1. No category

Til
Syddjurs Kommune
Dokumenttype
Rapport
Dato
April 2004
MILJØUNDERSØGELSE
HOVEDGADEN 10,
RØNDE
Hovedgaden 10,
Rønde
1-1
Beskrivelse
0
2014-04-07
Jacob Tørring Damsgaard (JTD)
Lisbeth Odsbjerg (LOV)
Thorkild Feldthusen Jensen (TFJ)
Miljøundersøgelse
Ref.
1100011176/projektgrundlag/rapporter
Revision
Dato
Udarbejdet af
Kontrolleret af
Godkendt af
Error! Reference source not found.
Hovedgaden 10,
Rønde
1-2
INDHOLD
1.
2.
2.1
2.1.1
2.1.2
2.1.3
2.1.4
2.1.5
2.2
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.2.4
2.2.5
2.3
3.
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
4.
Indledning
Materialeprøvning og registrering
Indledning
Asbest
Metaller
Tjærestoffer og kulbrinter
PCB
Klorparaffiner
Resultater
Asbest
Metaller
PCB
Klorparaffiner
Tjærestoffer og kulbrinter
Vurdering af resultater
Bortskaffelse
Asbest
Metaller
PCB
Klorerede paraffiner
Tjærestoffer og kulbrinter
Referencer
BILAG
Bilag 1
Situationsplaner
Bilag 2
Fotobilag
Bilag 3
Analyserapport asbest
Bilag 4
Analyserapport metaller og tjærestoffer
Bilag 5
Analyserapport PCB og klorparaffiner
Bilag 6
Håndtering og værnemidler
Error! Reference source not found.
3
3
3
3
4
4
5
5
5
6
6
7
8
8
8
10
10
10
11
12
12
13
Hovedgaden 10,
Rønde
1.
1-3
INDLEDNING
I forbindelse med nedrivning af bygning 2 og 3 i Borger- og Kulturhuset i Rønde, Hovedgaden 10,
har Rambøll foretaget en undersøgelse til fastlæggelse af omfanget af stoffer i bygningerne, som
kan udgøre en sundheds- og/eller miljøfare i forbindelse med renoveringsarbejdet. Der er undersøgt for asbest, klorparaffiner, metaller og PCB i bygningerne.
Ifølge oplysninger fra BBR-meddelelsen er bygning 2 opført i 1855 og har et samlet areal på 258
m2 mens bygning 3 er opført i 1964, ombygget i 1982 og har et samlet bygningsareal på 323 m2.
Ved besigtigelsen var ét af rummene på 1. sal i bygning 3 aflåst, hvorfor der ikke er foretaget
registreringer i dette rum.
Denne rapport beskriver den udførte undersøgelse, herunder beskrivelse af prøvetagningen og
vurdering af analyseresultater.
2.
MATERIALEPRØVNING OG REGISTRERING
Formålet med materialeprøvningen og registreringen er at fastlægge, hvilke miljø- og sundhedsfarlige stoffer, der skal håndteres i forbindelse med nedrivningen og renoveringen.
Idet nogle af bygningerne er enten 1) opført og/eller renoveret i perioden 1950-1977 eller 2) kan
have termoruder, som er fremstillet i perioden 1950-1977, er renoverings- og ombygningsprojektet omfattet af Affaldsbekendtgørelsens kapitel 13, om Særlige regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg og anmeldelse af affald /1/.
Ejendommene er screenet for miljøfremmede stoffer, herunder PCB-holdige materialer. På baggrund af screeningen er miljøfremmede stoffer kortlagt og omfang og forekomst er beskrevet i
denne rapport.
2.1
Indledning
Prøverne er udtaget med hobbykniv, og bladet er skiftet ved hver prøvetagning for at undgå indbyrdes forurening af prøverne. Prøverne er mærket med angivelse af stof og prøvenummer. Asbest er navngivet med [A], klorparaffiner er navngivet med [K], metaller er navngivet med [M],
PCB er navngivet med [P] og tjærestoffer og PAH’er med [T].
For alle prøver, der er udtaget i forbindelse med materialeprøvningen, gælder det, at Bilag 1 viser bygningstegninger med markering af prøvetagningssteder og fotodokumentation fremgår af
Bilag 2.
2.1.1
Asbest
Asbest er en gruppe af naturligt forekommende mineraler, der kan spaltes i fibre. Asbest kan
ikke brænde, tåler temperaturer op til 900 °C og er modstandsdygtigt overfor kemiske og biologiske påvirkninger. Frem til slutningen af 1980’erne er der derfor i stort omfang anvendt asbest i
mange forskellige typer af materialer. Asbest er sundhedsskadeligt, og der er siden 1972 af flere
omgange indført forbud mod brug af asbest i Danmark. I Tabel 2.1 er angivet de byggematerialer, hvor man typisk kan have anvendt asbest, og det er angivet, i hvilken periode anvendelsen
fandt sted.
Error! Reference source not found.
Hovedgaden 10,
Rønde
1-4
Materiale
Periode
Aftræks- og ventilationskanaler
1935-1986
Bølgeplader
1928-1988
Eternit sålbænke
1965-1985
Fliseklæber
1962-1979
Gulvbelægninger
1920-1980
Loftsplader
1956-1979
Planeternit/brystningsplader
1963-1986
Rørinstallationer (isolering)
1920-1980
Tagpap
1965-1980
Tabel 2.1. Byggemateriale hvor der typisk forekommer asbest
med angivelse af, i hvilken periode materialerne er anvendt
Der har ved gennemgangen af ejendommene været fokus på disse materialer, og der er udtaget
og indsendt materialeprøver i relevant omfang af materialerne til analyse for indhold af asbest.
Prøverne er udtaget som stikprøver og indsendt til optisk analyse ved Rambøll Laboratorium for
materialeanalyse, Ørestaden.
2.1.2
Metaller
Bly er et grundstof, som siden oldtiden har fundet udbredt anvendelse i dagligdagen. Bly har
været anvendt i mange typer maling frem til omkring 2000. Blyholdig maling blev især anvendt
til træværk og stål inde og ude, men har også fundet anvendelse i vægmaling. De mest anvendte
blyholdige farver er blyhvidt og kromgult. Det er i dag tilladt at anvende bly til korrosionsbeskyttelsesmaling eller i maling anvendt til restaureringsprojekter. Keramiske fliser kan være glaseret
med blyholdig glasur. Glasuren er oftest lavet med hvidt bly, som er blandet med farveholdige
metaloxider. Glasur anvendt til keramiske fliser er ikke omfattet af bekendtgørelsen om forbud
mod import og salg af produkter, der indeholder bly. Nye fliser kan derfor stadig indeholde bly.
Udover bly, kan maling og glasur indeholde andre metaller såsom cadmium, chrom, kobber, nikkel, kviksølv og zink.
Der har ved gennemgangen været fokus på malede overflader og fliser.
På baggrund af inspektionen er der udtaget og indsendt materialeprøver til analyse for indhold af
metallerne bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink. Prøverne er samtidig screenet for indhold af kviksølv.
Prøverne er indsendt til analyse på VBM Laboratoriet A/S.
2.1.3
Tjærestoffer og kulbrinter
Tjære er en fællesbetegnelse for tyktflydende brune eller brunsorte væsker, der fremkommer
som biprodukter ved pyrolyse, forgasning og forbrænding af kul, træ, halm, tobak og anden biomasse.
Det er en gruppe af organiske stoffer, som blandt andet har været anvendt til imprægnering af
jernbanesveller af træ og som bindemiddel i materialer til vejbygning og imprægnering af tagpap.
Tjærestoffer kan optages i mennesker og dyr i forbindelse med indånding af forurenet luft og
indtagelse af tjærestofforurenede fødevarer og gennem huden. Stofferne er sundhedsskadelige
og kan blandt andet være kræftfremkaldende og skade arveanlæg hos mennesker og dyr.
Error! Reference source not found.
Hovedgaden 10,
Rønde
1-5
Der blev ved gennemgang af bygningen konstateret flader, som kan have været behandlet med
tjæreholdige materialer for eksempel som fugtspærre på vægge eller gulve.
Prøverne er indsendt til analyse på VBM Laboratoriet A/S.
2.1.4
PCB
Både klorparaffiner og PCB er bl.a. tilsat elastiske fuger og maling, og undersøgelsen omfatter
derfor begge stofgrupper.
PCB er en stofgruppe på i alt 209 forskellige stoffer, der blandt andet har været brugt som blødgører i gummifuger, maling og i forseglingslim mellem glassene i termoruder. PCB er ligeledes
blevet anvendt i elektriske installationer (kondensatorer og transformatorer o.l.). Stoffet blev
anvendt i en periode fra omkring 1950 frem til 1977. PCB blev forbudt i åben anvendelse i Danmark i 1977 og i 1986 også i lukkede anvendelser /1/.
På baggrund af inspektionen er der udtaget og indsendt materialeprøver af maling til analyse for
indhold af PCB. Prøverne er indsendt til analyse ved Højvang Laboratorium A/S.
Prøverne er analyseret for 7 indikator-PCB'er (PCB7) ved GC-MSD. PCB7 udgøres af stofferne PCB
28, PCB 52, PCB 101, PCB 118, PCB 138, PCB 153 og PCB 180. Det totale indhold af PCB (PCBtotal) estimeres som PCB7 x 5.
Prøverne er samtidig screenet for indhold af klorparaffiner.
Affald med indhold af PCB er under visse omstændigheder på listen over farligt affald, og bygnings affald indeholdende PCB skal håndteres efter specifikke regler, herunder krav om udsortering og særlig bortskaffelse /1//2/.
2.1.5
Klorparaffiner
Klorparaffiner er en gruppe af klorerede forbindelser, der blandt andet har været brugt som blødgører i fugemasse, maling og plast siden 1930erne /10/. Stofferne er kræftfremkaldende, giftige
og miljøskadelige, og er på Miljøstyrelsens Liste over Uønskede Stoffer /4/.
Prøverne er indsendt til analyse ved Højvang Laboratorium A/S.
Prøverne er analyseret for SCCP: Kortkædede (kædelængde C10-13), MCCP: Mellemkædede
(kædelængde C14-17) og LCCP: Langkædede (kædelængde C18-30).
2.2
Resultater
De udtagne prøver vurderes at være repræsentative for lignende/tilsvarende materialer rundt i
bygningerne.
I de følgende afsnit er resultaterne for de udtagne prøver beskrevet og det er angivet, hvor materialerne er observeret.
Error! Reference source not found.
Hovedgaden 10,
Rønde
2.2.1
1-6
Asbest
Der er udtaget og analyseret 7 prøver af forskellige materialer for indhold af asbest. Resultaterne
af de udførte asbestanalyser fremgår af Tabel 2.2. Analyserapporten findes i Bilag 3.
