Dyrene i Hakkebakkeskoven-endelig.pub
d e t s u n d h e d s v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t vol. 44 nummer 1 februar 2012 vol. 44 nummer 1 • februar 2012 Velkommen til School of Pharmaceutical Sciences dannelsesinstitutions historie. Med etableringen af et nyt stort Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, sammensat af det gamle SUND, FARMA og det veterinære område fra LIFE, ophørte Det Farmaceutiske Fakultet med at eksistere som en selvstændig enhed. Vi har fået nye kollegaer, som vi skal udvikle det nye store fakultet sammen med og høste de forventede synergier. Vi har dog fortsat et fællesskab at værne om her på den nordre del af Nørre Campus. Den 1. januar blev også School of Pharmaceutical Sciences etableret. Denne enhed, som du kan læse mere om længere inde i Plexus, omfatter alle uddannelser og kurser, som vi udbyder inden for det farmaceutiske område. Så først og fremmest vil jeg byde velkommen til alle studerende på School of Pharmaceutical Sciences. Jeres uddannelser vil i udgangspunktet være helt uændrede, men I vil på sigt kunne få stor glæde af fællesskabet med andre schools og uddannelsesråd under det nye SUND. Vi skal i fællesskab, studerende og undervisere, værne om den farmaceutiske identitet og om de farmaceutiske uddannelser – og ikke mindst værne om studiemiljøet. Det særlige studiemiljø på FARMA skal føres videre på School of Pharmaceutical Sciences. Det skal plejes og udvikles, og her er I også fremover den vigtigste faktor. Kurser og undervisere på School of Pharmaceutical Sciences vil fortsat – i al væsentlighed – skulle rekvireres på de tre nuværende institutter (som snart bliver til to). Institutternes forskning udgør det helt centrale forskningsmæssige grundlag for School of Pharmaceutical Sciences uddannelser. Derfor er alle forskere og undervisere også afgørende for at skabe indhold og identitet. Så jeg ser håbefuldt frem til, at I alle – både studerende og medarbejdere – vil medvirke til dette, så vi i fællesskab kan skabe et stærkt brand og det nødvendige uddannelsesmæssige indhold og sammenhold på vores fælles projekt: School of Pharmaceutical Sciences. Ulf Madsen, School Director Plexus nummer 1 • februar 2012 • volume 44: Udgives af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) e-mail: jemu@farma.ku.dk, Stine Rasmussen e-mail: sr@farma.ku.dk / Forsideillustration: Mikal Schlosser / Jens Raadal Layout: Mads Frederik Graphic Design / Tryk: Centraltrykkeriet Skive. Deadline for næste nummer er den 20. april 2012 – udkommer den 3. maj 2012 / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Fakultetets mening / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes elektronisk / Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse til Jesper Munck jemu@farma.ku.dk / ISSN: 1399-6606 Annoncer: DG Media as, telefon 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk og web: www.dgmedia.dk 2 plexus 1 februar 2012 Foto: Mikal Schlosser Den 1. januar 2012 tog vi hul på endnu en epoke i den farmaceutiske ud- d e t s u n d h e d s v i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t 6 8 4 Første skoledag 6 Plexus tager pulsen 6 Livet forstås baglæns 8 Kloning, knockout-mus og klatring 9 Skil gyllen ad 10 Forskningens Dag 12 Forskere efterlyser undersøgelse af ADHD-medicin 13 Ny ordning giver mulighed for dobbelt ph.d.-grad 13 To studerende får prestigefyldt legat 14 Få styr på begreberne 15 Ny adjungeret professor med fokus på optimal lægemiddelanvendelse 15 På nanomedicinsk s tudietur med Medicon Valleyallierede 16 Stor opbakning til Pædagogisk Dag 18 Nyt om navne 19 Bilister på afveje 19 Sammenhæng mellem stress og depression 20 Små hjerner til stor fornøjelse 20 plexus 1 februar 2012 3 Første skoledag Den 1. januar blev uddannelsesområdet på Det Farmaceutiske Fakultet til School of Pharmaceutical Sciences som en konsekvens af fusionen med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Bliv en smule klogere på skolestrukturen her. Af Stine Rasmussen En fusion på Københavns Universitet per 1. januar forvandlede det tidligere FARMA til en integreret del af en ny SUND-storfamilie af sammenbragte børn fra såvel det lægemiddelfaglige som det veterinære fagområde på Danmarks ældste universitet. Fusionen skal på sigt styrke forskning og uddannelse på tværs af fag med fokus på sundhed for mennesker og dyr. Puslespillet om det nye SUND er langt fra lagt. Endnu er det usikkert, hvordan og hvornår de mange faglige visioner skal føres ud i livet – men tre ting står foreløbig fast: de farmaceutiske uddannelser er stadig samlet i en enhed på Nørre Campus. Navnet på institutionen, der stadig tilbyder en bred lægemiddelfaglig uddannelsesbuket, er nu School of Pharmaceutical Sciences. Den nye skole ledes af tidligere prodekan Ulf Madsen, som har fået titel af School director. Fra prodekan til rådsformand Ulf Madsen kommer til at stå i spidsen for et såkaldt Uddannelsesråd – et rådgivende og koordinerende udvalg, der i mangt og meget kommer til at sætte dagsordenen på de lægemiddelfaglige uddannelser: – Fakultetsledelsen på SUND har nedsat i alt fem arbejdsgrupper, som hver især dækker Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelsesområder – humanmedicin, folkesundhedsvidenskab, odontologi, veterinærmedicin og farmaceutisk videnskab. Arbejdsgrupperne skal i første omgang diskutere og definere ud- 4 plexus 1 februar 2012 dannelsesrådenes hovedopgaver – og samtidig identificere særlige udfordringer inden for de respektive uddannelsesområder. I arbejdsgruppen for de farmaceutiske uddannelser kunne det fx være relevant at tale om arbejdet med at rekruttere nye studerende. Det har altid været er et højt prioriteret område for os, siger Ulf Madsen. Alle arbejdsgrupper tager på internat i maj. I løbet af opholdet skal grupperne videnudveksle, brainstorme og til sidst fastlægge opgaveporteføljen for de respektive uddannelsesområder. Uddannelsesrådene på de fem fagområder får karakter af koordinationsudvalg – de store beslutninger træffes i fakultetsledelsen, men rådet får god mulighed for at præge processerne. Rådsformænd deltager på udvidede fakultetsledelsesmøder en gang om måneden – og institutledernes plads i uddannelsesrådene sikrer direkte forbindelse til de øvre beslutningslag. Fodfolket er tyvstartet Uddannelsesrådene er ikke formelt nedsat endnu, men på School of Pharmaceutical Sciences er fodfolket tyvstartet og trukket i arbejdstøjet. – Vi er allerede forholdsvis langt med etableringen af et uddannelsesråd, som er kernen i school-strukturen. De øvrige