Klik her for at se oprangeringen af malkekvæget
§ 12 godkendelse af Idagård og Nylukkegård Nylukkevej 2 - 4B 4772 Langebæk Matr. 10 a mfl. Langebæk By, Kalvehave Sags nr. 2009-209 Dato 8. februar 2012 Sagsbehandler Ulla Holmberg Olesen / Line Brandt Dissing 1 Stamoplysninger Virksomhedens navn: Idagård og Nylukkegård Virksomhedens placering Nylukkevej 2 og 4B, 4772 Langebæk Virksomhedens art Malkekvægsproduktion. Virksomhedsejer Dennis Sass Strange Matr. Nr. 10a m.fl. Ejerlav Langebæk By, Kalvehave CVR nr. 29096848 Ejendomsnummer 3900000762 CHR nr. 14619 Godkendelsesdato 8. februar 2012 Tilsynsmyndighed Vordingborg Kommune 2 Resume og samlet vurdering Dennis Sass Strange har ansøgt om en miljøgodkendelse i henhold til husdyrlovens1 § 12 for sine ejendomme, Nylukkevej 2 og Nylukkevej 4, 4772 Langebæk. Besætningen ønskes udvidet fra den nuværende produktion af 235 årskøer (jersey) til 640 årskøer med opdræt, hvilket svarer til fremtidig produktion på i alt 1031 dyreenheder(DE). I forbindelse med udvidelsen opføres der på Nylukkevej 4 en ny kostald til malkekøer, goldkøer og kælvekvier samt en kalvestald. På Nylukkevej 2 ombygges den eksisterende kostald til kvier. Der 3 2 opføres tillige her 2 gyllebeholdere på hver 5.000 m samt plansiloer på i alt 3.500 m . Miljøgodkendelsen omfatter bedriften Nylukkevej 2 og 4 samt alle dyrkningsarealer tilknyttet CVR nr. 29096848. Ansøger ejer og forpagter 161 ha. Det samlede udspredningsareal er på 597 ha. Der foreligger gylleaftaler for 436 ha. Samlet vurdering Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Vordingborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 29.12.2008 Vordingborg Kommune har vurderet, at der kan meddeles miljøgodkendelse til den ansøgte udvidelse af kvægbesætningen på henholdsvis Nylukkevej 2 og Nylukkevej 4B, 4772 Langebæk i henhold til de gældende regler. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i itansøgningsskemaet version 13 fra 31.01.2012, samt efterfølgende beregninger og supplerende oplysninger. Godkendelsen er betinget af særlige vilkår for en række områder. I dag er ejendommene Nylukkevej 2 og 4 sammatrikuleret. Det er derfor vurderet, at godkendelsen skal meddeles samlet. I vurderingen af, om der er tale om 2 ejendomme eller 1 er der lagt specielt vægt på, at køerne fremadrettet vil være på den ene ejendom, dvs. kun et malkeanlæg (Nylukkevej 4). Gyllebeholdere og plansiloer til foder vil blive opført på Nylukkevej 2. Der vil blive etableret rørledninger til gyllen fra den nye kostald på fra Nylukkevej 4 til gyllebeholderne på nr. 2. Det er planen, at de nye fodersiloer skal placeres hvor stuehuset på Nylukkevej 2 ligger i dag og der vil derfor ske en nedrivning af dette. 1 LBK nr. 1486 af 04.12.09 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 3 1. Indholdsfortegnelse Stamoplysninger................................................................................................................................. 2 Resume og samlet vurdering ............................................................................................................. 3 1. Indholdsfortegnelse.................................................................................................................... 4 2. Generelle forhold ............................................................................................................................ 6 3. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold.................................................................. 10 3.1 Bygge og beskyttelseslinjer, fredninger mv. .......................................................................... 10 3.2 Placering i landskabet............................................................................................................ 10 4. Husdyrhold og staldindretning...................................................................................................... 16 4.1 Husdyrholdets størrelse og sammensætning ........................................................................ 16 4.2 Staldindretning ....................................................................................................................... 17 4.3 Ressourcer............................................................................................................................. 19 4.5 Spildevand herunder regnvand.............................................................................................. 21 4.6 Affald ...................................................................................................................................... 22 4.7 Foder og ensilage .................................................................................................................. 23 4.8 Driftsforstyrrelser og Uheld .................................................................................................... 23 5. Gødningstyper, opbevaring og håndtering................................................................................... 24 5.1 Nitratudvaskning .................................................................................................................... 26 5.2 Fosforbalance ........................................................................................................................ 27 5.3 Udspredningsarealerne.......................................................................................................... 28 6. Forurening og gener fra husdyrbruget ......................................................................................... 29 6.1 Lugt ........................................................................................................................................ 29 6.2 Støj ......................................................................................................................................... 30 6.3 Transport................................................................................................................................ 31 6.4 Lys.......................................................................................................................................... 32 6.5 Ammoniak .............................................................................................................................. 33 6.6 Skadedyr ................................................................................................................................ 33 6.7 Støv fra anlæg og maskiner................................................................................................... 34 7. Påvirkning fra arealerne og anlægget .......................................................................................... 35 7.1 Husdyrbelastningen i oplandet til Stege Bugt ........................................................................ 35 7.2 Påvirkning fra stald, lager og de anmeldte arealer ................................................................ 36 7.3 Beskyttede naturtyper ............................................................................................................ 36 7.4 Vurdering af påvirkningen på beskyttede naturtyper ............................................................. 38 7.5 Påvirkning af bilag IV-arter..................................................................................................... 40 7.6 Påvirkning af Ulvsund ............................................................................................................ 41 7.7 Vandløb.................................................................................................................................. 41 7.8 Nitrat til grundvand ................................................................................................................. 42 8. Bedst anvendeligt teknologi (BAT) ............................................................................................... 43 8.1 Staldsystemer ........................................................................................................................ 43 8.1.1 Fravalg af BAT – staldsystemer ..................................................................................... 43 8.1.2 Renovering af eksisterende staldanlæg ......................................................................... 43 8.2 Fodring ................................................................................................................................... 44 8.3 Ressourcer............................................................................................................................. 45 8.3.1 Vandforbrug .................................................................................................................... 45 8.3.2 Energiforbrug .................................................................................................................. 45 8.4 Gødningsopbevaring.............................................................................................................. 46 8.5 Udbringning af husdyrgødning............................................................................................... 46 8.6 Management .......................................................................................................................... 46 8.7 BAT niveau i Vordingborg Kommune og samlet BAT vurdering............................................ 47 9. Husdyrbrugets ophør.................................................................................................................... 48 Bilag 1. Udspredningsareal og natura 2000 område ................................................................... 49 Bilag 2. Beskyttede jorddiger ....................................................................................................... 50 4 Bilag 3. Bufferzoner nær udspredningsarealerne ........................................................................ 51 Bilag 4. Drikkevandsinteresser .................................................................................................... 52 Bilag 5. Jupiterboringer ................................................................................................................ 53 Bilag 6. Lavbundsarealer ............................................................................................................. 54 Bilag 7. Fosforklasser................................................................................................................... 55 Bilag 8. Nitratklasser .................................................................................................................... 56 Bilag 9. Opland til Stege Bugt ...................................................................................................... 57 Bilag 10. Oversigt over naturtyper nær ejendommen .................................................................. 58 Bilag 11. Naturarealer – 1 ............................................................................................................ 59 Bilag 12. Naturarealer – 2 ............................................................................................................ 60 Bilag 13. Vandløb......................................................................................................................... 61 Bilag 15. Beplantningsplan .......................................................................................................... 62 Bilag 16. Beredskabsplan og situationsplaner ............................................................................. 63 5 2. Generelle forhold I dette kapitel beskrives en række juridiske forhold ved godkendelsen, såsom husdyrholdets størrelse, gyldighed og retsbeskyttelse. Offentlighed Ansøgningen om miljøgodkendelse har været annonceret i Sydsjællands Tidende som er en gratis husstandsomdelt lokalavis som dækker hele kommunen. Annoncering om modtagelse af ansøgningen blev annonceret den 21. januar 2009 med frist til den 18. februar 2009 til at fremkomme med bemærkninger. Der blev tillige annonceret på kommunens hjemmeside samt fremsendt en orientering til ejendommens naboer. I offentlighedsfasen er der indkommet bemærkninger fra en gruppe naboer samt landmand. Der er på baggrund af indlæggene udarbejdet en ”hvidbog” hvoraf de samlede bemærkninger med kommunens kommentarer fremgår. Desuden har indlæggene og hvidbogen givet anledning til rettelser i den endelige miljøgodkendelse. Meddelelse om godkendelse På grundlag af de foreliggende oplysninger meddeler Vordingborg Kommune godkendelse til udvidelsen af malkekvægsproduktionen på de vilkår som fremgår af denne godkendelse. Det er endvidere Vordingborg Kommunes samlede vurdering, at miljøgodkendelsen med de stillede vilkår ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Bedriften skal ud over denne miljøgodkendelse også leve op til de enhver tid gældende love og bekendtgørelse for landbrug. Dette gælder også selvom reglerne kan være skærpede i forhold til denne godkendelse. Meddelelsespligt – anlæg, arealer og ejerforhold Såfremt der foretages ændringer på bedriften, skal kommunen orienteres, og foretage vurdering af om eventuelle ændringer, skal udløse krav om et tillæg til miljøgodkendelsen. Udskiftning af arealer skal anmeldes til kommunen. Udskiftning af arealer indenfor samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemandsarealer) kan ske uden en godkendelse såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer 2 ikke er mere sårbare, jf. § 15 i husdyrbekendtgørelsen . Gyldighed, retsbeskyttelse og revurdering Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Dato for retsbeskyttelsens udløb er 8. februar 2020. Kommunen kan dog i særlige tilfælde meddele forbud eller påbud før der er forløbet 8 år, jf. § 40, stk. 2 i husdyrloven. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10 år, tages op til revurdering jf. § 17 i husdyrbekendtgørelsen1. Den første revurdering skal dog foretages efter 8 år, dvs. i 2020. Det skal bemærkes, at Vordingborg Kommune altid kan ændre vilkårene for bedriftens egenkontrol. Hvis den meddelte godkendelse ikke har været udnyttet helt eller delvist i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet. Fravigelser, der skyldes naturlige produktionsudsving betragtes ikke som kontinuitetsbrud. 