Bygn. nr.
Prøvenr.
Beskrivelse
Analyse-resultat
4-tag
A1
Bølgeeternit, tagplader, sort
Påvist asbest
3-tag
A2
Skiffereternit, tagplader, sort
Påvist asbest
3-stue
A3
Fliseklæber, gulvflise, entré
I.p.
2-kælder
A4
Fliseklæber, vægflise, kælder toilet
I.p.
3-1. sal
A5
Gulvklæber, linoleumsgulv, toiletter, grå
I.p.
3-1. sal
A6
Gulvklæber, linoleumsgulv, gangareal, grå
I.p.
A7
Brystningsplade, udvendig ud mod gårdhaven, hvid
I.p.
3-1. sal
Tabel 2.2 Analyseresultater – materialeprøver – asbest. I.p.: Ikke påvist indhold af asbest i prøven.
Som det fremgår af ovenstående tabel, er der konstateret asbest i de to udtagne prøver af tagplader.
2.2.2
Metaller
Der er udtaget og analyseret 16 materialeprøver for metaller. Resultaterne af de udførte metalanalyser fremgår af Tabel 2.3 hvoraf det også fremgår, hvordan de enkelte materialer forventes
at skulle bortskaffes. Analyserapporten findes i Bilag 4.
Metaller [mg/kg]
Bygn.
nr. og
sted
Prøvenr.
Beskrivelse
3-Stue
M1
Facademaling, orange
3-Stue
M2
Bly
Cad
mium
Chrom
total
Kobber
Nik
kel
Zink
Kviksølv
9,8
I.p.
13
12
14
220
Ej det.
1.100
1,5
26
1.000
18
2.000
Ej det.
18
I.p.
14
I.p.
9,1
140
Ej det.
110
I.p.
9,8
5,2
12
720
Ej det.
980
I.p.
6,9
9,5
11
390
Ej det.
17
I.p.
28
I.p.
16
230
Ej det.
I.p.
I.p.
I.p.
I.p.
I.p.
6,3
Ej det.
1.200
38
15
23
23
61.000
Ej det.
78
I.p.
22
15
12
150
1-5
8,9
1,1
22
I.p.
11
60
Ej det.
370
I.p.
12
83
6,5
45
0,5-5
Træmaling, hoveddør hhv.
byg. 3 og byg. 2 (Kringlen) ud
mod Hovedgaden, grøn
Beton/træmaling, entre, væg3-Stue
M3
ge + dør + paneler + loft,
hvid
3-Stue
M4
3-Stue
M5
Gulvflise, entre, hvid
Træmaling, dør + dørpanel
mellem entre og sal, samt
trappe op til scenen, beige
3-Stue
M6
Tapetmaling, vægge i sal,
orange
Træmaling, sal byg. 3 samt
3/2Stue
M7
stue i Kringlen, vinduer +
døre + vindue/dørpaneler,
hvid
3-Stue
3/2Stue
M8
Træmaling, sal, vægpaneler +
radiatorer, beige
Træmaling, scene: paneler +
M9
væg + loft, samt loft i stuen i
Kringlen, sort
B3-Stue
M10
Byg 2-
M11
Træmaling, sal, loftplader
(pap), hvid
Træmaling, stuen: Vægpane-
Error! Reference source not found.
Hovedgaden 10,
Rønde
1-7
Stue
ler + frit hængende loftplader
+ dørpaneler, samt dørpaneler i kælder toilet, grøn
Byg 2Kælder
Byg 2Kælder
Byg 2Kælder
Byg 2Kælder
Byg 31. sal
M12
M13
Betonmaling, toilet, vægge,
grøn
Træmaling, toilet, loft, lys
grøn
8,6
I.p.
19
7
7,4
7
Ej det.
20
0,57
29
15
30
460
0,5-5
M14
Gulvflise, toilet, hvid
440
I.p.
18
5,8
21
170
Ej det.
M15
Vægflise, toilet, hvid
61
I.p.
16
I.p.
16
13
Ej det.
87
I.p.
65
68
26
600
Ej det.
Træ/loftmaling, alle vægge +
M16
loft, herunder gangareal, rum
og to toiletter, hvid.
Tabel 2.3 Analyseresultater – materialeprøver – metaller.
I.p.: Ikke påvist. Ej det.: Ikke detekteret. Indholdet af det pågældende metal i prøven er lavere end laboratoriets
detektionsgrænse. Med fed er angivet værdier som betyder, at fraktionen skal håndteres som farligt affald og bortskaffes til NORD. Med kursiv er angivet værdier som betyder, at fraktionen skal håndteres som metalholdigt affald
og bortskaffes til forbrænding eller deponi.
Som det fremgår af ovenstående tabel, er der påvist indhold af metaller i alle analyserede materialeprøver. I prøve M8 er der konstateret indhold af metaller i koncentration som betyder, at
materialerne skal håndteres med farligt affald og bortskaffes ved destruktion på et særligt anlæg
såsom NORD. I alle øvrige prøver, med undtagelse af M1, M3, M6, M7, M10 og M12, er der konstateret indhold af metaller i koncentrationer som betyder, at materialerne skal håndteres som
metalholdigt affald og bortskaffes til forbrænding eller deponi.
Der er konstateret indhold af kviksølv i tre ud af 13 udtagne prøver af maling.
2.2.3
PCB
Der er udtaget og analyseret seks prøver for indhold af PCB. Resultaterne af de udførte PCBanalyser fremgår af Tabel 2.4, hvoraf det også fremgår, hvordan de enkelte materialer forventes
at skulle bortskaffes. Analyserapport findes i Bilag 5.
Bygn.
Sted
nr.
Prø
Beskrivelse
ve-
Analyseresultat
PCBtotal [mg/kg]
nr.
2/3
Fuger, vandret/lodret udvendig fuger rundt i kan-
Udvendigt
P1
3
Stue
P2
3
Stue
P3
2
Kælder
P4
Betonmaling, toilet, vægge, grøn
I.p.
3
1. sal
P5
Linoleumsgulv, toiletter, grå
I.p.
3
1. sal
P6
Linoleumsgulv, gangareal, grå
I.p.
ten på udvendige vinduer, grå
Beton/træmaling, entre, vægge + dør + paneler +
loft, hvid
Kondensator i lysarmatur, sal, 5 stk. lysarmatur
findes (årstal 1994)
I.p.
I.p.
I.p.
Tabel 2.4 Analyseresultater – materialeprøver – PCB undersøgelse
I.p.: Ikke påvist. Med fed er angivet værdier som betyder, at fraktionen skal håndteres som farligt affald og bortskaffes til NORD. Med kursiv er angivet værdier som betyder, at fraktionen skal håndteres som metalholdigt affald
og bortskaffes til forbrænding eller deponi.
Der er ikke konstateret indhold af PCB i de analyserede prøver.
I forbindelse med analyserne for PCB er der også foretaget en screening for indhold af klorparaffiner. Der er ikke registreret spor af klorparaffiner i prøverne jf. analyserapporten i Bilag 5.
Error! Reference source not found.
Hovedgaden 10,
Rønde
2.2.4
1-8
Klorparaffiner
Der er udtaget og analyseret én materialeprøve for indhold af klorparaffiner. Resultaterne af de
udførte klorparaffinanalyser fremgår af Tabel 2.5, hvoraf det også fremgår, hvordan de enkelte
materialer forventes at skulle bortskaffes. Analyserapport findes i Bilag 5.
Byg.nr
Sted
Prø-
Beskrivelse
Analyseresultat
ve-
Klorparaffiner
nr.
Kortkæde [%]
Fuger, vandret/lodret udvendig
2/3
Udvendigt
K1
I.p.
fuger rundt i kanten på udvendige vinduer, grå
Tabel 2.5 Analyseresultater – klorparaffiner. I.p.: Ikke påvist indhold af klorparaffiner i prøven over laboratoriets detektionsgrænse. Der er analyseret for kort- mellem- og langkædede klorparaffiner.
Der er ikke konstateret indhold af klorparaffiner i den undersøgte prøve.
2.2.5
Tjærestoffer og kulbrinter
Der er udtaget og analyseret én materialeprøve for indhold af tjærestoffer (PAH’er) og kulbrinter.
Resultaterne af de udførte analyser fremgår af Tabel 2.5. Analyserapport findes i Bilag 4.
Der er konstateret indhold af PAH’er og kulbrinter svarende til tjære.
Byg.nr
Sted
Prø-
Beskrivelse
ve-
Sum PAH
Sum kul-
mg/kg TS
brinter
nr.
mg/kg TS
Egetræsstav fra sildebensgulv, sal,
3
Stue
T1
mistanke om tjære på undersiden,
sort
520
25.000
Tabel 2.6 Analyseresultater – tjærestoffer og kulbrinter. Med fed er angivet værdier som betyder, at fraktionen skal håndteres som farligt affald til destruktion eller deponering.
2.3
Vurdering af resultater
Undersøgelserne er udført som stikprøver, og det er forbundet med usikkerhed at ekstrapolere
undersøgelsesresultaterne til at være repræsentative for hele bygningen, men med dette forbehold in mente er omfanget af sundheds- og eller miljøfarlige stoffer og materialer i bygningerne
vurderet i dette afsnit.
Der kan desuden være anvendt materialer, med indhold af miljøfremmede stoffer, der er skjult
inde i konstruktionerne, og som det først er muligt at identificere i forbindelse med arbejdets udførelse.
Der skal i henhold til gældende lovgivning og retningslinjer fra Arbejdstilsynet tages foranstaltninger, som sikrer renoveringsarbejdere og det omgivende miljø mod støv generelt og særligt
mod støv, som indeholder miljøfremmede stoffer (se Bilag 6).
Der er ved undersøgelserne konstateret byggematerialer med indhold af asbest, metaller (inkl.
kviksølv) og kulbrinter/tjærestoffer.
Error! Reference source not found.
Hovedgaden 10,
Rønde
1-9
I Tabel 2.7 er angivet hvor der er konstateret miljøfremmede materialer i bygningen som skal
håndteres efter særlige regler mht. arbejdsmiljø og beskyttelse af miljøet – herunder afskærmning af områderne inden afrensning/fjernelse og separat opsamling af affaldsfraktioner.
