Opgave 2: Mobil app til luksusfælden

Miljøredegørelse
2012
ARC – Amager Ressourcecenter
er en affaldsbehandling- og
energivirksomhed, der har fokus
på at genindvinde ressourcerne
i affald bedst muligt.
Om ARC
Vi servicerer borgere og virksomheder fra vores
ARC er et fælleskommunalt § 60 selskab ejet af
ejerkommuner ved at drive genbrugspladser, hvor
Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og
vi sorterer og genanvender det afleverede affald.
Tårnby Kommune. Det betyder, at vi hviler i os selv.
På vores energianlæg udnytter vi ressourcerne i affaldet optimalt ved at producere grøn el og varme
Tilsynsmyndigheden for energianlægget er
til storbyen. ARC har 200 ansatte.
Miljøcenter Roskilde. Miljøgodkendelsen for energianlægget er revideret i 2009. Tilsynsmyndighed
ARC modtager og energiudnytter affald fra ca.
for genbrugspladserne er den kommune, hvor
552.000 indbyggere og 46.000 virksomheder.
genbrugspladsen er beliggende.
Affaldet omdanner vi til el og varme til omkring
150.000 husstande. De 2 % af affaldet, vi hverken
Aktiviteterne, der er beskrevet i denne redegørelse,
kan genbruge eller energiudnytte, deponerer vi på
er registreret og verificeret efter Eco-Management
det miljøsikre deponi AV Miljø, som ARC ejer.
and Audit Scheme, EMAS.
Varmeproduktionen sælger ARC til centralkom-
Miljøredegørelsen er verificeret af Bureau Veritas
munernes varmetransmissionsselskab CTR I/S,
Certification, Denmark A/S, DANAK DK-V Reg. 6002
mens salget af el-produktionen går til den nordiske
den 11. marts 2013.
el-børs i fri konkurrence.
Miljøredegørelse 2013
Indhold
Resume 5
Midtvejsevaluering
8
Klima 2012
11
Energiproduktion
14
Forbrug af drifts- og hjælpemidler 15
Genbrugs­pladserne
19
Miljøforbedringer — mål og resultater
21
Nøgleindikator for 2012
22
Miljøregnskab
27
3
Det nye anlæg vil reducere
udledningen af NOx med
85 %
og svovlsyre udledningen
med over
99 %
Miljøredegørelse 2013
Resume
Amagerforbrænding
bliver til ARC
Amagerforbrænding er
formelt overgået til at hedde
ARC (Amager Ressource­
center), og navnet skal
understrege vores respekt
for ressourcerne i affaldet.
I marts 2013 tog vi første
spade­stik på vej mod det nye
energianlæg Amager Bakke,
der vil beskytte klima og miljø
langt bedre end det tidligere
anlæg ved at anvende de bedst
tilgængelige teknologier. Det
betyder blandt andet, at den
mængde af energi anlægget
udnytter i affaldet vil stige med
25 procent.
ARCs nuværende energianlæg
er mere end 40 år gammelt
og arbejdet med miljøforbedringer i det gamle anlæg
er krævende, og det daglige
arbejde med at drive og vedligeholde anlægget er omfattende og omkostningsfuldt.
Løsningen er Amager Bakke
som vil reducere udledningen
af sundhedsskadelige stoffer i
forhold til i dag. For eksempel
vil det nye anlæg reducere NOx
med 85 procent og svovlsyre
med 99,9 procent.
Innovation og en høj
miljøprofil
En høj miljøprofil på ARC
betyder, at vi fører en ansvarlig miljøpolitik, arbejdsmiljøpolitik og klimapolitik,
fordi vi arbejder intensivt og
innovativt med områderne og
sætter ambitiøse mål for hvert
af dem.
ARC startede et pilotprojekt op
med at indsamle hård plast på
fem af genbrugspladserne. Det
har været en så stor succes, at
vi i 2013 udvider projektet som
permanent ordning på alle
genbrugspladserne.
I 2012 mindskede vi antallet af
½-timemiddel­overskridelserne,
ved at kortlægge og styre
affaldsmodtagelsen på energianlægget. Skiftende affaldssammensætning er en teknisk
udfordring for energianlæggets
produktion og renseanlæg. Og
vi vil i en stadig dialog med vores kunder sørge for, at de kun
afleverer affald, som er egnet til
at forbrænde.
Vi har arbejdet på at øge
recirkuleringen af energianlæggets røggasaffald og
spildevand, og dermed har
vi reduceret vores forbrug
af kalk med 20 procent, og
forbruget af havvand er faldet
med 85 procent i 2012.
I 2013 fortsætter vi arbejdet
med at forbedre vores miljøprofil og vi vil bl.a.
• Øge mængden af indsamlet
plast som vi kan genanvende
på genbrugspladserne med
25 procent i 2013 i forhold
til 2012
• Implementere en metode
til at vurdere miljø- og
klimavurderinger i projekthåndbog og indkøbshåndbog
Ressourcerne i affald
er guld værd
Affald kommer i disse år højere og højere op på dagsordnen, fordi måden vi udnytter
affald og ressourcer på er en
central del af omstillingen til
det grønne samfund. Derfor
er der en naturlig interesse
fra samfundet i, hvordan de
virksomheder, der beskæftiger
sig med affald og ressourcer,
arbejder og udvikler deres
speciale.
ARC har styr på
affaldsprocessen,
og vi sætter med
vores miljø- og
klimapolitik fokus
på at udnytte
ressourcerne i
affaldet bedst
muligt for at
få mest ud af
affaldet.
5
ARC - I/S Amager Ressourcecenter
Vi deltager i mere end 20 spændende projekter,
hvor vi øger vores viden, og vi udvikler teknologier og
metoder sammen med vores samarbejdspartnere i
virksomheder, organisationer, forskningsmiljøer og
ejerkommunerne.
IRMAR
Kritiske
råstoffer
Plastic
Zero
Integrated
Resource
Management And
Recycling
I projektet kritiske råstoffer
undersøger vi slagger og
røggasaffald med henblik på
at vurdere i, hvor stort omfang,
de kritiske råstoffer findes i det
affald, borgere og virksomheder afleverer til forbrænding.
Projektet vil give mulighed
for at vurdere, om man kan
genvinde kritiske råstoffer
ved udsortering af bestemte
affaldsfraktioner, eller om de
skal genvindes fra slagger og
røggasaffald.
ARC deltager i EU-Life projektet
Plastic Zero, hvor vi sammen
med Københavns Kommune,
universiteter og udenlandske
selskaber udvikler metoder til
at kunne genanvende forskellige plasttyper, som vi ikke kan
genanvende i dag. For at få
øget viden om den plastik, der
kommer ind har vi 2012 startet
et forsøg med at indsamle hård
plast på fem af vores genbrugspladser.
IRMAR (Integrated Resource
Management And Recycling),
er et projekt der startede i januar 2012. I projektet arbejder
vi på at udvikle en metode, vi
kan anvende til at sammenligne værdien af ressourcer på
tværs af materialetyper. Med
udgangspunkt i blandt andet
principper inspireret af kendte
videnskabelige discipliner som
termodynamikken og livscyklusvurderinger opstiller vi principper til at vurdere ressource
kvaliteten. Casen i projektet er
en kortlægning af fosfors kredsløb i Danmark.
EU Kommissionen har udpeget
35 kritiske råstoffer som den
forventer, at vi kommer til at
mangle inden for 50–200 år.
