KORSHÆRS BLADET - Kirkens Korshær

KORSHÆRS
BLADET
Kirkens Korshær Nr. 3/ Juni 2015
FRA GADEN TIL EGET VÆRELSE
Hos Kirkens Korshær i Holbæk kan hjemløse leje et værelse
i et af de to bofællesskaber – og komme på fode igen.
/ 21 /
Foto: Jeanne Kornum
KORSHÆRS
BLADET
Kirkens Korshær (hovedkontor)
Nikolaj Plads 15
1067 København K
Tlf. 3312 1600
www.kirkenskorshaer.dk
Giro 540-1429
CVR 82883711
Kirkens Korshær er en privat, kirkelig
hjælpeorganisation, der arbejder blandt
socialt udsatte i Danmark.
Redaktion
Helle Christiansen (ansv.),
Lisette Leth-Andersen (redaktør)
lisette@kirkenskorshaer.dk,
Johannes Holst Hansen
(redaktør Til Eftertanke)
job74@outlook.dk
Korrektur
Néné La Beet
Layout
Andebyreauet
Tryk
Tarm Bogtryk A/S
ISSN 1902-2107
Redaktionsudvalg
Olav Poulsen, Jesper Rønn-Simonsen,
Tenna Jepsen og redaktører.
Forsidefoto
Jeanne Kornum
Korshærsbladet udkommer seks gange
årligt i 8.200 eksemplarer. Bladet sendes
til alle støttemedlemmer, arbejdspladser og genbrugsbutikker under Kirkens
Korshær.
Adresseændring eller afmelding
kk@kirkenskorshaer.dk eller 3312 1600
Chef for Kirkens Korshær
Helle Christiansen
Formand for landsstyrelsen
Birgit Friis
Indhold/Juni 2015
Korshærschefen skriver
side 3
Redaktionen af Korshærsbladet nr.
3/2015 blev afsluttet d. 15. maj 2015.
Bolig i fællesskab
side 4
Næste nummer af Korshærsbladet
udkommer d. 4. september 2015.
Unødigt mange mister deres lejebolig
side 8
Hjælp på pinde
side 12
Til eftertanke
side 14
Kort Nyt
side 18
Hjælp der gør en forskel
side 20
Skriv til Korshærsbladet på
redaktion@kirkenskorshaer.dk
/KORSHÆRSCHEFEN SKRIVER/
“
At opleve sig kendt og værdsat er ikke en luksus, men et
helt basalt behov hos os alle.
Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær
Foto: Jeanne Kornum
HJEMLØSHED RIVER HUL I SJÆL OG KROP
HELLE CHRISTIANSEN
chef for Kirkens Korshær
I sommertiden er det dejligt at sove udenfor. Danskerne drager til campingpladser, skov og strand. Vi tager shelters i brug, hvor vi rigtig kan nyde
de lange, lyse nætter, bølgeskvulp og gøgekuk. Ren idyl.
Om sommeren kan det være svært at have medlidenhed med hjemløse
mennesker. Det er noget andet om vinteren. Når vinden bider, og sne og
is dækker gaderne, gyser vi indendørs og sender tanker og måske soveposer til den, der ikke har et varmt hjem at søge ind i. Men om sommeren?
Det kan da ikke være det store problem, skulle man tro.
Men det er det. For at være uden hjem er ikke kun at mangle varme.
Det er at være uden tryghed, base, vaske- og madlavningsmuligheder. At
leve i frygt og være konstant på vagt. At blive arresteret for at sove under
et halvtag eller en busk. At blive frataget papirer og penge. At gå med sår,
der ikke vil læge og sygdomme, der ikke bliver behandlet ordentligt.
Det er godt, at Kirkens Korshær og andre tilbyder plads på herberger
eller forsorgshjem. Vi kan gøre meget for at lindre situationen for mennesker ramt af hjemløshed.
Men der kunne gøres meget mere for at forebygge, at mennesker mister
deres bolig på grund af manglende huslejebetaling. Som man kan læse
længere inde i bladet, kunne danske kommuner tage nogle enkle midler
i brug for at forebygge, at mennesker sættes ud af deres bolig på grund
af manglende betaling. Hvis boligsikring blev udbetalt automatisk ligesom
andre offentlige ydelser til dem, som er berettigede til det, ville det i mange
tilfælde have en gavnlig effekt. Der ville være økonomi til at betale husleje,
og dermed kunne menneskelige tragedier som udsættelse af bolig undgås.
Hjemløs i eget hjem
Økonomi er en vigtig faktor, men ikke den eneste, hvis man skal fastholde
et hjem. Ensomhed og kedsomhed er bofæller, som ikke flytter ud, selv
om de er nok så uvelkomne. Så er det nærliggende at genoptage misbrug
blandt ligesindede på bænken eller i skuret. Kirkens Korshærs bofællesskaber har erfaring for, at følgeskab i hverdagen, mennesker at tale med
om store og små ting i livet, kort sagt fællesskab gør fire vægge til et hjem.
At opleve sig kendt og værdsat er ikke en luksus, men et helt basalt behov
hos os alle.
Et opsøgende naboskab, både fra rigtige naboer, frivillige og ansatte
støtte-kontakt-personer er helt nødvendigt, for at et hjem kan være en tryg
base og ikke en polstret kasse, hvor vi som samfund anbringer mennesker, fordi vi ikke ønsker at blive generet af at se dem i det offentlige rum.
/3/
Tekst: Lisette Leth-Andersen Foto: Jeanne Kornum
BolIg I
fællesskaB
I Kirkens Korshærs to bofællesskaber i Holbæk får beboerne
ikke bare tag over hovedet. De får også et ståsted, der kan
være springbræt til egen bolig igen.
BotIlBud I kIrkens
korshær
Kirkens Korshær giver tag over hovedet til
rigtig mange mennesker - hver eneste nat.
Udover bofællesskabet i Holbæk har
Kirkens Korshær bofællesskaber, skæve
boliger eller herberger i byerne Aalborg,
Aarhus, Vejle, Odense, København, Frederiksberg, Korsør, Dianalund, Helsingør og
Sønderborg.
/ KORSHÆRSBLADET / Juni 2015/
“
Vi oplever, at mange ikke
føler sig hørt. I stedet føler
de sig vurderet.