Bygn. - sted
Miljøfrem-
Beskrivelse
mede stoffer
3-tag
Asbest
Bølgeeternit
3-1. sal
Metaller
Træ/loftmaling (hvid), alle vægge + loft , herunder gangareal, rum og to toiletter
4-tag
Asbest
Skiffereternit
3-stue
Metaller
Træmaling (grøn) på hoveddør og på dør + panel mellem
entré og sal og på trappe til scenen (beige)
Metaller
Træmaling (beige) anvendt i salen, på vægpaneler
og radiatorer
Metaller
Gulvfliser (hvid) i entré
Kulbrin-
Tjære under trægulv i sal*
ter/PAH’er
2-stue
Metaller
Træmaling (grøn) på hoveddør
Træmaling (grøn) på vægpaneler, dørpaneler og frit hængende loftsplader
2-kælder
2/3-stue
Metaller
Træmaling (grøn) på dørpaneler ved toilet
Metaller
Gulvflise og vægfliser (hvide) på toilet
Metaller
Træmaling (sort), paneler + væg + loft, samt loft i stuen i
Kringlen
Tabel 2.7 Materiale med konstateret indhold af miljøfremmede stoffer i bygningerne. Med kursiv er markeret materialer som skal håndteres som værende forurenet og bortskaffes til forbrænding eller deponi og med fed er
markeret materialer som skal håndteres som værende farligt affald og bortskaffes til destruktion eller deponering.
Ved nedrivningen skal materialerne angivet i Tabel 2.7 håndteres som indeholdende miljøfremmede stoffer og håndteres jf. Bilag 6 vedr. håndtering og værnemidler.
Ventilationskanaler vurderes at være udført i metal på baggrund af besigtigelse af kanal i tagrum.
Det blev ved besigtigelsen registeret, at alle vinduer i bygning 2 og 3 er produceret i 2007.
I bygning 3,1. sal blev der ved besigtigelsen konstateret skimmelsvamp på vægge ved toiletter
(se Fotobilag). Der henvises til tidligere undersøgelser af bygningerne for hvilke forholdsregler
der skal tages ifm. håndtering og bortskaffelse af vægge med skimmel.
Error! Reference source not found.
Hovedgaden 10,
Rønde
3.
1-10
BORTSKAFFELSE
Bortskaffelse af materialer med indhold af miljøfremmede stoffer, skal ske til godkendt modtager.
Syddjurs Kommune kan desuden anvise affaldsmodtagere.
Inden arbejdet påbegyndes skal der ske anmeldelse af farligt affald til Syddjurs Kommune i henhold til Affaldsbekendtgørelsens § 70 /1/ med oplysninger om affaldstype, samt affaldets mængde, emballering, sammensætning og egenskaber.
Idet renoveringen vedrører mere end 10 m2 af en bygning eller et anlæg, eller frembringer mere
end 1 ton affald, skal bygherren i henhold til Affaldsbekendtgørelsens § 83 /1/ indgive en skriftlig
anmeldelse til kommunalbestyrelsen senest 2 uger før byggearbejdet påbegyndes med oplysninger om:
1) Bygherrens navn og adresse.
2) Dato.
3) Bygherrens underskrift.
4) Ejendommens adresse og matrikelbetegnelse.
5) De forventede affaldsmængder og -typer.
6) Den forventede behandling eller anvendelse af affaldet eller den forventede modtager af affaldet.
Transport af affald (herunder særligt Farligt affald) kan være omfattet af Europæisk konvention
om international transport af farligt gods ad vej (ADR-reglerne) /3/. Emballering, herunder
mærkning af affaldet, skal følge de til enhver tid gældende ADR-regler.
3.1
Asbest
De generelle retningslinjer med hensyn til håndtering af asbest er som følger:
Nedbrydningsmaterialer der indeholder asbest, skal håndteres og bortskaffes som farligt affald
efter særlige krav til klassificering, kildesortering, emballage, opbevaring, anmeldelse, deklaration og bortskaffelse.
Asbeststøv og støvende asbestholdigt affald, filtre o.l. skal i befugtet tilstand opbevares og bortskaffes i lukket, tæt emballage, der mærkes med oplysning om, at den indeholder asbest.
Asbestholdigt affald, der kan støve, skal under opbevaring og transport være befugtet og overdækket, så afgivelse af støv til omgivelserne hindres.
Ikke-støvende asbestholdigt affald, hvor asbesten er fast bundet (fx asbestcementplader), skal
ikke emballeres specielt.
3.2
Metaller
Ved bortskaffelse af byggeaffald har Københavns Kommune på baggrund af gældende lovgivning
om farlige stoffer fastsat grænseværdier for, hvornår affaldet kan betragtes som rent, forurenet
og farligt /5/, /6/ og /7/. Syddjurs Kommune henviser til Københavns Kommunes praksis på området.
Grænseværdierne for håndtering af materialerne i affaldsstrømmen ses i Tabel 3.1.
Error! Reference source not found.
Hovedgaden 10,
Rønde
1-11
Stof
Indhold
Kategori
Bortskaffelse
Bly
<40
Ren
Fri bortskaffelse
40-2.500
Forurenet
Forbrænding eller deponi
mg /kg
Cadmium
Chrom (total)
Kobber
Nikkel
Zink
Kviksølv
>2.500
Farlig
Afbrændes på et særligt anlæg såsom NORD
<0,5
Ren
Fri bortskaffelse
0,5-1.000
Forurenet
Forbrænding eller deponi
>1.000
Farlig
Afbrændes på et særligt anlæg såsom NORD
<500
Ren
Fri bortskaffelse
500-1.000
Forurenet
Forbrænding eller deponi
>1.000
Farlig*
Afbrændes på et særligt anlæg såsom NORD
<500
Ren
Fri bortskaffelse
500-2.500
Forurenet
Forbrænding eller deponi
>2.500
Farlig
Afbrændes på et særligt anlæg såsom NORD
<30
Ren
Fri bortskaffelse
30-1.000
Forurenet
Forbrænding eller deponi
>1.000
Farlig
Afbrændes på et særligt anlæg såsom NORD
<500
Ren
Fri bortskaffelse
500-50.000
Forurenet
Forbrænding eller deponi
>50.000
Farlig
Afbrændes på et særligt anlæg såsom NORD
<1
Ren
Fri bortskaffelse
1-500**
Forurenet
Forbrænding eller deponi
>500
Farlig
Afbrændes på et særligt anlæg såsom NORD
Tabel 3.1. Grænseværdier for håndtering af byggeaffald med indhold af miljøfremmede stoffer.* Grænseværdien for hvornår affald indeholder så meget chrom, at det skal håndteres som farligt affald er angivet for chrom
(VI). Der er i denne undersøgelse testet for total chrom. Det forventes, at det målte indhold af chrom hovedsageligt
udgøres af chrom(III) og chrom(VI) idet disse iltningstrin anvendes bl.a. ved forkromning, i farver og pigmenter /8/.
** Grænseværdien gælder for organisk kviksølv, grænseværdien for uorganisk er 1.000 mg/kg.
Af Tabel 2.3 fremgår det, ud fra de målte koncentrationer, hvordan affaldsfraktionerne i denne
undersøgelse kan bortskaffes.
Såfremt materialerne er placeret på bygningsdele, som påtænkes fjernet i forbindelse med renoveringen, kan metallerne fjernes fra eksempelvis vægge ved slibning eller lignende inden væggene
nedbrydes. Kviksølv i maling kan have spredt sig til det bagvedliggende materiale og det kan derfor være nødvendigt at afrense vægge af flere omgange indtil koncentrationen af kviksølv i overfladen er under 1 mg/kg. Indtrængningen af kviksølv i vægge kan vurderes ved udtagning af borekerner. Malet træværk vurderes at kunne demonteres i bygningen i hele stykker uden skærende
eller hurtigt roterende værktøj, emballeres og derefter fjernes fra bygningen og anbringes i tæt,
lukket container egnet til opbevaring af sådanne affaldstyper.
I dette projekt findes der materialer i kategorierne ”ren”, ”forurenet” og ”farlig”.
3.3
PCB
Ved bortskaffelse af PCB-holdigt byggeaffald er der fastsat grænseværdier for, hvornår affaldet
kan betragtes som rent, forurenet og farligt /11/. Grænseværdier for håndtering af PCB-holdige
materialer i affaldsstrømmen ses i Tabel 3.2.
Error! Reference source not found.
Hovedgaden 10,
Rønde
Indhold
1-12
Kategori
Bortskaffelse
Ren
Kan genanvendes efter anmeldelse til kommunen.
mg PCBtotal/kg
<0,1
0,1-50
Forurenet
Forbrændes eller deponeres som inert/mineralsk affald
>50
Farlig
Afbrændes på et særligt anlæg såsom NORD
Tabel 3.2 Grænseværdier for håndtering af PCB-holdigt affald.
Af Tabel 2.4 fremgår det, ud fra de målte koncentrationer, hvordan affaldsfraktionerne i denne
undersøgelse kan bortskaffes.
Affald med indhold af PCB skal opbevares i lukkede emballager (tolags plast eller lignende) således at udvaskning og spredning af støv undgås.
De enkelte deponier har forskellige krav til emballering, så det anbefales at kontakte det anviste
anlæg for at sikre, at deres specifikke krav til emballering overholdes.
Såfremt materialerne er placeret på bygningsdele, som påtænkes fjernet i forbindelse med renoveringen, kan PCB fjernes fra eksempelvis vægge ved slibning eller lignende inden væggene nedbrydes.
Kommunen skal i de enkelte tilfælde vurdere og give tilladelse til, at affaldet kan genanvendes i
overensstemmelse med lovgivning, hvis det vurderes at være miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Kommunen skal i regulativer eller ved konkret vurdering anvise, hvordan PCB-holdigt affald, der
ikke kan genanvendes, skal bortskaffes.
Der er ikke konstateret PCB i prøverne udtaget i forbindelse med denne undersøgelse. Der skal
derfor ikke tages særlige forholdsregler i forhold til PCB.
3.4
Klorerede paraffiner
Ved bortskaffelse af byggeaffald med klorerede paraffiner er der fastsat grænseværdier for,
hvornår affaldet kan betragtes som farligt affald.
De kortkædede klorparaffiner (C10 – C13) er miljøfarlige, idet de er meget giftige for vandlevende organismer og kan give langtidsvirkninger i vandmiljøet. Brugen af de kortkædede klorparaffiner til visse anvendelser skal begrænses jf. bekendtgørelse fra Miljøstyrelsen. Der er ingen regulering af mellem- og langkædede klorparaffiner. Ifølge affaldsbekendtgørelsen nr. 1309 af
18/12/2012, Bilag 4 fremgår det, at produktet skal klassificeres som farligt affald, hvis indholdet
af de kortkædede klorparaffiner overstiger 1 % (10.000 mg/kg).
Der er ikke konstateret klorerede paraffiner i prøverne udtaget i forbindelse med denne undersøgelse. Der skal derfor ikke tages særlige forholdsregler i forhold til klorerede paraffiner.
3.5
Tjærestoffer og kulbrinter
Ved bortskaffelse af byggeaffald med PAH’er, er der fastsat en græseværdi for, hvornår affaldet
kan betragtes som værende farligt affald.