2 Bekendtgørelse nr. 294 af 31.03.2009 om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. 6 Sagens akter: Følgende sagsakter er indgået i sagen: Ansøgning om miljøgodkendelse skema 8852 version 13 Andet supplerende materiale Afgørelsen er sendt til Ansøger, Dennis Sass Strange, Nylukkevej 4A, 4772 Langebæk Kopi af afgørelsen er sendt til: Konsulenter: Gefion, att. Morten Riis, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, mri@gefion.nu Klageberettigede organisationer mv. Naturstyrelsen, Fejøgade 1, 4800 Nykøbing F. sto@nst.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. K. DN@DN.dk DN, Vordingborg afd. v/ Martin Vestergaard, Svinøvej 23, 4750 Lundby, Vordingborg@dn.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, 7000 Fredericia, mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaagade 1, 7100 Vejle, jkt@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, natur@dof.dk Friluftsrådet, v. Terkel Jakobsen, Nellikevej 4, 4930 Maribo, jakobsen.terkel@gmail.com DOF storstrøm v/Michael Thelander, vordingborg@dof.dk Naboer indenfor 300 meter af ejendommene: Nylukkevej 5, 4772 Langebæk v/ Peter Juel, Petergaard Alle 3, 4772 Langebæk Søren Hindborg Rasmussen, Gartner vænget 4, 4772 Langebæk Ida og Vilhelm Moestrup, Langebækgaardsvej 8, 4772 Langebæk Henning Kamper Larsen, Stensbyvej 1, 4772 Langebæk Jan Bjarne Grønkjær, Langebækgade 61, 4772 Langebæk Kim Nielsen, Anker Heegaards Gade 2 4. th, 1572 Kbh V (Vesterskovvej 1) Ronni Lind, Vesterskovvej 4, 4772 Langebæk Steffen Gulman Nylukkevej 3, 4772 Langebæk Ejere af forpagtede arealer og ejere af arealer omfattet af gylleaftaler. John Herbert Jerichow, Nylukkevej 1, 4772 Langebæk (bortforpagter) Steffen Gulmann, Nylukkevej 3, 4772 Langebæk (bortforpagter) Peder Henning Poulsen, Tærø 1, 4772 Langebæk (bortforpagter – Stensbyvej 3, 4772 Langebæk) Lisbet V. Vestergaard og Lars G. Dinesen, Pilegårdsvej 4, 4773 Stensved (bortforpagter) Bent Lund, Stensby Mark 11, 4773 Stensved (bortforpagter) Torsten Steen Jensen, Fæbyvej 64, 4760 Vordingborg (modtager af gylle) Ken Mogens Olsen, Højmarken 1, 4771 Kalvehave (modtager af gylle) Iselinge Gods, Iselingen 1, 4760 Vordingborg (modtager af gylle) Torben Leinum, Skovbækvej 1, 4773 Stensved (modtager af gylle) Niels Brüel, Langebækgårdsvej 3, 4772 Langebæk (modtager af gylle) 7 Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet i henhold til reglerne i husdyrloven. Ansøgningen vil tillige blive vurderet i forhold til habitatdirektivet3 Klagevejledning og offentliggørelse Annoncering af afgørelsen vil ske i Sydsjællands Tidende den 15. februar 2012. Afgørelsen om miljøgodkendelse kan påklages til Miljøklagenævnet inden 4 uger fra afgørelsens annoncering. Det vil sige senest den 15. marts 2012. Afgørelsen kan i henhold til husdyrlovens4 § 84 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget er diverse organisationer, naboer samt enhver, der har individuel væsentlig interesse i sagens udfald. Skriftlig klage sendes til Vordingborg Kommune, Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg. Klagen skal være modtaget af kommunen inden 4 uger efter at afgørelsen er offentliggjort. Kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med de evt. bemærkninger, klagen giver anledning til, og vedlægger sagens akter. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at privatpersoner, der klager, indbetaler et gebyr på 500,- kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. For andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder dog 3000,- kr. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Gebyret tilbagebetales til klager hvis han/hun får helt eller delvis medhold i klage. Et evt. søgsmål til domstolene skal være anlagt inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse. Med venlig hilsen Ulla Holmberg Olesen / Line Brandt Dissing Bekendtgørelse nr. 408 af 01.05.07 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. 3 4 LBK-635 af 7. juli 2010 om vandforsyning 8 Vilkår for generelle forhold 2.1 Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsskema 8852, version 13 og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 2.2 Udnyttelse af godkendelsen skal følge etaperne, som de fremgår af tabel 1. Tabel 1. Tidsplan for udvidelse og delmål Dato Afsluttet delmål inden dato Godkendelsesdato + 2 år Opstart af byggeri af kostald med gylleforsuring + opstart af byggeri af plansiloer og gylletanke. Der installeres skrabere i eksisterende kostald Godkendelsesdato + 3 år Opstart byggeri af stald til kælvekvier, goldkøer samt kalvestald Godkendelsesdato + 4 år Nuværende kostald ombygges til kvier Godkendelsesdato + 5 år Alt byggeri færdigt Antal køer Start udvidelse af besætningen samtidig med start byggeri. Udvidelse sker gradvist samtidig med at byggeri skrider frem. Udvidelsen af kvægholdet fortsætter. Hovedparten af kvierne udliciteres i denne periode. Fuldt opnået produktionsniveau ved delvist indkøb af køer 9 3. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold I dette kapitel beskrives og vurderes projektet set i forhold til afstandskrav til naboer, vandforsyning, offentlig vej m.v. samt husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslinjer, fredning m.v. Desuden beskrives og vurderes husdyrbrugets placering i landskabet med hensyn til landskabelige værdier. 3.1 Bygge og beskyttelseslinjer, fredninger mv. Tabel 3.1 Afstande fra de 2 ejendomme samt generelle afstandskrav i meter. Afstand fra nr. 2 Afstand fra nr. 4 Lovkrav (min.) Ikke-almene vandforsyningsanlæg >25 >25 25 Almene vandforsyningsanlæg Ca. 3 km (Stensved vandværk) Ca. 3 km (Stensved vandværk) 50 Vandløb/søer 660 m / 260 m 410m / 140 m 15 Nærmeste drænbrønd 270 330 15 Nærmeste offentlig vej 15 Ca. 200 15 Levnedsvirksomhed > 25 m (Stenved Slagtehus) > 25 m (Stenved Slagtehus) 25 Beboelse på samme ejendom (målt fra ny stald) Nedrives 53 15 148 30 Naboskel Nærmeste nabobeboelse 73 272 50 Samlet bebyggelse ved Vesterskovvej 278 687 - Sommerhusområde ved Langebæk 1.255 1.700 - Byzone, Stensved 2.600 2.600 - 3.2 Placering i landskabet Ca. 1 km nord for Sjællands sydligste, østvendte kyster ligger ejendommene Idagård og Nylukkegård i et morænelandskab 40 moh, midt mellem landsbyerne Stensby og Langebæk. Hele kystbåndet præges af skove i knapt en kilometers bredde. Bag skoven åbner der sig et forholdsvis højtliggende jordbrugslandskab, der lokalt kan være stærkt kuperet. Landskab og bebyggelse er meget varieret, vekslende mellem herregårdslandskaber omkring Petersgård og Langebækgård, landsbyerne Stensby og Langebæk og samlinger af småhusbebyggelser og fritliggende gårde ind imellem. 10 Omkring Nylukkevej opleves et eget landskabsrum, et intensivt dyrket, blødt kuperet landskab, jævnt skrånende mod kysten/Langebæk Skov. Både Nylukkegård, Nylukkevej 2, som ligger ud til Stensbyvej, og Idagård, Nylukkevej 4, er oprindeligt blokudskiftede, udflyttede gårde fra Langebæk By. Blokkene er hver især på ca. 20 ha. De to gårdes oprindelige ejendomsskel er vigtige for at ”forstå” landskabet. Nylukkevej 4 ligger for enden af den blinde vej Nylukkevej. Det oprindelige jordtilliggende, matr. nr. 10a, Langebæk By, Kalvehave, har form som en trekant, hvis sydøstlige skel markant defineres af skoven, mod vest af det nu beskyttede dige/levende hegn i det gamle ejerlaugskel mod Stensbys jorder, og mod nord grænsen mod Nylukkegård som på den østligste halvdel stadig består af et beskyttet dige og midt mellem gårdene en beskyttet sø/ellesump, som landskabeligt set fremstår som en skov midt på marken. Mod øst er alle synlige skel imidlertid fjernet, og ejendommens grænser flyder nu sammen med hhv. Nylukkegårds og ejendommen Nylukkevej 5. Nylukkegårds jord, matr. nr. 9a, Langebæk By, Kalvehave, har en næsten kvadratisk form. Mod nord og øst udgøres ejendomsskellet af hhv. Stensbyvej og Nylukkevej og der er ingen anden markering af skellet, dvs. hverken hegnsplantning eller diger. Skellet mod Idagård i syd er som beskrevet ovenfor også åbent / ikke markeret i den østlige del omkring indkørslen til gården ad Nylukkevej. De vestlige ejendomsskel fremstår derimod intakte som beskyttede og bevoksede diger mod nabobebyggelsen. Der er fortsat beboelse på Nylukkevej 4, mens hele den oprindelige bygningsmasse på Nylukkevej 2 ønskes nedrevet. Nylukkevej 2 og 4 ligger i et område, der i Storstrøms Amts regionplan 2005-2017, nu kommuneplanen, er udlagt som Jordbrugs- og beskyttelsesområde. Det betyder, at der i dette område skal tages større naturhensyn end i områder, der er udlagt som jordbrugsområder, hvilket er tilfældet med arealerne umiddelbart nord for Stensbyvej. Nybyggeriet på Nylukkevej 4 omfatter opførelse af en ny kostald, 6700 m2 og 12,5 m høj kostald 2 nord for og parallelt med eks. stald samt en ny goldkostald på 2275 m og 11 m høj goldkostald. 2 Der opføres tillige en ”kun” 780 m og 4 m høj kalvestald med ensidig taghældning øst for ejendommens eksisterende bygningsmasse. Bygningerne på ejendommen vil fortsat ligge samlet, men det bebyggede areal forøges 400 %. Farver og materialevalg respekterer de eksisterende, dvs. at vægge opføres i gule mursten mens gavltrekanter og rullegardiner ved åbne staldsider bliver grønne og tagene grå med lysindfald i kip. Skalamæssigt adskiller de nye bygninger sig dog væsentligt fra de eksisterende, der ”putter sig” i landskabet, mens de nye staldes østgavle vil blive meget synlige på toppen af bakken, specielt set fra naboejendommen Nylukkevej 5, hvor der drives Design Bureau. På Nylukkevej 2 opføres ud mod krydset Stensbyvej/Langebæk Gade – Nylukkevej en ny 1362 m2 stor og 11.5 m høj foderlade øst for og i forlængelse af eks. kostald, der ombygges og ændrer anvendelse til kviestald. Foderladen opføres i samme farver og materialer som den eks. stald, dvs. røde metalplader forneden, grønne foroven og (lyse-)gråt tag. Syd for bygningerne etableres der opbevaringslagre og arbejdsarealer i form af 3 nye plansiloer på i alt 3520 m2 hvor beboelsen ligger 3 nu og en sidehøjde på 3 m, 2 nye gyllebeholder, hver på 5000 m og samt møddingsplads og vaskeplads. 11 Vurdering Placeringen af de nye stalde og foderlade er blandt andet bestemt af produktionen på ejendommen, hvor en sammenbygning med eksisterende bebyggelse er mest hensigtsmæssig. I udpeget særligt værdifuldt landskab, lægges de landskabelige værdier særlig stor vægt, og kommunen vil arbejde for, at landskabets karakteristika ikke påvirkes unødvendigt. Kommunen vurderer, at den ansøgte produktion ikke vil være i strid med region-/kommuneplanens retningsliner vedrørende særligt værdifuldt landskab. Kommunen vurderer derfor samlet, at udvidelsen ikke vil forringe de landskabelige-, kulturhistoriske-, naturmæssige-, geologiske- eller rekreative værdier i området, samt at det ikke vil få indflydelse på det udpegede kulturmiljø. Det vurderes, at der skal etableres en skærmende beplantning syd for oplagspladser og arbejdsarealer på Nylukkevej 2, samt en skærmende beplantning mod øst på Nylukkevej 4 som afgræsning af ejendommen (nr. 1 på bilag 15). Beplantning nr. 2 skal bryde udsynet til arbejdsområde og opbevaringslager fra afstand. Derudover er beplantning 2 med til at opdele rummet omkring bedriften. Beplantning 3 og 4 skal virke som afskærmende på de nye meget store bygninger på nummer 4. Beplantning 5 skal virke afskærmende på stald og arbejdsområde. Denne beplantning kan evt. flyttes over på den anden side af Nylukkevej, parallelt med det på bilag 15 viste. Denne beplantning skal ligesom nr. 2 både være til at dække for arbejdsområdet, men også til at bryde de store gavle, der skal derfor være store træder i denne beplantning. Beplantning 5 skal også være 3-rækket. Beplantning 6 skal afskærme for arbejdsområde og ensilageballer på nært hold. Denne beplantning skal dog også bryde tagfladen fra fjernvirkningen. Der skal derfor plantes nogle store træer til at bryde tagfladen kombineret med nogle buske (min. 1,80) til at dække for arbejdsområdet. Beplantning 6 kan evt. etableres som grupper af træer/buske. Hvis der ønskes anden beplantning end skitsen på bilag 15 skal der foreligge en endelig beplantningsplan, der er godkendt af Vordingborg Kommune inden beplantningen foretages. Formålet er, at beplantningen skal bryde de lange flader på bygningerne og skabe en harmonisk overgang mellem bebyggelsesareal og landskab. Der er stillet vilkår om, at farven på tag på alle bygninger, farven på foderladen, og farven på gavltrekanter på Nylukkevej 4 nye stalde. Der er taget udgangspunkt i at farven på nye bygninger følger eksisterende tage, bygninger og facader, således at driftsbygningerne på de enkelte ejendomme fremstår som en samlet enhed. Ved valg af tagfarve er der lagt vægt på at bygningen er placeret i landskabet med skov og ikke himmel som baggrund. Her vil den mørke flade trækker sig tilbage og virker neutral, hvorimod en lys overflade med landskabet som baggrund vil træde frem og lyse op. Vi vurderer at disse vilkår tilgodeser de landskabelige værdier samtidig med at der tages hensyn til landbrugsdriften. Ligesom der er sat vilkår således, at der træffes de nødvendige foranstaltninger ved ophør af driften for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende tilstand. Situationsplan for ejendommen kan ses på bilag 16 efter beredskabsplanen. På baggrund af landskabsanalysen og det fremsendte projektmateriale, skal der af landskabelige hensyn stilles følgende vilkår. 12 Vilkår 3.1 Ejendommens bygninger må ikke anvendes til reklamering og der må ikke etableres anden belysning end den, der er nødvendig for landbrugsdriftens udførelse. 3.2 Træer og buske på eksisterende, beskyttede diger skal bevares, således at de til enhver tid fremstår som skærmende og skalaformidlende afgrænsning af ejendommene mod vest. 3.3 Omkring bygninger mod Stensbyvej skal der etableres en skærmende og skalaformidlende beplantning i form af hjemmehørende og/eller egnskarakteristiske store og mellemstore træer og buske, f.eks. popler, ask, kirsebær, tjørn, slåen, syrener, hassel o.l. Store træer skal plantes min. 6 meter fra vejkant. Denne beplantning skal være foretaget senest 1 år efter godkendelsen er taget i brug (se bilag 15). 