fagområder er også i gang, og det er planen, at uddannelsesråd og forhåbentlig en fælles school-struktur skal etableres på hele det sundhedsfaglige uddannelsesområde på Københavns Universitet i løbet 2013, siger Ulf Madsen. Men hvad er den foreløbige opgaveportefølje for uddannelsesrådet på det lægemiddelfaglige område? Og hvem får plads i rådet, som skal tage sig kærligt af de farmaceutiske uddannelser? – Uddannelsesrådet består blandt andre af studieledere, institutledere, studerende samt en lektor i didaktik. Selv sidder jeg for bordenden, siger Ulf Madsen og fortsætter: – I rådet skal vi blandt andet udvikle langsigtede uddannelsesstrategier – fx fortsætte det konkrete arbejde med Farmaceutuddannelsen 2020 i samarbejde med Studienævnet – sikre forskningsbaseret undervisning i samarbejde med institutterne, koordinere kursustilbud, udvikle nye 1. januar blev FARMA del af en ny SUND-storfamilie af sammenbragte børn. didaktiske tiltag og jonglere budgetter i samråd med fakultetsledelsen, profilere uddannelsestilbud over for forskellige eksterne interessenter samt fastholde og videreudvikle det fantastiske studiemiljø på det farmaceutiske område, siger Ulf Madsen. Det er endnu usikkert, hvordan budgettet for School of Pharmaceutical Sciences kommer til at se ud. En ukendt faktor i den nye skoles økonomi er fx udmøntningen af normsystemet for undervisning, som fordeler økonomiske midler mellem institutterne på baggrund af en fordelingsnøgle, der opererer med et bestemt antal timer for henholdsvis forelæsninger, klassetimer, øvelser, evaluering og administration i forbindelse med kurser og specialer. Fælles struktur med fem schools ønskes Ulf Madsen ser gerne, at der etableres såkaldte schools på alle fem uddannelsesområder – det vil sige schools for uddannelser på henholdsvis det odontologiske, det farmaceutiske, det humanmedicinske, det veterinære og det folkesundhedsvidenskabelige område. En fælles struktur kan både skabe klarhed og sammenhængskraft, øge samarbejdet på tværs og danne grundlag for en fælles økonomisk struktur – og er lettere at kommunikere til omverdenen. – Hvis school-begrebet skal slå an, er det vigtigt at alle uddannelsesområder går helhjertet ind i en strukturtilpasning. Det er klart, at school-begrebet mister betydning, hvis der kun er en eller to på hele Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Men uddannelsesbuketterne omkring professionsuddannelserne har et særligt fællesskab, som jeg ser det. Uddannelserne ligner hinanden i opbygningen, som består af en del fastlagte bestanddele – mange laboratorietimer, megen konfrontationsundervisning. Vi guider alle de studerende meget i løbet af en relativt strømlinet uddannelse – det giver et helt særligt undervisningsmiljø. Og indlysende muligheder for samarbejde, siger Ulf Madsen. Stort er det nye sort Københavns Universitets bestyrelse besluttede i december 2011 at sammenlægge fire af universitetets otte fakulteter til to. Fusionen skal få forskning og uddannelse til at hænge bedre sammen. Det Farmaceutiske Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og veterinærområdet er blevet til et storfakultet for medicin og sundhed. På samme måde er Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet samlet under forskellige tage i hovedstadsområdet. Sammenlægningerne af fakulteterne sker for at skabe stærkere faglige miljøer, bedre uddannelser og forskning inden for blandt andet energi, klima, bæredygtighed, fødevarer og behandling af patienter. Planen omdanner 35 institutter til 24 nye, større enheder og berører i alt 14.000 studerende og omkring 7.000 medarbejdere. plexus 1 februar 2012 5 Plexus tager pulsen Livet Foto: SR forstås baglæns Paivastoon Sayed, stud.pharm. på 1. år: – Jeg synes som udgangspunkt, at fusionen er en rigtig god ide. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er en spændende organisation med stor forskningstyngde – og det giver god mening at samle uddannelserne inden for sundhedsområdet. Farmaceuter og læger har meget til fælles, som jeg ser det – vi er alle beskæftiget med mennesker og medicin. Samtidig sender navnet School of Pharmaceutical Sciences et internationalt signal, som jeg mener, er meget positivt. Af Stine Rasmussen – Ved at nedbryde Foto: SR Lamija Silajdzija, stud.pharm. på 2. år: – Fusionen med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er problematisk. De farmaceutiske fag er fortsat samlet på School of Pharmaceutical Sciences, men jeg synes, vi har givet køb på vores farmaceutiske identitet ved at blive en del af et stort og mere uoverskueligt SUND. Den farmaceutiske faglighed er stærk – jeg tror sagtens, vi kunne klare os på egen hånd. Jeg frygter, at farmaceutuddannelsen bliver udsat for besparelser på længere sigt. SR 6 plexus 1 februar 2012 En amerikansk professor satte i efterårs semesteret nye undervisningsmetoder under lup. Det vigtigste redskab i David Needhams begrebsfaglige værktøjskasse er reverse engineering – en tænkemåde der skærper sanserne, vækker de studerende og øger indlæringen ved at anskue en problemstilling bagfra. en konkret problemstilling i mindre dele lærer de studerende at stille kritiske spørgsmål til forskellige elementer i en proces. Det er præcis den slags egenskaber lægemiddelindustrien vil efterspørge i de kommende år, hvor kommende kandidater i stigende grad vil fungere som problemløsende projektledere med en bred faglig tilgang, siger professor David Needham, der besøgte School of Pharmaceutical Sciences med økonomisk støtte fra Veluxfonden fra oktober til december 2011. Det primære formål var at øge indlæringen i farmaciundervisningen – det sekundære at bidrage med farmaceutisk forskning i drug delivery. Lektor Jette Jacobsen fulgte den engagerede professors arbejdsmetoder tæt i det obligatoriske fag Lægemiddelformulering: – Davids undervisningsmetoder får de studerende helt ned i materien og langt ind i stoffet. Reverse engineering fungerer som en form for iscenesættelse eller framing af et undervisningsforløb. Metoden danner rammen om et koncentreret forløb, som opmuntrer de studerende til at være opsøgende, undersøgende og kritiske – entreprenante om man vil. Jeg er sikker på, at reverse engineering giver en dybere indlæring og en bedre forståelse, siger lektor Jette Jacobsen, der som kursusansvarlig lod David Needham boltre sig i efterårssemesterets undervisning. Der skal forskes i klasseværelset David Needham arbejder til daglig som professor på Pratt School of Engineering, Duke University. Her forsker han blandt andet i lægemiddelformuleringer til