Byggeaffald betragtes som værende farligt, når indholdet af PAH’er overstiger 1.000 mg/kg.
Med udgangspunkt i Affaldsbekendtgørelsens Bilag 4 (Egenskaber og procentsatser der gør affald
farligt) /1/ vurderes affald at kunne klassificeres som værende farligt, når indholdet af kulbrinter
overstiger 1.000 mg/kg, på baggrund af disse stoffers kræftfremkaldende egenskaber.
Hovedgaden 10,
Rønde
4.
1-13
REFERENCER
/1/ Miljøministeriet. Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald.
/2/ PCB-vejledning fra Københavns Kommune, 2010.
/3/ Rigspolitiet. International transport – ADR 2013. Hentet 19. december. Lokaliseret:
http://www.politi.dk/da/borgerservice/Fardsel/tunge_koeretoejer/ADR_konventionen/
/4/ Miljøstyrelsen. Listen over uønskede stoffer. Hentet 19. december 2013. Lokaliseret:
http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/Stoflister+og+databaser/listen_
over_uoenskede_stoffer/
/5/ Københavns Kommune. Retningslinjer vedr. håndtering af blyholdigt affald. Hentet 19. december 2013. Lokaliseret: http://www.kk.dk/da/erhverv/drift-afvirksomhed/erhvervsaffald/haandtering-af-affald/bly-i-affald
/6/ Københavns Kommune. Miljøfarligt bygge- og anlægsaffald ved renovering og nedrivning.
Hentet 19. december 2013. Lokaliseret:
http://www.kk.dk/~/media/7085B189ADA044039BC13DF84F28E751.ashx
/7/ Københavns Kommune. Genanvendelse af sorterede og forurenede brokker. Hentet 19.
december 2013. Lokaliseret:
http://www.kk.dk/~/media/8D8878B3EBDB49D29DA02F3A8F84B345.ashx
/8/ Miljøstyrelsen. Miljoevejledninger.dk. Ordbog->Krom. Hentet 19. december 2013. Lokaliseret: http://www.miljoevejledninger.dk/ordbog/uddybendeforklaringer/k/krom
/9/ Arbejdstilsynet (august 2007), At-vejledning C.0.1, Stoffer og materialer
/10/ Eurochlor. What are chlorinated paraffins? Hentet 19. december 2013. Lokaliseret:
http://www.eurochlor.org/chlorinated-paraffins-(cpsg)/what-are-chlorinatedparaffins.aspx#comments
/11/ PCB-guiden. Hentet 19.december 2013. Lokaliseret: http://pcb-guiden.dk/graensevaerdieraffald-pcb
Hovedgaden 10,
Rønde
BILAG 1
SITUATIONSPLANER
1-14
A7
A5
P5
M16
A6 P6
Signaturforklaring
M1 Metal analyser
P1 PCB analyser
K1 Klorparaffiner analyse
EKS. 1. SAL
bygning 2 og 3
A1 Asbest analyser
M12/P4
M14
M13
M15 A4
Signaturforklaring
M1 Metal analyser
EKS. KÆLDERPLAN
toiletter under "Kringlen"
P1 PCB analyser
K1 Klorparaffiner analyse
A1 Asbest analyser
M1
A1
A2
M9
P1/K1
P3
M6
M10
T1
M8
M7
M5
M4/A3
M3/P2
M11
Signaturforklaring
M2
M1 Metal analyser
P1 PCB analyser
K1 Klorparaffiner analyse
EKS. STUEPLAN
A1 Asbest analyser
T1 Olie/PAH analyse
Hovedgaden 10,
Rønde
BILAG 2
FOTOBILAG
2-15
Materialeprøver
Prøve
nr.
Analyseret for
M1
7 metaller
Bygning 3/bygning 2
M2
7 metaller
Bygning 3
M3
7 metaller
Bygning 3
M4
7 metaller
Gulvflise, entre byg. 3, hvid
Bygning 3
M5
7 metaller
Træmaling, dør + dørpanel mellem entre og sal, samt trappe op til
scenen, beige
Byg. nr.
Bygning 3, facade
Beskrivelse og placering
Facademaling, orange
Træmaling, hoveddør hhv. byg. 3 og byg. 2 (Kringlen) ud mod
Hovedgaden, grøn
Beton/træmaling, entre, vægge + dør + paneler + loft, hvid
1
Oprettet August 2013/JXJ – Revideret August 2013/JXJ
Fotodokumentation
Materialeprøver
Bygning 3
M6
7 metaller
Tapetmaling, vægge i sal, orange
Bygning 3/bygning 2
M7
7 metaller
Træmaling, sal byg. 3 samt stue i Kringlen, vinduer + døre +
vindue/dørpaneler, hvid
Bygning 3
M8
7 metaller
Træmaling, sal, vægpaneler + radiatorer, beige
Bygning 3/bygning 2
M9
7 metaller
Træmaling, scene: paneler + væg + loft, samt loft i stuen i
Kringlen, sort
Bygning 3
M10
7 metaller
Træmaling, sal, loftplader (pap), hvid
2
Oprettet August 2013/JXJ – Revideret August 2013/JXJ
Materialeprøver
Bygning 2
M11
7 metaller
Træmaling, stuen: vægpaneler + frit hængende loftplader +
dørpaneler, samt dørpaneler i kælder toilet, grøn
Bygning 2
M12
7 metaller
Betonmaling, kælder toilet, vægge, grøn
Bygning 2
M13
7 metaller
Træmaling, kælder toilet, loft, lys grøn
Bygning 2
M14
7 metaller
Gulvflise, kælder toilet, hvid
Bygning 2
M15
7 metaller
Vægflise, kælder toilet, hvid
3
Oprettet August 2013/JXJ – Revideret August 2013/JXJ
Materialeprøver
Bygning 3, 1. sal
M16
7 metaller
Træ/loftmaling, alle vægge + loft på 1. sal, herunder gangareal,
rum og to toiletter, hvid.
Bygning 4, tag
A1
Asbest
Bølgeeternit, tagplader, sort
Bygning 3
A2
Asbest
Skiffereternit, tag, sort
Bygning 3
A3
Asbest
Fliseklæber, gulvflise, entre byg. 3
Bygning 2
A4
Asbest
Fliseklæber, vægflise, kælder toilet
4
Oprettet August 2013/JXJ – Revideret August 2013/JXJ
Materialeprøver
Bygning 3, 1. sal
A5
Asbest
Gulvklæber, linoleumsgulv, toiletter 1. sal, grå
Bygning 3, 1. sal
A6
Asbest
Gulvklæber, linoleumsgulv, gangareal, grå
Bygning 3, 1. sal
A7
Asbest
Brystningsplade, 1. sal udvendig ud mod gårdhaven, hvid
Bygning 2/bygning
3/bygning 3 1. sal
P1/K1
PCB/klorparaffiner
Fuger, vandret/lodret udvendig fuger rundt i kanten på udvendige
vinduer, grå
Bygning 3
P2
PCB
Beton/træmaling, entre, vægge + dør + paneler + loft, hvid
5
Oprettet August 2013/JXJ – Revideret August 2013/JXJ
Materialeprøver
Bygning 3
P3
PCB, kondensator
Kondensator i lysarmatur, sal, 5 stk. lysarmatur findes (årstal
1994)
Bygning 2
P4
PCB
Betonmaling, kælder toilet, vægge, grøn
Bygning 3, 1. sal
P5
PCB
Linoleumsgulv, toiletter 1. sal, grå
Bygning 3, 1. sal
P6
PCB
Linoleumsgulv, gangareal, grå
Bygning 3
T1
Olie/PAHér
Egetræsstav fra sildebensgulv, sal, mistanke om tjære på
undersiden, sort
6
Oprettet August 2013/JXJ – Revideret August 2013/JXJ
Materialeprøver
Bygning 3, 1. sal, skimmelsvamp konstateret på to toiletter.
Bygning 2 og 3, vinduer udskiftet 2007.
Ventilationskanaler alle i metal.
Bygning 3, 1. sal, sydvestligt rum ud mod Hovedgaden aflåst,
tilsyn/prøvetagning ej mulig.
7
Oprettet August 2013/JXJ – Revideret August 2013/JXJ
Intet foto
Hovedgaden 10,
Rønde
BILAG 3
ANALYSERAPPORT ASBEST
0-16
NOTAT
Projekt
Kunde
Notat nr.
Dato
Til
Fra
Asbestanalyse - Hovedgaden 10, Rønde
Rambøll Danmark A/S
1
2014-03-24
Kenneth Kristensen (KNK), Rambøll
Bent Grelk (BNG), Rambøll
1.
Indledning
Foreliggende undersøgelse og afrapportering, er udført på foranledning af Kenneth Kristensen, Rambøll Danmark, som d. 21. marts
har fremsendt 7 stk. prøver til Rambølls laboratorium. Formålet
med undersøgelsen er, at klarlægge eventuel tilstedeværelse af asbestmineraler/-fibre i de undersøgte prøver.
2.
Fremgangsmåde
Dato 2014-03-21
Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
T +45 5161 1000
F +45 5161 1001
www.ramboll.dk
Prøverne, herunder de evt. enkelte delmaterialer bliver indledningsvis undersøgt i et stereomikroskop med op til x25 forstørrelse.
Hvis makroanalysen ikke afslører tilstedeværelsen af fibre, bliver
prøverne oparbejdet efter laboratoriets interne procedurer, alt efter
hvilke typer af materialer som prøverne består af.
De oparbejdede prøver bliver derefter analyseret i polarisationsmikroskopet ved x63 -250.
1/4
Rambøll Danmark A/S
CVR-NR 35128417
Medlem af FRI
3.
Resultater af analysen
Resultaterne af analysen ses i nedenstående Tabel 1. De undersøgte materialer er markeret
med fed skrift i nedenstående tabel. Fotodokumentationen ses i Bilag 1.
Tabel 1: Resultater af analysen
Prøver fra Hovedgaden 10, Rønde
Nr.
Type materiale og placering
Asbest
Bemærkninger
(Ja/Nej)
A1
Bølgeeternit, tagplade
Ja
Asbestfibre
A2
Skifereternit tagplade
Ja
Asbestfibre
A3
Fliseklæber, gulvflise
Nej
Gråhvid mørtel uden fibre
A4
Fliseklæber, vægflise
Nej
Lys grå og mørk grå mørtel, begge uden fibre.
A5
Gulvklæber, linoleum
Nej
Vævet under linoleum indeholder relativt grove plantefibre (træfibre). Selve linoleummet
indeholder ikke fibre.
Vævet under linoleum indeholder relativt groA6
Gulvklæber, linoleum
Nej
ve plantefibre. Selve linoleummet indeholder
ikke fibre.
