28-03-2014/ KG 1 INDHENTNING AF TILBUD FOR UDARBEJDELSE AF EN POTENTIALEPLAN FOR ALLINGE-SANDVIG PROJEKT ”OPLEVELSESBASERET KYSTTURISME” (ERDFK-12-0030) 28-03-2014/ KG Videncenter for Kystturisme (CKT) anmoder om indhentning af tilbud for udarbejdelse af en potentialeplan for Allinge-Sandvig. Indhentningen af tilbud sker i henhold til de grundlæggende EU-retlige principper om ligebehandling, ikke-diskrimination, gennemsigtighed, fri bevægelighed og proportionalitet og har til formål at sikre gennemsigtighed også i forhold til ydelser, der ikke overstiger Tilbudslovens grænse på kr. 500.000 eller er undtaget iht. udbudsdirektivets bilag II B. Tilbudslovens afsnit 2 finder ikke anvendelse. BAGGRUND Som en del af projekt ”Oplevelsesbaseret Kystturisme” har Videncenter for Kystturisme udvalgt 20 feriesteder i Danmark til at være i fokus for centrets udviklingsindsats frem til udgangen af 2014. Denne udviklingsindsats vil bl.a. bestå af en overvågning og sammenligning af kvaliteten af turistproduktet samt gennemførelsen af individuelle udviklingsforløb med henblik på at styrke kvaliteten af den fremtidige turisme. Udvælgelsen af feriesteder er et bidrag til at samle kræfterne i dansk turisme om at udvikle stærke og unikke destinationer af høj kvalitet. Tilsammen står de kommuner, som feriestederne er beliggende i, for 17,3 mia. kr. i omsætning og 20,5 mio. overnatninger, svarende til knap 40 pct. af omsætningen i kystturismen og knap 60 pct. af alle overnatninger i Danmark uden for de fire store byer, København, Århus, Aalborg og Odense. På Bornholm er Allinge-Sandvig udvalgt af Videncenter for Kystturisme til at være blandt de 20 feriesteder der skal deltage i dette udviklingsforløb. PROJEKT OPLEVELSESBASERET KYSTTURISME Projekt Oplevelsesbaseret Kysturismes overordnede målsætning er at vende tilbagegang til fremgang i kystturismen via styrket innovation og oplevelsesudvikling samt udvikling af nye koncepter, værktøjer og metoder. Projektets grundlæggende ide er, at kystturismen er et erhverv samt at innovation og oplevelsesudvikling i kystturismen primært skal løftes ude i virksomhederne. Dette kan skabe bedre rammer, som kan udløse et spring i kystturismens markedspræstationer og derigennem skabe ny vækst og øget produktivitet. Projektet sigter på at tilvejebringe en ny, integreret og strømlinet national standard for udvikling af kystturisme og vil søge at forbedre mulighederne for at udløse nye private investeringer via opbygning af feriesteder med ”kritisk masse” og via et løft i den oplevede kvalitet på de punkter, hvor efterslæbet er størst. En grundlæggende hypotese er at bedre lokale styringsdata, mere professionel destinationsudvikling og bedre lokale rammer vil fremme strukturudvikling, ny investering og fornyelse af kystturismen uanset de generelt høje omkostninger i Danmark. Det enkelte feriested deltager således i et udviklingsforløb, hvor hvert sted gennem analyser og finansiering af konsulentbistand kan udvikle initiativer for at styrke stedets samlede turismeoplevelse. 