Rapport fra Danske Regioners arbejdsgruppe vedr. naional
studenterhåndbog 10. udgave Klinisk kursus i medicin og kirurgi 8. semester – foråret 2011 www.health.au.dk Århus Universitetshospital Århus Sygehus Undervisningsudvalget Indhold FORORD OM ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, ÅRHUS SYGEHUS Undervisningsudvalg og koordinatorer KLINISK KURSUS i MEDICIN OG KIRURGI DINE OPGAVER Din tilstedeværelse Kliniske aktiviteter Forskning DIT MØDE MED PATIENTEN Samtale/undersøgelse Tavshedspligt Din fremtoning – uniformsetikette Håndhygiejne Ubehagelige oplevelser Utilsigtede hændelser DIT MØDE MED KOLLEGERNE OG DET ØVRIGE PERSONALE Kursusledere og tutorer Øvrigt personale Oversigt over kursusledere og tutorer for Klinisk Kursus i Medicin og Kirurgi UNDERVISNINGSPLANER OG –MATERIALE Undervisningsplaner Anbefalet undervisningsmateriale Anbefalede lærebøger Godkendelse af kursus 7 8 13 14 15 15 15 15 17 17 17 18 18 18 19 20 20 20 21 22 22 22 22 23 TAGE-HANSENS-GADE Velkomst for medicinstuderende Slutevaluering Praktiske oplysninger Ændringer i undervisningen Måltider Omklædning Rotationsplan Holdliste Oversigt over personsøgere og speechmaxkoder, THG 26 26 26 26 26 26 27 27 28 Århus Universitetshospital, Århus Nørrebrogade Sygehus Medicinske specialer Teoretisk undervisning Eksaminatoriske klinikker Deltagelse i vagten Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, THG Hæmatologisk Afdeling R, THG Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, THG Kirurgiske specialer THG Ortopædkirurgisk Afdeling E, THG Kirurgisk Afdeling P, THG Radiologisk Afdeling, THG Klinisk Biokemisk Afdeling, THG Anæstesiologisk Afdeling, THG 29 29 30 31 32 36 42 47 51 54 58 60 60 NØRREBROGADE Velkomst for medicinstuderende Slutevaluering Praktiske oplysninger Måltider Omklædning Rotationsplan Holdliste Oversigt over personsøgere og speechmaxkoder, NBG Medicinske specialer Deltagelse i vagten Teoretisk kursus og eksaminatorisk klinik Lungemedicinsk Afdeling B, NBG Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, NBG Reumatologisk Afdeling U, NBG Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, NBG Ortopædkirurgisk Afdeling E, NBG Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, NBG Radiologisk Afdeling, NBG Klinisk Biokemisk Afdeling, NBG Anæstesiologisk Afdeling, NBG 66 66 66 66 66 67 67 68 69 69 70 72 81 84 90 94 99 106 108 116 Bilag 1 120 4 Århus Universitetshospital, Århus Nørrebrogade Sygehus FORORD Kære medicinstuderende Velkommen til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, hvor personalet glæder sig til at samarbejde med dig i de daglige kliniske aktiviteter. Vi er alle indstillede på at hjælpe dig til en fagligt og personligt udbytterig tid. Du skal vide, at selvom du kommer her på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus for at lære, betragter vi dig som en del af vores team. Det er vores mål, at du her møder et stærkt fagligt miljø og en kultur, som i samarbejde med dig giver dig gode muligheder for at udnytte og udvikle dine kompetencer. Denne håndbog indeholder en generel introduktion til Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og vores forventninger til dig under dit ophold. Og et hurtigt overblik over de daglige kliniske aktiviteter, som du forventes at deltage i. Du kan læse mere om kurset på www. health.au.dk. Det er vigtigt, at du selv er opsøgende. Du er altid velkommen til at stille spørgsmål til alle personalegrupper. Der vil selvfølgelig være ting, der kan og skal rettes, og vi vil bede dig være os behjælpelig hermed gennem konstruktiv kritik og gode råd. Vi vil til gengæld være lydhøre og i det omfang det er muligt for os, rette undervisningen og opholdet ind herefter. Vi håber, du må få en lærerig tid på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Kristian Stengaard-Pedersen Professor Formand for Undervisningsudvalget Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Anne Thomassen Cheflæge Århus Universitetshospital , Århus Sygehus 7 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Århus Universitetshospital er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og følgende seks sygehuse i Region Midtjylland og Region Nordjylland: • Århus Universitetshospital, Århus Sygehus • Århus Universitetshospital, Skejby • Århus Universitetshospital, Risskov • Århus Universitetshospital, Børn og Ungepsykiatrisk Hospital, Risskov • Århus Universitetshospital, Aalborg Sygehus • Århus Universitetshospital, Aalborg Psykiatriske Sygehus Århus Universitetshospital skal – gennem forskning, uddannelse og udvikling – til stadighed øge kvaliteten og evidensen i sundhedsvæsenets tilbud om sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering til det højeste internationale niveau til gavn for befolkning og patienter. Vision for Århus Universitetshospital er bl.a: • at grundforskning, klinisk forskning og udvikling af den kliniske service er uløseligt forbundne • at den kliniske uddannelse af lægestuderende og studerende på andre sundhedsuddannelser samt udvikling af personalets kompetencer er forskningsbaseret på højeste internationale niveau. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har hovedansvaret for forskning og undervisning, mens Region Midtjylland og Region 8 Nordjylland har hovedansvaret for de kliniske funktioner. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus – i dag Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er et af landets største og mest specialiserede sygehuse med højt kvalificerede medarbejdere og moderne udstyr. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus udgør sammen med Skejby Sygehus det lokale sygehus for borgerne i og omkring Århus. Desuden kommer patienter fra primært den vestlige del af Danmark til specialistbehandling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus (lands- og landsdelsfunktioner). Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er beliggende på fire matrikler: Nørrebrogade (det tidligere Århus Kommunehos pital), Tage-Hansens Gade (det tidligere Århus Amtssygehus), P.P. Ørumsgade (det tidligere Marselisborg Hospital) og Samsø (Samsø Sygehus). Århus Universitetshospital, Århus Sygehus omfatter 43 forskellige afdelinger, som er organiseret i fem centre og en administration (se figur). Århus Universitetshospital, Århus Nørrebrogade Sygehus Hospitalsledelse Hospitalsdirektør Chefsygeplejerske Cheflæge Administrationen Administrationschef Kirurgisk Center Kræftcentret STAB STAB Centerchef Afdelinger Centerchef Afdelinger Medicinsk Center Centerchef STAB Afdelinger Neurocentret Servicecentret STAB STAB Centerchef Afdelinger Centerchef Afdelinger (hver sin ledelse) (hver sin ledelse) (hver sin ledelse) (hver sin ledelse) (hver sin ledelse) Anæstesiologisk Afdeling Afdeling for klinisk Fysiologi og Nuklearmendicin Arbejdsmedicinsk Klinik Forskningsklinikken for Funktionelle lidelser og Psykosomatik Afløserkontoret Neurokirurgisk Afdeling NK Teknisk Afdeling Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Fælles Akutmodtagelse Kirurgisk Afdeling P Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L Ortopædkirurgisk Afdeling E Plastikkirurgisk Afdeling Z Hæmatologisk Afdeling R Onkologisk Afdeling D Radiologisk Afdeling Klinisk Biokemisk Afdeling Klinisk Farmakologisk Afdeling Patienthoteller Patologisk Institut Hospitalsapoteket Århus Dermato-Venerologisk Afdeling S Geriatrisk Afdeling G Klinisk Biokemisk Afdeling Klinisk Epidemio logisk Afdeling Lungemedicinsk Afdeling B Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA Medicinsk HepatoGastroenterologisk Afdeling V Medicinsk Kardiologisk Afdeling A Neurologisk Afdeling F Neurofysiologisk Afdeling Driftafdelingen Køkkenet Nørrebrogade Køkkenet Tage-Hansens Gade Midtvask Neuroradiologisk Afdeling PET-centret Tand-, mund- og kæbekirurgisk Afdeling O Øjenafdeling J Øre-, næse- og halsafdeling H Reumatologisk Afdeling U Samsø Sygehus 9 Hospitalsledelsen Hospitalsdirektør Gert Sørensen, cheflæge Anne Thomassen og chefsygeplejerske Kirsten Bruun. Centercheferne Claus Thomsen, Medicinsk Center Carsten Møller Beck, Kræftcentret Ove Bast Andreasen, Kirurgisk Center Inger Schaumburg, Neurocentret ……… , Servicecentret. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus ledes af en hospitalsledelse. Hvert af de fem centre ledes af en centerchef. Administrationen ledes af en administrationschef. Hver afdeling ledes af en afdelingsledelse. På de kliniske afdelinger er det typisk en ledende overlæge og en oversygeplejerske, der tilsammen har ansvaret for afdelingens kliniske drift og personaleledelse. På næsten alle afdelinger er der tillige ansat en klinisk professor, der har ansvar for den kliniske studenterundervisning, for forskningen og for specialets faglige udvikling. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus – historisk set Århus Universitetshospital, Århus Sygehus blev skabt ved fusion af en række tidligere selvstændige sygehuse i Århus Amt: Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus, Marselisborg Hospital og Samsø Sygehus – hver især med en lang tradition bag sig. Århus Amtssygehus blev opført i 1882, Århus Kommunehospital i 1893, Marselisborg Hospital i 1913 og Samsø Sygehus i 1919. 10 Overlæge Tage-Hansen (1849-1920) blev ansat som den første leder af det nye Århus Amtssygehus i Sankt Annæ Gade. Han var også primus motor i udtænkningen og indretningen af bygningerne til det nye Århus Kommunehospital, der blev indviet i 1893 og med overlæge Christian Weiss (1850-1916) som leder. Ved indvielsen af Århus Kommunehospital sagde stiftprovst Sørensen bl.a. ”I dette hus skal menneskekjærligheden bo trygt, bo stadigt. Også videnskaben vil herinde fejre sine triumfer”. Det sidste skete ikke straks. De to overlæger var primært læger ikke forskere. Men Tage-Hansen havde store planer for lægevidenskaben i Århus. Til sine kolleger oprettede han en medicinsk læsesal og senere Jydsk Medicinsk Selskab. Han gjorde også de første forsøg på at få oprettet et Universitet i Århus i 1907. Han fik som følge af disse tiltag en titulær professortitel og blev gjort til æresmedlem i den århusianske lægeforening. Århus Universitetshospital, Århus Nørrebrogade Sygehus Professor, overlæge Tage-Hansen (1849-1920) Aarhus Universitet – forskningens pionerer I foråret 1928 åbnede Kong Christian den 10. ved en højtidelig ceremoni ”Universitetsundervisningen i Århus”. I 1932 kunne han nedlægge grundstenen til Aarhus Universitet, og i 1934 bestod de første medicinstuderende kantussen (forprøven) i Århus. Universitetshospital, Århus Sygehus, Nørrebrogade og Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade. Samtidig med at studenterundervisningen og lægeuddannelsen i de følgende år tog fat, kom der også for alvor gang i forskningen ved de to store sygehuse i Århus. På Århus Amtssygehus var den største pioner professor Aage Th. B. Jacobsen. Næsten samtidig med ham blev professor Carl Krebs ansat som leder af Radiumstationen ved Århus Kommunehospital, der senere fik navnet ”Disputatsfabrikken”. Det blev fulgt af en række højtbegavede professorer, der omdannede kældrene på Århus Kommunehospital til forskningslaboratorier, hvorfra videnskabelige publikationer med ny viden og nye behandlinger strømmede ud. Hovedparten af disse pionerer ses på nedenstående billede af Århus Kommunehospitals lægeråd fra 1961. Det er disse fremragende læger, der har lagt grunden til den store aktivitet og sammenhæng, der i dag er mellem forskning, uddannelse og behandling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Denne udvikling stillede store krav til byens hospitaler. Der blev planlagt en stor udvidelse af Århus Kommunehospital og et helt nyt Århus Amtssygehus ved Ringgaden. De bygninger, vi i dag kender som Århus 11 Overlægerådet 1962 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus i fremtiden – Det Nye Universitetshospital De fleste af bygningerne på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er mere end 50 år gamle. De fremstår ofte velholdte men lever ikke op til de krav, der stilles til moderne hospitalsdrift. Dertil kommer, at moderne behandling indebærer, at mange forskellige specialer er involveret i det samme patientforløb. Det medfører for patienterne, at de ofte skal transporteres mellem forskellige matrikler på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og Skejby. 12 Derfor er det besluttet at flytte Århus Universitetshospital, Århus Sygehus (på nær Samsø Sygehus) til nye bygninger, beliggende sammen med Skejby Sygehus på Skejby Mark til et nyt stort Universitetshospital. Planen er den største omlægning af eksisterende sygehuse i Danmark nogensinde. Den forventes at være gennemført i løbet af 10-15 år. Århus Universitetshospital, Århus Nørrebrogade Sygehus UNDERVISNINGSUDVALG OG KOORDINATORER Undervisningsudvalg Århus Universitetshospital, Århus Sygehus har nedsat et Undervisningsudvalg, der har til opgave at understøtte og synliggøre den kliniske undervisning af de medicinstuderende på hospitalet. Medlemmer Formand, professor, overlæge Kristian Stengaard-Pedersen, Reumatologisk Afdeling U Cheflæge Anne Thomassen, Hospitalsledelsen Professor, overlæge Bjarne Møller-Madsen, Ortopædkirurgisk Afdeling E Overlæge Ebbe Stender Hansen, Ortopædkirurgisk Afdeling E Professor, ledende overlæge Johannes Jakobsen, Neurologisk Afdeling F Afdelingslæge, leder af Simulatorenheden Minna Skov Nielsen Overlæge Ole Gøtzsche, Medicinsk Kardiologisk Afdeling A Overlæge Peer Christiansen, Kirurgisk Afdeling P Professor Berit Eika, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Uddannelseskoordinator Anni Nørgaard Uddannelseskoordinator Helle Givskov Undervisningskoordinatorer Der er på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus ansat en undervisningskoordinator til at varetage opgaverne omkring den fælles håndbog (Helle Givskov) og to koordinatorer til at varetage opgaverne omkring de praktiske forhold for de studerende. Sekretær Helle Givskov, e-mail: helle.givskov@aarhus.rm.dk, tlf. 8949 7551. Sekretær Anni Nørgaard, e-mail: anninoer@rm.dk, tlf. 8949 4125. Kontakt til udvalget Udvalget modtager gerne idéer til nye initiativer, der kan forbedre studenterundervisningen på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Kontakten kan rettes til professor Kristian Stengaard-Pedersen tlf. 8949 4225, e-mail stengaard@ki.au.dk eller cheflæge Anne Thomassen tlf. 8949 2366, e-mail anthom@rm.dk. 13 klinisk kursus i medicin og kirurgi Alle elementer i det kliniske kursus er obligatoriske. Kursets omfang og struktur Kurset omfatter 20 uger og består af Man bør opdatere sig på www.health.au.dk. Kliniske ophold 4 uger påmedicinsk afdeling 1 4 uger på medicinsk afdeling 2 4 uger påorgankirurgisk afdeling 4 uger på ortopædkirurgisk afdeling 2 uger påanæstesiologisk afdeling 1 uge på billeddiagnostiske afdelinger 1 uge på klinisk biokemisk afdeling Formål Det er formålet med det kliniske kursus at forberede den studerende på det kliniske arbejde, som en basiskandidat udfører. Færdigheder og viden som ønskes tilegnet gennem kurset: • udførligt kendskab til arbejdsgangen på kliniske afdelinger • evne til samarbejde med andre personalegrupper • grundlæggende færdigheder i interviewteknik • grundlæggende færdigheder i undersøgelsesteknik • rutine i journaloptagelse • rutine i mundtlig fremlæggelse af syge historier • grundlæggende færdigheder i patientkommunikation • indsigt i etiske aspekter • eksakt viden om de store medicinske lidelsers patogenese, symptomer, diagnosticering, behandling og prognose • kendskab til større medicinske lidelser ved selvsyn af repræsentative patienteksemplarer • basalt kendskab til klinisk forskning. 14 Eksaminatoriske klinikker Medicin 20 timer Kirurgi 20 timer Eksaminatoriske klinikker forløber over hele semestret Teoretisk kursus Teoretisk kursus i medicin inkl. etik og kommunikation 40 timer. Teoretisk kursus i kirurgi inkl. etik og kommunikation 40 timer. Forelæsninger i radiologi 5 timer. Århus Universitetshospital, Århus Nørrebrogade Sygehus dine opgaver Din tilstedeværelse Ved 4 ugers ophold i de kliniske afdelinger anbefales for den medicinstuderende: • Tilknytning til tutorlæge • Indskrivning i arbejdsskemaet Dit udbytte af det kliniske ophold afhænger i høj grad af din egen indsats, dit eget initiativ og engagement. Vi forventer, at du er aktiv og opsøgende. Og vi regner med din tilstedeværelse på de aftalte dage og vagter, som planlægges på den enkelte afdeling. Feriedagene under det kliniske kursus svarer til de fra Studienævnet fastnævnte dage eller uger. Hvis de studerende i undtagelsestilfælde ønsker fri udenfor disse officielle ferieperioder, er det den kursusansvarlige overlæge på afdelingen, der skal sige god for det og aftale med den studerende, hvad der skal ske i stedet for fraværet, fx i form af weekendvagter, aftenvagter eller lignende. Såfremt en studerende holder fri uden aftale, kan den ansvarlige overlæge udsætte godkendelsen af opholdet på afdelingen, indtil overlægen mener, at den studerende behersker den viden/de færdigheder, han/ hun forventes at opnå under det kliniske ophold på afdelingen. I tilfælde af sygdom, barsel eller lignende henvises til Studiekontoret. Kliniske aktiviteter På afdelingerne vil du komme til at deltage i en række forskellige kliniske aktiviteter, såsom: • kliniske konferencer • stuegang • ambulatoriekonsultationer • diverse manuelle procedurer • journalskrivning • vagtdeltagelse • m.m. Det er vigtigt at deltage i alle aktiviteterne med henblik på at opnå forståelse for og i stigende grad selv mestre dele af et patientforløb, fra patienten selv præsenterer sig med sine problemer gennem undersøgelser, behandling og forhåbentlig til helbredelse. Journalskrivning Du bør allerede fra starten inddrages i afdelingens journalskrivning. Det er den bedste metode til at lære klinisk arbejde med patientens sygdom som udgangspunkt. Du bør skrive så mange journaler som overhovedet muligt. Derved trænes du i interviewteknik, objektive undersøgelser og lærer megen klinik ved at se forskellige sygdomsforløb. De praktiske forhold omkring journalskrivning varierer fra afdeling til afdeling. Du vil derfor blive nærmere orienteret på den enkelte afdeling. Der er også forskel på, hvorledes journalen er opbygget (I bilag 1 er vist et eksempel). Typisk vil du skulle skrive først den eller 15 de første journaler i hånden. Derefter kan du diktere journalen. På Århus Universitetshospital, Århus Sygehus anvendes et digitalt diktersystem, som du instrueres i på afdelingen. Du skal altid følge nedenstående ”regler”: • start diktatet med dit eget navn • dato derefter angives for de efterfølgende diktater: • patientnavn + cpr.nr. • diktatkategori, nr., hvad der dikteres (stuegang, indlæggelsesjournal) under dikteringen skal du huske • at udtale medicinnavn tydeligt (overdriv gerne) • at stave specielle fremmede ord (kan også skrives på vedlagt seddel) • at slutte diktatet med ordet ”slut” eller lignende. 16 Manuelle procedurer Afdelingerne giver dig mulighed for selv at deltage i/varetage noget af det manuelle arbejde, fx blodtryksmåling, opsætning af drop, injektion, kateterisering, sårbehandling, suturteknik, frakturbehandling, anlæggelse af gipsbandage, etc. Nogle steder vil der være checklister for, hvad du bør kunne varetage, inden du forlader afdelingen. Deltagelse i de manuelle procedurer giver dig et håndelag og en sikkerhed, som gør det lettere senere at lære andre praktiske procedurer. En del af de procedurer, du bør beherske, udføres til dagligt af sygeplejersker. Det vil derfor også være sygeplejersker, der bliver dine gode vejledere. Forskning Forskning er en vigtig del af lægefunktionen på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Og en uundværlig baggrund for den gode patientbehandling. Vi opfordrer dig derfor til at komme i gang med forskning med det samme. Interessér dig for, hvad der sker i afdelingerne og byd dig til ved at kontakte afdelingens professor eller den kliniske lektor. Århus Universitetshospital, Århus Nørrebrogade Sygehus Dit møde med patienten Den grundlæggende opgave for en læge er at yde den bedste behandling og hjælp til patienten, der henvises hertil. Patienten er ofte i en meget sårbar situation. Dels på grund af sygdom men også fordi han/hun på hospitalet føler sig i en fremmed verden, hvor patienten ydermere ved undersøgelse og behandling kan føle sig bragt i ydmygende situationer. Det er derfor af stor betydning, at du udviser respekt, imødekommenhed, forståelse for og accept af hver enkelt patient, du møder. Samtale/undersøgelse Når du skal have en samtale med eller undersøge en patient, er det dig som sundhedsprofessionel, der har ansvaret for, at det foregår ordentligt og respektfuldt. Sig pænt goddag (og farvel) og præsenter dig med navn og titel. Den gode samtale handler mere om at lytte end om at snakke. Forsøg virkelig at forstå baggrunden og meningen med det, patienten udtrykker. Hjælp samtalen på vej med korte, venlige og præcise spørgsmål – i et sprog som patienten kan forstå og acceptere. Almindelig rigsdansk – ikke fagsprog – og aldrig barnesprog til en voksen eller omvendt. Hold øjenkontakt med patienten – også selvom der er behov for assistance fra en tolk. Afbryd aldrig, når en anden taler med patienten – fx under stuegang – men hold dig tavst tilbage (stil evt. spørgsmålene senere). Før undersøgelse bør du anmode patienten om tilladelse til at foretage undersøgelsen og forklare, hvorledes den vil foregå. Anmod ligeledes venligt patienten om at klæde sig af/blotte sig, når det er nødvendigt – og vent tålmodigt på, at det er sket. Hjælp ikke patienten med afklædningen, medmindre patienten udtrykker ønske om det. Vent på at patienten har dækket sig til igen, før undersøgelsen/samtalen fortsætter. Tavshedspligt Du har tavshedspligt. Du vil ofte modtage mange informationer fra patienter og pårørende (også personlige hemmeligheder), men du må aldrig videregive andre informationer, end de der er nødvendige for patientens behandling. Og kun til journalen og til de personer, der varetager behandling af patienten. Du må aldrig videregive anden viden til andre mennesker eller i andre sammenhænge fx til medstuderende ved kaffebordet, etc. Patientens tillid bunder ikke mindst i, at han/hun ved, at du har tavshedspligt, og at du overholder den. Brud på tavshedspligten kan medføre øjeblikkelig bortvisning. Tal aldrig forbi patienten, når der er flere tilstede. 17 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Din fremtoning – uniformsetikette Din fremtoning og adfærd skal signalere professionalisme og troværdighed. Den skal være med til at sikre, at det er patienten og ikke din person, der er i centrum. Du skal bære synligt navneskilt. Dit tøj skal være rent og ikke blottende (ingen korte bukser). Du skal bære en kortærmet ren kittel, der skal være knappet. Ved ønsket om at bære tørklæde skal dette skaffes fra vaskeriet. Langt hår skal være samlet eller sat op. Ringe, armbånd og armbåndsure må af hensyn til infektionshygiejne ikke bæres ved patientkontakt. Indtagelse af mad og drikke må ikke ske foran patienter eller i undervisningssituationer. Læs også den udleverede Uniformshygiejne og etikette. Håndhygiejne Mange patienter pådrager sig en infektion under indlæggelse, der forårsager forlængelse af indlæggelsen og lidelse for patienten. En vigtig årsag hertil er, at mikroorganismer flyttes mellem patienter og mellem patienter og personale ved indirekte spredning bl.a. via personalets hænder. Omhyggelig håndhygiejne forebygger sygehuserhvervede infektioner og øger dermed patientsikkerhed. Ved håndhygiejne skelnes mellem håndvask, hånddesinfektion og anvendelse af handsker. 