A7
2/4
Brystningsplade
Nej
Relativt grove lyse cellulose-lignende fibre
Hovedgaden 10,
Rønde
BILAG 4
ANALYSERAPPORT METALLER OG TJÆRESTOFFER
0-17
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
AABYBRO@VBMLAB.DK
Rambøll Herning
PRD
Poulsgade 8,
Dato:
Kladde
DK-7400 Herning
Ordre
Prøvningsrapportnr.: N-14-2392A
N-14-2392A-
Kunde sagsnr
Kunde sagsnavn
26. marts 2014
VBM sag: 1954 1 M N-14-2392A
Att: Lisbeth Odsbjerg
VBM Prøvenr
GUNNEKÆR 26
DK-2610 RØDOVRE
TLF: +45 36 72 70 00
FAX: +45 36 72 78 11
ROEDOVRE@VBMLAB.DK
ON19560
NB: Denne rapport erstatter tidligere
fremsendte rapport
1
2
3
4
-
-
-
-
Hovedgaden 10, Hovedgaden 10, Hovedgaden 10, Hovedgaden 10,
Rønde
Rønde
Rønde
Rønde
Prøvemærkning
M1
Emballage
M2
M3
M4
5
Hovedgaden 10,
Rønde
M5
r
r
r
r
r
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
Rekvirent
Rekvirent
Rekvirent
Rekvirent
Rekvirent
Prøveudtager
KK
KK
KK
KK
KK
Modtaget i lab
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
Analyse begyndt
20-03-2014
20-03-2014
20-03-2014
20-03-2014
20-03-2014
mg/kg
< 0,5
< 0,5
< 0,5
< 0,5
< 0,5
Bly
mg/kg
9,8
1100
18
110
980
Cadmium
mg/kg
< 0,25
1,5
< 0,25
< 0,25
< 0,25
Kobber
mg/kg
12
1000
3,9
5,2
9,5
Zink
mg/kg
220
2000
140
720
390
Chrom
mg/kg
13
26
14
9,8
6,9
Nikkel
mg/kg
14
18
9,1
12
11
ej det.
ej det.
ej det.
ej det.
ej det.
Udtaget
Udtaget af
ANALYSER
Metaller
Metode Usikkerh.
DS259/ICP **
Enhed
*Kviksølv ICP
Kommentarer og observationer til prøverne
Vedr prøve(r)
1-5
Note
Kviksølv er ikke detekteret i prøven.
¤ = modificeret metode; ip = ikke påvist; ia = ikke analyseret; ** Usikkerheden oplyses ved henv. til VBM Laboratoriet A/S.
Rapporten vedrører kun de prøvede emner. Uddrag må kun gengives med laboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 1 / 4
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
AABYBRO@VBMLAB.DK
Rambøll Herning
PRD
Poulsgade 8,
Dato:
Kladde
DK-7400 Herning
Ordre
Prøvningsrapportnr.: N-14-2392A
N-14-2392A-
Kunde sagsnr
Kunde sagsnavn
26. marts 2014
VBM sag: 1954 1 M N-14-2392A
Att: Lisbeth Odsbjerg
VBM Prøvenr
GUNNEKÆR 26
DK-2610 RØDOVRE
TLF: +45 36 72 70 00
FAX: +45 36 72 78 11
ROEDOVRE@VBMLAB.DK
ON19560
NB: Denne rapport erstatter tidligere
fremsendte rapport
6
7
8
9
-
-
-
-
Hovedgaden 10, Hovedgaden 10, Hovedgaden 10, Hovedgaden 10,
Rønde
Rønde
Rønde
Rønde
Prøvemærkning
M6
Emballage
M7
M8
M9
10
Hovedgaden 10,
Rønde
M10
r
r
r
r
r
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
Rekvirent
Rekvirent
Rekvirent
Rekvirent
Rekvirent
Prøveudtager
KK
KK
KK
KK
KK
Modtaget i lab
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
Analyse begyndt
20-03-2014
20-03-2014
20-03-2014
20-03-2014
20-03-2014
mg/kg
< 0,5
< 0,5
< 0,5
< 0,5
< 0,5
Bly
mg/kg
17
<5
1200
78
8,9
Cadmium
mg/kg
< 0,25
< 0,25
38
Kobber
mg/kg
<5
<5
23
15
<5
Zink
mg/kg
230
6,3
61000
150
60
Chrom
mg/kg
28
<5
15
22
22
Nikkel
mg/kg
16
<5
23
12
11
ej det.
ej det.
ej det.
det.
ej det.
Udtaget
Udtaget af
ANALYSER
Metaller
Metode Usikkerh.
DS259/ICP **
Enhed
*Kviksølv ICP
< 0,25
1,1
Kommentarer og observationer til prøverne
Vedr prøve(r)
6,7,8,10
9
Note
Kviksølv er ikke detekteret i prøven.
Kviksølv er detekteret i prøven med et indhold i størrelsesordenen 1-5 mg/kg.
¤ = modificeret metode; ip = ikke påvist; ia = ikke analyseret; ** Usikkerheden oplyses ved henv. til VBM Laboratoriet A/S.
Rapporten vedrører kun de prøvede emner. Uddrag må kun gengives med laboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 2 / 4
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
AABYBRO@VBMLAB.DK
Rambøll Herning
PRD
Poulsgade 8,
Dato:
Kladde
DK-7400 Herning
Ordre
Prøvningsrapportnr.: N-14-2392A
N-14-2392A-
Kunde sagsnr
Kunde sagsnavn
26. marts 2014
VBM sag: 1954 1 M N-14-2392A
Att: Lisbeth Odsbjerg
VBM Prøvenr
GUNNEKÆR 26
DK-2610 RØDOVRE
TLF: +45 36 72 70 00
FAX: +45 36 72 78 11
ROEDOVRE@VBMLAB.DK
ON19560
NB: Denne rapport erstatter tidligere
fremsendte rapport
11
12
13
14
-
-
-
-
Hovedgaden 10, Hovedgaden 10, Hovedgaden 10, Hovedgaden 10,
Rønde
Rønde
Rønde
Rønde
Prøvemærkning
M11
Emballage
M12
M13
M14
15
Hovedgaden 10,
Rønde
M15
r
r
r
r
r
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
Rekvirent
Rekvirent
Rekvirent
Rekvirent
Rekvirent
Prøveudtager
KK
KK
KK
KK
KK
Modtaget i lab
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
19-03-2014
Analyse begyndt
20-03-2014
20-03-2014
20-03-2014
20-03-2014
20-03-2014
mg/kg
< 0,5
< 0,5
< 0,5
< 0,5
< 0,5
Bly
mg/kg
370
8,6
20
440
61
Cadmium
mg/kg
< 0,25
< 0,25
Kobber
mg/kg
83
7,0
15
5,8
<5
Zink
mg/kg
45
7,0
460
170
13
Chrom
mg/kg
12
19
29
18
16
Nikkel
mg/kg
6,5
7,4
30
21
16
det.
ej det.
det.
ej det.
ej det.
Udtaget
Udtaget af
ANALYSER
Metaller
Metode Usikkerh.
DS259/ICP **
Enhed
*Kviksølv ICP
0,57
< 0,25
< 0,25
Kommentarer og observationer til prøverne
Vedr prøve(r)
12,14,15
11,13
Note
Kviksølv er ikke detekteret i prøven.
Kviksølv er detekteret i prøven med et indhold i størrelsesordenen 0,5-5 mg/kg.
¤ = modificeret metode; ip = ikke påvist; ia = ikke analyseret; ** Usikkerheden oplyses ved henv. til VBM Laboratoriet A/S.
Rapporten vedrører kun de prøvede emner. Uddrag må kun gengives med laboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 3 / 4
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
AABYBRO@VBMLAB.DK
Rambøll Herning
PRD
Poulsgade 8,
Dato:
Kladde
DK-7400 Herning
Ordre
Prøvningsrapportnr.: N-14-2392A
N-14-2392A-
NB: Denne rapport erstatter tidligere
fremsendte rapport
-
Kunde sagsnavn
Hovedgaden 10,
Rønde
Prøvemærkning
M16
Emballage
r
Udtaget
19-03-2014
Udtaget af
Rekvirent
Prøveudtager
KK
Modtaget i lab
19-03-2014
Analyse begyndt
20-03-2014
Metaller
ON19560
16
Kunde sagsnr
ANALYSER
26. marts 2014
VBM sag: 1954 1 M N-14-2392A
Att: Lisbeth Odsbjerg
VBM Prøvenr
GUNNEKÆR 26
DK-2610 RØDOVRE
TLF: +45 36 72 70 00
FAX: +45 36 72 78 11
ROEDOVRE@VBMLAB.DK
Metode Usikkerh.
DS259/ICP **
Enhed
mg/kg
< 0,5
Bly
mg/kg
87
Cadmium
mg/kg
Kobber
mg/kg
68
Zink
mg/kg
600
Chrom
mg/kg
65
Nikkel
mg/kg
26
*Kviksølv ICP
< 0,25
ej det.
Kommentarer og observationer til prøverne
Vedr prøve(r)
16
Note
Kviksølv er ikke detekteret i prøven.
Kommentarer der vedrører hele rapporten
- Emballage betegnelse: m (membranglas), r (rilsanpose), p (plastpose), a (andet).
- * Kviksølv (Hg) er udført som ikke-akkrediteret screening.
Med venlig hilsen
Marianne Vestergaard, VBM Laboratoriet A/S
¤ = modificeret metode; ip = ikke påvist; ia = ikke analyseret; ** Usikkerheden oplyses ved henv. til VBM Laboratoriet A/S.
Rapporten vedrører kun de prøvede emner. Uddrag må kun gengives med laboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 4 / 4
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
AABYBRO@VBMLAB.DK
Rambøll Herning
PRD
Poulsgade 8,
Dato:
Kladde
DK-7400 Herning
Ordre
Prøvningsrapportnr.: N-14-2570A
N-14-2570A-
Kunde sagsnr
ON19676
NB: Denne rapport erstatter tidligere
fremsendte rapport
1
1100011176
Kunde sagsnavn
Hovedgaden 10,
Rønde
Prøvemærkning
T1
Emballage
m/r
Udtaget
19-03-2014
Udtaget af
Rekvirent
Prøveudtager
KNK
Modtaget i lab
25-03-2014
Analyse begyndt
25-03-2014
ANALYSER
Metode Usikkerh.