3.4 Syd for oplagspladser (gyllebeholdere) og arbejdsarealer på Nylukkevej 2 skal der ligeledes etableres skærmende beplantning således at driftsbygninger og arbejdsarealer tydeligt afgrænses mod markerne syd herfor (bilag 15). Denne beplantning skal etableres senest 1 år efter gyllebeholderne er taget i brug. 3.5 Ved Nylukkevej 4 skal der jf. godkendt situationsplan/beplantningsplan (re)etableres levende hegn til afgrænsning af ejendommen mod øst. Hegnene etableres som 3rækkede, blandede løvtræslæhegn af hjemmehørende og/eller egnskarakteristiske arter af træer og buske (bilag 15). Denne beplantning skal etableres senest 1 år efter den nye kostald er taget i brug. 3.6 Der skal etableres en skærmende beplantning langs indkørslen til Stensbyvej 1. Denne beplantning skal være en 3-rækket læbeplantning. 3.7 Foderladen på Nylukkevej 2 skal opføres i farver som den eksisterende stald. 3.8 Tage på alle nye bygninger skal være mørke(grå). 3.9 Gavltrekanter på de nye stalde på Nylukkevej 4 skal – hvis ikke de fuldmures i gule sten - fremstå i farven grøn umbra. 13 Tabel 3.2 Afstande til forskellige sårbare områder Nylukkevej 2 Nylukkevej 4 Skovrejsningsområder Skovbyggelinier 1.600 m 130 m Fredede fortidsminder inkl. beskyttelseszone Kirkeomgivelser Jordbrugs- og beskyttelsesområder Regionale fritidsområder Ingen 1.500 m De påtænkte driftsbygningerne ligger inden for Skovbyggelinjen. Ingen Ca. 2.100 m Ejendommen ligger inden for denne områdetype. Ejendommen ligger op til regionalt fritidsområde, (Langebæk Skov) 800 m Ca. 2.200 m Ejendommen ligger inden for denne områdetype. Ejendommen ligger op til regionalt fritidsområde, (Langebæk Skov) 425 m Ca. 250 m (Petersværft, bro, barklade og huse) Ca. 500 m (Petersværft, bro, barklade og huse) Kystnærhedszonen Ejendommen er beliggende inden for kystnærhedszonen Ejendommen er beliggende inden for kystnærhedszonen Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser m.v. Uforstyrrede landskaber Økologiske forbindelser Beskyttede jord og stendiger Der er ca 1.200 m til Natura 2000 område og ca. 2.480 m et §7 område (overdrev) 15 km 1000 m Der er beskyttede jord- og stendiger på arealerne Der er 1000 m til et Natura 2000 område. Regionalt naturbeskyttelseområde Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer 15 km 1500 m Der er beskyttede jord- og stendiger på arealerne Vurdering Ejendommene ligger i god afstand til nye skovrejsningsområder, men Nylukkevej 4 ligger inden for skovbyggelinien, denne giver dog ikke restriktioner i forbindelse med at opføre erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri. Begge ejendomme er tillige beliggende i et område med jordbrugs og beskyttelsesinteresser. Det betyder, at der kan opføres nødvendige driftsbygninger i området, men at de skal tilpasses beskyttelseshensynene mest muligt. Dette er gjort i den landskabelige vurdering ved at stille vilkår til farve- og materialevalg samt beplantning. Der er tæt på ejendommene et bevaringsværdigt kulturmiljø (Petersværft). Kulturmiljøer sikres ved, at de områder der udlægges som sådanne, får et stort område udlagt så oplevelsen på denne måde sikres. Pga. afstanden og "det selvstændige landskabsrum" vurderes det, at udvidelserne på Nylukkevej ikke påvirker det udpegede kulturmiljø, hverken fysisk eller oplevelsesmæssigt. Beliggenheden tæt på Langebæk Skov (regionalt fritidsområde) er ikke til hinder for en udvidelse af landbruget. Udlægningen betyder, at der indenfor området ikke må foretages tiltag som kan forringe de rekreative muligheder, men der er ikke beskyttelseszoner op til området. Ejendommene ligger i kystnærhedszonen, hvilket ikke ændrer på landbrugets ret til at opføre erhvervsmæssige nødvendige landbrugsbyggerier. Det er derfor i denne sammenhæng uden betydning at ejendommene ligger inden for denne zone. 14 Jord- og stendiger må ikke fjernes eller beskadiges. Projektet medfører ingen ændringer i tilstanden af diger. Det vurderes, at de almindelige bestemmelser i museumsloven er tilstrækkelige til at sikre digerne. Der stilles derfor ikke vilkår omkring sten- og jorddiger. Der er ingen fortidsminder på arealerne og arealerne er heller ikke omfattet af de 100 m beskyttelseslinje fra disse. Der er mere end 2 km fra de 2 ejendomme til den nærmeste kirke og derfor ligger ejendommene udenfor kirkebeskyttelseslinjen på 300 m. Ejendommene ligger heller ikke indenfor nær- eller fjernvirkningszonen på kirken og dens omgivelser. Ejendommenes ligger tæt på et Natura 2000 og desuden er der et ammoniakfølsomt område (§ 7 områder) i nærheden. Disse behandles særskilt senere i godkendelsen. 15 4. Husdyrhold og staldindretning I dette afsnit beskrives husdyrholdets størrelse og sammensætning. Desuden gives en beskrivelse af staldindretningen på husdyrbruget og det samlede anlæg. 4.1 Husdyrholdets størrelse og sammensætning Der er søgt om miljøgodkendelse til udvidelse af en malkekvægsbesætning fra 235 jersey årskøer med lidt opdræt samt goldkøer i alt 261,61 DE til en samlet bedrift med 640 årskøer med opdræt, i alt svarende til 1031 DE5. Tabel 4.1 Dyrehold, Nylukkevej 2 Dyretype Staldtype Jerseykøer Kvier (6 mdr. til 23 mdr) Småkalve (0-6 mdr.) Sengebåse, spalter, ringkanal Sengebåse, spalter, ringkanal Dybstrøelse hele arealet Tabel 4.2 Dyrehold, Nylukkevej 4: Dyretype Staldtype Malkestald Jerseykøer Kælve og goldko stald Jerseykøer Kælvekvier (23 til 25 mdr.) Jerseykøer Småkalve (0-1 mdr.) Kalvestald Småkalve (1-6 mdr.) Antal dyr før 235 Antal dyr efter 0 20 410 40 0 Antal dyr før Sengebåse, spalter, ringkanal 0 Antal dyr efter 576 Sengebåse, spalter, ringkanal Sengebåse, spalter, ringkanal Dybstrøelse med ædeplads Dybstrøelse hele arealet Dybstrøelse hele arealet 0 56 0 54 0 0 0 8 27 133 Det ønskes at foretage udvidelsen over 5 år. Dette med baggrund i, at det ønskes at udvide besætningen ved eget tillæg. Tidsplan fremgår af tabel 1. Ejendommene har ikke tidligere været miljøgodkendte, men der ligger en lokaliseringsgodkendelse for 2005 til en udvidelse af dyreholdet på Nylukkevej 2. Denne godkendelse bortfalder ved ibrugtagning af denne miljøgodkendelsen. 5 De angivne DE er opgivet i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelse, der er gældende på tidspunktet for godkendelsen. 16 Tabel 4.3 Produktionens maksimale omfang og sammensætning på ejendommene tilsammen Dyreart Nr. 4 Jerseykøer Nr. 4. Småkalve, Jersey (16 mdr.) Nr. 4. småkalve, Jersey (0-1 mdr.) Nr. 4. Kvier (6-23 mdr.) Nr. 2 Kvier (6 mdr. til 23 mdr.) I alt Godkendt produktion (årsdyr*) 640 133 Dyreenheder 826,62*** 27,46 27 4,54 54 410 26,01 146,38 Maks. antal køer på ejendommen 670 70 430** 1031,01 *1 årsdyr er lig 365 foderdage. ** dette gælder dog først 4 år efter godkendelsesdato, da der vil være større udsving i indkøringsfasen. ***Incl. Korrektion for mælkeydelse til 8.000 kgEKM Vilkår 4.1 Den årlige husdyrproduktion må ikke overstige 1031 DE, svarende til: Malkekøer, Jersey inkl. goldkøer (638 stk.) Kvieopdræt 6-23 mdr. (528 stk.) Småkalve 0-6 mdr. (176 stk.) Indenfor dette produktionsniveau tillades mindre sæsonudsving samt tilpasninger pga. sygdom, mange nykælvere og lignende, så længe det maksimale antal DE ikke 6 overstiger 1031 DE/år . De maksimale udsving er vist i tabel 6. Dog må lugtgenerne og ammoniakfordampningen ikke øges i forhold til det ansøgte. 4.2 Staldindretning På ejendommen Nylukkevej 2 nedlægges malkestalden. Dette vil sammen med den eksisterende kostald blive ombygget til en sengebåsestald til kvierne. Ombygningen betyder at størstedelen af opdrættet kan være på ejendommen, dog må der ikke være mere end 464 kvier (6-23 mdr.) på årsbasis. På Nylukkevej 4 bygges der en ny kostald til malkekøerne. Det valgte staldsystem er en sengebåsestald, med ringkanal og bagskyl. Stalden vil indeholde en malkestald og opsamlingsplads til køer før malkning. Der etableres gylleforsuring i kostalden for at reducere ammoniakfordampningen. På Nylukkevej 4 etableres yderligere 2 nye staldafsnit. Et selvstændigt staldafsnit til småkalve på dybstrøelse samt et staldafsnit for goldkøer og kælvekvier med sengebåse og ringkanal. Den forsurede gylle fra kostalden samt gyllen fra goldkøer og kælvekvier ledes via en 470 m lang ledning til 2 nye beholdere på hver 5000 m3 på Nylukkevej 2. Derved øges den samlede kapacitet til 12.500 m3. Der skal være opmærksomhed på, at det ikke er tilladt at sammenblande gylle der er forsuret, med gylle der er ubehandlet jævnfør BAT bladet om svovlsyrebehandling af gylle. 6 DE er fra BEK 717 af 2/7-2009, bilag 2. 17 Vurdering For at sikre at der sker mindst mulig ammoniakfodampning fra dybstrøelsesstalden stilles der vilkår om at måtten skal være tør i overfladen. Ammoniakreduktion for de øvrige stalde behandles i næste afsnit. Derudover skal vejledning for etablering af kompost følges, hvis der udlægges kompost i marken. Vilkår 4.2 Der skal i dybstrøelsesstalden strøes halm eller andet tørstof i tilstrækkelige mængder til at dybstrøelsesmåtten generelt er tør i overfladen. Ammoniakreducerende teknologi og spalteskrabere i stalde Indenfor kvægbrug findes der to BAT-byggeblade, nemlig præfabrikerede drænede gulve, og svovlsyrebehandling af kvæggylle, begge med en ammoniakreduktion på 50 % i forhold til et staldsystem med spalter og ringkanal. I kostalden på Nylukkevej 4 er der valgt gylleforsuring. Desuden etableres der spalteskrabere i den ombyggedes stald til kvier på Nylukkevej 2. Tilsætning af svovlsyre til gylle bevirker, at gyllens pH-værdi falder så ammoniakfordampningen fra gyllen reduceres. Tilsætning af svovlsyre i gyllekanalerne kan reducere ammoniakfordampningen med ca. 50 %. Gylleforsuringsanlægget installeres i henhold til Miljøstyrelsens teknologiblad for svovlsyrebehandling af kvæggylle. Spalteskrabere beskrives i Miljøstyrelsens teknologiblad for ”Skrabere i gangarealer i stalde med malkekvæg. Jf. teknologibladet har spalteskrabere en effekt på 25 %. Skrabeanlæggenes væsentligste opgave er at holde gulvene rene. Kommer gyllen hurtigt ned i kanalerne er der en mindre overflade hvorfra der kan ske ammoniakfordampning. Spalteskrabere har en forventet effekt på ca. 25 %. Desuden forbedres hygiejnen betydeligt, hvilket resulterer i bedre dyrevelfærd samt bedre klov- og yversundhed. Vurdering Det vurderes at tiltagene omkring gylleforsuring og spalteskraber vil reducere ammoniakfordampningen fra ejendommen væsentligt. Der sker en yderligere vurdering af BAT i særskilt afsnit om dette. En forudsætning for at de ammoniakreducerende tiltag virker efter hensigten er at de kører optimalt og vedligeholdes efter forskrifterne Vilkår 4.3 Der skal etableres gylleforsuring i den nye kostald. Gylleforsuringsanlægget skal køre døgnet rundt svarende til 8760 timer/år 4.4 Svovlsyretanken skal være udstyret med et indbygget opsamlingskar. Svovlsyretanken skal placeres på en plads med støbt bund og være sikret mod påkørsel. 4.5 Der må kun anvendes svovlsyre og ikke andre syreprodukter 18 4.6 Før svovlsyrebehandling må den gennemsnitlige pH-værdi i gyllen i gennemsnit over en måned maksimalt være 6,0. Alle målte værdier skal ligger under pH 6,5. 4.7 Svovlsyretbehandlet gylle må IKKE opbevares sammen med ubehandlet gylle. 4.8 Svovlsyrebehandlingsanlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget 4.9 Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af svovlsyrebehandlingsanlægget, herunder kalibrering af pH målere. Svovlsyrebehandlingsanlægget skal kontrolleres mindst hver fjerde måned. Serviceaftalen med producenten skal opbevares på husdyrbruget og kunne fremvises ved tilsyn. 4.10 Data fra pH-målinger, dokumentation for kalibrering af pH-måler samt kontrolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på myndighedernes forlangende. 4.11 Der skal installeres skrabere på gangarealerne kviestalden på Nylukkevej 2. 4.12 Skraberne skal køre min. 6 gange i døgnet. 4.13 Tværgange, som ikke skrabes automatisk skal rengøres manuelt min. 2 gange om dagen. 4.14 Skraberne skal være forsynet med timer 4.15 Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. 4.16 Ethvert driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. 4.3 Ressourcer Der er naturlig ventilation i alle staldafsnit. Tabel 4.4 Forbrug af ressourcer Nudrift Efter ændringen 3 21.420 m 3 Vandforbrug 10.000 m El Ca. 60.000 kWh Ca. 152.000 Diesel 2.500 2.500 Energi Elforbruget stiger med ca. 92.000 kWh/år. El anvendes primært til malkning, nedkøling af mælk og blanding af foder. 19 Stigningen i elforbruget skyldes hovedsageligt, at der er flere køer der skal malkes, og dermed mere mælk, der skal køles ned. Der vil blive fortaget en vurdering og beregning af det kommende anlæg, og hvis det viser sig rentabelt, vil der blive genanvendt varme fra mælkekøling til opvarmning af drikkevand til dyr i stalden. Herved spares, der strøm til nedkøling af mælk. Se nærmere om elbesparelser under BAT. Diesel Der forventes ikke en stigning i dieselforbruget til markdriften men der kan ske henholdsvis stigninger og fald i dielselforbruget i forbindelse med gyllekørsel alt afhængigt af hvem der indgås aftale om levering af gylle med. På Nylukkevej 2 er en dieseltank på 1500 L fra 2003. Vand Vandforbruget er på 10.000 m3/år, hvilket øges til ca. 21.420 m3/år. Nylukkevej 2 forsynes med vand fra Langebæk Vandværk, mens Nylukkevej 4 forsynes fra Stensby vandværk. Vandforbruget omfatter drikkevand til køerne, vask af malkeanlæg samt vand til rengøring af stalde mv. Ejendommene er sammenlagt og boligen på Nylukkevej 2 forventes nedrevet. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at hele ejendommen forsynes fra samme vandværk. Det vil af hensyn til kapacitets- og nødforsyningsmæssige forhold være en fordel, at det er Langebæk Vandværk som forestår den fremtidige forsyning af ejendommen. En ændring i ejendommens forsyningsforhold vil kræve en ændring af kommunens vandforsyningsplan hvorfor Vordingborg Kommune skal ansøges om dette. Betingelserne for en levering af vandværksvand, herunder en eventuel etablering af en rentvandstank er en forhandling mellem ansøger og de implicerede vandværker Vurdering Vandforbruget er ligeledes steget, estimatet for forbruget efter ændringen vurderes højt sat, og derfor skal vandforbruget ligeledes følges nøje med henblik på at kunne opnå besparelser på vand. Derudover skal der installeres vandalarm på hovedledningerne til staldanlæggene, der slår vandet fra f.eks. i forbindelse med et sprunget vandrør eller en løbende drikkeventil. En stor procentdel af vandforbruget går til drikkevand til køerne, så det er begrænset hvor meget vand der kan spares. For at sikre at malkekølingsanlægget fungerer optimalt, både med hensyn til nedkøling af mælken, samt at minimere energiforbruget stilles der vilkår om, at anlægget skal gennemgås efter producentens anvisninger en gang årligt. Der forventes ikke en stigning i dieselforbruget i forbindelse med udvidelsen og derfor vurderes dette ikke yderligere. Dog skal forbruget registreres løbende. For at sikre at energiforbruget til belysning holdes nede stilles der vilkår om, at der skal bruges lavenergilysstofrør og der skal etableres dagslysstyring i den nye kostald såvel som i den eksisterende stald, der ombygges til kviestald. 