SIKKERHEDSDATABLAD Sto Eco Board
Danske organisationers tværgående monitorering af gennemførelsen af Civilsamfundsstrategien 2011 DEL 1 Forord Den gældende version af ”Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene” (eller ”Civilsamfundsstrategien”) blev udgivet i 2008. Grundtanken med dansk støtte til civilsamfundet er ”udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene”. Denne rapport gør rede for, hvordan danske organisationer sammen med deres lokale partnere i udviklingslandene arbejdede i løbet af 2011 med at realisere de mål, der opstilles i Civilsamfundsstrategien. Den første af denne type publikation blev udgivet af Udenrigsministeriet i 2010. Dette er den tredje udgave og det tredje år, der foretages en vurdering af fremgangen i opfyldelsen af Civilsamfundsstrategiens overordnede målsætninger. Mens Civilsamfundsstrategien udstikker retningslinjerne for alle danske bidrag på dette område, dækker nærværende rapport kun den støtte, der gives direkte til civilsamfundsorganisationer i udviklingslande via danske organisationer. Rapporten har til formål at: • Bidrage til Udenrigsministeriets monitorering af arbejdet med Civilsamfundsstrategien. • Underbygge en strategisk dialog mellem Udenrigsministeriet og de danske organisationer. • Fremme læring i og på tværs af de danske organisationer. Civilsamfundsstrategien monitoreres tværgående gennem danske organisationers indberetninger om seks temaer: • Rammebetingelser for civilsamfundet • Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat • Bistandens effektivitet og harmonisering • Partnerskab og repræsentative, legitime og lokalt forankrede civilsamfund 2 • • Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslande Skrøbelige stater og situationer. I det følgende præsenteres sammenfatninger af analysen af de danske organisationers indberetninger inden for de seks temaer. Først beskrives baggrund og metode (afsnit 1 og 2) og herefter præsenteres analysens resultater for de seks temaer (afsnit 3-8). På baggrund af denne bredere analyse påpeges de centrale udfordringer på tværs af organisationerne (afsnit 9), og endelig afrundes med overvejelser om det videre arbejde med den tværgående monitorering (afsnit 10). Rapporten består desuden af en Del 2 og bilag, som udelukkende foreligger i en engelsk udgave. Del 2 præsenterer en nærmere analyse af de 233 besvarelser fra 50 forskellige danske organisationer. Denne del af rapporten fremlægger centrale erfaringer, som organisationerne har indhøstet i den langsigtede indsats for fattigdomsbekæmpelse og demokratisering. Væsentlige metoder fremhæves og vurderes, mens nye udfordringer påpeges. Rapportens bilag forklarer metoden og gengiver de 25 spørgsmål, som organisationerne har svaret på. Desuden fremlægges de samlede opgørelser af Udenrigsministeriets bevillinger til danske organisationer i 2011. Indholdsfortegnelse Forord .................................................................................................................... 2 De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien ............................................................... 4 1. Baggrund ...................................................................................................... 4 2. Metode og data ............................................................................................. 4 3. Rammebetingelser for udviklingen af stærke, mangfoldige og uafhængige civilsamfund....................................................... 6 4. Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat .................... 7 5. Bistandseffektivitet og harmonisering ............................................................ 10 6. Partnerskab og repræsentative, legitime og lokalt forankrede civilsamfund .... 12 7. Kapacitetsudvikling: Mål og midler ............................................................... 13 8. Skrøbelige stater og situationer ...................................................................... 14 9. Centrale udfordringer i det fremtidige arbejde med at gennemføre Civilsamfundsstrategien.............................................................. 15 10. Tværgående monitorering: Næste skridt ........................................................ 18 3 De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien 1. Baggrund Den gældende version af ”Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene” (eller ”Civilsamfundsstrategien”) blev udgivet i 2008. Grundtanken med dansk støtte til civilsamfundet er ”udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene”. Strategien lægger vægt på, hvordan ”civilsamfundsaktører er med til at fremme det enkelte menneskes ret til at organisere sig, ytre sig og formulere krav og forventninger til offentlige myndigheder og andre aktører. Dette er en væsentlig forudsætning for langsigtet fattigdomsbekæmpelse og fremme af demokratisering, ligesom det skaber både rummelighed og sammenhængskraft i et samfund.” Civilsamfundsstrategien fastlægger ni strategiske mål, der forfølges gennem en række mere konkrete indsatser. Nærværende rapport skal betragtes som et særskilt bidrag til mål nr. 9 om fokus på mål og resultater. I samråd med de danske organisationer har Udenrigsministeriet udvalgt seks temaer, der tilsammen belyser hovedaspekter af fremskridt mod Civilsamfundsstrategiens mål. 1 Tema 0 Tema 1 Tema 2 Tema 3 Rammebetingelser for civilsamfundet Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat Bistandens effektivitet og harmonisering (Paris-erklæringen og ”Accra Agenda for Action”) Partnerskab og repræsentative, legitime og lokalt forankrede civilsamfund Tema 4 Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslande Tema 5 Skrøbelige stater og situationer Rapporten belyser ud fra disse seks temaer, hvordan de danske organisationer gennem deres partnere eller på anden vis har bidraget til udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene. Allerede da en ny overordnet strategi for dansk ulandsbistand blev stillet i udsigt i 2011, forventedes resultatet at blive et mere udtrykkeligt fokus på menneskerettigheder. Den endelige version af Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde ”Retten til et bedre liv” blev godkendt af Folketinget i maj 2012. På den baggrund valgtes tema nr. 1 Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat som ”årets tema”, hvormed det blev obligatorisk for alle danske organisationer med bistandsudbetalinger på over fem millioner kr. at indberette om dette tema såvel som om tema nr. 0, Rammebetingelser for civilsamfundet. 