Fælles for de fleste af de 35
råstoffer er, at de forekommer i
mange produkter og i meget små koncentrationer. De
kritiske råstoffer forekommer
primært i elektronikaffald og
metalemballager, der ikke bør
forekomme i det affald, som vi
udnytter til energiproduktion.
For hvert kilo plast, borgere
og virksomheder sender til
genbrug, sparer det klimaet
for 1,7 kilo CO2. Det svarer til
den mængde CO2 en personbil
udleder ved ca. 5 km kørsel.
1 kg
plast genbrugt
1,7 kg
CO2 sparet
6
Miljøredegørelse 2013
TOPWASTE Forskerskolen 3R
TOPWASTE-projektet udvikler
værktøjer til affaldsbranchen
og myndigheder. Værktøjerne
bidrager til en bedre håndtering af affald til ressource– og
energiudnyttelse i et fossiltfrit
samfund, som gør det relevant
for at fremtidens affalds – og
energianlæg Amager Bakke,
kan håndtere affaldet bedst
muligt.
Inter­disciplinær
forskning inden for
affalds­området
ARC støtter forskerskolen 3R
og bidrager mest muligt med
viden og erfaringer. Forskerskolen producerer interdisciplinær
forskning inden for affaldsområdet igennem mere end 20
forskningsprojekter.
Ressourcer Energi
fra slagge Øresund
I projektet samarbejder vi med
bl.a. Afatek A/S om udvikling
af teknologier og metoder til at
øge effektiviteten af udsortering af de metaller, vi allerede
udsorterer (magnetiske og ikke
magnetiske metaller) i slaggen.
Samtidigt udsorterer vi metaller, der ikke tidligere kunne
udsorteres på sorteringsanlæg
i Danmark og i Schweiz.
Bedre håndtering
af affald
Mn
Mg
Al
Bedre ud­nyttelse
af ressourcer
og energi
Mg
Fe
Mn
Al
Fe
Strategisk energi­
planlægning
på tværs af
Øresund
I 2012 afsluttede projektet
Energi Øresund. Her har ARC
samarbejdet med kommuner og forsyningsselskaber
på begge sider af sundet og
dermed bidraget til strategisk
energiplanlægning på tværs
af Øresund for at opnå både
økonomiske og miljømæssige
synergieffekter. Der er bl.a.
udviklet en simpel matematisk
model til at belyse overordnede samfundsøkonomiske
konsekvenser, når man lagrer
affald ved at antage forskellige
scenarier om udviklingen på
energimarkedet.
7
ARC - I/S Amager Ressourcecenter
Miljø- og klimapolitik
ARC er miljøcertificeret efter ISO
14001 og EMAS-forordningen og
arbejdsmiljø certificeret efter ISO
18001.
ARC har som del af certificeringen
en miljø- og klimapolitik og arbejdsmiljøpolitik.
En del af byen
Befolkningstallet i Storkøbenhavn vokser støt i disse år. Derfor tænker vi vores ambitiøse
mål sammen med vores ejeres
vision om at reducere husholdningsaffaldet med 27 procent.
Vi ser eksempelvis hele tiden
på muligheder for at øge vores
service for borgere og virksomheder i vores ejerkommuner.
• D. 25. august 2012 åbnede
ARC en ny flot genbrugsplads Bispe­engen Genbrugsplads på Bispebuen i
samarbejde med Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune.
• På Borgervænget indsamler
vi døre og vinduer til direkte
genbrug i et forsøg. Forsøget
har givet viden og erfaring, vi
kan bruge i ARCs videre arbejde med at øge mængden
og kvaliteten af byggeaffald
til direkte genbrug.
• I 2012 har vi overtaget driften
på to nærgenbrugsstationer.
Arbejdet med genanvendelse
og direkte genbrug fortsætter i
2013, og bliver udvidet med et
forsøg med at indsamle brugte
mursten til direkte genbrug,
samt en fraktion til kabler som
supplement til WEE-ordningen.
ARC i kvotesystemet
I efteråret 2012 blev der opsat
en forsøgsopstilling fra FORCE i
skorstenen, som måler den fossile andel af CO2-emissionen.
Hver måned analyserer FORCE
en prøve for at bestemme den
gennemsnitlige andel af fossile
CO2 i røggassen.
Baseret på denne teknologi
udarbejdede ARC i 2012 en
overvågningsplan for måling
og registrering af CO2-udledning, som anlægget skal følge
fra 1. januar 2013. Planen er
godkendt af Energistyrelsen,
som herefter har udstedt en
CO2-udledningstilladelse til
ARC.
CO2-kvoter bidrager
til et bedre klima
Fra 1. januar 2013 trådte
Danmarks forbrændingsanlæg, herunder ARC, ind i det
europæiske handelssystem
med CO2-kvoter, kaldet European Union Greenhouse Gas
Emission Trading Scheme (EU
ETS). Ordningens formål er at
begrænse udledningen af CO2
så billigt som muligt – og med
størst mulig fleksibilitet for de
virksomheder, der deltager
ved at de kun betaler for den
fossile CO2, de udleder.
Samtidig med ARCs indtræden i CO2-kvote-ordningen
oprettede vi afdelingen
Energisalg, der er sat i verden
for at optimere salg af energi
ved at sørge for at fordelingen
mellem energiprodukterne
(el, vand og damp) og salg
af disse sker, når det er mest
rentabelt. En kombination af
en mere fleksibel produktion
og et variabelt energimarked
giver ARC større mulighed for
at optimere indtjeningen af
den energi, vi afsætter. Ved
at udnytte sæsonudsving i
varmepriser og variationen af
elpriser over døgnet, kan Energisalg planlægge affaldstilførsel og produktion både på kort
og langt sigt, så vi eksempelvis
producerer mere el mellem kl.
16–20, hvor der er størst aktivitet i private hjem med madlavning, tøjvask etc.
Vi bidrager til at opfylde
vores ejerkommuners
målsætning om at
reducere husholdningsaffaldet med 27 %
8
Midtvejsevaluering
Ved en målrettet indsats er vi efter
to år kommet langt med vores mål
i miljø – og klimapolitikken.
Mængden af plast er øget med
33 % siden 2010.
+33
Energieffektiviteten har i 2012
svinget mellem 75–82 %, med et
gennemsnit på 78 %. Det vil kræve
en stor indsats at holde et stabilt
niveau de følgende år.
78
Vi har reduceret ressourceforbruget markant. F.eks. er der sket
en reduktion af:
Saltvand: -86 %
-86
Kalk: -20 %
-20
Gas: -60 %
-60
ARC - I/S Amager Ressourcecenter
ARCs miljøog klimapolitik
ARC er en integreret del af storbyen. Vi er en
miljøfokuseret, innovativ og veldrevet virksomhed.
Vi producerer grøn energi til borgere og virksomheder. Vores genbrugspladser og energianlæg er
centrale for storbyens affaldssystem.
• at øge energieffektiviteten fra 74 procent til 77
procent og reducere ressourceforbruget med
20 procent i 2015 i forhold til 2010 på energi­
anlægget.
Udvikling
ARC arbejder for at udnytte affaldets ressourcer
og samtidig minimere miljøpåvirkninger. Vi gør
det muligt at genbruge ressourcerne i affaldet
eller omsætte dem til grøn el og varme.
