NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010
Grønt Regnskab 2013 April 2014 NLMK DanSteel A/S is a company of NLMK Group NLMK DanSteel A/S, Havnevej 33 DK-3300 Frederiksværk Telefon: +(45) 47 77 03 33 Telefax: +(45) 47 72 40 03 CVR-nr.: 10 09 29 22 www.dansteel.dk – www.eu.nlmk.com Grønt Regnskab 2013 Forside-foto: Batch valsning er blevet muligt med den nye valsestol 2 Grønt Regnskab 2013 Indholdsfortegnelse Forord 4 1 NLMK DanSteel A/S 5 1.1 Fakta 5 1.2 Produktion 7 1.3 Godkendelser og udledningstilladelser 14 2 Ledelsens redegørelse 18 2.1 Miljøpolitik 18 2.2 Miljømål 19 2.3 Miljøcertificering efter DS/EN ISO 14001:2004 20 2.4 Nyinvesteringer og miljøfornyelser 2005-2013 22 2.5 Medarbejdernes inddragelse i miljøarbejdet 25 2.6 Klager over virksomheden 25 3 Miljøforhold - Nøgletal 27 3.1 Produktion, råvarer og transport 27 3.2 Energi og CO2 32 3.3 Affald 34 3.4 Affaldsindberetning til Halsnæs Kommune 38 3.5 Udledninger til vand 39 3.6 Luft 41 3.7 Støj 43 4 Arbejdsmiljømæssige forhold 45 4.1 Arbejdsmiljøtiltag 45 3 Grønt Regnskab 2013 Forord Nærværende grønne regnskab 2013 er udarbejdet som supplement til det lovpligtige grønne regnskab, der skal indberettes digitalt på www.virk.dk, jf. bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Oplægget er udarbejdet af miljøchef Svend Andresen. Miljøstyrelsen har vurderet oplysningerne i det grønne regnskab for NLMK DanSteel A/S, der er indberettet digitalt, og i udtalelse af 8. april 2014 er regnskabet accepteret. Dette grønne regnskab er nr. 11 i rækken for NLMK DanSteel A/S og supplerer det digitalt indberettede talmateriale med uddybende oplysninger. Offentliggørelse sker derfor kun på virksomhedens hjemmeside: www.dansteel.dk *** Frederiksværk, den 25. april 2014 Sign: Yuriy Bokachev Administrerende direktør 4 Sign: Allan T. Thomasen Teknisk chef Grønt Regnskab 2013 1 NLMK DanSteel A/S 1.1 Fakta Virksomhed: NLMK DanSteel A/S Hjemstedsadresse: Havnevej 33 3300 Frederiksværk Hjemstedskommune: Halsnæs Matr. nr.: 60a Frederiksværk markjorde CVR-nummer: 10 09 29 22 P-nr.: 1.002.313.890 Branchebetegnelse / Nace kode: 24.10.00 Fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer Virksomheds tlf.: 47 77 03 33 Telefax: 47 77 03 02 E-mail: info@dansteel.dk Hjemmeside: www.dansteel.dk Stiftelsesdato: 1. oktober 2002 Moderselskab: NLMK Novolipetsk Steel Navneskifte: I juni 2011 indgik DanSteel A/S i sammenslutningen NLMK Europe under navnet NLMK DanSteel A/S, et strategisk samarbejde mellem flere europæiske stålværker indenfor NLMK Group. 5 Grønt Regnskab 2013 Bestyrelsesformand: Igor Sarkits Direktion: Yuriy Bokachev, adm. dir. Kontaktpersoner: Teknisk chef Allan T. Thomasen, alt@dansteel.dk Miljøchef Svend Andresen, sva@dansteel.dk Regnskabsår / Miljødataperiode: 01.01 – 31.12 Certificeringer / ledelsessystemer: DS/EN ISO 9001:2008 Kvalitetscertificering siden 2003 DS/EN ISO 50001:2011 Energicertificering siden 2004 DS/EN ISO 14001:2004 Miljøcertificering siden 2013 DS/OHSAS 18001:2008 Arbejdsmiljøcertificering siden 2013 Listebetegnelse: NLMK DanSteel A/S er opført på listen over særligt forurenende virksomheder med betegnelsen: A101, Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker (i)(s). Fra 2013 ændres listepunktet i godkendelsesbekendtgørelsen til: 2.3. Forarbejdning af jernmetaller: a) Varmvalsning med en råstål-kapacitet på mere end 20 tons/time. (s) Tilsynsmyndigheder: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K (miljøtilsyn, behandling af ansøgninger om miljøgodkendelse) Halsnæs Kommune Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk (affald, jord, grundvand samt spildevandsafledning til off. kloak) 6 Grønt Regnskab 2013 1.2 Produktion Figur 1. Produktionsflow på NLMK DanSteel A/S DanSteel A/S blev etableret i oktober 2002, og er i dag under navnet NLMK DanSteel A/S. Virksomheden købte de eksisterende produktionsfaciliteter (pladevalseværk, profilvalseværk og elektrostålværket) af konkursboet efter Det Danske Stålvalseværk A/S. Produktionen i pladeværket blev opstartet i november 2002, mens profilvalseværket (kontiværket) blev solgt til Danscan Metal A/S i 2003 og elektrostålværket til Danscan Steel A/S i 2004. Danscan Metal A/S blev i 2006 købt af Duferco Danish Steel A/S. Danscan Steel A/S blev købt af Vorskla Steel Denmark A/S i 2007 (pt. Sula Steel A/S). NLMK DanSteel A/S producerer valsede stålplader ud fra indkøbte råmaterialer, slabs, og der er mange planer for udvidelse af produktionen. Se flowdiagram Figur 1 og 2. 7 Grønt Regnskab 2013 Antal ansatte siden opstarten 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Funktionærer 2008 2009 Stålteknikere 2010 2011 2012 2013 Total Søjlediagram 1. Ændringen i antal medarbejdere siden opstarten I 2004 var arbejdsstyrken på DanSteel A/S forøget til 390 medarbejdere, men faldt igen pga. den finansielle krise, som også har påvirket NLMK DanSteel A/S. I 2009 og 2010 måtte vi desværre igen sige farvel til flere produktionsmedarbejdere. Antallet af skift blev reduceret fra 4 til 3 og der blev indført en generel arbejdsfordeling. Heldigvis var det muligt at overflytte flere stålteknikere til det nye figurskæringsanlæg. Her udskæres store stålplader præcist med acetylenbrændere på Europas største skærebord til opbygning af vindmølletårne. Ændringen i antallet af medarbejdere siden opstarten i oktober 2002 ses af søjlediagram 1, der viser udviklingen over de 11 år. Slabs er kontinuerligt støbte stålblokke på 30-45 tons, der er mellem 100 og 310 mm tykke, 1,5 til 2,7 m brede og 4 til 11,5 m lange. Siden 2009 er der forsøgsvis modtaget slabs på 60 tons for at forøge udbytteprocenten. NLMK DanSteel A/S får hovedsagelig slabs leveret fra moderselskabet, det russiske stålværk Novolipetsk Iron & Steel Corporation (NLMK), som producerer slabs på basis af råjern. Alle råmaterialer bliver transporteret på skib og losses i NLMK DanSteel A/S' eget havneanlæg. Virksomhedens hovedprocesser er valsning af stålplader, normalisering, tilskæring samt sandblæsning og priming. De store slabs, kaldet ”moderslabs” (Se foto 1), flammeskæres til små ”babyslabs” (Se foto 2), der kan gå videre til valsning. Slabsskæringen er hidtil udelukkende foregået i hal 104 med de to ”Messer” af ældre dato. I 2008 er der opført en helt ny slabsskæringshal som en forlængelse af ovnhal V10. Det moderne skærecenter har kørt siden december 2008 med succes. Skærecentret har betydet besparelser arbejdsmæssigt og miljømæssigt, idet naturgasforbruget reduceres og der bliver kortere transportafstand fra slabslosningen, samt mindre ekstern støj. 8 Grønt Regnskab 2013 Foto 1. Moderslabs vejer op til 60 tons pr. stk. Babyslabsene opvarmes i to naturgasfyrede ovne til ca. 1.200 ºC, hvorefter de valses til råplader ved flere gennemløb i det nye reversible valseværk fra SMS Siemag. Når råpladerne har opnået de ønskede tykkelser, kontrolleres tykkelsen i en tykkelsesmåler med radioaktiv Cs137, hvorefter pladerne ruller videre til varmretteren, hvor de tilrettes ved hjælp af trykket fra en række mindre valser. Herefter afkøles pladerne på kølebeddingen. I 2012 blev der installeret en ny bredere SMS Siemag varmretter, som har givet fine resultater med stålplader af høj kvalitet – en efterspurgt vare. Foto 2. Støttevalse på 130 tons slibes. Den nye valsestols tunge valser skal slibes hver uge. Maskineriet i valseslibehallen repræsenterer det ypperste af hvad teknisk snilde kan frembringe, og der slibes automatisk med en nøjagtighed på 0,1 mm. Arbejdsvalserne vejer 40 tons. 9 Grønt Regnskab 2013 NLMK DanSteel A/S Energidata for 2013 N-gas Modtagelse af moderslabs pr. skib Energi og Proces Flow Moderslabs leveres fra Rusland flere gange ugentligt. Op til 60 tons pr. slabs håndteres Flammehøvling af slabs i Hal 104 Oxygen N-gas ~ 0,2 Nm³/t LPG Opskæring til babyslabs i V10 evt. i Hal 104 Tynde slabs 120 - 250 mm 1: N-gas 49,3 m³/t Sortering og oplagring Slabsovn 1 Babyslabs opvarmes til 1150 – 1200 °C 2: N-gas 41,2 m³/t NLMK DanSteel opskar i 2013 460.482 t slabs til babyslabs Tykke slabs 350 - 400 mm Slabsovn 2 Babyslabs opvarmes til 1140 – 1200 °C Glødeskaller fjernes i for-descalinganlæg El: ~ 35,4 kWh/t Ny valsestol og varmretter opsat og taget i drift i 2012. Pladetykkelser: 5 – 200 mm Pladelængde: max. 30 m Pladebredde: max. 4,3 m Valsestol Valsning af babyslabs til råplader Tykkelsesmåling af plader Varmretter Varmretning af råplader Tynde plader < 40 mm Bredde ≤ 3300 mm Tykke plader > 40 mm Tynde plader < 40 mm, hvis bredde > 3300 mm Renklipning i ender Deling af plader Kølebedding eller stabling for langsom afkøling Normaliseringsovn Pladenormalisering i ovn 1og 2 Normaliseringsovn Tykpladenormalisering i ovn 3 1+2: N-gas ~ 39,7 Nm³/t 3: N-gas ~ 38,8 Nm³/t Eventuelt koldretning i rulleretter Plader med buler og bølger varmrettes Langsom afkøling sikrer, at brint diffunderer ud af pladen Normalisering forbedrer Stålets egenskaber. 264.308 t plader normaliseret - svarende til 69,8 %. Tykpladecenter taget i brug medio 2010 Plader med buler og bølger koldrettes Renklipning og deling af plader Opskæring af tykke plader i portalskæremaskine Pladerne får den færdige længde og bredde Stempling, sandblæsning og maling (priming) af plader 63.354 ton plader sandblæst og primet - svarende til 16,7 %. Omfatter forvarmning, slyngrensning, maling og tørring LPG Figurskæring i Hal 123 LPG N-gas ~ 0,6 Nm³/t Stempling, sandblæsning og maling (priming) af plader El: ~ 7,7 kWh/t N-gas tot ~ 79,4 Nm³/t plade El tot: ~ 145,6 kWh/t plade Afsendelse med skib, jernbane og lastbiler af færdige plader Figur 2. Produktions- og energiflow – Nøgletal 2013. 10 378.501 t stålplader produceret svarende til et udbytte på 82,2 % Grønt Regnskab 2013 Efter afkøling klippes eller skæres pladerne i de ønskede dimensioner, hvorefter en del efterbehandles i en normaliseringsovn (ekstra varmebehandling) eller ved en koldretning. Da der er stor efterspørgsel på normalisering af stålplader, vil hovedparten af pladerne fremover blive normaliseret. Figurskæringscentret i hal 123 skærer en væsentlig del af stålpladerne med acetylen til buede elementer, der hos kunden direkte kan bukkes og sammensvejses til lange rør, især de koniske rør som bruges til opbygning af vindmølletårne eller som fundamenter til olieboreplatforme (monopiles). Afklip af plader sælges som skrot, som udskibes og genbruges som råvarer i andre lande til stålfremstilling eller som halvfabrikata. En del af de færdige plader sandblæses og rustbeskyttes ved priming med zinkbaseret maling. Under valsning og normalisering dannes glødeskaller på pladernes overflader. Disse fjernes løbende under processerne ved påsprøjtning af vand på pladernes over- og undersider med et vandtryk på 280 bar. Glødeskallerne genbruges som råmaterialer i ferro-alloy-industrien hos Elkem, evt. i produktionen hos Rockwool. Kølevandet opsamles (foto 5) i et kølevands-reservoir, hvor opslæmmet materiale og metalpartikler bundfældes som slam, der kan afvandes og genanvendes industrielt. Det nye moderne rensningsanlæg (se foto 3 og flow-skitsen figur 3) har fra efteråret 2012 overtaget disse funktioner. NLMK DanSteel A/S producerede i 2013 i alt 378.501 tons valsede plader, heraf 264.308 tons normaliserede, ud fra en slabsmængde på 460.482 ton og med et udbytte på 82,2 %. Se tabel 1. NLMK DanSteel A/S er ordreproducerende og de store kunder er skibsværfter og vindmølleproducenter, som hovedsagelig er beliggende i værkets nærområde, dvs. Tyskland, England og de nordiske lande. Transport af NLMK DanSteel A/S’ færdige produkter sker især med skib, men også med jernbane og lastbil. Andelen af transport med jernbane har varieret en del siden 2006 og ophørte i 2007 forårsaget af ændret lovgivning, men er atter genoptaget, idet der er fundet en privat jernbanetransportør. Foto 3. Det nye store rensnings- og køleanlæg (WTP) fra Sideridraulic for det cirkulerende og udledte kølevand. Filtrene ses til venstre, køletårnene til højre 11 12 Figur 3. Rensningsanlæg for kølevand - Flowdiagram 2013. VALSESTOL SLAM DESCALING OIL SKIMMER TYKNER 6 FILTRE AFLØBSRENDE FOR KØLEVAND OG GLØDESKAL PUMPEBRØND SINTERS BRØND SLAM BÆLTE PRESSER 2 GLØDESKALSBRØNDE OLIE SKIMMER BALJE GLØDESKALS CONTAINER 20140505 / UVL / SVA Kølevandsrensning – FLOW E1 m3 Sandfilter Flowstyrede prøveudtagere AFLØBSVAND TIL HAVNEN E1 Vandtårnssystemet ”Klara” AFFALDS OLIE OPSAMLING SLAM FLOKNINGSMIDDEL KØLEVANDS BASSIN 6 KØLETÅRNE DAMP R2 m3 R Regnvand R3 Olieudskiller Tagvand Overfladevand RENSET KØLEVAND FRA WTP SPÆDEVAND FRA ARRESØ Hermann Klara Grønt Regnskab 2013 Grønt Regnskab 2013 Foto 4. Pumpestation Hermann henter råvandet til køling fra Arresøkanalen i Frederiksværk og sender det til ”Klara” der fordeler det til brug for direkte og indirekte køling i pladeproduktionen Foto 5. Det brugte kølevand samt glødeskaller opsamles i den gamle 12 m dybe sintersbrønd der er blevet moderniseret med 2 kraftige pumper, der kan løfte vandet op i det nye rensningsanlæg. 13 Grønt Regnskab 2013 1.3 Godkendelser og udledningstilladelser Miljøgodkendelsen af virksomheden NLMK DanSteel A/S er baseret på en revision af den tidligere miljøgodkendelse for Det Danske Stålvalseværk A/S meddelt af Miljøklagenævnet i 1999. Denne blev revideret af Frederiksborg Amtsråd der den 21. november 2006 traf sin sidste afgørelse vedr. DanSteel A/S, inden overførselen til Miljøcenter Roskilde. Vilkårene i godkendelsen dækker udledninger til vand og luft, affald og støj samt en lang række driftsforhold. Der er fastsat en række skærpede krav, bl.a. til emissionskontrollen. Liste over godkendelser og tilladelser der er meddelt og gældende for NLMK DanSteel A/S: Miljøgodkendelse af NLMK DanSteel A/S. Første revision. Frederiksborg Amt pr. 21. november 2006. Udvidelse af glødeskalsanlæg. Miljøcenter Roskilde pr. 11. september 2007. §19 tilladelse til etablering af støjvold (Etape 1). Frederiksværk-Hundested kommune pr. 17. september 2007. Etablering og drift af figurskæringsanlæg. Miljøcenter Roskilde pr. 15. oktober 2007. Fastsættelse af emissionsgrænser for nyt afkast fra flammehøvl og afkast fra flammeskæringsmaskiner (påbud). Miljøcenter Roskilde pr. 15. oktober 2007. §19 tilladelse til etablering af støjvold (Etape 2) på DanSteel A/S. Halsnæs Kommune pr. 26. maj 2008. Etablering og drift af en karteringsplads for jord. Miljøcenter Roskilde pr. 3. juli 2008. Etablering og drift af et tykpladecenter. Miljøcenter Roskilde pr. 6. januar 2009. Tilladelse til grundvandssænkning og udledning til kommunal kloak ved byggegrube (tykpladecenter) i perioden 15. maj til 1. juli 2009. Halsnæs Kommune pr. 4. maj 2009. Etablering af ny valsestol. Miljøcenter Roskilde har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet med etablering af en ny valsestol ikke vil påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen er truffet efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2. Miljøcenter Roskilde pr. 10. august 2010. 14 Grønt Regnskab 2013 Midlertidig tilslutningstilladelse i forbindelse med grundvandssænkning og udledning til kommunal kloak ved byggegrube (valseslibehallen) i perioden indtil 15. december 2011. Halsnæs Kommune pr. 24. august 2011. Godkendelsen blev ikke udnyttet. Miljøgodkendelse til udskiftning af valsestol med tilhørende hjælpeanlæg og tilladelse til udledning af processpildevand til Stålværkshavnen fra et nyt vandbehandlingsanlæg samt tilladelse til udledning af regnvand fra et opsamlingssystem under transformatorstationen. Miljøstyrelsen Roskilde pr. 3. november 2011. Tilladelse til benyttelse af nikkelholdig jord i Støjvold etape 2. Halsnæs Kommune pr. 9. juli 2012. Påbud om begrænsning og kontrol af emissionen af flygtige organiske forbindelser (VOC) pga. anvendelse af organiske opløsningsmidler i primeranlægget på NLMK DanSteel A/S. Miljøstyrelsen pr. 29. marts 2012. Miljøstyrelsen accepterede midlertidig udledning af renset kølevand indtil uge 47 via udløb E1 pga. forsinket anlægsarbejde med ny valsestol. Tilladelsen er efterfølgende ændret til at foregå via det nye udløb R2 og med en forlænget indkøringsperiode frem til juni 2013. Miljøstyrelsen Roskilde pr. 25. september 2012. Miljøstyrelsen har i 2013 givet tilladelse til udledning via afløb E1, idet optimeringen af det nye rensningsanlæg har taget længere tid end forudsat. Det rensede kølevand fra afløb R2 bliver fra 2014 ført via de gamle klaringsbassiner, det gamle sandfilter og olieudskiller, som efterpolerer vandet, til det krævede koncentrationsniveau. Fra 2015 vil de endelige udlederkrav herefter være gældende for R2 og E1. Der skal foretages en ny fortyndingsberegning i 2014 til fastlæggelse af udledningspunktet for R2, som skal godkendes af Miljøstyrelsen. Evt. skal der placeres flere diffusorer til en dybde på 5 meter for at kunne leve op til kravene i vandkvalitetsbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen København pr. 14. oktober 2013 Foto 6. Kølevandsudløb E1 til havnen 15 Grønt Regnskab 2013 Andre tidligere afgørelser, tilladelser og godkendelser der er meddelt til Det Danske Stålvalseværk A/S og som fortsat er eller kan være juridisk gældende for NLMK DanSteel A/S: Kendelse angående Ret til vandindvinding fra Arresøkanalen for Det Danske Stålvalseværk A/S i Frederiksværk. Landvæsenskommissionen pr. 25. november 1968. Tilladelse til afledning af spildevand fra ny central for olie- og kemikalieaffald på Det Danske Stålvalseværk A/S, matr. nr. 60a Frederiksværk Markjorder og 12ag Brederød. (Miljøcentret = OK Centralen). Frederiksværk Kommune pr. 1. marts 1994. Godkendelse af ny skrotgård. Frederiksborg Amt pr. 18. marts 1997. NLMK DanSteel A/S har lejet halvdelen af skrotgården af Danscan Steel A/S. Afgørelse vedr. godkendelse af Det Danske Stålvalseværk A/S. Miljøklagenævnet pr. 21. september 1999 (Godkendelsen pr. 21. november 2006 er første revision og afløser denne afgørelse) Etablering af depot (grønt område) ved tennisbaner for let forurenede materialer. Frederiksborg Amt pr. 13. juni 2000. Følgende kan kort siges om godkendelserne: Vandindvindingstilladelsen af kølevand fra Arresøkanalen er fra 1968 og udløb i 2010, men er blevet forlænget administrativt af Miljøstyrelsen ved lov, indtil de statslige vandplaner er vedtaget og de kommunale handleplaner efter miljømålsloven er på plads. Dvs. tilladelsen skal fornyes af kommunen sidst på året 2014. Der ansøges sandsynligvis i 2015 om en ny vandindvindingstilladelse. Mht. indvindingstilladelsen på 8.000.000 m3 vand pr. år fra Arresøkanalen er der normalt en samlet udnyttelse på mindre end 1,5 mio. m3. Men vandforbruget forventes at blive forøget derudover med den stigning i pladeproduktionen, som NLMK DanSteel A/S har planlagt at gennemføre over en årrække. Der arbejdes med planer for et ACC anlæg med bratkøling eller tilsvarende hærdning af stålplader som indenfor en årrække vil kunne øge vandforbruget, dog stadig med et behov på mindre end 8.000.000 m³ pr. år. Det Danske Stålvalseværk A/S har oprindeligt ikke fået skriftlig tilslutningstilladelse, jf. kapitel 4, men opfyldte kommunens kloakeringskrav. 1. marts 1994 blev der meddelt tilladelse til tilslutning af spildevand fra Olie- og Kemikaliecentralen til Frederiksværk kommunes kloaksystem. Processpildevand fra kølebedding og slamklaringsbassin samt tag- og overfladevand med udløb til havnen er medtaget i Frederiksborg Amts miljøgodkendelse af NLMK DanSteel A/S fra 2006. I de nye vilkår stilles der krav om etablering af olieudskillere på overfladevandet fra befæstede arealer ud fra en nærmere godkendt plan inden 2015. I 2008 har NLMK DanSteel A/S fremsendt forslag til Miljøcenter Roskilde vedr. etablering af olieudskillere, lokalitet og tidsfølge. Tidsplanen for etablering af olieudskillere er siden revideret, og de fleste er blevet etableret. 