2 28-03-2014/ KG Udviklingsforløbet består bl.a. af besøg af et ekspert kvalitetspanel der kommer med deres vurdering af feriestedet, undersøgelse af turisternes tilfredshed, undersøgelse af service og kvalitet ved besøg af Mysteryshoppere. Disse analyser blev alle gennemført i 2013 og er noget af grundlaget for udarbejdelse af en potentialeplan, for den videre udvikling af potentialet på de enkelte feriesteder. BORNHOLMS OUTDOOR POTENTIALE I 2013 blev der udarbejdet en Turismestrategi og identificeret indsatsområder, der fremadrettet skulle fokuseres på i udviklingen af øen. Her blev bl.a. outdoor beskrevet som en af de områder man særligt ville fokusere på. Det fokus stemmer overens med flere af de konklusioner videncenterets kvalitetspanel havde, efter de besøgte Allinge- Sandvig i sommeren 2013. De lagde stor vægt på det uudnyttede potentiale i den rå helt unikke natur, som kunne være et stort tiltrækningsmagnet for aktive turister. Det er derfor relevant at den potentialeplan der skal udarbejdes for Allinge-Sandvig omhandler de muligheder der ligger i fokusområdet outdoor. I nedenstående model er illustreret de emner, der skal tages hensyn til i udarbejdelse af potentialet for fokusområdet outdoor. De enkelte emner bliver gennemgået efterfølgende. OUTDOOR BORNHOLM 3 OUTDOOR POTENTIALET VED ALLINGESANDVIG Markeds- og produktpotentialet i fokusområdet outdoor Organiseringen og fremtidssikring af fokusområdet outdoor Realisering gennem konkret handlingsplan for fokusområdet outdoor 28-03-2014/ KG OUTDOOR POTENTIALET VED ALLINGE-SANDVIG / OUTDOOR BORNHOLM ⟶ Allinge-Sandvig er som nævnt valgt som et af de særlige feriesteder i projektet Oplevelsesbaseret Kystturisme. For at sikre fremtidig realiserbarhed og relevans er det dog vigtigt at Bornholm som helhed også tages i betragtning i denne potentialeplan. De konkrete forslag vil tage udgangspunkt i Allinge-Sandvig området, men vil også blive perspektiveret til øen i øvrigt. OUTDOOR: MARKEDS- OG PRODUKTPOTENTIALET ⟶ Konsulenten skal klarlægge hvilke målgrupper der er relevante at fokusere på i relation til fokusområdet outdoor. ⟶ Der fremlægges konkrete outdoor oplevelses- og produktmuligheder, der kan tiltrække den/de udvalgte målgrupper. ⟶ Outdoor er ikke det eneste indsatsområde i Turismestrategien for Bornholm. Andre områder er gourmet, event og grønt erhvervsturisme. Analysen af potentialet for outdoor skal indarbejde disse områder i den forstand, at der kan findes uudnyttede anvendelsesområder som på innovativ vis kan koble disse områder sammen med outdoor området til nye unikke oplevelser/produkter/services. OUTDOOR: ORGANISERING OG FREMTIDSSIKRING ⟶ Det er ikke nok at innovere i forhold til produkter og i forhold til markedet, hvis der ikke er klarlagt hvordan oplevelserne organisatorisk styres og gøres tilgængelige samt hvorledes kvalitet sikres fremadrettet. Derfor skal denne potentialeplan foreslå en kortsigtet og langsigtet organisering af outdoor området med fokus på organiseringen, tilgængeligheden og kvaliteten. ⟶ I Bornholms turismestrategi klarlægges, at det er vigtigt at rammevilkårene for turismeerhververet forbedres betragteligt. Rammevilkårene er et aktuelt område i forhold til udvikling af outdoorområdet, men det er også et område under stadig udvikling. For at sikre en relevant tilgang, skal konsulenten involvere styregruppen herunder specielt Destination Bornholm i relation til området. OUTDOOR: REALISERING GENNEM KONKRET HANDLINGSPLAN ⟶ Ud over løsningsforslagene til ovenstående emner skal der udarbejdes en konkret handlingsplan, som klarlægger hvordan løsningsforslagene kan implementeres. 