behandling af kræft, men forsøger samtidig at justere i traditionelle undervisningsformer og nedbryde de uskrevne regler. Målet er revolution – på fløjlshandskemåden: Foto: Mikal Schlosser – Basalt set handler reverse engineering om at skærpe opmærksomheden på en særlig problemstilling ved at tænke baglæns – bryde et fænomen op i delkomponenter for at få de studerende til at beskrive problemet fra alle sider. De studerende stiller spørgsmålstegn ved de enkelte komponenter eller brudstykker – finder selv svarene og stykker en konklusion sammen på baggrund af litteratursøgning og tankearbejde. Det er i processen – ikke i det endelige resultat – at magien findes, siger David Needham. David Needham er professor i mechanical engineering og material science – og han har ofte benyttet reverse engineeringmetoden på naturens mysterier – og ifølge den engagerende professor er der ikke langt fra at stille spørgsmålet; Hvordan fungerer fotosyntesen? til spørgsmålet om, hvordan man fremstiller et givent lægemiddel bedst: – Ved at aktivere de studerende opnås et paradigmeskifte, hvor mange forskellige fagdiscipliner kommer i spil: Hvor nedbrydes lægemiddelstoffet, hvilke molekyler skal det bestå af, hvordan skal det se ud på overfladen for at virke? De studerende skal lære i højere grad end at lytte – og underviseren skal ikke være hovedpersonen i klasseværelset. Her er det de studerende, der har forsker-førertrøjen på, fortæller David Needham. Underviseren skal være filter De studerende skal først forstå tankemønstret i reverse engineering, dernæst selv søge information og efterprøve kilder: – Davids ophold har bekræftet min opfattelse af, at vi er på rette spor i vores undervisningsform. Problembaseret læring handler først og fremmest om at sætte nogle rammer, hvorefter de studerende selv er ansvarlige for at få det fulde udbytte af undervisningen. Det kan fx handle om at introducere nogle emner på et overordnet plan – og derefter lade de studerende selv stå for Reverse engineering danner rammen om et koncentreret undervisningsforløb, som opmuntrer de studerende til at være opsøgende, undersøgende og kritiske. litteratursøgning, valg af emne samt udvælgelse af videnskabelige artikler og apparatur. Men det er klart, at undervisningsformen kræver et solidt fagligt fundament hos de studerende og en underviser, der kan vejlede i processen. Du kan findes alle former for modsatrettet information på nettet – og her er det underviserens opgave at være filter. Derfor er der tale om en undervisningsform, der kræver ressourcer. Men det er også en form, der gør det sjovere at undervise, siger Jette Jacobsen. Hun understreger samtidig, at reverse engineering kan være en metode, der gør det nemmere at tænke innovation og entrepreneaurship ind i farmaceutuddannelsen – det handler om at idéudvikle og anlægge en kritisk vinkel: – Grundprincippet i min form for undervisning er Lectures at home – homework in class. Alle forelæsninger i et fag kan filmes og lægges ud på nettet. Så kan de studerende holde pause undervejs i forelæsningen for at tage noter og dermed suge viden til sig i individuelt tempo. Samtidig kan forelæsninger genbruges, og man sparer undervisningstimer, der kan bruges til at understøtte gruppearbejde baseret på , siger David Needham. Han understreger at arbejdsformen ikke kun er velegnet i undervisningssituationer – faktisk kan reverse engineering bruges i alle former for problemløsning – også inden for forskning og udvikling. Resultaterne baseret på undervisningsforløbet i Lægemiddelformulering er gode. Hovedparten af de studerende har afleveret positive evalueringsrapporter – og David Needham er i denne tid tilbage på School of Pharmaceutical Sciences for at bidrage til bachelorprojektet i farmaci, hvor han skal få de studerende til at tænke baglæns for fuldt udsyn. plexus 1 februar 2012 7 Hans Bräuner-Osborne er glad, beæret og ydmyg over at modtage Uddannelsesministeriets EliteForskpris: – For mig er det nysgerrighed og lyst, der driver værket. Men i sidste ende har forskningen et humanitært mål: lægemidler der gør livet lettere for patienterne, siger han. Den store EliteForsk-pris er på 1,2 millioner kroner, hvoraf 200.000 er en personlig hæderspris og 1.000.000 kroner skal anvendes til forskningsaktiviteter. Kloning, knockout-mus og klatring Professor Hans Bräuner-Osborne er forsker i den internationale sværvægtsklasse med et væld af priser og bevillinger i rygsækken. Nu har receptorbetvingeren og fritidsbjergbestigeren også modtaget Uddannelsesministeriets store EliteForsk-pris. Af Stine Rasmussen 44-årige Hans Bräuner-Osborne leder af forskningsgruppen Molecular Pharmacology på Institut for Molekylær lægemiddelforskning. Den unge professor beskæftiger sig med de allermindste byggesten i mennesket – nærmere bestemt en særlig receptorfamilie, der er et potentielt mål for nye lægemidler. Gennem hele sin molekylærfarmakologiske karriere har farmaceut, ph.d. og dr.pharm. Hans Bräuner-Osborne været fordybet i 8 plexus 1 februar 2012 rationelt drug design, hvor forskere målrettet forsøger at ramme bestemte ’targets’ i den menneskelige organisme. Receptor med stor biologisk betydning GPRC6A er en human receptor, der fungerer som en slags omstillingsbord mellem cellens ydre og indre miljø. Hans BraunerOsborne og resten af forskningsgruppen var de første til at klone og karakterisere receptoren, der findes i mange af menneskets organer som for eksempel hjernen, nyrerne, lungerne, leveren, tarmene og musklerne: – Andre var på sporet, men vi var de første til at publicere resultater. På den måde tør jeg godt kalde os pionerer. Siden vi klonede og karakteriserende GPRC6A, er vi langsomt blevet klogere på den vigtige rolle, receptoren spiller i den menneskelige organisme. Vores resultater indikerer, at receptoren har stor betydning for stofskiftet – og den er derfor interessant at undersøge med henblik på fx fedme og type 2-diabetes, fortæller Hans Bräuner-Osborne, som af samme grund deltager i det tværfaglige forskningsinitiativ Food, Fitness and Pharma på Københavns Universitet, der har fokus på livsstilssygdomme: – For at løse gåden om receptorens virkemåde har vi fremstillet en såkaldt knockout-mus. I musen har vi fjernet arvematerialet, der koder for GPRC6A-receptoren – og ved at sammenligne den genetisk modificerede mus med almindelige mus, har vi fundet forskelle i stofskiftet mellem de to – forskelle der må skyldes receptorens biologiske funktion, fortæller Hans Bräuner-Osborne. Forskning er en holdsport Når Hans Bräuner-Osborne ikke