1. No category

Kære rus!
Om ikke så længe starter en ganske ny epoke i dit liv – du
går nemlig fra at være et almindeligt dødeligt menneske til at
være universitetsstuderende. Lige nu sidder du med en masse
ubesvarede spørgsmål, der tumler rundt i dit hoved: Hvor skal jeg
hen? Hvordan fungerer undervisningen på universitetet? Hvad
er det i det hele taget jeg har sagt ja til? Når du har læst denne
pjece vil i hvert fald en del af disse spørgsmål have fundet svar.
Her har vi nemlig prøvet at samle de fleste af de oplysninger, der
er rare at have for kommende studerende, angående det sociale
og faglige miljø, rusdagene, rusturen, undervisningen, eksamen
osv.
Skulle du efter at have læst hæftet endnu have ubesvarede
spørgsmål, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte
os. Du kan sende en mail til tutor@cs.au.dk eller ringe til os på
89 42 34 17. Dette er nummeret på “Buret”, som er tutorernes
“Kommandobunker”. Enten ved de alt, ellers finder de ud af det.
Telefontiderne er som følger:
Uge
Dage
Telefontid
30
31–33
34
Onsdag – fredag
Mandag – fredag
Mandag – onsdag
10–14
10–14
10–14
Vi har også en hjemmeside med information specielt til dig. Den
kan findes på cs.au.dk/rus.
Information, der desværre ikke når med i denne bog (pga.
deadlines osv.), vil kunne findes på hjemmesiden i løbet af
sommeren.
Vi glæder os til at se dig!
Tutorerne
i
Indhold
Indhold
1 Myter om studiestarten
1.1 Tutorerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.2 Druk, nøgenhed og andre forsidehistorier . . . . .
1.3 Gamle studerende er onde . . . . . . . . . . . . .
4
4
4
5
2 Praktisk information
2.1 Hvor ligger universitetet?
2.2 Nøglekort . . . . . . . . .
2.3 Kantinerne . . . . . . . .
2.4 Her finder du hjælp . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
8
8
8
9
9
3 Rusdagene
3.1 Hvor og hvornår? . . . .
3.2 SØØL . . . . . . . . . .
3.3 Bogindkøb . . . . . . . .
3.4 ParXafari . . . . . . . .
3.5 Undervisning . . . . . .
3.6 Rusteater og Fysikshow
3.7 Spis en Rus . . . . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
15
15
15
16
16
16
16
17
4 Rustur
4.1 Turens forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.2 Det praktiske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
21
21
22
5 Undervisning
5.1 Timer . . . . . . . . .
5.2 Forelæsninger . . . . .
5.3 Teoretiske Øvelser . .
5.4 Afleveringsopgaver . .
5.5 Lærebøger . . . . . . .
5.6 Notatteknik . . . . . .
5.7 Matematiklaboratoriet
25
25
25
28
28
29
29
31
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
6 Eksamen
35
6.1 Eksamensformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
6.2 Førsteårsprøven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
iii
Indhold
7 Læsegrupper
40
7.1 Arbejdet i læsegruppen . . . . . . . . . . . . . . 40
7.2 Mødetider og -steder . . . . . . . . . . . . . . . . 40
8 Boligsøgning
44
8.1 Kollegier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
8.2 Boligstøtte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
8.3 Privat udlejning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
9 eRussen
9.1 Selvbetjeningen (mit.au.dk)
9.2 AULA (aula.au.dk) . . . . .
9.3 E-mail . . . . . . . . . . . . .
9.4 Rushjemmeside . . . . . . . .
9.5 Tutorernes mailsystem . . . .
9.6 Hackerwiki . . . . . . . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
49
49
49
49
50
50
50
10 Links
53
10.1 Seriøse links . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
10.2 Boliglinks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
10.3 Sjove links . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
iv
Historien om Pi
m
Historien om Pi
n
I løbet af denne bog vil du finde 11 små kapitler om matematikrussen Pi. Hun er, ligesom du, lige startet på universitetet,
og er ved at vænde sig til livet her. Historien vil fortælle dig
uformelt og til tider måske lidt overdrevet om livets gang på
naturvidenskab.
Et helt nyt liv · 1
“Ikke dårligt, godkendt ;)” · 6
Reimer Bo og 11-talssystemet · 12
Den kinesiske mur og bambusskud · 19
Ikke flere rene underbukser · 24
Den sidste øl på kortet · 32
Venindesnak · 38
Makkerklodsmajor · 41
I ♥ Singapore · 47
Sidste afleveringsfrist · 51
Et nyt fantastisk perspektiv · 56
v
Kapitel et: Et helt nyt liv
Kapitel et
m
Et helt nyt liv
n
P
I SAD VED ET BORD i matematisk kantine. Hun forstod ikke, hvordan man kunne være så mange
mennesker ét sted og alligevel være i stand til at
høre en knappenål falde til jorden. De fleste sad
og kiggede ned i deres kaffekop. En fyr i en pangfarvet t-shirt,
hvorpå der stod TUTOR med store bogstaver, prøvede at få
gang i samtalen. På et tidspunkt begyndte to drenge ved et andet bord ihærdigt at diskutere World of Warcraft. Pi kiggede
rundt på folk. Hun havde frygtet denne dag i lang tid, selvom
det også var spændende, og hun havde set frem til at bruge
de næste mange år på matematik. Hun savnede allerede veninderne hjemme i Odense og overvejede, om hun burde have
taget et friår mere sammen med dem. I det mindste var der
omtrent lige så mange piger som drenge ved bordet – så blev
det nok ikke helt umuligt at få nye veninder.
Pi var nervøs, træt og øm i kroppen. Nu måtte hun snart
finde et sted at bo, tænkte hun. Det gik ikke at sove på folks
1
Kapitel et: Et helt nyt liv
sofaer længere, nu hvor hun var blevet studerende på fuld
tid. Pi havde kun boet i Århus i tre dage, og det var først i
dag, hun havde lært at finde fra sin grandonkels lejlighed til
universitetet. Den sidste tid var tingene bare gået så hurtigt.
Hun var først kommet hjem fra trekkingturen i Thailand for
en måned siden, og siden da var tiden bare gået med at sige
farvel til veninderne og nyde de sidste dage i friheden. I sidste
uge havde hun fået tilbudt et lille kollegieværelse i Skødstrup
– 18 km nord for Århus – men det havde hun sagt nej til. Det
var simpelthen for langt væk. Nu gik hun bare og ventede på
et bedre tilbud fra kollegiekontoret.
Fyren ved siden af hende bad om mere kaffe. Pi skyndte
sig at sige, at hun også gerne ville have noget. Han smilede
og sagde: “Hej, jeg hedder Frederik. Jeg spiller rollespil.” Pi
grinede og syntes, at det var lidt mystisk. “Jeg hedder Pi, og
jeg holder hamstre”, svarede hun med et smil. Tutoren på den
anden side af bordet kiggede op. “Så har du da valgt det helt
rigtige studium”. Pi slappede lidt mere af nu, og samtalen kom
efterhånden i gang. Det viste sig, at en af de andre piger også
havde været i Thailand i sommers, og Pi var heller ikke den
eneste, der ikke havde boet i Jylland hele livet. Måske var de
andre bare lige så nervøse som hende.
2
1. Myter om studiestarten
1
Myter om studiestarten
Du har sikkert hørt mange myter om studiestarten på universitetet; langt de fleste er dog blot det: Myter. Her I kapitlet
kan du finde tre af de mest hårdnakkede myter. Har du nogen
spørgsmål eller er der noget du er i tvivl om, så spørg endelig
en tutor det er det de er der for!
1.1
Tutorerne
Nogle har måske hørt, at tutorerne er ansatte ved universitetet
og derfor får penge for at lede dig sikkert gennem studiestarten. Sådan er det ikke ved Naturvidenskab: Her er tutorerne
ældre, frivillige studerende, der har valgt at bruge noget af deres sparsomme fritid på at lede dig sikkert igennem den første
tid på universitetet. Vi læser ligesom dig, derfor ved vi hvilke
problemer der kan opstå og har vi ikke en løsning ved hånden,
så ved vi hvem der har. Så hold endelig ikke dine spørgsmål
tilbage! Det er os tutorer der arrangerer langt de fleste introducerende aktiviteter for dig, bl.a. rusdagene i august (altså de tre
introduktionsdage, inden den “rigtige” studiestart) samt rusturen
hvor vi en weekend i september overnatter i en hytte sammen
med et eller flere andre rushold. Der er normalt fire tutorer på
et rushold, og disse tutorer er som regel knyttet til holdet indtil
jul.
1.2
Druk, nøgenhed og andre forsidehistorier
Du har formentlig hørt historier om, at rusture på universitet
består af enorme mængder af druk og nøgenhed. Tidligere har
visse medier bragt afsløringer om hvorledes tutorer presser små
uskyldige russer til at smide tøjet og det der er værre! Det
er da sket, at folk har været berusede og/eller afklædte under
vore rusture, men her på stedet er den slags frivilligt. Der er
naturligvis også russer, der har moret sig i rusdagene og under
rusturen uden at drikke alkohol. Vi vil gerne understrege, at
tutorernes holdning er at rusdage og rusture er til for russernes
4
1. Myter om studiestarten
skyld og ikke som underholdning for tutorerne. Vi mener, at en
vis festlighed er et af de bedste virkemidler til at ryste et rushold
sammen. Men da der er fuldt program torsdag og fredag, er der
i hvert fald de første par aftener ikke planlagt druk. Derudover
må universitetsstuderende, uanset om de er nystartede eller ej,
betragtes som voksne mennesker, der er i stand til at sige fra.
Her er vores rolle at sørge for, at løjerne foregår på et niveau,
så både rusdagene og rusturen bliver en god oplevelse for alle.
1.3
Gamle studerende er onde
På gymnasiet har nogle måske oplevet, at de ældre studerende
brugte en del tid på at “byde de nye velkommen” på fantasifulde
og ofte ubehagelige måder. Det er bestemt ikke noget vi benytter
os af på universitetet! Generelt er ældre studerende venlige og
hjælpsomme - specielt tutorerne! Hvis der er noget du ikke lige
kan finde ud af eller finde i det hele taget, så kan du altid spørge
en ældre studerende.
Det er ikke uset at ældre studerende kalder nystartede studerende for “russer”. Hvis du undrer dig over tilråbet “Rus!”, så
fortvivl ikke: Der er ingen ond mening bag. På bagsiden af bogen
kan du læse om ordets oprindelse.
Gennem resten af denne bog vil vi referere til dig som rus.
Det er noget kortere end “nystartet studerende”, og så er det
kærligt ment.
5
Kapitel to: “Ikke dårligt, godkendt ;)”
Kapitel to
m
“Ikke dårligt, godkendt ;)”
n
F
JERDE CALCULUS-FORELÆSNING var netop overstået.
Det var ikke det hele, Pi havde forstået, men det
var måske bare fordi hun ikke havde fået læst i
går aftes. Frederik og Pi fulgtes ned til TØ-lokalet.
Deres instruktor Bob, som selv var matematikstuderende på 3.
år, stod allerede og ventede. Pi gemte sig allerbagerst i lokalet,
for opgaverne havde hun heller ikke rigtig nået at lave. Hun
forstod ikke, hvad der blev af hendes tid. Det føltes ikke som
om hun lavede andet end matematik fra morgen til aften. Bob
kom ned til hende med hendes aflevering – Pi syntes at der
var røde streger over det hele, men alligevel stod der: “Ikke
dårligt. Godkendt. ;)” nederst på siden. Pi smilede for sig selv,
han var nu ret sød, ham Bob.
For Pi føltes det som om, hun var den eneste, som ikke
havde lavet opgaver hjemmefra. De næste to timer var folk
ved tavlen på skift. Klaus sørgede endda for at komme til tavlen
to gange og sørgede for, at Bob fik noteret begge gange, han
6
Kapitel to: “Ikke dårligt, godkendt ;)”
var oppe. Bob roste Klaus’ overskud og opfordrede andre til at
følge hans eksempel. På et tidspunkt spurgte Bob, om Pi ikke
havde lyst til at gennemgå en opgave, men Pi fik fremstammet
en undskyldning om, at hun havde glemt sit hæfte derhjemme.
Hun var sikker på, at hun rødmede over hele hovedet.
Pi forsøgte ihærdigt at følge med i alt det der skete på
tavlen, men det gik meget hurtigt. Da den sidste opgave var
blevet regnet, følte hun sig nærmest forpustet. Og der var
kun ti minutter til næste forelæsning! Da hun var på vej ud
af døren, kiggede Bob op og sagde, “Forresten, så ses vi vel i
fredagsbaren?” Pi var sikker på, at han havde kigget direkte
på hende, mens han sagde det.
7
2. Praktisk information
2
Praktisk information
I dette kapitel finder du nogle praktiske informationer omkring
universitetet, fx hvordan du finder hen til det og hvordan du
kommer ind i bygningerne. Praktisk information om rusdagene
finder du i Rusdagene på side 15 og om rusturen i Rustur på
side 21.
2.1
Hvor ligger universitetet?
Hvis du ikke allerede kender Århus eller universitetet, vil din
første udfordring være at finde universitetet. På turistkontoret
VisitAarhus, der ligger over for Banegården, kan du anskaffe dig
et kort over Århus. Hvor og hvornår på universitetet du skal
møde er beskrevet i afsnittet Hvor og hvornår? på side 15.
Der er forskellige muligheder for at komme til universitetet.
Skal du med bus fra Banegården, kan du tage følgende ruter til
universitetet: 4, 7, 17, 24 og 26. På kortet i midten af bogen er
stoppestederne ved universitetet markeret. Mere information, fx
køreplaner, kan du finde på Midttrafiks hjemmeside, se Links på
side 53.
For studerende, der bor i byen, er cyklen et meget anvendt
transportmiddel, og der er gode parkeringsmuligheder til den
tohjulede jernhingst umiddelbart udenfor bygningerne på Ny
Munkegade.
2.2
Nøglekort
I rusdagene vil tutorerne hjælpe dig med at udfylde en ansøgning
om nøglekort, så du altid kan komme ind relevante steder på
universitetet. Dette betyder, at dit studiekort vil sætte dig i
stand til at komme ind, hvornår det skal være, hvilket især i eksamensperioderne kan vise sig meget nyttigt. Vær dog opmærksom
på at du som udgangspunkt kun har adgang til dit eget institut,
også selvom du har undervisning i lokaler ved andre fag. Har du
fag ved et andet institut, kan du også få adgang hertil.
8
2. Praktisk information
2.3
Kantinerne
Frygter du at blive underernæret, efter at være flyttet fra mors
mad, kan universitetets kantiner blive redningen for dig. Kantinerne tilbyder mad i flere prisklasser. Det er muligt at få
kantinekort i de fleste kantiner, og med sådan et kan man få
rabat. Hver kantine har sit eget kendetegn: Matematisk Kantine
har ry for at være den billigste, Fysisk Kantine på syvende etage
har en formidabel udsigt og Kemisk Kantine har den lækreste
mad, der dog er lidt dyrere end i Matematisk og Fysisk, men
billigere end mange andre kantiner på universitetet. I IT-byen,
hvor datalogerne har meget af deres undervisning, er der også
en kantine, som er dyrere end Storcenter Nord, der ligger lige i
nærheden.
2.4
Her finder du hjælp
Når man starter som ny, kan det være vanskeligt at finde de oplysninger man søger. Universitetet rummer en lang række kontorer,
og det er ikke altid at kommunikationen mellem disse fungerer
helt, som man kunne ønske sig. På “motorvejen”, der ligger på 1.
etage i bygning 1520, er der en lang række vigtige kontorer samlet. Det er bl.a. her studielederne og eksamensadministrationen
holder til.
Ellers kan du altid få hjælp hos studievejlederne på deres
kontor i Vandrehallen.
9
Kapitel tre: Reimer Bo og 11-talssystemet
Kapitel tre
m
Reimer Bo og 11-talssystemet
n
D
ER VAR HALVMØRKT i Sø-Auditoriet. Pi var kommet
et par minutter for sent, så hun var listet ind på
en af de allerbagerste stolerækker. Nu kunne hun
ikke se særlig meget af, hvad der foregik nede
ved tavlen. Det hjalp heller ikke, at forelæseren havde glemt
at tænde for tavlelyset, og at hans mikrofon af og til gik ud.
“. . . og så mangler vi kun femte del af beviset”, mumlede forelæseren. Klaus fra holdet, som sad helt nede foran, rakte
hånden op og sagde “Men kunne man ikke også gøre. . . ” og
en hel masse mere, som Pi syntes virkede bekendt. Da hun
åbnede calculus-bogen gik det op for hende, at han bare havde
læst op. Forelæseren nikkede blot og skyndte sig videre.
Pi kunne ikke helt følge med i beviset, så hun sank længere
og længere ned i de bløde stole. Foran hende sad en datalog
og tog fjollede personlighedstests på Facebook. Han havde lige
fundet ud af, at han og Reimer Bo ville være et perfekt match.
Pi kiggede rundt i auditoriet. Det var alligevel noget andet
end gymnasiet. Der var mindst 15 meter til loftet alle steder,
og nede foran stod kæmpe krukker med blomster. Det var
imponerende. Helt nede stod forelæseren, og opførte et show
12
Kapitel tre: Reimer Bo og 11-talssystemet
for alle de, som gad lytte. Pi måtte huske sig selv på, at det
var en rigtig levende person, som stod dernede allerforrest.
Man måtte passe på ikke blot at betragte forelæseren som en
tilfældig skuespiller i et program i fjernsynet. Hvordan mon
det ville være at stå dernede foran så mange mennesker? Ville
det mon føles som et personligt nederlag, hvis folk sov?
Hun blev revet ud af sit dagdrømmeri “. . . undtagen i meget
patriarkalske samfund, hvor mange brugte 11-tals systemet.”
En latter bredte sig i auditoriet.
13
rådgivni
støttece
nteret
ngsog
Rådgivnings- og støttecenteret
Støtteformerne er tilpasset den enkelte studerende og vedkommendes specifikke studievanskelighed.
Der skal være tale om varige lidelser,
og man skal have formel dokumentation for sin funktionsnedsættelse,
RSC er for alle studerende på Aarhus fra enten speciallæge, psykolog elUniversitet, men vi yder også støtte til ler psykiater.
studerende med læse- og skrivevanskeligheder, psykiske eller neurologi- RSC yder støtte og rådgivning genske vanskeligheder på andre videre- nem hele studieforløbet. RSC yder
gående uddannelsesinstitutioner. Du desuden telefonisk rådgivning til alle
personer, som ønsker oplysninger
kan få støtte, hvis du har:
› Læse eller skrivevanskeligheder om specialpædagogisk støtte, fx
hvilken hjælp der kan tilbydes og
› En psykisk lidelse
hvornår man kan få hjælp fra RSC.
› En neurologisk lidelse
Under rådgivnings- og vejlednings› En fysisk lidelse
Centeret yder også støtte til stude- forløbet diskuteres også overgangen
til arbejdsmarkedet.
rende med:
› Anden sproglig baggrund
Kontakt os for nærmere information.