Pernille Korzen, bofællesskaberne i Holbæk
fremmest. Derudover kan vi tilbyde hjælp til struktur i
hverdagen. Sørge for, at man får overholdt aftaler med
kommunen. Vi kan hjælpe med at komme i gang med
afrusning, og vi kan gå med til lægen, fortæller hun.
Tid til en snak om livet
Pernille Korzen har kontor over varmestuen og på samme etage som de fem af værelserne i det ene bofællesskab. Derfor møder beboerne hende som regel hver
dag, når hun går en runde og hilser, men de kan også
altid kigge ind til en snak på kontoret. Beboerne, som
bor i bofællesskabet i byhuset lidt væk, kommer ofte
forbi varmestuen, hvor de kan spise. Men de er lige så
velkomne til at kigge forbi hendes kontor.
- De opsøger mig selv, hvis de har behov for hjælp,
men hvis vi ved, at en af dem har det skidt, så opsøger
jeg selvfølgelig dem, lyder det fra Pernille Korzen.
Og det er ikke nogen tilfældighed, at der udover et
skrivebord med en computer står to lænestole i Pernille
Korzens lille kontor. De giver anledning til mange gode
samtaler.
- Jeg bruger mange timer på at snakke om livet,
musik og bare være til stede. Vi oplever, at mange ikke
føler sig hørt. I stedet føler de sig vurderet. Vi hører
dem sige, at ”det er så dejligt befriende at komme her,
for her ved vi, at der ikke er nogen løftede pegefingre”,
fortæller hun.
t
D
et er jo noget af en tillidserklæring at få det her
værelse. Det er stort, når man kommer fra en
skurvogn!
Det er ikke uden stolthed, at beboeren af værelset
over Kirkens Korshærs varmestue i Holbæk viser sit
hjem frem til Korshærsbladet. Et værelse på omkring
20 kvm. med højt til loftet, ovenlysvinduer og plads til
en sofa, en seng, tv og køleskab. Derudover er der
adgang til to toiletter med bad og vaskesøjle og en lille
fælles stue med køkkenfaciliteter.
Værelset er ét af i alt 13 værelser, som Kirkens
Korshær i Holbæk kan tilbyde hjemløse i et af deres
to bofællesskaber. De fem af værelserne ligger på etagen over varmestuen, mens de resterende otte ligger i
et byhus 5 min. derfra.
Pædagog Pernille Korzen er, udover at være medarbejder i varmestuen, også kontaktperson for beboerne
i de to bofællesskaber. Og ifølge hende har Korshæren
overordnet to tilbud til beboerne i bofællesskabet.
- Det, vi kan tilbyde, er tag over hovedet - først og
/ A K T U E LT /
Når beboerne flytter videre,
kan de vælge at købe møbler
og ting fra værelset med. Da
de som regel intet har med,
når de flytter ind, har de ved
indflytning mulighed for at
indrette sig med møbler og
interiør fra Kirkens Korhærs
genbrugsbutik. Hvis de vil
have tingene med sig, når
de flytter, betaler de for dem
- ellers kan de blot returnere
dem til butikken med tak for
lån.
/5/
t
De fleste af beboerne er mænd i starten af 20’erne
til midten af 50’erne. I øjeblikket bor der dog også en
enkelt kvinde.
- Mange af dem, vi ser, kommer fra kaotiske hjem,
så der har været kaos i deres liv ret tidligt. Nogle af
dem har måske boet på andre opholdssteder, forklarer
Pernille Korzen.
I bofællesskaberne er der dog også rammer. Der er
faste dage, hvor der skal gøres rent f.eks. Men modsat
mange andre botilbud har beboerne lov til at drikke og
ryge her – så længe det foregår på egne værelser og
ikke i fælleslokalerne.
- Vi er ikke et behandlingssted, understreger Pernille
Korzen.
- Jeg siger ikke til dem, at jeg synes, de skal stoppe
med at drikke. Men jeg fortæller dem, at hvis de har
behov for hjælp til det, kan de få den her.
“
Jeg siger ikke til dem, at jeg
synes, de skal stoppe med
at drikke. Men jeg fortæller
dem, at hvis de har behov for
hjælp til det, kan de få den
her.
Pernille Korzen, bofællesskaberne i Holbæk
Mere end tag over hovedet
Det koster mellem 1.800 og 2.650 kr. om måneden at
bo på et af værelserne med adgang til fælles køkken
og bad. Kirkens Korshær i Holbæk har en såkaldt partnerskabsaftale med kommunen, der bidrager til økonomien og Pernille Korzens stilling som kontaktperson
for beboerne. Men det er Kirkens Korshær i Holbæk
selv, som bestemmer, hvem de tilbyder et værelse i
bofællesskaberne.
Visitationen består af en samtale med Pernille Korzen. Efter samtalen beder hun ansøgeren om at over-
veje en dags tid, om vedkommende stadig er interesseret i et værelse, ligesom hun selv overvejer, om stedet
har noget at tilbyde - og om ansøgeren passer ind.
- Det er ikke alle, vi tilbyder at bo her. Man skal have
behov for den hjælp, vi kan give, vi skal have noget at
tilbyde dem, og de skal passe ind, forklarer hun om de
kriterier, der ligger til grund for, hvem der flytter ind.
Møbler til låns eller begyndelsen på et hjem
Det er meget forskelligt, hvor længe beboerne har
adresse i et af de to bofælleskaber.
- Ideen er, at det er midlertidigt, og at vi skal hjælpe
dem videre. Men det er ikke alle, der er klar, og vi smider ikke nogen på gaden, pointerer Pernille Korzen.
Når beboeren flytter ind, får de en kontrakt for et halvt
år, og når den skal fornys, er der lejlighed til at tale om,
om det er tid til at tage videre. Om man er klar til det,
kommer an på, hvad det er, man skal videre til, forklarer
Pernille Korzen.
Nogle har boet i bofællesskabet i flere år, mens andre
kun har haft behov for det i meget kort tid.
- Der kom f.eks. en ung fyr uden misbrugsproblemer,
men som havde det skidt psykisk. Men efter tre måneder fandt han et lille hus at flytte ud i og er siden gået
i gang med en uddannelse og har det i dag godt. Men
der er desværre langt imellem de historier.