16 Grønt Regnskab 2013 Der er i 2013 ved slabskajen etableret en meget stor olieudskiller for overfladevand til sikkerhed mod olieforurening. Der er planer om indenfor et par år at etablere en ny kajplads foran administrationsbygningen, som en udbygning der vil forbinde slabskajen og lastekajen med en bred dæmning af opfyldt havnemateriale mv. Men dette ændrer imidlertid på forudsætningerne omkring etableringen af den sidste af de planlagte olieudskillere ved udløb D. Sagsbehandlingen hos myndighederne er dog ret kompliceret, og projektet tages op sidst i 2014. Frederiksværk-Hundested kommune meddelte en §19-tilladelse den 17. september 2007 til etablering af den første støjvold ud mod lokalbanen, opbygget af lettere forurenet jord opgravet især i forbindelse med anlægsarbejde ved nye projekter. Halsnæs Kommune meddelte den 26. maj 2008 tilladelse til endnu en støjvold, som blev færdigetableret i december 2012. Med godkendelsen af de to støjvolde kan der gennemføres støjbegrænsende tiltag til glæde for naboer i husene langs Strandvejen i Frederiksværk. Samtidig vil en del lettere forurenet overskudsjord fra anlægsprojekter på NLMK DanSteel A/S kunne genanvendes indenfor egen matrikel. Miljøcenter Roskilde godkendte en jordkarteringsplads den 3. juli 2008, således at opgravet jord fra virksomheden midlertidigt kan placeres i bunker med nummerskilte og undersøges for forureningsindholdet ved laboratorieanalyser. Jorden klassificeres og lettere forurenet jord må komme i støjvolden. Den forurenede jord kan anvendes indenfor området til genfyld i anlægsarbejder. Den 6. januar 2009 meddelte Miljøcenter Roskilde godkendelse af det nye tykpladecenter V20, hvor produktionen blev sat i gang medio 2010. Der er store forventninger til det 150 mio. kr. nye anlæg til tykke plader over 40 mm i højkvalitetsstål. Den 3. november 2011 fik vi miljøgodkendelse fra Miljøstyrelsen i Roskilde til at udskifte den gamle valsestol og opsætte en ny. I princippet ”kun” en vedligeholdelsesopgave, men med store ombygninger samt nybyggeri. Leverandøren blev SMS Siemag, som i princippet er den samme leverandør som under firmanavnet SACK opstillede den nu 50 år gamle valsestol. Udskiftningen er foretaget for at kunne valse bredere plader og bedre kvaliteter. Især på markedet for gasrør og vindmølletårne efterspørges bredere plader. Forventet årlig kapacitet er 600.000 tons færdigvarer, som der er miljøgodkendelse til. Udbygges ovnkapaciteten senere kan valsekapaciteten øges, formentlig til 730.000 tons, dog afhængigt af produkt-mixet. Den nye valsestols anlægsarbejde har krævet en enorm indsats fra hele vores organisation, især vore egne projektingeniører, men også i NLMK Europe har der været hentet ekspertise, og mange rådgivere var involveret, så valsestolen kunne sættes i drift efter 2 måneder. Valseslibehallen og lejeværkstedet har fået sin egen nye bygning til den større valsestols vedligehold, som kræver meget kraftigt maskineri. Fx vejer støttevalsen, som jævnligt skal løftes ud, 130 tons. Endvidere er der opsat en ny og bredere varmretter. Som energiforsyning blev der opsat en ny transformatorstation ”Station Syd” med omfattende sikringsanlæg til opsamling af olie fra lækage ved brand. 17 Grønt Regnskab 2013 . 2 Ledelsens redegørelse 2.1 Miljøpolitik Nærværende redegørelse er lavet i henhold til §12 i bek. nr. 210 af 3. marts 2010 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger. NLMK DanSteel A/S er beliggende i et af Danmarks mest naturskønne områder med store rekreative værdier omkring Roskilde Fjord tæt på Frederiksværk by. Den private havn besøges årligt af mange skibe, der fragter de store jernråvarer ”slabs” til virksomheden og som sejler færdige stålplader ud til destinationer i det nordlige Europa. NLMK DanSteel A/S er derfor sit miljøansvar meget bevidst. Siden opstart af DanSteel A/S for 12 år siden har miljøpolitikken været det strategiske grundlag for miljøarbejdet på virksomheden og politikken blev revideret i forbindelse med NLMK DanSteel A/S’ optagelse i det strategiske samarbejde NLMK Europe. Senest er politiken ændret i 2013 i forbindelse med miljøcertificeringen efter DS/EN ISO 14001:2004. Miljøpolitik NLMK DanSteel A/S’ miljøpolitik følger NLMK Europe’s og betyder at vi vil: ► Løbende udvikle det miljømæssige arbejde med forebyggelse af skadelige påvirkninger fra miljøfarlige stoffer og materialer samt ved at minimere støj og forurenende emissioner til luft, vand og jord ► Effektiv udnyttelse af de naturlige råstoffer, ressourcer og energikilder der er nødvendige til vores produktion ► Nyttiggøre biprodukter og optimere affaldsbortskaffelsen til størst mulig genanvendelse ► Udvikle og forbedre produktionsforhold, hvor det er muligt, ved anvendelse af renere teknologier ► Vise åbenhed i miljøspørgsmål og udarbejde miljømål og handlingsplaner som sikrer, at miljøpolitikken efterleves og som kan offentliggøres i selskabets grønne regnskab ► Fremme øget miljøbevidsthed hos vore medarbejdere gennem oplysning, oplæring og uddannelse ► Overholde gældende love og bestemmelser 18 Grønt Regnskab 2013 NLMK DanSteel A/S er udelukkende et valseværk, der fremstiller plader ud fra indkøbte slabs og ikke, som tidligere Det Danske Stålvalseværk A/S var, en stålfremstillende virksomhed, der smeltede og støbte stålprodukter ud fra jernskrot af forskellig kvalitet. Som følge heraf er virksomhedens miljøpåvirkning væsentligt reduceret, set i forhold til miljøpåvirkningen fra Det Danske Stålvalseværk A/S. Miljøforhold på NLMK DanSteel A/S der medfører væsentlige miljøpåvirkninger er begrænset til den lokale påvirkning fra støjemission, kølevandsudledningen samt aktiviteterne omkring havnen. Luftemissionen er begrænset til de naturgasfyrede ovne, der bruges til opvarmning af stålslabs, der er råmaterialet til valsning. Der foregår altså ingen smeltning af jernskrot og ingen støbning af jernprodukter. Kun pladevalsning. 2.2 Miljømål Nedenfor fremgår status og miljømål for 2013. Miljømål 2013 Status 2013 – Miljømål 2014 Arbejdsmiljø → At minimere antallet og alvorlighed af arbejdsulykker og nedbringe ulykkesfrekvensen. → Antallet af ulykker og ulykkesfrekvensen skal bringes ned i 2013. Målet er nået i 2013. Målet fastholdes i 2014. Certificering efter OHSAS 18001 er blevet gennemført i 2013 Miljøcertificering → Implementering og certificering af et operationelt miljøledelsessystem i henhold til ISO 14001. Målet er nået i 2013. Certificering efter ISO 14001 er blevet gennemført i 2013 Begrænsning af vandforurening → Fortsætte den positive udvikling med hensyn til begrænsning af udledningen af forurenende stoffer til vand. Målet er delvist nået i 2013. Målet fastholdes i 2014, hvor det nye avancerede rensningsanlæg for kølevand skal være optimeret Begrænsning af luftforurening → Fortsætte den positive udvikling med hensyn til nedbringelse af emission af forurenende stoffer til luft. Målet er nået i 2013 Målet fastholdes i 2014. Begrænsning af affaldsmængderne → Fortsætte den positive udvikling med hensyn til nedbringelse af affald til deponi fra produktionen samt øge andelen af affald til genbrug og nyttiggørelse. Målet er påbegyndt i 2009 og øget affaldsgenbrug er gennemført i 2013. Målet fastholdes i 2014. Grønne områder → Begrænse vedligehold af grønne områder ved udlægning med naturlig blomstervegetation. Målet er påbegyndt i 2010 og 2011. Målet kunne ikke gennemføres i 2012-13 pga. pladsbehov til væsentlige anlægsarbejder. Genoptages i 2014. 19 Grønt Regnskab 2013 2.3 Miljøcertificering efter DS/EN ISO 14001:2004 NLMK DanSteel A/S fik sit certifikat efter at Det Norske Veritas i december 2013 havde gennemført certificeringsaudit. Dette egentlig ikke nyt, men er blot en tilbagevenden til den status som Det Danske Stålvalseværk A/S i sin tid havde med en EMAS certificering. En stor del af medarbejderne, især de ældre, har været vant til at arbejde under en miljøcertificering og kender de grundlæggende regler for at rapportere om afvigelser fra regler og instrukser, samt omhyggelighed og forsigtig omgang med olie og kemikalier. Medarbejdernes engagement og forståelse for miljøforhold er det allervigtigste, og at hver enkelt har et ansvar indenfor sit felt. 20 Grønt Regnskab 2013 Som det fremgår af skemaet her på siden fastholdes miljømålene i 2014, da disse er en del af en fortløbende udvikling og forbedringsproces på værket. Miljøindsatsen i 2014 vil blive rettet mod at nå de nævnte miljømål, vedtaget af det nyligt nedsatte miljøudvalg. For at nå miljømålene er der vedtaget en miljøhandlingsplan, der består af forskellige forbedringsprojekter med tidsfrister for gennemførelsen. MNr. Miljømål Frist Miljømål der kan revideres ved hvert udvalgsmøde samt evalueres ved sidste miljøudvalgsmøde i året. Miljøhandlingsplan Forbedringsprojektets indhold 1 Udarbejdelse af redegørelse til vurdering af mulighederne for reduktion af farlige stoffer i produktionen. 31-12-14 ► Gennemgang af anvendte samt indkøbte kemikalier i produktionen for at nedbringe brugen af farlige kemikalier. 2 Støjemissionen fra skrotbrønde reduceres til en spidsbelastning på under 110 dB(A) ved lastning af baljer. 01-04-14 ► Støjmålinger udføres først af os selv. Evt. etableres en støjviser-alarm med blink rødgul-grøn for overskredet støjniveau. 3 Udarbejdelse af redegørelse vedr. mulighederne for nedbringelse af olieforbruget i produktionen. 01-06-14 ► Olieforbruget granskes, hvor og hvor meget. Olielækager opsøges, er årsag til at udlederkravene overskrides og forekommer mange skjulte steder. 31-12-14 ► Spildevandsemissionen i udløb E1 og R2 skal nedbringes målt som kg pr. år af metaller, olie og COD, sammenlignet med året før ved optimering af WTP. Ansættelse af fast anlægspasser. 31-12-15 ► Affald til genanvendelse øges ved at opsøge genanvendelsesfirmaer og rådgivere. Bl.a udnyttelse af kølevandsslam og filterstøv ved genbrug som råvarer i ny produktion eller ved kompostering til landbrug. 4 Overføre andelen af affald fra deponi til genanvendelse med mindst 2 % i forhold til 2012 niveauet. Virksomhedens miljøpolitik og miljømål gennemføres i praksis ved at virksomheden i en lang årrække har gennemført en række store investeringer i nyt produktionsmateriel. Investeringerne er gennemført af en fremsynet direktion og ejerkreds og er nødvendige for at NLMK DanSteel A/S fortsat kan have førertrøjen på som en af de bedste stålproducenter i Nordeuropa. Og førertrøjen er grøn, idet der er en udstrakt anvendelse af renere teknologi, også kaldet BAT (Best Available Technology). Disse BAT-regler vil gælde for alle stålindustrier i EU indenfor få år. Efterhånden som produktionsapparatet bliver nedslidt og udtjent, udskiftes der til nyt materiel, idet det gamle ikke vil kunne leve op til de voksende, høje krav der er til kvalitet, energiforbrug og miljø. NLMK DanSteel A/S modtog i november 2011 miljøgodkendelsen af den ny valsestol, hvilket bl.a. indebærer skærpede krav til rensningen af kølevandet og sætter nye krav til miljøbeskyttelsen og vores egenkontrol. Her kan miljøcertificeringen være en hjælp til selvhjælp, og vore kunder vil forstå at vort produktionsarbejde er seriøst og miljøbevidst. 21 Grønt Regnskab 2013 2.4 Nyinvesteringer og miljøfornyelser 2005-2013 2005. En moderne og energibesparende normaliseringsovn ”Maerz” blev opsat i forlængelse af den ældre ”Brobu” normaliseringsovn til forbedring og optimering af pladenormaliseringen. 2008. Figurskæringsanlægget i Hal 123 blev etableret med Europas længste skærebord og taget i brug først i 2008. Figurskæringsanlægget arbejder med 2 hold computerstyrede og meget præcise acetylenbrændere og betegner et vigtigt skridt i arbejdet med vedvarende energiteknologi. NLMK DanSteel A/S yder dermed en aktiv indsats for vores globale klima. Figurskæringsanlægget leverer bue-skårne plader til vindmøller og kom i 2009 op på det forventede produktionsniveau. NLMK DanSteel A/S er i de sidste par år blevet storleverandør af skårne stålplader til tårnelementer, der leveres til især havvindmøller. Havvindmølleparkerne ved Rødsand, Horns Rev og London Array samt de 7 vindmøller ved Sprogø er eksempler, opbygget af stålelementer fra NLMK DanSteel A/S. I pladeværket blev der endvidere i 2008 gennemført en stor fornyelse af tykkelsesmåleren, der nu kan måle pladetykkelser meget mere præcist. Denne specielle måler ligger på rullebanen, umiddelbart efter at valsestolen har gjort sit arbejde, og er forsynet med 3 radioaktive Cs137 kilder. Målerne har givet et væsentligt kvalitetsløft, og da bedre kvalitet nedbringer antal kasserede plader, er der samtidig opnået en energiforbedring og en miljøgevinst. Senest er tykkelsesmåleren i 2012 ombygget til den nye større bredde af stålpladerne på 4,25 m. 2009. En stor indsats blev gjort i 2009 med færdiggørelsen af et nyt slabsskæringscenter V10. Den store nye hal ligger med kranbanerne foran slabsovnene og er forsynet med to moderne GeGa slabsskæringsborde, indkapslet i lukkede kabinetter med udsug. Der er herved opnået en væsentlig forbedring for produktionen, og samtidig en betydelig energibesparelse samt miljøforbedring, sammenlignet med de gamle Messer I og II i Hal 104. Den korte køreafstand fra slabskajen, hvor råvarerne modtages, betyder også nedsat støjbidrag fra trucktransporten af slabs. Slabsovn 1 fik i 2009 installeret ny rekuperator, hvilket betød en væsentlig gasbesparelse. Endvidere blev der indført en ny PLC-styring på flere anlæg samt et nyt Level 3 planlægningssystem i pladeværket. 2010. Tykpladecentret i Hal V20 blev færdiggjort i 2010, efter en forsinkelse pga. finanskrisen, der også ramte NLMK DanSteel A/S. Det nye tykpladecenter er endnu et vigtigt skridt i den rigtige retning, da efterspørgslen vil være stigende på verdensmarkedet for tykke plader i kvalitetsstål, som bl.a. kan bruges til store vindmøller og fundamentspæle til off-shore konstruktioner, fx olieboreplatforme. Andre investeringer har måttet udskydes og afventer bedre tider, idet verdensmarkedet for stål fortsat er på lavt blus. 22 Grønt Regnskab 2013 2011. Dette var året, hvor startskuddet lød til den nye valsestol, et mega-projekt i milliardklassen. Leverandøren blev SMS Siemag, som i princippet er den samme leverandør som under firmanavnet SACK opstillede den nu 50 år gamle valsestol. Udskiftningen blev foretaget for at kunne valse bredere plader og opnå bedre kvaliteter. Især på markedet for gasrør og vindmølletårne efterspørges bredere plader. På vindmøllesiden har vi en god niche nu og vi forventer ligeledes at kunne bevæge os ind på markedet for rørproduktion med den nye valse. Forventet årlig kapacitet er 600.000 tons færdigvarer, som var forudsætningen for miljøgodkendelsen af 21. november 2006. Udbygges ovnkapaciteten senere kan valsekapaciteten øges, formentlig til 730.000 tons, dog afhængigt af produkt-mixet. 2012. Det store anlægsarbejde har krævet en enorm indsats fra hele vores organisation, især vore egne projektingeniører, men også fra NLMK Europe har der været hentet ekspertise og mange rådgivere har været involveret. Miljøstyrelsen i Roskilde gav os den 3. november 2011 miljøgodkendelse til at udskifte den gamle valsestol med en ny. Dette var i princippet ”blot” en vedligeholdelsesopgave, men med store om- og nybygninger. Valseslibehallen og lejeværkstedet fik sin egen nye bygning til den større valsestols vedligehold, som kræver meget kraftigt maskineri. Fx vejer støttevalsen, som jævnligt skal løftes ud, 130 tons. Dertil blev der opsat en ny transformatorstation ”Station Syd” samt et nyt rensnings- og køleanlæg for det cirkulerende og udledte kølevand. Endvidere blev der opsat en ny og bredere varmretter fra SMS Siemag. Arbejdet med at nedtage den 50 år gamle valsestol begyndte den 18. august og på 60 dage lykkedes det at installere den nye store valsestol fra SMS Siemag, inklusiv støbning af fundamenter mv., så den første slab kunne lægges på den nye rullebane og valses den 16. oktober. Et imponerende stykke ingeniørarbejde, der krævede sin mand på NLMK DanSteel A/S og hos leverandører. Projektdata: Valsen: Valsebredde: 4,20 m. Færdig-plade max 4,00 m. Pladelængde: Op til 45,00 m, men begrænset af kølebeddingen til 30 m. Pladetykkelser: 5-200 mm. Valsetryk: 8.000 t. Slabstykkelse: Max 400 mm. Varmretter: 9 ruller (11 i den tidligere VAI Siemens retter), ellers samme pladedata som for valsen. Åbning i retter 4.400 mm. Noget af det eksisterende hydraulikudstyr er blevet genbrugt. Den nye varmretter var nødvendig for at kunne håndtere de brede plader. 2013 Den nye brede valsestol kom i normal drift fra årets begyndelse, og har arbejdet godt, efter den første indkøringsperiode. Der er en miljøgodkendt periode indtil juni 2013, som blev forlænget til 1. januar 2015 med en spildevandstilladelse, hvor spildevandskravene er mindre restriktive. Optimeringen af nye systemer og det nye rensningsanlæg accepteres i 2014. Der er lavet mange store projekter i NLMK DanSteel A/S’ tid, men beløbsmæssigt er valsestolsprojektet på størrelse med alle de øvrige projekter tilsammen, der er lavet på NLMK DanSteel A/S til dato. Alene valsestolsprojektet fra SMS Siemag kostede 600 mio. kr. Samlet er der i 2012 investeret ca. 1 mia. kr. i udvidelser og fornyelser. 23 Grønt Regnskab 2013 5-årsplan NLMK DanSteel A/S har en langtidsplanlægning og der er udarbejdet en 5-årsplan, som indebærer fortsatte og omfattende investeringer. Formålet med planen er bl.a. at øge produktkvaliteten og mulighederne for produktforædling samt at optimere produktionsflowet og derigennem opnå miljøfordele ved bl.a. at begrænse energiforbruget og støjemissionerne. Projektafdelingen arbejder med planer for de næste større projekter. Et af dem vil være etableringen af et ACC anlæg (Accellerated Cooling Control) indenfor de nærmeste par år, med bratkøling af plader. Endvidere vil en stor slabsovn med kapacitet på 150 tons pr. time være tiltrængt, hvor overskudsvarmen samtidig vil kunne udnyttes. Større projekter vurderes og det tilstræbes at alle nyinvesteringer har en positiv effekt på miljøet og at energiforbruget nedbringes pr. ton produceret stål, hvis dette er teknisk muligt. Alle nye store projekter følger BAT-reglerne for renere teknologi og granskes miljømæssigt og energimæssigt med henblik på at opnå de bedst mulige besparelser. Projekter der indebærer energibesparelser indgår i handlingsplanerne for energi og indberettes hvert år som forbedringsprojekter i henhold til vores aftale med Energistyrelsen (der udløb i 2013). Tilsvarende skal vores klimastrategi sikre at emissionen af CO2 begrænses mest muligt, både fra den naturgas vi selv bruger i produktionen, men også den elektricitet vi forbruger og som giver CO2 emission fra kraftværkerne. Projekternes miljø og arbejdsmiljø går hånd i hånd med sikkerhedsarbejdet og de voksende ønsker fra kunder og fra os selv om bæredygtighed og social ansvarlighed. EN E ST Ø J AFKAST Det skal her nævnes, at NLMK DanSteel A/S foruden miljøcertificeringen i 2013 samtidig har opnået en arbejdsmiljøcertificering efter OHSAS 18001, som har givet virksomheden en elite-smiley hos Arbejdstilsynet. RG I SAFETY FIRST RÅVARER Miljø- og energivurdering V DE IL SP V RÅ D AN BAT AN D 24 STÅLPLADER AF FA LD Grønt Regnskab 2013 2.5 Medarbejdernes inddragelse i miljøarbejdet NLMK DanSteel A/S’ miljøpolitik fastlægges af den administrerende direktør for NLMK Europe i samarbejde med ledelsen på de enkelte stålværker. Ansvaret for at virksomheden overholder gældende vilkår er placeret hos ledelsen af de enkelte afdelinger, som har ansvaret for det praktiske arbejde med at efterleve myndighedernes krav. Miljøchefen har ansvaret for hele miljøledelsessystemet med miljøovervågning og registrering af data, igangsætning af tiltag samt rapportering, foruden kommunikation med myndigheder. Projektlederne har ansvaret for at inddrage gældende krav til miljø, arbejdsmiljø og energi i planlægningsfasen ved projektering samt ved renovering af tekniske anlæg. Arbejdslederne har pligt til at formidle virksomhedens miljøpolitik samt gældende retningslinjer til nye og gamle medarbejdere. Herunder skal arbejdslederne sikre, at krav og vilkår overholdes mht. begrænsning af forurening og gener fra støjende arbejde, korrekt håndtering af affald, kemikalier og olieprodukter, samt udslip til luft og vandmiljø. De fleste medarbejdere er i større eller mindre grad naturligt inddraget i miljøarbejdet via det daglige arbejde og bliver herigennem bevidstgjort om, hvad man selv aktivt kan gøre for miljøbeskyttelsen. Som eksempel kan nævnes håndteringen af affald, brug af energi, indkøb af produkter og energiforbrugende maskineri mv. 2.6 Klager over virksomheden Der har i 2013 været behandlet 3 klager fra naboer, der har klaget over virksomhedens støjforhold, herunder maskinstøj og vibrationer. Støj fra opsugning af glødeskaller med en tørsuger har ofte givet anledning til klager pga. den vedvarende brumme-summelyd, men det er et nødvendigt stykke arbejde, der hvert år skal gennemføres under sommerstoppet. Antallet af klager ligger normalt mellem 7 og 9 pr. år, men der er færre klager over støjen siden de to støjvolde blev færdigetableret. Støjkortlægningen skal gennemføres hvert andet år i henhold til miljøgodkendelsen fra 2006, og målingerne kan vise effekten af vore støjvolde eller behovet for flere støjskærme. Støjkortlægningens beregninger i 2013 bekræfter, at NLMK DanSteel A/S overholder alle de stillede vilkår for støjniveauet i de 7 referencepunkter omkring virksomheden, som blev skærpet med virkning fra 2009. Forekomsten af lavfrekvent lyd blev undersøgt i 2011 ved professionel måling med baggrund i en klage fra beboere på Strandvejen, men det kunne ikke bekræftes, at den lavfrekvente lyd stammer fra NLMK DanSteel A/S. Virksomheden har et system til opsamling og registrering af eventuelle klager. Klagerne bliver modtaget, registreret og behandlet af miljøchefen, som derudover også har ansvar for, at klagerne bliver besvaret. Der er opnået en god dialog med naboerne og der holdes møde på NLMK DanSteel A/S med naboerne, hvis behovet opstår. 