med et plus på 9,5 mio. kr. 137 Øvrige områder ger for eksempelvis drift og anlæg Der er i aftalen enighed om flere elementer, som Odense Kommune i forvejen er godt i gang med at implementere. o Levering af månedlige forbrugstal til Danmarks Statistik o Hurtigere godkendelse af kommunernes årsregnskaber Det gælder: - Vækst og beskæftigelsesområdet, hvor der er enighed om, at arbejdsklausuler skal søges udbredt til alle kommunale udbudskontrakter, og at kommunerne fremover skal overveje brugen af klausuler/partnerskaber ved uddannelsesog praktikaftaler i relevante udbud. Odense Kommune vil forankre en fortsat udvikling af økonomistyringen i en ny økonomisk strategi. Odense Kommune har allerede en finansielle strategi og fokus på langsigtede målsætninger for drift og anlæg. Der er endvidere igangsat forberedelse af, hvordan Odense hurtigere får godkendt årsregnskaberne. Byrådet vil i efteråret få forelagt en procesplan for regnskabsaflæggelse 2013. Det forventes at initiativerne i aftalen først skal være implementeret fra 2014. Odense er således i gang med at implementere initiativer til at forbedre økonomistyringen. Odense Kommunes byråd vedtog den 12. juni 2013 sociale klausuler og arbejdsklausuler. - Rammebetingelser for vækst og erhvervsudvikling, hvor der er enighed om at lave effektiv virksomhedsrettet sagsbehandling, god infrastruktur i kommunen osv. På dette område er Odense også langt fremme med Erhvervskontakten. - Socialområdet, hvor der er enighed om at udbrede metoden på hjemløseområdet baseret på Housing Firstprincippet. Odense Kommune har haft stor succes med at anvende dette princip i en årrække. · God økonomistyring i kommunerne, hvor der i 2013 er der gennemført en kortlægning af kommunernes økonomistyring. Der er aftalt et målbillede, som skal sætte retning for kommunernes økonomistyring fremadrettet. Der er i forlængelse heraf enighed om, at følgende indsatser skal være med til at videreudvikle kommunernes økonomistyring. o Langsigtede finansielle målsætninger samt målsætnin- Budgetforslag 2014 · Dagtilbudsområdet, hvor der er enighed om, at de afsatte 500 mio. kr. fra Økonomiaftalen 2013 skal anvendes på et løft af kvaliteten og normeringerne i dagtilbud. Regeringen vil følge op på anvendelse af midlerne i efteråret. Odense Kommune har anvendt midlerne på kvaliteten og normeringerne i dagtilbudsområdet. · Befordringsområdet skønnes at kunne genere en samlet gevinst på 100 mio. kr. i 2014 stigende til 430 mio. kr. i 2017. I 2014 vil de 100 mio. kr. medgår til prioritering af den forebyggende og sundhedsfremmeden indsats i kommunerne. Der er ikke i øvrigt taget stilling til resten af de frigjorte midler i de øvrige år. 138 Odense Kommune har allerede indhøstet gevinsterne på dette område. Det betyder, at Odense Kommune skal finde finansiering af kommunens andel af 100 mio. kr. til sundhedsområdet ved omprioriteringer. · Temaer i næste års økonomiaftale Odense Kommune har allerede en kontrolgruppe. Innovationscenter Regeringen lægger op til, at der skal etableres et Innovationscenter, som alle kommuner kan få gavn af. Dette kan styrke udviklingen og ibrugtagningen af nye, effektive og omkostningsbesparende løsninger på f.eks. sundhed- og velfærdsområdet. Der er i øjeblikket et stort blik for temaer, hvor der kan laves fælles løsninger på tværs af kommunerne. Evaluering af kommunalreformen Der kommer en udvalgsrapport i marts 2014 vedr. Evaluering af kommunalreformen. Regeringens udspil er beskrevet i ”Bedre kvalitet og samarbejde”. Der forventes ikke at blive nogen opgaveflytning udover råstofindvinding og deponier. Call center Der laves i øjeblikket forsøg med at have fællesoffentlige kontaktcentre ved telefoniske borgerhenvendelser. Det vurderes, at potentialet på det kommunale område er på mindst 200 mio. kr. Odense Kommune har i øjeblikket forsøg i gang på området. Her er antallet af personale, som modtager opringninger fra borgere på kommunens hovednummer, udvidet. Det betyder en højere grad af straksafklaring i forhold til borgeren, samt en målrettet indsats mod at få borgeren til at anvende de digitale løsninger i det omfang det er muligt. ESK (Effektiv sagsbehandling og kontrol) Regeringen vurderer, at der er et potentiale på 1,5 mia. kr. ved at få stoppet fejludbetalinger