/ KORSHÆRSBLADET / Juni 2015/
/ A K T U E LT /
Døren til Pernilles kontor står åben for beboerne, hvis de vil snakke. Hun er ofte også ude af huset som ledsager eller bisidder for beboerne.
BeBoerne kan få
støtte og vejlednIng
tIl:
UÊi˜Ê̈ÛCÀiÃiÊÕ`i˜Ê“ˆÃLÀÕ}ʜ}ʎÀˆ“ˆ˜>ˆÌiÌ
Uʈ}>˜}ÃCÌÌiÃiÊ>vÊÕ``>˜˜iÃiÃvœÀ©L
UʍœLé}˜ˆ˜}
UÊ>ÌÊvFʜÀ`i˜ÊˆÊ©Žœ˜œ“ˆÃŽiÊvœÀ…œ`
Uʎœ˜Ì>ŽÌʓi`ʜvvi˜Ìˆ}iʓޘ`ˆ}…i`iÀʓ۰
UÊ>ÌÊLˆÛiÊ­}i˜®iÌ>LiÀiÌʈÊÃ>“v՘`iÌʜ}Ê
komme videre ud i egen, permanent
bolig
/7/
Tekst: Lisette Leth-Andersen. Illustration: Rikke Ahm
unødIgt mange mIster
deres lejeBolIg
Med et større fokus på socialt udsatte lejere fra mange af
landets kommuner kunne man få færre fogedsager og
efterfølgende udsættelser, konkluderer en rapport.
De mest
udsatte lejere
Lejere med lav disponibel
indkomst har generelt en
relativ høj risiko for at blive
sat ud – trods lav husleje.
Det samme gælder, hvis
man har gæld – selv om
man har en relativ høj
indkomst.
Unge i alderen 18-24 år er
overrepræsenteret i
gruppen af lejere, der
bliver sat ud. De udgør en
fjerdedel af lejerne.
Enlige mænd udgør 6 ud
af 10 lejere, der bliver sat
ud af boligen.
Lejere med en sigtelse eller
dom er i særlig risiko for at
opleve en udsættelse.
Hvis man er flyttet flere
gange det foregående år,
har man en meget højere
risiko for en fogedsag
og/eller en udsættelse.
/ KORSHÆRSBLADET / Juni 2015/
d
et Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI)
har kigget på antallet af fogedsager og efterfølgende udsættelser af borgere i lejeboliger i
perioden 2007 til 2013. I løbet af de syv år skete det ca.
27.000 gange, at fogeden mødte op sammen med en
låsesmed, flyttemænd og politiet og satte en lejer ud af
en lejebolig. Det svarer til gennemsnitligt 3.800 udsættelser om året - eller 74 om ugen.
Flere udsættelser end forventeligt
Rapporten viser, at selv om antallet af udsættelser på
landsplan er faldet siden 2010, hvor det toppede, er
antallet steget i visse kommuner. Særligt Københavns
omegnskommuner har oplevet en stigning.
SFIs omfattende gennemgang viser desuden, at der
i 27 af landets 98 kommuner er flere lejere, som bliver
sat ud af deres bolig, end man kunne forvente - i forhold
til faktorer som kommunens størrelse, boligmarkedet
og befolkningssammensætningen.
- En af forklaringerne på det kan være forskellig praksis i kommunerne, forklarer forsker hos SFI og forfatter
til rapporten, Gunvor Christensen.
og har haft held med at vende en ellers opadgående
kurve, er Københavns Kommune.
Mens de i 2010 toppede med 797 udsættelser, lå
tallet i 2013 på 538 udsættelser. Den positive udvikling
er fortsat i 2014 med 474 udsættelser.
Ifølge chefkonsulent hos Socialforvaltningen i
Københavns Kommune, Susan Fiil Præstegaard, er
det lykkedes kommunen at knække kurven, efter at de i
2011 nedsatte en arbejdsgruppe, som gennemgik den
daværende praksis for forebyggelse af udsættelser.
Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra både
boligorganisationer og kommunens forvaltninger, og
samarbejdet førte til helt konkrete tiltag.
- Hvis vi ved, at en borger er socialt udsat, sender
vi i dag en medarbejder ud, hvis borgeren står overfor
at blive sat ud. I kommunerne er vi rigtig gode til at
sende breve ud, men vi ved, at mange af de brugere,
vi har med at gøre, har har svært ved dels at forstå,
men også at reagere på brevene, fortæller chefkonsulent hos Socialforvaltningen i Københavns Kommune,
Susan Fiil Præstegaard.
Københavns Kommune ansatte i 2013 otte nye
boligrådgivere, hvis primære opgave er at tage person-
t
/NY VIDEN/
Mange muligheder for at forebygge
Der er mange kontanthjælpsmodtagere, enlige mænd
og unge blandt de lejere, der bliver sat ud af en lejebolig. Der kan derfor være gode muligheder for at forebygge udsættelser ved at hjælpe denne gruppe f.eks.
med at administrere deres penge og sætte til side til
huslejen, foreslår Gunvor Christensen. En anden mulighed er at udbrede de tilbud om økonomisk rådgivning,
som allerede eksisterer.
Netop de mange unge mellem 18 og 24 år, som
mister deres lejebolig, mener Gunvor Christensen, man
skal være meget opmærksom på. Hver fjerde lejer, som
blev sat ud af sin bolig i perioden 2009 til 2013 var en
ung mellem 18 og 24 år. Og med en ustabil bolig følger
som regel en vanskeliggjort tilknytning til uddannelse,
arbejde og familie.
- Det er en alarmerende høj andel af unge, vi ser
både som udsatte og hjemløse. Har du ikke en stabil
bolig, bliver det svært at komme i gang med en uddannelse. Det er ærgerligt at ryge ud af sin bolig og så oven
i købet rende rundt med en gæld til en boligorganisation
i bagagen, lyder det fra Gunvor Christensen.
Hun håber derfor, at rapporten og dens anbefalinger
vil vække til eftertanke i kommunerne.
- Det er jo ikke anbefalinger, vi har grebet ud af den
blå luft. Vi håber, at kommunerne, der oplever en stigning i udsættelser, sætter sig ned og kigger på, hvordan
de håndterer de her sager og gennemgår deres praksis, siger Gunvor Christensen.