2.Metode og data Denne rapport omfatter hovedsagligt støtte givet direkte til civilsamfundsorganisationer og kanaliseret gennem danske organisationer, der har stiftet partnerskaber med ligesindede organisationer i udviklingslande. Således dækker rapporten kun én af flere måder, hvorpå Civilsamfundsstrategiens mål kan realiseres.2 1. Bilag 1 i den engelske udgave af rapporten gør rede for sammenhængen mellem de strategiske mål og valget af temaer for rapporten. 2. Bilag 1 indeholder en skematisk oversigt over, hvordan civilsamfundsstøtten monitoreres for de forskellige bistandsmodaliteter. 3. De 25 spørgsmål fremgår af bilag 2 i den engelske rapport samt af vejledningen til den tværgående monitorering, som findes på www.um.dk. 4 Rapporten tager udgangspunkt i en kvalitativ metode og bygger primært på beretninger leveret af de danske organisationer. Den kvalitative metode blev valgt for bedre at belyse i hvor høj grad, der sker fremskidt i opfyldelsen af Civilsamfundsstrategiens målsætninger, hvilket er svært at måle rent kvantitativt. For hvordan kan man sætte tal på komplekse og langvarige processer som demokratisering, fortalervirksomhed og fremme af rettigheder? Den kvalitative metode er at foretrække, fordi ingen kvantitativ metode i tilstrækkelig grad kan opfange de nuancerede forandringer, der former disse komplicerede processer på tværs af organisationer og programmer. Hver dansk organisation har kun skullet svare på et vist antal af i alt 25 spørgsmål.3 Den kvalitative metode har dog også visse ulemper. Den rækker ikke til at underbygge sikre konklusioner om tendenserne i civilsamfundsstøtten over tid, fordi organisationerne selv har kunnet vælge hvilke spørgsmål, de ville besvare inden for hvert af de overordnede temaer. Hvis der er få svar på et bestemt spørgsmål, kan det således ikke udledes, at de danske organisationer ikke arbejder med eller ikke har nogen interesse i pågældende område. Det er heller ikke muligt at vurdere kvaliteten af den enkelte organisations indsats eller drage sammenligninger mellem organisationerne. Antallet af organisationer, der har indberettet, var 51 i 2010, 57 i 2011 og 50 i år, mens antallet af besvarelser var 237 i 2010, 248 i 2011 og 233 i år. Organisationerne har igen i år præsteret en svarprocent tæt på 100, hvilket gør denne rapport i stand til at dække samtlige bevillinger, der var aktive i 2011. Tema 0 Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Tema 5 I alt Antal besvarelser pr. tema 35 89 15 41 27 26 233 Procentvis fordeling 15 % 38 % 6% 18 % 12 % 11 % 100% Bilag 4-8 i den engelske rapport fremstiller udviklingen i bevillinger til danske organisationer. Tallene viser forholdsvist få ændringer i perioden 2009-2011. Visse udsving kan tilskrives omstruktureringen af finansieringsmekanismerne. Midler tildelt projekter og programmer i Afrika ligger på samme niveau som sidste år, idet de udgør 59% af den samlede ngo-bevilling. Udenrigsministeriets rammeaftaler med de seks største danske ulandsorganisationer tegnede sig for 49% af det samlede budget (samme som året forinden). Eksempler fra Afrika udgør igen i år størstedelen af besvarelserne (ca. 60%). Især er Uganda over- 5 repræsenteret, mens der er en lille overvægt af fortællinger fra Ghana, Mozambique og Kenya. Beretninger fra Asien tegner sig for omtrent en fjerdedel af besvarelserne, mens dem fra Latinamerika kun udgør omkring en tiendedel. Dette afspejler den geografiske fordeling af ngo-bevillingen jævnfør Bilag 7. Sidste års rapport omfattede indberetninger fra danske ambassader i udviklingslandene, og det er gentaget i år. Udenrigsministeriet har modtaget bidrag fra i alt 14 danske repræsentationer i udlandet angående tre aspekter af Civilsamfundsstrategien: Udviklingen i rammebetingelserne for civilsamfundet; civilsamfundets deltagelse i Danmarks udviklingssamarbejde; samt ambassadens dialog med værtslandets partnere om civilsamfundsstøtten. ytringsfrihed. Der er heller ingen henvisninger til internationale konventioner om friheden til at organisere sig. Dette er tankevækkende og viser, hvor komplekst det kan være at arbejde med en rettighedsbaseret tilgang til udvikling. 3.Rammebetingelser for udviklingen af stærke, mangfoldige og uafhængige civilsamfund Besvarelserne tyder på en ret snæver opfattelse af begrebet rammebetingelser. Lovgivning og reguleringer er utvivlsomt de mest oplagte og håndgribelige rammebetingelser, men uformelle mekanismer spiller også en rolle i begrænsningen af civilsamfundets udfoldelsesmuligheder, eksempelvis manglende vilje til samarbejde, bureaukrati, normer og kultur eller decideret chikane kan være ligeså indflydelsesrige og stærke faktorer. Mange af organisationerne har tendens til at fokusere på det tematiske område, de arbejder indenfor, både angående indsatsen for at påvirke den førte politik og netværksarbejde. Der gøres langt mindre ud af de overordnede rammebetingelser i form af nationale ngo-politikker og mere generel lovgivning af relevans for civilsamfundet. Hvad der kommer ud af aktiviteter udført i partnerskaber mellem organisationer fra Danmark og udviklingslande afhænger i høj grad af faktorer i konteksten, herunder især de overordnede rammebetingelser. Organisationerne beretter om eksempler på rammebetingelser, der anses for at være forbedret, ofte i forbindelse med en generel demokratisering i landet eller et regeringsskifte. En ny præsident eller udskiftning af embedsmænd hos myndighederne er dog en faktor, der er uden for civilsamfundets direkte indflydelse, hvorimod der er få overvejelser om, hvordan civilsamfundet selv kan presse på for at forbedre rammebetingelserne. Adskillige danske organisationer og deres partnere arbejder i lande, hvor rammebetingelserne for civilsamfundet er forværret i løbet af det seneste år. Flere indberetninger nævner dette, og nogle lande dukker op flere gange i denne sammenhæng. Eksemplerne handler om lovmæssige og bureaukratiske tiltag, der gør det kompliceret at fungere, juridiske begrænsninger eller myndigheders overtagelse af ngo’er. I indberetningerne sættes rammebetingelserne sjældent i forbindelse med grundlæggende frihedsrettigheder, såsom forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og 6 Generelt inden for udviklingssamarbejde og samfundsvidenskaben findes en bred vifte af forståelser