noget før og få rejst tilbagebetalingskrav over for borgeren. Budgetforslag 2014 139 Afledt drift, projektoversigt Afledt drift i kr. (2014-pl) 2015 2016 2017 1.566.000 1.566.000 1.566.000 211.000 211.000 211.000 1.554.610 1.554.610 1.554.610 0 1.150.761 2.305.644 P-anlæg, ophør, I.Vilhem W. 513.052 513.052 513.052 P-anlæg, ophør, Koncerthuset 950.898 1.901.795 1.901.795 P-pladser, afledt drift i form af tabte parkeringsindtægter Klosterbakken Klosterbakken, ÆHF Adm. Bygning P-anlæg, ophør, Skulkenborg P-anlæg, ophør, Fisketorvet Veje, broer og parker. Afledt drift i form af vedligeholdelse og bemanding Kanalforbindelsen 8.901.344 8.901.344 8.901.344 0 651.281 1.302.562 1.600.000 1.600.000 1.600.000 Trafikprojekter 2013 500.000 500.000 500.000 Trafikprojekter 2014 500.000 500.000 500.000 Kvarterparker, nyanlæg m.m. 2013 400.000 400.000 400.000 Kvarterparker, nyanlæg m.m. 2014 400.000 400.000 400.000 Munkebjergvejs forlængelse Stibroen Driftsudgifter kommunale bygninger - Vedligeholdelse, rengøring og forbrugsafgifter Møntergården, ny tilbygning 1.303.393 1.303.393 1.303.393 Nyt botilbud for sindslidende 444.338 444.338 444.338 Pårup skole 336.512 336.512 336.512 Spurvelund 414.716 414.716 414.716 J.L. Heibergsvej 355.471 355.471 355.471 Børnehus på jagtvej 387.463 387.463 387.463 Den blå planet etape 2 på Ejbyskolen 712.126 712.126 712.126 2.843.766 2.843.766 2.843.766 Klosterbakken, svømmehal 713.300 713.300 713.300 Middelfartvej, svømmehal 270.158 270.158 270.158 CA-arena Køb og salg af bygninger og arealer - Afledt drift i form af tab af lejeindtægter Ordinært salg, 2014 800.000 800.000 800.000 Ordinært salg, 2015 400.000 800.000 800.000 Ordinært salg, 2016 0 400.000 800.000 Ordinært salg, 2017 0 0 400.000 26.078.145 29.631.085 32.237.248 Total Budgetforslag 2014 140 Realisering af besparelser på 300 mio. kr. I Budgetprocedure- og Rammeudmeldingssag, som blev behandlet den 6/2 og 15/5 2013, blev udvalgenes rammer og budgetbidrag for budget 2014 og overslagsårene fastlagt. De enkelte bidrag er blevet behandlet i fagudvalgene den 21/5 og 23/5 2013 samt i Økonomiudvalget den 4/6 2013. Udvalgenes budgetbidrag bærer i år præg af den nye proces med prioriteringsplatform, som Økonomiudvalget har igangsat. Tidsfristerne har været meget stramme, og processen har ændret sig undervejs. Det har betydet, at udvalgenes budgetbidrag ikke er helt ens i indhold og i fokus. På trods af den nye proces er det alligevel i år lykkedes at være på forkant i budgetarbejdet, idet udvalgenes budgetbidrag viser effektiviseringsgevinster for 300 mio. kr. Budgetbidragene består af: 1. Justering af udvalgenes effektmål med det formål, at de bidrager til opnåelse af kommunens 8 fælles, overordnede effektmål for Ny virkelighed – Ny velfærd. 2. Anvisninger af provenu, der skal finansiere økonomiske udfordringer og buffer. Provenu skal findes Budgetforslag 2014 gennem analyser, der beskriver innovationsmuligheder og derudfra sandsynliggør et provenu. Alternativt kan en andel af provenuet tilvejebringes gennem Sparsommelighed med mod. 3. Business-cases for de eksisterende innovationsspor (Sammenhængende velfærdsressourcer, Vores bygninger, Sundhed og forebyggelse og Sammenhængende børneliv), der beskriver, hvordan innovationsløsninger skal indfri det provenukrav, som er fordelt på hvert innovationsspor. Der præsenteres også en business case på Velfærd i fælleskab, som er et innovationsspor fra budget 2013. 1. Justering af udvalgenes effektmål Ny virkelighed – Ny velfærd skal fremadrettet måles på et antal fælles og helt afgørende effektmål, som byrådet på et kvartalsmøde i efteråret 2012 har været med til at dagsordensætte. I nedenstående tabel er de 8 effektmål vist, som er overliggeren for det fremtidige arbejde med Ny virkelighed – Ny velfærd. 141 De overordnede effektmål Velfærdstransformation Vækst og byudvikling: Flere kommer i uddannelse og job Flere borgere er sunde og trives Flere funktionsdygtige ældre og handicappede Borgernes indkomst skal stige Flere borgere er betydningsfulde deltagere i Odense er den legende by for alle Der skabes flere virksomheder og arbejdspladser fællesskaber Børn lærer mere og er mere kompetente Udvalgene har alle arbejdet med at justere og udarbejde nye effektmål på deres kerneområder med udgangspunkt i og reference til de ovenstående effektmål. 2014 og overslagsårene endeligt fastlagt. De udvalgsfordelte besparelser vedrører: ”fælles løsninger”, ”Sparsommelighed med mod” og ”eksisterende innovationsspor”. Se notat vedr. Effekter af velfærdens og byens transformation - målhierarki og effektmål under Prioriteringer i forhold til effektstyring. I de følgende afsnit gives der et kort resumé af udvalgenes budgetbidrag på anvisning af provenu. For at have en ens struktur på de enkelte udvalgs bidrag i resuméet er der sat fokus på følgende to spørgsmål: 2. Anvisninger af provenu, der skal finansiere økonomiske udfordringer og buffer Ved Økonomiudvalgets behandling af Budgetprocedure- og Rammeudmeldingssag den 15/5 2013 blev udvalgsrammerne for budget ”Hvilke besparelser skal udvalget finde?” ”Hvordan foreslår udvalget, at besparelserne bliver fundet?” For en mere detaljeret gennemgang af de bagvedliggende analyser henvises til bilag 1. Økonomiudvalget Hvilke besparelser skal udvalget finde? 1.000 kr. – 2014 pris 2014 2015 2016 2017 Økonomiudvalget -6.235 -3.838 -3.388 -4.513 - heraf sygefravær -553 -553 -553 -553 - heraf Sparsommelighed med mod -5.682 -3.285 -2.835 -3.960 Budgetforslag 2014 142 Hvordan foreslår udvalget, at besparelserne bliver fundet? KL og KOMBIT samt samarbejder med venskabsbyer nedprioriteres. Interne afledte konsekvenser af neddroslingen vil indgå i betragtningerne. Økonomiudvalget skal samlet for 2014 finde besparelser på 6,2 mio. kr. faldende til 3,8 mio. kr. i 2015 og 2016 og 4,5 mio. kr. i 2017. Digitalisering af arbejdsgange er fortsat en grundlæggende forudsætning for det videre arbejde med at effektivisere og professionalisere kommunen. Borgmesterforvaltningen vil derfor fokusere digitaliseringsindsatsen som led i styrkelse af det interne analytiske fundament. Det betyder, at resurserne anvendes mere målrettet til øget digitalisering af Odense Kommune. Fokuseringen skal understøtte udviklingen af Borgmesterforvaltningens interne analytiske fundament. Effektivisering af Borgmesterforvaltningen sker med udgangspunkt i tankerne bag Ny virkelighed - Ny velfærd. Det indebærer, at effektiviseringerne prioriteres ud fra, hvad der er Borgmesterforvaltningens kerneopgaver, og om midlerne anvendes i overensstemmelse med de strategiske mål. Samtidig sker effektiviseringen af Borgmesterforvaltningen således, at forvaltningen er bedst muligt gearet til at understøtte Økonomiudvalgets strategiske portefølje. Som led i etablering af en fokuseret og mere professionel Borgmesterforvaltning gennemføres en samling af de administrative ressourcer inden for økonomistyring, itkontaktpersoner samt løn- og personaleadministration i Borgmesterforvaltningen. Effektiviseringen er sammensat ud fra et ønske om en styrkelse af Borgmesterforvaltningens digitaliseringsindsats. Konsekvenserne af effektiviseringerne indebærer nedscalering af eksterne samarbejder, som ikke direkte understøtter fokus i en Ny virkelighed – Ny velfærd tankegang. Endelig skal forvaltningen som alle andre nedbringe sygefraværet. For Økonomiudvalget betyder det, at sygefraværet skal reduceres svarende til 0,6 mio. kr. i 2014 samt overslagsårene 2015-2017. Dette svarer til en reduktion af sygefravær for Borgmesterforvaltningen på 0,5 dag. Gennemsnittet for hele kommunen er 1,1 dag. Som led i fokusering på kerneopgaver vil Borgmesterforvaltningen nedscalere samarbejdsrelationer med eksterne. Dette betyder, at blandt andet eksterne samarbejder inden for digitalisering med eksempelvis By- og Kulturudvalget Hvilke besparelser skal udvalget finde? 1.000 kr. – 2014 pris By- og Kulturudvalget 2014 2015 2016 2017 -20.447 -22.534 -23.424 -26.199 -1.431 -1.431 -1.431 -1.431 - heraf Sparsommelighed med mod -14.016 -8.103 -6.993 -9.768 - heraf Vores bygninger -5.000 -13.000 -15.000 -15.000 - heraf sygefravær Budgetforslag 2014 143 Hvordan foreslår udvalget, at besparelserne bliver fundet? dighedsarbejde samt salg af reklameplads bidrager med 1,5 mio. kr. i 2014 stigende til 2,3 mio. kr. i 2017. By- og Kulturudvalget skal samlet for 2014 finde besparelser på 20,4 mio. kr. stigende til 26,2 mio. kr. i 2017. Besparelsen findes dels gennem en business case for ”Vores bygninger” og dels gennem en række konkrete anvisninger under