Personlig kontakt hjælper
fakta
UÊÊ«iÀˆœ`i˜ÊvÀ>ÊÓääÇÊ̈ÊÓä£ÎÊLiÛÊV>°ÊÓÇ°äääÊ
lejere sat ud af deres bolig.
UÊÓÇÊ>vÊ`iʙxʎœ““Õ˜iÀ]Ê`iÀʈ˜`}FÀʈÊÀ>«portens analyser, har flere udsættelser
i de almene boliger, end man kunne
forvente i forhold til kommunens befolkningsgrundlag, det lokale boligmarked
og forhold som f.eks. kommunens størrelse.
UÊۈÃÊ`iÊÓÇʎœ““Õ˜iÀʅ>Û`iʅ>vÌÊ`iÌÊ
antal udsættelser, som er forventet ifølge
den statistiske model, ville det i perioden
2007 til 2013 samlet set have betydet
1.400 færre udsættelser på landsplan.
En af de kommuner, som allerede har gjort den øvelse
/9/
/NY VIDEN/
Så mange blev sat ud (udvalgte år)
4.380
d
at
3.582
3.465
er
at
,
e
2007
lig kontakt til de borgere, som er på vej til at blive sat ud
af deres lejlighed eller miste deres indtægt.
- På den måde prøver vi at bryde kæden så tidligt
som muligt, forklarer Susan Fiil Præstegaard.
Skal længere ned
Når Socialforvaltningens boligrådgiver banker på hos
borgeren, viser det sig nogle gange, at borgeren er
indlagt, og det er derfor vedkommende ikke reagerer på
henvendelser eller advarsler.
Det er dog ikke alle udsættelser, som kan forhindres,
påpeger Susan Fiil Præstegaard. Hvis folk har fremlejet
ulovligt eller ikke overholder husreglerne, er der ikke
meget, Socialforvaltningen kan gøre.
Målet er dog at komme endnu længere ned i antallet
af udsættelser, så derfor er forvaltningen på vej med en
arbejdsgruppe version 2.0, hvor de skal se på, om de
kan gøre mere, end de gør i dag.
- Når vi sidder samlet, kan vi måske se nogle huller.
Gør boligstøtten automatisk
Et af de huller, som rapporten fra SFi har identificeret
/ KORSHÆRSBLADET / Juni 2015/
2010
2013
blandt de mange udsættelser, er den mærkværdighed,
at en del af de lejere, der sættes ud af deres bolig, ikke
modtager boligstøtte - selv om de formentlig er berettiget til det. Noget, der ellers åbenlyst kunne afhjælpe
eventuelle problemer med at betale huslejen.
Rapporten foreslår derfor, at kommunerne informerer
udsatte borgere bedre om, hvordan de søger boligstøtte. Men man kunne også overveje andre muligheder,
mener Gunver Christensen.
- Alle, der har børn, får automatisk udbetalt børnepenge. Det var måske værd at overveje, om ikke også
boligstøtten kunne blive udbetalt automatisk - så folk
kan blive i deres bolig.
Du kan finde hele rapporten
fra SFI ’Udsættelser af lejere
– udvikling og benchmarking’ på
www.kirkenskorshaer.dk
En som mig
en som dig
Ensomhed kan ramme os alle
I Danmark er der flere end 210.000
mennesker, som ikke føler, at de er
en del af et fællesskab. Det skal vi
tage hånd om. Lad os tale med vores
nærmeste, vores klassekammerater,
vores kolleger. Banke på hos den
nabo, der ofte er alene. Lad os hilse
på hinanden. For vi kan alle tage
initiativ og række ud. Folkebevægelsen mod Ensomhed har samlet
en masse aktiviteter og tiltag, som
på forskellige måder forsøger at
afhjælpe ensomhed. Her kan alle
være med og få noget ud af det. Så vi
sammen kan få ram på ensomheden.
Se hvordan på modensomhed.dk
Folkebevægelsen mod Ensomhed er skabt af flere end 40 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder, som er gået sammen for at halvere antallet af ensomme inden 2020. Og alle kan være med.
Se hvordan på modensomhed.dk Aarhus Kommune · ABC (Statens Institut for Folkesundhed) · BL – Danmarks Almene Boliger · BROEN · Bydelsmødrene · BRFkredit · Børns Vilkår · Center for Socialt Ansvar · Danmission · Dansk
Boldspil-Union · Dansk Folkeoplysnings Samråd · Dansk Friskoleforening · Danske SOSU-skoler · Danske Ældreråd · DGI · DRYS IND · Efterskoleforeningen · Ensomme Gamles Værn · Ergoterapeutforeningen · Folkehøjskolernes
Forening i Danmark · Frivilligrådet · Girltalk.dk · Hjerteforeningen · Home-Start · Jyske Bank-koncernen · KAB · KFUMs Sociale Arbejde · KFUM Spejderne · Kirkens Korshær · Kræftens Bekæmpelse · Københavns Kommune
Landsforeningen for Førtidspensionister · Marselisborg · Mary Fonden · Nyborg Kommune · Psykiatrifonden · Røde Kors · Thisted Kommune · Ungdommens Røde Kors · Ventilen Danmark · Vor Frue Kirke · Ældre Sagen
/ 11 /
Af: Lisette Leth-Andersen
hjælp på pInde
Der strikkes i den grad i Kirkens Korshærs regi. Både
blandt de etablerede strikkekredse, de nystartede
strikkekredse - og sågar blandt frivillige uden for
Kirkens Korshær, som donerer til organisationen.
vIdste du at
UÊiÀÊiÀÊvÀˆÛˆˆ}i]ÊܓÊÃÌÀˆŽŽiÀÊ̈ÊˆÀkens Korshær over hele landet.
UʈÀŽi˜ÃʜÀÅCÀÃʍՏiLœ`ʈÊ/ˆÛœˆÊ
solgte strikvarer for omkring
150.000 kr. i 2014.
UÊiÊviÃÌiÊ>vʈÀŽi˜ÃʜÀÅCÀÃÊ}i˜brugsbutikker modtager gerne
garnrester.
UÊ>“iÊÃÌÀˆŽÌÀ©iÀ]Ê`iÀÊiÀÊՓœderne, kan trævles op og blive til
nye sokker.