25 Grønt Regnskab 2013 Foto 7. Støjvold 2 er opbygget med ”signalnet” til adskillelse af forurenet og uforurenet jord. Foto 8. Støjvold 1 har efter kun et par år vist sig med flot blomsterflor. Begge støjvolde er beplantede med forskellige buske og vil med tiden være gode biotoper for insekter og fugle. 26 Grønt Regnskab 2013 3 Miljøforhold - Nøgletal 3.1 Produktion, råvarer og transport Ved valsning af plader i valseværket benyttes indkøbte slabs som råmateriale. Naturgas benyttes til opvarmning af slabs og til efterbehandling af pladerne i normaliseringsovne samt til forskellige opvarmningsformål. El anvendes til kraner, valserne og andet procesudstyr samt i mindre grad til opvarmning. Oxygen bruges til flammehøvling og skæring af slabs. Overfladevand fra Arresø bruges til køling af valsestol og rullebaner samt til descaling af glødeskal ved højtryksspuling af pladerne under valsning. De væsentligste forbrug af råvarer, energi og hjælpestoffer sammenholdt med produktionsmængderne i 2008 til 2013 fremgår af tabel 1 og 2. Forbrug, produktion og produktionsrest Enhed 2009 2010 2011 2012 2013 253.551 456.608 489.549 337.946 460.482 Slabs Forbrug af slabs Ton Naturgas Totalforbrug hele DanSteel Nm3 17.400.094 30.876.046 33.524.273 24.005.146 30.864.850 3 16.494.955 29.957.798 32.760.275 23.212.971 30.083.559 El Tung proces Nm Let proces Nm3 Produktion 0 0 36.760 40.721 Nm 860.662 918.248 763.998 755.415 740.570 Totalforbrug elektricitet MWh 24.667 34.970 35.500 32.700 55.056 Tung proces MWh 17.818 27.674 27.940 24.531 44.206 Let proces MWh 6.820 7.249 7.555 8.169 10.850 m3 757.382 770.550 769.254 678.081 695.932 3 Kommunevand m 25.389 19.246 31.623 26.975 16.710 Valsede plader Ton 211.127 380.811 389.504 274.518 378.501 Normaliserede plader Ton 122.122 234.444 292.390 204.567 264.308 % 57,8% 61,6% 75,1% 74,5% 69,8% Ton 70.898 104.552 149.698 67.962 63.354 % 33,6% 27,5% 38,4% 24,8% 16,7% Skrot (solgt afklip) Ton 41.146 61.572 86.946 50.418 77.814 Glødeskal (solgt) Ton 7.884 15.057 14.471 10.533 11.710 % 83,3 83,4 79,6 81,2 82,2 Normaliserede plader i pct. Sandblæst og primede plader Sandblæst og primede plader Produktionsrest 44.477 Varme Kølevand fra Arresø Vand 3 Udbytte pct. plader af slabs Tabel 1. Forbrug af råmaterialer samt produktionsmængder i 2009 til 2013. 27 Grønt Regnskab 2013 Som det fremgår af tabel 1, har pladeproduktionen varieret over årene. Finanskrisen betød mere end en halvering af produktionen i 2009, som blev delvist genoprettet i 2010 til 2012. I 2013 var produktionen lidt lavere end ønskeligt da den nye valsestol først kom rigtigt på arbejde i dette år. Udnyttelsen af slabs samt forbrug af naturgas, el og vand pr. ton produceret plade har derfor været forhøjet i 2013, især el, sammenlignet med tidligere år, dvs. med forhøjede nøgletal pr. ton stålplade. Energiarbejdet har dog givet gevinst, og nøgletallene er relativt gode, idet de ville have været endnu dårligere set ud fra det lave produktionsniveau. Ved fremstilling af pladerne fremkommer en produktionsrest af pladeafklip og glødeskal. Pladeafklip er kort og langt jernskrot, som kan udnyttes og det sendes til andre lande hvor det forarbejdes til andre produkter ved valsning. Udbytte-procenten, der ses nederst i tabel 1 er forholdet mellem de producerede plader og tilførte slabs. Glødeskal (mill scale) er den iltede overfladeafskalning der fremkommer ved genopvarmning af slabs i ovnene, og som skal fjernes ved højtryksspuling (descaling) før valsning. Glødeskallerne opbevares i mellemdepot og sendes til genbrug og oparbejdning i ferro-alloy-industrien til forskellige produkter. De bortskaffede mængder pr. år varierer ved opgørelse pga. lagerstørrelsen ved årsskiftet. Pladeafklip og glødeskal pr. ton fremgår af søjlediagram 2. Forbruget pr. år af øvrige råvarer, gasser, maling og hjælpestoffer fremgår af tabel 2. Søjlediagram 3 viser forbruget pr. ton plade af oxygen, vand og maling. Forbrug af øvrige stoffer Enhed 2009 2010 2011 2012 2013 Vandbehandlingskemikalier (NALCO) kg/år 10.900 18.555 16.350 17.440 37.545 Olie (smøring, hydraulik, fedt) i alt kg/år 54.320 50.552 77.139 117.594 83.810 Gas- / dieselolie kg/år 260.000 424.333 306.405 243.309 259.320 Benzin kg/år 1.500 1.510 1.350 1.200 1.033 Maling (priming af plader) kg/år 64.900 83.017 90.596 86.851 112.822 Opløsningsmidler kg/år 1.900 1.796 1.458 3.645 2.599 Stålsand (slyngrensning af plader) kg/år 71.000 88.000 62.000 68.000 LPG / Propan kg/år 113.490 88.380 95.716 68.277 Nitrogen, argon og mison gasser kg/år 1.064 1.362 2.454 1.116 Oxygen kg/år 1.973.475 4.352.866 4.993.134 3.008.116 3.846.976 Acetylen kg/år 24.320 17.750 10.985 8.145 8.013 37.220 Tabel 2. Forbrug af andre stoffer i produktionen i 2013. Flammehøvlen er renoveret i 2008 og kan afrense overfladen af slabs, hvilket øger forbruget af oxygen. Acetylen bruges til figurskæring af stålplader til vindmølletårne. Der er medtaget flere oplysninger om stoffer og materialer de sidste par år, for at gøre forbrugsmønsteret mere dækkende. I 2013 er der et øget forbrug af NALCO kemikalier til det nye vandbehandlingsanlæg. 28 Grønt Regnskab 2013 Produktionsrest 250,0 kg pr. ton plade 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 2009 2010 2011 Skrot fra afskæring af valsede plader 2012 2013 Glødeskal fra slabs ved pladevalsning Søjlediagram 2. Mængden af afklip (pladeskrot) og glødeskal pr. ton produceret stålplade fremgår af søjlediagrammet for 2009 til 2013. Oxygen-, vand- og malingforbrug Forbrug pr. ton plade 15,0 10,0 5,0 0,0 2009 2010 Oxygenforbrug kg pr. ton plade 2011 Arresøvand m³ pr. ton plade 2012 2013 Malingforbrug kg pr. ton primet plade Søjlediagram 3. Nøgletallene for eksempelvis oxygen, vand og maling giver et vigtigt fingerpeg om vores aktuelle forbrug af hjælpestoffer og råvarer i bestemte områder af produktionen. Årsagen til et overforbrug bør altid findes, og der må gerne være ”konkurrence” om at spare på en råvare. 2013 ser fornuftigt ud mht besparelser på oxygen og Arresøvand. 29 Grønt Regnskab 2013 Transport De færdige stålplader skal transporteres til kunden, hvilket sker med lastbil, jernbane og skib. De totalt transporterede tons svarer ikke helt til den oplyste årsproduktion, idet lageret øges eller mindskes afhængigt af efterspørgslen på de forskellige pladekvaliteter. Den nye valsestol producerer meget brede plader, op til 405 centimeter, og når disse plader skal transporteres på lastbil, kræver det særlige transporter. En mulighed kunne være at transportere pladerne på normal vis, men dette vil kræve flere tilladelser, kørsel på bestemte tidspunkter og i visse tilfælde en ledsagebil. En langsommelig og temmelig dyr løsning for lange transporter ud i Europa. Det har derfor været nødvendigt at finde alternative transportmuligheder og løsningen er blevet en speciel trailer, der efter læsning, ved hjælp af hydraulik løfter pladerne op i diagonal stilling. Således kan meget brede plader køres som normale læs. Se foto 9 og 10. Et alternativ til direkte biltransport er at sejle denne type plader til Antwerpen eller Duisburg og derfra distribuere videre til slutmodtager på lastbiler. Transport af færdigvarer tons 2009 2010 2011 2012 2013 Bil 68.045 107.497 130.177 113.525 133.305 Bane 11.381 46.473 23.189 16.724 5.891 Skib 140.404 193.064 239.111 162.513 209.254 Tons i alt 219.830 347.034 392.477 292.761 348.450 Bil - Pct. fordeling 31,0% 31,0% 33,2% 38,8% 38,3% Bane - Pct. fordeling 5,2% 13,4% 5,9% 5,7% 1,7% Skib - Pct. fordeling 63,9% 55,6% 60,9% 55,5% 60,1% Tabel 3. Fordelingen af transporter mellem lastbil, jernbane og skib 2009 - 2013. 