Miljø, klima og bundlinje
Vores passion er at drive vores virksomhed effektivt med blik for både miljø, klima og bundlinje.
Vi arbejder for at styrke samarbejdet med lokalsamfundet, erhvervslivet, myndigheder, branchen
og udviklings- og forskningsmiljøer.
Vi engagerer os i samfundet omkring os for at
kvalificere beslutninger på affalds-,
energi- og ressourceområdet.
Vi understøtter udviklingen af nye, grønne teknologier og metoder.
Med det udgangspunkt vil vi sørge for:
• at borgerne og virksomhederne møder serviceorienterede genbrugspladser, hvor der sker en
optimal sortering af affaldet, og miljøpåvirkningerne i den forbindelse er på et minimum.
Vores mål er derfor:
• at vi hvert år deltager i mindst to projekter,
der sætter fokus på at udnytte materialer og
energiressourcer i affaldet.
• at vores energianlæg er drevet, så det udnytter
energien af de ressourcer det forbruger på
bedst mulig vis.
• at miljø- og klimavurderinger er en naturlig
del af vores beslutningsproces inden gennemførelse af projekter.
Vores mål er derfor:
• at øge mængden af indsamlet plast til genanvendelse på genbrugspladserne med 50
procent i 2015 i forhold til 2010.
Dato, underskrift, funktion
For ARC er det naturligt, at vi overholder lovgivningen og andre forpligtigelser, samt at vi skaber løbende forbedringer og forebygger forurening.
Energianlæg og Genbrugspladserne (dog ikke Christiania nærgenbrugsstation) er certificeret iht.
EMAS og ISO 14001. Deponi er ikke omfattet af certificeringen.
10
Miljøredegørelse 2013
Klima 2012
Ved at producere grøn energi og genanvende
ressourcerne i affaldet leveret på genbrugs­
pladserne har ARC i 2012 sparet samfundet for
over 120.000 ton CO21
1.— Da klimaregnskabet er en
historisk opgørelse, er biomasse
ifølge miljøstyrelsen en ubegrænset
ressource, og indgår som sådan i
udregningen.
ARC har udregnet et samlet klimaregnskab for
2012. Klimaregnskabet for 2012 er – som man
kan se Figur 1 – ikke lige så godt som i 2011. Det
gælder både området Energi og Genbrug.
For Energi er grunden, at der er produceret mindre el i 2012 end i 2011. På den anden side har der
2011
2012
Energi
0
været en besparelse i, at der er brugt væsentligt
mindre kalk til røggasrensningen. For Genbrug
skyldes det ringere resultat, sammensætningen
af det affald, der er modtaget på genbrugsstationerne. Det mindre gode resultat skyldes især
faldet i mængden af metalaffald, hårde hvidevarer og træaffald.
Genbrug
Samlet
-50
-100
-150
-200
-250
-300
Kg CO2/ton affald
Figur 1 Negative tal viser en besparelse eller en gevinst for klimaet; et ton affald afleveret til energiudnyttelse sparer
samfundet for 242 kg CO2. Klimagevinsterne for Energi og Genbrug er fordelt på de respektive affaldsmængder.
Energiproduktion i perioden 2008–2012
1200000
1000000
800000
600000
400000
200000
0
1000 MWh
11
Produceret fjernvarme
Produceret elektricitet
Total energiproduktion
ARC - I/S Amager Ressourcecenter
Ca. 20 procent
af energien i
dampen bliver
omsat til el,
mens resten
af energien
bliver anvendt i
varmevekslere
til opvarmning af
fjernvarmevand.
Affald til energianlægget
ARC modtog i 2012 forskellige typer af affald på
energianlægget: Dagrenovation, stort og småt
forbrændingsegnet affald, fortroligt affald, klinisk
risikoaffald og affald til neddeling.
I Tabel 1 ses fordelingen af forskellige typer affald,
som kom ind på energianlægget i perioden
2008–2012.
Antal kunder og mængder
affald til genbrugspladser
I 2012 har der været mere end 800.000 kunder på
ARCs genbrugspladser. Tilsammen har de afleveret ca. 93.000 ton affald.
I Tabel 2 ses antal besøgende og ton affald leveret på ARCs genbrugspladser (inkl. ordning for
indsamling af batterier)
Produktion, produktionsaffald
og miljøpåvirkninger fra
energianlægget
ARCs energianlæg udnytter affaldets energiressource effektivt og med mindst mulig miljøpåvirkning.
Affaldsforbrænding med
kraftvarmeproduktion
Affaldet til forbrænding består af dagrenovation
og andre typer forbrændingsegnet affald fra
husholdninger og erhverv. Affaldet bliver aflæsset
i en silo, hvorfra grabberne afleverer affaldet i en
af anlæggets fire indfyringsskakte – én for hver
ovnlinje. Gennem skaktene glider affaldet ned på
ovngulvene, hvor affaldet via bevægelige riste
bliver ført fremad og ind i ovnen.
Forbrændingen bliver reguleret ved at tilføre mere
eller mindre luft. Energiproduktionen sker ved, at
varmen fra affaldsforbrændingen opvarmer vand
til højtryksdamp, som bliver brugt til produktion
af el og fjernvarme. El-produktionen sker i et
turbine/generator-anlæg. Ca. 20 procent af ener-­­
gien i dampen bliver omsat til el, mens resten af
energien bliver anvendt i varmevekslere til op­
varmning af fjernvarmevand.
Når vi brænder affald danner det slagge og
røggas. Slaggen er den del af affaldet, som ikke
kan brænde, blandt andet jern og øvrige metaller.
Slaggen bliver afhentet af et eksternt firma, som
sorterer jern og øvrige metaller fra til genanvendelse. Den rensede slagge anvendes blandt
andet til bygnings- og anlægsarbejde.
Røggassen renser vi i flere trin, inden den bliver
ledt ud gennem skorstenen.
Skitse af ARCs energianlæg fra levering af affald i siloen til produktion af el og fjernvarme.
12
Miljøredegørelse 2013
Over 800.000
kunder har
tilsammen
afleveret ca.
93.000 ton affald
på genbrugspladserne
Tabel 1
2008
2009
2010
2011
2012
Dagrenovation
ton
206.646
192.820
181.160
182.882
183.058
Forbrændingsegnet affald
i øvrigt
ton
156.376
158.241
157.124
192.297
169.243
Biomasse
ton
1.241
4.777
942
4.629
36.825
Kød- og benmel
ton
456
987
0
0
0
Fortroligt affald
ton
132
158
146
149
92
Klinsik risikoaffaldv
ton
1.855
1.903
1.829
1.861
1.882
Tilført fra sorteringsareal
ton
20.730
17.619
16.482
10.663
1.485
Tilført fra AV Miljø
ton
49.941
41.976
27.017
9.729
17.911
Tilført
forbrændinganlægget
ton
437.378
418.480
402.646
402.209
410.496
Lagerforskydning
ton
-1.500
-700
1.430
2.000
-2.287
I alt, brændt på
energianlægget
ton
435.878
417.780
404.076
404.209
408.209
2008
2009
2010
2011
2012
1.014.072
985.677
904.288
990.548
800.796
118.780
110.595
106.196
123.858
93.413
Tabel 2
Antal besøgende på
genbrugspladserne
Affald leveret på
genbrugspladserne (ton)
13
ARC - I/S Amager Ressourcecenter
Energiproduktion
0
0
Energi
Genbrug
Samlet
Energi
Genbrug
Samlet
-50
14
12
-50
12
10
-100
2.— Der antages, et en husstands
årsforbrug i el er 2500kwh/år, mens
fjernvarmeforbruget er 11.000kwh/år
-100
På ARCs energianlæg bliver affald til energi. For
-150
at
optimere forbrændingen anvendes der ved
Der har primært været tre ovnlinjer i drift i 2012.
sel
og støttebrændere i de fire ovnlinjer.