/ KORSHÆRSBLADET / Juni 2015/
/ A K T U E LT /
ny strikkeklub med tyve medlemmer
Der er mange etablerede kredse i Kirkens Korshær, som har strikket til gavn for det sociale arbejde i mange
år. Men der kommer også nye til.
Siden Jo Christoffersen, som er frivillig i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Aabenraa, tog initiativ til at oprette
en ny strikkeklub for et halvt år siden, er der kommet mange interesserede til, så de i dag er 20 strikkende
damer, fortæller hun.
Indtil videre har kredsen kunnet sende syv sække med strikvarer mod København og Kirkens Korshærs julebod i Tivoli. Garnet får de aktive kvinder fra donationer i genbrugsbutikken, ved at trævle gamle sweatere op
eller via personlige kontakter, som rydder ud i garnresterne derhjemme.
Når produktet er færdigt, bliver det udstyret med en lille seddel, der fortæller om produktionstiden, og hvem
der har strikket det.
- Hvis jeg var hjemløs, ville jeg selv blive glad for at få sådan en personlig hilsen, lyder det fra Jo Christoffersen
om den særlige ”hilsen”.
garn der hjælper
Et hjemmestrikket babytæppe, et sæt sengetøj og urtete til mor er noget af indholdet i
de barselspakker, som frivillige donerer til Kirkens Korshærs familiearbejde i Herning.
Der er mange måder at være frivillig på i Kirkens Korshær. I Vestjylland leverer projektet ’Garn der hjælper’
lækre barselspakker til barslende mødre i Herning, som
er tilknyttet Kirkens Korshærs familiearbejde i Børnehjørnet.
Initiativtager Dorte Møller fik ideen, da hun strikkede
til et projekt for børn i Rusland.
- Jeg sad med en rigtig dejlig fornemmelse af, at det
jeg lavede, det ville andre bare blive rigtig glade for.
Men der er jo også familier i Danmark, der har et behov,
fortæller Dorte Møller.
Derfor startede hun for et år siden projektet ’Garn der
hjælper’, som p.t. har fem aktive kvinder. De omdanner
garn og stofrester til tæpper, hatte, suttekæder, bamser,
dynebetræk og meget andet. Garn og stof til produkterne får de bl.a. fra Kirkens Korshær, som til gengæld
modtager de lækre barselspakker, som de kan give til
de mødre, de møder i rådgivningen.
Alt, hvad gruppen producerer, skal kunne vaskes.
Derfor er der f.eks. skuresvampe inden i de hæklede
klodser de laver. Men tingene skal også gøre mest
mulig nytte. Som de hæklede blæksprutter, som ikke
bare er søde at se på, men som også er med til at
udvikle børns sanser. Eller suttekæder, som hindrer, at
de dyre sutter tabes på vejen.
Da det er anonymt at komme i Børnehjørnet, kommer
Dorte Møller og hendes kreative medproducenter aldrig
til at møde de familier, som modtager gaverne. Men at
tingene bliver brugt, ved Dorte Møller godt alligevel. Det
fik hun en dag selv syn for, da hun i det lokale storcenter
stødte på en barnevogn udstyret med babytæppe og
suttekæde fra en af barselspakkerne.
- Det at se, at det bliver brugt, er det mest fantastiske!
tuborgfondet giver garnet
200 par sokker, 25 halstørklæder, 10 tæpper og 10 par luffer. Det er, hvad strikkekredsen omkring Kirkens
Korshærs butik i Lunde og den lokale sognekreds forventer at producere det kommende år.
Udregningen er de kommet frem til i forbindelse med en ansøgning til Tuborgfondet om penge til indkøb af et
års forbrug af garn. Ansøgningen gav pote - og 11.000 kr.
Tuborgfondets formål er nemlig ”at virke for udvikling og gennemførelse af samfundsgavnlige initiativer og
aktiviteter”. Det formål må siges at være opfyldt med donationen til strikkekredsen. De hjemmelavede strikkevarer, som de ca. 15 frivillige fremstiller, kommer socialt udsatte og hjemløse til gavn. Enten direkte ved uddeling
af strikvarerne eller indirekte via salg på markeder eller i Kirkens Korshærs julebod i Tivoli. Alle penge fra salg
går direkte til det sociale arbejde i Kirkens Korshær.
/ 13 /
/Ê/,/ Ê "
-Ê "-/Ê -
Tegning Birgit Clausen, Tommerup
Pinse
Ånd med stort og lille Å
For et stykke tid siden sad jeg til bords med en mor
til en nyfødt. Moderens mand var i et andet rum med
barnet. Pludselig hørtes barnegråd, og moderen rejste
sig og sagde med et smil: ”Jeg er vist kaldet”. Det var
denne moders spædbarn, der græd, men hvordan
kunne moderen kende sit barns gråd?
Svaret er ånd.
Ånden er menneskers kendskab til hinanden. Ånden
gør, at en mor mellem mange lyde og grædende barnestemmer kan kende sit eget barns stemme i gråd.
Det er også ånden, der gør, at jeg kan genkende dig
på gaden og sige ”Hej John! Hvordan har du det?”
Når vi ser hinanden og siger ”hej”, og når en mor
kan genkende sit barns grædende stemme, har vi fat i
ånd med lille å.
Ånd med stort Å er Guds Ånd eller Helligånden. Helligånden gør det samme som menneskeånden med
lille å. Som moderen fra før kunne kende sit grædende barns stemme, og som jeg og John kunne kende
hinanden, hjælper Helligånden os til at kende Jesus
Kristus.
/ KORSHÆRSBLADET / Juni 2015/
Det var det, som skete den første pinse, da disciplene prædikede på aramæisk men blev forstået af
mennesker, der ikke kunne aramæisk.
Helligånden hjælper os til at kende Jesus Kristus.
Det er vigtigt for gudstjeneste og alt det der. Men i
Kirkens Korshær er det vel endnu mere vigtigt, at
Helligånden hjælper os til at genkende ethvert menneske som et billede af Jesus. Jesus, som har fået en
ordentlig kæberasler på siden af hovedet.
Alle mennesker er en model af Jesus, den perfekte
prototype. Men vi har alle alvorlige fejl og mangler.