18 Håndvask udføres altid ved synlig forurening af hænder og håndled med blod, sekreter og ekskreter eller andet biologisk materiale. Håndvask med vand og sæbe skal altid efterfølges af hånddesinfektion. Hånddesinfektion med sprit skal altid udføres: • før og efter hver undersøgelses-, pleje- og behandlingsopgave • før håndtering af rene artikler (instrumenter etc.) • efter urene procedurer • efter handskebrug • efter håndvask. Hånddesinfektion består i, at man med tørre hænder tager 2-5 ml. (1-2 pumpeslag) hånddesinfektionsmiddel fra dispenser. Det bearbejdes mellem fingre, håndryg, håndflade, i håndfladen og omkring håndled indtil tørhed. Handsker anvendes ved risiko for synlig forurening med blod, sekreter og ekskreter eller andet biologisk materiale. Derudover skal du anvende handsker, hvis du har rene sår eller eksem på dine hænder eller håndled. Læs mere om håndhygiejne på hjemmesiden (www.aarhussygehus; Afdeling for Kvalitetsudvikling og Patientsikkerhed) Ubehagelige oplevelser I dit møde med patienter og pårørende kan du komme ud for ubehagelige oplevelser. Du kan møde patienter og pårørende, der er meget vrede, og som lader denne vrede gå ud over dig. Du kan også møde patien- Århus Universitetshospital, Århus Nørrebrogade Sygehus ter og pårørende, der er dybt fortvivlede på grund af alvorlig sygdom og død – og deres fortvivlelse kan påvirke dig. Prøv i disse situationer at bevare din ro, prøv at forstå baggrunden for deres reaktion og vis gerne din medfølelse. Sørg for at få hjælp fra én af det fastsatte personale; enten en læge eller en sygeplejerske, som kan overtage kommunikationen med patienten/de pårørende. Tænk på at det ikke er dig, der er årsag til vreden eller er ramt af død og ulykke, men at du har til opgave at hjælpe patienten/de pårørende mest muligt i den situation, de er blevet bragt i. Og tal om sådanne ubehagelige oplevelser med dine medstuderende og ikke mindst med dine lærere. Utilsigtede hændelser Utilsigtede hændelser over for patienten På Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er der fokus på patientsikkerhed. Trods personalets omhu og samvittighedsfuldhed kan det ikke undgås, at der sker fejl, hvoraf nogle kan føre til en skade hos patienten. På Århus Universitetshospital, Århus Sygehus finder vi det vigtigt, at man taler åbent om sådanne hændelser. For at lære af dem og for at mindske den skade, der kan ske for patienten. En utilsigtet hændelse kan også ske for dig som for andre. Såfremt det sker, bør du være åben om hændelsen – tal først og fremmest med din lærer eller fx afdelingssygeplejersken om hændelsen. De vil tage sig af dig, og såfremt der er behov for det tage sig af patienten. Og de vil tage stilling til, om hændelsen skal anmeldes (anonymt), så andre på hospitalet også kan tage læring af den. Utilsigtede hændelser over for dig selv Du kan selv risikere en utilsigtet hændelse fx ved at stikke eller skære dig på skarpe genstande, der har været i kontakt med en patient. I sådanne tilfælde bør du henvende dig til afdelingssygeplejersken på det afsnit, hvor det er sket. Hun vil hjælpe dig til den rette behandling på skadestuen og sørge for, at skaden bliver anmeldt af afdelingens arbejdsmiljørepræsentant. Derudover skal du henvende dig til Studiekontoret bl.a. med henblik på at få en anmeldelsesblanket. 19 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus dit møde med kollegerne og det øvrige personale Dit udbytte af det kliniske kursus er afhængigt af, at du får etableret en god kontakt med læring ikke blot fra lægegruppen – dine nærmeste kolleger – men også fra de øvrige personalegrupper, der indgår i de tværfaglige teams omkring patientforløbene på afdelingen. Kursusledere og tutorer På hver afdeling er en professor eller klinisk lektor ansvarlig for de medicinstuderendes kliniske ophold. Der udpeges en kursusleder, der tilrettelægger afdelingens undervisning og kontrollerer dens gennemførelse, herunder at de medicinstuderendes introduktion i afdelingen allerede første dag indeholder: • Velkomst samt information om og rundvisning i afdelingen • Adgang til kitler/omklædning mv. anvises • De medicinstuderende indskrives i afdelingens lægelige arbejdsplan for hele opholdet • Plan for instruktion i praktiske undersøgelser mv. uddeles • Evt. tutorlæge til hver af de medicinstuderende Under opholdet i afdelingen vil den medicinstuderende modtage undervisning fra alle afdelingens læger, sygeplejersker og andre ansatte. Det anbefales, at den medicinstuderende tilknyttes en tutorlæge under de 4 ugers ophold i de kliniske afdelinger. Tutoren sørger for, at den medicinstuderende inddrages i afdelingens daglige arbejde og bliver fortrolig med de vigtigste rutiner. På afdelingen er der ofte et stort arbejdspres, hvilket sammen med skiftende 20 arbejdstider og afspadsering kan gøre det til en fællesudfordring at sikre kvaliteten i undervisningen. Øvrigt personale På afdelingen vil du møde en række personalegrupper, eksempelvis plejepersonale, lægesekretærer, fysio- og ergoterapeuter m.v. De varetager en række opgave over for patienten, som er specifikke for netop deres faggruppe. Men vær opmærksom på, at de i dag også varetager en række opgaver, som tidligere eller på andre afdelinger udføres af læger. Det kan fx være anlæggelse af venflon, blærekateter, punkturer og lignende. Kun i særlige komplekse situationer spørger de lægerne til råds. For at kunne svare på spørgsmål i sådanne komplekse situationer skal man beherske det basale. Og du skal altså sørge for at lære det basale fra disse personalegrupper. Det vil de også gerne, og du vil opdage, at de ofte er fremragende pædagoger. Men vi forventer, at du er opsøgende i forhold til de øvrige personalegrupper. Det er utrolig vigtigt, at du er opmærksom på det helt nødvendige tværfaglige samarbejde omkring patienterne. Igennem din aktive deltagelse i arbejdet på afdelingerne vil du hurtigt opnå accept fra dine kolleger. Det er naturligvis vigtigt, at du respekterer deres særlige faglige integritet og viden. Århus Universitetshospital, Århus Nørrebrogade Sygehus Oversigt over kursusledere og tutorer for Klinisk Kursus i Medicin og Kirurgi Tage-Hansens Gade Titel og navn Tlf 8949+ Medicinsk Kardiologisk Afdeling A Professor, overlæge Kristian Thygesen 7614 Medicinsk Kardiologisk Afdeling Afdelingslæge Bent Raungaard 7248 Hæmatologisk Afdeling R Professor, overlæge Peter Hokland 7582 Hæmatologisk Afdeling R Overlæge Jesper Stentoft 7565 Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA Professor, overlæge Leif Mosekilde 7577 Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA Overlæge Peter Vestergaard 7677 Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA Afdelingslæge Søren Gregersen 7657 Kirurgisk Afdeling P Professor, overlæge Søren Laurberg 7714 Kirurgisk Afdeling P Overlæge Henrik Christensen 7505 Ortopædkirurgisk Afdeling E Professor, overlæge Kjeld Søballe 7425 Ortopædkirurgisk Afdeling E Overlæge Anders Odgaard 7410 Radiologisk Afdeling Overlæge Anne Grethe Jurik 2392 Klinisk Biokemisk Afdeling Overlæge Søren Ladefoged 7309 Anæstesiologisk Afdeling Professor, overlæge Else Tønnesen 2969 Anæstesiologisk Afdeling Overlæge Palle Carlsson 7288 Lungemedicinsk Afdeling B Professor, overlæge Ronald Dahl 2085 Lungemedicinsk Afdeling B Overlæge Torben Riis Rasmussen 2116 Medicinsk Afdeling MEA Professor, overlæge Niels Møller 2165 Medicinsk Afdeling MEA Forskningsoverlæge, lektor Jan Frystyk 2166 Medicinsk Afdeling MEA Forskningsoverlæge, lektor Sten Lund 2008 Reumatologisk Afdeling U Professor, overlæge Kristian Stengaard-Pedersen 4225 Medicinsk Hepatogastroenterologisk Afdeling V Professor, overlæge Hendrik Vilstrup 3891 Medicinsk Hepatogastroenterologisk Afdeling V Overlæge Lisbeth Ambrosius Christensen 3898 Ortopædkirurgisk Afdeling E Professor, overlæge Kjeld Søballe 7425 Ortopædkirurgisk Afdeling E Overlæge Peter Holmberg Jørgensen 4553 Radiologisk Afdeling Overlæge Anne Grethe Jurik 2392 Anæstesiologisk Afdeling Professor, overlæge Else Tønnesen 2969 Anæstesiologisk Afdeling Overlæge Jørgen Heslop 2873 Klinisk Biokemisk Afdeling Professor, overlæge Ebba Nexø 3083 Nørrebrogade 21 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus undervisningsplaner og -materiale Undervisningsplaner På www.health.au.dk finder du rotationsskema for dit ophold, holdlister og en oversigt over teoretisk undervisning og eksaminatoriske klinikker Anbefalet undervisningsmateriale På www.health.au.dk kan du læse om det anbefalede undervisningsmateriale til klinisk kursus. På de enkelte afdelinger vil der derudover typisk være en række specialespecifikke opslagsværker og tidsskrifter for specialet. Vi anbefaler, at afdelingen introducerer dig til det lokale biblioteksforhold udover din brug af Statsbiblioteket. Anbefalede lærebøger Velegnet til introduktion: Medicinsk kompendium lommebog, 3. udgave Niels Ebbe Hansen et al eds.,2005, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, ISBN 87-17-03779-4. Basisbog i medicin & kirurgi. 3. udgave. Torben V Schroeder et al eds., 2004, Munksgaard Danmark, ISBN 87-628-0402-2 Clinical Medicine, 6th Edition. Parveen Kumar and Michael Clark eds., 2005, Saunders, ISBN: 0702027634, Større lærebøger Medicinsk Kompendium (officiel lærebog) Ove B. Schaffalitzky et al eds., 2004, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S , ISBN 8717-03687-9 22 Harrison’s Principles of Internal Medicine, 16th Edition. Dennis Kasper et al eds., 2005, McGraw Hill, ISBN 0071402357. Indføring i undersøgelseteknikker Clinical Examination, 3rd Edition. Owen Epstein et al eds., 2003, Mosby, ISBN 0723432295 Indføring i akut medicin Akutte medicinske tilstande. Ole Øster gaard Thomsen et al eds., 2007, FADL’s Forlag, ISBN: 87-7749-500-7. Evaluering Det er en god ide at evaluere dit ophold undervejs, så der er mulighed for at gennemføre eventuelle forbedringer løbende. Det kan være en gave for en afdeling at have dig gående med friske øjne på de daglige rutiner. Sig derfor dine ”gode” råd om forbedringsmuligheder højt og også gerne lidt ros til dine lærere. Formelt afsluttes dit ophold på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus med et møde, hvor undervisere og medicinstuderende i fællesskab evaluerer forløbet. Vi gennemgår tjeklisterne, giver gensidig ros og kritik med henblik på forbedringer, og du udfylder et evalueringsskema. Århus Universitetshospital, Århus Nørrebrogade Sygehus Godkendelse af kursus Kursuslederen/tutoren på afdelingen vil ved slutningen af dit ophold på baggrund af tjeklisten, sit kendskab til din indsats i afdelingen og dine eventuelle supplerende oplysninger afgøre, om opholdet kan godkendes og signere for den godkendelse i dit attesthæfte. Kursuslederen kan forlange, at du supplerer med aften- eller weekendvagter til indlæring af manglende færdigheder, førend godkendelse gives. Ved mindre mangler kan den kliniske lektor betinge godkendelsen af, at du indhenter det forsømte i det efterfølgende ophold. 23 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Vib 4D org v ej 5A 5E5F 5G Tage-Hansens Gade Vestre Ringgade 4A 6B CD 6A 7D 7C 2D 2C 3A 2E 2B 2F 9A 14A 2A 1D 11A 11B 1H 13A Regenburgsgade Silkeborgvej 24 10A 2G 1B 1A 1K 8A 7A 7B 3C 3B 5H Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Tage-Hansens Gade 25 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Velkomst for medicinstuderende På Århus Sygehus inviterer cheflæge Anne Thomassen og professor Kristian Stengaard-Pedersen alle undervisningslederne og de medicinstuderende til morgenkaffe på Tage-Hansens Gade. Der er velkomst og en kort præsentation af de enkelte afdelinger, hvorefter de medicinstuderende følger deres undervisningsleder ud til de respektive afdelinger. Dato, klokkeslæt og sted for fælles velkomst er som følger: Den 31.1.11 Kl. 8.00-ca. 9.00 Auditorium 1, Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade Dagsorden: • Velkomst v/ cheflæge Anne Thomassen • Lidt om kurset og vores forventninger til dig v/ professor Kristian StengaardPedersen • Gode tips fra tidligere studerende • Velkomst og præsentation fra de enkelte afdelinger • Praktisk information v/lægesekretær Helle Givskov Slutevaluering Tage-Hansens Gade: Den 24.6.11 kl. 14.0015.00: Auditorium 3, indgang 13A (pavillon). PRAKTISKE OPLYSNINGER Ændringer i undervisningen Annonceringer af ændringer i undervisningsplanen, lokaler, tidspunkter eller aflysninger vil ske på de medicinstuderendes hjemmeside www.health.au.dk eller på Studentertavlen, Hæmatologisk Sekretariat, bygning 2000, parterre. Måltider Kantinen Er åben 9.00-13.30 (mandag til fredag inkl.). Madexpressen I kælderetagen ved udgang til Hæmatologisk Afdeling er åben kl. 11.30-12.45 (alle ugedage) og 17.30-18.30 (mandag – fredag inkl.). 26 Automater Findes ved udgangen af Hæmatologisk Afdeling med drikkevarer, smørrebrød samt frugt. Omklædning Du vil ved modtagelsen på afdelingerne blive vist til rette i forhold til kittelcentralens placering og omklædning/garderobeforhold. Garderobe ligger under afsnit 7, bygning 2000, indgang 11A. Husk hængelås Kode til mænd: 1998 # Kode til kvinder: 1234# Tage-Hansens Gade Rotationsplan THG Uge 5-8 9-12 13-17 18-21 22-25 MEA Hold 1 R E Hold 2 P R E P R E P R E P R MEA Hold 3 Hold 4 Hold 5 A Anæ RA MEA KBA E Anæ A Anæ RA RA MEA KBA A KBA P A Anæ RA MEA KBA A Anæ RA KBA KBA: De studerende på NBG og THG undervises sammen. Fordeling af undervisningsugerne i KLINISK BIOKEMI: Nørrebrogade (NBG): 8, 16 (man, tirs og ons), 17 (tors og fre) og 25 Tage-Hansens Gade (THG): 12 og 21 Holdliste THG Navn Simon Vedel Juel Jensen Maria Korshøj Andersen Martin Albert Lundorff Lis-Ann Jensen Winnie Lykke Thomsen Mayooran Gnanaganesh Morten Høgild Pedersen Kirstine Nauerby Heltoft Line Schousen Kristiansen Erik Wrange Anne Kirstine Fisker Pedersen Kasper Sandager Mikkelsen Bjørn Borsøe Christensen Ditte Sigaard Hansen Michelle Heidner Emil Moser Anne Grete Peen Rodt Ingrid Lopatko Lindman Stine Scott Hansen Johanne Mose Sarah Krohn Nielsen Hold 1 1 1 1 2 2 2 2 3 3 3 3 4 4 4 4 4 5 5 5 5 Afdeling MEA MEA A A MEA MEA A A MEA MEA A A A A A MEA MEA A A MEA MEA 27 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Oversigt over personsøgere og speechmaxkoder for medicin studerende THG For kodning af medicinstuderende: tast 807-personsøgernummer-eget lokalnummer – (fungerer ikke fra dect-telefoner) Studenten kan herefter se lokalnummer på display – og ringe tilbage. Medicinsk Kardiologisk Afdeling A: Nummer: 5000 - 5001 Speechmax 2799 Hæmatologisk Afdeling R: Nummer 5002 - 3062 - 3063 Speechmax 2499 Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA: Nummer 5003 - 5004 Speechmax 2640 Anæstesiologisk Afdeling: Nummer 5005 Speechmax (bruges den kode for den afdeling du er tilknyttet) Ortopædkirurgisk Afdeling E: Nummer 5006 - 5007 Speechmax 2099 Organkirurgisk Afdeling P Nummer 5008 - 5009 Speechmax 1599 28 Tage-Hansens Gade Medicinske specialer på Tage-Hansens Gade Teoretisk undervisning (Auditorium 3, indgang 13A) Dato Emne Underviser 31.1.11 (2 timer) Arytmi og pacemaker Bent Raungaard (A) 7.2.11 (2 timer) Anæmi Jesper Stentoft (R) 11.2.11 (1 time) Infektioner og antibiotisk behandling Bendt Nielsen (R) 21.2.11 (2 timer) Iskæmisk hjertesygdom Bent Raungaard (A) 28.2.11 (2 timer) Apopleksi og claudicatio Bent Raungaard (A) 7.3.11 (2 timer) Leukæmi Jan M. Nørgaard (R) 14.3.11 (2 timer) Diabetes Søren Gregersen (MEA) 21.3.11 (2 timer) Thyreoideasygdomme Peter Vestergaard (MEA) 25.3.11 (1 time) Tromboflebit og lungeemboli Bent Raungaard (A) 28.3.11 (2 timer) Myeloproliferative sygdomme Bendt Nielsen (R) 1.4.11 (1 time) Hypofyse og binyresygdomme Peter Vestergaard (MEA) 4.4.11 (2 timer) Fedme og metabolisk sygdom Steen Bønløkke Pedersen (MEA) 11.4.11 (2 timer) Lungesygdomme Søren Gregersen (MEA) 2.5.11 (2 timer) Nyresygdomme Bent Raungaard (A) 6.5.11 (1 time) Osteoporose og hyperkalkæmi Peter Vestergaard (MEA) 9.5.11 (2 timer) Lever- og galdevejssygdomme Mette Holm (R) 16.5.11 (2 timer) Maligne lymfomer Peter Hokland (R) 23.5.11 (2 timer) Hjerteklapsygdomme Bent Raungaard (A) 30.5.11 (2 timer) Hjerteinsufficiens Bent Raungaard (A) 6.6.11 (2 timer) Hyperlipidæmi og hypertension Bent Raungaard (A) 14.6.11 (2 timer) Bindevævssygdomme + medicinsk gastrointestinal sygdom Søren Gregersen (MEA) 20.6.11 (2 timer) Myelomatose og Mb. Waldenström Niels Frost Andersen (R) 24.6.11 (1 time) Trombofili og blødningstilbøjelighed Jesper Stentoft (R ) + slutevaluering 14.00 – 15.00 Mandage er undervisningen fra kl. 13.15-15.00-Fredage fra kl. 13.15-14.00 NB: Undervisningen er fælles for studenter i klinisk kursus på de medicinske og kirurgiske afdelinger på Århus Sygehus, THG. Undervisningen forestås af lektorer/kliniske lærere fra de tre medicinske afdelinger. I tilfælde af aflysning af en undervisningstime skal erstatningstime aftales mellem en repræsentant fra studenterne og den lektor/klinisk lærer hvis time blev aflyst. 29 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Eksaminatoriske klinikker (Auditorium 3, onsdage kl. 14.15-15.00) 2.2.11 Hæm. Afd. R Jan M. Nørgaard 9.2.11 Med. Afd. MEA Peter Vestergaard 16.2.11 (obs. skolernes vinterferie) Med. Afd. A Bent Raungaard 23.2.11 Hæm. Afd. R Jesper Stentoft 2.3.11 Med. Afd. MEA Peter Vestergaard 9.3.11 Med. Afd. MEA Peter Vestergaard 16.3.11 Med. Afd. A Bent Raungaard 23.3.11 Hæm. Afd. R Bendt Nielsen 30.3.11 Med. Afd. A Bent Raungaard 6.4.11 Med. Afd. MEA Søren Gregersen 13.4.11 Med. Afd. A Bent Raungaard 27.4.11 Hæm. Afd. R Jan M. Nørgaard 4.5.11 Hæm. Afd. R Mette Holm 11.5.11 Med. Afd. MEA Søren Gregersen 18.5.11 Med. Afd. A Bent Raungaard 25.5.11 Hæm. Afd. R Bendt Nielsen 8.6.11 Med. Afd. MEA Peter Vestergaard 15.6.11 Med. Afd. A Bent Raungaard 22.6.11 Hæm. Afd. R Jesper Stentoft NB: Opslag om den aktuelle klinikpatient hænges op i Hæmatologisk Sekretariat senest onsdag kl. 9.30. På holdlisterne fordeler de studerende klinikdagene imellem sig ved semesterets start. Ved forfald er den pågældende studerende ansvarlig for at finde en afløser, så undervisningen kan foregå som planlagt. 30 Tage-Hansens Gade Deltagelse i vagten På en vagt kan du få lejlighed til at se patienter med akutte medicinske tilstande, fx blodprop i hjertet, hjerteinsufficiens, hjerneblødning, blodtab, dehydrering, diabetisk coma, insulintilfælde, akutte infektioner og forgiftninger. Aftenstuegang og tilsyn med akut dårlige medicinske patienter udgør også en væsentlig arbejdsopgave for den vagthavende reservelæge. Der er i alt 3 vagthavende reservelæger dagligt, som de studerende kan følge: Forvagt Afdeling A (tlf. 7944) Skriver journaler i Medicinsk Visitationsafsnit samt foretager vagtarbejde på sengeafdelingerne. Mellemvagt Afdeling A (tlf. 7942) Varetager alt akut medicinsk arbejde på hjerteafsnittet AHA. Det forventes at hver studerende deltager i mindst 4 vagter i løbet af de 8 uger, som opholdet på de medicinske afdelinger varer. Det tilstræbes, at du får lejlighed til at følge de vagthavende reservelæger fra de 3 forskellige afdelinger. Hvert hold lægger derfor selv en plan for den indbyrdes fordeling. For at give dig mulighed for at opleve det akutte arbejde på en medicinsk afdeling kan du følge de vagthavende reservelæger i perioden 15.00-22.00. Forvagt Afdeling MEA (tlf. 7911) Skriver journaler i Medicinsk Visitationsafsnit samt foretager vagtarbejde på sengeafdelingerne. Forvagt Hæmatologisk Afdeling (tlf. 7921) Passer det akutte arbejde på Hæmatologisk Afdeling inkl. modtagelse af akutte patienter. 31 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, THG Mødested Konferencerummet, Lægegangen, Bygning 3A, 1. sal Kontaktperson Afdelingslæge Bent Raungaard, tlf. 8949 7248 eller professorsekretær Anne-Margrethe Bjørnholdt, tlf. 8949 7601 Specialets definition/afgrænsning Afdelingen er en intern medicinsk afdeling med specialefunktion indenfor kardiologi. De fleste af patienterne indlægges akut i vagterne, men der modtages også ikkeakutte patienter til udredning af medicinske og især kardiovaskulære sygdomme i afdelingens ambulante klinikker. Afdelingen har landsdelsfunktion i diagnose og behandling af familiær hyperkolesterolæmi og andre genetisk betingede hyperlipidæmier. Afdelingen modtager hovedsageligt patienter til undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering indenfor et bredt spektrum af kardiovaskulære sygdomme. Hjertesygdomme: • Akut myokardieinfarkt • Angina pectoris • Hjerteinsufficiens • Hjertearytmier • Hjerteklaplidelse • Kardiomyopati • Lungeemboli og dyb venetrombose • Hypertension • Hyperlipidæmi • Koagulationsforstyrrelser 32 Vigtigste indsatsområder indenfor forskning Afdelingens forskningsaktiviteter tilstræbes at ske i samspil mellem basale og kliniske områder: • Diagnose og behandling af akutte koronare tilstande • Præventive kardiologiske sygdomme indenfor dyslipidæmi og hypertension • Trombose herunder lungeemboli og dyb venetrombose • Hjerteinfarkt og billeddannende teknikker Afdelingens normering og struktur Normering Afdelingsledelsen består af ledende overlæge, dr.med. Steen Husted og oversygeplejerske Trine Bøje. Afdelingen er normeret med 1 professor, 8 overlæger, 2 afdelingslæger og 16 uddannelseslæger. Struktur Patienter med akutte hjertesygdomme, fx akut myokardieinfarkt eller andre svære akutte medicinske sygdomme, indlægges direkte på Akut Hjerte Afsnit (AHA) eller i Intensiv Afsnit. Andre patienter, som indlægges akut, kommer til Medicinsk Visitationsafsnit (Modtage- og Visitationsafsnit, MVA), hvorfra de visiteres videre indenfor det første døgn, til Afsnit 220, der tilhører Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, eller til andre afdelinger på Århus Sygehus eller andre hospitaler. I Afsnit 140 findes de ambulante klinikker: Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken, Tromboseklinikken og Ekkoklinikken, hvor vi ser ikke-akutte patienter i ambulante forløb. Tage-Hansens Gade Af månedsarbejdsplanen fremgår hvilke funktioner, der er tildelt de enkelte læger. Arbejdsplanen findes i konferencelokalet og på de enkelte afsnit. Det daglige lægelige arbejde omfatter, udover vagtarbejdet, stuegange på AHA, MVA og Afsnit 220, samt arbejde i Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken, Tromboseklinikken og Ekkoklinikken. Konferencer Afdelingens konferencer fremgår af en separat plan, der udleveres i forbindelse med introduktion på afdelingen. Kursets omfang og struktur De studerende tilknyttes de 2 sengeafsnit (AHA og 220). Her lærer man personalet at kende, deltager i stuegangene, udfører stuearbejde (skrive journaler, give i.v. medicin, lægge venflon, foretage ortostatisk blodtrykstest o.lign). Med udgangspunkt i sengeafsnittet kan der være tale om at følge patienterne, man kender, til andre undersøgelser på hospitalet (ekkokardiografi, ultralydsundersøgelser, CT scanning o.lign.). De studerende kan evt. ledsage patienter til undersøgelser på Århus Sygehus, Nørrebrogade eller Skejby Sygehus. På skift følges arbejdet i Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken, Tromboseklinikken og Ekkoklinikken. Afdelingens professor og lektorer Kristian Thygesen Professor Ole Gøtzsche Klinisk lektor Bent Raungaard Klinisk lektor Kent Lodberg Christensen Klinisk lektor Tilknyttet via Farmakologisk Institut Steen Husted Ekstern lektor 33 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Journaler Det forventes, at hver studerende skriver mindst 10 journaler under sit ophold i Medicinsk Kardiologisk Afdeling A. Journalen skal gennemgås samme dag af en læge, hvis navn anføres under journalnotatet (”gennemgået af NN”). På sengeafsnittene kan der være forholdsvis få indkaldte patienter, men i Blodtryksklinikken, Iskæmiklinikken, Tromboseklinikken og på MVA er der gode muligheder for journalskrivning. De studerende aftaler indbyrdes, hvem der skriver journal her. Desuden kan der skrives journaler i vagterne under supervision af vagthavende læge. Instruktion i journalskrivning vil finde sted tidligt under kurset. Sekretærer vil fortælle om anvendelse af dikteringssystemet. 34 de studerende. Under vagterne er der mulighed for at få indblik i akut medicinsk arbejde. Ved at følge og assistere for- eller mellemvagten vil den studerende kunne følge beslutningsprocessen i daglig akut klinisk arbejde. De studerende vil kunne skrive journaler på akut indlagte patienter, overvære undersøgelser og behandlinger som ekkokardiografier, DC-konverteringer, eksterne pacemakere mm. Forvagt Afdeling A Mellemvagt Afdeling A Vagtkalder for studerende (tlf 7944) (tlf 7942) (tlf 7985) Bedside undervisning Under kurset meddeles 20 timers bedside undervisning. Tidspunkt og ansvarlig klinisk lærer fremgår af arbejdsskemaet. Undervisningen begynder efter morgenkonferencen og finder sted på et af sengeafsnittene. I begyndelsen vil der blive lagt vægt på journalskrivning, i.v. medicin administration, undersøgelsesteknik m.m. Se checkliste. Senere vil der i højere grad tages udgangspunkt i et klinisk fund hos en aktuel patient på afsnittet. Hovedvægten i denne undervisning lægges på indlæring af praktiske færdigheder. Selvstudier Det forventes, at de studerende under deres ophold i Medicinsk Kardiologisk Afdeling A i lærebøger og anden litteratur inkl. tidsskrifter læser om de sygdomme, som de har fået mulighed for at studere hos vores patienter. Der er opslagsbøger i sengeafsnittene og de ambulante klinikker (Medicinsk Kompendium), men det er vigtigt tillige at anvende andre opslagsbøger og tidsskrifter i afdelingens konferencelokale og i hospitalets lægebibliotek i stueetagen bygning 3. Det tilrådes at man desuden gennemser afdelingens samling af undervisningsvideoer i konferencelokalet samt AV undervisningsprogrammer (CD) i ekkokardiografirummet og i konferencelokalet. Vagter De studerende deltager efter skema i vagterne (fx fra kl. 16 til 23). Vagtdeltagelse forventes ca. én gang pr. uge. Fordeling af vagter aftales indbyrdes mellem Mål for de studerendes ophold på afdelingen Udførligt at kende arbejdsgange i en medicinsk afdeling og have udviklet evne til at samarbejde med andre personale Tage-Hansens Gade grupper. Under opholdet skal den studerende forberedes på det kliniske arbejde som turnuskandidaten udfører. Dette indebærer, at han/hun udover en række praktiske færdigheder gør sig fortrolig med journalskrivning og vender sig til at fremlægge sygehistorier for medstuderende og læger. Til dette formål skal den studerende under sit ophold være trænet i resumering af journaler og være i stand til fuldt ud at orientere den stuegangsgående læge om patienterne på en stuegang. Den studerende medinddrages løbende i overvejelser vedrørende undersøgelsesprogram, diagnose og planlægning af behandling for de enkelte patienter. Den studerende skal have tilegnet sig praktiske færdigheder i kommunikation og have overværet samtaler om diagnose og behandling mellem læge og patient. Ved undervisning, patientkontakt og selvstudier skal den studerende have tilegnet sig eksakt viden om de store medicinske lidelsers patogenese, symptomer, diagnosticering, behandling og prognose. Det gælder naturligvis især de kardiovaskulære sygdomme. At have tilegnet sig færdigheder, der muliggør en god journaloptagelse (inkl. grundlæggende undersøgelsesteknikker). At være introduceret til hospitalets forskningsbibliotek. At blive fortrolig med: • BT måling • Stetoskopi af hjerte og lunger • Anlæggelse af i.v. venflon • Administration af i.v. medicin • Udførelse af a-punktur • Anlæggelse af blærekateter hos mænd • EKG optagelse Have overværet et varierende antal af følgende procedurer: • Ekkokardiografi • Arbejds ekg • DC konvertering • Torakocentese Ved afslutning af opholdet forventes det, at den studerende • har dannet sig et begyndende overblik over medicinske sygdomme • har kendskab til disponerende faktorer til åreforkalkningssygdomme • kan udføre hjerte- og lungestetoskopi • kan tolke et ekg • kan vurdere et røntgenbillede af thorax • har kendskab til indikationer og muligheder ved ekkokardiografi • har kendskab til at diagnosticere akutte hjertesygdomme fx akut myokardieinfarkt • er i stand til at vurdere patienter med kroniske hjertesygdomme, fx hjerteinsufficiens. At være bekendt med afdelingens forskningsområder. 