af, hvad rammebetingelser for civilsamfundet betyder. De fleste indberetninger fra de danske organisationer går imidlertid ud fra, at begrebet henviser til diverse reguleringsmekanismer, der påvirker civilsamfundsorganisationernes arbejde. Organisationerne ser rammebetingelser som lovgivning og regeringstiltag, såsom love, dekreter, reguleringer, overtrædelser af frihedsrettighederne, osv. Indberetningerne viser, at danske organisationer og deres partnere er opmærksomme på udviklingen i rammebetingelserne for civilsamfundet, men der nævnes kun enkelte eksempler på, at partnerne har forsøgt at udøve indflydelse på rammebetingelserne, eller på hvordan de har samarbejdet med andre civilsamfundsorganisationer med dette for øje. Det skyldes måske, at det er en overvældende opgave at kaste sig ud i at ændre de overordnede rammebetingelser i et land, især når der er begrænset demokrati og høj risiko for repressalier for at udtrykke sig kritisk. De organisationer, der alligevel forsøger at påvirke rammebetingelserne, anvender fortalervirksomhed, lobbyarbejde og konkrete bidrag til udformningen af den førte politik. Et eksempel viser potentialet ved at bruge sociale medier til at offentliggøre rapporteringer om restriktive forhold for civilsamfundet. Det kunne være interessant at se nærmere på forskellene på, hvordan organisationerne oplever rammebetingelserne, alt efter om de arbejder lokalt eller nationalt. Én organisation har berettet, at den opfatter civilsamfundsorganisationerne som stærkere end de lokale distriktsmyndigheder, og af den grund ikke oplevede restriktioner på dette niveau. • • • • Oplæg til diskussion: De danske organisationer har tendens til at fokusere på det tematiske område, de arbejder indenfor, mens der gøres mindre ud af at påvirke de overordnede rammebetingelser. Nogle organisationer arbejder i lande, hvor rammebetingelserne for civilsamfundet er under forværring. Indberetningerne henviser dog ikke til internationale konventioner om organisationsfrihed. Dette er en udfordring for implementeringen af en rettighedsbaseret tilgang til udvikling. De danske organisationer oplever rammebetingelserne forskelligt, alt efter om de arbejder på lokalt eller nationalt niveau. På det lokale plan kan civilsamfundsorganisationer være stærkere end lokale regeringer, hvilket medfører færre forhindringer for organisationerne. Enkelte organisationer beretter om brugen af sociale medier til at monitorere rammebetingelser. Det kan overvejes, om dette kan udbredes yderligere. 4.Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat Rettighedsbaseret bistand er valgt som årets tema af to grunde: Dels står det centralt i den danske Civilsamfundsstrategi, dels er det for nyligt kommet i fokus i den overordnede strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, ”Retten til et bedre liv”. I store træk viser de danske organisationer, at de i høj grad anvenderrettighedsbaserede tilgange i deres samarbejde med partnerorganisationer i udviklingslandene. Strategiens fire principper om ikke-diskrimination, deltagelse, åbenhed og ansvarlighed følges i næsten alle tilfælde med varierende vægt på hvert princip. Der noteres dog en stærk tendens til sprogbrug inden for god regeringsførelse (”gennemsigtighed”, ”ansvarlighed”), og mange organisationer bekæmper diskrimination og fremmer deltagelse ud fra et generelt ideal om retfærdighed eller ud fra en mere antropologisk tilgang 7 til udviklingsarbejde. Der er enkelte eksempler på, at et mere udtrykkeligt rettighedsbaseret udgangspunkt kan være afgørende for, hvordan en organisation fungerer, dvs. på tilgangen til inddragelse af rettighedshavere og involvering af ansvarshavere, osv. Der er dog kun få organisationer, der henviser direkte til menneskerettighedskonventioner; FNs Konvention for Personer med Handicap og diverse ILO-konventioner er de mest anvendte. Indberetningerne viser, at det kræver meget oplysning og kapacitetsopbygning af både rettighedshavere og ansvarshavere at arbejde indenfor en konvention. Samtidig giver FN-konventionerne og lignende aftaler institutionelle strukturer, som organisationerne kan arbejde under. Sådanne redskaber fra international lovgivning ser ud til at tjene som en fælles reference, men meget få organisationer erklærer direkte, at deres indsats udføres indenfor en bestemt konvention. Indberetningerne tegner et overbevisende billede af et solidt rettighedsorienteret udviklingssamarbejde på mange institutionelle niveauer og i mange forskellige sektorer sammen med en bred vifte af interessenter og rettighedshavere. Sprogbrugen anvendt af organisationerne præges dog ikke af de typiske termer i en menneskerettighedsbaseret tilgang, såsom rettighedshavere og ansvarshavere. Der lægges også ringe vægt på forholdet mellem disse to parter. Det er værd at overveje, om det er godt nok med en ”light” version af den rettighedsbaserede tilgang. Hvad angår de fire prioritetsområder i den overordnede strategi, er der et bredt spektrum af rapporterede cases, der relaterer sig til emnet ”Menneskerettigheder og demokrati” og lidt færre om ”Sociale fremskridt”. Der er relativt få eksempler inden for emnet ”Grøn vækst”, omend de indberettede cases om naturressourcer og miljø har mange spændende pointer og perspektiver. Inden for det fjerde prioritetsområde ”Stabilitet og beskyttelse” er et rettighedsfokus svært at få øje på i de indberettede eksempler. Meget få organisationer gør klar brug af en menneskerettighedsbaseret terminologi, selv om enkelte tilfælde viser, at optræning af partnere i den rettighedsbaserede tilgang rent faktisk kan skærpe deres fokus og skabe langt bedre resultater for rettighedshaverne. Det varierer meget, hvor stor kapacitet de danske organisationer har i forhold til at arbejde med en menneskerettighedsbaseret tilgang. Hos nogle er kapaciteten helt basal, mens andre implementerer tilgangen på et højt strategisk niveau. Det generelle indtryk af partnerne er, at de har yderst begrænset kapacitet inden for rettighedsbaseret arbejde. Der er tydeligvis en afgrund til forskel i kompetenceniveauet, som der skal bygges bro over, hvis de danske organisationer skal kunne støtte deres partnere i at hæve kvaliteten af det rettighedsorienterede eller rettighedsbaserede arbejde. Det giver anledning til et dilemma: Der er en fare for, at ejerskabet til en rettighedsbaseret tilgang ender med at ligge hos de danske organisationer. 