› Elitesportsudøvere
Rådgivnings- og støttecentret (RSC)
tilbyder rådgivning og støtte til studerende, som har en funktionsnedsættelse eller på anden vis har et særligt
behov for støtte.
RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTERET
Niels Juels Gade 84, Bygning 2113
8200 Århus N
Tlf.: 8942 2375
www.dpu.dk/rsc
3. Rusdagene
3
Rusdagene
Før den rigtige universitetshverdag starter er der tre dage, hvor
fokus hovedsaligt vil være på at lære dine nye medstuderende og
universitetet at kende. Disse dage kaldes rusdagene, da det er dig,
som rus, der er i centrum. Dagene vil indeholde både relevante
informationer om dit studie, din nye hverdag som studerende og
en masse sociale arrangementer. Rusdagene vil i år ligge:
Onsdag d. 18. august – fredag d. 20. august.
Dine tutorer glæder sig til at se dig!
3.1
Hvor og hvornår?
Onsdag i rusdagene starter kl. 9:00, hvor du skal møde i Matematisk Kantine, der ligger i bygning 1530. Kom gerne i god tid, men
hvis du kommer tidligere end kl. 8:15 er det ikke sikkert der er
ankommet tutorer endnu. Når din ankomst er blevet registreret,
vil du blive guidet hen til dit nye hold og dine tutorer, hvor der
vil være lidt morgenkaffe og tid til at småsnakke. Når alle er
ankommet går turen i samlet flok op til den officielle velkomst fra
universitetets side. Når Dekanen og andre er færdige med deres
taler, er der afsat tid til frokost og diverse navnelege på holdet.
Tutorerne vil imens give informationer om, hvad de næste par
dage og de næste fem år vil byde på. Programmet for de tre
rusdage har du fået tilsendt sammen med denne bog. Ellers kan
det findes på cs.au.dk/rus.
3.2
SØØL
Den første dag i rusdagene afsluttes med et arrangementet kaldet SØØL, som bliver afholdt af fest- og foredragsforeningen
TÅÅGE KA M M ERET . Her samles alle russer og tutorer ved søen i
Universitetsparken for at nyde det - forhåbentlig - gode vejr og
lære hinanden bedre at kende. Dine tutorer vil i denne anledning
give øl og sodavand og der vil være mulighed for at købe noget
let at spise.
15
3. Rusdagene
3.3
Bogindkøb
Tutorerne sørger for at arrangere fælles bogindkøb i Stakbogladen i begyndelsen af rusdagene for dem der er interesserede.
En liste med de bøger du skal bruge og prisen på dem, skulle
gerne være tilsendt sammen med denne bog, ellers findes den på
Rushjemmesiden. Det er både muligt at betale kontant og med
dankort i Stakbogladen.
3.4
ParXafari
Torsdag i rusdagene afsluttes med ParXafari1 . Her kommer I
rundt på nogle poster i Universitetsparken, hvor der skal dyste
mod nogle af de andre hold i forskellige discipliner. Hvert hold
får udleveret et kort over posterne i parken og skal så selv finde
rundt. Jeres tutorer går rundt sammen med jer og er selvfølgelig
klar til at hjælpe. Dette vil være dagens sidste punkt, og hvis I
vil fortsætte hyggen efter ParXafari, kan I selv aftale det. Det
vil være en rigtig god ide at medbringe skiftetøj og praktiske
sko til ParXafari, da det ikke kan afvises at man bliver beskidt
på et par af posterne.
3.5
Undervisning
Som en del af rusdagene vil du prøve at være til en rigtig forelæsning, der ikke er en del af fagets pensum. Der vil også være
undervisningstimer hvor I på holdet regner og gennemgår opgaver
på tavlen – disse timer kaldes teoretiske øvelser, der i daglig tale
forkortes TØ. Du kan læse om forelæsninger og TØ i afsnittet
Undervisning på side 25.
3.6
Rusteater og Fysikshow
Fredag eftermiddag vil blive afsluttet med to forskellige slags
underholdning inden der skal gøres klar til “Spis en Rus”. Dine
1 Navnet
16
er en sammentrækning af “Park” og “Safari”.
3. Rusdagene
tutorer vil højst sandsynligt have nogle øl og sodavand med –
for hyggens skyld.
Rusteater består af en masse gamle sketches opført af en
gruppe tutorer. Der vil være en varierende grad af nørdet humor
og interne jokes, en masse sang, ballade og sjove udklædninger –
måske en fjerboa.
Fysikshow bliver opført af ældre fysikstuderende og er mere
show end fysik. De viser forskellige forsøg, som er underholdende,
en smule lærerige og gerne indeholder ild og eksplosioner.
3.7
Spis en Rus
Lad os slå noget fast med det samme: Der er ikke nogen, der
bliver spist til “Spis en Rus”. Fredag aften spiser hele holdet
sammen og det er noget I selv skal sørge for at arrangere i
rusdagene. Det er derfor vigtigt at finde et sted I kan spise. Så
hvis du bor et sted, hvor I kan leje eller låne et lokale med plads
til 25 – 30 mennsker til spisning, så overvej gerne på forhånd,
om det kunne være hos dig! Meningen med arrangementet er for
det første, at I skal prøve at stå lidt på egne ben, dvs. tutorerne
skal helst ikke blande sig for meget i planlægningen. For det
andet er “Spis en Rus” endnu en oplagt mulighed for at lære dit
hold bedre at kende.
17
MØF er matematik-økonomernes festforening. Vi sørger for at
knytte vores lille studie sammen både fagligt og socialt. Hvert år
planlægger vi en studietur, afholder virksomhedsbesøg og holder
nogle gode fester.
Matematik-økonomer gør
naturvidenskaben lidt sejere.
Kapitel fire: Den kinesiske mur og bambusskud
Kapitel fire
m
Den kinesiske mur og bambusskud
n
P
I VAR TRÆT, SELVOM KLOKKEN kun lige havde passeret midnat. Før klokken ni havde en af tutorerne
vækket hele sovesalen med grydelåg, og siden da
havde de haft et stramt program. De sidste par timer, havde de siddet i rundkreds omkring bålet og sunget fra
sangbogen.
Pi tænkte tilbage på det sidste døgn – alle havde været i
højt humør da hyttetursbussen kom. De fleste havde mødtes
over en cola på uni et par timer før, og en enkelt fra holdet havde overvurderet hans blæres kapacitet og busturens
længde. Heldigvis var der en anden, der havde haft en spand
med. Fredag aften havde de været på natløb, og hele lørdagen
havde de spillet en underlig form for rollespil, som tutorerne kaldte SOL. Og nu sad hun her ved bålet, klædt ud som
et stykke af Den Kinesiske Mur; ved siden af hende sad Panamakanalen med Katrine inden i. De sang højlydt med på
Bubbibjørn-temasangen, og nogen havde fundet akkorderne,
så Frederik kunne spille med på sin guitar. Det kunne faktisk
ikke være bedre.
19
Kapitel fire: Den kinesiske mur og bambusskud
Pludselig kom en tutor småløbende ud fra hytten, og prikkede en af tutorerne ved bålet på skulderen. De hviskede lidt
sammen og skyndte sig så begge to tilbage til hytten. Et par
sange senere kom tutorerne tilbage, og Pi fandt ud af, at Sune fra mat-øk havde stukket et bambusskud op i næsen og
hældt øl og karry i den varme kakao, hvilket tutorerne fik
stoppet, før det gik helt galt. Nu var han vist lagt til at sove. Pi
overvejede, om hun også burde få noget søvn, før hun skulle
lave morgenmad alt for tidligt næste morgen. Omvendt kunne
man jo også synge en enkelt sang mere.
20
4. Rustur
4
Rustur
Det kan vist ikke siges grundigt nok – tag med på rustur! Rusturen er nemlig en enestående chance for at få lært både sit eget
hold og studerende fra andre hold at kende, da man bliver sat
sammen med et eller to andre rushold. Der sker utrolig mange
ting på en rustur, så det nemmeste bliver nok at tage dem fra
start til slut.
4.1
Turens forløb
Fredag Efter ankomsten til hytten fredag eftermiddag/tidlig
aften er tutorerne så flinke, at de laver aftensmad. Endvidere
underholder de dig også det meste af fredag aften. Alt dette
foregår over en øl eller sodavand. Senere på aftenen/natten bliver
NATO-løbet afviklet. Her inddeles man i nogle hold, der skal
gennemgå nogle poster. I er selv med til at bestemme og udtænke
posterne. Inden sengetid serveres der medbragt kage, og der vil
være købt ind til kaffe og te til dem, der ønsker det.
Lørdag Efter lørdagens mokost1 er det tid til SOL2 . Under
SOL spiller du og et par af dine medrusser en nystartet studerende på et fiktivt studium og I skal gennemleve det første studieår
med alt der hører til. Du skal til forelæsninger, eksaminer, udføre
erhvervsarbejde og huske at søge SU. Vi leger denne leg for at give et billede af, hvordan et år på universitetet forløber. Du bliver
introduceret til kvarters-modellen, fag- og eksamenstilmelding
samt nogle af de fælder, der kan være undervejs.
Efter SOL vil der være rigelig tid til at hygge dig med dine
medrusser. Aftensmaden lørdag vil blive tilberedt af nogle russer.
Det er også russernes tur til at underholde denne aften. Hvad
det bliver, ved ingen andre end dem, der har tilmeldt sig denne
gruppe i rusdagene!
1 Brunch,
bare på dansk.