35 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Hæmatologisk Afdeling R, THG Kontakt Ved sygdom kontakt forvagten på telefon 8949 7921 Sekretær (undervisningskoordinator) Helle Givskov Tlf. 8949 7551 Mail: helle.givskov@aarhus.rm.dk Ansvarlig Overlæge, ph.d. Jesper Stentoft Tlf. 8949 7926 Mail: jesste@rm.dk Specialets definition/afgrænsning Specialet intern medicin: Hæmatologi varetager diagnostik, behandling, forebyggelse og udforskning af blodsygdomme. Afdeling R er specialiseret i hæmatologi. Det betyder, at patienterne overvejende lider af 1. godartede blodsygdomme - anæmi - trombocytopeni - trombose- og blødningssygdomme - arvelig jernophobning 2. ondartede blodsygdomme - leukæmi - lymfekræft - knoglemarvskræft (myelomatose) - polycytæmi og dermed beslægtede sygdomme - følgetilstande til behandling af disse sygdomme 36 Imidlertid har mange patienter samtidig andre medicinske sygdomme, som fx sukkersyge, astma, mavesår, gigt, hjertesygdomme m.v., så der er i reglen rige muligheder for at blive konfronteret med næsten alle medicinske sygdomme. Det er værd at huske, at det er et af de eneste tidspunkter i studieforløbet, hvor du får lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab med blodsygdomme, hvoraf nogle er ganske hyppigt forekommende og bør kendes af enhver læge. I den teoretiske undervisning vil der også blive fokuseret på diagnostik og behandling af infektioner, smertebehandling og behandling med cytostatika, som alle er emner med stor relevans indenfor såvel intern medicin som hæmatologi og onkologi. Hæmatologi er et speciale, der er særdeles afhængigt af speciallaboratorier, og på Hæmatologisk Afdeling forefindes to sådanne: Cancercytogenetisk Laboratorium og Immunhæmatologisk Laboratorium. Der er afsat 2 timer til praktisk belysning af den diagnostiske proces ved hæmatologiske patienter på disse laboratorier. Samtidig vil der være undervisning i og forevisning af stamcellenedfrysning/stamcelletransplantation. Afdelingens normering og struktur Normering Afdelingsledelsen består af den ledende overlæge og oversygeplejersken. Der er etableret funktionsledelser for afdelingens afsnit, ambulatorium, klinisk forskningsenhed, laboratorier og sekretariat. Tage-Hansens Gade Lægerne er normeret med 1 klinisk professor, 1 lærestolsprofessor, 10 overlæger, 4 afdelingslæger, 7 læger i hoveduddannelsesforløb, 2 læger i introduktionsstilling og 1 læge i hoveduddannelse til klinisk onkologi. Sygeplejen er normeret med 112 stillinger, heraf 5 med særligt specialeansvar, 1 oversygeplejerske, 4 afdelingssygeplejersker, 1 uddannelsesansvarlig sygeplejerske, 1 udviklingssygeplejerske, 2 forløbskoordinatorer og 5 projektsygeplejersker. Sekretærerne er normeret med 14 stillinger, heraf 1 ledende sekretær. Serviceassistenterne er normeret med 22 stillinger. Der er tilknyttet 1 socialrådgiver og 1 psykolog til afdelingen. Laboratorierne er normeret med 10,2 bioanalytikerstillinger blandt andet gives 2.300 cytostatikabehandlinger. Afdelingens undersøgelsesstue udfører 900 knoglemarvsundersøgelser og 250 lumbalpunkturer årligt. Struktur Hæmatologisk Afdeling har et optageområde på basisniveau på ca. 650.000 borgere. Afdelingen er klassificeret som hæmatologisk højt specialiseret afdeling og modtager patienter fra hele Region Midtjylland, samt i visse tilfælde fra tilgrænsende regioner. Afdelingens beliggenhed Hæmatologisk Afdeling er placeret på Tage-Hansens Gade med sengeafdelingerne R7, R70 og R170 i én fløj (indgang 11A) og ambulatorium og laboratorier i samme bygning som personalekantinen (indgang 4A). 1.3.09 åbnede sengeafsnit R7. Afsnittet er beregnet til allogen stamcelletransplantation. Afdelingens lægekontorer og konferencelokale ligger i pavillon 14, der ligger parallelt med sengebygningen (indgang 14 A). Afdelingens Sekretariat ligger i sengebygningen, indgang 11A. Afdelingen har 49 sengepladser og to hotelsenge samt et stort behandlings- og kontrolambulatorium. Der henvises ca. 700 nye patienter årligt, hvoraf fire femtedele modtages til forundersøgelse i ambulatoriet. Sengeafdelingerne har ca. 2.300 indlæggelser årligt, hvoraf to tredjedele er akutte. I ambulatoriet er der ca. 14.000 besøg årligt, hvor der Afdelingen rekvirerer hvert år 5.000 CTscanninger, 4.000 konventionelle røntgenundersøgelser, 1.200 ultralydsscanninger og 1.500 MR-scanninger. Afdelingens laboratorier betjener alle de hæmatologiske afdelinger i Region Midtjylland og for visse specialanalyser også Region Nordjylland. Der udføres over 1.000 flowcytometriske analyser af leukocytters overfladeantigener i diagnostisk øjemed og over 700 PCR analyser. Desuden udføres ca. 1.000 G-bånds karyotyperinger af maligne hæmatologiske celler. 37 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Afdelingens undervisere Professor Peter Hokland, klinisk lektor Bendt Nielsen, klinisk lektor Mette Skov Holm, klinisk lektor Jan M. Nørgaard, klinisk lektor Niels Frost Andersen og klinisk lektor Jesper Stentoft (undervisningskoordinator). Lektorerne afholder den skemalagte prægraduate undervisning i hæmatologi. Den praktisk, kliniske oplæring ”mesterlære” foretages af alle afdelingens læger og det øvrige personale. Professoren har ansvaret for både den teoretiske og praktiske undervisning, afholder mundtlig lægevidenskabelig embedseksamen og deltager i udformningen af de skriftlige eksamensopgaver. 38 Kursets omfang og struktur Det kliniske ophold på 4 uger ved Hæmatologisk Afdeling er for 2-4 medicinstuderende ad gangen. De nye hold møder første dag kl. 8.00 til morgenkonference. For hvert hold er der udpeget en holdleder, der varetager introduktion og rundvisning på afdelingen, fordeling af studerende til de forskellige teams og fordeling af studenterfunktioner på ugeskema. Holdlederen fungerer som holdets ”coach”, løser eventuelle praktiske problemer undervejs, debriefer holdet ved periodens afslutning og attesterer tilfredsstillende gennemførelse. Tage-Hansens Gade Ugeplan for medicinstuderende på Hæmatologisk Afdeling Mandag 08.00-08.15 08.15-08.45 08.45-09.00 09.00-12.30 12.30-13.00 Morgenkonference (konferencelokale i barakken) Teamkonference (blå, rød, gul, grøn, 7) Røntgenkonference Stuegang Afdelingskonference (konferencelokalet) Tirsdag 08.00-08.15 08.15-08.45 08.45-09.00 09.00-12.30 12.30-13.00 Morgenkonference Teamkonference (monofaglig rød, blå, gul+grøn) Røntgenkonference Stuegang Afdelingskonference Onsdag 08.00-08.15 08.15-09.00 09.00-09.15 09.15-12.30 12.30-13.00 14.15-15.15 Morgenkonference Klinisk konference/morgenundervisning (tværfagligt) Røntgenkonference Stuegang Afdelingskonference Multidisciplinær konference: lige uger(konferencelok.) Torsdag 08.00-08.15 08.15-08.45 08.45-09.00 09.00-12.30 12.30-13.00 14.00-15.00 Morgenkonference Teamkonference (blå, rød, gul, grøn, 7) Røntgenkonference Stuegang Afdelingskonference Lymfomkonference Fredag 08.00-08.15 08.15-09.00 09.00-09.15 09.15-12.30 12.30-13.00 Morgenkonference Morgenundervisning for læger Røntgenkonference Stuegang Afdelingskonference Herudover holder afsnit R70 teamkonference 12-12.30 de dage, hvor der ikke er speciallæger i begge grupper. På afdelingens morgenkonference kl. 08.00-08.15 i konferencerummet, gennemgås de akutte patienter og patienterne på Intensiv Afsnit. Desuden gennemgås arbejdsplanen. Der afholdes bedside-undervisning ca. 2 gange ugentlig. Den 3. torsdag for hvert studenterhold: “Hæmatologisk diagnostik” – undervisning i hhv. Cancercytogenetisk Laboratorium og Immunhæmatologisk Laboratorium (IHL). Studenterne møder klokken 9.00 foran Peter Hoklands kontor på IHL. Underviserne er Anne Roug, Eigil Kjeldsen, Charlotte Nyvold og Peter Hokland. 39 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Den medicinstuderendes opgaver Mål for opholdet Det er formålet med det kliniske kursus at forberede den medicinstuderende på det kliniske arbejde. Færdigheder og viden ønskes tilegnet vedr.: Team-arbejde En studerende bliver tilknyttet ét af afdelingens teams. Igennem din aktive deltagelse i arbejdet på afdelingen opnår du hurtigt accept fra både sygeplejepersonalet og lægegruppen: Du vil blive opfattet som en naturlig del af et team og er velkommen til at markere dine observationer og synspunkter. I afsnittenes behandlerteams indgår foruden læger, sygeplejersker og sosu-assistenter, også fysioterapeuter og ergoterapeuter. Desuden vil du dagligt møde tandplejere, sekretærer, bioanalytikere, madomsorgspersonale og serviceassistenter. Det er naturligvis vigtigt, at du respekterer disse medarbejderes faglige integritet og viden. Kun herved opnår du den kontakt, der er vigtig for din egen faglige udvikling. I gruppen bør du sætte dig som mål at lære alle patienters sygehistorier at kende, og du bør derfor benytte enhver ledig stund til at læse journalerne. Da det kliniske kursus er meget kort er det vigtigt, at du hjemme læser om de kliniske problemstillinger, som du er blevet konfronteret med i dagens løb. 40 Biopsistue Du bør i en periode følge det praktiske arbejde, der udføres på biopsistuen (knoglemarvsbiopsier, aspirationer, lumbalpunktur, hudbiopsi). Den reservelæge, som den pågældende dag står for stuearbejdet, vil undervise dig i arbejdets praktiske udførelse og dets formål. Der sigtes mod hurtigt at gøre dig til en aktiv medarbejder, således at du på egen hånd kan udføre visse arbejdsfunktioner. Journalskrivning Den læge, som har ansvaret for modtagelsen af nyindlagte patienter, vil give dig som opgave at skrive journal på udvalgte patienter. I forbindelse hermed bliver du orienteret om, hvad der særligt skal tages i betragtning ved det pågældende sygdomsbillede. Journaloptagelse og objektiv undersøgelse foregår i patientmodtagelsen for de indlagte patienter og ellers i ambulatoriet som ”forundersøgelser”. Når du har optaget sygehistorien (anamnesen) foretages den objektive undersøgelse af patienten sammen med den læge, der modtager patienterne – i hvert fald indtil du har skrevet mindst 3 journaler. Når journalen er skrevet, gennemgår du den med lægen. Journalen skal først skrives i kladde og bagefter dikteres i Speechmax (kode 2499) der renskrives af en sekretær. Den læge der har tildelt dig journalen er ansvarlig for indhold og konklusioner. Lægens navn anføres i din journal. Ordinationer i EPJ udføres af lægen. Tage-Hansens Gade Vagtarbejde Det er vigtigt at få indblik i et sygehusets døgnfunktion og at blive trænet i forskellige typer af akutte situationer. Det er derfor meget vigtigt at deltage regelmæssigt i vagten. Studerende på Hæmatologisk Afdeling kan følge alle medicinske vagthavende og derved lære forskellige akutte medicinske sygdomsbilleder. Se også det generelle afsnit om medicin. Både ved fokuseret bedside-undervisning og den medicinstuderendes egen journaloptagelse lægges vægt på færdigheder vedr.: - Generel objektiv undersøgelse - Undersøgelse af den hæmatologiske patient (palpation af lymfeknuder og milt, inspektion af mundhule og hud, vurdering af tandstatus). Grundlæggende færdigheder og interview- og undersøgelsesteknik Dette indøves ved mesterlære, idet de medicinstuderende følger såvel de uddannelsessøgende som de færdige speciallægers patientsamtaler. Kendskab til klinisk forskning Kendskab til klinisk forskning sikres ved gennemgang af igangværende studier. Det tilstræbes at alle holdene bliver introduceret til hæmatologisk laboratorieforskning. De studerende har generelt adgang til at deltage i afdelingens interne undervisning, der spænder fra hæmatologisk diagnostik over forskning og behandling til tværfaglig undervisning. - Der vejledes mhp. samtaleteknik/tilrettelæggelse ved journaloptagelsen 41 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, THG Mødested Konferencerummet, Medicinsk Afdeling MEA, Bygning 3, 2.sal, ÅS THG Kontaktperson Ledende overlæge, dr. med. Jørgen Rungby Tlf. nr. 8949 7696 / 8949 7657 Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA er en intern medicinsk afdeling med grenspeciale i medicinsk endokrinologi. Afdelingen modtager dels uselekterede patienter med et bredt udsnit af interne medicinske sygdomme fra lokalområdet, dels patienter med endokrinologiske sygdomme fra Århus Sygehus’ optageområde. Specialet medicinsk endokrinologi omfatter undersøgelse, kontrol og behandling af medicinske og kirurgiske sygdomme i de endokrine kirtler (hypofysen, skjoldbruskkirtlen, pancreas, binyrer og gonader, biskjoldbruskkirtler m.m.). Afdelingen har endvidere specialiseret sig i metaboliske knoglelidelser og adipositas. Afdelingen har lands- og landsdelsfunktion i samarbejde med andre relevante afdelinger på Århus Universitetshospital om specielle endokrinologiske sygdomme. Det drejer sig om svær sygelig overvægt (morbid adipositas), primær hyperparatyreoidisme, multipel endokrin neoplasi (MEN) med hyperparatyreoidisme og/eller medullært thyreoideakarcinom, visse former for hypo-paratyreoidisme, pseudohypoparatyreoidisme, Mb Paget, fibrøs dysplasi, osteosklerose og visse former for osteomalaci og D-vitaminmangel samt sjældnere diabetesformer med insulinresistens. 42 Varetagelsen af det endokrinologiske speciale sker i tæt samarbejde med afdelingen for endokrin kirurgi P på Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade, der foretager operationer på skjoldbruskkirtel, biskjoldbruskkirtler og binyrer, samt Kirurgisk Afdeling L, Århus Sygehus, Nørrebrogade vedrørende kirurgisk behandling af svær adipositas. Afdelingen er en universitetsafdeling tilknyttet Aarhus Universitet med forsknings-, uddannelses- og undervisningsforpligtelser. Afdelingen uddanner speciallæger i medicinsk endokrinologi, speciallæger i intern medicin (herunder introduktions-, basis- og undervisningsstillinger), medicinstuderende, sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentstuderende og lægesekretærelever. Afdelingen har et tæt samarbejde med almen praksis. Afdelingen tilbyder type 2 diabeteskursus, osteoporoseskole og diætistfunktion specielt målrettet mod problemer i almen praksis. Afdelingen har stor ambulant virksomhed vedrørende måling af knoglemasse hos risikopatienter for osteoporose. Afsnit i afdelingen Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA er beliggende på Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade og omfatter: (for indgangenes placering, se ”logistik”) Læge- og sekretærkontorer i administrationsbygningen, indgang 3C, 2.sal. Medicinsk Endokrinologisk Ambulatorium Tage-Hansens Gade MEA (afdelingssygeplejerske Guri Engmark), indgang 11A MEA, afsnit 120 (afdelingssygeplejerske Marianne Eshøj), indgang 1D MEA, afsnit 160 (afdelingssygeplejerske Birte Mors), indgang 1A Osteoporosekliniken, indgang 11B Forskningsafdelinger, den grå bygning, indgang 4A Leif Mosekilde Lærestolsprofessor, overlæge, dr.med. Tlf. direkte 8949 7677 Bjørn Richelsen Professor, overlæge, dr.med. Tlf. direkte 8949 7679 Jørgen Rungby Professor, ledende overlæge, dr. med. Tlf. direkte 8949 7657 Kjeld Hermansen Professor, overlæge, dr.med. Tlf. direkte 8949 7650 Søren Gregersen Lektor, afdelingslæge Tlf. direkte 8949 7688 Bente Bomholt Langdahl Lektor, overlæge, dr. med., ph.d. Tlf. direkte 8949 7678 Steen Bønløkke Pedersen Klinisk lektor, overlæge, dr. med. Tlf. direkte 8949 7387 Peter Vestergaard Klinisk lektor, overlæge, dr. med. Tlf. direkte 8949 7652 Eva Ebbehøj Overlæge, ph.d. Tlf. direkte 8949 7180 Søren Gregersen Afdelingslæge, ph.d. Afdelingens lægenormering omfatter herudover 11 læger i hoveduddannelsesforløb, 3 læger i medicinsk introduktionsuddannelse og 3 læger i klinisk basislægeuddannelse. Specialfunktioner i afdelingen Sengeafdelinger Afdelingen har 2 sengeafdelinger: Afdeling 120 (18/19 senge) og afdeling 160 (18/19 senge). De fysiske rammer i sengeafdelingen består af 2-sengsstuer, 3 på hvert sengeafsnit, samt en 3-sengsstue og 3 6-sengsstuer. Der er en undersøgelsesstue på hver afdeling, der dog ofte anvendelse som regulær sengestue Afdelingen er specialemæssigt delt på følgende måde: Afsnit 160 diabetes og adipositas, Afsnit 120 thyreoidealidelser, osteoporose samt anoreksi. Undersøgelse, kontrol, behandling og pleje er organiseret i tværfaglige behandlingsteams, således at hver afdeling består af 2 teams, der tager hånd om 12-13 patienter hver. Et team består af samtlige personalegrupper, som opererer i afdelingen samt udefra kommende grupper som fysio- og ergoterapeuter. De studerende på afde43 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus lingen tilknyttes disse behandlingsteams. Der holdes teamkonference dagligt fra kl. 8.30-9.00, hvorunder planlægningen af den enkelte patients videre forløb foretages, ligesom der følges op på forløbet over det sidste døgn. Der er etableret et dagpatientkoncept i sengeafdelingerne, således at patienterne, som udskrives fra sengeafdelingerne, kan følges op i sengeafdelingerne mhp. klinisk kontrol og ikke ses i et separat ambulatorium. Ambulant virksomhed Afdelingen har et dagafsnit, med ca. 4.000 deldøgns behandlingsdage og et ambulatorium med ca. 20.000 besøg årligt. Ambulatoriet er et specialeambulatorium for intern medicin:endokrinologi. Halvdelen af patienterne har diabetes mellitus. I ambulatoriet følges desuden patienter med thyreoideasygdomme, multipel endokrin neoplasi, calciummetaboliske sygdomme, osteoporose, hypofyse-, binyre- og gonadesygdomme, hyperlipidæmi, adipositas, vækst- og udviklingsforstyrrelser samt sjældnere metaboliske sygdomme. I ambulatorium/dagafsnit udføres blandt andet funktionsundersøgelser, knoglebiopsi, intravenøs behandling samt instruktion af diabetikere i selvmonitorering af blodsukker, injektionsteknik, kost etc. Visitation og samarbejde Visitationen af endokrinologiske specialepatienter til afdelingen sker i samarbejde med afdeling MEA, Århus Sygehus, Nørrebrogade, således at begge afdelinger tager sig af diabetes og thyreoidea, mens lidelser 44 i hypofyse og binyrer visiteres til afdeling MEA, NBG og lidelser i kalkstofskiftet samt metaboliske knoglelidelser og adipositas visiteres til afdeling MEA, THG. Afdelingen har et tæt samarbejde med Kirurgisk Endokrinologisk Afdeling P mhp. operativ behandling af endokrinologiske lidelser samt Patologisk Institut på Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade, som varetager den generelle patologiske service, men også sammedags-diagnostik ved thyreoidealidelser. Endvidere samarbejdes med Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin mhp. diagnostik specielt af thyreoidealidelser og knoglelidelser. Der foregår ved afdelingen en lang række forskningsprojekter, fortrinsvis inden for det endokrinologiske fagområde. Der er til afdelingen desuden ansat fondsfinansierede laboranter samt lægelige stipendiater/ ph.d.-studerende. Tage-Hansens Gade Afdelingskonferencer Der afvikles kliniske konferencer som anført i skemaet. Der er desuden undervisning hver onsdag kl. 08.15-09.00. Det forventes at afdelingens studerende deltager i de fælles konferencer og i deres egen team-konference. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kl. 8.00 - 8.15 Afd.konf. Afd.konf. Afd.konf. Afd.konf. Afd.konf. Kl. 8.15 - 8.30 Rtg.konf. Rtg.konf. Undervisning Rtg.konf. Rtg.konf. Kl. 8.30 - 9.00 Teamkonf. Teamkonf. Team.konf. Teamkonf. Teamkonf. + Parathyre oideakonf. KEK Afd. 240 Middagskonf. Middagskonf. Middagskonf. Middagskonf. Kl. 12.30-13.00 Middagskonf. Kl. 13.00-14.00 Thyreoideakonf. Morgenkonference Fælles morgenkonference i konferencerummet på læge- og sekretærgangen indgang 3C, 2.sal. Vagtholdet orienterer om akutte patienter, indlagt i det forløbne døgn, samt om akutte begivenheder vedrørende i forvejen indlagte patienter. Røntgenkonference Kl. 08.15- 08.30 i Røntgenafdelingen hver dag undtagen onsdag. Teamkonference Kl. 08.30-09.00. i teamet på sengeafdelingen hver dag undtagen onsdag. Middagskonference Kl. 12.30 i konferencerummet på læge- og sekretærgangen indgang 3C, 2.sal. ØVRIG ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE Dagarbejdstid fra kl. 08.00-15.00. Stuegange (behovsstuegang og samtaler) Afdeling MEA 120 og MEA 160 dagligt kl. 09.00 til ca. 12.30. Ambulatorium Dagligt kl. 09.00-ca. 12.00 i ambulatorium/ dagafsnit. Mandag kl. 13:00-15:30 journaler og svar i ambulatorium/dagafsnit. Dagafsnit Dagligt kl. 09.00- ca.12.00 i ambulatorium/ dagafsnit. Thyreoideaklinik Fælles medicinsk-kirurgisk klinik hver mandag, kl. 13.00-14.00 i medicinsk ambulatorium. 45 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Parathyreoideaklinik Fælles medicinsk-kirurgisk klinik hver fredag kl. 8.30 – 9.30 i Kirurgisk Endokrin Klinik (KEK) Afdeling P 240. Bagvagten udfører grenspecialerelevante tilsyn over hele huset samt tilsyn vedrørende intern medicinske problemstillinger efter aftale. Knoglebiopsi Hver 2. fredag i medicinsk dagafsnit (spørg efter tidspunkt). JOURNALER Det forventes at de studerende deltager i journalskrivningen i de enkelte teams og på vagten. Journaloptagelse i teamet aftales ved teamkonferencen. Der vil her være mulighed for at diskutere hvad der specielt skal fokuseres på og hvilket undersøgelsesprogram, der skal iværksættes. Journalen skal efterfølgende konfereres med teamlægen. Osteodensitometri (knoglemineralbestemmelse) Dagligt kl. 09.00-15.00 i Osteoporoseklinikken, 11B. VAGT Det forventes at de studerende deltager i vagtarbejdet 2-3 gange under opholdet på afdelingen Medicinsk Endokrinologisk Afdeling har 2 vagtlag: Forvagt hele døgnet (tilstedeværelsesvagt) Bagvagt hele døgnet (vagt fra bolig) Akutte journaler kan skrives efter aftale med vagthavende, der superviserer journalskrivningen og godkender undersøgelsesprogram samt iværksætter behandling. De studerende kan diktere på det digitale system Speechmax med kode 2640. Der er aftensekretær (fælles for Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, Hæmatologisk Afdeling og Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, THG). 46 Tage-Hansens Gade Kirurgiske specialer THG Velkommen til den kirurgiske blok på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Tage-Hansens Gade. Denne blok består af Anæstesiologisk Afdeling, Kirurgisk Afdeling P og Ortopædkirurgisk Afdeling E. I har på 3. semester haft jeres første møde med patienter og har formentlig også stiftet bekendtskab med procedurerne omkring bedøvelse og operation. På dette 8. semester skal vi forsøge at uddybe dette kendskab, og vi skal gøre vores bedste for at gøre denne kliniske og teoretiske undervisning lærerig og interessant. Måske vil I opleve afdelingernes funktioner meget hektiske og lidt forvirrende, hvilket skyldes et stort arbejdspres for læger og plejepersonale samt deres meget skiftende arbejdstider. Enkeltfunktionerne med patienterne foregår såvel ambulant som under indlæggelse og er i vid udstrækning subspecialiseret, hvilket ikke gør forvirringen mindre. I det samlede lægearbejde må hensynet til patienterne og deres behandling have en højere prioritering end den ikke formaliserede undervisning af studerende. Jeres udbytte af opholdet hos os vil således afhænge meget af jeres eget initiativ og engagement. Ligesom alt øvrigt hospitalspersonale har I absolut tavshedspligt over for patientforhold af personlig eller fortrolig karakter. Målsætning Målsætning for kurset er opfyldelse af mål i kursuskataloget fra AU. Til imødekommelse af dette har vi opstillet følgende liste, hvor vores målsætning for kurset er udmøntet: 1) Lære samtaleteknik med patienten ved optagelse af anamnese. 2) Lære almindelig objektiv klinisk undersøgelsesteknik. 3) Lære på hvilket grundlag og hvordan man anmoder om supplerende undersøgelser. 4) På grundlag af anamnesen og undersøgelserne at differentiere de diagnostiske muligheder. 5) Følge patienten gennem hospitalsopholdet, især på sengeafdelingen ved stuegangen. 6) Herved at lære det typiske forløb af de mere almindeligt forekommende kirurgiske og ortopædkirurgiske sygdomme. 