Enhed
Tørstof
¤DS 204 1,5% CV
g/kg VV
1000
mg/kg TS
25000
C6 - C10
mg/kg TS
508
C10-C20
mg/kg TS
4800
C20-C35
mg/kg TS
20000
>C10-C15
mg/kg TS
530
>C15-C20
mg/kg TS
4300
mg/kg TS
520
Benz(a)pyren
mg/kg TS
82
Dibenz(a,h)anthracen
mg/kg TS
9,7
Sum Kulbrinter VKI§, 1998 ±10%
Sum PAH
27. marts 2014
VBM sag: 1954 1 M N-14-2570A
Att: Lisbeth Odsbjerg
VBM Prøvenr
GUNNEKÆR 26
DK-2610 RØDOVRE
TLF: +45 36 72 70 00
FAX: +45 36 72 78 11
ROEDOVRE@VBMLAB.DK
Reflab4 (7) **
Klasseinddeling, Sjælland
4
Kommentarer og observationer til prøverne
Vedr prøve(r)
1
Note
VBM Laboratoriets akkrediterede måleområde er overskredet for alle PAH'er.
1
Der er øget analyseusikkerhed på kulbrinter, pga. for lidt jord i prøveglasset.
1
Indeholder kulbrinter svarende til tjære.
¤ = modificeret metode; ip = ikke påvist; ia = ikke analyseret; ** Usikkerheden oplyses ved henv. til VBM Laboratoriet A/S.
Rapporten vedrører kun de prøvede emner. Uddrag må kun gengives med laboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 1 / 2
INDUSTRIVEJ 1
DK-9440 AABYBRO
TLF: +45 98 21 32 00
FAX: +45 98 21 34 54
AABYBRO@VBMLAB.DK
Rambøll Herning
PRD
Poulsgade 8,
DK-7400 Herning
GUNNEKÆR 26
DK-2610 RØDOVRE
TLF: +45 36 72 70 00
FAX: +45 36 72 78 11
ROEDOVRE@VBMLAB.DK
Dato:
Kladde
VBM sag: 1954 1 M N-14-2570A
Att: Lisbeth Odsbjerg
Ordre
Prøvningsrapportnr.: N-14-2570A
27. marts 2014
ON19676
NB: Denne rapport erstatter tidligere
fremsendte rapport
Kommentarer der vedrører hele rapporten
- Emballage betegnelse: m (membranglas), r (rilsanpose), p (plastpose), a (andet).
- Klasseindeling Sjælland iht.: Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland, Juli 2001, 3. Udgave, bilag A3
(rettelsesblad september 2010). Klasseindelingen hører ikke under laboratoriets akkreditering og er derfor ikke omfattet
af VBM Laboratoriet A/S' ansvar.
- "Sum af PAH": Fluoranthen, benz(b+j+k)fluoranthen, benz(a)pyren, indeno(1,2,3)pyren og dibenz(a,h)anthracen.
Med venlig hilsen
Marianne Vestergaard, VBM Laboratoriet A/S
¤ = modificeret metode; ip = ikke påvist; ia = ikke analyseret; ** Usikkerheden oplyses ved henv. til VBM Laboratoriet A/S.
Rapporten vedrører kun de prøvede emner. Uddrag må kun gengives med laboratoriets skriftlige godkendelse.
Side 2 / 2
Hovedgaden 10,
Rønde
BILAG 5
ANALYSERAPPORT PCB OG KLORPARAFFINER
0-18
Analyserapport
Rekvirent
Identifikation
Rambøll
Sagsnavn: Hovedgaden 10, Rønde
Poulsgade 8
Sags nr.: 1100011176
7400 Herning
Sagsbeh.: LOV
Att.: Lisbeth Odsbjerg
Udt.dato: 19-03-2014
Prøvetager: KNK (51617448)
Prøver modtaget den:
20-03-2014
Rapport dato:
27-03-2014
Analyse påbegyndt den:
20-03-2014
Rapport nr.:
1412174
Opbevaring før analyse
Påbegyndt ved modtagelsen
Bilag:
0 stk.
Lab. nr.
Antal prøver: 6
141217401
141217402
141217403
141217404
141217405
Prøvetype
Fuge grå
Maling
Kondensator
Maling
Gulv
Emballage
s
s
s
s
s
Prøvetager
Rekvirent
Rekvirent
Rekvirent
Rekvirent
Rekvirent
P 1/K 1
P2
P3
P4
P5
PCB 28
<0,020
<0,020
<0,020
<0,020
<0,020
mg/kg
GC-MSD
0,020
+/- 30 %
PCB 52
<0,020
<0,020
<0,020
<0,020
<0,020
mg/kg
GC-MSD
0,020
+/- 30 %
PCB 101
¤<0,040
<0,020
<0,020
<0,020
<0,020
mg/kg
GC-MSD
0,020
+/- 30 %
PCB 118
¤<0,040
<0,020
<0,020
<0,020
<0,020
mg/kg
GC-MSD
0,020
+/- 30 %
PCB 138
<0,020
<0,020
<0,020
<0,020
<0,020
mg/kg
GC-MSD
0,020
+/- 30 %
PCB 153
<0,020
<0,020
<0,020
<0,020
<0,020
mg/kg
GC-MSD
0,020
+/- 30 %
PCB 180
<0,020
<0,020
<0,020
<0,020
<0,020
mg/kg
GC-MSD
0,020
+/- 30 %
Sum af 7 PCB
#
#
#
#
#
mg/kg
beregnet
PCB totalindhold
#
#
#
#
#
mg/kg
beregnet
Tilordnet/faktor: Aroclor
-
-
-
-
-
Klorparaffin, (SCCP)
÷
÷
÷
÷
÷
÷
÷
÷
÷
÷
%
GC-MSD-Kvalitativ*
0,5
%
GC-MSD-Kvalitativ*
0,5
Chlorparaffiner, kort kæde
<0,025
ia
ia
ia
ia
%
GC-ECD*
0,025
+/- 20 %
Chlorparaffiner, medium kæde
<0,025
ia
ia
ia
ia
%
GC-ECD*
0,025
+/- 20 %
Chlorparaffiner, lang kæde
<0,25
ia
ia
ia
ia
%
GC-ECD*
0,25
+/- 20 %
Prøve ID
Parameter
Klorparaffin (MCCP)
Betegnelser:
☼ Ekspanderet usikkerhed, dækningsfaktor 2. Resultater på detektionsgrænseniveau er behæftet med en relativ større måleusikkerhed end generelt gældende.
#: Symboliserer at alle komponenter der indgår i den pågældende sum, har en konc. mindre end den enkelte komponents detektionsgrænse.
Emballage betegnelse: m (membranglas), r (rilsanpose), d (duogasbag), p (plastpose) s (stanniol). * Ikke akkrediteret.
Afvigelser/kommentar ved denne rapport: ia: Der er ikke analyseret for den pågældende parameter. ¤ Pga interferens ændres detektionsgrænsen.
SCCP - Short chain chloroparaffins
MCCP - Medium chain chloroparaffins
+ Mønsteret i kromatogrammet indikerer indhold af klorparaffiner. ÷ Mønsteret i kromatogrammet indikerer ikke indhold af klorparaffiner.
Prøvningsresultaterne gælder kun for de prøvede emner/delmængder. Uden laboratoriets skriftlige tilladelse må rapporten kun gengives i sin helhed.
Godkendt af
Udarbejdet af
Sjannie Madsen
Anja Daar
Laboratorieleder
Laborant
Højvang Laboratorier A/S - Industri Vest 8 - 4293 Dianalund Tlf 58242458 - Fax 58241006 - www.hmlab.dk
Side 1 af 2
Analyserapport
Rekvirent
Rambøll
Identifikation
Sagsnavn: Hovedgaden 10, Rønde
Poulsgade 8
Sags nr.: 1100011176
7400 Herning
Sagsbeh.: LOV
Att.: Lisbeth Odsbjerg
Udt.dato: 19-03-2014
Prøvetager: KNK (51617448)
Prøver modtaget den:
20-03-2014
Rapport dato:
27-03-2014
Analyse påbegyndt den:
20-03-2014
Rapport nr.:
1412174
Opbevaring før analyse
Påbegyndt ved modtagelsen
Bilag:
0 stk.
Lab. nr.
Prøvetype
Antal prøver: 6
141217406
Linoleum
Emballage
s
Prøvetager
Rekvirent
Prøve ID
P6
Parameter
PCB 28
<0,020
mg/kg
GC-MSD
0,020
+/- 30 %
PCB 52
<0,020
mg/kg
GC-MSD
0,020
+/- 30 %
PCB 101
<0,020
mg/kg
GC-MSD
0,020
+/- 30 %
PCB 118
<0,020
mg/kg
GC-MSD
0,020
+/- 30 %
PCB 138
<0,020
mg/kg
GC-MSD
0,020
+/- 30 %
PCB 153
<0,020
mg/kg
GC-MSD
0,020
+/- 30 %
PCB 180
<0,020
mg/kg
GC-MSD
0,020
+/- 30 %
Sum af 7 PCB
#
mg/kg
beregnet
PCB totalindhold
#
mg/kg
beregnet
Tilordnet/faktor: Aroclor
-
Klorparaffin, (SCCP)
÷
÷
%
GC-MSD-Kvalitativ*
0,5
%
GC-MSD-Kvalitativ*
0,5
Klorparaffin (MCCP)
Betegnelser:
☼ Ekspanderet usikkerhed, dækningsfaktor 2. Resultater på detektionsgrænseniveau er behæftet med en relativ større måleusikkerhed end generelt gældende.
#: Symboliserer at alle komponenter der indgår i den pågældende sum, har en konc. mindre end den enkelte komponents detektionsgrænse.
Emballage betegnelse: m (membranglas), r (rilsanpose), d (duogasbag), p (plastpose) s (stanniol). * Ikke akkrediteret.
Afvigelser/kommentar ved denne rapport:
SCCP - Short chain chloroparaffins
MCCP - Medium chain chloroparaffins
+ Mønsteret i kromatogrammet indikerer indhold af klorparaffiner. ÷ Mønsteret i kromatogrammet indikerer ikke indhold af klorparaffiner.
Prøvningsresultaterne gælder kun for de prøvede emner/delmængder. Uden laboratoriets skriftlige tilladelse må rapporten kun gengives i sin helhed.
Godkendt af
Udarbejdet af
Sjannie Madsen
Anja Daar
Laboratorieleder
Laborant
Højvang Laboratorier A/S - Industri Vest 8 - 4293 Dianalund Tlf 58242458 - Fax 58241006 - www.hmlab.dk
Side 2 af 2
Hovedgaden 10,
Rønde
BILAG 6
HÅNDTERING OG VÆRNEMIDLER
0-19
Til
Syddjurs Kommune
Dokumenttype
Bilag
Dato
April 2014
MILJØUNDERSØGELSE
HOVEDGADEN 10,
RØNDE
HÅNDTERING OG VÆRNEMIDLER
HOVEDGADEN 10, RØNDE
HÅNDTERING OG VÆRNEMIDLER
Beskrivelse
0
7. april 2014
Jacob Tørring Damsgaard (JTD)
Lisbeth Odsbjerg (LOV)
Thorkild Feldthusen Jensen (TFJ)
Bilag
Ref.