grundforsker i menneskelige receptorer og signalstoffer, bestiger han bjergtinder i fjerne verdensdele – isklatring i blandt andet Kina, New Zealand og USA har ført Hans Bräuner-Osborne til tops i gennem de sidste ti år: – Man kan godt sammenligne forskning med bjergklatring. Begge discipliner kræver mentalt overskud og byder på både succes og fiasko. I laboratoriet kan man opleve et pludseligt gennembrud efterfulgt af måneder uden resultater. På samme måde har jeg været på klatreture, hvor vi lå og ventede i base camp i en måned på grund af dårligt vejr. Desuden er man afhængig af andre mennesker, når man klatrer på bjerget – det er i høj grad et spørgsmål om tillid. Forskning er på mange måder også en holdsport, fortæller Hans Bräuner-Osborne. Talentmassen får chancen Inden for Hans Bräuner-Osbornes forskningsfelt – de såkaldte G protein-koblede receptorer – er der i mennesker fundet cirka 350 forskellige signalmodtagere. Omkring en tredjedel er såkaldte orphans – det vil sige, at man ikke ved, hvilket signalstof der aktiverer dem. At matche receptorerne med deres signalstoffer er en af de helt store forskningsmæssige udfordringer med et rigtig spændende perspektiv – ethvert match kan åbne for helt nye forståelser af biologiske funktioner i mennesker. Hans Bräuner-Osborne fortæller, at dele af EliteForsk-prisen netop skal bruges på at støtte mere risikofyldte forskningsprojekter: – Vi forsøger at gentage kloningssuccesen på andre interessante receptorer – men en ny succes er langt fra sikker. Men forskning handler også om at tage chancer og modne konkrete ideer blandt talentfulde yngre, forskere i teamet – de økonomiske midler fra EliteForsk-prisen kan give de projekter i forskningsgruppen et velkomment skub i den rigtige retning, slutter Hans Bräuner-Osborne. Foto: Arkiv Foto: Mikal Schlosser Skil gyllen ad Forskere fra København og Aarhus har vist, at separering af gylle kan nedsætte risikoen for tilførsel af hormoner til vandmiljøet. Gylle indeholder sygdomsfremkaldende bakterier og vira samt en række naturlige hormoner udskilt fra landbrugets produktionsdyr. Både smitstoffer og hormoner risikerer at blive bragt ud på marken og udvasket til vandløb og søer, hvor de kan have fatal indflydelse på plante- og dyreliv. Udledning af østrogene steroidhormoner er tidligere blevet kædet sammen med skader på fisk i en række lande. Hormonerne får hanfisk og ungfisk til at producere æggeblommeproteiner, som ophobes i blodet, og desuden kan hanfisk danne ægproducerende celler i testiklerne, hvilket kan formindske deres fertilitet. Forskere i analytisk kemi og veterinær sundhed fra Københavns Universitet har i samarbejde med forskere på Aarhus Universitet og GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) undersøgt resultatet af en særlig teknik, som forarbejder og separerer gyllen, før den spredes på marken. – For bedre at kunne måle på forureningen af vandmiljøet har vi i samarbejde med de øvrige forskere i PATHOS-projektet udviklet nye teknikker til påvisning af mikroorganismer og naturlige hormoner i jord og vand, fortæller adjunkt Martin Hansen og fortsætter: – Ved hjælp af en særlig separationsteknik kan landmanden populært sagt dele gyllen op i henholdsvis tørt og vådt materiale. Den tørre del kaldes fiberfraktionen, og her viser det sig, at en god del af hormonerne opsamles. Den tilbageværende væske indeholder næringsstoffer til gavn for landmanden – og samtidig færre hormoner, hvilket er til gavn for miljøet, fortæller Martin Hansen, adjunkt i toksikologi og miljøkemi. SR plexus 1 februar 2012 9 Foto: SR De ph.d.-studerende benytter Forskningens Dag til at præsentere deres forskningsprojekter – her i posterform. Forskningens Dag Ph.d.-studerende på School of Pharmaceutical Sciences indbød traditionen tro til formidlingsfestligheder med lægemiddelvidenskab i fokus. Den 27. januar slog School of Pharmaceutical Sciences dørene op for Forskningens Dag, hvor ph.d.-studerende præsenterer deres respektive forskningsprojekter – både i form af posterudstillinger og mundtlige oplæg. De bedst formidlede projekter blev belønnet ved en præmieoverrækkelse sidst på dagen – her løb Christine A. Ussing fra Institut for Molekylær Lægemiddelforskning med prisen for bedste mundtlige præsentation, selv om hun stillede op på et afbud. Præmien for bedste poster-præsentation gik til Freja Jacobsen, som udstillede under overskriften The role of a non-receptor tyrosine kinase in T cell receptor signalling and chronic inflammation. Freja boltrer sig til daglig på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi, men kunne desværre ikke være til stede under formidlingsarrangementet. Forskningens Dag bød som altid på en inspirerende gæsteforelæsning. Denne gang ved én af landets førende diabetesforskere – professor Nils Billestrup fra Biomedicinsk Institut på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. SR Projektet Cys-loop receptors – Now going all the way! var så prisen for bedste mundtlige oplæg til en veloplagt Christine A. Ussing, Institut for Molekylær Lægemiddelforskning. 10 plexus 1 februar 2012 Foto: SR spændende præsenteret, at lektor Claus Cornett kunne o verrække Foto: SR Otte færdige ph.d.’er var mødt op for at modtage deres ph.d.-beviser af school director Ulf Madsen. DE BILLIGSTE STUDIEBØGER. SÅDAN. academicbooks.dk Foto: Arkiv Forskere efterlyser undersøgelse af ADHD-medicin De seneste 10 år er væksten i forbruget af ADHD-medicin steget med 1.400 p rocent. I en ny videnskabelig artikel g ennemgår forskere med tilknytning til School of Pharmaceutical Sciences en række kliniske studier af bivirkninger ved fire typer medicin til behandling af den psykiske lidelse. Af Stine Rasmussen Gennemgangen afslører , at der er tale om kortvarige studier foretaget på små populationsgrupper. Forskerne efterlyser derfor en grundig undersøgelse af de langsigtede perspektiver ved medicinsk ADHD-behandling. Forskere ved ikke meget om konsekvenserne ved et langvarigt behandlingsforløb med ADHD-medicin. Professor Ebba Holme Hansen og lektor Lise Aagaard fra Institut for Farmakologi og Farmakoterapi har netop gennemgået bivirkninger registreret i 43 internationale kliniske studier af medicinsk behandling af ADHD. Undersøgelsen er den første af sin art, og resultatet er offentliggjort i tidsskriftet Neuropsychiatric Disease and Treatment. – Alle de kliniske studier af ADHD-medicin er af kortere varighed. Det er dybt problematisk, fordi man på den måde ikke får undersøgt virkningerne af en langvarig lægemiddelbehandling. Diagnosen ADHD varer livet ud, men de fleste kliniske studier er gennemført på 2-4 uger, fortæller professor Ebba Holme Hansen. Forskerne undrer sig desuden over, at der er stor spredning i de rapporterede bivirkninger, selv om der er tale om kliniske studier baseret på de samme lægemiddelstoffer og forsøgsopstillinger: – En stor del af de kliniske studier – som involverer i omegnen af 7.000 forsøgspersoner – er foretaget af de samme personer, og forsøgene er som oftest finansieret af de lægemiddelvirksomheder, der sælger de respektive lægemidler. Det er ikke nødvendigvis et problem, men det er da en tankevækkende observation, siger lektor Lise Aagaard. 