Leg
2 StudieOrienterende
21
4. Rustur
Søndag Søndag ryddes der op og gøres rent, før bussen kommer. Forventet ankomst til universitetet er ca. kl. 16. Så kan
man jo tage hjem eller gå på TÅÅGE KA M M ERET !
4.2
Det praktiske
Hvor og hvornår? I år vil rusturen forløbe i weekenden
d. 10.–12. september 2010.
Bussen kører fra universitetet fredag eftermiddag kl. 16 og ankommer til hytten ca. en time senere. Hvilken hytte netop du
skal i, kan vi ikke sige endnu, idet fordelingen af hold ikke er
kendt. Du skal dog nok få det at vide, så snart vi ved det.
Betaling For at deltage på rusturen skal du selv betale, men
ikke det hele. Det koster faktisk næsten det dobbelte at tage
afsted, men universitetet har været så flinke at sponsorere en
del penge til denne weekend, netop fordi det ikke kun går ud
på at se, hvem der kan drikke flest øl. Indbetalingen foregår
elektronisk, hvilket du kan læse mere om i brevet, du fik sammen
med denne bog. På selve turen skal du også selv betale for de øl
og sodavand, du drikker. Medbring til det formål småpenge.
Hvad skal jeg have med? Inden rusturen får du udleveret en
“Huske/glemmeliste”, men her er det vigtigste: sovepose, lagen,
viskestykker og godt humør.
22
Mat/Fys StudenterRåd
Mat/Fys StudenterRåd (MFSR) er kontakten mellem dig og
bureaukraterne der bestemmer hvilke kurser du skal have på din
uddannnelse, hvordan dine eksaminer skal foregå og så videre.
Det vil sige, vi er ganske almindelige studerende ligesom dig,
der forsøger at forbedre studielivet på din uddannelse.
Lad dig ikke snyde af navnet: Vi dækker ikke kun Matematik
og Fysik, men også Nanoscience, Matematik-Økonomi, Datalogi samt IT og vi vil derfor meget gerne høre fra dig, hvis du
oplever noget i løbet af din tid som studerende, du synes er
uhensigtmæssigt og kan gøres bedre.
Vi har kontakt med humanister og andre særligt udfordrede
faggrupper, så hvis disse mod forventning har et bud på en
løsning på et givent problem, kan vi drage nytte af dette.
Når du har været til eksamen første gang kommer vi ud og
præsenterer os selv, men allerede inden da holder vi vores første
foredrag, hvor du selvfølgelig er velkommen. Det kommer du til
at høre mere om!
Når du får tid og overskud til andet end at læse og hygge dig
med dine medrusser og tutorer, kunne du måske endda tænke
dig at slutte dig til os. Så er du altid velkommen. Vi holder til
på Rådet i 1535-129; det er lige inde ad gangen før MatLab.
På vores hjemmeside, www.mfsr.au.dk, kan du læse mere om os,
se vores kalender eller tilmelde dig vores mailingslister. Du kan
også følge os på facebook.com/mfsr.au.dk.
God studiestart!
Kapitel fem: Ikke flere rene underbukser
Kapitel fem
m
K
Ikke flere rene underbukser
n
LOKKEN VAR EFTERHÅNDEN blevet halv seks, og MatLab var nærmest forladt. De andre var gået for
snart en time siden, og nu sad hun med matematikbogen slået op foran sig og et stykke papir fyldt
med forsøg på at løse den sidste opgave. De havde lavet de andre opgaver sammen i læsegruppen, men så var Toke blevet
sulten, og Frederik var kommet i tanke om, at han ikke havde
flere rene underbukser overhovedet, og de var blevet enige
om at kigge på den sidste opgave hver for sig. Pi var blevet
hængende i MatLab, for hun tænkte bedre her – men hun havde overhovedet ikke forestillet sig, at den sidste opgave kunne
være så dum. I de andre fag havde det været på samme måde
– hun var gået helt i stå i de sidste opgaver, og da hun i stedet
havde forsøgt at læse i bogen, var hun også gået i stå der. Nu
var hun bare bange for at komme endnu mere bagefter. Men
nu skulle det være anderledes, om hun så skulle blive på uni
hele aftenen. Det gik ikke at tage hjem på kollegiet, for så
ville hun ende med at sidde ude i fælleskøkkenet hele aftenen.
Der var altid lige en der havde bagt kanelsnegle eller givet
en kasse øl, og så kunne man også lige se Paradise Hotel, og
pludselig var klokken blevet mange, og. . .
Pludselig stod Bob ved siden af hende. Han smilede. “Sidder
du her helt alene?”. Pi var mundlam. “Jeg kom lige ned fra
biblioteket og så, at du sad her. Er de andre taget hjem?”. Inden
Pi kunne få fremstammet et svar, sagde han: “Nå, men jeg var
egentlig også på vej hjemad. Vi ses jo til TØ!”. Bob skulle lige
til at vende sig, da Pi endelig fik sagt: “Vent, øhm, tror du ikke,
du kunne hjælpe mig med den her opgave?”. Bob kiggede på
hendes papir et kort øjeblik. “Nårh, jo, den opgave kan jeg godt
huske”.
Klokken syv var Pi kommet hjem på kollegiet. Det havde
aldrig været så let at cykle op ad bakken før, og nu kunne hun
med god samvittighed sætte sig i køkkenet og hygge med de
andre, ihvertfald efter hun havde fået læst til i morgen. Bare
det ikke var for svært – men det var det jo ofte.
24
5. Undervisning
5
Undervisning
Et års studier er inddelt i fire kvarterer , til forskel fra på andre
studier, hvor et år er inddelt i to semestre. Hvert kvarter starter
med syv undervisningsuger, hvor en undervisningsuge består
af én af hver hverdag. Et kvarter indeholder således altså syv
mandage, syv tirsdag, . . . , syv fredage. For at få det til at passe
med helligdage starter 2. og 4. kvarter ikke på en mandag. Hvert
kvarter afsluttes med en eksamensperiode, hvor man går til
eksamen, i de kurser man afslutter.
5.1
Timer
En undervisningstime varer 45 minutter og starter altid klokken
kvart over og slutter klokken hel – uanset hvornår på dagen den
ligger. Der er altså ikke nogle lange pauser i løbet af dagen. Når
dit skema siger, at du skal have forelæsning fra kl .12 betyder
det altså kl. 12:15. Dette kvarter kaldes “det akademiske kvarter”
og bør ikke forveksles med undervisningskvarteret på syv uger.
Som udgangspunkt er forelæsninger og TØ-timer ikke obligatoriske, men du skal have godkendt en vis andel af dine
afleveringer. Der benyttes flere forskellige undervisningsformer
på universitetet. Afhængigt af hvilke kurser man følger, varierer fordelingen af formerne. Hvis ikke man gennemfører den
obigatoriske del af et kursus, kan man ikke få lov til at gå til
eksamen.
5.2
Forelæsninger
Forelæsninger er den mest benyttede undervisningsform på universitetet. Som ny studerende vil ca. halvdelen af dine skemalagte
timer være forelæsninger. På de fleste studier vokser andelen
med årene, indtil du ikke har andet.
Omtrent en uge før forelæsningen vil en såkaldt ugeseddel
være at finde på kursets hjemmeside, som typisk ligger på AULA,
se Links på side 53. Nogle forelæsere er så venlige at printe
ugesedlerne ud og lægge dem frem, eller dele dem ud ved en
25
5. Undervisning
forelæsning ugen før. Ugesedlerne angiver, hvad forelæseren
påregner at gennemgå i den følgende uge, samt hvilke opgaver,
der vil blive stillet til øvelsestimerne. En typisk forelæsning varer
to timer, hvorunder forelæseren gennemgår stoffet i lærebogen
med speciel fokus på de svære passager og oftest lidt eksempler.
Der er oftest pause i det akademiske kvarter mellem timerne –
så kan man fx hente kaffe i kantinen.
Når forelæsningen er færdig, vil du sjældent have forstået alt,
men fortvivl ej! Størstedelen vil opdage, at en gennemlæsning af
stoffet senere efter forelæsningen eller i eksamensperioden vil få
brikkerne til at falde på plads.
5.3
Teoretiske Øvelser
Kurserne de første år tilbyder foruden forelæsningerne næsten
allesammen teoretiske øvelser (eller TØ). Til TØ-timerne sidder
hold af 15–30 studerende sammen med en instruktor og regner og
gennemgår opgaverne, der er stillet på kursets ugesedler. De fleste
instruktorer er ældre studerende, der er ansat af universitetet.
Til TØ vil man oftest anvende noget af tiden til opgaveregning.
Her går instruktoren rundt og hjælper, hvis man har problemer
– lidt som du kender det fra gymnasiet. Resten af tiden anvendes
til tavleregning, hvor du og dine holdkammerater gennemgår
opgaverne på tavlen. Inden TØ bør du som et minimum have
set på alle opgaverne fra ugesedlen og gerne have regnet dem,
du kan finde ud af.
Sørg for at komme til tavlen så tit som muligt! Det er en
enormt god træning til mundtlig eksamen. At regne opgaver til
TØ er desuden god træning til skriftlig eksamen og man “tvinges”
til at læse mere grundigt og målrettet på stoffet, fremfor blot at
skulle overstå et antal sider inden en forelæsning.
5.4
Afleveringsopgaver
For at blive indstillet til eksamen kræver de fleste kurser, at man
afleverer og får godkendt et vist antal opgaver.
28
5. Undervisning
Sørg for ikke at komme bagefter! De første afleveringsopgaver
er som regel de letteste, og nogle instruktorer vil ikke rette en
afleveringsopgave, hvis den er blevet gennemgået.