7) Lære en medmenneskeetisk holdning overfor svært syge. 8) Lære om sterilitetsforholdene på en operationsgang. 9) Overvære teknikken ved operativ behandling. 10) Lære undersøgelser og behandling af skadestuepatienter. 11) Lære almindelige suturteknikker og bandageringsteknikker. 12) Lære venepunktur med opsætning af væske eller blodtransfusion samt injektionsteknik såvel subkutant, i.m. som i.v. 13) Lære blærekateterisation og nedlægning af ventrikelsonde. 14) Overvære endoskopiske undersøgelser og behandlinger af såvel mave, tarm som led. 15) Lære om forhold ved infektioner hos kirurgiske patienter. 47 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus 16) Lære om de kliniske forhold ved blødninger, dehydrering og forstyrrelser i elektrolytstofskiftet. 17) Kende til de farmaka, som anvendes ved anæstesier. 18) Overvære forløbet af forskellige anæstesiformer, såvel lokale, regionale, spinale, epidurale som universelle. 19) Lære om hjertestop og genoplivningsprocedure med stød, ekstern hjertemassage og kunstig ventilation. 20) Lære principperne ved intensiv behandling, respirator, parenteral ernæring, væsketerapi og farmakologisk terapi. 48 afspadseringsordning kan undervisningen forestås ved en anden læge end nævnt i læseplanen. Der gives i løbet af semesteret følgende lektioner i ortopædkirurgi og kirurgi: Undervisningen Undervisning jfr. Studienævnets ”vejledning for undervisere og studenter” samt læseplan. Jeres undervisning vil foregå dels formaliseret skemalagt ved læger, som honoreres fra Aarhus Universitet, dels uformaliseret ”ad hoc” ved øvrigt lægepersonale, som ikke har nogen egentlig undervisningsforpligtelse i henhold til Aarhus Universitet. Tirsdage: 1. Introduktion til ortopædisk kirurgi 2. Skadestuehåndbogen og undersøgelsesteknik 3. Fod- og ankelskader 4. Frakturer og undersøgelsesteknik 5. ATLS 6. Hånd- og håndledsskader 7. Knæets bløddelsskader 8. Skulderskader 9. Albueskader 10. Hoftefrakturer 11. Håndens infektioner 12. Discusprolaps 13. Hofte- og knæledsartrose 14. Den reumatiske hånd 15. Tunnelsyndromer 16. Knyster 17. Multiple choice test 18. Afslutning Den teoretiske undervisning og eksaminatoriske klinikker er skemalagt tirsdag og torsdag fra kl. 13.15-15.00 og onsdag fra kl. 13.15-14.00. Tirsdag varetages undervisningen af overlæge Anders Odgaard, overlæge Karsten Krøner og overlæge Bo Munk, Ortopædkirurgisk Afdeling E. Onsdag er det overlæge Palle Carlsson, Anæstesiologisk Afdeling, der underviser. Torsdag varetages undervisningen af overlæge Henrik Christensen og overlæge Anders Tøttrup, Kirurgisk Afdeling P. På grund af lægernes Torsdage: 1. Symptomer og objektive fund ved abdominale lidelser 2. Inflammatorisk tarmsygdom 3. Klinik/Hernier 4. Klinik/Akut abdomen(appendicit etc.) 5. Klinik/Hæmoroider og analkanal 6. Klinik/Akut abdomen (ileus etc) 7. Klinik/Divertikelsygdommen 8. Klinik/Esophagus, ventrikel, duodenum 9. Klinik/Pancreassygdomme 10. Klinik/Pneumothorax/aortaaneurisme Tage-Hansens Gade 11. Klinik/Cases 12. Klinik/Galdesten 13. Klinik/Cases 14. Colon og rectumtumorer/Eksamen 15. Evaluering Udover de 15 undervisningssessioner om torsdagen gives der fem sessioner på Urologisk afdeling, SKS. Introduktionsuge I den første uge af semesteret er der et introduktionsprogram, der bl.a. omfatter emnerne: • generel omgang med patienter: - journalskrivning/anamneseoptagelse - undersøgelse af abdomen - stetoskopi, ekg - anlæggelse af venflon / arteriepunktur - anlæggelse af blærekateter - smertebehandling • adfærd på operationsgangen: - kirurgisk håndvask, suturteknik • akut medicin: - hjertestop - ventilation og intubation - lumbalpunktur ling, eds. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk A/S. 2006. 4. Ortopædisk Kirurgi, 6. udgave. Sneppen, Bünger og Hvid, eds. FADL’s Forlag. 2006. 5. Kliniske procedurer. Rosenberg, ed. FADL’s Forlag. 2009. Praktiske informationer Holdet bedes vælge en talsmand som kontaktperson. Sygdom hos studerende, der skal være på OP, bedes meddelt mellem kl. 7.30-8.00. OP Kirurgis Afdeling P: lokal 7547, OP Ortopædkirurgisk Afdeling E: lokal 7456. Klinisk kursus og den formaliserede undervisning er obligatorisk og fravær i mere end 10% af tiden bevirker, at kurset ikke kan godkendes. Hver studerende betaler i alt 100 kr. til kaffekassen, hvilket dækker formiddagskaffe dagligt i de 11 uger. Ved kursets afslutning bedes holdet fremkomme med en skriftlig, konstruktiv og eventuel kritisk evaluering, som rundsendes til alle læger og afsnit, som har været impliceret i undervisningen. Anbefalede lærebøger 1. Kirurgisk Kompendium, 3. udgave. Stadil, Lund, Nordling, eds. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk A/S. 2003 (den officielle lærebog). 2. Basisbog i Medicin og Kirurgi, 4. udgave. Schroeder, Schulze, Hilsted og Gøtzsche, eds. Munksgaard. 2007. 3. Kittelbog i Kirurgi. Stadil, Lund og Nord49 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus 50 Tage-Hansens Gade Ortopædkirurgisk Afdeling E, THG Specialets definition/afgrænsning Ortopædisk kirurgi den kirurgiske behandling af skader, lidelser og medfødte deformiteter i bevægeapparatet. Dele af den ikke-kirurgiske behandling af disse lidelser ligger naturligt også under specialet, mens andre dele ligger under reumatologien. Afdelingens struktur og opgaver Struktur Ortopædkirurgisk afdeling E er delt på Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade. Subspecialerne er fordelt som følger: Nørrebrogade: E0 Skadestue og – ambulatorium E1 Børneortopædi E2 Fod-/ankel E3 Ryg E4 Traume E5 Tumor E11 IT-Infektion sektortilknytning både på Nørrebrogade og Tage-Hansens Gade. Afdelingen er en specialafdeling med et optageområde på basisniveau på ca. 350.000 borgere. Afdelingen er klassificeret som ortopædkirurgisk lands- og landsdelsafdeling og modtager patienter fra det vestdanske område. På Tage-Hansens Gade findes fem operationsstuer og to sengeafdelinger. Afdelingen udfører ca. 4000 operationer om året. Afdelingen er opbygget således, at de forskellige afsnit med tilhørende ambulatorium og operationsfaciliteter varetager en bestemt subspecialiseret ortopædkirurgisk funktion, som det fremgår af skemaet herunder. Tage-Hansens Gade: E6 Skulder E7 Hånd E8 Idrætstraumatologi E9 Hofte E10 Knæ Ledelsen består af en ledende overlæge og oversygeplejersken. Ledelsen og den tilhørende stab er placeret på Nørrebrogade. På Tage-Hansens Gade er der 13 overlæger og 3 afdelingslæger. Yngre læger i basis-, introduktions- og kursusstilling indgår i en vagtordning på Nørrebrogade og har 51 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Subspeciale Overlæger Knækirurgi Frank Madsen Afdelingslæger Sengeafsnit E9/10 Anders Odgaard Claus Fink Jepsen Hoftekirurgi Kjeld Søballe Henrik Daugaard E9/10 Sinan Said E7/8 Martin Lamm Michael Ulrich-Vinther Idrætstraumatologi Martin Lind Sv. Erik Christiansen Bent Lund Peter Faunø Håndkirurgi Karsten Krøner E7/8 Bo Munk Claus Möger Anders DitlevJensen Skulderkirurgi konst. Hans Viggo Johansen Modtagelse af patienter til elektiv indlæggelse foregår på de enkelte sengeafsnit. Patienterne har forinden fået skrevet journal ved forundersøgelsen i ambulatoriet. Knæ- og hofteambulatoriet er beliggende i behandlingsbygningen, 1. sal, sydgangen, og består af 5 stuer. Det idrætstraumatologiske ambulatorium er beliggende i kælderen under røntgenafdelingen tæt ved fysioterapien. Håndambulatoriet er beliggende på afdeling E6/7. I ambulatorierne foretages undersøgelse af nyhenviste patienter, kontroller efter tidligere indlæggelser eller ambulante behandlinger i relation til de enkelte subspecialer. Afdelingens beliggenhed Ortopædkirurgisk Afdeling E på Tage-Hansens Gade har funktioner i flere forskellige 52 Søren Deutch Lars G. Petersen E6/7 lokaliteter. På din første dag i afdelingen skal du møde kl. 8.00 i afdelingens konferencerum, som ligger i kælderen under Medicinsk Visitations Afsnit (Afdeling 60). Afdelingens professor og lektorer Professor Kjeld Søballe, klinisk lektor Bo Munk, klinisk lektor Anders Odgaard, klinisk lektor Karsten Krøner, lektor Michael UlrichVinther. Professoren og de tre lektorer afholder den skemalagte prægraduate undervisning i ortopædisk kirurgi på Tage-Hansens Gade. Den praktiske kliniske oplæring ”mesterlære” foretages af alle afdelingens læger og det øvrige personale. Kursets omfang og struktur Det kliniske ophold på 4 uger ved afdeling Tage-Hansens Gade E på Tage-Hansens Gade er for 3-4 medicinstuderende af gangen. De vil blive tilknyttet en subspecialiseret sektor en uge ad gangen. Et skema med fordelingen af tilknytningen vil blive udleveret den første dag. Der vil blive givet formaliseret undervisning med gennemgang af dele af den teoretiske ortopædi, kliniktimer med diskussion af journal/sygehistorie samt individualiseret patientrelateret undervisning. En oversigt over denne undervisning vil blive udleveret på din første dag i afdelingen. Ud over den formaliserede undervisning vil du via din kontakt med alle personalegrupper modtage undervisning, instruktion, supervision og mulighed for at observere forskellige dele af afdelingens hverdag og diagnostik/behandling af patienter. Denne ikke-formaliserede undervisning er vigtig og kræver dit engagement. CHECKLISTE FOR 8. SEMESTER KLINISK KURSUS I ORTOPÆDISK KIRURGI VED AFD. E, AS-THG Journaloptagelse Det tilstræbes, at hver studerende skriver mindst en journal per uge, således at den studerende får skrevet journal i fire forskellige sektorer. Manuelle procedurer Det tilstræbes, at den enkelte studerende som et minimum får prøvet følgende procedurer: Anlæggelse af venflon Anlæggelse af blærekateter Indgift af parenteral medicin Hudsuturering incl. infiltrationsanæstesi Kirurgisk vask og assistance ved operation i fire forskellige sektorer Vagtdeltagelse På grund af sammenlægningen af skadestuefunktionen i Aarhus samt centraliseringen af større traumer på NBG vil den studerende på THG kun få anledning til at se mindre traumer. Der er truffet aftale med skadesektoren om, at hver studerende under sit ophold på afdelingen vil kunne deltage som føl på skadestuen på NBG. Det forventes, at den studerende tager imod dette tilbud. Der vil til gengæld ikke være noget krav om deltagelse i vagten på THG. Præsentationer Ved bed-side undervisning at have demonstreret færdighed i systematisk beskrivelse af røntgenbilleder. Indlæring ved observation Den studerende forventes som et minimum at have overværet: Patientsamtale i ambulatoriet Stuegang Specifikke kliniske undersøgelser Operationsdag i hver af de 4 specialsektorer, som den studerende er tilknyttet Deltagelse i undervisningstilbud Den studerende skal deltage i: Systematisk undervisning for hele holdet. Bo Munk, personsøger 3138 Anders Odgaard, personsøger 3177 53 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Kirurgisk Afdeling P, THG Kontakt Sekretær tlf. 8949 7506 eller 8949 7504. Generel information Kirurgiske afdelinger på Århus Sygehus, Århus Universitetssygehus, er inddelt i 2 afdelinger hjemmehørende på hhv. Nørrebrogade (øvre kirurgi) , Kirurgisk Afdeling L og på Tage-Hansens Gade (kolorektal kirurgi og mamma- og endokrin kirurgi), Kirurgisk Afdeling P. Der er 3 sengeafsnit tilknyttet afdelingen på Tage-Hansens Gade: Afsnit 240: Fortrinsvis mamma- og endokrinkirurgi, men også tarmkirurgi. (professor Peer Christiansen, overlæge Nidal AL Suliman, overlæge Hanne Rønning, overlæge Lone Fischer og overlæge Marco Mele). Afsnit 260: Kolorektalkirurgi. (overlæge Henrik Christensen, professor Søren Laurberg, overlæge Steen Buntzen, overlæge Anders Tøttrup og overlæge Lilly Lundby). Afsnit 280: Kolorektalkirurgi. (overlæge Karsten Kraglund, overlæge Peter Chr. Rasmussen, overlæge Pål Wara og overlæge Lene Iversen). Afsnit 600: Fælles Intensiv Afsnit. Afdelingen har regionsfunktion og højtspecialiseret funktion inden for kolorektalkirurgi, mammakirurgi og endokrinkirurgi. Kolorektalkirurgien omfatter operationer for: • kolorektal cancer, herunder TEM kirurgi • inflammatorisk tarmsygdom (Mb. Crohn 54 og colitis ulcerosa), herunder bl.a. J-pouch operationer. • lidelser i endetarmen (proktologi) herunder bl.a. analsphincterrekonstruktion. Center for behandling af avanceret kolorektalkirurgi herunder recidiv samt behandling af bløddelstumor i abdomen. En stor del af afdelingens funktioner inden for kolorektalområdet foregår i ambulatorierne: • P-ambulatorium, et kombineret forundersøgelses- og efterbehandlingsambulatorium • Analfysiologisk ambulatorium, hvor der foretages udredning og ikke kirurgisk behandling for analinkontinens, svær obstipation og besværet afføring • Stomiambulatorium. Mamma- og endokrinkirurgien omfatter operationer for: • mammasygdomme, herunder mammacancer • parathyreoidealidelser • thyreoidealidelser inkluderende kompliceret thyreoideakirurgi • binyretumorer, herunder laparoskopiske indgreb • neuroendokrine tumorer (NET) i mavetarmkanalen Den ambulante funktion tilknyttet den endokrine aktivitet foregår i Mamma Endokrin Klinik (MEK), som er knyttet til afsnit 240. Tage-Hansens Gade Den daglige arbejdstilrettelæggelse Kl. 7.45 præcis: Lægerne fra Kirurgisk Afdeling P mødes til morgenkonference i mødelokalet 3. sal. Ved denne konference gennemgås de akut indkomne patienter i det forløbne døgn, der aflægges rapport vedrørende de nyopererede patienter fra dagen i forvejen, og vedrørende patienterne på intensiv afdelingen. Kl. 7.55-8.25: Konference med røntgenlægerne på røntgenafdelingen. Der er to samtidige konferencer: Én i det mammaradiologiske afsnit vedrørende mammapatienter, og én for den øvrige aktivitet, herunder de akutte undersøgelser. Kl. 8.25-8.45: Afsnitskonference. Kl. 8.45-9.20: Stuegang på de forskellige afsnit efter fastlagt plan. Kl. 8.30: Starter det daglige operationsprogram, ambulatorievirksomhed, arbejdet på endoskopisk afsnit, etc. Torsdag kl. 8.00-8.45: Multidiciplinær konference i mammateamet i Biblioteket, Patologisk Institut. Primært gennemgås status på patienter opereret for brystkræft, og den fortsatte behandling og kontrol fastlægges for den enkelte patient. Rectumkonference hver fredag kl. 8.15-8.45 i Røntgenafdelingen. Første onsdag i hver måned kl. 8.00-8.45 holdes patologikonference (kolorektal) i Biblioteket, Patologisk Institut. Sidste onsdag i hver måned eftermiddagskonference med Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, Århus Sygehus, Nørrebrogade i konferencerummet, 3. sal. Øvrige onsdage kl. 8.00-8.45: Første onsdag i hver måned: Kirurgisk Afde- ling P’s opfølgningskonference på Patologisk Institut, Tage-Hansens Gade Anden onsdag i hver måned: Journal club Tredje onsdag i hver måned: Undervisning. Skema for emner foreligger ved semestrets start/opfølgning: Colonkonference, Patologisk Institut. Fjerde onsdag i hver måned: Undervisning. Skema for emner foreligger ved semestrets start. Kirurgisk Ambulatorium (P-Ambulatorium) Ligger i behandlingsbygning Vest, 1. sal, Nordgangen. Her foretages undersøgelser og planlægges behandling af alle patienter indenfor det gastroenterologiske område, der er nyhenvist til Kirurgisk Afdeling P. Hovedreglen er, at behandlingsplanen for patienten skal være lagt ved indlæggelsen. Endvidere foretages kontrol og eventuel efterbehandling efter udskrivelsen. Arbejdet foregår på 4 hverdage, hvor et stort læge- og sygeplejerskehold deltager i arbejdet. Aktuelle lægebemanding; oversigt udleveres. Mamma Endokrin Klinik (MEK) Ligger i pavillonerne. Åbningstiden varierer (se dagsprogrammet), men der er altid åbent fra kl. 10.30. Mandag til torsdag er der åbent til kl. 15.00, fredag til kl. 12. Her modtages patienter med mamma-og endokrinkirurgiske sygdomme til udredning og kontrol. Den lægelige bemanding er som regel to speciallæger. 55 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Thyreoideaklinikken Mandag kl. 12.30-15.00 i Medicinsk Endokrinologisk Ambulatorium (pavillonerne). Her udredes patienter med thyreoideasygdomme i fællesskab med speciallæger fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling. Parathyreoideaklinikken Fredag kl. 8.00-11.00 i MEK. Patienten ses sammen med læge fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling. Operationsafdelingen Den kirurgiske del af operationsafdelingen er beliggende i den midterste del af både sydlige og nordlige gang og består af operationsstuerne 3+4+5+6+7+8+15 og 16. Endoskopiske operationer foregår på stue 5 og 6. Dagkirurgisk Afsnit Ligger i stueetagen i behandlingsbygningen. Mandag, onsdag og torsdag udføres mindre mamma- og endokrinkirurgiske indgreb. Fredag mindre kolorektale indgreb. Endoskopiafsnittet Er beliggende på 1. sal i behandlingsbygningen. Her foregår dagligt gastroenterologiske- og endoskopiske undersøgelser, for eksempel gastroskopier og koloskopier. Organisering af klinikopholdet på Kirurgisk Afdeling P I den 4 ugers periode I er på Afdeling P, vi vil tilstræbe, at I får mulighed for at stifte bekendtskab med alle afdelingens forskellige funktioner, såvel diagnostiske som behandlingsmæssige. For hver studerende 56 udarbejdes et skema, som skal være tilgængelig for vores daglige planlægning. Dette skema skal fungere som checkliste, der skal sikre, at I i løbet af perioden får mulighed for at deltage i de forskellige funktioner, der er anført på listen. I forbindelse med vores daglige planlægning vil den af overlægerne (som regel Pål Wara), der varetager planlægningen, sørge for at de studerende bliver fordelt ud til førnævnte funktioner så godt som det er muligt. Denne overlæge vil også sørge for, at der bliver krydset af på skemaet, men det er i sidste instans den enkelte studerendes eget ansvar, at skemaet bliver ført korrekt. Vagtdeltagelse forudsættes to gange per studerende i løbet af de fire ugers kursus (kl. 16.00-23.00). Under opholdet på Afdeling P møder de studerende ligesom det øvrige lægepersonale omklædt kl. 7.45 i konferencerummet på 3. sal. De studerende følger så lægerne til den efterfølgende røntgenkonference, hvorefter man går på de enkelte sengeafsnit. De studerende bliver første dag fordelt på afdelingen, og herefter i resten af perioden fast tilknyttet det pågældende sengeafsnit. Efter afdelingskonferencen starter de forskellige planlagte aktiviteter, som er skitseret ovenfor. Tutorordning Hvert hold af studenter tildeles en tutor for de fire uger. Tutoren er ansvarlig for introduktion den første dag og afholder slutevalueringssamtale med holdet ved afslutning af kurset. Tage-Hansens Gade Der er i afdelingen en personsøger til hver student. Navne, foto og kaldenumre for de enkelte studenter vil fremgå af opslag fordelt i afdelingen. Bedsideundervisning Udover den generelle undervisning i kirurgi, som beskrevet for det samlede kirurgiske kursus, gives der også en ugentlig formaliseret bedsideundervisning (torsdag kl. 8-9): • Akut abdomen • Postoperativ observation og komplikationer • Gastrointestinal blødning og akut abdomen • Mamma, thyreoidea og cikatricer. Den studerende er selv ansvarlig for, at skemaet bliver ført. Navn: Klinikophold: Start Slut Afkrydses når ugen er afviklet: Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Checkliste Endoskopisk P-amb MEK T-klinik Stue 16 Anal-fys. Ass. abd.kir. Ass. halsop. Ass.mamma Med på vagt 57 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Radiologisk Afdeling, THG Der afholdes en uges praktikophold jævnfør læseplanen, kl. 8-12.30 dagligt. Første mødetidspunkt: mandag kl. 8.00 i auditoriet, Radiologisk Afdeling, Århus Sygehus, NBG, bygning 5, 3. Sal. Praktikopholdet skal give de studerende viden om den kliniske anvendelse af konventionelle røntgenundersøgelser, ultralyd-, CT- og MR-skanning, interventionsradiologi samt nuklearmedicinske undersøgelser. Dette opnås ved en indledende overvejende teoretisk dag efterfulgt af radiologisk praktik. Den teoretiske dag er fælles for medicinstuderende ved Århus Sygehus (ÅS), NBG og THG, samt Skejby Sygehus (SS) jævnfør oversigt over uddannelsesprogrammet på NBG for mandag. Se ugeskema næste side for ophold på THG tirsdag til fredag. Tirsdag til fredag er der ophold på Radiologisk Afdeling, Århus Sygehus, THG. Mødetid tirsdag kl. 8.05 ved receptionen i røntgenafdelingen. De studerende bliver vist rundt om tirsdagen og herefter fordelt på de enkelte stuer, hvor de er med til undersøgelser, fx UL-scanning, CT-scanning, gennemlysning og mammografi. Den praktiske del på afdelingen indebæ- 58 rer, at de studerende observerer patientforløb i den radiologiske afdeling, så de kan bibringes viden til at sætte sig ind i indikationerne for de forskellige undersøgelser/behandlinger, og overvære undersøgelsers/behandlingers gennemførelse og efterfølgende diskutere de opnåede diagnostiske informationer/ behandlingseffekt med den ansvarlige radiolog. Foruden at overvære radiologiske undersøgelser mhp. at erhverve viden om undersøgelsesteknik samt indikation for og værdien af de forskellige undersøgelser vil de studerende desuden være med til at tage stilling til cases, som vil blive gennemgået ved en af lektorerne i radiologi på Radiologisk Afdeling, THG (overlægerne Lars Bolvig og Mona Rosenkilde). Dette finder sted ved de teoretiske undervisningsseancer ca. kl. 11.30 i P-konferencerummet. Om fredagen er der praktisk øvelse i Ultralyd hvor de studerende kan scanne hinanden. Tage-Hansens Gade Ugeskema på THG Klokkeslet Onsdag Modtagelse ved LB Introduktion, rundvisning og fordeling Staffmeeting/ undervisning 8.30-9.00 A – mammo B – UL C – CT D – Fix E – (Fix) A – UL B – mammo C – Fix D–9 E – mammo 9.00-9.30 9.30-10.00 10.00-10.30 10.30-11.00 Mandag Undervisning på NBG Tirsdag 8.00-8.30 Torsdag Fredag Studerende møder kl. 8.30 A – CT B – Fix C–9 D – mammo E – UL Alle til skadekonference Praktik UL – stue 15 A – Fix B – CT C – mammo D – UL E – CT 11.00-11.30 11.30-12.00 Thorax LB/MR Ultralyd LB MR-scan KBP CT-scan MR 12.00-12.30 Kaffepause ca. 09.30. A-B-C-D-E angiver den studerende, rumfordeling fremgår efter bindestregen I sidste halvdel af 8. semester afholdes 5 fællesforelæsninger i auditoriet, Radiologisk Afdeling, Nørrebrogade, med supplerende gennemgang af radiologisk diagnostik og behandling inden for de vigtigste organsystemer (knogler, lunger og hjerte, mave-tarmkanal, urogenitalsystem og centralnervesystem). 59 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Klinisk Biokemisk Afdeling, THG Undervisningen er fælles for studerende på NBG og THG. NB: I ugerne 8, 16 (man,tirs og ons), 17 (tors og fre) og 25 vil undervisningen foregå på NBG (se afsnittet om Klinisk Biokemisk Afdeling, NBG) og i ugerne 12 og 21 vil undervisningen foregå på THG. Leder af kurset Overlæge, dr.med. Søren Ladefoged, Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Sygehus, THG. Undervisning ved ugekursus i klinisk biokemi foregår mandag kl. 08.30-12.00, tirsdag-fredag kl. 07.30-12.00, dog torsdag til kl. 13.00. Kontaktperson Overlæge, dr.med. Søren Ladefoged (tlf. 8949 7309) Der må desuden påregnes eftermiddagsarbejde med henblik på løsning af opgaver. Første gang Mandag kl. 08.30 på Klinisk Biokemisk Afdeling, Biblioteket, THG i ugerne 12 og 21. For detaljeret beskrivelse af afdelingen og kursusindhold henvises til beskrivelse under Klinisk Biokemisk Afdeling, NBG (se side 108). Anæstesiologisk Afdeling, THG Ansvarlig for studenterundervisningen er klinisk lektor, overlæge Palle Carlsson, men alle afdelingens speciallæger deltager i den teoretiske undervisning. Anæstesiafdelingen har følgende sektioner: Anæstesisektionen: Præoperative tilsyn og anæstesi. Opvågningsafsnittet: Observation efter anæstesi. 60 Intensiv Afsnit 600: Observation af og behandling af cirkulatorisk og respiratorisk svigt. Smertesektionen: Vurdering og behandling af akutte og kroniske smertetilstande. Dagkirurgi: Anæstesi til ambulante operationer. De studerende er på afdelingen i 2 uger fordelt efter nedenstående plan: (Se skema næste side) Tage-Hansens Gade Man Tirs Ons Tors Fre Man Tirs Ons Tors Fre 1 ECT DK DK Int Int AneE AneE AneE AneE AneE 2 Int Int Int DK ECT AneP AneP AneP AneP AneP 3 AneP AneP AneP AneP AneP ECT DK DK Int Int 4 AneE AneE ECT AneE AneE Int Int Int DK DK ECT: På Psykiatrisk Hospital, Risskov, kl. 08.30 eller man møder ved taxaen 07.55 ved indgang 2E AneE: Operationsgangen, fortrinsvis ortopædisk E AneP Operationsgangen, fortrinsvis abdominalkirurgisk P DK: Dagkirurgisk Afsnit – stueetagen Spørg dig frem – og hold dig fremme – gå med på OP med det samme. Opholdets målsætning De studerende skal under opholdet og gennem de fælles lektioner opnå kendskab til: Præoperativ bedømmelse, risikovurdering og forberedelse til operation og anæstesi; • de almindeligste former for generel og regional anæstesi • de farmaka, som anvendes ved anæstesi • principperne for postoperativ observation og behandling • de almindeligste komplikationer til anæstesi • principperne for smertebehandling af akutte og kroniske smerter • principperne for opretholdelse af en fri luftvej • principperne for almindelig væske- og elektrolytbehandling • principperne for behandling af cirkulatorisk svigt • de specielle problemstillinger, som kan opstå under intensivbehandling. Faste holdepunkter for arbejdet på anæstesiafdelingen 07.45 Dagen starter i intensivafsnittets konferencelokale 08.00 Intensivkonference eller OP start 15.30 Vagtovertagelse/intensivkonf., konferencelokalet på Afsnit 600. Desuden er der systematisk undervisning (obligatorisk) for hele holdet onsdage kl. 13.15-14.00 i Auditorium 5. Aktiviteter Alle studerende skal under anæstesiplaceringen deltage i anæstesi til NCE behandling på Psykiatrisk Hospital, Risskov mandag eller fredag fra kl. 08.30. Aftal med den læge, som har ekstern funktion (EXT) pågældende dag, hvorledes I skal mødes. Formålet er at lære at holde en fri luftvej og at ventilere en bevidstløs patient. Ligeledes vil man lære at lægge patienten i stabilt sideleje. 