30 Grønt Regnskab 2013 Foto 9. De meget brede stålplader kræver særlig transport med lastbil, hvor pladerne bliver skråtstillet Foto 10. Den kraftige hydraulik løfter pladerne op i skrå stilling (her hos Freja) 31 Grønt Regnskab 2013 3.2 Energi og CO2 En væsentlig miljøfaktor er energiforbruget og dermed CO2 emissionen fra NLMK DanSteel A/S. NLMK DanSteel A/S har en aftale med Energistyrelsen om tung proces, der indebærer at vi skal implementere et energiledelsessystem og være energicertificerede. Energiledelsessystemet er blevet recertificeret i december 2009, 2011 og 2012 af DNV. Energistyrelsen har krævet at alle energicertificerede virksomheder skal ”konvertere” til de nyeste standarder, først DS 2403, dernæst til DS/EN 16001 og endelig i 2012 til den nyeste internationale standard DS/EN ISO 50001. Certifikatet gælder til 31. december 2015. Hvert år indberettes til Energistyrelsen energiforbruget af naturgas, propan og elektricitet samt 4 nøgletal, der beskriver forbruget pr. ton produceret stålplade, og som er en indikation for arbejdet med energibesparelser. Aftalen indebærer også at energispareafgiften (den tidligere CO2 afgift) på el bliver refunderet, når Energistyrelsen har godkendt den årlige indberetning af energiforbrugene. Et par vigtige energinøgletal ses af søjlediagram 4 med forbruget pr. ton valset stålplade. Energiforbrug - Nøgletal 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 2009 2010 2011 2012 2013 Nøgletal 1 - Gasforbrug til færdige stålplader - Nm³/ton plade Nøgletal 2 - Elforbrug til færdige stålplader - kWh/ton plade Nøgletal 3 - Gasforbrug slabsovn 1 til indlagte slabs - Nm³/ton slabs Nøgletal 4 - Gasforbrug slabsovn 2 til indlagte slabs - Nm³/ton slabs Søjlediagram 4. Nøgletallet er pr. tons stålplade. Nøgletallene indberettes hvert år til Energistyrelsen. Tolkningen af nøgletallene kan være svær, da mange forudsætninger hele tiden ændres, bl.a. er det ret vanskeligt at fastlægge det basale energiforbrug uden produktion, dvs. ”base line”, som er udgangspunktet for nøgletalsvurderingen. Usikkerheden er stor, måske over 10 %, så det er i praksis kun de større ændringer i energiforbrugene som kan identificeres. Og dermed er det meget vanskeligt at dokumentere effekten af de energiforbedrende tiltag som vi gennemfører. Dokumentation kan kun opnås ved at indføre præcis on-line måling af gas- og elforbrugene. 32 Grønt Regnskab 2013 Energiforbruget varierer fra år til år og er især afhængigt af produktionsstørrelsen, idet lav produktion giver større energiforbrug pr. ton stålplade. Men kravet til høj kvalitet af stålplader medfører mere håndtering med kraner og dermed større elforbrug. Desuden ønsker mange kunder normaliserede plader, der øger styrken af stålpladen, idet den færdige plade skal genopvarmes til 980 °C, hvilket øger gasforbruget. Som energibesparende tiltag er det især nyinvesteringer i ovne der er vigtige. I 2011 blev tykpladecentret med en Maerz normaliseringsovn indkørt og kom i normal drift og det ses, at energibesparelserne tegner godt for ovnen. Med etableringen af den nye valsestol er elforbruget blevet forøget, dog forventes det muligt at reducere gasforbruget i slabsovn 1 og 2 med nogle pct., idet ovntemperaturen kan sænkes noget. NLMK DanSteel A/S er en kvotevirksomhed og har derfor en af Energistyrelsen godkendt overvågningsplan samt udledningstilladelse til CO2 emission. Klimaet er derfor samtidig kommet mere i fokus og der er udarbejdet en klimastrategi, som er offentliggjort på hjemmesiden. Hvert år indberettes til Energistyrelsen og kvoteregistret de tons CO2 (kvoter), som virksomheden har udsendt ved afbrænding af naturgas, propan, olie og acetylen fra de faste fabriksanlæg. Kvoterne er blevet verificeret af Det Norske Veritas. Der beregnes, hvor mange kg CO2 der medgår pr. tons stålprodukter som nøgletal for klimapåvirkningen. Ligesom for energiforbruget er CO2 emissionen pr. tons stål afhængig af antal håndteringer og de produktionsprocesser som medgår i de enkelte produkter. Tabel 4 viser totalmængde og CO2 nøgletal i perioden 2009 til 2013. CO2 Emission Tons CO2 indberettet til Energistyrelsen (CO2-kvoter) Kg CO2 pr. ton produceret stålplade Nøgletal fra total gasforbrug Tons normaliserede plader Kg CO2 pr. ton normaliseret plade Nøgletal i klimastrategien 2009 2010 2011 2012 2013 39.256 69.766 75.923 54.509 69.636 186 183 195 199 184 211.211 234.444 292.390 204.567 264.308 100 97 91 92 89 Tabel 4. CO2 emissionen = CO2 kvoter i totale tons indberettes hvert år til kvoteregistret. Nøgletallet i kg CO2 pr. tons stålplade er lavere ved høj produktion og mere effektiv gasudnyttelse. I 2009, 2011 og 2012 steg CO2 nøgletallet pga. en lav stålproduktion, men faldt igen i 2013. Nøgletallet kg CO2 pr. ton normaliseret plade er bedre egnet til at udtrykke besparelser på gasforbruget. Tallet falder generelt frem til 2013 og demonstrerer på bedste vis, at energiforbruget falder, når virksomheden har indført nyt maskineri (nye ovne) med forbedret forbrændingsteknologi og driftsøkonomi. 33 Grønt Regnskab 2013 3.3 Affald På NLMK DanSteel A/S opsamles og sorteres alt affald, som opdeles i fraktioner. Mængderne er produktionsmængder og svarer ikke i alle tilfælde til bortskaffede mængder, da der kan være et lager, som overføres fra år til år. Miljøcenteret, også kaldet OK Centralen, er containercentral for affald, idet en hel bygning er indrettet i overensstemmelse med alle miljøregler til at modtage og opbevare alt forekommende affald, herunder olie- og kemikalieaffald. Tabel 5 viser de indberettede mængder af produktionsaffald og øvrigt industriaffald, opstillet som reglerne foreskriver for PRTR registret, dvs. i farligt og ikke-farligt affald, jf. EAK koderne i affaldsbekendtgørelsens bilag. Affald har ikke været eksporteret. Affaldstype Behandling, ton/år 2009 2010 2011 2012 2013 Farligt Bortskaffelse / depot 55 91 74 66 58 Farligt Nyttiggørelse / forbr. 182 305 435 459 305 Ikke-Farligt Bortskaffelse / depot 359 381 287 153 116 Ikke-Farligt Nyttiggørelse / forbr. 7.067 17.126 16.953 13.480 17.274 Tabel 5. Indberettede mængder af produktionsaffald o.a. industriaffald i perioden 2009 til 2013. Affaldsmængderne indberettes til Halsnæs Kommune, der som affaldsmyndighed kontrollerer at bortskaffelsen af affaldet foregår med godkendt transportør og at affaldet håndteres på miljøgodkendte anlæg. Affaldsindberetningen til Halsnæs Kommune fremgår af afsnit 3.4 med detaljer for hvilke affaldskoder der er anvendt Søjlediagram 5 og 6 på næste side viser at genanvendelsesprocenten er stigende frem til 2013 og at andelen af affald til bortskaffelse (deponi) er faldende. I 2013 er der opnået en genanvendelse på 99 %, hvilket er helt optimalt. Der arbejdes da også meget med at finde genanvendelse for produktions-affaldet, især valseslam og filterstøv som fremkommer i store mængder og som tidligere er blevet deponeret. Generelt er der produceret de samme mængder af de forskellige affaldsfraktioner set i forhold til produktionen. Mængden af glødeskaller er stort set uændret. Den procentvise fordeling mellem genanvendt affald og affald til deponi er vanskelig at opgøre, idet både farligt affald og blandet affald til sortering efterfølgende opdeles i genbrugelige fraktioner og affald til bortskaffelse på deponi. Andelen af genbrugelige materialer er stigende set ud fra søjlediagram 5 og 6 med %-fordeling, idet mere genanvendes. 34 Grønt Regnskab 2013 Nyttiggørelse af affald ved genbrug eller forbrænding 100,0% 90,0% 80,0% % fordeling 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 2009 2010 2011 Ikke-Farligt affald 2012 2013 Farligt affald Søjlediagram 5. Bortskaffelse af affald til depot uden nyttiggørelse 25,0% % fordeling 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 2009 2010 2011 Ikke-Farligt affald 2012 2013 Farligt affald Søjlediagram 6. 35 Grønt Regnskab 2013 Produktionsaffaldet, dvs. de direkte afledte affaldsprodukter fra pladevalsning er: • Glødeskaller (mill scale) er iltet jern dannet i overfladen under opvarmning og valsning af slabs. Glødeskallerne sælges til genbrug i ferro-alloy-industrien, hvor Elkem i Norge i en årrække har aftaget de store mængder ”grønt affald”. Glødeskallerne skal sorteres i en 25 mm tromlesold for diverse jernskrot før afsendelsen og bliver derfor betragtet som et affaldsprodukt. • Valseslam opsamles og bundfældes i kølevandssystemets reservoir (klaringsbassin). Kølevandet der tilføres fra Arresøkanalen er processpildevand som bruges til descaling, dvs. fjernelse af glødeskal fra overfladen af slabs og plader under valsningen. Det brugte kølevand indeholder organisk materiale og slammet bundfældes i et reservoir efter tilsætning af et flokningsmiddel. Fra 2013 udskilles slammet i det nye rensningsanlæg med sibåndspresse, der giver et højere tørstofindhold. Frederiksværk Kommune har fritaget slammet for afleveringspligten, da det genbruges fx i produktion af Leca-klinker hos Saint-Gobain Weber, eller det komposteres hos Simon Moos og genbruges på landbrugsjord som mineraltilskud. • Pladeskrot er afklip fra råpladerne og regnes som en råvare (homogent biprodukt) og er derfor ikke registreret som affald. Pladeskrot udgør ca. 18 % af den stål-råvare (slabs) som modtages. Pladeskrot sælges til genbrug for stålfremstilling til mindre valseværker etc. og er dermed direkte råmateriale for andre stålprodukter. Andet produktionsaffald fra flammehøvling, skæring, slyngrensning, priming og ovne er: • Filterstøv fra flammehøvling samt sandblæsning og rensning af procesluft, blev indtil juli 2009 bortskaffet til Frederiksværk Kommunale Losseplads. Forsøg med at genbruge det jernholdige filterstøv på et teglværk til indfarvning af forskellige teglsten er ikke lykkedes. Støvet kan genanvendes ved opblanding med klaringsslam til en brugbar konsistens hos Leca. Filterstøvet fra flammehøvling og flammeskæring kan i dag genbruges i cementproduktion eller det komposteres sammen med diverse organisk affald hos Simon Moos og genbruges på landbrugsjord som mineraltilskud. • Støv fra slyngrensningsanlægget af plader til priming (maling) er egentlig kun slidte jernkorn med lidt rust. Affaldsproduktet opsamles i storsække som kan afsættes direkte til jernhandlere pga. højt indhold af metallisk jern (ca. 75-80 %). • Malingsslam fra sprøjtekabinen, der opsamles i primeranlæggets vådfilter, bortskaffes i 200 l stålcontainere ved Dansk Special Affald (=Marius Pedersen) til Nordgroup (tidl. Kommunekemi). Der arbejdes med at kunne genanvende det høje indhold af zink i malerslammet (25 %). • Malingsrester (emballage, pensler og bøtter mv.), bortskaffes direkte til Nordgroups forbrændingsanlæg i Nyborg. Fraktionen fjernes fra 2008 sammen med div. fast olieaffald, filtre, olieslanger og smørefedt i container. • Brugt ildfast materiale. Den ildfaste stenforing i slabsovne og normaliseringsovne slides og skal udskiftes efter behov, hvilket altid sker under sommerstoppet. Det ildfaste materiale (Chamotte) består af aluminiumoxider foruden en del ildfast beton med jernarmering. Stenene kan knuses og genbruges som opfyld i pladser og veje. 36 Grønt Regnskab 2013 Øvrigt industriaffald, herunder olie-/vandblandinger: • Olie/vand kommer fra tømning af