Nogle menneskers fejl er så sådan, at de kommer i
korshæren. Men vi har alle sammen fejl og mangler,
og vi må alle være der på varmestuen eller værestedet, for alle er vi billeder af Jesus med sår og rifter.
Og når en af os træder indenfor på Korshæren, er
du eller jeg én, for hvis skyld Jesus Kristus døde og
opstod. Det kan vi ikke sige os selv, men vi har brug
for Guds Ånd til at fortælle os det. Vores egen ånd
med lille å ser et kendt ansigt, så vi kan sige: ”Hej
John! Går det godt?”
Peder Kjærsgaard Roulund, Vikarierende korshærspræst, Hedeagerkirken, Herning
Foto Birthe Hansen
Vi er i hinandens
hænder
Der var engang en klog gammel mand, som boede i
en fjern by. Mange kom til den gamle for at få hjælp
og råd. De kom, når de var i tvivl, eller når noget i
deres liv var gået i stykker. Han hjalp dem. Han kunne
få folk til at se, hvad der var det rigtige eller forkerte at
gøre. Han lyttede og hjalp mennesker videre.
En dag kom der nogle mænd, som ville lægge en
fælde for ham. De var trætte af at høre om hans visdom, og de ville sætte ham til vægs. De havde fanget
en lille fugl. Den ene stod med fuglen skjult mellem
hænderne. Han holdt den, så den lige akkurat levede.
Klemte han, ville fuglen dø. Åbnede han hænderne,
ville den flyve ud i det fri.
Han spurgte den gamle kloge mand: ”Sig mig, om
det, jeg har mellem hænderne, er levende eller dødt?”
Den gamle kiggede på ham og svarede: ”Om det er
levende eller dødt, det er i dine hænder…”
Afgørelsen er din… eller afgørelsen er vores - din
og min.
På samme måde er det vel med os, når vi møder
hinanden. Vi er i de andres hænder, og de er i vores.
Vi kan få det menneske, vi står overfor, til at blomstre
og glædes og flyve videre med et smil på munden.
Eller vi kan gøre livet mindre og trist for hinanden. Jeg
tror, de fleste af os kender det på godt og ondt.
I kristentroen skal vi minde hinanden om, at vi allesammen er i Guds hånd. Det tror jeg på. Og det kan
vi leve vort liv på. Det betyder ikke medvind på alle
cykelstier eller på alle livets veje. Langt fra. Men det
betyder, at vi aldrig er alene. Heller ikke når det føles
sådan. Når mørket er mørkest, så er Gud hos os.
Pastor Anne Grethe Guldager, Vildbjerg
Hvad er de værd?
I forsikringsselskabet
var jeg særligt interesseret
i forsikring af hænder…
Hvor meget er
kunstnerhænder værd?
Lægers og sygeplejerskers hænder?
Atlethænder?
Forfatterhænder?
Hvor meget, åh hvor meget er de værd,
de hænder som tigger og dem
som giver
og de hænder som rækkes mod Herren i bøn?
Dom Helder Camara
Godheds Gud
Godheds Gud
kald os ind
til dig
før vi går ud
til hinanden
at vi kan lære
at gøre hinanden
lidt mindre fortræd Livets Gud
send os ud
til hinanden
fra åndens nulpunkt
hos dig
lær os at give
os til hinanden
uden frygt.
Krista Louise Jørgensen:
”Endnu kan jorden dreje dig”
Poul Kristensens Forlag
/ 15 /
Således elskede
Gud verden
I det lille Johannesbrev siges det ganske enkelt:
”Gud er kærlighed” og ”derved er Guds kærlighed
blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin
enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham”.
(1. Joh. 4, 9). Så enkelt, så dybt, så sandt og så vidunderligt er det.
Så det er alene Guds kærlighed, der ophæver
afstanden. Skaberen kom os mennesker nær som
frelser og forsoner, som ven og bror. Gud er for os
Jesus Kristus. Hvad der ikke kan siges om Jesus
Kristus, kan ikke siges om Gud. Gud elsker verden.
Han elsker hele den skabte og faldne verden, himlens fugle og markens liljer, han kysser barnet, som
ligger i vuggen, han favner os alle. Og vigtigst for
mig: Han elsker mig, så jeg kan elske dig.
Han gav sin elskede Søn. Det vil sige, at han hengav sin elskede Søn. Og da Faderen og Sønnen er
forbundne i kærlighed, er det den selvhengivende
kærlighed, Guds kærlighed, der kommer til os ved
Helligånden og giver os liv og glæde.
Så skabes sammenhængen, den dybe sammenhæng, mellem det, som hændte Julenat, da Ordet
blev kød og tog bolig iblandt os, Langfredag, hvor
Gud i Kristus i kærlighed ofrede sig for os, Påskedag, hvor kærligheden sejrede over døden, og
Pinsedag, hvor kærlighedens og sandhedens Ånd
skabte en kristen menighed for at gøre os til medarbejdere på Gudsrigets komme.
Så ser Gud os, som første gang han så os. I
mødet med Guds enbårne Søn får livet mening og
indhold for os. I den tro, som Guds kærlighed skaber
ved Ordets forkyndelse for os, bliver livet til.
Der er så meget, vi ikke kan forstå. Også kristentroen er fuld af spørgsmål, som vi endnu må leve
med. Troen er - indtil videre - iblandet tvivl. Men
også efter pinse skal vi have at vide og leve i tillid
til, at Guds kærlighed til verden er uden ende og
uden grænser. Den bliver ved, indtil alle afstande
er ophævet. Den lader pinsesolen gennemlyse og
opvarme den kolde jord og de kolde hjerter hele
året.
Når Guds Ånd kommer i hans ord til os, kommer vi
nærmere hinanden og nærmere meningen med vort
eget liv. Så bliver glæden for alvor min glæde og
livet mit liv, for således elskede Gud verden. Således
elsker Gud mig. Det gør livet værd at leve, det skaber liv i døden. Lyset skinner i mørket, og mørket får
aldrig bugt med det. I al sin glans nu stråler solen…
Uddrag af prædiken til 2. pinsedag,
1. tekstrække. Joh. 3.16-21
v. fhv. sognepræst Kaj Mogensen, Svankjær:
”Liv og tro”. Aros Forlag.