61 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Det er muligt at følge arbejdet på opvågningsafdelingen (bedst efter kl. 10). Det forventes, at de studerende desuden deltager i vagtarbejdet mindst en aftenvagt. Her har man mulighed for at få en anæstesilæge ’helt for sig selv’ en hel aften. Mødetid: Vagtovertagelses-konferencen kl. 15.30 på Afsnit 600. Flere af afdelingens læger arbejder på lægeambulancen i Aarhus. Derfor vil det være muligt for interesserede at deltage i en vagt på ambulancen. Aftales med Falck tlf. 8948 3525. Vi glæder os til at se dig på anæstesiafdelingen, vi forventer at du spørger om alting og ’presser’ dig frem. Anæstesisygeplejersker og reservelæger må kun overlade i.v. adgang til studerende, de øvrige læger må overlade intubation, spinalanæstesi m.m. til studerende, men fortsat på lægens ansvar. Skulle du have fattet interesse for vort fag er der mulighed for en valgfri måned i sommerferien ! Lærebog under kurset: Anæstesi. FadL’s forlag. Udlånes til de 4, som har anæstesiplacering. Udleveres ved kursets start og leveres efter endt placering videre til de 4 næste. Anden spændende litteratur (ikke obligatorisk): Kirurgisk Kompendium, afsnittene om anæstesi og intensivbehandling mm. Engquist: Basal væske- og elektrolytbehandling (FADL). 62 De studerende må gerne læse i afdelingens faglitteratur på lægekontoret og i kaffestuen, men hjemlån – i alle former – er forbudt. De almindeligste farmaka på anæstesiafdelingen: Nedenstående liste indeholder de farmaka, som vi bruger hele tiden på anæstesiafdelingen. Du bør kende navnene, effekten og gerne doseringen. HYPNOTIKA / SOVEMEDICINER Alle disse giver en hurtig indsovning, patienten vågner hurtigt igen fordi stoffet omfordeles til alle organer og koncentrationen i hjernen derfor falder under terapeutisk niveau. Thiopental Thiomebumalnatrium, et barbiturat. Gult. Doseres 3-5 mg /kg ved anæstesiindledning. Propofol Hvidt. Doseres 2-3 mg/kg ved anæstesiindledning. Metaboliseres hurtigt og kan anvendes som infusion 4-6-8 mg/kg/time. Hypnomidate Doseres 0,2-0,3 mg/kg ved anæstesiindledningen. Kan ikke bruges til infusion pga påvirkning pga virkningen på binyrebarkfunktionen. ANALGETIKA - SMERTEMEDICINER. Alle disse stoffer er opioider, og har derfor morfins virkninger og bivirkninger. Tage-Hansens Gade Morfin og Vilan Bruges mest til smertelindring hos vågne patienter, altså postoperativt. Gives i doser på 2-5 mg i.v., gentages indtil effekt eller indtil patientens bevidsthed påvirkes. Fentanyl Et godt analgetikum. Ved anæstesiindledning gives 2-3 mcg/kg. Gentages ofte under anæstesien for at give en god analgesi i doser på 50-100 mcg. Alfentanyl (Rapifen) Et hurtigtvirkende analgetikum, gives i doser på 0,5-1 mg ved sedering. Kan anvendes i samme dose ved intubation og nedføring af larynxmaske. Remifentanyl (Ultiva) Et ultrakortvirkende opioid. Metaboliseres af uspecifikke esteraser. Kan derfor kun anvendes som infusion, gives i doser på 0,1-0,5 mcg/kg/min. Den analgetiske effekt forsvinder så hurtigt, at anden smerte lindring skal være iværksat før patienten vågner. MUSKELRELAKSANTIA mm Suxamethonium. Et depolarisernde muskelrelaksans, nedbrydes af cholinesteraser, effekt i ca 5 minutter. Anvendes til intubation og ved NCE for at dæmpe kramperne. Intubationsdosis 1-1,5 mg/kg. Neostigmin En acetylcholinesterasehæmmer. Gives for at bryde effekten af non-depolariserende muskelrelaksantia. Doser på 1,25-2,5 mg. Kan gentages. Gives altid sammen med atropin eller Robinul (en anden parasympatikusblokker, som ikke passerer blodhjernebarrieren). ANDRE FARMAKA Atropin Gives ved overvægt af parasympaticus, dvs. blokerer Vagus, gives ved bradycardi. Efedrin En alfa stimulator, gives ved blodtryksfald, som skyldes sympatikusblokad fx ved spinal og epiduralanæstesi. Doser på 5-10 mg, gentages så ofte der er behov. Dehydrobenzperiol (DHB) Et antiemetikum (et neuroleptikum gives som profylakse og behandling af kvalme/ opkastning. Doser på 0,625 mg, kan gentages en gang. Zofran et andet antiemetikum – en serotoninantagonist. Doser på 4-8 mg. Rocuronium (Esmeron). Et ikke-depolariserende muskelrelaksantia, effekt efter 2-3 minutter og i ca. 20 minutter. Intubationsdosis 0,6 mg/kg, gentages i doser a 10 mg. 63 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade 64 Trø jbo 10C rg ve sg ad rth 25 e j Ba 10 30 9D 24 9 Nørrebrogade 22 7F 21 23 20 19E 7 5J 5 19A Peter Sabroes Gade 6B 6A 28 4 3B i Hospitalsgaden 19B 19Z 18A 18 3A 17 2A 16 2C 15 2B 1C 1B 1A 13 12 14F Nø rre Bo ule va rd Parkerings hus 14E 11 31 65 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Velkomst for medicinstuderende På Århus Sygehus inviterer cheflæge Anne Thomassen og professor Kristian StengaardPedersen alle undervisningslederne og de medicinstuderende til morgenkaffe på Nørrebrogade. Der er velkomst og en kort præsentation af de enkelte afdelinger, hvorefter de medicinstuderende følger deres undervisningsleder ud til de respektive afdelinger. Dato, klokkeslæt og sted for fælles velkomst er som følger: Den 31.1.11 kl. 9.00-ca. 10.00, Konferencelokale 1B, 1. sal, Århus Sygehus, Nørrebrogade Dagsorden: • Velkomst v. cheflæge Anne Thomassen • Lidt om kurset og vores forventninger til dig v. professor Kristian StengaardPedersen • Gode tips fra tidligere studerende • Velkomst og præsentation fra de enkelte afdelinger • Praktisk information v/lægesekretær Anni Nørgaard Slutevaluering Nørrebrogade: Den 23.6. 11 kl. 15.00 16.00, Konferencelokale 1B. 1. sal PRAKTISKE OPLYSNINGER Måltider Kantinen (Gastro 19), Bygning 19: Dagligt fra kl. 07.45-13.30 Week-ender og helligdage kl. 12.00-13.00 Dankort-terminal forefindes DNC-Huset, Bygning 10 G Mandag til torsdag fra 08.00 -19.00 Fredag fra 08.00-15.00 Lukket søn- og helligdage Dankort-terminal forefindes Tunnelbixen, under Bygning 9 Dagligt fra 11.30-13.00 Lukket week-ender og helligdage Madkiosken D-Amb, Bygning 6 Dagligt fra 11.30-13.00 Lukket week-ender og helligdage 66 Dagens menu findes på: AS Intra – Personale – Kantineinfo Omklædning Du vil ved modtagelsen på afdelingerne blive vist til rette i forhold til kittelcentralens placering og omklædning/garderobeforhold. Skab nr. 35, 38, 39, 40, 43, 48, 51, 52, 55, 59, 60 og 62. I alt 12 skabe til kvinder i Ø17, rum nr. 19A-K-09, kode 1909. Skab nr. 3, 5, 11, 18, 19, 20, 24, 28 og 29. I alt 9 skabe til mænd i Ø19, rum nr. 19A-K-16, kode 1916. Der er lagt en reserveringsseddel i bunden af skabet og påsat en dymo med teksten: ”stud.med. 8. semester”. I kan beholde skabene igennem hele perioden; husk blot en hængelås. Nørrebrogade Rotationsplan NBG Uge 5-8 Hold 1 E Hold 2 Hold 5 Anæ B U MEA U MEA U R MEA B KBA Anæ V V R 13-17 L L Hold 3 Hold 4 9-12 E E Anæ R L V KBA B KBA Anæ 18-21 22-25 V MEA B U R L E KBA Anæ RA MEA V U B E L KBA KBA: De studerende på NBG og THG undervises sammen. Fordeling af undervisningsugerne i KLINISK BIOKEMI: Nørrebrogade (NBG): 8, 16 (man, tirs og ons), 17 (tors og fre) og 25 Tage-Hansens Gade (THG): 12 og 21 Holdliste NBG Navn Iben Bach Pedersen Andreas Wolff Fries Emilie Bekker-Nielsen Britt Borg Kathrine Synne Weile Esben Krarup Baymler Linn Håkonsen Anna Louise H. Andersen Tina Kissow Lildal Tone Maria Mørck Rubak Sashia Pernille Bak-Nielsen Julie Løye Hejl Ellen Marie Lund Skammeritz Sigurd Beier Sloth Anna Sophie Hjerrild Frederik Uttenthal Larsen Rebekka Oxenvad Svarrer Andreea-Alexandra Sferdian Alexandra Redzkina Rasmus Dreyer Christensen Sine Kirstine Kratholm Lene Møberg Risager Allan Kanstrup Pedersen Hold 1 1 1 1 2 2 2 2 2 3 3 3 3 4 4 4 4 4 5 5 5 5 5 Afdeling U/B U/B V/M V/M U/B U/B V/M V/M Kun 4 uger U/B U/B V/M V/M U/B U/B V/M V/M V/M U/B U/B V/M V/M V/M 67 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Oversigt over personsøgere og speechmaxkoder for medicinstuderende NBG For kodning af medicinstuderende: tast 802-personsøgernummer-eget lokalnummer Studenten kan herefter se lokalnummer på display – og ringe tilbage. Lungemedicinsk Afdeling B: Nummer 5505 Speechmax1891, 1892 og 1893 Medicinsk Afdeling MEA: Nummer 5503 - 5504 Speechmax 2299 Reumatologisk Afdeling U: Nummer 5509 Speechmax 1014 og 1015 Medicinsk Hepato-Gatroenterologisk Afdeling V: Nummer 5507 Speechmax 1999 Ortopædkirurgisk Afdeling E Nummer: 5501 - 5502 Speechmax 2188 Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L Nummer 5506 - 5508 Speechmax 2399 Anæstesiologisk Afdeling: Nummer 5500 Speechmax 68 Nørrebrogade Medicinske specialer Deltagelse i vagten Akutte medicinske patienter indlægges via medicinsk visitationsafsnit. Lægerne der er tilknyttet de medicinske afdelinger MEA, B, V og U deltager i den fælles akutte tjeneste. På en vagt kan du få lejlighed til at se patienter med akutte medicinske tilstande fx hjerteinsufficiens, hjerneblødning, blodtab, dehydrering, diabetisk koma, insulintilfælde, akutte infektioner og forgiftninger. Tilsyn og aftenstuegang på akut dårlige medicinske patienter udgør også en væsentlig arbejdsopgave for de vagthavende reservelæger. Det forventes at hver studerende deltager i fire vagter i løbet af de 8 uger, som opholdet på de medicinske afdelinger varer. Den medicinstuderende aftaler på stam afdelingen tidspunktet for at følge de vagthavende reservelæger. 70 Dag 14.15-16.00 14.15-15.00 14.15-16.00 14.15-15.00 14.16-16.00 14.15-15.00 14.15-16.00 14.15-15.00 12.04 tirsdag 14.04 torsdag 19.04 tirsdag 21.04 torsdag 26.04 tirsdag 28.04 torsdag 14.15-15.00 17.03 torsdag 07.04 torsdag 14.15-16.00 15.03 tirsdag 05.04 tirsdag 14.15-15.00 10.03 torsdag 14.15-15.00 14.15-16.00 08.03 tirsdag 31.03 torsdag 14.15-15.00 03.03 torsdag 14.15-16.00 14.15-16.00 01.03 tirsdag 29.03 tirsdag Teoretisk kursus 14.15-15.00 24.02 torsdag 14.15-16.00 14.15-16.00 22.02 tirsdag 14.15-15.00 14.15-15.00 17.02 torsdag 22.03 tirsdag 14.15-16.00 15.02 tirsdag 24.03 torsdag Eksaminatorisk klinik 14.15-15.00 10.02 torsdag Eksaminatorisk klinik Påskeferie Påskeferie Teoretisk kursus Eksaminatorisk klinik Teoretisk kursus Eksaminatorisk klinik Teoretisk kursus Eksaminatorisk klinik Teoretisk kursus Eksaminatorisk klinik Teoretisk kursus Eksaminatorisk klinik Teoretisk kursus Eksaminatorisk klinik Teoretisk kursus Eksaminatorisk klinik Teoretisk kursus Eksaminatorisk klinik Teoretisk kursus Eksaminatorisk klinik Teoretisk kursus 14.15-16.00 08.02 tirsdag Teoretisk kursus Undervisning Færdighedskursus 14.15-16.00 Kl. 03.02 torsdag 01.02 tirsdag Dato Thyroideasygdomme Calciummetaboliske sygdomme Sarcoidose og interstitielle lungesygdomme Hæmoptyse/lungeinfiltrat/lungekræft Astma og KOL Pneumoni / tuberkulose Klinik ved lungesygd. /Lungeemboli Inflammatorisk tarmsygdom Diaré, cøliaki Autoimmun, viral hepatitis Varicer, ascites, HCC Færdighedskursus Alkoholskade/cirrose Emne Afd. M – Jan Frystyk/Sten Lund Afd. M – Louise Jensen Afd. M – Jan Frystyk/Sten Lund Afd. M – Ermina Bosnjak Afd. B Afd. B – Torben Riis Rasmussen Afd. B – Torben Riis Rasmussen Afd. B – Torben Riis Rasmussen Afd. B – Torben Riis Rasmussen Afd. B – Torben Riis Rasmussen Afd. B – Torben Riis Rasmussen Afd. B – Torben Riis Rasmussen Afd. B – Torben Riis Rasmussen Afd. V – Lisbet Ambrosius Afd. V – Lisbet Ambrosius Afd. V – Jørgen Agnholt Afd. V – Jørgen Agnholt Afd. V – Peter Ott Afd. V – Peter Ott Afd. V – Henning Grønbæk Afd. V – Henning Grønbæk Færdighedskursus Afd. V – Hendrik Vilstrup Underviser Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Teoretisk kursus og eksaminatorisk klinik 14.15-16.00 14.15-15.00 14.15-16.00 14.15-15.00 14.15-16.00 14.15-15.00 14.15-16.00 14.15-15.00 14.15-16.00 14.15-15.00 14.15-16.00 14.15-15.00 14.15-16.00 14.15-15.00 10.05 tirsdag 12.05 torsdag 17.05 tirsdag 19.05 torsdag 24.05 tirsdag 26.05 torsdag 31.05 tirsdag 02.06 torsdag 07.06 tirsdag 09.06 torsdag 14.06 tirsdag 16.06 torsdag 21.06 tirsdag 23.06 torsdag Eksaminatorisk klinik Teoretisk kursus Eksaminatorisk klinik Teoretisk kursus Eksaminatorisk klinik Teoretisk kursus Kr. Himmelfart Teoretisk kursus Eksaminatorisk klinik Teoretisk kursus Eksaminatorisk klinik Teoretisk kursus Eksaminatorisk klinik Teoretisk kursus Eksaminatorisk klinik Teoretisk kursus Undervisning Degenerative sygdomme Rygsygdomme/diskusprolaps Myofascielle smerter: Muskler, sener, bursae Bindevævssygdomme/SLE Polyarthritis/reumatoid arthritis Binyresygdomme Hypofysesygdomme Diabetes mellitus Emne Afd. U – Mogens Pfeiffer Jensen Afd. U – Mogens Pfeiffer Jensen Afd. U – Klaus Søndergaard Afd. U – Klaus Søndergaard Afd. U – Ulrik Tarp Afd. U – Ulrik Tarp Afd. U - Kristian Stengaard-Pedersen Afd. U - Kristian Stengaard-Pedersen Afd. U - Kristian Stengaard-Pedersen Afd. M – Jan Frystyk/Sten Lund Afd. M – Jurgita Janukonyte Afd. M – Jan Frystyk/Sten Lund Afd. M – Mikkel Holm Vendelbo Afd. M – Jan Frystyk/Sten Lund Afd. M – Jakob Østergaard Underviser Undervisning Afd. V: undervisningslokalet, bygning 7, 3. sal. Undervisning Afd. B: undervisningslokalet, bygning 2, parterre. Undervisning Afd. MEA: undervisningslokalet, bygning 2, parterre. Undervisning Afd. U: undervisningslokalet, bygning 3, 1. sal (fysioterapien), dvs. etagen over Reumatologisk Afdeling. 14.15-15.00 05.05 torsdag Kl. 14.15-16.00 Dag 03.05 Tirsdag Dato Nørrebrogade 71 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Lungemedicinsk Afdeling B, NBG Lungemedicinsk afdeling og allergologisk afsnit ved Århus Sygehus har grenspecialet medicinske lungesygdomme. Afdelingen har landsdelsfunktion i specialet. Afdelingen deltager i modtagelsen af akutte patienter med interne medicinske sygdomme. Afdelingens kontaktperson for medicinstuderende er professor Ronald Dahl, som kan træffes via telefonnummer: 8949 2106 AMBULATORIERNE Alle ambulatorierne modtager patienter i bygning 2 B på alle hverdage. Allergiambulatoriet (LUAL) I LUAL udredes patienter med forskellige former for allergi, patienter med astma, eosinophil syndrom m.fl.. I LUAL foretages blandt andet priktest, spirometri med reversibilitet, arbejdsbelastning, allergene provokationer (inhalationsallergener, fødevarer, lægemidler, erhvervsallergener mm) samt provokation for vurdering af bronkial hyperreaktivitet (metacholinprovokations-test, mannitol, anstrengelse m.m.). Hver tirsdag og torsdag foretages allergivaccination (hyposensibilisering). Lungemedicinsk Ambulatorium (LUAM) I dette ambulatorium ses overvejende om mandagen tuberkulose patienter, mens der de andre dage ses patienter med fx uafklaret hoste, hæmoptyse, recidiverende pneumoni, dyspnø, KOL, sarcoidose, bronchieectasier, asbestose og ciliær dyskinesi. I LUAM sættes der mantoux test, og der 72 laves ventrikelskylninger ved mistanke om TB. Herudover foretages gangtest, spirometri, røntgenfotografering af lungerne og udvidede lungefunktionsundersøgelser. Lungemedicinsk Dagafsnit (LUDA) Her foregår den ambulante udredning ved mistanke om primær lungecancer eller metastaser i lungerne. Der foregår i den forbindelse flere invasive diagnostiske og terapeutiske indgreb. Den studerende har således fx mulighed for at følge med en patient til Radiologisk afdeling til transthorakal finnålsaspiration fra lungetumor, og har også mulighed for at få set pleuracentese, anlæggelse af pleuradræn ved pneumothorax, og finnålsaspiration fra lymfeknude. Bronkoskopi Bronkoskopierne foregår alle hverdage i bygning 2B. Den første starter umiddelbart efter morgenkonferencen. Bronkoskopierne foretages primært mhp. udredning for lungecancer, interstitielle lungesygdomme og lungeinfektioner. Der vil være mulighed for at se bronkoskopier med bronkoalveolær lavage (BAL), mucosabiopsier, transbronkiale biopsier (TBB), transbronkiale nåleaspirationer (TBNA), samt endobronkial ultralydskanning (EBUS). SENGEAFDELINGERNE B6 er beliggende på 2.sal i bygning 2 A. Afdeling B6 modtager patienter med lungemedicinske problemstillinger, KOL, astma, lungecancerudredning, tuberkulose, lungeabsces, empyem, lungeembolier og interstitielle lungesygdomme. Nørrebrogade Afdelingen deltager i modtagelsen af patienter med interne medicinske lidelser på lige fod med afdelingerne MEA og V. Alle akutte indlæggelser, bortset fra lungetransplanterede patienter og patienter med smitsom tuberkulose, sker via Medicinsk Visitations Afsnit (MVA), beliggende i stueetagen bygning 2A. derende kan gennemføre et forskningsår i forskningslaboratoriet. B5 er et 5-døgnsafsnit, og er beliggende i bygning 2A. Her modtages væsentligst patienter med interstitielle lungesygdomme og patienter, der skal udredes mhp Lunge-Volumen-Reducerende-Kirurgi (LVRK), lungetransplantation (LUTR) samt kontrol og behandling af LVRK-opererede og lungetransplanterede (LTX). Morgenkonference afholdes fælles for alle afdelingens læger kl. 8.15-8.30 i konferencelokalet i lungemedicinsk ambulatorium. Der aflægges rapport fra vagten, og det kontrolleres at arbejdsplanen kan afvikles som planlagt, ligesom de medicinstuderende tilknyttes en af afdelingens læger. De sidste 5 min. af konferencen præsenteres ganske kort en interessant og/eller lærerig sygehistorie. LUNGEMEDICINSK FORSKNINGSLABORATORIUM Består af en enhed som gennemfører kliniske undersøgelser med lægemidler i fase 2, 3 og 4. Undersøgelserne følger GCP regelsættet. Den kliniske effekt evaluering foregår ved vurderinger af symptomer, fysisk formåen, livskvalitet, provokationer og lungefunktionsundersøgelser. Andre kliniske undersøgelser vurderer interventioner i form af alternative behandlinger, miljøsanering eller gennemføres som epidemiologiske observationsstudier bl.a. i samarbejde med Inst. for Miljø og Arbejdsmedicin. En enhed foretager immunologisk laboratorieforskning indenfor allerologi og inflammationskontrol herunder basofil aktiveringstests, cellulære målinger med flowcytometri og cytologiske undersøgelser, proteinanalyser ved PCR m.m. Medicinstu- Konferencer De daglige konferencer på Lungemedicinsk afdeling holdes ikke alene af arbejdsmæssige hensyn, men også af uddannelsesmæssige hensyn. Afdelingskonferencer. På sengeafdelingerne er der fra kl. 8.35 - 9.00 konference i hvert afsnit. Konferencen ledes af afdelingssygeplejersken og overlægen/afdelingslægen/1.reservelægen ved det pågældende afsnit. Konferencen er at betragte som en tilrettelæggelse af arbejdet på afdelingen. Planlagte indlæggelser og planer for indlagte patienter gennemgås og arbejdsopgaver fordeles. Konferencen er tværfaglig og der lægges stor vægt på at inddrage alle personalegrupper ud over læger og sygeplejersker i konferencen ved planlægning af arbejdet, såsom sekretærer, fysioterapeuter og sygehjælpere. Ved konferencen fremlægger lægen kort den kliniske problemstilling for hver enkelt patient og suppleres af den stuegangsgående sygeplejerske med hensyn til planer 73 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus for patienten og drøftelse af plejemæssige problemer. Ikke alle patienter kræver stuegang hver dag, og ved konferencens afslutning træffes beslutning herom. Lægen, med den højeste charge ved konferencen, har ansvaret for tilrettelæggelsen af dette. I LUDA starter dagens arbejde med en morgen-CT-konference på Radiologisk Afdeling fra kl. 8.35-ca. 8.50. Når lægerne kommer retur herfra holdes som på senge afdelingerne en tværfaglig konference med gennemgang af dagens patienter hvorunder der aftales plan for udredning og arbejdsfordeling. Fælles middagskonference for alle læger kl. 12.30 til ca. 12.45 i konferencelokalet i lungemedicinsk ambulatorium. Ved gennemgang af røntgenbilleder på de indlagte patienter sker der hver gang en uformel undervisning i thoraxradiologi. Den medicin- 74 studerende opfordres til at stille spørgsmål vedrørende fortolkning af røntgenbilleder, og kliniske problemstillinger. Multidisciplinære lungekonferencer. Hver mandag og torsdag kl.13.00 er der multidisciplinær lungekonference med deltagelse af Lungemedicinsk afdeling, Thoraxkirurgisk Afdeling, Øre-Næse-Halsafdeling H, Patologisk-Anatomisk Institut, Onkologisk Afdeling D og Radiologisk Afdeling. Lungekonferencen foregår på Radiologisk Afdeling. Lungekonferencen er primært for patienter, som er under udredning for lungecancer. Patienterne kommer typisk dagen efter konferencen for at få svar på gennemgået udredning. Afdelingen prioriterer deltagelse i denne konference højt, idet den har stor uddannelsesmæssig værdi. Nørrebrogade HR-CT-konference Hver onsdag kl. 14.00 er der HR- CT-konference på Radiologisk afdeling. Her ses alle HR-CT-scanninger foretaget i ugens løb igennem, med mulighed for diskussion under gennemgangen. Det drejer sig primært om patienter under udredning for interstitielle lungesygdomme. Arbejdsmedicinsk konference Den anden onsdag i hver måned kl. 08.15-08.35 er der fælleskonference med lægerne, Arbejdsmedicinsk Klinik, hvor man drøfter fælles patienter. Undervisning Hver onsdag er der monofaglig undervisning kl. 8.30-9.00. Den sidste onsdag i hver måned er der desuden tværfaglig undervisning, med deltagelse af alle personalegrupper ved afdelingen. Denne undervisning foregår i perioden kl. 14.00-15.00. Begge foregår i konferencelokalet i Lungemedicinsk Ambulatorium. Der tilstræbes dagligt ca. ½ times bedside undervisning i sengeafsnittene. BESKRIVELSE AF MEDICINSTUDERENDES FUNKTION Den første dag møder de medicinstuderende kl. 08.15 i konferencelokalet i Lungemedicinsk Ambulatorium, bygning 2B. De medicinstuderende vil ved starten af opholdet få udleveret ”Introduktion for medicinstuderende”, samt checkliste. Det forventes at den studerende er tilstede dagligt fra kl. 08.15 til kl. 14.00. Man tilknyttes sengeafsnit B6 alternativt B5 i 14 dage ad gangen. I disse 14 dage er der lagt enkelte dage ind, hvor man opholder sig i hhv. allergiambulatoriet (LUAL), ambulatoriet (LUAM) og dagafsnittet (LUDA). Den læge, der er til stede i de forskellige afsnit er ansvarlig for at supervisere og undervise den medicinstuderende. Det er planen, at man skal blive fortrolig med at skrive journaler, udføre diverse forefaldende stuearbejde (venflon og Apunktur), ligesom man har mulighed for at følge patienter til undersøgelser (lungefunktionsundersøgelse, finnålsaspiration, CT-scanning af thorax og bronkoskopi). CHECKLISTE Nedenfor er opført checkliste. Der er følgende tre muligheder: 1. Have kendskab til (indikation) og/eller set udført. 2. Udført under supervision. 3. Udført selvstændigt. Ved opholdets afslutning skal man opfylde checklistens mål, og det er den medicinstuderendes ansvar at få den supervision der er nødvendig for at dette kan opfyldes. 75 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus CHECKLISTE Procedure Tage A-punktur og foretage analyse på ABL Vurdere de forskellige parametre i A-punkturen Lægge venflon Spirometri (FEV1 og FVC) Anføre normalværdi for spirometri og beregne % af normal Skelne mellem restriktivt/obstruktivt kurveforløb Vurdere TLC og RV Vurdere diffusionskapacitet (DLCO) Måling af PEAK-FLOW Give I.V.-antibiotika Vurdere infektionstal (CRP, L+D) Vurdere væsketal Saturation på pulsoximeter Nasal O2 Lomholt system for ilttilførsel Lungefysioterapi med hhv. PEP og CPAP Ekspektorat direkte mikroskopi Ekspektorat D+R Isolation (TB) Pleuracentese Bronkoskopi i LUAM Anlæggelse af pleuradræn Arbejdsbelastning Anstrengelsestest Dødsfald og ligsyn Udfyldelse af dødsattest Indikation for CT-scanning af thorax Indikation for HR-CT-scanning af thorax Indikation for UL af thorax Hovedprincip i udredning, diagnosticering og behandling …..af KOL …..af bronchiectasier …..af astma …..af TB, incl. miljøundersøgelse …..af pneumoni …..af lungecancer …..af interstitielle lungesygdomme (fibrose og sarcoidose) …..af lungeabsces …..af empyem …..af anafylaktisk shock …..af lungeemboli Princip mht indikation for O2-behandling 76 Mål Opnået 3 2 3 3 3 1 1 1 3 2 1 1 3 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Nørrebrogade SKEMA FOR OPHOLD I LUNGEMEDICINSK AFDELING: Skemaet er vejledende. Det er ikke altid det kan lade sig gøre at se eksempelvis en finnålsaspiration (FNA) om tirsdagen. Gå så med en torsdag i stedet. Når du afslutter dit ophold ved afdelingen, skal du gerne have set de nedenfor nævnte undersøgelser. UGE 1: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Afdeling B6. Afdeling B6. Gå evt. med en patient til finnålsapiration på Radiologisk Afdeling. Afdeling B6. Lave spirometri. Afdeling B6. Afdeling B6. Gå med en patient til udvidet lungefunktionsundersøgelse. Husk at få set en bronkoskopi i løbet af ugen. UGE 2: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Afdeling B6. Lungekonference kl. 13.00 på Radiologisk Afdeling. Afdeling B6. Gå evt. med en patient til finnålsaspiration på Radiologisk Afdeling. Afdeling B6. Afdeling B6. Orienter dig om fysioterapeutens arbejde. (PEP, CPAP). Afdeling B6. Husk bronkoskopi, hvis du endnu ikke har set en. UGE 3: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Afdeling B5. Afdeling B5. Gå med en patient til lungefunktionsundersøgelse. Afdeling B5. Lave spirometri. Dagafsnittet. Allergiambulatoriet. Husk bronkoskopi, hvis du endnu ikke har set en. UGE 4: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Afdeling B5. Afdeling B5. Afdeling B5. Orienter dig om fysioterapeutens arbejde. (PEP, CPAP). Afdeling B5. Lungekonference kl. 13.00 på Radiologisk Afdeling. Ambulatoriet. Husk bronkoskopi, hvis du endnu ikke har set en. Studerende nr. 1 kører flg. turnus: Uge 1, 2, 3, 4. Studerende nr. 2 kører flg. turnus: Uge 3, 4, 1, 2. 