Sparsommelighed med mod. Der laves administrative effektivisinger for 1,0 mio. kr. i 2014 stigende til 2,2 mio. kr. i 2015. Effektiviseringer skabes gennem fælles lønadministration, digitale planer og andre administrative tilpasninger. By- og Kulturudvalget har anbefalet 20 konkrete sparemuligheder, som samlet set giver det nødvendige provenu til realiseringen af udvalgets andel af Sparsommelighed med. De 20 tiltag er inddelt i 5 temaer. Der findes 4,0 mio. kr. ved generel Sparsommelighed med mod i 2014 samtidig med, at der varigt kan findes 1,0 mio. kr. fra 2015 og frem. Endelig laves der tilpasning af serviceniveau ved færre tilsyn af landbruget som følge af lovgivning, som bidrager med 0,1 mio. kr. Under teamet ”Ny Virkelighed – Ny velfærd” – Nye løsninger laves der nye løsninger, som samlet bidrager med 4,8 mio. kr. i 2014 stigende til 6,4 mio. kr. i 2017. Blandt de væsentligste bidrag er gennemgang og optimering af renovationsordningerne og forbrugsafregningerne samt initiativer for bedre busfremkommelighed. Forvaltningen skal som alle andre nedbringe sygefraværet. For By- og Kulturudvalget betyder det, at sygefraværet skal reduceres svarende til 1,4 mio. kr. i 2014 samt overslagsårene 2015-2017. Dette svarer til en reduktion af sygefravær for By- og Kulturforvaltningen på 0,8 dag. Gennemsnittet for hele kommunen er 1,1 dag. Nye tværgående innovationsløsninger med samarbejde mellem folkebiblioteker og skolebiblioteker, tværfaglige teams til myn- Ældre- og Handicapudvalget Hvilke besparelser skal udvalget finde? 1.000 kr. – 2014 pris 2015 2016 2017 -99.740 -124.853 -145.496 -128.321 -7.754 -7.754 -7.754 -7.754 - heraf tilretning af udgiftsniveau -20.000 -35.000 -45.000 -20.000 - heraf Sparsommelighed med mod -39.522 -22.849 -19.719 -27.544 - heraf Sammenhængende velfærd. -12.464 -18.250 -23.023 -23.023 -20.000 -41.000 -50.000 -50.000 Ældre- og Handicapudvalget - heraf sygefravær - heraf Sundhed og forebyggelse Budgetforslag 2014 2014 144 Hvordan foreslår udvalget, at besparelserne bliver fundet? Ældre- og Handicapudvalget skal samlet for 2014 finde besparelser på 99,7 mio. kr. stigende til 145,5 mio.kr. i 2016 og igen faldende til 128,3 mio. kr. i 2017. Ældre- og Handicapudvalget finder hovedparten af besparelserne i dets Implementeringsplan, der er udvalgets samlede oversigt over indsatser og processer iværksat under transformationen af Ældre- og Handicapforvaltningen. På denne måde indfries provenukravet ved at sætte beløb på fem projekter, der tilsammen skal generere 78,7 mio. kr. i 2014. Dette er dog et højere beløb end provenukravet, men beløbet forventes modsvaret af nødvendige følgeinvesteringer, som der ikke kan sættes beløb på på forhånd. Hertil kommer, at der kan forekomme justeringer af provenuerne i de enkelte indsatser. Desuden har udvalget udarbejdet business case på det eksisterende innovationsspor Integrated Care under Sundhed og Forebyggelse, der skal generere 20 mio. kr. Endelig er der en foreløbig fordeling af Sammenhængende velfærdsressourcer, der placerer 12,5 mio. kr. under Ældre- og Handicapudvalget. 6,5 mio. kr. vedrørende innovationspuljen fra budget 2013, som lå under Økonomiudvalget og indfris gennem implementeringsplanen. Det første af Ældre- og Handicapudvalgets indsatser er Systematisering af forløb i socialpsykiatrien, der skal generere 12 mio.kr. Målet er at udvikle rehabiliteringsforløb, der understøtter den enkelte borgers støttebehov og samtidig imødekommer et mål om, at forløbene bliver kortere, bedre og billigere. Målgruppen for projektet er borgere i alle dag- støtte- og døgntilbud i socialpsykiatrien i Virksom Træning. Budgetforslag 2014 Den anden indsats er Borgere med fysisk funktionsnedsættelse – Træning Som Hjælp, 2. generation. Indsatsen omhandler videreudviklingen af TSH-konceptet og indsatsen, som gennem 2011 og 2012 er udviklet og implementeret i ældreplejens drift. Der arbejdes med målrettede indsatser for borgere med demens, yngre med fysisk funktionsnedsættelse, terminale borgere, psykisk sårbare og socialt udsatte, borgere med selvvalgt hjemmepleje og TSH-indsats til mænd. Indsatsen skal generere 15 mio.kr. FLAY – Fremtidens levering af ydelser er tredie indsatsområde. Der er udvalgt fem prototyper, der samlet indfrier provenukravet på 3,5 