8 Der er en udbredt tendens blandt partnerne til at tilslutte sig netværk og paraplyorganisationer for at øge deres kapacitet til at udøve indflydelse. Styrkelse af lokalafdelinger og mobilisering af rettighedshavere som medlemmer er en anden fremtrædende strategi for at opbygge kapacitet til at opnå resultater. Organisationerne har berettet om levering af serviceydelser på sociale, produktive og juridiske områder. Adgangen til offentlige serviceydelser er begrænset på forskellige måder. Det gør det nødvendigt at monitorere den faktiske udmøntning af politikker og serviceydelser på lokalt niveau, hvilket så samtidig kommer til at virke som en ansvarlighedsmekanisme. Organisationernes fortællinger viser, at specielle indsatser kan sigte mod at levere bedre og flere serviceydelser ved at forsøge at forbedre ineffektive systemer, fjerne flaskehalse og etablere manglende strukturer. Spredte indsatser har mindre eller ingen effekt, og mange eksempler viser, at det virker bedre, når man udbedrer manglerne i selve systemet i stedet for blot at symptombehandle. Som led heri udvikler organisationerne løsninger, når de afprøver innovative modeller, der senere kan gennemføres i større målestok. Det bekræfter, at fortalervirksomhed baseret på viden og erfaring giver en stærk position og platform over for ansvarshaverne. Organisationerne beretter, at de arbejder lokalt, nationalt, regionalt og internationalt med forskellige typer ansvarshavere: offentlige myndigheder, den private sektor, traditionelle strukturer, religiøse ledere, mv. En fællesnævner er ringe kapacitet hos ansvarshaverne, der mangler basal viden om lovmæssige rammer samt personale, kompetencer og driftsressourcer. Det er påfaldende som inddragelse af aktører fra den private sektor presser organisationerne til at argumentere mere overbevisende og med større tyngde og evidens om omkostninger og nytteværdi, når de taler deres sag. Mange organisationer involverer en bred vifte af alle relevante interessenter. Det sker gennem forskellige fora og høringsprocesser, hvor information deles, synspunkter fremlægges og kompetencer opbygges. Enkelte organisationer er med rette stolte over at kunne fortælle, at deres partnere har bidraget til konkrete policy outputs såsom lovreformer og politikrevision, f.eks. i forbindelse med offentlige og private internationale certificeringsprocesser. Mange indberetninger vidner om, at fortalervirksomhed er en længerevarende proces, der skal planlægges nøje. Igen viser eksemplerne, at en bred og helhedsorienteret tilgang virker bedst til at skabe holdbare forandringer, der forankres i institutioner og systemer. Især inden for fortalervirksomhed bruger mange organisationer kræfter på at udvikle brugbare modeller, systemer og materialer, der kan understøtte indsatsen for at overbevise beslutningstagere. De positioner, som partnerorganisationerne indtager, varierer fra kritisk vagthund, interessent, anerkendt dialogpartner, politikudvikler – til at være en vigtig leverandør af serviceydelser for det offentlige. Mens den generelle tilgang til fortalervirksomhed i alle sektorerne virker gennemovervejet og professionel, er der kun få overvejelser om betydningen af de positioner, partnerorganisationerne selv indtager i fortalervirksomhedsarbejdet. Der er eksempler på partnere, der klart ser deres rolle som vagthund over for myndighederne, mens andre påtager sig ansvaret for at fastlægge den førte politik og bidrager til at skabe varige løsninger. Endelig er der ekstreme eksempler på civilsamfundsorganisationer, der nærmest integreres i offentlige strukturer som storleverandør af serviceydelser. Det må formodes at være et dilemma at skulle balancere de forskellige positioner og roller uden at kompromittere den uafhængighed, der er nødvendig for en civilsamfundsorganisation. 9 Kampagner og større arrangementer nævnes af en række organisationer som et middel til at stimulere offentlig debat om emner af bredere betydning, såsom HIV/AIDS. Når det gælder om at målrette indsatser til at tage sig af mere konkrete problemer, udgør skræddersyede fora for udvalgte rettighedshavere, ansvarshavere og andre interessenter en populær ramme for arbejdet med at sætte dagsordner og bearbejde holdninger. Nogle organisationer har lært, at man kun kommer i medierne, hvis man kan formidle stoffet med et simpelt og velillustreret budskab. Kapacitetsopbygning af mediepersoner er blevet afprøvet med gode resultater. Én organisation beretter om et egentligt langsigtet mediepartnerskab med udvalgte medier, og understreger den store gevinst for begge parter. Hvad angår de foretrukne medier og teknologier, beskrives der kun ét tilfælde af brug af interaktive/sociale medier. • • • 10 Oplæg til diskussion De danske organisationer anvender sprogbrug om god regeringsførelse, bekæmper diskrimination og fremmer deltagelse ud fra et generelt ideal om retfærdighed eller ud fra en mere antropologisk tilgang til udviklingsarbejde. Der er dog eksempler på, at et mere udtrykkeligt rettighedsbaseret udgangspunkt kan gøre en forskel og skabe langt bedre resultater for rettighedshaverne. De danske organisationer udfører et solidt rettighedsorienteret udviklingssamarbejde. Det er værd at overveje, om det er godt nok med en ”light” version af den rettighedsbaserede tilgang. Enkelte indberetninger relateret til prioritetsområdet ”Grøn vækst” har mange spændende perspektiver og pointer. Inden for ”Stabilitet og beskyttelse” er rettighedsorienteringen svær at få øje på. Det ser ud til at være sværere for de danske organisationer at implementere den rettighedsbaserede tilgang på disse to områder. • Det varierer meget, hvor stor kapacitet de danske organisationer har til at arbejde med en menneskerettighedsbaseret tilgang. Hos nogle er • kapaciteten helt basal, mens andre behersker tilgangen fuldkomment. Lokale partnere har yderst begrænset kapacitet til at arbejde rettighedsbaseret. Det rejser et dilemma: Der er en fare for, at ejerskabet til den rettighedsbaserede tilgang kommer til at ligge hos de danske organisationer. En fællesnævner er ringe kapacitet hos offentlige ansvarshavere, som f.eks. mangel på basal viden om lovmæssige rammer, samt mangel på personaleressourcer, embedsværk, kompetencer og driftsressourcer. Det er påfaldende som inddragelse af aktører fra den private sektor presser organisationerne til at argumentere mere overbevisende og med større tyngde og evidens om omkostninger og nytteværdi, når de taler