77 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, NBG Kontakt: Lægesekretær Solveig Skærlund, tlf. 8949 2009, og forskningssekretær Birgitte J. Henriksen, tlf. 8949 2003. Ansvarlig Lærestolsprofessor, specialeansvarlig overlæge Jens Otto Lunde Jørgensen Tlf. 8949 2025 joj@ki.au.dk Specialets definition/afgrænsning Det intern medicinske speciale endokrinologi varetager diagnostik, behandling, forebyggelse og forskning af følgende sygdomme: • Overvægt, insulinresistens samt type 1 og type 2 diabetes • Thyreoideasygdomme • Neuroendokrine hormonforstyrrelser (hypofyse og binyrer) • Kønshormon-substitution og -forstyrrelser • Hormonforstyrrelser som følge af gendefekter (Turner og Klinefelter) • Forstyrrelser i kalkstofskiftet samt knoglemetaboliske lidelser. Dette felt varetages af Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, THG. • Desuden modtager afdelingen uselekterede medicinske patienter fra et optageområde svarende til halvdelen af Aarhus by. Afdelingens normering og struktur Afdelingens ledelse består af en lægefaglig leder, en oversygeplejerske og en lærestols professor. 78 Lægestaben udgøres af 9 professorer/overlæger (flere af disse stillinger er kombineret med universitetsansættelse), 1 overlæge i MVA Visitationscenter, 3 afdelingslæger, 6-7 læger i hoveduddannelsesforløb, 3 læger i introduktionsstilling og 2-3 basiskandidater. Sygeplejen er normeret med 62 stillinger, heraf 1 oversygeplejerske, 4 afdelingssygeplejersker, 2 kliniske sygeplejespecialister, 1 uddannelsesansvarlig sygeplejerske og 2 kliniske diætister. Social- og sundhedsassistenter samt sygehjælpere er normeret til 28,5 stillinger. Sekretærerne er normeret med 17 stillinger, heraf 1 ledende sekretær. Serviceassistenterne er normeret med 17,5 stillinger. Bioanalytikerne er normeret med 3 stillinger. Struktur Afdelingen er klassificeret som endokrinologisk landsdelsafdeling og modtager patienter fra flere regioner. Desuden behandles patienter med interne medicinske sygdomme. Sidstnævnte gruppe patienter modtages med få undtagelser udelukkede via MVA og i ambulatoriet. Afdelingen består af følgende underafdelinger: MVA Visitationscenter. Afsnittet har 14 senge og modtager akut henviste intern Nørrebrogade medicinske patienter fra områdets optageområde på ca. 250.000 indbyggere, samt, med nogle få undtagelser, akut henviste specialepatienter inden for områdets medicinske specialer. Følgende intern medicinske afdelinger indgår i samarbejdet: MEA, NBG (intern medicin og endokrinologi), Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V (intern medicin, medicinsk gastroenterologi og hepatologi) og Lungemedicinsk Afdeling B (intern medicin, medicinske lungesygdomme og allergologi), alle fra Århus Sygehus, NBG, samt Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Skejby Sygehus (intern medicin og infektionsmedicinske sygdomme). Desuden er der samarbejde med Geriatrisk Afdeling G, THG. På MVA igangsættes initial diagnostik og behandling. Inden for 24 timer vil langt størstedelen af patienterne være enten overflyttet til en relevant medicinsk afdeling eller udskrevet. I forbindelse med udskrivelsen kan patienterne om nødvendigt henvises til videre opfølgende behandling og/eller udredning via primærsektoren. I disse tilfælde vil patienten udskrives med en behandlingsplan udfærdiget af MVAlægerne. MEA Sengeafsnit. Afsnittet modtager uselekterede intern medicinske og endokrinologiske patienter fra hele Aarhus by og omegnskommuner. Inden for specialet medicinsk endokrinologi har afsnittet landsdelsfunktion, hvorfor der også modtages speciale-patienter fra andre regioner. Afsnittet er normeret til 30 patienter og er delt i tre grupper. Alle grupper har hovedsageligt intern medicinske patienter. Rød gruppe har derudover akutte apopleksipatienter og speciel endokrinologi. Blå gruppe har patienter med diabetiske fodsår og er i tæt samarbejde med Center for den Diabetiske Fod. Her er diabetes primær indlæggelsesårsag og har speciel endokrinologi. Grøn gruppe er et studieunit, hvor alle uddannelsessøgende er sammen med kliniske vejledere og praktikvejledere. Patienterne i denne gruppe er hovedsageligt patienter med intern medicinske diagnoser og almindelig endokrinologi. Derudover har sengeafsnittet en del patienter, der følges ambulant i afsnittet, eventuelt tilknyttet patienthotellet. MEA Ambulatoriet. Til afdelingen er knyttet en betydelig ambulant funktion. Ambulatoriet er opdelt efter diagnoser i spor med diabetes, thyreoideasygdomme og neuroendokrinologiske sygdomme og har desuden et forundersøgelses- og efterbehandlingsambulatorium for intern medicinske sygdomme. I ambulatoriet findes Center for den Diabetiske Fod. Afdelingen har sammen med ortopædkirurgerne et fodsårsambulatorium, hovedsageligt for diabetikere med komplicerede neuropatiske og iskæmiske fodsår. De to patientskoler for type 2 diabetes og insulinpumper er ligeledes beliggende her. MEA Ambulatoriet tilbyder individuelt tilrettelagte patientforløb med lægekonsultationer, sygeplejekonsultationer samt kon79 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus sultationer hos diætister og fodterapeuter. For patienter med diabetes er der en aftale om delekontrol med almen praksis om behandlingen. Implementering af Forløbsprogrammet for Type 2 diabetes er under udrulning. Type 2 diabetes behandles primært i almen praksis, men alle tilbydes ved diagnosticering et forløb i afdelingens diabetesskole og med 3 års interval en statusundersøgelse og komplikationsscreening. Patienter med type 1 diabetes følges som regel udelukkende på afdelingen. Til patienter med type 1 diabetes tilbydes aftenundervisning med program forår og efterår. For thyreoideasygdomme er der aftalt et forløb med de praktiserende læger, så de vanskelige perioder i sygdommen varetages af afdelingen. Ligeledes tilbydes ultralydsundersøgelse af glandula thyreoidea. De sjældnere endokrinologiske og metaboliske sygdomme kontrolleres i afdelingen. Formaliseret samarbejde med andre afdelinger: • Med Neurokirurgisk Afdeling GS, NBG, er der et ugentligt fællesambulatorium for patienter med neuroendokrine sygdomme i hypofysen. • Med Afdeling H, NBG (øre-næse-halssygdom) afholdes jævnligt konsultationer om thyreoideapatienter. • Med Afdeling J, NBG, (øjenafdelingen) samarbejdes om patienter med diabetisk retinopati og thyreoidearelateret oftalmopati. 80 • Med Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, SKS, er der et ugentligt fællesambulatorium med gravide diabetikere. • Med Nefrologisk Afdeling C, SKS, er der et fællesambulatorium med patienter med diabetisk nefropati. • Med Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuk learmedicin, NBG og SKS, drøftes på månedlige konferencer thyroideascintigrafier, ventilations-/perfusionsscintigrafier, MIBG, octreotid- og kolesterolscintigrafier samt SPET-CT-scanninger m.fl. • Med Kirurgisk Afdeling P, THG, samarbejdes der vedrørende patienter med binyrelidelser. • MEA behandler sammen med Pædiatrisk Afdeling, Skejby Sygehus patienter i Center For Sjældne Sygdomme. Dette samarbejde omfatter eksempelvis Turner Syndrom og Prader Willi Syndrom-patienter. • MEA Ambulatoriet samarbejder med Pædiatrisk Afdeling, Skejby Sygehus om unge type 1 diabetes patienters transition. Formaliseret samarbejde med andre sektorer: • Center for den Diabetiske Fod samarbejder med primær sektor om telemedicinsk behandling af diabetiske fodsår. • MEA Ambulatoriet samarbejder med primær sektor om udrulning af Forløbsprogrammet for Type 2 diabetes. Dette sker via en udadgående funktion. Forskning. MEA, NBG har et nært og mangeårigt samarbejde med Medicinsk Forskningslaboratorium, der formelt hører under Nørrebrogade Klinisk Institut ved Aarhus Universitet. Forskningslaboratoriets 3 fastansatte forskere (1 halvtidsprofessor og 2 halvtidslektorer) er alle ansat som halvtidsoverlæger på MEA, NBG. De to afdelinger samarbejder om forskning inden for primært klinisk og basal endokrinologi. Der er til afdelingen løbende tilknyttet 10-15 ph.d.-studerende samt flere forskningsårsstuderende. Der udgår årligt omkring 100 videnskabelige, engelsksprogede artikler fra de to afdelinger. Det præcise antal samt antallet af ph.d.-afhandlinger og doktordisputatser fremgår af beretningen ”Sundheds Videnskabelig Forskning ved Aarhus Universitet og Århus Sygehus”. Afdelingens beliggenhed MEA, NBG, Bygning 2a, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C. Medicinsk Forskningslaboratorium, Bygning 3, kælder, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C. Undervisere Den skemalagte prægraduate undervisning i endokrinologi og intern medicin varetages af afdelingens professorer og kliniske lektorer. Den praktiske, kliniske oplæring ’mesterlære’ foretages af alle afdelingens læger. 28 Nørrebrogade 2C 2B 10C 3B j 5J rg ve 10 9 jbo Trø 9D 7 5 4 3A 2A 1B ard 1A lev ou 1C Nø rre B 31 7F 6B 6A i Hospitalsgaden 24 21 22 23 20 19E 19A 19Z 19B 16 18A 18 17 15 13 12 11 Peter Sabroes Gade 25 rth 14F 14E Ba sg ad e 30 Parkerings hus 81 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Afdelingsledelse og professorer Jens Otto Jørgensen Professor, overlæge, dr. med. Per Løgstrup Poulsen Lægefaglig leder, overlæge, dr. med. Else Krüger Oversygeplejerske Niels Møller Professor, overlæge, dr.med. Jens Sandahl Christiansen Professor, overlæge, dr. med. Jan Frystyk Forskningsoverlæge, lektor, dr. med. Sten Lund Forskningsoverlæge, lektor, dr.med. Søren Nielsen Overlæge, dr.med. Jens Møller Overlæge MVA, dr.med. Claus Højbjerg Gravholt Overlæge, dr.med. Sanne Fisker Afdelingslæge, dr.med. Niels Ejskjaer Afdelingslæge, ph.d. Troels Krarup Hansen Afdelingslæge, ph.d. Kursets omfang og struktur Det kliniske ophold på 4 uger ved Medicinsk Afdeling MEA, NBG er for 2-4 medicinstuderende ad gangen. Mødetider: Vagtholdet møder alle dage kl. 07.55 i MVA til gennemgang af de akut indlagte patienter. De øvrige læger samt de studerende møder kl. 08.30 i konferencerummet, lægegangen på MEA, NBG, bygning 2a, 3.sal. 82 Morgenkonferencen varer typisk fra kl. 08.30 - 08.40, og her gennemgår dagens bagvagt kortfattet de akut indlagte patienter, samt evt. kliniske problemer på afdelingen opstået i løbet af den foregående aften/nat. Herefter vil dagens arbejde blive uddelegeret. Der er typisk 4 funktioner, der skal dækkes: • Vagtholdet. Forvagten modtager akutte patienter via skadestuen og MVA. Bag- Nørrebrogade vagten gennemgår allerede indlagte patienter, går tilsyn på andre afdelinger og deltager i det akutte medicinske kald. • Ambulatoriefunktion (både på speciallæge- og reservelægeniveau). • Stuegang og stuegangsarbejde, inklusive journalskrivning på elektivt indlagte og indkaldte patienter. • Deltagelse i fællesambulatorier på andre afdelinger. Der er røntgenkonference for bagvagt, forvagt og yngre læger alle hverdage fra kl. 12.45-13.00. Her gennemgås det sidste døgns undersøgelser. Der er middagskonference kl. 13.00-13.30 alle hverdage for alle læger. Her drøftes de indlagte patienter, udskrivelser m.v., og mere principielle kliniske beslutninger vedtages. Eftermiddagsprogrammet omfatter opfølgende arbejde på afdelingerne, journalgennemgange og ambulatoriefunktioner. Undervisning af alle læger og studerende • Der vil ofte være undervisningssessioner af 10-15 minutters varighed tirsdag, torsdag og fredag efter morgenkonferencen. • Onsdag morgen efter morgenkonferencen er der 30 minutters klinisk orienteret undervisning for alle afdelingens læger. • Hver torsdag eftermiddag, fra kl. 14.1515.00, er der videnskabelige indlæg, gennemgang af nye forsøgsprotokoller og overhøring af foredrag. • Den første torsdag i hver måned er der klinisk konference med Afdeling Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. De studerendes opgaver på afdelingen Under opholdet på MEA, NBG vil de studerende blive undervist i den medicinske journal samt i basale undersøgelsesteknikker. Undervisningen vil blandt andet foregå i form af: • Bedside-undervisning, som forestås af bagvagten. Der er bedside alle hverdage undtagen onsdage. • Journalskrivning på elektivt indkaldte patienter og efterfølgende journalgennemgang ved den læge, der har ansvaret for journalskrivningen. Lægen skal godkende journalens konklusion, diagnose, medicinordinationer samt ordination af undersøgelser. • Den første journal skrives i hånden, godkendes og indtales herefter via SpeechMax-systemet. De efterfølgende journaler kan indtales direkte i SpeechMax. • Deltagelse i stuegang. • Deltagelse i MEA Ambulatoriet. • Deltagelse i arbejdet ved Center for den Diabetiske Fod. De studerendes deltagelse i det daglige arbejde følger en rotationsordning anført i afdelingens arbejdsskema. Herved sikres det, at alle studerende deltager i stuegang, ambulatoriearbejde, vagtarbejde, samt arbejdet i Center for den Diabetiske Fod. Herudover lægges der vægt på, at den studerende efter tidsmæssig formåen også følger vagtholdet i aftenperioden. 83 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Reumatologisk Afdeling U, NBG Mødested Konferencerum, stueetagen, bygning 3 kl. 8.00 Kontakt Professorsekretær Dorit Sylvest Tlf. 8949 4226 E-mail dorit.sylvest@ki.au.dk Ansvarlig Professor, overlæge Kristian StengaardPedersen Tlf. 8949 4225 E-mail stengaard@ki.au.dk Lægerne er normeret med 5 overlæger, 2 overlæger i delstilling, 1 afdelingslæge, 7 læger i hoveduddannelsesforløb, 2 læger i introduktionsstilling. Sygeplejen er normeret med 24 stillinger, heraf 1 oversygeplejerske, 1 afdelingssygeplejerske, 1 klinisk sygeplejespecialist og 1 uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Specialets definition/afgrænsning Det intern medicinske grenspeciale reumatologi varetager diagnostik, behandling, forebyggelse og forskning af følgende sygdomme: Sekretærerne er normeret med 9½ stilling, heraf 1 ledende sekretær. Autoimmune sygdomme omfattende inflammatoriske led-, muskel-, bindevævs- og vaskulitsygdomme Fysio- og ergoterapeuterne er normeret med 2 stillinger. Degenerative ledsygdomme Rygsygdomme, såvel inflammatoriske, degenerative som belastningsbetingede Akutte og kroniske belastningssygdomme i bevægeapparatets knogler, led, ledkapsler, muskler, sener, seneskeder og slimsække, herunder skader udløst ved arbejde, motion, idræt og tortur Smertesyndromer i bevægeapparatet 84 Afdelingens normering og struktur Normering Ledelsen består af en ledende overlæge og oversygeplejersken. Serviceassistenterne er normeret med 3½ stilling. Struktur Afdelingen er en reumatologisk specialafdeling med et optageområde på basisniveau på ca. 350.000 borgere. Afdelingen er klassificeret som reumatologisk lands- og landsdelsafdeling og modtager patienter fra det vestdanske område. Afdelingen har 14 sengepladser, heraf fire hotelsenge samt dagafsnit og ambulatorier, og herunder akut rygambulatorium. Afdelingen har årligt ca. 700 udskrivelser, hvoraf 25% er akut indlagte og 15% er indlagt iht. reglerne for henvisning til ”højt Nørrebrogade specialiserede enheder” samt ca. 10.000 ambulante konsultationer. årligt, overvejende diskusprolapspatienter, der ses 1-2 gange i forløbet. Sengeafdeling U har 10 sengepladser, ca. 700 indlæggelser per år med en gennemsnitlig liggetid 7-8 dage. Idrætsmedicinsk Klinik betjenes to gange ugentligt i samarbejde med ortopædkirurg. Hotel U har fire sengepladser med ca. 1.000 indlæggelser årligt. Dagafsnit U har ca. 1.000 lægekontakter årligt. Ambulatorium U har ca. 8.000 lægekontakter årligt samt 4.000 telefonkonsultationer ved sygeplejerske. Akut Rygafsnit U har ca. 1.000 kontakter Center for Sundhed og Træning ejes og drives af Gigtforeningen. Centret har plads til 30 indlagte patienter og har ca. 300 årlige indlæggelser. En overlæge har udetjeneste ved centret 3 dage ugentligt. Afdelingens beliggenhed Reumatologisk Afdeling U, Bygning 3, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C. 28 Nørrebrogade 2C 2B 10C 3B j 5J rg ve 10 9 jbo Trø 9D 7 5 4 3A 2A 1B ard 1A lev ou 1C Nø rre B 31 7F 6B 6A i Hospitalsgaden 24 21 22 23 20 19E 19A 19Z 19B 16 18A 18 17 15 13 12 11 Peter Sabroes Gade 25 rth 14F 14E Ba sg ad e 30 Parkerings hus 85 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Afdelingens speciallæger Kristian StengaardPedersen Professor, specialeansvarlig overlæge. dr.med. Ulrik Tarp Lektor, overlæge, dr.med. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Mogens Pfeiffer Jensen Lektor, uddannelsesansvarlig overlæge, ph.d. Klaus Søndergaard Lektor, overlæge, ph.d. Afdelingsledelsen Ellen Hauge Lektor, overlæge, ph.d. Finn Hjorth Madsen Overlæge Afdelingens professor og lektorer Professor Kristian Stengaard-Pedersen, klinisk lektor Ulrik Tarp, klinisk lektor Bent Deleuran, klinisk lektor Mogens Pfeiffer Jensen og klinisk lektor Klaus Søndergaard. En professor, to sats-B og to sats-C lektorer afholder den skemalagte prægraduate undervisning i reumatologi. Den praktisk, kliniske oplæring ”mesterlære” foretages af 86 Bjarne Thomsen Ledende overlæge, dr.med. Ketty Bager Oversygeplejerske alle afdelingens læger og det øvrige personale iht. internt instruktionshæfte, som gennemgås ved introduktionen af de nye medicinstuderende i afdelingen. Professoren har ansvaret for både den teoretiske og praktiske undervisning, afholder mundtlig lægevidenskabelig embedseksamen og deltager i udformningen af de skriftlige eksamensopgaver. Nørrebrogade Kursets omfang og struktur Det kliniske ophold på 4 uger ved Reumatologisk Afdeling U er for 2-3 medicinstuderende af gangen, de vil være tilknyttet de enkelte afsnit som eksemplificeret nedenfor: Stud. med. A Stud. med. B Stuearbejde Uge 1 Uge 2 Stuegang Uge 2 Uge 1 U-ambulatorium Uge 3 Uge 4 Rygambulatorium Uge 4 Uge 3 Introduktion Dagligt møder de medicinstuderende til Reumatologisk Afdeling U’s morgenkonference kl. 8.00-8.15 i biblioteket/konferencerummet, stueetagen, bygning 3. Her gennemgås hvilke læger, der udfører de planlagte aktiviteter. Herefter er der ved afdelingens professor/ klinisk lektor udlevering af hæfte samt mundtlig gennemgang af Reumatologisk Afdeling U’s aktiviteter, de medicinstuderendes forventede aktiviteter og indlæring, plan for bedsideundervisning, introduktion/hilsen på afdelingens personale, rundvisning m.v. Slutteligt bliver den studerende tilknyttet en kontaktlæge. 1. uge, mandag, kl. 08.15-09.00 Rundvisning i afdelingen, indskrivning i arbejdsskemaet, etablere aftaler med øvrige personale mv. Principper i smertebehandling og immunmodulerende behandling(DMARD) Professor Kristian Stengaard-Pedersen og professorsekretær Dorit Sylvest. 2. uge, tirsdag, kl. 08.15-09.00 Objektiv rygundersøgelse inkl. neurologisk undersøgelse. Lektor, overlæge Mogens Pfeiffer Jensen eller overlæge Finn Hjorth Madsen. 2. uge, onsdag, kl. 09.15-10.00 Objektiv undersøgelse med fokus på undersøgelse af alle led for hævelse og ømhed/smertereaktion. Lektor, overlæge Ulrik Tarp. 3. uge, tirsdag, kl. 08.15-09.00 Ordination og anvendelse af blod- og urinanalyser mv. samt billeddiagnostiske undersøgelser. Lektor, afdelingslæge Bent Deleuran. 4. uge, fredag, kl. 08.15-09.00 Randomiseret, kontrolleret, klinisk undersøgelse gennemgås. Attestation for ophold i afdelingen samt gensidig ros og ris. Professor Kristian Stengaard-Pedersen. 87 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Den medicinstuderendes opgaver Mål for opholdet Det er formålet med det kliniske kursus at forberede den medicinstuderende på det kliniske arbejde. Færdigheder og viden ønskes tilegnet vedr.: Kendskab til arbejdsgangen på kliniske afdelinger Ved introduktionen indskrives de medicinstuderende i afdelingens arbejdsplan. På de 4 uger roteres imellem de enkelte afsnit som følger: 1. uge ”føl” hos stuelægen: Ledpunktur, knoglemarvsundersøgelse, lumbalpunktur, hudstansebiopsi m.v. 2. uge ”føl” hos stuegangsgående læge: Kendskab til samtaleteknik, objektiv undersøgelse, tilrettelæggelse af undersøgelsesplaner, medicinske behandlinger, struktur for journalnotater og epikriser mv. indlæres ved at følge speciallægen. Aktiv indsats udføres overfor de patienter, som den medicinstuderende selv har skrevet journal på. 3. uge i akut rygambulatorium: Samtaleteknik og relevante objektive undersøgelser indlæres passivt ved at følge speciallægen og aktivt ved at have egne patienter, der efterfølgende drøftes med den ansvarlige speciallæge. Deltager i både kliniske og tværfaglige rygkonferencer. 4. uge i U-ambulatorium: Ved at følge uddannelsessøgende og/eller speciallæge fås kendskab til behandling og kontrol af inflammatoriske led-, bindevævs- og vaskulitsygdomme. 88 Idrætsmedicinsk klinik er åben på tirsdage og torsdage kl. 14.00-18.00. Der aftales deltagelse to eftermiddage. Afdelingens yngre læger deltager i vagten på det akutte medicinske visitationsafsnit. Der forventes deltagelse i mindst to vagter. I hele perioden skrives journaler, lægges venflon mhp. infusion af fx cyklofosfamidkure og biologiske behandlinger, overværes/udføre ultralydsvejledt ledpunktur etc. Deltager dagligt i afdelingens kliniske konferencer morgen og eftermiddag. Evne til samarbejde med andre personalegrupper Sygeplejerske, sekretær samt ergo- og fysioterapeut gennemgår på 1-2 timer deres fagområde og viser den medicinstuderende tilrette. Samarbejde med sygeplejerskerne Den medicinstuderende vil blive kort introduceret til sygeplejefunktionerne, med fokus på det tværfaglige samarbejde omkring patienten. Den medicinstuderende aftaler selv følgende: - Ved afdelingssygeplejerske Maren Monsrud introduktion vedr. kontaktsygeplejeordning, sygeplejefaglig visitation, sygeplejejournal, selvadministration af medicin m.v. - Ved ambulatoriesygeplejerske Lone Thomassen gennemgang af standardprogrammer, patientinformationspjecer om sygdomme og medicin samt tilrettelæggelse af sygdoms- og behandlingskontrol. Nørrebrogade Samarbejde med sekretærerne Den medicinstuderende aftaler selv med ledende sekretær Else Marie Mortensen tid til gennemgang af - Arbejdsgange vedr. patientforløb under indlæggelse og ambulatoriebesøg - Sekretariatets organisation, herunder samarbejde vedr. journalskrivning - Gennemgang af programmer på afdelingens PC’er, herunder kendskab til LABKA, WEB1000, Grønt System mv. Samarbejde med fysio- og ergotera peuter Den medicinstuderende får udleveret informationspjece om ergo- og fysioterapien generelt, samt en kort beskrivelse af ergoog fysioterapeutiske tilbud til de reumatologiske patienter. Grundlæggende færdigheder, interviewog undersøgelsesteknik Dette indøves ved mesterlære, idet de medicinstuderende følger såvel de uddannelsessøgende som de færdige speciallægers patientsamtaler. - Der vejledes mhp. samtaleteknik/tilrettelæggelse ved journaloptagelsen Både ved fokuseret bedside-undervisning og den medicinstuderendes egen journaloptagelse lægges vægt på færdigheder vedr.: - Medicinsk journal generelt (FADLs skema) - Generel objektiv undersøgelse - Led- og muskelundersøgelse gennemgås specifikt - Rygundersøgelse, herunder relevant neurologisk undersøgelse gennemgås specifikt Rutine i journaloptagelse Den medicinstuderende vil fortrinsvis skrive journaler på de patienter, der indlægges i reumatologisk sengeafdeling, og på de 4 uger forventes en minimumsaktivitet på otte journaler. Journalen gennemgås med den reservelæge, der har ansvaret for stuearbejde/evt. højere charge, og den færdigt uddannede læge godkender journalens konklusion, diagnose, medicinordinationer samt ordination af undersøgelser. Nyindlagte patienter gennemgås af speciallæge dagen efter, og her deltager den medicinstuderende. Ved udskrivning af patienter udfærdiges der straks udskrivningsbrev til patientens praktiserende læge, også denne praksis skal der være kendskab til. Den første journal skrives i hånden, godkendes og indtales herefter via SpeechMaxsystemet. De efterfølgende journaler kan indtales direkte i SpeechMax. Kendskab til klinisk forskning ved gennemgang af et forskningsprojekt Kendskab til klinisk forskning sikres ved gennemgang af igangværende, randomiserede, kontrollerede studier. 89 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, NBG Kontaktpersoner Lektor, overlæge, dr.med. Lisbet Ambrosius Christensen lisbchte@rm.dk Undervisningsadministrator Marianne Vonsild marivons@rm.dk Tlf: 8949 3892 Specialets definition/afgrænsning Det medicinske grenspeciale ”Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi” omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme i spiserør, mave-tarmkanal, bugspytkirtel, lever og galdeveje. Inden for gastroenterologien fokuseres især på: • Udredning, behandling og kontrol af patienter med kronisk inflammatoriske tarmsygdomme (IBD): morbus Crohn og colitis ulcerosa. • Diagnostiske procedurer omfatter ileokoloskopi, kapsel-enteroskopi af tyndtarm, samt dobbeltballon enteroskopi i samarbejde med Kirurgisk Afdeling L. • Behandling af IBD omfatter et bredt spektrum herunder anvendelse af biologisk terapi, samt deltagelse i klinisk kontrollerede undersøgelser. Inden for hepatologien fokuseres især på: • Udredning, behandling og kontrol af levercirrose herunder komplikationer til portal hypertension med variceblødning, ascites og hepatisk nefropati samt hepatisk encephalopati og malnutrition. 