mio.kr. Etablering af et bydækkende sårteam, forebyggelse af sår, maskinel dosisdispensering, udvikling af medicinhåndteringsmåtte samt etablering af ”Klinik”. Fjerde indsats er Økonomigennemgang, der er estimeret til 22,5 mio.kr. Der har været en økonomigennemgang på henholdsvis sygepleje og plejebolig. På sygeplejen indfries provenuet gennem skabelsen af bedre datadisciplin, helhedstænkning/koordinering, midlertidighed og øget afslutningskultur og gennem visitationspraksis. På plejeboligområdet omhandler indsatsen i høj grad en ændret afregningsform imod aktivitetsstyring, natområdet herunder fra to til en nattevagt samt overenskomster og arbejdstilrettelæggelse. Det gælder for begge områder, at en del af provenuet også bidrager til budget 2013. I 2014 tages der endvidere fat på Hjælpemiddelområdet samt træningsområdet. Endelig er femte indsatsområde Velfærdsteknologi. Der er tale om fire konkrete underliggende indsatser, der skal indfri provenuet i 2014 på 25,7 mio. kr. Det handler om implementering af arbejds- og planlægningsskærme, øget brug af videotelefoni ved kontakten, øget brug af forflytningshjælpemidler 145 og rotaflexsenge samt en bedre udnyttelse af eksisterende teknologi. ret skal reduceres svarende til 7,8 mio. kr. i 2014 samt overslagsårene 2015-2017. Dette svarer til en reduktion af sygefravær for Ældre- og Handicapforvaltningen på 1,2 dag. Gennemsnittet for hele kommunen er 1,1 dag. Endelig skal forvaltningen som alle andre nedbringe sygefraværet. For Ældre- og Handicapudvalget betyder det, at sygefravæ- Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Hvilke besparelser skal udvalget finde? 1.000 kr. – 2014 pris 2014 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 2015 2016 2017 -18.744 -16.285 -16.338 -18.238 - heraf sygefravær -2.916 -2.916 -2.916 -2.916 - heraf Sparsommelighed med mod -9.596 -5.548 -4.788 -6.688 - heraf Sammenhængende velfærd. -6.232 -7.821 -8.634 -8.634 Hvordan foreslår udvalget, at besparelserne bliver fundet? Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens skal samlet for 2014 finde besparelser på 18,7 mio. kr. faldende til 18,2 mio. kr. i 2017. Disse indfries med 4 budgetreduktionsforslag samt innovationsspor. Desuden bidrager indsatser til at indfri besparelser fra budget 2013 for årene 2014 og frem, til genopretning af forvaltningens budgetværn samt 3 øvrige interne udfordringer i forvaltningen. Nedenfor er indsatserne beskrevet og med angivelse af et provenu. Provenuet dækker dog ikke det samlede beløb, som forvaltningen skal finde vedrørende Budget 2013, øvrige interne udfordringer samt de her viste sparemål til Budget 2014. Budgetbidraget tilrettes i den kommende budgetproces. Det første af indsatserne er forretningsprocesser. Forvaltningen har på foranledning af studietur til New York tidligere igangsat 2 pilotprojekter vedrørende implemente- Budgetforslag 2014 ring af resultatbaseret styring og forretningsprocesser. Målet er at understøtte arbejdet med ”Selvforsørgelse – frihed til at kunne”, hvor forsørgelsesudgifterne ønskes reduceret. Projekterne videreføres, og arbejdet betyder nu også, at der kan genereres besparelser på serviceudgifterne. Forslaget finder 5 mio. kr. i 2014, stigende til 6,5 mio. kr. i 2017. Besparelsen vil betyde afskedigelser. Den anden indsats er digitalisering. Forvaltningens strategi for digitalisering fokuserer på forretningsprocesserne og inddragelse af borgeren. Målet er at optimere produktion og arbejdsgange samt udbygge borgernes mulighed for medforvaltning, både ved at udvikle applikationer til almindelige pc’er samt mobile enheder. Der er specifik udpeget 8 projekter, der arbejdes med i 2013 og 2014: 3 agile digitaliseringsprojekter målrettet borgerens inddragelse Udbud og implementering af nyt arbejdsmarkedssystem Implementering af borgersagsportal 146 Udbud og implementering af omsorgssystem Etablering af ny it-organisering i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, herunder øget koordinering og ”muskler” til kontrakt- og leverandørstyring Forslaget skal finde 4,5 mio. kr. i 2014 stigende til 4,9 mio. kr. fra 2015 og frem. Besparelserne vil ikke betyde afskedigelser. Endelig skal forvaltningen som alle andre nedbringe sygefraværet. For Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen betyder det, at sygefraværet skal reduceres svarende til 2,9 mio. kr. i 2014 og frem. Dette svarer til en reduktion af sygefravær for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen på 1,1 dag. Gennemsnittet for hele kommunen er 1,1 dag. Forslaget skal finde 4 mio. kr. i 2014 stigende til 5,5 mio. kr. i 2017. Besparelsen vil ikke betyde afskedigelser. Sparsommelighed med mod er det tredje forslag og består af 4 indsatsområder: Harmonisering af udgifter til kontorhold, kurser, rejser, repræsentation på tværs af centrene i forvaltningen Korrekt momskontering ved korrekt fakturahåndtering Centralisering af forbrugsafgifter og telefoni i forvaltningen Centralisering af lønadministration i forvaltningen Social- og Arbejdsmarkedsudvalget arbejder videre på besparelsesmål fra budget 2013 på områder uden overførselsadgang. Dette sker inden for de tre hovedtemaer, Selvforsørgelse – frihed til at kunne, Jobskabelse og kompetencer og Pensionistservice. Børn- og Ungeudvalget Hvilke besparelser skal udvalget finde? 1.000 kr. – 2014 pris 2014 2015 2016 2017 -154.791 -154.870 -158.734 -170.109 - heraf sygefravær -12.346 -12.346 -12.346 -12.346 - heraf Sparsommelighed med mod -57.451 -33.215 -28.665 -40.040 - heraf Sammenhængende velfærd. -34.994 -41.309 -42.723 -42.723 - heraf Sammenhængende børneliv -50.000 -68.000 -75.000 -75.000 Børn- og Ungeudvalget Hvordan foreslår udvalget, at besparelserne bliver fundet? Børn- og Ungeudvalget skal i 2014 finde nye reduktioner for i alt 154,7 mio. kr. stigende til 170,1 mio. kr. i 2017. Derudover skal Børn- og Ungeudvalget udmønte reduktioner fra 2013 på 23,9 mio. kr. stigende til 32,3 mio. kr. i 2017, primært vedrørende ”Sparsommelighed Budgetforslag 2014 med mod”. Reduktionerne findes gennem bevægelsen i ”Det sammenhængende børneog ungeliv” samt yderligere 5 temaer. ”Det sammenhængende børne- og ungeliv” indeholder 4 bevægelser: Sammen om de yngste, Den sammenhængende skoledag, Stærke ungemiljøer og Faglig support, ledelse og organisation, der matcher forandringen. 147 Hertil kommer yderligere 5 temaer: Lokal innovation og effektivisering, Fokus på kerneydelsen/øvrige reduktioner, Sammenhængende velfærdsressourcer I & II samt reduktion af sygefravær. Indholdet er kort beskrevet nedenfor. ”Sammen om de yngste”, handler grundlæggende om, at medarbejdere, familier og frivillige studerende i et forpligtende fællesskab skal skabe motiverende læringsmiljøer til de yngste. Ambitionen er, at de yngste gennem nye løsninger motiveres til at lære nyt og rustes til at deltage i fællesskaber, der løfter dem. Målet med den ”Den sammenhængende skoledag” er, at flere børn og unge kan blive en del af det almene fællesskab i folkeskolen via en styrket skoledag. Alle elever i Den sammenhængende skoledag får en længere, mere afvekslende og motiverende skoledag fra 8-14 med flere lærer- og pædagogtimer for at opnå, at alle børn og unge lærer mest muligt. Den sammenhængende skoledag indfases over en to-årig periode startende med 0-3. klassetrin fra skoleåret 2013/14 og 4-6. klassetrin fra skoleåret 2014/15. ”Stærke ungemiljøer” skal udfordre, ruste og forberede de unge til ungdomsuddannelser og en tilværelse som selvforsørgende og aktive medborgere. På trods af de senere års indsatser er det stadig ikke alle unge, der har faglige og personlige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er derfor behov for, at vi kigger forfra på vores indsatser. Den fjerde indsats er Faglig support, ledelse og organisation, der matcher forandringen. Børn- og Ungeforvaltningen har primo maj 2013 igangsat en omfattende reorganisering af forvaltningen, der bl.a. skal sikre en tydeligere kobling mellem strategi, ud- Budgetforslag 2014 vikling og drift. Den nye organisering forventes at frigøre provenu. Temaet Lokal innovation og effektivisering er et innovations- og effektiviseringsspor, hvor der på decentralt niveau igangsættes processer med henblik på at afdække forbedret kvalitet, nye organiseringsmuligheder eller andre effektivitetsforbedringer. Temaet Fokus på kerneydelsen/øvrige reduktioner handler om, hvordan vi i højere grad kan tænke ”Ny virkelighed – Ny velfærd” ind i ”Det sammenhængende børne- og ungeliv” og Børn- og Ungeforvaltningens kerneydelser generelt. Herudover er en