deres sag. 5. Bistandseffektivitet og harmonisering Dette var ”årets tema” i den forrige rapport, hvor det blev valgt for at tilskynde organisationerne til at fokusere på og reflektere over emnet som optakt til det fjerde ”High-Level Forum on Aid Effectiveness” afholdt i Busan, Sydkorea i slutningen af 2011. Højniveaumødet i Busan gjorde status over fremgangen i implementeringen af Paris-erklæringen og ”Accra Agenda for Action”, der begge fremhæver lokalt ejerskab som en afgørende målsætning. De danske organisationer forventes at sikre, at deres partnere påtager sig ejerskabet til de fælles udviklingsindsatser. I år fortæller de danske organisationer om, at ejerskab forudsætter en fælles forståelse af et programs formål, og at ejerskab udvikler sig løbende med den danske organisations og partnerens fælles deltagelse i formulering og implementering af et program. Det er dog ikke så let, som det lyder. Når partnerens personale arbejder i en kontekst med udpræget basale og umiddelbare behov, kan det være en udfordring at skabe fælles forståelse for mere komplekse og langsigtede problemstillinger, f.eks. hvis programfokus ændres fra levering af serviceydelser til fortalervirksomhed. Ejerskab skal forestille at udspringe af partnerens ægte engagement og interesse. Derfor er det i hvert fald til en vis grad nødt til at være til stede fra starten. Hvis den danske organisation gør sig ihærdige anstrengelser for at fremme ejerskab – f.eks. af en komponent med fortalervirksomhed – bliver det nærmere en betingelse for støtte end ægte ejerskab, især når andre emner er mere presserende for partnerorganisationen. Lokalt ejerskab anerkendes som vigtigt både i Civilsamfundsstrategien og i dansk udviklingssamarbejde generelt. Men økonomisk støtte i et partnerskab kan i stedet flytte prioriteter fra partnerens oprindelige mål og planer, hvorved effekten bliver den modsatte af den ønskede ved rent faktisk at mindske partnerens ejerskab. Indberetningerne viser, at åbenhed (gennemsigtighed) betragtes som vigtigt af de danske organisationer. Gennem forventningsafklaring kan man både spare tid og komme frustrationer i forkøbet. Åbenhed kan imidlertid også være både dyrt og tidskrævende, og graden af åbenhed skal afvejes i forhold til knapheden af ressourcer. Tilpasning til partnerens systemer kan alt efter situationen være en udfordring eller ske naturligt. Én dansk organisation finder det svært, når partnerens retningslinjer ikke opfylder den danske organisations minimumskrav. I sådanne tilfælde foregår tilpasningen i den modsatte retning, ved at partneren tilpasser sine retningslinjer efter den danske organisations krav. I et andet tilfælde ser den danske organisation en overgangsfase til en ny måde at samarbejde på som en mulighed for større tilpasning. • • • Oplæg til diskussion Hvis den danske organisation slagkraftigt promoverer et bestemt emne over for den lokale partner, bliver resultatet snarere konditionalitet for støtte end ægte ejerskab. Økonomisk støtte i et partnerskab kan flytte fokus fra partnerens oprindelige mål og planer, hvilket rent faktisk mindsker partnerens ejerskab. Denne observation er yderst relevant for indførelsen af en rettighedsbaseret tilgang i partnerskaberne. Tilpasning til partnerens systemer er en udfordring, når partnerens retningslinjer ikke opfylder den danske organisations minimumskrav. I sådanne tilfælde bliver det let til et dilemma om, hvem der skal tilpasse sig hvem. Harmonisering har til formål at mindske transaktionsomkostningerne for lokale partnere, men gevinsten ved effektivisering synes hovedsageligt at komme de internationale partnere til gode. Dette bør danske organisationer, i internationale alliancer, være mere opmærksomme på. Eksemplerne viser, at harmonisering oftest sker på fælles initiativ fra flere organisationer, der støtter den samme partnerorganisation. Det kan også opstå, når en enkelt organisation sætter et eksempel, der inspirerer andre donorer med samme partner. Det vil være interessant at undersøge, hvem der får udbytte af harmonisering. Pointen med harmonisering burde være at mindske transaktionsomkostningerne for den lokale partner. Men når harmoniseringen foretages inden for en international alliance, kommer gevinsterne fra effektiviseringen så reelt den lokale partner til gode? Eller gavner det kun de internationale alliancepartnere? Dette er ikke blevet berørt i år eller de to forrige år. Det forekommer derfor at være noget, de danske organisationer tilknyttet alliancer bør være mere opmærksomme på. 11 6. Partnerskab og repræsentative, legitime og lokalt forankrede civilsamfund Indberetningerne viser, at de danske organisationer i høj grad deler Civilsamfundsstrategiens vægt på gensidige og ligeværdige partnerskaber. Partnerskabet fremmes ved at sikre partnerens deltagelse i og indflydelse på vigtige partnerdokumenter, strategiske valg, kerneværdier, osv. De danske organisationer gør meget ud af at afholde partnerskabsmøder og -konferencer for at understøtte gensidige og ligeværdige partnerskaber. Denne tilgang virker temmelig traditionel, og der kan være behov for mere nytænkning om, hvordan man kan styrke gensidighed og ligeværdighed i partnerskaberne. Et partnerskab bør være værdifuldt og skabe udvikling og læring for begge parter. Det sker både, når partnerne går sammen om at formulere et nyt projekt, og når de er i stand til at udveksle erfaringer om, hvordan man overvinder udfordringer og kæmper for fælles værdier i kraft af, at de arbejder inden for samme sektorer og er optagede af samme emner i deres respektive hjemlande. Indberetningerne diskuterer dog sjældent partnerens perspektiv eller i hvilken grad afholdelsen af partnerskabsmøder og -konferencer reelt bidrager til større gensidighed og ligeværdighed. Desuden reflekterer de danske organisationer meget lidt over deres egen rolle i sikringen af en gensidig og ligeværdig partnerrelation. Et stort antal danske organisationer fortæller, at de tilfører en tillægsværdi (foruden den økonomiske støtte) til partnerskabet ved at bidrage med egne erfaringer og praksis fra Danmark. Den lokale partner får derved adgang til viden om samme slags problemstillinger, som den danske organisation står overfor til dagligt. Indsigt opnået i Denmark kan ofte tilpasses og anvendes i den lokale kontekst. Andre eksempler på tillægsværdi er 12 udveksling af ekspertise i organisationsudvikling, oplysning og knowhow, der ellers ville have