-200
Den producerede energi fra anlægget svarer
til cirka 150.000 husstandes årsforbrug af el og
fjernvarme.2
-150
opstart og nedlukning af anlæggene biobrænd-200
Mængden af produceret elektricitet i 2012 ligger
-250
på
niveau med 2011.
-250
Siden
-300 2011 har ARC samarbejdet med HOFOR om
at
levere damp som fjernvarme (HOFOR-­damp).
-300
Kg CO2/ton affald
Omtrent 11 procent af den producerede mængde
Kg CO2/ton affald
fjernvarme er leveret som damp, resten som vand.
2008
2009
2010
2011
2012
Rø
Rø
14
ARC er blevet bedre til at udnytte energien i
affaldet, men affaldets sammensætning har
siden 2010 ændret sig. Det har medført en lavere
brandværdi og energiproduktionen pr. ton affald
er derfor faldet en smule i perioden 2010–2012.
10
8
8
6
6
4
4
2
2
Energiproduktion i perioden 2008–2012
Rø
Energiproduktion i perioden 2008–2012
1200000
Rø
3
1200000
3,
3
1000000
3,
2
1000000
800000
2,
2
800000
600000
2,
1
600000
1,
1
400000
400000
1,
0
200000
200000
0,
0
0
0
1000 MWh
Produceret fjernvarme
Produceret elektricitet
Total energiproduktion
1000 MWh
Produceret fjernvarme
Produceret elektricitet
Total energiproduktion
0
Energiproduktion pr. ton affald
2008
2009
2010
2011
2012
Energiproduktion
pr. ton affald
2,500
Ud
2,500
2,375
Ud
50
2,375
2,250
2,250
2,125
50
40
40
2,125
2,000
30
2,000
MWh/ton
30
MWh/ton
20
20
10
14
10
Miljøredegørelse 2013
Forbrug af
drifts- og hjælpemidler
I 2012 har ARC sat fokus på eget brug af ressourcer
i energiproduktionen. Det har betydet, at vi har
reduceret brugen af de drifts- og hjælpemidler, der
bruges til at drive energianlægget betragteligt.
Vi har arbejdet målrettet for at reducere gasforbruget, reducere mængden af spildevand
og forbruget af vand. Vi har også sat et projekt
i gang, der har til formål at recirkulere restproduktet fra røgrensningen for at kunne udnytte
kalken bedre.
Gasforbrug
Vi anvender opstarts- og støttebrændere ved
opstart af ovnene, eller hvis temperaturerne i
ovnene falder.
Et nyt reguleringskoncept stabiliserer den enkelte
ovns drift og produktion. Det betyder, at vi ved
normal drift af ovnene praktisk talt ikke har brug
for støttebrændere.
I 2012 er gasforbruget steget med 14 procent
fra 589 ton i 2011 til 676 ton i 2012. Gasforbruget
svinger lidt fra år til år og på trods af fokus på stabil drift, har vi haft tre havarier på ovnene, der har
medført stort gasforbrug. Dels pga. nedkørsler
og opstarter, dels pga. udbrænding af affaldet på
ristetæpperne. Desuden har vi modtaget affald
som biomasse/rødder og stød med stort indhold
af vand og jord, som også har medført markant
støttebrænderdrift.
Vandforbrug
Forbruget af havvand er reduceret markant fra
2008–2012.
Reduktionen i forbruget af havvand skyldes en ny
teknologi til behandling af slaggen, der recirkulerer vandet.
Forbrændingsslagge
ARC er i 2012 deltager i et udviklingsprojekt, der
skal udvikle nye teknologier og metoder til bedre
udnyttelse af ressourcerne i råslaggen. Projektet
gennemfører vi i samarbejde med danske og
udenlandske affaldsselskaber.
Råslagge er den del af affaldet, som er tilbage
efter, vi har udnyttet energien i affaldet. Og der
er værdifulde råstoffer i affaldsforbrændingens
slagge. Ved at genanvende slaggen kan råstofferne vende tilbage til materialekredsløbet.
I 2012 har et eksternt firma afhentet cirka 79.600
ton råslagge. Slaggen bliver renset for diverse
metaller, trærødder og lignende og derefter lagt
til modning. Modning betyder, at tungmetaller
som for eksempel kobber stabiliseres, så det ikke
kan forurene grundvandet.
Røggas
Røggasserne fra affaldsforbrændingen bliver
renset, inden de bliver udledt til luften gennem
skorstenen.
For at sikre en høj temperatur ved opstart og
nedlukning, er der installeret støttebrændere på
anlægget. En høj temperatur er vigtig for at opnå
en god forbrænding af de stoffer, som kan være i
røggassen.
Røggassen indeholder blandt andet SO2, NOx
og CO2.
Målerudstyr laver kontinuerlige målinger og
registreringer af udledningsniveauer for at styre
15
ARC - I/S Amager Ressourcecenter
og overvåge at anlæggets processer forløber
tilfredsstillende.
For at mindske mængden af svovldioxiden i røg-­­
gasserne er der iværksat et SO2-program, der
bl.a. inkluderer mere opblanding af affaldet i siloen, stikprøver og løbende dialog med kunderne
for at undgå at der kommer affald ind, som vi ikke
bør brænde. I forsøgsperioden er antallet af halvtimemiddeloverskridelser for SO2 i røggassen
bragt ned.
Spildevand
ARC har sat fokus på spildevand for at mindske
ressourceforbruget på anlægget og miljøpåvirkninger af vores virksomhed.
Spildevandsmængden er gennem de seneste år
gradvist reduceret, primært på grund af et system
til håndtering af slagge, hvor vi recirkulerer spildevandet og genbruger det. Det har betydet, at vi
i 2012 har reduceret mængden af spildevand med
73 procent fra 2011 til 2012.
Vi udleder spildevand til afløb, når der har været
et overskud af renset spildevand i forhold til forbrug og buffertankene har været fulde.
Støj
De væsentligste støjkilder, i relation til ARCs
aktiviteter, er trafik til og fra både energianlæg og
genbrugspladser. Støjbelastningen forsøger vi
at mindske ved at stille krav til biler og materiel i
forbindelse med udbud og indkøb.
Der er desuden støjbelastning af omgivelserne
fra de tekniske anlæg på Kraftværksvej 31, hvor
de væsentligste bidrag kommer fra tagventilatorer og håndtering af slagge. Håndteringen af
slagge er reduceret, idet den løbende produktion
af råslagge bliver afhentet og håndteret af et
eksternt firma.
Det er i vinteren 2012, aftalt med tilsynsmyndigheden, at der i 2013 vil blive lavet en ny støjkortlægning.
Vi har i 2012 reduceret
mængden af spildevand
med 73 procent fra 2011
til 2012.