20 For at sikre at energiniveauet ligger så lavt som muligt, vurderes det nødvendigt at stille vilkår om, at bedriften et år efter færdigmeldingsdatoen får besøg af en energikonsulent. Denne konsulent skal gennemgå virksomheden og komme med forslag til energibesparende foranstaltninger og udarbejde en energirapport. Denne rapport skal Vordingborg Kommune have tilsendt og alle forslag, der har en tilbagebetalingstid på under 5 år skal implementeres indenfor et år. Vilkår 4.17 Elforbruget skal registreres kvartalsvis med angivelse af dato fro registreringen. Registreringerne skal opbevares i min. 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 4.18 Vandforbruget skal registreres kvartalsvis med angivelse af dato for registreringen. Registreringerne skal opbevares i min. 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 4.19 Der skal installeres vandalarm på hovedvandledningerne til den eksisterende stald senest 3 måneder efter, at godkendelsen er taget i brug. 4.20 Der skal installeres vandalarm på hovedvandledningerne til den nye kostald senest 3 måneder efter, at stalden er taget i brug 4.21 Mælkekølingsanlægget skal kontrolleres min. 1 gang årligt efter producentens anvisninger af en fagperson, så det altid kører energimæssigt optimalt. Registreringerne skal opbevares i min. 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 4.22 Olie og dieselforbruget skal registreres årligt. Registreringerne skal opbevares i min. 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 4.23 Der skal anvendes lavenergilysstofrør i alle staldafsnittene. De eksisterende lysstofrør skal udskiftes løbende med lavenergilysstofrør. Alle lysstofrør skal være skiftet senest 2 år efter godkendelsen er taget i brug. 4.5 Spildevand herunder regnvand Der findes ikke en opgørelse over ejendommens spildevandsmængder. Normalt sætter man vandforbruget for en husstand til 170 m3. Sanitetsspildevand fra beboelse ledes til septiktank. Spildevand fra produktionen består af vandspild, vand fra rengøring af stalde, vask af malkeanlæg, vand fra vask af maskiner mv. på vaskepladsen. Alt spildevand i forbindelse med produktionen ledes til gyllebeholder Vordingborg Kommune skal gøre opmærksom på, at enhver væsentlig ændring af de eksisterende spildevandsforhold, dvs. spildevandssammensætning og/eller – mængder samt etablering af ny afledning af spildevand, herunder også regnvand, kræver fornyet og/eller ny spildevands-tilladelse. Når der forekommer påfyldning og/eller vask af sprøjte på ejendommen, så foregår det på vaskepladsen. Et evt. spild bliver ledt til gyllebeholderne og derved spredt ud på marken. 21 Vurdering Vordingborg Kommune vurderer, at kapaciteten i gyllebeholderne er stor nok til at kunne rumme de givne mængder af spildevand i ansøgt drift. Ligeledes vurderer kommunen, at den samlede håndtering af spildevand, herunder regnvand sker på forsvarlig vis. Det vurderes ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår mht. spildevand, da der skal ansøges om særskilt tilladelse til udledning af overfladevand fra tagflader mv. For at sikre, at vask af maskiner også fremadrettet vil ske på en plads med afløb til gyllebeholder, stilles der vilkår herom. Der stilles ikke vilkår om påfyldning af sprøjtemidler samt rengøring af sprøjteudstyr, da forholdet reguleres i en bekendtgørelse7. Bekendtgørelsen er desuden uddybet i en vejledning8 fra Miljøstyrelsen. Vilkår 4.24 Al vask af maskiner, redskaber samt udstyr til sprøjtning skal foregå på tæt, støbt plads med afledning af spildevandet til opsamlingsbeholder. 4.25 Virksomheden skal være tilmeldt den kommunale genbrugsplads med en til enhver tid gældende ordning. 4.6 Affald Tabel 4.5. Oversigt over opbevaring og bortskaffelse af affald Opbevaring Spildolie Tromler med spuns Oliefiltre Værksted Dagrenovation v/ beboelsen Sprøjterester samt tom På genbrugsplads / dagrenovation emballage når de er skyllet Medicinrester Beholder med låg Døde dyr Overdækket på betonplads Pap, papir og plast Lade v. værksted Lysstofrør og elsparepærer I original emballage i værkstedet Jern og metal Bag stalden Spraydåser Kontor i stalden Bortskaffelse Dansk Olie Genbrug Kommunal genbrugsplads Kommunalordning Kommunal genbrugsplads Dyrlægen Daka, efter behov Erhvervstømningsordning Kommunal genbrugsplads Skrothandler Kommunal genbrugsplads I forbindelse med udvidelsen opføres der nyt byggeri og eksisterende byggeri nedrives. Der må i denne fase forventes bygningsaffald. Dette skal bortskaffes i henhold til reglerne i Vordingborg Kommunes regulativ for bygningsaffald. Døde dyr opbevares over dækket på en cementeret plads, som ikke er synlig fra vejen Vurdering Bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009 om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af plantebekæmpelsesmidler. 7 8 Miljøstyrelsen vejledning nr. 1 2009 om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler. 22 Alt affald håndteres efter gældende lovgivning herunder Vordingborg kommunes affaldsregulativer. 9 Døde dyr opbevares og bortskaffes i henhold til lovgivningen på området . Da der ikke stilles vilkår for forhold som reguleres af lovgivningen stilles der kun vilkår til opbevaring af spildolie samt til dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald. Vilkår 4.26 Spildolie skal opbevares under tag i dobbeltvægget beholdere på støbt gulv uden afløb i nærheden. Alternativt kan spildolie opbevares i beholdere som ikke er dobbeltvægget, hvis der tillige med de øvrige betingelser er støbt en opkant som kan tilbageholde min. indholdet af den største beholder. 4.7 Foder og ensilage Råvarer til kraftfoder opbevares i siloer. Ensilagen opbevares i eksisterende ensilagesiloer på 1.000 m2 samt 3 nye siloer på i alt 3.520 m2. I tilfælde af særligt gode høstår kan det forekomme at der opbevares ensilage i markstak. Foderforbruget stiger proportionalt med besætningsforøgelsen. Vurdering Det vurderes at der er gode opbevaringsfaciliteter til foderet og dermed mindre risiko for spild til det omkringliggende miljø. Da det kan hænde, at der sker opbevaring af ensilage i markstak, i år hvor der høstes rigtigt godt, stilles der vilkår for dette. Vilkår 4.27 Kasseret ensilage skal håndteres som husdyrgødning og opbevares efter lovgivningen for denne. 4.28 I tilfælde af nødvendig etablering af ensilage i markstak skal tidspunkt og placeringen noteres på et kortbilag i driftsjournalen. Ensilage må ikke ligge samme sted mere end 12 mdr. og må ikke placeres samme sted igen før efter 5 år 4.29 Der må ikke ske etablering af ensilage i markstak på lavbundsarealer (bilag 6). 4.8 Driftsforstyrrelser og Uheld Ved at udarbejde en beredskabsplan vil ejer og ansatte vide, hvad de skal gøre, hvis der sker et uheld og dermed kan en forurening efter kommunens vurdering hurtigt begrænses mest muligt. Der blev udarbejdet en beredskabsplan (bilag 16) i forbindelse med denne godkendelse. Der stilles vilkår om at beredskabsplanen altid skal være let tilgængelig og opdateret på bedriften. Vilkår 4.30 Beredskabsplanen skal altid forefindes i opdateret stand på husdyrbruget og være let tilgængelig og synlig. 9 Bekendtgørelse nr. 439 af 1. maj 2007 om opbevaring af døde dyr samt tilføjelse til bekendtgørelse for dyrehold over 500 DE nr. 1005 af 14.08.07 . 23 5. Gødningstyper, opbevaring og håndtering I dette kapitel beskrives og vurderes den husdyrgødning, der produceres på ejendommen. Husdyrgødningens opbevaring og håndtering indgår også heri. Tabel 5.1 Oversigt over typer husdyrgødning samt mængderne heraf. Før udvidelse Gødningstype KgN KgP DE kvæg Afsat mængde N Kvæggylle 24.415 4.428 274 11.325 Dybstrøelse 790 98 8 0 Afsat ved 0 0 0 0 græsning Total på ejendom 13.880 2.500 før udvidelse Kvæggylle Dybstrøelse Afsat ved græsning Total på ejendom efter udvidelse 79.285 4.052 0 Efter Udvidelsen 14.423 989 556 42 0 0 22.578 3.921 Afsat mængde P 2.026 0 0 60.759 11.058 0 0 Tabel 5.2 Modtagere af husdyrgødning Aftagere af gylle Iselinge Gods, Iselingen 1, 4760 Vordingborg Torsten Jensen, Fæbyvej 64, 4760 Vordingborg Torben Leinum, Skovbækvej 1, 4773 Stensvej Niels Brüel, Langebækgårsvej 3, 4772 Langebæk Ken Mogens Olsen, Højmarken 1, 4771 Kalvehave DE Kvæg 400 119 15 173 116 Tabel 5.3 Oversigt over opbevaringsanlæg til husdyrgødning på ejendommen. Opbevaringsanlæg Byggeår Kapacitet OverPumpesystem fra Kontrolleret (m3) dækning beholder til gyllevogn Gyllebeholder 1 (Nylukkevej 4) Gyllebeholder 2 1979 2008 850 Flydelag 2002 Kontrolleres i 2012 2.500 Flydelag Gyllebeholder 3 2011 5000 Flydelag Ikke fast Gyllebeholder 4* 2011 5000 Flydelag Ikke fast I alt Ikke fast 13.350 * Når gyllebeholderen ligger nærmere end 100 meter til vandhul skal der etableres en alarm. I den ansøgte produktion produceres der 14.223 tons gylle inkl. drikke- og vaskevandsspild. Det giver umiddelbart en opbevaringskapacitet på ca. 11 mdr, her er dog ikke indregnet kapaciteten i 24 gyllekanalerne. Der tilledes også gyllebeholderne vand fra vaskepladsen, hvor der sker rengøring af maskiner og redskaber efter markarbejdet samt regnvand fra pladsen og vand fra rengøring mv. (805 m3). Den samlede opbevaringskapacitet for husdyrgødning bliver altså lidt mindre. Da der udbringes en del gylle i efteråret forventes det imidlertid ikke at der bliver problemer med kapaciteten i gyllebeholderene. Saft fra ensilagesiloerne opsamles i særskilt beholder og udbringes i henhold til gældende regler på området. Dybstrøelse udbringes så vidt muligt direkte fra stalden men det kan komme på tale at opbevare det i markstak, hvor det vil blive overdækket og håndteret i henhold til vejledning om dybstrøelsesbunker. Der produceres mere gylle på ansøgers ejendomme, end der kan afsættes på egne og forpagtede arealer som udgør 139,28 ha. Ansøgers jord er sårbart beliggende, hvilket betyder at der skal reduceres i tilførelsen af gylle. Reduktionen kan imødekommes ved andre tiltag som begrænser nitratudvaskning. Ansøger har bl.a. valgt at komme kravet i møde ved at etablere 7 % efterafgrøder ud over Plantedirektoratets krav. Der er desuden indgået aftaler om levering af gylle til udspredning på andre ejendomme. Ejendommene fremgår af tabel 5.2. Disse ejendomme godkendes særskilt. De eksisterende gyllebeholdere har naturligt flydelag. De nye gyllebeholdere vil også have naturligt 10 flydelag. Der er ikke krav om overdækning af gyllebeholdere i form af teltdug eller lign. . Vurdering Ved udvidelsen af kvægbesætningen stiger gødningsmængden naturligvis. Den øgede mængde gødning samt spildevand og regnvand vurderes at kunne være i de gyllebeholdere, der er på ejendommen efter, at der opføres 2 nye beholdere. Kravet til opbevaringskapacitet er normalt 9 måneder. På denne ejendom er der kapacitet til ca. 11 mdr. før der tilledes regnvand og spildevand. Det vurderes dog, at kravet om 9 måneders opbevaringskapacitet kan overholdes. Det øger også kapaciteten i vintermånederne, hvor der ikke kan udbringes, at der udbringes en del gylle i efteråret. Af hensyn til de omkringboende bør udbringning af gylle ske over en så kort og samlet periode som muligt. Da ejer ikke selv ejer tilstrækkeligt areal til udspredning af husdyrgødning indsættes vilkår om, at produktionsniveauet aldrig må overstige det niveau, hvortil der er gødningsaftaler til. Med andre ord skal produktionen nedsættes, hvis gylleaftalerne frafalder og det ikke er muligt at finde erstatninger for dem. Ved udkørsel af gylle er der risiko for spild i forbindelse med påfyldning af gyllevognen. Det er derfor vigtigt at gyllevognen fyldes et sted, hvor det er muligt at opsamle spild, hvis der ikke bruges selvlæssende gyllevogn. Der er på ejendommen ikke de tilstrækkelige udspredningsarealer til udspredning af gyllen. Da aftaler med andre landmænd kan bortfalde stilles der vilkår om at dyreholdet skal reduceres hvis en gylleaftale bortfalder og det ikke er muligt at erstatte den. 10 § 16 i bekendtgørelse nr. 1695 af 19.12.06 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. 25 Vilkår 5.1 Såfremt der ikke foreligger aftaler for opbevaring og anvendelsen af al gyllen må dyreholdet reduceres så det passer til den mængde gylle, der foreligger aftaler for. 5.2 Påfyldning af gylle skal ske på et støbt underlag, hvor der er mulighed for at opsamle gyllen, hvis der ikke bruges selvlæssende gyllevogn. 