række forslag samlet under overskriften ”Øvrige reduktioner”, som kan ses i sammenhæng med ”Sparsommelighed med mod”. Sammenhængende velfærdsressourcer I. Under dette innovationsspor er der igangsat et arbejde, der skal munde ud i fælles visitation i Børn- og Ungeforvaltningen. Arbejdet har foreløbig resulteret i en kortlægning og analyse af de eksisterende visitationsprocesser i Børn- og Ungeforvaltningen. Sammenhængende velfærdsressourcer II. Det økonomiske potentiale for dette forslag er ikke afdækket fuldt ud endnu. Der er igangsat en proces, der skal afdække mulige potentialer. Det sidste tema omhandler yderligere reduktion af Sygefravær. Budgetreduktionen fordeles efter den reelle omkostning for sygefravær i hver forvaltning. For Børn- og Ungeforvaltningen betyder det, at det oprindelige måltal for sygefravær i 2014 reduceres fra 12,3 arbejdsdage pr. medarbejder til 11,2 arbejdsdage pr. medarbejder svarende til 1,1 dag. Gennemsnittet for hele kommunen er 1,1 dag. 148 Udvalgene har i deres budgetbidrag skullet udarbejde business cases på de 4 eksisterende innovationsspor, som har fået yderligere provenukrav. Der skal frigøres yderligere ressourcer svarende til 103 mio. kr. i 2014 stigende til 189 mio. kr. i 2017. Det drejer sig om: Sammenhængende velfærdsressourcer, Sammenhængende børneliv, Vores bygninger og Sundhed og forebyggelse. 3. Business cases for de eksisterende innovationsspor I budget 2013 blev der igangsat en ambitiøs innovationsdagsorden, hvor potentialerne for ny velfærd og frigørelse af ressourcer på kerneområderne forfølges i en målrettet og kontinuerlig indsats. Innovationspulje under Økonomiudvalget fordelt på innovationsspor og udvalg, 2014-2017 1.000 kr. – 2014 pris 2014 Sammenhængende velfærdsressourcer 2015 2016 2017 27.845 41.535 48.535 48.535 - heraf ÆHU 6.464 11.250 15.023 15.023 - heraf SAU 3.232 4.821 5.634 5.634 - heraf BUU 18.149 25.464 27.878 27.878 50.000 68.000 75.000 75.000 5.000 13.000 15.000 15.000 20.000 41.000 50.000 50.000 102.845 163.535 188.535 188.535 Sammenhængende børneliv – BUU Vores bygninger – BKU Sundhed og Forebyggelse – ÆHU I alt Dertil kommer indfrielse af puljen på innovationssporet Sammenhængende velfærdsressourcer på 26 mio. kr. i 2014 og frem, som i budget 2013 blev lagt under Børn- og Ungeudvalget. Innovationssporet sammenhængende velfærdsressourcer under Børn- og Ungeudvalget 1.000 kr. – 2014 pris 2014 2015 2016 2017 Ældre- og Handicapudvalget 6.000 7.000 8.000 8.000 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 3.000 3.000 3.000 3.000 Børn– og Ungeudvalget 16.845 15.845 14.845 14.845 25.845 25.845 25.845 25.845 I alt Budgetforslag 2014 149 Ud over disse fire spor skal der også præsenteres en business case for Velfærd i fælleskab. Innovationssporet stammer fra budget 2013, men er ikke tidligere blevet præsenteret. ringsforløb i socialpsykiatrien, Borgere med funktionsnedsættelse, Fremtidens levering af ydelser, Økonomigennemgang og velfærdsteknologi. Ikke alle innovationsspor er kommet lige langt i processen. Der arbejdes på at udrede provenu på alle sporene, idet provenukravet er en forudsætning for de økonomiske rammer. I forhold til at finde provenukravet ved Sammenhængende velfærdsressourcer er Socialog Arbejdsmarkedsforvaltningen i øjeblikket i gang med at analysere på effekterne af en fælles visitation i forvaltningen. Besparelserne vurderes at kunne opnås ved at udligne serviceniveauer i overgangen fra barn til voksen på det specialiserede socialområde og vil betyde afskedigelser. Der er lavet business case for Sundhed og forebyggelse konkretiseret ved Integrated Care, Velfærd i fællesskab og Vores bygninger. Der foreligger endnu ikke en business case for Sammenhængende velfærdsressourcer og Sammenhængende børneliv. Sidstnævnte indgår i stedet som en integreret del af Børn- og Ungeudvalgets anvisning af provenu under dette punkt. Som beskrevet i Budgetprocedure- og Rammeudmeldingssagen kan de indlagte besparelseskrav på innovationssporene i de enkelte år og mellem udvalgene ændres, når der foreligger endelige business cases. For en mere detaljeret gennemgang af business casene henvises til bilag 2. Sammenhængende ressourcer velfærds- Sammenhængende velfærdsressourcer er et tværgående innovationsspor, hvor tre udvalg