16
Miljøredegørelse 2013
Samlet
Røggasudledning i mg/Nm i perioden 2008–2012
140
Samlet
Samlet
2008
2009
2010
2011
2012
Røggasudledning i mg/Nm i perioden 2008–2012
120
Røggasudledning
i mg/Nm i perioden 2008–2012
140
140
100
120
120
80
100
100
60
80
80
40
60
60
20
40
400
20
20
0
0
Svovldioxid (SO2)
Nitrogenoxider (NOx)
Kulilte(CO)
Svovldioxid (SO2)
Nitrogenoxider (NOx)
Svovldioxid (SO2)
Nitrogenoxider (NOx)
Røggasudledning i mg/Nm i perioden 2008–2012
Kulilte(CO)
Kulilte(CO)
3,5
2008
2009
2010
2011
2012
et
Total energiproduktion
et
et
Total energiproduktion
Total energiproduktion
Røggasudledning i mg/Nm i perioden 2008–2012
3,0
Røggasudledning
i mg/Nm i perioden 2008–2012
3,5
3,5
2,5
3,0
3,0
2,0
2,5
2,5
1,5
2,0
2,0
1,0
1,5
1,5
0,5
1,0
1,0
0,0
0,5
0,5
0,0
0,0
Støv
Saltsyre (HCl)
Organisk kulstof (TOC)
Støv
Støv
Saltsyre (HCl)
Saltsyre (HCl)
Organisk kulstof (TOC)
Organisk kulstof (TOC)
Udledt mængde spildevand
2008
2009
2010
2011
2012
50000
Udledt mængde spildevand
Udledt mængde spildevand
50000
40000
50000
40000
30000
40000
30000
20000
30000
20000
10000
20000
0
10000
10000
1000m3
0
0
1000m3
1000m3
Antal besøgende på genbrugspladserne
1200000
Antal besøgende på genbrugspladserne
1000000
Antal besøgende på genbrugspladserne
17
Mængden af indsamlet plast er
steget med
33 %
Plasttyper:
PVC tagplader og rør
HDPE plastrør, skraldespande, marmeladebøtter
PP havemøbler
PS blomsterbakker
PET flasker
Miljøredegørelse 2013
Genbrugspladserne
Genbrugspladserne er en central del af det
danske affaldssystem. Her kommer borgere og
virksomheder af med deres sorterede affald.
Genbrugspladserne er en central del af det
danske affaldssystem. Her kommer borgere og
virksomheder af med deres sorterede affald.
Genbrugspladserne giver meget større mulighed
for at sortere og udnytte ressourcerne i affaldet,
end det kan gøres gennem afhentningsordninger. Resultatet er mere affald til genanvendelse
og mere genbrug.
I 2012 er hele 86 procent af det afleverede affald
gået videre til genanvendelse. Det er en stigning
på 1 procentpoint i forhold til 2011.
ARC arbejder hele tiden med at sikre, at det er
attraktivt at bruge pladserne, og at ressourcerne i
det afleverede affald udnyttes optimalt.
Blandt andet derfor deltager vi i projektet Plastic
Zero, der sætter fokus på forebyggelse, sortering og genanvendelse af plast. Plastic Zero er
et EU-projekt med deltagere fra bl.a. Finland,
Letland, Sverige og Tyskland.
I sommeren 2012 åbnede Bispeengen med et
stort indryk af naboer, kunder og kollegaer. Genbrugspladsen er udstyret og indrettet med solceller og jordvarmeanlæg, og al belysning er udført
med LED-armaturer. Af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø har vores genbrugsvejledere
været inddraget i valg af materiel og indretning af
plads og bygninger.
Kunder og affaldsmængder
ARCs ti genbrugspladser har i 2012 tilsammen
modtaget 800.000 besøgende. Der er i alt blevet
indleveret omkring 90.000 ton affald på pladserne til genbrug, genanvendelse, energiudnyttelse,
deponi eller specialbehandling.
Fra 2011-2012 er der sket et fald i affaldsmængder afleveret til genbrugspladserne og der har
været færre besøgende.
Udviklingen i antal besøgende samt mængden af
modtaget affald fremgår af tabellerne til højre.
Skybruddet i 2011 havde en stor betydning for
mængden af affald afleveret det år. Nedgangen i
2012 ses både i relation til den unormale situation
i 2011 og som et resultat af den økonomiske krise,
der har givet faldende affaldsmængder og antal
af besøgende. Endvidere kan den nye erhvervsordning have en betydning.
Sortering, genanvendelse
og genbrug
Korrekt sorteret affald er basis for at opnå høj
genanvendelse. Derfor arbejder vi løbende med,
at vi forbedrer sorteringen af affaldet.
ARC arbejder på at få borgerne til at sortere plast
ud af husholdningsaffaldet og i stedet sende det
til genbrug. I Plastic Zero bidrager ARC bl.a. med
indsamling, udsortering og afsætning af hård
plast på fem genbrugspladser. Det har ført til en
stigning i mængden af indsamlet plast med 33
procent i perioden fra 2010 til 2012.
Projektet fortsætter i årene frem og bliver i 2013
udvidet til de andre genbrugspladser.
Vi tjekker kvaliteten af den hårde plastik og sender det til et sorteringsanlæg i Fredericia. Den
hårde plast sorteres i PVC (tagplader og pvc-rør),
HDPE (plastrør, skraldespande, marmeladebøtter), PP (havemøbler) PS (blomsterbakker) og
PET (flasker).
Borgere og genbrugsvejledere har taget rigtig
godt i mod den nye fraktion, og ARC har indsamlet og afsat ca. 240 tons hård plast fra genbrugspladserne.
På Borgervænget har ARC sat en forsøgsordning i
gang, hvor vi undersøger mulighederne for at
19
40000
ARC - I/S Amager Ressourcecenter
0
1000 MWh
0
Produceret fjernvarme
Produceret elektricitet
Total energiproduktion
30000
Energiproduktion pr. ton affald
20000
2,500
øge mængden af byggeaffald til direkte gen2,375
brug.
I første omgang gennemføres forsøg med
10000
at udsortere døre og vinduer til direkte genbrug
2,250
som en af flere faser for udvikling af koncept for
0
direkte
2,125 genbrug.
Ud
Projektet fortsætter i 2013.
50
40
1000m3
2,000
30
MWh/ton
20
Antal besøgende på genbrugspladserne
2008
2009
2010
2011
2012
1200000
10
1000000
800000
10
600000
400000
200000
An
0
12
1000 besøgende
2008
2009
2010
2011
2012
10
Affald leveret på genbrugspladserne (ton)
8
150000
6
120000
4
2
90000
60000
10
30000
Aff
0
15
ton
12
Fordeling af affald på behandlingsform
Special
Genbrug
Forbrænding
Deponi
2012
2013
9
125000
6
100000
3
75000
to
50000
25000
0
2009
20
2010
2011
2012
2013
Miljøredegørelse 2013
Miljøforbedringer
—mål og resultater
Miljø- og klimamål
2011–2012
Nedenstående tabel giver status for ARCs miljø- og klimamål for perioden 2011-2012
Miljøforhold
Forbedringsmål 2012
Realiseret
Reduktion af ressourceforbruget på
energianlægget med 20 % frem mod 2015.
Ressourceforbrug
Delmålene for 2012 er:
• reduktion af gasforbrug med 10 % i forhold
til 2011
• reduktion af forbrug af saltvand til
slaggekøling med 75 % i forhold til 2011
• reduktion af forbrug af kalk med 10 % i
forhold til 2011
Øget energieffektivitet frem mod 2015 fra 74 %
til 77 %
Klima
Genanvendelse
Delmål for 2012 er:
• øge energieffektiviteten til 76 %
Øge mængden af indsamlet plast til
genanvendelse med 20 % i forhold til 2010.