5.1 Nitratudvaskning Landbrugsarealer som afvander til Natura 2000 områder eller andre kvælstoffølsomme områder er omfattet af fastsatte krav til kvælstofreduktion. Der opereres med 3 nitratklasser. Nitratklasse 1, 2 og 3. Jo højere nitratklasse jo mindre må husdyrtrykket være på markerne uden yderligere restriktioner som f.eks. ekstra efterafgrøder. Hele udspredningsarealet er beliggende i nitratklasse 3 (bilag 5). Det reelt anvendte husdyrtryk på ejendommen er 1,7 DE/ha. Max. udvaskningen er 39,3 kgN/ha mens den reelle udvaskning er 38,2 kgN/ha. Da den reelle udvaskning er mindre end den maximale overholdes kravet til udvaskning. Tabel 5.4 Nitratberegning fra ansøgningsskemaet DE reduktionsprocent Det maksimale dyretryk Det reelle dyretryk Udvaskning af N KgN/ha DEmax Udvaskning af N KgN/ha DEreel 50 % 0,85 DE/ha 1,7 DE/ha 39,3 38,2 Vurdering Det vurderes at ansøgningen om udvidelse i forhold til beregningerne i husdyrgodkendelse.dk ikke vil give anledning til problemer med nitrat i forbindelse med udbringning da den reelle udvaskning er mindre end den maximale. I forbindelse med ansøgning om udbringning af husdyrgødning, er der lavet beregninger på, hvordan det sikres at der ikke sker større udvaskning end der er fra et planteavlsbrug, der kun bruger kunstgødning. Tilpasningen er sket ved, at der afsættes en del husdyrgødning og at der er valgt et sædskifte med mindre udvaskning end referencesædskiftet. Derudover er der stillet vilkår om ekstra efterafgrøder. Det er på den måde sikret, at der ikke sker en større udvaskning, når der udspredes husdyrgødning, end hvis der kun blev anvendt kunstgødning. Når der samtidig er meget lavt husdyrtryk i oplandet til Stege Bugt og der ikke kommer yderligere tilførsel via denne godkendelse vurderer, Vordingborg Kommune, at tilførslen af husdyrgødning ikke har nogen væsentlig effekt på naturen / miljøet i og omkring Stege Bugt. 26 5.2 Fosforbalance Landbrugsjord tilføres fosfor for at give næring til planterne. Tilføres der mere fosfor til jorden end der fraføres med planterne vil forforindholdet i jorden stige. Jordens evne til at tilbageholde fosfor falder jo større nettotilførelse af fosfor der er tale om. Når jorden er mættet vil den opløste fosfor blive tilført det omliggende vandmiljø ved udvaskning. Jordens indhold af fosfor som kan udvaskes udtrykkes ved et fosfor tal. Hele udspredningsarealet ligger i P-klasse 3, men da der i beregningerne er taget højde for fosforklassen regnes det ikke for et problem (bilag 4). Tabel 3.3 Fosforberegning Klasser vedr. Fosforophobning Antal ha Førsituation Eftersituation = krav Pt < 4,0 eller udrænet eller ikke afvander til Natura 2000 eller afvander til Natura 2000, der ikke er overbelastet med fosfor. 104,05 0,0 kg P/ha/år -0,8 kg P/ha/år Pt. 4,0-6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor 34,38 0,0 kg P/ha/år -0,8 kg P/ha/år Lavbundsjorde og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der ikke er overbelastet med fosfor 0,99 0,0 kg P/ha/år -0,8 kg P/ha/år Pt > 6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000 område, der er overbelastet med fosfor 22,15 0,0 kg P/ha/år 0,0 kg P/ha/år Krav om P-overskud overholdt Evt. yderligere reduktion nødvendig for at overholde kravet Ja -59,2 kgP P tilført pr. ha/år i ansøgt drift 24,3kg P/ha/år P-fraførsel, arealvægtet gennemsnit 25,3 kg P/ha/år P-overskud/ha/år for ansøgt projekt -1,0 kg P/ha/år Der udspredes 24,3 kg P/ha/år og der fra føres 25,3 kg P/ha/år. Driftsformen medfører at der fraføres 1,0 kg P/ha/år mere end der er behov for. Der fjernes derfor 162 kg pr år mere end der nødvendig for at overholde afskæringskravet. Det vurderes ud fra beregningerne, at beskyttelsesniveauet for fosfor er overholdt. Udspredningen må dog ikke være større, end nitratklasserne giver mulighed for. 27 5.3 Udspredningsarealerne Det samlede udspredningsareal har en størrelse på 146 ha, hvoraf forpagtninger udgør ca. 28 ha. Tabel 5.4. Oversigt over forpagtede arealer Ejendom Antal ha Nylukkevej 1 3,4 Stensbyvej 3 8,6 Stensby mark 11 17,7 Nylukkevej 3 0,9 Pilegårdsvej 4 15,0 Udspredningsarealerne er primært beliggende syd for Langebæk (bilag 1). Hele udspredningsarealet ligger i nitratklasse 3 (bilag 8). Udspredningsarealet ligger spredt i alle fosforklasserne (bilag 7). Alle arealerne afvander til Natura 2000 område (bilag 1). I husdyrlovens § 7 er forskellige naturområder nævnt. Disse naturtyper er specielle. For at beskytte dem er der stillet krav om bufferzoner omkring naturtyperne. Bufferzone 1 er en radius af 300 m og bufferzone 2 er op til 1000 meter fra naturområdet. En lille del af markerne 60-0, 31-0 og 32-0 ligger i bufferzone 2. Det er dog kun kanten af markerne, der berører bufferzonerne. I tilknytning til udspredningsarealerne ligger der en del beskyttede sten- og jorddiger. De ligger dog alle i kanten af markerne (bilag 2). Det vurderes ikke at have betydning for sten- og jorddigerne, at der udspredes husdyrgødning på markerne. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår til beskyttelse af sten- og jorddiger, da naturbeskyttelsesloven11 vurderes at være tilstrækkelig. Det skal dog nævnes, at det ikke er tilladt at fjerne beskyttede sten- og jorddiger. Vurdering Da det kun er en lille del af markerne der ligger i det yderste af bufferzoneområdet, vurderes det ikke nødvendigt at stille vilkår til nedfældning på disse marker. Det vurderes at påvirkningen af § 7 området vil være ubetydeligt, da afstanden er over 800 til udbringningsarealet. Når gældende lovgivning overholdes sammen med det stillede vilkår og når der tillige udbringes gylle over så kort en periode som muligt, er det Vordingborg Kommunes vurdering, at generne for naboerne begrænses mest muligt. Udspredningsarealerne bliver nærmere vurderet i afsnit 7. 11 LBK nr. 933 af 24.09.2009: Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse 28 6. Forurening og gener fra husdyrbruget I dette afsnit gennemgås de faktorer der kan give forurening og gener fra husdyrbruget. 6.1 Lugt Der er i ansøgningssystemet foretaget en beregning af lugtgeneafstande. Beregningen foretages ud fra lugtafgivelsen fra staldene under fuld belægning i disse. Der foretages en samlet lugtberegning for ejendommene, men der er foretaget en beregning både til nærmeste bolig ved Nylukkevej 2 og Nylukkevej 4. Beregningerne foretages til de nærmeste områder inden for de enkelte kategorier. Der er ikke andre ejendomme med mere end 75 DE i nærheden. Beregningerne viser, at afstanden til de 3 områdetyper er længere end lugtgeneafstanden. Det betyder at kravene til lugt overholdes. Se tabel 6.1. Lugtgeneafstandene beregnes ud fra hvor meget lugt et bestemt område må påføres. Mest følsomt vurderes byzone og sommerhusområder at være. Sådanne områdetyper må max påføres en lugt 3 på 5 lugtenheder (OU/ m ). Lugtgeneafstande er altså den afstand der skal være fra stalde til en bestemt type af område for at det vejledende geneniveau overholdes. Samlet bebyggelse (landsbyer) må forvente en vis lugt fra omliggende landbrug og derfor må der påføres landsbyer lidt mere lugt end sommerhusområder og byzone. Den vejledende lugtgene grænse er for samlet bebyggelse 7 OU/ m3 mens enkeltliggende boliger på landet skal kunne tåle mest lugt. Her er grænsen oppe på 15 OU/ m3. Når der ansøges om udvidelser af bedrifter med husdyr laves nogle beregninger og vurderinger af geneafstanden. Hvis den korrigerede geneafstand er mindre end den vægtede gennemsnitsafstand er genekriteriet overholdt. Tabel 6.1 Oversigt over lugtgeneberegninger. Staldafsnit Område Korrigeret Geneafstand* Nylukkevej 2 + 4 Sommerhusområde 176 (Viemose Overdrev) Nylukkevej 2 Samlet bebyggelse 99 (v/ Vesterskovvej) Nylukkevej 2 Enkelt bolig 56 (Langebækgårdsvej 8) Nylukkevej 4 Enkelt bolig 0*** (Nylukkevej 3) Nylukkevej 4 Samlet bebyggelse 0*** (v/ Vesterskovvej) Vægtet Gennemsnitsafstand** 579 324 105 0*** 0*** * Den korrigerede geneafstand er afstanden fra lugtcentrum (midten af lugtafgivelsen) til områderne korrigeret for vindretning og kumulation af andre lugtkilder. Derudover bliver lugtkilder, der er længere end 1,2 gange geneafstanden sat til 0. ** Den vægtede gennemsnitsafstand er en beskrivelse af den reelle afstand mellem lugtcentrum (midten af staldafsnittene) og omboende. Den vægtede gennemsnitsafstand beregnes kun for de staldafsnit der ikke er bortscreenet ved at ligge mere end 1,2 gange geneafstanden væk fra omboende. *** Når ejendommen ligger mere end 1,2 gange geneafstanden væk, bliver den korrigerede geneafstand og den vægtede gennemsnitsafstand ikke beregnet. 29 Vurdering Det vurderes, at udvidelsen af Nylukkevej 2 og 4 ikke giver anledning til problemer med at overholde de vejledende lugtgenegrænser, da geneafstandene er overholdt med en god margin i forhold til de målte afstande. Det er dog en forudsætning for beregningerne, at der er en god hygiejne- og rengøringsstandard i staldene og der stilles derfor vilkår om dette. Årsagen til at der i tabel 6.1 er angivet 0 i sidste linje, er ikke at der ikke kommer lugt fra ejendommen, men at afstanden til nærmeste nabo er så stor, at der ikke beregnes på den. 6.2 Støj Støj kan forekomme fra dyr og staldmekanik, samt transporter til og fra ejendommen. Flytninger af dyr foregår under så rolig håndtering som muligt, hvilket vægtes meget højt for at undgå at stresse dyrene unødigt. På den måde formindskes risikoen for støj fra dyr der flyttes, samt øvrige dyr i stalden. Der vil kunne forekomme spidsbelastning af støj i forbindelse med afhentning af dyr, malkning og ved foderfremstilling. Opblanding foregår dagligt med ca. 1 times varighed om aftenen. Valsning af korn foregår i denne time. Dette ændres til 2 gang daglig opblanding af foder ved udvidelsen. Kompressor anvendes ved malkning, og er yderst støjsvag. Der forefindes også kompressorer i værkstedet, der anvendes jævnligt, og denne er placeret inden døre. Den daglige driftsperiode er fra pt. kl. 5 – 18.30 alle dage inkl. weekend og helligdage. Perioden forventes uændret ved godkendelsen. Kraftfoder tildeles i automater i stalden. Der er foder til rådighed ad libitum. Støj fra markarbejdet vil hovedsageligt være i højsæsonerne, foråret, sommer og sensommeren. Markdriften vil i perioder forgå i døgnets 24 timer. Vurdering, Det vurderes at støjniveauet fra ejendommen målt i skel vil ligge under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Desuden vurderes det at støjen begrænses af at en del støjende aktiviteter foregår indendørs. Støj fra markdrift kan ikke reguleres i miljøgodkendelsen. 30 Vilkår 6.1 Virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i dB (A) må i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land ikke overstige følgende værdier. Tidsrum kl. 07.00 – 18.00 kl. 18.00 – 22.00 max. lydniveau 55 dB(A) 45 dB(A) Lørdag kl. 07.00 – 14.00 kl. 14.00 – 22.00 55 dB(A) 45 dB(A) Søn- og helligdage kl. 07.00 – 22.00 45 dB(A) Alle dage kl. 22.00 – 07.00 40 dB(A) Mandag – fredag Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl. 22.00 – 07.00) må ikke overstige 55 dB (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land. 6.2 Virksomheden skal på tilsynsmyndighedens forlangende dokumentere, at vilkår 6.1 er overholdt. En sådan dokumentation kan højst kræves én gang årligt. Dokumentation skal ske ved måling / beregning af den støj, aktiviteterne påfører omgivelserne. Målingerne / beregningerne skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, nr. 6/1984 og nr. 5/1993. Målingerne / beregningerne skal foretages af et målefirma / institut, som er uvildigt, og som af Miljøstyrelsen er godkendt til at udføre dette arbejde. 6.3 Defekte eller støjende anlæg, pumper, kompressorer, alarmer eller lign. skal straks udbedres, udskiftes eller tages ud af drift. 6.4 Tomgangskørsel må kun ske inde på virksomhedens areal, og kun når det af tekniske årsager er påkrævet 6.3 Transport Der etableres ledninger fra Nylukkevej 4 så gyllen kan pumpes til gyllebeholderne på Nylukkevej 2. Der skal dog være opmærksomhed på, at gyllen ikke må blandes med den gylle på Nylukkevej 2, der ikke er forsuret. Ledningen begrænser den interne kørsel mellem ejendommene. Den interne kørsel vil primært bestå i at køre foder fra ensilagesiloerne mv. på Nylukkevej 2 ned til malkekøerne på Nylukkevej 4. Ansøger vil etablere en intern transportvej mellem ejendommene for at friholde Nylukkevej for den interne kørsel med traktorer mv. Den interne vej ønskes lagt parallelt med Nylukkevej, med en afstand mellem Nylukkevej og den interne vej på 5 m. Ansøger vil evt. beplante i området mellem de 2 veje Transporter i forbindelse med gylleudbringning øges ikke væsentligt, idet flere transporter vil foregå med lastbil som kan rumme mere gylle. Størstedelen af gylletransporter vil ske fra ejendommen, Nylukkevej 2 (12.500 m3) og en mindre del fra Nylukkevej 4 (850 m3). Antallet af transporter er før udvidelsen af besætningen er på 699 om året og antallet vil være stort set uændret. Det giver en belastning på knap 2-3 lastbiler/traktorer pr dag gennemsnitligt. 31 Tabel 6.3 Transporter Kraftfoder Kvæg til slagtning Afhentning af døde dyr Afhentning af mælk Dyrlæge, konsulent mfl. Levering af diesel Gylle med lastbil Gylle med traktor I alt Før udvidelsen (transporter pr. år) 25 5 60 183 70 6 75 275 699 Efter udvidelsen (transporter pr. år) 30 25 63 183 70 7 125 188 691 Vurdering. Det er Kommunens vurdering, at udvidelsen af dyreholdet rent transportmæssigt ikke vil forøge generne for de omkringboende generelt. En del gylle afhentes med lastvogn, som kan flytte mere gylle end en traktor og der etableres ledning så gylle kan pumpes fra nr. 4 til nr. 2 Transporterne vil altså primært ske fra Stensbyvej og ikke på Nylukkevej. Beboerne på Nylukkevej har ikke i nudriften haft trafik fra mælkebiler, hvilket de vil få nu da køerne skal være på nr. 4. Det vurderes imidlertid, at en mælkebil hver 2. dag er inden for det acceptable når man samtidig friholdes for en større mængde gylletransporter mellem ejendommene og foder transporterne sker på egne interne veje. I forhold til den interne transportvej er det vurderet at lysgener i forbindelse med modkørende maskiner om aftenen / natten vil være forsvindende lille. Afstanden hvor Nylukkevej og den interne transportvej vil være parallelle udgør ca. 370 meter. Nylukkevej er en lille blind ved. Dette vurderes samlet at give at en gene i forbindelse med køretøjer på en intern transportvej vil være minimale. For at sikre at forholdene bliver som beskrevet stilles der vilkår om transport af gylle samt den interne transport vej. Vilkår 6.5 Gylle fra Nylukkevej 4 skal bringes til opbevaring på Nylukkevej 2 via pumpeledninger. 6.6 Intern traktorkørsel mellem ejendommene med foder, maskiner, redskaber mv. med redskaber og maskiner skal ske ad intern transportvej. 6.7 Der må ikke ske sammenblanding af forsuret gylle og ikke-forsuret gylle i gylletankene. 