bidrager til innovationssporet. Der er ikke lavet en samlet business case på innovationssporet endnu. Hvert enkelt udvalg har i udvalgenes egne budgetbidrag beskrevet sporet. Ældre- og Handicapforvaltningen forventer at kunne indfri provenukravet under Sammenhængende velfærdsressourcer gennem implementeringsplanen. Her indgår følgende indsatser: Systematisering af rehabilite- Budgetforslag 2014 I Børn- og Ungeforvaltningen er der under innovationssporet Sammenhængende Velfærdsressourcer igangsat et arbejde vedrørende fælles visitation. Arbejdet har foreløbig resulteret i en kortlægning og analyse af de eksisterende visitationsprocesser i Børn- og Ungeforvaltningens regi. Vores bygninger Dette innovationsspor er kommet rigtig langt. Der er i business casen lavet provenuberegninger for forventede økonomiske gevinster. Odense Kommune råder ca. over 1.000.000 m2. Af de mange m2 ejer Odense omkring 700.000 – resten lejer Odense. Hvis vi ser på den måde, vi ofte administrerer bygninger på i Odense Kommune, er det ud fra en tænkning om én bygning = ét formål. Det giver god mening i nogle henseender, men i mange andre tilfælde er det historisk eller kulturelt betinget – det er sådan, vi altid har gjort. Denne måde at administrere bygninger på hænger også sammen med måden, vi internt i kommunen tidligere har styret bygningerne på: Hver forvaltning stod for sine egne bygninger. Det betyder også, at hver forvaltning har haft sine egne måder at definere brugen 150 af bygninger på. Der har ikke været et samlet overblik over, hvilke bygninger der bliver brugt af hvem, hvornår, hvordan og hvorfor. Sundhed og forebyggelse konkretiseret i Integrated Care Dette innovationsspor er ligesom Vores bygninger, kommet rigtig langt. Der er i business casen lavet provenuberegninger for forventede økonomiske gevinster. Tidligere erfaringer har påvist, at der er kvalitetspotentiale samtidig med mulighed for at opnå besparelse ved at udvikle samarbejdet mellem aktørerne på sundhedsområdet. Derfor er Odense Kommune, Odense Universitetshospital, Region Syddanmark og de alment praktiserende læger gået sammen om en integrated care samarbejdsmodel. For at realisere besparelser og kvalitetsløft er det væsentligt, at der fokuseres på målgrupper af stor fælles interesse samtidig med, at der skal være tale om borgere med sundheds- og omsorgsudgifter, der ligger væsentligt over gennemsnittet. For Integrated Care-projektet i Odense Kommune er der valgt to målgrupper, som netop er kendetegnet ved høje sundhedsudgifter. Den ene målgruppe er den ældre mediciske patient, der i business casen antages at udgøre borgere over 65 år med et dagligt forbrug på mere end 5 receptpligtige medikamenter. Her indfris provenuet dels gennem medfinansiering og dels ved mindre plejebehov i plejebolig. Den anden målgruppe er borgere med stress, angst og depression, hvor den økonomiske gevinst primært vil være på sygedagpengeområdet. sammenholdt med faglige vurderinger af projektets potentiale. Sammenhængende børneliv Der er ikke lavet en selvstændig business case på innovationssporet på Sammenhængende børneliv. Det indgår i stedet i Børn- og Ungeudvalgets anvisning af provenu. Innovationssporet består af følgende elementer: Sammen om de yngste Den sammenhængende skoledag Stærke ungemiljøer Faglig support, ledelse og organisation, der matcher forandringen. Analyserne og de økonomiske konsekvenser af de enkelte elementer fremgår af bilaget vedrørende anvisning af provenu for Børn- og Ungeudvalget. Velfærd i fællesskab Rammerne for innovationssporet Velfærd i fællesskaber er fortsat under udvikling. Den foreliggende business case redegør for tankerne bag innovationssporet. Velfærd i fællesskab handler om at aktivere nye velfærdsressourcer gennem fællesskaber på tværs af aktører i Odense. Fællesskaber, hvor aktører mødes om fælles ambitioner, og i samarbejde skaber nye idéer, nye modeller og nye løsninger. Løsninger under Velfærd i Fællesskab bygger på etablerede relationer, fælles ambitioner og mod til at lægge tidligere kommunale opgaver i andre regi. De forventede økonomiske omkostninger og gevinster er baseret dels på et tilsvarende projekt fra Nordvest London, der er igangsat i 2011, dels på det nuværende udgiftsniveau Budgetforslag 2014 151
© Copyright 2024