Hvis en afleveringsopgave ikke bliver godkendt, kan den som
oftest genafleveres i rettet tilstand – så selv om man ikke kan
finde ud af det hele, kan det godt betale sig at aflevere alligevel.
Afleveringsopgavernes indhold udgør et udmærket, repræsentativt udsnit af, hvad der venter dig til skriftlig eksamen, idet
de ofte består af tidligere stillede eksamensopgaver. Så selvom
man har fået godkendt de afleveringsopgaver, der er krævet, kan
det absolut anbefales at stræbe efter at aflevere alle de stillede
opgaver.
5.5
Lærebøger
I løbet af rusdagene vil dine tutorer hjælpe dig med bogindkøb.
Det er naturligvis ikke et krav, at du køber alle bøgerne, og
du kan også være heldig at kunne købe dem brugt. Vær dog
opmærksom på, om din “nye” brugte bog er den samme udgave
som bruges i undervisningen. Kun et fåtal af bøgerne vil være
på dansk, resten vil være på engelsk, men det vænner man sig
hurtigt til.
Udgiften til bøger for første kvarter kan du se på boglisten,
der er sendt med samme brev som denne bog. Udgiften varierer
en del fra kvarter til kvarter, men generelt set er dit første kvarter
ret dyrt.
5.6
Notatteknik
Det er meget forskelligt, hvordan folk arbejder bedst. Nogle
noterer alt, som forelæseren siger og skriver på tavlen, mens andre
nøjes med at lytte. Hvad der fungerer bedst for dig, finder du ret
hurtigt ud af. Det kan være svært at følge med i forelæsningen,
hvis du skriver hele tiden, men omvendt kan det være svært at
huske, hvad der skete for fire tavler siden, hvis du ikke har noget
at støtte dig til.
29
Fredag d. 17/9 kl. 15 afholder Mat/Fys – tutorgruppen
den såkaldte Sportsdag. Sportsdagen er en 6 mands rusholdturnering, hvor der dystes i forskellige obskure dicipliner som f.eks. Pingvinfodbold, Knævolley og Snøvsebold.
Der kræves ingen speciel aptitude for at være med, det der
tæller her er attitude! Som deltager har du brug for:
1. Dig selv og 4-5 holdkammerater
2. Et beskrivende holdnavn
3. Fjollet udklædning
Det hele foregår på plænen bag Matematisk Institut, og
der vil blive solgt øl og vand under hele arrangementets
varighed på ca. 2 timer.
5. Undervisning
Du kan også følge med i din lærebog, og det er en fordel at
se på stoffet hjemmefra. På den måde ved du, hvor de svære
passager er, og derfor også hvor du skal være ekstra opmærksom.
Til det formål kan det være en fordel at tage noter i bogens
marginer.
I løbet af rusdagene vil tutorerne holde et oplæg om arbejdsformer, hvor du kan få gode råd om, hvilke teknikker man kan
benytte sig af. Studenterrådet afholder også kurser i notatteknik,
som man frit kan benytte sig af.
5.7
Matematiklaboratoriet
I nogle matematikkurser (f.eks. Calculus 1 og 2 samt Lineær
Algebra) er der som supplement til TØ oprettet noget, der
kaldes “matematiklaboratoriet” eller mat-lab i kort form. Det er
skemalagt. Man sidder i læsegrupperne (se afsnittet Læsegrupper
på side 40) og regner opgaver sammen. I mat-lab er der mulighed
for at stille spørgsmål til opgaverne til de forelæsere og/eller
ph.d-studerende, som går rundt og hjælper.
31
Kapitel seks: Den sidste øl på kortet
Kapitel seks
m
D
Den sidste øl på kortet
n
E VAR MØDTES HOS FREDERIK til aftensmad, og nu
sad hele holdet rundt om det store bord i stuen
i hans kollektiv. Næsten hele holdet kunne sidde
ned. Pi var kommet tidligt, og havde hjulpet Frederik med at lave mad. Han havde stolt vist hende sit værelse,
hvor alle væggene var dækket af skumgummi-våben og en enkelt purpurfarvet troldmandskappe – det havde åbenbart ikke
32
Kapitel seks: Den sidste øl på kortet
været en joke, da han havde fortalt den første dag, at han gik
til rollespil. Pi havde måske virket en smule for interesseret.
Frederik havde i hvert fald spurgt, om ikke hun ville med en
dag. Efter de havde spist, legede nogle af dem fjollede klappelege, mens resten vaskede op. Henne i hjørnet sad Toke og
Camilla og flettede fingre – det var vist ikke første gang. Senere gik turen mod Ny Munkegade og fest med TÅÅGE KA M M ERET .
De fleste cyklede, men Klaus var kun i stand til at gå meget
slingrende støttet af Frederik og deres tutor Magnus.
Pi stod og vrikkede op ad Anja på dansegulvet, da hun syntes hun fik et glimt af Bob oppe i baren. Kort efter sluttede
sangen, men da hun kiggede op i baren igen, var Bob væk.
Hun gik forbi scenen, hvor fulde piger var i færd med at overfalde 80’er-kopibandet, og kom over til baren. Men her var
ikke nogen hun kendte. Hun tog den sidste øl på sit ølkort og
tænkte, at hun måske burde købe et nyt med det samme. Hun
ledte videre på D0-gangen, hvor alle sofaerne var opbevarede
i anledning af festen, men her fandt hun kun Toke og Camilla, der vist lavede mere end bare at flette fingre. Udenfor var
der mange mennesker. To dataloger i bar overkrop stod i tæt
omfavnelse og sang “Ode til Bacon”. De prøvede ivrigt at få Pi
til at synge med, men hendes tanker var helt andre steder, så
hun gik videre. Oppe i vandrehallen var der helt mørkt, men
hun gik alligevel derind. Det kunne jo være han var der. Hun
snublede næsten op ad trappen til G3-gangen. Der var lys i
nogle kontorer, men ikke i Bobs.
Pi sad i den kolde vandrehal og stirrede tomt ud i luften
med en efterhånden lunken øl i hånden. Frederik og tutorMathilde kom ind. De havde undret sig over, hvor Pi var, og
var gået ud for at lede efter hende. “Vil du ikke med ned og
danse?” spurgte Frederik. Pi kastede et blik mod G3 gangen,
og gik så med Frederik. Nu måtte hun hellere få købt det
ølkort.
33
6. Eksamen
6
Eksamen
Til eksamen skal du bevise, at du har forstået kursets pensum.
Modsat gymnasiet skal du til eksamen i næsten alle dine fag og
du skal til eksamen efter hvert kvarter. Efter 1. og 3. kvarter er
eksamensperioden1 ikke særligt lang, og man kan derfor godt få
eksaminer, der ligger tæt op ad hinanden. Efter 2. og 4. kvarter (altså efter jul og før sommerferien) er eksamensperioderne
længere.
Planerne for hvornår du skal til eksamen ligger klar allerede, når du skal tilmelde dig kurser. Hvornår undervisnings- og
eksamensperioder er lagt kan ses i undervisningskalenderen, se
Links på side 53. For første år er kalenderen:
Kvarter
1.
2.
3.
4.
Undervisning
Eksamen
Man 23/8 – fre 8/10
Tors 28/10 – ons 15/12
Man 24/1 – fre 11/3
Fre 1/4 – fre 27/5
Ons 13/10 – ons 27/10
Man 27/12 – fre 21/1
Ons 16/3 – tors 31/3
Fre 3/6 – fre 1/7
Man følger typisk tre kurser per kvarter. Du kan på universitetets hjemmeside finde en oversigt over, hvilke kurser du skal
have i hvilke kvarterer. I kursuskataloget (se Links på side 53)
kan du finde beskrivelser af de enkelte kurser – både hvilke bøger
du skal bruge, hvilken eksamensform der benyttes, læringsmål
etc.
6.1
Eksamensformer
De fleste kurser afsluttes med en eksamen, hvis form og størrelse
afhænger af kursets indhold. Der kan være tale om en traditionel
skriftlig eller mundtlig eksamen, men man kan også komme ud
for at skulle have godkendt et projekt eller lignende.
Eksaminer kan enten vurderes på 7-trins-skalaen eller være
bestået/ikke bestået. Du skal mindst have 02 eller bestået for
1 Ofte
vil eksamensperioden blive kaldt evalueringsperioden.
35
LE
U
E
R S V E NN E
R
Foreningen af Matematikere – Aarhus Universitet
Institut for Matematiske Fag – Aarhus Universitet – 8000 Århus C
Email: euler@imf.au.dk – Web: http://www.euler.au.dk/
Eulers Venner er en foredragsforening for matematikinteresserede p˚
a Aarhus Universitet.
Hovedaktiviteten er de gule foredrag“. Der er
”
omkring tre gule foredrag i hvert kvarter. Foredragene er lidt krydderi til de daglige matematikstudier. De præsenterer forskellige interessante matematiske emner, som man ikke kommer ind p˚
a
i bachelorstudiet, men som alligevel er sjove at
kende til.
hard Eulers fødselsdag. Det gøres med et specielt fødselsdagsforedrag. Fødselsdagsforedraget
omhandler ofte noget af den matematik, som
Euler p˚
a en eller anden m˚
ade har haft fingrene i. Efter fødselsdagsforedraget er der stor
fødselsdagslagkage og portvin. I 2010 ville Euler
være blevet 303 ˚
ar.