6.4 Lys Der vil ved den normale daglige drift ikke være tændt arbejdsprojektører på ejendommen. Ved indgange til stalde mm. er der opsat lys, der er reguleres ved sensorer. Ansøger har oplyst at der vil være orienteringslys i kviestalden om natten efter ombygningen. I kostalden er det nødvendigt med belysning døgnet rundt af hensyn til malkningen. Der skal være orienteringslys i stalden om 32 natten. For at sikre at der ikke sker gener fra lys om natten indsættes vilkår til begrænsning af dette. Vurdering Det vurderes ikke at der vil være lysgener fra ejendommen. Der er ikke er tændt unødvendigt lys på ejendommen. Lys på ejendommen vurderes ikke at kunne genere naboer, da der er forholdsvis langt til naboer. Lyset vil i øvrigt også brydes af beplantningen. Vilkår 6.8 Der må max. må være 25 lux i stalden i tidsrummet 22.00 – 05.00 6.5 Ammoniak Den samlede ammoniakdeposition fra anlægget ses i nedenstående tabel. Tabel 6.4 Emission fra det samlede anlæg på Nylukkevej 2 og 4 Samlede emission fra anlæg 4.926 KgN/år Meremission fra anlæg 2.209 KgN/år Ammoniakfølsomme områder (§ 7 områder jf. husdyrloven) Der er ingen områder med bufferzone beskyttelse jf. husdyrlovens § 7 i umiddelbar nærhed af ejendommen (bilag 3). Konsekvensen af ammoniaknedfald er nærmere belyst og vurderet i afsnit 7. I en afstand af ca. 2.480 m fra Nylukkevej ligger det nærmeste § 7 område (overdrevet, Kulsbjerg). Overdrev på mere end 2.5 ha er omfattet af husdyrlovens § 7 som omhandler særlig ammoniakfølsomme områder. Der kan ikke etableres stalde mv. i en afstand af 300 m fra et sådan områder og i en afstand på op til 1000 m er der fastlagt regler for en merbelastning. Vurdering Den samlede ammoniakfordampning fra anlægget er reduceret til niveauet i tabel 6.4 som følge af Vordingborg Kommunes stillede krav til BAT for staldene (afsnit 8). På baggrund af at alle ammoniaksårbare områder (§ 7 områder) ligger minimum 2 km væk vurderes det, at ammoniak fra anlægget ikke udgør et problem for de nærmeste § 7 områder, herunder Natura 2000 området. 6.6 Skadedyr Jf. rottebekendtgørelsen12 er grundejere forpligtede til at sikre og renholde deres ejendomme så rotters levemuligheder begrænses mest muligt. Desuden kan man som virksomhed/landbrug indgå en skriftlig aftale om at foretage forebyggende rottebekæmpelse på ejendommen. Konstateres der 12 Bekendtgørelse nr. 1507 af 13.12.2007 om bekæmpelse af rotter 33 alligevel rotter skal det anmeldes til Vordingborg Kommune som efterfølgende vil foretage en bekæmpelse. Ansøger holder rent og ryddeligt på de omliggende arealer og spildt foder ryddes op. Der holdes en god hygiejne i staldene for at mindske tiltrækning af skadedyr. Der er indgået aftale med Kiltin om forebyggende rottebekæmpelse. Der er dagligt tilsyn med tegn på forekomst af rotter og mus. Med henblik på at reducere fluegener fra ejendommen udmuges der hyppigt i kalvestaldene om sommeren. Der anvendes et fluebekæmpelsesmiddel, der smøres på plader og ophænges i stalden samt et produkt til bekæmpelse af fluelarver. Bekæmpelsen sker i henhold til anbefalingerne på området. Vurdering Det vurderes, at der holdes en god hygiejne som begrænser tiltrækning af rotter. For at sikre at der fortsat sker bedst mulig forebyggende rottebekæmpelse stilles der vilkår om dette. Desuden stilles der vilkår om at der skal ske fluebekæmpelse. Det er kommunens vurdering at ejendommen med de stillede vilkår har en god forebyggelse af skadedyr. Der stilles ikke konkrete vilkår til bekæmpelse af rotter, da forholdet er reguleret af rottebekendtgørelsen. Vilkår 6.9 Der skal til enhver tid være en aftale om forebyggende rottebekæmpelse med et professionelt firma på området omfattende begge bygningssæt. 6.10 Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter). 6.11 Der skal på ejendommene foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. 6.7 Støv fra anlæg og maskiner Støv kan forekomme i tørre sommerperioder når der køres på de interne arealer og transportveje, idet disse er grusbelagte. Støvgener fra høst vil ikke ændres, da dyrkningen af marker ikke ændres i forbindelse med denne ansøgning. Vurdering Det vurderes, at den daglige drift ikke vil give anledning til støvgener udenfor ejendommens eget areal, da afstanden til naboer stor. Der stilles derfor ikke vilkår for støv. 34 7. Påvirkning fra arealerne og anlægget I dette kapitel beskrives og vurderes arealerne og hvordan driften af markerne, herunder hvordan fosfor og kvælstof påvirker søer, vandløb, Stege Bugt og grundvand 7.1 Husdyrbelastningen i oplandet til Stege Bugt I Miljøstyrelsens vejledning13 til at vurdere, om der kan ske væsentlig skade på et Natura 2000 område, står der skrevet at der ikke må ske en stigning i husdyrtrykket (antal DE i kystoplandet) i forhold til niveauet den 1. januar 2007. Der er dog den undtagelse, at hvis udvaskningen, der stammer fra husdyrbruget fjernes (ca. 1/6 del af den samlede mængde udvaskede nitrat) må husdyrbruget gerne udvide. Det kan f.eks. gøres ved ændring af sædskifte, køre husdyrgødningen til et andet kystopland, afgræsse § 3 områder osv. Den del af husdyrgødningen der fjernes fra kystoplandet eller afsættes via afgræssende dyr på naturarealer tæller ikke med i husdyrtrykket. Dette fordi der ikke sker nogen yderligere forurening af vandoplandet fra gødningen fra de græssende dyr. 7.1.1 Stege bugt I oplandet til Stege Bugt (bilag 9) var der i 2007 et husdyrtryk på 5356 DE. Der er sket en stigning i husdyrtrykket på 30 % siden 2007. Derfor er det nødvendigt at fjerne husdyrgødning, svarende til den tilførte mængde af husdyrgødning, fra oplandet til Stege Bugt, hvis der skal kunne udspredes mere husdyrgødning. I denne godkendelse tilføres der yderligere 755 DE til Stege Bugt. Det betyder så, at alle 755 DE skal udspredes under vilkår der ikke giver en øget forurening i forhold til et planteavlsbrug. Der er valgt at benytte et sædskifte med lav udvaskning (K6) med 10 % efterafgrøder Derudover skal der etableres 7 % efterafgrøder ekstra over de til enhver tid gældende krav. Vurdering Vordingborg Kommune vurderer, at der ikke vil ske en yderligere belastning af Stege Bugt i forbindelse med denne godkendelse. Husdyrtrykket vil stige, men den øgede tilførsel af husdyrgødning vil blive neutraliseret med flere efterafgrøder og et sædskifte med lav udvaskning. Vilkår 7.1 7.2 Der skal etableres 7 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige 10 % i K6 sædskiftet, dvs. 17 % efterafgrøder i alt pt. Der skal dyrkes efter sædskiftet K6 eller andet sædskifte samme eller med lavere udvaskning. 13 35 7.2 Påvirkning fra stald, lager og de anmeldte arealer Udbringningsarealerne ligger uden for Natura 2000 område (bilag 1). Udbringningsarealerne afvander via 5 forskellige vandløb til Ulvsund (recipient). Ulvsund er en del af Natura 2000 område nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Natura 2000 området udgøres af, Fuglebeskyttelsesområde F 84 samt Habitatområde H 147 som bl.a. er udpeget på grund af forekomsten af stor vandsalamander og spættet sæl samt af Efnaturtypen (1330) strandeng, som tillige er en beskyttet naturtype efter naturbeskyttelseslovens (nbl.) § 3. Denne naturtype findes rigt repræsenteret på de kystnære arealer ud mod Ulvsund, men indgår ikke i udspredningsarealet. Ulvsund (delareal af Stege Bugt) Ulvsund med tilhørende landarealer er vigtige leveområder for mange kystfugle. I følge Miljøministeriet (basisanalysen til Vand- og Natura 2000 planerne) er Ulvsund leveområder for Knopsvane, Troldand, Toppet skallesluger, Stor skallesluger, Blishøne, samt potentielle leve- og ynglesteder for Havørne, Fjordterne, Dværgterne, Havterne og Sangsvane. Udbringningsarealerne ligger i oplandet til 5 vandløb, Langebæk Møllebæk, Tilløb til (T.T.) Ulvsund 2504, T.T. Ulvsund 2503, Lollikebæk og Stensby Møllebæk. Hovedparten af vandløbsstrækningerne er meget lidt reguleret gennem tiden, en stor del af strækningerne ligger desuden i skov. Der er en markblok, der ligger langs et åbent stræk og en markblok, der ligger tæt på et åbent stræk. 7.3 Beskyttede naturtyper Indenfor 1.000 meter af anlæggene på Nylukkevej 2 og 4 findes en række vandhuller, moser, enge og et enkelt overdrev (bilag 10, 11 og 12). Disse naturtyper er beskyttede efter § 3 i naturbeskyttelsesloven mod tilstandsændringer. Vordingborg Kommune har i 2009 ført tilsyn med de beskyttede naturtyper. I forbindelse hermed har hver naturtype fået tildelt en estimeret naturtilstand fra 1-5 hvor 1= høj, 2= god, 3= moderat, 4= ringe, 5= dårlig. Derudover er trusler mod naturtyperne registreret og der er lavet en liste over plantearter på lokaliteterne. I forbindelse med ansøgningen er der beregnet totalbelastning og højeste merdeposition af ammoniak fra anlæggene på de naturtyper, der ligger indenfor en cirkel med en diameter på 1.000 meter fra de to anlæg. Der er foretaget samlede beregninger af påvirkningen fra både Nylukkevej 2 og 4 og beregninger for de naturtyper, der kun påvirkes fra det ene anlæg. Lokaliteter der påvirkes af begge anlæg (bilag 10): Lokalitet nr 1. Kraftigt eutrofieret vandhul med mange trådalger, ringe naturtilstand, ingen padder registeret. Totalbelastning 5,76 kg/n/ha/år, højeste merbelastning er på 3,82 kg/N/ha/år. Lokalitet nr. 2. Kraftigt eutrofieret vandhul, ringe naturtilstand, ingen padder, intet alsidigt dyre- og planteliv. Totalbelastning 4,07 kg/n/ha/år. Merbelastning 3,33 kg/n/ha/år. 36 Lokalitet nr. 3. Mose med en moderat naturtilstand. Mest ellesump, lysåbne partier med rørgræs. Naturlig fugtig bund. Domineret af buske/trætilgroning, tilgroet med høje, næringskrævende stauder/tagrør. Karakteristiske arter som knippe-, kær- og stiv star, kærsnerre, tykbladet ærenpris, dyndpadderok, gul iris. I alt 15 arter. Totalbelastning 6,82 kg/n/ha/år. Højeste merbelastning: 6,19 kg/n/ha/år. Lokalitet nr 4. Sø/ellesump med en moderat naturtilstand. Udover rødel ingen dominerende arter. Ingen padder er registreret. Alsidigt dyre- og planteliv er spredt forekommende. 15 arter. Totalbelasting 38,71 kg/n/ha/år. Højeste merbelastning: 38,2 kg/n/ha/år. Lokalitet nr 5. Stort vandhul med mange vandaks m.m.. Moderat naturtilstand. Habitatnaturtype 3150 - eutrof sø. Udbredt forekomst af Springfrø. Udyrket bræmme er til stede, begrænset dyre- og planteliv. 24 arter er registreret. Totalbelastning på 2,09 kg/n/ha/år. Højeste merbelastning på 1,46 kg/n/ha/år. Lokalitet nr. 6. Vandhul i have. Moderat naturtilstand. Habitatnaturtype 3150 - eutrof sø. Ingen padder, omgivet af bred udyrket bræmme. Alsidigt dyre- og planteliv er ikke tilstede. Ingen tilgroningsproblematik. Få arter. Totalbelastning: 1,54 kg/n/ha/år. Højeste merbelastning 0,76 kg/n/ha/år. Lokalitet nr. 7. Vandhul i have, tilgroet med dunhammer. Moderat naturtilstand. Omgivet af bred udyrket bræmme. Spredt forekomst af springfrø. Totalbelastning: 0,92 kg/n/ha/år. Højeste merbelastning: 0,5 kg/n/ha/år. Lokalitet nr. 8. Overdrev. 20 % af arealet kan henføres til habitatnaturtypen kalkoverdrev. Moderat til ringe naturtilstand. Truet af tilgroning og invasive arter. Karakteristiske arter som brunelle, merian, stor knopurt. Totalbelastning: 1,23 kg/n/ha/år. Højeste merbelastning: 0,58 kg/n/ha/år. Udover ovenstående naturtyper påvirkes 10 vandhuller, der totalbelastes med mellem 0,28 og 0,88 kg/n/ha/år og en højeste merbelastning på mellem 0,12 og 0,41 kg/n/ha/år. Af disse ti vandhuller har to en god naturtilstand, fem har en moderat naturtilstand og tre har en ringe naturtilstand. Der er registreret springfrø i fire af de ti vandhuller. Lokaliteter der kun påvirkes af Nylukkevej 4: Følgende naturtyper er kun belastet fra anlægget Nylukkevej 4. Naturtyperne påvirkes af totalbelastning på mellem 0,10 og 0,30 kg/n/ha/år og får en højeste merbelastning på mellem 0,09 og 0,28 kg/n/ha/år. Ni søer i alt påvirkes. Heraf har syv en moderat naturtilstand, én har en god naturtilstand og én har en ringe naturtilstand. I tre af vandhullerne er der registreret springfrø. I én sø er der registreret grøn frø. På et engareal er der registreret en moderat naturtilstand baseret på et lavt antal arter. Engen påvirkes med en total og højeste merbelastning på 0,14 kg/N/ha/år. Der ligger 2 strandenge sydøst for ejendommen. Disse ligger indenfor Natura 2000 område nr. 168, ”Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund” hvor strandenge er på 37 udpegningsgrundlaget. Strandengene påvirkes med en totalbelastning på henholdsvis 0,15 og 0,30 kg/N/ha/år og en højeste merbelastning på henholdsvis 0,15 og 0,28 kg/N/ha/år. 7.4 Vurdering af påvirkningen på beskyttede naturtyper Mose, overdrev, eng og strandenge En del af det kvælstof, der fordamper fra anlæggene, føres med vinden og afsættes (deposition) i omgivelserne i faldende koncentration med stigende afstand. Denne deposition kan have en negativ påvirkning på naturtyperne som f.eks. forøget tilgroning med træer og buske samt favorisering af kvælstoftolerante plantearter på bekostning af kvælstoffølsomme arter. Vordingborg Kommune vurderer, at mosen beliggende på lokalitet nr. 3 har en tålegrænse på 15-25 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen af den atmosfæriske kvælstofdeposition i Vordingborg Kommune er omkring 12 kg N/ha/år. Med en merbelastning på 6,19 kg N/ha/år bliver den samlede belastning på 18,19 kg/N/ha/år hvilket ligger inde i tålegrænse-intervallet. Hovedparten af mosen har gennem mange år været stærkt tilgroet med buske og træer. De karakteristiske arter, der findes i mosen, er ikke specielt følsomme over kvælstof. Selvom den samlede deposition ligger indenfor tålegrænsen, vil den forøgede tilførsel være med til at fastholde mosen i en eutrofieret tilstand. Påvirkningen kan reduceres ved at stille vilkår om høslæt eller afgræsning, men da mosen er voldsomt tilgroet er dette reelt ikke en mulighed. Vordingborg Kommune stiller derfor ikke yderligere vilkår til lokalitet nr. 3. Vordingborg Kommune vurderer, at overdrevet på lokalitet nr. 8 har en tålegrænse svarende 15-25 kg N/ha/år. Arealet bliver merbelastet med 0,58 kg N/ha/år. Sammenholdt med baggrundsbelastningen på 12 kg N/ha/år vurderer Vordingborg Kommune, at merbelastningen ikke overstiger lokalitetens tålegrænse. Vordingborg Kommune vurderer, at eng-arealet har en tålegrænse svarende 15-25 kg N/ha/år. Da arealets merbelastning på 0,14 kg N/ha/år sammenholdt med baggrundsbelastningen ikke overskrider arealets tålegrænse vurderer Vordingborg Kommune at lokaliteten ikke påvirkes væsentligt. Strandengene sydøst for ejendommene har en høj tålegrænse på mellem 30-40 kg /N/ha/år. Baggrundsbelastningen sammenholdt med en merbelastning på 0,15 og 0,28 kg /N/ha/år medfører således, at tålegrænsen ikke er overskredet. Som følge heraf vurderer Vordingborg Kommune, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af habitatnaturtypen strandeng