RamDoc\Projects\2014\1100011176
Revision
Dato
Udarbejdet af
Kontrolleret af
Godkendt af
Rambøll
Poulsgade 8
DK-7400 Herning
T +45 9627 3900
F +45 9627 3910
www ramboll dk
Hovedgaden 10, Rønde
Håndtering og værnemidler
INDHOLD
1.
2.
2.1
2.1.1
2.1.2
2.1.3
2.1.4
2.1.5
2.1.6
2.1.7
2.1.8
2.1.9
2.2
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.2.4
2.2.5
2.2.6
2.2.7
2.2.8
2.2.9
2.3
2.3.1
2.3.2
2.3.3
2.3.4
2.3.5
3.
Indledning
Håndtering og værnemidler
Asbest
Arbejdsplan
Anmeldelse til Arbejdstilsynet
Uddannelse
Skiltning
Afskærmning af arbejdssted
Personlige værnemidler
Velfærdsforanstaltninger
Rengøring og affaldshåndtering
Asbeststøvmålinger
Metaller og tjærestoffer/kulbrinter
Arbejdsplan
Afskærmning af arbejdssted
Personlige værnemidler
Særlige regler for visse grupper af ansatte
Almene foranstaltninger
Velfærdsforanstaltninger
Hygiejne
Rengøring
Vask mv.
PCB og klorerede paraffiner
Arbejdsplan
Personlige værnemidler
Afskærmning af arbejdssted
Velfærdsforanstaltninger
Rengøring og affaldshåndtering
Referencer
1
1
1
1
1
1
1
1
2
2
2
2
2
3
3
4
4
4
4
4
5
5
5
5
5
5
5
6
7
1
1.
INDLEDNING
I forbindelse med renovering/ombygning/nedrivning af bygning 2 og 3, Hovedgaden 10 i Rønde,
har Rambøll foretaget en screening til fastlæggelse af omfanget af stoffer i bygningerne, som kan
udgøre en sundheds- og eller miljøfare.
Der er i screeningen konstateret indhold af asbest, metaller kulbrinter/tjærestoffer i bygningerne.
Dette bilag beskriver hvorledes de konstaterede materialetyper håndteres.
2.
HÅNDTERING OG VÆRNEMIDLER
I forbindelse med renovering kan håndværkere og arbejdere blive udsat for indånding af asbest-,
metal-, PCB- og klorparaffinholdig støv eller indånding af PCB-holdige dampe. PCB kan ligeledes
optages gennem huden. Der skal derfor anvendes særlige værnemidler og foranstaltninger ved
håndtering af asbest-, metal- eller PCB-holdige materialer.
Både kommunen og Arbejdstilsynet kan gribe ind, hvis de bliver opmærksomme på, at en
arbejdsplads er sundhedsfarlig.
2.1
Asbest
Arbejdsgiver skal sørge for passende instruktion om arbejdet, herunder farlighed, værnemidler,
indretning af arbejdspladsen, bortskaffelse af affald mv. Der henvises til BAR’s Branchevejledning
om asbest /1/, Arbejdstilsynets vejledning om håndtering af asbest /2/og Dansk Asbestforenings
vejledning/3/, hvorfra følgende fremhæves:
2.1.1 Arbejdsplan
Entreprenøren skal udarbejde en arbejdsplan om brug af nødvendige støvsvage arbejdsmetoder,
ventilation, personlige værnemidler og bortskaffelse af affald. Arbejdsplanen skal fortælle,
hvordan asbest og asbestholdigt materiale skal behandles. Hvis en bygning nedrives, skal
asbestholdigt materiale fjernes inden nedrivningen.
Arbejdsplanen skal også omfatte rengøringsarbejde i forbindelse med nedrivningsarbejde.
2.1.2 Anmeldelse til Arbejdstilsynet
Arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale i bygninger skal anmeldes til Arbejdstilsynet,
inden arbejdet begyndes.
2.1.3 Uddannelse
Ved indvendig nedrivning af asbestholdige materialer skal de, der foretager nedrivningen, have
gennemgået en særlig uddannelse, godkendt af Arbejdstilsynet.
2.1.4 Skiltning
Arbejdsstedet skal afgrænses og skiltes forsvarligt. Skilte skal udformes som gul trekant med
udråbstegn og underskilt med teksten: “PAS PÅ ASBESTARBEJDE. Ingen adgang for
uvedkommende.”
2.1.5 Afskærmning af arbejdssted
Ved nedrivningsarbejder, hvor der er risiko for, at asbeststøv kan udvikles i væsentligt omfang,
skal arbejdssteder afskærmes fra omgivelserne med et telt eller lignende inddækning, der er
indrettet, så støvet ikke spredes til omgivelserne. Ventilation af teltet skal ske på en sådan måde,
at et undertryk hindrer spredning af støv. Adgangen til det afgrænsede sted skal af hensyn til
den nødvendige ventilation ske gennem luftsluse. Ved valg af udblæsningssted til det fri skal der
tages miljømæssige hensyn, og afkastningsluften skal filtreres gennem et filter, beregnet til at
tilbageholde asbeststøv.
2
Inddækningen må først fjernes, når hovedrengøringen har fundet sted.
2.1.6 Personlige værnemidler
De ansatte skal bruge personlige værnemidler i form af støvafvisende arbejdstøj og
hovedbeklædning og åndedrætsværn, hvor der er risiko for udsættelse for asbeststøv.
Personlige værnemidler skal skiftes hyppigt og må ikke bæres under spisepauser. De må ikke
bæres uden for det sted, hvor arbejdet med asbest eller asbestholdigt materiale foregår. Før
personlige værnemidler tages af, skal de rengøres for støv. Støvafvisende arbejdstøj kan f.eks.
rengøres ved støvsugning i luftslusen. Der bør bruges støvmaske, når tøjet tages af.
Efter brugen skal personlige værnemidler kontrolleres og rengøres og anbringes på et nærmere
angivet sted. Rengøringen skal foregå særskilt med udstyr egnet til formålet.
Kasserede værnemidler skal samles i støvtæt emballage og bortskaffes som asbestholdigt affald.
2.1.7 Velfærdsforanstaltninger
Hvis der udføres støvende arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale, f.eks. ved
nedrivningsarbejde indendørs, skal der i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet indrettes to
omklædningsrum, et til personlige værnemidler og et til dagligt tøj, samt et baderum med
bruser. Omklædningsrummene skal være placeret, så færdsel mellem dem kun kan ske gennem
baderummet.
Ved ikke-støvende nedrivningsarbejde med asbest eller asbestholdigt materiale og ved
reparationsarbejde skal der i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet være adgang til lokaler til
opbevaring af personlige værnemidler adskilt fra dagligtøj samt håndvask med varmt og koldt
vand. Der skal også være adgang til bruserum med varmt og koldt vand.
Der skal ved alle typer af asbestarbejde være adgang til spiserum, der ikke må bruges til
arbejdsmæssige formål.
2.1.8 Rengøring og affaldshåndtering
Det er vigtigt at gøre effektivt rent på arbejdsstedet. Det støvende asbestaffald skal straks
opsamles og fjernes i lukket, tæt og holdbar emballage. Tørfejning må ikke finde sted. I stedet
kan man støvsuge eller foretage våd rengøring.
For at mindske spredning af asbeststøv anbefales det, at rengøringen udføres af de samme
personer, som har udført arbejdet.
2.1.9 Asbeststøvmålinger
Grænseværdien for asbestfibre er 0,1 fiber/cm3.
Ved tvivl om, hvorvidt grænseværdien er overholdt, foretages asbeststøvmålinger.
Prøveudtagningen skal foretages af personale med de nødvendige kvalifikationer. Den
efterfølgende analyse af prøverne skal foretages af et akkrediteret laboratorium.
Målingerne skal tilrettelægges efter høring af sikkerhedsorganisationen, eller hvis en sådan ikke
skal oprettes i virksomheden, efter høring af en anden repræsentant for de ansatte, der også skal
have kopi af prøveresultaterne.
Målinger kan foretages til kontrol af opnået rengøringsstandard.
2.2
Metaller og tjærestoffer/kulbrinter
Der findes ingen vejledninger for håndtering af byggematerialer indeholdende metaller og
tjærestoffer/kulbrinter generelt. Derfor anbefales det, at byggematerialerne behandles som
materialer med indhold af bly efter anvisningerne nedenfor.
3
Arbejdsgiver skal sørge for passende instruktion om arbejdet, herunder farlighed, værnemidler,
indretning af arbejdspladsen, bortskaffelse af affald mv. Der henvises til Arbejdstilsynets
vejledning om bly /4/og Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg’s vejledning om støvende
arbejde/12/.
Ved arbejde med metalholdige materialer – eksempelvis ved slibning eller nedrivningsarbejde –
skal det sikres, at Arbejdstilsynets grænseværdier ikke overskrides. For metallerne og
tjærestoffer/kulbrinter gælder grænseværdierne angivet i Tabel 2.1.
Metal
Bly
Cadmium
Kobber
Zink (som zinkoxid)
Chrom
Nikkel
Kviksølv
Grænseværdi [mg/m3]
0,05
0,005
1,0
4
0,5
0,05
0,025
PAH
0,2
Aromatiske carbonhybrider C 9
10
Tabel 2.1 Oversigt over Arbejdstilsynets grænseværdier for metaller og tjærestoffer/kulbrinter i
luftbåret støv.
Det vil sige, at der ved arbejde med f.eks. blyholdige materialer ikke må være mere end 50 μg
bly/m3 luft. For bly gælder det, at arbejdsgiveren minimum hver 6. måned skal foretage kontrol
af koncentrationen af bly i blodet hos de ansatte. Blodet må maksimalt indeholde 20 μg bly/100
ml blod (1μmol/l).
Arbejdstilsynet har den generelle holdning, at analyseresultater for luftmålinger som udgør 10 %
eller mere af en fastsat grænseværdi indikerer, at der er forhold som er uhensigtsmæssige, og at
der bør iværksættes tiltag, som fjerner eller mindsker påvirkningerne af medarbejderne.
Det kan forventes, at Arbejdstilsynet vil stille krav til sikring af arbejdsmiljøet ved arbejde med
materialer, som har et indhold af bly, som overstiger 40 mg/kg.
Arbejdet kan være omfattet af Arbejdstilsynets regler, selv om miljøreglerne siger, at
metalindholdet i en fraktion er for lavt til at blive karakteriseret som metalholdigt affald.
Arbejde med bly- og andre metalforbindelser og tjærestoffer/PAH’er, der anses for at være
kræftfremkaldende, er omfattet af Arbejdstilsynets kræftregler /6/.