• Der har været en stigning i gasforbruget på
9 % fra 2011 til 2012. Delmålet er ikke nået.
• Forbruget af saltvand er faldet med ca. 73 %.
Delmålet er ikke nået
• Forbruget af kalk er faldet med 22 %.
Delmålet er nået.
Energieffektiviteten har i 2012 svinget mellem
75–82 %, med et gennemsnit på 78 %.
Delmål er nået.
Der vil dog være udfordringer ved at fastholde
energieffektivteten på et stabilt niveau de
følgende år.
Mængden af plast er øget med 33 % siden 2010.
Delmålet er nået.
Miljø- og klimamål
2013
Miljøforhold
Forbedringsmål 2013
Ressourceforbrug
Etablere en proces til at overvåge og analysere “unormal/uhensigtsmæssig” drift
Klima
Etablere on-line overvågning af energieffektiviteten
Genanvendelse
Øge mængden af indsamlet plast til genanvendelse med 25 % i 2013 i forhold til 2012
Miljø- og
klimavurderinger
Implementere metode til miljø- og klimavurderinger i projekthåndbog og indkøbshåndbog
21
ARC - I/S Amager Ressourcecenter
Nøgleindikator
for 2012
Nøgleindikator for 2012 i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets
Forordning (EF) Nr. 1221/2009 af 25. november om organisationers
frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og
miljørevision (EMAS).
Miljøområder hvor der opstiller nøgleindikatorer
Energieffektivitet
Materialeudnyttelse
Vand
Affald
Biodiversitet
Røggasudledning
Spildevandsudledning3
Enhed
Output Total
Energiproduktion i
MWh
Input
Affald
ton
408.230
Kalk
ton
4.517
0,000000000
0,005
Aktivt kul
ton
50,48
0,0001
Ammoniakvand
ton
372,7
0,0004
Ferskvand
m3
48.510
0,05
Havvand
m3
3.136
0,00
Røggasaffald
ton
14.331
0,02
Slagge
ton
79.605
0,08
Areal
m2
37.900
0,04
Støv
kg
3.576
0,004
Saltsyre
kg
1.563
0,0016
Svovldioxid
kg
77.050
Nitrogenoxider
kg
288.721
954.654
0,08
0,3
Kulilte
kg
20.410
0,021
Organisk kulstof
kg
2.088
0,002
Suspenderet stof
kg
0
0,0000
Kvælstof
kg
0
0,0000
Fosfor
kg
0
0,00000
Bly
kg
0
0,000000
Cadmium
kg
0
0,00000000
Chrom
kg
0
0,0000000
Kobber
kg
0
0,000000
Kobolt
kg
0
0,000000000
Kviksølv
kg
0
0,000000000
3.— I 2012 er der ikke udledt spildevand til recipient. Udledningen er i stedet sket til kloak, og der er ikke foretaget
målinger på de parametre der indgår i ovenstående tabel. Se evt. s. 24/25
22
Forholdet mellem
input og output
Miljøredegørelse 2013
Miljøregnskab for
perioden 2008–2012
På siderne 23–25 ses den samlede oversigt over miljøregnskabet:
Oversigt over ressourceforbrug og produktion
Ressourceforbrug
2008
2009
2010
2011
2012
Affaldsmængde leveret til
energianlægget incl. affald fra sorteringsanlæg
og genbrugspladser (Brændt affald)
ton
435.878
417.780
404.076
404.211
408.230
Affaldsmængde leveret
til genbrugspladser
ton
118.780
110.595
106.196
123.858
93.413
Brugte batterier leveret til
ARCs indsamlingsordning
ton
45
44
48
50,48
41
26.927
24.669
24.768
26.1384
23.664
885
1.744
586.
676
Elforbrug
MWh
Gasforbrug
ton
Brændstof, internt forbrug
liter
147.731
89.603
88.427
63.330
24.926
Forbrug af ferskvand
til sanitære formål
m3
7.292
7.622
14.885
9.388
6.603
Forbrug af ferskvand til
røg-rensning
m3
62.558
58.546
41.487
42.219
41.907
Forbrug af kedelvand (deionat)
m3
19.275
22.167
12.497
27.874
13.866
Forbrug af havvand (fra 2008–2010 = spildevand)
m3
40.761
31.342
34.847
21.871
3.136
Kalk, CaO
ton
5.364
6.025
5.672
5.836
4.516
Aktivt kul ton
62
60
62
59
50,48
Ammoniakvand
ton
686
619
640
498
372,69
Produktion
2008
2009
2010
2011
2012
Bortkølet varme
TJ
2,98
0,85
1,30
0,16
0,936
Produceret fjernvarme
TJ
3.139
3.043
3.031
2.699
2.744
Produceret fjernvarme
MWh
872.007
845.207
841.873
749.613
762.359
Produceret elektricitet
MWh
208.018
184.356
156.022
214.199
192.295
Nettoproduceret elektricitet
MWh
181.610
163.530
138.196
189.841
170.293
Total energiproduktion
MWh
1.080.025
1.029.562
997.895
963.812
954.654
Energiproduktion pr. ton affald
MWh
2,48
2,46
2,47
2,38
2,34
4.— Der er fundet en fejl i den anvendte udregningsmetode for energiforbruget i 2011, her var fjernvarme pumperne
ikke medregnet. Jf. s. 27.
23
ARC - I/S Amager Ressourcecenter
Oversigt over
støjniveau
Støj blev kortlagt i december
2008. Der vil blive lavet en ny
kortlægning ved eventuelle
ændringer.
