Barselsvikar - miljøsagsbehandler til Ringsted Kommune

Barselsvikar - miljøsagsbehandler til Ringsted Kommune
Afdeling:
I Ringsted Kommune værner vi om miljøet og gør i disse år meget i klimatilpasning og en fornuftig håndtering
af spildevandet. Desuden arbejder vi i højere grad med at genanvende og nyttiggøre materialer på anden vis,
frem for at forbrænde og deponere. Målet er, at halvdelen af husholdningsaffald og storskrald skal genanvendes
i 2020 gennem bedre sortering af affaldet.
Da vores kollega går på barsel søger Teknik- og Miljøcenter derfor en miljøsagsbehandler, som har lyst til at
arbejde med opgaver inden for områderne spildevand og affald.
Hvis du har lyst til et job med varieret arbejdsopgaver og mulighed for at arbejde bredt med
myndighedsbehandling, så er jobbet i Ringsted Kommune måske noget for dig.
Om jobbet
Du vil blive en del af Team miljø, med 12 kollegaer der arbejder med b.la. jord, grundvand, renovation,
spildevand, klima og virksomhedstilsyn. På affaldsområdet skal du være med til at sikre, at driften af
dagrenovationsordningen forløber tilfredsstillende for både borgere, kommune og renovatør. Inden for
spildevandsområdet vil du komme til at arbejde bredt med myndighedsbehandling, herunder spildevand fra
virksomheder og private husstande.
Dine hovedopgaver bliver:

Udarbejdelse af ejendomsoplysningsskemaer, opdatere BBR

Opfølgning af spildevandsplan, herunder skrive påbud og implementere digital spildevandsplan

Daglig drift af dagrenovation, med meget borgerkontakt i form af breve og telefoner
Hvem er du

Har en relevant uddannelse

Har erfaring i at løse en eller flere af de beskrevne opgaver og erfaring eller kendskab til
myndighedsarbejde

Er god til at formidle til og kommunikere med borgere og virksomheder

Kan samarbejde og skabe en god energi

Ønsker at være en del af et team, med fælles ansvar for opgaveløsning

Har en anerkendende tilgang til mennesker du møder
Vi tilbyder

Spændende og afvekslende opgaver

Et uhøjtideligt miljø med gode kollegaer og et godt sammenhold

Stor fleksibilitet og frihed i arbejdstilrettelæggelse og opgaveløsning
Vi bryster os af, at Ringsted kommune er Midt i mulighederne. Det betyder blandt andet ideelle
transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil.
Teknik- og Miljøcenter har til huse på Rønnedevej 9 i Ringsted, tæt på motorvej E20, 5 minutters gang fra
Ringsted station og tæt på bymidten. Centret har 35 medarbejdere der tager sig af myndighedsopgaver vedr.
byggeri, miljø, natur og planlægning i by og land. Teknik- og Miljøcenter har en flad struktur, med én
Centerchef og en række selvstyrende teams.
Vi holder ansættelsessamtaler den 27. maj 2015.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid i ca. 20 uger med start snarest muligt.
Det er et krav, at du har kørekort til bil.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi
opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" neden under selve stillingsopslaget og
udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. CV, eksamensbeviser
mv.
Send ansøgning
Teknik- og Miljøcenter
Kontaktperson:
Teamkoordinator
Pernille Crone
5762 6347
eller
Centerchef
Thorbjørn Fangel
2544 1227
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid
Varighed/stillingstype:
Vikariat
Ansøgningsfrist:
17. maj 2015
Jobkategori:
Administration, Sagsbehandling
Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv