mu2013 udstillerliste til pdf

Kloakering af Ronneklint – Fulgsangsvej - Jungshovedvej
for spildevand i 2012
Vordingborg Spildevand A/S udvider kloaknettet – din ejendom bliver
berørt!
1. Flere ejendomme skal tilsluttes det offentlige kloaknet
I henhold til Vordingborg Kommunes Spildevandsplan 2009 – 2020 af d.
17. september 2009 skal der i området mellem Ronneklint og
Jungshoved spildevands-kloakeres i 2012.
2. Hvad omfatter spildevandskloakeringen
Ronneklint, langs Fuglsangvej og ved Jungshoved skal ejendomme
tilsluttes den nye spildevandsledning. Der etableres en spildevandsstik
ind til de berørte ejendomme. Den nye ledning bliver tilsluttet det
eksisterende offentlige kloaknet.
Ved Ronneklint skal de skraverede ejendomme kloakeres i
henhold til Vordingborg Kommunes Spildevandsplan i 2012.
Ved Jungshoved skal de skraverede ejendomme kloakeres i
henhold til Vordingborg Kommunes Spildevandsplan i 2012.
3. Hvad skal der ske?
De enkelte ejendomme kloakeres kun for spildevand.
Regnvand på de enkelte ejendomme udledes som hidtil i nuværende ledninger eller som alternativ kan der nedsives på grunden. Nedsivning
kræver dog en tilladelse fra kommunen.
Afskæring af spildevandet fra ejendommene i det åbne land vil forbedre
miljøkvaliteten betydeligt i områdets vandløb og søer, idet disse i dag
ikke opfylder de nuværende kvalitetskrav.
Vordingborg Spildevand A/S lægger et spildevandskloakstik ca. en meter
ind på grunden til hver ejendom til afledning af boligens spildevand fra
bad, toilet, bryggers, gulvafløb, køkken m.v. Kloakstikledningen afsluttes
med en spulebrønd.
Grundejeren skal selv sørge for at omlægge og tilslutte ejendommens
spildevandskloaksystem til det nye kloakstik. Kloakken må som sagt kun
tilføres spildevand og arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester.
Regnvand fra veje og p-pladser med afløb, tagvand og dræn er ikke
omfattet af projektet og kan bortledes som hidtil.
4. Hvornår starter arbejdet?
Vi forventer, at anlægsarbejdet udføres i medio af 2012, men allerede nu
foretages opmåling og registrering af eksisterende trix- anlæg og
projekterede spildevandsledninger.
Vordingborg Spildevand A/S vil også foretage en fotoregistrering af
ejendommene i hele kloakeringsområdet før arbejdet går i gang. Dette
for at registrere evt. nuværende revner m.m. som dokumentation, hvis
uheldet skulle være og der skulle ske skade på en ejendom.
Arbejdet kan medføre midlertidige gener. Der kan blive omkørsler,
lysregulering, kortvarig afspærring af ind- og udkørsler.
5. Hvad koster det?
Hver ejendom skal betale en engangsudgift til kommunen for tilslutning
af deres spildevand til det offentlige kloaknet. Tilslutningsafgiften for
spildevand koster 34.137,50 kr. inkl. moms for 1 boligenhed i 2011. Opkrævning vil blive udsendt, når der er tilslutningsmulighed fra ejendommen - det vil i princippet sige, når vores arbejde er afsluttet. Kan opkrævningen først udsendes i 2012 vil bidraget blive indexreguleret og
bliver som hovedregel 2-4 % højere.
Dertil kommer, at der vil blive opkrævet et vandafledningsbidrag, som i
2011 er 52,5 kr. inkl. moms pr. m3 vand. Denne takst fastsættes hvert
år i forhold til Vordingborg Forsynings budgetter.
Opkrævningen for bidrag til tømningsordningen bortfalder når
ejendommene er tilsluttet.
Hertil kommer, som nævnt, omkostninger til egen omlægning af det interne kloaksystem og sløjfning af bundfældningstank på ejendommen.
6. Kloak på ejendommen
Det kræver autorisation som kloakmester at udføre kloakarbejde. Derfor
skal I selv kontakte kloakmesteren.
Kloakmesteren sørger for at indhente de nødvendige tilladelser hos
kommunen og fremsender en færdigmelding incl. tegning af det udførte
arbejde til kommunen.
Tegningen er vigtig, da den bruges af kommunen til at registrere
ejendommen som tilsluttet til det nye kloaksystem. Vi oplever desværre
tit at denne tegning ”glemmes” og da det er kloakmesteren, som skal
udfærdige den, er det vigtigt at fastholde kloakmesteren for udførelse af
tegningen.
I mange tilfælde vil kommunen ligge inde med oplysninger om ejendommens nuværende kloak. Ring til Lis Høireby tlf. 55 36 24 07 på
teknisk forvaltning.
7. Vil du vide mere
Henvendelse vedrørende kloak-projektet kan ske til:
Kaj Eichler, Vordingborg Forsyning, Spildevand A/S på tlf. 55 35 37 23,
eller kaje@vordingborgforsyning.dk
Vordingborg Kommune kontaktes, hvis der skal indhentes tegning på
egen grund:
Lis Høireby tlf. 55 36 24 07 eller Lih@vordingborg.dk
Vordingborg Spildevand A/S
Færgegårdsvej 3
4760 Vordingborg
November 2011