Referencepunkt
Dag
nat
(dag/aften/nat)
Sorteringsarealet
48,9
40,7
Skel til R98 ud for kuldosering
55,5
54,4
Skel til Vattenfall
51,5
49,9
Skel til R98 ud for affaldssilo
57,3
56,7
Forlandet
40,2
33,3
Forlandet
37,1
34,2
Nyholm
32,6
29,2
Margretheholm
40,1
40,1
Margretheholm top af vold
48,4
40,4
Lystbådehavn Lynetten
42,2
35,9
Krav
(dag/aften/nat)
dB(A)
70
50/45/40
50/45/40
50/45/45
Oversigt over spildevands­udledning
til recipient 2008 – 2011
Spildevandsudledning
til recipient
Grænseværdi
2008
2009
2010
2011
2012
Kritisk spredning (m3/s)
10
0,04–0,31
0,02–0,57
0,002–0,57
0,0179–0,5215
—
pH
6–9
4,0–7,8
7,3–8,6
6,7–8,05
7,1–7,9
—
mg/m3
24
Suspenderet stof
ingen
28.500
2049
23.155
726
23.125
806
16.278
356
—
—
Kvælstof (N)
ingen
18.500
1.330
18.273
573
14.200
495
9.656
211
—
—
Fosfor (P)
ingen
400
29
364
11
311
11
753
16
—
—
Bly (Pb)
ingen
23
1,7
35
1,1
24
0,85
22
0,47
—
—
Cadmium (Cd)
ingen
0,7
0,05
1,6
0,05
0,3
0,01
0,23
0,01
—
—
Chrom (Cr)
ingen
37
2,7
44
1,4
26
0,9
17,06
0,37
—
—
Kobber (Cu)
ingen
151
11
146
5
29
1,0
26
0,56
—
—
Kobolt (Co)
ingen
4,6
0,3
2,7
0,1
2,3
0,1
0,1
0,03
—
—
Kviksølv (Hg)
ingen
0,050
0,004
0,065
0,002
0,08
0,003
0,1
0,002
—
—
Miljøredegørelse 2013
Oversigt over spildevandsudledning til kloak 2012
Spildevandsudledning til kloak
2012
pH
7,4
Chlorid (Cl)
mg/Nm3
kg/år
4.180.000
23.767
Sulfat (SO42-)
910.000
5.174
Olie (upolær fraktion)
2666,7
15,16
Molybdæn (Mo)
72,33
0,41
Bisphenol A
58,67
0,33
3,33
0,02
Blødgørere
Diethylhexylphtalat (DEHP)
Oversigt over
røggasudledning
Røggas udledning
Grænseværdi
mg/Nm3
2008
mg/Nm3
0,82
2009
kg/år
2.353
mg/Nm3
3,3
2010
kg/år
Støv
10
8.617
Saltsyre (HCl)
10
0,37
946
1,3
3.406
Svovldioxid (SO2)
50
26,27
78.670
23,0
64.766
Nitrogenoxider (NOx)
mg/Nm3
1,71
2011
kg/år
mg/Nm3
2012
kg/år
3.365
mg/Nm3
1,52
kg/år
4.257
1,47
3.576
0,60
1.478
0,85
1.883
0,65
1.563
21,00
55.231
28
66.090
32,72
77.050
200
122,57
363.984
101,67
285.867
105,00
269.296
129,40
305.110
122,67
288.721
Kulilte (CO)
50
10,33
26.586
5,42
13.502
3
7.785
5,27
11.885
9,09
20.410
Organisk kulstof (TOC)
10
0,96
2.286
1,48
3.482
0,70
1.714
1,16
2.264
0,93
2.088
—
—
0,73
1.882
0,62
1.565
0,25
577
0,11
232
Kviksølv (Hg)
0,05
0,01
15,7
0,01
31,7
0,004
9,9
0,02
44,96
0,001
2,74
Cadmium-Thalium
0,05
0,00
8,20
0,001
3,60
<0,0002
0,60
<0,0002
0,47
<0,0002
<0,53
Antimon+arsen+bly+ krom+
kobolt+ kobber+mangan
+nikkel+vanadium
0,05
0,05
153
0,01
24,70
0,01
22,27
0,01
17
0,008
20
0,31
852,1
0,03
69,98
Ammoniak (NH3)
HF
ng/Nm3
Dioxin og Furaner
0,10
µg/Nm3
PAH
ng/Nm3
0,01
µg/Nm3
mg/år
25
g/år
ng/Nm3
0,0031
µg/Nm3
0,005
mg/år
8,43
g/år
13,34
ng/Nm3
0,0039
µg/Nm3
0,00031
mg/år
9,38
g/år
0,8
ng/Nm3
<0,01
µg/Nm3
<0,0002
mg/år
<28
g/år
0,372
ng/Nm3
<0,001
µg/Nm3
<0,0002
mg/år
<0,0023
g/år
<0,47
25
Forbruget af havvand
faldt med ca.
73 %
fra
til
21.871m3
3.136m3
2011
2012
Miljøredegørelse 2013
Miljøregnskab
Regnskabspraksis
Miljøredegørelse 2012 indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at bedømme ARCs
miljøpåvirkninger. Miljøregnskabet er udarbejdet i henhold til retningslinjerne i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009
af 25. november 2009 om organisationers
frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for
miljøledelse og miljørevision (EMAS).
Kalibrering af måleinstrumenter, registreringer,
rapportering og sammenstilling af data er beskrevet i ARCs ledelsessystem med angivelse af
ansvar, fremgangsmåder og værktøjer. Miljødata,
forbrug og udledninger fra den daglige drift
bliver registreret via automatiske målere, via
analyser og beregninger samt via fakturaer og
lageropgørelser.
Automatisk registrerede miljødata for udledninger til luft bliver samlet elektronisk i det centrale
SRO-system og bliver valideret af medarbejderne. Eurofins forestår analyser og registrerer
resultater for blandt andet spildevand, røggasaffald og røggas. Medarbejdere registrerer
indkøbte og bortskaffede mængder baseret på
vejesedler og fakturaer fra leverandører samt
opgørelser af forbrug.
Miljødata for 2012
Ressourceforbrug: Brændt affald er opgjort
som det affald, der er kørt ind på energianlægget
over vægten, fratrukket frasorteret materiale.
Med i tallet er også indregnet det affald, som
ligger tilbage i siloen ved opgørelsesdatoen.
Vejeceller registrerer indvejet affald til energi- og
sorteringsanlæg. Udført mængde affald fra genbrugspladser bliver opgjort via dagsrapporter,
vejesedler fra transportører og modtageanlæg.
El-forbrug på genbrugspladserne er ikke medtaget i opgørelsen.
Forbrug af varme er ikke medregnet. Forbrug af
aktivt kul, ammoniakvand og kalk er baseret på
fakturaer. Forbrug af kedelvand er baseret på
afregning med leverandøren. Forbrug af ferskvand er måleraflæst. Forbrug af spildevand og
havvand er måleraflæst.
Røggas: Mængden af røggas er beregnet ud fra
egne målinger (timemiddelværdier). Tungmetal
og dioxin måles ved fire årlige stikprøver udført
af ekstern analysevirksomhed. Koncentrationerne af støv, NH3, HCl, SO2, CO, NOx og TOC er
udregnet som gennemsnit af egne kontinuerlige
målinger (døgnmiddelværdier). Emissionerne
af disse stoffer med røggassen bliver målt som
angivet i energianlæggets miljø¬godkendelse.
Røggasaffald: Mængden er opgjort på basis af
egne vejedata og et estimeret vandindhold på 20
procent. Indholdet af bly, cadmium, kviksølv og
overskudskalk er beregnet som gennemsnit af resultatet af stikprøveanalyser udført af et eksternt
laboratorium.
Slagge: Mængden af råslagge udgør 20 procent
af indfyret affald. Mængden af skrot, sigterest og
afsat slagge er opgjort på basis af egne vejedata.
Spildevand: I perioden 2008–2011 var spildevandsmængden lig med forbruget af havvand,
som var måleraflæst. Fra 2012 udleder ARC ikke
længere spildevand til recipient, kun til kloak,
mængden af udledt spildevand og forbruget
af havvand bliver derfor aflæst på hver deres
målere nu.
Behandlingsanlægget opgør mængden af brugte
batterier afleveret til ARCs indsamlingsordning.
Støj: Støj fra energianlægget bliver målt af en
ekstern konsulent, som måler støjudbredelsen fra
energianlæggets aktiviteter direkte ved støjkilderne. Støjmålingen er fra december 2008.
Forbrug af el er opgjort som summen af købt el
og el-produktion fratrukket leveret el til HOFOR og
Dong Energy (inklusiv el til cirkulationspumper).
I oversigten nedenfor opsummeres de væsentligste miljøforhold og de miljøpåvirkninger, der
knytter sig til disse.
