Afdelingsleder til Rytterknægten, Kirkens Korshærs byarbejde i Randers Kan du se dig selv i et kirkeligt, socialt arbejde med engagerede frivillige, kreative aktiviteter, genbrugsbutik og café? Kan du være med til at skabe gode rammer for et arbejde, der ugentligt samler 60-80 mennesker med vidt forskellige baggrunde omkring sociale og netværksskabende aktiviteter? Så vil vi se frem til at modtage en ansøgning fra dig til stillingen som afdelingsleder på Rytterknægten. Rytterknægten er en del af Kirkens Korshærs byarbejde i Randers, og arbejdet på Rytterknægten har til formål at yde hjælp, støtte og omsorg til mennesker, der savner netværk og fællesskab. Det søges opnået ved forskellige aktiviteter som fællesspisning, caféeftermiddage, udflugter, lejre, kreative tilbud, besøg og samtaler. Genbrugsbutikken er et vigtigt omdrejningssted for de daglige aktiviteter og er det økonomiske grundlag for arbejdet. Rytterknægten er åben i dagtimerne på hverdage. Som afdelingsleder skal du lede, organisere og udvikle det daglige arbejde på Rytterknægten. Du deltager i de daglige arbejdsopgaver i samarbejde med en lønnet samt pt. ca. 40 frivillige medarbejdere og refererer til lederen af byarbejdet i Randers. Vi forventer, at du er uddannet diakon, socialpædagog eller har anden relevant uddannelse/baggrund har erfaring med ledelse – gerne af frivillige har gode samarbejdsevner er rummelig, fleksibel og tolerant kan se kvaliteten i menneskers forskellighed er medlem af folkekirken og er indstillet på at arbejde ud fra Kirkens Korshærs kristne grundholdning Vi kan tilbyde: et alsidigt kirkeligt og socialt arbejde med betydning for mange mennesker engagerede ansatte og frivillige medarbejdere en arbejdsplads med et godt fællesskab og gode rammer for det enkelte menneske fællesskab med Kirkens Korshærs øvrige arbejdsgrene og ansatte Få mere at vide om byarbejdet i Randers på www.kirkenskorshaerranders.dk og om Kirkens Korshær som organisation på www.kirkenskorshaer.dk Løn og ansættelsesvilkår: Fuldtidsstilling (37 timer). Aflønning efter Kirkens Korshærs lønregulativ. Der er knyttet pensionsordning til stillingen efter tre måneder. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Korshærsleder Karen Kviesgaard, tlf. 23 46 79 29 Tiltrædelse 1. april 2014. Ansøgningsfrist: mandag den 17. februar. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 26. februar. Ansøgning med CV og evt. anden relevant dokumentation sendes til randersby.kk@gmail.com Kirkens Korshær er en social og folkekirkelig hjælpeorganisation, der har sit virkeområde blandt samfundets marginaliserede og udstødte grupper: ensomme, hjemløse, psykisk syge og misbrugere. Kirkens Korshær har omkring 400 ansatte og 8000 frivillige medarbejdere. Arbejdet støttes af stat og kommuner, men drives grundlæggende for privat indsamlede midler. Kirkens Korshærs samlede omsætning var i 2012 på ca. 226 mio.kr.
© Copyright 2025