90 • Diagnostisk og terapeutisk anvendes endoskop med blanding af varier, og der foretages levervenekateterisationer mhp. at karakterisere graden af portal hypertension. • Desuden har afdelingen funktioner inden for diagnostik og behandling af primær leverkræft samt neuroendokrine tumorer og levermetastaser. Vigtigste indsatsområder inden for forskning: • Den immunologiske proces ved inflammatorisk tarmsygdom • Leverens betydning for stress katabolisme • Klinisk epidemiologiske aspekter af risikofaktorer, komplikationer og prognose ved hepatologiske og gastroenterologiske sygdomme. • Neurogastroenterologi • Klinisk afprøvning af lægemidler inden for gastroenterologi og hepatologi Afdelingens normering og struktur Normering Ledelsen består af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Der er normeret 18,5 lægestillinger, heraf 5,5 overlæger, 6 1. reservelæger (hoveduddannelsesforløb) og 7 reservelæger (basis og introduktionsstilling). Der er normeret 42 stillinger inden for plejepersonalet, heraf en afdelingssygeplejerske for sengeafdelingen og en afdelingssygeplejerske for daghospital og ambulatorium. Nørrebrogade Derudover er normeret 1 klinisk diætist, tre bioanalytikere, en socialrådgiver, 5,3 serviceassistenter, og 9,8 sekretærstillinger. dage. Der er 10.500 ambulante konsultationer årligt, næsten ligeligt fordelt mellem ambulatorium og daghospital. Struktur Afdelingen er en specialafdeling med et optageområde på basisniveau på ca. 350.000 borgere. Afdelingen er klassificeret som lands-/landsdelsafdeling og modtager især inden for hepatologien patienter fra det vestdanske område. Afdelingens beliggenhed Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, Bygning 7, 2. sal, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C. Afdelingen har 26 sengepladser, heraf fire hotelsenge samt dagafsnit og ambulatorier. Afdelingens professorer og lektorer Professorer og lektorer afholder den skemalagte prægraduate undervisning. Den praktisk, kliniske oplæring ”mesterlære” foretages af alle afdelingens læger og det øvrige personale. Afdelingen har årligt ca. 1570 indlæggelser heraf ca. halvdelen højt specialiserede, og en gennemsnitlig liggetid på 4,2 sengeAfdelingens professorer og lektorer Hendrik Vilstrup Professor Peter Ott Lektor, ledende overlæge, dr.med. Klaus Krogh Professor,, overlæge, dr.med. Susanne Keiding Lektor, overlæge, dr.med. Lisbet Ambrosius Christensen Lektor, overlæge, dr.med. Jørgen Agnholt Lektor, overlæge, ph.d. Henning Grønbæk Lektor, overlæge, ph.d. 91 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Kursets omfang og struktur Det kliniske ophold på 4 uger ved afd. V er for 2-3 medicinstuderende af gangen. Velkomst og introduktion til afdelingens opbygning, patientkategorier og funktioner, samt gennemgang af arbejdsskema ved lektor. Rundvisning i afdelingen, præsentation af afdelingens personale, etablere aftaler med øvrige personale m.v. Den resterende tid på afdelingen: På afdelingens morgenkonference kl. 08.30 i sengeafdelingens personalerum gennemgås hvilke læger der udfører de planlagte aktiviteter herunder forvagts- og stuelægefunktionen, stuegang, ambulatorium og daghospital, samt endoskopifunktion. Der aftales tilknytning af de medicinstuderende vedr. deltagelse i disse funktioner. Den medicinstuderendes opgaver Mål for opholdet Det er formålet med det kliniske kursus at forberede den medicinstuderende på det kliniske arbejde. Færdigheder og viden ønskes tilegnet vedr.: Kendskab til arbejdsgangen på kliniske afdelinger Opnås ved følgende aktiviteter ”Føl” hos stuelægen: Anlæggelse af venflon, a-punktur, ascitespunktur under supervision. ”Føl” hos stuegangsgående læge: Kendskab til samtaleteknik, objektiv undersøgelse, tilrettelæggelse af undersøgelsesplaner, 92 medicinske behandlinger, struktur for journalnotater og epikriser mv. indlæres ved at følge speciallægen. Aktiv indsats udføres overfor de patienter, som den medicinstuderende selv har skrevet journal på. Afdelingens yngre læger deltager i vagten på det akutte medicinske visitationsafsnit. Der forventes deltagelse i mindst to vagter på de 4 uger opholdet på afdelingen varer. I hele perioden skrives journaler, lægges venflon mhp. infusion af jern og biologiske behandlinger, overvære/udføre ultralydsvejledt ascitespunktur etc. Journaler fremlægges kort til middagskonference mhp. justering af planer. Deltager dagligt i afdelingens kliniske konferencer morgen og middag med fremlæggelse af journaler. Evne til samarbejde med andre personalegrupper Samarbejde med sygeplejerskerne Den medicinstuderende vil blive kort introduceret til sygeplejefunktionerne, med fokus på det tværfaglige samarbejde omkring patienten. Den medicinstuderende aftaler selv følgende: • Ved afdelingssygeplejerske Jane Holm introduktion vedr. kontaktsygeplejeordning, sygeplejefaglig visitation, sygeplejejournal, selvadministration af medicin m.v. • Ved ambulatoriesygeplejerske gennemgang af standardprogrammer, patientinformationspjecer om sygdomme og Nørrebrogade medicin samt tilrettelæggelse af sygdomsog behandlingskontrol. • Gennemgang af programmer på afdelingens PC’er, herunder kendskab til LABKA, EPJ, WEB1000, Grønt System mv. Grundlæggende færdigheder og interview- og undersøgelsesteknik Dette indøves ved mesterlære, idet de medicinstuderende følger såvel de uddannelsessøgende som de færdige speciallægers patientsamtaler. • Der vejledes mhp. samtaleteknik/tilrettelæggelse ved journaloptagelsen Både ved fokuseret bedside-undervisning og den medicinstuderendes egen journaloptagelse lægges vægt på færdigheder vedr.: • Generel objektiv undersøgelse Rutine i journaloptagelse Den medicinstuderende vil fortrinsvis skrive journaler på de patienter, der indlægges i sengeafdelingen, og på de 4 uger forventes en minimumsaktivitet på ti journaler. Nyindlagte patienter gennemgås af speciallæge dagen efter, og her deltager den medicinstuderende. Ved udskrivning af patienter udfærdiges der straks udskrivningsbrev til patientens praktiserende læge, også denne praksis skal der være kendskab til. Den første journal skrives i hånden, godkendes og indtales herefter via SpeechMaxsystemet. De efterfølgende journaler kan indtales direkte i SpeechMax. Kendskab til klinisk forskning ved gennemgang af et forskningsprojekt Kendskab til klinisk forskning sikres ved gennemgang af igangværende, randomiserede, kontrollerede studier, samt præsentation af forskningslaboratoriet tilknyttet afd. V. Laboratoriet befinder sig i bygning 1. Vi håber, du får et udbytterigt ophold på Medicinsk Afdeling V. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte de kliniske lektorer på afdelingen. Journalen gennemgås med den reservelæge, der har ansvaret for stuearbejde/evt. højere charge, og den færdigt uddannede læge godkender journalens konklusion, diagnose, medicinordinationer samt ordination af undersøgelser. 93 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling E, NBG Det Ortopædiske Center ved Århus Universitetshospital er en stor, moderne, stærkt subspecialiseret afdeling med opgaver både som lands-landsdelsafdeling (højt specialiserede funktioner) og som lokal afdeling for borgerne i Aarhus (basisfunktioner). Centret består af to enheder 94 beliggende på hhv. Nørrebrogade (NBG) og Tage-Hansens Gade (THG). Sektorinddeling Ved NBG-enheden findes følgende funktioner (sektorer) Subspeciale Overlæger Afdelingslæger Sengeafsnit Skadesektoren Bent Erling Lindblad Constantin Tigaran Ann-Grethe L. Jensen Hanne Fuglsang Rune Mogensen Claus Stockholm Nielsen Aziz Mansoor Jakob Thorsø E0 Børneortopædi Ivan Hvid Bjarne Møller-Madsen Michael Davidsen Ole Rahbæk E1 Fod- og ankelkirurgi Frank S. Linde Niels Christian Jensen Kristian Kibak Nielsen Rygkirurgi Cody Bünger Ebbe Stender Hansen Kristian W. Høy Peter Helmig Bent Niedermann Haisheng Li E3 Traumatologi Kjeld Andersen Lars Carl Borris Ole Brink Kell Robertsen Ivan Villadsen Ivan Villadsen E4 Tumor Johnny Keller Peter Holmberg Jørgensen Bjarne Hauge Hansen Thomas Baad-Hansen E5 Infektionskirurgi Klaus Kjær Petersen Steffen Kramp E11 E2 Nørrebrogade Hver af sektorerne har yderligere en lægestab bestående af afdelingslæger og uddannelsessøgende læger på alle niveauer (basislæger, introduktionsuddannelse, hoveduddannelse i ortopædkirurgi). Sektorerne har en meget høj grad af autonomi, således at de daglige kliniske opgaver i Ortopædkirurgisk Afdeling E i videst muligt omfang organiseres indenfor disse sektorer. Akutte funktioner Ortopædkirurgisk Afdeling har en omfattende akut funktion: Som en del af Traumecentret ved Århus Universitetshospital bemander Ortopædkirurgisk Afdeling E en traumevagt, som er en speciallæge i ortopædkirurgi med særlig interesse for – og uddannelse i traumatologi. Det er en bunden vagt, som har ansvar for modtagelse, udredning og operation af alle svært traumatiserede patienter, og som foretager prioritering af operationspatienter aften og nat. Afdelingen har derudover en speciallæge i bagvagt på tilkald, en uddannelsessøgende i mellemvagt en kombination af speciallæger og uddannelsessøgende læger i skadestuevagt, samt – som en delt opgave mellem Rygsektoren og Neurokirurgisk Afdeling NK – en rygkirurgisk vagt. Studerende på 8. semester Målsætningen med det kliniske ophold på Ortopædkirurgisk Afdeling E er at give dig en introduktion til faget ortopædkirurgi. Hver studerende er under deres 8. semesters klinikophold tilknyttet en af de nævnte sektorer og vil have en navngivet speciallæge som deres personlige vejleder. Den studerende følger grundrytmen i deres sektor for at få indblik i lægens kliniske dagligdag. I samarbejde mellem vejlederen og den studerende tilstræbes udarbejdet en individuel dagsplan, som sikrer, at hver studerende får mulighed for at deltage i de forskellige typer klinisk arbejde: Ambulatorium (udredning af af nyhenviste patienter, operationsplanlægning, journalskrivning, efterkontrol efter operationer), operation, stuegang samt konferencer (lægemøder, tværfagligt samarbejde, forskning, administration). Generelt kan det anbefales, at den studerende i samarbejde med vejlederen hver dag fastlægger plan for næste dags aktivitet. Hver dag kl. 12.30 afholdes der i ”buret” på operationsgangen en konference vedr. næste dags operationsprogram. Medicinstuderendes kliniske ophold i Skadestuen Alle de medicinstuderendes arbejde i skadestuen, foregår under uddelegering af kompetence fra skadestuelægen/lægen i skadestuen. Den ideelle patientbehandling og undervisningssituation vil være: 1. Skadestuelægen udvælger de patienter, som de medicinstuderende skal medinddrages i/behandle. 2. Skadestuelægen afgør, om den medicinstuderende kan undersøge og behandle patienten i skadestuen. 3. Al patientbehandling skal godkendes af 95 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus skadestuelægen. Det vil sige, at al undersøgelse, behandlingsindikation og diagnose sker under supervision. Godkendes af, og i samarbejde med skadestuelægen. 4. Skadekort og journal dikteres ved den medicinske studerende, og sker ligeledes efter godkendelse ved skadestuelægen. 5. Journal/skadestuekort skal påføres navnet på skadestuelægen, som har superviseret og godkendt patientbehandling ved den medicinske studerende. Deltagelse i skadestuearbejde Der udleveres/tilsendes skadestueplan ved kursusstart. Om dagen vil der være to studerende tilknyttet Skadestuen, om aftenen og i weekender en studerende. Hvor hyppigt du bliver tilknyttet skadestuen afhænger bl.a. af holdets størrelse, der kan variere fra semester til semester. Uddannelsen på Skadestuen er ofte meget udbytterig og vil bl.a. kunne give dig nogle praktiske værktøjer. Hvis de tildelte dage ikke passer dig, er du velkommen til at bytte med en af dine medstuderende. I så fald bedes du aht. personalet på Skadestuen anføre dette på turnusskemaet, der vil være ophængt i Skadestuen. Daglig mødetid og -sted Afdelingens morgenkonference finder sted hver morgen kl 08.00-ca 08.15 i konferenceværelset på 2. sal ovenover operationsgangen, der findes lige ovenover Skadestuen/ ambulatoriet i bygning 7. 96 Morgenkonferencen indeholder hver dag tre elementer: Rapport fra vagtholdet vedr. døgnets vigtigste indlæggelser og akutte hændelser, ledelsens meddelelser samt i varierende omfang et undervisningsmæssigt indslag (en interessant sygehistorie, et kort foredrag eller lignende). Efter morgenkonferencen fortsætter dagen i sektorerne. Introduktionsundervisning på kursets første dag (e) Introduktionsplan sendes til din e-mail adresse på AU, umiddelbart før start på klinisk kursus. Hvor ikke andet er opført, finder ovenstående sted i: Konferencelokalet over operationsgangen, bygning 7, 2. sal Der kan forekomme ændringer. Disse vil blive meddelt på tavlen i Ortopædkir. Eamb, bygning 7, st. OBS OBS Evaluering af opholdet på Afdeling E, finder sted på kursets sidste fredag, kl. 12.45, i konferencelokalet. Ved denne lejlighed bedes klinicisterne medbringe de udfyldte evalueringsskemaer. Kursusansvarlig: klinisk lektor, overlæge, dr.med. Peter Holmberg Jørgensen, Tumorsektoren. Afdelingsledelsen Ledende overlæge …………. (lokal 4105), sekretær Gitte Bergenholz (lokal 4106), oversygeplejerske Birgit Eg (lokal 4141), sekretær Annelise Christiansen (lokal 4142) Nørrebrogade Teoretisk kursus i Ortopædkirurgi Første gang, onsdag den 02. februar 2011 Tid Uge 05 – 14/2011 Onsdage kl. 13.15 – 15.00 Sted E-konferencelokalet, bygn. 7. 2.sal, med mindre andet er oplyst. Se venligst opslagstavlen i bygn. 7, st. v/E-ambulatoriet Kontaktperson Gitte Bergenholz lokal tel. 4106 Professorer Kjeld Søballe Hoftesektoren THG Cody Bünger Rygsektoren NBG Bjarne Møller-Madsen Børnesektoren NBG Sektorchefer Bent Erling Lindblad Skadestue, Afd. E0 Ivan Hvid Børnesektor, Afd. E1 Frank S. Linde Fod- og Ankelsektor, Afd. E2 Ebbe Stender Hansen Rygsektor, Afd. E3 Johnny Keller Tumorsektor, Afd. E5 Klaus Kjær Petersen Infektionsteam, Afd. E11 Hans Viggo Johansen, konstitueret Skulder- og Albuesektor, Afd. E6 Kliniske lektorer, NBG Ebbe Stender Hansen Rygsektoren Ivan Hvid Børnesektoren Frank Linde Fod-ankelsektoren Johnny Keller Tumorsektoren Peter Holmberg Jørgensen Tumorsektoren Frank Farsø 97 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Studentersekretariat, NBG Sekretær Anni Nørgaard, E-ambulatoriet, bygning 7. Lokal 4125 el. 4094 E-mail: anninoer@rm.dk På ambulatoriegangen er der ophængt en tavle, med oversigt over de forskellige undervisningstilbud for både 8. og 9. semester, der findes på Ortopædkirurgisk Afdeling E. Personsøgere Der findes to studenterkaldere med koderne 802-5501 og 802-5502. Koderne forefindes i diktatrummet på operationsgangen og tænkes primært anvendt af de studenter, der er på operationsgangen, således at man kan bruge tiden mellem to operationer konstruktivt. Aftal med operationsstuen hvilken personsøger du går 98 med, og skriv koden på operationstavlen ud for den operation som du skal deltage i. Hvis man af en anden grund mener, at have brug for en personsøger en dag (fx i vagten) kan den også anvendes. Litteratur Ved henvendelse til sekretær Anni Nørgaard kan du låne et eksemplar af ”Kirurgisk Ortopædkirurgi”, O. Sneppen et al (ed). FADL’s forlag. Bogen dækker det ortopædkirurgiske pensum og rummer en grundig introduktion til faget, herunder beskrivelse af undersøgelsesteknik. Sygdom Skal meddeles til respektive sektorsekretariat, eller til studentersekretariatet. Nørrebrogade Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, NBG Mødested L-konferencerum, bygning 7, 3. sal Kontaktperson Sekretær Pia Kurup T til afdelingen: 8949 2795 Specialets definition/afgrænsning Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L behandler patienter med lidelser i den øvre del af mavetarmkanalen. Afdelingen har lands- og landsdelsfunktion indenfor kirurgisk gastroenterologi og varetager forskning i og udredning, diagnostik og behandling af følgende sygdomme: • Maligne esophagus- og ventrikellidelser • Benigne esophagus- og ventrikellidelser, herunder reflukssygdomme/motilitetsforstyrrelser • Hernier • Lever-, galdevejs- og pancreassygdomme • Ekstrem overvægt • Akut abdominalia • Blodtransfusion • Kirurgisk patofysiologi Vigtigste indsatsområder indenfor forskning: Afdelingens forskningsaktiviteter tilstræbes at ske i samspil mellem basale- og kliniske områder. • Neurogastroenterologi og motilitet • Eksperimentel kirurgi • Laparoskopisk-/endoskopisk kirurgi • Projekter vedrørende indlæring • Spiserørs- og galdevejslidelser • Cancer Afdelingens normering og struktur Normering Ledelsen består af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Lægerne er normeret med 10 overlæger, 4 afdelingslæger, 4-5 hoveduddannelsesforløb, 8 reservelæger (inkl. uddannelsesstillinger), 4 basislæger. Sygeplejen er normeret med 88,5 stillinger, heraf 1 oversygeplejerske, 4 afdelingssygeplejersker, 1 uddannelsesansvarlig (deles med afd. P, THG), 1 udviklingsansvarlig sygeplejerske, 4 kliniske vejledere og 1 souschef. Sekretærerne er normeret med 14 stillinger, heraf 1 ledende sekretær. Serviceassistenterne er normeret med 13,5 stillinger. Afdelingen har 1 deltidsansat klinisk diætist. Ved Forskningsenheden er ansat 5 ph.d.studerende, 1 projektsygeplejerske og 1 forskningssekretær. Struktur Afdelingen råder over 48 senge, fordelt på 2 afsnit, hvoraf det ene er et kirurgisk visitations afsnit. Hertil kommer 6 senge på Patienthotellet. Et mindre børneafsnit er beliggende på Afd. E 2, og vi råder over 4 observationssenge til patienter med blødende ulcus på Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, stue 10. 99 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Endvidere har afdelingen et Endoskopisk Afsnit, et Motilitetsafsnit og et Dagkirurgisk afsnit. Afdelingen råder over 4 operationsstuer og 3 endoskopistuer. Ambulatoriet er beliggende på 2. etage. Ved siden af ambulatoriet, op ad trappen, er sekretariatet for Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L beliggende. Endoskopisk Afsnit er beliggende i bygning 9. Motilitetsafsnittet er beliggende i bygning 6 og bygning 9. I dette afsnit foretages dels motilitetsundersøgelser, dels forskellige typer af vicerale smerteundersøgelser. Afdelingen behandler primært cancersygdomme i esophagus, ventrikel, duodenum, lever, galdeveje og pancreas. Herudover har afdelingen højt specialiseret funktion vedrørende vanskelige koledokussten, galdevejsstriktur, iatrogen galdegangslæsion, kronisk pankreatit, paraøsofageale hernier, øsofagusmotilitet (herunder gastroøsofageal reflukssygdom) og fedmekirurgi. Akutte kirurgiske lidelser udgør ca. 75% af indlæggelserne på afdelingen. Herudover er der en stor dagkirurgisk aktivitet. Afdelingens beliggenhed Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C. 28 Nørrebrogade 2C 2B 10C 3B N jbo Trø j 5J rg ve 10 9 7 5 4 3A 2A 1B ard 1A lev 9D 1C ørr eB ou 31 7F 6B 6A i Hospitalsgaden 24 21 22 23 20 19E 19A 19Z 19B 16 18A 18 17 15 13 12 11 Peter Sabroes Gade 25 30 Parkerings hus 100 rth 14F 14E Ba sg ad e Nørrebrogade Afdelingens professor og lektorer Lone S. Jensen Lektor, ledende ovl., dr. med. e-mail: lonsusje@rm.dk Mette Cathrine Lauridsen Lektor, overlæge, ph.d. e-mail: metlauri@rm.dk Frank V. Mortensen Lektor, overlæge, dr. med. e-mail: franmort@rm.dk Afdelingen har for øjeblikket 1 sats-A lektor samt to sats-B lektorer. Lektorerne samt afdelingens øvrige speciallæger afholder den skemalagte prægraduate undervisning i kirurgisk gastroenterologi. Den praktisk, kliniske oplæring, ”mesterlære”, foretages af alle afdelingens læger og det øvrige personale iht. internt instruktionshæfte, som gennemgås ved introduktionen af de nye medicinstuderende i afdelingen. Lektorerne har ansvaret for både den teoretiske og praktiske undervisning, afholder mundtlig lægevidenskabelig embedseksamen og udformer de skriftlige eksamensopgaver. Klinikker og teoretisk undervisning Mandage fra kl. 14.15-16.00: Teoretisk undervisning (perioder fremgår af læseplan) Onsdage fra kl. 15.15-16.00: Eksaminatorisk klinik (perioder fremgår af læseplan) Torsdage fra kl. 12.00-14.00: Bedside undervisning. cerum. Der skal skrives journal til denne time, og navn på patienten samt placering på afdelingen fremgår af opslagstavlen udenfor Afdeling L’s konferencerum. Dette vil fremgå senest onsdag morgen. Undervisning mandag foregår i Afdeling L’s konferencerum, hvor følgende emner gennemgås: • Undersøgelse af abdomen og symptomer ved gastrointestinale lidelser/hernier + abdominaltraumer • Galdesten • Appendicitis acuta og ileus • Mammasygdomme • Anallidelser/abscesser/colon-rectumtumorer • Lever-galde-pancreastumorer • Esophagus- og ventrikellidelser • Gastrointestinal blødning • Pancreatitis acuta/chronica Kursets omfang og struktur Det kliniske ophold på 4 uger ved Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling L er for 4-5 medicinstuderende af gangen. Undervisning onsdage foregår i undervisningslokalet ved siden af Afd. L’s konferen101 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Mødested 1. dag på afdelingen: L-konferencerum, bygning 7, 3. sal kl. 08.30. Velkomst og introduktion til afdelingens opbygning, patientkategorier og funktioner ved overlæge/afdelingslæge. Rundvisning i afdelingen med præsentation af afdelingens personale og lokaliteter. Morgenkonference Alle læger møder til morgenkonference kl. 07.45. Konferencen foregår i Afd. L’srøntgenkonferencerum på Radiologisk Afdeling, bygning 5J, 1. sal. Ved konferencen gennemgås de patienter, der er indlagt i det forgangne vagtdøgn, samt de patienter der er indlagt på Intensiv Afsnit. Onsdage er undtaget denne rutine, idet der er fælles undervisning hver onsdag morgen fra kl. 08.00-09.00 i L-konferencerum, bygning 7, 3. sal. Torsdage fra kl. 08.00-09.00 er der undervisning for reservelæger og studerende i L-konferencerum, bygning 7, 3. sal. Øvrige konferencer Dagligt Morgen-/røntgenkonference 1 Ugentlig 1. tirsdag kl. 15.00-16.00 Fælles medicinsk gastroenterologisk/kirurgisk gastroenterologisk konference 2 Esophaguskonference (vurdering af ptt. med cancer esophagi) 3 Tirsdage og torsdage kl. 08.15-08.45 Leverkonference 4 Tirsdage og fredage kl. 14.30-15.00 Motilitetskonference 5 1: For at få mest ud af konferencerne bør I sætte jer ind i de respektive afdelingers patienter, og I er velkomne til at anvende afdelingens E-dok, via AS-Intra. 2: Foregår i L’s konferencerum 3: Foregår i L’s konferencerum på Radiologisk Afdeling. 4: Foregår i L’s konferencerum på Radiologisk Afdeling. 5: Foregår i Motilitetslaboratoriet på Radiologisk Afdeling. 