Nogle af foredragene er bachelorforedrag. Her forVil du være Eulerven? Det kan du blive til
tæller studerende, der har skrevet deres bachelorhvert arrangement. Et ˚
arligt kontingent koster 50
opgave, om indholdet og om skriveprocessen.
kr. som betales til foreningens kasserer og kontingentet varer fra februar til februar. Som ny studeNiveauet i foredragene er lidt forskelligt. Manrende er det ogs˚
a muligt at f˚
a et halv˚
arligt kontinge foredrag er tilrettelagt s˚
a første˚
arsstuderende
gent til 25 kr. og som varer fra august til februar.
kan følge tanke- og bevisgangen, mens der ogs˚
a
Indkomsten fra kontingenterne g˚
ar udelukkende
er foredrag der primært henvender sig til antil at betale for kaffe, te og kage til tilhørerne samt
det˚
arsstuderende og opefter.
talergaver til foredragsholderne.
Til hvert foredrag er der gratis kaffe, te og kage,
til alle tilhørere.
Eulercykelturen Udover foredragene arrangerer Eulers Venner hvert ˚
ar, lige før sommerferien, en cykeltur, hvor man cykler rundt i byen
Eulers fødselsdag
og ender hos en af forelæserne. Her bliver der s˚
a
Hvert ˚
ar den 15. april fejrer foreningen Leon- grillet og hygget med anekdoter fra forelæseren.
Du kan læse mere om foreningen p˚
a vores hjemmeside: http://www.euler.au.dk, eller kontakte
bestyrelsen p˚
a euler@imf.au.dk.
Mød op, hør foredragene og grib chancen for at blive medlem af Eulers
Venner.
Vi giver kaffe, te og kage til hvert foredrag.
6. Eksamen
at få kurset godkendt. Det er altså ikke nok blot at have et
godt gennemsnit – alle kurser skal bestås! Hvis ikke du består
en eksamen, skal du til reeksamen. Regler for tilmelding til og
afholdelse af reeksamen kan findes på universitetets hjemmeside,
eller du kan spørge din studievejleder.
De skriftlige prøver varer oftest 2 til 4 timer og er med
“alle sædvanlige hjælpemidler” dvs. lommeregner, lærebøger,
formelsamlinger, digtsamlinger, og hvad du ellers kan få brug
for. Til langt de fleste af disse eksaminer er det også tilladt at
have bærbar computer med, men man kan dog ikke forvente,
at der er stikkontakter til rådighed og det er derfor ikke tilladt
at medbringe printer. Tilladte hjælpemidler tæller dog ikke
mobiltelefoner, mp3-afspillere eller lignende. Igen kan de nærmere
regler findes på universitetets hjemmeside.
En mundtlig prøve varer mellem 15 og 30 minutter og kan
være både med og uden forberedelse, afhængigt at hvilket fag
det er. Eksamensspørgsmålene er oftest kendte, så man kan med
fordel forberede et foredrag til hvert af dem hjemmefra. Det
kan være en god ide at øve sig på mundtlig fremlæggelse sammen med nogle medstuderende fx ens læsegruppe. Det hjælper
nemlig gevaldigt på overblikket, hvis du har gennemgået dine
dispositioner ved en tavle før eksamen. Sidst i hvert kvarter er
der også lidt af en tradition for, at man holder en spørgetime
sammen med sin instruktor i et relevant fag, hvor man kan få
svar på eventuelle uopklarede spørgsmål.
6.2
Førsteårsprøven
Som de fleste andre studier har universitetet en stopprøve, der
kaldes førsteårsprøven, idet den består af de fleste eksaminer
på det første år. Man skal have deltaget i de prøver, som udgør
førsteårsprøven, inden udgangen af første studieår og bestået
dem ved udgangen af andet studieår. Hvilke kurser, der indgår i
førsteårsprøven, kan du se på universitetets hjemmeside. Førsteårsprøven er altså ikke en egentlig prøve, men bare en samling
af eksamener over hele året, som man skal have bestået.
37
Kapitel syv: Venindesnak
Kapitel syv
m
P
Venindesnak
n
I HENTEDE TEKANDEN UDE fra fælleskøkkenet. Inde
på værelset sad Frederik og Toke på sengen med
hver deres Calculusbog i skødet. Lige inden de
kom, havde Pi fået ryddet gulvet for vasketøj og sat
de beskidte kaffekopper ud i køkkenet. Det var sidste weekend
inden Calculus-eksamen. Drengene jokede om, at det kun var
biologer, der dumpede den eksamen, og Pi lo med, men syntes
egentlig ikke, det var særligt sjovt. For en uges tid siden var
Katrine, som den første fra deres læsegruppe, droppet ud. Hun
havde opdaget, at matematikstudiet ikke rigtig var hende, og
at hun ville prøve igen næste år ovre på fysik. Det havde for
alvor fået Pi til at frygte Calculus. Katrine havde altid taget
noter og virket som om hun havde styr på alting, og så havde
hun pludselig fortalt de andre, at hun ville starte forfra.
Da Toke gik på toilet, vendte Frederik sig straks mod Pi.
“Ved du om de er kærester nu?” Han fnes som en trettenårig teenagepige. Hun smilede og nød fortroligheden med Frederik.
Hun havde trods alt ikke forventet, at have fået en så god ven
på studiet allerede, og havde slet ikke forventet, at have venindesamtaler med en rollespiller fra Brovst. “Det har da i hvert
fald set sådan ud på det sidste. Mon ikke han snart indrømmer
det?” svarede hun. I samme øjeblik kom Toke tilbage. “Hvornår
skal vi egentlig begynde at læse op til programmeringseksamen?” spurgte han. Pi sukkede for sig selv. Her havde hun
gået og håbet på, at hun kunne komme med sine forældre
til Berlin i begyndelsen af evalueringsperioden, men hvis de
andre ville læse, måtte hun hellere være med.
38
7. Læsegrupper
7
Læsegrupper
For mange vil det være en fordel at deltage i en læsegruppe. I den
første uge vil dine tutorer inddele dit hold i læsegrupper på 3 – 4
personer. Disse grupper vil typisk blive brugt til gruppearbejde
på visse kurser og hjælp til opgaveløsning. Læsegrupper er gode,
da det er godt at have nogle faste personer at spørge samt dele
arbejdsbyrden med. Læsegrupperne er naturligvis ikke tvungne
og kan ændres efter behag, ligesom der efter rusturen vil være en
evaluering fra tutorernes side i forbindelse med en lille hyggesnak.
Det er også muligt at komme i læsegruppe med russer fra andre
hold. Dette koordinerer tutorerne det første halve års tid. Hvis
du ikke synes, din læsegruppe fungerer, så snak med dine tutorer.
7.1
Arbejdet i læsegruppen
Det er vigtigt at gøre sig klart hvad man vil have ud af læsegruppen. Nogle forventer at man forbereder sig til forelæsningerne
sammen, andre at man blot laver afleveringsopgaver sammen og
atter andre vil helst diskutere de nyeste champions i LoL. Det
er vigtigt at I er på bølgelængde, så I kan arbejde effektivt. Det
er helt i orden at bruge ti minutter i starten af hvert møde til at
drikke kaffe og snakke om den sidste fest – blot alle i gruppen
er indforstået med det. Sørg dog også for at lave noget socialt i
læsegruppen – spis, gå i fredagsbar eller bare gå ud sammen.
7.2
Mødetider og -steder
Afhængigt af hvor meget I vil bruge læsegruppen, kan I aftale
ét eller flere ugentlige møder. Det kan samtidig være en god ide
at mødes i læseferien op til eksamen. Det kan mange steder lade
sig gøre at reservere lokaler, så I har tavler til rådighed til at
øve jer ved. Men mere generelt: Aftal et fast mødested og hav
disciplinen til at møde til tiden, så får alle mere ud af dagen.
40
Kapitel otte: Makkerklodsmajor
Kapitel otte
m
Makkerklodsmajor
n
B
OB VILLE GIVE INSTRUKTOR-ØL i Kalkulerbar som tak
for et godt første kvarter. Pi og resten af holdet
stod mast sammen ved indgangen. Der var ikke et
bord med plads til 19 mennesker. Overalt sad folk
tæt og hyggede sig med forskellige spil, mens de spiste chips
og drak øl og sodavand. Pludseligt lød et højt brag fra hjørnet,
hvor en flok ældre studerende sad. Tilsyneladende var deres
klodsmajorstårn faldet sammen, og de brokkede sig højlydt
over ikke at have slået rekorden. Bob kom med en krydsliste
og en masse fadøl og colaer i hånden. Han mente godt, at de
ville kunne mase sig sammen i sofaerne. Pi var faldet i staver over klodsmajorspillerne, som allerede havde fået bygget
et nyt tårn, og pludselig var alle sofaerne fyldte. Camilla sad
klemt imellem Toke og Bob, og mente helt bestemt, at der
sagtens var plads til en mere. Hun kunne se, at Toke og Camilla efterhånden var viklet helt ind i hinanden, men der var
ganske rigtigt plads i sofaen. Pi bed sig i underlæben, satte sig
ned og tog en øl.
Til sidste fest havde Pi og Camilla lavet en løs aftale om, at
de skulle ud og rejse sammen til sommer, og snart sad de og
kom med vilde forslag til, hvor de kunne tage hen. Toke gjorde imidlertid mere og mere krav på Camillas opmærksomhed,
41
Kapitel otte: Makkerklodsmajor
og Pi sad og nippede til sin øl. Bob brød ind i samtalen “Hvad
med Singapore? Der var jeg i sommer, det var enormt spændende. Jeg så Singapores universitets biologi-afdeling, de er
langt foran, hvad vi kan her i Århus.” Pi lyttede interesseret til
Bobs beretning, og bagefter fortalte hun om sine rejser i Asien.