4 28-03-2014/ KG PROCES Videncenter for Kystturisme vil i samarbejde med Destination Bornholm etablere en styre- og arbejdsgruppe med repræsentanter for de væsentligste interessenter og aktører med det formål at give konsulenten en aktiv støtte og sparring i forbindelse med udarbejdelsen af potentialeplanen, samt afholdelse af eventuelle workshops og/eller borgermøder. Som en del af ydelsen forventes konsulenten at præsenterer løbende og afsluttende resultater for styregruppe, Videncenter for Kystturisme, Destination Bornholm samt Regionskommunen. TILBUDDETS INDHOLD Tilbuddet skal indeholde følgende oplysninger og alle priser angivet skal være eksklusive moms: Beskrivelse af potentialeplanens struktur og emner Oplæg til metode, proces og tidsplan Redegørelse for tilbudsgivers og de til projektet tilknyttede medarbejderes erfaring med tilsvarende opgaver, herunder fyldestgørende CV`er og evt. referencer Ideer, forslag og yderligere input til indhold og struktur er meget velkomne Samlet pris med estimeret timeforbrug til gennemførelse af opgaven Fastpris på tillægstimer ved evt. tilkøb. Er der tale om forskellige timesatser skal dette specificeres. UDFØRELSESPERIODE Opgaven skal være udført tilfredsstillende senest den 29. august 2014. Dog ønskes leveret delresultater ultimo juni 2014. BELØBSRAMME Maksimal beløbsramme for konsulentopgaven er 300.000,- kr. eksklusive moms. Den maksimale beløbsramme er inklusiv transport og øvrige omkostninger. TILDELINGSKRITERIER Tildelingen foretages på grundlag af en samlet vurdering af: Pris Tilrettelæggelse af og foreslået metode til opgavens løsning Erfaring med planlægning og udarbejdelse af turismestrategier og -planer Erfaring med destinationsudvikling og produktudvikling Erfaring og viden med Bornholms særlige vilkår bl.a. politiske styringsform, erhvervsstruktur og demografi. 5 28-03-2014/ KG TILBUDSPROCEDURE Nærværende anmodning om indhentning af tilbud er offentliggjort på http://www.oplevelsesbaseret-kystturisme.dk/udbud fredag d. 28. marts 2014. Tilbud på opgaven sendes elektronisk som pdf-fil til Videncenter for Kystturisme senest onsdag d. 23. april 2014 inden kl. 12 til Kristine.gregersen@ckt.dk: ”Tilbud potentialeplan for AllingeSandvig” i emnefeltet. Eventuelle spørgsmål stiles skriftligt til konsulent Kristine Gregersen på mail Kristine.gregersen@ckt.dk. Indkomne spørgsmål offentliggøres i anonymiseret form på http://www.oplevelsesbaseret-kystturisme.dk/udbud. Underretning om valg af konsulent til opgaven sker senest den 28. april 2014. REFERENCER ”Kystturismen i Danmark” – analyserapport udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Videncenter for Kystturisme, oktober 2012: http://www.ckt.dk/app/webroot/uploads/presse/oktober/Kystturisme_i_Danmark__endelig_endelig.pdf ”Udvælgelse af 20 særlige feriesteder til projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme:” http://www.ckt.dk/app/webroot/uploads/presse/oktober/Baggrundsnotat_version_3.0.pdf ”Kystturisterne i Danmark – en ABC med regionalt fokus udarbejdet af VisitDenmark for Videncenter for Kystturisme: http://www.ckt.dk/app/webroot/uploads/Analyser/Kystturisterne_i_Danmark_vers_3.0.pdf ”20 særlige feriesteder i kystturismen – ydelser fra Videncenter for Kystturisme:” http://www.ckt.dk/app/webroot/uploads/presse/oktober/Baggrundsnotat_version_3.0.pdf ”Kystturisters tilfredshed med feriesteder i Danmark” – Udarbejdet af SFI for Videncenter for Kystturisme. http://www.oplevelsesbaseretkystturisme.dk/app/webroot/uploads/Analyser/CKT_Interview_undersogelse.pdf Ekspertpanels rejseguide fra Allinge-Sandvig: http://www.oplevelsesbaseretkystturisme.dk/app/webroot/uploads/Oplevelsespanel/AllingeSandvig.pdf Mystery Shopping delanalyse fra Allinge-Sandvig – Udarbejdet af Shoptimizer for Videncenter for Kystturisme. http://www.ckt.dk/app/webroot/uploads/Analyser/CKTMysterShoppingAllinge.pdf Øvrig relevant materiale om Destination Bornholm kan findes via: http://www.destinationen.dk/destinationen/downloads 6
© Copyright 2024