12 plexus 1 februar 2012 Forskerne mener, der er behov for yderligere forskning over en længere periode: – Der er intet afgørende til hinder for at foretage længerevarende kliniske studier af ADHD-medicin, hvor både børn og voksne monitoreres. ADHD-medicin bør ikke udskrives i almen praksis – der skal specialister på banen, understreger professor Ebba Holme Hansen. Alternative perspektiver på ADHD Flere og flere voksne bliver diagnosticeret med ADHD – og da der er stor forskel på børn og voksne biologisk set, er det ifølge forskerne problematisk, at de kliniske studier er foretaget på børn – primært 6-12-årige drenge: – De mest almindelige bivirkninger ved de typiske ADHDpræparater er hovedpine, mavesmerter og manglende appetit. Kun ganske få bivirkningsindberetninger er af alvorlig karakter, men eftersom flere børn sprang fra de kliniske forsøg på grund af gener ved medicinen, er antallet af forskellige bivirkninger givetvis højere, men disse er ikke kendt i dag, siger professor Ebba Holme Hansen. Forskerne ønsker desuden en diskussion af alternative tilgange til ADHD-diagnosen: – Det er klart, at syge mennesker skal i behandling. Men man kan overveje, om medicin er den eneste mulighed? Nyere forskning peger på elementer i kosten og sociale vilkår som betydningsfulde for sygdomsbilledet, siger lektor Lise Aagaard. ADHD står for attention deficit/ hyperactivity disorder og er en neuropsykiatrisk lidelse. Diagnosen var tidli gere kendt som DAMP i Danmark og de øvrige nordi ske lande. Det anslås, at mellem to og seks procent af alle skolebørn har ADHD, hvilket blandt andet kommer til udtryk som hyperaktivitet og opmærksomheds problemer. Ny ordning giver mulighed for dobbelt ph.d.-grad School of Pharmaceutical Sciences udvider samarbejdet med VU University Amsterdam – en ny ordning vil give danske og hollandske ph.d.-studerende mulighed for at opnå en såkaldt double degree. The Amsterdam Institute for Molecules, Medicines and Systems og School of Pharmaceutical Sciences har netop underskrevet en aftale, som giver danske og hollandske ph.d.-studerende mulighed for at få en akademisk grad fra både VU University Amsterdam og Københavns Universitet. De ph.d.-studerende skal tilbringe tid i både Danmark og Holland – og naturligvis opfylde begge universiteters akademiske krav. Begge institutioner vil i løbet af de næste to år tilbyde ph.d.projekter, som er særligt udvalgte til at indgå i double degreeordningen. Projekterne vil få både en hollandsk og en dansk ph.d.-studerende tilknyttet. Den nye ordning på ph.d.-området styrker de eksisterende bånd mellem Danmark og Holland inden for det farmaceutiske fagområde. Samarbejdet har allerede resulteret i double degreekandidatprogrammet, hvor studerende fra School of Pharmaceutical Sciences kan tage hele sidste år af kandidatuddannelsen på VU University Amsterdam og vice versa (se Plexus 5/2011). Studerende der består forløbet får tildelt en kandidatgrad fra begge universiteter. FBDD of GPCR ligands guided by thermodynamic and kinetic properties. Vejledere lektor Iwan de Esch og professor Rob Leurs, VU University Amsterdam i samarbejde med professor Hans Bräuner-Osborne fra Københavns Universitet. The driving forces for recognition of drug compounds by drugmetabolizing cytochrome P450 enzymes – Computational chemistry studies on thermodynamics of binding. Vejledere lektor Lars Olsen og professor Flemming Steen Jørgensen fra Københavns Universitet i samarbejde med professor Nico Vermeulen fra VU University Amsterdam. The driving forces for recognition of drugs by drug-metabolizing cytochrome P450 enzymes – Biochemical and biophysical characterization of thermodynamics of binding. Vejledere professor Nico Vermeulen og lektor Jan Commandeur fra VU University Amsterdam i samarbejde med lektor Lars Olsen fra Københavns Universitet. SR Foto: Arkiv Projekter i støbeskeen Fire projekter er i støbeskeen, og her får kommende ph.d.-studerende mulighed for at byde ind på emnerne: Development of pharmacological tool compounds by employment of privileged structures and fragment libraries. Vejleder er Professor Hans Bräuner-Osborne fra Københavns Universitet i samarbejde med Professor Rob Leurs fra VU University Amsterdam. Dobbelt ph.d.-grad = Dobbelt så meget at fejre. To studerende får prestigefyldt legat Hver vinter vanker der legater til talentfulde juniorforskere. The Novo Scholarship Programme er skræddersyet til de kommende ildsjæle inden for fremtidens lægemiddelforskning. I år fik to farmaceutiske forskerspirer lægemiddelkoncernens kærlighed at føle. I 2011 modtog fire studerende fra den farmaceutiske gren af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet det prestigefyldte scholarship, men i år var nåleøjet blevet en anelse mindre. To studerende med tilknytning til School of Pharmaceutical Sciences har i 2012 opnået et specialelegat gennem The Novo Scholarship Programme in Biotechnology and Pharmaceutical Sciences – et initiativ designet til fremtidens lægemiddeleksperter i form af henholdsvis økonomisk støtte, hjælp til netværksdannelse og øvelser i videnskabsformidling. Interessen for naturvidenskab skal vækkes tidligt hvis Danmark skal stå distancen i den globale konkurrence om de kloge hoveder – og virksomhederne Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S ser det som en vigtig samfundsopgave at bidrage. Smerteforsker in spe Rasmus Vestergaard Juul skal skrive speciale om Pharmacokinetic-Pharmacodynamic modeling of opioid effects on evoked potentials in the brain during painful stimuli – det får han støtte til fra Novo-koncernen i det kommende år. Peter Stoffersen bliver kandidat på et speciale med titlen Basophil histamine release in relation to allergen specific IgE – også han har fået adgang til prestige-legatet. Rasmus og Peter specialevejledes af henholdsvis professor Lona Christrup og professor Erik Wind Hansen. SR plexus 1 februar 2012 13 Få styr på