Referat Skolebestyrelsesmøde Den. 2. december 2013. Munkebo Skole Fjordvej 162 5330 Munkebo Tlf.: 65 15 13 00 munkeboskole@kerteminde.dk www.munkeboskole.dk 19. december 2013 Sted: Munkebo Skole, Afd. Fjordvej Referent: Jytte Wollesen Deltagere: Harald Hammershøi, Ulrik Wehner, Maria Pedersen, Birgitte Lilholt Sørensen, Rasmus Brock, Birgitte Nørrelund, Gitte Meulengracht, Eva Fisher Boel, Pia Røge, Tina Mortensen, Helle Sørensen, Jytte Wollesen. Elevrepræsentanter: Michella Simonsen Fraværende: Sebastian (elevråd) Dagsorden: Godkendelse af referat: Referatet blev godkendt Meddelelser: 10 min. - Byggemøde: Vi er ved at være ved vejs ende, der er afholdt bygge workshops med tilretning af bygge planer. Gry Linel (forælder), som har kompetence indenfor parkeringsanlæg, har tilbudt at komme med input til forslagene omkring skolens nye parkeringsanlæg. BN sender planer til hende. Vi kigger også på skolens helhedsplan – det er vigtigt hvor placeringen af skolens faglokaler bliver lagt. Der er stor fokus på en science gang – fysik, natur/teknik, håndværk/design, biologi/geografi …. I indskolingsfløjen placeres musik, billedkunst, hjemkundskab og multisal. Vi ser en masse muligheder og medarbejderne har været med til input i projektet. Helhedsplanen er både inde og ude – der kan/skal evt. søges fonde til det økonomiske. - - Det blev drøftet hvorvidt forældre har en suppleant til byggemøderne, når Pia ikke kan deltage. Da møderne ligger midt på dagen, er det svært for forældre at deltage – der er tillid til at skolens ledelse og medarbejdere klarer møderne. For at synliggøre overfor ”omverdenen” hvor langt vi er, blev der foreslået at lave et åbent infomøde med præsentation af de færdige tegninger Bus: Vi nærmer os en afklaring omkring busstop for skolebussens opsamlingssted i Kølstrup med lysstander og bus skiltning. Møde for skolebestyrelser onsdag d. 04.12.13: Eva, Tina, Harald, Gitte, Jytte og Birgitte deltager. 1. Forventningsafstemning i forhold til elevrepræsentanter i skolebestyrelsen. Eleverne er velkomne til at deltage i hele mødet, men det er ikke altid, dagsorden er så relevant for elevrådsrepræsentanterne. Der ønskes en tilkendegivelse fra eleverne, hvorvidt vi skal tilstræbe få møder, med meget relevant indhold; fortsætte som hidtil eller noget helt andet? Orientering: Der kan være dagsordener hvor der ikke er meget til elevdrøftelse – forslag om at der kun er elevrepræsentanter med der, hvor dagsordenen er sammensat med elevpunkter. Beslutning: Elevrådsrepræsentanterne vil gerne deltage i alle møderne – relevante elevpunkter lægges i starten af mødet. 2. Mål- og handleplaner for SFO Orientering: SFO mål og handleplaner er revideret, så de er kendetegnende for den ny SFO Nordstjernen. Udover de faste fokuspunkter, har personalet haft stor fokus på børnenes trivsel / børn og personalets psykiske arbejdsmiljø samt m2, støj, fælles læringsmiljø, der fungerer både i undervisnings og fritid, samt hvad vil SFOen gerne kendes på. Beslutning: SFO mål og handleplan er godkendt. Side2/5 3. Kvalitetsrapport De 2 nedlagte skoler har gjort status med hver sin kvalitetsrapport og jeg har samlet op på indsatsområder, som jeg kunne ønske, vi skal arbejde videre med/ undersøge nærmere på Munkebo Skole. Er der punkter/ områder, som bestyrelsen ønsker belyst/ drøftet nærmere? Orientering: Der er lavet status med afsluttende kvalitetsrapporter fra Mølkærskolen (af Tina Nygård) og fra Skolen ved Noret (af Gitte Meulengracht) og et fremtidsskriv for Munkebo skole (af Birgitte Nørrelund) med de gode ting fra de 2 nedlagte skoler, som der skal kigges videre på. Der efterlyses en tidslinie, der er realistisk i forhold til at se hvor meget eleverne rykker på karaktererne, det er for lidt med 1 – 3 år. Det er nok sidste gang der måles i kvalitetsrapport som nu – den nye skolereform kræver tydelig dokumentation og måling. Beslutning: De 3 kvalitetsrapporter er godkendt. 