været uden for den lokale partners rækkevidde. I år er de fleste danske organisationer i stand til at sætte ord på den tillægsværdi, som de tilfører partnerskabet. Dette er positivt sammenlignet med 2010-indberetningerne, hvor et antal organisationer havde problemer med dette. Der er imidlertid ingen af de danske organisationer, der som tillægsværdi nævner ”beskyttelse” – i den forstand at partnerskabet tjener som skjold mod angreb og pres fra staten og politikerne – selvom mange organisationer arbejder med partnere i lande, hvor der er behov for beskyttelse. Tværtimod nævner nogle besvarelser, at partnerskaber med organisationer fra Nord udgør en egentlig risiko for lokale partnere i lande, hvor civilsamfundet er under pres. Dette dilemma fortjener bestemt større refleksion fra de danske organisationers side. Hvad angår partnernes demokratiske strukturer og praksis, er der tydeligvis tale om et felt, hvor danske organisationer og deres partnere ønsker at skabe forbedringer. Dette kan for eksempel ske gennem strukturelle forandringer i partnerorganisationens bestyrelse samt indsatser for at udvide medlemsbasen. Besvarelserne om demokratiske struktur og praksis fortæller til gengæld meget lidt om emner som åbenhed, gennemsigtighed og kommunikation, der ellers er centrale i sikringen af demokratiske strukturer og praksisser. Partnerskabets natur er vigtigt for arbejdet med en rettighedsbaseret tilgang. Et langsigtet partnerskab med gensidig tillid vil helt naturligt øge mulighederne for at rejse ømtålelige spørgsmål om rettigheder. Desuden giver et langsigtet partnerskab tid til, at solide resultater kan vokse frem. Endelig gør et stærkt forankret forhold mellem organisationerne det muligt at påvirke partneren til gradvist at skifte kurs i retning af en mere rettighedsbaseret tilgang. • Oplæg til diskussion: De danske organisationer reflekterer meget lidt over partnerens perspektiv på partnerskabsrelationen eller over deres egen rolle i sikringen af gensidighed og ligeværdighed i part- • nerskabet. Forbedringer kan opnås gennem overvejelser og læring om relationens karakter og om effektiviteten af de pt. anvendte tilgange til at opdyrke den. Mange organisationer arbejder med partnere i lande, hvor der er behov for beskyttelse over for staten og politikerne. Omvendt udgør partnerskab med organisationer fra Nord ofte en risiko for de lokale partnere i lande og situationer, hvor civilsamfundet er under pres. Dette dilemma bør i højere grad gøres til genstand for refleksion af de danske organisationer. 7.Kapacitetsudvikling: Mål og midler Kapacitetsudvikling står centralt i Civilsamfundsstrategien som et strategisk middel til at opnå andre af strategiens målsætninger og generelt til at bidrage til udviklingen af et stærkt civilsamfund. Kapacitetsudvikling skal forstås i bred forstand, og henviser ikke blot til partnerens kapacitet til at udføre aktiviteter, opnå resultater og operere effektivt, men også til kapaciteten til at reagere på konteksten, indgå i relationer og arbejde i netværk. Det er kendetegnende for de fleste indberetninger om dette tema, at de enten beskriver de opnåede resultater eller de konkrete aktiviteter, men sjældent de anvendte metoder eller konkret, hvordan resultaterne er blevet skabt. Danske organisationer arbejder tydeligvis med kapacitetsopbygning af deres partnerorganisationer, og de forklarer udførligt, på hvilke områder partnerne er blevet styrket. Men de undlader som regel at gå i detaljer med metoderne. De aktiviteter, der nævnes hyppigst, er træningsforløb og workshops, men desværre uddybes de anvendte tilgange og metoder ikke. Kapacitetsudvikling sættes i de fleste tilfælde lig træning og workshops, hvilket også gjorde sig gældende i indberetningerne for 2009 og 2010. Det stiller endnu engang spørgsmålstegn ved, hvorvidt træning og workshops virkelig er de mest optimale måder at kapacitetsudvikle på, eller om der er behov for at fokusere på mere innovative metoder. Selv om spørgsmålet til organisationerne udtrykkeligt nævner innovative metoder, er dette ikke taget op i nogen af besvarelserne. Ud fra et læringsperspektiv ville det have styrket materialet, hvis der ikke var blevet fokuseret så snævert på at beskrive resultaterne, men også på at fremlægge og analysere, hvordan resultaterne blev opnået. Indberetningerne viser, at danske organisationer arbejder med mange aspekter af kapacitetsudvikling af deres partnere, men særligt i forhold til projekt- og programstyringsredskaber, ikke mindst inden for økonomistyring samt monitorering og evaluering. Dette fokus kan afspejle en forståelse af kapacitetsudvikling som primært forøgelse af organisatorisk kapacitet til at forvalte bistanden snarere end ud fra et bredere perspektiv om at styrke civilsamfundsorganisationers evne til at skabe politisk forandring. 13 • • Oplæg til diskussion: De danske organisationer er kompetente i forhold til kapacitetsudvikling inden for deres særlige tematiske område, men de behersker ikke fuldt ud kapacitetsudvikling som et særskilt fagområde, hvis man skal dømme efter de indberettede eksempler, der beskriver resultater eller aktiviteter, men sjældent metoder eller tilgange. Der er et stærkt fokus på program- og projektstyringsredskaber, især inden for økonomistyring samt monitorering og evaluering, hvilket kan afspejle en vægtning fra organisationernes side på kapacitetsudvikling som forøgelse af organisatorisk kapacitet til at forvalte økonomiske støtte snarere end et bredere perspektiv om at styrke civilsamfundsorganisationers evner til at skabe politisk forandring. 