olieudskillere og oliefang. Der er i Det Danske Stålvalseværk A/S' tid etableret et antal oliefang til opsamling af olie fra områdets tidligere olietankanlæg. Oliefang og olieudskillere efterses og skimmes for olie 1 til 2 gange pr. måned, som aftalt med tilsynsmyndigheden. Olie/vand bortskaffes gennem J.P. Kloakservice til Nordgroup. I tilfælde af et olieuheld eller en olielækage i produktionsanlægget vil oliespildet blive opsuget med det samme og bortskaffet til SMOKA I/S på Prøvestenen. Der forekommer enkelte gange om året mindre udslip af olie fra produktionen pga. utætheder eller sprængte pakninger eller hydrauliksystemer. Olietilførsel til havnen forhindres ved de jernskot der er opstillet ud for flere af udløbene. Herved kan opsugning af olien sikres med absorberingsmaterialer samt slamsuger. • Miljøcentret (OK Centralen) på NLMK DanSteel A/S modtager genbrugsmaterialerne pap, papir, glas, plast, rent træ, beton, tegl o.a. byggeaffald, samt div. metaller og elektronikskrot, der opsamles i containere. Her modtages og opbevares også div. farligt affald fra produktionen, fx malerslam fra primerkabinen, opløsningsmidler, malerbøtter, oliefiltre og -slanger. Alt affald køres til miljøgodkendt oparbejdningsanlæg. Forurenet jord / Overskudsjord: • Jord fra div. anlægsarbejder og udgravninger ved ledningsbrud mv. forekommer i perioder i stor mængde når store projekter er gennemført eller er under udførelse. Jorden klassificeres efter forureningsgrad. Klasse 4 jord må genfyldes omkring støbte fundamenter og kl. 2 og 3 jord kan normalt bruges til opbygning af støjvolde. Klasse 0 og 1 jord kan håndteres frit, men forekommer kun få steder på NLMK DanSteel A/S, der ikke er kortlagt forureningsmæssigt, men er registreret som forurenet grund på vidensniveau 1. • Det er endnu uafklaret hvorvidt der på virksomheden skal foretages en egentlig basistilstandsundersøgelse, jf. IED direktivet, dvs. en kortlægning af jordens forurening på matrikelnummeret. Dette gøres generelt når der skal miljøansøges om produktionsudvidelser eller ændringer, idet der tages udgangspunkt i det aktuelle forureningsniveau. Men der indgår ikke kemikalier i stålpladeproduktionen som umiddelbart kan begrunde at der skal gennemføres en bekostelig ”før-undersøgelse”. 37 Grønt Regnskab 2013 3.4 Affaldsindberetning til Halsnæs Kommune Affaldshåndtering og affaldsbortskaffelse skal hvert år indberettes til Halsnæs Kommune. Tabel 6 viser affaldshåndteringen og bortskaffelse i detaljer. Fraktion / produceret tons affald pr. år EAK kode 2009 2010 2011 2012 2013 Valseslibestøv m. skæreolie 12 01 20 Brugte slibeemner og slibematerialer indeholdende farlige stoffer 13 27,6 0,0 0,0 0,0 Olieaffald, filtre, slanger, fedt, malerbøtter, kattegrus 13 08 99 Andet affald ikke spec. 14 06 05 Slam eller fast affald med opløsn. 10 37,7 29,7 23,4 20,4 Malerslam og malingrester, opløsningsmidler 08 01 15 Vandigt slam m. maling og organiske opløsningsmidler o.a. farligt 33 24,1 44,0 41,7 37,8 Diverse kemikalierester 16 05 08 Kasserede organiske kemikalier indeholdende farlige stoffer 0 1,3 0,0 0,8 0,0 55 91 74 66 58 Farligt affald til bortskaffelse / deponi / destruktion Kat. 1 Valseslibestøv m. skæreolie 12 01 20 Brugte slibeemner og slibematerialer indeholdende farlige stoffer Slam fra klaringsbassiner, (valseslam) afvandet 10 02 11 Affald fra behandling af kølevand indeholdende olie Spildolieaffald fra værksteder ( + slopolie) 13 01 13 Andre hydraulikolier. 13 02 08 Andre motor-, gear- og smøreolier Olie og vand fra udskillere, slopolie (Tank 1 + 2) 13 05 07 Olieholdigt vand fra olieseparatorer. 13 04 03 Bundolie fra anden sejlads Forurenede aftørringsklude og måtter fra værksteder 15 02 02 Absorptionsmidler, filtermateriale, aftørringsklude og beskyttelsesdragter, som er forurenet med farligt affald Elektronikaffald 20 01 35 Kasseret elektrisk og elektronisk udstyr 20 01 21 Lysstofrør o.a. kviksølvholdigt affald 7 2,1 0,3 0,3 Farligt affald til recycling / nyttiggørelse v. forbrænding Kat. 2 182 Valseslibestøv uden olie (deponi) 12 01 21 Brugte slibeemner og slibematerialer, bortset fra affald henhørende under 12 01 20 *Filterstøv fra luftrensning af procesluft (deponi) 10 02 08 – Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 02 07 Byggeaffald blandet, inventar, sortering, (deponi) 17 02 01 Træ. 17 02 03 Plast Lyskilder til 23,5 63 177,4 306,6 369,1 238,3 3 6,0 0,0 0,0 0,0 110 118,9 103,3 84,3 61,1 2,9 3,9 1,8 2,2 1,4 0,2 0,4 0,1 305 435 459 305 11 3,5 0,0 0,0 0,0 283 192,7 158,36 0,0 0,0 64 184,4 Opfej Ikke farligt affald til bortskaffelse / deponi Glødeskaller fra descaling, harpet (genbrug) *Filterstøv fra luftrensning af procesluft (Leca, jern prod., kompost) *S&P støv fra slyngrensning af plader til priming Valseslibestøv uden olie (jern prod.) Bem: Blev deponeret i 2009-11 Kat. 3 10 02 10 - Glødeskal 90,0 91,9 62,0 38,7 60,9 53,6 359 381 287 153 116 5.385 15.057 14.471 10.533 11.710 136,4 0,0 319,76 92,0 10 02 08 – Fast affald fra røggasrensning, bortset fra affald henhørende under 10 02 07 10 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret 316,6 12 01 21 Brugte slibeemner og slibematerialer, bortset fra affald henhørende under 12 01 20 Brændbart til Vestforbrænding 20 03 01 Blandet forbrændingsegnet affald. 17 02 01 Træ Ildfast materiale fra ovne (chamotte) 17 01 03 – Tegl og keramik Beton, tegl og asfalt til knusning 17 01 01 Beton. 17 01 02 Mursten. 17 03 02 Bitumenholdige blandinger Glas og flasker Grønt affald til kompost Pap og karton Papir Plast folie, LDPE og drikkeflasker Rent træ, strøer til opvarmning 20 20 20 20 15 17 01 02 01 01 01 02 02 01 01 01 02 01 Jern / industriskrot, div. Ikke farligt affald til recycling / nyttiggørelse v. forbrænding 0,0 Kat. 4 Glas. 17 02 02 Glas. Bionedbrydeligt affald Papir og pap Papir og pap Plastemballage. 20 01 39 Plast Træ 3,9 5,6 71 52,3 125,9 123,4 91,4 265 265,0 265,6 750,0 409,1 63 64,2 17,5 88,4 38,9 0,1 5 12 5 1,3 265 0,1 6,4 10,7 4,8 0,6 478 0,2 8,5 7,7 3,4 0,5 513 0,2 3,3 13,6 3,0 3,3 397 0,0 1,5 7,3 3,2 0,5 508 993 1.050 1.406 1.240 4.064 7.066 17.126 16.823 13.480 17.274 *Filterstøv fra S&P slyngrensningsanlæg udskilles fra 2013 som EAK koden 10 02 99 Andet affald, ikke andetsteds specificeret (er ikke røggasrensning) Tabel 6. Affaldshåndtering. Oversigt med fraktioner i EAK koder på NLMK DanSteel A/S 38 31,8 Grønt Regnskab 2013 3.5 Udledninger til vand Af nedenstående tabel 7 fremgår udledning af vand, metaller, suspenderet stof, olie og COD for 2011 til 2013. Herudover fremgår vilkår med hensyn til udledning af tungmetaller mv. i kg pr. år. Procesvandet, som er kølevandet fra produktionen, bundfældes i bassin på det nye kølevandsrenseanlæg og udledes til Roskilde Fjord via afløb R2 og E1. Data er baseret på flowproportionale prøver, som udtages over alle døgn og analyseres en gang månedligt. Det skal bemærkes, at der i mange analyser ikke er konstateret indhold af tungmetallerne bly, krom og cadmium, hvorfor der i beregningen af den samlede udledning er anvendt den analytiske grænseværdi, dvs. detektionsgrænsen. Den reelle udledning af disse stoffer er således mindre end den, som fremgår af tabellen. Som det fremgår af tabel 7 overholdes alle udledergrænseværdierne i 2013. Og dette bekræftes af Miljøstyrelsen. Det bemærkes at udlederkravene for R2 i 2013 er midlertidigt lempede under indkøringen af det nye renseanlæg og at indkøringsperioden blev forlænget til ultimo 2014. Se også figur 4. Stof - kg/år 2011 Udledning til recipient Kølevandsudløb E1 og R2 2012 2012 2012 2013 2013 2013 Vilkår max kg/år E1 R2 E1 + R2 E1 R2 E1 + R2 E1 vilkår Krom (Cr) 0,7 0,4 0,1 0,5 0,16 0,57 0,73 2,7 Kobber (Cu) 4,6 2,5 0,1 2,6 0,36 1,35 1,71 5,0 Nikkel (Ni) 4,5 2,7 0,3 3,0 0,54 4,56 5,10 36 0,29 25 2,34 363 Bly (Pb) 0,3 0,3 0,0 0,3 0,11 0,18 Tabel 7: Udledning af tungmetaller mv. til afløb E1 og vilkår for NLMK DanSteel A/S. Zink (Zn) 7,1 6,9 0,5 7,4 2,15 0,19 Udlederkravene er overholdt i 2010. For yderligere detaljer, se link: BILAG 2. Cadmium (Cd) 0,031 0,015 0,001 0,02 0,0064 0,0057 Kemisk iltforbrug COD 1) 14.770 9.005 824 9.829 Fejl i olieværdierne der er målt i tilløbet til olieudskilleren før 2010 Total organisk kulstof (TOC) for spildevandsudledningen 4.923 3.002 3.276 2) Vilkår (acceptniveau) i275 miljøgodkendelsen. Suspenderet stof (SS) 2.645 999 156 1.155 Mineralolie 136 77 18 95 4.500 1.500 1.174 31 8.172 2.724 2.514 67,1 0,012 12 12.672 28.000 4.224 - 3.688 6.200 98 340 Tabel 7. Afløbsanalyser fra kølevandsudløb E1 og R2. Pr. 16. november 2012 er foruden emissionen fra afløb E1 det nye afløb R2 medregnet. Miljøstyrelsen har fået en revideret etableringsplan for anlæg af nye olieudskillere på virksomheden frem til 2015. Etableringen af olieudskillere har ikke kunnet forløbe som planlagt i 2009 og 2010 pga. den finansielle krise. 39 Grønt Regnskab 2013 Separering af kloaksystemet i regnvand og spildevand har dog været gennemført i planlagt omfang. Nye olieudskillere er blevet etableret ved udløb X3 på lastekaj og en meget stor og dyr udskiller ved udløb R3 på slabskaj, således at udledning af olieprodukter til havnen begrænses væsentligt på sigt. Nu mangler kun en stor olieudskiller ved udløb D, som hænger sammen med planerne om enten at forlænge slabskajen over til lastekaj eller en nødvendig renovering af ventekaj. Detaljerede oplysninger vedr. analyser af spildevandsudledningerne tilsendes og kontrolleres hvert år af Miljøstyrelsen. Den nye valsestol blev sat i drift 16. oktober 2012 og det nye rensningsanlæg for kølevand fungerer med et nyt havneafløb R2 og er under godkendt indkøring i 2013 og 2014. Udlederkravene er præciseret i godkendelserne pr. 3. november 2011 og pr. 14. oktober 2013 mht. tungmetal-koncentrationer og totalmængden af metaller pr. år. Pr. januar 2015 vil de endelige udlederkrav være gældende efter endt indkøringsperiode. Procesvand fra Arresø – Målere og afløb i 2013 – NLMK DanSteel A/S Måler 4 Måler 3 Damp S211 Tilløb Arresøvand S212 Accelator S247 Pumpestation Hermann Damp 42.612 m³ Sandfilter Renseanlæg Damp Duferco Steel VALSESTOL 695.932 m³ Måler 1 S214 653.320 m³ Scale pit Afløb X1+X2 Scale pit Arresøvand forbrug DanSteel: 653.320 m³ Duferco: 42.612 m³ Vorskla: - m³ Total: 695.932 m³ Vorskla Steel S248 DanSteel Messer 1+2 Skæregrav Kølevand fra ovne og slabsskæring Sintersbrønd Brandsikring ved figurskæringsanlæg Nyt renseanlæg WTP S213 Flammehøvlskompressor Klaringsbassin gl. Måler 2 Afløb R2 85.337 m³ ”Blow down” S218 ”Klara” ? m³ Afløb D (nødoverløb) Klaringsbassin: 92.687 m³ spædevand Afløb E1 S151 Renset kølevand: 128.607 m³ S128 Måler 7 121.758 m³ Kølevand: ca. 100.000 m³ Signaturer procesvand sva Måler 6 Sandfilter Vandmåler S nr. S215 Kompressor St. pladeværk Kølevand: 235.232 m³ Afløb H (ændret i 2013 til nyt afløb R3) Afløb J Afløb til havnen Figur 4. Forbrugsdata 2013 for Arresøvand fra pumpestationen Hermann og afløb af kølevand til Stålværkshavnen. Forbruget af kommunalt vand, dvs. vandværksvand hos NLMK DanSteel A/S er målt til 16.710 m3 i 2013. Kommunevandet bruges især til badeformål og spædevand i kedler. 