Det viste sig, at de begge havde spist på en bestemt restaurant i
Bangkok, og oven i købet inden for en måned. Tutor-Mathilde
blandede sig i samtalen og ville fortælle om sin tid som skibums i Canada. Pi syntes ikke, det havde noget at gøre med
Asien, men Bob lænede sig ind over bordet og lyttede. Pi sagde ikke noget, men hun kunne ikke helt forstå, hvorfor Bob
grinede så højt af Mathildes afterskiing-anekdoter. Frederik
og Dennis var netop blevet færdige med et spil Quarto og
snakkede om at tage på TÅÅGE KA M M ERET , for at se om der var
fest der. Pi rejste sig og gik med.
43
8. Boligsøgning
8
Boligsøgning
Når du starter på et studium i Århus og dine forældre ikke bor
i umiddelbar nærhed af universitetet, kan det være en god idé
at finde sig en bolig.
8.1
Kollegier
Det er nemt at søge kollegier og her er man sikker på ikke at blive
snydt. Det kan dog være svært at få en bolig op til studiestart,
så det er en god ide at søge så mange kollegier som muligt.
Selvom du har fået en kollegiebolig, kan du godt søge igen og
stå som aktiv søgende og optjene anciennitet til en anden og
mere attraktiv kollegiebolig.
På de fleste kollegier kan du flytte ind op til 3 måneder før
studiestart. Men der er ingen garanti for, at du har mulighed
for dette, fx hvis ventelisten til det kollegium, du søger, er
meget lang. På kollegiekontorets hjemmeside kan du se og søge
kollegieværelser i Århus, her er en oversigt over venteliste, husleje,
beliggenhed osv. Ofte er ventetiden kortere til kollegielejligheder,
hvor man skal bo to personer. Så hvis du har mulighed for at
søge kollegium sammen med en ven, er det en fordel. Enkelte
kollegier er ikke med i det centrale indstillingsudvalg, og skal
søges separat.
Links til Kollegiekontoret og andre kollegier kan du finde i
afsnittet Links på side 53.
8.2
Boligstøtte
Opfylder du bestemte krav kan du få boligstøtte. Du kan se
kravene på borger.dk under “Bolig og flytning”. Her kan du også
finde flere vigtige informationer om flytning og ungdomsboliger
i det hele taget.
44
8. Boligsøgning
8.3
Privat udlejning
Man kan selvfølgelig også leje et værelse privat. Det kan være
hyggeligt at flytte sammen med nogle venner, og man kan ofte få
noget i midtbyen. Der findes mange hjemmesider, hvor man kan
søge private værelser, men de har en varierende standard. Men
pas på – der er mange fælder. Husk altid, at du som minimum
skal have en lejekontrakt! Inden du begiver dig ud i privat
udlejning, så undersøg dine rettigheder. Her kan Lejernes LO
(www.lejerneslo.dk) hjælpe. Hvis du er uheldig, og der opstår
problemer med din udlejer eller lignende, så er det også hos
dem, du kan søge hjælp. De er også meget villige til at læse
lejekontrakter igennem på forhånd, så du ikke bliver snydt.
Held og lykke med boligjagten!
45
© AU-Foto
scien
fremt
id&er
ce
jo
hverv
blink
Science JobLink – Dit link til fremtiden
Science JobLink er en organisation
som er oprettet på initiativ af en
gruppe studerende. Science JobLink
er derfor studerende fra Det Naturvidenskabelige Fakultet som er ansat af erhvervsvejledningsudvalget.
Hvad kan du bruge Science JobLink
til? Ved at deltage i Science JobLinks gratis arrangementer kan du
finde ud af hvor dine interesser ligger indenfor dit fag og hvilke muligheder der ligger efter universitet.
Science JobLinks hovedopgave er at
afholde arrangementer som kan
give dig indsigt i hvad du kan bruge
din uddannelse til. Det gør de ved at
afholde KARRIEREMESSEN 2010,
som er en stor karrieremesse der
afholdes d. 1. december 2010, hvor
en lang række virksomheder vil
svare på alle dine spørgsmål.
Derudover afholder Science JobLink
en række virksomhedsbesøg i løbet
af foråret hvor du får mulighed for at
se virksomheden.
Du kan få information om Science
JobLinks arrangementer på hjemmesiden science.au.dk/joblink, eller
ved at melde dig ind i dit studies
gruppe på aula.au.dk under Det
Naturvidenskabelige Fakultet. For at
melde sig ind skal man være bruger
på aula, dette kan din tutor hjælpe
dig med. Hvis du har nogen spørgsmål eller forslag til arrangementer
og virksomhedsbesøg kan du skrive
til os på joblink@science.au.dk
Kapitel ni: I ♥ Singapore
Kapitel ni
m
I ♥ Singapore
n
P
I, FREDERIK OG TOKE SAD i MatLab og spiste den kage, som Toke havde købt hos bageren i Føtex. De
havde lige fået godkendt deres tredje Calculusaflevering, og havde nu fået lov til at gå til eksamen. I weekenden havde hun haft besøg af Bodil, hendes
bedste veninde fra Odense, og de havde spist brunch på Café
Smagløs, hygget, snakket og tøset hele weekenden. Alligevel
var det som om der manglede noget. Pi skulle hjem på juleferie om to uger, og hun havde endnu ikke fået snakket med
Bob. Hun tvivlede på, at hun kunne nyde ferien, hvis ikke hun
havde fået fortalt Bob om sine følelser for ham. Frederik foreslog, at de kunne fortsætte festen over en øl et sted nede i
byen, og Toke var straks med på ideen. Pi havde ikke rigtig
lyst til at tage nogen steder, så hun kiggede ned i sin bog og
undskyldte sig med at hun skulle læse. Drengene pakkede deres ting og gik ud af MatLab, og Pi forsøgte ihærdigt at få hul
på den næste TØ-opgave. Der gik under et minut, og så sad
hun og faldt i staver, mens hun tænkte på Bob. Måske ville det
være nemmere at koncentrere sig, hvis hun fik snakket med
ham? Hun kunne jo lige se om han sad oppe på sit kontor.
Pi havde ikke lyst til at støde ind i nogen, hun kendte, så
hun gik op ad trappen i biblioteket og forsøgte af den vej at
finde op til G3-gangen, hvor Bob havde sit kontor. Efter at have
gået forvirret rundt i ti minutter, befandt hun sig i et laboratorium med døde dyr i glasmontrer og et skelet hængende ned fra
loftet, og hun overvejede, hvornår hun var gået forkert. Hun
forsøgte at gå tilbage ad den vej, hun var kommet, og pludselig kunne hun lugte frikadellerne fra MatKant. Hun fortsatte
gennem vandrehallen med blikket rettet stift ned mod jorden,
hørte svagt tutor-Mathilde råbe hej, men valgte at overhøre det
og fortsatte direkte fremad. Nu skulle det være.
Da hun nærmede sig Bobs kontor, hørte hun en ukendt
kvindestemme fra den anden side af døren. Pi satte farten
ned, og kunne høre kvinden diskutere et eller andet med Bob.
Pludselig gik døren op, og en solbrændt kvinde iført en “I ♥
47
Kapitel ni: I ♥ Singapore
Singapore”-t-shirt gik baglæns ud af kontoret med en stak bøger under armen. “Var det tre eller fire frikadeller, du skulle
have?” spurgte hun ind på kontoret. Pi mistede modet – når
hun skulle snakke med Bob, skulle de i hvert fald ikke forstyrres af nogen. Hun måtte komme igen en anden dag.
48
9. eRussen
9
eRussen
Internettet er overalt og universitetet er ikke nogen undtagelse.
Hvert kursus har sin egen hjemmeside, hvor man finder ugesedler
og andet kursusmateriale. Det er også over nettet at man skal
tilmelde sig kurser og eksamen. Dette kapitel hjælper dig gennem
junglen af forskellige hjemmesider der er relevante for dig, som
nystartet rus. Du kan finde links til alle de omtalte hjemmesider
i afsnittet Links på side 53.
9.1
Selvbetjeningen (mit.au.dk)
Når du skal tilmelde dig fag og de tilhørende eksaminer, sker det
igennem universitetets Selvbetjening. Det er også her du finder
karakterer for alle dine overståede kurser. På Selvbetjeningen
skal du logge ind med med enten dit CPR- eller årskortnummer
og dit kodeord, der ikke nødvendigvis er det samme, som det
du bruger til instituttets computere. På Selvbetjeningen kan du
også genbestille dit studiekort, udskrive din indskrivningsbekræftelse og meget andet. Generelt bør du gøre dig bekendt med
mulighederne på Selvbetjeningen.
9.2
AULA (aula.au.dk)
Som nævnt udgives der til hvert kursus ugesedler, der fortæller
hvilke sider der forelæses i, hvilke opgaver der skal løses med
videre. Alt dette kan du finde på kursets hjemmeside, der kan
som regel findes på AULA. På AULA kan du oprette dig som
bruger, så du kan samle dine kurser på din egen side. På den
måde har du hurtig adgang til dine kursers hjemmesider.
9.3
E-mail
Alle studerende får to e-mailadresser. Den første e-mail er
fornavn.mellemnavn(e).efternavn@post.au.dk
årskortnummer@post.au.dk.
49
9. eRussen
Dette er én adresse. Den anden e-mailadresse får du ved Naturvidenskab, og her vælger du selv (næsten) frit, hvad den skal
hedde, men først efter du er startet, så det hjælper dine tutorer
dig med. Det er vigtigt, at du holder øje med disse adresser,
da universitetet ofte sender mails med vigtig information her.