8.Skrøbelige stater og situationer Efter revisionen i 2008 har Civilsamfundsstrategien givet mulighed for dansk støtte til mere fleksible og service-ydende indsatser i skrøbelige stater og situationer. Ikke desto mindre bærer nogle af projekterne beskrevet i besvarelserne mere præg af langsigtede udviklingsprojekter. Det kunne tyde på, at nogle organisationer ikke fuldt ud benytter sig af den større fleksibilitet, der er mulighed for i skrøbelige stater og situationer. De danske organisationer beretter, at de – grundet vanskelige arbejdsforhold i skrøbelige stater og situationer – ofte må finde alternative måder at udføre deres arbejde på, samtidig med at de fastholder en mere fleksibel tilgang. Det har haft nogle uventede fordele, idet udfordringerne kan frembringe innovative løsninger, der har øget partnerorganisationens kapacitet og ejerskab. Selv om det kan være vanskeligt at udvikle et gensidigt og ligeværdigt partnerskab i skrøbelige situationer, er der få danske organisationer, der nævner partnerskabsrelationen i deres besvarelser. Det virker mere som et tilfælde end et bevidst valg, når ejerskab og partnerens kapacitet er blevet styrket. Mange danske organisationer arbejder med lokale partnere selv under disse vanskelige forhold. Om end samarbejdet normalt er begrænset til udførelsen af bestemte projekter, er det en positiv udvikling, eftersom det nogle gange kan være en udfordring at finde kvalificerede lokale civilsamfundsorganisationer i skrøbelige situationer. Sammenlignet med sidste års rapport, hvor besvarelserne mest drejede sig om samarbejde med internationale organisationer, fokuseres der i år hovedsageligt på partnerskaber med lokale organisationer. Det er et opmuntrende tegn på, at lokale partnere spiller mere fremtrædende roller. Mange danske organisationer kombinerer levering af stabiliserende serviceydelser med aktiviteter for konfliktløsning, konfliktforebyggelse og forsoning. De kæder ligeledes kortsigtede humanitære indsatser sammen med langsigtede udviklingsaktiviteter og kapacitetsopbygning. Konfliktløsning, konfliktforebyggelse og forsoning er enten hovedformål eller delmål i kombination med stabilise14 rende serviceydelser. Konfliktforebyggelse er dog ofte indbygget i projekttilgangen i form af forholdsregler for at undgå at forværre konflikten. rettighedsorienterede end som rettighedsbaserede. De udfordringer, der venter forude, gælder: • Selve tilgangen, der er en udfordring for hele udviklingsmiljøet, ikke kun for civilsamfundet. Den indebærer, at vægten lægges mindre på udviklingsteknologi og mere på rettighedsbaseret politisk handling for udvikling. Det omfatter også udvidelsen af den rettighedsbaserede tilgang til nye områder, såsom grønne rettigheder, samt en balancegang mellem prioriteringen af rettigheder og makroøkonomiske indikatorer, såsom fattigdomsrater og BNI. • Organisationernes kapacitet til at tilpasse sig konteksten og sektoren for hvert program og partner, herunder hvordan man gør rettigheder mere anvendelige for lokale civilsamfundsorganisationer og for udviklingsindsatser med rødder i lokalsamfundet, samt hvordan det sikres, at partneren påtager sig ejerskab til tilgangen og til de mere understøttende strategiske indsatser. • De nye positioner, som partnerorganisationerne skal indtage, når de arbejder ud fra et rettighedsbaseret perspektiv med en række forskellige roller, der skal beherskes og styres strategisk: taktfuld diplomat, bidsk vagthund, politisk nørd, eller handlekraftig udførende organisation. Rettighedsbaseret arbejde kan udsætte partnerorganisationer for nye politiske risici, som de danske organisationer måske ikke er rustede til at beskytte dem imod. Det har været et gennemgående træk i den tværgående monitorering af civilsamfundsstrategien, at beskyttelsen af udsatte partnere ikke just har vist sig at være en funktion, hvor de danske organisationer har haft et stort fokus. Det er et problem, som organisationerne bør re- De danske organisationer udnytter, at Civilsamfundsstrategien giver mulighed for at bygge bro mellem kortsigtede humanitære indsatser og langsigtede udviklingsaktiviteter. På trods af vanskelighederne kan transitionsfasen også skabe nye muligheder, f.eks. for at fokusere på strukturelle forhindringer for langsigtet udvikling eller for at styrke forholdet til lokalsamfundene, hvorved indsatserne gøres mere effektive. • • Oplæg til diskussion: Generelt er der tegn på, at de danske organisationer ikke til fulde udnytter den større fleksibilitet, som civilsamfundsstrategien giver mulighed for i skrøbelige stater og situationer. Det virker som om, at lokale partnere spiller en mere fremtrædende roller i samarbejdet med danske organisationer end tidligere, men udviklingen af gensidige og ligeværdige partnerskaber i skrøbelige situationer er et vanskeligt område, som organisationerne kunne fokusere mere på. 9. Centrale udfordringer i det fremtidige arbejde med at gennemføre Civilsamfundsstrategien Det fremtidige arbejde byder på nogle centrale udfordringer på tværs af de seks temaer: Menneskerettigheder og en rettighedsbaseret tilgang: Den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, ”Retten til et bedre liv”, stiller danske aktører i ulandsbistanden over for nye udfordringer: Hvad kommer dette fokus på menneskerettigheder og den overordnede rettighedsbaserede tilgang til at betyde i det daglige konkrete udviklingssamarbejde? Dette års indberetninger fra danske organisationer dokumenterer, at de fleste organisationer og deres partnere i udviklingslandene arbejder på felter og med tilgange, der er yderst relevante fra et rettighedsbaseret synspunkt. Ikke desto mindre ville det være mere præcist at beskrive deres tilgange som 15 flektere mere over, eftersom partnerskab med organisationer fra Nord kan blive problematisk for lokale partnere i lande og situationer, hvor civilsamfundet er under pres. Rammebetingelser for civilsamfundet: Mange rapporter og studier peger på en global tendens til indskrænkning af civilsamfundets råderum. Det er blevet sværere for civilsamfundsorganisationer at manøvrere politisk, mobilisere fattige mennesker og kæmpe for marginaliserede gruppers rettigheder og deltagelse i de politiske processer. Indberetningerne fra de danske organisationer bekræfter dette indtryk og illustrerer, hvordan deres partnere slås med de udfordringer, der ligger i at handle stadig mere politisk. Der er dog også en stærk tendens til at fokusere mere på rammebetingelser og reformer i bestemte tematiske sektorer (sundhed, uddannelse, beskæftigelse) eller i forbindelse med kampen imod diskrimination (handicap, børn, køn), mens meget få organisationer ser ud til at arbejde strategisk med at udvide råderummet for civilsamfundet generelt. Det er fortsat en udfordring at løfte blikket over de enkelte sektorer. Kritikken rejst i rapporten om 2010 gælder stadig: Danske organisationer har kun få overvejelser om, hvordan de bedst støtter deres partnere i at optræde på den nationale politiske scene, og i hvordan man kan påvirke rammebetingelserne for civilsamfundet i sin helhed. Skrøbelige situationer: Kun nogle få organisationer har et eksplicit strategisk fokus på arbejdet i skrøbelige stater og situationer. Det afspejles i den tværgående monitorering, idet tema nr. 5 om skrøbelighed blev