og at udvidelsen derfor ikke er i modstrid med at opnå en gunstig bevaringsstatus for den pågældende habitatnaturtype. Vandhuller For så vidt angår vandhullerne, vurderer Vordingborg Kommune at en deposition på 1 kg/N/ha/år eller derover påvirker vandhullernes naturkvalitet væsentligt i negativ retning. Dette følger af at den øgede næringsstofpåvirkning medfører at vandkvaliteten forringes, tilgroningen langs bredderne og tilgroning med vandplanter i vandhullet sker hurtigere end uden den øgede påvirkning fra udvidelsen. Vandhullerne på lokalitet 1,2,4 og 5 påvirkes af en merbelastning på 3,82 – 3,33 – 38,2 og 1,46 kg/N/ha/år. Vandhullerne på lokalitet nr. 1, 4 og delvis 5 hører til bedrifterne på Nylukkevej 2 og 4. Vandhullet på lokalitet nr. 2 befinder sig i en nabos private have. Der kan således ikke stilles vilkår, der kan afværge påvirkningen fra deposition på lokalitet nr. 2. Vandhullerne på lokalitet nr. 1 og 2 38 har en ringe naturtilstand og der er ikke registreret padder. Vandhullet på lokalitet nr. 4 har en moderat naturtilstand og der er ikke registreret padder. Vandhullet på lokalitet nr. 1 har en ringe naturtilstand, er stærkt eutrofieret og der er ikke registreret padder. Depositionen er med til at fastholde vandhullet i en dårlig tilstand. Hvorvidt der føres dræn til vandhullet vides ikke. I dette vandhul er det vanskeligt at opnå en væsentligt forbedret tilstand pga. beliggenheden tæt på anlægget. For at afhjælpe påvirkningen fra merbelastningen stiller Vordingborg Kommune vilkår om, at der skal etableres en 2 meter dyrkningsfri bræmme ned til vandhullet. Denne bræmme skal holdes fri for skyggende opvækst ved at fjerne bevoksningen minimum hvert 5. år. Selve vandfladen skal holdes lysåbent ved oprensning efter behov. Vandhullet på lokalitet nr. 4 får ifølge beregninger en merbelastning på 38,2 kg /N/ha/år. Dette tal afspejler muligvis en regnefejl, men det har ikke været muligt at identificere denne. Den reelle påvirkning må formodes at være en del mindre, om end fortsat høj og langt over 1 kg/N/ha/år. Der er ikke registreret padder i vandhullet, der er beliggende midt i den stærkt tilgroede mose på lokalitet nr. 3 som beskrevet ovenfor. Den meget høje kvælstofpåvirkning er med til at fastholde vandhullet i en dårlig tilstand. Da arealerne ned til vandhullet er stærkt tilgroet er det ikke muligt at stille vilkår om yderligere gødningsfrie bræmmer. Fældning af buske og trævegetation vil være en vanskelig løsning med en begrænset effekt medmindre der gennemføres en omfattende indsats. Vandhullet på lokalitet nr. 5 er ynglested for bilag IV-arten Springfrø. Vandhullet er ca. 10 år gammelt og har en bred udyrket bræmme. Mod marken mod øst er bræmmen ca. 5 meter. Vandhullet har delt ejerskab. For at afbøde effekterne af merbelastningen stilles der vilkår om, at vandhullet, for så vidt angår den del, der tilhører Nylukkevej 2 og 4, skal holdes lysåbent ved at fjerne alt træ- og buskvegetation min. hvert 5. år. Derudover stilles der vilkår om, at bræmmen mod øst ikke må være smallere end 5 meter. Selve vandfladen skal holdes lysåbent ved oprensning efter behov Vordingborg Kommune vurderer, at påvirkningen af de øvrige vandhuller ikke medfører en tilstandsændring, der forringer vandhullernes naturkvalitet væsentligt. Vilkår 7.3 Der skal holdes en 2 meter husdyrgødningsfri bræmme til alle vandhuller på udspredningsarealet. 7.4 Der skal etableres en 2 meter dyrkningsfri bræmme til vandhul på lokalitet 1 (bilag 10). Denne bræmme skal holdes fri for bevoksning. Derudover skal vandhullet holdes lysåbent og oprenses efter behov. 7.5 På den del af vandhullet (lokalitet 5) der ligger på ejendommens jord skal der skal foretages engangsrydning af alle træer og buske. Vandhullet skal efterfølgende holdes lysåbent efter behov. Engangsrydningen skal være foretaget senest 6 mdr. efter at godkendelsen er taget i brug. 39 7.5 Påvirkning af bilag IV-arter Springfrø og stor Vandsalamander er almindeligt forekommende i Vordingborg Kommune. Den meget sjældne løvfrø findes ligeledes i området og er konstateret i vandhuller, der ligger tæt på de vandhuller, der påvirkes af udvidelsen. Vordingborg Kommune vurderer, at det område, der bliver påvirket af den forøgede atmosfæriske deposition er levested for bilag IV-arten springfrø, da denne er registreret i hovedparten af vandhullerne med en moderat naturtilstand. Stor Vandsalamander vil efter al sandsynlighed også yngle i en række af vandhullerne. I henhold til habitatdirektivets14 § 11 må arter opført på dennes bekendtgørelses bilag IV samt deres yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. En merbelastning med kvælstof kan have en negativ påvirkning af levestedet for Springfrø og stor vandsalamander - særligt hvor depositionen er over 1 kg N/Ha/år som er tilfældet på lokalitet 1,2, 4 og 5. Som det fremgår ovenfor er det for disse vandhuller vanskeligt at fastsætte vilkår, der afbøder den negative påvirkning fra den atmosfæriske kvælstofdeposition, især for så vidt angår lokalitet nr. 2 og 3. Selvom der ikke er registreret padder i disse vandhuller kan de udgøre yngle- eller rasteområde for bilag IV.-arter. Vordingborg Kommune vurderer, at det i denne miljøgodkendelse er nødvendigt at tage særlige hensyn da der er tale om et område, der udgør yngle- eller rasteområder for bilag IV-arterne springfrø og stor vandsalamander. Vordingborg Kommune vurderer ud fra en samlet betragtning af påvirkningen af alle vandhuller i området, at den forøgede atmosfæriske depostion af kvælstof vil accelerere tilgroning og den direkte eutrofiering af vandhullerne i en sådan grad, at yngle- og rasteområder for bilag IV arterne beskadiges. Områdets økologiske funktionalitet vil på sigt ikke kunne opretholdes. For at imødegå den negative påvirkning fra udvidelsen finder Vordingborg Kommune det nødvendigt at stille vilkår om afværgeforanstaltninger. Som redegjort for tidligere vil 4 vandhuller blive merbelastet med over 1 kg/N/ha pr år. Vordingborg Kommune vurderer, at det kun er muligt at stille vilkår om afværgeforanstaltninger i form af plejetiltag ved lokalitet nr. 1 og 5. Da det ikke er muligt at stille vilkår for at imødegå belastningen af vandhul 2 og 4 stiller Vordingborg kommune vilkår om etablering af ét erstatningsvandhul på minimum 125 m². Vandhullet skal have form som en flad tallerken – dybest på midten (mindst 2 meter) og med lavvandede bredzoner. Vandhullet skal omkranses af en dyrkningsfri bræmme på 2 meter og en husdyrgødningsfri bræmme på i alt 5 meter. Vandhullet skal holdes lysåbent. Der må ikke føres dræn til vandhullet og der må ikke udsættes eller fodres ænder i og omkring vandhullet. Vandhullet skal være etableret senest når den ansøgte produktionsudvidelse er realiseret. Der skal særskilt søges om landzonetilladelse til vandhullet hos Vordingborg Kommune. Placering af vandhullet er valgfrit, men det anbefales at placere vandhullet min. 500 meter fra produktionsbygningerne. Vordingborg Kommune bistår gerne med råd og vejledning i forhold til at finde en hensigtsmæssig placering. 14 BEK nr. 408 af 1. maj 2007: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 1) 40 Vilkår 7.6 Der skal etableres 1 nyt vandhul på min. 125 m² med en dyrkningsfri bræmme på 2 meter og en husdyrgødningsfri bræmme på 5 meter. Der må ikke tilføres dræn til vandhullet. Der må ikke fodres ænder. Der må ikke udsættes ænder i/ved vandhullet. Vandhullet skal holdes lysåbent ved at fjerne alle træ- og buskopvækst efter behov. Vandoverfladen skal holdes lysåbent ved oprensning efter behov. Vandhullet skal etableres senest 6 mdr. efter godkendelsen er taget i brug. 7.6 Påvirkning af Ulvsund Ulvsund har ifølge regionplanen en generel målsætning, der dog ikke er opfyldt primært pga. en stor forekomst af trådalger. Ifølge vandrammedirektivets målsætning skal Ulvsund opnå god økologisk tilstand i 2015. Det forventes ikke, at denne målsætning kan opnås. Landbruget bidrager med over halvdelen af kvælstoftilførslen. Derimod stammer over halvdelen af fosfortilførslen fra spredt bebyggelse og byområder. Pga. den store vandudskiftning er området relativt tolerant overfor tilførsel af næringsstoffer fra oplandet. Vegetationen er meget varierende, da der er store forskelle i vanddybde og strømforhold. Ålegræs forekommer, hvor der er friskstrømmende vand, mens trådalger dominerer i områder med lavt og stillestående vand. Ulvsund er en del af habitatområde nr. 147 samt fuglebeskyttelsesområde nr. 84. På Tærø er der ynglende havørn. Ulvsund er i følge Miljøministeriet (basisanalysen til Vand- og Natura 2000 planerne) desuden levested for Knopsvane, troldand, toppet skallesluger, stor skallesluger, blishøne samt potentielt leve- og yngleområde for havørne, fjordterne, dværgterne, havterne og sangsvane. 7.7 Vandløb Oversigt over vandløbene nær udspredningsarealet ses på bilag 13. Alle hovedvandløbene er B1 målsat, sidetilløbene er B2 målsat. B1 målsat betyder, at vandløbet skal kunne anvendes som gyde- og opvækstområde for laksefisk. B2 målsat betyder at vandløbet skal kunne anvendes som opvækst- og opholdsområde for laksefisk. Med målsætningen følger et krav til dyrelivet i vandløbet, der defineres som Dansk Vandløbs Fauna indeks, DFVI også kaldet faunaklassen. DVFI har en skala fra 1 til 7, hvor 1 er næsten intet dyreliv og kun arter, der kan tåle meget forurenet og iltfattigt vand og hvor 7 er helt rent og rislende iltholdigt vand. Med B1 og B2 målsætningen følger en DVFI værdi på 5. Den nedre del af Lollikebæk opfylder målsætningen med en DVFI på 6 til 7. De øvrige vandløb opfylder ikke målsætningen hvert år. T.T. Ulvsund 2503 og 2504 skyldes den manglende målopfyldelse, at vandløbene sommerudtørrer, dette er ligeledes en af forklaringerne i Lollikebæk. Årsagen til de manglede målopfyldelser er ikke helt klarlagt, men spildevand fra spredt bebyggelse og påvirkninger fra landbruget er medårsager. Den øvre del af Stensby Møllebæk er C – målsat, dvs. dens hovedformål er afledning af vand. Denne målsætning er givet da vandløbet var rørlagt på strækningen. Vandløbet åbnet i 2007-2008, 41 og det forventes, at vandløbet, på det øvre stræk, skal kunne opfylde en B2 eller helst B1 målsætning. Vandløbene er private og de åbne vandløbsstræk er alle omfattet af reglerne om 2 m bræmmer. Markblokkene ned til Lollikebæk er afskåret fra bækken med et levende hegn. Dette vil mindske påvirkningen af bækken fra udspredningen. DVFI er målt lige nedstrøms dette område og stationen svinger mellem 4 og 5. Seneste registrering er fortaget i 2004. Vandløbet sommerudtørre på delstrækning, dette er sandsynligvis medårsag til svingningen i faunaklassen. T.T. Ulvsund 2504 sommerudtørrer næsten hver sommer på den øverste strækning, som ligger tæt på udbringningsarealet. Der findes ingen DVFI registreringer på vandløbet. Vandløbene kan få forringede forhold ved øget næringsbelastning. Udvaskningen af næringsstoffer kan reduceres ved mindre dosering af gylle pr. arealenhed og/eller ved dyrkning af efterafgrøder. Da udspredningsarealerne afvander til recipienter, der ikke opfylder deres målsætninger, i Natura 2000 område samt til vandløb, der heller ikke opfylder målsætningen, stilles der krav om, at husdyrproduktionen ikke må øge næringsstofbelastningen af vandløb og slut recipienten. Dette er sket i afsnit 7.1.1. 7.8 Nitrat til grundvand Det vurderes ikke at give anledning til problemer for grundvandet, at der spredes gylle på arealerne, da der er et godt lerdække i området, så selvom det er et område med særlige drikkevandsinteresser vil udspredningen ikke have betydning for grundvandet (bilag 4). Der ligger ingen jupiterboringer på udspredningsarealerne (bilag 5). Da området ikke ligger nitratfølsomt er der ikke er noget særligt der skal tages hensyn til, stilles der derfor ikke vilkår her. 42 8. Bedst anvendeligt teknologi (BAT) Miljø- og ressourcestyring bygger på en helhedsvurdering ud fra et princip om at stræbe mod renere teknologi i landbrugsproduktionen. 8.1 Staldsystemer Småkalve (0-6 mdr.): De små kalve opstaldes på dybstrøelse i nyt staldafsnit / kalvehytter, da kalvene har det bedst af at gå på dybstrøelse med masser af frisk luft. Kvier (6-23 mdr.): Kvierne går i løsdrift i sengebåsestald. Der er spalter i denne stald. Derudover bliver der etableret skrabere i stalden efter ombygning til kviestald. Malkekøer: Køerne går i en stald med sengebåse med spalter, hvor gyllen vil blive forsuret. Derudover sker der en foderkorrektion på foderet til køerne, så der maksimalt må tildeles 163 g råprotein pr. ko. Kælvekøer: Der er indrettet nogle større bokse med dybstrøelse, hvor goldkøer og kælvekvier opholder sig i forbindelse med f.eks. kælvning. Dybstrøelse giver god komfort til denne dyregruppe. Kælvekvier og goldkøer Der bliver bygget en ny stald på nr. 4 til kælvekvier (23-25 måneder) og goldkøer. Denne stald bliver med sengebåse, ringkanal og bagskyld. Der etableres ligeledes gylleforsuring i denne stald. 8.1.1 Fravalg af BAT – staldsystemer Præfabrikerede drænede gulve Da der er valgt at forsure gyllen, vurderes det ikke hensigtsmæssigt at bruge de to systemer sammen. Det er derfor fravalgt at have præfabrikerede drænede gulve. Vurdering Vordingborg Kommune mener ikke at det er fornuftigt at lave gylleforsuring i stalde med drænede gulve. Ammoniakfordampningen er reduceret med ca. 50 % ved at have gylleforsuring, så den mindre ammoniakfordampning, det evt. vil kunne give ved at have drænede gulve også, vurderes at være forsvindende lille. Dermed vurderes det at være ikke proportionalt. 8.1.2 Renovering af eksisterende staldanlæg Der er fravalgt at ændre i indretningen i den eksisterende kostald, en ændring vil medføre uforholdsmæssige store omkostninger. Det er valgt at renovere af stalden og ombygge mælkerummet til sengebåsestald. Vurdering Småkalvene Vordingborg Kommune er enig i at det mest velegnede staldsystem til småkalve er dybstrøelse. Selvom der er ammoniakfordampning fra kalvedybstrøelsen, vil det udgøre en meget lille forureningskilde i denne sammenhæng. 