4. Skolebod Der er forskel på det, der tilbydes i skolens bod (Toften og Fjordvej). Der er også stor prisforskel. Hvad er bestyrelsens holdning til tilbuddet i skoleboden? Orientering: Der er tilbagemelding fra forældre omkring sund mad og prisforskel. Hvad er sund skole – hvad skal der sælges? Hvad er ret og rimelige priser? Kan Nina evt. bage ”gnaveboller” evt. sammen med et stk. frugt til dem der slet ikke har noget mad med? Der skal italesættes at salatbaren på Fjordvej er frisk og sund, da der er store elever, der mener det modsatte fordi Flensted bilen kun kommer en gang om ugen. Opbevaring af madvarer foretages rigtigt og i samarbejde med levnedsmiddelstyrelsen. Om onsdagen (hvor boden på Fjordvej har lukket) handles der i hallen. Boden på de 2 matrikler må gerne være forskellige – forskelligt behov for store og små. Det er en overgangsordning i 1½ år. Punktet er drøftet med mange input – sund / usund. Beslutning: Der er lavet et udvalg, som kigger nærmere på det. Pia, Michella, Tina og Helle. Side3/5 5. Udgangstilladelse/ udeordning. De store elever må gå udenfor skolens matrikel i frikvartererne. Det udfordrer os, når de spiser usundt eller smider papir i folks haver. I overbygningen taler vi om, hvorvidt de fortsat skal have udgangstilladelse, men hvis de ikke må gå ud – hvad har de så af muligheder i frikvartererne? Skal der søges fonde til at skabe et spændende udemiljø? Orientering: Det er drøftet mange gange, at de store elever går ud – smider affald i folks haver m.m. – spiser usundt – kommer for sent til timen. Vi kan ikke lave forbud uden at have noget andet at tilbyde eleverne. Der er drøftelser og tanker om at lave et unge miljø, så det kan være rart at være store elever på Munkebo skole, både i undervisning og i pauser. Beslutning: Vi arbejder henimod, at få lavet nogle miljøer hvor de store han ”hænge ud” inden vi laver udgangsforbud. Vi tænker, at 7. klasserne ikke skal have lov at forlade skolens matrikel. Elevrådet tager punktet med på elevrådsmøde og det tages op igen i skolebestyrelsen senere. 6. Cykelhjelme. Vi har haft en forældrehenvendelse vedr. brug af cykelhjelm, når vi er på tur med eleverne. Skal der være en fælles udmelding fra skolebestyrelsen? Orientering: En elev væltede på vej til skole – vi blev spurgt om skolen havde regler om cykelhjelm på skolen. Skolebestyrelsen henstiller til brug af cykelhjelm til og fra skole. I SFO SKAL der benyttes cykelhjelm når vi er på fælles cykelture i SFO tid, og når børnene benytter egne cykler i SFO tid på skolens matrikel. Beslutning: Vi henstiller til brug af cykelhjelm til og fra skole men det er et forældreansvar. Der er enighed om, at der SKAL benyttes cykelhjelm når skolen arrangerer ture i skoletiden. BN undersøger ang. indkøb af hjelme til udlån. 7. Info til forældrene. I personalegruppen har det været diskuteret, hvorvidt der skal skrives ugeplaner, lektier, månedsbreve eller kvartalsbreve til forældrene. Hvad er bestyrelsens holdning til en fælles standard for Munkebo Skole? Side4/5 Orientering: Det er gjort forskelligt på de 2 skoler. Det er vendt i afdelingerne. Forældre skal kunne få relevant info om sine børns skole. Der er god forældre erfaring med uge / måneds breve. Rigtig godt at kunne følge med i lektier – både hos små og store elever. Der er oplevet intra problemer i weekenden, hvor mail først kan læses søndag aften hos forældrene selvom de er sendt fra læreren om fredagen. Beslutning: Uge/lektie brev kører. Fælles retningslinier på skolen i forhold til månedsbrev. Det kan dog være individuelt på de forskellige årgange. 8. Bestyrelsesmedlemmernes deltagelse i møder, arrangementer….etc.: Der skal strammes op om mødedeltagelse, da bestyrelsen flere gange ikke har været beslutningsdygtige til møderne. Vi prøver en ny mødeplan, hvor møderne fremover bliver den 1. mandag i hver måned kl. 19 – 21 og for at effektivisere mødet er der ikke aftens mad men kaffe/te og lidt sundt…… 9. Evt. Pia refererede fra et inklusionsmøde i Marslev. Der er udarbejdet ” 10 trin fra Holte skole” om inklusion. I forbindelse med en mail fra en forældre ang. porno / forbudte sider / netadgang m.m. i skole/SFO, undersøger skolen omkring filter m.m. på computerne. SFO drøfter hvorledes vi kan og om vi kan sikre at børnene ikke kommer på de forbudte sider i SFO computercafè. Danmarks elevråd inviterer – Michella snakker med Birgitte om det Side5/5
© Copyright 2024