udeladt i den samlede rapport om 2009, fordi der næsten ikke var nogen besvarelser på temaet. Som konsekvens heraf blev det herefter gjort obligatorisk for organisa- 16 tionerne at indberette på dette tema. Organisationerne fortæller, hvordan de arbejder med lokale partnere, leverer stabiliserende serviceydelser og udnytter fleksibiliteten i Civilsamfundsstrategien til at bygge bro mellem humanitær bistand og langsigtet udviklingssamarbejde. Dagsordenen med den nyligt indførte rettighedsbaserede tilgang vil give anledning til nye udfordringer om, hvordan det gøres i praksis i skrøbelige situationer. Globale prognoser anslår, at de fattigste mennesker på længere sigt ikke længere vil være at finde i mellemindkomstlande, men i konfliktramte områder og skrøbelige situationer. Fra de to forrige rapporter er der stadig nogle emner og udfordringer, der kræver fortsat opmærksomhed: Harmonisering og tilpasning påvirkes af en global tendens i retning af netværksarbejde og indgåelse af internationale alliancer såvel som løbende forandringer i bistandsmodaliteter. Det har også betydning for opfølgningen på højniveaumødet i Busan, både i forhold til slutdokumentet og de aftalte processer. Kapacitetsudvikling er fortsat et svagt punkt i indberetningerne til den tværgående monitorering, idet besvarelserne tilsyneladende afspejler en forståelse af kapacitetsudvikling mere som et redskab end som et fagfelt, der skal beherskes. Derudover ser der ud til at være et fokus på indsatserne af kapacitetsudvikling inden for programstyring og forvaltning af økonomisk støtte i modsætning til udvikling af kapacitet til at lave fortalervirksomhed og politisk arbejde. Det er fortsat relevant at fokusere på den tillægsværdi, de danske organisationer tilfører udviklingssamarbejdet i lyset af den 17 globale tendens til hastige forandringer i bistandsarkitekturen. Af særlig interesse i den forbindelse er gensidighed og ligeværdighed i partnerskabet, strategiske partnerskaber omkring politiske problematikker fra et rettighedsbaseret perspektiv, samt hvor gode de danske organisationer er til at bidrage med opbakning og beskyttelse til de partnere, der involverer sig i risikofyldte samfundsdebatter på nationalt niveau, eksempelvis om rammebetingelser. 10.Tværgående monitorering: Næste skridt Den tværgående monitorering af gennemførelsen af Civilsamfundsstrategien er nu blevet udført tre år i træk. Denne rapport er dermed den tredje af sin slags, og det skønnes, at kvaliteten af organisationernes bidrag nu har nået et tilfredsstillende niveau, at systemet og proceduren er blevet integreret i organisationernes egen monitorering, samt at det afsluttende produkt er velegnet til at skabe læring på flere niveauer. De tre rapporter har både påpeget styrker såvel som svagheder, som kræver opfølgning fra flere sider: Udenrigsministeriet selv, NGO FORUM, der repræsenterer de danske organisationer på ledelsesniveau, samt netværkene for kapacitetsudvikling, der repræsenterer organisationernes tekniske og faglige niveau. For tredje år i træk er der stadig behov for opfølgning på, hvordan Udenrigsministeriet og organisationerne kan gøre noget ved de påpegede svagheder. Der mangler institutionelt ejerskab til konklusionerne fra den tværgående monitorering, og det er oplagt, at organisationerne kunne påtage sig langt større ansvar for at arbejde med de påpegede udfordringer end det, der er set i forbindelse med de to forrige rapporter. Med lanceringen af to nye faglige netværk ”Fagligt Fokus” (som arbejder med kapacitetsopbygning inden for fortalervirksomhed) og FORDI (med fokus på rettigheder) er der imidlertid skabt en ramme for at videreføre disse dagsordener, i et fagligt regi. For at understøtte den tværgående monitorerings formål om at fremme læring er det i år blevet besluttet at offentliggøre alle organisationernes indberetninger i deres fulde længde ved at gøre materialet tilgængeligt på internettet. Det sker i erkendelse af, at den trykte rapport er for komprimeret til 18 at gå i dybden med alle læringspointer og -processer. Civilsamfundsstrategien er global i den forstand, at den udstikker kursen for dansk støtte til civilsamfund gennem en række forskellige kanaler. Den tværgående monitorering er tilrettelagt for at monitorere støtte, der kanaliseres gennem danske organisationer til partnerorganisationer i udviklingslande. I afrapporteringen for 2010 og i år for 2011 er det blevet forsøgt at udvide dækningen til at omfatte den civilsamfundsstøtte, der ydes gennem de danske ambassader. Den klare konklusion er, i) at det nuværende format for indberetningerne fra ambassaderne er uforeneligt med metoden for den tværgående monitorering, og ii) at kvaliteten og dækningsgraden i besvarelserne fra ambassaderne er utilstrækkelig til at afspejle og monitorere den civilsamfundsstøtte, der kanaliseres via ambassaderne. Udenrigsministeriet bør derfor genoverveje, hvordan man bedst kan monitorere denne form for civilsamfundsstøtte. Eftersom de tværgående udfordringer i gennemførelsen af Civilsamfundsstrategien er komplekse, må det erkendes, at yderligere strategi- og kapacitetsudvikling rettet mod at overvinde disse udfordringer – foruden den kvalitative monitorering, der løbende kan bidrage med læring – nok bedst kan underbygges med mere dybdeborende evalueringer eller reviews. Den igangværende fælles donorevaluering af civilsamfundsdeltagelse i policy-dialog samt den forestående evaluering af Civilsamfundsstrategien, der er programsat for 2012-13, vil forhåbentlig bidrage til dette. På denne baggrund har Udenrigsministeriet besluttet at sætte den tværgående monitorering i bero et år eller to, mens man afventer resultaterne af disse evalueringer. 33 Danida UDENRIGSMINISTERIET Danske organisationers tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien 2011 August 2012 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail:um@um.dk Internet:www.um.dk Redaktion Lisbet Fich, Signe Lund Christensen og Stine Strandkjær Konsulentnetværket – Networking Consultants Klosterstræde 23, 1. 1157 København K Design Gogoart Tryk Schultz Fotos Mikkel Østergaard Jørgen Schytte Claus Topp Klaus Holsting Morten Skov Andersen Heine Pedersen Mike Kollöffel Nana Reimers Thorsten Overgaard Publikationen kan downloades eller bestilles på: www.danida-publikationer.dk Teksten kan citeres frit ISBN 978-87-7087-668-1 (trykt version) ISBN 978-87-7087-670-4 (elektronisk version)
© Copyright 2024