/ KORSHÆRSBLADET / Juni 2015/
Storm P: Tilbage til naturen. 1945
© Gengivet med tilladelse af Storm P. Museet
Gak ud min sjæl
Gak ud, min sjæl, betragt med flid
i denne skønne sommertid
Guds underfulde gaver!
Se, hvor hvert lille blomsterpar
sig yndefuldt nu smykket har
på marker og i haver!
Velsign os med din Helligånd,
og plej os med din egen hånd,
så vi for dig må være
som blomster små med liflig lugt,
som træer fyldt med yndig frugt
til Jesu Kristi ære!
Og, Fader, når du ejegod
oprykker blomsten med sin rod
for bedre den at gemme,
o, plant mig da, og giv mig læ
ved livets væld, af livets træ
i Paradis derhjemme!
Paul Gerhardt. DDS nr. 726
Ræk mig, Herre
Ræk mig, Herre, din stærke hånd
og giv mig mod til at bede,
at sende du vil din Helligånd
din ringe tjener at lede.
Ja, ræk mig, Fader, din gode hånd
og giv mig tro til at tale,
om dog en flig af din klædebon
det undtes dit barn at male.
Kaj Munk
”Abraham sad i Mamre Lund” synger vi med
Grundtvig. Her blev han kaldet af Gud og fik sin
søn Isak. Gud slutter en pagt med Abraham og
hans slægt og lover, at han vil være deres Gud til
alle tider.
En dag befaler Gud Abraham at tage Isak med til
Moria Bjerg for at ofre ham. Abraham adlyder Gud
og begiver sig af sted med sønnen. Han bygger
et bål, binder Isak og skal lige til at sætte kniven
i ham, da en engel stopper ham og siger, at han
skal ofre en vædder i stedet.
Det er svært at forstå, hvordan historien bare kan
lade Abraham drage ud i ørkenen, villig til at ofre
den søn han har ventet på så længe, helt uden
protest. En forklaring på det får vi ikke, men tidligere i historien om Abraham står der, at han troede
Gud og, at det blev regnet ham til retfærdighed.
Historien om Abraham kan altså læses som en
historie om tillid til Gud og dermed tillid til, at Gud
vil finde en udvej, selv når vi kun kan se lukkede
døre og håbløshed.
Fortællingen om Isaks ofring har været genstand
for talrige illustrationer og spekulationer.
For Luther var Abrahamhistorien et billede på,
hvordan Gud prøver mennesket. Og Abraham er
eksemplet på et menneske, der består prøven ved
at vælge at have tillid til og adlyde Gud, også når
det ser sortest ud.
For Søren Kierkegaard handler det om konflikten
mellem det etiske og det religiøse og om det, Kierkegaard kalder troens dobbeltbevægelse. Abraham
er tvunget til at vælge mellem at dræbe sin søn,
hvilket vil være i konflikt med det etiske, og at
handle imod Guds ordre, hvilket vil være i modstrid
med det religiøse.
Abraham gør da troens dobbeltbevægelse: Han
resignerer og giver afkald på sin eneste søn, og
han tror, at Gud vil give ham Isak tilbage. I dobbeltbevægelsen opgiver Abraham altså at leve livet
på egne, menneskelige betingelser og vælger at
modtage det på Guds betingelser. Rationelt giver
Abrahams tro ingen mening; han tror det umulige
og absurde, forklarer Kierkegaard. Abraham tror
på, at Guds mulighed ligger langt ud over menneskelig forstand og formåen. At det forhold, som den
enkelte indtræder i med Gud, er absolut og dermed
ikke kan vurderes ud fra menneskelig etik.
I moderne kristen udlægning bliver Abraham-fortællingen først og fremmest en historie om en Gud,
der kan skabe liv, hvor der før var ufrugtbarhed. En
Gud, som går over al forstand, og som kan skabe
mulighed på trods af vore begrænsninger.
Landssekretær i Region Syd
Lone Kofod Jensen
Foto Joh. Hansen
Abraham og Isak
Skåret af Frederik Grube, Tinglev
Refleksioner
” Den, som intet bærer på,
visner som det golde strå.
Johannes Johansen. DDS nr. 706
” Mennesket er den eneste skabning, der nægter at være, hvad
han er.
Albert Camus
BØN
kære gud!
send din ånd og begrav jesus i mit hjerte.
kære gud!
send din ånd, så jesus kan opstå i de
mennesker, jeg i dag skal møde.
amen!
Peder Kjærsgaard Roulund
/ 17 /
/ F OTO R E P O R TAG E /
Når musikfestivalen NorthSide åbner i
Aarhus 12. juni, sørger Kirkens Korshær i Aarhus for, at festivalgæsterne
kan holde sig både varme og tørre.
Mod et depositum på 150 kr. kan
gæsterne leje et tæppe syet i genbrugsstof med en vandfast underside.
Hvis det regner, kan man tage tæppet
på som et regnslag. Hætten fungerer
desuden som taske, så tæppet er nemt
at transportere, når man skal videre til
næste koncert.
Når man er færdig med at bruge tæppet, kan man vælge at levere det tilbage
og få 125 kr. igen, så man har betalt
25 kr., hvilket svarer til et måltid mad
for en bruger i varmestuen. Hvis man
derimod ønsker at beholde tæppet, går
de 150 kr., man har betalt i depositum,
til Kirkens Korshærs sociale arbejde i
Aarhus.
Årsmøde 2015
11.-13. september
’Menneskets værd – Forankring og forandring’ bliver overskriften, når Kirkens
Korshær afholder årsmøde i dagene
11.-13. september 2015.
Udover det sociale samvær byder
programmet på festtale af Sogne- og
feltpræst Michael W. Brautsch, mens
søndagen byder på foredrag ved biskop
Henrik Stubkjær, tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Chef for
Kirkens Korshær, Helle Christiansen,
kommer også med sin årsberetning.
-,6Ê/Ê"Skriv gerne til Korshærsbladet med tip om spændende projekter på:
redaktion@kirkenskorshaer.dk.