102 Månedlig kl. 07.45-08.30 1. mandag kl. 08.30-09.30 Nørrebrogade Dagarbejde Afdelingens arbejde indledes ved en konference på Radiologisk Afdeling kl. 07.45. Arbejdet på Dagkirurgisk Afsnit begynder kl. 08.00, og den studerende, der skal deltage i dette, er den pågældende dag undtaget fra røntgenkonferencen. Efter røntgenkonference gennemgås dagens arbejdsskema med fordeling til journalskrivning, operationsgang, ambulatorium, stuegang, Endoskopisk Afsnit etc. Den enkelte students funktioner vil fremgå af det daglige arbejdsskema, som gennemgås på konference. Vagter Vi opfordrer de studerende til at deltage i et antal vagter (2-4). I forbindelse med vagten vil der blive mulighed for at se og bedømme akut indlagte patienter samt at deltage i akutte operationer. Vagterne skal fordeles ligeligt imellem jer, og I bedes hver dag orientere den vagthavende reservelæge med henblik på at følge dem i vagtarbejdet. Tips til studerende Studenterne deltager i alle funktioner på afdelingen, herunder hører også journalskrivning. Journalen vil herefter blive gennemgået og kontrasigneret af den læge, som er i Modtagelsen den pågældende dag. I øvrigt udleveres tjeklister, som skal udfyldes. Tjeklisterne vedrører forskellige procedurer. Disse tjeklister og evalueringsskemaer vil blive udleveret ved opholdets start. Tjeklisterne skal af studenten holdes ajour og kontrasigneres af de af afdelingens læger, som har superviseret jer i pågældende procedurer. Formålet med disse tjeklister er at sikre, at I er bekendt med de mest basale procedurer. Såfremt der under opholdet skulle opstå problemer, er man velkommen til at kontakte sekretær Pia Kurup på telefon 8949 2795, eller en af lektorerne (ledende overlæge Lone S. Jensen, overlæge Frank Mortensen eller overlæge Mette Cathrine Lauridsen). Opholdet er obligatorisk og ved sygemelding bedes I kontakte ovenstående sekretær. Den medicinstuderendes opgaver: Det er formålet med det kliniske kursus at forberede den medicinstuderende på det kliniske arbejde. Færdigheder og viden ønskes tilegnet vedr: Arbejdsrutiner Kendskab til arbejdsgangen på kliniske afdelinger. Deltagelse dagligt i afdelingens kliniske konference om morgenen. Deltagelse i de ugentlige og månedlige konferencer som anført i skema. Evne til samarbejde med andre personalegrupper Sygeplejersker og sekretærer gennemgår deres fagområde og viser den medicinstuderende tilrette. Samarbejde med sygeplejerskerne Den medicinstuderende vil kort blive introduceret til sygeplejefunktionerne, 103 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus med fokus på det tværfaglige samarbejde omkring patienten. Samarbejde med sekretærerne Der planlægges, ved ledende sekretær Dorthe Sørensen, gennemgang af: • Arbejdsgange vedr. patientforløb under indlæggelse og ambulatoriebesøg • Sekretariatets organisation, herunder samarbejde vedr. journalskrivning • Gennemgang af programmer på afdelingens PC’er, herunder kendskab til LABKA, WEB1000, Grønt System mv. Grundlæggende færdigheder samt interview- og undersøgelsesteknik: • Dette indøves ved mesterlære, idet de medicinstuderende følger såvel de uddannelsessøgende som de færdige speciallægers patientsamtaler. Der vejledes mhp. samtaleteknik/tilrettelæggelse ved journaloptagelsen Anlæggelse af blærekateter Anlæggelse af venflon Både ved fokuseret bedside-undervisning og den medicinstuderendes egen journaloptagelse lægges vægt på færdigheder vedr: • Generel objektiv undersøgelse • Opstilling af arbejdshypoteser • Undersøgelsesprogram mhp. etablering af diagnose • Kendskab til behandlingsmuligheder 104 Rutine i journaloptagelse Den medicinstuderende vil fortrinsvis skrive journaler på de patienter, der indlægges i Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L’s sengeafdeling, og på de 4 uger forventes en minimumsaktivitet på fire journaler. Journalen gennemgås med den reservelæge, der har ansvaret for Modtagelsen den pågældende dag/evt. højere charge, og den færdig-uddannede læge godkender journalens konklusion, diagnose, medicinordinationer, ordination af undersøgelser samt evt. operationsindikation. Journalen indtales herefter via SpeechMaxsystemet. Ved udskrivning af patienter udfærdiges der straks udskrivningsbrev til patientens praktiserende læge, også denne praksis skal der være kendskab til. Kendskab til klinisk forskning Kendskab til klinisk forskning sikres ved dialog med forskerne i afdelingen, som holder til i bygning 1 C, 1. sal (V/L/N Forskningsenhed). Endvidere vil det være muligt at overvære eksperimentelle forskningssessioner ved Klinisk Institut, Skejby Sygehus. Disse foregår om torsdagen. Nørrebrogade 105 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Radiologisk Afdeling, NBG Der afholdes en uges praktikophold jævnfør læseplanen, kl. 8.00-13.30 dagligt. Første mødetidspunkt: mandag kl. 8.00 i auditoriet, Radiologisk Afdeling, Århus Sygehus, NBG, bygning 5, 3 sal. Praktikopholdet skal give de studerende viden om den kliniske anvendelse af konventionelle røntgenundersøgelser, ultralyd-, CT- og MR-skanning, interventionsradiologi samt nuklearmedicinske undersøgelser. Dette opnås ved en indledende overvejende teoretisk dag efterfulgt af radiologisk praktik. Den teoretiske dag er fælles for medicinstuderende ved Århus Sygehus (ÅS), NBG og THG, samt Skejby Sygehus (SS) jævnfør nedenstående oversigt over uddannelsesprogrammet på NBG for mandag. Den praktiske del indebærer, at de studerende observerer patientforløb i de radiologiske afdelinger, så de bibringes viden til at sætte sig ind i indikationerne for de forskellige undersøgelser/behandlinger, overvære undersøgelsers/behandlingers gennemførelse og efterfølgende diskutere de opnåede diagnostiske informationer/ behandlingseffekt med den ansvarlige radiolog. Der er etableret en dags ophold på hhv. Neuroradiologisk Afdeling, NBG, og Billeddiagnostisk Afdeling, Skejby Sygehus, jævnfør skemaet. Foruden at overvære radiologiske under søgelser mhp. at erhverve viden om undersøgelsesteknik samt indikation for og værdien af de forskellige undersøgelser vil de studerende desuden selvstændigt 106 skulle tage stilling til cases, der efterfølgende vil blive gennemgået og suppleret med udvalgte kliniske tilfælde, hvor hele holdet danner en arbejdsgruppe med en af lektorerne i radiologi på Radiologisk Afdeling, NBG (overlægerne Hans Henrik Torp Madsen (HTM), Finn Rasmussen (FR) og Anne Grethe Jurik (AGJ)). De studerende skal baseret på dette erhverve kendskab til selvstændigt at kunne beskrive en røntgenundersøgelse som et minimum af thorax og skeletdel. Klinikopholdet kan suppleres med selvstudium i lærebøgerne ”Radiology” og/eller ”Diagnostic Imaging”, som kan lånes på første fremmødedag, og afleveres sidste dag. For interesserede er det altid muligt at deltage i afdelingens vagtarbejde. Udbyttet af praktikopholdet vurderes ved at de studerende skal dokumentere den opnåede viden overfor en af de ansvarlige lektorer og ved afsluttende evaluering af hele gruppen ved AGJ. I sidste halvdel af 8. semester afholdes 5 fællesforelæsninger i auditoriet, Radiologisk Afdeling, Nørrebrogade, med supplerende gennemgang af radiologisk diagnostik og behandling inden for de vigtigste organsystemer (knogler, lunger og hjerte, mave-tarmkanal, urogenitalsystem og centralnervesystem). Kaffepause Ultralydsskanning (HTM) CT-skanning (FR) 09.20-09.35 09.35-10.05 10.05-10.35 Nuklearmed. afd., ÅS Lektor Michael Rehling Introduktion og rundvisning på Rad.afd. for hold A (ÅS, NBG) og hold B (SS holdet) (AGJ) 11.30-13.00 13.00-13.30 Hold B på SS 13.00-13.30 Gennemgang af ovennævnte cases suppleret med relevant problemorienteret undervisning (FR) 13.00-13.30 11.30-12.00 12.00-13.00 11.30-12.00 Frokostpause Kl. Hold B på neuro-rad. afd NBG, kl .9-13.00 Torsdag Frokostpause 12.30-13.00 Kl. Fredag 12.00-13.00 Gennemgang + suppl. problemorienteret undervisning i auditoriet Rad. afd. (HTM) 11.30-12.00 Frokostpause 10.30-11.30 Selvstudium af cases i auditoriet 09.45-10.30 09.45-10.30 Skadediagnostik, konferencerum 13 09.30-09.45 Kaffepause 09.00-09.30 Stue 11-15 og fixrum 1. sal 08.00-09.00 Hold B MR-skanning, stue 8 Hold A på SS Hold A på neurorad. afd. NBG, kl. 8.30-13.00 Stue 4. (Thorax-us) 13.00-13.30 Hold A + B + fixrum, stuen Opsummering/evaluering af ugens uddannelse ved AGJ Gennemgang af ovennævnte cases suppleret med relevant problemorienteret undervisning (FR) Selvstudium af cases i auditoriet CT-skanning UL HOLD B Stue 6 (Gennemlysn., HSG samt interventios-us.). Alternativt CT 12.00-13.00 11.00-12.00 10.00-11.00 09.00-10.00 08.00-09.00 Gennemgang af oven- 13.00-13.30 nævnte cases suppleret med relevant problemorienteret undervisning (HTM) Selvstudium af cases i auditoriet Frokostpause Kaffepause Skadediagnostik, Konferencerum 13 10.30-10.45 Stue 11-15 og fixrum 1. sal Hold A MR-skanning, stue 8 Onsdag 10.45-11.30 10.00-10.30 09.00-10.00 12.00-13.00 Selvstudium af cases i auditoriet 11.00-11.30 Stue 4. Thorax-us. + fixrum, stuen Kl. 08.00-09.00 HTM = Hans Henrik Torp Madsen, FR = Finn Rasmussen og AGJ = Anne Grethe Jurik Strålebiologi (AGJ) Frokostpause 10.35-11.00 11.00-11.30 10.00-11.00 CT-skanning 09.00-10.00 UL MR-skanning (AGJ) 08.50-09.20 08.10-08.50 Tirsdag 08.00-09.00 HOLD A Stue 6 (Gennemlysn. Auditoret, Rad. HSG samt afd. NBG interventions-us.). Konventionelle rtg. Alternativt CT us. (HTM) Kl. Mandag ALLE Introduktion (AGJ) Kl. 08.00-08.10 Praktik - Uddannelsesprogram på Århus Sygehus, NBG Nørrebrogade 107 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Klinisk Biokemisk Afdeling, NBG Kontaktperson Professorsekretær Lillian Manniche (tlf. 8949 3082). Undervisningen er fælles for studerende på NBG og THG. NB: I ugerne 08, 16/17 (uge 16: mandag, tirsdag, onsdag og uge 17: torsdag, fredag) og 25 vil undervisningen foregå på NBG, og i ugerne 12 og 21 vil undervisningen foregå på THG (se afsnittet om Klinisk Biokemisk Afdeling, THG). Undervisning ved ugekursus i klinisk biokemi foregår mandag kl. 08.30-12.00, tirsdag-fredag kl. 07.30-12.00. Der må desuden påregnes eftermiddagsarbejde med henblik på løsning af opgaver. Leder af kurset Professor Ebba Nexø, Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Sygehus, NBG. Første gang Mandag kl. 08.30 på Klinisk Biokemisk Afdeling, konferencerummet 4. sal, bygning 9 i ugerne 08, 16 og 25. Klinisk Biokemi Faciliteter Klinisk Biokemisk Afdeling består af geografisk adskilte enheder beliggende på Tage-Hansens Gade og Nørrebrogade. På Nørrebrogade (NBG) er det centrale afsnit beliggende i bygning 9B på 2., 3. og 4. etage. Der er fem decentrale laboratoriesatellitter (C-, D-, F- og By-lab), som primært varetager prøvetagning. Vagtfunktioner 108 varetages fra det centrale afsnit på 3. etage. På Tage-Hansens Gade (THG) er der et centralt afsnit beliggende i bygning 2, 1. etage, som også varetager prøvetagning (KBA-amb). Der er desuden en decentral prøvetagningsfunktion ved R-amb. Vagtfunktioner varetages fra det centrale afsnit. Se kort over THG og NBG sidst i dokumentet. Opgaver Afdelingen udfører årligt omkring 600.000 patientkontakter og afgiver ca. 5 millioner analysesvar. Afdelingen udfører laboratorieydelser for sygehusets kliniske afdelinger og områdets praktiserende læger. Desuden udføres en række specialanalyser for andre sygehuse. For afdelingens ydelser er der fastsat servicemål, som evalueres årligt. Ydelserne omfatter blodprøvetagning, herunder arterie-punktur (dog kun THG), ekg-tagning samt analysearbejde inden for almen klinisk biokemi, endokrinologi, hæmatologi, hæmostase/koagulation, medikamenter, specielt hæmatologi, syrebase, tumormarkører, vitaminer, blodtypeserologi og molekylær diagnostik. Andre opgaver er kvalitetssikring af decentrale analyser udført af de kliniske afdelinger samt information og rådgivning over for brugere af laboratorieydelser såvel internt på sygehuset som eksternt. Klinisk Biokemisk Afdeling modtager dagligt ambulante patienter fra sygehusets kliniske afdelinger og den primære sundhedstjeneste, hvorfra der også indsendes materiale til analyse. Nørrebrogade På THG er der er en vagtfunktion, som betjener de kliniske afsnit på THG og afsnit beliggende ved P.P. Ørumsgade. På NBG betjenes de kliniske afsnit af vagtfunktionen der. Afdelingen har fagligt ansvar for laboratoriefunktionen ved Samsø Sygehus. Ved afdelingen er der en praksiskonsulentordning med ansvar for kvalitetssikring af laboratorieanalyser i primærsektoren i Aarhus, Faurskov, Hørning og Samsø kommuner, og der er en mobil laboranttjeneste for prøvetagning i patientens hjem, som desuden også dækker Odder Kommune. Afdelingen deltager i det regionale samarbejde i regi af Region Midtjyllands laboratoriegruppe, hvor man bl.a. samarbejder om centralisering af specialanalyser. Ud over rutineanalyser varetages en række specialanalyser, som udføres for andre sygehuse i regionen. Afdelingen forestår prøvetagning og forsendelse af prøver til andre laboratoriespecialer. svarafgivelse for sygehusets afdelinger samt almen praksis. Organisation (se grafik næste side) Ved afdelingen er der ansat omkring 215 medarbejdere. Afdelingsledelsen består af en ledende overlæge og en ledende bioanalytiker. Den akademiske stab udgøres af den ledende overlæge, den kliniske professor/overlæge, 2 overlæger, 2 afdelingslæger, 4 1. reservelæger/reservelæger og 7 kemikere. Ved afdelingen er der endvidere ansat en kvalitetsleder, 3 bioanalytikerundervisere, 8 afdelingsbioanalytikere, en daglig koordinator, omkring 170 bioanalytikere, 5 sekretærer, 12 servicemedarbejdere/ laboratorieportører/piccoline. Afdelingen varetager speciallægeuddannelse i klinisk biokemi, undervisning af medicinstuderende og bioanalytikerstuderende. Afdelingen varetager forskning og udvikling. Til afdelingen er knyttet universitetets kliniske professorat inden for klinisk biokemi. Desuden leverer Klinisk Biokemisk Afdeling laboratorieydelser til de kliniske forskningsprojekter, der udføres af sygehusets øvrige afdelinger. Laboratoriets IT-system (LABKA) giver mulighed for elektronisk rekvisition og 109 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Hospitalsledelsen Århus Sygehus Centerchef Kræftcentret Afdelingsledelse Klinisk Biokemisk Afdeling Kvalitetsstyring Kommunikation og information Forskning og udvikling Uddannelse og undervisning LMU Sikkerhed KBA-IT Praksis og præanalytisk område Servicegruppen Afdelingens opgaver varetages gennem uddelegering af ansvar og kompetencer som vist i organisationsdiagrammet. 110 Blodbanken THG Afd. bio. MAP Overlæge LHE By-lab Forsk Lab K/4 NBG Kemiker BSL Overlæge EAX Vagt Molekylærlab THG Afd. bio. PHN Overlæge SLA F-lab Multilab 2 NBG Afd. bio. LHH Kemiker CSH - Overlæge HJM R-amb Multilab 4 NBG Afd. bio. MD Kemiker CIS - Overlæge EAX D-lab Hæmatologilab THG Afd. bio. AP Kemiker PHN - Overlæge (NHO) Hæmatologilab NBG Afd. bio. ILU Kemiker PHN - Overlæge (NHO) Kemilab THG Afd. bio. LBS Kemiker ADP - Overlæge SLA Kemilab NBG Afd. bio. KB Kemiker ADP - Overlæge SLA C-lab KBAamb Mobiltjeneste Nørrebrogade Afdelingens beliggenhed 28 Nørrebrogade 2C 2B 10C 3B j 5J rg ve 10 9 jbo Trø 9D 77 5 4 3A 2A 1B rd 1A va ou le 1C Nø rre B 31 7F 6B 6A i Hospitalsgaden 24 21 22 23 20 19E 19A 19Z 19B 16 18A 18 17 15 13 12 11 Peter Sabroes Gade 25 rth 14F 14E Ba sg ad e 30 Parkerings hus NBG: Bygn. 9, 2., 3., 4. sal Vib 4D org 5A 5E5F 5G Tage-Hansens Gade Vestre Ringgade 4A 6B CD 6A 2D 2C 3A 8A 7A 7B 2E 2B 2F 9A 14A 10A 2G 2A 1B 1A 1K 5H 7D 7C 3C 3B vej 1D THG: Bygn. 2, indgang 2B, 1. sal 11A 11B 1H 13A Regenburgsgade Silkeborgvej 111 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Afdelingens professor og lektorer – NBG Ebba Nexø Professor Boe S Sørensen Lektor Lene Heickendorff Ledn. overlæge Holger Jon Møller Overlæge Søren K Moestrup Forskningsoverlæge Afdelingens professor og lektorer – THG Søren Ladefoged Overlæge Nete Hornung Overlæge Professor Ebba Nexø Forskningsoverlæge Søren K. Moestrup Lektorer NBG: Lektor: Boe Sandahl Sørensen Kliniske lektorer: Lene Heickendorff, Holger Jon Møller THG: Kliniske lektorer: Søren Ladefoged, Nete Hornung. 112 Professoren og afdelingens lektorer afholder den skemalagte prægraduate undervisning i klinisk biokemi. Den praktiske oplæring foretages af afdelingens yngre læger samt af bioanalytikere. Professoren har ansvaret for både den teoretiske og den praktiske undervisning. Nørrebrogade Forkundskaber Det klinisk biokemiske speciale bygger på 1. dels faget biokemi kombineret med fysiologi og forståelse for kliniske problemstillinger. Den studerende skal derfor have bestået 1. dels fagene og gennem det foreløbige studie på 2. del have opnået en vis indsigt i kliniske problemstillinger. Formål med faget Klinisk biokemi er et speciale, der anvendes dagligt af langt de fleste læger, der er involveret i diagnose, forebyggelse og/eller behandling af sygdom. Undervisningen skal - inden for den begrænsede tidsramme der er afsat hertil - give den medicinske studerende indsigt i: Hvad er en klinisk biokemisk analyse? Hvilke overvejelser skal man gøre sig før rekvisition og med henblik på tolkning af analysesvar? Forskningsprocessen både i forbindelse med klinisk biokemi og i forbindelse med anvendelse af klinisk biokemi i andre projekter. Færdigheder og viden, som ønskes tilegnet gennem faget: Kurset, der er tilpasset forhold på de enkelte afdelinger, omfatter følgende emner: Praktisk indlæring af: • Blodprøvetagning: Veneblod og kapillærblod udtages på hinanden. Veneblod på patienter. • Fremstilling af udstrygningspræpaparat. • Udførelse af simple analyser (stixs, bedside-analyseudstyr). • Håndtering af en konkret klinisk bioke- misk problemstilling gennem løsning af en ugeopgave, der indebærer læsning af originallitteratur og selvstændig fremlæggelse. Teoretisk gennemgang af almen klinisk biokemi, i et vist omfang suppleret med opgaver: Variation i analysesvar: Præcision og akkuratesse. Præanalytiske, analytiske (intern og ekstern kontrol) og postanalytiske forhold. Referenceintervaller og beslutningsgrænser: Hvad er et referenceinterval, hvordan bliver det etableret, og hvordan kan det bruges. Forskellig brug af analyser: Screening, diagnose og behandling og særlige krav til analyserne afhængigt af brug. Tolkning af analysesvar: Nosografisk specificitet og sensitivitet. Informationsværdi af analysesvar som funktion af prævalens. Krav til nye analyser og udvikling af nye analyser: Fra forskning til rutine. Evaluering af analysekvalitet, anvendelse af analyse, erstatning af andre analyser. Økonomi. Hvad gør man, når et analysesvar ikke umiddelbart giver mening: Brug af ekspertviden, lærebøger, videnskabelige artikler, forskning. Teoretisk gennemgang af udvalgte områder udvalgt med henblik på indlæring af de hyppigst anvendte analyser - analyser, der erfaringsmæssigt giver problemer og nye områder (ikke alle områder dækkes alle steder). Anæmi, diabetes, lever, nyresygdomme, AML, koagulationssygdomme, cancersygdomme. For de enkelte sygdomme gennemgås sammenhæng mellem 113 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus sygehistorier, patofysiologi og forhold omkring de anvendte klinisk biokemiske analyser. Der lægges vægt på inddragelse af nye analyseprincipper, som fx analyse på DNA- og RNA-niveau. Fagets omfang Faget gennemgås som et ugekursus, der kræver obligatorisk deltagelse af den studerende. Undervisningsformer Konfrontationstimer, ca.15 timer Øvelsestimer, 3-6 timer Gruppearbejde, ca. 3 timer Undervisningsmateriale Der udleveres det nødvendige undervisningsmateriale i forbindelse med kurset. Eksamensforhold Ugekursus er obligatorisk. Der er ingen eksamen. 114 Nørrebrogade 115 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Anæstesiologisk Afdeling, NBG Mødested De studerende møder omklædt kl. 7.45 i konferencerummet i bygning 21 Z, stuen (barakken). Kontaktperson Professor Else Tønnesen, sekretær Gitte Müller, sekretær Heidi Poggianti. Telefonnummer på afdelingen 8949 2870 – sekretær Gitte Müller vedr. sygdom eller andet fravær – skal meddeles inden kl. 7.45 i lighed med afdelingens læger. 8949 2872 – professorsekretær Heidi Poggianti vedr. selve kurset. 116 Specialets definition/afgrænsning Afdelingens områder er: • Anæstesi til flg. specialer: Ortopædi, parenkymkirurgi, neurokirurgi, plastikkirurgi, kæbekirurgi, øre-næse-hals- og øjenkirurgi samt anæstesi til røntgenafdelingerne R og P • intensiv terapi • præhospital behandling • smertebehandling. Nørrebrogade Afdelingens normering og struktur Afdelingens ledelse Hans Skriver Jørgensen Ledende overlæge, ph.d. Jens Budtz Oversygeplejerske Afdelingens professor og lektorer Else Tønnesen Professor, overlæge, dr.med. Jørgen Heslop Overlæge, klinisk lektor Bent Dahl Overlæge, klinisk lektor Afdelingens struktur Afdelingen er opdelt i 8 afsnit, men fungerer langt hen ad vejen som en samlet enhed. Afdelingens beliggenhed Anæstesiologisk Afdeling, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C. Afdelingens afsnit er fordelt på flere bygninger. Kursets omfang og struktur Det kliniske ophold ved Anæstesiologisk Ole Mølgaard Overlæge, ekstern lektor Minna Skov Nielsen Overlæge, ekstern lektor Afdeling fordeler sig over 2 uger. Udover dette ophold, bliver der senere på studiet 10 timers forelæsninger over emner, som er relateret til klinikopholdet (9. semester). Endelig arrangerer anæstesiologerne et ugekursus i ”Akut medicin”, som finder sted på 12. semester. I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af arbejdsgang og undervisning: De studerende møder omklædt kl. 7.45 i konferencerummet i bygning 21 Z, stuen 117 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus (barakken). Arbejdsdagen begynder med et 15 minutters varende staff-meeting for alle læger og studerende i afdelingen. På mødet aflægger vagtholdet rapport om det forløbne døgn tirsdag, torsdag og fredag er der desuden 5 min undervisning. Efter staff-meeting fordeles de studerende på de forskellige anæstesiafsnit. Denne fordeling varetages mandag morgen af én af de kliniske lektorer eller professoren efter en kort introduktion til afdelingen fra kl. 8.00-8.30. På anæstesiafsnittene tilstræbes det, at den studerende tilknyttes en anæstesilæge. Muligheder for at træne kliniske færdigheder vil afhænge af patientklientellet, men vi tilstræber at alle studerende trænes i de praktiske færdigheder, som er angivet i checklisten. Arbejdsgang på anæstesiafsnittene Umiddelbart efter morgenkonferencen går anæstesilægerne til de forskellige afsnit, som geografisk er spredt til en række bygninger. Her indledes anæstesi til de elektive operationer. Patienterne er dagen før blevet informeret om anæstesiform, smertebehandling m.m. af en anæstesilæge. Når operationen er afsluttet og patienten er vækket, overflyttes denne til Observationsafsnittet, hvor han/hun overvåges og smertebehandles i nogle timer. Det tilstræbes at den studerende lærer nogle praktiske færdigheder under opholdet på anæstesiafsnittene som anlæggelse af venflons, holde frie luftveje på den bedøvede patient m.m. Om eftermiddagen går anæstesilægerne præoperativt tilsyn på den følgende dags 118 patienter. Den studerende deltager i dette tilsyn. Arbejdsgang på intensiv afdeling Efter staff-meeting afholdes i samme lokale morgenkonference fra kl. 8.00 til ca. 8.45. Den studerende, som er tilknyttet intensiv afdeling, deltager i denne konference. Her gennemgår den afgående vagt afdelingens patienter og redegør for vagtperiodens forløb. På konferencen diskuteres endvidere diagnostik og behandling af problempatienter, ligesom læger fra andre afdelinger deltager i konferencen. Den studerende deltager i det kliniske arbejde som objektiv undersøgelse, væskeog elektrolytordinationer, vurdering af syrebase status m.m. De studerende deltager i fælleskonferencer med læger fra andre afdelinger og i samtaler med pårørende. Kl. 12.00 afholdes der røntgenkonference på røntgenafdelingen. Den studerende deltager i denne sammen med intensiv afdelingens læger. Hvert hold studerende vil under opholdet have en tutor, som vil forestå introduktionen mandag morgen. Formaliseret undervisning forår 2011 Den første torsdag finder undervisningen sted på Skejby Sygehus i lokale 28 fra kl. 11.15 til 13.00/14.00. Der undervises ud fra cases som identificeres og fremlægges af studenterne. Den anden torsdag er undervisningen på Århus Sygehus NBG (Kommunehospitalet) i Konferencerummet i bygn. 21 Z (barak- Nørrebrogade ken) kl. 11.15-14.00 (Lokale meddeles ved modtagelse af studenterne). Der undervises i emnerne: præoperativ vurdering, væskebalance, respiratorbehandling og syre-base status. Undervisningen vil omfatte basal undervisning og træning i hjertestopbehandling på fantomer. Studenterne lærer herunder at betjene en defibrillator. Teoretisk viden Det anbefales at de studerende læser i ”Rationel væske- og elektrolytterapi” af Allan Engqvist, ”Anæstesi” af Viby Mogensen, Rasmussen og Vester-Andersen samt ”Den akutte patient”af Lang-Jensen. I ”Karlekammeret” ved Observationsafdelingen er der adgang til faglitteratur, ligesom der er adgang til søgning på Internettet. Vagtarbejde Det kan anbefales, at de studerende deltager i vagtarbejdet. Dette aftales med den vagthavende læge. Endvidere er der muligheder for at køre med lægeambulancen, som hører under anæstesiafdelingen. Ønske herom bedes aftalt med sekretær Jette Zaupper tlf. 8948 3525. Evaluering En forudsætning for at de studerende og afdelingen får størst muligt udbytte af klinikopholdet er, at det løbende evalueres af de studerende. Efter endt klinikophold anmodes den studerende om at udfylde evalueringsskema. Skemaet afleveres ved endt kursus til sekretær Heidi Poggianti i bygning 21, 1. sal. 119 Århus Universitetshospital, Århus Sygehus BILAG 1 Journalopbygning – Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, Tage-Hansens Gade Journaloptagelser kan, som alle vejledninger, fraviges efter skøn. Journalen indledes med ca. 2 linier om alder, køn, indlæggelsesårsag og indlæggelsesomstændigheder. Anamnese Familiær disposition: Især til relevante lidelser. Ekspositioner: Fx udlandsrejser, evt. smittekilder, mm. Allergi: Skriv hvad du har spurgt om. Tidligere: Kronologisk anførsel af tidl. indlæggelser (hvornår, hvor, for hvad, behandling, effekt, sequelae). Desuden beskrives betydende kroniske lidelser og deres forløb, behandling, kontrol, mm. Nuværende: Udvikling og symptombeskrivelse af aktuelle sygdom. Øvrige organsystemer: Kardiopulmonalt, gastrointestinalt, urologisk, CNS, gynækologisk, bevægeapparat. Medicin: Nøjagtig liste, præparatnavn, styrke, dosering. Alkoholforbrug i genstande per dag eller uge. Tobaksforbrug. Sociale forhold: Ægtestand, boligforhold, socialt net, arbejdsforhold m.m. 120 Objektiv undersøgelse Almentilstand, fremtoning, ernæringstilstand, farver, Tp, BT, Puls. Øjne: pupilforhold, øjenbevægelser, synsfelt. Cavum oris: Belægninger, rødme, ulcerationer. Hals: Glandula thyreoidea, lymfeknuder, pulsforhold, mislyde, venestase St. c: aktion, hjertelyde, mislyde. St. p: frekvens, bilyde, exspirium, dæmpninger. Abdomen: ømhed, muskelværn, udfyldninger, tarmlyde, karmislyde Genitalia: Hernie, udslet, ulcerationer. Ekstremiteter: trofik, kraft, koordination, reflekser, sensibilitet, ødemer pulsforhold, ledømhed, ledbevægelighed. Rektaleksploration: tumores, prostatastørrelse, ømhed, blod på handsken, sfinkter tonus. Diagnoser Hertil kan evt. føjes et kort resume. Ordination af undersøgelser og medicin Sker efter aftale med navngiven læge. Nørrebrogade 121 122
© Copyright 2024