Fra Arbejdstilsynets Vejledning /4/og Dansk Asbestforenings Bly Vejledning /10/fremhæves
følgende:
2.2.1 Arbejdsplan
Entreprenøren skal udarbejde en plan for arbejdets udførelse. Ved sanering og håndtering af
bygninger som indeholder metalholdige materialer, bør der foretages en risikovurdering. Der skal
udarbejdes en skriftlig plan for sikkerhed og sundhed for arbejdet.
2.2.2 Afskærmning af arbejdssted
Ved nedrivningsarbejder, hvor der er risiko for, at metalstøv kan udvikles i væsentligt omfang,
skal arbejdssteder afskærmes fra omgivelserne med et telt eller lignende inddækning, der er
indrettet, så støvet ikke spredes til omgivelserne. Ventilation af teltet skal ske på en sådan måde,
at et undertryk hindrer spredning af støv. Adgangen til det afgrænsede sted skal af hensyn til
den nødvendige ventilation ske gennem luftsluse. Ved valg af udblæsningssted til det fri skal der
tages miljømæssige hensyn, og afkastningsluften skal filtreres gennem et filter, beregnet til at
tilbageholde asbeststøv.
4
Inddækningen må først fjernes, når hovedrengøringen har fundet sted.
2.2.3 Personlige værnemidler
Ved saneringsarbejde, hvor der anvendes værktøj, der giver støv-udvikling, skal der benyttes:
•
•
•
Åndedrætsværn med filter type P3. Tilførsel af friskluft eller åndedrætsværn med visir og
turboenhed ved arbejde af længere varighed.
Handsker af materiale, der beskytter mod bly og andre metaller. F.eks. en robust
arbejdshandske i nitril, neopren eller tilsvarende, alternativt en tynd nitrilhandske under en
almindelig arbejdshandske fx en strikhandske.
Heldækkende overtræksdragt, klasse 5/6.
2.2.4 Særlige regler for visse grupper af ansatte
Unge under 18 år må ikke arbejde med bly, herunder rengøringsarbejde i lokaler, hvor der
forekommer bly, medmindre arbejdet indgår som et nødvendigt led i en lærlingeuddannelse,
Erhvervsskole-uddannelse eller tilsvarende uddannelse.
Gravide bør ikke udføre arbejde, hvor der kan være risiko for blypåvirkning.
2.2.5 Almene foranstaltninger
Arbejdsgiveren skal træffe effektive foranstaltninger for at forhindre udvikling af bly- og metalstøv og bly- og metaldampe, der kan medføre fare for de ansattes sikkerhed og sundhed.
Arbejdsprocesser skal så vidt muligt være støvfri. Eventuelt udviklet støv skal fjernes på
udviklingsstedet ved hjælp af lokaludsugning. Recirkulation af luft ved arbejdsprocesser med
metallisk bly og blyforbindelser er ikke tilladt.
Processer med metallisk bly eller bly- og andre metalforbindelser skal foregå, så spredning af
støv forhindres.
Bly- og andre metalforbindelser samt materialer med bly- og metalholdige bestanddele skal
opbevares i hensigtsmæssig, tæt lukket emballage.
2.2.6 Velfærdsforanstaltninger
Der skal være baderum med håndvask og brusebad med varmt og koldt vand på faste
arbejdssteder.
Til ansatte, der skal bruge personlige værnemidler, der er afpasset efter arbejdets art, skal der
være to adskilte omklædningsrum med garderobeskabe, et til gangtøj mv. og et til arbejdstøj.
Disse skal være placeret, så færdsel imellem dem kun kan ske gennem baderummet.
2.2.7 Hygiejne
Arbejdsgiveren skal sikre, at spiserum ikke forurenes med bly og andre metaller fra personlige
værnemidler.
For at undgå, at spiserum forurenes med bly og andre metaller fra de personlige værnemidler,
anbefales det at skifte tøj og fodtøj ved spisepauser. En anden mulighed er at bruge en særlig
overtræksdragt over de personlige værnemidler samt at skifte fodtøj.
Brusebadet skal altid benyttes før spisepauser og ved arbejdstids ophør. Herudover anbefales det
at børste tænder eller skylle munden grundigt.
Der må ikke ryges eller indtages mad eller drikkevarer, hvor der arbejdes med metallisk bly eller
bly og andre metalforbindelser. Der må ikke opbevares tobaksvarer, spiselige ting og
drikkevarer, hvor der arbejdes med metallisk bly eller bly og andre metalforbindelser.
5
2.2.8 Rengøring
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsstedet, herunder arbejdsrum, garderobe,
omklædningsrum, spise-, hvile-, bade- og aftrædelsesrum dagligt rengøres effektivt.
Rengøring af rum, hvor der arbejdes med bly eller bly og andre metalforbindelser, skal ske ved
støvsugning (med HEPA-filter), ved spuling, ved afvaskning eller på anden måde, som ikke
hvirvler støvet op. For at undgå aerosolvirkning må rengøringen ikke ske med højtryksrensere.
Arbejdsborde skal dagligt rengøres ved afvaskning eller støvsugning.
Bly og metalholdigt affald skal opsamles og bortskaffes i lukkede beholdere e.l.
2.2.9 Vask mv.
Vask af personlige værnemidler skal ske adskilt fra andet vasketøj. Hvis dette ikke foregår på
virksomheden, skal tøjet vaskes på vaskerier, der er specielt udstyret til formålet. Tøjet skal
transporteres i lukkede beholdere. Bortset fra transporten til vaskerier må de personlige
værnemidler ikke bringes ud fra virksomheden.
2.3
PCB og klorerede paraffiner
Arbejdsgiver skal sørge for passende instruktion om arbejdet, herunder farlighed, værnemidler,
indretning af arbejdspladsen, bortskaffelse af affald mv. Der henvises til Arbejdstilsynets
vejledning om PCB i bygninger/9/, Dansk Asbestforenings PCB-vejledning /8/og BAR’s
Branchevejledning om PCB i bygninger /7/.
Af At-vejledning /9/ fremgår det, at grænseværdien for arbejde med PCB er 0,01 mg/m3 (målt
over 8 timer). De målte niveauer af PCB materialerne i de undersøgte bygninger beskrevet i
denne rapport vurderes ikke at kunne give anledning til høje niveauer af PCB i luften.
Arbejdstilsynet har oplyst, at der i forbindelse med håndtering af klorerede paraffiner skal tages
de samme foranstaltninger som ved håndtering af PCB.
Fra BAR’s Branchevejledning om håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer /7/
fremhæves følgende:
2.3.1 Arbejdsplan
Entreprenøren skal udarbejde en skriftlig plan for arbejdets udførelse, der beskriver arbejdet med
PCB og klorerede paraffiner.
2.3.2 Personlige værnemidler
Ved saneringsarbejde, hvor der anvendes værktøj, der giver støv- og varmeudvikling, skal der
benyttes:
•
•
•
•
Åndedrætsværn med tilførsel af friskluft eller åndedrætsværn med visir og turboenhed med
kombinationsfilter A2P3.
Handsker af materiale, der beskytter mod PCB f.eks. butylgummi, neopren, viton eller 4H
(PE/EVAL).
Heldækkende overtræksdragt, klasse 4/5.
Der skal anvendes specialværktøj med udsugning og støvfilter.
2.3.3 Afskærmning af arbejdssted
Arbejdsstedet skal i nødvendigt omfang afskærmes og forsynes med advarselsskilte, og beboere
og folk, der arbejder på stedet, skal informeres om arbejdet. Arbejdet skal planlægges, så det
ikke er til fare for andre, der udfører arbejdsopgaver på projektet.
2.3.4 Velfærdsforanstaltninger
Der skal være særlige velfærdsforanstaltninger, som omfatter mulighed for opbevaring af
personlige værnemidler, opdelte omklædningsfaciliteter til (rent/ ikke rent), mulighed for bad og
håndvask samt spise- og hvileplads i ren zone.
6
Det anbefales at vaske hænderne før spisning for at undgå at indtage støv, som kan indeholde
PCB og klorerede paraffiner.
2.3.5 Rengøring og affaldshåndtering
Der skal træffes passende foranstaltninger til at undgå spredning af PCB og klorerede paraffiner
til omgivelserne. Det er vigtigt, at affald fra saneringsarbejdet, også støv og andet løst materiale,
løbende opsamles og opbevares på en forsvarlig måde. Det er vigtigt, at affaldet opbevares i
lukkede containere, så der ikke sker en udvaskning i tilfælde af regnvejr.
Jorden skal afdækkes i de områder, hvor der foregår saneringsarbejder, så der skabes mulighed
for en efterfølgende opsamling af løst materiale. Der skal foretages grundig rengøring efter endt
sanering. Sanering af fuger og beton omkring fugerne udføres ofte med fræse- eller
saveværktøjer, hvilket normalt giver anledning til støvudvikling. Støv fra saneringsarbejder kan
indeholde PCB og klorerede paraffiner, og dette bør derfor i videst muligt omfang begrænses.
Rengøring og løbende opsamling af støv/løst materiale foretages med specialstøvsuger med
særlige krav til filter, afkast mv.
7
3.
REFERENCER
/1/
Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg (februar 2009), Når du støder på asbest,
sådan gør du.
/2/
Arbejdstilsynet (juli 2005). Asbest, At-vejledning C.2.2.
/3/
Dansk asbestforening (2010). Asbest vejledning – vejledning og beskrivelse for udførelse
af asbestsanering.
/4/
Arbejdstilsynet (marts 2002). Metallisk bly og blyforbindelser, At-vejledning C.0.8.
/5/
Københavns Kommune. Retningslinjer vedr. håndtering af blyholdigt affald. Hentet 7. maj
2013. Lokaliseret: http://www.kk.dk/da/erhverv/vaerktoejer/erhvervsaffald/haandteringaf-affald/bly-i-affald
/6/
Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med
stoffer og materialer, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 med
efterfølgende ændringer.
/7/
Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg (juli 2010), Håndtering og fjernelse af PCBholdige bygningsmaterialer
/8/
Dansk Asbestforening (2010). PCB-vejledning –vejledning og beskrivelse for udførelse af
PCB-sanering
/9/
Arbejdstilsynet (1. februar 2013), PCB i bygninger, At-intern instruks nr. 3/2011. Dansk
Asbestforening (2012). Bly vejledning – vejledning og beskrivelse for udførelse af
blysanering
/10/ Beskæftigelsesministeriet. Bekendtgørelse nr. 507 af 17. maj 2011 om grænseværdier for
stoffer og materialer
/11/ Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg (2001), Støv på byggepladsen
/12/ Arbejdstilsynet (februar 2003). Arbejde med stoffer og materialer, At-vejledning C.1.0.3.