Foto: Jeanne Kornum
Køb genbrugstæpper på
NorthSide
stofindtagelsesrum
sikret tre år frem
En ny aftale mellem regeringen, Enhedslisten og SF betyder, at der på landsplan afsættes 45 millioner kroner over de
næste tre år til oprettelse eller videre drift af såkaldte stofindtagelsesrum.
Der er i dag stofindtagelsesrum i København, Odense og
Aarhus. Kirkens Korshær driver de to i henholdsvis Aarhus
og Odense i samarbejde med de respektive kommuner.
Stofindtagelsesrummene skal blandt andet medvirke til at
nedbringe dødeligheden blandt stofmisbrugere samt forbedre
deres sundhedsmæssige og sociale forhold.
Nyt diakonalt samarbejde
Kirkens Korshær er med i et nyt, tættere samarbejde mellem
seks diakonale private organisationer i København. Kofoeds
Skole, Arbejde Adler, KFUMs Sociale Arbejde, KFUKs Sociale
Arbejde og WeShelter og Kirkens Korshær arbejder alle diakonalt, det vil sige ud fra det kristne menneskesyn, og har hver for
sig en 100-årig historie i socialt, diakonalt arbejde.
Det overordnede formål med samarbejdet, der har fået navnet
’Diakonale Organisationer i København’ (DOK) er at forbedre
udsatte menneskers livsbetingelser og rettigheder. DOK vil derfor i fremtiden lave fælles kampagner og koordinere indsatsen
for bolig, sundhed, uddannelse, social service og beskæftigelse
for udsatte mennesker.
/KOR T
Foto: Bodil Bertelsen
Mød Kirkens Korshær på
Folkemødet
"7?93<@"=?@6P?<?I/B5B@A@3>A3;03?
Korshæren
Kirkens Korshær deltager i Folkemødet via netværket ’Stop fattigdom nu’.
Du kan bl.a. møde Korshæren ved arrangementet ’Fattige fortællinger’, hvor leder af Korshærens sociale arbejde i København, Lotte
Molsing, sammen med repræsentanter fra Den Sociale Retshjælp,
LAP, unge på kontanthjælp
og I politikere
diskutere
RETSHJÆLP
VARMESTUENvil
OVER
MOBILEN kommunalS.4
reformenernes indflydelse på hjælpen til handicappede, syge og
KIRKENS KORSHÆR TIL FOLKEMØDE PÅ BORNHOLM S.8
socialt udsatte.
INTET JOB, MEN BEDRE LIVSKVALITET S.14
Folkemødet 2015 løber
af stablen i dagene 12.-14. juni 2015 og
byder på omkring 2.500 events. Læs mere på www.brk.dk/folkemoedet
Korshæren
udvider i
Bramming
Foto: Lisette L. Andersen
9/É
Den røde løber var rullet ud, da
Esbjerg Kommune og lokalrådet i
Bramming sammen med den lokale
Kirkens Korshær kunne åbne dørene til en helt nyrenoveret Bramming
Banegård, der fremover skal huse
alle tre aktører.
Kirkens Korshær har lejet sig ind i
den ene halvdel af banegården, hvor
det er planen, at der skal etableres
en socialøkonomisk virksomhed.
- Vores fokus er på at aktivere mennesker og synliggøre de ressourcer,
de hver især besidder, og her ser
vi lokalerne i Bramming Banegård
som en fremragende mulighed, siger
korshærsleder i Esbjerg, Peter Kent
Starup.
vIl du hjælpe os med at spare tId og penge?
støttemedlemsskaber og faste bidrag, der er tilmeldt betalingsservice, sparer
tid og penge i forhold til, hvis du indbetaler din støtte via girokort. det betyder
flere penge til det sociale arbejde.
du kan anmode din bank om at tilmelde dig eller ringe til os på 3312 1600, så
opretter vi aftalen med betalingsservice for dig. en betalingsaftale kan altid
afmeldes, inden trækket foretages, ligesom du altid kan afvise en betaling,
hvis du ikke ønsker at gennemføre den alligevel.
Læs flere nyheder på kirkenskorshaer.dk
Magasinpost SMP
ID-nr.:42361
Hjælp der gør en forskel
Da István Borzás selv kom til Danmark fra Rumænien i 2010, var det for at
arbejde. Hans svigerinde var leder af et rengøringshold, som manglede arbejdskraft, og selvom det betød et karrieskift, var udsigten til en højere løn udslagsgivende.
I dag hjælper han, ved siden af sit job som leder af rengøringsholdet, hjemløse migranter, der som han selv gjorde, er kommet til Danmark i jagten efter
arbejde.
Han har de sidste to år været frivillig i Kompasset. Det er Kirkens Korshærs
uafhængige informationsservice for hjemløse migranter i Danmark, hvor der er
mulighed for at få rådgivning og støtte.
Sammensætningen af brugerne i Kompasset er mangfoldig, hvorfor de 25
frivillige tilsammen taler 15 forskellige sprog, såsom rumænsk, ungarsk og
italiensk. Hvordan Kompasset hjælper brugerne, er meget situationsbestemt.
Nogle har brug for juridisk hjælp, andre leder efter et job og nogle vil gerne vide,
hvordan de skal komme videre. På trods af rådgivningen er brugernes vilkår dog
ofte vanskelige.
Jo længere tid man har været hjemløs, jo sværere er det ofte at holde på et
job, er Istváns erfaring fra arbejdet i Kompasset.
- Hvis man ikke har et sted at sove eller deler et rum med 30 andre mennesker, kan det være en udfordring at vågne udhvilet og arbejde i otte timer den
følgende dag, forklarer han.
Stemningen blandt de frivillige i Kompasset er dog
MØD EN
god, for selv om de mennesker, der henvender sig,
FRIVILLIG
ofte er i en vanskelig situation, kan de frivillige som
regel hjælpe dem med et eller andet.
Kirkens Korshær har
- Det har været en god dag, når man kan mærke,
8.000 frivillige. De er
at brugeren føler sig optimistisk. For eksempel når
aktive i genbrug,
man har hjulpet med at skrive og sende en fyldestkredsarbejde eller
gørende ansøgning, fortæller István om en god
på væresteder.
arbejdsdag i Kompasset.
- Vi prøver at gøre en forskel.
/ KORSHÆRSBLADET / Juni 2015/
Afsender:
Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K.
Tekst og foto: Marc Jeppesen