27
ARC - I/S Amager Ressourcecenter
Miljødata for 2012
Væsentlige miljøforhold
Miljøpåvirkninger
Ressourceforbrug (Brændstof)
Brændstof (primært diesel) anvendes til drift af maskiner til
slaggebehandling og affaldsmodtagelse.
Ved forbrug af diesel bliver der udledt CO2, SO2 og NOx.
Udledning af CO2 bidrager til den globale drivhuseffekt,
mens udledning af SO2 og NOx bidrager til forsuring af
atmosfæren. Udledning af NOx bidrager endvidere til den
regionale kvælstof-belastning af miljøet.
Energiforbrug
Energianlæggets forbrug af energi sker primært som el til
forsyning af fødevandspumper og sugetræksblæsere.
Forbrug af el og varme medfører udledning af CO2, SO2 og
NOx til luften fra de energiproducerende anlæg.
Vandforbrug
Energianlægget anvender en del vand af drikkevandskvalitet
som procesvand i produktionen. Den kommunale vandforsyning leverer vandet.
Procesvand (ferskvand) bliver anvendt i kalkblandingen
til røggas¬rensning, til befugtning af røggasaffald og til
støvdæmpning ved aflæsning af affald og indfyring. Ferskvand bliver anvendt til vask af lastbiler og maskiner samt til
sanitære formål.
Forbruget af vand påvirker vandets kredsløb. Menneskets
påvirkning af vandområderne kan skabe en ubalance i
naturen, hvor blandt andet vådområder kan blive drænet og
små vandhuller forsvinde. Det påvirker dyre- og plantearter,
og den tilgængelige grundvandsressource.
Havvand i kedlerne til produktion af damp samt til indsprøjtning af ammoniak til rensning for kvælstofoxider (NOx) i
kedlerne.
Transport
Et af de væsentligste miljøforhold ved driften af genbrugspladser er kundernes transport af affald til genbrugspladserne samt ARCs transport af affald fra genbrugspladserne.
ARC har ingen indflydelse på kundernes transport til og fra
genbrugspladserne.
Ved transport bliver miljøet påvirket via forbrug af brændstof,
udstødningsgasser og støj.
Der er tilsvarende miljøeffekter, som beskrevet ved Ressourceforbrug (Brændstof).
ARC har indflydelse på transport af affald fra genbrugspladser til forbrænding.
Forbrændingsslagge
Slagge er de dele af affaldet, som er tilbage efter
forbrændingen. Råslaggen udgør vægtmæssigt cirka 20 %
af det indfyrede affald.
Størstedelen af slaggen anvendes til bundsikring af veje. Den
resterende mængde slagge bliver deponeret.
I forbindelse med håndtering kan der opstå støjgener.
Slaggen anvendes som fyldningsmateriale i forbindelse med
anlæg af veje og substituerer således andre råstoffer som
sand og grus.
Røggasser
Røggasserne fra affaldsforbrændingen bliver renset, inden
de bliver udledt til luften gennem skorstenen.
De gennemsnitlige grænseværdier for de kontinuerte
målinger er:
I røggassen vil der kunne forekomme sure gasser (saltsyre
og svovldioxid), kvælstofoxider, dioxin, tungmetaller, CO og
støv.
Syrerne bliver dannet ved kemiske processer under
forbrændingen. Syre bliver optaget i nedbøren og bidrager
på den måde til forsuring af vandløb og have.
Kvælstofoxider bidrager til den regionale
næringsstofbelastning.
Dioxin bliver dannet ved kemiske processer under
forbrændingen.
Tungmetaller kan findes i mange slags affald, og hvis de
bliver udledt med røgen kan de være skadelige for sundhed
og miljø, idet de ikke nedbrydes.
28
Miljøredegørelse 2013
Væsentlige miljøforhold
Miljøpåvirkninger
Røggasaffald
Røggassen fra affaldsforbrændingen bliver renset ved at
dosere aktivt kul for at fjerne dioxin og kviksølv samt kalk for
at neutralisere sure gasser.
Blandingen bliver kemisk stabil og anvendt til opfyld i
et tidligere kalkbrud. Det vurderes, at der ikke er nogen
negative miljøeffekter ved denne genanvendelsesmetode.
Derudover bliver der tilsat ammoniakvand i kedlerne for at
reducere røggassens indhold af kvælstofoxider.
Disse materialer samt støv og flyveaske bliver opsamlet i
filtre og indgår i restproduktet fra rensningen, røggasaffaldet.
Røggasaffaldet leverer ARC til et norsk behandlingsanlæg
for uorganiske affalds-produkter, hvor det bliver nyttiggjort til
neutralisering af affaldssvovlsyre.
Spildevand
Den udledte mængde spildevand består af regnvand, dræn
fra kedler og fra slaggepladsen samt spulevand.
Det udledte spildevand indeholder kvælstof, fosfor og mindre
mængder af tungmetaller.
Overfladevand og det sanitære spildevand bliver ledet til
kommunalt renseanlæg.
Fisk kan optage tungmetaller, som derigennem ophobes i
fødekæden.
Støj
I forhold til ARCs aktiviteter er de væsentligste støjkilder
trafik til og fra forbrændingsanlæg og genbrugspladser.
Støjbelastningen bliver forsøgt mindsket ved at stille krav til
biler og materiel i forbindelse med udbud og indkøb.
Kan give støjgener i lokalområdet.
Der er desuden støjbelastning af omgivelserne fra de
tekniske anlæg på Kraftværksvej 31, hvor de væsentligste
bidrag kommer fra tagventilatorer og håndtering af slagge.
Belastningen bliver overvåget og kortlagt ved aftale med
Miljøcenter Roskilde.
Lugt
Der er ikke konstateret eksterne problemer med lugt.
Kan give lugtgener i lokalområdet.
Øvrigt affald – Olie og kemikalieaffald
Affaldet opstår i forbindelse med tømning af olieudskillere på
energianlægget.
Affaldet kan give anledning til jordforureninger såfremt det
ikke håndteres korrekt.
På genbrugspladserne er der bundtanke under kemikalie­
containerne. Disse bliver inspiceret som foreskrevet i
miljøgodkendelserne.
Udledning til jord
Arealet til sortering af slagger nord for energianlægget
på Kraftværksvej er delvist uasfalteret. Jordbunden under
slagge-sorteringsarealet består af fyld af varierende kvalitet
og forureningsgrad, herunder blandt andet slagge og
flyveaske. På det uasfalterede område er der en risiko for
nedsivning ved henfald af slagge.
Slagge udtørrer under modningen og afgiver derved ikke
væde, så der vil ikke forekomme nedsivning herfra.
Det er vurderet, at der ikke er risiko for udledning til jord eller
risiko for nedsivning fra aktiviteterne på genbrugspladserne,
idet områderne er asfalterede. Hvidovre Genbrugsplads
er dog ikke asfalteret, men da den ligger på en tidligere
losseplads, er der etableret dræn til opsamling af nedsivet
regnvand.
Der vurderes ikke at være en væsentlig påvirkning vedr.
udledning til jord fra genbrugspladserne.
I samarbejde med Miljøcenter Roskilde er det under
overvejelse, om der er behov for asfaltering af området ved
slaggetårnet.
29
ARC - I/S Amager Ressourcecenter
30
Miljøredegørelse 2013
31
ARC – I/S Amager Ressourcecenter
Kraftværksvej 31
DK – 2300 København S
T
+45 3268 9300
E
arc@a-r-c.dk
www.a-r-c.dk