Buhlsvej 19 / Abildvej 20, 9900 Frederikshavn, tlf.: 9845 8100 / 9845 8101 Specialklasserækken G-klasserne på Frydenstrandskolen (elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder) Hvem er klasserne / grupperne for? Hvordan er undervisningen / dagligdagen Hvordan bliver man optaget i klassen /gruppen? Hvor kan jeg få flere oplysninger? G-klasserne er en specialklasserække for elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Der er ikke et entydigt svar på, hvilke forudsætninger det enkelte barn har for at blive visiteret til dette tilbud. Et fællestræk for eleverne er, at de vurderes til at have et vedvarende behov for en eller flere former for støtte. For de fleste elever handler det om at lære kommunikationsformer, der gør dem i stand til at leve et godt liv, med den støtte der er nødvendigt. Dagligdagen i G-klasserne er præget af en meget synlig struktur tilpasset den enkelte elev. Der er et meget tæt teamsamarbejde omkring den enkelte klasse og den enkelte elev, ligesom der er et tæt samarbejde med specialkonsulenter, fysioog ergoterapeuter og psykolog. Der lægges stor vægt på at lære eleverne at kunne agere i sociale relationer, med det den enkelte har med som person. Det fagfaglige tilbud er rettet mod hver enkelt elev og kan ikke entydigt beskrives. Hvor det skønnes at eleverne har udbytte af det, deltager Gklasserne i fællesaktiviteter og temadage / -uger med resten af skolens elever. G-klasserne er et af Frederikshavn Kommunes to tilbud for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder, men andre kommuner har mulighed for at købe pladser på Frydenstrandskolen. Distriktskolen (barnets normale skoledistrikt) udarbejder i samarbejde med forældrene og PPA (Pædagogisk/psykologisk afdeling) en visitationsansøgning som sendes til visitationsudvalget. Visitationsudvalget tager stilling til, om barnet skal forsætte sin skolegang i G-klasserne på Frydenstrandskolen, eller blive i sit nuværende tilbud. Det revurderes hvert år i januar, om G-klasserne er det rigtige undervisningstilbud til det enkelte barn. Afdelingsleder Georg Bjørn Severinsen svarer gerne på spørgsmål og kan træffes på tlf. 98458103, eller på e-mail: gese@frederikshavn.dk
© Copyright 2024