begreberne Årets kampagne for farmaceutuddannelsen stiller skarpt på uddannelsens og farmaceuternes indforståede begreber med en fotografisk (mis)fortolkning. Nøgleordene er Animal models, Computational chemistry og Clinical trials. I ugerne 6, 7 og 8 bliver størstedelen af de danske gymnasieelever mødt af en ny kampagne for farmaceutuddannelsen, som – rent visuelt – fokuserer mere på, hvad farmaceutuddannelsen ikke er, end hvad den er. Konceptet er, at tre begreber fra farmaceuternes verden er taget ud af deres gængse sammenhæng, isoleret og fortolket på ny. Fortolkningen er imidlertid langt fra farmaceuter og lægemidler, men betragtes i stedet fra et helt andet perspektiv, som til gengæld er tro mod begrebernes semantiske betydning. Begreberne Animal models, Computational chemistry og Clinical trials har fået følgeskab af fotografiske (mis)fortolkninger og er blevet blæst op i plakatformat. Formålet med plakaterne er at fange gymnasieeleverne i øjenhøjde, og gøre opmærksom på Åbent hus-arrangementet på School of Pharmaceutical Sciences den 1. marts 2012. Da de suppleres med en nyudklækket brochure om farmaceutuddannelsen kan interesserede hurtigt få styr på begreberne og blive klogere på studiet. TP 14 plexus 1 februar 2012 Overlæge og kontorchef i Lægemiddelstyrelsen Steffen Thirstrup er udnævnt til adjungeret professor på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Steffen Thirstrup skal styrke et strategisk vigtigt forskningsområde på Københavns Universitet og være med til at slå bro mellem lægemiddelproducenter og patienter. Med i bagagen har Steffen Thirstrup en faglig baggrund i intern medicin og klinisk farmakologi samt mange års erfaring fra ansættelser i Lægemiddelstyrelsen – herunder som leder af Institut for Rationel Farmakoterapi og senest som chef for godkendelsesafdelingen. Den nye adjungerede professor besidder et væld af videnskabelige og praktiske kompetencer inden for metoder til vurdering af lægemidler effekt og sikkerhed – herunder de vigtige riskbenefit-analyser, der ligger til grund for lanceringen af ethvert nyt lægemiddel. Steffen Thirstrup har desuden stor erfaring med internationalt regulatorisk arbejde, hvor myndigheder tager stilling til kvaliteten af et konkret lægemiddel, før det færdige produkt rammer markedet. Er quality, safety og efficacy veldokumenteret? Lever lægemidlet op til gældende lovgivning? Lever markedsføringen af det godkendte lægemiddel op til myndighedernes krav? Steffen Thirstrup er en god formidler og bliver ofte benyttet som lægemiddelfaglig kilde, når medicin og lægemiddelsikkerhed står øverst på samfundets dagsorden. SR Foto: Privat Ny adjungeret professor med fokus på optimal lægemiddelanvendelse Lektor Camilla Foged og professor Moein Moghimi drog i januar på studietur til USA for at møde verdens førende forskere inden for nanomedicin. Turen var arrangeret af Medicon Valley Alliance og det EU-finansierede initiativ Nano Connect Scandinavia. Medicin designet på nanoskala giver helt nye muligheder for målrettet behandling af sygdomme i mennesket. Tænk hvis man kunne indoperere en lille beholder under huden, som kunne dosere livsvigtig medicin i præcis den nødvendige mængde på rette tidspunkt. Forestil dig, man kunne opdage en kræftknude, når den var mindre end et knappenålshoved og derefter fjerne den ved at sende medicin ind i kroppen, der selv fandt frem til de syge celler. På Institut for Farmaci og Analytisk Kemi designer nanomedicinske forskere forskellige former for transportsystemer, som kan dirigere lægemidler hen til de celler i kroppen, hvor de har størst effekt. Forskerne prøver at udnytte det princip, som bakterier og virus har udviklet til perfektion – nemlig at inficere på den mest effektive måde. Guldpartikler i nanoformat Lektor Camilla Foged og professor Moein Moghimi fra Institut for Farmaci og Analytisk Kemi er netop hjemvendt fra en studietur til USA, hvor de sammen med andre forskere og virksomhedsrepræsentanter fra Øresundsregionen fik besøgt de allerfremmeste nanoforskere i verden på blandt andet Massachusetts Institute of Technology og Harvard University. Blandt andet fik de to hilst på den førende forsker i drug delivery professor Robert Langer – som arbejder med lægemiddelstoffer afleveret i form af nano-partikler af guld: – Formålet med turen var først og fremmest kontaktskabelse og networking, og det blev opfyldt til fulde. Desuden fik vi et unikt indblik i samarbejdskonstellationerne mellem industri og universitet over there – hvor man nok må sige, at systemet virker noget mere smidigt og pragmatisk, end det vi kender fra Danmark. Man er meget opmærksom på, at spalte lovende forskningsprojekter ud i spin off-virksomheder så hurtigt som muligt, siger lektor Camilla Foged. Turen var blandt andet arrangeret af Medicon Valley Alliance – en dansk-svensk interesseorganisation, som arbejder på at fremme life science-forskning og forretning i Øresundsregionen i form af initiativer, som medlemmerne – blandt andre Københavns Universitet – ikke ville kunne løfte på egen hånd. SR plexus 1 februar 2012 Foto: Arkiv På nanomedicinsk studietur med Medicon Valley-allierede 15 Stor opbakning til Pædagogisk Dag Undervisere på School of Pharmaceutical Sciences var den 30. november 2011 samlet til Pædagogisk Dag for at diskutere fremtidens undervisning. Dagen havde blandt andet besøg af formidlingssuperstars fra det store udland. Af Lektor Frederik Voetmann Christiansen Normalt afholdes Pædagogisk Dag i slutningen af august, og dagen tiltrækker som regel et sted mellem 50-80 ansatte fra School of Pharmaceutical Sciences. August måned er jo før semesterstart, og det var derfor med noget bange anelser, at vi i 2011 havde valgt at lægge dagen til sidst i november. Ville det være muligt at få lige så mange til at møde op til arrangementet, når undervisningen var i fuld gang? Det lykkedes heldigvis: Den 30. november deltog 65 ansatte fra det daværende Farmaceutiske Fakultet i Pædagogisk Dag i historiske og smukke omgivelser i Odd Fellow Palæet i Bredgade. Programmet var todelt – første halvdel foregik på engelsk og bød på to internationale oplægsholdere fra henholdsvis Duke University, North Carolina og fra University of 16 plexus 1 februar 2012 Sydney. Den anden del foregik på dansk og var en opfølgning på forårets Farmaceut 2020-møde, og temaet for eftermiddagen var Nytænkning af farmaceutbacheloruddannelsen. Særlig metode under lup Første oplægsholder var Professor David Needham fra Duke University. David Needham præsenterede sit originale, selvudviklede