40 Grønt Regnskab 2013 3.6 Luft NLMK DanSteel A/S har 19 væsentlige punktafkast fra henholdsvis de 5 ovne, portalskæremaskinen, flammeskæring, flammehøvl, figurskæreanlæg og sandblæsningsanlæg samt 7 + 4 tagafkast fra halventilation i valsehallerne. Der foretages måling på afkastene hvert andet år i henhold til virksomhedens egenkontrolprogram, næste måling foretages i sommeren 2015. Luftemissionen for 2013 er beregnet ud fra de sidste måleresultater samt luftmængden, dvs. produktionstiden i 2013. Af tabel 8.1 og 8.2 fremgår de målte koncentrationer sammenholdt med vilkår i miljøgodkendelsen. Afkast 2013 Luftmængde 2013 Analyser 2011+ 2013 Slabsovn 1: 710.1 Målt 2011 Slabsovn 2: 718.1 Målt 2011 og 2013 inkl. S&P i drift Normaliseringsovn Brobu: 715.1 Målt 2008-9 og 2011 Normaliseringsovn Maerz: 715.14 Målt 2011 Portalskæremaskine: 302.2 Målt 2011 S&P–anlæg: 402.8 Målt 2011 Flammehøvl: 123.1 Målt 2011 Figurskæreanlæg: afkast 123.2 Målt 2011 Flammeskærere V10 Vest: 710.11 Målt 2013 Tykpladenormaliseringsovn: 720.1 Målt 2011 Haludluftninger valsehal V8: Afkast 708.1–7. Målt 2013 (gennemsnit) kg pr. år Støv mg/Nm3 Støv NOx g /h kg/år NOx mg/Nm3 g /h kg/år Vilkår Målt Målt Målt Vilkår Målt Målt Målt 20 0,59 2,6 13 400 130 270 1.368 20 0,81 34,7 176 400 792 26.100 132.236 20 0,22 2,7 14 400 180 1.450 7.176 10 0,1 0,4 2 400 180 500 2.475 2 0,34 7,4 45 - - - - 5 0,39 11,2 19 - - - - 5 0,36 19,7 99 - - 270 1.350 5 0,24 3,4 15 - - - - 5 4,63 129,6 778 - - - - 10 0,1 0,5 3 400 170 890 5.646 5 0,41 47,7 241 - - - - 2,80 767 3.976 29.480 150.250 Tabel 8.1. Målte emissioner af partikler og NOx i 2011 og 2013 sammenholdt med vilkår i miljøgodkendelsen. 41 Grønt Regnskab 2013 Afkast 2013 Luftmængde 2013 Analyser 2011+ 2013 Slabsovn 1: 710.1 Målt 2011 Slabsovn 2: 718.1 Målt 2011 og 2013 inkl. S&P i drift Normaliseringsovn Brobu: 715.1 Målt 2008-9 og 2011 Normaliseringsovn Maerz: 715.14 Målt 2011 Portalskæremaskine: 302.2 Målt 2011 S&P–anlæg: 402.8 Målt 2011 Flammehøvl: 123.1 Målt 2011 Figurskære-anlæg: afkast 123.2 Målt 2011 Flammeskærere V10 Vest: 710.11 Målt 2013 Tykpladenormaliseringsovn: 720.1 Målt 2013 Haludluftninger valsehal V8: Afkast 708.1–7. Målt 2013 (gennemsnit) kg pr. år Cd Cd Ni Ni g /h kg/år g /h kg/år Vilkår Målt Målt Vilkår Målt Målt 0,5 0,0002 0,0010 1,7 0,043 0,218 4,7 0,001 0,0051 9 0,01 0,051 1,1 0,0007 0,0035 3,4 0,05 0,247 0,9 0,0002 0,0010 5,5 0,002 0,010 0,3 0,001 0,0060 2 0,01 0,060 0,3 0,001 0,0017 3,1 0,01 0,017 0,1 0,002 0,0100 1,3 0,02 0,100 0,08 0,0006 0,0027 0,8 0,006 0,027 0,2 0,002 0,0120 1,7 0,043 0,294 0,7 0,0003 0,0019 7 0,003 0,019 0,3 0,0073 0,037 2,8 0,023 0,114 9 0,022 0,11 41 0,46 2,4 Tabel 8.2: Målte emissioner af cadmium og nikkel i 2011 og 2013, sammenholdt med vilkår i miljøgodkendelsen. Koncentrationer i mg pr. normalkubikmeter og gram pr. time er alle overholdt. Tallene indberettes til Miljøstyrelsens PRTR register. Koncentrationskravet gælder for NOx regnet som NO2 i den ufortyndede luftstrøm fra anlægget, dvs. i røggas med 3 % O2 indhold. Anden referencetilstand kan kun anvendes, hvis der er dokumenteret behov for fortynding af tekniske hensyn til anlæggets drift. Fortynding til regulering af røggassens temperatur indgår ikke blandt disse hensyn. Der er herudover gennemført en PAH måling og 2 VOC / TOC målinger i 2009 og 2011 på slabsovn 718.1 (PAH < 0,0002 ng/Nm3 TE), (VOC / TOC <0,5 mg/Nm3). 42 Grønt Regnskab 2013 Målingerne foretages under normale driftsforhold. Der foretages måling af luftmængde og partikler samt yderligere for ilt og NOx på ovnafkast. Som det fremgår af tabellen, overholder målingerne samtlige vilkår bortset fra NOx for Slabsovn 2, afkast 718.1 ved målingen i 2013. De fleste målinger ligger langt under emissionsgrænserne og for cadmium og nikkel er hovedparten anført ved detektionsgrænserne, idet disse parametre ikke blev påvist ved målingen. Overskridelsen i slabsovn 2 af NOX grænseværdien er på ca. 100 %. Ovnen er ombygget fra olie til naturgas af firmaet Bloom i 1985. NOX data for brænderne er 300-500 mg/Nm³ ved 2% ilt, samt 220 ºC varm forbrændingsluft. Rekuperatoren er siden hen udskiftet pga. slid, samt for at forbedre ovnens energieffektivitet. Temperaturen på forbrændingsluften er i dag typisk 400 ºC. For at opnå en bedre udligning af top- og bundtemperatur, for den opvarmede slabs, er temperaturfordelingen i ovnen blevet ændret. De store brænderzoner i indgangsenden af ovnen blev hævet ca. 100 ºC i årene 1992-1993. Øget temperatur på forbrændingsluften samt øget ovntemperatur har medvirket til det høje NOX niveau. I forbindelse med de rutinemæssige målinger af afkast er der også udført VOC-målinger i afkastet fra slabsovnen. Ud fra den anvendte mængde primer under emissionsmålingerne, er der opstillet en VOC massebalance for 2013, som er afrapporteret særskilt til Miljøstyrelsen. Beregningerne viser at 99,9 % af VOC’erne afbrændes i anlægget. Der forekommer ikke lugtemission fra virksomheden. 3.7 Støj Der har senest i forsommeren 2013 været foretaget målinger og beregninger af virksomhedens støjbelastning baseret på de aktuelle og fremtidige støjforhold omkring NLMK DanSteel A/S. Miljøgodkendelsens vilkår kræver at der foretages en støjberegning og kortlægning hvert andet år, dvs. igen i 2015 for at eftervise, at de pr. 2009 skærpede støjgrænser kan overholdes. Beregningerne i 2013 har vist, at de nye støjgrænser godt kan overholdes i referencepunkterne. Endvidere bekræftede målingerne at støjgrænserne overholdes, jf. den nye miljøgodkendelse af valsestolen pr. 3. november 2011. Ved hver måling skal støjbidraget for 20 % af de faste kilder bestemmes, således at man over 10 år kommer alle støjkilderne igennem. Således blev støjen fra de høje skorstene målt i 2013, hvilket krævede høje lifte og kraner. Se foto 11 og 12. NLMK DanSteel A/S har med tiden gennemført en række støjdæmpende foranstaltninger, herunder støjafskærmning med høje støjvolde, som medvirker til en forbedring af støjforholdene for omkringboende. De gamle Kiruna Trucks er efterhånden blevet afløst af de mere støjsvage Mafi Trucks, men afløseren kræver ombygning af træk og anhængere samt paller, så omstillingerne har taget nogen tid. 43 Grønt Regnskab 2013 Foto 11. Den store Liebherr kran blev brugt til at løfte støjmåleeksperten fra MOE op i 45 meters højde til Slabsovn 2’s skorsten. Foto 12. Fra normaliseringsovnens skorsten er der god udsigt til naboerne på Strandvejen. Der gøres meget for at begrænse støjende aktiviteter i denne retning. 44 Grønt Regnskab 2013 4 Arbejdsmiljømæssige forhold 4.1 Arbejdsmiljøtiltag Der har i 2013 været sat særlig fokus på arbejdsmiljøet og sikkerheden under opbygningen og efterfølgende implementeringen af arbejdsmiljøledelsessystemet efter den internationale standard for Arbejdsmiljøledelse OHSAS 18001. I slutningen af året var certificeringsaudit foretaget/gennemført af Det Norske Veritas, Business Assurance, Danmark A/S og et arbejdsmiljøcertifikat opnået. Formålet var at anvende et certificeret system for arbejdsmiljøledelse til at styrke vores arbejdsmiljøarbejde og dermed også forbedre arbejdsmiljøet på sigt. Belønningen for det store arbejde, som NLMK DanSteel A/S igennem mange år har lagt i at forbedre arbejdsmiljøet, var et markant fald i antallet af arbejdsulykker, og ikke mindst, adgangen til en grøn krone-smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside og fritagelse for den regelmæssige screening af arbejdsmiljøet. Dette betyder at en række forhold vedrørende kontrol, udvikling og dokumentation af arbejdsmiljøet nu afhænger af arbejdsmiljøledelsessystemet, som stiller nye større krav til alle involverede i arbejdsmiljøarbejdet, som har ansvar for at sikre, at lovgivningen overholdes og at indsatsen fungerer efter hensigten. Der er begyndt at ske en mindre omlægning af arbejdsmiljøarbejdet, hvor både ledelse og medarbejdere får nye roller, og hvor nye ideer om forebyggelse og etablering af systemer til varetagelse af arbejdsmiljøledelse udvikles. Det drejer sig først og fremmest om en betydelig grad af systematik i planlægning, registrering og løsning af arbejdsmiljøproblemer og i væsentlig grad en integration af den øvrige strategi og drift af virksomheden. Medarbejderinddragelse og en organisatorisk læring omkring systemet, bl.a. gennem relevante key performance indicators (KPI’er), samt fokus på arbejdsmiljøforståelsen, formelt som uformelt, er sat på dagsorden. Certificeringen har også bidraget til at ændre fokus på ulykkesforebyggelse, samt andre dele af arbejdsmiljøet, specielt det psykosociale arbejdsmiljø, og arbejdsulykker forbundet med smerter i muskler og led. Der er i 2013 registreret 6 arbejdsulykker med et fravær på mere end én dag mod 12 i 2012. Den beregnede ulykkesfrekvens er faldet fra 27 i 2012 til 13,8 i 2013. 45 Grønt Regnskab 2013 Se søjlediagram 7 nedenfor. Antal ulykker med mere end 1 dags fravær - NLMK DanSteel A/S 60 50 40 30 Ulykker Frekvens 20 10 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Søjlediagram 7. Frekvens = Total antal ulykker pr. 1.000.000 præsterede arbejdstimer i perioden 2003 til 2013 46
© Copyright 2024