Det er på disse e-mailadresser du vil modtage information om
kursus- og eksamenstilmeldinger. Du kan tjekke mail via selvbetjeningen, eller du kan oprette videresendelse til din nuværende
e-mailadresse. Der findes guides til dette på hackerwiki’en.
9.4
Rushjemmeside
Vi har lavet en hjemmeside kun for dig og dine medrusser. På
hjemmesiden kan du finde studiestartsprogrammet for rusdagene,
nyheder i forbindelse med studiestarten og meget andet. På denne
hjemmeside kan du logge ind og se adresse- og kontaktoplysninger
på dine holdkammerater og russer fra andre hold.
9.5
Tutorernes mailsystem
For at gøre det ekstra nemt at komme i kontakt med hele dit hold,
har tutorerne lavet et mailsystem så du kan sende en mail til dit
hold på én gang. Hvis du sender en mail til rus+mat2@cs.au.dk
vil alle russer og tutorer fra MAT2-holdet modtage den. Starter
du adressen med tutor+ er det kun tutorerne, der modtager den.
9.6
Hackerwiki
På Hackerwikien kan du finde forskellig information om computere og netværk ved vores del af universitetet. Du kan finde
udførlig information om hvordan du opretter videresendelse af
e-mailadresser, hvordan du kan bruge universitetets computere
og programmer hjemmefra og meget andet. Alle, der har et
brugernavn ved universitetet, kan logge ind og ændre i artiklerne,
hvilket vi også vil opfordre dig til.
50
Kapitel ti: Sidste afleveringsfrist
Kapitel ti
m
Sidste afleveringsfrist
n
P
I LAGDE RØRET PÅ og tørrede øjnene. Hendes øre
var helt varmt. Med den sidste kleenex tørrede
hun tårerne af telefonen. Bodil havde insisteret på,
at Pi blev nødt til at få talt ud med Bob. Der kom
ikke noget godt ud af at spekulere mere over det, og det var
gået op for Pi, hvor forfærdelig julen ville blive, hvis hun ikke
fik talt med ham. Pi overvejede forskellige undskyldninger for
at se Bob. Hun kom i tanke om, at hun ikke havde lavet den sidste aflevering, da hun allerede var indstillet til eksamen. Sidste
afleveringsfrist var i dag. Hurtigt fandt hun calculusbogen og
fik kradset en besvarelse ned på et stykke papir, som var plettet af hendes tårer. Derefter skiftede hun til sine strammeste
cowboybukser og en hvid t-shirt hun normalt ikke brugte, fordi den var for nedringet. Med jakken over skuldrene sprang
hun op på cyklen og skyndte sig mod Bobs lejlighed.
Da hun endelig nåede frem, var hun forblæst, og hendes
fingre var helt blå af kulde. Hun prøvede at få styr på håret,
gik op ad trappen til lejligheden og bankede nervøst på. Hun
åbnede jakken og forsøgte at finde sit afslappede smil frem.
Efter noget, der føltes som en uendelighed, hørte hun nogen tage i dørhåndtaget. Hjertet bankede i hendes bryst og
hendes aflevering blafrede, fordi hendes hænder rystede. Endelig gik døren op, og Pi så direkte ind i øjnene på den solbrændte kvinde med “I ♥ Singapore”-t-shirten, denne gang
kun iført morgenkåbe. Pi mærkede tårerne presse sig på. Kvinden smilede og spurgte: “Er du en af Bobs elever?” Pi stod
med åben mund og kunne ikke fremstamme et eneste ord.
Bag kvinden i døren kunne hun skimte Bob, kun iført et par
stramme boxershorts. Pi nærmest smed afleveringen i armene på kvinden og løb ned ad trappen. Regnen faldt ned i store
dråber, som blev blandet med tårer og mascara i ansigtet på
Pi. Allerede gennemblødt og forfrossen tog Pi sin cykel og
skyndte sig væk.
51
10. Links
10
Links
Her kan du finde en samling over (mere eller mindre) relevante
links. Af de mest relevante kan nævnes Selvbetjeningen og af de
mindre relevante fx fredagsbarernes hjemmesider. Hvis ikke du
ønsker at taste alle disse adresser, så kan du finde alle linksne
på Rushjemmesiden.
10.1
Seriøse links
Her er en række links, der helt sikkert er nyttige:
cs.au.dk/rus
Mat/Fys-tutorgruppens hjemmeside til russer. Her kan du finde
holdlister, nyheder om studiestarten, PDF-kopier af fx denne
bog og ikke mindst alle linksne på disse sider.
science.au.dk
Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside. Her finder du
fx oversigter over, hvordan dit studie er opbygget og regler i
forbindelse med eksamen. Generelt altid et godt sted at starte,
hvis man mangler information om studiet.
science.au.dk/uddannelse/undervisning
Her finder du mange nyttige oplysninger om din uddannelse, fx
uddannelseskalender, fagpakkekatalog og anden studierelevant
information.
mit.au.dk
Universitetets selvbetjening for studerende. Undervisningstilmelding foregår her!
mit.au.dk/kursuskatalog
Fagbeskrivelser af kurserne, du skal følge, herunder hvilke bøger
du skal købe, eksamensform, obligatorisk program med mere.
au.dk/da/studerende
Universitetets værktøjskasse til studerende. Her finder du links
til rigtigt meget studierelevant information på universitetets
hjemmeside.
53
10. Links
aula.au.dk
Her ligger de forskellige kursers hjemmesider, ugesedler og oversigter.
midttrafik.dk
Trafikselskabet for Midtjylland. Her kan du finde ruteinformation
og køreplaner for busserne i Århus.
su.dk
Her kan man fx læse og søge om SU.
mfsr.au.dk
Mat/Fys Studenterråds hjemmeside.
borger.dk Borger.dk er din indgang til det offentlige. På borger.dk finder du information og selvbetjening fra kommuner,
regioner og stat. Her er for eksempel vejledning til at søge boligstøtte.
10.2
Boliglinks
Når du skal søge bolig kan rigtigt meget information findes på
nettet.
ungdomsboligaarhus.dk
Kollegiekontorets hjemmeside. Her kan du søge de fleste kollegieværelser i Århus (og omegn).
koll.au.dk
Kollegierne i Universitetsparken (her foretrækkes ældre studerende).
au.dk/studieguide/bolig
Universitetets guide til boligsøgning.
egmontstudentergaard.dk
Egmont Studentergård.
oma-kollegiet.dk
Otto Mønsted Kollegiet
54
10. Links
10.3
Sjove links
En lille smagsprøve på, at ikke alt ved studielivet skal være
seriøst.
madsfoek.dk
Det lokale blad på matematik, fysik, datalogi og kemi.
TAAAGE KA M M ERET .dk
Hjemmeside for fest- og foredragsforeningen for dig og dine
medstuderende.
fysiskfredagsbar.dk
Hjemmeside for Fysisk Fredagsbar, der ikke kun er for fysikere.
fredagscafeen.dk
Fredagscaféen (fredagsbaren på datalogi).
filmklub.au.dk
Filmklub for studerende. Mulighed for at se nogle film, der ikke
altid finder vej til biografen.
aus.dk
Sportsklub med tilknytning til universitet.
55
Kapitel elleve: Et nyt fantastisk perspektiv
Kapitel elleve
m
Et nyt fantastisk perspektiv
n
P
I MÆRKEDE VARMEN FRA SOLENS STRÅLER på sit ansigt. Hele holdet sad tæt sammen på Anjas terrasse
med tæpper, puder og øl. Det var sidst i januar, og
Calculuseksamen var lige overstået. Pi havde læst
meget op, og det havde betalt sig, for eksamen var gået nemt.
Klaus virkede en smule mut. Han plejede ellers at prale af,
hvor nemt det hele var.
På trods af alting havde Pi haft en god juleferie. Hun havde
nydt at være sammen med familien, men nu var det dejligt at
være sammen med holdet igen. Hjemme var det gået op for
hende, at hun også havde savnet den hektiske hverdag med
matematikken. Den sidste uges tid havde hun næsten ikke
skænket Bob en tanke, og hun havde efterhånden affundet
sig med, at han havde en kæreste.
Frederik rykkede tættere på Pi. Hun lagde sit hoved på
hans skulder, og han lagde forsigtigt armen rundt om hende.
Hun hviskede, at hun gerne ville med ham til rollespil en dag.
56
Indeks
Indeks
afleveringer, 28–29
akademisk kvarter, 25
AULA, 25, 49, 54
nøglekort, 8
bolig, 44–45
boligstøtte, 44, 54
bus, 8, 54
bykort, 8
bøger, 16, 29, 31
reeksamen, 37
rusdage, 8, 15–17
rushjemmeside, 50
Rusteater, 16
rustur, 4, 8, 21–22
e-mail, 49
eksamen, 9, 25, 28, 35–37
mundtlig eksamen, 37
reeksamen, 37
skriftlig eksamen, 37
Selvbetjeningen, 49, 53
SOL, 21
Spis en Rus, 17
stopprøve, 37
studiekort, 8, 49
studieorienterende leg, 21
studievejleder, 9
SU, 54
SØØL, 15
forelæsning, 16, 25–28
Fysikshow, 16
førsteårsprøven, 37
instruktor, 28
kantine, 9
Fysisk Kantine, 9
Matematisk Kantine, 9,
15
kvarterer, 25
links, 53–55
læsegruppe, 31, 37, 40
ParXafari, 16
telefontider, i
teoretiske øvelser, 16, 28, 31
timer, 25
tutorer, 4
TÅÅGE KA M M ERET , 15, 22, 33,
43
ugeseddel, 25, 28
undervisningstilmelding, 53
Mat-lab, 31
motorvejen, 9
mødested, 15
navnelege, 15
notater, 29
57