uddannelsesformat, der består af en særlig pædagogisk metode (EDU-K) og en metode til organisering af curriculum baseret på faserne/elementerne i ingeniørmæssigt design. Gennem praktiske, gruppebaserede øvelser fik deltagerne et godt, konkret indblik i, hvad formatet går ud på, og der var livlig aktivitet og diskussion. David Needham har været VELUXgæsteprofessor på School of Pharmaceutical Sciences i perioden fra slutningen af oktober til december, og igen i en periode i januar-februar. David Needham har deltaget i forskningsaktiviteter i relation til blandt andet Institut for Farmaci og Analytisk Kemi, udviklet på sit undervisningsformat samt været tovholder på et kursusudviklingsmodul i forbindelse med kurset i lægemiddelformulering (se side 6). Han kunne derfor præsentere materiale, der var særligt tilrettelagt for de studerende på School of Pharmaceutical Sciences og havde på forhånd gjort sig erfaringer med, – Vi kan være godt tilfredse med at have en Pædagogisk Dag, der hvert år tiltrækker så mange engagerede ansatte og studerende til konstruktiv og kritisk dialog om udviklingen af vores uddannelser, siger lektor og didaktiker Frederik Voetmann Christiansen. hvordan formatet fungerer hos os. Særligt tanken om at lade de studerende foretage såkaldt reverse engineering på farmaceutiske problemstillinger vandt genklang blandt deltagerne. Anden workshop blev afholdt af professor Keith Trigwell fra Institute for Teaching and Learning ved University of Sydney. Keith Trigwell er en af universitetspædagogikkens helt store stjerner, og er blandt andet kendt for sin og kollegaen Michael Prossers udbredte lærebog i universitetspædagogik Understanding, Learning and Teaching (1999). Trigwell forsker blandt andet i sammenhængen mellem læreres tilgange til undervisning og studerendes tilgange til læring. Trigwell indledte med spørgsmålet Hvordan ved du, at de studerende lærer mere, hvis du underviser bedre? og oplægget handlede meget om, hvad vi ved, og hvad vi tror, vi ved om forholdet mellem undervisning og læring på universitetet. Et centralt skel – foreslået af Trigwell – er forskellen mellem to overordnede tilgange til undervisning: Opfatter læreren primært undervisningen som et spørgsmål om overførsel af information, eller har man et klarere fokus på de studerendes udvikling af faglige begreber/forståelse. Trigwells undersøgelser peger på, at de lærere der har den sidstnævnte tilgang til læring, oftere har studerende der har dybere tilgange til læring. Den afsluttende diskussion handlede om, hvad man kan gøre for i højere grad, at få de studerende til anlægge dybe tilgange til læring. Både Trigwell og deltagerne refererede i udstrakt grad tilbage til de eksempler Needham havde præsenteret, så selvom de to oplæg var meget forskellige supplerede de hinanden rigtig godt, og der kom en rigtig god diskussion ud af det. Arrangement vi kan være stolte af Arbejdsgruppernes tilbagemeldinger indgår i det materiale det nedsatte udvalg arbejder videre med frem mod udvalgets deadline den 1. marts. Flere af arbejdsgrupperne havde fået inspiration fra formiddagens oplæg og trak ideer fra formiddagens drøftelser ind i forslagene. Det nedsatte udvalg har ikke til opgave at komme med et egentligt forslag til studieordning – hovedopgaven er at skitsere rammerne for den fortsatte udvikling hen mod nye studieordninger. Der er lang vej til målet, og undervisere på School of Pharmaceutical Sciences vil blive inddraget mange gange fremover i den proces, der sættes i gang. Diskussionen på Pædagogisk Dag viste, at selvom der selvfølgelig er særinteresser og politiske hensyn på spil, så er der også en fælles ambition om at få en (endnu) bedre bred bacheloruddannelse. Det synes jeg, lover godt for det videre arbejde. Jeg synes, at vi på den nyslåede School of Pharmaceutical Sciences har god grund til at være tilfredse med at have en Pædagogisk Dag, der hvert år tiltrækker så mange engagerede ansatte og studerende til konstruktiv og kritisk dialog om udviklingen af vores uddannelser. Den tradition skal vi værne om og fastholde også i den nye fakultetsstruktur. Slides og arbejdsdokumenter fra dagen er tilgængelige på adressen: www.pedagogicalday2011.wikispaces.com Ny bacheloruddannelse i farmaci Den sidste del af programmet var tænkt som en fortløbende workshop, hvor deltagerne skulle komme med input til den arbejdsgruppe, der er nedsat af studienævn og skoleledelse med henblik på at få udviklet nye studieordninger. Eftermiddagen var organiseret med korte oplæg på cirka 10 minutter efterfulgt af diskussion og arbejde i de nedsatte arbejdsgrupper. Første oplæg var ved tidligere studerende Katrine Tarp Jensen, der gav et kritisk tilbageblik på sin oplevelse af bacheloruddannelsen. Herefter fulgte oplæg af repræsentanter fra institutterne. Professor Helle Waagepetersen (Institut for Farmakologi og Farmakoterapi) kom med sit bud på, hvad man kunne lære af uddannelsen i lægemiddelvidenskab, lektor Holger Grohganz (Institut for Farmaci og Analytisk Kemi) argumenterede blandt andet for at den nuværende uddannelses 7. semester måtte integreres i bacheloruddannelsen, og professor Kristian Strømgaard (Institut for Molekylær Lægemiddelforskning) argumenterede for en skarpere Professor David Needham fik sat en inspirerende gruppediskussion i gang. Foto: SR Foto: SR Universitetspædagogikkens store stjerne profilering, men advarede samtidig mod, at man orienterer sig for snævert mod det, der lige netop nu er buzz-words. Fælles for oplæggene – og for den diskussion der fulgte – var signalet om, at der er behov for ændringer, og at disse ændringer ikke skal være småjusteringer, men egentlige revisioner. plexus 1 februar 2012 17 Nyt om navne Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Tiltrådt: Cornelis Jan van de Streek som postdoc fra 1. januar Charlotte Gabel Jensen som lektor fra 1. januar Andrew Bond som gæsteprofessor fra 10. januar Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Tiltrådt: Nils Ole Dalby som gæsteforsker fra 1. januar 2012 Camilla Wendel som studentermedhjælper fra 15. januar 2012 Louise Winneke Jensen som undervisningsassistent fra 18. februar 2012 Fratrådt: Lise Aagaard som lektor per 31. januar. Ph.d.-graden Naja Wessel Jacobsen tildeltes 15. december ph.d.-graden Jacob Kramer Jacobsen tildeltes 16. december ph.d.-graden Jes Gitz Holler tildeltes 19. december ph.d.-graden Linea Lykke Frimodt Obel tildeltes 21. december ph.d.graden Jeppe Trudslev Pedersen tildeltes 10. januar ph.d.-graden Mikkel Krogh-Madsen 10. januar ph.d.