43 Kvier: Vordingborg Kommune vurderer, at det er BAT at have kvierne gående i sengebåsestald med spalter, når der etableres en spalteskraber, da det ikke vil være proportionalt at indsætte gylleforsuring i denne stald pt. Malkekøer: Det valgte staldsystem sengebåse med spalter og gylleforsuring. Det giver en ammoniakreduktion på lidt over 50% i forhold til referencestaldsystemet. Derudover vil der blive benyttet foderkorrektion, der er med til at reducere ammoniakfordampningen. Dette vurderes at give en god ammoniakreduktion. Samtidig vurderes det, lugt fra staldene bliver mindre, da der benyttes gylleforsuring. Det er ikke dokumenteret, men det er dokumenteret at der fjernes ca. 50 % ammoniak og der forventes en lavere emission af methan og lattergas. Det er typisk disse gasser der lugter. Kælvekøer og goldkøer: Det vurderes som meget lille miljøpåvirkning fra goldkøerne, da de ikke er højtydende og der derfor ikke er så mange næringsstoffer i husdyrgødningen fra dem. Selvom de går i dybstrølese vil der være en begrænset ammoniakfordampning fra dem. Kælvekøer går ligeledes i dette staldafsnit, Det vurderes at der kommer en meget lille miljøpåvirkning fra denne dyregruppe. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at stille krav om yderligere BAT i disse dyregrupper, da det kun udgør ca. 10% af koholdet og køerne ikke yder højt i disse faser af deres liv. 8.2 Fodring For at reducere ammoniakfordampningen tilstrækkeligt, er det valgt at bruge en foderkorrektion, der sænker ammoniakfordampningen fra køerne. Foderforbruget stiger proportionalt med antallet af dyr. Ved tilsyn skal der foreligge dokumentation for mælkens indhold af urea, da det der er muligt at se udviklingen på bedriften. Malkekøer udskiller overskydende kvælstof fra koppen via urinen i form af urea. På koniveau er der derfor typisk en god sammenhæng mellem blodets indhold af urea og indholdet af urea i urin og mælk. Indholdet i urea er derfor en god indikation af, hvor stort et overskud af kvælstof den enkelte ko har i kroppen. På tværs af besætninger er der imidlertid en række usikkerheder som gør, at der ikke er en generel relation mellem råprotein i foderet og urea i mælken. Med andre ord kan man ikke lave et generelt referencetal, som gælder alle besætninger. To forskellige besætninger kan således have forskellige ureatal i mælken, selv om forsyningen med protein er den samme. Denne ”besætningseffekt” betyder, at en fodring med samme indhold af råprotein, AAT, PBV vil give forskelligt indhold af urea i mælken i forskellige besætninger. Effekten kan skyldes, at køerne får forskellige fodermidler. Desuden har malketidspunktet i forhold til fodring, raceeffekt, køernes fordeling på laktationsnummer, ydelsesstadie og laktationsstadie også en betydning. Tankmælkens indhold af urea er derfor mest egnet til at driftslederen / kontrollanten følger udviklingen indenfor en besætning. 44 Vurdering Da der er tale om en stor udvidelse (til 1031 DE) vurderes det nødvendigt, at stille krav til at få reduceret ammoniakfordampningen. For at sikre en mindre ammoniakfordampning fra stald og lager er det vurderet nødvendigt at inddrage foder som virkemiddel. Der stilles derfor vilkår til indholdet af råprotein i foderet. Derudover stilles der vilkår til at der maksimalt må være 172 g råprotein i foderet. Vilkår 8.1 Der må maksimalt være 172 g råprotein i foderet pr. ko/dag 8.2 Den samlede foderration til malkekøer må i gennemsnit over det seneste år ikke overstige 5903 FE. 8.3 Ressourcer 8.3.1 Vandforbrug Der anvendes drikkekar med flydere hos køerne. Vaskevand fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Herudover føres der kvartalsvise aflæsninger for at sikre, at vandforbruget ligger på det forventede forbrug. Derudover bliver der installeret vandalarmer på begge staldanlæg, der sikrer, at der ikke vil kunne forekomme spild i store mængder i forbindelse med f.eks. et læk eller en utæt drikkeventil. 8.3.2 Energiforbrug Anlæggene vedligeholdes, og der er indgås vedligeholdelsesaftaler med leverandører af de forskellige maskiner for at minimere energiomkostningerne. Herudover føres der kvartalsvise aflæsninger for at sikre, at elforbruget ligger på det forventede niveau. Der vil blive installeret dagslysstyring i staldene. Det bevirker at lyset selv justerer styrken og slukker, hvis det f.eks. er en solskinsdag. De sensorer der er i arbejdsområdet udendørs er manuelt styret. Derudover udskiftes og moderniseres forældede installationer løbende og der anvendes lavenergibelysning Vurdering Vordingborg Kommune vurderer, at der anvendes BAT indenfor vandforbrug. I flere funktioner genanvendes vandet, hvilket medfører et væsentligt lavere vandforbrug end normen. Ved installation af vandalarm sikres derudover, at der ikke kan opstå store mængder spild fra stalden. Omkostningerne ved etablering af disse anlæg vurderes rimeligt i forhold til proportionalitetsprincippet. 45 Vordingborg Kommune vurderer, at der anvendes BAT indenfor elforbrug. Valget af frekvensstyrede pumper reducerer energiforbruget væsentligt, så pumpen kun kører, når det er nødvendigt, og bruger den energi der er behov for til et givent arbejde. Dagslysstyring er med til at reducerer elforbruget yderligere. 8.4 Gødningsopbevaring Gyllebeholdere efterlever kravene i BREF dokumentet. Dvs. at beholdere er faste tanke, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Sider og bunde er tætte og korrosionsbeskyttede. Tanke tømmes ca. 1 gang årligt for inspektion og evt. reparationer. Der er fastsat en lang række lovregulerede forhold, der er med til at reducere ammoniakfordampningen. Tankene er tilmeldt 10 års beholderkontrol. Vurdering Det vurderes at det er BAT at have gødningsopbevaringsanlæg, der overholder lovgivningen. Området er så lovreguleret, at det ikke vurderes nødvendigt at stille vilkår på området 8.5 Udbringning af husdyrgødning BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion. Disse teknikker er de samme der er gældende for kvægproduktion. Disse tiltag er der en dækkende lovgivning omkring, og det betragtes som BAT at overholde disse teknikker. Der er udspredningsarealer beliggende i bufferzone 2. Al udbringning sker med slæbeslanger. Det er BAT at håndtere spredningen af gylle således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved bl.a. at sprede husdyrgødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme, og at undgå udspredning i weekender og på helligdage, samt være opmærksom på vindretningen i forhold til nabohusene. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage (mandag – fredag), men kan dog også forekomme i weekenden, hvis det er med til at afslutte gyllekørslen i en samlet periode. Det vigtigste er, at gyllekørslen køres i en så sammenhængende periode som muligt, både af hensyn til lugtgener, men også af hensyn til reetablering af naturligt flydelag. Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Fast møg udspredes på sort jord med møgspreder og nedpløjes indenfor 6 timer (lovgivning). Det vil give lidt lugtgener, men det vil dog være så kortvarigt, at det vurderes bagatelagtigt. 8.6 Management Godt landmandskab er en vigtig del af BAT og selvom det er svært at kvantificere miljøfordele med hensyn til emissionsreduktioner eller reduktioner i brugen af energi og vand, er det tydeligt at en ansvarsbevidst driftsledelse kan bidrage til en forbedret miljøpræstation for en bedrift med intensiv kvægproduktion. Til forbedring af den generelle miljøpræstation for et intensivt husdyrbrug, er det BAT at udføre alle de følgende punkter: 46 • • • • • • • • Bedriftens eventuelle medarbejdere vil altid være vidende om det nyeste indenfor pasning af dyrene. Medarbejderne vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen På ejendommen vil der være en beredskabsplan (bilag 16) Udarbejdelse af gødnings- og markplaner Affald afskaffes miljøbevidst og korrekt Rengøring i om omkring ejendommen foretages jævnligt for at undgå uhygiejniske forhold og for at nedsætte risikoen for lugtgener for omkringboende Dagligt tilsyn med bedrift og dyrehold føres med opmærksomhed omkring optimal drift og god dyrevelfærd i produktionen. Driftsregnskab gennemgås i samarbejde med konsulent, således vil de forbrugte ressource også her blive underkastet en vurdering På baggrund af ovenstående vurderes det, at ansøger bruger BAT indenfor management. 8.7 BAT niveau i Vordingborg Kommune og samlet BAT vurdering For at kunne undersøge om BAT niveauet I ansøgningen er tilstrækkeligt, er det nødvendigt at udregne det. Det gøres udfra miljøstyrelsens generelle vejledning om BAT emissionsniveau. I denne godkendelse skal alle køerne indsættes i en nyetableret kostald. Derfor regnes med normtal for nyetablering for alle køerne. Kvierne skal gå i den gamle kostald, der indrettes til kvier, der sker en lille, men ikke omfattende renovering af denne stald. Nye stalde Max. Ammoniakemission for køerne i gyllesystem: Da besætningen er over 750 DE beregnes med 5,53 NH3-N pr. ko på gyllesystem Der er 632 køer på gyllesystem (kælveboksene er undtaget) 632 køer * 5,53 KgNH3-N/ko = 3495 kgNH3-N Max. Ammoniakemission for kvierne i gyllesystem Der er 54 kvier 23-25 måneder. ((1,72)*((((25+23)*0,0433)+1,14)/2,5)) = 2,21 kgNH3-N 54 kvier * 2,21 kgNH3-N/kvie = 119 kgNH3-N Gammel stald Max. Ammoniakemission for kvierne (i ikke-renoveret stald): 410 kvier * 2,19 KgNH3-N/kvie = 898 kgNH3-N 47 Maks. Ammoniakemission, gyllesystem: 3495 kgNH3-N + 119 kgNH3-N + 898 kgNH3-N = 4512 kgNH3-N Dertil skal tillægges ammoniakfordampningen fra dyrene i dybstrøelse på: 8 køer (kælvebokse): 95,20 kgNH3-N 160 kalve 1-6 mdr: 342,92 kgNH3-N Total ammoniakemission: 95,20 + 342,92 + 4512 = 4950 kgNH3-N Ejendommens samlede ammoniakemission er: 4926 kg NH3-N Det er altså under det niveau Vordingborg Kommune kræver (4950 kgNH3-N). Vordingborg Kommune finder derfor ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår til ammoniakemissionen. Når der ses på ressourceforbruget, vurderer Vordingborg Kommune, at bedriften er fornuftig. Der er stillet enkelte vilkår for at mindske elforbruget. Disse tiltag vil gøre ressourceforbruget mindre, men specielt i forhold til vandforbruget har bedriften, fra egen ide, lavet rigtig gode løsning til genbrug af vand. Vordingborg Kommune vurderer, at der i høj grad anvendes BAT indenfor energi og vand. Samlet set vurderer Vordingborg Kommune, at der anvendes BAT på denne ejendom. 9. Husdyrbrugets ophør I forbindelse med et eventuelt ophør af husdyrproduktionen stilles der følgende vilkår for at sikre at husdyrbruget ikke vil være til gene for omgivelserne efter ophør. Vilkår 9.1 9.2 Ved virksomhedens ophør skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: - Gyllebeholdere, fortank med rørsystemer, gyllekanaler / kummer m.v. skal tømmes og rengøres - Alle staldafsnit skal tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om udbringning af husdyrgødning og rengøres. - Alt foder og ensilage skal bortskaffes fra ejendommen, og ensilagepladser skal rengøres Husdyrbrugets ophør skal meddeles Vordingborg Kommune senest 3 måneder efter sidste produktionsdyr er væk fra bedriften. 48 Bilag 1. Udspredningsareal og natura 2000 område 49 Bilag 2. Beskyttede jorddiger 50 Bilag 3. Bufferzoner nær udspredningsarealerne 51 Bilag 4. Drikkevandsinteresser 52 Bilag 5. Jupiterboringer 53 Bilag 6. Lavbundsarealer 54 Bilag 7. Fosforklasser 55 Bilag 8. Nitratklasser 56 Bilag 9. Opland til Stege Bugt 57 Bilag 10. Oversigt over naturtyper nær ejendommen 58 Bilag 11. Naturarealer – 1 59 Bilag 12. Naturarealer – 2 60 Bilag 13. Vandløb 61 Bilag 15. Beplantningsplan 62 Bilag 16. Beredskabsplan og situationsplaner Telefonliste Dennis Brandvæsen Ambulance Miljømyndighed Gefion Lægevagt Dyrlæge: LVK Elektriker: Filtenborg El 4044 2169 112 112 112 5786 5000 7015 0700 2171 5285 7020 9880 VVS: VVSøren 5537 1303 El-leverandør: SEAS-nve 7029 2929 Brand – instruks Ring 112 og oplys: • navn, adresse og det tlf., du ringer fra • hvad der er sket, og at det er en gårdbrand • er der tilskadekomne – hvor mange? • er dyrene kommet ud? – art og antal, der er fanget Ring til Dennis på 4044 2169 Start rednings- og slukningsarbejde, hvis det er forsvarligt: • Evakuer dyr • fjern trykflasker, olie, kemikalier og gødning Hvis det ikke er muligt at slukke branden, så luk døre og vinduer Personskade Gylle – overløb Ring 112 ved større overløb af gylle eller ved brud på gylletank og oplys: - navn, adr. og det tlf.nr., du ringer fra - hvad der er sket og hvor meget, der er løbet ud - er der risiko for forurening af vandløb eller drikkevandsboring? Ved mindre spild ring kun til miljømyndighederne. Ring til Dennis på 4044 2169 Kemikalie og oliespild m.v. Ring 112 ved større overløb af kemikalier og olie og oplys: - navn, adresse og det tlf.nr., du ringer fra - hvad der er sket, og hvor meget der er løbet ud - er der risiko for forurening af sø, vandløb eller drikkevandsboring? Ved mindre spild ring kun til miljømyndighederne Ring til Dennis på 4044 2169 Forsøg opdæmning for at undgå at gyllen løber til sø Opdæmningen kan ske med jord Er gyllen løbet til dræn/sø, så laves opdæmning af vandløbet/søen med jord eller en bigballe. Der er en teleskoplæsser på ejd. Tag imod brandvæsenet og vis dem kortene. Oplys om: - adgangsveje - hvor det brænder og omfang - tilskadekomne og dyr, der ikke er i sikkerhed Modtag miljømyndighed evt. brandvæsen og orienter om sted, omfang m.v. Stophaner og hovedafbrydere Strømsvigt Transport af bekæmpelsesmidler 63 Ring 112 ved alvorlig skade og oplys: - navn, adresse og det tlf.nr., du ringer fra - hvad er der sket og hvordan er personens tilstand? - adgangsveje Elektricitet: Hovedafbryderen er placeret ved malkestalden Yd førstehjælp, hvis det er muligt Vand: Hovedhanen er placeret ved malkestalden Førstehjælpsudstyr er placeret i malkestalden Kontakt lægevagten ved lettere skade Ring til Dennis på 4044 2169 Kontroller at der ikke sker forurening som følge af manglende strøm til pumper og lign. Ved strømsvigt på over 2 timer, ring til SEAS-nve og hør om varigheden af udfaldet Nødstrømsgenerator lånes hos nabo Evt. kemikalier opbevares forsvarligt og i overensstemmelse med reglerne Under transport er bekæmpelsesmidlerne beskyttet mod stød m.v. i en lukket kasse Der medbringes en pakke savsmuld/kattegrus, plastpose og skovl til evt. opsugning af spild Medbring altid mobiltlf. til opkald ved uheld Der er førstehjælpsudstyr og øjenskyllemiddel til rådighed, hvor der arbejdes med midlerne 64 65 66
© Copyright 2024