-graden Rune Andersen Hartvig tildeltes 24. januar ph.d.-graden Som afslutning på ph.d.-studiet holder MSc Nina Østergaard Knudsen en offentlig forelæsning med efterfølgende forsvar torsdag d. 27. februar kl. 14.00 i Auditorium 4. Emnet er: Advanced targeted liposomal drug delivery to the skin. Overvejer du at studere i udlandet? Institut for Molekylær Lægemiddelforskning Tiltrådt: Martin Nors Pedersen som ph.d.-studerende fra 15. november 2011 Diala Awad som videnskabelig assistent fra 1. januar Jeanette Hansen som videnskabelig assistent fra 1. januar Inge Steengaard Villumsen som ph.d.-studerende fra 1. januar Line Hyltoft Kristensen som videnskabelig assistent fra 1. januar Osman Mirza som lektor fra 1. januar Jerzy Dorosz som postdoc fra 15. januar 2012 Sune Bejerholm Villadsen som postdoc fra 15. januar Michael Piotr Rostkowski som postdoc fra 16. januar Dorthe Mondrup Skytte som videnskabelig assistent fra 1. februar Henrik Brix som laborant fra 1. februar Nicolai Stuhr-Hansen som tidsbegrænset lektor fra 1. februar Raminta Venskutonyte som postdoc fra 1. februar Tri V. H. Huynh som videnskabelig assistent/postdoc fra 1. marts Fratrådt: Kasper Harpsøe som postdoc fra 1. marts Administrationen Fratrådt: Helle Hentzen som overassistent fra 29. februar. 18 plexus 1 februar 2012 Mandag d. 27. februar afholder EDU studiemessen EDU Days i Falkoner Centret på Frederiksberg fra klokken 13 til 18. Her kan studerende snakke med vejledere og blive klogere på deres mange udlandsmuligheder. Alle studerende på Københavns Universitet inviteres til at komme og suge til sig, spørge løs og lade sig inspirere. EDU er den førende danske organisation inden for internationale studier og hjælper studerende med hele processen fra drømmeri over ansøgning til et uforglemmeligt ophold på et udenlandsk universitet. Læs mere om hvordan EDU hjælper dig af sted: www.edu-danmark.dk Biblioteket hjælper med informations søgning Eksamener, specialeskrivning, opgaver og projekter sætter sit præg på hverdagen i biblioteket, hvor der livlig aktivitet. Du er altid velkommen til at spørge efter hjælp og har du brug for intensiv vejledning i, hvordan du skal gebærde dig på informationsmotorvejen, så udbyder biblioteket kurser i databaserne Pubmed, Embase og IPA. Datoer og tider finder du på bibliotekets hjemmeside under Kurser og aktiviteter. Passer ingen af datoerne dig, og kan du samle mindst tre personer, så finder vi gerne en alternativ tid. Bilister på afveje Foto: Jørgen Stage Johansen Foran Institut for Molekylær Lægemiddelforskning har man længe haft problemer med kreativ parkering og fantasifulde former for genvejskørsel. Sikkerhedsleder på School of Pharmaceutical Sciences Jørgen Stage Johansen har fundet kameraet frem og ved flere lejligheder fanget bilister i sin – dog ikke bøde-udløsende – fotofælde. Parkering skal selvsagt udføres i de dertil indrettede båse – og genveje skydes på de dertil indrettede stier. Plexus har fået oplysning om, at instituttet ved hjælp af store sten vil forsøge at forhindre trafiksynd for fremtiden. SR Sammenhæng mellem stress og depression Helle Mark Sickmann er erhvervspostdoc forankret på School of Pharmaceutical Sciences. I løbet af de næste tre år skal hun undersøge nervecellernes kommunikation mellem tre centrale hjerneområder i voksne rotter, der har været udsat for stress i fostertilstanden. Resultaterne skal sammenholdes med dyrenes søvnmønster, fordi problemer med at sove er karakteristiske for depression. Helle skal desuden undersøge strukturelle vævsforskelle i håb om at finde bedre diagnostiske redskaber til identifikation af depressive tilstande: – Et vigtigt aspekt af forskningen er at studere kønsforskelle. Der er nemlig langt flere kvinder, som udvikler depression – måske på grund af forskelle i reaktionen på stress i fostertilstanden. Jeg vil i løbet af projektet få en større forståelse for forskellene mellem han- og hunrotters hjerneceller i forlængelse af stresspåvirkning i fostertilstand. Desuden vil jeg undersøge de voksne dyrs reaktion på akut stress. Ofte er det nemlig stress senere i livet, der i den sidste ende udløser den depressive tilstand, fortæller Helle Mark Sickmann, som understreger, at der er tale om et såkaldt translatorisk forskningsprojekt – det vil sige, at resultaterne fra laboratoriet kan overføres direkte til klinikken til gavn for patienterne. Foto: Arkiv Omkring 20 procent af den danske befolkning vil på et tidspunkt i deres liv rammes af depression, og eksperter forsøger hele tiden at blive klogere på sygdomsbilledet. Forskere ved, at stress i fostertilstanden øger risikoen for senere udvikling af depression – en ung erhvervspostdoc vil vise hvorfor. Københavns Universitet samarbejder med H. Lundbeck A/S og Hvidovre Hospital om projektet, som er støttet af Højteknologifonden med 1,5 millioner kroner. SR plexus 1 februar 2012 19 Små hjerner til stor fornøjelse ID NR. 47533 Foto: Arkiv Returneres ved varig adresseændring Græshoppehjerner kan give hurtigere, billigere og bedre lægemidler. Et nyt forskningsprojekt med deltagelse af lægemiddelfagfolk bliver medfinansieret af Højteknologifonden med 13,5 millioner kroner. 90 procent af alle testede lægemiddelstoffer til behandling af lidelser med rod i centralnervesystemet dumper, fordi de ikke kan passere blod-hjerne-barrieren. Der er derfor behov for effektive screeningsværktøjer, der hurtigt kan bedømme et lægemiddelstofs terapeutiske potentiale. I et nyt projekt samarbejder forskere fra Institut for Farmaci og Analytisk Kemi med EntomoPharm og H. Lundbeck A/S om insektmodeller til hurtigere og mere effektiv test af lægemidler. Projektet er en videreudvikling af en teknologi, som bygger på græshoppehjerner, der er langt billigere end de mus og rotter, industrien almindeligvis benytter. Dette giver betydelige besparelser, og på længere sigt forventes brugen af insekter at reducere antallet af forsøg på mus og rotter i lægemiddeludviklingen. Virksomheden EntomoPharm står bag teknologien. Ved at bruge græshopper har man kun brug for en lille mængde stof til afprøvningen, men da insekthjerner er meget små, er det til gengæld nødvendigt at effektivisere metoderne til måling af lægemiddelkandidatkoncentrationen. Forskningsgruppen Advanced Drug Analysis på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har i mange år beskæftiget sig med kombinationen af lægemiddelmetabolisme og analytisk kemi, og de seneste år har miniaturisering af analyseteknikker været en central del af forskningen. Forskningsgruppen ledes af professor Steen Honoré Hansen. SR
© Copyright 2025